2015 Årsberetning Forsidefoto:

Tyske fygtninge fra skibe i Københavns Frihavn overføres – under bevogtning af frihedskæmpere – fra Lillerød Station til Sandholmlejren, 1945. Foto: Frihedsmuseet/Nationalmuseet

Udgiver Rigsarkivet · Layout Mette Secher Tryk Rosendahl a/s · Oplag 900 ISBN 978-87-7497-210-5 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Årsberetning

2015 Forord

2015 har været et begivenhedsrigt år i Rigsarkivet. Den gennemgribende organisationsændring i 2014 blev i 2015 fulgt op af to store fytninger. I Odense blev medarbejderne fra de to adresser samlet i moderniserede lokaler i Jern- banegade, hvor landsarkivet har haft til huse siden 1893, nu under navnet Rigsarkivet, Odense. I Aarhus er medarbejdere, læsesal og arkivalier fra den smukke ”Hack Kampmann-bygning” på Vester Allé fyttet til ombyggede og moderniserede lokaler i Rigsarkivet, Viborg.

I maj var Rigsarkivet vært for ”Nordiske Arkivdage”, som afholdes hvert tredje år. Værtsskabet går på skift mellem de nordiske lande og samler en stor del af de nordiske landes arkivarer med henblik på at fremme udvikling og sam- arbejde. Det var en stor succes. Mere end tre hundrede arkivkollegaer fra Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Ålandsøerne og Sverige deltog i konferencen, som dannede en fn ramme for videndeling og netværksudvikling.

Rigsarkivet har i forbindelse med organisationsændringerne i fjor udviklet en fælles grundfortælling og en række værdier, der skal medvirke til at samle hele organisationen på tværs af fagligheder, funktioner og geografske afstande. Arbejdet med grundfortællingen har samtidig skabt bund for udviklingen af Rigsarkivets nye virksomhedsstrategi 2025. Denne færdiggøres i 2016.

Der er i 2015 afsluttet en række større digitaliseringsopgaver. Her skal særligt fremhæves 1940–Folketællingen, der nu er tilgængelig på nettet, samt scan- ningen af dansk-vestindiske arkivalier, der vil blive gjort tilgængelige på nettet frem mod markeringen af 100-året for salget af de vestindiske øer i 2017. I den forbindelse er der lanceret et helt nyt website, der formidler den dansk- vestindiske historie. I alt blev der i 2015 lagt mere end 6,5 mio. billedfler på nettet. Det betyder, at det samlede antal tilgængelige fler på Rigsarkivets websites nu er over 35 mio. og giver adgang til mere end 40 mio. sider fra enhver pc med adgang til internettet verden over. Dermed sparer mange af vore hidtidige brugere tid, da ”læsesalen” altid er i nærheden. Den lette adgang dertil har skabt mange nye brugere af Rigsarkivet.

Rigsarkivets forskere har haft et særdeles produktivt år. Det er blevet til en lang række bogudgivelser, artikler og foredrag, og to af forskerne har modtaget priser for deres arbejde.

I denne beretning kan der læses mere om disse og andre emner, som har præget rigsarkivets virksomhed i det forgangne år.

God læselyst.

Asbjørn Hellum Rigsarkivar

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 2 Nordiske Arkivdage

I dagene 6.-8. maj 2015 gæstede store dele af Nordens arkivsamfund København, idet Rigsarkivet var vært for de 24. Nordiske Arkivdage. Arkivdagene er de nordiske arkivers svar på de Olympiske Lege. Her kan arkivprofessionelle inspirere hinanden og drøfte arkivfaglige spørgsmål, udfordringer og muligheder. Dagene afholdes hvert tredje år, og værtsskabet går på skift mellem de fem store nordiske lande.

Arkivdagene blev i 2015 besøgt af mere end 300 arkivprofessionelle fra Finland, Island, Norge, Sverige, Danmark, Færøerne, Grønland og Ålandsøerne. Startskuddet blev givet med en vellykket reception i passende historiske rammer i Christian 4.s Bryghus, mens selve konferencen blev afholdt på Hotel Scandic Copenhagen.

Formanden for Folketingets Kulturudvalg, til diskussion, inspiration og videndeling. De Nordiske Arkivdages recep- Flemming Møller Mortensen, åbnede konfe- Parallelsessionerne spændte bredt fra sikring tion blev holdt i Christian 4.s Bryghus. Foto: Rigsarkivet rencen, der bød på keynote foredrag af den til crowdsourcing, fra formidling til arkivuddan- forhenværende britiske nationalarkivar Oliver nelse. Program og abstracts er fortsat til- Morley, professor ved Københavns Universitet gængelige på www.nordiskearkivdage2015.dk Peter Blume, Ph.d. ved The Open University Mia Ridge og professor ved Københavns Nordiske Arkivdage 2015 var en stor succes Universitet Ulrik Langen. med fotte evalueringer. Vigtigere var det dog, at konferencen skabte mulighed for at danne Rigsarkivar Asbjørn Hellum byder Kernen i konferencen lå i otte parallelsessioner, nye, samt pleje eksisterende, netværk af velkommen til de Nordiske Arkiv- hvor deltagerne præsenterede hele 64 papers arkivalsk viden, forskning og formidling. dage. Foto: Rigsarkivet

side 3 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Flytning i Odense

Medarbejderne ved Rigsarkivets to adresser i Rigsarkivets organisationsændring fra maj 2014 Odense blev fra 12. oktober 2015 samlet på og skal styrke det faglige miljø og samarbejdet adressen i Jernbanegade 36, hvor Rigsarkivet, i Odense. Odense (Landsarkivet for Fyn) har haft til huse Rigsarkivar Asbjørn Hellum siden 1893. Det betyder et farvel til lokationen Inden sammenfytningen er der gennemført byder velkommen på den istandsatte læsesal i Odense. i Islandsgade, hvor dog fjernmagasinet bliver. et større ombygnings- og restaureringsprojekt. Foto: Rigsarkivet Sammenfytningen kommer i kølvandet på Det betyder, at der er etableret fere kontorer, og at en gammel arkivarbolig, der tidligere stod tom, nu er restaureret og taget i brug. En del kontorer er blevet til ved hjælp af etablering af en glasvæg mellem læsesals- og kontor- område. Kontorernes og medarbejdernes synlighed for brugere sender et fnt signal om Rigsarkivet som en åben organisation.

Rigsarkivet markerede ”et samlet Rigsarkivet, Odense” ved at holde åbent hus den 30. oktober 2015, hvor rigsarkivar Asbjørn Hellum bød læsesalens brugere og andre interesserede indenfor. Gæsterne fk her en unik chance for at se den restaurerede arkivarbolig inkl. den gamle læsesal fra 1893 med oprindeligt inventar.

Sammenfytning Aarhus og Viborg

Den 22. september 2014 blev det ofentlig- bygningsmæssige ændringer for at få plads gjort, at Rigsarkivets afdeling på Vester Allé til den større medarbejderstab. Den realiser- i Aarhus pr. 1. januar 2016 fyttede sammen bare løsning set i forhold til økonomi og med Rigsarkivets afdeling i Viborg. Flytningen tidsramme blev at foretage ombygninger skulle ses i sammenhæng med bygningen på den eksisterende læsesal i Viborg. Cirka af Rigsarkivets nyeste magasin på Venners- halvdelen af læsesalsrummet blev inddraget håbvej i Viborg. Magasinet var planlagt til at til indretning af et stort lokale med plads til stå klar den 1. november 2015. Oprindeligt ti medarbejdere. Det kunne lade sig gøre, var magasinet projekteret til at rumme fordi antallet af læsesalsbesøgende over arkivalier fra fere midlertidige magasiner i årene er faldet så meget, at mange af de Viborg, men efter store problemer med de oprindelige 85 læsesalspladser ikke benyt- underjordiske magasiner i Aarhus blev tes. Reduktionen af læsesalen har dermed planerne ændret, så magasinet på Venners- samtidig bidraget til en bedre brugeroplevelse håbvej også skulle rumme arkivalierne fra med færre tomme pladser, og ikke mindst en Vester Allé i Aarhus. Flytteprojektet kom øget sikkerhed, fordi overvågning af læsesalen således til at omfatte dels fytning af i alt er blevet betydeligt bedre. Ombygningen kom oprindeligt 12 medarbejdere fra Aarhus dels i gang med forsinkelser i august 2015 og fytning af ca. 27.500 meter arkivalier (ca. blev afeveret den 18. december. Den 21. 17.000 fra Aarhus og 10.500 fra Viborg). december kom fyttelæs med fyttekasserne fra Aarhus, og den 4. januar 2016 mødte Den eksisterende indretning af Rigsarkivet, alle medarbejdere ind på den nye fælles Viborg betød, at der måtte gennemføres arbejdsplads i Viborg.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 4 Brugerundersøgelse

Rigsarkivet gennemførte en brugerunder- halvdelen af deres tid på internettet på søgelse i perioden 10. til 24. november 2015. Rigsarkivets nettjenester. Brugerundersøgelsens formål var bl.a. at få belyst brugernes benyttelse af og tilfredshed Der er generelt en høj tilfredshed med med Rigsarkivets services. 5.702 respon- læsesalenes services. Især er der høj tilfreds- denter gennemførte undersøgelsen i løbet hed med den mundtlige vejledning og med af de 14 dage, spørgeskemaet lå som pop- udstillinger. Nedgangen i tilfredsheden på up på Rigsarkivets sites. læsesalene, som blev registreret ved den forrige undersøgelse, er vendt, så der på alle Undersøgelsen viste, at der generelt er stor de områder, der er spurgt ind til i brugerunder- tilfredshed med Rigsarkivet og Rigsarkivets søgelsen, er stigende tilfredshed. Selvom der services. For så vidt angår Arkivalieronline og således er færre, der benytter læsesalene, hjemmesiden sa.dk var der dog tale om fald og selvom mange savner de gamle selv- i brugertilfredsheden siden den forrige bruger- betjeningsmagasiner, er brugerne på læse- undersøgelse i 2013. Det skyldtes især en salene meget glade for den service, de får. ustabil drift af systemerne henover efteråret 2015. Konklusionen på Rigsarkivets brugerundersø- gelse 2015 er, at der er sket markante fald i Den faldende tilfredshed til trods viste bruger- tilfredsheden med de digitale tjenester, men undersøgelsen en lille stigning i frekvensen at fertallet dog stadigvæk er tilfreds. Den af brugen af Rigsarkivets nettjenester. Selv negative udvikling i tilfredsheden på læsesale- om fere internetportaler stiller store dele af ne fra 2013 er vendt, og tilfredsheden med rigsarkivets digitale samlinger til rådighed på ydelserne på læsesalen ligger på et højt niveau. internettet, viste brugerundersøgelsen, at Rigsarkivets nettjenester er respondenternes På baggrund af brugerundersøgelsen er der foretrukne, når de skal benytte arkivalier på udarbejdet en handlingsplan, som skal vende internettet. En tredjedel af respondenterne den negative udvikling i tilfredsheden på de tilkendegav, at de som minimum bruger digitale områder.

Styrket brugerinddragelse og samarbejde med brugerne

Brugerinddragelse spiller en stadig større Data anvendes dels til slægtsforskning og dels rolle i Rigsarkivet, både digitalt og på læse- i forbindelse med forskellige historisk-demo- salene. På læsesalene i Odense, Viborg og grafske projekter. Dansk Demografsk Database København stiller frivillige vejledere fra forskel- har de seneste år etableret samarbejder med lige slægtsforskningsforeninger op på faste ugedage. Her yder de kompetent vejledning Frivillige slægtsforskere i til de nye arkivbrugere, der har behov for en Viborg. Foto: Rigsarkivet mere dybdegående indledning til deres slægtsforskning. Tilbuddet er meget popu- lært hos nye samt øvede slægtsforskere og viser, at Rigsarkivet til stadighed har en engageret brugerskare, hvilket kommer andre brugere til gavn. Rigsarkivets største bruger- inddragende projekt er Dansk Demografsk Database. Her kan frivillige indtaste oplys- ninger fra f.eks. folketællinger og kirkebøger.

side 5 Rigsarkivet Årsberetning 2015 forskellige private projekter, først og frem- repræsentanter fra brugerrådet ved Rigs- mest DIS-Danmarks Kildeportal, og Danish arkivet, Aabenraa og fere andre lokale aktører Family Search. Sammen med de mange og i udvælgelsen af arkivalier til indtastning i fittige frivillige, der sender deres indtastninger projektet. For første gang i et crowdsourcing- direkte til Dansk Demografsk Database, projekt påtog brugerne sig ligeledes selv at har disse samarbejder betydet, at der i 2015 afotografere de udvalgte kilder til indtastning. blev indtastet over en million nye poster, Der er på nuværende tidspunkt etableret hvilket er omtrent det dobbelte af resultatet sådanne afotograferingsprojekter på Rigsarki- i 2014. Udover DDD stiller Rigsarkivet vets afdelinger i både Aabenraa og Odense. også den såkaldte ”Indtastningsportal” Brugernes engagement i indtastningen af www.cs.sa.dk til rådighed for brugerne. kilderne afspejlede sig derved, at der allerede efter blot en måned var indtastet halvdelen af Ved udgangen af 2015 havde brugerne her de i alt 7.303 kartotekskort over sønderjyder mulighed for at indtaste kilder fra følgende i allieret krigsfangeskab fra 1. Verdenskrig. arkivalier: På Rigsarkivets ”Tastesupport” på Facebook Erindringsmedaljeansøgninger • mødes indtastere på Rigsarkivets indtastnings- fra deltagere i de slesvigske krige portal og Rigsarkivets medarbejdere i et online

• Fødselsprotokoller fra Den Kgl. fællesskab med mulighed for at udveksle Pleje- og Fødselsstiftelse i København erfaringer og få hjælp til indtastningsarbejdet.

Kilder fra Dansk Vestindien • På Rigsarkivets Brugerforum på Facebook er

• Sønderjyske arkivalier der tilsvarende mulighed for at brugerne kan få hjælp og hjælpe hinanden. På Brugerforum I forbindelse med et nyt crowdsourcing-projekt er det dog ikke indtastning af kilder, der er med fokus på Sønderjyllands historie deltog omdrejningspunktet, men brugen af arkivalier.

Temaet på Kulturnatten var fygtningestrømme set i et historisk perspektiv. På billedet ses tyske fygtninge i Danmark efter 2. Verdenskrigs afslutning. Foto: Frihedsmuseet/Nationalmuseet Kulturnatten på Rigsarkivet

Om aftenen den 9. oktober slog Rigsarkivet dørene op for publikum til Kulturnatten i København. På denne særlige aften fk publikum ekstraordinært mulighed for at komme på rundvisning i magasinerne og på den måde komme ind ”bag kulisserne”, hvor bl.a. Indfødsretsloven fra 1776 og Grundloven fra 1915 blev vist frem. Med særudstillingen ”Flygtning” blev et højaktuelt emne belyst fra en historisk vinkel, og be- søgende kunne dykke ned i det 20. århund- redres fygtningehistorie gennem udvalgte arkivalier. Blandt andet kunne man her se et såkaldt ”Nansenpas” fra Udenrigsministe- riets arkiv. ”Nansenpas” var et internationalt anerkendte identitetskort, som statsløse fygtninge kunne anvende fra og med 1921, hvis de ønskede at passere en landegrænse.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 6 Børn og barnlige sjæle fk til kulturnnatten og inspiration til slægtsforskningen i det mulighed for at lære det gotiske alfabet, lære populære slægtsforskerværksted. Endelig at skrive med fjerpen og blæk, samt deltage havde kulturnatsgæsterne mulighed for at i en konkurrence om forskellige våbenskjold arbejde med Rigsarkivets indtastningsportal og deres ejermænd. med bl.a. erindringsmedaljeansøgninger fra de slesvigske krige og arkivalier fra De Med omtrent en snes frivillige slægtsforskere Vestindiske Øer. Derved kunne de bidrage som værter var der rig mulighed for at få hjælp til en mere tilgængelig og søgbar kulturarv.

Rigsarkivets stand var blandt top 10 over de mest populære besøgsmål. Foto: Rigsarkivet Historiske Dage

Den 13. og 14. marts blev der afholdt ”Historiske Dage” i Øksnehallen i København. Fra tre scener kunne nysgerrige gæster f.eks. opleve middelaldertip, kåringen af årets historiske bog, spændende foredrag og meget mere. Rigsarkivet var blandt de 55 udstillere og havde en meget fn og vel- besøgt stand.

I standen kunne gæsterne møde engagerede arkivmedarbejdere, der besvarede alle mulige forskellige arkivrelaterede spørgsmål. To frivillige arkivbrugere deltog også i standen, hvor de fortalte om Rigsarkivets crowdsour- cing og om slægtsforskning. I standen blev der i øvrigt afholdt en konkurrence om, hvor mange fysiske enheder der i alt er i Rigs- arkivets magasiner. Der blev vist en flm fra højlagermagasinerne på Kalvebod Brygge, og der blev uddelt kilovis af arkivbolsjer. Gæsterne kunne også få et nummer af ”Siden Saxo” med hjem og en opskrift eller to fra Kattrup Godsarkiv. Opskrifterne var også blevet delt med arrangementets café, så man der kunne smage historiske ”frige- deller” og søsterkage.

”Historiske Dage” var meget populært, og der var ca. 6500 historieinteresserede gæster, der slog et smut forbi Rigsarkivets stand. I en spørgeskemaundersøgelse lå Rigsarki- vets stand i top 10 over de mest populære besøgsmål ved arrangementet. ”Historiske Dage” var således en ny måde at nå ud til folket og formidle, hvem vi er, og hvad vi har at byde på.

side 7 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Grundfortælling og nye værdier

Rigsarkivet fk i 2015 en grundfortælling og 5 til og forståelsen for grundfortællingen vigtigt. fælles værdier. De er udviklet på baggrund af I oktober måned har alle Rigsarkivets område- en række interne og eksterne interviews samt ledere således gennemført et forløb med en længere værdi-proces med involvering af deres medarbejdere med det formål at alle medarbejdere og en workshop for aktivere grundfortællingen og værdierne og ledergruppen. Direktionen præsenterede skabe dialog omkring dem. grundfortællingen og værdierne ved en række fælles møder i Odense, Viborg og København. Udover at grundfortællingen skal indtænkes Her fk alle medarbejderne mulighed for at i vores daglige arbejde, så skal resultaterne komme med input til teksten, der blev tilrettet, fra diverse workshops også bruges til vores inden den endelige udgave blev ofentliggjort. interne strategiarbejde. Rigsarkivet skal i 2016 forhandle en ny freårig rammeaftale fra 2017 Arbejdet med grundfortællingen fortsætter i til 2020 med Kulturministeriet. Disse forhand- 2016. De eksterne kommunikationsindsatser linger fordrer, at Rigsarkivet allerede i år får skal tage udgangspunkt i grundfortællingens færdiggjort en omverdensanalyse og igangsat centrale budskaber – både når vi skaber gode arbejdet med en ny virksomhedsstrategi 2025. historier fra arkivet til brug for pressen, når vi I den forbindelse skal en række specialstrate- udarbejder indhold til sociale medier, og når vi gier opdateres eller udarbejdes. Det gælder laver nyt kommunikationsmateriale til diverse bl.a. it-strategi, bevaringsstrategi, kommunika- målgrupper. Den skal også bidrage til en tionsstrategi og brandingstrategi. Med en endnu skarpere positionering af Rigsarkivet god implementering af grundfortællingen får som Danmarks hukommelse og en institution, ledelsen og medarbejderne et værdifuldt værk- der bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. tøj, som skal indgå i det fortsatte samarbejde om at udvikle Rigsarkivet, medarbejderne og Grundfortællingen og vores nye fælles værdier samarbejdet i organisationen til gavn for skal også medvirke til at samle hele organisa- sikringen af den arkivalske kulturarv, bedst tionen på tværs af fagligheder, funktioner og mulig service til brugerne samt gode forhold geografske afstande. Derfor er kendskabet og udviklingsmuligheder for medarbejderne.

Alle medarbejdere i Rigsarkivet arbejdede i oktober måned til en workshop aktivt med grundfortællingen på deres område. Resultaterne fra di- verse workshops blev samlet og analyseret og skal fremad- rettet bruges i strategiarbejde, ekstern kommunikation og til at styrke den interne sammen- hængskraft i Rigsarkivet. Foto: Julie Avery.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 8 Ubåden Hunley

I 2015 trak Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, København, overskrifter i medierne med bl.a. ”Dansk forsker løser gåden om den mystiske Carlsen”, ”Dansker deltog i u-bådsangreb” og ”Mysteriet om den 8. mand”. Adam Jon Kronegh havde forinden bevist, at en dansker ved navn Johan Frederik Carlsen fra Ærøs- købing var det 8. besætningsmedlem, der var ombord på verdens første krigsførende ubåd under borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne i USA. Ubådens mission var livsfarlig. Besætningen skulle bryde den nord- amerikanske skibsblokade ved at angribe blokadeskibet USS Housatonic med spræng- stof fastgjort til spidsen af u-båden. Dette lykkedes for første gang i historien i 1864. Det var ikke nogen nem opgave, og kabinen, som mændene sad i, var kun 1,3 meter i højden og én meter i bredden. De sad krum- bøjede og drejede et håndsving for at komme frem og angribe det 1.240 ton tunge blokade- skib USS Housatonic, der blev drevet frem af sejl og damp. Blokadeskibet havde en besætning på 155 personer. Kort tid efter at Hunley skrev sig ind i historien med et brag, forsvandt ubåden. Den sank og først i 2001 blev den udgravet og ført til en omdannet fådebygning i Charleston, South Carolina, USA. Det blev starten på et kæmpe opkla- ringsarbejde. Man søgte svar på, hvorfor Hunley sank, og hvem de otte besætnings- og mødte Adam Jon Kronegh på det davæ- Ubåden Hunley sank i 1864. medlemmer var. rende Landsarkiv for Sjælland. De søgte hjælp Den blev udgravet og bragt til en fådebygning i til at undersøge arkivalierne i et forsøg på at Charleston, South Carolina, Et amerikansk identifkationshold med fnde ud af, om besætningsmedlemmet, J.F. USA, i 2001. Foto: Friends forskerne Linda Abrams og danskfødte Maria Carlsen var dansk. Dengang fandt de ikke af Hunley Jacobsen lavede et omfattende videnskabe- afgørende resultater, men Adam Jon Kronegh ligt arbejde med analyser på Hunley og på fortsatte sin søgen i arkiverne gennem de besætningens jordiske rester. De forsøgte at næste 8 år. matche dem med de svar, de kunne fnde i arkiverne. På den måde fk de identifceret en I 2015 fk Adam Jon Kronegh sit store del af de otte besætningsmedlemmer. Dog gennembrud, men inden da nåede han fk de aldrig endeligt identifceret besætnings- at fnde cirka ti forskellige ”forkerte” J.F. medlemmet J. F. Carlsen. De vidste, at han Carlsen’er i arkiverne, der passede med var mellem 20-23 år, at han havde en nedslidt alderen til ham, de fandt i ubåden. De feste fortand og en lav mængde kulstof-13 i var imidlertid afgået ved døden senere end knoglerne. Sidstnævnte fortalte noget om 1864 og inden for Danmarks grænser og kosten og viste, at han måtte være indvandret kunne derfor udelukkes. Han fandt dog fra Europa relativt kort tid inden Hunleys endelig det rigtige match: Johan Frederik skæbnesvangre mission. I 2007 tog Linda Carlsen, født 9. april 1841 i Ærøskøbing. Abrams og Maria Jacobsen til Danmark Denne optræder i folketællingerne i 1845 og

side 9 Rigsarkivet Årsberetning 2015 1860 i Ærøskøbing, hvor han også konfrme- som matros, og Adam Jon Kronegh fandt res, og derefter forsvinder han ud af arkivalier- ud af, at Carlsen i 1861 sejlede til Amerika ne. Hans far var skomager, og det passer med briggen Grethe. Kaptajnens dagbogs- med J.F. Carlsens ”skrædderskærv”, altså fortegnelser viste, at de i februar 1861 fordybningen i fortanden. Han har sand- lagde til i Charleston, South Carolina, USA, synligvis hjulpet sin far med nål og tråd fra og i de lokalt førte lægdsruller er det regi- barnsben. En anden afgørende ledetråd er, streret, at han deserterede herfra i februar at han i 1860-folketællingen står registreret 1861.

Adam Jon Kronegh trak Historien slutter dog ikke her. Adam Jon overskrifter med sine nye Kronegh har hjulpet med arbejdet på at resultater, bl.a. ”Dansk forsker løser gåden om den identifcere nulevende slægtninge. Det mystiske Carlsen”, ”Dansker betyder, at man laver en DNA-test for at deltog i u-bådsangreb” og afgøre, om der er et match mellem besæt- ”Mysteriet om den 8. mand”. ningsmedlemmet J. F. Carlsen og de nu- Foto: Julie Avery levende slægtninge. Derved kan man endeligt bekræfte den identitet, som Adam Jon Kronegh er kommet frem til i arkiverne. Denne del af det videnskabelige arbejde foregår i USA i disse dage.

Arkivgutterne og Politikens bagside

Christianias bidrag til ”Vild I 2013 fk seniorforskerne Kenn Tarbensen på arkivalier hos Rigsarkivet, og det er blevet med dans”. Sådan lød og Jørgen Mikkelsen tilbud om at skrive et til historier om alt fra talemåder i 1700-tallet til overskriften til den artikel, hvor arkivgutterne præsenterede par artikler til dagbladet Politikens bagside. nøgenbadning og ”stinkende sælhoveder og denne tegning, der blev lavet Redaktionen var så tilfreds med resultatet, falske ålekragefødder”. Sidstnævnte handlede til en fest på fristaden i 1976. at avisen siden har bragt mere end 60 om præmiering af personer, der gjorde en Mon ikke dansen fremføres mest overbevisende i hash- bagsideartikler fra de to arkivarer, der hurtigt indsats for at begrænse bestandene af sæler påvirket tilstand? fk tilnavnet arkivgutterne. Artiklerne bygger og skarve omkring år 1900 og dokumenterede det ved at indsende en del af byttet. På denne måde modtog Zoologisk Museum ikke færre end 1123 sælhoveder i 1.890.

Selv om arkivgutterne ønsker at underholde læserne, lægger de også vægt på at bibringe dem konkret viden og at sætte historierne ind i en større sammenhæng. I fere artikler har der også været små demonstrationer af arkivheuristik. Arkivarer kan altså sagtens få pressen til at bringe ”arkivnørdede” oplys- ninger, når disse blot bliver serveret på en appellerende måde.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 10 Rigsarkivets Skoletjeneste

Rigsarkivets fysiske skoletjeneste har for- skellige undervisningstilbud for grundskole og gymnasieklasser. Undervisningsforløbene giver eleverne en let og spændende indgang til kildekritik og danmarkshistorie. Via rund- visninger, undervisning og øvelser får de sat alle sanser i spil, og der er plads til forskellige læringsstile.

I 2015 har skoletjenesten kørt 55 undervis- ningsforløb for skoler med 1.362 elever. Skolerne kan vælge mellem fre forskellige undervisningsforløb, hvoraf det seneste, der omhandler Kvinders og tyendes valgret, blev introduceret i det forgangne år. Forløbet er udviklet i et samarbejde med Arbejdermuseet. Lærerne kan booke følgende forløb:

• Hvor fnder du danmarkshistorien?

• Da demokratiet var for mænd med penge Struensee – magt og mennesker i • oplysningstiden

• Kvinder og tyendes valgret De populære tilbud kan bruges som intro- duktion til historiske emner eller til eksamens- forberedelse.

Der bliver lyttet og stillet spørgsmål, når der under- vises på Rigsarkivet. Foto: Torben Eskerod Interaktive undervisningstilbud

”Det er da jer med tidslinjerne og kilderne?” der kommet fere nye tilbud. Her kan særligt Sådan lød det fere gange på de skolemesser, fremhæves en gymnasiepakke om menneske- læringsfestivaller og konferencer, som rettigheder bestående af kildesæt og forslag til Rigsarkivets skoleteam i det forgangne år undervisningsforløb, der understøtter undervis- har deltaget i. 2015 blev nemlig året, hvor ningen og en undervisningsflm, hvor eleverne Rigsarkivets interaktive undervisningstilbud introduceres til de vigtigste kildekritiske er blevet noget, som underviserne kan huske begreber. og genkende. Udover www.Aargang0.dk og udviklingen af nye tidslinjer om Den danske Et besøgstal på 53.988 i 2015 bekræfter, at slavehandel, Forsvar for demokrati og Rigsarkivets interaktive undervisningstilbud er Invasionen 9. april, hvor eleverne i grund- noget, der har vundet indpas hos underviserne. skolen og gymnasiet bruger originale kilder Rigsarkivet har bragt den autentiske, kildebase- til at blive kloge på danmarkshistorien, er rede danmarkshistorie ud i klasseværelserne.

side 11 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Kildepakker

En kildepakke er en digitaliseret samling af • ”Fængsel og straf 1800-1950”, udarbejdet arkivalier – på tværs af arkivskabere og i samarbejde med Københavns Universitet arkivserier – der har det til fælles, at de alle ”Dansk byhistorie 1750-1950”, udarbejdet handler om et bestemt tema. Hver kildepakke • i samarbejde med Aarhus Universitet, og indeholder omtrent 25.000 dokumenter, der er nøje udvalgt af eksperter inden for • ”Socialhistorie og lokalhistorie omkring området. 1800”, som har været planlagt siden projektets opstart. I 2015 er der kommet intet mindre end fre nye kildepakker til: Selv om de nye pakkers temaer og sammen- sætning er udviklet i samarbejde med univer- ”Forsvar for demokrati i mellemkrigstiden” • sitetsundervisere med direkte behov for netop som erstattede den planlagte pakke de aktuelle arkivalier, har kildepakkerne vist om grundloven af 1915, og som er sig at appellere til bredere brugergrupper: udarbejdet i samarbejde med Syddansk i 2015 har der således været 9.371 brugere Universitet på kildepakkerne – et tal, der umuligt kan være opnået blandt de studerende alene.

APEX

Rigsarkivet deltager i lighed med de feste også søge direkte på de enkelte arkivæsker. andre europæiske arkiver i opbygningen I 2015 overførtes en kopi af Daisy, som er af den fælles europæiske arkivdatabase, Rigsarkivets arkivinformationssystem, til Archives Portal Europe. Gennem den fælles- Archives Portal Europe. Daisy indeholder europæiske arkivdatabase er der adgang beskrivelser af samtlige arkivæsker i Rigs- til næsten 6.000 europæiske arkivinstitutioner, arkivets 450 hyldekilometer store samling som tilsammen har uploadet ¼ milliard – Rigsarkivets samling er hermed tilgængelig dataposter med detaljerede beskrivelser for et europæisk publikum. Rigsarkivets af de forskellige samlinger. Her er både upload gør, at Danmark p.t. står for det de store nationale arkivinstitutioner og største bidrag til portalen. samtidig også mange mindre regionale arkivinstitutioner repræsenteret. Den europæiske arkivportal har til opgave at være den europæiske arkivverdens domæne- I Archives Portal Europe tilbydes brugeren aggregator til Europeana – det er fra Archives righoldige muligheder for at søge på tværs af Portal Europe at de europæiske arkiver høstes de forskellige europæiske arkivers samlinger, til Europeana, som er et andet stort fælles hvor man både kan fritekstsøge og samtidig europæisk kulturprojekt.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 12 Forskning

2015 blev et godt år for Rigsarkivets forskning. – rekruttering af forskere, tværinstitutionelt Det nystartede forskningsrådsfnansierede samarbejde og øget synlighed – er tale om netværk – Kriminalitetens Kulturhistorie – en høj grad af virkeliggørelse. afholdt to seminarer, ét i Horsens om krimi- nalitet som et samfundsproblem og ét i Glædeligt var det endvidere, at publiceringen Nyborg om kriminalitet som en konstruktion. i fagfællebedømte tidsskrifter, antologier og Netværket kunne takket være bevilling fra skriftrækker for alvor slog igennem med 38 Kulturministeriets Forskningsudvalg tilknytte publikationer. Derudover var der 24 artikler professor Anne-Marie Kilday fra Oxford i populære historiemagasiner og 167 fore- Brookes som gæsteprofessor. Hun har afholdt læsninger, foredrag og radio/TV-medvirken. en forelæsning og et ph.d. seminar. Rigs- To forskere modtog anerkendelse i form af arkivets strategiske satsning på kriminalitets- priser. Peter Birkelund fk Kulturministeriets historien gav således betydelige resultater forskningspris, Julius Bomholt Prisen, for sin i 2015. I det hele taget førte en evaluering af bog om Holger Danske, og Hans Schultz forskningsstrategiens realisering ved årets Hansen fk Sprogforeningens Kulturpris for slutning til, at der ikke alene for kriminalitets- sin indsats som forskningsformidler. Men historiens vedkommende, men også for de først og fremmest var året kendetegnet ved tre andre fokuspunkter i forskningsstrategien en høj produktion af bøger.

Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Seniorforsker Erik Gøbel udgav ”Vestindisk- Desuden redegøres for vareudvekslingen mel- guineisk Kompagni 1671-1754”, der lem Danmark, Afrika og Amerika. Da kompagniet beskriver kompagniets oprettelse, privilegie- hen mod midten af 1700-tallet gradvis havde breve, kapital og aktionærer. Desuden gør banet vejen for det private initiativ fra hovedsta- bogen rede for de faste anlæg i form af dens redere og købmænd, blev det planmæssigt etablissementerne på Guldkysten, i Vestindien opløst i 1754. Herefter overgik Dansk Vestindien og i København. På Christianshavn byggede til statens varetægt, og søfarten og handelen kompagniet en elegant administrations- blev givet fri. Fremstillingen bygger på det bygning, velvoksne pakhuse, et stort sukker- velbevarede arkiv i Rigsarkivet fra Vestindisk- rafnaderi og egen havn med tilhørende guineansk Kompagni. Dette arkiv er – sammen skibsbyggeri. Bogen beskriver også de lange med de øvrige tropehandelskompagniers arkiver sejladser fra hovedkvarteret i København – optaget på UNESCO’s fornemme Memory of enten direkte til Vestindien eller slaverejserne the World Register, som fortegner den umistelige ad den berygtede trekantrute via Afrika. skrevne verdenskulturarv.

Sociale relationer i en brydningstid Seniorforsker Asbjørn Romvig Thomsen enorme navnemateriale, som fndes i kirke- Sociale relationer i en brydningstid Asbjørn Romvig Thomsen Asbjørn Romvig Thomsen publicerede afhandlingen ”Sociale relationer bøgernes dåbslister over fadderne. Hver Sociale relationer i en brydningstid Faddere og forældre i et dansk i en brydningstid – Faddere og forældre i et gang et barn blev døbt, udvalgte og inviterede landbosamfund 1750-1830 dansk landbosamfund 1750-1830”. Landbo- forældrene omhyggeligt et antal faddere, som reformer og befolkningstilvækst betød, at de forud havde accepteret rollen. I forbindelse

Landbosamfundet befandt sig i perioden omkring år 1800 i en brydningstid: landbo- socioøkonomiske strukturer blev brudt op og med dåben bekræftedes dermedreformer ogen befolkningstilvækst social gjorde hver især deres til, at de socioøkonomiske strukturer blev brudt op og nye dannet. Der kom større skel mellem folk – og det afgørende var, om man ejede noget af den nye mangelvare eller ej: jord.

Denne udvikling er velkendt. Men spørgsmålet er, om landbobefolkningen selv opfat- tede disse forandringer lige så tydeligt, som historikere siden har kunnet konstatere dem. I denne bog går forfatteren under huden på datidens bønder og ser på, hvad nye dannet. Der kom større skel mellem folk. relation fra begge sider. Undersøgelsenkilderne kan fortælle om deres sociale viser,relationer: kan vi ud af dem se, om de øko- nomiske forandringer også slog igennem i forhold til, hvem landalmuen ønskede at omgås i det daglige?

Det kan vi. Og alt tyder på, at landbobefolkningen havde helt styr på, at samfundet Bogen går under huden på datidens bønder at fere og fere faddere kom fra varforældrenes ved at ændre sig. •

Asbjørn Romvig Thomsen (f. 1974), ph.d., er arkivar og se- niorforsker ved Rigsarkivet i Viborg. Han har tidligere skre- vet bøgerne ”Uægte børn og ugifte forældre” (2005) og og deres sociale relationer: slog de økono- familie, og at fere og fere af dem”Lykkens smedje?”havde (2011). en Landbohistorisk Selskab 2015 miske forandringer også igennem i forhold højere socioøkonomisk position end forældre- til, hvem landalmuen ønskede at omgås i ne. Det afspejler, at det blev stadig vigtigere det daglige? Undersøgelsen bygger på det at være i familie med nogen, der ejede jord.

side 13 Rigsarkivet Årsberetning 2015 1864 – Mennesker mellem magterne Langt de feste bøger om 1864 handler om amt under preussisk-østrigsk besættelse,

Den dansk-tyske krig i 1864 er velbeskrevet i litteraturen - så længe det hand- ler om de storpolitiske og militære begivenheder. Interessen for civilbefolk- 1864 – Mennesker mellem magterne ningens vilkår, den civile forvaltning og de nationale bevægelser under krigen krigens politiske og militære historie. Bogen Hans Schultz Hansen om befolkningen, de samt de økonomiske følger og identitetsudviklingen efter krigen har derimod været ringe. Det har danske og tyske historikere sat sig for at rette op på med 1864 – Menschen zwischen den Mächten denne bog. Den udspringer af et dansk-tysk dobbeltseminar arrangeret af landsarkiverne i Aabenraa og Slesvig.

Der deutsch-dänische Krieg von 1864 ist in der Literatur eingehend untersucht Rainer Hering ”1864 – Mennesker mellem magterne/ nationale bevægelser og kampen om Slesvigs worden – soweit es sich um die großpolitischen und militärischen Ereignisse Hans Schultz Hansen handelt. Das Interesse für die Verhältnisse der Zivilbevölkerung, die Zivilver- Elke Imberger waltung und die Nationalbewegungen während des Krieges sowie auch für die wirtschaftlichen Folgen und die Identitätenbildung nach dem Krieg ist dagegen bisher gering gewesen. Um dies zu ändern, haben deutsche und dä- Menschen zwischen den Mächten” samler fremtid i 1864 og Stefen Elmer Jørgensen nische Historikerinnen und Historiker dieses Buch geschrieben. Es ist das Er- gebnis einer deutsch-dänischen Doppeltagung, die von den Landesarchiven in Schleswig und Apenrade veranstaltet wurde. sig derimod om krigens civile aspekter. Den om administrationen, civilbefolkningen og beskæftiger sig med de forskellige civile besættelsesmagterne i Vejle Amt i 1864. forvaltninger under krigen, befolkningens vilkår Bogen er redigeret af Rainer Hering og Hans i større eller mindre afstand fra slagmarkerne Schultz Hansen. Bidragene er bragt både på ISBN 978-3-943423-14-3 ISSN 1864-9912 1864 – Mennesker mellem magterne | Menschen zwischen den Mächten Mennesker – 1864 Hamburg University Press Verlag der Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg Carl von Ossietzky Hamburg University Press og dens nationale og politiske holdninger samt dansk og tysk. (Bogen udgives af Hamburg krigens følger for den økonomiske udvikling University Press i samarbejde med Landes- og dens rolle i identitetspolitikken. Fra archiv Schleswig-Holstein og Rigsarkivet, Rigsarkivet bidrog tre forskere med kapitler. Aabenraa.) Leif Hansen Nielsen skrev om Aabenraa

Udsigt til forfølgelse. Det danske udenrigsministerium og de europæiske jødeforfølgelser 1938-1945 Ph.d. studerende Jacob Halvas Bjerre udgav af samarbejdspolitikken. Danmark bibeholdt ”Udsigt til forfølgelse. Det danske udenrigs- således en række observatører i Vesteuropa ministerium og de europæiske jødefor- og dele af Østeuropa. Regeringen blev senest følgelser 1938-1945”. Bogen behandler i sommeren 1943 vidende om, at jøderne blev dansk viden om jødeforfølgelserne i Europa myrdet, men metoderne og omfanget blev og Udenrigsministeriets reaktioner på denne først erkendt efter krigsafslutningen. Diploma- viden. Den påviser, at dansk viden om terne havde få muligheder for at hjælpe jøder jødeforfølgelserne var langt mere omfangsrig med at fygte, fordi Danmark, som andre og detaljeret end hidtil antaget. Det fremgår lande, førte en meget restriktiv fygtningepoli- af Udenrigsministeriets indberetninger fra en tik. Diplomaternes manøvrerum var samtidig lang række diplomatiske repræsentationer, hæmmet af, at Danmark ikke ville provokere hvoraf størstedelen kunne fortsætte deres Tyskland. virke efter besættelsen af Danmark på grund

Erhvervshistorisk Årbog 2015 ”Erhvervshistorisk Årbog 2015” bragte fem Seniorforsker Henrik Knudsen satte fokus artikler. Professor Finn Olesen har med på udvikling og fremstilling af neutrondoteret udgangspunkt i et essay, som Keynes skrev silicium hos Topsil, en innovationshistorie om i 1930, teoretisk behandlet de økonomiske halvledere. Forsker Henrik Mølgaard Frandsen muligheder for børnebørnene. Museums- gennemgik den østjyske lufthavnsdebat i inspektør Lene Tønder Buur skrev en større midten af 1990’erne – en debat, der i 2015 afhandling om Sukkerordningerne af 1930 og blussede op igen. Studenterpraktikant Nicolai 1932, der blev indført for at sikre den danske Falberg-Jensen analyserede det store arkiv- sukkerproduktion. De tre øvrige artikler er materiale fra Den nordiske Industri- , Land- skrevet af folk med tilknytning til Rigsarkivet. brugs- og Kunstudstilling i København i 1888.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 14 Ind i biografen Professor Birgitte Possings bog ”Ind i bio- den som en del af vores kulturarv og historie grafen” giver svar på spørgsmål, som mange har sine egne køn, arketyper, fortælletradi- læsere, journalister og forskere stiller: tioner og etik. Første del fortæller historien birgitte Hvad er en biograf? Hvorfor er vi så optaget om biografernes ’død’ og ’genopstandelse’, possing af biografer? Hvorfor er de relevante? defnerer biografen og dens felt, og diskuterer gyldendal ind i Hvordan kan biografer fortælles? Hvilke kilder biografernes relevans og individers historiske biografien skal de bygge på for at blive autentiske? Hvor gennemslagskraft. Anden del analyserer seks kan man fnde den internationale litteratur eksempler på biografer og modtagelsen om genren? Bogen præsenterer et dansk af dem i Danmark, Sverige, Norge og USA, publikum for mange års internationale tradi- mens tredje del analyserer de internationale tioner for biografskrivning og -læsning og konventioner og fornyelser inden for det bidrager selv med nytænkning på området. biografske felt. Formålet er at vise, hvad biograf er, hvordan

Sabotør i Holger Danske Forsker Peter Birkelunds prisbelønnede ”Sabotør i Holger Danske” bygger på et udvalg af de mere end 300 beretninger, som Holger Danske-folk har efterladt sig, og et stort samtidigt kildemateriale. Bogen undersøger motiverne, der drev de enkelte til at yde modstand mod den tyske besættel- sesmagt og sætte liv og lemmer på spil for et frit Danmark. Det stod enhver frit for at sige ”nej”, men alligevel deltog de. Svaret må søges i, at Holger Danske altovervejende bestod af unge mænd med national og forsvarsvenlig baggrund. Holger Danske udførte mere end 430 aktioner, heriblandt 150 sabotager og 170 likvideringer eller likvideringsforsøg mod danskere i tysk Kulturminister Bertel Harder overrækker Seniorforsker tjeneste. Modstandsarbejde var farligt. Peter Birkelund Kulturministeriets forskningspris, Julius Gestapo og dansk-tyske terrorgrupper søgte Bomholt prisen, for hans bog om Holger Danske. Foto: Mette Udesen, Kulturministeriet ihærdigt at trevle modstandsgrupperne op, og til tider antog kampen borgerkrigslignen- de dimensioner med skuddueller på åben gade. Som følge af deres deltagelse i mod- De var studenter, fk gode uddannelser og standskampen mistede 64 Holger Danske- endte i høje stillinger i privat og ofentligt regi. folk livet, og mange andre blev arresteret og Men med til historien hører, at en stor del endte i fængsler eller tyske koncentrations- af de unge sabotører efter krigen fk psykiske lejre. Efter krigen klarede de tidligere Holger problemer og endte med at betale dyrt for Danske-folk sig godt rent arbejdsmæssigt. deres deltagelse i modstandskampen.

side 15 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Presse

Der har i 2015 været i alt 929 presseklip. Presseomtalen i 2015 har dog også været De er i et stort omfang baseret på proaktive præget af en række større negative sager: indsatser: pressemeddelelser, en række Kronesagen, DAMD-sagen og lukningen historier ud over pressemeddelelserne, der er af Erhvervsarkivet i Aarhus. Disse sager er koordineret med pressen via ”pitch”, bidrag blevet behandlet inden for de givne rammer. til pressehistorier ved fotomateriale, bag- grundsmateriale, ekspertudtalelser og citater I 2016 vil Rigsarkivet have fokus på, at fra andre talspersoner. skabe endnu fere pressehistorier baseret på proaktive indsatser om Rigsarkivets Der har været en række positive historier virksomhed og potentiale som forsknings- i pressen i 2015 – blandt andet omtale af institution og vidensbank for myndig- Dansk Vestindien projektet, historien om heder og borgere. Vi vil arbejde på at fnde danskeren i ubåden Hunley, Bagsidehistorier de gode historier i huset og være endnu i Politiken, artikelserie og web-TV om ”Rigs- mere opsøgende i den henseende. Presse- arkivets Perler”, nye forskningsresultater og historierne vil blive krydret med de centrale bogudgivelser, forsknings- og sprogpriser, budskaber fra Rigsarkivets nye grundfortæl- kronik om biografen, foredrag, udstillinger, ling, og der vil blive udarbejdet en såkaldt kurser og den nye magasinbygning i Viborg. ”historiesky”. Historierne er omtalt i fere medier og på fere platforme, f.eks. trykte medier, radio og Fremadrettet vil Rigsarkivet også arbejde online medier. I toppen ligger online medier målrettet på at indgå i mediesamarbejder. og regionale dagblade. Politiken, Berlingske, Rigsarkivet har i år allerede indgået et Jyllandsposten og andre landsdækkende samarbejde med DR Historie og DR’s medier har også bragt omtale af vores nye TV-serie om Danmarkshistorien – historier. et samarbejde der fortsætter frem til 2017.

Styr på sagerne

Rigsarkivets årlige konference om forvaltning Konferencen blev indledt af konsulent Anne og arkiv havde i 2015 temaet ”Styr på sagerne Mette Dons, tidligere chef for enheden Tilsyn – også når organisationen ændrer sig”. og Patientsikkerhed under Sundhedsstyrelsen. Hun stillede spørgsmålet ”Kan dårlig journali- Der sker løbende tilpasning af den ofentlige sering koste menneskeliv?” – og måtte på forvaltning, f.eks. ressortændringer i forbin- baggrund af sine erfaringer konkludere, at det delse med regeringsskift, sammenlægninger, kunne blive tilfældet. Hun pegede særligt på fusioner og fytninger – eller som ved kom- problemer med enkeltsager og samlesager, munalreformen. Ved ressortændringer afgiver samt uensartet journalskik i forskellige eller modtager en myndighed fagområder, enheder. og der følger ofte både medarbejdere, it- systemer og sager med. Uanset om det Professor Hanne Foss Hansen fra Institut handler om ressortændringer eller organisa- for Statskundskab, Københavns Universitet, tionsændringer er det vigtigt, at alle ændringer gennemgik i sit oplæg rationalerne bag organi- dokumenteres præcist. At være på forkant sationsændringer samt disses konsekvenser. med ressort- og organisationsændringernes Ressortomlægninger ved regeringsskift er ofte betydning for dokumentation af det ofent- politisk bestemt, og ved fusioner og sammen- liges virksomhed er en god investering, som lægninger fokuseres ofte på stordriftsfordele, vil spare både ressourcer og hovedbrud mens skjulte omkostninger nedtones eller fremover. forbigås. Udviklingen bølger frem og tilbage

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 16 mellem centralisering og decentralisering, • Lone Smith Jespersen, Master i it: men åbenbart uden evidensbaseret viden. ESDH-systemer og videndeling.

Mette Hall-Andersen og Jette Holmstrøm Om eftermiddagen kunne deltagerne • Kjellberg, Rigsarkivet: Best Practice for vælge mellem seks sessioner: Kvalitetssikring af dokumenthåndtering. Lars E. Andersen, tidl. formand for Skatte- • Dagen blev afsluttet med en paneldebat. sagskommissionen: Om mails, fre linjer Her deltog administrationschef Rasmus Kruse og et anonymt brev. fra Statsforvaltningen, kommunaldirektør Claus

• Erik Hammer, Moderniseringsstyrelsen Thykjær fra Guldborgsund Kommune, konsu- og Stefen Harpsøe, Rigsarkivet: Gode råd lent Inge Bograd fra Globe Team og område- og nødvendige tiltag ved ressortændringer. leder Mette Hall-Andersen fra Rigsarkivet. De debatterede spørgsmål som: Hvilken rolle Sofe Blinkenberg Federspiel, ph.d.: It, • dokumentation af sagsbehandling spiller i organisation og digitalisering: Institutionelt hverdagen, dokumentation og retssikkerhed, arbejde i den kommunale digitaliserings- og hvordan man kan sikre god søgbarhed. proces.

• Jon Badstue Pedersen, Syddjurs Konferencen havde 185 deltagere fra stat, Kommune: Arbejdet i Syddjurs Kommune kommuner, uddannelsessteder og it-leveran- Snakken gik livligt rundt om bordene under arkivkonfe- med efektivisering af sagsgange, Åben dører. Præsentationsflm om konferencen samt rencen ”Styr på sagerne”. Indsigt, og metadata-opmærkning. flm fra paneldebatten kan ses på www.sa.dk Foto: Rigsarkivet

side 17 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Tilsyn med kommuner og regioner

Hvad er der sket med de kommunale papirarkivalier fra de omfattende kommune- sammenlægninger i 2007? Er data i alle bevaringsværdige systemer arkiveret før systemerne er gået ud af brug, og står de kommunale papirarkivalier under betryggende forhold? Det var nogle af de spørgsmål, som Rigsarkivets tilsyn med kommuner og regioner i 2015 skulle give et indblik i. Tilsynene blev gennemført via et digitalt indberetningsskema. Ved årets slutning har alle myndigheder svaret, men ikke alle har svaret fyldestgørende på skemaet. Tilsynene vil derfor først blive afsluttet primo 2016.

Udover skemaet afprøvede Rigsarkivet en ny form for tilsyn, som bestod af tilsynsbesøg hos seks kommuner af varierende størrelse, beliggenhed og arkivforhold. Her blev kommunens besvarelse gennemgået, papirarkivalier blev beset, og der blev ydet Kommuner uden §7 arkiv vejledning om varetagelse af arkivmæssige Kommuner med §7 arkiv hensyn for såvel papirarkivalier som data i Kommunerne skulle i tilsynet fortælle, hvilken strategi de it-systemer. Besøgene gav Rigsarkivet et godt har valgt for bevaring og og mere konkret indblik i kommunernes afevering af deres arkivalier. arkivforhold og mulighed for at yde konkret Kommunerne kan enten afevere til Rigsarkivet eller til vejledning. et stadsarkiv (§7-arkiv). Kort viser kommuner med og uden stadsarkiv pr. 1.12.2015.

Retten til at blive husket – retten til at blive glemt

”Retten til at blive husket, og retten til at blive kassation af kommunernes arkivalier. Indtil glemt” var et centralt tema i medierne i løbet videre er al kassation i børnesager indstillet. af 2014 og i begyndelsen af 2015. Spørgs- målet nåede også Rigsarkivet, efter at kultur- Senere på året kom en anden sag i mediernes ministeren var blevet spurgt om bevaringen af søgelys. Region Syddanmark havde sammen børnesager i kommunerne, hvor fere borgere, med de Praktiserende Lægers Organisation som havde været udsat for omsorgssvigt, (PLO) indsamlet patientdata fra de praktise- efterlyste de sager, hvor deres forhold havde rende læger uden at have sikret, at det juri- været behandlet. De efterlyste med andre ord diske grundlag var i orden. Data blev opsamlet ”retten til at blive husket” – sagerne som i databasen, DAMD, Dansk Almen Medicinsk kunne dokumentere deres historie. Rigsarkivet Database. Databasen var anmeldt til Sund- iværksatte et tilsyn med kommunerne for at hedsstyrelsen (nu Statens Serum Institut) som undersøge, hvor mange sager der endnu var en klinisk kvalitetsdatabase, men var kun bevaret på området, selvom de kunne være blevet godkendt for fre diagnoser ud af over kasseret med hjemmel i de bestemmelser, 700 diagnoser. Som dataansvarlig myndighed som rigsarkivaren har fastsat om bevaring eller besluttede regionen derfor at slette alle data i

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 18 databasen, som var indsamlet uden Serum data og ikke ulovligt indsamlede data generelt. Instituttets tilladelse. Rigsarkivet mente, at der I DAMD-sagen kan man således sige, at var tale om bevaringsværdige data både set ”retten til at blive glemt” blev vægtet højere i forhold til nutidens og fremtidens forskning. end borgernes egen adgang til registrerede Da arkivloven ikke skeler til, om data er ind- oplysninger og forskningen generelt. samlet med eller uden hjemmel, blev Region Syddanmark bedt om at afevere en arkive- De to sager tyder på, at Rigsarkivet i de ringsversion af data, før de blev slettet. Det kommende år kan forvente langt større fokus medførte en mediestorm, og sagen nåede på, hvilken dokumentation af det danske hurtigt et politisk niveau. Rigsarkivet og Region samfund som bevares, set i lyset af nutidens Syddanmark modtog en del henvendelser fra debat om ”privacy”. På den anden side er der folk, som ønskede deres DAMD-data slettet. et stigende krav om, at der tages hensyn til Efter et længere forløb hen over vinteren dokumentation af den enkelte borgers liv og sluttede sagen med, at Folketinget af hensyn levned. ”Retten til at blive husket – retten til at til borgernes tillid til sundhedsvæsenet be- blive glemt” er således strømninger i nutiden, sluttede at ændre arkivloven, så data fra som hver på sin måde kan sætte sit præg på DAMD skulle slettes. Det blev dog understre- bevaringen af samfundsdokumentation for get, at denne ændring kun gjaldt for DAMD- fremtiden.

Krosagen

Den 2. juli 1835 fk Jens Peter Petersen en forordning fra 1734 – at forhindre ”Land- bevilling på, at han ”maa i Faareveile Kroe, mandens Drukkenskab.” i Asnæs Sogn, paa det odsherredske Gods ved Landeveien fra Nykjøbing til Kallundborg I 1912 var det slut. En ny lov om beværtning og Svinninge, hvor det ved Bevilling af 12te og gæstgiveri afskafede privilegiesystemet til Marts 1822 blev tilladt Bertel Jacobsen at fordel for et bevillingssystem, der administrere- holde et Værtshuus, herefter indtil videre holde des af politiet og kommunerne. samme Værtshuus, og de Reisende med fornødne Logementer samt Spise- og Der er eksempler på, at nogle af disse Drikkevarer til Nødtørftighed og for en billig privilegerede kromænd anvendte kongekronen Betaling sammesteds betjene, imod deraf at på skilte uden at have hverken ret eller pligt svare til Vor Kasse i aarlig Afgivt ti Rigsbank- til det. I fere tilfælde har man anvendt det daler Sølv, som i rette Tid erlægges, …”. kronede monogram for den konge, der havde givet privilegiet. Det er fortsat op til nutiden, ”I denne for disse bevillinger helt typiske hvor nogle kroer har anvendt kongekronen formulering ses det i komprimeret form, i alle former for markedsføring. Siden 1930- hvad den statsligt autoriserede – kongeligt strafelovens ikrafttræden i 1933 har uhjemlet privilegerede – krodrift handlede om. På et brug af statens kendetegn været ulovligt. bestemt sted må en bestemt person indtil En af statens kendetegn er kongekronen. videre drive kro for de rejsende, så de kan få overnatning og bespisning til en bestemt Rigsarkivet, der siden 1985 er Statens takst, og for dette privilegium skal kromanden Heraldiske Konsulent og er ansvarlig for at betale en afgift til staten. Staten fastsatte en behandle sager om brug af rigsvåbenet og række vilkår for den privilegerede krodrift, herunder kongekronen, har i de senere år herunder at den lokale befolkning ikke måtte haft anledning til i en række tilfælde at reagere komme på kroerne for – som det hedder i overfor kroer, der uhjemlet har anvendt

side 19 Rigsarkivet Årsberetning 2015 kongekronen. I enkelte sager har det ført til politianmeldelser af de pågældende.

I december 2015 faldt der dom i en sådan sag om retsstridig brug af kongekronen. En kroejer blev idømt en bøde for overtrædelse af Strafelovens § 132 efter at have anvendt kongekronen på kroens hjemmeside og indgraveret i en sten.

Rigsarkivet behandler mange sager om rigs- våbenet og kongekronen, og få har genereret så meget omtale i aviser, radio og tv som det, der nu kendes som ”kro-sagen”. Udover den store mediebevågenhed har sagen også vakt politisk interesse.

I forbindelse med regeringens ønske om at imødekomme et politisk ønske om at lovlig- gøre anvendelsen af kongekronen som en kulturhistorisk markering af kroer, der tidligere indgik som en del af den transportmæssige infrastruktur, har Rigsarkivet bidraget med en undersøgelse af, hvilke stadig eksisterende kroer der har været ejet af personer med kongeligt privilegium på krohold for rejsende. Et lovforslag om kronen i denne kultur- historiske sammenhæng forventes fremsat for Folketinget i foråret 2016.

Krobevilling for Jens Peter Petersen, 1835. Foto: Rigsarkivet

Statslige arkivalier på afveje – arkivalier i museer og andre samlinger

Rigsarkivet er blevet opmærksom på, at der indberette til Rigsarkivet, hvad de har på mange museer bliver opbevaret arkivalier liggende af ofentlige arkivalier i deres sam- af ofentlig proveniens. Det er et problem for linger. Indtil videre har seks museer meldt adgangen til arkivalierne, da de ikke er tilbage, at de har ofentlige arkivalier i deres registreret i DAISY, og de i øvrigt ikke behand- varetægt. Der er afholdt møde med nogle les efter arkivlovens bestemmelser. Der blev af de museer, som har større mængder derfor indledt et tilsyn med de statsanerkendte arkivalier liggende. Der følges op på tilsynet museers beholdning af ofentlige arkivalier i 2016, hvor der træfes aftale om afevering i 2015. Tilsynet skete i samarbejde med af arkivalierne til Rigsarkivet eller andet Kulturstyrelsen. Museerne blev bedt om at ofentligt arkiv.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 20 Hvad skal koen hedde?

I 2015 har Rigsarkivet slået et slag for den at ”Tre Øje” evt. har haft en plet, der har fået mere folkelige del af køernes historie. Dyre- det til at se ud som om, dyret havde tre øjne. navne er en – måske lidt overset – kilde til Andre navne viser måske noget om køernes kulturhistorie. Vi giver dyr navne, som afspejler sindelag og karakter, fx ”Lydige” eller ”Sjok- vores verden, sprog og kultur, og en gang ken”. Atter andre ser ud til at være opkaldt imellem kan man have det held, at arkivalierne efter mennesker og steder, fx. ”Jfr. Bjørn”, løfter en fig af sløret for denne side af historien ”Ammendrup”, ”Lille Mønbø” og ”Allersløv”. om relationerne mellem mennesker og dyr. Måske henviser stednavnene til de lokaliteter, Netop sådan et arkivalie ligger i arkivet fra som køerne kom fra? Navne som ”Knejse Høvdingsgård gods på Sjælland. I det lille Kirsten” og ”Frøkenen” antyder måske noget hæfte ”Fortegnelse over Høvdingsgaards om dyrenes væremåde – men hvorfor kalder Qvæg 1847 & 1848” er alle gårdens 133 køer man mon en ko for Knud, Claus eller Jørgen? listet op med navn, alder, udseende samt dato og år for, hvornår de havde kælvet. Flere af I enkelte tilfælde giver det lille hæfte også køerne har fået navne, der er inspireret af viden om køernes endeligt. ”Anthon” blev deres udseende. ”Blåspætte” var blåspættet, revet af en anden ko og døde, mens fx mens ”Morian” og ”Ravnen” begge var sorte. ”Gl. Skade” på 13 år og ”Christiane” på 9 år ”Mikkel” var rød – måske navngivet med blev slagtet, da de fk lungehoste. Takket være inspiration fra ræven, og man kunne tro, hæftet i Rigsarkivet gik de over i kohistorien.

Tyr, tegnet af en elev på Søkadetakademiet. Foto: Charlotte S H Jensen, BY-SA

side 21 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Frække fredage

Seksualmoral er et af de emner, som politi- Politiet havde dog et godt øje til bestemte arkiverne kan belyse. For 100 år siden var det formuleringer i bestemte aviser – og vidste

Massageannoncer klippet københavnske politi opmærksomme på den også godt, hvilke adresser de skulle kigge ud af aviser omkring år såkaldte ”annonceprositution”. Det var da- efter. Der blev købt aviser, annoncer blev 1900-1910 og klistret ind i tidens pendant til nutidens massageannoncer, klippet ud og klistret ind i særlige protokoller, Københavns Politis såkaldte ”annonceprotokol”. Foto men dengang var man nødt til at beskrive så man havde et overblik. Charlotte S H Jensen, BY-SA ydelserne i et knapt så tydeligt sprog. Mange af annoncerne handlede om lån. En ung chick kvinde havde problemer med fnanserne og søgte en herre eller velgører, som ville låne hende penge. Andre annonce- rede for ”sygeplejeartikler” og cigarer, mens atter andre havde et ”aftrædelsesværelse”, som de gerne ville leje ud. Tilbud om ”vask” og ”reparation af herretøj” hørte også til de formuleringer, der fk sædelighedspolitiet til at gribe saksen.

En række posts på ”frække fredage” har i 2015 givet Rigsarkivets brugere på Facebook et lille kig ind i en verden af 100 år gamle erotiske koder.

Væsentlige digitaliseringer

I 2015 blev digitaliseringsindsatsen videreført, eneste folketælling fra besættelsestiden. både hvad angik scanning af originale arki- Resten af folketællingen kommer på nettet valier, scanning fra mikroflm samt modtagelse i første halvår 2016. af billedfler fra eksterne samarbejdspartnere. Derudover blev der igen lagt et stort antal De foregående års scanning af arkivalierne billedfler på Rigsarkivets digitale tjenester fra Dansk Vestindien blev også fortsat og er på internettet, Arkivalieronline og Daisy, næsten afsluttet. Et vanskeligt projekt, da hvor brugere fra hele verden kan tilgå dem opbevaringen af dokumenter og protokoller fra deres egne pc’er, hele døgnet og uden i det tropiske klima på øerne har sat sig betaling. sine spor. Udover de forventelige svampe- skader har også dyrene sat sig deres spor. Scanningen omfattede den meget omfattende Termitter og andet småkravl har gnavet folketælling 1940, som netop i slutningen af sig gennem siderne, og ikke sjældent fandt 2015 blev tilgængelig, og lagt på nettet. scanningsmedarbejderne dyrene bevaret I december blev således alle landkommuner- midt inde i dokumentstakken. Først i 2017 ne, på nær Holbæk Amt, lagt ud, hvilket vakte lægges billedflerne på nettet i forbindelse stor glæde blandt brugerne. Folketællingen med jubilæumsåret for salget af øerne 1940 er særlig interessant, da det er den til USA.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 22 Blandt de øvrige scanningsemner var et ca. 1660 (forløberen for Højesteret), skibsteg- stort antal journaler og andre søgemidler fra ninger fra Orlogsværftet, materiale fra præste- amtsarkiverne indtil ca. 1940, nyere søge- arkiverne, et stort antal skifteprotokoller indtil midler fra Indenrigsministeriet, Økonomi- og 1919, justitsprotokoller/retsprotokoller fra Erhvervsministeriet samt Transport- og Nørrejylland indtil 1919, søgemidler til amts- Energiministeriet, et meget stort antal arkivalier arkiverne indtil ca. 1940 og udstillings- fra den sønderjyske lokaladministration indtil kataloger fra de store industri- og landbrugs- 1920, fængselsarkiver, lavsarkiver, Danske udstillinger i 1872 og 1888. Endelig blev et Kancelli og Tyske Kancelli og meget, meget meget omfattende materiale vedrørende andet. I alt blev der ved Rigsarkivets egen tinglysning af fast ejendom fra Sjælland, scanningsvirksomhed i Viborg fremstillet over Fyn og Nørrejylland indtil 1927 lagt på nettet. 6 mio. billedfler, og et tilsvarende antal blev fremstillet hos eksterne leverandører. Samlet blev der lagt mere end 6.5 mio. billedfler på nettet, og dermed kan mere end Tilgængeliggørelsen af de mange billedfler på 35 mio. digitaliserede dokumenter tilgås fuldt Arkivalieronline og i Daisy omfattede blandt digitalt. En samling, som både repræsenterer meget andet De sønderjyske Hertugers arkiver de hyppigst benyttede arkivalier, men også Tropeskadede arkivalier indtil 1721, en guldgrube for både den store nogle mere snævre emner, som særligt de fra Dansk Vestindien. og den lille historie, Kongens Retterting indtil faguddannede forskere har stor glæde af. Foto: Rigsarkivet

side 23 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Tordenskjolds kort?

Den 17. marts fandt Rigsarkivet et originalt 1709-1720. Kortet er tegnet af Abraham kort over kysten fra Christiania (Oslo) til Christian Villarst, som var ansat i Ingeniørkorp- Göteborg fra Konge Frederik 4.’s tid. Kortet set fra 1709-1718. På kortet ses bl.a. byen stod indrammet i et pulterrum hos en myndig- Marstrand, som Peder Tordenskjold erobrede hed, som troede det blot var en gammel i 1719, så måske har Tordenskjold stået med Kort over kysten fra afbleget plakat. Kortet blev straks overdraget kortet i hænderne. Kortet er blevet konser- Christiania (Oslo) til Göteborg fra Kong Frederik 4.’s tid. til Rigsarkivet. En undersøgelse viser, at det veret, så det nu er klar til at indgå i Rigs- Foto: Rigsarkivet må ses i relation til Store Nordiske Krig arkivets samlinger.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 24 Rapport om Rigsarkivets bevaringsinfrastruktur

Hvor meget stiger vandstanden i havet de internettet. I sagens natur betyder dette, at kommende år, og hvilke konsekvenser har Rigsarkivets udgifter til digital lagring vil stige det for behov for diger og kystsikring? Hvor betragteligt år for år. Prognoserne tager ikke mange børn skal daginstitutioner og skoler højde for en situation, hvor Rigsarkivets være dimensioneret til i 2025? Hvordan er bevaringsområde eventuelt udvides til også holdbarheden i statens fnanser fra 2025 at omfatte bevaring af større mængder og fremad? overvågningsdata. I givet fald vil der skulle tilføres ekstra ressourcer til at etablere og Spørgsmål som disse er ofte til debat. Vi vedligeholde en passende infrastruktur hertil. ved naturligvis godt, at dagens ansatte i stat, regioner og kommuner ikke er i stand til at Arbejdsgruppens forventning er, at den forudsige fremtiden præcist, så for at vi kan nuværende grundlæggende infrastruktur for være så godt rustet som muligt til fremtidens digital bevaring i Rigsarkivet kan skaleres udfordringer, er vi nødt til at forsøge at opstille gennem parallelisering og optimering, således de mest realistiske scenarier, baseret på at der i de første par år ikke er behov for en dagens viden. grundlæggende omvæltning. Det er imidlertid også den klare forventning, at behovet for et Det gælder også den digitale udvikling og større teknologiskifte ikke er mange år ude i de krav, der fremover vil blive stillet til Rigs- fremtiden. Rigsarkivet skal derfor inden for arkivets digitale infrastruktur, lagerkapacitet de næste fem år afsætte tilstrækkeligt med og organisation. En arbejdsgruppe har ressourcer til at gennemføre en grundig derfor som et led i rammeaftalen med markedsanalyse af mulighederne for at skifte Kulturministeriet arbejdet på at kortlægge til en mere standardiseret lagringsløsning. dette i en rapport. En vigtig komponent i den forbindelse er de standardiserede modeller for lagringsstruktur, Baseret på den aktuelle digitaliseringsgrad i som udarbejdes i det fælleseuropæiske forvaltningen forventes det, at mængden af E-ARK-projekt og som muligvis vil kunne digitalt skabte data, som Rigsarkivet mod- understøtte en eventuel overgang til nye tager, vil nærme sig 100 terabyte årligt, mod lagringssystemer. Dette falder godt i tråd med de ca. 25 terabyte, der er blevet modtaget rapportens bud på strategiske retningslinjer for årligt de sidste to år. Dette repræsenterer Rigsarkivets bevaringssystem, som bl.a. anbe- således en ganske voldsom stigning. Hertil faler et tæt samarbejde med andre bevarings- kommer den omfattende digitalisering af institutioner omkring teknologiovervågning papirarkivalier, som gennemføres internt for samt anvendelse af standardiserede lagrings- at kunne stille arkivalierne til rådighed via løsninger.

Samarbejde med US Holocaust Museum

I efteråret 2014 indgik Rigsarkivet og det intenst med at identifcere og beskrive de amerikanske United States Holocaust relevante arkivserier. Det drejer sig i alt om Memorial Museum en aftale om lokalisering 75 arkivserier bestående af knapt 2.000 og beskrivelse af arkivalier i Rigsarkivets pakker. United States Holocaust Memorial varetægt, der relaterer til personer forfulgt Museum er nu i gang med at overveje, af nazisterne i perioden 1933-45. I den hvorvidt det er muligt at digitalisere de mest forbindelse er der i 2015 blevet arbejdet relevante arkivserier.

side 25 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Europæisk samarbejde om samfundsvidenskabelige data

CESSDA ERIC står for Consortium for CESSDA Social Science Data Archives – European Strengthening and Widening (SaW) Research Infrastructure Consortium og er Projektet skal etablere de bedst mulige vilkår både forskningsinfrastruktur og juridisk for en (integreret) dataarkivservice, der er fælles entitet. for hele Europa. Centralt for projektet vil derfor være at få etableret dataarkiver i europæiske Danmark deltager i CESSDA ERIC forsknings- lande, hvor de endnu ikke fndes og få formu- infrastrukturen under ESFRI – European leret et minimumsniveau for dataarkivservice, Strategy for Research Infrastructures. Det er der kan i mødekommes af alle deltagende Uddannelses- og Forskningsministeriet, der lande. har valgt, at Danmark deltager. En repræsen- tant for ministeriet deltager i CESSDA ERIC CESSDA General Assembly sammen med øvrige Metadata Management (CMM) landerepræsentanter. Ministeriet har peget Projektet skal udvikle, markedsføre og imple- på Rigsarkivet som dansk service provider i mentere et standardiseret metadatadesign CESSDA ERIC. samt standardiserede praksisser for data med henblik på præsentation i en fælles CESSDA Som national service provider har Rigsarkivet søgeservice med forskere i alle europæiske forpligtet sig til at indsamle, bevare og formidle lande som målgruppe. Udgangspunkt for samfundsvidenskabelige forskningsdata i projektet er datadokumentationsstandarden henhold til de standarder og best practices, DDI og alle de deltagende dataarkivers CESSDA ERIC anviser med henblik på at erhvervelse af Data Seal of Approval. skabe de bedste muligheder for sammenlig- ning og udveksling af data på tværs af lande- CESSDA grænser i Europa. Rigsarkivet vil sammen med Metadata Harvester (CMH) øvrige service providers deltage i udviklings- I tæt samarbejde med projektet CESSDA projekter, der fnansieres af EU. Metadata Management (CMM) skal projektet udvikle software, der kan høste metadata hos I 2015 begyndte fere CESSDA projekter, de deltagende dataarkiver og vise metadata som Rigsarkivet deltager i: i den fælles CESSDA søgeservice.

Udvikling af Data Documentation Initiative – DDI

Rigsarkivet/Dansk Data Arkiv deltager i ud- I 2015 var et centralt emne på mødet, viklingen af DDI-standarden som medlem af om DDI skulle overgå fra at være en Open DDI Alliance og som deltager i projektet ”DDI Source-standard til at være en kommerciel Moving Forward”. CESSDA ERIC har valgt standard. Valget blev at fastholde standarden DDI som sin standard. som Open Source med de udfordringer, det giver for udbredelsen af standarden, med DDI Alliance afholder årligt generalforsamling en økonomi alene baseret på bidrag fra i forbindelse med IASSIST konferencen. alliancemedlemmer.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 26 FOSTER-træning til støtte for Open Science

Rigsarkivet deltog i 2015 i et internationalt Irland. Arrangementet blev afholdt på Syddansk projekt sammen med CESSDA-arkiver fra Universitet, og Syddansk Universitetsbibliotek Slovenien, Schweiz, Storbritannien og bidrog til planlægning og afvikling. Tyskland. Projektet var i regi af FOSTER – Programmet bød på: Facilitates Open Science Training for Open Science European Research, der er et EU-fnansieret • Case: DM Planning for open data projekt til støtte for ’Open Science’, der bl.a. in Switzerland sikres af forbedret datamanagement hos Case: The Twin Register – 60 years of data forskere med henblik på, at både data og collection and data sharing resultater publiceres frit tilgængeligt på internettet. Målet for projektet var at udveksle • New EU legislation on sensitive information kompetencer indenfor datamangement- – challenges for open data træning mellem de deltagende lande. Med programmet ønskede Rigsarkivet at Rigsarkivet deltog i det britiske trænings- perspektivere internationale og nationale op- arrangement og udbød et arrangement med fordringer til åbenhed i forskning fra bl.a. EU deltagelse fra Schweiz (indenfor projektsam- og forskningsråd i forhold til kravet om (data) arbejdet) og desuden fra Danmark, Norge og sikkerhed fra lovgivning.

Datamanagement i praksis

I marts 2015 begyndte projektet ”Data- Deltagere i projektet er forskningsbiblioteker management i praksis”. Projektet skal løse og Rigsarkivet. Rigsarkivet samarbejder udfordringer omkring forskningsdatamanage- med Syddansk Universitetsbibliotek omkring ment med udgangspunkt i cases fra de cases fra samfunds- og sundhedsvidenskab, videnskabelige forskningsgrene og udvikle/ der skal stille forslag til understøttelse af tilbyde konkrete tjenester til understøttelse processerne i datalivscyklus. Her vil vi for datamanagementpraksis. Med bedre naturligvis kunne lægge vægt på samspil forskningsdatamanagement forventer pro- mellem forskningens arbejdsprocesser jektet, at forskningsdata i højere grad kan og arkiveringshensyn. Projektet løber frem stilles til rådighed for genbrug og ny analyse. til april 2017.

Projektet beskæftiger sig med alle dele af datalivscyklus:

• Data Management Planning

• Data capture, storage and documentation

• Select and deposit for long term preservation

• Training and marketing toolkits Sustainability

side 27 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Statistik

Antal besøgende på www.sa.dk er i 2015 og der fremkom her en række kritikpunkter, fortsat med at falde. Målet for 2015 var bl.a. vedr. sitets overskuelighed og manglende 4.000.000 besøgende, men der har imidler- kontraster. Der er siden blevet implementeret en tid kun været 3.675.528 antal besøg. række ændringer på sitet i henhold til den kritik.

En af årsagerne til det faldende besøgstal Rigsarkivet må forvente at besøgstallet stiger kan være de udfordringer, der var i sommeren i 2016. Der er sat en målrettet indsats i værk 2015 ved omlægningen af Arkivalieronline til for at gøre Arkivalieronline stabil samt for at ny server. I en periode vanskeliggjorde det udbedre de fejl, som er tilbage efter sommerens adgangen til Arkivalieronline. Jf. statistikken omlægning. Dertil kommer, at der løbende var besøgstallet på AO da også lavere i juli bliver lagt digitalt undervisningsmateriale på og august end i de andre måneder. sitet. I 2015 har der været en stigning i brugen af netop siderne med interaktive undervisnings- En anden mulig årsag kan være ibrug- programmer. tagningen af det nye website. Der har været udfordringer med visse centrale funktionalite- I 2016 vil der blive arbejdet videre med den ter, som eksempelvis arrangementsmodulet, redaktionelle og funktionelle optimering af sitet, der først er blevet udbedret i efteråret 2015. og der er udarbejdet en foreløbig plan for Sitet har først i sidste kvartal af 2015 fungeret, videreudviklingen af sitet samt en formulering som det skulle i henhold til projektplanen, af udviklingsønsker. Der arbejdes bl.a. med og CMS-projektet blev først afsluttet i ønsket om en opdeling af sitet, så slægtsfor- november 2015. skerne, der er Rigsarkivets største bruger- gruppe, kan tilgodeses med deres eget univers. En tredje årsag kan være, at brugerne gene- Vi har endnu ikke fuldt udfoldet mulighederne relt har skullet vænne sig til det nye site. i det nye CMS, og med det videre arbejde må I begyndelsen af 2015 blev der indsamlet vi forvente, at besøgstallet på www.sa.dk igen kommentarer fra brugerne via UserVoice, vil stige.

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 28 2015

Rigsarkivet i tal

Produktion

Rigsarkivet leverer mange forskellige Rigsarkivet er til stede på de sociale medier. serviceydelser til myndigheder og borgere. De væsentligste er Facebook og Twitter, hvor De spænder lige fra vejledning af de mange Rigsarkivet har et antal followers, som løbende besøgende gæster på læsesalene over øges. Imidlertid er antallet af followers og fans konservering og sikkerhedsflmning til ordning ikke retvisende som eneste parameter for og modtagelse af arkivalier fra myndigheder kontaktfaden, da det samlede antal personer, og private personer. Et udsnit af disse der ser og interagerer med, indhold fra Rigs- serviceydelser er præsenteret i tabel 1-3. arkivet er langt større. Derfor angives også reach og impressions i tabel 2.

Tabel 1 Læsesalene I alt København Odense Viborg Aabenraa Aarhus Besøgende på læsesalene 24.519 13.740 2.497 3.652 1.900 2.730 Ekspederede enheder til læsesalene 69.204 45.094 4.289 15.136 2.513 2.172

Tabel 2 Digitale tjenester mv.

Besøg på www.sa.dk 3.675.528 Besøg på Dansk Demografsk Database 1.071.184 Besøg på Arkivalieronline 2.976.868 Besvarelser af skriftlige forespørgsler 14.078 Facebook Rigsarkivet likere (samlet reach i 2015: 405.140) 4.671 Rigsarkivets Brugerforum likere (samlet reach i 2015: 301.212) 2.180 Rigsarkivets Tastesupport likere 172 Twitter followers (impressions: 78.000) 1.402

Tabel 3 Samlingerne

Modtagelse af papirarkivalier opgjort i hyldemeter 11.297 Modtagelse af digitale arkivalier opgjort i gigabyte 25.485 Scanninger af originale dokumenter 4.037.640 Scanninger af flmruller 9.746.767

side 29 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Rigsarkivet i tal

Økonomi

Rigsarkivets omsætning udgjorde i 2015 176,6 mio. kr. opgjort som omkostninger ekskl. moms. Omkostningernes fordeling på hovedaktivitetsområder er vist i tabel 4.

Tabel 4 Omkostninger fordelt på hovedaktivitetsområder Løn Øvrig drift I alt Ordinær virksomhed 77,1 70,1 147,2 Indtægtsdækket virksomhed 9,6 3,4 13,0 Indtægtsgivende forskningsvirksomhed 1,7 1,1 2,8 Andre tilskudsfnansierede aktiviteter 6,9 2,5 9,4 Bygge- og fytteplanlægning 0,0 0,0 0,0 Leje og drift af midlertidige magasiner 0,0 4,1 4,1 I alt (mio.) 95,3 81,2 176,5

Personaleresourcer

Rigsarkivets samlede personaleforbrug udgjor- disse personaleressourcer fordeler sig på de i 2015 218 årsværk eller 95,3 mio. kr. Rigsarkivets primære aktiviteter samt på opgjort i lønudgifter. Figur 1 viser, hvordan hjælpefunktioner og generel ledelse.

Figur 1

• Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af fysiske og elektroniske samlinger

37,2 % • Vejledning og formidling 32,1 % • Forskning • Hjælpefunktioner og generel ledelse

6,1%

24,6 %

Rigsarkivet Årsberetning 2015 side 30 Rigsarkivet i tal

Øvrige driftsomkostninger

Et karakteristisk træk ved Rigsarkivets lønomkostninger) går til formålet hjælpefunkti- økonomi er den betydelige andel af driftsom- oner og generel ledelse (se fgur 2). kostningerne, der anvendes til bygningsdrift (husleje, vedligeholdelse, rengøring, varme Da denne post kun i begrænset omfang kan o.l.). Dette er hovedårsagen til, at hele 85 % af påvirkes, er Rigsarkivets muligheder for at institutionens øvrige driftsomkostninger (dvs. omdisponere sine øvrige driftsomkostninger de samlede driftsomkostninger fratrukket meget begrænsede.

Figur 2 7,8 %

5,8 % 1,3 % • Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse 85,1 % af fysiske og elektroniske samlinger • Vejledning og formidling • Forskning • Hjælpefunktioner og generel ledelse

Indtægtsdækket virksomhed

Rigsarkivets indtægtsdækkede virksomhed især af ordning og pakning for arkivskabende beskæftigede 25 årsværk i 2015. Indtægterne myndigheder inden afevering af deres arkiver, udgjorde 15,2 mio. kr., mens omkostningerne samt i mindre omfang dokumentationsydelser var 13,0 mio. kr. De leverede ydelser bestod for borgere og myndigheder.

side 31 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Denne side er med vilje efterladt uden indhold. Adresser, telefoner og åbningstider

Rigsarkivet, København Rigsdagsgården 9 Tirsdag-fredag 9-16 København K Lørdag 9-16 (kun i perioden 1. oktober til 31. marts) Telefon 33 92 33 10 [email protected]

Rigsarkivet, Odense Jernbanegade 36 Tirsdag-torsdag 9-16 5000 Odense C Fredag 9-13 Telefon 33 92 33 10 Lørdag 9-16 (Første og sidste lørdag hver måned [email protected] i perioden 1. oktober til 31. marts)

Rigsarkivet, Viborg LI. Sct. Hans Gade 5 Tirsdag-torsdag 9-16 8800 Viborg Fredag 9-13 Telefon 33 92 33 10 Lørdag 9-16 (kun i perioden 1. oktober til 31. marts) [email protected]

Rigsarkivet, Aabenraa Haderslevvej 45 Tirsdag-torsdag 9-16 6200 Aabenraa Fredag 9-13 Telefon 33 92 33 10 Lørdag 9-16 (Første og sidste lørdag hver måned [email protected] i perioden 1. oktober til 31. marts)

Se yderligere information på www.sa.dk Rigsarkivet Rigsdagsgården 9 Rigsdagsgården 1218 København K

2015