pisunneq World Class hiking World Hiking i verdensklasse Hiking Nunarsuarmisut Nunarsuarmisut pitsaassusilimmi pitsaassusilimmi 8-15 #01 — 2020 TIGORIANNGUARUK | TAG SULUK MED HJEM | YOUR PERSONAL COPY PERSONAL MED HJEM | YOUR SULUK | TAG TIGORIANNGUARUK
Suluk — # 01 Air Greenland inflight magazine 2020 06.11.2019 14.14 www.banknordik.gl/erhverv Suliffeqarfimmik pilersitsilerpit, imaluunniit pilersitsilerpit, Suliffeqarfimmik - Inuussutis inerisaaninni siunnersugassaavit? - suliffeqarfiutilin siunnersortigut sarsiortunik – siunner – suliffeqarfiutitaarniartunullu nut piareersimajuaannarput. suinissaminnut atorlugit misilittakkagut avannarlerni Nunani suliffeqar illoqarfigisanni inuussutissarsiortutut ineriartortinnissaalu patajaattuunissaa fiutippit isumassussavarput. brug har du eller virksomhed, ny stifte Skal du din virksomheds med i forbindelse for rådgivning altid er rådgivere erhvervs Vores vækststrategi? klar til at give dig, rådtil og er som vejledning virksomhedsejer. til at erfaring nordatlantiske på vores trækker Vi - din virksom og giver lokale erhvervsliv det styrke fortjener. den opmærksomhed, den hed De bedste rammer for rammer De bedste din virksomhed - Suliffeqarfiu tinnut sinaakkutit pitsaanerpaat Annonce_Flymagasin-SULUK_GL_210x280.indd 1 JORDIN TOOTOO HOCKEY PLAYER, AUTHOR AND ACTIVIST
RANKIN INLET, CANADA 62.8090° N, 92.0896° W
GreenlandGreenland RUBIESRUBIES
Greenland Ruby and Tahiti pearl bracelet with 18k rose gold polar bear charm. DKK 12,500,-
Ruby ringRuby in halo18k ringrose goldset with set with 1.39 1.75 ct. ct. GreenlandicGreenlandic Ruby Ruby and and 0.25 0.24 ct. ct. brilliant-cut brilliant-cut diamondsdiamonds DKK DKK 19.500,- 21,500,-
DISCOVER OUR NEWEST COLLECTIONS AT THESE SELECT RETAILERS
ANUNI - AASIAAT BUTIK MIKISOQ - PAAMIUT BUTIK SARA - KANGERLUSSUAQ - ILULISSAT - UUMMANNAQ ITTU.NET – NUUK MIDDA MIDDAP - QASIGIANNGUIT NANORTALIK TOURISM SERVICE - NANORTALIK BREDGADEEXCLUSIVE 4 GREENLAND· 1260 COPENHAGEN RUBY DISTRIBUTOR · PHONE (45) FOR 33 SCANDINAVIAN 33 09 63 · HARTMANNS.COM COUNTRIES POLARMAGASINET - NARSAQ - SISIMIUT RITA SPORT - MANIITSOQ TIMIMUT – QAQORTOQ BREDGADEINSTAGRAM: 4 · HARTMANNS_OFFICIAL1260 COPENHAGEN · PHONE · FACEBOOK.COM/HARTMANNS.SMYKKER (45) 33 33 09 63 · HARTMANNS.COM
INSTAGRAM: HARTMANNS_OFFICIAL · FACEBOOK.COM/HARTMANNS.SMYKKER DISTRIBUTION - RAY FINE ENTERPRISES 001 819 684 5551
HA_ann_Rubinring_AirGreenland_210x280+5.inddHA_ann_Rubinarmbånd_AirGreenland_210x280+5.indd 1 1 02/07/201902/09/2019 14.4412.01 HA_ann_RubinringRose_AirGreenland_210x280+5.indd 2 30/10/2019 21.00 CG18_210x280_Suluk_Magazine from GCLARKE16 by Gordon Clarke Printed At 100% Magazine JOB INFO APPROVALS INKS / FONTS / LINKS PROOF 1 CLIENT: CANADA GOOSE ______CREATIVE: AL INKS: JOB NUMBER: ______COPYWRITER: Cyan, Magenta, Yellow, Black 7-08-2019 3:12 PM AD NUMBER: ______ACCOUNT MGR: ______PRINT PRODUCER:SI FONTS: BUILD RES: dpi ______PROOFREADER: None LOCATION/VENDOR: FINAL RES: 300 dpi ______PRODUCTION ARTIST: GC SULUK magazine LINKS: SCALE: BLEED: 220mm W X 290mm H NOTES: TRIM: 210mm W X 280mm H VIEW:H SAFETY: 184.6mm W X 254.6mm H
250 BOWIE AVE. Toronto, Ontario, Canada Main: 416.509.1450 Fax: We make it easy to do business with Greenland
ral.gl 5 Tikilluarit Velkommen Welcome
8 Arctic Circle Trailimi misigisassarsiorneq Eventyret på Arctic Circle Trail Adventure on the Arctic Circle Trail
16 Ukiunik 60-inngortorsiorpugut Vi fylder 60 år Our 60th anniversary
24 Qimmit qimuttut assiliisuat Hundefotografen Photographer of dogs
32 Nipilersortartut tusaamasat illoqarfiat Musiklegendernes by The town of music legends
38 Issillualeraangat Når kulden knager uden for When the cold starts to bite
42 Angalaneq puigunaatsoq Den tur glemmer de ikke Suluk er grønlandsk An unforgettable trip 48 Ulluni aqqaneq-marlunni sermersuarmiinneq og betyder vinge 12 dage på indlandsisen 12 days on the ice sheet
54 NUTAARSIASSAT NYT OM NAVNE Suluk is the Greenlandic NEWS ABOUT PEOPLE 56 Kalaallit Nunaat isumassarsiorfigaara word for wing Grønland inspirerer mig Greenland inspires me
64 Kalaallit Nunaata timmiaanik ilisimasaqarluartoq Dus med Grønlands fugle Getting to know Greenland’s birds
72 ILISIMASARIAQARTUT... VÆRD AT VIDE... GOOD TO KNOW... Suluk Ussassaarutit/Annoncer/Advertising 76 Qanormi taava ippa… Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S Head of Content Aviâja Egede Lyngeulluni sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. Peter Schou Rasmussen Hvordan er det egentlig at være… Aviâja Egede Lynge SULUK produceres af Sermitsiaq. E-mail: [email protected] What is it like to be…? Aviâja Egede Lynge AG for Air Greenland A/S. P.O. Box 150, 3900 Nuuk 82 Eqqumiitsuliortoq misikkarissoq Tlf. + 299 38 39 59 En sanselig maler Suluk is produced for Air Greenland Inc. A sensual painter Ilusilersorneqarfia/grafisk by Sermitsiaq. tilrettelægning/layout Oqalualaat sulunipput AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. 88 Linda Lyberth Rachlitz Myter får vinger Myths gain wings Aaqqissuisuuneq/Ansvarshavende Saqqaa/forside/cover picture Ingerlaviit chefredaktør/ Editor in chief Photo ― Ella Grødem, Visit Greenland 90 Rutekort Christian Schultz-Lorentzen Asseq Uummannamiit. Route map Fotoet er fra Uummannaq. Aaqqissuisut/redaktion/editing Photo from Uummannaq. 91 Nammineq timmisartuutit Egen flyflåde Niels Ole Qvist Naqiterneqarfia/tryk/printing Our fleet (akisuss./red./ed.) Lynge Olsen Group A/S Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat ISNN 0904-7409 92 Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Toldregler Duty regulations redaktionsudvalg/editorial board Christian Schultz-Lorentzen 93 Københavnip mittarfia Niels Ole Qvist Københavns lufthavn Copenhagen airport Katja Vahl 94 Siunnersuutit pitsaasut Nutserisut/oversættelse/translation ingerlaartilluni atugassat Gabannguaq Johansen & Maria Holm www.sermitsiaq.ag Gode råd undervejs Good Advice When Flying
04 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 PHOTO ―AIR GREENLAND
Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome aboard
2020 aallartilluaannaqaaq tassanilu 2020 er skudt i gang og med det fylder Air 2020 is off to a good start. This year, on Air Greenland novembarip 7-ani Greenland 7. november 60 år. Med stolthed November 7th, Air Greenland can cele- ukiunik 60-iliissaaq. Tulluusimaaru- har vi gennem seks årtier bragt familie, ven- brate its 60th anniversary. For 60 years, tigisatsinnik ilaquttat, ikinngutit, ner, kærester, ansatte, kongelige og turister we have with pride brought families, aappariit, sulisut, kunngikkormiut sammen fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i friends, sweethearts, employees, royals takornariallu Kujataani Nanortalim- nord – Tasiilaq i øst og Nuuk i vest. Vi for- and tourists together; from Nanortalik mit Avannaani Qaanaamut Tunumi binder dagligt mennesker både her i landet in the south to Qaanaaq in the north – Tasiilamut aamma Kitaani Nuum- og med resten af verden. I 2020 glæder from Tasiilaq in the east and Nuuk in mut ukiuni qulikkuutaani arfinilinni vi os til sammen med alle vores kunder at the west. Every day, we connect people, ataatsimoortittarsimavavut. Nunami genfortælle og genopleve nogle af de mest both within the country and to the rest nunarsuullu sinnerani inuit ullut mindeværdige historier om Grønlands Na- of the world. In 2020, we look forward taamasa ataqatigiissittarpavut. 2020- tionale flyselskab. Derfor opfordrer vi nu to re-telling and reliving some of the mi sullitavut tamaasa peqatigalugit alle vores kunder til at fortælle eller vise os most memorable stories about Green- Kalaallit Nunaata Nunatut timmisar- deres mest mindeværdige Air Greenland- land’s national airline. We therefore tuutileqatigiiffia pillugu oqaluttuat oplevelse igennem de sidste 60 år. Du kan encourage all our customers to tell us eqqaamajuminarnerpaat ilaasa oqalut- sende din bedste historie eller dit foto ind or show us their most memorable Air tuareqqinnissaat misigeqqinnissaallu til jubilæ[email protected] og være en af Greenland experiences from the past 60 qilanaaraarput. Taamaattumik maanna de heldige, der får bragt sin historie i næste years. You can send your best story or sullitavut tamaasa kaammattorpavut Suluk. your photo to us at jubilæum@airgreen- Air Greenlandimik ukiuni kingullerni Vi glæder os til at fejre 60 års fly historie land.gl and you may be one of the lucky 60-ini misigisimasamik eqqaamajumi- med alle vores kunder i 2020. people who get their story into the next narnerpaartaannik oqaluttuuteqqulluta edition of Suluk. takutitsivigeqqullutaluunniit. Oqalut- Rigtig god rejse og godt nytår! We look forward to celebrating 60 years tuarerusutat imaluunniit assiutinni nu- of aviation history with all our custo- annernerpaaq uunga nassiussinnaavat: CEO Jacob Nitter Sørensen mers in 2020. jubilæ[email protected] Sulummilu tullermi oqaluttuaminnik iluatsitsillu- Have a wonderful flight and a Happy tik ilanngussisunut ilaalerlutit. New Year! Timmmisartuussisarnerup ukiuni 60-ini oqaluttuarisaanerata 2020-mi CEO Jacob Nitter Sørensen sullitavut tamaasa peqatigalugit nalliut- torsiutiginissaanut qilanaarpugut.
Angalalluarina ukiortaamilu pilluarit!
CEO Jacob Nitter Sørensen
Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 05 NUTAARSIASSAT NYHEDER NEWS
Club Timmisamut ilaasortanut akunnittarfi nni akikillisaatit
Club Timmisa ilaasortanut neqeroorutinik iluaqutissanillu Eqqaamajuk neqeroorutivut pitsaasut taamaallaat Club Timmisa nutaanik inerisaajuarpoq. Maanna akunnittarfi nnik akikillisaas- aqqutigalugu saqqummiunneqartassammata, taamaattumik tu- sutitalinnik inniminniinissamut aamma periarfi ssaqalerpoq. aviorlutit ilaasortanngortariaqarputit ilisanaartillu immersorlugu, Assersuutigalugu Kastrupimut mikkuit nunarsuullu sinneranut Air Greenlandimut ilaallutit timmisartumik angalaninnut atatillugu inger laqqissaguit Clarion Copenhagenimi imaluunniit Park-Inn-imi akikillisaassutinik pitsaasunik tamanik pissarseqataasinnaanias- iluaqutissartalimmik akikillisaassutitalimmik unnuisinnaavutit. sagavit. ’ Club Timmisamut ilaasortaanikkut angalanerit ajor- Club Timmisap app-iani pissarsiariuminartumi nittartagaani- nannginnerulissaaq, sukkanerulissalluni misigisassanillu imaqar- luunniit akunnittarfi nnut isumaqatigiissutit pillugu annertuneru- lualissalluni – taavalu angalanissamut tunissutit allagartaannik jussuarmik atuagaqarsinnaavutit. allarpassuarnillu eqquinissamut periarfi ssaqartuaannassallutit.
Hotel discounts for Club members
Hotelrabatter til Club-medlemmer Club Timmisa is always developing new off ers and benefi ts for its members. Now, you can book hotels with a discount. If you, for exam- Club Timmisa udvikler til stadighed nye tilbud og fordele til medlem- ple, are going to fl y to another destination after you land in Kastrup, merne. Nu er der også mulighed for at booke hoteller med rabat. Skal du it could be an advantage to spend the night at a discount at Clarion for eksempel videre ud i verden, når du lander i Kastrup, kan du med fordel Copenhagen or Park-Inn. tage en overnatning med rabat på Clarion Copenhagen eller Park-Inn. You can fi nd much more about the hotels we have agreements with Du fi nder meget mere om hotelaftaler i enten klubbens lettilgængelige either in the club’s easy-to-use app, or on the portal. app eller på portalen. Remember that our fi ne off ers are only available through Club Husk at vores gode tilbud kun vil blive lanceret via Club Timmisa, hvor- Timmisa, so hurry up, become a member and create a profi le so you for du skal skynde dig at blive medlem og udfylde din profi l, så du også kan can take advantage of all the great discounts associated with your Air få del i alle de gode rabatter knyttet til dine fl yrejser med Air Greenland. Greenland fl ights. Med et Club Timmisa-medlemskab bliver din rejse nemmere, hurtigere With a Club Timmisa membership your trip is easier, faster and ― Air Greenland Air ― og fyldt med oplevelser – og så har du løbende mulighed for at vinde rej- full of experiences – and you have a chance to win travel gift vouchers
segavekort og meget, meget mere. and much more. PHOTO
06 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Infl ight Magazine 2020 PHOTO ― Air Greenland Arctic Circle Trailimi misigisassarsiorneq Nuna tiguartinnartoq, qaqqat portusuut, nunaminertat naasoqanngitsut qooqqullu aqqutigiuminartut aqqusaarlugit 160 km-inik isorartussusilikkut pisummik angalaneq. Ingerlaarfigisaq tassaavoq Arctic Circle Trail! – Puigunaatsuuvorlu, aggustimi pisummik angalaqatigiit sisamaasut oqarput
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist
ammattakkatik nammakkiuteriarlugit inuilaamut tarpoq, taamalu ilorlikkut eqqissisimalerneq anguneqartarluni. pisullutik aallarmata siallerpoq. Atugartuussuseq Unnulerneranili ajornartorsiuallannertut taaneqarsinnaasumik tunuanni aanngariartupallappoq. Nerisatik kingulliit, pisoqarpoq, isumaqarsimagaluarpummi illuaraq qaqqap tulliata Nburgerit pomfritillu peqqinnarpallaanngitsut qaarsil- tunuaniittoq, kisianni nunap assinganik tigummiartoq takkorlior lannartulli mittarfimmi nerisimavaat. simmavoq, apuunnissaannullu suli kilometerit arfineq-marluullutik, Arnat pingasut angullu ataaseq. Arctic Circle Trail, pisum- imaluunniit akunnerni suli marlunni ilungersuanartumik pisunneq. mik ingerlaarfik 160 kilometerinik isorartussusilik nunarsuarmi Kilometerit kingulliit tarrajuttumi ingerlasariaqarsimavaat. tusaamasaq Kangerlussuup Sisimiullu akornanniittoq, tamak- Taamaammat illuarannguaq tarrajussilluinnarnerani ersertoq kerlugu ingerlaarfiginiassallugu anguniagaqarlutik. takullugu aatsaat taama nuannaajallannartigisimavoq, inger- Aallaramik tamarmik pissangaammilaarsimassagunarput. laarfimmi unnuiffissat arfineq-pingasuusut pisummik angalasunit Sorpassuarnimmi pisoqarsinnaavoq: Qaannerit, qiianeq, kaanneq, killeqanngitsumik atorneqarsinnaasut ilaat. Nalunaaqutaq un- qasuneq, napparsimaneq. nukkut qulinngorpoq, qasuppullu, kisianni iluarisimaarnartumik. – Tamatta immitsinnut tapersersoqatigiinniarluta aalajangereer- Nuannaarlutik qasullutillu. Erininarsinngitsorlu sinngup-puuini simavugut. Arlarput uniinnassagaluarpat tamaanga killittariaqas- oqortuni itisuumik sinilerput. salluta, oqaluttuarput. Kisianni sivisunngitsumik ingerlareerlutik ernummatitik pui Piareersaatit gorpaat. Akunnerit tulleriiaaginnavillugit pisunnermi aalariaaseq Nunaqarfiup mittarfeqarfiusup Kalaallit Nunaannilu illoqarfiit kaaviinnartorlusooq eqqarsartaatsikkut aamma pulaffigineqar- annersaata tulliata akornanni inuit qassit ukiumut imminnut
[KAL]Kiisami! 160 km ingerlareerlutik Sisimiuni spami kissartumi kinisimaarneq.
[DK] Endelig! Et varmt spabad i
Sisimiut efter de 160 km. ― Privat
[GB] Finally! A hot-tub in Sisimiut
after 160 kilometres. ASSILIISOQ
08 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] Kangerlussuup Sisimiullu takkanik qaammataasatigullu oqarasuaammik nassataqarsimap- akornanni nuna kusanartorsuaq. put. Aqqutaani nannumik naammattuugaqarsinnaanermut aar- [DK] Det smukke landskab mellem lerinaat pillugu siumoortumik tusarniaasimapput, aarlerinaallu Kangerlussuaq og Sisimiut. annikitsuararsuusoq ilisimatinneqarsimallutik. Angalanerminni aarlerinaat eqqarsaatigivallaarsimanngilaat, aallannginnerminnili [GB] The beautiful landscape eqqarsaatigillatsiarsimallugu. Eqqarsaalli Arnakkuluk Kleistip between Kangerlussuaq and Sisimiut. niaquani arlaatigut ingerlarujooqqissimavoq. – Sinnattorpungami nannumik illuaqqap eqqaaniittoqartoq, unammillertarnersut pisortatigoortumik kisitsisaatigineqanngi- qungujulluni oqaluttuarpoq. laq. Missingiinernilli oqaatigineqarpoq 1.300-nit 1.500-nut amer- lassuseqarsimassasut. Amerlanerpaartaat nunanit allaneersuusar- Ataatsimooqatigiinneq put, taakkualu ilarpassui misilittagartuujusarlutik. Ulluni siullerni sukkangaatsiartumik ingerlaarsimapput. Sila Arctic Circle Trail pisummik ingerlaarfiit ingerlaartartut atua ersarissivoq, pinngortitamilu misigisassat takorloorsimasamittulli gaataannut ajornanngippat nalunaaqutserneqartussaavoq, inger- alutornartigerpiarput. Tamatumalu saniatigut uissuumminnartu- laarfiit tusaamasaasut soorlu Trans Canada Trail, Great Himalaya mik allanngorarlutik. Akunnermi ataatsimi qaammatitut nuna- Trail, Australiami Bibbulmun Europamilu ingerlaarfiit Via Fran- taanut eqqaanartumi naasoqanngitsukkoorsimapput, akunnerullu cigena aamma ilerfiat aqqutigisartagaat Caminoen ilanngullugit. tulliani Kujataani nassartanut assingusukkut naggorissukkoorsi- Arnakkuluk Jo Kleist (Katuap pisortaa), Malik Hegelund Olsen mallutik. Ilaatigut orpikkat portusuut akornisigoortarsimapput, (Royal Greenlandimi tuniniaanermut pisortaq), Aviaaja Barlach ilaatigullu qoorortarsuit Ringenes Herremik filmiliami takutin- Preegaard (perorsaanermi siunnersorti) aamma Maliina Abelsen neqartunut eqqaanartut imaluunniit uumasorsuit dinosauerit (Air Greenlandimi niuernermut tunngasuni pisortaasimasoq) nalaannut utersaartitsisut saqqummertarsimallutik. taama isorartutigisumut pisunnermik siornatigut misiliisi- Nunami taama ittumiilluni mikisuararsuusutut misigisimanis- manngillat. Kisianni timikkut qasujaassuseqarnertik Kalaallit Nu- saq ajornanngitsuararsuuvoq. Kisimiittutullu misigisimanissaq. naannilu inuilaamiinnermik misilittagaqarnertik tunngavigalugit Kisianni taava pisummik angalasut allat tassanngaannaq takkut- tamatuma ajornarnaviannginnera upperilersimavaat. tarput! Tamatuma saniatigut pilersaarusiornerminni peqqissaarluin- – Inuiannik tamalaarpassuarnik naapitaqarpugut. Franskit, narsimapput; pisinnaasut tamaasa isiginiarsimavaat. Tjekkiamiut, tyskit, qallunaat, tuluit, Slovakiamiut. Tamatigut – Piareersaatit aalajangiisuulluinnarsimapput, nassuiaapput. uniffigineqartarput oqaloqatigineqartarlutillu. Angalanerminnik – Skuunut speedcrossinut taarsiullugu kamippannik pisuutinik oqaluttuartut tusarnaarlugit. Uagut nammineq angalanitsinnik pitsaasunik aalajangiussisimanera nuannaarutigaara. Isikkat oqaluttuullugit. Østrigimiunit sukkulaammik tunineqarpugut, masatsinnaveersaarnissaat pingaaruteqarpoq, ilaatigullu marul- uagullu panertuutitsinnik avitseqatigaavut, Arnakkuluk Kleist lukkoortarpugut, Maliina Abelsen ilassuteqarluni oqarpoq. oqaluttuarpoq. ― Privat Tamarmik immikkut 20 kiilut sinnilaarlugit oqimaassusilinnik Oqaluttuarnerminni taqussat angalanerminni nerisamik ilaat nammagaqarput, Malik Hegelund Olsenili oqimaannerulaartunik. takutippaat. Suppaliassat panertitat, issingiassat kinertuliat,
ASSILIISOQ Isumannaallisaatitut ajornartoornermi kalerrisaarutinik ikumatit- iffiat, mamakujuttut angalanermilu nerisassat naammattusaak-
Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 09 THE NORTH ATLANTIC CHAMPION
WORLD CLASS FOOD SAFETY Nerisassat isumannaassusaat pitsaalluinnartoq Royal Greenlandimi pitsaassuseq nerisassallu isumannaassusaat ataqatigiillutillu niuernermik ingerlatseriusitsinnut peqataalluinnarput. Aalisakkap pisarineqarneraniit pisisartumut tunniunneqarnissaata tungaanut nerisassap isumannaassusaata sutigut tamatigut pitsaalluinnartuunissaa arlaanillu ajutooratartoqarsinnaaneranik misissuinerit
[KAL]Eqqissisimaarnissamut suliareqqissaarneqarnissaat akisussaaffittut tigummivarput. atuinerupput. Taakkua aperisarput: Tuaviorassi? Sooq taama piffi ssanngorpoq. Tamanna kilisaataatitsinnut, tunisassiorfitsinnut nunanilu tamalaani tuaviortigaasi? Tamatumannga sunnerneqarpugut, taavalu kigaal- pitsaassusilerinermut immikkoortortatsinnut tamanut, tunisassianik [DK] Tid til afslapning. laammilluta eqqissisimaarnerulerlutalu, Maliina Abelsen nas- suiaavoq. pitsaasunik nunani tamalaani pisisartutsinnut tunisaqarnissaminnik [GB] Time to relax. Aqqutaani nunap kusanassusersua angalaqatigiit sisamaasut pingaartitsisunut, atuuppoq. ajasoorutigisorujussuusimavaat. – Avatangiisit alutornarluinnarput. Ullut ilaanni tatsip killi- Nuna pisuffi ssaqarluartoq ngani sioraannaasumi uninngaarpugut nalunnguarlutalu, Malik Fødevaresikkerhed i verdensklasse Hegelund Olsen oqaluttuarpoq. – Aamma illuaqqami qaqqarsuarnik avatangerneqarsimasumi Hos Royal Greenland går kvalitet og fødevaresikkerhed hånd i hånd Kalaallit Nunaat pisummik angalasartunut tunniussassarpassuaqarpoq. Kisianni unnuivugut. Unnukkut putserpoq. Misigisaq immikkuullarilluin- som en integreret del af den måde, vi driver forretning på. Fra aallartinnak isumannaallisaanermut tunngasut pinngitsoornak iserfi gilluaqqaar- narpoq, Arnakkuluk ilassuteqarluni oqarpoq. fisken fanges og til det færdige produkt leveres til kunden, tager tariaqarpatit. Pinngortitarsuarmi naassaanngitsoq pisuffi gissallugu aarleri- vi ansvar for alle aspekter af fødevaresikkerheden ved at anvende naateqanngitsuunngilaq: Tammartajaalersinnaavutit, sila allanngorsinnaalluni, Ippernaqanngilaq de højeste standarder og gennemarbejdede HACCP procedurer for ikiuiartortussallu ungasissorujussuarmiissinnaallutik. Sapaatip-akunnerani ataatsimi pisummik ingerlaareerlutik Sisi- vores fødevareproduktion. Det gælder for vores trawlere, for vores Sumiiffi nni assigiinngitsuni pisummik angallavissaqarpoq pissanganartunik: Ilulis- miut killingusaami ersermat tamanan qaqqarsuup qaavanut qaqi- sani, Nuummi Quassussuaq kaajallallugu, Sisimiut eqqaanni Palasillu Qaqqaani, simanertut misigisimanarpoq. Kiisami. Kissartumik uff arnissaq, fabrikker og for vores globale kvalitetsafdeling, som alle sætter en Kujataani Igalikup eqqaani, Tasiilami Naasertaajartarpimmi, Uummannamilu nerisassarpassuit akunnittarfi mmilu siniffi k ilorrisimaarnartoq ære i at levere kvalitetsprodukter til vores kunder verden over. Juulimaap Illuata eqqaani ilisimaneqarnerusut ilaat nassaarissavatit. qilanaarisinnaanngorpaat. Kiisalu spami kinisimaarneq. Inuussutissalerinermi Taakkua sisamat imminnut ilisarisimareerput (Malik aamma isumannaallisaaneq suua? Arnakkuluk inooqatigiipput). Kisianni angalanerminni suli ataqa- Inuussutissat napparsimalersutaaqqunagit pitsaaner- World class food safety tigiinnerulersimapput. Tamaviaarnermikkut iligiittut anersaaq paamik suliarineqarnissaat, tunisassiarineqarnissaat suli nukittunerulersissimavaat. uninngasuutigineqarnissaallu qulakkeerumallugu At Royal Greenland quality and food safety go hand in hand as an inuussutissalerinermi isumannaallisaaneq ilisima- kat. Taakkua saniatigut nerisatik assigiiaaginnartut paarnanik – Aqqutaa tamakkerlugu iluatsitsisorujussuuvugut. Silagippoq, integrated part of the way we do business. From catch and until the tusarneq tunngavigalugu ingerlanneqartarpoq. mamartunillu, pisummik angalasut illuaqqani qimassimasaannik, illuaqqallu amerlanersaanni inissaqarsimavugut, taamaattumillu finished product is delivered to our customer, we take responsibility tapertaqartittarpaat. Tamanna najoqqutassamut uunga ilaaginnar- tupermik nappaasariaqartarsimanata, aamma ippernaqanngilaq, Hvad er fødevaresikkerhed? for all aspects of food safety by applying the highest food safety poq: Aqqutaani nerisinnaasat sinnerlugit nassataqarsimagaanni Arnakkuluk oqaluttuarpoq. Fødevaresikkerhed er et videnskabeligt fagområde, standards including well-integrated HACCP procedures for our taakkua allanut avitseqatigiissutigineqassapput. Arlalinnik siunnersuutissaqarput: der har til formål at anbefale de bedste metoder til processing facilities. That includes our trawlers, our factories and our – Ilissi nammineerlusi misiliilersinnasi misilereersimasunik al- håndtering, tilberedning og opbevaring af fødevarer, Taseq nalunnguarfi k lanik sapinngisamik amerlasuunik oqaloqateqaritsi. Misilittagaat som forebygger fødevarebårne sygdomme. global quality team, who all take pride in delivering quality products Ullut arfi neq-marluk ingerlaneranni apuunniarnissartik piler- ilinniarfi gisigik. Ingerlaarnerlu alutorsaatigisiuk, tassanngaan- to our customers across the world. saarutigisimavaat – arlaannillu ajutoortoqassagaluarpat ullut narmi qaangiutissaaq, sisamaallutik pisoqatigiit oqarput, iluatsil- What is food safety? arfi neq-pingajussaannik sillimmateqarlutik. Pilersaarut taanna luartumillu ingerlaarnertik misileqqissinnaagitsik mattunnagu. Food safety is a scientific discipline that advises best malissimavaat. Taamaattorli ullut siulliit sisamat ingerlareersullu – Arctic Circle Trail unammilligassaavoq sakkortooq, ornigas- practice ways to handle, prepare and store food in kigaallaammisimapput, tamannalu pisimalluni pisummik anga- samullu apuunnermi timikkut qaarsillarsimasutut misinnarpoq. ways that prevent foodborne illness. lasut allat sunniinerisigut, taakkuami »maannakkorpiaq pisup« Kisianni angalaneq pikkunarluinnarpoq. Sivisuumik tamaviaarluni ― Privat alutorsaatiginnissaanut malunnartumik piffi ssaqarumanerupput ingerlaarneq. Ullullu marlussuit ingerlareerneranni qasuersimaler- illuaqqanilu immikkut ataasiarlutik unnueqqissinnaasarlutik. ninni immaqa misileqqinneqartariaqartoq eqqarsaatigilissavat,
– Angalanitsinni naapitavut tamarmik uatsinnit piffi ssamik Malik oqarpoq, sinnerilu nuannaarpaseqalutik anngaallutik. ASSILIISOQ
10 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Infl ight Magazine 2020 ASSILIISOQ ― Privat Food safety isascientific disciplinethat advisesbest Inuussutissat napparsimalersutaaqqunagit pitsaaner Inuussutissat napparsimalersutaaqqunagit håndtering, tilberedning ogopbevaringhåndtering, af fødevarer, paamik suliarineqarnissaat, tunisassiarineqarnissaat tunisassiarineqarnissaat paamik suliarineqarnissaat, Fødevaresikkerhed er et videnskabeligt fagområde, der har tilformål at anbefale debedste metoder til practice ways to handle, prepare andstore food in inuussutissalerinermi isumannaallisaaneq ilisima- isumannaallisaaneq inuussutissalerinermi uninngasuutigineqarnissaallu qulakkeerumallugu uninngasuutigineqarnissaallu tusarneq tunngavigalugu ingerlanneqartarpoq. tunngavigalugutusarneq ingerlanneqartarpoq. WORLD CLASS som forebygger fødevarebårne sygdomme. FOOD SAFETY Hvad er fødevaresikkerhed? isumannaallisaaneq suua? isumannaallisaaneq ways that prevent foodborne illness. THE NORTH CHAMPION Inuussutissalerinermi Inuussutissalerinermi What isfood safety? ATLANTIC - processing facilities. That includesour trawlers, our factories andour global quality team, take prideindeliveringwho all quality products integrated of part the way we dobusiness. From catch anduntil the finished product isdelivered to our customer, takewe responsibility pitsaassusilerinermut immikkoortortatsinnut tamanut, tunisassianik tunisassianik immikkoortortatsinnut tamanut, pitsaassusilerinermut Hos Royal Greenland går kvalitet ogfødevaresikkerhed håndi Tamanna kilisaataatitsinnut, tunisassiorfitsinnut nunanilu tamalaani nunanilu Tamanna tunisassiorfitsinnut kilisaataatitsinnut, pitsaasunik nunani tamalaani pisisartutsinnut tunisaqarnissaminnik tunisaqarnissaminnik pisisartutsinnut nunanitamalaani pitsaasunik fabrikker ogfor vores globalekvalitetsafdeling, sætter somalle en vores fødevareproduktion. Det gælder for vores trawlere, for vores vi ansvar for aspekter alle af fødevaresikkerheden ved at anvende de højeste standarder oggennemarbejdedeHACCP procedurer for At Royal Greenland quality andfood safety gohandin asan fisken fanges ogtildet færdige produkt leverestager til kunden, for of food aspects all safety by applyingthehighestfood safety Royal isumannaassusaat Greenlandimi nerisassallu pitsaassuseq Nerisassat isumannaassusaat pitsaalluinnartoq isumannaassusaat pitsaalluinnartoq Nerisassat ære iat levere kvalitetsprodukter til vores kunder verden over. som enintegreret delaf denmåde, vi driver forretning på.Fra standards including well-integrated HACCP procedures for our isumannaassusaata sutigut tamatigut pitsaalluinnartuunissaa sutiguttamatigutisumannaassusaata pitsaalluinnartuunissaa suliareqqissaarneqarnissaat akisussaaffittut tigummivarput. pisisartumut tunniunneqarnissaata tungaanut nerisassap tungaanutnerisassap tunniunneqarnissaata pisisartumut arlaanillu ajutooratartoqarsinnaaneranikarlaanillu misissuinerit peqataalluinnarput. Aalisakkap pisarineqarneraniit Aalisakkap peqataalluinnarput. ataqatigiillutillu niuernermikingerlatseriusitsinnut ataqatigiillutillu Fødevaresikkerhed i verdensklasse to our customers across the world. World class food safety pingaartitsisunut, atuuppoq. pingaartitsisunut, [KAL] Angalaqatigiit sisamaasut – apuukkamik ikinngutigiinnerpaajupput.
[DK] Fire på tur – da de nåede i mål var de bedste venner.
[GB] Four on a trip – when they reached the end, they were best friends.
Great Himalaya Trail, australske Bibbulmun og de europæiske Via Francigena og pilgrimsruten Eventyret på Caminoen. Arnakkuluk Jo Kleist (direktør i Katuaq), Malik Hegelund Olsen (salgschef i Royal Greenland), Arctic Circle Trail Aviaaja Barlach Preegaard (pædagogisk kon- sulent) og Maliina Abelsen (tidl. kommerciel 160 km til fods gennem et forførende landskab, direktør i Air Greenland) havde ikke før prøvet at vandre så langt. Men deres fysiske form og er- der veksler mellem høje fjelde, gold måne og blide faringen i at begå sig i den grønlandske vildmark dalstrøg. Det er Arctic Circle Trail! – Og det er gav dem troen på, at det kunne lade sig gøre. Tilmed havde de været grundige i deres plan- uforglemmeligt, siger fire, som tog turen i august lægning; alle forhold var taget i betragtning. – Forberedelserne er helt afgørende, forklarer TEKST: Niels Ole Qvist de. – Jeg var glad for, at jeg besluttede mig for et par Det regnede, da de ind i den kværnende bevægelse og dermed op- gode vandrestøvler i stedet for speedcross-sko. hankede op i rygsæk- står en indre ro. En lille krise opstod dog ud på Det er vigtigt med tørre fødder, og indimellem gik kene og begav sig ud aftenen, da de troede, at hytten ventede bag vi i mudder, supplerer Maliina Abelsen. i ødemarken. Hurtigt næste fjeld, men at kortholderen havde set for- Hver især bar de på lidt over 20 kilo, Malik fortonede civilisatio- kert, og der stadig var syv kilometer, to timers Hegelund Olsen dog lidt mere. Som en sikker- nen sig bag dem. Deres yderligere strabadser, inden de var fremme. De hedsforanstaltning medbragte de nødblus og sidste måltid var blevet sidste mil måtte de tilbagelægge i tusmørke. en satellit-telefon. På forhånd havde de forhørt indtaget i lufthavnen, Desto mere herligt var det at se den lille hytte sig om risikoen for at møde isbjørne og fået den burgere og pomfritter, tone frem i skumringen, en ud af otte overnat- besked, at den var meget lille. På selve turen ikke sundt, men nærende. ningssteder på ruten, som der er fri adgang til spekulerede de ikke over risikoen, men før start Tre kvinder og en mand. Med en mission om for vandringsfolket. Klokken var 22.00, og de var strejfede tanken dem. Et eller andet sted i Ar- at gennemføre den verdenskendte Arctic Circle godt trætte, men på den gode måde. Glade og nakkuluk Kleists baghoved snurrede den videre. Trail, en 160 km lang afmærket vandrerute mel- trætte. Snart sov de tungt i de varme soveposer. – Jeg drømte i hvert fald om, at der gik en is- lem Kangerlussuaq og Sisimiut. bjørn rundt om vores hytte, fortæller hun med De følte alle et vist sug i maven ved afgan- Forberedelserne et smil. gen. Der kunne ske så meget: Vabler, kulde, sult, Der findes ikke et officielt tal for, hvor mange træthed, sygdom. der årligt udfordrer sig selv mellem lufthavns- Fællesskabet – På forhånd havde vi bestemt, at det var alle bygden og Grønlands næststørste by. Men et De første dage holdt de et relativt højt tempo. Privat
for én og én for alle. Hvis en af os måtte give op, skøn siger 1.300 til 1.500. Størsteparten er ud- Vejret klarede op, og naturoplevelserne var ak- ― måtte det ende dér, beretter de. lændinge, og mange af dem er erfarne. kurat så storslåede, som de havde drømt om. ― Privat Men de havde ikke været undervejs længe, Netop Arctic Circle Trail er en af de ruter, der Tilmed overraskende afvekslende. Den ene før de lagde bekymringerne bag sig. Når man gerne skal krydses af i vandrenes bog – sammen time gik de gennem et goldt månelandskab, den
går, time efter time, synker man også mentalt med mytologiske ruter som Trans Canada Trail, næste var de i et frodigt område i stil med de ASSILIISOQ SANANEQARTOQ
12 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 sydgrønlandske enge. Nogle gange var der højt tende dag indlagt, hvis noget skulle gå galt. Den højt bjerg. Endelig. Forude ventede en varm bru- buskads, andre gange åbenbarede mægtige dale plan holdt de sig til. Efter de første fire dage ser, masser af mad og en komfortabel seng på sig, der bragte mindelser om sceneriet i en Rin- satte de dog tempoet ned, hvilket skete under hotellet. Samt et spabad. genes Herre-film, eller førte dem tilbage til dino- indflydelse af de andre vandrere, som tydeligvis De fire kendte hinanden i forvejen (Malik og saurernes tid. gav sig bedre tid til at nyde »øjeblikket« og godt Arnakkuluk er samlevere). Men de blev en end- Det er let at føle sig lille i den slags landskab. kunne finde på at tage en ekstra overnatning i nu mere sammentømret flok på turen. Strabad- Og alene. Men så dukker der pludselig andre hytterne. serne gav holdånden et ekstra kick. vandrere op! – Alle vi mødte på vores tur, brugte mere – Vi var superheldige, hele vejen igennem. – Vi mødte alle mulige nationaliteter. Fransk- tid end os. De spurgte: Har I da travlt? Hvorfor Vejret var godt, der var plads til os i de fleste mænd, tjekker, tyskere, danskere, englændere, skynder I jer? Det påvirkede os, og vi satte tem- hytter, så vi ikke behøvede at rejse teltet, og der slovakker. Man stopper altid op og snakker. Hø- poet ned og slappede mere af, forklarer Maliina var ingen myg, fortæller Arnakkuluk. rer om deres tur. Fortæller om sin egen. Vi fik Abelsen. De har flere gode råd: chokolade af nogle østrigere, og vi delte vores Undervejs var landskabets skønhed næsten – Tal med så mange andre, som har prøvet tørfisk med dem, fortæller Arnakkuluk Kleist. ved at feje benene væk under kvartetten. det, før I selv kaster jer ud i det. Lær af deres Mens de fortæller, viser de en del af det provi- – Det var fantastiske omgivelser. En dag holdt erfaringer. Og nyd, mens det står på, for lige ant frem, som de indtog på turen. Tørsuppe, hav- vi pause på en sandstrand og badede i en sø, pludselig er det slut igen, siger kvartetten, som regrød, rugbrød, slik og feltrationer. Hertil kom, fortæller Malik Hegelund Olsen. bestemt ikke vil udelukke, at de kan finde på at at de kunne supplere den ensformige kost med – Vi overnattede også i en hytte, omgivet af gentage successen. bær og lækkerier, som andre vandrere efterlod i de her kæmpe fjelde. Om aftenen kom tågen. – Arctic Circle Trail er en hård udfordring, og hytterne. Det er en del af kodeks: Hvis man har Det var en meget speciel stemning, tilføjer Ar- når man er i mål, føler man sig fysisk mæt. Men mere med, end man selv kan spise, deles det nakkuluk. det var en fed tur. Det her lange, seje træk. Og med andre. når du er udhvilet efter et par dage, begynder Ingen myg du faktisk at tænke på, at det måske skal prøves Badesøen Da Sisimiut efter en uges vandring dukkede op igen, siger Malik, mens de andre nikker begej- Planen var at nå frem på syv dage – med en ot- i horisonten, føltes det som at nå toppen af et stret.
[KAL] Illuaqqami aliannaarsaaneq.
[DK] Hygge ved hytten.
[GB] The cosy cabin.
Vandringslandet
Grønland har masser at byde på for vandrere. Men det er et must, før du begiver dig afsted, at du sætter dig ind i sikkerhedsforan- staltningerne. For det er ikke uden risiko at bevæge sig ud i den uendelige natur: Du kan fare vild, vejret kan ændre sig, og hjælpen kan være langt væk. Rundt omkring i landet er der spændende ruter: I Ilulissat, omkring Lille Malene ved Nuuk, ved Sisimiut og Præstefjeldet, ved Igaliku i Sydgrønland, i Blomsterdalen i Tasiilaq og ved Julemandens Hytte i Uummannaq finder du nogle af de mere kendte.
[KAL] Kaffisorniarluni unillatsiarneq. Ullormut pisut pingaarnerit ilaat.
[DK] Kaffepause. Et af dagens højdepunkter.
[GB] Coffee break. One of the highlights of the day. Privat
― ― Privat ASSILIISOQ SANANEQARTOQ
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 13 [KAL] Tatsip killingani aliannaarsaarneq.
[DK] Hygge på stranden.
[GB] Enjoying the beach.
Adventure on the Arctic Circle Trail 160 kilometres on foot through an enchanting landscape that alternates between high mountains, barren plains and gentle valleys. This is the Arctic Circle Trail! – And it is unforgettable, say four people who made the trip in August
TEXT:Niels Ole Qvist
It rained when they ers to spend the night on the route, emerge in and experience in Greenland’s wilderness let shouldered their ruck- the dusk. It was 10 pm and they were really them believe it was possible. sacks and started out tired – but in a good way. Happy and tired, They had been very thorough in their into the wilderness. they were soon in a deep sleep in their warm planning; taking all contingencies into con- Very quickly, they left sleeping bags. sideration. civilization behind – Preparations are absolutely crucial, they them. They had eaten Preparations explain. their last meal at the There are no official figures for how many – I was pleased I had decided to use a pair airport; burgers and take up the challenge and hike between the of good hiking boots instead of speed-cross chips. Not very healthy, but filling. airport village and Greenland’s next largest shoes. It is important with dry feet and Three women and one man on a mission town. An estimate says 1,300 to 1,500. Most sometimes we walked in mud, continues to complete the world-famous Arctic Circle of them are foreigners and many of them are Maliina Abelsen. Trail: a 160-kilometre marked hiking trail experienced. They each carried a little more than 20 between Kangerlussuaq and Sisimiut. The Arctic Circle Trail is one of those kilos, Malik Hegelund Olsen carried a lit- They all had a slight sinking feeling as routes hikers like to cross off their list - to- tle more. As a safety measure, they brought they started out. So much could happen: gether with legendary routes like the Trans flares and a satellite phone. They had - be Blisters, cold, hunger, exhaustion, sickness. Canada Trail, Great Himalaya Trail, Bibbul- forehand inquired about the risk of meeting – We had decided before we started out that it was one for all and all for one. If one of us had to give up, we would stop there, they said. “The surroundings were wonderful. One day, we took a But they had not been travelling for long, break on a sandy beach and bathed in a lake” before their worries had melted away. When — Malik Hegelund Olsen you walk hour after hour, you tune-in men- tally to the churning motion and an inner peace arises. A little crisis occurred in the mun in Australia, the European Via Fran- polar bears and were told the risk was very evening, when they believed the cabin was cigena and the Camino pilgrim’s route. small. They did not speculate about the risk just behind the next mountain, but it turned Arnakkuluk Jo Kleist (Director at Ka during the trip, but the thought did occur to out the map-holder had not read the map cor- tuaq), Malik Hegelund Olsen (Sales Man- them before they started out. However, the rectly and the cabin was still seven kilome- ager with Royal Greenland), Aviaaja Bar- thought lurked somewhere in the back of tres and two hours of hardship away. The last lach Preegaard (pedagogical consultant) Arnakkuluk Kleist’s mind. and Maliina Abelsen (former commercial – I dreamed that there was a polar bear in couple of kilometres they hiked in twilight. ― Private ― Private It made it all the more wonderful to see the director at Air Greenland) had not previ- our cabin, she says with a smile.
small cabin, one of eight free places for hik- ously hiked so far. But their physical fitness Companionship PHOTO PHOTO
14 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 For the first days, they kept a relatively high It was part of the code: if you had more than a week’s hiking, it felt like reaching the top of pace. The weather cleared up and the nature you could eat, you shared with others. a high mountain. Finally. Ahead awaited a was just as magnificent as they had imagined hot shower, plenty of food and a comfortable it would be – and even surprisingly diverse. Swimming Lake bed in a hotel. And a hot-tub. One hour they were walking through a bar- The plan was to do the trip in seven days - The four already knew each other (Malik ren moon landscape and the next they were with an eighth day added for contingencies. and Arnakkuluk live together). But they be- in a luscious area similar to the meadows They kept to their plan. After the first four came even closer during the trip. The hard- in South Greenland. Sometimes, they were days they slowed their pace, influenced by ships gave the team spirit a boost. among high bushes, other times mighty val- other hikers who clearly took more time to – We were really lucky all the way leys revealed themselves, bringing thoughts enjoy the “moment” and who did not mind through. The weather was good, there was of the scenery in the Lord of the Rings films spending an extra night in the cabins. room for us in most of the cabins, so we did or back to the time of the dinosaurs. – Everyone we met on our trip used more not have to put the tent up and there were no It is easy to feel small in that kind of land- time than we did. They asked: Are you in a mosquitoes, says Arnakkuluk. scape. And alone. But suddenly, other hikers hurry? Why are you rushing? This had an They have some good advice: turn up! effect on us and we slowed down and- re – Speak to many people who have done – We met all nationalities: French, Czech, laxed more, explains Maliina Abelsen. the trip before you do it yourself. Learn from German, Danish, English and Slovakian During the trip, the beauty of the land- their experiences. And enjoy it while it lasts, You always stop and have a chat. Hear about scape almost swept the quartet off their feet. because suddenly it is over, says the quartet, their trip. Tell about your own. We were – The surroundings were wonderful. One and they are not saying they would not do it given chocolate by some Austrians and we day, we took a break on a sandy beach and again. shared our dried fish with them, says Ar bathed in a lake, says Malik Hegelund Olsen. – The Arctic Circle Trail is a tough chal- nakkuluk Kleist. – We also spent a night in a cabin sur- lenge and when you reach the end you are While they talk, they show some of the rounded by huge mountains. With the ar- physically tired. But it was a fantastic trip, provisions they brought on the trip. Dehy- rival of evening came the mist. It was a very with long, tough stretches. And when you drated soup, oats, rye bread, candy and field special atmosphere, adds Arnakkuluk. are well-rested after a couple of days, you rations. In addition, they were able to supple- actually start to think about maybe trying it ment their monotonous fare with berries and No mosquitoes again, says Malik, as the others nod enthu- delicacies left by other trekkers in the cabins. When Sisimiut emerged on the horizon after siastically.
[KAL] Angalaqatigiit – nassatanik ulikkaarlutik. Tamarmik immikkut 20 kiilut.
[DK] Teamet – med fuld oppakning. 20 kilo hver.
[GB] The team – with full packs. 20 kilos each.
[KAL] Ullup tullissaa toqqup iluani pilersaarusiorneqarpoq.
[DK] Næste dag planlægges i teltet.
[GB] Planning the next day in the tent.
Hiking country
Greenland has plenty to offer hikers. But it is a must, before you leave, to acquaint yourself with the safety precautions. It is not risk- free to go out in the endless nature: you can get lost, the weather can change and help can be a long way away. There are exciting routes around the country: Some of the more well-known are e.g. in Ilulissat, around Lille Malene in Nuuk, at Sisi- miut and Præstefjeld, at Igaliku in South Greenland, in Blomsterda-
― Private len in Tasiilaq and near Santa’s Cabin in Uummannaq. PHOTO
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 15 [KAL] Air Greenland 50-iliimmat nunalu tamakkerlugu kaffillermat taama isikkoqarpoq.
[DK] Sådan så det ud da Air Greenland fyldte 50 år og holdt kaffemikker i hele landet.
[GB] This is how it looked when Air Greenland had its 50th anniversary and held kaffemiks all over the country.
Ukiunik 60-inngortorsiorpugut Suluk ukiup ingerlanerani ukiumik nalliuttorsiorfiusumik malunnartitsissaaq – tamatumuuna aliannaarnartumik kingumut qiviarluni
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist
qqarsaatigeriaruk: Kalaallit Nunaanni Europaliarneq piginnittunngorfigisaat tikillugu taamaassimalluni. tassanngaannaq taamaallaat akunnernik sisamanik- Grønlandsfly mikigaluaqaluni siunissamut sapiissuseqarluar- tallimanik sivisussuseqalerpoq. Nunallu iluani poq aallaqqaammulli Amerikamiut timmisartuliorfiat United E angalassagaanni qulimiguulinnik nutaanik angalaneq Aircraft International qulimiguullit jetinik motoorillit Sikorsky aamma pinnguarnerinnartut ingerlalerpoq. S61-it pingasut pisiarinissaannik isumaqatigiissuteqarfigalug. Taamani kusanartunik atisalersortoqartarpoq. Taamani Akia: 25 millioner koruunit. timmisartorneq pingaartorujussuartut isigineqarpoq, sianiuti- Qulimiguulik Sikorsky ilaasunut 26-nut inissaqarpoq, akun- lulaalersimagaannilu timmisartumi ataasinnguartortoqarlunilu nermut 240 kilometerinik sukkanerpaaffeqarsinnaalluni 740 sikaritsitortoqarsinnaavoq! Air Greenland qangaanerusoq kilometerinillu isorartussusilimmut angalasinnaalluni. Grønlandsflymik taaguuteqarpoq. Pisortatigoortumik pilersin- – Tamatumuunakkut timmisartunut nutaaliaanerpaanut al- neqarfiata ullua tassaavoq novembarip 7-at 1960 – ingerlatseqa- loriarpugut, Atuagagdliutini septembarimi 1964-imi Grønlands- tigiiffiillu tunuliaqutaasut tassaallutik SAS aamma orsugiassio- flyp pisortaa Valdemar Lauritsen oqarpoq. ― Leiff Josefsen qatigiiffik Kryolitselskabet Øresund. Landsrådili ukiut marluk qaangiuteriiginnartulli piginneqataalerpoq, ukiorlu kingulleq Mittarfik
Namminersorlutik Oqartussat Air Greenlandimik kisimiillutik Qulimiguullit S-61-it arfineq-pingasunngorsimasut nuna kusa- ASSILIISOQ
16 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 navissumik aaqatigiissikkaluaraat tamatuma peqatigisaanik matumani Nuummi qaartitsinerit nipituut tusarsaaqqilerfi- nassuerutigineqartariaqalerpoq, timmisartunik suluusalinnik gisaanni tamanna eqqarsaatigalugu eqqumiikujuppoq: annertusaaneq aaqqiissutissatut tutsuiginarnerusoq. Nuummi – Piffissap sivikitsup iluani naalagaaffimmi qaartiterinermik mittarfiliortoqarneratigut ineriartorneq 1979-imi alloriarujus- suliat annerpaartaat ingerlanneqarpoq, Qaarsoq 1,5 millioner suarfiuvoq. Illoqarfiup nipilersortartui atoqqaartitsinermi kubikmeterinik annertussusulik imaluunniit Kalaallit Nunaan- nipilersorput kikkullu tamarmik tikittarfittaap 72-inik issia- ni innuttaasununt tamanut 10 kubikmeterit annertoqatigisaat vissaqartup qillalaartuinnaap kiisalu pølsinik, bøfinik kaf- pineqarpoq, aviisi allappoq. fimillu pisiffiusinnaasumik kioskitaqartup atoqqaartinneranut Grønlandsfly 1965-imi ilaasunik 15.000-inik angallassisima- qaaqqusaasimallutik. voq. Ullumikkut ilaasut arlalippassuariaammik amerlaner- – Sanaartugaq alutornarluinnartoq! Nuna siornatigut qat- ulersimapput. 400.000-it pallillugit. Ullutsinni timmisar- tunernik itersanillu ulikkaarsimagaluarpoq. Maannali inip tuutigineqartut tassaapput timmisartut qulimiguullillu 35-t natiatut manitsigilerpoq, Atuagagdliutit tusagassiaminni – timmisartorsuarmit Airbus 330-200-mit qulimiguuliaqqanut ― Leiff Josefsen
a l l a p p u t . AS 350-inut. Timmisartuutigineqalersut kingullersaat tassaa- Allaaserisami qaartiterutit qanoq annertutigisut atoneqar- voq napparsimasunik angallassissut nutaaliaalluinnartoq King
ASSILIISOQ simanerat aamma paasissutissiissutigineqarpoq. Piffissami Airimeersoq.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 17 [KAL] Air Greenland novembarimi 1960-imi pilersinneqarpoq.
[DK] Air Greenland kom til verden i november 1960.
[GB] Air Greenland was born in November 1960.
[KAL] Nuummi Mittarfi k 1979-imi pilersinneqarpoq.
[DK] Nuuk Lufthavn blev etableret 1979.
[GB] Nuuk Airport was constructed in 1979.
Vi fylder 60 år Hen over 2020 markerer Suluk 60-års-jubilæet – denne gang med et nostalgisk tilbageblik
TEKST: Niels Ole Qvist
Tænk sig: Pludselig tog det kun fi re-fem timer for Grønlandsfl y, Valdemar Lauritsen. at komme fra Grønland til Europa. Og indenrigs gik det også som en leg med de nye helikoptere, Lufthavnen når man skulle rundt i landet. Selvom de efterhånden otte S-61-helikopterne fl ot fi k bundet landet sam- Man klædte sig pænt på. Dengang var der men, måtte det samtidig erkendes, at en udbygning med fastvingede fl y nemlig stor prestige i at fl yve, og var nerverne var en mere robust løsning. I 1979 tog udviklingen et tigerspring med an- lidt fl ossede, kunne man tage sig en fl yversjus læggelsen af lufthavnen i Nuuk. Byens orkester spillede ved indvielsen og og en cigaret! alle var inviteret inden for i den skinnende nye terminal med 72 siddeplad- I gamle dage hed Air Greenland Grønlandsfl y. ser og en kiosk, hvor der kunne købes pølser, bøf og kaff e. Den offi cielle stiftelsesdato er 7. november 1960 – og selskaberne bag var – Et imponerende bygningsværk! Terrænnet var tidligere fyldt med SAS og Kryolitselskabet Øresund. Allerede to år efter blev landsrådet dog knolde og små slugter. Nu er det plant og glat som et stuegulv, skrev Grøn- medejere, og sådan her det været indtil sidste år, hvor selvstyret blev ene- landsposten i sin reportage. ejer af Air Greenland. I artiklen blev det også oplyst, hvor meget dynamit, der havde været Grønlandsfl y havde trods sin lidenhed stort mod på fremtiden og ind- brugt. Sjovt at tænke på i denne tid, hvor høje brag igen genlyder i Nuuk: gik fra start en kontrakt med den amerikanske fl yfabrik United Aircraft – På kort tid er udført det største sprængningsarbejde i riget. Det drejer Club Timmisamut ilaasortanngorit International om køb af tre jet-helikoptere af typen Sikorsky S61. Pris: 25 sig om 1,5 millioner kubikmeter fjeld eller 10 kubikmeter til hver eneste millioner kroner. indbygger i Grønland, skrev avisen. www.airgreenland.gl/clubtimmisa Sikorsky-helikopteren havde plads til 26 passagerer, kunne skyde en I 1965 transporterede Grønlandsfl y 15.000 passagerer. I dag er tallet topfart på 240 km/timen og præsterede en aktionsradios på 740 km. mangedoblet. Tæt på de 400.000. Nutidens fl åde består af 35 fl y og he- ― AG/Grønlandposten― – Hermed tager vi springet til det mest moderne luftfartøj, der fi ndes, likoptere – fra den store Airbus 330-200 til de små AS 350 helikoptere.
lød det i Grønlandsposten i september 1964 i en udtalelse fra direktøren Seneste skud på stammen er det topmoderne King Air ambulancefl y. PHOTO
18 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020
BLIV MEDLEM_CT_2019.indd 1 14/03/2019 13.33 PHOTO ― AG/Grønlandposten BLIV MEDLEM_CT_2019.indd 1 www.airgreenland.gl/clubtimmisa Club Timmisamut ilaasortanngorit Club Timmisamut 14/03/2019 13.33 Ilimanaq_konference_A4_DK.qxp_Layout 1 12/11/19 14.33 Side 1
[KAL] Grønlandsfl ymik/Air Greenlandimik angalanerit siulliit ilaanni ilaasut. ILIMANAQ KONFERENCE [DK] Passagerer på en af de første rejser med Grønlandsfl y/Air Greenland.
[GB] Passengers on one of the fi rst fl ights Afhold dit møde eller konference i de nænsomt with Greenlandair/Air Greenland. restaurerede historiske huse i Ilimanaq.
Kan kombineres med overnatning i Ilimanaq lodge og spisning i Restaurant Egede. Our 60th anniversary During the year, Suluk will be marking its 60th anniversary – we take a nostalgic look back
TEXT: Niels Ole Qvist
Imagine: Suddenly it only took four to fi ve – With this, we have taken a leap to the most modern aircraft there is, hours to get from Greenland to Europe. And wrote Grønlandsposten in September 1964 quoting a statement from domestic fl ights around the country were a the CEO for Greenlandair, Valdemar Lauritsen. piece of cake with the new helicopters. You dressed up. In those days there was a The airport lot of prestige involved with fl ying and if you Although the eight S61 helicopters did a nice job of connecting the were a little nervous, you could have a drink country, it had to be admitted that fi xed wing aircraft would be a and a cigarette! more robust solution. In 1979, developments took a huge leap forward In the old days, Air Greenland was called with the construction of the airport in Nuuk. The town orchestra Greenlandair. The offi cial date of its foundation is 7th November played at the opening and everyone was invited inside the shiny new 1960 – and the companies involved were SAS and Kryolitselskabet terminal with its 72 seats and a kiosk where you could buy hotdogs, Øresund. However, already two years later the provincial council hamburgers and coff ee. of Greenland became joint owner and that was how it was until last year, when the self-government became sole owner. In spite of its small size, Greenlandair had a great appetite for the “In 1965, Greenlandair carried 15,000 future. From the beginning, they signed a contract with the Ameri- can aircraft company United Aircraft International for the acquisi- passengers. Today, that fi gure has tion of three Sikorsky S61 jet-helicopters. The price: DKK 25 million. many-doubled and is close to 400,000” The Sikorsky helicopter could take 26 passengers, it had a top speed of 240 km/hour and an action radius of 740 km.
– An impressive building! The terrain was previously full of bumps and small ravines. Now it is fl at and smooth as a living-room fl oor, Priseksempel: wrote Grønlandsposten in its article. The article also tells how much dynamite was used. It is strange to Dagsmøde i Ilimanaq think of a time when loud explosions echoed in Nuuk: Frokost, Te, kaffe og kage: – In a short time, the biggest blasting operation in the realm had been carried out. It moved 1.5 million cubic metres of rock or the Deltagerpris: Kr. 495,- equivalent of 10 cubic metres for every resident in Greenland, wrote the paper. Båd til og fra Ilimanaq: In 1965, Greenlandair carried 15,000 passengers. Today, that fi g- Pr. person Kr. 990,- ure has many-doubled and is close to 400,000. The present fl eet con- sists of 35 fi xed wing aircraft and helicopters – from the big Airbus ― AG Grønlandsposten 330-200 to the small AS 350 helicopters. The latest addition is the
ultramodern King Air ambulance aircraft. PHOTO
20 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 Tel: 944300 · [email protected] PHOTO ― AG Grønlandsposten Ilimanaq_konference_A4_DK.qxp_Layout 112/11/1914.33Side Afhold ditmødeellerkonference idenænsomt restaurerede historiskerestaurerede huseiIlimanaq. ILIMANAQ KONFERENCE Kan kombineres medovernatning iIlimanaq lodge og spisning iRestaurant Egede. Pr. person Kr. 990,- Båd tilogfraIlimanaq:Båd tilogfraIlimanaq: Deltagerpris:Deltagerpris: Kr. Kr. 495,- 495,- Frokost,Frokost, Te, Te, kaffe kaffe ogkage: ogkage: Dagsmøde iIlimanaq Priseksempel: Tel: 944300 ·[email protected] NUTAARSIASSAT NYHEDER NEWS
Misigisassarsiortitsisussatut ilinniagaqartut
Takornarianik misigisassarsiortitsinermi angallassisuusartut Tamatuma saniatigut nunat tamalaat akornanni ikiueqqaarner- inuusuttut Kujataani Campus Kujallermi ilinniartinneqaraanga- mik Wilderness First Responderitut pikkorissarput, tikeraanik mik ilinniarnerup pisariusup, kisiannili aamma pissanganartup qaqqani isumannaatsumik angallassisinnaaqqullugit, Rie Olden- isumassarsinartullu, ingerlanneqarnissaanik ilimasuttariaqar- burg paasissutissiivoq. tarput. Ilinniartoqatigiit kingulliit qaammammi siullermi ullormi Tamatuma kingorna Kangerlussualiarput, tassanilu najukkami ataasiinnarmi atuanngiffeqarput, ilinniartitaanermut pisortaq Rie suliamut ilisimasalinnit angallassinermik periaatsinik ilinniartin- Oldenburg oqaluttuarpoq. neqarlutik, ilaatigut nunami uumasut tumaannik suussuseerniar – Ilisarititsissutaasumik pisummik angalanerup peqataaf tarnermik. Tassani sermikkut angalanermik aamma pikkorissarput. figinera aallartissutigaat, tassanilu nunami kulturikkut ki Kangerlussuarmi misilitsereeramik Sisimiunut ingerlaqqipput, ngornussanut tunngasunik oqaluttuarinninneq ilinniarlugu. tassanilu Kalaallit Nunaata ujaqqatigut sananeqaataanik ilinniar- Paarnanik, pupinnik naasunillu katersipput mamartunillu tinneqarlutik. Angallassisartunngorniat aamma silap pissusiata nerisassiorneq Inuilimeersumit Jens Anderssonimit ilinniarlugu. allanngoriartorneranut tunngasunik ullunik sammisaqarsimapput.
[KAL] Takornarianik misigisassarsiortitsinermi angallassisartut – takornariaqarnermi kiffartuussinermut ilaalernissamut piareersimasut.
[DK] Adventure-guider – klar til at indgå i turismens tjeneste.
[GB] Adventure guides, ready for service in the tourist industry.
Trained for adventure
An exciting and inspiring course awaits the young adventure Uddannet til eventyr guides who do their training at Campus Kujalleq in South Green- land. The most recent class had one day off in the first month, says Der venter de unge adventure-guides et krævende, men også spæn- training manager Rie Oldenburg. dende og inspirerende uddannelsesforløb, når de uddannes på Campus – They started by taking part in a tough intro-hike where they Kujalleq i Sydgrønland. Det seneste hold havde én fridag den første må- learned how to communicate information about the cultural rel- ned, fortæller uddannelseschef Rie Oldenburg. ics found in the landscape. They collected berries, mushrooms and – De startede med at deltage i en skrap into-vandretur, hvor de lærte at herbs and Jens Andersson from Inuili taught them to cook delicious formidle kulturlevn i landskabet. De har indsamlet bær, svampe og urter food. They also took the international Wilderness First Responder og lært at lave lækker mad af Jens Andersson fra Inuili. Desuden har de first aid course, so they would be able to ensure the safety of guests in taget det internationale førstehjælpskursus Wilderness First Responder, the fells, informs Rie Oldenburg. så de kan føre gæster sikkert i fjeldet, oplyser Rie Oldenburg. Afterwards, the students went to Kangerlussuaq, where they were Herefter gik turen til Kangerlussuaq, hvor eleverne lærte guideteknik taught guide techniques by local experts in the field, learning e.g. af lokale fagkyndige, blandt andet at læse dyrespor i landskabet. Her gen- how to read animal tracks in the terrain. Here, they also took a gla- nemgik de også et bræ-kursus. cier course. Efter en eksamen i Kangerlussuaq gik turen videre til Sisimiut, hvor de After an exam in Kangerlussuaq, they continued to Sisimiut, ― Campus― Kujalleq blev undervist i Grønlands geologi. Guide-eleverne har også haft temada- where they learned about Greenland’s geology. The student guides
ge om klimaforandringer. also had theme days on climate change. PHOTO
22 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 Suluk annonce #1 2020_Suluk 210x280mm 08/11/19 15.20 Side 1
Viinnit mamarinerpaasatit – toorsiguit pisiarisinnaavatit Kalaallit Nunaanni internet aqqutigalugu viinnisiniarfinni annerpaaq qinigassaateqarluartoq akigissaartorlu. Rødvininik, hvidvininik, rosevininik viinninillu pullartartalinni nunarsuarmi tamaneersunik qinigassaateqarluar- pugut. Nioqqutissaatitta taakkua assigiissutigaat nioqqutissiorfinnit tatigilluinnakkatsinneersuummata. Angerlarsimaffinnit viinnini toqqagassaatigut misissuataakkit piumalleruillu inniminneerlugit. Dine favoritvine – er kun et klik væk Grønlands største online vinshop med stort sortiment af vin til attraktive priser. Vi fører et bredt udvalg af rødvin, hvidvin, rosevin og mousserende vin fra hele verden. Fælles for dem alle er, at de kommer fra nøje udvalgte producenter, som vi står 100% inde for. Udforske vores vinudvalg hjemmefra og foretage din bestilling, lige når det passer dig.
Psst... facebook.com/ pisiffik.gl MERE END 8.500 VARER
ONLINEKUT NEQEROORUTIGUT NASSIUSSARSIARIKKIT MAILIKKUT TOQQAANNARTUMIK. PISIFFIK.GL ATORLUGU NUTAARSIASSAATITSINNUT NALUNAARIT. Få tilsendt vores gode online tilbud og nyheder direkte til din mailboks. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på PISIFFIK.GL. Qimmit qimuttut assiliisuat
Qimuttoq namminerisaanik atuakkiarineqalerpoq. Matumani assiliisoq atuakkap suliarineranik nammineq oqaluttuarpoq. Carsten Egevang ukiut qulit ingerlaneranni qimuttoqarfinni tamaniissimavoq – seqinnarissuarmi issersuarmilu
OQAASERTAI ASSILIISORLU: Carsten Egevang
alaallit kulturitoqaannut ilisarnaataanerpaasumik lit Nunaanni pingaarutaa. Saqqummersitamilli immikkuullaris- allamik qimussimik atuinermit nassaassaqarunanngi- sunngortitsisoq tassaavoq nunani allani immikkut ilisimasallit laq. Tamatuma peqatigisaanik qimuttoq qimmitut kisimik Kalaallit Nunaanni qimusseqarnermik kulturimik al- K immikkuullarilluinnartuuvoq. Maanna qimmeq laaserisaqartuunnginnerat, aammali qimussertartut namminneq tusaamasaasoq namminerisarluinnaanik atuakkiarineqalerpoq, nipaasa atuakkamut ilanngunneqarsimanerat. Qimussertartut atuagaq QIMMEQ – kalaallit qimmiat qimuttoq, pingaartumik namminneq oqaatsitik atorlugit qimuttup Kalaallit Nunaanni qimuttumut inunnullu qimuttunik atuisuusunut paarsisuusunullu pingaarutaanik asseqanngitsumillu inissisimaffigisaanik oqalut- nersorinnissutaasoq, 2020-p aallartinnerani saqqummersinneqas- tuarput. saaq. Atuakkami tamatuma peqatigisaanik QIMMEQ pillugu ilisimatusarnermik paasissutissiinermillu suliniummi, ukiuni Assiliisarnikkut anguniakkat kingullerni pingasuni qimuttooq maattooq pillugu suliaqarfiusi- Atuakkami assiliartaliussanik assiliisutut anguniakkakka tas- masumi, angusat ilisaritinneqarput. saasimapput qimmip qimuttup ullumikkut Kalaallit Nunaanni Atuakkami Kalaallit Qimmiata Qimuttup sapinngisamik ku- qanoq atugaaneranik assilisat atorlugit ilisarititsinissaq. Uannut sanarnerpaamik ilisarititsinissaq anguniagaavoq, kusanassutsip qimussersup qimuttullu akornanni qanimut ataqatigiinnerup ilisimasallu ataatsikkoortinnerisigut. Assilisat Kalaallit Nunaanni uppernarsaasersornissaanut pingaaruteqarsimavoq. Naak ukioq qimuttoqarfinnit tamaneersuupput, allaaserisallu Qimmimik 2020 allakkaluaripput, qimuttoq Kalaallit Nunaanni sumiiffippas- suliniummi immikkut ilisimasalinnit allanneqarsimallutik mak- suarni qangatut piniarnermut aalisarnermullu atatillugu ukiut kununngalu tunngassuteqarlutik: Qimuttup oqaluttuarisaanermi 100-t matuma siornatut suli atorneqarpoq. Isumaqarpunga atuineq pingaarutaa, peqqissusaa, suminngaanneerfia ullutsinnilu Kalaal- asseqanngitsoq tamanna alutornarluinnartuusoq.
[KAL] Qimuttoq qasuersereersimalluni issuttortoq, Ittoqqortoormiit apriili 2017.
[DK] Slædehund ryster sneen af sig efter hvil, Ittoqqortoormiit, april 2017.
[GB] Sled dog shaking off the snow after resting, Ittoqqortoormiit, April 2017.
24 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] [DK] [GB] Carsten Egevang. Qaanaaq, april 2018.
Taamaakkaluartoq qimussimik nutaaliaanerusumik atuinerup sutsimikkut ukiut qulikkuutaat marluk pingasut ingerlaneranni assersuutigalugu qimussimik sukkaniuttarnerni takornarianullu affaannanngorsimapput, sumiiffinnilu tikissisimasanni tamani sammisassaqartitsinermi takutinnissaa aamma pingaaruteqar- najugaqartut qimuttut ikiliartuaarusaarnerat oqaluttuarisinnaasi- simavoq. Atuakkami assilisat takutitsilluarnerpaaffigisaattut mavaat. isumaqarfigisara qimuttoq nunarujussuarmi alutornaqisumi Kalaallit Nunaanni qamuteralaat atugaaleriartuinnarnerat ua mikisuararsuartut ilaatinneqaraangaa. Taamaappoq aamma sila nga nammineq isinnik maluginiarsinnaasimavara. Nunaqarfinni peqqarniinnerpaaffigisaminik takutitsigaangat qimuttullu Issit- ukiut 10-15-it matuma siornatiguinnaq tikeraakkanni qamuter- tumi avatangiisinut tupinnaannartumik naleqqussarsimanera alaqanngikkuni ataasiakkaaginnarnik qamuteralaqarsimavoq. ersarissisinneqaraangat. Ullumikkut pissutsit allanngorluinnarsimapput. Qamuteralaat siammarsimanerujussuanngorsimappput qimussillu atuuffiinik Qimusserneq tigusinerujartuinnalersimallutik. Qimminut nerukkaatissat Assilisat taama ittut illoqarfinni qimuttut pitunneqarfigisimasaan- panertut tikisitat ullumikkut qanoq annerujartuinnartumik ni uninnganikkut soorunami pilersinneqartanngillat, taamaat- pingaaruteqalersimanerat paasillugu uannut aamma uissuum- tumillu piniartut qimussimik sivisuumik angalanerinut malin- minartuuvoq. Allaat Kalaallit Nunaanni ”piniartoqarfittut” naaviginninnissaq pisariaqartarsimalluni. oqaatigineqarnerusartuni, qimuttullu piniakkanit qangatut neruk- Kalaallit qimmiat qimuttoq aasakkut sanigortarpoq meqqunilu kaatissianik nerukkarneqarfiginerusartagaattut ilimagisariaqara katalersarlugit, piffissamilu tassani isikkorinnerpaasanngillat. luartuni, nerukkaatissat panertut atugaanerulersimapput. Tamatuma akerlianik qimuttut ukiuunerani takujuminarner- paanngortarput, qamutillu sioraanni qimutsillutik piginnaanivim- Sikuusarunnaariartortoq minnik ersersitsisarlutik. Kisianni qimuttumut qimussernermillu kulturimut immaqa Atuakkami assilisat Kalaallit Nunaanni qangatut piniarneq up- aarlerinartorsiortitsinerpaasoq tassaavoq silap pissusiata allanngo pernarsaasiorniarlugu ukiuni qulini kingullerni suliarisimasama riartornera. Qimussernerup annerpaartaa sikukkut ingerlanneqar- aamma Qimmimik suliniutip iluani qimmip atuuffia kulturikkullu tarpoq, sikuusarneralu immap kissatsikkiartuinnalersimanerata pingaarutaa immikkut uppernarsaasersorniarlugit ukiuni kingul kingunerisaanik ukiuni qulikkuutaani kingullerni annikilleriaru- lerni pingasuni suliarisimasa inerneraat. Tamatuma peqatigisaa jussuarsimavoq. Silap pissusiata allanngoriartornerinit tamak- nik qimuttut Kalaallit Nunaanni qimuttoqarfinnit sapinngisamik kunannga qimussertarneq arlalitsigut sunniuteqarfigineqarpoq. amerlasuunit – Tunumit, kitaanit, kujataani avannaanillu pisut Ilaatigut immap sikuata siammarsimassusaa annikinnerulersima- – takutinnissaat anguniagaasimavoq. voq, taamaalilluni qimusserfiusinnaasoq annikinnerulersimalluni. Tamatuma peqatigisaanik piffissaq sikuuffiusartoq sivikinneruler- Qimusseriaatsit assigiinngissusaat simavoq: Ukiakkut sikusalernera kingusinnerulersimavoq, uper- Qimussimik angalanerit tamakkua uanga timmikkut piginnaa- naakkullu sikuertarnera siusinnerulersimalluni. Kiisalu ukiuni ninnut assiliiviullu atorsinnaassusaanut unammilligassaasimap- kingullerni sikuusarnera eqqoriaruminaannerulersimalluni. put, unnuinerit tuperni pisarsimammata, -30 gradillu angullugit Piffissaq qimusserfiusartoq sivikinnerusoq, qamuteralannit issitsigisumiilertarsimagatta. Kisianni qimussimik angalasarner- unammillerneqarneq nerukkaatissanullu aningaasartuutit qaffak- passuit pingaartumik inunnik qimuttunillu ataqqinninnermik kiartuinnartut pissutigalugit Kalaallit Nunaanni qimussertartut alutorinninnermillu tunisarsimavaannga, Kalaallit Nunaanni silap amerliartuinnartut qimusserneq qimakkiartuaalersimavaat anga pissusiani peqqarniitsumi suleqatigiinnerminnik takutitsisar- lariaatsinillu allaanerusunik nassaarsiulersimallutik. Neriuuti- mata. Qimuttoqarfinnut tikeraartarnerma aamma pissutsit qanoq gaara atuagaq QIMMEQ – Kalaallit qimmiat qimuttoq Kalaallit sukkatigisumik ukiuni makkunani allanngoriartupiloornerannik Nunaanni qimussertarnermik kulturimik eqqumaffiginninnermik
― Dan Normann paasisaqarfigisimavakka. Pingaartumik Kalaallit Nunaat qimut- annerusumik kalaallillu qimmiata qimuttup asseqanngitsup piu- tut ikileriarpiloornerannit eqqugaasimavoq. Qimuttut amerlas- juaannartinneqarnerulerneranik kinguneqaqataatitsiumaartoq. PHOTO
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 25 [KAL] Piniartoq Martin Madsen piniariarnermini qimmiminik nerukkaasoq, Ittoqqortoormiit marsi 2017.
[DK] Erhvervsfanger Martin Madsen fodrer sine hunde under fangstrejser, Ittoqqortoormiit, marts 2017.
[GB] Professional hunter Martin Madsen feeds his dogs during hunting trips, Ittoqqortoormiit, March 2017.
[KAL] Qimuttoq Uummannaq ilisarnarluartoq tunuliaqutaralugu, Uummannaq marsi 2018.
[DK] Slædehund med det karakteristiske Uummannaq-fjeld i baggrunden, Uummannaq, marts 2018.
[GB] Sled dog with the characteristic Uummannaq Mountain in the background. Uummannaq, March 2018.
26 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020
ge steder i Grønland, som man gjorde for 100 år siden i forbindelse med traditionel fangst og Hundefotografen fiskeri. Denne unikke brug synes jeg er dybt fa- scinerende. Slædehunden får nu sin egen bog. Her fortæller Det var imidlertid også vigtigt at vise den fotografen selv om arbejdet med bogen. Gennem mere moderne brug af hundeslæden som ek- sempelvis hundeslædevæddeløb og i forbindel- 10 år har Carsten Egevang været i alle kroge af se med aktiviteter for turister. Der hvor jeg selv slædehundedistrikterne – i høj sol og bidende frost synes, at billederne i bogen fungerer bedst, er, når hundeslæden kun indgår som et lillebitte element i det store, spektakulære landskab. Det TEKST OG FOTO: Carsten Egevang samme gælder, når vejret viser sig fra sin barske side, og hundens utrolige tilpasning til det arkti- Der findes næppe no- derne er fra hele slæde-distriktet i Grønland, og ske miljø bliver tydeligt. get, der repræsenterer teksten er forfattet af eksperter i Qimmeq-pro- den traditionelle grøn- jektet indenfor områderne, historisk betydning Ud på slæden landske kultur bedre af hunden, sundhed, hundens oprindelse og Fotografier af denne type skaber man selvsagt end brugen af hunde hundens betydning i nutidens Grønland. Men ikke ved at opholde sig inde i byerne, hvor hun- slæden. Samtidig er det der gør udgivelsen til noget særligt er, at det dene står tøjret, så det har været nødvendigt at slædehunden unik som ikke kun er udenlandske eksperter, der beskriver følge med fangerne på lange slæderejser. hunderace. Nu får den hundeslædekulturen i Grønland, men at også Om sommeren taber de grønlandske slæde- ikoniske hund sin helt slædekørernes egne stemmer har fundet vej i hunde i vægt og fælder deres pels, og det er ikke egen bog! I starten af 2020 udkommer bogen, bogen. Slædekuske beretter med egne ord om i denne periode, hvor de tager sig bedst ud. Om QIMMEQ – den grønlandske slædehund, som hundens betydning og helt unikke plads i det vinteren derimod viser hundene sig fra deres først og fremmest er en hyldest til slædehunden grønlandske samfund. bedste side, og det er foran slæden, den virkelig og til de mennesker, der bruger den og passer på viser sine sande færdigheder. den. Bogen præsenterer samtidig resultaterne Fotografiske ambitioner Fotografierne i bogen er et resultat af slæ- fra forsknings- og formidlingsprojektet, QIM- Min ambition som fotograf af billederne i bogen deture, jeg har udført de seneste ti år for at do- MEQ, der gennem de seneste tre år har haft fo- var at skabe en visuel præsentation af, hvordan kumentere traditionel fangst i Grønland, og så kus på den hårdføre slædehund. hunden benyttes i dagens Grønland. Det var fra slædeture, udført inden for de sidste tre år Målet med bogen er at skabe den flottest mu- vigtigt for mig at dokumentere det tætte bånd indenfor Qimmeq-projektet, for specifikt at ind- lige præsentation af Den Grønlandske Slæde- mellem kusken og hundene i et spand. Selv om fange hundens rolle og kulturelle værdi. Det har hund ved at kombinere æstetik med viden. Bille- vi skriver år 2020, benyttes hunden stadig man- samtidigt været et mål at vise slædehunde fra
28 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] Qimuttoq arnaviaq Men de mange slædeture har først og fremmest teret tørfoder til hundene i dag spiller en stadig piaqqisartoq, Saqqaq juuli 2017. givet mig en respekt og fascination af både større rolle. Selv i de områder af Grønland der mennesker og hunde, når de samarbejder i det ofte betegnes som ”fanger-distrikter”, og man [DK] Hunhund med hvalpe, barske grønlandske klima. Mine besøg i slæ- skulle forvente at hundene primært fodres med Saqqaq, juli 2017. dedistrikterne har også givet mig et indblik i, traditionelt foder fra fangstdyrene, er tørfoder [GB] Female dog with pups, hvordan tingene forandrer sig med rivende hast udbredt. Saqqaq, July 2017. i disse år. Først og fremmest har en markant til- bagegang i slædehunde-bestanden ramt Grøn- Isen forsvinder land. Antallet af slædehunde er blevet mere end Men det, der måske truer slædehunden og hun- halveret i løbet af de seneste to til tre årtier, og deslædekulturen mest, er klimatiske ændringer. samtlige steder jeg besøgte, kunne lokale ind- Størstedelen af hundeslædekørslen foregår på byggere berette, hvordan hundene langsomt havis, og forekomsten af havis er kraftigt for- så mange forskellige regioner i Grønland som forsvinder. mindsket gennem de seneste årtier som følge muligt – både fra øst, vest, syd og nord inden for Med egne øjne kunne jeg konstatere, hvor- af stigende havtemperaturer. Disse klimatiske slædedistriktet. dan snescooteren har haft sin fremmarch i ændringer påvirker hundeslædekørsel på flere Grønland. I bygder, jeg besøgte for bare 10-15 år måder. Dels er udstrækningen af havisen blevet Forskelle i slædekørsel siden, forekom der ingen eller kun enkelte sne- mindre, således at det samlede areal, hvor der Disse ture har været en udfordring for både min scootere. I dag har billedet ændret sig. Snescoo- kan køres på slæde, er blevet mindre. Samtidig personlige fysik og kameraudstyrets funktio- teren er langt mere udbredt og overtager i høj er den periode, hvor havisen forekommer, ble- nalitet, når overnatning foregår i telt, og tem- grad hundeslædens funktioner. Det var også vet kortere: Tidspunktet for islag om efteråret peraturen tager et dyk under minus 30 grader. overraskende for mig at erfare, hvordan impor- kommer senere, og havisen bryder tidligere op om foråret. Og endeligt er forekomsten af havis blevet mere uforudsigelig gennem de seneste år. En kortere sæson for slædekørsel, konkur- rence fra snescooteren og stigende udgifter til hundefoder har fået et stigende antal slædeku- ske i Grønland til at lægge pisken på hylden og finde alternative transportmuligheder. Det er mit håb, at bogen QIMMEQ – den grønlandske slædehund kan være med til at højne bevidst- heden om hundeslædekulturen i Grønland og bevarelse af den unikke grønlandske hund.
[KAL] Qimuttoq qanimut assilisaq, Uummannaq, marsi 2018.
[DK] Nærportræt af slædehund, Uummannaq, marts 2018.
[GB] Close-up of a sled dog, Uummannaq, March 2018.
[KAL] Qimuttoq nannut qarliit akornanni, Uummannaq apriili 2018.
[DK] Slædehund mellem isbjørnebukser, Uummannaq, april 2018.
[GB] Sled dog between polar bear pants, Uummannaq, April 2018.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 29 Photographer of dogs The sled dog has got its own book. Here, the photographer tells of his work on the book. For 10 years, Carsten Egevang has travelled in all regions of the sled dog districts – in baking sun and biting frost
TEXT AND PHOTO: Carsten Egevang
There is hardly any- tion with traditional hunting and fishing. I from East, West, South and North within the thing that represents found this unique use fascinating. sledding districts. the traditional cul- However, it was also important to show ture of Greenland the more modern use of the sled dog, e.g. The advance of the snowmobile better than the use dogsled racing and tourist activities. I think These trips were a challenge for my per- of the dogsled. The the pictures in the book work best when sonal physique and for the functionality of sled dog is a unique the dogsled is just one tiny element in the the camera equipment, because the nights race of dog. Now the entire, spectacular landscape. The same ap- were spent in a tents and the temperature iconic sled dog has plies when the weather shows itself from its could drop to below minus 30 degrees. But got its own book! The book: QIMMEQ – harsher side and the dogs’ incredible ability the many sled trips have more than anything Greenland’s Sled Dog will be coming out at to adapt to the Arctic environment becomes given me a respect and fascination for both the beginning of 2020. It is primarily a trib- apparent. the people and the dogs that work together ute to the sled dog and to the people who use in the harsh Greenlandic climate. My visits it and care for it. The book also presents the Out on the sled to the dogsled districts have given me insight results of the research and dissemination It is obviously not possible to create photo- into how things are changing at an explosive project called QIMMEQ, which has focused graphs of this kind by staying in the towns rate these years. First and foremost, a sig- on the hardy sled dog for three years. while the dogs are standing tethered out- nificant reduction in the sled dog population The aim of the book is to create the most beautiful presentation possible of the Green- landic sled dog by combining aesthetics and “The aim of the book is to create the most beautiful knowledge. The photos are from the entire presentation possible of the Greenlandic sled dog by sledding district in Greenland and the texts were written by experts from the Qimmeq combining aesthetics and knowledge” Project covering the historic importance of — Carsten Egevang the dog, its health, the origin of the dog and the dog’s place in contemporary Greenland. What makes the publication so special is side, so it was necessary to follow the hunt- has hit Greenland. The number of sled dogs that it is not just foreign experts describing ers on their long sled journeys. has more than halved in the past two to three Greenland’s dog sledding culture. The sled In the summer, Greenland’s sled dogs lose decades and in all the places I visited, the drivers’ voices have also found a place in weight and moult so they generally do not locals talked about how the dogs are slowly the book. The sled drivers tell in their own look their best at this time of the year. On disappearing. words of the importance of the dog and its the other hand, in the winter, the dogs show With my own eyes I was able to see how unique place in Greenland’s society. themselves from their best side and in front the snowmobile has advanced in Greenland. of the sleds they show their true abilities. In villages I visited just 10-15 years ago, there Photographic ambitions The photographs in the book are the re- were no, or only a few snowmobiles. Today My ambition as photographer for the photos sult of sled trips I have undertaken over the the picture has changed. The snowmobiles in the book was to create a visual presentation past decade to document traditional hunting are far more widespread and have taken over of how the dog is used in Greenland today. It in Greenland and from sled trips carried out the function of the sled dog to a high degree. was important for me to document the close within the past three years under the Qim- It was also surprising for me to find that im- connection that exists between the driver and meq Project specifically to capture the role ported dried food for the dogs now plays an the team of dogs. Although it is 2020, the sled and the cultural value of the dog. Another increasing role. Even in the areas of Green- dog is stilled used in many places in Green- goal was to show sled dogs from as many land that are often defined as “hunting dis- land, just as it was 100 years ago, in connec- different regions in Greenland as possible – tricts”, where you would expect the dogs to
30 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 be primarily fed with traditional food from the hunts, dried food is widespread.
The ice is retreating But what is threatening the sled dog and the dog sledding culture most, is climate change. Most dog sledding takes place on sea ice and the amount of sea ice has been reduced con- siderably over the past decades due to rising sea temperatures. These climate changes af- fect dog sledding in several ways. The extent of the sea ice has been reduced, so that the to- tal area where it is possible to drive a sled has become smaller. At the same time, the period when sea ice occurs has become shorter: The ice forms later in the autumn and breaks up earlier in the spring. And finally, the extent of the sea ice has become more unpredictable in recent years. A shorter season for dog sledding, com- petition from the snowmobile and increased costs for dog food has caused an increasing number of dog sled mushers in Greenland to put the whip on the shelf and find alternative methods of transportation. I hope that the book QIMMEQ – Greenland’s Sled Dog can help to increase awareness about the dogsled culture in Greenland and to conservation of the unique Greenlandic dog.
[KAL] Peter Frederik Broberg 13-inik ukioqarpoq namminerlu qimmini akisussaaffigalugit, Saqqaq juuli 2017.
[DK] Peter Frederik Broberg er 13 år og har ansvaret for sine egne hunde, Saqqaq, juli 2017.
[GB] Peter Frederik Broberg is 13 years old and has responsibility for his own dogs, Saqqaq, July 2017.
[KAL] Qimuttumik assilisaq, Qaanaaq apriili 2018.
[DK] Portræt af slædehund. Qaanaaq, april 2018.
[GB] Portrait of sled dog. Qaanaaq, April 2018.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 31 [KAL] Qaammat Seattle illorsuit qulaallugit nuisoq.
[DK] Månen står op over Seattle skyline.
[GB] The moon rises above the Seattle skyline.
Seattleimut angalanermik ataatsimoortumik Grønlands Rejsebureau aqqutigalugu innminniisoqarsinnaalerpoq Club Timmisamullu ilaasortanut 1000 kr akikillisaatigi- neqassaaq
Nipilersortartut tusaamasat illoqarfiat Upernariartornera iluatsillugu timmisartumik angalagit – USA-milu illoqarfissuit ilaat ingerlarsorfiusoq nunalu Seattlep avatangiiserisa nalissaqanngitsoq misigalugit
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist
uummit Seattlemut silaannakkut toqqaannaq 4.300 Pisoorsuit najugaqarfiat kilometerinik isorartussuseqarpoq, tassa Køben- Seattle immini 700.000-it missaannik innuttaqarpoq, illoqarfis- havnimit 800 kilometerit missaannik ungasinnerullu- suulli eqqaa tamakkerluni 3,5 millioninit najugaqarfigineqarluni. Nni. Angalanermilu USA-mi illoqarfissuit pissanganar- Nunap immikkoortua – tamannalu nalaatsornerugunanngilaq tut ilaannut tamatumalu peqatigisaanik Amerika Avannarlermi – nunarsuarmi angutit pisuujunerpaanit marlunnit kajungerineqa upernaamut kusanartumut ingerlanneqassaatit. lersimasoq: Bill Gates Microsoftimeersoq aamma Jeff Bezos Ama- Amerikap avannamut kippasissuani – Canadamut killeqarfiup zonimeersoq tamaani namminerisaminnik angerlarsimaffeqarput. eqqaani – seqinnertalillaraangat Kalaallit Nunaannut Skandina- Angutit taakkua marluk ataatsimut katillugit 200 milliarder viamullu eqqaanartarpoq: Taava kikkut tamarmik aneerumaller- koruunit sinnerlugit aningaasaateqarput! sarput silalu nerumittoq iluarusuutigalugu. Imminnut ilassiorlutik IT-mi suliffeqarfissuup Microsoftip saniatigut Seattle aamma aapparisatillu kunissorlugit. Cafét ulluni taakkunani ingerlalluar Boeingimit kiisalu avataarsualiartarnermik suliffissuaqarnerup, tarput. Ajornanngippat orpippassuarni sulisartut ilullerisarta- umiarsuaqarnerup nakorsaasiornerullu iluanni suliffeqarfinnit gaannik nassarit, taava najugaqartut ilassuuffigisinnaassavatit! siuttuusunit angerlarsimaffigineqarpoq. Illoqarfik nunanit avannarlermiunit sunniivigineqarsimasutut Seattle qangaanerusoq iluatsitsinianut Klondikemut, Canada aamma ilisimaneqarpoq. Skandinaviamiorpassuit ukiut hundre- mi Yukonimi kuultisiorfeqarfiusimasumut tusaamasaasumut, dellit siuliini avammut nutserarnersuit nalaanni pitsaanerusumik ingerlaarnermi pingaarutilimmik akunniffiusarsimavoq. Ullumik- inuuneqarnissaq neriuutigalugu tassunga aallakaasimapput. kut kuulti tassaavoq IT, nipilersorneq kaffilu; Starbucks tamaani pisiniarfimminik siullermik ammaasimavoq.
32 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 Illoqarfiup qeqqani nipilersorneq uummaarissumik ingerlan- illoqarfimmut tikeraarnermi suut misigineqartariaqarnersut, neqarpoq oqaluttuarisaanerlu pisuujullunilu tulluusimaarutigi- oqaatigineqassaaq Pike Place Market, tamaani angalaarujoorto- neqarluni: Ilaatigut Pearl Jam, Macklemore aamma Nirvana nipi qarsinnaavoq maluginiutit tamaasa immersorlugit nioqqutissallu lersornikkut tamaani aallarnisarsimapput. Jimi Hendrix Seattlemi eqqarsaatigineqarsinnaasut suugaluartulluunniit nutaat usser- inunngorsimavoq pimoorussillutillu nuannaartorinnittut guitarer nartorsiorfigalugit. Tassani angallassisoqarluni »mamartulianik tartoq nunarsuarmi tusaamasaq ilassiartorsinnaavaat – tassami ooqattaariartoqattaarluni angalaartitsinerit« aamma aaqqis- eqqaassutissialiuunneqarsimavoq, bronzemut ilisimaneqaatigil suunneqartarput. Timmisartunik katersugaasivissuaq aamma luakkaminik nipilersortoq ilusilersorneqarsimalluni. pinngitsoornani alakkagassaqqissuuvoq, soorluttaaq najukkami uumasuusivissuaaq meeqqanit qularnanngitsumik qiimmattaati Nammineq biilinik ingerlaarit gineqarluassasoq. Illoqarfimmi takornariagassaqqissut annerpaartaasa akornanniip- Seattle Puget Soundimi inissisimanermigut USA-mi ikaartaate- put illoqarfiup immikkoortortaa oqaluttuarisaanermut pingaaru- qarfiit uummaarinnerpaartaasa ilagaat. Umiarsualiveqarfimmit tilik Pioneer Squaremiittoq aamma Seattle Centerimiittoq, 185 nunap immikkoortortaani qeqertanut soqutiginartorpassuarnut meterinik portussusilimmik The Space Needlemik, nunarsuarmi angalasoqarsinnaavoq. Silaannaq nerumippoq, aasakkullu tikik- saqqummersitsinersuarmut 1962-imi pisumut atatillugu nap- kuit, Seattle aallaavittut nammineerluni biilerluni angalaarnissaut parneqarsimasumik, ilisarnaatilik. Tassanngaannaq alutornartor- aallaavissaqqissuuvoq, ajornanngippat tupermik nassataqarluni, ― Researchers/Ritzau― Scanpix suarmik isikkiveqarpoq. taamaalilluni pinngortitaq alutornartorsuaq nammineq tikillugu
PHOTO Seattlemiut imminnut seattleitesinik taagortut aperigaanni qaninnerpaamit misigisineqarsinnaaqqullugu.
Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 33 [KAL] Pike Place Market illoqarfimmi niuerfiit pisoqaanersaraat, tamaanilu nutaanik aalisagaqarluartarpoq, kusanartulianik eqqumiitsuliaqarluarluni neriniartarfeqarluarlunilu.
[DK] Pike Place Market er byens ældste markedsplads, hvor det bugner med friske fisk, kunsthåndværk og restauranter.
[GB]Pike Place Market is the town’s oldest market, with an abundance of fish, handicrafts and restaurants.
Det er nu muligt at bestille en samlet pakkerejse til Seattle ved Grønlands Rejsebureau og som Club Timmisa medlem er der 1000 kr i rabat
Jam, Macklemore og Nirvana trådt de musikal- Musiklegendernes by ske barnesko her. Jimi Hendrix er født i Seattle og hardcore fans kan faktisk hilse på den ver- Flyv foråret i møde – og oplev en af densberømte guitarist – der er nemlig rejst en USA´s sitrende storbyer og det uovertrufne statue for ham, hvor han i velkendt stil vrider sig i bronze. landskab, der omgiver Seattle Kør-selv TEKST: Niels Ole Qvist Blandt byens største seværdigheder hører det historiske distrikt i Pioneer Square og Seattle Der er 4.300 km i fug- dringsbølger i forrige århundrede. Center med det 185 meter høje vartegn, The leflugtlinje fra Nuuk Space Needle, som blev rejst i forbindelse med til Seattle, altså cirka Rigmændenes egn verdensudstillingen i 1962. Herfra er der en se- 800 km længere end Selve Seattle huser omkring 700.000 indbygge- cond-to-none udsigt. til København. Og det re, men hele metropolområdet er hjem for 3,5 Spørger man seattleites – det kalder de loka- Corwin/Photo Jim Researchers/Ritzau― Scanpix
er en rejse, som vil millioner. En region – og det er næppe tilfældigt le sig – hvad man SKAL opleve under et besøg, PHOTO føre dig til en af USA´s – der har tiltrukket verdens to rigeste mænd: Bill nævnes Pike Place Market, hvor man kan slentre spændende metropo- Gates fra Microsoft og Jeff Bezos fra Amazon rundt og nyde alle sanseindtrykkene og lade sig ler og samtidig en tur har deres private boliger her. Tilsammen råder friste af alle tænkelige friske varer. Her arrange- ind i det smukke nordamerikanske forår. de to to herrer over en samlet formue på over res også guidede »delikatesse-ture«. Det store Når solen først for alvor igen får greb om det 200 milliarder kroner! flymuseum er også et must, lige som den lokale nordvestlige hjørne af Amerika – ved grænsen Foruden IT-giganten Microsoft er Seattle zoologiske have sikkert vil vække jubel hos bør- til Canada –er det lige som i Grønland og Skan- også hjem for Boing og førende firmaer inden nene. dinavien: Så skal alle ud og nyde det milde vejr. for rumfartsindustri, skibsfart og lægemidler. Seattle er med sin beliggenhed ved Puget Hilse på hinanden og kysse kæresten. Caféerne Engang var Seattle en vigtig mellemstation Sound en af USA´s mest livlige færgebyer. Fra har kronede dage. Og tag gerne en skovmands- for lykkeriddere på vej til Klondike, det mytiske havnefronten er der ture til de mange interes- skjorte med i bagagen, så falder du i ét med de guldgraverområde i canadiske Yokon. I dag er sante øer i regionen. Klimaet er behageligt, og lokale! guldet IT, musik og kaffe; det var her Starbucks ankommer du om sommeren, er Seattle et op- Byen er i øvrigt kendt for sit nordiske islæt. åbnede sin første butik. lagt udgangspunkt for en kør-selv-ferie, gerne ― Ted S.― Ted Warren/AP/Ritzau Scanpix Det var hertil mange skandinaver rejste i håbet Musikscenen er sprudlende i den indre by med teltet i bagagerummet, så den storslåede
om en bedre tilværelse under de store udvan- og historien rig og stolt: Blandt andet har Pearl natur kan opleves på nærmeste hold. PHOTO
34 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] Seattlemi umiarsualivik pissuseqqaamisut itisuujuvoq. Talittarfinnit illoqarfiup tungaanut tiguartinnartumik isikkiveqarpoq.
[DK] Havnen i Seattle er en dyb naturhavn. Fra kajerne er der en betagende udsigt over byen.
[GB] The Port of Seattle is a deep, natural harbour. There is a breathtaking view of the town from the quays. ― Jim Corwin/Photo Jim Researchers/Ritzau― Scanpix PHOTO ― Ted S.― Ted Warren/AP/Ritzau Scanpix PHOTO
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 35 [KAL] The Seattle Aquarium aalisakkanut qalipaatigissaartunut igalaarujussuaqarpoq.
[DK] The Seattle Aquarium har et gigantisk vindue ind til de farvelstrålende fisk.
[GB] The Seattle Aquarium has a gigantic window for viewing colourful fish.
started their music careers here. Jimi Hen- drix was born in Seattle and hardcore fans The town of music legends can actually say hi to the world-famous gui- tarist – a bronze statue has been erected of Fly out and meet spring – and experience one of him, writhing in his familiar style. the USA’s pulsing cities together with the superb Self-drive landscape that surrounds Seattle Among the city’s sights is the historic dis- trict of Pioneer Square and Seattle Center TEXT: Niels Ole Qvist with its 185 metre high icon, The Space Nee- dle, which was built in connection with the It is 4,300 km as the region – and it is no coincidence – that has 1962 World’s Fair. From the top there is view bird flies from Nuuk attracted the world’s two richest men: Bill second to none. to Seattle, which is Gates from Microsoft and Jeff Bezos from If you ask a Seattleite – this is what the lo- about 800 km fur- Amazon have their homes here. Together, cals call themselves – what is a must-see on ther away than Co- the two gentlemen have fortunes totalling your trip, they mention Pike Place Market, penhagen. The jour- 200 billion kroner! where you can wander round and enjoy all ney will take you In addition to the IT behemoth Microsoft, the sensory impressions and let yourself be to one of the USA’s Seattle is also home to Boeing and leading tempted by all manner of fresh goods. Guid- most exciting me- companies in the space industry, shipping ed “signature food tours” are arranged. The tropolises and at the same time, to the beau- and pharmaceuticals. great Museum of Flight is also a must, just as tiful North American spring. Once, Seattle was an important stop for the local zoo will definitely delight the kids. When the sun really starts to take hold of seekers of fortune on their way to the Klond- Seattle is located at Puget Sound, one of the the north western part of America - near the border to Canada – is like in Greenland and
Scandinavia: Everyone gets out, enjoying Gordon/Zuma/Ritzau Christian Paul ― Scanpix the mild weather. They greet each other and “The town is actually known for its Scandinavian element. lovers embrace. The cafes are really busy. If PHOTO you pack a plaid shirt in your luggage, you Many Scandinavians came here” could go for being a local! The town is actually known for its Scandi- navian element. Many Scandinavians came ike, the legendary gold prospecting region USA´s busiest ferry towns. There are tours here in the great waves of emigrants in the in Yukon, Canada. Today, the gold is IT, from the harbour front to many interesting last century hoping for a better life. music and coffee. It was here that Starbucks islands in the region. The climate is pleas- opened its first shop. ant and if you visit in the summer, Seattle is Home to the rich The mid-town music scene is very lively a great starting point for a self-drive holiday, ― David R. Frazier/Scanpix Researchers/Ritzau― Scanpix Seattle has 700,000 inhabitants, but the en- and it has a rich and proud history. For ex- preferably with a tent in the boot, so the mag-
tire metropolis is home to 3.4 million. It is a ample, Pearl Jam, Macklemore and Nirvana nificent nature can be experienced close up. PHOTO PHOTO
36 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 [KAL] The Burke Museum atortunik sumiiffimmi nunap inoqqaavinit pisunik saqqummersitaqarpoq.
[DK] The Burke Museum udstiller genstande fra den oprindelige befolkning i området.
[GB] The Burke Museum exhibits items from the indigenous people of the region.
You can now book a complete package tour to Seattle with Greenland Travel. Members of Club Timmisa get a DKK 1000 ― Paul Christian Gordon/Zuma/Ritzau Christian Paul ― Scanpix discount. PHOTO
[KAL] Seattlemi illorsuit qulaatigu.
― Researchers/Ritzau― Scanpix [DK] Seattle skyline.
PHOTO [GB] Seattle skyline.
Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 37 ISSILLUALERAANGAT
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist
alaallit Nunaanneersunik assiliartalersuisarneq nuan- inersimasutullu inuuninni mersortartut suliamik ilinniarti- narineqarluarpoq, Ukiup isseqisup takussutissartai tarisimallunga. Anaanaga kalaaliuvoq, uagullu Inuit tamaasa ilisarnaataalu kusanartut kialaamut eqqunneqartarput assigalugit, pinngortitamut, inunnut uumasunullu immikkut K – taartalernerata nalaani atisaliani naqitatut. ataqqinnissuseqarpugut, tamannalu sulianni ilannguttarpara. Isaksen Design »Issittumi atisaliat« piumaneqarluarnerannik Assersuutigalugu Europami atisaliavut tamaasa sulinikkut ukiuni makkunani misigisaqarpoq. pissutsini torersuni suliarisarpavut, asiutitsisanngilagut atortus- – Ukiuunerani atisassatut atisaliavut Danmarkimi, Hollandimi, siassanillu pinngortitamut mingutsitsisuunngitsunik taamaallaat Tuluit Nunaanni, Canadami soorunamilu Kalaallit Nunaanni ilas- atuisarluta. Taamaalilluta »anersaaq Kalaallit Nunaanneersoq« silluarneqarsimapput, ilusilersuisartoq Nickie Isaksen, anaanani malipparput, tamatumanilu pinngortitamit pisariaqartitavut Rita Isaksen peqatigalugu atisaliorfimmik Isaksen Designimik kisiisa pisarlugit, peqarpallaalersimatillutalu allanik avitse- inerisaasimasoq, oqaluttuarpoq. qatiginnittarluta. Eqqarsariaaseq tamanna uannut pissusis- – Anaanaga ilinniartitsisoraara. Aqqanilinnik ukioqarlunga samisoortuuvoq, tamannalu anaanannit, Aanannit Aatannillu, mersornermik ilinniartippaanga, peroriartorneralu tamakkerlugu ilikkarsimavara, Nickie Isaksen oqaluttuarpoq.
38 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 39 Når kulden knager uden for
TEKST: NIELS OLE QVIST
rønlandske motiver hitter. Den kolde vinters smukke tegn og symboler ta- ges med ind i varmen – som print på mørketidens mode. GIsaksen Design oplever i disse år en stigende efterspørgsel efter »arktisk mode«. – Butikkerne har taget godt imod vores vin- terkollektion i både Danmark, Holland, England, Canada og selvfølgelig Grønland, fortæller de- signer Nicki Isaksen, som har bygget modehuset Isaksen op sammen med sin mor Rita Isaksen. – Min mor er min læremester. Hun lærte mig at sy tøj, da jeg var 11 år, og igennem hele min opvækst og voksenliv, har hun oplært mig i skrædderfaget. Min mor er grønlandsk og vi har, som alle inuitter, en særlig respekt for naturen, mennesker og dyrelivet, hvilket jeg tager med i mit arbejde. For eksempel producerer vi alt vo- res tøj i Europa under ordentlige arbejdsforhold, vi har ingen spild og arbejder kun med miljøven- lige materialer. På den måde følger vi »ånden fra Grønland«, hvor vi kun tager det fra naturen, vi har brug for, og deler med andre hvad vi har for meget af. Det er en naturlig tankegang for mig, noget som jeg har lært fra min mor, Aanaa og Aataa, fortæller Nickie Isaksen.
40 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 When the cold starts to bite
TEXT: Niels Ole Qvist
reenlandic motifs are a hit. The beautiful fi gures and symbols of bitter winters have been brought in from the cold - as prints on winter fashion. G These years, Isaksen Design is experiencing increased demand for “Arctic Fashion”. – The shops in Denmark, The Netherlands, England, Canada and, of course, Greenland are pleased with our winter collection, says Nicki Isaksen, who has built the fashion house together with her mother, Rita Isaksen. – My mother is my teacher. She taught me how to sew clothes when I was 11 years old and throughout my childhood and adulthood she has taught me dressmaking. My mother is Greenlandic and we, like all Inuit, have a special respect for nature, for people and for wildlife and I take this with me to work. For example, we manufacture all our clothing in Europe under decent working conditions, we have no waste and we work only with environmentally friendly materials. In this way, we follow the “spirit of Greenland” where we only take from nature what we need and share with others what we have in excess. It is a natural way of thinking for me, something I learned from my mother, Aanaa and Aataa, says Nickie Isaksen.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Infl ight Magazine 2020 41 [KAL] Meeqqat assammik arsartartut ikinnerulersimapput. Nukappiaqqalli uku timersuummut nittarsaassisutut sinniisuupput. [DK] Færre børn spiller håndbold. KALAALLIT NUNAANNUT INUKKAT Men disse drenge er ambassadører for sporten. Et kortspil til hele Grønland [GB] Fewer children play handball. But these boys are ambassadors KNI Nittarsaassinerup immikkoortortaqarfiata kiisa- for the sport. lu Maria Kreutzmannip ilusilersugaannik, inukkanik K nutaarluinnarnik massakkut KNI-mi pisisinnaavutit. K Kulturikkut oqaluttuarisaanerput aallaavigalugu inukkat assiliartalersorneqarput, inukkallu nunap immikkoortortaannik tamanik ilisarnaateqarnias- sammata, ilaatigut piniarnermik kulturimit assas- Q Q T sortariaatsimillu ilisarnaasersorneqarlutik. U
P
I
Ilik aqqutigalugu Inukkammi qalipaataat nunap immikkoortortaan- L K nik ilisarnaasersorneqarput. Tunu Hjertiuvoq. Kuja- K A peqatigiiffi ttut angalanermut K J neqeroorummik pissarsigit. taa Kippariuvoq. Kitaa Sipaajuvoq, Avannaalu J
Kuluujulluni. ”Nunatsinni sumi najugaqarneq ape-
qqutaalluni kulturitsinnut tunngasut assigiinngit- Q Illit aamma peqatigiiffi mmut atuarfi m- sorujussuupput, nunap immikkoortortailu taakku Q sisamat aallaavigalugit assigiinngissutsit taakku mulluunniit Islandimut Danmarkimul- inukkani ersersippakka. Ilami kalaallisuugut, ator- Angalaneq puigunaatsoq luunniit sungiusariarluni paasisas-
tugut, angerlarsimaffitsinnilu pinnersaasarnigut
sarsiorluniluunniit angalanissamik
assigiinngitsorujussuugaluartut, arlalitsigut assi- J Ulloq naavillugu timersorneq kissartumilu takorluugaqartumut ilaasortaaguit, giissuseqarlutalu, assigiinnik pingaartitaqarpugut”, J nalunnguarneq! Inuusuttut Islandimut taava Air Greenlandimut gruppinut Maria Kreutzmann oqaluttuarpoq. immikkoortortaqarfi k attaveqarfi giuk: Pilersuisumi ilinnut qaninnermi kiisalu Pisisa.gl-mi angalanerannut nuannerluinnartumut [email protected] peqatigiiffi ttul- inukkat tunissutissatut imaluunniit nammineq aliik- najoqqutassaq taama nipeqarpoq, angalaneq lu angalanissaq pillugu neqeroorum- kutassatut pisiarisinnaavatit mik pissarsillutit. aamma nutaanik ikinngutitaartorfi usoq
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist Lige nu kan du købe et helt nyt kortspil fra KNI, som er skabt af KNI Marketing og Maria Kreutzmann. alaallit assammik arsarneq nuannarisorujussuuaat. Ikinngutit nutaat Motiverne på kortspillet tager udgangspunkt i Unamminerni pingaarutilinni innuttaasut nunami NÛK-mi U12-inut sungiusaasoq naapertorlugu angalaneq sutigut vores fælles kulturhistorie og bruger detaljer fra timersortarfi nnut takkussuuttarput. Kisianni timer- tamatigut iluatsilluarpoq: blandt andet fangstkulturen og håndarbejdet, så K suut nukappiaqqanit niviarsiaqqanillu ikinnerusunit – Angalaneq arlalinnik siunertaqarpoq. Nukappiaqqat assam- de får hver deres regionale udtryk. Kortspillets ku- ukiuni makkunani aallunneqarsimavoq. Tamanna uggornarpoq, mik arsarnikkut allaanerusumik misigisaqartussaapput, ukiup lører er nemlig delt op i regioner. Østrønland er Ingo L. Bisgaard, nammineq kajumissutsimik aqutsisut tunniusi- ingerlanerani unamminerit amerlavallaanngitsut ingerlattarma- Hjerter. Sydgrønland er Ruder. Vestgrønland er Spar, masorpassuit, meeqqanut soqutiginninneq attatiinnarneqarsin- tigik. Sungiusartuaraluarnerlu nunani allani unammiuaarnernik og Nordgrønland er Klør. ”Vores kulturgenstande er naaqqullugu misigisassanik nuannersunik pilersitsiniartartut, ingerlatsiviusartuni takuneqartartunik kajumissaataasumik ret forskellige alt efter, hvor man bor henne i lan- ilaat, taama isumaqarpoq. unammissanani kajumissuseerukkiartuaarnermik sunniuteqar- det, og de små forskelligheder afspejler jeg i kortet, Islandimut oktobarimi angalaneq puigunaatsoq tamatumani tarpoq, Ingo L. Bisgaard, Nuummi ulluinnarni illunik tuniniaa- hvor alle fire områder samles. For selvom vores na- sunniuteqarluartuusutut paasinarsisimavoq. Nukappiaqqat as- sartuusoq, nassuiaavoq. tionaldragter, vores redskaber og vores udsmyknin- sammik arsartartut eqeersimaartut aqqaneq-marluk Nuummi Nunanut allanut angalanerit assammik arsartartut pisariaqar- ger i hjemmet er vidt forskellige, har vi også mange fællestræk og fælles værdier på tværs af landet”, timersuutiminnut maanna pitsaanerusumik sinniisunngorsi- titaminnik taamalu aamma ungasinnerusumi timersornermut fortæller Maria Kreutzmann. Du kan købe kortspil- malerput. Taakkuami qeqertamut innermik anitsisartoqarfi lim- sakkortuumik nukittorsaatigisarpaat: let i din nærmeste Pilersuisoq og på Pisisa.gl – og mut tikeraarnerminnit misigisaminnik nuannersorpassuarnik – Assammik arsartartut kattuffi anni ilaasortat ukiut ar- enten give det i en gave eller bare nyde et kortspil oqaluttuassaqalerput. Timersornikkut takornariarnikkullu. laqanngitsuinnaat ingerlaneranni aff aannanngorsimapput, hjemme i stuen Aqqaneq-marlunnik ukiulimmut Ilasiaq Bisgaardimut pi- pingaartumillu meeqqat ilaasortaajunnaartarlutik. Taamaat- ngaartumik nalunnguariarnerit pinngortitamilu misigisassat tumik pissutsit ilorraap tungaanut saatsinniaraluassavavut, alutornartut pingaaruteqarluinnarsimapput. meeqqat arlaqarnerusut assammik arsarnermik sammisaqaler- – Angalanitsinni nalunnguariartarnerit nuannernerpaajupput. sinnaaqqullugit. Kisianni pingaarnertut meeqqat assammik Selfossimi Reykjavikimilu, aammali Reykjadalurimi kuummi arsartartooreersut aalajangiusimaniarneqassapput. Taamaat- kissartumi, Ilasiaq oqaluttuarpoq. tumik misigisassat pitsaasut aqqutigalugit kajuminnerulersit- Nukappiaqqat angalanerat Air Greenlandimit aningaasaliiffi - siniarsarivugut. Tamatuma saniatigut angalanermi iligiittut gineqartoq aningaasaateqarfi nnillu arlalinnit tapiiffi gineqartoq ataqatigiinneq nukittunerulersissinnaasimavarput. Meeqqat pisussarpassuarnik pilersaarusiorfi gineqarsimavoq. Susas- ilaat ilagisartagariinngikkaluartut ataqatigiinnerulersimapput, saaleqinissaq piffi ssaqarfi gineqanngilaq. Nukappiaqqat Islandip oqarpoq. Andorrallu akornanni isikkamik arsaalluni EM-imut anngun- Ingo sungiusaasutut angalaneq pillugu oqaluttuarnermini ― NÛK U-12 niunnermi unammineq isiginnaarpaat (Island 2-0-mik ajugaa- aamma qungujulasorujussuuvoq: voq!) Islandimilu holdit nuimasut akornanni assammik arsarluni – Sapaatip-akunnerata ataatsip ingerlanerani taama sungiusar-
unamminerit arlallit isiginnaarlugit. tiginikuusimassasut ilimaginngilluinnarpara. ASSILIISOQ
42 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 ASSILIISOQ ― NÛK U-12 KALAALLIT NUNAANNUT INUKKAT NUNAANNUT KALAALLIT hjemme istuen enten give detiengave ellerbare nyde etkortspil let i Pilersuisoqdin nærmeste og på Pisisa.gl – og kortspil købe Dukan Kreutzmann. Maria fortæller fællestræk og fælles aflandet”,værdier påtværs ger i hjemmet er vidt forskellige, har vi også mange tionaldragter, vores ogvores redskaber udsmyknin hvor allefire områdersamles. For selvom vores na det, ogdesmåforskelligheder afspejler jegikortet, ret forskellige altefter, hvor manborhenneilan og Nordgrønland erKlør. kulturgenstande er ”Vores Hjerter. Sydgrønland erRuder. Vestgrønland erSpar, lører ernemligdeltopiregioner. Østrønland er ku Kortspillets de fårhver deres regionale udtryk. så blandt andetfangstkulturen oghåndarbejdet, vores ogbrugerdetaljerfra fælleskulturhistorie tagerudgangspunkti påkortspillet Motiverne Kreutzmann. ogMaria afKNIMarketing er skabt fraKNI,som etheltnyt kortspil dukøbe Lige nukan pisiarisinnaavatit kutassatut tunissutissatutimaluunniitnammineqaliik inukkat Pisisa.gl-miPilersuisumi kiisalu ilinnutqaninnermi oqaluttuarpoq. Kreutzmann Maria giissuseqarlutalu, assigiinnik pingaartitaqarpugut”, assi- arlalitsigut assigiinngitsorujussuugaluartut, pinnersaasarnigut tugut, angerlarsimaffitsinnilu ator kalaallisuugut, Ilami ersersippakka. inukkani sisamat aallaavigalugit assigiinngissutsit taakku taakku sorujussuupput, nunapimmikkoortortailu tunngasutassigiinngitqqutaalluni kulturitsinnut ape Kuluujulluni. ”Nunatsinnisuminajugaqarneq Sipaajuvoq, Kitaa Avannaalutaa Kippariuvoq. nik ilisarnaasersorneqarput. Tunu Kuja Hjertiuvoq. - qalipaataat nunap immikkoortortaan Inukkammi ilisarnaasersorneqarlutik. sortariaatsimillu assas kulturimit sammata, ilaatigutpiniarnermik - tamanikilisarnaateqarnias immikkoortortaannik inuk aallaavigalugu oqaluttuarisaanerput Kulturikkut KNI-mipisisinnaavutit. massakkut nutaarluinnarnik inukkanik ilusilersugaannik, Kreutzmannip lu Maria kiisa- immikkoortortaqarfiata KNI Nittarsaassinerup kat assiliartalersorneqarput, inukkallu nunap inukkallu assiliartalersorneqarput, kat ------
Q Q
K K Q
J
J Q Et kortspil til hele Grønland
K
T U P I L A K
J K J [KAL] Air Greenland assammik arsartartut angalanerannut tulluusimaarluni aningaasaliisuuvoq.
[DK] Air Greenland var en stolt sponsor af håndboldturen.
[GB] Air Greenland was a proud sponsor of the handball trip
Få tilbud på Ilik foreningsrejse
Er du også medlem af en forening eller skole, som drømmer om en trænings- eller studietur til Island eller Danmark, så kontakt Air Greenlands gruppeaf- deling: [email protected] og få et tilbud på en foreningsrejse.
– Svømmeturene var klart det sjoveste på turen. Både i Selfoss og i Den tur glemmer Reykjavik, men også i den varme elv i Reykjadalur, fortæller Ilasiaq. Drengenes tur, som var sponsoreret af Air Greenland og fik støtte fra de ikke flere fonde, var svøbt i et tætpakket program. Ingen tid til at kede sig. Drengene fik set en EM-kvalifikationskamp i fodbold mellem Island og Masser af sport og varme svømmeture Andorra (Island vandt 2-0!), samt flere håndboldkampe med islandske tophold. dagen lang! Sådan lyder opskriften på en fantastisk ungdomsrejse til Island, Nye venner Ifølge NÛK U12-holdets træner var turen på alle måder en succes: en tur, som også gav nye venskaber – Formålet med rejsen var flerstrenget. Drengene skulle have en ander- ledes håndboldmæssig oplevelse, idet de ikke spiller mange kampe i løbet TEKST: Niels Ole Qvist af året. Og det kan have en demotiverende effekt, at man træner og træ- ner, uden at få en gulerod i form af at spille kampe, som man ser det i andre Grønlændere elsker håndbold. Ved vigtige kam- lande med en turneringsstruktur, forklarer Ingo L. Bisgaard, som til daglig pe strømmer folk til landets sportsarenaer. Men er ejendomsmægler i Nuuk. færre drenge og piger tiltrækkes i disse år af Netop udlandsture kan give spillerne et tiltrængt boost og dermed også sporten. Det er synd og skam, mener Ingo L. Bis- sporten på sigt: gaard, der er end af de mange dedikerede, frivil- – Medlemstallet i håndboldforbundet er halveret i løbet af få år, og det lige ledere, som forsøger at skabe gode oplevel- er især børn, man mister. Så vi skal prøve at vende tingenes tilstand, så ser for børnene, så de holder interessen vedlige. man får flere børn ind i håndbold. Men først og fremmest fastholde de En uforglemmelig tur til Island i oktober har børn, der allerede spiller. Derfor prøver vi at give gulerødder i form at gode vist sig at være en effektiv metode. 12 friske oplevelser. Derudover har vi formået at få styrket holdfællesskabet med håndbolddrenge går nu rundt i Nuuk og er end- turen. Nogle at børnene, som ikke nødvendigvis er i samme omgangs- nu bedre ambassadører for deres sport. De fik nemlig en masse herlige kreds, er begyndt knytte bånd til hinanden, siger han. oplevelser at berette om fra deres besøg på vulkanøen. Både sportslige Når Ingo tager trænerkasketten på, er det også med et bredt smil, han og turistmæssige. fortæller om turen: ― NÛK U-12 For 12-årige Ilasiaq Bisgaard var det især badeturene og de spektakulæ- – Jeg tror aldrig nogensinde før, at de har trænet så meget på en uge.
re naturoplevelser, som gjorde tricket. PHOTO
44 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 PHOTO ― NÛK U-12 HVEM R www.sikuki.gl the National Library ofGreenland.the National Library Welcome inNuukandGroenlandica, to theCentral Library Atuagaateqarfik alakkarnissaannut tikilluaritsi. alakkarnissaannut Atuagaateqarfik Groenlandica, NunarputInuiluPillugit Nunatta Nuummiittoq Atuagaateqarfia aamma i VI Mobil.: +299223842 [email protected] Inger LouiseInger Askegaard Østergård Partner V s S u i u
The Gateway to Greenland Port ofNuuk e l l i i r s
u e e n s q s g a a r r r ø s fi n i p o l a p r n n u d e t s
r p u Nu ar an Su an p Kal - Kal w s k m
i
p i v g tas u i ts i i i r g g l t l w n n s u k , oad i al
n s i er as h s ar at o s e s e n u m al w q u a u l p s l a d ar h u i - i n t ag s u e h t i er . s l g d g u ar s s mi l I Nu
i n u b i a s i i n u u l t e mafi u
s e t s k i k k u i a r u n n t i l t i å v or
– i
n an i an e man far i o i s e s n q Nu tr r Nu n s d u m
n K e l i a man i a u
n p g tu n a ecr k n l t f a n u
i
a p ats a i
a: u n n p i k a a d l l
l m r tar eq i i s k l t atb
t n l at n
m u i l N u u u ats e n u er u l a r s e i n g i n l g p feq u u d tmen a or i u
ag as i k e t u n s s r u k i i u h n u n e- u n mi a u ar n u l n u r s t. i i i
teq
i a r feq a t i k fi l r t p n u b l s – k g u e u u eq t. e j ar l l
d t ta l r Kal s i ar i e l s g a q an u t vu s ti
r i m or fi s n l l g v i l al e e m n i i u a d r t tu s m er a
g k H s n CV u l t R , i s i u
t l u s , i t
, s s l k a
k e oq u - u
u Nu d – t ki i i e t l tu l S v u i i l . u s as s l oq n e l l u Mobil.: +4521742322 [email protected] TopsBerit Partner i u ,
s an u r
o m s e s , t q k
an s i r s a u ar i r l n t n i t i t e e i k t s r a
r i m i n g - g a u , q
t h a
t e r u a fi n d g n h u g u t a n
k s t a i u n t n g t u i
k Vi op – Vi fr s Få r w om Vi o t g i i s tæ s n emti u
vi
www.katak.gl s m g h r l w a g et l e ek i g l r a ar s s s n
a s k d v n op i w a ti n Grønlands Nationalbibliotek. Landsbibliotek iNuukogGroenlandica, Velkommen tilGrønlands es r tøer e G er d n u d e s u l n k
r b g . es – i ter m og te e n r
I u u r a e
u øn ki n i b v
u d t t s og i u l efk i e l d
u er m å s an t p a
en 5 i fr m
å i k med l 0
s d d tr k m - an a
tør s
d u t e G i e op t t ti i en n
ecr v i s n r r
l vt. i m s i
øn or n i s
- d g n te
i e n m
G r e s e ti æ e l s a r r an
å l e u vi g s øn u k s n a
g e u te q d u r i fr d i
a t k tmen p l 5 n men
s r an m 0 s p l h d
emti
oad å i u s omh s ead er r g d i tør l u i s t n
t t er k ,
a
es d a s h g ed
q vi a te
i t. u u n t q k n d t er a r og er s CV g emn r ti k i Mobil..: +4581192939 [email protected] Friis Winther Sasja Searcher n l
. u s l n e
l t ti r e omh a p g m
l
å
af / u ek el
G
t , r
l ar G ed er øn r toek øn
, l r
an d ek l er an d r
s u
l d
øs te- s er [KAL] Assammik arsartartut nuannersorpassuarni misigisaqarsimallutik angerlarput.
[DK] Holdet kom hjem med masser af gode oplevelser i bagagen.
[GB] The team returned home with plenty of good experiences.
Get an offer for an Ilik business trip
If you are a member of a club or you are at a school that dreams of a training trip or a study tour to Iceland or Denmark, contact Air Greenland’s group travel department: [email protected] and get a good offer for group airfare.
An unforgettable trip Plenty of sport and swimming in warm water all day! This is the recipe for a fantastic trip for youngsters to Iceland, a trip where new friends were made
TEXT: Niels Ole Qvist
Greenlanders love handball. At major – There was more than one purpose for the trip. The boys needed a matches, people stream to the country’s different handball experience, since they do not play many matches sports arenas. But these years, fewer girls during the year. It can be demotivating when you practice and prac- and boys are attracted by the sport. It is tice without getting the reward of playing matches like you see in a great shame, believes Ingo L. Bisgaard, other countries that have a structure for tournaments, explains Ingo who is one of the many dedicated, voluntary L. Bisgaard, an estate agent in Nuuk. coaches who tries to create enjoyable experi- A trip abroad can give the players, and therefore also the sport, a ences for children, to keep them interested. much needed boost in the long term: An unforgettable trip to Iceland last Oc- – The number of members in the handball association has been tober has proven to be an effective method. Twelve eager handball halved in just a few years and it is especially the children who are boys are now back in Nuuk where they are even better ambassadors dropping out. If we want to turn this situation around, more children for their sport. They have lots of wonderful adventures to talk about from their visit to the volcanic island – both with regard to sports and to being tourists. “The swimming was the most fun part of For 12-year old Ilasiaq Bisgaard, it was especially the swimming trips and the spectacular nature that did the trick. the trip. Both in Selfoss and in Reykjavik” – The swimming was the most fun part of the trip. Both in Selfoss ― Ilasiaq and in Reykjavik, but also in the hot springs in Reykjadalur, tells Ilasiaq. The boys’ tour, which was sponsored by Air Greenland and which received support from several foundations, was packed with expe- need to be involved in handball. But first and foremost, we need to riences. There was no time to be bored. The boys attended a semi- hold onto the children who already play. This is why we give them a final in the European Football Championship between Iceland and reward in the form of good experiences. Furthermore, the purpose Andorra (Iceland won 2-0!), as well as several handball matches with of the trip is also to strengthen the team spirit. Some of the children, top Icelandic teams. who do not really move in the same circles, have started to form ties to each other, he says. New friends When Ingo puts his coach hat on, he talks about the trip with a
According to the NÛK U12 team coach, the trip was a success in broad smile: ― NÛK U-12 every way: – I don’t think they have ever practiced so much in a week. PHOTO
46 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 PHOTO ― NÛK U-12 QEQERTARSUAQ www.greenland-travel.gl Attavigisigut oqarasuaatikkut: 701107imal.nittartakkakkut: siunnersuusiussavagut. Aqqutaatamaatikiussavatsigit. umiarsuakkut- imal.qulimiguulik atorluguangalanissat oqaatigalugu. Taava unnuinissattimmisartukkut-, sivisutigisumik tikitassatataasiakkaatnajorusunnerat isumagitissinnaavat. Kissaatigisatitoqaatigikkit qanorlu angalaleruit pilersaarusiornissaatoqqissillutituatsinnut Niuernermut feeriarnemulluunniitatatillugu SUMUNNARUSUPPIT? AASIAAT ILULISSAT
HVOR VILDUHEN? KANGERLUSSUAQ AASIAAT KANGERLUSSUAQ KØBENHAVN
KØBENHAVN www.greenland-travel.gl Kontakt ospåtelefon 701107ellerpå Vi hjælperdighelevejen. eller helikopterforbindelser. Så kommervimedforslagtilovernatningogfly-,skibs- sted. hvorlangtid,duvilopholdedighvert fortæl overlade planlægningentilos.Givosdineønskerog Når duskalpåforretnings-ellerferierejse,kantrygt AALBORG BANGKOK
KØBENHAVN
Ulluni aqqaneq-marlunni sermersuarmiinneq Tammaarsimaffigissallugu naleqqunnerpaajunngilaq, kisiannili ajornarani. Filmilioqatigiinnit ilisimatusartut marluk Sermersuarmut malittarineqarput ullunilu aqqaneq-marlunni sisoraaserlutik qaalloriinnarsuarmiillutik
ALLATTOQ: Casper Haarløv ASSILIISOQ: Lars Ostenfeld
iulliulluni anillattoq tassaavoq Jason Box. Qulimiguulin- Paasisat naatsorsukkani angisuuni aalajangiisuusuni Sermer nut allunaasamik imminut aalajangerpoq mianersorlunilu suup aakkiartorneranut imavissuillu qaffakkiartornerinut sermimut tummarluni. Aputip ataa quppaqarnersoq ajaaq- tunngasuni atorneqassapput. Tassami silaannaq kianneru- Sqissamik misissorpaa. Taava Lars Ostenfeld pissilluni an- soq aamma tassaavoq silaannaq isugutanerusoq, tamannalu illappoq Jasonilu qulimiguulimmit mianersorluni arlalinnguanik isumaqarluni, Sermersuup aakkiartorneruneranik aammali alloriaqqilluni assiliisoq piinnarlugu. apummik sermersuarmut nakkaasoqarneruneranik. Angissutsit Uanga anigama nissukkut nalornisuulaarpunga. Narsarsuarmit taakkua marluk soorunami imminnut sanilliunneqassapput, tinginitsinnit Kujataanilu kangerluit nunataat alutornarluinnar- sermersuup qanoq sukkatigisumik aakkiortornera naatsorsor tut pukkitsumik qulaallugit ingerlaarnitsinnit akunneq ataasi- niassagaanni. Sumiiffimmi uuttortaasoqanngippat naatsorsukkat unngitsorluunniit qaangiussimavoq. Qulimiguulik Air Green- taakkua ajornarluinnassapput. landimeersoq tassanngaannaq qaqqat qimallugit ingerlaalerpoq atitsinniittorlu nunatut isikkoqarunnaarluni. Ilutsit tamarmik er- Tammaarsimaffik 1 km-inik qutsitsigisumi sigunnaarput, allaanngilarlu qulimiguulik nuissamut miinnartoq. Tammaarsimaffipput napparparput. Toqqit orangemik qalipaatillit Nunaanngitsumut sinnattumut eqqaanartumut eqqumiitsumut. marluk bambusinik amitsukujuunik takisuunik sermimut kap- Nassatavut puuiarpavut. Qulimiguulik aappaluttoq qangat- pussuilluni pituttorneqartut. Qamutit atortullu allat sermimut tarpoq qaalloriinnarsuarmullu qimalluta. Maaniilerpugullu: Inuit ikuttaatinut pituttorneqarput, unnuakkut tingitaaqqunagit. Ilisi- sisamat Sermersuarmi pappiarami allaffigineqarsimanngitsumi matusartut taakkua marluk arlalippassuariarlutik Sermersuarmut naqinnertut isikkoqartut. Sammivimmut sumulluunniit qiviara misissuiartoreersimapput, kisianni Larsilu uagut marluulluta sior- luaraanni inuppalaarsinnaasumik ilisarnartoqanngilluinnarpoq. natigut misilissimanngilarput. Qiianissarput ernummatigaarput. Suna tamarmi sermiinnaavoq uagut nassatavullu kisiisa minillugi. Silatitsinni -15 gradinik issippoq aputillu 3 meterinik issussuse- qartup sermersuullu 1 km-inik issussuseqartup qaavaniippugut. Sermersuup aakkiartorneranik naatsorsukkat Innanngavissarput allequtsersorlugu pullattakkamillu madrasi Ukuuvugut: Lars Ostenfeld matuminngalu allattoq, ilisimatusar- lersorlugu aaqqissuupparput, taavalu atisat taskillu toqqup iluata tunik marlunnik angalaqateqartut. Ilisimatusartut tassaapput killinganut qaleriissiterlugit pingaartumillu niaqqutta nalaanut Jason Box aamma Masashi Niwano, taakkualu ilisimatusaati- iliorarlugit. Taava sinngup-poorujussuinut meqqulualinnik aler galugu suliaqarnerat filmiliariartorlugu sermersuarmiippugut. sersuaqarluta meqqulualinnillu attariinnik atisaqarluta issusuu Ilisimatusartut aput nakkaasoq uuttortartussaavaat. Amitsuku- nillu nasarsimalluta pissangalluta ikivugut. jooq apummut kappunneqarpoq sermip qaavata tungaanut qanoq Sinilluaqqalutalu. ititiginera paasiniarlugu (angalanerup aallartinnerani 3 meterit). Aqaguani suli taamatulli pissangatigipajaarpugut. Kaffiliorto- Qillerummillu angisuumik assaannarmik kaavitinneqartumik qarpoq tamarmillu isumaqatigiipput müsli imermik qalattumik aputitaminernik qalluipput oqimaalutarniarlugit qanorlu suik- imunnillu panertunik akuugaq nunarsuarmi mamarnerpaat kaatiginerat aalajangersarniarlugu. ilagigaat. Qulisimavoq silarsuarlu assigiiaaginnarmik qalipaate-
48 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL]Tammaarsimaffik, unnuakkut taartuinnarsuusarpoq suunngitsuaraasutullu misigisimanartarluni.
[DK]Campen, om natten er man omgivet af total mørke og kan let føle sig meget lille.
[GB] The camp; at night you are surrounded by total darkness and you feel very small.
[KAL]Qulimiguulik AS350 Air Greenlandimeersoq angalaqatigiit ilisimatusarnermi sumiiffimmut pingaaruteqartumut angalanissamut periarfissatuaraat.
[DK]AS350 helikopteren fra Air Greenland var teamets eneste vej ud og ind til den vigtige forskningslokation.
[GB] The AS350 helicopter from Air Greenland was the team’s only way in and out of the important research site. qarpoq: killingusaaq kisimi tungujualaannguarpoq naassaanngis- suseqarnermillu killiliisutuaalluni. Ulluni tulliuttuni arlalissuarni apummik uuttortaajartorluta uuttortaavimmit uuttortaavimmut ingerlaqattaarpugut. Tammaar- simanermut atortut tamaasa qamutinut uniartakkanut poortuu teriarlugit sisoraatinik angalasarpugut. Sermersuarmiinneq pinngortitami misigisaavoq pakasarneqarnarluinnartoq. Aamma iluamik oqaatigalugu. Pinngortitap nukiinit inissinneqartuaan- narpugut: Pingasoriarluta anorersuarnera pissutigalugu kinguaat- toorpugut toqqillu anorimit aalatinneqartorujussuuneranni ullut naasarlugit sinngup-puuiniittariaqartarluta. Kinguaattoorneq kingulleq uissuumminarnerpaavoq. Ornigas- satsinnut apuuppugut qaqqanullu isikkiveqarluta kiisalu sermeq iigartartoq qaqqat akornisigut kangerlorujussuarmut imaannar suarmut qasiaartumik tungujuaartumillu qalipaateqarluni atasu- mut atanilik alutornarluinnartumik isikkivigalugu. Ippassaammat kingusissukkut ornigassatsinnut apuukkatta qiimmattarluta nillerrappugut ajugaasimaarnerullu pianik immit- sinnut assilisaqattaalluta nilliaatigaluta: ”We made it! We made it!” Silagissorujussuarmi anoreqanngitsumi iteratta toqqillu poortuul sukkulaatinik, spaghettinik, imermik bouilloninillu inuussute- lugit oqarasuaat qaammataasakkoortoq sianerpoq nalunaarfigi qartussanngortugut. Manna kusanaqaaq, pikkunaqaluni soriar neqarlutalu qulimiguulik sumiiffiup nalaani anorersuarnera sinnaanatalu. Maanngaanniit ingerlariaqqissagutta taamaallaat pissutigalugu aggernavianngitsoq. qulimiguulimmik angalasinnaavugut. Kisianni naak taanna anorersuaq? Anorersuaq tikiuppoq sakkortoqaarlu. Kisianni ajunngilaq. Qil Narsarsuarmi akunnittarfimmi naammattorsuarnik nerillunga lertuusat tunit marlussuit nassaarineqarput. Atuakkanik atuarpu- takorluuilereersimagaluarpunga. Timiga kissartumik kuutsitsivi- gut toqqillui iluini eqqissisimaarluta. Qulimiguulik aappaluttumik galuni uffarnissamut errortanillu atisalernissamut piareersale qalipaatilik kiisami qanilliartulermat sisamaalluta avataarsualiar- reersimagaluarpoq angerlamullu sianernissannut qilanaalereer- tartutut nuannaartutut silarsuarmit allarluinnarmit angerlariar- simagaluarlunga. Ilakkalu assingusumik takorluuilereersimasutut tulersutut qitaasarpugut. aamma nipeqarput. Maanna anorersuarmut ullunilu pingasuni Piviusulersaarusiamik filmiliassamit ”Into the Ice”-mit im allani sermersuarmiinnissamut piareersalerpugut. Taquavullu miussinermit misigisanit. Filmi suliarineqarpoq Hansen & ernumaammertarluta isigalugit. Soorluuna ulluni pingasuni Pedersen Film & TV-mit.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 49 medfører, at der smelter mere vand fra Indlands- isen, men også, at der falder mere sne på den. 12 dage på indlandsisen De to størrelser skal naturligvis holdes op mod hinanden, hvis man skal forsøge at beregne, Det er ikke det mest oplagte sted at campere, hvor hurtigt Indlandsisen smelter. Uden målin- ger på stedet er dette regnskab umuligt. men det kan sagtens lade sig gøre. Et filmhold fulgte med to forskere ind på Indlandsisen og Camp 1 km over jorden Vi slår vores camp op. To orange telte sat fast tilbragte 12 dage på ski i det store hvide i isen med lange bambuspinde. Pulke og andet udstyr bliver bundet fast i isøkser, så det ikke TEKST: Casper Haarløv blæser væk om natten. De to forskere har begge FOTOS: Lars Ostenfeld været på utallige ekspeditioner på Indlandsisen, men hverken Lars eller jeg har prøvet det før. Den første derude er vi så: fire mennesker på Indlandsisen og ligner Vi er bekymrede for at fryse. Det er -15 grader Jason Box. Han bin- de første bogstaver på et stort blankt papir. Der udenfor og vi ligger oven på 3m sne og 1 km is. Vi der sig fast til helikop- er intet – absolut intet genkendeligt menneske- indretter os med soveunderlag og luftmadras og teren og træder for- ligt i nogen retning. Alt er is undtagen os og vo- stabler tøj og tasker op langs væggene i teltet og sigtigt ned. Med en res oppakning. især rundt om hovedet. Så kravler vi anspændte lang stang tjekker han ned i vores gigantiske soveposer iklædt uldsok- efter sprækker under Det store smelteregnskab ker og ulddragt og med tykke huer på. snelaget. Så springer Vi er: Lars Ostenfeld og undertegnede, som er Og sover pragtfuldt. Lars Ostenfeld ud og taget med to forskere, Jason Box og Masashi Ni- Næste dag er stemningen stadig nær-eufo- Jason tager de første forsigtige skridt ud af heli- wano ud på Indlandsisen for at filme forsknings- risk. Der bliver lavet kaffe og alle er enige om, at kopteren til ære for kameraet én gang til. arbejde i felten. Forskerne skal måle snefald. müesli med kogt vand og mælkepulver er noget Da jeg selv går ud, er jeg ikke helt sikker på Den lange tynde stang jages ned gennem sneen af det lækreste, der findes i verden. Det er over- benene. Det er mindre end en time siden, at for at se, hvor langt ned der er til selve isen (3 skyet og hele verden er ensfarvet: kun horison- vi lettede fra Narsarsuaq og fløj lavt henover m i begyndelsen af turen). Og med et stort bor, ten står med en svag blå toning og markerer den de fantastiske fjord-landskaber i Sydgrønland. som de betjener med håndkraft, trækker de sne- eneste begrænsning på uendeligheden. Pludselig forlod helikopteren fra Air Greenland kerner op for at veje dem og bestemme sneens De næste mange dage går vi fra post til post bjergene og så lignede landskabet ikke længere densitet. for at foretage snemålinger. Vi rejser på ski med Jorden. Alle konturer forsvandt, og det så nær- Resultaterne skal bruges i det store, afgøren- hele campen pakket i pulke, som vi trækker efter mest ud som om helikopteren landede på en de regnestykke, der handler om Indlandsisens os. At være på Indlandsisen er en fuldstændigt sky. Et sært drømmeagtigt ikke-landskab. afsmeltning og verdenshavenes stigning. Et overrumplende naturoplevelse. Også helt bog- Vi pakker vores ting ud. Den røde helikopter varmere klima er nemlig også et fugtigere klima staveligt. Vi bliver hele tiden sat på plads af na- letter og efterlader os alene i det hvide. Her står og det betyder, at klimaforandringerne ikke kun turkræfterne: Tre gange bliver vi forsinkede på
50 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] Ullaakkut, tammaarsimaffik poortorneqarsimavoq sisoraatinillu angalaneq aallartilluni.
[DK] Morgen, Campen er pakket sammen og turen på ski starter.
[GB] Morning; the camp has been packed and the journey on skis begins.
[KAL] Sermersuup tungaanukarnermi kangerlummut isikkivik.
[DK] Fjordkig på vej mod Indlandsisen.
[GB] Glimpse of the fjord on the way to the ice sheet.
[KAL] Ilitsersuisoq assiliisoq Lars Ostenfeld grund af storm og må tilbringe hele dage i sove- suleqataalu nipilerisoq Caspar Haarløv poserne, mens vinden flår og raser i teltdugen. piviusulersaarusiamik filmiliamut Into the Icemut Den sidste forsinkelse er den mest over- tunuliaqutaapput. Filmi suliarineqarpoq Hansen & raskende. Vi er fremme ved vores mål og har Pedersen Film & TV-mit. udsigt til bjerge og et fantastisk vue mod en gletsjer, der munder ud mellem bjergene i en [DK] Instruktør og fotograf Lars Ostenfeld og makker enorm fjord, der strækker sig gråblåt ud mod Lydmand Caspar Haarløv står bag dokumentarfilm det fjerne hav. – Into the Ice. Filmen produceres af Hansen & Da vi ankom sent dagen før, jublede vi og tog Pedersen Film & Tv. sejrs-selfies og råbte ”We made it! We made it!” [GB] Director and photographer Lars Ostenfeld and Vi vågnede i perfekt vindstille luksus-vejr og partner, sound technician Caspar Haarløv are behind pakkede vores camp sammen, da satellit-telefo- the documentary – Into the Ice. The film is produced nen ringede og meddelte, at helikopteren ikke by Hansen & Pedersen Film & TV. ville komme på grund af storm i området. Men hvor er den storm? Jeg var allerede i fantasien i gang med at spi- se et stort måltid på hotellet i Narsarsuaq. Min krop var klar til et varmt brusebad og rent tøj og jeg havde glædet mig til at ringe hjem. Det ly- der som om de andre var i gang med lignende fantasier. Nu gør vi klar til stormen og tre dage mere på isen. Vi bygger snemure. Og kigger be- kymret på vores forsyninger. Ser ud som om vi kommer til at leve af chokolade, spaghetti, vand og bouillonterninger i tre dage. Her er smukt, vildt og vi kan intet gøre. Den eneste vej herfra er via helikopter. Stormen kommer og den her hård. Men det går. Et par dåser tun bliver fundet. Vi læ- ser bøger og slapper af i teltene. Da den røde helikopter endelig nærmer sig, danser vi som fire glade astronauter på vej hjem fra en helt anden verden. Fra oplevelserne af optagelserne til en kom- mende dokumentarfilm ”Into the Ice”. Filmen produceres af Hansen & Pedersen Film & TV.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 51 [KAL] Apummut qillerineq, Jason aamma Mashashi apummut qillerisarput puussianut mikisunut immiuteriarlugit oqimaalutarneqartartunik.
[DK] Sneboring, Jason og Mashashi borer i sneen der samles i mindre poser som vejes.
[GB] Snow-drilling; Jason and Mashashi drill in the snow, collecting some in small bags and weighing it.
12 days on the ice sheet It is not the most obvious place to camp, but it is quite possible. A film crew followed two researchers onto the ice cap and spent 12 days on skis in the great white expanse
TEXT: Casper Haarløv PHOTOS: Lars Ostenfeld
First person out is denly, Air Greenland’s helicopter passed companying two researchers, Jason Box and Jason Box. He ties the mountains and the landscape no longer Masashi Niwano onto the ice sheet to film himself to the heli- resembled Earth. All the contours disap- research work in the field. The researchers copter and carefully peared and it looked almost as if the heli- are to measure snowfall. A long thin pole is steps down. With a copter landed on a cloud. It was a strange poked through the snow to see how far down long pole he checks dream-like no-landscape. the ice is (3m at the beginning of the trip). for fissures under We unload our gear. The red helicopter They use a large, manual drill to pull drill the snow. Then Lars takes off and leaves us alone in all the white. cores up which they weigh to determine the Ostenfeld jumps out Here we are: four people on the ice sheet, density of the snow. and Jason takes the first careful steps out of looking like the first letters on a huge sheet The results will be used in the huge, cru- the helicopter one more time for the sake of of blank paper. There is nothing - absolutely cial piece of math calculating the melting of the camera. nothing recognisably human in any direc- the ice sheet and the rise of the sea levels. A I go out and my legs are a little shaky. It tion. Everything is ice except us and our gear. warmer climate is also a more humid climate is less than an hour since we took off from and that means that climate changes result in Narsarsuaq and flew low over the fantastic The great ice-melt score more meltwater from the ice sheet, but also fjord landscapes in South Greenland. Sud- We are: Lars Ostenfeld and I who are ac- in more snow falling on it. These two things
52 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 must of course be factored into any attempt The following day, the mood is still close to toward the distant ocean. to calculate how fast the ice sheet is melting. euphoric. The coffee is made and everyone When we arrived late the day before, we These calculations are impossible without agrees that muesli made with boiled water rejoiced and took our selfies and yelled “We on-site measurements. and milk powder is just about the most de- made it! We made it!” We wake up to perfect licious food in the world. It is overcast and calm – luxury weather – and are packing up Camp 1 km above ground the entire world is the same colour: only the our camp when the satellite telephone rings We make camp. Two orange tents fixed to horizon stands out with a slight blue tone, and we are told the helicopter is not coming the ice with long bamboo poles. The pulks marking the only limitation to infinity. because there is a storm in the area. and the gear are tied down with ice axes For the next many days we go from site to But where is this storm? so they do not blow away at night. The two site to measure the snow. We travel on skis In my imagination, I am already enjoy- ing a huge meal at the hotel in Narsarsuaq. My body is ready for a hot shower and clean clothes and I am looking forward to calling “When we arrived late the day before, we rejoiced and home. The others sound as though they have took our selfies and yelled “We made it! We made it!” the same fantasies. Now, we prepare for the storm and three more days on the ice sheet. — Casper Haarløv We build snow walls. And look anxiously at our supplies. It looks like we are going to live on chocolate, spaghetti, water and stock scientists have both taken part in countless with the whole camp packed onto pulks cubes for three days. This place is beautiful expeditions on the ice sheet, but neither Lars which we pull behind us. Being on the ice and wild and there is nothing we can do. The nor I have done this before. We are worried sheet is a completely overwhelming expe- only way out is by helicopter. about freezing. It is minus 15 outside and rience. Literally! We keep being put in our The storm comes and it is violent. But we are lying on top of 3 m of snow and 1 km place by the forces of nature: Three times we that’s all right. A couple of tins of tuna are of ice. We arrange ourselves with sleeping are delayed by storms and must spend days found. We read books and relax in the tents. mats and air mattresses and pile clothes in our sleeping bags, while the wind rages When the red helicopter finally arrives, we and bags against the tent walls, especially and tears at our tents. dance like four happy astronauts on the way around our heads. Then we crawl uneasily The last delay is the most surprising. We home from a different planet. into our gigantic sleeping bags wearing our reach our goal and can see mountains and From the shooting of a coming documen- woolly socks and woollens and thick hats. there is a fantastic view of a glacier that emp- tary “Into the Ice”. The film is produced by We have a wonderful sleep. ties into a huge grey-blue fjord that stretches Hansen & Pedersen Film & TV.
[KAL] Oqquisimaarfissamik Anorersuarmut sakkortuumut illersuutitut sanasoqarpoq.
[DK] Læhegn blev bygget som beskyttelse for den kraftige storm
[GB] A windbreak built as protection from the heavy storm
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 53 NUTAARSIASSAT NYT OM NAVNE NEWS ABOUT PEOPLE
Masaana Egede
Air Greenlandimi attaveqaqatigiinnermut siuttunngortinneqartoq tassaavoq oqari- artuutinik saqqummiussaqartarnermik ukiorpassuarnik misilittagaqartoq. 33-nik ukiulik Masaana Egede KNR-imi radiumut pisortatut atorfi mmeersuuvoq, tassanilu al- lanngortiterinernut malunnaatilinnut naal- aartartut naammagisimaarinninnerannik annertunerulersitsisimasunut arlalinnut Hans Kristian siuttuusimalluni. Qvist Det er en mand med mange års erfaring i at få budskaber ud over rampen, som er sat i spidsen Air Greenland nunami ilinniartoqarfi it annerpaartaasa ilagaat. Ukiut tamaasa ilinniar- for kommunikation hos Air Greenland. 33-årige tuutigineqarsimasut amerlasuut atorfi nitsinneqaatigalutik allagartartaartinneqartarput. Masaana Egede kommer fra en stilling som radi- Tamatigullu timmisartuutileqatigiiffi mmit nuannaarluni tulluusimaarlunilu siunissami ochef hos KNR, hvor han har stået i spidsen for ingerlalluarnissaannik kissaanneqartarlutik. Hans Christian Qvist assartugalerisutut en række markante forandringer, der har øget ilinniarsimasutut allagartaminik aamma tunineqarsimalerpoq. Pilluarit! lyttertilfredsheden.
A man with many years of experience getting Air Greenland er en af landets største uddan- Air Greenland is one of the country’s biggest the message across has been put in charge of nelsessteder. Hvert år udklækkes masser af training institutions. Each year, many new communication at Air Greenland. Masaana nye ansatte, og det er hver gang med glæde og employees complete their training and it is Egede, 33-years old, comes from the position stolthed, at selskabet ønsker god vind fremover. always with satisfaction and pride that the of radio chief at KNR, where he led a series of Hans Christian Qvist har nu også modtaget sit company wishes them all the best for the fu- signifi cant changes that increased listener- uddannelsesbevis som terminalarbejder. Til lyk- ture. Hans Christian Qvist has now received satisfaction. ke! his certifi cate as an airport terminal worker!
Bendt Købmanden i Kulusuk har fejret et usædvanligt Abelsen jubilæum. I 40 år han gjort tjeneste som ansat i KGH/KNI. Det har indbragt ham Dronning Mar- grethes Fortjenstmedalje i sølv. Bendt Abelsen beskrives som loyal, fl ittig, en rollemodel og Kulusummi niuertoq nalinginnaanngitsu- med en stor ansvarsfølelse over for samfundet. mik nalliuttorsiorsimavoq. KGH/KNI-mi ukiuni 40-ni sulisutut atorfeqarsimavoq. The grocer in Kulusuk has celebrated an Tamanna Dronning Margrethep nersor- unusual anniversary. For forty years, he naasiuttagaanik Fortjenstmedaljemik has been employed by KGH/KNI. This has sølviusumik saqqarmiulerneqaatigaa. earned him Queen Margrethe's Medal of Bendt Abelsen aalajaatsutut, eqiasuitsutut, Merit in silver. Bendt Abelsen is described maligassiuilluartutut inuiaqatigiinnullu as being loyal, diligent, a role model and a akisussaassuseqarnermik misigisimallu- person who has a great sense of responsibil- artutut oqaatigineqarpoq. ity for the community.
54 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 NUTAARSIASSAT NYT OM NAVNE NEWS ABOUT PEOPLE Sofie Petersen
Biskoppi angusamik ajunngilluinnartu- mik suli allamik nuannaarutiginnissin- naanngorpoq. Ilisimatusarfimmi ataq- qinaammik doktorinngortinneqarpoq. Ataqqinaammik doktorinngortinneqarsi- masut Robert Petersen, Henrik Wilhjelm, Finn Lynge, Gert Mulvad aamma Jakob Janussen taamaalilluni peqatigisin- naanngorpai. Maniitsumi inunngor- simavoq Kalaallit Nunaannilu arnani siullersaalluni 1995-imi biskoppinngortin- neqarluni.
Biskoppen kan glæde sig over endnu en udmær- kelse: Hun er udnævnt til æresdoktor af Ilisima- tusarfik. En titel hun deler med Robert Peter- sen, Henrik Wilhjelm, Finn Lynge, Gert Mulvad og Jakob Janussen. Hun er født i i Maniitsoq og blev Grønlands første kvindelige biskop i 1995.
The bishop can look forward to yet another distinction: She has been awarded an honor- ary doctorate by Ilisimatusarfik. It is a title she shares with Robert Petersen, Henrik Wilhjelm, Finn Lynge, Gert Mulvad and Jakob Janussen. She was born in Maniitsoq and became Greenland’s first female bishop in 1995.
Inunnguaq Hegelund
Igasoq nersornaaserneqartarsimasoq Qaqortumik neriniartarfimmik nutaamik ammaavoq. Neriniartarfik illoqarfiup qeqqani caféusimasup Lal’laatis Cornerup inissisimaffigisimasaani illutaqassaaq. Inunnguaq Hegelund nutaaliornikkut isu- massarsiullaqqissutut nerisassiassanillu najukkameersunik pingaartitsilluinnartu- tut ilisimaneqarpoq.
Den prisbelønnede kok åbner ny restaurant i Qaqortoq. Madstedet får til huse i den tidligere café, Lal’laatis Corner i hjertet af byen. Inunngu- aq Hegelund er kendt for sine innovative idéer og for et hjerte, der banker for lokale råvarer.
The award-winning cook is opening a new restaurant in Qaqortoq. The eatery will be housed in the former café, Lal’laatis Corner in the middle of town. Inunnguaq Hegelund is known for his innovative ideas and for his enthusiasm for locally-sourced ingredients.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 55 [KAL] MØ Kalaallit Nunaanni pinngortitamit tupaallatsinneqarujussuarpoq.
[DK] MØ blev blæst omkuld af den grønlandske natur.
[GB] MØ was blown away by Greenland’s nature.
Festivali iluatsilluartoq
Ukioq manna Akisuanerit Festival oktobarip ulluini pingasuni Nuummi kulturikkut illorsuarmi Katuami inger- lanneqartoq tusarnaarianit 3.500-nit peqataaffigineqarpoq. Festivalimi MØ-p saniatigut tusarnaartitsisut ilaatigut tassaapput Julie, Nanook, Rasmus Lyberth, Adam & Kimmernaq, Miké Thomsen og Ulf Fleischer aamma Paarisa Band.
Kalaallit Nunaat isumassarsiorfigaara MØ Kalaallit Nunaanni nuannarinnitserpassuaqalerpoq. Tamatuma akerlianik Kalaallit Nunaat taassumannga aamma nuannarineqartorujussuanngorpoq. – Taama kusanartigisumik misigisaqanngisaannarsimavunga, nunatsinniinnini pillugu oqarpoq
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist
allunaaq nunarsuarmi tusaamasa MØ Akisuanerit Air Greenlandimit Grønlandsbanken peqatigalugu aningaasaler- Festivalimi nipilersorfimmut qaqimmat Katuami sorneqartoq. tusarnaariat nillerrapput. Nuummi tusarnaarianik – Tikeraarninni uissuummissutigisaqarpit? Q nuannaaqisunik naapitsinini puigorallarnavianngi- – Allanit tusareersimagaluarpara Kalaallit Nunaanni pinngor- laa, Kalaallit Nunaannillu misigisat uummataani eqqaamasatut titaq kusanarluinnartuusoq inuillu inussianersorujussuusut, katalertortussaanngitsutut ikkunneqarsimallutik. kisianni pinngortitaq kusanarluinnartoq inuillu inoroorsarnerat Qularnanngilluinnartumik kingullermik Avannaarsualianngi- kissalaarnerallu sallaatsumik oqaatigalugu ajasoorutigilluinnar- langa, ilimasaarivoq. pakka, MØ akivoq. – Periarfissaqalerniariaruma uterumaarpunga, oqarpoq. – Eqqaamasannit kissaalaarnerpaaq sunaava? Air Greenland festivalimut tulluusimaaqaluni aningaasaliisuu- – Ataasiinnarmik eqqaasaqassalluni ajornakusoorpoq, nuan- voq ilaatigullu MØ suleqataalu qulimiguulimmik Sermersuarmut nersorpassuaqarpormi! Taamaammat nuannernerpaat sisamat ― Christian Elsner ― Arctic Foto takornariartissinnaanerat nuannaarutigalugu. Suluk tamatuma oqaatigisinnaavakka: 1. Kalaallinik nuannaartorinnittunik kingorna misigisaanik oqaluttuartitsivoq, misigisaanullu ilaal- naapitsinera pikkunarluinnarpoq! 2. Kangerlummut umiatsiamik
lutik Nuummi inuusuttunut akeqanngitsumik tusarnaartitsineq, angalaarneq saarullinniarnertalik. 3. Krissiemi (Berthelsen, aaqq.) ASSILIISOQ ASSILIISOQ
56 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 kalaallit mamartuliaannik nerineq pikkunarluinnartoq 4. Quas- put sivisuumillu oqaluttuarisaaneqaqatigisarput – naak atuarfinni sussuup qaavanut pisuttuarneq (Nuummi, aaqq.). ilinniartitsissutigneqarpallaartanngikkaluartoq politikkikkullu aaqqiagiinngissuterpassuit soqutaanngitsutut oqaatiginiarneqar- Isumassarsiorfigigaa taraluartut – kalaallinik uannik tusarnaariartunik naapitsinera – Kalaallit Nunaanni arlaannik misigisaqarpit erinarsukkami taal- immikkut ittumik pikkunartuuvoq, aamma takkussimasorpassuit lamut isumassarsissutigisinnaasannik? inuillu nukissamik nassataqarluarlutik takkussimanerat quja- – Soorunami. Pinngortitaq uannut isumassarsiorferujus- masuutigisorujussuuara, MØ akivoq. suuvoq. Pinngortitaq katsorsarneqaatigisarpara niaqqunnillu – Kalaallit nerisassaataannik ooqattaagaqarpit – qanoq ammaasuusarluni, aamma pinngortitamik Kalaallit Nunaannisut isumaqarfigaagit? kusanartigisumik takusaqanngisaannarsimavunga. – Aap, ooqattaagaqarpunga. Nerisassiullammaanerpaamillu – Kalaallinik tusarnaarianik naapitsinerit qanoq misigaajuk? nerisassiarineqarsimasunik! PIKKUNARLUINNARPUT. – Nipilersortartutut angalasartutut nuannernerpaat ilaattut – Nunaqavissut nipilersugaat tusaasatit qanoq isumaqarfigaagit? nalunngisakka tassaapput nunarsuarmi sumiiffinni nutaani – Akisuanerit Festivali peqataaffigereerlugu nipilersortullu -Nu inunnnik nuannarinnittunillu naapitsisarnerit, Kalaallit Nunaallu ummi ataatsimuualaaqatigereerlugit Nanook nuannaartorisorujus- nunaammat Danmarkimi uagut qanimut attuumassuteqarfigisar- suanngorpakka! Nipilersugaat inuttaallu, MØ akivoq.
[KAL] MØ: - Kalaallit tusarnaariarlutik takkussimasut naapillugit immikkut ittumik pikkunarpoq.
[DK] MØ: - Det var ekstraordinært fedt at møde mit grønlandske publikum.
[GB] MØ: - It was super cool to meet my Greenlandic fans.
[KAL] MØ Nanookikkunnik nuannarinnittorujussuanngorpoq.
[DK] MØ er blevet stor fan af det grønlandske band, Nanook.
[GB] MØ is a big fan of the Greenlandic band, Nanook. ― Arctic Foto
ASSILIISOQ
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 57 [KAL] MØ: – Uteqqikkumaarpunga!
[DK] MØ: – Jeg vender tilbage!
[GB] MØ: – I’ll be back!
Festival blev stor succes
3.500 gæster deltog i årets Akisuanerit Festival, som hen over tre swingende oktoberdage fandt sted i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Ud over MØ bød festivalen blandt andet på musik af Julie, Nanook, Rasmus Lyberth, Adam & Kimmernaq, Miké Thomsen og Ulf Fleischer og Paarisa Band. Grønland inspirerer mig MØ har fået mange nye fans i Grønland. Til gengæld har Grønland også fået en kæmpe fan i hende. – Jeg har aldrig oplevet noget så fl ot, siger hun om sit besøg
TEKST: Niels Ole Qvist
Katuaq kogte, da den danske verdensstjerne fjorden med torskefangst. 3. Fantastisk middag med grønlandske specialiteter MØ gik på scenen på Akisuanerit-festivalen. hos Krissie (Berthelsen, red.) 4. Vandretur op på Lille Malene (I Nuuk, red.). Mødet med et begejstret publikum i Nuuk vil hun sent glemme, lige som minderne fra Grøn- Inspiration land har lagret sig solidt i hendes hjerte. – Oplevede du noget i Grønland, som kan inspirere dig til en sangtekst? Det er garanteret ikke sidste gang, at turen – Helt klart. Naturen er en stor inspirationskilde for mig. Den healer går nordpå, forsikrer hun. mig og åbner mit hoved, og jeg har aldrig set så fl ot natur som i Grønland. – Så snart, jeg kan komme til det, vender jeg – Hvordan oplevede du mødet med det grønlandske publikum? tilbage, fastslår hun. – Noget af det bedste, jeg ved, ved at være omrejsende musiker, er at Air Greenland var en stolt festival-sponsor og havde blandt andet fornø- møde folk og fans i nye områder af verden, og da Grønland er et land, vi jelsen af at byde MØ og hendes crew på en helikopter-tur ud til Indlands- i Danmark har tæt tilknytning til og en lang historie med – på trods af at isen. Suluk fi k efterfølgende hende til at fortælle om sine oplevelser, der vi ikke lærer meget om det i skolerne og mange politiske komplikationer også inkluderede en gratis ungdomskoncert i Nuuk, som Air Greenland har tendens til at blive nedtonet – så var det ekstraordinært fedt at møde fi nansierede sammen med Grønlandsbanken. mit Grønlandske publikum, og jeg var enormt taknemmelig for det store – Var der noget, som overraskede dig under besøget? fremmøde og den energi folk kom med, svarer MØ. – Altså, jeg havde hørt fra andre i forvejen, at naturen var vildt fl ot, og – Smagte du grønlandsk mad – hvad synes du? at folk i Grønland er enormt rare, men jeg var mildest talt overvældet over – Det gjorde jeg. Og tilberedt af den bedste af de bedste! Det var bare den fuldstændig sindssygt smukke natur og folks utrolige gæstfrihed og FANTASTISK. varme, svarer MØ. – Hvad synes du om den lokale musik, du hørte? ― Christian Elsner
– Hvad er dit varmeste minde? – Altså efter at have været på Akisuanerit Festival og hængt ud med – Det er svært kun at nævne et, for der var virkelig så mange gode! Så jeg dem i Nuuk er jeg blevet die hard Nanook fan! Både af deres musik og af laver en top 4: 1. Det var fantastisk at møde mine grønlandske fans! 2. Sejltur i dem som mennesker, svarer MØ. FOTOGRAF
58 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 Tusass i 23 land Nunani 23-ni tusass
Belgiami Finlandimi Hollandimi Kroatiami Ruslandimi Sverigemi Tysklandimi Ålandimi Belgien Finland Holland Kroatien Rusland Sverige Tyskland Åland
Canadami Frankrigimi Islandimi Norgemi Savalimmiuni Tjekkiemi USA-mi Østrigimi Canada Frankrig Island Norge Færøerne Tjekkiet USA Østrig
Danmarkimi Gibraltarimi Italiami Polenimi Spaniami Tuluit Nunaanni Ungarnimi Danmark Gibraltar Italien Polen Spanien Storbritannien Ungarn
Roamingerluni sullississuterput Nunani allani tusass atorlugu sa- Med vores roaming service Tusass i udlandet kan du bruge data, niatigut akiliuteqarnak Europami Amerika Avannarlermilu nunani sende sms og ringe til og fra 23 forskellige lande i Europa og Nord- assigiinngitsuni 23-ni datamik atuisinnaavutit, sms-inik nassiussi- amerika uden at det koster ekstra. sinnaavutit, nunat taakku akornannilu oqaluussisinnaallutit. Tusass i udlandet er inkl. i alle private og erhverv mobilabonnementer Nunani allani tusass qaammammut 499 koruunilinniit qummullu fra 499 kr./md. og opefter. akilinni atuuppoq. Besøg tusass.gl, dit nærmeste TELE-POST Center eller ring 80 80 80 Tusass.gl imaluunniit TELE-POST Center alakkaruk, imaluunniit for at høre nærmere om, hvordan du også kan få Tusass i udlandet. 808080-mut sianerit, Nunani allani tusass qanoq pissarsiarisinnaa– nerlugu paaserusukkukku. Lev det liv du ønsker – uden dyre og overraskende regninger - også når du kommer hjem fra udlandsrejsen. Inuunererusutat atoruk – Annertuumik tupaallannartumillu akiligas- sinneqarnak, aamma nunani allaneereerlutit angerlaruit.
tusass.gl
TS00082-TS-Roaming-Verdenskort 23 lande-SULUK-210x280mm-5mm_BLEED-10.indd 1 18/10/2019 12.38 [KAL] Air Greenlandip qulimiguulianik Sermersuarmut takornariartut.
[DK] I en Air Greenland-helikopter gik det ud til Indlandsisen.
[GB] Inside an Air Greenland helicopter headed for the ice sheet.
Hugely successful festival
3,500 guests attended the Akisua- nerit Festival, which took place over three swinging days in October in the Katuaq Culture Centre in Nuuk. In addition to MØ, the festival included performances by Julie, Nanook, Rasmus Lyberth, Adam & Kimmernaq, Miké Thomsen and Ulf Fleischer and Paarisa Band. Greenland inspires me MØ has gained many new fans in Greenland. In return, Greenland has gained her as a huge fan. – I have never experienced anything so beautiful, says MØ, about her visit
TEXT: Niels Ole Qvist
Katuaq sizzled, when the Danish world star – Absolutely. Nature is such a great source of inspiration for me. It MØ went on stage at the Akisuanerit Fes- heals me and opens my mind and I have never seen such beautiful tival. She will not easily forget meeting her nature as in Greenland. enthusiastic audience in Nuuk, just as the – How was your meeting with the Greenlandic audiences? memories of Greenland have found a place – One of the things I like best about being a touring musician is in her heart. meeting people and fans in new parts of the world. Because Green- It will defi nitely not be the last time, she land is a country with which Denmark shares close ties and a long declares. history – despite the fact that we do not learn much about it in school – As soon as I can, I will be back, she says. and the many political issues tend to be played down – it was super Air Greenland was a proud sponsor of the festival and had the cool to meet my Greenlandic fans and I was hugely grateful for the big pleasure of inviting MØ and her crew for a helicopter ride to the ice attendance and the energy people brought with them, answers MØ. sheet. Suluk asked her afterwards to talk about her experiences, which included a free concert for youngsters in Nuuk fi nanced by Air Greenland and Grønlandsbanken. – Did anything surprise you during your visit? – I had heard from others that the nature is absolutely gorgeous “ It was fantastic to meet and that people in Greenland are really nice, but I was blown away by my Greenlandic fans!” the totally beautiful nature and by people’s hospitality and warmth, — MØ answers MØ. – What is your fondest memory? – It’s hard to mention just one, because there were really so many good ones! So I’ll do a top four: 1. It was fantastic to meet my Green- landic fans! 2. The boat trip on the fjord and fi shing for cod. 3. The – You tasted Greenlandic food – what did you think? wonderful dinner with Greenlandic delicacies at Krissie’s (Berthels- – I did. And it was prepared by the best of the best! It was FAN- en, ed.) 4. The hike up Lille Malene (In Nuuk, ed.). TASTIC! – What did you think about the local music? Inspiration – After being at the Akisuanerit Festival and hanging out with ― Vipse Vogt – Did you experience anything in Greenland that could provide in- them in Nuuk, I have become a die-hard fan of Nanook! Both of their
spiration for lyrics for a song? music and of them as people, answers MØ. PHOTO
60 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 PHOTO ― Vipse Vogt mth.dk/jobinord takukkit. inuttaqanngitsut alakkaruk aammaluatorfiit tusarnerpa?Ilinnut tamanna Taava nittartagarput atugassaqarnissat neqeroorutigisinnaavarput. sulinermi avatangiisini isumannaatsuni pitsaasunik suliatigut unammilligassarpassuaqartumi, aammalusuleqatiginnillaqqikkuit, nutaaliortartuuguit pikkorissunik sulisussarsiorpugut. Alapernaatsuuguit, sulianut atorfilittanillu assassorlutik sulisartunik arlallitingerlallutigu.Taamaattumikpissanganartut inissialiassat suliaraagut, Pituffimmisuliassat kiisalu Tuujummi Pingasuni aammaQatanngutigiit Nuummi maannakkorpiaq betonelementfabrikkerput voresSå besøg website ogseledigestillinger. af faglige udfordringer. Lyder detsomnogetfor dig? ordnede forhold ietsikkert arbejdsmiljømedmasser kreativ oggod tilatsamarbejde, kan vitilbyde dig håndværkere ogfunktionærer. Hvisduernysgerrig, spændende opgaver. Derfor søgervifagligt stærke Tre Søskende, mensviiThuleergangmedflere elementfabrik samtboligprojekterne Tuujuk ogDe I Nuukarbejderviligenupåvores egenbeton SANAARTORPUGUT NUNAANNI KALAALLIT GRØNLAND BYGGERVI PÅ NUTAARSIASSAT NYHEDER NEWS
Sulileriaannanngortut
Air Greenland nunatsinni ilinniarfiit annerpaartaasa ilagaat, tim- Saamerlernit: Trafikassistent: Connie Møller Olsen, Nuka Kristine misartuutileqatigiiffiullu ilinniakkaminnik naammassinnittunik Geraae Josefsen, Marie Jensen Suersaq, Katja Nielsen Jørgensen & suli allanik ilisarititsisinnaanini tulluusimaarutigaa: Tuperna Møller. Trafikassistentit tallimat assartugalerinermilu ikiortit marluk Assartugalerinermi ikiortit: Utertunngunnguaq Emil Mathiassen naammasserlaat, ilinniagaqarsimanermut allagartartaartinneqartut. & Arnaruluk Schmidt Eriksen.
Fully fledged Så er de flyveklare Air Greenland is proud to introduce the newly-qualified people. Air Greenland er stolte af at præsentere endnu et kuld: Five new traffic assistants and two cargo assistants have received Fem nyuddannede trafikassistenter og to fragtassistenter, som har their certificates. modtaget deres uddannelsesbevis. From the left, traffic assistants: Connie Møller Olsen, Nuka Kris- Fra venstre: Trafikassistent: Connie Møller Olsen, Nuka Kristine Geraae tine Geraae Josefsen, Marie Jensen Suersaq, Katja Nielsen Jørgensen Josefsen, Marie Jensen Suersaq, Katja Nielsen Jørgensen & Tuperna Møller. and Tuperna Møller. Fragtassistenter: Utertunngunnguaq Emil Mathiassen & Arnaruluk Sch- Cargo assistants: Utertunngunnguaq Emil Mathiassen and Ar- midt Eriksen. naruluk Schmidt Eriksen.
62 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 NUUMMI BIILINIK ATTARTORIT RENT A CAR IN NUUK • LEJ BIL I NUUK
Biltype A Biltype B Biltype C Biltype D 1 Day/Døgn = Kr. 400,- 1 Day/Døgn = Kr. 500,- 1 Day/Døgn = Kr. 550,- 1 Day/Døgn = Kr. 600,- 1 Week/Uge = Kr. 2.548,- 1 Week/Uge = Kr. 3.143,- 1 Week/Uge = Kr. 3.472,- 1 Week/Uge = Kr. 3.780,- 1 Mth/Mdr. = Kr. 6.880,- 1 Mth/Mdr. = Kr. 7.605,- 1 Mth/Mdr. = Kr. 8.670,- 1 Mth/Mdr. = Kr. 9.300,- Ex: Hyundai i 10 Ex: Mitsubishi Lancer Ex: Mitsubishi ASX 2WD Ex: Mitsubishi ASX 4WD
Biltype E Biltype F Biltype G Biltype H 1 Day/Døgn = Kr. 700,- 1 Day/Døgn = Kr. 750,- 1 Day/Døgn = Kr. 800,- 1 Day/Døgn = Kr. 850,- 1 Week/Uge = Kr. 4.396,- 1 Week/Uge = Kr. 4.725,- 1 Week/Uge = Kr. 5.033,- 1 Week/Uge = Kr. 5.362,- 1 Mth/Mdr. = Kr.10.848,- 1 Mth/Mdr. = Kr.11.625,- 1 Mth/Mdr. = Kr.12.255,- 1 Mth/Mdr. = Kr.13.320,- Ex: Toyota Rav4 4WD Ex: Outlander PHEV 4WD Ex: Mercedes Vito Aut. 4WD Ex: Outlander Aut. 4WD
Industrivej 43 Isumaqatigiissuteqarnikkut sivisuumik attartorneq. 3900 Nuuk Long term rental can be arranged / Langtidsleje efter aftale. Grønland www.deresauto.gl • Tlf: +299 314800
Angalanissannut piareersimavit? Saniatigut akiliuteqarnissat eqqaamaviuk?
Er du rejseklar? Har du husket et ekstra betalingskort?
www.banken.gl · Tlf. 701234 Mobilbankimi Netbankimiluunniit Nunap sumiiffianik qularnaarinninnermi kortivit ammarnissaat eqqaamavigit? Har du også husket at aktivere dine kort inde på Geografisk Sikkerhed på Mobilbank eller Netbank? Kalaallit Nunaata timmiaanik ilisimasaqarluartoq Johannes Larsen Danmarkimi timmissanik qalimaasartorsuartut ilisimaneqarpq. 1920-kkunni Kalaallit Nunaannut ilisimasassarsioriarluni angalavoq. Angalaneq alutornarluinnarpoq, appanik frikadellelliat, aqissit siatat nerisarineqarluarlutik franskillu rødviinniutaat imigarineqarluarlutik
ALLATTOQ: Niels Ole Qvist
isigisassarsiorumatuut ilisimatuullu misigisassanik pingaarnersarisartagaat tassaapput nerinerit, tamakkualu tas- ilisimasanillu pissarsiniarlutik ukiut 1.000-init saasinnaallutik nerisassiat allanartut soorlu qilannganik frikadel- amerlanerusut ingerlaneranni Issittumut Qalaser leliat, puisinik kotelettiliat, kissaviarsuit aamma imeqqutaallaat Msuarmullu angalasarsimapput. manniinik omeletiliat. Taakkua tamakkeqqajaratik tamanna iluatsittarsimavaat ilaqut- – Sassaalliutigineqartut bourgognemik iggiserluarluni ner- tarminnillu angerlaqqittarlutik. Ilarpassui ipillutik qiullutillu ineqartarput, atuakkamik allattut pingasut, katersugaasivimmi ajunaartarsimapput, sukulupuulersarsimallutik imaluunniit kaan- nakkutilliisoq Malene Linell Ipsen, eqqumiitsuliat oqaluttuari nerup kinguneranik inuit ajortikkaangata innuttuumasuunermit saanerannik ilisimatooq Theis Vallø aamma assiliartalersuisartoq eqqugaasarsimallutik. Jens Gregersen, allapput. Avannaarsuarnulli ukiuni hundredelinni kingullerni »ilisi- masassarsiorluni angalasarnerit« eqqissisimanarnerusumik Timmissat naalagaat ingerlasarsimapput. Ilaatigullu sinnilissuarnik taquaqarfiusarsi- Johannes Larsen atuakkiami qitiutinneqarpoq. Taanna timmis- mallutik. sanik titartaallaqqilluinnarsimavoq, piginnaanerlu tamanna Tamatumunnga assersuutissat ilagaat »Schiølerip Timmis- Københavnimi pisoorsuup Eiler Lehn Schiølerip tappiffigisima- sanik Ilisimasassarsiornera« Kalaallit Nunaata kitaanut 1925-mi vaa, kunngeqarfiup timmiaanik, taakkununnga ilanngullugit ingerlanneqartoq; angalaneq taanna maanna atuakkiarineqar- Avannaarsuata timmiai, pillugit atuakkanik nangeqattaartunik simalerpoq assiliartalersorluagaasumik, tassanilu ilisimasat arfineq-pingasunik saqqummersitsinissaq anguniagaqaqaluni nutaat pisimasullu eqqumiiginarsinnaasut saqqummiunneqar- siunniukkamiuk. lutik. Assersuutigalugu ilisimasassarsiortut umiarsuaanni M/S Eiler Lehn Schiøler timmissanik nuannarisalerujussuusimavoq, Angummi nerisassat sassaalliutigineqartartut mamarunarluartut atuakkiortuulluni Danmarkimilu timmialerituut peqatigiiffian- oqaluttuarineqarput. Tassami angallatip Atlantikup Avannaatigut nik Dansk Ornitologisk Foreningimik pilersitseqataasimalluni sivisuumik ingerlaarnini naammassimmagu inuunerup ilor- ilisimatuutullu allaaserisani siulleq 1905-imi naqitertissimallugu – risimaarutiginissaanut piffissanngorsimavoq. Ullormut pisut tamatumani sammisaralugu Kalaallit Nunaata qeerlutuua. Inuttut
[KAL] Ilulissamik qalipagaq.
[DK] Maleri af isbjerg. ― Johannes Larsen. Stenpikker. Fra Johannes Larsen-museet
[GB] Painting of an iceberg. PHOTO
64 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] Atuakkap saqqaa.
[DK] Bogforsiden.
[GB] Book cover.
[KAL] Mitit siorakitsut niaqui.
[DK] Hoveder af kongeedderfugle.
[GB] Heads of King Eiders. ― Ekspeditionens deltagere ombord på Angut. Foto: Aage Nissen PHOTO ― Johannes Larsen. Stenpikker. Fra Johannes Larsen-museet ― Hoveder af kongeedderfugle. Zoologisk Museum PHOTO PHOTO
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 65 nammineq katersugaatai timmissannik kiffiakkanik 2.000-init [KAL] Mitit siorakitsut. timmissallu saarnginik ilivitsunik 10.000-inik ikinnerunngit- [DK] Kongeedderfugle. sunik amerlassuseqarput, taamaalillutillu nunarsuarmi inummit ataatsimit katersaatigineqartut amerlanerpaartaralugit. Ajoraluar [GB] The King Eider. tumik atuakkiassani nangeqattaartut naammassinngitsoorpai, nappaammit eqqugaagami atuakkanillu pilersaarutigineqartunit arfineq-pingasunit pingasuinnaat saqqummersinneqarlutik. Kisianni Kalaallit Nunaata timmiai kusanarnerpaamik tammat- suisarsimaneranik, suliaanut tunuliaqutaasunik, soqutiginaate- saaliorneqarput – Johannes Larsen pissutaalluni. qarluartumik paasisaqartitsivoq. Atuakkami Johannes Larsen Johannes Larsen periarfissaqalerniariaraangami allattaavini aamma eqqumiitsuliornermut tunngasunut ilanngunneqarpoq saqqummeriarlugit ilulissanik, illunik issunik ujaqqanillu qar- Issittumilu uumasoqassutsimut tunngasut tamatumalu nalaani malinnik, nunaqavissunik qaqqanillu titartaasarpoq kiisalu sila Issittumut ilisimasassarsiortarnerit allat oqaluttuarineqarlutik. anorilu inuillu naapitat pillugit allattaavimminut allattuisarluni. Atuakkiortut naapertorlugit Johannes Larsen tunuarsimaar- Taakkunani assersuutigalugu niuertumi nereqatigiissimaneq pil- tuusutut ilisimaneqarpoq. Kisianni allattaaviit qulit, Kalaallit lugu oqaluttuarpoq: Nunaanni angalanermini ullorsiutitut allakkaminik titartagas- – Aqissit siatat, lagerøl, snaps, nataarnat avaleraat pujuukkat, satullu najoqqutassaminik immersimasai taassuma inuttut qanoq kapisilik siataq naatsiiallu, potkæse (immussuaq) aamma kaffi ittuusimaneranut atatillugu matumik ammaapput. kaagilu! – Isiginnaallaqqissuusimavoq, misigisaminik tamanik aqer- luusaq, tuschi qalipaatillu imilertakkat atorlugit nalunaarsuisar- Ippeqinersuaq toq, atuakkiortut oqaluttuarput. Johannes Larsen (1867-1961) qalipaasartoqatigiinni Fynboernemi – Titartaajartorluni nunaliarneri tamarmik nunaqavissunit pingaarutilimmik inissisimaffeqarsimavoq pinngortitamilli eqqumaffigineqarluartarput, allattaavimminilu naammagit saqqummiusseriaatsimut atatillugu piginnaasaqarluarnini taalliorluni allassimalluni ”ippernanit isiginnaartunillu kiisalu tunngavigalugu Danmarkimi eqqumiitsuliornerup oqaluttuas- piiaammik amigaateqarnermit akornusersorneqarluni”. sartaani immikkut ittumik inissisimaffeqalersimalluni. Atuagaq Atuagaq »Klar blaa Luft, let Bris fra N«, Ny Carlsberg Fondet ― Johannes Larsen: Kongeedderfugle. Privateje: Fotograf: Jakob Gaasvig quppernerni 350-ini taassuma suliarisartagarisimasaanik torral- suleqatigalugu Strandberg Publishingimiy saqqummersinneqar-
lataasunik, uumasunik sukumiisumik silallu pissusiinik misis poq. MALERI AF
66 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 Bliv Professionel Coach og Stresscoach Nuuk og Aarhus
Få effektive værktøjer til at coache professionelt • Opnå personlig power og faglig udvikling • Lær at kommunikere effektivt • Styrk din motivation og din handlekraft • Motiver andre til at tage ansvar • Bryd uhensigtsmæssige vaner og mønstre • Sæt fokus på vigtige fremtidige mål og nå dem • Reducer og håndter stress hos dig selv og andre • Få værktøjer til at ændre stressmønstre • Bliv tilfreds med din egen indsats • Genfind og styrk ressourcer og potentialer • Lær at handle ud fra dine værdier
Jytte Dalgaard Uddannelsesstart: Coach Focus Nuuk: 28.01.20 18.08.20 02.02.21
Aarhus: 06.01.20 07.09.20 www.coachfocus.dk 11.01.21
Bestil materiale / tilmeld dig
tlf. 26817500 • [email protected] Nuna Law Firm, PO Box 59, 3900 Nuuk, Greenland. Tel: (299) 32 13 70 www.nuna-law.gl
PERMAGREEN GRØNLAND A/S Your local partner Permagreen is geared to all types of construction. We build everything from homes to institutions, hospitals, factories and other commercial buildings. We also solve construction– and ground working in connection to the construction project as well at contracting work in general. [KAL] Qilanngaq.
[DK] Søpapegøje.
[GB] Puffin.
Dus med Grønlands fugle Johannes Larsen var kendt som Danmarks store fuglemaler. I 1920´erne tog han på ekspedition til Grønland. Det blev en fantastisk rejse med alkefrikadeller, stegte ryper og masser af fransk rødvin
TEKST: Niels Ole Qvist
Gennem mere end gengives den lækre menu om bord på eks- pedi- og publicerede sin første videnskabelige afhand- 1.000 år har eventyre- tionsskibet M/S Angut: Søpapegøjefrikadeller, ling i 1905 – emnet var den grønlandske gråand. re og videnskabsfolk sælhundekoteletter, jagtfalk og omelet af friske Hans private samling omfattede ikke mindre sat kurs mod Arktis og terneæg. end 2.000 udstoppede fugle og 10.000 skelet- Nordpolen på jagt ef- – Hele herligheden blev skyllet ned med ter, hvilket gjorde den til den største enkeltsam- ter oplevelser og viden. masser af bourgogne, beretter bogens tre for- ling i verden. Desværre nåede han ikke at gøre Langt fra alle klarede fattere, museumsinspektør Malene Linell Ipsen, sin bogserie færdig, han blev ramt af sygdom og pynten og vendte hjem kunsthistoriker Theis Vallø og illustrator Jens der udkom kun tre ud af de otte planlagte bind. til familien igen. Mange Gregersen. Men Grønlands fugleliv blev foreviget på druknede og frøs ihjel, fik skørbug eller blev ofre smukkeste vis – takket være Johannes Larsen. for kannibalisme, når sulten gjorde folk afsindige. Fuglenes herre Så snart lejligheden bød sig, hev Johannes Det sidste århundredes »opdagelsesrejser« Johannes Larsen er værkets omdrejningspunkt. Larsen notesbogen frem og tegnede isbjerge, mod nord foregik dog mere fredsommeligt. Og Han kunne tegne fugle som ingen anden, og tørvehytter, lokalbefolkningen og fjelde samt sommetider med en overflod af forsyninger. det var dét talent, som den københavnske rig- gjorde notater om vejr og vind og møder med Ét eksempel på det var »Schiølers Fugleeks- mand Eiler Lehn Schiøler havde blik for, da han folk undervejs. Her beretter han eksempelvis pedition« til Vestgrønland i 1925; en rejse, der ambitiøst satte sig for at udgive en serie på otte om en middag hos en kolonibestyrer: nu er skrevet en rigt illustreret bog om, hvori bøger om kongerigets fugle, heri blandt dem – Stegte ryper, lagerøl, snaps, røgede helleflyn- der fremlægges ny viden og kuriøse detalje. For længst mod nord. der finner, stegt laks og kartofler, potkæse (ost) ― Johannes Larsen: Søpapegøje. Sukkertoppen. Johannes Larsen-museet Johannes Sukkertoppen. Søpapegøje. Larsen: Johannes ― eksempel gengives den lækre menu om bord på Eiler Lehn Schiøler var fugletosset, forfatter og kaffe og kage!
ekspeditionsskibet M/S Angut. For eksempel og medstifter af Dansk Ornitologisk Forening PHOTO
68 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 Myggeplagen Johannes Larsen (1867-1961) var en hovedskik- kelse i malergruppen Fynboerne og har i kraft af sin sans for at formidle naturen opnået en særlig position i dansk kunsthistorie. Bogen giver hen over 350 sider et interessant indblik i netop hans mesterskab, de indgående studier af dyrelivet og vejrfænomener, som lå bag hans værker. Bo- gen sætter også Johannes Larsen ind i en kunst- faglig sammenhæng og beskriver den arktiske biologi og tidens andre arktiske ekspeditioner. Ifølge forfatterne var Johannes Larsen kendt for at være en reserveret type. Men de 10 notesbø- ger, som han fyldte med dagbogsoptegnelser og skitser på rejsen i Grønland, åbner en dør ind til hans personlighed. – Han var en fin iagttager, der registrerede stort set alt, hvad han oplevede med blyant og tusch og akvarel, beretter forfatterne. – Hver gang han gik i land for at tegne, havde det de lokales store bevågenhed, og han noterer tørt i notesbogen, at han ”generes af Myg og Til- skuere og Mangel paa Viskelæder”. Bogen »Klar blaa Luft, let Bris fra N«, er ud- givet på forlaget Strandberg Publishing i samar- bejde med Ny Carlsberg Fondet.
[KAL] Angalaqatigiinnut peqataasut.
[DK] Ekspeditionens deltagere.
[GB] Members of the expedition. ― Ekspeditionens― Aage deltagere. Nissen Foto: PHOTO
[KAL] Titartagaq qulequtaqartoq Peterak.
― Johannes Larsen: Søpapegøje. Sukkertoppen. Johannes Larsen-museet Johannes Sukkertoppen. Søpapegøje. Larsen: Johannes ― ― Johannes Larsen: Peterak. Egedesminde 1925 [DK] Tegning med titlen Peterak.
PHOTO PHOTO [GB] Drawing entitled “Peterak”.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 69 Getting to know Greenland’s birds Johannes Larsen was known as Denmark’s great painter of birds. In the 1920s, he joined an expedition to Greenland. It was a fantastic journey with razorbill patties, roast ptarmigan and plenty of French red wine
TEXT: Niels Ole Qvist
For more than 1,000 plenty of Burgundy, recount the three writ- turf huts, the local people and mountains. He years, explorers and ers of the book, curator Malene Linell Ipsen, also made notes about the weather and about scientists have set art historian Theis Vallø and illustrator Jens people he met on the way. Here, for example, he course for the Arctic Gregersen. writes about a dinner with a colony manager: and the North Pole – Roast ptarmigan, lager beer, snaps, seeking adventure Lord of the birds smoked Greenland halibut fins, roast salm- and knowledge. The work revolves around Johannes Larsen. on and potatoes, potkäse (cheese) and coffee Far from all of He could draw birds like no other and it was and cake! them survived the this talent that caught the eye of the rich rigours and returned home to their families. man from Copenhagen, Eiler Lehn Schiøler, Mosquito plague Many drowned or froze to death, got scurvy when he ambitiously decided to publish a Johannes Larsen (1867-1961) was a major fig- or were victims of cannibalism, when star- series of eight books about the birds of the ure in the Fynbo group of artists and because vation drove people insane. realm, including those furthest to the north. of his ability to portray nature he achieved a The last century’s “explorations” of the Eiler Lehn Schiøler was a writer, co- special place in Danish art history. In 350 north were however less dramatic; some- founder of the Danish Ornithological So- pages, the book provides an interesting in- times there was an abundance of supplies. ciety and he was mad about birds. He pub- sight especially into the art he mastered – One example of this was “Schiøler’s Bird lished his first scientific paper in 1905 - the the in-depth study of the animal life and the Expedition” to West Greenland in 1925, a subject was the Greenlandic Mallard. His weather phenomena upon which his work was based. The book also brings Johannes Larsen into an art context and describes Arctic biology and other Arctic expeditions. “Every time he went ashore to draw, he had the close According to the authors, Johannes Lars- attention of the locals and he wrote drily in his notebook” en was known to be the reserved type. But the ten notebooks he filled with diary entries and sketches on the journey in Greenland open the door to his personality. journey that has now been described in a private collection included no less than – He was a fine observer, who registered richly-illustrated book, which presents new 2,000 stuffed birds and 10,000 bird skel- just about everything he experienced with knowledge and curious details. For example, etons, making it the biggest single collec- pencil, ink and water colour, say the authors. there is the delicious menu from on board the tion in the world. Unfortunately, he did not – Every time he went ashore to draw, expedition ship M/S Angut. Since the vessel complete his book collection, he became ill he had the close attention of the locals and had completed the long voyage across the and only three of the planned eight volumes he wrote drily in his notebook that “I am North Atlantic, it was time to enjoy life. The were published. plagued by mosquitoes and on-lookers and a highlights of the day were the meals which But Greenland’s birds were immortal- lack of erasers”. could consist of exotic dishes like razorbill ized in the most beautiful way – thanks to The book “Klar blaa Luft, let Bris fra N”, patties, seal cutlets, gyrfalcon and omelette Johannes Larsen. (Clear Blue Air, Light Breeze from N) is pub- of fresh tern eggs. At every opportunity, Johannes Larsen lished by Strandberg Publishing in collabo- – The whole thing was washed down with took out his sketch book and drew icebergs, ration with the New Carlsberg Foundation.
70 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 [KAL] Arnanik titartagassatut suliaq.
[DK] Skitse af kvinder.
[GB] Sketch of women.
[KAL] Qajartortoq.
[DK] Kajakroer. ― Johannes Larsens dagbøger. 1925
[GB] Kayak rowers. PHOTO
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 71 ILISIMASARIAQARTUT... VÆRD AT VIDE... GOOD TO KNOW...
INUUSAP ANGERLARSIMAFFIA: Kangerlussuup Mittarfi ani sulisut inuusamik qimaan- narneqarsimasumik naammattuugaqaramik iliuusis- salisimapput. –Inuusaq qaammammit kingullermilli paarilluarsimavarput, maannali angerlarusulerpoq, sulisut Air Greenlandip Facebookimi quppernerati- gut allapput. Taava pisut sukkasuumik ingerlalerput! Inuusaq inuttaminut nuannaaqisumut utertinneqar- poq, niviarsiaqqamut Nuummeersumut. Air Green- landip periarfi ssaq tamanna iluatsillugu angajoqqaat kaammattorpai meeqqat pinnguaannut angalanermi attaveqarfi ssatut paasissutissanik ikkussisaqqullugit.
DUKKEHJEM: Gode råd var dyre, da personalet i Kangerlussuaq Lufthavn stod med et efterladt dukke- barn. – Vi har plejet og passet hende godt siden sidste måned, men nu vil hun gerne hjem, skrev personalet på Air Greenlands Facebook-side. Og så kom der skub i sagerne! Dukken blev genforenet med sin lykkelige »mor«, en pige fra Nuuk. Air Greenland benytter anled- ningen til at opfordre forældre til at sætte kontakt-info på børnenes legetøj under rejsen.
DOLL’S HOUSE: The personnel at Kangerlus- suaq Airport were in a quandary when they stood with a lost dolly. – We have taken care of her since last month, but now she wants to go home, wrote personnel on Air Greenland’s Facebook. This got things moving! The doll was reunited with her joyous “Mummy”, a girl from Nuuk. Air Greenland is taking the opportunity to ask parents to fasten contact infor- mation onto children’s toys when they travel.
[KAL] UNESCO-mi paasissutissiisarfi k taama isikkoqassaaq.
[DK] Sådan kommer UNESCO-centeret til at se ud.
[GB] This is how the UNESCO centre will look.
KANGIATA ILLORSUASSAA: Kangiata illorsuassaa nappaanersiorneqarmat qiimasunnguaqarpoq. Sisammik ilusilersukkat angisuut iikkallu igalaaminiusut inissinne- qarput; illorsuaq taamaalilluni matuneqarsinnaanngorpoq. – Angusaq alutornarluinnartoq piffi ssap sivikitsuinnaap ingerlanerani pilersinneqarsinnaasimavoq. Qaammatit sisamat matuma siorna nivariaqqaarpugut. Nappaanersiornissap tungaanut angalaneq ukiut 15-it matuma siornagulli aallartissimavoq, sumiiffi k UNESCO-mi kingornussassarsiaqarfi ttut suaarutigineqarmalli, suliniummut aqutsisoq Frants Frandsen oqarpoq.
ISFJORDSCENERET: Der var højt humør i Ilulissat, da der var rejsegilde ved Isfjords- centret. De mægtige stålkonstruktioner er rejst og glasfacaderne på plads; bygningen kan dermed lukke sig om sig selv. – Det er et imponerende resultat skabt på meget kort tid. Vi stak spaden i jorden for bare fi re måneder siden. Rejsen frem mod rejsegildet begyndte dog ― REAL-DANIA
allerede for 15 år siden, da området blev udnævnt til UNESCO-verdensarv, sagde projektle- PHOTO der Frants Frandsen.
ICE FJORD CENTRE: Spirits were high in Ilulissat, at the topping out ceremony for [KAL] Inuusaq nunarsuarmi kisimiittoq – angerlaqqippoq. the Ice Fjord Centre. The mighty steel construction has been erected and the glass facade is in place, so the building is now enclosed. - It is an impressive achievement in such a [DK] Dukken alene i verden – kom hjem igen. short time. We put the fi rst spade in the ground just four months ago. The journey towards ― Air Greenland Air ― [GB] Dolly is home again, after being all alone in the the topping out started 15 years ago, when the area became a UNESCO designated world
world. heritage site, says project leader Frants Frandsen. PHOTO
72 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 PHOTO ― Air Greenland PHOTO ― REAL-DANIA . Grønland. og fra til stikløsninger integrerede transport- og logi dig de bedste at give til klar altid er vi voressamt brede agentnetværk, og Sisimiuthavneagentur Nuuk, egne og fartøjer, for med alle kontorerIlulissat, Qaqortoq iAasiaat, samt lager, luftfragt og logistik, indensø- rengøring,transport, for flytning, services tilbyder Vi Blue Water Greenland har shipping- iover 30 Grønlands år og speditionsvirksomhed. været største finderVi den bedste løsningtil dine logistikopgaver Sammen skaber vi løsninger Blue Water Greenland A/S | www.bws.dk A/S Greenland Water Blue +299 |[email protected] 325410 - ILISIMASARIAQARTUT... VÆRD AT VIDE... GOOD TO KNOW...
ARSARNERNIK TAKORNARIARTITSISARNEQ: Tusagassiortut angala- nernut tunngasunik suliaqartartut nunarsuarmi arsarnernik isiginnaarnissamut sumiiffiit pitsaanersaannik toqqaanialeraangata, Kalaallit Nunaata tamatigut nunat pingaarner- paat tallimat akornanni inissisimasut oqaatigineqartarpoq. Taamaappoq aamma aviisimi ullormut saqqummersartumi Politikenimi, aviisip atuartartuni ukiarmi siunnersortus- sanngormat. – Skandinaviap avannarpasissua, Canada aamma Alaska kiisalu Grønland avannarpasippallaanngitsoq arsarnernik isiginnaarfigissallugit pitsaanerpaapput, immikkut ilisimasalik Peter Stauning DMI-meersoq aviisimut oqarpoq. – Naammaginakannersumik qularutiginnissanngikkaanni qaammatip ulikkaarfiata nalaa pinaveersaarneqartariaqarpoq, qaammanniffiatalu nalaa sapinngisamik siunnerfigineqartariaqarluni, taanna nassuiaavoq. (Najoqqutaq: Politiken)
LYSTURISME: Når rejsejournalister skal udpege verdens bedste steder til at se nordlys, nævnes Grønland stort set altid som et af landene på top-5. Således også i dagbladet Politiken, da bladet i efteråret guidede sine læsere. – Det nordlige Skandinavien, Canada og Alaska samt Grønland ikke for højt mod nord er de bedste steder, udtalte en ekspert til avi- sen, Peter Stauning fra DMi. – For at være nogenlunde sikker, skal man undgå fuldmåne-fa- sen og sigte så tæt på en periode med nymåne som muligt, forklarer han. (Kilde: Politiken)
LIGHT TOURISM: When travel reporters name the best places in the world to [KAL] Nuummi Mittarfik see the northern lights, Greenland is almost always among the top five countries. This [DK] Nuuk Lufthavn. was also the case when the newspaper Politiken wrote an autumn guide for its readers. – Northern Scandinavia, Canada and Alaska as well as Greenland (but not too far north) are [GB]Nuuk Airport. the best places according to a statement given to the newspaper by expert Peter Stauning from the Danish Meteorological Institute. – In order to be fairly certain, you should avoid the time around the full moon and aim for a period as close to the new moon as possible, UKIUP MITTARFITSIALAA: Nuummi he explained. (Source: Politiken) Mittarfik ukioq manna mittarfiit pitsaanersaattut toqqarneqarpoq. Nersornaat kulturikkut illorsuarmi Katuami aaqqissuussisoqarnerani tunniunneqar- poq. Mittarfeqarfiit pisortaata Niels Grosenip tunngavilersuutaani ilaatigut ima oqartoqarpoq: – Nuummi Mittarfik annertuumik iluarsaanneqar- simavoq, taamaakkaluartorli aqutsisut sulisullu tamanna naammassisinnaasimavaat ilaasunut akornutaasinnaasut sapinngisamik minnerpaaffis- saaniitillugit. Mittarfik ukiunik 40-nik pisoqaassu- seqarpoq tattorliuunnaraluartorlu pitsaanerpaat pingaartinneqarsinnaasimapput.
ÅRETS LUFTHAVN: Lufthavnen i Nuuk er kåret til årets bedste lufthavn. Prisen blev uddelt ved et arrangement i kulturhuset Katuaq. I begrundel- sen lød det blandt andet sådan her fra Mitterfeqar- tiits driftsdirektør, Niels Grosen: – Nuuk lufthavn har været igennem en større renovering og trods dette har ledelsen og medarbejderne formået at komme igennem, så der har været mindst mulige gener for passagererne. Lufthavnen er 40 år gammel og trods trange kår har man formået at fokusere på det bedste.
AIRPORT OF THE YEAR: The airport in Nuuk has been voted airport of the year. The award was presented at an event in the Katuaq Culture Centre. Mitterfeqartiit’s director of operations, Niels Grosen, gave the following reasons: – Nuuk airport has undergone major renovations and de- spite this, management and staff have got through it all with the least possible inconvenience for the [KAL] Nunarsuarmi arsarnerit kusanarnersaat – matumani Nuummi. passengers. The airport is 40 years old and despite [DK] Verdens bedste nordlys – her i Nuuk. ― Leiff Josefsen cramped conditions, it has managed to focus on the best. [GB] The best Northern lights in the world – here in Nuuk. PHOTO
74 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 PHOTO ― Leiff Josefsen
Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO Nuuk · Photo by Petter Cohen, Xtravel - Visit Greenland • NuukUgeavis • Illoqarfimmi aqqutissiuinerit • Illoqarfimmi aaqqissuussinerit • Illoqarfimmi suliffeqarfi it • Illoqarfimmi neqeroorutigineqartut • Illoqarfi kingulliit mmi nutaarsiassat sukkasuumillu ukuiserfigalugit: NuukUgeavis.gl iserfigiuk internetimiippoq Illoqarfigisanni ugeavisi • NuukUgeavis • Byguide arrangementer• Lokale virksomheder • Lokale tilbud • Lokale nyheder• Desenestelokale og fåhurtigt adgang til: Besøg NuukUgeavis.gl er online Din lokale ugeavis D o i t
y
o
u
r w MALINNAAGIT
FØLG MED FIGISANNI a ILLOQAR-
I DINBY
y
i solgt alligevelsolgt alligevel Ejer afbutik:Atuagakt bliverikke Stor arbejdsbyrde erårsagtilhonorarløft Stort honorarløft tillufthavnsformand Advarsel: Amatør-tatoveringer erfarlige Illoqarfinni malinnaagit Pædagog tilAngerlarsimaffikIvaneq Grønlands Selvstyre Pædagoger tilAKOIlluJobnr. 39/19 Kommuneqarfik Sermersooq Bygdeformand Vandforsyning tilNuuk Nukissiorfiit op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs op iMelodiGrandPrix EB: JulieBerthelsenstiller Melodi GrandPrix,erfarerEkstraBladet. Den grønlandskesangerindeJulieBerthelsenstilleropidetteårs
JOB SERMERSOOQ Seneste nyheder Seneste FØLG MEDIDINBY n
INDLÆS FLERE INDLÆS Atuagakt bliverikke udvider En skole udvider En skole udvider En skole udvider En skole udvider En skole udvider En skole
N .gl
u
u
k ! THE MAJESTICMOUNTAINS http://www.eastgreenland.com/Home.aspx https://www.facebook.com/destinationeastgreenland
HIKE AMONG
w
w
w
.
c
o
l
o
u r
f
u
l
n
u
u
k . c o m USSASSAARUT/ANNONCE ILISIMASARIAQARTUT... VÆRD AT VIDE... GOOD TO KNOW... Mittarfeqarfinniinnera nuannaraara Randy A. Hansen, 24-nik ukiulik, Mittarfeqarfinni qulimiguullit mittarfianni assistentiunini nuannarigaluarlugu al- laffimmiutut ilinniagaqarusuppoq. Ulloq 1. aggusti Timmisartunik Sullissinermut Immikkoortortaqarfimmi allaffim- SIUARIARTORTITSINERMI INGERLATSISOQ: Takornariaqarnermik miutut ilinniartunngorpoq. suliaqarfi mmi kaaviiaartit koruunit milliardip aff aanut anngukkiartuaalersimasinnaapput. Suliaqarfi mmi suliffi ssat 700-t missaanniittut maanna pilersinneqarsimalerput. Sulilu Qaqortumi qulimiguullit mittarfianni assistentitut pissanganartu Siunissami qanoq ikkumaarnera suli ilisimanngilaa Qaqortumulli amerlanerit pilersinneqartussanngorunarput: – Kalaallit Nunaanni takornariaqarnerup mik atorfik Mittarfeqarfiit Nuummi qullersaqarfianni Timmisartunik angerlarumaarnissani kissaatigalugu. ukiuni makkunani annertusiartuinnarnera ersarilluinnarpoq. Kalaallit Nunaanni angala- Sullissinermut Immikkoortortaqarfimmi allaffimmiutut ilinniartuu nermik taarserneqarpoq. Randyimmi Niuernermik Ilinniarfimmi al Ilinniagara naammassigukku Mittarfeqarfinniiginnarsinnaanngik titsisartut, ukiarmi Vestnorden Travel Martimut peqataasut, nioqqutissiamik soqutigi- kuma aqqutinni misilittakkat suli amerlanerusut suut aqqusaarumaar neqarluarnerannik misigisaqarsimapput. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni nunarsuarmi laffimmiutut ilinniakkani naammassiguniuk Mittarfeqarfinniiginnar nissani takorloorpaa. nerlugit takujumaarpara. Neriuutiginerpaavarali Mittarfeqarfinni siu nittarsaassineq ukiuni aggersuni ingerlateqqinniarparput, Visit Greenlandip pisortaa Julia nissaqarumaarlunga assersuutigalugu Qaqortumi mittarfittaassaq Pars oqarpoq. (Najoqqutaq: Sermitsiaq) Mittarfeqarfinni sulinera assut nuannaraara, allaffimmiutulli ilinnia atulerpat. gaqarnissamik kissaateqarpunga. Ilinniartutut Mittarfeqarfinniigin VÆKSTMOTOR: Omsætningen i turistbranchen kan være på vej mod den halve milli- narsinnaagama taamaammat nuannaarutigeqaara, Randy oqarpoq. ard kroner. Der er nu skabt cirka 700 jobs i branchen. Og fl ere kan være på vej: – Det er helt Randy Timmisartunik Sullissinermut Immikkoortortaqarfimmi al tydeligt, at turismen i Grønland vokser i disse år. De grønlandske operatører, som deltog i laffimmiutut ilinniartunngortinneqarpoq qulimiguullit mittarfian efterårets Vestnorden Messe, har oplevet stor interesse for deres produkter. Vi vil derfor de ni suliassanik isumaginninnermut misilittagaqarnera pissutigalugu. Mittarfeqarfiit ilinniarfeqarfittut kommende år fortsætte arbejdet med at markedsføre Grønland på den internationale scene, Timmisartunik Sullissinermut Immikkoortortaqarfimmi suluusalin Mittarfeqarfiit Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit annerpaat ilagaat. siger Julia Pars, direktør i Visit Greenland. (Kilde: Sermitsiaq) nut mittarfinni qulimiguulinnullu mittarfinni suliassarpassuit isu Ilinniakkanit arlalippassuarnit suliffimmi sungiusartut saniatigut mannaatsumik sukkasuumillu qanoq suliarineqartarnissaannik peri Mittarfeqarfiit namminneq ilinniarfeqarput, taakkulu mittarfinni utsit ilaatigut suliarineqarput. najukkami immikkut ilisimasalinnik ilinniagaqartitsiuarnissamik Revenue in the tourist industry could be nearing half a GROWTH GENERATOR: qularnaarisuupput. billion kroner. There are now 700 jobs in the industry and more could be on the way. These Qulimiguulinnut mittarfimmi ulloq qanoq ingerlasartoq nalunngila years, tourism in Greenland is clearly expanding. The Greenlandic operators who took part ra. Nassatalerinermiit, ilaasunik isumaginninnermut, orsersuinermiil Mittarfeqarfiit assigiinngitsunik 19inik ilinniarfigineqarsinnaa lu mittarfimmi qulimiguulimmik nalinginnaasumik sullissinermut. voq, agguaqatigiissillugillu suliffeqarfimmi sulisut 35t ilinniak in the autumn’s Vestnorden Travel Mart have experienced great interest in their products. Taamaalillunga Timmisartunik Sullissinermut Aqutsisup immikkoor kamik ingerlassaqartarput. Mittarfeqarfiit siunissami eqqortunik – In coming years, we will therefore continue to work at promoting Greenland on the tortaqarfimmi suliassaanik isumaginninnerani tunioraaqataasinnaa sulisartoqarnissaat inuiaqatigiillu tamarmiusut ilinniarsimas international scene, says Julia Pars, director of Visit Greenland. (Source: Sermitsiaq) vunga. Suleqatigiilluaqaagut, Randy nuannaarluni oqaluttuarpoq. sutsikkut qaffassarnissaat qularnaarniarlugit ilinniartitaaneq pi ngaartinneqarpoq. Randyip ilinniakkani aasakkut 2020mi naammassissavaa.
[KAL] Hotel Arctic immini ornigassaqqissutut kajungernassuseqartorujussuuvoq. I am happy to work at Mittarfeqarfiit [DK] Hotel Arctic er en magnet i sig selv. 24-year old Randy A. Hansen was happy to work as heliport assistant i Mittarfeqarfiit but [GB] Hotel Arctic is an attraction in itself. wanted to be trained as office assistant. As of August 1st, she started as office trainee in Ground Handling. SINERISSAP SAPANGAA: Ilulissani takor- nariaqarneq siuariartortuarsinnarpoq. Kisitsinermit An exciting job as a heliport assistant Randy became a student in the Ground Handling section because of at the helicopter airfield in Qaqortoq her experience in handling the tasks of a helicopter airfield. Among takutinneqarpoq illoqarfi mmi unnuisarfi it maanna has been replaced with a student seat in other things, the Ground Handling section works with procedures on 20-nit amerlanerulersimasut, AirBnB-t amerliar- the Ground Handling section at Mittarfe how to solve the many tasks in an airport and helicopter airfield, sa tuinnartut ilanngullugit. Niuerfi mmut siunnersorti qarfiit’s headquarters in Nuuk. Ran fely and efficiently. Mads Lumholt Visit Greenlandimeersoq naapertor- dy has a dream to continue wor I know the daily routines at a helicopter airfield. Everything from lugu, Ilulissat Kalaallit Nunaanni sulinngiff eqarfi ttut king in Mittarfeqarfiit when she handling luggage and passengers, to refueling and service in general malunnaateqarnerpaajuvoq: Hotel Arctic kajungi- finishes her office training at Ni uernermik Ilinniarfik of a helicopter on the ground. That way I can spar with the Ground nerineqarnerpaasartut ilaattut oqaatigineqarpoq. Handling Manager in the execution of the section’s tasks. We have a (Najoqqutaq: Sermitsiaq) I was really happy about my really good collaboration, says a happy Randy. job in Mittarfeqarfiit, but I had a desire to get training as of In the summer of 2020, Randy will finish her training. She does not KYSTENS PERNE: Turismen fortsætter med yet know what the future will offer, as she has a desire to return to at boome i Ilulissat. En optælling viser, at der nu fice assistant. So I was really pleased that I was allowed to her hometown of Qaqortoq. er fl ere end 20 overnatningssteder i byen, inklusiv continue as a trainee. et stigende antal AirBnB. Ifølge markedskonsulent Unless I can continue in Mittarfeqarfiit after my graduation, I have to develop new experiences and see what I will meet on my way. But I Mads Lumholt fra Visit Greenland er Ilulisat det sincerely hope that I can have a future in Mittarfeqarfiit in Qaqortoq, mest leisure-prægede marked i Grønland: Hotel for example when the new airport comes into operation. Arctic nævnes som en af de store magneter. (Kilde: Sermitsiaq) Mittarfeqarfiit as an educational institution THE GEM OF THE COAST: Tourism Mittarfeqarfiit is one of Greenland’s largest educational institu continues to boom in Ilulissat. Figures show that tions. In addition to having trainees from a wide range of pro there are now more that 20 places to spend the grams, Mittarfeqarfiit has its own training programs, which en night in the town, including an increasing number sure that local specialists are continuously trained for the air of AirBnBs. According to marketing consultant ports. [KAL] Takornariat suli amerlanerit tikittalerput. Mads Lumholt from Visit Greenland, Ilulissat is the Today, there are 19 different programs, and on an average day, biggest leisure market in Greenland: Hotel Arctic is [DK] Flere turister på vej. there are 35 employees in training in the company. Mittarfeqarfiit ― Leiff Josefsen Leiff ― named as being one of the major attractions. is committed to educate our staff to ensure that Mittarfeqarfiit [GB] More tourists are on the way.
(Source: Sermitsiaq) PHOTO has the right manpower in the future, and to raise the educational level of the entire community.
76 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Infl ight Magazine 2020 Layout: iCICERO, Nuuk PHOTO ― Leiff Josefsen Randy A. Hansen, 24-nik ukiulik, Mittarfeqarfinni qulimiguullit mittarfianni assistentiunini nuannariga assistentiunini ner allaffimmiututilinniartuu Sullissinermut Immikkoortortaqarfimmi mittarfianni mik atorfik Timmisartunik Nuummiqullersaqarfianni Mittarfeqarfiit qulimiguullit assistentitutpissanganartu qulimiguullitmittarfianni Qaqortumi Mittarfeqarfinni ukiulik, 24-nik Hansen, A. Randy Mittarfeqarfinniinnera nuannaraara Randy Timmisartunik Sullissinermut Immikkoortortaqar Randy Timmisartunik narsinnaagama taamaammat nuannaarutigeqaara, Randy oqarpoq. gaqarnissamik kissaateqarpunga. Mittarfeqarfinniigin Ilinniartutut nissani takorloorpaa. laffimmiutut ilinniakkaninaammassiguniukMittarfeqarfinniiginnar Randy vunga. Suleqatigiilluaqaagut, Randy nuannaarluni oqalut suliassaanikisumaginninneranitortaqarfimmi tunioraaqataasinnaa Taamaalillunga Sullissinermut Aqutsisupimmikkoor Timmisartunik qulimiguulimmik nalinginnaasumik sullissinermut.lu mittarfimmi ra. Nassatalerinermiit, ilaasunikisumaginninnermut, orsersuinermiil utsit ilaatigut suliarineqarput. mannaatsumik peri sukkasuumilluqanoq suliarineqartarnissaannik suliassarpassuitisu qulimiguulinnullumittarfinni nut mittarfinni suluusalin Sullissinermut Immikkoortortaqarfimmi Timmisartunik ni suliassanikisumaginninnermut misilittagaqarnera pissutigalugu. qulimiguullitmittarfian laffimmiutut ilinniartunngortinneqarpoq miutut ilinniartunngorpoq. miutut laffimmiutut ilinniagaqarusuppoq. Ulloq 1. aggusti Timmisartunik Sullissi Timmisartunik aggusti 1. Ulloq ilinniagaqarusuppoq. laffimmiutut Mittarfeqarfinni sulinera Mittarfeqarfinni assutnuannaraara, allaffimmiutulliilinnia Qulimiguulinnut mittarfimmi ulloq Qulimiguulinnut mittarfimmi qanoq ingerlasartoq nalunngila mik taarserneqarpoq. Randy ip ilinniakkaniaasakkut2020 the Ground Handling section at Mittarfe I amhappy to workatMittarfeqarfiit the Ground Handling section at Mittarfe has beenreplaced withastudentseat in has beenreplaced withastudentseat in at the inQaqortoq helicopter airfield at the inQaqortoq helicopter airfield Ground Handling. Ground Ground Handling. Ground wanted to be trained as office assistant. As of August 1st, she started as office trainee in in trainee office as started she 1st, August of As assistant. office as trained be to wanted wanted to be trained as office assistant. As of August 1st, she started as office trainee in in in trainee trainee office office but but but but as as started started she she Mittarfeqarfiit Mittarfeqarfiit Mittarfeqarfiit Mittarfeqarfiit i i i i 1st, 1st, August August assistant assistant assistant assistant of of As As heliport heliport heliport heliport as as as as An exciting assistant jobasaheliport assistant. assistant. work work work work to to to to office office as as happy happy happy happy was was was was trained trained be be Hansen Hansen Hansen Hansen to to A. A. A. A. wanted wanted Randy Randy Randy Randy old old old old 24-year 24-year 24-year 24-year qarfiit’s inNuuk.Ran headquarters qarfiit’s inNuuk.Ran headquarters immi Niuernermik Ilinniar dy hasadream to continuewor dy hasadream to continuewor king in Mittarfeqarfiit whenking she inMittarfeqarfiit king in Mittarfeqarfiit whenking she inMittarfeqarfiit finishes her office training at Ni finishes her office training at Ni uernermik Ilinniarfik uernermik Ilinniarfik mi naammassissavaa. job in Mittarfeqarfiit, butIhadjob inMittarfeqarfiit, job in Mittarfeqarfiit, butIhadjob inMittarfeqarfiit, Iwasreally happy about my Iwasreally happy about my a desire to gettraining as of a desire to gettraining as of fice assistant.So Iwasreally fice assistant.So Iwasreally pleased that Iwasallowed to pleased that Iwasallowed to continue asatrainee. continue asatrainee. tuarpoq. fim fimmi al mi al atu nissaqarumaarlunga mittarfittaassaq assersuutigaluguQaqortumi nerlugit takujumaarpara. Neriuutiginerpaavarali siu Mittarfeqarfinni kuma aqqutinnimisilittakkat suliamerlanerusut suutaqqusaarumaar anger Siunissami qanoq ikkumaarnera suliilisimanngilaa Qaqortumulli for example when comes the into new airport operation. sincerely hope that Icanhave afuture inQaqortoq, inMittarfeqarfiit to develop new experiences and seewhat Iwillmeet on myway. ButI her hometown of Qaqortoq. yet know what the future willoffer, asshe has adesire to return to In the summer of2020,Randy willfinishher training. She does not really good collaboration, says ahappy Randy. Handling Managerinthe execution of the section’s tasks.We have a of ahelicopter onthe ground. That way Icansparwiththe Ground handling luggageand passengers, to refueling ingeneral and service fely and efficiently. how to solve and sa helicopter the airfield, manytasksinanairport other things, the Ground Handling section works withprocedures on her experience inhandling the Among tasksof ahelicopter airfield. Randy became astudentinthe Ground Handling section because of for example when comes the into new airport operation. sincerely hope that Icanhave afuture inQaqortoq, inMittarfeqarfiit to develop new experiences and seewhat Iwillmeet on myway. ButI her hometown of Qaqortoq. yet know what the future willoffer, asshe has adesire to return to In the summer of2020,Randy willfinishher training. She does not really good collaboration, says ahappy Randy. Handling Managerinthe execution of the section’s tasks.We have a of ahelicopter onthe ground. That way Icansparwiththe Ground handling luggageand passengers, to refueling ingeneral and service fely and efficiently. how to solve and sa helicopter the airfield, manytasksinanairport other things, the Ground Handling section works withprocedures on her experience inhandling the Among tasksof ahelicopter airfield. Randy became astudentinthe Ground Handling section because of Ilinniagara naammassigukkuMittarfeqarfinniiginnarsinnaanngik Unless I can continue in Mittarfeqarfiit aftermygraduation, UnlessIcancontinueinMittarfeqarfiit Ihave Iknow the dailyroutines at Everything ahelicopter airfield. from Unless I can continue in Mittarfeqarfiit aftermygraduation, UnlessIcancontinueinMittarfeqarfiit Ihave Iknow the dailyroutines at Everything ahelicopter airfield. from ngaar sutsikkut qaffassarnissaat qularnaarniarlugit pi ilinniartitaaneq sulisartoqarnissaat inuiaqatigiillu tamarmiusutilinniarsimas kamik ingerlassaqartarput. siunissamieqqortunik Mittarfeqarfiit voq, agguaqatigiissillugillu suliffeqarfimmi sulisut35 assigiinngitsunik 19 Mittarfeqarfiit qularnaarisuupput. najukkami immikkutilisimasalinnikilinniagaqartitsiuarnissamik namminneq ilinniarfeqarput, taakkulumittarfinniMittarfeqarfiit Ilinniakkanit arlalippassuarnit saniatigut suliffimmisungiusartut annerpaat KalaallitNunaanniilinniarfiit Mittarfeqarfiit ilagaat. ilinniarfeqarfittut Mittarfeqarfiit level of the entire community. has the rightmanpower inthe future, and to raise the educational is committed to educate our staffto ensure that Mittarfeqarfiit there are 35employees intraining inthe company. Mittarfeqarfiit Today, there are 19different programs, and onanaverage day, ports. sure that local specialistsare continuously trained forthe air grams, hasitsowntraining Mittarfeqarfiit programs, whichen tions. Inaddition to having trainees from awiderange ofpro isone ofGreenland’sMittarfeqarfiit largest educational institu asaneducationalinstitution Mittarfeqarfiit lerpat. larumaarnissani kissaatigalugu. tinneqarpoq. nermut Immikkoortortaqarfimmi allaffim Immikkoortortaqarfimmi nermut inik ilinniarfigineqarsinnaa USSASSAARUT/ANNONCE luarlugu al luarlugu t ilinniak - -
Layout: iCICERO, Nuuk Qanormi taava ippa… Aviâja Egede Lyngeulluni Meeqqat illersuisuat
ALLATTOQ: Jette Andersen
Ulloq aallartittarpara…kigaatsumik eqeeriartorlunga tiitorujoor- Meeraallunga sunngornissannik takorloortarsimavara….qanganisar- lunga. Qimmeq aamma sammineqartarpoq, tamatigut iternissara siortunngornissara, nunarsuarmi kulturinut assigiinngitsunut utaqqisarpaa. angalallunga.
Qaaqqusat sunik nerisassiuuttarpigit? Nillataarsitsivinni peqqinnarnerpaaq peqqinnangninnerpaarlu tassaap- Nunatta pissarititaannik, qangatut nutaaliaralugillu. put …spinati qalipallu.
Atisat qalipaatigissut qernertulluunniit? Arlaannut utoqqatserusuppit? Marluutillugit. Erngerlunga imaluunniit pisup kingunitsiaa utoqqatsertarpunga allat ajuallatsikkusunnginnakkit. Taamaattumik naamik, utoqqat- Peqqinnissaq pingaartippiuk? serfigisassat utoqqatserfigineqareerput. Assut. Nerisassiorneq igariikkalluunniit? Kiattumiinneq nillertumiinnerluunniit? Annermik iganerusarpunga. Taakku akornanni. ― Leiff Josefsen Angerlarsimaffiit qanoq pequsersorsimaviuk? Avatangiisinut siunnersuutissaqarpit? Inuunermi aqqusaakkannut eqqaassutissanik annikitsunik pisari-
Atoqqiineq. itsunillu. Panimma mikisuullinili qalipagai iikkanniinnerupput. ASSILIISOQ
78 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 Akisoorsuarnik soqutigisaqanngilanga, oqartariaqarpungali Imeq sodavandiluunniit? angerlarsimaffiga aalajangersimasumik isikkoqanngimmat. Imeq puaasalik, sukkoqanngitsoq. Ajunngilarli naleqartitakka pigisani tigussaasuniinngimmata. Asanninneq qanoq misigisimanarpa? Suna piisaarutiginerpaasarpiuk? Asanninneq toqqissisimanarpoq, inissaqartitsilluni aqajannguum- Ajornakusoorpoq. Isumaqarpunga peqqissuunera soqutigilluin- mernarlunilu nakkannillu sulinera piisaarnerusoq. Pisimasup suup inuttut ineriartortissimavaatit? Illoqarfigisat sutigut immikkut ittuua? Amerlaqaat, ataatsiinnaanngitsullu kinaatsutsikkut sunnersima- Inuit taama amerlatigisut assigiinngisitaartuummata pissanga- vaanga. Pisut nuannersut nuanniinnerillu. Nalinginnaasumilli narlutillu. Amerlaqisut ilisarisimanerulerusukkaluarpakka. inuusuttuullunga angalasimanera nunarsuarmilu angalaarnera, ilusilersuisimaqaat. Nunarsuarmi ajornartorsiutit annersaat massakkorpiaq sunaava? Inuit atukkamikkut nikinganerujussuat. Inuuninni …unneqqarissuseq naapertuuttuunerlu pinngitsoorsin- naanngilakka. ― Leiff Josefsen Annilaanganartittarpara … angallannermi atugassat ilaat annilaa nganartitakka. ASSILIISOQ
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 79 [KAL] Aviâja Egede Lynge igarusunnerusarpoq igariikkanik pisinermiit. Aamma ajunngilaq igaat nammineq pisarisimagaanni.
[DK] Aviâja Egede Lynge vil helst lave mad, fremfor at købe det udefra. Og så gør det ikke noget, at maden er fanget selv.
[GB] Aviâja Egede Lynge prefers home-cooking over take-out. And it is a bonus when it is something she has caught herself.
Hvordan er det egentlig at være… Aviâja Egede Lynge Børnetalsmand
TEKST: Jette Andersen
Jeg begynder min morgen med… at vågne langsomt og drikke en kop te. Hvordan har du indrettet dit hjem? Hunden får også opmærksomhed, han venter altid på at jeg vågner. Sparsomt og praktisk med gode minder fra livets vej. Min datters malerier fra hun var lille til nu, ses mest på mine vægge. Jeg er ikke til store dyre Hvad slags mad laver du til gæster? ting, og jeg må indrømme, at jeg ikke har særlig meget stil i hjemmet. Men Mad lavet af grønlandske råvarer, både traditionelt og internationalt in- det gør ikke noget, da mine værdier ikke ligger i materielle ting. spireret.
Farverigt eller sort tøj? Hvad er din største luksus? Begge. Den er svær. Jeg synes, det er luksus, at jeg er rask og laver det, som jeg brænder for. Går du op i sundhed? Meget. Hvad gør din by til noget ganske særligt? At der er så mange forskellige og spændende slags mennesker. Der er Varme eller kølige temperaturer? mange, som jeg godt kunne tænke mig, at lære bedre at kende endnu. Midt i mellem. Hvad er det største problem i verden lige nu? Har du et miljøtip? Den store ulighed i livsvilkår for menneskene. Genbrug. Jeg bliver nervøs over… nogle former for transportmidler, som kan give mig Mit drømmejob som barn var… arkæolog og rejse til alverdens forskellige angst. kulturer. Vand eller sodavand? Det sundeste og mest usunde i mit køleskab er… spinat og fløde. Vand med brus, uden sukker.
Er der nogle, du har lyst til at sige undskyld til? Hvordan føles kærlighed? Jeg siger altid undskyld med det samme eller indenfor en kort tid, da jeg Kærlighed er tryg, rummelig, og giver bobler i maven. ikke kan lide at såre andre. Så nej, dem, der skal have en undskyldning, har allerede fået den. Hvilken begivenhed har formet dig som menneske? Rigtig mange begivenheder, og ikke kun én, har formet mig til den jeg er. Madlavning eller købemad? Både de gode og de mindre gode begivenheder. Men generelt har mine ― Privat
Laver altid helst mad. rejser og ophold ude i verden i en ung alder, formet mig rigtig meget.
Jeg kan ikke leve uden… ærlighed og retfærdighed. FOTOGRAF
80 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 FOTOGRAF ― Privat
PHOTO ― Leiff Josfsen received one. received not do I no, So already because has anyone toapology others. like whoan hurt needed time, short a within or once at apologize always I to? to apologize like would you anyone Is there the world. around cultures to different ling was... job dream my child, a was I When Recycle. environment? atip for the have you Do between. In Warm temperatures? cool or Very. health? your in interested you Are Both. clothes? black or Colourful inspiration. international and traditional both with ingredients, Greenlandic with made Food guests? for your serve you do food of kind What tention. at some up, wake to me for waiting always is which dog, my give I waking... by morning my up start I slowly and drinking a cup of tea. TEXT: spokesman Children’s Lynge Egede Aviâja What is it like to be…? Jette Andersen
to be an archaeologist, travel archaeologist, an be to - - I cannot live without… live I cannot world me. alot to the form at did age ayoung around visits and travels my generally, But events. good less and good both am; I who me made have that one, just not events, many been have There aperson? as you formed has event Which tummy. your it in bubbles and space gives secure, is Love feel like? love does What sugar. without water Non-carbonated Water soda? or … nervous get I conditions. people’s living in huge inequality The now? right world the in problem biggest the is What better. even people to to get alot know of these That there are so many different and interesting people. I would like special? town your makes What about. passionate whatdo Iam can and healthy am I when is me for Luxury one. hard a is That luxury? greatest your is What things. rial mate in lie havenot do values not my since matter, does doesn’t it But style. home much my that admit to have I and things expensive big of fond not am I present. the to paintings up and daughter’s little was myshe when from with decorated mostly are walls My life. mythrough from journey memories good with and practical Spartan like? home your of design interior the is What cream. and spinach ... are refrigerator my in things unhealthy and healthy most The to cook. prefer I always take-out? or cooking Home on some kinds of transport; they can make me on anxious. some of kinds transport; honesty and fairness. fairness. and honesty - Eqqumiitsuliortoq misikkarissoq Kalaallit Nunaata eqqumiitsuliornikkut oqaluttuassartaata ilaa angerlaanneqarpoq
itz-Johansenip eqqumiitsuliaanik sisamanik katersu gaatinut pisinikkut eqqumiitsulianut katersugaasiv- immut Nuuk Kuntsmuseumimut takorluukkat piviu Gsunngortinneqarput. Nutaatut pissarsiarineqartut pisinnaanngorsimapput Ny Carlsbergfondimit tunissuteqarto- qarneratigut. Pappiaramut eqqumiitsuliat pingasut uuliamillu qalipagaq ataaseq pineqarput. – Eqqumiitsulianit taakkunannga sisamanit Gitz-Johansenip ilisarnarluartumik pinnguarpalaartumik, ajornanngitsumik titartaariaasia Kalaallit Nunaannilu kulturimut misikkarissuse- qarluartumik isiginnittaasia takutinneqarput, katersugaasiviup aqutsisua Nivi Christensen oqarpoq. – Eqqumiitsuliat eqqumiitsuliortut Danmarkimit aallartitaasi- masut assigiinngitsut Kalaallit Nunaannik qanoq assigiinngitsi- gisumik isiginnittaaseqarsimanerannik takutitseqataassapput. Emanuel A. Petersen, Jette Bang aamma Gitz-Johansen tamarmik ukiut 1930-kkut missaanni Kalaallit Nunaanniissimapput. Pe- tersen pinngortitamik pingaartitsinerusimavoq, inuillu eqqumiit [KAL] Eqqumiitsulianit suliaani annikitsuinnarmik atuuffeqarsimallutik. Eqqumiitsu pisiarineqartunit Gitz-Johansenip liaani seqerngup tarrilerneri qalipaatigissaartut nunamilu titartaariaasianik nalinginnaasumik kusanartumi qimussimik angalanerit pingaarnerpaasimapput. takutitsipput. Eqqumiitsuliai amerlanertigut isorartussutsinik annertuunik ta- kutitsisumik qalipanneqartarsimapput. Gitz-Johansen kulturimik [DK] De indkøbte værker er typiske ersersitsisarsimavoq, tamatumanilu arnat allaliunneqarsimasullu eksempler på Gitz-Johansens streg. qanimut misigissuseqarluartumillu sammisarsimallugit, Nivi [GB] The acquired works are typical Christensen itisiliivoq. examples of Gitz-Johansen’s style. Eskimo toqusoq Katersugaasiviup aqutsisua naapertorlugu eqqumiitsuliat taakkua qissimanngilaq, taamaattumillu qalipagaq inuiaqatigiit oqalut- sisamat – katersugaasivimmilu eqqumiitsuliat nunanit allaneersut tuarisaanerat eqqarsaatigalugu aamma eqqumiitsuliaalluni piffissamit tassannga pisut allat ilaat – Kalaallit Nunaata nuna- pingaaruteqartoq. Tassani isiginnittaatsit assigiinngitsut immin- siaataanerup nalaani qanoq isigineqarneranik ersersitsipput. nullu assortuuttut Kalaallit Nunaata nutarteriffigineqarnera- – Uuliamik qalipagarujussuaq »Eskimo toquvoq« Gitz- nut atatillugu atuuttut takutinneqarput, Nuuk Kunstmuseum Johansenimit ineriartornermut Kalaallit Nunaanni G50 aamma pisiarineqartut pillugit tusagassiuutitigut nalunaarummi allappoq. G60 aqqutigalugit aallartinneqartumut toqqaannartumik Gitz-Johansen eqqumiitsuliortuunermi Kalaallit Nunaannullu oqaaseqaataavoq. Kalaallit Nunaata nutarteriffigineqarneranik angalasartuunermi saniatigut piffissap ilaani misigisassarsioru- naammaginninnginnnini akuttunngitsumik ersersittarsimavaa, matuut peqatigiiffiannut, Eventyrernes Klubimut, aamma siulit- isumaqarami eskimuut kulturiannik aserorterinerusoq. Nutar- taasuusimavoq. terinerup aallartinneqarnerata kingorna Kalaallit Nunaaliaq- (Najoqqutaq: Nuuk Kunstmuseum)
82 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 Et imponerende 5-stjernet konferencecenter Hvilken udsigt kunne du tænke dig fra dit konferencelokale?
Udsigt til ægte verdensarv i konstant forandring Hotel Arctic ligger ud til Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs verdensarvliste. Her fås udsigten næppe bedre.
Oplev det, mange drømmer om, men aldrig når at prøve Som konferencedeltager på Hotel Arctic er fritiden mere vild og eventyrlig end normalt. Oplevelser af en helt anden verden - sætter tingene i det rette perspektiv.
BOOK DIN KONFERENCE ONLINE NU
Adr. Boks 1501 3952 Ilulissat Grønland HOTELARCTIC.COM [KAL] J.E.C. Rasmussen – Nuuk Kunstmuseumimi qalipagaq alla.
[DK] J.E.C. Rasmussen – et andet maleri på Nuuk Kunstmuseum.
[GB] J.E.C. Rasmussen – another painting at Nuuk Art Museum.
[KAL] Eqqumiitsulianut katersugaasivik Ny Carlsbergfondimit perngaammik tunissuteqarfigineqarpoq.
[DK] Det er første gang, at kunstmuseet får støtte fra Ny Carlsbergfondet.
[GB] It is the first time that the art museum has received support from the New Carlsberg Foundation.
En sanselig maler Et stykke grønlandsk kunsthistorie er kommet hjem
En drøm er gået i opfyldelse for Nuuk Kunstmu- Eskimoen dør seum ved købet af fire Gitz-Johansen-værker til Ifølge museumslederen giver de fire værker – og nogle af museets øvrige, samlingen. Nyerhvervelsen sker via en donation udenlandske værker fra perioden – et indblik i den måde, hvorpå Grønland fra Ny Carlsbergfondet. Der er tale om tre vær- blev opfattet under kolonitiden. Set udefra. ker på papir og et oliemaleri. – Det store oliemaleri med titlen »Eskimoen dør« er en direkte kom- – De fire værker viser Gitz-Johansens karak- mentar fra Gitz-Johansen til den udvikling, der blev igangsat i Grønland teristiske legende, lette og helt enkle streger og med G50 og G60. Han udtrykte ofte sin utilfredshed med moderniserin- hans sanselige blik på den grønlandske kultur, gen af Grønland, som i hans øjne var en ødelæggelse af den eskimoiske forklarer museumsleder Nivi Christensen. kultur. Han satte ikke sine fødder i Grønland igen efter moderniseringen – Værkerne skal være med til at vise, hvor forskelligt de dansk-udsendte blev igangsat, og maleriet er derfor også et vigtigt samfundshistorisk kunstnere så Grønland. Emanuel A. Petersen, Jette Bang og Gitz-Johansen værk. Det viser de forskellige og modsatrettede opfattelser, der herskede befandt sig alle sammen i Grønland i årene omkring 1930. Petersen foku- i forhold til moderniseringen af Grønland, skriver Nuuk Kunstmuseum i en serede på naturen, og mennesket har kun en meget lille rolle i hans værker. pressemeddelelse om indkøbene. De er domineret af farvestrålende solnedgange og rejser på hundeslæde Ud over at være kunstner og grønlandsfarer var Gitz-Johansen i en pe- over det smukke landskab. Hans værker er næsten altid malet med store riode også formand for Eventyrernes Klub. (Kilde: Nuuk Kunstmuseum) afstande og enorme vidder. Gitz-Johansen viste kulturen og fokuserede på kvinderne og mønstrene tæt på og sanseligt, uddyber Nivi Christensen.
84 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 Peqataagit, siunissap ilusilerniarnerani Polar Seafood ilinniagaqarnissamik taamallu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit pingaarnersaannut atatillugu suliffinnik pilersitsiortornissamut pingaartitsisuuvoq, tulluusimaarluta aalisakkanik, raajanik saattussanillu pitsaanerpaanik pilersuisin- naaniassagatta.
Help to shape the future Polar Seafood takes pride in training people and creating jobs in Greenland’s most important industry, so that we can proudly continue to deliver the finest quality seafood.
A strong brand worldwide
HOTEL Sømandshjemmene - Mere end bare et hotel!
www.soemandshjem.gl NUUK - SISIMIUT - AASIAAT [KAL] [DK] [GB] Gitz-Johansen.
A sensual painter A piece of historic Greenlandic art has come home
A dream has come true for Nuuk Museum of Art after the acquisition of four Gitz-Johans- en works for its collection. The new purchas- es were made possible by a donation from the New Carlsberg Foundation. There are three works on paper and one oil painting. – The four works show Gitz-Johansen’s characteristically playful, light and very simple strokes and his sensual view of Greenland’s culture, explains curator Nivi Christensen. – These works help to show how diff erent the artists sent out by Denmark saw Greenland. Emanuel A. Petersen, Jette Bang and Gitz- Johansen were all in Greenland in the years around 1930. Petersen focused on nature and people play only a very small role in his works. They are dominated by colourful sunsets and dog-sleds travelling across the beautiful landscape. His works almost always show great distances and vast expanses. Gitz-Johansen showed culture and fo- cused on the women and the patterns up close in a sensual manner, explains Nivi Christensen.
“He often expressed his dissatisfaction with the modernisation of Greenland, which in his view meant the destruction of the Eskimo culture” ― Nuuk Museum of Art
The Eskimo dies According to the curator, the four works – and some of the museum’s other foreign works from the period – provide an insight into how Greenland was perceived during colonial times, from the outside looking in. – The big oil painting entitled ”The Eskimo dies” is a direct com- ment from Gitz-Johansen on the development that started in Green- land with G50 and G60. He often expressed his dissatisfaction with the modernisation of Greenland, which in his view meant the de- struction of the Eskimo culture. After the start of modernisation, he did not set foot in Greenland again and the painting is therefore also an important socio-historic work. It illustrates the diff erent and opposing views that were prevalent regarding the modernisation of Greenland, according to the Nuuk Museum of Art in a press release [KAL] Gitz-Johansenip eqqumiitsuliai regarding the acquisitions. alutornarluartuullutillu misikkarissupput. In addition to being an artist and explorer of Greenland, Gitz- [DK] Gitz-Johansens kunst er koloristisk og sanselig. ― AG, 1961 Johansen was also chairman of the Adventurer’s Club for a while.
(Source: Nuuk Museum of Art) [GB] Gitz-Johansen’s art is coloristic and sensual. PHOTO
86 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 PHOTO ― AG, 1961 – Danmarkimit 400.000-t sinnerlugit jobsite ognyhedshjemmeside nutaarsiassanullu nittartagaq nutaarsiassanullu 2018-imi 1,2 millionit atuisimapput2018-imi 1,2millionit Over 1,2 millioner brugereOver i2018 1,2millioner – over 400.000 brugere fra DK JOB.Sermitsiaq.AG Suliffissarsiortarfik Suliffissarsiortarfik Grønland –enfantastisk arbejdsplads Kalaallit Nunaat –suliffissaqqissoq Innisaq Innisaq timmisartup, napparsimasunut angallas- sinermini inuunermik annaassisarneranut, nunallu inuinut annertuumik pingaaruteqarneranut ersiutaavoq. Oqaluttualiami Innersuarnik taaguutilimmi, inunnillu uummarsaaqqittarnermik imaqartumi, Innisamut tunngaviupput anersaat ikiortaasartut. Innisaq toqqaannaq nutserlugu isumaqarpoq inuunermik tunniussisoq. Innisaq aamma oqaatsimit innersuussamit, tassa nakorsamut innersuussinermit, tunngaveqarpoq. Titartagaq Innersuarnut tunngasoq Christian Fleischer Rex-ip sanaaraa.
Innisaq Innisaq hentyder til fl yets store betydning for landets befolkning, når det er ude at redde liv som ambulancefl y. Innisaq stammer fra myten om ildvæsnerne In- nersuit, der var en slags hjælpeånder, som kunne bringe folk tilbage til livet. Direkte oversat betyder Innisaq: den som man har givet liv. Innisaq kommer desuden af beteg- nelsen innersuussaq, som betyder én der bliver henvist til en læge. Christian Fleischer Rex har lavet illustrationen, der viser ildvæsnerne Innersuit.
Innisaq Innisaq refers to the great importance of the aircraft to the people of the country, when it is out saving lives as an air ambulance. Innisaq comes from the myth about the Innersuit; fi re creatures which were spirit helpers that could bring people back to life. Directly translated, Innisaq means: that which has given life. Innisaq is also derived from the term “innersuussaq” which means one who has been referred to a doctor. Christian Fleischer Rex has made an illustration showing the Innersuit fi re creatures.
86 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 87 INGERLAVIIT RUTEKORT ROUTE MAP
All year Siorapaluk Seasonal
QAANAAQ All year
Pituk
Savissivik
Kullorsuaq
Nuussuaq
Tasiusaq Innaarsuit Aappilattoq UPERNAVIK Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq
Ukkusissat Niaqornat Nerlerit Inaat Qaarsut Saattut ITTOQQORTOORMIIT UUMMANNAQ Ikerasak
Qeqertarsuaq ILULISSAT AASIAAT Qasigiannguit Kangaatsiaq
Keavik (Reykjavik International Airport) SISIMIUT KANGERLUSSUAQ
Copenhagen MANIITSOQ Kuummiut Sermiligaaq Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq TASIILAQ
NUUK Keavik (Reykjavik International Airport)
PAAMIUT Copenhagen
Narsaq NARSARSUAQ
Qaqortoq
Nanortalik
90 Suluk nr. 1 Infl ight Magazine 2020 INFO
Nammineq timmisartuutit Egen flyflåde Our fleet
Airbus 330-200 Number: 1 Max. take-off weight kg: 230,000 Engines: 2 x Pratt & Whitney Max. no of seats: 278 Max. range km: 10,500 Total engine power HP: 68,000 Average speed km/t: 870 Length m: 58.37 Max. altitude m: 13,666 Wingspan m: 60.3
Dash 8-200 Number: 7 Max. take-off weight: 16,470 kg Engines: Pratt & Whitney type, Max no. of seats: 37 Max. range km: 1,713 PW123D. Avarage speed km/t: 537 Length m: 22.25 Total engine power HP: 2 x 2150 Max. altitide m: 7,620 Wingspan m: 25.89 hp. 4,300 hp.
Beech super king air 200 Number: 1 Max. take-off weight kg: 5,700 Engines: 2 x Pratt & Whitney Max. no of seats: 8 Max. range km: 2,400 PT6A-41 Average speed km/t: 480 Length m: 13.4 Total engine power HP: 1,700 Max. altitude m: 10,670 Wingspan m: 16.6
Sikorsky S-61N Number: 2 Max. take-off weight kg: 9,300 Engines: 2 x General Electric Max. no of seats: 25 Max. range km: 600 CT58-140-2 Average speed km/t: 220 Length m: (excl. rotor): 18.00 Total engine power HP: 3,000 Max. altitude m: 3,650 Rotor diameter m: 18.9
Bell 212 Number: 8 Max. take-off weight kg: 5,080 Engines: 2 x Pratt & Whitney Max. no of seats: 13 Max. range km: 370 PT6T-3B Average speed km/t: 185 Length m: (incl. rotor): 17.42 Total engine power HP: 1,800 Max. altitude m: 3,000 Rotor diameter m: 14.63
Airbus Helicopters Max. take-off weight kg: 2,250 Engines: 1 x Safran engine 350B3 Max. range km: 670 Arriel 2B1 Number: 9 Length m: (incl. rotor) m: 12.94 Total engine power HP: 732/847 Max. no of seats: 5 Rotordiameter m: 10.69 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7,000
Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 91 INFO Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
Kalaallit Nunaannut tikinnermi Ved indrejse til Grønland Entering Greenland Sikaritsit 200-t Cigaretter 200 stk. Cigarettes 200 pcs. Imaluunniit Sikaavaqqat (ataatsimut annerpaamik 3 gr) 100-t eller Cigarillos (max. 3 gram stk.) 100 stk. or Cigarillos (max. 3 grams a piece) 100 pcs. Imaluunniit Sikaat 50-t eller Cigarer 50 stk. or Cigars 50 pcs. Tupat 250 gr. Røgtobak 250 gr. Rolling tobacco 250 grams Sikaritsinut imusivissat iml. immertariaannaat 200-t Cigaretpapir eller cigarethylstre 200 stk. Cigarette papers 200 pcs. Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 liter Spiritus over 22% 1 liter Spirits above 22% 1 litre Imaluunniit Imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi eller Hedvin under 22% 2 liter or Dessert wine below 22% 2 litres Viinni 15%-init kimikinnerusoq 2,25 literi Bordvin ikke over 15% 2,25 liter Table wine below 15% 2.25 litres Immiaaqqat 2 literi Øl 2 liter Beer 2 litres Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Kulsyreholdige læskedrikke 2 liter Soft drinks (sodas) 2 litres Tipigissaatit 50 gr. Parfume 50 gr. Perfume 50 grams Tipigissaatit sakkukinnerit 0,25 liter Eau de toilette 0,25 liter Eau de toilette 0.25 litres Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Kaffe eller the 4 kg Coffee or tea 4 kilo Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg Kød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg Meat, meat products or poultry 5 kilo
Qulaani allattorsimasut saniatigut amerissaatit Herudover kosmetik og andre hudplejeartikler til en samlet In addition cosmetics and other toiletries for a total maximum pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit. maksimal værdi af DKK 1.000. of DKK 1,000.
Sukkulaatit mamakujuillu katillugit 4 kg Chokolade og slik 4 kg i alt Chocolate and candy 4 kilos total
Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Alderskrav: Age limits: Tupanik 18-inik Tobak 18 år Tobacco 18 years Imigassanik viinninillu 18-inik Spiritus og vin 18 år Spirits and wine 18 years
Danmarkimut tikinnermi Ved indrejse til Danmark Entering Denmark Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (ataatsimutannerpaamik Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk. Cigarettes 200 pcs. or cigarillos 3 gr) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr. (max. 3 grams a piece) 100 pcs. Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 grams Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Bordvin 4 liter Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres Viinni 4 literi Øl 16 liter Table wine 4 litres Immiaaqqat 16 literi Parfume 50 gr. Beer 16 litres Tipigissaatit 50 gr. Eau de toilette 250 ml. Perfume 50 grams Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Eau de toilette 250 ml. Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsin- In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300 DKK 1.300. naavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. total value. Alderskrav: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Age limits: Tobak 17 år Tupanik 17-inik Tobacco 17 years Spiritus og vin 17 år Imigassanik viinninillu 17-inik Spirits and wine 17 years
Islandimut tikinnermi Ved indrejse til Island Entering Iceland Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluun- 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1 litre of spirits and 1 litre of wine or niit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or imaluunniit 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet gear that are for personal use and considered suitable and normal angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og for the purpose of the visit, length of stay and general circumstan- Island-imiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. ces and gifts, however, each gift may not exceed ISK 10,000. tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000 For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. may not exceed ISK 32,500. Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK Alderskrav: Age limits: 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sinner- Tobak 18 år Tobacco 18 years simassanngilaa. Spiritus og vin 20 år 20-inik Spirits and wine 20 years Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik
92 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2020 – taava piffissaq ingerlapallassaaq
Air Greenlandip timmisartuini atuagassiaq Suluk ima nuannertigaaq piffissaq ingerlapallattarluni. Atuagassiaq pitsaasoq Air Greenlandip timmisartuini qulimiguuliutaannilu tamani nassaassaavoq. Aammali nunatsinni akunnittarfinni, utaqqisarfinni mittarfinnilu. Aamma qarasaasiakkut atuarneqarsinnaavoq nittartakkami Sermitsiaq.AG-mi. Naatsumik oqaatigalugu: Tusagassiut ussassaarummik ikkussiffissatsialak… Ussassaaruteqarnissamut periarfissatit pillugit qanimut paasiniaallutit attaveqarfigisigut.
– så flyver tiden afsted
Air Greenlands inflightmagasin Suluk er så forrygende, at tiden flyver afsted med det. Du finder kvalitetsmagasinet ombord på alle Air Greenlands fly og helikoptere. Men også på hoteller, i venteområder og lufthavne rundt i landet. Samt i en elektronisk udgave på hjemmesiden Sermitsiaq.AG. Kort sagt: Et stærkt annoncemedie, der sprænger lydmuren…
Kontakt os for at høre nærmere omkring dine annonceringsmuligheder.
Head of content Peter S. Rasmussen – E-mail: [email protected] P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 58 57 40 – www.Sermitsiaq.AG INFO
Ingerlaartilluni Gode råd Good Advice siunnersuutit pitsaasut undervejs When Flying
Imerluarnissat eqqaamajuk Husk at drikke væske Remember to drink plenty of fluids Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi- Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde It is important to drink plenty of fluids when fly- samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke ing (alcohol, coffee and tea don’t count, as these imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaar- med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand are diuretic.) Please take advantage of the repe- nermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit og juice flere gange undervejs – tag endelig ated offers of water and juice during the flight, piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu imod vores tilbud, som vil være med til at holde as this will help prevent dehydration. tamanna atorluaqquarput timivit imermik ami- din væskebalance i orden. gaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
Aalalaarnissat eqqaamajuk Husk at røre dig Remember to move and stretch Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, Det er en god idé at lave små spænde-, bøje og It is a good idea to spend five minutes bending nissut taliillu peqeqattaarnissaat tasitsaalaar- strækøvelser med arme og ben undervejs – ger- and stretching your arms and legs, and increase tarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu akunnermut ne i fem minutter hver time. Hvis det er muligt, circulation in your feet by moving your toes up ataasiarluni minutsini tallimani. Ajornanngippat så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mel- and down. If possible, get up and walk up and nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaar- lemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvri- down the aisle. But please show consideration sinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersor- ge passagerer og personalet. to your fellow passengers and the cabin atten- naveersaarlugit. dants.
Iluaalliorpit? Utilpas? Not feeling well? Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaan- Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, If you feel unwell in any way, please contact our naq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taak- så kontakt venligst vores kabinepersonale med cabin personnel at once. Our cabin attendants kumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta det samme – de vil gøre alt for, at alle vores will do their best to ensure that all our passen- qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut passagerer ankommer friske og veloplagte til gers arrive at their destination in good shape. apuunnissaat isumagisussaavaat. deres bestemmelsessted.
Imigassat Alkohol Alcohol Isumannaallisaanermik pissuteqartumik suli- Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale Please note that crew members are authori- sugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigas- autoriseret til i visse tilfælde at begrænse serve- sed to limit alcoholic drinks to two per person sallernerminni inummut ataatsimut marluinnar- ring af alkoholiske drikke til to genstande pr. per- due to safety on board. It is prohibited to con- nik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoor- son. Det er endvidere ikke tilladt at drikke med- sume your own duty free alcoholic beverages nartullit nammineq nassatat timmisartuutitsin- bragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. on board our flights. neeqqusaanngillat.
Sigaritsit elektroniskiusut Elektroniske cigaretter Electronic Cigarettes Timmisartornerup nalaani Air Greenland siga- Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske Air Greenland does not permit the use of elec- ritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Si- cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter ser tronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes garitsilli elektroniskiusut piviusorpaluttuuppulli realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan are realistic looking substitute cigarettes, which aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsin- forveksles med cigaretrøg og derfor tolkes, som looks like smoke. They are not a safety hazard, naallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pu- at rygning ombord er tilladt. but their use on board is not allowed, as they jortartoqarsinnaasoq. may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted.
94 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2020 Unique Dooit Design Imaneq 27, Nuuk Glass Art +299 58 31 09 Crafts & Paintings Opening hours Tue - Fri: 1 - 5 pm Follow Dooit Design Sat: 11 am - 2 pm on Facebook Open studio – experience how I create my glass art
ISAKSEN Fashion House was established in 2002 by Greenlandic born designer Nickie Isaksen. Known for it s effortless elegance, Greenlandic prints and standout silhouettes, ISAKSEN masters the art of clean, contemporary lines in beautiful textures.
“ Your style is your identity ”
Instagram @isaksen_design Facebook @isaksendsgn www.isaksen-design.dk
O.S. Electronic ApS Pukuffik 1D · Postboks 134 · 3905 Nuussuaq e-mail: [email protected] Telefon: +299 323536 · Fax: +299 322779 www.os.gl otelNuuk Exclusive houses in the heart of nuuk 4/6 pers from dkk.1.995,- pr. night Single room with tv dkk. 895,- pr. night Double room with tv 995,- pr. night Free internet Free internet Free internet www.hotelnuuk.gl [email protected]
+299 484400/+299 553201 CVR 39192055
NUUKS AUTO A/S – BYENS BEDSTE BILER – BYENS BEDSTE SERVICE
Nuuk’s Auto A/S Nuukullak 13 · 3900 Nuuk Tlf. : +299 32 22 30 www.nuuksauto.gl
Grønlands største blomsterbutik UNI-SAFE GREENLAND Her fi nder du alt i blomsterbinderi. Utoqqaliner- Vi har også fl otte brugskunst SAFETY AT SEA siallit ilinniartullu ÷15%-imik akikillisaavi- gisarpagut
Vi giver ÷15% Kontakt os via til studerende +299 321676 eller og [email protected] pensionister.
iq NAASUT NUUK CENTER Tlf. 321676
Salg & Serviceværksted •Små møbler • Grønlandsk husfl id Pukuffik 1D · P.O. Box 134 • Lamper • Postkort + plakater • Spejle + • Keramik krus m.m. UNI-SAFE 3905 Nuussuaq · Greenland GREENLAND billedrammer • Lysestager m.m. Phone: +299 323536 SAFETY AT SEA • Happy light • Mobilcover [email protected] [email protected] IMANEQ 1 - 1.SAL, NUUK CENTER Salg og reparation ARCTIC STAR ApS
aps
ARCTICSTAR
Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 Snescootere • ATV • Knallerter • Cykler www.arcticcat.gl • e-mail: [email protected]
Luksus hotellejligheder Hotellejligheder-iutigut angerlarsimaffippalaartut, assigiinngitsunik angissusillit akillillu nittartartakkatinni takukkit Sydbo.gl Se vores flotte hotellejligheder med forskellige størrelser og priser på vores hjemmeside i Sydbo.gl Kontakt: 563640 · [email protected]
Byg bæredyg� ge træhuse med liv, s� l og sjæl � lpasset det grønlandske klima Tænk individuelt – Tænk miljørig� gt Tænk frem� d – Tænk Arc� c House
Qungujunneq kusanartoq – qungujulanerulerit Narlorissaatit assigiinngitsut atorlugit kigutinik narlorissaasarpugut. Smil smukt – smil mere Vi retter tænder med almindelige, Mere end 60 års erfaring er jeres tryghed og garan� kosmetiske eller ’usynlige’ bøjler. ( højeste kreditværdighed) Se fl ere fotos og bes� l inspira� onskatalog på hjemmesiden Kigutilerisoq/Tandlæge Niels Nygaard ApS, Chris� an Panbo A/S Egelund 5, DK-6200 Aabenraa [email protected] | tlf. 313001 | www.kigutit.gl Tlf. +45 7462 6674 www.chris� anpanbo.gl Nunatsinni kusanartulianik qinigassaqarnerpaavugut. BY HEART Takuss! The country’s largest and Made with love & patience most beautiful selection of Greenlandic handicraft. Do drop in! ANORI ART GREENLANDIC ART, HANDCRAFT AND FUR Indaleeqqat Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland A World of Greenlandic art & handicraft created with Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected] Open Monday to Friday from 10-17.30 & Saturday 10-13 the finest material and soul from Greenland OPEN 7 DAYS A WEEK IN NUUK CENTER You will find us just outside The airport of Kangerlussuaq in a small blue house
Illoqarfi gisanni ugeavisi internetimiilerpoq Book your Adventure with Greenland Outdoors ILLOQARFIGISANNI “A day in the Wilderness” Ejer af butik: Atuagakt bliver ikke MALINNAAGIT solgt alligevel With professional and local guide in the shop .gl Illoqarfi nni malinnaagit FØLG MED I DIN BY
En skole udvider
En skole Din lokale ugeavis udvider
Check out Greenlandoutdoors.com for more En skole udvider
Seneste nyheder Advarsel: Amatør-tatoveringer er farlige er kommet online Stort honorarløft til lufthavnsformand Stor arbejdsbyrde er årsag til honorarløft
En skole udvider
En skole udvider
By heart v. Nini Frydkjær Brandt tlf.nr. 290656 [email protected] En skole FØLG MED I DIN BY udvider
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
JOB SERMERSOOQ Nukissiorfiit Bygdeformand Vandforsyning til Nuuk
Kommuneqarfik Sermersooq Pædagoger til AKO Illu Job nr. 39/19 Grønlands Selvstyre Pædagog til Angerlarsimaffik Ivaneq
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
EB: Julie Berthelsen stiller op i Melodi Grand Prix Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen stiller op i dette års Melodi Grand Prix, erfarer Ekstra Bladet.
INDLÆS FLERE
Sulisussar siorpisi? Søger I medarbejdere? JORDIN TOOTOO HOCKEY PLAYER, AUTHOR AND ACTIVIST
RANKIN INLET, CANADA 62.8090° N, 92.0896° W
GreenlandGreenland RUBIESRUBIES
Greenland Ruby and Tahiti pearl bracelet with 18k rose gold polar bear charm. DKK 12,500,-
Ruby ringRuby in halo18k ringrose goldset with set with 1.39 1.75 ct. ct. GreenlandicGreenlandic Ruby Ruby and and 0.25 0.24 ct. ct. brilliant-cut brilliant-cut diamondsdiamonds DKK DKK 19.500,- 21,500,-
DISCOVER OUR NEWEST COLLECTIONS AT THESE SELECT RETAILERS
ANUNI - AASIAAT BUTIK MIKISOQ - PAAMIUT BUTIK SARA - KANGERLUSSUAQ - ILULISSAT - UUMMANNAQ ITTU.NET – NUUK MIDDA MIDDAP - QASIGIANNGUIT NANORTALIK TOURISM SERVICE - NANORTALIK BREDGADEEXCLUSIVE 4 GREENLAND· 1260 COPENHAGEN RUBY DISTRIBUTOR · PHONE (45) FOR 33 SCANDINAVIAN 33 09 63 · HARTMANNS.COM COUNTRIES POLARMAGASINET - NARSAQ - SISIMIUT RITA SPORT - MANIITSOQ TIMIMUT – QAQORTOQ BREDGADEINSTAGRAM: 4 · HARTMANNS_OFFICIAL1260 COPENHAGEN · PHONE · FACEBOOK.COM/HARTMANNS.SMYKKER (45) 33 33 09 63 · HARTMANNS.COM
INSTAGRAM: HARTMANNS_OFFICIAL · FACEBOOK.COM/HARTMANNS.SMYKKER DISTRIBUTION - RAY FINE ENTERPRISES 001 819 684 5551
HA_ann_Rubinring_AirGreenland_210x280+5.inddHA_ann_Rubinarmbånd_AirGreenland_210x280+5.indd 1 1 02/07/201902/09/2019 14.4412.01 HA_ann_RubinringRose_AirGreenland_210x280+5.indd 2 30/10/2019 21.00 CG18_210x280_Suluk_Magazine from GCLARKE16 by Gordon Clarke Printed At 100% Magazine JOB INFO APPROVALS INKS / FONTS / LINKS PROOF 1 CLIENT: CANADA GOOSE ______CREATIVE: AL INKS: JOB NUMBER: ______COPYWRITER: Cyan, Magenta, Yellow, Black 7-08-2019 3:12 PM AD NUMBER: ______ACCOUNT MGR: ______PRINT PRODUCER:SI FONTS: BUILD RES: dpi ______PROOFREADER: None LOCATION/VENDOR: FINAL RES: 300 dpi ______PRODUCTION ARTIST: GC SULUK magazine LINKS: SCALE: BLEED: 220mm W X 290mm H NOTES: TRIM: 210mm W X 280mm H VIEW:H SAFETY: 184.6mm W X 254.6mm H
250 BOWIE AVE. Toronto, Ontario, Canada Main: 416.509.1450 Fax: pisunneq World Class hiking World Hiking i verdensklasse Hiking Nunarsuarmisut Nunarsuarmisut pitsaassusilimmi pitsaassusilimmi 8-15 #01 — 2020 TIGORIANNGUARUK | TAG SULUK MED HJEM | YOUR PERSONAL COPY PERSONAL MED HJEM | YOUR SULUK | TAG TIGORIANNGUARUK
Suluk — # 01 Air Greenland inflight magazine 2020 06.11.2019 14.14
www.banknordik.gl/erhverv Skal du stifte ny virksomhed, eller har du brug brug har du eller virksomhed, ny stifte Skal du din virksomheds med i forbindelse for rådgivning altid er rådgivere erhvervs Vores vækststrategi? klar til at give dig, rådtil og er som vejledning virksomhedsejer. til at erfaring nordatlantiske på vores trækker Vi - din virksom og giver lokale erhvervsliv det styrke fortjener. den opmærksomhed, den hed Suliffeqarfimmik pilersitsilerpit, imaluunniit pilersitsilerpit, Suliffeqarfimmik - Inuussutis inerisaaninni siunnersugassaavit? - suliffeqarfiutilin siunnersortigut sarsiortunik – siunner – suliffeqarfiutitaarniartunullu nut piareersimajuaannarput. suinissaminnut atorlugit misilittakkagut avannarlerni Nunani suliffeqar illoqarfigisanni inuussutissarsiortutut ineriartortinnissaalu patajaattuunissaa fiutippit isumassussavarput. De bedste rammer for rammer De bedste din virksomhed - Suliffeqarfiu tinnut sinaakkutit pitsaanerpaat Annonce_Flymagasin-SULUK_GL_210x280.indd 1