Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirke arkitektur: traditionalisme eller funktionalisme I skyggen af Klint Carsten Bach-Nielsen

Fortid og Nutid december 1998, s. 270-293 Arkitekten P.V. Jensen Klints arkitektur er rodfæstet i nationalromantik­ ken. Hans hovedværk, Grundtvigskirken, indviedes i 1940 efter en plan­ lægnings- og byggeperiode på omkring 25 år. Han var lærer og inspirator for et stærkt kuld af arkitekter, der af ham lærte en høj respekt for hånd­ værket og de traditionelle former. Nogle fulgte det nationalt-konservative spor, andre søgte nybrud gennem en mere rationel arkitektur med afsæt i nyklassicismen. Det parallelle forløb mellem Jensen Klint og hans elevers bestræbelser indenfor kirkebyggeriet viser sig frem til 1945 i en vilje til stadig at tolke og ny tolke de historisk givne former. Ud af denne kamp mod stilen vokser efterhånden den funktionelle tradition. Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic.theol, bifagseksamen i kunsthistorie. Lektor i kirkehistorie og leder af Det teologiske Fakultets bibliotek, Aar­ hus Universitet.

P.V. Jensen Klint er blandt de mest Impulsen stammer et sted fra; fra en markante og beundrede mænd i dansk bevægelse, en protest, en konservativ arkitekturhistorie. På samme tid re­ revolution i dansk arkitekturs liv og formator og traditionalist. Hans udvikling. Hvilken udvikling var det, Grundtvigskirke er, som han selv ville Klint protesterede mod, hvem var sige, en kendsgerning: et vidne om, at hans kampfæller, hvilken betydning en dansk håndværks- og bygningstra- fik det arkitektur syn, han stod for - og dition efter en dekadenceperiode før­ hvad gjorde de af hans venner, elever tes videre, ja hér kunne fejre sin og beundrere, der ville noget andet? triumf. Siden middelalderen har så Man kan ikke skrive nyere arkitek­ mange sten ikke været brændt og turhistorie udfra kirkebyggeriet alene, stablet til en kirke. Intet stål og ingen da kirkerne reflekterer og responderer jernbeton. Kun sten og tømmer. Og på så forskellige ting som bygningsre- indviet i skæbneåret 1940. staurering, udviklinger og eksperi­ Der skal ikke skrabes i pudsen på menter i eksempelvis boligbyggeriet - Grundvigskirken. Dels er der ingen især i dette århundredes første halv­ puds, dels er den et ultimativt værk. del. Det er de samme arkitekter, der Men en bygning rejst i den størrelse og tegner banegårde, brandstationer, bo­ med den anstrengelse må kaste en ligkarréer og kirker. Selv Jensen Klint skygge. Jensen Klint opfattede ikke kan i kraft af sit glødende engagement sig selv som genial kunstner, men i restaurering, udviklingen af »det lille kaldte sig selv for bygmester. Hans hus på landet«, byplanlægning og kirke er ikke faldet ud af himmelen. kunsthåndværk ikke etiketteres som 270 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur kirkearkitekt. Så det må blive kirke­ Sådan gik det bl.a. kirkerne i Skarp- byggeriet i samspil med generelle ud­ salling, Hee, Bjernede, Tveje Merløse viklinger, der bliver emnet her. Og og Store Heddinge. Metoden anvend­ synsvinkelen lægges fra provinsen. tes også overfor bykirker som Stubbe­ Arkitekturen i sidste halvdel af 19. købing og Vor Frue i - mens århundrede sammenfattes med rette den helt radikale måde at klare pro­ ofte under overskrifter som internatio­ blemerne på var at nedrive de gamle nalisme, eklekticisme, historicisme, bygninger og genopføre dem i mere el­ stilblanding og stilforvirring, men man ler mindre korrekt stil. Nebelongs og kunne også sige traditionstab eller Storcks genopførelse af Domkirken i materialesvindel. Bestræbelsen blandt Viborg er det skræmmende eksempel. de yngre arkitekter var siden 1890’er- Tænkt ved et tegnebord, tør, akade­ ne at bekæmpe dette, at skabe arkitek­ misk, udført med lineal, passer og in- turen et nyt fundament - måske mere geniørmæssig præcision helt ned til ved at se tilbage end frem. Spørgsmå­ behandlingen af naturstenen. Da der let er blot, hvorhen og hvor langt man ikke var så mange lignende bygninger skuer bagud i traditionen - og hvad i Danmark at skæve til, lånte man lidt man tilfører den af nyt. fra udenlandske eksempler. Storcks Interessen for landsbykirken i forri­ indvendige dekoration blev således i ge århundrede var ikke stor. Enevæl­ mangel på bedre forlæg kopieret fra den havde stort set ikke leveret nogen Michaelskirken i Hildesheim. I senere kirker på landet og da landsamfundet tilfælde tegnede man blot en ny histo- frem til hedeopdyrkningen, landbru­ ricistisk murstenskirke i stedet for gets modernisering og jernbanens den gamle - og førte enkelte billedkva- fremkomst var forholdsvis statisk, var dre, gravminder og inventarstykker der ingen grund til at bygge flere. De over i den, eksempelvis i Holbæk, Hol­ romanske kirker med deres tilbygnin­ stebro og (Vor Frue). Restau­ ger var dog jævnt hen i elendig forfat­ reringerne viser nok en interesse for ning. Initiativ til restaurering af det historiske og nationale, men hen­ landsbykirker foretoges ikke efter sigten er dog ligeså meget at lade nog­ brugsbetingede kriterier, men af natio­ le af vore sparsomme bygningsminder nalhistoriske årsager. De kirker, der fremstå med international standard. udvalgtes til restaurering var sådan­ Det var et af resultaterne af 1864. ne, der havde haft betydning i Dan­ De mere jævne, men faldefærdige markshistorien eller rummede så rige­ middelalderlige landsbykirker var der lige rester af arkitektonisk værdi, at jo nok af. De kunne som regel gerne ri­ det skønnedes værd at redde dem for ves ned eller bortsprænges, for så vidt eftertiden. De første restauratorer var nogen ville betale for opførelsen af en nogle hårde karle. Den kendteste, H.B. ny. Det er denne udvikling, der eskale­ Storck, fulgte de mest moderne euro­ rede i sidste del af 19. århundrede. Til­ pæiske principper, nemlig franskman­ skyndelsen i sognene til at få en nymo­ den Viollet-le-Ducs, der gik ud på at dens erstatning i maskingotik for et rense de ældste dele af bygningen for skimlet, skævt og utæt vrag af en mid­ senere tilføjelser, hvilket i praksis vil delalderkirke, var forståelig nok. Be­ sige at en romansk kirke skulle befries folkningstallet steg. Hvor nyt land, især fra sine gotiske eller renaissance i Nord- og Vestjylland, lagdes under tilføljelser. Dermed fjernedes histori­ plov, opstod behovet for filialkirker. ens ar. Kirken burde - som akademi­ Hvor jernbanen kom frem, voksede nye kerne mente det - stå som den dag, byer med kirkebehov op. Stationsbyen den blev opført, »historisk korrekt«. som begreb og virkelighed kom til at 271 Carsten Bach-Nielsen præsentere helt nye problemer. Der er og Lombardiet, fransk-engelsk gotik, en friskhed over den iver, foregangs­ ja endog byzantinsk kunst. Man må mændene og de fælles initiativer viser. nok sige, at den universelle kirke sæt­ Der er ingen ond hensigt i det arkitek- ter sig spor i det lokale Danmark. turmæssigt onde, kirkekommissionen Det var ikke alene det, at kirkerne i Hammerum Herred udrettede fra var forfærdelige, der fyldte en yngre 1870’erne til 90’erne. Man kan se kom­ arkitektgeneration med rædsel. Det missionen som en pendent til Forenin­ var det generelt usle arkitektoniske gen for små Kirkers Opførelse, Kirke­ stade - og udsigten til at hele landet sagens og Kirkefondets byggevirksom­ snart ville være bebygget med hæslige hed i København i de samme år. Når huse. Udført af uskolede bygmestre ef­ staten ikke tager initiativer, må man ter tilfældige stilblandende principper selv. I Hammerum Herred og omegn og uden forbindelsen bagud til det tra­ nedreves adskillige gamle kirker, som ditionelle byggesæt. Jordlovene med erstattedes med moderne kirker, oftest udparcellering af tusinder af hus­ i maskinfremstillede røde tegl med ski­ mandsbrug, der ifølge husmændenes fertage. Pengene var små, statens be­ agitatorer ville gøre hele Danmark til villinger ringe. Den kongelige byg­ en have, betød at der skulle bygges ningsinspektør L.A. Winstrup prote­ som aldrig før ude i landet. På en sterede - men bygget blev der. 20 kir­ måde var det landskabsmæssige vær­ ker opført af folk som C.A. Wiinholt og dier, der nu stod på spil. Man måtte se Rudolf Frimodt Clausen.1 Disse spred­ i øjnene, at hele landet snart ville være te også ødelæggelse andre steder i lan­ bebygget. Man indså endvidere, at by­ det. Wiinholt mest i Østhimmerland erne ville forslummes, at grænsen mel­ (eks. Terndrup og Hadsund) og Clau­ lem land og by ville blive sløret gen­ sen i Århus Stift (eks. Vrinners). Han nem en afvandring fra de overbefolke­ var søn af biskop Clausen. Om disse de bykerner. Planløse villakvarterer kirker kan man sige, at de ganske af­ med individuelle huse i enhver stil vil­ gjort ikke passer til eller repræsente­ le opstå. rer dansk byggeskik. Det er nok mu­ De første initiativer til imødegåelse ligt, at Wiinholt var inspireret af Græ­ af denne udvikling kom fra arkitektsi­ kenland og som sine kolleger havde en de. Ikke i kraft af lovgivning og ind­ vis anelse om historiske stilarter, men greb, men ved pædagogik, ved eksem­ anvendelsen af dem var helt udvendig. plets magt. Når nu bygmestre og arki­ Det var eksempler på en tillempelse af tekter ikke længer havde noget fordy­ europæiske forbilleder, der oftest om­ bet kendskab til traditionen, så måtte sattes til virkelighed i store byer, hvor man genopdyrke det. Foreningen af 3. de fulgte den stilindpakning, også December 1892 havde til formål at op­ vandværker, pakhuse og fabrikker fik. måle og beskrive gammel dansk arki­ På Århuskanten udfoldede folk som tektur med henblik på bevarelse og in­ kgl. bygningsinspektør V.T. Walther og spiration, fordybelse i den gamle byg­ arkitekt W.C. Puck sig. Den sidste med geskik.2 De arkitektstuderende brugte valgmenighedskirken i Bering og den somrene på opmålingsrejser. Resulta­ - indenfor sin genre - fantastiske mi- terne publiceredes i foreningens Op- naturekatedral i Storring (fig. 1). Den maalinger; senere kom Den fri Arki­ burde fredes. Det påfaldende ved disse tektforenings Maaleren, hvori også arkitekter er, at de i deres historicisme håndværkere fik publiceret opmålin­ ikke anvender motiver fra eller lader ger. Bevaring og kendskab til den nati­ sig inspirere af dansk arkitektur. Nej, onale arkitekturarv var også formålet det er den store fra Verona, Ravenna med den i 1907 stiftede Forening til 272 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur gamle Bygningers Bevaring. Man aner romantikken. Utilfredsheden med ko­ dog konturerne af en udvikling: så­ piering af europæiske stilarter og bru­ snart man havde gode opmålinger af gen af »bygningssminke«, stukpynt, den gamle danske arkitektur, kunne der dækkede over dårligt håndværk den kopieres - en ny historicisme var finder sit markante udtryk i national­ en latent trussel. I den almindelige ar­ romantikken. Men disse arkitekter kitekturudvikling var noget nyt imid­ fordrede også frihed og individualis­ lertid brudt frem. me. Den, der tog det første skridt var ingen ringere end H.B. Storck, men de tre rigtig store drenge blev Martin Ny- N ationalromantikerne: rop, og Ulrik Ples- ner. motivdigterne Nationalromantikerne søgte at lade Da hele den her omhandlede periode enkeltbygningen fremstå som et »Ge- fra slutningen af 19. århundrede til be­ samtkunstwerk«, et sluttet hele med et gyndelsen af 1940’erne er bestemt af klart indhold. Problemet var dog, at de efterligning, kopi, citat, parafrase, at ofte i deres fabuleren, idérigdom og in­ alle forholder sig til historiske stilar­ teressante detaljer stoppede for mange ter, bliver spørgsmålet, hvordan man meddelelser ind i deres bygninger. Ny- så forholdt sig - og til hvilken tradi­ rop kritiseredes for at prædike i sin ar­ tion. Det stærkeste bud var national­ kitektur. Han kunne om nogen tegne

Figur 1. Storring Kirke ved Århus. Bygget af arkitekt W.C. Puck i 1890. Materialer og inventar fra den forrige kirke anvendtes i den nye. De romanske kvadersten er nu fundament for denne rødstensdrøm med katedralvinduer. Det indre står i gulsten med rød mønstermuring. Som udtryk for historicismen er den yderst intakt (Fotograf: Carsten Bach-Nielsen). 273 Carsten Baeh-Nielsen oldnordisk højskoleromantik med or­ kelige søvæsener og skaldyr. Mågerne me- og drageslyng. Kunne han i sit flyver i stuk. Tangen løber langs hjør­ eget rådhus i København - med vægte­ nerne. Teateret har svaner, søgræs og re og isbjørne på taget og et væld af tidsler. Posthuset i Kannikegade har indskrifter og citerede stilarter - selv velvoksne ål af messing som håndtag. finde ud af, hvad det var, han ville Alt allusioner til friluft, natur, vækst, meddele? Jensen Klint har ret i at byen ved den åbne bugt. Vitalt, frisk, spørge, hvad så mange nationale moti­ ubeklumret! ver har at lave i stadens hus.:i Den sidsttilkomne nationalromanti­ Arkitekterne indgik ofte i faste kom­ ker Ulrik Plesner, Jensen Klints må­ pagniskaber med billedkunstnerne ske vigtigste inspirator, tegnede fri- med henblik på at få samlet bygning hånds. Ikke efter skitsebogen. Hans og dekoration. Hack Kampmann med kompagniskab med Thorvald Bindes- Nielsen Reistrup, Andreas Clem­ bøll er interessant, da ingen af dem fø­ mensen med Skovgaardbrødrene - Im- ler sig meget bundne af historiske stil­ manuelskirken er et nogenlunde lyk­ arter. Plesners og Bindesbølls Skønvir- keligt møde mellem arkitekt og billed­ ke-»krøllestil« er faktisk et nyt stili­ kunstnere.4 Hovedsagen i nationalro­ stisk bud, organisk, som jugendstilen mantikken er, at bygning og dekora­ vokset ud af plantemotiver. Dekoratio­ tion henvender sig indforstået til be­ nerne i Høsterkøb kirke og Uhre ved tragteren. Det forudsætter en »lærd« Brande er fine eksempler. Deres stil betragter, i dette tilfælde en grundt­ trivialiseredes dog hurtigt ved ret ånd­ vigsk. Skovgaard lærte sig som en af løse efterligninger. de første i Danmark - med et fanta­ Sjovt nok er de alle, Nyrop, Plesner stisk slid - at lave mosaikker. Det var og Kampmann, opvokset i jyske præ­ nemlig den tekniske forudsætning for stegårde - men kunstnerisk vakte i at kunne videreforarbejde den byzan­ mødet med Europas store, gamle arki­ tinske inspiration. Det ville være i ma­ tektur. Måske derfor er der noget terialeuærlighedens ånd at male en jævnt, hjemligt dansk i udgangspunk­ mosaik - som Christian Hansen gjorde tet for deres arkitektur. Personligt ar­ det i kuppelen på sin »byzantinske« tistiske, som de alle er, var det langtfra kirke i Kommunehospitalet i Køben­ enhver, der kunne gøre dem efter. Det havn. kræver akademisk lærdom og udblik Hack Kampmann kender enhver, at være en god nationalromantiker. der færdes i Arhus. Det er her, han vir­ Nationalromantikerne var sig bevid­ kede og lagde sine hovedværker. Hans ste, at der måtte gøres noget for den huse er - på trods af deres sluttethed - danske byggetradition, for materiale­ ved nærmere eftersyn ganske orna­ forståelsen og uddannelsen. Nyrop menterede. Hans toldbod, der skuer havde på kirkeministeriets foranstalt­ mod øst - bl.a. i kraft af de to vovseho­ ning i 1896 udgivet en samling af for­ veder på portalen - er både en para­ tegninger til danske præstegårde.5 De frase af byvåbenet og en sørøverborg, skulle tjene som gode eksempler for hvis historiske pendenter er at finde i bygmestrene. Heri fremsætter han en den tyske Mariaordens fæstninger på række manende bud »til Overvejelse Lithauens kyst. Statsbiblioteket i Møl­ for Byggende« både af funktionel og lengen er besat med ugler, mens andre æstetisk art. Bl.a. »Tag mest Hensyn dele af det, blandt andet tovværksmo- til dagligt Behov« osv., men han vareta­ tivet på portalen, er citat af en anden ger også det hyggelige:»Husk at Hygge stor søfartsnations arkitektur, Spani­ og Harmoni kan skabes uden Symme­ ens. I det indre mødes man af alle tæn­ tri« og »Værn og opfrisk gamle Min­ 274 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur der«. En samling tegninger til stats- havde samlet sine taler og bidrag fra husmandsbrug blev efter en af Sjæl­ de akademiske arkitekters fagtids­ lands og Fyens Udstykningsforening skrift, Architekten (fig. 2). Hans kamp udskrevet konkurrence udgivet 1909. er den gamle skønheds kamp mod det Her deltog Kampmann med fine dan­ nyes hæslighed, det er en kamp for ske huse - med indbygget historisk pa­ håndværk, fordybelse og forståelse for tina. »Det lille danske hus« var ved at fortiden. De akademiske arkitekter finde sin form.6-Så manglede »den lille skal ikke overtage alt byggeri, men danske kirke«. netop give plads for og oplære bygme­ Danske klasse ved Kunstakademi­ strene. Bygmestrene skal håndværks­ ets arkitektskole oprettedes 1913 af mæssigt kunne gentage nogle gode ty­ Nyrop, der snart afløstes af Kamp­ per. Kunstneren derimod skal bryde mann. Idéen med Danske klasse var, nye veje. Jensen Klint er nådesløs at der nu skulle tegnes danske huse overfor den hidtidige arkitektur og ar­ med virkelighedspræg. Altså i en skala kitektuddannelse: »Men det nytter og et udstyr, så almindelige menne­ sandelig heller ikke at skyde Skylden sker kunne have råd til dem. »Hjemlig­ paa Haandværkerne. De Fejl, der ka­ heden var på programmet. Dog skulle rakteriserer hin tids Bygningskunst: de studerende stadig aflevere de store Forlorenheden, Stofmangelen, Minia- projekter i historiske internationale stil­ turagtigheden, Linealstilen, skriver sig arter fra antik til renaissanee.«1 ikke fra dem, der kun kan hruge Mur­ En landvinding ved nationalroman­ ske og Hammer, Økse og Sav, men er tikken er en fornyet sans for en byg­ ovenfra sivede nedefter ad den samme nings krop og tyngde, bygningen som vej, alle Bevægelser naturligt tager, til en »klump«. Vejen havde Nyrop vist i Lykke ogsaa den, vi nu driver paa (s. sit kirkebyggeri - og fremfor nogen ar­ 16) (...) Naturligvis vil Smagløsheden kitekt Martin Borch i Andreaskirken i ikke sejre i det lange Løh, Menneske­ København.8 slægten vil naturligvis finde sig selv i Trangen til Skønhed, men skal det naaes, inden alt det gamle er raseret og Den Klintske stemme: Landets Skønhed for lang Tid lagt øde, maa vi vinde Haandv ærkerne for vor Danish revival Sag. Som Højskolerne har forstaaet at P.V. Jensen Klint står med begge ben forny Bondens aandelige Kultur, gæl­ solidt placeret i nationalromantikken/ der det for os om at forny Haandvær- nybarokken/Skønvirke - og er endvi­ kets Kultur« (s. 18). dere så gammel, at Herholdt og Storck Hvad stationsbyerne angår, siger med deres materialebevidsthed havde han, at de består af en samling røde nået at få afgørende betydning for arbejder- og købmandshuse om en ham. Klint er en sær skikkelse. Poly­ grim stationsbygning, et andelsmejeri tekniker, pædagog, kunsthåndværker og en spids rød kirke. Han kalder dem og arkitekt-»bygmester«.9 Hans betyd­ for »mejerikirker«. De nye kirker ligner ning for bygmesterfaget og den gode mest af alt modeller i lille mål: »De civile arkitektur blev kolossal. Han ud­ røde forstørrede Smaakirker, de daarli- trykte sig og fremstillede sine smags- ge Restaureringer og meget andet raa- mæssige principper i dogmer - der ber højt om, at der var en Tid, hvor og­ kom til at virke som et tveægget sværd saa mange akademiske Arkitekter hav­ for kirkebygge rne. Hans agitation de glemt, hvad Arkitektur var. Vi har kommer samlet til udtryk i den bog, megen gammel uret at sone, først og Bygmesterskolen, hvori han i 1911 fremmest det daarlige Eksempel, der i 275 Carsten Bach-Nielsen Figur 2. Forsiden af P. V. Jensen Klints »Bygmesterskolen« fra 1911 med hans yndede motiv, de tre kamtakke- de gavle, der symbolise­ rer samarbejdet mellem håndværker og bygme­ ster.

mange Aar gaves det almindelige Byg­ standse Ødelæggelsen. Landet er skønt, geri. (...) For Fyrretyve Aar siden efter og Menneskene har ingen Ret til at den ulykkelige Krig drog unge Teologer gøre det grimt«. ud med stor Begejstring og oprettede Jensen Klints landskabs- og byg- Højskoler til Lahdets Genrejsning, Fol­ ningsæstetik er udsprunget af guldal­ kets Gavn. Lad nu de unge Arkitekter dermaleriet, N.L. Høyens og tyskeren vise, at de elsker deres Lands Skønhed Schultze-Naumburgs nationale pro­ og Kultur saa højt, at de vil tage grammer. I sin høj stemte tale på mø­ Haand i med de tekniske Skoler for at det for bygmestre på Skaarup Land­ 276 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kii'kearkitektur

Figur 3. Bjernede Kirke med »bispehuen« før Storcks restaurering. Efter »Bygmesterskolen«. brugsskole 1910, anbefaler han alle turen fremstilles i de to artikler om bygmestre i deres tegnestue at ophæn­ Bjernede og Vodskov kirker. Arkitekt ge et billede af den gamle, brede lands­ Storck havde i 1890-92 restaureret bykirke, herregården og bondegården: rundkirken i Bjernede ved Sorø og der­ »Først og fremmst den ældgamle Kirke ved ført den tilbage til den skikkelse, i sin mest typiske Skikkelse, hvidkal­ den havde, førend en anonym bygme­ ket, teglhængt, det brede Taarn ved ster engang restaurerede den ved at Skibets Vestende, Koret mod Øst, saa at føre murene op til en form, der fik den Bygningen i sin Helhed folder sig ud til at ligne en bispehue (fig. 3). Storcks for Blikket, mens Vaabenhus og Sakri­ restaurering fjernede den og - gjorde sti bygger sig ind i Skibet og med kraf­ bygningen kedelig. Sadeltaget på den tige Trappegavle lyser ud i Landskabet runde bygning havde været et sug for og giver det hele Rigdom og Festlighed. dem, der så og kendte den tidligere: Hvor virker ikke den hvidkalkede Fla­ »Paa eengang aabnedes vore Øjne. Den de og de vejrslagne røde Tegl smukt runde Form blev levende ved det smuk­ mellem Kirkegaardens grønne Træer, ke Ellipsesnit. Det er dette simple ste­ der dølge og fremhæve den gamle Skøn­ reometriske Fænomen, der er Hoved- hed, mens Kirkegaardsmurene følge aarsagen til Sadeltagets skønne virk­ Bakkehældet op og ned og rundt hele ning paa Bjernedes Cylindermur« (s. Højen, hvorpaa Kirken med vid Udsigt 48). Konstateringerne munder ud i et er anlagt, saa den kan lyse milevidt ud massivt krav: »- vi helmer ikke, før vi i det Fjærne og syne sine Fæller i Man­ har faaet et andet dansk Landskab getal« (s. 35) prydet med et Kirkehus, der kan minde Jensen Klints syn på kirkearkitek­ os om denne gamle Perle, der med al 277 Carsten Bach-Nielsen

Figur 4. Vodskov Kirke i Vendsyssel er Jensen Klits forsøg på at tegne en moderne landsbykirke med gavlornamenter og romansk søjlearkade. Det indre er dog knap så stilimiterende. Apsis er meget bredt, således at der ikke føles nogen skillelinie mellem skib og kor - sådan som grundtvigianerne foretrak det. (Fotograf: Carsten Bach-Nielsen). sin »Forvanskning«, netop havde et saa Jensen Klint var dum nok til at prøve i velsignet urgammelt Præg. Hin gamle Vodskov Kirke 1905-08. Det er en pa­ Landsbykunstner, der fornyede Taget stiche over en dansk landsbykirke for snart Fem Hundrede Aar siden, har med en variation af danske stilarter. haft mere af Middelalderens Aand i sig Arkitekt Magdal-Nielsen kom for ska­ end alle vi moderne Arkitekter tilsam­ de at kritisere den. Svaret kom med men« (s. 50). stor kraft (s. 52-56). Jensen Klint øn­ Det skal siges, at Jensen Klint, siden skede ikke at citere, men ved at blande sin første reaktion mod Storck, har stilperioders motiver at følge den dan­ måttet anerkende hans restaurerin­ ske kirkes stil. Hans argumentation, ger, bl.a. af Mariæ Kirke i Helsingør, at grundlaget for Vodskov Kirke ikke hvor korrektheden intetsteds kommer skulle være akademisk, er helt i sko­ i krig med skønheden.10 Det, Jensen ven. Det er ren nationalromantik - og Klint søger, er den variation og skøn­ endda ikke af bedste skuffe (fig. 4). Det hed, den anonyme bygmester uden no­ er svært ikke at se dette forsvar for get kendskab til stilarter, kan komme Vodskov Kirke som brændstof for se­ til at skabe - og som historien skaber, nere pastichearkitektur. Problemet er ved at der lægges stadig nye lag på en nemlig, at Jensen Klint dunkede den bygningskerne. Et er at indse, at dette slags dogmer og idiosynkrasier ind i sker, men selv at skabe på denne måde knolden på de unge mennesker. Hans i det 20. århundrede, er problematisk. program om folkets skabende kraft og 278 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur håndværkertraditionen var en roman­ Mangel paa Forstaaelse bestemte Ud­ tisk søgen efter en folkelig urkraft, faldet af Konkurrencen om det nye Kri- som var utopisk og konservativ i sit stiansborg; her fik den Holm’ske Skoles væsen.11 Og dog - Klint hørte på en Vidunderbarn Lov til at vise sine måde sammen med de unge, oprører­ Mangler. (...) Alt glimrer af Talentløs- ne. hed, saavel Arkitektens Arbejde som de Arbejder, der er leveret af hans mer el­ ler mindre kunstneriske Medarbejdere: Jeg sagde, at der intet Hensyn er taget Det unge kuld til de omliggende Bygninger. Det var Det var især arkitekterne i udbryder­ vel ikke for meget forlangt af Arkitek­ foreningen Den fri Arkitektforening ten, at han havde prøvet at arbejde sit fra 1909, der var højrøstede.12 De hav­ Værk sammen med Ridebanens Byg­ de forladt akademiet i protest i begyn­ ninger, som maaske er det bedste, Lan­ delsen af århundredet og i stedet taget det ejer af Barokarkitektur. C.F. Han­ deres uddannelse hos Jensen Klint - sen brød ikke Stemningen. Hans Hus da Plesner sagde nej. De var i deres var helt og rent, ikke denne tilfældige ansættelser løbet sammen på jernba­ Blanding af Barok og Rokoko, gjort in- nearkitekt Heinrich Wencks store dy­ teressantere med lidt middelalderlig namiske tegnestue. Da nu brygger Husflid på Hjørnerne, altsammen i Carl Jacobsen fik den idé - efter at Granit. At det skal være morsomt eller have sat spir på Nikolaj Tårn - også at smukt, at Brolægningen naar op til skænke Vor Frue Kirke et nyt gam­ første Sal, er vel ogsaa vanskeligt at melt spir, altså et barokspir, der ingen­ forstaa. Det er en ren Farce, at denne lunde passede til C.F. Hansens kirke, Mand, som har ødelagt det smukkeste brød helvede løs. De unge var ud­ Parti af København, ikke blot er For­ præget spirmodstandere. De ønskede mand for Foreningen til »Hovedsta­ at værne om den stilistiske helhed, dens Forskønnelse«, men ogsaa har af­ domkirken udgjorde - og de var trætte løst Arkitekt Clemmensen som Byg­ af evindelige stilefterligninger. Til dels ningsinspektør for de kgl. Slotte«.13 i agitationsøjemed arrangerede Hans Spiret blev aldrig realiseret, bl.a. Koch i 1911 på Charlottenborg den som følge af bryggerens død, men et store udstilling af C.F Hansens teg­ nyt arkitektonisk formsprog var vok­ ninger, der gav fornyet interesse for set frem af fortiden og med hensyn til nyklassicismen, dens enkelhed og kirkebyggeriet var et nyt dogme skabt: klarhed. Tonen var skarp, ikke kun i Det var for enhver ung arkitekt blevet sagen om spiret, men også i anledning forbudt nogensinde at bygge et spir på af Thorvald Jørgensens Christians­ en kirke. borg. Thorkild Henningsen skrev i 1916: »Da en gavmild Mand vilde sæt­ te Spir paa Vor Frue Kirke, var det igen disse Folk med Professor Nyrop og M. Pånyklassicismen Borch i Spidsen, som sagde god for Den nye nyklassicisme er uforståelig denne ny Vandalisme; de kunde nemlig uden opmålingerne i Foreningen af 3. ikke se, hvilke Værdier, der vilde gaa december 1892, der også var en yderst tabt. Nikolaj Taarn var blevet ødelagt social, munter og polemisk forening. med en slet kopi af et godt spir; men Alle unge arkitekter havde her ved de Professor Nyrop sagde stadig god for møjsommelige opmålinger lært den hi­ Prof. Ambergs ikke bedre Kopi af et storiske danske arkitektur - helt ind langt svagere Spir. (...) Den samme til marven. Klassicismens og empireti- 279 Carsten Bach-Nielsen sen. Han havde eksperimenteret med typen i mindre ornamenteret form ved forslaget til Kristkirken i Kolding.15 Som den står der nu i Faksekalk, stik­ ker den meget af fra rødstensbyggeriet omkring den. Tårnet er blevet højere og afslutningen har ligefrem modtaget en ikke-klassisk, art decolignende pal­ mettefrise. Én ting, der signaleres i såvel projekt som færdig bygning, er dogmet om, at kirker ikke længer har Figur 5. Kaj Gottlobs vinderprojekt til Lukaskir- spir. Gottlobs bygning ligger i materia­ ken i Århus, 1918. Projektet viser en niere stram ler og form allerede ganske langt fra klassicistisk bygning end den, der rejstes. Efter C.F. Hansens klassicisme. Architekten 1919, s. 154 øverst. Det er der til gengæld andre, der ikke gør. C. Svanes og Axel G. Jør­ gensens Kristkirke i Kolding fra 1923- dens huse og møbler analyseret til 25 er »C.F. Hansen efter bogen«}6 Det bunds. Naturligvis også middelalde­ samme kan man sige om Albert Peter­ rens, renaissancens og barokkens. sens kapel på Nordre Kirkegård i Ny­ Men klassicismen er afklaret, pur, en­ købing F.17- og forunderligt nok om et kel, smuk. Nyklassicismen slår hurtigt af Hack Kampmanns sidste arbejder. igennem ved nogle kirkeprojekter. Den gamle nationalromantiker lod sig I 1913 udskreves der konkurrence - til dels gennem sine sønner - lokke om en ny kirke på Ingerslevs Boule­ til at tegne i den nye stil. Han havde vard i Århus.14 Det var ved denne kon­ det ikke så godt med det, sagde han kurrence, Jensen Klint fik forkastet sit selv. Men resultatet står der i forslag, mens førstepræmien gik til stationsbys Pauls kirke opført sam­ Holger Rasmussen. I den ledsagende men med sønnen Hans Jørgen i 1918- beskrivelse til vinderprojektet hed det, 19 (fig. 6). Så længe man holdt sig så at en domkirke ofte er set at sætte sit nær til den Hansenske klassicisme, præg på landsdelens øvrige kirker. Så­ forblev variationsmulighederne begræn­ ledes forekommer det naturligt ved sede. Ivar Bentsen (Jensen Klints svi­ projekteringen af en ny kirke i Århus gersøn) leverede dog et meget anderle­ at holde sig formen og karakteren af des forslag mellem gotik og klassicis­ domkirken for øje! Dette er naturligvis me, da han var blevet opslugt af den en argumentation, der er hentet lige monumentalisme, der ville have glæ­ fra arkæologien, hvor kirkearkæolo­ det ethvert diktatorisk styre i samti­ gen Jacob Helms havde påvist sådan­ den.18 ne afsmitninger fra Ribe Domkirke til Jensen Klint var skuffet over de omliggende landsbykirker. Men det nyklassicisterne: »De har gjort Arkitek­ er jo næppe argument for, at man bør turen til en Abstraktion, har berøvet gøre ligesådan i 20. århundrede. Ved den Stoffet og Jordbunden, taget livet den nye konkurrence i 1918 vandt Kaj af den og gjort den til tynde streger«. Gottlob førstepræmien med et projekt Men arkitektur bør blive det, den var, i fuldmoden klassicistisk stil (fig. 5). »det haandgribeligste af alt virkeligt i Den var projekteret i røde tegl, rektan­ Verden«}9 Kritikken rammer ikke, for­ gulære vinduer og med et massivt tårn di de jo indrømmede, at de var stil- i en klassisk søjleorden. Lukaskirken søgende. De ville bort fra al den tunge ændrede dog udseende inden opførel­ jord-, sten-, håndværks- og historiemy- 280 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur Århus 1909. Man lod reformvenlige ar­ kitekter, heriblandt Jensen Klint, Ples- ner, Kampmann, Holsøe, Packness, Magdal-Nielsen og Risom tegne typi­ ske stationsbyhuse i dansk stil. Man søger typer, der kan inspirere eller gentages. Hvor megen folkelig tilslut­ ning dette program havde, kan nok diskuteres. Når man nu endelig havde fået en smart, moderne bolig- og byg­ gestil, hvorfor skulle man så lade sig Figur 6. Hack og Hans Jørgen Kampmanns bombe tilbage bag sprossevinduer og Pauls Kirke i Hadsten, 1918-19. Det er lidt vold­ somt med så ren en C.F. Hansen som nabo til den afvalmede tegltage? jyske længdebane - med 100 års forsinkelse (Fo­ Bestræbelserne førte dog til dannel­ tograf: Carsten Bach-Nielsen). se af Foreningen for Bedre Byggeskik i 1915 - og især Tegnehjælpsudvalget. Det var en tungtvejende forsamling, der gik ind i dette idealistiske arbejde: tologi, der lå hos forgængerne: »de lag­ Vilhelm Lorenzen, der var arkitektur­ de aldrig skjul på, at de først og frem­ historiker og optaget af restaurering mest satte sig kunstneriske mål. Det er og byplanlægning, Martin Nyrop, Carl letfærdigt, hvis man nøjes med at til­ Brummer, Ivar Bentsen, K. Varming lægge dem et afhængighedspræg af og Jensen Klint. Hovedkræfterne var C.F. Hansen. Vist er der kommet en søj­ dog Poul Holsøe, der havde været den le og lidt kvadermurværk med hist og første lærer på akademiets Danske her, men det er udenværker. I deres klasse, og Harald Nielsen. Det var det stræben stilede de mod klarhed, logik, Jensen Klintske program fra Bygme­ kunstnerisk idé i projekteringen og sterskolen, der her skulle gennemføres kunstnerisk sammenhæng i hele byg­ ved kurser, tegnehjælp og evindelig værket« skriver Langkilde.20 Nyklassi­ propaganda for det lille danske hus cismen fik indenfor den store stil en (fig. 7). Tegninger og eksempler publi­ kort levetid i Danmark, men påvirke­ ceredes i årsberetningen. Disse tegnin­ de dog gennem andre initiativer det ger kunne dog genanvendes, således at mere almindelige byggeri.21 et hus tegnet til Sæby KFUM kunne gentages som missionshus i Grim- strup ved Esbjerg 8 år senere!22 Det er især den sluttede barokform, Dansk Samling der dominerer, men der blander sig I 1908 havde nogle yngre arkitekter i nyklassicistiske træk ind i de tegnede Akademisk Arkitektforening taget ini­ og udførte huse. Man kan sige, at Bed­ tiativ til et Udvalg for bedre Byggesæt re Byggeskik stod for en afklaret, men på Landet med en dertil hørende teg­ alligevel sammensat, stil. Nyklassi- nehjælp. Denne sigtede på, at hånd­ cisterne havde boligbygning højt pla­ værkere uden vederlag kunne indsen­ ceret på deres program. Det var dem, de tegninger og få dem korrigeret og der kastede sig over de boligmæssige gennemtegnet af yngre arkitekter, så­ og dermed forbundne sociale proble­ ledes at resultatet blev smukke dan­ mer, de store byer havde. (Tænk på ske huse. Dette initiativ ligger bag Thorkild Henningsens indsats for ræk­ mønsterstationsbyen på Anton Rosens kehuset). Flere af dem gik som en gan­ herostratisk berømte Landsudstilling i ske naturlig ting med i tegnehjælpen. 281 Carsten Bach-Nielsen

Figur 7. Bedre Byggeskik tegnede selvsagt ikke kirker, da det i forvejen var arkitektarbejde, men hjælp til et kapel i Harte ved Kolding blev det bl.a. til. I årsberetningen 1920 beskrives bygningen, der helt føl­ ger reglerne i Bedre Byggeskiks æstetik. Til disse hørte, at taget altid skulle sigte direkte mod muraf­ slutningen. Udhæng var forbudt! Dette er løst ganske flot her ved endemurenes svaj. Det kopieredes se­ nere på den nærliggende kirkegård i Lejrskov. Efter Bedre Byggeskiks årsberetning 1920, s. 8.

Om nyklassicisterne præciserer Lang­ nationalromantikernes lille nybarokke kilde: »Det kaster lys over den dualis­ hus og det nyklassicistiske raffine­ me, der er dybt karateristisk for ny­ ment. Men samlet, klart, med tyngde. klassicismen: arkitekterne kaster sig Poul Henningsens udtalelse fra 1929 med samme ildhu ud i grandiose byg­ om Bedre Byggeskik som arkitektu­ værker - som Statsskolen i f. rens nulpunkt er på sæt og vis ram­ eks. - og ydmyg nyttearkitektur som mende - for det var netop det nul­ husvildeboliger og husmandsbrug. Den punkt, det skulle være: en basis. Fra kunstneriske stringens er målet, hvad 30’erne bliver man dog nok for meget enten man spiller på en enkelt streng hængende i én stil, mens funktionalis­ eller orkestrerer en stor komposition«P men trænger sig på - i industrianlæg Resultatet af Tegnehjælpen i tyver­ og det dyre enfamiliehus. ne var slet ikke så pauvert. Man fik Byggeskikshusene florerede på lan­ sat en dagsorden. Fik skabt det lille det og man kan næsten sige, at de kir­ danske hus med den gode forarbejd­ ker, der tegnedes på landet i 20’erne, ning, den gode plan. Fik oplært hånd­ er en art Byggeskikskirker. De er teg­ værkere til forståelse af nogle faste ty­ net af solide arkitekter, der ofte har per og greb. Stilen er en blanding af gjort hele turen med fra nationalro­ 282 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur

Figur 8. A. Høegh-Hansen blev i Århus kendt for bl.a. Reginakrydset fra 1921 i art deeostil. 1 1916 byg­ gede han dog den lille kirke i Vægerskilde, der viser arkitektens vilje til form og til at træde et skridt bort fra ren stilimitaion (Fotograf: Carsten Bach-Nielsen). mantikken og nyklassicismen. Man nar Mindedal Rasmussen, der dog nok møder nu kirkebygninger, der er enkle, mere huskes for Ollerup Gymnastik­ sluttede, tunge i formen, gentagelser højskole end sine landsbykirker (Ham­ af den typiske danske romanske kirke. merum og Lem).25 Arhus arkitekten A. Ofte med indslag af nyklassicismen. Høegh-Hansens kirke i Vægerskilde En af hovedmændene i Bedre Bygge­ nær Ringkøbing fra 1916 er sjov (fig. skik, arkitekt Carl Brummer iagttog 8). Den ønsker - ligesom Bjernede før forskellen mellem gentagelse af og in­ Stor eks restaurering - at være et ejen­ spiration fra de gamle kirker. Han har dommeligt smykke i landskabet med redegjort for, at han netop ikke satte sit originale, men dog meget sluttede rund- eller spidsbuede, men lige vin­ tårn. duer i sin kirke i Gurre. Det skulle Højskolen holdt længe fast ved en kunne ses, at den ikke var gammel, nationalromantik. En arkitekt som selvom den - også i materialevirkning Rolf Schroeder, der var udgået fra ker­ - føjede sig efter de gamle kirker.24 Ba­ nen i den grundtvigske højskole, havde lancen var svær. De røde maskingoti- i 1900 tegnet Askov kirke som en old- ske mejerikirker, blev erstattet af den kristen basilika i den voluminøse hi- næsten enerådende, »typegodkendte«, storicisme/nationalromatik/Skønvir- hvidkalkede middelalderlige landsby­ kestil. Efter at have omvendt sig til ny­ kirke. Nogle få hæver sig ud. Solidt og klassicismen, opgiver han i 1925 ikke nøgternt med inspiration i nyklassicis­ basilikaen som grundform, men afsy­ men og Bedre Byggeskik arbejder Ej­ rer den totalt for sine tidligere stil- og 283 Carsten Bach-Nielsen historiereferencer i sin ganske elegan­ Han var blevet dygtigere, mindre te Johanneskirke i stationsbyen Brø­ hårdhændet - givetvis under indflyl- rup - Keine Hexerei...! Den ligeledes delse af teologen og arkæologen Jacob af højskoletraditionen prægede Ivar Helms. Nationalromantikerne havde Bentsens kirkeprojekter i Odense, frit fabuleret sig til fine, nye gamle Veddinge og for Hammerum Valgme­ bygninger, når de restaurerede, jf. nighed viser derimod en manisk opta­ Kampmanns restaurering af Hellig- gethed af »bispehuen« fra Bjernede.26 åndshuset i Randers. Opmålingerne af ældre dansk arkitektur og de yngre ar­ kitekters praktiske opmålingsarbejde, viste en forståelse af, at en bygning Arkæologer ved tegnebordet har et historisk liv, at man ikke blot Da det gamle land gik op i det ny sam­ skal tilbageføre, men bevare tilføjelser fund, spoleredes megen gammel arki­ - eller i det mindste spor af tilføjelser. tektur. Det førte til en bredere restau- Et par arkitekter og restauratorer reringsbølge, med arkitekter som re-, som Harald Lønborg-Jensen og C.M. stauratorer; flere blev rigtig godé. Er Smidt byggede en række jyske lands­ man arkitekt med forstand på restau­ bykirker sammen. Smidt var en meget rering af gamle kirker, må selvsamme kyndig restaurator og ansat ved Natio­ arkitekt - logisk set - også kunne byg­ nalmuseet. De to kunne bygge en flot ge en ny. Principperne for restaurering og prunkløs landsbykirke som Haun- havde ændret sig siden Storcks tid.27 strup (fig. 9), der ser ud som om den

Figur 9. Kirken i Haunstrup fra 1918-20 er resultat af samarbejdet mellem arkitekt-restauratorerne C.M. Smidt og Harald Lønborg-Jensen. Ben ligner noget gammelt, men er splinterny. Denne urdanske bølge forstærkedes af Genforeningen - og viser sig landet over. (Fotograf: Carsten Bach-Nielsen). 284 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur Fra stadens flise Lidt sværere var det at finde travet i byerne. Dér afløstes århundredeskif­ tets »baltiske nybarok« flere steder af den gotiske blændingsarkitektur, på­ virket af Jensen Klint. Rådvildheden slog ud i Aalborg, hvor Hother Palu- dan, der sad i bestyrelsen for Bedre Byggeskik, i 1927-29 med Ansgarkir- ken ligefrem kopierede Eigtveds Fre- Figur 10. Mogens Clemmensens opmåling af driks tyske kirke fra Christianshavn - Veng Kirkes apsis fra 1921. midt i et parkanlæg! Spørgsmålet om monumentalitet blev ganske påtræn­ har stået der i 700 år - uden at henfal­ gende. Jensen Klint havde anbefalet de til ren kopieren. Det gik bedst, når en vis monumentalitet, især i byen. Smidt holdt Lønborg i ørerne! Lukaskirkeprojektet havde vist, at Opmålingerne havde givet arkitek­ man ønskede en kirke, der ved sin stil, terne en række detailtegninger i hæn­ udstråling og monumentalitet domine­ de. De kunne bruges praktisk. Løn- rede sine omgivelser. En anden mulig­ borg-Jensen skammede sig ikke for hed var at tegne kirke og omkringlig­ ned i detaljen at kopiere apsis af Veng gende kvarter sammen, sådan at der Kirke flere gange i nyopførte kirker. var en relativ enhed mellem kirke og Det kunne han gøre udfra Mogens by. Jensen Klint og Charles Schou gen­ Clemmensens opmålinger (fig. 10) Løn­ nemførte det ved Grundtvigskirken. borg kunne tegne arkæologien ind i en Vilhelm Lorenzen havde i sine studier ny kirke - med små romanske vinduer vist, hvordan torve og pladser var na- mod nord og store gotiske i syd, samt turgroede efter et tilfældighedsprincip talrige »tilmurede« vinduer hist og her. omkring de middelalderlige kirker - Det hele svarer ganske godt til det, lit­ men at bebyggelsen også havde mod­ teraturkritikeren Harald Nielsen i taget præg af og spillede op til kirke­ 1933 kaldte tidens »erindringsreli- bygningen.29 Man kunne imidlertid giøsitet«.28 Lønborgs restaureringer ikke så godt bygge en naturgroet »mid­ var ofte vel frie i det. Han havde efter delalderlig« randbebyggelse - men Genforeningen restaureret og opmålt måske få en ny til at se naturlig og lidt klosterkirken i Løgumkloster - og når tilfældig ud - selvom Schou sagde, det man nu havde tegningerne ved hån­ var svært at planlægge tilfældet. Med den, hvorfor så ikke i Abyhøj ved År­ nyklassicismens monumentalitet fin­ hus opføre en næsten tro kopi af den des projekter, der iscenesætter kirke- 1942-45? Her er det Jensen Klintske bysamspillet meget konsekvent mono­ princip udartet til pastiche. Man hav­ mentalt (Bentsen). Det afsætter sig de erstattet den europæiske historicis­ som en generel bestræbelse, at tegne me og eklekticisme med en dansk! randbebyggelse sammen med kirke. Hans triumf og fald blev Frederikskir- Det sker med Thomas Havnings Mar- ken i Skåde, der bl.a. finansieredes ved kuskirke i Åarhus og Packness’ Johan- julemærker - snepudret og med dansk neskirke i Herning. Det er Bedre Byg­ flag. Kunne noget så være mere geskiks og nyklassicismens ukuelige dansk? Det blev i hvert fald afslutnin­ vilje til orden og enhed. Byplan - ger­ gen for denne linie i dansk-nationalt ne i den monumentale stil som Steen kirkebyggeri! Ejler Rasmussens plan for Hirtshals - 285 Carsten Bach-Nielsen var blandt nyklassicismens hjerte­ håndværket, det jordgroede, det oprin­ børn. Pendenten til Bedre Byggeskik delige: »Grundtvigs Kirke kommer der­ var oprettelsen af Dansk Byplanlabo­ med til at staa som et Højdepunkt i en ratorium i 1921. Det var stationsbyens europæisk Kunstretning, en Afklaring og de nye villakvarterers planløshed, af Idéer, der har beskæftiget Generatio­ der skulle modarbejdes.30 ner, og det er rigtigt og naturligt, at denne Kunst, der i eet og alt bygger paa det fra Fædrene nedarvede, er blevet Gradbøjet konservatisme anvendt i en sakral Bygning«.33 Jensen Klint døde i 1930. Hans tårn til Grundtvigskirken stod der som en sær Paul Schultze-Naumburg blanding af gammelt og nyt. Han hav­ Alle danske arkitekter omkring Jen­ de forsvaret en pastiche som Vodskov i sen Klint og Bedre Byggeskik ved­ 1911 og siden realiseret en parafrase kendte sig inspirationen fra den tyske af de store og uforglemmelige med arkitekt Paul Schultze-Naumburg Grundtvigskirken. Han havde præget (1869-1949). Det er gennem dennes en generation med et arkitektur syn, konservative funktionalisme og sam­ der var ligeså dybt moralsk som kon­ menslutningen Deutsche Werkbund, servativt. Han hørte naturligvis til i at Arts and Craftbevægelsen omsættes det grundtvigske establishment, men til en brugbar virkelighed hos os.34 han synes nu dybest set mest præget Schultze-Naumburg kendes for bygge­ af det moralske og pædagogiske pro­ riet af en række slotte, bl.a. Cecilien- gram, Ruskin og Morris i 19. århun­ hof i Potsdam, en neogotisk engelsk drede havde skabt for Arts and craft- cottage, for kejser Wilhelm. Til dansk bevægelsen med arbejder- og hånd- oversattes hans skrift om kvindelege­ værksskoler. Håndens arbejde, der for­ mets kultur som grundlag for klæde­ ædler - i modsætning til maskinkultu­ dragten, hvori han viser at kvindebe­ ren, der nedbryder. Kendskab til dette klædningen mishandler legemet - og udbredtes i begyndelsen af århund­ især at fodtøjet forkrøbler kvindens le­ redet af teologen Andreas Mollerup.31 I geme (jf. R. Broby-Johansen: Krop og familie hermed er Henry Georges tan­ klær, 1966). Danske arkitekter som ker om manden, jorden - og maskin- Jensen Klint og Brummer kastede sig fjendskabet. Jensen Klint var gløden­ over hans syv bind af Kulturarbeiten de retsstatsmand livet igennem - som fra 1902 til 1917, der omhandler hus­ en af Retsforbundets grundlæggere, byggeri, haver, landsbyer og kolonier, Eduard Geismar, der 1929 udgav den bybygning, det lille borgerlige hus dybt konservative Kristendommen og samt slotte. Det lovede bind om kirker vor Tids Kultur, der er en kobling af og kirkegårde udkom aldrig. Schultze- retsstatstanken og kristendommen, et Naumburg tog sit udgangspunkt i tra­ glødende angreb på den moderne tek­ ditionen før 1832 (Goethes dødsår) niske kultur.32 Grundtvigskirkens tårn samt i »Volkstum«, i det, der er frem- kan ses som realisering af logoet på groet af det tyske folks kunst og hånd­ Bygmester skolen 1911 med bygmeste­ værk. Hans demonstrative metode fo­ ren, mureren, tømreren og snedkeren regår med fotos, »Beispiel« og »Gegen- samlet i den himmelstræbende og dog beispiel«, hvor »Gegenbeispiel« altid jordbundne, tretakkede gavl (se fig. 2). står for det dårlige, moderne. Også Steen Eiler Rasmussen er i sin nekro­ landskabsæstetikken har hans gløden­ log inde på den af Arts and craftbe- de interesse. 1926 kommer angrebet vægelsen næsten religiøse dyrkelse af på funktionalisternes flade tage over- 286 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur

Figur 11. Markuskirken i Aalborg, Ejnar Paekness 1933. Bemærk skibets prismatiske afslutning, der ci­ terer »bispehuen« fra Bjernede Kirke (Fotograf: Carsten Bach-Nielsen). 287 Carsten Bach-Nielsen for de tyske sadeltage og en række ger, maner han til forsigtighed: »Naar bøger, der søger at vise, hvordan arki­ vi har faaet saa konsekvente nyskabte tektur og kunst udtrykker racemæssig Værdier gennem Betonen og Syntesen identitet; hvordan tysk arkitektur er af Jern og Sten, uden hvilke faa Monu­ degenereret som følge af fremmed ra­ mentalbygninger vil blive bygget i ceindflydelse. Herpå følger Kunst und Fremtiden, storslaaede Materialer, som Rasse, Die Kunst des Deutschen, Kunst distancerer alle andre, saa burde vi aus Blut und Boden, Rassengebundene holde os for gode til at lege med deko­ Kunst og en serie af forelæsninger i rative Akvareller i Tegloverfladen, eller Kampfbund fur Deutsche Kultur, der med preciøse Forbindingsordninger. gjorde ham til en af de mest prominen­ Fordi vi i den sidste Tid har lært at te kritikere af den nye arkitektur. Da vurdere Materialernes Værdi, skal vi nazisterne i 1930 vandt magten i derfor ikke blindt lægge hele Vægten Thiiringen, blev han direktør for Kunst­ paa dem, og sløse med de rene overfla­ højskolen i Weimar, der indtil 1925 derfor nogle Petitessers Skyld. Overfla­ havde været sæde for Walther Gropi- den skal af Ærlighedsgrunde snarere us’ Bauhaus. I sin direktørtid fyrede være for enkel. Hvis Kubernes Sam­ han samtlige lærere, der havde haft menspil er rigtigt, skal den Overflade, med Bauhaus at gøre og fjernede alle som er dens Symbol udadtil, nok ikke malerier af Klee, Kandinsky og »andre blive stum, men genlyde af højere østlige og på anden måde racemæssigt Skønhed end den appendicerede, male­ underlegne kunstnere«. Skønt han så­ riske, dekorative, nationale, klassicisti­ ledes var en af de førende nazistiske ske«?6 arkitekturteoretikere, fik han aldrig Paulsson efterlyser klarhed og for­ nogen større offentlig opgave, skønt enkling - med de endnu traditionelle han konsekvent priste Hitler i sine for­ materialer. Men helt så enkelt var det ord. Albert Speer forklarer det med, at ikke - og det skal ses ved de to sidste hans kunst ikke var monumental arkitekter, der søger en orientering nok.35 I dansk sammenhæng ties den­ mellem gammelt og nyt, Ejnar Pack- ne inspirator siden Kulturarbeiten ness og . ihjel. Schultze-Naumburg havde i en Packness blev efter uddannelse hos kehraus med Spengler, Nietzsche, Go- Kampmann tilsynsførende arkitekt på bineau og andre raceteoretikere ek­ Anton Rosens Landsudstilling i Arhus, semplificeret faren ved vægtlæggen på 1909-10. Han tegnede selv bidrag til folk, nation, historie, jordgroethed, na­ stationsbyen. Hans studierejser var turens materialer osv. gået til Spanien, hvor han modtog va­ rige indtryk af maurisk arkitektur. Han nedsatte sig som praktiserende Den stærke stil arkitekt i Aalborg 1910 og blev kgl. Også Jensen Klint afskyede moderne bygningsinspektør 1921. Siden 1934 materialer som beton og stål, men det­ Viborg Domkirkes arkitekt og medlem te væsentligst fordi vi ikke var fortroli­ af det særlige Syn for Arhus Domkir­ ge med deres virkninger. Men de var et ke. Packness stillede umådeligt høje faktum. En af de bøger, der tegner et krav til håndværket. Han var selv mu­ andet øjebliksbillede af situationen i rer. Det ses i hans bygninger i Aalborg. 1920, er kunsthistorikeren Gregor Som kgl. bygningsinspektør forestod Paulssons Den ny Arkitektur. Skønt han en række restaureringer, indenfor den udfra nyklassicismen forudsiger hvilke han viste sit format. I sin selv­ funktionalismen og brugen af nye ma­ stændige arkitektur viser han nok ar­ terialer i forskellige sammensætnin­ ven fra Kampmanns nationalromatik, 288 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur men nok så interessant er, at han vel kan kaldes den eneste, der viderefører Anton Rosens arbejde og stil. Det er en art decostil, der ellers ikke rigtig fik gennemslag i Danmark. Han arbejder med modsætningen forfinelse-forråel­ se, kunstnerisk hyperraffinement og materialemæssig klarhed. Han tegne­ de den helt enkle kirke i Mylund mel­ lem Brønderslev og og forstadskirken i Hasseris, der nok sna- rest er en parafrase over nørrejyske klosterkirker, som de kom til at se ud efter reformationen: Børglum, Karup og Gudum eksempelvis.37 Nok så interessante er hans bykir­ ker; Markuskirken i Aalborg og Johan- neskirken i Herning. De er sværere end som sådan at få hold på. Markus­ kirken i Aalborg indviedes i 1933 (fig. 11). Den har både tyngde og lethed. Muren i næsten brune, hårdtbrændte sten står i flotte flader med en grov, højtliggende fuge. Der er ikke anvendt én formsten (endnu et dogme i Jensen Klints skole). Sakristiet, en lav tårn- Figur 12. Johanneskirken i Herning. Der er mas­ lignende bygning mod nord, bryder ser af stil, men allusionerne kan ikke spores til­ bage til præcise forlæg. Det er Frederik 2's re- symmetrien. Det har aner såvel i naissance, der moduleres over. Tårnet med det svensk arkitektur som hos Rosen.38 kommunale vandtårn og transformatorstation Tårnet er højt, men har alligevel tyng­ har mindelser om Koldinghus (Fotograf: Carsten de. Bygningen lægger ikke op til, at Bach-Nielsen). det nyklassicistiske minus-spir-dogme følges. Derfor udgøres tårnafslutnin­ gen af en pagodeagtig lanterne. Dette Packness i øvrigt gentager i sin østud­ oser formelig af inspiration fra Ragnar videlse af domkirken i Aalborg fra Ostbergs raffinerede Stadshus i Stock­ 1940.39 holm. Ostberg arbejder netop med det Packness arbejdede i sin vante stil meget graciøse overfor det rå. Pack- til godt efter krigen. I 1952 tegnede ness gennemfører dette i det indre, han Johanneskirken i Herning, hvor hvor murene står groft pudsede og man møder de samme elementer som i kontrasterer med de venezianske glas­ Aalborg, men med tårnet forskudt og lysekroner og en prædikestol, der ville forbundet med skibet ved en løngang være en Ostberg og Rosen værdig — i (fig. 12). De moderne tiders krav og en stil, der sammensmelter sengotik stilarkitekturen mødes i det interes­ og senbarok. Tynd, slank - højstili­ sante kompromis med kommunen, at stisk. tårnet, der har sit forbillede i Herku- Den prismatiske ydre østafslutning lestårnet på Koldinghus, kom til at af skibet er et genkendeligt motiv: el­ fungere som byens vandtårn. Det er lipsesnittet fra Bjernede Kirkes bispe­ meget magtfuldt med sit sandstens- hue! En hilsen til Jensen Klint - som rækværk og Johannesørne i hjørnerne. 289 Carsten Bach-Nielsen Det har intet spir - hvilket det demon­ linger er fantastiske. Han havde op­ strativt gør opmærksom på. Men det målt Christiansfeld. Hans Lindevangs- er bag skalmuren et betonvandtårn! kirke på er inspireret af Hans randbebyggelse om kirken er en Reformert Kirke i København, hvis noget svag gentagelse af Klints og præstegård han havde opmålt. Kirken Schous ved Grundtvigskirken. Bodil er placeret på langs af gadeforløbet og Koch kaldte den ved indvielsen - for­ lukker sig fornemt af mod den og dæk­ modentligt besværgende - Danmarks ker for menighedsbygningerne (fig. sidste domkirke!40 13). Vinduerne er højtsiddende. Møn­ En anden kirkearkitekt indenfor stermuringen elegant. Taget har et denne stilsøgende ultima maniera er sving, der fik Poul Henningsen til i Kri­ Thomas Havning. Han kunne næsten tisk Revy at kalde den »Siamesisk føle sine onklers, Thomas Laubs og Samkirke på Frederiksberg«.41 Det er Martin Nyrops, ånde i nakken. Også næsten også orientalsk. Der kan ved han forenkler. Både sine bygnings- skydedøre åbnes mellem menighedslo- blokke og sit ornament. Han tager kalerne og kirkerummet, en idé, der ganske bevidst udgangspunkt i en cal- arbejdedes ganske meget med i 30’er- vinsk-herrnhutisk puritanisme og ne og som også mødes i Havnings Mar- håndværkstradition. Han tegnede som kuskirke i Århus, men arkitekterne en engel - i J.Th. Lundbyes tradition. brød sig generelt ikke om den, da to Han leverede i mange år omslagsteg­ funktioner og udtryk sammenblande­ ningerne til Vartovbogen. Hans opmå­ des.

Figur 13. Thomas Havnings og Anton Frederiksens Lindevangskirke fra 1925-30 på Frederiksberg har det delikateste murværk med rod i en fin herrnhutisk bygmestertradition. Det er stilarkitekturens mi­ nimalisme. Tegning af Tobias Faber (fra »Kirkebygning og Teologi«, s. 253). 290 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur Med Packness’ Markuskirke og Hav- Reformation til vor Tid«. Pludselig nings Lindevangskirke må man sige, skuede man lyset: at man i fortiden, at den stilsøgende arkitektur havde overalt i det protestantiske Europa, løbet linen ud. Presset fra funktiona­ havde tumlet med funktionelle planer. lismen var blevet for stort. Da der ud- Som med ét slag erindredes man om, skreves konkurrence om en ny kirke i at den middelalderlige langhustype Arhus, indkom der over 60 projekter af ikke var den eneste mulige! Nu åbne­ flere fremragende arkitekter som Povl des der for en ny diskussion om menig­ Stegmann, Erik Møller, , hedens tarv, prædikestolens og alte­ og Aage Rafn. Her er nye rets betydning og placering, skala og materialer, planløsninger, indretnin­ monumentalitet i den moderne by. ger, som det voldte dommerkomitéen Bang slutter: »En fastholden ved det stort besvær at vurdere.42 Man skelede gode og rigtige i den traditionelle Type, til byggesummen og Thomas Havnings men en definitiv Likvidering af Kirke­ vandt bl.a. ved sin enkelhed i materia­ bygningen som »Stil-reservat«. Bort fra ler (mursten, vingetegl og jernvinduer) Julekort-Stemningen. Bort fra Middel­ og udstyr førstepræmien. Det er også alderen. Kirken maa indse, at dens en flot og meget rationel kirke, puri­ fastholden ved en fjærn Tids Form­ tansk indtil det kalvinske. Tårnet, der sprog rummer en Fare, gør Kirken selv står i gæld til Gottlob, har i projektet fjærn og fremmed for den opvoksende helt lige afslutning - uden det sadel­ Slægt«.44 tag, det endeligt fik. Det er en bygning, Her er det er svært ikke også at høre der peger frem mod en mild funktiona­ en kritik af Jensen Klints program og lisme; stadig monumental på sin præ- praksis. Mange af de oplysninger og sentérbakke mellem lave røde bolig­ problemstillinger, der nåede danske blokke.43 arkitekter så sent som 1936, havde væ­ ret fremstillet og diskuteret i vore na­ bolande. Af den norske kirkehistoriker Oluf Kolsrud i en meget væsentlig af­ Frem mod nye farer handling i 1915 - og løbende indenfor Nu tog udviklingen fart. I samme den svenske kirke.451 Danmark havde nummer af Arkitekten, hvori Markus- man praktiseret, ikke teoretiseret. Der kirkeprojekterne vistes, gjordes der havde fra teologisk hold ikke været opmærksom på en ny bog, nemlig Wal­ gjort forsøg på at præge arkitekterne. ter Distels Protestantische Kirchenbau De havde - med baggrund i højskolen seit 1900 in Deutschland, der ville og den nationale vækkelse - defineret have været nyttig for konkurrenterne. sig indadtil, kun sparsomt orienteret I denne afhandles nemlig alle de form- sig udadtil. Det vigtigste punkt på ar­ og indretningsmæssige problemer, det kitekternes dagsorden havde været protestantiske kirkerum opbyder - og koncentration om og det stille oprør der gives talløse eksempler på, hvor­ for at genvinde den kunstneriske sik­ dan de er søgt løst. Det gav sammen kerhed, kvalitet og enkelhed.46 med konkurrencen stof til eftertanke, Funktion og udtryk diskuteredes si­ hvilket førte til, at Arkitektens Må- denhen op ad vægge og ned ad stolper nedshæfte i 1936 bragte en betydelig mellem teologer og arkitekter i sæku- samling af artikler om kirkebyggeri, lariseringens og koldkrigens skygge - inventar, orgeler og Havnings artikel og noget blev vel nået ved det.47 Men om at bygge kirker. Vigtigst var dog ar­ spørgsmålet om, hvor meget den en­ kitekt Jacob E. Bangs »Den protestan­ kelte kirkebygning kan og skal ud­ tiske Kirke type og dens Udvikling fra trykke, løses nu engang ikke med 291 Carsten Bach-Nielsen »økumeniske« samtaler mellem teolog s. 53-57 og 62-69; Steen Eiler Rasmussen: Arkitekten Martin Borch belyst gennem St. og kunstner. Da den aldrende Thomas Andreas Kirke, Arkitekten, Månedshæfte 39. Havning 1960 i Vartovbogen blev årg.,7, 1937, s. 101-112. spurgt »Hvordan skal man bygge en 9. Bibliografi over litteratur om Jensen Klint i kirke nutildags?«, skrev han en artikel Arkitektur 7, 1963, s. A 64-74. Hanne Han­ sen: P. V. Jensen Klint. Grundvig skir kens byg­ der ikke besvarede spørgsmålet, men mester, 1991 og ikke mindst Anne-Marie lavmælt, skarpt og underfundigt slog Steen Petersen: Som i ét stof - en fortælling det flottest tænkelige slag for arkitek­ om Grundtvigskirken og dens Bygmester, tens fordybelse, materialets forædling 1997. - og endda for ornamentet som en for­ 10. Storck fik bl.a. ved sin forståelse af de enkle materialer stor betydning for yngre arkitek­ ædling af det nyttige. Det er Martin ter, selv Thorkild Henningsen. Se Carl Nyrops og Thomas Laubs nevø, der ef­ Brummers forsvar for Storck i: Mennesker, ter at have sammenfattet det bedste i Huse - og Hunde, 1949, s. 17-25. Jensen Klints tanker, nyklassicismen 11. Lisbet Balslev Jørgensen: Danmarks arki­ tektur. Enfamiliehuset, 1979, s. 110. og den kritiske funktionalisme venligt 12. Nina Dahlmann Olsen: Den fri Architektfor- og næsten profetisk slutter: »Det kan ening, Architechtura 10, 1988, s. 84-132. ikke være nogen utopi at vente, at ver­ 13. Kronik i Politiken, 21.11.1916. Her citeret ef­ den engang kommer i lave igen, sådan ter Hakon Stephensen: Arkitekten Thorkild som den har været før; det bliver en Henningsen. Kunstner og humanist, 1978, s. 17-i8. stor tid for dem, der kommer til at leve 14. H. Høirup (red.): Arhus Kirkefond, 1967, s. i den.« 46. 15. Hans Erling Langkilde: Nyklassicisme i køb­ stæderne, 1986, s. 66. 16. Sst., s. 68. Noter: 17. Sst., s. 91. 18. Kay Fisker: Den Klintske skole, Arkitektur 7, 1. Jørgen Vingborg: Kirkerne på heden. Blade 1963, s. 66. af den midt- og vestjyske kirkehistorie i det 19. Bygmesterskolen, s. 13. 19. århundrede, 1991 og samme: Kirkebyg­ 20. Langkilde: Nyklassicisme i købstæderne, s. geri i Hammerum herred, Kirkehistoriske 10. Samlinger 1992, s. 227-50. 21. Lisbet Balslev Jørgensen: Præfunktionalis­ 2. Opmålinger. Foreningen af 3. December men. Eller kampen mod stilen, Architectura 1892, Festskrift i anledning af 100-årsdagen, 5, 1983, s. 90-104. 1992. 22. Peter Dragsbo: Kan skønhed læres?, Byg­ 3. Anne-Marie Steen Petersen: Som i ét stof - ning. By og Land 5, 1987, s. 6-8. en fortælling om Grundtvigskirken og dens 23. Langkilde: Nyklassicisme i købstæderne, s. bygmester, 1997, s. 66. 10. 4. Ulla Kjær og Poul Grinder Hansen: Imtna- 24. Carl Brummer: Mennesker; Huse - og Hunde, nuelskirken, 1993; Nina Dahlmann Olsen: s. 134. Seks valgmenighedskirker. Kirker af Andre­ 25. Langkilde: Nyklassicisme i købstæderne, s. as og Ivar Bentsen med udsmykninger af 94-98. Joakim og Niels Skovgaard, Architectura 8, 26. Povl Baumann: Ivar Bentsens Kirkeprojek­ 1986, s. 113-128. ter 1909-1942, Arkitekten, Månedshæfte 44, 5. Danske Præstegaarde. En Række vejledende 1942, s. 149-154. Tegninger knyttede til den af Ministeriet for 27. Inge Mette Kirkeby: Mødet mellem nyt og Kirke- og Undervisningsvæsenet i Aa ret 1892 gammelt. Bygningsbevaring i vor tid, 1998; nedsatte Komissions Betænkning om en bed­ Lisbet Balslev Jørgensen: Af gammelt jern re Ordning af Landsby-præsteembedernes kan smedes nye våben, Opmålinger. Forenin­ Bygningsvæsen. Udarbejdede af Arkitekt Mar­ gen af 3. December 1892, 1992, s. 69-94; Stef­ tin Nyrop, 1896. fen M. Søndergaard: Bygningsrestaurering. 6. Kay Fisker og Knud Millech: Danske Arki­ Nogle synspunkter belyst ved eksempler fra tekturstrømninger 1850-1950, 1951, 1985, s. Ribe og omegn, Architectura 10, 1988, s. 133- 276-278. 155. 7. Akademiet og de skønne kunster, katalog, 28. Harald Nielsen: Litterære Mirakler, 1933, s. Sophienholm 1979, s. 213-22. 113. 8. Lise Funder: Arkitekten Martin Nyrop, 1979, 29. Vilhelm Lorenzen: Drømmen om den ideale 292 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur By, 1947, s. 29-35. Endvidere Charles I. 39. Motivet har næsten terroriseret dansk kir­ Schou: Om Bybygningskunst 2, 1925. kearkitektur. Udover eksemplerne i Fiskers 30. Knud Bidstrup: Ebenezers disciple. Fra »Den Klintske Skole«, der også nævner arki­ dansk byplanlægnings pionertid, 1971. Se tektens egen aula i Universitet, kan også Bedre Byggeskiks Bebyggelsesplaner man nævne Kaj Rasmussens projekt til Lu- for Landkommuner, 1918. kaskirken i Århus, Arkitekten 21, 1918, s. 31. Kunst, Arbejde, Opdragelse. Tre Foredrag om 160 samt Hyltebjerg (Vanløse) og Sorgenfri Ruskin afW.G. Collingwood. Paa dansk ved Kirker. Andreas Mollerup, 1906; Andreas Mollerup: 40. Orgelet placeredes i øst som et led i be­ John Ruskin. Hovedtanken i hans Værker, stræbelsen på at skaffe koncentration om al­ udg. af Edv. Lehmann, 1911. terzonen. 32. Jensen Klint havde skabt en tektonik og en 41. Kritisk Revy. En antologi af tekster og illu­ murstensdyrkelse, der beroede på »det vel- strationer fra tidsskriftes tre årgange ved turnerede polemik-ord jordfødt«. Tegl var ef­ Svend Møller Kristensen, 1963. ter krigen ideologisk belastet for de unge: 42. Arkitekten. Ugehæfte 35, 1933, s. 197-199. »Ganske vist gaar Menigmand næppe rundt 43. Sst., s. 189-190. og tænker paa Kong Volmer og Absalon, hver 44. Jacob E. Bang i Arkitekten. Månedshæfte 38, gang han ser røde mursten, men der er saa 1936, s. 181. meget af dem i den gamle bygningskunst at 45. Oluf Kolsrud: Alter, preikestol og orgel, 70de de er ligesom indvævet i fædrelandshistori­ Aarsberetning fra Foreningen til Norske For- en«. Helge Finsen: Ung dansk arkitektur tidsminnesmærkers Bevaring 1914, Kristia- 1930-1945, 1947, s. 116. Karakteristisk nok nia 1915, s. 87-149; Benkt Olén: Rymlighe- lukkede Bedre Byggeskik i 1946. tens Evangelium, Kristiansstad 1987; Birgit­ 33. Steen Ejler Rasmussen i Arkitekten, ta Rosén: Fader nas kyrka - forsamlingens Månedshæfte 33, 1931, s. 14. hus. Svenska kyrkan och gudstjånstrummet 34. Sebastian Muller: Kunst und Industrie. Ideo- ca. 1890-1930 med speciel! hånsyn till Stock­ logie und Organisation des Funktionalismus holm, Lund 1988 og Goran Lindahl: Høg- in der Architektur, Miinchen 1974. kyrkligt, lågkyrkligt, frikyrkligt i Svensk Ar­ 35. Albert Speer: Fra triumf til katastrofe, 1970, kitektur 1800-1950, 1955. s. 66. 46. Steen Estvad Petersen: Kvalitet - takl, 1991 36. Gregor Paulsson: Den ny Arkitektur, 1920, s. og Povl Abrahamsen: Den danske enkelhed. 127 Et samfund og dets arkitektur, 1994. 37. En bog om arkitekt kgl. bygningsinspektør 47. J. Exner og Tage Christiansen: Kirkebygning Ejnar Packness 1879-1952, 1982. og Teologi, 1965. 38. Sammenlign med tegninger i: Viggo Sten Møller: Arkitekten Anton Rosens arbejder, 1980, s. 99.

293