Selvstyret, Departementet f or Miljø og Natur (APN) November 2013
UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE
UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE
06 2013-11-29 Ole Riger-Kusk Ole Gregor Ole Riger-Kusk
INDHOLD
0. Ikke-teknisk redegørelse 1 1. Introduktion til VVM-redegørelse 24 2. Indledning 25 3. Projektet og alternativer 45
4. Metode 57 5. Eksisterende f orhold 59
6. Kort- og langsigtede virkninger på miljøet samt af hjælpende f oranstaltninger 107
7. Samlet oversigt over miljøpåvirkninger 205 8. Manglende oplysninger 210
0. IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE
0.1 Nuuk Havn
Figur 0.1-1. Kolonihavnen om vinteren under kraftig blæst. Fra "Nuuk billeder". Foto Karl Sommer.
Figur 0.1-2. Etablering af etape 1 af Atlanthavnen i 1952. Foto fra GTO's arkiv. Fotograf Ove Thyge Jo- hansen.
Figur 0.1-3. Mange aktiviteter skal gennemføres på en begrænset plads, hvilket kan give problemer.
Figur 0.1-4. Som det ses, står der containere mere eller mindre over alt, og kørevejene er meget uhen- sigtsmæssigt udformet.
Figur 0.1-5. Krydstogtskibet Disko II ligger ved kaj ved containerterminalen. Dette medfører sikker- hedsmæssige problemer, og håndteringen af containere i visse dele af containerhavnen må indstilles i sådanne situationer. 0.2 Baggrund f or projektet • 2002 • 2003 • 2006 • 2011
0.3 Projektet og alternativer
Figur 0.3-1. Placering og udformning af en ny containerhavn på Qeqertat. Der ud over ses den nye ad- gangsvej. Visualiseringen er stillet til rådighed af Seaport Innovation Aps. Vest er op, øst er ned og nord er til højre.
Figur 0.3-2. Den nye havn med Store Malene i baggrunden. Visualiseringen er stillet til rådighed af Sea- port Innovation Aps.
Figur 0.3-3. De enkelte elementer på den nye havn. Visualiseringen er stillet til rådighed af Seaport In- novation Aps. Vest er til venstre og øst til højre.
0.4 Strømning og sedimentation 0.5 Biologi
• o o • • •
0.6 Traf ik
Figur 0.6-1. Scenarie 1(rødt vejforslag) og scenarier 2 (sort vejforslag) frem til sammenfald med Qeqer- tanut for de to vejforslag, der behandles i denne VVM. Blåt markerer vejen, som er fælles for begge pro- jekter. Den fremtidige havn er vist med grønt.
• • • • • • 0.6.1 Anlægsf asen 0.6.2 Drif tsf asen scenarie 1 • •
Figur 0.6-2. Reach stackere på havnen i Nuuk.
0.6.3 Drif tsf asen scenarie 2 • • • • 0.7 Støj, vibrationer og luf tf orurening
0.7.1 Forhold i anlægsf asen 0.7.2 Forhold i drif tsf asen
Figur 0.7-1. Krydstogtskibe Crystal Symphony ved kaj i den eksisterende havn. Der er tale om et meget stort krydstogtskib, og som det ses, er selv de eksisterende store bygninger små i forhold til skibet.
0.7.3 Luf tf orurening i drif tsf asen
0.8 Visuelle og rekreative f orhold
Figur 0.8-1. Standpunkter for visualiseringer.
Figur 0.8-2. Havnen set fra fotostandpunkt 1. Den nye havn set fra 400-rtalik. I denne visualisering er der taget udgangspunkt i en landbaseret kran i form af en portalkran. Den store portalkran er meget høj og dominerer. Containere stables 5 høj. I baggrunden til venstre ses den nye administrationsbygning.
Figur 0.8-3. Havnen set fra fotostandpunkt 2. Den nye havn set fra Suloraq (vejen til sprængstofdepo- tet). Havnen er ikke specielt synlig, fordi byen ligger højere end havnen. Den nye administrationsbyg- ning er markeret med et RAL-rødt bånd. Den vestlige del af Fyrøen nedsprænges for at producere sprængsten til etablering af havnen, men fordi den østlige del ikke berøres, kan dette ikke ses fra øst.
Figur 0.8-4. Havnen set fra fotostandpunkt 3. Fra Borgmester Anniitap Aqq. ses næsten kun portalkra- nen, medens resten af anlægget er svær at se, fordi byen ligger højere.
Figur 0.8-5. En evt. ny vej ved Iggia set fra fotostandpunkt 4, som ligger ved dæmningen på Qeqertanut. Broen over indsejlingen ses i baggrunden og vejen ses i forgrunden til højre.
Figur 0.8-6. En evt. ny vej ved Iggia set fra fotostandpunkt 5, som ligger ved bådebroerne i Iggia. Der er taget udgangspunkt i, at indsejlingen til Iggia udformes som en bro etableret med spuns. Der er også forslag om udformning af indsejlingen som tunnelrør. Hvilken løsning der vælges, vil blive fastlagt i for- bindelse med detailprojekteringen.
Figur 0.8-7. En evt. ny vej ved Iggia set fra fotostandpunkt 6, som er parkeringspladsen ved Malik. Vejen opbygges af sprængsten, som sandsynligvis fremskaffes fra stenbruddet på Borgmester AnniitapAnniitap Aqq. Det nedsprængte område ses som et lodret fjeld i venstre side af visualiseringen.
Figur 0.8-8. En evt. ny vej ved Iggia set fra fotostandpunkt 7, som ligger ved rundkørslen på Borgmester Anniitap Aqq. Det nedsprængte område ses som lodret fjeld midt i visualiseringen. En ny bro ses i højre side af visualiseringen.
Figur 0.8-9. En evt. ny vej ved Iggia set fra fotostandpunkt 8, som befinder sig på Borgmester Anni- itapAnniitap Aqq. på vejen til Qinngorput.
0.9 Besejling • • • • •
Figur 0.9-1. Som det ses er området, hvor containere opbevares, hårdt udnytte. Containere er stablet i så stor højde, som reach stackere kan stable dem. 0.10 Spildevand og overf ladevand
0.11 Af f ald og af f aldshåndtering 0.12 Forurening af jord 0.13 Klima
0.14 Materielle goder, socioøkonomiske f orhold og sundhed 0.15 Samlet vurdering af påvirkningen af miljøet og nødvendige tiltag.
1. INTRODUKTION TIL VVM-REDEGØRELSE
V V M • • • • • • • •
2. INDLEDNING
2.1 Baggrund f or projektet 2.1.1 Et historisk tilbageblik
Figur 2.1-1. Kolonihavnen om vinteren under kraftig blæst. Fra "Nuuk billeder". Foto Karl Sommer.
Figur 2.1-2. Etablering af etape 1 af Atlanthavnen i 1952. Foto fra GTO's arkiv. Fotograf Ove Thyge Jo- hansen.
Figur 2.1-3. Etape 1 er færdig og Umanaq ligger ved kaj. Ca. 1952. Foto fra GTO's arkiv. Fotograf Ove Thyge Johansen.
Figur 2.1-4. Atlanthavnen i 1979. Fra "Nuuk billeder". Fotograf Erik Holm.
Figur 2.1-5. Atlanthavnen omkring år 2000. Fra "Nuuk billeder". Der ligger ikke mindre end 3 passager- skibe ved kaj. Fotograf ikke angivet.
Figur 2.1-6. Havnen foråret 2013 set fra 400-rtalik.
Figur 2.1-7. Atlanthavnen sommeren 2013 set fra Nuussuaq
2.1.2 Godsbef ordring
Figur 2.1-8. Irena Arctica. Som det ses optager kranerne på skibe plads, som derfor ikke kan udnyttes til containere.
Figur 2.1-9. Havne i Grønland med angivelse af den maksimale størrelse af de skibe, den enkelte havn kan anløbes af. Figuren er fra Transportkommissionen – betænkning. Januar 2011. Enhederne er TEU, som er den internationale enhed, der svarer til en container på 20 fod.
Figur 2.1-10. Størrelsen af baglandet på den enkelte havn. Nuka og Naja Arctica har hver en kapacitet på 700 TEU. Tabel fra Transportkommissionen – betænkning. Januar 2011.
Figur 2.1-11. Variationer i den transporterede mængde gods til, fra og internt i Grønland som m3 trans- porteret gods. Med nordgående trafik menes import til Grønland medens sydgående betyder eksport fra Grønland. Figur fra "Planlægning og konceptuel design af ny containerhavn i Nuuk Havn". Seaport In- novations Aps, 24. januar 2012.
Figur 2.1-12. Transporterede mængder gods til og fra samt internt i Grønland set over året anført som henholdsvist tomme og fulde 20" og 40"-containere pr. måned. 2.1.3 Øvrig aktivitet på havnen i Nuuk
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Anlæg af krydstogt- skibe i alt til Nuuk Krydstogtskibe i alt til Grønland Krydstogt-gæster antal
Tabel 2.1-1. Antal krydstogtskibe og krydstogtgæster i Grønland. Kilde: Grønlands statistik.
2009 2010 2011 2012 ton ton ton Ton
Tabel 2.1-2. Mængden af fisk indhandlet i Nuuk. Kilde: Grønlands statistik.
2.1.4 Fremtidige aktiviteter
Figur 2.1-13. Eksempel på landbaseret kran i form af en wide span STS Crane, PD Ports UK. Sådanne kraner anvendes i forbindelse med lastning og losning af containerskibe.
Figur 2.1-14. Eksempel på en reach stacker, som anvendes ved flytning af containere i større afstande fra kajen.
Figur 2.1-15. Som det ses, er der til tider stor trængsel på den eksisterende havn.
Figur 2.1-16. Krydstogtskiber Disco II ligger ved containerkajen. Da håndtering af containere har 1. prio- ritet, kan der kun ligge et krydstogtskib ved containerkajen, når der ikke skal håndteres containere.
Figur 2.1-17. Som det ses af kortet, er afstanden fra f.eks. St. John's til oliefelterne i Grønland ikke spe- cielt lang. Udrustning kan køres til St. John's med lastbil, hvorfor det ikke efterfølgende skal omlastes, men kan sejles direkte til oliefelter ved Grønland.
Figur 2.1-18. Standard STS-kran fra Kone Cranes. Sådanne kraner anvendes i forbindelse med lastning og losning af containerskibe. 2.2 Nuuk Havn 2002 Det er nødvendigt at udbygge havneforholdene i Nuuk. Forholdene betragtes som s å problematis ke, at det kan blive nødvendigt at flytte visse havnefaciliteter til an- dre byer og udbygge havneforholdene der, hvis ikke udbygningen i Nuuk sker in- den for den nærmes te tid. 2003 Baggrunden for planlægningen er, at havneforholdene i Nuuk er yders t begrænse- de både hvad angår kajforhold og bagland. F.eks . er kutterkajen overbelas tet, og de nuværende forhold omkring los ning af mindre trawler til fiskeindustrien er pro- blematis ke. 2006 Nuuk havn er med volds omt stigende godsmængder (40 % stigning siden 1999) og li- geledes et s tigende antal trawleranløb nu pres set til det yderste.
2011 Kapaciteten i den eks is terende havn i Nuuk er ved at være opbrugt, både hvad angår kaj- forhold og bagland.
Uden større havnekapacitet vurderes , at der i forhold til situationen i dag vil ops tå en ræk- ke negative økonomis ke kons ekvens er dels som følge af reduceret produktivitet og dels s om følge af mis tede indtægter fra aktiviteter, som enten bortfalder eller ikke kan realis e- res .
Der har tidligere været gennemført en hel række unders øgels er af de økonomis ke kons e- kvens er af at etablere en ny havn i Nuuk eller udvide den eks is terende.
Rapporterne peger alle på, at der er s å store problemer med kapaciteten på de eks is teren- de havnearealer, at en udbygning af havnens kapacitet er øns kelig eller nødvendig. Hav- nens aktører har i større eller mindre grad gener af kapacitets begrænsningerne med væ- s entlige produktivitetstab til følge.
Figur 2.2-1. Oversigt over håndtering af containere på havnen i Nuuk. Opgørelsen er udarbejdet af RAL's Havneservice-division for perioden 2000-2012.
2.3 Lovgrundlag og plangrundlag 2.3.1 Lovgrundlag Søhandels havne samt vandveje og havne til indre sejlads, der kan bes ejles og anlø- bes af s kibe på over 1.350 tons . Det er miljøafdelingens klare opfattels e, at opførels e af bro/dæmning skal indgå i den VVM-redegørels e, der laves for udvidelse af Nuuk havn. Dette begrundes i, at bro/dæmning er et alternativ til brugen af det eks is terende vejanlæg, hvilket vil betyde mindre gener ved to s koler, hvis den anlægges . Des uden vil en bro/dæmning være en afledt effekt af projektet omkring Nuuk Havn, da bro/dæmningsløsningen ikke ville blive gennemført, s åfremt havnen ikke bliver an- lagt. Den, s om planlægger at opføre s tørre bygge- og anlægs arbejder eller at etablere virks omheder i øvrigt, der i væs entlig grad vil kunne medføre ændringer af land- s kabet eller fjord- og havområders karakter eller væs entligt vil kunne påvirke na- turen, herunder vilde dyr og planter, s kal før iværks ættelse af projektet foretage en naturkons ekvens vurdering. Direktoratet for Miljø og Natur kan, s åfremt der skønnes at være særlige behov for en unders øgels e af forureningsforholdene, påbyde, at der for bes temte virks omhe- der, anlæg eller indretninger, uans et om sådanne er optaget på den i § 2, s tk. 2, nævnte lis te eller ej, inden en nærmere angiven fris t skal ans øges om godkendels e s om nævnt i § 3. 2.3.2 Plangrundlag
Figur 2.3-1. Erhvervsbåndet i Nuuk. Kommuneplan Sermersooq 2024. Område 1 er benævnt "den nye At- lanthavn samt nye havnerelaterede erhvervsområder". Område 2 benævnes "Etablering af en ny bro/dæmning samt udvidelse af Iggia" og område 3 "Udvidelse af eksisterende erhvervsområde".
3. PROJEKTET OG ALTERNATIVER
3.1 Beskrivelse af projektet 3.1.1 Projektet
• • • • • Materiale Mængde Materiale Mængde
3.1.2 0-alternativet
Nøgletal Tons CO 2 Tons SOx Tons NOx Forventede effekt ved havneudvidelse -11.523 206 633 Forventede effekt uden havneudvidelse 7.336 431 763
Tabel 3.1-1. Emissioner fra RAL's skibe på årsbasis under forskellige scenarier. Forudsætningen er, at RAL selv bygger nye skibe. Data leveret af RAL.
3.2 Beskrivelse af ikke undersøgte alternativer 3.2.1 Udbygning af den eksisterende havn
Figur 3.2-1. Et muligt scenarie for udvidelse af den eksisterende Atlanthavn. Fra "Redegørelse for Hav- neudbygning" Maj 2006. Grønlands Hjemmestyre. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.
3.2.2 Alternative placeringer af en udbygning af havnen 3.2.3 Etablering af en ny tunnel til 400-rtalik 3.3 Anlæggets udf ormning 3.3.1 Havn
Figur 3.3-1. Design af havnen med tilhørende infrastrukturanlæg frem til tunnellen. Visualiseringen er stillet til rådighed af Seaport Innovation Aps.
Figur 3.3-2. Design af havnen. På visualiseringen ses et alternativ til en landbaseret kran i form af en mobilkran. Visualiseringen er stillet til rådighed af Seaport Innovation Aps.
Figur 3.3-3. Design af havnen med Store Malene i baggrunden. Visualiseringen er stillet til rådighed af Seaport Innovation Aps.
Figur 3.3-4. Placering af aktiviteter på havnen. Visualiseringen er stillet til rådighed af Seaport Innovati- on Aps.
3.3.2 Inf rastruktur
Figur 3.3-5. Scenarie 1(rødt vejforslag) og scenarier 2 (sort vejforslag). Den vejstrækning, som er om- fattet af begge scenarier er markeret med blåt. Området, hvor den nye havn etableres er markeret med grønt. 3.3.2.1 Opdatering af Iggiaanut/Sorlaat (scenarie 1). 3.3.2.2 Vej f ra Qeqertanut til Borgmester AnniitapAnniitap aqq. (scenarie 2).
Figur 3.3-6. Ny vej "uden på" Iggia. Indsejlingen til Iggia er her vist som en bro. Inuplan A/S. 15.05.2013. Tegning 003-0. 15.05.2013.
Figur 3.3-7. Den principielle udformning af vejdæmningen. Inuplan A/S. 15.05.2013. Tegning 004-0. 15.05.2013.
3.4 Tidsplan 2014 2015 2016 Anlægsarbejder Havn Adgangsvej Bygninger
4. METODE
• • •
• • • •
Skemaet med opsamlingen Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Miljøemne 1 Miljøemne 2 • Stor: • Mellem: • Lille: • Ingen: • International: • National: • Regional: • Lokal: • Meget stor: • Stor: • Mellem: • Lille: • Meget lille:
• Vedvarende/på lang sigt: • Midlertidig/på mellemlang sigt: • Kortvarig: • Væsentlig: • Moderat: • Mindre: • Ingen/ubetydelig: Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed
Miljø emne 1 Miljø emne 2 Miljø emne 3 God
Tilstrækkelig
Begrænset
5. EKSISTERENDE FORHOLD
5.1 Interaktion med eksisterende f orhold og anlæg 5.1.1 Forudsætninger og grundlag 5.1.2 Eksisterende f orhold
Figur 5.1-1. Som det fremgår af billedet, står der containere i stor højde mere eller mindre over det hele, hvilket resulterer i uhensigtsmæssige køreveje for reach stackerne.
Figur 5.1-2. De meget knebne pladsforhold på den eksisterende havn medfører, at der bliver oplagret gods på de arealer, som kunne være brugt til afvikling af trafik.
Figur 5.1-3. Som det ses, er der ikke meget plads at arbejde på, når et skib skal modtage forsyninger.
5.1.3 Litteratur 5.2 Traf ik, støj og emissioner 5.2.1 Traf ik 5.2.1.1 Forudsætninger og grundlag
5.2.1.2 Traf ikken på vejnettet og til havnen.
Figur 5.2-1. Bykort over Nuuk ned vejnavne.
Figur 5.2-2. Hverdagsdøgntrafikken på vejnettet i Nuuk. Trafiktal fra tællingerne er indlagt på de dels- trækninger af vejnettet, hvor der er talt i sommeren 2012
Figur 5.2-3. Strækning med kapacitetsproblemer i spidstimen med dagens trafikmængde (2012) 5.2.1.3 Traf iksikkerhed på veje i nærområdet
5.2.1.4 Utryghed på veje i nærområdet • • • •
Figur 5.2-4. Vejadgangen til den eksisterende havn.
5.2.1.5 Barrierevirkning • • •
En moderat barrierevirkning vil give små problemer i form af mindre fors inkelser for kryd- s ende fodgængere. Mindre børn vil ikke kunne kryds e vejen uden ris iko. 5.2.1.6 Godslevering
Figur 5.2-5. Lokaliteter i Nuuk hvortil størstedelen af containerfragten leveres. Mørkeblåt markerer nu- værende erhvervsområder. Lyseblåt viser fremtidige erhvervsområder og grønt primære detailhandels- område område. Primære veje er markeret med grønt.
5.2.1.7 Kollektiv traf ikbetjening
Figur 5.2-6. Det eksisterende busrutenet i Nuuk [Kommuneqarfik Sermersooq, "Den kollektive trafik i dag", 2012].
5.2.2 Støj, vibrationer og emissioner f ra havnen 5.2.2.1 Forudsætninger og grundlag Tidsrum Åben og lav boligbebyggel- Etageboliger se
Tabel 5.2-1. Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj for områder for åben og lav boligbebyggelse og etageboliger. 5.2.2.2 Støj fra Havn
Figur 5.2-7. Støjudbredelseskort for eksisterende forhold.
5.2.2.3 Emissioner f ra skibe ved kaj
• • • • • • Import/eksport fulde Import/eksport tomme Transhipment fulde Transhipment tomme
Tabel 5.2-2. ISO Containerbesøg i 2011 i Nuuk
NO x kg/år CO 2 ton/år SO 2 Kg/år
Tabel 5.2-3. Emissionerne fra skibenes hjælpemotorer
5.2.2.4 Emission f ra intern transport på havnearealet
Figur 5.2-8. Eksempel på reach stacker der anvendes til flytning af containere på havnearealet
Import/eksport fulde Import/eksport tomme Transhipment fulde Transhipment tomme
Tabel 5.2-4 ISO containerbesøg i 2011 på havnearealet i Nuuk
NO x kg/år CO 2 ton/år SO 2 Kg/år
Tabel 5.2-5 Emission fra nuværende kørsel med reach stacker på havnen.
5.2.3 Litteratur 5.3 Strømning og sedimentation 5.3.1 Strømning 5.3.1.1 Forudsætninger og grundlag ´ • •
Figur 5.3-1. Vanddybdeforhold
5.3.1.2 Eksisterende f orhold
Figur 5.3-2. Strømroser med beregnede tidevandsstrømhastigheder og –retninger vest og nord for hav- neudvidelsen samt i lystbådehavnen 5.3.2 Sedimentf orhold 5.3.2.1 Forudsætninger og grundlag
5.3.2.2 Eksisterende f orhold
Figur 5.3-3. Kornkurver gennemført for blandingsprøver udtaget i området omkring den planlagte havn.
Figur 5.3-4. Undersøgelsesområder hvor der er gennemført prøvetagning og analyser. Analyseresultater af prøver
Område 1, Område 1, Område 2, Område 3, Område 3, 0-10 cm 50-100 cm 0-10 cm 0-10 cm 20-30 cm mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Uorganiske forbindelser Metaller
Analyseresultater af prøver
Område 1, Område 1, Område 2, Område 3, Område 3, 0-10 cm 50-100 cm 0-10 cm 0-10 cm 20-30 cm mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Organiske samleparamtre Detergenter PAH -forbindelser PCB -forbindelser Blødgørere Alkylphenoler og
-ethoxylater Organotinforbindelser
Tabel 5.3-1. Analyseresultater i forbindelse med analyse af sediment udtaget i det område, hvor den nye havn tænkes etableret.
Maksimum af Gennem- Vejledende aktionsniveauer prøver snit af for klapning prøver Vej. nr. 9702 af 20/10 2008 Nedre Øvre
mg/ mg/ mg/ mg/ kg TS kg TS kg TS kg TS 0,05
Tabel 5.3-2. Sammenligning mellem analyseresultater og krav i klapvejledningen.
Maksimum Gennem- Porevands- Generelt Porevands- af prøver snit af koncentra- krav, jf. koncentration/ prøver tioner Bek 1022 Generelt krav mg/kg TS mg/kg TS µg/l µg/l Forhold 0,05
Tabel 5.3-3. Sammenligning mellem beregnede porevandskoncentrationer og krav i udledningsbekendt- gørelsen. 5.3.3 Litteratur
5.4 Flora og f auna 5.4.1 Fysiske/kemiske f orhold 5.4.1.1 Forudsætninger og grundlag • • • • • 5.4.1.2 Eksisterende f orhold 5.4.1.2.1 Klima og isf orhold
Figur 5.4-1. Månedsgennemsnit for temperatur, 1981-2010, DMI station 4250, Nuuk /.
Figur 5.4-2. Månedsgennemsnit for nedbør, 1981-2010, DMI station 4250, Nuuk /.
Isf orhold
• •
Figur 5.4-3. Typisk udbredelse af havis i Vestgrønlandske fjorde i januar, marts og maj /. Godthåbs- fjorden ses øverst i figuren. Som det ses, er isen ikke noget problem for sejlads til Nuuk året rundt.
Klimaf orandringer 5.4.1.2.2 Vandkvalitet /
5.4.2 Marinbiologiske f orhold 5.4.2.1 Forudsætninger og grundlag
Figur 5.4-4. Marinbiologiske undersøgelser nær projektområdet. Miljøundersøgelser i Iggia og Atlant- havnen danner grundlag for beskrivelse af benthiske forhold, og Nuuk Basis hovedstation for beskrivelse af plankton. 5.4.2.2 Eksisterende f orhold 5.4.2.2.1 Plankton Phaeocys tis Tha- las s iosira
Microsetella norvegica Calanus Micros etella norvegica 5.4.2.2.2 Bentisk f lora og f auna Flora
Figur 5.4-5. Foto taget i projektområdet i forbindelse med udtagelse af sedimentprøver.
Fauna Macoma calcarea Mya truncatus
Atlanthavnen Iggia 1999 2011 1999 2011
Tabel 5.4-1 Overordnede resultater af faunaprøver fra 1999 og 2011 /. *tilstandsklasse baseret på fauna diversitetsindeks.
• o o o o
• o o o o 5.4.2.2.3 Fisk og skaldyr Hellef isken Reinhardtius hippoglossoides Grønlandstorsk Gadus ogac atlanterhavstorsk Gadus morhua Håising Hippoglos soides platessoides
Rødfisk (Sebas tes
Stenbider (Cyclopterus lumpus ) Lodde (Mallotus villosus ) Blåmuslinger (Mytilus edulis ) Kammusling (Chlamys islandica )
5.4.2.2.4 Marine Pattedyr
Art Videnskabeligt Periode i Forekomst i Rødliste st a- Bemærk - navn fjordsystemet fjordsystemet tus / 14/ ninger / / 15/ 27/ / 15/ 27/ 14/ Sæler Phoca hispida Phoca groenlandica Cystophora cristata Tandhvaler Phocoena phocoena Physeter macr o- cephalus Bardehvaler Megaptera novaean g- lia Balaenoptera acut o- rostrata Balaenoptera phys a- lus
Tabel 5.4-2 Havpattedyr der forekommer i Nuuks fjordsystemer
Urs us maritimus Sæler
Ringsælen Pus a hispida
ikke truet
Grønlandssælen Pagophilus groenlandicus ikke truet
Klapmyds Cys tophora cris tata ikke truet Hvaler Phocoena phocoena Physeter macrocephalus Balaenoptera acutoros trata Balaenoptera phys alus Megaptera novaeangliae Marsvin Kaskelothvalen Vågehvalen ikke truet Finhvalen
P ukkelhvalen 5.4.2.2.5 Havf ugle
5.4.2.2.6 Ynglende havf ugle 5.4.2.2.7 Overvintrene og rastende havf ugle 5.4.2.2.8 Truede arter
Art Videnska beligt Periode i Fore - Grønlands Bemær k- Adfærd navn fjordsystemet komst Rødliste sta- ninger / / i tus / fjord- syste- ste- met / Fulmarus glaci a- lis Puffinus gravis Phalacrocorx carbo Anas platyrhy n- chos Somateria mo l- lissima Somateria spe c- tabilis Histrionicus histrionicus Clangula hy e- malis Haliaeetus albici l- la Larus thayeri Larus hyperb o- reus Larus marinus Larus fuscus Larus argentatus Rissa tridactyla Sterna paradis a- ea Stercorarius p a- rasiticus Cepphus grylle Alca torda Fratercula arctica Alle alle Uria lomvia Gavia stellata Mergus serrator
Tabel 5.4-3 Havfugle der forekommer i Nuuks fjordsystemer. Status fra rødliste.
5.4.3 Særlige områder
5.4.4 Litteratur
Phoca his pida
Pusa his pida .
5.5 Visuelle og rekreative f orhold 5.5.1 Forudsætninger og grundlag 5.5.2 Eksisterende f orhold
Figur 5.5-1. Atlanthavnen i Nuuk set fra Nuussuaq.
Figur 5.5-2. Den sydligste del af Qeqertat med Fyrø i baggrunden.
Figur 5.5-3. Qeqertat set mod syd. Fyrø ligger bag forhøjningen på Qeqertat.
Figur 5.5-4. Iggia om natten. Som det ses, er der som på resten af havnen en del belysning, som kan ses klart fra de omkringliggende områder. 5.5.3 Litteratur 5.6 Besejling 5.6.1 Forudsætninger og grundlag 5.6.2 Eksisterende f orhold 5.6.2.1 Bølgef orhold i havnen
1 måneds design Bølgeretning Procentdel bølge H m0
Tabel 5.6-1: Bølgeforhold i periode 23-04-2013 til 03-06-2013
Figur 5.6-1. Bølgerose i Nuuk Havn (periode 23-04-2013 til 03-06-2013)
5.6.2.2 Bølgef orhold i f jorden 5.6.3 Vindf orhold
Station 04250 NUUK 01-09-1963 - 31-12-1999
Hele perioden
N
3 3 0 0 3
30 0 60
W E
5%
10%
0 12 24 0 15%
20% Percent:
1 0 5 >= 14.0m/s 1 0 2 5.0 - 13.9m/s 25% S 1.6 - 4.9m/s
Figur 5.6-2. Vindforhold for Nuuk, DMI station 4250. Hele året målt i 10 m's højde, jf. ref./6/
5.6.4 Designskibe Ankommende skibe Specifikationer Dyb- Længde Bredde af Død- Repræsente- gang Navn Type af skib skib vægt rer [d] LOA [m] Beam [m] DWT [T] m
Tabel 5.6-2. Specifikationer for eksisterende designskib, ref./4/
Figur 5.6-3. Crystal Symphony med en længde på 238 m ved kaj I Nuuk Havn. Som det ses er krydstogt- skibet betydeligt højere end selv RAL's bygninger på havnen, og beslaglægger en betydelig del af kajen. Det vil således ikke være mulig at have anløb af et containerskib samtidigt med, at et så stort krydstogt- skib ligger ved kaj. Da håndtering af containere har 1. prioritet, vil anløb af krydstogtskibe skulle indret- te sig på dette.
Figur 5.6-4. Crystal Symphony ved kaj. Som det ses er selve anlægsfladen (kontakten mellem kaj og skib) ikke specielt lang.
Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Død- Længde Bredde af Dybgang Repræsente- vægt Navn Type af skib skib [d] rer DWT LOA [m] Beam [m] m [T]
Tabel 5.6-3. Specifikationer for mulige ankommende skibe.
Figur 5.6-5. Fragtskibet Naja Arctica.
5.6.5 Besejlingsf orhold 5.6.5.1 Designkrav – manøvrerings og anløbsf orhold i den eksisterende havn og f jorden
Vanddybde Vanddybde Vanddybde Designskib (h) (h) (h) Liggeplads Stoppeområde Indsejling Navn Type Repræsenterer og vendecirkel h = 1,15 X d h = 1,25 X d h = 1,3 X d
Tabel 5.6-4: Nødvendig vanddybde for ankommende skibe – d angiver dybgang for designskibet.
Bundkote Bundkote Bundkote Designskib Liggeplads Stoppeområde Indsejling og vendecirkel
Navn Type Repræsenterer
Tabel 5.6-5: Nødvendige bundkote for ankommende skibe.
1-sporet 2-sporet Designskib Min. bred- Min. bred- Max. bred- Max. bred- de, Wmin de, Wmin de, Wmax de, Wmax Repræsente- 6,2 X Navn Type 3,6 X Beam 6 x Beam 9 x Beam rer Beam
Tabel 5.6-6: Minimum og maximum bredde af indsejling for ankommende skibe – W angiver indsejlings- bredde mens Beam angiver designskibets bredde.
Venderadius Designskib Min. radius, Anbefalet Max. radius, R max Rmin radius, R anb Repræsente- 10 x LOA Navn Type 8 X LOA 9 x LOA rer
Tabel 5.6-7. Minimum og maximum venderadius for ankommende skibe – LOA angiver designskibets længde. Min. afstand mel- Yderligere bredde lem svinger Designskib Min. bred- Max. bred- Min. afstand, Amin de, Wmin de, Wmax Repræsente- 5 X LOA Navn Type 2 X Beam 4 x Beam rer
Tabel 5.6-8. Minimum og maximum tillægsbredde af indsejlingskanal og minimum afstand mellem sving for ankommende skibe – Beam angiver designskibets bredde mens LOA angiver designskibets længde.
Figur 5.6-6. Bow thruster (bovpropel) på et større skib.
Figur 5.6-7. Eksempel på en azi-pod. Som det ses, kan denne type dreje 360° rundt, hvilket gør skibet meget manøvredygtig. Store skibe (f.eks. verdens p.t. største containerskib Mærsk Mc-Kinney Møller) er i dag ofte alene udstyret med azi-pods i stedet for traditionelle skruer.
Min. vendecir- Max. vendecir- Designskib Anbefalet ven- kel, kel, decirkel, D anb , Dmin , Dmax , Navn Type Repræsenterer 2 x LOA 1,5 X LOA 3 x LOA
Tabel 5.6-9. Minimum og maximum vendecirkel for ankommende skibe. LOA angiver designskibets læng- de.
Max. stoppedi- Designskib Min. stoppedi- Anbefalet stop- stance fuldt la- stance , pedistance , Repræsente- stet skib, L max , Navn Type Lmin , 3 X LOA Lanb , 6 x LOA rer 8 x LOA
Tabel 5.6-10. Stoppedistance for ankommende skibe. LOA angiver designskibets længde.
5.6.5.2 Sammenf atning, eksisterende f orhold Vanddybde (h) Vanddybde (h) Vanddybde (h) Designskib Liggeplads stoppedistance Indsejling og vendecirkel Navn Type Repræsenterer h = 1,15 X d h = 1,25 X d h = 1,3 X d
Tabel 5.6-11. Nødvendig vanddybde for ankommende designskibe
5.6.6 Litteratur
5.7 Spildevand og overf ladevand 5.7.1 Forudsætninger og grundlag 5.7.2 Eksisterende f orhold
Figur 5.7-1. Spildevandsudløb nr. 1 ved dæmningen på Qeqertanut. I baggrunden af billedet ses bøjer, der markerer det område, hvor en dykker udtog sedimentprøver til analyse. 5.7.3 Litteratur
5.8 Af f ald og af f aldshåndtering 5.8.1 Forudsætninger og grundlag Affaldstype/ Ordning Brugere Drift Bortskaffelse fraktion Hus- Er- Ansvarlig Indsamlings- stande hverv indsamler frekvens
Tabel 5.8-1. Affaldsordning i Nuuk i henhold til Affaldsrapport af juni 2010.
5.8.2 Eksisterende f orhold 5.8.3 Litteratur
5.9 Forurening af jord 5.9.1 Forudsætninger og grundlag 5.9.2 Eksisterende f orhold
Figur 5.9-1. Området hvor den nye havn tænkes placeret. Som det fremgår, har der ikke været gennem- ført aktiviteter, som kunne have medført forurening af jorden. 5.9.3 Litteratur
5.10 Klima 5.10.1 Forudsætninger og grundlag 5.10.2 Eksisterende f orhold
Nøgletal Tons CO 2 Tons SOx Tons NOx
5.10.3 Litteratur 5.11 Materielle goder, socioøkonomiske f orhold og sundhed 5.11.1 Forudsætninger og grundlag 5.11.2 Eksisterende f orhold
5.11.3 Litteratur
6. KORT- OG LANGSIGTEDE VIRKNINGER PÅ MILJØET SAMT AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER
6.1 Interaktion med eksisterende f orhold og anlæg 6.1.1 Fremtidige f orhold 6.1.2 Vurdering af påvirkninger 6.1.3 Kumulativ ef f ekt 6.1.4 Af værgende foranstaltninger 6.1.5 Sammenf attende vurdering Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Interaktion med andre projekter
Tabel 6.1-1. Sammenfattende vurdering for interaktion med andre projekter.
Tilstrækkelig
Tabel 6.1-2. Kvalitet af tilgængelige oplysninger for interaktion med andre projekter. 6.2 Traf ik • • • • • • •
Indskrænkelse af bevægelsesfrihed for dyr og mennesker som følge af tilstedeværelsen af et trafikanlæg. For mennesker de fysiske, juridiske og psykologiske aspekter, der begrænser disses adgang til naturområder, rekreative områder eller mellem byområder. For dyr en kombination af fysiske hindringer, påkørsler eller undvigelser på grund af trafikken som hin- drer dyrs spredning eller vandring." Kapaciteten
• • •
Traf iksikkerheden
Utrygheden • • • •
Barrierevirkningen • • •
Luf tf orurening f ra transport
Støj fra transport
Figur 6.2-1. Bykort over Nuuk.
Figur 6.2-2. Scenarie 1(rødt vejforslag) og scenarier 2 (sort vejforslag). Vejen vist med blåt er omfattet af begge scenarier. Området, hvor den nye havn bliver placeret, er vist med grønt. 6.2.1 Traf ik i anlægsf asen f or scenarie 1 6.2.1.1 Traf ikken og kapacitet på vejnettet
Lokalitet Arbejde og materiale Ture i anlægs- Ture pr dag perioden
Tabel 6.2-1 Anlægsarbejder der forventes at genere ture på det tilstødende vejnet 6.2.1.2 Traf iksikkerheden på vejnettet 6.2.1.3 Utrygheden på vejnettet
Figur 6.2-1 Sorlaat set mod nord
6.2.1.4 Barrierevirkning 6.2.1.5 Luf tf orurening f ra vejtransporten
6.2.1.6 Støj fra vejtransporten 6.2.1.7 Vurdering af påvirkninger Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed Trafiksikkerhed Tryghed Barrierevirkning Emissioner Støj
Tabel 6.2-2 Miljøpåvirkninger og konsekvenser i anlægsfasen for scenarie 1
6.2.2 Traf ik i anlægsf asen f or scenarie 2 6.2.2.1 Traf ikken og kapacitet på vejnettet
Figur 6.2-3. Flytning af sprængstensvolumen fra fladeafsprængning ved det gamle stenbrud (Grøn mar- kering angiver afsprængningen) Lokalitet Arbejde og materiale Ture i anlægs - Ture pr dag perioden
Tabel 6.2-3 Anlægsarbejder der forventes at generer ture på det tilstødende vejnet
6.2.2.2 Traf iksikkerheden på vejnettet 6.2.2.3 Utryghed på vejnettet 6.2.2.4 Barrierevirkning
6.2.2.5 Luf tf orurening f ra vejtransporten
Procentvis forøgelse af den Energiforbrug [GJ pr. år] / Anlægsfasen for Scenarie 2 årlige emission fra trans- Emissioner [kg pr. år] år 2015 portarbejdet i Nuuk
Tabel 6.2-4. Emissioner ved sprængstenstransport 6.2.2.6 Støj fra vejtransport
6.2.2.7 Vurdering af påvirkninger Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed Trafiksikkerhed Tryghed Barrierevirkning Emissioner Støj
Tabel 6.2-5 Konsekvenser af de afledte miljøpåvirkninger fra trafikken i anlægsfasen for scenarie 2
6.2.3 Traf ik i drif tsf asen • • • • •
• • •
Figur 6.2-4. Influensvejnettet for trafikmodellen for Nuuk
Figur 6.2-5. Det fremtidige net af stambusser [2]. Nærmeste busstoppested i forhold til den nye havn er markeret med rød cirkel.
Figur 6.2-6. Det fremtidige net af bybusruter [2]
6.2.3.1 Traf ikken og kapacitetsproblemer ved scenarie 1
Figur 6.2-7. Den overflyttede trafik fra eksisterende havn. Grøn betyder faldende trafik og rød øget tra- fik.
Figur 6.2-8. Strækninger og kryds hvor nuværende kapacitetsproblemer forstærkes • • •
Middelf orsinkelse t og kølængden N i tilf artssportet
Strøm / Gren B T n5% Sek/Kt Kt
Figur 6.2-9. Forsinkelse og belastningsgrader for rundkørslen i 2013.
Middelf orsinkelse t og kølængden N i tilf artssportet
Strøm / Gren B T n5% Sek/Kt Kt
Figur 6.2-10. Forsinkelse og belastningsgrader for rundkørslen i 2016.
6.2.3.2 Traf iksikkerhed på vejnettet i scenarie 1 6.2.3.3 Utryghed på vejnettet i scenarie 1
6.2.3.4 Barrierevirkning i scenarie 1 6.2.3.5 Støj fra vejtransport i scenarie 1 6.2.3.6 Luf tf orurening f ra vejtransport i scenarie 1 6.2.3.7 Emission f ra intern transport på havnen i scenarie 1 og scenarie 2
Figur 6.2-11. Eksempel på reach stacker der anvendes til flytning af containere på havnearealet. • • • • •
Import/eksport Import/eksport Transhipment Transhipment Aasiaat og fulde tomme fulde tomme Sisimiut
Tabel 6.2-6. ISO containerbesøg i 2016 på havnearealet i Nuuk
NO x kg/år CO 2 ton/år SO 2 Kg/år
Tabel 6.2-7. Emission fra nuværende reach stacker kørsel på havnen
6.2.3.8 Vurdering af påvirkninger Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed Kapacitet Trafiksikkerhed Tryghed Barrierevirkning Emissioner fra vejtransport Støj fra vej- transport Emissioner fra transport på havnearealet
Tabel 6.2-8. Miljøpåvirkninger og konsekvenser i for scenarie 1 i driftsfasen
6.2.3.9 Af værgende foranstaltninger
6.2.3.10 Traf ikken og kapacitetsproblemer ved scenarie 2
Figur 6.2-12. Forskelskort mellem basissituation (situation uden anlæggelse af ny vej) og anlæggelse af ny vej til Qeqertat i 2016. Grøn er mindre trafik og rød er øget trafik.
• • • Middelf orsinkelse t og kølængden N i tilf artssportet
Strøm / Gren B T n5% Sek/Kt Kt
Figur 6.2-13. Forsinkelse og belastningsgrader for rundkørslen i 2013.
Middelf orsinkelse t og kølængden N i tilf artssportet
Strøm / Gren B T n5% Sek/Kt Kt
Figur 6.2-14. Forsinkelse og belastningsgrader for rundkørslen i 2016 ved scenarie 2
6.2.3.11 Traf iksikkerhed på vejnettet i scenarie 2
6.2.3.12 Utryghed på vejnettet i scenarie 2 • • • •
Figur 6.2-15 Sorlaat set mod nord
Figur 6.2-16 Sarfannguit i dag 6.2.3.13 Barrierevirkning i scenarie 2
6.2.3.14 Støj fra vejtransport i scenarie 2
Beregningsparametre Indstilling/værdi
Tabel 6.2-9. Beregningsparametre for støjkortlægningen
Figur 6.2-17. Støjkortlægning for basissituationen i 2016 uden en ny vejforbindelse til Qeqertat.
Figur 6.2-18. Støjkortlægning for scenarie 2 i 2016.
Figur 6.2-19. Differenskort mellem basisscenarie og scenarie 2. 6.2.3.15 Luf tf orurening f ra vejtransport i scenarie 2.
Energif orbrug [MJ Årlig besparelse i f orhold til Scenarie 2 pr. år] / et scenarie uden vejf orbin- år 2016 Emissioner [ton pr. år] delsen
Tabel 6.2-10 Emission ved scenarie 2 i 2016 samt den årlige besparelse set i forhold til et scenarie uden vejforbindelsen
6.2.3.16 Emission f ra intern transport på havnen 6.2.3.17 Vurdering af påvirkninger Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed Kapacitet Trafiksikkerhed Tryghed Barrierevirkning Emissioner fra vejtransport Støj fra vej- transport Emissioner fra transport på havnearealet
Tabel 6.2-11 Miljøpåvirkninger og konsekvenser af trafikken for scenarie 2 6.2.3.18 Af værgende foranstaltninger
6.2.4 Litteratur
God
Tabel 6.2-12 Kvaliteten af det tilgængelige og anvendte materiale
6.3 Støj, vibrationer og emissioner f ra havnen • • • 6.3.1 Forudsætninger og grundlag
Tidsrum Åben og lav boligbebyggelse Etageboliger 6.3.2 Støj i anlægsf asen • • • • •
• • • • • • • •
Figur 6.3-1. Støjudbredelse for nedsprængning, knusning, kartering og dozning ved anlæggelse af dæm- ning.
Figur 6.3-2. Støjudbredelse for ramning af spuns ved brokonstruktionen.
Figur 6.3-3. Støjudbredelsen fra sprængningsarbejde på Qeqertat.
Figur 6.3-4. Støjudbredelsen fra sprængningsarbejdet på Fyrø.
Figur 6.3-5. Støjudbredelsen fra etablering af spunsen for havnekonstruktionen.
• • • • • 6.3.3 Støj fra f remtidig havn på Qeqertat
Figur 6.3-6. Støjudbredelsen fra den fremtidige havn på Qeqertat
Figur 6.3-7. Forskelskort mellem støjudbredelsen fra den fremtidig og eksisterende havn
Figur 6.3-8. Fremtidigt støjniveau som ligger under grænseværdien på 35 dB i nattetimerne 6.3.4 Emission f ra f remtidig havn på Qeqertat • • • • • •
Import/eksport Import/eksport Transhipment Transhipment Aasiaat og fulde tomme fulde tomme Sisimiut
Tabel 6.3-1. Årlige ISO containerbesøg i Nuuk i 2016
NO x kg/år CO 2 ton/år SO 2 Kg/år
Tabel 6.3-2. Emissionerne fra skibenes hjælpemotorer
6.3.5 Vurdering af påvirkninger Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed Støjbelastning i anlægsfasen Vibrationer i an- lægsfasen Støjbelastning i driftsfasen Vibrationer i driftsfasen Emissioner fra Havn i driftsfa- sen
Tabel 6.3-3. Sammenfattende vurdering støj, vibrationer og emissioner
God
Tabel 6.3-4. Vurdering af data i forbindelse med støj, vibrationer og emissioner.
6.3.6 Af værgende foranstaltninger
6.3.7 Litteratur 6.4 Strømning og sedimentf orhold 6.4.1 Strømning 6.4.1.1 Fremtidige f orhold 6.4.1.2 Vurdering af påvirkninger 6.4.1.3 Kumulativ ef f ekt 6.4.1.4 Af værgende foranstaltninger
6.4.1.5 Sammenf attende vurdering Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Strømning
Tabel 6.4-1. Sammenfattende vurdering af strømning.
God
Tabel 6.4-2. Kvalitet af tilgængelige oplysninger for strømning.
6.4.2 Sedimentf orhold 6.4.2.1 Fremtidige f orhold 6.4.2.2 Vurdering af påvirkninger
Figur 6.4 -1. Koncentrationsfelt der viser de maksimalt bere g- >20 mg/l nede sedimentkoncentrationer under afgravningen. Linjen, 10 -20 mg/l hvori der graves, er vist med en rød linje. (Akserne angiver UTM koordinater, zone 22) 5-10 mg/l 2-5 mg/l <2 mg/l
Figur 6.4-2. Det røde skraverede område markerer det område, hvor evt. overskydende sediment ønskes deponeret. De blå linier markeret det område, som er dækket af den hydrauliske model.
Figur 6.4 -3. Koncentrationsfelt der viser de maksimalt bere g- >20 mg/l nede sedimentkoncentrationer under klapning af sediment 10 -20 mg/l mellem Nuuk Havn og Hundeø/Rypeø. (Akserne angiver UTM koordinater, zone 22) 5-10 mg/l 2-5 mg/l <2 mg/l
6.4.2.3 Kumulativ ef f ekt 6.4.2.4 Af værgende foranstaltninger 6.4.3 Sammenf attende vurdering Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser grad udbredelse Påvirkning af strømforhold Afgravning ved ny havn Spild af sedi- ment Klapning, off- shore Spild af sedi- ment Afgravning ved ny havn Spild af miljø- fremmed stof- fer Klapning, off- shore Spild af miljø- fremmed Afgravning ved ny havn Spild af sedi- ment
Tabel 6.4-3. Sammenfattende vurdering af strømning og sedimentation.
God
Tabel 6.4-4. Kvalitet af tilgængelige oplysninger for sedimentation.
6.4.4 Litteratur 6.5 Flora og f auna 6.5.1 Fremtidige f orhold 6.5.2 Vurdering af påvirkninger 6.5.3 Støjmodellering • • •
Afstand Total Total Total uvægtet (m) (0-Peak) dB (rms SPL) dB (SEL) dB
Tabel 6.5-1 Udbredelse af lyd i forbindelse med undervandssprængning. Lyden udtrykkes på tre måder, afspejlet i enheder. For yderligere information henvises til /2/.
Figur 6.5-1. Udbredelse af lyd (vist som SEL, uvægtet) i forbindelse med undervandssprængning.
6.5.4 Fysiske/kemiske f orhold 6.5.4.1 Klima og isf orhold
Påvirkning f ra kvælstof f rigivelse fra sprængning Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Kvælstoffrigivelse fra sprængning
Tabel 6.5-2 Vurdering af mulige påvirkninger på vand- og sedimentkvalitet
God
Tabel 6.5-3 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger 6.5.5 Marinbiologiske f orhold 6.5.5.1 Plankton
Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Vandkvalitet og sedi- mentkvalitet Støj
Tabel 6.5-4 Vurdering af mulige påvirkninger på plankton
Tilstrækkelig
Tabel 6.5-5 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.5.5.2 Benthisk f lora og f auna
Figur 6.5-2. Bundforholdene i Godthåbsfjorden på ca. 150 m's dybde. Billedet er udlånt af Tele Greenland A/S.
Figur 6.5-3. Bundforholdene i Godthåbsfjorden på ca. 150 m's dybde. Billedet er udlånt af Tele Greenland A/S.
Lokalitet Påvirknings- Geograf isk Sandsyn- Varighed Konsekven- grad udbredelse lighed ser Etablering af strukturer Vandkvalitet og sediment- kvalitet
Tabel 6.5-6 Vurdering af mulige påvirkninger på benthisk flora og fauna
Tilstrækkelig
Tabel 6.5-7 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.5.5.3 Fisk
Gruppe Kriterie (TTS) Afstand til kriterie (m)
Tabel 6.5-8 Afstand fra undervandssprængningen hvor fisk vil kunne blive midlertidigt påvirket, baseret på lydmodellering og lydkriterier.
Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekven- udbredelse ser Etablering af strukturer Vand- og sedi- mentkvalitet Støj
Tabel 6.5-9 Vurdering af mulige påvirkninger på fisk
Tilstrækkelig
Tabel 6.5-10 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.5.5.4 Marine Pattedyr • • • •
Art M- Kriterier for påvirkning af pattedyr vægt- Permenent hørene d- Midlertidig hørene d- Adfærdsmæssig p å- ning sættelse (PTS) sættelse (TTS) virkning rms SPL SEL rms SPL SEL rms SPL SEL
Ringsæl Grøn- landsæl
Marsvin
Kaskelot
Pukke l- hval Vågehval Finhval
Tabel 6.5-11 Lydkriterier for hvornår pattedyr kan blive påvirket af lyd. Alle lydkriterier er ”single pul- se”, d.v.s. under antagelse af en enkelt lydbølge/sprængning. Bemærk at SPL kriteriet er u-vægtet, mens SEL kriteriet inddrager M-vægtning
Art M- Maksimal afstand fra lydkilden til kriterie (m) vægt- ning Permenent hørene d- Midlertidig hørene d- adfærdsmæssig p å- sættelse (PTS) sættelse (TTS) virkning
Ringsæl
Grønland- sæl
Marsvin
Kaskelot
Pukke l- hval Vågehval Finhval
Tabel 6.5-12. Afstand fra undervandssprængningen hvor pattedyr vil kunne blive påvirket, baseret på lydmodellering, M-vægtning og de lydkriterier der er angivet i Tabel 6.5-11.
Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Vandkvalitet Støj
Tabel 6.5-13 Vurdering af mulige påvirkninger på havpattedyr
Tilstrækkelig
Tabel 6.5-14 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger 6.5.5.5 Havf ugle Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekv- udbredelse enser Vandkvalitet Støj og vibra- tioner Etablering af ny infrastruktur
Tabel 6.5-15 Vurdering af mulige påvirkninger på havfugle
Tilstrækkelig
Tabel 6.5-16 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.5.6 Ballastvand Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekv- udbredelse enser Påvirkning fra ballastvand
Tabel 6.5-17 Vurdering af mulige påvirkninger fra ballastvand
Tilstrækkelig
Tabel 6.5-18 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.5.7 Kumulativ ef f ekt 6.5.8 Af værgende foranstaltninger
Figur 6.5-4. Udbredelse af lyd (vist som SEL, uvægtet) i forbindelse med undervandssprægning, under anvendelse af boblegardin.
Art Maks afstand til kriterie Maks afstand til kriterie Maks afstand til kriterie for permanent høre- for midlertidig høre- for adfærdsmæssig nedsættelse nedsættelse ændring (m) (m) (m) Uden bo b- med bo b- Uden bo b- med bo b- Uden bo b- med bo b- legardin legardin legardin legardin legardin legardin Fisk Ringsæl , grønlan d- sæl, klapmyds Marsvin Kaskelot Pukkelhval , våg e- hval, finhval
Tabel 6.5-19 Maksimal afstand fra undervandssprængningen hvor fisk og pattedyr vil kunne blive påvir- ket, baseret på lydmodellering og lydkriterier. Alle lydkriterier er ”single pulse”, d.v.s. under antagelse af en enkelt lydbølge/sprængning. Bemærk at SPL kriteriet er u-vægtet, mens SEL kriteriet inddrager M- vægtning, som beskrevet /2/. 6.5.9 Sammenf attende vurdering Påvirkningsgrad Konsekvens for pr o- Mulige afværgefora n- jektet staltninger Fysiske/kemiske forhold Marinbiologiske forhold Særlige områder
Tabel 6.5-20 Opsummering af mulige påvirkninger på de marine fysiske, kemiske og biologiske forhold
God
Tabel 6.5-21 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.5.10 Litteratur
6.6 Visuelle og rekreative f orhold 6.6.1 Fremtidige f orhold
Figur 6.6-1. Placering af fotostandpunkter, hvorfra havn og evt. ny vej ved Iggia er visualiseret.
Figur 6.6-2. Fotostandpunkt 1 – eksisterende forhold set fra 400-rtalik. Objektiv 47 mm.
Figur 6.6-3. Fotostandpunkt 1 – fremtidige forhold set fra 400-rtalik.
Figur 6.6-4. Fotostandpunkt 2. Den eksisterende havn set fra vejen mod sprængstofdepotet (Suloraq). Objektiv 55 mm.
Figur 6.6-5. Fotostandpunkt 2. Fremtidige forhold set fra vejen mod sprængstofdepotet (Suloraq).
Figur 6.6-6. Fotostandpunkt 3. Den eksisterende havn set fra Borgmester AnniitapAnniitap Aqq. Objektiv 50 mm.
Figur 6.6-7. Fotostandpunkt 3. Det er primært gantry kranen og administrationsbygningen som ses, fordi øvrige anlæg i et vist omfang befinder sig bag eksisterende bygninger.
Figur 6.6-8. Fotostandpunkt 4. Iggia set fra dæmningen på Qeqertanut mod indsejlingen til Iggia. Objek- tiv 24 mm.
Figur 6.6-9. Fotostandpunkt 4. En evt. ny vej ved Iggia. Det er endnu ikke besluttet, hvordan indsejlin- gen vil blive udformet, men i denne visualisering er det antaget, at der bliver tale om en bro. Alternativet er 2 stk. tunnelrør. Indsejlingen ses i baggrunden, og den nye vej i forgrunden til højre. Vejdæmningen opbygges af sprængsten.
Figur 6.6-10. Fotostandpunkt 5. Indsejlingen til Iggia set fra bådebroerne. Objektiv 24 mm.
Figur 6.6-11. Fotostandpunkt 5. Den nye indsejling til Iggia udformet som en bro. Man kan lige ane den eksisterende dækmole i skråningen, og at dækmolen ikke bliver udvidet ind i Iggia. Der bliver derfor den samme plads til sejlads i Iggia som hidtil bortset fra området lige omkring den nye indsejling, hvor der sker en mindre indsnævring. Det ses, at broen opbygges med spuns, og at der er visualiseret biler på ve- jen. Vejen bliver højere end den nuværende dækmole, hvorfor der må forventes mindre vindpåvirkning i Iggia efter etableringen af vejen.
Figur 6.6-12. Fotostandpunkt 6. Indsejlingen til Iggia set fra parkeringspladsen ved svømmehallen Ma- lik. Objektiv 28 mm.
Figur 6.6-13. Fotostandpunkt 6. Den nye indsejling til Iggia. Indsejlingen vil efter etablering af vejen bli- ver mindre end i dag, hvilket kan forøge risikoen for is i lystbådehavnen. Til gengæld vil den højere vej medføre mere læ i lystbådehavnen, hvilket vil medføre bedre forhold.
Figur 6.6-14. Fotostandpunkt 7. Indsejlingen til Iggia set fra rundkørslen på Borgmester AnniitapAnni- itap Aqq. Objektiv 24 mm.
Figur 6.6-15. Fotostandpunkt 7. Indsejlingen til Iggia. Sprængsten til etablering af den nye vej vil sand- synligvis primært blive fremskaffet fra stenbruddet på Borgmester AnniitapAnniitap Aqq. Etablering af vejen vil endvidere kræve, at noget af fjeldet bortsprænges, for at den nye vej kan udmunde i samme kryds, hvor der i dag er adgang til Pukuffik. Det bortsprængte fjeld ses som en lodret flade til højre for det sted, hvor det nye kryds bliver etableret.
Figur 6.6-16. Fotostandpunkt 8. Indsejlingen til Iggia set fra Borgmester Anniitap Aqq. mod Nuuk. Det eksisterende stenbrud ses til højre. Objektiv 24 mm.
Figur 6.6-17. Fotostandpunkt 8. Indsejlingen til Iggia. Højden af broen er dimensioneret sådan, at også de højeste antenner på både i Iggia skulle kunne passere. 6.6.2 Vurdering af påvirkninger 6.6.3 Kumulativ ef f ekt 6.6.4 Af værgende foranstaltninger 6.6.5 Sammenf attende vurdering
Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Visuelle forhold havn Visuelle forhold evt. ny vej ved Iggia
Tabel 6.6-1 Vurdering af mulige påvirkninger på havpattedyr
God
Tabel 6.6-2 Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger
6.7 Besejling 6.7.1 Fremtidige f orhold 6.7.2 Indledning 6.7.3 Bølge-, strøm- og vindf orhold
6.7.4 Layout af havneudvidelse
Figur 6.7-1. Layout af havneudvidelsen, ref. /7/
6.7.5 Designskibe • • • • •
• Ankommende skibe Specifikationer Død- Længde Bredde af Dyb- Repræsente- vægt af Navn Type af skib, skib, gang af rer skib LOA [m] Beam [m] skib [m] DWT [T]
Tabel 6.7-1. Specifikationer for nuværende og fremtidige ankommende skibe, ref./4/ . 6.7.5.1 Container f ragtskibe
Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Død- Længde Bredde af vægt af Dybgang Repræsente- Navn Type af skib, skib, Beam skib af skib rer LOA [m] [m] DWT [m] [T]
Tabel 6.7-2: Specifikationer for mulige ankommende skibe, Fragtskibe.
Figur 6.2 Fragtskib Naja Arctica
Figur 6.3 Fragtskib Maersk Antwerp
Figur 6.4 Fragtskib Maersk Radford
Figur 6.5 Fragtskib Northern Delight
6.7.5.2 Krydstogtsskibe
Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Længde Bredde af Dødvægt Dyb- Repræsente- Navn Type af skib, skib, af skib gang af rer LOA [m] Beam [m] DWT [T] skib [m]
Tabel 6.7-3. Specifikationer for mulige ankommende skibe, Krydstogtskibe.
Figur 6.6. Krydstogtsskib Akademik Sergey Vavilov
Figur 6.7. Krydstogtsskib M/V Antarctic Dream
Figur 6.8 Krydstogtsskib Crystal Symphony 6.7.5.3 Fisketrawlere Fejl! Henvisningskilde ikke f undet.
Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Bredde Længde Dødvægt Dybgang af skib, Navn Type Repræsenterer af skib, af skib af skib Beam LOA [m] DWT [T] [m] [m]
Tabel 6.7-4. Specifikationer for mulige ankommende skibe, Fisketrawlere
Figur 6.7-2. Fisketrawler Nataarnaq 6.7.5.4 Of f shore supply skibe Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Læng- de af Bredde af Dødvægt Dybgang Repræsente- Navn Type skib, skib, Beam af skib af skib rer LOA [m] DWT [T] [m] [m]
Tabel 6.7-5. Specifikationer for mulige ankommende skibe, Offshore Supply Skibe
Figur 6.7-3. Offshore Supply Tug, Siem Ruby.
6.7.5.5 Slæbebåd Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Læng- de af Bredde af Dødvægt Dybgang Repræsente- Navn Type skib, skib, Beam af skib af skib rer LOA [m] DWT [T] [m] [m]
Tabel 6.7-6. Specifikationer for mulige ankommende skibe, slæbebåde
Figur 6.7-4. Slæbebåd, Weser
6.7.5.6 Orlogsskibe
Eksisterende og ankommende skibe Specifikationer Læng- de af Bredde af Repræsente- Dødvægt, Dybgang, Navn Type skib, skib, rer DWT [T] d [m] LOA Beam [m] [m]
Tabel 6.7-7. Specifikationer for mulige ankommende skibe, orlogsskib.
Figur 6.7-5. Orlogsskib, Absalon.
6.7.6 Besejlingsf orhold 6.7.6.1 Designkrav – manøvrerings- og anløbsf orhold i den udvidede havn og f jorden Vanddybde (h) Vanddybde (h) Vanddybde (h) Designskib liggeplads stoppeområde indsejling og vendecirkel Navn Type Repræsenterer h = 1,15 X d h = 1,25 X d h = 1,3 X d
Tabel 6.7-8. Nødvendig vanddybde for fremtidige ankommende skibe. d angiver skibenes dybgang.
Bundkote Bundkote Bundkote Designskib liggeplads stoppeområde indsejling og vendecirkel
Navn Type Repræsenterer
Tabel 6.7-9. Nødvendig bundkote for fremtidige ankommende skibe
1-sporet 2-sporet Designskib Min. bred- Min. bred- Max. bred- Max. bred- de, Wmin de, Wmin de, Wmax de, Wmax Repræsente- 6,2 X Navn Type 3,6 X Beam 6 x Beam 9 x Beam rer Beam
Tabel 6.7-10. Minimum og maximum bredde af indsejling for fremtidige ankommende skibe. Beam angi- ver skibets bredde.
Venderadius Designskib Min. radius, Anbefalet radi- Max. radius, R max Rmin us, R anb Repræsente- 10 x LOA Navn Type 8 X LOA 9 x LOA rer
Tabel 6.7-11. Minimum og maximum venderadius for fremtidige ankommende skibe. LOA angiver skibets bredde. Min. afstand mel- Yderligere bredde lem sving Designskib Min. bredde, Max. bredde, Min. afstand, Amin Wmin Wmax Repræsente- 5 X LOA Navn Type 2 X Beam 4 x Beam rer
Tabel 6.7-12. Minimum og maximum tillægsbredde af indsejlingskanal og minimum afstand mellem sving for fremtidige ankommende skibe. Beam angiver skibets bredde mens LOS angiver skibets længde.
Min. vendecir- Max. vendecir- Designskib Anbefalet ven- kel, kel, decirkel, D anb , Dmin , Dmax , Navn Type Repræsenterer 2 x LOA 1,5 X LOA 3 x LOA
Tabel 6.7-13. Minimum og maximum vendecirkel for fremtidige ankommende skibe. LOA angiver skibets længde.
Max. stoppe- Designskib Min. stoppedi- Anb. stoppedi- distance fuldt stance, stance, Repræsente- lastet skib, Navn Type Lmin , 3 X LOA Lanb , 6 x LOA rer Lmax , 8 x LOA
Tabel 6.7-14. Stoppedistance for fremtidige ankommende skibe. LOA angiver skibets længde.
6.7.6.2 Sammenf atning • • • •
Vanddybde Designskib (h) Vanddybde (h) Vanddybde (h) liggeplads stoppeområde indsejling og vendecirkel Navn Type Repræsenterer h = 1,15 X h = 1,25 X d h = 1,3 X d d
Tabel 6.7-15. Nødvendig vanddybde for fremtidige ankommende designskibe. d angiver dybgang. 6.7.6.2.1 Opf yldelse af designkrav i havn
Figur 6.7-6. Designkrav i den udvidede havn. Crystal Symphony – blå, Northern Delight – lyserød, Naja Arctica (eksisterende) – grøn. Designskibe Northern Delight og Crystal Symphnoy er tegnet til hhv. ven- stre og højre side i rødt.
6.7.6.2.2 Opf yldelse af designkrav ved indsejling i f jorden
Figur 6.7-7.Søkort fra MIKE C-Map visende anbefalet indsejlingsrute.
Figur 6.7-8. Opfyldelse af designkrav ved indsejling i fjorden. Crystal Symphony – blå, Northern Delight – lyserød, Naja Arctica (eksisterende) – grøn.
Figur 6.7-9. Forhindringer ved indsejling af havnen. Crystal Symphony – blå, Northern Delight – lyserød, Naja Arctica (eksisterende) – grøn.
Figur 6.7-10. Dybdeforhold ved indsejling til fjorden.
Figur 6.7-11. Søkort ved indsejling i fjorden – og 2-sporet indsejlingskanal. Crystal Symphony – blå, Naja Arctica (eksisterende) – grøn ( søkortet fra MIKE C-MAP ).
6.7.7 Besejlingsf orhold Iggia 6.7.8 Kumulativ ef f ekt 6.7.9 Af værgende foranstaltninger 6.7.10 Sammenf attende vurdering
Forhold Påvirk- Geogra- Sandsynlig- Varighed Konsekven- ningsgrad fisk ud- hed ser/fremtidige forhold bredelse
Tabel 6.7-16. Sammenfatning af vurderede fremtidige besejlingsforhold
Tilstrækkelig
Tabel 6.7-17. Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger i forbindelse med besejlingsforhold.
6.7.11 Litteratur
6.8 Spildevand og overf ladevand 6.8.1 Fremtidige f orhold 6.8.2 Vurdering af påvirkninger 6.8.3 Kumulativ ef f ekt
6.8.4 Af værgende foranstaltninger 6.8.5 Sammenf attende vurdering Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Udledning af spildevand Udledning af overflade- vand
Tabel 6.8-1. Vurdering af mulige påvirkninger fra spildevand og overfladevand.
Tilstrækkelig
Tabel 6.8-2. Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger i forbindelse med spildevand.
6.9 Af f ald og af f aldshåndtering 6.9.1 Fremtidige f orhold 6.9.2 Vurdering af påvirkninger 6.9.3 Kumulativ ef f ekt 6.9.4 Af værgende foranstaltninger 6.9.5 Sammenf attende vurdering Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Håndtering af affald
Tabel 6.9-1. Vurdering af mulige påvirkninger i forbindelse med håndtering af affald.
Tilstrækkelig
Tabel 6.9-2. Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger.
6.10 Forurening af jord 6.10.1 Fremtidige f orhold 6.10.2 Vurdering af påvirkninger 6.10.3 Kumulativ ef f ekt 6.10.4 Af værgende foranstaltninger 6.10.5 Sammenf attende vurdering Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekven- udbredelse ser Forurening af jorden
Tabel 6.10-1. Vurdering af mulige påvirkninger i forbindelse med forurening af jord.
Tilstrækkelig
Tabel 6.10-2. Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger.
6.11 Klima 6.11.1 Fremtidige f orhold
Projekt Forbrugt mængde sprængstof ton/år
Tabel 6.11-1. Forbrugt mængde sprængstof i projekter i Grønland.
Projekt Udledt mængde CO 2 ton/år
Tabel 6.11-2. Udledt mængde CO 2 fra forskellige aktiviteter i Grønland.
6.11.2 Vurdering af påvirkninger 6.11.3 Kumulativ ef f ekt 6.11.4 Af værgende foranstaltninger
6.11.5 Sammenf attende vurdering
Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Klima
Tabel 6.11-3. Vurdering af mulige påvirkninger fra klimapåvirkning
God
Tabel 6.11-4. Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger i forbindelse med klima.
6.11.6 Litteratur 6.12 Materielle goder, socioøkonomiske f orhold og sundhed 6.12.1 Fremtidige f orhold 6.12.2 Vurdering af påvirkninger 6.12.3 Kumulativ ef f ekt 6.12.4 Af værgende foranstaltninger
6.12.5 Sammenf attende vurdering
Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser udbredelse Materielle go- der Socioøkonomi- ske forhold Sundhed
Tabel 6.12-1. Vurdering af mulige påvirkninger på materielle goder, socioøkonomiske forhold og sund- hed.
Tilstrækkelig
Tabel 6.12-2. Vurdering af kvaliteten af tilgængelige oplysninger.
7. SAMLET OVERSIGT OVER MILJØPÅVIRKNINGER
Lokalitet Påvirknings- Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser grad udbredelse hed Interaktion med andre projekter Interaktion med andre projekter Trafik anlæg Kapacitet Scenarie 1 Trafiksikkerhed scenarie 1 Tryghed scenarie 1 Barrierevirkning scenarie 1 Emissioner scenarie 1 Støj scenarie 1 Trafiksikkerhed Scenarie 2 Tryghed Scenarie 2 Barrierevirkning Scenarie 2 Emissioner Scenarie 2 Støj Scenarie 2 Kapacitet Scenarie 2
Trafiksikkerhed Scenarie 2 Tryghed Scenarie 2 Barrierevirkning Scenarie 2 Emissioner fra vejtransport Scenarie 2 Støj fra vej- transport Scenarie 2 Emissioner fra transport på havnearealet Scenarie 2 Trafik Drift Kapacitet Scenarie 1 Trafiksikkerhed Scenarie 1 Tryghed Scenarie 1 Barrierevirkning Scenarie 1 Emissioner fra vejtransport Scenarie 1 Støj fra vej- transport Scenarie 1 Emissioner fra transport på havnearealet Scenarie 1 Kapacitet Scenarie 2 Trafiksikkerhed Scenarie 2 Tryghed Scenarie 2 Barrierevirkning Scenarie 2 Emissioner fra vejtransport Scenarie 2 Støj fra vej- transport Scenarie 2 Emissioner fra transport på havnearealet Scenarie 2 Støj Støjbelastning i anlægsfasen
Vibrationer i an- lægsfasen Støjbelastning i driftsfasen Vibrationer i driftsfasen Emissioner fra Havn i driftsfa- sen Sedimentfor- hold Påvirkning af strømforhold Afgravning ved ny havn Spild af sedi- ment Klapning, off- shore Spild af sedi- ment Afgravning ved ny havn Spild af miljø- fremmed stoffer Klapning, off- shore Spild af miljø- fremmed Afgravning ved ny havn Spild af sedi- ment Flora og fauna Kvælstoffrigi- velse fra sprængning Vandkvalitet og sedimentkvali- tet Plankton Støj Plankton Etablering af strukturer Bentiske for- hold Vandkvalitet og sedimentkvali- tet Bentiske for- hold Etablering af strukturer fisk Vand- og sedi- mentkvalitet
fisk Støj fisk Vandkvalitet Havpattedyr Påvirkning fra ballastvand Støj Havpattedyr Vandkvalitet Fugle Støj og vibra- tioner Fugle Etablering af ny infrastruktur fugle Visuelle forhold Visuelle forhold havn Visuelle forhold evt. ny vej ved Iggia Besejling Vanddybde Bredde af ind- sejlingskanal Vendecirkel Stoppedistance Indsejling i fjorden Spildevand Udledning af spildevand Udledning af overflade-vand Affald Håndtering af affald Jordforure- ning Forurening af jorden Klima Klima Materielle goder Materielle go- der Socioøkonomi- ske forhold
Sundhed
Tabel 6.12-1. Tabel over alle vurderede miljøpåvirkninger.
8. MANGLENDE OPLYSNINGER