Statskonsulentrapport Tokyo

Ambassaden Tokyo 5. november 2010

Resume: Indenrigspolitisk har starten af tredje kvartal været præget af en intern magtkamp mellem siddende Premierminister og partifællen Ichiro Ozawa, som mange frygtede ville blive ikke bare premierministerens, men også regeringens endeligt. Denne frygt viste sig imidlertid ubegrundet, idet Premierminister Kan ikke alene formåede at fastholde formandsposten, men tillige endte med at gå ud af opgøret med et styrket politisk mandat. Dette styrkede mandat blev dog hurtigt sat på en prøve i den såkaldte "fiskeskippersag", som har skabt en alvorlig splid mellem Kina og , der endnu ikke er bragt helt til ende. Sideløbende hermed synes det japanske værtskab for APEC at have fungeret som en katalysator for en intens debat om fremtidige internationale handelspolitik, og helt specifikt et eventuelt japansk medlemsskab af Trans-Pacific Partnership (TPP) frihandels- aftalen. Mens Premierminister Kan synes at være en tilhænger af et sådant medlemsskab, har andre medlemmer af regeringen imidlertid stillet sig mere skeptiske, og det er derfor endnu usikkert hvad den endelige beslutning vil blive.

Den indenrigspolitiske situation I kølvandet på DPJ’s (Democratic Party of Japan) nederlag ved Overhusvalget den 11. juli, annoncerede DPJ’s tidligere Generalsekretær Ichiro Ozawa, at han ville udfordre den siddende Premierminister og partiformand Naoto Kan på DPJ’s partikongres den 14. september 2010. Dette skabte stor uro i det politiske landskab, og en frygt for at interne stridigheder ville splitte partiet, og føre til nyvalg kun godt et år efter at DPJ kom til magten. Denne frygt viste sig dog at være ubegrundet, idet Naoto Kan genvandt formandskabet, og faktisk endte med at gå styrket ud af opgøret takket være en massiv folkelig opbakning i tiden op til partikongressen. Vanen tro forventes Ozawa dog ikke at give op så let, og da Ozawa fortsat har en stor opbakning blandt partiveteranerne i Underhuset, kan Premier- minister Kan næppe føle sig helt sikker på at Ozawa-klanen ikke igen vil forsøge at udfordre ham. Ozawa er dog betydeligt svækket af verserende korruptionsanklager, som mange mener gør ham til en tvivlsom kandidat til formandsposten. Efter sejren over Ozawa i DPJ formandskabsvalget, gendannede Kan sit kabinet og tildelte de vigtigste poster til parlamentsmedlemmer, som traditionelt set har holdt sig på afstand af Ozawa. Den hidtidige udenrigsminister Katsuya Okada er blevet udnævnt til ny generalsekretær for DPJ, og den hidtidige transportminister Seiji Maehara er blevet udnævnt til ny udenrigsminister, mens kun fem andre ministre beholdt deres embeder.

Tredje Kvartal 2010 Side 1 Statskonsulentrapport Tokyo

Disse er kabinetssekretær Yoshito Sengoku, finansminister , forsvars- minister Toshimi Kitazawa, Minister for Finansielle Ydelser og Reform af Postvæsenet Shozaburo Jimi og Minister for Revitalisering af Regeringen Renho, der tillige er blevet gjort ansvarlig for reform af den offentlige sektor. Således formåede siddende landbrugsminister Masahiko Yamada ikke at beholde sin post, og fik dermed kun godt tre måneder i embedet efter at hans forgænger Hirotaka Akamatsu var trådt tilbage over håndteringen af Mund- og Klovesyge udbruddet i det sydlige Japan. Nyudnævnt landbrugsminister blev i stedet Michihiko Kano, der dermed er blevet den tredje japanske landbrugsminister på blot et år. Disse udskiftninger i kabinettet forventes ikke at give anledning til ændringer i DPJ’s overordnede politiske kurs, men med sit fornyede mandat er der en forhåbning om, at Kan vil have styrke til at gennemføre de politiske og økonomiske reformer, som mange mener at Japan har så hårdt brug for. Dog er regeringen i meningsmålingerne blevet væsentligt svækket som følge af den udenrigspolitiske tvist med Kina om Senkaku-øerne, jf. nedenfor.

Den udenrigspolitiske situation Udenrigspolitisk har efteråret været præget af spændinger mellem Kina og Japan, som opstod da den japanske kystvagt den 7. september opbragte et kinesisk fiskefartøj nær Senkaku øerne (Diaoyu i Kina) i det Østkinesiske Hav, og varetægtsfængslede bådens skipper. Ifølge den japanske kystvagt havde den kinesiske trawler sejlet indenfor 12 sømile- grænsen, da den i starten af september kolliderede med to fartøjer fra den japanske kystvagt. I japansk optik befandt trawleren sig således indenfor japansk territorium, og myndighederne mente sig derfor i deres gode ret til at anholde og retsforfølgelse skipperen i henhold til japansk lov. Kina gør imidlertid også krav på Senkaku/Diaoyu-øgruppen, og varetægtsfængslingen gav derfor anledning til skarpe protester fra de kinesiske myndigheder, som fastholdt at trawleren befandt sig i kinesisk farvand på tidspunktet for kollisionen. Sidenhen er anklagerne blevet frafaldet, og den kinesiske skipper blevet løsladt, uden at dette dog har bragt sagen til en ende. I det primære handler sagen da også om territorialrettighederne for den ubeboede Senkaku/Diaoyu-øgruppe, som både Japan, Kina og Taiwan gør krav på. Øgruppen er i dag under japansk administration, og har været det fra 1895 og frem til afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor øerne blev sat under midlertidig amerikansk administration. Øerne blev dog igen givet tilbage til Japan i 1972. Året før (1971) gjorde Kina og Taiwan imidlertid også krav på øgruppen, under henvisning til at øerne var blevet opdaget af kinesere i det 16. århundrede og efterfølgende var under kinesisk administration frem til 1895. Øgruppen består af otte små øer med et samlet areal på kun godt seks kvadratkilometer, og den ville derfor være ubetydelig, hvis ikke det var fordi at farvandet omkring øerne er rigt på fisk, og at det formodes at undergrunden indeholder betydelige mængder olie og gas. Dette har tidligere givet anledning til spændinger mellem Kina og Japan, men siden de to lande i 2008 indgik en aftale om fælles udnyttelse af naturressourcerne i det Østkinesiske Hav, har der ikke været stridigheder i området. Udover den gensidige meningsudveksling via diplomatiske kanaler, har sagen dog også ført til aflysninger af flere officielle besøg og forhandlinger de to lande imellem, og iagttagere har betegnet situationen som den alvorligste konflikt mellem Kina og Japan i mange år.

Tredje Kvartal 2010 Side 2 Statskonsulentrapport Tokyo

På gadeplan har sagen ført til opfordringer om boykot af japanske varer og anti-japanske protester i flere kinesiske byer, og både japanske og kinesiske turister har valgt at aflyse planlagte rejser til hhv. Kina og Japan som følge af urolighederne. De kinesiske myndigheder har dog hurtigt lagt en dæmper på demonstrationerne, og i begge lande har myndighederne opfordret til besindelse og advaret mod at lade nationalistiske følelser ødelægge det ellers så gode forhold landene imellem. Oveni den anstrengte situation omkring Senkaku/Diaoyu-øgruppen, er også sagen om den omstridte sydkyrilliske øgruppe nord for Hokkaido blusset op, efter at den russiske Præsident Medvedev besøgte øen Kunashiri den 1. november. Øgruppen, som i Rusland kaldes de Sydlige Kyriller og i Japan de Nordlige Territorier, har været under russisk kontrol siden Anden Verdenskrig, men uden at Japan dog nogensinde formelt set har opgivet sit krav på øerne. Medvedev er den første russiske leder, som har besøgt øgruppen siden slutningen af Anden Verdenskrig, og den japanske regering har udtalt at besøget er ”højst beklageligt” og understreget, at et officielt besøg på dette niveau er en krænkelse af den japanske opfattelse af, at disse øer hører under japansk territorium. Som en måske direkte udløber af disse sager, har den japanske regering for nyligt meddelt, at der arbejdes på et lovforslag som vil forbyde fremmede stater at udforske undersøiske ressourcer indenfor Japans eksklusive økonomiske zone (EEZ). Et sådant lovforslag er i fuld overensstemmelse med FN's konvention om havretligheder, der tildeler suveræne stater retten til at udforske og udvikle forekomster af naturressourcer indenfor deres respektive eksklusive økonomiske zoner. Flere andre lande, heriblandt Rusland, Nederlandene, Norge og Frankrig, har allerede indført lignende regler. Disse sager har da heller ikke været uden omkostninger for Premierminister Naoto Kan, hvis opbakning er faldet med hele 38,3 procentpoint siden højdepunktet umiddelbart efter hans genvalg som DPJ’s formand i midten af september. Således giver den seneste meningsmåling en vælgertilslutning på kun 32,7 pct., mens hele 48,6 pct. af de adspurgte vælgere direkte misbilliger regeringen. Som årsager til denne misbilligelse er angivet utilfredshed over regeringens håndtering af den territoriale tvist med Kina, samt frustrationer over beslutningen om ikke at retsforfølge tidligere generalsekretær Ozawa over anklagerne om misbrug af politiske midler.

Den økonomiske situation På trods af en stigning i eksporten, er den japanske økonomi fanget i et lavvækst scenario, som der ikke umiddelbart synes at være en vej ud af. Forventningen er derfor, at Japan vil gå ud af 2010 med en vækst i BNP på kun 2,1 pct., efterfulgt af en svag tilbagegang i 2011, som følge af en forventet økonomisk afmatning på flere af Japans eksportmarkeder, heriblandt USA, samt en stigende usikkerhed blandt de japanske forbrugere. Usikkerheden blandt de japanske forbrugere skyldes frygten for, at Japan ikke på sigt vil kunne servicere landets store gældsbyrde uden at indføre skattestigninger og fastfryse de offentlige udgifter. Således har regeringen da også netop annonceret endnu en reduktion i de offentlige lønninger, den anden på kun to år, og det er tiltag som disse, der i stigende grad har fået de japanske lønmodtagere til at skrue ned for forbruget og øge deres opsparinger. Den offentlige lønnedgang bliver denne gang på 1,5 pct., hvilket vil betyde en gennemsnitlig lønnedgang på 94.000 yen (ca. 6.250 kr.) om året for offentligt ansatte. Samtidigt skaber også den stærke yen problemer for de japanske eksportører, som har måttet konstatere betydelige tab som følge af den ufavorable valutakurs. For at klare sig i den internationale konkurrence kan de japanske virksomheder derfor blive tvunget til at flytte produktionen til udenlands, hvilket kan komme til at betyde et betydeligt tab af arbejdspladser for den japanske produktionsindustri.

Tredje Kvartal 2010 Side 3 Statskonsulentrapport Tokyo

Som en af sine første handlinger efter det overståede formandsvalg, valgte Premierminister Kan derfor at gribe ind og pumpe godt 2 billioner yen (ca. 130 mia. kr.) i de internationale valutamarkeder i midten af september. Effekten var da også et øjeblikkeligt og mærkbart fald i valutakursen, som dog viste sig kun at være kortlivet, idet den japanske yen igen hurtigt steg til et niveau, der var endnu højere end før interventionen. Opmærksomheden har derfor nu vendt sig mod Bank of Japan (BOJ), som er blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for at forsøge at stabilisere den japanske yen på et tidligere tidspunkt. Efter års stagnation og en rentesats på nær 0 pct., har BOJs reelle mulighed for at gribe ind dog været begrænset. Dette til trods, fastholder BOJ at den har taget alle tilgængelige instrumenter i anvendelse og accepteret hidtil uhørte risici, i forsøget på at få gang i økonomien igen. Således valgte BOJ i starten af oktober meget overraskende at sænke renten for dagslån fra 0,1 pct. til 0 pct. for første gang siden december 2008, og frigav samtidigt 5 billioner yen (ca. 326 mia. kr.) til opkøb af statsobligationer og kortfristede offentlige gældsposter. Parallelt hermed vedtog regeringen i starten af oktober et tillægsbudget for 2010 på godt 5 billioner yen (ca. 326 mia. kr.) til finansiering af en ny stimuluspakke med fokus på revitalisering af landområderne, infrastrukturprojekter, bistand til små og mellemstore virksomheder og en opgradering af social- og sundhedssystemet. Som lovet vil denne pakke blive finansieret uden udstedelse af nye statsobligationer, og pengene vil i stedet komme fra ubrugte midler fra 2009, større end forventede skatteindtægter og lavere end forventede udgifter til servicering af Japans offentlige gæld. Regeringen håber, at pakken vil sikre omkring 500.000 jobs og bidrage med en BNP vækst på 0,6 pct.

Den handelspolitiske situation Udover territorialstridighederne med Kina og Rusland, og bekymringerne over den japanske yens himmelflugt, har den seneste tids politiske debat fokuseret på Japans internationale handelspolitik, og hvorvidt Japan bør åbne op og aktivt søge at indgå frihandelsaftaler med landets vigtigste handelspartnere. Fra industriens side er der stigende bekymring over den meget aktive handelspolitik som både Kina og Sydkorea syntes at føre, og specielt den forestående frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea har fået den japanske automobil- og elektronikindustri til at presse hårdt på for at få startet forhandlinger om en lignende aftale for Japan også. Den primære drivkraft for denne debat har derfor været frygten for at Japan skal sakke bagud, og at andre lande, og ikke mindst Sydkorea og Kina, vil tage markedsandele fra japanske producenter.

Medlemsskab af Trans-Pacific Partnership (TPP) frihandelsaftalen Måske ansporet af Japans værtskab for det forestående APEC Economic Leader's Meeting i Yokohama den 13-14. november, synes den seneste tids debat dog at have fokuseret på mulighederne for en øget alliancedannelse i nærområdet, og helt konkret på hvorvidt Japan bør søge medlemskab af den eksisterende Trans-Pacific Partnership (TPP) frihandelsaftale mellem New Zealand, Singapore, Brunei og Chile. Vietnam, Australien, USA og Peru har allerede ansøgt om at blive medlemmer af TPP- aftalen, og også i Japan er der en vis politisk opbakning til at søge om medlemsskab af denne aftale. Udover fordelene for den japanske forarbejdningsindustri, vil et medlems- skab af TPP-aftalen dog kræve store indrømmelser fra Japan, ikke mindst på landbrugs- området. Hidtil har Japan haft held til at undgå at give indrømmelser for landbrugs- produkter, specielt ris og hvede, i de indgåede 11 økonomiske partnerskabs-aftaler, men en sådan særbehandling er ikke sandsynlig i relation til TPP-aftalen.

Tredje Kvartal 2010 Side 4 Statskonsulentrapport Tokyo

Ikke overraskende har den japanske landbrugssektor da også erklæret sig som en indædt modstander af et japansk medlemsskab af TPP-aftalen, og også internt i DPJ er der en stigende skepsis om hvorvidt dette vil være den rette vej for Japan. Således har Landbrugsministeriet opgjort det muligt sektormæssige tab som følge af en indtrædelse i TPP-en til op imod 4,1 billioner yen (ca. 267 mia. kr.), svarende til en halvering af indtjeningen for den japanske landbrugssektor, mens kabinettets beregninger har vist en mulig positiv stigning i Japans bruttonationalprodukt på 3 billioner yen (ca. 196 mia. kr.), som følge af forøgede eksportindtægter. Det er derfor endnu usikkert hvad den endelige beslutning vil blive, og selv hvis regeringen skulle beslutte sig for at søge om medlemsskab af TPP-en, er det fra anden side blevet gjort klart, at Japan ikke per automatik kan forvente at blive optaget. Denne afstandtagen bunder i frustrationer over Japans hidtidige meget restriktive handelspolitik, og bl.a. USA har krævet, at Japan tackler udestående handelsbarrierer relateret til oksekød og Japan Post, førend at der kan indledes forhandlinger om optagelse i TPP-en. Dertil kommer at andre ansøgerlande lande har brugt år på at forhandle om deres eventuelle medlems- betingelser, og det er derfor også blevet opfattet som useriøst, at Japan nu i 11’te time pludseligt overvejer at søge om medlemskab.

Økonomisk partnerskabsaftale med Indien I mellemtiden er forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale (EPA) med Indien dog blevet afsluttet uden de helt store sværdslag. Aftalen, som over en 10-årig periode vil eliminere toldtarifferne for 94 pct. af handlen de to lande imellem, blev officielt godkendt den 25. oktober i forbindelse med Premierminister Singhs besøg i Tokyo, og aftalen forventes ratificeret i begge parlamenter i løbet af 2011. Sker dette vil toldsatserne blive elimineret for 90 pct. af Japans eksport til Indien, som sidste år var på godt 570 mia. yen (ca. 37 mia. kr.), og 97 pct. af Indiens eksport til Japan, som sidste år udgjorde 345 mia. yen (ca. 22,5 mia. kr.). I aftalen med Indien er den japanske import af landbrugsprodukter, inkl. majs og oksekød, dog helt ekskluderet fra de planlagte toldnedsættelser, hvilket i sidste ende er det kompromis som har gjort aftalen mulig. Fra japansk side forventes aftalen at ville føre til en øget eksport af stål og reservedele til biler, omend det vil tage op imod 10 år førend alle toldsatserne for disse varegrupper falder helt bort. For Indien vil aftalen betyde en hurtigere godkendelse af generiske lægemidler, og en forenklet godkendelsesprocedure for visa til indiske jobsøgere indenfor IT-branchen. En lignende aftale for indiske sygeplejersker og plejepersonale kunne derimod ikke blive færdigforhandlet i denne omgang, og det forventes nu at der vil gå yderligere 2 år inden at der kan tages en beslutning på dette område. Udover øget frihandel, forhandles der tillige om en aftale om japansk bistand til opbygning af en civil atomkraftindustri i Indien. En sådan aftale vil gøre det muligt for japanske virksomheder at eksportere atomkraftteknologi og udstyr til elproduktion til Indien, som har planer om at bygge 20 nye atomkraftværker inden år 2020. En nuklear-aftale vil dog ikke være uden kontrovers i Japan, og Premierminister Kan har derfor understreget, at det har været en meget alvorlig beslutning for Japan overhovedet at have startet disse forhandlinger, og at en aftale derfor nødvendigvis vil skulle afspejle Japans kamp for global nedrustning og ikke-spredning af kernevåben. Samtidigt hermed har Indien og Japan tillige underskrevet en principaftale om øget samarbejde om udvinding af sjældne jordarter og mineraler i Indien. Når aftalen med Indien ratificeres, vil Japan have indgået økonomiske partnerskabsaftaler med i alt 12 lande. Derudover håber Japan snarest at kunne afslutte forhandlingerne med Peru, ligesom også aftaler med Australien, Sydkorea, USA og EU står på ønskelisten.

Tredje Kvartal 2010 Side 5 Statskonsulentrapport Tokyo

Den landbrugspolitiske situation Den nye japanske Landbrugsminister, Michihiko Kano, blev udnævnt ved kabinetsrokaden den 27. september, og er den tredje japanske landbrugsminister på blot et år. Kano (68) er en erfaren politiker, der hele 11 gange er blevet genvalgt som Yamagata præfekturets repræsentant i det japanske Underhus. Således er det heller ikke første gang, at han bestrider posten som landbrugsminister, idet han også i 1989 beklædte samme stilling. Dengang var det imidlertid som medlem af det tidligere regeringsparti Liberal Democratic Party (LDP), men som så mange andre japanske politikere, har Kano sidenhen valgt at skifte side. Kano forlod LDP i april 1994 for at stifte partiet New Party Mirai, der dog hurtigt blev opløst og indlemmet i et af tidens andre nye partier Shinshinto (New Frontier Party). Også Shinshinto blev imidlertid opløst, da Kano og 18 andre partifæller i december 1997 forlod partiet for at oprette et andet nyt parti Kokumin no Koe. Heller ikke dette parti fik dog en lang levetid, idet Kano og hans nye partifæller få måneder efter partiets stiftelse, valgte at opløse partiet for at blive medstiftere af endnu et nyt parti – det nu regerende Democratic Party of Japan (DPJ). Kano hører således til blandt DPJs veteraner og politiske inderkreds, og han har da også haft en række vigtige poster, inklusive Chairman of Affairs, Chairman of the DPJ Standing Executive Committee og Senior Director of the DPJ Committee for Revitalisation of Agriculture. Kano har en god landbrugsmæssig indsigt, og var som tidligere landbrugsminister med til at forhandle om liberalisering af adgangen for oksekød og appelsiner til det japanske marked under GATT Uruguay-runden. Derudover har Kano skrevet to bøger Revitalisering af Landbruget og Revitalisering af Yamagata Jernbanen, og det forventes derfor at revitalisering af den japanske landbrugssektor vil blive en af hans politiske mærkesager. Kano da også udtalt, at han agter at vende den udvikling, som har set selvforsynings- graden falde fra 49 pct. til 40 pct., og landmændenes indtjening halveret i løbet af de godt 20 år siden han sidst var minister. Dette skal ske via tiltag som at:  fremme eksporten af japanske landbrugsprodukter til Kina,  yde kompensation til landmænd for økonomiske tab forårsaget af en mere åben international handelspolitik, og  oprette en fond til dækning af tab og omkostninger i forbindelse med udbrud af veterinærsygdomme.

Hvor tidligere Landbrugsminister Yamada var kategorisk afvisende overfor en liberalisering af den japanske handelspolitik, synes Kano således at være mere pragmatisk, og at have accepteret at det vil være i Japans overordnede økonomiske interesse at føre en mere åben international handelspolitik. Den dobbelte politiske målsætning om at ville liberalisere markedsadgangen, og forøge selvforsyningsgraden fra 40 pct. i 2009 til 50 pct. inden 2020, kan dog kun nås ved at bevillige betydelige støttebeløb til den japanske landbrugssektor. Som sit primære politiske mål, vil Kano derfor fokusere på at få indkomststøtten til landbrugshusholdningerne hævet i takt med en eventuel øget liberalisering af den japanske handelspolitik. Landbrugsministeriets beregninger har imidlertid vist, at en fuld handelsliberalisering vil komme til at koste de japanske landmænd omkring 4,1 billioner yen (267 mia. kr.) om året, svarende til en halvering af landbrugets indtjening. Denne beregning indregner dog ikke effekterne af eventuelle kompensationer, og private analytikere har således skønnet at den reelle finansielle byrde vil være meget lavere, og kun cirka 910 mia. yen (godt 60 mia. kr.) om året.

Tredje Kvartal 2010 Side 6 Statskonsulentrapport Tokyo

Uanset forskellen i de skønnede tab, står det klart, at landbrugsministeriet vil få brug for et væsentligt budgetløft for at kunne yde den ekstra kompensation, og det er derfor langt fra sikkert at vejen nu ubetinget er banet for landbrugets deltagelse i frihandelsdebatten. For at sikre sig indflydelse og sikre at erhvervets forbehold bliver hørt, har Kano tillige indikeret, at den japanske landbrugssektor nødvendigvis må engagere sig mere aktivt i debatten om øget frihandel og adgang til det japanske marked. Regeringen har derfor netop nedsat en agricultural policy innovation task force, som har fået til opgave at udarbejde en politik for, hvorledes de landbrugspolitiske mål om styrkelse af landbrugs- sektoren, sikring af levedygtige landbrugssamfund og en øget selvforsyningsgrad kan gå hånd-i-hånd med en mere åben handelspolitik. Derudover er et parallelt politisk mål en forbedring af den japanske landbrugssektors internationale konkurrenceevne, hvilket skal hjælpe til at øge eksporten og dermed landbrugets indtjening. Også fra akademisk hold er der støtte til disse mål, idet den japanske landbrugssektor ifølge forskerne efterhånden er så utidssvarende, at indtjeningen under alle omstændig- heder vil falde, uanset om der gennemføres en handelsliberalisering eller ej. Støttet af regeringen har nogle landmænd da også allerede øget deres indtjening ved at indføre moderne ledelsesmetoder og teknologi, samt ved at fokusere på en forbedring af kvaliteten af deres produkter. Denne udvikling bør ifølge forskerne støttes og styrkes, f.eks. ved at omlægge landbrugsstøtten til at favorisere storskala produktion og en øget sammen- lægning af landets mange små produktionsenheder. En sådan omlægning er allerede gennemført for støtten til risproducenter, og vil i 2011 blive gennemført for støtten til producenter af hvede, soja og andre afgrøder også. Kritikere har dog pointeret, at den omlagte støtte for risproducenter ikke nødvendigvis har givet tilstrækkelige incitamenter til at gennemføre de nødvendige justeringer. Hertil har Kano dog svaret, at man nødvendigvis må anse de næste 10 år for at være en overgangs- periode, hvor japansk landbrug gradvist vil bevæge sig i den rigtige retning. Udover en mulig opblødning på frihandelsområdet, og løfter om øget kompensation til landmændene, har Kano tillige lovet at ville oprette det planlagte Agentur for Fødevare- sikkerhed. Under det mest sandsynlige scenario, vil det nye Agentur blive oprettet ved at lægge Landbrugsministeriets Food Safety and Consumer Affairs Bureau og Sundheds- ministeriets Food Safety Department sammen til et nyt Agentur for Fødevaresikkerhed under Landbrugsministeriet. Formålet med sammenlægningen vil være at effektivisere administrationen af fødevare- lovgivningen, som i øjeblikket er delt mellem de to ministerier. Således falder administrationen af lovgivningen om mærkning af fødevareingredienser og oprindelsesland under kompetencen for Landbrugsministeriet og Loven om Standarder for Japansk Landbrug (JAS), mens forhold vedrørende fødevarehygiejne, mærkning af tilsætningsstoffer og allergener hører under Sundhedsministeriets ansvarsområde. Ved at lægge disse to administrerende funktioner sammen, håber regeringen at kunne skride hurtigere ind overfor vildledende mærkning af fødevarer og andre forhold af betydning for fødevaresikkerheden.

Ændringer i forvaltningen af oplagret ris Sideløbende med denne mere overordnede politiske debat, har regeringen offentliggjort planer om at ville ændre forvaltningen af oplagret ris. Under det eksisterende system, oplagrer regeringen hvert år ca. 1 mio. tons ris i reserver, der vil kunne blive frigives i år med dårlig høst eller i tilfælde af en større naturkatastrofe. Lagerbeholdningen kontrolleres ved lejlighedsvist at sælge gammel ris til konsumbrug, som så i stedet erstattes med nyindkøbt ris fra det seneste års høst.

Tredje Kvartal 2010 Side 7 Statskonsulentrapport Tokyo

Dette system er til landmændenes fordel i år med en meget stor høst, hvor regeringen i dag vil opkøbe overskudslagrene for at opretholde den ønskede salgspris for ris. I andre år, forårsager den pludselige frigivelse af ris fra lagrene imidlertid store momentane pris- fald når udbuddet så pludseligt øges, og et af formålene med den nye forvaltningspolitik er at udgå dette prischok. Derudover er opretholdelsen af lagrene ikke uden omkostninger, og et andet formål er derfor at nedbringe de årlige udgifter, som sidste år beløb sig til godt 32 mia. yen (ca. 2 mia. kr.) Samtidigt er det blevet sværere at sælge den gamle ris, i takt med at også lagrene hos private landmænd og distributørerne er vokset. Således voksede de private lagre sidste år med 2,8 pct. til godt 2 mio. tons, samtidigt med at regeringens salg af gammel ris faldt væsentligt. Sammenlagt betyder dette, at regeringen og private investorer ved udgangen af næste finansår (juni 2011) vil have oplagret mere end 3 millioner tons ris, som der ikke umiddelbart er aftagere for. Denne udvikling skyldes især, at de japanske risproducenter traditionelt set har været beskyttet mod udenlandsk konkurrence, og derfor har kunnet opretholde et prisniveau, som ligger langt over den internationale markedspris. Over årene har dette betydet at Japan ikke alene blevet selvforsynende med ris, men at der i dag tillige er en betydelig overproduktion, som kun vil vokse i takt med det stadigt faldende befolkningstal. Udover en ændring i forvaltningen af reservelagrene, planlægger regeringen derfor også tiltag som skal gøre de japanske risproducenter mere konkurrencedygtige, så at de fremover kan sælge en del af denne overskudsproduktion på verdensmarkedet i stedet. Under det nye system vil regeringen fremover opkøbe maksimalt 200.000 tons ris årligt til opretholdelse, og den oplagrede ris vil ikke længere kunne frigives til konsumbrug, men kun gensælges som dyrefoder. Dette vil betyde et indtægtstab på 52 mia. yen (ca. 3,5 mia. kr.) for Landbrugsministeriet, som vil skulle dækkes ved at stoppe en række andre programmer, som f.eks. den ekstra opkøb af ris i år med et stort høstudbytte. Udover at sikre en mere stabil handelspris for konsumris, håber Landbrugsministeriet at den frigivne foderris kan blive et alternativ til importeret foderkorn som f.eks. majs. Dette ville kunne give en stor økonomisk gevinst for Japan, idet et sådant skift på en gang vil være medhjælpende til at nedbringe Japans store overskudslagre af ris, og samtidigt også reducere landets store afhængighed af importeret foder. Sidste år importerede Japan 10,6 mio. tons majs til foderbrug fra USA, og det er håbet at de japanske opdrættere fremover vil erstatte cirka 1 mio. tons af denne import med frigivet foderris. Udover mængden af foderris fra det nye oplagringssystem, sælger regeringen også omkring 300.000 tons importeret ris til foderbrug årligt, ud af de 770.000 tons ris som Japan årligt er pålagt at importere under Uruguay-rundens krav om minimumsadgang for ris. Midt i denne debat, er det dog også netop blevet offentliggjort, at årets høstudbytte for ris ligger lige under normalen, og at kvaliteten samtidigt er den dårligste siden kvaliteten første gang blev officielt registreret i 1999. Dette har betydet et prisfald på 10-20 pct., og regeringen har derfor allerede startet udbetalinger under prisgarantien for risproducenter, og anmodet landets præfekturregeringer og banker om at øge udlån til risproducenter og tilbyde moratorier på afdrag af lån for at hjælpe producenterne igennem til næste år.

Fødevarer På fødevareområdet har Agenturet for Forbrugeranliggender annonceret planer om at ville revidere retningslinjerne for angivelse af udløbsdato på forarbejdede fødevarer. De nye retningslinjer, som vil træde i kraft i marts 2011, skal være med til at ændre adfærd, hvor producenterne hidtil har haft for vane at angive urealistisk korte anvendelsesperioder for at få butikkerne til at trække varerne hurtigere tilbage fra deres hylder.

Tredje Kvartal 2010 Side 8 Statskonsulentrapport Tokyo

Landbrugsministeriet har således anslået, at der hvert år unødigt kasseres 5-9 mio. tons spiselig mad som følge af denne praksis. Udover at ændre reglerne for datomærkning, overvejer agenturet derfor tillige at tillade en mærkning, som skal angive at visse produkter er spiselige efter sidste salgsdato. Retningslinjerne for datomærkning blev indført i 1995 og blev i starten administreret i fællesskab af Sundhedsministeriet (MHLW) under Loven om fødevaresikkerhed og Landbrugsministeriet (MAFF) under Loven om fødevaremærkning og standarder for fødevarer (JAS). Agenturet for Forbrugeranliggender har imidlertid nu overtaget ansvaret for fødevaresikkerhed fra MHLW, mens MAFF stadig er ansvarlig for administrationen under JAS. Under reviderede retningslinjer udarbejdet i 2005, har fødevareindustrien hidtil selv kunnet indstille hvorledes udløbsdatoer skulle fastsættes for grupper af forarbejdede fødevarer. Dette foreslås nu ændret, således at udløbsdatoen fremover i stedet skal fastsættes under hensyntagen til:  den reelle udløbsdato udarbejdet på basis af videnskabelige data,  behovet for en ensartet standard for alle fødevareproducenter,  muligheden for at straffe angivere af urigtige oplysninger, og  resultatet af en reevaluering af ‘tredjedels’-reglen.

‘Tredjedels’-reglen er ikke baseret på lovgivning, men på en gentlemanaftale i fødevare- industrien, hvorved anvendelsesperioden for forarbejdede fødevarer fordeles med 1/3 til producenten, 1/3 til detailhandleren og 1/3 til forbrugeren. I praksis betyder dette, at producenten har 1/3 af anvendelsesperioden til at få produktet til markedet, forhandleren har 1/3 af perioden til at sælge produktet, og forbrugeren har den sidste 1/3 af perioden til at anvende produktet. I Japan anses reglen for at være et givet som man bare må indordne sig under, men for udenlandske producenter kan den udgøre en handelshindring, idet det ofte ikke er muligt at få fødevarer med en kortere levetid til markedet indenfor 1/3 af levetiden. En ændring af reglen vil derfor være til gavn for eksporten til Japan, idet det hermed vil blive muligt at eksportere friskere fødevarer, som ikke på nuværende tidspunkt kan nå herud indenfor de angivne tidsfrister. I parallel med de foreslåede ændringer for datomærkning, har agenturet tillige varslet, at det fra årets udgang vil anmode fødevareproducenter om at frivilligt at angive indholdet af transfedt i alle forarbejdede produkter. Det forventes at producenterne vil blive bedt om at angive mængden af transfedtsyrer enten per 100 gram eller per måltid, og at mærkningen med tiden vil blive gjort obligatorisk.

Den veterinære situation På veterinærsiden har der været stille efter at de sidste restriktioner i forbindelse med udbruddet af Mund- og Klovesyge i det sydlige Japan blev endeligt ophævet den 27. juli. For Sydkorea har et udbrud af lavpatogen fugleinfluenza (Low pathogenic type H7N7) dog medført et øjeblikkeligt forbud mod eksport af fjerkræ og fjerkræprodukter, hvilket vil betyde et midlertidigt stop for den årlige eksport af cirka 825 tons fjerkræ fra Sydkorea til Japan.

Tredje Kvartal 2010 Side 9 Statskonsulentrapport Tokyo

For Danmark har de japanske myndigheder netop godkendt to nye eksportcertifikater:  Certifikat for brug af naturtarme godkendt 9. august 2010 (www.foedevarestyrelsen.dk/Certifikater/Foedevarer/Japan/Koed_og_koedprodukter.htm)  Certifikat for eksport af levende svin godkendt 30. august 2010 (jf. www.foedevarestyrelsen.dk/Certifikater/Levende_dyr_avlsmateriale/Japan/Svin.htm)

Begge disse certifikater er allerede blevet taget i brug, og forventes at ville være til stor gavn for den danske eksport indenfor de respektive markedssegmenter. Det er derimod endnu ikke lykkedes at få genåbnet markedsadgangen for dansk fjerkræ, som blev lukket i december 2008 efter en mistanke om et udbrud af fugleinfluenza i Danmark, som dog sidenhen viste sig at være ubegrundet. Fra både dansk og japansk side arbejdes der dog intenst på at få afsluttet sagen, og der er derfor en forhåbning om at Danmark snart igen vil få lov til at eksportere fjerkræ og fjerkræprodukter til Japan. Endeligt fortsætter også diskussionen om markedsadgang for oksekød til Japan, hvor både USA og Canada har presset på for at få hævet aldersgrænsen fra 20 til 30 måneder. For begge lande afviser de japanske myndigheder dog at tage stilling til forespørgslerne førend der er indhentet yderligere videnskabelige data. Også Danmark har anmodet om adgang for oksekød, men denne ansøgning ligger stille indtil der er større klarhed over hvorledes de japanske myndigheder vil tolke reglerne om aldersgrænser og håndtering af risikomateriale.

Statskonsulent Katja Goodhew Ambassaden Tokyo

Tredje Kvartal 2010 Side 10