2017 Siunissaq malersorlugu: Suliffissanik paasititsiniaaneq Jobmesse 2017: På jagt efter fremtiden

SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 4 · DECEMBER 2017

Inuusuttut piukkunnartumik piginnaanillit Unge talenter

Sanasuuneq Det skal være sejt at nuannaartorinartuusariaqarpoq være håndværker Sulisitsisut Grønlands Erhverv

AURORA nr. 4 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Erhverv

Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen

Nutserisoq · Oversætter

Per Berthelsen JOSEFSEN LEIFF

Layout Sermitsiaq.AG

Naqiterisoq · Print Digitaltryk Ilinniagaqarneq,

Nassiussuineq · Distribution ilinniagaqarneq, TELE-POST ilinniagaqarneq Aurorami uani ilinniagaqarneq qitiutip- atuarfiup nukittorsarneqarnissaanik Sulisitsisut parput. Ilinniagaqarnermi inuiaqatigiinni piumasaqarluni suli nipituuliornerulissaaq Grønlands Erhverv inuussutissarsiornermillu ineriartortitsi- ilanngullugu nalinginnaasumik ilinniartit- Jens Kreutzmannip Aqq. 3 nissami nutsuisuuvoqlluni uniartuuvoq, sinerup qaffassarnissaanik nipituuliorneq. Postboks 73 oqaatsillu uku imminnut ataqatigiilluin- Tamannami pinngippat isasoorluinnar- 3900 Nuuk narlutik: Ilinniagaqarneq, suliffissat aam- nissamut ulorianartorsioqqilissaagut, malu aningaasaliinerit. avatitsinni suut tamarmik ingerlarsortut Telefon: (+299) 32 15 00 GE uteqattaaraluni Naalakkersuisunut uagut ilinniartitaanerup iluani nunatsinni e-mail: [email protected] Inatsisartunullu ilungersorluni saaffigin- malinnaasinnaanata kinguaattoriartuinna- www.ga.gl nissuteqartarsimavoq ilinniartitaaneq lissagutta. Digitalinngorsaanermi ineriar- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv minnerunngitsumillu tunngaviusumik torneq qiviariartigu, qarasaasalersuilluni atuarfiit, nukittorsaqqullugit. Nuna ta- ineriatortitsineq qiviariarutsigu aammalu

2017 Siunissaq malersorlugu: makkerlugu suliffeqarfiit piukkunnartunik suliffiusuni teknologip inuiaqatigiinnut Suliffissanik paasititsiniaaneq Jobmesse 2017: sulisussanik nilliaateqarput, tamannalu inuunitsinnullu sunniutissaat qiviariarutsi- På jagt efter fremtiden erseqqissumik takuneqarsinnaavoq uani git, eqqumalluinnartariaqarpugut. SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 4 · DECEMBER 2017 atuagassiami ”Summiiffeqarfinnit nutaar- Atuarluarisi, juullisorluarisi, ukiumullu siassat”-mik taallugu ilanngussami. nutaamut iserluarisi! GE ukiuni aggersuni tunngaviusumik Erik Holmsgaard

Inuusuttut piukkunnartumik piginnaanillit Ilaasortat nutaat Unge taltenter Nye medlemmer

Sanasuuneq Det skal være sejt at nuannaartorinartuusariaqarpoq være håndværker ICE FM APS Saqqaani asseq · Forsidefoto Jørgen Chemnitz CAFE ESMERALDA

2 Aurora 4 – 2017 Uddannelse, uddannelse, uddannelse Uddannelse er den røde tråd i dette nummer af Aurora. Ud- styrke folkeskolen og hæve det almene uddannelsesniveau. dannelse er en krumtap i samfundet og erhvervsudviklingen, Sker det ikke, risikerer vi at havne i et nyt dødens gab, fordi og der er en indlysende sammenhæng mellem uddannelse, alle andre lande buldrer afsted og lægger uddannelsesmæs- arbejdspladser og investeringer. sig afstand til Grønland. Tænk bare på den digitale udvikling, Igen og igen har GE appelleret til Naalakkersuisut og Inatsi­ udviklingen af kunstig intelligens og de konsekvenser denne sartut om at styrke uddannelsesområdet og frem for alt folke- avancerede teknologi vil få på arbejdsmarkedet, i samfundet og skolen. Virksomhederne overalt i landet skriger på kvalificerede i vores liv. medarbejdere, det fremgår tydeligt af artiklerne under fæl- God læselyst, rigtig glædelig jul og godt nytår. les-overskriften ”Nyt fra lokalforeningerne”. GE vil i det kommende år sætte ekstra tryk på kravet om at Erik Holmsgaard

IMAI | INDHOLD

Ilinniagaqarneq, ilinniagaqarneq, ilinniagaqarneq . . . . .2 Ajornartorsiorluni suaarut: Ilinniarsimallutik Uddannelse, uddannelse, uddannelse ...... 3 piukkunnartuniksulisussaaleqivugut! ...... 26 Nødråb: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft! ...... 28 Ulloq qinersivissaq takkuppat ilinniartitaaneq qinerlugu krydsileriuk ...... 4 Tassaarnersuup Uummannaq uippallertippaa ...... 30 Sæt kryds ved uddannelse, når valgdagen kommer . . . . 5 Tsunamien har rystet Uummannaq ...... 30

Suliffissanik paasititsiniaaneq ...... 6 Suliassat nutaat qaqutigoorput ...... 44 På jagt efter fremtiden ...... 8 Nye opgaver hører til sjældenhederne ...... 31

Ilinniagaqarneq – matuersaataavoq aammali Sanasuuneq nuannaartorinartuusariaqarpoq ...... 32 sanngeequtaalluni ...... 11 Det skal være sejt at være håndværker ...... 34 Uddannelse – både en nøgle og en akilleshæl ...... 10 Robotsi nipangiunniarsiuk! ...... 36 Quianartorsiuinnartartut… ...... 12 Hold nu kæft med den robot! ...... 38 Den der kun tager sjov for sjov… ...... 14 PDAC pillugu ...... 40 Siunnersuutit pitsaasut qulit ...... 17 Fakta om PDAC ...... 40 10 gode råd ...... 16 Hagen Højer Christensen toqukkut qimaguppoq . . . . .41 Ukioq nunarsuaq tamakkerlugu Hagen Højer Christensen er død ...... 41 anguniagassanik imaqartoq ...... 18 Et år med Verdensmålene ...... 20 Kuupik Kleist nersornaaserneqartoq ...... 42 Hæderspris til Kuupik Kleist ...... 42 Sisimiuni ernumassuteqarneq ...... 22 Bekymring i Sisimiut ...... 24 GE-mi sivisuumik peqataasimasoq 80-iliivoq ...... 43 En veteran i GE fylder 80 ...... 43 Nunatta kujataaa sumiginnagaavoq ...... 25 Sydgrønland er ladt i stikken ...... 25

Aurora 4 – 2017 3 PINGAARNERUT ALLAGAQ

Ulloq qinersivissaq takkuppat ilinniartitaaneq qinerlugu krydsileriuk Inatsisartut 2017-imi ukiakkut ataatsimiin- pisariaqartinneqartut iluini unikaallattoqar- pitsaassusii qaffassartariaqarmata illoqarfiit nertik naammassivaat inuussutissarsiortut sinnaassasoq imal. suliassat pisariaqan­ nakkaakkiartunnginnissaat angussagutsigu kissaatigisaat ernumassutaallu tusaana- ngitsumik akitsorsarneqalersinnaassasut. taamallu inoqassutsikkut, Nuuk pissan­ git. Naalakkersuisooqatigiit 2018-imi Tassami kikkut tamarmik politikkikkut ngikkaani, illoqarfinni inukilliartuinnarneq aningaasanut inatsisissamik akuersipput, silaannaap paasiumaanneranut nikerarne- unissarlugu. aningaasanik piginngisatsinnik atuival- ranullu imminnut illersorumallutik sillim- Ullutsinni ineqarnermut atatillugu laarujussuarnermik imaqartumik, aalisarner- martaalermata. pisortat inissiaataanik iluarsaassinissanut lu silaannaqanngitsumut inissinneqartutut Kingusinnerpaamik nobemberip qaam- 12 milliard koruunit nalinginik kinguaat- pillugu. Tamakku nunatsinni innuttaasut mataani ukioq 2018 nunatsinni partiit nali- tooqqavugut, inissiallu 2/3-ii isatiinnagas- eqarnerlorujussuarsinnaavaat. lersorneqartussaalissapput, tassa nunatsin- sanngoqqapput. Taakku saniaiigut kingu­ Naak nunarsuarmi aalisakkanik tunisas- ni Inatsisartunut qinersisussanngorutta. aattooqqaffigaaagut assersuutigalugit sianut akit qaffasinnerat peqqutigalugu Nunatsinni Sulisitsisut (GE) maannangaaq makku: Ullukkut paaqqinnittarfiit, utoqqaat Kalaallit Nunaat aningaasaqarnikkut qinersinissamut qulequtassanik tikkuusse- angerlarsimaffii, atuarfiit ingerlatsiviillu iluaquserneqaraluartoq, piffisami aggersu- rusoreerpoq. Inuussutissarsiornermut inuia­ aammalu kinguaattooqqaffigalugu nunatta mi allanngussagaluarpat sillimmatissanik qatigiinnilu ajornartorsiutaanerpaasunut iluani attavilersuineq. ileqqaarinngilagut. Pissarsiagummi tamar- tunngasunik: Taamaattumik imminut akilersinnaasu- luinnaasa atorniarpagut allaallu aningaasat • Sulisussaaleqineq: Tunngaviusumik mik iliuusissaqqissuugaluarpoq piusunut pigineqartut sinnerlugit, aningaasanullu ­atuarfinni ajornartorsiutit isigeqqissaarne- aningaasalersuinissaq. Tamannalu angune- inatsisiliami, isumalluutigineqarput aali- qartariaqarput aammalu pissutsit suliffeqar- qassappat pisariaqartinneqarpoq pitsaane- sakkanut akitsuutit, inatsisissat nutarteru- fiit sulisussarsiornerinut aporfiusut. rusumik pilersaarusiornissaq, aningaasam- taaniartullu, suli akueriniqarlutilluunniit • Inuussutissarsiuteqarnermik inger- mi ilarpassui illikartitatut pioreerput, atuutsinneqalernikuunngitsut. Tamanna latsisut politikerillu imminnut tatigeqati- asulili Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasanik aqutsineruvoq annertuu- giinnginnerat: Sinaakkutissat patajaatsut Aningaaasaatearfimmi uninngaannartunik. mik ernumtitsoq, politikkikkut pigisat tutsuiginartullu pilersikkumallugit oqaloqa- Aningaasat taaneqartut nunarput aallaavigalugit sulisinnaassuseqarnermik tigiinnissamik qitiutitsineq. tamakkerlugu patajaannerusumik ineriar- takutit­sinngitsoq, taamaakkamilu tamanik • Naatsoorsuutigineqarsinnaasunik tortitsisinnaanermut suliffissanillu nutaa­ ernumatitsisariaqartoq. saqqummiussisarnissaq aammalu nali- nik pilersitsissutaasinnaapput. Kisiannili Assiliarlu tamanna suli erseqqinneruler- giinnerusumik nunatsinni ingerlatassanik iluameersumik iluatsitsinissaq aatsaat angu- poq, siunissatsinni isumalluutissaagaluar­ siammartiterineq: Pilersaarusiorluarnis- neqarsinnaavoq, inuusuttut amerlanerit toq, tassalu amerliartortitsisumik erseq­- samik aammalu Sanaartugassanut Iluar­ ilinniagaqalerpata, taamallu suliassarpassuit qissumillu inuussutissarsiornikkut politik- saassinissamullu Aningaasaateqarfimmi iluini kivitseqataasinnaalerpata, aamma kissaq, avammut illikartilluinnarneqartutut aningaasaatinik atuilluarnerunissaq. inuussutissarsiornikkut ineriartornissaq immat, atuersuataarnissaq iluaqusiisussa- GE uteqattaaraluni oqartuarnikuuvoq, eqqarsaatigalugu. Taamatut ilisumik ilinnia­ anngitsunillu siunnerfinnit inangerneqar- aammalu suli ukiup tulliani tamanna gaqarneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq luni. Naak pisortat privatillu sulisussaaleqi- pillugu nipituuliornieruniarluni: Ilinnia- alliartortitsinissaq inuiaqatigiillu iluanni galuartut avataanit sulisussarsiorsinnaaneq gaqarneq inuiaqatigiit inuussutissarsiute- naligiinnerulerneq anguneqassappata, nutaanik aporfissinneqarpoq – paatsuun- qarnerullu ineriartornissamut isumallu- pingaarnerpaatut siunertaralugu Kalaallit ganaqisumik unammilleqatigiinnermillu taapput aammalu oqaatsit uku pingasut Nunaata aningaasaqarnikkut imminut na- equngatitsilersumik ”taamaallaat pinna- imminnut atalluinnarput: Ilinniagaqarneq, patissinnaalernissaa. Tamannami angune- git”-ilerneqartumik mittarfiliornissanut ata- suliffissat aningaasaliinissallu aammalu qanngippat namminiilivinnissamik kissaate- tillugu sulisussaqarniarnissanut atatillugu. nuna tamakkerlugu oqimaaqatigiinneru- qarneq sinnattuanerinnaassammat. Aalisarnermik ingerlatsisut puullaaqipput sumik ineriartortitsinissaq. Taamaattumik Taamatut oqaaseqarluta Sulisitsisunit politikkikkut erseqqissuliortoqanngimmat, tunngaviusumik atuarfeqarneq aammalu suliffeqarfiit ilaasortarisagut, suleqaterpas- politikerit qanoq iliornerannut paasinar­ siammasinnerusumik ilinnartitaaneq pillu- suagut nunatsinnilu innuttaasut tamaasa saataasinnaasunik. Tamakkulu pissutigalu­ git qinersinissamut atatillugu siuttuulluta ukioq mannamut qujaffigiumavagut. Juulli- git inuussutissarsiutitsinni pingaarnersaa- nipituulioussutiginiarpagut. sorluarisi ukiumullu nutaamut iserluarisi. ­sumut aningaasaleerusussinnaasut ikilip­ Sulianiaqatigiiffiit allat suleqatiginiar- put, GE-miillu ernumassutigaarput, nunap niarpagut politikerinut qinersisartunullu iluani attaviilersuinissamut allatullu inuus- maluginiaqqullugit nunatsinni tunngaviu- sutissarsiornermut aningaasaliinissamut sumik atuarfeqarneq ilinniartitaaanerullu 4 Aurora 4 – 2017 LEDER Jørgen Chemnitz

Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen, pisortaq Af Brian Buus Pedersen,

LEIFF JOSEFSEN LEIFF Direktør Sæt kryds ved uddannelse, når valgdagen kommer Inatsisartut har afsluttet efterårssamlin- GE frygter, at de store investeringer vi har gernes opmærksomhed på, at vi er nødt til gen 2017 uden at lytte til erhvervslivets brug for i infrastruktur og andre erhvervs- at hæve folkeskolens og uddannelsernes ønsker og bekymringer. Koalitionen sektorer sættes på pause eller bliver dyrere kvalitet, hvis vi skal styrke byernes overle- vedtog en finanslov for 2018, som bruger end nødvendigt. For alle vil beskytte sig velsesmuligheder og vende udviklingen alt for mange penge, vi slet ikke har, og mod et uforudsigeligt politisk klima. med vigende befolkningsudvikling i stort fiskeriet er efterladt i et tomrum. Det kan Senest i november 2018 får vælgerne set alle byer undtagen Nuuk. ramme hele befolkningen. mulighed for at give de politiske parti- Der er i dag et vedligeholdelsesefterslæb Selv om det takket være gode verdens- er karakter, når der skal holdes valg til på 12 milliarder kroner i den almennyttige markedspriser på fiskerieksporten er gode Inatsisartut. Grønlands Erhverv vil allerede boligsektor, hvor to tredjedele af boligmas- tider for Grønlands økonomi, sparer vi ikke nu pege på de valgtemaer, som handler sen er saneringsmoden. Dertil kommer op til dårlige tider. Vi bruger rub og stub om erhvervslivets og samfundets største efterslæbet i eksempelvis børnehaver, og lidt til, for finansloven disponerer med problemer: plejehjem, skoler og institutioner samt penge fra højere skatter på fiskeriet og • Mangel på arbejdskraft: Fokus på folke- investeringer i infrastruktur. lovgivning og reformer, som endnu ikke er skolens problemer – og forhold, der stiller Derfor er der et stort uforløst potentiale vedtaget og gennemført. Det er en meget sig i vejen for virksomhederne, når de skal i at investere i en opgradering. Nøglen risikabel økonomisk politik og et vidnes- finde arbejdskraften. er bedre planlægning, for mange penge byrd om en politisk kultur, som ikke sætter • Mangel på tillid mellem erhvervslivet er allerede bevilget, men de henlægger i tæring efter næring, og som bør bekymre og politikerne: Fokus på dialog og skabelse Anlægs- og Renoveringsfonden. De kan alle i Grønland. af troværdige og stabile rammevilkår. skabe arbejdspladser til flere og mere sta- Det kedelige billede bliver desværre • Mangel på forudsigelighed og jævn ge- bil udvikling i hele landet. Men den ægte fuldendt, når en vækstorienteret og kon- ografisk aktivitet: Fokus på bedre planlæg- succes opnås kun, hvis flere unge uddan- kret erhvervspolitik, som skal sikre vores ning og anvendelse af investeringsmidler i ner sig, så de kan løfte både disse opgaver fremtid, skubbes helt til side af forbrugs- Anlægs- og Renoveringsfonden. og de opgaver, som følger med anden, ny fest og selvmodsigende symbolpolitik. Grønlands Erhverv har sagt det igen og erhvervsudvikling. Dermed bliver uddan- Trods udbredt mangel på arbejdskraft igen, og vi vil sætte ekstra tryk på i det nelse forudsætningen for at skabe både i både den offentlige og private sektor kommende år: Uddannelse er en krumtap i vækst og mere lighed i samfundet med det skabes nye hindringer for rekruttering af samfundet og erhvervsudviklingen, og der ultimative mål, at Grønland økonomisk kan arbejdskraft udefra – dog med en ulogisk er en indlysende sammenhæng mellem stå på egne ben. Ellers er drømmen om og konkurrenceforvridende undtagelse uddannelse, arbejdspladser, investeringer selvstændighed urealistisk. for den arbejdskraft, der skal bruges til og en mere lige udvikling af landet. Vi vil Med disse ord siger Grønlands Erhverv bygning af lufthavne. derfor sætte os i spidsen for en bevægelse tak for i år til alle medlemsvirksomhederne Aktørerne i fiskeriet er frustrerede pga. og et valginitiativ, som sætter fokus på og vores mange samarbejdspartnere og uklare politiske udmeldinger om, hvad folkeskolen og uddannelse i bred forstand. hele Grønlands befolkning. Rigtig glædelig politikerne vil. Det fører nu til et fald i Vi vil søge samarbejde med andre orga- jul og godt nytår. investeringer i vores vigtigste erhverv, og nisationer og henlede politikernes og væl- Aurora 4 – 2017 5 NYHEDER

2017 Siunissaq malersorlugu Suliffissanik paasititsiniaaneq Pisartut siulianiisuulli ukioq manna aamma GE-ip Danmarkimi suliffissanik paasititsiniaanerni saqqummersitsinera ornigarneqarluarpoq

Aammami GEp filmiliarititaa ”Siunissaq orlutik Oqartussat paasititsiniaanerni malersorlugu” inuusuttunut manna peqataasarput. ilinniagaqartuusunut qulequtaavoq Ukioq manna paasititsiniaanerit Aarhu- tuulluuttoq. Ilarpassuimi Danmarmikimi simi Københavnimilu ingerlanneqarput ilinniarput, taamaattumillu ukiut tamaasa paasititsiniaaviusunilu pisoqaqalunilu Danmarkimi illoqarfinni ilinnarfiusuni ulappunnersuaqarpoq. Orniguttut amer- annerni Kalaallit Nunaanni Namminers- lanerisigut erseqqissumik takutinneqar- poq, suliffisat pillugit paasititsiniaanerit annertuumik soqutigineqartuarsinnartut. TUSAGASSIORNERMIIT KALAALLIT Tamannalu takussaavoq nalinginnaaneru- ILUSILERSUGAANNUT sumik alakkaajartortut kalaallillu ilinnia­ gaqartut, naapissallugit pingaarner- Mia H. Chemnitz Sisimiuneersoq, paatinneqartut, aggiasut amerlanerisigut. Danmarkimi tusagassiornermik ukiu­ Oqallinnerillu ornigarluarneqaqaat. ni pingasuni ilinniarsimavoq, aalia­ Qulequttallu ilagivaat ”Sooq ilinniaree­ Ullaarnganiit unnummut ngersimallunili allamik ilinniagaqa­ raanni Kalaallit Nunaannut utertoqassa- ingerlanneqartut amerlaqisut rusulluni – oqarsinnaavugut illerngit va”. Inersuarmiillu apeqqutigineqartut Pisarnertullu pisut akornanni soqutigi- allat ikaarfigerusulerlugit. Aaliange­ siusinnerusukkut ilinniarsimasunit inuus- nartorpassuaqarpoq, soorlu assersuuti- ramimi akunnatuungarpasinngi­ sutissarsiornermillu ingerlataqartunit galugu suliffeqarfiit assigiinjngitsut villuni oqariataarpoq: ”Nammineq akiortorneqarput. saqqummiussuipput, iliasarititsiortorlutik qimuttukka pigileqqikkusukkakkit!”. Oqallissaralunilu aqutsisuuvoq atuak- oqallitsitsillutillu. Mia H. Chemnitz qaammatialuit kiortoq Eskimolog Lisbeth Valgreen. Suliffissanik paasititsiniaanerit ullaap qaangiuppata Sisimiunut utertus­ tungaani akunnerni siullerni tamanut saavoq, aalingersimavormi anaanami Suliffeqarfiillu arlaqartut ammasumik ingerlanneqarput, piffissallu ilusilersuisarfiani ”Qiviut”-mi suliler­ oqallitsitsinissanut atatillugu pineqartup iluani alakkartiterisinnaane- niarluni. Tassani suliarineqartarput saqqummiussaqarput: rit saniatigut oqalugiartoqarpoq qule- pinngortitami aasanit pilersitat, Air Greenlandip ilinniagaqartunut qutaqartumik: ”Sooq Kalaallit Nunaannut soorllu umimmaap meqqulugaanik kaammattuutaani Kalaallit Nunaanni suliartorluni?” Tassani oqallinnissami nuersagassianik puisillu amiinik periarfissat tunuarsimaaruteqarani apersorneqarsinnaallutik sassartinneqar- tunisassiatut suliat. saqqummiussorneqarput. Timmisartuus- put siornatigut AC fuldmægtigiusimasoq Nutaaliorluni ilusilersuinermut sisartoqatigiillu saqqummiussaat qule- Sara Tørnqvist aammalu maanna taama- aammalu niuertarfimminnik ine­ qutaqarpoq ”Nunamut guulteqarlunilu tut inissisimasoq AC fuldmægtig Maliina risaaqqinnissamut kajungernermi orpeqarfiusumukarit”, oqalugiaammilu Junge Jørgensen Namminersorlutik Oqar- saniatigut aamma illoqarfimminut ilaatigut ingerlariarfissarpassuit taak- tussaneeersoq, ingeniør Ujarak Rosing angerlarsernera aaliangiineranut kartorneqarput erseqqissarneqarlunilu InuPlanimersoq aammalu Allattoqar- nipilersoqataavoq. timmisartuussisartoqatigiit ullumikkut fimmi pisortaq Karsten Lyberth Klausen – Tusagassiortumut ilinniarnera sulisuisa 80 %-ii kalaaliummata – aali GEmersoq. nuannarigaluarpara, ilinniarneralu­ suliffeqarfik ilinniarsimassatigut qaffasis- Ullut tulliuttut kalaallinut iliniagaqar- mi pissarsiaqarfigeqalugu, kisianni sunik piumasaqaateqarfiugaluartoq. tunut immikkoortitaapput, pisussallu maanna inuuninni kapitali nutaaq Air Greenland saqqummiussereer- pilersaarusiorneqarsimapput peqatigiiffik aallartinnialerpara, qilanaarpungalu, mat tulliulluni saqqummiussivoq ”KNI AVALAK oqallitsitsinissamik piareersaaso- Mia H. Chemnitz oqaluttuarpoq. nu­taaq”, tassanilu ilaatigut soqutiginar- ralugu. tuuvoq tusarlugu suliffeqarfimmi sulim- 6 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT

Borgmester Asii Chemnitz Narupip GE-p saqqummersitsiviani ilinniartoq Jens Klausen allattoqarfimmlu pisortaq Karsten Lyberth Klausen peqatigigai.

Borgmester Asii Chemnitz Narup på GE’s stand sammen med studerende Jens Klausen og sekretariatschef Karsten Lyberth Klausen.

GLOBAL GOALS WORLD CUP KALAALLIT NUNAANNUKARNIALERSAARTOQ

Københavnimi suliffissat pillugit paasiniaatitsinerup ingerlanerani GE timersortartuunikuusunit tu­ saamasanit marlunnit, tassa Rikke Rønholdt-imit Majken Gilmartin-imil­ lu, aalakkarteriffigineqarpoq. Taakku unammisitseriaatsimik nutaamik, Global Goals World Cup-imik taasa­ mik, aallartitsisuupput. – Eqqarsaatigaarput Nummi Global Goals World Cup turnering aappaagu

FINN JØRN JAKOBSEN JØRN FINN aasakkut ingerlanniarlugu. Taanna inuussuttut arnallu holdiinik unam­ mata assigiinngitsunik 35-inik ilinniarsi- suliffeqarfiinik naapitsiortorsinnaanerit, misitsineruvoq nittarsaallugit FN-ip masuusut. ingerlariarfissanik misissuisinnaanerit, piujuaannartitsineq pillugu siunnerfii Aamma Tele-Post ilinniarneqarsin- sungiusarluni suliffiusinnaasunik paasi- 17-iusut. Isumassarsiaq aningaasar­ naasunik arlaqartunik ilisarititsivoq. niaanerit, feeriarnerni suliffiusinnaasunik siutaanngilaq timersornerulli nunar­ Soqutigineqarnerpaavorli Kommune- paasiniaasinnaanerit il.il. suarmik allanngortitsisinnaaneranut qarfik Sermersuummit Borgmester Asii – Suliffissat pillugit paasititsiniaanerit nersorinninniarnerulluni, oqalut­ Chemnitz Narupip Kommunimilu pisor- tunissutaapput, Mia oqarpoq kaammat- tuarput. taanerup saqqummiussaat: ”Illoqarfiit tuillunilu suliffissarsiornerit pitinnagit Global Goals World Cup FN-ip ineriar­ pingaarnersaata kommunerisaa ineriar- sukumiisumik inuusuttut misissueqqaar- tortitsinermut programianit taper­ tortoq”. Tassanilu borgmester Asii Chem- taqqullugit. serneqarluni siorna Københavnimi nitz Narupip pisortaanerullu Lars Møller – Pikkoriffiginerulertariaqarparput suut aallartinneqarpoq. Sørensenip Aarhusimi Københavnimilu sapernagit saqqummiussisarnissaq. – Maannalu Kalaallit Nunaat assut saqqummiussivinni ulikkaaqqalluinnar- Takutillugu kinaanerput. Suliffeqarfiit ilanngutsikkusulerparput. Unammi­ tuni oqaluttuarivaat Nuummut atatillugu pisortaalu pillugit paasiniaalluartaritsi. sitsinermilu ajugaasut septemberip siunissamut takorluugarisat. Iluamik eqqarsaatigilluakkanik qinnute- qaammataani FN-ip ataatsimeer­ Nutaartaasutullu Aarhusimi Køben- qaasiortaritsi. Malersueqqissinnaanerillu suarnerata nalaani New Yorkimut havnili kalaallit illuini ilinniarnissamut tunuarsimaarfigisarnagit. unammiartortinneqassapput. siunnersortaasut Kalaallinut Danmarkimi Mia H. Chemnitzilu naggasiilluni kam- Namminersorlutik Oqartussat Pior­ efterskolertunut saqqummiussaqarput, mattuuteqarpoq AVALAK-p sumiiffiusuni sarsimassutsimut aqutsisoqarfianit taaneqartumik: Efterkolereerussi – taava?”. assigiinngitsuni immikkoortortaqarfii Nuummilu borgmesterimit inussiar­ tapersersorluartaqqullugit, taakkumi nersumik akineqareerpugut. Suliffe­ Suliffissanik paasititsiniaanerit paasissutissiisarnikkut, katersuutsitsis- qarfiillu arlaqartut aamma maanna tunissutaapput arnikkut, misilittakkanik paarlaasseqa- attaveqarfigaagut, taakkulu aamma Ulloq naggaserlugu AVALAK-p oqallitsitsi- ti-giissitsisarnikkut aammalu ilinniagassat annertuumik soqutiginnipput. Qi­ nera ”Sooq suliffissanik paasititsiniaanerit akimorlugit isumassarsiortitsisarneri lanaaraarpullu pilersaarusiorneq aal­ (jobmessit) atorneqassappat”. Tassani Mia kalaalinut ilinniagaqartunut katersuuffi- lartilluareerutsigu annertunerusunik H. Chemnitz eqeersimaaqaluni paasi- ummata, taakku kuluturimi allami ilinniar- oqaluttuassaqalernissarput”, Rikke titsiniaanerit ilinniagaqartunut pillugit nerminni ingerlalluaqqullugit. Rønholt aamma Majken Gilmartin saqqummiussuivoq. Taavaalu ilaatigut oqaluttuarput. pingaarnerit ilagimmatigit kalaallit Finn Jørn Jakobsen Aurora 4 – 2017 7 NYHEDER

Jobmesse 2017 På jagt efter fremtiden Mange gæster og studerende besøgte igen i år GE’s udstilling på jobmesserne i Danmark

Titlen på GE’s kampagnefilm ”På jagt Et tætpakket program grønlandske studerende, hvor deres efter fremtiden” kan også bruges som et fra morgen til aften forening AVALAK havde været med til at passende udtryk for de unge, der netop Som sædvanligt var der mange interessan- tilrettelægge programmets paneldiskus- nu er under uddannelse. Mange af dem te programpunkter i form af virksomheds- sioner, der samlede mange mennesker. Et studerer i Danmark, og derfor holder oplæg, præsentationer og paneldebatter. af emnerne var ”Hvorfor vende færdigud- Grønlands Selvstyre hvert år jobmesser i Jobmesserne var åbne for offentlighe- dannet hjem til Grønland?”. Spørgsmåle- de største danske studiebyer. den i de første formiddagstimer, hvor der ne fra salen blev her besvaret af et panel I år fandt jobmesserne sted i de to stør- udover besøg på standene var et foredrag bestående af både tidligere studerende ste uddannelsesbyer, Aarhus og Køben- over emnet: ”Hvorfor arbejde i Grønland?”. og erfarne erhvervsfolk. Moderator og havn, og stemningen på messerne var Her var paneldeltagerne tidligere AC-fuld- ordstyrer var forfatter og eskimolog Lis- præget af hektisk aktivitet og travlhed. mægtig Sara Tørnqvist og nuværende beth Valgreen. Fremmødet viste tydeligt, at interessen AC-fuldmægtig Maliina Junge Jørgensen for jobmesserne fortsat er høj. Både hos fra Grønlands Selvstyre, ingeniør Ujarak Flere virksomheder leverede besøgende under den offentlige del og Rosing fra InuPlan og sekretariatschef faglige oplæg: hos de grønlandske studerende, der er Karsten Lyberth Klausen fra GE. Air Greenlands opfordring til de stude- den vigtigste målgruppe. Resten af dagene var forbeholdt de rende lagde ikke skjul på mulighederne i

MIA H. CHEMNITZ

Fra journalistik til grønlandsk design Mia H. Chemnitz fra Sisimiut, som i tre år har studeret journalistik i Dan­ mark, har besluttet at skifte karrie­ respor – eller slædespor, skulle man måske sige. Da hun begrundede sin beslutning, kom det nemlig spon­ tant: ”Jeg vil simpelthen opleve at have mine egne slædehunde igen!”. Mia H. Chemnitz vender om få må­ neder tilbage til Sisimiut, hvor hun har valgt at gå ind i sin mors design­ virksomhed ”Qiviut”, der producerer varer fra naturen, blandt andet mo­ skusgarn og sælskindsprodukter. Udover interessen for modedesign

og lysten til at videreudvikle forret­ JAKOBSEN JØRN FINN ningen, spiller savnet af hjembyen og naturen en stor rolle for hendes valg. Uani takuneqarsinnaapput GE-mit Karsten Klausen Rikke Rønholdt (saamerleq), maanna – Jeg har været glad for journaliststu­ managementkonsulentitut sulisoq, siornatigullu 800 metererluni EM-ernerni VMernernilu arpattartuusimasoq aammalu Majken Gilmartin, ilaatigut ukiorpassuarni arnat nunarsuarmi diet, og jeg har lært en masse, som timersornermutr atatillugu sullillugit tamaviaarluni sulisarsimanini pillugu, Den Internationale jeg under alle omstændigheder kan Olympiske Komités ”Women and Sport Trophy”-mik, tunineqarsimasoq. bruge. Men nu tager jeg fat på et nyt Her ses GE’s Karsten Klausen sammen med managementkonsulent Rikke Rønholt, der er tidligere kapitel i mit liv, og det glæder jeg EM- og VM-deltager i 800 meter løb (tv) og Majken Gilmartin, der bl.a. er tildelt Den Internationale mig til, fortalte Mia H. Chemnitz. Olympiske Komités ”Women and Sport Trophy” for sin mangeårige kamp for kvinder i sportens verden. 8 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT

Saqqummiussaqarnerit oqallitsitsinerillu s aniatigut AVALAK-p siulittaasua Mia H. Chemnitz, imminut piffisaqartippoq suliffissanik paasititsiniaaneq alakkarterifi-gissallugu. Indimellem oplæg og paneldebatter tog formanden for AVALAK, Mia H. Chemnitz, sig tid til at besøge udstillerne på jobmessen.

GLOBAL GOALS WORLD CUP PÅ VEJ TIL GRØNLAND

På jobmessen i København fik GE besøg af de to kendte sportsprofiler Rikke Rønholt og Majken Gilmartin, FINN JØRN JAKOBSEN JØRN FINN som er grundlæggere af Global Goals World Cup, der er et helt nyt turne­ ringsformat. Grønland. Flyselskabets oplæg hed ”Kom ”Hvorfor bruge jobmessen?”. Her gav – Vi planlægger at holde en Global op til guld og grønne skove” og frem- en meget engageret Mia H. Chemnitz Goals World Cup turnering i Nuuk til hævede blandt andet de store karriere- masser af begrundelser for jobmesser- næste sommer, Det er en turnering, muligheder, og at selskabet i dag har 80 nes værdi for de studerende. Herunder hvor ungdoms- og kvindehold spiller procent grønlandsk arbejdskraft - trods mulighederne for at møde de grøn- fodbold for FN’s 17 verdensmål om de høje uddannelseskrav i branchen. landske virksomheder og orientere sig bæredygtig udvikling. Ideen er en Efter Air Greenland fulgte virksomheds- om karrieremuligheder, praktikpladser, non-profit hyldest til sportens evne præsentationen ”Det nye KNI”, hvor det feriejobs osv. til at ændre verden, fortalte de. var interessant at konstatere, at koncer- – Jobmesserne er en gave, sagde hun Global Goals World Cup blev sparket nen har medarbejdere, der repræsenterer og opfordrede til at gøre et grundigt i gang sidste år i København med ikke færre end 35 forskellige uddannelser. forarbejde, når man søger job. støtte fra FN’s udviklingsprogram, Også Tele-Post præsenterede en række – Vi skal være bedre til at fortælle, hvad Udenrigsministeriet og en række in­ uddannelsesmuligheder, men den største vi kan. Vis hvem I er. Lav research på virk- ternationale og lokale organisationer. interesse samlede sig om Kommune- somheden og dens ledere. Send gennem- – Nu vil vi meget gerne have Grøn­ qarfik Sermersooqs oplæg ”En hoved- tænkte ansøgninger, og vær ikke bange land med. Vinderholdet får en tur stadskommune i udvikling”. Her fortalte for at følge op. til New York for at spille i finalen i borgmester Asii Chemnitz Narup og Mia H. Chemnitz sluttede med en appel september under FN’s Generalfor­ kommunaldirektør Lars Møller Sørensen om at bakke op om AVALAK’s lokale samling. Vi har allerede fået positiv om Nuuks fremtidsvisioner i stopfyldte afdelinger, der gennem information, feedback fra Grønlands Selvstyres lokaler i både Aarhus og København. samvær, erfaringsudveksling og gensidig kulturforvaltning og borgmesteren i Som noget nyt holdt uddannelses- inspiration på tværs af studieretninger er Nuuk. Vi har desuden haft en ind­ vejlederne fra de grønlandske huse i vigtige samlingspunkter for grønlandske ledende dialog med flere virksom­ Aarhus og København oplæg for efter- studerende, der skal klare sig i en frem- heder, som viste stor interesse. Vi skoleeleverne i Danmark: Efter eftersko- med kultur. glæder os til at fortælle mere, når vi le – hvad så? er kommet længere i planlægningen”, fortalte Rikke Rønholt og Majken Jobmessen er en gave Gilmartin. Dagene sluttede med AVALAK’s debat Finn Jørn Jakobsen Aurora 4 – 2017 9 NYHEDER

Uddannelse – både en nøgle og en akilleshæl Aldrig før har så mange unge taget en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Men der er fortsat alt for mange, som går ud af skolen uden tilstrækkelige kompetencer til at fortsætte i uddannelsessystemet

I forbindelse med uddannelsesmesserne Det er en bremse for udviklingen. For af mange erhvervsuddannelser. Fra pilot, i Danmark udgav dagbladet Politiken i erhvervslivet er konsekvensen mangel på IT og handel over byggeteknik, fødevarer samarbejde med Grønlands Selvstyre kvalificeret arbejdskraft. og kreative fag til maskinmesteruddan- tillægget ”Karriere i Grønland”. Grønlands På grønlandske arbejdspladser gøres nelser og andre maritime fag. Erhverv skrev i lederartiklen i tillægget der meget for at løfte medarbejdernes Det er en glædelig tendens. Når er- blandt andet: kompetencer, og GE er stærkt engageret hvervslivet styrkes, styrkes Grønland, hvis ”Grønlands erhvervsliv er i vækst på i uddannelsespolitikken, både på lokalt, fremtid ikke alene afhænger af havets mange områder, men den udvikling skal regionalt og nationalt plan. Det sker i eller undergrundens rigdomme, men forstærkes i de kommende år. Der skal bevidstheden om, at det mest effekti- først og fremmest af vores menneskelige skabes langt flere højproduktive ar- ve instrument til at skabe bedre social ressourcer. bejdspladser, hvis drømmen om en mere balance og økonomisk vækst er at styrke Derfor deltager GE hvert år i jobmes- selvbærende økonomi skal realiseres. Her uddannelserne på alle niveauer. Alle tal serne, hvor vi på vores medlemsvirksom- er bedre uddannelser til flere mennesker viser, at folk med arbejdsmarkedsrelevan- heders vegne bidrager til at rekruttere både en nøgle og en akilleshæl. te uddannelser ikke går ledige. den kvalificerede arbejdskraft, landet har En nøgle, fordi højere kompetencer så hårdt brug for. Ved at styrke kontak- er en forudsætning for at leve op til de En positiv statistik ten til de studerende i Danmark øges krav, som moderne virksomheder stiller Med til billedet hører dog, at der aldrig desuden motivationen til at vende hjem til deres medarbejdere. En akilleshæl, før har været så mange unge, der tager efter endt uddannelse. Og netop dette fordi en af de største forhindringer for et en videregående uddannelse. Alene i har aldrig været vigtigere end i disse år, mere velfungerende samfund netop er Danmark er der netop nu mellem 700 hvor erhvervslivet er i hastig forandring det generelt lave uddannelsesniveau. Alt og 800 grønlandske studerende. Heraf – som det øvrige samfund er det. Derfor for mange i hver årgang går ud af skolen tegner universiteterne sig for cirka 250, siger vi i GE til alle, der er i gang med en uden tilstrækkelige kompetencer til at mens resten fordeler sig på en lang række uddannelse: Sammen er vi på jagt efter fortsætte indenfor uddannelsessystemet. uddannelser inden for alle brancher. Her- fremtiden”. 10 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT

Ilinniagaqarneq – matuersaataavoq aammali sanngeequtaalluni Aatsaat taamak amerlatigipput ilinniaqqittut allatulluunniit inuussutissarsiornermut sammisunik ilinniagaqartut. Sulili amerlavallaarujussuarput ilinniarfinnut ingerlaqqinnissamut naammattumik piginnaaneqaratik tunngaviusumik atuarfimmit anisartut

Danmarkimi suliffissanik paasititsiniaa­ tunngasuni annertuumik akuliusimania­ maasa suliffissanik paasititsiniaanerni nernut atatillugu aviisi ullut tamaasa raluarpoq, sumiiffinni ataasiakkaani, peqataasarpoq, taammaattunilu ilaasor- saqqummersartoq Politiken Kalaallit nunap immikkortortaani assigiinngitsuni tarisat suliffeqarfiini sulisussanik piukkun- Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat aammalu nuna tamakkerlugu ingerlan- nartunik pissarsiornermi ilapertuutaasu- suleqatigalugit aviisimut ilassummik neqartuni. Taamatullu akuliusimaniarneq mik suleqataasarluni, tamannami nunatta saqqummiussaqarput taasamik ”Kalaallit ingerlapparput nalunnginnatsigu suni annertuumik atorfissaqartippaa. Dan- Nunaanni suliffeqarluni ineriartorneq”. tamani ilinniarnerup qaffassarnissaa markimi ilinniartunut attaveqarnermik Ilassummilu Sulisitsisut Peqatigiiffiat (GE) peeriarfissani pitsaanerpaajusoq innut- nukittorsaanikkut taakku nammassigunik aallarniutaasumik allagarisamini ilaatigut taasut naligiinnerulissappata aammalu nunatsinnut uterusulernissaat kajunger- imatut allagaqarpoq: aningaasaqarneq qaffassarneqassappat. narsarneqalersarpoq. Tamannarpiarlu ”Kalaallit Nunaanni inuussutissarsior- Kisitsisimmi tamarmik takutippaat, inuit oqaluttuarisaanermi immaqa aatsaat nikkut assigiinngitsutigut alliartortoqar- suliffiusunut naleqquttunik ilinniarsima- taamak annertutigisumik pisariaqartinne- poq, tamannali ukiuni aggersuni suli sut suliffissaarunneq ajortut. qarpoq. Inuussutissarsiornermut sam- allisarneqaqqittariaqarluni. Pilersinneqar- misut sukkasuumik allanngoriartorput taraiqarpummi suliffeqarfiit annertuumik Naatsorsueqqissaarneq pitsaasoq – soorluli inuiaqatigiit aamma taamatut tunisassiortuusut, sinnattorineqarpat Aammali taasariaqarpoq, inuusuttut ilin- ingerlasut. Taamaattumik Sulisitsisunit anguniarneqarlunilu aningaasaqarnikkut niaqqilersartut aatsaat maanna taa­matut ilinniagaqartut tamaasa oqarfigisarpagut: imminut napatissinnaanerulernissaq. amerlatigimmata. Maannarpiarmi inuus- ”Peqatigiilluta siunissaq malersorparput”. Tassanimi pitsaanerusunik ilinniarnissat suttut Danmarkimi ilinniartut 700 – 800 matuersaataapput aammali asanngee­ -nik amerlassuseqarput. Taakkua akor- qutaallutik. nanni 250-it missingi universitetini atuar- Matuersaataavoq piginnaaneqarneru­ lutik, sinnerilu assigiinngtsorpassuarnik lernissaq tamanna pisariaqarmat naam- iliniiagaqartuullutik. Taakkulu akornanni massisinnaajumallugit piumasaqaatit amerlasuut inuussutissarsiornermut tun­ suliffeqarfinni nutaaliaasuni sulisussanut ngasunik ilinniarpu, ilai timmisartortar- piumasarineqartut. Aammali sanngee­ tunngorniarlutik, IT-lerisun­ngorniarlutik, qutaavoq, inuiaqatigiit ingerlalluarnis­ niuernermut sammisunik ilinniarlutik, saanni siammasissumik isigalugu aporfiit illuliornernut sammisunik ­ilinniarlutik, ne- annersarimmassuk ilinniakkat appasip­ risasserinermik ilinniarlutik, nassaarsior- pallaarnerat. Amerlavallaartummi ukiut nermut pilersitsiniarnermullu sammisunik tamaasa atuarfimmit anisarput, ilinniaq­ ilinniarlutik, maskinmesteringorniarlutik qinnissamut ilinniakkatigut inorsarlutik. allatullu imarsiornermut sammisunik Tamannalu ineriartornissamut naal- ilinniagaqarlutik. leraataavoq. Inuussutissarsiornermillu Taamatut ingerlasoqarnera nuannaajal- ingerlataqartunut ajornartorsiutaasoq lannartuuvoq. Tassami inuussutissarsior­ tassaavoq sulianut naammaguttunik neq nukittoriartorpat Kalaallit Nunaat tunuliaquteqartunik sulisussanik ami- aamma nukittoriartussaaq, imaani nuna- gaateqalerneq. milu pisuussutit kisiisa isumalluutigiun- Kalaallit suliffeqarfiini tamaviaarutigi- naarlugit, innuttaasulli pingaarnerpaatut neqaraluarpoq sulisut piginnaaneqartin- isumalluutigisinnaalissaga-migit. nerulernissaat, GElumi ilinniartitaanermut Taamaattumik Sulisitsisut ukiut ta- Aurora 4 – 2017 11 NYHEDER

Aningaasaliisunillu pitsaasunik tunuliaqutsiilluartoqarnera peqqutigalugu eqqukkat tunissutillu kusanaqisut ajugaasunut tamanut tunniunneqarput. Eqqukkallu annersaat tassaavoq Danmarkimi Danish Entrepreneurship Awardip tunniussorneqarnissaannut peqataajartornissaq. Takket være gode sponsorer var der flotte gaver og præmier til alle vindere. Toppræmien var en rejse til Danmark for at deltage i Danish Entrepreneurship Award. JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN

Quianartorsiuinnartartut… Meeqqat inuussuttuulu 300-uusut isumassarsiarpassuarnik, piginnaaneqarluassutsiminnik soqutiginnilluinnarnermillu takutitsipput Fonden for Entreprenørskab isumassarsianik pitsaanerpaanik ujartuillutik unammisitsimmata Ilami quianartortaqaqalunilu ilumoor- peqqaannagu isumassarsiaminnik nalilii- gorlugit avinneqarsimasut akornanni saarnartoqaqaaq meeqqat inuusuttullu sussanut isiginnaartunullu takutitsillua- ajugaasunik toqqaapput, naliliisuutitaa­ 4. klasseniit ilinniarnertuutut atuartut rusuttut. sullu misilittagartuujusut isumassarsiat 300-ut Nuuk Centerimi katersuummata Isumassarsiallu inuussutissarsiortunut atorsinnaasut naammagisimaarpaat nipiliorlutik illartarlutillu isumassarsiamin- misilittagartuunut, nalilersuisitaasunut, peqataasullu assut alutoralugillu pikko- nik pitsaasunik ilaatigullu ilumoosaarun- neqartariaqartunik takutitsissuimmata. Tassami Fonden for Entreprenørskab Kina quianartuinnarnut quiatsattartoq (FFE), novemberip aallartinnerani meerar- passuit inuusuttorpassuillu unammisip- pinartuinnartunullu ilumoorsaartartoq paat, taasaminnik ”Arsarnerit inuusut- arlaannaanilluunniit paasinningaarsimanngilaq tai – Young Northern Lights”, tassani ” nassaarsiullaqqissut isumassarsiaannik Piet Hein unammisitsillutik aallaavigalugit nassaar- siullaqqissuseq, pilersitsiniallaqqissuseq takutissorneqarput. Taamaakkami pisoq rigalugit, tamarmimmi takutitsinissami” atorneqarsinnaasunillu isumassarsiul- immineq isumassarsianik saqqummii- tungaanut nukippassuarnik piffissamillu laqqissuseq neruinnarnani aamma ilinniarfiuvoq. Ul- atuisimammata. Aaqqissuussaaq angeqisoq peqataasut lormilu ingerlatsiviusumi takutinneqarput – Tupigusuutigilluinnakkama ilagivaat atuarfiini ilinniartoqarfinnilu sioqqutsisu- qunusuissuseq, nassaarsiullaqqissuseq peqataasut tunniusimalluinnarlutik pigin- mik ulappunnerup malitsigivaa. Peqataa­ aammalu nutaaliullaqqissuseq. naaneqarluarlutillu takutitsinerat. summi unammisinneqarneq pitinnagu – Takutinneqartut ilaat aqagu niueru- isumassarsiaminnik timitaliiniarlutik Soqutiginnilluni tigalugit aallartinneqariaannagaluarput. ulappussimapput, taakkumi centerip tunniusimalluinnarneq Nassaarsiullaqqissutsimmi takutinneqar- paarlersuani takutittussaagamikkit. piginnaaneqarnerlu tut annertoqaat. Aaqqissuussisimanerlu Najuuppullumi inuusuttut pissangaqisut, Naliliisussallu naliliiffigisassat sisamann- pitsaaqaaq peqataaffigalugulu nuanne-

12 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT qaluni. Angajoqqaat aatakkuusut aanaak- ilaminit pitsaanerusumik takutitsisuuvoq. kuusullu aamma takussuussimapput, Eqeersimaaqaarmi malunnarlunilu AJUGAASUT SISAMAASUT naliliisuutitaasut ilaat Nicolai J. Nissen, pilersitsiumassuseq pigalugu suliaminik Nuummi HECA A/-ip ataani neriniartar- soqutiginilluinnartuusoq. Saniatigullu • 4. klasse: Hold 1 finnik nuanaariartarfiinnillu arlaqartunik takutitani eqqarsaatigilluarsimavaa sulia- Atuarfik Hans Lyngemeersut. ingerlatseqataasuusoq oqarpoq. rilluarsimallugulu, Pele Broberg naliliilluni • 7.-8. klassenut Projekt Edison: Pele Broberg pilersitsisartut peqatigiif- oqarpoq. Team AfriQUA fianni Sakku-meersoq aamma nalilersui­ Ajugaasut pingasut Danmarkimi Danish Atuarfik Hans Lyngemeersut. sunut ilaavoq: Entrepreneurship Award-inik agguaassi- • Inuussuttunut ilinniarfinneersut: – Atuartut peqataasut akornanni nissanut peqataajartortinneqassapput. IE Niuernermik Ilinniarfimmeersut. soqutiginnippalussuseq assigiinngeqaaq, • Iinniaqqifimmeersut: Hold 1 Niuer­ namminerlu nuannaajallaqaanga, atuar- nermik Ilinniarfimmi Aqutsinermik toq nammineq pitsaanerpaatut naliligara teknologimillu ilinniartut. ajugaammat, taannami niviarsiaraq Erik Holmsgaard JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN

Aurora 4 – 2017 13 Inusssutissarsiornermik ingerlataqartut, aningaasaliisut, atuartut ilinniartitsisui, atuarfiit Nuuk Centerilu, pilersaarusiortut 20-iusut ”Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights” -ip ingerlannissaannik piviusunngortitsisuupput.

20 erhvervsfolk, sponsorer, elevernes lærere, skolerne og Nuuk Center hjalp med til at gøre ”Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights” muligt. JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN

Den der kun tager sjov for sjov… 300 børn og unge sprudlede af ideer, talent og engagement, da Fonden for Entreprenørskab udfordrede dem i en konkurrence om den bedste idé

Det var skide skægt, og det var dybt kreative og brugbare ideer. on stod øverst på dagens dagsorden. alvorligt, da 300 elever fra 4. klasse og op Det store arrangement var kulmina- til universitetsniveau fyldte Nuuk Center tionen på et stort forarbejde i de skoler Engagement og talent med skrig og skrål og latter, masser af og uddannelsessteder, som medvirkede. Dommerne udpegede til slut en vinder gode ideer og seriøse forslag. Alle deltagerne havde inden konkur- i hver af de fire kategorier, og de erfarne Det var Fonden for Entreprenørskab rencen arbejdet med at udvikle deres dommere var meget tilfredse med de (FFE), som i begyndelsen af november ideer, som skulle stå deres prøve i det mange brugbare ideer og imponerede udfordrede de mange børn og unge i konkurrencen ”Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights”, en idéfest for Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt iværksætterspirer med stramt fokus på han har faktisk fattet begge dele lige dårligt! Piet Hein DE FIRE VINDERE ” • 4. klasse: Hold 1 fra sprudlende iværksættermiljø i den store over deltagerne, som alle havde ”lagt Atuarfik Hans Lynge. centerhal. Der var derfor en vrimmel af mange kræfter i deres arbejde. • Projekt Edison for 7.-8. klasse: Team forventningsfulde børn og unge, som alle – Noget, der virkelig har gjort ind- AfriQUA fra Atuarfik Hans Lynge. sammen var klar til at give den fuld gas tryk på mig, er elevernes engagement • Ungdomsuddannelserne: og imponere dommerne med deres idé. og talentet for at præsentere og være IE fra Niuernermik Ilinniarfik. Ideerne blev præsenteret for erfarne tilstede. Nogle af projekterne ville man • De videregående uddannelser: erhvervsfolk, som bedømte de mange allerede kunne starte en forretning på i Hold 1 fra AU i ledelse og teknologi forslag, så der var mulighed for både at morgen. Elevernes kreativitet var virkelig på Niuernermik Ilinniarfik. prøve egne ideer af og hente erfaring. stor. Også eventet var gennemført, og det Værdier som mod, kreativitet og innovati- var en stor oplevelse at være med. Selv 14 Aurora 4 – 2017 forældre og bedsteforældre var også forbi og kigge, siger en af dommerne, direktør Nicolai J. Nissen fra HECA A/S, som står bag en stribe restauranter og forlystelses- steder i Nuuk. Pele Broberg fra iværksætterforeningen Sakkut var også dommer: – Der var stor forskel på entusiasmen blandt eleverne, men jeg blev meget glad for, at en elev, som jeg gav topkarakter, vandt, fordi hun skilte sig positivt ud. Hun havde bare et stort drive, og man kunne mærke, at hun virkelig havde iværksæt- terånd og brændte for det projekt, som hun præsenterede. Samtidig havde hun også gennemtænkt og gennemarbejdet hele projektet, lyder vurderingen fra Pele Broberg. Tre af de vindende projekter vandt en tur til Danmark for at deltage i Danish Entrepreneurship Award.

Erik Holmsgaard JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN

Aurora 4 – 2017 15 NYHEDER

Sumiiffigisani pisiniarnissat annertunerulernissaanr pissappat pisariqarput inussutissarsiortut pikkorissut unammillersinnaassuseqartullu, Lotte Kirkegaard, CSR Greenlandip allattoqariani pisortaq oqarpoq. En forudsætning for flere lokale indkøb er et professioneltg og konkurrencedygtigt erhvervsliv, påpeger sekretariatschef Lotte Kirkegaard, CSR Greenland.

10 gode råd Lokale indkøb skaber lokal omsætning, job og udvikling – og mulighed for at skabe nye erhverv. Det stiller krav til både køber og sælger

Når indkøberne i selvstyret, kommunerne Det er en gammel sandhed, men nu er marked, men står det til de tre organi- og de store virksomheder bliver mere og tyve virksomheder, selvstyret og Kommu- sationer, skal der foretages endnu flere mere professionelle og systematiske, er neqarfik Sermersooq gået sammen om lokale indkøb, når virksomheder og den det nødvendigt, at sælgerne følger op et initiativ, som skal føre til flere lokale offentlige sektor køber ind. Lokale indkøb med konkurrencedygtige priser, attrak- indkøb. Parolen er, at det er en rigtig god skaber lokal omsætning, job og udvikling tive betingelser og servicetilbud, som idé ikke at sende flere penge ud af landet – og mulighed for at skabe nye erhverv matcher købernes krav. end højst nødvendigt. 10 nyttige anbefa- lokalt. linger skal guide både køber og sælger, så – Men både udbud, pris, kvalitet og DE 10 ANBEFALINGER andelen af lokale indkøb stiger. service skal leve op til kravene, hvis ind- En af anbefalingerne opfordrer ind- køberne skal vælge at handle lokalt. Det Til indkøberne: køberne til at tage hensyn til mindre kræver et professionelt og konkurren- • Træning og vejledning af leveran­ leverandører, når de laver deres udbud. cedygtigt erhvervsliv, som hele tiden ar- dører Så kan flere byde på opgaverne, når bejder på at blive bedre. Hvis det lykkes, • Udbudsdesign bør tage hensyn til virksomheder og offentlige institutioner så får vi sat en positiv spiral i gang i den mindre leverandører udbyder opgaver. ´ grønlandske økonomi, siger sekretariats- • Udvikling af en klar feedback kultur En anden anbefaling opfordrer de lo- chef Lotte Kirkegaard, CSR Greenland. • Markedsdialog inden og i forbindel­ kale til leverandører til at søge viden om se med udbud udbud og tilbudsgivning. Det skal klæde Fra skyttegrav til samarbejde • Indkøberne bør så vidt muligt stille dem bedre på til at håndtere større ud- I Grønlands Erhverv betegner direktør Bri- ensartede krav bud, så deres chancer for at vinde ordren an Buus Pedersen den positive tilslutning • Virksomheder og organisationer bør bliver bedre. til de 10 anbefalinger om, hvordan man ”walk the talk” på indkøbsområdet kan øge andelen af lokale indkøb som et Positiv spiral vigtigt skridt til at gøre os alle sammen Til leverandørerne: De ti anbefalinger udspringer af en fælles rigere. • Leverandørerne bør være lærings­ interesse i at sikre et stærkt og konkur- – Det viser, at vi gennem dialog på parate rencedygtigt erhvervsliv, som skaber tværs kan flytte os fra ”skyttegravskrig” til • Leverandører bør lave partnerska­ indtægter, gode job og nye løsninger på samarbejde og fælles mål, siger han. ber både i og uden for Grønland Grønlands udfordringer. Sådan motive- De 10 anbefalinger er formuleret af • Lokale fordele bør fremhæves mere rer Forum for Ansvarlige Indkøb det nye selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq, • Professionalisme og grundighed initiativ. Tele-Post, Nukissiorfiit og Pisiffik sammen betaler sig Forum for Ansvarlige indkøb er etable- med de tre organisationer bag Forum for De 10 anbefalinger beskrives udfør­ ret af CSR Greenland, Grønlands Erhverv Ansvarlige Indkøb. ligt på CSR Greenlands hjemmeside og Transparency International Greenland. på www.csr.gl. Langt de fleste virksomheder i Grøn- Artiklen har tidligere været land lever af at betjene det grønlandske bragt i Sermitsiaq. 16 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT

Siunnersuutit pitsaasut qulit Sumiiffigisani pisiniarnerit sumiiffimmi aningaasanik kaaviaartitsilersarput, suliffissanik pilersitsisarlutik aammalu ineriartortitsinermik aallartitsisarlutik – taamatullu inuussutissarsiutit nutaat aallartinneqarnissaannut amma periarfissiissarlutik. Tamakkulu pisiniartumut tunisisumullu piumasaqaatinik pilersitsipput

Namminersorlutik Oqartussani, kommu- sutaasinnaasumik. Taamatut suliniummut nut ingerlaniarsinnaasugut, oqarpoq. nini suliffeqarfissuarnilu pisiniartartut qiimmassaateqarpoq Forum for Ansvar- Inassutit quliusut pineqartut Nammi- pikkorissigaluttuinnarlutillu aaqqissor- lige Indkøb (Akisussaassuserqartumik nersorlutik Oqartussanit, Kommuneqarfik luagaasumik ingerlatsigaluttuinnarput, pisiniartarnermut Qitiusumik Oqallittarfik. Sermersuumit, Tele-Postimit, Nukissior­fiit- taamaattumillu pingaartuuvoq tuni­ Forum for Ansvarlige Indkøb, CSR nit aamma Pisiffimmit Forum for Ansvar- niaasussat pisisussat piumasarisaannut ­Greenland, Grønlands Erhverv aamma lige Indkøb-imi suliniaqatigiifiit pinga- naapertuuttunik akinik unammillersin- Transparency International Green- suusut peqatigalugit oqaasissiugaapput. naassuseqartunik sassaaliuteqarsinnaa­ land-imit pilersitaavoq. nissaat, piumasarisanik atoruminartunik Nunatsinni suliffeqarfiit amerlanerpaar- pilersitsinissaat aammalu sullissiluarnissa- taat napapput sullissaralugu nunatsinni mik neqerooruteqarnissaat. niuernermik ingerlatsiviusoq, kisiannili Qangaammalli ilumoortuuvoq, suliffe- suliniaqatigiiffiit oqartussaasuugunik, qarfiit 20-it, Namminersorlutik Oqartussat suli suliffeqarfiit pisortallu pisiniaraa­ aammalu Kommuneqarfik Sermersooq, ngata sumiiffigisani pisiniartarnerit DE 10 ANBEFALINGER suleqatigiilernikuummata, sumiiffigisani amerlisariaqartut isumaqarfigineqarpoq. pisiniarnerulernissaq tunngavissiiuukku- Sumiiffigisanimi pisiniarnerit sumiiffim- Imaapput: mallugu. Oqariartuutigineqartoq tas- mi aningaasanik kaaviaartitsilersarput, Pisiniartartunut Inassutit quliusut: saavoq, pitsaasuusoq aningaasat pisa- suliffissanik pilersitsisarlutik aammalu • Pilersuisunik sungiusaallunilu siun­ riaqarluinnartut avataasigut avammut ineriartortitsinermik aallartitsisarlutik – nersuineq nassiussuutinnginnissaat. Saqqummiun- taamatullu inuussutissarsiutinik nutaanik • Neqeroorusioriaatsini pilersuisut neqarpullu inassutit qulit pisisussanut tu- aamma periarfissiissarlutik. minnerusut eqqarsaatigineqartaria­ niniaasussanullu ilitsersuutaasut, taama- – Kisianni neqeroorutaasartut, akit, qarput tut iliornikkut sumiiffigisani pisiniartarneq pitsaassutsit sullissinerillu piumasaqar- • Kulturimut tunngasutigut erseqqis­ annertusarumallugu. tinneqartunut naapertuuttuusariaqarput, sunik tunngavissanik ineriartortit­ Inassutigineqartut ilagivaat pisisussat pisiniartartut sumiiffigisani pisiniarusu- sinissaq neqerooruteqartitsigaangamik pilersui- lissappata. Tamannalu anguneqassappat • Neqeroorusiornissat sioqqullugit sinnaasut minnerusut aamma eqqarsaati- pigineqartariaqarput inuussutissarsior- neqeroorusiornernilu tuniniaaviusu­ galugit mianerissagaat. Taamatummi nermik ingerlatsisut pikkorissut unammil- mik oqaloqatigiinnerit iliornikkut suliffeqarfinnut pisortallu lersinnaassuseqartullu, suliuartullu suli • Pisiniartartut sapinngisamik assi­ ingerlatsiviinut amerlanerusut neqero- pitsaanerulerumallutik. Tamannalu angu- giissunik piumasaqarniartassapput oruteqartinneqarsinnaaler-niassammata. neqarpat taava nunatsinni aningaasaqar- • Suliffeqarfiit suliniaqatigiiffiillu pisi­ Inassutigineqartumi allami sumiiffiu­ nerup iluani ineriartorneq pitsaasoq niartarnernut atatillugu pilersuisus­ suni pilersuisut neqeroorusiornissamut aallartinneqassaaq, CSR Greenlandip sanik ”oqaloqatiginnittariaqarput”: ilinniarnissamik kaammattorneqarput. Allattoqarfiani pisortaq, Lotte Kirkegaard • Pilersuisut ilinniarnissaminnut pia­ Tassa piareersarluarnerusariaqarput an- oqarpoq. reersimasariaqarput nerusunik neqeroorusiornissanut, taamak • Pilersuisut suleqatissarsiortariaqar­ iliornikkut tiguneqarsinnaanertik pitsaa­ Akileriilluni isikkutiinnarnermiit put nunatsinni nunattalu avataaniit­ nerulersikkumallugu. suleqatigiilernermut tunik Nunatsinni Sulisitsisuni (GEmi) pisortaa­ • Sumiiffigisani ingerlatsisuut erseq­qi Pitsaasumik ingerlaneq soq Brian Buus Pedersen kinassutigisat nnerusunngorsarneqartariaqarput Kaammattuutit quliusut allaavigivaat quliusut sumiiffiusuni pisiniarnermut an- • Pikorissumik peqqissaartumillu ataatsimoorluni suliffeqarfiit nukittuumik nertusaanissamik siunertaqartut pillugit ingerlatsineq imminnut akilersin­ unammillersinnaasumillu inissinnissaan­ oqarpoq, taakku tamatta pisuunerulernis- naapput nik kissaateqarneq, isertitsissutaalersus- satsinnut pitsaasumik alloriartitsissasut Inassutit quliusut CSR Greenlandip samik, suliffissaqartitsiviulersussamik – Tamatumami takutippaa, akimut nittartagaani www.csr.gl –imi erseq­ aammalu Kalaallit Nunaanni unammil- oqaluunnikkut isiginnaaginnaarunnaarlu- qissumik nassuiarneqarput. lernartunut aaqqiissutaasunik pilersitsis- ta siunnerfiit ataatsimoorussat tungaan- Aurora 4 – 2017 17 NYHEDER

Ukioq nunarsuaq tamakkerlugu anguniagassanik imaqartoq FN-ip nunarsuaq tamakkerlugu anguniagassatut aaliangiussai 17-iusut maanna aamma nunatsinnut anngupput, maannalu pisortat privatillu suliffeqarfii arlaqartut ulluinnarni suliaqarnerminni taaneqartunik ilanngussiniarlutik suliniuteqarput

Tassa Kalaallit Nunaanni FN-ip angunia- imi piujuaannartitsinissaq aallaavigalugu gassat qulequttat 17-iupput ataanilu gassatut siunniussai 17-iusut aallavigalu- siunniussanik aaliangiisoqarpoq. Angu- piujuaannartitsineq aallaavigalugu erseq­ git ingerlanniakkat takussaajartorput. niagassatut siunniussat 17-iusut nunar- qissaatit immikkuualattut 169-iullutik, Royal Greenland, Air Greenland aamma suarmi nunanut tamanut atuuttuupput aqqutaani nalilersuilluni uuttuisarnissa- GrønlandsBANKEN inuiaqatigiinni akisus- anguneqarsimaniartussassallutillu ukioq nut tunngavissaanerusut. Taakkulu tassa saaqataanerminnut atatillugu ukiumoor­ 2030 tikikkutsigu. Anguniakkat ilagi- naalagaaffiit inuiaqatigiiffiusullu ataatsi- tumik nalunaarusiaminni angu­niakkat vaat piitsuunerup piujunnaartinnissaa, mut angusaqarniarnissaannut tummarfis- ilanngutereerpaat. CSR Greenland aam- ilinniakkat pitsanerusunngorsarnissaat, satut taaneqarsinnaasumik inissinneqar- malu Sulisitsisut (GE) anguniakkat pillugit tamanut peqqinnerulernissaq atuga- put, tamannalu nunarsuarmi nunatsinnilu ataatsimeersuartitsillutillu allatut aaqqis- rissaarnerulernissarlu, nunami imanilu oqaluttuarisaanermi siullermeerneruvoq. suipput, nunarsuaq tamakkerlugu angu- avatangiisinik mianerinninnerulernissaq – Nunarsuaq tamakkerlugu anguniak- niagaasut qitiutillugit. Namminersor­lutik kiisalu nunat akornanni imminerlu nuna- katut aaliangiussat tamatsinnut nukit- Oqartussat nuna tamakkerlugu inger- gisani atukkatigut assigiinnerulernissaq. tuumik sinaakkusiipput, tikkuussillutik lanneqartut qulaajarniarlugit suliaqar- Anguniakkallu nunarsuarmi naalagaaffii- nunatsinni suliffeqarfiit qanoq iliorlutik put. Kisiannili nunarsuaq tamakkerlugu nit akuerisaapput suliffeqarfiillu inuiaqati- piujuaannartitsisumik ineriartornissamik siunniussat pineqartut suunuku? giinniittullu taaneqartut oqaasertalersor- ingerlatsissasut. Tamannalu annertuu- lugit ilusilersorneranni peqataasimallutik mik naleqarpoq. Anguniagassatummi Nunarsuaq tammakkerlugu minnerunngitsumik 2030-imi siunnerfiit siunniussat nukittuumik tamatsinnut anguniakkat tamanut angunissaannik tunngavissiuilluni su- ataatsimoortumik sinaakkusiipput tik- aallaavissiaapput liaqarneit iluini. kuussillutillu qanoq iliiorluta nunatsinni 2015-imi septemberip qaammataani FN- Nunarsuaq tamakkerlugu angunia- nungusaataanngitsumik ingerlatsinermut peqataalluta tunniussaqarsinnaasugut. Tamannalu naleqaqaaq. Taamaattumik uagut CSR Greenlandimi anguniagassat periusissiornitsinni sinaakkutissatut isu- massarsiorfittullu atorpagut, allattoqar- fimmi pisortaq Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland oqarpoq. Taanna decemberip aallartinnerani nunarsuaq tamakkerlugu anguniakkat pillugit Danmarkimi ataatsimeersuarner- mi peqataavoq, tassanilu oqalugiaati- galugu anguniakkatut aaliangiussat Kalaallit Nunaannut qanoq pingaarute- qartut. Ataatsimeersuarneq Naalagaaf- feqatigiit sinnerlugit Nunanut Allanut Ministeriamit aaqqissussaavoq.

Kalaallit Nunaanni nunarsuaq tamakkerlugun anguniakkat tunngavigalugit suliassaqaqaagut. Pisut ingerlanneqartullu Anguniartussaavagummi ilinniartitaanerup iluani tamanut atuuttussamik qaffassaanissaq, amerlaqisut assigiinngitsumik tunngaveqarnermik nalimmassaanissaq, tamanut peqqinnerulernissaq, illoqarfiit nungusaataanertaqanngitsumik ingerlanissaat aammalu imartatsinni avatangiisit mianerinissaasa Nunarsuarlu tamakkerlugu anguniagassa- isumannaarnissaat, Lotte Frank Kirkegaard oqarpoq. tut siunnerfiit nunatsinni suliffeqarfinnit, pisortanit inuinnarnillu soqutigineqar­ Vi har masser af arbejde at gøre i Grønland på Verdensmålene. At skabe kvalitetsuddannelse for alle, mindske uligheden, øge folkesundheden, skabe bæredygtige byer og sikre miljøet i havet, siger luarput. Lotte Frank Kirkegaard. 201-mili anguniagassatut aaliangiussat 18 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT

17-iusut Aningaasaqarnermut Akileraaru- pillugu Allaffisornermut pisortaq Carsten tamanut peqqinnerulernissaq, illoqarfiit serinermullu Nalakkersuisoqarfimmit Th. Pedersen oqarpoq: nungusaanertaqanngitsumik ingerlanis- Politikkikkut Aningaaasaqarnermut – Nunarsuaq tamakkerlugu anguniak­ saat aammalu imartatsinni avatangiisit Nassuiaasiami takuneqarsinnaalereersi- kat aaqqissugaalluartumik CSR-imik su- mianerinissaasa isumannaarnissaat, mapput. 2017-imilu Namminersorlutik liaqarnitsinnut, ukiut 8-ngajaat matuma anguniagassat ilai taajumaannarlugit. Oqartussat nunatsnni suliniutit pisullu siornali aallartitatsinnut, ilassutaapput. Tamakkulu 2018-imi suliaralugit ulapputi- qulaajarlugit misissuilerput uuttortarlugit Anguniakkat uatsinnut aningaasale- gisussaavagut, Lotte Frank Kirkegaard anguniakkat 17-iusut iluini ataasiakkaat risuusumut suli erseqqinnerulersitsipput, oqarpoq. qanoq iliuuseqarfigineqarnersut. Naatsor- qanoq iliorluta, soorlu aningaasaqar- CSR Greenlandip tungaanit 2018-imi suutigineqarporlu misissugaq pineqartoq nikkut ineriartortitseqataasinnaasugut, ataatsimeersuartitsinissaq pilersaarsior- 2018-ip qiteqqunnerani saqqummiunne- assigiinngissutsinik nalimmassaania­ parput, tassani Nunarsuaq tamakkerlugu qarsinnaajumaartoq. qataasinnaasugut aammalu ilinniaga­ anguniagaasut qitiutissallugit, taama- Suliffeqarfiit tungaannit anguniagassa- qarnikkut qaffassaaqataasinnaasugut tut iliornikkut suliniuteqarnerit ikum- tut siunniunneqartut soqutigineqaqaat. – pineqartummi tamarmik nunatsinnut marsaqqikkumallugit. CSR Greenlandilu upernaaq Ilulissani iluaqutaasussaapput. 2018-illu qiteqqunnerani naatsorsuuti- anguniakkat taakku 17-iusut pillugit 2017-imilu FN-ikkoortumik nunarsuaq gaarput Namminersorlutik Oqartussat ­ataatsimeersuartitsivoq suleqatigiissui- tamakkerlugu anguniakkat kalaallisuun­ nunatsinni suliniutinik pisunillu ingerlan- tigineqarsinnaasut qitiutillugit oqalli- ngortinneri pisortatigoortumik akue- neqartunik qulaajaanerat naaammassi- sigitillugit. Kingornalu suliniaqatigiiffik rineqarput, tamannalu anguneqarpoq neqarumaartoq, taakkumi aqqutigalugit attaveqaatit atorlugit pisortanik ataatsi- Kommuneqarfik Sermersuup SCR-illu takusinnaalerniassagatsigu sutigut miititsitsisivoq aammalu suliniutit pillugit suleqatigiinnerat aqqutigalugu. nunatsinni suli soratariaqarumaartoq. sungiusanernik ingerlatsilluni. Qulaajanerlu suliffeqarfinnut nammi- Suliffeqarfinnilu ataasiakkaani siun- Sulineq nanginneqarluni nersounut pisortallu ingerlatsiviinut nerfinnut tunngasutigut ingerlatsinerit ingerlaqqissaaq suleriaqqinnissat qanoq ittuunissaannut aallartissimapput. Anguniagaasummi 2018-imi suliat Kalaallit Nunatsinni qasuk- sinaakkusiisussaassaaq. suliffeqarfiit ataasiakkaat inuiaqatigiinni karnani ingerlateqqinneqaqqissapput. Nunarsuaq tamakkerlugu anguniagas­ akisussaaqataaneq aallaavigalugu suliniar­ – Anguniakkanut atatillugu nuniatsinni satut siunniussat CSR-ip nittartagaani nerannut sinaakkusiisuulluarmatattaaq. suliassaqaqaagut. Anguniartussaavagum- atuakkit www.csr.gl GrønlandsBANKEN suliffeqarfiuvoq mi ilinniartitaanerup iluani tamanut maannamut anguniakkat aallaavigalugit qaffassaanissaq, assigiinngitsumik Lotte Frank Kirkegaard aamma suliniuteqarnerpaajusimasoq, tamannalu tunngaveqarnermik nalimmassaanissaq, Anne Mette Christiansen

Aurora 4 – 2017 19 NYHEDER LEIFF JOSEFSEN LEIFF

GrønlandsBANKEN suliffeqarfiuvoq maannamut anguniakkat aallavigalugit suliniuteqarnerpaajusimasoq. Anguniakkat uatsinnut aningaasalerisuusumut suli erseqqinnerulersitsipput, qanoq iliorluta soorlu aningaasaqarnikkut ineriartortitseqataasinnaanitsinnik, assigiinngissutsinik nalimmassaaniaqataasinnaanitsinnik aammalu ilinniagaqarnikkut qaffassaaqataasinnanitsinnik, Carsten Th. Pedersen oqarpoq. GrønlandsBANKEN er en af de virksomheder, som har arbejdet mest med Verdensmålene. De er med til at gøre os endnu skarpere på, hvor vi som finansiel virksomhed kan bidrage til eksempelvis at sikre økonomisk vækst, reducere uligheden og fremme kvalitetsuddannelse, siger Carsten Th. Pedersen.

Et år med Verdensmålene FN’s 17 verdensmål har fået godt fat i Grønland, hvor der er masser af aktivitet i flere virksomheder, i det offentlige og i civilsamfundet

I Grønland myldrer det med aktiviteter i landet. Men hvad er det egentligt for og trivsel, passe på miljøet på land og i forhold til FN’s 17 Verdensmål. Royal noget med Verdensmålene? i vand og mindske ulighed imellem og Greenland, Air Greenland og Grønlands- indenfor landene. Det er verdens stater, BANKEN har målene med i deres årlige Verdensmålene er en som har vedtaget målene, men virksom- rapportering om samfundsansvar. CSR fælles platform heder og civilsamfundet har spillet en Greenland og Grønlands Erhverv holder I september 2015 vedtog FN et nyt sæt af vigtig rolle både i definitionen af de 17 konferencer og arrangementer med fokus mål for bæredygtig udvikling. De ialt 17 Verdensmål og nu ikke mindst i arbejdet på Verdensmålene. Kommuneqarfik Ser- mål gælder for alle verdens lande og skal med at nå målene inden 2030. mersooq er i gang med at bruge målene være nået inden 2030. Målene handler Verdensmålene definerer gennem de som pejlemærker. Selvstyret arbejder på blandt andet om at afskaffe fattigdom, 17 områder og de underliggende 169 en kortlægning af indsatser og aktiviter sikre kvalitetsuddannelse, sikre sundhed målepunkter, hvad bæredygtig udvikling 20 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT er, og hvordan vi kan forstå dette globalt sikre økonomisk vækst, reducere ulighe- og lokalt. Det giver for første gang en den og fremme kvalitetsuddannelse – alt fælles platform for stater, civilsamfund og sammen til gavn for Grønland. virksomheder for at bidrage til en at nå I 2017 lykkedes det også at få godkendt fælles mål. Det gælder globalt såvel som den officielle grønlandske oversættelse af i Grønland. Verdensmålene i FN baseret på en indsats – Verdensmålene giver os en stærk fæl- fra Kommuneqarfik Sermersooq og CSR les ramme for, hvordan virksomhederne Greenland. kan bidrage til en bæredygtig udvikling i Grønland. Det er enormt værdifuldt. Vi Arbejdet forsætter har derfor også i CSR Greenlands egen I 2018 forsætter arbejdet med Ver- strategiproces brugt Verdensmålene densmålene i Grønland ufortrødent. som ramme og inspiration, siger sekre- – Vi har masser af arbejde at gøre i tariatschef Lotte Frank Kirkegaard, CSR Grønland på Verdensmålene. At skabe Greenland. kvalitetsuddannelse for alle, mindske Hun deltog i begyndelsen af decem- uligheden, øge folkesundheden, skabe ber i en stor konference i Danmark om bæredygtige byer og sikre miljøet i havet Verdensmålene, hvor hun talte om be- er blot nogle af de udfordringer, vi skal tydningen af Verdensmålene i Grønland. have fokus på. Det kommer vi arbejde Konferencen var arrangeret af Udenrigs- videre med i 2018, siger Lotte Frank ministeriet på vegne af Rigsfællesskabet. Kirkegaard. CSR Greenland planlægger en stor kon- Masser af aktivitet ference i 2018 med fokus på Verdensmå- Verdensmålene har fået godt fat i Grøn- lene netop for at skubbe yderligere på land både hvad angår virksomheder, arbejdet. civilsamfund og det offentlige. I midten af 2018 forventes Selvstyrets Allerede i 2016 dukkede de 17 Ver- kortlægning af Grønlands indsatser og densmål op i Politisk Økonomisk Beret- aktiviteter inden for de enkelte Ver- ning fra Departementet for Finanser og densmål at bidrage med et veldefineret Skatter. I 2017 har Selvstyret påbegyndt overblik, som også peger i retning af, en kortlægning af Grønlands indsatser hvor der er behov for yderligere indsat- og aktiviteter inden for hvert af de 17 ser i Grønland. Kortlægningen danner Verdensmål. Kortlægningen forventes at således en ramme for det fremtidige ar- udkomme medio 2018. bejde for at opnå verdensmålene – både På virksomhedssiden er der stor inte- for private virksomheder og offentlige resse for Verdensmålene. CSR Greenland institutioner. holdt i foråret en stor konference i Ilulissat Læs mere om Verdensmålene på CSR med mål 17 Partnerskaber som omdrej- Greenlands hjemmeside www.csr.gl ningspunkt. Siden har organisationen afholdt netværksmøder, direktør-møder Lotte Frank Kirkegaard og og træning i Verdensmålene. Anne Mette Christiansen Hos de enkelte virksomheder er arbejdet med Verdensmålene i gang. Verdensmålene er nemlig også for den enkelte virksomhed en nyttig ramme for arbejdet med samfundsansvar. GrønlandsBANKEN er en af de virk- somheder, som har arbejdet mest med Verdensmålene, og her siger administrati- onsdirektør Carsten Th. Pedersen: – Vores arbejde med verdensmålene er en tilføjelse til det systematiske CSR-ar- bejde, vi igangsatte for snart otte år siden. Målene er med til at gøre os endnu skarpere på, hvor vi som finansiel virk- somhed kan bidrage til eksempelvis at

Aurora 4 – 2017 21 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

Sisimiuni ernumassuteqarneq Sisimiuni inuussutissarsiuteqartut ukioq manna ingerlalluarsimapput, kisiannili taamatut ingerlalluarneq qaammatialunnguit ingerlanerinnaani Sisimiuni Maniitsumilu allanngoriaannaavoq. Suliffeqarfinnummi ajornartorsiutaavoq, tunngavimminnut atatillugu siunissamut ungasinnerusumut pilersaarusiorsinnaannginnerat

Nalinginnaasumik isigalugu ukioq 2017 mallugit. neqaranilu taava qaqugu aallarteqqinne- Sisimiuni inuussutissarsiuteqartunut Maannakkorpiaq suut tamarmik ajun­ qarumaassanersoq, Lars Løvendahl KTI- pitsaasuusimavoq. Tamanna naqqissu- ngitsutut isikkoqarput, kisianni qaamma- mut siulersuisuni ilaaasortaasoq oqarpoq. serneqarpoq peqatigiimmi GE-p immik- tialunnguit qaangiguppata allatut isik- – Tusatsiarparput pisariaqartinneqaqi­ koortortaqarfigisaata siulittaasuanit, Lars koqalersinnaallutik. Taamatullu aamma sumik kollegialiornissaq immaqa aallar­ Løvendahlimit nunallu immikkoortortaa­ Maniitsumi pissutsit ipput, Sisimiunimi tinneqarsinnaajumaartoq, aamma ni siniissuusumit Knud Oxenvad-imit. maanna ingerlanneqartut nammassine- taaaneqarput inissialiassarpaaluit nalut- Taakkulu ilanngullugu taavaat immikkor- qarpata, suliassani utaqqisuni taamaal- tarfissarlu. Kisianni tusatsiaannaasarneq tortaqarfimmi siulersuisut ingerlatsilluar- laat ipput inissiat 24-it suliarinissaat toqqissisimannginnermut assilialiussas- simasut, ilaatigut Qeqqata Kommuniani sanaartugassallu ikinngitsunnguaannaat. saqqissuuvoq. Tamannalu suliffeqarfin- borgmesterertaaq, Malik Berthelsen Ajora­luartumimmi Illuliornermut- Sanaar- nut ajornartorsiutaavoq, tunngavigisat aammalu Naalakkersuisuni ilaasortaq Erik tornermullu Atuarfimmut /KTI-mut) siunissamut isigaluni naammattusaarumi- Jensen pitsaasumik ataatsimeeqatigisi- hal-iliassaq kinguartinneqarpoq, ilisima- naattarmata, Lars Løvendahl naqqissusiil- 22 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT LEIFF JOSEFSEN LEIFF

luni oqarpoq. liissutissanik tigumminnittuummata. tikillutillu tulattalernissaat, illoqarfimmimi Pilersaarusiornerluttarneq annertuumik – Aaammali nersortariaqarpoq sulif- atorfissaqartinneqarsinnaasut suulluun- ajornartorsiutaavoq. feqarfik BJ Entreprisetut ittoq, pisortat niit pigineqarmata. Lars Løvendahlip oqaatigisai naaper- sanaartortitsiniarnerat unittuujusakka- torlugit siammasissumik isigalugu angat privatit sanaartortinniagaannik Aalisarnermi angusat sinerissami aallartitsiuminaanneq ajor- aallartitsiniallaqqissuusoq. Kiisalu qiim- pitsaasumiittut nartorsiutaavoq. Aammalu pisortanit pi- maallatitsivoq ATV-t aqqutissaat Sisimiut Kalaallit Nunaanni tamarmusumi aali- lersaarusiornerlunnerit malitsigisaannik, Kangerlussuullu akornanni ukiut 20-it sarnerneq ingerlalluarpoq. Sisimiuni assassorlutik sulisartut/sanasut assigisaal- oqallisaareerluni aallartinneqarnialersaar- aalisakkerivik nutaaq akiliisinnaajunnaar- lu pikkorissut Nuummut, suliaassaqarne- neqalermat. Ajoraluartumilli Namminers- luni uninnikuugaluarpoq, suliluunniit rusumut akissarsiagissaarfiunerusumullu orlutik Oqartussat suli tukermersorpalup- naammassineqarani, kisiannili naatsor- noorartarput put, taamaammallu tassa pissangalluta suuutigineqarpoq, aningaasaliisinnaasu- – Tamatumalu eqaatsumik inissisi- suli utaqqivugut, Lars Løvendahl Knud nik nutaanik saqqummersoqarumaartoq, masinnaaneq ajoqusersorpaa, tassami Oxenvadilu oqarput. taamallu 2018-imi aalisakkerivik aallartis- sulisut suliassanik qaamatialunngua- Takornarianut umiarsuit amerlanerusut, sinnaalerumaartoq. annarnik siumut isumannaarunneqar- qujanaq! – 2017 iluanaarfiulluarsimavoq, siunis- sinnaasarmata. Aamma ilinniartunik Soorlu Sisimiuni takornariaqarnikkut sarli – sanaartugassat eqqarsaatigalugit sungiusartussanillu tigusisinnaanigut ineriartorneq qaffannerulaartoq. Takorna- – akunnattuunganartoqarpoq – maan- eqqugaasarput, Lars Løvendahl oqarpoq. riammi pisunniartut amerlasuut tikittar- narpiarli ajornartorsiortitsinerpaajusoq Isumaqarporli aamma, kommuni paatigut, kisianni tamakku aningaasanik tassaavoq Royal Arctic Line, Lars Løvendal tamaviaaraluartoq aallartitsiniarsarisar- ilisinerpaasartuunnginnamik. Taamaattu- aammalu Knud Oxendal erseqqissaassu- luni, ajornartorsiullu Namminersorlutik mik Løvendahlip Oxenvadillu kissaatigi- seqarlutik oqarput. Oqartussaniinnerusorinarpoq, taakkumi nartikkaluarpaat umiarsuit takornarianik pisortat sanaartortitassaannut aningaasa- angallassisartut amerlanerusut Sisimiunut Finn Jørn Jakobsen Aurora 4 – 2017 23 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

Bekymring i Sisimiut Erhvervslivet i Sisimiut har haft et godt år, men allerede om få måneder kan billedet vende i både Sisimiut og Maniitsoq. Det er et problem for virksomhederne, at de ikke kan disponere deres ressourcer på længere sigt

2017 har generelt været et godt år for Dårlig planlægning er selvstyret stadig imod, så vi afventer med erhvervslivet i Sisimiut. Det fastslår et stort problem spænding, lyder det fra Lars Løvendahl GE’s lokalformand, Lars Løvendahl, og Ifølge Lars Løvendahl er det et generelt og Knud Oxenvad. regionsrepræsentant Knud Oxenvad. problem, at det er svært at få noget i De melder samtidig om god aktivitet i gang på kysten. Samtidig betyder den Flere krydstogtskibe, tak lokalforeningens bestyrelse, som blandt mangelfulde planlægning fra det offentli- Det ser ud til, at der er en beskeden vækst andet har haft gode møder med Qeqqa- ge, at mange dygtige håndværkere flytter i turisterhvervet i Sisimiut. Der kommer ta Kommunias nye borgmester, Malik til Nuuk, hvor efterspørgslen er større og mange vandreturister til området, men Berthelsen, og med naalakkersuisoq for lønniveauet det er ikke den type turister, der lægger infrastruktur Erik Jensen. – Det hæmmer mobiliteten, når vi kun flest penge. Derfor noterer Løvendahl og – Lige nu ser det godt ud, men om kan garantere en ny medarbejder be- Oxenvad, at det er ønskeligt, at endnu få måneder er situationen usikker. Det skæftigelse i to-tre måneder. Situationen flere krydstogtskibe lægger til i Sisimiut, samme billede ser vi i Maniitsoq. Når går også ud over vores muligheder for hvor alle faciliteter er til stede. de igangværende projekter i Sisimiut er at tage lærlinge og elever ind, siger Lars færdige, er der kun 24 boliger og nogle Løvendahl. Plus-år i fiskeriet mindre byggeopgaver at se frem til. En Han mener dog, at kommunen gør Ligesom i resten af Grønland går det godt praktikhal til Bygge- og Anlægsskolen hvad den kan for at sætte ting i gang; for fiskerierhvervet. Ganske vist er en ny (KTI) er desværre udskudt, og vi ved ikke, det halter meget mere for selvstyret, der fabrik i Sisimiut gået konkurs, inden den hvornår den kommer i gang, forklarer sidder på bevillingerne inden for det blev færdig, men det forventes, at nye Lars Løvendahl, som sidder i bestyrelsen offentlige boligbyggeri. investorer kommer ind i billedet, så fa- for KTI. – Men der er god grund til at rose brikken kan komme i gang i løbet af 2018. – Vi hører på vandrørene, at et læn- en virksomhed som BJ Entreprise, der – 2017 været et plus-år, fremtiden er ge ventet og tiltrængt kollegiebyggeri er god til at sætte privat boligbyggeri usikker med hensyn til større bygge- og måske skal igangsættes. Det samme i gang, når det kniber med offentlige anlægsarbejder – men lige nu er det gælder nogle anlægsboliger og en svøm- bygge- og anlægsarbejder. Og så skaber Royal Arctic Line, som giver os de største mehal. Det er gode eksempler på den det lidt optimisme, at det omsider ser problemer, påpeger Lars Løvendahl og usikkerhed, der er. Det er et problem for det ud til, at ATV-sporet mellem Sisimiut Knud Oxenvad. virksomhederne, at de ikke kan dispo- og Kangerlussuaq kan blive en realitet – nere ressourcerne på lidt længere sigt, efter over 20 års debat. Desværre stritter understreger Lars Løvendahl. Finn Jørn Jakobsen LEIFF JOSEFSEN LEIFF

24 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Nunatta kujataaa sumiginnagaavoq Nunatta kujataani mittarfiliornissaq aammalu angallannermik iluarsaassinissaq isumalluutaanerpaapput

Qaqortumi illuliortitsillunilu sanaartui- pitsanngorsaanissaq. Naliliivo, sanaartornerup iluani pissutsit nerit uninngangajapput. Taamaattumik – Maanna angallassineq atorsinnaan­ pissanngikkaanni, Kujataani ajorpallaan­ sanaartornermik suliaqartuusut pis- ngilaq. Angallassisummi Disko Line ngitsumik ingerlasoqartoq. Narsami isu- sangallutik utaqqivaat, mittarfimmut aamma Air Greenland imminnut oqaloqa- malluarput maannalu naammaginartu- tunngasunik aaliangiussisoqarnissaa, tigiinngillat, taamatullu ilillutik kujataa­ mik suliffissaqartitsi-soqarluni. Maannalu ernummatigineqarlunili kinguarsaqqin- ni innuttaasut sumiginnarneqarlutik. Narsami aalisakkerivik ingerlalluangaat­ neqarnissaa. Inooqataaffigitsiarsinnaavarput mittarfi- siarpoq, aammali kujataani suliffeqar- Taamatut nalunaaruteqarpoq Qaqor- liornissap kinguartinneqa-nera, kisianni finnut Royal Arctic Line-ip ingerlanera tumi peqatigiiffimmi GE-mi ilaasortariat­ inooqataaffigisinnaanngilagut maanna ajornartorsiutaangaatsiarluni, Rasmus sinni siulittaasuusoq Rasmus Rasmus- angallassinermi tunngaviusut, Qaqortumi Rasmussen oqarpoq. sen. Nassuiaatigaa, nunatta kujataani peqatigiiffimmi siulittaasuusoq naqissu- Finn Jørn Jakobsen pisariaqartinneqaqisoq angallasinermik siilluni oqarpoq.

Sydgrønland er ladt i stikken I Sydgrønland afhænger meget af lufthavnen i Qaqortoq og en generelt forbedret trafikstruktur

I Qaqortoq er der lidt dødt i bygge- og – Den nuværende trafikstruktur fun- i Sydgrønland. Der er optimisme i Narsaq, anlægssektoren. Branchen venter spændt gerer ikke. Der er dårlig kommunikation hvor der er en pæn beskæftigelse. Om- på, hvad der besluttes om den nye luft- mellem operatørerne Disko Line og Air rådets fiskefabrikker kører ganske godt, havn, men frygter, at den udsættes endnu Greenland, og borgerne i Sydgrønland men også i Sydgrønland har problemerne engang. bliver reelt ladt i stikken. Vi kan til nød i Royal Arctic Line medført vanskelighe- Sådan lyder meldingen fra lokalfor- leve med, at lufthavnen bliver udsat, men der for en del virksomheder, siger Rasmus mand Rasmus Rasmussen i Qaqortoq. ikke med de aktuelle forhold på trafikom- Rasmussen. Han forklarer, at meget udvikling i hele rådet, understreger lokalformanden. Sydgrønland afhænger af en forbedret Han vurderer, at bortset fra bygge- og trafikstruktur. anlægsbranchen, så går det nogenlunde Finn Jørn Jakobsen Aurora 4 – 2017 25 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

Ajornartorsiorluni suaarut: Ilinniarsimallutik piukkunnartunik sulisussaaleqivugut! Nuummi Paamiunilu suliassaqartitsinerit qaffasissumiipput, kisiannili allisaaqqissinnaanissamut ajornartorsiutaanerpaavoq sumiiffigisani piukkunnartunik iliniarsimasunillu sulisussaqannginneq. Nuummi sulisitsisut peqatigiiffiat arlaqartunik pilersaaruteqaralu-arpoq, Nuup issittumi ineriartornermut qitiulernissaanut tunngassuteqartunik

Nuummi Paamiunilu maanna suliassanik tinniarlugit sulinerit ingerlanneqarput. fiit ataasiakkaat ingerlasinnaa­nermikkut qalaarpoq, illoqarfinnilu taaneqartuni Nuummi Sulisitsisut takorluugarivaat, ulorianartorsiortitaalissammata. kikkut suliumasut piukkunnaateqartullu Nuuk tassaalissasoq Issittumi alliartor- Piginnaaninngorsaaneq aammalu tamarmik sulipput. Tamannalu GE-mi fiit qiterisaat tunngavigalugu illloqarfiit Nuummi allisaasinnaaneq imminnut siulersuisuni ilaasortap, Martin Sandy pingaarsaata ineriartornermik nuna tasiorput ingammillu soqutiginarsillutik Shalmip nuannaajallannartutut taavaa, tamakkerlugu sunniuteqartuunera. illoqarfiit pingaarnersaannut pilersaarutip aammali tikkuarlugu taallugu, tamanna Maannakkorpiaq immikkoortortaqarfik saqqummiunneqarneratigut. Illoqarfim- assappassuarnik amigaateqalernermik pilersaarutinik arlaqartunik ingerlataqar- mi ineriartorneq suliffeqarfippassuarnik pilersitsinnaammattaaq. poq, taakkunani ilaalluni inuiaqatigiinnik nutaanik periarfissanillu ammaassissaaq, – Saniatigulli politikerit inatsisiliorpata, ineriartortitsissutaasumik inuusuttunut kisiannili naliliinermut ilaatinneqarpoq avataanit sulisussanik piniarsinnaaneq inissialiornissaq. Tassani pineqarput inis- containerinut umiarsualivik mittarfim- aporfississorlugu, taava inuussutissarsior- siat, naammassineqarunik inuusuttunut mullu atatillugu pilersaarutaasut periarfis- neq nutaanik aporfissinneqaqqissaaq. Pi- naatsorsuussapput, tassungalu isertertut sanik ammassiinnaratik aammali unam- ginnaanilinnik piukkunnartunillu Kalaallit immikkut ittumik siunnersorneqarnissa- miugassanik pilersitsisussaassammata. Nunaata siuarsaqqinnissaanut ajornartor- mik neqeroorfigineqartassapput, soorlu siutit annersarivaat, Shalmi naqissusiivoq. qanoq aningaasaqarnerminni missinger­ Sulisussaaleqineq Kiisalu naammagisimanangilluinnarnerar- suusiortassasut allatullu inuunermut Nuummi ineriartornerup pisariaqartiler- paa, suliarititanik suliaqarnernut atatil- pingaaruteqartutitugut siunnersorneqar- lugu pisortat akiliiniaasaartarnersuat. neqartassallutik. Nuummi immikkoortor- – Namminersorlutik Oqartussat kom- taqarfiup Sermersooq Kommune peqati- munillu Immikkoortortaqarfii tamanga- galugu aamma pilersaarutigivaa ”Assaat jalluinnarmik ingerlanerliorput. Taamaat- ilassutissaat”. Tassani siunertaapput tumillu suliaqarsimalluta aningaasanik suliffinnik misiliisinnaanermik nalilersor- amerlasuunik kiggigusimasoqaleraa­ neqarnermillu misilittaasarnissat. ngatta, niuertutut ingerlaniarneq Inuussuttullu Nuummi immikkoortor- imaannaanngilersarpoq, Martin Sandy taqarfimmit suliniuteqarnermi qitiutin- Shalmi oqarpoq, oqaatigisamili saniati- neqarput. Inuussuttummi periarfissaqar- gut aatsitassarsiornermut tunngasutigut tariaqarput pisariaqartinneqartutigut isumalluarpoq. piginnaaninngorsarneqarnissartik, – Múte B. Egede ataatsimeeqatigaar- saniatigulli aamma atuarfeqarfiit pigin- put, ataatsimeeqatigiinnerlu qiimasumik naasaat malunnarluartumik qaffassar- ingerlavoq. Ingerlanneqartut amerliar- neqartariaqarput angujumallugu inuus- torput aammalu akuersissutinik tunnius- sutissarsiutinit tiguneqarsinnaasunik sinerit amerliartorlutik – sulilu pingaar- piukkunnarsaanissat. neruvoq aatsitassanut atatillugu akit Nuummilu immikkoortortaqarfiup qaffakkiartormata. tapersersorpaa ”Inuussutissarsiuteqartut atuarfinnut – atuarfiit inussutissarsiuteqar- Nuuk – Issittumi tunut” taallugu ingeratsineq, peqatigiiffiillu ineriartorfiusut qiterisaat maluginiaqquaa pisariaqarmat sulisussat Nuummi immikkoortortaqarfiup takor- ilinniarsimasut naleqquttunillu piginna- luugai periuseriniagaalu piviusunngor- aneqartut, taamaanngippammi suliffeqar-

26 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT

paa, kommunimi Nuummilu immikkoor- Samminiakkat soorlu takornariaqar- tortaqarfiit angisuunik eqqarsarnissaat. nermut tunngasut aammalu Nuummi SIORARSIORFIK – PILERSAARUT Illoqarfimmilu peqatigiiffiup erseqqis- ineriartornermi periarfissaasut tunngavi- KALAALLIT NUNAANNUT sarpaa pisariaqassammat kommunip galugit containerinut umiarsualivittaaq TAMARMIUSUMUT Namminersorlutillu Oqartussat akornanni aammalu nutaamik mittarfiliorniarner- SUNNIUTEQARTUSSAASOQ pitsaanerusumik ataqatigiissaariso-qar- mut tunngasut Nuummi inuussutissarsiu­ nissaa, pinngitsoortikkumallugit sumiif- teqartut akornanni oqalisaaqaat. Qanoq Nuummi Siorarsiorfiup tungaanut fimmi suliffiusumi qalleraatiinnalersu- iliorluni illoqarfiit pingaaarnersaanni allilerinissamik pilersaarut Kalaallit mik katersuutilersinnaanerit aammalu takornariaqarneq annertusarneqar- Nunaannut tamarmisumut sunniute­ aningaasaqarnerup ”uunartuinnanngor- sinnaava? Mittarfittaariniagaq qanoq qartussaavoq nunalu tamakkerlugu tittoorsinnanera”. aningaasalersorneqarniarpa pilersaaru- suliffeqarfiusunut tamanut periarfis­ Maannangaaq branchit arlaqartut akor- taasullu sumiiffigisami inuussutissarsior­ sanik nutaanik ammaassisussaassal­ nanni piukkunnartunik sulisussaqarneq tunut – illuliornerit sanaartuinerillu luni. Kommuneqarfik Sermersuumi ajornartorsiutaalereerpoq, suliffeqarfiit avataani ittunut – periarfissanik qanoq kommunalbestyrelsi aalliangersima­ pitsaasumik ingerlaannarsinnaanissaan- ittunik periarfissiissappat? Akit qaffakki- voq suliassaq piginneqatigiiffimmut nut ulorianartorsiortitsilersinnaasumik. artulernissaat qanoq iliorluni pinngot­ nutaamut Nuuk City Development Naatsumik oqaatigalugu annertoorujus- soortinneiarneqarsinnaassava aammalu A/S-imut tunniunniarlugu. Taassun­ suarmik iliuuseqartoqartariaqarpoq pilersaarutit angeqisut – Mittarfiliornissaq galu siusinnerusukkut naalakker­ inuusuttut inuussutissarsiutit iluini Siorarsiorfiullu tungaanut illoqarfimmik suisuusimasoq Jens B. Frederiksen ilinniagassanut saasarniarlugit sulisit- allilerinissaq – piviusunngortinneqassap- pisortaanertut inissinneqarpoq. sisussat piginnaaneqassutsikkut piu- pata sulisussaaleqilersinnaaneq qanoq Piginneqatigiiffiup pissarsiariniassa­ masariartuinnagaannut naapertuuttumik iliorluni pinngitsoortinniarneqassava? vai aningaasalersuisussat aammalu naammassinnissinnaanissaat angusin- Illoqarfimmi suliffeqarfiit allallu Kalaal- piginneqatigiiffik ineriartortitsisuus­ naajumallugu. lit Nunaata sinnerani suliffeqarfiusut saaq, piareersaasuulluni, nunagis­ Nuummi suliffeqarfiit ilaasortat pit- piareeersimappat suliassanik taamatut saatitsisuulluni, sanaartortitsisuullu­ saasumik oqaloqatigisinnaanissaat angitigusuni suliarinneqataallutik peqa­ ni aammalu Siorasiorfiup tungaanut angusinnaajumallugu, Nuummi sulisit- taanissaminnut? ineriartortitsineq ingerlatarissallugu. sisut peqatigiiffiat sammisaqartitsilluni Taamatut ililluni piginneqatigiifik pi­ ataatsimiititsisarniarpoq, periussissatut neqartoq Kalaallit Nunaanni sanaar­ suliniutaasut malillugit ingerlanissaq Finn Jørn Jakobsen aamma tortitsisut annersarilissavaat. malissinnaajumallugu. Erik Holmsgaard Nuuk City Development A/-illu sana­ neqartillugu piviusunngortissavai – iluamik ingitsiteriaritsi – atuarfiit nutaat pingasut. Sunngiffimmi ornit­ tagassat nutaat pingasut. Ullukkut paaqqinnittarfissat nutaat qulit, inuussutissarsiuteqartunut inissat 25.000 kvadratmeteriusut, Siorarsior­ fiup tungaanut aqqusinissaq pisaria­ qartumillu attavilersuutisersuinissaq, inisssiat nutaat 1.600-ut, taakku akornanni 400-ut kommunimit pigineqartussanngorlugit sanatinne­ qartussat, aammalu ilaalersinnaavoq qallunaap illussanik titartaasartup tusaamasaaqisup qallikkatut stadio­ nissatut titartagaa isiginnaartunut 3.000-inut issiasunut inissalik. Kiisalu pilersaarutipiluunersuarmut ilaavor­ taaq nunatta eqqumiitsulianik kater­ sugaasivissaa. LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Aurora 4 – 2017 27 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

Nødråb: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft! Beskæftigelsen er høj i Nuuk og Paamiut, men mangel på kompetent arbejdskraft er den største forhindring for yderligere vækst. Lokalforeningen i Nuuk arbejder med flere projekter, som skal bidrage til Nuuk som et vækstcenter i Arktis

I Nuuk og Paamiut er der rigeligt at lave; – Stort set ingen afdelinger i Selvstyret sere lokalforeningens vision og strategi. i begge byer er alle kvalificerede folk i og kommunerne fungerer. Og når vi ofte Visionen for Nuumi Sulisitsisut er, at Nuuk arbejde. Det betegner bestyrelsesmedlem skal lægge store beløb ud i lang tid, er skal være et vækstcenter i Arktis med i GE, Martin Sandy Shalmi, som glædeligt, det svært at drive forretning, noterer udgangspunkt i, at hovedstaden skaber men han påpeger samtidig, at det betyder, Martin Sandy Shalmi, som til gengæld vækst i hele landet. at der mangler hænder. Mange hænder. er ganske optimistisk, når det gælder Aktuelt arbejder lokalforeningen med – Når så politikerne vedtager en lov, der råstofområdet. flere projekter, blandt andet med de gør det endnu sværere at skaffe den nød- – Vi har haft møde med Múte B. Egede, såkaldt samfundsudviklende ungdoms- vendige udenlandske arbejdskraft, lægger hvor stemningen var positiv. Der er boliger. Det er boliger, som, når de bliver de endnu engang hindringer i vejen for stigning i både aktiviteter og antallet af bygget, skal bebos af unge, som samtidig erhvervslivet. Manglen på kompetente licenser – og frem for alt viser priserne på med boligen får tilbudt særlig vejledning folk er den største forhindring for vækst i verdensmarkedet en stigende tendens. i f.eks. privatøkonomisk budgetlægning Grønland, fastslår Shalmi. Og så er han me- og andre forhold, som har betydning for get utilfreds med, at det offentlige altid er Nuuk – et vækstcenter i Arktis et godt liv. bagud med betalingen for udført arbejde. I Nuuk fortsætter arbejdet med at reali- Lokalforeningen arbejder også med

28 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT

projekt ”Ekstra hånd” sammen med Kom- af økonomien. muneqarfik Sermersooq. Projektet hand- Allerede nu er manglen på kvalificeret SIORARSIORFIK – ET PROJEKT ler om arbejdsprøvning og revalidering. arbejdskraft et problem i flere brancher, FOR HELE GRØNLAND Flere unge i erhvervsuddannelse som kan true en fortsat positiv udvikling er også et fixpunkt i lokalforeningens i virksomhederne. Der skal kort og godt Byudviklingsprojektet Siorarsiorfik arbejde. De unge skal have mulighed gøres en kæmpe indsat for at få flere i Nuuk får betydning for hele Grøn­ for at tilegne sig de rette kompetencer, unge til at tage en erhvervsuddannelse land og kan åbne nye muligheder for men samtidig skal det generelle niveau i for at opfylde kravet om stigende uddan- virksomheder i hele landet. Kom­ folkeskolen hæves betragteligt og danne nelseskompetencer. munalbestyrelsen i Kommuneqarfik grundlag for en bedre rekruttering til de For at sikre en god dialog med med- Sermersooq har besluttet at lægge forskellige erhverv. lemsvirksomhederne i Nuuk, holder lo- opgaven i hænderne på det nystifte­ Lokalforeningen støtter initiativet kalforeningen en stribe temamøder, som de selskab Nuuk City Development ”Erhvervslivet ind i skolen og skolen ind i følger den røde tråd i strategiarbejdet. A/S, og tidligere naalakkersuisoq erhvervslivet”, og hovedstadens erhvervs- Temaer som turisme og status og Jens B. Frederiksen er ansat som adm. liv gør opmærksom på, at det er nødven- udviklingsmuligheder for Nuuk med den direktør. digt at uddanne og udvikle arbejdskraft nye containerhavn og på sigt den nye Selskabet skal skaffe finansiering, ud­ med de rette kompetencer, da driften i de lufthavn fylder meget i debatten blandt vikle, klargøre, byggemodne, anlæg­ enkelte virksomheder ellers vil blive truet. erhvervsfolk i Nuuk. Hvordan – og hvad ge og drive udviklingen af Siorarsior­ Kompetenceudvikling og et løft af skal der til for at øge turismen i hoved- fik, og selskabet vil i en årrække blive vækstpotentialet i Nuuk går hånd i hånd staden? Hvordan skal den nye lufthavn Grønlands største bygherre. og er aktualiseret efter vedtagelsen af finansieres, og hvilke muligheder åbner Nuuk City Development A/S skal den nye hovedstadsstrategi. Byudvik- projektet for det lokale erhvervsliv både i virkeliggøre opførelsen af – hold fast: lingen åbner nye muligheder for man- og uden for bygge- og anlægsbranchen? Tre nye skoler. Tre nye fritidsordnin­ ge virksomheder, men vurderingen er Hvordan undgås overophedning og ar- ger. 10 nye integrerede daginstituti­ samtidig, at den nye containerhavn og bejdskraftmangel, når to samtidige kæm- oner. 25.000 kvadratmeter erhvervs­ lufthavnsprojektet ikke blot åbner nye peprojekter som lufthavnen og bydelen lokaler. En adgangsvej til Siorarsiorfik muligheder, men også store udfordringer. Siorarsiorfik skal realiseres? Er de lokale samt øvrig nødvendig infrastruktur. virksomheder og andre virksomheder i 1.600 nye boliger, hvoraf de 400 for­ Mangel på arbejdskraft Grønland klædt på til at gøre sig gælden- ventes at være kommunale. Option Udviklingen i Nuuk nødvendiggør, at der de, når de store opgaver skal placeres? på et overdækket stadion med plads tænkes stort i kommunen og det lokale til 3.000 siddende tilskuere tegnet af erhvervsliv. Lokalforeningen understreger den verdenskendte danske arkitekt derfor behovet for bedre koordinering Bjarke Ingels. Endelig skal planerne mellem kommunen og Selvstyret (og om et nyt nationalt kunstgalleri ind­ staten) for at undgå flaskehalse på det tænkes i det enorme projekt. lokale arbejdsmarked og overophedning Finn Jørn Jakobsen og Erik Holmsgaard Aurora 4 – 2017 29 NYT FRA LOKALFORENINGERNE Tassaarnersuup Uummannaq uippallertippaa Namminersorlutik Oqartussat kommunillu ajornartorsiutigivaat Nuugaatsiami Illorsuarnilu ajunaarnersuarmik eqqugaasunut pisariaqartumik inisseeqqinnissat. Taamatut isumaqarpoq GE-p Uummannami peqatigiiffik ilaasortarisaani siulittaasuusoq, Frits Overballe

– Ajuusaarnaqaaq oqassalluni, kisianni kumallugit, Frits Overballe nassuiaateqar- mannami inuunermut sunniuteqaqaaq tassa ajunaarnersuup Uummannaq uum- luni oqaaseqarpoq. aliasunnerullu illoqarfiimmi inuuneq marissarpaa. Frits Overballe GE-p siuler­ Junimi malissuapiluunersuarmik naqisimavaa. Taamaammallu aalisarnerup suisuini ilaasortaasoq oqarpoq. eqqorneqartunut najugassanik aaqqissu- pitsaasumik ineriartornera illoqarfimmi – Ajunaarnersuup inuiaqatigiit tamar­ isoqarnikuuvoq, aaqqiigallarnerusunilli. innuttaasunut annertuumik qiimmas- miusut uippallertillugit aalassatserujus- Ukiortaartinnagulu ilaqutariit quliusut saataavoq. suapai, killormulli Kalaallit Nunaanni Dan- nutaamik inissinneqaqqittussaassapput Aalisakkeriviit nutaat marluk akit markimiillu assigiinngitsunit sukkasuumik kommunillu oqarnera naapertorlugu qaffatsissimavaat, arlaqartullu nutaanik aningaasat isaatinneqarput. Assigiinngit­ aasaq tikinneqartinnagu siunissami angallatitaarsimapput aningaasarsiorluar- sutigullu kusanaqisumik suliniartoqarpoq, najorneqalivissinnaasunik inissialiornissat nerulersimallutillu. Tamanna illoqarfimmi kisianni soorlu Namminersorlutik Oqar- pilersinneqarsinnaanavianngillat. inuussutissarsiuteqartunut tuniluuppoq. tussat kommunilu imminnut oqaloqa- Maannakkorpiarlu inuit 18-it Uumman- Suliassaqartitsineq pitsaasumiippoq tigiinnissaq nalugaat, isuman-naaru- nami Majoriaq-p kollegiaani najugaqaral- ima pitsaatigaluni , pisariaqalersimallu- mallugu pisariaqartumik inissiivissanik larput, ataaaseq halimi, 26-it illuni iliuar­ ni aalisakkerivini ilassutitut kineserinik sanaartornissat sukkasuumik aallar- sakkani imal. Uummannami namminneq sulisoqarnissaq. tinneqarnissaat. Ajunaaarnersuarmit illuminni. Inuit 24-it illoqarfinni nunaqar- – Kisianni uteqqattaartariaqarpoq: eqqugaasut maannamut assigiinngitsuni finnilu allaniipput Aasianniit Ukkusissat Royal Arctic Line-ip ajornartosiornera najugaqartiterput. Sanatinneqartariaqar- tikillugit, kingulliillu sisamaasut ilaquttani aningaa-sarpassuarnik akeqarsimammat put illut 50-it 100 mio. koruunit pallillugit ilisarisimasanilu najugaqarallarput. – aamma Uummannamut, Frits Overballe akeqarumaartussat, taakkuli akornanni oqarpoq. 30-it Uummannami sanateqquneqarput, Aalisarnerup illoqarfik pitsaanngitsumik eqikkagaavallaartumik tamaat kivipaa katersuutsitsisinnaanerit pinngitsoortik- Tassaarnersuaq tupinnanngitsumik Uum- Finn Jørn Jakobsen Tsunamien har rystet Uummannaq Selvstyret og kommunen har svært ved at få gang i den nødvendige genhusning efter katastrofen i Nuugaatsiaq og Illorsuit. Det mener GE’s mand i Uummannaq, Frits Overballe

– Det er forfærdeligt at sige det, men ghettodannelser, forklarer Frits Overballe. i Uummannaq, men selv om chokket og tsunami-katastrofen i juni har sat gang i Der er fundet tag over hovedet til alle sorgen har sat tydeligt præg på byens liv, Uummannaq. Det siger Frits Overballe, ofrene for flodbølgen i juni. Men taget så er den positive udvikling for fiskeriet som er medlem af GE’s bestyrelse. er midlertidigt. 10 familier skal genhuses en stor opmuntring for byens borgere. – Katastrofen har rystet hele samfun- igen inden nytår og ifølge kommunen er To nye indhandlingsfabrikker har ført det, men til gengæld kom der hurtigt der ikke udsigt til permanente boliger før til højere priser, flere har fået nye både og penge fra flere instanser i både Grøn- til sommer. bedre indtjening. Det smitter af på hele land og Danmark. Der blev ydet en flot Lige nu bor 18 personer i Majoriaqs det lokale erhvervsliv. Beskæftigelsen er indsatspå mange områder, men kommu- kollegier i Uummannaq, en i hallen, 26 i så god, at cder er ansat en del kinesere på nen og selvstyret kan åbenbart ikke tale renoverede huse eller i eget hus i Uum- fiskefabrikkerne. sammen, så det nødvendige byggeri til mannaq. 24 bor i andre byer eller bygder – Men igen-igen: Royal Arctic Lines pro- genhusning kunne sættes hurtigt i gang. fra Aasiaat til Ukkusissat, og de sidste fire blemer har kostet enorme summer – også De katastroferamte bor indtil videre rundt bor midlertidigt hos familie og bekendte. i Uummannaq, noterer Frits Overballe. omkring. Der skal bygges 50 huse for i alt 100 millioner, men vi vil gerne bygge de Fiskeriet løfter hele byen 30 inde i byen, da der ellers er risiko for Tsunamikatastrofen fylder selvsagt meget Finn Jørn Jakobsen 30 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT

Suliassat nutaat qaqutigoorput Upernavimmi Qaanaamilu isumalluannginneq piulluinnarpoq, taakkunanimi sanaartugassatigut suliassat iluarsaassinerinnaammata

Upernavik GE-mut ilaasortaasumik pe- oqaluttuarpoq. tigusassassartai tigusinnaaneq ajorpagut. qatigiiffeqanngilaq, kisiannili Auroramit Oqaatigaalu sutigut tamatigut suli- Taamallu ajornartorsiuteqarneq erseq­ oqaloqatigineqarpoq Ole Sørensen entre- sussat piukkunnartut amigaataammata. qinnerpaajugunarpoq KNI Pilersuisup prenørselskabet Lasø A/S-imi pisortaasoq. Assaammi maani suliassanut piusunut niuertarfiani; ilami ajunaarnersuartut Taanna GE-mit Upernavimmut Qaa­ naammanngillat, tamannalu siunissami ipajaartarpoq niuertarfik nioqqutissami- naamullu attaveqaataavoq, illoqarfinniillu amigaataassasoq aamma naatsorsuutigi- nik tigusisinnaanngikkaangat. Ajuusaara­ taaneqartunit nuannilaartunnguanik narpoq, naliliilluni oqarpoq. luarlunga oqassaanga isumaqarama ukuit tusarliussassaqanngilaq. 30-it matuma siorna ingerlalluarnerusi- – Takornariaqarneq siuaallalaarsima- Ukiut 30-it matuma siorna malluta, Ole Sørensen nalunaarpoq. voq, saniatigulli ukiorpassuanngortuni ingerlalluarnerugaluarpugut Naqissuserpaali najugaqartut, pisor- soqutiginarsinnaasunik pisoqarsimanani. – Suni tamani Royal Arctic Line ajornar- taqarfiillu akornanni suleqatigiinneq Illoqarfinnilu pineqartuni isumalluaate- torsiortitsivoq, uagutsinnullu atatillugu ingerlalluarmat. qannginneq siammaakkiartulersimavoq. oqarsinnaasorivunga, allanut sanilliulluta – Ajornartorsiutigut paasivaat, iliuuse- Iluarsagassat suliaralugit inuussutigaagut, qularnangitsumik ajornartorsiortitaa­ qaruminaatsisigunarlutilli, Ole Sørensen suliassammi nutaat takkuttarnerat nerput annertunerusoq, tassami ukiut naggasiilluni oqarpoq. qaqutigoorluinnartuummat, tusagaqar- takeqisut peqqutigalugit tutsuiginartu- nikuunngilangalu sanaartugassanik mik isumannaatsu-millu pilersorneqar- annertujaarnerusunik suliassanik pi- nissaq pisariaqartikkatsigu. Maannami lersaaruteqartoqartoq, Ole Sørensen nassiussanut allagartat tigugaluarlugit Finn Jørn Jakobsen

Nye opgaver hører til sjældenhederne Pessimismen har gode kår i Upernavik og Qaanaaq, hvor bygge- og anlægsbranchen lever af renoveringsopgaver

Upernavik har ingen lokalafdeling i GE’s der trods alt skal laves, og det vil efter alt Han understreger, at samarbejdet med organisation, men Aurora har talt med at dømme også være et problem i fremti- de lokale, offentlige myndigheder til direktør Ole Sørensen fra entreprenør- den, vurderer han. gengæld fungerer fint. selskabet Lasø A/S. Han er GE’s kon- – De har forståelse for vores vanske- taktperson i Upernavik og Qaanaaq, og Det fungerede bedre for 30 år siden ligheder, men kan tilsyneladende ikke meldingerne fra de to byer er alt andet – Overalt i Grønland er problemer med gøre så meget ved dem, konstaterer Ole end positive. Royal Arctic Line, men her hos os vil jeg Sørensen. – Der er en lille fremgang i turismen, påstå, at konsekvenserne af rederiets men ellers er der ikke sket noget spæn- problemer nok er større end andre steder, dende i mange år. Der har bredt sig en vis fordi vi på grund af den meget lange pessimisme heroppe. Vi lever af renove- vinter er endnu mere afhængige af sikre ringsopgaver, nye opgaver hører til sjæl- forsyninger. Vi får ikke vores leverancer denhederne, og jeg er ikke bekendt med, selv om vi har fået et fragtbrev. Problemet at nye bygge- og anlægsprojekter i større ses måske allertydeligst i KNI Pilersuisoqs målestok skulle være på vej, beretter Ole butikshus; det er nærmest en katastrofe, Sørensen. når butikken ingen varer får. Jeg er ked Han fremhæver samtidig, at kvalificeret af at sige det, men det fungerede bedre arbejdskraft er en mangelvare på alle for 30 år siden, lyder meldingen fra Ole fronter. Der er for få hænder til de ting, Sørensen Finn Jørn Jakobsen Aurora 4 – 2017 31 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

Ilulissani ingerlalluarput. Suliumallutillu sulisisinnaasut tamarmik qangali suliffissarsereersimapput, Jens Peter Pars nassuiaavoq. Det går godt i Ilulissat. De mennesker, som både vil og kan arbejde, er for længst i beskæftigelse, forklarer Jens Peter Pars. LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Sanasuuneq nuannaartorinartuusariaqarpoq Pikkoriffiginerulertariaqarparput inuussutissarsuteqartut inuussuttunut qanoq periarfissanik neqerooruteqarnerat ilisimatitsissutigissallugu. Taamatut oqarpoq Ilulissani GE-p sinniisorisaa

Matumanilu avannaanit aallartippugut, ukiup ilisarnaataasa ilagisimavaa sanaar- aalisarnerup annertussusiligaanerani tassani nunap immikkortortaani siulittaa­ tornermi atortussat piffissaq eqqorlugu qummut killissaq tikinneqarsimanersoq, suusoq Jens Peter Pars oqaloqatigalugu. tikinngitsoortarnerat, ilaatigullu allaat tassami Diskobugtimi qalerallit milliar­ Ilulissat Kalaallit Nunaanni illoqarfiit tammartoortarnerat imaluunniit allanut tuinnalersimammamata. uummaarinnersaasa ilagivaat. Minne­ pissarsiortuunngikkaluartunut ingerlatin- – Aalisarneq suli Kalaallit Nunaanni runngitsumik ukiut 10 - 20-it kingulliit neqartoortarnerat. Sanaartornermillu su- inuussutissarsiutit pingaarnersarivaat, takornariaqarnissamut piukkunnassuseq liaqartunut atortussat piffissaq eqqorlugu taamaammallu inuiaqatigiiusut ernger- atorluarlugu, illoqarfik alliartotitsinermi tikinnissaat pisariaqartinneqartarpoq, tumik malugisarpaat suliffeqarfiit ilaanni qitiusunngortinneqarsimavoq. Akunnit- kisiannili piffissami sivitsortumi assartuk- ajornartorsiortoqaleraangat, Jens Peter tarfiillu qaammatini angallaffiulluartuni kanik ingerlatsinermini Royal Arctic Line Pars erseqqissaalluni oqarpoq. tigusinnaasaasa 95%-iat tikillugu un- annertuumik ajornartorsiuteqartarpoq, nuiffittut atorneqartarput, taamatullu siunissamilu pitsaanerusumik ingerlat- Suliffeqarfiit inuussuttut ingerlalluarneq sanaartornermut illulior- silertariaqarluni, Ilulissani immikkootor- atorfissaqartippaat nermullu tuniluuppoq, ima annertutigi- taqarfimmi nunallu immikkoortortaani 2016-imi Ilulissani inuit 50-it suliffeqar- sumik ulapaarfiusarluni allaat puiaasap siulittaasuusoq Jens Peter Pars oqarpoq. simanngillat, 2017-imilu kitsitsit taanna torluanut tattoqinnermut assingusumik 40-nut apparsimavoq. GEllu suliffeqarfiit ajornartorsiortoqalersarluni. Aalisarnermik ilaasortaasa tikkuartortuarsimavaat, – Ajoraluartumilli aamma takusarpar- inuussutissarsiuteqarneq sanasunik piginnaaneqarluartunik illoqar- put kommunip teknikkikkut ingerlatsivia Ukiut siuliinut sanilliullugu aalisarnermi fimmi pissarsiniarneq ajornakusoortuu- ilaatigut sanaartugassat kigaappal- pisassiissutinut malinnaaniarneq ki­ simammat. laarujussuartumik suliarisarai. Kiisalu nguaaffiuvoq. Assullu oqallisaasarpoq, – Tamannali tupinnarpallanngilaq, 32 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT inuimmi sulerusullutillu sulisinnaasut, qa­ 2015-ip tungaanut ikiliartorsimapput, tullu tassapput siunissamik ilusiliinissaq ngaammalli suliffissarsereersimammata. tassa 945-iniit 624-inut. aammalu inuussutissarsiornermik ingerla- Tassanilu ippoq nunatta ineriartortin- taqartut kommunillu siunissami suleqati- niarnerani ajornartorsiutaanerpaaq, Jens Siunissaq kommunip giinnissaat. Peter Pars naqissusiilluni oqarpoq. avinneqarneranut atasumik – Isumaqatigiippugut siunissami Namminersorlutik Oqartussat, kommu- isigalugu qaammammut ataasiarluta naapittarniar- nit inuussutissarsiuteqartullu inuussuttut 1. januar 2018-imiit kommunip avin- luta. Pingaartuu-vormi akunnermi ilisima- ilinniagaliunngitsut pillugit ataatsimiissi- neqarnissaanut atatillugu missinger- titseqatigiittarnissarput aammalu nunap mapput. Minerunngitsumik amerlapput suusiortoqarpoq, aningaasaqarnermut immikkoortortaani qanimut suleqatigiin- GU-mi uniinnariarlutik ingerlariaqqissi- tunngasut aaqqissuunneqarlutik, sulisut nissarput, Jens Peter Par oqarpoq. manngitsut. Tamanna iliuuseqarfigisaria­ kiinnat nutaat inississorneqarlutik, pisor- qarparput. Inuussuttummi pineqartut tallu nutaat il.il inississorneqarlutik. Jens Finn Jørn Jakobsen GU-mit tiguneqarsinnaasimappata Peter Parsillu naaatsorsuutigivaa piffissaq inuussutissarsiornerup iluani atuartutut aggersoq pissanganartuullunilu soquti- piginnaaneqarfii tunngavigalugit ator- ginarumaartoq – minnerunngitsumik sinnaavagut. Pikkorinnerusariaqarpugut eqqarsaatigalugit suliassarpassuulersus- INGOLF SKOV PILLUARIT inuusuttunut oqaluttuarissallugit periar- sat iukiuni tulliuttuni qulini ukiumut 300 fissatut suut neqeroorutigisinnaanerlugit. mill. Koruunit sinnerlugit annertussuse- Qalipaasut pisortaat Ingolf Skov, Allatut oqaatigalugu. Sanasuuneq nuan- qatartussaajumaartut. Ilulisssani inuit ersilluartut ilaat naartorinartunngorteqqittariaqarparput, Sumiiffimmi peqatigiiffimmi siuler- 70-iliisimavoq. Ingolf Skov ukiorpas­ Jens Peter Pars aaliangersimarpaluttumik suisut Ilulissani borgmesteri maanna suarni GE-p sumiiffimmi immikkoor­ oqarpoq. issiasoq nutaarlu aallartittussaq ataat- tortaqarni siulittaasuusimavoq GE-lu Nunatsinni Naatsorsueqqissaartarfiup simeeqatigisimavaat peqatigitillugit aammalu Ilulissat annertuumik sul­ kisitsisit saqqummiussai naapertorlu- kommunaldirektøriugallartoq kommunal- lissimallugit. Uummammit pisumik git atuartut, inuusssutissarsiornermut direktøriulersussarlu kiisalu teknikeqar- pilluaqquarput. tunngasunik ilinnialersartut, 2011-imiit fimmi pisortaagallartoq. Eqqartorneqar-

ILULISSANI SANAARTUGASSATUT PILERSAARUTIT

Ilulissani sanaartugassatut Sanaartukkat ingerlanneqartut siunis­ Qaanaaq nunaqarfiillu: pilersaarutit samilu sanaartugassat: Illuaraliassat nutaat Ilulissani sanaartukkat naammassilersut Aamma piffissami aggersumi sanaartu- Kuuffiliornissat ilaatigullu naammassillugit tunniunne- gassatigut suliassat isumalluarnarput. Umiarsualiviup sanaartorfiginissaanut qalersut: Ilulissaniinnaanngitumi aammali nunap nalunaarusiaq suliarineqareerpoq • Halibut Greenlandip sulisuminut inis- immikkoortortaani illoqarfinni allani. sulili suliassartaanut aningaasaliissutis- siisarfissaa sat politikkikkut aaliangiiffigineqaratik. • SPS-ip allilerutaa Ilulissat: • Ilimanami takornarianut illuaqqiat 15-it Isfjordscentret-samut piareersaataasu- Upernavik nunaqarfiillu: illullu eriagisassat mik nunagissaaneq Aappilattumi Tasiusamilu aalisakkerivis- • Akunnittarfik 32-inik initalik Brugsenissaq nutaaq sat • Atuarfik Mathias Storch Sømandshjemmissaq 70-inik initalik Upernavimmi putoqqaat angeerlarsi- • Akunnittarfimmik neriniartarfittaasu- Akunnittarfissaq nutaaq etagenik talli- maffiannik allilerinissaq millu allilerinerit manik portussuseqartoq Upernavimmi Atuarfimmiik nutarteralu- • Eqqartuussiveqarfiliorneq Mittarfiup tallilernisaa nilu iluarsaassinissaq • Illoqarfiup qeqqani kuuffiit pingaarne- Pisiffiup allilernissaa KNIp niuertarfiinik iluarsaaassillunilu rit Inissialiorfissaq A32 – pisortat inissialia- allilerinissat • Nukissiorfiit kiassaateqarfianut attavi- ritinniagaat lersuinerit Privatit A31-mi sanatinniagai Uummannaq nunaqarfiillu: • Illuinnaat ataasiakkaat Multihalissaq Uummannami aalisakkerivimmut • INI sullillugu iggavinnik nutarterinerit Pisortat inissiliarititassaat ­illutassamik nutaamik sananissaq. • ”bed-and-breakfast”-erfissat nammi- Saniatigullu naatsorsuutigineqarput KNI-p niuertarfiinik nutarteralunilu nersortut sanatitaat kommunip nutarterisitsinissai arlaqartut allilerinissat aammalu INIp allallu pissortat ingerlatsi- Uummannami ajunaarnersuup eqqu- viisa suliaritinniagaat. gaasa inissaannik sanaartornissat Mallinut llersuutissanik sapusiornissaq

Aurora 4 – 2017 33 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

Det skal være sejt at være håndværker Vi skal være bedre til at informere om de muligheder, erhvervslivet kan tilbyde unge mennesker. Det siger GE’s mand i Ilulissat

Vi starter denne gang i nord, hvor vi har gående år. Det bliver livligt diskuteret, nelser, der ikke kommer videre, når de talt med regionsformand Jens Peter Pars. om fiskeritrykket har nået sin grænse, da dropper ud af gymnasiet. Ilulissat er en af Grønlands mest driftige hellefiskene i Diskobugten bliver mindre – Det skal vi have gjort noget ved. Når byer. Især de seneste 10-20 års dygtige ud- og mindre. de kan blive optaget på en gymnasial ud- nyttelse af potentialet for turisme har gjort – Fiskeriet er stadig Grønlands vigtigste dannelse, så kan erhvervslivet godt bruge byen til et vækstcenter. Enkelte hoteller har erhverv, så det øvrige samfund mærker deres skoleforudsætninger. Vi skal være i højsæsonen belægningsprocenter på over med det samme, når der er problemer i bedre til at informere om de muligheder, 95; den fremgang smitter af på bygge- og dele af erhvervet, anfører Jens Peter Pars. vi kan tilbyde unge mennesker. Sagt på anlægssektoren, hvor der er travlhed og en anden måde: Det skal igen være sejt at begyndende flaskehalsproblemer. Virksomhederne har være håndværker, fastslår Jens Peter Pars. – Vi ser desværre også, at kommunens brug for de unge Ifølge Grønlands Statistik er antallet tekniske forvaltning håndterer bygge- I 2016 var der 50 arbejdsløse i Ilulissat. I af elever, der er i gang med en erhvervs- sager meget langsomt. Og så har året 2017 er tallet faldet til 40 arbejdssøgende. uddannelse, faldet med en tredjedel fra været præget af, at materialer enten ikke GE’s medlemsvirksomheder påpeger igen 2011 til 2015. Nemlig fra 945 til 624. er kommet til tiden, er forsvundet eller og igen, at det er svært at få kompetente er havnet alle andre steder end der, hvor håndværkere i byen. Fremtiden i kommunedelingens de er bestilt til. Byggebranchen er meget – Det er ikke så mærkeligt, for de skær afhængig af at materialerne kommer til mennesker, som både vil og kan arbejde, I forbindelse med kommunedelingen pr. tiden, men Royal Arctic Line har i lang tid er for længst i beskæftigelse. Her er vi 1 januar 2018 er der lavet nye budgetter, haft massive problemer med deres logi- ved en af de mest alvorlige forhindringer ny økonomi, nye ansigter, ny ledelse osv. stik. Det skal de gøre bedre i fremtiden, for landets udvikling, understreger Jens Jens Peter Pars forudser en spændende lyder det fra lokalforenings- og regions- Peter Pars. og udfordrende tid - ikke mindst med de formand Jens Peter Pars. Selvstyret, kommunen og erhvervslivet mange bygge- og anlægsopgaver, der har holdt møde om de unge mennesker, vurderes til over 300 millioner kroner om Fiskerierhvervet som ikke kommer videre med en ud- året de næste 10 år. Fiskeriet er bagud med udnyttelse af dannelse. Specielt er der mange, som er Lokalforeningens bestyrelse har holdt kvoterne sammenlignet med de fore- blevet optaget på de gymnasiale uddan- det første møde med den nuværende og kommende borgmester i Ilulissat, funge- rende og kommende kommunaldirektør samt den fungerende tekniske direktør. Emnet var den fremtidige struktur og er- hvervslivets samarbejde med kommunen. – Vi har besluttet at mødes en gang om måneden fremover. Det er vigtigt, at kom- munen og erhvervslivet orienterer hinan- den, og samarbejder tæt om udviklingen i vores region, siger Jens Peter Pars.

Finn Jørn Jakobsen

Ilulissani annertuumik oqallisaavoq, aalisarnermi qummut killissaq anguneqarsimanersoq, tassami Diskobugtimi qalerallit milliartuinnalersimammata.

I Ilulissat bliver det livligt diskuteret, om

LEIFF JOSEFSEN LEIFF fiskeritrykket har nået sin grænse, da hellefiskene i Diskobugten bliver mindre og mindre. 34 Aurora 4 – 2017 SUMIIFFINNI ASSIGIINGITSUNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT

Ingolf Skov (talerperleq) Erik Holmsgaardilu oqaloqatigiittut. Ingolf Skov (til højre) i samtale med Erik Holmsgaard.

TILLYKKE TIL INGOLF SKOV

Malermester Ingolf Skov, en af Ilulis­ sats markante erhvervspersonlighe­ der, er blevet 70 år. Ingolf Skov var GE’s lokalformand gennem mange år, og han har ydet en stor indsats for både GE og Ilulissat. Hjerteligt tillykke.

BYGGEPROJEKTER I ILULISSAT

Følgende byggerier i Ilulissa er taget i Ilulissat: Upernavik og bygder brug eller tæt på at blive afleveret: Byggemodning til Isfjordscentret Fiskefabrikker i Aappilattoq og Tasiusaq • Halibut Greenlands Indkvarteringsbyg- En ny Brugsen butik Plejehjemsudvidelse i Upernavik ning Et sømandshjem med 70 værelser Renovering af skole i Upernavik • Udvidelse af SPS seminarium. Et nyt hotel i fem etager Renovering og opgradering af • 15 turisthytter ved Ilimanaq med tilhø- Udvidelse af lufthavnen KNI-butikker rende bevaringsværdige bygninger Udvidelse af Pisiffik • Et hostel med 32 hotellejligheder Boligområde A32 - offentligt byggeri Uummannaq og bygder: • Atuarfik Mathias Storch skolen Privat byggeri i A31 Nyt byggeri på fiskefabrik i • Hotel- og restaurantudvidelse En multihal Uummannaq. • Kredsretsbygning Almennyttige boliger Renovering og opgradering af • En daginstitution Dertil forventes en del renoveringsopga- KNI-butikker • Ny hovedkloak i midtbyen ver fra kommunen, INI og andre offentli- Genhusningsprojekt i forbindelse • Nye fjernvarmerør for Nukissiorfiit ge institutioner. med naturkatastrofen i Uummannaq • Enkelte enfamilieshuse området. • INI Køkkenrenoveringer Qaanaaq og bygder: Værftsrenovering • Privat bed-and-breakfast Nyt hytteområde Etablering af læmole. Kloakering Igangværende og fremtidige Anlægsrapport vedr. havn er udarbejdet byggeprojekter: Der mangler dog politisk godkendelse Også i den kommende tid ser det godt af de midler, som skal afsættes til disse ud mht bygge- og anlægsopgaver. Ikke opgaver. kun i Ilulissat men også i de øvrige byer i regionen.

Aurora 4 – 2017 35 NYT FRA LOKALAFDELINGERNE

Robotsi nipangiunniarsiuk! Teknologi aqqutigalugu ineriartortitsineq sukkasoorujussuarmik ingerlavoq. Tamannalu peqqutigalugu suliffiusut ilaat inuttalersorneqartariaarutissapput. Ingerlanerlu suliffissat ikilinissannik ernumatitsivoq, kisiannili GE isumaqarpoq, ineriartorneq pitsaasumik ingerlasoq

”Tusartuarparput robotsit siammaakkiar­ aatsaat robotsit ima pitsaatigilissapput Tassa, software-i ima pitsaatigilaarangat torlutik suliassagut tigooqqassagaat. inunnut unammillersinnaalerlutik. Tassa inuup suliaata ilai taarsersinnaallugit, taa­ Tamannali paatsuuineruvoq. Robotsimmi imaappoq sanasut eqqiaasartulluunniit va sukkasoorujussuarmik sunut tamanut qarasavimmik qarasaqanngillat, ernu- qanittukkut taarserneqarnissaminnut siammartiterneqarsinnaapput. massutigisariaqarnatillu, ernumagisas- ernumassutissaqanngillat – ernumas- Aap, taamaappoq, kisianni qarasaasa- sammi tassaapput eqqarsarsinnaasutut suteqarsinnaasut tassaaput inuppassuit lersuinikkut inuup suliai ”tillinneqarsin- sanaat, taakkumi eqimmattanit allanit ullumikkut skærmit saavini issiallutik nanngillat”, ilarpassuagut eqqarsartarput. naatsorsuutiginngisatsinnit sulianik ti­ sulisartut, ilisimasallit naliliipput. Aap, suli naamik. Kisianni ineriartortit- gooqqaalersussaassapput”. sineq sukkaqaaq, soorlu suna ikualttoq Taamatut aviisimi ullut tamaasa Hardware aamma software anorimit supoorneqarluni sukkaqisumik saqqummersartumi Informationimi Taamaattumpaatsuungatitsivoq suut siammaakkiartuinnartoq. Ikittuinnaalli ilanngussaqarami Kristoffer Stensbo-­ immineq ingerlasinnaasunngorsarnerini tamanna malugisinnaavaat. Smidt, Københavnip Universitetiani robotsit aallavigineqartuarmata, Kristoffer qarasaasaliornermik Datalogisk Instituti- Stensbo-Smidt oqarpoq. Takussutissiani, Digitalinngorsaaneq nutaliorlunilu mi ilisimatusarnermik ingerlatsisuusoq, robotsinik inuttut isikkuliilluni filmiliarin- nassaartorneq allagaqarpoq. nillunilu takutinneqartarput, siunissami Krakamit, Cevemit aammalu McKinseymit Misissuinerit arlaqartut innersuussis- pisussatut takutinneqartarlutik sanaar- siulittuinerit Danmarkimi suliffiusunut sutigivai – soorlu isumasioqatigiittartut torfissuit robotsinik sulisullit . Pilissavagut atuupput. Krakallu naatsorsorsimavaa Karaka aamma CEVEAmeersut aammalu robotsit, robotsit, robotsit. Aap robotsit Danmarkimi sulliviit piusut 800.000-it nutaanerpaatut innersuussutigalugu inuiaqatigiinni annertuumik sunniuteqa- atuukkunnaassasut, teknologi nutaaq siunnesuisartoqatigiiffiup Mckinseyp lersussaassapput, kisianni qarasarsorsin- ilisimaneqareersorli peqqutigalugu: oqariatuutigisaa – tassa ukiuni 10-20-ini naalersitsineq suli pingaaruteqarneruler- Robotsit. tulliuttuni suliffeqarfiusumi suliaasut tussaassaaq. Tassanilu pissutaanerpaavoq Uagutsinnut atatillugu siulittuutinik pe- pingajoraterutaat inuunngitsunut isuma- hardware-it (maskiinartaasut) software-il- qanngilaq, nalunngilarpulli, teknologiimi gitinneqalersinnaasut. Tassalu oqarpoq lu (aqutsissutit) assigiinnginnerat. ineriartornerup taamallu aamma qara- ”ukiut ingerlanerini” oqaratik ”ukiut ima- Robotsit, maskiinaapput, oqimaatsor­ saasalinnik ineriartortitsinerup nunatsinni tut amerlatigisut qaangiuppata”. suullutillu. Tamannali software-ini suliffiusup ilarujussua allanngortittus- Robotsillumi nunatsinnut aamma ajornartorsiutaan-ngilaq, taakkulu sanas- saassagmmassuk. Ilisimavarpullu aamma takkukkumaarmata qularutissaanngilaq. sallugit sanilliussigaanni akikitsuupput ineriartorneq sukkatsikkaluttuinnartumik Kisiannili ukiorpassuit qaangiuppata sullissanullu siammaakkuminartuullutik. ingerlasussaassammat.

Nunarsuarmi suliffissuqarnerup iluani mumisitsinerit sisamaannut ilisarnaataavoq, immikkoortikkuminaaalliartormata suut digitaliusut suullu uumassusilersuneersuusut. Saniatigullu tamanna pivoq takornarnartumik sukkasoorujussuulluni nunanilu tamani suliffeqarfinnik tamangajannik eqquisussaalluni. information.dk Kendetegnende for den fjerde industrielle revolution er, at den udvisker grænserne mellem, hvad der er digitalt, og hvad der er biologisk. Samtidig finder den sted med hidtil uset fart og rammer stort set alle erhverv i alle lande.

36 Aurora 4 – 2017 Teknologi nutaaq atorlugu tunisassia- Digitaliseerinermut atatillugu aqutsisoqarfik nik naleqarnerusunik piffissaq sivikinne- GE-mut saaffiginnissuteqarpoq nunarput tamakkerlugu periusissamik nutaamik rusoq atorlugu sanaartorsinnaavugut. suliaqarnermi immersuutissanik Teknologimi nutaaq atugarissaanerule- tunioraaqqullugu. Tamannalumi rujussuarnitsinnut pissutaavoq, digita- tunngavissaqarluarpoq, ukiummi 20-it linngorsaanerlu inuiaqatigiinnut anner- qaangiuppata inuiaqatigiinni ingerlaatsit tuumik nutarterinernik nassaartornernillu allanngorujussuarnissaat malitseqassaaq. naaatsorsuutigisariaqassammat. Inunnullu ataasiakkaanut teknolo- Digitaliseringsstyrelsen har giikkut ineriartorneq unammillernar- anmodet GE om input til en ny toqarsinnaavoq. Oqaluttuarisaanermili national digitaliseringsstrategi. Det er der god grund til, for takuneqarsinnaavoq teknologii immineq om bare 20 år vil samfundet suliffissaaleqilernermik pilersitsinngitsoq. se radikalt anderledes ud. Tassami piffissaq ungasinnerulaartoq isigalugu sulisussanik pilersitsiortorneq tassaavoq suliffissaqartitsinerulernermik malitseqartartoq. Taamaattumillu inuit suliffimminnik annaasaqartut suliffinnut allanut noraannarajuttarput.

Taavami teknologi nutaaq pitsaanngitsunik kinguneqartitsinavianngila? qarpoq. Pisariaqarpormi suliffeqarfiit niu- pisortat eqqarsaatigalugit. Amerikami ilisimatusarnerup takutit- eriaatsiminni digitalimik atuiartornissaat, GE isumaqarpoq, unammillersinnaas- tutut ippaa, 1980ikkunni 1990ikkunnilu paasisinnaajumallugit aporfiit naapissin- suseqarumagaanni digitaliseeriineq automatiseeriineq naligiinnginneruler- naasakkatik – tassanilu periarfissat suusut iluaqutaallunilu pisariaqartuusoq. Kisian- nermik pilersitsisoq. Tassami fabrikkini takusinnaalerumallugit. ni taaneqarpoq, digtaliseeriinerit ingerla- sulisut maskiinanik taarserneqaraangata GEmit isumaqartoqanngilaq digitali- tilertinnagit pisariaqarmat siunnerfinnik amerlavallaalertarmata annikitsuinnar- seeriineq, automatiseeriineq aammalu naleralersuinissaq aammalu suliniutinik mik ilinniarsimasut ilinnagaqarsimann- robotsinut tunngasut tupinnartuusut, ingerlatsinissaq niuertarfinni, illuliorlunilu gitsitsulluunniit. Taakkumi suliffissanik angisuujusut paasiuminaatsuusullu, naak sanaartornerni aammalu GE-p ataani nassaartarput ilaatigut aningaasarsiakif- ilaatigut taamatut eqqarsatsiarnarsin- sammivinni allani tamani. fiunerusunik imal. aningaasarsiaminnik naasaraluartoq. Tassami periarfissat nu­ Digitaliseeriinermut atatillugu aqutsi­ qaffaaffigineqarnissaraluartik angunngit- taajusut tusagassiuutini, ataatsimeersuar- soqarfimmit GE saaffigineqarsimavoq soortarlugu. nerni nalilersuillunilu nalunaarusiornerni nutaanik isummersuutissanik tunnius­ Tamanna pinngitsoortinneqarsin- tusarsaallutillu takussaangaarmata. sueqqullugu, pilersikkumaneqarmat digi- naavoq ilinniagaqarnikkut aammalu Digitaliseriineq imaanngilaq teknolo- taliseeriinermut atatillugu nuna tamak- pingaartuuvoq, ilinniakkat imarisamikkut giimi takorannersunik nutaaliornerinnaq. kerlugu nutaamik periusissiornissaq. piumasaqaatinut nutaanut naleqqussa- Tassaaneruvormi aqutsinikkut aaliangii­ Periusissiap tamatuma periusissiaq gaanissaat, tassani teknologikkut ineriar- nissaq, suliffeqarfinni ingerlanneqar- nutaanngitsoq taarsissavaa taaguuserne- tornermut malinnaasunngortillugit. tartoq. Suliffeqarfinnimi digitalinngor- qarluni ”Digitaliseeriineq ingerlaniarner- GE isumaqarpoq teknologi nutaaq saanermi annertuumik apeqqutaavoq mi ikummatigalugu”, taannalu kingusin- ikorfartorneqarlunilu tapersersorneqar- eqqarsariartaatsikkut malinnaatitsineq. nerusukkut tusarniutigineqarumaarpoq. tariaqartoq ilinniarnerillu pitsaanerusut Novemberip qaammataani GEmi siu- annertunerusullu isumannaarsinnaagaat, lersuisut ataatsimiinneranni nalunaarut Erik Holmsgaard kikkut tamarmik teknoligimik nutaamik tassaavoq, suliniaqatigiiffiup digitali- iluaquserneqarnissaat, malitsigisaanillu seeriinerminik tuaviuussinerulernissaa atugarissaarneq qaffakkiartussasoq. aammalu siunnerfiit marluk tunngavi- Aallerfiit: Isummersortarfiup Krakap suliai: galugit ineriartortitsinissami ilisimasanik ”Computerit suliaasunillu GEmit digitaliseeriineq katersuinissaa nutaanik inassuteqaasior- taarsersuinerit”-imik taaallugu sammineqarpoq nissaq siunertaralugu: Tassa suliffeqarfiit misissugaa 24. januar 2014-­imeersoq Digitaliseeriineq kalaallit suliffeqarfii- amerlanerujussuit digitaliseeriinikkut aammalu ”Siunissami ilinniarsimasunut ni ulluinnarpalaartuuvoq GEllu ataani iluanaarutissat pissarsiariniassagaat ilinniarsimanngitsunullu sulliviusut” ITqarnermut, Attaveqarnermut tusaga- ammalu ingerlatseriaatsitigut digitalise- 24. november 2015-imeeersoq. ssiuuteqarnermullu ataatsimiititaliami eriinerup silarsuaanut soqutiginninnerup Aviisi ullormut saqqummersartoq digitaliseeriineq annertuumik sammine- nukittorsarneqarnissaa – aamma tassani Information 21. november 2017-imeersoq. Aurora 4 – 2017 37 NYT FRA LOKALAFDELINGERNE

Hold nu kæft med den robot! De teknologiske muligheder udvikler sig i højt tempo. Det betyder, at nogle jobfunktioner kan blive overflødige. Det har vakt bekymring for om ledigheden dermed vil stige, men udviklingen er mest af alt positiv, mener GE

”Robotterne kommer og tager vores ud fra robotter, mener Kristoffer Stens- Kraka har beregnet, at 800.000 eksisteren- job, hører vi hele tiden. Men det er en bo-Smidt. Illustrationer, der viser men- de job i Danmark forventes at forsvinde stor misforståelse. Det er nemlig kunstig neskelignende robotter og filmklip, der som følge af ny, men allerede velkendt intelligens, vi skal bekymre os om, og den viser en fabrikshal med industrirobotter teknologi: Robotterne kommer! tager jobbene fra helt andre grupper, end er blevet billedet på fremtiden. Robotter, Herhjemme har vi ikke den slags for- vi er klar over”. robotter, robotter! Og ganske vist får udsigelser, men vi ved med sikkerhed, at Det skriver Kristoffer Stensbo-Smidt, robotterne stor indflydelse på samfundet, den teknologiske udvikling og altså også som forsker i kunstig intelligens ved Data- men kunstig intelligens får en endnu kunstig intelligens vil forandre store dele logisk Institut på Københavns Universitet større betydning. Og det skyldes grund- af det grønlandske arbejdsmarked. Og vi i en kronik i dagbladet Information. læggende, at der er forskel på hardware ved, at udviklingen vil accellerere. Han henviser til flere analyser - eksem- og software. Med ny teknologi kan vi producere en pelvis fra tænketankene Kraka og Cevea Robotter, som er hardware, er nogle større værdi på kortere tid. Dermed bliver og senest det internationale konsulent- store tunge bæster. De problemer findes der frigjort arbejdskraft, som kan skabe firma McKinsey - som peger på, at op ikke med software, som oven i købet er værdi på andre områder. Ny teknologi mod en tredjedel af arbejdsmarkedet kan billigt at producere og sende ud til kun- er hovedårsagen til at vores velstand er automatiseres i løbet af de næste 10-20 der. Det betyder, at når et stykke software steget kraftigt, og digitaliseringen vil føre år. Og det var ”i løbet af”, ikke ”om”. er godt nok til at kunne erstatte (dele af) til en ny bølge af innovation i samfundet. Og robotterne kommer, også til en persons arbejde, kan det være ude i For den enkelte kan den teknologiske Grønland, ingen tvivl om det. Men der alle verdens virksomheder med få klik på udvikling være en udfordring. Men histo- kommer til at gå rigtig mange år, før de er tastaturet. rien viser, at ny teknologi ikke har ført til fleksible nok til at konkurrere med men- Ja, ja, den er helt fin, men kunstig in- arbejdsløshed. Det er nemlig udbuddet nesker. Med andre ord behøver hverken telligens kan da ikke erstatte en persons af arbejdskraft, der på lidt længere sigt, håndværkeren eller rengøringsmedarbej- arbejde, tænker mange af os. Nej. Ikke er afgørende for beskæftigelsen. Så langt deren at frygte en snarlig automatisering endnu. Men udviklingen går forrygende hovedparten af de personer, der mister – det gør alle dem, der bruger en god del stærkt, nærmest som en løbeild. Det er deres job, finder med tiden over i andre af deres arbejdsdag foran skærmen til bare de færreste af os, der har en fornem- jobfunktioner. gengæld, vurderer de skriftkloge. melse for det. Er der så ingen negative Hardware og software Digitalisering og innovation konsekvenser ved ny teknologi? Derfor er det et problem, at automati- Spådommene fra Kraka, Cevea og McKin- Amerikansk forskning tyder på, at seringen næsten konsekvent diskuteres sey gælder det danske arbejdsmarked. automatisering i løbet af 1980’erne og

Nunarsuatsinni siunissami qarasalersukkanik atortunik atuilernissaq annertuumik pimoorunneqarluni malittarineqarpoq. Imatummi imartutigaaq allaat tamanna taaaneqartalerluni ”Suliffissuaqarnermi mumisitsinerit sisamaat”. World Economic Forum januarimi Schweitzimi illoqarfimmi qaqqarsuaqarfimmi Davosimi ukiumoortumik ataatsimiimmat, ineriartorneq una immikkut alaatsinaanneqarluni sammineqarpoq. Problematikken omkring fremtidens brug af kunstig intelligens bliver taget meget alvorligt ude i verden. Faktisk så alvorligt, at man nu taler om ”den fjerde industrielle revolution”. Da World Economic Forum i januar holdt sit årlige

ULRIK BANG ULRIK møde i den schweiziske alpeby Davos, var der særligt fokus på denne udvikling. 38 Aurora 4 – 2017 Ulorianartorsiorfigaarput teknologiimit iloqqunneqarluta qaangerneqarnissarput. Tamannalu iniaqatigiinnnut innutaasunullu ataasiakkaanut robotsinik atuilernermit ernumanarneruvoq. Teknologi eqqarsartaatsinik taarsiisinnaasoq, nukiginngisatsinnik, taamatut isumaqarpoq Kristoffer Stensbo-Smidt, ilisimatusarnermik suliaqartuusoq. Vi risikerer at blive overhalet indenom af en teknologi, der potentielt har langt større samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser end øget brug af egentlige robotter. En teknologi, der erstatter vores hjerner, ikke vores muskler, mener forskeren Kristoffer Stensbo-Smidt.

1990’erne betød større ulighed. Når for matisering og robotteknologi ikke er eksempel fabriksarbejdere erstattes af noget mystisk, stort og abstrakt, selv om maskiner, bliver der et overskud af per- det nogle gange kan virke sådan, fordi soner med kort eller ingen uddannelse. fascinationen af de nye muligheder er så De finder et arbejde, men må gå ned i løn stor i medier, på konferencer og i analyse- eller gå glip af lønstigninger. rapporter. Den situation kan imødegås gennem Digitalisering handler imidlertid ikke så digt at definere mål og indsatsområder i uddannelse, og det er vigtigt, at indhol- meget om den enkelte smarte teknologi. den digitale udvikling på detailhandels- det af uddannelsen svarer til de nye krav, Det handler mere om de ledelsesmæssi- området, i bygge- og anlægsbranchen som den teknologiske udvikling stiller. GE ge beslutninger, der træffes i virksomhe- og i alle øvrige brancher under GE- para- mener, at den nye teknologi bør omfav- derne. At omstille virksomheden digitalt plyen. nes og understøttes, og mere og bedre handler rigtig meget om at have mindset- Digitaliseringsstyrelsen har anmodet uddannelse kan sikre, at alle får gavn af tet til at gøre det. GE om at komme med input til en ny, den teknologiske udvikling, som er kilden Meldingen fra GE’s bestyrelsesmøde national digitaliseringsstrategi. Selve til øget velfærd. i november er, at organisationen vil in- strategien, som skal afløse den hidtidige tensivere arbejdet med digitalisering og strategi, ”Digitalisering som drivkraft”, GE arbejder med digitalisering indsamle viden med henblik på at udvikle kommer i høring senere. Digitalisering er hverdag i de grønlandske anbefalinger ud fra to overordnede mål: virksomheder, og i GE er digitalisering et At få langt flere virksomheder til at høste Erik Holmsgaard aktuelt emne i Brancheudvalget for IT, gevinsterne ved digitalisering samt at Kilder: kommunikation og medier. Det er nød- styrke den politiske interessevaretagelse Tænketanken Kraka: Analysen vendigt, at virksomhederne indtænker på digitaliseringsområdet – også i forhold ”Computere og udskiftning af jobfunk­ digitaliseringen i deres forretningsstrate- til det offentlige. tioner” 24. januar 2014 og analysen gier for at blive klogere på de barrierer, de GE mener, at digitalisering er nyttigt og ”Fremtidens arbejdsmarked for faglærte møder - og hvor de ser mulighederne. nødvendigt for at følge med i konkurren- og ufaglærte” 24. november 2015. Holdningen er, at digitalisering, auto- cen. Men der peges på, at det er nødven- Dagbladet Information 21. november 2017. Aurora 4 – 2017 39 NYHEDER

PDAC pillugu Fakta om PDAC

PDAC tassaavoq aatsitassarsiorfiit aatsitassarsiornermillu ingerlatsisut nunnarsuarmi naapeqatigiiffiisa tuniniaavigisartagaasalu annersaat. Tassani saqqummersitsinerta­ lerlugu, ataatsimeersuarnetalerlugu suleqatigiissitalianilu suleqatigiinnertalersorlugu aatsitassarsiornermik sammisaqartut aningaasaliisartullu naapittarput aammalu inuit allat pineqartuni allatut pingaaruteqartut peqataasarlutik. GE ukiut tamaasa PDAC-mut Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnit allartitaqarnissamik aaqqissuussisarpoq, GElu Namminersorlutik Oqartussat peqatigalugit pisup ingerlane­ rani ”Greenland Day”-imik taasami qaaqqusisuusarlutik. 2017-imi PDAC inunnit 24.000-init orninneqarsimavoq – taakku akornanni 3.800-ut aningasaliisartuusimallutik, peqataasimappullu aaallartitaqarlutik nunat 130-it – an­ nerpaat nunanit makkunaneersuusimallutik: Canada, USA, Australien, Peru, Storbritan­ nien, Mexico, Brasilien, Chile, Kina, Argentina, Tyskland, Sydafrika aammalu Finland. PDAC pisartuuvoq angisoorujussuaq, 2017-imilu nalunaarsorneqartumik peqataasi­ mapput tusagassiorfiit 270-iusut. Aallerfik: www.pdac.ca

PDAC er verdens største mødested og markedsplads for den internationale mine- og råstofbranche. Her mødes branchefolk med investorer og andre nøglepersoner til ud­ stilling, konferencer og workshops. GE organiserer hvert år en delegationsrejse til PDAC for virksomheder i Grønland, og i samarbejde med Grønlands Selvstyre er GE vært for ”Greenland Day”, som finder sted undervejs i det store arrangement. I 2017 blev PDAC besøgt af 24.000 mennesker – blandt dem 3.800 investorer. 130 lan­ de var repræsenteret – de største delegationer kom fra Canada, USA, Australien, Peru, Storbritannien, Mexico, Brasilien, Chile, Kina, Argentina, Tyskland, Sydafrika og Finland. PDAC er en stor begivenhed, og i 2017 var 270 medier fra hele verden akkrediteret.

Kilde: www.pdac.ca

PDAC-messen i Toronto finder sted 5. – 8. marts 2018.

40 Aurora 4 – 2017 EQQAANIUT | NEKROLOG

Hagen Højer Christensen toqukkut qimaguppoq Hagen Højer Christensen sivisuumik napparsimareerluni 71-inik ukioqarluni toquvoq. Hagen Højer Christensen taamanikkut Kalaallit Nunaani Sulisitsisut Peqatigiiif- fianni (GA-mi) 1989-imiit 1994-imut pisor- taavoq. Ukiut taaneqartut iluini Kalaallit Nunaaanni aningaasaqarneq isasooqqa- voq ajornartorsiuteqalernerlu inusutis- sarsiornerup iluani aammalu suliffeqarfiit suliniaqatigiiffiannut amerlaqisutigut aningaasaqarnikkut annertuumik ajornar- torsiortitsivoq. Hagen Højer Christensen, tusagassiortutut ilinniarsimasuusoq, pisortatut GA-mi sulilerpoq, iluatsilluar- tumik aviisimi Sermitsiami ukiuni arlaqar- tuni aaqqissuisuunertut sulereerluni. Hagen Højer Christensenilu siuttoralugu ukiut ajornartorsiorfiusut anigorneqarput taamallu suliniaqatigiiffiup, suliffeqarfiit soqutigisaannik ullissisutut oqaaseqartar- PRIVAT tuusutullu ingerlaqqissinnaalerluni. Hagen Højer Christensenilu 1994-imi luni nipitullu ilisarisimaneqarluarluni Hagen Højer Christensenip eqqaane- ingerlariaqqippoq Kalaallit Nunaan- sulilluni. qarnera ataqqinartuuli. ni suliffeqarfiit nutaannginnersaanni, Nunatsinni Sulisitsisunit (GE-mit ) Nunatta Naqiteriviani, pisortanngorluni. Hagen Højer Christensen sulisitsisunit Kingornalu tusagassiortutut sulinerminut tatigisaalluni sinniisitut aammalu inuus- uteqqippoq, ukiorpaalussuarnilu KNR sutissarsiornerup iluani aqutsilluartutut Henrik Leth Radioaviisimi tusagassiortutut ataqqisaal- eqqaamassavarput. Siulittaasoq

Hagen Højer Christensen er død Hagen Højer Christensen er død 71 år vellykkede år som chefredaktør på avisen ken, og han var i en årrække en respekte- gammel efter lang tids sygdom. Sermitsiaq. Med Hagen Højer Christen- ret journalist og en kendt stemme på KNR Hagen Højer Christensen var direktør sen i spidsen lykkedes det Grønlands Radioavisen. for Grønlands Arbejdsgiverforening i åre- Arbejdsgiverforening at styre igennem I Grønlands Erhverv vil Hagen Højer ne 1989 – 1994. Grønlands økonomi var de vanskelig år og bevare organisationen Christensen blive husket som en god dengang kollapset, og krisen medførte som virksomhedernes interesseorganisa- tillidsmand for arbejdsgivere og erhvervs- store økonomiske vanskeligheder i store tion og talerør. ledere. dele af erhvervslivet og dermed også i Hagen Højer Christensen fortsatte sin Æret være Hagen Højer Christensens virksomhedernes organisation. karriere i 1994 som direktør for Sydgrøn- minde. Hagen Højer Christensen, der var ud- lands Bogtrykkeri (Nunatta Naqiterivia), dannet journalist, tiltrådte stillingen som Grønlands ældste erhvervsvirksomhed, Henrik Leth direktør i Arbejdsgiverforeningen efter men vendte siden tilbage til journalistik- Formand Aurora 4 – 2017 41 NYHEDER

Kuupik Kleist nersornaaserneqartoq Naalakkersuisut siulittaasorisimasaat Oqartussanngor­nermi inuiaqatigiinnik soqutigisaqarfigisaa­nut attuumassute- Kuupik Kleist Ebbe Munchip Nersor- kalaallinik malunnaateqarluartumik qartunik suliniuteqartunut, aamma naasiuttagaanik nersornaaserne- sulissisimanini, aammalu naalagaaffe- ilanngullugit ilisimasas­sarsiorluni qarpoq. Kuupik Kleistip nersornaat qatigiiffiup iluani siunnerfeqarluartu- angalasarnernut Kalallillu Nunaannik novemberip qaammataata aallar- mik tunniusimalluni nutarterinermut ilisimasassarsiorluni misissuinermik, tilaarnerani tiguaa atatillugu suleqatigiinnermik nunani allani qallunaat nunaan­nik ”Namminersor- ineriartortitsinermillu pit- nittarssaassinermik, Danmarkip ti­ nerulluni Oqar- saasumik ingerlatsisimanera guaasunut akiuunnerannnut atasumik tussaanermit pillugu”. paasititsiniaanermik tusagassiornermil- Namminersorluni Ebbe Munckip Nersor- lu, suliniuteqartartunut. naasiuttagaa 1975-imi Nersornaat Kuupik Kleistimut Ataqqi- pilersinneqarpoq tunniun­ nartorsuarmit Dronning Margrethemit neqartarlunilu inunnut, Christiansborg Slot-imi persuarsiorluni tusagassiortup, nunamik katersuutsitsinermi tunniunneqar- tiguaasunut akiuuttartuu- poq. Nersornaasiissummut ilaavoq nikup, diplomatip aam- eqqumiitsuliortup Knus Nellemosep malu hofchefip Ebbe bronzemik saqqarmiuaraliaa. Siusin- Munchip immikkut nersukkut nersornaammik tunineqar- tarsimasut ilaatigut makkuupput: Bo Lidegaard, Herbert Pundik aamma Uffe Ellemann-Jensen. Ullumikkut Kuupik Kleist ilaatigut aatsitassalerisunut siunnersortitut suli- voq, GEmi siulersuisunut ilaasortaalluni taassumalu ataani entreprenørinut aatsitassaqarnermullu tunngasunut brancheudvalgimi siulittaasuulluni. JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN

Hæderspris til Kuupik Kleist Tidligere formand for Naalakkersuisut i 1975, og den tildeles personer, der arbej- hed på Christiansborg Slot. Med hæders- Kuupik Kleist er blevet hædret med der inden for eller har gjort sig fortjent på prisen følger en hædersplakette i bronze Ebbe Muncks Hæderspris. Kuupik Kleist områder, som havde journalisten, mod- skabt af billedhuggeren Knud Nellemose. modtog hædersprisen i begyndelsen af standsmanden, diplomaten og hofchefen Blandt de tidligere prismodtagere er bl.a. november for sin ”markante indsats for Ebbe Muncks særlige interesse, herunder Bo Lidegaard, Herbert Pundik og Uffe det grønlandske samfund i overgangen ekspeditionsområdet og udforskning af Ellemann-Jensen. fra hjemmestyre til selvstyre, herunder for Grønland, dansk virke i udlandet, op- Kuupik Kleist er i dag konsulent for bl.a. hans konstruktive engagement i at udvik- lysning om Danmarks frihedskamp og mineindustrien, og han er bestyrelses- le og modernisere samarbejde indenfor journalistik. medlem i GE og formand for GE’s bran- rigsfællesskabet”. Kuupik Kleist fik hædersprisen overrakt cheudvalg for entreprenører og råstoffer. Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet af dronning Margrethe ved en højtidelig- 42 Aurora 4 – 2017 NUTAARSIASSAT

GE-mi sivisuumik peqataasimasoq 80-iliivoq Atia inuttaalu Karl Bejder kalaallit sulisit- qartartuusimavoq, tamaviaarnerali Nuummi Nunatta Katersugaasiviata Sis­ sisut akornanni maggusimalluinnarpoq. sakkortoqisumik niuernermi killilimmik siukkamiittup isaariaata tungaanni aam- Suliffeqarfiutaa sulisitsisut peqatigiiffian- taamaallaat naalaarniarneqar-tarsimalluni. malu takuneqarsinnaallutik Grønlands- ni, maanna GE-mi, 1969-miilli ilaasortaasi- Taamaakkaluartorli taamanikkut BANKENip Atuakkanillu Atorniartarfiup mavoq, tassa peqatigiiffik aallartsitsiaan- Godthåb Betonvarefakrikiusumit tunisas- akunneranni pisuinnarnut aqqusiami. nartorli. Maannalu Karl Bejder 80-iliivoq, siaasut Nuummi maluginiarluarneqarsi- Karl Bejder ukiorpassuarni inuussutis- suli eqqersimaaqaluni. mapput taagguuteqarlutik KB betonsten. sarsiornermut atatillugu oqallinnerni Karl Bejder Kalaallit Nunaanni Sulisitsi­ Maannali fabrikki taaneqartoq pisor- erseqqilluarluni nippaarillunilu peqataa­ sut Peqatigiiffianni siulittaasuuvoq ukiut taasup kissaataa malillugu Grønlandsk sarsimavoq. 1990-1991. Ukiorpassuarnilu kalaallit Produktion A/S-imik ateqalernikuuvoq, GE-mit Karl Bejder inuuviani uummam- tunisassiaannik pisinissaq pillugu oqaase- ujaraliaalu ilaatigut takuneqarsinnaapput mit pisumik pilluaqquarput.

En veteran i GE fylder 80 Navnet og personen Karl Bejder er en in- taler for, at der bliver brugt grønlandske indgangen til Grønlands Nationalmuse- stitution i grønlandske arbejdsgiverkred- produkter i byggeriet, men hans idealisti- um og Arkiv i Kolonihavnen og i gågaden se. Hans virksomhed har været medlem ske tankegang har haft vanskelige vilkår mellem GrønlandsBANKENs himmelstræ- af arbejdsgiverforeningen, det nuvæ- over for benhårde økonomiske realiteter. bende hovedsæde og Det Grønlandske rende GE, siden 1969, altså næsten siden Alligevel har produkterne fra Godthaab Landsbibliotek, er store felter belagt med foreningen så dagens lys. Og nu har Karl Betonvarefabrik, som nu - i pagt med grønlandske granitfliser. Bejder rundet 80 år, stadig i fuld vigør. chefens tankegang - hedder Grønlandsk Karl Bejder har i mange år været en klar Karl Bejder var formand for Grønlands Produktion A/S, sat sit præg på Nuuk og betydelig røst i den erhvervspolitiske Arbejdsgiverforening 1990-1991. med de såkaldte KB betonsten. Og flere debat. Grønlands Erhverv ønsker hjerte- Han har i mange år været for- steder i hovedstaden, blandt andet ved ligt tillykke med fødselsdagen. LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Aurora 4 – 2017 43 Tamassi juullisiorluarnissassinnik ukiortaarsiorluarnissassinnillu kissaappassi! Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!