Download Publikation

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Download Publikation Navn: ILISIMATUSARFIK. Abonnementsnr.: 92504 (antal tilladte læsere: 1) Dit abonnement er personligt! Denne e-avis må ikke deles eller kopieres. Er dette ikke din e-avis så kontakt venligst [email protected] Mathæus Johansen, Ka i Frederiksen: Jens Berthelsen (S): Qaanaaq: – Pituffi mmi nakorsamit – Oqaatsitta toqqaannartu- – Arctic Park sangusaarissani ikiorneqarsinnaalernerput mik sulissutigilernissaannut timersuutinut nuannaarutigaarput qilanaartorujussuuvunga atorneqarsinnaanngilaq – Vi er glade for at få – Jeg glæder mig meget De alpine idrætsgrene kan Nammineq pigisaq / Privat Nammineq pigisaq lægehjælp på Pituffi k Josefsen Leiff til direkte at arbejde for Josefsen Leiff ikke bruge Arctic Park 2 10-11 vores sprog 22-27 PINGAARNERTUT ALLAASERISAQ | LEDER 40 KR 35.00 GRUNDLAGT 1958 | NR. 46 | 13. NOVEMBER 2020 | UKIUT/ÅRGANG 62 | SERMITSIAQ.AG Sanaartornermi akit qaffasilluinnartut Nammineq pigisaq / Privat Nammineq pigisaq Kalaallit Airportsip suliniutinut Nicolai Appel: ataqatigiissaarisua sanaartornermi – Minkinik ajornartorsiuteqarnermi akit qaffariarujussuarnissaannut puisit amii piujuaannartitsisut siunniunneqarlik mianersoqqusivoq – Sats på bæredygtige sælskind, mens der er krise i minkindustrien 28-29 Qupp. 24 sider Skyhøje byggepriser KNI nutaaq atuaruk Illit pillutit atavugut Kalaallit Airports projektdirektør advarer Læs det nye KNI mod overophedning i byggebranchen Vi er til for dig Josefsen Leiff 8-9 BRÆNDER DUFreire FOR INNOVATION OG UDVIKLING AF BØRN OG UNGE? – har du talent for projektledelse? MEEQQAT INUUSUTTULLU AKORNANNI NUTAALIORNEQ INERIARTORTITSINERLU PINGAARTITARAAGIT? – sulianillu ingerlatsinermut pikkoriffeqarlutit? Paasissutissat sukumiinerusut: Takuuk Job.Sermitsiaq.AG / Se hele opslaget på Job.Sermitsiaq.AG 02 46 | 2020 PEQQINNEQ SUNDHED Qaanaarmiut Pituffik pillugu isumaqatigiissut nuannaarutigigaat sinissamut isumaqatigiissut pillugu USA­p, Qaanaameersoq Mathæus Johansen Qaanaami Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni sivisuumik isumaqatigiinniarnerit inerne­ pigisaanilu innuttaasut Pituffimmi nakorsamik aamma risaat. Kalaallit Nunaannit piumasarineqar­ kigutit nakorsaannik atuisinnaalernissaannik – poq, isumaqatigiissutigineqartut Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut naleqassasut pingaartumik tassanngaannartumik pisoqarsimatillugu – aamma Pituffik eqqarsaatigalugu najukka­ mi inuiaqatigiinnut naleqassasoq. nuannaarutiginnippoq Amerikami illersornissamut ministere­ qar fiup Amerikamiut najuunnerannik ilua qutiginninnissap annertusarnissaa su­ sinnaasanngillat. Ataatsimik eqqaamavara, lissutigissavaa, tamatumanilu suliniutissat PITUFFIMMIK nakorsiartoqartoq qipinnguluttumik, tim­ anguneqartut ilaannit peqqinnissaqarfik ISUMAQATIGIISSUT misartumillu ingerlassisinnaasumik tikit to­ akuutinneqarluni eqqaamiulllu nakorsaqar­ qarsinnaanngitsoq sinerissami silarlunnera nikkut kigutillu nakorsaqarnikkullu sullin­ Dorthe Olsen pissutigalugu. Tassanngaannartumik piso­ neqarsinnaanerat annertusarneqassalluni, [email protected] qartillugu siunissami Pituffimmi sakkutoo­ Issittumi Sakkutooqarfimmit Danmarkimi­ qarfimmukarsinnaanngornissarput nakor­ lu illersornissamut ministereqarfimmit alaallit Nunaanni illoqarfiit avannar­ samillu ikiorneqarsinnaanngornissarput mi silittakkat aallaavigalugit. K ler saannit, Qaanaamit, immikkut ersarilluinnartumik pitsanngoriaataassaaq, – Pituffimmi nakorsamik aamma kigutit ili simasalinnut ungasippoq, pingaartumik Qaanaami najukkami ataatsimiititaliap siu­ nakorsaannik atuisinnaanissaq uagutsinnit / Privat Nammineq pigisaq nakorsamik maannakkorpiaq ikiorteqarnis­ littaasua, Mathæus Johansen, oqarpoq. pissusissamisoortumik kissaataavoq. Ta­ samik pisariaqartitsiviusumik tassanngaan­ Nunanut allanut tunngasunut Nukis­ manna toqqissisimanermik pilersitsissaaq. Pituffimmi nakorsamik aamma kigutit nartumik pisoqarsimatillugu. Qaanaamilu siuuteqarnermullu Naalakkersuisup Steen Tamattami peqqissoorusuppugut pisariaqar­ nakorsaannik atuisinnaanissaq uagutsinnit ukioq kaajallallugu nakorsaqaraluartoq, Lyngep (D) nunanut allanut ministeri Jeppe titsileruttalu nakorsamit pinasuartumik pissusissamisoortumik kissaataavoq. assersuutigalugu napparsimasumik qipin­ Kofod peqatigalugu Pituffimmi kiffartuus­ ikiorneqarusulluta. Qaanaamiit Pituffimmut Tamanna toqqissisimanermik pilersitsissaaq, nguluttumik takkuttoqartillugu, nakorsap sinissamut isumaqatigiissummik suliaq qulimiguulimmik timmisartorneq minut­ Qaanaami eqqaanilu innuttasut iliuuserisinnaasai killeqartarput. pillugu isumaqatigiinniarnerit qaammam­ sit 50­it missaannik sivisussuseqartarpoq, Pituffimmi nakorsamit siunissamik – Qaanaami ukioq kaajallallugu nakorsa­ mi kingullermi naammassivai. Tamanna Qaanaamillu Ilulissanut King Airimik tim­ ikiorneqarsinnaalernissaq pillugu, Mathæus nik taartaasartunik nakorsaqartarpugut, pivoq oqaatsitigut allakkiaq aqqutigalugu. misartorneq akunnerup ataatsip missaanik Johansen oqarpoq. qaammat ataaseq imaluunniit qaammatit Isumaqatigiissut kalaallinit sunniuteqarfi­ sivisussuseqartarluni, pisariaqartinneqaler­ pingasut maaniittartunik. Aamma qaamma­ gineqarpoq kalaallinullu iluaqutissaalluni, sillugulu timmisartumik tamatigut tikitto­ Det er naturligvis et ønske for os, at vi tit pingasunngornerit tamangajaasa kigutit kiisalu Kalaallit Nunaata USA­llu akornanni qarsinnaasanngilaq, Mathæus Johansen kan benytte os af lægen eller tandlægen i Thulebasen. Det vil skabe tryghed, siger nakorsaannik tikittoqartarpoq, qaammam­ siunissami suleqatigiinnissamut pilersaaru­ oqarpoq. Mathæus Johansen om, at der nu er udsigt mi ataatsimi maaniittartumik. Qaanaamilu mmut ilaalluni. Allakkiat sisamat isumaqa­ til, at borgerne i og ved Qaanaaq i nær nakorsaqartuaannaraluartoq tassaanngaan­ tigiissutigineqarput, taakkualu ataatsimut fremtid kan benytte sig af lægehjælp fra nartumik pisoqartillugu taakkua pilattaa­ katillutik tassaallutik Pituffimmi kiffartuus­ Thulebasen. Kiffartuussinissamut isumaqatigiissut pillugu suliami pineqarput aserfallatsaalii- neq, sanaartorneq kantiinmik ingerlatsineq allallu, USA-llu isumaqatigiissummik inger- Qaanaarmiut glæder sig latseqatigiiffimmut Amerikamiunit pigine- qartumut 2014-imi tunniussisimaneranik tunuliaquteqarluni. Isumaqatigiissut taman- na sioqqullugu ukiorpassuarni qallunaanit kalaallinullu tigummiarneqarsimavoq. over Pituffik aftale Tunniussineq Kunngeqarfiup Danmarkip paasinninnera malillugu Kunngeqarfiup var en del af en plan for det fremtidige sam­ USA-llu akornanni isumaqatigiissutinut Mathæus Johansen fra Qaanaaq er glad for, at borgerne i arbejde mellem Grønland og USA. Kravet fra atuuttunut, illersornissaq pillugu isumaqati- Grønland er, at aftalekomplekset skal have giissutinut, akerliuvoq. Kunngeqarfik USA-lu og omkring Qaanaaq i fremtiden kan benytte sig af læge og værdi for det grønlandske samfund og med neqeroortitsinermi piumasaqaatissanik hensyn til Pituffik for lokalsamfundet. nutaanik 2014-imili isumaqatigiinniuteqa- tandlæge på Pituffik – især ved akutte tilfælde Det amerikanske forsvarsministerium lersimappput isumaqatigiissutip neqeroor- skal arbejde for at maksimere fordelene titsinermi tulliuttumi kalaallit/qallunaat ved den amerikanske tilstedeværelse, hvor su liffeqarfiutaannut tunniunneqarnissaa siunertaralugu. PITUFFIK AFTALE måned af gangen. Men selvom der altid er et af de nyligt opnåede initiativer inklu­ en læge i Qaanaaq kan de ikke operere, hvis derer sundhedsvæsenet og øge adgangen Najoqqutaq: naalakkersuisut.gl Dorthe Olsen der sker noget akut. Jeg kan huske engang, til medicinsk behandling og tandpleje for [email protected] at en patient havde blindtarmsbetændelse, lokalbefolkningen, dette baseret på erfarin­ Sagen om servicekontrakten omfatter hvor der ikke kunne komme et ambulan­ ger fra Arktiske Kommando og det danske vedligeholdelse, byggeri og kantinedrift cefly, fordi vejret var dårligt på kysten. Det forsvarsministerium. med mere, og har baggrund i, at USA i 2014 er er langt fra Grønlands nordligste vil helt klart være en forbedring, hvis vi i – Det er naturligvis et ønske for os, at vi tildelte kontrakten til et amerikanskejet D by, Qaanaaq, til specialister, især når fremtiden kan komme til Thulebasen og få kan benytte os af lægen eller tandlægen på selskab. Kontrakten havde inden da i mange der sker noget akut, hvor man har brug for lægehjælp i akutte tilfælde, siger Mathæus Pituffik. Det vil skabe tryghed. Vi vil jo alle år været på dansk-grønlandske hænder. Til- en læge lige nu og her. Og selvom der er en Johansen, der er formand for lokaludvalget gerne være sunde og raske og få lægehjælp delingen var efter Kongeriet Danmarks op- læge tilstede året rundt i Qaanaaq, er det i Qaanaaq. hurtigt, hvis vi får behov for det. Det tager fattelse i strid med gældende aftaler mellem Kongeriget og USA, det såkaldte forsvarsaf- begrænset, hvad lægen kan gøre, når der for Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender omkring 50 minutter at flyve med helikop­ talekompleks. Siden 2014 har Kongeriget og eksempel kommer en patient med blind­ og energi, Steen Lynge (D) afsluttede for­ ter fra Qaanaaq til Pituffik og omkring 1 USA forhandlet om nye udbudskriterier med tarmsbetændelse. handlingerne med USA om rammerne for time, at flyve fra Qaanaaq til Ilulissat med henblik på, at kontrakten ved næste udbud – Vi har lægevikarer i Qaanaaq året rundt, den fremtidige servicekontrakt på Pituffik King Air, men det er ikke altid, at der kan tildeles et grønlandsk/dansk selskab. som er her enten en måned eller tre måne­ i sidste måned med udenrigsminister Jeppe komme fly, når der er behov for det, siger der af gangen. Så kommer der
Recommended publications
  • Travel Info 2019
    GENERAL TRAVEL INFO 2019 Flights to Ilulissat From Copenhagen via Kangerlussuaq/Sonder Stromfjord to Ilulissat. Flights are scheduled all ordinary days in the summertime. Traveltime from Copenhagen to Ilulissat: 6-10 hours dependent on transit time in Kangerlussuaq/Sonder Stromfjord. The air services are operated by Air Greenland ( www.airgreenland.com ) . Other flights It is also possible to travel to Greenland via Iceland by Air Iceland ( www.airicelandconnect.gl ) . Inland flights are operated by Air Greenland. Ferry routes There are no ferry connections to Greenland from Denmark, Iceland or from other countries. Inland ferries are operated by e.g. Disko Line ( www.diskoline.gl/en ) and Arctic Umiaq Line ( www.aul.gl/en ). In the summer half some cruises operate at the Greenland coasts. Accommodation in Ilulissat Hotels, youth hostels, community homes, simple camping. See addresses mentioned below. Accommodation at private can be searched via: Bed & Breakfast Ilulissat, www.airbnb.dk/s/Ilulissat or the facebook group https://www.facebook.com/groups/787760151393628/ . We recommend that you bring the following items Light outdoor clothes (dress according to the layer-to-layer principle, wind- and waterproof is recommended), orienteering shoes with steel nails or ordinary orienteering shoes, light gloves, headband or cap, sun glasses, mosquito net and –balsam, uv-filter for camera. Useful link www.greenland.com www.greenland-guide.com www.qaasuitsup.gl www.kangia.gl ORIENTEERING AGENTS OL-Reisen Irene Brassel, Ohlendorfweg 13, D-31515
    [Show full text]
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Annual Report 2009
    2 A N N U A L 2 REPORT 2009 FINANCIAL HIGHLIGHTS (million DKK) 2005 2006 2007 2008 2009 Operating revenue 869.7 1,011.7 1,074.7 1,152.1 1,112.9 Primary operating income 71.9 94.8 70.7 74.6 50.0 Income before taxes 67.8 90.8 73.2 83.1 52.8 Profit/loss for the year 40.8 75.0 49.3 56.7 36.8 Assets 503.2 566.8 554.8 568.2 611.7 Equity 334.7 408.9 458.2 514.9 551.7 Equity and reserves 809.4 865.0 972.9 1,011.3 1,043.7 Investments in fixed assets 72.5 108.8 83.4 115.6 147.9 Number of employees (December 31st) 569 613 620 669 668 Net profit ratio 8.3% 9.4% 6.6% 6.5% 4.4% Rate of return 8.9% 11.0% 7.3% 7.4% 4.8% Return of invested 13.1% 20.2% 11.4% 11.6% 6.9% Solvency ratio 41.4% 47.3% 47.1% 50.9% 52.9% STATISTICS Unit 2005 2006 2007 2008 2009 Length of scheduled service network Km 13,578 13,527 17,922 14,235 14,235 Number of towns served Towns 21 22 22 21 21 Kilometres flown, scheduled 1000 4,578 4,806 5,247 5,195 4,972 Airborne hours, total Hours 17,994 21,084 23,136 24,056 22,583 Airborne hours, scheduled Hours 10,430 10,877 11,738 11,696 11,076 Available tonne-kilometre, scheduled 1000 75,881 77,993 86,322 82,185 74,539 Revenue tonne-kilometre, scheduled 1000 48,554 49,485 51,301 53,542 49,934 Total load factor, scheduled Percent 64.0% 63.4% 59.4% 65.1% 67.0% Number of passengers carried 1000 343 372 403 421 399 Available seat-kilometre, scheduled 1000 554,939 573,325 641,339 604,333 578,207 Revenue seat-kilometre, scheduled 1000 427,174 441,422 468,752 485,351 458,534 Cabin factor, scheduled Percent 77.0% 77.0% 73.1% 80.3% 79.3% Average
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • DOING BUSINESS in GREENLAND 2018 Doing Business in Greenland December, 2018
    DOING BUSINESS IN GREENLAND 2018 Doing Business In Greenland December, 2018 The Self-Government of Greenland The Ministry of Industry and Energy Tel +299 34 50 00 www.businessingreenland.gl www.naalakkersuisut.gl P.O. Box 1601 3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Greenland Layout and production: ProGrafisk ApS Cover photo: © Mads Pihl - Visit Greenland Table of contents 1. Why Greenland ������������������������������������������������������������� 3 Population, towns and settlements . 5 Educational institutions and system �������������������������������������������� 5 Healthcare ������������������������������������������������������������������������ 5 No ownership of land ������������������������������������������������������������6 Fish, shrimps, oil and mining . .6 Minerals . .6 Water and ice �������������������������������������������������������������������� 7 Hydropower ���������������������������������������������������������������������� 7 2. Infrastructure in Greenland ������������������������������������������� 8 Airports and airlines. .8 Helipads ��������������������������������������������������������������������������8 Transport by sea . .8 Ports and shipping companies ��������������������������������������������������8 Communications . .8 Postal services . .9 3. Doing business �������������������������������������������������������������11 Requirements for doing business . 11 ApS and A/S ��������������������������������������������������������������������� 11 Registered branch office. 12 4. Taxation of businesses ��������������������������������������������������
    [Show full text]
  • Program 2015
    NUUK 15 2015 Arfininngorneq / Lørdag 24. januar Unnuk Kulturisiorfik ukiuni 15-ini Kulturnat i 15 år! Pisussanut allannguutaasinnaasut nittartakkami www.kulturnat.gl takuneqarsinnaapput imaluunniit Nunatta Atuagaateqarfianut paasiniaanikkut. Tips- aamma lottop aningaasaateqarfiata tapiissuteqarneranut qujavugut. Evt. ændringer i programmet kan ses på hjemmesiden www.kulturnat.gl eller ved henvendelse til Landsbiblioteket. Tak til Tips- og lottomidlerne for økonomisk støtte. Iliorarneqarfia / Layout: Toorneq Naqiterneqarfia / Tryk: inuIT A/S © Nunatta Atuagaateqarfia 2015 2 UNNUK KULTURISIORFIK · KULTURNAT 24. JANUAR 2015 Unnuk KultuRISIORFIMMUT 2015-IMUT PEQataaSUSSat / KultuRnat 2015 DEltaGERE A/S Inissiaatileqatigiiffik INI / Nunatta Atuagaateqarfia / A/S Boligselskabet INI .......................4 Det Grønlandske Landsbibliotek ..............19 Air Greenland ..............................3 Nunatta Isiginnaartitsisarfia / Grønlands Nationalteater....................21 Arctic Umiaq Line ...........................5 Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu / Arctic Winter Games 2016 ....................6 Grønlands Nationalmuseum og Arkiv..........21 Arktisk Kommando ..........................6 Nuummi Eqaarsaartartut Peqatigiiffiat / Avatangiisinut Pinngortitamullu Nuuk Gymnastikforening ....................22 Naalakkersuisoqarfik / Nuummi Gigtertut Peqatigiiffiat / Departementet for Miljø og Natur..............7 Gigtforening Nuuk .........................22 BankNordik ................................7 Nuummi Islandip Generalkonsuuleqarfia
    [Show full text]
  • Nordisk Kulturfestival 2015
    NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015 efterår_snestorm_A5.indd 2 17/09/15 09.46 “Ilaannigooq illoqarfeqarfeqarpoq, kulturikkut pikialaartitsinniarluni aalajangertumik. Pikialaartitsineq nunat avannarliit kulturiannik assigiinngisitaaqisunik imaqassaaq. Eqqumiitsuliornermillu suliallit ungasissumiit aggerlutik illoqarfitsinniittut piginnaasaminnik takutitsivigissavaat,taakkulu suminngaanneerneq apeqqutaatinnagu kinarsuugaluartunut kinannguugaluartunulluunniit kulturiminnik isumasioqateqarlutillu misilittakkanik ingerlatitseqqissammata. Illoqarfiup pimoorullugu pikialaartitsinerup nutaartaqarlunilu nalinginnaannginnissaa sulissutigissavaa. Isiginnaartut tusarnaartullu kulturip silarsuaanut pulatinneqassappullusooq aamma sumiiffinnik iliuutsinillu nutaanik misigisaqartinneqassallutik. Pikialaartitsinerlu naammassimmat eqqumiitsuliornermik suliallit kikkullu tamarmik pikialaartitsinernut alakkaasimasut imminnut ilisimanerulerput – aalajangerlutillu Nunani Avannarlerni Kulturimik pikialaartitsinermik nutaamik aaqqissuusseqqinniarlutik. Takkuullu oqaluttualiap ilumuussusia!” Taamatorpiarlu ililluni Nuuk Nordisk Kulturfestival, ukiormanna siullermeerluni aaqqissuunneqartussaq piviusunngorpoq. Oqaluttuaq assigiinngisitaarnerup ataatsimoorfigineqaraangami qanoq nakuutigisinnaaneranik imaqarpoq, tassaallunilu aqutsisoqatigiit naapeqqaarnerminniit maannamut qanoq nunani avannarlerni kulturit siamasitsigigaluartulluunniit ataatsimoortinneqarsinnaanerannik takussutissaq. Maanga killiinnaqaagut. Pikialaartitsineq, Kalaallit Nunaanni Nunanilu Avannarlerni
    [Show full text]
  • Silap Pissusaata Allanngoriartornera Pillugu Kalaallit Innuttaasut Isumaat
    Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu kalaallit innuttaasut isumaat 2018 - 2019 + Naleqqiunneqarnerat: Minor, K., Agneman, G., Davidsen, N., Kleemann, N., Markussen, U., Olsen, A., Lassen, D., Rosing, MT. (2019). Greenlandic Perspectives on Climate Change 2018-2019 Results from a National Survey. University of Greenland and University of Copenhagen. Kraks Fond Institute for Urban Research. 4 Imarisai Ilisarititsineq ....................................................................................................... 6 Inernerusut eqikkarnerat ................................................................................... 8 Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu isummat ........................................ 13 Silap pissusaata allanngoriartorneranik misilittakkat ........................................ 19 Ajoqutaasut periarfissallu .................................................................................. 25 Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu misigissutsit ................................. 31 Immap sikuata allanngoriartornera pillugu eqqarsaatit ..................................... 35 Sermip aajuitsup allanngoriartornera pillugu eqqarsaatit ................................... 41 Silap pissusaata allanngoriartornerata sunniutai ................................................ 45 Silap allanngoriartorneranut naleqqussarneq ..................................................... 49 Sila avatangiisillu pillugit politikkikkut salliutinneqartut ................................... 57 A1 Nuna tamakkerlugu
    [Show full text]
  • Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, Konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014
    1 Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014 Arctic Umiaq Line A/S (AUL) er et passager-og godstransport linje i Grønland. Navnet stammer fra det grønlandske ord for en traditionel inuit båd, konebåden. AUL er et datterselskab af Air Greenland og Royal Arctic Line. Der blev i begyndelsen af kolonisationens tid brugt konebåde af både handelsstationerne og mis- sionen til at komme rundt til fangstpladser og bosteder. Det udviklede sig til at man tog træfartøjer i brug – joller og træbåde, der blev sendt op fra Danmark. Dette udviklede sig hurtigt. Arctic Umiaq Line blev grundlagt i 1774 under navnet Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). I begyndelsen blev den kaldt Den Kongelige grønlandske, islandsk, Finnmark og færøske Handel, men senere var det kun Grønland, det havde monopol på handel og pligt til at bringe forsyninger til/fra Danmark. Man brugte selskabet til at indchartre skibe til sejlads med forsyninger. KGH havde formentlig egne skibe før 1797, men fra den første januar det år, købte Den kongelige Monopolhandel ni skibe af afdøde skibsreder Andreas Bodenhoff enke, Giertrud Birgitte Thosted. KGH havde sit hovedsæde i København, og de næste knap 200 år sejlede skibe til Grønland herfra. I 1972 afgik det sidste skib fra København til Grønland og hvorefter der blev sejlet til Grønlands fra Aalborg. I 1986 overtog Grønlands Hjemmestyre KGH og videreførte det under navnet Kalaallit Niuerfiat (KNI). Året forinden i 1985 udskiltes Royal Greenland (fiskeindhandling) i et selvstændigt selskab og i 1993 omdannedes KNI til flere selvstændige aktieselskaber, som fx Royal Arctic Line og de 2 butikskæder Pisiffik og Pilersuisoq.
    [Show full text]
  • Business Opportunities in Greenland Project Overview 2018 2 Business Opportunities in Greenland – Project Overview 2018
    BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND PROJECT OVERVIEW 2018 2 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2018 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND PROJECT OVERVIEW 2018 Published by the Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) in collaboration with the Confederation of Danish Industry (DI), February 2018 di.dk/english acrm.dk Prepared by Up Front Communication ApS, Managing director Hans Bak UP Front COMMUNICATION APS Up-North ApS, Managing director Martin Schjøtz-Christensen The publication was made possible through the financial support of The Bank of Greenland Edited by Mads Qvist Frederiksen, Head of Secretariat, ACRM Photos: Hans Bak/UP Front Communication ApS: Page 14 and 57. Kalaallit Airports: Page 60. Ivars Silis: Page 56. Kommuneqarfik Sermersooq: Page 45. Mads Pihl/Visit Greenland: Page 4, 6, 41 (bottom) and 42 (bottom). Petter Cohen, Xtravel/Visit Greenland: Page 42 (top). Rebecca Gustafsson/Visit Greenland: Page 41 (top). Print: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7144-135-2 (print) 250.02.2018 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2018 3 ARCTIC CLUSTER OF RAW MATERIALS The Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) is established by Greenland Business Asso- ciation (GE), The Confederation of Danish Industry (DI) and the Technical University of Denmark (DTU). The cluster was originally funded by the Danish Industry Foundation (IF). Purpose ACRM is a platform for companies with interests, experience and competences within the extractive industries. ACRM’s main purpose is to strengthen the competitiveness in Greenland and Denmark in the industry and contribute to sustainable growth and employment in both countries. To obtain this goal, ACRM will build up and support busi- ness cooperation, industry consortia and business concepts.
    [Show full text]
  • Annual Report 2014
    Annual Report 2014 Group Financial Highlights Unit of measure 2010 2011 2012 2013 2014 Net revenue MDKK 1,134.5 1,175.3 1,166.7 1,181.6 1,171.7 Revenue before financial income and expenses MDKK 60.2 75.6 112.8 64.4 82.6 Revenue before tax MDKK 62.5 75.0 106.8 63.2 80.7 Profit/loss for the year MDKK 41.1 51.3 71.4 41.2 52.7 Tangible fixed assets MDKK 538.2 917.5 939.1 908.1 865.0 Equity MDKK 592.7 653.6 697.6 737.2 784.8 Balance sheet total MDKK 1,071.0 1,314.4 1,318.0 1,318.1 1,361.2 Dividend for the fiscal year MDKK - 30.0 - - 30.0 Investments in tangible fixed assets MDKK 131.8 464.8 132.3 242.5 101.8 Number of employees (December 31st) FTE 643 629 626 648 635 Profit ratio Percent 5.3% 6.4% 9.7% 5.5% 7.0% Return on invested capital after tax incl. goodwill Percent 7.5% 8.4% 10.9% 5.8% 8.8% Financial gearing Ratio 0.3 0.1 0.0 0.2 -0.2 Return on equity Procent 7.2% 8.2% 10.6% 5.7% 6.9% Solvency ratio Procent 55.3% 49.7% 52.9% 55.9% 57.7% Statistical information Unit of measure 2010 2011 2012 2013 2014 Length of scheduled service network Km 16,400 16,348 17,178 19,114 17,709 Number of towns serviced Towns/cities 21 21 22 22 22 Kilometres flown, scheduled 1000 5,073 5,228 5,619 5,665 5,511 Airborne hours, total Hours 22,453 24,542 22,655 22,745 22,230 Airborne hours, scheduled Hour 11,276 11,524 12,256 13,105 12,826 Available tonne/kilometre, scheduled 1000 78,584 76,097 78,628 74,587 73,923 Sold tonne/kilometre, scheduled 1000 48,843 48,111 47,961 47,965 46,943 Total load factor, scheduled Percent 62.2% 63.2% 61.0% 64.3% 63.5% Number of
    [Show full text]