Annual Report 2006 Ukiumoortumik Illustrationerne Illustrations Nalunaarusiami Assitaliussat I Årsrapporten in the Annual Report

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ ÅRSRAPPORT ANNUAL REPORT 2006 UKIUMOORTUMIK ILLUSTRATIONERNE ILLUSTRATIONS NALUNAARUSIAMI ASSITALIUSSAT I ÅRSRAPPORTEN IN THE ANNUAL REPORT

Ukiumoortumik nalunaarummi assiliartalersuutit eq- Illustrationerne i årsrapporten er fremstillet af The illustrations in the annual report are the work qumiitsuliortup Naja Abelsenip suliarai, taassuma kunstneren Naja Abelsen og viser et udsnit af of the artist Naja Abelsen and show examples of eqqumiitsuliortutut suliaasa ilannguinik takutitsisuu- hendes kunstneriske virke. her artistic work. sut. Naja Abelsen er født i Brønderslev og har boet i Naja Abelsen was born in Brønderslev and spent 8 Naja Abelsen Brønderlslevimi inunngorsimavoq 8 barndomsår i Qaqortoq. Hun har fået sin kunst- years of her childhood in Qaqortoq. She received meeraanerminilu ukiuni arfineq pingasuni Qaqortu- neriske uddannelse på Holbæk Kunsthøjskole her artistic education from Holbæk Kunsthøjskole mi najugaqarsimalluni. Eqqumiitsuliortutut ilinniarfi- (1985), Billedskolen i København (1987-89) og (1985), Billedskolen in Copenhagen (1987-89) and gisimavai Holbæk Kunsthøjskole (1985), Køben- Danmarks Designskole (1990-96). Danmarks Designskole (1990-96). havnimi Billedskolen (1987-89) aamma Danmarks Designskole (1990-96) Inspirationen for Naja Abelsen er sansning, ska- Naja Abelsen draws inspiration from sensation, cre- berglæde, livsglæde, helbredelse, kærlighed, be- ative zest, passion for life, recovery, love, aware- Naja Abelsenip isumassarsivisartagai tassaapput ma- vidsthed, meditation - så kort kan hendes kunst- ness, meditation – so briefly her artistic voyage of lussarniarneq, pinnguinermik nuannarisaqarneq, neriske opdagelsesrejse udtrykkes. discovery can be described. katsorsagaaneq, asanninneq, eqqummaarissuseq, meditererneq – eqqumiitsuliortutut paasisassarsior- Nøgen, ærlig søgen efter sjæl, ånd, menneske- Naked, honest search for soul, spirit, knowledge of luni angalanera taama naatsigisumik oqaatigineqar- kundskab. En søgen efter spiritualitet i glæde over human nature. A search for spirituality out of joy at sinnaavoq. altings fysiske fremtoning. Venden tilbage til indre the physical appearance of everything. A return to ro og glæde. Nås dette bare i øjeblikke, er alt set inner peace and happiness. If this is achieved for Soqannginneq, tarnimik, anersaamik, inunnik ilisi- en del af Skønheden resten af tiden. Dette er den just moments, everything seen is part of Beauty the masaqassutsimik ilumoorluni ujaasineq. Suut tamar- kunstneriske sandhed. At tegne er at bevidstgøre rest of the time. This is the artistic truth. To draw is mik tigussaasutut ersernerat nuannaarutigalugu den ubevidste iagttagelse. Levende væsener - to make conscious the unconscious observation. anersaaqassutsimik ujaasineq. Tamanna sivikitsuin- mennesker og dyr - og deres mytologiske betyd- Especially living creatures – human beings and ani- narmilluunniit anguneqarpat suut tamarmik piffis- ninger har i særlig grad hendes visuelle interesse. mals – and their mythological meaning are the sap sinnerani Kusanassutsimut ilaasutut takuneqas- objects of her visual interest. sapput. Tassaavoq eqqumiitsuliornikkut ilumoortoq. Naja Abelsen har deltaget i en lang række af ud- Titartaaneq tassaavoq eqqarsaatiginngikkaluarlugu stillinger på museer, gallerier, kunstforeninger Naja Abelsen has participated in a number of exhi- umerualaarinermik eqqarsaatinngortitsineq. Uumas- m.m. både i Grønland, Danmark, USA, Bruxelles bitions at museums, galleries, art societies etc. in susillit – inuit uumasullu – taakkualu oqaluttuatoq- og Paris. Kunstneren er bl.a. repræsenteret på Greenland, Denmark, the USA, Brussels and Paris. qani pingaarutaat takunnittaatsikkut soqutigilluaga- Grønlands Hjemmestyres kontorer i Danmark, She is represented at, for example, the offices of rai. Bruxelles og Nuuk. the Greenland Home Rule Government in Denmark, Brussels and Nuuk. Naja Abelsen Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi, USA- Naja Abelsen er i stigende grad blevet en meget mi Bruxellesimi Parisimilu katersugaasivinni, eqqu- anvendt illustrator. Hun har illustreret nogle få Naja Abelsen has increasingly been in demand as a miitsulianik nioqquteqarfinni, eqqumiitsuliortut pe- bøger omkring myter og sagn bl.a. "Knud Ras- widely used illustrator. She has illustrated a few qatigiiffiini il.il. arlalipparujussuarni saqqummersitse- mussen: Myter og sagn fra Grønland i udvalg af books on myths and legends, for example, “Knud qataasarsimavoq. Eqqumiitsuliortutut suliaasa ilaat Jørgen Riel". Et særligt område er frimærker til Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland i udvalg af ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat Dan- Post Greenland, hvor hun har tegnet jubilæums- Jørn Riel”. A special field is stamps for Post Green- markimi, Bruxellesimi Nuummilu allaffiini takuneqar- mærker, julefrimærker og almindelige frimærker. land for whom she has designed jubilee stamps, sinnaapput. Senest er hun blevet udvalgt til at udarbejde mo- special stamps for Christmas and ordinary stamps. tiver til de grønlandske pengesedler, der planlæg- Most recently she has been selected to work out Naja Abelsen atuakkanik assiliartalersuisutut atorne- ges udstedt i 2008. motifs for the Greenland bank notes scheduled to qaleriartuinnarsimavoq. Atuagaalunnguit oqaluttu- be issued in 2008. aatinut tunngasut assiliartalersorsimavai, ilaatigut Interesserede kan se 116 værker, CV og flere tan- ”Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland i ker af kunstneren på hendes hjemmeside Anybody interested can see 116 works of art, the udvalg af Jørn Riel”. Immikkut suliai tassaapput ni- www.123hjemmeside.dk/NajaAbelsen. artist’s CV and more of her thoughts at her website pitittakkat Post Greenlandimut suliarisimasai, tama- www.123hjemmeside.dk/NajaAbelsen. tumani nalliuttorsiornermut atasunik nipitittagalia- nik, juullimut allakkanut nassiussinermi nipitittakkanik kiisalu nipitittakkanik nalinginnarnik titartaasar- simalluni. Kingullermik kalaallit aningaasassaannik pappiaranik 2008-mi saqqummersilersaarneqartunik assiliartalersuisussatut toqqarneqarsimavoq.

Soqutiginnittut eqqumiitsuliortutut suliat 116, CV eqqumiitsuliortullu eqqarsaataasa ilaat nammineq nittartagaani takusinnaavaat www.123hjemmeside.dk/NajaAbelsen.

• Naja Abelsen UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ / ÅRSRAPPORT / ANNUAL REPORT 2006

Contents Indholdsfortegnelse Imarisai

Management Statement ...... 2 Ledelsespåtegning ...... 2 Aqutsisunit oqaasertaliussat ...... 3 Independent Auditor's Report ...... 4 Den uafhængige revisors påtegning ...... 4 Kukkunersiuisunit arlaannaannulluunniit Company Information ...... 8 Selskabsoplysninger ...... 8 atanngitsunit oqaasertaliussat ...... 5 Financial Summary...... 9 Hovedtal og nøgletal ...... 8 Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat . . . . 9 Management Report ...... 10 Ledelsesberetning ...... 10 Kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu ...... 9 State of affairs on the year’s activities ...... 14 Status for årets aktiviteter ...... 14 Pisortat nalunaarutaat ...... 11 Expectations for 2007 ...... 23 Forventninger til 2007 ...... 22 Ukiup ingerlanerani aallussat killiffiat ...... 15 Nunaoil’s activities and projects in 2007 . . . . 24 Nunaoils aktiviteter og projekter i 2007 . . . . 24 2007-imi ilimagisat ...... 23 Accounting Policies ...... 26 Anvendt regnskabspraksis ...... 26 Nunaoilip 2007-imi aallunniagai Income Statement ...... 27 Resultatopgørelsen ...... 26 pilersinniagaalu ...... 25 Balance Sheet ...... 29 Balancen ...... 28 Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq ...... 27 Cash Flow Statement...... 31 Pengestrømsopgørelse ...... 30 Angusaasunut naatsorsuutit ...... 27 Income Statement for the Year Resultatopgørelse Oqimaaqatigiissitsineq ...... 29 1 January - 31 December ...... 33 1. januar - 31. december ...... 33 Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit . . 31 Balance Sheet ...... 34 Balance ...... 34 1. januar – 31. december angusat Cash Flow Statement...... 35 Pengestrømsopgørelse ...... 35 naatsorsornerat ...... 33 Notes...... 36 Noter ...... 36 Oqimaaqatigiissitsineq ...... 34 Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaq . 35 Nassuiaatit ...... 36 Management Statement Ledelsespåtegning

The Board of Directors and the Management have Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret today discussed and approved the annual report of 1. januar 2006 - 31. december 2006 for Nunaoil A/S. Nunaoil A/S for the financial year 1 January - 31 Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. December 2006. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og efter vor opfattelse giver årsrapporten et retvisende billede af selskabets aktiver og pas- The annual report has been presented in accordance siver, finansielle stilling samt resultat. with the Danish Financial Statements Act. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

We deem the accounting policies applied to be appropriate, and it is our view that the annual report Nuuk, den 7. marts 2007 gives a true and fair view of the Company's assets and liabilities, its financial status and results of oper- Direktion ations.

We recommend the annual report for approval by Hans Kristian Olsen the Annual General Meeting.

Bestyrelse Nuuk, 7 March 2007

Management Kaare Hagemann Jørn Skov Nielsen Formand Hans Kristian Olsen

Lida Skifte Lennert Board of Directors

Kaare Hagemann, Chairman Jørn Skov Nielsen, Lida Skifte Lennert

• Nuup illoqarfitoqaata ilaa • Parti af Nuuks gamle bydel • Part of the old town of Nuuk

2 Aqutsisunit oqaasertaliussat

Siulersuisut pisortaasullu Nunaoil A/S-ip ukiumut naatsorsuusiorfiusumut 1. januar 2006 – 31. december 2006-imut ukiumoortumik nalunaarut ulloq manna saqqummiuppaat. Ukiumoortumik nalunaarut naatsorsuutit pillugit inatsit naapertorlugu suliarineqarpoq. Naatsorsuuserinermi periuseq toqqarneqartoq siunertamut naapertuut- tutut isigaarput, ukiumoortumillu nalunaarut ingerlatseqatigiiffiup pigisaa- nik akiitsuinillu, aningaasaqarnikkut inissisimaneranik kiisalu angusaanik isumarput malillugu eqqortumik takutitsivoq. Ukiumoortumik nalunaarut ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqar- tussatut inassutigineqarpoq.

• Nuup illoqarfiata qeqqa • Nuuk centrum • Central part of Nuuk Nuuk, 7. marts 2007

Pisortaqarfik

Hans Kristian Olsen

Siulersuisut

Kaare Hagemann Jørn Skov Nielsen Siulittaasoq

Lida Skifte Lennert

• Nuussuaq Sermitsiarlu, Akiortunnguanit isigalugu • Nuussuaq og Sermitsiaq, udsigt fra Akiortunnguit • Nuussuaq and Sermitsiaq, vue from Akiortunnguit

• Innannguit ungataanilu Akia • Innannguit med Nordlandet i baggrunden • Innannguit with Akia in the background

3 Independent Auditor's Report Den uafhængige revisors påtegning

To the shareholders of Nunaoil A/S Til aktionærerne i Nunaoil A/S We have audited the annual report of Nunaoil A/S Vi har revideret årsrapporten for Nunaoil A/S for regnskabsåret 1. januar for the financial year 1 January - 31 December 2006 2006 - 31. december 2006, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberet- covering management statement, management re- ning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalop- port, income statement, accounting policies, balance gørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter års- sheet, statement of changes in equity, cash flow regnskabsloven. statement and notes. The annual report has been prepared in compliance with the Danish Financial Ledelsens ansvar for årsrapporten Statements Act. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette an- Responsibility of the Board of Directors and the svar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kon- Management for the annual report troller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver The Board of Directors and the Management are re- et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinforma- sponsible for the preparation and fair presentation tionen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigts- of the annual report in compliance with the Danish mæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er ri- Financial Statements Act. This responsibility includes: melige efter omstændighederne. designing, implementing and maintaining internal control relevant to the preparation and fair presenta- Revisors ansvar og den udførte revision tion of an annual report that is free from material Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af misstatement, whether due to fraud or error, select- vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske re- ing and applying appropriate accounting policies visionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt and making accounting estimates that are reason- planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sik- able in the circumstances. kerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og Auditor’s responsibility and basis of opinion oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af Our responsibility is to express an opinion on this revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinfor- annual report based on our audit. We have conduct- mation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller ed our audit in accordance with Danish auditing fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er rele- standards. These standards require that we comply vante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et with ethical requirements and plan and perform the retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er audit to obtain reasonable assurance about whether passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en the annual report is free from material misstate- konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision om- ment. fatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er anvendt af

An audit involves performing procedures to obtain audit evidence about the amounts and disclosures in the annual report. The procedures selected depend on the auditor’s assessment, including the assess-

4 Kukkunersiuisunit arlaannaannulluunniit ment of the risks of material misstatement in the atanngitsunit oqaasertaliussat annual report, whether due to fraud or error. In making such risk assessments, the auditor considers Nunaoil A/S-imi aktiaatilinnut internal control relevant to the Company’s prepara- Ukioq naatsorsuusiorfiusoq 1. januar 2006 – 31. december 2006 pillugu tion and fair presentation of the annual report in Nunaoil A/S-ip ukiumoortumik nalunaarutaa kukkunersiorparput, tassunga order to design audit procedures that are appropri- ilaallutik aqutsisuusut oqaasertaliussaat, naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq, ate in the circumstances, but not for the purpose of angusanut naatsorsuutit, oqimaaqatigiissitsineq, nammineq aningaasaatit expressing an opinion on the effectiveness of the naatsorsornerat, aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaq nassuiaatillu. Company’s internal control. An audit also includes Ukiumoortumik nalunaarut naatsorsuusiornermut inatsit naapertorlugu su- evaluating the appropriateness of accounting poli- liarineqarpoq. cies applied by the Board of Directors and the Management and the reasonableness of the ac- Aqutsisuusut ukiumoortumik nalunaarummut akisussaaffiat counting estimates made by Board of Directors and Aqutsisuusut ukiumoortumik nalunaarusiap ukiumoortumik naatsorsuusi- the Management, as well as evaluating the overall ornermut inatsit naapertorlugu eqqortumik takutitsisussap suliarinissaa saq- presentation of the annual report. qummiunnissaalu akisussaaffigaat. Akisussaaffiup tamatuma iluaniipput suliffiup iluani nakkutilliinernik ilusilersuineq, piviusunngortitsineq attassi- We believe that the audit evidence we have ob- nerlu, ukiumoortumik nalunaarummik annertunerusumik kukkusumik paa- tained is sufficient and appropriate to provide a sissutissiinngitsumik ukiumoortumik nalunaarusiornissamut pingaaruteqar- basis for our audit opinion. tut, tassa kukkusumik paasissutissiineq peqquserluutinik kukkunernilluun- niit peqquteqaraluarpat, kiisalu naatsorsueriaatsimik naleqquttumik toqqaa- Our audit has not resulted in any qualification. neq atuinerlu aamma naatsorsuusiornikkut pissusiusut naapertorlugit naa- pertuuttumik missingersuineq. Opinion In our opinion, the annual report gives a true and Kukkunersiuisup akisussaaffia kukkunersiuinerlu ingerlanneqartoq fair view of the Company’s assets, liabilities and fi- Akisussaaffipput tassaavoq ukiumoortumik nalunaarut kukkunersiuinerput nancial position at 31 December 2006 and of the re- tunngavigalugu qanoq inernileripput ersersissallugu. Kukkunersiuinerput sults of the Company’s operations and cash flows danskit kukkunersiuinermi periaasaat tamani atuuttut naapertorlugit suliar- for the financial year 1 January – 31 December 2006 aarput. Periaatsit tamanut atuuttut taakkua pisariaqartippaat ileqqorissaar- in accordance with Danish Financial Statements Act. nikkut piumasaasut eqqortissagivut kiisalu kukkunersiuineq pilersaarusior- lugulu ingerlatissagipput ukiumoortumik nalunaarutip annertunerusumik kukkusumik paasissutissiinernik imaqannginnissaata qulakkeernissaa angu- Nuuk, 7 March 2007 niarlugu. Aningaasat paasissutissallu ukiumoortumik nalunaarummi taagorneqartut Grønlands Revisionskontor A/S kukkunersiuinikkut uppernarsaatissarsinissaat anguniarlugu iliuuseqarnis- firm of state-authorised public accountants

Knud Østergaard state-authorised public accountant

5 ledelsen, er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af ledelsen, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af års- rapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg- net som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 2006 - 31. december 2006 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Nuuk, den 7. marts 2007

• Heatflow probe singinneqalersoq Grønlands Revisionskontor A/S • Klargøring af heatflow probe • Preparation for discharging of heatflow probe Statsautoriserede revisorer

Knud Østergaard Statsautoriseret revisor

• Ujaqqat immap naqqanit katersukkat • Bjergartsprøver indsamlet fra havbunden • Rocks collected from the sea-floor

• Heatflow probe isumannaarneqarpoq • Heatflow proben sikres • Securing of the heatflow probe

6 saq kukkunersiuinermut ilaavoq. Iliuutsinut toqqarneqartunut apeqqutaa- voq kukkunersiuisup naliliinera, tassunga ilanngullugu nalilerlugu ukiumoortumik nalunaarutip annertunerusumik kukkusumik paasissutisseera- tarsinnaanera, kukkusumik paasissutissiinerup peqquserluuteqarnermik kukkunermilluunniit peqquteqarnera apeqqutaatinnagu. Taama aarleri- nartoqarsinnaanerata naliliiffiginerani kukkunersiuisup suliffiup iluani nak- kutilliinerit, ingerlatseqatigiiffiup ukiumoortumik nalunaarummik, eqqortumik takutitsisumik suliaqarlunilu saqqummiussinissaanut tunngassuteqartut isumalioqqutigisarpai, kukkunersiuinikkut iliuutsit pissusiusunut naleq- quttut ilusilersorniarlugit, kisianni ingerlatseqatigiiffiup ilumini nakkutillii- nerata sunniuteqassusia pillugu inerniliinissap ersersinnissaa siunertarinagu. Kukkunersiuinermi aamma ilaavoq naatsorsuusioriaaseq aqutsisuusunit atorneqartoq naleqquttuunersoq, aamma aqutsisuusut naatsorsuuserinikkut missiliillutik naliliineri naapertuuttuunersut isummerfigissallugit, kiisalu ukiumoortumik nalunaarutip tamakkerlugu saqqummiunnerata naliliffigi- nissaa. • Heatflow probe umiarsuup qaavani • Heatflow proben på skibsdækket Isumaqarpugut kukkunersiuinikkut uppernarsaasiineq anguneqartoq • The heatflow probe on the deck of the ship naammattoq inerniliussatsinnullu tunngavigissallugu naleqquttoq. Kukkunersiuineq nangaassuteqarnissamut pissutissarsiffigineqanngilaq.

Inerniliineq Isumaqarpugut ukiumoortumik nalunaarut ingerlatseqatigiiffiup 31. december 2006-imi naliliutaanik, akiitsuinik aningaasaqarnikkullu inissisimaneranik, kiisalu ingerlatseqatigiiffiup ukiumi naatsorsuiffiusumi 1. januar 2006 – 31. december 2006 ingerlassaanik aningaasallu ingerlaarnerinik ukiumoortumik naatsorsuusiornermik inatsit eqqortillugu eqqortumik ta- kutitsisuusoq.

Nuuk, 7. marts 2007

Grønlands Revisionskontor A/S Kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat

Knud Østergaard • Immap naqqanit misissugassaq kaanngartinneqarpoq Kukkunersiuisoq naalagaaffimmit akuerisaq • Kerner fra havbunden udtages • A piston core sample from sea-floor

• Sidescan-sonar singinneqartoq • Nedsænkning af sidescan-sonar • Deployment of sidescan-sonar

7 Company Information Selskabsoplysninger

Company: Nunaoil A/S, Tuapannguit 38, Selskabet: NUNAOIL A/S Postbox 579, 3900 Nuuk, Greenland Tuapannguit 38, Postboks 579 Telephone: +299 32 87 03 3900 Nuuk, Grønland Telefax: +299 32 87 04 Telefon: +299 32 87 03, Telefax: +299 32 87 04 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Website: www.nunaoil.gl Website: www.nunaoil.gl Registration No.: 68.116 A/S-reg. nr.: 68.116 Financial year: 1 January - 31 December Regnskabsår: 1. januar – 31. december Registered Office: Nuuk, Greenland Hjemsted: Nuuk, Grønland Board of Directors: Kaare Hagemann, director Bestyrelsen: Direktør Kaare Hagemann, Jørn Skov Nielsen, director Direktør Jørn Skov Nielsen, Lida Skifte Lennert, Head of Department Afdelingschef Lida Skifte Lennert Direktion: Adm. dir. Hans Kristian Olsen Management: Hans Kristian Olsen Revision: Grønlands Revisionskontor A/S, Auditor: Grønlands Revisionskontor A/S, firm of statsautoriserede revisorer state-authorised public accountants. Imaneq 18, 3900 Nuuk Imaneq 18, 3900 Nuuk, Greenland

Hovedtal og nøgletal

T. KR. 2006 2005 2004 2003 2002 Resultat Nettoomsætning 12.771 624 1.576 271 308 Bruttoresultat 4.449 -8.499 -2.772 -8.132 -8.305 Resultat af primær drift -473 -12.710 -8.086 -12.120 -12.074 Finansielle poster, netto 610 766 671 673 1.484 Årets resultat 137 -11.944 -7.415 -11.447 19.411

Balance Balancesum 47.703 31.460 41.865 40.054 43.831 Egenkapital 38.072 27.935 39.879 37.293 38.740

Pengestrømme Driftsaktivitet 5.783 -9.560 -8.189 -11.405 -9.701 Investeringsaktivitet -115 -644 -64 -219 -3.122 Heraf investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver -115 -644 -64 -369 -3.122 Finansieringsaktivitet -669 82 10.052 8.061 9.893

Medarbejdere Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere 55444

Nøgletal i %:*) Bruttomargin 34,8 Overskudsgrad Egenkapitalandel 79,8 88,8 95,3 93,1 88,4 Forrentning af egenkapitalen 0,4 0,0 0,0 0,0

*) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2005". Nøgletal med negativ værdi er ikke angivet. Nøgletallenes definitioner fremgår af afsnittet om anvendt regnskabspraksis.

• Nunaoil-ip Nuummi allaffia • Nunaoils kontor i Nuuk • Nunaoil´s office in Nuuk

8 Ingerlatseqatigiiffik pillugu paasissutissat Financial Summary

Ingerlatseqatigiiffik: NUNAOIL A/S The company’s development over a 5-year period is illustrated Tuapannguit 38, Postboks 579 by the following principal figures: 3900 Nuuk, Grønland Telefon: +299 32 87 03, Telefax: +299 32 87 04 DKK ‘000 2006 2005 2004 2003 2002 E-mail: [email protected] Income statement: Website: www.nunaoil.gl Revenue 12,771 624 1,576 271 308 A/S-reg. nr.: 68.116 Gross profit (loss) 4,449 -8,499 -2,772 -8,132 -8,305 Ukioq naatsorsuusiorfik: 1. januar – 31. december Loss on primary Angerlarsimaffik: Nuuk, Grønland operations -473 -12,710 -8,086 -12,120 -12,074 Siulersuisut: Pisortaq Kaare Hagemann, Financial items, net 610 766 671 673 1,484 Pisortaq Jørn Skov Nielsen, Profit (loss) for the year 137 -11,944 -7,415 -11,447 19,411 Immikkoortortaqarfimmi pisortaq Lida Skifte Lennert Balance sheet: Pisortaqarfik: Pisortaq Hans Kristian Olsen Balance sheet total 47,703 31,460 41,865 40,054 43,831 Kukkunersiuisut: Grønlands Revisionskontor A/S, Equity 38,072 27,935 39,879 37,293 38,740 Kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat Imaneq 18, 3900 Nuuk Cash flows: Operating activities 5,783 -9,560 -8,189 -11,405 -9,701 Investing activities -115 -644 -64 -219 -3,122 Kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu Including investments in intangible and T. KR. 2006 2005 2004 2003 2002 tangible fixed assets -115 -644 -64 -369 -3,122 Angusanut naatsorsuutit Financing activities -669 82 10,052 8,061 9,893 Ilanngaaseereerluni kaaviiaartitat 12.771 624 1.576 271 308 Ilanngaasiitigani angusat 4.449 -8.499 -2.772 -8.132 -8.305 Employees: Ingerlatat pingaarnerit inernerat -473 -12.710 -8.086 -12.120 -12.074 Average number of Aningaasaliinikkut angusat, full-time employees 55444 ilanngaasereerlugit 610 766 671 673 1.484 Ukiumut angusat 137 -11.944 -7.415 -11.447 19.411 Financial ratios: *) Gross margin ratio 34.8 Oqimaaqatigiissitsineq Net profit ratio Aningaasat oqimaaqatigiissitat 47.703 31.460 41.865 40.054 43.831 Equity ratio 79.8 88.8 95.3 93.1 88.4 Nammineq aningaasaatit 38.072 27.935 39.879 37.293 38.740 Return on equity 0.4 0.0 0.0 0.0

Aningaasat ingerlaarneri *) The financial ratios have been prepared in accordance with Ingerlatsinermi aallutat 5.783 -9.560 -8.189 -11.405 -9.701 "Anbefalinger & Nøgletal 2005" (guidelines and financial ratios Aningaasaliinikkut aallutat -115 -644 -64 -219 -3.122 2005) issued by Den Danske Analytikerforening (Danish Society Taakkunannga sanaartukkatigut pigisat of Financial Analysts). Key ratios with negative values have not tigussaanngitsut tigussaasullu -115 -644 -64 -369 -3.122 been stated. Definitions of the key ratios appear from the sec- Aningaasalersuinikkut aallutat -669 82 10.052 8.061 9.893 tion on accounting policies.

Sulisorisat Piffissaq tamaat sulisutut sulisorisat agguaqatigiissillugu amerlassusii 55444

Kisitsisit najoqqutassat %-inngorlugit: *) Ilanngaasiitinnani sinaakkusiussaq 34,8 Sinneqartooruteqarnerup annertussusia Nammineq aningaasaatinik piginneqataassutit 79,8 88,8 95,3 93,1 88,4 Nammineq aningaasaatit erniaat 0,4 0,0 0,0 0,0

*) Kisitsit najoqqutassat Den Danske Finansanalytikerforeningip inassutigisai kisitsisillu najoq- qutassiai, ”Anbefalinger & Nøgletal 2005” eqqortillugit suliaapput. Kisitsisit najoqqutassat mi- nusimik nalillit ilanngunneqanngillat. Kisitsisit najoqqutassat nassuiaataat immikkoortumi naat- sorsuusioriaatsimut tunngasumi takuneqarsinnaavoq. 9 Statement to the Greenland Home Rule Redegørelse til Landstinget og Folketinget Parliament and the Danish Parliament Udover at opfylde lovkravene i forbindelse med regnskabsaflæggelse udgør In addition to fulfilling the statutory requirements as denne årsrapport også den lovpligtige årlige redegørelse til Landstinget og to the presentation of accounts, this annual report Folketinget i henhold til Landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 som also constitutes the statutory annual report to the ændret ved Landstingslov nr. 12 af 30. oktober 1998 samt Folketingets lov Greenland Home Rule Parliament and the Danish nr. 595 af 12. december 1984 med efterfølgende ændring, jf. lovbekendt- Parliament in compliance with Greenland Parliament gørelse nr. 87 af 9. februar 1999. Act No. 10 of 22 November 1984 and Danish Parliament Act No. 595 of 12 December 1984 with subsequent amendment, cf. Executive Order No. 87 Ledelsesberetning of 9 February 1999. Nunaoils forretningsområde Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Management Report Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. På længere sigt er det målsætningen, at der i selskabets licenser ud- Nunaoil's business area vikles kommercielle producerende olie/gasfelter, der giver et attraktivt af- The Company's objective is to perform activities re- kast til aktionærerne. lated to hydrocarbons in and around Greenland as Selskabet ejes ligeligt af Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. well as tasks naturally related hereto outside nation- Nunaoil deltager som båret (ikke betalende) partner i samtlige licenser, al territory. The long-term aim is the development of der tildeles olieselskaber med ret til efterforskning efter olie og gas samt commercial oil and gas fields in Greenland under indvinding ved Grønland. I tilfælde af kommercielle olie- eller gasfund skal the Company's licenses, thus generating attractive Nunaoil betale sin andel af udbygnings- og produktionsomkostningerne. yields to shareholders. The Company is owned in equal shares by the Greenland Home Rule Selskabets væsentligste opgaver er at: Government and the Danish State. • deltage som aktiv partner i alle kulbrintelicenser i Grønland • bidrage til at gøre olieselskaber interesserede i at investere i olieefter- Nunaoil participates as a carried (non-paying) part- forskning i Grønland ved at orientere om geologiske, logistiske og admi- ner in all licenses granted to oil companies for oil nistrative forhold and gas exploration and exploitation in Greenland. • opbygge kompetence med henblik på at fungere som et professionelt olie- In the event of commercial oil or gas discoveries, selskab i en fremtidig olieindustri i Grønland Nunaoil is to pay its share of the development and • iværksætte og investere i indsamling af efterforskningsrelevante data en- production costs. ten alene eller sammen med partnere med henblik på markedsføring af Grønland som olieefterforskningsområde og eventuelt videresælge data til interesserede olieselskaber • medvirke til opkvalificering af lokal arbejdskraft samt at konkurrencedyg- tige grønlandske virksomheder i størst muligt omfang gradvis inddrages i olieaktiviteterne i takt med udviklingen af olieefterforskningsaktiviteter- ne i Grønland • sikre løbende information og oplysning om kulbrinteaktiviteterne overfor det grønlandske samfund, både selvstændigt og i samarbejde med myndighederne • rådgive myndighederne primært vedrørende kommercielle forhold • informere om fordele og risici ved efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland.

• Ilinniarfissuaq • Grønlands Seminarium • The Teachers´ Training School of Greenland

10 Inatsisartunut Folketingimullu nassuiaat The Company's most important tasks are: Naatsorsuusiornermut atatillugu inatsisitigut piumasaasut naammassineqar- • to participate as an active partner in all hydrocar- nerisa saniatigut ukiumoortumik nalunaarut manna aamma tassaavoq Inat- bon licenses in Greenland; sisartunut Folketingimullu inatsisitigut pisussaaffigalugu ukiumoortumik • to help generate positive interest in oil and gas nassuiaat, Inatsisartut inatsisaat nr. 10, 22. november 1984-imeersoq Inatsi- exploration in Greenland among oil companies by sartut inatsisaat nr. 12, 30 oktober 1998-imeersukkut allanngortinneqartoq, providing geological, logistical and administrative kiisalu Folketingip inatsisaa nr. 595, 12. december 1984-imeersoq kingusin- information; nerusukkut allanngortinneqartoq, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 87, 9. fe- • to build up competence and develop skills with a bruar 1999-imeersoq, naapertorlugit. view to operating as a professional oil company in a future oil industry in Greenland; • to initiate and invest in the acquisition of relevant Pisortat nalunaarutaat exploration data, either alone or with partners, with a view to marketing Greenland as an oil ex- Nunaoilip niuernikkut ingerlassaqarfii ploration area and possibly selling data to inter- Ingerlatseqatigiiffiup siunertaraa Kalaallit Nunaanni gassimut/uuliamut ested oil companies; tunngassuteqartut Kalaallit Nunaatalu avataani suliassat pissusissamisuugin- • to assist in the improvement of the qualifications nartumik tamatumunnga atasut ingerlannissaat. Ungasinnerusoq isigalugu of the local work force and to assist in ensuring siunertaavoq ingerlatseqatigiiffiup akuersissutaatigisaasigut uuliaqarfinnik/- that competitive Greenland companies are to the gasseqarfinnik aningaasarsiutigalugu tunisassiorfiusunik aktiaateqarnikkut widest possible extent involved in the oil activities piginnittunut iluanaarutissatut kajungerineqartunik pilersitsiartornissaq. along with the commercial development of the oil Ingerlatseqatigiiffik Namminersornerullutik Oqartussanit danskillu naala- exploration activities in Greenland; gaaffiannit naligiimmik pigineqarpoq. • to secure the continuous flow of information and Nunaoil akuersissutini, uuliasiortitseqatigiiffinnik Kalaallit Nunaata eq- knowledge about the hydrocarbon activities to qaani ujarlernissamut piaanissamullu pisinnaatitsisuni tamani tapertatut the Greenland population, both independently (akiliinani) suleqataasarpoq. Uuliamik gassimilluunniit aningaasarsiutaasin- and in co-operation with the authorities; naasumik nassaartoqassappat Nunaoilip annertusaanermut tunisassiorner- • to provide advisory services to the authorities, mullu aningaasartuutit peqataaffigisani akilissavai. mainly on commercial issues; • to inform the public and the authorities about ad- Ingerlatseqatigiiffiup suliassai pingaarnerit tassaapput: vantages and risks involved in the exploration and • Kalaallit Nunaanni uuliamik/gassimik ujarlernissamut akuersissutini ta- production of oil and gas in Greenland. mani peqataanissaq • nunap sananeqaataatigut, pilersuinikkut allaffissornikkullu pissutsinut tunngasunik ilisimatitsissarnikkut uuliasiortitseqatigiiffiit Kalaallit Nu- naanni uuliamik nassaarniarnermi aningaasaliinissamut kajungilersinnis- saat • Kalaallit Nunaanni siunissami uuliamik nioqqutissiornermi ingerlatseqatigiiffittut paasisimasaqarluartutut ingerlatseqataalernissaq siunertaralugu piginnaasanik ineriartortitsinissaq • Kalaallit Nunaata uuliamik nassaarniarfissaqqissutut nittarsaannissaa, immaqalu paasissutissanik uuliasiortitseqatigiiffinnut soqutiginnittunut tuniniaaqqittarnissaq siunertaralugu kisimiilluni imaluunniit suleqate- qarluni paasissutissanik uuliamik/gassimik nassaarniarnermut tunngasunik katersuineq aallartissallugu aningaasaliiffigissallugulu • sulisussat Kalaallit Nunaanni najugaqartut pikkorinnerulersarnissaannut peqataassalluni kiisalu Kalaallit Nunaanni suliffiit unammillersinnaassu- seqartut, Kalaallit Nunaanni uuliasiorluni ingerlatsinerit inerisarneqar- nerat ilutigalugu uuliasiornermi sapinngisamik annerpaamik peqataatik- kiartuaarneqarnissaannut peqataassalluni • uuliamik gassimillu ujarlerneq pillugu nammineerluni pisortallu suleqatigalugit kalaallini inuiaqatigiinnut ingerlaavartumik paasissutissiisarnissaq qaammarsaanissarlu qularnaassallugit • pingaartumik aningaasarsiornermut tunngasutigut pissutsit pillugit pisortat siunnersugarissallugit • Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu ujarlernermi tunisassiornermilu iluaqutissat nalorninarsinnaasullu pillugit paasissutissiisassalluni. • Saarfaarsuit ungataanilu Sermitsiaq • Saarfaarsuit med Sermitsiaq i baggrunden • Saarfaarsuit with Sermitsiaq in the background

11 Financial results for 2006 Økonomisk resultat i 2006 The financial results for the year are a profit of DKK Årets resultat blev et overskud på 0,1 mio. kr. Resultatet er bedre end bud- 0.1 million. This is better than the results provided getteret, primært på grund af et betydeligt salg af seismiske data til oliesel- for in the budget, mainly owing to a significant sale skaber. of seismic data to oil companies. Indtil der gøres et kommercielt fund af olie eller gas og disse er sat i produktion, forventer Nunaoil, at selskabet vil være underskudsgivende. It is expected that Nunaoil will be running at a loss Nunaoils aktiekapital udgør 16 mio. kr., mens egenkapitalen ultimo året until a discovery of oil or gas has been put into udgør 38 mio. kr. commercial production. Selskabets samlede pengestrømme har været positiv med 5,0 mio. kr.

Nunaoil’s share capital amounts to DKK 16 million Efterfølgende begivenheder whereas the Company’s equity amounts to DKK 38 Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indfly- million at the end of the year. delse på bedømmelsen af årsrapporten.

The Company’s total cash flows have been positive Ejerskifte i Nunaoil in the sum of DKK 5.0 million. I oktober 2004 indgik den danske regering en politisk aftale med de fleste øvrige partier i Folketinget om en delvis privatisering af DONG gennem en Post-balance sheet events børsnotering. No event has occurred since the balance sheet date I henhold til loven om Nunaoil skal alle aktierne i Nunaoil være ejet af which substantially affects the assessment of the an- Grønlands Hjemmestyre og den danske stat enten direkte eller indirekte. På nual report. denne baggrund meddelte den danske finansminister Grønlands Hjemme- styre, at DONGs aktier i Nunaoil overføres til den danske stat inden priva- tiseringen af DONG. Denne aktieoverdragelse fandt sted i 2. halvår af 2006.

12 2006-imi aningaasarsiornikkut angusaq Change of ownership in Nunaoil Ukioq taanna angusarineqarpoq 0,1 mio. kr.-nik sinneqartooruteqarneq. In October 2004, the Danish Government entered Angusaq missingersuutaasumit pitsaaneruvoq, paasissutissat sajuppillatsitsi- into an agreement with a majority of the political sarluni misissuinermeersut tunisaalluarnerat peqqutaanerulluni. parties in the Danish Parliament about a gradual pri- Uuliamik gassimilluunniit aningaasarsiutaasinnaasunik nassaartoqarnis- vatisation of DONG through a stock exchange list- saata taamaattullu tunisassiarineqalernissaata tungaanut ingerlatseqatigiiffi- ing. up amigartooruteqartarluni ingerlanissaa Nunaoilip ilimagaa. Nunaoilip aktiatigut aningaasaatai 16 mio. kr.-upput, ukiullu naanerani In compliance with the Act on Nunaoil, all shares in nammineq aningaasaatigisai 38 mio. kr-ullutik. Nunaoil are to be held, directly or indirectly, by the Ingerlatseqatigiiffiup aningaasat ingerlaartitai iluanaaruteqarfiullutik 5,0 Greenland Home Rule Government and the Danish mio. kr.-upput. State. Against this background, the Danish Minister of Finance informed the Greenland Home Rule Kingusinnerusukkut pisut Government that DONG’s shares in Nunaoil would Ukiumoortumik nalunaarutip naliliiffigineqarnissaanut pingaaruteqartuti- be transferred to the Danish State prior to the pri- gut sunniuteqartussanik ullup oqimaaqatigiissitsiffiup kingorna pisoqanngi- vatisation of DONG. This share transfer took place in laq. the second half of 2006.

Nunaoilimik piginnittut nikinnerat Danskit naalakkersuisuisa DONG-ip aningaasanik nalilinnik nioqquteqar- tarfimmut nalunaarutigineratigut ilaannakuusumik namminersortunngor- sarneqarnissaa pillugu Folketingimi partiit allat amerlanersaat 2004-mi ok- toberimi naalakkersuinikkut isumaqatigissuteqarfigaat. Nunaoil pillugu inatsit naapertorlugu Nunaoilimi aktiat tamarmik Nam- minersornerullutik Oqartussanit danskillu naalagaaffiannit toqqaannartu- mik toqqaannanngitsumilluunniit pigineqartussaapput. Danskit aningaasanut ministeriata tamanna tunuliaqutaralugu Namminersornerullutik Oqar- tussat nalunaarfigai DONG-ip Nunaoilimi aktiaatai DONG namminersor- tunngorsarneqalersinnagu danskit naalagaaffiannut nuunneqassasut. Taamaa nuutsineq 2006-ip affaani kingullermi pivoq.

13 State of affairs on the year’s activities Status for årets aktiviteter

Licensing round off Disko and Nuussuaq Udbudsrunden udfor Disko og Nuussuaq The year’s activities have focused mainly on the li- Årets aktiviteter har primært haft fokus på udbudsrunden i havområdet ud censing round concerning the waters off Disko and for Disko og Nuussuaq. Runden åbnede den 18. juli 2006 ved et møde i Ilu- Nuussuaq. The licensing round was opened on 18 lissat. 12 olieselskaber deltog efter invitation i mødet, hvor Råstofdirektora- July 2006 at a meeting in Ilulissat. 12 invited oil tet i samarbejde med GEUS og DMU præsenterede resultaterne af en ræk- companies participated in the meeting where the ke forskellige undersøgelser i regionen. Bureau of Minerals and Petroleum jointly with the Efter mødet og med frist den 21. august 2006 skulle de interesserede olie- Geological Survey of Denmark and Greenland selskaber anmode Råstofdirektoratet om at blive forhåndsgodkendt som (GEUS) and the Danish National Environmental eventuelle operatører. Formålet var på forhånd at sikre, at de ansøgende Research Institute (DMU) presented the results of a olieselskaber var i stand til at leve op til en række tekniske, økonomiske og number of different surveys in the region. administrative krav, der betinger olieefterforskning i arktiske egne. Ved ud- løbet af fristen havde Råstofdirektoratet modtaget ansøgninger fra 13 olie- After the meeting and with 21 August 2006 as selskaber. 12 olieselskaber blev efterfølgende godkendt som operatører, deadline, interested oil companies were to apply to mens 1 ansøger fik afslag. the Bureau of Minerals and Petroleum for prior ap- Af de 12 olieselskaber endte det med, at de 4 indsendte en ansøgning om proval as possible operators. The purpose was to i alt 6 licenser. De 4 selskaber var Chevron, DONG, Exxon og Husky. make sure beforehand that the applying oil compa- Efter aftale med Råstofdirektoratet foretog Nunaoil en vurdering af an- nies would be able to live up to the technical, finan- søgningerne med særlig fokus på de tilbudte arbejdsprogrammer. Vurderin- cial and administrative requirements of oil explo- gen indgår i Råstofdirektoratets forhandlinger med ansøgerne. ration in arctic regions. When the time-limit expired, Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af foråret 2007. the Bureau of Minerals and Petroleum had received I forhold til tidligere års udbudsrunder, er resultatet et klart signal om en applications from 13 oil companies. Subsequently, stigende interesse for kulbrinteefterforskning i Grønland. Den øgede inte- 12 companies were approved as operators, and one resse gælder ikke kun de udbudte områder udfor Disko og Nuussuaq. I 2006 applicant was turned down. har Nunaoil også registreret en stigende interesse for køb af de seismiske data, der i starten af 1990'erne blev indsamlet i KANUMAS områderne i Out of the 12 oil companies, 4 companies in the Nordvest- og Nordøstgrønland. end submitted applications for a total of 6 licences. The 4 companies were Chevron, DONG, Exxon and Indsamling af aeromagnetiske (flymagnetiske) data Husky. Som et led i forberedelsen af udbudsrunden i havområdet udfor Disko og Nuussuaq indsamlede Nunaoil i 2005 seismiske data i samarbejde med Rå- stofdirektoratet og TGS-Nopec. I efteråret 2006 supplerede Nunaoil og TGS-Nopec disse data med ind-

• Ass. 1 aamma 2: Timmisartumit immap naqqata ujaraasa kajungerisaqassusaan- nik uuttortaanermi allorniusat najoqqutarineqartut, paasissutissallu suliarineqa- reernerisa kingorna ujaqqat kajungerisaqassusaat naapertorlugu nunap assiliari- neqarnera. • Fig. 1 og 2: Linieføringen af de flybårne magnetisk undersøgelser og resultatet efter processeringen af de indsamlede magnetiske data. • Fig. 1 and 2: The grid used for the acquisition of aeromagnetic data and the end result after processing the magnetic data.

14 Ukiup ingerlanerani aallussat killiffiat According to the agreement with the Bureau of Minerals and Petroleum, Nunaoil assessed the appli- Qeqertarsuup Diskop Nuussuullu avataasa neqeroorutigineqarneri cations, focusing especially on the work pro- Ukiup ingerlanerani aallussani sammineqarnerusimavoq Qeqertarsuup Di- grammes offered. This assessment is included in the skop Nuussullu sioraanni imaani misissuiffissat neqeroorutigineqarnerat. negotiations of the Bureau of Minerals and Neqeroorutiginninneq 18. juli 2006 Ilulissani ataatsimiinnermi ammarne- Petroleum with the applicants. The negotiations are qarpoq. Uuliasiortitseqatigiiffiit aqqaneq marluk qaaqquneqarlutik ataatsi- expected to be rounded off during the spring of meeqataapput, tassani Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup 2007. GEUS aamma DMU suleqatigalugit imaani pineqartumi misissuinernit as- sigiinngitsunit paasisat saqqummiullugit. Compared to licensing rounds in previous years, the Ataatsimiinnerup kingorna uuliasiortitseqatigiiffiit soqutiginnittut 21. au- result is a clear indication of the growing interest in gust 2006-ip tungaanut piffissaqartinneqarlutik ujarlernermik ingerlatsisuu- hydrocarbon exploration in Greenland. The in- sinaasutut siumoortumik akuerineqareernissaminnik Aatsitassanut Ikumma- creased interest does not only concern the areas of- tissanullu Pisortaqarfimmut qinnuteqartussaapput. Tamatumuuna siuner- fered off Disko and Nuussuaq. In 2006, Nunaoil also taavoq uuliasiortitseqatigiiffiit qinnuteqartut issittumi uuliasiornissamut registered a growing interest in purchasing the seis- teknikikkut, aningaasaqarnikkut allaffissorlunilu aqutsinikkut piumasaqaati- mic data which were acquired in the KANUMAS re- nik arlalissuarnik eqqortitsisinnaanissaata siumoortumik qulakkeerneqarnis- gions in North-West and North-East Greenland at saa. Qinnuteqarnissamut killiliussaq nallermat Aatsitassanut Ikummatissa- the beginning of the 1990s. nullu Pisortaqarfik uuliasiortitseqatigiiffinnit 13-init qinnuteqaatinik tigusa- qarsimavoq. Uuliasiortitseqatigiiffiit aqqaneq marluk ujaasinermik ingerlat- Acquisition of aeromagnetic data sisussatut tamatuma kingorna akuerineqarput, qinnuteqartoq ataaseq itigar- As part of the preparations for the licensing round tinneqarluni. in the waters off Disko and Nuussuaq, Nunaoil ac- Uuliasiortitseqatigiiffinnit aqqaneq marluusunit taakkunannga sisamat quired seismic data in co-operation with the Bureau akuersissutinik katillugit arfinilinnik naggataatigut qinnuteqarput. Ingerlat- of Minerals and Petroleum and TGS-Nopec in 2005. seqatigiiffiit taakkua tassaapput Chevron, DONG, Exxon aamma Husky. Qinnuteqaatit taakku suliassanut pilersaarusiat neqeroorutigineqartut im- In the autumn of 2006, Nunaoil and TGS-Nopec mikkut eqqarsaatigalugit Nunaoilip Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisor- supplemented these data with data acquired in taqarfik isumaqatigalugu nalilersorpai. Taama nalilersuineq Aatsitassanut aeromagnetic surveys. The starting point of the sur- Ikummatissanullu Pisortaqarfiup qinnuteqartunik isumaqatiginninniarnera- vey was in Aasiaat, and a total of 37,015 line kilo- ni ilaatinneqarpoq. Isumaqatigiinniarnerit tamakku 2007-imi upernaap metres of data was acquired. The acquisition of data ingerlanerani naammassissangatinneqarput. was performed by the Norwegian firm of Blom Angusarineqartoq ukiuni siuliini neqerooruteqartarnernut naleqqiullugu Geomatics AS, which is widely experienced in ac- Kalaallit Nunaanni uuliamik/gassimik ujaasinissamik soqutiginninnerup al- quiring data for the oil exploration industry. liartorneranut erseqqissumik takutitsivoq. Soqutiginninnerulerneq tamanna Qeqertarsuup Diskop Nuussullu avataanni ujaasiffissatut neqeroorutigine- qartunuinnaq tunnganngilaq. Paasissutissat sajuppillatsitsisarluni pissarsiat Kalaallit Nunaata Kitaata Avannaani Tunullu Avannaani KANUMAS-ip 1990-ikkut aallartinneranni katersugaasa pisiariumaneqarnerulersimanerat Nunaoilip 2006-imi aamma malugisimavaa.

Timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu paasissutissanik katersuineq Qeqertarsuup Diskop Nuussuullu avataanni misissuivissanik neqeroorute- qarnissamut piareersarnermut atatillugu Nunaoil Aatsitassanut Ikummatis- sanullu Pisortaqarfik aamma TGS-Nopec suleqatigalugit paasissutissanik sajuppillatsitsisarnikkut pissarsianik katersuivoq. Paasissutissat tamakku Nunaoilip TGS-Nopec-illu paasissutissanik timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu uuttortaanertigut pissarsianik 2006-imi ukiakkut ilaartorpaat. Uuttortaanerit timmisartoq atorlugu, Aasi- aat aallaavigalugu ingerlanneqarput, tamatumanilu katillugit kilometerit 37.015 katersorneqarlutik. Paasissutissanik katersuisuuvoq Norgemiut su- liffiutaat Blom Geomatics AS, paasissutissanik uuliamik nassaarniarnermik ingerlatallit atugassaannik katersuinermik misilittagaqarluartoq. Timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu uuttortaanerit paasissutissallu sajuppillatsitsisarnikkut pissarsiat uuliasiortitseqatigiiffiit Qeqertar- • Sikumi arsaattut suup Diskop Nuussuullu avataanni misissuinissamut akuersissutinik qinnu- • Ishockey kamp teqarniarlutik aalajangerniarnerminni naggasiutaasumik tunngavigisaannut • Ice hockey game

15 Data from the aeromagnetic surveys and the seismic samling af flybårne magnetiske målinger. Målingerne blev udført med ud- data constituted part of the oil companies’ final de- gangspunkt i Aasiaat, og der blev i alt indsamlet 37.015 liniekilometer. Da- cision-making basis for their application for licences taindsamlingen blev udført af det norske firma Blom Geomatics AS, der har in the waters off Disko and Nuussuaq. stor erfaring med indsamling af data for olieefterforskningsindustrien. De flybårne magnetiske målinger og de seismiske data indgik i olieselska- The aeromagnetic surveys are an important tool in bernes endelige beslutningsgrundlag om ansøgning af licenser i området connection with mineral and oil exploration as these udfor Disko og Nuussuaq. surveys are used by geologists for acquiring informa- De flybårne magnetiske målinger er et vigtigt redskab i forbindelse med tion on the extension of the rocks and geological mineral- og olieefterforskning, idet disse målinger anvendes af geologerne structures underneath the surface of the earth and til at samle informationer om bjergarternes og de geologiske strukturers ud- their course underneath water or areas covered with bredelse under jordens overflade samt deres forløb under vand eller isdæk- ice. kede områder. Det primære formål med målingerne var at belyse problemstillinger ved- The primary purpose of the surveys was to shed rørende udbredelsen og tykkelsen af eventuelle vulkanske bjergarter i det some light on the problems relating to the distribu- udbudte licensområde. Den eksisterende dækning af magnetiske data var før tion and thickness of any volcanic types of rock in undersøgelserne meget spredt og af svingende kvalitet. Dette kombineret the licensing area offered. Prior to the surveys, the med tidligere tiders relativt dårlige seismiske data gjorde, at mange oliesel- existing coverage in terms of magnetic data was skaber stadig havde den formodning, at området er dækket af store tykkel- highly fragmentary and of varying quality. This, com- ser af non-prospektive vulkanske lagserier, hvilket kunne have en negativ bined with the rather poor quality of the seismic konsekvens for den igangværende runde. Det sekundære formål var at ind- data from earlier times, meant that many oil compa- hente nyttige strukturelle informationer, som kombineret med seismiske og nies still assumed that the area was covered by large gravimetriske data er nødvendige for at få en større geologisk viden om li- thicknesses of non-prospective volcanic layers, which censområdet. I sidste ende kan disse også anvendes som et supplerende could have a negative effect on this ongoing licens- værktøj i forbindelse med planlægning af kommende seismiske undersøgel- ing round. The secondary purpose was to acquire ser. useful information on structures which, combined De indsamlede flybårne magnetiske data ejes af Nunaoil A/S og TGS- with seismic and gravimetric data, is necessary in Nopec i fællesskab og tilbydes de internationale olieselskaber på normale order to obtain wider geological knowledge of the kommercielle vilkår. licensing area. In the end, such information can also be used as a supplementary tool in connection with Indsamling af havbundsprøver the planning of the future seismic surveys. I efteråret 2005 indgik Nunaoil sammen med Råsstofdirektoratet et 3- årigt projektsamarbejde med GEUS vedr. indsamling af havbundsprøver og The data acquired in aeromagnetic surveys are joint- målinger ud for Vestgrønland. Indsamlingen af havbundsprøver er en del af ly owned by Nunaoil A/S and TGS-Nopec and are of- en langsigtet indsats, der med basis i den grønlandske licenspolitik ved- fered to the international oil companies on standard rørende kulbrinter har som mål at give et forbedret vurderingsgrundlag for commercial terms. at tiltrække olieindustrien til videre efterforskning i Vestgrønland. I forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse blev der bl.a. lagt specielt vægt Acquisition of sea-floor samples på at fremskaffe nye positive data, der kan dokumentere aktive petroleums- In the autumn of 2005, Nunaoil and the Bureau of systemer og i øvrigt beskrive den tektoniske og aflejringsmæssige historie. Minerals and Petroleum started working together on Havbundsprøveindsamlingen forventes desuden at give væsentlige infor- a 3-year project with GEUS concerning the acquisi- mationer om havbundsstabilitet, potentielle områder med risiko for jord- tion of sea-floor samples and data off West skred i havbunden, stratigrafi af deformerede lagserier samt alder og sam- Greenland. The acquisition of sea-floor samples is mensætning af grundfjeld og vulkanske bjergarter i nøgleområder i forhold part of a long-term effort, the purpose of which – til de vigtigste tektoniske modeller. based on the Greenland license policy on hydrocar- Der er tidligere gennemført indsamling af havbundsprøver med GEUS bons – is to provide an improved basis of assess- som operatør med brug af det russiske specialskib Prof. Logachev i 2003 og ment in order to attract the oil industry to conduct undersøgelsesskibet R/V DANA i 2004. Begge indsamlingssæsoner var suc- further exploration into West Greenland. In connec- cesfulde og der blev indsamlet mange geofysiske data og prøvemateriale tion with the preparation of a project description, med specielt udstyr i de fleste nøgleområder, hvor der efterfølgende er gen- special importance was attached to, for example, nemført et stort analytisk arbejde og tolkning, som fagligt spænder meget procuring new positive data that can prove active bredt. petroleum systems and describe the most important Resultaterne fra de tidligere års indsamlinger og de langsigtede planer for tectonic and sedimentary history. yderligere indsamling har indgået som et væsentligt element i markedsfø- ringen af Grønland overfor en række internationale olieselskaber. Der har The acquisition of sea-floor samples is also expected generelt været meget stor opmærksomhed omkring resultaterne og planer- to provide important information on sea-floor stabil- ne hos de internationale olieselskaber, og en meget stor tillid til muligheden ity, potential areas with risks of sea-floor subsidence, for at gennemføre programmerne.

16 ilanngupput. the stratigraphy of disfigured layers as well as age Timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu uuttortaanerit aatsitassanik and the composition of bedrock and volcanic rocks uuliamillu ujaasinermut atasumik sakkussatut pingaaruteqarput, tassa uut- in key areas in relation to the most important tec- tortakkat tamakku ujarassiuut qaqqat sananeqaataasa nunallu qaavata ataani tonic models. ujaqqat assigiinngitsunik pissusillit siammaassimassusiata kiisalu immap naqqani sermilluunniit qallersimasaani ingerlarnata misissornerinut atortar- Previously sea-floor samples have been acquired by matigik. GEUS as operator, using the Russian special ship Taama uuttortaanerni pingaarnertut siunertarineqartarpoq misissuiffis- Prof. Logachev in 2003 and the exploration ship R/V satut akuersissutinik neqeroorutigineqartumi ujaqqanik qaqqat innermik DANA in 2004. Both seasons of sample acquisition anitsineranneersuusinnaasunik peqassusianut issussusiannullu tunngatillugit were successful, and extensive geophysical data and ajornartorsiutaasinnaasut ersersinnissaat. Saviup kajungerisaa atorlugu mi- samples were acquired by means of special equip- sissuinikkut paasissutissat pigineqartut misissuinissat siornatigut siamasis- ment in most key areas, where extensive analytical sorujussuupput pitsaassutsimikkullu allanngorarlutik. Tamatuma siornatigut work and interpretation covering a very wide profes- paasissutissat sajuppillatsitsisarluni misissuinikkut pissarsiat ullumikkumut sional spectrum have subsequently been conducted. naleqqiullugu pitsaavallaannginnerannik ilaneqarnerata kinguneraa uuliasiortitseqatigiiffiit ilarpassuisa suli isumaqarnerat immap naqqa tamanna qaqqat innermik anitsisartut ujaraannik qaleriiaanik issusoorujussuarnik, uuliasiorfigissallugit soqutiginaateqanngitsunik, qallersimaneqartoq, tamannalu neqerooruteqarluni ujaasisussaarsiornermut massakkut ingerlasu- mut pitsaanngitsumik sunniuteqarsinnaavoq. Pingaannginnerusutut siuner- tarineqartoq tassaavoq nunap sananeqaataanut paasissutissat iluaqutaasussat pissarsiariniarneqarnerat, tamakku ujaqqat oqimaassusertik tunngavigalugu nutsuinerat pillugu paasissutissat, paasissutissanik sajuppillatsitsisarluni uut- tortaanikkut pissarsianik ilaneqarlutik misissuiffissatut akuersissuteqarfiusu- mi nunap pissusia pillugu annerusumik ilisimasaqalernissamut pisariaqar- mata. Paasissutissat tamakku naggataatigut aamma kingorna sajuppillatsitsisarluni misissuiumaarnissap piareersarneranut atasumik sakkussanut ilalius- satut atorneqarsinnaapput. Paasissutissat timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu pissarsiat taa- maaliorluni katersorneqartut Nunaoil A/S-ip TGS-Nopec-illu ataatsimoo- rullugit pigisaraat, tamakkulu niuernikkut periaatsit nalinginnaasut atorlugit nunani tamalaani uuliasiortitseqatigiiffinnut neqeroorutigineqartarput.

Immap naqqanit misissugassanik katersuineq Kitaata avataani immap naqqanit misissugassanik katersuineq uuttortaaner- lu pillugit Nunaoilip Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik ilagalugu GEUS ingerlassakkut ukiuni pingasuni suleqatigiinnissamik 2005-imi uper- naakkut isumaqatigiissuteqarfigaa. Immap naqqanit misissugassanik katersuineq ungasinnerusoq isigalugu suliniutaasup ilagaa, tamatumuuna Kalaal- lit Nunaata uuliamik/gassimik ujaasinissamut akuersissutinik tunniussisar- nikkut politikkia toqqammavigalugu uuliasiortitseqatigiiffiit Kitaani ujaasinissamut kajungilersinniarnerini naliliinissamut pitsaanerusunik tunngavis- siisunngornissa anguniarneqarluni. Pilersinniakkap tamatuma nassuiaasior- neqarneranut atatillugu pingaarnerutinneqartut ilagaat paasissutissanik isumalluarnartunik nutaanik, uuliaqarfinngoriartortunik peqarneranut up- pernarsaataasinnaasunik, aammalumi nunarsuup qalipaata immikkoortitaartup sananeqaataasa nikerarnerisalu, aamma kinnerit qaleriiaattut oqaluttuas- sartaannik ersersitsisinnaasunik pissarsinissaq. Immap naqqanit misissugassanik katersineq aamma naatsorsuutigineqar- poq paasissutissanik immap naqqata patajaassusianut, immap naqqata si- soorfiusinnaasutut aarlerinarsinnaasunik ilaqarneranut tunngasunik, ujaqqat (kinnerit) qaleriiaat innarlersimasut pisoqaassusaannik takussutissanik, kiisalu nunarsuup qalipaata immikkoortitaartup pissusaanut pingaarnerusunut naleqqiulluni sumiiffinni pingaarnerusuni qaarsuiup ujaqqallu qaqqanit innermik anitsisartuneersut pisoqaassusiinik katitigaanerinillu paasissutissanik • Qaqqasiortartoq qunusuittoq pingaarutilinnik pissarsisitsiumaartoq. • En modig klatrer Siusinnerusukkut GEUS ingerlatsisoralugu 2003-mi russit umiarsuaat • A brave climber

17 The results from previous years’ acquisitions and the Indsamlingen af havbundsprøver i 2006 foregik i perioden 22. august - 19. long-term plans for further acquisition have consti- september og undersøgelsesskibet R/V DANA dannede atter rammen om tuted a substantial element in the marketing of projektet ud for Grønlands vestkyst. Greenland to a number of international oil compa- Formålet med togtet var at bygge videre på erfaringer og data fra tidlige- nies. The results and plans have generally attracted re års togter ud for Grønlands vestkyst med henblik på at udvide kendska- enormous attention among the international oil bet til kulbrintepotentialet offshore Vestgrønland. Undersøgelserne blev va- companies, and there is great faith in the possibility retaget og indsamlet af et internationalt team af geologer og geofysikere fra of implementing the programmes. Grønland, Danmark, Tyskland, Sverige og Rusland. Den store mængde prøvemateriale, der blev indsamlet i 2006 er blevet In 2006, sea-floor samples were acquired during the sendt til et detaljeret analysearbejde i forskellige laboratorier og resultater- period from 22 August to 19 September, and the ne af disse forventes færdiggjort i løbet 2007. exploration ship R/V DANA once again provided the framework for the project off Greenland’s west Efterforskningslicens 15/02 "Atammik" og 2005/06 "Lady Franklin" coast. Licensområderne beliggende i Davis Strædet vest og sydvest for Nuuk blev tildelt det canadiske olieselskab EnCana i forbindelse med udbudsrunderne The purpose of the expedition was to expand the i 2002 (Atammik) og 2004 (Lady Franklin). Efterfølgende blev længden af experience and data from previous expeditions with 1. del-periode i Atammik licensen forlænget med 1 år mens længden af 1. a view to increasing the knowledge of the hydrocar- del-periode i Lady Franklin licensen blev fastsat til 2 år. Dermed udløb 1. bon potential in offshore West Greenland. The sur- del-periode for begge licensers vedkommende med udgangen af 2006. veys were conducted and the data acquired by an EnCana søgte i slutningen af 2006 om 6 måneders forlængelse af 1. del-pe- international team of geologists and geophysicists riode, hvilket efterfølgende blev bevilliget af Råstofdirektoratet. from Greenland, Denmark, Germany, Sweden and EnCana vil benytte sig af forlængelsen til at finde partnere i en eller beg- Russia. ge licenser, inden de omfattende og udgiftskrævende arbejdsforpligtigelser i 2. del-periode iværksættes herunder efterforskningsboringer. The large quantity of samples acquired in 2006 was Arbejdsforpligtigelserne i 1. del-periode var allerede opfyldt med udgan- submitted for detailed analysis in different laborato- gen af 2005, og der blev i 2006 således ikke iværksat yderligere dataindsam- ries, and the results are expected to be completed ling i koncessionsområderne. De seismiske data indsamlet i 2005 blev tolket during 2007. og indarbejdet i kortlægningen og vurderingen af de allerede identificerede prospekter.

18 immikkut sanaaq Prof. Logachev, 2004-milu umiarsuaq misissuut R/V DA- Exploration licenses 15/92 “Atammik” and NA atorlugit immap naqqanit misissugassanik katersisoqarpoq. Piffissat mi- 2005/06 “Lady Franklin” sissuiffiusut tamarmik pissarsiviulluaqaat, taakkunanilu sumiiffiit pingaarne- The licensing areas located in the Davis Strait west rutitat amerlanersaanni immikkut sanaanik atortoqarluni nunarsuup qanoq and south-west of Nuuk were awarded to the ittuussusianut paasissutissanik misissugassanillu amerlasuunik katersuiso- Canadian oil company EnCana in connection with qarpoq, tamakkulu kingorna misissoqqissaarneqarnerat isumasiorneqarne- the licensing rounds in 2002 (Atammik) and 2004 rallu, suliarisanut tunngatillugu assigiinngitsorpassuarnut tunngasuusoq, su- (Lady Franklin). Subsequently, the first sub-period of liarujussuuvoq. the Atammik license was extended by 1 year, where- Ukiuni siuliini katersuinerit inerneri aamma ungasinnerusoq isigalugu su- as the term of the first sub-period under the Lady li misissueqqittarnissanik pilersaarutit Kalaallit Nunaata nunani tamalaani Franklin license was fixed at 2 years. This means that uuliasiortitseqatigiiffiit tungaannut nittarsaanneqarnerani ilaapput pingaa- the first sub-period under both licenses expired at rutillit. Misissuinerit inernerat pilersaarutaasullu ataatsimut isigalugu nuna- the end of 2006. Towards the end of 2006, EnCana ni tamalaani uuliasiortitseqatigiiffinnit assorujussuaq soqutigineqarsimap- applied for a 6-month extension of the first sub-pe- put, aamma pilersaarutaasut ingerlanneqarnissaannut periarfissat assorujus- riod which was subsequently granted by the Bureau suaq tatigineqarlutik. of Minerals and Petroleum. 2006-mi immap naqqanit misissugassanik katersuineq augustip 22-anniit septemberip 19-iannut ingerlanneqarpoq, kingumullu umiarsuaq misissuut EnCana is going to use the extension to find part- R/V DANA Kitaata avataani ingerlassami tulaaviuvoq. ners under one or both the licenses before the ex- Taama misissuilluni angalanermi siunertaavoq Kitaata avataani uulia- tensive and capital-intensive work commitments of mik/gassimik nassaarsinnaanissap ilimanaateqassusianik ilisimasat annertu- the second sub-period are commenced, including sarniarlugit Kitaata sineriaata avataani ukiuni siuliini misissuilluni angala- exploration drillings. sarnernit misilitakkat paasissutissallu annertusarnissaat. Misissuinernik ka- tersuinernillu ingerlatsisuupput ujarassiuut nunarsuup qaaniittunik ilisima- The work commitments under the first sub-period sallit, geologit, allallu nunarsuup sannaasa pissusaannik ilisimasallit, geofysi- had already been fulfilled by the end of 2005, and kerit, Kalaallit Nunaannit, Danmarkimit, Tysklandimit, Sverigemit Rus- in 2006 no further data were acquired in the con- landimillu pisut suleqatigiit. cession areas. The seismic data acquired in 2005 Misissugassatut 2006-imi katersarparujussuit misissueqqissaartarfinnut were interpreted and incorporated in the mapping assigiinngitsunut nassiussorneqarput tamakkunani sukumiisumik misissuif- and assessment of the already identified prospects. figineqassammata, tamakkualu inerneri 2007-ip ingerlanerani naammassi- neqassangatinneqarput.

Ujarlernissamut akuersissut 15/02 ”Atammik” aamma 2005/06 ” Lady Franklin” Akuersissuteqarfigineqartut Davis Strædemi Nuup kitaaniittut kujammullu kitaaniittut 2002-mi (Atammik) 2004-milu (Lady Franklin) neqerooruteqartarnernut atasumik Canadamiut uuliasiortitseqatigiiffiannut EnCanamut pisassanngortinneqarput. Tamatuma kingorna akuersissutip Atammiup piffissaata immikkoortua siulleq ukiumik ataatsimik sivitsorneqarpoq, akuer- sissutillu Lady Franklinip piffissaata immikkoortua siulleq ukiunut marlun- nut aalajangerneqarluni. Taamaalillutik akuersissutit arlariit taakkua tamarmik piffissaasa immikkoortui siulliit 2006-ip naanerani atuukkunnaarput. EnCana piffissami immikkoortua siulleq qaammatinik arfinilinnik sivitsor- niarlugu 2006-ip naalernerani qinnuteqarpoq, tamannalu tamatuma kingorna Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit akuersissutigineqar- poq. EnCanap taama sivitsuineq piffissap immikkoortuata aappaani suliarisas- satut pisussaaffigisat annertuut annertuumillu aningaasartuutasussat aallar- tinnginnerini akuersissutaatimi arlaanni tamaniluunniit peqatissarsiornissa- minut atorniarpaa tamatumalu saniatigut qillerinissamut misissuineq. Piffissap immikkoortuani siullermi suliassatut pisussaaffigisat 2005-ip naanerani naammassineqareersimapput, taamalu misissuiffissatut akuersis- suteqarfiusuni paasissutissanik allanik katersilluni 2006-imi aallartittoqan- ngilaq. Paasissutissat 2005-imi sajuppillatsitsisarluni misissuinikkut katersorneqartut ungasissutsit ersersillugit nunap pissusianik takussutissiat, pro- spektit, suussusersineqareersut isumasiorneqareerlutillu nunap assinganut • R/V DANA-p aqua ivertissorneqarneranni nalilersorneqarnerannilu ilanngunneqareerput. • R/V DANAS agterdæk Aamma Atlantikup avannarpasissuata immikkoortuini ujaqqanik (kinner- • The quarterdeck of R/V DANA

19 Moreover, a regional study of the extension and Der blev endvidere gennemført et regionalt studie i det nordatlantiske quality of possible source rocks (clay slates rich in or- område af udbredelsen og kvaliteten af mulige kildebjergarter (lerskifre ri- ganic material which, when heated, transforms into ge på organisk materiale, der under opvarmning omdannes til kulbrinter). hydrocarbons) was carried out in the North Atlantic Resultaterne heraf blev indarbejdet i de eksisterende modeller for dannelse area. The results were incorporated in the existing af olie og gas i koncessionsområderne. Der blev desuden gennemført en models on the generation of oil and gas in the con- række specialstudier med henblik på at undersøge om anomalier i de seismi- cession areas. Moreover, a number of special studies ske data kunne være relateret til kulbrinter. will be performed with a view to examining whether 2007 bliver et afgørende år for de to licensers fremtid. Forhåbentligt lyk- anomalies in the seismic data could be related to hy- kes det for EnCana at finde partnere så en eller begge licenser videreføres drocarbons. og arbejdsprogrammet for 2. del-periode iværksættes.

Study tour to the LNG plant Snøhvit – Studietur til LNG-anlægget Snøhvit - Hammerfest, Norge Hammerfest, Norway Nunaoils bestyrelse arranger hvert år et bestyrelsesmøde kombineret med Every year Nunaoil’s Board of Directors arranges a en studietur med relevans tilkulbrinteindustrien. I år havde bestyrelsen valgt Board meeting combined with a study tour of rele- at tage på studietur til Europas første anlæg for flydende naturgas (LNG) i vance to the hydrocarbon industry. This time the Melkøya ved Hammerfest i Nordnorge. Anlægget er den første kulbrinte- Board had decided to go on a study tour to Europe’s udbygning i Barentshavet og indtil dato Nordnorges største industriprojekt. first liquefied natural gas plant in Melkøya near Erhvervslivet i Nordnorge er i høj grad baseret på fiskeri, men kulbrinte- Hammerfest in Northern Norway. This plant is the sektoren har de sidste 5-10 år været under hastig udvikling, bl.a. med på- first development of hydrocarbon fields in the virkning for andre erhverv og beskæftigelse. Barents Sea and so far it is the largest industrial I det de fysiske og klimatiske forhold samt erhvervs- og befolkningsstruk- project in Northern Norway. turen er meget lig forholdene i Vestgrønland kan udviklingen i Nordnorge afspejle en tilsvarende udvikling ved et evt. kulbrintefund udfor Vestgrøn- Business and industry in Northern Norway are to a land. large extent based on fisheries, but during the last Studieturen fandt sted i perioden 12. - 16. juni 2006 og blev en realitet 5-10 years, the hydrocarbon industry has been un- takket været stor imødekommenhed fra Statoils side. Efter Nunaoils ønske dergoing rapid development, also affecting other in- havde Statoil arrangeret møder med kommunen og repræsentanter fra er- dustries and employment. hvervslivet (Petro Arctic og Bedriftkompetanse) i Hammerfest. Foruden Nunaoils bestyrelse deltog Sivert K. Heilmann (Landsstyremedlem for Er- As the physical and climatic conditions as well as the hverv, Landbrug og Arbejdsmarked) samt hans to nærmeste embedsmænd. industrial and population structure are very similar to Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur samt Råstoffer, Jørgen Wæ- the conditions in West Greenland, the development ver Johansen var forhindret i at deltage. in Northern Norway could reflect a similar develop- Det var Nunaoils indtryk, at Hammerfest kommune, hvis erhvervsliv før ment in the event of any hydrocarbon discoveries væksten indenfor kulbrintesektoren primært var baseret på fiskeri/havbrug, off West Greenland. har formået at tackle den hurtige udvikling gennem en fornuftig planlæg- ning og i tæt samarbejde med det lokale og regionale erhvervsliv i Finnmar- ken. På den måde har det lokale erhvervsliv i udbygningsfasen evnet at få en stor andel af serviceopgaverne som underleverandører. Der er også forvent- ning om et betydeligt lokalt engagement af den lokale servicesektor i selve driftsfasen. Myndighedernes håndtering af den markante udvikling i Nordnorge kan med fordel inspirere til håndtering af en tilsvarende udvikling i Grønland.

• R/V DANA unnulersumi • R/V DANA ved skumringstid • R/V DANA in the twilight

20 nik) uulianiffiusartunik (allattarfissiat marraasut uumassusilinneersunik, kis- The study tour took place from 12 – 16 June 2006 sanneqarlutik uulianngortinneqartartunik/ gassinngortinneqartartunik aku- and was carried out thanks to a highly accommo- lerujussuit) qanoq siumugassaqartiginersoq tamakkulu qanoq pitsaassuse- dating attitude on the part of Statoil. At the request qarnersut misissuisoqarpoq. Tamakkunani pissarsiarineqartut akuersissute- of Nunaoil, Statoil had arranged meetings with the qarfiusuni uuliamik gassimillu pilersoqarsinnaaneranut takussutissianut municipal authorities and representatives of trade ilanngunneqarput. Kiisalu aamma paasissutissani sajuppillatsitsisarluni mi- and industry (Petro Arctic and Bedriftskompetanse) sissuinikkut pissarsiani immikkuullarissut uuliamut/gassimut attuumassute- in Hammerfest. In addition to the Board of Directors qarnersut paasiniarlugit arlalinnik immikkut ittumik misissuisoqarpoq. of Nunaoil, Sivert K. Heilmann (member of the Ujarlernissamut akuersissutit marluk taakkua siunissaannut 2007 aalaja- Home Rule Government for Business, Agriculture ngiilluinnartussaavoq. Neriuppugut EnCana peqatissarsisinnaajumaartoq, and Labour Market) and his two closest Government taamalu akuersissutit arlaat tamaasaluunniit ingerlateqqinneqarlutik piffis- officials participated. Jørgen Wæver Johansen, mem- sallu immikkoortuata aappaani suliassat aallartinneqarsinnaallutik. ber of the Home Rule Government for Housing, Infrastructure and Minerals and Petroleum, was un- LNG-leriffimmut Snøhvit’imut – Norgemi Hammerfestimiittumut - able to participate. paasisassarsioriartorneq Nunaoilip siulersuisui siulersuisut ataatsimiinnerannik uuliamik/gassimik It was Nunaoil’s impression that the municipality of nioqqutissiornermut attuumassuteqartumut paasisassarsioriartornermik ta- Hammerfest where trade and industry had been pertalikkamik ukiut tamaasa aaqqissuussisarput. Siulersuisut ukiormanna based mainly on fisheries/sea farming prior to the toqqarsimavaat nunap gassianik imerpalasumik (LNG) passussiviit Europa- growth within the hydrocarbon sector has managed mi siullersaannut Norgep avannaani Hammerfestip eqqaani Melkøyamiit- to tackle the rapid development through sensible tumut paasisassarsioriartornissaq. Tassani atortorineqartut Barentshavimi planning and by working closely together with the uuliamik/gassimik ineriartortitsinerit siullersaraat, aamma Norgep avannaa- local and regional business community in ni suliffissuaqarnikkut ingerlassat ullumikkumut annersaat. Finnmarken. In this way, the local business commu- Norgep avannaani inuussutissarsiornermi aalisarneq toqqammavigine- nity has been able to win a large share of the servic- qartorujussuuvoq, kisianni uuliamik/gassimik passussineq ukiuni kinguller- ing projects as sub-suppliers during the development ni 5-10-ni sukkasuumik ineriartorsimavoq, ilaatigut inuussutissarsiutinut phase. A substantial local commitment on the part suliffissanullu allanut sunniuttumik. of the local service sector is also expected during the Tamaani nunap silallu pissusii kiisalu inuussutissarsiutitigut inoqassutsik- actual operating phase. kullu Kitaani pissutsinut assingoqimmata Norgep avannaani ineriartorneq Kitaata avataani uuliamik/gassimik nassaartoqassagaluarpat tamakkunatigut The handling by the authorities of the significant de- ineriartornissamut ersiutaasinnaavoq. velopment in Northern Norway can advantageously Paasisassarsiorluni angalaneq pivoq 12. – 16. juni 2006-imi, piviusun- be used as a source of inspiration for handling a ngorsinnaasimaneranullu Statolip tungaanit akuersaarluarneq peqqutaavoq. similar development in Greenland. Nunaoilip kissaateqarneratigut Statoil kommunimik aamma Hammerfest- imi inuussutissarsiutitigut sinniisunik (Petro Arctic aamma Bedriftskompe- tanse) ataatsimeeqateqarnissanik aaqqissuussisimavoq. Nunaoilip siulersui- suisa saniatigut Sivert K. Heilmann (Inuussutissarsiutinut, Nunalerinermut Sulisoqarnermullu Naalakkersuisoq) taassumalu atorfilittai qaninnerusumik suleqatigisai marluk. Ineqarnermut Attaveqaatinullu kiisalu Aatsitassanut Ikummatissanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen peqataasin- naasimanngilaq. Nunaoilip maluginiarpaa Hammerfestip kommuneata, uuliamik/gassimik ingerlatsinerup annertusiartulernerata siornagut pingaartumik aalisarner- mik/immami tukertitsiveqarnermik inuussutissarsiorfiusimasup isumatuu- mik pilersaarusiornermigut aamma Finnmarkenimi sumiiffiusumi nunallu immikkoortuani tamaani inuussutissarsiortuusut suleqatigilluinnarnerisigut ineriartorasuarneq tamanna aqussinnaasimagaa. Taamaaliornikkut tamaani inuussutissarsiutinik ingerlatsisut inerisaanerup nalaani sullissinikkut sulias- sallu ilaannik ingerlatsisuunikkut assut peqataalluarsinnaasimapput. Aamma ingerlatsinivittaa aallarteriarpat tamaani sullissinermik ingerlatsisut peqa- taalluarnissaat neriulluaatigineqarpoq. Norgep avannaani misinnartumik ineriartornerup pisortanit passunne- qarnera Kalaallit Nunaanni taamatut ineriartortoqalerpat qanoq passussiu- maarnissamut isumassarsiffissaalluarpoq.

• Misissugassat nalunaarsorneqartut • Registrering af prøvemateriale • Registration of collected samples

21 Marketing Markedsføring Large parts of the continental margins and adjoining Store dele af de kontinentale marginer og tilstødende landområder i Arktis land in the Arctic regions are still unexplored in er stadig uudforskede hvad kulbrinter angår. Dette gælder især for Grøn- terms hydrocarbons. This is especially true of land, som blandt olieselskaberne anses som et af de få områder, hvor man Greenland which among oil companies is regarded stadig har mulighed for gigantiske oliefund. as one to the few areas where there is still a poten- Nunaoil og myndighederne financierer hvert år adskillige millioner kro- tial for gigantic oil discoveries. ner til efterforskningsprojekter med det formål at tilvejebringe øget viden om Grønlands kulbrintepotentiale. Den øgede mængde af geologiske og ge- Every year Nunaoil and the authorities contribute ofysiske data, som gennem de sidste 5-10 år er indsamlet i Grønlands hav- several million kroner to exploration projects with områder, har ført til ny viden om eksistensen af meget store sedimentære the purpose of procuring more knowledge about bassiner bl.a. ud for Vestgrønland. For at tiltrække olieselskaberne til at in- Greenland’s hydrocarbon potential. The increased vestere i efterforskning i Grønland deltager NUNAOIL i årlige internatio- volume of geological and geophysical data acquired nale udstillinger og konferencer, hvor de nyeste data og resultater præsen- in Greenland’s waters over the last 5-10 years has teres for industrien. resulted in new knowledge about the existence of Nunaoil deltog i 2006 i AAPG konferencen i Houston, USA, hvor Grøn- very large sedimentary basins, for example off West land havde en udstilling, som blev gennemført i samarbejde med Råstofdi- Greenland. In order to attract oil companies to in- rektoratet og GEUS. Desuden deltog Nunaoil og Råstofdirektoratet i PE- vest in the exploration of Greenland, Nunaoil partici- TEX konferencen i London, England. pates in annual international exhibitions and confer- ences where the most recent data and results are presented to the oil industry. Forventninger til 2007

In 2006, Nunaoil participated in the AAPG confer- Nunaoil forventes ikke at kunne skabe overskud, før der er gjort kommer- ence in Houston, USA, where Greenland had an ex- cielle fund af olie eller gas ved Grønland, og disse er sat i produktion. Ind- hibition which was presented in co-operation with tægter fra olie- og gasproduktion kan meget vel ligge 10 år ude i fremtiden. the Bureau of Minerals and Petroleum and GEUS. Bæringen af Nunaoil i efterforskningsfasen betyder imidlertid, at selskabets Moreover, Nunaoil and the Bureau of Minerals and økonomiske eksponering i de kommende år er begrænset. Petroleum participated in the PETEX conference in Selskabets aktionærer ønsker, at selskabet investerer i nye data og projek- London, England. ter til fremme for olieefterforskningen i Grønland. I 2007 budgetterer Nunaoil med et underskud på 16,6 mio. kr. I de følgende år forventer Nuna- oil årlige underskud på 10-15 mio. kr., afhængig af konkrete projekter og investeringer. For at finansiere Nunaoils fortsatte drift besluttede aktionærerne at gen- nemføre et kapitalindskud på i alt 10 mio. kr. i 2006. Det forventes at et tilsvarende kapitalindskud vil blive gennemført i 2007. Selskabets beholdning af seismiske data har en væsentlig udviklingsmæs- sig værdi for selskabet, men ud fra et forsigtighedsprincip indgår disse data ikke med nogen værdi i regnskabet. Baggrunden herfor er, at det ikke kan forudsiges, om der vil kunne gennemføres salg af disse data. Af samme grund budgetteres der heller ikke med salg af selskabets seismiske data i det kommende år. Eventuelle salg vil have positiv effekt på regnskabets resultat.

• Snøhvit, Hammerfest, Norge • Snøhvit, Hammerfest, Norge • Snøhvit, Hammerfest, Norway

22 Nittarsaassineq Expectations for 2007 Issittumi avannarlermi sinerissap qanittui nunallu tamakkununnga attuuma- sut uuliamik/gassimik ingerlatsinerup tungaatigut suli misissuiffigineqan- Nunaoil is not expected to show a profit until oil or ngillat. Pingaartumik taamaappoq Kalaallit Nunaanni, uuliaqarfipiluuner- gas discoveries in Greenland have been put into suarnik nassaarfiusinaalersutuat ilaattut uuliasiortitseqatigiiffiit akornanni commercial production. Income from such oil and isigineqartumi. gas production may very well be 10 years away. Nunaoil pisortallu Kalaallit Nunaanni uuliamik/gassimik nassaartoqar- Nunaoil’s status as a carried partner in the explo- sinnaaneranut atasumik ilisimasariaqartunik pissarsiornissaq siunertaralugu ration process means, however, that the Company’s misissueqqissaarnernut ukiut tamaasa koruuninik milliuuninik arlalissuarnik financial exposure in the coming years will be limit- aningaasaliissuteqartarput. Paasissutissat nunap qaavata pissusianut nunallu ed. iluata sananeqataanut pissusianullu tunngasut amerliartortut Kalaallit Nunaata imartaani ukiut kingulliit 5-10 ingerlanerini katersorneqarsimasut The Company’s shareholders want the Company to ilaatigut Kitaata avataani kinnganeqarfinnik annertoorujussuarnik peqarne- invest in new data and projects in order to promote ranik ilisimasaqalersippaatigut. NUNAOIL uuliasiortitseqatigiiffiit Kalaal- the oil exploration in Greenland. In 2007, the lit Nunaanni misissueqqissaarnissamut aningaasaleerusulersinniarlugit Company’s budget shows a deficit of DKK 16.6 mil- ukiumoortumik saqqummersitsisarnerni isumasioqatigiissitsisarnernilu, lion. In the coming years, Nunaoil expects annual paasissutissanik angusanillu nutaanerpaanik ingerlatseqatigiiffissuarnut saq- deficits of DKK 10-15 million, depending on specific qummiiviusartuni, peqataasarpoq. projects and investments. Nunaoil 2006-imi USA-mi Houstonimi isumasioqatigiinnermi AAPG- mi peqataavoq, tamatumani Kalaallit Nunaat Aatsitassanut Ikummatissanul- In order to finance Nunaoil’s continued operations, lu Pisortaqarfik GEUS-ilu suleqatigalugit saqqummersitsivoq. Tamatuma the shareholders made a resolution on a capital con- saniatigut Nunaoil Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfillu Tuluit tribution of DKK 10 million in 2006. A similar capital Nunaanni Londonimi isumasioqatigiinnermi PETEX-imi peqataavoq. contribution is expected to be made in 2007.

The Company’s seismic database is of major impor- 2007-imi ilimagisat tance to the Company’s future development, but owing to adherence to a prudence concept such Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu aningaasarsiutaasinnaasunik nas- data are not included as an asset in the accounts. saartoqartinnagu, taakkulu tunisassiarineqalersinnagit Nunaoilip sinneqar- The reason for such prudence is that it is unpre- tooruteqalernissaa ilimagineqanngilaq. Uuliamik/gassimik tunisassiornik- dictable whether the data can actually be sold. By kut isertitaqalernissaq imaassinnaavoq aatsaat ukiut qulit qaangiuppata pi- the same token, the sale of the Company’s seismic sinnaasoq. Taamaattorli Nunaoilip akileeqataanani peqataanerata nassataraa data is not included in the budget. Any sale will ingerlatseqatigiiffiup ukiuni aggersuni aningaasatigut ineriartornissaata kil- have a positive effect on the Company’s bottom leqarnera. line. Ingerlatseqatigiiffimmi aktiaatillit ingerlatseqatigiiffiup paasissutissanut ingerlanniakkanullu nutaanut Kalaallit Nunaanni uuliamik ujarlernermut siuarsaataasussanut aningaasaliissuteqarnissaa kissaatigaat. Nunaoil 2007- imi 16,6 mio. kr.-nik amigartooruteqartussatut missiliusiorpoq. Nunaoilip ukiuni tulliuttuni ukiumut 10-15 mio. kr.-nik amigartooruteqartarnissani naatsorsuutigaa, ingerlassassat aningaasaliinerillu sorpiaanissaat tamatumani apeqqutaallutik. Aktiaatillit Nunaoilip ingerlaqqinnissaa aningaasalersorumallugu 2006- imi katillugit 10 mio. kr.-nik aningaasaliiniarlutik aalajangerput. 2007-imi aamma taamatut amerlassusilinnik aningaasaliisoqaqqinnissaa naatsorsuuti- gineqarpoq. Paasissutissat sajuppillatsitsisarnikkut pissarsiat ingerlatseqatigiiffiup pigisai ingerlatseqatigiiffiup ineriartornissaanut mikinngitsumik pingaaruteqarput, mianersortumilli periaaseqarnissaq pissutigalugu paasissutissat taakku nalilerlugit naatsorsuutinut ilanngunneqanngillat. Tamatumunnga pissutaa- voq paasissutissat tamakku tunineqarsinnaassanersut oqaatigineqareersin- naanngimmat. Aamma tamanna pissutigalugu paasissutissat sajuppillatsitsisarnikkut pissarsiat ingerlatseqatigiiffiup pigisaasa aningaasanut missinger- suusiaani ukiumi tulliuttumi tunineqartussatut ilanngunneqanngillaat. Tu- nisaqartoqassagaluarpat tamanna naatsorsuutit inernerannut ilorraap tungaanut sunniuteqassaaq. • Snøhvitimi gassimut imerpalasumut tankersuit • Tankanlæg til LNG, Snøhvit • Tank facilities for LNG, Snøhvit

23 Nunaoil’s activities and projects in 2007 Nunaoils aktiviteter og projekter i 2007

In addition to Nunaoil’s customary activities, 2007 2007 vil udover Nunaoils normale aktiviteter være præget af will be characterised by • forhandlinger om samarbejdsaftaler mellem Nunaoil og de olieselskaber, • negotiations concerning co-operation agreements der tildeles en licens udfor Disko og Nuussuaq. between Nunaoil and the oil companies that are • indsamling af nye seismiske, gravimetriske og aeromagnetiske data awarded licenses off Disko and Nuussuaq; • Atammik og Lady Franklin licenserne • the acquisition of new seismic, gravimetric and aeromagnetic data; Samarbejdsaftaler mellem Nunaoil og olieselskaberne • the Atammik and Lady Franklin licenses. Når myndighederne har tildelt olieselskaberne en licens i området udfor Disko og Nuussuaq skal Nunaoil indgå en samarbejdsaftale med olieselska- Co-operation agreements between Nunaoil and berne. Tidligere har Nunaoil forhandlet disse aftaler på plads med bistand the oil companies fra DONG's juridiske afdeling. I det DONG ikke længere er aktionær i When the authorities have awarded the oil compa- Nunaoil, og er blandt de olieselskaber som har ansøgt om en licens i områ- nies a license covering the area off Disko and det, har Nunaoil indgået en aftale med Nuna Advokaterne om juridisk bi- Nuussuaq, Nunaoil is to conclude a new co-opera- stand i forhandlingerne. tion agreement with the oil companies. Previously Aftalen med Nuna Advokaterne er indgået i overensstemmelse med Nu- Nunaoil has negotiated such agreements with the naoils strategi om, at grønlandske virksomheder i størst muligt omfang assistance of DONG’s legal department. As DONG is gradvis inddrages i olieaktiviteterne i takt med udviklingen af olieefterforsk- no longer a shareholder in Nunaoil and is one of the ningsaktiviteterne i Grønland. oil companies which have applied for a license in Forhandlingerne skal i henhold til licensbetingelserne være afsluttet se- the area, Nunaoil has now made an agreement with nest 4 måneder efter tildelingen af licenserne. the law firm of Nuna Advokaterne on legal assistance during the negotiations. Indsamling af nye seismiske, gravimetriske og aeromagnetiske data Adskillige års indsamling af data har resulteret i en høj interesse for udbud- The agreement with Nuna Advokaterne has been det af licenser i området udfor Disko og Nuussuaq. Dette har som afledt concluded in compliance with Nunaoil’s strategy of virkning endvidere skabt en fornyet interesse for Melville Bugtens kulbrin- gradually involving Greenland enterprises in the oil tepotentiale blandt flere olieselskaber. Havområderne i Melville Bugten activities as the oil exploration activities in Greenland indgår derfor i myndighedernes strategi for kommende udbudsrunder. Der- are developing. for har Nunaoil A/S i samarbejde med Råstofdirektoratet besluttet, at deltage i finansieringen af indsamling af nye seismiske -, gravimetriske - og fly- According to the license terms, the negotiations bårne magnetiske data med TGS-Nopec som operatør. De nye data skal must be completed not later than 4 months after supplere de allerede indsamlede seismiske data under KANUMAS samar- the licenses have been awarded. bejdet i den første halvdel af 1990-erne og seismiske data, der blev indsamlet af Råstofdirektoratet i 2000. Det er hensigten, at indlede projektet med indsamling af 80.000 km fly- bårne magnetiske målinger i området i løbet af foråret og forsommeren 2007. Disse data vil danne grundlag for fastlæggelsen af linieføringen af de seismiske og gravimetriske data på i alt 6800 km, der skal indsamles senere i 2007.

• Nuup umiarsualivia • Nuuk havn • Nuuk harbour

24 Nunaoilip 2007-imi aallunniagai pilersinniagaalu Acquisition of new seismic, gravimetric and aeromagnetic data 2007 Nunaoilip nalinginnaasumik aallussaasa saniatigut sunniuttussat tas- Several years of data acquisition has resulted in saapput great interest in the licenses offered in the area off • Nunaoilip uuliasiortitseqatigiiffiillu Qeqertarsuup Diskop Nuussuullu Disko and Nuussuaq. This has also resulted in re- avataanni akuersissutinik tunineqartut akornanni suleqatigiinnissamik newed interest in the hydrocarbon potential of isumaqatigiissuteqarnissaq anguniarlugu isumaqatigiinniarnissaat Melville Bay among several oil companies. The wa- • sajuppillatsitsisarnikkut, ujaqqat oqimaassusertik tunngavigalugu nutsui- ters in the Melville Bay are therefore included in the nerinik aamma timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu paasissutissa- authorities’ strategy for future licensing rounds. nik nutaanik katersuinissaq Therefore Nunaoil A/S has decided, in co-operation • akuersissutit Atammik aamma Lady Franklin. with the Bureau of Minerals and Petroleum, to participate in the financing of acquisition of new seis- Nunaoilip uuliasiortitseqatigiiffiillu suleqatigiinnissamik mic, gravimetric and aeromagnetic data with TGS- isumaqatigissutaat Nopec as operator. The new data are to supplement Pisortat uuliasiortitseqatigiiffinnut Qeqertarsuup Disko Nuussuullu ava- the data already acquired under the KANUMAS co- taanni akuersissutinik tunisisimappata Nunaoil uuliasiortitseqatigiiffinnik operation during the first half of the 1990s and the suleqateqarnissamik isumaqatigiissuteqartussaavoq. Nunaoil siornatigut seismic data acquired by the Bureau of Minerals and taama isumaqatigiinniutinik DONG’ip inatsisinut tunngasutigut immik- Petroleum in 2000. koortortaa ikiortigalugu naammassinnittarsimavoq. DONG Nunaoilimi aktiaatiliujunnaarmat, aamma uuliasioqatigiiffinnut imaani pineqartumi It is the intention to start the project by acquiring akuersissutinik noqqaasunut ilaammat Nunaoilip eqqartuussissuserisut Nu- 80,000 line kilometres of aeromagnetic data in the na Advokaterne isumaqatigiinniarnerni inatsisinut tunngasutigut ikiortigi- area during the spring and summer of 2007. These niarlugit isumaqatigiissuteqarfigai. data will constitute the basis for determining the po- Nuna Advokaterne isumaqatigiissuteqarfigineqarput Kalaallit Nunaanni sition of the seismic and gravimetric lines totalling uuliamik ujaasilluni misissueqqissaarnerit ineriartornerat ilutigalugu inger- 6,800 kilometres for data to be acquired later in latseqatigiiffiit Kalaallit Nunaanniittut sapinngisamik annerpaamik ilaatik- 2007. kiartuaarnissaannik Nunaoilip ingerlatsiniarnera eqqortillugu. Akuersissuteqarnermi piumasaqaatigineqartut naapertorlugit isumaqatigiinniarnerit akuersissutinik tunniussinerup kingorna kingusinnerpaamik qaammatit sisamat qaangiunneranni naammasisimasussaapput.

Sajuppillatsitsisarnikkut, ujaqqat oqimaassusertik tunngavigalugu nutsuinerinik aamma timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu paasissutissanik katersuineq Ukiuni arlalissuarni paasissutissanik katersuisimanerup Qeqertarsuup Dis- kop Nuussuullu avataanni akuersissutinik neqeroorutaasut assut soqutigine- qalersissimavai. Tamatuma aamma malitsigisimavaa Qimusseriarsuup uuliamik/gassimik nassaarfiusinnaanerata uuliasiortitseqatigiiffiit akornanni ki- ngumut soqutigineqalernera. Taamaattumik Qimusseriarsuarmi immap immikkoortui pisortat kingorna neqerooruteqarumaarnissaminni eqqarsaa- taannut ilaapput. Taamaattumik Nunaoil Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik suleqatigalugu aalajangerpoq sajuppillatsitsisarnikkut, ujaqqat oqimaassusertik tunngavigalugu nutsuinerinik aamma timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu paasissutissanik nutaanik katersuinissanut TGS- Nopec ingerlasitsisoralugu ingerlanneqartussanut aningaasaleeqataaniarlu- ni. Paasissutissat nutaat pissarsiarineqarumaartut paasissutissanut sajuppillatsitsisarnikkut pissarsianut KANUMAS-imi 1990-ikkut affaanni siullerni suleqatigiinnermi pissarsiaasunut, aamma paasissutissanut sajuppillatsitsisarnikkut pissarsianut Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup 2000- imi katersugaanut, tapertaliuttussaapput. 2007-imi upernaap aasalernerullu ingerlanerini tamaani 80.000 km-inik timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu uuttortaalluni pilersaarut aal- lartinniarlugu siunertaavoq. Paasissutissat tamakkua paasissutissat sajuppillatsitsisarnikkut ujaqqallu oqimaassusertik tunngavigalugu nutsuinerinik, aamma timmisartumiit saviup kajungerisaa atorlugu misissuinikkut pissar- • Heilmannit aqqutaat siassat nutaat 2007-imi kingusinnerusukkut katersorneqarumaartut katillugit • Heilmanns vej 6800 km-inik isorartussusilimmik titarnilernissaannut tunngavissiisussaavoq. • The Heilmanns road

25 Atammik and Lady Franklin licenses Atammik og Lady Franklin licenserne In 2007, EnCana is to decide whether the company I 2007 skal EnCana træffe beslutning om hvorvidt de vilgå ind i 2. del-peri- wants to embark on the second sub-period which ode, som bl.a. indebærer store udgiftskrævende eferforskningsboringer. involves, for example, large capital-intensive explo- EnCana arbejder på at finde partnere til den ene eller begge licenser. Hvis ration drillings. EnCana is working on finding part- det ikke lykkes for EnCana at finde partnere, og såfremt selskabet ikke øn- ners for one or both licenses. If EnCana does not sker at påtage sig arbejdsforpligtigelserne i 2. del-periode alene, vil EnCana succeed in finding partners, and if the company være tvunget til at tilbagelevere licenserne. 2007 bliver derfor et afgørende does not want to take on the work commitments in år for de to licensers fremtid. Nunaoil er båret (ikke betalende) partner i ef- the second sub-period on its own, EnCana will be terforskningsfasen med en andel på 12,5% i begge licenser. forced to return the licenses. 2007 is therefore a de- cisive year in respect of the future of the two licenses. Nunaoil is a carried (non-paying) partner in the Anvendt regnskabspraksis exploration phase with a 12.5% share of both licenses. Årsrapporten for Nunaoil A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregn- skabslovens bestemmelser for en klasse B-virksomhed. Herudover har virk- somheden valgt at følge enkelte regler for klasse C-virksomheder. Accounting Policies Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Årsrapporten er aflagt i 1.000 kr. The annual report of Nunaoil A/S has been prepared in compliance with the provisions of the Danish Omregning af fremmed valuta Financial Statements Act on a class B company. In Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valu- addition to this, the Company has chosen to follow takursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på a few rules applying to class C companies. betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som The accounting policies applied are unchanged com- ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. pared to last year. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgo- dehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under fi- The accounts of the annual report are stated in DKK nansielle indtægter og omkostninger. 1,000.

Translation of foreign currencies Resultatopgørelsen Transactions in foreign currencies are translated at the exchange rate on the date of transaction. Nettoomsætning Exchange rate differences arising between the ex- Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risiko- change rate on the transaction date and the ex- overgang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtæg- change rate on the balance sheet date are recog- ten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen ind- nised in the income statement as a financial item. regnes eksklusive afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med sal- get. Receivables, payables and other monetary items in foreign currency which have not been settled at the Andre eksterne omkostninger balance sheet date are translated at the exchange Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til køb af efterforsk- rate of the balance sheet date. The difference be- ningsrelevante data, projekter, omkostninger til lokaler, rejseaktivitet, per- tween the exchange rate on the balance sheet date sonaleboliger, marketing samt kontorhold mv. and the exchange rate at the time when the receivables or payables occurred is recognised in the income statement under financial income and expenses.

26 Akuersissutit Atammik aamma Lady Franklin Income Statement 2007-mi EnCana immikkoortup aappaanut ingerlaqqissanerluni aalajanger- tussaassaaq, immikkoortorlu qillerinernik annertuumik aningaasartuutaa- Revenue sussanik suliassartaqarpoq. EnCana akuersissutit arlaanni tamaniluunniit Revenue is recognised in the income statement if peqatissarsiorluni suliniuteqarpoq. EnCana peqatissarsinngitsuussaguni, delivery and the passing of risk to the purchaser aamma ingerlatseqatigiiffiup piffissap immikkoortuata aappaani suliassatut have taken place by year end, and if the income can pisussaaffigisat kiserngaallugit isumagiumassanngikkunigit, akuersissutit al- be reliably determined and is expected to be paid. latut ajornartumik utertittariaqassavai. Taamaattumik ujarlernermi akuersis- Revenue is recognised exclusive of duties and less sutini marlunni taakkunani 2007 alajangiilluinnartussaavoq. Nunaoil akuer- discounts in connection with sales. sissutini marlunni 12,5%-mik ujarlernermi akileeqataanani peqataavoq. Other external costs Other external costs cover costs of the purchase of Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq data relevant to exploration, projects, costs of prem- ises, travel expenses, staff housing, marketing and Nunaoil A/S-imut ukiumoortumik nalunaarut ukiumoortumik naatsorsuu- office expenses etc. siorneq pillugu inatsimmi suliffimmut klasse B-mut aalajangersakkat malil- lugit suliarineqarpoq. Tamatuma saniatigut suliffiup toqqarsimavaa suliffinnut klasse C-nut maleruagassat ilaat ataasiakkaat malinniarlugit. Ukiumoortumik nalunaarut siorna naatsorsuusioriaatsip atorneqartup as- singa malillugu pivoq. Ukiumoortumik nalunaarut 1.000 kr.-ikkuutaanngorlugu suliaavoq.

Allamiut aningaasaannik allannguilluni naatsorsuineq Allamiut aningaasaannik nuussinerit allamiut aningaasaasa ullormi nuussiffimmi nalingat atorlugu allanngorneqartarput. Allamiut aningaasaasa nali- nginut nikingassutit ullormi nuussiffimmi nalingata aamma ullormi akiliif- fimmi nalingata akornanni pilersartut angusanut naatsorsuutini aningaasatigut inissiiffinni ilaapput. Allamiut aningaasat pisassat, akiitsut aningaasanngorlugillu inissitat allat ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi akilerneqarsimanngitsut allamiut aningaasaasa ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nalingat malillugu allanngorneqartarput. Ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nalingata aamma pisassap akiitsulluunniit pilerfiata nalaani nalingata nikingassutaat angusat naatsorsorneranni aningaasatigut isertitat aningaasartuutillu ataanni naatsorsuunneqartarput.

Angusaasunut naatsorsuutit

Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat angusanut naatsorsuutinut ilanngullugit natsorsuunneqartarput pisisumut tunniussineq ikaarsaari- arnerlu nalorninartoq ukioq naatinnagu pisimagaangata, aamma isertitassaq tutsuiginartumik naatsorsorneqarsinnaagaangat tiguneqarnissaalu naatsor- suutigineqaraangat. Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaajalukaartitat akitsuutit ilanngunnagit aamma tunisinermut atatillugu akikilliliissutit ilanngaatigalugit naatsorsuutinut ilanngunneqartarput.

Avataani aningaasartuutit allat Avataani aningaasartuutinut allanut ilaapput paasissutissanik ujaasinermut naapertuuttunik pisinermut aningaasartuutit, pilersinniakkat, ininut aningaasartuutit, angalanerit, sulisunut inissiat, nittarsaassineq kiisalu allaffis- sorneq il.il. Ingerlatseqatigiiffiup sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat pigisai nalilersorneqanngillat, tuninerinit isertitaasinnaasut siumut oqaatigi- neq ajornarmata. Taamaattumik paasissutissat pissarsiariniarnerini aningaasartuutit aningaartuutinut ingerlaavartumik nalunaarsorneqartarput. • Qinngorput

27 The Company’s seismic database is not measured at Selskabets beholdning af seismiske data værdiansættes ikke, da indtje- any value as the earnings potential in the event of a ningsmulighederne ved salg heraf er uforudsigelige. Udgifterne til frem- sale thereof cannot be predicted. The costs of skaffelse af dataene udgiftsføres derfor løbende. procuring such data are therefore charged to the income statement on an ongoing basis. Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger til personale og be- Staff costs styrelsen og lønafhængige poster samt rejser og ophold til bestyrelsen m.v. Staff costs include salaries and wages to staff and the Board of Directors, payroll costs as well as travel- Af- og nedskrivninger ling and accommodation for the Board of Directors Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af materielle etc. og finansielle anlægsaktiver samt avance og tab ved løbende udskiftning af anlægsaktiver. Depreciation, amortisation and impairment Depreciation, amortisation and impairment losses for Finansielle poster the year include deprecation, amortisation and im- Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og ren- pairment of tangible and financial fixed assets as teomkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab ved- well as gains and losses in connection with continu- rørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering ous replacement of the fixed assets. af finansielle aktiver og forpligtelser. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Financial items Financial income and expenses include interest income and interest expenses, realised and unrealised Balancen capital and exchange gains and losses on securities, payables and transactions in foreign currency, amor- Materielle anlægsaktiver tisation of financial assets and liabilities. Financial in- Bygninger samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris come and expenses are recognised at the amount med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. relating to the financial year under review. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af ak- tivernes forventede brugstider:

Bygninger 50 år Biler 5 år Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 år

Aktiver med en kostpris på under 10 t.kr. pr. enhed indregnes i anskaffelses- året som omkostninger i resultatopgørelsen. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes • Sermitsiaq i resultatopgørelsen under afskrivninger.

Finansielle anlægsaktiver Gældsbrev måles til kostpris med fradrag af årets nedskrivning.

• Qasigiannguit

28 Sulisoqarnermut aningaasartuutit Balance Sheet Sulisoqarnermut aningaasartuutinut ilaapput sulisunut siulersuisunullu akissarsiarititat aamma inissitassat akissarsianit nikerartinneqarsinnaasut kiisalu Tangible fixed assets siulersuisut angalanerinut, najugaqarnerinut il.il. aningaasartuutit. Buildings and other plant, fixtures and operating equipment are measured at cost less accumulated Naleerutsitsinerit nalikilliinerillu depreciation and impairment losses. Naleerutsitsinermut nalikilliliinernullu ilaapput ikiumi tassani tigussaasuti- gut aningaasatigullu sanaartukkatigut pigisanik, kiisalu sanaartukkatigut pi- Depreciation is based on cost less expected residual gisat ingerlaavartumik taarsersornerini iluanaarutinik ajunaarutinillu nalee- value at the end of the useful life of an asset. rutsitsinerit nalikilliliinerillu. Cost includes the acquisition price and costs directly Aningaasalersuinermut inissiinerit related to the acquisition until the time when the Aningaasalersuinikkut isertitanut aningaasartuutinullu ilaapput erniatigut asset is ready for use. isertitat, erniatigut aningaasartuutit, allamiut aningaasaasa nalingisigut pissarsiat annaasallu pappiaranut aningaasanik nalilinnut, allamiut aningaasaat Depreciation takes place on a linear basis according atorlugit akiitsunut nuutsinernullu tunngatillugit piviusunngortitat piviu- to the following estimated useful lives: sunngortitaanngitsullu, aningaasatigut pigisat pisussaaffigisallu piffissaler- sukkamik akilersorneri. Aningaasalersuinikkut isertitat aningaasartuutillu Buildings 50 years ukiumut naatsorsuusiorfiusumut tunngasunik aningaasartalerlugit ilanngul- Cars 5 years lugit natsorsuunneqarput. Other plant, fixtures and operating equipment 3 years

Oqimaaqatigiissitsineq Assets costing less than DKK 10 thousand per unit are recognised as costs in the income statement in Sanaartukkatigut pigisat the year of acquisition. Illuutit sanaartukkallu allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu pisaarineqar- nerminni nalingi naleerutsitsissutinik nalikilliissutinillu katitanik ilanngaa- Profit or loss in connection with the sale of tangible serlugit nalilerneqarput. fixed assets is stated as the difference between the Naleerutitsinermi tunngavigineqarpoq pigisap pisaarineqarnermini akia sales price less selling costs and the book value of atorneqarnerata naanerani nalingata amiakkorisassaatut naatsorsuutigine- the assets at the time of sale. Profit or loss is recog- qartumik ilanngaaserlugu. nised under depreciation and amortisation in the in- Pigisap pisaarnerineqarnermini akianut ilaapput pissarsiarinerani akia kii- come statement. salu pigisap atorneqartariaananngornissaata tungaanut pisaarineranut ata- vissumik aningaasartuutit. Financial assets Pigisat qanoq sivisutigisumik atussangatinneqarnerannik naliliineq tun- Instrument of debt is measured at cost less impair- ngavigalugu naleerutsitsisoqartarpoq: ment for the year.

Illuutit Ukiut 50 Biilit Ukiut 5 Atortut allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu Ukiut 3

Pigisat 10 t. kr. inorlugit akilerlugit pisiat ukiumi pisaarineqarfianni angusarineqartut naatsorsorneranni aningaasartuutitut ilanngunneqartarput. Atortutigut pigisat tunineqarnerini iluanaarutit ajunaarutilluunniit tuni- nerata akiata tunineranut atasumik aningaasartuutinik ilanngakkap, taavalu piffissap tunineqarfiata nalaani naatsorsuutitigut nalingata nikingassutaattut naatsorsorneqartarput. Iluanaarutit ajunaarutilluunniit angusarineqartut naatsorsorneranni naleerutsitat ataanni ilanngullugit naatsorsuunneqartarput.

Aningaasalersuinikkut sanaartukkatigut pigisat Akiitsoqarnermut uppernarsaatit pigisap pisiarinerani akia ukiumi tassani nalikilliliissutaasut ilanngaatigalugit nalilerneqartarput.

Pisassat Tunisaqarnikkut sullissinikkullu pisassat pisinermi akiusoq akiitsup akilerne- qarneratut nalilerneqartarpoq, tamatumalu nalinginnaasumik naligisarpaa • Qinngorput

29 Receivables Tilgodehavender Trade receivables are measured at amortised cost Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles til amortiseret kostpris, which usually equals nominal value. Receivables are hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettoreali- written down to net realisable value in order to pro- sationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab. vide for expected losses. Værdipapirer Securities Værdipapirer og kapitalandele, der er indregnet under omsætningsaktiver, Securities and investments which are recognised måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. under current assets are measured at fair value (market price) on the balance sheet date. Gældsforpligtelser i øvrigt Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne Payables provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende Financial debts are recognised at the proceeds re- perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris sva- ceived less transaction costs incurred when the loan rende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, så- is raised. In subsequent periods, financial debts are ledes at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i re- recognised at amortised cost which equals capi- sultatopgørelsen over låneperioden. talised value when using the effective interest Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, tilknyttede method so that the difference between the pro- og associerede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kost- ceeds and the nominal value is recognised in the in- pris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. come statement over the term of the loan.

Other payables, including trade payables and Pengestrømsopgørelse payables to group enterprises and associates as well as other payables, are measured at amortised cost Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på which normally equals nominal value. driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af anlægsakti- ver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabskapital og omkostninger forbundet hermed. Herudover omfatter pengestrømmene optagelse af lån, afdrag på rente- bærende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og som kun er forbundet med ubetydelig risiko for værdiændringer.

• Nunaoilip allaffianiit isikkivik • Udsigt fra Nunaoils kontor • View from Nunaoils office

30 pigisap taaginnarlugu nalinga. Ajunaarutaassangatinneqartut pakkersimani- Cash Flow Statement arlugit aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit piviusunngortinnerata nali- nganut nalikilliliisoqartarpoq. The cash flow statement specifies the Company’s cash flows for the year broken down by operating Pappialat aningaasanik nalillit activities, investing activities and financing activities Pappialat aningaasanik nalillit aningaasanillu piginneqataassutit pigisanut for the year, changes in kaaviiaartinneqarsinnaasunut ilaatinneqartut ullormi oqimaaqatigiissitsiviu- cash for the year as well as cash at the beginning sumi ulloq taanna nalingannut (pappialanik nalilinnik nioqquteqartarfimmi and at the end of the year. nalingannut) uuttorneqartarput. Cash flows from operating activities Akiitsut Cash flows from operating activities are determined Aningaasaliinikkut akiitsut taarsigassarsinermi iluanaarummut tiguneqartu- as profit for the year adjusted for non-cash operat- mut nuutsinermi aningaasartuutaasunik ilanngaasikkamut ilanngullugit ing items, changes in operating capital and corpora- naatsorsuunneqartarput. Piffissani tamatuma kinguliini aningaasaliinikkut tion tax paid. pisussaaffiit akiitsup akilernerata nalinganik, erniat nalingata atorneqarne- ratigut aningaasanngortinnerani nalingata assigisaanik, nalilerlugit natsor- Cash flows from investing activities suunneqartarput, taamalu iluanaarutip aamma taaginnarlugu nalingata niki- Cash flows from investing activities include payment ngassutaat taarsigassarsiffiusup ingerlanerani angusat naatsorsornerini ilan- in connection with the purchase and sale of compa- ngunneqartarluni. nies and activities as well as the purchase and sale Akiitsut allat, tassaasut atortussanik pisiffiusartunut, suliffinnut attuumas- of fixed assets. suteqarfigineqartunut suleqataasunullu akiitsut kiisalu akiitsut allat, akiitsup akilerneratut nalilerneqartarput, tamatumalu nalinginnaasumik pineqartup Cash flows from financing activities taaginnarlugu nalinga assigisarpaa. Cash flows from financing activities include changes in terms of size or structure of the Company’s share capital and costs related hereto. Moreover, the cash Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit flows include the raising of loans, repayment on interest-bearing debt and payment of dividend to Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuutit takutippaat ingerlatseqatigiiffiup shareholders. aningaasaataasa ukioq taanna ingerlaarnerat ukiumi pineqartumi ingerlatsinermut, aningaasaliinernut aningaasalersuinernullu agguataarlugu, ukiumi Cash pineqartumi aningaasat tiguinnarissat nikingassutaat kiisalu ukiup aallartin- Cash includes cash and short-term securities which nerani naaneranilu aningaasat tiguinnarissat. can readily be turned into cash and which involve only an insignificant risk of value changes. Ingerlatsinermit aningaasat ingerlaarnerat Ingerlatsinermit aningaasat ingerlaarnerisa takutippaat ukiumi pineqartumi angusat ingerlatsinermi inissitat aningaasaanngitsut, ingerlatsinermut aningaasaatit allannguutaat kiisalu ingerlatseqatigiiffittut akileraarutit akilikkat iluarsiissutigalugit.

Aningaasaliinermi aningaasat ingerlaarneri Aningasaliinermi aningaasanut ingerlaartunut ilaapput suliffinnik ingerlas- sanillu pisinermi tunisinermilu akiliutit kiisalu sanaartukkatigut pigisanik pisineq tunisinerlu.

Aningaasalersuinikkut ingerlatani aningaasat ingerlaarneri Aningaasalersuinikkut ingerlatani aningaasanut ingerlaartunut ilaapput ingerlatseqatigiiffiup pigisaasa nalingisa aamma tamatumunnga atasumik aningaasartuutit amerlassutsimikkut katitigaanermikkulluunniit allannguutaat. Aningaasat ingerlaartunut amma ilaapput taarsigassarsineq, akiitsunik ernialinnik naaffeqartumik akilersuutit aamma ingerlatseqatigiiffimmi peqa- taasut pissarsiassaat akilerneqartut.

Aningaasat tigoriaannaat Aningaasanut tigoriaannarnut ilaapput aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit kiisalu pappialat nalillit akornuteqanngitsumik aningaasanngortiler- torneqarsinnaasut, aamma nalingisa allanngornissaannik annikitsuaraannar- mik aarlerinaatillit. • Qasigiannguit

31 32 1. januar – 31. december angusanut naatsorsornerat Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Income Statement for the Year 1 January - 31 December

2006 2005 Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000

Ilanngaatissat ilanngaatigererlugit kaajalukaartitat / Nettoomsætning / Revenue 12.771 624

Ingerlatsinermi isertitat allat / Andre driftsindtægter / Other operating income 173 153 Avataani aningaasartuutit allat /Andre eksterne omkostninger / Other operating expenses -8.495 -9.276 Ilanngaatissat ilanngaatigitinnagit angusat / Bruttoresultat / Gross profit (loss) 4.449 -8.499

Sulisoqarnermut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs 1 -4.414 -3.874 Naleerutsitsinerit / Afskrivninger / Depreciation and amortisation 2 -508 -337 Ingerlatani pingaarnerni angusat / Resultat af primær drift / Operating profit (loss) -473 -12.710

Aningaasalersuinikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income 3 1.907 775 Aningaasalersuinikkut aningaasartuutit allat / Andre finansielle omkostninger / Other financial expenses 4 -1.297 -9 Akileraarusiinnginnermi ukiumi angusat / Resultat før skat / Profit (loss) before tax 137 -11.944

Ukiumi angusanit akileraarutit / Skat af årets resultat / Tax on profit (loss) for the year 0 0 Ukiumi angusat / Årets resultat / Profit (loss) for the year 137 -11.944

Angusat qanoq atornissaannut siunnersuut: / Forslag til resultatdisponering: / Proposed distribution of profit (loss):

Angusanut nuutanut nuutassat / Overføres til overført resultat / Retained earnings 137 0 Angusanit nuutanit atorneqartut / Disponeret fra overført resultat / Distribution from retained earnings 0 -11.944 Atorneqartut katillugit / Disponeret i alt / Total distribution 137 -11.944

33 Oqimaaqatigiissitsineq Balance Balance Sheet

31/12 2006 31/12 2005 Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000

PIGISAT / AKTIVER / ASSETS

Sanaartukkatigut pigisat / Anlægsaktiver / Fixed assets Illuutit / Bygninger / Buildings 5 7.432 7.602 Sanaartukkat allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu / Andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Other plant, fixtures and operating equipment 5 582 792 Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut katillugit / Materielle anlægsaktiver i alt / Total fixed assets 8.014 8.394

Pappialat nalillit allat aningaasanillu piginneqataassutit / Andre værdipapirer og kapitalandele / Other securities and investments 6 125 140 Aningaasalersuinikkut sanaartukkatigut pigisat katillugit / Finansielle anlægsaktiver i alt / Total financial assets 125 140

Sanaartukkatigut pigisat katillugit / Anlægsaktiver i alt / Total fixed assets 8.139 8.534

Pigisat kaaviaartinneqarsinnaasut / Omsætningsaktiver / Current assets

Tunisanit sullissinernillu pisassat / Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser / Trade receivables 1.662 0 Pisassat allat / Andre tilgodehavender / Other receivables 10.000 23 Pisassat katillugit / Tilgodehavender i alt / Total receivables 11.662 23

Aningaasaatit tigoriaannaat / Likvide beholdninger / Cash 27.902 22.903

Pigisat kaaviiaartinneqarsinnaasut katillugit / Omsætningsaktiver i alt / Total current assets 39.564 22.926 Pigisat katillugit / Aktiver i alt / Total assets 47.703 31.460

AKIITSUT / PASSIVER / LIABILITIES

Imminerisamik aningaasaatit / Egenkapital / Equity

Suliffiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Contributed capital 7 16.000 15.000 Aningaasaliissutinik ilaqqiinermi naleqanaarineq / Overkurs ved emission / Share premium 8 22.072 12.935 Imminerisamik aningaasaatit katillugit / Egenkapital i alt / Total equity 38.072 27.935

Akiitsutigut pisussaaffiit / Gældsforpligtelser / Payables

Nioqqutissanik sullissinernillu pilersuisunut / Leverandører af varer og tjenesteydelser / Trade payables 8.966 2.367 Suliffinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsut / Gæld til tilknyttede virksomheder / Payables to group enterprises 0 669 Akiitsut allat / Anden gæld / Other payables 605 298 Inissitat piffissanut killilersukkat / Periodeafgrænsningsposter / Deferred income 60 191 Akiitsut akililertugassat / Kortfristede gældsforpligtelser i alt / Total short-term payables 9.631 3.525 Akiitsutitigut pisussaaffiit katillugit / Gældsforpligtelser i alt / Total payables 9.631 3.525

Akiitsut katillugit / Passiver i alt / Total liabilities 47.703 31.460

Qularnaveeqqusiussat / Pantsætninger og sikkerhedsstillelser / Charges and securities 10 Qanitarisat / Nærtstående parter / Related parties 11

34 Aningaasat ingerlaarnerinut naatsorsuusiaq Pengestrømsopgørelse Cash Flow Statement

2006 2005 Nassuiaat / Note DKK 1.000 DKK 1.000

Ernialiitinnani angusat / Resultat før renter / Profit (loss) before interest -473 -12.710 Naleerutsitsinerit / Afskrivninger / Depreciation and amortisation 508 338 Pisassanut allannguutit / Ændring i tilgodehavender / Change in receivables -1.639 588 Pilersuisut akiitsuini akiitsunilu allani allannguutit / Ændring i leverandørgæld og anden gæld / Change in trade payables and other payables 6.777 1.458 Aningaasalersuinikkut inissittitani ingerlatsinermi aningaasat ingerlaarneri / Pengestrømme fra drift før finansielle poster / Cash flows from operations before financial items 5.173 -10.326 Erniat isertillugit akiliutigineqartut assigisaallu / Renteindbetalinger og lignende / Interest received etc. 1.907 775 Erniat anisillugit akiliutigineqartut assigisaallu / Renteudbetalinger og lignende / Interest paid etc. -1.297 -9 Ingerlatsinikkut aallussanit aningaasat ingerlaarneri / Pengestrømme fra driftsaktivitet / Cash flows from operating activity 5.783 -9.560

Sanaartukkatigut pigisanik tigussaasunik pisineq / Køb af materielle anlægsaktiver / Purchase of tangible fixed assets -115 -644 Aningaasalersuinikkut aallussanit aningaasat ingerlaarneri / Pengestrømme fra investeringsaktivitet / Cash flows from investing activities -115 -644

Suliffinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsut utertillugit akilikkat / Tilbagebetaling af gæld til tilknyttede virksomheder / Repayment of debt to group enterprises -669 82 Aningaasaliinikkut aallutani aningaasat ingerlaarneri / Pengestrømme fra finansieringsaktivitet / Cash flows from financing activities -669 82

Aningaasat tigoriaannaat allannguutaat / Ændring i likvider / Changes in cash 4.999 -10.122

1. januar 2006 aningaasat tigoriaannaat / Likvider 1. januar 2006 / Cash at 1 January 2006 22.903 33.025 31. december 2006 aningaasat tigoriaannaat / Likvider 31. december 2006 / Cash at 31 December 2006 27.902 22.903

Aningaasat tigoriaannaat / Likvider / Cash Aningaasat tigoriaannaat uninngasuutit / Likvide beholdninger / Cash 27.902 22.903 31. december 2006 aningaasat tigoriaannaat / Likvider 31. december 2006 / Cash at 31 December 2006 27.902 22.903

35 Nassuiaatit Noter Notes

NASSUIAAT 2006 2005 NOTE DKK 1.000 DKK 1.000

1 Sulisoqarnermut aningaasartuutit / Personaleomkostninger / Staff costs Akissarsiat / Lønninger og gager / Wages and salaries 3.674 3.211 Soraarnerussutisiat / Pensioner / Pensions 355 319 Atugarisatigut isumannaarinninnermut aningaasartuutit allat / Andre omkostninger til social sikring / Other social security contributions 44 Sulisoqarnermut aningaasartuutit allat / Personaleomkostninger i øvrigt / Other staff costs 381 340 4.414 3.874

Pisortat siulersuisullu / Direktion og bestyrelse / Management and Board of Directors 1.325 1.227 1.325 1.227

Sulisorineqartut agguaqatigiissillugu amerlassusiat / Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere / Average number of employees 55

2 Naleerutsitsinerit / Afskrivninger / Depreciation and amortisation Akiitsut uppernarsaataat naleerutsinneqartut / Afskrivning på gældsbrev / Amortisation of debt instrument 14 14 Illuutit naleerutsitat / Afskrivning på bygninger / Depreciation of buildings 171 171 Illuutitigut pigisat, ingerlatsinermi atortut pisattallu allat naleerutsitat / Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar / Depreciation of other plant, fixtures and operating quipment 323 152 508 337

3 Aningaasalersuinikkut isertitat allat / Andre finansielle indtægter / Other financial income Erniat, aningaaserivinnit / Renter, pengeinstitutter / Interest from banks 615 607 Allamiut aningaasaasa nalingisa nikingassutaat / Valutakursdifferencer / Exchange differences 1.292 168 1.907 775

4 Aningaasalersuinikkut aningaasartuutit allat / Andre finansielle omkostninger / Other financial expenses Erniat, aningaaserivinnit / Renter, pengeinstitutter / Interest paid to banks 10 5 Allamiut aningaasaasa nalingisa nikingassutaat / Valutakursdifferencer / Exchange differences 1.287 4 1.297 9

36 Nassuiaatit Noter Notes

NASSUIAAT NOTE

5 Sanaartukkatigut pigisat tigussaasut / Materielle anlægsaktiver / Tangible fixed assets Illuutit Sanaart. allat, ingerl. atortut pisattallu Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Buildings Other plant, fixtures and operating equipment

1. januar 2006 pisaarinerini akii / Kostpris 1. januar 2006 / Cost at 1 Jnauary 2006 8.547 1.579 Ilannguttut / Tilgang / Additions 0 115

31. december 2006 pisaarinerini akii / Kostpris 31. december 2006 / Cost at 31 December 2006 8.547 1.694

1. januar 2006 naleerutsitsinerit nalikilliliinerillu / Af- og nedskrivninger 1. januar 2006 / Depreciation and impairment at 1 January 2006 944 789 Ukioq taanna naleerutsitat / Årets afskrivninger / Depreciation for the year 171 323

31. december 2006 naleerutsitsinerit nalikilliliinerillu / Af- og nedskrivninger 31. december 2006 / Depreciation and impairment at 31 December 2006 1.115 1.112

31. december naatsorsuutitigut nalingi / Regnskabsmæssig værdi 31. december 2006 / Carrying amount at 31 December 2006 7.432 582

Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik naliliisoqarneq ajorpoq / Der foretages ikke offentlig vurdering i Grønland / No tax assessment of real property is made in Greenland

6 Pappialat nalillit aningaasanillu piginneqataassutit allat / Andre værdipapirer og kapitalandele / Other securities and investments

1. januar 2006 pisaarinerini akii / Kostpris 1. januar 2006 / Cost at 1 January 2006 220

31. december 2006 pisaarinerini nalingi / Kostpris 31. december 2006 / Cost at 31 December 2006 220

1. januar 2006 nalikilliliinerit / Nedskrivninger 1. januar 2006 / Impairment at 1 January 2006 80 Ukioq taanna nalikilliliinerit / Årets nedskrivninger / Impairment for the year 15 31. december 2006 nalikilliliinerit / Nedskrivninger 31. december 2006 / Impairment at 31 December 2006 95

31. december 2006 naatsorsuutitigut nalingi / Regnskabsmæssig værdi 31. december 2006 / Carrying amount at 31 December 2006 125

37 Nassuiaatit Noter Notes

NASSUIAAT 31/12 2006 31/12 2005 NOTE DKK 1.000 DKK 1.000

7 Suliffiup aningaasaatai / Virksomhedskapital / Contributed capital

Suliffiup 1. januar 2006 aningaasaatai / Virksomhedskapital 1. januar 2006 / Contributed capital at 1 January 2006 15.000 15.000 Aningaasaatinut amerlisitsissutit / Kontant kapitaludvidelse / Cash capital increase 1.000 0 16.000 15.000

Suliffeqarfiup aningaasaatai tassaapput aktiat 16.000 ataaseq 1.000 kr.-nik taakkulu arlaleriarnerinik naleqartut Virksomhedskapitalen består af 16.000 aktier a 1.000 kr. og multipla heraf. Kapitalen er ikke opdelt i klasser. The contributed capital consists in 16,000 shares of DKK 1,000 each or mulitiples thereof. The capital has not been divided into share classes.

Suliffiup aningaasaataani ukiuni kingullerni tallimani allanngoraatit makkuusimapput: Der har indenfor de seneste 5 år været følgende bevægelser på virksomhedskapitalen: The following changes have occurred in the Company's contributed capital over the last 5 years:

Maajimi 2000 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 11.000 t.kr.-inngorlugit I maj 2000 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 11.000 t.kr. In May 2000, the share capital was increased by DKK 1,000 thousand to DKK 11,000 thousand.

Maajimi 2001 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 12.000 t.kr.-inngorlugit I maj 2001 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 12.000 t.kr. In May 2001, the share capital was increased by DKK 1,000 thousand to DKK 12,000 thousand.

Maajimi 2002 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 13.000 t.kr.-inngorlugit I maj 2002 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 13.000 t.kr. In May 2002, the share capital was increased by DKK 1,000 thousand to DKK 13,000 thousand.

Junimi 2003 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 14.000 t.kr.-inngorlugit I juni 2003 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 14.000 t.kr. In June 2003, the share capital was increased by DKK 1,000 thousand to DKK 14,000 thousand.

Maajimi 2004 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 15.000 t.kr.-inngorlugit I maj 2004 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 15.000 t.kr. In May 2004, the share capital was increased by DKK 1,000 thousand to DKK 15,000 thousand.

Decemberimi 2006 suliffiup aningaasaatai 1.000 t.kr-inik amerlineqarput 16.000 t.kr.-inngorlugit. Aningaasat taakku Erhvervs- og Selskabsstyrelsenimi suli nalunaarneqanngillat. I december 2006 skete der en forhøjelse af selskabskapitalen med 1.000 t.kr. til 16.000 t.kr. Beløbet er endnu ikke registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. In December 2006, the share capital was increased by DKK 1,000 thousand to DKK 16,000 thousand. This increase has not yet been registrered with the Danish Commerce and and Companies Agency.

8 Aningaasaliissutinik ilaqqiinermi naliliivallaarutit / Overkurs ved emission / Share premium Aningaasaliissutinik 1. januar 2006 ilaqqiinermi naliliivallaarutit / Overkurs ved emission 1. januar 2006 / Share premium at 1 January 2006 12.935 24.879 Aningaasaliissutinik ukioq taanna ilaqqiinermi naliliivallaarutit / Årets overkurs ved emission / Share premium for the year 9.137 -11.944 22.072 12.935

38 Nassuiaatit Noter Notes

NASSUIAAT NOTE

9 Angusat nuutat / Overført resultat / Retained earnings Ukioq taanna sinneqartoorutit amigartoorutilluunniit nuutat / Årets overførte overskud eller underskud / Retained earnings for the year 137 -11.944 Aningaasaliissutinik ilaqqiinermi naliliivallaarutit nuutat / Overført fra overkurs ved emission / Retained share premium -137 11.944 00

10 Isumaqatigiissutitigut pisussaaffiit / Kontraktlige forpligtelser / Contractual commitments Ingerlatseqatigiiffik Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik GEUS-ilu suleqatigalugit Kitaata avataani immap naqqanik misissuisitsinissamik, ingerlatseqatigiiffimmut ukiuni aningaasaliiffiusuni 2005-2007-imi 6.000 t.kr.-nik tapiif- figisassanik, ingerlassaqarnissamik isumaqatigiissuteqarpoq. Aningaasanit pineqartunit 500 t.kr. 2005-imi akilerneqarput aningaasartuutinullu ilaasutut allanneqarlutik. Suli allat 4.500 t.kr. 2006-imi akilerneqarput aningaasartuutinullu ilaasutut allanneqarlutik. Selskabet har i samarbejde med Råstofdirektoratet og GEUS indgået en aftale om gennemførelse af havbundsunder- søgelser ud for Vestgrønland indenfor en bidragsramme for selskabet på 6.000 t.kr. for finansårene 2005 til 2007. Af beløbet er 500 t.kr. betalt og udgiftsført i 2005. Yderligere 4.500 t.kr. er betalt og udgiftsført i 2006. The Company has entered into an agreement with the Bureau of Minerals and Petroleum and GEUS to undertake the West Greenland floor-samling programme within a contribution plan which for the Company amounts to DKK 6,000 thousand for the financial years 2005 to 2007. Out of this amount, DKK 500 thousand was paid and charged to the income statement in 2005. Further DKK 4,500 thousand was paid and charged to the income statement in 2006.

11 Qanitarisat / Nærtstående parter / Related parties

Qanitarisat allat / Øvrige nærtstående parter / Other related parties Namminersornerullutik Oqartussat Aktiaatilik Danskit naalagaaffiat Aktiaatilik Grønlands Hjemmestyre Aktionær Den danske stat Aktionær Greenland's Home Rule Government Shareholder The Danish State Shareholder

Nuussinerit / Transaktioner / Transactions Ukiup ingerlanerani pisortaqarnermut akissarsiarititat nalinginnaasut saniatigut siulersuisut, aqutsisut, pisortaasut, sulisorisat aqutsisuusut imaluunniit aktiaatillit akornini nuutsisoqarsimanngilaq. Der har ikke i årets løb bortset fra almindeligt ledelsesvederlag været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere eller aktionærer. Apart from ordinary remuneration to the management, no transaction with the Board of Directors, Management, ma- nagerial staff or shareholders has taken place.

Pissutsit piginnittunut tunngasut / Ejerforhold / Ownership Ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsugaani minnerpaamik taasinerit 5%-iinik imaluunniit suliffiup aningaasaataasa minnerpaamik 5%-iinik piginnittutut allassimapput: Namminersornerullutik Oqartussat, Danskit naalagaaffiat Følgende er noteret i selskabets fortegnelse som ejer af minimum 5% af stemmerne eller minimum 5% af selskabskapitalen: Grønlands Hjemmestyre, Den danske stat The folloiwng shareholders are registered in the Company's register of shareholders as holding at least 5% of the vo- tes or at least 5% of the share capital: The Greenland Home Rule Government, The Danish State

39 Assiliisoq / Fotos / Photographer: Naja Abelsen, Info Design aps, NUNAOIL Kalaallisuunngortitsisoq / Grønlandsk oversættelse / Greenlandic translation: Peter Frederik Rosing Tuluttuunngortitsisoq / Engelsk oversættelse / English translation: Hella Aarøe, Translatørerne Simonsen & Aarøe Ilusissaanik suliarinnittut / Grafisk produktion / Graphic production: Info Design aps, Nuuk, www.infodesign.gl · Marts 2007

NUNAOIL A/S