Nuuk Byatlas

NUUK BYATLAS

DEL 1 Bygninger og kulturmiljøer i Nuuk

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1 DEL 2

Forord...... 3 Registreringsmetode...... 29 . .

Indledning...... 4 Bygningsregistreringer...... 30

Baggrund...... 7 . .

Byhistoriske hovedtræk ...... 8

Arkitektoniske bykvaliteter i Nuuk...... 10

Udpegede Bevaringsområder...... 16 . .

Opsummerede anbefalinger...... 24 .

Fremtiden for Nuuks bygningskultur...... 25 .

Litteraturliste ...... 25 . . . FORORD

NUUK BYATLAS - EN HOVEDSTADS ANSIGT OG RØDDER

Når vi bevæger os rundt i en by, bliver vi – ofte uden at Vi skal i vor løbende udvikling af Nuuk værne om de byg- en lang række af små, fine historier om vor by og vort tænke over det – påvirket af de bygninger og rum, der ninger, der minder os om, hvor vi kommer fra, og hvem land . møder os . Vi tænker sandt nok ikke altid over de enkelte vi er . Det er en del af vores kulturelle arv og på mange bygninger og bydeles historie, og det er nok også sjæl- måder det fundament, som vi bygger fremtiden på . Borgmester, Asii Chemnitz Narup . dent, at vi rent faktisk kender den bagvedliggende histo- Det er kort sagt målet, at vi med dette byatlas får skabt rie, men de er der; og de påvirker os . Derfor glæder det en klarhed over, hvorfor de enkelte bygninger her i atla- mig meget, at vi nu her i Nuuk får et så smukt og grun- set er vurderet bevaringsværdige, fordi vi på den måde digt udført atlas over vores gamle bys ansigt og rødder . kan øge forståelsen for, hvordan vi i fælleskab passer Som jeg oplever det, så får vi gennem dette atlas en helt bedst på vores arkitektoniske arv . unik mulighed for at tage på rejse gennem arkitekturen – Nuuk er som nævnt den første by i Grønland, der får gavn både i dag og historisk set . Vi har mange smukke, gamle af de mange muligheder og oplysninger, der kommer bygninger i Nuuk, og som en del af arbejdet med dette frem i dagens lys gennem et byatlas, men det er planen, atlas, har man arbejdet grundigt med registreringen og at der skal udarbejdes lignende atlasser for kommunens gennemgangen af vore bevaringsværdige og fredede andre byer, da alle byer – ikke bare i Kommuneqarfik bygning . Sermersooq – men i hele Grønland rummer kulturelle, Det er vigtigt, at vi både skaber smukke og funktionel- arkitektoniske og historiske perler, som vi sammen har le nye bydele, men også vigtigt, at vi gør det i en form et ansvar for at tage hånd om, så vi i alle byer og byrum i for respekt og samråd med fortiden og de eksisterende vort land kan skabe samlede billeder af nyt og gammelt, byrum og bygninger, så vi hele tiden holder for øje og når vi udvikler os og bygger nyt . tanke, at Nuuk skal være en hovedstad, hvor det gamle Jeg håber, at rigtigt mange vil tage dette atlas til sig og og det nye går hånd i hånd og glider naturligt sammen bruge det – det er ikke alene et fantastisk redskab i for- til glæde for alle os, der bor her eller blot er på besøg . hold til byudvikling og bybevaring, men også fyldt med

3 6 . Qaqortoq (Myggedalen)

3 . Aqqaluks Plads 7 . Avannarliit

1 . Kolonihavnen 5 . Nalaakkap (Inspektørbakken)

4 . Quassunnguaq (Østerbro)

INDLEDNING

»Den bygningshistoriske arv i Grønland er jo overle- dets historie og kulturarv . Derfor skal bevaring som red- omfatter bygningens ydre og /eller dens indvendige rum . veringen om de udsendte boligkår i længst svundne skab afspejle og forstærke både en fælles grønlandsk og Derfor skal alle bygningsændringer godkendes af Naal- 1 dage.« en lokal kulturhistorie og -identitet . I den sammenhæng akkersuisut, der ligeledes kan bevillige tilskud til vedlige- 2 . Hernnhut Udpegede bevaringsområder bør det nøje overvejes, hvilke bygninger, der formidle holdelsesudgifter . I dag er der dog slet ikke afsat tilstræk- I Det gule bygningsnotat er der udpeget to bevaringsvær- Byatlas over Nuuk skal danne grundlag for en dialog hvad og hvorfor, så ikke kun enkelte dele af Nuuks kom- kelige økonomiske midler til den omfattende opgave dige områder i Nuuk, hvilke er: mellem borgere og politikere om byens arkitektoniske, plekse og lagdelte historie sikres for fremtiden . det er, at sikre hele landets bygningsarv til fremtidige kulturhistoriske og miljømæssige værdier . Det skal læses generationer . Som konsekvens kan vi i dag observere at 1. Nuutoqaq/Kolonihavnen som et oplæg til overvejelser om, hvilke historier Nuuks Hvis vi i Nuuk skal lære af erfaringer fra andre steder, mange historiske ejendomme er i drastisk forfald, hvilket 2. Herrnhut-området bygningsarv skal repræsentere, og hvordan vi bedst sik- skal vi have mod til ikke blot at bevare bygninger, der i i værste fald er uopretteligt . rer at de videreføres . en bestemt tid findes pittoreske eller attraktive . Histo- I samme skrivelse er en række områder udpeget som inte- rien viser, at moden og opfattelser af æstetik skifter, og Bevaringsværdig betyder at bygningen har lokale arki- ressante, og flere af disse er i de mellemliggende år udpe- Byatlasset skal samtidig fungere som et arbejdsredskab følger man kun disse værdier, er der en tendens til at tektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, primært i get som bevaringsværdige . Således er der ifl . Sermersooq i udviklingen og håndhævelsen af en bevaringspolitik i overse vigtige historiske dele i bygningsarven . Dele, der dens ydre form og/ eller detaljering . Selvom det er kom- 2024 udover ovennævnte følgende bevaringsområder: kommunen . Derfor er det inddelt i flere forskellige af- kan bidrage til en kontinuerlig eller helstøbt fortælling . munalbestyrelsen, der vedtager den bevaringsværdige snit, hvor den første del omhandler byens struktur og de status for en bygning, skal alle ændringer godkendes af 3. Aqqaluks Plads træk, der kendetegner byen og bygningerne . Anden del Byatlas over Nuuk skaber et tilgængeligt og solidt overblik Naalakkersuisut, der også skal godkende eventuelle sta- 4. Quassunnguaq (Østerbro) er et katalog over de fredede og bevaringsværdige byg- over byens bygningsarv, så alle interesserede kan opnå tusændringer . Der kan ikke søges økonomisk støtte til 5. Nalaakkap (Inspektørbakken) ninger i Nuuk . Her gives et hurtigt overblik over de enkel- indsigt i Kommunens grundlag for afgørelser på området . vedligeholdelsen af en bevaringsværdig bygning, og da 6. Qaqortoq (Myggedalen) te bygningers bevaringsværdige træk, hvilke har dannet Enkelte afsnit indeholder anbefalinger og der peges på dette alene pålægger ejeren, ser vi også her en del uop- 7. Avannarliit baggrund for en status som enten fredet eller bevarings- gode og enkelte mindre gode bevaringsinitiativer, hvilke retteligt forfald . værdig . Sidst er der anbefalinger til hvilke bygninger, hvis forhåbentlig vil bidrage til at skabe en bred debat . Derud over er der yderligere omtalt tre områder i Det gule status som bevaringsværdig bør ophæves, hvilke der bør I 1980 blev vedtaget en fredningslov, og herefter har der bygningsnotat; Lille Slette, Fiskerbyen og Den tidligere observeres for evt . fremtidig optag på listen og endelig Fredning og bevaringsværdig været mere fokus på at optage bygninger på listen, end ikke får mulighed for at forny og transformere sig til nye register over de bygninger, der er klassificeret som enten indkvarteringslejr . Disse tre er dog ikke længere behand- hvilke tiltag, der bør gøre, for at sikre byens bygnings- og I klassificeringen af bygningsarven benyttes begreberne rent faktisk at bevare og vedligeholde dem . De seneste behov . Derfor er det væsentligt at diskutere hvordan byg- fredet eller bevaringsværdig . let som sådan og ønskes fjernet fra bevaringsoversigt . kulturarv . fredning og bevaringsværdig. For begge gælder, at de har år kan der dog observeres en ændring, særligt står Na- ningerne kan sikres en relevans i en moderne hovedstad . til formål at værne om kulturminder, hvilket her tager tionalmuseets bygninger som fine eksempler på hvordan I 1989-90 igangsatte Grønlands Hjemmestyret en regi- Ud over de enkelte bygninger er der også udpeget flere Ud over de bevaringsværdige byområder, er der i Nuuk Det er vigtigt at påpege, at fredning og bevaring af byg- form som bygninger – altså vores bygningsarv . kulturarven kan danne en velegnet ramme om nutidens strering af de fredede og bevaringsværdige bygninger Kulturmiljøer med bevaringsinteresse . Når der tales om flere bevaringsværdige bygninger spredt ud over byen, ninger er en metode til at formidle og viderebringe ste- anvendelse, og dermed fastholde, eller genetablere, liv i og områder . Det udmøntede sig i et hæfte over flere af hele miljøer eller byområder, er det nogle samlede særli- og ses de i en sammenhæng, kan de bidrage til forståel- Fredning betyder at en bygning har særlige nationale huset . Men ikke alle Nuuks gamle huse kan benyttes til landets byer . Disse hæfter omtales i dag som De gule bygge træk og sammenhænge, der peges på, og ikke mindst sen af Nuuks udvikling, historie og gradvise transforma- 1Side 315 Steenfos, Hans P . & Taagholt, Jørgen Grønlands Teknologihi- arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, hvilket museer og det er vel næppe ønskeligt, at bygningsarven ningsnotater, og danner stadig baggrund for Landsplans hvordan det enkelte hus indgår heri . tion fra koloni til moderne hovedstad . storie . 4 5 Kangillinnguit

Qernertunnguit

Nuussuaq

BAGGRUND

Qinngorput Bygninger repræsenterer både materielle som immateri- planlægning« blev Det gule bygningsnotat udarbejdet i I atlasset er foretaget to slags vurderinger, som er uaf- elle værdier, og i bevaringshenseende er det udelukkende slutningen af 1980’erne . Dette notat har dannet grund- hængige af hinanden . Den ene vurdering vedrører de det sidste, der får betydning . Det er de værdier, vi tillæg- lag for det meste af Kommunens bevaringspolitik op til i bevaringsmæssige sammenhænge – de arkitektoniske ger vores omgivelser og som vi kan spejle os i, i forståelsen dag, men det er . kvaliteter i byen – og omfatter det samlede bymiljø eller af vores egen identitet . Bygninger er et enestående vid- forhold i en bebyggelse . Den anden vurdering vedrører nesbyrd på tidligere tiders levevis, og de afspejler de vær- Nu er det blevet tid til at gennemgå Nuuks bygningsarv . de enkelte bygningers bevaringsværdi . De to vurderinger Nuuk dier, der har formet det samfund vi i dag oplever og skal giver ikke altid det samme resultat, når man ser på den forholde os til . Derfor er vores bygningsarv vigtig for men- Arbejdet med Byatlas over Nuuk blev indledt i 2013 med enkelte bygning . Bygninger, der er dominerende eller ud- neskers fællesskabsfølelse, forståelsen af landets historie en række forundersøgelser af de registrerede bevarings- gør en del af et bevaringsværdigt bebyggelsesmønster, og dermed oplevelsen af vores identitet og tilhørsforhold . værdige og fredede bygninger i Nuuk. Forundersøgelse er derfor ikke nødvendigvis bevaringsværdige i sig selv . er primært baseret på arkivstudier og gennemgang af Som eksempel herpå kan nævnes bygningsmiljøet i og En af de første love, der blev indført i landet var i 1980 foreliggende materiale, hvilke er beskrevet i kildehenvis- omkring Myggedalen, hvor netop miljøet og sammen- fredningsloven . Det vidner om en holdning til kultur- og ningen . hængen mellem de forskellige bygninger giver området fortidsminder som bærende identitetsskaber, og ønsket bevaringskarakter, men hvor de enkelte bygninger i sig om at bevare og vedligeholde disse . På baggrund af det Metode selv ikke rummer bevaringsværdi . daværende Landstings ønske om at »tilvejebringe et Alle registreringer er foretaget ud fra en oversigtlig, ud- grundlag for formuleringen af landsplanmæssige ram- vendig besigtigelse; dvs . set fra gade, vej eller andet of- mer for bevaringsinteressernes varetagelse i kommune- fentligt tilgængelig sted .

6 7 BYHISTORISKE HOVEDTRÆK

Nuuk er den ældste by i Grønland . Den blev grundlagt september 1951), hvilket dermed etablerede Nuuk som nedslidte og dårligt vedligeholdte, hvilket skæmmer de af den dansk-norske missionær Hans Egede i 1728, efter landets hovedstad . arkitektoniske kvaliteter de rent faktisk indeholder . Det han havde forladt sin første bosættelse ved Håbets Ø i anbefales derfor, at der skabes en bevaringspolitik for Davis Strædet . Området omkring Nuukfjorden havde al- Byudvikling disse bygninger, for ikke mindst at fastholde de fysiske lerede på det tidspunkt i adskillige århundreder huset Nuuk har i løbet af en relativ kort tidsperiode udviklet vidnesbyrd på den moderne samfundsudvikling . flere bosteder for den grønlandske inuitbefolkning . I sig fra at være en mindre kolonibebyggelse til at være 1736 forlod Hans Egede selv Grønland, og efterlod områ- en hovedstad, og denne hurtige udvikling afspejler sig I slutningen af 1970’erne og op igennem 80’erne og det til Herrnhutterne . De tyske missionærer havde i 1733 tydeligt i byen og dens bygningsmasse . Særligt sidste 90’erne etableredes bydelen Nuussuaq, der i dag er by- oprettet en missionsstation blot et par kilometer syd for århundredes massive flytning fra land til by, afspejles i ens næststørste . Bebyggelserne her er primært karakte- Hans Egedes Godthåb, og her opretholdte de en mission byens arkitektur . riseret ved tæt-lavt etagebyggeri i op til 3 beboelseseta- helt frem til år 1900, hvorefter de forlod Grønland for al- ger, og husene er malede i mættede farver, hvilket giver tid . Bygningen som de efterlod, var i mange år Grønlands Byen er grundlagt omkring kolonihavnen, der er byens et fint varieret bybillede, der passer fint til byens beboel- største, og er siden blevet benyttet som embedsbolig, ældste bydel og som har været beboet i århundreder . seshistorik og by-motiv . Bygninger lægges ofte omkring museum og universitet . Byen har i forrige århundrede derefter udviklet sig ind mindre uderum, og skaber mindre enklaver, hvor det er på Nuuk halvøen, og mod nord langs kysten, med Myg- nemmere at forholde sig til sine naboer end det var til- Under anden verdenskrig blev Grønland afskåret fra gedalens karakteristiske GTO boligstøttehuse . Der er dog fældet i flere af de føromtalte boligblokke . Danmark og dermed de vante forsyningslinjer, hvorfor i den første udviklingsbølge efter anden verdenskrig pri- de to grønlandske landsfogeder i hhv . Nord Grønland og mært tale om én- og tofamiliehuse . Senest har byen udviklet sig videre mod øst til Qinngor- Syd Grønland, besluttede at etablere et administrativt put, hvor de første indbyggere flyttede til i 2003 . Qinn- enhedsstyre med hovedsæde i Nuuk . Dette enhedsstyre Op igennem 60’erne opstod behovet for mere effektive gorput er stadig er den bydel, hvor der opføres mest ny- opretholdt dermed forbindelse til Danmark, via repræ- boligbyggerier end de føromtalte mindre træhuse, hvil- byggeri1 og som fortsat udvikles . Området karakteriseres sentationen i Washington og der blev etableret et forsy- ket resulterede i opførelsen af større boligblokke . Der var ved punkthuse i 5 etager, med enkelte, der er endnu ningskontor i New York . her tale om elementbyggerier, der kunne sørge for flest højere . mulige boliger på hurtigst mulig anlægstid . Blokkene var Efter krigen blev Grønlandskommissionen, G-50, nedsat forsynet med moderne tekniske installationer så som Fælles for Nuussuaq og Qinngorput er, at der i disse by- og deres forslag om Nuuk som den nye administrative rindende vand og elektricitet, og i takt med at Nuuks områder udvikles lokale centre, der kan skabe et fælles hovedby for landet, blev vedtaget . bybillede ændrede sig til, medvirkede disse forhold til, tilknytningsforhold for områdernes beboere . Fælles cen- at levevilkårene og sundheden for den generelle befolk- tre er bl .a . institutioner og dagligvarebutikker m v. . I 1951 blev Grønlands to Landsråd samlet til et forenet ning hævedes betydeligt . Boligblokkene er i dag et om- Landsråd, og da afholdtes det første møde i Nuuk (26 . diskuteret emne, ikke mindst fordi de nu ofte fremstår 1Side 9 Midt i verden – Midt i Nuuk.

8 9 ARKITEKTONISKE BYKVALITETER I NUUK

Nuuks arkitektur og byggeskik nerer et gadeforløb . Dette lokale særpræg afspejler sig i Blå: Ultramarine NCS 8010-R70B eller pommersk fyr i bjælker op til 12 meter lange . Den pom- »Vores dages grønlandske boligbyggeri er ingen bud- det generelle bevægelsesmønster i byen, hvor man som NCS 5742-R66B merske fyr er træ af så høj kvalitet, at det ofte er blevet bringer om oprindelighed, traditioner og regional fodgænger bevæger sig frit imellem bygningerne, og der Grøn: Kromoxidgrøn NCS 6520-G30Y eller genbrugt i andet byggeri, og hele bygninger er sågar ble- byggeskik. Det er kommet fra Danmark, ordineret er, med enkelte undtagelser, ingen markeringer af privat Portgrøn NCS S 8502-G vet flyttet til nye steder . Men til trods for den høje kva- fra Danmark og helt og holdent domineret af skif- eller offentlig . Gul: Okkergul NCS 4050-Y25R litet er der i dag blot 14 stokværksbygninger som står i tende danske boligidealer. Men det er ikke gennem- Rød: Svensk rød NCS S4050-Y80R eller deres oprindelige form og på det oprindelige sted tilbage ført uden omsorg for grønlænderne.«1 Farver Falurød NCS S 4941-Y79R i hele landet . B140 i Nuuk er en af dem . Bygningskulturen i Nuuk, som i det resterende Grønland, Hvid: NCS S 0300-N eller Creme hvid NCS S 0500-Y Der findes ingen overordnet byggeskik i Nuuk . Byens kendetegnes oprindeligt af en meget enkel farvepallette, Bindingsværkshuse med fyldt murværk var en billigere arkitektur er derimod kendetegnet ved at være meget der på en og samme tid adskiller og samspiller bygnin- Bygningstypologier byggemetode, med da denne type huse ofte ikke opfyld- sammensat, og byggeskikken strækker sig fra velbeva- gerne fra naturen som baggrund . Med oprettelsen af Man kan inddele udviklingen af byens bygningshistorie te forventningerne, blev de beklædt med træspån eller rede stokværkskonstruktioner dateret tilbage til den tid- KGH (Kongelige Grønlandske Handel) blev der indført en i 3 perioder, hvori de forskellige bygningstypologier er brædder . Den billigste byggemetode var bræddebeklæd- lige kolonitid, til store boligblokke fra sidste halvdel af farvekodning af bygninger, så der nemt kunne skelnes opstået . Det er mest af alt boligbyggeriet, der har sat sit te bindingsværkskonstruktioner . forrige århundrede . Det er netop disse to typologier, der mellem de forskellige funktioner: præg på byens fysiske form . I takt med at byen er vokset, i bygningshistorien bedst fortæller os om både Nuuks, er de enkelte boliger ligeledes blevet større, og de gene- Fundamenterne blev oftest konstrueret af tilhuggede na- såvel som Grønlands, udviklingshistorie og tilblivelsen af Blå: GTO/Nukissiorfiit relle krav til boligen er skærpet . tursten, og tætnet med mos og kalk . For yderligt at holde det moderne samfund vi oplever i dag . Grøn: Politi/Tele dem tætte, blev der ofte lagt tørvemur omkring, hvilket Gul: Sygehus/sundhed De dominerende boligtypologier i Nuuk er henholdsvis dog resulterede i råd i træværket . Den historiske byggeskik er domineret af træbeklædte Rød: KGH og post/skole boligblokke af varierende størrelse og træbeklædte enfa- stok- og bindingsværkshuse med træspånbeklædte tage, Hvid: Kirke miliehuse . Der er dog i de sidste årtier udviklet en form Tagdækning var som oftest træbeklædning, der blev im- samt de få mere solide og dermed ofte bedre bevarede, for hybrid af de to, nemlig den tæt-lave bebyggelse, hvil- prægneret og dækket med stenkulstjære . stenhuse, opført i lokal granit . De fleste af bygningerne KGH bestemte før i tiden farverne, som derfor var af nøj- ken særligt ses i Nuussuaq området . er af beskeden størrelse, men er igennem årene til- og agtig samme nuance (farvekoden) . Med tiden er de ble- I 1836 blev det første byggesæt udsendt fra Danmark, og udbygget for at efterleve skiftende krav . Dog er der en- vet meget forandret og vi ser en del forskellige nuancer Når der tales om bevaringsværdier har der været en selvom denne type mødte en del kritik pga . både pris og kelte, der fra opførelsestidspunktet har været store, af f eks. . svensk rød . tendens til at værdsætte de mindre træhuse højere end standard, var dette dog det spæde startskud til udvik- hvilke oftest har været anvendt til offentlige formål så- byens store boligblokke . Det anbefales dog, at der for- lingen af typehusbyggeriet i Grønland, der senere skulle som sygehus og/ eller skole . Flere af de gamle bygninger, Selvom farvernes betydning for længst er forældet, be- muleres et værdisæt for boligblokkene, så deres arkitek- komme til at tegne meget af udviklingen af Nuuk . særligt beboelsesejendomme, omkring Kolonihavnen nyttes de dog stadig flere steder på offentligt byggeri, her- toniske såvel som historiske værdier kortlægges og evt . har hvide stakitindhegnede haver, er igen vidner om en iblandt Dronning Ingrids hospital . Der er i det hele taget i kan danne grundlag for en bevaringspolitik/-plan . 1900 - 1950: Selvbyg og typehuse tradition medtaget fra Danmark, og bidrager til at skabe Nuuk stadig en stor forkærlighed for brugen af farver på I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev den landsbystemning, der må have hersket i kolonitiden . bygningers facader, og de forskelligt farvede træhuse er Boliger der så småt sat fokus på den oprindelige befolknings med tiden blevet et vigtigt motiv i bybilledet og en vigtig 1728 - 1900: Koloniens grundlæggelse boligforhold og sammenhængen med folkesundheden . Generelt gælder det for Nuuk, at bygningerne er pla- bidragsyder til ideen om en national byggeskik . De boliger, der blev bygget fra midten af 1700-tallet til Derfor blev det i 1914 besluttet, at der kunne ydes lån til ceret som selvstændige enheder, der ikke er forbundet slutningen af 1800-tallet, blev i hele perioden bygget opførelsen eller forbedringer af husene, og befolkningen med hinanden . Der er derimod luft og landskab mel- Nationalmuseet har udarbejdet en liste over farvekoder som henholdsvis stokværkshus, bindingsværkshuse med begyndte i denne periode at bygge boliger i træ, som lem husene . Nuuks bymæssighed er altså, i modsætning til anvendelse på reparationer m m. . på hytter i national- murede felter og bindingsværkshuse beklædt med lod- afløser for den traditionelle tørv mm . til mange andre 1900-tals hovedstæder, ikke opbygget parken, hvilken må være gyldig også for Nuuk: rette brædder . omkring sammenhængende karré-bebyggelser, der defi- Kolonien og handlen byggede dog fortsat store kolonibe- Ill. fra Søren Vadstrup, der viser de typiske bygningstopologier og Stokværkshuse var oftest af højest kvalitet men det var styrer- og lægeboliger o . lign . i træ, og oftest som bindings- -udvikling generelt i Grønland. Der referes i nærværende skrift 1 Side 313 Steenfos, Hans P . & Taagholt, Jørgen Grønlands Teknologi- en krævende og dyr byggemetode, da der blev benyttet værkskonstruktioner beklædt med op til 3 lag brædder . primært til de 4 øverste bygningstyper. historie. 10 11 MATRISE OVER BOLIGTYPOLOGIER I NUUK

1950 - 1987 GTO i Grønland fra denne periode de, som blev bygget i Dan- Nuuk fortsat . Der flytter stadigt flere til byen og sam- GTO, Grønlands Tekniske Organisation, blev opret- mark i samme periode .3 menholdt med udviklingen af boligkravene og – behov, tet i 1950, og var et led i den FN støttede omfattende er der et stort pres på den eksisterende boligmasse og og verdensomspændende afkolonialisering, der fandt Periodens boligblokke er her, som i resten af verden, om- den fremtidige udvikling . Nuuk er som konsekvens vok- sted efter anden verdenskrig1 . GTO fik i denne proces gærdet af mange meninger og til tider meget negative set arealmæssigt såvel som indbyggertalsmæssigt, og til opgave at gennemføre den forestående bygge- og holdninger, hvilket delvis skyldes den i dag noget ned- nye bydele er udviklet, som tidligere beskrevet . anlægsvirksomhed, hvilken skulle »forbedre sundheds- slidte tilstand, og delvis de omstændigheder hvori de blev tilstanden radikalt, skaffe gode boligforhold og hæve til . Allerede få efter deres opførelse, blev de udråbt som Nuussuaq var den første nye bydel, der blev udviklet, uddannelsesniveauet «. 2 betonslum og som roden til alverdens sociale problemer . hvorefter byens udbygning bredtes endnu længere mod Selvom det er en velkendt kritik af sen-modernismens øst med etablereingen af bydelen Qinngorput . Der er sta- GTO perioden omfatter de meget maleriske træbeklædte etagehuse fra mange steder i verden, er tvangsflytninger- dig tale om store boligblokke, men som tidligere beskre- typehuse, i rene pigmentmættede farver, der med tiden ne, der fandt sted i folkesundhedens tegn, et smertefuldt vet omkring Nuussuaq, er de nu opdelt i mindre volume- er blevet nærmest et vartegn for Grønland . I Nuuk ken- kapitel i landets historie, til trods for den effekt det havde ner, og dermed bedre indpasset i byens skala . De virker der vi dem særligt fra områderne Qaqortoq og Quas- på gennemsnitsalder og den generelle folkesundhed . langt fra så voldsomme, som f eks. . særligt den volumi- sunnguaq . Disse typehuse er med tiden blevet et bety- Bl .a . derfor er der tilbøjelighed til at overse bygningernes nøse Blok P i sin tid gjorde . Derfor er de heller ikke helt deligt træk i både den lokale som nationale forståelse af arkitektoniske kvaliteter og tiltag, sammen med de ofte så omdiskuterede, til trods for den til tider svigende arki- bygningsarv, -identitet og -nerve . meget veldisponerede planer og deres centrale place- tektoniske kvalitet . Qinngorput udmærker sig ydermere ring . Flere af de tilbageværende boligblokke, her iblandt ved sin umiddelbare nære forbindelse til det omkringlig- 1920 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Men perioden omfatter også tiden, hvor flytningen fra særligt Radiofjeldet og Store Slette, er fine eksempler på gende landskab . Uvkusigssat (Store Malene) danner ryg bygd til by, hvilken øgedes kraftigt i Grønland i 60’erne, arkitekturstrømningerne fra tiden de blev opført i, samt for bebyggelserne, og der er udsigt over bugten fra stort og medførte en voldsom vækst af de grønlandske byer . ikke mindst en uhyre betydningsfuld, om end for nogle set alle steder og ejendomme . Opførelsen af tidssvarende boliger måtte derfor øges pinefulde, epoke i nationens historie . De repræsenterer 5000 kraftigt, og det blev nødvendigt at koncentrere byggeriet en tid, der til stadighed er med til at definere Grønlands Hvor det før var primært kommunen og selvstyret, der både af topografiske, økonomiske og teknisk/hygiejniske identitet og selvopfattelse her i det 21 . århundrede . stod for boligudvikling, ses et stigende marked af private interessenter . Der bygges i dag både private investerings- 10000 grunde . Derfor blev de første etageboliger opført allerede omkring 1960 . På mange måder ligner etagehusene 1988 - ejendomme til videre salg eller udlejning, samt private I modsætning til mange andre byer i Grønland, vokser enfamiliehuse . 1Side 179-192 Grønlands Teknologihistorie. 15000 2Side 180 Ibid. 3Side 1 Grønlandsk boligbyggeri i 70’erne – et debatoplæg.

12 13 Helge Bojsen-Møller (1874-1946) Han var uddannet tømrersvend i 1894 og dimitterede ef- bybilledet . Ikke mindst seminariet, der indtil kommune- Mere end nogen anden har Helge Bojsen-Møller sat sit terfølgende fra Akademiets Arkitektskole i 1903 . Allerede sammenlægningen var illustreret på byvåbnet, er blevet præg på Nuuks arkitektur, og for den sags skyld på re- året efter, i 1904, etablerede han som 30 årig sin egen en af de mest kendte og elskede bygninger i byen . Der sten af Grønlands . Angiveligt foretog han kun to rejser tegnestue . Senere blev han også tilknyttet som lærer på findes dog ikke andet materiale om manden, der både til Grønland, i hhv . 1912 og 1928,1 men han er arkitekten Kunstakademiets Arkitektskole . Tidligt i sin karriere fik her og i Danmark er et ubeskrevet blad . bag stort set alle offentlige bygninger i hele landet, der i han til opgave at stå for en række stationsbygninger for Offentlige bygninger ressant arkitektonisk karakter er kulturhuset Katuaq fra områder . Bymidten er naturligt domineret af butikker og perioden 1920-40 og 1946 skulle have et vist arkitekto- Langelandsbanen, men i løbet af sin karriere blev han var P.A. Cortsen Nuuk er landets hovedstad, og der er derfor naturligt 1997, der fungerer som selvejende kulturinstitution, med handel, og havneområderne af fragt og tungere erhverv . nisk indhold .2 arkitekten bag så forskellige bygninger som hospitaler, I starten af 1900-tallet stod Tømrermester P . A . Cortsen en del bygninger til både centraladministrationen og til støtte fra både Kommuneqarfik Sermersooq og Grøn- Der er meget få af disse bygninger, der har arkitektonisk stationsbygninger og boliger . Grundet det sparsomme bag langt det meste byggeri, og eftersom han blev tildelt den kommunale administration . De største bygninger af lands selvstyre, samt private sponsorer . bemærkelsesværdig karakter . I Kolonihavnen/ Nuutoqaq Hans første projekt i Grønland er kirken i Paamiut fra kildemateriale om Bojsen-Møller, er det uvist om hans Dannebrogmændenes Hæderstegn, menes det, at han administrativ karakter er beliggende centralt i området er der dog en fin samling gamle erhvervsbygninger, der 1908, der tydeligt er meget inspireret af norske stavkir- samlede produktion af værker er ca . 200 eller om dette var ansat i KGH .4 omkring Imaneq- aksen, og er af meget forskellig karak- Svømmehallen Malik er et andet eksempel på vellykket hver især har arkitektonisk kvalitet og indgår i det fine ker, men senere udvikles hans arkitektoniske stil sig til antal angiveligt blot skulle være for bygninger i Grønland . ter og opførelsestidspunkter . De ældste, her i blandt Ser- nutidig arkitektur . Bygninger er en vigtig faktor i den bevaringsværdige miljø . Ikke mindst pakhusene, der hvad bedst kan beskrives som funktionel og nøgtern, Det er sparsomt hvad der findes af oplysninger om hans mersooqs Rådhus, er fra 1970’erne, og de nyeste er blot almene borgers forståelse af byens udvidelse, og den nu huser Nationalmuseet . Desuden er der for enden af men inspireret af ældre tiders formsprog og afprøvede Grundet den omfangsrige samling af hans værker eller virke, men mange af hans bygninger står stadigt, hvilket få år gamle, her iblandt Landsstyrets kontorer ovenpå fungerer, særligt for børn og unge, som et samlingssted Atlantkajen et pakhuset tegnet af Helge Bojsen-Møller, virkemidler .3 bygninger, bør det besluttes om hans ophav er grund vidner om både æstetisk som håndværksmæssig kvali- Nuuk Center, der er opført i 2012 . Derudover bliver en uden for byens centrum . Dermed bliver den en væsentlig hvilket dog ikke er bevaringsværdigt . nok til at vurdere end bygning som bevaringsværdig for tet . Hans bygninger er ofte uden dekoration, selvom der bidragsyder til borgernes forståelse af Nuuk som mere del af byens ældre bygningsmasse i dag benyttet til for- 1Licht, Kjeld de Fine »Grønland tut/retur – Et rejsebrev« fra Architec- at opretholde en komplet samling . sker en ændring efter Seminariets konstruktion i 1907, skellige administrative formål . og andet end den historiske kerne . Arkitekter: tura. Årsskrift for Selskabet for Arkitekturhistorie 36. hvorefter flere pyntende detaljeringer dukker op på hans Carl C. Hansen En række arkitekter og tømrermestre har bidraget til at 2Side 66 Madsen, Jens Christian Offentligt Byggeri i Grønland 1900- værker . Måske fordi det rygtedes at dette var i direktøren Ud over de administrative bygninger, er der i Nuuk natur- Erhvervsbygninger forme byens fysiske udtryk, hvor enkelte herunder kort 1946. Selvom C C. . Hansen ikke har en betydelig liste af vær- for KGHs smag, men det kan også være, at han blot lod ligvis også skoler, sygehus, sportsfaciliteter m m. ,. hvilke Byens erhvervsbygninger er strøet med løs hånd ud over beskrives . 3Licht, Kjeld de Fine »Grønland tut/retur – Et rejsebrev« fra Architec- ker i Nuuk, har han med seminariet fra 1907 og den til- sig inspirere af C . C . Hansens arkitektur . også hører til blandt offentlige bygninger . Af mest inte- byen, men der er gjort tiltag for at samle dem i udpegede tura. Årsskrift for Selskabet for Arkitekturhistorie 36. knyttede gymnastiksal i høj grad været med til at præge 4Side 27 Madsen, Jens Christian Offentligt Byggeri i Grønland 1900-1946. 14 15 B-843 Udpegede bevaringsområder De dominerende træk beskriver den enkelte bydels vigtig- Ved Bebyggelsesmønstre forstås de definerede områder, I registreringen er Nuuks bebyggelseshistorie inddelt i ste elementer, bygninger og monumenter, og dens for- der repræsenterer udviklingen og udvidelsen af Nuuk, flere skalaer for hermed at kvalificere og beskrive dens hold til de landskabelige træk . Samtidig beskriver den herunder de modernistiske boligblokke . B-841 forskellige kvaliteter, samt indplacere individuelle byg- de karakteristikker, der er bevaret siden byens grundlæg- B-149 ninger i en fysisk såvel som historisk kontekst . De for- gelse og hvilke elementer, der påvirker disse . Sidst forholder Elementer i bebyggelsen sig til særligt skellige skalaer til beskrivelsen af bevaringsområderne interessante detaljer i bydelen, hvilket kan være torve, er således: De dominerende træk, Bebyggelsesmønstre gadeforløb, udsigtslinjer, m v. ,. der indeholder en selv- B-292 og Elementer i bebyggelsen . stændig værdi . Det gamle koloniområde (inkl . Kolonihavnen, Nuuto- B-978 qaq, Aqqaluks Plads) .

B-837 Kolonihavnen er Nuuks historiske center og her hvor byen blev grundlagt af Hans Egede i 1728 . Det er i om- B-245 rådet omkring havnen, at man finder Nuuks ældste bygninger og de hyppigt afbildede små, røde træhuse, der er blevet et vigtigt vartegn for byen, ikke mindst kendt fra turistbrochurerne . B-151 B-131 B-144 Det arkitektoniske miljø i Nuutoqaq er kendetegnet ved B-136 en meget forskelligartet bebyggelse . Omkring Hans Ege- desvej ligger det tidligere Kongelige Grønlandske Handel´s

bygninger, der i dag hovedsageligt er en del af Grønlands B-615 Nationalmuseum . Bygningerne øst for vejen er placeret B-138 langs den oprindelige kystlinje, hvor de danner en kom- B-140 plet facaderække . På de opfyldte arealer på vejens vest- B-137 side, afgrænset af det restaurerede kajanlæg, ligger de

tidligere pakhuse som et markant bygningskompleks . B-10 B-142 B-68 Bygningerne indgår i et karakterfyldt bybillede, hvor B-48 B-30 også haverne omkring husene er et væsentligt arkitekto- B-2 nisk element og med deres malede stakitter opdeler de 1 fint friarealerne . B-34

B-75 I området er der tre Dominerende træk, hvilke er; B-32 B-58 a. Kirkens centrale beliggenhed og den mindre B-2370 B-53 pladsdannelse, der skabes omkring denne, samt B-37 ikke mindst monumentet over Hans Egede, der rejser sig på fjeldtoppen . B-36

b. Havnen med dens pakhuse og anlagte kaj . B-78 B-1860 c. Udsigten over fjorden er i kolonihavnen allesteds- B-43 nærværende og er et træk, der bør sikres . B-1859 B-81

B-70 B-29 Mellem de to først beskrevne, løber den gamle vej, Hans B-66 Egedesvej, langs havnen, hvorfra det historiske by- og havneanlæg og den dominerende akse mod kirken for alvor opleves . B-74

Området Bebyggelsesmønster indeholder bygninger opført for handelen og administrationen samt for kirke-, skole- og sundhedsvæsenet . Bebyggelsen er løbende blevet omdannet og ældre huse erstattet af nye i takt med den samfundsmæssige udvikling . Det historiske miljø afspejler således et mere end 250-års langt udviklingsforløb .

Foto: Arktisk Institut/Erik Holtved. 1Kommuneplantillæg 1C-14-3.

16 17 Hele kolonihavnen er domineret af fredede og beva- Fremtidig udvikling af området forringelse af helhedsindtrykket . Det anbefales hermed, ringsværdige bygninger, men det er værd at nævne føl- Kommuneqarfik Sermersooq har udarbejdet et kommu- at der i fremtidige restaureringsprojekter kun gives til- gende Enkelt elementer, der bidrager til det historiske og nalplantillæg (1C14-3) der behandler en fremtidig udvik- ladelse til anvendelsen af diffusionsåbne overfladebe- karakterfulde område: ling af Kolonihavnen på baggrund af en lokal Idékonkur- handlinger, samt om muligt at vedligeholde de originale rence vundet af Tegnestuen Riis v . Thomas Riis . vinduer, der dermed isoleres med forsatsruder, hvilket a. Murene af de tidligere Arktiske haver nyere forskning påpeger, har en betydeligt højere isole- b. Den stensatte bro over elven, der afvander Aqqa- Det fremgår heraf, at for at sikre områdets sammenhæng ringsværdi end nye termoruder . Hvor dette ikke er mu- luks sø og karakteristiske miljø, skal fremtidig byggeri overholde ligt, bør der vælges harmonisk proportionerede moder- c. Den historiske kirkegård bestemmelser under kommuneplantillæggets paragraf ne vinduestyper, der respekterer bygningens oprindelige d. Monumentet over Hans Egede 12 . Retningslinjer for istandsættelse og vedligeholdelse udtryk mere end blot antallet af sprosser . Bygninger i e. Havnekajen, der i begyndelsen af 1920’erne af- af fredede og bevaringsværdige bygninger er dog spar- museets varetægt bør danne præcedens for netop vedli- løste den tidligere lossebro . Anlægget afspejler somme, hvilket tydeligt fremgår ved besigtigelse . Flere geholdelse, selvom der her dog også findes eksempler på handelens prioritering af kolonien som ind- og bygninger er overfladebehandlet med plastikmaling, og uheldige overfladebehandlinger (se bl .a . B74) . udskibningssted . Dette kommer også til udtryk de originale vinduer er udskiftet med moderne vinduer i et omfattende produktions- og pakhusbyggeri . af varierende kvalitet, hvilket bidrager til en betydelig

Missionsstationen Brødremenighedens første missionærer ankom til Grønland i 1733, og oprettede en mission kaldet »Neu Herrnhut« syd for den oprindelige koloni . Hovedbygningen blev i 1747-48 B-7 opført med midler fra tilhængere i Holland, og indeholdt både kirkesal og boliger for missionærerne . Brødreøkono- mien »var baseret på selvforsyningsprincippet«1 og derfor blev områderne omkring bygningerne hurtigt opdyrket til teter meget stærke med dets græsklædte sletter opdelt B-248 køkkenhave, dog med meget ringe resultat . af fjeldpartier, der skyder sig frem i kystlinjen . Havet er også her meget nærværende . Et andet dominerende Arealerne omkring Ny Herrnhut-anlægget har siden 1948 træk er kirkegården med dens talrige hvide kors, hvilken været fredede og selve bygningsanlægget (B7) fredet ligger nord for missionsstationen . særskilt i 1983 . Der er i området ikke tale om et decideret Bebyggelses- Selve anlægget bestående af et bygningsanlæg omgivet mønster da det eneste tilbageværende bygningsværk er af ruiner af tørvemurshuse og levn af en begravelses- den store missionsbygning . Dog indgår ruinerne af tørve- plads udgør et særpræget historisk miljø . Anlæggets ar- husene i det overordnede bebyggelsesmønster . kitektoniske karakter og dets beliggenhed i forhold til de Fremtidig udvikling af området landskabelige hovedtræk danner et smukt billede . Området er fredet . Kommuneqarfik Sermersooq har pla- Området er primært et landskabeligt område, men det ner om at den kommende kyststi også skal gå igennem er dog den imponerende missionsbygning der udgør dette område, og vil blive udformet på en måde, der ta- det Dominerende træk . Dog er de landskabelige kvali- ger højde for områdets følsomme og sårbare ruiner og fortidsminder . 1Side 52 Ny Herrnhut i Nuuk 1733-2003

18 19 Quassunnguaq Området omkring vejen Quassunnguaq omfatter ca . 9,5 ha og er et af Nuuks ældre boligområder, der karakteriseres af let aflæselige bygninger i en klart afgrænset bydel . Det består af typehuse, der kom til at udgøre et

B-222 markant indslag i bybilledet . Der er i området store va- B-219 riationer indenfor en vis ensartethed, og farvespillet er et B-221 væsentligt bidrag til byens karakter . B-218

B-220 Bydelsområdets Dominerende træk er bebyggelsens harmoniske ensartethed, der langs Quassunnguaq er pla- B-217 ceret i et stramt mønster, alle med samme øst-vestlige B-203 retning, vist på modstående side . Bygningerne er opført B-216 i 1951 som tjenesteboliger til Grønlandsfly . De består af B-204 tre typer: 513, 514 og Type Thermo 1. B-215 B-205 Områdets Bebyggelsesmønster bærer vidne om udviklingen efter anden verdenskrig, hvor byggeaktiviteten blev B-206 intensiveret og behovet for tjenesteboliger til bl a. . radio- vejrstationerne, der opførtes i landet . Området består dermed af typehuse udarbejdet af GTO og de med gult mar- B-207 kerede bygninger på kortet til venstre skiller sig særligt ud, idet den ensartede bebyggelse danner et smukt vejbillede .

B-208 B-214 »De bevaringsværdige bygninger er opført i 1951, som Type 513 på 95 m2 og Type 514 på 112 m2 er en del af B-209 typehusserien »51« som er tegnet over samme grundidé B-213 som de øvrige typer med opholdsstue, spisestue, sove- værelse, kammer, badeværelse og kælder . Type 514 har B-88 B-211 et ekstra kammer og større opholdsspisestue end type 513, Type Thermo, som oprindeligt er en østrigsk type- husmodel, opført i elementer og højisoleret . Den oprindelige type var på 80 m2 plus kælder . De bliver senere i 1981 udvidet med 30 m2, hvorved der tilføjedes et sove- værelse og et værelse . Alle tre typer er tegnet med vækst- huse, men kun type 513 og Thermo er faktisk bygget med disse . I 1951 var det meget usædvanligt at opføre tjenesteboliger med væksthuse «. 2

Fremtidig udvikling af området Der foreligger ikke udviklingsplaner for området, men der er den seneste tid øget fokus på at bevare områdets særlige karakter som en del af byens kulturarv . Dette arbejde vil fortsætte .

1Side 5 Kommuneplantillæg 1A11-2. 2Side 5-6 Ibid .

20 21 B-131 B-821 B-156

B-141 B-146

B-812

B-804

Nalaakaap/Inspektørbakken De enkelte elementer, der karakteriserer områder er føl- hvilket har medført at mange bygninger er udbygget i en Qaqortoq/Myggedalen og Avannarliit I Avannarliit er bebyggelsen mere tilfældig og bebyggel- Fremtidig udvikling af området Området er ligesom det foregående beskrevne område et gende enkelthuse, der i Lokalplan 1 .28 udpeget som beva- sådan grad, at området har mistet sin umiddelbare be- I Kommuneplantillæg 1A6-2 fra august 2009 ophæves sen har færre fællestræk . Det er fortrinsvis enfamiliehu- Det er i gældende kommuneplan for området beskrevet, boligområde med hovedsageligt åben lav boligbebyggel- ringsværdige: B-141, B-146, B-156, B-804, B-812 og B-817 . varingsværdi . Bevaringsværdige bygninger må ikke ned- den bevaringsværdige status for en række bygninger be- se og der findes flere huse, der er små og må betegnes at områdets bebyggelse »bør bevares i sin nuværende se . Kvarterets arkitektur kan betegnes som malerisk med I samme skrivelse er det beskrevet at ny »bebyggelse i om- rives, ombygges eller på anden måde ændre udseende liggende i Qaqortoq (Myggedalen), men opretholder dog som utidssvarende . udformning også fremover, som et unikt eksempel på små farverige selvbyggerhuse placeret op ad fjeldet og rådet skal med hensyn til placering og udformning afstem- uden Kommunalbestyrelsens tilladelse . Det anbefales, områdets samlede bevaringsværdi . det stramme planskema, hele området er opbygget om- med en meget sammensat karakter . Der er altså i mod- mes med det eksisterende bevaringsværdige byområde« at dette i højere grad håndhæves og at udvidelser/reno- Områdets Dominerende træk er bygningernes typehus kring . Der er mulighed for at dobbelthuse kan overgå til sætning til Quassunnguaq ikke en ensartet arkitektonisk for hermed at opretholde områdets karakter . Dette bety- veringer/genopførelser forholder sig i et større omfang Området er et boligområde hovedsageligt bestående af arkitektur og placering i det stramme planskema, hele enfamiliehuse, og der gives derudover mulighed for at udtryk . Flere bygninger er gennem tiden om- og tilbygget der i praksis, at nybyggeri ikke må opføres som storskala- til områdets skala . Dvs . at bygningerne tilnærmelsesvist GTO-typehuse udlagt i et stramt bebyggelsesmønster i området er opbygget omkring . husene kan udvides … forudsat at husene stadig fremmed meget blandende resultater, hvilket bidrager til at byggeri, men karakteren af små enfamiliehuse fastholdes . skal holde sig indenfor de oprindelige dimensioner . et tydeligt kvadratnet . Kvarterets arkitektur er ensartet står med samme udtryk «. Det er vigtigt at områdets ka- status som bevaringsværdig i dag er noget tvivlsom . og består hovedsageligt af spidstagede træhuse, men da Bebyggelsesmønsteret er som beskrevet et stramt udlagt rakter fastholdes og alle udvendige ændringer/forbedrin- Fremtidig udvikling af området bygningerne er malet i forskellige nuancer, fremstår det grid, hvor bygningernes placering ligger sig snorlige, med ger skal godkendes af kommunens planafdeling . Bygningernes placering i og relation til landskabet er Der har de seneste årtier ikke været opretholdt de restrik- som meget malerisk som de ligger op ad fjeldsiden . Om- gavlen vendt mod vandet . områdets Dominerende træk . De enkelte huse lægger sig tioner, der bør gøre sig gældende i et bevaringsområde, rådet er et af byens mest fotograferede, netop pga . den Der er yderligere vedtaget et kommuneplatillæg, der ud- på fjeldets naturlige plateauer, og skaber i sammenhæng ensartede og dog forskellige arkitektur . Områdets enkeltelementer er bygningernes stramme lægger byggefelter nord for området – det vil sige på fjel- et interessant og varieret bybillede . planskema, der udgør den væsentlige bevaringsværdi . det bag, mod Qernertunnguit . Adgang hertil vil dog ske udenfor området, nemlig via C . E . Janssensvej . Bebyggelsesmønsteret er ligeledes karakteriseret af en sammensathed og følger i høj grad områdets topogra- fi . Hovedparten af boligerne er af ældre dato . To hustyper er dominerende, de små spidstagede gavlhuse fra 50’erne og husene med 25° saddeltag fra 60’erne . Dog har mange af disse hustyper ændret karakter ved forskellige til- og ombygninger, så området i dag fremstår som en noget usammenhængende bygningsmasse 1. Det kan derfor være svært at beskrive områdets karakter eller bevaringsværdige karakter .

1Kommuneplantillæg 1 .28/1A7 .

22 23 FREMTIDEN FOR NUUKS BYGNINGSKULTUR OPSUMMEREDE ANBEFALINGER LITTERATURLISTE

Der er flere indsatsmuligheder på forskellige niveauer i 4. Der bør udvikles en arkitekturpolitik for hvad der 5. Det foreslås at ophæve den bevaringsværdige Der er i de forskellige kapitler beskrevet flere anbefalin- • Christiansen, Ole NUUTOQAQ; Guide til Godthåbs bygningshistorie, Forlaget Atuagkat 2013 en strategi for kommunens bevaringsværdige og fredede tillades i form af til- og udbygninger til bevaringsstatus på adskillige bygninger, men i samme om- ger til en bevaringspolitik, hvilke her kort opsummeres: bygninger . værdige og fredede bygninger . Denne bør være gang afsætte byfornyelsesmidler, der kan ansøge • Grønlands Tekniske Organisation Grønlandsk boligbyggeri i 70’erne – et debatoplæg, GTO 1972 klart formuleret, så der ikke hersker tvivl om om i forbindelse med restaureringer af byens be- - Der bør formuleres et værdisæt i forhold til de for • Kjærgaard, Kathrine & Kjærgaard, Thorkild Ny Herrnhut i Nuuk 1733-2003: missionsstation, rævefarm, embeds- 1. Bygninger, der ejes af kommunen bør istandsæt- kommunens holdninger . Som eksempel: varingsværdige bygninger . Midlerne bør admini- byen karakteristiske boligblokke . Dette værdisæt bolig, museum, universitet, Ilisimatusarfik 2003 tes/restaureres, så det sikres at de ikke forfalder Når et bevaringsværdigt hus ønskes udvidet og streres af kommunalbestyrelsen på baggrund af skal formulere i hvor vidt et omfang de skal beva- og derfor må saneres . Der bør udarbejdes en pri- opdateret til moderne forhold, er det væsentligt at anbefalinger fra By- og boligudvikling . Eksempel res og dermed renoveres, for hermed at fastholde • Kommuneqarfik SermersooqKommuneplantillæg 1A11; Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk, oriteringsliste over bygningerne og efterfølgende eventuelle forøgelser sker med respekt for det ori- på konkrete arbejder, der kan ydes støtte til: dette kapitel i arkitekturhistorien såvel som den Marts 2012 en handlingsplan for hvert enkelt hus . ginale . Den oprindelige bevaringsværdige bygning - Energiforbedrende opgaver . nationale historie . skal fremstå let aflæselig, de bærende bevarings- - Klimaskærm: reparation, udskiftning eller • Kommuneqarfik SermersooqKommuneplantillæg 1C14-3; Nuuk Nuutoqaq, November 2011 Listen over bevaringsværdige og fredede bygnin- værdier skal være genkendelige og skal respekte- fornyelse af tage, ydermure, vinduer, døre og - Det bør vurderes i hvor vidt et omfang der så at 2. • Kommuneqarfik SermersooqKommuneplantillæg 1D2-1; Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk, ger i Nuuk bør gennemgås hver 5 . år, for at sikre res i en grad, at de ikke ændres eller skæmmes . porte, karnapper og fundamenter . sige skal samles på værker af en bestemt arkitekt . Marts 2012 at bygningerne stadig besidder de karaktertræk, Hermed menes, at en tilbygning ikke bør overstige - Etablering af toilet og bad i boliger uden eget Her tænkes særligt på de mange bygninger tegnet der ønskes bevaret . Hvis de i de mellemliggende det bevaringsværdige hus i højde eller i grundvo- toilet . af Helge Bojsen Møller og på om han som arkitekt • Kommuneqarfik SermersooqLokalsamfundsprofil Nuuk, 1 udgave. 2012 år er gået tabt eller betydeligt forringet, må det lumen . De skal fremstå som tydelige tilføjelser, Det er en forudsætning for samtlige ovennævnte er nok til at de bør bevares, eller om der skal ta- overvejes om bygningens status bør ophæves . for dermed at fastholde den bevaringsværdige arbejder, at de skal sikre eller forøge bygningens ges stilling til hver enkelt bygning . • Licht, Kjeld de Fine »Grønland tur/retur: Et rejsebrev« i Architectura: Årsskrift for Selskabet for Arkitekturhistorie 36 bygnings udtryk, og skal i videst mulige forstand bevaringsværdi . • Lyager, Poul Om byplan i Grønland – mellem præstestyre og hjemmestyre, Dansk Byplanlaboratorium 2002 3. Det er ønskeligt at bygningerne bliver ved med at repræsentere samtidens arkitekturstrømninger . - I fremtidige restaureringer bør der opfordres til at være brugbare og ikke kommer til at henstå som der benyttes hensigtsmæssige materialer . Selvom • Madsen, Jens Christian Grønlandske Boliger – selvbyggeri og typehuse, Forlaget Atuagkat 2000 museale men ubrugelige huse . Derfor skal der i en given bygning »blot« er bevaringsværdig bør en vedligeholdelsespolitik være muligheder for der refereres til de af nationalmuseet formule- • Madsen, Jens Christian Offentligt Byggeri i Grønland 1900-1946, Forlaget Atuagkat 2007 at bygningerne udvikles og ikke blot restaureres rede anbefalinger for fredede bygninger . for at symbolisere den tid, de er bygget i . Bygnin- • Nuuk: Bevaringsværdige bygninger og bydele gerne skal derfor kunne ud- og ombygges, men - Det er indskrevet i kommuneplanen Sermersooq • Stenak, Morten (red) SAVE – Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi, Kulturmini- dog med respekt for de værdier, der er registreret 2028, at der skal søges tilladelse til alle ydre æn- steriet, Kulturarvsstyrelsen 2011 som bærende bevaringsværdier . dringer af bevaringsværdige bygninger, såvel som de beliggende i bevaringsområder . • bygningsbevaring dk/uploads/files/anvisninger/10-ANVISN_Vinduer_energiforbedring. .pdf

24 25 NUUK BYATLAS

DEL 2 Katalog over registrerede bygninger

26 INDHOLDSFORTEGNELSE

Registreringsmetode ...... 29 . . B-148 Økonomien ...... 67 . . B-149 Tidl . redaktørbolig ...... 68 B-2 Det Amerikanske Konsulat ...... 30 B-151 Børneskole/eskimoslottet...... 69 B-4 Enfamiliehus, Type 491 ...... 31 . B-156 Bolig ...... 80 . . . B-7 Ny Herrnhut...... 32 B-184 Enfamiliehus Type 491 ...... 71. . B-10 Tidl . inspektørbolig ...... 34. . B-203 GTO Typehus ...... 72. . . B-12 Enfamiliehus, Type 491 ...... 35 . B-204 GTO Typehus ...... 73. . . B-28 Enfamiliehus, Type 491 ...... 36 . B-205 GTO Typehus ...... 74. . . B-29 Assistentbolig...... 37 B-206 GTO Typehus ...... 74. . . B-30 Det gamle sygehus ...... 38 B-207 GTO Typehus ...... 76. . . B-31 Det canadiske konsulat ...... 39 . B-208 GTO Typehus ...... 77. . . B-32 Qivittoq-huset ...... 40 . . B-209 GTO Typehus ...... 78. . . B-34 Tændstikæsken ...... 41. . B-211 GTO Typehus ...... 79. . . B-36 Det gl malerværksted/Bageri . . . . . 42. . B-213 GTO Typehus ...... 80. . . B-37 Hans Egedes Hus ...... 43 . . B-214 GTO Typehus ...... 81. . . B-43 Tidl . proviantbod og butik ...... 44. . B-215 GTO Typehus ...... 82. . . B-48 Butik ...... 45 . . . B-216 GTO Typehus ...... 83. . . B-53 Gedestald ...... 46 . . B-217 GTO Typehus ...... 84. . . B-58 Tømrerkroen ...... 47. . . B-218 GTO Typehus ...... 85. . . B-66 Betonpakhus ...... 48. . . B-219 GTO Typehus ...... 86. . . B-68 Landstingets mødesal ...... 49. . B-220 GTO Typehus ...... 87. . . B-70 Tidl . mandskabshus ...... 50 B-221 GTO Typehus ...... 88. . . B-74 Bødkerværksted/ Petroleumshus . . . 51. . B-222 GTO Typehus ...... 89. . . B-75 Tidl . tømrerværksted og bageri . . . . 52 . B-245 Bogtrykkeri/fritidshjem ...... 90 . B-78 Sømskuret/henkogningsfabrik . . . . .53 . B-248 Tidl . assistentbolig ...... 91 . . B-81 Det sorte pakhus ...... 54 . . B-292 Småhus ...... 92 . . B-88 GTO Typehus ...... 55. . . B-615 Enfamiliehus/selvbyggerhus ...... 92 B-131 Elevhus ...... 56 . . B-804 Enfamiliehus ...... 93. . . B-132 Elevhus ...... 57 . . B-812 Selvbyggerhus ...... 94 . . B-136 Tidl . sløjdsal...... 58 B-821 Selvbyggerhus ...... 95 . . B-137 Frelserens kirke ...... 59. . B-837 Småhus ...... 96 . . B-138 Kapel/lighus...... 60 B-841 Småhus ...... 97 . . B-140 Tidl . Provstebolig/Seminarium ...... 61 B-843 Småhus – Niels Lynges hus ...... 98 B-141 Enfamiliehus ...... 62. . . B-978 Småhus ...... 99 . . B-142 Tidl . Sygehus ...... 63. . . B-1401 Gymnastiksalen ...... 100 . . B-144 Seminariets hovedbygning ...... 64 B-1859 Stenpakhus ...... 102. . . B-145 Enfamiliehus, Type 491 ...... 65 . B-1860 Det røde pakhus ...... 103 . . B-146 Lærer-/rektorbolig ...... 66 . . B-2370 Enfamiliehus ...... 104 . . KATALOG OVER REGISTREREDE BYGNINGER:

Bevaringsvurdering c. Tilstand – bygningens tilstand kan være afgøren- Ud fra de ovenstående værdier, er den samlede beva- I gennemgangen af bygningerne er der foretaget vurde- de for om den har bevaringsværdi og om det er ringsværdi fremkommet som høj, middel eller lav . ring af de forskellige kvaliteter på en skala fra 1-5, hvor 5 praktisk muligt at restaurere den . har den højeste bevaringsværdi og 1 den laveste . d. Kulturmiljø værdi – her er tale om bygningens 4-5: Høj bevaringsværdi . Bygningerne er vurderet ud fra deres individuelle vær- værdi og betydning for det miljø hvori den indgår . 3: Middel bevaringsværdi, hvilket i praksis betyder, dier indenfor områderne: Hvordan er den tilpasset landskab, gadebillede el- at bygningen bør observeres og revurderes inden- ler det miljø, den indgår som en del i . for en overskuelig fremtid (ca . 5 år) . a. Arkitektonisk værdi – bygningens proportioner, e. Originalitet – dette forholder sig til i hvilken grad facaderytme, arkitektoniske bearbejdningsgrad 1-2: Lav bevaringsværdi, og derfor anbefales det, at bygningens oprindelige udtryk er bibeholdt og/ og samspil mellem form, materialevirkning og ophæve status som bevaringsvær dig . eller genkendelig . Ændringer skal vurderes ud funktion . fra overvejelser om bygningens oprindelige form b. Historisk værdi – dette kan være lokal bygge- og proportioner stadig er aflæselige og om evt . skik, om bygningen repræsenterer en særlig stil- ombygninger/ restaureringer er foretaget med re- periode eller symbolværdi, hvilket er tilknytning spekt for bygningens karakter . Dvs . at en bygning til særlige historiske personer og/eller hændelser . sagtens kan have udviklet sig med tidernes skifte, men er den originale form stadig genkendelig er dens originalitet stadig høj .

31 B-2 Det Amerikanske Konsulat Arkitektonisk værdi. . . 3 B-4 Énfamiliehus, Type 491 Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1941 Tilstand ...... 5. . Opført...... 1949-50 Tilstand ...... 3. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 1 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . Pavia . Høegh – formodes . Dette er ikke bekræftet . Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . Jørgen . Maglebye Originalitet...... 5 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1A3-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Byggematerialer Kulturmiljø værdi Beskrivelse: Østgavlen er identisk med gavlen mod vest, dog er der et Originalitet Opført til USA’s konsulat i 1941, og fungerede som sådan Fundamentet er af beton og malet hvidt . Ydervægge for- Bygningen ligger som nævnt i overgangen mellem det Type 491 . 167,5 m2 plus kælder . ekstra lille vindue til stueetagen i hovedfløjen . Bygningen fremstår i overensstemmelse med de oprin- frem til 1953 . modes at være bindingsværkskonstruktion beklædt med historiske og det moderne Nuuk, men indgår ikke i et delige tegninger, dog med enkelte mindre ændringer, der vandrette brædder, der er malet brune . Vinduerne er og bevaringsværdigt kulturmiljø . Dens skala indpasser dig Der er tale om en to-fløjet bygning i én etage, med sad- Mod syd er der en stor have, der er indhegnet af et hvid- ikke skæmmer det overordnede indtryk . Et-etages bygning uden facadeorientering, med saddel- andet træværk (vindskeder m m. ). er hvidmalet og taget dog fint i den ældre bydel, og bidrager til at markere en deltag og udnyttet tagetage og kælder . malet vertikalt stakit . tag og udnyttet tagetage . Bygningen er svært aflæselig er beklædt med spån . grænse mellem det historiske og moderne Nuuk, og hjør- Tilstand med sine knopskydninger og mange forskellige oriente- neplaceringen lader retningsløse arkitektur kommer til Hovedfløjen er næsten kvadratisk i plan, hvor den sekun- Byggematerialer: Flere steder er der spor af at bygningen er noget nedslidt, ringer . Det er ikke muligt at aflæse om bygningen stadig Bræddebeklædt . Brunmalet, hvilket ikke falder naturligt sin ret . dære er slank nord-sydvendt på nordsiden af bygningen . Støbt sokkel . Trækonstruktion beklædt med træ plader men på besigtigelsesdagen (8/6/2016) var den under reno- fremstår i sin oprindelige form, eller om de forskellige ind i det kulturhistoriske sammenhæng . lagt en-på-to og malet off-white . Taget er beklædt med vering, og det må derfor antages, at områderne udbedres . bygningsdele er senere tilføjelser . Vinduerne er over- Originalitet Mod nord er der indgangsdør til både hovedfløjen og til tagpap . Vinduerne er trævinduer med termoruder i hvid- ordnet set af ensartede dimensioner, dog med enkelte Arkitektonisk værdi Det menes at bygningen fremstår tro mod originalen, den sekundære fløj, hvilken er bygget som bryggers . Der malede trærammer . De to indgangsdøre i nordfacaden undtagelser, hvilket kan være spor af senere ændringer Den arkitektoniske værdi ligger primært i den retnings- selvom de mange fløje gør det svært at aflæse om de er er en overdækning (porticus) over indgangsdøren i hoved- er begge trædøre i planker og malet røde . af bygningen . Der er skodder hængslet for flere af vindu- løse og noget anderledes bygningskrop, hvilken adskil- tilføjelser eller ej . Fra arkivfotografier kan vi dog se, at fløjen . I taget er der en tagkvist og en stor skorsten i zink . erne, men der synes ikke at være systematik for hvilke . ler sig betydeligt fra sine omgivelser . Samtidig er dens bygningens vestfacade fremstår som da den blev opført . Arkitektonisk værdi beliggenhed i overgangen fra det historiske og moderne I gavlen mod vest, vejen, er der i stueetagen 2 store vin- Bygningens arkitektoniske værdi ligger i at det er en I den vestvendte facade er et tilbagetrukket og dermed bycentrum af betydning . Tilstand duer i hovedfløjen og et enkelt i den sekundære fløj, type, der er gentaget i miljøet . Det er et fint proportione- overdækket indgangsparti, med adgang til en stakitind- Bygningen er i god og velholdt stand . samt tre til tagetagen, der alle er en smule mindre . Alle ret træhus, uden arkitektoniske detaljer, men dog med hegnet terrasse . Historisk værdi vinduerne er 2-rammede og krydsinddelt med 4 lige sto- elementer som en sydvendt karnap . Bygningen er vidnesbyrd om en periode i Grønlands hi- re ruder . Helt oppe i kippen er der et enkelt lille vindue, Taget er saddeltag, og ligesom bygningen fremstår det storie, hvor kontakten til Danmark var mere eller mindre og i udbygningen mod syd et enkelt rammet vindue . Historisk værdi meget knopskudt . Mod vest er der to tagkviste, der dog brudt, og hvor andre lande derfor etablerede diplomati- Bygningens historiske værdi knytter sig primært til typehus- er skåret ind i taget og næsten fremstår som altankviste . ske forbindelser i landet . Sydfacaden domineres af en karnap, der med sit sad- typologien og dennes betydning for byens fysiske miljø . deltag understreger bygningens gavl-udtryk (tagkvist, Bygningen er efter sigende et amerikansk »postordre- Hvis bygningen er af Pavia Høegh, har den en betydelig porticus og de to bygningsfløje) . Ud over karnappen er Kulturmiljø værdi hus«, hvilke havde til formål at kunne opføres alle steder . lokalhistorisk interesse, da det var Grønlands første der til stueetagen to vinduer i samme proportioner som Som beskrevet indgår bygningen i en række af samme ty- Bygningen er senere blevet benyttet som tjenestebolig arkitekt (jf . Weilbachs Kunstnerleksikon) . i vestgavlen . pehus, hvilket giver et fint sammenhængende gadebillede . og huser i dag Landslægeembedets kontorer . Arkiv foto. Evt . arbejde af Pavia Høegh . 32 33 B-7 Ny Herrnhut Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .5 . Opført...... 1747-48 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . bygmester . Christian David Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Fredet 12/4/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 .

Beskrivelse duer med seks ruder og en pultkvist i taget . I den anden hjørner er afsluttet med hvidmalede stolper både på Bygningen blev oprindeligt opført som kirke og missio- fløj er der i alt fire dobbelte vinduer, der er inddelt i fire ydervægge, tag og overgange mellem dør og væg, væg nærbolig af bygmester Christian David med midler fra ruder . I taget er der tre pultkviste, der i dimensionering og tag m .v . hollandske tilhængere af Herrnhut-menigheden . Siden- er smallere og længere end de i hovedfløjen . hed er den ombygget adskillige gange, så kun meget få Arkitektonisk værdi spor af det oprindelige er bevaret . Sidst gennemgik byg- Mod syd, vandet ses hovedbygningens langside samt den Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det vel- ningen i 1984-85 en gennemgribende restaurering ved sekundære bygnings gavl . Derudover er der mod øst en proportionerede ydre, den rige, men enkle detaljerings- Karsten Rønnows Tegnestue, og i den forbindelse blev mindre gedestald, og de tre bygningsdele udgør tilsam- grad samt bygningsanlægget som helhed, hvor der dan- den indrettet til det teknologiske institut, Ilisimatusar- men en fint bygningskompleks med et halvlukket går- nes et halvlukket gårdrum mod kysten . fik . I forbindelse hermed blev vestfløjen ny opført . I dag drum, hvori der i midten er placeret en flagstang . Syd- benyttes bygningen til kontorer for Ombudsmanden for gavlen på den sekundære fløj er med i alt fire vinduer, Historisk værdi Inatsisartut . to til stueetagen og to til tagetagen . Alle er dobbelte vin- Bygningen har en meget høj historisk værdi, da den re- duer inddelt i fire ruder, og de til tagetagen er en smule præsenterer en del af byens kolonihistorie . Det er en to-fløjet bygning i en etage, med saddeltag og mindre end de til stueetagen, men dog holdt i samme udnyttet tagetage . Bygningen er karakteristisk ved sit dimensioner . Kulturmiljø værdi spir på taget af den øst-vest vendte fløj, hvilken betragtes Området omkring bygningen kendes i dag som Herrnhut, som hovedfløjen . Den østvendte gavl er meget enkel med blot et vindue til og en del er fredet naturområde . Bygningen indgår som stueetagen, samt en pultkvist i taget . en vigtig og central del af dette miljø . Det er nordfacaden, med sin næsten symmetriske rytme, der må betragtes som hovedfacaden og den man først Baggrund Originalitet ser, når man nærmer sig bygningen fra byen . På facaden Bygningen følger nøje Brødremenighedens retningslinjer Bygningen er blevet ombygget flere gange, men den er der to små vindfangs-udbygninger, hvori der i begge er for byggeri, der foregriber den himmelske by . Den grund- fremstår i dag rimelig tro overfor illustrationer af bygnin- en indgangsdør mod øst . Derudover er der seks dobbel- læggende arkitektoniske form skulle være en firkant, der gen dateret tilbage til 1747 . te, sprossede vinduer med hver i alt 6 ruder og tre enkelt kunne åbenbare det himmelske Jerusalem . Det menes at vinduer, med hver tre ruder . I hver vindfangstilbygning anlægget har været tænkt med en fase to, hvor en fløj Tilstand er der mod nord et stort enkelt vindue, opdelt i 9 ruder . blev bygget til det nordøstlige hjørne, og dermed ville en Bygningen er ombygget i flere omgange og fremstår i dag I tagfladen er der tre pultkviste . kvadratisk have opstå . i meget velholdt stand .

Facaden mod vest er opdelt i hovedfløjens gavlparti og Byggematerialer den sekundære fløjs langside, hvor sidstnævnte er truk- Bræddebeklædt bindingsværk, spånbeklædt helvalmet ket ca . ½ m tilbage . I gavlpartiet er der to dobbelte vin- tag, med tagrytteren placeret midt på tagryggen . Alle

34 35 B-10 Tidligere inspektørbolig Arkitektonisk værdi. . . 4 B-12 Énfamiliehus, Type 491 Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1831 Tilstand ...... 3. . Opført...... 1949-50 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . Tømremester . Westergaard Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . Jørgen . Maglebye Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1A3-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Type 491 . 167,5 m2 plus kælder .

Der er tale om en to-fløjet bygning i én etage, med saddeltag og udnyttet tagetage og kælder .

Hovedfløjen er næsten kvadratisk i plan, hvor den sekun- dære er slank nord-sydvendt på nordsiden af bygningen . Mod nord er der indgangsdør til både hovedfløjen og til den sekundære fløj, hvilken er bygget som bryggers . Der er en overdækning (porticus) over indgangsdøren i ho- vedfløjen . I taget er der en tagkvist og en stor skorsten i lyse gule teglsten .

I gavlen mod vest, vejen, er der i stueetagen 2 store vinduer i hovedfløjen og et enkelt i den sekundære fløj, samt tre til tagetagen, der alle er en smule mindre . Alle vinduerne er 2-rammede og krydsinddelt med 4 lige store ruder . Helt oppe i kippen er der et enkelt lille vindue, og i udbygningen mod syd et enkelt rammet vindue . Sydfacaden domineres af en karnap, der med sit saddel- Beskrivelse trisk i tagetagen . Der er i alt seks vinduer, to sprossevin- overordnede volumen, hvor huset fremstår meget lang- tag understreger bygningens gavl-udtryk (tagkvist, porti- Inspektørboligen er en en-fløjet længe, der i dag har 10 duer med hver 6 ruder til stueetagen, hvilke er af nyere strakt, men dog stadig fint proportioneret i forhold til cus og de to bygningsfløje) . Der er på et tidspunkt instal- fag . Tegninger af den oprindelige bygning viser dog, at dato, hvilket bl .a . fremgår af de meget tynde påklistrede dens bredde . Bygningen skiller sig dermed ud fra de om- leret en havedør i karnappes østlige »facade«, samt en sprosser . Til tagetagen er der et sprosset vindue med 4 kringliggende beboelsesejendomme . Endvidere bidrager det blev opført med blot 7 fag, hvilket for tiden har været trappe til et indhegnet aflukke, hvor hegnet er i samme Kulturmiljø værdi en betydelig størrelse, der vidner om dens vigtighed som ruder i midten og med et mindre til hver side, plus et i sydfacadens symmetriske og taktfaste vinduessætning til en-på-to som bygningens beklædning . Ud over karnap- administrationsbygning for Sydgrønland . Senere, i 1926, samme dimensioner til kippen, ligesom i vestgavlen . De arkitekturen, og til trods for adskillige ombygninger, er Som beskrevet indgår bygningen i en række af samme ty- pen er der til stueetagen to vinduer i samme proportio- pehus, hvilket giver et fint sammenhængende gadebillede . er bygningen dog forlænget med 1/3 mod nordvest og mindre vinduer er også sprosset med 4 ruder . fint bibeholdt . ner som i vestgavlen . dens oprindelige tagkvist fjernet . Originalitet Bygningen er blevet ombygget i flere omgange, men Sidst men ikke mindst er bygningens stokværkskonstrukti- Østgavlen er identisk med gavlen mod vest, dog er der et Bygningen fremstår i overensstemmelse med de Bygningen er i en etage med udnyttet tagetage under et fremstår i dag velholdt i sin enkle udformning . on af væsentlig betydning for dens arkitektoniske interesse . ekstra lille vindue til stueetagen i hovedfløjen . saddeltag, beklædt med spån . Syd facaden må betegnes oprindelige tegninger, dog med enkelte min- som hovedfacaden, og den fremstår både velproportio- I tilknytning til bygningen er en mindre gedestald, har Historisk værdi dre ændringer, inklusiv havedør, der dog Mod syd er der en stor have, der er indhegnet af et hvid- ikke skæmmer det overordnede indtryk . neret og i harmoni med dens oprindelighed, til trods for stor arkitektonisk interesse, men ikke figurerer på lister Bygningen er oprindelig opført som kontor, arkiv og bo- malet stakit . som hverken fredet eller bevaringsværdig . Denne er op- lig for Inspektøren i Sydgrønland og senere anvendt som flere ombygninger . Der er i syd facaden deslige i alt seks Tilstand tagvinduer af nyere dato . ført i en kombination af natursten, der er hvidmalet og bolig for Rigsombudsmanden . Den har dermed betydelig Byggematerialer Bygningen fremstår i fin og trækonstruktion med lys blå malet bræddebeklædning . historisk betydning for Nuuk som strategisk hovedstad . Støbt sokkel . Trækonstruktion beklædt med træ plader Mod nord er der to mindre udbygninger, der begge er ind- velholdt stand . Byggematerialer Kulturmiljø værdi lagt en-på-to og malet blå . Taget er beklædt med tagpap . passet en smule klodset i facadens arkitektoniske udtryk, Vinduerne er trævinduer med termoruder i hvidmalede og får den til at virke temmelig u-rytmisk . Hele nordfa- Den oprindelige del af bygningen er en stokværkskon- Bygningen indgår i det unikke miljø omkring den gamle trærammer . De to indgangsdøre i nordfacaden er begge caden er i det hele taget ganske rodet, med vinduer af struktion, hvilket også omfattede den oprindeligt tag- kolonihavn, og er med til at definere den lille pladsdan- trædøre i planker og malet hvide . meget forskellige proportioner og arkitektonisk udtryk . kvist . Den senere tilbygning er dog udført som bindings- nelse foran kirken . I den østlige af de to, er hoveddøren placeret mod øst . værkskonstruktion . Ydervægge er beklædt med vertikale Arkitektonisk værdi Originalitet brædder med listeinddækning, malet lys blå . Vinduerne Bygningens arkitektoniske værdi ligger i at det er en Vestgavlen er til gengæld meget harmonisk og næsten er hvidmalede trævinduer, og gesims og vindskeder er li- Bygningen er tydeligvis ombygget flere gange, men frem- type, der er gentaget i miljøet . Det er et fint proportione- symmetrisk, med et lille vindfang med samme taghæld- geledes hvidmalede, og uden særlige dekorative udskæ- står alligevel som en arkitektonisk helhed, – til trods for ret træhus, uden arkitektoniske detaljer, men dog med ning som hovedbygning, hvori der er placeret en dør . I ringer . Taget er beklædt med træspån, med to murede skønheds-»fejl« . elementer som en sydvendt karnap . stueetagen er der et vindue nord for vindfanget og til skorstene i tagryggen med zinkfod . tagetagen er der et på hver side . Helt oppe i tagkippen er Tilstand Historisk værdi Arkitektonisk værdi der et meget lille sprossevindue med 4 ruder . Bygningen er ombygget i flere omgange og fremstår i dag Bygningens historiske værdi knytter sig primært til typehus- Østgavlen er ligeledes harmonisk, og dog kun symme- Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den i velholdt stand . typologien og dennes betydning for byens fysiske miljø .

36 37 B-28 Énfamiliehus, Type 491 Arkitektonisk værdi. . . 3 B-29 Assistentbolig Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .1 . Opført...... 1949-50 Tilstand ...... 3. . Opført...... 1906 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt . . . . . Jørgen . Maglebye Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . Tømrermester . P . A . Cortzen Originalitet...... 0 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1A3-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 2 .

Beskrivelse Bygningen er en rekonstruktion opført i 2011.

Denne enkeltfløjs bygning med tilbygninger, er oprindeligt opført som assistentbolig, men blev inden færdiggø- relse overtaget af lægen . Huset er et 5-fags typehus med saddeltag i en etage og udnyttet tagetage . Der er bygget en et plans tilbygning mod vest (gaden), med en terrasse ovenpå . Mod nord er der bygget en selvstændig bygning i samme proportioner som hovedbygning og de to er forbundet med en spånbeklædt mellembygning, der ligger sig som underordnet de to .

Byggematerialer Oprindeligt bræddebeklædt bindingsværk, med udskår- ne vindskeder og vinduesindfatninger . Malet i sygehus- væsenets gule farve .

I dag er bygningen beklædt med træbrædder lagt i liste- dækning, der er malet gule . Vinduesrammerne er hvide og af nyere dato, hvilket vil sige at de er med termoruder og påsatte sprosser . Karmene er malet mørk grøn, i samme nuance som skodderne på syd facadens fem fag . Der er isat diagonale kvadratiske små vinduer, hvilke ikke fremgår af arkiv fotos og derfor må antages at være en del af rekonstruktionen .

Taget er tækket med træspån og der er efter rekonstruktionen installeret en zinkinddækket skorsten på taget . Beskrivelse cus og de to bygningsfløje) . Der er på et tidspunkt instal- type, der er gentaget i miljøet . Det er et fint proportione- Tagryggen er markeret med et udskåret træ ornamente- Bygningen er ikke den originale fra 1907, men er en re- Type 491 . 167,5 m2 plus kælder . leret en havedør i karnappes østlige »facade«, samt en ret træhus, uden arkitektoniske detaljer, men dog med ret, der løber i rygningens fulde længde og med en mar- konstruktion fra 2011, da de på det tidspunkt vurderedes trappe til et indhegnet terrasse, hvor hegnet er i samme elementer som en sydvendt karnap . keret drage-afslutning i hver gavl . at den var i så dårlig stand, at den ikke stod til at redde . Der er tale om en to-fløjet bygning i én etage, med sad- en-på-to som bygningens beklædning og isat vinduer for Det svækker den historiske værdi betydeligt, at der ikke deltag og udnyttet tagetage og kælder . oven . . Ud over karnappen er der til stueetagen to vin- Historisk værdi Arkitektonisk værdi længere er tale om den oprindelige bygning . duer i samme proportioner som i vestgavlen . Bygningens historiske værdi knytter sig primært til ty- Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Hovedfløjen er næsten kvadratisk i plan, hvor den sekun- pehus-typologien og dennes betydning for byens fysiske syd facadens symmetriske og taktfaste vinduessætning . Kulturmiljø værdi dære er slank nord-sydvendt på nordsiden af bygningen . Østgavlen er identisk med gavlen mod vest, dog er der et miljø . Hertil kommer den markante kontrast mellem den enkle Bygningen indgår i det unikke miljø omkring den gamle Mod nord er der indgangsdør til både hovedfløjen og til ekstra lille vindue til stueetagen i hovedfløjen . syd facade og den knopskudte nord facade, der på sin kolonihavn, men er ikke en del af gadeforløbet . Den den sekundære fløj, hvilken er bygget som bryggers . I Kulturmiljø værdi vis fremstår som forskellige bygninger . De markerede havde dog oprindeligt, grundet sin funktion, en vigtig taget er der en tagkvist og en stor skorsten, der ser ud til Mod syd er der en stor have, der er indhegnet af et hvid- Som beskrevet indgår bygningen i en række af samme vinduesindramninger, der er malet grønne skaber en fin betydning i landsbymiljøet i Nuutoqaq . at være zinkbeklædt . malet stakit . typehus, hvilket giver et fint sammenhængende gadebil- kontrast til den gule nuance på ydervægge og de hvid- lede . malede vinduer . Sidst men ikke mindst er de udskårne Originalitet I gavlen mod vest, vejen, er der i stueetagen 2 store vin- Byggematerialer trædetaljer omkring taget værd at bemærke og adskiller Bygningen er en rekonstruktion opført omkring 2011 . duer i hovedfløjen og et enkelt i den sekundære fløj, Støbt, sortmalet sokkel . Trækonstruktion beklædt med Originalitet bygningen fra de omkringliggende meget enkle funkti- Der er altså ikke noget oprindeligt tilbage, da man valgte samt tre til tagetagen, der alle er en smule mindre . Alle træ plader lagt en-på-to og malet grønne . Taget er be- Bygningen fremstår i overensstemmelse med de oprin- onsbygninger . at udskifte fremfor at restaurere de forskellige bygnings- vinduerne er 2-rammede og krydsinddelt med 4 lige sto- klædt med tagpap . Vinduerne er trævinduer med ter- delige tegninger, dog med enkelte mindre ændringer, in- dele . Dens originalitet er derfor vurderet med udgangs- re ruder . Helt oppe i kippen er der et enkelt lille vindue, moruder i hvidmalede trærammer . De to indgangsdøre i klusiv havedør, der dog ikke skæmmer det overordnede Historisk værdi punkt i at der er tale om en rekonstruktion . og i udbygningen mod syd et enkelt rammet vindue . nordfacaden er begge trædøre i planker og malet hvide . indtryk . Den oprindelige bygningen blev opført som assistentbolig for KGH, men allerede inden færdiggørelse blev den over- Tilstand Sydfacaden domineres af en karnap, der med sit saddel- Arkitektonisk værdi Tilstand taget af lægen . Den originale bygning er et typehus, og der Bygningen er som nævnt fra 2011 og fremstår derfor i tag understreger bygningens gavl-udtryk (tagkvist, porti- Bygningens arkitektoniske værdi ligger i at det er en Bygningen fremstår i fin og velholdt stand . er opført tilsvarende huse i Egedesminde og i Upernavik . meget god og velholdt stand .

38 39 B-30 Det gamle sygehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-31 »Det Canadiske Konsulat« Arkitektonisk værdi. . . - Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .- . Opført...... 1930 Tilstand ...... 5. . Opført...... 1941 Tilstand ...... -. . Ejerforhold. . . . . Kommuneqarfik Sermersooq/Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Kommuneqarfik Sermersooq Værdi ift. kulturmiljø . - Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 4 Arkitekt Originalitet...... - Bevaringsstatus . . Fredet jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . - .

Beskrivelse mod syd, en indgangsdør i vest facaden, samt 4 dobbelt- Arkitektonisk værdi Opført som afløser for B142 og fungerede som sygehus vinduer i nordfacaden . Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fint proporti- frem til 1967 . I 1974 ombygget til at fungere som elevbo- onerede hovedbygning med den smukt inddelte facade, liger og undervisningslokaler . I dag fungerer bygningen I hovedbygningens vestgavl er der ligesom i østgavlen to samt dens detaljering af træværk . Disse værdier er fint som seminarium . vinduer til tagetagen samt et rundt helt oppe til kippen . velholdte og er ikke skæmmet af ombygninger, til trods Nordfacaden er der i det midterste fag en indgangsdør for det lidt klodsede vinduesbånd i den oprindelige lig- Bygningen er en en-fløjet øst-vest vendt 7 fags bygning i placeret i en frontkvist som fungerer som vindfang . De gehal (bygningsdelen mod vest) og hvad må formodes at en etage, med høj kælder og udnyttet tagetage . På ho- seks vinduer, tre på hver side af døren, er identiske med være senere tagkviste i taget mod nord . vedfacaden mod syd, havnen, er fagene markeret med de i sydfacaden . Der er i taget mod nord i alt 11 tag- Foto: Jette Bang Photo/Arktisk Institut. Foto: Arktisk Institut/Erik Holtved. hvidmalede træsøjler, der dermed understreger den vinduer hvoraf 4 er trekantskviste og de resterende er Historisk værdi meget taktfaste facadeinddeling . Facaden understreges almindelige, moderne tagvinduer . Nordfacaden fremstår Bygningen er opført som sygehus i 1931-32, og var en mi- yderligere som hovedfacade med en stor trekantede tag- meget lidt dekoreret i sammenligning med frontfacade lepæl i forhold til andre sygehuse i landet, både i forhold Bygningen beskrives oftest som Det canadiske konsulat, På baggrund af ovenstående arkivfotografier antages kvist, placeret i midterfaget . Her er der i tagtrekanten og gavle . til størrelse, men også i forhold til moderne faciliteter . opført under 2 . verdenskrig . Arkivmateriale sætter dog det, at B-31 fejlagtigt er tilskrevet historisk værdi, der monteret en flagstang . Der er desuden to pultkviste i Bl a. . derfor er det en historisk vigtig bygning i fortællin- Byggematerialer stort spørgsmål ved, om denne fortælling er korrekt . Det ikke stemmer overens med virkeligheden . Derfor anbefa- hhv . 2 . og 6 . fag, samt i alt to tagvinduer, et placeret på gen om tiden før 2 . verdenskrig . formodes, at »blåstemplingen« af denne fortælling sker les det, at bygningens bevaringsværdige status ophæves . hver side af facadekvisten . Bræddebeklædt bindingsværk på et højt støbt, hvidmalet med Det gule bynotat, hvori der med fototekst til B-31 Kulturmiljø værdi fundament . Beklædningen er vertikal monteret med liste- fremgår: »Under verdenskrigen blev der oprettet to kon- I begge gavle er der er tilbygninger . Mod øst fungerer den dækning, og gulmalet . Vinduerne er af nyere dato, og hvid- Selvom bygningen ligger en smule tilbagetrukket fra det sulater i Nuuk . Det canadiske, B-31, kaldes i daglig tale som et vindfang, hvorpå en centralt placeret hvidmalet malede i harmoni med det resterende træværk, herunder bevaringsværdige miljø omkring Kolonihavnen, indgår den »Vestre Fængsel« på grund af bygningens, dengang, iso- trætrappe fører til indgangsdøren . Gavlen fremstår sym- de dekorative pynte-søjler, der alle har markeret kapitæl . heri som et både historisk og bygningsmæssigt pejlemærke . lerede beliggenhed «. metrisk med to vinduer til kælderen, et på hver side af Taget er beklædt med træspån, og i nordsiden er der en Originalitet trappen, og det samme er gældende i stueetagen . Der er 1. Illustration viser det canadiske konsulat, hvilket ligeledes to vinduer til tagetagen, samt et rundt øverst i muret skorsten samt ca . seks udluftningskanaler i zink . Bygningen fremstår i dag som da den blev opført . Dog verificeres af flaget (det canadiske flag indtil gavltrekanten . er tilbygningen mod vest blevet lukket, hvor det på teg- 1965) samt skiltet ved døren . Bygningen er ty- Bemærk: Bygget med kælder med sekundære rum, her- ningsmateriale fremgår, at den oprindeligt er tænkt som deligvis meget anderledes end B-31 . under fyrrum og brændselsrum – radiatorer! Mod vest er tilbygningen opført i en etage og er med en åben, overdækket konstruktion . Det er uvist om den 2. Illustration, der viser at den føromtalte bygning ensidig taghældning . Af tegningsmateriale fremgår det, er opført som åben eller lukket . samtidig eksisterede med B-31, hvilket afkræf- at tilbygningen oprindeligt ikke var helt lukket, men har »liggehallen er blevet forsynet med for mange vinduer . ter en evt . antagelse af, at bygningen i mellem- Tilstand fungeret som overdækket liggehal . I dag er tilbygningen Der er også kommet nogle ovenlysvinduer og et par kvi- tiden er ombygget betydeligt . en lukket og med et sammenhængende vinduesbånd ste i tagetagen «. Bygningen ser umiddelbart ud til at være i yderst velholdt stand .

40 41 B-32 Qivittoq-huset Arkitektonisk værdi. . . 2 B-34 Henning Meyers Hus/Tændstikæsken Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1833 Tilstand ...... 2. . Opført...... 1925 Tilstand ...... 3. . Ejerforhold. . . . . KNI/Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt Originalitet...... 1 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen Møller Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 .

Beskrivelse Totalt ombygget i 1970’erne .

En-fløjet et-etages bygning med udnyttet tagetage . Der er i dag 2 tilbygninger, en i den vestlige del placeret mod nord, samt en et-etages mod øst . Sidstnævnte er tydeligt af nyere dato, og der er placeret en proportionsvist meget uhensigtsmæssig skorsten ca . i midten . Vinduerne er også dårligt proportioneret i forhold til den oprindelige bygnings udtryk .

I vestgavlen er der to vinduer i stueetagen, to i tagetagen og et øverst til kip . Indgangsdøren er placeret i tilbygningen og vender ligeledes mod vest .

Byggematerialer Stokværkshus bygget af materialer fra den få år inden Foto: Arktisk Institut/Frederik Carl Peter Rüttel. Foto: Arktisk Institut/Holger Dan Møller. nedlagte inspektørbolig (fra 1782) .

Ydervæggene er beklædt med listeinddækkede brædder, der er malet okker gul/orange . Vinduesåbningerne er markeret med rødmalede indramninger, og selve vinduerne er grønne plastikvinduer, der er dårligt proportioneret i forhold til det oprindelige udtryk .

Taget er spånbeklædt, og vindskeder og gesims er rød- malet i samme nuance som vinduesindramningerne .

Arkitektonisk værdi Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til stok- Beskrivelse Byggematerialer Historisk værdi værkskonstruktionen, og det bør undersøges om denne Bygningen er i grundplan tæt på kvadratisk, mens dens Bræddebeklædte bindingsværksbygning på støbt sokkel . Bygningen er et fint eksempel på de meget beskedne bo- stadig er intakt efter den noget hårdhændet ombygning tagplan indikerer en to-fløjet bygningskrop . Heraf kon- Beklædningen er gul/okker farvet og monteret med liste- liger, der blev bygget i første del af forrige århundrede, i 1970’erne . Det er i dag svært at genkende husets oprin- kluderes, at bygningen er udvidet og ombygget, men inddækning . og hvordan disse blev udvidet på må og få, i takt med delighed og arkitektoniske værdi, som det fremstår på og man kan i facaderne dog aflæse den oprindelige bygning behovet for mere plads øgedes . af arkivmateriale . som liggende nord-syd langs vejen . Senere er der tilbyg- Vinduerne er malet mør grøn, og ser umiddelbart ud til get mod vest, hvilken er i samme bredde som den oprin- at være originale . På indersiden er de monteret med for- Kulturmiljø værdi Historisk værdi delige bygnings længde . satsruder og udvendigt er de markeret med et rødt bånd, Bygningen indgår fint i miljøet omkring kolonihavnen . Bygningen er oprindelig opført af materialer fra en ned- i samme nuance som de udskårne vindskeder . Husets nord-syd orientering bidrager betydeligt til at de- lagt inspektørbolig, der dateres tilbage til 1782 . Den har Hoveddøren er placeret mod syd, i tilbygningsdelen, og finere det historiske vejforløb . indgået i det oprindelige miljø omkring Kolonihavnen, man aflæser af vindskeden over denne, tydelige spor af Hoveddøren er en bræddedør, der er malet i samme men er ikke selvstændigt af historisk betydning . udvidelser . Der er yderligere et lille udhus mod syd, lidt grønne nuance som vinduerne . Originalitet østligt for hoveddøren . Har for få år siden gennemgået en gennemgribende re- Kulturmiljø værdi Arkitektonisk værdi novering, hvor bygningen nærmest blev genopbygget . Bygningen indgår i det unikke miljø omkring den gamle I taget, over døren, er der et trekantet tagvindue . Den Bygningen indgår i samlingen af Helge Bojsen-Møllers Huset er ombygget flere gange, og adskillige knopskyd- kolonihavn, men er ikke længere genkendelig som smukt virker fremmede og skæmmer det overordnede indtryk kludere at den ikke er med til at forme og udgøre gade- oprindelige bygningskrop har 2 vinduer i hhv . nord- og værker i Nuuk, og besidder da også en særegen charme ninger er tilføjet . Disse er dog i umiddelbar respekt for proportioneret gavlhus . af bygningen samt den status som bevaringsværdig . forløbet . sydgavl, hvor et er i stueetage og et til tagetagen . I vest- med sin meget knopskudte bygningskrop . De udskårne husets originale proportioner, og man ser tydeligt hvor facaden er der 2 vinduer til stuetagen, og mod øst, er der vindskeder og vinduesindramninger er fint detaljerede beskedent det oprindelig har været . Originalitet Når vi ser på Arkiv materiale fremgår det tydeligt, at hu- Tilstand to mindre kvadratiske vinduer og et dobbelt kvadrat til og bidrager til et arkitektonisk helhedsbillede af de for- Huset bærer tydelige præg af en gennemgribende om- set i dag er væsentlig forbygget, men indgår dog i det Bygningen fremstår noget nedslidt med løse og mang- stueetagen og et i gavlen til tagetagen . Bygningen frem- skellige bygningsdele . Dog trækker det noget fra værdi- Tilstand bygning og det er i dag svært, om end ikke umuligt, at kulturhistoriske miljø i Kolonihavnen . Dog kan man på lende trælister på beklædningen . Det ser ud til at den er står altså med i alt 3 gavltrekanter . Bygningen har mod en, at bygningen i dag fremstår så fjernt fra Helge Boje- Bygningen ser ud til at være i velholdt stand . skelne husets oprindelighed . Proportionerne på vinduer arkivmateriale ikke se bygningen og man kan deraf kon- ubeboet, og er derfor sandsynligvis uopvarmet . syd en stor have, indhegnet af et grønmalet stakit . sen Møllers oprindelige .

42 43 B-36 Det gamle malerværksted/Bageri Arkitektonisk værdi. . . 5 B-37 Hans Egedes Hus Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .5 . Opført...... 1852 Tilstand ...... 5. . Opført...... 1728 Tilstand ...... 3. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt Originalitet...... 5 Arkitekt Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Fredet 30/9/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 . Bevaringsstatus . . Fredet 30/9/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse sen er der en bræddebeklædt dør og et sprosse vindue i facade, hvilket på et senere tidspunkt tilføjes, formo- Dette er landets ældste bevarede bygning og er opført stueetagen samt et trekantet tagvindue og 2 stk . almen, dentlig sammen med en terrasse – hvilke igen var tilføjet som bolig til Hans Egede og hans familie . I dag benyttes moderne tagvinduer . under Staunings besøg . Senere er denne blevet ændret den til repræsentation . til en ude-/havestue . Vindskeder og gesims er grønmalet ligesom kantningen Det er oprindeligt en-fløjet et-etages bygning med sad- til de trekantede tagvinduer . Til trods for forskellige ombygninger, tilbygninger og deltag og udnyttet tagetage . Den er dog gennem tiden generelle ændringer og tilføjelser, er husets oprindelige blevet ombygget og tilbygget flere gange, så den i dag Byggematerialer form let aflæselig . fremstår med to tilbygninger, der begge dog er lavere Kampestensmure overfladebehandlet med gul plastik- Beskrivelse Byggematerialer Historisk værdi end den oprindelige . Derfor ses bygningens oprindelige maling, og rødmalet træbeklædning i gavl . Taget be- Tilstand Værksted, oprindeligt Bødkerværksted og materialehus, Sokkel udført i natursten med hvid overfladebehandling . Byens første og anden selvstændige kirkebygninger blev udformning stadigt tydeligt . De forskellige bygningsvo- klædt med spån og der er adskillige tagvinduer mod Bygningen er ved besigtigelsen en smule nedslidt på senere bageri og dernæst malerværksted . I dag benyttes Ydervægge er oprindeligt af mursten, der dog senere er opført her, og det er således muligt, at der indgår sten fra lumener skaber sammen med B53 og B75 en gårdsplads både syd (3 stk . trekantede), mod nord (1 stk . trekantet overfladen, hvilket vil sige at der er en del løs puds og de af museet til eget værksted . blevet listedækket med træ brædder . På nord gavlen af disse . Bygningen er oprindelig opført til bødkerværksted nord for huset . + 2 stk . velux-type) . maling, der skæmmer det overordnede indtryk . Der er tilbygningsdelen er brædder beklædningen dog uden li- og materialehus . Senere har den fungeret som bageri og desuden rustspor, hvilke det ikke var muligt at konsta- Bygningen ligger langs Hans Egedes vej og er med til at stedækning . der efter malerværksted . I dag benyttes bygningen af Mod syd, hvilket er hovedfacaden, er bygningen omkran- Vinduerne er trævinduer, der menes at være originale, tere om de blot er overfladiske eller af mere graverende definere det historiske gadeforløb og – rum . Det er en en- museet . set af en stakit-indhegnet have, og der er tilbygget en men der er dog ikke monteret forsatsruder på dem . karakter (f eks. . fra murankre) . fløjet bygning i en etage med udnyttet tag rum, hvor der Taget på hovedbygningen er tækket med træspån, hvilke havestue der skæmmer facadens rytme . I taget er der 3 er bygget en tilbygning langs øst facadens fulde længde . umiddelbart ser ud til at være bevaret i sammenbygnin- De mindre diagonale vinduer i nord gavlen formodes op- trekantede tagvinduer . Arkitektonisk værdi gen af de to bygningskroppe (se billede 3) . På tilbygnin- rindeligt at have fungeret som ardengaff og derfor været Særligt hovedbygningen og den nordlige tilbygning er Øst facaden er uden vinduesåbninger, hvor vest facaden gen formodes der er at være tagpap, hvilket bør tjekkes uden ruder, men med luger for . Gavlene mod hhv . øst og vest er beklædt med rødmalede fint proportioneret med en forholdsvis rytmisk opdeling er med 2 sprossede vinduer med forsatsruder . efter sneen er smeltet . Der er en muret skorsten med vandrette brædder lagt på klink . I østgavlen er der to vin- af facader . skorstensgesims, der er placeret vest for tagryggen i den Kulturmiljø værdi duer og et lille til kip, og i vestgavlen er der 3, et mindre I Nordgavlen er der i alt tre revleporte; en dobbeltport i nordlige ende . Bygningen indgår i det unikke miljø i den gamle koloni- til kip samt et kvadratisk diagonalt . Historisk værdi hhv . tilbygningen og i hovedbygningen og en enkel port havn . Den er en vigtig del af den række funktionsbygnin- Bygningen er af meget høj historisk værdi, både da det er til tagrummet . Der er yderligere 2 smalle sprossede vin- De originale hvidmalede trævinduer er bevaret og isole- ger, der former Hans Egedesvej og som vidner om den I facaden mod nord er der hovedindgangen, der er mar- ladets ældste bevarede bygning og da det er opført som duer på hver side af revleporten i hovedbygningen og ret med forsatsruder . oprindelige havnekaj . keret med en hvidmalet indramning af brædder, hvori Hans Egedes hus . diagonalt monteret kvadratiske vinduer på hver side af der er 1 lille diagonalt vindue på hver side af den plade- porten til tagrummet . Arkitektonisk værdi Originalitet beklædte indgangsdør . Der er et vindue på hver side af Kulturmiljø værdi Bygningens fine proportioner og dens arkitektoniske ud- Bygningen har gennem tiden gennemgået flere ombyg- dørpartiet . Bygningen indgår i det unikke miljø omkring den gamle I syd gavlen er der i alt 6 vinduer; 2 smalle sprossede tryk, knytter sig til den gamle havns funktionsprægede ninger og renovationer, hovedformen fremstår stadig let kolonihavn, og udgør en vigtig del i fortællingen om Nu- trævinduer i stueetagen og 1 til tagrummet, samt et dia- bebyggelse . Nord gavlen bærer vidne om en mindre til- aflæselig og det knopskudte formsprog tilfører en hvis Den nordlige tilbygning lægger sig mod gaden og er med uks byudviklingshistorie . gonalt kvadratisk i kip i hovedbygningen . I tilbygnings- bygning, da der er bibeholdt en vindskede, der nu ude- charme og autenticitet . til at definere gadeforløbet såvel som den gårdsplads, delen er der et lille kvadratisk og et buet trævindue i stu- lukkende har ornamental værdi . De originale trævinduer der opstår på husets nordside . Mod gaden er der her 2 Originalitet eniveau, samt en enkel, grønmalet revleport monteret med enkelt lags gals er bibeholdt og isoleret med forsats- Tilstand vinduer i stueplan, samt et trekantet i taget, og i nord- Fra arkivmateriale ses at bygningen oprindeligt var uden i tilbygningen . Denne fungerer som indgangsdør, og er ruder, hvilket bidrager til det overordnede harmoniske Bygningen ser ud til at være i velholdt stand . gavlen et vindue i hhv . stueplan og tagrum og to mindre tagvinduer mod syd, hvilke dog er tilføjet da Stauning var markeret med en betontrappe . udtryk . vinduer, der er blevet blændet til taget . . Mod gårdsplad- på besøg . Der var heller ikke døråbning i den sydvendte

44 45 B-43 Tidl. Proviantbod og butik Arkitektonisk værdi. . . 4 B-48 Butik Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1850/1841 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1947 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . KNI/ Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt Originalitet...... 5 Arkitekt . . . . . Olav . Himmelstrup Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Fredet 30/9/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 .

Beskrivelse Vinduerne er af nyere dato og er termoglas med påkli- Bygningen er oprindeligt opført som proviantbod og bu- strede sprosser, hvilket skæmmer helhedsindtrykket og Beskrivelse Byggematerialer Historisk værdi tik, men benyttes i dag som bolig for museet . fredningsværdien . To fløjet bygningen i et plan, saddeltag og med udnyttet Støbt sokkel, bræddebeklædt bindingsværk monteret Bygningen er oprindelig opført som afløser for »Godthåb tagetage . Bygningen består dermed af en nordlig byg- med listedækning . Vinduerne er af meget forskelligar- Butik« . Sydfløjen blev tilbygget i 1951 . Bygningens stør- Det er en en-fløjet bygning i en etage med udnyttet Taget er beklædt med spån og med et traditionelt tre- ningsdel, der er orienteret øst-vest og en sydlig bygnings- tet karakter, hvor hovedparten er af nyere dato og med relse og placering er en direkte fortælling om byens ud- tagetage . Taget er saddeltagskonstruktion, og der er et kantet tagvindue placeret ca . midt på den vestlige tagfla- krop, hvilken er nord-syd orienteret . termoruder med påklistrede sprosser . De store butiks- vikling og udvidelse . enkelt trekantet tagvindue mod vest og en muret skor- de (mod gaden og vandet) . Der er dog tegn på en tagpaps vinduer mod nord, er dog de originale, hvorpå der på sten med zinkinddækning placeret øst for tagryggen . Syd dækning under spån beklædningen (foto nr . 4) . Bygningens vinduer er meget forskelligartede på alle fa- indersiden er monteret forsatsruder . Kulturmiljø værdi gavlen er i dag kun med et enkelt vindue, men fra arkiv caderne: Mod nord, vejen, er der i den nordlige bygnings- Bygningen indgår fint i miljøet, hvor den er placeret i fotos ses det, at der tidligere har været i alt 4 vinduer, to i Arkitektonisk værdi krop fem store sprossede butiksvinduer i stueetagen, og Taget er beklædt med tagpap, og der er en zink udluft- yderkanten af den oprindelige koloni . stueetagen og to til tagrummet samt en revleport også til Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til dens derover fem pultkviste i taget . Dette må betragtes som ningskanal placeret midt på tagryggen, og adskillige tagrummet . I nordgavlen er der tilbygget et vindfang med funktionsprægede udtryk og tydeligt aflæselige udvik- hovedfacaden . I nordfløjens østgavl er der to døre, en til placeret på den sydvendte tagflade af den nordlige byg- Originalitet adgangsdør fra gade, vest, og et enkelt vindue mod nord . lingshistorik, særligt udvidelsen mod nord, der er mar- stueetagen og en glasdør til tagetagen, og derudover er ningsdel . Bygningen ser umiddelbart ud til at være i overensstem- Der er i nord gavlen yderligere to vinduer, et i stueetagen keret med listeafstanden på bræddebeklædningen . der to vinduer af nyere dato til tagetagen . En trætrappe melse med den oprindelige udformning, dog er de fleste og et til tagrummet . I facade mod gaden, vest, er der ud fører op til døren i tagetage . Vestgavlen er med to vindu- Bygningens træværk er malet hvidt, og i hver gavl er to vinduer og døre med tiden udskiftet, samt den omfangsri- over det benævnte tagvindue, fem vinduer til stueetagen Farveholdningen med det rødmalede træværk på en er til stueetagen og to til tagetagen, samt en enkelt lille taglægter ladet løbe ud i taget fulde længde, hvilket in- ge sydfløj tilføjet . Ændringerne får bygningen til at fremstå og en dobbelt revleport . I øst facaden er der to vinduer . hvidkalket stensokkel er traditionelt for hhv . handlens luge helt øverst i gavltrekanten . Der er på denne gavl, kluderer udhæng (?). meget rodet, hvilket skæmmer det overordnede indtryk . bygninger og også for stedet . Desværre er vinduerne ligesom på østgavlen et nedlagt hejseværk . Bygningen er på et tidspunkt blevet forlænget med 2 uoriginale, men da dette ikke er irreversibelt, forringer Arkitektonisk værdi Yderligere kan vi fra arkivmateriale se, at hovedfacaden spærfag mod syd, hvilket ses på brædder beklædningen det ikke fredningsværdien . havn . Den er en vigtig del af den række funktionsbygnin- Sydfacaden er med en lille vindfangstilbygning, hvori der Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til dens fint oprindeligt var med et indgangsparti i det midterste fag samt at her ikke er vinduesåbninger . Dette kan også være ger, der former Hans Egedesvej og som vidner om den er en indgangsdør mod øst . Derudover er der fire vin- proportionerede butiksfacade mod nord . De store vin- mod nord, samt at der ikke oprindeligt var tagkviste . årsagen til, at syd gavlen er ændret i forhold til arkiv fotos . Historisk værdi oprindelige havnekaj . duer øst for sydfløjen og et enkelt vest for sydfløjen . duespartier er meget atypiske i det umiddelbare miljø, Bygningen er oprindelig opført som proviantbod, kaldet men forholder sig godt til bygningens overordnede pro- Tilstand Byggematerialer »Godthåb Butik«, og var frem til 1947 byens eneste forret- Originalitet I sydfløjens østfacade er seks kvadratiske vinduer til portioner . Dog fremstår bygningen noget rodet med de Umiddelbart ser bygningen ud til at være i fin stand, om Hvidmalet stensokkel af stablede natursten . Ydervægge ning . Den har senere huset materialehandel og forlags- Bygningen fremstår relativ tro til sin oprindelse, dog med stuetagen og to pultkviste til tagetagen . Nordfacaden er mange forskellige vinduestyper og døre . end smule forbygget . er bræddebeklædt bindingsværk, der er malet rød jern- virksomhed, og anvendes i dag a museet som gæstebolig . de forlængede to spærfag . symmetrisk, dog er der en enkelt indgangsdør i stedet for oxid . Beklædningen er udført som listedækning men et af vinduerne til stueetagen . med bredere afstand mellem listerne i den tilbyggede Kulturmiljø værdi Tilstand del mod syd . Bygningen indgår i det unikke miljø i den gamle koloni- Bygningen fremstår i fin og velholdt stand .

46 47 B-53 Gedestald Arkitektonisk værdi. . . 4 B-58 Tømrerkroen Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1894 Tilstand ...... 2. . Opført...... 1926 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt Originalitet...... 4 Arkitekt Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1C14-3 Samlet værdi . . . . . 3 .

Beskrivelse Byggemateriale Kulturmiljø værdi Mindre to-fløjet fire fags bygning med saddeltag og ud- Støbt sokkel og rødmalet bræddebeklædning monteret Bygningen indgår i det unikke miljø omkring den gamle nyttet tagetage . Hovedvolumen er øst-vest orienteret med listeinddækning . Taget er beklædt med spån og der kolonihavn, og tilhører de sekundære bygninger i dette med det noget lavere sekundære volumen på nordsiden . er en muret skorsten placeret på nordsiden af tagryggen . miljø . Proportionelt er den meget fint tilpasset . Hoveddøren er placeret vestvendt i sidebygningen, der Vinduerne er nye . dermed primært fungerer som vindfang . Døren er en Originalitet fyldningsdør af nyere dato . Arkitektonisk værdi Bygningen fremstår umiddelbart i sin originale udform- Bygningens enkle og fine proportioner passer fint i mil- ning . I dag anvendes bygningen midlertidigt til Præstegæld, jøet og de omkringliggende bygninger . Bygningen er mens Hans Egedes kirke bliver renoveret . tidligere beskrevet som værende med »en fint profileret Tilstand vindskede« hvilken dog i mellemtiden er udskiftet med Bygningen ser ud til at være nyligt istandsat, med ter- Beskrivelse Arkitektonisk værdi Kulturmiljø værdi I bygningens gavle er der monteret en vandret liste, der en plan vindskede, der ikke tilfører nogen nævneværdig movinduer af nyere dato og en lidt kedelig farve . Det Lille staldbygning, der ud fra gavlprofilen ser ud til at Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens ty- Bygningen indgår i det unikke miljø omkring den gamle markerer etageadskillelsen . I hoveddelens vest gavl, er arkitektonisk værdi . anbefales at malingen renses af, og alt træværk derefter være blevet udvidet mod syd, samt med en lille tilbyg- deligt aflæselige ydre, dens rustikke konstruktion og de kolonihavn, og tilhører de sekundære bygninger i dette der to vinduer, et til stueetagen og et til tagetagen . Over bemales med linoliemaling . ning mod vest . Der er flere mindre vinduer og samt en forskellige tilbygninger og reparationer, udført over tid . miljø . Proportionelt er den meget fint tilpasset . sidstnævnte er monteret en vandret træbjælke, hvilken Historisk værdi bræddedør i tilbygningen og en port til tagrummet i Bygningen er et fint arkitektonisk eksempel på de sekun- ikke kendes oprindelsen af . De to vinduer er forskelligt Bygningen er oprindelig opført til midlertidig indkvarte- vestgavlen . dære funktionsbygninger, her en stald, der er tilknyttet Originalitet proportioneret, hvilket ikke er umiddelbart klædeligt . ring af håndværkere, og senere som bolig af Selvstyret . bygningerne i den historiske Kolonihavn . Bygning fremstår original I dag benyttes bygningen midlertidigt til »Præstegæld« . Byggematerialer Bygningen er bygget på en skråning og mod syd har den Historisk værdi Tilstand en høj sokkel af natursten . Mod nord er hele ydervæggen i Den historiske værdi knytter sig ligeledes til dens oprin- Bygningen ser noget nedslidt ud og det anbefales at den natursten, der er bemalet rød, og de resterende ydervægge delig funktion som gedestald og vidner dermed om hus- snarest undergår en gennemgribende restaurering . er træbeklædte med plader med påsatte lister . Den mindre dyrhold som en del af livet i kolonien . tilbygning er dog med spånbeklædning på ydervæggene, der ligesom den resterende træbeklædning er malet gult .

48 49 B-66 Betonpakhus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-68 Landstingets mødesal Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .5 . Opført...... 1936 Tilstand ...... 5. . Opført...... 1937/38 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 2 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 5 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 . Bevaringsstatus . . Fredet 30/9/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 .

Beskrivelse nyttet til lastning . Hejseværket er dog desværre kun bevaret Grønlands første jernbetonbygning . I slutningen af i vest gavlen . Bygningen er blevet beklædt med horisontale 1970’erne blev bygningen beklædt med brædder, der er brædder på klink i stueetagen og vertikalt med listedækning monteret horisontalt på klink i stueniveau og vertikalt i gavle og på kviste . Dette får den til materialemæssigt at med listedækning i 1 . sals niveau . indpasse sig, men den horisontale beklædning understreger dog husets meget store grundvolumen . Beklædningen Bygningen er en-fløjet med saddeltag og fire frontkviste er dog samtidig med til at kamuflere bygningens særkende, i nordfacaden, hvori der er portåbninger til tagrummet . nemlig at være landets første jernbetonbygning . Der er ligeledes fire portåbninger i stueetagen, hvori der er monteret dobbelte revleporte . Historisk værdi Dette er Grønlands første jernbetonbygning, og opført til Byggematerialer oplagring af kul . Den blev i 1949 forlænget med hele 12 Sokkel og ydermure in-situ støbt jernbeton beklædt med meter mod øst, og grænser dermed helt op til gaden . brædder, der i stueetagen er monteret horisontalt på klink og hvidmalet, og på 1 sal. i gavl og på frontkviste er bræd- Kulturmiljø værdi derne monteret vertikalt en-på-to og rødmalet Vinduerne. er Bygningen indgår i det unikke miljø i den gamle koloni- trærammer og karme, der er malet røde i stueetagen og hvi- havn . Den er en del af de større pakhuse, der blev bygget de i de øverste niveauer . Alle døre og porte er rødmalede . ved etableringen af havnekajen .

Taget er tækket med tagpap med markerede striber og Originalitet med tydelig rygning . Bygningen blev i 1981-82 ombygget og indrettet til museum, og i den forbindelse blev facaderne beklædt med I vest gavlen er hejseværket bevaret . brædder lagt horisontalt på klink . Dette ændrer bygningens udtryk betydeligt, men det svækker ikke umiddel- Arkitektonisk værdi bart bevaringsværdien . Bygningens rytmiske og enkle udtryk passer fint til den funk- Beskrivelse Vestfacaden er tydeligt husets bagside, men dog stadig arkitektoniske værdi er knyttet til netop proportionerin- tionsbestemte bebyggelse på kajen . Dertil kommer frontkvi- Tilstand Bygningen er opført som landstingets mødesal, og har overordentlig fint detaljeret og proportioneret med et gen, samt de fine detaljer med hvidmarkerede hjørne- stene med de store portåbninger, der tydeligvis har været be- Bygningen ser meget velholdt ud . både fungeret som butik, som provstikontor og i dag be- sammenhængende vinduesbånd besående af tre danne- bånd, vindskeder og vinduesmarkeringer . nyttes bygningen som Islandsk konsulat . Bygningen lig- brogsvinduer, placeret i midten af facaden . ger på en vigtig og central placering i det historiske miljø, Historisk værdi i krydset mellem Hans Egedes vej og Holmit Aqqutaat . Nordgavlen er med tre smalle enkelt vinduer til stueeta- Bygningen er af Helge Bojsen-Møller, og er endvidere et Dermed er den med til at danne overgang til havnen og gen og et dobbeltvindue, identisk med sydgavlens, til af hans bedre eksemplarer . Den er opført som Landsråds- ligeledes til det nyere Nuuk (?) og definerer et markant tagetagen . bygning for Sydgrønlands Landsråd, men fungerede kun hjørne mellem Kolonihavnen og Aqqaluks Plads . som sådan til og med 1939, hvorefter den under anden Byggematerialer verdenskrig fungerede som kontor for hele Grønlands Bygningen er en mindre en-fløjet et-etages bygning med Støbt sortmalet sokkel, med rødmalet bræddebeklædt centraladministration . Dermed har bygningen en vigtig saddeltag og udnyttet tagetage . I facaden mod vest, er bindingsværk . Saddeltag beklædt med spån . betydning både for Nuuk som hovedstad og by historie . der i midten et fint frontparti, med et vinduesbånd og trekantet gavl, der er markeret med hvide pynte-søjler Hovedparten af vinduerne er hvidmalede dannebrogs- Kulturmiljø værdi i facaden . Indgangsdøren er placeret nord for midter- vinduer af træ, monteret med forsatsruder . Vinduerne i Bygningen er fint indpasset i det umiddelbare miljø, og partiet og på den anden side et dannebrogsvindue . Ind- nordgavlen, samt til tagetagen i syd gavlen, er dog en und- ligeledes i den større forståelse og læsning af byudvik- gangsdøren er en grønmalet flammeret dobbeltdør, med tagelse, da disse er uden sprosser . De to gavlvinduer til lingen . sprosset rude over dørkarmen, og vinduerne er hvidma- tagetagen er med lodpost, hvor de tre til stueetagen pla- lede trævinduer monteret med koblingsrammer . ceret i nordgavlen er med en enkelt rude . Det er uvist om Originalitet disse er monteret med forsatsruder eller koblingsrammer . Bygningen fremstår original . Fra arkivmateriale fremgår I syd gavlen er der i alt tre vinduer, to dannebrogsvin- det, at bygningen har været malet i en lys farve, og at der duer til stuetagen og et enkelt til tagetagen, hvilket kun Muret skorsten placeret vest for tagryggen . ikke altid har været hvide træmarkeringer af hjørnerne . er delt med lodpost . Den hvidmalede vindskede er fint profileret og med en buet afslutning . Gavlens hjørner er Arkitektonisk værdi Tilstand markerede med hvide pynte-søjler, på samme vis som Bygningens enkle og fine proportioner passer fint i miljø- Den ser ud til at være i meget god stand, og benyttes i frontpartiet . et og de omkringliggende bygninger . Dens overordnede dag som det islandske konsulat .

50 51 B-70 Tidligere mandskabshus Arkitektonisk værdi. . . 5 B-74 Bødkerværksted/Petroleumshus Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .5 . Opført...... ca . 1848 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1887 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt Originalitet...... 4 Arkitekt Originalitet...... 5 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Fredet 30/09/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 .

Beskrivelse Et velproportioneret en-fløjet hus med stejl saddeltag . Bygningen er oprindeligt opført som både bryghus og smedje, men anvendes i dag som depot af museet .

I syd gavlen er der er en høj dobbelt port, og i nord gavlen er der til gengæld to enkelt porte og to vindu- esåbninger til stueetagen . Der er dog spor af hængsler i stueetagen, der tyder på, at der har været en væsentligt større portåbning .

I facaden mod vest er der to vinduerne, og øst facaden er helt uden åbninger .

Byggematerialer Soklen er af stablede natursten, og er hvidmalet .

Ydervægge er bræddebeklædt bindingsværkskonstruk- tion, hvor beklædningen er monteret plant og overfladebehandlet med gul plastikmaling . seligt arkitektonisk udtryk, der knytter sig til den gamle havns funktionsprægede bebyggelse . Det fine vindues- Taget er beklædt med tagpap . bånd med sprossede ruder mod vest . Den smukke og tydelige naturstenskonstruktion, der særligt knytter sig til Vinduerne er de originale trævinduer, der er isoleret de små produktionsbygninger, er ganske særlig og unik med forsatsruder . for stedet, og bidrager til Kolonihavnens autenticitet .

Arkitektonisk værdi Historisk værdi Bygningens enkle og fine proportionering, hvor gavlene Bygningen er oprindelig opført til opbevaring af petro- fremstår meget skarptskårne, skaber et klart og let aflæ- Beskrivelse leum, og blev i 1922 forlænget . Det kan dog ikke umid- seligt arkitektonisk udtryk, der knytter sig til den gamle Bygningen er et tidligere bødkerværksted og fungerer i delbart aflæses hvortil dette er sket . I 1949 blev den ind- kolonihavns funktionsprægede bebyggelse . dag som museum . rettet til bødkerværksted og fungerede som sådan frem til 1969 . I dag benyttes bygningen af museet . Historisk værdi Mindre enkelt fløjet bygning i natursten, med saddeltag, Bygningen er oprindelig opført som bryghus og smedje et sammenhængende vinduesbånd og en revledør mod Kulturmiljø værdi og har senere været benyttet til bl .a . bageri . I dag anven- vest (gaden) . Begge gavle er bræddebeklædte, mod syd Bygningen indgår i det unikke miljø i den gamle koloni- der museet den som depot . plant monteret, hvor de mod syd er monteret som en-på- havn . Den er en vigtig del af den række funktionsbygnin- to . I øst facaden og syd gavlen er der ingen vinduer, og i ger, der former Hans Egedesvej og som vidner om den Kulturmiljø værdi nordgavlen er der to diagonalt firkantede vinduer og en oprindelige havnekaj . Bygningen indgår i det unikke miljø i den gamle koloni- portåbning med revleport til tagrummet . derpå rød højglans plastikmaling . Malingen skaller af havn . Den er en vigtig del af den række funktionsbygnin- flere steder, særligt på syd gavlen, hvilket skæmmer det Originalitet ger, der former Hans Egedesvej og som vidner om den Den bemalede overflade er af nyere dato, da det fremgår overordnede indtryk af bygningen . Soklen er malet sort . Bygningen fremstår tro mod sin originale form og ud- oprindelige havnekaj . af fotos i »Nuuk Bevaringsværdige bygninger og bydele« tryk . ser det ud til at bygningens granitmure står ubehand- Gavlene både mod nord og syd er beklædt med brædder, Originalitet lede, dog med tjæret sokkel . Ligeledes kan man fra bil- der ligeledes er overfladebehandlet med rød plastikmaling . Tilstand Bygningens overordnede proportioner og arkitektoniske ledet se, at de to små diagonale, kvadratiske åbninger Bygningen er blevet overfladebehandlet med et tyndt udtryk stemmer overens med dens oprindelige form . i gavlen, har været udført med luger, hvor de i dag er Taget er en saddeltagskonstruktion med høj hældning, lag puds og malet med jernoxid rød plastikmaling, der monteret med glasruder . dækket med tagpap . flere steder skaller af i store plamager, særligt på syd Tilstand gavlen . Gavlbeklædningen i syd gavlen ser ligeledes en Bygningen er blevet overfladebehandlet med plastikma- Byggematerialer Arkitektonisk værdi smule slidt ud . Stenmurene og træværk bør renses for ling og det anbefales at dette renses af, og alt træværk Sokkel og ydervægge er konstrueret i naturstensten, der Bygningens enkle form og dens bare stil, blottet for no- plastikmaling og sten evt . med . diffusionsåben maling og derefter bemales med linoliemaling . er overfladebehandlet med et tyndt lag mørtel/puds og gen form for ornamentering, skaber et klart og let aflæ- træværk med linoliemaling .

52 53 B-75 Tidligere tømrerværksted og bageri Arkitektonisk værdi. . . 4 B-78 Sømskuret/Henkogningsfabrik Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1892 Tilstand ...... 1. . Opført...... 1914 Tilstand ...... 3. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Kommuneqarfik Sermersooq Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . P . . A . Cortsen – formodentlig Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Fredet 30/09/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Porte og vindskeder er malet grønne, og port karmene Denne enkelt fløjet bygning i en etage med udnyttet tager hvidmalede . etage og saddeltag, blev i forbindelse med forsøg på lak- sefangst i Grædefjorden opført som et henkogningshus Arkitektonisk værdi til laks . I dag fungerer den som kajakværksted for den Bygningen er fint proportioneret, men de nye plastikvin- lokale kajakforening . Bygningen er nord-syd orienteret, duer skæmmer det overordnede arkitektoniske indtryk . på samme vis som størstedelen af de omkringliggende Det bibeholdte hejseværk er en fin detalje, der vidner funktionsbygninger . om bygningens oprindelige funktion . Beskrivelse Byggematerialer Historisk værdi Enfløjet, et-etages, fire fags bygning, med saddeltag og ud- Bindingsværk beklædt med rødmalede brædder, der Bygningen har tjent en række forskellige funktioner, her- Syd gavlen er forholdsvis lukket, med kun to mindre Historisk værdi nyttet tagetage . Bygningen er oprindeligt opført som tøm- er monteret med listedækning . Soklen er natursten og iblandt tømrerværksted, bageri, kolonikontor og post- vinduer til tagrummet, hvor nord gavlen er med to port Bygningen er opført som led i forsøg på udviklingen af rerværksted og bageri og senere ombygget til kolonikontor tegl, men er i meget dårlig forfatning, med graverende hus, hvilket desværre ikke umiddelbart er aflæselige som åbninger til hhv . stueetage og tagrum hvori der er mon- laksefiskeriet, og blev senere benyttet til materialelager, og posthus . I 1975 blev den ombygget til præstebolig . sætningsrevner og hvad der syner som manglende sten den fremstår i dag . Der har oprindeligt været en klokke teret dobbelt-fløjet revleporte . Til tag rummet er der hvilket har givet tilnavnet »Sømskuret« . enkelte steder . monteret i et klokkehus på vestgavlen, hvilken bl .a . blev yderligere to mindre vinduer placeret på hver sin side Der har tidligere været monteret en klokke i vestgavlen, benyttet til at markere arbejdsdagens start og slut . Des- af porten . Det oprindelige hejseværk øverst i gavlen er Kulturmiljø værdi hvilken havde til formål at markere arbejdsdagens start Tagbeklædningen formodes at være tagpap, og mod syd værre er klokken i nyere tid blevet fjernet og ikke igen bibeholdt . Mod gaden, øst, er der to vinduesåbninger af Bygningen indgår i miljøet omkring den gamle koloni- og slut . er der et enkelt nyere tagvindue . blevet installeret . meget forskellig størrelse, og mod vest er der et lille vin- havn, og er del af funktionsbygningerne, der kendeteg- due og yderligere en enkelt-fløjet revleport . ner den sydlige del af området . Bygningen ligger øst-vest vendt, og fra arkivbilleder Vinduerne er træ, men formodes ikke at være originale, og Kulturmiljø værdi fremgår det, at der har været portåbninger i vestgavlen, vinduesåbningerne er markeret med en hvidmalet kantning . Bygningen indgår i det unikke miljø i den gamle koloni- Senere anvendt som pakhus, og senest benyttes af kajak- Originalitet både til stueetagen og til tagerummet . I dag er i alt 4 havn . Den er med til at definere gadeforløbet, og ligele- forening . Fra arkivfotografier ser det ud til at bygningens stuetage trævinduer i denne gavl . Hovedindgangsdøren er place- Arkitektonisk værdi des det fine gårdrum mellem denne og B37 (Hans Egedes oprindeligt var opført i sten, og med træbeklædt tagrum, ret i nordfacaden, i det tredje fag fra vest, og døren er en Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den fint hus) . Byggematerialer men senere er hele bygningen blevet træbeklædt . Dette hvidmalet pladedør . proportionerede, enkle og rytmiske facade, samt den Soklen er støbt beton . er dog kun en formodning . Bygningen fremgår på no- terrasserede sokkel, der danner fine plateauer der af- Originalitet gen af de ældste fotografier af området, men her med Mod øst er der en et-etages tilbygning, der ligger en smu- grænser og forankrer bygningen . Bygningen fremstår tro overfor sin originale udformning, Ydervæggene er beklædt med træbrædder der er mon- et væsentligt andet udtryk end i dag . Der er kun en smal le indrykket ift . Hovedbygningens østgavl . Tilbygningen dog med flere mindre ændringer, heriblandt den sløjfede teret med listedækning og malet gul . I begge gavle er døråbning i nordgavlen og to i sydgavlen, men ingen åb- har to døre mod nord, og formodes derfor at grundet Det er ikke en bygning med mange detaljer eller med portåbning i gavlen, samt klokken i vestgavlen . etageskellet markeret med en drypliste . ninger lang facaderne mod øst og vest . dens lille volumen nok benyttes om skur eller anden se- umiddelbart synlige spor fra tidens ombygninger, men kundær funktion . Bygningsdelen er dog forsynet med en ikke desto mindre kan den med enkle tiltag blive en over- Tilstand Taget er tækket med træspån . Tilstand overordentlig høj skorsten . ordentlig fin arkitektonisk bygning . Den er velplaceret Bygningen er meget nedslidt, særligt sokkel og funda- Bygningen trænger til at blive vedligeholdt, men det for- med gavlen mod havnen, og bidrager dermed til opret- ment bør repareres snarligt, hvis bygningen skal bevares . Vinduerne er af nyere dato, formodentlig fra renoverin- modes hovedsageligt at være alment vedligehold . Øverst i vestgavlen er monteret et meget fint skilt, hvor- holdelsen af Nuuks traditionelle gavlhus-motiv – særligt i Vinduerne er ligeledes nedslidte, men synes ikke at være gen i 1984-85 eller senere, og er hvide plastikvinduer, på bygningens opførelses år fremgår . de ældre kvarterer . rådangrebne . Bygningen står tom . med hvide pynterammer .

54 55 B-81 Det Sorte Pakhus Arkitektonisk værdi. . . 5 B-88 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1927 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1960 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . KNI/ Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 5 Arkitekt . . . . . GTO . (Erik Rasmussen) Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Bygningens hoveddør er i den mindre fløjs sydvest vend- Originalitet Det er uvist hvilken type bygningen er . Umiddelbart min- te gavl og er overdækket af tagudhænget . Bygningen fremstår ret tro mod originalen, og det er der den mest om en modificeret udgave af type 490, som svært at se, at der skulle være foretaget store ændringer . var det første projekt til egentlige tjenesteboliger . Byggematerialer Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk, Tilstand Bygningen er en dobbeltfløjet bygning i 1 etage og med der er listeinddækket og malet sort . Tilstanden er umiddelbart velholdt . Desværre står den saddeltag . De to bygningsfløje ligger parallelt og orien- dog i dag ubenyttet . Beskrivelse Ydervæggene er beklædt med vertikale træbrædder der Historisk værdi terer sig med den sydøst vendte gavl mod Quassunguaq Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Det sorte pakhus er en stor en stor pakhusbygning i 1 ½ er monteret med listedækning og malet sort . I gavlene Bygningen er opført til opbevaring af byggematerialer og med nordvest gavlen mod Kongevej . Der er ikke et den mindre fløjs tag, er der en muret skorsten . Hoveddø- etage, og med saddeltag . er brædderne i bygningens fulde højde, hvilket er usæd- og på taget er aftegnet C11, hvilket stammer tilbage fra egentligt hierarki mellem de to gavle, da begge orien- ren er en hvid pladedør, med en kvadratisk rude i . vanligt i området . anden verdenskrig, hvor det markerede Godthåbs lufti- terer sig mod en vej, men i kulturmiljøet er det gavlen Syd gavlen er helt lukket og fremstår uden åbninger, hvor dentifikationsmærke, så de allierede fly bedre kunne na- mod Quassunnguaq, der må betegnes som den vigtigste . Arkitektonisk værdi der i nord gavlen er en portåbning med en enkelt fløjet Taget er tækket med træspån . vigere over Grønland . Sydøst gavlen er dog meget tillukket med kun et enkelt Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til revleport til stueetagen og et vindue med sprosse ruder kvadratisk vindue med skodder for til stueetagen . tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme til tag etagen . I øst facaden er der tre luger til overetagen, Vinduerne er af nyere dato og ser umiddelbart ud til at Kulturmiljø værdi af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . hvori der i den sydligste er monteret en dobbelt fløjet rev- være termoruder med påmonteret sprosser . Alle porte Bygningen indgår ikke direkte i miljøet omkring den I nordøst facaden af hovedfløjen er der to kvadratiske Dog skiller netop denne bygning sig ud, da der her er tale leluge, i den midterste en plade blænding og den nordlig- og luger er sortmalede og fremstår med hvide indram- gamle kolonihavn, men er fint afstemt med bræddebe- vinduer og imellem dem, et mindre, der også er kvadra- om en anden type end de andre, og dermed øges dens ste er lukket med brædder . Til stueetagen er der en dob- ninger . Vindskeder og gesims er ligeledes hvidmalede . klædningen og til trods for dens overordnede volumen, tisk . De to store er med skodder for . Den mindre byg- arkitektoniske værdi . belt revleport og en luge åbning med en dobbelt fløjet overholder områdets generelle proportioner . ningsfløj er helt uden vinduer på denne facade . revleluge . I vest facaden er der en meget stor portåbning Arkitektonisk værdi Historisk værdi med en jalousiport, hvori der også er en enkel fløjet dør . Bygningen er fint proportioneret og det store volumen er Originalitet I nordvest gavlen er der to store kvadratiske vinduer pla- Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Der er desuden to mindre vinduer til den øvre etage . særegent for området . Fremhævningen af åbninger med Pakhuset fremstår tro mod sin originale udformning, ceret symmetrisk over midteraksen . Igen er der ingen typehuse og rationelle konstruktioner . en hvidmalet indramning er en interessant kontrast til hvilket bekræftes af arkivfotografier . vinduer i den mindre bygningsfløj . Alle åbninger er markeret med hvidmalede indramninger . den resterende bygnings mørke farve, og får de enkelte Kulturmiljø værdi åbninger til at fremstå som huller i facaderne . Bygnin- Tilstand Der er fire store kvadratiske vinduer med skodder for i ho- Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Byggematerialer gens højde, med hvad der formodes at være en skjult Bygningen ser ud til at være i fin stand . vedfløjens sydvest facade, og i den mindre fløj er der et en- langs Quassunnguaq, og netop da den er anderledes end Soklen er støbt beton og er i varierende højde afhængig trempelkonstruktion, er ligeledes ganske unik . kelt mindre vindue, der dog i dag er blændet med plader . de resterende, øger dens tilknytning til miljøet bygnin- af det omkringliggende terræn . gens egen kulturmiljø værdi .

56 57 B-131 Elevhus Arkitektonisk værdi. . . 5 B-132 Elevhus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1931 Tilstand ...... 1. . Opført...... 1933 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 1 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen Møller Originalitet...... 5 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen Møller Originalitet...... 5 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Netop denne markante farveholdning, samt de enkle, men Bygningen er oprindeligt opført som elevhus nr . 3 af i alt dog markante detaljeringer, skaber en fin sammenhæng til Beskrivelse På nord-vest siden er der en mindre tilbygning, der frem- 4, der erstattede de oprindelige seminarhuse . I elevhuset seminariet og dens øvrige tilhørende bygninger . Bygningen er en fin mindre en-fløjet enetages bygning står med ensidig taghældning og uden åbninger . Derud- var der plads til 20 elever og sovesalen fungerede også med saddeltag og med udnyttet tag rum . På den syd- over er der en enkelt hvidmalet revledør . som opholdsrum (jf . plantegning) . Byggematerialer vendte langside er der tilbygget et vindfang hvor en Bræddebeklædt bindingsværk i samme farveholdning trætrappe fører op til den sydøst vendte indgangsdør . Gavlen mod sydøst er ligesom vestgavlen med et enkelt Der er tale om en en-fløjet et-etages bygning i ca . nord- som seminariet og med spånbeklædt tag . Fundament og Denne er en senere tilføjelse, hvilket ud over fra arkiv- vindue til stueetagen og et til tagetagen . syd orientering og med saddeltag beklædt med spån . Mod sokkel ser ud til at være støbt og hvidmalet . Vinduerne fotografier, bl .a . ses i den skiftende træbeklædning, hvor både syd og nord er der mindre vindfang tilbygget, hvilke er af nyere dato, hvilket også er gældende for dørene . listedækningen her er væsentligt bredere end på hoved- Der er en skorsten i gule teglsten . dog er en del af den originale plandisponering . Bygningen Taget er tækket med tagpap . Alle detaljer er i træ, der bygningsdelen . Vindfanget er desuden konstrueret på et er bygget på en skråning og som konsekvens heraf frem- er gulmalet . træstolpe-fundament i modsætning til hovedbygningens Byggematerialer Historisk værdi står den sydlige gavl med en overordentlig høj sokkel, og støbte, hvidmalede fundament . Bræddebeklædt bindingsværk i samme farveholdning Dens historiske værdi er ikke umiddelbar tilgængelig, og med en 10-trins trappe op til en indgangsdør . Den nord- Arkitektonisk værdi som seminariet, med rødmalede brædder, gulmalet træ- derfor ikke af nævneværdig karakter . lige del af soklen er derimod blot synlig ca . 30 cm . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til Hovedbygningens træbeklædning er rødmalet og monte- værk og hvide vinduer . Facadebeklædningen er monte- dens sammenhængende udtryk med de resterende se- ret med smal listedækning . ret med smalle listedækninger . Kulturmiljø værdi Nord- og syd-gavlene er identiske med et enkelt, kva- minarie bygninger . Men også til hvordan der opførtes Bygningen ligger en smule isoleret set i forhold til det dratisk, centreret vindue i vindfangs delen, mens der er identiske bygninger til at huse eleverne, hvor der nu kun Syd-øst facaden har i alt tre vinduer . To tre-rammede vin- Indgangsdør er en bræddedør, evt . revledør . kulturmiljø den egentlig er en del af, og den er derfor til hovedbygningsdelen, på hver side af vindfanget er et står dette tilbage . duer og et enkelt to-rammet . I vindfangs bygningen er uden betydning for dette . større enkelt sprossevindue opdelt i 8 ruder . der et enkelt lille kvadratisk vindue . Lodpost – tværpost . Taget med spån . Historisk værdi Indramning i gul . Originalitet Øst- og vestfacade er ligeledes identiske i den meget Bygningens historiske værdi knytter sig primært til ud- Vinduernes hængsler er noget rustangrebne . Elevhuset ser ud til at være holdt i dens originale propor- rytmiske vindues-opdeling . Der er i hver facade 5 store viklingen af uddannelsesmuligheder i landet . Vest gavlen er med et enkelt vindue til stueetagen og et tioner med enkelte tilbygninger og detaljer og vinduer dobbelte vinduer, hver opdelt i 8 ruder, samt et mindre Originalitet mindre til tagetagen . Gavltrekanten er markeret med Arkitektonisk værdi m m. . er overensstemmende med dens opførelsestid . kvadratisk vindue til vindfanget . Kulturmiljø værdi Fra de oprindelige tegninger ser bygningen ud til at være trælister, der ikke vides om de er ornamental eller kon- Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til dens fine Bygningen er placeret umiddelbart udenfor det histo- bevaret tro mod det originale udtryk . struktiv karakter . Beklædningen ligger længere fremme proportioner og den gennemførte farvesætning og de- Tilstand Omkring alle vinduer er der mørkegule markerede vindues- riske kolonihavns og Aqqaluks Plads-områder, men er i tagetagen end stueetagen, men ellers er etageskel ikke taljeringsgrad, der knytter den til de resterende semina- Bygningen er nedslidt, men ser ikke ud til at være i uop- bånd og sålbænk, og gesims og dørramme er ligeledes mar- med til at definere seminarieområdet (nu gymnasiet) og Tilstand markeret . riebygninger . rettelig stand . keret med gul, der kontrasterer bygningens røde nuance . miljøet omkring dette . Bygningen ser ud til at være meget velholdt .

58 59 B-136 Tidligere sløjdsal Arkitektonisk værdi. . . 3 B-137 Frelserens kirke Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .2 . Historisk værdi . . . .5 . Opført...... 1938/1954 Tilstand ...... 2. . Opført...... 1849 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . KFUM Værdi ift. kulturmiljø . 3 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen Møller Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . Laurits . Albert Winstrup Originalitet...... 5 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Fredet 30/09/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 .

Beskrivelse Opført 1848-49 ved hjælp af midler fra Karen Ørsteds legat . Den har dog ændret udseende betydeligt, bl a. . var murene oprindeligt pudsede og der var et løgformet spir på det skiffertækkede tag . Det nuværende kobber- beklædte spir er fra 1884, og ydervæggene blev træbe- klædte i 1913 . Taget blev spånbeklædt i 1930 .

Kirken er placeret på aksen fra havnen og er dermed historisk afslutning på Hans Egedesvej . Den har siden 1993 fungeret som domkirke, efter Grønland blev et selvstæn- digt stift i Folkekirken .

Kirken er nord-sydvendt med indgangspartiet mod syd, havnen, og kirkegården placeret bagved, mod nord . Ind- gangspartiet er markeret og overdækket af en beskeden træ-portal placeret i midteraksen . På hver side af den dobbelte, profilerede trædør er der smalle vinduespartier med 4 ruder i hver .

Øst og vest facaderne er begge symmetriske med fire høje sprossevinduer med 15 ruder i hver, placeret i midten og på hver side af disse, et mindre, inddelt i 10 mindre ruder .

Kirkens bagside, nordgavlen, er meget atypisk for en kirke, med et hejseværk i gavltrekanten, og en dobbelt dør til tagetagen . På hver side af denne, er der et smalt sprossevindue med otte ruder . Til stueetagen, på højde med vinduerne i de andre facader, er der et enkelt vindue arkitektoniske værdi knytter sig til den rytmiske facade Beskrivelse På bygningens facade mod nord er der endnu en tilbyg- arkitekten Helge Bojsen-Møllers værker . De farve-marke- inddelt i ti ruder . Der er yderligere en blank, hvidmalet og særligt til det markerede indgangsparti . Men også de Ombygget i 1980’erne . ning, der fungerer som vindfang, og som er konstrueret rede træværkspartier giver dog bygningen et fint arkitek- træindgangsdør placeret i en bred ramme i midteraksen . fint markerede hjørnestolper og vinduesrammer tilfører på stolper i modsætning til den resterende bygnings tonisk udtryk . arkitektonisk værdi . Enfløjet bygning med saddeltag, udnyttet tagetage og fundament . Vinduerne i hovedbygningen er ligesom på Byggematerialer med to mindre tilbygninger . sydsiden dannebrogsvinduer, hvor det eneste i tilbygnin- Historisk værdi Sokkel udført i tilhugget natursten . Historisk værdi gen er mindre og kun med en enkelt horisontal sprosse . Kendes ikke . Kirken har overordentlig stor historisk værdi for byen . Bygningens gavl mod øst (Aqqaluks Plads) er bygget på en Hovedindgangen er placeret i tilbygningens østside . Dobbelte bindingsværks mure, beklædt udvendigt med Den fungerer i dag som landets domkirke og dens betyd- høj sortmalet sokkel, og den er med to sammenhængende Kulturmiljø værdi rødmalede brædder lagt på klink . Taget tækket med ski- ning og værdi er dermed ikke blot historisk . vinduer til tagetagen, og i stueetageniveau er der en lille Bygningen er sparsomt detaljeret, men de farvemarke- Bygningen bidrager til at definere det fine byrum, fer . Indgangsparti og vinduer, samt vindskeder og hjør- tilbygning, med en vinduesåbning, halvt dækket af, hvad rede gesimser, vindskeder og åbninger giver et fint og Aqqaluks Plads, og placeringen er derfor væsentlig ift . nestolper er hvidmalede, hvilket skaber et harmonisk Kulturmiljø værdi der menes at være en inddækket rørføring . I tilbygningen sammenhængende udtryk . miljøet . helhedsindtryk af bygningen . Kirken er placeret på en akse fra Kolonihavnens hoved- er der desuden en hvidmalet fyldingsdør på nordsiden . strøg, hvorved den har en meget markant tilstedevæ- Byggematerialer Originalitet »Oprindeligt var Vor Frelser Kirke bygget i bindingsværk relse i det historiske miljø, til trods for at være gemt en Facaden mod syd er meget harmonisk og taktfast med i Bræddebeklædt bindingsværk monteret to-på-en og støbt Fremstår rimelig original, dog vurderes det, at overdæk- og fedtsten, men den er senere klædt med paneler ud- smule af vejen . alt seks hvide dannebrogsvinduer, der dog er noget ned- sortmalet sokkel . ningen til indgangsdøren på nordsiden er af nyere dato, vendigt, som er malet røde .[1] Indvendigt er der også pa- slidte og som bør undersøges nærmere for råd i bund- og den skæmmer den overordnede forståelse af bygnin- nelbeklædning, der er malet hvid «. Originalitet stykkerne . Sydfacadens træbeklædning er træplader, Hvide trævinduer med blåmalede markeringer om åb- gen . Ud fra arkivfotos kan vi se at kirken på et tidspunkt har hvor de resterende facader er beklædt med brædder . ningerne . Dørene er ligeledes hvidmalede og med blå- Jf :. da wikipedia. org/wiki/vor_frelser_kirke_(nuuk). været udsmykket med løgkuppel, murene var pudsede malede karme . Taget er beklædt med tagpap . Tilstand og at taget var tækket med skiffer . I vestgavlen er der kun en enkelt, massiv dør til stueeta- Bygningen fremstår nedslidt, men det er ikke muligt at Arkitektonisk værdi gen . Den resterende gavl fremstår helt blank . Arkitektonisk værdi vurdere om det blot er af kosmetisk karakter . Kirken er meget fint eksempel på en enkel kirkearki- Tilstand Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig særligt til tektur, og træbeklædningen tilføjer et lokalt islæt . Den Kirken ser umiddelbar fin og velholdt ud .

60 61 B-138 Kapel/Lighus Arkitektonisk værdi. . . 5 B-140 Tidligere Provstebolig/Seminarium Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .5 . Opført...... 1913 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1847 Tilstand ...... 3. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt Originalitet...... 5 Arkitekt . . . . . Tømrermester . Christian Gottfried Lendorf Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Fredet 30/09/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Oprindeligt opført som seminarium, men bygningen har også fungeret som provstebolig, bolig for vicebiskoppen og kontorer . Bygningen er blevet ombygget flere gange, og gennemgik i 1973 en lidt hårdhændet renovering, hvorfor der i dag ikke er mange originale indvendige detaljer og rumdisponeringen er ligeledes ændret .

Bygningen er på registreringstidspunktet (februar 2016) under endnu en renovering .

Bygningen er en-fløjet, øst-vestvendt og i to etager med saddeltag og udnyttet tagetage . Den ligger prominent i umiddelbar tilknytning til kirken og Aqqaluks Plads, og er dermed et orienteringspunkt i den historiske del af Nuuk .

Sydfacaden må betegnes som hovedfacaden og dens symmetriske rytme aflæses her tydeligt . Indgangsdøren er placeret i midteraksen, og arkivfotos afslører, at der tidligere har været et vindfang her, hvilket er blevet fjernet i renoveringen i 1973 . Der er to vinduer til stueetagen på hver side af døren, og fem til 1 . salen . Alle vinduer er nye termovinduer, inddelt i 6 ruder . Vindues- åbningerne er markerede med hvidmalede rammer og lysninger . duer, men er inddelt med sprosser i ni rudepartier . Det bygningens stokværkskonstruktion af betydelig arkitek- Den brede, vertikale træbeklædning er malet rød, men er dog også et termovindue af nyere dato . Der er her spor tonisk interesse og værdi . malingen er afskallet en del steder, og får bygningen til af inddækkede vinduesåbninger . Beskrivelse og ikke mindst detaljeringsgraden, der på en og samme at se noget misligholdt ud . Hjørnerne er beklædt med Historisk værdi Meget fint lille kapel, bygget som en øst-vestvendt enfløjet gang er både veludført og enkel . hvidmalede stolper, hvilket giver facaden en fint og hel- Byggematerialer Bygningens historiske værdi knytter sig til både stok- bygning med saddeltag . I den østvendte gavl, mod kirken, støbt proportionering . Fundament er udført som muret kampesten udvendig og værkskonstruktionen og de prominente gejstlige funk- er en stor dobbelt flammeret, hvidmalet port . I vestfaca- Historisk værdi i 1973 er der etableret et in-situ støbt fundament bag- tioner, der her har været huset . den er der et enkelt lille diagonalt monteret kvadratisk Kapellet har historisk værdi for det historiske samfund I vestgavlen er der to kvadratiske vinduer til tagetagen . vedliggende . Fundamentet er malet udvendigt med hvid sprossevindue i gavltrekanten . Hjørnerne er markeret omkring Kolonihavnen . De er, ligesom sydfacadens, termovinduer af nyere dato maling . (Oplysninger fra Masantis tilstandsrapport af 07- Kulturmiljø værdi med/inddækket af hvide brædder, hvilket giver bygningen opdelt med fire rudefelter mellem sprosserne . Ydervæg- 10-2014) . Bygningen er stor værdi for forståelsen af det umiddel- en sammenhæng med kirkens arkitektoniske udtryk . Kulturmiljø værdi gens beklædning er som på sydfacaden, men skifter i bare miljø omkring kirken, hvor den står overordentligt Kapellet er placeret i nær tilknytning til kirken, bag den gavltrekanten, hvor den er smallere brædder monteret Stokværksbygning i 2 etager og med træbeklædning i fint sammen med kapel og kirkebygning . Derfor er den Taget er beklædt med spån og har udvendigt i hver gavl en markante bakke, hvorpå statuen af Hans Egede troner og på klink . Vindskeden er hvidmalet og udskåret ved foden . gavltrekanten, monteret på klink . også vigtig i det historiske miljø omkring Kolonihavnen krydsforstærkning, der er fint udskåret og dermed samti- i tilknytning til kirkegården . Det indgår derfor i en natur- og Aqqaluks Plads . dig fungerer som ornamentik . Der er i hver gavl også synlig sammenhæng i det kirkelige miljø ved Kolonihavnen . Nordfacaden er inddelt med fire vinduesåbninger på Taget er beklædt med spån . lige tagremme, der springer frem over gavlbeklædningen . hver etage, og fremstår ikke nær så taktfast som hoved- Originalitet Originalitet facaden, hvilket understreges af, at den vestligste vindue Gavlen spor af tidligere vinduesåbninger, hvilke er tyde- Netop pga . de flere ombygninger er originaliteten, særligt Byggematerialer Fra arkivmateriale fremgår det, at bygningen fremstår i stueetagen er lukket til og der er i stedet installeret en ligt tegn på hvorledes bygningen er blevet tilegnet de i interiør, desværre ikke høj . Den oprindelige rumdispone- Bindingsværk beklædt med rødmalede brædder, verti- som oprindeligt . plan, hvid dør, dog en smule vest for hvor den oprinde- forskellige anvendelser igennem tiden . Fra arkiv studier ring er ændret betydeligt, hvilket bl a. . kan aflæses under kalt monteret en-på-to . Dobbeltport og vindue er i træ, lige åbning må have ligget . Vinduerne er de samme som kan vi konstatere, at der tidligere har været et mindre taget, hvor der er spor af ændrede skorstensplaceringer . og porten monteret med støbejernshængsler, der ser ud Tilstand i frontfacaden, og båd omkring vinduer og lysninger er vindfang ved hovedindgangen på sydfacaden . til at være rustangrebne (jvf . løbespor på trækarmen) . Umiddelbart ser bygningen ud til at være i fin og velholdt ligeledes hvidmalede . Tilstand stand, dog skæmmer de rustanløbne port hængsler det Arkitektonisk værdi Bygningen har været ombygget flere gange og med noget Arkitektonisk værdi overordnede indtryk . Østgavlen er identisk med vestgavlen dog på nær et en- Bispeboligens arkitektoniske værdi knytter sig til dens blandede resultater, hvorfor den igen i dag undergår en Kapellets arkitektoniske værdi knytter sig til den fine kelt stort vindue til første salen . Dette følger umiddelbart markante størrelse, særligt højden, og den symmetriske renovering og restaurering . Forhåbentlig vil dette bringe enkle proportionering samt det fine samspil med kirken ikke de samme proportioner som bygningens andre vin- hovedfacade med fine markerede vinduer . Yderligere er tilstanden op på et bevaringsværdigt niveau .

62 63 B-141 Énfamiliehus Arkitektonisk værdi. . . 2 B-142 Tidligere sygehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1903 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1903 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Naaralaartitsivik Værdi ift. kulturmiljø . 2 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 2 Arkitekt . . . . . tømrermester . Peter Anton Cortsen, ombygget 1930 v J . Lehmann Weber Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 2 . Bevaringsstatus . . Fredet 30/09/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse gemalet markeret bånd om den, og en trætrappe fra den velproportionerede – ikke mindst med de koordinerede Opført til sygehus men allerede i 1930 ombygget til læ- indhegnede haves niveau . vinduesstørrelser . Yderligere er bygningen ualmindeligt rerbolig, og har sidenhen fungeret som tjenestebolig . På fint detaljeret med fine, men enkle udskårne detaljer på registreringstidspunktet (25/02) stod bygningen tom . Nordvest facaden domineres af tilbygningen, der er pla- træværk . Beskrivelse indramning . Der er ikke umiddelbart et hierarki mellem Taget er beklædt med tagpap . ceret i midten og med et stort vindue på hver side . I selve Enfamiliehus i et plan med udnyttet tagetage . Bygningen de to indgangsdøre, hvorfor det er svært at aflæse hvil- Der er tale om en sv-nø vendt etages enfløjet bygning tilbygningen er der mod nordvest to mindre torammede Historisk værdi er en enfløjet bygning, hvorpå der er bygget flere tilbyg- ken af dem er bygningens hoveddør . Arkitektonisk værdi med saddeltag og udnyttet tagetage . I taget er der en vinduer, der er holdt i samme proportioner som de reste- Bygningens historiske værdi knytter sig til dens oprinde- ninger af varierende størrelser . Bygningen er et fint eksempel på et enfamiliehus og dets tagkvist med et stort vinduesparti mod sydøst og mod rende, men her blot ned 4 ruder . I tilbygningens nordøstli- lige funktion som koloniens 2 . sygehus, og senere som Øst-gavlen er todelt, hvor hovedbygningens har to vindu- arkitektoniske værdi er knyttet til de traditionelle pro- nordvest er der to trekantskviste i taget, samt en tilbyg- ge facade er der kun et mindre rundt vindue, der er opdelt lærerbolig . Bygningen er holdt i samme farveholdning som semina- er til tagetagen og tilbygningen et enkelt lille helt oppe portioner og udformning, samt dets detaljeringsgrad, ning, der fungerer som vindfang . med en sprosse på tværs og en på langs . Det samme gør riets bygninger, med rød bræddebeklædning, gulmalet i kippen . der knytter sig til seminariets bygninger . sig gældende i sydvest facaden og det er her bygningen Kulturmiljø værdi træværksdetaljer og hvide vinduer . Dog har bygningen Sydøst facaden er næste symmetrisk med fire sprossevin- egentlige hoveddør er placeret under vinduet . Døren er, Bygningen ligger på sin vis tilbagetrukket fra det egen- ingen umiddelbar tilknytning til seminariet . Sydfacaden er bygningens mest harmoniske, med tre Historisk værdi duer, hvor de to midterste er placeret under tagkvisten . ligesom på den anden side, en hvidmalet flammeret dør . tlige historiske miljø omkring kolonihavn og Aqqaluks dobbelte vinduer til stueetage samt en stor pultkvist Bygningens historiske værdi knytter sig udelukkende til Vinduerne er hvidmalede trævinduer, der torammede og Plads, men da dens farveholdning er samstemt med På den vestvendte gavl er der en mindre tilbygning med med to dobbelte vinduer i taget . På tilbygningen er der at det er politikeren Augo Lynges barndomshjem . hvor hver ramme er med 8 små ruder . Vindueslysninger- Byggematerialer seminariet og andre omkringliggende bygninger, indgår et næsten pyramideformet tag i stueetage-niveau . Til- et enkelt dobbelt vindue . ne er markerede med orange bånd, ligesom vindskeder Soklen er af natursten og hvidmalet . Bindingsværk be- den i skabelsen af et fint og helstøbt miljø . bygningen har et enkelt vestvendt vindue, og den reste- Kulturmiljø værdi og andet træværk . klædt med listedækkede rødmalede brædder . rende gavl er med to vinduer til stueetagen, et på hver Vindskederne er med en enkelt udskæring forneden, Bygningen er placeret på Inspektørbakken og indgår i Tilstand side af tilbygningen, og to til tagetagen . hvilket dog ser en smule klodset og »påklistret« ud . Der områdets noget sammensatte karakter . Sydvestgavlen er symmetrisk med tre store vinduer til Alle vinduer er hvidemalede sprossevinduer i træ, og Umiddelbart fremstår bygning i fin stand, men med hvad er zinkinddækning i overgangen mellem tagpap og træ- stueetagen, identisk med de på østfacaden, og to min- med orange bånd omkring . synes at være enkelte frostsprængninger eller sætninger I den nordvendte facade er der en indgangsdør af nyere værket i gavlen . Originalitet dre til tagetagen . De mindre er også torammede, men i soklen/fundament . dato . Derudover er der i facaden to dobbelte vinduer og Udefra fremstår bygningen umiddelbart i sit oprindelige her blot med 6 rudefelter i hver, i modsætning til de 8 . Taget er beklædt med træspån, og i den nordlige ende et enkelt . I forlængelse af bygningen mod øst, er der en Byggematerialer udtryk, men med de beskrevne tilbygninger . Gavlens vindskede er fint udskåret, og man ser her, at tag- på vest siden, er der en muret skorsten med zinkinddæk- Originalitet tilbygning, hvilken flugter med hovedbygningens nord- Bindingsværk beklædt med rødmalede brædder monte- skægget har en anden hældning end taget overordnet set . ning . Bygningen bærer ikke præg af omfattende ombygninger, facaden, men den er dog både lavere og smallere i dyb- ret med listedækning på støbt, gråmalet sokkel . Tilstand men af arkivmateriale fra kort efter indvielsen fremgår den . I dennes nordfacade er der endnu en indgangsdør Bygningen ser ud til at være i god og velholdt stand . Nordøst gavlen er identisk med sydvestgavlen, dog med Arkitektonisk værdi det, at bygningen er opført i tre fag og dermed senere af nyere dato, og derudover et enkelt vindue i samme Vinduerne er hvide trævinduer af nyere dato, med gul- undtagelse af, at der mod vest er placeret en hvidmalet Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den har- udvidet . Vinduesproportioner er de samme som i dag . dimensioner som hovedbygningens, dog uden den gule malede træindramninger . flammeret dør i stedet for et vindue . Der er også en oran- moniske ydre, der både fremstå meget symmetrisk og

64 65 B-144 Seminariets hovedbygning Arkitektonisk værdi. . . 5 B-145 Énfamiliehus, Type 491 Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1906 Tilstand ...... 5. . Opført...... 1949-50 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Staten (Retsvæsenet) Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . Carl . Christian Hansen Originalitet...... 5 Arkitekt . . . . . GTO . – Jørgen Maglebye Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Fredet 30/09/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1A3-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Både øst og vest facaderne fremstår uden hverken vin- Farveholdningen, og til dels detaljerigdommen har skabt Opført som seminarium og anvendes stadig som sådan . dues- eller døråbninger . præcedens for seminariets øvrige bygninger . Der er egentlig tale om en en-fløjet bygning, der do er opført som en tre-fløjet, hvor ende-fløjene, der lægger Nordfacaden er som beskrevet identisk med sydfaca- Arkitektonisk værdi dig vinkelret på hovedbygningen dog ikke er længere end den, dog med enkelte undtagelser, så som at der i taget Bygningen er blevet et vartegn for Nuuk, men dens ar- bredden på hovedbygningen . Bygningen er opført i en er 2 tagkviste med 2 nyere tagvinduer imellem og ikke kitektoniske værdi knytter sig primært til dens detalje- Beskrivelse Østgavlen er identisk med gavlen mod vest, dog er der etage med saddeltag og udnyttet tagrum . mindst den tilbyggede forbindelsesgang . ringsgrad og meget velproportionerede ydre . Bygningen Type 491 . 167,5 m2 plus kælder . både et ekstra lille vindue og et i samme proportioner er et rendyrket eksempel på en tidstypisk arkitekturret- som det andet til stueetagen i hovedfløjen . Yderligere er Hovedfacaden er mod syd, og selvom nordfacaden stort Bygningen er meget atypisk i det at der ikke er en ind- ning, og er dermed et fint og velholdt eksempel på en En to-fløjet bygning i én etage, med saddeltag og udnyt- der til kælderen lysindtag opbygget i glasbyggesten . set er identisk, bærer den dog præg af at være bagside, gangsdør . Dvs . at man skal igennem tilbygningen for at lokal version af en international strømning . tet tagetage og kælder . særligt i forbindelse med den tilbyggede forbindelses- komme ind i det gamle seminarie . Byggematerialer gang i den vestlige del . Historisk værdi Hovedfløjen er næsten kvadratisk i plan, hvor den sekun- Støbt, sortmalet sokkel . Trækonstruktion beklædt med Seminariets arkitektoniske stil er et eksempel på den no- Bygningen har tidligere været brugt i Nuup Kommuneas dære er slank nord-sydvendt på nordsiden af bygningen . træ plader lagt en-på-to og malet grønne . Taget er be- Facaden er symmetrisk med syv vinduer til stueetagen get nationalromantiske og historicistiske stilart, der var byvåben . Den historiske værdi knytter sig til dens betyd- Mod nord er indgangsdøren til hovedfløjen placeret i et klædt med tagpap . Vinduerne er trævinduer med ter- i midterpartiet og tre i hver gavlende . I taget er der tre udbredt i sidste halvdel af det 19 .århundrede . Detaljerin- ning for landets uddannelsesmuligheder og derfor af høj tilføjet vindfang, der yderligere har to nordvendte vindu- moruder i hvidmalede trærammer . De to indgangsdøre i tagkviste og fire velux vinduer til tagetagen og i hver gavl gen er meget inspireret af middelalderlige borgmotiver, historisk værdi . er . Der er yderligere indgangsdør til den sekundære fløj, nordfacaden er begge trædøre i planker og malet hvide . er der to dobbelte vinduer samt to mindre helt oppe i hvilket særligt kommer til udtryk i tagkammens orna- hvilken er bygget som bryggers . I taget er der en tagkvist gavltrekanten . Tagkvistene er noget atypisk beklædt ment, gesimsudskæringer, og ikke mindst den galende Kulturmiljø værdi og en stor skorsten i gule teglsten . Arkitektonisk værdi med tagspån på siderne såvel som på taget . vejrhane på taget . Bygningen er hovedbygningen i kulturmiljøet omkring Bygningens arkitektoniske værdi ligger i at det er en seminariet, og danner samtidig en visuel afgrænsning I gavlen mod vest, vejen, er der i stueetagen 2 store vin- type, der er gentaget i miljøet . Det er et fint proportione- Stueetagens vinduer er dobbelte sprossevinduer inddelt i Bygningen fremstår i dag med en række ændringer ift . omkring Aqqaluks Plads . duer i hovedfløjen og et enkelt i den sekundære fløj, ret træhus, uden arkitektoniske detaljer, men dog med fire åbninger, hvor de to nederste er med hver 6 rudeind- det tegningsmateriale, der er overleveret . Det er uvist om samt tre til tagetagen, der alle er en smule mindre . Alle elementer som en sydvendt karnap . delinger og de øverste med hver 4 . Vinduerne er monte- disse ændringer er foretaget under opførelsen, eller er af Originalitet vinduerne er 2-rammede og krydsinddelt med 4 lige sto- ret med forsatsruder, og ser ud til at være originale og senere dato . Bygningen er meget tro overfor sit originale udtryk og re ruder . Helt oppe i kippen er der et enkelt lille vindue, Historisk værdi velholdte . Som en del af bygningens overordentligt fine detaljer er velbevarede . Dog er der en række ændringer og i udbygningen mod syd et enkelt rammet vindue . Bygningens historiske værdi knytter sig primært til ty- detaljeringsgrad, er hvert vindue markeret med en gul- Byggematerialer fra hvordan bygningen fremstår i dag, til hvordan den er Sydfacaden domineres af en karnap, der med sit saddel- pehus-typologien og dennes betydning for byens fysiske malet indfatning . I endefløjenes gavle er vinduerne yder- Bindingsværkskonstruktion beklædt ude og inde med tegnet på originaltegningen . tag understreger bygningens gavl-udtryk (tagkvist, porti- miljø . Originalitet ligt markerede af et profileret træbryn og vinduerne til brædder på støbt hvidmalet sokkel/ fundament . Træbe- cus og de to bygningsfløje) . Der er på et tidspunkt instal- Bygningen fremstår i overensstemmelse med de oprindeli- tagetagen er placeret med en meget ornamenteret træ- klædningen er listedækket og rødmalet, og med udskår- Tilstand leret en havedør i karnappes vestlige »facade«, samt en Kulturmiljø værdi ge tegninger, dog med enkelte mindre ændringer, inklusiv indfatning . Disse vinduer til tagetagen er ligeledes dob- ne detaljer på de gulmalede vindskeder, gesims og vin- Den ser ud til at være i meget fin og velholdt stand . trappe til et indhegnet terrasse, hvor hegnet er i samme Som beskrevet indgår bygningen i en række af samme havedør, der dog ikke skæmmer det overordnede indtryk . belte sprossevinduer men kun delt af en lodposte . Hver duesindfatninger . Trævinduerne er hvidmalede ligesom en-på-to som bygningens beklædning . Ud over karnap- typehus, hvilket giver et fint sammenhængende gadebil- vinduesåbning er her inddelt i 8 rudefelter, og dimensio- enkelte påmalede ornamenter på gesims . Taget er tækket pen er der til stueetagen to vinduer i samme proportio- lede . Tilstand ner og proportioner er som de øvrige vinduer . med spån, og tagkammen er udformet i rødmalet træ . ner som i vestgavlen . Bygningen fremstår i fin og velholdt stand .

66 67 B-146 Lærer-/Rektorbolig Arkitektonisk værdi. . . 4 B-148 Økonomien Arkitektonisk værdi. . . 2 Historisk værdi . . . .3 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1930 (1922-23) Tilstand ...... 4. . Opført...... 1928 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse I nordfacaden er der en mindre tilbygning, der fungerer Arkitektonisk værdi Beskrivelse Enfløjet bygning i en etage med saddeltag og udnyttet som vindfang . Der er yderligere en bagdør og tre toram- Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens fine En enkelfløjet bygning i en etage med udnyttet tagetage og Byggematerialer Kulturmiljø værdi tagetage, samt høj sokkel, udnyttet til kælder . Hoved- mede vinduer, med 6 ruder i hver ramme . I taget er der overordnede dimensioner og proportioner, samt den de- lille vindfangstilbygning mod sydøst, en vindfangstilbyg- Bræddebeklædt bindingsværk i samme farveholdning Bygningen indgår som en del af seminariemiljøet . De facaden er mod syd/vest, of her er der en høj, markant små 2 trekantede tagkviste, der fungere som ovenlys . I taljeringsgraden der grænser til ornamentik . ning udformet som en udfyldt porticus mod nordøst, samt som seminariet . Beklædningen er rødmalede brædder umiddelbare omgivelser har med årene ændret sig me- frontkvist (heltagskvist), hvori et torammet sprossevindue tilbygninger er der to meget små kvadratiske vinduer, og en mindre tilbygning, nærmest en karnap mod nordvest . monteret med lister på ydervægge og på taget tagpap . get og den kan derfor synes en smule indeklemt blandt med 6 ruder i hver er placeret . I stueetagen er der i alt her ser man tydeligt, at vinduerne ikke er originale, men Historisk værdi Vinduerne er hvide og af nyere dato, monteret i gulmale- områdets nyere undervisningsbygninger . 3 hvide vinduer, af nyere dato, hvor det midterste under af nyere dato, da proportionerne mellem ramme og rude Den historiske værdi knytter sig bygningens betydning Mod sydvest er der en frontispice centreret i facaden, hvor de vinduesbånd og karme . Vindskeder er ligeledes malet frontkvisten er et dobbelt torammet vindue med 8 ruder er overordentlig skæv . for udviklingen af seminariet som en betydelig institu- der er 4 vinduer til stueetagen, 2 almindelige og 2 kvadra- gule i samme nuance som vinduesmarkeringer . Originalitet i hver ramme . På hver side af det, er der et enkelt toram- tion for lokalmiljøet . tiske, diagonale vinduer til tagetagen, samt et enkelt kva- Bygningen ser ud til at have bibeholdt sit oprindelige met sprossevinduer, også med 8 ruder i hver ramme . Østgavlen er med to vinduer til tagetagen og to til stue- dratisk diagonalt vindue helt oppe i kvisten . På hver side Arkitektonisk værdi udtryk . etagen . De to til tagetagen falder meget ved siden af, Kulturmiljø værdi af frontispicen er der yderligere to vinduer i stuetagen . Bygningens primære arkitektoniske værdi knytter sig Facadebeklædningen er rødmalede brædder med liste- da de er krydssprossede, kvadratiske og dermed ikke Bygningen er betydelig både i forhold til kulturmiljøer til arkitekten bag, nemlig Helge Bojsen Møller og byens Tilstand dækning, og vinduesåbningerne er markeret med en overholder de små sprosser, der ellers går igen i de re- omkring Inspektørbakken, hvilket karakteriseres af en- Sydøst gavlen er med tre smalle, enkelt vinduer i vind- »samling« af bygninger af ham . Den ser ud til at være i fin og velholdt stand . bred udskåret ramme, der er malet en beige-gul farve . sterende vinduer . Derudover er østgavlen identisk med familiehuse . Men den er også væsentlig set i forhold til fangstilbygningen, samt to dobbelte vinduer til tagetagen . Gesims og vindskede er malet i samme nuance . vestgavlen . kulturmiljøet omkring seminariets bygninger og den ud- Historisk værdi vikling disse har haft på byudviklingen . Midt på nordøst facaden er hovedindgangsdøren place- Bygningen er opført som husholdningsbygning til semi- I vestgavlen er der 2 torammede sprossevinduer til stue- Byggematerialer ret i vindfangs-porticus . På hver side er der fire dobbelte nariet og var indrettet med spisesal til 50 elever i stueeta- etagen, med hver 8 ruder i hver ramme . Til tagetagen Soklen er støbt og hvidmalet . Bindingsværk beklædt Originalitet vinduer til stueetagen og to trekantede i taget . I hver af gen, samt et køkken og vaskerum . Tagetagen var indret- er der et trerammet vindue, hvor hver ramme er med med listedækkede rødmalede brædder . Bygningen er tydeligvis istandsat indenfor de seneste år, porticus’ens fløje er der et smalt enkelt vindue . tet til bolig for økonomaen, samt med flere pigekamre . 6 ruder . Alle vinduesåbninger er ligesom på sydfacaden hvilken synes en smule hårdhændet . Bygningen fremstår markeret med en træramme . Etageskellet er markeret i Alle vinduer er hvide af nyere dato med termoruder, og meget oprettet, og uden meget af den patina, der ofte I nordvest gavlen er der endnu en lille tilbygning med to gavlens træbeklædning med et meget diskret dybdeskif- proportionerne er ændret så selve ruden fremstår meget kendetegner ældre bygninger . store vinduer til stueetagen og to mindre til tagetagen . te . Vindskederne er udskåret med tunger og i gavltrekan- lille og rammer inkl . sprosser meget brede . Bygningen er detaljeret med enkle trædetaljer omkring ten er der en udskåren vingeornamentik . Tilstand hjørner, vindskeder vindues- og dørrammer . Mest sær- Taget er beklædt med træspån . Bygningen er relativt ny-istandsat og formodes derfor at egent er dog det halvvalmede tag . være i god stand .

68 69 B-149 Tidligere redaktørbolig Arkitektonisk værdi. . . 2 B-151 Børneskole/Eskimoslottet Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .2 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1945 Tilstand ...... 3. . Opført...... Oprindeligt 1919 men flyttet til nuværende lokation i 1932 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 2 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kultur miljø. 4 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller – formodentlig Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 2 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Arkitektonisk værdi Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens overordnede fine proportioner, dens stramme men rige detaljeringer, samt den materialemæssige sammenhæng med miljøet omkring seminariet .

Historisk værdi Beskrivelse hovedfacaden . I dens nordgavl er der i alt 5 små vinduer Bygningen fremkommer umiddelbart retningsløs . Ho- til stueetagen og et stort dobbelt sprossevindue til tag- Bygningen indgår i samlingen af Helge Bojsen-Møller . vedvolumen er i plan et kvadrat, hvorpå der er tilbygget etagen . Sidstnævnte er hvert opdelt i 6 ruder, og stemmer Bygningen blev oprindeligt opført et andet sted, men da Beskrivelse ningen mod vest (gade) skæmmer noget, hvorimod tilbyg- et vindfang på den sydøst vendte gavl, samt en tilbygning overens med dimensionerne på bygningens resterende der var for sumpet, blev den flyttet til den nuværende Enfamiliehus i 1 etage med udnyttet tagetage med front- ningen mod nord ikke påvirker bygningens aflæselighed . mod nord . Begge er ligesom hovedvolumen med spån- vinduer . De fem små vinduer er derimod meget ander- placering og samtidig udvidet . kvist i sydsiden . Der er en del tilbygninger, hvor det er svært tækket saddeltag . Tagetagen er udnyttet . ledes proportioneret, men da de er placeret i en lige ryt- at afgøre, hvilke(n) er originale eller senere tilføjelser . De fine markerede vindues og døråbninger samt det val- misk række fremstår de som en original del af bygningen . Bygningen blev opført som børneskole . Da man i slutnin- mede tag, der er ualmindeligt for området og for Nuuk . Bygningens hovedfacade vender mod sydvest og frem- gen af 1958 genindførte seminarieuddannelsen i Grøn- Byggematerialer står harmonisk og taktfast med fire store dobbelte vin- I hovedbygningens nordfacade øst for tilbygningen er land, boede de studerende her, og det var tilsyneladende Betonsokkel, der er malet i samme grønne nuance som Historisk værdi duer og to store tagkviste, med hver to dobbelt vinduer . der et enkelt, mindre vindue til stueetagen samt to velux så koldt, at øgenavnet »Eskimoslottet« opstod . Bygningen menes at være af Helge Bojsen-Møller og er vinduer og døre . Soklen er ganske høj mod gade (nord- Stueetagens vinduer er sprossede med otte ruder samt vinduer i taget . Kulturmiljø værdi vest), og der fører en trappe op til indgangsdøren . opført som redaktør bolig . et større overparti . Den sydøst vendte gavl domineres af vindfangstilbygnin- Bygningen indgår i miljøet omkring seminariet og bidra- Ydervægge er beklædt med træbrædder, der er malet Kulturmiljø værdi I den mindre vindfangstilbygning mod øst, er der kun gen, hvor hovedindgangsdøren er placeret i midteraksen, ger til opretholdelsen af en helt særlig detaljerigdom og hvide . Bygningen placerer sig fint og indpasset i miljøet i over- et enkelt lille kvadratisk sprossevindue, opdelt i 4 ruder . og med et mindre vindue på hver side . I gavltrekanten er funktionalitet her . gangen mellem Aqqaluks Plads og Myggedalen, der do- Gavlen mod vest er symmetrisk med to dobbelte vinduer der placeret et trekantet vindue . I hovedbygningens gavl Originalitet Taget er på hovedbygningen et valmtag, der formodes mineres af mindre enfamiliehuse . i stueetagen, to til tagetagen samt et enkelt på diago- er der et mindre vindue til stueetagen, hvilket er placeret tækket med tagpap . Frontkvisten er ligeledes med afval- nalt kvadrat øverst i gavltrekanten . Gavlen fremstår i dag nord for vindfangstilbygningen, samt et diagonalt kva- Umiddelbart ser det kun ud til at være bygningens vin- met tag, hvor tilbygning mod gaden, hvori indgangsdø- Originalitet noget skæmmet af to aluminiumslister, der løber verti- drat øverst i gavltrekanten . duer, der er ændret i det ydre udtryk, og disse er dog ren sidder, har en næsten kvadratisk grundform og der- Der findes ikke umiddelbart arkivfotografier af bygnin- kalt på venstre side af de øverste vinduer og helt ned forsøgt at indpasse sig til de originale proportioner . Dog med et tilnærmelsesvist pyramidetag . gen, og det er derfor svært at bestemme om den frem- til soklen . Det er uvist hvilket formål de tjener . Brædde- Alle vinduer er markeret med et gulmalet bånd, inkl . sål- er sprosserne tydeligvis ikke funktionsbetonet men ser står som original . Umiddelbart kan det se ud til, at de to beklædningen er i stueetagen listeinddækket, hvor det bænk . ud til at være påklistrede . tilbygninger er af nyere dato . Bevaringsværdien bæres udelukkende af, formodningen skifter i etageadskillelsen og i tagetagen derfor er uden Tilstand om at bygningen er tegnet af Helge Bojsen-Møller og der- inddækning . Vindskeden er fint udskåret og danner en Byggematerialer for indgår i en samling af hans værker . Tilstand harmonisk afslutning af bygningen . Bindingsværk beklædt med brædder, og malet i samme Bygningen ser i det ydre yderst velholdt ud . Bygningen ser ud til at være i rimelig velholdt stand . farveholdning som seminariets bygninger (B144) . Taget Arkitektonisk værdi Facaden mod nord domineres af tilbygningen . Denne er er delvist nytækket, og fremstår med en tydelig linje mel- Selve hovedbygningen er vel proportioneret, men tilbyg- med to store dobbeltvinduer mod vest, magen til de på lem nyt og gammelt .

70 71 B-156 Arkitektonisk værdi. . . 2 B-184 Énfamiliehus, Type 491 Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .0 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1938 Tilstand ...... 2. . Opført...... 1949-50 Tilstand ...... 3. . Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 1 Ejerforhold. . . . . Staten (politiet) Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . – Jørgen Maglebye Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt – iflg . Lokalplan 1 .28/det gule bynotat Samlet værdi . . . . . 1 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A3-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse ret mod nord . Derudover er der 3 mindre kvadratiske Kulturmiljø værdi Beskrivelse de to bygningsfløje) . Ud over karnappen er der til stueeta- Historisk værdi Bygningen er i det Gule Bynotat angivet som bevarings- vinduer, der øjensynlig er af nyere dato, samt endnu en Bygningen er en del af miljøet omkring Inspektørbakken Type 491 . 167,5 m2 plus kælder . gen to vinduer i samme proportioner som i vestgavlen . Bygningens historiske værdi knytter sig primært til typehus- værdigt, men der foreligger ingen beskrivelse eller be- pladedør . og de selvbyggerhuse der dominerer dette område . Men typologien og dennes betydning for byens fysiske miljø . grundelse herfor, og den fremgår heller ikke af Grøn- da kulturmiljøet er af så sammensat en karakter, er det Der er tale om en to-fløjet bygning i én etage, med saddel- Østgavlen er identisk med gavlen mod vest, dog er der et lands Nationalmuseum & Arkivs liste . I taget er der 3 velux vinduer og en høj zink udluftnings- svært at bedømme hvorvidt enkelte bygninger har be- tag og udnyttet tagetage og kælder . ekstra lille vindue til stueetagen i hovedfløjen samt flere Kulturmiljø værdi kanal . tydning for det overordnede forståelse af området . vinduer i soklen til kælderen . Som beskrevet indgår bygningen i en række af samme ty- Der er tale om en enfløjet bygning i en etage plus ud- Hovedfløjen er næsten kvadratisk i plan, hvor den sekun- pehus, hvilket giver et fint sammenhængende gadebillede . nyttet tagetage under saddeltaget . Bygningen er opført I gavlen mod nord er der kun to vinduer til tagetagen . Originalitet dære er slank nord-sydvendt på nordsiden af bygningen . Mod syd er der en stor have, der er indhegnet af et sort- i pakhusstil med 3 tagkviste, også med saddeltag i ho- Fra arkivfotografier fremgår det, at tagkvistene er senere Mod nord er der indgangsdør til både hovedfløjen og til malet stakit . Originalitet vedfacaden mod vest . Det er en meget rytmisk og sym- Byggematerialer tilføjelser, og ikke en del af den oprindelige bygning . Den den sekundære fløj, hvilken er bygget som bryggers . I taget Bygningen fremstår i overensstemmelse med de oprinde- metrisk facade, inddelt i 8 fag, hvor der i et enkelt er Bræddebeklædt bindingsværk monteret som to-på-en bærer ligeledes præg af enkelte til- og ombygninger, men er der en tagkvist og en stor skorsten, der ser ud til at være Byggematerialer lige tegninger, dog med enkelte mindre ændringer, inklusiv monteret en sprosset glasdør, og i de resterende 7 dob- og rødmalet . Støbt sokkel . dens grundform er stadig let aflæselig . zinkbeklædt . Støbt, sortmalet sokkel . Trækonstruktion beklædt med træ havedør, der dog ikke skæmmer det overordnede indtryk . belte vinduer . plader lagt en-på-to og malet gule . Taget er beklædt med Taget er beklædt med tagpap . Vinduer er nyere dato . Tilstand I gavlen mod vest, vejen, er der i stueetagen 2 store vinduer tagpap . Vinduerne er trævinduer med termoruder i hvid- Tilstand I sydgavlen er der et enkelt dobbelt vindue til stueetagen Bygningen ser umiddelbart ud til at være i nogenlunde i hovedfløjen og et enkelt i den sekundære fløj, samt tre malede trærammer . De to indgangsdøre i nordfacaden er Bygningen fremstår i fin og velholdt stand . og to til tagetagen . Arkitektonisk værdi velholdt stand, men den noget stribede facademaling til tagetagen, der alle er en smule mindre . Alle vinduerne begge trædøre i planker og malet hvide . Umiddelbart knytter der sig ingen betydelig arkitekto- skæmmer helhedsindtrykket . Dette er dog ikke uopret- er 2-rammede og krydsinddelt med 4 lige store ruder . Helt På østfacaden aflæses bygningen tydeligt som et dob- nisk værdi til bygningen . teligt men blot af kosmetisk karakter . oppe i kippen er der et enkelt lille vindue, og i udbygningen Arkitektonisk værdi belthus . Her er to mindre tilbygninger, der benyttes som mod syd et enkelt rammet vindue . Bygningens arkitektoniske værdi ligger i at det er en type, vindfang . De er begge opført med saddeltag, og det ene Historisk værdi der er gentaget i miljøet . Det er et fint proportioneret træ- med en dør mod øst hvor i den anden er døren place- Der er ingen nævneværdig historisk værdi . Sydfacaden domineres af en karnap, der med sit saddeltag hus, uden arkitektoniske detaljer, men dog med elementer understreger bygningens gavl-udtryk (tagkvist, porticus og som en sydvendt karnap .

72 73 B-203 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-204 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1951 Tilstand ...... 2. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Royal Greenland Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er overdæk- nelle men dog overordentlig velproportionerede formgiv- Beskrivelse Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vinduer Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave ket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er der to ning, der kendetegner GTO . Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . rationelle men dog overordentlig velproportionerede af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie kvadratiske vinduer . af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie formgivning, der kendetegner GTO . »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vinduer Historisk værdi »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . Sydøst facaden domineres af udestuen hvis tagkonstruk- til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens ty- tion er meget massiv . Ud over denne er der tre store kva- Historisk værdi Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med krybe- pehuse og rationelle konstruktioner . Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med krybe- dratiske vinduer til stueetagen . Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens kælder til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet Sydøst facaden domineres af udestuen hvis tagkonstruk- kælder til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet typehuse og rationelle konstruktioner . tagetage . I den nordvestlige del er der en mindre udbyg- tion er meget massiv . Ud over denne er der to store kva- Kulturmiljø værdi tagetage . I den nordvestlige del er der en mindre udbyg- Byggematerialer ning, der dog ser ud til at være en oprindelig del af byg- dratiske vinduer til stueetagen . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø ning, der dog ser ud til at være en oprindelig del af byg- Støbt beton sokkel med beklædt bindingsværk . Bygnin- Kulturmiljø værdi ningen . Derudover er der en udestue på den sydvestlige langs Quassunnguaq . ningen . Derudover er der en udestue på den sydvestlige gens beklædning er på et tidspunkt udskiftet til nu at Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø facade . Denne er oprindelig helt glasbeklædt, men er Byggematerialer facade . være x-finer plader med monterede dekorative lister, og langs Quassunnguaq . med tiden blevet delvist træ-beklædt, hvilket er noget Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . Originalitet rødmalet . skæmmende for det ellers ret elegante udtryk . Beklædning listeinddækkede brædder, der er bemalet i Der er foretaget flere ændringer af bygningen, og særligt Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl Originalitet en petroleumsblå nuance . Taget er beklædt med tagpap- ombygningen af væksthuset til en udestue forringer hel- mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- Vinduerne er to delte, af nyere dato og med sprosseop- Der er foretaget flere ændringer af bygningen, og udskift- Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl hvidmalede brede vindskeder . hedsindtrykket af bygningen . Denne ombygning er klodset, facade, og har i alt 6 kvadratiske vinduer; to store og et deling . Hoveddøren er en moderne planke dør med en ningen af beklædning forringer bygningens originalitet . mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- ikke mindst virker tagkonstruktionen meget dominerende . lille imellem dem på hver etage . smal, aflang rude . Samtidig er vinduernes sprosser temmelige klodsede og facade, og har i alt 6 kvadratiske vinduer; to store og et Arkitektonisk værdi særligt ventilations-»ruden« i gavlen mod Quassunnguaq lille imellem dem på hver etage . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til Tilstand I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- Arkitektonisk værdi virker skæmmende for helhedsindtrykket . tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme Tilstanden er noget nedslidt . Det er ikke muligt at sige om dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . det blot er af kosmetisk karakter, eller om bygningen har der to kvadratiske vinduer . tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme Tilstand Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de ratio- brug for mere omfattende vedligehold . af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . Tilstanden er umiddelbart velholdt .

74 75 B-205 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-206 GTO Typehus – under renovation på registreringstidspunktet Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... -. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... - Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave taget er der en muret skorsten . Vinduerne er helt nye og af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie er hvide, to-delte og med sprosseopdeling . Hoveddøren »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . er en moderne hvidmalet plankedør .

Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med krybe- Arkitektonisk værdi kælder til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til tagetage . I den nordvestlige del er der en mindre udbyg- tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme ning, der dog ser ud til at være en oprindelig del af byg- af gentagelsen af de næsten ens bygningstyper i forskel- ningen . Derudover er der en udestue på den sydvestlige lige farver . facade . Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl rationelle men dog overordentlig velproportionerede mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- formgivning, der kendetegner GTO-husene . facade, og har i alt 6 kvadratiske vinduer; to store og et lille imellem dem på hver etage . Historisk værdi Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- typehuse og rationelle konstruktioner . dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er der to kvadratiske vinduer . Kulturmiljø værdi Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vin- langs Quassunnguaq . duer til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . Originalitet Da bygningen er under renovation på registreringstids- Sydøst facaden domineres af udestuen, der på et tids- punktet, er det ikke muligt at vurdere hvor original den punkt er ændret fra væksthus til udestue, og i denne Historisk værdi Originalitet Beskrivelse lertidigt blændet med plader, og derudover er der de to kommer til at fremstå . Dog vil de fleste af den oprinde- proces er den ændret fra at være en ren glaskonstruktion Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Bygningen fremstår ret tro mod originalen, men der er Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave store kvadratiske vinduer til stueetagen . Disse er også lige klimaskærm være udskiftet . til hovedsageligt at være træ-beklædt konstruktion med typehuse og rationelle konstruktioner . foretaget flere ændringer, hvor særligt etableringen af af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie nye og med krydssprosser . vinduespartier . udestuen ændrer det oprindelige udtryk . »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . Tilstand Kulturmiljø værdi Byggematerialer Da bygningen er under renovation på registreringstids- Ud over udestuen er der på sydøst facaden to store kva- Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Tilstand Der er tale om en enkeltfløjet bygning i 1 etage med kry- Støbt beton sokkel med beklædt bindingsværk . Beklæd- punktet, er det ikke muligt at vurdere tilstanden . dratiske vinduer til stueetagen . langs Quassunnguaq . Tilstanden er umiddelbart velholdt . Facadebeklædning bekælder til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyt- ningen er i gang med at blive udskiftet, og det formodes trænger dog meget til at blive malet . tet tagetage . Den oprindelige udestue på den sydvestlige at den bliver malet gul, da det er den oprindelige farve Byggematerialer facade er nedrevet, men da bygningen er under renova- på bygningen . Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk, tion, formodes det, at den genopføres . der er listeinddækket og malet i en brun nuance . Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- taget er der en muret skorsten samt en mindre ventilati- facade, og har i alt 6 kvadratiske vinduer; to store og et onsskorsten . Vinduerne er hvide, to delte, af nyere dato lille imellem dem på hver etage . Vinduerne til kælder- og med sprosseopdeling . Hoveddøren er en moderne etagen fremstår dog som blændet, mens de til stueeta- hvidmalet plankedør . gen er nye krydssprossede vinduer .

Arkitektonisk værdi I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme der et enkelt kvadratiske, krydssprosset vindue . af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vinduer rationelle men dog overordentlig velproportionerede til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . I formgivning, der kendetegner GTO . sydøst facaden er »hullet« fra bygning til udestue mid-

76 77 B-207 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-208 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Selvstyret/ Privat Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... - Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Historisk værdi Tilstand Beskrivelse Byggematerialer Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Tilstanden er umiddelbart velholdt . Facadebeklædning Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave Støbt beton sokkel med beklædt bindingsværk . Beklæd- af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie typehuse og rationelle konstruktioner . trænger dog til at blive malet . af Type 513, der indgår i typehusserie »51«, som blev pro- ningen er udskiftet, så den i dag er x-finer plader monte- »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . jekteret som tjenesteboliger . ret med dekorative lister, i stedet for de originale bræd- Kulturmiljø værdi der med listeinddækning . Beklædningen er malet i en Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med krybe- Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Det er en enfløjet bygning i 1 etage med krybekælder til rød nuance . kælder til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet langs Quassunnguaq . servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet tagetage . tagetage . I den nordvestlige del er der en mindre udbyg- På nordvest gavlen er det oprindelige væksthus, der dog Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af ning, der dog ser ud til at være en oprindelig del af byg- Originalitet og i dag fremstår med plader for ruderne . taget er der en forholdsvis stor zinkinddækket skorsten . ningen . Derudover er der en udestue på den sydvestlige Bygningen fremstår relativt tro mod originalen, og sær- Vinduerne er hvide og af nyere dato . Hoveddøren er en facade . ligt at skodderne på den nordøstlige facade er bibeholdt, Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl moderne hvidmalet plankedør . bidrager positivt til indtrykket af originaliteten, hvor den mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl udskiftede facadebeklædning trækker betydeligt fra . facade, og har i alt 5 kvadratiske vinduer; to store på Arkitektonisk værdi mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- hver etage og et lille imellem dem på den øverste etage . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til facade, og har i alt 6 kvadratiske vinduer; to store og et Oprindeligt har der også været et mindre imellem de to tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme lille imellem dem på hver etage . store til kælderen, hvilket dog er udskiftet med en lem af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . med ventilationsaftræk . Vinduerne er på et tidspunkt Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- blevet udskiftet, så de nu er uden sprosseinddeling . rationelle men dog overordentlig velproportionerede dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er formgivning, der kendetegner GTO . der et enkelt kvadratisk vindue med hvide skodder . I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er overdæk- ket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er der et Historisk værdi Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vin- enkelt kvadratisk vindue, der ligesom i gavlen på et tids- Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens duer til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrum- punkt er udskiftet, så det nu er uden sprosseinddeling . typehuse og rationelle konstruktioner . met . I gavlen mod nordvest er der ud over væksthuset et en- Kulturmiljø værdi Sydøst facaden domineres af væksthuset, der på registre- kelt kvadratisk vindue til stueetagen, der i dag er blændet Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø ringstidspunkt er ved at blive istandsat . med en plade, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . langs Quassunnguaq . I sydøst facaden er der to store kvadratiske vinduer til Ud over væksthuset er der på sydøst facaden to store stueetagen, igen er de blevet udskiftet, så ruderne ikke Originalitet kvadratiske vinduer til stueetagen . er sprosseinddelt . Bygningen fremstår relativt tro mod originalen, men de udskiftede ruder forringer det overordnede indtryk be- Byggematerialer tydeligt . Beklædningen er også på et tidspunkt udskiftet Støbt beton sokkel med beklædt bindingsværk . Beklæd- fra at være listeinddækkede brædder, til i dag at være ningen er udskiftet, så den i dag er x-finer plader monte- plader beklædt med dekorative lister, hvilket også forret med dekorative lister, i stedet for de originale bræd- ringer originaliteten . der med listeinddækning . Beklædningen er malet i en blå nuance . Tilstand Det er ikke muligt at vurdere bygningens tilstand . På be- Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af sigtigelsestidspunktet står bygningen tom og flere ruder taget er der et rundt skorstensrør . Vinduerne er hvide, er blændet med plader . to delte, af nyere dato og med sprosseopdeling . Hoved- døren er en moderne hvidmalet plankedør med en kvadratisk, diagonal rude .

Arkitektonisk værdi Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de rationelle men dog overordentlig velproportionerede formgivning, der kendetegner GTO .

78 79 B-209 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-211 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 2 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Byggematerialer taget er der et rundt skorstensrør . Vinduerne er hvide, Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . to delte, af nyere dato og med sprosseopdeling . Hoved- Beklædningen er malet i en grå nuance . døren er en moderne hvidmalet plankedør med en kvadratisk, diagonal rude . Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af taget er der en zinkinddækket skorsten, samt en rund Arkitektonisk værdi Beskrivelse udluftningskanal . Vinduerne er hvide, to delte, af nyere Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave dato og fremstår blanke, uden sprosseinddeling . Hoved- tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev døren er en moderne blåmalet plankedør . af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . projekteret som tjenesteboliger . Der er tale om en enflø- Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de jet bygning i 1 etage med saddeltag og krybekælder til Arkitektonisk værdi rationelle men dog overordentlig velproportionerede servicefunktioner under halvdelen af bygningen . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til formgivning, der kendetegner GTO . tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme Bygningen er oprindeligt projekteret med et væksthus af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . Historisk værdi på den sydvestlige facade, men denne er dog på et tids- Bygningens egen arkitektoniske værdi er ændret mar- Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens punkt desværre blevet fjernet . kant, og det er derfor ikke længere muligt at pege på typehuse og rationelle konstruktioner . bevaringsmæssige arkitektoniske værdier . Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Beskrivelse I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- Kulturmiljø værdi mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- Historisk værdi Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø facade, og har i alt to kvadratiske vinduer til stuetagen Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie der et enkelt kvadratisk vindue med hvide skodder . langs Quassunnguaq . samt et smalt til kælderen . Alle vinduer er uden spros- typehuse og rationelle konstruktioner . »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . seopdeling og det antages derfor at de med tiden er ud- Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vinduer Originalitet skiftet . Kulturmiljø værdi Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med krybekæl- til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . Bygningen fremstår relativt tro mod originalen, og sær- Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø der til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet tag- Ud over væksthuset er der på sydøst facaden to store ligt at skodderne på den nordøstlige facade er bibeholdt, I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- langs Quassunnguaq . etage . I den nordvestlige del er der en mindre udbygning, kvadratiske vinduer til stueetagen . bidrager positivt til indtrykket af originaliteten, hvor den dækket med et mindre åbent vindfang . Der er et vindue der dog ser ud til at være en oprindelig del af bygningen . udskiftede facadebeklædning trækker betydeligt fra . på hver side af døren . Originalitet Derudover er der en udestue på den sydvestlige facade . Byggematerialer Bygningen er ændret betydeligt – fjernelsen af vækst- Støbt beton sokkel med beklædt bindingsværk . Beklæd- Tilstand Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- huset og udskiftning af vinduer forringer det originale Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl ningen er udskiftet, så den i dag er x-finer plader monte- Tilstanden er umiddelbart velholdt . Facadebeklædning vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen . I udtryk betydeligt . mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- ret med dekorative lister, i stedet for de originale bræd- trænger dog til at blive malet . facaden mod sydvest er der, hvor væksthuset er fjernet, facade, og har i alt 5 kvadratiske vinduer; to store på der med listeinddækning . Beklædningen er malet i en nu en dør og et dobbelt vindue . Den øverste del af døren Tilstand hver etage og et lille imellem dem på den øverste etage . grå-blå nuance . er et glasparti . Tilstanden ser umiddelbart ud til at være velholdt .

80 81 B-213 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 2 B-214 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 2 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Arkitektonisk værdi taget er der en zinkinddækket skorsten, samt en rund Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til udluftningskanal . Vinduerne er hvide, to delte, af nyere tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme dato og fremstår blanke, uden sprosseinddeling . Hoved- af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . døren er en moderne hvidmalet plankedør . Historisk værdi Arkitektonisk værdi Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til typehuse og rationelle konstruktioner . tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . Kulturmiljø værdi Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Historisk værdi langs Quassunnguaq . Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens typehuse og rationelle konstruktioner . Originalitet Ændringen af bygningens vinduer forringer det originale Kulturmiljø værdi udtryk betydeligt . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø langs Quassunnguaq . Tilstand Bygningen ser umiddelbart ud til at være i fin stand, men Originalitet er dog flere steder repareret ret ujævnt, hvilket får hel- Ændringen af bygningens vinduer forringer det originale hedsindtrykket til at fremstå noget lappet . udtryk betydeligt .

Beskrivelse Byggematerialer Tilstand Beskrivelse Byggematerialer Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . Tilstanden ser umiddelbart ud til at være velholdt . Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev Beklædningen er malet i en mosgrøn nuance . af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev Beklædningen er malet i en blå nuance . projekteret som tjenesteboliger . projekteret som tjenesteboliger . Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med saddel- Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med saddeltaget er der en rund zink udluftningskanal . Vinduerne er tag og krybekælder til servicefunktioner under halvdelen tag og krybekælder til servicefunktioner under halvdelen hvide og menes at være af nyere dato og fremstår blan- af bygningen . af bygningen . ke, uden sprosseinddeling . Hoveddøren er en moderne hvidmalet blank pladedør . Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hovedfacade, og har i alt to kvadratiske vinduer til stuetagen, facade, og har i alt to kvadratiske vinduer til stuetagen, et smallere til kælderen og to meget små til tag rum . Alle et smalt til kælderen og to små til tagrummet, hvoraf det vinduer er uden sprosseopdeling og det antages derfor at ene dog er blændet af hvad der umiddelbart ligner en de med tiden er udskiftet . servicefunktion . Alle vinduer er uden sprosseopdeling og det antages derfor at de med tiden er udskiftet . I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for indgangs- I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- partiet er der et smalt dobbeltvindue og et enkelt, og mod dækket med et mindre åbent vindfang . Der er et vindue vest et kvadratisk vindue . Alle tre uden sprosseinddeling . på hver side af døren .

Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nordvest- vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen . vendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen eller tagrum . I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, der ser ud til at være nogenlunde velholdt, dog med hvad I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, der der ligner rådangreb i vindskede . ser ud til at være nyligt restaureret .

82 83 B-215 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-216 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Staten (politiet) Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- Historisk værdi Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen . Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev typehuse og rationelle konstruktioner . projekteret som tjenesteboliger . I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, der ser ud til at være nyligt restaureret, samt en indhegnet Kulturmiljø værdi Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med saddel- terrasse, der er hævet over terræn . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø tag og krybekælder til servicefunktioner under halvdelen langs Quassunnguaq . af bygningen . Byggematerialer Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . Originalitet Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Beklædningen er malet i en blå nuance . Ændringen af bygningens vinduer forringer det originale mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- udtryk betydeligt . Beskrivelse Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- Arkitektonisk værdi facade, og har i alt to kvadratiske vinduer til stuetagen Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen og Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til samt et smalt todelt til kælderen . Alle vinduer er uden taget er der en muret skorsten i gule tegl . Vinduerne er Tilstand af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev blot to kvadratiske til stueetagen . tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme sprosseopdeling og det antages derfor at de med tiden hvide og menes at være af nyere dato og fremstår blan- Bygningen ser umiddelbart ud til at være i fin stand . projekteret som tjenesteboliger . af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . er udskiftet . ke, uden sprosseinddeling . Hoveddøren er en moderne I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, der hvidmalet blank pladedør . Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med saddel- ser ud til at være nyligt restaureret, samt en indhegnet Historisk værdi I facaden mod nordøst er et overdækket indgangsparti tag og krybekælder til servicefunktioner under halvdelen terrasse eller have . Der er yderligere et vindue til kælde- Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens med et par trin op til . På hver side af indgangspartiet er Arkitektonisk værdi af bygningen . ren i den vestlige del af facaden . typehuse og rationelle konstruktioner . der et vindue . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Byggematerialer Kulturmiljø værdi af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø facade, og har to kvadratiske vinduer og et mindre rektan- Beklædningen er malet i en rød nuance . langs Quassunnguaq . gulært (ca . halv størrelse af de kvadratiske) til stuetagen, et lille kvadratisk til taget (helt oppe i kippen), samt et dob- Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Originalitet belt vindue til kælderen . Alle vinduer er uden sprosseop- taget er der en rund zink skorsten . Vinduerne er hvide og Ændringen af bygningens vinduer forringer det originale deling og det antages derfor at de med tiden er udskiftet . menes at være af nyere dato og fremstår blanke, uden udtryk betydeligt . sprosseinddeling . Hoveddøren er en moderne hvidmalet I facaden mod nordøst er et overdækket indgangsparti blank pladedør med en smal aflang rude . Tilstand med et par trin op til hoveddøren . På hver side af ind- Bygningen ser umiddelbart ud til at være i fin stand . gangspartiet er der et aflangt vindue .

84 85 B-217 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-218 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- Historisk værdi Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen . Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Beskrivelse Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev typehuse og rationelle konstruktioner . Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen . af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . projekteret som tjenesteboliger . I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, samt af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev to sammensatte dobbelte vinduer i den vestlige del af Kulturmiljø værdi projekteret som tjenesteboliger . I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, der Historisk værdi Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med saddel- facaden . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø ser ud til at være nyligt restaureret, samt en indhegnet Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens tag og krybekælder til servicefunktioner under halvdelen langs Quassunnguaq . Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med saddel- terrasse eller have . typehuse og rationelle konstruktioner . af bygningen . Byggematerialer tag og krybekælder til servicefunktioner under halvdelen Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . Originalitet af bygningen . Byggematerialer Kulturmiljø værdi Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Beklædningen er malet i en rød nuance . Ændringen af bygningens vinduer forringer det originale Støbt beton sokkel med bræddebeklædt bindingsværk . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens ho- udtryk betydeligt . Indgangspartiet er udvidet betydeligt, Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Beklædningen er malet i en lys grå nuance . langs Quassunnguaq . vedfacade, og har to kvadratiske vinduer til stuetagen, Taget er beklædt med tagpap . Vinduerne er hvide og og dermed er dets tag blevet betydeligt højere, hvilket mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- to mindre rektangulære vinduer helt oppe i kippen til menes at være af nyere dato og fremstår blanke, uden ændrer bygningens proportioner og dermed helhedsind- facade, og har to kvadratiske vinduer til stuetagen, samt Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Originalitet tagetagen, hvoraf det ene er blændet, samt et mindre sprosseinddeling . Hoveddøren er en moderne hvidmalet trykket . et mindre rektangulært vindue til kælderen . Alle vinduer taget er der en rund zink skorsten . Vinduerne er hvide og Ændringen af bygningens vinduer forringer det originale rektangulært dobbelt vindue til kælderen . Alle vinduer plankedør . er uden sprosseopdeling og det antages derfor at de med menes at være af nyere dato og fremstår blanke, uden udtryk betydeligt . er uden sprosseopdeling og det antages derfor at de med Tilstand tiden er udskiftet . sprosseinddeling . Hoveddøren er en moderne hvidmalet tiden er udskiftet . Arkitektonisk værdi Bygningen ser umiddelbart ud til at være i nogenlunde plankedør . Tilstand Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til velholdt stand . Træværk, heriblandt vinduer, trænger en- I facaden mod nordøst er et overdækket indgangsparti Bygningen ser umiddelbart ud til at være i fin og velholdt I facaden mod nordøst er et overdækket indgangsparti tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme kelte steder til vedligeholdelse, men det ser umiddelbart med et par trin op til hoveddøren . På hver side af ind- Arkitektonisk værdi stand . med et par trin op til hoveddøren . På hver side af ind- af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . ud til at være af kosmetisk karakter . gangspartiet er der et rektangulært vindue . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til gangspartiet er der et vindue .

86 87 B-219 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-220 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Staten (politiet) Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse I facaden mod sydvest er det oprindelige væksthus, der Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de Beskrivelse Gavlen mod nordvest er med tre store kvadratiske vinduer tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave nu er med en dør til en terrasse . På denne facade er det rationelle men dog overordentlig velproportionerede Bygningen er opført i 1951 og er en modificeret udgave til stueetagen, samt en træ-beklædt lem til tagrummet . af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . af Type Thermo, der indgår i typehusserie »51«, som blev ligeledes monteret 2 x varmeveksler, hvilke det er anbe- formgivning, der kendetegner GTO-husene . af Type Thermo og Type 514, der indgår i typehusserie Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de projekteret som tjenesteboliger . falet ejer at inddække med facadebeklædning, hvilket »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . Sydøst facaden domineres af væksthuset, der ser ud til at rationelle men dog overordentlig velproportionerede ikke er sket på registreringstidspunktet . Historisk værdi være ny-istandsat, men overholder . formgivning, der kendetegner GTO . Der er tale om en enkeltfløjet bygning i 1 etage med sad- Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Der er tale om en enkeltfløjet bygning i 1 etage med deltag og krybekælder til servicefunktioner under halv- Byggematerialer typehuse og rationelle konstruktioner . krybekælder til servicefunktioner, samt saddeltag og ud- Ud over væksthuset er der på sydøst facaden to store Historisk værdi delen af bygningen . Støbt beton sokkel med beklædt bindingsværk . Beklæd- nyttet tagetage . I den nordvestlige del er der en mindre kvadratiske vinduer, begge med skodder, til stueetagen . Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens ningen er for nylig blevet udskiftet, og er endnu ikke malet . Kulturmiljø værdi udbygning, der dog ser ud til at være en oprindelig del typehuse og rationelle konstruktioner . Bygningen orienterer sig med den nordvestvendte gavl Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø af bygningen . Derudover er der en udestue på den syd- Byggematerialer mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af langs Quassunnguaq . vestlige facade . Støbt beton sokkel med bindingsværk beklædt med li- Kulturmiljø værdi facade, og har to kvadratiske, krydssprossede vinduer til taget er der en muret skorsten . Vinduerne er helt nye og steinddækkede brædder . Beklædningen er malet i en Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø stuetagen og to mindre rektangulære vinduer til kælderen . er hvide, to-delte og med sprosseopdeling . Hoveddøren Originalitet Bygningen orienterer sig med den sydøst vendte gavl mørkegrøn nuance . langs Quassunnguaq . er en moderne hvidmalet plankedør . Bygningen er meget ændret på den nordvestlige facade, mod vejen . Denne gavl bliver dermed bygningens hoved- I facaden mod nordøst er et overdækket indgangsparti hvor der er flere ud-/ tilbygninger . De vigtigste facader facade, og har i alt 6 kvadratiske vinduer; to store og et Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side af Originalitet med et par trin op til hoveddøren . På hver side af ind- Arkitektonisk værdi for samhørigheden i kulturmiljøet fremstår dog nogen- lille imellem dem på hver etage . taget er der et rundt skorstensrør . Vinduerne er hvide, Bygningen fremstår relativt tro mod originalen, og sær- gangspartiet er der et vindue . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til lunde originale . to delte, af nyere dato og med sprosseopdeling . Hoved- ligt at skodderne på de to facader er bibeholdt, bidrager tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- døren er en moderne hvidmalet plankedør . positivt til indtrykket af originalitet . Gavlen mod sydøst er stort set identisk med den nord- af gentagelsen af de næsten ens bygningstyper i forskel- Tilstand dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er vestvendte gavl, dog er her ikke vindue til kælderen . lige farver . Bygningen er ny-istandsat og formodes derfor at være i der et enkelt kvadratisk vindue med hvide skodder . Arkitektonisk værdi Tilstand god stand . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til Tilstanden er umiddelbart velholdt .

88 89 B-221 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-222 GTO Typehus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1951 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . GTO . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A11-2 Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Ud over væksthuset er der på sydøst facaden to store Kulturmiljø værdi Beskrivelse taget nu tækket med tagpap, hvor det på arkivtegninger Bygningen er opført i 1951 og er Type 514, der indgår i ty- kvadratiske vinduer, begge med skodder, til stueetagen . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Bygningen er opført i 1951 og er Type 514, der indgår i ty- fremgår, at væksthuset oprindeligt er projekteret med pehusserie »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . langs Quassunnguaq . pehusserie »51«, som blev projekteret som tjenesteboliger . glastag . Byggematerialer Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med krybe- Støbt beton sokkel med bindingsværk beklædt med li- Originalitet Der er tale om en enfløjet bygning i 1 etage med kry- Ud over væksthuset er der på sydøst facaden to store kælder til servicefunktioner, samt saddeltag og udnyttet steinddækkede brædder . Beklædningen er malet i en Bygningen fremstår relativt tro mod originalen, og særligt bekælder til servicefunktioner, samt saddeltag og ud- kvadratiske vinduer, begge med skodder, til stueetagen . tagetage . På den nordvestlige gavl er der bygget et vækst- mørkerød farve . at skodderne på de to facader er bibeholdt, bidrager po- nyttet tagetage . På den nordvestlige gavl er der bygget hus, der ser ud til at være det originale, der er bibeholdt sitivt til indtrykket af originalitet . Det er uvist om vækst- et væksthus, der dog er ombygget og nu beklædt med Byggematerialer uden omfattende ændringer . Bygningen orienterer sig Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side huset oprindeligt er opført med glastag eller med tagpap . samme træbeklædning som den resterende bygning, et Støbt beton sokkel med bindingsværk beklædt med liste- med den sydøst vendte gavl mod vejen . Denne gavl bliver af taget er der en muret skorsten . Vinduerne er hvide, stort vindue mod nordvest og en glasdør mod sydvest – inddækkede brædder . Beklædningen er malet i en grøn dermed bygningens hovedfacade, og har i alt 6 kvadrati- to delte, af nyere dato og med sprosseopdeling . Hoved- Tilstand den indhegnede have . Bygningen orienterer sig med den farve . ske vinduer; to store og et lille imellem dem på hver etage . døren er en moderne hvidmalet plankedør med en kva- Tilstanden er umiddelbart velholdt . sydøst vendte gavl mod vejen . Denne gavl bliver dermed Historisk værdi dratisk, diagonal rude . bygningens hovedfacade, og har i alt 6 kvadratiske vin- Taget er beklædt med tagpap og på den nordlige side Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- duer; to store og et lille imellem dem på hver etage . af taget er der en muret skorsten . Vinduerne er hvide, typehuse og rationelle konstruktioner . dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er Arkitektonisk værdi to delte, af nyere dato og med sprosseopdeling . Hoved- der et enkelt kvadratisk vindue med hvide skodder . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til I facaden mod nordøst er indgangspartiet der er over- døren er en moderne hvidmalet plankedør med en kva- Kulturmiljø værdi tilknytningen til vejens karakter og den repetitive rytme dækket med et mindre åbent vindfang . Øst for denne er dratisk, diagonal rude . Bygningen er en vigtig del af det bevaringsværdige miljø Gavlen mod nordvest er der udover væksthuset et en- af gentagelsen af de næsten ens typer i forskellige farver . der et enkelt kvadratisk vindue med hvide skodder . langs Quassunnguaq . kelt stort kvadratisk vindue til stueetagen, samt en træ- Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de Arkitektonisk værdi Bygningens arkitektoniske værdi beklædt lem til tagrummet . rationelle men dog overordentlig velproportionerede Gavlen mod nordvest er der udover væksthuset et en- knytter sig primært til tilknytningen til vejens karakter Originalitet formgivning, der kendetegner GTO . kelt stort kvadratisk vindue til stueetagen, samt en træ- og den repetitive rytme af gentagelsen af de næsten ens Bygningen fremstår relativt tro mod originalen, og sær- Sydøst facaden domineres af væksthuset, der ser ud til at beklædt lem til tagrummet . typer i forskellige farver . ligt at skodderne på de to facader er bibeholdt, bidrager være relativt ny-istandsat, men som stadig overholder de Historisk værdi positivt til indtrykket af originalitet . overordnede proportioner, som vist på tegninger . Dog er ta- Bygningen bidrager til fortællingen om GTO periodens Sydøst facaden domineres af væksthuset, der ser ud til at Bygningens egen arkitektur er et fint eksempel på de get nu tækket med tagpap, hvor det på arkivtegninger frem- typehuse og rationelle konstruktioner . være relativt ny-istandsat, men som stadig overholder de rationelle men dog overordentlig velproportionerede Tilstand går, at væksthuset oprindeligt er projekteret med glastag . overordnede proportioner, som vist på tegninger . Dog er formgivning, der kendetegner GTO . Tilstanden er umiddelbart velholdt .

90 91 B-245 Bogtrykkeri/fritidshjem Arkitektonisk værdi. . . 3 B-248 Tidligere assistentbolig Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .4 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... ca . 1895 Tilstand ...... 4. . Opført...... ca . 1928 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 2 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt i flg . kpt 1D2-1 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 .

Beskrivelse Det er en enfløjet bygning i en etage, med saddeltag og udnyttet tagetage . Bygningen orienterer sig med gavlene mod hhv . nordvest og sydøst .

Hovedfacaden er mod sydvest, hvor der er fronton, hvori der i stueetagen er bygget et vindfang hvori hoveddøren er placeret mod øst og et vindue ud mod vejen (sydvest) . Derudover er der i stueetagen 7 dobbelte vinduer og i overetagen af frontonen 3 vinduer plus 3 tagkviste til tagetagen . Facaden er meget usymmetrisk og det er fri- stende at konkludere at der på et tidspunkt er tilføjet et fag i begge ender af bygningen .

I nordvest gavlen er der en glasdør til tagetagen hvortil der er konstrueret en rampe . Både dør og gangbro formodes at være af nyere dato .

Facaden mod nordøst er med en mindre tilbygning i den østligste del – ud mod Aqqaluks Plads . Derudover er der tre dobbeltvinduer, et smalt højt vindue samt to i halv højde . I taget er der 5 tagkviste, magen til dem i sydfacaden .

Gavlen mod sydøst, mod Aqqaluks Plads er sammen med facaden mod sydvest hovedfacade . Gavlen domineres af bogstaverne, der former ordene »Fritidshjemmet Aqqaluk« . Den nordøstlige tilbygning ses her også tydeligt .

Byggematerialer Bygningen er en trækonstruktion beklædt med vertikale brædder, der er hvidmalede . Vinduesrammer er mørke- røde og de er indrammede i en mørkegrønmalet marke- Beskrivelse Byggematerialer Kulturmiljø værdi ring . Alt træværk så som vindskeder og gesimser er malet Mindre enfløjet, firefags bygning med saddeltag og en Støbt fundament . Trækonstruktion beklædt med verti- Bygningen ligger i umiddelbar nærhed til Ny Herrnhut, i samme mørkegrønne nuance . enkel tilbygning mod nordvest . Bygningen er i en etage kale brædder, der er rødmalede . Hvidmalede trævinduer og indfinder sig fint i det fredede landskab heromkring . med udnyttet tagetage . med hvide træbånd omkring . Hvide vindskeder, gesim- Dog er den ikke del i et bygget kulturmiljø . Taget er tækket med spån . ser og hjørnemarkeringer . Mod sydvest, mod vandet er der tre vinduer, samt en Originalitet Arkitektonisk værdi glasdør til en nybygget terrasse . Vinduerne er småt Taget er tækket med træspån og der er en muret skor- Bygningen er ombygget og renoveret over flere omgang, Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens lange sprossede hvidmalede dobbeltvinduer, med en enkel sten . og i dag er ganske få bygningsdele er i dag oprindelige . bygningskrop, der er ganske unik for den traditionelle profilering . Terrassedørens rude-proportionering er deri- Dog er de overordnede dimensioner og bygningens ud- lokale arkitektur fra det tidspunkt . mod kluntet og bør på sigt skiftes til en, der er i bedre Arkitektonisk værdi tryk fint og godt indpasset til dens umiddelbare tilknyt- Kulturmiljø værdi senere tilføjelse, hvilket dog ikke skæmmer det bygnin- overensstemmelse med vinduernes proportionering . Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens fine ning til Ny Herrnhut . Historisk værdi Bygningen ligger ud til Aqqaluks Plads og i umiddelbar gens dimensioner og proportioner . Det må derfor kon- proportioner og dens enkle, men fine detaljeringsgrad Bygningen var oprindeligt opført til Sydgrønlands Bog- forlængelse af den historiske kolonihavn . Den udgør den kluderes at bygningen er holdt i overensstemmelse med I sydøst gavlen er der to vinduer til stueetagen og to til (de markerede hjørner og vinduesbånd) . Tilstand trykkeri og hjemsted for avisen »Atuagagdliutit«, der blev vigtig og genkendelig faktor i området og til trods for den den originale arkitektur . tagetagen . Begge typer er småt opsprossede dobbeltvin- Fremstår som værende velholdt, dog med afskallet ma- stiftet af H . J . Rink og var den første grønlandske avis . relativt lange bygningskrop, indpasser den sig fint i kul- duer, og inddelt med 4 ruder i højden . Der er dog en Historisk værdi ling flere steder, der på nuværende tidspunkt vurderes at Dermed har bygningen national historisk interesse . turmiljøets skala . Tilstand variation i vindueshøjden hvorfor ruderne i vinduerne Bygningen er bygget af materialer fra den oprindelige være kosmetisk, men som på sigt kan have konsekven- Umiddelbart ser bygningen ud til at være i fin og velholdt til stueetagen er meget rektangulært proportioneret og bestyrerbolig på Ræveøen i Godthåbsfjorden . Bygningen ser for træværket . Det anbefales at bygning fremadrettet Senere blev bygningen stedet, hvor Landsrådet for Syd- Originalitet stand . de til tagetagen er mere kvadratiske . Denne forskel får er opført som assistentbolig til det flyttede rævestutteri . males med linoliemaling fremfor plastikmaling . grønland mødtes . Det fremgår af arkivfotografier at kvistene på taget er en gavlen til at syne en smule uovervejet eller kluntet .

92 93 B-292 Småhus Arkitektonisk værdi. . . 1 B-615 Enfamiliehus – selvbyggerhus Arkitektonisk værdi. . . 3 B-804 Enfamiliehus Arkitektonisk værdi. . . 1 Historisk værdi . . . .1 . Historisk værdi . . . .2 . Historisk værdi . . . .3 . Opført...... 1933 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1920 Tilstand ...... 2. . Opført...... 1943 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 2 Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 3 Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 1 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 1 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 1 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt iflg . KPT 1A6-2 Samlet værdi . . . . . 2 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdig iht . Lokalplan 1 .28 Samlet værdi . . . . . 2 . Nationalmuseum & Arkiv

Beskrivelse Vinduerne er termovinduer uden sprosser med hvide Beskrivelse Arkitektonisk værdi Beskrivelse kan betragtes som meget tro som selvbyggerhus . – Der Enfamiliehus i et plan med udnyttet tagetage og pultkvist karme og rammer . Mindre et-fløjet enfamiliehus i en etage med saddeltag, Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens place- Enfløjet bygning i en etage med udnyttet tagetage . Der synes ikke at være nogen overordnet plan, men den er mod nord, gavl-tilbygning mod syd, stor tilbygning i et udnyttet tagetage og en markant frontispice centralt ring midt på Aqqaluks Plads og til den noget atypiske pro- er flere ud- og tilbygninger, der gør den oprindelige byg- ud-/tilbygget ad hoc . plan mod øst og mindre tilbygning i et plan mod nord- Arkitektonisk værdi i den sydvendte facade . Selvom der ikke er indgang i portionering og disponering af vinduer og dermed udtryk . ningskrop svært aflæselig . I sammenligning med arkiv- vest . Bygningen fremstår meget forbygget og det er svært Bygningens arkitektoniske værdi er ikke længere aflæse- denne facade, kommer den hermed til at syne som byg- fotografier fremgår det tydeligt, at der ikke er meget til- Historisk værdi at skelne hvad der er det oprindelige . lig . De mange til- og udbygninger skæmmer i høj grad ningens hovedfacade . Facaden har tre tredelte vinduer i Historisk værdi bage af de oprindelige bygningsproportioner . Den historiske værdi knytter sig til bygningen som selv- for læsningen af det oprindelige og proportionerne vir- stuetagen og et i frontispicen til tagetagen . Den historiske værdi er ikke kendt . byggerhus og den tid dette repræsenterer . Der har i tilbygningen mod vest på et tidspunkt været ker forringende . I den østlige del af bygningen er den i to fulde etager, butik, og er i dag også med særskilt nr . (de to dele er hhv . I den østvendte gavl er der mod nord et enkelt vindue Kulturmiljø værdi hvilket formodes at være en senere tilbygning . Mod vest Værdi ift. kulturmiljø nr . 7A og B) . Historisk værdi til stueetagen og et centralt enkeltvindue til tagetagen . Bygningen er placeret på et prominent og vigtigt sted, er der tilbygget et smalt vindfang, og mod nord er byg- Bygningen er placeret i bevaringsområdet på Inspektør- kendes ikke, men bygningen kan aflæses som et eksem- I midten af den nordvendte facade er der et vindfang midt på Aqqaluks Plads . Den indgår ikke direkte i et kul- ningen udvidet betydeligt . Her er der yderligere en ho- bakken men dens værdi i kulturmiljøet er stærk begræn- Der er monteret en mørkmalet trætrappe til indgangsdø- pel på den grønlandske selvbygger tradition . placeret i midten, hvori hoveddøren er placeret mod turmiljø, da den på mange måder er isoleret fra andre veddør . Alle disse knopskydninger får bygningen til at set af de mange knopskydninger der får bygningen til at ren, der sidder i østsiden på den nordvestlige tilbygning . nord . Vindfangstilbygningen er med et blokeret vindue bygninger, men relaterer sig dog til den nordlige kolo- fremstå meget rodet og sammensat . fremtræde væsentligt større end oprindeligt . Dette for- Der er ligeledes en trætrappe til indgangsdøren til den Kulturmiljø værdi over døren, til tagetagen . Der er to vinduer øst for vind- nihavn, særligt Kirken, men også til bygningerne rundt ringer også det samlede kulturmiljø . selvstændige, østlige tilbygning, hvor døren er placeret Bygningen placerer sig fint i rækken af enfamiliehuse fanget, begge tillukket med plader . I vindfanget et der om pladsen . Byggematerialer mod øst, ud mod gaden . mellem Aqqaluks Plads og Myggedalen, men pga . den et mindre kvadratisk vindue til hhv . øst og vest . Det øst- Trækonstruktion på støbt fundament . Beklædningen er Originalitet overdimensionerede kvist mod nord, for bygningen til at vendte er også tillukket med plader . Originalitet traditionel vertikal træ brædder med listedækning, der Bygningens fremtræden er meget langt fra sit originale Byggematerialer virke dårligt indpasset . Fra arkivfotografier fremgår det, at bygningen i dag er er rødmalet . udtryk . Betonsokkel . I den vestvendte gavl er der et enkelt vindue til tageta- meget lig sin originale udformning, dog er vinduerne Originalitet gen . Fra stueetagen er der en meget stor zink skorsten/ ændret . Før har der været i alt seks mindre vinduer til Vinduerne er hvide trævinduer uden sprosser . Hjørne- Tilstand Ydervægge er beklædt med hvidmalede brædder, der er Bygningen er som nævnt meget forbygget, og man kan udluftningskanal, hvilken går op over tagryggen . stueetagen i sydfacaden, hvor der i dag er tre større . stolper, vindskeder og gesimser er malet hvide . Træet Bygningen ser ud til at være i fin og velholdt stand . monteret plant med meget lille afstand, og derfor frem- derfor vælge at læse den som enten et eksempel på rig- beklædt med tagpap . står som en næsten jævn flade . tig selvbyggeri i bedste grønlandske tradition, eller som Byggematerialer Tilstand svær at genkende originaliteten i . Bevaringsværdien må Trækonstruktion beklædt med vertikale træbrædder, der Bygningen har stået ubrugt i flere år, og flere vinduer er Arkitektonisk værdi Tagkonstruktionen er saddeltag på hovedbygning og derfor afhænge af hvilken læsning, der vælges . er malet røde . Hvidmalede trævinduer i hvide rammer lukket med plader . Bygningen er uden arkitektonisk værdi . Den er meget gavltilbygning, samt på den store østlige tilbygning . Til- og ligeledes hvidmalede trædetaljer så som gesimser, sammensat og det bedste man kan sige, er at den derfor bygningen mod nordvest er med ensidig taghældning . Tilstand vindskeder og hjørnestolper . Taget formodes tækket med tagpap . Bygningens ser ud til at være velholdt .

94 95 B-812 Selvbyggerhus Arkitektonisk værdi. . . 2 B-821 Selvbyggerhus Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .2 . Historisk værdi . . . .2 . Opført...... 1941 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1946 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 3 Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 2 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 3 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 2 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdig iht . Lokalplan 1 .28 Samlet værdi . . . . . 2 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 2 .

Beskrivelse due til tagetagen . I denne del af bygningen er der yderli- Bygningens samlede udtryk er et fint, om end ikke et Bygningen er et selvbyggerhus, der kort omtales i det gere en tilbygning, der formodes at være et skur . Der er unikt eksempel på den lokale arkitektur . gule bygningsnotat, uden dog nærmere beskrivelse . Det indgang i facaden mod nordvest, men også mod syd er menes at være opført i midten af 1940’erne . der skur-døre . Historisk værdi Bygningens historiske værdi knytter sig til dens oprindel- Der er tale om en enfløjet bygning i en etage og saddel- Sidst er der til huset en indhegnet have . se som selvbyggerhus i et selvbyggerkvarter . tag og udnyttet tagetage . Bygningen er både udbygget og tilbygget af flere omgange . Vi kan fra arkivfotos se at Byggematerialer Kulturmiljø værdi bygningen oprindeligt var i to fag og den sydvest vendte Soklen er støbt og malet sort . Bygningen er placeret i overgangen mellem det gamle Beskrivelse Historisk værdi facade med en enkelt pultkvist . I dag er der tre fag og to og nyere Nuuk . Det er et område med flere ældre en- Enfløjet bygning i en etage med saddeltag og udnyttet Bygningen menes at være et af områdets mange selvbyg- pultkviste på sydvest facaden . Ydervægge formodes at være bindingsværkskonstruk- familiehuse, heraf flere selvbyggerhuse . Bygningerne er tagetage, samt høj sokkel/krybekælder . Bygningen frem- gerhuse, og er således vigtig for udviklingen af Nuuk . tion beklædt med lodrette brædder, der i tilbygningsde- ikke placeret i et planlagt bebyggelsesmønster og defi- står med to tilbygninger, – én mod syd, der også folder sig På den nordøst vendte facade er der en smal tilbygning, len er listeinddækkede, men den oprindelige bygnings- nere heller ikke et særligt miljø . Området bliver dog i det rundt på østgavlen, samt en mod vest . Begge er i én eta- Kulturmiljø værdi der følger ca . ¾ af facadens længde . Den ser ud til også beklædning er blank . gule bynotat beskrevet som »et malerisk bykvarter med ge, og underlægger sig hovedbygningens proportioner . Bygningen og have placerer sig fint og indpasset i miljøet at være blevet forlænget mod nordvest, hvilket et skifte sine små selvbyggerhuse placeret op over fjeldet «. I dag i overgangen mellem Aqqaluks Plads og Myggedalen, der i beklædningsbrædder vidner om . Tilbygningen er nu Træbeklædningen er malet hvid, alle oprindelige vinduer er størstedelen af bygningerne dog ombygget og udvidet, Facaden mod syd er bygningens hovedfacade, og marke- domineres af mindre enfamiliehuse . med fire enkelt vinduer, hvoraf det nordvestligste er af er hvidmalede træ, og de af nyere dato er kompositvin- og den beskrevne charme er ikke længere så iøjnefalden- res med en tagkvist placeret omtrent midt på tagfladen . nyere dato og helt andre dimensioner og sprosseindde- duer ligeledes hvide rammer . Alle vinduer er markeret de . Dog er netop denne bygnings udbygning /udvidelse Originalitet ling end de tre, der formodes at være oprindelige . Der- med rødmalede rammer, inklusiv sålbænk . Alle vindske- sket på en måde, der understreger dens selvbygger ka- Byggematerialer Det antages at bygningens tilbygninger er kommet til udover er hoveddøren placeret for enden, i tilbygningens der og gesimser er ligeledes rødmalede . rakter og på en måde, der gør det nemt aflæseligt . Støbt sokkel, der er malet hvid . Bindingsværk beklædt senere og dermed ikke oprindelig konstruktion . Dog er nordvestlige gavl . I taget er der en enkel pultkvist . med sortmalede brædder, monteret med listedækning . de nogenlunde fint tilpasset den oprindelige hovedbyg- Taget er tækket med tagpap . Originalitet Vinduerne er hvide og ser alle ud til at være af nyere ningskrop, der fortsat er aflæselig i sine proportioner . I den nordvest vendte gavl er der en karnap, der er en se- Til trods for at bygningen er ændret og udbygget, hvilket dato . Vinduesåbningerne er markeret med hvide ram- nere tilføjelse . I gavltrekanten er der et dobbeltvindue med Arkitektonisk værdi har ændret de overordnede proportioner betydeligt, er mer og gesimser og vindskeder er ligeledes hvidmalede . Tilstand en meget markant midterstolpe (blænding) til tagetagen . Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig primært til dette sket på en harmonisk, og stadig tydelig facon, der Tagbeklædningen er tagpap . Bygningens ydre tilstand ser ud til at være fin, dog anbe- den fine harmoniske ydre, hvor man tydeligt aflæser de bidrager til dens originalitet som selvbyggerhus . fales det, at den eksisterende plastikmaling renses af, og I den sydøst vendte gavl er der en mindre udbygning i senere tilføjelser, der yderligt bidrager til bygningens Arkitektonisk værdi træværket i stedet behandles med linoliemaling . den sydlige del . I denne er der et smalt, dybtliggende selvbygger kultur . Farveholdningen bidrager yderligere Tilstand Bygningen er et fint eksempel på områdets selvbygger- enkeltvindue til stueetagen . Der er endnu et lidt større til bygningens harmoniske fremtræden . Bygningen ser ud til at være i meget velholdt stand . huse . vindue også til stueetagen og et kvadratisk dobbeltvin-

96 97 B-837 Småhus Arkitektonisk værdi. . . 3 B-841 Småhus Arkitektonisk værdi. . . 4 Historisk værdi . . . .2 . Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1930 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1930 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Kommuneqarfik Sermersooq Værdi ift. kulturmiljø . 3 Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 3 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 3 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse mod gaden, samt havedøren i bygningens sydside i 3 . Historisk værdi Enkeltfløjet 4-fags enfamiliehus i et plan med udnyttet fag . Hoveddøren er en massiv pladedør, hvorimod ha- Bygningen menes at være et af områdets mange selvbyg- tagetage og bred pultkvist med to vinduer på både nord- vedøren er med termoglas i øverste del . Glasset er med gerhuse, og er således vigtig for udviklingen af Nuuk . og syd facade . Bygningen har en mindre tilbygning i gav- påmonterede sprosser, og opdelingen stemmer desværre len mod gaden, der fungerer som vindfang . ikke overens med vinduernes, og ser derfor noget mal- Kulturmiljø værdi placeret ud . Bygningen og have placerer sig fint og indpasset i miljøet Byggematerialer i overgangen mellem Aqqaluks Plads og Myggedalen, der Beskrivelse I den nordvendte gavl i tilbygningen er der et lille rektan- Historisk værdi Betonsokkel malet mørk (sort?) . Bemærkning: Have domineres af mindre enfamiliehuse . Mindre enkeltfløjet bygning i en etage og udnyttet tag- gulært vindue helt oppe under taget . Den historiske værdi er ukendt . Bygningen med forhave placerer sig fint i overgangen mel- etage under saddeltag, der er afvalmet . Ydervægge er beklædt med træplader, hvorpå der er mon- lem Aqqaluks Plads og Myggedalen . Bygningen har meget Originalitet Det er på registreringstidspunktet ikke muligt at komme Tilstand teret (pynte)liste, hvilket også er tilfældet på begge kviste . rum omkring sig, og får derfor en prominent og bemær- Bygningen menes at være blevet tilbygget i flere omgan- Mod nord er der en mindre tilbygning, hvori hovedind- til den østvendte del af bygningen . Bygningen ser ud til at være i god og velholdt stand . kelsesværdig placering . Med andre ord, lægger man mær- ge, men den oprindelige form aflæses dog stadig, selvom gangen er placeret mod vest . Vinduer er hvidmalede og af nyere dato . Proportions- ke til den lille bygning med den fint, indhegnede have . særligt tagkvisten har ændret udtrykket betydeligt . Byggematerialer Værdi ift. kulturmiljø mæssigt fremgår det tydeligt at de ikke er originale, Bygningens hovedfacade er dog mod syd, mod Aqqaluks Støbt, sortmalet sokkel . Trækonstruktion beklædt med Bygningen indgår i et miljø af flere selvbyggerhuse om- men derimod nyere plastikvinduer, men de er dog holdt Mangler maling flere steder . Tilstand Plads . Her er der tre dobbelte, sprossede vinduer samt en brædder, der er blåmalede . Vinduerne er hvide trævin- kring Aqqaluks Plads og er med til at definere overgan- i nogenlunde overensstemmelse med bygningens over- Bygningens ydre tilstand ser ud til at være fin, dog anbe- bred pultkvist med to vinduer i taget . duer med hvidmalede rammer og vinduesbånd . Hjørne gen mellem kolonihavn og myggedalen . ordnede arkitektoniske stil . De to smalle vinduer i vind- Arkitektonisk værdi fales det, at den eksisterende plastikmaling renses af, og markeringer, gesims og andet træværk er ligeledes hvid- fanget, ser dog noget klodsede ud . Der er brede vindu- Bygningen og den indhegnede have er begge velpro- træværket i stedet behandles med linoliemaling . Gavlen mod vest er der to dobbelte vinduer til stueeta- malet . Taget er belædt med tagpap . Originalitet esbånd, der ligeledes er hvidmalede om alle vinduerne, portionerede . Vinduesåbningerne er fint markeret med gen og et kvadratisk, dobbelt vindue til tagetagen . I til- Fra arkivfotografier ses at bygningen i dag fremstår me- inkl . I kviste og gavle . hvide indramninger, der står fint på det gulmalede træ- bygningen er der som beskrevet hoveddøren mod vest Arkitektonisk værdi get tro mod den originale udformning . værk . De symmetriske og rytmiske facader, er ligeledes og derud over et lille kvadratisk vindue . Den arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportio- Der er i alt to døre til huset; indgangsdøren, der er pla- værd at bemærke . nerede hovedbygning og det noget atypiske afvalmede tag . ceret på vindfangets nordside, og dermed ikke direkte

98 99 B-843 Småhus – Niels Lynges hus Arkitektonisk værdi. . . 5 B-978 Småhus Arkitektonisk værdi. . . 2 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .2 . Opført...... 1951 Tilstand ...... 4. . Opført...... 1920 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . Kommuneqarfik Sermersooq Værdi ift. kulturmiljø . 3 Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 2 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 2 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1A6-2 Samlet værdi . . . . . 4 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1A6-2 Samlet værdi . . . . . 2 .

Beskrivelse Arkitektonisk værdi Enfløjet enfamiliehus i et plan med valmtag, udnyttet Bygningen ser umiddelbart ud til at være bygget efter tagetage, facadekvist mod syd og tilbygning med ensidig samme tegninger som B149, dog uden valmet tag på taghældning mod nord . frontkvisten . Denne bygning er dog ikke helt så velproportioneret hvilket primært skyldes de lettere overdi- Beskrivelse Arkitektonisk værdi Bygningen har både for og baghave, der er indhegnet mensionerede vinduesåbninger, der ikke følger nogen Enfløjet 2-fags hus i et plan med udnyttet tagetage og Bygningen er utrolig fint proportioneret og symmetrisk . med brunmalet stakit, i samme nuance som bygningens rytme og derfor virker meget tilfældige . med tilbygget vindfang mod gaden (vest), hvilken umid- Taget på tilbygningen mod gaden er markant med sine ydervægge . Der er et lille udhus i baghaven, der er holdt delbart ser ud til at være yderligt udbygget mod både »vinger«, og kendetegner den lille bygning . Farvehold- i samme materiale- og farvevalg som selve huset . Historisk værdi nord og syd (jvf . tagets udformning) . Der er i vindfanget ningen med de markerede rødmalede indramninger, Bygningen menes at være et af områdets mange selvbyg- i alt 3 indgangsdøre med hver sin tilhørende adgangs- hvide vinduer og off-white træbeklædning på sort sokkel Byggematerialer gerhuse, og er således vigtig for udviklingen af Nuuk . trappe i træ . er meget harmonisk . Betonsokkel malet hvid . Kulturmiljø værdi Bygningen har fine profilerede vindskeder, der er rødma- Historisk værdi Ydervægge er beklædt med lodrette træbrædder, der Bygningen med haver ligger på et centralt sted i forhold lede ligesom vindues- og dørkarme . Bygningen er Niels Lynges hus og har dermed stor lokal- er overfladebehandlet med brun maling . Vindskeder og til overgangen til det bevaringsværdige område om- historisk værdi . Indvendigt findes velholdte, tidstypiske Foto: Jette Bang Photo/Arktisk Institut. hjørnelister er malet hvide . kring Kolonihavnen, og med nær tilknytning til Aqqaluks Byggematerialer og fuldt indrettede værelser med 1950’ernes redskaber Plads . Vurderingen af værdi ift . Kulturmiljø knytter sig Sokkel udført i beton og malet sort . og møbler . Niels Lynge var en lokalt og nationalt kendt Taget på hovedbygningen er valmtag tækket med vinge- derfor udelukkende til placeringen . maler, tegner, digter og pastor, og mange nyder stadig tegl og tilbygningen er med ensidig taghældning . Ydervægge er beklædt med vertikale træbrædder, der er godt af Lynges kunstneriske arv . Gennem sit arbejde som Originalitet Originalitet monteret plant og hvidmalede . pastor, og for foreningen Peqatigiinniat og Tjenestemæn- Bygningen ser umiddelbart ud til at fremstå ret originalt, Vinduerne er af nyere dato og uden sprosser . De er med Fra arkivfotografier kan vi se, at bygningens hovedfacade denes forening har Lynge gjort sig bemærket som en om end med enkelte mindre ændringer . Fra arkivfoto- hvide karme og rammer, og formodes at være termoru- ud mod søen og Aqqaluks Plads fremstår nogenlunde Taget er saddeltag og beklædt med tagpap og der er en mand, der ønskede at fremme fællesskabet og kristen- grafier fremgår, at der ikke oprindeligt var døråbning i der . I syd facaden og øst gavlen er der dobbelt-vinduer, original, til trods for ændringer af vinduesproportioner muret skorsten med zinkinddækning i midten . dommen i Grønland . den vestvendte gavl . der særligt mod syd ikke harmonerer med husets geo- og -typer . metri og derfor formodes at være en ændring fra den Vinduerne er de trævinduer med sprossede ruder, og i de Kulturmiljø værdi Tilstand originale bygning . Tilstand monteret i hhv . nord og syd facaden, er yderligt muligt at Bygningen placerer sig fint og indpasset i miljøet i over- Bygningens ydre tilstand ser umiddelbart ud til at være fin, Bygningens ydre tilstand ser ud til at være fin . åbne den øverste del i det midterste parti . gangen mellem Aqqaluks Plads og Myggedalen, der do- dog anbefales det, at den eksisterende plastikmaling ren- Hoveddøren sidder i tilbygningens østvendte facade og ven- mineres af mindre enfamiliehuse . ses af, og træværket i stedet behandles med linoliemaling . der mod gaden . Døren er med et vinduesparti i fuld højde .

100 101 B-1401 Gymnastiksalen Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .4 . Opført...... 1907 Tilstand ...... 4. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Selvstyre Værdi ift. kulturmiljø . 4 Arkitekt . . . . . Carl . Christian Hansen Originalitet...... 4 Bevaringsstatus . . Fredet 12/04/1983 jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 4 .

Beskrivelse Vindskeder og gesimser er meget kraftigt dimensioneret, Bygningen er ligeledes fint proportioneret og detaljerig- Bygningen blev opført i 1907 som gymnastiksal i sam- og den ornamenterede tagkam bidrager til det middelal- dommen giver den et ganske særligt udtryk . menhæng med seminariets bygning . Den er dog senere der-inspirerede nationalromantiske udtryk . blevet flyttet i 1968 til sin nuværende placering, og blev Historisk værdi i 1988 gennemgående restaureret . I dag anvendes den Byggematerialer Bygningens historiske værdi knytter sig til etableringen stadig som seminarium . Støbt sokkel og rødmalet, plant monteret bræddebe- og udviklingen af uddannelser her i landet, og samtidig klædt bindingsværk . Rigt detaljeret, understreget af byg- til den tids udbredte holdning til fysisk udvikling . Arkitektonisk er der sammenhæng med seminariets ho- ningens overordnede farveholdning, hvilket bidrager til vedbygning, ikke mindst i den meget rigt ornamenterede bygningens overordnede arkitektoniske udtryk . Kulturmiljø værdi detaljeringsgrad og naturligvis farveholdningen . Da bygningen er blevet flyttet, er den en smule isoleret Hvide trævinduer, hvoraf hovedparten ser ud til at være fra det oprindelige kulturmiljø, og kan synes en smule Illustration fra Offentligt Byggeri i Grønland 1900-1946. Der er tale om en enkelt fløjet bygning med saddeltag og de originale . fremmed, omkranset af mere moderne bygninger af va- med meget rytmiske og symmetriske facader . rierende størrelser . Taget et tækket med spån . Gavlen mod vest domineres af det midterste vindues Originalitet overdådige ornamenterede indramning . Der er her tale Arkitektonisk værdi Til trods for mindre ændringer, fremstår bygningen i sin om et småt inddelt sprossevindue, der er opdelt af lod- Bygningens bærende arkitektoniske værdi knytter sig originale stand . post of tværpost, hvor de to øverste partier er kvartbuet til den nationalromantiske byggeskik, der var populær og i modsætning til de nederste partier, hængslet på i Nordeuropa sidste halvdel af 1800-tallet og omkring Tilstand lodposten . På hver side af dette centrale og domine- århundredskiftet . Bygningen er et af landets bedre og Bygningen fremstår i fin og velholdt stand, dog med en- rende vindue, er der to smalle sprossevinduer . Hele vin- mere fantasifulde eksempler på den tids stræben efter kelte undtagelser, særligt dørkarm til hoveddøren frem- duespartiet bindes sammen af bemalede træudskårne et at skave et nationalt bygningsudtryk . står noget nedslidt . ornamenter, udformet som pilastre og over det centrale vindue en fladbue .

Nordgavlen er inddelt i syv fag, hvoraf de seks alle er med et dobbelt vindue, og det østligste blændet (det er uvist om der oprindeligt har været et vindue) . Fagene er opdelt af udskårne og bemalede træpilastre . Der er spor af en døråbning i det andet fag mod vest . Det er uvist om det er en fungerende åbning eller om der på et tidspunkt har været en dør her .

Gavlen mod øst er næsten identisk med vestgavlen, dog med enkelte betydelige undtagelser . Det dominerende midterste vindue er her afkortet, så det ikke når helt ned til det sammenhængende bånd . Samtidig er der to mindre vinduer over hinanden, i stedet for et enkelt . På opmå- lingstegninger fra 1985 er disse to vinduer kvadratiske og mere harmonisk proportionerede end de i dag fremstår .

Facaden mod syd er identisk med facaden mod nord, med undtagelse af, at der her i det vestligste fag er en indgangsdør med en porticus, igen med rigt detaljeret træudskæringer .

Foto: Jette Bang Photo/Arktisk Institut.

102 103 B-1859 Stenpakhus Arkitektonisk værdi. . . 4 B-1860 Det røde pakhus Arkitektonisk værdi. . . 5 Historisk værdi . . . .5 . Historisk værdi . . . .5 . Opført...... 1929 Tilstand ...... 5. . Opført...... 1924 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 4 Ejerforhold. . . . . Grønlands Nationalmuseum Værdi ift. kulturmiljø . 5 Arkitekt Helge Bojsen-Møller eller Peter Wedsted – ombygget af Karsten Rønnow i slut 1970’erne Originalitet...... 4 Arkitekt . . . . . Helge . Bojsen-Møller Originalitet...... 5 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 . Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Samlet værdi . . . . . 5 .

Beskrivelse Byggematerialer Historisk værdi Bygningen er en stor pakhusbygning i en etage med højt Sokkel og ydervægge er udført i tilhuggede natursten . Stenhuggerne Carl og Hjalmar Andersen medvirkede i Beskrivelse Byggematerialer teriale- og farveholdning . Selvom dens grundvolumen er saddeltag, hvor der formodes at være et tag-rum i to eta- opførelsen . Bygningen blev opført til opbevaring af tør- Bygningen er oprindeligt opført til saltning af fisk, men Støbt beton sokkel . stor, virker bygningen langt lettere end nabo pakhuset . ger . Begge gavle er beklædt med brædder, der er monteret Gavlen formodes at være en bindingsværkskonstruktion rede og saltede fisk, men i 1977 blev den indrettet til benyttes i dag af Grønlands Landsmuseum . Det er en- plant og afsluttet med tunge udskæring . Denne træbe- beklædt med jernoxid farvet træ, udskåret med tunger . udstilling for museet, og senere til Landsarkiv . I dag er fløjet bygning med saddeltag i en etage med udnyttet Ydervægge beklædt med vertikale brædder monteret Historisk værdi klædning fortsætter rundt langs langsiderne i overgangen Vinduerne er alle hvidmalede trævinduer med enkelt den igen en del af museet . tag-rum, der udefra ser ud til at være i to etager . Der som listedækning og overfladebehandlet med jernoxid- Bygningen er opført som fiskepakhus, og blev i 1980 re- til taget (som en gesims?) . lags glas, hvortil der er monteret forsatsruder . Portene er i taget fem tag vinduer mod vest, hvoraf de tre er til rød maling . I hver gavl er der en drypliste i etageadskil- staureret til brug for museets udstilling og magasinering . er jernoxid røde, ligesom træbeklædningen på gavlene . Kulturmiljø værdi det nedre tag-rum og de resterende to til det øvre tag- lelsen mellem stueetage og tag-rum . Der er to tagkviste mod vest og to mod øst og yderligere tre Taget og tagkvistene er på siderne beklædt med træspån . Bygningen indgår i de bygninger, der blev anlagt i forbin- rum . Mod øst er der fire tagvinduer, hvor de tre igen er Kulturmiljø værdi trekantede tagvinduer til øverste tag-rum på hver side . Der delse med den nye havnekaj . til nedre tag-rum og den sidste til det øvre . Taget er tækket med træspån . Bygningen indgår i de bygninger, der blev anlagt i forbin- er blot et smalt sprosset vindue i øst facaden og to portåb- Arkitektonisk værdi delse med den nye havnekaj . ninger i vest facaden, hvori der i begge er monteret enkelt Bygningens meget rytmiske og symmetriske udtryk ad- Originalitet I syd gavlen er der to tilskoddede åbninger til stueetagen, Trævinduerne er hvidmalede og med sprossede ruder, fløjet revleporte med halvbuet ovenlys . I syd gavlen er der skiller sig fra de mindre funktionsbygninger i området . Bygningen fremstår umiddelbart som et oprindeligt en dobbelt fløjet revleport med vinduer på hver side til med enkelt lag glas og forsatsruder . Vindskeder og ge- Originalitet til stueetagen en stor dobbelt fløjet revleport med halv- Den kan virke noget tung i en kontekst domineret af stenpakhus, dog med synligt præg af en gennemgriben- det nederste tag-rum, samt et enkelt dobbelt bredt vin- sims er ligeledes hvidmalede . Bygningen fremstår i sin oprindelige udformning . buet ovenlys, samt en enkelt vindue med sprossede ruder . mindre træbygninger, hvilket til dels skyldes det store de restaurering . due med sprossede ruder til øverste tag-rum . Nord gav- Til det nedre tag-rum er der i dag monteret en trædør grundvolumen, men også stenkonstruktionen bidrager len er identisk med syd gavlen, dog med undtagelse af i På det bevarede hejseværk i hver gavl er der monteret en Tilstand hvor øverste del er med sprossede ruder og på hver side hertil . I forbindelse med restaureringen har bygningen Tilstand stueetagen er der blot et enkelt vindue med sprossede mindre flagstang . Bygningen fremstår yderst velholdt . af denne er der et vindue med sprossede ruder . Til øverste fået et noget »domesticeret« udtryk, og dens oprindelige Bygningen fremstår yderst velholdt . ruder . I vest facaden, mod vandet, er der to portåbninger tag-rum er der endnu et vindue med sprossede ruder . Den semi-industrielle formål kan virke noget skjult . Det er med hver sin dobbelte revleport og i mellem disse i alt Arkitektonisk værdi nordlige gavl er identisk med den sydlige, dog er det øver- dog en interessant bygning, og den blotlagte granit giver tre vinduer med sprossede ruder . På østfacaden er der Bygningen er meget rytmisk og næsten symmetrisk . Den ste vindue her en anelse mindre end på syd gavlen . den karakter og en stedsspecifik tilknytning . fire vinduer med sprossede ruder . indpasser sig fint i havnemiljøet med sin traditionelle ma-

104 105 B-2370 Enfamiliehus Arkitektonisk værdi. . . 3 Historisk værdi . . . .0 . Opført...... 1987 Tilstand ...... 5. . Ejerforhold. . . . . Privat Værdi ift. kulturmiljø . 3 Arkitekt . . . . . - . Originalitet...... 0 Bevaringsstatus . . Bevaringsværdigt jf . KPT 1C14-3 Samlet værdi . . . . . 2 .

Beskrivelse Nordfacaden er domineret af hovedindgangsdøren, der bygningens ydre . Det ville dog være arkitektonisk mere Genopført to-fløjet et-etages bygning med saddeltag og er placeret i gavlen på den sekundære bygningsdel . Det interessant om bygningen tydeligere repræsenterede udnyttet tagetage, samt høj sokkel og udnyttet kælder . er en fyldningsdør af nyere dato, som stilmæssigt passer den tid, den er opført i . dårligt til bygningen . Over døren er et enkelt originalt Bygningens hovedvolumen lægger sig øst-vest med det trævindue, der har zink dryp både foroven og forneden . I Historisk værdi sekundære volumen på nordsiden . Sidstnævnte er en den primære bygningsdel er der mod nord et enkelt træ- Bygningen er uden betydelig historisk betydning, da det anelse lavere end førstnævnte . vindue til stueetagen, samt et nyt vindue til kælderen . er en genopførelse .

Hovedvolumen er en fire fags bygning, med en forhøjet Byggematerialer Kulturmiljø værdi terrasse mod syd . Det vestligste fag er en glasdør til denne Bræddebeklædning en-på-to, på støbt sokkel . Taget er Bygningen indpasser sig formgivningsmæssigt og volu- terrasse . De øvrige tre fag er med originale trævinduer, beklædt med spån og der er en muret skorsten place- menmæssigt fint i miljøet omkring Kolonihavnen . der er monteret med forsatsruder . Vinduerne er markeret ret midt på tagryggen . Vinduerne er en blanding af nye med hvidmalede bånd, hvor de lodrette brædder løber og gamle trævinduer, og hoveddøren en ny fyldningsdør Originalitet helt op til den hvidmalede gesims . Der er tilsyneladende med et halvrundt vindue for oven . Da bygningen er en genopførelse kan dens originalitet kun et enkelt vindue, af nyere dato, til kælderen . ikke vurderes . Arkitektonisk værdi I den vestvendte gavl er der i alt fire vinduer; et af nyere Bygningen er meget fint proportioneret og lægger sig fint Tilstand dato til stueetagen, et originalt til tagetagen, samt to nye i landskabet . Bygningsvolumen indpasser sig overordent- Bygningen fremstår yderst velholdt . til kælderen . I den vestvendte facade på det sekundære lig fint i den historiske kontekst . Brugen af gamle vinduer bygningsvolumen er der et enkelt originalt vindue samt er med til at give bygningen en karakter af autenticitet et af nyere dato til kælderen . og understreger de fine proportioner, der kendetegner

106 107 Nuuk Byatlas er udgivet af Kommuneqarfik Sermersooq, 2018 Manuskript og registrering: By- og Boligudvikling, Kommuneqarfik Sermersooq Oversættelse: Tolkekontoret, Kommuneqarfik Sermersooq Fotografier: By- og Boligudvikling, Kommuneqarfik Sermersooq

Henvendelser angående publikationen Kommuneqarfik Sermersooq Afdeling for By- og Boligudvikling Forvaltning for Anlæg og Miljø Postboks 1005 3900 Nuuk E: [email protected]

108