Udvidelse Af Havnen I Nuuk Vvm-Redegørelse

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Udvidelse Af Havnen I Nuuk Vvm-Redegørelse Til Selvstyret, Departementet for Miljø og Natur (APN) Dato November 2013 UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE Revision 06 Dato 2013-11-29 Udarbejdet af Ole Riger-Kusk Kontrolleret af Ole Gregor Godkendt af Ole Riger-Kusk Ref. 1271001-671-001-6 VVM-redegørelse – ver. 6 DK Rambøll Imaneq 32, 2 Box 850 3900 Nuuk T +299 32 40 88 F +299 32 42 84 www.ramboll.gl UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE INDHOLD 0. Ikke-teknisk redegørelse 1 0.1 Nuuk Havn 1 0.2 Baggrund for projektet 4 0.3 Projektet og alternativer 5 0.4 Strømning og sedimentation 7 0.5 Biologi 7 0.6 Trafik 9 0.6.1 Anlægsfasen 10 0.6.2 Driftsfasen scenarie 1 10 0.6.3 Driftsfasen scenarie 2 12 0.7 Støj, vibrationer og luftforurening 12 0.7.1 Forhold i anlægsfasen 13 0.7.2 Forhold i driftsfasen 13 0.7.3 Luftforurening i driftsfasen 14 0.8 Visuelle og rekreative forhold 15 0.9 Besejling 20 0.10 Spildevand og overfladevand 21 0.11 Affald og affaldshåndtering 22 0.12 Forurening af jord 22 0.13 Klima 22 0.14 Materielle goder, socioøkonomiske forhold og sundhed 22 0.15 Samlet vurdering af påvirkningen af miljøet og nødvendige tiltag. 23 1. Introduktion til VVM-redegørelse 24 2. Indledning 25 2.1 Baggrund for projektet 25 2.1.1 Et historisk tilbageblik 25 2.1.2 Godsbefordring 28 2.1.3 Øvrig aktivitet på havnen i Nuuk 32 2.1.4 Fremtidige aktiviteter 33 2.2 Nuuk Havn 39 2.3 Lovgrundlag og plangrundlag 41 2.3.1 Lovgrundlag 41 2.3.2 Plangrundlag 42 3. Projektet og alternativer 45 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 3.1 Beskrivelse af projektet 45 3.1.1 Projektet 45 3.1.2 0-alternativet 47 3.2 Beskrivelse af ikke undersøgte alternativer 48 3.2.1 Udbygning af den eksisterende havn 48 3.2.2 Alternative placeringer af en udbygning af havnen 49 3.2.3 Etablering af en ny tunnel til 400-rtalik 49 3.3 Anlæggets udformning 50 3.3.1 Havn 50 3.3.2 Infrastruktur 53 3.3.2.1 Opdatering af Iggiaanut/Sorlaat (scenarie 1). 53 3.3.2.2 Vej fra Qeqertanut til Borgmester AnniitapAnniitap aqq. (scenarie 2). 53 3.4 Tidsplan 56 4. Metode 57 5. Eksisterende forhold 59 5.1 Interaktion med eksisterende forhold og anlæg 59 5.1.1 Forudsætninger og grundlag 59 5.1.2 Eksisterende forhold 59 5.1.3 Litteratur 61 5.2 Trafik, støj og emissioner 61 5.2.1 Trafik 61 5.2.1.1 Forudsætninger og grundlag 61 5.2.1.2 Trafikken på vejnettet og til havnen. 62 5.2.1.3 Trafiksikkerhed på veje i nærområdet 64 5.2.1.4 Utryghed på veje i nærområdet 65 5.2.1.5 Barrierevirkning 65 5.2.1.6 Godslevering 66 5.2.1.7 Kollektiv trafikbetjening 67 5.2.2 Støj, vibrationer og emissioner fra havnen 68 5.2.2.1 Forudsætninger og grundlag 68 5.2.2.2 Støj fra Havn 68 5.2.2.3 Emissioner fra skibe ved kaj 69 5.2.2.4 Emission fra intern transport på havnearealet 70 5.2.3 Litteratur 72 5.3 Strømning og sedimentation 72 5.3.1 Strømning 72 5.3.1.1 Forudsætninger og grundlag 72 5.3.1.2 Eksisterende forhold 73 5.3.2 Sedimentforhold 74 5.3.2.1 Forudsætninger og grundlag 74 5.3.2.2 Eksisterende forhold 75 5.3.3 Litteratur 79 5.4 Flora og fauna 80 5.4.1 Fysiske/kemiske forhold 80 5.4.1.1 Forudsætninger og grundlag 80 5.4.1.2 Eksisterende forhold 80 5.4.1.2.1 Klima og isforhold 80 5.4.1.2.2 Vandkvalitet 82 5.4.2 Marinbiologiske forhold 83 5.4.2.1 Forudsætninger og grundlag 83 5.4.2.2 Eksisterende forhold 83 5.4.2.2.1 Plankton 83 5.4.2.2.2 Bentisk flora og fauna 84 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 5.4.2.2.3 Fisk og skaldyr 85 5.4.2.2.4 Marine Pattedyr 86 5.4.2.2.5 Havfugle 88 5.4.2.2.6 Ynglende havfugle 88 5.4.2.2.7 Overvintrene og rastende havfugle 88 5.4.2.2.8 Truede arter 88 5.4.3 Særlige områder 89 5.4.4 Litteratur 90 5.5 Visuelle og rekreative forhold 91 5.5.1 Forudsætninger og grundlag 91 5.5.2 Eksisterende forhold 91 5.5.3 Litteratur 93 5.6 Besejling 93 5.6.1 Forudsætninger og grundlag 93 5.6.2 Eksisterende forhold 93 5.6.2.1 Bølgeforhold i havnen 93 5.6.2.2 Bølgeforhold i fjorden 94 5.6.3 Vindforhold 94 5.6.4 Designskibe 95 5.6.5 Besejlingsforhold 97 5.6.5.1 Designkrav – manøvrerings og anløbsforhold i den eksisterende havn og fjorden 97 5.6.5.2 Sammenfatning, eksisterende forhold 101 5.6.6 Litteratur 101 5.7 Spildevand og overfladevand 102 5.7.1 Forudsætninger og grundlag 102 5.7.2 Eksisterende forhold 102 5.7.3 Litteratur 102 5.8 Affald og affaldshåndtering 103 5.8.1 Forudsætninger og grundlag 103 5.8.2 Eksisterende forhold 103 5.8.3 Litteratur 103 5.9 Forurening af jord 104 5.9.1 Forudsætninger og grundlag 104 5.9.2 Eksisterende forhold 104 5.9.3 Litteratur 104 5.10 Klima 105 5.10.1 Forudsætninger og grundlag 105 5.10.2 Eksisterende forhold 105 5.10.3 Litteratur 105 5.11 Materielle goder, socioøkonomiske forhold og sundhed 105 5.11.1 Forudsætninger og grundlag 105 5.11.2 Eksisterende forhold 105 5.11.3 Litteratur 106 6. Kort- og langsigtede virkninger på miljøet samt afhjælpende foranstaltninger 107 6.1 Interaktion med eksisterende forhold og anlæg 107 6.1.1 Fremtidige forhold 107 6.1.2 Vurdering af påvirkninger 107 6.1.3 Kumulativ effekt 107 6.1.4 Afværgende foranstaltninger 107 6.1.5 Sammenfattende vurdering 107 6.2 Trafik 107 6.2.1 Trafik i anlægsfasen for scenarie 1 112 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 6.2.1.1 Trafikken og kapacitet på vejnettet 112 6.2.1.2 Trafiksikkerheden på vejnettet 113 6.2.1.3 Utrygheden på vejnettet 113 6.2.1.4 Barrierevirkning 114 6.2.1.5 Luftforurening fra vejtransporten 114 6.2.1.6 Støj fra vejtransporten 115 6.2.1.7 Vurdering af påvirkninger 115 6.2.2 Trafik i anlægsfasen for scenarie 2 115 6.2.2.1 Trafikken og kapacitet på vejnettet 115 6.2.2.2 Trafiksikkerheden på vejnettet 117 6.2.2.3 Utryghed på vejnettet 117 6.2.2.4 Barrierevirkning 117 6.2.2.5 Luftforurening fra vejtransporten 118 6.2.2.6 Støj fra vejtransport 118 6.2.2.7 Vurdering af påvirkninger 119 6.2.3 Trafik i driftsfasen 119 6.2.3.1 Trafikken og kapacitetsproblemer ved scenarie 1 123 6.2.3.2 Trafiksikkerhed på vejnettet i scenarie 1 126 6.2.3.3 Utryghed på vejnettet i scenarie 1 126 6.2.3.4 Barrierevirkning i scenarie 1 127 6.2.3.5 Støj fra vejtransport i scenarie 1 127 6.2.3.6 Luftforurening fra vejtransport i scenarie 1 127 6.2.3.7 Emission fra intern transport på havnen i scenarie 1 og scenarie 2 128 6.2.3.8 Vurdering af påvirkninger 129 6.2.3.9 Afværgende foranstaltninger 129 6.2.3.10 Trafikken og kapacitetsproblemer ved scenarie 2 130 6.2.3.11 Trafiksikkerhed på vejnettet i scenarie 2 132 6.2.3.12 Utryghed på vejnettet i scenarie 2 133 6.2.3.13 Barrierevirkning i scenarie 2 134 6.2.3.14 Støj fra vejtransport i scenarie 2 135 6.2.3.15 Luftforurening fra vejtransport i scenarie 2. 138 6.2.3.16 Emission fra intern transport på havnen 139 6.2.3.17 Vurdering af påvirkninger 139 6.2.3.18 Afværgende foranstaltninger 139 6.2.4 Litteratur 140 6.3 Støj, vibrationer og emissioner fra havnen 141 6.3.1 Forudsætninger og grundlag 141 6.3.2 Støj i anlægsfasen 142 6.3.3 Støj fra fremtidig havn på Qeqertat 146 6.3.4 Emission fra fremtidig havn på Qeqertat 149 6.3.5 Vurdering af påvirkninger 150 6.3.6 Afværgende foranstaltninger 150 6.3.7 Litteratur 151 6.4 Strømning og sedimentforhold 151 6.4.1 Strømning 151 6.4.1.1 Fremtidige forhold 151 6.4.1.2 Vurdering af påvirkninger 151 6.4.1.3 Kumulativ effekt 151 6.4.1.4 Afværgende foranstaltninger 151 6.4.1.5 Sammenfattende vurdering 152 6.4.2 Sedimentforhold 152 6.4.2.1 Fremtidige forhold 152 6.4.2.2 Vurdering af påvirkninger 152 6.4.2.3 Kumulativ effekt 157 6.4.2.4 Afværgende foranstaltninger 157 6.4.3 Sammenfattende vurdering 157 6.4.4 Litteratur 158 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 6.5 Flora og fauna 158 6.5.1 Fremtidige forhold 158 6.5.2 Vurdering af påvirkninger 158 6.5.3 Støjmodellering 158 6.5.4 Fysiske/kemiske forhold 160 6.5.4.1 Klima og isforhold 160 6.5.5 Marinbiologiske forhold 160 6.5.5.1 Plankton 160 6.5.5.2 Benthisk flora og fauna 161 6.5.5.3 Fisk 163 6.5.5.4 Marine Pattedyr 164 6.5.5.5 Havfugle 166 6.5.6 Ballastvand 167 6.5.7 Kumulativ effekt 168 6.5.8 Afværgende foranstaltninger 168 6.5.9 Sammenfattende vurdering 170 6.5.10 Litteratur 171 6.6 Visuelle og rekreative forhold 171 6.6.1 Fremtidige forhold 171 6.6.2 Vurdering af påvirkninger 180 6.6.3 Kumulativ effekt 181 6.6.4 Afværgende foranstaltninger 181 6.6.5 Sammenfattende vurdering 181 6.7 Besejling 181 6.7.1 Indledning 181 6.7.2 Bølge-, strøm- og vindforhold 181 6.7.3 Layout af havneudvidelse 182 6.7.4 Designskibe 182 6.7.4.1 Container fragtskibe 183 6.7.4.2 Krydstogtsskibe 185 6.7.4.3 Fisketrawlere 187 6.7.4.4 Offshore supply skibe 187 6.7.4.5 Slæbebåd 188 6.7.4.6 Orlogsskibe 189 6.7.5 Besejlingsforhold 190 6.7.5.1 Designkrav – manøvrerings- og anløbsforhold i den udvidede havn og fjorden 190 6.7.5.2 Sammenfatning 194 6.7.5.2.1 Opfyldelse af designkrav i havn 194 6.7.5.2.2 Opfyldelse af designkrav ved indsejling i fjorden 196 6.7.6 Besejlingsforhold Iggia 199 6.7.7 Kumulativ effekt 199 6.7.8 Afværgende foranstaltninger 199 6.7.9 Sammenfattende vurdering 199 6.7.10 Litteratur 200 6.8 Spildevand og overfladevand 200 6.8.1 Fremtidige forhold 200 6.8.2 Vurdering af påvirkninger 200 6.8.3 Kumulativ effekt 200 6.8.4 Afværgende foranstaltninger 201 6.8.5 Sammenfattende vurdering 201 6.9 Affald og affaldshåndtering 201 6.9.1 Fremtidige forhold 201 6.9.2 Vurdering af påvirkninger 201 6.9.3 Kumulativ effekt 201 6.9.4 Afværgende foranstaltninger 201 6.9.5 Sammenfattende vurdering 201 VVM for udvidelse af havnen i Nuuk UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK VVM-REDEGØRELSE 6.10 Forurening af jord 202 6.10.1 Fremtidige forhold 202 6.10.2 Vurdering af påvirkninger 202 6.10.3 Kumulativ effekt 202 6.10.4 Afværgende foranstaltninger 202 6.10.5 Sammenfattende vurdering 202 6.11 Klima 203 6.11.1 Fremtidige forhold 203 6.11.2 Vurdering af påvirkninger 203 6.11.3 Kumulativ effekt 203 6.11.4 Afværgende foranstaltninger 203 6.11.5 Sammenfattende vurdering 204 6.11.6 Litteratur 204 6.12 Materielle goder, socioøkonomiske forhold og sundhed 204 6.12.1 Fremtidige forhold 204 6.12.2 Vurdering af påvirkninger 204 6.12.3 Kumulativ effekt 204 6.12.4 Afværgende foranstaltninger 204 6.12.5 Sammenfattende vurdering 205 7.
Recommended publications
  • Issue 4 March 8 2016
    4 – March 8 2016 ULU NEWS Follow us on ww.awg2016.org • Facebook • Twitter • Instagram #JoinFeelJump #AWG2016 Athlete of the day By: Malu Pedersen Name: Jada Lea What’s the worst? ulunews@awg2016 Age: 16 I haven’t had a worst yet. I like everything Team: Alberta North so far. Volleyball How did you prepare for AWG2016? How has your Arctic Winter Games I haven't really prepared myself. I was too been so far? excited to do anything. I started packing Arctic Winter Games 2016 It’s been really fun. It’s such a new experi- a day before. But I prepared myself men- Mail: [email protected] ence, and socializing and talking with dif- tally by trying to imagine what it would Phone: (+299) 382016 ferent people around the world is really be like. Adress: Imaneq 32, 1. th. cool. P.O. Box 1050 How much do you practice each week? 3900 Nuuk How do you like Nuuk? Together as a team, we haven’t practiced It’s so pretty. It’s so cute. Every house has every week, because we have other vol- Editors: Poul Krarup, Naja Paulsen & Arnakkuluk Kleist different colors. I love it. leyball teams to be on. So we practiced Publisher: AWG2016, Sermitsiaq.AG and together twice before. the Ilisimatusarfik School of Journalism How did you like the opening cere- E-mail: [email protected] monies? Have you made some new friends? Mobile: +299 55 19 02 The opening ceremony was very up-beat I have met a lot of people, from Alaska, and I liked that there was a big stage and Northwest Territories and Yukon, I think.
    [Show full text]
  • Oprettelse Af Lokaludvalg I Nuuk
    Oprettelse af Lokaludvalg i Nuuk Til beslutning J.nr.:00.00.00-A30-1-18 Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I henhold til § 32 af Inatsisartutlov nr. 29 af 17. november 2017 om den kommunale styrelse, skal kommunalbestyrelsen nedsætte et lokaludvalg i hver af kommunens byer. Siden 2015 har der været aktive lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, men ikke i Nuuk. For at imødekomme den nye lov om den kommunale styrelse, skal Kommuneqarfik Sermersooq derfor oprette et lokaludvalg i Nuuk. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at oprettelsen af et Lokaludvalg i Nuuk godkendes - at vedtægtsændringer godkendes - at ændringer i forretningsorden godkendes - at godkende, at lokaludvalget i Nuuk tildeles 1.125.000 mio. kr. i 2018 - at sagen sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en principiel beslutning om at nedsætte lokaludvalg i alle kommunens byer med henblik på at skabe øget borgerinddragelse. Efter afholdelse af borgermøder, blev der i januar 2015 oprettet lokaludvalg i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Etableringsprocessen i Nuuk forløb anderledes og på baggrund af flere undersøgelser og borgermøder, kunne det konstateres, at der var lav tilslutning til et lokaludvalg i Nuuk. Borgerne i Nuuk gav udtryk for at de ønskede en anden form for inddragelse f.eks. via elektroniske medier. Der blev derfor ikke oprettet et lokaludvalg i Nuuk, men i stedet sat fokus på at inddrage Nuuks borgere på anden vis. Sidenhen har Kommuneqarfik Sermersooq iværksat flere borgerinddragelsesorienterede tiltag, herunder Borgerinddragelsesstrategien 2016-2018 og appen Isumaga . For at imødekomme den nye styrelseslov, skal der nu også oprettes et lokaludvalg i Nuuk.
    [Show full text]
  • Nunarsuarmisut Pitsaassusilimmi Pisunneq
    Suluk Suluk #01 — 2020 — # 01 Suliffeqarfiu- TIGORIANNGUARUK | TAG SULUK MED HJEM | YOUR PERSONAL COPY tinnut sinaakkutit pitsaanerpaat De bedste rammer for din virksomhed Suliffeqarfimmik pilersitsilerpit, imaluunniit inerisaaninni siunnersugassaavit? Inuussutis- sarsiortunik siunnersortigut suliffeqarfiutilin- nut – suliffeqarfiutitaarniartunullu – siunner­ suinissaminnut piareersimajuaannarput. Nunani avannarlerni misilittakkagut atorlugit illoqarfigisanni inuussutissarsiortutut suliffeqar­ fiutippit patajaattuunissaa ineriartortinnissaalu isumassussavarput. Skal du stifte ny virksomhed, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med din virksomheds Nunarsuarmisut vækststrategi? Vores erhvervsrådgivere er altid klar til at give råd og vejledning til dig, som er virksomhedsejer. pitsaassusilimmi Vi trækker på vores nordatlantiske erfaring til at styrke det lokale erhvervsliv og giver din virksom- Air Greenland inflight magazine 2020 pisunneq hed den opmærksomhed, den fortjener. www.banknordik.gl/erhverv Hiking i verdensklasse 8-15 World Class hiking Annonce_Flymagasin-SULUK_GL_210x280.indd 1 06.11.2019 14.14 JORDIN TOOTOO HOCKEY PLAYER, AUTHOR AND ACTIVIST RANKIN INLET, CANADA 62.8090° N, 92.0896° W GreenlandGreenland RUBIESRUBIES Greenland Ruby and Tahiti pearl bracelet with 18k rose gold polar bear charm. DKK 12,500,- Ruby ringRuby in halo18k ringrose goldset with set with 1.39 1.75 ct. ct. GreenlandicGreenlandic Ruby Ruby and and 0.25 0.24 ct. ct. brilliant-cut brilliant-cut diamondsdiamonds DKK DKK 19.500,- 21,500,- DISCOVER
    [Show full text]
  • Grønlands Befolkning 2018
    Befolkning 9. februar 2018 Grønlands befolkning 2018 Uændret folketal Uændret folketal Den 1. januar 2018 boede der 55.877 personer i Grønland. Dermed er befolkningen steget med 17 personer i løbet af 2017. Oversigt 1. Befolkningen pr. 1. januar 2009-2018 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt 56.193 56.452 56.615 56.749 56.370 56.282 55.983 55.847 55.860 55.877 Mænd 29.808 29.936 29.942 30.041 29.838 29.730 29.555 29.543 29.493 29.489 Kvinder 26.385 26.516 26.673 26.708 26.532 26.552 26.428 26.304 26.367 26.388 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst1 Figur 1. Befolkningen i bygderne 1977-2018 Antal personer 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst2 I både Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og den nye Kommune Qeqartalik steg folketallet i 2017. Særlig kraftigt i Nuuk, hvor stigningen er opgjort til 196 personer. 31,8 pct. (17.796) af landets befolkning bor nu i Nuuk. I bygderne under et, fortsætter faldet i folketallet. I 2017 således med 225 personer, fra 7.356 til 7.131. Den høje bygde-fraflytning i Avannaata Kommunia var dog ikke frivillig, men forårsaget af naturkatastrofen som ramte bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq i sommeren 2017. Oversigt 2 Befolkningen i kommunerne 2018 Ændring i forhold I alt I alt til året -16 17-64 65+ Mænd Kvinder 2017 2018 før I alt 13.130 38.110 4.637 29.489 26.388 55.860 55.877 17 By 11.260 33.224 4.008 25.410 23.082 48.248 48.492 244 Bygd 1.830
    [Show full text]
  • Udkast Til Vurdering Af Den Sociale Bæredygtighed I Forbindelse Med Aappaluttoq Rubin-Projektet, True North Gems Inc
    Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009) v. 4.55 Juni 2013 True North Gems Inc. i INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Mål og afgrænsning 3 1.3 Taksigelser 5 2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME 6 2.1 Den politiske situation i Grønland 6 2.2 Juridisk ramme 6 2.2.1 National lovgivning 6 2.2.2 Nationale retningslinjer 7 2.2.3 Internationale fagforbund og konventioner 8 2.3 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner 8 2.4 Skatter og indtægter 8 2.4.1 Koncessionsgebyr 8 2.4.2 Skatteregulering 9 3 VSB-METODE 12 3.1 Baggrundsundersøgelse 12 3.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder 12 3.2.1 Strategisk konsekvensanalyse 13 3.3 Metoder til analyse af påvirkninger 13 4 PROJEKTBESKRIVELSE 15 4.1 Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq 15 4.2 Undersøgelsesområde 16 4.3 Aappaluttoq-projektet 19 4.3.1 Infrastruktur 19 4.3.2 Oparbejdningsanlæg 20 4.3.3 Værksted 21 4.3.4 Veje 21 4.3.5 Miljømæssige påvirkninger 21 4.4 Projektaktiviteter i Nuuk 22 4.4.1 Rensning med fluorbrintesyre 22 4.4.2 Sortering 23 4.5 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold 24 True North Gems Inc. ii 4.5.1 Konstruktionsfase 24 4.5.2 Driftsfase 24 4.5.3 Lejrfaciliteter 26 4.5.4 Nedlukning 29 4.6 Sikkerhed 31 4.6.1 Sikkerhed i sorteringsfaciliteten 32 4.6.2 Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget 33 4.6.3 Sikkerhed i renselaboratoriet 33 4.6.4 Ruby Track™-system
    [Show full text]
  • Nordisk Kulturfestival 2015
    NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015 efterår_snestorm_A5.indd 2 17/09/15 09.46 “Ilaannigooq illoqarfeqarfeqarpoq, kulturikkut pikialaartitsinniarluni aalajangertumik. Pikialaartitsineq nunat avannarliit kulturiannik assigiinngisitaaqisunik imaqassaaq. Eqqumiitsuliornermillu suliallit ungasissumiit aggerlutik illoqarfitsinniittut piginnaasaminnik takutitsivigissavaat,taakkulu suminngaanneerneq apeqqutaatinnagu kinarsuugaluartunut kinannguugaluartunulluunniit kulturiminnik isumasioqateqarlutillu misilittakkanik ingerlatitseqqissammata. Illoqarfiup pimoorullugu pikialaartitsinerup nutaartaqarlunilu nalinginnaannginnissaa sulissutigissavaa. Isiginnaartut tusarnaartullu kulturip silarsuaanut pulatinneqassappullusooq aamma sumiiffinnik iliuutsinillu nutaanik misigisaqartinneqassallutik. Pikialaartitsinerlu naammassimmat eqqumiitsuliornermik suliallit kikkullu tamarmik pikialaartitsinernut alakkaasimasut imminnut ilisimanerulerput – aalajangerlutillu Nunani Avannarlerni Kulturimik pikialaartitsinermik nutaamik aaqqissuusseqqinniarlutik. Takkuullu oqaluttualiap ilumuussusia!” Taamatorpiarlu ililluni Nuuk Nordisk Kulturfestival, ukiormanna siullermeerluni aaqqissuunneqartussaq piviusunngorpoq. Oqaluttuaq assigiinngisitaarnerup ataatsimoorfigineqaraangami qanoq nakuutigisinnaaneranik imaqarpoq, tassaallunilu aqutsisoqatigiit naapeqqaarnerminniit maannamut qanoq nunani avannarlerni kulturit siamasitsigigaluartulluunniit ataatsimoortinneqarsinnaanerannik takussutissaq. Maanga killiinnaqaagut. Pikialaartitsineq, Kalaallit Nunaanni Nunanilu Avannarlerni
    [Show full text]
  • Follow Us on Ww.Awg2016.Org • Facebook • Twitter • Instagram #Joinfeeljump #AWG2016 Storm Strands AWG2016
    2 – March 6, 2016 ULU NEWS Follow us on ww.awg2016.org • Facebook • Twitter • Instagram #JoinFeelJump #AWG2016 Storm strands AWG2016 Snow and gusting winds Two years of crossing fingers that the until 3pm, but with the weather refusing in Nuuk prevented about weather would cooperate had no effe- to improve, by early afternoon, all flights ct. A snowstorm in Nuuk on Saturday were again postponed again for another 1000 AWG athletes made it impossible for the organizers of eight hours. from arriving as planned. AWG2016 to fly participants from Kan- The delay means that the Yamal, Yukon, Organizers still hope the gerlussuaq Airport as planned. NWT, Alberta North and Alaskan contin- Team Yamal was the first delegation to gents will spend Saturday night in Kan- Games can begin on be affected by the storm. The team was gerlussuaq, and the opening ceremony Sunday with only minor permitted to depart Kangerlussuaq on on Sunday will be postponed until 8pm. Friday but had to turn back when high The ice-hockey players will be flown adjustments winds prevented their plane from landing directly from Kangerlussuaq to Iqaluit, in- in Nuuk. The 10 members of the team stead of from Nuuk after taking part in wound end up spending the night in Kan- the opening ceremony. By Martine Lind Krebs, Kangerlussuaq gerlussuaq. Upon arrival in Kangerlussuaq, partici- ulunews@awg2016 Even though the arrival of some of the pants are being transported to the local Canadian delegations and Alaskans in school and to Hotel Umimmak, where Greenland had been intentionally delay- they will have the chance to rest and have ed, the number of participants began pil- a meal consisting of army field rations.
    [Show full text]
  • Hildur Sólveig Elvarsdóttir-1
    Master’s thesis An Approach Towards Sustainable Coastal Tourism Management: Nature-based Tourism in Nuup Kangerlua, Greenland Hildur Sólveig Elvarsdóttir LL.M. in Polar Law Advisor: Marc L. Miller Professor, School of Marine and Environmental Affairs at the University of Washington, Seattle, USA University of Akureyri Faculty of Business and Science University Centre of the Westfjords Master of Resource Management: Coastal and Marine Management Ísafjör!ur, May 2013 Supervisory Committee Advisor: Marc L. Miller, Professor School of Marine and Environmental Affairs at the University of Washington, Seattle, USA Reader: Catherine P. Chambers, PhD Candidate Program Director: Dagn" Arnarsdóttir, MSc. Hildur Sólveig Elvarsdóttir An Approach Towards Sustainable Coastal Tourism Management: Nature-based Tourism in Nuup Kangerlua, Greenland. 45 ECTS thesis submitted in partial fulfilment of a Master of Resource Management degree in Coastal and Marine Management at the University Centre of the Westfjords, Su!urgata 12, 400 Ísafjör!ur, Iceland Degree accredited by the University of Akureyri, Faculty of Business and Science, Borgir, 600 Akureyri, Iceland Copyright © 2013 Hildur Sólveig Elvarsdóttir All rights reserved Printing: Háskólaprent, May 2013 Declaration I hereby confirm that I am the sole author of this thesis and it is a product of my own academic research. __________________________________________ Hildur Sólveig Elvarsdóttir Abstract This thesis discusses the opportunities and challenges associated with nature-based tourism in Nuup Kangerlua, Greenland. Nuup Kangerlua is a complex fjord system that is home to Nuuk, the capital of Greenland, and Kapisillit, a small village inst in the fjord. The fjord is mostly wilderness where hunting, fishing, recreation activities, tourism, transport, and perhaps soon to be iron ore mining take place.
    [Show full text]
  • Proceedings from the First International Conference on Urbanisation in the Arctic Conference 28-30 August 2012 Ilimmarfik, Nuuk, Greenland
    Proceedings from the First International Conference on Urbanisation in the Arctic Conference 28-30 August 2012 Ilimmarfik, Nuuk, Greenland Klaus Georg Hansen, Rasmus Ole Rasmussen and Ryan Weber (editors) NORDREGIO WORKING PAPER 2013:6 Proceedings from the First International Conference on Urbanisation in the Arctic Conference 28-30 August 2012 Ilimmarfik, Nuuk, Greenland Proceedings from the First International Conference on Urbanisation in the Arctic Conference 28-30 August 2012 Ilimmarfik, Nuuk, Greenland Klaus Georg Hansen, Rasmus Ole Rasmussen and Ryan Weber (editors) Proceedings from the First International Conference on Urbanisation in the Arctic Conference 28-30 August 2012, Ilimmarfik, Nuuk, Greenland Nordregio Working Paper 2013:6 ISBN 978-91-87295-07-2 ISSN 1403-2511 © Nordregio 2013 Nordregio P.O. Box 1658 SE-111 86 Stockholm, Sweden [email protected] www.nordregio.se www.norden.org Editors: Klaus Georg Hansen, Rasmus Ole Rasmussen and Ryan Weber Front page photos: Klaus Georg Hansen Nordic co-operation Nordic co-operation is one of the world’s most extensive forms of regional collaboration, involving Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden, and the Faroe Islands, Greenland, and Åland. Nordic co-operation has firm traditions in politics, the economy, and culture. It plays an important role in European and inter- national collaboration, and aims at creating a strong Nordic community in a strong Europe. Nordic co-operation seeks to safeguard Nordic and regional interests and principles in the global community. Common Nordic values help the region solidify its position as one of the world’s most innovative and competitive. The Nordic Council is a forum for co-operation between the Nordic parliaments and governments.
    [Show full text]
  • Naimah Hussain Phd
    Roskilde University Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Hussain, Naimah Publication date: 2018 Citation for published version (APA): Hussain, N. (2018). Journalistik i små samfund: Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier. Roskilde Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 Ph.d.-afhandling Naimah Hussain Journalistik i små samfund Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier Roskilde Universitet Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab Afdeling for Journalistik I samarbejde med Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik Afdeling for Journalistik 2018 Vejleder: Professor (MSO) Ida Willig, Roskilde Universitet Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Københavns Universitet Til journalisterne i Grønland Forord På én af mine første vagter som journalist på KNRs radioavis ringer jeg til Aqqaluk Lynge, som på det tidspunkt er formand for ICC.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2019
    KAPITEL XX ÅRSBERETNING 2019 Årsberetning for INATSISARTUT 2019 KAPITEL XX ÅRSBERETNING 2019 Årsberetning for INATSISARTUT 2019 Udgivet af Bureau for Inatsisartut Juni 2020 Fotos: Bureau for Inatsisartut, medmindre andet er oplyst. Trykt på 115g Arctic Volume White papir. Bureau for Inatsisartut · Postboks 1060 · 3900 Nuuk [email protected] · www.inatsisartut.gl Formand for Inatsisartut Vivian Velbesøgt kulturnat i Inatsisartut Den islandske præsident H. E. Guðni Motzfeldt taler i Island Th. Jóhannesson ankommer INDHOLD 1 Forord ved Formanden for Inatsisartut . 6 2 Formanden for Inatsisartut ......................................................... 12 3 Formandskabet for Inatsisartut ..................................................... 22 4 Sammensætning af Inatsisartut .................................................... 30 5 Særlige begivenheder ............................................................... 40 6 Nersornaat .......................................................................... 56 7 § 37 spørgsmål ...................................................................... 64 8 Lovgivning om Inatsisartut .......................................................... 68 Årsberetning for Inatsisartut 1.1. til 31.12.2019 40 års jubilæum for Hjemmestyret – H.K.H. Kronprinsen åbner den grøn- Vestnordisk Råd på udflugt i Nuuk 10 års jubilæum for Selvstyret landske stand på PDAC i Toronto fjorden 9 Ombudsmanden for Inatsisartut .................................................... 72 10 Samlinger ..........................................................................
    [Show full text]
  • Island Studies Journal, Vol. 9, No. 2, 2014, Pp. 205-222 Constructing a Centre on the Periphery: Urbanization and Urban Design I
    Island Studies Journal , Vol. 9, No. 2, 2014, pp. 205-222 Constructing a centre on the periphery: urbanization and urban design in the island city of Nuuk, Greenland. Adam Grydehøj Island Dynamics Denmark [email protected] ABSTRACT: Both islands and cities are often conceptualized in terms of centre-periphery relationships. Scholarly attempts to nuance popular associations of islands with peripherality and cities with centrality reflect awareness of underlying power relationships. Drawing upon island studies and urban studies knowledge, the case of Nuuk, Greenland, is used to explore how centring and peripheralizing processes play out in an island city. Greenland as a whole came to be regarded as a peripheral region under Danish colonialism, but since the 1950s, Danes and Greenlanders have sought to transform Greenland into its own centre. Nuuk grew into a city and a political, administrative and economic centre relative to Greenland’s small settlements, which came to be seen as central to Greenlandic culture. Nuuk’s rapid growth – dependent on imported Danish designs, materials, technologies, policies and labour – has resulted in an island city of immense contrasts, with monumental modern buildings standing alongside dilapidated 1960s apartment blocks and with strongly differentiated neighbourhoods. Nuuk is both at the centre and on the periphery, enmeshed in power relationships with other Greenlandic settlements and with Denmark. Nuuk is a result of urban design processes that are conditioned by both infrastructural systems and a confluence of spatio-temporal factors. Keywords: centre-periphery relationships; Denmark; Greenland; island cities; Nuuk; urbanization; urban design © 2014 – Institute of Island Studies, University of Prince Edward Island, Canada Introduction: centres and peripheries A central task for any field of research is to define its subject area.
    [Show full text]