Download Publikation
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Roskilde University Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Hussain, Naimah Publication date: 2018 Citation for published version (APA): Hussain, N. (2018). Journalistik i små samfund: Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier. Roskilde: Roskilde Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 12. feb.. 2020 Ph.d.-afhandling Naimah Hussain Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Roskilde Universitet Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab Afdeling for Journalistik I samarbejde med Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik Afdeling for Journalistik 2018 Vejleder: Professor (MSO) Ida Willig, Roskilde Universitet Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Københavns Universitet Til journalisterne i Grønland Forord På én af mine første vagter som journalist på KNRs radioavis ringer jeg til Aqqaluk Lynge, som på det tidspunkt er formand for ICC. Jeg ønsker at lave et interview om en rapport, der dog – som jeg formulerer det – ”kun er udkommet på grønlandsk”. ”Kun på grønlandsk”, ler Lynge. ”Vi er i Grønland”. Han understreger endnu engang leende ordet ”kun”. Der bliver stille i røret. Jeg bliver flov, fornærmet og samtidig ked af det. Flov, fordi jeg pludseligt bliver pinligt bevidst om, at jeg bliver positioneret i rollen som dansker i Grønland og lige har jokket i et postkolonialt spinatbed. Men samtidig fornærmet over at blive placeret i den position af en mand, jeg ikke kender, og som ikke kender mig. Et tilsyneladende lille ord ”kun” og en sproglig misforståelse udpeger en problematik i grønlandsk sammenhæng, der ikke handler om mig. Eller om manden i den anden ende af røret. Men om en historicitet og nogle stærke følelser omkring relationen mellem Danmark og Grønland og om positioner i det sammensatte grønlandske samfund, der er forbundet med stærke følelser. Fra begge sider. Ting, jeg på det tidspunkt intet aner om, som ”flyfrisk” journalist netop landet med mit eksamensbevis i en helt anden kultur, hvor jeg selv tror, jeg går ydmygt til mit nye (midlertidige) land. Og hvor jeg tror, at jeg uden videre kan overføre de professionsnormer, jeg har med mig. Men som en erfaring, først i fire år som journalist og journalistunderviser i Grønland og siden tre år som forsker-in-spe sammesteds, har givet mig nye indblik i. Indblik jeg ønsker at dele med læseren af denne afhandling, så vi sammen kan reflektere og blive klogere. Jeg er meget bevidst om, at jeg med min forskning rører noget sårbart og omdiskuteret, og at jeg med mit blik ser noget, som andre måske vil mene er mindre relevant. Jeg kan derfor overse sammenhænge eller analyser, som andre vil mene har større relevans, end det jeg fremhæver her i afhandlingen. Til dét vil jeg blot sige, at ligesom i journalistikken er forskningen efter min mening også én lang øvelse i valg og fravalg. Og det blik, man ser verden i, er naturligt formet af ikke kun ens personlige og relationelle erfaringer, men også af det teoretiske og metodologiske blik, som forskningen bliver til i. Det er unødvendigt at sige, at analysen og ansvaret for dette ene og alene er mit, alligevel er der en række mennesker, som har været med til at forme dette blik. Til dem vil jeg rette en særlig tak. Som barn af ufaglærte indvandrere har valget af akademia ledt mig ind i en ukendt, endog mystisk (mytisk) og af og til ufremkommelig verden. En verden fyldt med følelser (Bloch 2007). Jeg har følt mig udenfor.1 Og før jeg fik sprog for dét - tak Lovise Haj Brade2 - var det kilde til frustration. Men de, der allerede er indenfor, har på forskellig vis - nogle med tæsk, andre med støtte – hjulpet processen på vej. Tak fordi I har hjulpet mig med at navigere og finde vej i det rodede landskab, på trods. Den største tak går dog til informanterne, der har åbnet op og delt ud. Også af de svære ting. 1 At give udtryk for dette kan i sig selv betragtes som udenfor ”akademias følelseskulturelle etikette” (Bloch 2007: 43) eller endog anses som et ”brud på de akademiske følelsesnormer” (ibid. 60). 2 Brades afhandling (2017) handler om strukturelle barrierer og hierarkier i svensk akademia. i Afhandlingens struktur Afhandlingen består af 8 kapitler. Kapitel 1 motiverer relevansen af at studere det grønlandske mediebillede og giver et overblik over eksisterende medieforskning om og i Grønland. Dernæst følger en gennemgang af det grønlandske medielandsskab samt mediehistorie. Beskrivelsen er lang, men nødvendig som baggrundsviden, da mange læsere ikke vil være bekendte med Grønland. Denne kortlægning leder frem til forskningsspørgsmålene, og dernæst følger en beskrivelse af forskningsdesignet. Kapitel 2 diskuterer afhandlingens teoretiske ramme, både det overordnede metateoretiske blik med Bourdieus feltteori samt postkoloniale studier og den mere specifikke teoribrug, herunder nyhedssociologi og journalistikforskning. Dog vil der ikke være en introduktion til alle anvendte teoretiske begreber, da nogle begreber introduceres undervejs, hvor de finder anvendelse. Kapitel 3 beskriver metodevalgene. Afhandlingens primære empiri er indsamlet ved observationer og kvalitative interview. Kapitlet introducerer og diskuterer forskerpositioner undervejs, og jeg inddrager eksempler fra feltarbejdet samt de positioner, jeg enten selv har indtaget eller er blevet placeret i af interessenter. Desuden kommer kapitlet ind på de problemer, jeg er løbet ind i undervejs i feltarbejdet, herunder etik og anonymitet i et lille samfund. Og jeg inddrager mig selv aktivt som forsker i et lille, postkolonialt samfund. Kapitel 4-7 er afhandlingens analyser Kapitel 4 analyserer det grønlandske mediesystem med udgangspunkt i Hallin og Mancinis tre modeller og inddrager størrelse som et særligt aspekt i relationen mellem politisk system og medier. Kapitlet foreslår begrebet småsamfundsjournalistik som en mulig indgang til at forstå denne relation. Kapitel 5 er en etnografisk beskrivelse og analyse af praksis i det grønlandske journalistikfelt hvor hverdagen og rutinerne på nyhedsredaktionerne tages under behandling med KNR som case. Kapitel 6 behandler kilderelationer i et lille samfund, hvor geografien spiller en afgørende rolle, samt hvor manglen på uafhængige kilder samt tætte relationer spiller en afgørende rolle for nyhedsjournalisternes daglige arbejde. Kapitel 7 er en tematisk, perspektiverende analyse af sprogets betydning, som ikke kun handler om journalistikken men om en national kontekst, hvor arbejdet foregår på to sprog, nemlig grønlandsk og dansk. Dette kapitel bevæger sig udover det konkrete journalistiske arbejde og giver indledningsvist en historisk beskrivelse af det dobbeltsprogede samfund for læsere uden kendskab til Grønland. Samtidig diskuterer kapitlet versionistrollen, som er særegen for redaktionerne og har indflydelse på journalistisk autonomi. Kapitel 8 opsummerer og fremhæver de vigtigste konklusioner fra afhandlingens analyser og diskuterer perspektiver og mulige spørgsmål til feltets strukturerende logikker og normer. ii De, der kender Grønland og navnlig læsere fra den grønlandske mediebranche eller andre, der er særligt interessereret i de empiriske analyser, kan evt. gå direkte til analyserne i kapitlerne 4-7 En note til læseren af afhandlingen: Jeg forsøger bevidst at udfordre den akademiske genre ved at skrive i et formidlende sprog, navnlig i analyserne. Ærindet er at gøre teksten mere tilgængelig, især for deltagerne (informanterne) og de øvrige interessenter i det grønlandske samfund, inklusive studerende på Ilisimatusarfik. Mit håb er, at afhandlingen kan finde anvendelse og give rum til samtaler og refleksion omkring journalistikkens rolle og funktion i det grønlandske samfund. iii Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING 1 MEDIEFORSKNING I GRØNLAND 1 MEDIERNE I GRØNLAND – HISTORISK OG NU 6 DEN KRINGLEDE VEJ FREM OG TILBAGE MELLEM EMPIRIEN OG FORSKNINGSSPØRGSMÅLENE 15 FORSKNINGSSPØRGSMÅL 17 FORSKNINGSDESIGN: KRITISK, REFLEKSIV SOCIOLOGI 18 KAPITEL 2 DET TEORETISKE GRUNDLAG 23 ET SOCIALT RUM MED FELTKARAKTER: HVAD ER ET FELT? 25 KAPITALTYPER I FELTTEORIEN OG KAPITALTYPER I JOURNALISTISK PRAKSIS 27 FELTTEORI OG JOURNALISTIK 31 HABITUS OG JOURNALISTHABITUS 34 OPSAMLING PÅ FELTTEORI 38 EN POSTKOLONIAL LINSE: KONTEKSTUALISERING AF GENSTANDSFELTET 39 ARKTISK ORIENTALISME OG REPRÆSENTATION 40 HYBRIDIDENTITET/”INBETWEENNESS” SOM UDVEJEN 43 DET SÅKALDTE KULTURMØDE 44 DELKONKLUSION: FELT I FELTET – OG GRØNLANDSK JOURNALISTIK SOM ET SUBFELT? 47 KAPITEL 3 METODISKE VALG OG FORSKERPOSITIONER 49 ”DET DOBBELTE BRUD” I KRITISK, REFLEKSIV SOCIOLOGI 49 ETNOGRAFISKE STUDIER 51 DET KVALITATIVE INTERVIEW 61 ETISKE IMPLIKATIONER VED ARBEJDE I SMÅ – POSTKOLONIALE - SAMFUND 66 OPSAMLING: VALIDERING OG TILBAGEGIVELSE