Dogmer Og Dilemmaer I Mellemkrigstidens Kirke Arkitektur: Traditionalisme Eller Funktionalisme I Skyggen Af Klint Carsten Bach-Nielsen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirke arkitektur: traditionalisme eller funktionalisme I skyggen af Klint Carsten Bach-Nielsen Fortid og Nutid december 1998, s. 270-293 Arkitekten P.V. Jensen Klints arkitektur er rodfæstet i nationalromantik ken. Hans hovedværk, Grundtvigskirken, indviedes i 1940 efter en plan lægnings- og byggeperiode på omkring 25 år. Han var lærer og inspirator for et stærkt kuld af arkitekter, der af ham lærte en høj respekt for hånd værket og de traditionelle former. Nogle fulgte det nationalt-konservative spor, andre søgte nybrud gennem en mere rationel arkitektur med afsæt i nyklassicismen. Det parallelle forløb mellem Jensen Klint og hans elevers bestræbelser indenfor kirkebyggeriet viser sig frem til 1945 i en vilje til stadig at tolke og ny tolke de historisk givne former. Ud af denne kamp mod stilen vokser efterhånden den funktionelle tradition. Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic.theol, bifagseksamen i kunsthistorie. Lektor i kirkehistorie og leder af Det teologiske Fakultets bibliotek, Aar hus Universitet. P.V. Jensen Klint er blandt de mest Impulsen stammer et sted fra; fra en markante og beundrede mænd i dansk bevægelse, en protest, en konservativ arkitekturhistorie. På samme tid re revolution i dansk arkitekturs liv og formator og traditionalist. Hans udvikling. Hvilken udvikling var det, Grundtvigskirke er, som han selv ville Klint protesterede mod, hvem var sige, en kendsgerning: et vidne om, at hans kampfæller, hvilken betydning en dansk håndværks- og bygningstra- fik det arkitektur syn, han stod for - og dition efter en dekadenceperiode før hvad gjorde de af hans venner, elever tes videre, ja hér kunne fejre sin og beundrere, der ville noget andet? triumf. Siden middelalderen har så Man kan ikke skrive nyere arkitek mange sten ikke været brændt og turhistorie udfra kirkebyggeriet alene, stablet til en kirke. Intet stål og ingen da kirkerne reflekterer og responderer jernbeton. Kun sten og tømmer. Og på så forskellige ting som bygningsre- indviet i skæbneåret 1940. staurering, udviklinger og eksperi Der skal ikke skrabes i pudsen på menter i eksempelvis boligbyggeriet - Grundvigskirken. Dels er der ingen især i dette århundredes første halv puds, dels er den et ultimativt værk. del. Det er de samme arkitekter, der Men en bygning rejst i den størrelse og tegner banegårde, brandstationer, bo med den anstrengelse må kaste en ligkarréer og kirker. Selv Jensen Klint skygge. Jensen Klint opfattede ikke kan i kraft af sit glødende engagement sig selv som genial kunstner, men i restaurering, udviklingen af »det lille kaldte sig selv for bygmester. Hans hus på landet«, byplanlægning og kirke er ikke faldet ud af himmelen. kunsthåndværk ikke etiketteres som 270 Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirkearkitektur kirkearkitekt. Så det må blive kirke Sådan gik det bl.a. kirkerne i Skarp- byggeriet i samspil med generelle ud salling, Hee, Bjernede, Tveje Merløse viklinger, der bliver emnet her. Og og Store Heddinge. Metoden anvend synsvinkelen lægges fra provinsen. tes også overfor bykirker som Stubbe Arkitekturen i sidste halvdel af 19. købing og Vor Frue i Horsens - mens århundrede sammenfattes med rette den helt radikale måde at klare pro ofte under overskrifter som internatio blemerne på var at nedrive de gamle nalisme, eklekticisme, historicisme, bygninger og genopføre dem i mere el stilblanding og stilforvirring, men man ler mindre korrekt stil. Nebelongs og kunne også sige traditionstab eller Storcks genopførelse af Domkirken i materialesvindel. Bestræbelsen blandt Viborg er det skræmmende eksempel. de yngre arkitekter var siden 1890’er- Tænkt ved et tegnebord, tør, akade ne at bekæmpe dette, at skabe arkitek misk, udført med lineal, passer og in- turen et nyt fundament - måske mere geniørmæssig præcision helt ned til ved at se tilbage end frem. Spørgsmå behandlingen af naturstenen. Da der let er blot, hvorhen og hvor langt man ikke var så mange lignende bygninger skuer bagud i traditionen - og hvad i Danmark at skæve til, lånte man lidt man tilfører den af nyt. fra udenlandske eksempler. Storcks Interessen for landsbykirken i forri indvendige dekoration blev således i ge århundrede var ikke stor. Enevæl mangel på bedre forlæg kopieret fra den havde stort set ikke leveret nogen Michaelskirken i Hildesheim. I senere kirker på landet og da landsamfundet tilfælde tegnede man blot en ny histo- frem til hedeopdyrkningen, landbru ricistisk murstenskirke i stedet for gets modernisering og jernbanens den gamle - og førte enkelte billedkva- fremkomst var forholdsvis statisk, var dre, gravminder og inventarstykker der ingen grund til at bygge flere. De over i den, eksempelvis i Holbæk, Hol romanske kirker med deres tilbygnin stebro og Aalborg (Vor Frue). Restau ger var dog jævnt hen i elendig forfat reringerne viser nok en interesse for ning. Initiativ til restaurering af det historiske og nationale, men hen landsbykirker foretoges ikke efter sigten er dog ligeså meget at lade nog brugsbetingede kriterier, men af natio le af vore sparsomme bygningsminder nalhistoriske årsager. De kirker, der fremstå med international standard. udvalgtes til restaurering var sådan Det var et af resultaterne af 1864. ne, der havde haft betydning i Dan De mere jævne, men faldefærdige markshistorien eller rummede så rige middelalderlige landsbykirker var der lige rester af arkitektonisk værdi, at jo nok af. De kunne som regel gerne ri det skønnedes værd at redde dem for ves ned eller bortsprænges, for så vidt eftertiden. De første restauratorer var nogen ville betale for opførelsen af en nogle hårde karle. Den kendteste, H.B. ny. Det er denne udvikling, der eskale Storck, fulgte de mest moderne euro rede i sidste del af 19. århundrede. Til pæiske principper, nemlig franskman skyndelsen i sognene til at få en nymo den Viollet-le-Ducs, der gik ud på at dens erstatning i maskingotik for et rense de ældste dele af bygningen for skimlet, skævt og utæt vrag af en mid senere tilføjelser, hvilket i praksis vil delalderkirke, var forståelig nok. Be sige at en romansk kirke skulle befries folkningstallet steg. Hvor nyt land, især fra sine gotiske eller renaissance i Nord- og Vestjylland, lagdes under tilføljelser. Dermed fjernedes histori plov, opstod behovet for filialkirker. ens ar. Kirken burde - som akademi Hvor jernbanen kom frem, voksede nye kerne mente det - stå som den dag, byer med kirkebehov op. Stationsbyen den blev opført, »historisk korrekt«. som begreb og virkelighed kom til at 271 Carsten Bach-Nielsen præsentere helt nye problemer. Der er og Lombardiet, fransk-engelsk gotik, en friskhed over den iver, foregangs ja endog byzantinsk kunst. Man må mændene og de fælles initiativer viser. nok sige, at den universelle kirke sæt Der er ingen ond hensigt i det arkitek- ter sig spor i det lokale Danmark. turmæssigt onde, kirkekommissionen Det var ikke alene det, at kirkerne i Hammerum Herred udrettede fra var forfærdelige, der fyldte en yngre 1870’erne til 90’erne. Man kan se kom arkitektgeneration med rædsel. Det missionen som en pendent til Forenin var det generelt usle arkitektoniske gen for små Kirkers Opførelse, Kirke stade - og udsigten til at hele landet sagens og Kirkefondets byggevirksom snart ville være bebygget med hæslige hed i København i de samme år. Når huse. Udført af uskolede bygmestre ef staten ikke tager initiativer, må man ter tilfældige stilblandende principper selv. I Hammerum Herred og omegn og uden forbindelsen bagud til det tra nedreves adskillige gamle kirker, som ditionelle byggesæt. Jordlovene med erstattedes med moderne kirker, oftest udparcellering af tusinder af hus i maskinfremstillede røde tegl med ski mandsbrug, der ifølge husmændenes fertage. Pengene var små, statens be agitatorer ville gøre hele Danmark til villinger ringe. Den kongelige byg en have, betød at der skulle bygges ningsinspektør L.A. Winstrup prote som aldrig før ude i landet. På en sterede - men bygget blev der. 20 kir måde var det landskabsmæssige vær ker opført af folk som C.A. Wiinholt og dier, der nu stod på spil. Man måtte se Rudolf Frimodt Clausen.1 Disse spred i øjnene, at hele landet snart ville være te også ødelæggelse andre steder i lan bebygget. Man indså endvidere, at by det. Wiinholt mest i Østhimmerland erne ville forslummes, at grænsen mel (eks. Terndrup og Hadsund) og Clau lem land og by ville blive sløret gen sen i Århus Stift (eks. Vrinners). Han nem en afvandring fra de overbefolke var søn af biskop Clausen. Om disse de bykerner. Planløse villakvarterer kirker kan man sige, at de ganske af med individuelle huse i enhver stil vil gjort ikke passer til eller repræsente le opstå. rer dansk byggeskik. Det er nok mu De første initiativer til imødegåelse ligt, at Wiinholt var inspireret af Græ af denne udvikling kom fra arkitektsi kenland og som sine kolleger havde en de. Ikke i kraft af lovgivning og ind vis anelse om historiske stilarter, men greb, men ved pædagogik, ved eksem anvendelsen af dem var helt udvendig. plets magt. Når nu bygmestre og arki Det var eksempler på en tillempelse af tekter ikke længer havde noget fordy europæiske forbilleder, der oftest om bet kendskab til traditionen, så måtte sattes til virkelighed i store byer, hvor man genopdyrke det. Foreningen af 3. de fulgte den stilindpakning, også December 1892 havde til formål at op vandværker, pakhuse og fabrikker fik. måle og beskrive gammel dansk arki På Århuskanten udfoldede folk som tektur med henblik på bevarelse og in kgl. bygningsinspektør V.T. Walther og spiration, fordybelse i den gamle byg arkitekt W.C. Puck sig. Den sidste med geskik.2 De arkitektstuderende brugte valgmenighedskirken i Bering og den somrene på opmålingsrejser. Resulta - indenfor sin genre - fantastiske mi- terne publiceredes i foreningens Op- naturekatedral i Storring (fig. 1). Den maalinger; senere kom Den fri Arki burde fredes. Det påfaldende ved disse tektforenings Maaleren, hvori også arkitekter er, at de i deres historicisme håndværkere fik publiceret opmålin ikke anvender motiver fra eller lader ger. Bevaring og kendskab til den nati sig inspirere af dansk arkitektur.