DOCSLIB.ORG

Nordisk Kulturfestival 2015

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Nordisk Kulturfestival 2015 NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015 efterår_snestorm_A5.indd 2 17/09/15 09.46 “Ilaannigooq illoqarfeqarfeqarpoq, kulturikkut pikialaartitsinniarluni aalajangertumik. Pikialaartitsineq nunat avannarliit kulturiannik assigiinngisitaaqisunik imaqassaaq. Eqqumiitsuliornermillu suliallit ungasissumiit aggerlutik illoqarfitsinniittut piginnaasaminnik takutitsivigissavaat,taakkulu suminngaanneerneq apeqqutaatinnagu kinarsuugaluartunut kinannguugaluartunulluunniit kulturiminnik isumasioqateqarlutillu misilittakkanik ingerlatitseqqissammata. Illoqarfiup pimoorullugu pikialaartitsinerup nutaartaqarlunilu nalinginnaannginnissaa sulissutigissavaa. Isiginnaartut tusarnaartullu kulturip silarsuaanut pulatinneqassappullusooq aamma sumiiffinnik iliuutsinillu nutaanik misigisaqartinneqassallutik. Pikialaartitsinerlu naammassimmat eqqumiitsuliornermik suliallit kikkullu tamarmik pikialaartitsinernut alakkaasimasut imminnut ilisimanerulerput – aalajangerlutillu Nunani Avannarlerni Kulturimik pikialaartitsinermik nutaamik aaqqissuusseqqinniarlutik. Takkuullu oqaluttualiap ilumuussusia!” Taamatorpiarlu ililluni Nuuk Nordisk Kulturfestival, ukiormanna siullermeerluni aaqqissuunneqartussaq piviusunngorpoq. Oqaluttuaq assigiinngisitaarnerup ataatsimoorfigineqaraangami qanoq nakuutigisinnaaneranik imaqarpoq, tassaallunilu aqutsisoqatigiit naapeqqaarnerminniit maannamut qanoq nunani avannarlerni kulturit siamasitsigigaluartulluunniit ataatsimoortinneqarsinnaanerannik takussutissaq. Maanga killiinnaqaagut. Pikialaartitsineq, Kalaallit Nunaanni Nunanilu Avannarlerni taamatut ilusiligaq siullerpaaq pisussanngorpoq. Pisussat allattorsimaffianni kulturimik suliallit Nunat Avannarlerneersorpassuupput. Sammisaallu assigiinngitsorpassuupput tassaallutillu isiginnaartunut tusarnaartunullu peqataalersitsisussat namminerlu misileerusulernermik kajumissuseqalersitsiinnaranik aamma ilisimasaqarnerulersitsisussaagunavipput. Pikialaartitsinerlu tassaalerumaarpoq nunani avannarlerni oqaluttualiat nutaarluinnaat. Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015 pillugu oqaluttuamik tusarnaarnissinnut peqataarusulernissinnullu qujanarujussuaq. … naaneranilu torrallataasoq paasinarsippat kapitalip tullia 2017-imi piumaarpoq” Der var engang en by, der besluttede sig for at holde en kulturfest. En fest, der skulle indeholde meget forskelligt kultur fra alle de nordiske lande. Kunstnere langvejsfra skulle besøge byen og de kunstnere, som boede der, og de ville alle vise deres talenter, udveksle ideer og på forskellig vis give erfaring og viden om netop deres kultur videre til store og små fra nær og fjern. Byen satte sig for, at denne fest skulle være noget helt nyt - ud over det sædvanlige. Publikum skulle med helt ind i kulturens verden, og de skulle opleve den på nye steder og måder. Og da festen sluttede, kendte kunstnerne og publikum meget mere til hinanden – og de fik lyst til, at skabe ny, nordisk kultur sammen. Se det var et rigtigt eventyr! Nuuk Nordisk Kulturfestival, der første gang afholdes i år, er netop udsprunget af sådan et ønske om at skabe en unik kulturfest. Festivalen er den første af sin art både i Grønland og i Norden. Vi har set styrken i et mangfoldigt fællesskab lige fra den første organisering af samarbejdsgruppen til det brede, nordiske indhold i vores endelige program. Og vi tror på at vi alle kan lære mere om landene omkring os, og at vi sammen kan udrette fantastiske ting. I programmet præsenterer vi en bred vifte af kulturudøvere fra alle de nordiske lande indenfor musik, teater, kunst og meget andet. Du er som publikum inviteret med til mange forskellige aktiviteter, der kan kaste inspiration og viden af sig. Vi håber, at du får lyst til at bidrage til denne første fortælling om Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015. … det er vores håb at udsende næste kapitel i 2017 Mette Hein, Ataqatigiissaarisoq /projektleder Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015 ASASARA NUUK NORDISKIMUT ISIGINNAARIARLUNILU TUSARNAARIAQ Quppernerni tullerni pisussarpassuit takutitsinerillu suuneri atuarsinnaavatit quppersakkallu qeqqani pisussat allattorsimaffiat takusinnaallugu. Quppernerni kingullermi paasissutissat pikialaartitsinermut tunngasut, ilisimatitsissutit, suleqatit saaffigineqarsinnaasullu allattorsimapput. Quppersakkap tunuani aningaasaateqarfiit suliffeqarfiillu Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015-imut tapersersuisut ilisarnaataat takusinnaavatit. Saqqaani asseq kalaallip eqqumiitsuliornermik suliallip Ivìnguaq` Stork Høegh-imit Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015-imut atatillugu pilersitaraa. Ullut qanortoq nuannisarfigilluarisigit. Nuuk Nordisk-imi suleqatigiit KÆRE NUUK NORDISK GÆST I kan på de næste mange sider læse om alle de forskellige aktiviteter og optrædener, der forekommer i det officielle program I kan finde på midtersiderne. Efter hver kunstner eller aktivitet vil I kunne se, hvilket nordisk land det stammer fra. Bagerst i det trykte program kan I finde praktisk information om festivalen, information om samarbejdspartnere og kontaktinformation. På bagsiden af programmet finder I logoer på alle de fonde og sponsorer, der har støttet Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015. Forsidebilledet er en illustration skabt af den grønlandske kunstner Ivínguak´ Stork Høegh og er specielt fremstillet til Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015. Vi håber, at I får nogle fantastiske dage – god fornøjelse! Nuuk Nordisk Samarbejdsgruppe Alheimurinn (GL+N) Isiginnaartitsineq qitinnerlu avataarsuarmut tunngavoq, av- ataarsuup tamakkiisumik imarisai qitinnikkut takutinneqarniar- lutik. Qitinnermik qullilerinikkullu avataarsuup qanoq inneranut takutitsiniarsarineruvoq. Lawrence Kraussip saqqummersitai tigulaariffigalugit avataarsuup angissussaa qitinnikkut takutinniar- sarineqassaaq. Qitinnerup silarsuaanni avataarsuarmukaqataagit, misigalugulu qanoq qaamaneq taarnersuarlu avataarsuarmi pin- gaaartigisut. Aqutsisut qitittullu; Sara Chrirstine Einbu aamma Alex- ander Montgomery-Andersen Isumassarsisoq: Alexander Montgomery-Andersen En performativ installation der gennem bevægelse illustrerer helheden af universet og de grundlæggende egenskaber, som tilsammen karakteriserer og betinger dets kvalitet. Bevægelser der i samarbejde med lys og rum udtrykker universets væren. Ved hjælp af et uddrag fra Lawrence Krauss’ foredrag, er dette et forsøg på at formidle universets ufattelige størrelse. Tag med på en rejse hvor lyset er “alt” og ingenting er noget. Koreograf & Dansere: Sara Christine Einbu & Alexander Montgomery- Andersen. Koncept: Alexander Montgomery-Andersen 23/10, 15.00 – 15.15 & 16.00 – 16.15 24/10, 12.15 – 12.30, 13.15 – 13.30 & 16.30 – 16.45 À 25/10, 12.15 – 12.30, 13:15 – 13:30 & 16:30 – 16:45 Nunatta Isiginnaartitsisarfia Bellgate People (S) Bellgate People nipilersortartuupput Göteborgimeersut. Olov Stadell, Anton Ericsson, Daniel Youngström, Christopher Larsson aamma David Wirzén 2011-mili nipilersoqatigiittarnikuupput nunarpassuarnilu tusarnaartitsisarlutik. Ukioq kigulleq Sisimiuni Arctic Sounds Festivalimi nipilersorput. Koncertereernerup kingorna nipilersorusuttunut nipilersorfik kikkunnut tamanut ammajumaarpoq. Bellgate People er et band fra Göteborg, som består af medlemmerne: Olov Stadell, Anton Ericsson, Daniel Youngström, Christopher Larsson og David Wirzén. De har spillet sammen siden 2011 og har en masse koncerter i bag sig. Sidste år spillede de til Arctic Sounds Festival i Sisimiut. Koncerten vil blive efterfulgt med åben jam for alle. 22/10, 20.00 – 21:00, NUIF À 23/10, 22.00 – 23.00, Katuaq LARM (DK) Atuagassiaq LARM festivali pillugu nutaaliortumik taalliorlutik suleqataassapput. Festivalimut peqataasut isiginnaartullu periarfissinneqassapput atuagassiamut oqaluttuanik, taallianik, titartakkanik assinillu ilanngussinissaminnut. Taamaasilluni atuagassiaq assigineqanngitsoq alutornartorlu naqiterneqassaaq kikkunnullu tamanut akeqanngitsumik tunniunneqarluni, taassumalu saniatigut nittartakkami atuarneqarsinnaassaaq. Isiginnaartut peqataasullu LARM-imeersut piffinni assigiinngitsuni Nuummi naapissinnaavaat. Magasinet Larm dokumenterer hele festivalen på en nyskabende, poetisk måde: Via workshops i Nuuk udfordrer vi kunstnere og publikum til at bidrage til magasinet med poesi, fortællinger, tegninger og fotos. Derved skaber vi sammen et stedsbundent og unikt magasin, som er et lille kunstværk i sig selv. Magasinet trykkes og deles ud gratis. Det kan også ses på web. Publikum vil kunne møde LARM forskellige steder rundt om i Nuuk i løbet af festivalen. Saqqummiineq, Ágúst Einarssoni: Atuakkiornermi, saqqummersitsinermi atuakkiorfiuteqarnermilu aningaasalerineq (IS) Foredrag: De økonomiske følger af skrivning, trykning og forlagsvirksomhed (IS) Ágúst Einarssoni saqqummiissaaq qanoq Islandimi atuak- kiornermi atuakkanillu saqqummersitsinerni aningaasalerineq qanoq ingerlanneqartarnersoq. Professori Ágúst Einarsson Bi- fröstip Universitetiani rektoriunikuuvoq massakkullu soraarner- ulluni. Inuiaqatigiinni mikisuni, soorlu Kalaallit Nunaanni, Sa– valimmiuni Islandimilu, atuakkiornerup pingaassusaa Ágústip saqqummiukkumaarpaa. Saqqummiineq Kalaallit Atuakkioirtut aaqqissussaraat. Ágúst Einarsson taler om de økonomiske følger af skrivekunsten og tager Island som eksempel. Ágúst Einarsson er professor emeritus ved Universitetet i Bifröst og tidligere rektor ved det. I sit indlæg taler Ágúst Einarsson om skrivekunstens store betydning, blandt andet for små samfund som Færøerne, Grønland og Island. Arrangementet er arrangeret af Kalaallit Atuakkiortut – Grønlands Forfatterforening. privat foto À Ons 21/10 kl 1900-2100, Ilisimatusarfik Kalaallit Nunaanni filmilliornerup siunissaa, FILM.gl ”Mød
Load more

Recommended publications
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Facilitating Increased Engagement Between the Research Communities of Greenland and the U.S
    Facilitating increased engagement between the research communities of Greenland and the U.S. August 27-28, 2018 Nuuk, Greenland Lauren E. Culler, Sten Lund, Josephine Nymand, and Ross A. Virginia Table of Contents EXECUTIVE SUMMARY ........................................................................................................................................... 1 INTRODUCTION ......................................................................................................................................................... 2 Background ............................................................................................................................................................................. 2 Workshop Objectives and Overview ........................................................................................................................................ 3 RECOMMENDATIONS FOR INCREASED U.S.-GREENLAND COLLABORATIONS ............................... 5 Research .................................................................................................................................................................................. 5 Co-Produced Research ............................................................................................................................................................. 9 Public Outreach ..................................................................................................................................................................... 10 Education
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • Sommer 2012 L Ars Sv an Kjæ R Imarisai Indhold
    NR. 55 · AASAQ · SOMMER 2012 L ARS SV AN KJÆ IMARISAI INDHOLD R 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq – uisitsivoq 08 Lederuddannelse – en øjenåbner 10 Ataatsimoorluta iliuuseqarta 12 Lad os løfte i flok 14 Nipilersorneq inuuninnut ilaasorujuuvoq 16 Musikken er en del af mit liv 18 Umiarsuit tallimat sananeqarput 19 Fem skibe i produktion 20 Eqqakkat kiilut arlallit katersorneqarput 21 Flere kilo skrald samlet 22 The designated person 24 The designated person 26 Angunni malippaa 27 Følger sin fars fodspor 28 Niuertorusinngorusukkaluarpunga 29 Egentigt skulle jeg ha’ været handelsforvalter 30 Ilinniartut arlallit Royal Arctic Line-mi naammassipput 31 Royal Arctic Line har uddannet flere unge 36 Maaji Nuan Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Akisussaasutut aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss. / Red.: Irene Jeppson Aaqqissuineq naammassivoq / Red. afsluttet juli 2012. Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Naqiterisoq / Tryk: Formula A/S Nutserisoq / Oversættelse: Peter Olsen Lennert Naqiterneqartut amerlassausiat/ Oplag 2.800 Saqqaa – Forside: Royal Arctic Line-mi sillimaniarneq pingaartinneqarpoq – I Royal Arctic Line sætter vi sikkerheden højt Ass./ Foto Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Oqarasuaat / Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] · www.ral.gl L ARS SV AN KJÆ R Asasara atuartartoq Kære læser Aasaq qaangiukkiartulerpoq ilami aasarissuaq! Qilak tungut sarik Sommeren er ved at gå på hæld, og hvilken sommer! Hvis aamma seqinnertoq nuannarigaanni Nunatta tamanna annertuumik man er til blå himmel og solskin har Grønland i udstrakt pissaritissimavaa.
    [Show full text]
  • Issue 4 March 8 2016
    4 – March 8 2016 ULU NEWS Follow us on ww.awg2016.org • Facebook • Twitter • Instagram #JoinFeelJump #AWG2016 Athlete of the day By: Malu Pedersen Name: Jada Lea What’s the worst? ulunews@awg2016 Age: 16 I haven’t had a worst yet. I like everything Team: Alberta North so far. Volleyball How did you prepare for AWG2016? How has your Arctic Winter Games I haven't really prepared myself. I was too been so far? excited to do anything. I started packing Arctic Winter Games 2016 It’s been really fun. It’s such a new experi- a day before. But I prepared myself men- Mail: [email protected] ence, and socializing and talking with dif- tally by trying to imagine what it would Phone: (+299) 382016 ferent people around the world is really be like. Adress: Imaneq 32, 1. th. cool. P.O. Box 1050 How much do you practice each week? 3900 Nuuk How do you like Nuuk? Together as a team, we haven’t practiced It’s so pretty. It’s so cute. Every house has every week, because we have other vol- Editors: Poul Krarup, Naja Paulsen & Arnakkuluk Kleist different colors. I love it. leyball teams to be on. So we practiced Publisher: AWG2016, Sermitsiaq.AG and together twice before. the Ilisimatusarfik School of Journalism How did you like the opening cere- E-mail: [email protected] monies? Have you made some new friends? Mobile: +299 55 19 02 The opening ceremony was very up-beat I have met a lot of people, from Alaska, and I liked that there was a big stage and Northwest Territories and Yukon, I think.
    [Show full text]
  • MARITIME ACTIVITY in the HIGH NORTH – CURRENT and ESTIMATED LEVEL up to 2025 MARPART Project Report 1
    MARITIME ACTIVITY IN THE HIGH NORTH – CURRENT AND ESTIMATED LEVEL UP TO 2025 MARPART Project Report 1 Authors: Odd Jarl Borch, Natalia Andreassen, Nataly Marchenko, Valur Ingimundarson, Halla Gunnarsdóttir, Iurii Iudin, Sergey Petrov, Uffe Jacobsen and Birita í Dali List of authors Odd Jarl Borch Project Leader, Nord University, Norway Natalia Andreassen Nord University, Norway Nataly Marchenko The University Centre in Svalbard, Norway Valur Ingimundarson University of Iceland Halla Gunnarsdóttir University of Iceland Iurii Iudin Murmansk State Technical University, Russia Sergey Petrov Murmansk State Technical University, Russia Uffe Jakobsen University of Copenhagen, Denmark Birita í Dali University of Greenland 1 Partners MARPART Work Package 1 “Maritime Activity and Risk” 2 THE MARPART RESEARCH CONSORTIUM The management, organization and governance of cross-border collaboration within maritime safety and security operations in the High North The key purpose of this research consortium is to assess the risk of the increased maritime activity in the High North and the challenges this increase may represent for the preparedness institutions in this region. We focus on cross-institutional and cross-country partnerships between preparedness institutions and companies. We elaborate on the operational crisis management of joint emergency operations including several parts of the preparedness system and resources from several countries. The project goals are: • To increase understanding of the future demands for preparedness systems in the High North including both search and rescue, oil spill recovery, fire fighting and salvage, as well as capacities fighting terror or other forms of destructive action. • To study partnerships and coordination challenges related to cross-border, multi-task emergency cooperation • To contribute with organizational tools for crisis management Project characteristics: Financial support: -Norwegian Ministry of Foreign Affairs, -the Nordland county Administration -University partners.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Oprettelse Af Lokaludvalg I Nuuk
    Oprettelse af Lokaludvalg i Nuuk Til beslutning J.nr.:00.00.00-A30-1-18 Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I henhold til § 32 af Inatsisartutlov nr. 29 af 17. november 2017 om den kommunale styrelse, skal kommunalbestyrelsen nedsætte et lokaludvalg i hver af kommunens byer. Siden 2015 har der været aktive lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, men ikke i Nuuk. For at imødekomme den nye lov om den kommunale styrelse, skal Kommuneqarfik Sermersooq derfor oprette et lokaludvalg i Nuuk. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at oprettelsen af et Lokaludvalg i Nuuk godkendes - at vedtægtsændringer godkendes - at ændringer i forretningsorden godkendes - at godkende, at lokaludvalget i Nuuk tildeles 1.125.000 mio. kr. i 2018 - at sagen sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en principiel beslutning om at nedsætte lokaludvalg i alle kommunens byer med henblik på at skabe øget borgerinddragelse. Efter afholdelse af borgermøder, blev der i januar 2015 oprettet lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Etableringsprocessen i Nuuk forløb anderledes og på baggrund af flere undersøgelser og borgermøder, kunne det konstateres, at der var lav tilslutning til et lokaludvalg i Nuuk. Borgerne i Nuuk gav udtryk for at de ønskede en anden form for inddragelse f.eks. via elektroniske medier. Der blev derfor ikke oprettet et lokaludvalg i Nuuk, men i stedet sat fokus på at inddrage Nuuks borgere på anden vis. Sidenhen har Kommuneqarfik Sermersooq iværksat flere borgerinddragelsesorienterede tiltag, herunder Borgerinddragelsesstrategien 2016-2018 og appen Isumaga . For at imødekomme den nye styrelseslov, skal der nu også oprettes et lokaludvalg i Nuuk.
    [Show full text]
  • Nunarsuarmisut Pitsaassusilimmi Pisunneq
    Suluk Suluk #01 — 2020 — # 01 Suliffeqarfiu- TIGORIANNGUARUK | TAG SULUK MED HJEM | YOUR PERSONAL COPY tinnut sinaakkutit pitsaanerpaat De bedste rammer for din virksomhed Suliffeqarfimmik pilersitsilerpit, imaluunniit inerisaaninni siunnersugassaavit? Inuussutis- sarsiortunik siunnersortigut suliffeqarfiutilin- nut – suliffeqarfiutitaarniartunullu – siunner­ suinissaminnut piareersimajuaannarput. Nunani avannarlerni misilittakkagut atorlugit illoqarfigisanni inuussutissarsiortutut suliffeqar­ fiutippit patajaattuunissaa ineriartortinnissaalu isumassussavarput. Skal du stifte ny virksomhed, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med din virksomheds Nunarsuarmisut vækststrategi? Vores erhvervsrådgivere er altid klar til at give råd og vejledning til dig, som er virksomhedsejer. pitsaassusilimmi Vi trækker på vores nordatlantiske erfaring til at styrke det lokale erhvervsliv og giver din virksom- Air Greenland inflight magazine 2020 pisunneq hed den opmærksomhed, den fortjener. www.banknordik.gl/erhverv Hiking i verdensklasse 8-15 World Class hiking Annonce_Flymagasin-SULUK_GL_210x280.indd 1 06.11.2019 14.14 JORDIN TOOTOO HOCKEY PLAYER, AUTHOR AND ACTIVIST RANKIN INLET, CANADA 62.8090° N, 92.0896° W GreenlandGreenland RUBIESRUBIES Greenland Ruby and Tahiti pearl bracelet with 18k rose gold polar bear charm. DKK 12,500,- Ruby ringRuby in halo18k ringrose goldset with set with 1.39 1.75 ct. ct. GreenlandicGreenlandic Ruby Ruby and and 0.25 0.24 ct. ct. brilliant-cut brilliant-cut diamondsdiamonds DKK DKK 19.500,- 21,500,- DISCOVER
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Grønlands Befolkning 2018
    Befolkning 9. februar 2018 Grønlands befolkning 2018 Uændret folketal Uændret folketal Den 1. januar 2018 boede der 55.877 personer i Grønland. Dermed er befolkningen steget med 17 personer i løbet af 2017. Oversigt 1. Befolkningen pr. 1. januar 2009-2018 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt 56.193 56.452 56.615 56.749 56.370 56.282 55.983 55.847 55.860 55.877 Mænd 29.808 29.936 29.942 30.041 29.838 29.730 29.555 29.543 29.493 29.489 Kvinder 26.385 26.516 26.673 26.708 26.532 26.552 26.428 26.304 26.367 26.388 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst1 Figur 1. Befolkningen i bygderne 1977-2018 Antal personer 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst2 I både Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og den nye Kommune Qeqartalik steg folketallet i 2017. Særlig kraftigt i Nuuk, hvor stigningen er opgjort til 196 personer. 31,8 pct. (17.796) af landets befolkning bor nu i Nuuk. I bygderne under et, fortsætter faldet i folketallet. I 2017 således med 225 personer, fra 7.356 til 7.131. Den høje bygde-fraflytning i Avannaata Kommunia var dog ikke frivillig, men forårsaget af naturkatastrofen som ramte bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq i sommeren 2017. Oversigt 2 Befolkningen i kommunerne 2018 Ændring i forhold I alt I alt til året -16 17-64 65+ Mænd Kvinder 2017 2018 før I alt 13.130 38.110 4.637 29.489 26.388 55.860 55.877 17 By 11.260 33.224 4.008 25.410 23.082 48.248 48.492 244 Bygd 1.830
    [Show full text]