DOCSLIB.ORG

VVM-Redegoerelse DK

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
VVM-Redegoerelse DK Til Selvstyret, Departementet f or Miljø og Natur (APN) Dato November 2013 UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE Revision 06 Dato 2013-11-29 Udarbejdet af Ole Riger-Kusk Kontrolleret af Ole Gregor Godkendt af Ole Riger-Kusk Ref. 1 2 71001-671-001-6 VVM-redegørelse – ver. 6 DK Rambøll Imaneq 32, 2 Box 850 3900 Nuuk T +299 32 40 88 F +299 32 42 84 www.ramboll.gl UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE INDHOLD 0. Ikke-teknisk redegørelse 1 0 .1 Nuuk Havn 1 0 .2 Baggrund for projektet 4 0 .3 Projektet og alternativer 5 0 .4 Strømning og sedimentation 7 0 .5 Biologi 7 0 .6 Trafik 9 0 .6 .1 Anlægsfasen 1 0 0 .6 .2 Drifts fasen scenarie 1 1 0 0 .6 .3 Drifts fasen scenarie 2 1 2 0 .7 Støj, vibrationer og luftforurening 1 2 0 .7 .1 Forhold i anlægs fasen 1 3 0 .7 .2 Forhold i drifts fasen 1 3 0 .7 .3 Luftforurening i drifts fasen 1 4 0 .8 Visuelle og rekreative forhold 1 5 0 .9 Besejling 2 0 0 .1 0 Spildevand og overfladevand 2 1 0 .1 1 Affald og affaldshåndtering 2 2 0 .1 2 Forurening af jord 2 2 0 .1 3 Klima 2 2 0 .1 4 Materielle goder, socioøkonomiske forhold og sundhed 2 2 0 .1 5 Samlet vurdering af påvirkningen af miljøet og nødvendige tiltag. 2 3 1. Introduktion til VVM-redegørelse 24 2. Indledning 25 2 .1 Baggrund for projektet 2 5 2 .1 .1 Et historisk tilbageblik 2 5 2 .1 .2 Godsbefordring 2 8 2 .1 .3 Øvrig aktivitet på havnen i Nuuk 3 2 2 .1 .4 Fremtidige aktiviteter 3 3 2 .2 Nuuk Havn 3 9 2 .3 Lovgrundlag og plangrundlag 4 1 2 .3 .1 Lovgrundlag 4 1 2 .3 .2 Plangrundlag 4 2 3. Projektet og alternativer 45 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 3 .1 Beskrivelse af projektet 4 5 3 .1 .1 Projektet 4 5 3 .1 .2 0-alternativet 4 7 3 .2 Beskrivelse af ikke undersøgte alternativer 4 8 3 .2 .1 Udbygning af den eksisterende havn 4 8 3 .2 .2 Alternative placeringer af en udbygning af havnen 4 9 3 .2 .3 Etablering af en ny tunnel til 400-rtalik 4 9 3 .3 Anlæggets udformning 5 0 3 .3 .1 Havn 5 0 3 .3 .2 Infrastruktur 5 3 3 .3 .2 .1 Opdatering af Iggiaanut/Sorlaat (scenarie 1). 5 3 3 .3 .2 .2 V ej fra Q eqertanut til Borgmester AnniitapAnniitap aqq. (scenarie 2). 5 3 3 .4 Tidsplan 5 6 4. Metode 57 5. Eksisterende f orhold 59 5 .1 Interaktion med eksisterende forhold og anlæg 5 9 5 .1 .1 Forudsætninger og grundlag 5 9 5 .1 .2 Eksisterende forhold 5 9 5 .1 .3 Litteratur 6 1 5 .2 Trafik, støj og emissioner 6 1 5 .2 .1 Trafik 6 1 5 .2 .1 .1 Forudsætninger og grundlag 6 1 5 .2 .1 .2 Trafikken på vejnettet og til havnen. 6 2 5 .2 .1 .3 Trafiksikkerhed på veje i nærområdet 6 4 5 .2 .1 .4 Utryghed på veje i nærområdet 6 5 5 .2 .1 .5 Barrierevirkning 6 5 5 .2 .1 .6 Godslevering 6 6 5 .2 .1 .7 Kollektiv trafikbetjening 6 7 5 .2 .2 Støj, vibrationer og emissioner fra havnen 6 8 5 .2 .2 .1 Forudsætninger og grundlag 6 8 5 .2 .2 .2 Støj fra Havn 6 8 5 .2 .2 .3 Emissioner fra skibe ved kaj 6 9 5 .2 .2 .4 Emission fra intern transport på havnearealet 7 0 5 .2 .3 Litteratur 7 2 5 .3 Strømning og sedimentation 7 2 5 .3 .1 Strømning 7 2 5 .3 .1 .1 Forudsætninger og grundlag 7 2 5 .3 .1 .2 Eksisterende forhold 7 3 5 .3 .2 Sedimentforhold 7 4 5 .3 .2 .1 Forudsætninger og grundlag 7 4 5 .3 .2 .2 Eksisterende forhold 7 5 5 .3 .3 Litteratur 7 9 5 .4 Flora og fauna 8 0 5 .4 .1 Fys iske/kemiske forhold 8 0 5 .4 .1 .1 Forudsætninger og grundlag 8 0 5 .4 .1 .2 Eksisterende forhold 8 0 5 .4 .1 .2.1 Klima og is forhold 8 0 5 .4 .1 .2.2 Vandkvalitet 8 2 5 .4 .2 Marinbiologiske forhold 8 3 5 .4 .2 .1 Forudsætninger og grundlag 8 3 5 .4 .2 .2 Eksisterende forhold 8 3 5 .4 .2 .2.1 Plankton 8 3 5 .4 .2 .2.2 Bentisk flora og fauna 8 4 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 5 .4 .2 .2.3 Fisk og skaldyr 8 5 5 .4 .2 .2.4 Marine Pattedyr 8 6 5 .4 .2 .2.5 Havfugle 8 8 5 .4 .2 .2.6 Ynglende havfugle 8 8 5 .4 .2 .2.7 Overvintrene og rastende havfugle 8 8 5 .4 .2 .2.8 Truede arter 8 8 5 .4 .3 Særlige områder 8 9 5 .4 .4 Litteratur 9 0 5 .5 Visuelle og rekreative forhold 9 1 5 .5 .1 Forudsætninger og grundlag 9 1 5 .5 .2 Eksisterende forhold 9 1 5 .5 .3 Litteratur 9 3 5 .6 Besejling 9 3 5 .6 .1 Forudsætninger og grundlag 9 3 5 .6 .2 Eksisterende forhold 9 3 5 .6 .2 .1 Bølgeforhold i havnen 9 3 5 .6 .2 .2 Bølgeforhold i fjorden 9 4 5 .6 .3 Vindforhold 9 4 5 .6 .4 Designskibe 9 5 5 .6 .5 Besejlings forhold 9 7 5 .6 .5 .1 Des ignkrav – manøvrerings og anløbsforhold i den eksisterende havn og fjorden 9 7 5 .6 .5 .2 Sammenfatning, eksisterende forhold 1 0 1 5 .6 .6 Litteratur 1 0 1 5 .7 Spildevand og overfladevand 1 0 2 5 .7 .1 Forudsætninger og grundlag 1 0 2 5 .7 .2 Eksisterende forhold 1 0 2 5 .7 .3 Litteratur 1 0 2 5 .8 Affald og affaldshåndtering 1 0 3 5 .8 .1 Forudsætninger og grundlag 1 0 3 5 .8 .2 Eksisterende forhold 1 0 3 5 .8 .3 Litteratur 1 0 3 5 .9 Forurening af jord 1 0 4 5 .9 .1 Forudsætninger og grundlag 1 0 4 5 .9 .2 Eksisterende forhold 1 0 4 5 .9 .3 Litteratur 1 0 4 5 .1 0 Klima 1 0 5 5 .1 0.1 Forudsætninger og grundlag 1 0 5 5 .1 0.2 Eksisterende forhold 1 0 5 5 .1 0.3 Litteratur 1 0 5 5 .1 1 Materielle goder, socioøkonomiske forhold og sundhed 1 0 5 5 .1 1.1 Forudsætninger og grundlag 1 0 5 5 .1 1.2 Eksisterende forhold 1 0 5 5 .1 1.3 Litteratur 1 0 6 6. Kort- og langsigtede virkninger på miljøet samt af hjælpende f oranstaltninger 107 6 .1 Interaktion med eksisterende forhold og anlæg 1 0 7 6 .1 .1 Fremtidige forhold 1 0 7 6 .1 .2 Vurdering af påvirkninger 1 0 7 6 .1 .3 Kumulativ effekt 1 0 7 6 .1 .4 Afværgende forans taltninger 1 0 7 6 .1 .5 Sammenfattende vurdering 1 0 7 6 .2 Trafik 1 0 7 6 .2 .1 Trafik i anlægs fasen for scenarie 1 1 1 2 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 6 .2 .1 .1 Trafikken og kapacitet på vejnettet 1 1 2 6 .2 .1 .2 Trafiksikkerheden på vejnettet 1 1 3 6 .2 .1 .3 Utrygheden på vejnettet 1 1 3 6 .2 .1 .4 Barrierevirkning 1 1 4 6 .2 .1 .5 Luftforurening fra vejtrans porten 1 1 4 6 .2 .1 .6 Støj fra vejtrans porten 1 1 5 6 .2 .1 .7 Vurdering af påvirkninger 1 1 5 6 .2 .2 Trafik i anlægs fasen for scenarie 2 1 1 5 6 .2 .2 .1 Trafikken og kapacitet på vejnettet 1 1 5 6 .2 .2 .2 Trafiksikkerheden på vejnettet 1 1 7 6 .2 .2 .3 Utryghed på vejnettet 1 1 7 6 .2 .2 .4 Barrierevirkning 1 1 7 6 .2 .2 .5 Luftforurening fra vejtrans porten 1 1 8 6 .2 .2 .6 Støj fra vejtrans port 1 1 8 6 .2 .2 .7 Vurdering af påvirkninger 1 1 9 6 .2 .3 Trafik i drifts fasen 1 1 9 6 .2 .3 .1 Trafikken og kapacitetsproblemer ved scenarie 1 1 2 3 6 .2 .3 .2 Trafiksikkerhed på vejnettet i scenarie 1 1 2 6 6 .2 .3 .3 Utryghed på vejnettet i scenarie 1 1 2 6 6 .2 .3 .4 Barrierevirkning i scenarie 1 1 2 7 6 .2 .3 .5 Støj fra vejtrans port i scenarie 1 1 2 7 6 .2 .3 .6 Luftforurening fra vejtrans port i scenarie 1 1 2 7 6 .2 .3 .7 E mission fra intern transport på havnen i scenarie 1 og scenarie 2 1 2 8 6 .2 .3 .8 Vurdering af påvirkninger 1 2 9 6 .2 .3 .9 Afværgende forans taltninger 1 2 9 6 .2 .3 .10 Trafikken og kapacitetsproblemer ved scenarie 2 1 3 0 6 .2 .3 .11 Trafiksikkerhed på vejnettet i scenarie 2 1 3 2 6 .2 .3 .12 Utryghed på vejnettet i scenarie 2 1 3 3 6 .2 .3 .13 Barrierevirkning i scenarie 2 1 3 4 6 .2 .3 .14 Støj fra vejtrans port i scenarie 2 1 3 5 6 .2 .3 .15 Luftforurening fra vejtrans port i scenarie 2.
Load more

Recommended publications
  • Oprettelse Af Lokaludvalg I Nuuk
    Oprettelse af Lokaludvalg i Nuuk Til beslutning J.nr.:00.00.00-A30-1-18 Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I henhold til § 32 af Inatsisartutlov nr. 29 af 17. november 2017 om den kommunale styrelse, skal kommunalbestyrelsen nedsætte et lokaludvalg i hver af kommunens byer. Siden 2015 har der været aktive lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, men ikke i Nuuk. For at imødekomme den nye lov om den kommunale styrelse, skal Kommuneqarfik Sermersooq derfor oprette et lokaludvalg i Nuuk. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at oprettelsen af et Lokaludvalg i Nuuk godkendes - at vedtægtsændringer godkendes - at ændringer i forretningsorden godkendes - at godkende, at lokaludvalget i Nuuk tildeles 1.125.000 mio. kr. i 2018 - at sagen sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en principiel beslutning om at nedsætte lokaludvalg i alle kommunens byer med henblik på at skabe øget borgerinddragelse. Efter afholdelse af borgermøder, blev der i januar 2015 oprettet lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Etableringsprocessen i Nuuk forløb anderledes og på baggrund af flere undersøgelser og borgermøder, kunne det konstateres, at der var lav tilslutning til et lokaludvalg i Nuuk. Borgerne i Nuuk gav udtryk for at de ønskede en anden form for inddragelse f.eks. via elektroniske medier. Der blev derfor ikke oprettet et lokaludvalg i Nuuk, men i stedet sat fokus på at inddrage Nuuks borgere på anden vis. Sidenhen har Kommuneqarfik Sermersooq iværksat flere borgerinddragelsesorienterede tiltag, herunder Borgerinddragelsesstrategien 2016-2018 og appen Isumaga . For at imødekomme den nye styrelseslov, skal der nu også oprettes et lokaludvalg i Nuuk.
    [Show full text]
  • Grønlands Befolkning 2018
    Befolkning 9. februar 2018 Grønlands befolkning 2018 Uændret folketal Uændret folketal Den 1. januar 2018 boede der 55.877 personer i Grønland. Dermed er befolkningen steget med 17 personer i løbet af 2017. Oversigt 1. Befolkningen pr. 1. januar 2009-2018 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt 56.193 56.452 56.615 56.749 56.370 56.282 55.983 55.847 55.860 55.877 Mænd 29.808 29.936 29.942 30.041 29.838 29.730 29.555 29.543 29.493 29.489 Kvinder 26.385 26.516 26.673 26.708 26.532 26.552 26.428 26.304 26.367 26.388 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst1 Figur 1. Befolkningen i bygderne 1977-2018 Antal personer 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst2 I både Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og den nye Kommune Qeqartalik steg folketallet i 2017. Særlig kraftigt i Nuuk, hvor stigningen er opgjort til 196 personer. 31,8 pct. (17.796) af landets befolkning bor nu i Nuuk. I bygderne under et, fortsætter faldet i folketallet. I 2017 således med 225 personer, fra 7.356 til 7.131. Den høje bygde-fraflytning i Avannaata Kommunia var dog ikke frivillig, men forårsaget af naturkatastrofen som ramte bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq i sommeren 2017. Oversigt 2 Befolkningen i kommunerne 2018 Ændring i forhold I alt I alt til året -16 17-64 65+ Mænd Kvinder 2017 2018 før I alt 13.130 38.110 4.637 29.489 26.388 55.860 55.877 17 By 11.260 33.224 4.008 25.410 23.082 48.248 48.492 244 Bygd 1.830
    [Show full text]
  • Udkast Til Vurdering Af Den Sociale Bæredygtighed I Forbindelse Med Aappaluttoq Rubin-Projektet, True North Gems Inc
    Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009) v. 4.55 Juni 2013 True North Gems Inc. i INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Mål og afgrænsning 3 1.3 Taksigelser 5 2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME 6 2.1 Den politiske situation i Grønland 6 2.2 Juridisk ramme 6 2.2.1 National lovgivning 6 2.2.2 Nationale retningslinjer 7 2.2.3 Internationale fagforbund og konventioner 8 2.3 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner 8 2.4 Skatter og indtægter 8 2.4.1 Koncessionsgebyr 8 2.4.2 Skatteregulering 9 3 VSB-METODE 12 3.1 Baggrundsundersøgelse 12 3.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder 12 3.2.1 Strategisk konsekvensanalyse 13 3.3 Metoder til analyse af påvirkninger 13 4 PROJEKTBESKRIVELSE 15 4.1 Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq 15 4.2 Undersøgelsesområde 16 4.3 Aappaluttoq-projektet 19 4.3.1 Infrastruktur 19 4.3.2 Oparbejdningsanlæg 20 4.3.3 Værksted 21 4.3.4 Veje 21 4.3.5 Miljømæssige påvirkninger 21 4.4 Projektaktiviteter i Nuuk 22 4.4.1 Rensning med fluorbrintesyre 22 4.4.2 Sortering 23 4.5 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold 24 True North Gems Inc. ii 4.5.1 Konstruktionsfase 24 4.5.2 Driftsfase 24 4.5.3 Lejrfaciliteter 26 4.5.4 Nedlukning 29 4.6 Sikkerhed 31 4.6.1 Sikkerhed i sorteringsfaciliteten 32 4.6.2 Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget 33 4.6.3 Sikkerhed i renselaboratoriet 33 4.6.4 Ruby Track™-system
    [Show full text]
  • Nordisk Kulturfestival 2015
    NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015 efterår_snestorm_A5.indd 2 17/09/15 09.46 “Ilaannigooq illoqarfeqarfeqarpoq, kulturikkut pikialaartitsinniarluni aalajangertumik. Pikialaartitsineq nunat avannarliit kulturiannik assigiinngisitaaqisunik imaqassaaq. Eqqumiitsuliornermillu suliallit ungasissumiit aggerlutik illoqarfitsinniittut piginnaasaminnik takutitsivigissavaat,taakkulu suminngaanneerneq apeqqutaatinnagu kinarsuugaluartunut kinannguugaluartunulluunniit kulturiminnik isumasioqateqarlutillu misilittakkanik ingerlatitseqqissammata. Illoqarfiup pimoorullugu pikialaartitsinerup nutaartaqarlunilu nalinginnaannginnissaa sulissutigissavaa. Isiginnaartut tusarnaartullu kulturip silarsuaanut pulatinneqassappullusooq aamma sumiiffinnik iliuutsinillu nutaanik misigisaqartinneqassallutik. Pikialaartitsinerlu naammassimmat eqqumiitsuliornermik suliallit kikkullu tamarmik pikialaartitsinernut alakkaasimasut imminnut ilisimanerulerput – aalajangerlutillu Nunani Avannarlerni Kulturimik pikialaartitsinermik nutaamik aaqqissuusseqqinniarlutik. Takkuullu oqaluttualiap ilumuussusia!” Taamatorpiarlu ililluni Nuuk Nordisk Kulturfestival, ukiormanna siullermeerluni aaqqissuunneqartussaq piviusunngorpoq. Oqaluttuaq assigiinngisitaarnerup ataatsimoorfigineqaraangami qanoq nakuutigisinnaaneranik imaqarpoq, tassaallunilu aqutsisoqatigiit naapeqqaarnerminniit maannamut qanoq nunani avannarlerni kulturit siamasitsigigaluartulluunniit ataatsimoortinneqarsinnaanerannik takussutissaq. Maanga killiinnaqaagut. Pikialaartitsineq, Kalaallit Nunaanni Nunanilu Avannarlerni
    [Show full text]
  • Naimah Hussain Phd
    Roskilde University Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Hussain, Naimah Publication date: 2018 Citation for published version (APA): Hussain, N. (2018). Journalistik i små samfund: Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier. Roskilde Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 Ph.d.-afhandling Naimah Hussain Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Roskilde Universitet Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab Afdeling for Journalistik I samarbejde med Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik Afdeling for Journalistik 2018 Vejleder: Professor (MSO) Ida Willig, Roskilde Universitet Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Københavns Universitet Til journalisterne i Grønland Forord På én af mine første vagter som journalist på KNRs radioavis ringer jeg til Aqqaluk Lynge, som på det tidspunkt er formand for ICC.
    [Show full text]
  • Bo Wagner Sørensen
    BO WAGNER S RENSEN NUUK Storbyliv er ikke lige det, danskere umiddelbart forbinder med Grnland og grnlndere. Samtidig er det heller ikke det, grnlndere typisk forbinder med grnlandskhed. Ikke desto mindre bor omkring en f erdedel af Grnlands samlede befolkning i hoved- staden Nuuk, som med sine cirka 14.000 indbyggere er en storby efter grnlandske forhold. 1 Nuuk er en by i fortsat vkst. Den boomer angiveligt i disse 'r. Nuuk omtales som vkstcenter og som lokomotiv for udviklingen i hele landet. Nuuk prsenteres fra kommunens side som en by, der p' alle punkter forsger at leve op til, hvad man kan forvente af en moderne by. 2 )ndertiden kan man f' den tanke, at det blot er et sprgsm'l om tid, fr resten af Grnlands befolkning flytter til Nuuk. Det synes da ogs' at vre en tanke, flere af Nuuks borgere gr sig. Som en af tilflytterne udtrykker det, er der dage, hvor hun har indtryk af, at *det er hele min by, der er flyttet hertil+. ,n anden informant antager, at nsten halvdelen af landets befolkning vil bo i Nuuk i 2010. ,n tred e informant har flgende interessante profeti- *.eg er sikker p', at hvis Nuuk f'r mulighed for / hvilket kommunen selvflgelig ikke gr / at lse boligproblemet og dermed f' plads til alle tilflytterne, s' vil man affolke resten af Grnland.+ 0vad siger Nuuks borgere til, at byen stadig vokser1 0vad siger de om byens udvikling i bred forstand1 Det er disse umiddelbart enkle sprgsm'l, der vil blive belyst i artiklen. 2aterialet stammer fra et forskningspro ekt om Nuuk.3 Det best'r af 40 interview, hvoraf de 35 er lavet under to feltophold af en m'neds varighed i for'ret 2001 og 2002.
    [Show full text]
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Endelig udgave Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side SAMMENFATTENDE INDLEDNING V 1 INDLEDNING 1 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 1 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 3 1.2.1 Påvirkede områder 3 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 4 1.3 Anerkendelser 6 2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 7 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 7 2.2 Juridiske rammebetingelser 7 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 7 2.2.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet 9 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 9 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 10 2.3 Storskalaloven 10 2.4 Skatter og indtægter 10 2.4.1 Koncessions honorarer 11 2.4.2 Skatteregulering 11 2.5 Retningslinjer for VSB 12 3 PROJEKTBESKRIVELSE 14 3.1 ISUA-projektet 14 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 15 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 19 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 20 3.4.1 Anlægsfase 20 3.4.2 Driftsfasen 21 3.5 Transport af personale 26 4 VSB-METODIK 27 4.1 Baggrundsundersøgelse 27 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 28 4.3 Metoder til analyse af samfundsmæssig bæredygtighed 29 4.4 Resume af økonomien omkring Isua projektet 33 5 SAMFUNDSMÆSSIGT
    [Show full text]
  • FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1C12-5, Aqutsisoqarfik, Nuuk
    FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1C12-5, Aqutsisoqarfik, Nuuk Juni 2020 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse) forpligtet til at ajourføre kommuneplanen i nødvendigt omfang. Denne ajourføring gennemføres ved løbende at tilvejebringe tillæg til kommuneplanen med relevante ændringer eller tilføjelser til planen. Kommunalbestyrelsen kan således til enhver tid tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg med nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen har dog derover pligt til at udarbejde et kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af 2 dele, en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af planens formål og retsvirkninger, og hvordan planen forholder sig til øvrig planlægning for området. Bestemmelsesdelen indeholder de bestemmelser, der skal følges i forbindelse med planens realisering. Bestemmelserne er delt op i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover indeholder bestemmelsesdelen de bindende kortbilag. Offentliggørelse Inden et kommuneplantillæg kan vedtages endeligt, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til tillægget, således at borgere og interesserede i øvrigt kan orientere sig om planens indhold og eventuelt komme med bemærkninger eller indsigelser til planen. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter eventuelle indsigelser og ændringsforslag, før planen vedtages endeligt. Dette forslag til Kommuneplantillæg 1C12-5 er fremlagt til offentlig høring i perioden 1. juli 2020 – 12.august 2020.
    [Show full text]
  • Arfininngorneq / Lørdag 21. Januar 2012
    NUUK Arfininngorneq / Lørdag 21. januar 2012 Pisussanut allannguutaasinnaasut nittartakkami www.kulturnat.gl takuneqarsinnaapput imaluunniit Nunatta Atuagaateqarfianut paasiniaanikkut. Qujavugut Tips aamma Lottop tapiissuteqarnerannut. Evt. ændringer i programmet kan ses på hjemmesiden www.kulturnat.gl eller ved henvendelse til Landsbiblioteket. Tak til Tips og Lotto midler. Unnuk Kulturisiorfimmut 2012-mut Kulturnat 2012 deltagere: peqataasussat Air Greenland ....................................................................................... 1 Air Greenland .............................................................................1 Arnat Peqatigiit .................................................................................... 1 Kvindeforeningen .....................................................................1 Asiaq ....................................................................................................... 1 Asiaq .............................................................................................1 Atuisartut Siunnersuisoqatigiivi ...................................................... 2 Grønlands Forbrugerråd .........................................................2 BLOK P ................................................................................................... 2 BLOK P .........................................................................................2 Dronning Ingridip Peqqissaavia ..................................................... 3 Dronning Ingrids Sundhedscenter - Inuunermi
    [Show full text]
  • Kommuneqarfik Sermersooq
    Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Lokalsamfundsprofil Nuuk Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål.
    [Show full text]
  • Ungdomsboliger I Delområde 3C2 Og En Del Af Område 3C5-2 Ældreboliger I En Del Af Delområde 3D1 Skitseforslag Af 06.07.2020
    UNGDOMSBOLIGER I DELOMRÅDE 3C2 OG EN DEL AF OMRÅDE 3C5-2 ÆLDREBOLIGER I EN DEL AF DELOMRÅDE 3D1 SKITSEFORSLAG AF 06.07.2020 RÅDGIVER: BYGHERRE: clement & carlsen arkitekter maa Aps H.J. RINKSVEJ 39 Postboks 1082 POSTBOKS 1043, 3900 NUUK 3900 Nuuk TLF: +299 323601 Claus Christoffersen [email protected] MAIL: [email protected] Brian torp [email protected] INDHOLD SATELLITFOTO AF NUUK s 2 PROGRAM Baggrund Lokalitet s 3 Eksisterende forhold s 5 Fremtidige forhold s 5 Trafik og etablering af rundkørsel s 6 SITUATIONSPLAN 1:1500 s 7 Formål Ide og anvendelse af området UNGDOMSBOLIGER - 1:500 OMRÅDE 1 s 8 Område 1, Ungdomsboligerne s 9 PRINCIPSNIT A-A Perspektiv set fra sydvest s 10 Perspektiv set fra nordvest s 11 Bygningsmæssige forhold Boligerne s 12 LEJLIGHEDSTYPER 1:100 s 13 ÆLDREBOLIGER - 1:500 OMRÅDE 2 s 14 Område 2, Ældreboligerne s 15 Bygningsmæssige forhold Perspektiv set fra syd s 16 Boligerne s 17 LEJLIGHEDSTYPER 1:100 Tekniske og miljø forhold s 18 Projektorganisation Økonomiske forhold Perspektiv set fra Nordøst Tidsplan s 19 Perspektiv set fra vest Perspektiv set fra nordvest s 20 1 PROGRAM BAGGRUND: I en længere årrække, har de fleste nybyggerier i Nuuk været familiebol- iger. Finansiering af denne boligtyper kræver som oftest to indtægter. En ny familiebolig er typisk på mellem 105 og 115 m2. Mini Sport hal LUFTHAVN Der er derfor opstået et stort efterslæb på opførelse af boliger der er tilpas- Ilimmarfik/Universitet set til unge, enlige og ældre. Særligt byens egne unge, under uddannelse, har været påvirket af manglen på tidssvarende boliger.
    [Show full text]
  • Energiplan Nuuk Fremtidig El- Og Varmeforsyning I Nuuk
    ENERGIPLAN NUUK FREMTIDIG EL- OG VARMEFORSYNING I NUUK Oktober 2018 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 60 39 17 16 E-mail: [email protected] Web: www.eaea.dk 2 | ENERGIPLAN NUUK, Fremtidig el- og varmeforsyning i Nuuk Indhold 1 Sammenfatning ...................................................................................5 Konklusion og anbefalinger ...................................................................... 15 2 Baggrund og målsætninger ................................................................ 19 3 Energibalance .................................................................................... 21 Elforbruget i Nuuk .................................................................................... 21 Vandkraftværket ...................................................................................... 22 Fjernvarme i Nuuk .................................................................................... 24 Affald ........................................................................................................ 27 Olieforbrug til opvarmning ....................................................................... 29 Samlet oversigt over energiforbrug ......................................................... 31 4 Fremskrivning af energiforbruget i Nuuk ............................................ 33 Befolkningsudvikling................................................................................. 33 Fremskrivning af el- og varmebehov .......................................................
    [Show full text]