Statskonsulentrapport Tokyo Ambassaden Tokyo 5. november 2010 Resume: Indenrigspolitisk har starten af tredje kvartal været præget af en intern magtkamp mellem siddende Premierminister Naoto Kan og partifællen Ichiro Ozawa, som mange frygtede ville blive ikke bare premierministerens, men også regeringens endeligt. Denne frygt viste sig imidlertid ubegrundet, idet Premierminister Kan ikke alene formåede at fastholde formandsposten, men tillige endte med at gå ud af opgøret med et styrket politisk mandat. Dette styrkede mandat blev dog hurtigt sat på en prøve i den såkaldte "fiskeskippersag", som har skabt en alvorlig splid mellem Kina og Japan, der endnu ikke er bragt helt til ende. Sideløbende hermed synes det japanske værtskab for APEC at have fungeret som en katalysator for en intens debat om Japans fremtidige internationale handelspolitik, og helt specifikt et eventuelt japansk medlemsskab af Trans-Pacific Partnership (TPP) frihandels- aftalen. Mens Premierminister Kan synes at være en tilhænger af et sådant medlemsskab, har andre medlemmer af regeringen imidlertid stillet sig mere skeptiske, og det er derfor endnu usikkert hvad den endelige beslutning vil blive. Den indenrigspolitiske situation I kølvandet på DPJ’s (Democratic Party of Japan) nederlag ved Overhusvalget den 11. juli, annoncerede DPJ’s tidligere Generalsekretær Ichiro Ozawa, at han ville udfordre den siddende Premierminister og partiformand Naoto Kan på DPJ’s partikongres den 14. september 2010. Dette skabte stor uro i det politiske landskab, og en frygt for at interne stridigheder ville splitte partiet, og føre til nyvalg kun godt et år efter at DPJ kom til magten. Denne frygt viste sig dog at være ubegrundet, idet Naoto Kan genvandt formandskabet, og faktisk endte med at gå styrket ud af opgøret takket være en massiv folkelig opbakning i tiden op til partikongressen. Vanen tro forventes Ozawa dog ikke at give op så let, og da Ozawa fortsat har en stor opbakning blandt partiveteranerne i Underhuset, kan Premier- minister Kan næppe føle sig helt sikker på at Ozawa-klanen ikke igen vil forsøge at udfordre ham. Ozawa er dog betydeligt svækket af verserende korruptionsanklager, som mange mener gør ham til en tvivlsom kandidat til formandsposten. Efter sejren over Ozawa i DPJ formandskabsvalget, gendannede Kan sit kabinet og tildelte de vigtigste poster til parlamentsmedlemmer, som traditionelt set har holdt sig på afstand af Ozawa. Den hidtidige udenrigsminister Katsuya Okada er blevet udnævnt til ny generalsekretær for DPJ, og den hidtidige transportminister Seiji Maehara er blevet udnævnt til ny udenrigsminister, mens kun fem andre ministre beholdt deres embeder. Tredje Kvartal 2010 Side 1 Statskonsulentrapport Tokyo Disse er kabinetssekretær Yoshito Sengoku, finansminister Yoshihiko Noda, forsvars- minister Toshimi Kitazawa, Minister for Finansielle Ydelser og Reform af Postvæsenet Shozaburo Jimi og Minister for Revitalisering af Regeringen Renho, der tillige er blevet gjort ansvarlig for reform af den offentlige sektor. Således formåede siddende landbrugsminister Masahiko Yamada ikke at beholde sin post, og fik dermed kun godt tre måneder i embedet efter at hans forgænger Hirotaka Akamatsu var trådt tilbage over håndteringen af Mund- og Klovesyge udbruddet i det sydlige Japan. Nyudnævnt landbrugsminister blev i stedet Michihiko Kano, der dermed er blevet den tredje japanske landbrugsminister på blot et år. Disse udskiftninger i kabinettet forventes ikke at give anledning til ændringer i DPJ’s overordnede politiske kurs, men med sit fornyede mandat er der en forhåbning om, at Kan vil have styrke til at gennemføre de politiske og økonomiske reformer, som mange mener at Japan har så hårdt brug for. Dog er regeringen i meningsmålingerne blevet væsentligt svækket som følge af den udenrigspolitiske tvist med Kina om Senkaku-øerne, jf. nedenfor. Den udenrigspolitiske situation Udenrigspolitisk har efteråret været præget af spændinger mellem Kina og Japan, som opstod da den japanske kystvagt den 7. september opbragte et kinesisk fiskefartøj nær Senkaku øerne (Diaoyu i Kina) i det Østkinesiske Hav, og varetægtsfængslede bådens skipper. Ifølge den japanske kystvagt havde den kinesiske trawler sejlet indenfor 12 sømile- grænsen, da den i starten af september kolliderede med to fartøjer fra den japanske kystvagt. I japansk optik befandt trawleren sig således indenfor japansk territorium, og myndighederne mente sig derfor i deres gode ret til at anholde og retsforfølgelse skipperen i henhold til japansk lov. Kina gør imidlertid også krav på Senkaku/Diaoyu-øgruppen, og varetægtsfængslingen gav derfor anledning til skarpe protester fra de kinesiske myndigheder, som fastholdt at trawleren befandt sig i kinesisk farvand på tidspunktet for kollisionen. Sidenhen er anklagerne blevet frafaldet, og den kinesiske skipper blevet løsladt, uden at dette dog har bragt sagen til en ende. I det primære handler sagen da også om territorialrettighederne for den ubeboede Senkaku/Diaoyu-øgruppe, som både Japan, Kina og Taiwan gør krav på. Øgruppen er i dag under japansk administration, og har været det fra 1895 og frem til afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor øerne blev sat under midlertidig amerikansk administration. Øerne blev dog igen givet tilbage til Japan i 1972. Året før (1971) gjorde Kina og Taiwan imidlertid også krav på øgruppen, under henvisning til at øerne var blevet opdaget af kinesere i det 16. århundrede og efterfølgende var under kinesisk administration frem til 1895. Øgruppen består af otte små øer med et samlet areal på kun godt seks kvadratkilometer, og den ville derfor være ubetydelig, hvis ikke det var fordi at farvandet omkring øerne er rigt på fisk, og at det formodes at undergrunden indeholder betydelige mængder olie og gas. Dette har tidligere givet anledning til spændinger mellem Kina og Japan, men siden de to lande i 2008 indgik en aftale om fælles udnyttelse af naturressourcerne i det Østkinesiske Hav, har der ikke været stridigheder i området. Udover den gensidige meningsudveksling via diplomatiske kanaler, har sagen dog også ført til aflysninger af flere officielle besøg og forhandlinger de to lande imellem, og iagttagere har betegnet situationen som den alvorligste konflikt mellem Kina og Japan i mange år. Tredje Kvartal 2010 Side 2 Statskonsulentrapport Tokyo På gadeplan har sagen ført til opfordringer om boykot af japanske varer og anti-japanske protester i flere kinesiske byer, og både japanske og kinesiske turister har valgt at aflyse planlagte rejser til hhv. Kina og Japan som følge af urolighederne. De kinesiske myndigheder har dog hurtigt lagt en dæmper på demonstrationerne, og i begge lande har myndighederne opfordret til besindelse og advaret mod at lade nationalistiske følelser ødelægge det ellers så gode forhold landene imellem. Oveni den anstrengte situation omkring Senkaku/Diaoyu-øgruppen, er også sagen om den omstridte sydkyrilliske øgruppe nord for Hokkaido blusset op, efter at den russiske Præsident Medvedev besøgte øen Kunashiri den 1. november. Øgruppen, som i Rusland kaldes de Sydlige Kyriller og i Japan de Nordlige Territorier, har været under russisk kontrol siden Anden Verdenskrig, men uden at Japan dog nogensinde formelt set har opgivet sit krav på øerne. Medvedev er den første russiske leder, som har besøgt øgruppen siden slutningen af Anden Verdenskrig, og den japanske regering har udtalt at besøget er ”højst beklageligt” og understreget, at et officielt besøg på dette niveau er en krænkelse af den japanske opfattelse af, at disse øer hører under japansk territorium. Som en måske direkte udløber af disse sager, har den japanske regering for nyligt meddelt, at der arbejdes på et lovforslag som vil forbyde fremmede stater at udforske undersøiske ressourcer indenfor Japans eksklusive økonomiske zone (EEZ). Et sådant lovforslag er i fuld overensstemmelse med FN's konvention om havretligheder, der tildeler suveræne stater retten til at udforske og udvikle forekomster af naturressourcer indenfor deres respektive eksklusive økonomiske zoner. Flere andre lande, heriblandt Rusland, Nederlandene, Norge og Frankrig, har allerede indført lignende regler. Disse sager har da heller ikke været uden omkostninger for Premierminister Naoto Kan, hvis opbakning er faldet med hele 38,3 procentpoint siden højdepunktet umiddelbart efter hans genvalg som DPJ’s formand i midten af september. Således giver den seneste meningsmåling en vælgertilslutning på kun 32,7 pct., mens hele 48,6 pct. af de adspurgte vælgere direkte misbilliger regeringen. Som årsager til denne misbilligelse er angivet utilfredshed over regeringens håndtering af den territoriale tvist med Kina, samt frustrationer over beslutningen om ikke at retsforfølge tidligere generalsekretær Ozawa over anklagerne om misbrug af politiske midler. Den økonomiske situation På trods af en stigning i eksporten, er den japanske økonomi fanget i et lavvækst scenario, som der ikke umiddelbart synes at være en vej ud af. Forventningen er derfor, at Japan vil gå ud af 2010 med en vækst i BNP på kun 2,1 pct., efterfulgt af en svag tilbagegang i 2011, som følge af en forventet økonomisk afmatning på flere af Japans eksportmarkeder, heriblandt USA, samt en stigende usikkerhed blandt de japanske forbrugere. Usikkerheden blandt de japanske forbrugere skyldes frygten for, at Japan ikke på sigt vil kunne servicere landets store gældsbyrde uden at indføre skattestigninger og fastfryse de offentlige udgifter. Således har regeringen da også netop annonceret endnu en reduktion i de offentlige lønninger, den