Slægten Laub
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. SLÆGTEN LAUB Livlæge Dr. med. HIERONYMUS LAUB’8 FORFÆDRE OG EFTERKOMMERE VED S. OTTO BRENNER PERSONAL HISTORISK INSTITUTS FORLAG KØBENHAVN 1929 FORORD „Lass nur die Sorge sein, es gibt sich alles schon, und fällt der Himmel ein, kommt doch eine Lerche davon“. Goethe. P aa denne Stamtavle har der været arbejdet i mange Aar, og at den nu kan udgives fuldstændig, med saa fyldige biografiske Oplysninger, skyldes Hr. Genealog S. Otto Brenners videnskabelig interesserede, kyndige og energiske Arbejd. Dette Ord af Goethe har jeg anført, fordi det svarer til vort eget og flere a f Sidegrenenes medfødte Sind. Min Fader skrev om sin Faders Hjem, at den spøge fulde Tone, der herskede i det, var „som en legende Englevagt, der omgav endog den alvorligste Del af Samtalen“. Mit Ønske er, at denne Bog maa sammenknytte de enkelte, forøge Interessen for Sammenholdet og vedlige holde Slægtens Anseelse. København, Vinteren 1929. Oberst W. F. LA U B om det fremgaar af denne Stamtavle over Vaabenbrevsslægten*) Laub, lader denne sig med Sikkerhed føre tilbage til Lægen i SAugsburg Dr. med. Georg Laub (1554 — 1597), der — født i Augsburg — formenes at være en Søn af Raadmand sammesteds Hans Laub, da Raadmanden er den eneste af Navnet forekommende i samtidige Arkivalier; dog kan der ikke føres noget Bevis herfor. Slægtnavnet er sikkert langt ældre, hvilket fremgaar deraf, at Johannes Laub af Augsburg 1508 indskreves ved Universitetet i Erfurt, hvor efter denne da antagelig er født ved Aar 1488. Nuomstunder fore kommer Navnet Laub over hele Tyskland, og Bærerne af Navnet ned stammer vel utvivlsomt enten fra Hieronymus Laub, en Broder til den førnævnte Læge i Augsburg, eller fra sidstnævntes Sønnesøn Sognepræst sammesteds Georg Laub (1626—1686). Denne havde foruden Sønnen Livlæge Dr. med. Hieronymus Laub, der blev Stamfader til den danske Slægt, mindst 5 andre Sønner, men at foretage Undersøgelser vedrø rende disses Efterkommere faldt ganske udenfor nærværende Arbejdes Ramme. I den danske Slægts Besiddelse findes 2 Vaabenbreve — begge ud færdiget af Kejser Rudolf II (1552—1612). Det første — hvoraf en fotografisk Gengivelse medfølger — er dateret Prag den 10. August 1578 og lyder i Uddrag saaledes: Wir Rudolff, der Ander, von Gottesgenaden Erwelter römischer Kaiser etc. Wann wir nun genedigelich angesehen, wargenomen und betracht haben die Erbarkhait, Redtlichait, geschickhlichhait, erfarenhait, guet Sitten, tugendt und Vernunft, damit der Ersam, Gelerth, und unser und des Reichs lieben, getreuen, Geörgius der Erzeney Doctor und Hieronymus die Lauben, Gebrüeder, vor uns *) Vaabenbrevsslægterne ansaas tidligere herhjemme for at være borgerlige; efter kgl. Resolution af 17. Oktbr. 1888 siges Vaabenbrevsslægterne udtrykkelig at henhøre til den danske Adel, forsaavidt Vaabendiplomet eller Vaabenbrevet er forundt vedkom mende af den danske Konge. 5 berüembt werden. Auch die angenemen, getreuen, gehorsamen und willigen Dienst, deren Sy sich gegen uns und dem heiligen Römischen Reich, auch unserm löblichen Hauss Österreich zuthuen und zuer- zaigen underthenigist erpeuten, auch wol thuen mögen und sollen.. So haben wir demnach mit wolbedachtem mueth, guetem Rath und rechter Wissen denselben Doctor Georgen und Hieronymo die Lauben Gebrüedere, allen ire Ehlichen Leibs Erben und derselben Erbens Erben, für und für, in ewig Zeit diss hernach geschriben Wappen und Clainoth: so mit Namen ist ein Schildt, welcher nach der schreg vom vordem andern gegen dem hindern Obern egkh inmitte gleich abgethailt, deren der under lingkh weiss oder Silber und recht ober thail rot oder Rubinfarb ist, darinen im ganzen Schildt für sich auffrechts gegen dem vordem Obern egkh zum sprung geschickht er- scheinendt ein Hiersch, seiner natürlichen färb, dessen gestemb von Zehen enden und inn seinem Maull ein laub von fünff Pietern haltendt. Auff dem Schildt ein Stechhelm, baiderseits mit roth und weisser Hellmdeckhen, und von solchen färben einem gewundnen Pausch mit zur ückhf lieg enden Pinden geziert, darauss abermallen für sich zum sprung geschickht aufrechts ein Vorderthail eines Hierschens, mit dem gestiemb und laub, allermassen geschickht und gestaltet, luie der im Schildt. Als dann solich Wappen und Clainoth in mitte diss gegen wertigen unsers Kaiserlichen Briefs gemahlet und mit färben aigent- licher aussgestriçhen sein: von neuem genedigclich verliehen und gegeben . * * * Det andet Vaaben-„Forbedrings“-Brev er dateret Wien den 10. April 1583 og tillader alene Dr. med. Georg Laub (Broderen finder ikke Omtale i dette Brev) og Efterkommere efter derom sket Andragende „ewigclich an statt des Pausch auff dem Helm ain Künigliche Cron zufüeren“ . .F saaledes at det Slægten af Kejseren „paany“ forlenede og forbedrede Vaaben kan beskrives paa følgende Maade: „Skjoldet skraadelt fra Venstre af rødt og Sølv, deri en springende naturligfarvet Hjort, hvis Gevir har ti Ender, med en fembladet Gren i Mulen; paa den kronede Hjelm en opvoksende, naturligfarvet Hjort som i Skjoldet. Hjelmklædet: rødt og Sølv“. 6 V aabenbrev af 10. August 1578 for Brødrene G eorg og H ieronym us L aub I Aaret 1891 udkom en Stamtavle over Familien Laub, udarbejdet af S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen og optaget i 1. Bind af „Patri- ciske Slægter“ (Side 164 — 74), senere (1902) har Skuespilleren Otto Zinck omtalt Familien i sin Bog „Den Laubske Slægt. Minder fra Frørup Præstegaard“. Den 10. August 1928 var det 350 Aar siden, at Kejser Rudolf II udstedte Vaabenbrevet, og ganske naturligt blev dette An ledningen til, at det Materiale, som Herr Oberst W. F. Laub gennem mangfoldige Aar havde baaret sammen, blev gjort tilgængeligt for hele Slægten. Inden dette kunde ske, maatte der først anstilles nøje Undersøgelser om de ældste Generationer, ganske særligt med Hensyn til Bevisførelsen for Slægtskabet mellem den hidtil kendte Stamfader Sognepræst i Augsburg Georg Laub (1626—1686) og den med Vaaben brevet benaadede Læge sammesteds Georg Laub (1554—1597). Beviset lykkedes det mig at føre, og iøvrigt er jeg alene ansvarlig for Oplys ningerne om de ældste Generationer, medens jeg ved Bearbejdelsen af den yngre Slægt ganske har anvendt Herr Oberst Laubs Optegnelser, dog fuldstændiggjort disse med forhaandenværende og saadanne Med delelser, som de enkelte Grene af Slægten har kunnet give mig. I saa Henseende skylder jeg alle en erkendtlig Tak, især dog Herr Oberst W. F. Laub, Herr Fuldmægtig H. Laub og Herr Generalkonsul, Kap tajn F. W. H. Laub for al den Bistand, de har ydet mig til Arbejdets Gennemførelse. En Genealogi kan aldrig gøre Krav paa Fuldstændighed, og jeg drister mig derfor til at bede om Læserens Overbærenhed i mangt og meget, som sikkert kunde være bedre. Enhver Oplysning eller Rettelse vil altid blive modtaget med Tak. Til Slut gør jeg opmærksom paa, at Hellerup og Frederiksberg, hvor ikke særlige Grunde talte derimod, er medtagne i Fællesbetegnelsen: København. Det har været mig en virkelig Glæde at arbejde med denne Slægte- bog, ikke mindst fordi alle Slægtens tidligere og nulevende Medlemmer bærer Vidne om gamle og ædle Traditioner, og dette foranlediger mig til at medgive Bogen — og Slægten — Grundtvigs smukke Ord: . Og hvor sig hviler nu den svage, Der fandt den stærke og sin Grav; Men, lovet være Himlens Gud! De ædles Æt dør aldrig ud. København 1929. S. OTTO BRENNER 7 L æ ge Dr . m ed. Georg Laub (1554 — 1597) I. HANS LAUB l), Gæstgiver i Augsburg, optoges den 24. Jan. 1549 i 1 det af Kejser Karl V. indsatte, Byens store Raad, nævnes her sidste Gang 1556, død 9. Novbr. 1557 i Augsburg. Børn? II, 1—3 (Nr. 2, 3,31): II, 1. ANNA LAUB2), død 14. Juni 1593 i Augsburg; gift med Mat- 2 thæus Lotter i Augsburg, født 1549 ssts., død 1. Septbr. 1607 ssts., Søn af Leonhard Lotter i Augsburg og Hustru Barbara Widemann. II, 2. GEORG LAUB3), født 1554 i Augsburg, besøgte Gymnasiet ssts., 3 studerede 1572 i Tübingen og udnævntes dér til Magister, fort satte de medicinske Studier i Montpellier, Padua, Florens og Pisa, hvor han 1576 blev Dr. med., vendte s. Aar hjem og nedsatte sig som prakt. Læge i Augsburg, modtog den 10. Aug..l578 tillige med Broderen et Vaabenbrev af Kejser Ru dolf IL, oversatte flere latinske og græske medicinske og teologiske Værker4), døde 10. Novbr. 1597 i Augsburg, da han deltog i et Bryllup; gift 1. Gang 7. Febr. 1576 i Augsburg med Veronika Waiblinger, død 20. Decbr. 1588 ssts. (5 Børn), Datter af Hans Waiblinger i Augsburg og Hustru Felicitas; gift 2. Gang 19. Juli 1589 i Augsburg med Johanna Rehm, død 6. Novbr. 1634 ssts. (4 Børn), Datter af Paul Rehm i Augsburg og Hustru Maria Ernlin. Af Børnene kendes III, 1—2 (Nr. 4, 5): III, 1. JOHANNES LAUB5), var 1633 Kammerraad og Rente- 4 mester i Augsburg. Ill, 2. TOBIAS LAUBQ), født ved 1591 i Augsburg, Købmand 5 ssts., siden 1627 Faktor for Saltværkerne i Rorschach i Schweiz, død 1630 ssts.; gift 5. Aug. 1619 i Augsburg med Sara Miller, død 4. Febr. 1671 ssts. (2 Døtre7) og 3 Sønner, hvoraf 2 Sønner døde i Rorschach 1630), Datter af Købmand i Augsburg Michael Miller og Hustru Marie Hoser. Søn IV (Nr. 6): 9 6 IV. GEORG LAUBS) født 23. Oktbr. 1626 i Augsburg; grundet paa de religiøse Reformationsforhold førte han med Moderen og 2 Søstre en omflakkende Tilværelse, først besøgte han Gymnasiet i Ulm, derpaa Gymnasiet St.