DOCSLIB.ORG

SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE Supplement Til SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE Supplement Til SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE Supplement til SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE (Udgivet 1883 af N.Ø. Kampmann) Ved AXEL NØRLIT GENEALOG Udgivet af GROSSERER C. KAMPMANN OG HUSTRUS FAMILIEFOND Trykt som manuskript i Det Berlingske Bogtrykkeri 1965 INDHOLD Forord 7 Indledning 9 Tavle a: Herredsfoged Hack Kampmanns efterslægt 13 Tavle b: Provst Chr. P. G. Kampmanns efterslægt 45 Fortegnelse over bevarede dokumenter og breve m. m. samt afskrifter 87 Fortegnelse over forskellige ting, der er bevaret i slægtens eje 105 Navneregister til stamtavlerne A & B 111 Oversigtstavle (vedlagt) FORORD Birkedommer N.Ø. Kampmanns stamtavle over slægten Kampmann, ført frem til 1883, har længe været påtænkt videreført. Allerede 1942 blev af birkedommerens barne­ barn arkitekt Hack Kampmann udsendt spørgeskemaer til en række af slægtens medlemmer, men dermed gik det vi­ dere arbejde i stå. Først omkr. i960 blev en indsamling af nyt materiale genoptaget af fruerne Else Willumsen, født Kampmann og Anna-May Kampmann, hvilket har mulig­ gjort en videreførelse af descendenterne efter ejeren af Sneumgaard, Niels Øllgaard Kampmanns to sønner, her­ redsfoged Hack Kampmann og provst Christian Peter Georg Kampmann. De modtagne oplysninger fra slægtens medlemmer var ofte temmelig mangelfulde, men i samarbejde med genea­ logen Axel Nørlit, der har tilrettelagt arbejdet, er det dog lykkedes at samle så mange biografiske oplysninger, at ud­ givelsen af et supplement blev muliggjort. Manglende data skyldes i nogen grad, at kirkebøgerne ikke har været til­ gængelige for tiden efter ca. 1892. Stamtavlen omfatter, som anført, to linier: Tavle A. Herredsfoged Hack Kampmanns efterslægt. Tavle B. Provst Christian Peter Georg Kampmanns EFTERSLÆGT. 8 FORORD Opstillingen er den, at hver generation er behandlet for sig, med henvisning til børnenes nummer i næste genera­ tion. Ud for hver descendent er i margenen anført et løbe­ nummer, til hvilket der henvises i navneregistret. Endvi­ dere er i ( ) anført det nummer, under hvilket forældrene kan findes. Søskendeflokken er betegnet med bogstaverne a, b, c osv. I tilslutning til stamtavlen er optaget en fortegnelse over en del bevarede dokumenter og breve, af hvilke enkelte er gengivet in extenso, samt en fortegnelse over forskellige ting, billeder, silhouetter m.v. med tilknytning til slægten og bevaret i dennes eje. En oversigtstavle følger vedlagt. N.Ø. Kampmann mente, at en ældre gren af slægten nedstammer fra en Kampmann, der i sin tid kom her til landet med en greve Holstein-Holsteinborg; men dette er dog næppe rigtigt. Ved omfattende arkivundersøgelser synes det derimod godtgjort, at denne gren af slægten udgår fra en Peder Henriksen Kampmann, student fra Ålborg 1689, søn af Henrik Pedersen Kampmann, præst til Ag­ gersborg i Jylland. Han blev degn til Sørbymagle, hvor han døde 1716, efterladende sig tre børn. Sluttelig rettes en tak til alle de af slægtens medlemmer, der har bistået med oplysninger. København i november 1965. INDLEDNING Navnet Kampmann, eller som det i ældre tid er skrevet Campmann, kan i Danmark føres tilbage til en rådmand Henrik Campmand. Han blev 1571 gildesbroder i Ålborg og findes da opført i gildets protokol som »Henrik Camp­ mand af Kjøbenhavn«; tog borgerskab 1577 og må formo­ des at være død inden 1604, da han ikke findes blandt råd- mændene i dette år. Muligvis er han fader til Maren Camp- mann, begravet 1.7.1651 og gift med Niels Hansen Kræmer, rådmand i Ålborg 1630, død 1637, men denne formodning er kun støttet på navn og tid, og Budolfi kirkebog i Ålborg udviser intet herom, idet den først begynder 1626. Gennem deres datter Ida Nielsdatter Campmann, der var gift med Peder Jensen (Gjerding), og sønnen Henrik Pedersen Campmann førtes navnet videre, og det er således gennem kvinder slægten har fået navnet. I slægtled. Jens Andersen, sognepræst til Gjerding og Blenstrup, død 1640. II slægtled. Peder Jensen (Gjerding), sognepræst til Skibsted og Lyng­ by, gift 11.11.1627 med IDA Nielsdatter Campmann. Budolfi kirkebog anfører, at hun er en datter af Maren Campmann og Niels Hansen kræmer. IO INDLEDNING III slægtled. Henrik Pedersen Kampmann, født 1630 i Skibsted præste­ gård og præst i Aggersborg, død 1678. Gift med Sophie Jensdatter Bloch, født 1641 i Lunde, Lerup sogn, død 1719 på Buurholt, ©.Brønderslev sogn. IV slægtled. Hack Henriksen Kampmann, ejer af Ørndrupgård ved Løgstør, født 1673, begravet 16.7.1743. Gift 3.2.1713 med Anna Cathrine Pedersdatter, født 1675, begravet 16.4. 1743- V slægtled. Henrik Hacksen Kampmann, præst i Skæve, født 14. 2. 1716 på Ørndrup, død 12. 3. 1795. Gift 14. 1. 1744 med Voldborg Nielsdatter Rothenburg, født 10. 11. 1721, død 16. ii. 1781. VI slægtled. Hack Kampmann, ejer af Sneumgård, født 11. 5. 1747, død 8. 6. 1807. Gift i. gang 12. 3. 1784 med Margrethe Hede­ vig Fabricius, død 1786. Gift 2. gang med Henriette Emilie Zoëga, død 1808. VII slægtled. Niels Øllgaard Kampmann, ejer af Sneumgård, født 21. 10. 1786, død 22. 9. 1828. Gift med Ane Christiane Hedvig Jessen, født 27. 11. 1784, død 8. 3. 1854 i Århus. (N.Ø.K.’s stamtavle anfører 11 børn, hvoraf 5 døde som spæde). Herfra udgår stamtavlerne A og B. INDLEDNING 11 VIII slægtled. Tavle A. Hack Kampmann, herredsfoged i Rougsø herred. Tavle B. Christian Peter Georg Kampmann, provst til Ven- nebjerg herred. Hack Kampmann (1747-1807) Ejer af Sneumgård Niels Øllgaard Kampmann (1786-1828) og Ane Christiane Hedvig, f. Jessen (1787-1854) TAVLE A Herredsfoged. HACK KAMPMANNS EFTERSLÆGT Herredsfoged Hack Kampmann (1813-1878) TAVLE A A. VIII slægtled. Niels Øllgaard Kampmanns SØN. i. a. Hack Kampmann, herredsfoged og politiker, født 5. 3. 1813 på hovedgården Sneumgård i Ribe amt, død 17. 12. 1878 i Randers. Blev 1831 student fra Ribe lærde Skole, 1835 juridisk kandidat og volon­ tør i Rentekammeret 1837, tog 1839 til Frijsenborg for at manuducere den senere konseilspræsident og lensgreve, grev C. E.Frijs til juridisk embedseksa­ men, og blev samme år birkedommer og skriver i Frijsenborg-Faurskov Birk med bolig i Hammel. 1852 forflyttedes han til Randers som herredsfoged m.m. i Rougsø m.fl. Herreder, dengang landets bedste underretsdommerembede. Kampmann var i flere perioder konstitueret amtmand over Randers Amt. Kampmann stillede op til valg til den grund­ lovgivende Rigsforsamling, men faldt for fabriksejer Drewsen. I den første Rigsdags Folketing tog han plads 1849 °g var derefter medlem af dette ting næsten uafbrudt til 1869, fra 1864 tillige medlem af Rigsrådets Folketing. Politisk var han national­ liberal og hørte til partiets inderkreds og deltog ofte med dygtighed i rigsdagens debatter. Kampmann røgtede mange forskellige offentlige og kommunale hverv bl.a. som hoveriafløsningsformand, medlem i8 A. IX SLÆGTLED af Randers Byråd, formand for Randers-Grenå- banens bestyrelse m.m. Kampmann var blandt initiativtagerne til og le­ der af de første møder for underretsdommere 1862 og 1863, ved sidstnævnte opkom tanken om et nor­ disk juristmøde, men på grund af krigen blev det dog først 1872 gennemført i Stockholm. Kampmann byggede en herskabelig ejendom lige over for amtmandsboligen, hvor hans gode ven Rosenørn boede, den havde en meget stor have og udsigt over fjorden. Huset overtoges senere af staten og findes endnu. Haven og stald- og kontorbygnin­ gerne er dog stærkt reducerede. Kancelliråd 1854, justitsråd 1859, R. af Dbg. 1861, etatsråd 1869, D.M. 1876, K2 af D. 1877 (Litografi 1880 af J.W.Tegner efter fotografi). Gift 19. 9. 1840 i Århus Domkirke med Chri­ stiane Elisabeth Willemoës, født 22. 10. 1815 i Århus, død 21.9. 1896, begravet i Randers. Datter af stiftsfysikus Dr. med. etatsråd Frederik Wilhelm W. i Århus (ældre broder til søhelten Peter W.) og Marianne Elise Hillerup, datter af justitsråd Niels H. til Vrejlev og Børglum Klostre. 4 børn: IX slægtled nr. 2-5. A. IX slægtled. (1) Hack Kampmanns børn. 2. a. Mariane Elise Kampmann, født 25. 5. 1842 i Ham­ mel. Klosterfrøken i Vemmetofte adelige Jomfru­ kloster. Død 1916 i Vordingborg, begravet i Ran­ ders. (Miniaturemaleri af »Ma« sammen med brød­ rene Niels og Frederik 1847 hos H.K. A. IX SLÆGTLED 19 3. b. Niels Øllgaard Kampmann, borgmester og her­ redsfoged, født 8. 8. 1843 i Hammel, død 23. 2. 1914 i Roskilde, begravet på Frederiksberg. 1862 student fra Randers lat. skole. 1868 cand. jur. og fuldmægtig hos faderen, efter dennes død 1878 var han konsti­ tueret i embedet, indtil han 1882 blev birkedommer og skriver i Samsø Birk. Det var i årene på Samsø, hvor der ikke var nok at gøre for den flittige mand, Kampmann udarbejdede en stamtavle for familien Kampmann. 1887 blev Kampmann borgmester og byfoged i Hjørring, fra 1894-1904 beklædte han samme embede i Vordingborg og var endelig fra 1904 til sin død 1914 herredsfoged m.m. i Lejre Herred og birkedommer i Ledreborg Birk. Kamp- mann var en energisk embedsmand, der også gjorde en stor indsats for at komme vagabonduvæsenet til­ livs og for at hjælpe løsladte fanger. Han var indtil sin død hovedkasserer i Det sjællandske Fængsels­ selskab. Kampmann videreførte faderens idé om fagligt samarbejde, deltog i det første nordiske juristmøde, og var stifter af Foreningen for Underretsdommere (fra 1918 kaldet »Den danske Dommerforening«) og dennes formand til sin død. R.
Load more

Recommended publications
  • Hack Kampmann På Djursland
    Hack Kampmann på Djursland Den kendte danske arkitekt Hack Kampmann (1856-1920) er rigt repræsenteret på det sydlige Djursland. Hack Kampmann er ”indfødt” i den forstand, at han blev født i Ebeltoft i 1856 som søn af byens præst, Chr. Peter Georg Kampmann. Familien flyttede dog til Hjørring, da Hack var otte år gammel. I Hjørring avancerede faderen til provst året efter, og Hjørring kan i dag fremvise en række bygninger af Hack Kampmann – mens det i fødebyen Ebeltoft kun er blevet til en enkelt, nemlig Toldkammeret, det nuværende Glasmuseum. Men Djursland som helhed rummer en perlerække af Hack Kampmann-bygninger. Den største koncentration finder vi på Kalø, idet Jenisch-familien her hørte til Kampmanns faste kunder. Vi vil dog begynde vores gennemgang af Kampmann-bygninger i vores naboby Århus. Sagen er, at Hack Kampmann blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Jylland i 1892, især på baggrund af hans meget roste Provinsarkivet i Viborg fra 1889, der blev hans gennembrudsværk. Han slog sig herefter ned i Århus og tegnede en række både officielle og private bygninger til byen. Her skal nævnes Toldkammeret, tilbygning til Katedralskolen (ud mod havnen), Teatret, Posthuset (der nu er retsbygning, ligger bag teatret i Kannikegade), Handelshøjskolen (den nuværende Købmandsskole i Hans Brogesgade), Statsbiblioteket (der nu er Erhvervsarkiv), Marselisborg Slot, samt hans egen Villa Kampen på Strandvejen 104. Men der blev også plads til at tilgodese Djursland, både med offentlige bygninger, som han udførte i kraft at sit job som kgl. bygningsinspektør, og med private opgaver for to af Djurslands godser, Kalø og Vosnæsgaard. De første bygninger på Djursland, tegnet af Hack Kampmann, er bygningerne på Kalø.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2015 – Rigsarkivet
    2015 Årsberetning Forsidefoto: Tyske fygtninge fra skibe i Københavns Frihavn overføres – under bevogtning af frihedskæmpere – fra Lillerød Station til Sandholmlejren, 1945. Foto: Frihedsmuseet/Nationalmuseet Udgiver Rigsarkivet · Layout Mette Secher Tryk Rosendahl a/s · Oplag 900 ISBN 978-87-7497-210-5 2015 Rigsarkivet Årsberetning 2015 Forord 2015 har været et begivenhedsrigt år i Rigsarkivet. Den gennemgribende organisationsændring i 2014 blev i 2015 fulgt op af to store fytninger. I Odense blev medarbejderne fra de to adresser samlet i moderniserede lokaler i Jern- banegade, hvor landsarkivet har haft til huse siden 1893, nu under navnet Rigsarkivet, Odense. I Aarhus er medarbejdere, læsesal og arkivalier fra den smukke ”Hack Kampmann-bygning” på Vester Allé fyttet til ombyggede og moderniserede lokaler i Rigsarkivet, Viborg. I maj var Rigsarkivet vært for ”Nordiske Arkivdage”, som afholdes hvert tredje år. Værtsskabet går på skift mellem de nordiske lande og samler en stor del af de nordiske landes arkivarer med henblik på at fremme udvikling og sam- arbejde. Det var en stor succes. Mere end tre hundrede arkivkollegaer fra Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Ålandsøerne og Sverige deltog i konferencen, som dannede en fn ramme for videndeling og netværksudvikling. Rigsarkivet har i forbindelse med organisationsændringerne i fjor udviklet en fælles grundfortælling og en række værdier, der skal medvirke til at samle hele organisationen på tværs af fagligheder, funktioner og geografske afstande. Arbejdet med grundfortællingen har samtidig skabt bund for udviklingen af Rigsarkivets nye virksomhedsstrategi 2025. Denne færdiggøres i 2016. Der er i 2015 afsluttet en række større digitaliseringsopgaver. Her skal særligt fremhæves 1940–Folketællingen, der nu er tilgængelig på nettet, samt scan- ningen af dansk-vestindiske arkivalier, der vil blive gjort tilgængelige på nettet frem mod markeringen af 100-året for salget af de vestindiske øer i 2017.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Kreditforeningen Gør Nu Tiptipoldebørnene Klogere
    VIBORG STIFTS FOLKEBLAD ONSDAG 22. JULI 2020 10 VIBORG Man følte sig sikkert ikke som verdens stærkeste mand, hvis man for 100 år siden ankom til denne trappe for at låne penge. Kreditforeningen gør nu tiptipolde- børnene klogere Viborg Private Realskole overtog for fem år siden Nykredits ejendom i hjertet af Viborg, og det er en ejendomsovertagelse, som forpligter. Hack Kampmanns imponerede bygning stod færdig i 1906. FAKTA at låntagerne ved deres blotte til- Ole Bjærge stedeværelse følte sig mere end en [email protected] HACK KAMPMANN smule andægtige. ●Blev født i 1856 i Ebeltoft. Respekt VIBORG: Det tog sin tid at bevæge sig ●Døde i 1920 i København. En bred trappe af sten fører op til fra Fjends Herred til Viborg for 115 kreditforeningens hoveddør, der år siden, men nu og da var der in- ●Dansk arkitekt og professor ved som alt andet træværk i bygningen dit, at bygningens nyere ejere ville FAKTA gen vej udenom. Kunstakademiet 1908-18. vist mest består af egetræ, der jo passe på den og anvende den i Hesten blev spændt for den pæ- kendetegnes ved sin soliditet og respekt for den lange historie, der Fik sit gennembrud med Provins- SERIE OM HACK KAMPMANN neste vogn, og fra dragkisten havde ● sin evne til at overlever dusinvis af knytter sig til bygningen. Det kun- arkivet i Viborg (1889-91). bonden fundet det mørke sæt tøj generationer. Selv mosevand kan ne vi godt forstå, og det er også et For tiden bringer vi en serie om ar- frem, som skulle han til begravelse. ●1892-1920 var han kgl.
    [Show full text]
  • New Central Urban Waterfront and Mediaspace
    MEDIASPACE NEW CENTRAL URBAN WATERFRONT AND MEDIASPACE IN AARHUS COMPETITION BRIEF, VOLUME I - BACKGROUND, VISIONS AND CONTENTS Culture and experience Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Bridge builder bet- ween citizen, technology and knowledge Culture and experiences Flexible and pro- fessional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Bridge builder between citizen, technology and knowledge Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and commu- nity Diversity, cooperation and network Bridge builder between citizen, tech- nology and knowledge Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network City of Århus Bridge builder between citizen, technology and knowledge NEW CENTRAL URBAN WATERFRONT AND MEDIASPACE IN AARHUS Competition Brief, Volume I April 008 CONTENTS BACKGROUND, VISIONS AND CONTENTS 0. Preface 3 1. Background 4 . The competition 6 2.1 Competition process 7 2.2 Financial management 7 3. The vision 8 4. The competition site 9 4.1 Delimination and immediate surrondings 9 4.2 History 10 4.3 Parade quay and ferry pier 10 4.4 Åboulevarden and Århus river 11 4.5 Europaplads 11 4.6 The harbour square 11 5. Urban harbour space: future use 12 6. The harbour square 13 7. Uncovering of the water course 15 8. The bastion as an architectural element 15 9. Parking facilities 16 10. The building complex 17 10.1 Overall layout and organisation 17 10.2 MEDIASPACE: The vision 19 10.3 MEDIASPACE: Space requirements 21 PREFACE Århus - From Viking town to city of knowledge by Nicolai Wammen, mayor of Århus, and Flemming Borreskov, CEO of Realdania Mayor Nicolai Wammen The conversion of the urban harbour areas in Århus is well underway.
    [Show full text]
  • Slægten Kampmann Stamtavle
    SLÆGTEN KAMPMANNS STAMTAVLE. UDARBEIDET TILLIGEMED VEDHÆFTEDE BEMÆRKNINGER AF N. Ø. KAMPMANN, BIRKEDOMMER PAA SAMSØ. TRYKT SOM MANUSKRIPT. KJØBENHAVN. TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE. 1884. 1. Henrik Kampmann. Antages at stamme fra Campden i Overyssel. Blev Gildebroder i Aalborg 1571 og findes da opført i Gildets Protokol som „Henrik Carnp- mand af Kjøbenhavn“; tog Borgerskab 1577 og maa for­ modentlig være død inden 1604. da han ikke nævnes blandt Raadmændene i dette Aar. Aalborg Skoleprogram 1840. A. H. Nielsen: Embeds- mænd og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879, Rdmd. Nr. 52. 2. Maren Kampmann w Niels Hansen Kræmer, Rdmd. i Aalborg; han blev ansat som saadan 19/2 1630; var Skafter i G. L. Laug 1608; begravet '/4 1037. Det er ikkun Formodning, støttet paa Navn og Tid. at Maren K. er en Datter af Henrik K. — Budolphi Kirkebog i Aalborg udviser Intet herom, idet den først begynder 1626. Muligt er hun født i Kjøbenhavn. Nielsen: Embedsmænd og Bestillingsmænd i Aalborg, Rdmd. Nr. 76. 3. Ida Nielsdatter Kampmann w Peder Jensen, der i Skibsteds series pastorum kaldes Peder Jensen (Gjer- ding), hvilket Tilnavn sikkert hidrører fra Byen Gjerding, hvor Faderen fbrmodontlig har været Præst. ^Mtta&ke-er Faderen Jens Andersen, Sognepræst til Gjerding og ‘Blen­ strup, der ligeledes døde 1640). I Aalborg Budolphi Kirkebog paa det Sted, hvor disse to Ægtefællers Indgaaelse af Ægteskab er indført, hedder 1 2 det, at Ida N. K. var en Datter af Maren Kampmann og Niels Hansen Kræmer. Nielsen: Embedsmænd og Bestillingsmænd i Aalborg under Rdmd. Nr. 76. 4. Henrik Pedersen Kampmann, f. 1630 i Skib­ sted Præstegaard «o Sophie Jensdatter Bloch, f.
    [Show full text]
  • Dogmer Og Dilemmaer I Mellemkrigstidens Kirke Arkitektur: Traditionalisme Eller Funktionalisme I Skyggen Af Klint Carsten Bach-Nielsen
    Dogmer og dilemmaer i mellemkrigstidens kirke arkitektur: traditionalisme eller funktionalisme I skyggen af Klint Carsten Bach-Nielsen Fortid og Nutid december 1998, s. 270-293 Arkitekten P.V. Jensen Klints arkitektur er rodfæstet i nationalromantik­ ken. Hans hovedværk, Grundtvigskirken, indviedes i 1940 efter en plan­ lægnings- og byggeperiode på omkring 25 år. Han var lærer og inspirator for et stærkt kuld af arkitekter, der af ham lærte en høj respekt for hånd­ værket og de traditionelle former. Nogle fulgte det nationalt-konservative spor, andre søgte nybrud gennem en mere rationel arkitektur med afsæt i nyklassicismen. Det parallelle forløb mellem Jensen Klint og hans elevers bestræbelser indenfor kirkebyggeriet viser sig frem til 1945 i en vilje til stadig at tolke og ny tolke de historisk givne former. Ud af denne kamp mod stilen vokser efterhånden den funktionelle tradition. Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic.theol, bifagseksamen i kunsthistorie. Lektor i kirkehistorie og leder af Det teologiske Fakultets bibliotek, Aar­ hus Universitet. P.V. Jensen Klint er blandt de mest Impulsen stammer et sted fra; fra en markante og beundrede mænd i dansk bevægelse, en protest, en konservativ arkitekturhistorie. På samme tid re­ revolution i dansk arkitekturs liv og formator og traditionalist. Hans udvikling. Hvilken udvikling var det, Grundtvigskirke er, som han selv ville Klint protesterede mod, hvem var sige, en kendsgerning: et vidne om, at hans kampfæller, hvilken betydning en dansk håndværks- og bygningstra- fik det arkitektur syn, han stod for - og dition efter en dekadenceperiode før­ hvad gjorde de af hans venner, elever tes videre, ja hér kunne fejre sin og beundrere, der ville noget andet? triumf.
    [Show full text]
  • Amtmandsboligen I Hjørring
    Amtmandsboligen i Hjørring indgår i Amtmandsboligen i Hjørring Realdania By & Bygs samling af godt 50 Amtmandsboligen historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. i Hjørring Alle ejendomme er med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningsarv og danske egnsbyggeskikke, og hver især og til sammen er ejendommene med til at vise, hvordan den danske bygningskultur kan fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling. Gennem filantropiske investeringer og aktivt ejerskab bevarer Realdania By & Byg historiske ejendomme og udvikler eksperimenterende nybyggeri og bydele. Læs mere på www.realdaniabyogbyg.dk Realdania By & Byg Realdania Udgivet af Realdania By & Byg Amtmandsboligen i Hjørring Udgivet af Realdania By & Byg Amtmandsboligen i Hjørring © Realdania By & Byg 2021 2. udgave. 1. oplag ISBN 978-87-93746-30-5 Tekst og redaktion: Realdania By & Byg, Erik Laursen, Niels Vium og Ulla Dahlerup. Layout og tryk: OAB–Tryk ApS Fotos og illustrationer: Omslagsfoto: Kurt Rodahl Hoppe Kurt Rodahl Hoppe: 3, 4, 11, 12, 14, 15, 22, 23, 35, 40, 56, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 72, 73, 74, 75, 78, 79, 88, 89, 90 og 95. Hack Kampmann, Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek: 29v, 30, 31, 32, 33, 34, 36, 37, 38, 39, 41h, 42v, 43, 45n, 46, 47, 48, 49, 51, 52, 53, 58, 82 og 86. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot: 28. Realdania By & Byg: 70, 71, 76 og 77. Kjær&Richter: 59. Rigsarkivet: 18, 19, 21, 84, 85 og 91. Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum: 6, 7, 8, 16, 21, 25, 26, 27, 54, 55, 80, 81, 85, 92 og 93.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger Februar 2017 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). F. 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). F. 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. F. 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). F. 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidl. porthus. F. 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). F. 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Mini Guide to Aarhus
    MINI GUIDE TO AARHUS ________ 2 MINI GUIDE TO AARHUS Welcome to Aarhus! ........................................................................................... 3 Language ................................................................................................................. 3 Prices .......................................................................................................................... 3 Payment .................................................................................................................... 3 Transportation ........................................................................................................ 4 Accommodation ................................................................................................... 6 Eating out ................................................................................................................. 6 Shopping ................................................................................................................. 11 Tourism .................................................................................................................... 11 Museums and Attractions ............................................................................... 12 Health ....................................................................................................................... 15 Print: SUN-tryk, AU Frontpage photo: AU Foto Last update: May 2018 MINI GUIDE TO AARHUS 3 WELCOME TO AARHUS! In this mini-guide, we have included some information
    [Show full text]
  • Attraktivt Butikslejemål I Gågaden Ved Sct. Mathias Centret
    LEJEPROSPEKT Attraktivt butikslejemål i gågaden ved Sct. Mathias Centret ▪ Etageareal i alt: 415 m² - heraf 295 m² butik i stueetagen og 120 m² kælder ▪ 8 meter facade til gågaden ▪ Nabo til Profil Optik, Louis Nielsen, Jack & Jones m.fl. ▪ Attraktiv trappeleje SCT. MATHIAS GADE 19A, ST. 8800 VIBORG 2 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Indhold 1 Forside 2 Indhold 3 Lejemålsbeskrivelse 4 Lejevilkår 5 Oversigtskort 6 Plantegninger 8 Offentlige forhold 9 Fotos 10 Kontaktoplysninger 11 Om Colliers International 3 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev. nr. C2048 Flot og velholdt butik i gågaden Lejemålet er velbeliggende i den attraktive del af Sct. Mathias Gade i nærheden af indgangen til Sct. Mathias Centret. Dette center, som er på ca. 14.500 m², indeholder 35 butikker og besøges årligt af ca. 3 mio. kunder. Som nærmeste naboer til lejemålet er udover Sct. Mathias Centret, Jack & Jones, Louis Nielsen, Mr. og Profil Optik. Lejemålet er beliggende i bygningen der er tegnet af Hack Kampmann og er blandt byens flotteste og mest karakteristiske bygninger. Lejemålet er på 415 m² hvor de 295 m² er beliggende i stueplan og 120 m² i kælderen. Der er ca. 8 meters facade til eksponering mod Sct. Mathias Gade bestående af 2 store vinduespartier hvoraf det ene er med indgangsdør. Lejemålet består af stort regulært butikslokale i stueplan hvoraf den forreste del har flot buet lofter og den bagerste del har store ovenlysvinduer. Fra stueplan er der intern trappe direkte til lys og tør kælder som er indrettet med kantine, lager, garderobe og toilet. Lejemålet indrettes/istandsættes efter aftale. 4 | LEJEPROSPEKT | SAG 288642 | Rev.
    [Show full text]
  • Destinations 2 Mols Bjerge National Park - for the Benefit of Nature and the Pleasure of People
    DESTINATIONS 2 Mols Bjerge National Park - for the benefit of nature and the pleasure of people To the west are majestic forests that form a Mols Bjerge National Park encompasses Mols Bjerge National Park offers adventures scenic backdrop to Kalø Castle Ruins. To the 180 square kilometres of diverse and rare that will make for a memorable holiday. You east lies Jernhatten, a small hill from the top landscape with unique geological features. can combine your adventures with museum of which the isle of Hjelm can be spotted The park is a popular destination for excursi- visits, shopping for local crafts and foods, as further out in the Kattegat. The coastline ons, rich with heritage such as the medieval well as with carefree days of swimming and curves and bends to the south in sharp Kalø Castle Ruins, the old market town of walking barefoot along the beach. contrast to the flat outwash plains towards Ebeltoft, several bronze-age burial mounds the north; and in the heart of it all lie the and the nationally famous Molbo stories that Welcome to Mols Bjerge National Park. swelling hills of Mols Bjerge, with their natu- make gentle fun of the inhabitants of Mols. ral viewpoints and their kettle holes. 3 Where the ice once stopped At the end of the last glacial period (called the About 18,000 years ago, the ice returned, Weichselian), the ice sheet extended from initially passing Denmark by, but then arriving Enormous forces of gigantic ice tongues north-east all the way to central Jutland. An again; this time from the south-east rather and massive volumes of water created the impressive ice front towered on top of the than the north.
    [Show full text]