Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009)

v. 4.55

Juni 2013

True North Gems Inc.

i

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 INDLEDNING 3

1.1 Baggrund 3

1.2 Mål og afgrænsning 3

1.3 Taksigelser 5

2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME 6

2.1 Den politiske situation i Grønland 6

2.2 Juridisk ramme 6 2.2.1 National lovgivning 6 2.2.2 Nationale retningslinjer 7 2.2.3 Internationale fagforbund og konventioner 8

2.3 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner 8

2.4 Skatter og indtægter 8 2.4.1 Koncessionsgebyr 8 2.4.2 Skatteregulering 9

3 VSB-METODE 12

3.1 Baggrundsundersøgelse 12

3.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder 12 3.2.1 Strategisk konsekvensanalyse 13

3.3 Metoder til analyse af påvirkninger 13

4 PROJEKTBESKRIVELSE 15

4.1 Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq 15

4.2 Undersøgelsesområde 16

4.3 Aappaluttoq-projektet 19 4.3.1 Infrastruktur 19 4.3.2 Oparbejdningsanlæg 20 4.3.3 Værksted 21 4.3.4 Veje 21 4.3.5 Miljømæssige påvirkninger 21

4.4 Projektaktiviteter i Nuuk 22 4.4.1 Rensning med fluorbrintesyre 22 4.4.2 Sortering 23

4.5 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold 24

True North Gems Inc.

ii

4.5.1 Konstruktionsfase 24 4.5.2 Driftsfase 24 4.5.3 Lejrfaciliteter 26 4.5.4 Nedlukning 29

4.6 Sikkerhed 31 4.6.1 Sikkerhed i sorteringsfaciliteten 32 4.6.2 Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget 33 4.6.3 Sikkerhed i renselaboratoriet 33 4.6.4 Ruby Track™-system 34

4.7 Markedsføring af TNG-ædelsten 34

4.8 Certificering og branding 39 4.8.1 Certificering for grønlandsk oprindelse 39

5 SOCIALE OG ØKONOMISKE BAGGRUNDSBETINGELSER 40

5.1 Oversigt 40

5.2 Demografisk profil 40 5.2.1 Landeprofil 40 5.2.2 Talte sprog 41 5.2.3 Indbyggertal 42 5.2.4 Migration 44

5.3 Sociale og politiske organisationer 45 5.3.1 Politisk organisation 45 5.3.2 Kommuneforvaltning 48 5.3.3 Civilsamfundsorganisationer 50 5.3.4 Arbejdsmarkedsforbund og ngo'er 51 5.3.5 Små minevirksomheder og fritidsstensamlere 51 5.3.6 Arbejdsgiverorganisationer 52 5.3.7 Inuit Circumpolar Council 53

5.4 Vigtige værdier og traditioner i det grønlandske samfund 53

5.5 Lokal udnyttelse af naturlige ressourcer 54 5.5.1 Jagt og fiskeri i Grønland 55 5.5.2 Jagt og fiskeri i projektområdet 55 5.5.3 Råstoffer 57

5.6 Økonomiske indikatorer 58 5.6.1 Nationaløkonomi 58 5.6.2 Leveomkostninger 61 5.6.3 Indkomst 62 5.6.4 Virksomheder 64 5.6.5 Beskæftigelse 66 5.6.6 Arbejdsløshed 68 5.6.7 Indkomst- og selskabsskat 70 5.6.8 Grønlandsk erhvervsliv 70 5.6.9 Erhvervsudviklingsstrategi 71

True North Gems Inc.

iii

5.6.10 turist- og fritidsaktiviteter 72 5.6.11 Udfordringer for det grønlandske samfund 72

5.7 Offentlig infrastruktur og tjeneste 72 5.7.1 Boliger og indkvartering 72 5.7.2 Kommunikation 73 5.7.3 Transportfaciliteter og infrastruktur 73 5.7.4 Energiproduktion 74 5.7.5 Sundhedstjenester 75 5.7.6 Sundhedstjenester for udstationerede 75 5.7.7 Infrastruktur og tjenester i Qeqertarsuatsiaat 76

5.8 Uddannelse og oplæring 79 5.8.1 Uddannelsesniveauer 79 5.8.2 Uddannelsesstrategi (2005-2020) 80 5.8.3 Folkeskole og gymnasium 80 5.8.4 Erhvervsuddannelse 81 5.8.5 Videregående uddannelse 83 5.8.6 Kurser for ufaglærte og faglærte 84 5.8.7 Udvalgte uddannelsesstatistikker 84

5.9 Folkesundhed 86 5.9.1 Sundhedsstatus 86 5.9.2 Social sundhed og sårbare grupper 89

6 PROJEKTINTERAKTION MED SAMFUNDET I EFTERFORSKNINGSFASEN 94

6.1 Efterforskningsaktiviteter 94

6.2 Forhold til lokalbefolkningen 2005-2011 96

6.3 Identificerede konflikter 98

7 KONSEKVENSVURDERING 100

7.1 Metode 100

7.2 Økonomisk miljø 101 7.2.1 Beskæftigelse 101 7.2.2 Skatter og indtægter 104 7.2.3 Forskellige Skatte scenarier afhængig af marketingssucces 108 7.2.4 Erhvervsliv 115 7.2.5 Nedlukning af minen 117 7.2.6 Konflikt og synergieffekter med andre økonomiske sektorer 118 7.2.7 Ændringer i traditionelle produktionssystemer 122 7.2.8 Lønstigning 123

7.3 Uddannelse og oplæring 123

7.4 Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner 125 7.4.1 Eksisterende infrastruktur og tjenester 125 7.4.2 Pres på udviklingsplaner 128

True North Gems Inc.

iv

7.4.3 Sociale og sundhedsydelser 128

7.5 Sociale aspekter 129 7.5.1 Demografi og befolkning 129 7.5.2 Sociale konflikter 130 7.5.3 Sårbare grupper 133

7.6 Sundhed 133 7.6.1 Sundhed på arbejdspladsen og risiko for ulykker 133 7.6.2 Folkesundhed og livskvalitet 136 7.6.3 Miljømæssig påvirkning 138

7.7 Kulturelle og naturværdier 138 7.7.1 Steder med monumental eller kulturel betydning 138 7.7.2 Adgang til naturområder 140

7.8 Oversigt over påvirkningsmatrixen 141

8 UDKAST TIL PÅVIRKNINGS- OG FORDELSPLAN 143

9 UDKAST TIL KONTROLPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN 147

9.1 Udkast til kontrolplan 148

10 ANALYSE AF ALTERNATIVER 153

10.1 Minelejr på stedet vs. indkvartering af arbejdstagerne i Qeqertarsuatsiaat 153

10.2 Sorteringsanlæg i Nuuk vs. sorteringsanlæg i Qeqertarsuatsiaat 154

10.3 Slibning af rubiner i Grønland vs. slibning i Asien 155

10.4 Projekt vs. intet projekt 155

11 AKTIVITETER, SOM INVOLVERER INTERESSEREDE PARTER 157

11.1 Aktiviteter, som involverer interesserede parter 157

12 REFERENCER 160

True North Gems Inc.

- 1 -

DEFINITIONER OG FORKORTELSER

Ordlyd eller forkortelse Forklaring

ANBO AN/BO – ammoniumnitrat/brændselsolie

APP Sammenslutning af lokale fiskere og jægere

BMP Råstofdirektoratet i Grønland Koncentrat Resultatet af en separationsproces for ubearbejdede rubiner og pink safirer fra matrixen. Koncentratet kan være "urenset" (herunder omkring 35 % matrix, der stadig sidder godt fast på krystallerne) eller "renset" med en meget lille matrix. DKK Danske kroner

ANP Afmonterings- og nedlukningsplan

EBA EBA Engineering Consultants

MKV Miljøkonsekvensvurdering

FIFO Fly in, fly out-basis

FSA Folkeskolens afgangsprøve

FSUA Folkeskolens udvidede afgangsprøve

GA Grønlands Arbejdsgiverforening

GM Grontmij A/S

GMS Greenland Mining Services A/S Hiv/aids Humant immundefektvirus/erhvervet immundefektproblem SS Sundhed og sikkerhed

HR Human resources

ICC Inuit Circumpolar Council

ICMM International Council on Mining & Metals

ILO Den Internationale Arbejdsorganisation

Inuit Indfødt/lokalbefolkning i Grønland

IUCN International Union for Convention of Nature Matrix Henviser til det bjerg, hvor de ubearbejdede rubin- og pink safir-krystaller findes. MoB Mand over bord

True North Gems Inc.

- 2 -

DBMA Datablad for materialesikkerhed

SSA Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

PSU Personligt sikkerhedsudstyr

PWC PriceWaterhouse Coopers

PPKS Projektplan for kvalitetssikring Ubearbejdede rubiner og Er krystaller i deres oprindelige form, som ligner pink safirer røde halvædelsten. RAL Royal Arctic Line A/S

VSB Vurdering af Social Bæredygtighed SIK Sulinermik Inuussutissarsiutteqartut Kattuffiat – Grønlands arbejdstagerforbund ULViA Undersøgelse af levevilkårene i Arktis International konvention om sikkerhed for SOLAS menneskeliv på søen SOS Seksuelt overført sygdom

TB Tuberkulose

TNG True North Gems Inc.

TNGG True North Gems Greenland S/A

Ton Metriske ton

ToR Terms of Reference UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization APV Arbejdspladsvurdering

True North Gems Inc.

- 3 -

1 INDLEDNING

1.1 Baggrund

Denne rapport er udkastet til vurderingen af den sociale bæredygtighed (VSB) for Aappaluttoq-projektet inden for udvinding af rubiner i Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooq, Vestgrønland.

VSB-udkastet er blevet udarbejdet af Grontmij A/S på vegne af True North Gems (TNG) og er i overensstemmelse med retningslinjerne for vurdering af social bæredygtighed for mineprojekter i Grønland, Råstofdirektoratet, november 2009 (retningslinjerne).

Figur 1-1 viser VSB-processen som krævet i henhold til retningslinjerne, som anfører, hvor denne rapport er placeret i den overordnede proces.

Figur 1-1 Placering af VSB-udkastet i den overordnede VSB-proces

Scoping & ToR BMP review and comments

Relevant material for submission, e.g.: Stakeholder Participation Strategy It is strongly recommended to Scoping report keep BMP updated and Background material consulted throughout the Minimum 1-2 hearing year(s) process DRAFT SIA submitted Formal This report BMP review and hearing IBA negotiations Revised FINAL SIA submitted

between BMP, participation participation municipality and licensee BMP review and approval

Impact Benefit Agreement (IBA) signed

Implementation, monitoring and evaluation of

Impact Benefit Agreement through: Stakeholder Stakeholder Benefit and Impact Plan Monitoring Plan Evaluation Plan

* Background material includes relevant studies, reports, memos etc.

Source: Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland, Bureau of Minerals and Petroleum, November 2009

VSB-processen blev påbegyndt med udarbejdelsen af et dokument om områdeafgrænsning i juli 2009. I februar 2011 blev der afholdt høringer vedrørende områdeafgrænsningen med interesserede parter og gennemført undersøgelser i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Herefter blev der afholdt yderligere høringer via telefon og e-mail i løbet af marts 2011. Med udgangspunkt i de tilbagemeldinger, der indsamles under den offentlige høringsproces, og som forventes at finde sted i foråret 2012, vil der blive udarbejdet en endelig version af dette dokument.

1.2 Mål og afgrænsning

I henhold til retningslinjerne er målsætningen for VSB-processen:

 at engagere alle de relevante interesserede parter i høringer og offentlige høringer,

True North Gems Inc.

- 4 -

 at fremlægge en detaljeret beskrivelse og analyse af den sociale baggrundssituation forud for projektet som udgangspunkt for udviklingsplanlægningen, de afhjælpende tiltag og den fremtidige kontrol,  at fremlægge en vurdering med udgangspunkt i de indsamlede baggrundsdata til identificering af både de positive og negative påvirkninger på både lokalt og nationalt plan,  at optimere de positive påvirkninger og afhjælpe de negative påvirkninger fra aktiviteterne under hele projektets levetid,  at udvikle en fordels- og påvirkningsplan for implementeringen af aftalen om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement).

Undersøgelsen vedrører det område, der direkte påvirkes af mineaktiviteterne og støttefaciliteterne. Undersøgelsesområdet omfatter de byer og bygder, der forventes at blive påvirket og få fordele i form af beskæftigelse, forretningsmuligheder og udviklinger, som direkte og indirekte er et resultat af projektet.

Det primære område, som påvirkes, identificeres som Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder.

Det sekundære område, der påvirkes, er Kommuneqarfik Sermersooq generelt, herunder Paamiut og andre byer, hvor arbejdstagere evt. kommer fra, og hvor der er stensamlere, smykkeproduktion eller turisme-aktiviteter, der potentielt kan drage fordel eller blive berørt af projektet.

VSB dækker følgende projektetaper:

 konstruktionsfasen  den operationelle fase  nedlukningen

Dette udkast til VSB er opdelt i følgende afsnit:

1. Indledning

2. Politisk, juridisk og administrativ ramme

3. Projektbeskrivelse

4. Metoder

5. Beskrivelse af de sociale grundlæggende betingelser

6. Projektinteraktion med samfundet i undersøgelsesfasen

7. Potentielle påvirkninger

8. Analyse af alternativer

9. Fordels- og påvirkningsplan

10. Kontrol- og evalueringsplan

True North Gems Inc.

- 5 -

11. Aktiviteter med offentlig deltagelse

1.3 Taksigelser

Forfatterne vil gerne takke alle dem, der har bidraget til denne VSB-proces ved at besvare spørgsmål, stille oplysninger til rådighed og give deres holdninger til kende.

Vi skylder lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat, medlemmerne og bestyrelsen i Grønlands mineralogiske samfund og Foreningen af 16. august en særlig tak, idet de åbent har besvaret alle vores spørgsmål og forespørgsler.

True North Gems Inc.

- 6 -

2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME

2.1 Den politiske situation i Grønland

Grønland er del af det danske kongerige og har haft hjemmestyre siden 1979. Den 21. juni 2009 blev den nye lov om Grønlands selvstyre indført efter en folkeafstemning i november 2008. Landets status ændredes nu til et "selvstyre", men er stadig en del af det danske kongerige. Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog i Grønland. Under Grønlands Selvstyre vil Grønland i givet fald være underlagt international lovgivning i sager inden for landets jurisdiktion. Grønland kan således indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale forbindelser med andre stater.

Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyrende områder letter det parlamentariske samarbejde blandt medlemmerne, især mht. natur- og miljøspørgsmål. Den nuværende Miljøhandlingsplan, 2009-2012 fokuserer på klimaændringer, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af marine økosystemer og beskyttelse og anvendelse af biologisk mangfoldighed.

Grønland har også siden 1996 været medlem af Arktisk Råd via det danske medlemskab.

2.2 Juridisk ramme

Dette afsnit anfører og beskriver de bestemmelser og retningslinjer, der finder anvendelse på projektet, navnlig hvad angår emner og områder af interesse i forbindelse med vurderingen af den sociale bæredygtighed.

2.2.1 National lovgivning

Titel Oversigt & relevans År Lov nr. 7 om mineralske Denne lov fra det grønlandske landsting har til formål 2010 råstoffer. at sikre passende udnyttelse af de mineralske råstoffer, anvendelse af undergrunden, regulering af vigtige anliggender for aktiviteter inden for mineralske råstoffer og undergrundsaktiviteter. Den skal ligeledes sikre, at aktiviteterne i henhold til loven udføres på en fornuftig måde, hvad angår sikkerhed, sundhed, miljøet, ressourceudnyttelse og social bæredygtighed samt på en passende måde og i overensstemmelse med de anerkendte internationale bedste praksisser under lignende forhold. Lov nr. 7 blev vedtaget den 7. december 2009 og trådte i kraft den 1. januar 2010. Den grønlandske Den grønlandske arbejdsmiljølov har til formål at sikre 2005 arbejdsmiljølov nr. 1048 af 26. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som til enhver tid skal oktober 2005 være i overensstemmelse med det grønlandske samfunds tekniske og sociale udvikling og udgøre det grundlag, virksomhederne anvender til at løse problemer i forhold til sikkerhed og sundhed under vejledning fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne og under vejledning og inspektion fra arbejdsmiljømyndigheden. Dansk forordning nr. 150 Indvandring 2001

True North Gems Inc.

- 7 -

Sikkerhed til søs Den internationale konvention om sikkerhed til søs 2008 (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, og den ændrede protokol (MARPOL), 1978 er implementeret i den grønlandske lovgivning. Artikel 24 i loven om mineralske Denne artikel indeholder bestemmelser og 1999 råstoffer: Bestemmelser om retningslinjer vedrørende aktiviteter med mineralske undersøgelser og indberetning råstoffer i Grønland og indberetning af aktiviteter og vedrørende mineralske råstoffer resultater til BMP. Den grønlandske fredningslov Den grønlandske fredningslov skal beskytte naturen i 2007 Grønland og levn, fund, monumenter og bygninger fra fortiden.

Bekendtgørelser om sundhed og sikkerhed med relevans for projektet

Titel År

Bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006, hviletid og fridøgn i Grønland 2006 Bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986, kendelse om arbejdets udførelse 1986 Bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986, tekniske hjælpemidler 1986 Bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986, arbejdsstedets indretning 1986 Bekendtgørelse nr. 1168 af oktober 2007, arbejdspladsvurdering i Grønland 2007 Bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005, bekendtgørelse om sundheds- og 2005 sikkerhedsarbejde på virksomheder i Grønland Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986, arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) 1986 Bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005, bekendtgørelse om indretning af 2005 byggepladser og lignende arbejdssteder Bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2005, bekendtgørelse om bygherrens pligter 2005

2.2.2 Nationale retningslinjer

Titel Oversigt & relevans År Retningslinjer for vurdering af social Retningslinjer, der skal hjælpe mineselskaber og Nov bæredygtighed for mineprojekter i deres konsulenter i forbindelse med 2009 Grønland gennemførelsen af vurderingen af den sociale bæredygtighed (VSB), beskrive BMP's rolle, VSB- processen og indholdet i VSB-dokumentet. BMP-retningslinjer for forberedelse Retningslinjer for miljøkonsekvensvurderinger, Jan af og som finder anvendelse på mineselskaber. 2011 miljøkonsekvensvurderingsrapporter Rapporten skal omhandle hele for udnyttelse af mineraler i udnyttelsesperioden fra mineoprettelsen forud for Grønland mineopstarten indtil nedlukningen og den efterfølgende kontrolperiode. Retningslinjerne omfatter krav til grundlæggende og projektspecifikke miljøundersøgelser to til tre år forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Standardbetingelser for Er underlagt loven om mineralske råstoffer. BMP's 2010 projekteringslicenser til mineraler retningslinjer med beskrivelse af (dog ikke kulbrinter) i Grønland ansøgningsprocessen for licenser, rettigheder og bestemmelser for efterforskning i forbindelse med mineraler i Grønland.

True North Gems Inc.

- 8 -

Standardbetingelser for Er underlagt loven om mineralske råstoffer. BMP's 2010 efterforskningslicenser til mineraler retningslinjer med beskrivelse af (dog ikke kulbrinter) i Grønland ansøgningsprocessen for efterforskningslicenser, rettigheder og bestemmelser for efterforskning i forbindelse med mineraler i Grønland. Standardbetingelser for små Retningslinjer for ansøgningsprocessen for en 2009 minevirksomheder, BMP licens til udøvelse af mindre minevirksomhed og bestemmelser vedrørende denne licens

2.2.3 Internationale fagforbund og konventioner

Titel Oversigt & relevans År FN's rammekonvention om Konventionen har til formål at beskytte, forebygge og 1997 klimaforandring reducere den globale opvarmning ved at reducere drivhusgasudslippet. Konventionen støtter Kyoto- aftalen, som trådte i kraft i 2005. Kyoto-aftalen er en juridisk bindende aftale til reduktion af drivhusgasudslip.

2.3 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner

De relevante konventioner er implementeret i de grønlandske love og bekendtgørelser.

2.4 Skatter og indtægter

Dette afsnit beskriver den juridiske ramme og de bestemmelser vedrørende skatter og indtægter, der finder anvendelse på projektet. Konsekvensanalysen vedrørende de skatter og indtægter, som genereres ved dette projekt, tager udgangspunkt i den juridiske ramme, der er beskrevet i afsnittet. Informationen er baseret på loven om mineralske råstoffer (Inatsisartut-lov nr. 7 af 7. december 2009), som trådte i kraft den 1. januar 2010, samt skatteloven, herunder de tilgængelige oplysninger om de seneste ændringer af indkomstskatten af 9. november 2010. Afsnittet er inddelt i koncessionsgebyrer og skattebestemmelser.

2.4.1 Koncessionsgebyr

I henhold til artikel 16 og 17 i loven om mineralske råstoffer skal licensindehaveren betale et koncessionsgebyr, som kan være en arealafgift, en produktionsafgift eller en udbytteafgift eller en kombination af disse afgifter. Standardbetingelserne fastsætter de beløb, der skal betales.

I forbindelse med det forberedende arbejde til loven i landets landsting meddelte selvstyret, at regeringsmodellen finder anvendelse i budrunder i 2010, 2012, 2013.

True North Gems Inc.

- 9 -

I henhold til artikel 4 i loven om mineralske råstoffer skal BMP indsende en årlig redegørelse til Grønlands selvstyre. Redegørelsen fra februar 2011 anfører, at Grønlands selvstyre regulerer forarbejdningen og salget af rubiner og safirer med henblik på at sikre en korrekt markedspris som grundlag for skatterne og afgifterne. I den samme redegørelse nævnes der en benchmark-analyse, som er udført af PricewaterhouseCoopers (PWC) ultimo 2008 vedrørende de økonomiske betingelser for mineaktiviteter. Undersøgelsen omfattede Grønland, Argentina, Sverige, Norge, Australien, Sydafrika, Chile, Canada (Ontario), Canada (Newfoundland), Rusland, Ghana og Japan. (Kilde: BMP's årlige redegørelse, februar 2011, side 46)

Ifølge ovenstående analyse får Grønland royalties på 37 %, på trods af at mineaktiviteterne i Grønland har et betydeligt mindre omfang end i en række af de lande, Grønland skal konkurrere med. Sverige og Sydafrika, som er veludviklede minelande, får henholdsvis 28 % og 33 %. Chile, som er et af de største sydamerikanske minelande, får 37 %.

Japan, Canada, Argentina og Rusland får alle omkring 50 %, som anses som det højeste mulige niveau for gebyrer på mineraler. Ved et niveau over dette mister et land sin konkurrenceevne.

PWC's rapport (2008) konkluderer, at selvstyret skal udvikle mineralsektoren til en vigtig vækstsektor. Det er for tidligt at præsentere et overordnet resultat med udgangspunkt i royalties ud over det eksisterende udbytte og selskabsskat, idet dette kan have en negativ indflydelse på investeringerne og således jobskabelsen og den fremtidige skatteindtjening.

2.4.2 Skatteregulering

Dette afsnit beskriver de grønlandske bestemmelser vedrørende minerelateret selskabsskat og et estimat for indkomstskatten i forhold til arbejdstagere. De forskellige skattetyper, som finder anvendelse på et anpartsselskab med hjemsted i Grønland, er anført nedenfor og er stillet til rådighed af Deloitte og Naalakkersuisut.

Selskabsbeskatning

Kapitalindskud Der finder ingen kapitalindskudsbeskatning anvendelse.

Udbytteskat De grønlandske virksomheder skal tilbageholde udbytteskat svarende til personskatten i registreringskommunen. For virksomheder med tilladelser i henhold til loven om mineralske råstoffer udgør den aktuelle udbytteskat 37 %.

Skattemæssigt underskud Virksomheder med efterforsknings- eller udnyttelsestilladelser i henhold til loven om mineralske råstoffer må fremføre skattemæssige underskud uden tidsbegrænsning.

True North Gems Inc.

- 10 -

Selskabsskat Generelt udskrives selskabsskatten til en enhedssats på 31,8 %, og satsen finder anvendelse på en registreret virksomhed samt en udenlandsk virksomheds registrerede afdeling. Det skattepligtige overskud fastsættes med udgangspunkt i det overskud, der er anført i den lovmæssige årsrapport, som er tilpasset til overholdelse af de gældende skattemæssige bestemmelser. Selskabsskatten for virksomheder med en licens i henhold til loven om mineralske råstoffer ligger på 30 %.

Skattemæssige afskrivninger og amortisering kan fordeles som følger:

 Bygninger og forbundne installationer kan afskrives i en lige linje med maksimalt 5 % om året.  Fly og køretøjer med maksimalt 10 % om året.  Alle andre genstande såsom maskiner, udstyr osv. med maks. 30 %.  Alle værdigenstande med en pris på under 100.000 DKK kan afskrives/amortiseres i købsåret.

Amortisering af overskud Hvis skatteyderen har beregnet et skattemæssigt overskud, er det muligt at amortisere 50 % af overskuddet. Amortiseringen kan frit fratrækkes balancen i en af de tre anførte amortiserings-/afskrivningsgrupper. Dette forudsætter dog, at gruppens resterende balance er positiv eller lig nul DKK.

Virksomheder med udnyttelsesformål i henhold til loven om mineralske råstoffer kan i forbindelse med beregningen af deres skattemæssige overskud fratrække enhver ændring i deres hensættelser for at sikre, at der kan gennemføres en nedlukningsplan på en finansielt bæredygtig måde.

Licensamortisering Amortiseringen af licenser er ændret ved en ændring til loven om indkomstskat som vedtaget af Grønlands landsting i november 2010 og med ikrafttrædelse den 1. januar 2011.

For minerallicenser er amortiseringen nu "fastsat" og bestemt til samme beløb i en 4- årig periode.

Afregningspris I dag indeholder skatteloven en række specifikke bestemmelser vedrørende dokumentation af handel mellem forbundne virksomheder. Aftaler mellem forbundne virksomheder/parter skal dokumenteres, herunder skriftlig dokumentation vedrørende fastsættelsen af priser og betingelser for transaktioner internt i virksomheden.

Underkapitaliseringsbestemmelser Skattebestemmelserne omfatter specifikke bestemmelser vedrørende underkapitalisering. Helt generelt er det vigtigt at bemærke, at lån mellem forbundne virksomheder/parter skal overholde armslængdeprincippet.1

1 Armslængdeprincippet (ALP) er forudsætningen for eller det faktum, at parterne i en transaktion er uafhængige og lige i konkurrencevilkår. En sådan transaktion er kendt under navnet "armslængdeprincip". Dette princip finder navnlig anvendelse inden for aftaleretten med henblik på at indgå en retfærdig aftale, som opfylder de juridiske betingelser, selv om parterne har delte interesser eller har en for tæt forbindelse til at kunne opfattes som fuldstændigt uafhængige.

True North Gems Inc.

- 11 -

Personbeskatning

Grønlands indkomstskattesystem består af tre skattemæssige procentsatser.

 En statsskat på 11 %, som skal betales af alle skatteydere.  En fælles kommuneskat på 6 %, som skal betales af alle borgere i kommunens område, og som omfordeles mellem de rige og fattige kommuner.  En kommuneskat på mellem 25 og 28 % (2011) som besluttet af kommunerådet.

Som følge af en ændring i indkomstskattelovene i november 2010 blev der indført en skattemæssig enhedssats på 35 % for udlændinge, der arbejder i industrien for mineralske råstoffer uden for byer og bygder, på den løn, der hidrører fra deres indkomst i Grønland. Det er udelukkende personer, som ikke har været skattepligtige i en grønlandsk kommune de seneste seks måneder, der dækkes af denne enhedssatsordning.

Der gælder dobbeltbeskatningsaftaler mellem Grønland, Danmark, Island, Norge og Færøerne. Derudover er indkomstskattesystemerne struktureret i henhold til den danske model med kildebeskatning (skattemæssig enhedssats for forskere og nøglemedarbejdere, der er rekrutteret i udlandet).

Indkomstskattesatsen for 2013 ligger på 41 % i Kommuneqarfik Sermersooq og på 37 % i områderne uden for kommuneklassificeringen. Personfradraget for 2013 ligger på 58.000 DKK:

Tilbudt forskudsskatte-royalty

TNG har tilbudt at betale en forskudsskatte-royalty til Grønland på omkring 5 % af salget af rubiner og pink safirer. Denne skat er ikke et krav i henhold til de grønlandske skatteregler, men er blevet tilbudt af TNG for at vise virksomhedens forpligtelse i forhold til at udføre bæredygtig minedrift i Grønland i den forstand, at Grønland bruger de penge, TNG betaler, til oplæring og uddannelse af grønlænderne, således at de kan deltage i mineindustrien.

Forskudsskatten betales kvartalsvis med udgangspunkt i salget i en periode på tre måneder. Hvis rubinerne og de pink safirer slibes inden salget, trækkes omkostningerne til slibeprocessen fra inden skatteberegningen.

Forskudsskatten modregnes den selskabsskat, der skal betales i fremtiden, således at TNG's samlede skattebeløb er det samme som krævet i henhold til den grønlandske skattelovgivning.

True North Gems Inc.

- 12 -

3 VSB-METODE

3.1 Baggrundsundersøgelse

Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om de demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturtræk og andre faktorer, som kan påvirke den måde, de berørte samfund reagerer på de forventede ændringer forbundet med projektet. Denne baggrund hjælper ligeledes med at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udviklingen af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af virkningerne foregår som sammenhængende og parallelle processer.

I forbindelse med Aappaluttoq-projektet omfatter baggrundsoplysningerne information på nationalt plan, kommuneplan for Kommuneqarfik Sermersooq og lokalt plan for Qeqertarsuatsiaat. I påkommende tilfælde og om muligt er der blevet inddraget baggrundsinformation fra Paamiut, idet det forventes, at nogle af de ansatte rekrutteres fra Paamiut.

Baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på en gennemgang af sekundære kilder og oplysninger indhentet gennem interview med nøgleinformanter og interesserede parter samt gennem kvalitative, kvantitative ogparticipatoriske metoder.

Når de kritiske problemstillinger er blevet identificeret, vil det være muligt at planlægge detaljerede interview og/eller korte undersøgelser af specifikke grupper (fokusgrupper), der vil blive berørt af projektet.

3.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder

Dataindsamling og -research ud fra primære kilder vil omfatte både kvalitative og kvantitative metoder med henblik på at indsamle information til baggrundsundersøgelserne og input til påvirkningsanalysen. Der er ligeledes blevet gennemført interview med en række vigtige interesserede parter i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat i forhold til de afhjælpende tiltag.

Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem.

For større grupper vil der blive benyttet gruppemøder og gruppeinterview. Fokusgruppemøder og gruppeinterview vil blive brugt til mindre grupper, der repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppediskussioner vil blive brugt til at tilvejebringe oplysninger om centrale emner fra repræsentanter for interessenterne. Ifm. disse fokusgruppediskussioner vil der blive brugt interviewvejledning og participatoriske teknikker til indsamling af oplysninger, meninger og opfattelser.

Individuelle interview med velinformerede centrale interessenter og informanter vil blive brugt til at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere begivenheder.

True North Gems Inc.

- 13 -

Undersøgelsen "SLiCA2-Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011” (ULViA) er specifikt blevet gennemført med henblik på VSB under Aappaluttoq-projektet i februar-marts 2011. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de interview, der er blevet gennemført i forbindelse med ULViA-undersøgelsen mellem november 2004 og april 2005, som omfattede 53 indbyggere i Qeqertarsuatsiaat med en alder over 15 år. Undersøgelsen er meget relevant, idet den blev gennemført inden interaktionerne mellem TNG og lokalsamfundet. Undersøgelsen har en afgørende betydning, idet befolkningen over 15 år i Qeqertarsuatsiaat på det tidspunkt omfattede 195 indbyggere. Undersøgelsen “SLiCA-Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011” indeholder en del beskrivende oplysninger til baggrundsundersøgelserne og udgør grundlaget for fortolkningen af de påvirkninger, der er forbundet med følgende aspekter eller områder for levevilkårene:

 sociale netværk  brug og betydning af det grønlandske sprog  brug af traditionelle fødevarer  sundhed  boligforhold og levestandarder  engagement i lokalsamfundet  sociale problemer  sikkerhed, beskyttelse og miljø i lokalsamfundet

3.2.1 Strategisk konsekvensanalyse

Følgende synergieeffekter og konflikter med andre projekter i området er blevet vurderet: konkurrence om de menneskelige ressourcer, konkurrence om brug af eksisterende ydelser, adgang til naturressourcer og forretningsmuligheder.

Synergieeffekter og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, især med hensyn til uddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, er også inddraget i analysen

3.3 Metoder til analyse af påvirkninger

De positive og negative påvirkninger af projektets aktiviteter på de socioøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfasen, er blevet vurderet, og deres omfang er blevet kvantificeret så vidt muligt ved hjælp af en påvirkningsmatrix. Betydningen af de påvirkninger, der identificeres, er blevet vurderet ift. følgende faktorer:

 Sikkerhed mht. påvirkninger: Sandsynligheden for, at de vil forekomme, graden af sandsynlighed for, at de vil forekomme  Udbredelsen af påvirkningerne: Geografisk udbredelse af påvirkningerne, regionale “vindere” og “tabere”?  Varighed og hyppighed af påvirkningerne: Midlertidig forekomst af påvirkningerne (kortvarig eller permanent?), store udsving, som kan splitte samfundet over tid (opsvings- og nedgangsperioder)

2 ULViA står for Undersøgelse af levevilkårene i Arktis (Survey of Living Conditions in the Arctic, SLiCA).

True North Gems Inc.

- 14 -

 Påvirkningstidspunktet: Påvirkningerne kan ses med det samme eller efter noget tid af samfundet

Den offentlige bekymring vil også blive taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning.

I forbindelse med Aappaluttoq-projektet er konsekvenserne blevet vurderet på to forskellige niveauer: potentielle lokale påvirkninger i Qeqertarsuatsiaat og påvirkninger på regionalt og nationalt plan (Nuuk, Kommuneqarfik Sermersooq og på nationalt plan).

VSB har ligeledes identificeret afhjælpende foranstaltninger for alle de påvirkninger, der sandsynligvis vil forekomme, som er negative og af så stor betydning, at de kræver afhjælpning (medium og store (negative) påvirkninger), for at mindske eller fjerne sådanne påvirkninger.

En tabel giver et overblik over påvirkningerne, og farver angiver deres omfang og betydning, både inden og efter gennemførelsen af afhjælpende tiltag.

True North Gems Inc.

- 15 -

4 PROJEKTBESKRIVELSE

Dette kapitel er baseret på oplysningerne om Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner, som er taget fra et projektresumé, der blev udarbejdet i februar 2011, samt gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner, som blev offentliggjort i juni 2011. Resuméet blev udsendt til de interesserede parter på både dansk og grønlandsk og blev offentliggjort på afgrænsnings-workshopperne og for offentligheden på tre sprog via True North Gems' hjemmeside (www.truenorthgems.com) i februar 2011. Gennemførlighedsundersøgelsen blev offentliggjort (udelukkende på engelsk) på True North Gems' hjemmeside (http://truenorthgems.com/upload/pdfs/True_North_Gems_2011_PFS_Report_2.pdf).

4.1 Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq

Rubinerne og de pink safirer fra Aappaluttoq er indlejret i en metamorf bjergart, som er blevet dannet som følge af de geologiske processer, som skabte Grønland for millioner af år siden. Rubiner og pink safirer er i familie med mineralet korund. En meget lille andel krom i den mineralske korund skaber en pink farve: pink safir. En lille stigning i kromindholdet skaber den røde korund, som kendes under navnet rubin. Den pink farve graduerer til rød, men der findes ikke en standardmæssig opdeling mellem pink safirer og rubiner. Korundfamiliens andre medlemmer er kendt som safirer, som findes i alle regnbuens farver. Der blev første gang fundet rubiner og pink safirer i Grønland i 1966.

Individuelle områder med rubiner kan være op til 20 meter tykke og op til 200 meter lange. Det kan være enkeltstående forekomster, men rubinerne findes ofte i flere forbudne forekomster, idet nogle af forekomsterne danner den såkaldte "The Ruby Island Line", som er en flere kilometer lang strækning, som kan være op til 100 meter bred. Projektområdet, dvs. Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner, omfatter en forekomst langs Ruby Island Line. Ruby Island, som findes på havniveau, var den første bekræftede forekomst af rubiner i distriktet Fiskenæsset og blev opdaget i 1966 af GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark.

Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner og pink safirer som foreslået af True North Gems Inc. (TNG) ligger 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland.

TNG foreslår at bygge en lille åben mine med en begrænset infrastruktur med start i 2013 og udvide infrastrukturen og produktionen, i takt med at Grønlands marked for rubiner og pink safirer udvikles. Projektet forventes at koste omkring DKK 215 millioner ($38 millioner) for konstruktionen og omkring DKK 62 millioner ($11 millioner) om året for driften.

Den maksimale produktion, som burde være nået i det tredje driftsår, omfatter en årlig oparbejdning på 20.000 ton malm med korund. Ifølge mineplanen i gennemførlighedsundersøgelsen bliver 20.000 ton malm til omkring syv ton ubearbejdet korund årligt. Ud af disse syv ton korund vil omkring 35 % være enten ædelsten eller næsten-ædelsten, idet resten er ikke-ædelsten, som der endnu ikke er fundet et marked for.

True North Gems Inc.

- 16 -

Selv når vi taler ædelsten og næsten-ædelsten vil den absolut største del af korunden ikke blive til slebne ædelsten. Undersøgelser af udtagne prøver viser, at retentionen (den del, der bliver tilbage efter slibning) er omkring 9 %, mens resten (over 90 %) er affaldsstoffer, som enten skæres til eller stødes fra, brydes eller er uegnet for slibning af flere årsager. Som følge heraf forventes det, at syv ton ubearbejdet korund bliver til omkring 220 kg slebne ædelsten om året. Af disse 220 kg forventes kun en lille del at være ædelsten af højeste kvalitet. Uafhængige vurderinger viser gennemsnitligt $115/g ($23/ct) ved rubiner og pink safirer slebet fra udtagne prøver.

Omkostningen til slibeprocessen varierer fra $0,20 til flere dollars per sleben sten. I stedet for at slibe alle emner inden salg, er TNG's markedsføringsstrategi at slibe nogle rubiner og pink safirer inden salg for strategiske kunder for at skabe en efterspørgsel og opmærksomhed og at sælge størstedelen af produktionen som uslebne rubiner og pink safirer når priserne for de uslebne sten er øget tilstrækkeligt til at være tilsvarende nettoprisen for slebne sten, når der tages forbehold for risikoen (som TNG påtager sig ved at slibe stenene). På den måde kan TNG udnytte fordelene ved de eksisterende betydelige markedsføringsveje og mindske omkostningerne til slibning, markedsføring og administration og derved kontrollere risici mere effektivt. Denne strategi vil blive tilpasset i henhold til markedsbetingelserne, således at rentabiliteten (og den skat, der betales til Grønland) maksimeres. Se afsnit 4.7 Markedsføring for yderligere oplysninger.

På nuværende tidspunkt findes der ikke et bæredygtigt kommercielt marked for ikke- ædelsten. Sorteringsarbejdet til inddeling i ædelsten, næsten-ædelsten og ikke- ædelsten kommer til at foregå i Nuuk. De identificerede ikke-ædelsten vil blive lagret i sikrede containere i Nuuk, indtil der er fundet et marked for dem.

Projektet i Aappaluttoq vil bidrage til den grønlandske økonomi gennem beskæftigelse og selskabsskat fra TNGs grønlandske virksomhed, True North Gems Greenland A/S. Et centralt computerstyret sporingssystem omfatter al relevant information om de udtagne og solgte rubiner. Alle oplysninger er tilgængelige for kontroller gennemført af de grønlandske myndigheder.

4.2 Undersøgelsesområde

Det primære område, der bliver påvirket af Aappaluttoq-projektet, være Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder.

Aappaluttoq-projektområdet ligger i Kommuneqarfik Sermersooq, en af de fire kommuner, der er vist på kortet nedenfor. Byerne Nuuk og Paamiut, hvor en del af arbejdsstyrket forventes at komme fra, er også vist på kortet.

True North Gems Inc.

- 17 -

Figur 4-1 Kort over Grønland med oversigt over kommuner og hovedbyer. Bemærk nationalparken i det nordøstlige Grønland (NunaGIS, Oqaasileriffik ©, KMS ©).

Figur 4-2 Kort over Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Paamiut (NunaGIS, Oqaasileriffik ©, KMS ©).

True North Gems Inc.

- 18 -

Det nærmeste lokalsamfund til projektområdet er Qeqertarsuatsiaat, som ligger 30 km fra mineområdet. Qeqertarsuatsiaat ligger syd for Nuuk og er kun tilgængelig med båd eller helikopter. Alt efter bådtype er den gennemsnitlige overfartstid 4-5 timer fra Nuuk eller Paamiut under gode vejrforhold. Nedenfor er der et kort over projektområdet i forhold til Qeqertarsuatsiaat.

Projekt- område

Figur 4-3 Kort over Qeqertarsuatsiaat og projektområdet

Aappaluttoq-projektet ligger i Tasiusarsuaq-fjorden tæt på Tasiusaq-bugten som vist på kortet nedenfor.

Projekt- område

Figur 4-4 Kort over Tasiusarsuaq og Tasiusaq, den røde prik er mineskaktområdet

True North Gems Inc.

- 19 -

4.3 Aappaluttoq-projektet

Aappaluttoq-projektet vil bestå af minedrift og oparbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i minen ved Aappaluttoq. Projektet kommer ligeledes til at omfatte oparbejdning, sortering og rensning af rubinkoncentrat til ubearbejdede kategoriserede rubiner og pink safirer i Nuuk. Processen med at udvinde rubinkoncentrat fra bjerget til afsendelse til Nuuk er vist i figur 4-5.

Figur 4-5. Minedrift og oparbejdning af rubiner og pink safirer i Aappaluttoq.

4.3.1 Infrastruktur

Minen kommer til at bestå af:

 et åbent brud, hvorfra bjergarten med rubiner udvindes,  et oparbejdningsanlæg, hvor rubiner og pink safirer adskilles fra matrixen,  infrastruktur i form af minelejr, værksted, sprængstofopbevaring, veje, anløbsbro til pram og elkraftværk.

Der bygges to anløbsbroer:

 et ydre anlæg, som kan modtage store skibe,  et indre anlæg tæt på lejren, hvortil kun mindre skibe og pramme vil have adgang.

Forsyninger og udstyr vil blive leveret fra Nuuk til enten Qeqertarsuatsiaat eller til det ydre anlæg, inden de overføres til en mindre båd med henblik på levering til det indre anlæg. Konstruktionen af veje minimeres. Vejene kommer i første omgang til at gå fra det indre anlæg til lejren, idet lejren forbindes med oparbejdningsanlægget og mineskakten. På et senere udviklingsstadie bygges der en vej til forbindelse at de indre og ydre anlæg.

True North Gems Inc.

- 20 -

Figur 4-6 Kort over mineområdet (lejrområde) og infrastrukturen i forbindelse med projektet

Medarbejderne vil hovedsageligt rejse fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat med båd. Nogle medarbejdere og forsyninger vil blive fragtet til og fra Nuuk med helikopter.

Det indledende brud vil med tiden blive udvidet til at være omkring 200 meter langt, 100 meter bredt og 70 meter dybt. Minearbejdet vil for det meste ske med lavintensitet-sprængningsteknikker, som er almindelige inden for diamantmineindustrien. Det meste af bjerget indeholder ikke rubiner eller pink safirer, men udgøres af gråbjerg, som skal fjernes, således at der skabes adgang til bjergsten med rubiner og pink safirer. Vandspejlet for den sø, der støder op til minen, bliver sænket mindst 10 meter for at sikre adgangen til malmlegemet.

4.3.2 Oparbejdningsanlæg

Oparbejdningsanlægget kommer til at bestå af en stålhal med følgende cirkamål: bredde: 33 m, længde: 78 m, højde: 14 m. Hallens endelige mål ligger ikke endeligt fast, da oparbejdningsanlæggets udformning ikke er fastsat. Bygningen bliver sandsynligvis opbygget af en gitterkonstruktion med præisolerede sandwichpaneler af mineralsk uld og et isoleret gulv af armeret beton, som er malet med henblik på lettere rengøring. Der indrettes et kontor til produktionslederen samt omklædningsrum, toiletter, frokoststue og et sikkerhedsområde til adgangskontrol.

True North Gems Inc.

- 21 -

4.3.3 Værksted

Værkstedet kommer til at bestå af en stålhal med følgende cirkamål: bredde: 18 m, længde: 25 m, højde: 7 m. Bygningen bliver sandsynligvis opbygget af en gitterkonstruktion med præisolerede sandwichpaneler af mineralsk uld og et isoleret gulv af armeret beton, som er malet med henblik på lettere rengøring. Værkstedsområdet måler 12x25 meter, idet de sidste 6x25 meter fordeles på to plan med toilet, værkførerkontor, frokoststue, lagerrum, depot til opbevaring af smøreolier osv.

4.3.4 Veje

Fra lejren vil der være en adgangsvej til den indre anløbsbro, og vejen måler cirka 450 m. Fra lejren vil der være en adgangsvej til minen, denne måler cirka 3.150 m. Fra mineskakten til oparbejdningsanlægget vil der være en adgangsvej på cirka 450 m. Fra sprængstofdepotet til adgangsvejen mellem lejr og mineskakt vil der være en adgangsvej på 500 m. Såfremt denne bygges på et senere tidspunkt, vil der være en adgangsvej fra den indre anløbsbro til den ydre anløbsbro på cirka 4.100 m.

Adgangsvejene udgøres af en vejbane på 6 meter i bredden og en lagt kørebane med en bredde på 4,5 m. Belægningen kommer til at bestå af grus 0-32 mm. Der vil blive udgravet en afvandingsgrøft på den side, der vender ud mod bjergene, og på begge sider af vejen, som skærer gennem en højderyg. Der installeres passende underløbsrør. Alle underløb markeres ved hjælp af jernrør på begge sider af vejen. Den maksimale hastighed er 40 km/h for biler og 30 km/h for køretøjer over 3500 kg totalvægt. På de steder, hvor der er en risiko for at køre af vejen, vil der blive placeret en pæl i ¾ højde i forhold til de største dæk. Der vil efter behov anlægges rastepladser i en afstand på maksimalt 500 meter.

4.3.5 Miljømæssige påvirkninger

For at minimere den miljømæssige påvirkning placeres råbjerget i en sø ved siden af minen. Søen har ikke et lokalt navn, men er blevet navngivet Lake Katrina under efterforskningsfasen. Lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat har foreslået navnet Ukkaata Qaava (søen bag toppen). Ukkaata Qaava er blevet undersøgt af TNG's miljøkonsulenter, Rambøll A/S, som ikke har fundet hverken fisk eller andet lignende liv i søen (Rambøll, 2007, 2008 og 2009). Når minearbejdet er færdigt, vil søens vandniveau få lov til at stige op til sit naturlige niveau. Minen vil, som en udvidelse af søen, blive fyldt med vand. Bygninger og procesfaciliteter vil blive fjernet, og der vil være meget få tegn på mineaktiviteterne tilbage.

Et oparbejdningsanlæg vil blive opført nær mineområdet. I anlægget bliver rubin- og pink safir-materialet knust, vasket, screenet og koncentreret. Oparbejdningsanlægget vil sandsynligvis køre med en proces, der kaldes sink float-metoden til separation af korunden (som har en forholdsvis høj densitet) fra andet materiale (med lavere densitet). Med denne metode kan man adskille materiale gennem materialets densitet ved hjælp af ferrosilicon blandet med vand til produktion af en væske med de ønskede egenskaber. Anlæg, der benytter sig af sink float-metoden, er meget almindelige inden for diamant- og kuloparbejdning og er blevet anvendt i Grønland i forbindelse med diamantefterforskningen.

True North Gems Inc.

- 22 -

Vand fra minen og oparbejdningsanlægget vil blive overvåget tæt og behandlet hvis nødvendigt. Beskyttelse af miljøet vil få prioritet i designet af faciliteter, som f.eks. ved opbevaringen af brændstof.

Koncentratet fra oparbejdningsanlægget i Aappaluttoq vil bestå af korund med ca. 35 % matrix (materiale uden værdi i forbindelse med rubiner og pink safirer). Koncentratet vil blive transporteret til TNG's sikrede facilitet i Nuuk i aflåste containere.

4.4 Projektaktiviteter i Nuuk

4.4.1 Rensning med fluorbrintesyre

Det ubearbejdede koncentrat bliver sendt fra Aappaluttoq til sorteringsanlægget i Nuuk. Efter en indledende sortering sendes koncentratet til et anlæg i Nuuk med henblik på rensning med fluorbrintesyre, hvor det sidste af bjergarten fjernes. TNG har endnu ikke fastlagt, hvorvidt der skal bygges et nyt renseanlæg, eller om de eksisterende virksomheder og anlæg, som leverer tjenester til mineindustrien, skal bruges. I første omgang planlægger TNG at bruge laboratoriet hos NunaMinerals, som drives af Actlab.

Uanset om TNG selv eller en uafhængig virksomhed foretager rensningen, er processen den samme:

1. Den korund, der skal renses, nedbrydes til passende størrelser og placeres i syrebestandige containere. 2. Der ledes fluorbrintesyre ind i containerne, containerne lukkes (forsegles ikke), og containerne rystes i et stykke tid. 3. Fluorbrintesyren udledes, efter at silikatet er blevet opløst. Det rensede korundkoncentrat skylles omhyggeligt med vand og er nu sikkert at arbejde med. 4. Både skyllevandet og produkterne af opløsningsprocessen (resterende fluorbrintesyre-væske og opløste faste stoffer) neutraliseres ved hjælp af et billigt og mildt alkalinsk materiale såsom hydratkalk (Ca(OH)2).

Neutraliseringen af fluorbrintesyre-rensevæskerne i trin 4 danner en vælling bestående af to dele: (1) et fast bundfald (slam), som er inert og kan filtreres væk, tørres og bortskaffes til et almindeligt kommunalt deponeringsanlæg, og (2) en opløsning i flydende form bestående af varierende koncentrationer af milde salte. Denne opløsning kan fortyndes og generelt bortskaffes til det kommunale spildevandsrenseanlæg.

Før den miljømæssige sikkerhed ved at bortskaffe de faste stoffer og opløsningen er blevet påvist, skal følgeprodukterne fra fluorbrintesyre-rensningen fragtes ud af Grønland med henblik på bortskaffelse. Der er taget kontakt til Kommunekemi A/S i Danmark med henblik på at formalisere denne procedure.

Se dokumentet Bilag 3 – fluorbrintesyre-rensning af korundkoncentrat, som er et bilag til miljøkonseksvensvurderingen, for yderligere oplysninger om renseprocessen med fluorbrintesyre.

True North Gems Inc.

- 23 -

4.4.2 Sortering

Efter fluorbrintesyre-rensningen leveres det ubearbejdede koncentrat tilbage til TNG's sorteringsanlæg i Nuuk. Placeringen af sorteringsanlægget er ikke endeligt besluttet, men vil sandsynligvis i første omgang være et lejet areal hos NunaMinerals. NunaMinerals-bygningen har en kælder på 162 m2, hvor sorteringsanlægget kan blive placeret, og hvor der kan installeres en sikkerhedsboks. Stueetagen omfatter ligeledes 162 m2, som kan benyttes til kontorlokaler. For at få adgang til begge etager vil der skulle træffes sikkerhedsmæssige foranstaltninger alt efter adgangsområdet. TNG har i dag lejet kontorlokaler i samme bygning. Der ligger et testlaboratorium i stueplan i samme bygning, som nemt kan omdannes til anvendelse til renseprocessen med fluorbrintesyre. Dette ville have praktiske fordele i form af en nemmere transport og større sikkerhed.

På et senere udviklingstrin for projektet vil TNG muligvis få bygget et specifikt sorteringsanlæg i et område, der er godkendt af miljø- og infrastrukturmyndigheden i Kommuneqarfik Sermersooq og godkendt af BMP i henhold til en egentlig ansøgning. Se kapitel 10 for analysen af alternative placeringer.

Det rensede ubearbejdede koncentrat vil blive sorteret i kategorier efter størrelse, farve (pink til rød) og efter klarhed (ædelsten til ikke-ædelsten) i overensstemmelse med et standardkriterium, der gør, at sorteringen kan blive udført konsekvent over tid. Sorteringen vil blive udført af TNG's ansatte, og sorteringen sker både manuelt og ved brug af automatiseret udstyr og er underlagt verifikation af en repræsentant for de grønlandske myndigheder.

True North Gems har udviklet et sorteringssystem, som er baseret på to farveopdelinger (rød og pink), fire størrelseskategorier (1,7-3,3 mm, 3,4-6,3 mm, 6,4- 9,5 mm og 9,6+ mm) og fire transparenskategorier plus en "special"-kategori i både pink og rød, hvilket giver i alt 34 kategorier. Med tiden vil dette sorteringssystem (den såkaldte sorterings-"matrix") blive revideret, og der kan muligvis forekomme sortering efter yderligere kategorier.

Der vil indledningsvis kun blive brugt to farvekategorier. Men selv dette forholdsvis simple system er ret kompliceret. Der findes ekstreme intervaller af farvenuance, tone og mætning i rubiner og pink safirer. Det kræver en del erfaring at kunne vurdere en rubins farve, og der kræves en omhyggelig overholdelse af referencesættene. Det er endda muligt, at nogle af farverne (kombinationer af farvenuance, tone og mætning), som i første omgang kategoriseres som pink, i sidste ende anses som røde af køberne, og at sorteringen tilpasses med henblik på at maksimere værdien.

Det sorterede og kategoriserede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive opdelt i varepartier af passende størrelse, tildelt et identifikationsnummer og registreret i det computerstyrede registreringssystem. TNG vil give repræsentanter fra de grønlandske myndigheder adgang til registreringssystemet med henblik på revision.

Som forklaret senere i markedsføringsafsnittet slibes en væsentlig del af rubinerne og safirerne med henblik på salg på markedet, især i begyndelsen af minens levetid. Slibeprocessen vil blive udført på en velkendt fabrik i Asien, hvor den største viden inden for rubinslibning findes. Der træffes foranstaltninger for at sikre stenenes fysiske sporbarhed, og der vil blive ført fortegnelser over de slebne og solgte genstande.

True North Gems Inc.

- 24 -

Den foreslåede slibefabrik leverer allerede ydelser til en række internationale brands, som er kendt for deres kvalitet og etiske standarder, og fabrikken opfylder alle juridiske krav, hvad angår miljø- og arbejdsforhold. På nuværende tidspunkt agter TNG ikke at udføre noget slibearbejde i Grønland, da der ikke findes nogen ekspertise i Grønland inden for rubinslibning og facetslibning af rubiner, og det ville kræve flere år at opbygge denne ekspertise til et kommercielt bæredygtigt niveau. Se afsnit 10 for en analyse af alternativet til slibning.

TNG vil både sælge ubearbejdede og slebne rubiner og pink safirer. Salgsinformation vil blive indført i et registreringssystem. TNG vil sælge ubearbejdede rubiner til virksomheder med eksisterende slibningsfaciliteter og salgsnetværk. TNG vil også sælge slebne rubiner til specifikke kunder, og informationen om slibeprocessen og salgsinformation vil blive indført i registreringssystemet.

Salgsinformationen vil være tilgængelig for de grønlandske myndigheders revision for at sikre, at priserne er rimelige og retfærdige. Registreringssystemet vil udgøre grundlaget for udstedelsen af eksporttilladelser for de grønlandske rubiner.

4.5 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold

4.5.1 Konstruktionsfase

Under konstruktionsfasen forventer TNG at gøre brug af en hovedentreprenør, som har base i Grønland, til at koordinere de grønlandske entreprenører. Anlægsperioden forventes at vare ca. seks måneder, med start i primo 2013, alt efter hvornår tilladelsen går igennem.

Det forventes, at ca. 40-50 personer vil blive involveret i anlægsfasen, og 75 % af de ansatte forventes at være grønlandske (bosiddende og skatteydere i Grønland). Arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat vil have førsteprioritet mht.beskæftigelse, så længe de har kvalifikationerne til det. 25 % af arbejdsstyrket forventes at være udenlandske statsborgere. Konstruktionsmedarbejderne kommer til at bo i den eksisterende, renoverede teltlejr i Aappaluttoq. Den permanente container-minelejr oprettes i konstruktionsperioden og drives fra 2013. Arbejdsdagenes varighed er 12 timer pr. dag, syv dage om ugen.

Medarbejderne arbejder på stedet i to uger og har derefter en uges fri. Nogle af medarbejderne arbejder i fire uger på stedet og har derefter to ugers fri, alt efter om deres hjemby ligger i Grønland eller et andet land, f.eks. Danmark.

Der chartres med jævne mellemrum en passagerbåd, sandsynligvis to gange ugentligt, til transport af personalet frem og tilbage til Nuuk eller Qeqertarsuatsiaat.

4.5.2 Driftsfase

Tabel 4.1 beskriver de job, der forventes at skulle bruges til at drive minen, lejren, oparbejdningsanlægget og sorteringssystemet i Nuuk samt kontoret, så snart den fulde kapacitet er nået efter tre år (2015-16). Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af grønlændere med fåundtagelser.

True North Gems Inc.

- 25 -

Arbejdssæsonen for minedriften var oprindeligt planlagt til 3-4 måneder. Input fra høringerne og den indledende påvirkningsanalyse foranledigede en ny mineplan med en arbejdssæson på otte måneder. Det forventes, at dette vil gøre Aappaluttoq til et mere attraktivt arbejdssted for grønlænderne.

Område Stilling Arbejdssæson Antal Minedrift Tilsynsførende 1 Fører til gravemaskine 1 Truckfører 4 Dozerfører 1 Borer 1 Fører diverse 1 8 måneder/året Vedligeholdelse Vedligeholdelse, ledende 0,5 2:1 uger Montør tung diesel 1 Lærling 1 Serviceoperatør 1 Tekniker Mineingeniør* 1 Minegeolog* 1 Prøveudtager 1 I alt minearbejde 15,5 Oparbejdningsanlæg Tilsynsførende 1 Fører læsseanordning 1 Fører knuse-/maleanordning 1 Borer 2 8 måneder/året Sorteringsmedarbejder/medhjælper 4 Vedligeholdelse Vedligeholdelse, ledende 1:1 uger 0,5 Fast anlægsmekaniker 1 Elektriker 1 Lærling 1 Tekniker Procesingeniør 1 I alt oparbejdning 13,5 Overordnet & administration Mineleder 1 Sikkerhed og sundhed & miljø Tilsynsførende 0,5 Assistent 8 måneder/året 1 Paramediciner/sikkerhed 1:1 uger 1 Sikkerhed 12 måneder/året 3 Lager Logistisk tilsynsførende 0,5 Kontorassistent 1 Lejr Leder/handyman 8 måneder/året 1 Chef 1:1 uger 1 Lærling 1 Servicemedarbejder 2 I alt overordnet & administration 13

True North Gems Inc.

- 26 -

Nuuk-kontor Forvaltning Afdelingsleder 1 Sikkerhed og sundhed & miljø Tilsynsførende 0,5 Hr & oplæring 1 Bogholder 1 Logistisk tilsynsførende 12 måneder/året 0,5 Reception 40 timer/ugen 1 Drift Leder sorteringsanlæg 1 Sorteringsmedarbejdere 3 Håndteringsmedarbejder ubearbejdet koncentrat 1 Sikkerhed Tilsynsførende sikkerhed 1 Sikkerhedsmedarbejder 3-9 I alt Nuuk 14-20 I alt på stedet ved minen og i Nuuk til enhver tid 56-62 Tabel 4.1 Forventede job for Aappaluttoq-projektet

Det samlede antal medarbejdere ved minen og i Nuuk i løbet af produktionsfasen er omkring 80 (56-62 på stedet ad gangen, mens resten har fri som følge af rotationen), heraf 15 medarbejdere som fagfolk. Blandt disse befinder der sig altid 42 medarbejdere ved minen. Da TNG kører med en meget lille drift, arbejder de ansatte på flere områder, således at der eksempelvis kan udføres vedligeholdelse af vejene i de perioder, hvor medarbejderne og udstyret ikke bliver brugt til oparbejdnings- eller minedriften. De job, der genereres ved projektet, er sæsonbetingede (otte måneder om året) for arbejdsstyrken i Aappaluttoq (dog ikke sikkerhedsmedarbejdere, som er på stedet 12 måneder/året) og helårlige for arbejdsstyrken i Nuuk.

I de perioder, hvor minen er lukket, falder medarbejderantallet på mineområdet. Sikkerhedsmedarbejderne er fortsat på stedet, men ligeledes med et mindre antal. De udpegede sikkerhedsmedarbejdere skal udføre sikkerhedsrelaterede job. De medarbejdere, der anvendes til forskellige vedligeholdelsesopgaver, kommer fra minepersonalet og personalet i minelejren.

Under driften skønner TNG det nødvendigt med en sæsonbestemt arbejdsstyrke på to skift med ca. 25 personer hver ved Aappaluttoq og 14-20 i Nuuk. Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af grønlændere med fåundtagelser.

For minedriften i Aappaluttoq er en rotation på to uger på stedet og en uge fri (syv vagter på 12 timer hver) blevet drøftet, idet der ikke udføres minearbejde i den frie uge, da minekapaciteten ellers overstiger oparbejdningskapaciteten. Oparbejdningsanlægget kører fuldtids. For oparbejdningsanlægget og de andre aktiviteter, der udføres på stedet, vil vagterne således sandsynligvis fordeles med en uge på stedet og en uge fri, idet de fleste har kryds-vagt. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under VSB-processen og om nødvendigt yderligere for at maksimere antallet af grønlandske arbejdere.

4.5.3 Lejrfaciliteter

Som vist i tabel 4.1 vil der til enhver tid være mindst 42 medarbejdere på mineområdet. Lejren er beregnet til ca. 50 personer, såfremt der skal indkvarteres ekstra mandskab.

True North Gems Inc.

- 27 -

Værelser 50 enkeltværelser. Værelserne er på omkring 8,5 m2 hver. Der er delte badeværelser og toiletter. Værelserne bliver udstyret med en seng på 80x200 cm, et skrivebord, en stol, to skabe, en radiator og et vindue.

Toilet og bad Toiletterne og badeværelserne ligger på gangene. Der bliver installeret vaskemaskiner og tørretumblere til vask af civilt tøj.

Aktivitetsområde Der er et rum på 152 m2 beregnet til fritidsaktiviteter. På nuværende tidspunkt er det endnu ikke besluttet, hvilke aktiviteter rummet skal bruges til. Rummet kan bruges til aktiviteter såsom bordtennis, pool, videospil osv., eller det kan opdeles, hvis dette er nødvendigt.

Kontorer 6 kontorer på 8,5 m2. Kontorerne er udstyret med et bord, en stol, netværk, en serverprinter og en plotter. Der er endvidere et mødelokale på 25,5 m2. Motionsrum Motionsrum på 17 m2 med forskelligt udstyr.

Tv-stue Tv-stue på 25,5 m2 med sofaer og borde, tv, video- og dvd-afspiller.

Stue Stue på 25,5 m2 med sofaer, borde.

Kantine Kantine på 86 m2 med siddepladser til 50 personer.

Køkken/opvaskemaskine Køkken med tilberedningsplads, komfur, ovn, opvaskemaskiner, grovkøkken. Samlet 64 m2.

Magasin/køleskab/fryser Som en forlængelse af køkkenet er der et kølerum på 8,5 m2, fryserum på 8,5 m2 og en tørdeponering på 8,5 m2. Endvidere er der et medarbejderlokale på 8,5 m2. Der installeres endvidere 1 stk. 20' frysecontainer, 1 stk. 20' kølecontainer og 2 - 20' containere til tørdeponering.

Mændenes garderobe Omklædningsrum, vaskekummer, bruser og toilet på i alt 61 m2.

Kvindernes garderobe Omklædningsrum, vandkummer, bruser, og toilet på i alt 61 m2.

Vaskerum Vaskerum på 24 m2 med vaskemaskiner, tørretumbler og opbevaringsrum til rent og snavset tøj.

True North Gems Inc.

- 28 -

Førstehjælps-station "hospital" Med en sofa, døråbning på 2 meter, så bårepatienter nemt kan transporteres ind og ud. Der installeres en rampe, og der vil ikke være trapper op til indgangen. Der vil ligeledes være et bord, medicinskabe, nødbrusere og andet almindeligt udstyr.

Brandstation Der installeres en 20' container til opbevaring af brandslukningsudstyr såsom beklædning, hjelme med visir, brandsikre handsker, åndedrætsapparater, stiger, dieselpumper, slanger, dyser, aksler, skumblandingsanlæg, skum osv. Brandstationen skal placeres i nærheden af vandværker til hurtig vandforbindelse.

Renseanlæg Der installeres et renseanlæg. Anlægget består af en metalcontainer. For at få adgang til alle komponenter kan alle containerens sider nemt tages af. Anlægget vil være tilpasset lejrens størrelse. En pumpe transporterer spildevandet ind i buffertanken. Herfra ledes det gennem en pumpe, som kan nedbryde materialet i kloakvandet. Denne pumpe leder kloakvandet ind i en slambeholder, hvor slammet opbevares, mens spildevandet ledes ind i en biologisk oparbejdningstank. Alle andre affaldsstoffer samt slammen transporteres til Nuuk med henblik på korrekt bortskaffelse. I den biologiske oparbejdningstank renser biologiske filtre vandet, og der anvendes desinfektionsudstyr forud for bortledningen til miljøet.

Rensning af drikkevand Der tages ferskvand fra en nærtliggende flod. Dette vand renses herefter i et vandrensningsanlæg, som er indbygget i en 20' isoleret container. Anlægget kommer til at omfatte en 10-12 m3 buffertank, et filterbehandlingstrin til partikler, et vandrensnings- og doseringsanlæg med brug af UV-lys til klor, såfremt dette er nødvendigt. Der bliver monteret et boostersystem med dobbeltpumper. Der monteres en brandslukningsforbindelse.

Energiforsyning Der installeres to generatoranlæg med ca. 450 KVA med forbundet beholder i en PE- liner. Generatoranlæggene placeres i støjreduktionsenheden, men der konstrueres ligeledes en støjreducerende væg omkring anlægget. Anlægget er udstyret med en alarm til en mekaniker, der er på vagt, såfremt generatoren skulle svigte. Generatoranlæggene er udformet, således at det ene anlæg kører, mens det andet er på standby. Restvarmen fra generatorerne vil blive brugt til at opvarme andre faciliteter.

Generelt I hele lejren vil der være trådløse netværk, mobiltelefoni, fax, telefoni, GPRS- dækning, tv-signal, herunder KNR, FM-radio. Der installeres VHF-radio på hospitalet og i lederkontoret på stedet til brug i nødsituationer. Endvidere installeres der en parabol til modtagelse af Canal Digital-signalet. Der monteres sirener til brug ved brand, som er trykaktiverede, i gange og omkring centralt beliggende områder. Alle rum er udstyret med røgalarmer. Lejren er udstyret med 1 x 230 og 3 x 400 V, 50Hz. Det samlede lejrareal er 1,577 m2. Lejren opvarmes med elektriske radiatorer.

Sikkerhed Af sikkerhedsmæssige årsager vil der gælde begrænsninger for de medarbejdere, der forlader lejrområdet.

True North Gems Inc.

- 29 -

4.5.4 Nedlukning

Den mineplan, der er udarbejdet under anvendelse af de oplysninger om projektet, som har været tilgængelige indtil videre, arbejder med en minelevetid på 10 år med start i 2013 og nedlukning i 2022. Hvis salget af rubiner og pink safirer er positivt, forventes det at forlænge minens levetid ved at udvide til yderligere minemateriale, hvilket kommer til at udvide minen mod øst i forhold til den aktuelle plan.

Nedlukningen af driften kommer til at bestå af fire overordnede opgaver:  Fjernelse af alle bygninger, udstyr og infrastruktur.  Fjernelse af veje, anløbsbroer, lejrområde, oparbejdningsanlæg og andre forstyrrende elementer på området.  Søkanalen fyldes med sten og beton, således at søen kan blive genopfyldt til sit naturlige niveau.  Der implementeres et miljøkontrolprogram.

True North Gems Inc.

- 30 -

Projekt- Konceptuelle ANP-foranstaltninger Plan for fornyelse af infrastruktur vegetationen

Overfladefaciliteter og -  Bjærgning af bygninger og fjernelse heraf Selvopretholdende infrastruktur med skib/pram plantevækst  Nedrivning af de resterende bygninger med nedrivningsudstyr og fjernelse heraf med skib/pram  Bjærgning af udstyr og fjernelse heraf med skib/pram  Fjernelse af omløbsledninger og formelle afløbssystemer  Fjernelse af fundamentbjælker af beton/træ  Nedrivning af grusunderlag, stilladsområder og adgangsveje ved anløbsbro og anlægsområdet til fremme af vegetationsfornyelsen Faciliteter ved  Fjernelse af spunsvægge og rydning af Intet planlagt anløbsbro grusopfyldning til 2 m under LAT (indre anløbsbro)

Faciliteter ved  Fjernelse af pram- og anløbsbro Selvopretholdende anløbsbro (ydre  Opgravning og fjernelse af præfabrikerede plantevækst anløbsbro) fortøjningspæle

Adgangsveje  Fjernelse af omløbsledninger Selvopretholdende  Genoprettelse af det almindelige plantevækst afløbssystem på en naturlig måde til nedbør

Rørledninger  Afmontering af rørledninger, alle rør og Selvopretholdende udstyr plantevækst  Fjernelse af støttekonstruktioner til rør

Afskæringer  Fjernelse af konstruerede faciliteter ved Intet planlagt siden af søen og afskibning heraf  Fjernelse af rør i søen Åbne brud  Fjernelse af udstyr og afskibning heraf Intet planlagt  Naturlig opfyldning af bruddet med vand  Sikkerhedsbrandvægge og skiltning placeres omkring de åbne udgravninger (i givet fald) Dæmninger  Dæmningerne fjernes ved at rydde Intet planlagt materialer til søen til -2 m under det naturlige vandniveau i alle 9 m af dæmningshøjden Afløbskanal ved søen  Stoppes med en 2 m bred betonvæg. Resten fyldes med naturlige sten

Tabel 4.2 Detaljeret plan for nedlukning af Aappaluttoq-projektet.

På det nuværende udviklingsniveau forventes det, at de ovenstående opgaver kommer til at tage omkring tre måneder at færdiggøre ved anvendelse af en arbejdsstyrke på omkring 20 personer.

True North Gems Inc.

- 31 -

Faciliteterne i Nuuk vil højst sandsynlig være i NunaMinerals bygninger, på lejebasis. Faciliteterne vil bestå af administration, rensning og sorteringsfaciliteter og en sikkerheds hvælving. De omstændigheder som er relateret til lukningen vil være en del af lejekontrakten. Eventuelle yderligere omkostninger i forbindelse med nedlukningen af Nuuk faciliteter vil føjes til DCP budget, lige så snart de er kendt.

På nuværende tidspunkt befinder mineplanen sig på et indledende stadie. Nedlukningsplanen vil blive tilpasset og revideret i takt med projektets udvikling. Det samme gælder for de samlede omkostninger. Alle direkte og indirekte nedlukningsomkostninger beregnes af en uafhængig entreprenør, CMP Nedrivning A/S. De samlede omkostninger beregnet af CMP Nedrivning A/S beløber sig til DKK 15.030.000.

I forbindelse med at konstruktionsfasen indledes, vil genindvindings- og nedlukningsomkostningerne blive beregnet og opgivet i henhold til den grønlandske lovgivning.

4.6 Sikkerhed

Alle de sikkerhedsforanstaltninger, procedurer og teknologier, der skal implementeres i Aappaluttoq-projektet, og som er beskrevet i dette afsnit, er fælles for ædelstensindustrien og tager udgangspunkt i erfaringer fra diamantminen Diavik i Canada. Den overordnede strategi er baseret på et system for reduktion af mulighederne, minimeret materialemængde (værdien) på ethvert sted og sikring af, at det hurtigt opdages, hvis der forekommer tyveri. Fokus for sikkerhedssystemet ligger på kontrol, sporing og fjernovervågning i stedet for et stort antal sikkerhedsmedarbejdere.

I lyset af dette emnes natur kan denne beskrivelse ikke gå i detaljer, da dette dokument er uklassificeret. Der vil dog blive truffet alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre ethvert forsøg på at stjæle korund af enhver art.

TNG har været i kontakt med driftsafdelingen under politichefen i Grønland Ifølge politichefen har politiet ingen indikationer om trusler mod ædelstensaktiviteter i Grønland. Det forventes ikke, at nogen professionelle kriminelle personer eller organisationer har planlagt aktioner på nuværende tidspunkt. Hvis der på et senere tidspunkt forekommer sådanne aktiviteter, forventes de at være planlagt og indledt uden for Grønland.

Det forventes ikke, at en aktion organiseret af professionelle kommer til at omfatte en indtrængen i de bygninger, der bliver benyttet af TNG. Årsagen er, at professionelle kriminelle ved, at en indtrængen er for svær, for farlig, for tidskrævende, og at udbyttet er usikkert. I stedet for en væbnet indtrængen vil en aktion med henblik på tyveri sandsynligvis fokusere på de arbejdstagere, der arbejder for TNG samt kontrahenten for laboratorierensningen.

Der vil blive koordineret en indsats mellem TNG og afdelingen for kriminalitetsforebyggelse ved politiet med henblik på at forhindre og sikre, at de medarbejdere, der arbejder for TNG eller kontrahenten for laboratorierensningen, ikke stjæler eller overtales (eller tvinges) til at hjælpe en tredjepart med at få adgang til korunden.

True North Gems Inc.

- 32 -

Ifølge den interviewede politichef, men ligeledes i henhold til TNG's vurderinger kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme forsøg på at bryde ind i TNG's bygninger og laboratorium. Disse indbrud vil dog blive gennemført af lokale uden kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet. Hvis et sådant forsøg finder sted, vil alarmen gå i gang. Sikkerhedspatruljer vil ankomme til bygningen. Hvis en tyv får adgang til en bygning, vil eventuelt korund, der findes på stedet, enten ligge i en sikkerhedsboks eller være i en rense- eller sorteringsproces, hvilket betyder, at der er medarbejdere til stede, og der vil derfor straks være nogen, der opdager indbruddet.

Hvis det lykkes en tyv at få adgang til korunden, vil vedkommende skulle få korunden ud af landet for at sælge den. På dette tidspunkt vil politiet efterforske sagen. Og for at få korunden ud af landet vil den skulle passere både politiet og de grønlandske toldmyndigheder.

4.6.1 Sikkerhed i sorteringsfaciliteten

Filosofien bag sikkerhedssystemet i sorteringsfaciliteten er blevet udviklet med udgangspunkt i sikkerhedskravene til håndtering og overvågning af det værdifulde produkt, mens det bevæger sig gennem sorteringsfaciliteten. Filosofien er baseret på følgende:

1. overvågning af kontor, medarbejdere og udstyr, 2. adgangskontrol, 3. overvågning og visitering af personer, der går ind og ud af kontoret.

De medarbejdere, der går ind i sorteringsfaciliteten, skal undersøges efter tilfældighedsprincippet for deres egendele, navnlig hvis de har tasker med sig, med henblik på at sikre, at de ikke har våben eller smuglergods med. Dette foregår ved indgangen til sorteringsfaciliteten ved sikkerhedskontoret, som ligger ved indgangen.

Alle medarbejdere, der forlader anlægget, skal undersøges på følgende måde: Medarbejderne stiller sig op til at gå ind i pulsmonitorrummet. Ved indgangen placerer alle personer deres håndflader på to metalplader, som overvåger deres puls. En dør åbner, således at personen kan forlade pulsmonitorrummet. En anden dør åbnes med udgangspunkt i to kriterier:

1. En persons hjerteslag måles. Hvis pulsmonitoren viser en meget hurtig rytme, åbner søgedøren. 2. Tilfældighedsprincippet: Der udvælges tilfældigt medarbejdere, som skal undersøges.

Hvis hverken det ene eller det andet kriterium er opfyldt, åbner en udgangsdør, og personen kan frit forlade sorteringsanlægget. Når søgedøren åbner, skal personen vente i et venteværelse. Der vil skulle udarbejdes detaljerede protokoller og procedurer for visiteringen af personalet, idet dette tydeligvis er et meget følsomt emne.

Der opstilles kameraer i alle lokaler samt søgeområder og pulsmonitorer og venteværelse (MT Højgaard, Processing Plan, 2011).

True North Gems Inc.

- 33 -

Sikkerhedsprocedurerne revideres, i takt med at de færdige udformninger står klar, og teknologien forbedres.

4.6.2 Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget

Bygningen med oparbejdningsanlægget vil være omgivet af et sikkerhedshegn, idet der er afstand mellem hegnet og bygningen. Der vil blive gennemført overvågning af enkeltadgangsstederne for fodgænger- og køretøjsportene.

Den almindelige adgang til og fra bygningen sker gennem sikkerhedsrum, som kontrolleres af en sikkerhedsvagt og et adgangskort og ved biometrisk adgang.

På samme måde som i sorteringsanlægget i Nuuk er filosofien baseret på:

 overvågning af anlægget og det personlige udstyr,  adgangskontrol,  overvågning og visitering af personer, der går ind og ud af anlægget.

De medarbejdere, der går ind i anlægget, skal undersøges efter tilfældighedsprincippet for deres egendele, navnlig hvis de har tasker med sig, med henblik på at sikre, at de ikke har våben eller smuglergods med. Dette sker på sikkerhedskontoret ved indgangen til oparbejdningsanlægget (MT Højgaard, Nuuk Operations Control Systems, 2011).

Sikkerhedsprocedurerne revideres, i takt med at de færdige udformninger står klar, og teknologien forbedres.

4.6.3 Sikkerhed i renselaboratoriet

Filosofien bag sikkerhedssystemet i laboratoriet er blevet udviklet med udgangspunkt i sikkerhedskravene til håndtering og overvågning af produktet, mens det bevæger sig gennem laboratoriet. Filosofien er baseret på følgende:

1. overvågning af laboratorium, medarbejdere og udstyr, 2. adgangskontrol, 3. overvågning og visitering af personer, der går ind og ud af laboratoriet.

Der implementeres en række passive indgreb i laboratoriet. Adgangen gennem døre og vinduer vanskeliggøres gennem tremmer foran vinduerne. Det vil ikke være muligt at se gennem glasset. Døren ind til laboratoriet er fremstillet af et andet materiale end træ og er forsynet med flere låse. Der gives udelukkende adgang, når der bruges en personligt udstedt id-adgangs-"nøgle". Der opstilles sikkerhedsalarmer og videokameraer flere steder i bygningen og laboratoriet.

True North Gems Inc.

- 34 -

Med henblik at mindske risikoen for at få korund stjålet, mens den er på laboratoriet, vil korunden til enhver tid blive opbevaret i ubrydelige lukkede beholdere. Disse kommer udelukkende til at indeholde små mængder, således at den samlede mængde korund, der findes i laboratoriet, begrænses. Mens renseprocessen med fluorbrintesyre kører, vil der være medarbejdere til stede. Korund, der endnu ikke er blevet renset eller ikke har fuldført renseprocessen med fluorbrintesyre, vil blive opbevaret i en sikkerhedsboks, indtil den flyttes tilbage til sikkerhedsboksen på TNG's anlæg. På intet tidspunkt vil den rene ubearbejdede korund blive opbevaret på et ubevogtet sted og fra den ene dag til den anden.

Som specificeret i "Bilag 3 - fluorbrintesyre-rensning af korundkoncentrat" vil korunden blive opbevaret i en ubrydelig beholder i løbet af hele renseprocessen.

De medarbejdere, der arbejder med korunden på laboratoriet, sikkerhedsgodkendes af TNG. Sikkerhedsprocedurerne i forbindelse med rekrutteringen af medarbejdere til TNG gælder ligeledes for medarbejderne hos kontrahenten for laboratorierensningen, som arbejder med korunden.

Kontrahenten for laboratorierensningen kan have andre job, som involverer andre medarbejdere. Men disse procedurer må på intet tidspunkt stride med renseprocessen med fluorbrintesyre, og disse medarbejdere får ikke adgang til korunden.

4.6.4 Ruby Track™-system

Ruby Track™ er en navnebeskyttet software, som er udviklet af True North Gems Inc. Den har til formål at spore ubearbejdede rubiner i mineområder i driftsfasens sorteringsfase. Den vil blive brugt til sporing af de ubearbejdede rubiner, når materialet knuses, sorteres og gensorteres og forarbejdes til ubearbejdede varepartier med henblik på salg til kommercielle skærevirksomheder. Det materiale, der skæres og slibes af True North Gems, placeres herefter i DiamondTrack-softwaren. Denne software er specifikt udviklet til stenskæreindustrien. Antallet af ubearbejdede varepartier bliver indført i DiamondTrack som en overgang fra ubearbejdet til slebet, således at materialet om nødvendigt kan spores tilbage til mineområdet. Antallet af sten, farve, klarhed og størrelse skrives ind i individuelle filer (efter størrelse eller karatvægt). Softwaren gør det muligt at generere fakturaer til salg og nemt at flytte lagerbeholdninger ind og ud af skæreenhederne. Der kan ligeledes oprettes individuelle kundekonti, hvor deres specifikke skæreønsker kan indskrives og overvåges.

Sporingssystemet er blevet foreslået af TNG og skal godkendes af Naalakkersuisut.

4.7 Markedsføring af TNG-ædelsten

TNG har til dette projekt udarbejdet en markedsføringsplan, og det er op til Naalakkersuisut at godkende denne og fastsætte betingelserne herfor, hvilket kan inkludere salgsmetoder, slibningsstrategier og klassificering.

Dette afsnit beskriver markedsføringsplanen for rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq. TNG's markedsføringsfolk har over 220 års erfaring inden for ædelsten og repræsentation af en lang række købere, producenter, slibevirksomheder, fremstillende virksomheder og undervisere.

True North Gems Inc.

- 35 -

Marked for farvede ædelsten Alle mineselskaber inden for ædelstensindustrien i verden, uanset om der er tale om diamanter eller farvede ædelsten, sælger praktisk talt størstedelen af deres produktion som ubearbejdede ædelsten. Og grunden er indlysende. For det første kræver minearbejdet en række forskellige færdigheder ud over markedsføringen, og det er svært for organisationen at udmærke sig på to områder, som er så forskellige. For det andet har der i løbet af en lang årrække udviklet sig et fragmenteret og decentralt slibe-markedsføringssystem for køb og salg af ubearbejdede og slebne farvede ædelsten, navnlig inden for industrien for farvede ædelsten. Der findes ikke noget centralt indkøbssystem eller marked for farvede ædelsten. I stedet er markedet opdelt med leverandører af ædelsten, der sælger til flere distributionsnetværk. Dette er sandsynligt som følge af arten af de farvede ædelstenaflejringer: Aflejringerne i sig selv er ofte små og af variabel kvalitet. I modsætning til diamantmarkedet har der ikke været en koordineret indsats inden for industrien for farvede ædelsten med henblik på at skabe et centralt og gennemsigtigt marked for enten ubearbejdede eller slebne farvede ædelsten.

På baggrund af denne decentralisering foregår størstedelen af salget af de slebne farvede ædelsten gennem mangeårige forbindelser mellem købere/slibere af ubearbejdede materialer og juvelervirksomheder, ofte gennem mæglere som mellemmænd. Forbindelserne mellem parterne er velbevogtede hemmeligheder. Der findes kun meget få pålidelige oplysninger om omfanget af handelen med farvede ædelsten, og det vurderes at være svært for nye producenter af slebne farvede ædelsten at få adgang til markedet. Med henblik på at beskytte deres markedsandel kan det med god grund forventes, at både slibevirksomheder og mæglere gør brug af en ikke-konkurrencevenlig tilgang for at forebygge nye markedsdeltageres adgang til markedet.

Omfanget af de uformelle barrierer for adgangen til markedet for slebne farvede ædelsten varierer i høj grad. Geografisk er disse barrierer størst i forholdsvist lukkede økonomier på de nye vækstmarkeder såsom Indien, Rusland og Kina. Kina og Indien udgør traditionelt vigtige forbrugere af farvede ædelsten. Hvad angår navnlig Kina, stiger efterspørgslen efter luksusvarer såsom ædelsten så hurtigt, at den traditionelle industri ikke kan følge med. Dette er grunden til, at det forventes, at adgangsbarriererne bliver mindsket, og der forventes en lettere direkte adgang til store smykkeproducenter end på de andre nye vækstmarkeder.

I USA og Europa fungerer virksomheden inden for industrien for de farvede ædelsten på en mere gennemsigtig måde. Smykkesalget foregår ved (eller gennem) en række kædebutikker, herunder en række eksklusive kæder såsom Harry Winston, Tiffany & Co., Cartier, Pandora og andre og en række mere kundeorienterede virksomheder såsom Walmart (den største salgsvirksomhed inden for guld i USA) og Jewelry Television. I de fleste tilfælde er indkøberne i disse organisationer åbne over for en diskussion om at bruge nye produkter og kunne købe slebne farve ædelsten direkte til enten deres eget design og produktionsoperationer eller som smykkeenheder, der skabes i samspil med dem og produceres i henhold til en kontrakt.

True North Gems Inc.

- 36 -

Som følge heraf har TNG udarbejdet en strategi, som i starten kommer til at fokusere på salget af slebne ædelsten og på samme tid vækker en interesse for ubearbejdede ædelsten med henblik på at øge kendskabet, interessen, efterspørgslen og salgsprisen. Samtidig med at efterspørgslen efter og prisen på ubearbejdede sten stiger, vil fokus gå fra de slebne sten til de ubearbejdede sten. Denne strategi har vist sig at fungere inden for diamantindustrien og for Gemfields inden for industrien for farvede ædelsten og har vist at øge prisen kraftigt på ubearbejdede ædelsten set over en kort periode. Konsekvensen heraf er, at salgets fokus er gået fra de slebne til de ubearbejdede sten med et stigning til følge i omsætningen og rentabiliteten. Årsagen hertil er, at slibe- og markedsføringsprocessen er forbundet med risici høje omkostninger, uden at den nødvendigvis fører til øgede priser for de slebne ædelsten, som overstiger disse risici og omkostninger. Inden for diamantindustrien ligger priserne på ubearbejdede diamanter og slebne diamanter meget tæt på hinanden. På samme måde mener TNG: Så snart prisen på de ubearbejdede ædelsten er høj nok, medfører salget af størstedelen af produktionen som ubearbejdede sten en højere rentabilitet (og således betaling af flere skatter i Grønland), end hvis TNG ville stå for slibe- og markedsføringsarbejdet. Ikke desto mindre forventes det af en lang række årsager, at virksomheden fastholder en del af salget af slebne sten i hele minens levetid.

Faren ved en strategi for salg af slebne sten som dominerende salgskomponent Det er muligt, at der set over tid kan udvikles forbindelser, hvorved virksomheden kan sælge slebne rubiner direkte til købere, som tidligere har købt ubearbejdede rubiner. Virksomhedens bedre og mere langsigtede mål må dog være at styrke prisen på ubearbejdet materiale, hvilket har kunnet ses inden for diamantindustrien, og som det gøres af Gemfields. Det gør det muligt for virksomheden at undgå omkostninger og risici ved slibe- og markedsføringsprocessen. Der findes ingen succesfulde minevirksomheder inden for ubearbejdede ædelsten, som er fuldt integreret i slibe- og produktionssektoren. Hvis en virksomhed forsøger at blive producent, der sliber størstedelen af de egne ubearbejdede sten, er køberne af ubearbejdede rubiner ikke længere motiverede købere, da de med god grund går ud fra, at virksomheden tilbageholder det bedste produkt og kun sælger de produkter, der afvises af virksomhedens produktion.

TNG mener, at den mest rentable model for virksomheden ved fuld produktionsstyrke er at forsyne eksisterende slibe- og distributionsnetværk i stedet for at bruge penge på at opbygge en konkurrerende infrastruktur med det ultimative mål at sælge størstedelen af produktionen som ubearbejdede rubiner og pink safirer.

Balancen mellem salget af ubearbejdede og slebne sten, som skaber den bedste værdi for grønlandsk korund, kan ikke forudsiges på forhånd, da det delvist afhænger af, hvorvidt der kan indgås partnerskaber med detailhandlere inden for smykkeprodukter, som ønsker at købe slebne ædelsten direkte fra TNG. Naturligvis afhænger rentabiliteten af salget ligeledes af, hvordan salgsprisudviklingen ser ud for både de ubearbejdede og de slebne sten.

True North Gems Inc.

- 37 -

Grønlandske rubiner og pink safirer er virtuelt ukendte på ædelstensmarkedet. Ubearbejdede ædelsten, som er ukendte på markedet, har i modsætning til diamanter en lav værdi, fordi slibevirksomhederne, indtil de har arbejdet med grønlandske rubiner og pink safirer i ubearbejdet tilstand, ikke kender (a) retentionen (hvor meget af stenen, der er tilbage efter slibeprocessen). Retentionen for farvede ædelsten er yderst variabel og meget lavere end diamanter), eller (b) farven og kvaliteten og dermed værdien af de slebne ædelsten. Det er betydeligt vanskeligere at vurdere potentialet for ubearbejdede farvede ædelsten end for diamanter.

Derudover kommer den mest optimale salgsstrategi til at ændre sig over tid.

Etaper Mineplanen har til formål at øge produktionen af rubiner og pink safirer fra en begrænset materialemængde i første år (hovedsageligt konstruktion og idriftsættelse af anlæg) til fuld produktion i år 3. Denne stigning sætter TNG i stand til at vurdere markedet for de producerede rubiner og pink safirer og tilpasse sin markedsføringsplan i henhold hertil.

Den overordnede foreslåede markedsføringsstrategi er at introducere rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq på markedet som følger:

 Markedsintroduktion: salg af slebne rubiner og pink safirer, med start i 2013. Formålet med salget af de slebne varer er som en form for reklame at vise ædelstensmarkedet, at ubearbejdede rubiner og pink safirer kan slibes og transformeres til et produkt af høj kvalitet. For at overvåge forholdet mellem priserne på ubearbejdede og slebne sten foreslås at mindst 25 % af korunden i hver sorteringsmatrix-kategori for ædelsten og næsten-ædelsten blive slebet i løbet af de første tre produktionsår.

 Gradvist øges salg af ubearbejdede rubiner og pink safirer i perioden 2015 – 2018, som følge af en øget efterspørgsel og pris på ubearbejdede ædelsten, så snart markedet får øjnene op for de grønlandske ædelsten.

 Størstedelen af salget som ubearbejdede rubiner og pink safirer, så snart prisen er høj nok. Målet er, at en procentdel af salget omfatter slebne ædelsten. Dette afhænger delvist af, i hvor høj grad smykkegrossisterne og detailhandlen ønsker at købe slebne ædelsten direkte fra TNG, således at de er 100 % sikre på ædelstenenes oprindelse og sikre på, at ædelstenene ikke har været genstand for hemmeligholdte behandlinger.

Det er BMP’s opfattelse, at en trinvis tilnærmelse til fortløbende salgs faser er den bedste måde til videnopbygning omkring værdier af slebet og poleret korund inden for de forskellige sorteringskategorier. Efter hver fase vil kravene for salg af henholdsvis slebet og poleret korund blive genvurderet. Salgsfaserne vil blive reguleret gennem fortløbende udvindingsgodkendelser i overensstemmelse med afsnit 19 og 86. Udvindingsgodkendelserne vil definere tidsrammen og den mængde tons, som er tilladt at brydes i efterfølgende fase.

Salg af slebne sten Salget af slebne sten kommer sandsynligvis til at tage udgangspunkt i en slibning på bestilling-system med anvendelse af forhandlede priser.

True North Gems Inc.

- 38 -

Slibning på bestilling foregår f.eks. hos en smykkeproducent, som kommer til True North og bestiller en vis mængde sten i en bestemt farve med bestemte mål til færdiggørelse af en smykkeserie, som denne producent har udviklet og ønsker at udføre med rubiner. Ofte søger disse producenter en form for konsistens, således at smykkekollektionen bliver ensartet. Konsistente sten letter ligeledes stenenes placering. Følgende skal være afklaret, inden skæreprocessen påbegyndes:

 Farven er fastsat med en acceptabel tolerancemargin inden for farveskalaen.  Klarheden er fastsat med en acceptabel tolerancemargin inden for klarhedsskalaen.  Diameteren og dybden er fastsat for den form, kunden anmoder om, med en acceptabel tolerancemargin.  Antallet af ønskede sten, i individuelle former og størrelser, samt en acceptabel større mængde, således at der er plads til beskadigelser i samleprocessen  Der fastsættes en tidsramme for færdiggørelse af arbejdet.

Ud fra dette sorteres de ubearbejdede sten og sendes til skærefaciliteten sammen med ovenstående specifikationer,. Der sendes et større antal end det aftalte, således at der er plads til beskadigelser under skæreprocessen, således at der er nok skårne sten til sidst til opfyldelse af slibning på bestilling-ordren.

For at kunne styre denne fordeling skal der altid være fokus på den effekt, den får på værdien og likviditeten af den resterende produktion af ubearbejdede sten.

Salg af ubearbejdede sten Salget af ubearbejdede sten forventes at blive forvaltet via en form for auktion eller bud. Dette er den almindelige praksis for farvede ædelstensproducenter (herunder Gemfields for smaragder, http://www.gemfields.co.uk/images/stories/reports/99.pdf) og er ligeledes den praksis, der kræves af BMP. Et auktions- eller budsystem, der er nøje tilrettelagt og velforvaltet, burde maksimere værdien og gennemsigtigheden af salget af ubearbejdede sten.

Når der sælges ubearbejdede ædelsten som stykgods i en specifik kategori, består disse hovedsageligt af den kategori, kunden ønsker, men de kommer ligeledes til at omfatte en lille del af en lavere kvalitet og en endnu mindre del af en højere kvalitet. De leveres alle til prisen for den ønskede kategori. Dette er en accepteret metode på ædelstensmarkedet. Formålet med dette er at muliggøre det for salgsvirksomheden at sælge hele lagerbeholdningen uanset kvaliteten. Hvis salgsvirksomheden ikke ville gøre dette, ville virksomheden sidde tilbage med ædelsten af en lav kvalitet (lavere værdi), som den ikke kan sælge på rentabel vis. Enhver gensortering vil blive foretaget af en TNG-sikret facilitet, og enhver opdatering af lagerbeholdningen vil blive overvåget i Ruby Track™.

Det er BMP’s opfattelse at salg ved auktion er den bedste måde til at definere de reelle markedspriser på de forskellige kategorier af sorteringer for både den rå og den slebne korund. Imidlertid er BMP, for en bestemt procentdel af korund, villig til at overveje et salg ved en ikke auktion eller en auktionsperiode som giver kunder lov til at binde sig til en langvarig forsyningsforpligtigelse.

True North Gems Inc.

- 39 -

Branding Som beskrevet længere nede vil TNG i sidste ende sælge etiske og rene ædelsten med henblik på at markedsføre grønlandske rubiner og pink safirer på markederne i Asien, Europa og Amerika. TNG vil derfor undgå behandlinger, som er uacceptable for industrien for farvede ædelsten. Der udvikles en certificering, som følger stenene og dermed bekræfter deres oprindelse i Grønland, og at de er produceret i overensstemmelse med strengt etiske betingelser.

4.8 Certificering og branding

4.8.1 Certificering for grønlandsk oprindelse

I nogle af de geografiske områder og kundesegmenter forventes det, at der findes en markedsføringsmæssig fordel i at certificere den grønlandske oprindelse af rubinerne og de pink safirer. Varepartier med ubearbejdede ædelsten, som sendes til auktioner, spores fra Grønland og kan således certificeres med grønlandsk oprindelse. På samme måde kan ædelsten, der slibes af TNG på den valgte slibefabrik, certificeres af TNG som grønlandske, når de sælges. Certificeringen gennemføres for varepartier bestående af ubearbejdede eller slebne ædelsten, idet udleveringen af certifikater for hver enkelt sten er hverken praktisk eller omkostningseffektiv. Der kan dog være undtagelser for unikt materiale af høj værdi. TNG indfører en plan for implementering af en certificering for grønlandsk oprindelse, hvis/når dette er kommercielt hensigtsmæssigt. TNG er blevet oplyst, at hvis dette inddrager den Grønlandske regering, så skal Naalakkersuisut godkende dette.

Ruby Track™-systemet som beskrevet i afsnit 4.6.4 vil ligeledes blive anvendt som et sikkerheds- samt effektstyringssystem med henblik på at sikre registreringen og sporingen af produktionen og salget. Disse oplysninger stilles i deres helhed til rådighed til det grønlandske selvstyres revision. Dette sætter TNG i stand til at bekræfte den grønlandske oprindelse for varepartierne af de ubearbejdede ædelsten, som bliver solgt.

True North Gems Inc.

- 40 -

5 SOCIALE OG ØKONOMISKE BAGGRUNDSBETINGELSER

5.1 Oversigt

Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om de demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, grønlandske organisationer, kulturtræk og andre faktorer, som kan påvirke den måde, de berørte samfund reagerer på de forventede ændringer forbundet med projektet. Denne baggrundsundersøgelse hjælper ligeledes med at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udviklingen af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af virkningerne foregår som sammenhængende og parallelle processer.

Omfanget af og indholdet i baggrundsundersøgelsen for Aappaluttoq-projektet tager udgangspunkt i de krav, som er opstillet i retningslinjerne for vurdering af social bæredygtighed for mineprojekter i Grønland (BMP, 2009), og omfatter de kritiske aspekter som anført i afgrænsningsfasen.

Resultaterne fra den socioøkonomiske baggrundsundersøgelse for Aappaluttoq- projektet som anført her er blevet inddelt i følgende afsnit:

 demografisk profil,  sociale og politiske organisationer,  social og kulturel velfærd,  økonomiske indikatorer,  offentlig infrastruktur og tjenester,  uddannelse og oplæring,  folkesundhed.

I påkommende tilfælde er de kvalitative og kvantitative oplysninger beskrevet for Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq-kommunen og specifikt for Nuuk og Qeqertarsuatsiaat.

Baggrundsundersøgelsen er blevet udarbejdet med udgangspunkt i en dybdegående gennemgang af sekundære kilder og oplysninger indhentet gennem kvalitative, kvantitative og participatoriske metoder. Specifikke baggrundsundersøgelsen af de sociale aspekter på området omfatter "SLiCA – Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011” (ULViA).

Listen over personer, fokusgrupper og organisationer, som er blevet hørt i forbindelse med informationsindsamlingen til baggrundsundersøgelsen, findes i kapitel 11. Endvidere er de forskningsrapporter og andre relevante rapporter og undersøgelser, der er nævnt i kapitel 14, blevet anvendt.

5.2 Demografisk profil

5.2.1 Landeprofil

88 % af den grønlandske befolkning er kalaallitter (inuit), og 12 % er enten dansk eller andre nationaliteter (Grønland i tal, 2010). Det er vigtigt at understrege, at denne VSB-undersøgelse ikke skelner mellem etnisk tilhørsforhold, men i stedet mellem, om personerne er født i eller uden for Grønland.

True North Gems Inc.

- 41 -

Landet har siden 2009 været opdelt i fire kommuner:

 Qaasuitsup Kommunia  Qeqqata Kommunia  Kommuneqarfik Sermersooq  Kommune Kujalleq

Grønlænderne har bosat sig i 18 byer og omkring 60 bygder, som spreder sig over 2.000 km, som primært ligger langs vestkysten. Befolkningstallet i byerne varierer fra 69 (Ivittuut) til 15.862 (hovedstaden og hovedbyen Nuuk i Kommuneqarfik Sermersooq). Figur 4.1 viser de fire kommuner og hovedbyerne i Grønland. Hver bygd (nogle gange omtalt som landsby) består af en befolkning på mellem 1 og over 300 (Kangaamiut), idet de fleste har omkring 60 indbyggere. De mindste bygder består for ofte af fåreholdere i Sydgrønland (Grønlands statistik, 2010).

Transportmidlerne i Grønland er båd, helikopter og/eller fly. Der findes ingen veje eller jernbaner mellem byerne og bygderne (dog findes der nogle få undtagelser).

Grønlands klima er meget barsk og ændrer sig hurtigt. Dette har grønlænderne lært at leve med og tåle.

5.2.2 Talte sprog

De to hovedsprog i Grønland er kalaallisut (grønlandsk) og dansk.

De fleste i Grønland taler kalaallisut, som er en vestgrønlandsk dialekt af inuit- sproget. Der findes dialektforskelle inden for kalaallisut – endda fra bygd til bygd og fra by til by (Rischel, 2007).

Talt sprog Gruppe Kun kalaallisut 75 % i bygderne. 60 % i byerne. Grønlandsk afstamning. Blanding af dansk og grønlandsk afstamning. Kun dansk. Dansk afstamning. Blanding af dansk og grønlandsk afstamning. Kalaallisut og dansk 2-12 % af dansk afstamning. Flertal af grønlandsk afstamning. Blanding af dansk og grønlandsk afstamning. Tabel 5.1 Grupper, som taler dansk og kalaallisut (Poppel et al, 2007)

I Qeqertarsuatsiaat vurderer 70 %, at de taler meget godt kalaallisut, mens de resterende 30 % vurderer at tale det godt. De fleste i Qeqertarsuatsiaat forstår og taler ret godt dansk, mens der kun er 10 %, der angiver, at de slet ikke forstår dansk (Poppel, 2011).

True North Gems Inc.

- 42 -

Dansk er også meget udbredt og bruges som andetsprog i Grønland. Det er almindeligt, at man er tosproget i kalaallisut og dansk. Dette er dog mest almindeligt i byerne. Skolerne og de fleste uddannelsesinstitutioner i Grønland underviser også på dansk. Engelsk er det første fremmedsprog, der undervises i. Der tales dog kun lidt engelsk.

Siden 2009, da Grønland blev et selvstyre, har kalallisut været det officielle sprog i Grønland. Der tales dog både dansk og grønlandsk, og begge sprog bruges i forvaltningsanliggender og i landstinget.

5.2.3 Indbyggertal

Grønlands samlede indbyggertal pr. 1. januar 2011 er 56.615, hvoraf de 47.857 bor i byerne og 8.239 i bygderne. Der bor 21.559 indbyggere i kommunen Sermersooq, hvoraf 15.862 bor i hovedstaden Nuuk, 3.145 i Paamiut og 218 i Qeqertarsuatsiaat. Den grønlandske befolkningstæthed er 0,14 pr. km2 på isfri områder (Grønlands statistik, 2011).

Sermersooq er den mest befolkede kommune i Grønland med 38 % af den samlede grønlandske befolkning. Kommunen dækker en stor del af det sydvestlige Grønland og hoveddelen af østkysten, dog ikke nationalparken i nordøst, som ikke er omfattet af den kommunale inddeling.

Nedenstående figur viser udviklingen i det samlede indbyggertal i Grønland de seneste 10 år (Grønlands statistik, 2010).

57.000

56.800

56.600

56.400

56.200

56.000

55.800

55.600 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Figur 5-1 Grønlands befolkning fra 2000-2011 (Grønlands statistik, 2011)

Grafen viser, at der var en konstant stigning i det samlede indbyggertal fra 2000 til 2005, og at tallet efterfølgende faldt jævnt mellem 2006 og 2009. De seneste to år er indbyggertallet igen steget.

True North Gems Inc.

- 43 -

Qeqertarsuatsiaat Der bor 218 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Den 1. januar 2011 var der 123 mænd og 95 kvinder. Heraf var 3 mænd og 1 kvinde født uden for Grønland, mens resten var født i Grønland. Figur 5-2 nedenfor viser udviklingen i Qeqertarsuatsiaats befolkning fra 1990 til 2011.

350

300

250

200

150

100

50

0 1990 2000 2007 2008 2009 2010 2011

Figur 5-2 Qeqertarsuatsiaats befolkning fra 1990 til 2011 (Grønlands statistik, 2011)

Der er en sammenhæng mellem det faldende indbyggertal i Qeqertarsuatsiaat og det nedadgående arktiske torskefiskeri de seneste to årtier. Navnlig de unge kvinder i den arbejdsdygtige alder har en tendens til at flytte væk grundet uddannelses- og jobmuligheder (Mobilitetsstyregruppen, 2010).

Den største aldersgruppe er gruppen mellem 10 og 19 år, som består af 45 personer, heraf 19 mænd og 26 kvinder. Fordelingen mellem kønnene og aldersgruppefordelingen ligner ikke den demografiske profil for hele Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq eller Nuuk, idet der er en større variation, både hvad køns- og aldersfordelingen angår.

90-99

70-79 MALE FEMALE

50-59

30-39

10-19

0-1

30 20 10 0 10 20 30

Figur 5-3 Befolkningen i Qeqertarsuatsiaat fordelt efter køn og aldersgruppe i 2010 (Grønlands statistik, 2010)

True North Gems Inc.

- 44 -

Mellem 2005 og 2009 oplevede Grønland en højere emigration end immigration og fødselsrater. Dette forklarer delvist nedgangen i perioden. I 2009 vendte tendensen, og dette kan delvist forklares ved nedadgående emigrationstal, mens immigrationen forblev nogenlunde konstant (Nordisk Statistik Årbog, 2010).

5.2.4 Migration

Helt generelt er grønlændere meget mobile. For unge grønlændere er den primære årsag til at flytte permanent en udnyttelse af uddannelsesmulighederne og mulighederne for kvalificeret arbejde samt de hermed forbundne højere lønninger. Det er navnlig de unge kvinder, der flytter permanent, enten på grund af uddannelse eller for at søge andre nye udfordringer. For de ældre segmenter er jobsikkerhed og højere lønninger hovedårsagerne til, at de flytter. For personer med en højere uddannelse er navnlig karriere- og videreuddannelsesmuligheder samt deres børns adgang til skoler afgørende faktorer for at flytte (Mobilitetsstyregruppen, 2010). Ifølge ULViA (Poppel et al, 2007) er navnlig indbyggerne i Nuuk og Centralgrønland villige til at flytte fra deres by eller bygd.

I 2008 flyttede i alt 20.639 personer inden for Grønlands grænser. To tredjedele heraf flyttede inden for samme lokalitet. 1.282 personer flyttede fra en bygd til en by, og 1.028 flyttede fra en by til en bygd. Ni ud af 10 personer, der flyttede til eller fra Grønland, flyttede enten til eller fra Danmark (Grønlands statistik, 2009).

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0 2005 2006 2007 2008 2009 -500

-1000

Immigrations Emigrations Net migration

Figur 5-4 Migration i Grønland i perioden 2004-2009 (Grønlands statistik, 2009)

Migrationstendensen fordelt efter køn viser, at immigrationen af kvinder er steget mellem 2008 og 2009, mens mændenes immigration er faldet i denne periode. Emigrationstallet for begge køn er faldet mellem 2008 og 2009.

Ifølge Grønlands statistik er den mest populære kommune Kommuneqarfik Sermersooq, idet flest personer flytter til kommunen. Qaasuitsup Kommunia følger langt efter som nummer to. Kommune Kujalleq havde den højeste nettoemigration, mens Kommuneqarfik Sermersooq havde den højeste nettoimmigration.

True North Gems Inc.

- 45 -

5.3 Sociale og politiske organisationer

5.3.1 Politisk organisation

Grønland er en del af det danske kongerige. Grønland har haft hjemmestyre siden 1979 og har haft status som selvstyre siden 2009. Der sidder to grønlandsk valgte medlemmer i det danske folketing.

Det grønlandske landsting, Inatsisartut (lovgivende myndighed og forsamling), består af 31 medlemmer, som bliver valgt af de grønlandske borgere for en fireårig periode. Inatsisartut forsamles til organiserede møder på halvårlig basis. Inatsisartut vælger en formand. Grønlands selvstyreregering består af ni ministerier og vælges af formanden. Ministerierne Naalakkersuisut danner departementer, som arbejder året rundt. Inatsisartut udarbejder lovforslag og foreslår bevillinger, som Naalakkersuisut skal rette sig efter, og overvåger Naalakkersuisuts aktiviteter.

Der findes seks partier (anført nedenfor), som er aktive i det grønlandske samfund.

Tre af disse partier sidder p.t. i selvstyreregeringen (markeret med fed):

. Parti Inuit (Inuit: Som et folk): Grønlands yngste parti, som blev stiftet i 2013. Sidder i landstinget. Partiet er socialistisk og vil arbejde for beskyttelse af inuit og deres værdier. Partiet er stadig i processen med at få beskrevet sin politik. . Siumut (Fremad): Det største parti inden for grønlandsk politik, som blev stiftet i 1977. Partiet bygger på socialt demokrati og lighed mellem mennesker. Partiet er loyalt over for det danske kongerige og den danske regering, men står stadig for uafhængighed og selvstyre i Grønland. . Inuit Ataqatigiit (Forenet inuit): Venstrefløjsparti, som blev stiftet i 1976, med et ønske om uafhængighed og anerkendelse som selvstændigt folk. Partiet er loyalt over for det danske kongerige og den danske regering og er et socialistisk parti. . Kattusseqatigiit Partiiat (Kandidatforbund): Blev tidligere repræsenteret ved selvstændige kandidater. Der blev stiftet et formelt parti i 2005. Partiet har den største tilslutning i Grønlands nordlige egne. Partiet blev ikke stemt ind i Inatsisartut ved valget i 2013. . Demokraatit (Demokraterne): Et socialliberalistisk parti, som blev stiftet i 2002, i centrum mellem de to fløje i Grønland. . Atassut (Samhørighed): Partiet blev stiftet i de sene 1970'ere. Partiet er loyalt over for det danske kongerige og den danske regering, har en grøn liberal profil og står for samhørighed inden for det danske rigsfællesskab.

Den aktuelle selvstyreregering (fra april 2013) er et politisk samarbejde mellem Siumut, Atassut og Parti Inuit (www.nanoq.gl).

Figur 5-5 viser organisationen af det grønlandske selvstyre, og tabel 5-2 giver et overblik over ministerierne og deres ansvarsområder.

True North Gems Inc.

- 46 -

Landstinget i Grønland

Selvstyreregeringen i Grønland

Formand og Minister for Minister for Minister for Minister for Minister for Minister for Minister for Minister for boliger, natur finanser og fiskeri, jagt erhverv, råstoffer sundhed og uddannelse, kirke, familie og justitsvæsen udenrigsanliggender og miljø Indenrigsanliggender og landbrug og arbejdsmarked infrastruktur kultur og ligestilling

Departement for Departementet for Departementet for Departementet for Departementet for Formandens Departement for Departementet for Finanser og fiskeri, jagt og erhverv, råstoffer sundhed og uddannelse, kirke, departement Boliger, Natur og Miljø familie og justitsvæsen Indenrigsanliggender landbrug og arbejdsmarked infrastruktur kultur og ligestilling

Grønlands Styrelsen for Afdeling for Bolig- og Veterinær og Fødevare repræsentation, Skattestyrelsen Råstofstyrelsen sundhed og Familie Ejendomsafdeling Myndigheden økonomi og København forebyggelse administration

Økonomi- og Udenrigs- Teknik og Styrelsen for Afdeling for Afdeling for personale- Justitsvæsen direktoratet Landsplanlægning Råd og Nævn Infrastruktur udvikling og strategi styrelsen

Grønlands Afdeling for Økonomisk Afdeling for repræsentation, Miljøafdeling Landslægen Planlægning børn og velfærd Bruxelles

Afdeling for Naturafdeling kultur og kirke

Afdeling for Klima og energi

Figur 5-5 Oversigt over organisationen af det grønlandske selvstyre (www.nanoq.gl, april 2013)

True North Gems Inc.

- 47 -

Tabel 5.2 Oversigt over departementer og deres ansvarsområder (www.nanoq.gl, april 2013) Departement Ansvarsområder Formandens Departement Sekretariat Grønlands repræsentation i København Oplysningsaktiviteter Bestyrelsessekretariatet Interessent i forbindelse med selvstyreejede virksomheder Direktorater:  Udenrigsdirektoratet  Lovafdelingen

Departementet for boliger, Myndighed for bygninger, sprængstof og brand natur og miljø Fysisk planlægning og beredskabsplaner Miljø- og naturafdelingen Naturbeskyttelse Forvaltningsplan for verdens naturarv Ilulissat-isfjorden Miljø- og naturbeskyttelse (forvaltning af internationale aftaler) Offentlige tjenester Boliger Styrelser:  Ejendoms- og beredskabsstyrelsen

Departementet for finanser Budget Og Indenrigsanliggender Kommuner Styrelsesforhold i bygderne Borgerrådet i Pituffik Allokering af byrder og opgaver Strukturpolitik Skattepolitik Bloktilskud Grønlands statistik Nordisk samarbejde Skatter, afgifter og inddrivelse af fordringer Regnskab HR-Udvikling Overenskomstforhandlinger Intern revision It-forvaltning Fælles tjenester Styrelser:  Skattestyrelsen  Økonomi- og personalestyrelsen  Afdeling for Indenrigsanliggender

Departementet for fiskeri, jagt Levende ressourcer og landbrug Fiskeri Jagt Kontrol og sanktioner Landbrug Fiskeriafdelingen Afdelingen for fangst og jagt Departementet for erhverv, Myndighed for erhverv og ernæring råstoffer og arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik Lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Veterinære anliggender Styrelser: Råstofstyrelsen  Myndighed for bestemmelser og aktiviteter på olie- og mineralområdet  Styrelse for Råd og Nævn

True North Gems Inc.

- 48 -

Departementet for familie og Sundhedsindsats og socialsikringsydelser justitsvæsen Socialudviklingsplaner Institutioner Ældrepleje MIPI – Videnscenter om Børn og Unge Rådet for Grønlands Retsvæsen Domstole Politi Kriminalforsorg Departementet for sundhed og Sundhedsydelser Infrastruktur Hospitaler Konsultationer i bygderne Tandpleje Sundhedsforskning Alkoholbehandlingscenter Sundhedsuddannelse Analyse-, udviklings- og administrationsopgaver indenfor infrastruktur Styrelser: Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Departementet for uddannelse, Offentlige skoler kirke, kultur og ligestilling Uddannelsesinstitutioner Kulturelle anliggender Sport Sprogpolitik Medier Museer og arkiver Kirkeområdet Børnetalsmand Grønlands Ligestillingsråd Afdelinger:  Afdeling for økonomi og administration  Afdeling for udvikling og strategi  Afdelilng for børn og velfærd  Afdeling for kultur og kirke  Døgninstitutionsområdet  IPIS – Videns- og rådgivningscenter for handicap

5.3.2 Kommuneforvaltning

De fire kommuner i Grønland har følgende ansvarsområder:

 Kultur og uddannelse  Sociale, velfærds- og sundhedsanliggender  Økonomi og skatter  Planlægning, boliger og miljø

Det politiske arbejde i Kommuneqarfik Sermersooq er fordelt mellem seks stående udvalg (www.sermersooq.gl):

 Økonomiudvalget  Velfærdsudvalget  Udviklingsudvalget  Udvalget for anlæg og miljø  Erhvervsudviklingsudvalget  Arbejdsmarkedsudvalget

Organigrammet for Kommuneqarfik Sermersooq kan ses i figur 5-6.

True North Gems Inc.

- 49 -

Borgmester

Administrerende direktør

Stab

Rådhuset Borgerforvaltning Strategisk Sekretariat Tolketjenesten Kontorer TAS & PAA udvikling

Økonomisk udvikling Velfærds- Kommunikations- Udviklings- Anlægs- og miljø- og regnskab forvaltning forvaltning forvaltning forvaltning

Kommunikations- Stab Stab afdeling Stab Stab

Erhvervs- Afdeling for sundhed Borger- Skole- Teknik og udvikling og forebyggelse servicecenter afdeling

Dag- By- og Afdeling for voksen institutions- bolig- drift omsorg afdeling udvikling

Areal- og Afdeling for børn Piareersarfik bygnings- Løn og familie myndigheden

Afdelingen for Kultur og Natur og arbejdsmarked fritid bæredygtighed

Afdeling for Børne- og tværfaglig ungdoms- udvikling rådgivning Figur 5-6 Kommuneqarfik Sermersooqs organisation (www.sermersooq.gl, april 2011)

True North Gems Inc.

- 50 -

De grønlandske kommuners landsforening, KANUKOUKA (www.kanukoka.gl), beskæftiger sig med emner af fælles interesse for kommunerne, sørger for koordinering, den strategiske planlægning, kapacitetsopbygning, politisk lobbyarbejde osv. KANUKOKA har følgende ansvarsområder:

 Uddannelse og kultur  Sociale anliggender og sundhed  Økonomi og skatter  Teknik og miljø  Stab og løn  Lovgivning, administration og it  Bygder  Høringer  Strukturreform  Regional udviklingsstrategi

Ud over det Nordiske Råd er Grønland også medlem af Arktisk Råd, hvor de pågældende ministerier mødes jævnligt for at fremme og styrke samarbejdet, koordineringen og interaktionen inden for det arktiske fællesskab.

5.3.3 Civilsamfundsorganisationer

Grønland har en lang tradition inden for arbejdsmarkedsorganisationer og har en lang række civilsamfundsorganisationer med forskellige formål.

Nedenstående liste viser de vigtigste arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationer. Organisationerne med den største betydning for projektet er beskrevet yderligere i følgende afsnit.

Tabel 5.3 Udvalgte samfundsorganisationer. Navn på dansk Navn på grønlandsk Fagforeninger Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK

Grønlands arbejdsgiverforening GA Arbejdsgiverforening. Nunaqavisissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) Uddannelsessøgende. Kalaallit Nunaanni organisation i Grønland Ilinniagaqartuut Kattuffiat Sygeplejerskeforbund. Peqqissaasut Kattuffiat (PK) Forbund for tidl.. arbejdstagere SIK fra Maarmorilik- og Olivine- minen Arktisk erhvervsnetværk Naturforbund AVATAQ – Pinngortitaq avangisillu peqatigiiffik Ornitologisk forening TIMMIAQ ICC Inuit Circumpolar Council ICC Forbund for professionelle Kalaallit Nunaanni Aalisartut fiskere og jægere, nationalt og Piniartullu Kattuffiat KNAPK, regionalt Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiat (APP) Kvindeforening Arnat Peqatigiiffiat Ældreforening Utoqqaat Peqatigiiffiat

True North Gems Inc.

- 51 -

Rotary Club Lions Club Foreningen af 16. august Foreningen af 16. august Grønlands mineralogiske Grønlands Stenklub samfund * Sportsforeninger Forening for grønlandske børn Nanu børn Nanu børn Red Barnet Red Barnet * Grønlands mineralogiske samfund stoppede sit virke i 2011.

5.3.4 Arbejdsmarkedsforbund og ngo'er

Der findes en række aktive grønlandske arbejdsmarkedsforbund i landet. Det største og mest magtfulde er Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Denne organisation, som i dag har over 9.000 medlemmer, blev stiftet i 1956 med støtte fra Grønlands departementer og LO. Minearbejderne er ofte tilknyttet og repræsenteret af SIK.

På nationalt plan er de professionelle fiskere og jægere organiseret i KNAPK (det grønlandske forbund for fiskere og jægere), og på lokalt niveau er de organiseret i APP (fiskeri- og jagtforbundet) (se tabel 5-3). Disse organisationer er aktive inden for fiskeres og jægeres interesser og deltager i høringer, når der fastsættes fiske- eller jagtkvoter. Der findes omkring 98 fuldtidsfiskere og -jægere i Nuuk, heraf er 53 tilknyttet KNAPK. Qeqertarsuatsiaat-forbundet, QAPP (Qaqortoq fiskeri- og jagtforbund), har omkring 25-30 fuldtidsjægere og -fiskere som medlemmer.

Der findes en række andre forbund såsom det akademiske forbund og forbundet for dimittender samt forbundet for sundhedspersonale. Disse er alle placeret i Nuuk.

Kvinderne er i alle byer og de fleste store bygder tilknyttet kvindeforeninger. Foreningerne fokuserer både på at fastholde det traditionelle kvindelige håndværk og fremme ligestillingen.

Ældre er tilknyttet organisationer i byerne, som arbejder for de ældres interesser, herunder plejeforhold på plejehjemmene eller aktiviteter for ældre.

Grønland har en stærk tradition for civilsamfundsorganisationer. Det er dog først i de seneste år, at der er dukket miljøorganisationer op. Der er navnlig blevet stiftet en række bekæmpelsesorganisationer såsom Kræftens Bekæmpelse og Nanu Børn, som har fået stor succes.

5.3.5 Små minevirksomheder og fritidsstensamlere

Stensamling er for nylig blevet reguleret som en kommerciel aktivitet, og et fåtal af de små licensindehavere er endnu ikke tilknyttet en organisation. Ikke desto mindre er det populært at samle sten med hånden eller mekanisk udstyr. Der findes i dag kun én formel organisation inden for stensamling.

True North Gems Inc.

- 52 -

Foreningen af 16. august Foreningen 16. August er en forening for grønlandske rubin samlere, som har ca. 40 medlemmer. Ingen af foreningens medlemmer har tilladelser for small-scale mining.

Grønlands mineralogiske samfund Grønlands mineralogiske samfund blev stiftet i 2000 og havde omkring 400 medlemmer. Klubben arrangerede årlige stenhandelsudstillinger (14 blev afholdt). Klubben havde til formål at skabe et forum, hvor man kunne undervise og inspirere hinanden inden for de mange områder, som var af interesse inden for sten- og mineralsektoren, støtte hinanden inden for udviklingen af forretningsmuligheder samt styrke interessen for grønlandske sten og mineraler hos en større del af befolkningen.

For at nå disse mål kom publikationen UJARAK til verden, der blev arrangeret prospektorkurser, og der blev oprettet en ramme for den årlige messe. Det mineralogiske samfund blev koordineret af en bestyrelse bestående af fem medlemmer. (Ujarak, 2010)

Sammen med Råstofdirektoratet arrangerede samfundet 27 prospektorkurser indtil 2008, da finansieringen stoppede. Medlemmerne af samfundet var blandt andet juvelerer, stenhuggere og slibevirksomheder, geologer, ejere af butikker, som sælger grønlandsk håndværk af sten, og helt generelt personer fra hele Grønland med interesse for grønlandske sten som hobby. Medlemmerne i mineralogisk samfund mødtes almindeligvis den første uge i november i nogle dage på den årlige messe, hvor der blev afholdt udstillinger, kurser og konferencer i forbindelse med grønlandske sten.

Der er blevet offentliggjort seks forskellige mineralvejledninger for amatørgeologer og stensamlere og en plakat med omkring 80 forskellige mineraler fra Grønland. Publikationen UJARAK og alle bøgerne med mineraler og sten fra Grønland er blevet udarbejdet af Bjarne Ljungdahl, bestyrelsesformand.

Samfundet opbyggede en samling bestående af over 4.000 mineraler og sten på School of Minerals and Petroleum i Sisimiut. Endvidere oprettede samfundet i samarbejde med den tidligere kommune Ivittuut Komune og to geologer fra GEUS et mineralmuseum i Ivittuut, Sydgrønland (Ljungdahl, 2011).

Bestyrelsen i Grønlands mineralogiske samfund besluttede i 2011 at lukke foreningen ned, hvorfor der i dag kun eksistere én formel organisation

5.3.6 Arbejdsgiverorganisationer

Der findes to arbejdsgiverorganisationer i Grønland.

Grønlands arbejdsgiverorganisation, GA, blev stiftet i 1966 og har omkring 500 virksomhedsmedlemmer med omkring 7.000 arbejdspladser inden for landbaseret industri af enhver art. Organisationen arbejder med henblik på at fremme interessen for og udviklingen af virksomhedernes potentiale i Grønland og giver juridisk, økonomisk og organisationsrelateret rådgivning. GA tilbyder kommercielle udviklings- og kompetencegivende kurser og konferencer til deres medlemmer. GA har udarbejdet et erhvervskatalog, hvor medlemsvirksomhederne kan markedsføre deres specialer og kompetencer, som de tilbyder mineral- og kulbrintebranchen.

True North Gems Inc.

- 53 -

NUSUKA er endnu en arbejdsgiverorganisation, der hovedsageligt består af grønlandsk talende arbejdsgivere og virksomhedsejere, og som blev stiftet i 2004. NUSUKA arbejder på at udarbejde politikker og påvirke beslutningsprocessen på en måde, som er til gavn for og beskytter medlemmernes interesser. NUSUKA og den islandske arbejdsgiverorganisation, SA, har for nylig underskrevet en samarbejdsaftale til fremme for et tættere arbejdsfællesskab mellem de to lande (www.nusuka.com set april 2011)

5.3.7 Inuit Circumpolar Council

Inuit Circumpolar Council, ICC, er en international ngo for indfødte folk, som repræsenterer omkring 160.000 inuit fra de arktiske områder i Alaska, Canada, Chutkotka (Rusland) og Grønland.

ICC's overordnede mål er:

 at styrke samhørigheden blandt inuitter i circumpolarområdet,  at fremme inuitternes rettigheder og interesser på internationalt plan,  at sikre og yderligere styrke inuit-kulturen og -samfundet for både de nutidige og fremtidige generationer,  at søge fuld og aktiv deltagelse i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i deres hjemlande,  at udvikle og fremme langsigtede politikker, som beskytter det arktiske miljø,  at arbejde hen mod en international anerkendelse af indfødte folks menneskerettigheder.

Inuit Circumpolar Council er ligeledes involveret i en række forskellige internationale fora. Læs mere om ICC's arbejde og aktiviteter på denne hjemmeside.

Inuit Circumpolar Council har haft stor betydning for at sikre interesserne for både inuitterne og interesserne for de indfødte folk i hele verden. ICC har rådgiverstatus i FN's Økonomiske og Sociale Råd (Ecosoc) og er involveret i en række internationale fora inden for forskellige emneområder.

De delegerede inuitter rådgiver og giver beføjelser til Inuit Circumpolar Councils formand og eksekutivråd ved generalforsamlingen, som samles hvert fjerde år fra de fire forskellige arktiske nationer.

Den nuværende formand for ICC-Grønland er Aqqaluk Lynge.

(Kilde: www.icc.gl maj 2012)

5.4 Vigtige værdier og traditioner i det grønlandske samfund

Grønlænderne er et traditionelt jægerfolk og er afhængige af de naturlige ressourcer. I henhold til traditionen jager mændene, mens kvinderne samler bær, syr tøj, renser og slagter byttet. Disse kønsopdelte roller findes for så vidt stadigvæk i dag, dog ikke i nær så stærk grad. Selv om antallet af fuldtidsjægere er faldende, har de fleste mænd et jagttegn til fritidsbrug, og de jager og fisker jævnligt til eget forbrug.

True North Gems Inc.

- 54 -

I henhold til Undersøgelsen af levevilkårene i Arktis (Poppel et al, 2007) er den foretrukne livsstil blandt personer i Arktis generelt, herunder Grønland, en kombination af traditionelle aktiviteter såsom jagt og fiskeri samt et lønjob. Ni ud af 10 inuitter anser de traditionelle aktiviteter som vigtige for deres identitet og velbefindende.

Grønlænderne har stærke bånd til deres umiddelbare og udvidede familie. Disse forhold er opstået ud fra et behov for at opretholde et lille samfund, som bor ud til havet i et ofte fjendtligt klima. Det er naturligt at hjælpe hinanden i vanskelige tider og i en vis udstrækning at dele overskud af madvarer, penge eller tjenester. Det er almindeligt, at folk, bekendte, venner og familie mødes til middage, indendørs eller udendørs, og spiser traditionel grønlandsk mad såsom sæl, hval, fisk, fugle osv. De traditionelle retter spiller således en vigtig rolle i den grønlandske kost, selv om den generelle kost hovedsageligt består af vestlig mad.

I Qeqertarsuatsiaat udgør udendørsaktiviteterne såsom fiskeri, jagt og tilberedelsen af traditionel mad en vigtig del af opdragelsen og den sociale samt lokale ramme (Poppel, 2011). En stor del af lokalsamfundet får deres daglige livsfornødenheder fra traditionelle grønlandske madvarer, der er fanget lokalt. 69 % af husholdningerne i Qeqertarsuatsiaat fortæller, at over halvdelen af deres kost består af lokal fisk og vildt. Endvidere anser 94 % af de interviewede i Qeqertarsuatsiaat jagt og fiskeri som vigtige eller meget vigtige aktiviteter (Poppel, 2011).

De fleste grønlandske familier tilbringer deres somre med at rejse med båd, sove i deres både eller telte, leve af naturens ressourcer, nogle gange i grupper af familier eller som individuelle familier. Derudover er det almindeligt at dukke uanmeldt op hos venner og familie, og gæster får altid tilbudt noget at spise, drikke eller kage.

De grønlandske kvinder har haft lettere ved at tilpasse sig den vesteuropæiske måde at leve på end de grønlandske mænd. Dette menes at bunde i det faktum, at mændene traditionelt har været på jagt og haft et tæt forhold til naturen og udendørslivet, hvorimod kvinderne har været vant til arbejdet i hjemmet. Kvindernes bedre tilpasning til den moderne livsstil sammenlignet med mændenes kommer til udtryk i den højere andel af kvinder, der starter på en uddannelse, den lavere arbejdsløshed og den lavere selvmordsrate blandt kvinder osv. Dette understøttes ligeledes af den foretrukne livsstil i Grønland, hvor andelen af kvinder i et lønjob ligger på 66 % (sammenlignet med mændenes 49 %), i stedet for at høste, dyrke eller tilberede egen mad (Poppel et al, 2007).

I Qeqertarsuatsiaat foretrækker 50 procent af de adspurgte at arbejde for en løn, 25 procent foretrækker friskeri og jagt, og en tilsvarende andel af de adspurgte fortrækker en kombination af lønjob og fiskeri og jagt (Poppel, 2011). Disse resultater minder meget om præferencerne på nationalt niveau.

5.5 Lokal udnyttelse af naturlige ressourcer

Begrebet "lokal udnyttelse" dækker over en lang række menneskelige aktiviteter inden for fiskeri, jagt, turisme og fritid. Den vigtigste udnyttelse af naturens ressourcer i Kommuneqarfik Sermersooq omfatter jagt og fiskeri.

True North Gems Inc.

- 55 -

5.5.1 Jagt og fiskeri i Grønland

Der kræves jagttegn fra departementet for fiskeri, jagt og landbrug. Der findes to typer jagttegn, et professionelt og et fritidstegn. Ansøgningen om jagttegn indsendes til det pågældende kommunekontor. For at få et professionelt jagttegn skal det bevises, at mindst 50 % af indtjeningen stammer fra salg af vildt i modsætning til lønrelaterede kilder, og jagttegnet skal være godkendt af den lokale jagt- og fiskeriforening. Pattedyr såsom hvidhvaler og isbjørne er genstand for kvoter og strenge krav, som jægeren skal opfylde inden udstedelsen af en licens (www.nanoq.gl). Der er udstedt 21 professionelle jagttegn i Qeqertarsuatsiaat.

Grønland er delvist økonomisk afhængigt af sine fiskeressourcer. Der findes regler og bestemmelser for fiskeri i beskyttede farvande og på åbent hav. Der kræves en licens for fiskeri af nogle arter såsom rejer og laks i forskellige havområder. Licenserne udstedes af fiskeristyrelsen under departementet for fiskeri og jagt. De fleste fiskeriaktiviteter på åbent hav udføres fra større og industriegnede fiskefartøjer (omkring 50 både i Grønland – 1 i Qeqertarsuatsiaat, typisk med en bruttotonnage på over 80), og fiskeri i beskyttede farvande sker fra mindre fartøjer (omkring 5 både i Qeqertarsuatsiaat med en bruttotonnage på under 20). Andre fartøjer, der anvendes til fiskeri og jagt, er mindre både (i Grønland er der omkring 2.000 joller og både med en bruttotonnage på under 5, i Qeqertarsuatsiaat findes der omkring 15-20 joller og både i den førnævnte størrelse). Fiskeri fra små fartøjer udføres hovedsageligt af nogle få kombinerede fuldtidsfiskere og -jægere og en stor gruppe af deltidsjægere, som forbedrer husholdningsøkonomien med deres fangst. Kun omkring 15 % af den samlede fangst i Grønland sker fra små fartøjer (www.nanoq.gl).

Mindre joller og fiskerbåde skal råde over en logbog, som skal udfyldes med fiskeområde og -aktiviteter samt den mængde fisk og pattedyr, der er fanget. Logbogen er et krav, idet den bruges til at følge de biologiske ressourcer, således at udnyttelsen af ressourcerne passer til den biologiske bestand. Logbøgerne opbevares som fortrolige dokumenter hos Grønlands Naturinstitut og Grønlands Statistik (www.nanoq.gl).

5.5.2 Jagt og fiskeri i projektområdet

Rambøll udarbejdede i 2007 og 2008 en beskrivelse af projektområdet og en baggrundsundersøgelse af de naturlige ressourcer3, som beskrives yderligere i miljøkonsekvensvurderingen. De biologiske ressourcer i Grønland udnyttes traditionelt af grønlænderne, og dette er ikke anderledes i Tasiusarsuaq- og Tasiusaa-området. Området udnyttes hovedsageligt af de lokale i Qeqertarsuatsiaat, navnlig af både deltids- og professionelle jægere og fiskere. Jægerne og fiskerne i Qeqertarsuatsiaat udøver deres aktiviteter med brug af deres joller og små både. Fangsten udgøres for det meste af fisk, pattedyr og fugle. Nedenstående oplysninger er indsamlet blandt fokusgrupper bestående af fiskere og jægere i Qeqertarsuatsiaat.

3 Rambøll, Aappaluttoq miljøundersøgelse – baggrundsundersøgelse 2007, april 2008 og baggrundsundersøgelse 2008, april 2009

True North Gems Inc.

- 56 -

Fangsten i form af fisk (arktisk torsk og stenbidder rogn) sælges til fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat. Pattedyrene og fuglene sælges på "brættet", som er et fælles marked for dagens fangst for de lokale kombinerede fuldtidsfiskere og -jægere.

På land er den art, der jagtes mest af de lokale i projektområdet, rensdyr. Dette sker både af fuldtids- og deltidsjægerne. Projektområdet er et rensdyrområde, og de lokale jager dem fra både og til fods (idet anvendelsen af motordreven transport på jorden er forbudt i forbindelse med jagt). Jagtsæsonen går fra august til september. Området er populært, da rensdyrene menes at være særligt lækre som følge af deres høje fedtindhold. Kødet sælges på "brættet" (boder) i Qeqertarsuatsiaat og i mindre omfang til Nuuk.

Fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat er ejet af Royal Greenland A/S og indhandler atlanterhavstorsk hele året rundt. Nogle af disse fisk fanges i Tasiusarsuaq og Tasiusaa. Fabrikken køber endvidere stenbidere om foråret. Disse arter udgør den vigtigste indtægtskilde for fiskerne i Qeqertarsuatsiaat.

Der fanges en smule atlanterhavslaks (august til oktober), plettet havkat og fjeldørred (juni til august) i Tasiusarsuaq og Tasiusaa.

Der indsamles blåmuslinger i fjordene, og de sælges på "brættet" (boder) eller anvendes til eget forbrug. Der foregår en begrænset fangst af kammuslinger i fjordene. Denne fangst sælges også på "brættet" (boder).

Vigtige jagtede fuglearter i Tasiusarsuaq og Tasiusaa omfatter ederfugle (oktober til februar) og ptarmiganer (september til april).

De vigtigste jagtede sælarter er grønlandssælen og ringsælen, som findes i området hele året rundt. Sælerne jages af fuldtids- og deltidsjægere, og fangsten sælges for det meste på "brættet" (boder) eller anvendes til eget forbrug. Sælskindet sælges til Great Greenlands skindcenter i Nuuk.

De lokale udnytter de områder, der er markeret på figur 5-7, som lejrområder til fritidsbrug og til at jage rensdyr. Det er særligt populært at slå lejr omkring strømmene med fjeldørreder, og området bruges som indgangsområde til rensdyrjagt. Alle områder er velegnede til at samle bær.

True North Gems Inc.

- 57 -

Projektomr åde

Figur 5-7 Kort over projektområdet – viser de gode jagtområder for rensdyr og områder for ørredfiskeri ifølge de lokale fiskere og jægere (basiskort NunaGIS ©, april 2011).

Der ligger en jagthytte, som ofte bruges af de lokale, på en ø i nærheden af indgangen til Tasiusarsuaq.

Folk fra Nuuk bruger meget sjældent området, selv om de i sommermånederne ses i området i deres hurtigbåde.

5.5.3 Råstoffer

Nogle af de største investeringer i Grønland sker inden for olie, mine- eller mineraloparbejdningsbranchen. Investeringerne omfatter flere hundrede millioner dollars i efterforskning og udvikling af nye olielicensområder på vestkysten såsom offshore-områderne under Cairn og mineralaflejringerne såsom Malmbjerg- molybdænitminen, ISUA-jernprojektet, Kvanefjeld-multielementprojektet, Citronen Fjord-zinkprojektet og nye investeringer i forbindelse med genåbningen af Nalunaq- guldminen og Black Angel-minen og projekter i forbindelse med Alcoa- aluminiumsanlægsprojektet.

Disse enorme investeringer i et land med en befolkning på under 56.000 personer har naturligvis en indvirkning på den makroøkonomiske situation i landet.

Idet de kombinerede krav til arbejdskraften for alle disse projekter bliver en del større end størrelsen af den nationale befolkning, har der været stort fokus på inddragelsen af befolkningen i diskussioner vedrørende de forskellige projekter. Der er blevet afholdt offentlige møder, som bruges som en måde at nå ud til befolkningen på.

True North Gems Inc.

- 58 -

Minelovgivningen indeholder allerede bestemmelser vedrørende præferencen for grønlandske virksomheder og arbejdskraft. Men det må forventes, at dette bliver svært at implementere uden undtagelser i forskellige projekter, som nærmer sig mere en reel udnyttelse, og hvis flere eller alle disse starter konstruktionen på samme tid.

Figuren nedenfor viser et kort over Qeqertarsuatsiaat og projektområdet. De blå områder viser minedriftsområderne. Alle områderne drives af True North Gems Ltd med undtagelse af området nord for Qeqertarsuatsiaat, som drives af 21st North. Det sidstnævnte område befinder sig stadig i efterforskningsfasen.

Figur 5-8 Kort over Qeqertarsuatsiaat (grønt) og projektområdet (i rødt), idet licensområderne er vist (NunaGIS ©, april 2011).

5.6 Økonomiske indikatorer

5.6.1 Nationaløkonomi

Den offentlige sektor er den største sektor i det grønlandske erhvervsliv sammenlignet med den semiprivate (virksomheder ejet af det grønlandske selvstyre såsom Royal Greenland A/S og Tele Greenland A/S) og den private sektor.

I tabel 5.4 nedenfor er det vist, hvordan den offentlige sektor kan opdeles i den administrative sektor, tjeneste- og selskabssektoren:

Den offentlige forvaltning og tjeneste omfatter myndigheder og institutioner, som generelt leverer tjenester, der kontrolleres af de offentlige myndigheder, og som er gratis for personer og virksomheder. Disse tjenester finansieres hovedsageligt gennem skatter og afgifter. Nogle af disse tjenester er i begrænset grad brugerbetalte.

Mange ansvarsområder hørende under de offentlige myndigheder er hjemtaget fra Danmark til Grønland, men der er stadig ansvarsområder, som endnu ikke er hjemtaget, eksempelvis forsvarspolitik, udenrigspolitik, retsvæsen m.fl..

True North Gems Inc.

- 59 -

Nogle virksomheder, herunder Grønlands Radio (KNR), anses som en del af den offentlige tjeneste og forvaltning, idet driftsomkostningerne dækkes (under 50 %) af indtjeningen fra produkter og tjenester.

Tabel 5.4 Oversigt over den offentlige sektor. (www.stat.gl)

Den offentlige sektor

Offentlig forvaltning og tjeneste Selskabssektor Selskabslignende virksomheder (uafhængige Offentlige Kommuner Selvstyre Statslig sektor økonomier) virksomheder Forvaltning Sundhed Forsvar Nukissiorfiit (offentlig Royal Greenland A/S virksomhed) Offentlige Nationalbibliotek Politi Tele Greenland A/S skoler Mittarfeqarfiit Hjemmepleje KNR Retssystem (Civilt KNI Pilersuisoq (Grønlands Radio) luftfartsselskab)

Rådhuse Erhvervsstøtte Arbejdsmiljøtjeneste A/S INI

Kirkegårde ASIAQ (Grønlands undersøgelsestjen este) Renovation KANUKOKA (sam -menslutning af Grønlands kommuner)

Selskabslignende virksomheder (den semiprivate sektor) er virksomheder under selvstyret, hvor over 50 % af driftsomkostningerne dækkes via salg af produkter og tjenester.

Offentlige virksomheder defineres som ejede eller kontrollerede af selvstyret. Disse virksomheder er sædvanligvis anpartsselskaber med selvstyret som eneste eller majoritetsaktionær.

Tabel 5.5 Oversigt over offentlige virksomheder i Grønland (www.stat.gl). Offentlige virksomheder Kort beskrivelse Royal Greenland A/S Fiske- og stenbidder rogn produktion Arctic Umiaq Line A/S Passagertransport til havs i Grønland Greenland Venture A/S Stiller midler til rådighed for virksomhedsudvikling Royal Arctic Line A/S Fragthåndtering og forsendelse på havet Grønlandshavnens Ejendomme A/S Transportcenter i Aalborg, Danmark KNI A/S (inkl. Pilersuisoq, Polaroil, Neqi Detailforretninger, brændstofdistributør og A/S) kødproduktion Pisiffik A/S Detailforretninger Great Greenland A/S Sælskinproduktion Nuna Minerals A/S Efterforskningsvirksomhed Arctic Greenfood A/S Fødevareproduktion Greenland Tourism- and Business Council Rådgivning til onshore-virksomheder A/S

True North Gems Inc.

- 60 -

Grønland har høje offentlige udgifter sammenlignet med bruttonationalproduktet (over 70 % af BNP udgøres af offentlige udgifter). Dette skyldes også delvist ejerskabet af de store virksomheder såsom Royal Greenland A/S. De offentlige udgifter har de seneste år været stigende, idet udgifterne til sociale ydelser, forvaltning og it er steget. (Grønlands statistik, 2009)

Nationaløkonomien afhænger i høj grad af eksporter fra fiskeindustrien og den danske årlige pengeoverførsel på 3,4 mia. DKK. Dette er vist i figur 5-9 nedenfor. Der findes et begrænset antal store lokale virksomheder i den private sektor og en hel del små, som ikke medfører særlig stor konkurrence og økonomisk stabilitet i landet som følge af den vanskelige infrastruktur og de store geografiske afstande. Skatteindtægten i Grønland er lav, da indkomstniveauet er lavt for en stor del af arbejdsstyrken. Indkomst- og selskabsskatterne i Grønland er forklaret i afsnit 6.6.

Grønlands forventede BNP i 2010 var 12.180 mio. DKK, hvilket svarer til omkring 215.800 DKK pr. indbygger (til sammenligning var BNP i 2007 11.063 mio. DKK, hvilket svarer til 190.000 DKK pr. indbygger). BNP er faldet i forhold til de foregående år som følge af den globale finansielle krise og de faldende indtægter fra fiskeindustrien. Den største bidragyder til produktionen er den offentlige sektor, som blandt andet omfatter tjenesteydelser, sundhedspleje, forvaltning og undervisning (departementet for finanser, 2011).

Grønland har en negativ handelsbalance, og denne har været negativ i over 20 år. Dette muliggøres som følge af det danske bloktilskud. Den importerede værdi af varer var 3,67 mio. DKK i 2009, men er steget en smule i forhold til 2006, hvor den lå på 3,454 mio. DKK. I 2009 lå ekspertværdien på 1,923 mio. DKK og på 2,418 mio. DKK i 2006. Eksporten har været forholdsvis stabil fra 2005 til 2006. Som følge af eksport- /importbalancen var handelsbalancen i 2009 negativ og lå på 1,745 mio. DKK (www.stat.gl).

19% Landbaseret erhverv 27% Turisme 2% Bygge- & Anlæg 8% Råstof Efterforskning Fiskeri 2% Offentlig sektor 25% 17% Bloktilskud

Figur 5-9 Fordeling af den samlede indtjening efter sektor i Grønland (Grønlandsbanken, 2007).

Figur 5-9 ovenfor viser, at fiskeri- og onshore-virksomhederne er den største bidragyder til Grønlands indtjening.

True North Gems Inc.

- 61 -

I 2009 har importen været større end eksporten, med undtagelse af i januar. Dette medførte en negativ handelsbalance. Ifølge Grønlands statistik, 2010, har dette været tilfældet i mindst de seneste fem år.

700.000

500.000

300.000

100.000

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -100.000

-300.000

-500.000 Handelsbalance Eksport Import

Figur 5-10 Handelsbalance i Grønland 2009 (Grønlands statistik 2010)

2005 2006 2007 2008 2009 0 -200.000

-400.000 -600.000

-800.000 -1.000.000 -1.200.000

-1.400.000 -1.600.000

-1.800.000 -2.000.000

Figur 5-11 Handelsbalance i Grønland 2005-2009 (Grønlands statistik 2010)

5.6.2 Leveomkostninger

Forbrugerprisindeks I løbet af de seneste 10 år er forbrugerprisindekset steget en del med en stigning på 50 % i priserne siden 1995. Der blev registreret en høj årlig stigning på næsten 7 % fra 2007 til 2008, da den globale økonomiske krise startede. Stigningen skyldtes ligeledes de øgede afgifter på tobak og alkohol (departementet for finanser, 2011).

True North Gems Inc.

- 62 -

Tabel 5.6 Forbrugerprisindeksets årlige stigning (juli 1995 = 100) (Grønlands statistik, 2010). År Januar Juli Årsgennemsnit Årlig stigning i procent 2006 121,4 122,7 122,1 2,50% 2007 124,1 124,8 124,5 1,93% 2008 130,8 136,4 133,6 6,85% 2009 136,7 137,2 137,0 2,45% 2010 138,7 140,4 139,6 1,86%

Konstruktionsprisindeks Som supplement til forbrugerprisindekset viser konstruktionsprisindekset ligeledes en relativ stigning i priserne. Denne gang på fragt, lønninger og materiale.

Tabel 5.7 Konstruktionsprisindeks (januar 2006 = 100) (Grønlands statistik, 2010). 2006 2007 2008 2009 2010 Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Samlet 100,0 102,9 105,1 109,7 111,7 112,5 115,4 115,5 116,3 117,4 Materialer 100,0 103,3 106,8 115,5 118,2 118,9 122,8 122,0 121,5 121,9 Fragt 100,0 100,5 102,2 102,2 101,3 104,1 110,6 109,6 106,7 111,6 Lønninger 100,0 102,8 104,0 105,7 107,4 108,2 109,8 110,8 113,1 114,4

Januar 2006 = 100

Det samlede konstruktionsprisindeks ligger på117,4 i juli 2010. Dette er en stigning fra 115,5 det foregående år og fra 112,5 i juli 2008. Den relative stigning forklares ved en høj prisstigning på fragt samt mindre stigninger i lønningerne og materialet.

Konstruktionsprisindekset følger det danske indeks tæt, idet næsten alle konstruktionsmaterialer bliver importeret fra Danmark.

5.6.3 Indkomst

Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. husholdning (inden skat) og viser, at gennemsnitsindtægten for både Nuuk og Kommuneqarfik Sermersooq ligger en del over det nationale gennemsnit. Qeqertarsuatsiaat ligger dog betydeligt under landsgennemsnittet.

Tabel 5.8 Gennemsnitlig skattepligtig husholdningsindkomst (i DKK) (Grønlands statistik, 2010) Grønland i alt 328.275 Sermersooq-kommune 385.838 Nuuk 433.406 Qeqertarsuatsiaat 276.269

I Grønland er der to faktorer, der beskriver husholdningsindkomsten: husholdningsindkomsten og den ækvivalerede husholdningsindkomst. Den ækvivalerede husholdningsindkomst er et gennemsnit af husholdningsindkomsten i Grønland ud fra en vægtning af familiens sammensætning af voksne og børn.

True North Gems Inc.

- 63 -

Figuren nedenfor viser brutto-, den skattepligtige og rådighedsindkomsten som søjler for den generelle og den ækvivalerede husholdningsindkomst. Den ækvivalerede husholdningsindkomst ligger nærmest kun på det halve af den generelle husholdningsindkomst. Den gennemsnitlige generelle rådighedsindkomst var omkring 243.000 DKK i 2008, og den ækvivalerede lå på omkring 138.000 DKK.

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0 Brutto Skattepligtig Rådighed Husholdningsindkomst Ækvivaleret husholdningsindkomst

Figur 5-12 Qeqertarsuatsiaat-befolkningen fordelt efter køn og aldersgruppe i 2010 (Grønlands statistik)

Følgende tabel viser den skattepligtige personlige indkomst i henhold til bopæl og fødselssted. På samme måde som den gennemsnitlige husholdningsindkomst ligger den personlige indkomst i Nuuk og Kommuneqarfik Sermersooq en del over landsgennemsnittet, mens den ligger betydeligt under landsgennemsnittet i Qeqertarsuatsiaat.

Tabel 5.9 Skattepligtig personlig indkomst (i DKK) efter bopæl og fødselssted (Grønlands statistik, 2010) Samlet Født i Født uden for Grønland Grønland Grønland i alt 176.885 153.183 378.364 Sermersooq-kommune 214.708 175.689 406.679 Nuuk 244.000 NA Qeqertarsuatsiaat 140.314 NA

Endvidere kan der ses betydelige forskelle i den personlige indkomst mellem personer født i Grønland og personer født uden for Grønland. Den gennemsnitlige personlige indkomst for en person født uden for Grønland svarer til mere end det dobbelte af, hvad en person født i Grønland tjener. Dette skyldes i høj grad andelen af højtuddannede og højtlønnede job, som varetages af udenlandske arbejdstagere, navnlig danskere.

True North Gems Inc.

- 64 -

Følgende tabel viser den skattepligtige personlige indkomst i henhold til køn, bopæl og fødselssted. Den viser endvidere forskellene i personlig indkomst for personer i Grønland, idet kønsaspektet tages i betragtning. Ud over de betydelige forskelle, der er nævnt ovenfor, findes der ligeledes betydelige forskelle mellem mændenes og kvindernes gennemsnitlige personlige indkomst, både mellem personer født i Grønland og personer født uden for Grønland.

Tabel 5.10 Skattepligtig personlig indkomst (i DKK) efter køn, bopæl og fødselssted (Grønlands statistik, 2010) Mænd Kvinder Samlet Født i Født uden Samlet Født i Født uden Grønland for Grønland Grønland for Grønland

Grønland i 204.209 169.080 421.103 145.732 136.477 275.980 alt Sermersooq 255.378 197.676 460.140 169,153 154.055 289.010 -kommune

Det er væsentligt at bemærke, at økonomien i mange grønlandske husholdninger ikke kun afhænger af lønjobbet eller den skattepligtige indkomst, men også omfatter udnyttelse, forbrug og/eller udveksling af produkter fra traditionelle aktiviteter såsom jagt, fiskeri, håndværk, høst osv. – en såkaldt "blandet penge- og høstbaseret økonomi" (Poppel et al, 2007).

Det grønlandske folk er i stor udstrækning tilfreds med kombinationen af en lønindkomst og en indkomst fra jagt/fiskeri, mens under 5 procent (%) er utilfreds med kombinationen (ULViA, 2007). I Qeqertarsuatsiaat er 75 % tilfredse eller meget tilfredse med kombinationen af produktionsaktiviteter inden for de seneste år (Poppel, 2011).

5.6.4 Virksomheder

Virksomhederne i Grønland bliver registreret i det grønlandske erhvervsregister (GER) og får tildelt et nummer, hvor der indskrives grundlæggende oplysninger såsom ejeren, adressen, medarbejderantallet, branchetypen osv. i henhold til den grønlandske lov, og disse oplysninger stilles til rådighed for offentligheden (www.nanoq.gl).

I 2009 var der 3.310 registrerede virksomheder i Grønland. Dette er et fald på 13 % i forhold til 2007 (Grønlands statistik, 2011). Årsagen til denne nedgang er det faldende antal registrerede professionelle jægere, som indberetter deres vildtsalg.

Branchefordelingen er vist i følgende graf (figur 5-13):

True North Gems Inc.

- 65 -

Fiskeri, Landbrug og Råstofudvinding Bygge- & Anlæg 4% 11% Vand- og Energiforsyning

7% Finans- & Erhvervsservice

Industri 49% 8% Offentlig og privat service 3% Transport, post og 9% telekommunikation 0% 9% Engros- og detail, hoteller og restauration Uoplyst

Figur 5-13 Relativ størrelse af de forskellige brancher i 2009 (Grønlands statistik, Erhvervsstrukturen 2007-2009, 2011)

Fiskeri, landbrug og råstofudvinding (49 %) er klart den største sektor i Grønland, og den næststørste er sektoren for engros- og detailhandel, hoteller og restauranter (11 %).

0% 5% 0% 14% Enkeltmands-virksomhed Aktieselskaber 5% Andre selskabstyper Fonde etc. Udenlandske selskaber Uoplyst 76%

Figur 5-14 Virksomheder i Grønland fordelt på virksomhedstype (Grønlands statistik, Erhvervsstrukturen 2007-2009, 2011).

De fleste virksomheder i Grønland er små virksomheder (75 %).

True North Gems Inc.

- 66 -

Figuren nedenfor viser det antal personer, der var ansat i virksomheder i Nuuk i 2008. Handelssektoren og transportsektoren havde i 2008 det største antal medarbejdere. Sektorerne sundhed og velfærd, uddannelse og minedrift har det laveste antal medarbejdere. Disse sektorer tæller mellem 30 og 47 ansatte.

4500

4000

3500

3000

2500 2000

1500

1000

500

0 Electricity,Undeclared heat, Educationgas and Healthwater supplyandMineral welfare extractionOther collective,Banks, financing Hotelssocial andandIndustry and personalrestaurants insuranceFishing servicesReal estate,Construction rentals

Figur 5-15 Gennemsnitligt antal medarbejdere efter erhvervssektor i 2008 (Grønlands statistik, 2010).

5.6.5 Beskæftigelse

Den potentielle arbejdsstyrke i Grønland ligger på omkring 29.200 personer i alt. Arbejdsstyrken i Nuuk omfatter omkring 8.800 personer. Der er en næsten ligelig fordeling mellem kønnene. I Nuuk er der omkring 4.300 mænd og 4.400 kvinder blandt de potentielle arbejdstagere. Figuren nedenfor viser den potentielle arbejdsstyrke fordelt på køn og aldersgrupper. (Grønlands statistik, 2010). Grafen nedenfor viser beskæftigelsesfordelingen på tværs af sektorerne. Det skal bemærkes, at den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester omfatter sundheds- og uddannelsessektoren. De personer, der arbejder i statsejede virksomheder, er ikke indeholdt i den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester, men er fordelt på de andre hovedsektorer, som de tilhører.

True North Gems Inc.

- 67 -

Offentlig administration og service 2% 4% Handel og vedligehold 10%

Andre typer 10% 47% Bygge- & Anlæg

12% Transport sektor

15% Fiskeri

Industri

Figur 5-16 Beskæftigelse fordelt på sektorer (Grønlands statistik, Beskæftigelsen 2009, 2010).

Tabel 5.11 Beskæftigelse i Grønland fordelt på sektorer og fødselssted (Grønlands statistik, 2010). Samlet Født i Født uden Grønland for Grønland I alt Procent Procent Samlet 29.473 77,8 22,2 Landbrug, jagt og skovbrug 14 100 0 Fiskeri 1.442 85 15 Minedrift 159 23 77 Industri 924 88 12 Strøm-, gas-, varme- og vandforsyning 421 69 31 Byggeri og konstruktion 2.904 52 48 Handel og reparation 5.004 88 12 Hotel og catering 860 66 34 Transport 2.582 75 25 Finans og forsikring 165 68 32 Ejendomme, udlejning og erhverv 1.281 70 30 Offentlig forvaltning, nationalt forsvar og 13.064 81 19 socialsikring Uddannelse 50 90 10 Sundheds- og velfærdsinstitutioner osv. 86 81 19 Andre samfundstjenester 515 85 15 Ikke angivet 2 50 50

Tabellen ovenfor, som viser beskæftigelsen fordelt på sektorer og fødselssted, understreger, at næsten halvdelen af alle arbejdstagere arbejder inden for den offentlige sektor, som også omfatter sundheds- og uddannelsessektoren. Den næstestørste beskæftigelsessektor er handel og reparation. Næsten en fjerdedel af de ansatte er født uden for Grønland. De vigtigste sektorer, der beskæftiger personer født i Grønland, er fiskeri, uddannelse og industri.

True North Gems Inc.

- 68 -

Beskæftigelsen i Qeqertarsuatsiaat er klart størst i den offentlige sektor, mens beskæftigelsen inden for fiskeri og jagt er betydeligt lavere, men dog stadig vigtig. Kvinder i bygderne arbejder for det meste inden for den offentlige forvaltning og servicesektorer samt inden for produktion.

5.6.6 Arbejdsløshed

Den største stigning i antallet af arbejdsløse personer er blevet registreret i Nuuk, hvor arbejdsløsheden er steget fra 3,8 % i de første seks måneder af 2009 til 5,4 % i de første seks måneder af 2010. Dette er en stigning fra 324 til 474 arbejdsløse personer. Dette betyder ligeledes, at Nuuk har den højeste andel personer berørt af arbejdsløshed.

Arbejdsløsheden i Grønland er højest blandt ufaglærte mænd. I alt 830 personer, heraf 514 ufaglærte mænd og kvinder, var arbejdsløse i de første seks måneder af 2010.

Tabel 5.12 Arbejdsløshed i Grønland fordelt på måned og køn (Grønlands statistik, 2010). Gennemsnitligt antal arbejdsløse pr. Procentgennemsnit pr. måned måned Samlet Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder Samlet 1549 957 592 5,3 6,4 4,2 Nuuk 172 102 70 2 2,4 1,6

Borgere i aldersgruppen 25 til 54 i Nuuk var de eneste, der modtog understøttelse, mens de var arbejdsløse i 2008. Mænd i aldersgruppen 45-49 var den største gruppe arbejdsløse, der modtog understøttelse. Der var langt flere mænd end kvinder, der modtog understøttelse. Samlet set modtog 98 mænd og 40 kvinder understøttelse i 2008.

Følgende figur viser udviklingen og tendensen for arbejdsløsheden i perioden 2008- 2010. Arbejdsløsheden er højst om vinteren og er lav om sommeren. Denne figur er meget repræsentativ for arbejdsløshedssituationen i hele Grønland. I sommerhalvåret er der mest at lave inden for fiskeri, byggeri og konstruktion, og derfor er arbejdsløsheden lav.

True North Gems Inc.

- 69 -

2500

2000

1500

1000

500

0

May July May July May March March March January January January November November September September

2008 2009 2010

Figur 5-17 Gennemsnitlig arbejdsløshed i Grønland 2008-2010 (Grønlands statistik 2010)

Arbejdsløshed i Qeqertarsuatsiaat og Paamiut Den potentielle arbejdsstyrke i Qeqertarsuatsiaat tæller 145 personer mellem 15 og 63 år. Figur 5-28 nedenfor viser arbejdsstyrken fordelt på køn og aldersgruppe.

61-63

56-60 MÆND KVINDER 51-55

46-50

41-45

36-40

31-35

26-30

21-25

15-20

15 10 5 0 5 10 15

Figur 5-18 Potentiel arbejdsstyrke fordelt efter køn og aldersgruppe i januar 2011 (Grønlands statistik, 2011).

True North Gems Inc.

- 70 -

I januar 2011 var der 10 mandlige og fem kvindelige arbejdsløse. En er tømrer, mens de andre er ufaglærte. Der er kun én af de 15 arbejdsløse, der er over 40 år gammel. Denne sammensætning af de arbejdsløse er meget kendetegnende for arbejdsløshedstallene om vinteren. Om sommeren er arbejdsløsheden i Qeqertarsuatsiaat næsten ikke-eksisterende. Den gennemsnitlige arbejdsløse i Qeqertarsuatsiaat er ufaglært og ung. Den aktive og faglærte arbejdsløse søger arbejde i Nuuk eller andre mere befolkede steder. Arbejdsløsheden er normalt forbundet med sociale problemer såsom problemer med stof- og alkoholmisbrug (Hansen, personlig meddelelse, 2011).

Paamiut havde en arbejdsstyrke på 1.186 i 2011 (Grønlands statistik, 2011). I løbet af vintermånederne har byen omkring 100 arbejdsløse, og om sommeren ligger tallet på omkring 50 til 70 arbejdsløse (Grønlands statistik, 2010).

5.6.7 Indkomst- og selskabsskat

Grønlands skattesystem er udformet med udgangspunkt i den danske model, idet en stor del af uddannelsessystemet, sundhedsplejen og de sociale institutioner bliver betalt af skatteindtægter. Se afsnit 2.4 for en detaljeret beskrivelse af den lovmæssige ramme og bestemmelserne vedrørende skatter og indtægter, som finder anvendelse på projektets beskatningssystem.

5.6.8 Grønlandsk erhvervsliv

Som Grønlands hovedstad er Nuuk centrum for al handel, forsendelse, industri og forvaltning. Byen er hjemsted for en række brancher inden for offentlig forvaltning såsom landstinget, en domstol, et hospital, nationalbiblioteket og nationalmuseet. Endvidere ligger her bankers hovedkontorer, rejsebureauer, industrielle virksomheder, restauranter og et alsidigt butiksliv, som ligner andre hovedstæder i verden. Nuuks moderne havn fungerer som en livline for den omkringliggende verden og som forbindelse til andre havne i Grønland.

Royal Greenland A/S, som er en af de største fiskeeksportører og -forarbejdere i verden, har blandt andet sit hovedkvarter i Nuuk.

Erhvervslivet i Qeqertarsuatsiaat Qeqertarsuatsiaat er en mindre bygd, og derfor finder man ikke ret mange lokale virksomheder her. Bygden har et eget supermarked og en fiskefabrik samt nogle få mindre forretninger såsom kiosker og enkeltmandsvirksomheder.

Ifølge det grønlandske erhvervsregister GER er de største forretningsområder (i henhold til antallet af medarbejdere) i Qeqertarsuatsiaat fiskeri, en fiskefabrik (Royal Greenland A/S), en ejendomsvirksomhed (A/S INI) og flere offentlige tjenester.

True North Gems Inc.

- 71 -

Tabel 5.13 Antallet af virksomheder i Qeqertarsuatsiaat og antallet af medarbejdere (www.GER.gl, 2011) Antal Antal virksomheder medarbejdere Jagt, hvalros og sæler 1 0 Fiskeri over 79 BRT 1 5-19 Fiskeri under 20 BRT 5 1-4 Fiskefabrik 1 10-20 Stenhugger 1 0 VVS 1 0 Tømrer 3 1-4 Bilværksted 1 0 Kiosker 2 1-4 Sælger af brændstof til 1 0 husholdningsbrug Værelsesudlejning 1 0 Cafeterier 1 0 Ejendomsvirksomhed 1 5-19 Rengøring 1 0 Offentlige tjenester 1 5-19 Andre tjenesteydelser 1 0

Ud over de registrerede virksomheder i GER findes der i Qeqertarsuatsiaat ligeledes en række virksomheder, der er registreret på nationalt plan, herunder supermarkedet (Pilersuisoq A/S), energi- og affaldsselskabet (Nukissiorfiit A/S), brændstofforsyningen (Polaroil A/S), tele- og postkontoret (Tele Post Greenland), den offentlige skole, et plejehjem, sundhedsstationen, dagplejen og kirken.

Fiskefabrikken, som drives af Royal Greenland A/S, beskæftiger 15-20 personer om sommeren, når produktionen er på sit højeste. Fiskefabrikken var den tredjestørste af sin slags, når man ser på den mængde fisk, den modtog i 2010, sammenlignet med andre fiskefabrikker. Fiskefabrikken køber atlanterhavstorsk og stenbiderrogn om foråret. Der findes 10 egentlige fiskere (helårs hovedsageligt fra Qeqertarsuatsiaat, 1 fra Nuuk), som sælger deres fisk til fabrikken. Om sommeren er der almindeligvis mange flere fiskere, der sælger deres fisk. Fragtbåden har plads til at transportere 15 ton fisk fra Qeqertarsuatsiaat til Nuuk med servicebåden. Dette sætter en naturlig grænse for opkøbet af fisk fra fiskerne (Konrad Boye, personlig meddelelse, 2011).

Der ligger en række servicevirksomheder i Qeqertarsuatsiaat, herunder: et rengøringsfirma, værelsesudlejning, håndværk og et bilværksted.

5.6.9 Erhvervsudviklingsstrategi

I henhold til Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsudviklingspolitik og -strategi 2009- 2013 (Kommuneqarfik Sermersooq, 2009) findes der blandt andet følgende strategiske fokusområder:

 virksomhedsudvikling og -vækst

True North Gems Inc.

- 72 -

o etablering af et innovationscenter, herunder rådgivning inden for forretningsudvikling o bidrag til gennemførelsen af nye forretningsinitiativer for at modvirke den faldende beskæftigelse inden for fiskeriet  turisme o bidrag til en sammenhængende infrastruktur o produktudvikling  bæredygtig virksomhedsudvikling og CSR o miljøvenlig produktion o reduktion af CO2-udslip  kommunens bygder o styrkelse af de lokale virksomheder  hovedstaden o styrkelse og fremme af kompetenceudvikling inden for konstruktions- og servicesektoren o forbedring af Nuuks infrastrukturfaciliteter  samarbejde og kommunikation o etablering af et lokalt erhvervsråd o erhvervsvenlig kommune

5.6.10 turist- og fritidsaktiviteter

I 2009 besøgte 21 krydstogtskibe Nuuk med omkring 10.000 passager om bord, 31 krydstogtskibe lagde til ved havnen i Nuuk i 2010 og førte 15.000 passagerer til byen (www.sermersooq.gl). I Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) er havnen blevet brugt af fartøjer med en længde op til 70 m og en dybgang på 5 m. Idet passagen er snæver og lavvandet, kan de større krydstogtskibe ikke lægge til ved bygden.

Der findes fire rejsebureauer i Grønland, som forvalter billetter til transport med fly og båd. Der ligger ni turistguidevirksomheder i Nuuk, som spænder fra udstyr til charterbåde til hvalsafarier, omkring 10 bådchartringer (alle mellem 0 og 4 ansatte) (www.ger.gl).

5.6.11 Udfordringer for det grønlandske samfund

Ifølge Skatte- og Velfærdskommissionen (Skatte- og Velfærdskommissionen, 2011) er de største udfordringer for samfundet, hvad økonomien angår, det stigende antal ældre, en ung ufaglært befolkning, samfundsrelaterede problemer og den negative handelsbalance. Navnlig den store gruppe af personer i 40'erne udgør en trussel for velfærdsbyrden i 2030'erne, da denne gruppe er stor og forventes at leve i lang tid. De grupper, der udgør en udfordring for det økonomiske samfund, er misbrugere, handicappede, personer under uddannelse og personer på førtidspension, da denne gruppe i høj grad belaster de offentlige udgifter.

5.7 Offentlig infrastruktur og tjeneste

5.7.1 Boliger og indkvartering

Et hus/en bolig i Nuuk var i 2008 i gennemsnit 68,5 m2, mens gennemsnitsarealet for hele Grønland lå på 57,6 m2 (Grønlands statistik, 2009).

True North Gems Inc.

- 73 -

Der bor i gennemsnit 2,4 indbyggere i hver bolig i byerne, mens der bor 2,3 i hver bolig i bygderne i hele Grønland (Grønlands statistik, 2009). I Nuuk ligger tallene henholdsvis på 2,5 og 1,9.

Grønland talte i 2010 i alt 23.112 boliger, hvoraf de 7.173 var private ejendomme, og 16.330 enten var statslige eller kommunale ejendomme, statsejede boliger eller kollegier og ældreboliger. De resterende boliger, 2.680, er en ukendt type (Grønlands statistik, 2010). Det gennemsnitlige antal værelser i boligerne i Grønland er 2,9. I Nuuk findes der 6.455 boliger med gennemsnitligt 3,1 værelser.

Tabel 5.14 Andel af ejerboliger vs. lejeboliger i Grønland på nationalt niveau (Grønlands statistik, 2010) Samlet 23.112 Statsejede 182 Statsejendom 7.973 Kommuneejendom 5.495 Privat ejendom 7.173 Ukendt 2.289 Kollegier og ældreboliger 2.680

Selskabet A/S INI forvalter de offentlige boliger. Grønlands selvstyre er den eneste aktionær i selskabet. Boligsituationen i Nuuk er under stort pres, da immigrationsraten (mest fra andre områder og byer fra hele Grønland) har været meget høj i nogle år. Det betyder lange ventelister for almennyttige boliger (16-28 år), og dette har medført høje lejepriser. Selv om der bygges mange nye huse, er der ingen fremgang på ventelisterne. På trods af at nogle af de personer, der bor i de almennyttige boliger, køber eget hus eller andelsboliger, er presset fra immigrationsstrømmen så stærkt, at ventelisterne blot bliver længere (Copenhagen Economics, 2010).

Studerende fra andre egne af Grønland indkvarteres på kollegier og i studenterhuse. De seneste år er antallet af studerende steget, og som følge heraf mangler der kollegieværelser. I 2010-2013 vil der blive bygget 150-200 kollegieværelser til studerende i Nuuk (www.nanoq.gl).

5.7.2 Kommunikation

I Grønland findes der én internet- og telefonudbyder,TELE Greenland A/S, som leverer til alle byer og de fleste bygder. Der var i 2008 installeret 22.818 telefonhovedlinjer, 55.816 mobiltelefonforbindelser og 11.695 internetforbindelser (Grønlands statistik, 2009).

5.7.3 Transportfaciliteter og infrastruktur

Passagerer og varer transporteres hovedsageligt med skibe, både, fly og helikoptere. Da der ikke findes veje eller jernbaner mellem byerne og bygderne i Grønland, er infrastrukturen meget sårbar over for vejr- og klimaforhold. Seks byer har en helikopter til jævnlige flyvninger, og de større bygder råder over en helikopterlandingsplads (40 helikopterlandingspladser i alt) til evakueringsformål.

True North Gems Inc.

- 74 -

De store lufthavne er Narsarsuaq og Kangerlussuaq, og deres landingsbaner er henholdsvis 1830 m og 2810 m. Disse lufthavne har jævnlige flyvninger til og fra Danmark og i nogle måneder også til Island. Derudover findes der 11 lufthavne i nærheden af byer med mindre landingsbaner, herunder Nuuk. Air Greenland A/S driver det nationale luftfartsselskab, som ejes af Grønlands selvstyre, Scandinavian Airline System og den danske stat (www.airgreenland.gl). Mittarfeqarfiit A/S, den grønlandske lufthavnsmyndighed, forvalter og driver lufthavne, helikoptere og helikopterlandingspladser i Grønland og er en virksomhed under det grønlandske selvstyre (www.mittarfeqarfiit.gl).

De 16 byhavne og 60 havne i bygderne i hele Grønland har forskellige kapaciteter til fragtskibe og passagerfærger samt krydstogtskibe. Nuuk har den største havn i Grønland, som ligeledes fungerer som basishavn for Sydgrønland. Royal Arctic Line A/S, en virksomhed, som udelukkende ejes af det grønlandske selvstyre, driver 13 havne i Grønland.

Størstedelen af containerfragten sendes til Nuuk, og herfra distribueres den videre til byer og bygder. Fragten drives og forvaltes af virksomheden Royal Arctic Line A/S. Qeqertarsuatsiaat får forsyninger via RAL-skibe (bygdeskibe) hver anden uge. Passagerfærgerne sejler kun jævnligt mellem byer og bygder i Grønland. Der sejles til og fra Qeqertarsuatsiaat via et stopsignal-system hver anden uge om vinteren og ugentligt om sommeren. Passagerfærgerne drives af Royal Arctic Line A/S- underleverandøren Arctic Umiaq Line A/S (www.ral.gl).

5.7.4 Energiproduktion

Dette afsnit tager udgangspunkt i tal og oplysninger fra Grønlands statistik, Grønlands Energiforbrug 2009, 2010.

Energiforbruget i Grønland er afhængigt af importen af fossile brændstoffer, selv om produktionen af vedvarende energi gennem vandkraftværker er i fremgang. I 2009 var det samlede energiforbrug i Grønland 9.013 TJ, hvilket er et fald på 10,5% i forhold til forbruget i 2008. Dette skyldes hovedsageligt en mild vinter.

Nuuk er siden 1993 blevet forsynet med vandkraft fra Buksefjorden (det største vandkraftanlæg i Grønland, som producerer 785 TJ). Anlægget fik i 2008 en tredje turbine installeret. P.t. bliver fem byer i Grønland forsynet med energi fra vandkraftanlæg. Den samlede energiproduktion fra vandkraft lå i 2009 på 916 TJ.

Der bruges diesel til at producere strøm og fjernvarme, til opvarmning af husholdninger, institutioner og virksomheder, til forarbejdning inden for industrien, fiske- og fritidsfartøjer og til transportformål. Da produktionen på vandkraftanlæggene er steget, er forbruget af diesel faldet i 2009. I 2009 lå dieselforbruget på 6.473 TJ. Grønlands aktuelle energimix udgøres af omkring 10 % vandkraft og omkring 90 % fossile brændstoffer.

Affaldsforbrændingsanlæggene i Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat forsyner byerne med fjernvarme. Det elektriske varmeforbrug er steget med 10 % som følge af produktion af vandkraft i de førnævnte byer.

True North Gems Inc.

- 75 -

5.7.5 Sundhedstjenester

Al medicinsk behandling i Grønland er gratis, herunder behandlinger hos tandlægen. Disse tjenester er skattefinansierede (www.nanoq.gl).

 Dronning Ingrid Hospitalet (Dih) ligger i Nuuk og fungerer som det vigtigste specialiseringshospital i Grønland og råder over moderne udstyr. Hospitalet rummer 191 senge fordelt på speciale- og behandlingsafsnit. Hospitalet har ligeledes et patienthotel (www.peqqik.gl).  Der findes 16 andre hospitaler spredt over hele Grønland, et i hver by (www.peqqik.gl). Der findes 60 konsultationer og sundhedsstationer i bygderne, hovedsageligt i bygderne med over 50 indbyggere. Disse betjenes af en sygeplejerske eller en sundhedsmedarbejder (www.peqqik.gl).  Der findes 17 tandklinikker, én i hver by. Der findes ingen tandklinikker i bygderne (www.peqqik.gl).

 Sundhedsforskning, Greenland Institute for Circumpolar Health Research (GIHR) blev oprettet i 2008. Dets formål var at styrke samarbejdet mellem forskere fra andre lande og sundhedsmedarbejderne i Grønland og fremme forskningssamarbejder i Grønland. Instituttet ligger i Nuuk (www.pi.gl).

 Alkoholbehandlingscenter Qaqiffik. Centret finansieres af Grønlands selvstyre og har været aktivt siden 1995 (www.qaqiffik.gl).

 Peqqissaanermik Ilinniarfik, center for sundhedsuddannelser. Centret forvalter sygeplejerske-, sundhedsmedarbejder- og sundhedsportøruddannelserne i Nuuk (www.pi.gl).

 Grønlænderhjemmet (indkvarteringssted i Danmark for patienter fra Grønland). Hjemmet har til formål at huse patienter og pårørende fra Grønland inden og efter deres hospitalsophold. Grønlænderhjemmet ligger i den københavnske forstad Brønshøj (www.peqqik.g).

 I sommeren 2010 blev der opstillet telemedicinsk udstyr (Pipaluk) i alle 16 sundhedsdistrikter (11 distrikter har allerede installeret telemedicin). Der skulle installeres i alt 77 såkaldte "carts", således at alle byer og bygder med over 50 indbyggere fik en cart (www.peqqik.gl).

5.7.6 Sundhedstjenester for udstationerede

De udstationerede personer, der arbejder inden for minedrift og efterforskningsaktiviteter, skal betale skat i Grønland efter et to-ugers ophold i Grønland. Retten til gratis medicinsk behandling i Grønland afhænger af, hvorvidt den udstationerede persons hjemland har underskrevet en aftale med Grønland. I Grønland skal internationale arbejdsgivere have en sundheds- og ulykkesforsikring, der dækker deres ansatte.

True North Gems Inc.

- 76 -

Alle, der er involveret i ulykker, uanset om de er udstationerede eller grønlændere, har adgang til sundhedstjenesterne. Omkostningerne vil blive fordelt på et senere tidspunkt. Den grønlandske sundhedstjeneste bærer ansvaret for at transportere personer fra helårsbeboede områder til den medicinske behandling hele året rundt. Det grønlandske politi har ansvaret for at transportere personer fra alle andre landområder og beskyttede farvande til den medicinske behandling. Det danske forsvar er ansvarligt for at transportere personer fra åbne farvande (Niclasen, 2010).

5.7.7 Infrastruktur og tjenester i Qeqertarsuatsiaat

Boligforhold Ifølge ULViA-undersøgelsen (Poppel, 2011) bor over ni ud af 10 borgere i Qeqertarsuatsiaat i etfamilieshuse, dobbelt- eller byhuse. 62 % af de adspurgte bor i hjem med to eller tre værelser. 26 % mener, at de har mindre plads, end de har brug for. 90 % har et separat køkken, og ni ud af 10 har et badeværelse eller en bruser med rindende koldt og varmt vand. Over 50 % opfatter kolde gulve som et irritationsmoment, og næsten 50 % oplever træk fra døre og vinduer. Omkring 40 % mener, at deres hjem trænger til større istandsættelse.

I Qeqertarsuatsiaat passer antallet af boliger (hovedsageligt etfamilieshuse) til det efterspurgte. Dog trænger de fleste boliger til vedligeholdelse eller udskiftning (Nuuk Kommunea, 2006). Husene i Qeqertarsuatsiaat ejes i stor udstrækning af A/S INI og udlejes til lokalbefolkningen. En del huse i Qeqertarsuatsiaat står tomme, men de fleste af disse trænger til modernisering eller burde blive revet ned.

Kommunikation og transport I henhold til ULViA i 2006 har omkring en fjerdedel af de adspurgte ingen telefon, mens 30 % har internet (Poppel, 2011). Der findes omkring 40 hovedtelefonlinjer i Qeqertarsuatsiaat (TeleGreenland, 2011).

Qeqertarsuatsiaat er en bygd, som udelukkende er tilgængelig via havet. Dette begrænser i høj grad adgangen under barske vejrforhold. I vintermånederne fra januar til maj er havvejen nogle gange utilgængelig som følge af isdannelser. Havnen bruges til fragt-, passager- og fiskebåde. Qeqertarsuatsiaat har selve havnen (længde 10 meter, dybde 4 meter), en lille anløbsbro (5 meter, 1 meter), en fiskemole (17 meter, 2 meter) og to pontonbroer (www.havne.gl).

Qeqertarsuatsiaat har en lille helikopterlandingsplads, som ligger ved Tele Greenlands bygning. Der er ingen faste flyvninger til Qeqertarsuatsiaat. Helikopterlandingspladsen har ingen adgangsvej.

Vejene i Qeqertarsuatsiaat er brostensbelagte, hvilket er sjældent i Grønland. Vejene er ikke velegnede til biler, og der findes udelukkende traktorer og firhjulstrækkere.

Sundhedstjenester Qeqertarsuatsiaat har en sundhedsstation med en sygeplejerske eller en sundhedsmedarbejder. Sundhedsstationen har en Pipaluk, telemedicinsk udstyr. Bygden besøges én gang om måneden og så vidt muligt af en læge eller specialist, en jordemoder og en tandlæge.

Kultur, fritid og institutioner

True North Gems Inc.

- 77 -

Kommuneqarfik Sermersooq har et lokalkontor i Qeqertarsuatsiaat, som beskæftiger fire personer og andre servicemedarbejdere. Kontoret råder over en række gæsteboliger til kommunale medarbejdere, som rejser hertil fra Nuuk.

Folkeskolen har omkring 45 elever op til 9. klasse, fem lærere eller vikarer. Der findes et fritidshjem for børn fra første til femte klasse.

Der findes en vuggestue/børnehave for børnene mellem 0 og 6 år. Prisen for pasningen afhænger af forældrenes indkomst.

Qeqertarsuatsiaat har en fritidsklub for teenagere, som åbner, når børnene er færdige i skolen, og nogle gange om aftenen. Men den holder lukket om sommeren. Bygden råder ligeledes over en udendørs fodboldbane samt en sal, som ligeledes bliver brugt til sport.

Qeqertarsuatsiaat har en skiløbsbane med belysning langs søen, fodboldbanen, lossepladsen og kirkegården.

Hjemmet for de ældre i Qeqertarsuatsiaat er et bofællesskab, men fungerer rent praktisk som et plejehjem. I 2011 var der 10 beboere og ni medarbejdere (Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning, 2011).

I Qeqertarsuatsiaat ligger kirken i bycentrum og er samlingssted i byen hver søndag, på helligdage, til dåb, konfirmationer og bryllupper. Kirkegården ligger lige uden for bygdens centrum.

Der ligger et lille museum i Qeqertarsuatsiaat.

Energi, vand og affald Qeqertarsuatsiaats strømforsyning kommer fra en dieselgenerator med en kapacitet på 736 MWh, som drives af Nukissiorfiit A/S.

Qeqertarsuatsiaat har sit eget affaldsforbrændingsanlæg, som ligger i nærheden af vandreservoiren (Nuup Kommunea, 2006). Anlægget (som drives af Kommuneqarfik Sermersooq) behandler brændbart materiale, husholdnings- og industriaffald samt døde dyr. Lossepladsen ligger øst for bygden og er på omkring 2.500 kubikmeter stor. Området omfatter et sorteringsområde til separation af forskelligt materiale såsom batterier, slam til forbrændingsanlægget, ikkebrændbart materiale osv. Andet affald, herunder metalskrot, ikkemiljøvenligt materiale, asbest, olie og diesel osv., sendes til Nuuk en til to gange om året.

Spildevand indsamles kommunalt, og vandet udledes til havet nordøst for bygden.

Det lokale vandrensningsanlæg forsyner bygden med drikkevand fra drikkevandsreservoiren. Anlægget drives af Nukissiorfiit A/S. Institutionerne og nogle forbrugere er forbundet med drikkevandsforsyningen. Nogle huse får deres drikkevand fra fem vandstationer, der er placeret forskellige steder i bygden.

True North Gems Inc.

- 78 -

Lokale udviklingsplaner og -initiativer Den lokale kommunalplan for Qeqertarsuatsiaat 2005-2014 omfatter (Nuup Kommunea, 2004):

 renovering eller nedrivning af tomme eller gamle bygninger  undersøgelse af behovet for handicap- eller ældrevenlige boliger  undersøgelse af potentialet for at udvikle turismen i Qeqertarsuatsiaat  konstruktion af en ny brandstation  forbedring af skolefaciliteterne  udvidelse af salen eller konstruktion af en mindre gymnastiksal  udvikling af flere fritidstilbud til børn og teenagere  en ny sti omkring søen  en ny pontonbro ved kirkegården  reservation af et nyt område til en ny helikopterlandingsplads  forbindelse af droptanke til alle huse  flytning/udvidelse af lossepladsen  nyt boligområde syd for Qeqertarsuatsiaat

Kommunalrådet har udarbejdet udviklingsplanen, som danner grundlaget for den fysiske udformning og specifikationerne for områderne i Qeqertarsuatsiaat. Store byggeprojekter eller nedrivninger skal være beskrevet i kommunalplanen, medmindre de fysiske områder er anført som byggeområder i planen.

True North Gems Inc.

- 79 -

Rødt område: Boliger Lilla område: Kommunale områder Blåt område: Industriområder Gult område: Tekniske anlæg Område med kontur: Fremtidige områder Hvidt område: skisti med belysning

Figur 5-19 Kort over Qeqertarsuatsiaat med angivelse af udviklingsområder (Nuup Kommunea, 2004).

Sikkerhed og beredskab Qeqertarsuatsiaats brandstation er en del af Kommuneqarfik Sermersooqs brandberedskab. Brandstationen har passende udstyr til at bekæmpe brande i bygden samt mindre ulykker. Bygderne i Grønland har en kommunal retsbetjent, som tager sig af mindre politisager.

5.8 Uddannelse og oplæring

5.8.1 Uddannelsesniveauer

Tabellen nedenfor viser uddannelsesniveauerne i Grønland.

True North Gems Inc.

- 80 -

Tabel 5.15 Uddannelsesniveauer og varighed (www.nanoq.gl). Uddannelsesniveau Varighed Folkeskole 1-10 år (9 år obligatorisk) Gymnasium 3 år Erhvervsuddannelse 3-4 år (obligatorisk med 9. klasses afgangseksamen) Mellemlang videregående uddannelse 2-3 år Lang videregående uddannelse og 5+ år (obligatorisk med studentereksamen) specialisering

Der er ni års undervisningspligt i Grønland. Undervisningen er gratis for grønlændere. Alle uddannelsesinstitutioners ansøgningsfrist er den 1. marts hvert år. Grønland har et antal frie uddannelsespladser på danske uddannelsesinstitutioner (hvis uddannelsen ikke udbydes i Grønland). Fristen for at søge ind på disse pladser er den 1. marts hvert år, og pladserne forvaltes af KOT (den koordinerede tilmelding). Alle studerende, som er kommet ind i det grønlandske og danske uddannelsessystem, får et månedligt stipendium, SU, og er berettigede til et studielån. De fleste uddannelsesprogrammer tilbyder kollegieværelser.

I skoleåret 2007/2008 var der 10.255 elever fra 1. klasse til 3. g (Grønland i tal, 2020). Med 1.189 undervisere fordelt på hele landet er der 11,6 elever pr. lærer på ovennævnte skoleår.

5.8.2 Uddannelsesstrategi (2005-2020)

Landstinget vedtog i 2005 et langsigtet uddannelsesprogram for Grønland som følge af det lave uddannelsesniveau i landet. Uddannelsesstrategien har til formål at give to tredjedele af Grønlands arbejdsstyrke en uddannelse i form af en akademisk eller erhvervsuddannelse inden 2020 (www.nanoq.gl)4. I den første fase (2006-2012) fokuseres der navnlig på erhvervsuddannelser, tilegnelse af reelle jobkvalifikationer over det ufaglærte niveau og kurser for ufaglærte arbejdstagere. Fokusområdet i anden fase (2013-2020) er den videregående uddannelse.

I 2010 stadfæstede EU sin støtte til Grønlands uddannelses- og erhvervsuddannelsessektor, idet unionen gav 27,88 millioner euro til det nationale budget med det formål at bidrage til en højere levestandard og livskvalitet gennem en forbedring af uddannelsesniveauerne (Europa-Kommissionen, 2010). Uddannelse blev sammen med fiskeri valgt som fokusområder for samarbejdsstrategien for EU og Grønland (www.nanoq.gl). EU's støtte til Grønlands selvstyre kom i lyset af det tydelige og konkrete fokus på uddannelses- og undervisningssektoren siden 2004, som er blevet ledsaget af ekstraordinære budgetstigninger fra 2004 og frem.

5.8.3 Folkeskole og gymnasium

Folkeskolen i Grønland tilbyder undervisning til elever fra 1. til 10. klasse i alderen 6 til omkring 16. Der gælder en undervisningspligt for de første ni år. Kommunen driver folkeskolerne, og der findes i dag 24 skoler i 18 byer og 58 skoler i bygderne. Folkeskolen i Qeqertarsuatsiaat har omkring 45 elever op til 9. klasse med fem lærere eller vikarer.

4 http://uk.nanoq.gl/emner/international_relations/gep.aspx

True North Gems Inc.

- 81 -

Det gælder for de fleste bygder, at de ældre klassetrin undervises i den nærmeste by, hvor eleverne bor i kollegier med tilsyn. For Qeqertarsuatsiaats vedkommende gælder det, at 15 elever fra 13-års alderen bliver undervist i Nuuk og bor på kollegiet Elevhjem. De 10 skoleår bliver inddelt i tre niveauer: tre år for de yngste elever, et mellemtrin på fire år og tre år for de ældste elever. Eleverne inddeles i hold efter niveau og interesse. Eleverne undervises på både dansk og grønlandsk. Ved udgangen af 9. klasse skal eleverne til skriftlige og mundtlige eksaminer (FSA), og ved udgangen af 10. klasse (avanceret og udvidet niveau) skal de ligeledes op til skriftlige og mundtlige eksaminer (FSUA).

I Nuuk findes der fem folkeskoler med i alt 2.416 elever og 40 elever i bygderne omkring Nuuk (Grønlands statistik, 2010). Der findes en privatskole i Nuuk. Folkeskolerne følger den skolereform, som blev indført i 2003, og som er udformet i henhold til den grønlandske kultur og det grønlandske sprog. I Sisimiut findes der endvidere en skole for hørehæmmede. (www.nanoq.gl).

Der tilbydes 10. klasser på folkeskolerne i de fleste byer. Men der er også mulighed for at tage 10. klasse i Danmark eller på en efterskole. Dette 10. klassetrin er gratis i Grønland. Det er muligt at søge om stipendier til skolegang i Danmark. Stipendierne ligger typisk på DKK 2.500-3.000 pr. måned (derudover kommer billetten til/fra Danmark) (www.nanoq.gl). Der findes stort set ingen analfabetisme i Grønland.

Når man ser på karaktergennemsnittene for 10. klasses elevernes afgangseksamen, kan det bemærkes, at gennemsnittet i byerne er 0,4 karakterpoint højere (13- skalaen).

Tabel 5.16Karaktergennemsnit for elevers afgangseksamen (Nordregio, 2010) By Bygd Hankøn 7,1 6,5 Hunkøn 7,4 7,0 Samlet 7,2 6,8

Der findes fem gymnasier, som ligger langs vestkysten. Det er gratis at gå på gymnasiet, og alle grønlandske elever får SU fra staten. Adgangen afhænger af karaktergennemsnittet fra den enkeltes afgangseksamen i folkeskolen og en udtalelse fra folkeskolen.

5.8.4 Erhvervsuddannelse

Grønlændere har gratis adgang til erhvervsuddannelse og erhvervsskoler. De grønlandske elever skal dog have et vist karaktergennemsnit for at kunne komme ind, når de søger (dette omfatter et stipendium). De fleste uddannelser stiller kollegieværelser til rådighed, og størstedelen af grønlænderne er berettigede til et stipendium under opholdet. Der findes otte tekniske skoler i Grønland:

 Saviminilerinermik Ilinniarfik (metal- og jernskole) i Nuuk  Sanartornermik Ilinniarfik (bygge- og konstruktionsskole) i Sisimiut o Aatsitassalerinermik Ilinniarfik (School of Minerals and Petroleum)  Niuernermik Ilinniarfik (handelsskole) i Qaqotoq  Niuernermik Ilinniarfik (handelsskole) i Nuuk  Inuili (fødevare- og tilberedningsskole) i Narsaq

True North Gems Inc.

- 82 -

 ATI (fiskeriskole) i Maniitsoq  Imarsiornermik Ilinniarfik (sømandsskole) i Paamiut  Aalisarnermik Piniarnermik Ilinniarfik (jagt- og fiskeriskole) i Uummannaq

Grønlands selvstyre har åbnet en række forskellige erhvervsskoler, som passer til og delvist er målrettet mineindustrien.

Industri- og mekanikerskolen er i år delvist blevet slået sammen med konstruktionsskolen i Sisimiut (med en minedriftsafdeling), hvor de studerende blandt andet uddannes inden for arktiske teknikker samt inden for både minedrift over og under jorden. Skolens navn bliver School of Minerals and Petroleum. Uddannelsen er gratis for lokale, og de studerende skal indsende en ansøgning og er genstand for en godkendelsesprocedure (www.sanilin.gl). Sammenslutningen af de to skoler kommer til at styrke uddannelsen og skaber en synergieffekt for uddannelseskompetencerne. Der vil i forlængelse til skolen blive oprettet et videnscenter for mine- og olieindustrien.

Over 100 personer har gennemført det såkaldte grundforløb ved School of Minerals and Petroleum, som har en varighed på 10 uger og kræver grundlæggende engelskkundskaber. Kurset omfatter blandt andet førstehjælp, brandbekæmpelse, personligt sikkerhedsudstyr, teknisk udstyr osv. Kurserne finansieres gennem AMA (selskabsskat) og PKU (Projekt Kompetenceudvikling) (sundheds- og sikkerhedsanalyse, 2010).

For at komme ind på grundforløbet (minefærdigheder) på konstruktionsskolen i Sisimiut skal ansøgeren kunne kommunikere professionelt på engelsk. Undervisningsmaterialerne er gratis, og de studerende får et stipendium (www.sanilin.gl).

Industri- og mekanikerskolen samt mindre afdelinger af konstruktionsskolen ligger i Nuuk. Industri- og mekanikerskolen uddanner studerende fra hele Grønland. Skolen har hvert år 100 fuldtidsstuderende og i alt 350-400 aktive studerende (Pedersen, 2010). Forløbene og hovedfagene omfatter blandt andet:

 Håndværk og teknik: Grovsmed, skibskonstruktør, svejser  Mekanik: Maskiner, bilmekanik, luftfartøjer, marinemotorer  Teknologi og kommunikation: Elektriker, it-tekniker, automatiseringsmekanik osv.  Transport og logistik: Terminalarbejder, lager- og transportmedarbejder

Sprogcentret (Oqaatsinik Pikkorissarfik) i Sisimiut tilbyder uddannelser som tolk og oversætter i grønlandsk, dansk og engelsk.

Andre forløb omfatter: politiskolen, kunstskolen, brandskolen, social- og sundhedshjælperskolen (Perorsaanermik Ilinniarfik) og kurser udbudt af Royal Arctic Line, Air Greenland og Grønlands lufthavnsmyndighed.

True North Gems Inc.

- 83 -

5.8.5 Videregående uddannelse

Grønlands universitet (Ilisimatusarfik) tilbyder både kandidat- (5 år) og bacheloruddannelser (3 ½-4 år). Det er ligeledes gratis at gå på universitetet i Grønland. Universitetet ligger i Nuuk. De studerende skal have et vist karaktergennemsnit for at kunne blive optaget. Der findes følgende tre institutter:

 Ilimmarfik-instituttet  Instituttet for læring  Instituttet for sygepleje og sundhedsvidenskab

Afdelinger under Ilimmarfik-instituttet:

 afdeling for grønlandsk sprog, litteratur og medier  afdeling for kultur- og samfundshistorie  afdeling for teologi og religion  afdeling for samfundsvidenskab  afdeling for journalistik  afdeling for sociale forhold

Institutterne samarbejder med en række humanistiske forskningsaktiviteter og - projekter, som ligeledes inddrager grønlandske, nordiske, canadiske og amerikanske partnere og forbindelser. Disse projekter finansieres gennem egne midler og delvist gennem donationer, nordisk støtte og støtte fra forskningsråd. Resultaterne fra projekterne bliver offentliggjort i en række nationale, nordiske og internationale aviser og via deltagelse i konferencer og seminarer osv.

Universitetet Ilisimatusarfik er en institution under Ilimmarfik, et samarbejde mellem Grønlands statistik, nationalarkiverne, sprogsekretariatet og nationalbiblioteket.

ARTEK (Center for Arktisk Teknologi) tilbyder en specifik uddannelse inden for arktisk teknik, som udbydes i samarbejde med DTU i Lyngby. ARTEK tilbyder et forløb med specialisering i geologi – konstruktion og råstoffer. Specialiseringen involverer blandt andet:

 arbejde med prøver og GIS  geologisk forundersøgelse for olie og råstoffer  konstruktion til minedrift og vandkraft

Uddannelsen kan udvides til områderne:

 civilingeniør inden for olieteknik  minetekniker i udlandet  geolog

True North Gems Inc.

- 84 -

5.8.6 Kurser for ufaglærte og faglærte

PKU-kurser for ufaglærte PKU er primært målrettet mod ufaglærte med henblik på at udvikle deres færdigheder, således at de kan opfylde kravene i forbindelse med de nye markedsmuligheder. Kurserne har typisk en varighed på fire uger, og det forventes, at støtten (24 millioner DKK/år) rækker til at opgradere 600 ufaglærte om året (sundheds- og sikkerhedsanalyse, 2010). I 2010 er antallet af kurser inden for turisme, tjenesteydelser og navnlig minedrift og olieindustri steget. Det forventes, at størstedelen af støtten i 2011 bliver brugt på kurser inden for minedrift og olieindustri.

AMA-kurser for faglærte AMA-kurserne er udformet til og implementeret inden for opgradering af faglærte ansattes færdigheder, men kan ligeledes omfatte arbejdsløse faglærte. De virksomheder, der tilmelder deres ansatte, skal betale et gebyr til dækning af undervisningsomkostningerne og kan få et tilskud til rejse- og kostudgifterne. De forskellige kurser og uddannelsesaktiviteter kan indgå i et modulært uddannelsesforløb med en varighed på op til tre år. Kurserne tilbydes typisk af eller i samarbejde med lederakademiet ved handelsskolen i Nuuk (sundheds- og sikkerhedsanalyse, 2010).

Der kan ligeledes gives støtte til kurser, som udbydes af private aktører, herunder lokale Piareersarfiit-centre i lokalsamfundene.

5.8.7 Udvalgte uddannelsesstatistikker

Antallet af kvinder i uddannelse har siden 1998 været højere end mændenes. Kvinderne dominerer gymnasie- og universitetsuddannelserne (Grønlands statistik, 2009). Uddannelsesmulighederne i Grønland er begrænsede. Dette er årsagen til, at mange grønlændere flytter til Danmark for at læse. Dette kræver dog, at de studerende er gode til både dansk og grønlandsk. Grønland kan sende studerende til Danmark med henblik på gratis uddannelse på de danske uddannelsesinstitutioner.

I 2009 færdiggjorde 518 studerende deres uddannelse i Grønland. Størstedelen af dem havde taget en teknisk grunduddannelse. Omkring 1.200 personer påbegyndte en uddannelse i 2009. Dette tal er over dobbelt så højt som dimittendantallet i samme år. Størstedelen af dem, der påbegyndte en uddannelse i 2009, var indskrevet på tekniske grunduddannelser.

True North Gems Inc.

- 85 -

1 71 Grundlæggend teknisk uddannelse Videregående uddannelse, kort 115 Videregående uddannelse

331 Andre uddannelser

Figur 5-20 Antal dimittender fordelt på uddannelsestype i 2009 (Grønlands statistik, 2010)

Figuren nedenfor viser de forskellige uddannelsesprogrammer omfattet af "tekniske grunduddannelser". Flertallet uddannede sig inden for den sociale sketor, herunder med fokus på velfærd og sundhed. I alt 557 studerende afbrød deres uddannelse i 2009, heraf påbegyndte de fleste en anden uddannelse i stedet.

2 59 Jern & Metal Bygge- & Anlæg 107 Handel & Kontor Fødevareindustri 52 Shipping og fiskeri Landbrug 7 Social- & Sundhed 33 55 Service 16

Figur 5-21 Antal studerende, som færdiggjorde en teknisk grunduddannelse i 2009 (Grønlands statistik, 2010)

True North Gems Inc.

- 86 -

Mindre end 7 års skolegang 19% 27% Folkeskolens Afgangsprøve FSA Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve FSUA 4% Gymnasier 3%

Andre 47%

Figur 5-22 Undersøgelse af besøgt uddannelse i Qeqertarsuatsiaat i 2006 baseret på 52 interview (Poppel, B., 2011)

5.9 Folkesundhed

5.9.1 Sundhedsstatus

Udgifterne til sundhedsplejen lå i 2009 på 1,11 mia. DKK og blev fordelt som vist i figuren nedenfor.

Forebyggelse og 2%3% 7% monitorering Diagnose eller behandling af lovovertrædere 12% Akut evakuering indenfor 48% eller udenfor Grønland Behandling udenfor Grønland Dronning Ingrids Hospital, 28% Nuuk Sundhedsdistrikter

Figur 5-23 Udgifter til sundhedspleje i 2009, i DKK (Niclasen, B. og Mulvad, G., 2010)

True North Gems Inc.

- 87 -

En undersøgelse af den grønlandske befolkning for 2005-2007 blev offentliggjort i 2008 af instituttet for folkesundhed i samarbejde med Syddansk Universitet som en opfølgning på en undersøgelse fra 1993. Grønlands sundhedsstatus er blevet kortlagt og beskrevet i piktogrammer som et samfund, som står over for en række grundlæggende problemer. Denne undersøgelse blev efterfølgende brugt til at udarbejde et forebyggende sundhedsprogram, det såkaldte Inuuneritta, som har følgende fokusområder:

 Alkohol og vold  Kost og motion  Rygning  Seksuel aktivitet

Derudover bygger programmet videre på de tidligere fokusområder (Inuuneritta, 2007-2012) (Statens Institut for Folkesundhed, 2008; Inuuneritta, 2006, www.paarisa.gl):

 Selvmordsforebyggelse  Tidlig forebyggende indsats for børn og unge  Tandpleje  Ældre  Tidlig indsats for gravide familier

I 1997 oprettede det grønlandske selvstyre Paarisa. Paarisa “varetager den forebyggende og sundhedsfremmende indsats gennem oplysning og rådgivning samt koordinering af centrale og tværsektorielle sundhedsfremmende aktiviteter” (www.paarisa.gl). Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta blev implementeret i 2004 i forbindelse med oprettelsen af en styregruppe i et samarbejde mellem departementet for sundhed og Center for Sundhedsforskning i Grønland. Programmet fastsætter en række mål for folkesundheden fra 2007 til 2012 med henblik på at implementere sundhedsforebyggende foranstaltninger og styrke personernes ansvar for deres egen sundhed. Programmet tager udgangspunkt i den rapport om folkesundhedsstatussen i Grønland, som er blevet nævnt tidligere (Bjerregaard, 2004).

Det grønlandske folkesundhedsprogram Inuuneritta dækker en lang række store folkesundhedsproblemer, men fokuserer på en realistisk implementering. I henhold til vurderingen af den grønlandske befolkning er de vigtigste emner i programmet følgende: "Alkohol og vold" er det absolut mest tungtvejende emne efterfulgt af "Selvmord" og "Kost og motion" (Bjerregaard, 2004).

Dødeligheden har ligget på næsten det samme niveau siden 1960'erne, hvor tallet faldt ret betydeligt som følge af helbredelsen af infektionssygdomme og tuberkulose. Dødbringende hjerte-/kar-sygdomme og jagt-/fiskeriulykker har været på tilbagegang, mens dødstallet som følge af kræft og selvmord er steget siden 1960'erne. Et af de aspekter, der er beskrevet i sundhedsstatusrapporten, er en forholdsvis høj børnedødelighed. Børnedødeligheden på østkysten er særligt høj sammenlignet med resten af Grønland - 8,12 dødsfald/1.000 indbyggere (estimat for juli 2011).

True North Gems Inc.

- 88 -

De alvorlige sygdomme med den største hyppighed er: mentale lidelser, sygdomme i ekstremiteter og led, hjerte-/karsygdomme, diabetes, fedme, kræft, rygerlunger (70 % af grønlænderne ryger), infektionssygdomme, tandlidelser og allergier. Andre sundhedsproblemer omfatter uønsket graviditet og abort, selvmord, vold og ulykker. Antallet af teenagegraviditeter og -fødsler er højt i Grønland sammenlignet med andre lande. I 2010 påbegyndte man et dukkeprojekt med over 1.100 deltagende elever fra Grønland, som havde til formål at forhindre teenagegraviditeter. Eleverne tog sig af deres dukke, som simulerede et barns behov for konstant pleje i 1-3 dage.

I og med at teenagegraviditeter spiller en rolle i samfundet, er det ikke overraskende, at forekomsten af seksuelt overførste sygdomme (SOS) er høj blandt teenagere og unge. Mens forekomsten af klamydia, gonoré og andre seksuelt overførte sygdomme, navnlig blandt unge, er meget høj, er der en overraskende lille andel, der hvert år smittes med hiv/aids. Indtil 2008 var der 153 registrerede personer med hiv, og en tredjedel heraf havde udviklet aids. Omkring en tredjedel af de personer, man i tidens løb har registreret som hiv-smittede, er døde, dog ikke af aids alle sammen. 63 % af de smittede er mænd, navnlig midaldrende. Gennemsnitsalderen for de smittede har de seneste år været stigende. De fleste registrerede hiv-positive personer bor i Nuuk og Sisimiut (Landslægeembedet i Grønland, 2009).

Sundhedsmyndighederne kan forklare dette usædvanlige mønster og anser hiv/aids for at være en tikkende bombe, idet virussen er blevet fundet hos personer over 40 år, som ikke synes at have seksuel kontakt med teenagere og unge. Så snart virussen når dette befolkningssegment, er risikoen for hurtig smitte høj, idet de unge i Grønland er meget seksuelt aktive og øjensynligt har en modvilje mod at bruge kondom. Paarisa arbejder med at udvikle og implementere kampagner, der er målrettet forebyggelse af SOS og tidlig/uønsket graviditet. Forekomsten af aborter er også meget høj i alle aldersgrupper. I Grønland er antallet af fødsler lige så højt som antallet af aborter (Paarisa, personlig meddelelse, 2010).

Alkoholmisbrug er årsagen til en række sundhedsproblemer og sygdomme (Bjerregaard, 2004). Jævnligt alkoholforbrug er rent faktisk en meget almindelig praksis i Grønland. Pilsnere er en populær alkoholholdig drik, og forbruget heraf er højt. Fra 2008 til 2009 er forbruget af pilsnere dog faldet betydeligt. I den samme periode er forbruget af vin og lys øl dog steget kraftigt.

I Undersøgelsen af levevilkårene i Arktis fortæller over halvdelen af de adspurgte (53 %), at de har oplevet problemer i deres barndomshjem som følge af alkohol. Dette tal lå i 1993 på 37 % (Bjerregaard, 2004).

Tuberkulose (TB) er en infektionssygdom, som er meget udbredt i Grønland sammenlignet med andre lande. I 2009 var der 63 nye forekomster. Screeningen blandt skolebørn i 2008-2009 viste, at 9 % af eleverne i 10. klasse var smittet. Den høje smitterate menes at skyldes den lave levestandard og mange personer i samme hjem. De smittede er ofte underernærede, har et højt alkoholforbrug og ryger meget. I 2007 indledte man en national strategi, Innuneritta, til bekæmpelse af den høje smitterate. Der bliver jævnligt gennemført screeninger af skolebørn, der er lanceret en national oplysningskampagne, og der er blevet ansat tre TB-sygeplejersker i Sydgrønland. Derudover er der blevet oprettet en gruppe bestående af en administrerende overlæge, TB-sygeplejersker, sundhedsforvaltning og den nationale almene læge. (Landslægeembedet, 2009)

True North Gems Inc.

- 89 -

Vold og seksuelle overgreb er hyppigt forekommende problemer i Grønland, i disse komponenter påvirker folkesundheden på negativ vis. Undersøgelsen viser, at 59 % af befolkningen på et tidspunkt i deres voksenliv er blevet udsat for en form for vold eller trusler – unge i større grad end ældre. Seksuelle overgreb og vold udgør klare sundheds- og samfundsmæssige problemer og er forbundet med problemerne med alkoholmisbrug. Paarisa-programmet fokuserer i strategien for 2007-2012 i høj grad på disse aspekter, der er forbundet med hinanden.

Grønlændernes selvopfattede sundhedstilstand er i de seneste 15 år blevet forværret, og deres spisevaner har ændret sig betydeligt (Levevilkår, 2005-2009).

Ifølge departementet for sundhed findes der ikke nogen samlet ulykkesstatistik for mine- og efterforskningsaktiviteterne i Grønland. Dataene findes i medicinske fortegnelser, men endnu ikke elektronisk (departementet for sundhed, personlig meddelelse, 2010).

5.9.2 Social sundhed og sårbare grupper

I løbet af høringerne af de forskellige informanter til indsamlingen af grundlæggende oplysninger definerede myndighederne og nøgleinformanterne forskellige grupper i samfundet som sårbare grupper. Disse er blandt andet:

 teenagere, som dropper ud af skolen  børn, navnlig fra unge familier med misbrugsproblemer  arbejdsløse, ufaglærte unge mænd med misbrugsproblemer

Listen er ikke udtømmende og har ingen specifik prioritet. Følgende afsnit beskriver ganske kort nogle af de største sociale sundhedsproblemer, som myndighederne og nøgleinformanterne har identificeret som værende forbundet med de mest sårbare grupper i det grønlandske samfund.

Ifølge ULViA-undersøgelsen i Qeqertarsuatsiaat (Poppel, 2011) spiller nedenstående sociale problemer en rolle i samfundet:

 arbejdsløshed (74 %)  alkoholmisbrug (67 %)  stofmisbrug (67 %)  selvmord (16 %)  vold i familien (13 %)  seksuelt misbrug (9 %)

Teenagere, som dropper ud af skolen I Qeqertarsuatsiaat sendes børn i alderen fra 13 år til Nuuk for at fortsætte deres skolegang. De bor på et kollegium, hvor gymnasieeleverne (i alderen 16 til 19) også bor. Dette giver børnene en mulighed for at komme i kontakt med og prøve alkohol og måske stoffer. Nogle af disse børn vender tilbage til Qeqertarsuatsiaat med et stof- og alkoholmisbrug og dropper ud af skolen. Teenagerene har ikke mange aktivitetstilbud ud over den lokale ungdomsklub. Derudover er der lærermangel i bygden (lokale interview, personlig meddelelse, 2011).

True North Gems Inc.

- 90 -

Selvmord En af de største udfordringer for folkesundheden i Grønland er selvmord blandt grønlænderne. Selvmordsraten er blandt de højeste i verden, navnlig blandt mænd mellem 15 og 25, men også blandt unge kvinder (Leineweber 2000). Det høje antal selvmord, navnlig blandt unge mænd, udgør en større andel af dødsfaldene end det stigende antal dødsfald som følge af kræft og hjertesygdomme (Bjerregaard, 2004).

Forklaringen bag er meget kompleks. Ny forskning på området viser et billede, hvor faktorer såsom opvækst, personlige kriser, f.eks. som følge af konflikter med kæresten eller familien, seksuelle overgreb, selvmord blandt venner og familie samt alkoholproblemer kan bidrage til beslutningen om at begå selvmord (Bjerregaard, 2004).

Sammenlignet med andre arktiske lande er antallet af personer, som "seriøst overvejer at begå selvmord", væsentligt højere i Grønland (ULViA, 2007). I Qeqertarsuatsiaat anser 16 % selvmord som et socialt problem i samfundet (Poppel, 1011).

Den hurtige modernisering af det grønlandske samfund, som ses i nye økonomiske, sociale og politiske strukturer, anses som en vigtig faktor for det stigende antal selvmord og selvmordsforsøg (Bjerregaard, 2004) (Leineweber, 2000).

Unge mødre og aborter Mens de fleste fædre er mellem 24 og 30 år, når de får deres første barn, er de fleste kvinder mellem 20 og 24. I den samme aldersgruppe findes man et stort antal kvinder, som ikke har opgivet faderens identitet til myndighederne (Videnscenter om Børn og Unge, 2007-2008).

I løbet af de seneste år er antallet af aborter blevet højere end fødselstallet. Tidligere undersøgelser har vist, at der i denne sammenhæng ikke er én specifik risikogruppe (største sandsynlighed for aborter). Kvinder i alle aldre får foretaget aborter, og de kommer fra forskellige samfundslag. Derudover har tidligere undersøgelser også vist, at kvinder forsøger at vise deres værd som kvinder ved at blive gravide, og at det giver en vis status at blive mor (Bjerregaard, 2004).

I Qeqertarsuatsiaat anses forekomsten af unge mødre og aborter ikke som et socialt problem i samfundet (lokale interview, personlig meddelelse, 2011).

Vold Vold og seksuelle overgreb er hyppigt forekommende problemer i Grønland, i disse komponenter påvirker folkesundheden på negativ vis. Den store befolkningsundersøgelse i Grønland (Befolkningsundersøgelsen 2005-2007, Bjerregaard, P. og Aidt E.C., 2010) viser, at 59 % af befolkningen på et tidspunkt i deres voksenliv er blevet udsat for en form for vold eller trusler – unge er mere sårbare end ældre. Seksuelle overgreb og vold udgør klare sundheds- og samfundsmæssige problemer og er forbundet med problemerne med alkoholmisbrug. Paarisa-programmet fokuserer i strategien for 2007-2012 i høj grad på disse aspekter, der er forbundet med hinanden.

True North Gems Inc.

- 91 -

I henhold til en undersøgelse af vold i hjemmet blandt 23 mandlige indsatte indsamlet fra politirapporter fra 2001 (Poppel, 2002) har gerningsmændene en række fællestræk:

 Størstedelen af gerningsmændene er mænd (omkring 40-50 år).  De kommer ofte fra underpriviligerede forhold, hvad angår uddannelse og beskæftigelse.  Gerningsmændene har ud over ovennævnte i højere grad en række problemer sammenlignet med andre grupper.  Der er involveret alkohol i de fleste sager om vold.

Hjemløse Følgende afsnit tager udgangspunkt i hjemløseundersøgelsen, som departementet for familie og sundhed gennemførte i 2008 (Departementet for Familie og Sundhed, 2008). Der var i 2008 526 registrerede hjemløse. De hjemløse i Nuuk er hovedsageligt personer mellem 41 og 60.

Tabel 5.17 Antal hjemløse i Nuuk i 2008 (Departementet for Familie og Sundhed, 2008). Kommune Antal voksne Mænd Kvinder Gift eller Hjemløs uden bolig samboende med små børn Nuuk 22 18 4 1 2

Ud af de 22 hjemløse i Nuuk fik 16 offentlig støtte, og otte var jobsøgende. 15 af de 22 havde et alkohol- eller stofmisbrug. (Data fra ovennævnte rapport, tabel 3 og tabel 4).

De hjemløse i Grønland kan deles op i to lige store grupper. En midlertidig sårbar gruppe bestående af studerende, nyskilte eller separerede personer, unge, der vil flytte hjemmefra, og personer, som ikke er berettiget til personaleboliger. Den anden gruppe er af en mere varig karakter og omfatter personer med andre sociale problemer, herunder lang tids arbejdsløshed, misbrugere, kriminelle, personer med psykiske lidelser og førtidspensionister. De midlertidigt hjemløse løser som regel deres egne problemer, men kan blive sårbare igen og på lang sigt ende som varigt hjemløse. De personer, der befinder sig i gruppen af varigt hjemløse, kan ikke selv løse problemerne og har brug for hjælp udefra. Undersøgelsen viser, at 13 % af de hjemløse har forældremyndigheden over børn.

Kriminalitet Det grønlandske retssystem, politi og forsvar er stadig underlagt den danske regering. Politidistriktet i Grønland er opdelt i 17 underdistrikter med en politikommissær i Nuuk. Derudover er politiet ansvarligt for redningstjenesten på land og langs kysten. Grønlands Kommando har ansvaret for søredning, forsvar, fiskeriinspektioner og patruljering på havet. Grønlands Kommando har hovedkvarter i Kangilinnguit (Grønnedal) (www.forsvaret.dk/GLK).

Det grønlandske kriminalsystem har sin oprindelse i 1950'erne og tager udgangspunkt i Grønlands traditionelle og kulturelle værdier (www.kriminalforsorgen.dk).

True North Gems Inc.

- 92 -

Grønlands straffelov vedrører vold mod offentlig myndighed, tyveri og forbrydelser mod liv og sundhed. Der findes blandt andet særlig lovgivning inden for trafik, ulovlige stoffer. Der findes p.t. ingen fængsler i Grønland, men derimod fem "åbne" institutioner med plads til i alt 182 indsatte. Disse institutioner tillader de indsatte daglig udgang i forbindelse med arbejde, studier eller misbrugsbehandling. Derudover har omkring 20 personer fået behandlingsdomme eller sidder i "lukkede" institutioner i Danmark. I løbet af de næste år vil der blive gennemført en række udvidelser, således at der bliver plads til 229 personer (www.kriminalforsorgen.gl og Anstaltsektoren i Grønland, 2010):

 I 2015 vil der blive åbnet en "lukket" institution i Nuuk til de indsatte, der p.t. er fængslet i Danmark (i alt 76 pladser, hvoraf de 20 i øjeblikket er fængslet i Danmark).  Der vil blive åbnet en ny "åben" og "halvlukket" institution i Tasiilaq i Østgrønland.  De "lukkede" og "halvlukkede" institutioner i Ilulissat, Aasiaat, og Qaqortoq bliver udvidet.

Ventelisten til en institution omfattede i starten af 2010 260 personer. På trods af de ovennævnte udvidelser er institutionernes kapacitet for lille.

Antallet af lovovertrædere og indsatte i Grønland er tre gange højere end i andre nordiske lande. Procentdelen af indsatte i forhold til indbyggertallet er blandt de højeste i verden (www.kriminalforsorgen.dk).

Retten i Grønland, som ligger i Nuuk, og 18 kredsretter i resten af Grønland udgør den dømmende myndighed.

Sammenlignet med andre lande karakteriseres kriminaliteten i Grønland ved mange voldshandlinger, herunder seksuelle overgreb, drab og drabsforsøg. I løbet af de seneste år er antallet af narkotikarelaterede forbrydelser (navnlig hash) og forskellige former for økonomisk kriminalitet også steget (www.kriminalforsorgen.dk).

Ifølge oplysninger fra 1999-2008 er næsten fem ud af 100 personer over 15 år kendt skyldige af en domstol i en forbrydelse i hvert af disse år. Heraf var 82,4 % mænd og 17,6 % kvinder. Den største aldersgruppe i statistikkerne er mellem 20 og 24 år, og aldersgennemsnittet ligger på 34.

True North Gems Inc.

- 93 -

1600

1400

1200

1000 Antal dømte 800

600

400

200

0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Year Straffelov Politiforordning Færdselslov Særlige love

Figur 5-24 Antal personer, som er blevet dømt ved domstolene 2005-2008 (Grønlands statistik, 2009).

Figur 5-24 viser, at de fleste lovovertrædelser i Grønland vedrører straffeloven. I 1999-2008 blev der i gennemsnit dømt 870 personer for forbrydelser mod ejendomsretten, som udgør den største strafferetlige forbrydelse. Herefter følger voldtægter med gennemsnitligt 356 dømte personer i 1999-2008, andre forbrydelser med 185 dømte og endelig seksuelle overgreb med 96 dømte i samme periode. Det skal understreges, at den samme person kan forekomme mere end en gang i statistikkerne alt efter det antal forbrydelser, personen er blevet dømt for. I 2008 var tyveri den mest hyppige forbrydelse.

True North Gems Inc.

- 94 -

6 PROJEKTINTERAKTION MED SAMFUNDET I EFTERFORSKNINGSFASEN

6.1 Efterforskningsaktiviteter

TNG har udført efterforskningsarbejde i området siden 2004 efter indgåelse af en aftale med et canadisk selskab, Brereton Engineering and Development, Ltd. TNG havde indtil den 31. december 2010 investeret DKK 92 millioner ($17,4 millioner) i efterforskningsaktiviteter i forbindelse med rubiner. TNG har nu planer om at oprette en mine ved Aappaluttoq til udvinding af rubiner og pink safirer med henblik på globalt salg.

Ruby Island, som findes på havniveau, var den første bekræftede forekomst af rubiner i distriktet Fiskenæsset og blev opdaget i 1966 af GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark. TNG opdagede potentialet for Aappaluttoq i 2005. TNG's arbejde toppede i 2007 og 2008, da hele 13 grønlændere og 13 udenlandske ansatte var tilknyttet projektet. I denne periode blev der udtaget en række prøver, og der blev udført næsten 7.000 meters borearbejde. Det geologiske arbejde, som virksomheden har udført i 2007 og 2008, og de efterfølgende tekniske undersøgelser danner grundlaget for ansøgningen om tilladelse til minedrift.

I den periode, hvor arbejdet toppede, havde omkring halvdelen af medarbejderne base i virksomhedens lejr i nærheden af det foreslåede mineområde. Den anden halvdel boede i Qeqertarsuatsiaat, idet de ikke-lokale boede i to lokale huse, som virksomheden havde lejet.

Nedenstående tabel giver et overblik over TNG's efterforskningsaktiviteter i perioden mellem 2004 og 2010 i koncessionsområdet.

Tabel 6.1 Overblik over efterforskningsaktiviteter udført af TNG i 2004-2010 Periode Aktiviteter 2004 Fire skærestationer ved Siggartartulik-rubinforekomsten, hvor 2.584 kg mineraliserede rubiner blev udvundet ved hjælp af diamantkædesave. Indsamling af 450 kg mineraliserede prøver tæt på skærestationerne.

Bemærkninger:  Vurdering af ædelstens kvaliteten samt, at give geologerne mulighed for, at udpege vigtige forekomster i det sydvestlige Grønland  I henhold til grønlandsk lovgivning er det ikke tilladt for TNG at sælge af disse prøver.  Alle prøver er på nuværende tidspunkt opbevaret i en sikkerhedsboks hos TNG i Vancouver og underlagt årligt tilsyn af Råstpfdirektoratet. 2005 Fem (5) 3-ton små udtagne prøver, en for hver af de fem rubinforekomster:  Nedre Annertussoq  Øvre Annertussoq  Kigutilik  Ruby Island (Tasiusarsuaq)  Qaqqatsiaq

True North Gems Inc.

- 95 -

Der blev anvendt diamantkædesave til at udvinde de mineraliserede rubiner fra blotningen.

Bemærkninger:  Prøverne blev udtaget fra de 5 vigtigste forekomster (på daværende tidspunkt) og blev sendt på laboratorie med henblik på analyse af ædelstenene (for at få ædelstenene ud af bjergmalmen) i Canada  De blev efterfølgende vurderet af specialister indenfor ædelsten med henblik på at få ædelstenene værdisat  Dette blev gjort for at finde forekomsten med den bedste økonomiske bæredygtighed  I henhold til grønlandsk lovgivning er det ikke tilladt for TNG at sælge af disse prøver.  Alle prøver er på nuværende tidspunkt opbevaret i en sikkerhedsboks hos TNG i Vancouver og underlagt årligt tilsyn af Råstpfdirektoratet. 2006 30 ton prøver fra Aappaluttoq og Kigutilik.

Bemærkninger:  Kigutilik viste sig at være et af de bedre forekomster, og en større mængde prøver var nødvendig med henblik på at planlægge udvindings teknik og beregne den økonomiske bæredygtighed i et større målestoksforhold.  Aappaluttoq blev først opdaget sent i 2005, så dette var den første analyse af dets økonomiske potentiale.  Sten blev sendt ud af Grønland med henblik på slibe prøver  I henhold til grønlandsk lovgivning er det ikke tilladt for TNG at sælge af disse prøver.  Alle prøver er på nuværende tidspunkt opbevaret i en sikkerhedsboks hos TNG i Vancouver og underlagt årligt tilsyn af Råstpfdirektoratet. 2007 Tre separate prøver på i alt 82,5 ton mineraliseret overjord og fast bjergart fra Aappaluttoq. 46 huller ved hjælp af diamantkerneboring.

Bemærkninger:  Færdiggørelse af geologisk og gemologisk dataindsamling  Dette datasæt var det første afgørende bevis for, at Aappaluttoq forekomsten var økonomisk rentabelt  Sten blev sendt ud af Grønland med henblik på slibe prøver  I henhold til grønlandsk lovgivning er det ikke tilladt for TNG at sælge af disse prøver.  Alle prøver er på nuværende tidspunkt opbevaret i en sikkerhedsboks hos TNG i Vancouver og underlagt årligt tilsyn af Råstpfdirektoratet.

True North Gems Inc.

- 96 -

2008 125 ton materiale blev indsamlet fra Appaluttoq ved sprængning, og 30-40 ton rubinbærende overjord blev indsamlet.

Bemærkninger:  Bekræftelse af økonomisk kvalitet og beregninger af tonnage  Udvikling af process-diagrammer for den interne arbejdsproces ved minens produktionsanlæg  Forskning og udvikling af nye udvindingsteknologier  Endelig bevis på, at Aappaluttoq forekomsten er økonomisk rentabel  I henhold til grønlandsk lovgivning er det ikke tilladt for TNG at sælge af disse prøver.  Alle prøver er på nuværende tidspunkt opbevaret i en sikkerhedsboks hos TNG i Vancouver og underlagt årligt tilsyn af Råstpfdirektoratet. 2010 En geolog og en assistent tilbragte 13 dage i Appaluttoq- området med henblik på en kort undersøgelse af området. Flerelement-jordprøver, stenprøver, magnetiske undersøgelser blev gennemført. 162 prøver af kernen fra seks borehuller blev skåret ud, indsamlet og sendt til Act Lab- laboratoriet i Nuuk.

Bemærkninger:  Prøverne var mere af geologisk karakter end af gemologisk. Denne form for prøveindsamling (geokemisk, multi jordprøver, sten-prøver etc) er destructive. Act Lab i Nuuk pulveriserede prøverne til en fin pulver og beregnede mængden af de individuelle elementer I prøven.  Der blev kun indsamlet meget små mængder ædelstensprøver I 2010. I stedet blev der taget prøver med henblik på forbedring af en 3D-model samt øge vores tillid til at vi havde forstået sammenhængene korrekt.  Disse aktiviteter er standard efterforskningsteknikker. Der har kun været tale om ganske få prøver, der er transporteret ud af Grønland, og disse er for tiden opbevaret i en skkerhedsboks hos TNG i Vancouver. I henhold til grønlandsk lovgivning er det ikke tilladt for TNG at sælge af disse prøver.

6.2 Forhold til lokalbefolkningen 2005-2011

Helt overordnet set er forholdet mellem lokalsamfundet og virksomheden blevet forvaltet gennem den øverste virksomhedsmedarbejder på stedet. Alle virksomhedens repræsentanter har haft forskellige tilgange til forbindelsen til lokalbefolkningen, idet de har taget udgangspunkt i egen erfaring og personlige forbindelser til involverede personer.

True North Gems Inc.

- 97 -

Personen med ansvar for virksomhedens efterforskningsprogrammer og forholdet til lokalbefolkningen havde i løbet af projektets første tre år, 2004, 2005 og 2006, et godt forhold til lokalsamfundet og har fortsat lejlighedsvis kontakt med nogle af lokalsamfundets medlemmer. Der er dog en direkte forbindelse mellem denne ledende medarbejder og de urealistiske forventninger, hvad angår værdien af rubiner og pink safirer, som ses blandt nogle i lokalbefolkningen. Dette kan skyldes hans begejstring for projektet.

Personen med ansvar for virksomhedens efterforskningsprogrammer i 2007 havde fokus rettet mod den regionale efterforskning, og hans kontakt med lokalsamfundet var mere begrænset. I 2008 blev der ansat en person med ansvar for driften af et pilotanlæg i Qeqertarsuatsiaat, og herefter blev forbindelsen til lokalbefolkningen styrket som følge af en mere regelmæssig tilstedeværelse, og der blev ansat lokale medarbejdere til driften af pilotanlægget. I løbet af 2009-sæsonen arbejdede en kvindelig TNG-medarbejder med en lille stab, som delvist havde base i virksomhedens lejr og delvist i Qeqertarsuatsiaat. TNG udnævnte en lokal kontaktperson fra Nuuk, som har været fast kontaktperson for lokalbefolkningen. I september 2011 udnævnte TNG en generaldirektør for det grønlandske datterselskab, True North Gems Greenland A/S. Generaldirektøren sidder i Nuuk, hvorfra han styrer efterforskningsarbejdet, mødes med de relevante institutioner, virksomheder og organisationer og i påkommende tilfælde rejser til Qeqertarsuatsiaat og til mineområdet.

Alle ovennævnte opgaver inden for forholdet til lokalsamfundet udføres på ad hoc- basis med udgangspunkt i en åben og uformel kommunikation. Der blev af og til holdt formelle mødes. Dette skete dog generelt mindst en gang årligt. Informationer til det lokale samfund kom ud via opslag på samfundets opslagstavle og gennem kommunekontoret. Konfliktmæglingen er ligeledes blevet udført på ad hoc-basis. Der er ikke blevet ført fortegnelser over klager eller konflikter eller løsningen heraf.

Alle efterforskningsaktiviteterne blev udført i sommermånederne, da lejren, anlægget og kontoret var lukket ned fra oktober til maj. I aktivitetsmånederne i Qeqertarsuatsiaat blev nogle af tjenesterne og varerne forsynet lokalt, herunder indkvarteringen, en del af diesel-brændstoffet, nogle fødevarer og en del lejeudstyr. De fleste bådchartringer og helikoptertjenester blev leveret fra Nuuk.

TNG har ligeledes ansat lokale i midlertidige stillinger, herunder inden for oversættelse, sikkerhed, drift af oparbejdningsanlægget og i assistentroller under efterforskningsarbejdet.

Møder og udviklingstiltag for lokalsamfundet Nogle af de møder med lokalsamfundet og udviklingstiltag, der er blevet identificeret i løbet af interview med TNG og lokalsamfundet, omfatter:

 Juli 2004 – lokalt møde afholdt i Qeqertarsuatsiaat. Dette er den første formelle præsentation af TNG for lokalbefolkningen. 250 deltog i mødet, som både blev oversat til dansk og kalaallisut.  August 2004 – der doneres to tønder rubinmalm til det lokale stensliberværksted i Qeqertarsuatsiaat. Der doneres endvidere tre store rubinsten til legepladsen ved skolen i Qeqertarsuatsiaat.  7. juli 2005 – lokalt møde afholdt i Qeqertarsuatsiaat. 120 deltog.

True North Gems Inc.

- 98 -

 18. august 2005 – lokalt møde og grillaften i Qeqertarsuatsiaat.  Februar 2006 – 2-ugers kursus afholdt i Qeqertarsuatsiaat med henblik på at undervise lokalbefolkningen i smykkefremstilling og facetslibning.  26. juni 2006 – lokalt møde afholdt i Qeqertarsuatsiaat. 31 deltog.  9. maj 2007 – lokalt møde i Qeqertarsuatsiaat.  September 2007 – sæsonafslutningsfest i Qeqertarsuatsiaat for alle lokale og deres familier.  2. maj – lokalt møde i Qeqertarsuatsiaat med præsentationer holdt af BMP og TNG's projektleder, tolkning ved N. Mikkelsen.  3. maj – lokalt møde i Nuuk med præsentationer holdt af BMP og TNG's projektleder, tolkning ved H. Pavia Rosing. Begge maj-møder blev annonceret i ugeavisen Sermitsiaq, i lokalradioen og på plakater ved busstoppesteder med den officielle dagsorden /BMP, april 2008).  11.-22. august 2008 – endnu et kursus i Qeqertarsuatsiaat, undervisning i smykkedesign og -fremstilling. TNG donerede også varer og udstyr til en værdi af $5.000 til vedligeholdelse og reparation af beskadiget udstyr på stensliberværkstedet.

6.3 Identificerede konflikter

I dette afsnit vil de konflikter, der er blevet identificeret under møderne med de interesserede parter, blive anført og beskrevet. Interessenterne blev ikke specifikt bedt om at identificere konflikter. Nogle problematiske situationer viste sig dog at være direkte eller indirekte forbundet med TNG's efterforskningsaktiviteter. Disse blev registreret under arbejdet på stedet i februar 2010.

Helikopterlandinger I løbet af efterforskningsperioden er der lejlighedsvis blevet benyttet helikoptere til at transportere prøver fra stedet til pilotoparbejdningsanlægget i Qeqertarsuatsiaat. Grundet den begrænsede tilgængelighed til den eksisterende helikopterlandingsplads, landede helikopteren et andet sted tæt på bygden. Støjen fra helikopteren forstyrrede blandt andet børnenes søvn i vuggestuen og de ældres søvn på plejehjemmet.

Adgang til jagtområder (Direkte oversættelse fra fokusgruppen) Fiskerne/jægerne bruger Tasiusaa-området som tilflugtssted, når vinden fra sydøst bliver for strid i Tasiusarsuaq. De har dog været tilbageholdende i forhold til at betræde mineområdet, da de ikke ville forstyrre mineaktiviteterne. De vil gerne have adgang til området under disse betingelser – også i jagtsæsonen for rensdyr, da strømmen nord for Tasiusaa er et godt ørredområde. Fiskerne og jægerne forklarede, at de var usikre på, hvilke begrænsninger der gjaldt i forhold til minekoncessionsområdet, efterforskningsområderne og -aktiviteterne, og foreslog klare aftaler og en bedre kommunikation mellem virksomheden og jægerne i fremtiden. Andre emner: Fiskerne/jægerne har bemærket, at der muligvis er blevet udledt eller tabt omkring tre tønder brændstof til helikopteren i forbindelse med aktiviteterne på mineområdet. Fiskerne/jægerne anbefaler, at de kontaktes, hvis dette sker igen, så de kan sørge for sikkerheden i den forbindelse.

True North Gems Inc.

- 99 -

Indsamling af rubiner i koncessionsområdet under udførelse af efterforskningen Repræsentanter for TNG kontaktede BMP den 14. august 2007 og erklærede at et antal lokale samlere forstyrrede TNG’s arbejde ved at forblive i arbejdsområdet, og derved udgøre fare for både TNG personale og samlerne. Som hændelsen udviklede sig og TNG’s personale nærmede sig, tog samlerne en negativ indstilling og udviste noget fjendtlighed og krævede at samle mineraler i området. Hændelsen ledte til fokus på den kendsgerning, at den gamle råstoflov ikke var udformet til at regulere small-scale mining aktiviteter afpasset til den lokale befolkning. Sidenhen blev Selvstyret indført den 21. juni 2009. Efterfølgende vedtog Selvstyret en ny råstoflov i efteråret 2009 og Selvstyret overtog ansvaret for mineralske råstoffer med virkning fra den 1. januar 2010. Som følge heraf fik Selvstyret den fulde myndighed over de mineralske råstoffer. I den nye råstoflov er der specifikke forholdsregler vedrørende skitsering af den lokale befolknings ret til indsamling af mineralske råstoffer inklusive lovgivning af small-scale mining.

TNG bakker op omkring en lovgivningsramme der opmuntrer prospektorer og small- scale minefolk, idet disse iværksættere er en vigtig del af både en blomstrende og succesfuldt mineral efterforskning samt i minedrifts samfundet, og er ofte det første led af en lang proces af et nyt fund af en forekomst.

TNG vil også understrege, at de bakker op omkring en aktiv håndværksmæssig smykkestensindustri og som sådan bakker op omkring oprettelse af et system med salg af rå korund til grønlændere til eget brug samt for videre salg.

TNG vil fortsætte med at støtte lokale kunsthåndværkere og smykkestensdesignere ved at sikre at rubiner of lyserøde safirer er til rådighed for at stimulere skabelse af industri i Grønland. En succesfuld minedriftsoperation for TNG samt en succesfuld marketingskampagne for grønlandske rubiner rundt om i verden vil stimulere efterforskning udført af de lokale prospektorer samt small-scale minere. Så de kan finde andre kommercielle smykkestensforekomster i Grønland. Som tidligere erklæret har True North Gems Inc. ikke problemer med at eksistere samtidig med small-scale minere men ser synergi muligheder i det. TNG ser muligheder for:

 salg af ubearbejdet korund til lokale under formelle forhold, og så længe alt materiale sælges til markedspriser,  fortsat arrangering af kurser inden for slibning og design,  videndeling, hvad angår efterforskningsteknikker og søgning efter korund.

True North Gems Inc.

- 100 -

7 KONSEKVENSVURDERING

7.1 Metode

Aappaluttoq-projektets potentielle indvirkning vurderes både for konstruktions- og driftsfasen samt i forbindelse med nedlukningen.

For at kunne gennemføre denne vurdering er der blevet identificeret og prioriteret sociale og socioøkonomiske komponenter i forbindelse med høringer af interesserede parter og myndigheder. Høringerne blev gennemført i februar 2011 i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat.

De identificerede socioøkonomiske komponenter er blevet inddelt i følgende kategorier:

 Økonomisk miljø (beskæftigelse, skat og indtægter samt erhvervsmuligheder)  Uddannelse og oplæring  Offentlige tjenesteydelser og planer  Sociale aspekter  Sundhed  Kulturelle og naturværdier

Påvirkningsanalysen har taget udgangspunkt i projektets tre faser, nemlig konstruktionen, driften og nedlukningen. Endvidere er følgende aktiviteter og komponenter i forbindelse med driften blevet inddraget i påvirkningsanalysen og identificeringen af afhjælpende tiltag:

 transport af varer og ansatte,  forsendelse af koncentrat og produkt (rubiner og pink safirer),  drift af lejren, minen og oparbejdningsanlægget,  infrastruktur i lejren og minen (elektricitet, spildevand, affaldsforvaltning osv.),  støtteinfrastruktur (indre og ydre anløbsbro, interne veje, sprængstof- og brændstoflagre),  drift af sorteringsanlægget i Nuuk.

Påvirkningsanalysen tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative effekter, som de forskellige aktiviteter under projektfaserne har med udgangspunkt i sociale/socioøkonomiske aspekter i henhold til en påvirkningsmatrix.

For hver kombination af projektaktivitet og social-/socioøkonomisk aspekt – både hvad angår konstruktions- og driftsfaserne – er der blevet forudset en række potentielle påvirkninger forbundet med projektet, og omfanget heraf er så vidt muligt beskrevet.

De identificerede påvirkninger er blevet evalueret i henhold til følgende faktorer:

 Hvor sandsynlige er påvirkningerne? - Er det sikkert, sandsynligt, velkendt eller ikke velkendt, at det sker?  Hvor ses påvirkningerne? Sker påvirkningen på lokalt (Qeqertarsuatsiaat), regionalt (Kommuneqarfik Sermersooq), nationalt (Grønland) eller internationalt plan? Findes der regionale "vindere" og "tabere"?

True North Gems Inc.

- 101 -

 Hvad er varigheden og hyppigheden af påvirkningerne? – Inden for hvilken tidsramme forekommer påvirkningen - Midlertidigt, med kort varighed eller permanent?  Hvornår bemærkes påvirkningen? – Bemærkes straks eller efter et stykke tid af lokalsamfundet?

De offentlige bekymringer, som kom til udtryk i forbindelse med høringerne af de interesserede parter i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, er ligeledes blevet taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning.

Der er blevet identificeret afhjælpende tiltag til alle de sandsynlige påvirkninger, og som er negative og er betydelige nok til at kræve sådanne tiltag (dvs. middel til høj negativ påvirkning).

Resultatet af vurderingen af påvirkningerne inden implementeringen af de afhjælpende tiltag præsenteres ved hjælp af følgende farvekoder, som angiver, hvorvidt påvirkningen er positiv, neutral eller negativ, og hvorvidt påvirkningens betydning er lav, middel eller høj.

lav middel høj positiv +L +M +H Neutral 0 Negativ -L -M -H

Der er ligeledes anført en lignende matrix for de tilbageværende påvirkninger. Dette er påvirkningerne, som de forventes at se ud efter implementeringen af de foreslåede afhjælpende tiltag.

7.2 Økonomisk miljø

I forbindelse med det økonomiske miljø er følgende aspekter blevet analyseret:

 Direkte beskæftigelse i projektet  Indirekte beskæftigelse som følge af udliciterede aktiviteter i forbindelse med projektet  Forretningsmuligheder skabt gennem projektet  Skatter og indtægter

7.2.1 Beskæftigelse

Det forventes, at ca. 40-50 personer vil blive involveret i anlægsfasen, og 75 % af de ansatte forventes at være grønlandske (bosiddende og skatteydere i Grønland).

True North Gems Inc.

- 102 -

Det samlede antal medarbejdere under produktionsfasen ligger på 80, hvoraf de 15 er fagfolk og forventes ved driftsstart hovedsageligt at komme fra udlandet. De job, der genereres ved projektet, er sæsonbetingede (8 måneder om året) for arbejdsstyrken i Aappaluttoq (dog ikke sikkerhedsmedarbejdere, som er på stedet 12 måneder/året) og hele året rundt for arbejdsstyrken i Nuuk. Catering og rengøring bliver højst sandsynligt udliciteret til lokale aktører. Det forventes, at størstedelen af de ansatte kommer til at arbejde efter en rotationsordning såsom: en uge på stedet og en uge hjemme (1:1) og to uger på stedet, en uge hjemme (2:1) for medarbejderne inden for mineopgaver.

I 2010 lå arbejdsløshedsprocenten i Grønland på 7 %, hvilket svarer til 2.045 personer, og på 10 % (januar 2010) i Qeqertarsuatsiaat. Paamiut, som ligger syd for Qeqertarsuatsiaat, er i løbet af høringerne blevet nævnt som et sted, der har en høj arbejdsløshed, og som ville kunne få gavn af beskæftigelsen i minen. Arbejdsløsheden i Kommuneqarfik Sermersooq berører hovedsageligt ufaglærte. Faglærte inden for jern og metal, byggeri og konstruktion, handel og kontor, skibsfart og navigation samt fiskeri er dog også berørt af arbejdsløshed. I forbindelse med ULViA (2004, 2011) anførte de voksne i Qeqertarsuatsiaat arbejdsløshed som det største sociale problem i deres lokalsamfund.

Potentielle arbejdsløse fra Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk kan få gavn af jobmulighederne i forbindelse med Aappaluttoq-projektet, både i konstruktions- og driftsfasen. Det mest sandsynlige er dog, at projektet hovedsageligt kommer til at tiltrække arbejdstagere, som allerede er beskæftiget i andre sektorer. Dette skaber også indirekte nye muligheder for de arbejdsløse fra andre regioner.

Det er usikkert, om nogle af dem, der forlod Qeqertarsuatsiaat som følge af de manglende job, flytter tilbage, hvis der skabes nye jobmuligheder. Grønlændernes mobilitet er generelt høj, og det er sandsynligt, at personer flytter som følge af jobmuligheder (Mobilitetsstyregruppen, 2010), (ULViA 2007), men deltidsjob er sandsynligvis ikke attraktive nok for at vende tilbage til Qeqertarsuatsiaat.

I Qeqertarsuatsiaat findes der otte personer, som har afsluttet deres uddannelse på School for Minerals and Petroleum i Sisimiut. P.t. arbejder de alle i Nuuk, Sisimiut, Nalunaq og Qeqertarsuatsiaat (lokale interview, personlig meddelelse, februar 2011).

Med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere mineprojekter og høringer i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat kan barrierne for opnåelse af den forventede høje andel lokale medarbejdere ved Aappaluttoq være:

 manglende minimumskvalifikationer/erfaring til de nødvendige stillinger,  begrænset interesse i sæsonarbejde (otte måneder om året), navnlig om sommeren, hvor der også foregår andre produktions- og fritidsaktiviteter,  begrænset fastholdelse af lokale arbejdstagere på grund af problemer med at tilpasse sig arbejdsbetingelserne.

Der findes eksempelvis 25-30 godkendte jægere og fiskere (voksne mænd), som ville være kvalificerede til noget af det ufaglærte arbejde, eller som kan oplæres til specifikke stillinger. Et sæsonarbejde i projektet kan føre til, at de mister deres professionelle jagttegn, hvis over 50 % af deres indtjening stammer fra aktiviteter, som ikke involverer fiskeri og jagt.

True North Gems Inc.

- 103 -

På den anden side kan det forventes, at job ved sorteringsanlægget og på kontoret i Nuuk er meget attraktive for både mænd og kvinder, og her bliver der sandsynligvis ingen fastholdelsesproblemer. Mange har udtrykt interesse for uddannelse inden for gemmologi og sortering af ædelsten samt for langsigtet fuldtidsarbejde.

En mulig barriere for beskæftigelsen af medarbejdere, som ikke allerede bor i Nuuk, er boligmarkedet. Hvis TNG vil ansatte folk, der kommer fra andre steder end Nuuk, på sorteringsanlægget, er der eksempelvis stor sandsynlighed for, at arbejdskontrakten skal omfatte boligstøtte.

Den positive indvirkning, som beskæftigelsen har på boligforholdene og forholdene i lokalsamfundet, omfatter andet end de finansielle fordele. Den vigtigste opgave for en grønlandsk mand eller kvinde er at forsørge familien. Grupper af unge familier med børn og midaldrende mænd og kvinder, hvor børnene er flyttet hjemmefra eller kan klare sig selv, forventes af være de grupper, der oplever de største positive konsekvenser af beskæftigelsen i minen,

I Qeqertarsuatsiaat er det de unge arbejdsløse, der er blevet identificeret som den gruppe i befolkningen, der har størst sandsynlighed for at gå gavn af jobmuligheder i forbindelse med projektet. Andre voksne mænd har også udtrykt interesse for at arbejde på projektet.

På samme måde vil de positive konsekvenser af den direkte eller indirekte beskæftigelse være tydeligere på lokalt plan i bygderne og i de mindre byer, f.eks. Paamiut, end i de store byer.

Effekten af den direkte beskæftigelse i konstruktionsfasen anses som positiv og middel, hvis de forventede andele af grønlandske medarbejdere bliver opnået. På mere overordnet plan kommer påvirkningerne til at kunne mærkes hovedsageligt på nationalt plan i en periode på seks måneder.

Indvirkningen af den direkte beskæftigelse i forbindelse med driften karakteriseres som positiv og middel. Antallet af stillinger er forholdsvis højt i forhold til, at det er et område med få økonomiske muligheder. Det faktum, at de fleste job er sæsonbetingede, blev opfattet som problematisk ved en sæson på tre måneder. Det forventes dog, at en sæson på otte måneder kan afhjælpe denne opfattelse5.

Stillingerne ved sorteringsanlægget i Nuuk bliver eftertragtede, fordi der er tale om helårsjob, men også på grund af den særlige oplæring og det praktiske forløb inden for ædelsten – en sektor, som blev anset som yderst attraktiv for en række interesserede, særligt kvinder.

Størstedelen af stillingerne forbeholdes grønlandske arbejdstagere (fra Qeqertarsuatsiaat, Paamiut, Nuuk og andre steder), men der skal træffes foranstaltninger for at maksimere andelen af grønlandsk beskæftigelse. Mens beskæftigelsen ophører samtidig med projektets afslutning, vil fordelene forbundet med beskæftigelsen, herunder styrkede kvalifikationer og erfaring, pension og opsparing osv. gå ud over beskæftigelsens varighed.

5 Mineplanen med en sæson på otte måneder blev færdiggjort i maj og er indtil videre ikke blevet diskuteret med de interesserede parter.

True North Gems Inc.

- 104 -

Foreslåede foranstaltninger i forbindelse med beskæftigelse:

 Der udarbejdes en beskrivelse af kravene til de forskellige jobkategorier for driftsfasen.  Behovet for oplæringen undersøges.  Der udvikles et jobtræningsprogram for de nødvendige jobkategorier.  Jobannoncer offentliggøres i grønlandske aviser og på nationalt tv (KNR).  Der udvikles og implementeres en intens rekrutteringskampagne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk, herunder reklamer, møder i lokalsamfundet, åbent hus-arrangementer osv.  Kontakt og koordinering med arbejdsmarkedsorganisationen SIK og arbejdsformidlingen med henblik på at reklamere for ledige stillinger og finde potentielle medarbejdere.  Muligheden undersøges for at indgå aftaler med School of Minerals and Petroleum med henblik på at reservere en række sæsonbetingede job som praktikpladser for viderekomne studerende.  Der indledes en diskussion med kommunen og School of Minerals and Petroleum vedrørende muligheden for at involvere TNG's medarbejdere i kurser uden for arbejdssæsonen med henblik på at gøre Aappaluttoq til en mere attraktiv arbejdsplads.

7.2.2 Skatter og indtægter

Udbytteskat De grønlandske virksomheder skal tilbageholde udbytteskat svarende til personskatten i registreringskommunen. For virksomheder med tilladelser i henhold til loven om mineralske råstoffer udgør den aktuelle udbytteskat 37 %.

Selskabsskat For mineselskaber ligger selskabsskatten på 30 %. Det skattepligtige overskud fastsættes med udgangspunkt i det overskud, der er anført i den lovmæssige årsrapport, som er tilpasset til overholdelse af de gældende skattemæssige bestemmelser. Selskabsskatten afhænger derfor af rentabiliteten, som igen afhænger af den yderst usikre pris på rubiner og pink safirer.

Det grønlandske selvstyre har endnu ikke taget stilling til de endelige skatteforhold og royalties for Aappaluttoq-projektet. Med udgangspunkt i den konservative værdiansættelse som modtaget af TNG forventes minen at være lidt rentabel og at generere omkring 16 millioner dollars (90 millioner DKK) i skatter i løbet af minens levetid. Denne beregning er baseret på følgende antagelser:

o Hele indtjeningen tilbagebetales som udbytte, og der anvendes derfor en skattesats på 37 %. o Den maksimale produktion (20.000 ton malm med korund om året) opnås i tredje år, hvilket generer en produktion på omkring 1 ton ubearbejdede rubiner og 6 ton ubearbejdede pink safirer om året. o Ud af disse syv ton ubearbejdet korund årligt vil omkring 35 % være enten ædelsten eller næsten-ædelsten, idet resten er ikke-ædelsten, som der endnu ikke er fundet et marked for, og som ikke tages i betragtning i denne beregning.

True North Gems Inc.

- 105 -

o Retentionen for sleben korund vurderes til omkring 9 %. Mineproduktionen fører derfor til omkring 220 kg slebne ædelsten om året, hvoraf en lille del har en meget høj kvalitet, størrelse eller farve. o Alle rubiner (som der de efterspørgsel efter) sælges enten som slebne ædelsten eller som ubearbejdede sten til en tilsvarende pris (minus omkostningerne for slibeprocessen). o Hvad de pink safirer (som der er mindre efterspørgsel efter) angår, vil 60 % blive solgt som slebne ædelsten til værdiansættelsesprisen for slebne pink safirer, og 40 % vil blive solgt som ubearbejdede sten til værdiansættelsesprisen for ubearbejdede pink safirer. o Prisen på rubiner og pink safirer (både ubearbejdede og slebne) kommer til at stige med 2 % om året, i og med at kendskabet til grønlandske ædelsten bliver større.

Tilbudt forudbetalt selskabsskat

TNG har tilbudt at betale en forskudsskat til Grønland på omkring 5 % af salget af rubiner og pink safirer. Denne skat er ikke et krav i henhold til de grønlandske skatteregler, men er blevet tilbudt af TNG for at vise virksomhedens forpligtelse i forhold til at udføre bæredygtig minedrift i Grønland i den forstand, at Grønland bruger de penge, TNG betaler, til oplæring og uddannelse af grønlænderne, således at de kan deltage i mineindustrien.

Forskudsskatten betales kvartalsvis med udgangspunkt i salget i en periode på tre måneder. Hvis salget af rubinerne og de pink safirer sker, efter materialet er blevet slebet, trækkes omkostningerne til slibeprocessen fra inden skatteberegningen.

Forskudsskatten modregnes den selskabsskat, der skal betales i fremtiden, således at TNG's samlede skattebeløb er det samme som krævet i henhold til den grønlandske skattelovgivning. Med udgangspunkt i produktions- og indtjeningsmodellerne i mineplanen ligger forskudsskatten på omkring $1,2 mio. om året ved fuld produktion (år 3).

Personbeskatning

Beskatning af medarbejdernes løn

Indkomstskatten er baseret på det beregnede antal medarbejdere og den tilsvarende budgetterede årlige indtjening pr. medarbejder.

Ved fuld produktion arbejder der 80 personer i projektet, heraf 15 fagfolk. Tallene viser i alt 84 og 15 fagfolk i år 2, og i år 3-9 ligger det årlige antal medarbejdere på i alt 87, herunder 15 fagfolk. De samlede lønninger – eller skattegrundlaget – er DKK 19.431.650 i år 1 og DKK 20.967.650 i år 2. I år 3-9 beregnes skattegrundlaget til DKK 33.323.975 årligt, og fra 2018 til 2020 falder skattegrundlaget til DKK 27.828.350.

Den kombinerede indkomstskattesats ligger på 41 % for Kommuneqarfik Sermersooq og på 37 % for områderne uden for kommunen. Det personlige fradrag er DKK 58.000.

True North Gems Inc.

- 106 -

Ved beregningen af den samlede årlige skat har man brugt skattesatsen for Kommuneqarfik Sermersooq, og det er kun det personlige fradrag, der er taget med i beregningen, da der ikke kendes til de individuelle fradrag i den endelige årsopgørelse.

Enhedsskattesatsen for fagfolkene ligger på 35 % (idet det antages, at de er udlændinge, som skal betale 35 % i skat). Alle ikke-fagfolk tilknyttes skattesatsen på 41 % og et personligt fradrag på DKK 58.000. Det samlede antal medarbejdere ved både minen og i Nuuk, den gennemsnitlige årlige løn, skattegrundlaget og indkomstskatten er vist i tabel 7.1 nedenfor.

Skattebidraget fra fagfolkene tager udgangspunkt i den gennemsnitlige indtjening for fagfolkene for hvert af årene 1-9. For år 1 er den gennemsnitlige indtjening DKK 395.000, og den tilsvarende indkomstskat er DKK 138.250 / person, hvilket genererer en samlet skat fra fagfolkene på DKK 2,1 mio. i år 1.

For fagfolkene er der dog kun en lille margin af skatteindbetalingen baseret på enhedsskattesatsen og den standardiserede beregning af indkomstskatten. Enhedsskattesatsen genererer kun en årlig skattelettelse på DKK 3.290 sammenlignet med den standardiserede beregning af indkomstskatten.

Skattebidraget fra de resterende andre 65 medarbejdere tager udgangspunkt i den gennemsnitlige indtjening for de andre medarbejdere for hvert af årene 1-9. For år 1 er den gennemsnitlige indtjening for denne gruppe medarbejdere DKK 207.733 / person, hvilket genererer en samlet skat fra de andre medarbejdere på DKK 4,1 mio. i år 1.

True North Gems Inc.

- 107 -

Tabel 7.1 Samlet skattegrundlag og indkomstskat genereret fra projektet

År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Samlet

Samlet antal medarbejdere

Fagfolk 15 15 15 15 15 15 15 15 15 Andre 65 69 72 72 72 72 72 72 72 medarbejdere Medarbejdere i 80 84 87 87 87 87 87 87 87 alt

Gennemsnitlig årsløn*

Fagfolk (1.000 395 395 515 515 515 515 495 465 455 DKK) Andre 208 218 355 355 355 355 333 301 292 medarbejdere (1.000 DKK)

Skattegrundlag

Fagfolk (mio. 5,9 6,0 7,7 7,7 7,7 7,7 7,4 7,0 6,8 64,0 DKK)

Andre 13,5 15,0 25,6 25,6 25,6 25,6 24,0 21,7 21,0 197,6 medarbejdere (mio. DKK)

Samlet 19,4 21,0 33,3 33,3 33,3 33,3 31,4 28,7 27,8 261,6 skattegrundlag (mio. DKK)

Indkomstskat

Fagfolk (mio. 2,1 2,1 2,7 2,7 2,7 2,7 2,6 2,4 2,4 22,4 DKK)

Andre 4,1 4,6 9,0 9,0 9,0 9,0 8,3 7,4 7,1 67,5 medarbejdere (mio. DKK)

Samlet 6,2 6,7 11,7 11,7 11,7 11,7 10,9 9,8 9,5 89,9 indkomstskat (mio. DKK) * Selv om det samlede antal medarbejdere er nogenlunde konstant, svinger den gennemsnitlige årsløn som følge af ændringer i det antal måneder, der arbejdes pr. år. Den gennemsnitlige årsløn gælder for en 12-måneders periode. Nogen medarbejdere har forskellige rotationsfrekvenser end andre, mens andre slet ikke roterer.

True North Gems Inc.

- 108 -

For så vidt at medarbejderne bruger deres indtjening på forbrug i Grønland, vil dette skabe nye job og således fornyet indtjening. Denne nye indtjening vil igen delvist blive brugt på forbrug, med en konstant nedgang i de sekundære, tertiære og efterfølgende effekter.

Denne effekt betegnes generelt som multiplikatoreffekten og beregnes almindeligvis som en procentdel af den primære indtjening. Omfanget af multiflikatoreffekten afhænger af, hvor stor en del af indtjeningen der bliver brugt til opsparing eller nettoimport til samfundet.

Undersøgelser fra Canada og Alaska viser en multiplikatoreffekt på beskæftigelsesfaktoren på 1,6-1,8 inden for minesektoren. I Grønlands tilfælde medfører den meget høje import, at multiflikatoreffekten er forholdsvis lav. For projektet som helhed er multiplikatoreffekten blevet vurderet til 30 % for både de internationale og grønlandske medarbejderes lønandel, idet vægten af de internationale medarbejdere i multiflikatoreffekten i denne beregning ligger meget lav.

Det samlede årlige skattegrundlag er blevet beregnet med udgangspunkt i multiplikatoreffekten på 1,3 i tabellen nedenfor.

Tabel 7.2 Samlet skattegrundlag genereret af projektet baseret på en multiflikatoreffekt på 1,3

År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Saml et

Skattegrundlag 25,3 27,3 43,3 43,3 43,3 43,3 40,9 37,3 36,2 340,1 mio. DKK

Tabel 7.3 Tabel over den forventede indvirkning af skatter Skatter og afgifter Status

Koncessionsgebyr Nominel

Selskabsbeskatning Omkring 90 millioner DKK set for hele projektets levetid efter tilbagebetaling af udskudte udgifter Forudbetalt selskabsskat Omkring $1-1,2 mio./året ved fuld produktion Beskatning af Beregnet til omkring medarbejdernes løn 9,5 til 11,7 millioner DKK/året

7.2.3 Forskellige Skatte scenarier afhængig af marketingssucces

True North Gems har alle intentioner om at maksimere udbyttet fra Aappaluttoq rubin- og safir forekomsten. Idet materialet er en ukendt handelsvare i smykkestensindustrien vil det kræve uddannelse og tålmodighed for at opnå disse mål, men med markedsundersøgelser og med den ekspertise der er indbygget i selskabet føler vi, at gunstigt udbytte i form af øgede skattebetalinger vil tilfalde det grønlandske folk.

True North Gems Inc.

- 109 -

*De følgende eksempler prøver på at definere mulige scenarier for øgede udbytter baseret på udokumenterede priser, idet materialet ikke er udstillet til verdens smykkestensbranche, men som burde kunne opnås, hvis man sammenligner med andre smykkesten, der har lignende markedsbetingelser.

Alle scenarierne er baseret på de økonomiske betingelser som findes i Pre-Feasibility Studierne ved at anvende priser sat på materialet af uafhængige bedømmere i 2008.

Sammendrag Scen 1: Scen 2: Scen 3: Base case ved Begrænset Moderat Aggressiv Base case salg af rå sten forøgelse i forøgelse i forøgelse i Marketing Marketing Marketing Projekterede tons Gråbjerg Tons 2615.533 2615.533 2615.533 2615.533 2615.533 Malm Tons 161.604 161.604 161.604 161.604 161.604 Total Tons 2777.137 2777.137 2777.137 2777.137 2777.137

Forøgelse i produktion fra 0% 0% 0% 0% 0% base case

Indtægter Rubiner (USD) $45270.663 $45130.252 $67595.853 $77665.444 $77665.444 Safir (USD) $151770.358 $151770.358 $178450.858 $243199.576 $293699.088 Indtægter i alt (USD) $197041.021 $196900.610 $246046.711 $320865.020 $371364.532

Driftsomkostninger Mine $50085.000 $50085.000 $50085.000 $50085.000 $50085.000 Nuuk $26925.162 $26925.162 $26925.162 $26925.162 $26925.162 Polering $6771.838 $2632.449 $2632.449 $2632.295 $2052.429 Marketing $3940.820 $3938.012 $4920.934 $6417.300 $7427.291 Selskab $3940.820 $3938.012 $4920.934 $6417.300 $7427.291 uforudsete $7791.409 $7439.084 $7606.181 $7860.550 $7982.960 Driftsomkostninger i alt $99455.050 $94957.720 $97090.660 $100337.608 $101900.133

Fortjeneste (USD) Fortjeneste ved drift (EBITDA) $97585.971 $101942.890 $148956.051 $220527.412 $269464.399 Afskrivning -$33595.000 -$33595.000 -$33595.000 -$33595.000 -$33595.000 EBIT $63990.971 $68347.890 $115361.051 $186932.412 $235869.399

Rente udgifter $0 $0 $0 $0 $0 EBT $63990.971 $68347.890 $115361.051 $186932.412 $235869.399

Forventet skat Tab på skatter $0 $0 $0 $0 $0 Selskabsskat før tab -$25890.724 -$27502.785 -$44895.454 -$71378.219 -$89484.904 Betalbar selskabsskat (USD) -$15954.724 -$17566.785 -$34959.454 -$61442.219 -$79548.904 Betalbar selskabsskat (DKK) -90941.929 -100130.673 -199268.885 -350220.647 -453428.753 (v/5.7 valutakurs)

NPV & IRR Efter Skat NPV 5% $25010.380 $26838.390 $46871.362 $75706.851 $96000.661 Efter Skat NPV 8% $15632.304 $20603.999 $20603.999 $55447.813 $71410.699 IRR 16,20% 16,81% 22,94% 28,44% 31,83% Tabel 7.4 Scenarier for øget afkast

True North Gems Inc.

- 110 -

Grundlag Base case: Disse økonomiske tal kommer fra det originale 2008 Pre-Feasibility Studie og tallene anvendt som salgsmængder stammer fra uafhængige vurderinger for både de slebne og for de rå sten.

Da de rå og slebne rubiner og pink safirer blev vurderet tilbage i 2008, blev vurderingerne sat meget forsigtigt på grund af forskellige årsager. Grønlandske smykkesten var ukendte på markedet. Vurdererne havde ikke erfaring med stenenes kvalitet. Specielt de rå sten gav udfordringer, idet vurdererne ikke havde erfaring med hvor meget der bliver tilbage af smykkestenen efter slibning samt om ændring i farvevariationen efter slibning af de rå sten.

Vurdererne satte en fair pris på de slebne sten og derved anerkendte, at de har en god kvalitet, hvorimod de rå fik en lav vurdering på grund af en usikkerhed baseret på manglende fremvisning af materialet. Dette skal ses i forbindelse med usikkerheden for de rå sten. I base case som grundlag antager selskabet, at alle rubinerne bliver solgt slebne, hvorimod for pink safirernes vedkommende vil 40% blive solgt som rå og 60% som slebne over minens levetid.

For at have et forsigtigt estimat af forretningsgrundlaget, har Selskabet sat prisreguleringen pr. år til at være på 2%, som er vurderet til at være den forventede årlige regulering på smykkestensmarkedet.

Ved at anvende disse konservative tal og ikke medregne nogen form for fordele ved markedsføring, vurderer selskabet at selskabsskatten til at være på DKK 90 millioner over minens levetid.

År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total Indkomst DKK mio. 0 2 71 149 116 128 137 128 126 265 1.123 Driftsomkostninger DKK mio. 0 35 45 71 68 69 69 67 66 77 567 Afskrivnin DKK mio. 0 1 9 26 28 29 29 29 31 8 191 Indkomst før skat DKK mio. 0 -34 17 52 20 30 39 32 29 180 365 Skat DKK mio. 0 0 0 0 0 0 1 12 11 66 90 Netto indkomst DKK mio. 0 -34 17 52 20 30 38 20 18 114 274 Pri s Rubin rå DKK/g 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 Rubin slebne DKK/ct 189 193 196 200 204 208 213 217 221 226 Safirer rå DKK/g 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 Safirer slebne DKK/ct 149 152 155 159 162 165 168 172 175 179

Pris regulering pr. år Total Rubin rå % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Rubin slebne % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Safirer rå % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Safirer slebne % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Salg af rå vs slebne Total Rubin rå % 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Rubin slebne % 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Safirer rå % 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 Safirer slebne % 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 Tabel 7.5 Base Case som beskrevet i Pre-Feasibility Studiet.

True North Gems Inc.

- 111 -

Base Case med overgang til salg af rå sten: Selskabet har været i stand til at gennemføre yderligere undersøgelser efter de originale 2008 vurderinger og fra nye data samt tilgængelige tal, og det er påvist at en salgsmodel hvor hovedparten af de økonomiske tal kommer fra salg af rå sten viser et højere udbytte i form af selskabsskat, da omsætning af materialer sker hurtigere og mere effektivt. Dette resulterer i lavere driftsomkostninger, forbedret sikkerhed, da der bliver færre led i kæden, samt maksimerer pengestrømmen. Dette scenarie tager ikke hensyn til nogen samlet markedsføring, men er udarbejdet for at vise den nødvendige pris for rå sten svarende til prisen på slebne sten. Konceptet med overgang fra salg af slebne til rå er blevet bevist til at være effektiv i andre smykkestens- og farvede smykkestensmarkeder, og ligesom det er tilfældet med dette scenarium, er det blevet bevist, at det er muligt at opnå et højere netto indkomst ved salg af rå end ved salg ar slebne sten. Estimeret selskabsskat: DKK 100 millioner.

År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total Indkomst DKK mio. 0 2 70 149 116 128 137 128 126 265 1.122 Driftsomkostninger DKK mio. 0 35 45 71 67 67 64 62 62 68 541 Afskrivnin DKK mio. 0 1 9 26 28 29 29 29 31 8 191 Indkomst før skat DKK mio. 0 -34 16 52 21 32 44 36 34 189 390 Skat DKK mio. 0 0 0 0 0 0 4 13 12 70 100 Netto indkomst DKK mio. 0 -34 16 52 21 32 40 23 22 119 290 Pris Rubin rå DKK/g 2 2 2 93 95 97 99 101 103 105 Rubin slebne DKK/ct 189 193 196 200 204 208 213 217 221 226 Safirer rå DKK/g 2 2 2 2 17 27 46 47 48 49 Safirer slebne DKK/ct 149 152 155 159 162 165 168 172 175 179 Pris regulering pr. år Total Rubin rå % 2 2 3.833 2 2 2 2 2 2 4.508 Rubin slebne % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Safirer rå % 2 2 1 610 60 70 2 2 2 2.062 Safirer slebne % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 19 Salg af rå vs slebne Rubin rå % 0 5 30 50 95 95 95 95 95 Rubin slebne % 100 95 70 50 5 5 5 5 5 Safirer rå % 40 40 40 50 60 95 95 95 95 Safirer slebne % 60 60 60 50 40 5 5 5 5 Samlet rå Salg af rå vs slebne (g) Rubin rå g 0 9.140 113.216 143.921 295.371 310.654 282.806 274.845 564.370 2.672.635 Rubin slebne ct 2.608 80.752 122.840 66.923 7.229 7.603 6.921 6.727 13.812 Safirer rå g 15.511 505.222 1.043.015 994.296 1.287.583 2.144.424 1.954.990 1.897.444 3.900.105 18.461.790 Safirer slebne ct 10.819 352.392 727.503 462.348 399.151 52.482 47.846 46.437 95.450 Årligt %-vis salg ift. Samlet rå (g) Samlet Rubin rå % 0,00 0,34 4,24 5,38 11,05 11,32 10,58 10,28 21,12 74,62 Rubin slebne % 0,21 6,50 9,88 5,38 0,58 0,61 0,56 0,54 1,11 25,38 Safirer rå % 0,08 2,74 5,65 5,39 6,97 11,62 10,59 10,28 21,13 74,44 Safirer slebne % 0,13 4,10 8,47 5,39 4,65 0,61 0,56 0,54 1,11 25,56 Tabel 7.6 Base Case med overgang til salg af rå.

Scenarie 1, Begrænset markedsføring: I dette scenarium vil alle driftsudgifterne vil være rimelig tæt på hinanden over hele minens levetid, og justeringerne af priserne er foretaget i det omfang, som selskabet føler, er muligt igennem markedsføring af, og kendskab til, produktet, når først grønlandske rubiner og safirer bliver salgsbare produkter i smykkestensindustrien.

True North Gems Inc.

- 112 -

Idet selskabet føler at overgang til hovedsagelig salg af rå sten vil resultere i stærkere årsregnskaber, viser dette scenarium forsigtige forøgelser med begrænset markedsføring af produktet. Den højeste forøgelse i priser vil blive set for rå rubiner og pink safirer. Fordi vurderingerne for rå sten i 2008 var meget konservativ, forudser Selskabet de rå sten til at have de største muligheder for prisforhøjelser. Estimerede selskabsskatter: DKK 199 millioner.

År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total Indkomst DKK mio. 0 2 72 156 119 166 186 172 171 358 1.402 Driftsomkostninger DKK mio. 0 35 45 71 67 68 66 64 64 72 553 Afskrivnin DKK mio. 0 1 9 26 28 29 29 29 31 8 191 Indkomst før skat DKK mio. 0 -34 18 58 24 69 90 79 76 278 658 Skat DKK mio. 0 0 0 0 0 6 33 29 28 103 199 Netto indkomst DKK mio. 0 -34 18 58 24 63 57 50 48 175 458 Pris Rubin rå DKK/g 2 6 44 93 117 146 175 179 182 186 Rubin slebne DKK/ct 189 193 196 200 204 208 213 217 221 226 Safirer rå DKK/g 2 5 6 9 17 46 58 60 61 62 Safirer slebne DKK/ct 149 152 155 159 162 165 168 172 175 179

Pris regulering pr. år Total Rubin rå % 156 650 113 25 25 20 2 2 2 8.062 Rubin slebne % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 Safirer rå % 105 25 50 94 173 26 2 2 2 2.621 Safirer slebne % 2 2 2 2 2 2 2 2 2 19 Salg af rå vs slebne Rubin rå % 0 5 30 50 95 95 95 95 95 Rubin slebne % 100 95 70 50 5 5 5 5 5 Safirer rå % 40 40 40 50 60 95 95 95 95 Safirer slebne % 60 60 60 50 40 5 5 5 5 Samlet rå Salg af rå vs slebne (g) Rubin rå g 0 9.140 113.216 143.921 295.371 310.654 282.806 274.845 564.370 2.672.635 Rubin slebne ct 2.608 80.752 122.840 66.923 7.229 7.603 6.921 6.727 13.812 Safirer rå g 15.511 505.222 1.043.015 994.296 1.287.583 2.144.424 1.954.990 1.897.444 3.900.105 18.461.790 Safirer slebne ct 10.819 352.392 727.503 462.348 399.151 52.482 47.846 46.437 95.450 Årligt %-vis salg ift. Samlet rå (g) Samlet Rubin rå % 0,00 0,34 4,24 5,38 11,05 11,62 10,58 10,28 21,12 74,62 Rubin slebne % 0,21 6,5 9,88 5,38 0,58 0,61 0,56 0,54 1,11 25,38 Safirer rå % 0,08 2,74 5,65 5,39 6,97 11,62 10,59 10,28 21,13 74,44 Safirer slebne % 0,13 4,10 8,47 5,39 4,65 0,61 0,56 0,54 1,11 25,56 Tabel 7.7 Scenarie 1, Begrænset Markedsføring

True North Gems Inc.

- 113 -

Scenarie 2, Moderat markedsføring: I dette scenarium bliver Selskabet, gennem dets marketingsstrategi, en erfaren leverandør i smykkestensindustrien indenfor tre år. Som erfaret i smykkestensindustrien over de sidste 3 år, vil sikker levering, ensartet sortering og konstant markedsføring tillade Selskabet til at presse priserne op for materialet. Hvis man til dette tilføjer en samlet markedsføringskampagne, produkt endossering og en certificeret forsyning af produkt fra en ren og en ny oprindelse (Grønland) viser studier studier fra andre smykkestensmarkeder, at købere er villige til at øge prisen de betaler for varerne, da de ved at de kan opbygge profitable forbindelser med selskabet, der forsyner de rå sten.

En given del af de slebne sten vil stadigvæk blive solgt til kunder som anmoder om det, men som ikke har kapaciteten til at slibe deres egne smykkesten. Da True North Gems allerede har etableret kontakter herom, vil en del af materialet blive solgt som slebne. Estimerede selskabsskatter: DKK 350 millioner.

År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total Indkomst DKK mio. 0 2 74 161 130 157 195 234 283 593 1.829 Driftsomkostninger DKK mio. 0 35 45 71 68 68 67 67 69 82 572 Afskrivnin DKK mio. 0 1 9 26 28 29 29 29 31 8 191 Indkomst før skat DKK mio. 0 -34 19 63 34 60 99 138 183 502 1.066 Skat DKK mio. 0 0 0 0 0 9 37 51 68 186 350 Netto indkomst DKK mio. 0 -34 19 63 34 51 62 87 115 316 715 Pris Rubin rå DKK/g 2 6 44 93 146 175 204 208 213 217 Rubin slebne DKK/ct 189 193 200 208 217 221 225 230 234 239 Safirer rå DKK/g 2 5 6 9 17 29 58 88 117 119 Safirer slebne DKK/ct 149 152 158 165 175 175 175 175 175 175 Pris regulering pr. år Total Rubin rå % 156 650 113 57 20 17 2 2 2 9.423 Rubin slebne % 2 4 4 4 2 2 2 2 2 27 Safirer rå % 105 25 50 94 72 100 50 33 2 5.131 Safirer slebne % 2 4 4 6 0 0 0 0 0 17 Salg af rå vs slebne Rubin rå % 5 5 30 50 95 95 95 95 95 Rubin slebne % 95 95 70 50 5 5 5 5 5 Safirer rå % 40 40 40 50 60 95 95 95 95 Safirer slebne % 60 60 60 50 40 5 5 5 5 Samlet rå Salg af rå vs slebne (g) Rubin rå g 280 9.140 113.216 143.921 295.371 310.654 282.806 274.845 564.370 2.672.635 Rubin slebne ct 2.478 80.752 122.840 66.923 7.229 7.603 6.921 6.727 13.812 Safirer rå g 15.511 505.222 1.043.015 994.296 1.287.583 2.144.424 1.954.990 1.897.444 3.900.105 18.461.790 Safirer slebne ct 10.819 352.392 727.503 462.348 399.151 52.482 47.846 46.437 95.450 Årligt %-vis salg ift. Samlet rå (g) Samlet Rubin rå % 0,01 0,34 4,24 5,38 11,05 11,62 10,58 10,28 21,12 74,63 Rubin slebne % 0,20 3,50 9,88 5,38 0,58 0,61 0,56 0,54 1,11 25,37 Safirer rå % 0,08 2,74 5,65 5,39 6,97 11,62 11,59 10,28 21,13 74,44 Safirer slebne % 0,13 4,10 8,47 5,39 4,65 0,61 0,56 0,54 1,11 25,56 Tabel 7.8 Scenarie 2, Moderat Markedsføring

True North Gems Inc.

- 114 -

Scenarie 3, Aggressiv markedsføring: I dette scenarium med den voksende efterspørgsel efter farvede smykkesten på verdensplan og True North Gems, der har en primær forekomst i Aappaluttoq, der kan tilbyde forsyningssikkerhed af materialet, er der en mulighed for en markedsføringskampagne rettet mod vækst i Kina og Østen, som vil resultere i højere efterspørgsel fra forbrugere for både rubiner og pink safirer produceret i Grønland. Igen, med en aggressiv markedsføringsstrategi kan man forvente mere udbytte, der resulterer i højere skatteindtægter. Selvom prisreguleringen i procent over minens levetid, specielt for de rå sten, synes at være meget høj, viser erfaringer fra andre smykkestensmarkeder, at prisførøgelserne for gram og karat er realistiske. Estimerede selskabsskatter: DKK 453 millioner.

År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total Indkomst DKK mio. 0 2 74 154 132 177 256 290 337 695 2.117 Driftsomkostninger DKK mio. 0 35 45 70 67 67 70 70 71 87 581 Afskrivnin DKK mio. 0 1 9 26 28 29 29 29 31 8 191 Indkomst før skat DKK mio. 0 -34 19 58 36 81 157 192 235 600 1.344 Skat DKK mio. 0 0 0 0 0 15 58 71 87 222 453 Netto indkomst DKK mio. 0 -34 19 58 36 66 99 121 148 378 891 Pris Rubin rå DKK/g 2 6 44 93 146 175 204 208 213 217 Rubin slebne DKK/ct 189 193 200 208 217 221 225 230 234 239 Safirer rå DKK/g 2 5 6 17 29 58 88 117 146 146 Safirer slebne DKK/ct 149 152 158 165 175 175 175 175 175 175

Pris regulering pr. år Total Rubin rå % 156 650 113 57 20 17 2 2 2 9.423 Rubin slebne % 2 4 4 4 2 2 2 2 2 27 Safirer rå % 105 25 191 72 100 50 33 25 0 6.310 Safirer slebne % 2 4 4 6 0 0 0 0 0 17 Salg af rå vs slebne Rubin rå % 5 5 30 50 95 95 95 95 95 Rubin slebne % 95 95 70 50 5 5 5 5 5 Safirer rå % 40 40 50 60 95 95 95 95 95 Safirer slebne % 60 60 50 40 5 5 5 5 5 Samlet rå Salg af rå vs slebne (g) Rubin rå g 0 9.140 113.216 143.921 295.371 310.654 282.806 274.845 564.370 2.672.635 Rubin slebne ct 2.608 80.752 122.840 66.923 7.229 7.603 6.921 6.727 13.812 Safirer rå g 15.511 505.222 1.303.768 1.193.155 2.038.673 2.144.424 1.954.990 1.897.444 3.900.105 18.461.790 Safirer slebne ct 10.819 352.392 606.252 369.878 49.894 52.482 47.846 46.437 95.450 Årligt %-vis salg ift. Samlet rå (g) Samlet Rubin rå % 0,00 0,34 4,24 5,38 11,05 11,62 10,58 10,28 21,12 74,62 Rubin slebne % 0,21 6,50 9,88 5,38 0,58 0,61 0,56 0,54 1,11 25,38 Safirer rå % 0,08 2,74 7,06 6,46 11,04 11,62 10,59 10,28 21,13 81,00 Safirer slebne % 0,13 4,10 7,06 4,31 0,58 0,61 0,56 0,54 1,11 19,00 Tabel 7.9 Scenarie 3, Aggressiv Markedsføring

Bemærkninger til betragtningerne: Ingen af de beskrevne scenarier er blevet bevist, da dette ikke kan lade sig gøre førend produktion fra minen er blevet etableret og stabilitet og kvalitet af materialet er blevet kendt.

Alle disse økonomiske forudsigelser vil være med en vis varians, da det er smykkestensindustrien der vil bestemme priserne, og det vil være markedsføringen der vil konsolidere dem. Udbud og efterspørgsel vil altid være de bestemmende faktorer.

True North Gems Inc.

- 115 -

Produktionsmængden over minens levetid er blevet holdt stabil i alle scenarierne. Selskabet har dog kapacitet til at øge produktionen hvis markedet er villig til at købe mere.

Grønlands regering vil også modtage indkomstskat fra medarbejderne i selskabet, der estimeres til at være 80, og drage fordel af skatter betalt fra sekundær industri, der skabes af underleverandører til minen og dens supplerende faciliteter.

7.2.4 Erhvervsliv

I forbindelse med Aappaluttoq-projektet kommer TNG til at udlicitere aktiviteter inden for transport af varer og medarbejdere samt tjenester ved lejren, herunder catering, rengøring af lejren og kontorer samt vask under konstruktionen.

Betydningen af påvirkningerne på erhvervslivet vurderes til at være høj i Grønland: Spin off-påvirkninger fra nylige olie- og mineaktiviteter opfattes som meget høje. Et godt eksempel er de nylige olieefterforskningsaktiviteter som udført af Cairn Energy i Diskobugten. På trods af den lave beskæftigelse af grønlandske medarbejdere menes aktiviteterne at have haft en høj positiv effekt på det generelle erhvervsliv og økonomien i Nuuk og vestkysten (høring i Nuuk, personlig meddelelse, 2010).

Den vigtigste direkte positive påvirkning på forretningslivet forventes inden for følgende aktiviteter:

 transport af varer og ansatte,  tjenesteydelser til lejren,  forsyning med brændstof,  levering af varer og mad,  ydelse af tekniske tjenester.

Alt udstyr og alle varer, som anvendes i forbindelse med mobiliseringen og konstruktionen, bliver sendt fra Aalborg til Nuuk med Royal Arctic Line (RAL) eller fra Halifax (Canada) til Nuuk med Eimskip. Udstyret og varerne bliver læsset af i Nuuk, inden de sendes videre til mineområdet. I Nuuk bliver udstyret og varerne læsset om bord på en pram, der slæbes af en slæbebåd/et servicefartøj. Royal Arctic Line (RAL) involveres i forbindelse med den jævnlige transport af varer til Grønland. Transporten af stykgods, udstyr osv. kan ske ved chartret skib tilhørende enten RAL eller en anden virksomhed.

Under driften udføres transporten af varer og personale hovedsageligt med båd mellem minestedet og Qeqertarsuatsiaat og Nuuk. Transporten af medarbejderne fra andre lokaliteter såsom Paamiut sker højst sandsynligt også med båd. De samme både transporterer sandsynligvis varer og medarbejdere. Transporten planlægges forsøgsvis til én gang om ugen fra/til mineområdet og én gang om ugen fra/til Nuuk via Qeqertarsuatsiaat. Denne tjeneste udliciteres fortrinsvis til grønlandske virksomheder, som kan opfylde kravene.

Rubinkoncentraten bliver transporteret fra mineområdet til Nuuk én gang ugentligt, eller når det passer. Disse ture foretages sandsynligvis 50 gange i løbet af et år ved fuld produktion.

True North Gems Inc.

- 116 -

Endvidere vil der blive gjort brug af helikoptertjenester til og fra minen, sandsynligvis udbudt af Air Greenland. Denne tjeneste vil blive brugt til at transportere udvalgte medarbejdere og besøgende samt som beredskabstjeneste.

Varetagelsen af lejren bliver højst sandsynligt genstand for et udbud og forventes at omfatte omkring seks arbejdstagere. Disse tjenester omfatter catering, rengøring, vask og lignende opgaver. Derudover vil der blive gjort brug af en række tjenester til minen, hvor der benyttes grønlandske håndværkere (tømrere, teknikere, elektrikere osv.). Der er muligvis også brug for it-tjenester under driften, og disse leveres lokalt.

Cateringvirksomheden i lejren kræver levering af fødevarer og forbrugsvarer, som så vidt muligt skal leveres af lokale. Menuen skal indeholde både lokale/traditionelle og internationale retter. Cateringvirksomheden kan indgå aftaler med lokale fiskere og jægere om levering af fisk og kød til traditionelle retter. Forbrugsvarerne til driften omfatter boreudstyr, sprængstoffer for over 1 mio. DKK om året de første år og mindre de efterfølgende år af projektets levetid.

Andre forbrugsvarer, som købes direkte i løbet af projektets driftsfase er: lette køretøjer og komponenter til køretøjer, møbler og udstyr til lejren, kontorartikler, tøj og sikkerhedssko, beskyttelsesudstyr og -komponenter. De fleste af disse artikler købes sandsynligvis uden for Grønland.

Brændstof købes af Polaroil A/S, som er en statsejet grønlandsk virksomhed. Forbruget forventes at være ca. 600.000 liter brændstof/året og 9.000 til 20.000 liter smøremidler/året (MTHøjgåard, 2010).

Selv om størstedelen af de internationale medarbejdere vil blive fløjet ind og ud (FIFO), forventes det, at nogle af de internationale eksperter og konsulenter bliver i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat i kortere perioder, og derfor vil der være behov for indkvarteringsmuligheder. I Qeqertarsuatsiaat findes der en række midlertidige indkvarteringsmuligheder af god kvalitet, som forvaltes af lokale forretningsfolk (lokale interview, personlig meddelelse, februar 2011).

Alt efter varetypen kræves der sikkerhedsprotokoller og -procedurer på stedet, under transporten og i sorteringsanlægget i Nuuk. Der er behov for sikkerhedstjenester, og disse indhentes fra lokale virksomheder, såfremt betingelserne opfyldes.

Tekniske tjenester Rensning af det ubearbejdede koncentrat med fluorbrintesyre forventes at blive udført af et lokalt laboratorium såsom Actlab (moderselskab ligger i Canada) i hele driftsperioden.

Udstyret til mineaktiviteterne såsom trucks til pladsen, gravemaskiner, læssemaskiner på hjul, borerigge osv. forventes at blive købt direkte uden for Grønland.

Transporten af varer og medarbejdere til minen, tjenester til lejren, brændstofforsyningen, leveringen af varer og fødevarer starter under minekonstruktionen, topper i driftsmånederne (maj til oktober) og fortsætter indtil minens nedlukning.

True North Gems Inc.

- 117 -

Købet af varer og tjenester fra Qeqertarsuatsiaat vil have en betydelig indvirkning på lokaløkonomien og livet i lokalsamfundet. Indtil videre omfatter de identificerede muligheder: levering af kød og fisk fra lokale jægere/fiskere, fødevarer fra den lokale Pilersuisoq, indkvarteringsvirksomhed, udlejning af en række udstyr og udlejning/chartring af lokale både. Paamiut får muligvis også gavn af nogle af de udliciterede kontrakter, hvis de lokale virksomheder kan levere tjenesterne til en konkurrencedygtig pris og kvalitet.

Den direkte påvirkning af det lokale erhvervsliv anses med en konservativ tilgang som positiv og middel. Jo flere tjenester og varer der købes af tjenesteydere i Grønland og navnlig Qeqertarsuatsiaat og eventuelt Paamiut, des mere positiv og varig vil betydningen være for de lokale virksomheder.

Anbefalede tiltag i forbindelse med erhvervslivet

Alle tiltag tager udgangspunkt i det forhold, at de er økonomisk bæredygtige eller konkurrencedygtige på pris og ikke påvirker kontraktens overordnede pris i negativ grad.

 Selektiv kontraktpraksis for grønlandske kontrahenter (primært med lokal placering og sekundært i Grønland) for logistik, transport af medarbejdere og varer, brændstof osv., herunder udarbejdelse af udbudsdokumenter, specifikationer osv. iht. særlige krav.  Opsplitning af kontrakter vedrørende tjenester og forsyninger til lejren var ingen omkostningsmæssig forhindring for projektet.  Selektive indkøb af lokale varer og tjenester til minelejren og anlæggene i Nuuk: sikkerhed, vask, catering, kontorudstyr, it-funktioner osv.  TNG's grønlandske selskab, TNGG, skal blive medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og deltage i lokale virksomhedsaktørers initiativer.  Organisation af og deltagelse i åbent hus-arrangementer for at oplyse om, identificere og tiltrække potentielle tjenesteydere og vareleverandører samt mulig arbejdskraft.  Krav i forbindelse med kontrakten med catering-udbydere om at levere lokale/traditionelle fødevarer.  Aftaler med lokale fiskere og jægere om at levere fisk og kød til kantinen.  Den lokale fødevarehandel i Qeqertarsuatsiaat bestilles til at levere en række af de almindelige fødevarer og forbrugsvarer til kantinen og lejren generelt.

7.2.5 Nedlukning af minen

Den vigtigste potentielle negative konsekvens for beskæftigelsen er nedlukningen af minen, enten ved afslutningen af den planlagte drift, eller hvis projektet afsluttes før tid. I forbindelse med nedlukningsaktiviteterne, herunder nedlukning, afmontering og demobilisering, vil der være brug for en tilsvarende arbejdsstyrke som til mobiliseringen og konstruktionen, nemlig omkring 20 personer i en periode på omkring tre måneder.

True North Gems Inc.

- 118 -

Anbefalede tiltag i forbindelse med minenedlukningen

For at begrænse de potentielle negative påvirkninger anbefales det at udarbejde en nedlukningsstrategi tidligt i driftsforløbet for mineprojektet, herunder en gradvis overførsel af arbejdstagere til andre mineprojekter, hvor de ansattes oplæring og erfaring kan være til nytte. Det skal overvejes at oprette en fond til støtte for de arbejdstagere, der flytter til alternative arbejdssteder og stillinger (uddannelse, oplæring, startkapital til nye virksomheder osv.), og koordinering med kommunens erhvervsudviklingsafdeling og/eller Grønlands Erhvervsråd (GTE).

7.2.6 Konflikt og synergieffekter med andre økonomiske sektorer

Medmindre andet er anført, tager identificeringen og evalueringen af de potentielle påvirkninger i dette kapitel udgangspunkt i oplysninger fra de afholdte interview og fokusgruppemøder med interesserede parter og medlemmer af lokalbefolkningen i Qeqertarsuatsiaat.

Fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat Fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat har fem fuldtidsansatte og i sommerperioden 15- 20 ansatte. 10 faste fiskere leverer fisk hele året rundt. Der hersker bekymring for, at Aappaluttoq-projektet kommer til at konkurrere med fiskefabrikken i forhold til arbejdstagere, navnlig om sommeren. Ingen andre undersøgelser kan bekræfte eller afkræfte, hvorvidt denne bekymring er berettiget.

Professionelt fiskeri og jagt Som anført længere oppe i baggrundsoplysningerne har området 25-30 professionelle fiskere og jægere. Mineområdet har ikke en direkte indvirkning på deres aktiviteter, men det kan dog påvirke deres adgang til værdifulde områder. Jægerne og fiskerne bruger Tasiusaa-området som tilflugtssted, når vinden fra sydøst bliver for strid i Tasiusarsuaq. De vil gerne have en aftale med virksomheden om at få adgang til området, når disse forhold er fremherskende, navnlig i jagtsæsonen for rensdyr.

Fiskerne/jægerne har ofte travlt og tjener mest om sommeren, og de er bekymrede for, at de kommer til at miste deres jagttegn, hvis de vælger at arbejde på mineområdet. De mister deres professionelle jagttegn, hvis de tjener over 50 % ved siden af deres jagt/fiskeri.

Fiskerne og jægerne mener, at projektet og deres aktiviteter kan udføres sideløbende med en åben kommunikation og et åbent samarbejde. De har dog udtrykt bekymring vedrørende den påvirkning, de fortsatte efterforskningsaktiviteter uden for projektområdet kan have på deres levevilkår. Det er vigtigt at bemærke, at det fisk og kød, der forbruges af næsten 60 % af de adspurgte til ULViA-rapporten, fanges af familiemedlemmer, og 72 % købte traditionelle grønlandske fødevarer. Det er en vigtig del af den grønlandske kultur at dele den traditionelle grønlandske mad, og denne tradition er blevet opretholdt i bygderne på trods af påvirkningerne fra den moderne og vestlige livsstil (Poppel, 2011).

Små minevirksomheder og stensamlere I forbindelse med ULViA-interviewene i 2004 blev stensamling hverken anført som en produktionsaktivitet eller en aktivitet, der er vigtig for at bevare den grønlandske

True North Gems Inc.

- 119 -

identitet, af nogen af de adspurgte i Qeqertarsuatsiaat. Indsamling af korund af lokalbefolkningen i Aappaluttoq-området var ikke blevet set under flere efterforskningsarbejder fra slutningen af 80'erne til 2004 (Appel, personlig meddelelse, 2009), men anses af de lokale som en vigtig fritidsbeskæftigelse.

Grønlandske sten og indsamlingen af halvædelsten er meget populært i Grønland. Grønlands mineralogiske samfund, som for nylig blev opløst, havde omkring 400 formelle medlemmer og havde en række officielle aktiviteter såsom oprettelse af et museum, udarbejdelse af publikationer, prospektorkurser, arrangering af udstillinger osv. En række af de adspurgte har anført, at de samler og ejer både ubearbejdet korund og slebne rubiner. BMP støttede det mineralogiske samfund indtil 2009, da et mislykket forsøg på at smugle rubiner ud af Grønland af udlændinge førte til en ændring i selvstyrets holdning til uformel stensamling (Ljungdahl B., personlig meddelelse, marts 2011).

I henhold til standardbetingelserne for små minevirksomheder (BMP, 2009) kræves der specielle licenser for aktiviteter, som tidligere var frit tilgængelige for alle lokale.

Nærværende oplysninger viser, at interessen for indsamlingen af rubiner som en måde at tjene til livet hovedsageligt blev relevant i forbindelse med TNG's efterforskningsaktiviteter, da nogle af virksomhedens medarbejdere på uofficiel vis gav oplysninger om den potentielle værdi af rubinerne i området. Under efterforskningsperioden førte oplæringen af sæsonarbejdere og kurser i Qeqertarsuatsiaat som finansieret af TNG siden 2006 (sortering, slibning osv.) til en øget interesse for minedrift med rubiner og pink safirer, slibeprocesser og smykkefremstilling i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat.

I januar 2010 blev der implementeret en ny lov vedrørende små minevirksomheder, som regulerer de små minevirksomheder og "stensamlingen". Denne blev revideret i 2012 således, at forhold vedrørende small-scale miners er indeholdt i den nuværende lovgivning.

Der er givet seks ikke-eksklusive licenser til små minevirksomheder (2010), tre heraf i Kommuneqarfik Sermersooq og én eksklusivt i Sydgrønland. Andre minedriftslicenser i området omfatter 21st North, nord for Qeqertarsuatsiaat og en koncessionsret til stensamling hos en person i Nuuk.

Problemer og spørgsmål i forbindelse med små minevirksomheder omfatter: regulering opfattet som begrænsning, adgangsrettigheder til områder med stort korundindhold, manglende uafhængig vurdering af ædelsten, bureaukrati og begrænsninger forbundet med eksporten af grønlandske sten for små minevirksomheder og kunsthåndværkere.

Imens ingen af de identificerede emner er direkte konsekvenser af projektet, kan projektet skabe muligheder for at lette nogle af de barrierer, de små producenter står over for.

True North Gems Inc.

- 120 -

Størstedelen af de personer, der blev interviewet, mener, at de små lokale minevirksomheder og stensamlingen kan fungere sideløbende med Aappaluttoq- projektet. Nogle få af de adspurgte kan se fordele i de aktiviteter, en stor virksomhed inden for rubinvirksomhed udfører, hvis de mindre virksomheder ønsker at fungere som minevirksomheder eller juvelerer. Der er dog en række grundlæggende betingelser såsom en gensidig velvilje, en klar og rettidig kommunikation vedrørende projektaktiviteterne, minemyndighedernes direkte tilstedeværelse, gennemsigtig vurdering og prisfastsættelse for rubiner, der skal være opfyldt.

Projektets fremtidige indvirkning på små minevirksomheder og stensamleraktiviteter forud for implementeringen af de afhjælpende tiltag anses som en negativ, midlertidig og reversibel påvirkning, som kan afhjælpes. De negative tegn er hovedsageligt forbundet med adgangen til områder med store mængder korund, og den identificerede offentlige bekymring pålægger denne påvirkning en betydning, som i modsat fald og i henhold til den subjektive baggrundsinformation er uvigtig.

Juvelerer og håndværkere Juvelererne og ejerne af souvenirbutikkerne, som er blevet hørt i Nuuk, har identificeret følgende positive påvirkninger fra projektet:

 international markedsføring og branding af grønlandske rubiner,  øget viden og kapacitet inden for gemmologi,  forventet kapacitet inden for sortering, slibning og facetslibning,  tydelig vurderingsramme for lokale rubiner.

I dag er det hovedsageligt grønlændere og personer med tæt tilknytning til Grønland, der køber grønlandske smykker af lokalt guld og sten, navnlig som gave til deres kære. Både ubearbejdede og slebne sten er af interesse.

Interessen for grønlandske sten er steget de seneste år. Men der findes en række forhindringer i forhold til markedsføringen af smykker og håndværk med rubiner, nemlig: manglende kendskab til kvalitet og værdi af stenene og usikkerhed, hvad angår stenenes lovlighed i henhold til de nye bestemmelser. TNG kan levere rubiner og pink safirer til lokale slibevirksomheder, juvelerer og designere med en bekræftelse på, at de er udvundet på lovlig vis.

Der har været et slibe- og udskæringsværksted, som drives af kommunen, i Qeqertarsuatsiaat siden 2001-2002. Det blev oprindeligt brugt af folk for at slibe lokale sten og skabe basissmykker (vedhæng osv.), som blev solgt på hoteller og til turister. TNG har tidligere doneret udstyr, herunder facetslibemaskiner, manualer osv. til værkstedet, som bruges af 2-3 personer i vintermånederne og af flere resten af året. Antallet af personer, der bruger værkstedet, er ikke steget fra 2002 til 2011. Kommunen mener, at der vil være flere folk, der bruger værkstedet, hvis facelslibemaskinerne stilles til rådighed igen (det udstyr, som TNG donerede, blev stjålet eller mangler reservedele) (lokale interview, personlig meddelelse, februar 2011).

True North Gems Inc.

- 121 -

Et begrænset antal personer i Qeqertarsuatsiaat og Nuuk råder over slibe- og facetslibefærdigheder og -erfaring med rubiner. Der er en stigende interesse for oplæring inden for facetslibning blandt mænd og kvinder i alle aldre, og der afholdes uformelle, uafhængige kurser i Nuuk. Flere interessenter har foreslået oplæring af høj kvalitet og specialisering af de lokale, grønlandsktalende slibere til en "oplæring af underviserne"-tilgang med henblik på en lokal kapacitetsopbygning. Erhvervsudviklingsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq er ligeledes interesseret i at øge den lokale kapacitet i området.

Påvirkningen af juvelerer og håndværk uden forbedringstiltag anses som begrænset positiv, vedvarende og vil blive bemærket kort tid efter, at markedsføringen af rubiner og safirer påbegyndes. Denne påvirkning er hovedsageligt lokal (Qeqertarsuatsiaat og Nuuk) og involverer direkte kun et begrænset antal mennesker. Ikke desto mindre kan denne påvirkning have en uhåndgribelig, høj kulturel og social værdi og skabe muligheder for en ny økonomisk aktivitet, som kan udføres hele året rundt og af alle med fysiske eller sundhedsrelaterede begrænsninger. Forvaltningstiltag kan forbedre betydningen af denne positive indvirkning og er uddybet i påvirknings- og fordelsplanen.

Turisme Det forventes, at den internationale branding og markedsføring af grønlandske rubiner kan have en positiv effekt på den internationale turisme og salget forbundet hermed. Indvirkningerne på turistaktiviteterne er kun i begrænset omfang blevet nævnt under høringerne, og når de er blevet nævnt, har det været i forbindelse med mulighederne for nye ture til Qeqertarsuatsiaat og potentielle synergieffekter med lokale stenhuggere og juvelerer. Det er svært at få en idé af betydningen og omfanget af påvirkningen på nuværende tidspunkt.

I henhold til oplysningerne fra de interesserede parter og den internationale bedste praksis kan følgende forvaltningsmæssige tiltag bidrage til en fjernelse eller afhjælpning af de vigtigste negative påvirkninger og styrke de positive påvirkninger i forbindelse med små minevirksomheder, jagt og fiskeri, juvelerer og turisme:

Anbefalede foranstaltninger i forbindelse med andre økonomiske aktiviteter

 Udvikling, implementering og kommunikation af informations- og kommunikationsprocedurer med mulighed for individuel deltagelse fra lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat og små minevirksomheder i nærheden af koncessionsområderne.  Offentlig og tilgængelig information om koncessionsbegrænsninger, efterforskningsaktiviteter og begrænsninger i adgangen til og anvendelsen af området.  Udvikling og implementering af en klagemekanisme som aftalt med lokalsamfundets repræsentanter med henblik på at registrere, identificere og løse potentielle uoverensstemmelser og problemer med lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat.  TNG-eksperters deltagelse og den generelle understøttelse til uddannelses- og oplæringsaktiviteter i forbindelse med gemmologi osv. som arrangeret af private (dvs. Grønlands mineralogiske samfund) og officielle initiativer (kommune, universitet osv.).

True North Gems Inc.

- 122 -

 Formelt samarbejde/koordinering med School of Minerals and Petroleum vedrørende erhvervsfaglig og professionel uddannelsesplanlægning og - implementering.  Det skal overvejes at støtte et oplæringsprogram for undervisere, der er målrettet lokale personer med kompetencer og erfaring inden for slibning/facetslibning og oplæring, helst grønlandsktalende, og som er interesseret i at oplære andre.  Kvantitativ og kvalitativ kontrol af påvirkninger på juveler- og kunsthåndværkbranchen.

7.2.7 Ændringer i traditionelle produktionssystemer

En stor del af personerne i den potentielle arbejdsstyrke har en tæt tilknytning til de traditionelle aktiviteter i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq. Størstedelen af befolkningen i Qeqertarsuatsiaat får dækket en vigtig del af deres forbrug af grønlandske fødevarer med egen fangst. Husholdningernes fiskeri og jagt er vigtig som finansielt bidrag (mindsker behovet for at købe fødevarer), og det betyder på samme tid, at indtjeningen bruges på redskaber, som kan sikre en delvis subsistensøkonomi (Poppel, 2011).

Tre ud af fire af de adspurgte svarede, at halvdelen eller mere af deres fisk og kød var traditionelle fødevarer såsom fisk, sæl og rensdyr. Mange af de aktiviteter, der er forbundet med fiskeri og jagt, har udgjort en vigtig del af Qeqertarsuatsiaat- indbyggernes opvækst: at klare sig selv i naturen, at fiske og jage, tilberede og konservere fangsten, forudsige vejret og samle bær.

Der gælder lignende mønstre for resten af området, som påvirkes af projektet: Den foretrukne livsstil blandt de indfødte i Arktis er en kombination af lønjob og deltagelse i traditionelle aktiviteter såsom fiskeri og jagt. Det er dyrt at fiske og jage, og husholdninger med højere indkomst kan vælge (eller vælger) at bruge flere penge på disse aktiviteter. Ni ud af 10 inuitter anser de traditionelle aktiviteter såsom fiskeri og jagt som vigtige for deres identitet (Poppel et al, 2007).

De lokale medarbejdere, som bliver ansat i Aappaluttoq-projektet, får måske i mindre grad mulighed for at fiske og jage, når de arbejder fuld tid på mineområdet. Endvidere er det i henhold til loven om mineralske råstoffer (2009) ikke tilladt for medarbejderne at fiske og jage i minekoncessionsområdet.

Det er dog vigtigt et nævne, at arbejdet ved minen ikke er uforeneligt med de traditionelle aktiviteter, idet rotationsordningen giver tid til de traditionelle aktiviteter i fritiden. Endvidere giver den faste indkomst medarbejderne mulighed for at købe udstyr til fiskeri og jagt af havpattedyr (sæler) og fugle for de husholdninger, hvor disse aktiviteter har høj prioritet. Det forventes, at det kun er unge professionelle fiskere og jægere, der tiltrækkes af arbejdet ved minen, hvis de enten søger et alternativ til at tjene til livet eller vil tjene penge til at købe fiske-/jagtudstyr til fritidsjagt og -fiskeri.

True North Gems Inc.

- 123 -

I det tilfælde vil påvirkningen af subsistensøkonomien være lokal, men konsulenterne mener, at denne negative påvirkning er usandsynlig. Det er uvist, hvorvidt denne påvirkning er lidt negativ eller positiv på mellemlang sigt. Grundet den store betydning af de traditionelle subsistensaktiviteter for husholdningsøkonomien, de kulturelle og personlige værdier kan den forventede påvirkning karakteriseres som let negativ p.t.

Anbefalede tiltag i forbindelse med traditionel produktion

 Det anbefales at inddrage sociale indikatorer i forbindelse med traditionelle produktionssystemer til overvågningsprogrammet.

7.2.8 Lønstigning

Som følge af det begrænsede antal lokale ansatte i Nuuk er det usandsynligt, at der på lokalsamfundsplan vil blive opfattet et mærkbart boost eller boom i lønningerne.

I forhold til Qeqertarsuatsiaat forventes det, at de øgede og stabile lønninger får en positiv effekt i løbet af minens levetid. Ophøret af disse effekter ved minens nedlukning vil blive bemærket i lokalsamfundet, hvis Aappaluttoq er den eneste mine i området på det tidspunkt. Men det er usandsynligt, at de negative effekter fra et boom eller boost vil være alvorlige i Qeqertarsuatsiaat, da størstedelen af arbejdsstyrken på nuværende tidspunkt er i arbejde. Der vil ikke forekomme drastiske forskelle i lønniveauerne. Det samme gælder for Paamiut og de andre steder, arbejdstagerne kommer fra. Påvirkningen anses som ikke-relevant for projektet. Påvirkningen fra et lønboost anses som lidt positiv for dette projekt.

7.3 Uddannelse og oplæring

Følgende kilder til potentielle påvirkninger inden for uddannelse og oplæring er blevet analyseret:

 muligheder inden for oplæring og kompetenceudvikling,  motivation for udvikling af relevante kurser,  øget administrativt fokus på grønlandske jobmuligheder inden for minesektoren.

Alle bidrag til oplæring og kompetenceudvikling i Grønland bidrager til bæredygtighed og forbedrede levestandarder.

Muligheder inden for oplæring og kompetenceudvikling De personer, der er tilknyttet projektet, samt de grønlandske virksomheder, der får udliciteret en række tjenester, får gavn af oplæringen inden for sundheds- og sikkerhedsprocedurer, arbejdsstandarder for internationale virksomheder, stedet og af forbedrede sprogfærdigheder.

Alle driftsledere ved minen, oparbejdningsanlægget og sorteringsanordningen bliver oplært i det specifikke arbejde. En del af oplæringen vedrører udelukkende ædelstensindustrien såsom sprængningsteknikker ved lav intensitet, det specialudviklede oparbejdningsanlæg og sorteringsaktiviteterne, mens størstedelen af oplæringen kan overføres på mineindustrien generelt, hvilket forbedrer jobparatheden for alle de arbejdstagere, der er involveret i arbejdet, i betydelig grad.

True North Gems Inc.

- 124 -

Der kan forventes stigende lønninger og levestandarder for de medarbejdere, der arbejder alle årene, og i mindre grad for sæsonarbejderne på stedet. De forskellige jobmuligheder, som skabes gennem projektet (40 direkte job under konstruktionen og nedlukningen, omkring 80 job under driften, plus en række indirekte job, som endnu ikke er identificeret), kan motivere de unge og studerende til at fortsætte deres uddannelse eller påbegynde en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse inden for områder forbundet med projektet eller forbundne tjenesteydelser.

I forbindelse med beskæftigelsen under konstruktions- og nedlukningsaktiviteterne får de grønlandske faglærte førsteprioritet til job. Ikke desto mindre kan halvdelen af stillingerne varetages af ufaglærte, som får grundlæggende oplæring i jobbet. Der vil blive udarbejdet detaljer vedrørende oplæringsprogrammerne til opgradering af færdigheder, herunder potentielt strategisk samarbejde med SIK, Suliffissarsiuussisarfik (jobcentret) osv. som led i den endelige påvirknings- og fordelsplan. Under driften vil faglærte lokale medarbejdere fra Qeqertarsuatsiaat og Paamiut have førsteprioritet. Opgraderingen af de generelle og specifikke færdigheder og den projektspecifikke oplæring i jobbet finder sted på stedet. I tilfælde af at alle stillinger ikke besættes af kvalificerede lokale, vil der blive udviklet en mere omfattende oplæringsplan, sandsynligvis i samarbejde med Schools of Minerals and Petroleum. For de stillinger, der kræver et højere teknisk niveau, håber TNG at kunne besætte alle stillinger med lokale arbejdstagere. Dette forventes dog ikke. Det forventes, at der gennemføres en gradvis opgradering af kvalifikationer og viden- og kompetenceoverførsel, således at de lokale kan varetage de tekniske og administrative stillinger.

Det forventes ikke, at der kan findes lokale medarbejdere med kvalifikationer inden for sortering af ædelsten. TNG giver de 4-5 medarbejdere med ansvar for sortering ved Nuuk-anlægget en omfattende oplæring inden jobstart, således at de får de nødvendige kvalifikationer og færdigheder.

Motivation for udvikling af relevante kurser Det er blevet fastslået, at en række studerende fra den tidligere metal- og mekanikerskole ikke havde mulighed for at færdiggøre deres uddannelse på grund af manglende praktikpladser til et seks-måneders praktikforløb inden for deres felt (Pedersen, personlig meddelelse, november 2010). Muligheden for praktikpladser til studerende fra forskellige specialer på Grønlands School for Minerals and Petroleum samt fødevare- og tilberedningsskolen bliver gennemgået i påvirknings- og fordelsplanen. Dette får en vigtig positiv indvirkning på erhvervsuddannelserne.

Indtil videre er der ikke indgået aftaler med myndighederne om at udbyde jobtræning eller oplæring inden jobstart til lokale medarbejdere.

Interessenterne har endvidere identificeret et øget kendskab til og erfaring inden for gemmologi og minedrift inden for ædelsten som en af projektets mest positive påvirkninger.

True North Gems Inc.

- 125 -

Øget administrativt fokus på grønlandske jobmuligheder inden for minesektoren I lyset af de eksisterende og fremtidige aktiviteter i mine- og oliesektoren forventes det, at den lokale forvaltning øger sine bestræbelser på at udbyde relevante oplæringskurser og beskæftigelsesmuligheder, der er målrettet sektoren. På trods af Aappaluttoq-projektets forholdsvist begrænsede omfang, vil der være tale om et af de første mineprojekter i kommunen, den første mine inden for ædelsten i Grønland, og betydningen for kompetenceudviklingen vil derfor være stor.

De færdigheder, der opnås i forbindelse med arbejdet på projektet, varer ved efter nedlukningen af minen.

Indvirkningen på uddannelse og oplæring inden for de kendte betingelser og inden gennemførelsen af de afhjælpende tiltag kendetegnes ved at være middel og positiv.

Anbefalede tiltag i forbindelse med uddannelse og oplæring

 Der udvikles et rekrutteringsprogram for både ufaglærte og faglærte medarbejdere i samarbejde med strategiske samarbejdspartnere.  School of Minerals and Petroleum involveres i oplærings- og rekrutteringsprogrammet.  Der udvikles et oplæringsprogram inden jobstart for medarbejdere i specifikke stillinger, sikkerhed osv.  Engageret hr-manager med lokal tilknytning til udvikling af og opfølgning til rekruttering, oplæring og karriereudvikling for medarbejderne.  TNG-eksperters aktive deltagelse i kapacitetsfremmende initiativer inden for gemmologi og minedrift.  Tidlig udvikling af reintegrationsprogram for arbejdstagere efter minens nedlukning.

7.4 Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner

7.4.1 Eksisterende infrastruktur og tjenester

De mulige kilder til påvirkninger i forbindelse med infrastruktur og tjenester er:  Boliger  Affaldsforbrændingsanlæg i Qeqertarsuatsiaat og Nuuk  Anvendelse af lufthavne i Nuuk og Kangerlussuaq  Anvendelse af Air Greenland-flyvninger til transport af internationale medarbejdere eller personale i forbindelse med projektet  Anvendelse af havnene i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat (muligvis Paamiut) til transport af medarbejdere, varer og koncentrat  Hyppigere transport og bedre muligheder for transport af passagerer og varer  Pres på budgettet for sundhedstjenester i tilfælde af evakuering af ofre for helikopterulykker

True North Gems Inc.

- 126 -

Boliger Som led i projektspecifikke kontroller af de offentlige tjenester og udviklingsplaner vil det internationale personale i Nuuk (omkring tre fuldtidsstillinger) blive indkvarteret i private lejeboliger eller -lejligheder, hvilket ikke påvirker de kommunale boliger. I tilfælde af at stillinger på sorteringsanlægget i Nuuk besættes med personer med bopæl uden for Nuuk, vil virksomheden muligvis skulle skrive privat indkvartering ind i kontrakten.

Grundet det begrænsede antal personer og reversibiliteten af påvirkningen og på trods af de begrænsede antal boliger og indkvarteringsmuligheder i Nuuk vurderes påvirkningen på boligsituationen i Nuuk at være ubetydelig.

Et begrænset antal personer/måned (omkring 1-4 personer/måned) forventes at blive indkvarteret i Qeqertarsuatsiaat på deltid i løbet af projektets driftsfase. Der findes både private og kommunale indkvarteringsmuligheder til kortsigtet leje. Der findes huse, som muligvis trænger til lidt modernisering og reparation, såfremt de skal bruges til langsigtet indkvartering i Qeqertarsuatsiaat. Påvirkningen af boligsituationen i Qeqertarsuatsiaat forventes at være lav og positiv.

Kommunale affaldsanlæg I løbet af konstruktions- og driftsfasen vil det meste affald (herunder olieaffald) blive forbrændt på stedet, så vidt dette er muligt, og i henhold til de lokale bestemmelser. Asken fra forbrændingsanlægget, metalskrot, glas og andre affaldstyper kan ikke blive forbrændt på stedet og vil sandsynligvis blive transporteret til Nuuk med henblik på behandling eller bortskaffelse (Kommuneqarfik Sermersooq, personlig meddelelse, marts 2011).

Mængden af affald, der sendes til de kommunale forbrændingsanlæg, er endnu ikke blevet opgjort, men forventes at være ubetydelig. Projektets indvirkning på de kommunale affaldsanlæg forventes at være lav til middel og negativ, da affaldsanlægget i Nuuk allerede forarbejder mere, end det kan rumme, og bliver presset yderligere som følge af olieefterforksnings- og kommende mineprojekter.

Lufthavne og lufttjenester Det forventes, at der vil blive i alt cirka 10-13 flyvninger tur/retur pr. år i løbet af driftsfasen til Nordamerika for internationale medarbejdere, der er tilknyttet projektet. Dette omfatter dog ikke eventuelle konsulenter eller kunder. Medmindre Air Greenland og de eksisterende lufthavnstjenester udvider deres kapacitet som følge af den generelle stigende efterspørgsel fra olie- og råstofaktiviteter, vil brugen af lufttransporttjenester, navnlig om sommeren, påvirke den aktuelle tilgængelighed til flysæder for grønlændere og turister.

På trods af det forholdsvis lave antal kan påvirkningen på lufttransporttjenesterne under de aktuelle forhold ikke afhjælpes og må anses som lav og negativ for Nuuk og ubetydelig på nationalt plan.

True North Gems Inc.

- 127 -

I Qeqertarsuatsiaat er der en primitiv helikopterlandingsplads tæt på Tele Greenland- tårnet. Adgangsvejen hertil er i dårlig stand, hvilket gør pladsen nærmest ubrugelig. Helikopterlandinger uden for landingspladsen i løbet af efterforskningsfasen forårsagede støj for lokalbefolkningen, som derfor ikke ønsker disse landinger i fremtiden. Interessenter fra Qeqertarsuatsiaat har foreslået TNG at samarbejde omkring moderniseringen af den eksisterende helikopterlandingsplads, hvis de helikoptere, der udbyder tjenester til virksomheden, skal flyve til/fra Qeqertarsuatsiaat.

I henhold til det aktuelle projekt påtænkes der en konstruktion af en helikopterlandingsplads tæt på mineområdet, og der forventes et sjældent behov for landinger i Qeqertarsuatsiaat med undtagelse af i nødsituationer. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig.

Brug af havneanlæg De fleste forsendelser fragtes direkte til mineområdet ved hjælp af specialudviklede havneanlæg. Havnen i Qeqertarsuatsiaat forventes derfor hovedsageligt at blive brugt til transport af medarbejderne, 4-6 gange om året i løbet af en arbejdssæson plus ekstra, ikke-faste bådture fra mineområdet eller Nuuk. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig.

Havnen i Paamiut kan bruges til transport af medarbejdere, men påvirkningen vurderes at være ubetydelig.

Det vurderes, at havnen i Nuuk modtager omkring 50 mindre både om året (medarbejdere, koncentrat), fire tur/retur-sejladser med slæbebåde til transport af varer plus 6-7 containere om året. Dette omfatter ikke forsendelsen af koncentrat til oversøiske områder.

Havnen i Nuuk er meget brugt og kommer til at opleve et øget pres fra fremtidige olie- og mineprojekter i området. Projektets påvirkning vurderes som lav og negativ og vil straks blive registreret, men udelukkende nogle få måneder om året. Påvirkningen er reversibel og kan ikke afhjælpes.

Transport af passagerer og varer Passagerfærgerne mellem Qeqertarsuatsiaat og Nuuk drives af Royal Arctic Line A/S' underleverandør, Arctic Umiaq Line A/S (www.ral.gl) og sejler hver anden uge om vinteren og ugentligt om sommeren. Fragtskibene (bygdeskib) sejler hver anden uge til Qeqertarsuatsiaat fra Nuuk. Kapaciteten og frekvensen er utilstrækkelig for erhvervslivet (hovedsageligt fiskefabrikken) og lokalsamfundet. Lokalbefolkningen håber, at der vil blive stillet flere sejladser til rådighed som følge af projektet, og mener, at denne potentielle påvirkning er meget positiv.

Anbefalede tiltag i forbindelse med eksisterende infrastruktur og tjenester:

 Affaldstypen og -mængden, som potentielt produceres, skal vurderes, og alternative metoder til affaldsbortskaffelse skal tages i betragtning.  I alle tilfælde skal kommunale boliger undgås til fordel for private lejemål.  I forbindelse med korte indkvarteringsperioder i Qeqertarsuatsiaat skal der tages højde for en rammekontrakt med lokale udbydere af eksisterende private indkvarteringsfaciliteter, hvor de forventede tjenester og den omtrentlige

True North Gems Inc.

- 128 -

tidsramme anføres.  En ramme for anvendelsen af charterbåde, som er direkte relateret til projektet, skal diskuteres med lokalsamfundet og myndighederne.

7.4.2 Pres på udviklingsplaner

Ingen af de aktiviteter og initiativer, der er beskrevet i udviklingsplanen for Qeqertarsuatsiaat for 2004-2015 (tidligere Nuup Kommunea) bliver påvirket af projektet. Det samme gælder for Nuuk, idet sorteringsanlægget placeres på eksisterende lokaliteter beregnet til erhverv uden særlige høje eller ekstraordinære krav til tjenesterne.

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder på at identificere og udvikle turismemuligheder for Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit Interview, februar 2011). Der er endnu ikke blevet gennemført diskussioner vedrørende en vurdering af de mulige synergieffekter med projektet, men dette anbefales på det kraftigste. I mellemtiden kan påvirkningerne for projektet både på lokalt og kommunalt udviklingsplan vurderes som ubetydelige.

7.4.3 Sociale og sundhedsydelser

Alle arbejdstagerne i driftsfasen vil skulle gennemå et lægetjek forud for ansættelsen og årlige kontrollerer inden arbejdssæsonens start. Der vil være sundhedsmedarbejdere til stede i konstruktions- og driftsfasen, som kan yde førstehjælp og give konsultationer vedrørende simple sundhedsproblemer. Hvis arbejdstagerne på stedet oplever et sundhedsproblem, som kræver en mere specialiseret diagnose eller behandling, vil der blive gjort brug af den telemedicinske konsultation (Pipaluk) i Qeqertarsuatsiaat eller de medicinske faciliteter i Nuuk.

Alle de internationale ansatte er dækket af en privat sundhedsforsikring. Omkostningen til det offentlige sundhedssystem er ubetydeligt lille. Den hændelse, der potentielt kan påvirke sundhedstjenesten i negativ grad og lægge pres på den allerede stærkt belastede sundhedstjeneste, vedrører evakueringer med helikopter af sårede fra mineområdet til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Foreslåede tiltag i forbindelse med sociale og sundhedstjenester

 Der skal udvikles klare kriterier og betingelser for anvendelsen af de lokale sundhedstjenester, som skal kommunikeres ud til sundhedspersonalet. Behovet for supplerende kapaciteter skal om nødvendigt vurderes i samarbejde med lokale myndigheder (opgradering af tjenester eller infrastruktur, specifik oplæring af medarbejdere osv.).  Der skal etableres en kontakt til de lokale sundhedstjenester, og der skal udvikles et samarbejde mellem begge parter.

True North Gems Inc.

- 129 -

7.5 Sociale aspekter

7.5.1 Demografi og befolkning

Der vil være 14 stillinger til driften i Nuuk, som hovedsageligt vil blive besat af lokale, som allerede bor i Nuuk. De demografiske ændringer og ændringerne i befolkningen på kommunalt og lokalt plan anses derfor som ubetydelige.

For Qeqertarsuatsiaats vedkommende tages der højde for to ting i påvirkningsanalysen:

 nettoforandringen i befolkningen,  påvirkninger på lokalsamfundet forbundet med projektets placering i et lille, homogent samfund med begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer.

Nettoforandringen i befolkningen Det er usandsynligt med et scenarie med store demografiske ændringer og/eller ændret befolkningsprofil, da de fleste stillinger er sæsonbetingede, og der gives forrang til lokale medlemmer af lokalsamfundet eller personer, som bor i de to nærmeste byer: Nuuk og Paamiut. Det er muligt, at en til to personer, eventuelt med deres familier, flytter permanent til Qeqertarsuatsiaat for at have en tilknytning til lokalbefolkningen og af logistiske årsager. Dette undersøges.

De ansatte arbejder i turnusordninger mellem minelejren og deres bopæl, og der opfordres eller planlægges ikke besøg i Qeqertarsuatsiaat fra projektets side. Det kan ske, at medarbejderne på vejen hjem eller hen til lejren sidder fast i Qeqertarsuatsiaat på grund af vejrforholdene eller andre uventede situationer.

Hvis mulighederne for langsigtet sæsonbetinget beskæftigelse og erhverv forbundet med projektet er til gavn for lokalsamfundet, hvilket forventes, er det sandsynligt, at nogle af de borgere, som tidligere har forladt Qeqertarsuatsiaat grundet de manglende muligheder, vender tilbage (Interview, februar 2011).

Hvis personerne er arbejdsdygtige og ingen alvorlige sociale/sundhedsproblemer har, kan indvirkningen af de grønlandske tilflyttere være yderst positiv og ønskelig. Der er blevet udtrykt bekymring for, at projektet også kan tiltrække personer til Qeqertarsuatsiaat, som ikke er arbejdsdygtige eller eventuelt bliver arbejdsløse og bliver i byen for at hænge ud. Selv om der muligvis kun er tale om få personer, kan disse forandringer have alvorlige konsekvenser for et lille lokalsamfund, navnlig hvis tilflytterne er alkohol- eller stofmisbrugere. Som følge af det for det meste sæsonbetingede arbejde forventes der ingen betydelige demografiske eller befolkningsændringer. Dette skal dog kontrolleres.

Anbefalede tiltag i forbindelse med demografiske ændringer

Det anbefales på årlig basis at revidere og kontrollere de sociale indikatorer såsom befolkningsantallet, -profilen, arbejdsløsheden, leveomkostningerne og opfattelsen af velvære, teenagegraviditeter, SOS- og hiv-niveauet. Ved at overvåge disse oplysninger kan der tidligt slås "alarm", hvis de demografiske ændringer eller sociale problemer er større end eller forskellige fra det forventede. Denne anbefaling gælder ligeledes for påvirkninger i de sociale konflikter.

True North Gems Inc.

- 130 -

7.5.2 Sociale konflikter

Der er i høringsprocessen blevet identificeret følgende eksisterende eller potentielle sociale problemer, som potentielt kan blive forværret af projektet:

 Eksisterende sociale problemer vedrørende alkohol- og stofmisbrug, navnlig blandt arbejdsløse og unge, ufaglærte mænd.  Nye efterforsknings- og minekoncessionsområder uden at oplyse eller høre lokalsamfundet.  Risiko for sikkerhedsproblemer og sociale konflikter, hvis der tiltrækkes folk til Qeqertarsuatsiaat og omegn med kriminelle hensigter med rubiner.

Problemer inden for den lovmæssige ramme Allerede i 2004, inden TNG påbegyndte deres efterforskningsaktiviteter, var under halvdelen af de adspurgte tilfredse med deres indvirkning på forvaltningen af ikke- levende ressourcer, og en ud af fem adspurgte var meget utilfreds. I modsætning hertil blev forvaltningen af de levende ressourcer anset som tilfredsstillende af over halvdelen af de adspurgte, og kun en ud af 10 udtrykte utilfredshed (Poppel, 2011). Årsagerne kan hænge sammen med de usikkerheder og konflikter, der har været forbundet med efterforskningen af rubinaflejringer i området siden 1970'erne og navnlig 1980'erne (Interview, 2010). Resultaterne fra informationsmøderne i februar synes at vise, at opfattelsen af indvirkningen på forvaltningen af ikke-levende ressourcer er blevet værre siden 2005. I februar 2010 trådte en ny råstoflov i kraft. Denne er senere blevet revideret i 2012.

Den opfattede historiske og generelle mangel på information vedrørende regler og procedurer inden for efterforskning fra myndigheder og internationale selskaber, modsigende eller overdreven information vedrørende værdien af rubiner og den manglende kontinuitet eller opfølgning på, hvad der er sket med efterforskningsprøverne har ført til en fornemmelse i lokalbefolkningen af, at rubinerne "stjæles" af udlændinge, og at de intet får til gengæld.

Kendskabet til eller forståelsen af den nye bestemmelse vedrørende stensamling er begrænset hos størstedelen af befolkningen og opfattes af lokalsamfundet som en forværring af situationen. Lokalbefolkningen føler sig kriminaliseret som følge af deres interesse eller indsamling af røde sten og føler sig udelukket fra muligheden for en mulig kommerciel gevinst.

TNG's adfærdskodeks og kontraktmæssige betingelser omfatter klare regler for acceptabel og ikke-acceptabel adfærd fra deres ansattes side. I løbet af efterforskningsperioden fandtes der ingen aftalte (eller lovmæssigt krævede) rammer for TNG's forhold til lokalsamfundet. Informationen, udviklingsinitiativerne for lokalsamfundet, den lokale beskæftigelse og erhvervslivet har været afhængig af projektlederens personlighed og kriterier. En medarbejders manglende kontinuitet og konsistente information samt overtrædelsen af kontraktmæssige betingelser har skabt forvirring og mistillid blandt nogle borgere i Qeqertarsuatsiaat og en direkte konflikt med et begrænset antal personer.

True North Gems Inc.

- 131 -

På trods af den beskrevne grundlæggende situation har ingen dog identificeret projektet som uønsket under høringerne. De samme interessenter har haft en konstruktiv tilgang til de nødvendige afhjælpende tiltag, som er anført i slutningen af afsnittet og er integreret i påvirknings- og fordelsplanen.

Alkohol- og stofmisbrug I forbindelse med ULViA-undersøgelsen blev alkohol- og stofmisbrug identificeret som et stort socialt problem for lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat: To ud af tre adspurgte anså problemet som afgørende (Poppel, 2011).

Bekymringen vedrørende alkohol- og stofmisbruget blev bekræftet under høringerne vedrørende afgrænsningen og de grundlæggende oplysninger i februar 2011 og er ligeledes blevet forbundet med de unge uden muligheder, som bliver rastløse. Modsat andre steder i Grønland bliver vold mod kvinder ikke anført som et socialt problem i lokalsamfundet.

TNG har en meget klar politik vedrørende forbuddet mod indtagelsen af alkohol og stoffer på arbejdsstedet, lejren og under transport, konstruktion, drift og nedlukning for deres medarbejdere og kontrahenter. Denne politik indgår i sundheds- og sikkerhedsplanen.

Det er usandsynligt, at projektet direkte kan påvirke alkohol- og stofmisbruget i negativ retning, men der kan træffes foranstaltninger for at sikre, at der så vidt muligt ikke forekommer en negativ indvirkning inden for virksomhedens effektområde. Ud over de eksisterende "alkoholfri" politikker er der inddraget yderligere forebyggende foranstaltninger i slutningen af afsnittet, som er yderligere behandlet i påvirknings- og fordelsplanen.

Ny efterforskning og minekoncessioner Det er sandsynligt, at succesfulde mine- og tilladelseserfaringer virker som incitament for andre mineselskaber, både små og store. Selskabet kan ikke træffe nogen afhjælpende tiltag i den forbindelse.

Alle nye efterforskningsaktiviteter, ansøgninger om koncession eller andre aktiviteter i forbindelse med Aappaluttoq-projektet skal være rettidige og kommunikeres klart ud til de lokale myndigheder og på aftalte måder til lokalbefolkningen. Der skal finde en åben dialog og diskussion sted, når dette kræves af lokalsamfundet eller menes at være relevant af selskabet. Det kan forventes, at både lokalsamfundet og de lokale myndigheder kræver en lignende informationsstrøm fra andre projekter og nationale myndigheder.

Påvirkningen af ny efterforskning og minekoncessioner i området er sandsynlig, og afhjælpende tiltag til reduktion af den sociale påvirkning kræver en koordineret indsats fra de nationale myndigheder og selskaber og personer, der søger om koncessioner. Denne påvirkning ligger uden for TNG's indflydelse. Det er vigtigt at bemærke, at de nye mineaktiviteter i området sandsynligvis også skaber økonomiske muligheder og fordele for lokalsamfundet. Disse potentielle positive økonomiske påvirkninger anses som sandsynlige, selv om de ikke blev anført under den offentlige høring, og der var en tidsmæssig begrænsning i forhold til at analysere problemet yderligere.

True North Gems Inc.

- 132 -

Offentlig sikkerhed I forbindelse med ULViA-undersøgelsen i 2004-2005 anførte over 90 % af de adspurgte, at de følte sig sikre eller meget sikre, når de gik ude om natten. Den samme andel udtrykte tilfredshed eller stor tilfredshed med myndighedernes bidrag til den offentlige sikkerhed i lokalområdet.

Under høringerne af de interesserede parter blev der udtrykt bekymring for, at der muligvis tiltrækkes personer med kriminelle hensigter til Qeqertarsuatsiaat, navnlig hvis de mener at kunne stjæle rubiner eller selskabsaktiver under nedlukningsperioden om vinteren. Det er vigtigt at tydeliggøre, at denne bekymring er baseret på antagelser, idet TNG har planlagt, at der ingen rubiner vil være på stedet i vinterperioden, og der vil patruljere sikkerhedsvagter på fuld tid.

De adspurgte foreslog at indføre kontroller af og fortegnelser over de personer, der kommer ind og ud af lejren og Qeqertarsuatsiaat i forbindelse med projektet, permanente helårsvagter på stedet og klare procedurer for, hvordan TNG kan forhindre smugling af rubiner og stoffer blandt de ansatte. Andre foreslåede tiltag omfatter en klar kommunikation vedrørende aktiviteterne tilknyttet projektet, således at lokalbefolkningen lettere kan se, hvem projektmedarbejderne er, og hvor projektmedarbejderne arbejder, og hvem der muligvis er uvedkommende.

Den offentlige sikkerhed påvirkes sandsynligvis på negativ vis, selv om det er svært at forudsige påvirkningens betydning. Ikke desto mindre påvirker den offentlige bekymring og risikoopfattelsen, uafhængigt af det reelle omfang af påvirkningen, allerede den lokale opfattelse af sikkerheden og vurderes derfor på et konservativt grundlag som negativ og middel.

Anbefalede tiltag i forbindelse med sociale konflikter

 Der skal på fuld tid ansættes en grønlandsktalende person med ansvar for hr og lokale forhold i Qeqertarsuatsiaat til varetagelse af rekrutteringen, muligheder for lokale virksomheder og sikring af rettidig information og åben dialog med lokalsamfundet.  Der skal udvikles og implementeres godkendte klagemekanismer til modtagelse, registrering og behandling af klager fra lokalsamfundet.  Alkohol- og narkotikaforbudsreglerne og de kontraktmæssige betingelser skal udvides til også at gælde for alle tjenesteudbydere, mens de er på arbejde for virksomheden, navnlig hvad angår fragt og passagerbåde til Qeqertarsuatsiaat og minestedet.  Der skal udvikles et program og tildeles midler til fremme af og støtte for alkohol- og narkotikarådgivning for medarbejdere og deres familier.  Lokale initiativer og kampagner i forbindelse med forebyggelse og behandling af misbrug og sociale sundhedsproblemer skal støttes (Paarisa og andre).  Der skal ydes støtte til lokale initiativer, der vil forbedre helhedsudviklingen og levebetingelserne for børn, teenagere og unge.  Det sociale overvågningsprogram skal omfatte indikatorer for social sundhed.  Der skal fastholdes en åben og konstruktiv dialog med de lokale og kommunale myndigheder for at finde frem til koordinerede og rettidige løsninger i tilfælde af sociale problemer.

True North Gems Inc.

- 133 -

7.5.3 Sårbare grupper

Unge mænd (og unge kvinder), som ikke har gennemført deres uddannelse og derfor er ufaglærte og arbejdsløse, er af de interesserede parter blevet anført som den sårbare gruppe i Qeqertarsuatsiaat, navnlig personer, som har andre sundhedsrelaterede og sociale problemer såsom alkohol- eller stofmisbrug. Dette er også den gruppe, der har den højeste selvmordsrate og er berørt af andre sociale sundhedsproblemer såsom SOS, alkohol og narkotika på nationalt plan.

Denne målgruppe er ligeledes blevet identificeret af lokalsamfundet som den gruppe, man ønsker at skabe jobmuligheder for gennem projektet.

Det bedste scenarie ville være, at nogle af disse direkte eller indirekte bliver ansat og klarer udfordringerne med oplæring og tilpasser sig arbejdsdisciplinen og reglerne. Det værste scenarie ville være, at den sårbare gruppe ikke reelt kan bidrage positivt til samfundets udvikling, at forskellen mellem de svage og de stærke bliver større i lokalsamfundet, hvilket forværrer deres relative sociale position og øger deres sårbarhed.

Denne undersøgelse og den indsamlede information danner ikke et tilstrækkeligt indsigtsgrundlag for at kunne forudsige betydningen af risikoen for den sårbare gruppe af unge, ufaglærte og arbejdsløse mænd, som har sociale sundhedsmæssige problemer.

De foreslåede afhjælpende tiltag til beskyttelse eller ikke-ødelæggelse af denne sårbare gruppe skal bestemmes i samarbejde med de lokale myndigheder og vil blive behandlet under folkesundheden generelt.

7.6 Sundhed

7.6.1 Sundhed på arbejdspladsen og risiko for ulykker

Der forekommer en risiko for ulykker i forbindelse med fragt af varer og koncentrat samt transport af medarbejdere, navnlig som følge af de barske vejrforhold i Grønland. Selv om sandsynligheden for ulykker er lav, ville følgerne være meget alvorlige, hvis der skulle ske arbejdstagerne og transportørerne noget. Risikoen for ulykker under minedrift og transport er til stede fra påbegyndelsen af konstruktionsarbejdet, under driften og ved nedlukningen af minen.

Lokale særlige forhold, der øger risikoen på arbejdspladsen, er blandt andet:

 vilde dyr,  pludselige ændringer i vejrforholdene,  medarbejdere, der farer vild i terrænet,  kuldefaktoren, som kan medføre hypotermi,  kommunikationstab,  sneblindhed.

Selv om påvirkningerne er permanente, anses risikoen for ulykker at være lav og negativ baseret på den overordnede vurdering.

True North Gems Inc.

- 134 -

Inden marts 2011 vil der blive udarbejdet konceptuelle sundheds- og sikkerhedsplaner til konstruktionsfasen samt til driften i Aappaluttoq og Nuuk. Sundheds- og sikkerhedsorganisationen, -planerne og de tilsvarende procedurer er blevet udviklet i henhold til de eksisterende bestemmelser. Tabel 7.10 giver et overblik over de vigtigste aspekter i sundheds- og sikkerhedsplanen indtil videre6.

6 REP 0003 Konceptuel sundheds- og sikkerhedsplan for konstruktionsfasen, Aappaluttoq- rubinprojekt- MT Højgaard og EBA, 18. marts 2011 REP 0004 Konceptuel sundheds- og sikkerhedsplan for driftsfasen på stedet, Aappaluttoq-rubinprojekt- MT Højgaard og EBA, 18. marts 2011 REP 0005 Konceptuel sundheds- og sikkerhedsplan for driften i Nuuk, Aappaluttoq-rubinprojekt- MT Højgaard og EBA, 18. marts 2011

True North Gems Inc.

- 135 -

Konstruktionsfase Driftsfase Aappaluttoq Nuuk Risikovurderede Drift på stedet Drift på stedet Håndtering af kemikalier områder Teknisk udstyr Teknisk udstyr Teknisk udstyr Lejre Lejre Veje Veje Oplagringsområder, permanent mole Oplagringsområder, permanent mole Brændstofoplagring og -håndtering Brændstofoplagring og -håndtering Opbevaring af sprængstoffer Opbevaring af sprængstoffer Håndtering af ANBO (ammoniumnitrat og Håndtering af ANBO brændselsolie) Sprængning Sprængning Vigtigste Sundheds- og sikkerhedskoordinator Sundheds- og sikkerhedsorganisation Generelle sikkerhedsmøder hver elementer i Sikkerhedsinstruktion til alle nye medarbejdere Indledende og jævnlige sundhedstjek måned sundheds- og Sikkerhedsmøder hver anden uge7 Fremme af sund kost og motion Sikkerhedsinstruktion til alle nye sikkerhedsplanen Ekstraordinære sikkerhedsmøder i tilfælde af Alkohol- og narkotikapolitik medarbejdere alvorlige ulykker eller næsten-ulykker APV Sundheds- og Ugentlige inspektioner på stedet PSU sikkerhedskoordinator Sikkerhedsgrupper DBMA Alkohol- og narkotikapolitik Sikkerhedsmål Lokalt beredskabsteam APV Vurdering af arbejdspladsen (APV) MOB-beredskabsteam PSU 8 Personligt sikkerhedsudstyr (PSU) Sikkerhedsmøder hver anden uge DBMA Skilte på grønlandsk, dansk og engelsk Generelt sikkerhedsmøde hver måned Skilte på grønlandsk, dansk og 9 Sikkerhedsdatablade for materialerne (DBMA) Ekstraordinære sikkerhedsmøder i tilfælde af alvorlige engelsk Beredskab, herunder lægeplan og ulykker eller næsten-ulykker. Beredskabsøvelser to gange om brandbekæmpelsesplan året Oplæring af Sikkerhedsinstruktion Førstehjælp Grundlæggende førstehjælp til medarbejderne Grundlæggende førstehjælp Eftersøgning og redning alle medarbejdere inden for Grundlæggende brandbekæmpelse Grundlæggende brandbekæmpelse Grundlæggende sundhed og Brandbekæmpelse og redning10 Mand over bord (MOB)-redning brandbekæmpelse til alle sikkerhed Brug af sikkerhedsdatablade for materialerne Øvelser inden for forskellige farlige scenarier medarbejdere (DBMA) Brug af sikkerhedsdatablade for materialerne (DBMA) Brug af DBMA Sundhed og sikkerhed inden for havoperationer11 ) Tabel 7.10 Nøgleaspekter i de foreløbige sundheds- og sikkerhedsplaner for Aappaluttoq-rubinprojektet. Kilde: Grontmij, baseret på data fra MTHøjgaard

7 Også obligatorisk for underleverandører 8 F.eks. øjenbeskyttelse, handsker, øreværn, åndedrætsværn 9 Instruktion i at håndtere forskellige specifikke kemikalier eller materiale og planer for skader og ulykker i forbindelse med specifikke kemikalier eller materiale 10 Kun for brandsikkerhedsteams 11 Kun for havnemedarbejdere

True North Gems Inc.

- 136 -

Risko i konstruktionsfasen Risikoen for ulykker i konstruktionsfasen vedrører for det meste driften af tunge maskiner, brugen af sprængstoffer og de barske vejrforhold.

Risko i driftsfasen Risiciene under driften af en mine og et oparbejdningsanlæg vedrører hovedsageligt driften af tunge maskiner, sprængstoffer og oparbejdning samt menneskelige fejl og barske vejrforhold. Som følge af den forholdsvis store mængde ansatte og ulykketypen i forbindelse med sprængstof og tunge maskiner er risiciene alvorlige, og de anses som et negativt og mellemsvært element.

Gennemførelsen af de foreslåede sundheds- og sikkerhedsplaner og deres tilsvarende oplæring, procedurer og overvågning for alle arbejdstagere, kontrahenter og besøgende kommer i betydelig grad til at mindske sandsynligheden for og omfanget af ulykkerne i forbindelse med minedrift og oparbejdningsaktiviteter.

Risiciene for ulykker som følge af konstruktion og drift på stedet vurderes til at være negative og lave. Risikoen for ulykker og arbejdsrelaterede sundhedsproblemer anses som ubetydelige for sorteringsanlægget i Nuuk.

Foreslåede tiltag i forbindelse med sundhed og sikkerhed

 Streng implementering af sundheds- og sikkerhedsplaner som udviklet med henblik på konstruktion og drift.  Kontraktmæssige krav til leverandører af fragt- og transporttjenester (Air Greenland, charterbåde til medarbejdere osv.), hvad angår sikkerhedsforanstaltninger, reaktionstid osv. for at minimere risikoen for ulykker, passende og rettidig reaktion i tilfælde af ulykker, nødevakuering fra minestedet osv.  Forhåndsmeddelelse om aktiviteter, efterforskningsaktiviteter eller lignende og trafik med fartøjer til lokale myndigheder og lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat, jagt- og fiskergrupper og brugere af området.  Udviklingstiltag for lokalsamfundet: Muligheden for at arrangere grundlæggende førstehjælps- og brandbekæmpelseskurser for lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat i samarbejde med brandvæsnet skal undersøges.

7.6.2 Folkesundhed og livskvalitet

Gennemførelsen af et mineprojekt kan have en indvirkning på de ansattes sundhed og livskvalitet samt på offentligheden generelt.

De negative påvirkninger af sundheden og livskvaliteten i lokalbefolkningen i forbindelse med minedriften vedrører ofte interaktioner mellem lokalsamfundet og de udefrakommende medarbejdere. I andre dele af mineverdenen har navnlig konstruktionsfasen medført et stigende antal SOS'er og hiv/aids i den generelle befolkning samt sexarbejderne (Desmond N, 2005; Campbell C, 1997).

True North Gems Inc.

- 137 -

I lyset af projektets organisation, at størstedelen af den forventede arbejdsstyrke har lokal oprindelse, den forventede begrænsede kontakt mellem den lokale befolkning og arbejdsstyrken osv. anses det for at være usandsynligt, at der vil være en lignende udvikling i Qeqertarsuatsiaat og endnu mere usandsynligt i Nuuk, hvor antallet af arbejdstagere, navnlig udstationerede personer, er yderst begrænset.

Det er dog nødvendigt at overvåge forekomsten af både SOS og uønskede graviditeter som vigtige indikatorer for folkesundheden. Hvis situationen ændrer sig, og der ansættes flere internationale medarbejdere og arbejdstagere, som ikke er fra lokalsamfundet, til projektet, skal den potentielle påvirkning af folkesundheden analyseres yderligere.

Andre potentielle offentlige sundhedskonsekvenser kan være: ændringer i spisevaner, hvilket fører til hjerte/kar-problemer, alkohol- og stofmisbrug osv. Nogle af disse er blevet diskuteret tidligere.

Mineprojekter kan påvirke folkesundheden i positiv grad ved at forbedre ernæringen, de generelle levestandarder og adgangen til medicinske tjenester. I henhold til ULViA-rapporten anser størstedelen af de voksne i Qeqertarsuatsiaat deres sundhed for at være god og meget god. Over 15 % svarer, at deres daglige aktivitetsniveau er begrænset grundet kroniske fysiske eller psykiske problemer. Endvidere svarer 65 %, at de er tilfredse med sundhedstjenesterne.

Der er under høringerne ikke blevet udtrykt bekymring, og det er den generelle opfattelse fra høringerne, at det er usandsynligt med betydelige påvirkninger af folkesundheden i Qeqertarsuatsiaat, hvad enten det er positivt eller negativt, og derfor kan denne påvirkning vurderes som ikke-relevant for dette projekt.

Ikke desto mindre foreslås der en række foranstaltninger med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og fordelene ved stærke forebyggende og korrigerende sundheds- og livsstilskampagner for arbejdstagerne med henblik på så vidt muligt at forebygge forekomsten af negative påvirkninger af folkesundheden og endda bidrage til en bedre lokal levestandard.

Foreslåede tiltag i forbindelse med folkesundhed og livskvalitet

 Fremme af og tilgængelighed til sund kost og motion.  Indledende og jævnlige sundhedstjek for de ansatte (screening for TB, kolesterol, diabetes osv.).  Der skal udvikles og implementeres strategier, således at der kan træffes sunde valg på mineområdet: sund kost, lokal mad, attraktivt og tilgængeligt motionsprogram, faciliteter til håndvask og kampagner osv.  Der gives rådgivning til medarbejderne og deres familier.  Aktiv rolle i lokalsamfundets sundhedskampagner (f.eks. sikker sex, alkohol, ikke-rygning).

True North Gems Inc.

- 138 -

7.6.3 Miljømæssig påvirkning

I henhold til loven om mineralske råstoffer af 7. december 2009 er der blevet gennemført en fuldstændig miljøkonsekvensvurdering for projektet, herunder miljømæssige baggrundsundersøgelser fra 2007 til 2011 (Rambøll, 2011).

Ifølge denne rapport vurderes ingen af projektets forventede miljømæssige konsekvenser at have en betydelig indvirkning på de socioøkonomiske værdier på lokalt plan. De vurderede påvirkningskategorier var:

 landskab og geologi  ferskvandskvalitet og hydrologi i Ukkaata Qaava  havvandskvalitet og hydrologi  natur og dyreliv på jorden  emissioner  arkæologi  socioøkonomiske forhold

Påvirkningerne af jordbrugen og adgangen til naturområderne er ligeledes blevet analyseret i afsnit 6.1.4 i miljøkonsekvensvurderingen og vil blive uddybet i afsnit 7.7.2.

Støj spredes nemt i området. Mineaktiviteter med brug af køretøjer, knusearbejde, sprængstoffer, malmtransport og mekaniske processer er forbundet med støj og kan føre til høreskader hos arbejdstagerne ved oparbejdningsanlægget, det åbne brud, havneområdet og hos de arbejdstagere, der er ude i mange timer. Det er obligatorisk for alle personer, der er involveret i Aappaluttoq-projektet, at bære høreværn.

De lave negative konsekvenser af den miljømæssige påvirkning er korte og vedrører kun selve varigheden af minedriften. Konsekvenserne menes at være lave, da projektet er forholdsvis lille, oparbejdningen af malmen sker indendørs, og de omgivende områder er golde.

7.7 Kulturelle og naturværdier

7.7.1 Steder med monumental eller kulturel betydning

Grønlands nationalmuseum og arkiver udarbejdede i efteråret 2010 en arkæologisk rapport (Knudsen et.al, 2010). Ifølge rapportens konklusioner blev der fundet en række steder af kulturel værdi fremstillet af naturligt forekommende materiale i området. Ingen af disse anses som unikke eller enestående. Kortet nedenfor viser projektvejen og -lejren samt de arkæologiske fund. De arkæologiske fund er markeret med grønt.

True North Gems Inc.

- 139 -

Figur 7-1 Arkæologiske fund og planlagt infrastruktur. Udarbejdet af: MTHøjgaard

Kun fem af de identificerede steder af kulturel værdi ligger tæt nok på projektets planlagte komponenter, at de kan blive direkte påvirket:

 en stendysse med flere sten, et jagtskjul og en mulig teltring tæt på området, hvor vejene til minen og sprængstoflageret forventes at ligge,  to rævefælder tæt på den planlagte vej mellem den indre og ydre anløbsbro.

Endvidere er der en række steder nord for den eksisterende lejr.

Påvirkningen af steder med kulturel betydning anses som negativ og lav, idet ingen af de arkæologisk fund anses for at være unikke eller enestående, og det er muligt at undgå deres ødelæggelse under konstruktions- og driftsfaserne.

Foreslåede tiltag i forbindelse med vigtige steder:

 Som anbefalet af nationalmuseet skal kulturel arv om muligt undgås, og der skal holdes en minimumsafstand på 20 m fra arkæologiske bevaringsværdige konstruktioner.  I forbindelse med konstruktionen og driften skal bevoksningen omkring steder af arkæologisk værdi, som potentielt kan påvirkes, ryddes, og de skal tydeligt mærkes for at øge opmærksomheden og undgå utilsigtet ødelæggelse heraf.

True North Gems Inc.

- 140 -

7.7.2 Adgang til naturområder

Dette afsnit tager udgangspunkt i oplysninger fra en fokusgruppe bestående af professionelle fiskere og jægere i Qeqertarsuatsiaat i februar 2011.

Tasiusarsuaq- og Tasiusaa-områderne bruges i vid udstrækning af fiskerne og jægerne i Qeqertarsuatsiaat, da områderne har en stor rigdom af de fleste dyr og fisk, der findes i Vestgrønland – dog ikke rødfisk. Sammenslutningen af lokale jægere og fiskere har 25-30 medlemmer i Qeqertarsuatsiaat – der findes 21 professionelle jægere/fiskere med jagttegn i Qeqertarsuatsiaat – de bruger for det meste joller eller små både, udstyr såsom net, langliner og rifler.

De lokale jægere jager efter landdyr omkring Tasiusarsuaq og Tasiusaa. Den nordlige del af Tasiusarsuaq og Tasiusaa bruges hovedsageligt til jagt efter rensdyr. Rensdyrene krydser det indre indgangsområde for at komme ind i Puilasut-området fra landets indre. Jægerne bruger ørredområderne som udgangspunkt og lejrområde for rensdyrjagten.

Hele området i Tasiusaa og Tasiusarsuaq bruges til indsamling af bær og til fritidsformål af den lokale befolkning fra Qeqertarsuatsiaat. Nogle gange sejler der hurtigbåde forbi (for det meste med folk fra Nuuk) i sommermånederne. Men de bliver ikke længe i området.

Fiskerne/jægerne bruger Tasiusaa-området som tilflugtssted, når vinden fra sydøst bliver for strid i Tasiusarsuaq. De har dog været tilbageholdende i forhold til at betræde mineområdet, da de ikke ville forstyrre mineaktiviteterne. De vil gerne have en aftale med mineselskaber om at få adgang til området under disse betingelser – også i jagtsæsonen for rensdyr, da strømmen nord for Tasiusaa er et godt ørredområde. En jæger fortalte om en hændelse i september 2010, hvor han prøvede at slå lejr tæt på minelejren, men ikke følte sig velkommen og derfor hurtig forlod området. Fiskerne/jægerne ønsker en nem kommunikation med mineselskabet eller en repræsentant, de kan kontakte i disse situationer.

Fiskerne/jægerne er bekymrede for, at der kommer til at være områder (uden for projektområdet), de ikke må bruge, hvis der skal gennemføres yderligere efterforskningsarbejde i området. De mener, at jagt- og mineaktiviteterne kan udføres parallelt med hinanden, hvis kommunikationen og samarbejdet er åbent.

I lyset af den betydning, den frie adgang til fiske- og jagtområderne har for navnlig lokalbefolkningen, og de bekymringer, der blev udtrykt af områdets nøglebrugere, anses påvirkningen for at være negativ og middel, midlertidig og reversibel. De afhjælpende tiltag, fiskerne og jægerne har foreslået, og som er anført længere oppe, er beskrevet i påvirknings- og fordelsplanen.

True North Gems Inc.

- 141 -

Anbefalede tiltag i forbindelse med adgang til naturværdier:

Hvis der skal skabes gode forbindelser til og en god kommunikation med fiskerne og jægerne, er en traditionel klagemekanisme i sig selv ikke nok til at løse kommunikationsproblemet. Det er usandsynligt, at fiskerne/jægerne tager initiativ til at udtrykke deres bekymring eller klage, når de føler sig forstyrret. Men hvis en person spørger dem, vil de hellere end gerne komme med oplysninger, udtrykke deres utilfredshed og komme med konstruktive forslag. Det anbefales, at dette bliver en høj prioritet for hr-personen i virksomheden, således at der udvikles en godkendt klagemekanisme. . 7.8 Oversigt over påvirkningsmatrixen

Nedenstående tabel viser vurderingsmatrixen for den sociale påvirkning i den nuværende situation med de potentielle påvirkninger forud for implementeringen af de afhjælpende tiltag.

Tabel 7.11 Aappaluttoq-projektets potentielle påvirkning inden implementeringen af afhjælpende tiltag Overordnede Påvirkningskategorier påvirkninger Lokale, specifikke (kommunale/nationale) (Qeqertarsuatsiaat) Økonomisk miljø Beskæftigelse +M +L Lokalt forretningsliv +M +L Konflikt/synergieffekter med andre sektorer +L -M Ændringer i traditionelle -L produktionssystemer Lønstigning Ikke relevant +L Skatter og indtægter +M Uden betydning Uddannelse og oplæring +M +M Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og tjenester -L Uden betydning Pres på udviklingsplaner Uden betydning +L Sociale og sundhedsydelser Uden betydning Sociale aspekter Demografi og befolkning Uden betydning Sociale konflikter Uden betydning -H Sårbare grupper Uden betydning -L Sundhed Sundhed på arbejdspladsen og risiko -M for ulykker Folkesundhed og livskvalitet Uden betydning Uden betydning Miljømæssig påvirkning Uden betydning -L Kulturelle og naturværdier Steder med monumental eller kulturel Uden betydning -L betydning Adgang til naturområder Uden betydning -M

True North Gems Inc.

- 142 -

Tabel 7.12 Aappaluttoq-projektets potentielle påvirkning efter implementeringen af afhjælpende tiltag Overordnede Påvirkningskategorier påvirkninger Lokale, specifikke (kommunale/nationale) (Qeqertarsuatsiaat) Økonomisk miljø Beskæftigelse +M +M Lokalt forretningsliv +M +M Konflikt/synergieffekter med andre sektorer +M -M Ændringer i traditionelle -L produktionssystemer Lønstigning Ikke relevant +L Skatter og indtægter +M Uden betydning Uddannelse og oplæring +H +M Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og tjenester -L +L Pres på udviklingsplaner Uden betydning +L Sociale og sundhedsydelser Uden betydning Sociale aspekter Demografi og befolkning Uden betydning Sociale konflikter -L -M Sårbare grupper Uden betydning -L Sundhed Sundhed på arbejdspladsen og risiko for -L ulykker Folkesundhed og livskvalitet +L +L Miljømæssig påvirkning Uden betydning -L Kulturelle og naturværdier Steder med monumental eller kulturel Uden betydning Uden betydning betydning Adgang til naturområder Uden betydning -L

True North Gems Inc.

- 143 -

8 UDKAST TIL PÅVIRKNINGS- OG FORDELSPLAN

Tabel 8.1 Oversigt over påvirkninger, foreslåede afhjælpende tiltag og påvirkninger efter afhjælpende tiltag (udkast til fordels- og påvirkningsplan) Beskrivelse af påvirkningen Eksisterende Foreslået afhjælpende tiltag Påvirkning efter afhjælpende tiltag afhjælpende tiltag Økonomisk miljø Beskæftigelse (direkte i konstruktionsfasen) Ansættelse af grønlandske Oplæringskursus på School  I konstruktionsfasen vil der blive gennemført oplæring af de ansatte grønlandske Arbejdsstyrken kommer til arbejdstagere fra påbegyndelsen af of Minerals and Petroleum. medarbejdere for at sikre deres fortsatte involvering i driftsfasen og sikre en høj at omfatte 75 % konstruktionsfasen. andel af grønlandske medarbejdere i driftsfasen. grønlandske medarbejdere. VSB har udarbejdet forslag  Behovet for oplæringen undersøges. til oplæringsinitiativer inden  Der udvikles et oplæringsprogram til anvendelse før og under beskæftigelsen for de for mine- og oliesektoren. nødvendige jobkategorier.  Der udvikles lokale detaljerede rotationsordninger, et hr-udviklingsprogram og fordelspakker for at gøre Aappaluttoq til et attraktivt arbejdssted for de grønlandske medarbejdere.12 Beskæftigelse i driftsfasen (direkte) I forbindelse med driftsfasen Oplæringskursus på School  Der udarbejdes en beskrivelse af kravene til de forskellige jobkategorier for Målet er at have 95 % vurderer TNG den sæsonbetingede of Minerals and Petroleum. driftsfasen. grønlandske medarbejdere arbejdsstyrke til at ligge på omkring  Behovet for oplæringen undersøges. tilknyttet projektet efter 4-5 80 personer ved Aappaluttoq,  Der udvikles et jobtræningsprogram for de nødvendige jobkategorier. år. herunder 14 i Nuuk.  Jobannoncer offentliggøres i grønlandske aviser og på nationalt tv (KNR).  Der udvikles og implementeres en intens rekrutteringskampagne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk, herunder reklamer, møder i lokalsamfundet, åbent hus- arrangementer osv.  Kontakt og koordinering med arbejdsmarkedsorganisationen SIK og arbejdsformidlingen med henblik på at reklamere for ledige stillinger og finde potentielle medarbejdere.  Muligheden undersøges for at indgå aftaler med School of Minerals and Petroleum med henblik på at reservere en række sæsonbetingede job som praktikpladser for viderekomne studerende.  Der indledes en diskussion med kommunen og School of Minerals and Petroleum vedrørende muligheden for at involvere TNG's grønlandske medarbejdere i oplæringskurser uden for arbejdssæsonen. Forretningsmæssige muligheder Under driften udliciterer TNG en GA’s (Grønlands Alle tiltag tager udgangspunkt i det forhold, at de er økonomisk bæredygtige eller Transporten udliciteres til række aktiviteter inden for transport Arbejdsgiverforening) konkurrencedygtige på pris eller ikke påvirker kontraktens overordnede pris i negativ lokale virksomheder.

12 Det sikres, at de lokale arbejdstagere kan videreføre deres traditionelle måde at leve på, herunder med fiskeri og jagt, og der skabes jobmuligheder for ufaglærte medarbejdere.

True North Gems Inc.

- 144 -

af varer og personale, initiativer til fremme af lokal grad. hovedsageligt med båd mellem virksomhed til Forvaltningen af lejren minestedet og Qeqertarsuatsiaat og minevirksomheder  Selektiv kontraktpraksis for grønlandske kontrahenter (primært med lokal placering udliciteres til lokale Nuuk, sandsynligvis også Paamiut. (netværksworkshopper). og sekundært i Grønland) for logistik, transport af medarbejdere og varer, brændstof virksomheder. osv., herunder udarbejdelse af udbudsdokumenter, specifikationer osv. iht. særlige Varetagelsen af lejren kan være krav. genstand for et udbud og forventes  Opsplitning af kontrakter vedrørende tjenester og forsyninger til lejren var ingen at omfatte omkring seks omkostningsmæssig forhindring for projektet. arbejdstagere, herunder:  Selektive indkøb af lokale varer og tjenester til minelejren og anlæggene i Nuuk: sikkerhed, vask, catering, kontorudstyr, it-funktioner osv. lejrleder,  TNG's grønlandske selskab, TNGG, skal blive medlem af Grønlands Chef Arbejdsgiverforening (GA) og deltage i lokale virksomhedsaktørers initiativer. rengøringsfolk.  Organisation af og deltagelse i åbent hus-arrangementer for at oplyse om, identificere og tiltrække potentielle tjenesteydere og vareleverandører samt mulig Catering-tjenesten til lejren kræver arbejdskraft. en lokal forsyning med fødevarer  Krav i forbindelse med kontrakten med catering-udbydere om at levere og forbrugsvarer. lokale/traditionelle fødevarer.  Aftaler med lokale fiskere og jægere om at levere fisk og kød til kantinen.

 Den lokale fødevarehandel i Qeqertarsuatsiaat bestilles til at levere en række af de

almindelige fødevarer og forbrugsvarer til kantinen og lejren generelt. Konflikt/synergieffekter med andre økonomiske sektorer Projektet påvirker potentielt en  Udvikling og implementering af informations- og kommunikationsprocedurer med række andre økonomiske sektorer i mulighed for individuel deltagelse fra lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat og små lokalsamfundet, f.eks. fiskeriet og minevirksomheder i nærheden af koncessionsområderne. jagten, de små minevirksomheder  Offentlig og tilgængelig information om koncessionsbegrænsninger, og juvelerer samt efterforskningsaktiviteter og begrænsninger i adgangen til og anvendelsen af kunsthåndværkere. området.  Udvikling og implementering af en klagemekanisme som aftalt med lokalsamfundets repræsentanter med henblik på at registrere, identificere og løse potentielle uoverensstemmelser og problemer med lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat.  TNG-eksperters deltagelse i den generelle understøttelse til uddannelses- og oplæringsaktiviteter i forbindelse med gemmologi osv. som arrangeret af private (dvs. Grøndlands mineralogiske samfund) og officielle initiativer (kommune, universitet osv.).  Formelt samarbejde/koordinering med School of Minerals and Petroleum vedrørende erhvervsfaglig og professionel uddannelsesplanlægning og -implementering.  Det skal overvejes at støtte et oplæringsprogram for undervisere, der er målrettet lokale personer med kompetencer og erfaring inden for slibning/facetslibning og oplæring, helst grønlandsktalende, og som er interesseret i at oplære andre.  Kvantitativ og kvalitativ kontrol af påvirkninger på juveler- og kunsthåndværkbranchen.

True North Gems Inc.

- 145 -

Uddannelse Projektet kommer til at forbedre  Der udvikles et rekrutteringsprogram for både ufaglærte og faglærte medarbejdere i De foreslåede afhjælpende uddannelsesniveauet i Grønland, samarbejde med strategiske samarbejdspartnere. tiltag kommer endvidere til både hvad angår udviklingen af  School of Minerals and Petroleum involveres i oplærings- og at stimulere den forbedrede overordnede kompetencer og rekrutteringsprogrammet. uddannelse i Grønland, specifik oplæring.  Der gennemføres oplæring på arbejdspladsen inden for specifikke opgaver, både hvad angår sikkerhed osv. udviklingen af overordnede  Engageret hr-manager med lokal tilknytning til udvikling af og opfølgning til kompetencer og specifik rekruttering, oplæring og karriereudvikling for medarbejderne. oplæring.  TNG-eksperters aktive deltagelse i kapacitetsfremmende initiativer inden for gemmologi og minedrift.  Tidlig udvikling af reintegrationsprogram for arbejdstagere efter minens nedlukning. Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og planer Projektet påvirker potentielt Lokale og nationale planer  Affaldstypen og -mængden, som potentielt produceres, skal vurderes, og alternative infrastrukturen gennem f.eks. affald og programmer metoder til affaldsbortskaffelse skal tages i betragtning. og beboelse.  I alle tilfælde skal kommunale boliger undgås til fordel for private lejemål.  I forbindelse med korte indkvarteringsperioder i Qeqertarsuatsiaat skal der tages højde for en rammekontrakt med lokale udbydere af eksisterende private indkvarteringsfaciliteter, hvor de forventede tjenester og den omtrentlige tidsramme anføres.  En ramme for anvendelsen af charterbåde, som er direkte relateret til projektet, skal diskuteres med lokalsamfundet og myndighederne. Sociale aspekter Sociale konflikter Projektet påvirker potentielt og  Der skal ansættes en grønlandsktalende person med ansvar for hr og lokale forhold medfører en potentiel risiko for en på deltid i Qeqertarsuatsiaat til varetagelse af rekrutteringen, muligheder for lokale forværring af de eksisterende virksomheder og sikring af rettidig information og åben dialog med lokalsamfundet. sociale problemer i lokalsamfundet.  Der skal udvikles og implementeres godkendte klagemekanismer til modtagelse, registrering og behandling af klager fra lokalsamfundet.  Alkohol- og narkotikaforbrudsreglerne og de kontraktmæssige betingelser skal udvides til også at gælde for alle tjenesteudbydere, mens de er på arbejde for virksomheden, navnlig hvad angår fragt og passagerbåde til Qeqertarsuatsiaat og minestedet.  Der skal udvikles et program og tildeles midler til fremme af og støtte for alkohol- og narkotikarådgivning for medarbejdere og deres familier.  Lokale initiativer og kampagner i forbindelse med forebyggelse og behandling af misbrug og sociale sundhedsproblemer skal støttes (Paarisa og andre).  Der skal ydes støtte til lokale initiativer, der vil forbedre helhedsudviklingen og levebetingelserne for børn, teenagere og unge.

True North Gems Inc.

- 146 -

 Det sociale overvågningsprogram skal omfatte indikatorer for social sundhed.  Der skal fastholdes en åben og konstruktiv dialog med de lokale og kommunale myndigheder for at finde frem til koordinerede og rettidige løsninger i tilfælde af sociale problemer. Sundhed Sundhed på arbejdspladsen og risiko for ulykker Risiciene for ulykker er Der skal indføres  Streng implementering af sundheds- og sikkerhedsplaner som udviklet med henblik hovedsageligt forbundet med bestemmelser, som på konstruktion og drift. forsendelse af varer og koncentrat fremmer instruktion og  Kontraktmæssige krav til leverandører af fragt- og transporttjenester (Air Greenland, samt transport af medarbejdere. charterbåde til medarbejdere osv.), hvad angår sikkerhedsforanstaltninger, overvågning for at reaktionstid osv. for at minimere risikoen for ulykker, passende og rettidig reaktion i begrænse ulykker og tilfælde af ulykker, nødevakuering fra minestedet osv. fokusere på et sundt  Forhåndsmeddelelse om aktiviteter, efterforskningsaktiviteter eller lignende og trafik og sikkert med fartøjer til lokale myndigheder og lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat, jagt- og fiskergrupper og brugere af området. arbejdsmiljø.  Udviklingstiltag for lokalsamfundet: Muligheden for at arrangere grundlæggende førstehjælps- og brandbekæmpelseskurser for lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat i samarbejde med brandvæsnet skal undersøges. Kulturelle og naturressourcer Generelt påvirker mineaktiviteterne  Som anbefalet af nationalmuseet skal kulturel arv om muligt undgås, og der skal den lokale anvendelse af de holdes en minimumsafstand på 20 m fra arkæologiske bevaringsværdige naturlige ressourcer i meget konstruktioner. begrænset grad.  I forbindelse med konstruktionen og driften skal bevoksningen omkring steder af arkæologisk værdi, som potentielt kan påvirkes, ryddes, og de skal tydeligt mærkes for at øge opmærksomheden og undgå utilsigtet ødelæggelse heraf.

True North Gems Inc.

- 147 -

9 UDKAST TIL KONTROLPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN

Udkastet til kontrol- og evalueringsplanen udarbejdes i henhold til en logisk ramme ud fra anbefalingerne i vigtige internationale standarder og bedste praksis (ICMM, 2005).

Udkastet til VSB-rapporten omfatter udkast til kontrol- og evalueringsplanen, som skal diskuteres med myndighederne og de interesserede parter. Når aftalen om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement (IBA)) skal udarbejdes, vil disse planer indgå som endelige versioner, herunder tilbagemeldingerne fra høringerne.

True North Gems Inc.

- 148 -

9.1 Udkast til kontrolplan

Påvirknings- og fordelsplan Indikatorer til objektiv verifikation Verifikationskilder Risici og antagelser (kontrolplan) Resultater Økonomisk miljø Kontrolplan for rekrutteringsprogram gældende for den grønlandske arbejdsstyrke Mål: Opnå den foreslåede andel lokale Andel grønlandske arbejdstagere (95 %) efter driftsår arbejdstagere pr. jobkategori 4-5 Resultat 2: Øget opmærksomhed på kravene Grønlandske arbejdstagere til ved ansøgning inden for forskellige rådighed og interesseret i at jobkategorier i driftsfasen arbejde med minedrift Resultat a): Vurdering af oplæringsbehovet Antal initiativer truffet af myndighederne og Rapport vedrørende vurdering af Ressourcer til samarbejdet gennemført i et samarbejde mellem TNG og organisationerne for at forbedre de potentielle oplæringsbehovet mellem mineselskabet og myndighederne kandidaters kvalifikationer Rapporter vedrørende relevante myndighederne Resultat b): Myndighederne og de relevante Antal personer involveret i specifikke kurser inden for organisationers oplæringsaktiviteter organisationer træffer foranstatninger for at minesektoren sikre de grønlandske arbejdstageres kvalifikationer Input: Detaljeret jobbeskrivelse og krav til alle Jobbeskrivelser og kvalifikationskrav udviklet og Rapport og distributionsliste jobkategorier i driftsfasen offentliggøres for distribueret til alle relevante interesserede parter lokalbefolkningen, kommunen, forbundene og de tekniske skoler Resultat 1: Skabelse af attraktive arbejdspladser med henblik på rekruttering og fastholdelse af sæsonbetingede grønlandske arbejdstagere Resultat: Fjernelse af store kulturelle, Antal medarbejdere fra Qeqertarsuatsiaat og Paamiut Årsrapport Kvindelige og etsprogede kønsspecifikke og geografiske barrierer i Andel af kvindelige arbejdstagere pr. jobkategori arbejdstagere til rådighed og kommunen Kommuneqarfik Sermersooq Andel af fiskere og jægere pr. jobkategori interesserede i at arbejde inden for minedrift og forbundne Definition af en optimal rotationsordning for Andel af grønlandske arbejdstagere arbejdsstyrket på stedet tjenester Arbejdstagere til rådighed i både Qeqertarsuatsiaat og Paamiut Input: Behandling af kulturelle, kønsspecifikke Engagementproces gennemført for interesserede Mødeprotokol og geografiske problemer i VSB med fokus på sæsonarbejdet og sameksistensen med fiskeri- og jagtaktiviteter, inddragelse af resultater i projektplanlægningen (rotationsordning, transport og arbejdsforhold i

True North Gems Inc.

- 149 -

Påvirknings- og fordelsplan Indikatorer til objektiv verifikation Verifikationskilder Risici og antagelser (kontrolplan) lejren) Kontrolplan for erhvervslivet Mål: Positiv påvirkning af det generelle erhvervsliv Resultat: Høj andel af køb og kontrakter med grønlandske virksomheder Resultat a): Lokale aktører engageret og Antal lokale aktører involveret i udbudsprocessen Indgåede tilbud Det lokale erhvervsliv har den oplyst om udbudsprocedurer og kontrakttyper nødvendige kapacitet til at fra minen investere i tjenester Resultat b): Lokale aktører kan deltage i specifikke kontraktaftaler med minen Input a): Åbent hus-arrangementer i Nuuk, Antal deltagere i åbent hus-arrangementer i Nuuk, Mødeprotokol Qeqertarsuatsiaat og Paamiut for lokale Qeqertarsuatsiaat og Paamiut Udbudsdokumenter aktører Input b): Opsplitning af kontrakter vedrørende Antal udbudte kontrakter tjenester og forsyninger til lejren var ingen omkostningsmæssig forhindring for projektet Input c): Tilpasset udarbejdelse af udbudsdokumenter Kontrolplan for uddannelse og oplæring Mål: Bidrag til udviklingen af færdigheder og kompetencer hos arbejdsstyrken i Grønland Resultat: Højt niveau for færdigheder og kompetencer i arbejdsstyrken Resultat: Levering af kompetenceudvikling i Medarbejderne er motiverede og høj kvalitet til medarbejderne vil investere tid i uddannelsesaktiviteter Input a): Rekrutteringsprogram sammen med Antal deltagere i rekrutteringsprogrammet School of Minerals and Petroleum Input b): Oplæring på arbejdspladsen for Antal oplæringsforløb gennemført på arbejdspladsen Oplæringsprotokoller medarbejderne inden for specifikke opgaver, Aftale med School of Mineral and Petroleum sikkerhed osv. Antal praktik- og internship-pladser om året Input c): Praktikpladser til rådighed for studerende fra School of Mineral and Petroleum Input c): Reintegrationsprogram for arbejdstagere efter minens nedlukning

True North Gems Inc.

- 150 -

Påvirknings- og fordelsplan Indikatorer til objektiv verifikation Verifikationskilder Risici og antagelser (kontrolplan) Resultat: Generel kapacitetsopbygning inden for gemmologi, slibning af ædelsten og halvædelsten samt smykkedesign Resultat Forbedret viden inden for gemmologi og færdigheder i forbindelse med klassificering og fremstilling af ædelsten Input a) TNG's deltagelse i initiativer og Antal initiativer og arrangementer støttet af TNG Aftaler med Grønlands stenklub, kommunen, Aftale mellem vigtigste arrangementer inden for uddannelses- og BMP osv. inden for uddannelse og initiativer interessenter og TNG inden for oplæringsaktiviteter inden for minedrift og Antal oplærte personer, som ikke er omfattet i til videns-/kompetenceudvikling samarbejdets betingelser og gemmologi arbejdsstyrken til Aappaluttoq-projektet afgrænsning Input b) Støtte til oplæring af underviserne Årsrapporter inden for slibning, facetslibning, udskæring og smykkedesign Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Kontrolplan for påvirkninger af eksisterende infrastruktur og tjenester Mål: Minimeret pres på den kommunale affaldsforbrænding, som allerede forarbejder mere, end den kan rumme Resultat: Sikring af den nødvendige Lokale tjenester, som vil opgradering af tjenester og infrastruktur inden samarbejde inden for opgradering for affaldsforbrænding og -behandling af tjenester og infrastruktur Resultat: Vurdering af behovet for at supplere Vurdering gennemført Vurderingsrapport Lokale tjenester, som vil kapaciteten for affaldsforbrænding på stedet samarbejde vedrørende eller det kommunale forbrændingsanlæg vurderingen Input a): Vurdering af behov for Vurderinger gennemført Vurderingsrapport affaldsforbrænding på stedet Input b): Vurdering af behovet for affaldsbehandling (f.eks. metalskrot) på det kommunale forbrændingsanlæg i Nuuk Sociale aspekter Logisk rammematrix for demografi, sociale konflikter og sårbare grupper Mål: Minimeret socialt pres på det lokale samfund Resultat: Sikret dialog med lokalsamfundet Resultat a): Det lokale samfund indgår i en Antal informationer sendt ud Protokoller

True North Gems Inc.

- 151 -

Påvirknings- og fordelsplan Indikatorer til objektiv verifikation Verifikationskilder Risici og antagelser (kontrolplan) vedvarende dialog med projektet og får Antal deltagere i dialogmøder Mødedagsordener rettidige og relevante oplysninger om projektaktiviteterne Resultat b): Sikring af, at projektets ansvarlige Antal modtagne klager Klageregister har kendskab til betydningsfulde problemer for lokalsamfundet og kan registrere og behandle Antal trufne foranstaltninger Handlingsregister klager fra lokalsamfundet og reagere i tilfælde af utilfredshed Resultat c): Sikring af relevant information om Information indsamlet hver sjette måned Social kontrolrapport to gange om året social udvikling i Qeqertarsuatsiaat, herunder tidlig advarselsmekanisme Input a): Ansættelse af en grønlandsktalende Ansat medarbejder Lønninger person med ansvar for hr og lokale forhold på Udviklet kommunikationsstrategi Strategidokument fuld tid med delvis base i Qeqertarsuatsiaat Input b): Oprettelse af en klagemekanisme til Oprettet klagemekanisme Retningslinje for klagemekanisme klager fra lokalsamfundet og distribution af information til lokalsamfundet Udviklet informationsprocedurer for lokalsamfundet Informationsmateriale Input c): Oprettelse af et socialt Udarbejdet liste over sociale indikatorer Kontrolindikatordokument kontrolprogram, som gennemføres hver sjette Udarbejdet baggrundsundersøgelse Baggrundsdokument måned Sundhed Kontrolplan for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Mål: Forhindring af ulykker relateret til minen (0-tolerance) Resultat: Høj standard for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på mineområdet og under forbunden drift Resultat a): Minimere risici for ulykker direkte Antal ulykker på mineområdet Kvartalsrapprot vedrørende ulykker Lokale myndigheder har den på mineområdet nødvendige kapacitet og Resultat b): Minimere risici for ulykker Antal ulykker forbundet med minedriften Beredskabsrapport fra myndigheder ressourcer inden for beredskab forbundet med minedriften Resultat c): Sikring af passende og rettidig Beredskabsøvelse Rapport – myndigheder reaktion i tilfælde af ulykker og nødevakuering fra mineområdet Input a): Beredskabs- og katastrofeplaner i Udarbejdet beredskabs- og katastrofeplaner Beredskabs- og katastrofeplansdokument samarbejde med Grønlands Godkendelse fra Grønlands beredskabsudvalg beredskabsudvalg Input b): Sundheds- og sikkerhedsplan for Udarbejdet sundheds- og sikkerhedsplan Sundheds- og sikkerhedsplansdokument

True North Gems Inc.

- 152 -

Påvirknings- og fordelsplan Indikatorer til objektiv verifikation Verifikationskilder Risici og antagelser (kontrolplan) mineområdet Input c): Kontraktmæssige krav for Udviklet krav til leverandører Leverandørkontrakter leverandører inden for Antal oplærte medarbejdere Oplæringsprotokoller sikkerhedsforanstaltninger og reaktionstid Input d): Oplæring af medarbejdere inden for Oprettet sundheds- og sikkerhedsudvalg Liste over udvalgsmedlemmer sikkerhed og beredskab på mineområdet Aftale om udvalgets beføjelser Input e): Oprettelse af sundheds- og sikkerhedsudvalg med deltagelse af arbejdstagere til forbedret overvågning og rådgivning inden for sundheds- og sikkerhedsprogrammer Input f) Lægetjek forud for ansættelsen og årlige kontrollerer for arbejdsstyrken

True North Gems Inc.

- 153 -

10 ANALYSE AF ALTERNATIVER

I forbindelse med projektplanlægningen er følgende alternativer blevet analyseret:

 indkvartering af arbejdstagerne i en lejr på stedet vs. indkvartering af arbejdstagerne i Qeqertarsuatsiaat med daglig transport til og fra mineområdet,  sorteringsanlæg i Nuuk vs. sorteringsanlæg i Qeqertarsuatsiaat,  slibning af rubiner i Grønland vs. slibning i Asien,  intet projekt.

I dette kapitel vil alle alternativerne blive gennemgået ud fra de fordele og ulemper, de skaber for lokalsamfundet og selskabet.

10.1 Minelejr på stedet vs. indkvartering af arbejdstagerne i Qeqertarsuatsiaat

Der er blevet gennemført en analyse af indkvarteringsmulighederne for arbejdstagerne i Qeqertarsuatsiaat.

Fordele for lokalsamfundet:

 større økonomisk udbytte til lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat gennem udlejning af indkvartering, spin off-fordele såsom indkøb i butikker,  medarbejdernes interaktion i lokalsamfundet.

Fordele for selskabet:

 færre omkostninger til indkvartering af arbejdstagere fra Qeqertarsuatsiaat: intet behov for indkvartering for disse mennesker,  eventuelt øget tilfredshed blandt arbejdstagerne som følge af deltagelse i lokalsamfundet i fritiden.

Ulemper for lokalsamfundet:

 spin off-fordele fjernes som følge af den sæsonbetingede beskæftigelse,  usandsynligt, at et større antal ikke-Qeqertarsuatsiaat -borgere flytter permanent til Qeqertarsuatsiaat eller flytter dertil meget deres familier,  forstyrrelse af lokalsamfundet, hvis 50 eller flere medarbejdere flytter til Qeqertarsuatsiaat,  pres på lokalsamfundets infrastruktur og ressourcer,  øgede sociale problemer, hvis arbejdstagerne bliver i Qeqertarsuatsiaat i deres fritid uden social tilknytning,  vejret, der påvirker den daglige transport af medarbejderne.

Ulemper for selskabet:

 omkostningsreduktion for selskabet i forbindelse med indkvarteringen af arbejdstagere fra Qeqertarsuatsiaat, som fjernes pga. af det begrænsede forventede antal arbejdstagere fra Qeqertarsuatsiaat,  meget højere indkvarteringsomkostninger som følge af manglende plads til containerlejr i byen,

True North Gems Inc.

- 154 -

 meget højere transportomkostninger: daglig transport i stedet for en eller to gange om ugen,  øgede problemer med arbejdsplanlægningen, da transporten er vejrbetinget,  nødvendig indkvartering på stedet, i tilfælde hvor transporten til Qeqertarsuatsiaat ikke er mulig på grund af vejret eller andre faktorer,  forværret sikkerhedssituation med meget højere antal ture til og fra mineområdet,  tabte arbejdsdage som følge af dårlige vejrforhold for transporten af arbejdstagerne.

10.2 Sorteringsanlæg i Nuuk vs. sorteringsanlæg i Qeqertarsuatsiaat

Det nuværende projekt arbejder med, at selskabets sorteringsanlæg er placeret i Nuuk. Der er blevet gennemført en analyse af muligheden for at placere sorteringsanlægget i Qeqertarsuatsiaat.

Fordele for lokalsamfundet:

 fuldtidsjob hele året rundt i Qeqertarsuatsiaat,  personer, der skal flytte til Qeqertarsuatsiaat, og som potentielt kan forbedre lokalsamfundet,  øget opmærksomhed på ædelsten og viden i Qeqertarsuatsiaat,  potentiale for øgede turismeaktiviteter i Qeqertarsuatsiaat.

Fordele for selskabet:

 potentiale for forbedret forhold til lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat.

Ulemper for lokalsamfundet:

 udefrakommende til lokalsamfundet, som tærer på ressourcerne,  tager arbejdskraft fra andre sektorer, noget, som allerede er blevet anført som et muligt problem.

Ulemper for selskabet:

 øget sikkerhedsrisiko: transport af ubearbejdet materiale til Nuuk med henblik på rensning og derefter tilbage til Qeqertarsuatsiaat med henblik på sortering og derefter tilbage til Nuuk med henblik på eksport,  øgede omkostninger til værdiansættelser i Qeqertarsuatsiaat,  dobbelt administration – stadig brug for kontor i Qeqertarsuatsiaat,  vanskeligt at tiltrække arbejdskraft fra andre steder end Qeqertarsuatsiaat – øger omkostningerne og reducerer fastholdelsen.

Ulemper for Grønland:

 Det er sværere at dele viden inden for ædelsten med personer uden for Qeqertarsuatsiaat.

True North Gems Inc.

- 155 -

10.3 Slibning af rubiner i Grønland vs. slibning i Asien

Det nuværende projekt arbejder med slibning på fabrikker i Asien. Der er blevet gennemført en analyse af muligheden for at slibe stenene i Grønland.

Fordele for Grønland:

 job,  nye kompetencer for et begrænset antal medarbejdere,  kræver, at et stort antal (hundredvis) af arbejdstagere flytter fra Asien til Nuuk,  større skattegrundlag.

Fordele for selskabet:

 muligvis forbedret forhold til Grønland,  eventuel forbedring inden for sociale licenser.

Ulemper for Grønland:

 stort antal immigranter, som lægger pres på landets ressourcer,  demografiske forandringer i Nuuk og hermed forbundne uønskede risici og påvirkninger (risko for sociale konflikter, udbredelse af SOS, pres på sundheds- og uddannelsestjenesterne osv.),  pres på den kritiske boligsituation i Nuuk,  job, som ikke er bæredygtige – fabrikker er ikke konkurrencedygtige og må eventuelt lukke.

Ulemper for selskabet:

 slibning i Grønland meget dyrere end udlicitering til Asien,  slibning som stor omkostning – slibning i Grønland ødelægger projektets økonomiske bæredygtighed,  vanskelig og dyr tiltrækning og fastholdelse af kvalificerede slibere eller undervisere til/i Grønland,  indkvartering til udenlandske polerere meget dyr.

10.4 Projekt vs. intet projekt

Der er ligeledes blevet gennemført en analyse af muligheden for ikke at gennemføre projektet.

Fordele for lokalsamfundet:

 ingen risici for sociale konflikter eller påvirkninger i forbindelse med projektet,  ingen begrænsning, hvad angår adgangen til naturområder,  ingen risici for ændringer i de traditionelle produktionssystemer.

Fordele for selskabet:

 ingen.

True North Gems Inc.

- 156 -

Ulemper for lokalsamfundet og Grønland:

 tabte muligheder for beskæftigelse, direkte forretningsmuligheder og spin off- fordele forbundet med projektet,  tabt indtjening fra indkomst og skatter,  tabte muligheder for uddannelse og oplæring, herunder internship- og praktikstillinger,  tabte muligheder for synergieffekter med andre økonomiske sektorer såsom turisme, håndværk og grønlandske organisationer, navnlig inden for international markedsføring og profilering af Grønland,  tabte muligheder i forbindelse med erfaring og motivation for at skabe/modernisere en lovmæssig og praktisk ramme for ædelstensindustrien i Grønland.

Ulemper for selskabet:

 økonomisk tab i forbindelse med investeringer i efterforskningsfasen, gennemførlighedsundersøgelser, miljømæssige baggrundsundersøgelser og - vurderinger samt socioøkonomiske vurderinger.

True North Gems Inc.

- 157 -

11 AKTIVITETER, SOM INVOLVERER INTERESSEREDE PARTER

11.1 Aktiviteter, som involverer interesserede parter

Under hele forløbet med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen og vurderingen af den sociale bæredygtighed (VSB) har selskabet og konsulenterne med ansvar for de to vurderinger gennemført aktiviteter, herunder offentlige møder, workshopper og interview, for at involvere og lytte til forslag og bekymringer fra interesserede i forbindelse med projektet. Disse aktiviteter og kommentarerne er blevet registreret, og disse vil tages med i betragtning, når vurderingerne udarbejdes, og de vil blive brugt til at forbedre visse aspekter ved projektet.

Selskabet og konsulenterne mener, at der er gået ind på alle bekymringer på en respektfuld måde. Dette er vist i miljøkonsekvensvurderingen og vurderingen af den sociale bæredygtighed.

De to vurderinger er og skal forstås som vedvarende processer, som kører under hele projektets levetid, idet analyserapporterne i forbindelse med godkendelsesprocessen kun udgør et første trin. Der er brug for en åben og gennemsigtig dialog med alle interesserede parter under hele projektets levetid for at sikre den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed for alle parter.

Som led i påvirknings- og fordelsplanen vil selskabet implementere klare og kulturtilpassede kanaler og ordninger til dialog, interessentinddragelse og mekanismer til håndtering af bekymringer og forslag fra alle interesserede parter.

Følgende lister beskriver de aktiviteter, der har involveret interesserede parter inden for den hidtidige VSB-proces.

Høringerne og aktiviteterne for de interesserede parter forventes at fortsætte ud over høringsprocessen og gennem hele projektets levetid.

True North Gems Inc.

- 158 -

Afgrænsning Dato Mødetype Deltagere Organisation Inddragelse af og koordinering med BMP 04/02/2011 Møde Råstofdirektoratet BMP Høring af interesserede parter i Nuuk og myndigheder i Kommuneqarfik Sermersooq 07/02/2011 Workshop Hans Pavia Rosing Oversætter 3 Kommuneqarfik Semersooq 1 Nationalmuseet 2 Foreningen af 16. august 1 Kanukoka 1 SIK 3 NUSUKA Gerth Lynge Noah Mikkelsen 10/02/2011 Møde 3 Kommuneqarfik Semersooq

Inviterede organisationer, som ikke deltog i workshoppen og/eller møderne: Råstofdirektoratet, Grønlands arbejdsgiverorganisation, GA, det grønlandske forbund for fiskere og jægere, KNAPK, Grønlands universitet, Grønlands turist- og erhvervsråd, INUSSUK Høring af lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat 08/02/2011 Åbent 1 Formand for bygdrådet møde for lokalbefolk 42 deltagere fra ningen lokalsamfundet, heraf: 13 kvinder 5 ældre 4 unge Høring af Foreningen af 16. august, stensamlere, Grønlands mineralogiske samfund (Nuuk) Individuell 2 mænd fra Nuuk Stensamlere 09- e Grønland Stenklub (Grønlands 10/02/2011 halvstruktu 1 bestyrelsesmedlem, 3 mineralogiske samfund) rerede almindelige medlemmer, heraf Foreningen af 16. august interview 1 kvinde 05/02/2011 Gruppeinte Leder og 8 medlemmer, heraf rview 3 kvinder

Tabel 10.1 Afgrænsningsaktiviteter med inddragelse af interesserede parter

True North Gems Inc.

- 159 -

Baggrundsundersøgelse og påvirkningsanalyse Dato Mødetype Deltagere Organisation Interview med interesserede parter i Nuuk 10/02/2011 Semistruktureret 2 Butiksejer og medlem af interview mineralogisk samfund Bestyrelsesmedlem af mineralogisk samfund

Interview med fokusgrupper og vigtige informanter i Qeqertarsuatsiaat 09/02/2011 Fokusgruppe med 7 fiskere og jægere i Qeqertarsuatsiaats fiskeri- fiskere og jægere alderen 33 til 65 år og jagtforbund 09/02/2011 Fokusgruppe med 3 kvinder i forskellige Børnehaveleder kvinder aldersgrupper og med Pensionist forskellige beskæftigelser Ejer af et supermarked 09/02/2011 Kvindeligt Ansat på plejehjem kommunalmedlem 09/02/2011 1 Repræsentant fra ædelstensværksted 09/02/2011 1 Kommunalarbejder Semistrukturerede 09/02/2011 1 Leder for fiskefabrikken interview 2 mandlige kommunalmedlemmer 09/02/2011 Kommunale myndigheder Formand for bygdrådet, og arbejdere. 1 mandlig, 1 kommunalarbejder kvindelig Interview med nøgleinformanter og vigtige interesserede parter (personligt, via telefon eller e-mail) Telefon og møder Birger Poppel Grønlands Universitet Telefon Peter Appel GEUS Telefon og e-mail Bjarne Ljungdahl Grønland Stenklub Telefon og e-mail Lars Henrik Larsen MT Højgaard Interview Bjarne de Renouard True North Gems Inc. E-mail Greg Valerio Cred Jewelery Møde og høring med danske juvelerer13 (15 var inviteret) 18/08/2011 Fokusgruppeinterview Anja Steensig Aeon Jewelery

Anna Moltke-Huitfeld Jewelery in Life Klaus Oliver Nybo Goldfinger 16/08/2011 E-mail Claus Teilmann Petersen Pandora Tabel 10.2 Baggrunds- og påvirkningsaktiviteter med inddragelse af interesserede parter

13 Over 15 var inviteret, herunder grønlandske designere, som arbejder i Danmark, og 15 etiske juvelerer. Desværre fandt der en smykkemesse sted i den uge, og de fleste inviterede havde derfor travlt med produktionen og aftaler på messen.

True North Gems Inc.

- 160 -

12 REFERENCER

Loven om mineralske råstoffer nr. 7 af 7. december 2009

Loven om indkomstbeskatning nr. 12 af 2. november 2006

Anstaltsektoren i Grønland. Beretning 2009. Nuuk, 2011

Bjerregaard, Peter og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Folkesundhed i Grønland. INUSSUK – Arktisk forskningsjournal 1, 2004

Bjerregaard, Peter (Red) og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Abort i Grønland. INUSSUK – Arktisk forskningsjournal 2, 2001

Bjerregaard, P. og Aidt E.C. Levevilkår, livsstil og helbred. Statens Institut for Folkesundhed. København, 2010

Bureau of Mineral and Petroleum (Råstofdirektoratet), Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland, 2009a http://www.bmp.gl/minerals/SIA_guidelines.pdf

Bureau of Mineral and Petroleum (Råstofdirektoratet), Exploitation in Greenland, marts 2007 Online: www.bmp.gl (mineraler)

Bureau of Minerals and Petroleum (Råstofdirektoratet), dagsorden for møder i Qeqertarsuatsiaat og Nuuk, 30. april 2008

Campbell C. Migrancy, masculine identities and AIDS: The psychosocial context of HIV transmission on the South African gold mines. Soc Sci Med 1997; 45:273–281

Christensen, E. Kristensen, L. and Baviskar, S. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Børn i Grønland. København, 2008

Danmarks Statistik 2009

Danmarks Statistik. Kriminalitet 2008. København, 2009

Den Nordatlantiske Gruppe. Grønlændere bosiddende i Danmark. 2007

Departementet for Familie og Sundhed, Grønlands Selvstyre. Hjemløs i Grønland. Nuuk, 2008

Departementet for Finanser, Grønlands Selvstyre. Politisk – Økonomisk Beretning 2011. Nuuk, 2011

Departementet for Sociale Anliggender, Grønlands Selvstyre. Tryg barndom 2010. Nuuk, 2010

Desmond N, Allen CF, Clift S, et al. A typology of groups at risk of HIV/STD in a gold mining town in north-western Tanzania. Soc Sci Med 2005; 60:1739-1749

True North Gems Inc.

- 161 -

Doyle, Ian and Bendell, Jem: Uplifting Earth – The ethical performance of luxury jewellery brands. HS Analysis (sundheds og sikkerhedsanalyse) (på vegne af ERM) The Education system in Greenland after Primary School. Nuuk, december 2010

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet. Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004, Familiers Levevilkår 2004. Nuuk, 2004

Inatsisartut Ombudsmandiat, Klage fra Niels Eske Madsen over Råstofdirektoratets påbud af 14. august 2007 om overholdeldelse af råstofloven. 13. november 2009

International Council on Mining and Metals (ICMM), Toolkit for community development, 2005

International Finance Corporation (IFC), Addressing the Social Dimension of Private Projects – Good practice Note, 2003 http://www.ifc.org/ifcext/enviro.nsf/AttachmentsByTitle/p_SocialGPN/$FILE/SocialGP N.pdf

International Principles for Social Impact Assessment. IAIA Special Publication Series No. 2. May 2003 http://www.iaia.org/publicdocuments/special-publications/SP2.pdf

Inuuneritta, Grønlands Hjemmestyre. Inuuneritta – Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målætninger for folkesundheden 2007 – 2012. Nuuk, 2006

Jervelund, C og Dahl Winther C. Effekt på kommunernes økonomi af aluminiums- projektet. København, 2010

Knudsen, P. (ed): An Archaeological Survey in Tasiusaa Area, Greenland National Museum and Archives, 2010

Landslægeembedet i Grønland. Landslægeembedets Årsberetning 2008. Nuuk, 2009

Leopold, L. B., Clarke, F. E., Hanshaw, B. B. and Balsley, J. R. A procedure for evaluating environmental impact. Geological Survey Circular 645, Government Printing Office, Washington, D.C. 13 pp, 1971

Lund, N.A. og Nathanielsen, N. Sprogbrug hos grønlandske studerende. Speciale. 2001. http://www.kamikposten.dk/default.aspx?tag=periode&folder=hvadermeningen&sprog =da&punkt=200102&udvalgt=2001020701

Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, http://www.reviewboard.ca/reference_lib/index.php?section=18

Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik. Videnscenter om Børn og Unge. Videnscenter om Børn og Unge. Statistik om børn og unge i Grønland. 2007-2008. Nuuk, 2009

Departementet for familie og sundhed. Hjemløse i Grønland. Nuuk, 2008

True North Gems Inc.

- 162 -

Departementet for finanser. Almindelige bemærkninger til forslag for finanslov 2011. Nuuk, 2011

Mobilitetsstyregruppen. Mobilitet i Grønland, Januar 2010

MT Højgaard og EBA, konceptuel sundheds- og sikkerhedsplan for konstruktionsfasen, Appaluttoq-rubinprojekt, 18. marts 2011

MT Højgaard og EBA, konceptuel sundheds- og sikkerhedsplan for driftsfasen, Appaluttoq-rubinprojekt, 18. marts 2011

MT Højgaard og EBA, konceptuel sundheds- og sikkerhedsplan for driften i Nuuk, Appaluttoq-rubinprojekt, 18. marts 2011

MT Højgaard, driftskontrolsystemer i Nuuk, udkast af 20. maj 2011

MT Højgaard, oparbejdningsplan. Endelig version af 20. maj 2011.

Naalakkersuisut, Setting up a business in Greenland, Government of Greenland, 2010

Niclasen B., Løngaard K., Kærgaard Laursen L. og Schnohr C. Sundhed på toppen – resultater fra Health behaviour in School-aged Children (HBSC)-undersøgelsen i Grønland i 2006. Inussuk – Arktisk forskningsjournal 1. Nuuk, 2007

Niclasen, B. and Mulvad G. Health care and health care delivery in Greenland. Int J Circumpolar Health 2010; 69(5):437-487

Nordisk Ministerråd. Nordisk Statistisk Årbog 2007 København, 2007

Nordisk Statistisk Årbog 2010

Nordisk Database 2010

Nordisk Database 2010

Nordregio. Status for bosteder i Grønland. Stockholm, 2010

Nuup Kommuneq Bygdeplan Qeqertarsuatsiaat 2005-2014. Nuuk, 2004

Pedersen, C. P., Dahl-Petersen, I. og Bjerregaard, P. MIPI – Videnscenter om Børn og Unge. Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge I Grønland. Nuuk, 2007

Poppel, B. ULViA – Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011

Poppel, B., Kruse J., Duhaime G., Abryutina L.. Survey of Living Conditions in the Arctic SLiCA. Institute of Social and Economic Research, University of Alaska Anchorage. 2007. http://www.arcticlivingconditions.org/

True North Gems Inc.

- 163 -

Poppel B. et al, Survey of Living Conditions in the Artic (SLiCA): Inuit, Saami and the Indigenous Peoples of Chukotka, 2007. http://www.arcticlivingconditions.org/

Rambøll, Aappaluttoq miljøundersøgelse, baggrundsundersøgelse 2007-2009, 2011

Rambøll, En ny rubinmine i Appaluttoq – udkast til miljøkonsekvensvurdering Rambøll, maj 2011

Rendal, G. Syfilikrigen, Bachelorprojekt. Institut for kultur og samfundshistorie, Ilisimatusarfik. Nuuk, 2004

Rischel, J. Geografisk dialektfordeling og lydforandring i grønlandsk. Nuuk, 2007. http://www.oqaasileriffik.gl/content/dk/om_gronlandsk_sprog

Skattestyrelsen/Råstofdirektoratet/Råstofdirektoratet. Vejledning til udfyldelse af skatteindberetningsskema. Nuuk, august 2010

Skatte- og velfærdskommissionen. Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? Baggrundsrapport. Nuuk, Maj 2010

Skatte- og velfærdskommissionen. Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007. Arbejdspapir. Nuuk, Juli 2010

Skatte- og velfærdskommissionen. Vores velstand og velfærd – kræver handling nu. Nuuk, 2011

Sparre, L. MIPI – Videnscenter om Børn og Unge. Nøgletal om børn og unge i Grønland. Nuuk, 2009

Statistik Danmark. Statistisk Årbog 2009. København, 2009

Statistik Grønland. Befolkning, Dødsfald 2003/2007. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Befolkningens bevægelser 2008. Nuuk, 2009

Statistik Grønland. Befolkningens bevægelser 2009. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Beskæftigelsen 2009. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Erhvervsstrukturen 2007-2009. Nuuk, 2011

Statistik Grønland, Grønlands selvstyre. Grønland i tal 2009. Nuuk, juni 2009

Statistik Grønland, Grønlands selvstyre. Grønland i tal 2008. Nuuk, juni 2010

Statistik Grønland. Grønland 2009, Statistisk Årbog. Nuuk, 2009

Statistik Grønland. Grønlands befolkning 1. januar 2009. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Grønlands befolkning 1. januar 2009. Nuuk, 2011 – www.stat.gl

True North Gems Inc.

- 164 -

Statistik Grønland. Indkomstfordeling 2007. Nuuk, 2009

Statistik Grønland. Indkomststatistik 2008. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Kompetencegivende uddannelser 2009. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Ledighed 2009. Nuuk, 2010

Statistik Grønland. Turisme i tal. Nuuk, 2010

Statistik Grønland, Grønlands selvstyre, Grønland i tal 2010

Statistik Grønland, Grønlands selvstyre, Turismen 2006-2009

Statustik Grønland, Grønlands selvstyre, Ledigheden i byerne i 1. halvår 2010

Statistik Grønland, Grønlands selvstyre 2010 www.stat.gl

The Interorganizational Committee on Principles and Guidelines for Social Impact Assessment, 2003. Principles and guidelines for social impact assessment in the USA. Online: http://www.iaia.org/modx/assets/files/US%20principles%20final%20IAPA%20version. pdf

The World Bank, Social Analysis Guidelines in Natural Resource Management. Online: http://info.worldbank.org/etools/library/view_p.asp?lprogram=107&objectid=238462

Tusagassiivik – Grønlands Hjemmestyres informationskontor. Tuberkulose er en folkesygdom. Nuuk, 2007

Ujarak nr. 16. Publikation fra Grønlands Stenklub

Valgreen, L. En analyse af de sprogpolitiske problemstillinger i det postkoloniale Grønland (1979-2003) - med særligt henblik på den enkeltsprogedes situation i forhold til den førte politik og samfundsdebat. Københavns Universitet. 2004. http://eskimologi.ku.dk/omuddannelsen/baprojekterspecialer/specialer/Lisbeth_Valgre en_speciale.pdf/

Andre links: www.abortnet.dk; Sex & Samfund www.data.un.org; De Forenede Nationer www.forsvaret.dk; GLK Grønlandskommandoen, Forsvaret www.freegreenlandruby.com

True North Gems Inc.

- 165 -

www.kanukuka.gl; De Grønlandske Kommuners Landsforening www.kni.gl; Kalaallit Niuerfiat A/S www.kujalleq.gl; Kommune Kujalleq www.kriminalforsorgen.dk www.nanoq.gl; Grønlands Selvstyre www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2008-769 Nordisk Database www.nusuka.com www.peqqik.gl; Departementet for Sundhed www.paarisa.gl; Center for Folkesundhed. www.pi.gl; Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk. www.qaqiffik.gl; Alkohol misbrugscenter i Grønland www.sermersooq.gl; Kommuneqarfik Sermersooq www.stat.gl; Statistik Grønland Statistikbanken. www.statistikbanken.dk; Danmarks Statistik

True North Gems Inc.