Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Endelig udgave Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side SAMMENFATTENDE INDLEDNING V 1 INDLEDNING 1 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 1 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 3 1.2.1 Påvirkede områder 3 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 4 1.3 Anerkendelser 6 2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 7 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 7 2.2 Juridiske rammebetingelser 7 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 7 2.2.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet 9 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 9 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 10 2.3 Storskalaloven 10 2.4 Skatter og indtægter 10 2.4.1 Koncessions honorarer 11 2.4.2 Skatteregulering 11 2.5 Retningslinjer for VSB 12 3 PROJEKTBESKRIVELSE 14 3.1 ISUA-projektet 14 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 15 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 19 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 20 3.4.1 Anlægsfase 20 3.4.2 Driftsfasen 21 3.5 Transport af personale 26 4 VSB-METODIK 27 4.1 Baggrundsundersøgelse 27 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 28 4.3 Metoder til analyse af samfundsmæssig bæredygtighed 29 4.4 Resume af økonomien omkring Isua projektet 33 5 SAMFUNDSMÆSSIGT OG ØKONOMISK UDGANGSPUNKT (BASELINE) 37 5.1 Indledning 37 5.2 Demografisk profil 38 5.2.1 Landeprofil 38 5.2.2 Etnisk sammensætning 40 5.2.3 Talte sprog 40 5.2.4 Demografiske nøgleindikatorer 41 5.2.5 Antal indbyggere 41 5.2.6 Fordeling efter alder og køn 42 5.2.7 Befolkningsstatistikker 44 5.2.8 Dødelighed 44 5.2.9 Fertilitet og forventet levetid 44 5.2.10 Udvandring 45 5.3 Beskrivelse af samfundet 47 5.3.1 Sociale og politiske organisationer 47 5.3.2 Kommunaladministrationen 50 5.3.3 Myndigheder som dækker hele Rigsfællesskabet 52 5.3.4 Fagforeninger og civilsamfundsorganisationer 54 5.3.5 Fagforeninger 55 5.3.6 NGOer 55 5.3.7 Arbejdsgiverforeninger 56 5.3.8 Udfordringer med hensyn til kønsfordelingen 56 5.4 Samfundsøkonomiske forhold 56 5.4.1 Økonomi 56 5.5 Uddannelse 69 5.5.1 Folkeskole 70 5.5.2 Ungdomsuddannelser 70 5.5.3 Videreuddannelse 71 5.5.4 Tekniske uddannelser 72 5.5.5 Videregående uddannelser i Nuuk 73 5.6 Fysiske placeringer og infrastruktur 73 5.6.1 Boliger og indkvartering 73 5.6.2 Kommunikation 76 5.6.3 Transportfaciliteter og infrastruktur 76 5.6.4 Energiproduktion 78 5.6.5 Vandforsyning 79 5.6.6 Affaldsbehandling 79 5.6.7 Andre projekter i området 79 5.6.8 Kommuneplaner i nærheden af projektområdet 80 5.7 Folkesundhed 81 5.7.1 Sundhedsstatus 81 5.7.2 Sundhedsydelser 82 5.7.3 Social sundhed og udsatte grupper 84 5.8 Kulturelle - og naturværdier 86 5.8.1 Vigtige værdier og traditioner i det grønlandske samfund 86 5.8.2 Religion 88 5.8.3 Det grønlandske folks relationer til de lokale, regionale, nationale og internationale samfund 88 5.8.4 Eksisterende brug af naturressourcer i Grønland 89 5.8.5 Brug af naturressourcer i projektområdet 90 5.8.6 Steder af historisk og kulturel vigtighed i projektområdet 92 5.9 Qeqqata Kommunia 93 5.9.1 Indledning 93 5.9.2 Demografisk og samfundsøkonomisk profil 94 5.9.3 Råstofskolen i Sisimiut 97 5.9.4 ARTEK (Center for Arktisk Teknologi) 98 5.9.5 Kangerlussuaq lufthavn 98 5.9.6 Maniitsoq 98 6 VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED 99 6.1 Økonomisk påvirkninger 99 6.1.1 Skatter og indtægter 100 6.1.2 Beskæftigelse 106 6.1.3 Lokalt erhvervsliv og lokal økonomi under byggeriet 116 6.1.4 Konflikter og synergier med andre økonomiske sektorer 123 6.1.5 Traditionelle levevilkår 128 6.2 Uddannelse og træning 134 6.2.1 Muligheder for udvikling af færdigheder i anlægsfasen 134 6.2.2 Muligheder for udvikling af færdigheder i driftsfasen 135 6.2.3 Overblik over indvirkning på uddannelse og oplæring under anlæg og drift139 6.3 Offentlige ydelser og udviklingsplaner 140 6.3.1 Påvirkninger på offentlige ydelser og udviklingsplaner i anlægsfasen 141 6.3.2 Påvirkninger på offentlige ydelser og udviklingsplaner under driften 143 6.3.3 Sammendrag af påvirkninger på offentlige ydelser og udviklingsplaner under driften 144 6.4 Sociale aspekter 146 6.4.1 Demografi og befolkningsændringer i anlægsperioden 146 6.4.2 Demografiske ændringer under drift 147 6.4.3 Sociale konflikter 149 6.4.4 Udsatte grupper 150 6.4.5 Påvirkning på genhusning 151 6.4.6 Vurdering af mulig kriminalitet på mineområdet 151 6.4.7 Sammendrag af påvirkninger på sociale aspekter 152 6.5 Sundhed 156 6.5.1 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker 156 6.5.2 Sammendrag af arbejdsmiljø, HS (anlæg og drift) 156 6.5.3 Sundhedsydelser 162 6.5.4 Folkesundhed og livskvalitet 163 6.5.5 Miljøpåvirkninger 164 6.5.6 Sammendrag af påvirkninger på folkesundhed og livskvalitet 164 6.6 Kultur- og naturværdier 166 6.6.1 Steder af monumental og kulturel vigtighed 166 6.6.2 Adgang til naturområder, der opfattes som vigtige 167 6.7 Sammendrag af forventede påvirkninger af ISUA-jernmalmprojektet 170 6.7.1 Vigtigste fordele og muligheder 171 6.7.2 Vigtigste risici og negative påvirkninger 171 6.7.3 Oversigtstabeller 171 7 PLAN TIL HÅNDTERING AF POSITIVE OG NEGATIVE VIRKNINGER (BENEFIT AND IMPACT PLAN, BIP) 173 8 UDKAST TIL MONITERINGSPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN 191 9 INTERESSENTKONSULTATIONER OG -DELTAGELSE 194 10 LITTERATUR 199 ANNEKS 1: RAMMEBESKRIVELSE (UNDERSØGELSESPLAN) ANNEKS 2: ANNEKSER TIL RAMMEBESKRIVELSE ANNEKS 3: BAGGRUNDSUNDERSØGELSE APPENDICER ANNEKS 4: PROJEKTKONTRAKTPAKKER ANNEKS 5: HS-ANALYSE AF UNDERSØGELSEN AF LOKAL ANVENDELSE ANNEKS 6: NEDLUKNINGSKONCEPT FOR ISUA-MINEN ANNEKS 7: INDKVARTERINGSPLANER (PÅ ENGELSK) London Mining A/S ISUA Side i af 237 VSB-rapport Ændringer foretaget i VSB rapportern mellem august 2012 og denne endelige udgave, sorteret efter hvornår ændringerne findes i rapporten. Svar til de skriftlige kommentarer fra den offentlige høring i Hvidbogen er ligeledes angivet ift nummeret på kapitlet/underkapitlet. VSB Offentlig høring – Nøle ord / emne kapitel skriftlige høringssvar 1.2. 24.2 Rettelse af hvor der kan holdes slædehunde. 2.1; 5.2 33.6 Afklaring af forhold for statsborerrettigheder indenfor Rigsfællesskabet 2.2 23.1 Yderligere lovgivning er tilføjet 2.2 24.6 Regler vedr feltarbejder er tilføjet 2.2 24.3 Rettelse er foretaget i den danske version ift lov nr 882 om Sikkerhed til Søs 2.2 24.4 Rettelse er foretaget af reference til Lov nr 11 af 19 maj 2003 2.2 24.5 Rettelse er foretaget til Naturbeskyttelsesloven 2.2 33.7 Emergency of Management Act is added 4.3 13.17 Metode afsnittet er udvidet 5. (5.2.4;5.8. 13.18 Mindre kommentarer og fejl til Baseline undersøeglsen er foretaget 5) 5.2.8; 5.5 20.12 Tal vedr dødelighed er opdateret så vel som afsnittet vedr uddannelse 5.3.2 18.0 Organisations diagram for Kommuneqarfik Sermersooq er opdateret 5.3.2 24.8 Arbejdsområder for KANUKOKA er rettet 5.3.3 33.8 Offentlige myndigheder tilføjet 5.5.4 24.9 Rettelse til uddannelses institutioner 5.7.3.4 33.9 Afsnit om kriminalitet og vold er ændret 6.1.2.3 24.11 Foreslået tiltag tilføjet Koordination med KNAPK under udviklingen af samarbejdsaftalen og 6.1.5.3 13.19 moniteringsplanen er tilføjet 6.1.3 17.9 Tabel 6-10 er ændret 6.2 23.3 Uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter er tilføjet 6.3 33.10 Pres på offentlig service er ændret 6.3.1 33.12 Afsnit om redningsmyndighederne 6.5.2.7 20.13 Afsnit om påvirkning på sundhedsledelse er opdateret 6.5.3 20.22 Under afsnit om pre på offentlig sundhed service tilføjet 6.4.6 33.11 Afsnit om potential kriminalitet I mineområdet tilføjet 6.5 23.5 Krav til arbejdsgiver afklaret 6.5 23.4 Manual ift kemiområdetl 7. 23.6 Risiko for ulykker pga manglende instruction er tilføjet 4.3 24.10 Termen ‘ingen handling er nødvendig’ er forklaret. 6.7 20.20 Anbefaling til monitoring af ændring af livsstil er tilføjet London Mining A/S ISUA Side ii af 237 VSB-rapport Offentlig høring 2. møde 7. september 2012 om VSB VSB (spørgsmål nummeret fra det Nøgle ord / emne kapitel officielle referat fra mødet) 6.1.1 7, 17, 25, 29, 56, 64, 65 Beskrivelse af skate emnet tiføjet og afklaret nærmere 2.3; 6.1.2.1; 11, 38 Storskala love r tilføjet 6.4.1; 6.4.7 6.1.3.1 46, 61 Lokal og International udbudspakker er afklaret (tabel 6-10 er ændret 3.5; 6.4.1 54 Adgang til mineområdet er afklaret 5.8.6; Related to EIA – 11.2 Områder med historisk og kulturel vigtighed er ændret VSB Anledning til ændring Nøgle ord / emne kapitel 6.1.1 Fejl i overskrift Tabel 6-3. 6-4, overskrift er ændret 6.1.1 Fejl i beregning Tabel 6-5, nogle tale r ændret pga fejl I beregningen London Mining A/S ISUA Side iii af 237 VSB-rapport DEFINITIONER OG FORKORTELSER Formulering eller forkortelse Forklaring ANFO AN/FO - Ammoniumnitrat / fuelolie ASMR Aldersstandardiseret dødelighed (rate) BIF Stribede jernformationer Benefit and Impact Plan - Plan til håndtering af positive BIP og negative virkninger BFS Bankable Feasibility Study – Lønsomhedsstudie DKK Danske kroner DWT Dødvægtton VVM Vurdering af virkninger på miljøet EPCM Engineering Procurement Construction Management FIFO Fly-In-Fly-Out-basis – til- og frarejse ved turnusordning GA Grønlands Arbejdsgiverforening GM Grontmij A/S Human immundefekt virus/ erhvervet HIV/AIDS immundefektsyndrom HS Sundhed og sikkerhed HR Human Resources Impact and Benefit Agreement – Samarbejdsaftale IBA mellem kommunen, selvstyret og mineselskabet ICC Inuitters cirkumpolare råd ILO International Arbejder Organisation Inuit Den lokale befolkning i arktiske egne IUCN Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IRR Internal rate of return (intern forrentning) KANUKOKA Kommunernes Landsforening Den internationale konvention af 1973/1978 om MARPOL forebyggelse af forurening fra skibe MoB Mand over bord MSDS Materialesikkerhedsdatablad MTPA Millioner tons pr.
Recommended publications
  • Oprettelse Af Lokaludvalg I Nuuk
    Oprettelse af Lokaludvalg i Nuuk Til beslutning J.nr.:00.00.00-A30-1-18 Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I henhold til § 32 af Inatsisartutlov nr. 29 af 17. november 2017 om den kommunale styrelse, skal kommunalbestyrelsen nedsætte et lokaludvalg i hver af kommunens byer. Siden 2015 har der været aktive lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, men ikke i Nuuk. For at imødekomme den nye lov om den kommunale styrelse, skal Kommuneqarfik Sermersooq derfor oprette et lokaludvalg i Nuuk. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at oprettelsen af et Lokaludvalg i Nuuk godkendes - at vedtægtsændringer godkendes - at ændringer i forretningsorden godkendes - at godkende, at lokaludvalget i Nuuk tildeles 1.125.000 mio. kr. i 2018 - at sagen sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en principiel beslutning om at nedsætte lokaludvalg i alle kommunens byer med henblik på at skabe øget borgerinddragelse. Efter afholdelse af borgermøder, blev der i januar 2015 oprettet lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Etableringsprocessen i Nuuk forløb anderledes og på baggrund af flere undersøgelser og borgermøder, kunne det konstateres, at der var lav tilslutning til et lokaludvalg i Nuuk. Borgerne i Nuuk gav udtryk for at de ønskede en anden form for inddragelse f.eks. via elektroniske medier. Der blev derfor ikke oprettet et lokaludvalg i Nuuk, men i stedet sat fokus på at inddrage Nuuks borgere på anden vis. Sidenhen har Kommuneqarfik Sermersooq iværksat flere borgerinddragelsesorienterede tiltag, herunder Borgerinddragelsesstrategien 2016-2018 og appen Isumaga . For at imødekomme den nye styrelseslov, skal der nu også oprettes et lokaludvalg i Nuuk.
    [Show full text]
  • Grønlands Befolkning 2018
    Befolkning 9. februar 2018 Grønlands befolkning 2018 Uændret folketal Uændret folketal Den 1. januar 2018 boede der 55.877 personer i Grønland. Dermed er befolkningen steget med 17 personer i løbet af 2017. Oversigt 1. Befolkningen pr. 1. januar 2009-2018 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt 56.193 56.452 56.615 56.749 56.370 56.282 55.983 55.847 55.860 55.877 Mænd 29.808 29.936 29.942 30.041 29.838 29.730 29.555 29.543 29.493 29.489 Kvinder 26.385 26.516 26.673 26.708 26.532 26.552 26.428 26.304 26.367 26.388 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst1 Figur 1. Befolkningen i bygderne 1977-2018 Antal personer 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst2 I både Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og den nye Kommune Qeqartalik steg folketallet i 2017. Særlig kraftigt i Nuuk, hvor stigningen er opgjort til 196 personer. 31,8 pct. (17.796) af landets befolkning bor nu i Nuuk. I bygderne under et, fortsætter faldet i folketallet. I 2017 således med 225 personer, fra 7.356 til 7.131. Den høje bygde-fraflytning i Avannaata Kommunia var dog ikke frivillig, men forårsaget af naturkatastrofen som ramte bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq i sommeren 2017. Oversigt 2 Befolkningen i kommunerne 2018 Ændring i forhold I alt I alt til året -16 17-64 65+ Mænd Kvinder 2017 2018 før I alt 13.130 38.110 4.637 29.489 26.388 55.860 55.877 17 By 11.260 33.224 4.008 25.410 23.082 48.248 48.492 244 Bygd 1.830
    [Show full text]
  • Udkast Til Vurdering Af Den Sociale Bæredygtighed I Forbindelse Med Aappaluttoq Rubin-Projektet, True North Gems Inc
    Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009) v. 4.55 Juni 2013 True North Gems Inc. i INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Mål og afgrænsning 3 1.3 Taksigelser 5 2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME 6 2.1 Den politiske situation i Grønland 6 2.2 Juridisk ramme 6 2.2.1 National lovgivning 6 2.2.2 Nationale retningslinjer 7 2.2.3 Internationale fagforbund og konventioner 8 2.3 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner 8 2.4 Skatter og indtægter 8 2.4.1 Koncessionsgebyr 8 2.4.2 Skatteregulering 9 3 VSB-METODE 12 3.1 Baggrundsundersøgelse 12 3.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder 12 3.2.1 Strategisk konsekvensanalyse 13 3.3 Metoder til analyse af påvirkninger 13 4 PROJEKTBESKRIVELSE 15 4.1 Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq 15 4.2 Undersøgelsesområde 16 4.3 Aappaluttoq-projektet 19 4.3.1 Infrastruktur 19 4.3.2 Oparbejdningsanlæg 20 4.3.3 Værksted 21 4.3.4 Veje 21 4.3.5 Miljømæssige påvirkninger 21 4.4 Projektaktiviteter i Nuuk 22 4.4.1 Rensning med fluorbrintesyre 22 4.4.2 Sortering 23 4.5 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold 24 True North Gems Inc. ii 4.5.1 Konstruktionsfase 24 4.5.2 Driftsfase 24 4.5.3 Lejrfaciliteter 26 4.5.4 Nedlukning 29 4.6 Sikkerhed 31 4.6.1 Sikkerhed i sorteringsfaciliteten 32 4.6.2 Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget 33 4.6.3 Sikkerhed i renselaboratoriet 33 4.6.4 Ruby Track™-system
    [Show full text]
  • Nordisk Kulturfestival 2015
    NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015 efterår_snestorm_A5.indd 2 17/09/15 09.46 “Ilaannigooq illoqarfeqarfeqarpoq, kulturikkut pikialaartitsinniarluni aalajangertumik. Pikialaartitsineq nunat avannarliit kulturiannik assigiinngisitaaqisunik imaqassaaq. Eqqumiitsuliornermillu suliallit ungasissumiit aggerlutik illoqarfitsinniittut piginnaasaminnik takutitsivigissavaat,taakkulu suminngaanneerneq apeqqutaatinnagu kinarsuugaluartunut kinannguugaluartunulluunniit kulturiminnik isumasioqateqarlutillu misilittakkanik ingerlatitseqqissammata. Illoqarfiup pimoorullugu pikialaartitsinerup nutaartaqarlunilu nalinginnaannginnissaa sulissutigissavaa. Isiginnaartut tusarnaartullu kulturip silarsuaanut pulatinneqassappullusooq aamma sumiiffinnik iliuutsinillu nutaanik misigisaqartinneqassallutik. Pikialaartitsinerlu naammassimmat eqqumiitsuliornermik suliallit kikkullu tamarmik pikialaartitsinernut alakkaasimasut imminnut ilisimanerulerput – aalajangerlutillu Nunani Avannarlerni Kulturimik pikialaartitsinermik nutaamik aaqqissuusseqqinniarlutik. Takkuullu oqaluttualiap ilumuussusia!” Taamatorpiarlu ililluni Nuuk Nordisk Kulturfestival, ukiormanna siullermeerluni aaqqissuunneqartussaq piviusunngorpoq. Oqaluttuaq assigiinngisitaarnerup ataatsimoorfigineqaraangami qanoq nakuutigisinnaaneranik imaqarpoq, tassaallunilu aqutsisoqatigiit naapeqqaarnerminniit maannamut qanoq nunani avannarlerni kulturit siamasitsigigaluartulluunniit ataatsimoortinneqarsinnaanerannik takussutissaq. Maanga killiinnaqaagut. Pikialaartitsineq, Kalaallit Nunaanni Nunanilu Avannarlerni
    [Show full text]
  • Naimah Hussain Phd
    Roskilde University Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Hussain, Naimah Publication date: 2018 Citation for published version (APA): Hussain, N. (2018). Journalistik i små samfund: Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier. Roskilde Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 Ph.d.-afhandling Naimah Hussain Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Roskilde Universitet Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab Afdeling for Journalistik I samarbejde med Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik Afdeling for Journalistik 2018 Vejleder: Professor (MSO) Ida Willig, Roskilde Universitet Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Københavns Universitet Til journalisterne i Grønland Forord På én af mine første vagter som journalist på KNRs radioavis ringer jeg til Aqqaluk Lynge, som på det tidspunkt er formand for ICC.
    [Show full text]
  • Bo Wagner Sørensen
    BO WAGNER S RENSEN NUUK Storbyliv er ikke lige det, danskere umiddelbart forbinder med Grnland og grnlndere. Samtidig er det heller ikke det, grnlndere typisk forbinder med grnlandskhed. Ikke desto mindre bor omkring en f erdedel af Grnlands samlede befolkning i hoved- staden Nuuk, som med sine cirka 14.000 indbyggere er en storby efter grnlandske forhold. 1 Nuuk er en by i fortsat vkst. Den boomer angiveligt i disse 'r. Nuuk omtales som vkstcenter og som lokomotiv for udviklingen i hele landet. Nuuk prsenteres fra kommunens side som en by, der p' alle punkter forsger at leve op til, hvad man kan forvente af en moderne by. 2 )ndertiden kan man f' den tanke, at det blot er et sprgsm'l om tid, fr resten af Grnlands befolkning flytter til Nuuk. Det synes da ogs' at vre en tanke, flere af Nuuks borgere gr sig. Som en af tilflytterne udtrykker det, er der dage, hvor hun har indtryk af, at *det er hele min by, der er flyttet hertil+. ,n anden informant antager, at nsten halvdelen af landets befolkning vil bo i Nuuk i 2010. ,n tred e informant har flgende interessante profeti- *.eg er sikker p', at hvis Nuuk f'r mulighed for / hvilket kommunen selvflgelig ikke gr / at lse boligproblemet og dermed f' plads til alle tilflytterne, s' vil man affolke resten af Grnland.+ 0vad siger Nuuks borgere til, at byen stadig vokser1 0vad siger de om byens udvikling i bred forstand1 Det er disse umiddelbart enkle sprgsm'l, der vil blive belyst i artiklen. 2aterialet stammer fra et forskningspro ekt om Nuuk.3 Det best'r af 40 interview, hvoraf de 35 er lavet under to feltophold af en m'neds varighed i for'ret 2001 og 2002.
    [Show full text]
  • FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1C12-5, Aqutsisoqarfik, Nuuk
    FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1C12-5, Aqutsisoqarfik, Nuuk Juni 2020 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse) forpligtet til at ajourføre kommuneplanen i nødvendigt omfang. Denne ajourføring gennemføres ved løbende at tilvejebringe tillæg til kommuneplanen med relevante ændringer eller tilføjelser til planen. Kommunalbestyrelsen kan således til enhver tid tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg med nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen har dog derover pligt til at udarbejde et kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af 2 dele, en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af planens formål og retsvirkninger, og hvordan planen forholder sig til øvrig planlægning for området. Bestemmelsesdelen indeholder de bestemmelser, der skal følges i forbindelse med planens realisering. Bestemmelserne er delt op i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover indeholder bestemmelsesdelen de bindende kortbilag. Offentliggørelse Inden et kommuneplantillæg kan vedtages endeligt, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til tillægget, således at borgere og interesserede i øvrigt kan orientere sig om planens indhold og eventuelt komme med bemærkninger eller indsigelser til planen. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter eventuelle indsigelser og ændringsforslag, før planen vedtages endeligt. Dette forslag til Kommuneplantillæg 1C12-5 er fremlagt til offentlig høring i perioden 1. juli 2020 – 12.august 2020.
    [Show full text]
  • Arfininngorneq / Lørdag 21. Januar 2012
    NUUK Arfininngorneq / Lørdag 21. januar 2012 Pisussanut allannguutaasinnaasut nittartakkami www.kulturnat.gl takuneqarsinnaapput imaluunniit Nunatta Atuagaateqarfianut paasiniaanikkut. Qujavugut Tips aamma Lottop tapiissuteqarnerannut. Evt. ændringer i programmet kan ses på hjemmesiden www.kulturnat.gl eller ved henvendelse til Landsbiblioteket. Tak til Tips og Lotto midler. Unnuk Kulturisiorfimmut 2012-mut Kulturnat 2012 deltagere: peqataasussat Air Greenland ....................................................................................... 1 Air Greenland .............................................................................1 Arnat Peqatigiit .................................................................................... 1 Kvindeforeningen .....................................................................1 Asiaq ....................................................................................................... 1 Asiaq .............................................................................................1 Atuisartut Siunnersuisoqatigiivi ...................................................... 2 Grønlands Forbrugerråd .........................................................2 BLOK P ................................................................................................... 2 BLOK P .........................................................................................2 Dronning Ingridip Peqqissaavia ..................................................... 3 Dronning Ingrids Sundhedscenter - Inuunermi
    [Show full text]
  • Kommuneqarfik Sermersooq
    Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Lokalsamfundsprofil Nuuk Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål.
    [Show full text]
  • Ungdomsboliger I Delområde 3C2 Og En Del Af Område 3C5-2 Ældreboliger I En Del Af Delområde 3D1 Skitseforslag Af 06.07.2020
    UNGDOMSBOLIGER I DELOMRÅDE 3C2 OG EN DEL AF OMRÅDE 3C5-2 ÆLDREBOLIGER I EN DEL AF DELOMRÅDE 3D1 SKITSEFORSLAG AF 06.07.2020 RÅDGIVER: BYGHERRE: clement & carlsen arkitekter maa Aps H.J. RINKSVEJ 39 Postboks 1082 POSTBOKS 1043, 3900 NUUK 3900 Nuuk TLF: +299 323601 Claus Christoffersen [email protected] MAIL: [email protected] Brian torp [email protected] INDHOLD SATELLITFOTO AF NUUK s 2 PROGRAM Baggrund Lokalitet s 3 Eksisterende forhold s 5 Fremtidige forhold s 5 Trafik og etablering af rundkørsel s 6 SITUATIONSPLAN 1:1500 s 7 Formål Ide og anvendelse af området UNGDOMSBOLIGER - 1:500 OMRÅDE 1 s 8 Område 1, Ungdomsboligerne s 9 PRINCIPSNIT A-A Perspektiv set fra sydvest s 10 Perspektiv set fra nordvest s 11 Bygningsmæssige forhold Boligerne s 12 LEJLIGHEDSTYPER 1:100 s 13 ÆLDREBOLIGER - 1:500 OMRÅDE 2 s 14 Område 2, Ældreboligerne s 15 Bygningsmæssige forhold Perspektiv set fra syd s 16 Boligerne s 17 LEJLIGHEDSTYPER 1:100 Tekniske og miljø forhold s 18 Projektorganisation Økonomiske forhold Perspektiv set fra Nordøst Tidsplan s 19 Perspektiv set fra vest Perspektiv set fra nordvest s 20 1 PROGRAM BAGGRUND: I en længere årrække, har de fleste nybyggerier i Nuuk været familiebol- iger. Finansiering af denne boligtyper kræver som oftest to indtægter. En ny familiebolig er typisk på mellem 105 og 115 m2. Mini Sport hal LUFTHAVN Der er derfor opstået et stort efterslæb på opførelse af boliger der er tilpas- Ilimmarfik/Universitet set til unge, enlige og ældre. Særligt byens egne unge, under uddannelse, har været påvirket af manglen på tidssvarende boliger.
    [Show full text]
  • Energiplan Nuuk Fremtidig El- Og Varmeforsyning I Nuuk
    ENERGIPLAN NUUK FREMTIDIG EL- OG VARMEFORSYNING I NUUK Oktober 2018 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 60 39 17 16 E-mail: [email protected] Web: www.eaea.dk 2 | ENERGIPLAN NUUK, Fremtidig el- og varmeforsyning i Nuuk Indhold 1 Sammenfatning ...................................................................................5 Konklusion og anbefalinger ...................................................................... 15 2 Baggrund og målsætninger ................................................................ 19 3 Energibalance .................................................................................... 21 Elforbruget i Nuuk .................................................................................... 21 Vandkraftværket ...................................................................................... 22 Fjernvarme i Nuuk .................................................................................... 24 Affald ........................................................................................................ 27 Olieforbrug til opvarmning ....................................................................... 29 Samlet oversigt over energiforbrug ......................................................... 31 4 Fremskrivning af energiforbruget i Nuuk ............................................ 33 Befolkningsudvikling................................................................................. 33 Fremskrivning af el- og varmebehov .......................................................
    [Show full text]
  • Boligadministrationens Pjece Til Vikarer Og Fastansatte I Nuuk
    Boligadministrationens pjece til vikarer og fastansatte i Nuuk INDHOLD Velkommen ............................................................................................................................................................... 3 For fastansatte – Vakant bolig ................................................................................................................................. 4 Personalebolig .............................................................................................................................................................. 4 stand og beliggenhed ................................................................................................................................................... 6 Møbleringsafgift ........................................................................................................................................................... 7 Flytning fra vakant til personalebolig ....................................................................................................................... 8 Ønskeflytning ............................................................................................................................................................... 8 Opsigelse og fraflytning fra personalebolig .............................................................................................................. 8 For vikarer og midlertidigt ansatte .........................................................................................................................
    [Show full text]