BO WAGNER S RENSEN NUUK Storbyliv er ikke lige det, danskere umiddelbart forbinder med Grnland og grnlndere. Samtidig er det heller ikke det, grnlndere typisk forbinder med grnlandskhed. Ikke desto mindre bor omkring en f erdedel af Grnlands samlede befolkning i hoved- staden Nuuk, som med sine cirka 14.000 indbyggere er en storby efter grnlandske forhold. 1 Nuuk er en by i fortsat vkst. Den boomer angiveligt i disse 'r. Nuuk omtales som vkstcenter og som lokomotiv for udviklingen i hele landet. Nuuk prsenteres fra kommunens side som en by, der p' alle punkter forsger at leve op til, hvad man kan forvente af en moderne by. 2 )ndertiden kan man f' den tanke, at det blot er et sprgsm'l om tid, fr resten af Grnlands befolkning flytter til Nuuk. Det synes da ogs' at vre en tanke, flere af Nuuks borgere gr sig. Som en af tilflytterne udtrykker det, er der dage, hvor hun har indtryk af, at *det er hele min by, der er flyttet hertil+. ,n anden informant antager, at nsten halvdelen af landets befolkning vil bo i Nuuk i 2010. ,n tred e informant har flgende interessante profeti- *.eg er sikker p', at hvis Nuuk f'r mulighed for / hvilket kommunen selvflgelig ikke gr / at lse boligproblemet og dermed f' plads til alle tilflytterne, s' vil man affolke resten af Grnland.+ 0vad siger Nuuks borgere til, at byen stadig vokser1 0vad siger de om byens udvikling i bred forstand1 Det er disse umiddelbart enkle sprgsm'l, der vil blive belyst i artiklen. 2aterialet stammer fra et forskningspro ekt om Nuuk.3 Det best'r af 40 interview, hvoraf de 35 er lavet under to feltophold af en m'neds varighed i for'ret 2001 og 2002. 4 Infor- manterne er s'vel nuummiut , dvs. personer fdt og opvokset i Nuuk, 5 som tilflyttere fra andre grnlandske byer og bygder. Aldersmssigt spnder de fra frst i tyverne til midt i firserne, men de fleste er mellem 30 og 50. Artiklen er primrt beskrivende, idet eg har valgt at folde interviewmaterialet ud af to grunde. 7or det frste er det s ldent, man prsenteres for almindelige grnlnderes syn p' udvikling, mens man ofte prsenteres for forskeres og forfatteres udsagn om, hvad udvikling gr og har g ort ved grnlndere. 7or det andet giver materialet et billede af grnlndere i dag / storbymennesker fra Nuuk / som m'ske kan virke som en tiltrngt modvgt til de eksotiske fremstillinger, man ofte stder p'. Tidsskriftet Antropologi nr. 48, 2003/2005 185 Nuuk Nuuk er regeringsby og landets administrative, erhvervsmssige og uddannelses- mssige centrum. I deres beskrivelse af Nuuk benytter isr tilflytterne sig af kontraster. Nuuk er sledes alt det, de andre byer og bygder ikke er. Nuuk er dynamisk, byen sover aldrig, og tem oet er h!jt. Der er mange muligheder og tilbud. Og der bor mange for- skellige slags mennesker. Flere af informanterne betegner uo fordret sig selv som storby- mennesker. Byen bestr af selve Nuuk og forstaden Nuussuaq. Nuuk blev officielt grundlagt i 1728, og den o rindelige del af byen er koncentreret omkring kolonihavnen, som for mange nuummiut re rsenterer det rigtige Nuuk. Bymidten er rget af h!je bygninger og boligblokke fra 60+erne, som skulle afhjl e datidens akutte boligbehov. 6 ,om bent- vandsby og -r!nlands hovedby var Nuuk centrum for en markant tilflytning. .vor byen blot havde omkring 1.000 indbyggere i 1900, var tallet steget til godt 7.000 i 1970. Boligbyggeriet i Nuussuaq blev begyndt i 1978, da Nuuk efterhnden var fuldt udbygget. Der bor i 2001 flere mennesker i Nuussuaq end i Nuuk, og den vidtstrakte forstad er efterhnden selv ved at vre fuldt udbygget. 2n helt ny bydel, 3inngor ut, der forventes at rumme 1.200 boliger og egen skole og butikker, er undervejs. De f!rste beboere er flyttet ind i se tember 2003. Nuuk har et omfattende vejnet ca. 80 kilometer 5f!r 3inngor ut6 og en del trafik, bybusser med kvartersdrift og to ta7aselskaber. Der er et nt udvalg af forlystelsessteder 8 vrtshuse, barer, bowlinghal, dansesteder og restauranter 8 og butikker, hvor man kan f nsten alt i modstning til de sm steder, hvor der undertiden kun er :n butik med et begrnset udvalg. 7 Der er gode idrtsfaciliteter med sv!mmehallen fra 2003 som seneste tilbud. Og der er kulturhuset Katuaq, som bde rummer caf: og biograf og l!bende byder kunstudstillinger, teater, foredrag, koncerter og andre arrangementer. Nuuk rummer ogs variation og mange forskellige nationaliteter. Der er dog flest gr!nlndere og danskere, som imidlertid igen er mange forskellige slags. 2n informant siger: =Nuuk er jo en stor, sammensat by af folk fra hele kysten, og der har man jo altid mulighed for at m!de dem, man kender [hjemmefra?.@ ,amme variation slr ogs igennem i s roget: =Det s rog, som bliver brugt her i Nuuk … det er meget mere dobbelts roget … For eksem el institutionerne … eller bare i butikkerne … mske 60 rocent dansks roget eller mske halvt-halvt.@ Dansk og danskere er selvf!lgelig ogs mere end :n ting: =Bysk er det nstmest talte s rog i byen. Byder har af en eller anden grund en forkrlighed for Nuuk@ 5Andersen 20036. Dnder alle omstndigheder er der flere danskere i Nuuk end i de andre byer, mange blandede gteskaber og arforhold og en del gr!nlndere, hvis hoveds rog er dansk 5se ,!rensen 19976. Det dansk, der tales blandt de unge, som er f!dt og o vokset i -r!nland, er imidlertid virket af den gr!nlandske s rogtone og omtales undertiden som Nuuk-dialekt. Denne dialekt antages at vre o stet blandt de tos rogede unge med dansk som f!rstes rog, men tales ogs af unge, der kun taler dansk 5Bacobsen 1998E 99F Philbert 20036. Det danske s rog i sine mange variationer fylder alt i alt en del. 186 Tilflytterby og kraftcenter Der er stor boligmangel i Nuuk, 8 og det har givetvis bidraget til at begrnse den skaldt spontane tilflytning, hvor folk tager til byen for at prve lykken uden p forhnd at have sikret sig bolig og arbejde Nuuk Kommune har ogs forsgt at dmme op over for den slags tilflytning ved at sende foldere ud til de vrige kommuner med oplysninger om, hvad man kan forvente sig med hensyn til bolig og institutionsplads, ifald man tnker p at flytte til Nuuk Men selv om den spontane tilflytning bevirker et get pres p Nuuk Kommune og vanskeliggr kommunens planlgning, s er der bevgel- sesfrihed i Grnland %Vi kan jo ikke bare lukke byen udadtil og sige, I m ikke komme,( siger et kommunalbestyrelsesmedlem Meget tyder alts p, at Nuuk kunne vre en del strre, end den allerede er, hvis boligsituationen var mindre anstrengt )oligbyggeri handler imidlertid ikke bare om god vilje, men om konomi og politik Og regional udvikling er ikke et rent kommunal- politisk, men ogs et landspolitisk anliggende Nuuk Kommune og hjemmestyret prio- riterer langtfra altid ens 9 Nuuk Kommune har ikke noget bevidst nske om at begrnse byens udvikling Det forholder sig snarere tvrtom, som det blandt andet fremgr af en nylig udsendt debatavis om fremtidsvisioner for byen og kommunen ,Nuup Kommunea 2..30 se ogs 1G 19923 Der er imidlertid politiske krfter, der trkker i anden retning, og for hvem centralisering er et uartigt ord 10 I debatavisen om Nuuks aktuelle og fremtidige udvikling udtaler byens borgmester gennem 1. r, 1gnethe Davidsen, flgende5 %Nuuk har de seneste r vret inde i en rivende udvikling Det, der engang var en svnig, mindre by p kanten af verden, er i dag en pulserende hovedstad i stadig vkst( ,Nuup Kommunea 2..3523 )orgmesteren siger videre5 %I kommunalbestyrelsen gr vi ind for den vkst 6 ja, vi betragter faktisk Nuuk som et af de vkstcentre, der skal vre med til at skabe vkst i hele Grnland Men vksten skal styres og planlgges Vi vil ikke lade os rende over ende af udviklingen( ,ibid 3 I anledning af Nuuks 277-rs jubilum i 2..3 blev der udgivet et 2. siders tillg til avisen Sermitsiaq Tillgget bragte et interview med 1gnethe Davidsen ,Krarup 2..33, hvoraf det fremgr, at %Nuuk er lokomotivet, der skal trkke de andre :kommuner; med( )orgmesteren omtaler samtlige storstilede fremtidsplaner for Nuuk5 en atlant- lufthavn, udbygning af havnen, udbygning af Nuuk sydover med inddragelse af nogle er og endelig flere almene udlejningsboliger ,som krver medfinansiering fra hjem- mestyret3 For som hun siger5 %Vi skal have flere boliger, fordi presset p boliger stiger( og %Der er ingen tvivl om, at folk gerne vil flytte til Nuuk, men vi mangler boliger og byggemodninger( )orgmesteren giver samtidig udtryk for, at der fra hjemmestyrets side ikke er afsat de ndvendige midler til Nuuks udbygning eller til aktiviteter i kom- munen Og hun efterlyser en lsning p problemet med finansiering af det almennyttige boligbyggeri Byggeplads og voksevrk Hvordan har det vret at flge byens udvikling p nrt hold? Hvad har byens borgere bidt mrke i? Hvilke erfaringer har de gjort sig? Hvordan opfatter de udviklingen? De 187 flgende informanter er alle nuummiut, hvilket gr dem i stand til at inddrage erin- dringer fra barndommen. En kvinde siger: Alts, da jeg var lille, t nkte jeg slet ikke over, hvordan forholdene var. Men set i bakspejlet s kan jeg se … s fornemmer jeg, at … aja, det er get meget hurtigt, synes jeg. Det er get utrolig st rkt. Nu er jeg heller ikke helt ung l ngere, s dengang jeg var barn, da havde vi kakkelovn, og vi skulle hente vand og alt sdan noget … Vi havde ikke engang fjernsyn.