Tilsynsrapport for Anmeldt Tilsyn På Døgninstitutionen Mælkebøttecenteret Januar – Februar 2020

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn på døgninstitutionen Mælkebøttecenteret Januar – februar 2020

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Indholdsfortegnelse

Om døgninstitutionen

Om Tilsynsenheden og det førte tilsyn

Indledning, kort resumé og konklusion

Opfølgning på tilsynsrapporten

Tema 1: Børnenes mulighed for uddannelse og beskæftigelse

Tema 2: Børnenes mulighed for at blive selvstændige og understøtte relationer til familie og netværk

Tema 3: Døgninstitutionens målgrupper, herunder indholdet i døgninstitutionens tilbud til målgruppen samt børnenes indflydelse på egen livssituation

Tema 4: Døgninstitutionens metode og resultater, herunder pædagogisk, psykologisk eller familieterapeutisk praksis

Tema 5: Døgninstitutionens organisation og ledelse

Tema 6: Døgninstitutionens personalemæssige kompetencer

Tema 7: Døgninstitutionens overordnede økonomiske retningslinjer

Tema 8: Døgninstitutionens fysiske rammer, herunder om de understøtter målgruppens behov og døgninstitutionens metoder

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Om døgninstitutionen

Døgninstitutionens navn Mælkebøttecenteret

Adresse Aqqusinersuaq 27 (Administration)

Postboks 1335, 3900 Nuuk

Tlf. +299 36 21 01

E-mail [email protected]

Hjemmeside www.mb.gl

Ansvarlig ledelse Kirsten Ørgaard – Direktør/ Forstander

Bolette Maqe Nielsen – Økonomichef

Målgruppe, formål, antal Formål: pladser, antal beboer m.v. Af driftsaftalen med Naalakkersuisut fra 2014 fremgår:

”Institutionens formål og mål er, at forbedre vilkårene for om- sorgsvigtede børn og unge, blandt andet ved at forebygge yderligere omsorgsvigt, tilbyde udredning, skabe mønsterbrydere, forebygge selvmord, forebygge seksuelt misbrug, samt forebygge kriminalitet blandt unge. Det er vigtigt at barnet sættes i centrum og oplever anerkendelse, respekt og accept fra de voksne i et tillidsfuldt og struktureret miljø.”(s.3)

Døgninstitutionen har to satellitter: Boenheden Ilasiaq og boenheden Allu. Der forefindes tillægsaftaler til driftsaftalen for disse.

Målgruppe:

Af Mælkebøttecenterets info og ydelseskatalog fra januar 2020 fremgår følgende målgruppe beskrivelse:

”Mælkebøtten, Ilasisaq og Allu modtager børn, hvis baggrund omfatter omsorgsvigt, overgreb og andre traumer, som har medført visse grader af følelsesmæssige, udviklingsmæssige og sociale vanskeligheder.” (s. 6)

Og:

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

”Børn og unge der falder uden for målgruppen er følgende: • Børn og unge med et decideret rusmiddelmisbrug • Børn og unge hvis daglige udtryksform er vold • Børn ug unge med alvorlige psykiske lidelser • Børn og unge præget af alvorlige narcissistiske forstyrrelser • Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, f.eks. inden for autismespektret eller mental retardering • Børn og unge med fysisk handicap.” (s. 6)

Afdelingerne og antal beboere:

Børne- og Ungehuset Mælkebøtten1 (John Møllerip Aqq. 8, 3900 Nuuk) har 9 pladser til børn i alderen 3-11 år.

Afdeling består også af Værestedet, som er åbent hver dag for byens børn og unge i eftermiddags- og aftentimerne.

Boenheden Ilasiaq (Nigerleq 5, 3905 Nuussuaq) har 7 pladser til børn i alderen 3 til 11 år.

Boenheden Allu (Avallia 22-24, 3905 Nuussuaq) har 6 pladser til børn i alderen 12-15 år.

I alt er der 22 pladser i Mælkebøttecenteret.

Der kan jf. Driftsaftalen være afvigelser i den faktiske alders- gruppe, da aldersgrupperne for institutionens enheder er alder ved indskrivning.

I Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er der også et værested samt børnekøkken, som jf. driftsaftalen er dagtilbud for børn og unge i Nuuk.

1 Fremadrettet i rapporten vil afdelingen blive benævnet MB.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Aktuelt er indskrevet følgende antal børn i de tre afdelinger:

MB: 9 børn i alderen 3-10 år.

Ilasiaq: 7 børn i alderen 8-14 år.

Allu: 5 børn i alderen 14-20 år.

I alt er der indskrevet 21 børn i alderen 3-20 år

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Om Tilsynsenheden og det førte tilsyn

Tilsynsenheden Tilsynsenheden er en enhed under Departementet for Sociale An- liggender og Justitsområdet, der bl.a. fører tilsyn med døgninsti- tutioner oprettet i henhold til det sociale regelsæt i Grønland.

E-mail: [email protected]

Tilsynet er udført i perio- 20.01.20- 24.02.2020 med tilsynsbesøg d. 20., 21., 27. og 28. ja- den nuar 2020.

Tilsynsførende Tilsynskonsulent Cecilie Holmegaard Nielsen

Tilsynets forløb Indledende møde med økonomichef, direktionsassistent og de tre afdelingsledere.

Rundvisning på institutionen

Interviews med ansatte og afdelingslederne

Interviews med beboere

Deltagelse ved et overlapsmøde

Gennemgang af beboersager

Gennemgang af regler for personalet

Gennemgang af husregler

Observationer af dagligdagen på institutionen

Afsluttende møde og opsamling med økonomichef, direktionsassistent og de tre afdelingsledere.

Indhentede oplysninger Døgninstitutionens hjemmeside: www.mb.gl

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forholds hjemmeside: www.Uupi.gl

Årsberetning 2018.

Mælkebøttecenterets virksomhedsplan fra juni 2019 indeholdende organisationsplan, diverse oplysninger om døgninstitutio- nen og samtlige retningslinjer og politikker så som seksualpolitik,

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

brandinstruks, retningslinjer ved færden i naturen, beredskabsplan m.v.

Foregående tilsynsrapport fra 2016.

Vedtægter.

Driftsaftale for Børne- og Ungehuset Mælkebøtten samt tillægsaf- taler for satellitterne Ilasiaq og Allu.

Mentormappen (Personalemappe).

Interview med ledelse, ansatte samt beboerne.

Behandlingsplaner, handleplaner, statusrapporter og dagbøger.

Vagtplaner, aktivitetsplaner og madplaner.

Indberetninger om magtanvendelser, alvorlige hændelser samt fysisk og psykisk vold mod personalet.

Grundlag for tilsynet Tilsynet er ført som et anmeldt tilsyn, med hjemmel i Inatsisartut- lov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn §§ 9 og 11.

Tilsynsenhedens anbefa- Der kan gives anbefalinger, når Tilsynsenheden vurderer linger, henstillinger, påbud  der bør arbejdes med området og skærpet tilsyn

Der kan træffes afgørelse om påbud eller skærpet tilsyn, når Til- synsenheden vurderer,

 der skal ske en ændring af området, og Tilsynsenheden føl- ger op på, at ændringen sker

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Indledning, kort resumé og konklusion

Tilsynsenheden aflagde fra d. 20. januar 2020 tilsynsbesøg på døgninstitutionen Mælkebøttecente- ret. Ved tilsynet var forstanderen/direktøren udenbys, men økonomichefen, direktionsassistenten og de tre afdelingslederne tog imod.

Det var et behageligt tilsyn, der forløb stille og roligt.

Der er i forbindelse med tilsynet givet 5 anbefalinger og 2 påbud. Der er ikke oprettet krav om skærpet tilsyn.

Anbefalinger, der er givet:

Tema 3:

 Tilsynsenheden anbefaler, at døgninstitutionen tager kontakt til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for at få afklaring og vejledning i forhold til regelsæt omkring udskrivelse af børn.

 Tilsynsenheden anbefaler, at døgninstitutionen har fokus på at få reetableret psykologisk bistand til børnene.

 Tilsynsenheden anbefaler, at børnene bliver inddraget i arbejdet med behandlingsplaner og statusrapporter, så børnenes egne ønsker – uanset alder - fremgår og bliver tydelige. Ligele- des anbefales, at døgninstitutionen sikrer, at børnene er bekendte med, hvad der er af oplysninger om dem, dog med særlige hensyn til børnenes individuelle behov og modenhed.

Tema 4:

 Tilsynsenheden anbefaler, at Mælkebøttecenteret udarbejder en procedure for indhentning af handlingsplaner fra kommunerne.

 Tilsynsenheden anbefaler, at døgninstitutionen sikrer, at alle punkter i en indberetning er udfyldt, og at der fortsat følges op på magtanvendelserne både i forhold til håndteringen og forebyggelse i personalegruppen samt i forhold til barnet og dennes værge.

Påbud, der er givet:

Tema 4:

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

 Tilsynsenheden udsteder påbud om, at døgninstitutionen sikrer, at indberetningerne ret- mæssigt når frem til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. Dette kan f.eks. gøres ved, at døgninstitutionen udarbejder en procedure for dette.

Tema 8:

 Tilsynsenheden giver påbud om, at døgninstitutionen sikrer, at alle børn har egne værelser. Såfremt de eksisterende bygninger ikke gør det muligt at opfylde, skal døgninstitutionen tage kontakt til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for at søge om godkendelse til at fravige kravene om indretning.

Tilsynsenheden bemærker, at afdelingen Allu mangler at udarbejde to behandlingsplaner til angivet tidsramme, men udsteder ikke påbud, idet afdelingslederen fremlægger, at disse er sat på dagsorden til behandling ved førstkommende personalemøde. Tilsynsenheden vil dog ved næste tilsyn følge op på, at institutionen ikke fremadrettet er bagud med udarbejdelsen af behandlingsplaner.

Afslutning på tilsynet

Når Tilsynsenheden har været på tilsyn, udarbejdes et udkast til tilsynsrapport. Dette udkast sendes i høring hos døgninstitutionen og Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold med henblik på eventuelle rettelser i de faktuelle oplysninger. Efter tilretning, på baggrund af høringen, færdig- gøres rapporten.

Den endelige tilsynsrapport sendes til følgende:

 Døgninstitutionen

 De kommuner, som har anbragt borgere på den pågældende døgninstitution

 Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold

Rapporten lægges på Departementet for Sociale Anliggenders hjemmeside om tilsyn på det sociale område.

2 måneder efter den endelige rapport er sendt til døgninstitutionen, skal døgninstitutionen ind- sende en plan for, hvordan der arbejdes med de givne anbefalinger og påbud.

Tilsynsenheden følger op med hensyn til, at de givne påbud bliver efterlevet.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 1: Børnenes mulighed for uddannelse og beskæftigelse

Kriterie 1.1

Døgninstitutionen understøtter børnenes ret og pligt til undervisning samt efterfølgende mulighed for uddannelse og/eller beskæftigelse

Ledelsen oplyser, at 19 børn går i skole eller børnehave, en ung er under uddannelse og en ung er uden forløb p.t. Afdelingen arbejder sammen med den unge på at få fundet et passende tilbud.

Ingen børn og unge er indskrevet i særligt tilrettelagte skoleforløb eller har særlig støtte.

Afdelingslederne samt personalet oplyser, at i afdelingerne MB og Ilasiaq fungerer børnenes mor- genrutiner godt, og at børnene følger deres daglige gøremål. Personalet i MB skal dog støtte bør- nene mere i forhold til at blive klar til skole og børnehave, da børnene er yngre og mindre selv- hjulpne end i Ilasiaq.

Afdelingslederne samt personalet oplyser, at de ældre børn i afdelingen Allu kan være sværere at få op om morgen, fordi de er trætte. Personalet oplever, at de skal motiveres mere. Afdelingen har forsøgt sig med ”små projekter”, hvor den enkelte trænes i at tage mere ansvar. Som eksempel kan nævnes en ung, der efter aftale i en uge selv skulle stå op uden at blive vækket af personalet. Projektet var en succes, og den unge udviste stolthed ved at klare opgaven.

I Allu er de udfordret af, at enkelte børn har svært ved at indgå i afdelingens pædagogiske retningslinjer. Generelt oplyser ledelsen og personalet, at de unge i afdelingen er relativt selvkø- rende og selvstændige i positive retninger, men let kan påvirkes negativt. Derfor bruges der tid på både at tale med de unge, som har udfordringer i forhold til at støtte dem i hverdagen, og på at støtte de andre unge i at fortsætte deres gode rutiner. Afdelingslederen Allu har et ønske om at skabe struktur i afdelingen samt støtte motivationen hos de unge. Personalet oplever, at de yngre børn påvirkes af de ældre i afdelingen, så når de ældre børn er gode til passe deres ting, smitter det af på de mindre børn, der følger det gode eksempel.

Afdelingslederen i Ilasiaq oplyser, at personalet sikrer, at de børn, der skal medbringe madpakker, enten smører maden i forbindelse med køkkentjansen om aftenen eller om morgenen. Personalet støtter børnene i opgaven samt laver madpakken, hvis barnet f.eks. er presset en morgen og har brug for hjælp.

I alle afdelingerne er der fast stilletime fra kl. 17-18, hvor børnene sikres ro til at læse lektier eller fordybe sig i andre ting. Er et barn presset pga. f.eks. huslige pligter, aflaster personalet med disse for at sikre, at barnet når at lave lektier. Derudover er der i MB arrangeret læsedage et par gange om ugen for at støtte børn, der har særlige vanskeligheder. Personalet og ledelsen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde imellem de voksne og børnene om at sikre, at børnene møder velforberedt op til undervisning.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Ledelsen oplyser, at der er gode samarbejder med dag- og uddannelsesinstitutioner. Døgninstitu- tionen deltager ved påkrævede arrangementer, og de deltager ved frivillige arrangementer i det omfang, det er muligt.

Når døgninstitutionen anser, at der er behov for, at et barn i en periode ikke følger undervisningen pga. f.eks. besøgsrejser eller projektture, går de i dialog med skolerne. I situationer hvor skolen har været uenig i døgninstitutionens beslutning, har døgninstitutionen gjort opmærksom på, at deres primære fokus er på barnets trivsel, og at de anser denne som grundlag for, at barnet er læringsparat i andre sammenhænge.

Kriterie 1.2

Døgninstitutionen opstiller i samarbejde med børnene realistiske og målbare mål i forhold til skole, uddannelse og/eller beskæftigelse, og følger op på målene.

Døgninstitutionen har løbende samtaler med børnene om deres mål og ønsker, og døgninstituti- onen lægger vægt på at følge barnets egne ønsker uden at tage beslutninger på deres vegne.

Når et ældre barn f.eks. ønsker at starte på efterskole, arbejdes der aktivt på at få etableret mulighed for dette. Afgørelsen og evt. udskrivelse i forbindelse med ophold på efterskole sker i samarbejde med forældre, barnet og barnets sagsbehandler.

Særligt i afdelingen Allu vurderer afdelingslederen, at det er vigtigt at støtte de ældre børn i at have fremtidsdrømme og tage livsvalg. Derfor tager afdelingslederen ofte samtaler med børnene individuelt, og nogle gange ude af huset, for at høre, hvad de går og drømmer om. Barnets ønsker bliver skrevet ned og fulgt op med både barnet, forældremyndighed og sagsbehandler.

I behandlingsplanerne følges der op på målene i forhold til skole, uddannelse og/eller beskæfti- gelse.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen understøtter børnenes ret og pligt til undervisning samt efterfølgende mulighed for uddannelse og/eller beskæftigelse, herunder at de sikrer at bør- nene støttes i at møde stabilt samt være velforberedte.

Tilsynsenheden vurderer, at den pædagogiske metode med implementering af små projekter er en god måde at opnå positive resultater på, der kan støtte op om det enkelte barns skolegang, uddannelse og/ eller beskæftigelse.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen har fokus på at støtte børnene i at nå frem til realistiske mål i forhold til skole, uddannelse og/ eller beskæftigelse.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

På baggrund af de problemstillinger som døgninstitutionen ytrer i forhold til regelsættet om ef- terskoleophold, råder Tilsynsenheden til, at der tages kontakt til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for afklaring.

Tilsynsenhedens anbefalinger og/ eller påbud

 Intet at anføre

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 2: Børnenes mulighed for at blive selvstændige og understøtte relationer til familie og netværk

Kriterie 2.1

Døgninstitutionen understøtter børnene i at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at leve et selvstændigt voksenliv

Ledelsen oplyser, at for at støtte børnene i at kunne træffe hensigtsmæssige, selvstændige valg og beslutninger i forhold til deres eget liv, har de fokus på, at det enkelte barn bliver set og hørt, og ikke blot skal tilpasses til rutinen. Det er ikke nyt, at børnene skal være i centrum, men døgn- institutionen forsøger nu i forbindelse med dagligdagen og med afsæt i barnets perspektiv, metallisering og situationsbestemt ledelse at have endnu mere fokus på det enkelte barn i stedet for rammerne. Døgninstitutionens afdelinger tilbyder hver især børnene stabile rammer, og til- rettelægger både aktiviteter (herunder huslige pligter), så de sikrer, at børnene udvikler de nød- vendige kompetencer for at leve et selvstændigt voksenliv. F.eks. er der faste senge-/komme- hjem-tider i forhold til barnets alder og behov for søvn, børnene har huslige pligter såsom mad- lavning, rengøring, tøjvask m.v. Institutionen sikrer herved, at børnene lærer praktiske færdig- heder i forhold til at kunne klare sig selvstændigt på sigt.

Som tilbud til de mindre børn udføres der sengeritualer, som er med til at sikre en stabilitet og ensartethed før sovetid. Ritualerne er ophængt ved børnenes senge og er tilpasset det enkelte barn. Ritualerne indeholder små remser og evt. fysiske anvisninger så som kram.

Mælkebøttecenteret har en del traditioner i forbindelse med f.eks. juletræsfest, og flere af afdelingerne har deltaget ved events i byen så som AHL-staf, kulturnat og lignende.

Ilasiaq har mange faste traditioner. F.eks. holder de jul d. 26. december for afdelingens børn. Ifølge personalet er det en dag, som børnene ser frem til.

Både afdelingen Allu og afdelingen MB fået ny ledelse og en del nye medarbejdere, så hver afdeling er i gang med at finde frem til dens profil, og herunder hvilke aktiviteter og traditioner, der er passende for målgruppen.

Mælkebøttecenteret har en hytte i Kapisillit, som bruges til ferier og projektture. Afdelingslederne og personalet oplyser, at hytten godt kunne benyttes mere både i forhold til at styrke det relati- onelle arbejde med børnene og ligeledes for at være tættere på naturen.

Værestedet benyttes som brobinder imellem døgninstitutionen (og især MB) og resten af byens børn. Samværet prioriteres højt, hvorfor børnene har fri adgang til Værestedet.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Døgninstitutionen støtter også børnene i at opbygge og bibeholde venskaber, f.eks. ved at give mulighed for lege aftaler, sammenspisning i huset eller sammen med barnet at arrangere et py- jamasparty eller lignende.

Personalet oplyser tillige, at de oplever, at der er sammenhold mellem børnene. Sammenholdet begrundes blandt andet med, at en del af børnene har boet sammen længe, enten i den pågæl- dende afdeling eller i en af de andre afdelinger i Mælkebøttecenteret.

Mælkebøttecenteret støtter op om, at børnene kan gå til forskellige aktiviteter med afsæt i den enkeltes interesse. F.eks. er der børn, der har gået eller går til perlesyning, sport og musik. Ledel- sen giver udtryk for, at de ikke har opsat begrænsninger, men at udfordringen ligger i, at børnene får mod og lyst til at gå til aktiviteterne samt holder ved. Døgninstitutionen betaler for disse aktiviteter og indkøber også sæsonkort til skiliften og fitness.

Kriterie 2.2

Døgninstitutionen støtter op om, at børnene opnår eller vedligeholder og udvikler relationen til familie og deres sociale netværk i overensstemmelse med børnenes ønsker og behov og i henhold til handleplanen

Ledelsen giver overordnet udtryk for, at de har gode samarbejder med børnenes forældre og/ deres sociale netværk. Nogle børn har stærke netværk og andre meget svage. Døgninstitutionen oplever, at de i forhold til enkelte forældre skal være mere støttende og opmærksomme, men har overordnet en god dialog samt er i kontakt med barnets sagsbehandler, hvis der opstår problemstillinger. Generelt oplever institutionen dog, at forældrene også følge deres anbefalinger i forhold til samvær, og at dialogen er god. Tilsynsenheden er ikke bekendt med klager eller lignende. Ifølge Mælkebøttecenterets info og ydelseskatalog påtager de sig gerne særlige opgaver i forhold til forældresamarbejdet, herunder planlægning af samværsaftaler, hvis anbringelseskommunen ønsker det.

Ledelsen oplyser, at størstedelen af børnene har familie i Nuuk, og de fleste børn har jævnlig og god kontakt. Flere af børnene har faste besøgsaftaler med pårørende. Nogle børn overnatter fast hver anden weekend i en til to dage hos pårørende.

Der arrangeres besøgsrejser for de børn, der ikke har familie i Nuuk. Disse kan finde sted med eller uden ledsagelse alt efter barnets behov og alder. Barnets sagsbehandler afgør dette. Døgn- institutionen er nødt til at planlægge besøgsrejser nøje, og de har f.eks. måtte afvise nogle børns ønsker om besøgsrejser i julen i forhold til personaleressourcer. I disse henseende har personalet dog været i dialog med det enkelte barn i forhold til på anden vis at finde et passende kompromis, hvilket er lykkedes.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Personalet har erfaret, at besøgsrejser har været positive for børnene, men samtidig også hårde mentalt, fordi rejserne er med til at give børnene en forståelse af, at de nu har et andet liv end det tidligere. Følelserne er blandt andet forbundet med afsavn.

De større børn har ofte selv kontakt med familien via deres mobiltelefoner, mens personalet sikre at de yngre børn har kontakt enten telefonisk eller fysisk. I afdelingen Ilasiaq er der faste ugentlig ringeaftaler med forældre eller bedsteforældre. Ledelsen oplyser, at børnene har altid mulighed for at låne døgninstitutions telefon for at ringe. Ligeledes støtter døgninstitutionen op om, samt tager initiativ til, at børnenes forældre inviteres til middag med jævne mellem rum, eks. en gang om måneden. Forældrene er også gode til selv at kontakte døgninstitutionen. Døgninstitutionen har ikke opsat faste rammer og begrænsninger i forhold til børnenes samvær, da de ikke har op- levet behov for dette. Ledelsen giver udtryk for, at døren er åben samt at forældrene er oplyst om dette.

Ledelsen oplyser, at ikke alle børn har lige stærke relationer til deres forældre, og nogle af bør- nene har heller ikke en mor eller far. I disse tilfælde forsøger døgninstitutionen at skabe kontakt med andre familiemedlemmer, så som fastre, bedsteforældre, søskende m.m. Døgninstitutio- nen støtter også op om, at der foretages besøgsrejser til disse medlemmer.

Personalet er klar over deres rolle som surrogatforældre, samt at forældrene altid har en særlig plads i børnenes liv. Derfor er der fokus på at tale med børnene omkring de svigt og evt. nega- tive situationer, der kan opstå i forbindelse med samvær. Personalet har erfaret, at der nogle gange er brug for, at børnene ”presses” til familiekontakt, da de oplever, at børnene oplades positivt, når de har haft rum for at modtage umiddelbar kærlighed og omsorg fra pårørende.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen arbejder aktivt med at understøtte børnene i at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at leve et selvstændigt voksenliv. Dette vurderes pga., at døgninstitutionen både er opmærksom på at lære børnene færdigheder i forhold til huslige og praktiske opgaver, men også er med til at udvide deres horisont og involvere dem i det omgivende samfund. Døgninstitutionen er opmærksom på, at de enkelte børn kan være mentalt udfordret i forbindelse med deltagelse i evt. events i byen, og at reaktionerne kan opstå efterføl- gende.

Døgninstitutionen kan i forbindelse med aktiviteter blot opfordres til at dyrke naturen og de aktiviteter, der er forankret i den grønlandske livsførelse endnu mere.

Foruden at der gives mulighed for, at børnene kan gå til faste aktiviteter uden for institutionen, kommer børnene årligt på sommerferie, hvor de flere gange har haft mulighed for at rejse uden- lands.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen arbejder aktivt med at støtte børnene i at indgå i positive relationer og har ideer og værktøjer til dette.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen sikrer og støtter børnenes løbende kontakt til familie og deres sociale netværk. I forhold til besøgsrejser kan døgninstitutionen overveje at ind- føre et rotationsprincip, så børnene på skift kan komme på besøgsrejser i forbindelse med jul, hvis der ikke er tilstrækkelige personalemæssige ressourcer til, at alle børn, der ønsker det, kan komme på besøgsrejse til hjemmet/nære pårørende i julen.

Tilsynsenhedens anbefaling

 Intet at anføre

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 3: Døgninstitutionens målgrupper, herunder indholdet i døgninstitutionens tilbud til målgruppen samt børnenes indflydelse på egen livssituation

Kriterie 3.1

Døgninstitutionen har en tydelig, relevant og opdateret målgruppebeskrivelse

Det fremgår af afsnittet ”Om døgninstitutionen” i denne rapport, at døgninstitutionen har en tydelig målgruppebeskrivelse i både driftsaftalen med Naalakkersuisut fra 2014, døgninstitutions virksomhedsplan fra 2019 og i deres ”Info og ydelseskatalog” fra 2020.

De indskrevne børn stemmer generelt overens med døgninstitutionens egen målgruppe beskrivelse. Jf. tillægsaftalen til driftsaftalen angående satellitten Allu er målgruppen sat til 12-15 år, hvor de aktuelle børn er op til 20 år. Lignende gør sig gældende med satellitten Ilasiaq, som er sat til 3-11 år. I begge afdelinger gør det sig gældende, at de modtager børn i den opgivne alders- gruppe, og opretholder indskrivningen, så længe døgninstitutionen og kommunen finder det passende, herunder mulighed for efterværn op til det 23. år.

Døgninstitutionen oplever med jævne mellemrum, at der er behov for, at enkelte børn videreanbringes, efter at døgninstitutionen har vurderet, at den ikke er det rigtige tilbud til barnet. Vurde- ringen gør de f.eks. på baggrund af en social- og psykologisk udredning, eller ”hvis institutionen får mistanke om eller opdager, at et barn er cutter, har et decideret rusmiddelproblem eller viser tegn på psykiske adfærdsforstyrrelser, kontaktes sagsbehandleren med henblik på igangsættelse af nye foranstaltninger.” (Mælkebøttecenteret – info og ydelseskatalog, 2020). Ledelsen lægger vægt på, at de i vurderingen forholder sig til, hvorledes de har ressourcerne til støtte til det enkelte barn, samt om barnets behov negativt kommer til at påvirke døgninstitutionens mulighed for at opfylde de andre børns behov.

Døgninstitutionen har i disse sager henvendt sig til kommunen, som fra døgninstitutionens syns- punkt ikke har reageret tilfredsstillende.

Kriterie 3.2

Døgninstitutionens aktiviteter og indsatser er relevante i forhold til målgruppen

Døgninstitutionen har fokus på sund kost og aktiviteter. Særligt i afdelingen Allu ønsker de en profil, der er rettet mod fysisk aktivitet. Blandt andet tilbydes børnene at komme til fitness flere gange om ugen ledsaget af personalet.

Generelt ønsker Mælkebøttecenteret at have fokus på natur og fysisk aktivitet. Alle afdelinger har f.eks. årskort til både svømmehallen samt skiliften og ejer diverse skiudstyr. Disse aktiviteter benyttes ofte. Der er udarbejdet politikker i forhold til aktiviteterne. Ifølge ledelsen skal nogle af disse dog justeres en smule.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

I afdelingen Ilasiaq er der planer om at foretage en længere vandretur til sommer fra Nuuk til hytten i Kapisillit.

Der er p.t. ingen interne psykologer ansat i Mælkebøttecenteret, og der er heller ikke aftaler med eksterne i forhold til at støtte børnenes mentale sundhed. Tidligere har der både været børn til udredning samt terapiforløb, og det oplyses, at der stadig er behov for dette tilbud til nogle børn.

I forhold til seksualitet er det en tematik, der er i fokus, og det er planlagt, at afdelingen Allu skal have besøg af en oplægsholder fra sundhedsvæsenet. Ad den vej ønsker afdelingslederen at sætte fokus på tematikken og skabe rum for videre samtaler mellem personalet og børnene.

Døgninstitutionen er røgfri, hvilket for dem betyder, at det hverken er tilladt for børn eller personalet at ryge i nærheden af institutionen. For personalet gælder således, at de ikke må ryge under deres vagt, men at der gives plads til det, hvis de er væk fra døgninstitutionen og/eller uden børn.

Personalet samtaler med børnene om generel sundhed.

Der er politik omkring alkohol m.v. Der er ingen regler angivet i forhold til brug af snus.

Kriterie 3.3

Døgninstitutionen understøtter børnenes selv- og medbestemmelse i dagligdagen med særlig hensyn til børnenes individuelle behov og modenhed

Mælkebøttecenteret har udarbejdet en skabelon til behandlingsplaner, hvor der er et afsnit med titlen: ”Barnets egen opfattelse”. Afsnit har to underpunkter: Et omhandlende hvad barnet er god til og mestrer samt et omhandlende barnets ønsker til egne mål for udvikling.

Børnene er ikke involveret i arbejdet omkring udarbejdelsen af statusrapporter. Men personalet taler løbende med børnene om deres udviklingspunkter. Særligt i afdelingen Allu, hvor fremtids- aspektet er mere påtrængende. Det varierer, hvor meget børnene kender til de oplysninger, der kommer ud i forbindelse med statusrapporterne, men ifølge ledelsen er de ældre børn generelt godt oplyst.

Værelserne er børnenes, og de indretter selv disse.

Der holdes børne-/ ungemøder i hver afdeling. I afdelingerne Allu og MB er det fast en gang om måneden, i afdelingen Ilasiaq finder det sted løbende efter behov.

Der laves lister, hvorpå børnene kan skrive deres punkter til dagsordenen.

I MB fortæller afdelingslederen, at de oplever, at børnene udviser engagement og er stolte over at være en del af mødet.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Indkøb af tøj og sko foretager barnet sammen med en voksen. Børnene har dermed selv- og medbestemmelse på, hvordan de ønsker at gå klædt. Samtidig bliver børnene guidet af personalet, som har ansvaret for, at børnene har passende beklædning til forholdene, og at tøjpengene rækker.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen har en konkret beskrivelse af, hvad der kendetegner målgruppen i forhold til sociale problemstillinger, særlige behov, alder og køn. Dertil ved ledelsen og medarbejderne, hvad der kendetegner målgruppen i forhold til sociale problemstillinger, særlige behov, alder og køn.

Tilsynsenheden vurderer, at målgruppebeskrivelsen generelt er overensstemmelse med de børn, der aktuelt er indskrevet på døgninstitutionen. Tilsynsenheden er opmærksom på den konkrete problemstilling, når en døgninstitution ønsker at udskrive børn med henvisning til deres målgrup- pebeskrivelse, og anbefaler døgninstitutionen til at kontakte Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for at få afklaring. Der fremgår af Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 35 nedenstående i forhold til modtagelse af børn, men intet er anført angående til viderean- bringelse:

”Døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger på døgninstitutioner, er forpligtede til at modtage børn, der ønskes anbragt i døgninstitutionen, såfremt døgninstitutionen har ledige pladser, og anbringelsen er i overensstemmelse med døgninstitutionens formål og mål- gruppe. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på anbringelser mv. jf. § 36. Stk. 2. Ved uenighed mellem kommunalbestyrelsen og døgninstitutionen om, hvorvidt betin- gelserne i stk. 1 er opfyldt, skal spørgsmålet forelægges Naalakkersuisut til afgørelse.”

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionens aktiviteter og indsatser er relevante i forhold til målgruppen, da disse understøtter børnenes udvikling og trivsel samt har fokus på børnenes fysiske og mentale sundhed. Tilsynsenheden påpeger dog, at Mælkebøttecenteret bør sikre, at børnene har let adgang til terapiforløb enten gennem intern eller ekstern psykolog. Det er vigtigt, at børnene støttes i at kommunikere og håndtere mentale udfordringer både i dagligdagen samt i andre sammenhænge, da den mentale sundhed er alt afgørende for deres generelle udvikling og trivsel. På trods af at Tilsynsenheden ved dette besøg kun have ganske få interview med børnene, var det dog tydeligt igennem interview med både børnene, personale, afdelingslederne samt ved observation, at børnene på døgninstitutionen er trygge ved de voksne, og at der er rum for, at børnene tillidsfuldt fortæller og søger vejledning om det, de har brug for.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen understøtter børnenes selv- og medbestemmelse i dagligdagen med særlig hensyn til børnenes individuelle behov og modenhed. Tilsynsenheden opfordrer til, at personalet arbejder aktivt med inddragelse af barnet i forbindelse med behandlings- og udviklingsarbejdet, så barnets egne forståelser og ønsker bliver omdrejningspunkter. Mælkebøttecenteret har allerede et afsnit i deres behandlingsplansskabelon, der hedder: ”Bar- nets egen opfattelse”, og Tilsynsenheden opfordrer til, at dette benyttes aktivt. Punkterne kan

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

meget vel trækkes ud og evt. printes, så børnene oplever, at de selv har mål og ønsker, og at personalet står tilrådelighed for at støtte dem i processen med at nå disse; om det så er at blive bedre til at stå på hænder, håndtere svære følelser eller andet. Tilsynsenheden vurderer, at be- handlingsplansskabelonen bidrager med en systematik, som kan sikre, at der følges op på barnets ønsker, mål og drømme.

Tilsynsenheden påpeger, at børnene bør vide, hvilke oplysninger døgninstitutionen afrapporterer (eks. i statusrapporterne), dog med en afvejning af barnets alder og udviklingsniveau.

Tilsynsenheden støtter op om, at der fortsat afholdes børne-/ungemøder og arbejdes for, at bør- nene i disse fora kan føle sig trygge til at ytre sig og blive hørt.

Tilsynsenhedens anbefalinger

 Tilsynsenheden anbefaler, at døgninstitutionen tager kontakt til Styrelsen for Forebyg- gelse og Sociale Forhold for at få afklaring og vejledning i forhold til regelsæt omkring udskrivelse af børn.

 Tilsynsenheden anbefaler, at døgninstitutionen har fokus på at få reetableret psykologisk bistand til børnene.

 Tilsynsenheden anbefaler, at børnene bliver inddraget i arbejdet med behandlingsplaner og statusrapporter, så børnenes egne ønsker – uanset alder - fremgår og bliver tydelige. Ligeledes anbefales, at døgninstitutionen sikrer, at børnene er bekendte med, hvad der er af oplysninger om dem, dog med særlige hensyn til børnenes individuelle behov og modenhed.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 4: Døgninstitutionens metode og resultater, herunder pædagogisk, psykologisk eller familieterapeutisk praksis

Kriterie 4.1

Døgninstitutionen arbejder ud fra fagligt forsvarlige metoder, der er relevante for målgruppen og understøtter børnenes trivsel og udvikling.

Som metoder og praksis til at opnå resultater i forhold til målgruppens udvikling og trivsel har Mælkebøttecenteret valgt at lægge fokus på barneperspektivet, metallisering og konflikt-håndte- ring.

Barneperspektivet beror på, at det lægges fokus på det enkelte barn, hvor personalet lærer om dettes behov og udvikling både i forhold til alderstrin samt sociale udfordringer. Således bliver personalet i stand til at støtte og forstå det enkelte barns individuelle udviklingstrin og potentiale. Dette er grundlæggende for det pædagogiske arbejde på døgninstitutionen. Alle nye medarbejdere kommer på et internt introkursus.

Dernæst er fokus på mentallisering, der handler om at sætte sig ind i andre personers rationaler og handlemønstre. Først og fremmest skal den enkelte medarbejder trænes i at se bagom barnets adfærd for bedre at kunne forstå og støtte. Dernæst arbejdes tillige med, at barnet opøver fær- digheder, således at det også er i stand til at opfange og respondere hensigtsmæssigt på andre menneskers adfærd. Mentallisering som metode introduceres til nye medarbejdere vha. simple dias og gennemgang. Mælkebøttecenteret benytter metoden aktivt i arbejdet med børnene både i dagligdagen samt på personalemøder, og tematikken tages tillige op på fællespersonalemøder for at styrke tilgangen.

Mælkebøttecenteret har også fokus på konflikthåndtering, og der har i det seneste år to gange været undervisning fra ekstern konsulent, hvor personalet har modtaget instruktion i fysisk kon- flikthåndtering. Mælkebøttecenteret har en medarbejder, der er blevet uddannet konflikthånd- teringsinstruktør og som står for oplæring og opkvalificering med hensyn til konflikthåndtering i samarbejde med ledelsen.

I arbejdet med behandlingsplaner har døgninstitutionen benyttet sig af spørgeskemaet STQ, som er en metode til at måle den mentale sundhed hos en person.

I afdelingerne Ilasiaq og MB gives der fra ledelsens side udtryk for, at der er metoderne godt implementeret. Afdelingen Allu er i gang med at skabe struktur og kultur med afsæt i metoderne.

I forhold til metoder og praksis, der forebygger overgreb og misbrug, har der i Mælkebøttecente- ret været fællespersonalemøder med selvmord som tematik. Ledelsen beretter om, at de skal i gang med at udarbejde planer i forhold til misbrug af rusmidler, og at der ved supervisionsmø- derne kan arbejdes med forebyggelse af alle former for misbrug. Børnene tilbydes efter behov individuelle samtaler med personalet og/eller psykolog, såfremt stillingen som psykolog er besat.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Kriterie 4.2

Døgninstitutionen har overblik over antallet af magtanvendelser samt alvorlige hændelser og indberetter samt følger op på disse

Der har været 12 magtanvendelser inden for det sidste år.

Mælkebøttecenteret håndterer og forebygger magtanvendelser og alvorlige hændelser ved at følge op på personalemøder, afholde kurser samt have en medarbejder uddannet som konflikt- håndteringsinstruktør. Ledelsen fortæller, at de ønsker, at tematikken omkring magtanvendelser bliver et fast element i forbindelse med intro, der afholdes løbende for nyansatte i Mælkebøtte- centeret. Magtanvendelsesloven bliver lovpligtigt udleveret ved ansættelse, og medarbejderen kvitterer for modtagelsen.

Med afsæt i de pædagogiske metoder og døgninstitutionens værdisæt, arbejder personalet på at møde børnene, der hvor de er, og at sætte sig ind i børnenes handlinger og frustrationer samt at undgå at stille unødvendige krav. De arbejder med ikke at konfliktoptrappe, når et barn er i en presset situation. Både personalet og afdelingslederne påpeger, at der er relativt få konflikter mellem børnene og personalet, som de mener skyldes, at personalet har et godt kendskab til børnene, samt at børnene kender strukturen og rutinerne i afdelingerne godt.

Kriterie 4.3

Døgninstitutionen dokumenterer løbende resultater for børnene og følger op på disse med henblik på videre læring og forbedring af indsatsen.

Døgninstitutionen mangler at modtage opdaterede handleplaner på mange børn fra anbringel- seskommunerne. Der foreligger handleplaner på alle, men døgninstitutionen kan ikke kan be- svare, hvornår alle børnenes seneste handleplaner er fra. Døgninstitutionen har derfor også svært ved at udarbejde behandlingsplaner med afsæt i eventuelt forældede og/eller mangelfulde handleplaner.

Mælkebøttecenteret udarbejder behandlingsplaner med afsæt i lovgivning på området. Alle medarbejdere, i den afdeling, barnet bor i, er med i udarbejdelsen af behandlingsplanerne. Når psy- kologstillingen er besat, deltager psykologen i udarbejdelsen. Efterfølgende opdateres behandlingsplanerne en gang årligt.

I afdelingen Allu er de bagud med to behandlingsplaner, men disse er planlagt påbegyndt på det kommende personalemøde.

Behandlingsplanerne bruges som afsæt for arbejdet med det enkelte barn, og der sigtes derfor på, at planerne er aktivt i spil på afdelingsmøderne.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Mælkebøttecenteret udarbejder statusrapporter med afsæt i lovgivningen på området. Status- rapporterne udarbejdes af afdelingslederen, evt. stedfortræder, samt barnets kontaktperson. Alle medarbejdere har mulighed for på et afdelingsmøde at komme med input. I afdelingen Allu med de ældre børn, er ledelsen særlig opmærksom på, at børnene er involveret.

Mælkebøttecenteret benytter sig af dagbøger for at dokumentere arbejdet med det enkelte barn. Dagbøgerne forefindes elektronisk og anføres i nogle afdelinger i et samlet dokument, hvor hvert barn har sin overskrift.

I afdelingen MB benyttede personalet sig af en lukket beskedgruppe/Messenger på Facebook, da dette er et let kommunikationsmiddel for medarbejderne. Beskedgruppen blev brugt til at ud- veksle erfaringer i forhold til enkelte børn. Afdelingslederen blev ved tilsynet gjort bekendt med, at fortrolige oplysninger ikke må udveksles i sådanne medier og ville straks efterkomme dette.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen arbejder ud fra fagligt forsvarlige metoder, der er relevante for målgruppen og understøtter børnenes trivsel og udvikling. Tilsynsenheden vurderer, at Mælkebøttecenteret har et klart fokus i arbejdet med målgruppen i deres udvalgte metoder.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen med fordel kan have fokus på fortsat at benytte SDQ, da udfyldelsen af spørgeskemaet tydeliggør det enkelte barns mentale sundhed. SDQ’en kan dermed støtte op om det generelle indtryk af barnet både mht. forebyggelse og status.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen fortsat bør sætte fokus på det pædagogiske og terapeutiske arbejde med børnenes mentale sundhed også i forhold til forebyggelse af misbrug af enhver art. Derfor finder Tilsynsenheden det vigtigt, at såfremt institutionen ikke har en intern psykolog ansat, at der er etableret andre muligheder for psykologisk bistand til børnene.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen har overblik over antallet af magtanvendelser samt alvorlige hændelser og indberetter samt hovedsageligt følger op på disse. Der er dog et få- tal af de fremviste magtanvendelser, hvor det er uklart, hvor langt de er i processen i forhold til at blive afsendt til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, hvilket der hurtigst muligt bør følges op på.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen bør sikre, at alle punkter i en indberetning er udfyldt. Dette gælder eksempelvis afsnittene indeholdende barnets kommentarer samt begrundel- sen for magtanvendelsen.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionen fortsat skal følge op på magtanvendelserne f.eks. på personalemøder, for at de i fællesskab kan lære af situationerne. Tilsynsenheden konkluderer sammen med ledelsen, at en del af magtanvendelserne kunne have været undgået, hvis personalet havde været bedre orienteret i forhold til konfliktnedtrapning samt barnets individuelle behov.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Ledelsen har taget og tager fremadrettet dette til efterretning. Endvidere skal døgninstitutionens leder jf. § 27 i lov om magtanvendelse inden for det sociale område sikre, at barnet samt foræl- dremyndigheds indehaveren er gjort bekendt med lovens afsnit II, herunder adgangen til at klage.

Tilsynsenheden bemærker, at afdelingen Allu mangler at udarbejde to behandlingsplaner til angivet tidsramme, men udsteder ikke påbud, idet afdelingslederen fremlægger, at disse er sat på dagsorden til behandling ved førstkommende personalemøde. Tilsynsenheden vil dog ved næste tilsyn følge op på, at institutionen ikke fremadrettet er bagud med udarbejdelsen af behandlingsplaner.

Tilsynsenheden vurderer, at døgninstitutionens brug af dagbøger i forhold til at dokumentere arbejdet med det enkelte barn er positivt, samt at indholdet er relevant og fagligt forankret. Til- synsenheden finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at børnene i nogle afdelinger står angivet i samme dokument, og opfordrer døgninstitutionen til at opdele i separate dokumenter for hvert barn.

Tilsynsenheden vurderer, i forhold til brugen af beskedgrupper på Facebook, at denne kommu- nikationsform er ok at benytte i forhold til at kommunikere om generelle aspekter, såsom ud- bud af vagter, orientering om tid og sted for et personalemøde o. lign., men gør opmærksom på, at kommunikation, der indeholder personfølsomme oplysninger om beboere eller personale, ikke må finde sted på Facebook eller på andre åbne medier. Tilsynsenheden anbefaler, at intra- net eller notater på papir, i personalebog el. lign. anvendes i stedet for Facebook.

Tilsynsenhedens anbefalinger og påbud

 Tilsynsenheden anbefaler, at Mælkebøttecenteret udarbejder en procedure for indhentning af handlingsplaner fra kommunerne.

 Tilsynsenheden anbefaler, at døgninstitutionen sikrer, at alle punkter i en indberetning er udfyldt, og at der fortsat følges op på magtanvendelserne både i forhold til håndterin- gen og forebyggelse i personalegruppen samt i forhold til barnet og dennes værge.

 Tilsynsenheden udsteder påbud om, at døgninstitutionen sikrer, at indberetningerne ret- mæssigt når frem til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. Dette kan f.eks. gøres ved at døgninstitutionen udarbejder en procedure for dette.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 5: Døgninstitutionens organisation og ledelse

Kriterie 5.1

Den øverste ledelse har de nødvendige kompetencer

Øverste ledelse består af en forstander/direktør og en økonomisk chef. Det oplyses, at det er planen at få besat en teamlederstilling, som skal tage sig af HR m.m. og have den direkte kontakt med døgninstitutionsafdelingerne. Direktøren er uddannet cand. psyk. og har en diplomuddannelse i ledelse. Hun har tillige gen- nemgået kontinuerligt kompetencegivende kurser inden for psykologi, ledelse og organisations- udvikling samt en bestyrelsesuddannelse ved Board Governance. Økonomichefen har gennemført en uddannelse inden for administration under de erhvervsfag- lige grunduddannelser inden for handels- og kontorfagene samt har en mini MBA i ledelse samt over 25 års ledererfaring og har gennemgået en lang række kvalificerende kurser.

Både direktøren samt økonomichefen har kendskab til grønlandsk sprog og kultur samt indsigt i grønlandske forhold.

Kriterie 5.2

Døgninstitutionens normering og organisering er hensigtsmæssig i forhold til målgruppens behov

Der er på døgninstitutionen 39 ansatte, hvoraf der er 12 vikarer. Ledelsen oplyser, at de har 25 stillinger. Af disse er tre besatte af pædagoger. De søger altid først og fremmest at ansætte pæ- dagoger, dernæst andre faglærte eller ufaglærte.

Der er administrationen ansat en direktør, en direktionsassistent, en økonomichef og en admini- strator.

I hver afdeling er der 7 - 11 normerede stillinger. I hver afdeling deles en fuldtidsstilling imellem tre til fire faste vikarer. Der er altid minimum to voksne i afdelingerne, hvor den ene har døgnvagt. Derudover er der en, der har morgenvagt, som senere udskiftes med en eller to personaler, som har aftenvagten. I afdelingen Allu er de begyndt en gang imellem at have en ekstra i vagt om aftenen, da det er der, hvor de reelt har mulighed for at være sammen med de ældre børn og deltage i aktiviteter sammen med dem. I MB er der ved tilsynsbesøget 9 fastansatte pædagogisk personale samt en kok i værestedet, og de har en ekstra fastansættelse på vej. I afdelingen Allu er de 5 fastansatte, og i afdelingen Ilasisaq er der 6 fastansatte.

Medarbejderne og vikarerne er tilknyttet én afdeling. I perioder kan dog aftales at udlåne medarbejdere og vikarer til andre afdelinger, men dette er ikke udgangspunktet. Aftalerne indgås mellem afdelingslederne, den enkelte medarbejder og direktionen.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Af driftsaftalen fremgår, at MB desuden rummer et værested og et børnefolkekøkken, som er dagtilbud for alle børn og unge i Nuuk. Det er personalet fra MB, der holder pædagogisk opsyn med dette. Værestedet har åbent fra kl. 14.00-21.00 alle dage med undtagelse af d. 24.12 og 31.12. Døgninstitutionen har dog første prioritet, hvilket betyder, at ved personalemangel (f.eks. ved sygdom) vil aktiviteter i værestedet blive aflyst, eller det vil være lukket. Kokken er fastansat i værestedet og med hendes tilstedeværelse holdes værestedet som oftest åbent på trods af ellers manglende personale. Der føres i Mælkebøttecenteret statistik over medarbejdernes fravær.

Mælkebøttecenteret gør brug af kontaktpersoner. Når et barn indskrives i en boenhed, udpeger afdelingslederen i samarbejde med personalegruppen en primær og en sekundær kontaktperson. Kontaktpersonerne har det primære ansvar for at varetage og følge op på alt omkring barnet. Den primære kontaktperson har ansvaret for at indsamle observationer, der danner grundlag for arbejdet med barnet samt drøftelse af mulige foranstaltninger i barnets fremtid. Funktionsbeskri- velsen fremgår af Mentormappen (personalehåndbog).

Angående organisering i forhold til ændringer i børnegruppen, fortæller afdelingslederen i Allu, at der arbejdes på, at afdelingen modtager to yngre børn fra MB. Ønsket er at skabe en mere familielignende sammensætning af børnegruppen, og ad den vej bidrage til et mere harmonisk miljø i huset. Der er taget udgangspunkt i den evaluering, som Mælkebøttecenteret har fået udarbejdet af SFI.

I Mælkebøtten forbereder afdelingslederen medarbejderne på, at der vil ske ændring i børne- gruppen i fremtiden. Ændringen skyldes en plan om, at afdelingen skal foretage flere social- og psykologiske udredninger af børn, end det på det seneste har været tilfældet. En udredningspe- riode varer typisk til 3-6 måneder. P.t. er der 9 indskrevne børn i afdelingen, som i gennemsnit har boet der i over to år, hvor den korteste anbringelsesperiode er på et år og den længste på over fem år. Baggrunden for de lange anbringelsesperioder er, ifølge ledelsen, manglende vide- reanbringelsesmuligheder, hvortil døgninstitutionen selv har bidraget med etablering af to satellitter. Målet er at få flere børn udredt og derved sikre, at flere børn efterfølgende videreanbringes i passende foranstaltninger på baggrund af udredningerne. Både medarbejderne og afdelingslederen er spændte på ændringen. Afdelingslederen er ved tilsynsbesøget blevet gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at personalet er fagligt rustet for at kunne varetage de pædagogiske opgaver i forhold til udredning.

Kriterie 5.3

Ledelsen skaber tydelige rammer for arbejdet på døgninstitutionen

Af Mentormappen (personalehåndbog) fremgår diverse informationer og politikker, der skaber rammerne for arbejdet på døgninstitutionen. På fællespersonaledage i 2019 har personalet arbejdet med døgninstitutionernes værdier og målsætninger, og resultatet fremgår af døgninstitu- tionens virksomhedsplan 2019.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Døgninstitutionen har forud for tilsynet opdateret deres Mentormappe, og de er opmærksomme på, at enkelte regler skal justeres/opdateres, så de passer til målgruppen. Ændring af regler tages op med direktionen efter behov.

Kriterie 5.4

Døgninstitutionen har nedskrevne retningslinjer, som understøtter medarbejderne i udførelsen af arbejdet og sikrer børnenes sikkerhed og trivsel

I bl.a. virksomhedsplanen ses, at døgninstitutionen har retningslinjer for: Brug af biler og ATV, sejlads, skiløb, færden i naturen, svømmehalsbesøg m.m. Derudover har de en beredskabsplan samt en brandinstruks. Der ligger f.eks. en seksual-, hunde- og IT-politik, der alle skal sikre bør- nene samt medarbejderne.

Ledelsen tjekker, at de ansatte, der transporterer børnene i bil, har kørekort.

Ledelsen er opmærksom på at indhente børne- og straffeattester ved ansættelse af nyt personale.

Der er procedure for systematisk indhentning af samtykke fra forældremyndighedsindehavere til sejlads og kørsel med børnene m.m.

I tilfælde af at børnene ikke kommer hjem til aftalt tid, kontakter personalet først barnet per telefon, hvilket som oftest er tilstrækkeligt. Derudover fremgår der instruktion til personalet i Men- tormappen. Døgninstitutionen oplever p.t. ikke de store problemstillinger med børn, der ikke kommer hjem, og i de tilfælde, hvor der er udfordringer, oplyser personalet, at de har god kontakt med barnet.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden finder, at den øverste ledelse er veluddannet og har mange års relevant erfaring. Tilsynsenheden vurderer, at ledelsen besidder både de socialfaglige, ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer, der skal til for at drive en døgninstitution.

For at styrke det pædagogiske arbejde på døgninstitutionen kan Tilsynsenheden opfordre til, at døgninstitutionen snarest får besat deres teamlederstilling set i lyset af, at afdelingslederne derved kan få mere sparring. Dette med opmærksomhed på, at to af afdelingslederne samt stedfor- træderne er relativt nyansatte i stillingerne. Tilsynsenheden hæfter sig ved, at afdelingslederne sparrer med hinanden og gør brug af de ressourcer, der er til rådighed, hvorved de får løst både store og små opgaver.

Tilsynsenheden vurderer, at normeringen på døgninstitutionen er hensigtsmæssig. På trods af at døgninstitutionen har få uddannede pædagoger, formår døgninstitutionen at have fokus på at

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

opkvalificere de medarbejdere, de har. Tilsynsenheden gør dog opmærksom på, at en ændret børnegruppe i MB også vil kræve faglige kvalifikationer og ressourcer hos personalet. Tilsynsen- heden råder til, at der lægges en strategi for, hvordan afdelingen kan sikre, at der er de rette ressourcer til opgaven med at foretage både pædagogisk og psykologisk udredning. Tilsynsenhe- den vurderer, at Mælkebøttecenteret har opstillet tydelige regler og rammer for arbejdet, og at døgninstitutionen er opmærksom på, at politikkerne, planerne m.m. skal opdateres med jævne mellemrum i forhold til de enkelte afdelinger og børnenes behov.

Tilsynsenhedens anbefalinger

Intet at anføre

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 6: Døgninstitutionens personalemæssige kompetencer

Kriterie 6.1

Medarbejderne har de nødvendige kompetencer i forhold til døgninstitutionens målgruppe og pædagogiske metoder

I afdelingerne er der ansat 3 pædagoger, 2 SOSU’er, 1 anstaltsbetjent, 1 kok og 13 ufaglærte2 hvoraf 3 har erfaring med det socialpædagogiske felt fra tidligere. Af de ufaglærte har en del andre kompetencer vedrørende drift og administration, og derfor er nogle af disse medarbejdere ansat i stedfortræderstillinger, hvor de supplerer afdelingslederne.

Stort set alle medarbejdere behersker grønlandsk og kender til grønlandsk kultur.

Gennem oplæringsperioden samt sparring på personalemøderne styrkes personalet løbende i at opnå de nødvendige kompetencer i forhold til døgninstitutionens målgruppe og de pædagogiske metoder.

Det oplyses fra ledelsens side, at medarbejderne besidder gode kompetencer ift. at opfylde no- tatpligt og dokumentation.

Kriterie 6.2

Døgninstitutionen rekrutterer og fastholder kompetente medarbejdere

Mælkebøttecenteret har haft svært ved at fastholde medarbejdere, hvilket bekræftes af, at stør- stedelen af medarbejdere er ansat inden for de seneste tre år. Ved tilsynet blev der sporet opti- misme fra alle afdelinger, da de mener, at de nu havde fået besat alle stillinger med passende medarbejderprofiler. Selvom der ønskes flere ansatte med pædagogisk baggrund, lægges fokus på at opkvalificere de medarbejdere, som der er. Oplæring af nye medarbejdere sker bl.a. ved et introforløb, både psykologen (når denne stilling er besat) og direktøren fortæller om døgninstitu- tionens opgave, værdier og metoder, samt målgruppen generelt. Derudover er der på introda- gene fokus på konflikthåndtering.

2 Betegnelsen ufaglært benyttes, når der er tale om medarbejdere, der ikke har faglige uddannelser, der falder inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Hver 6. uge afholdes der afdelingsvision med deltagelse af afdelingsleder. Denne varetages p.t. af en ekstern psykolog. Ledelsesgruppen modtager også ekstern supervision nogle gange om året.

Medarbejderne tilbydes mulighed for individuel supervision efter behov ved ledelsen eller psykolog (intern når stillingen er besat).

I forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne, opstarter de nyansatte afdelingsledere le- delsesuddannelse i det kommende år, og medarbejderne er blevet tilbudt videreuddannelse.

Der afholdes førstehjælpskurser (fysisk og psykisk), og spædbarn-terapeutuddannelse er blevet udbudt. Der er p.t. en medarbejder på et 8 ugers modul kursus i grundlæggende pædagogik.

Ledelsen oplyser, at der budgetteres med at indhente eksterne underviserer/foredragsholdere til kursusgange på fællespersonalemøder (eks. konflikthåndtering).

Det seneste år har der været fokus på strategi og implementering, således at døgninstitutionens værdier og retning er tydelig for børn og medarbejdere, men også for omverdenen.

Der afholdes ikke MUS samtaler i formel forstand, men afdelingslederne afsætter tid til at ind- kalde medarbejdere, samt det oplyses, at de har mulighed for at komme til ledelsen efter behov. Der er faste skabeloner i forhold til at afholde trivselssamtaler, midtvejsevaluering og evt. afslut- ningssamtale ved afslutning af ansættelse.

Afdelingslederne ytrer, at de ønsker at være meget på gulvet, og at dørene til kontorerne er åbne.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden vurderer, at det er positivt, at Mælkebøttecenteret har fokus på at opkvalificere de medarbejdere, de har og på den måde kompensere for det få antal af pædagogisk uddannet personale.

Tilsynsenheden vurderer yderligere, at Mælkebøttecenterets sikrer gode muligheder for, at op- kvalificeringen kan finde sted, hvilket er essentielt. Dette vurderes tillige at kunne have en afsmit- tende effekt på at fastholde personalet fremadrettet.

Tilsynsenhedens anbefalinger

Intet at anføre

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 7: Døgninstitutionens overordnede økonomiske retningslinjer

Kriterie 7.1

Døgninstitutionen har en bæredygtig og gennemskuelig økonomi, der giver mulighed for at sikre den fornødne kvalitet i forhold til målgruppens behov

Mælkebøttecenteret ejer de bygninger, som huser de tre boenheder, en hytte i Kapisillit, tre biler samt en ATV. Administrationsbygningen lejes.

Når børnene skal have nyt tøj, eller der foretages andre større indkøb, tager enten en medarbejder eller afdelingslederen med. Det påpeges som en administrativ fordel, at afdelingslederen deltager, da denne er kontokortholder, og der derfor ikke skal laves ekstra bilag efterfølgende.

Ikke alle børnene har ikke deres egne hævekort, men har mulighed for at få det.

Børnene får udbetalt deres lommepenge hver fredag, efter at værelserne er gjort rent. I MB får børnene 50 kroner om ugen, hvor de får de 30 kroner udbetalt og 20 kroner sat ind på deres kontoopsparing. Derved kan personalet hjælpe børnene med at lære at spare op til større ting, de ønsker sig, så alle pengene ikke blot går til slik og søde sager. I Allu er børnene større, og der er i afdelingen en oversigt over lommepengesatsen beregnet på alder. De ældste får maks. 100 kroner. Børnene bestemmer selv, hvor meget de ønsker at sparre, og personalet støtter dem i processen.

Alle udbetalingerne klargøres af afdelingslederne forud for udbetalingsdagen, og børnene skri- ver under på, at de har modtaget pengene. Der føres elektronisk regnskab med børnenes penge.

Ovennævnte bemærkninger dækker kun en del af et normalt økonomisk tilsyn. Der vil i forbindelse med dette tilsyn ikke blive foretaget et økonomisk tilsyn tilsvarende det seneste økonomi- ske tilsyn. Dette forventes foretages i forbindelse med næste ordinære tilsyn.

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenhedens vurderer, at Mælkebøttecenteret har klare retningslinjer for brug af døgninsti- tutionens økonomiske midler.

Tilsynsenheden vurderer, at Mælkebøttecenteret foretager en overordnet god administration af børnenes penge, samtidig med at børnene opøver økonomisk forståelse og ansvarlighed.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tilsynsenhedens anbefalinger

Intet at anføre

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tema 8: Døgninstitutionens fysiske rammer, herunder om de understøtter målgrup- pens behov og døgninstitutionens metoder

Kriterie 8.1

Døgninstitutionens beliggenhed og indretning er egnet i forhold til målgruppen, den pædago- giske metode og børnenes behov

Mælkebøttecenteret består af fire separate bygninger, der er placeret forskellige steder i Nuuk.

Administrationen er placeret på Aqqusinersuaq, og er et toetagers hus indrettet med kontorer. Nederste etage er indrettet til psykologisk konsultation.

Boenheden Ilasiaq er placeret på Nigerleq i Nuussuaq, hvilket er tæt på skole og daginstitutio- ner. Huset er på to etager. På nær de to yngste børn, så har alle børn deres eget værelser. Hu- sets kontor er p.t. også vagtværelse. Der er planer for, hvorledes huset skal ombygges i 2020. Planen med opbyggelsen er, at der kommer to værelser mere, hvorved alle børn får deres eget værelse, samt at det tidligere vagtværelse (med brandudgang) reetableres. Dette værelse benyttes p.t. som børneværelse. Huset rummet 2 badeværelser, hvor personalet deler med de ældste beboere. Første sal består, for uden to beboerværelser og entre, af et køkken-alrum, som fornylig er blevet ombygget. Stuetagen rummer foruden værelser også et vaskerum.

Boenheden Allu er placeret i Qernertunnguit. Der er 20 minutter gang til de nærmeste to skoler samt busforbindelse. Huset er på to etager og har oprindeligt været et dobbelthus, hvorfor der er to indgange og to trapper op til 1. salen. Der er et køkken, og afdelingen har siden sidste tilsyn fået ombygget det tidligere nummer to køkken til kontor. På første sal er der seks værelser samt to badeværelser (et til de unge og et til personalet), der indeholder vaskemaskiner og tør- retumblere. Det ene værelse benyttes som vagtværelse, hvorved afdelingen p.t. har 5 børnevæ- relser til rådighed. Der er planer for, hvorledes huset skal ombygges i 2020, hvor huset udvides med ekstra værelser. I stueetagen er der et stort køkken samt en spisestue og en dagligstue i forlængelse. Afdelingen har foruden to skure også en kælder, hvor de opbevarer værktøj samt udstyr til udeaktivitet.

Børne- og ungehuset Mælkebøtten ligger på første salen i huset på John Møllerip Aqq. centralt i Nuuk. Her er der sengepladser til 9 overnattende børn med to børn på hvert værelse og en ba- byseng på vagtværelset. Værelserne ligger side om side på en gang, som også rummer kontor.

På førstesalen er et stort køkken-alrum og en dagligstue.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

I stueetagen finder man Mælkebøttens Værested, hvor der er plads til mellem 40 og 50 børn og unge. Værestedet består af et kreativt værksted, et musikrum, et computerrum, et bordtennis- rum samt et køkken, som skaber rammerne for børnefolkekøkkenet, hvor byens børn kan få et gratis aftenmåltid.

I stueetagen er tillige et vaskerum samt et stort depot indeholdende udstyr til diverse aktiviteter. Der er planer om udvidelse af afdelingen, dog er projektet ikke så langt som i de andre afdelinger.

Kriterie 8.2

De fysiske rammer er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige Generelt er den indvendige stand i afdelingerne god, og der foretages løbende vedligeholdelse af disse. Afdelingen Ilasiaq trænger til at blive malet, og det oplyses, at dette er planlagt i forbindelse med udbygningen.

Der er brandudgange samt ophængt beredskabsplaner i alle afdelinger.

Der er planer om udvidelse af alle afdelinger. Planerne indeholder f.eks. bedre personalefacilite- ter samt flere værelser, så alle børn får eget værelse.

Håndkøbsmedicin er opbevaret på kontorer/ vagtværelser. Eneste receptpligtig medicin i afdelingerne p.t. er mod astma samt creme til allergi. Disse er placeret på badeværelset i skabe over børnehøjde.

Der er i afdelingerne mulighed for at aflåse enkelte skabe og skuffer, hvor kun MB benytter sig af at aflåse skuffen med knive i køkkenet.

Døgninstitutionen ejer ikke geværer.

Kriterie 8.3

De fysiske rammer afspejler hjemlighed Børnenes værelser er indrettet efter den enkeltes ønske i forhold til udsmykning, billeder m.m. Der er faste møbler i form af senge, skriveborde, skabe osv.

Køkken og stue er meget hjemligt indrettet med billeder, sofaer, puder, børnenes egne kreative værker m.m. Der er fra ledelsen fokus på indretningen i forhold til, at børnene føler sig hjemme, og at omverdenen ser stedet som et almindeligt hjem.

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Tilsynsenhedens vurdering

Tilsynsenheden vurderer overordnet, at Mælkebøttecenterets beliggenhed og indretning er egnet til målgruppen, den pædagogiske metode og børnenes behov, dog med undtagelse af det manglende antal af separate børneværelser.

Tilsynsenheden vurderer, at Mælkebøttecenterets bygninger overordnet er i god stand og bør- nenes værelser er af passende størrelse, dog lever døgninstitutionen ikke op til Selvstyrets be- kendtgørelse nr. 1 af 25. januar 2019 om oprettelse og drift af døgninstitutioner for børn, da ikke alle børn har eget værelse. Tilsynsenheden er heller ikke bekendt med, at døgninstitutionen jf. stk. 7. har godkendelse fra Socialstyrelsen til at fravige kravene om indretning, såfremt de eksisterende bygninger ikke gør det muligt at opfylde. Tilsynsenheden er bekendt med, at døgnin- stitutionen gennem driftsaftalen er godkendt til det normerede antal børn, inden gældende be- kendtgørelse trådte i kraft, men gør døgninstitutionen opmærksom på, at de skal sikre en ny godkendelse, for at leve op til bekendtgørelsen. Pga. de forestående ombygninger vurderer Til- synsenheden, at Mælkebøttecenteret skal tage kontakt til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for at få afklaring og evt. godkendelse, indtil ombygningen er på plads.

Tilsynsenheden gør opmærksom på, at da døgninstitutionen ikke er en lukket afdeling, bør der ikke være lås på skuffer og skabe, der befinder sig i de rum, som antages at være børnenes hjem. Såfremt det vurderes fra døgninstitutionens side, at enkelte remedier ikke bør være til- gængelige, bør disse placeres et andet sted (eks. på kontoret). Dette gør sig også gældende for madvarer, der af den ene eller anden grund ikke er til fri disponering.

Tilsynsenhedens påbud

 Tilsynsenheden giver påbud om, at døgninstitutionen sikrer, at alle børn har egne værel- ser. Såfremt de eksisterende bygninger ikke gør det muligt at opfylde, skal døgninstituti- onen tage kontakt til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for at søge om godkendelse til at fravige kravene om indretning.