DOCSLIB.ORG

Attraktivt Butikslejemål I Gågaden Ved Sct. Mathias Centret

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Attraktivt Butikslejemål I Gågaden Ved Sct. Mathias Centret LEJEPROSPEKT Attraktivt butikslejemål i gågaden ved Sct. Mathias Centret ▪ Etageareal i alt: 415 m² - heraf 295 m² butik i stueetagen og 120 m² kælder ▪ 8 meter facade til gågaden ▪ Nabo til Profil Optik, Louis Nielsen, Jack & Jones m.fl. ▪ Attraktiv trappeleje SCT. MATHIAS GADE 19A, ST. 8800 VIBORG 2 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Indhold 1 Forside 2 Indhold 3 Lejemålsbeskrivelse 4 Lejevilkår 5 Oversigtskort 6 Plantegninger 8 Offentlige forhold 9 Fotos 10 Kontaktoplysninger 11 Om Colliers International 3 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Flot og velholdt butik i gågaden Lejemålet er velbeliggende i den attraktive del af Sct. Mathias Gade i nærheden af indgangen til Sct. Mathias Centret. Dette center, som er på ca. 14.500 m², indeholder 35 butikker og besøges årligt af ca. 3 mio. kunder. Som nærmeste naboer til lejemålet er udover Sct. Mathias Centret, Jack & Jones, Louis Nielsen, Mr. og Profil Optik. Lejemålet er beliggende i bygningen der er tegnet af Hack Kampmann og er blandt byens flotteste og mest karakteristiske bygninger. Lejemålet er på 415 m² hvor de 295 m² er beliggende i stueplan og 120 m² i kælderen. Der er ca. 8 meters facade til eksponering mod Sct. Mathias Gade bestående af 2 store vinduespartier hvoraf det ene er med indgangsdør. Lejemålet består af stort regulært butikslokale i stueplan hvoraf den forreste del har flot buet lofter og den bagerste del har store ovenlysvinduer. Fra stueplan er der intern trappe direkte til lys og tør kælder som er indrettet med kantine, lager, garderobe og toilet. Lejemålet indrettes/istandsættes efter aftale. 4 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Lejevilkår Årlig leje - år 1 Kr. 2.150 x 295 m² = 634.250 + kr. 60.000 (120 m² x 500) = i alt kr. 694.250,- Årlig leje - år 2 Kr. 2.300 x 295 m² = 678.500 + kr. 60.000 (120 m² x 500) = i alt kr. 738.500,- Årlig leje - år 3 Kr. 2.450 x 295 m² = 722.750 + kr. 60.000 (120 m² x 500) = i alt kr. 782.750,- A conto varme Kr. 24.000,- årligt A conto vand Kr. 2.000,- årligt El Betales direkte til forsyningsselskabet Betaling Månedsvist forud Depositum 6 måneders husleje Lejeregulering NPI, dog minimum 1,5% og maks. 3,0% Lejemålet er fra lejers side uopsigeligt i 5 år Uopsigelighed Lejemålet er fra udlejers side uopsigeligt i 10 år Opsigelsesvarsel Herefter 6 måneders opsigelse Overtagelsesstand Indrettes/istandsættes efter aftale Overtagelsestidspunkt Efter aftale Afståelsesret Lejer har afståelsesret Fremlejeret Lejer har fremlejeret Moms Alle pengeydelser tillægges moms, pt. 25% SCT. MATHIAS GADE 19A Viborg Viborg har 40.768 indbyggere og er beliggende centralt i Midtjylland. Indbyggertallet for hele Viborg Kommune er på omkring 97.113 indbyggere. Kommunen er arealmæssigt Danmarks næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 1. januar 2007 har byen været sæde for den centrale forvaltning i Region Midtjylland. Region Midtjylland er et dynamisk vækstområde og har en central geografisk placering midt i Jylland. Regionen strækker sig fra Vesterhavet til Kattegat, det vil sige en strækning på omkring 200 km fra kyst til kyst. Regionen strækker sig nord for Randers og nord for Viborg/Skive - i syd er det syd for Horsens. Der er ca. 1,31 mio. indbyggere i regionen, hvor landets næststørste by Aarhus som den helt store vækstby / det helt store vækstområde både med hensyn til uddannelse, bosætning, kultur og jobskabelse. Derudover omfatter regionen vækstbyer som Herning, Silkeborg, Skanderborg, Randers, Viborg og Horsens. 6 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Plantegning - stueetage 7 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Plantegning - kælder 8 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Lokalplan I henhold til Kommuneplan/Rammeområde nr. VIBM.C1.01 Viborg Midtby Bycenter og bydelscenter er området, hvori ejendommen er beliggende, udlagt til følgende anvendelse: Ekstrakt: Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv Omfang og anvendelse: Bycenter Ovennævnte er alene ekstrakt af kommuneplanen, der kan rekvireres ved henvendelse til Colliers International. Energimærke Ejendommen er omfattet af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Gyldigt energimærke af 22-01-2019 foreligger med karakteren C. 10 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Kontakt Brian Toft Erhvervsejendomsmægler MDE, Senior +45 61 55 59 47 +45 58 58 36 18 [email protected] 11 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Om Colliers International COLLIERS I DANMARK 150 medarbejdere 5 kontorer COLLIERS PÅ VERDENSPLAN 14.000 medarbejdere 68 lande 2,8 mia. USD. Global omsætning Colliers International er Danmarks absolut største Vi er landsdækkende med godt 150 medarbejdere og mest erfarne rådgiver inden for erhvervs- og fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, investeringsejendomme. Vi beskæftiger os med Odense og Vejle. formidling af ejendomme, udlejning, lejerrådgivning og vurderinger, ligesom vi udarbejder markedsanalyser Vi er en del af Colliers International Group, der er og rådgiver vedrørende by- og arealudvikling, repræsenteret i 68 lande og har 14.000 medarbejdere. ejendomsinvesteringsstrategier mv. I 2018 omsatte Colliers for 2,8 mia. US dollar globalt. Vores specialister i Capital Markets er førende inden for formidling af og rådgivning om større investerings- ejendomme, porteføljer og ejendomsselskaber. I 2018 formidlede vi ejendomme for næsten 25 mia. kroner. KØBENHAVN Palægade 2-4 1261 København K AARHUS Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj ODENSE Tagtækkervej 8 5230 Odense M AALBORG Østre Havnegade 20 9000 Aalborg VEJLE Den Hvide Facet 1 7100 Vejle www.colliers.dk T: 70 23 00 20 VIGTIGE FORHOLD/DISCLAIMER | Dette dokument er udarbejdet af Colliers International Danmark A/S (”CI”). CI er ansvarlig for dokumentets indhold i henhold til dansk ret. CI er dog ikke ansvarlig for fejl, udeladelser, tilbageholdte informationer eller upræcise oplysninger/vurderinger i dokumentet, som kan henføres til eksterne (herunder offentlige) kilder eller til informationer/oplysninger modtaget fra kunden eller tredjemand. CI´s ansvar er i alle tilfælde begrænset til det honorar, som CI har oppebåret for udarbejdelsen af dokumentet. Dokumentet er udarbejdet til brug for opdragsgiver under de forudsætninger og med det formål, som fremgår af aftalen med kunden, og må ikke uden CI´s forudgående skriftlige samtykke videregives til andre..
Load more

Recommended publications
  • Hack Kampmann På Djursland
    Hack Kampmann på Djursland Den kendte danske arkitekt Hack Kampmann (1856-1920) er rigt repræsenteret på det sydlige Djursland. Hack Kampmann er ”indfødt” i den forstand, at han blev født i Ebeltoft i 1856 som søn af byens præst, Chr. Peter Georg Kampmann. Familien flyttede dog til Hjørring, da Hack var otte år gammel. I Hjørring avancerede faderen til provst året efter, og Hjørring kan i dag fremvise en række bygninger af Hack Kampmann – mens det i fødebyen Ebeltoft kun er blevet til en enkelt, nemlig Toldkammeret, det nuværende Glasmuseum. Men Djursland som helhed rummer en perlerække af Hack Kampmann-bygninger. Den største koncentration finder vi på Kalø, idet Jenisch-familien her hørte til Kampmanns faste kunder. Vi vil dog begynde vores gennemgang af Kampmann-bygninger i vores naboby Århus. Sagen er, at Hack Kampmann blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Jylland i 1892, især på baggrund af hans meget roste Provinsarkivet i Viborg fra 1889, der blev hans gennembrudsværk. Han slog sig herefter ned i Århus og tegnede en række både officielle og private bygninger til byen. Her skal nævnes Toldkammeret, tilbygning til Katedralskolen (ud mod havnen), Teatret, Posthuset (der nu er retsbygning, ligger bag teatret i Kannikegade), Handelshøjskolen (den nuværende Købmandsskole i Hans Brogesgade), Statsbiblioteket (der nu er Erhvervsarkiv), Marselisborg Slot, samt hans egen Villa Kampen på Strandvejen 104. Men der blev også plads til at tilgodese Djursland, både med offentlige bygninger, som han udførte i kraft at sit job som kgl. bygningsinspektør, og med private opgaver for to af Djurslands godser, Kalø og Vosnæsgaard. De første bygninger på Djursland, tegnet af Hack Kampmann, er bygningerne på Kalø.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2015 – Rigsarkivet
    2015 Årsberetning Forsidefoto: Tyske fygtninge fra skibe i Københavns Frihavn overføres – under bevogtning af frihedskæmpere – fra Lillerød Station til Sandholmlejren, 1945. Foto: Frihedsmuseet/Nationalmuseet Udgiver Rigsarkivet · Layout Mette Secher Tryk Rosendahl a/s · Oplag 900 ISBN 978-87-7497-210-5 2015 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Forord 2015 har været et begivenhedsrigt år i Rigsarkivet. Den gennemgribende organisationsændring i 2014 blev i 2015 fulgt op af to store fytninger. I Odense blev medarbejderne fra de to adresser samlet i moderniserede lokaler i Jern- banegade, hvor landsarkivet har haft til huse siden 1893, nu under navnet Rigsarkivet, Odense. I Aarhus er medarbejdere, læsesal og arkivalier fra den smukke ”Hack Kampmann-bygning” på Vester Allé fyttet til ombyggede og moderniserede lokaler i Rigsarkivet, Viborg. I maj var Rigsarkivet vært for ”Nordiske Arkivdage”, som afholdes hvert tredje år. Værtsskabet går på skift mellem de nordiske lande og samler en stor del af de nordiske landes arkivarer med henblik på at fremme udvikling og sam- arbejde. Det var en stor succes. Mere end tre hundrede arkivkollegaer fra Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Ålandsøerne og Sverige deltog i konferencen, som dannede en fn ramme for videndeling og netværksudvikling. Rigsarkivet har i forbindelse med organisationsændringerne i fjor udviklet en fælles grundfortælling og en række værdier, der skal medvirke til at samle hele organisationen på tværs af fagligheder, funktioner og geografske afstande. Arbejdet med grundfortællingen har samtidig skabt bund for udviklingen af Rigsarkivets nye virksomhedsstrategi 2025. Denne færdiggøres i 2016. Der er i 2015 afsluttet en række større digitaliseringsopgaver. Her skal særligt fremhæves 1940–Folketællingen, der nu er tilgængelig på nettet, samt scan- ningen af dansk-vestindiske arkivalier, der vil blive gjort tilgængelige på nettet frem mod markeringen af 100-året for salget af de vestindiske øer i 2017.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Kreditforeningen Gør Nu Tiptipoldebørnene Klogere
    VIBORG STIFTS FOLKEBLAD ONSDAG 22. JULI 2020 10 VIBORG Man følte sig sikkert ikke som verdens stærkeste mand, hvis man for 100 år siden ankom til denne trappe for at låne penge. Kreditforeningen gør nu tiptipolde- børnene klogere Viborg Private Realskole overtog for fem år siden Nykredits ejendom i hjertet af Viborg, og det er en ejendomsovertagelse, som forpligter. Hack Kampmanns imponerede bygning stod færdig i 1906. FAKTA at låntagerne ved deres blotte til- Ole Bjærge stedeværelse følte sig mere end en [email protected] HACK KAMPMANN smule andægtige. ●Blev født i 1856 i Ebeltoft. Respekt VIBORG: Det tog sin tid at bevæge sig ●Døde i 1920 i København. En bred trappe af sten fører op til fra Fjends Herred til Viborg for 115 kreditforeningens hoveddør, der år siden, men nu og da var der in- ●Dansk arkitekt og professor ved som alt andet træværk i bygningen dit, at bygningens nyere ejere ville FAKTA gen vej udenom. Kunstakademiet 1908-18. vist mest består af egetræ, der jo passe på den og anvende den i Hesten blev spændt for den pæ- kendetegnes ved sin soliditet og respekt for den lange historie, der Fik sit gennembrud med Provins- SERIE OM HACK KAMPMANN neste vogn, og fra dragkisten havde ● sin evne til at overlever dusinvis af knytter sig til bygningen. Det kun- arkivet i Viborg (1889-91). bonden fundet det mørke sæt tøj generationer. Selv mosevand kan ne vi godt forstå, og det er også et For tiden bringer vi en serie om ar- frem, som skulle han til begravelse. ●1892-1920 var han kgl.
    [Show full text]
  • New Central Urban Waterfront and Mediaspace
    MEDIASPACE NEW CENTRAL URBAN WATERFRONT AND MEDIASPACE IN AARHUS COMPETITION BRIEF, VOLUME I - BACKGROUND, VISIONS AND CONTENTS Culture and experience Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Bridge builder bet- ween citizen, technology and knowledge Culture and experiences Flexible and pro- fessional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Bridge builder between citizen, technology and knowledge Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and commu- nity Diversity, cooperation and network Bridge builder between citizen, tech- nology and knowledge Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network City of Århus Bridge builder between citizen, technology and knowledge NEW CENTRAL URBAN WATERFRONT AND MEDIASPACE IN AARHUS Competition Brief, Volume I April 008 CONTENTS BACKGROUND, VISIONS AND CONTENTS 0. Preface 3 1. Background 4 . The competition 6 2.1 Competition process 7 2.2 Financial management 7 3. The vision 8 4. The competition site 9 4.1 Delimination and immediate surrondings 9 4.2 History 10 4.3 Parade quay and ferry pier 10 4.4 Åboulevarden and Århus river 11 4.5 Europaplads 11 4.6 The harbour square 11 5. Urban harbour space: future use 12 6. The harbour square 13 7. Uncovering of the water course 15 8. The bastion as an architectural element 15 9. Parking facilities 16 10. The building complex 17 10.1 Overall layout and organisation 17 10.2 MEDIASPACE: The vision 19 10.3 MEDIASPACE: Space requirements 21 PREFACE Århus - From Viking town to city of knowledge by Nicolai Wammen, mayor of Århus, and Flemming Borreskov, CEO of Realdania Mayor Nicolai Wammen The conversion of the urban harbour areas in Århus is well underway.
    [Show full text]
  • Slægten Kampmann Stamtavle
    SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE. UDARBEIDET TILLIGEMED VEDHÆFTEDE BEMÆRKNINGER AF N. Ø. KAMPMANN, BIRKEDOMMER PAA SAMSØ. TRYKT SOM MANUSKRIPT. KJØBENHAVN. TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE. 1884. 1. Henrik Kampmann. Antages at stamme fra Campden i Overyssel. Blev Gildebroder i Aalborg 1571 og findes da opført i Gildets Protokol som „Henrik Carnp- mand af Kjøbenhavn“; tog Borgerskab 1577 og maa for­ modentlig være død inden 1604. da han ikke nævnes blandt Raadmændene i dette Aar. Aalborg Skoleprogram 1840. A. H. Nielsen: Embeds- mænd og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879, Rdmd. Nr. 52. 2. Maren Kampmann w Niels Hansen Kræmer, Rdmd. i Aalborg; han blev ansat som saadan 19/2 1630; var Skafter i G. L. Laug 1608; begravet '/4 1037. Det er ikkun Formodning, støttet paa Navn og Tid. at Maren K. er en Datter af Henrik K. — Budolphi Kirkebog i Aalborg udviser Intet herom, idet den først begynder 1626. Muligt er hun født i Kjøbenhavn. Nielsen: Embedsmænd og Bestillingsmænd i Aalborg, Rdmd. Nr. 76. 3. Ida Nielsdatter Kampmann w Peder Jensen, der i Skibsteds series pastorum kaldes Peder Jensen (Gjer- ding), hvilket Tilnavn sikkert hidrører fra Byen Gjerding, hvor Faderen fbrmodontlig har været Præst. ^Mtta&ke-er Faderen Jens Andersen, Sognepræst til Gjerding og ‘Blen­ strup, der ligeledes døde 1640). I Aalborg Budolphi Kirkebog paa det Sted, hvor disse to Ægtefællers Indgaaelse af Ægteskab er indført, hedder 1 2 det, at Ida N. K. var en Datter af Maren Kampmann og Niels Hansen Kræmer. Nielsen: Embedsmænd og Bestillingsmænd i Aalborg under Rdmd. Nr. 76. 4. Henrik Pedersen Kampmann, f. 1630 i Skib­ sted Præstegaard «o Sophie Jensdatter Bloch, f.
    [Show full text]
  • Dogmer Og Dilemmaer I Mellemkrigstidens Kirke Arkitektur: Traditionalisme Eller Funktionalisme I Skyggen Af Klint Carsten Bach-Nielsen
    Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirke arkitektur: traditionalisme eller funktionalisme I skyggen af Klint Carsten Bach-Nielsen Fortid og Nutid december 1998, s. 270-293 Arkitekten P.V. Jensen Klints arkitektur er rodfæstet i nationalromantik­ ken. Hans hovedværk, Grundtvigskirken, indviedes i 1940 efter en plan­ lægnings- og byggeperiode på omkring 25 år. Han var lærer og inspirator for et stærkt kuld af arkitekter, der af ham lærte en høj respekt for hånd­ værket og de traditionelle former. Nogle fulgte det nationalt-konservative spor, andre søgte nybrud gennem en mere rationel arkitektur med afsæt i nyklassicismen. Det parallelle forløb mellem Jensen Klint og hans elevers bestræbelser indenfor kirkebyggeriet viser sig frem til 1945 i en vilje til stadig at tolke og ny tolke de historisk givne former. Ud af denne kamp mod stilen vokser efterhånden den funktionelle tradition. Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic.theol, bifagseksamen i kunsthistorie. Lektor i kirkehistorie og leder af Det teologiske Fakultets bibliotek, Aar­ hus Universitet. P.V. Jensen Klint er blandt de mest Impulsen stammer et sted fra; fra en markante og beundrede mænd i dansk bevægelse, en protest, en konservativ arkitekturhistorie. På samme tid re­ revolution i dansk arkitekturs liv og formator og traditionalist. Hans udvikling. Hvilken udvikling var det, Grundtvigskirke er, som han selv ville Klint protesterede mod, hvem var sige, en kendsgerning: et vidne om, at hans kampfæller, hvilken betydning en dansk håndværks- og bygningstra- fik det arkitektur syn, han stod for - og dition efter en dekadenceperiode før­ hvad gjorde de af hans venner, elever tes videre, ja hér kunne fejre sin og beundrere, der ville noget andet? triumf.
    [Show full text]
  • Amtmandsboligen I Hjørring
    Amtmandsboligen i Hjørring indgår i Amtmandsboligen i Hjørring Realdania By & Bygs samling af godt 50 Amtmandsboligen historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. i Hjørring Alle ejendomme er med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningsarv og danske egnsbyggeskikke, og hver især og til sammen er ejendommene med til at vise, hvordan den danske bygningskultur kan fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling. Gennem filantropiske investeringer og aktivt ejerskab bevarer Realdania By & Byg historiske ejendomme og udvikler eksperimenterende nybyggeri og bydele. Læs mere på www.realdaniabyogbyg.dk Realdania By & Byg Realdania Udgivet af Realdania By & Byg Amtmandsboligen i Hjørring Udgivet af Realdania By & Byg Amtmandsboligen i Hjørring © Realdania By & Byg 2021 2. udgave. 1. oplag ISBN 978-87-93746-30-5 Tekst og redaktion: Realdania By & Byg, Erik Laursen, Niels Vium og Ulla Dahlerup. Layout og tryk: OAB–Tryk ApS Fotos og illustrationer: Omslagsfoto: Kurt Rodahl Hoppe Kurt Rodahl Hoppe: 3, 4, 11, 12, 14, 15, 22, 23, 35, 40, 56, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 72, 73, 74, 75, 78, 79, 88, 89, 90 og 95. Hack Kampmann, Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek: 29v, 30, 31, 32, 33, 34, 36, 37, 38, 39, 41h, 42v, 43, 45n, 46, 47, 48, 49, 51, 52, 53, 58, 82 og 86. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot: 28. Realdania By & Byg: 70, 71, 76 og 77. Kjær&Richter: 59. Rigsarkivet: 18, 19, 21, 84, 85 og 91. Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum: 6, 7, 8, 16, 21, 25, 26, 27, 54, 55, 80, 81, 85, 92 og 93.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger Februar 2017 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). F. 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). F. 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. F. 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). F. 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidl. porthus. F. 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). F. 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Mini Guide to Aarhus
    MINI GUIDE TO AARHUS ________ 2 MINI GUIDE TO AARHUS Welcome to Aarhus! ........................................................................................... 3 Language ................................................................................................................. 3 Prices .......................................................................................................................... 3 Payment .................................................................................................................... 3 Transportation ........................................................................................................ 4 Accommodation ................................................................................................... 6 Eating out ................................................................................................................. 6 Shopping ................................................................................................................. 11 Tourism .................................................................................................................... 11 Museums and Attractions ............................................................................... 12 Health ....................................................................................................................... 15 Print: SUN-tryk, AU Frontpage photo: AU Foto Last update: May 2018 MINI GUIDE TO AARHUS 3 WELCOME TO AARHUS! In this mini-guide, we have included some information
    [Show full text]
  • SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE Supplement Til SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE Supplement til SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE (Udgivet 1883 af N.Ø. Kampmann) Ved AXEL NØRLIT GENEALOG Udgivet af GROSSERER C. KAMPMANN OG HUSTRUS FAMILIEFOND Trykt som manuskript i Det Berlingske Bogtrykkeri 1965 INDHOLD Forord 7 Indledning 9 Tavle a: Herredsfoged Hack Kampmanns efterslægt 13 Tavle b: Provst Chr. P. G. Kampmanns efterslægt 45 Fortegnelse over bevarede dokumenter og breve m. m. samt afskrifter 87 Fortegnelse over forskellige ting, der er bevaret i slægtens eje 105 Navneregister til stamtavlerne A & B 111 Oversigtstavle (vedlagt) FORORD Birkedommer N.Ø. Kampmanns stamtavle over slægten Kampmann, ført frem til 1883, har længe været påtænkt videreført. Allerede 1942 blev af birkedommerens barne­ barn arkitekt Hack Kampmann udsendt spørgeskemaer til en række af slægtens medlemmer, men dermed gik det vi­ dere arbejde i stå. Først omkr. i960 blev en indsamling af nyt materiale genoptaget af fruerne Else Willumsen, født Kampmann og Anna-May Kampmann, hvilket har mulig­ gjort en videreførelse af descendenterne efter ejeren af Sneumgaard, Niels Øllgaard Kampmanns to sønner, her­ redsfoged Hack Kampmann og provst Christian Peter Georg Kampmann.
    [Show full text]
  • Destinations 2 Mols Bjerge National Park - for the Benefit of Nature and the Pleasure of People
    DESTINATIONS 2 Mols Bjerge National Park - for the benefit of nature and the pleasure of people To the west are majestic forests that form a Mols Bjerge National Park encompasses Mols Bjerge National Park offers adventures scenic backdrop to Kalø Castle Ruins. To the 180 square kilometres of diverse and rare that will make for a memorable holiday. You east lies Jernhatten, a small hill from the top landscape with unique geological features. can combine your adventures with museum of which the isle of Hjelm can be spotted The park is a popular destination for excursi- visits, shopping for local crafts and foods, as further out in the Kattegat. The coastline ons, rich with heritage such as the medieval well as with carefree days of swimming and curves and bends to the south in sharp Kalø Castle Ruins, the old market town of walking barefoot along the beach. contrast to the flat outwash plains towards Ebeltoft, several bronze-age burial mounds the north; and in the heart of it all lie the and the nationally famous Molbo stories that Welcome to Mols Bjerge National Park. swelling hills of Mols Bjerge, with their natu- make gentle fun of the inhabitants of Mols. ral viewpoints and their kettle holes. 3 Where the ice once stopped At the end of the last glacial period (called the About 18,000 years ago, the ice returned, Weichselian), the ice sheet extended from initially passing Denmark by, but then arriving Enormous forces of gigantic ice tongues north-east all the way to central Jutland. An again; this time from the south-east rather and massive volumes of water created the impressive ice front towered on top of the than the north.
    [Show full text]