Indhold 1 Hovedstruktur Og Fokusområder

Hvidbog, Revision 2032

Indhold 1 Hovedstruktur og fokusområder ...... 7 1.1 Nuuk ...... 10 1.1.1 Fokusområder ...... 13 1.1.2 Bevaringsværdige områder ...... 24 1.1.3 Centerstruktur ...... 25 1.1.4 Trafikstruktur ...... 26 1.1.5 Stistruktur ...... 27 1.1.6 Grøn struktur ...... 28 1.1.7 Erhvervsstruktur ...... 30 1.1.8 Offentlig transport ...... 30 1.1.9 Cykelstier ...... 31 1.1.10 Kapisillit ...... 32 1.1.11 Qeqertarsuatsiaat ...... 35 1.1.12 Rækkefølgeplan, Nuuk ...... 39 1.2 Paamiut ...... 41 1.2.1 Fokusområder ...... 43 1.2.2 Centerstruktur ...... 46 1.2.3 Trafikstruktur ...... 46 1.2.4 Erhvervsstruktur ...... 47 1.2.5 Bevaringsværdige områder ...... 48 1.2.6 Grøn struktur ...... 48 1

1.2.7 Rækkefølgeplan ...... 49 1.3 Arsuk ...... 50 1.3.1 Fokusområder ...... 51 1.3.2 Realisering af bygdesektorplanen ...... 54 1.4 Ittoqqortoormiit ...... 54 1.4.1 Fokusområder ...... 55 1.4.2 Boligområder ...... 58 1.4.3 Centerstruktur ...... 59 1.4.4 Trafik- teknik og miljøforhold ...... 59 1.4.5 Erhvervsstruktur ...... 59 1.4.6 Bevaringsinteresser ...... 59 1.5 Tasiilaq ...... 60 1.5.1 Fokusområder ...... 63 1.5.2 Centerstruktur ...... 66 1.5.3 Trafikstruktur ...... 66 1.5.4 Erhvervsstruktur ...... 67 1.5.5 Bevaringsområder ...... 68 1.5.6 Grøn struktur ...... 70 1.5.7 Isertoq ...... 71 1.5.8 Kulusuk ...... 73 1.5.9 Kuummiut ...... 76 1.5.10 Sermiligaaq ...... 78 1.5.11 Tiilerilaaq ...... 80 1.5.12 Rækkefølgeplan ...... 82

1.6 Det åbne land ...... 83 1.7 Sermersooq kommune ...... 85 1.7.1 Indsatsområder ...... 85 1.7.2 Bygderne ...... 89 2 Bestemmelser og regler ...... 91 2.1 Områdetype ...... 92 2.1.1 A: Boligområder ...... 93 2.1.2 B: Erhvervs- og havneområder ...... 96 2.1.3 C: Områder til fælles formål ...... 98 2.1.4 D: Friholdte områder og fritidsanlæg ...... 99 2.1.5 E: Tekniske anlæg og infrastruktur ...... 99 2.1.6 K: Hytter, fritidshuse, sommerhuse mv...... 100 2.1.7 L: Områder af særlig rekreativ karakter ...... 103 2.1.8 M: Områder udlagt til fårehold, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v...... 106 2.1.9 N: Områder til teknik og infrastruktur m.v...... 108 2.1.10 O: Områder, der friholdes ...... 110 2.2 Generelle bestemmelser ...... 112 2.2.1 Boligstørrelser ...... 113 2.2.2 Parkering ...... 114 2.2.3 Ubebyggede arealer ...... 117 2.2.4 Vejbyggelinjer ...... 118 2.2.5 Fredning og bevaring ...... 119 2.2.6 Bebyggelseshøjde og etager ...... 120 2.2.7 Sprængning og byggemodning ...... 122

2.2.8 Vejudlæg...... 122 2.2.9 Slædespor og stier ...... 122 2.2.10 Teknisk forsyning ...... 123 2.2.11 Sneoplag ...... 124 2.2.12 Hundehold ...... 124 2.2.13 Containere ...... 124 2.2.14 Bådoplag ...... 125 2.2.15 Klausulerede zoner ...... 125 2.2.16 Lys- og Støjforurening i bymæssig sammenhæng ...... 126 2.2.17 Depotrum ...... 127 2.3 Kortsøgning; By-, bygd og byområder ...... 127 2.3.1 Nuuk ...... 127 2.3.2 Kapisillit ...... 127 2.3.3 Qeqertarsuatsiaat ...... 127 2.3.4 Paamiut ...... 127 2.3.5 Arsuk ...... 127 2.3.6 Ivittuut ...... 127 2.3.7 Ittoqqortoormiit ...... 127 2.3.8 Tasiilaq ...... 127 2.3.9 Sermiligaaq ...... 127 2.3.10 Kuummiut ...... 127 2.3.11 Kulusuk ...... 127 2.3.12 Tiilerilaaq ...... 127 2.3.13 Isertoq ...... 127

2.3.14 GrundData Udgår ...... 128 2.3.15 Klausul- og miljøzoner ...... 128 2.3.16 Miljøzoner UDGÅR ...... 128 2.4 Kortsøgning; Det åbne land ...... 128 2.4.1 Nuuk ...... 128 2.4.2 Paamiut ...... 128 2.4.3 Ittorqqortoormiit ...... 128 2.4.4 Tasiilaq ...... 128 2.5 Retsvirkninger ...... 129 2.5.1 De overordnede bestemmelser Udgår ...... 130 2.5.2 De detaljerede bestemmelser Udgår ...... 130 2.5.3 Dispensation fra bestemmelsesdelen ...... 130 3 Arealtildeling ...... 131 Generelt om arealtildeling ...... 131 3.1 Procedure ...... 133 Procedure ...... 133 3.1.1 Annoncering af ledige arealer ...... 134 3.1.2 Lodtr. og medd. af arealtildeling UDGÅR ...... 136 3.1.3 Ansøgning om arealtildeling ...... 137 3.1.4 Arealreservation ...... 139 3.1.5 Arealtildeling ...... 141 3.1.6 Tidslinje og procedure UDGÅR ...... 143 3.2 Bestemmelser...... 143 3.2.1 Tidsfrister for arealudnyttelse ...... 143

3.2.2 Byggemodningsandel ...... 144 3.2.3 Rettigheder og mislighold af areatildeling ...... 145 3.2.4 Dispensation ...... 148 3.2.5 Klageregler ...... 149 3.2.6 Særskilt om Hundehold ...... 150 3.2.7 Særskilt om Bådoplag ...... 150 3.2.8 Særskilt om Containere ...... 151 3.2.9 Anden lovgivning ...... 153 3.3 Lovhenvisning UDGÅR ...... 153 3.3.1 Definitioner og andre lovhenvisninger UDGÅR ...... 153 3.3.2 Meddelte arealtildelinger UDGÅR ...... 153

”Planstrategi 2014” afløser kommunens første ”Planstrategi Kommuneplanens hovedstruktur beskriver forudsætningerne 2010 – Vores fælles fremtid” og beskriver, hvad kommunens for planlægningen i Sermersooq. 1 Hovedstruktur og fysiske planlægning særligt vil fokusere på de kommende år. Der er sket meget i den forløbne tid – der har været afholdt Det omfatter kommunens opbygning, og de strategiske og fokusområder ikke mindre end to valg til Inatsisartut og et kommunalvalg. langsigtede overvejelser, der danner grundlag for en Men uanset dette har de overordnede udfordringer for kommuneplan. kommunens planlægning ikke ændret sig væsentligt siden den første planstrategi blev vedtaget i 2011 og efterfølgende • En vision, der udgør den overordnede retning for konkretiseret med vedtagelsen i 2013 af den digitale planlægningen i kommunen kommuneplan ”Sermersooq2024.gl”. • En statusbeskrivelse og kortlægning af de forskellige Den seneste udvikling, der har været karakteriseret af en geografier i kommunen. fortsat kraftig, men ujævnt fordelt befolkningstilvækst i • De fokusområder, der danner grundlag for kommunen, forventes nemlig at fortsætte, og kommuneplanlægningen på tværs af geografierne, og som – kommuneplanens overordnede målsætninger skal derfor hvor det har været muligt og relevant – er indarbejdet som en fastholdes og videreudvikles. Kommunalbestyrelsen har derfor del af hovedstrukturen for de enkelte bosteder besluttet at værdierne Bæredygtighed, Livskvalitet og Demokrati og Service også skal være gennemgående i denne Vision planstrategi. Alle byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikle sig harmonisk med respekt for geografiske forskelle. Udviklingen Vision af byer og bosteder skal forankres i de enkelte steders egne Alle byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikle sig muligheder og behov. Byer og bosteder skal byde på harmonisk med respekt for geografiske forskelle. Udviklingen variationer af oplevelser, tryghed, smuk bygnings- og af byer og bosteder skal forankres i de enkelte steders egne byarkitektur samt velfungerende boligmiljøer. muligheder og behov. Byer og bosteder skal byde på variationer af oplevelser, tryghed, smuk bygnings- og Realiseringen af denne vision skal ske i respekt for tre byarkitektur samt velfungerende boligmiljøer. ufravigelige værdier, der ligger til grund for kommunens fremadrettede arbejde. De tre værdier er: Realiseringen af denne vision skal ske i respekt for tre ufravigelige værdier, der ligger til grund for kommunens • Bæredygtighed fremadrettede arbejde. De tre værdier er: • Livskvalitet  Bæredygtighed • Demokrati og service  Livskvalitet  Demokrati og service Hovedstrukturen for den samlede kommune og Hovedstrukturen under et og de deraf følgende hovedstrukturer for de enkelte bosteder udgør den hovedstrukturer for de enkelte bosteder udgør overordnede vision på kommuneplanniveau. konkretiseringen af den overordnede vision på Hovedstrukturerne er samlet set det styringsredskab, som skal kommuneplanniveau. De er, jf. planlovens §§ 16 og 17, gøre det muligt at træffe beslutninger, der kan realisere den fastlagt ved en sammenfattende vurdering af overordnede vision. bosætningsmønsteret og de kommunale sektorplaner. Hovedstrukturerne udgør samlet set det Hovedstrukturen omfatter hele kommunens geografiske styringsredskab, som skal gøre det muligt at træffe område. beslutninger, der kan realisere den overordnede vision. Hovedstrukturen afspejler de overordnede mål for udviklingen Geografier og arealanvendelsen og er udtryk for den interesseafvejning, Visionens formuleringer om, at alle bosteder skal udvikle kommunalbestyrelsen har foretaget. Den giver et overblik over sig med respekt for geografiske forskelle og forankret i egne planens indhold og bør være indgangen til kommuneplanens 7 muligheder og behov, er i disse afsnit konkretiseret i tre mere detaljerede indhold – herunder rammesætningen i de geografier. Konkretiseringen er sket på baggrund af overordnede bestemmelser. kommunens bosætnings- og flyttemønster, herunder en planlægning der understøtter den forventede udbygning af Geografier Nuuk som Grønlands hovedstad som følge af den fortsatte Geografierne skal i kommuneplansammenhæng ses som tilflytning og effekten af infrastrukturudbygning i havnen og strukturer bestående af byer og bygder med et klart geografisk lufthavnen. og/eller funktionelt fællesskab. Geografierne udgør en passende skala for kommuneplanlægningen, og de vil således Geografierne skal i kommuneplansammenhæng ses som danne den overordnede forståelses- og planlægningsramme i strukturer bestående af byer og bygder med et klart geografisk det følgende. De er i overensstemmelse med planlovens § 16 og/eller funktionelt fællesskab. Geografierne udgør en udpeget med baggrund i den overordnede udvikling i passende skala for kommuneplanlægningen, og de vil således kommunens bosætningsmønster. danne den overordnede forståelses- og planlægningsramme i De tre geografier er: det følgende. De er i overensstemmelse med planlovens § 16 udpeget med baggrund i den overordnede udvikling i 1. Nuuk-geografien kommunens bosætningsmønster. 2. Paamiut-geografien De tre geografier er: 3. Tasiilaq-geografien og Ittoqqortoormiit

Nuuk-området Tasiilaq-området og Illoqqortoormiut Paamiut-området

På de underliggende sider er bosætningsstrukturen, befolkningsudviklingen og den overordnede strategi kort beskrevet for de tre geografier og Illoqqortoormiut.

Hovedstruktur Dette faneblad indeholder hovedstrukturen for kommunen under ét. Det indeholder:  En vision, der udgør den overordnede 'filosofi' for planlægningen i kommunen  En analyse af kommunens befolkningsudvikling i form af et bosætnings- og flyttemønster, der udgør det væsentligste aspekt af udviklingen, som planlægningen (ifølge lovgivningen) må forholde sig til  Definitionen af en række geografier, der danner udgangspunkt for hovedstrukturerne for de enkelte bosteder. Geografierne er udpeget på baggrund af analysen af befolkningsudviklingen  En række temaer, der gør sig gældende i kommuneplanlægningen på tværs af geografierne, og som – hvor det har været muligt og relevant – er indarbejdet som en del af hovedstrukturen for de enkelte bosteder

 Beskrivelsen af nationale projekter, der udgør planlægningsmæssige forhold på nationalt plan, som i perioden kan få en afgørende betydning for kommuneplanlægningen

Geografierne er som nævnt opstået som et resultat af den beskrevne befolkningsudvikling. De udgør en række 'skæbne'- eller interessefællesskaber, der samtidig er den første konkretisering af og rammesætning for visionen. Som sådan udgør geografierne og deres indbyrdes rolle en hovedstruktur for kommunen under ét, der fungerer som basis for overordnede planlægningsmæssige prioriteringer.

1.1 Nuuk Nuuk fungerer som centrum for Kommuneqarfik Sermersooq Nuuk fungerer som centrum for Kommuneqarfik Sermersooq og hele Grønland. Hertil er knyttet de to bygder Kapisillit og og hele Grønland. Hertil er knyttet de to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, der ligger henholdsvis 75 og 135 kilometer Qeqertarsuatsiaat, der ligger henholdsvis 75 og 135 kilometer fra Nuuk. I alt bor der omkring 18.000 beboere i dette område, fra Nuuk. I alt bor der omkring 18.500 beboere i dette område, der længe har oplevet en kraftig befolkningstilvækst på grund der længe har oplevet en kraftig befolkningstilvækst på grund af Nuuk, der fungerer som en magnet for hele landet. Til af Nuuk, der fungerer som en magnet for hele landet. Til gengæld har de to bygder oplevet et fald i befolkningstallet i gengæld har de to bygder oplevet et fald i befolkningstallet i perioden, der primært består i en fraflytning mod Nuuk. perioden, der primært består i en fraflytning mod Nuuk.

Nuuk er ubetinget hovedbyen i området, og byen skal Nuuk er ubetinget hovedbyen i området, og byen skal videreudvikle sin rolle som hovedstad for landet og som videreudvikle sin rolle som hovedstad for landet og som hovedby for den nye kommune. Byen er et erhvervslokomotiv hovedby for kommunen. Byen er et erhvervslokomotiv med med en kraftig befolkningstilvækst, der skal håndteres på en en kraftig befolkningstilvækst, der skal håndteres på en bæredygtig måde. Samtidig er der og vil der i perioden blive bæredygtig måde. Samtidig er der og vil der i perioden blive truffet beslutninger om den nationale infrastruktur, der vil truffet beslutninger om den nationale infrastruktur, der vil have afgørende betydning for byen. Det betyder, at den have afgørende betydning for byen. Det betyder, at den overordnede byudviklingsstrategi er robust og formuleret med overordnede byudviklingsstrategi er robust og formuleret med det formål at håndtere flere forskellige udviklingsmuligheder. det formål at håndtere flere forskellige udviklingsmuligheder. Strategien er udmøntet i en række fokusområder i forhold til Strategien er udmøntet i en række fokusområder i forhold til bosætning og erhvervsudvikling, der kan realiseres uafhængigt bosætning og erhvervsudvikling, der kan realiseres uafhængigt af de overordnede udviklingsmuligheder. af de overordnede udviklingsmuligheder.

De to bygder fungerer i høj grad (og i særdeleshed for De to bygder fungerer i høj grad (og i særdeleshed for Kapisillits vedkommende) som ’satellitter’ i turistmæssig Kapisillits vedkommende) som ’satellitter’ i turistmæssig forstand. forstand.

Der vil kun i begrænset omfang være behov for planlægning i Kapisillit gennemgår – på grund af sin geografiske nærhed til Qeqertarsuatsiaat. Bygden er velfungerende, og Nuuk – en langsom forvandling fra bygd til turistmæssig serviceniveauet er tilstrækkelig højt, men bygden har få satellit. Denne forvandling skal håndteres udvidelsesmuligheder på grund af sin beliggenhed. planlægningsmæssigt, idet bygden skal forberedes til sin 'dobbelte status'. Kapisillit gennemgår – på grund af sin geografiske nærhed til Nuuk – en langsom forvandling fra bygd til turistmæssig Der vil kun i begrænset omfang være behov for planlægning i satellit. Denne forvandling skal håndteres Qeqertarsuatsiaat. Bygden er velfungerende, og planlægningsmæssigt, idet bygden skal forberedes til sin serviceniveauet er tilstrækkelig højt, Bygden har desuden få 'dobbelte status'. udvidelsesmuligheder på grund af sin beliggenhed. Bygderne i denne geografi er yderligere beskrevet i Bostederne i denne geografi er beskrevet i to afsnit – Nuuk og underafsnittene Kapisillit og Qeqetarsuatsiaat. bygderne omkring Nuuk (Kapisillit og Qeqetarsuatsiaat) Hovedstrukturen for Nuuk er overordnet set baseret på en Hovedstrukturen for Nuuk er overordnet set baseret på en robust og bæredygtig byudviklingsstrategi. Den afføder et robust og bæredygtig byudviklingsstrategi. Den afføder et fokus på seks generelle temaer og otte fokusområder, der fokus på en række generelle temaer og fokusområder, der særligt vil blive udviklet i perioden. Disse er nærmere særligt vil blive udviklet i perioden. Disse er nærmere beskrevet i underafsnittene. beskrevet i underafsnittene.

En robust og bæredygtig byudvikling En robust og bæredygtig byudvikling 10

Den forventede byudvikling i Nuuk i den kommende periode Den forventede byudvikling i Nuuk i den kommende periode skal ske på en måde, der er både robust og bæredygtig. skal ske på en måde, der er både robust og bæredygtig. Med robust menes der, at byudviklingsstrategien er udformet Med robust menes der, at byudviklingsstrategien er udformet på en måde, så den tager højde for eventuelle på en måde, så den tager højde for eventuelle udefrakommende udviklinger og beslutninger i perioden. udefrakommende udviklinger og beslutninger i perioden. Her Med bæredygtig menes der, at byen også i fremtiden skal tænkes der først og fremmest på en beslutning om ændret udformes på en måde, der styrker og udvikler de særlige lufthavnsbetjening af byen og landet som sådan, men også på kvaliteter ved Nuuk på en miljømæssigt og økonomisk eventuelle udviklinger inden for råstofområdet, der kan føre til hensigtsmæssig måde. Det vil blandt andet sige, at behovene en øget erhvervsmæssig og bosætningsmæssig aktivitet i for boliger og erhvervsområder skal dækkes på en måde, hvor Nuuk. den grønne struktur i byen ikke forringes.

Med bæredygtig menes der, at byen også i fremtiden skal udformes på en måde, der styrker og udvikler de særlige kvaliteter ved Nuuk på en miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssig måde. Det betyder først og fremmest, at der i den kommende periode vil blive arbejdet med fortætning af den eksisterende by på en måde, der samtidig kan være et forbillede for den arktiske by- og bygningskultur. Det vil blandt andet sige, at behovene for boliger og erhvervsområder skal dækkes på en måde, hvor den grønne struktur i byen ikke forringes.

Hovedstadsstrategi for Nuuk Vi vil arbejde hårdt på, at Nuuk fortsætter med at udvikle sig og blive en større, stærkere og endnu mere attraktiv by for erhvervsliv, forskning, uddannelse, kultur mv. Nuuks attraktivitet skal løftes. Udvidelsen af lufthavnen, og vores nye havn er en god start, men vi vil fortsætte med at udvikle byen.

Nuuk har næsten 18.000 indbyggere. Byen er fordoblet siden 1977 og har i dag 30% af Grønlands befolkning. Prognoserne siger, at der vil være 20.000 indbyggere i 2030. 40% af befolkningen vil til den tid bo i Nuuk. Mange vil gerne flytte til Nuuk. Med Hovedstadsstrategien er der formuleret et politisk mål om, at Nuuk kan vokse endnu hurtigere. Det politiske mål er 30.000 indbyggere i 2030. Nuuk kommer til at vokse på to måder. De nuværende byområder vil blive tættere og byen udbygges mod syd fra Qinngorput og videres langs kysten.

Den store udvikling, som Nuuk står over for, giver os alle tiders mulighed for, at udvikle og raffinere Nuuks profil og charme. Vi vil udvikle Nuuk efter nogle faste principper. Vi vil skabe en by, der udtrykker, at vi er Arktis hovedstad. Som hovedstad skal Nuuk være endnu mere levende og mangfoldig.

Hovedstadsfunktionerne skal i arkitektur skille sig ud og markere deres funktion.

Ny hovedstruktur i Nuuk En kraftigt og stabilt voksende befolkning er – og vil i mange år fremover – være et grundvilkår i Nuuk. Den fysiske planlægning skal medvirke til at definere og sætte retning for, hvordan byens vækst kan foregå på en bæredygtig måde. De ambitiøse planer for udviklingen af Nuuk stiller krav til planlægningen og til kommunens evne til at imødekomme behov og ønsker.

Kommuneqarfik Sermersooq har etablere byudviklingsselskabet Nuuk City Development, NCD. Det nye kommunalt ejede selskab NCD får til opgave at hjælpe til med at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen af Nuuk og den helt nye bydel Siorarsiorfik.

1.1.1 Fokusområder Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel, Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel, lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af den generelle strategi for fortætning af den eksisterende by. af den generelle strategi for fortætning af den eksisterende by. Følgende fokusområder i midtbyen er udpeget: Følgende fokusområder i midtbyen er udpeget: 1. Imaneq 2. Helhedsplan for Tujuuk og Blok P-området 1. Imaneq 3. Aqqaluks Park 2. Aqqaluks Park

Grønlands midtby I den seneste planperiode er en stribe væsentlige projekter I den seneste planperiode er en stribe væsentlige projekter igangsat i Nuuks centrum. Der er planlagt en storskole på igangsat i Nuuks centrum. Der er arbejdet meget med Tuujuk området hvor Blok P før lå, og der er fortsat stort fokus på at og området omkring blok P, og der er stor fokus på at øge øge byrumskvaliteten langs Imaneq. I den kommende periode byrumskvaliteten langs Imaneq. I den kommende periode vil vil det samlede midtbyområde fortsat være et fokusområde, det samlede midtbyområde fortsat være et fokusområde, hvor hvor byliv, koncentration og skala – ikke mindst omkring den byliv, koncentration og skala – ikke mindst omkring den centrale historiske akse fra Nuutoqaq til Spindlers Bakke – er centrale historiske akse fra Kolonihavnen til Spindlers Bakke – vigtige temaer på den byarkitektoniske dagsorden. er vigtige temaer på den byarkitektoniske dagsorden.

Følgende udpegede områder er vurderet at stadig være behov for en fokuseret indsats:

3. Vandsøområdet – er afhængigt af en udfasning af det eksisterende vandreservoir 4. Nuussuaq – et kvarterløft er et tværfagligt boligsocialt projekt, der er afhængig af mange forskellige interessenter. 5. Erhvervsbåndet skal fortsat forstærkes og udvides. 6. Qinngorput – er allerede i gang 7. Kyststien – realiseres i etaper 8. Fyrø – etablering af et fælles-offentligt forbrændingsanlæg 9. Plan for byens infrastruktur 10. Boligsektorplan 11. Siorarsiorfik

I den kommende periode vil arbejdet fortsætte med Qinngorput. Udvidelsen af Atlanthavnen på Qeqertat er første prioritet, da de trafikale beslutninger knyttet til denne udvidelse er omdrejningspunktet for en udvikling både af Nuussuaq og af et sammenhængende erhvervsområde til tungt erhverv.

På lidt længere sigt arbejdes der med vandsøområdet.

1.1.1.1 Fortætning Beslutningen om at afvente en byudvikling på Siorarsiofik I den kommende periode skal de eksisterende byområder – aktualiserer beslutningen om at satse på fortætning som særligt i Qinngorput – udbygges, men der er også behov for grundlag for en bæredygtig byudvikling i de kommende år. I fortsat at fortætte arealer i Nuuk og Nuussuaq. Denne den kommende periode skal de eksisterende byområder – udvikling er allerede igangsat ligesom der er igangsat store særligt i Qinngorput – udbygges, men der er også behov for at boligprojekter flere steder i midtbyen. fortætte arealer i Nuuk og Nuussuaq. Denne udvikling er allerede igangsat med bymidteplanlægningen "Midt i verden // Midt i Nuuk"(Tuujuk-og Blok P området) og vil fortsætte. Udbygning af eksisterende boligområder

Udbygning af eksisterende boligområder Boligudviklingen i kommende planperiode vil i høj grad foregå inden for de definerede fortætningsområder. Herudover er der mulighed for at udbygge eksisterende boligområder, de Størstedelen af boligudviklingen i planperioden vil foregå inden væsentligste heraf i Nuussuaq og Quassussuup Tungaa. for de definerede fokusområder. Herudover er de væsentligste muligheder for udbygning af eksisterende boligområder placeret i Nuussuaq og Quassussuup Tungaa. Der er kun De vigtigste fortætningsmuligheder er: udlagt få områder til fortætning i denne kommuneplan, men der vil være behov for udpegning af yderligere 1. Omdannelse af Blok 2-10 fortætningsmuligheder i fremtidig planlægning. 2. Millionærbarakkerne De vigtigste fortætningsmuligheder er: 3. Innavinnguaq 1. Tuujuk-og Blok P området 4. Inussussuaq 2. Omdannelse af Blok 1-10 5. Omdannelse af Vandsøområdet 3. Millionærbarakkerne 6. Teleområdet 4. Kujallerpaat 7. Udbygning af Issortafik 5. Innavinnguaq 8. Udbygning af Nigerleq Syd 6. Udbygning ved Quassunnguaq 9. Udbygning af Manngua 7. Inussussuaq 10. Udbygning af Iminaq 8. Omdannelse af Vandsøområdet 11. Udbygning af Niels Hammekensvej 9. Teleområdet 12. Sarfarsuit 10. Udbygning af Issortafik

11. Udbygning af Qasigiannguit (nuværende bådoplag) Desuden arbejdes der løbende med enkeltprojekter, der bidrager til fortætningen uden at kompromittere den grønne 12. Udbygning af Nigerleq Syd struktur.

13. Nuussuaqs Hjerte Der ønskes iværksat helhedsplaner for boligområderne: Blok 2-10 og Radiofjeldet, samt området Qoorunnguaq Nord, for 14. Udbygning af Manngua herigennem at afklare områdernes potentialer.

Desuden vil der løbende blive arbejdet med enkeltprojekter, der bidrager til fortætningen uden at kompromittere den grønne struktur.

1.1.1.2 Imaneq By- og Boligudviklingsafdelingen har udarbejdet en By- og Boligudviklingsafdelingen har udarbejdet en designmanual for Imaneq, byens gågade. designmanual for Imaneq, byens gågade.

Imaneq Designmanual 2011+ er et designværktøj, som skal Imaneq Designmanual 2011+ er et designværktøj, som skal styre de fremtidige designprocessor for gågaden. Målet med styre de fremtidige designprocessor for gågaden. Målet med designmanualen er at styrke oplevelsen af byens identitet designmanualen er at styrke oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt løft af byens gader og pladser. Der gennem et designmæssigt løft af byens gader og pladser. Der skal skabes et byarkitektonisk kendetegn, der fremhæver skal skabes et byarkitektonisk kendetegn, der fremhæver Nuuks kvaliteter både historisk og kulturelt og som en Nuuks kvaliteter både historisk og kulturelt og som en hovedstad. hovedstad.

Området er opdelt i etaper, og ideen er, at Kommuneqarfik Området er opdelt i etaper, og ideen er, at Kommuneqarfik Sermersooqs By- og Boligudviklingsafdeling skal fungere som Sermersooqs By- og Boligudviklingsafdeling skal fungere som projektleder for etaperne i tæt samarbejde med eksterne projektleder for etaperne i tæt samarbejde med eksterne arkitekter, erhvervsdrivende og kunstnere, som er aktører i de arkitekter, erhvervsdrivende og kunstnere, som er aktører i de forskellige etaper. Projektet er omfattende og vil strække sig forskellige etaper. Projektet er omfattende og vil strække sig over en årrække. over en årrække.

Materialet redegør for: Materialet redegør for:

 Det samlede koncept  Det samlede koncept

 Foretrukne materialer og principper for overgange  Foretrukne materialer og principper for overgange mellem materialer mellem materialer

 Etapeinddelingen af hele Imaneq  Etapeinddelingen af hele Imaneq

 Referencer  Referencer

 Forudsætninger fra den hidtidige Imaneq designmanual kommuneplanlægning og en borgerinddragelsesproces 2011+: imaneq_designmanual_dkkal.pdf i juni 2010 på Imaneq

Imaneq designmanual 2011+: imaneq_designmanual_dkkal.pdf

1.1.1.3 Aqqaluks Park Kommunen vil i den kommende periode arbejde med at Kommunen vil i den kommende periode arbejde med udvikle Aqqaluks Plads som grønt åndehul. Pladsen er et vigtig implementeringen af helhedsplanen for Aqqaluks Park. kulturelt bindeled mellem Imaneq og Kolonihavnen, et vigtigt led mellem uddannelses-, kulturelle og administrative Der er i den forgangne planperiode foretaget en omfattende funktioner, og samtidig vigtigt også som udgangspunkt for brugerinddragelse og registrerende analyse af parken. sports- og fritidsaktiviteter. Mange forskellige grupper af mennesker bruger pladsen på forskellige tidspunkter af dagen og på forskellige tidspunkter af året. En fornyelse og omdannelse af pladsen til en park vil være til En fornyelse og omdannelse af pladsen til en park vil være til stor glæde for både byens borgere og turister. Udviklingen af stor glæde for både byens borgere og turister. Udviklingen af parken skal desuden ses i sammenhæng med de parken skal desuden ses i sammenhæng med de igangværende bestræbelser på at udvikle Imaneq som gågade igangværende bestræbelser på at udvikle Imaneq som gågade og med henblik på at etablere en sammenhæng mellem og med henblik på at etablere en sammenhæng mellem bycentret og den historiske del af Nuuk omkring Kolonihavnen. bycentret og den historiske del af Nuuk omkring Kolonihavnen. Pladsen er i dag et virvar af stier, veje og uafsluttede forløb. Blandt de emner, der skal tages hånd om, er beliggenhed og For at udvikle pladsen til et sted, hvor man har lyst til at udformning af opholdsarealer, stier og veje, beplantning og opholde sig snarere end at gå eller køre igennem, er det belysning, opsætning af bænke og muligheder for kunst og nødvendigt at gennemtænke pladsens brug og udvikle nye formidling. opholds- og aktivitetsmuligheder. Det er samtidig vigtigt at indrette den nye park, så de mange anvendelser fortsat kan finde sted. Parken vil derfor blive udviklet i et samarbejde med relevante interessenter. Blandt de emner, der skal tages hånd om, er beliggenhed og udformning af opholdsarealer, stier og veje, beplantning og belysning, broer, grøfter, opsætning af bænke og muligheder for indretning af eventuel skøjtebane og vandkunst.

1.1.1.4 Siorarsiorfik Med en kraftigt og stabilt voksende befolkning i Nuuk, er der med den fysiske planlægning defineret en ny bydel, Siorarsiorfik. Den kommende bydel er beliggende på det sydlige næs, syd for Qinngorput. Forbindelsen hertil vil ske via tunnel, der forventes færdig i 2023.

Bydelen vil bestå af både skole, institution, erhverv og boliger, samt en lystbådehavn og andre rekreative områder.

Planlægningen af bydelen er led i en ambitiøs plan for Nuuk, så byen fortsat kan tilbyde attraktive boligområder.

Kommuneqarfik Sermersooq har etableret byudviklingsselskabet Nuuk City Development, NCD. Det nye kommunalt ejede selskab NCD får til opgave at hjælpe til med at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen af Nuuk og den helt nye bydel Siorarsiorfik.

1.1.1.5 Vandsøområdet Omkring vandsøen er der mulighed for udvikling af et antal Omkring vandsøen er der mulighed for udvikling af et antal mindre boligkvarterer, der tilsammen kan udgøre et nyt, mindre boligkvarterer, der tilsammen kan udgøre et nyt, attraktivt boligområde i nærheden af centrum. En attraktivt boligområde i nærheden af centrum. En forudsætning for at udvikle området er, at vandsøens forudsætning for at udvikle området er, at vandsøens nuværende funktion som en del af Nuuks vandforsyning nuværende funktion som en del af Nuuks vandforsyning sløjfes. sløjfes. Området spiller en nøglerolle i Nuuks grønne/rekreative struktur. Blandt andet er der forskellige projekter omkring Området spiller en nøglerolle i Nuuks grønne/rekreative Inussivik på tegnebordet, herunder stiforbindelser til midtbyen struktur. Blandt andet er der forskellige projekter omkring og til seminarieområdet/Kolonihavnen. Der er derfor behov for Inussivik på tegnebordet, herunder stiforbindelser til midtbyen en helhedsplan, der kan koordinere alle de forskellige og til seminarieområdet/Kolonihavnen. projekter, der er i spil i området, og som kan sikre, at det grønne/rekreative netværk ikke bliver ødelagt. Nøgleordene i den forbindelse er fortætning med kvalitet. Området kan overordnet set opdeles i to boligområder, der kan Området kan overordnet set opdeles i to boligområder, der kan trafikbetjenes dels fra C.E. Jansensvej, dels fra trafikbetjenes dels fra C.E. Jansensvej, dels fra Kissarneqqortuunnguaq. En del af udviklingen i området er Kissarneqqortuunnguaq. Hvert af disse to boligområder kan derfor afhængigt af vandsøens nedlæggelse som igen underinddeles, idet en del af områderne ligger uden for vandreservoir, spærrezonen omkring vandsøen, mens en del af områderne ligger inden for spærrezonen. En del af udviklingen i området Efter vandreservoirets nedlæggelse vil området omkring er derfor afhængigt af vandsøens nedlæggelse som vandsøen desuden kunne udvikles som et bynært rekreativt vandreservoir, der efter de nuværende planer sker omkring område, og det skal sikres, at udbygningen af området med 2020. boliger ikke forringer områdets potentiale for at kunne indgå i Efter vandreservoirets nedlæggelse vil området omkring den grønne struktur som et af byens grønne opholdsrum. vandsøen desuden kunne udvikles som et bynært rekreativt område, og det skal sikres, at udbygningen af området med boliger ikke forringer områdets potentiale for at kunne indgå i den grønne struktur som et af byens grønne opholdsrum.

1.1.1.6 Plan for Nuussuaq – Før: Nuussuaqs Hjerte I den kommende planperiode vil der være fokus på at udvikle kvarterløft en helhedsplan for Nuussuaq. Det er målet, at bydelen skal I den kommende planperiode vil der være fokus på at udvikle udvikles til et attraktivt boligområde, med tidssvarende Nuussuaq som en moderne bydel med tidssvarende boliger, boliger, uderum og service. uderum og service. En central del af denne udvikling vil være revitaliseringen af området omkring lystbådehavnen og Relationen mellem Nuussuaq og lystbådehavnen skal styrkes, fællesområdet omkring Pisiffik – med rekreative og og de mulige synergieffekter skal udnyttes. kommercielle aktiviteter, byliv og ophold. Relationen mellem Nuussuaq og lystbådehavnen skal styrkes, og de mulige synergieffekter skal udnyttes. En udvikling af området er afhængig af forskellige En udvikling af området er afhængig af nogle infrastrukturelle interessenter i området, og af et tværfagligt samarbejde. forudsætninger. Der vil være behov for at neddrosle eller helt sløjfe vejforbindelsen mellem fællesområdet og havnen Der er allerede behov for at iværksætte en proces med henblik (Sorlaat). En forudsætning herfor er, at der etableres en på at revitalisere en større del af den offentligt ejede bro/dæmning fra Admiralitetsøerne til Borgmester Anniitap boligmasse i Nuussuaq. Revitaliseringen vil ske med fokus Aqquserna, så den tunge trafik ledes uden om Nuussuaq. på bygningernes tilstand, livet mellem husene og en boligsocial Der er allerede behov for at iværksætte en proces med henblik indsats. på at revitalisere en større del af den offentligt ejede boligmasse i Nussuaq som en del af planen. Revitaliseringen vil Desuden vil der blive arbejdet med muligheden for en ske med fokus på bygningernes tilstand, livet mellem husene udvidelse mod syd af lystbådehavnen (Iggiaa). og en boligsocial indsats. Desuden vil der blive arbejdet med muligheden for en udvidelse af lystbådehavnen (Iggiaa), en eventuel ny marina i centerområdet og en friholdelse af et område ved svømmehallen.

1.1.1.7 Erhvervsbåndet Nuuk har rollen som det ubestridte erhvervsmæssige Nuuk har rollen som det ubestridte erhvervsmæssige omdrejningspunkt for Grønland. Det gælder i særdeleshed omdrejningspunkt for Grønland. Det gælder i særdeleshed tungere erhverv knyttet til transport, fremstilling og håndværk. tungere erhverv knyttet til transport, fremstilling og håndværk. For at understøtte og forbedre Nuuks rolle i forhold til disse For at understøtte og forbedre Nuuks rolle i forhold til disse brancher vil der i perioden blive arbejdet på at etablere et brancher vil der i perioden blive arbejdet på at etablere et logistisk og erhvervsmæssigt knudepunkt med udgangspunkt i logistisk og erhvervsmæssigt knudepunkt med udgangspunkt i den nye erhvervshavn på Qeqertat og de eksisterende den nye erhvervshavn på Qeqertat og de eksisterende erhvervsområder ved Pukuffik. erhvervsområder ved Pukuffik.

Området – erhvervsbåndet – vil herefter bestå af den nye Området – erhvervsbåndet – vil herefter bestå af den nye erhvervshavn på Qeqertat, det nye forbrændingsanlæg samt et erhvervshavn på Qeqertat, et udvidet erhvervsområde omkring udvidet erhvervsområde omkring Pukuffik. Det er i den og nord for Pukuffik, samt nord for den etablerede forbindelse afgørende, at infrastrukturen i det nye samlede forvaringsanstalt. erhvervsområde opgraderes, så den erhvervsmæssige trafik internt i området fra havn til erhverv kan foregå optimalt. Derfor vil der blive arbejdet på at etablere en bro fra Områderne omkring den nye atlantlufthavn kan også på sigt Qeqertanut til Sarfaarsuit, og der vil blive arbejdet på en ny benyttes til at forstærke erhvervsbåndet. forbindelse gennem erhvervsområdet. For at forbedre trafikken fra hjem til arbejdsplads vil tunnellen ved Sarfannguit blive udvidet. 1.1.1.8 Kyststien Kyststien forløber langs kysten og tilbyder på den måde en Kyststien forløber langs kysten og tilbyder på den måde en oplevelse af Nuuks varierede kystlinje, vandets vekslende oplevelse af Nuuks varierede kystlinje, vandets vekslende udseende og kig på tværs af vandet til landområderne rundt udseende og kig på tværs af vandet til landområderne rundt om Nuuk. Det er hensigten, at Nuuks borgere og gæster skal om Nuuk. Det er hensigten, at Nuuks borgere og gæster skal kunne færdes hele vejen langs kysten og på den måde kunne kunne færdes hele vejen langs kysten og på den måde kunne bevæge sig mellem de friholdte områder. bevæge sig mellem de friholdte områder.

Forløbet langs kysten vil dog nødvendigvis blive afbrudt på Forløbet langs kysten vil dog nødvendigvis blive afbrudt på enkelte strækninger, hvor bebyggelse tæt på kysten eller enkelte strækninger, hvor bebyggelse tæt på kysten eller havneaktivitet med tilhørende afspærrede områder forhindrer havneaktivitet med tilhørende afspærrede områder forhindrer færdslen. Andre steder, hvor det er terrænet, der i dag færdslen. Andre steder, hvor det er terrænet, der i dag forhindrer færdslen, er det planens hensigt, at gangbroer eller forhindrer færdslen, er det planens hensigt, at gangbroer eller terrænreguleringer skal øge tilgængeligheden. Kyststien vil terrænreguleringer skal øge tilgængeligheden. Kyststien vil åbne store muligheder for fritidsaktiviteter og sightseeing. åbne store muligheder for fritidsaktiviteter og sightseeing.

Stien vil blive realiseret i flere etaper, eller efterhånden som Stien vil blive realiseret i flere etaper, eller efterhånden som behovet viser sig. behovet viser sig.

1.1.1.9 Fyrø De grønlandske kommuner har i samarbejde med selvstyret udviklet en fælles-offentlig affaldshåndteringsstrategi. Der er hertil oprettet et fælleskommunalt selskab ESANI A/S, der skal etablere forbrændingsanlæg i hhv. Nuuk og Sisimiut.

Forbrændingen i Nuuk placeres på Fyrø. Placeringen muliggør håndtering af affald fra kysten. Grundet at placeringen er synlig fra store dele af byen og ikke mindst i indsejlingen, skal der ske en arkitektonisk bearbejdning af anlægget. 1.1.1.10 Plan for infrastruktur Plan for infrastruktur

Der er i 2019 foretaget nye trafiktællinger i Nuuk, hvilke bidrager til grundlaget for en plan for byens infrastruktur.

Planen forventes udarbejdet i denne planperiode, og vil bl.a. indebære en afsøgning af forskellige løsninger på at forbedre infrastrukturen for både bilister, offentlig transport og bløde trafikanter. 1.1.1.11 Boligsektorplan Boligsektorplan

Der ønskes udarbejdet en samlet boligsektorplan, der har til formål at kortlægge behov for ældre- og ungdomsboliger, boliger til socialt udsatte samt ikke mindst boliger til de mange.

1.1.1.12 Qinngorput Udbygningen af Qinngorput - Nuuks nyeste bydel - har nu Udbygningen af Qinngorput har nu allerede været i gang i en allerede været i gang i en årrække. De første etaper af årrække. I dag er grundlaget for en ny velfungerende bydel udbygningen var baseret på en arkitektkonkurrence afholdt i etableret, med en række boliger, en skole, og flere 2000, og i løbet af de sidste par år er de første etaper syd for dagligvarebutikker. naturhavnen blevet realiseret. I dag er grundlaget for en ny velfungerende bydel etableret. Der er opført en række boliger, I den kommende periode vil bydelen blive udbygget i en række der er åbnet en ny skole, og butikkerne begynder at komme til etaper mod syd, med fokus på at bevare og understrege området. områdets landskabskarakter i en vekslen mellem samlede Der vil fortsat være fokus på at udvikle Qinngorput som Nuuks bebyggelser og friholdt landskab. Stier i det friholdte landskab nyeste sammenhængende bydel og som den eneste udvidelse vil være med til at binde området sammen. De samlede af byen i perioden. I den kommende periode vil bydelen blive bebyggelser vil blive opført med forholdsvis stor tæthed og udbygget i en række etaper omkring den nye vej mod syd, der med en varierende etagehøjde på mellem to og seks etager. er under etablering. Den fortsatte udbygning af områderne syd for naturhavnen bygger på at bevare og understrege områdets landskabskarakter i en vekslen mellem samlede bebyggelser Bydelens sidste etaper forventes at være udbyggede i denne og friholdt landskab. Stier i det friholdte landskab vil være med planperiode, hvorefter der vil blive arbejdet med fortætning. til at binde området sammen. De samlede bebyggelser vil blive opført med forholdsvis stor tæthed og med en varierende etagehøjde på mellem to og seks etager. Der er fortsat stor efterspørgsel efter bådoplagringspladser i byen, og sletten mellem den nye skole og fjeldet er særdeles anvendelig til dette formål. Derfor vil der i perioden blive arbejdet med en stor sammenhængende bådoplagringsplads på dette sted, hvor både kan transporteres til naturhavnen, der i fremtiden udvikles til en lystbådehavn. Bydelen forventes at være fuldt udbygget omkring 2017, hvor boligområderne vil strække sig helt frem til det sydlige næs. På dette tidspunkt vil der i henhold til den overordnede byudviklingsstrategi skulle træffes en beslutning om, hvorvidt vejen skal fortsættes som en halvtunnel frem til Siorarsiofik.

1.1.2 Bevaringsværdige områder Nuuk bydel rummer en række særligt bevaringsværdige Nuuk bydel rummer en række særligt bevaringsværdige områder (§ 2-områder - Grønlands Hjemmestyrets rapport områder (§ 2-områder - Grønlands Hjemmestyrets rapport "Nuuk - bevaringsværdige bygninger og bydele", 1990), hvoraf "Nuuk - bevaringsværdige bygninger og bydele", 1990), hvoraf dele er fredede. Det betyder, at det skal sikres, at områdernes dele er fredede. Det betyder, at det skal sikres, at områdernes historisk værdifulde miljø med eksisterende bygninger, terræn historisk værdifulde miljø med eksisterende bygninger, terræn osv. skal bevares for fremtiden. Det drejer sig om Herrnhut- osv. skal bevares for fremtiden. Det drejer sig om Herrnhut- området (1), Kolonihavnen (2) og Aqqaluks Plads (3). området (1), Kolonihavnen (2) og Aqqaluks Plads (3).

Derudover er Quassunnguaq (4), Inspektørbakken (5), Derudover er Quassunnguaq (4), Inspektørbakken (5), Myggedalen (6) og Avannarliit (7) udpeget som særligt Myggedalen (6) og Avannarliit (7) udpeget som særligt bevaringsværdige områder, der dog ikke er omfattet af bevaringsværdige områder, der dog ikke er omfattet af fredninger (§ 3-områder). fredninger (§ 3-områder).

De overordnede bestemmelser for de bevaringsværdige De overordnede bestemmelser for de bevaringsværdige områder beskriver de fredede og bevaringsværdige bygninger i områder beskriver de fredede og bevaringsværdige bygninger i områderne. områderne.

Bevaringsværdige bygninger og Alle Nuuks bevaringsværdige og fredede bygninger er bydele: nuuk_gulebynotat_samlet_dk.pdf gennemgået i Nuuk Byatlas

Bevaringsværdige bygninger og bydele: nuuk_gulebynotat_samlet_dk.pdf

1.1.3 Centerstruktur Som hovedstad stilles der særlige krav til Nuuks bymidte. Som hovedstad stilles der særlige krav til Nuuks bymidte. Bymidten skal både betjene landets centraladministration og Bymidten skal både betjene landets centraladministration og en række overordnede servicefunktioner, og den skal også en række overordnede servicefunktioner, og den skal også fungere som overordnet center for byen og for Kommuneqarfik fungere som overordnet center for byen og for Kommuneqarfik Sermersooq. Sermersooq.

Centerstrukturen i Nuuk består ud over hovedcentret af to Centerstrukturen i Nuuk består ud over hovedcentret af to bydelscentre samt lokalcentre i de forskellige bydele. I korte bydelscentre samt lokalcentre i de forskellige bydele. I korte træk kan centerstrukturen resumeres som følgende: træk kan centerstrukturen resumeres som følgende:

1. Nuuk Hovedcenter, der fungerer som det overordnede 1. Nuuk Hovedcenter, der fungerer som det overordnede center for hele byen. Inden for hovedcentret findes center for hele byen. Inden for hovedcentret findes Nuuk bymidte, der rummer hovedparten af Nuuk bymidte, der rummer hovedparten af centerfunktionerne i Nuuk og fungerer som centerfunktionerne i Nuuk og fungerer som bydelscenter i den gamle bydel bydelscenter i den gamle bydel 2. Nuussuaq Center, der fungerer som lokalcenter for 2. Nuussuaq Center, der fungerer som lokalcenter for bydelen Nuussuaq bydelen Nuussuaq 3. Qinngorput Center, der fungerer som bydelscenter for 3. Qinngorput Center, der fungerer som bydelscenter for bydelen Qinngorput bydelen Qinngorput 4. Kangillinnguit, der er lokalcenter for bykvarteret ved Kangillinnguit 4. Kangillinnguit, der er lokalcenter for bykvarteret ved 5. Qernertunnguit, der er lokalcenter for bykvarteret ved Kangillinnguit Qernertunnguit 5. Qernertunnguit, der er lokalcenter for bykvarteret ved 6. Sarfaarsuit, der er et fremtidigt lokalcenter for Qernertunnguit bykvarteret ved Sarfaarsuit Timaat 6. Sarfaarsuit, der er et fremtidigt lokalcenter for 7. Qinngorput Syd, der er et fremtidigt lokalcenter for bykvarteret ved Sarfaarsuit Timaat den sydlige del af bydelen Qinngorput 7. Qinngorput Syd, der er et fremtidigt lokalcenter for 8. Siorarsiorfik Center, der skal fungere som den sydlige del af bydelen Qinngorput bydelscenter for bydelen Siorarsiorfik 8. Siorarsiorfik Center, der i fremtiden skal fungere som bydelscenter for bydelen Siorarsiorfik 9. Siorarsiorfik Syd, der er et fremtidigt lokalcenter for 9. Siorarsiorfik Syd, der er et fremtidigt lokalcenter for den sydlige del af bydelen Siorarsiorfik den sydlige del af bydelen Siorarsiorfik

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at den overordnede Det er Kommunalbestyrelsens mål, at den overordnede struktur med ét hovedcenter, to bydelscentre og lokalcentre i struktur med ét hovedcenter, to bydelscentre og lokalcentre i lokalområderne fastholdes og udvikles. lokalområderne fastholdes og udvikles.

1.1.4 Trafikstruktur Trafikkens udvikling i Nuuk har de senere år været drevet af Trafikkens udvikling i Nuuk har de senere år været drevet af en generel velstandsstigning, en positiv tilflytning og en kraftig en generel velstandsstigning, en positiv tilflytning og en kraftig byudvikling af byens forstæder. Det har betydet en kraftig byudvikling af byens forstæder. Der er således 3240 stigning i antallet af køretøjer i bybilledet, ligesom der har personbiler indregistreret i 2019, hvilket er en stigning på 626 været væsentlige stigninger i trafikmængden på byens vejnet. siden 2015. Dertil kommer en betydelig stigning i hyrevogne I dag er der knap 3.000 indregistrerede motorkøjer i Nuuk, og og varebiler. flere af de centrale vejstrækninger er belastet af en del trafik med begyndende kødannelse og dårligere bymiljø til følge. De stigende trafikmængder på byens vejnet er med til at forstærke behovet for at fredeliggøre midtbyen i Nuuk, så Den stigende trafik på byens primære trafikvejnet stiller store midtbyen i højere grad planlægges på de bløde trafikanters krav til såvel udformningen som vedligeholdelsen af disse veje, præmisser. og udfordringen de kommende år er fortsat at sikre, at byudviklingen i Nuuk understøttes af en tilsvarende udbygning Der er allerede gjort betydelige indsatser for at forbedre de og forstærkning af vejinfrastrukturen. trafikale vilkår, hvilket fortsættes de kommende år.

En veludbygget infrastruktur er ligeledes afgørende for Åbningen af Nuuk Center og de spændende erhvervsudviklingen i Nuuk. Nye erhvervs- eller havnearealer, byfornyelsesinitiativer i midtbyen i øvrigt nødvendiggør et øget som eksempelvis den planlagte nye Atlanthavn på Qeqertat. fokus på H.J. Rinksvej og Aqqusinersuaq. Udbygning i Siorarsiorfik kommer til at lægge et yderligere pres på trafikken i midtbyen, og vil ligeledes stille krav til De stigende trafikmængder på byens vejnet er samtidig med til udbygning af infrastrukturen. at forstærke behovet for at fredeliggøre midtbyen i Nuuk, så midtbyen i højere grad planlægges på de bløde trafikanters Der er udpeget 5 trafikale hotspots, der vil forventes at kræve præmisser. en særlig indsats.

En veludbygget infrastruktur er ligeledes afgørende for erhvervsudviklingen i Nuuk. Nye erhvervs- eller havnearealer, som eksempelvis den planlagte nye Atlantgodshavn på Qeqertat, skal understøttes af den nødvendige vejstruktur.

De stærkt stigende trafikmængder på byens vejnet nødvendiggør en skærpet opmærksomhed på trafiksikkerhedsfremmende tiltag i Nuuk.

Udbygning i Siorarsiorfik kommer til at lægge et yderligere pres på trafikken i midtbyen, og vil stiller ligeledes stille krav til udbygning af infrastrukturen.

1.1.5 Stistruktur Det er et højt prioriteret mål for Kommunalbestyrelsen at Det er et højt prioriteret mål for Kommunalbestyrelsen at styrke forholdene for de gående og cyklende trafikanter i styrke forholdene for de gående og cyklende trafikanter i Nuuk, og byen har da også et udbygget og ganske Nuuk, og byen har da også et udbygget og ganske velfungerende gang- og cykelstinet. velfungerende gang- og cykelstinet.

I den kommende planperiode vil arbejdet med at forbedre I den kommende planperiode vil arbejdet med at forbedre gang- og cykelstinettet i Nuuk forstærkes. Fokus vil rette sig gang- og cykelstinettet i Nuuk forstærkes. Fokus vil rette sig mod at sikre et sammenhængende gang- og cykelstinet i Nuuk mod at sikre et sammenhængende gang- og cykelstinet i Nuuk ved målrettet at arbejde for at forbinde eksisterende ved målrettet at arbejde for at forbinde eksisterende stisystemer med hinanden. stisystemer med hinanden.

I tillæg til at skabe et sammenhængende gang- og cykelstinet i I tillæg til at skabe et sammenhængende gang- og cykelstinet i Nuuk, vil arbejdet med at styrke eksisterende gang- og Nuuk, vil arbejdet med at styrke eksisterende gang- og cykelstier i og omkring bymidten forstærkes. Imaneqs funktion cykelstier i og omkring bymidten forstærkes. Imaneqs funktion som gågade styrkes, og forholdene for byens gående og som gågade styrkes, og forholdene for byens gående og cyklende trafikanter skal forbedres langs H.J. Rinksvej og cyklende trafikanter skal forbedres langs H.J. Rinksvej og Aqqusinersuaq. Aqqusinersuaq.

I forbindelse med ny hovedstruktur for Nuuk planlægges der Etableringen af kyststien er dels et rekreativt tilbud og dels en for etablering af en kyststi, dels som et rekreativt tilbud og vigtig del af infrastrukturen for bløde trafikanter. Kyststien dels som en vigtig del af infrastrukturen for bløde trafikanter. forløber langs kysten og tilbyder på den måde en oplevelse af Kyststien forløber langs kysten og tilbyder på den måde en Nuuks varierede kystlinje. oplevelse af Nuuks varierede kystlinje. Det skal være muligt at færdes hele vejen langs kysten og på den måde kunne bevæge sig mellem de friholdte områder. Der planlægges for at der sikres areal til kyststien i de nye byområder.

1.1.6 Grøn struktur Et ”Kommuneplantillæg nr. 4 – Plan for byens rekreative Et ”Kommuneplantillæg nr. 4 – Plan for byens rekreative områder” trådte i kraft i oktober 2010, og hermed blev der for områder” trådte i kraft i oktober 2010, og hermed blev der for første gang fremlagt en samlet plan for, hvordan første gang fremlagt en samlet plan for, hvordan Kommunalbestyrelsen kan forvalte Nuuks mange grønne Kommunalbestyrelsen kan forvalte Nuuks mange grønne åndehuller, så de bliver til størst mulig gavn for byens åndehuller, så de bliver til størst mulig gavn for byens befolkning. befolkning.

Planen opdeler de rekreative områder i Nuuk i tre forskellige Planen opdeler de rekreative områder i Nuuk i tre forskellige områdetyper: områdetyper:

1. Friholdte områder 1. Friholdte områder 2. Områder til større rekreative anlæg 2. Områder til større rekreative anlæg 3. Byens opholdsrum, der knyttes sammen af 3. Byens opholdsrum, der knyttes sammen af landskabsstier,idrætsstier og byforløb landskabsstier, idrætsstier og byforløb

Som samlet plan for de grønne områder i Nuuk vil planens Som samlet plan for de grønne områder i Nuuk vil planens mere detaljerede anbefalinger løbende blive lagt til grund mere detaljerede anbefalinger løbende blive lagt til grund for det fremtidige kommuneplanarbejde. for det fremtidige kommuneplanarbejde.

Kommuneplantillæggets intentioner om at sikre et balanceret Kommuneplantillæggets intentioner om at sikre et balanceret samspil mellem byen og naturen, så Nuuk kan profilere sig samspil mellem byen og naturen, så Nuuk kan profilere sig som en grøn og attraktiv hovedstad, ønskes fastholdt i den som en grøn og attraktiv hovedstad, ønskes fastholdt i den videre planlægning. Planens bestemmelser er derfor i alt videre planlægning. Planens bestemmelser er derfor i alt væsentligt overført til nærværende kommuneplan. væsentligt overført til nærværende kommuneplan.

Den vigtigste ændring i denne kommuneplan er introduktionen Udviklingen af Siorarsiorfik åbner op for rekreative muligheder af princippet om, at vi, hvor det kan lade sig gøre, vil i Kobbefjorden og aktiviteter som skiløb, ridning, trekkking og fremhæve oplevelsen af landskabet ved at sikre tilgængelig mountainbiking mv. En forbindelse til Kobbefjorden vil åbne kyst og fjeld. fjorden og baglandet op og gøre det langt mere tilgængeligt uden en båd. Samtidig vil det også muliggøre en fremtidig Det er sket dels ved, at bestemmelserne for kommuneplanens sammenhæng til bygden Kapisillit og Isfjorden. delområder langs hele kyststrækningen er justeret, så det sikres, at kysten friholdes for byggemuligheder, dels ved, at der lægges op til at etablere en sammenhængende kyststi. I løbet af planperioden vil kommunen udvikle en handlingsplan for den etapevise udbygning af det rekreative forløb langs kysten, herunder hvordan stien aktiveres/synliggøres, og hvordan den kommer til at binde byen bedre sammen i sammenhæng med øvrige stiforløb. Udviklingen af Siorarsiorfik åbner op for rekreative muligheder i Kobbefjorden og aktiviteter som skiløb, ridning, trekkking og mountainbiking mv. En forbindelse til Kobbefjorden vil åbne fjorden og baglandet op og gøre det langt mere tilgængeligt

28 uden en båd. Samtidig vil det også muliggøre en fremtidig sammenhæng til bygden Kapisillit og Isfjorden.

1.1.7 Erhvervsstruktur Generelt arbejdes der med en tostrenget tilgang til udviklingen Generelt arbejdes der med en tostrenget tilgang til udviklingen af erhvervsarealer i Nuuk: af erhvervsarealer i Nuuk:

Lettere erhverv i form af arealer til kontorformål, service og  Erhverv i form af arealer til kontorformål, service og liberale erhverv koncentreres primært i centrum, hvor liberale erhverv koncentreres primært i centrum. synergieffekten og den interne tilgængelighed forventes at  Erhverv i form af arealer til forsynings-, transport-, være størst. En stor del af behovet forventes dækket som en industri- og håndværksvirksomhed placeres i et samlet del af den udvikling, der foregår inden for fokusområderne i område med udgangspunkt i den nye Atlanthavn og de midtbyen. eksisterende erhvervsområder ved Pukuffik. I forlængelse heraf udpeges fremtidige Tungere erhverv i form af arealer til forsynings-, transport-, udvidelsesmuligheder for erhvervsbåndet. industri- og håndværksvirksomhed placeres i et samlet område med udgangspunkt i den nye Atlanthavn og de eksisterende Området er forsat et fokusområde i den kommende periode. erhvervsområder ved Pukuffik. Tilsammen udgør dette område, Erhvervsbåndet, et fokusområde i den kommende periode

I forbindelse med ny hovedstruktur for Nuuk er dele af erhvervsbåndet detailplanlagt og der udlagt nye erhvervsområder indenfor erhvervsbåndet og i Siorarsiorfik. 1.1.8 Offentlig transport Offentlig transport

Nuuk er generelt fint forbundet af et effektivt system af busruter. Der er dog enkelte områder, hvor der er mere end 10 min. gang til et busstoppested.

I takt med udbygningen af nye boligområder, udvides bussernes netværk.

Ligeledes kan vejnettet og deraf muligheden for busruter være med til at udpege de områder af byen, der i nærmeste fremtid er mest oplagte at boligfortætte.

1.1.9 Cykelstier Kommuneqarfik Sermersooq arbejder for at styrke trafiksikkerheden og fremkommeligheden for de bløde trafikanter og samtidigt gøre det mere attraktivt, at bevæge sig til fods eller på cykel. Infrastrukturen for cyklister og fodgængere udbygges gennem anlæg af nye stiforløb og udvidelse af eksisterende cykelstier, mens der kontinuert arbejdes på tiltag ift. at forebygge utrygge og farlige kryds og rundkørsler.

Fremkommelighed og tryghed for cyklister prioriteres højt ved udformningen af nye veje og tunnelforbindelser, hvor der skal sikres en særlig høj standard for stibredde, krydsninger og vedligehold, således at brugerne kan cykle trygt og komfortabelt.

Omfanget af den nødvendige cykelparkering etableres generelt ved, at kommuneplanens normer indarbejdes i de aktuelle kommuneplantillæg men, hvor dette ikke er fastsat i tillæggene henvises der til kommuneplanens parkeringsnormer.

1.1.10 Kapisillit Hovedstruktur Hovedstruktur I januar 2015 boede der 65 indbyggere i Kapisillit. Bygden har I januar 2020 boede der 52 indbyggere i Kapisillit. Bygden har gennem årene oplevet et markant fald i befolkningen fra 97 gennem årene oplevet et markant fald i befolkningen fra 78 personer i 2003. Blandt disse er der relativt få småbørn og personer i 2008. Blandt disse er der relativt få småbørn og unge i den erhvervsaktive alder. Bygden huser således få unge unge i den erhvervsaktive alder. Bygden huser således få unge familier og relativt mange ældre. familier og relativt mange ældre.

Boligområder Boligområder Byen oplever en udvikling, hvor fastboende flytter væk – Byen oplever en udvikling, hvor fastboende flytter væk – primært til Nuuk – og boligerne skifter funktion til fritidshuse. primært til Nuuk – og boligerne skifter funktion til fritidshuse. På baggrund af befolkningsudviklingen i bygden har På baggrund af befolkningsudviklingen i bygden har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligformål i Kapisillit. af nye arealer til boligformål i Kapisillit. Med nærværende kommuneplan bliver delområde K72 opdelt i Erhvervsområder to: M72 Neriunaq, der udelukkende rummer Landbrug og Som i Qeqertarsuatsiaat har erhvervsgrundlaget tidligere fåreholderbolig og K72 Kuussuaq, der vedbliver at være et været torskefiskeri og fangst, men også her har tilbagegangen tradionelt hytteområde. haft konsekvenser med bl.a. lukning af fiskeristationen. Der er et ønske om at udvikle Kapisillit som turistdestination. Erhvervsområder Det foreslås udviklet ved at etablere et nyt husflidsværksted Der er et ønske om at udvikle Kapisillit som turistdestination tæt på midtbyen på ca. 150 m2 til brug for de 5-10 og som en grøn og bæredygtig bygd. kunsthåndværkere, der i øjeblikket er i bygden. Der findes Der er planer om at etablere et slagteri i bygden, der forsynes allerede i dag en skindsystue i bygden. Det er tanken, at af fåreholderstedet Neriunaq. værkstedet skal åbnes for besøgende og herved skabe en På sigt vil bygden udvikle sig til et turistmål, der tiltrækker direkte relation mellem producent og kunder, hvor turisten både borgere fra Nuuk, som internationalt. Her kan laksen både kan få muligheden for at prøve at lave sin egen kunst og samt nærheden til isfjorden bidrage til at markere stedet. se kunstnerne i arbejde. Det er målet, at projektet skal kunne tiltrække både turister og kunsthåndværkere til stedet. Trafik, teknik- og miljøforhold Der er desuden en indhandlingsfabrik i byen. Havnekajen Bygden besejles en gang ugentligt fra Nuuk i perioden april - ønskes udvidet med 2 meter, så der er tilstrækkelig med plads januar. til både produktion og øvrige initiativer på kajen. I 2019 begyndte private udbydere faste ugentlige sejladser mellem Nuuk og Kapisillit, hvilket tyder på større Trafik, teknik- og miljøforhold turismepotentialer. Bygden besejles en gang ugentligt fra Nuuk i perioden maj - For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret areal januar. til en eventuel ny heliport, dog uden at der er aktuelle planer om anlæg. For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret areal Der er også planlagt et fremtidigt ATV spor mellem Kapisillit og til en eventuel ny heliport, dog uden at der er aktuelle planer Neriunaq. Mulighederne for at etablere en landforbindelse i om anlæg. form af ATV spor mellem Nuuk og Kapisillit skal undersøges.

Bevaringsinteresser Bevaringsinteresser Den overvejende boligtype i Kapisillit er enfamiliehuse. For at Den overvejende boligtype i Kapisillit er enfamiliehuse. For at tilgodese bevaringsinteresserne er der fastlagt bestemmelser tilgodese bevaringsinteresserne er der fastlagt bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, og at om, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, og at der skal tages hensyn til bygningernes oprindelige arkitektur der skal tages hensyn til bygningernes oprindelige arkitektur og konstruktion. og konstruktion. 32

Friarealer og rekreative arealer Friarealer og rekreative arealer Mod øst ca. 1 km fra Kapisillit ligger Nuussuaq, der er et areal Mod øst ca. 1 km fra Kapisillit ligger Nuussuaq, der er et areal med fritidshuse. I Frilandsplan nr. 2, Hytter i Nuup Kommunea, med fritidshuse. fastholdes arealet til fritidsområde uden mulighed for Der vil i planperioden være fokus på at udarbejde en samlet helårsbeboelse. plan for Kapisillit som en grøn og bæredygtig bygd, der bl.a. Der vil i planperioden være fokus på at udarbejde en samlet kan tilbyde afmærkede vandreruter til Isfjorden plan, der tager stilling til de rekreative arealer, friarealer og fritidshuse. Den vil også tage stilling til en Her vil også skulle tages stilling til en snescooterforbindelse fra snescooterforbindelse fra Nuuk til Kapisillit, der samtidig vil Nuuk til Kapisillit, der samtidig vil kunne fungere som kunne fungere som vandrerute med shelters langs ruten. vandrerute med shelters langs ruten.

1.1.10.1 kortlægning og fokusområder UDGÅR 1.1.10.2 Neriunaq Vest for bugten er udlagt et område til landbrug. Der er i dag et fåreholdersted, hvilket løbende skal kunne udvides med dyrkning af afgrøder m.v. 1.1.10.3 Bæredygtig bygd Der skal udarbejdes en plan for bygden, der skal sikre en grøn og bæredygtig udvikling. Planen skal sikre at der kan foretages bæredygtighedstiltag og afprøve materialer og energiløsninger.

Planen hænger fint sammen med selvstyrets interesser i området, hvor der den særegne laksesort skal beskyttes.

1.1.11 Qeqertarsuatsiaat Hovedstruktur Hovedstruktur I starten af januar 2015 var der 200 fastboende i bygden. Der I januar 2020 var der 169 fastboende i bygden. Der har siden har siden 2000 været et markant fald i befolkningen inden for 2000 været et markant fald i befolkningen inden for alle alle aldersgrupper på nær gruppen 65+, hvor der har været aldersgrupper på nær gruppen 65+, hvor der har været stilstand. stilstand.

Boligområder Boligområder Der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter andre Der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter andre boligtyper såsom ældrevenlige boliger, og der er et ønske om boligtyper såsom ældrevenlige boliger i Qeqertarsuatsiaat. at bygge boliger i to etager i Qeqertarsuatsiaat. Der er udlagt et nyt boligområde syd for bygden, som først Boligmassen består af 110 boliger, hvoraf fem står tomme, tages i brug, når de eksisterende boligområder er fuldt svarende til 5%. Der er udlagt et nyt boligområde syd for udbygget. Det nye boligområde fastholdes i denne bygden, som først tages i brug, når de eksisterende kommuneplan. boligområder er fuldt udbygget. Det nye boligområde fastholdes i denne kommuneplan. Erhvervsområder Erhvervsgrundlaget i Qeqertarsuatsiaat har traditionelt været Erhvervsområder torskefiskeri og fangst. Fiskeriet i farvandet i området var Erhvervsgrundlaget i Qeqertarsuatsiaat har traditionelt været tidligere af betydeligt omfang og skabte baggrund for torskefiskeri og fangst. Fiskeriet i farvandet i området var væsentlige investeringer i produktionsanlæg, kajanlæg og tidligere af betydeligt omfang og skabte baggrund for øvrige investeringer i bygden. væsentlige investeringer i produktionsanlæg, kajanlæg og Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at de primære øvrige investeringer i bygden. muligheder for at forbedre beskæftigelsen i Qeqertarsuatsiaat Der er indhandling af sælskind i bygden. Desuden forarbejdes knytter sig til fiskeriet eller en udvikling af alternative skindene til efterfølgende garvning. Selve garvningen foregår landbaserede erhverv såsom husflid og dog andetsteds. Fællesværkstedet er udvidet. smykkestensproduktion, og ikke mindst rubinudvinding. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at de primære muligheder for at forbedre beskæftigelsen i Qeqertarsuatsiaat Fællesområder knytter sig til fiskeriet eller en udvikling af alternative I Qeqertarsuatsiaat findes der skole, bibliotek, børneinstitution, landbaserede erhverv såsom husflid og kirke, sygeplejestation, posthus, brandstation, elværk, smykkestensproduktion. Desuden kan der være mulighed for filialkontor, ældrekollektiv m.m. opstart af rubinudvinding i nærheden af bygden, der i så fald Bygdens skoleelever tilbydes undervisning til og med 9. klasse. vil kunne beskæftige op mod 80 personer. 10.-12. klasseelever tilbydes undervisning i Nuuk. Der er mulighed for skolepasning på skolen for børn i 1.-5. klasse. Fællesområder Der er bibliotek på skolen. I Qeqertarsuatsiaat findes der skole, bibliotek, børneinstitution, Der findes en børneinstitution og et ældrekollektiv i bygden. kirke, sygeplejestation, posthus, brandstation, elværk, De unge har fritidsklub i forsamlingshuset. Forsamlingshuset filialkontor, ældrekollektiv m.m. har imidlertid lukket om sommeren, og der er derfor behov for Bygdens skoleelever tilbydes undervisning til og med 9. klasse. nye, selvstændige klublokaler, hvor børn og unge kan samles 10.-12. klasseelever tilbydes undervisning i Nuuk. Der er hele året. mulighed for skolepasning på skolen for børn i 1.-5. klasse. Der er bibliotek på skolen. Skolen (B-158) har brug for en Der er etableret en lysløjpe til langrendsskiløb rundt om søen, ombygning af køkkenfaciliteterne og for en udvidelse med en fodboldbanen, dumpen og kirkegården. minihal. Bevaringsinteresser Der findes en børneinstitution og et ældrekollektiv i bygden. For at tilgodese bevaringsinteresserne er der fastlagt bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke må 35

De unge har fritidsklub i forsamlingshuset. Forsamlingshuset nedrives, og at der skal tages hensyn til bygningernes har imidlertid lukket om sommeren, og der er derfor behov for oprindelige arkitektur og konstruktion. nye, selvstændige klublokaler, hvor børn og unge kan samles hele året. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på Trafik, teknik- og miljøforhold ønskerne om forbedring af rammerne for fritidsaktiviteter, og For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret areal der vil i planperioden blive arbejdet med en udvidelse af til en eventuel ny heliport, dog uden at der er aktuelle planer forsamlingshuset eller opførelse af en ny minihal som om anlæg inden for denne kommuneplanperiode. supplement til forsamlingshuset. Bygden besejles en gang ugentligt, men der er i dag ikke Der er etableret en lysløjpe til langrendsskiløb rundt om søen, regelmæssig beflyvning af Qeqertarsuatsiaat. fodboldbanen, dumpen og kirkegården. Qeqertarsuatsiaat råder over et oliebaseret elværk med tilhørende tankanlæg. Bevaringsinteresser For at tilgodese bevaringsinteresserne er der fastlagt Varmeforsyning sker overvejende ved individuelle oliefyr i bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke må forbindelse med de enkelte boliger. Fabrikken og to nedrives, og at der skal tages hensyn til bygningernes indkvarteringer ejet af kommunen forsynes dog med oprindelige arkitektur og konstruktion. spildvarme fra elværket kombineret med et oliefyr på elværket til de perioder, hvor spildvarmen ikke er tilstrækkelig. Vandforsyningen i Qeqertarsuatsiaat er baseret på helårsvand Trafik, teknik- og miljøforhold fra et vandreservoir umiddelbart syd for bygden. For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret areal Vandreservoiret tilføres vand fra en sø længere mod syd, og til en eventuel ny heliport, dog uden at der er aktuelle planer fra et hydroforhus pumpes vand i en elfrostsikret om anlæg inden for denne kommuneplanperiode. råvandsledning til et vandværk (tidligere taphus), som Bygden besejles en gang ugentligt, men der er i dag ikke forsyner bygden gennem en ringforbindelse til syv taphuse. regelmæssig beflyvning af Qeqertarsuatsiaat. Senere udbygninger af vandforsyningen vil udgå fra det Qeqertarsuatsiaat råder over et oliebaseret elværk med eksisterende vanddistributionsnet. Institutioner, tilhørende tankanlæg. produktionsanlægget og enkelte andre forbrugere er direkte tilsluttet vandforsyningen. Der er fastlagt spærrezone om Varmeforsyning sker overvejende ved individuelle oliefyr i vandreservoiret. forbindelse med de enkelte boliger. Fabrikken og to indkvarteringer ejet af kommunen forsynes dog med Natrenovation indsamles og ledes i havet fra rampe i den spildvarme fra elværket kombineret med et oliefyr på elværket nordøstlige del af bygden. Af bygdens ca. 100 beboede huse til de perioder, hvor spildvarmen ikke er tilstrækkelig. har ca. 90 indlagt trykvand, mens kun 14 har etableret Vandforsyningen i Qeqertarsuatsiaat er baseret på helårsvand slamtank. fra et vandreservoir umiddelbart syd for bygden. Vandreservoiret tilføres vand fra en sø længere mod syd, og fra et hydroforhus pumpes vand i en elfrostsikret råvandsledning til et vandværk (tidligere taphus), som forsyner bygden gennem en ringforbindelse til syv taphuse. Senere udbygninger af vandforsyningen vil udgå fra det eksisterende vanddistributionsnet. Institutioner, produktionsanlægget og enkelte andre forbrugere er direkte tilsluttet vandforsyningen. Der er fastlagt spærrezone om vandreservoiret.

Der er etableret renovationsordning til dag- og natrenovation. Dagrenovationen afbrændes i bygdeforbrændingsanlægget ved lossepladsen og fungerer tilfredsstillende. Der er begrænset 36 kapacitet på lossepladsen til ikke brændbart affald som slagger, jernskrot mv. Jernskrot transporteres til Nuuk til deponering på jerndumpen.

Natrenovation indsamles og ledes i havet fra rampe i den nordøstlige del af bygden. Af bygdens ca. 100 beboede huse har 90 indlagt trykvand, mens kun 14 har etableret slamtank

1.1.11.1 Kortlægning/hovedstruktur UDGÅR

1.1.12 Rækkefølgeplan, Nuuk Nuuks boligbehov i perioden 2020-2032

Nuuks nuværende boligbehov sammenholdt med befolkningstilvæksten vurderes der samlet set er behov for etablering af ca. 650 boliger, for at dække det nuværende boligunderskud.

Med et forventet indbyggertal på 25.000 i 2032, er der et boligbehov på 2.100 boliger.

Det vurderes at der vil være meget begrænsede fortætningsmuligheder, hvis byen fortsat skal være et attraktiv bosted. Fortætningen skal derfor suppleres med omdannelsesområder.

Der er udarbejdet plangrundlag og perspektiv for 1.181 boliger, som anlægges i tilknytning til Nuuks eksisterende bygningsmasse (fortætning), og 503 boliger som byudvikling. I alt er der i dag mulighed for opførelse af 1.684 boliger

Der skal altså planlægges yderligere min. 1.066 nye boliger.

Erhvervsudvikling

Der er stadig et stort behov for erhvervsarealer i Nuuk. Derfor er der fokus på at det sammenhængende erhvervsbånd skal forstærkes og udvides. Der skal yderligere udvikles andre sammenhængende erhvervsområder, for at samle særligt tungt erhverv.

Udvikling af offentlig service

I takt med byen vokser, er der behov for udvikling på en række områder: - skoler - daginstitutioner - ældrepleje/- boliger - hjemløse - etablering af ny kirkegård - etablering af krematorie

Udvikling af infrastruktur

 udvidelse af Nuussuaq tunnel  bedre offentlig transport 39

 udvidelse af vej- og stinet  tunnel til Siorarsiorfik  Udvidelse/renovering af kloaknet  Lystbådehavn

1.2 Paamiut Paamiut udgør sammen med Arsukfjorden (bestående af Paamiut udgør sammen med Arsukfjorden (bestående af Arsuk, Ivittuut og Grønnedal området) en samlet geografi på Arsuk, Ivittuut og Grønnedal området) en samlet geografi på den sydlige vestkyst. Paamiut har i 2015 omkring 1.500 den sydlige vestkyst. Paamiut har i 2020 omkring 1.300 indbyggere, Arsuk har 95, mens både Ivittuut og Grønnedal er indbyggere, Arsuk har 73, Ivittuut er fraflyttet, mens fraflyttet i perioden, idet basen flyttes til Nuuk. Arsuk ligger Grønnedal igen anvendes som flådestation af Arktisk Komando. 115 kilometer syd for Paamiut, mens de fraflyttede lokaliteter Arsuk ligger 115 kilometer syd for Paamiut og Ivittuut og ligger inde i Arsukfjorden, 15-20 kilometer fra Arsuk. Grønnedal ligger inde i Arsukfjorden, 15-20 kilometer fra Arsuk. Paamiut og Arsuk har begge et faldende befolkningstal, der primært skyldes en fraflytning mod syd og sekundært en Paamiut og Arsuk har begge et faldende befolkningstal, der fraflytning mod Nuuk og længere mod nord, hvorfor geografien primært skyldes en fraflytning mod syd og sekundært en i varierende grad kan forstås som uafhængig af Nuuk. For fraflytning mod Nuuk og længere mod nord, hvorfor geografien området som helhed vil det i perioden handle om at genfinde i varierende grad kan forstås som uafhængig af Nuuk. en identitet i den nye kommune. Bostederne i denne geografi er beskrevet i to afsnit – Paamiut Paamiut har i særdeleshed en udfordring i at fastholde sit og Arsuk, der også inkluderer Arsukfjorden med Ivittuut og befolkningstal, og det skal indgå i den videre planlægning og Grønnedal. diskussion, hvordan fraflytningen kan mindskes. Befolkningstallet toppede i midten af firserne og er Konsolidering og nye muligheder siden faldet jævnt.

Paamiut har en udfordring i at fastholde sit befolkningstal, og Paamiut er en by, hvor der er udfordringer, men også hvor der det skal indgå i den videre planlægning. Befolkningstallet slås lovende takter an, og hvor der er oplagte toppede i midten af 1980’erne og er siden faldet jævnt. Samlet udviklingspotentialer inden for både erhverv og turisme. set er udfordringerne at genvinde en ny balance, at genfinde stoltheden og identiteten. Den bæredygtige Den planlægningsmæssige udvikling af byen vil tage byudviklingsstrategi er baseret på disse udfordringer. udgangspunkt i en kombination af: Strategien fokuserer på en kombination af:  Bevaring af den historiske bymidte  Sanering og revitalisering af de centrale dele af byen  Konsolidering – primært ved at sanere  Fokus på de udviklingsmuligheder, der eksempelvis og revitalisere dele af byen for at justere boligmassen kan opdyrkes i forhold til offshoreaktiviteter i forhold til befolkningstallet  Styrkelse af eksisterende kvaliteter – gennem et Arsuk og Arsukfjorden med Ivittuut og Grønnedal er under fokus på kulturarv, bevaring og rekreative områder forandring, idet basen er fraflyttet. Fjordens primære  Beredskab i forhold til nye muligheder – ved at udviklingspotentiale ligger i en turisme, der betragter hele planlægge for nye erhvervsmuligheder på havnen, der fjordsystemet med fraflyttede lokaliteter som en samlet indtænker trafikale forhold attraktion med Arsuk som udgangspunkt. Samtidig skal der ske en afklaring af de fraflyttede lokaliteter i forhold til, hvilken Arsuk og Arsukfjorden med Ivittuut og Grønnedal er under status de skal have i fremtiden. forandring, og det er uvist om basen igen på sigt fraflyttes. Fjordens primære udviklingspotentiale ligger i turisme, der betragter hele fjordsystemet som en samlet attraktion med Arsuk som udgangspunkt. 41

Diagram over befolkningens fordeling og udvikling, 2000-2011 Den vandrette akse: Bostedets andel af kommunens samlede befolkning Den lodrette akse: Bostedets befolkningstilvækst eller -fald Stiplet linje: Kommunens samlede befolkningstilvækst

Konsolidering og nye muligheder

Paamiuts befolkningstal toppede i midten af 1980'erne og er siden faldet jævnt. I dag bor der omkring 1.600 indbyggere i byen. Byen har særligt i de sidste ti år haft et kraftigt faldende befolkningstal, der primært skyldes en fraflytning mod syd og sekundært en fraflytning mod Nuuk og længere mod nord. Samlet set er udfordringerne at genvinde en ny balance, at genfinde stoltheden og identiteten og at forberede byen på eventuelle nye muligheder i offshoreindustrien. Den bæredygtige byudviklingsstrategi er baseret på disse udfordringer.

Strategien fokuserer på en kombination af:

 Konsolidering – primært ved at sanere og revitalisere dele af byen for at justere boligmassen i forhold til befolkningstallet  Styrkelse af eksisterende kvaliteter – gennem et fokus på kulturarv, bevaring og rekreative områder  Beredskab i forhold til nye muligheder – ved at planlægge for nye erhvervsmuligheder på havnen, der indtænker trafikale forhold

På baggrund af dette fokus er der udpeget en række temaer og fokusområder, der vil blive arbejdet med i den kommende planperiode.

1.2.1 Fokusområder Tre fokusområder Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af den generelle strategi for byen. Følgende fokusområder er af den generelle strategi for byen. Følgende fokusområder er udpeget: udpeget:

 Realisering af helhedsplan  Kolonihavnen – med fokus på bevaring  Sanering af blokkene  Sanering og revitalisering – med fokus på området  Udarbejdelse af byatlas for geografien omkring blokkene  Forskønnelse af midtbyen I den kommende periode vil den samlede bymidte fortsat være Helhedsplan for Paamiut et fokusområde, hvor byliv, koncentration og skala er vigtige De 3 fokusområder som omfatter 1. Kolonihavnen – med fokus temaer på dagsordenen. Sanering og revitalisering af området på bevaring, 2. Sanering og revitalisering – med fokus på omkring blokkene samt omlægningen af delområdet fra bolig- området omkring blokkene, samt 3. Forskønnelse af til centerområde, skal også være med til at skabe en samlende bymidten, er slået sammen til én helhedsplan. bymidte. Udarbejdelse af et byatlas for geografien skal være Planforslag er under udarbejdelse og forarbejder til ny med til at bevarer og sætte fokus på geografiens historie og helhedsplan for Paamiut blev forelagt politisk i 2014. kulturarv, hvilket også kan synliggøre turistmæssige potentialer.

1.2.1.1 Realisering af helhedsplanen Centerområdet i Paamiut er afgrænset af blokkene mod nord, I 2018 blev der af kommunalbestyrelsen vedtaget en Kolonihavnen og elven mod syd. Centerområdet består dels af helhedsplan for Paamiut, med fokus på at forstærke bymidten et institutionsområde mod øst med skolen som det samlende og skabe en sammenhæng mellem midtbyen og det historiske punkt, dels af et område med butikker og blandet bebyggelse område. mod vest. Det samlede område er kendetegnet ved forholdsvis store åbne arealer. Det samlede område er kendetegnet ved forholdsvis store I den kommende tid vil der blive arbejdet på en byforskønnelse åbne arealer med meget restrummelighed. Fokus vil fortsat af det samlede område, som tager udgangspunkt i de være at forstærke midtbyen og skabe en større sammenhæng forskellige funktioner, der præger området. Samtidig vil der i oplevelsen af byen og særligt mellem de eksisterende byrum, være fokus på at forbinde midtbyen og blokkene mod nord der kan og skal danne ramme om lokalt forankrede initiativer bedre med Kolonihavnen og den grønne struktur langs elven. og aktiviteter. Arbejdet vil fokusere på at forbedre Arbejdet vil fokusere på at forbedre udearealerne og styrke udearealerne og styrke forbindelserne igennem området. forbindelserne igennem området. Ambitionen er at bygge videre på de faciliteter, der allerede findes i byen, og at de skal forstærkes og fornyes i det omfang, der kan bidrage til at Paamiut fortsat kan være et godt sted at bo.

I helhedsplanen er to foregående fokusområder bearbejdet:

 Kolonihavnen & museumsområdet – med fokus på bevaring  Forskønnelse af midtbyen

Det igangværende arbejde med at realisere helhedsplanen vil i den kommende periode blive videreført.

Link til Paamiut Helhedsplan 1.2.1.2 Sanering af blokkene De mange tomme, forfaldne boligblokke i Paamiut skaber et De mange tomme, forfaldne boligblokke i Paamiut skaber et unødigt billede af forfald og af en by i ubalance. Erfaringer unødigt billede af forfald og af en by i ubalance. Erfaringer viser, at problemer med begyndende forfald og nedslidte viser, at problemer med begyndende forfald og nedslidte områder kan have en negativ indflydelse på byers udvikling. områder kan have en negativ indflydelse på byers udvikling. Kommuneplanen lægger op til udviklingen af en radikal og højt Kommuneplanen lægger op til et samarbejde med Selvstyret prioriteret fysisk og boligsocial helhedsplan for sanering og omkring nedrivning af et antal (af de tomme) boligblokke. revitalisering af de centrale dele af Paamiut i samarbejde med Formålet er: Selvstyret og tæt koordineret med det igangværende projekt  At byen genvinder sin stolthed og identitet Paamiut Asasara. Planen skal blandt andet omfatte nedrivning  At byen genfinder sin rette størrelse af et antal (af de tomme) boligblokke.  At midtbyen revitaliseres Formålet med planen er:  At der skabes et mere bæredygtigt grundlag for den At byen genvinder sin stolthed og identitet  fremtidige udvikling af byen  At den genfinder sin rette størrelse Sanering og revitalisering af området omkring blokkene samt  At midtbyen revitaliseres omlægningen af delområdet 20A7 fra bolig- til centerområde,  At der skabes et mere bæredygtigt grundlag for den skal også være med til at forstærke og skabe en samlende fremtidige udvikling af byen bymidte.

1.2.1.3 Udarbejdelse af byatlas for En udarbejdelse af et byatlas for Paamiut geografien skal geografien danne grundlag for en dialog mellem borgere og politikere om geografiens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Det skal fungere som et oplæg til overvejelser om, hvilke historier Paamiuts, samt Arsuks, Ivittuuts og Grønnedals bygningsarv skal repræsentere, og hvordan vi bedst sikrer at de videreføres. Byatlasset skal samtidig fungere som et arbejdsredskab i udviklingen og håndhævelsen af en bevaringspolitik i kommunen.

Byatlasset skal både omhandle byernes struktur og de træk, der kendetegner byerne og bygningerne, samt indeholde et katalog over de fredede og bevaringsværdige bygninger i geografien. Kataloget skal give et overblik over de enkelte bygningers bevaringsværdige træk, hvilke har dannet baggrund for en status som enten fredet eller bevaringsværdig.

1.2.2 Centerstruktur Kommuneplanen fastholder byens eksisterende centerstruktur Byens eksisterende centerstruktur består af et centralt område med et centralt område til center-, institutions- og fælles til center-, institutions- og fælles formål. formål. Med saneringen og revitalisering af blokkene i delområde 20A7 Det centrale Paamiut strækker sig fra havnen og frem til de overgår delområdet fra boligområde til centerområde, hvorved åbne arealer syd for blokkene. Området kan underinddeles kommuneplanen giver mulighed for at udvide i tre arealer med hver sit karakteristika: centerstrukturen.

 Den gamle Kolonihavn omkring elvens udløb, hvor Det centrale Paamiut vil da strække sig fra havnen, over de størstedelen af byens bevaringsværdige bebyggelse åbne arealer syd for blokkene og inkludere blokkene. Området ligger kan underinddeles i tre arealer med hvert sit karakteristika:

 Et større sammenhængende område med butikker  Den gamle Kolonihavn omkring elvens udløb, hvor mellem blokkene og elven størstedelen af byens bevaringsværdige bebyggelse ligger  Et område med institutioner omkring skolen mod øst  Et større sammenhængende område der inkluderer Uden om det samlede centerområde ligger den øvrige blokkene samt butikker mellem blokkene og elven. bydannelse, hvor grønne bælter og fjeldtoppe friholdes.  Et område med institutioner omkring skolen mod øst

Uden om det samlede centerområde ligger den øvrige bydannelse, hvor grønne bælter og fjeldtoppe friholdes. 1.2.3 Trafikstruktur Trafikalt er Paamiut kendetegnet ved at have mange gående Trafikalt er Paamiut kendetegnet ved at have mange gående og cyklende, og det er et kendetegn, der ønskes bevaret og og cyklende, og det er et kendetegn, der ønskes bevaret og gerne udviklet i den kommende planperiode. gerne udviklet i den kommende planperiode.

Muligheden for at trafiksanere området omkring den gamle Kolonihavn skal derfor udforskes i denne planperiode, ligesom muligheden for at etablere en mere direkte vejforbindelse, der forbinder byens østlige erhvervsområder med havnen, skal undersøges.

1.2.4 Erhvervsstruktur Udvikling af erhvervsmuligheder på havnen Udvikling af erhvervsmuligheder på havnen De nuværende erhverv i Paamiut er i vid udstrækning knyttet De nuværende erhverv i Paamiut er i vid udstrækning knyttet til erhvervsfiskeriet, og det skal fortsat udvikles. I forhold til til erhvervsfiskeriet, og det skal fortsat udvikles. I forhold til planlægningen betyder det først og fremmest, at der skal ske planlægningen betyder det først og fremmest, at der skal ske en løbende udbygning og forbedring af havnefaciliteterne. en vedligeholdelse og forbedring af havnefaciliteterne. De øvrige fremtidige erhvervsmuligheder knytter sig til offshoreaktiviteter, altså støtteaktiviteter i forbindelse med Der er gode muligheder for etablering af nye havnearealer i olieudvinding til havs. I forbindelse med efterforskning og Paamiut, fx ved opfyld af vigen. Herudover kan der opstå udvinding af olie er der eksempelvis behov for store erhvervsmuligheder i forbindelse med offshore-aktiviteter havnearealer, såkaldte lay down areas. Der er gode el.lign. muligheder for etablering af nye havnearealer i Paamiut, fx ved opfyld af vigen. Herudover kan der naturligvis opstå andre erhvervsmuligheder i forbindelse med offshoreaktiviteter. Selvom disse potentielle erhvervsaktiviteter ikke er konkrete Det er afgørende for Paamiuts muligheder for at få del i muligheder i dag, er de vigtige at tage højde for i forbindelse et eventuelt offshoreeventyr, hvilken beslutning der træffes om med kommuneplanens prioriteringer og (mulige fremtidige) etableringen af aktiviteter i Nuuk og/eller Paamiut. arealudlæg. Der er et stort behov for håndtering af affald, og det er en oplagt mulighed for Paamiut at udvikle et nyt Øvrige erhvervsområder affaldsforbrændingsanlæg på havnen, hvorved anlægget får Byens øvrige erhvervsområder ligger som to mindre områder i mulighed for at modtage affald udefra med skib. den sydlige del af byen. Et område ligger langs vejen ud til Selvom disse potentielle erhvervsaktiviteter ikke er konkrete natrenovationen mod sydvest, og et andet mindre område muligheder i dag, er de vigtige at tage højde for i forbindelse ligger i udkanten af byen mod sydøst. med kommuneplanens prioriteringer og (mulige fremtidige) arealudlæg.

Øvrige erhvervsområder Byens øvrige erhvervsområder ligger som to mindre områder i den sydlige del af byen. Et område ligger langs vejen ud til natrenovationen mod sydvest, og et andet mindre område ligger i udkanten af byen mod sydøst. I forbindelse med kommuneplanen er der foretaget en teknisk revision af dette område i form af mindre indskrænkninger af arealet, hvor der hidtil ikke har været nogen udbygning.

1.2.5 Bevaringsværdige områder Bevaringsområdet omfatter kolonibebyggelsen og de åbne Bevaringsområdet omfatter kolonibebyggelsen og de åbne arealer omkring elvens udløb. Den ældre bebyggelse i området arealer omkring elvens udløb. Den ældre bebyggelse i området kan på baggrund af bebyggelsens beliggenhed og karakter kan på baggrund af bebyggelsens beliggenhed og karakter opdeles i tre arkitektoniske miljøer: opdeles i tre arkitektoniske miljøer:  Havneområdet med pakhuse og produktionsbygninger  Havneområdet med pakhuse og produktionsbygninger i tilknytning til kajanlægget (B-15, B-30, B-54, B-56, i tilknytning til kajanlægget (B-15, B-30, B-54, B-56, B-61, B-63 og B-68) B-61, B-63 og B-68)  Den første kolonibebyggelse omfattende handelens  Den første kolonibebyggelse omfattende handelens boliger og den første butik på det lille plateau syd for boliger og den første butik på det lille plateau syd for elvløbet (B-7, B-10, B-17, B-19, B-38 og B-55) elvløbet (B-7, B-10, B-17, B-19, B-38 og B-55)  Randområdet, der indeholder kirken, missionshuset og  Randområdet, der indeholder kirken, missionshuset og præsteboligen samt enkelte selvbyggerboliger (B-83, præsteboligen samt enkelte selvbyggerboliger (B-83, B-85, B-86 og B-406) B-85, B-86 og B-406)

Det samlede bevaringsområde er også udpeget som et I en helhedsplan for Paamiut, der blev vedtaget af fokusområde i perioden, og yderligere underinddelt som en del kommunalbestyrelsen i 2018, er det samlede bevaringsområde af dette arbejde. også bearbejdet som et fokusområde i perioden, og yderligere Herudover er følgende enkeltbygninger udpeget som underinddelt som en del af dette arbejde. bevaringsværdige: B-5, B-93, B-94, B-95, B-96, B-401 og B- Herudover er følgende enkeltbygninger udpeget som 402. bevaringsværdige: B-5, B-93, B-94, B-95, B-96, B-401 og B- 402. Bevaringsværdige bygninger og bydele: paamiut_gulebynotater_dk.pdf Bevaringsværdige bygninger og bydele: paamiut_gulebynotater_dk.pdf 1.2.6 Grøn struktur Samlet rekreativ plan for byen Samlet rekreativ plan for byen Der skal udvikles en samlet rekreativ plan, hvor Der skal udvikles en samlet rekreativ plan, hvor landskabsstrøget langs elven, de syv høje, bevaringsområdet i landskabsstrøget langs elven, de syv høje, bevaringsområdet i bymidten og byens øvrige friarealer beskrives og vurderes i bymidten og byens øvrige friarealer beskrives og vurderes i sammenhæng. sammenhæng.

1.2.7 Rækkefølgeplan Paamiuts boligbehov i perioden 2020-2032

Paamiut har i særdeleshed en udfordring i at fastholde sit befolkningstal, og det skal indgå i den videre planlægning og diskussion, hvordan fraflytningen kan mindskes. Befolkningstallet toppede i midten af firserne og er siden faldet jævnt.

Paamiut er en by, hvor der er udfordringer men også, hvor der slås lovende takter an, og hvor der er oplagte udviklingspotentialer inden for både erhverv og turisme.

Den planlægningsmæssige udvikling af byen vil tage udgangspunkt i en kombination af:

 Bevaring af den historiske bymidte

 Sanering og revitalisering af de centrale dele af byen

 Fokus på de udviklingsmuligheder, der eksempelvis kan opdyrkes i forhold til offshore-aktiviteter

Arsuk og Arsukfjorden med Ivittuut og Grønnedal er under forandring.

Fjordens primære udviklingspotentiale ligger i en turisme, der betragter hele fjordsystemet med fraflyttede lokaliteter som en samlet attraktion med Arsuk som udgangspunkt.

Samtidig skal der ske en afklaring af de fraflyttede lokaliteter i forhold til, hvilken status de skal have i fremtiden.

1.3 Arsuk Arsuk ligger omkring 100 km sydøst for Paamiut i Arsuk ligger omkring 115 km sydøst for Paamiut i Arsukfjordens udmunding. Bygden ligger på et smalt og Arsukfjordens udmunding. Bygden ligger på et smalt og relativt fladt, sydvendt område langs kysten. Kunai-fjeldet relativt fladt, sydvendt område langs kysten. Kunai-fjeldet rejser sig bag byen mod nord og nordvest, og mod øst ligger rejser sig bag byen mod nord og nordvest, og mod øst ligger vandindvindingsområdet. vandindvindingsområdet.

Hovedstruktur Boligområder I 2020 er befolkningstallet på 73 og det er faldet med 124 Boligområder personer siden 2000. Dette fald dækker over et nogenlunde I 2015 er befolkningstallet på 95 og det er faldet med godt 100 jævnt fald i alle aldersgrupper fra syv år og opefter. Der er personer siden 2000. Dette fald dækker over et nogenlunde omtrent 115 boliger i bygden, hvoraf flere står tomme. Der jævnt fald i alle aldersgrupper fra syv år og opefter. Der er vurderes derfor ikke at være behov for udvidelsesmuligheder omtrent 115 boliger i bygden, hvoraf mere end tyve står til boliger i den kommende periode. tomme. Der vurderes derfor ikke at være behov for udvidelsesmuligheder til boliger i perioden. Fællesområder Den centrale del af bygden er udlagt til fælles formål og Fællesområder omfatter bl.a. et servicehus, en bygdeskole samt en klub og Den centrale del af bygden er udlagt til fælles formål og fritidsordning. omfatter bl.a. et servicehus, en bygdeskole samt en klub og fritidsordning, der planlægges flyttet til et nyt hus. Erhvervsområder Erhvervsområderne er placeret langs kysten og rummer Erhvervsområder en indhandlingsfabrik, en række bådeværksteder samt en Erhvervsområderne er placeret langs kysten og rummer kommunal entreprenørvirksomhed. en indhandlingsfabrik, en række bådeværksteder samt en Bygdens udviklingsmulighed er på et smalt areal langs kysten i kommunal entreprenørvirksomhed. østlig retning. Arealudlæggene har til formål at sikre Bygdens eneste udviklingsmulighed i øvrigt er på et smalt udvidelsesmuligheder af bygdens havne-, erhvervs- og areal langs kysten i østlig retning, og dette areal er allerede fællesfunktioner. Samlet set vurderes det således, at inddraget i planlægningen i den tidligere kommuneplan. udvidelsesmulighederne i bygden er tilstrækkelige, Arealudlæggene har til formål at sikre udvidelsesmuligheder af eksempelvis i forhold til ambitionerne om at udvikle turismen i bygdens havne-, erhvervs- og fællesfunktioner. Samlet set området. vurderes det således, at udvidelsesmulighederne i bygden er tilstrækkelige, eksempelvis i forhold til ambitionerne om at Fælles friarealer og kirkegårde udvikle turismen i området. De fælles friarealer omfatter rekreative friarealer nordøst for bygden, som indeholder idrætsareal med mulighed for Fælles friarealer og kirkegårde placering af idrætshal. Kirkegården nordøst for bygden er De fælles friarealer omfatter rekreative friarealer nordøst for ligeledes udlagt til fælles friareal med mulighed for udvidelse. bygden, som indeholder idrætsareal med mulighed for placering af idrætshal. Kirkegården nordøst for bygden er Trafik, teknik- og miljøforhold ligeledes udlagt til fælles friareal med mulighed for udvidelse. Heliporten er placeret ca. 1,5 kilometer øst for bygden. Hertil skal det gøres muligt at etablere en vej mellem Arsuk og Trafik, teknik- og miljøforhold heliport. Bygden har i øjeblikket utilstrækkelige faciliteter til håndtering af miljøfarligt affald. Heliport er placeret ca. 1,5 kilometer øst for bygden.

1.3.1 Fokusområder Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af den generelle strategi for bygden. Følgende fokusområder er udpeget:

 Plan for Arsuk-fjorden  Destinationsudvikling af fjorden

I den kommende periode vil udarbejdelsen af en plan for Arsuk-fjorden samt en destinationsudvikling heraf fortsat være to fokusområder for Arsuk.

Her skal potentialerne i hele området afdækkes. Området kan samlet set tilbyde en stor variation af både natur- og kulturoplevelser, og fjorden rummer kulturhistorie med betydning langt ud over regionen.

Som en del af en eventuel helhedsplan for turisme i området er det samtidigt væsentligt at få taget stilling til, hvordan den øgede benyttelse af området kan håndteres uden at gå på kompromis med beskyttelsesinteresserne.

1.3.1.1 Plan for Arsuk-fjorden Der vil i perioden skulle tages stilling til områdets nye status, Der vil i perioden skulle tages stilling til områdets status, hvor hvor turisme kan spille en større rolle. Som en del af en turisme kan spille en større rolle. Som en del af en eventuel eventuel helhedsplan for turisme i området er det væsentligt at helhedsplan for turisme i området er det væsentligt at få taget få taget stilling til, hvordan den øgede benyttelse af området stilling til, hvordan den øgede benyttelse af området kan kan håndteres uden at gå på kompromis med håndteres uden at gå på kompromis med beskyttelseinteresserne. beskyttelsesinteresserne.

Som en følge af Ivittuut og Grønnedals fraflytning er Ivittuut og Grønnedals har i dag status af L-områder. En områdernes planlægningsmæssige status ændret. Det sker i eventuel ændring af dele af lokaliteterne til andre anvendelser første omgang med denne kommuneplan, hvor alle tidligere A- kan i så fald ske efter en samlet stillingtagen til deres rolle i E-områder får status af L-områder. En eventuel geninddragelse udviklingen af turisme i området. Områderne beliggende uden af dele af lokaliteterne til andre anvendelser kan i så fald ske for Arsuk er i kommuneplanen udpeget som områder, der efter en samlet stillingtagen til deres rolle i udviklingen af friholdes: turisme i området.  Områder beliggende inden for en afstand på 5 Områderne beliggende uden for Arsuk, Grønnedal og Ivittuut kilometer fra de bebyggede områder er i er i kommuneplanen udpeget som områder, der friholdes: kommuneplanen udpeget som udisponerede områder (delområde O1). Udisponerede områder er  Områder beliggende inden for en afstand på 5 kendetegnet ved at være udlagt som uberørte eller kilometer fra de bebyggede områder er i næsten uberørte delområder uden bebyggelse og kommuneplanen udpeget som udisponerede områder anlæg (delområde O1). Udisponerede områder er  De øvrige områder er udpeget som vildmark kendetegnet ved at være udlagt som uberørte eller (delområde O2) næsten uberørte delområder uden bebyggelse og anlæg  De øvrige områder er udpeget som vildmark (delområde O2)  Områder udlagt til græsning af mere ekstensiv karakter og med større afstand til de enkelte fåreholdersteder med videre er desuden udpeget som områder, der friholdes

Der er desuden enkelte fårehold omkring Arsuk, der ikke er udpeget som selvstændige delområder.

1.3.1.2 Destinationsudvikling af Kulturhistorie med regional betydning Kulturhistorie med regional betydning fjorden Arsukfjorden er noget særligt i turist- og forskningsmæssig Arsukfjorden er noget særligt i turist- og forskningsmæssig henseende. Fjorden har en enestående geologi med henseende. Fjorden har en enestående geologi med Ikkasøjlerne som det fremmeste eksempel. Den har et rigt Ikkasøjlerne som det fremmeste eksempel. Den har et rigt dyre- og planteliv med mange fugle og moskusokser. Den har dyre- og planteliv med mange fugle og moskusokser. Den har en lang række forskellige efterladte bosteder fra hele den en lang række forskellige efterladte bosteder fra hele den grønlandske historie – fra inuitbeboelser og nordboruiner til grønlandske historie – fra inuitbeboelser og nordboruiner til amerikanske baser og senest Ivittuut og Grønlands amerikanske baser og senest Ivittuut og Arktisk Kommando. Kommando. Området kan samlet set tilbyde en stor variation Området kan samlet set tilbyde en stor variation af både af både natur- og kulturoplevelser, og fjorden rummer natur- og kulturoplevelser, og fjorden rummer kulturhistorie kulturhistorie med betydning langt ud over regionen. med betydning langt ud over regionen.

Potentialerne i hele området skal afdækkes og systematiseres i Potentialerne i hele området skal afdækkes og systematiseres i samarbejde med aktører i området, eksempelvis Ivittuut Mine- samarbejde med aktører i området, eksempelvis Ivittuut Mine- og Mineralmuseum. Udgangspunktet er, at Arsuk kan fungere og Mineralmuseum. Udgangspunktet er, at Arsuk kan fungere som anker for turismen i området – både som udgangspunkt som anker for turismen i området – både som udgangspunkt for aktiviteter i fjorden og som base for ekstremturisme i for aktiviteter i fjorden og som base for ekstremturisme i regionen, men også som hjemsted for den løbende drift af de regionen, men også som hjemsted for den løbende drift af de bygninger og faciliteter i Ivittuut og Grønnedal, som måtte bygninger og faciliteter i Ivittuut og Grønnedal, som måtte blive bevaret. Det tyder på, at turismen i området i dag består blive bevaret. af en kombination af individuelt rejsende, krydstogtturister og tematurister, eksempelvis med fokus på geologi eller fugleliv. Grønnedal og i særlig grad Ivittuut rummer bygninger og anlæg, som repræsenterer en vigtig del af Grønlands historie: Grønnedal og i særlig grad Ivittuut rummer bygninger og kryolitudvindingen og Arktisk kommando. anlæg, som repræsenterer en vigtig del af Grønlands historie: kryolitudvindingen og Grønlandskommandoen. I forbindelse I Ivittuut er flere bygninger desuden udpeget som med nedlæggelsen af Iviittuut og Grønnedal er der derfor bevaringsværdige. behov for at tage stilling til hvilke bygninger og anlæg, der ønskes bevaret som kulturhistoriske spor eller med henblik på overnattende turister. Der vil således i samarbejde med Bevaringsværdige bygninger og erhvervsudviklingsrådet i den kommende periode skulle tages bydele: Ivittuut_gulebynotater_dk.pdf stilling til udarbejdelsen af en helhedsplan for destinationsudvikling med fokus på turisme og forskning.

1.3.2 Realisering af Bygdesektorplanen har til formål at sikre, at fremtidige bygdesektorplanen investeringer, indsatser og allokeringer i forhold til bygderne sker på den mest optimale og bæredygtige måde i overensstemmelse med de politiske målsætninger, nuværende som kommende ønsker og tanker for den fremtidige struktur.

Sektorplanen beskriver på overordnet niveau og begrunder det samlede behov for udbygning, ombygning og renovering samt prioriterer indsatsen i forhold til hver enkelt bygd i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte det liv, der er i bygderne med udgangspunkt i bygdens egne styrker og forudsætninger, og en ambition om at folk bor i deres bygd, fordi de ønsker bo der og dermed vil bidrage positivt til dens udvikling. 1.4 Ittoqqortoormiit Ittoqqortoormiit er placeret ved Kangersuttuaq (Scoresby Ittoqqortoormiit er placeret ved Kangersuttuaq (Scoresby Sund). Kangersuttuaq dækker med alle sine bifjorde et areal Sund). Kangersuttuaq dækker med alle sine bifjorde et areal på omkring 38,000 km2 og er dermed verdens største på omkring 38,000 km2 og er dermed verdens største fjordsystem. Terrænet omkring Ittoqqortoormiit er markant fjordsystem. Terrænet omkring Ittoqqortoormiit er markant bjergrigt, og mange steder stiger fjeldene direkte fra kanten bjergrigt, og mange steder stiger fjeldene direkte fra kanten af fjorden. Staunings Alper når højder på næsten 2500 meter af fjorden. Staunings Alper når højder på næsten 2500 meter (Destination East Greenland). (Destination East Greenland).

Kangersuttuaq adskiller sig fra alle andre Østgrønlandske Kangersuttuaq adskiller sig fra alle andre Østgrønlandske fjorde, da der er åbent vand ved mundingen hele året rundt. fjorde, da der er åbent vand ved mundingen hele året rundt. Området har særlig fysiske og biologiske vilkår, der gør at Området har særlig fysiske og biologiske vilkår, der gør at marine faunaen er særlig godt repræsenteret her (Destination marine faunaen er særlig godt repræsenteret her (Destination East Greenland). East Greenland).

Nord for Ittoqqortoormiit ligger Grønlands Nationalpark, parken Nord for Ittoqqortoormiit ligger Grønlands Nationalpark, er verdens største nationalpark. Nationalparken har et rigt parken er verdens største nationalpark. Nationalparken har et dyreliv og er et vigtigt område for internationale forskere. rigt dyreliv og er et vigtigt område for internationale forskere. SIRIUSpatruljen opretholder Danmarks suverænitet i området SIRIUS-patruljen opretholder Danmarks suverænitet i området og er de eneste fastboende i Nationalparken (Destination East og er de eneste fastboende i Nationalparken (Destination East Greenland). Greenland).

Ittoqqortoormiit ligger geografisk isoleret fra resten af det Ittoqqortoormiit ligger geografisk isoleret fra resten af det beboede Grønland. beboede Grønland.

1.4.1 Fokusområder Kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte en bosætningsanalyse af Ittoqqortoormiit med inddragelse af befolkningen for at afdække, hvordan borgerne selv oplever deres muligheder for at bidrage til et mere selvbærende lokalsamfund.

Baggrunden for beslutningen er en konstatering af, at Ittoqqortoormiit stadig er ramt af en række problemer af såvel social som sundhedsmæssig og økonomisk karakter, uanset at der gennem tiden har været investeret store beløb fra Selvstyrets og kommunens side for at vende udviklingen.

Formålet med bosætningsanalysen er at udarbejde handleplaner, der kan hjælpe individer og familier videre til en anden by og at hjælpe til med etablering af en ny tilværelse i erkendelse af, at der ikke er reelle uddannelses- eller jobmuligheder i byen.

Samtidig skal de borgere, der ønsker at forblive i Ittoqqortoormiit, dog sikres bedst muligt, men under den erkendelse, at kommunen ikke kan tilbyde det samme serviceniveau i et så lille og så isoleret samfund som i kommunens øvrige byer.

På grundlag af bosætningsanalysen vil der være mulighed for at vurdere nye initiativer, herunder mulighed for at etablere et forskningscenter i byen, der kan udnytte Ittoqqortoormiits beliggenhed ved indgangen til nationalparken, som har stor interesse for alverdens forskere. Det vurderes dog ikke, at et forskningscenter vil kunne ændre grundlæggende ved byens nuværende problemer.

1.4.1.1 Udviklingsmuligheder Udviklingsmulighederne for byen baserer sig dels på de menneskelige ressourcer i byen, dels på de turist- og erhvervsmæssige potentialer, der affødes af byens særlige og isolerede beliggenhed. De menneskelige ressourcer vil i perioden blive afdækket i en bosætningsanalyse som beskrevet herunder. De turistmæssige potentialer består primært i:

 Ekstremturisme knyttet til Nationalparken og Scoresbysund  Oplevelsesturisme, der både er knyttet til byen og dens omkringliggende bygder såvel som Nationalparken, Scoresbysund og 'Jørn Riel Land'

De erhvervsmæssige potentialer knytter sig til:  Fanger- og fiskererhvervet, herunder primært i form af en eventuel genopstart af indhandlingsfabrikken og en bedre udnyttelse af ideen om Arctic Green Food  Råstofområdet, herunder primært en eventuel genopstart af molybdænminen  Øvrige erhverv knyttet til den afsides beliggenhed, herunder primært ideen om et eventuelt forskningscenter i området

De turist- og erhvervsmæssige potentialer skal afdækkes og udnyttes bedst muligt. Derfor skal der også løbende holdes øje med uforudsete udviklinger – primært anlægget af en ny lufthavn. Det skal samtidig sikres, at potentialerne udnyttes på en måde, hvor der opnås de størst mulige fordele lokalt – eksempelvis ved brug af lokal arbejdskraft ved anlæg og drift.

1.4.1.2 Et selvbærende Siden de omkringliggende bygders fraflytning i 2006 har lokalsamfund Ittoqqortoormiit haft et nyt grundvilkår med en stærk øget nettofraflytning. Med den isolerede placering 800 kilometer fra det nærmeste bosted er byen udfordret i en grad, så den deler skæbne med de mest udfordrede bygder i kommunen. Som følge heraf vil der kun i meget begrænset grad blive tale om traditionel kommuneplanlægning i den kommende periode. Strategien for byen tager udgangspunkt i mulighederne for at fastholde og udvikle et selvbærende samfund og består af en række elementer med en varierende grad af realisme:

 Først og fremmest skal der fokuseres på de ’lavthængende frugter’ i form af en række identificerede fysiske projekter – de to bevaringsværdige bygninger i bymidten bør restaureres, og øvrige anlægsaktiviteter som fx frysehus, ungdomsklub og ny pontonbro bør igangsættes  Som et aspekt af den fysiske forbedring af levemuligheder og bymiljø vil de generelle politikker for bygderne også gælde for Ittoqqortoormiit  Samtidig med den fysiske indsats vil der blive iværksat en bosætningsanalyse for at afdække mulighederne for også på sigt at kunne fastholde et selvbærende lokalsamfund i byen  De turistmæssige potentialer omkring Nationalparken, Scoresbysund, Jørn Riel Land og ekstremturismen skal afdækkes og udnyttes bedst muligt  De erhvervsmæssige potentialer omkring fanger- og fiskererhvervet skal undersøges og forbedres. 1.4.1.3 Udarbejdelse af helhedsplan Helhedsplan for Ittoqqortoormiit er en plan, der på et overordnet niveau skal fastlægge anvendelsespotentialer for byens rum og hvordan de fremtidigt bedst udvikles og/eller forstærkes. Planen har til formål at bidrage til at styrke de eksisterende kvaliteter i byen så den fortsat kan være en attraktiv, grøn og bæredygtig by, med fokus på en velfungerende bymidte og muligheder for sammenhold, sundhed og bevægelse for byens borgere.

1.4.1.4 Udarbejdelse af byatlas En udarbejdelse af byatlas for Ittoqqortoormiit skal danne grundlag for en dialog mellem borgere og politikere om geografiens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Det skal fungere som et oplæg til overvejelser om, hvilke historier Ittoqqortoormiits bygningsarv skal repræsentere, og hvordan vi bedst sikrer at de videreføres. Byatlasset skal samtidig fungere som et arbejdsredskab i udviklingen og håndhævelsen af en bevaringspolitik i kommunen.

Det er vigtigt at påpege, at fredning og bevaring af bygninger er en metode til at formidle og viderebringe stedets historie og kulturarv. Derfor skal bevaring som redskab afspejle og forstærke både en fælles grønlandsk og en lokal kulturhistorie og -identitet. I den sammenhæng bør det nøje overvejes, hvilke bygninger, der skal formidle hvad og hvorfor, så ikke kun enkelte dele af stedets komplekse og lagdelte historie sikres for fremtiden. 1.4.2 Boligområder Byens boligområder udgør for størstedelens vedkommende de centrale områder i den vestlige del af byen. Boligerne ligger hensigtsmæssigt mellem byens to store fællesområder. En mindre del af boligerne er senere blevet bygget mod nord, ligesom der også ligger boliger umiddelbart øst for dalen.

På baggrund af befolknings- og erhvervsudviklingen har kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligformål i byen.

1.4.3 Centerstruktur Kommuneplanen fastholder byens eksisterende centerstruktur med et centralt område til center-, institutions- og fælles formål.

Byens fællesfaciliteter er overordnet set veldisponerede og fordelt på to områder. I forbindelse med havnen ved dalmundingen ligger et område med butikker, bank, kirke, museum og værksted med skole, institution og minihal i umiddelbar nærhed. Byens sydvestlige spids mod sundet udgøres af det andet store fællesområde med en række offentlige funktioner som kommunekontor og sygehus samt politi- og brandstation. 1.4.4 Trafik- teknik og miljøforhold Helistop er placeret nordvest for bygden.

Byen forsynes med el og vand fra værker og snesmeltningsanlæg centralt placeret i byen.

Gråt spildevand afledes til terræn. Forbrændingsanlæg og renovationsplads er placeret øst for byen.

Havnen i Ittoqqortoormiit er en anløbsmole og vanddybden er så ringe, at den kan kun bruges af joller og mindre både. "Jollehavnen" vest for byen, er ikke en rigtig havn, men et sted hvor joller søsættes og tages op med en kran. 1.4.5 Erhvervsstruktur Byens havne- og erhvervsområder ligger dels langs dalstrøget sammen med et teknikområde, der rummer vand- og elværk, dels i den vestligste del af byen, hvor et mindre havneområde er placeret. Desuden ligger en stor del af teknikområderne øst for dalen. 1.4.6 Bevaringsinteresser Der er registreret en bevaringsværdig bygning i byen – B33. Der er registreret seks bevaringsværdige bygninger i byen – B1, B2, B22, B33, B34 & B36. Bevaringsværdige bygninger og bydele: ittoqqortoormiit_gulebynotater_dk.pdf Bevaringsværdige bygninger og bydele: ittoqqortoormiit_gulebynotater_dk.pdf

1.5 Tasiilaq Østkysten fungerer som en samlet geografi med: Østkysten fungerer som en samlet geografi med:  Tasiilaq som hovedby  Tasiilaq som hovedby  De omkringliggende bygder Kuummiut, Kulusuk,  De omkringliggende bygder Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq,Tiilerilaaq og Isertoq Sermiligaaq,Tiilerilaaq og Isertoq  Ittoqqortoormiit mod nord  Ittoqqortoormiit mod nord

I dette område boede omkring 3.500 beboere i 2015, I dette område boede omkring 3.200 beboere i 2020, heraf heraf omkring 2.100 i Tasiilaq og 425 i Ittoqqortoormiit. omkring 1.985 i Tasiilaq og 345 i Ittoqqortoormiit. De fem De fem bygder omkring Tasiilaq ligger alle inden for en bygder omkring Tasiilaq ligger alle inden for en luftlinjeafstand luftlinjeafstand på omkring 60 kilometer, mens på omkring 60 kilometer, mens Ittoqqortoormiit ligger omkring Ittoqqortoormiit ligger omkring 800 km mod nord. De syv 800 km mod nord. De syv bosteder udgør i fællesskab den bosteder udgør i fællesskab den mest sammensatte geografi i mest sammensatte geografi i kommunen med Tasiilaq som kommunen med Tasiilaq som ubestridt vækstcenter. ubestridt vækstcenter.

Tasiilaq som vækstcenter Tasiilaq som vækstcenter Samlet set har geografien haft en befolkningstilvækst siden Samlet set har geografien haft en befolkningstilvækst siden 1977 på omkring 20%, der dækker over et fald i 1977 på omkring 20%, der dækker over et fald i befolkningstallet for Ittoqqortoormiit og alle bygder på nær befolkningstallet for Ittoqqortoormiit og alle bygder på nær Sermiligaaq, og en godt og vel tilsvarende stigning i Sermiligaaq, og en godt og vel tilsvarende stigning i befolkningstallet for Tasiilaq. De syv bosteder udgør befolkningstallet for Tasiilaq. De syv bosteder udgør bosætningsmæssigt en samlet struktur, hvor forandringer et bosætningsmæssigt en samlet struktur, hvor forandringer et sted også vil have en effekt i andre dele af området. Efter sted også vil have en effekt i andre dele af området. Efter bygdernes nedlæggelse omkring Ittoqqortoormiit orienterer bygdernes nedlæggelse omkring Ittoqqortoormiit orienterer denne by sig samtidig i stigende grad mod Tasiilaq og deler denne by sig samtidig i stigende grad mod Tasiilaq og deler udfordringer med den sydlige østkyst. Det har samlet set udfordringer med den sydlige østkyst. Det har samlet set betydet, at Tasiilaq har fået en stadig øget betydning som betydet, at Tasiilaq har fået en stadig øget betydning som hovedby for hele området. hovedby for hele området.

Udfordringen for denne geografi ligger i at håndtere potentialet Tasiilaq er østkystens vækstcenter i befolkningsvæksten på en bæredygtig måde, der sikrer Byen har de seneste godt 30 år siden hjemmestyrets indførelse tilstrækkelige sociale og erhvervsmæssige muligheder. haft vækstrater i befolkningstallet, der er sammenlignelige Samtidig er et løft i serviceniveauet i Tasiilaq en central med Nuuk. Byen har i dag dobbelt så stort et befolkningstal forudsætning for at opretholde en rimelig service i bygderne og som i 1977, og alt tyder på, at denne vækst vil fortsætte i området – herunder i Ittoqqortoormiit – som helhed. fremtiden. Sammenlignet med Nuuk har byens befolkning imidlertid større sociale udfordringer og færre jobs at deles Diagram over befolkningens fordeling og udvikling, 2000-2011 om. Den vandrette akse: Bostedets andel af kommunens samlede På denne baggrund er det klart, at byen må udpeges som befolkning. Den lodrette akse: Bostedets befolkningstilvækst østkystens vækstcenter. Alle dispositioner i byen skal derfor eller –fald. Stiplet linje: Kommunens samlede gøres med fokus på lang sigt og fortsat bæredygtig vækst. Der befolkningstilvækst skal således arbejdes for, at:  De sociale udfordringer håndteres i lokalområdet og Ittoqqortoormiit og bygderne med udgangspunkt i en by i fortsat vækst Siden affolkningen af de omkringliggende bygder i 2006 har  En potentiel turist- og erhvervsudvikling gives bedre Ittoqqortoormiit haft et nyt grundvilkår – fraflytning – hvor den vækstbetingelser med byen som anker isolerede placering øger udfordringerne for byen. Der vil derfor 60 være begrænset behov for traditionel kommuneplanlægning i  Der udarbejdes en langsigtet byudviklingsstrategi, perioden. hvor realistiske udviklingsretninger udpeges Bygderne vil i fremtiden i stigende grad være afhængige af de  Den eksisterende by fortættes, hvor det er muligt – støt forbedrede – tilbud i Tasiilaq. Generelt vil der arbejdes  Byen kan tilbyde tilstrækkelige og attraktive efter bygdepolitikken med fokus på nedrivning af tomme boligområder bygninger og etablering af et ensartet serviceniveau. Bygderne For kommuneplanlægningen betyder denne strategi først og vil dog også have forskellige potentialer for fiskeri og turisme, fremmest, at der i god tid skal sættes fokus dels på de der skal udvikles i fællesskab og med udgangspunkt i langsigtede byudviklingsmuligheder, dels på de projekter, der geografien. vil bidrage til at opgradere byens status – det være sig alt fra Tasiilaq by er naturligt opdelt i to bydele ved Blomsterdalen. beslutninger om lufthavnslokalisering og placering af Den sydlige del indeholder et boligområde, et erhvervsområde, uddannelsesinstitutioner til opgradering af midtby og et teknisk område med dump, heliport og et rekreativt område boligområder. ved vandet. Den nordlige del indeholder to centre, havn og Tasiilaqs udvikling som Østkystens vækstcenter og erhverv, boliger og institutioner. Østgrønlands erhvervs-, uddannelses- og turistcentrum skal

understøttes ved at: Tasiilaq er østkystens vækstcenter Styrke uddannelsestilbuddene (eksempelvis Byen har de seneste godt 30 år siden hjemmestyrets indførelse  gymnasium, turisterhvervsakademi, haft vækstrater i befolkningstallet, der er sammenlignelige ungdomsuddannelser eller efterskole) og regionale med Nuuk. Byen har i dag dobbelt så stort et befolkningstal funktioner (eksempelvis iværksætterhus og regional som i 1977, og alt tyder på, at denne vækst vil fortsætte i fremtiden. Sammenlignet med Nuuk har byens befolkning destinationsudvikling) imidlertid større sociale udfordringer og færre jobs at deles  Udvikle et attraktivt bymiljø for at styrke om. turismeerhvervet På denne baggrund er det klart, at byen må udpeges som  Arbejde for en flytning af lufthavnen fra Kulusuk til østkystens vækstcenter. Alle dispositioner i byen skal derfor Tasiilaq gøres med fokus på lang sigt og fortsat bæredygtig vækst. Der skal således arbejdes for, at:  De sociale udfordringer håndteres i lokalområdet og med udgangspunkt i en by i fortsat vækst  En potentiel turist- og erhvervsudvikling gives bedre vækstbetingelser med byen som anker  Der udarbejdes en langsigtet byudviklingsstrategi, hvor realistiske udviklingsretninger udpeges  Den eksisterende by fortættes, hvor det er muligt  Byen kan tilbyde tilstrækkelige og attraktive boligområder For kommuneplanlægningen betyder denne strategi først og fremmest, at der i god tid skal sættes fokus dels på de langsigtede byudviklingsmuligheder, dels på de projekter, der vil bidrage til at opgradere byens status – det være sig alt fra beslutninger om lufthavnslokalisering og placering af uddannelsesinstitutioner til opgradering af midtby og boligområder.

Tasiilaqs udvikling som Østkystens vækstcenter og Østgrønlands erhvervs-, uddannelses- og turistcentrum skal understøttes ved at:  Styrke uddannelsestilbuddene (eksempelvis gymnasium, turisterhvervsakademi, ungdomsuddannelser eller efterskole) og regionale funktioner (eksempelvis iværksætterhus og regional destinationsudvikling)  Udvikle et attraktivt bymiljø for at styrke turismeerhvervet Arbejde for en flytning af lufthavnen fra Kulusuk til Tasiilaq

1.5.1 Fokusområder Den fortsatte tilflytning skaber en befolkningstilvækst, der gør Langsigtet byudviklingsstrategi det nødvendigt at formulere en langsigtet byudviklingsstrategi Byen skal kunne tilbyde tilstrækkelige og attraktive for Tasiilaq. Byen har i dag udlæg til boliger, der kun knap kan boligområder, og en del af de nuværende udlæg mod nord har dække den forventede boligtilgang på omtrent 225 boliger de ikke en optimal placering i forhold til vind og vejr. Da byens næste 12 år. Såfremt byen i fremtiden skal spille en større udvidelsesmuligheder mod syd og vest er begrænsede af erhvervs- og uddannelsesmæssig rolle, må der også være terræn og sikkerhedszoner omkring vandforsyning, er der et rummelighed til en række forskellige funktioner ud over stort behov for at igangsætte arbejdet med en mere langsigtet tilgangen af boliger. udviklingsstrategi for byen, hvor de realistiske udviklingsretninger udpeges. Langsigtet byudviklingsstrategi Byen skal kunne tilbyde tilstrækkelige og attraktive De langsigtede byudviklingsretninger er først og fremmest boligområder, og en del af de nuværende udlæg mod nord har afhængige af den nuværende placering af vandværk/vandsø og ikke en optimal placering i forhold til vind og vejr. Da byens den fremtidige placering af lufthavnen. Der skal indledes en udvidelsesmuligheder mod syd og vest er begrænsede af dialog med Nukissiorfiit om byens vand- og elforsyning og med terræn og sikkerhedszoner omkring vandforsyning, er der et Selvstyret om placeringen af en fremtidig lufthavn med henblik stort behov for at igangsætte arbejdet med en mere langsigtet på at nå frem til en realistisk langsigtet strategi. udviklingsstrategi for byen, hvor de realistiske udviklingsretninger udpeges. Som det eneste område i kommunen vil en formuleret De langsigtede byudviklingsretninger er først og fremmest byudviklingsstrategi være stort set uafhængig af afhængige af den nuværende placering af vandværk/vandsø og udefrakommende begivenheder som eksempelvis den fremtidige placering af lufthavnen. Der skal indledes en råstofudvinding. Det betyder, at en formuleret strategi på en dialog med Nukissiorfiit om byens vand- og elforsyning og med gang kan være klar, entydig og robust. For at øge robustheden Selvstyret om placeringen af en fremtidig lufthavn med henblik skal udviklingsstrategien følges af et fokus på bæredygtig på at nå frem til en realistisk langsigtet strategi. fortætning af den eksisterende by, hvor dette er muligt. Som det eneste område i kommunen vil en formuleret byudviklingsstrategi være stort set uafhængig af To fokusområder udefrakommende begivenheder som eksempelvis råstofudvinding. Det betyder, at en formuleret strategi på en Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel, gang kan være klar, entydig og robust. For at øge robustheden lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der skal udviklingsstrategien følges af et fokus på bæredygtig er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den fortætning af den eksisterende by, hvor dette er muligt. kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer

af den generelle strategi for byen. Følgende fokusområder er To fokusområder udpeget: Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel, lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den  En attraktiv midtby – med fokus på byforskønnelse af kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer byens to centrale pladser af den generelle strategi for byen. Følgende fokusområder er  Tasiilaq syd – opgradering af boligområdet og udpeget: etablering af et nyt

 En attraktiv midtby – med fokus på byforskønnelse af byens to centrale pladser  Tasiilaq syd – opgradering af boligområdet og etablering af et nyt 63

1.5.1.1 En attraktiv midtby Byforskønnelse af de to centrale pladser Byforskønnelse af de to centrale pladser Med byens betydning og den skitserede udvikling er det vigtigt at fokusere på byens centrum, så den fortsat kan fungere og Med byens betydning og den skitserede udvikling vil der være attraktiv. En samlet planlægning skal sikre, at byen kan fokuseres på byens centrum, så den fortsat kan fungere og tilbyde en attraktiv midtby med plads til tilstrækkelige være attraktiv funktioner. Dette vil være til fordel for byens stadigt voksende befolkning, og samtidig vil det understøtte Tasiilaqs rolle som anker for turismen i området. I Helhedsplan for Tasiilaq skitseres en samlet planlægning, I den kommende periode vil der i første omgang blive arbejdet hvor fokus er at skabe en attraktiv midtby med plads til med byforskønnelse med fokus på to områder: tilstrækkelige funktioner for både lokale som besøgende. Dette vil være til fordel for byens stadigt voksende befolkning, og samtidig vil det understøtte Tasiilaqs rolle som anker for  Tasiilaqs centrale 'juletræsplads' er omgivet af både turismen i området. Katersortarfik, Filateliet, rådhuset og brandstationen. Desuden grænser det op til byens bevaringsværdige område, der indeholder en række bevaringsværdige I den kommende periode vil der i første omgang blive arbejdet bygninger. Omdannelsen af pladsen vil tage på at realisere de visioner, der skitseres i helhedsplanen. udgangspunkt i disse omgivelser og styrke pladsens potentiale som det kulturelle omdrejningspunkt i byen  Nordvest for midtbyområdet omkring juletræspladsen ligger en anden central plads ved Pilersuisoq. Denne plads vil blive omdannet med særligt fokus på at forbedre dens rolle som aktivitetsplads for byens unge 1.5.1.2 Bygderne på østkysten Bygderne omkring Tasiilaq vil i fremtiden i højere grad være afhængige af de – støt forbedrede – tilbud, der er placeret i Tasiilaq. Imidlertid er det også klart, at de hver især har forskellige potentialer:

 Sermiligaaq og Kuummiut har i fællesskab et større potentiale for fiskeri baseret på bestand og indhandlingsmuligheder i Kuummiut  Isertoq fungerer som port til indlandsisen  Tiilerilaaq har en unik landskabelig placering

Generelt vil der i den kommende periode blive arbejdet med en kortlægning af turismepotentialer og initiativer i en helhedsplanlægning for turismeudviklingen i Østgrønland med udgangspunkt i Tasiilaq som anker for fremtidige aktiviteter.

1.5.1.3 Udarbejdelse af helhedsplan Udarbejdelse af helhedsplan

Helhedsplan for Tasiilaq er en plan, der på et overordnet niveau skal fastlægge anvendelsespotentialer for byens rum og hvordan de fremtidigt bedst udvikles og/eller forstærkes. Planen har til formål at bidrage til at styrke de eksisterende kvaliteter i byen så den fortsat kan være en attraktiv, grøn og bæredygtig by, med fokus på en velfungerende bymidte og muligheder for sammenhold, sundhed og bevægelse for byens borgere. 1.5.1.4 Plan for ansøgning af Plan for ansøgning af UNESCO UNESCO I 2017 besluttede Kommuneqarfik Sermersooq at undersøge muligheden for at gøre Tasiilaqs og omkringliggende bygders fanger- og fiskerkultur til UNESCO Verdensarv og – hvis det skønnes realistisk – anvise en vej frem mod dette mål.

Den foreliggende rapport bygger på forskning og dataindsamling foretaget i 2018 og på feltarbejde gennemført i perioden juni-august 2018 i Tasiilaq-området. Forskningen har fokuseret på både materiel og immateriel kulturarv, og feltarbejdet har således bestået både af besøg på forladte bopladser i henholdsvis Sermilikfjorden og Ammassalikfjorden og af samtaler og interviews med forskellige interessenter som arbejder med turisme.

Den fulde rapport ligger tilgængeligt på følgende link: IIVIT – Folket bag Storisen

1.5.2 Centerstruktur Størstedelen af Tasiilaqs centerområder er i dag beliggende i Størstedelen af Tasiilaqs centerområder er i dag beliggende i den nordlige del af byen med udgangspunkt i byens historiske den nordlige del af byen med udgangspunkt i byens historiske centrum, der i dag fungerer som det ene af to centerområder i centrum, der i dag fungerer som det ene af to centerområder i denne del af byen. Området strækker sig fra havnen op over denne del af byen. Området strækker sig fra havnen op over de græsklædte skråninger. Området rummer huse tilbage fra de græsklædte skråninger. Området rummer huse tilbage fra oprettelsen af ”Missions- og handelsstationen ved oprettelsen af ”Missions- og handelsstationen ved Angmagsalik” i slutningen af 1890'erne. Denne del af området Angmagsalik” i slutningen af 1890'erne. Denne del af området er bevaringsværdig og nærmere beskrevet i afsnittet om er bevaringsværdig og nærmere beskrevet i afsnittet om bevaringsværdige områder. Resten af området rummer en lang bevaringsværdige områder. Resten af området rummer en lang række offentlige funktioner. række offentlige funktioner.

Det andet centerområde i den nordlige del af byen ligger Det andet centerområde i den nordlige del af byen ligger nordvest for byens historiske centrum. Her skal de fælles nordvest for byens historiske centrum. Her skal de fælles byfunktioner, der bygningsmæssigt er for store til at kunne byfunktioner, der bygningsmæssigt er for store til at kunne indpasses i det historiske centrum, lokaliseres. Flere funktioner indpasses i det historiske centrum, lokaliseres. Flere funktioner som skole, sportshal, sygehus og Pilersuisoq er allerede som skole, sportshal, sygehus og dagligvarebutik er allerede beliggende i området. beliggende i området.

Som en del af udbygningen af den sydlige del af byen udpeges der desuden med denne kommuneplan et nyt centerområde med udgangspunkt i området omkring skiliften og boldbanen. Området skal i fremtiden medvirke til at servicere den sydlige del af byen. 1.5.3 Trafikstruktur Infrastruktur skal opgraderes til at håndtere udviklingen Infrastruktur skal opgraderes til at håndtere udviklingen En forudsætning for Tasiilaqs udvikling er, at den De seneste år er vejnettet i Tasiilaq løbende forbedret, og understøttende infrastruktur undergår en tilsvarende primærvejene asfalteret. Disse forbedringer fortsætter i denne opgradering. Stort set uafhængigt af den konkrete placering af planperiode, med bl.a. forbedring af forbindende veje, samt bolig- og erhvervsområder skal det afklares, hvordan broforbindelsen over elven. vejforbindelsen mellem den sydlige og den nordlige bydel kan forbedres – enten ved en opgradering af den eksisterende forbindelse, ved etablering af en ny ringvej eller begge dele. Desuden bør der etableres en mere effektiv forbindelse til havnen for varetransport.

1.5.4 Erhvervsstruktur Tasiilaq er veldisponeret, hvad angår byens erhvervsområder Tasiilaq er veldisponeret, hvad angår byens erhvervsområder og tekniske områder. Størstedelen af disse områder er og tekniske områder. Størstedelen af disse områder er beliggende samlet i den sydlige del af byen og mere eller beliggende samlet i den sydlige del af byen og mere eller mindre adskilt fra boligområder. Byens havneområde ligger mindre adskilt fra boligområder. Byens havneområde ligger nord for dalen i tilknytning til byens historiske centrum. Der er nord for dalen i tilknytning til byens historiske centrum. Der er plads til udvidelse af erhvervsområderne mod syd, men der er plads til udvidelse af erhvervsområderne mod syd, men der er ingen aktuelle planer om udvidelse. ingen aktuelle planer om udvidelse.

Til gengæld har affaldshåndteringen i Tasiilaq ikke i øjeblikket Til gengæld har affaldshåndteringen i Tasiilaq ikke i øjeblikket en karakter, der svarer til byens størrelse og betydning. Miljø en karakter, der svarer til byens størrelse og betydning. Miljø og forbrænding skal gøres mere bæredygtigt, blandt andet så og forbrænding skal gøres mere bæredygtigt, blandt andet så de rekreative områder omkring festpladsen og havnen de rekreative områder omkring festpladsen og havnen fremstår mere attraktive. Der arbejdes p.t. med en løsning, fremstår mere attraktive. Der arbejdes p.t. med en løsning, der omfatter affaldssortering, ballepresning og udskibning til der omfatter etableringen af et fælles-offentligt affaldsselskab. Danmark. Dette vil betyde, at affald fremtidigt fragtes til forbrænding i Nuuk.

1.5.5 Bevaringsområder Der findes en række fredede og bevaringsværdige bygninger i Der findes en række fredede og bevaringsværdige bygninger i Tasiilaq. Langt størstedelen af disse bygninger ligger inden for Tasiilaq. Langt størstedelen af disse bygninger ligger inden for bevaringsområdet i midtbyen. bevaringsområdet i midtbyen.

Nedenstående bygninger er fredede: Nedenstående bygninger er fredede:  Kastellet (B-51), også kaldet Overvintringshuset Missionærboligen (B-42)   B-41 Den gamle kirke, der nu er indrettet til museum  Kolonibestyrerboligen (B-47)  B-42 Missionærboligen  Den gamle kirke, der nu er indrettet til museum (B-  B-47 Kolonibestyrerboligen 41)  B-48 Medhjælperboligen kaldet ”Skæven”  Medhjælperboligen kaldet ”Skæven” (B-48)  B-51 Kastellet, også kaldet Overvintringshuset

Nedenstående bygninger er bevaringsværdige: Nedenstående bygninger er bevaringsværdige:  Inspektørboligen (B-30)  Udhus til inspektørboligen (B-54)  B- 29 Grøntsagshuset, som benyttes af museet  Grøntsagshuset, som benyttes af museet (B-29)  B-30 Inspektørboligen  Eenfamiliehuset umiddelbart nord for Pilersuisoq (B- 32)  B-32 Eenfamiliehuset umiddelbart nord for Pilersuisoq  Kapellet, som benyttes af museet (B-59)  B-33 Kulhus  Telegrafmesterbolig (B-6)  B-35 Skibsværft fra 1899  Kulhus (B33)  Skibsværft fra 1899 (B35) I den kommende periode skal der udarbejdet et byatlas for Tasiilaq, der skal give et statusbillede af tilstanden af de  Kateketbolig (B-55) udpegede bygninger. I det arbejde vil der også blive set på

byområder, der har betydning for byen, heriblandt næsset og I den kommende periode vil der blive arbejdet med en delområde A3 og andre boligområder domineret af GTO- planlægning for næsset, der skal sikre, at områdets typehuse. forskelligartede anvendelser kan sameksistere, og med henblik på fredning af dele af eller hele området. Området anvendes i dag som festplads og campingplads, og samtidig er der viden Bevaringsværdige bygninger og om, at området indeholder en del oldtidsminder. Den samlede bydele: ammassalik_gulebynotater_dk.pdf planlægning vil indeholde overvejelser om, hvordan området kan indgå i byens grønne struktur, eksempelvis hvordan der kan føres stier gennem området og stier, der kan knytte området mere direkte til byen.

Desuden er delområde A3 overvejende bebygget med GTO- dobbelthuse fra 1960'erne med en forholdsvis stor variation i hustyper sammenstillet med større frihed end i tilsvarende områder i andre byer. Området omfatter også en enklave af selvbyggerhuse af typen ”Igdlorput 78”. Bebyggelsen er i arkitektonisk henseende præget af stor ensartethed og bemærkelsesværdigt som et større samlet selvbyggerhus- kvarter i en by. Ifølge §3 i Bekendtgørelse nr. 3 af 30 oktober

1991 har området bevaringsværdig bebyggelse, og det skal i den detaljerede planlægning nøje vurderes, hvorvidt hele bebyggelsen skal udpeges som bevaringsværdig.

Bevaringsværdige bygninger og bydele: ammassalik_gulebynotater_dk.pdf

1.5.6 Grøn struktur Det er vigtigt, at der udarbejdes en samlet rekreativ plan for Det er vigtigt, at der udarbejdes en samlet rekreativ plan for byen, så dens udvidelse ikke fører til en mindsket kvalitet i byen, så dens udvidelse ikke fører til en mindsket kvalitet i byens friholdte områder. Planen skal udarbejdes med byens friholdte områder. Planen skal udarbejdes med udgangspunkt i de tre grønne strøg, der er vist på kortet til udgangspunkt i de tre grønne strøg, der er vist på kortet, hvor højre, hvor et hovedstrøg, Blomsterdalen, deler byen i to, og et hovedstrøg, Blomsterdalen, deler byen i to, og hvor hvor henholdsvis en ny hundeplads mod nord og en henholdsvis en ny hundeplads mod nord og en eksisterende eksisterende festplads mod syd danner udgangspunktet for festplads mod syd danner udgangspunktet for visuelle og visuelle og fysiske forbindelser langs kysterne. Samtidig kan fysiske forbindelser langs kysterne. Samtidig kan den grønne den grønne struktur være med til at understøtte rekreative struktur være med til at understøtte rekreative forbindelser til forbindelser til byens centerområder. byens centerområder.

1.5.7 Isertoq I begyndelsen af 2015 var der 80 fastboende i bygden, inkl. I begyndelsen af 2020 var der 64 fastboende i bygden, inkl. personer på fangstplads. Befolkningstallet har gennem de personer på fangstplads. Befolkningstallet har gennem de senere år været faldende, og det forventes, at denne tendens senere år været. også vil forsætte fremover.

Hovedstruktur

Boligområder Boligmassen består af 51 boliger, hvoraf ca. 30 står tomme, hvilket svarer til 60%. Boligerne er af rimelig standard. Boligerne er hensigtsmæssigt beliggende omkring bygdens centrale dele, med nær kontakt til fællesfaciliteterne. På baggrund af befolknings- og erhvervsudviklingen, og fordi der inden for de allerede udlagte boligområder er ledige byggemuligheder, har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligformål i Isertoq. Der vil i planperioden være fokus på en kombination af boligforbedring, nedrivning og omdannelse til andre boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.

Fællesområder Bygdens fællesfaciliteter er beliggende i et område omkring havnen med butik, lagerbygning, posthus, bank, salteri, gasdepot og tankanlæg. Lidt nord for havnen ligger skole, kirke, servicehus, forsamlingshus og brandstation. Eventuelle nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at bygdemidten vil få status som bygdens sociale samlingspunkt.

Erhvervsområder For Isertoq gælder, at det altovervejende erhvervsgrundlag er traditionel sælfangst. I servicehuset er der mulighed for modtagelse af isbjørneskind. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der sker en generel forbedring af mulighederne for afsætning og forarbejdning for kommunens fangere. I den forbindelse vil Kommunalbestyrelsen i samarbejde med hjemmestyret arbejde for at udvikle metoderne for behandling af sælskind.

Såfremt der opstår mulighed for at etablere egentlige produktionsanlæg for behandling og syning af sælskind i bygderne, bør sådanne anlæg først placeres i Isertoq og Tiilerilaaq.

Fælles friarealer og rekreative arealer

De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor sammen med den nye kirkegård udlagt til friholdt areal. Der er ikke behov for udvidelse i planperioden.

Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af bygden og bygdezonegrænsen er udlagt til nærrekreation.

Bevaringsinteresse Der er ikke kortlagt bevaringsværdige bygninger eller tomter i bygden eller i umiddelbar nærhed.

Trafik, teknik- og miljøforhold Helistop er placeret nord for bygden.

Der er anlagt transportvej fra havnen, som forbinder elværk, vandbeholder, filialkontor, servicehus, skole, kirkegård og forbrændingsanlæg. Herudover er der behov for transportvej til boligerne i bygdens vestlige del.

Bygden forsynes med el fra elværket placeret ved havnen. Værket har ikke udbygningsbehov i planperioden.

Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø nord for bygden, råvandsledning og en 1.400 m3 stor vintervandtank med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.

Gråt spildevand afledes til terræn. Der er etableret dag- og natrenovationsordning med tilhørende plads og dump.

1.5.8 Kulusuk I begyndelsen af 2015 var der 240 fastboende i bygden, inkl. I begyndelsen af 2020 var der 248 fastboende i bygden, inkl. personer på fangstplads. Igennem de senere år har personer på fangstplads. Dermed er bygdens befolkningstal befolkningstallet imidlertid været faldende, og det forventes, at stabilt i perioden siden 2015. Det forventes dog at det denne tendens også vil forsætte fremover, eller at fremover vil falde eller i bedste fald forsat være stabilt i en befolkningstallet i bedste fald stabiliseres. kort årrække.

Hovedstruktur

Boligområder Boligmassen består af 152 enfamiliehuse, hvoraf 25 står tomme, svarende til 17%.

Topografisk deles bygden af en terrænsænkning i nordvest- sydøstgående retning.

På baggrund af befolknings- og erhvervsudviklingen, og fordi der allerede inden for de eksisterende udlagte boligområder er ledige byggemuligheder, har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for yderligere udlæg af areal til boligformål i Kulusuk.

Der er ønske om istandsættelse og vedligeholdelse af boligmassen – gerne med inddragelse af befolkningen.

Fællesområder De centrale dele af bygden omkring havnen og slugten er udlagt til fælles formål. Nærmest havnen ligger butik, lagerbygninger, frysehus, posthus, bank og tankanlæg, mens bygdekonsultation, filialkontor, elværk og skole ligger længere mod sydøst. Servicehus, brandstation og kirke ligger nordvest for havnen.

Nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at bygdemidten vil få status som bygdens sociale samlingspunkt.

Erhvervsområder Kulusuk er områdets største bygd og har i kraft af sin beliggenhed tæt ved Kulusuk lufthavn særlige udviklingsmæssige fordele i forbindelse med afsætning af husflidsprodukter og turisme. Såfremt lufthavnen flyttes til Tasiilaq, vil Kulusuk givetvis miste disse fordele.

Fælles friarealer og rekreative arealer De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor sammen med den nye kirkegård udlagt til fælles friareal.

Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af bygden og bygdezonegrænsen er udlagt til nærrekreation.

Bevaringsinteresse Der er i 1909 bygget skolekapel i Kulusuk. Der er ikke kortlagt bevaringsværdige bygninger eller tomter i bygden eller i umiddelbar nærhed.

Trafik, teknik- og miljøforhold Lufthavnen ligger ca. 3 kilometer øst for bygden.

Kulusuk er forbundet med lufthavnens faciliteter via et ca. 2 kilometer langt østgående kørespor. Køresporet løber gennem bygdens vandindvindingsområde, ligesom der inden for området ligger beboelse. Snescooterkørsel mellem lufthavnen og Kulusuk inden for vandspærrezonen kan ikke undgås. Der er derfor behov for at undersøge, om påfyldning af olietanke kan udgøre en potentiel risiko for forurening af drikkevandet, og, såfremt dette skulle være tilfældet, at kortlægge mulige afbødende foranstaltninger samt identificere muligheder for at opretholde drikkevandsforsyningen i tilfælde af sådan olieforurening.

Det eksisterende vej- og stinet omfatter ca. 3,5 kilometer vej og 25 meter fjeldtrapper.

Havneanlægget i Kulusuk omfatter dels bygdehavnen, dels havnen i forbindelse med produktionsanlægget. Bygdehavnen består af en 5,4 meter lang anløbsbro med 2,5 meters vanddybde.

Der er ingen aktuelle planer om udbygning af havnen. Havnen er dårligt placeret i forhold til isforholdene. På længere sigt vil det derfor være ønskeligt, at der anlægges en ny havn, hvor isforholdene er bedre.

Ved Kulusuk lufthavn er der en 30 meter lang anløbsbro med ca. 4 meters vanddybde.

Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i bygden. Værket har ikke udbygningsbehov i planperioden. Vandforsyningen består af råvandindtag fra vandsø øst for bygden, råvandsledning og vintervandtank med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.

Kulusuk har et boligområde vest for vandsøen, der har problemer med en spildevandsafledning til vandsøen. Denne problemstilling skal der findes en løsning på i løbet af planperioden.

Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter omkring eksisterende tankanlæg.

Gråt spildevand afledes til terræn. Der er etableret dag- og natrenovationsordning med tilhørende dump.

1.5.9 Kuummiut Pr. 1. januar 2015 var der 310 fastboende i bygden. Dermed Pr. 1. januar 2020 var der 248 fastboende i bygden. Dermed er Kuummiut områdets største bygd. Igennem de senere år er Kuummiut områdets største bygd. Igennem de senere år har befolkningstallet imdlertid været faldende, og det har befolkningstallet imidlertid været faldende, og det forventes, at denne tendens vil fortsætte fremover, eller at forventes, at denne tendens vil fortsætte fremover, eller at befolkningstallet i bedste fald vil stabiliseres. befolkningstallet i bedste fald vil stabiliseres.

Hovedstruktur

Boligområder Boligmassen består af 99 boliger, hvoraf ca. 40 står tomme, hvilket svarer til 40%. Boligerne er hensigtsmæssigt beliggende nord og øst for bygdens centrale del med god kontakt til havn og fællesområder.

På baggrund af befolknings- og erhvervsudviklingen har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligformål i Kuummiut. Der vil i planperioden være fokus på en kombination af boligforbedring, nedrivning og omdannelse til andre boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.

Fællesområder Kuummiuts særlige topografi og historiske udvikling har betydet, at bygdens fællesfaciliteter ligger spredt – dog således, at de fleste knytter sig til bygdens øst-vestgående hovedstrøg. Umiddelbart nord for havnen ligger butik, posthus, filialkontor og elværk. Mod øst ligger forsamlingshus, ungdomsklub og brandstation. Skolen og biblioteket er beliggende i bygdens nordvestligste del.

Bevaringsinteresse Der er i bygden en del ældre huse, bl.a. et skolekapel fra 1914. Der er ikke registreret bevaringsværdige bygninger eller tomter.

Erhvervsområder Kuummiut rummer områdets største fiskeproduktionsanlæg drevet af NUKA A/S. En stor del af produktionen indhandles af fangere fra Sermiligaaq. Produktionsanlægget har i perioder inden for de senere år ligget stillet grundet nedgang i fiskeriet. Kuummiut og Sermiligaaq har i fællesskab et potentiale for fiskeri baseret på bestand og indhandlingsmuligheder i Kuummiut – Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at udvikle de to bygder som center for indhandling og forarbejdning af fisk.

Trafik, teknik- og miljøforhold 76

Helistop er placeret øst for bygden. Det eksisterende vej- og stinet omfatter 2,6 kilometer vej. Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i bygden.

Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.

Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter omkring eksisterende tankanlæg.

Gråt spildevand afledes til terræn. Der er etableret natrenovationsordning med tilhørende dump i bygdens sydøstlige del. Her er der anlagt forbrændingsanlæg til dagrenovation.

Havneanlægget i Kuummiut omfatter både bygdehavnen og havnen ved produktionsanlægget.

1.5.10 Sermiligaaq Pr. 1. januar 2015 var der 200 fastboende i Pr. 1. januar 2020 var der 209 fastboende i bygden. Dermed bygden. Befolkningstallet er faldet siden 2000 med et fald er bygdens befolkningstal stabilt i perioden siden 2015. Det inden for aldersgruppen 7-16-årige og en stigning i forventes dog at det fremover vil falde eller i bedste fald forsat aldersgruppen 65+. Det forventes, at dette fald i befolkningen være stabilt i en kort årrække. vil fortsætte.

Hovedstruktur

Boligområder Der er omtrent 70 boliger i bygden, hvoraf ca. 20 står tomme, svarende til 28%.

På baggrund af befolkningsudviklingen i bygden har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligoformål i Sermiligaaq. Der vil i planperioden være fokus på en kombination af boligforbedring, nedrivning og omdannelse til andre boligtyper – gerne med inddragelse af befolkningen.

Bygdens boligområder er hensigtsmæssigt beliggende nord og syd for den centrale del med havn og fællesområder. Der er reserveret et areal på ca. 2 ha vest for bygdens centrale del, hvor nye boliger kan opføres inden for planperioden.

Derudover er der mulighed for indpasning af enkelte boliger i de eksisterende boligområder.

Fællesområder Den centrale del af bygden omkring vigen er udlagt til fælles formål og omfatter bl.a.: havn, butik, lagerbygninger, skindindhandling, posthus, skole, biblioteksfilial samt forsamlingshus og fritidsklub. Nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at bygdemidten vil få status som bygdens sociale samlingspunkt.

Erhvervsområder Sermiligaaq har et mindre indhandlingsanlæg ved havnen og et saneringsmodent salthus med tørrestativer øst for bygden. Sammen med Kuummiut har Sermiligaaq et stort vækstpotentiale inden for fiskeri. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der kan ske en væsentlig udvidelse af fiskeriet af hellefisk og rødfisk, hvis der sker en udvidelse af indhandlingsmulighederne. Eventuel etablering af indhandling med produktionsanlæg for hellefisk forudsætter en samtidig løsning af vandforsyningen.

Fælles friarealer og kirkegårde De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor sammen med den nye kirkegård udlagt til friholdt areal. Kirkegården er vanskelig at benytte om vinteren, og der bør sørges for forsvarlig vinteropbevaring af kister.

Trafik, teknik- og miljøforhold Helistop er placeret syd for bygden.

Det eksisterende vejnet på ca. 400 meter sikrer en hensigtsmæssig betjening af bygdens funktioner.

Bygden forsynes med el fra elværket centralt placeret i bygden. Værket har ikke udbygningsbehov i planperioden.

Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank på 1.390 m3 med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.

Der fastlægges endvidere spærregrænser på 50 meter omkring eksisterende tankanlæg.

1.5.11 Tiilerilaaq I begyndelsen af 2015 var der 110 fastboende i bygden inkl. I begyndelsen af 2020 var der 96 fastboende i bygden inkl. personer på fangstplads. Igennem de senere år har personer på fangstplads. Igennem de senere år har befolkningstallet imidlertid været faldende, og det forventes, at befolkningstallet imidlertid været faldende, og det forventes, at denne tendens også vil forsætte fremover, eller at denne tendens også vil forsætte fremover, eller at befolkningstallet i bedste fald stabiliseres. befolkningstallet i bedste fald stabiliseres.

Hovedstruktur

Boligområder Boligmassen består af 71 enfamiliehuse, hvoraf ca. 15 står tomme. Boligerne er hensigtsmæssigt beliggende omkring bygdens centrale dele med nær kontakt til fællesfaciliteterne. På baggrund af befolknings- og erhvervsudviklingen, og fordi der inden for de eksisterende boligområder er ledige byggemuligheder, har Kommunalbestyrelsen vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nye arealer til boligformål i Tiilerilaaq.

Der er ønske om istandsættelse og vedligeholdelse af boligmassen. Eksisterende kommunale boliger indrettes særligt til ældre mennesker.

Fællesområder Bygdens fællesfaciliteter er beliggende i to områder. Det ene område er beliggende omkring havnen med butik, lagerbygning, posthus, bank, salteri, gasdepot og tankanlæg. Det andet område ligger lidt nord for havnen med skole, kirke, servicehus, forsamlingshus og brandstation.

Eventuelle nye fællesfaciliteter skal placeres centralt, således at bygdemidten vil få status som bygdens sociale samlingspunkt.

Erhvervsområder For Tiilerilaaq og Isertoq gælder, at det altovervejende erhvervsgrundlag er traditionel sælfangst.

Såfremt der opstår mulighed for at etablere egentlige produktionsanlæg for behandling og syning af sælskind i bygderne, bør sådanne anlæg først placeres i Isertoq og Tiilerilaaq.

Fælles friarealer og rekreative arealer De gamle kirkegårde ønskes bevaret, og de er derfor sammen med den nye kirkegård udlagt til fælles friareal.

Arealerne mellem hovedstrukturens afgrænsning af bygden og bygdezonegrænsen er udlagt til nærrekreation.

Bevaringsinteresse Tiilerilaaq er en ældre boplads. I bygdens nordlige del, nord for helistoppet, ligger en tomt fra en tørvehytte. I øvrigt findes der ingen bevaringsværdige bygninger eller tomter af historisk interesse i byen.

Trafik, teknik- og miljøforhold Helistop er placeret nord for bygden.

Tiilerilaaqs ca. 1 kilometer vejnet sikrer en god betjening af bygdens funktioner.

Bygden forsynes med el fra elværket, placeret ved havnen. Værket har ikke udbygningsbehov i planperioden.

Vandforsyningen består af råvandsindtag fra vandsø nord for bygden, råvandsledning og vintervandtank med tapsted. Der er fastlagt en spærrezone omkring vandsøen.

Gråt spildevand afledes til terræn. Der er etableret dag- og natrenovationsordning med tilhørende dump.

Havnen består af en 8 meter lang anløbsbro. Vanddybden er 4 meter ved højeste normalvandstand.

1.5.12 Rækkefølgeplan Tasiilaqs boligbehov i perioden 2020-2032

Befolkningsudviklingen for Tasiilaq vurderes som stabilt med meget svage udsving. Det foranlediger til en boligudvikling som fokuserer på hovedsageligt renovation og opgradering af den eksisterende boligmasse.

I planperioden anbefales det, at der sker en ud - bygning af Napparngummut mod øst kombineret med en fornuftig/beskeden boligudbygning i del - område 30A1 1.

Tasiilaqs fysiske erhvervsudvikling i perioden 2020-2032 Der er ikke planlagt omdannelse eller udvidelse af de eksisterende erhvervsarealer i Tasiilaq, i denne planperiode, men der er allerede planlagt et erhvervsområde 30B4, der endnu ikke er bebygget. Der vil løbende blive vurderet om der er behov for yderligere planlægning til erhverv

Udvikling af offentlig service Der planlægges nyt alderdomshjem og opgradering af skole og institutioner.

Udvikling af infrastruktur  Anlægge ny bro ved Suulup Aqq. og Umiartortut  Asfaltere den resterende 1/3 i Tasiilaq by  Vej mellem Emanuel Nielsensvej og Suulup Aqq.  Kloakering

1.6 Det åbne land Det åbne land er i kommuneplanmæssig forstand en samlet Det åbne land er i kommuneplanmæssig forstand en samlet betegnelse for alle de områder i kommunen, som ikke er betegnelse for alle de områder i kommunen, som ikke er udlagt til bosætning. udlagt til bosætning.

Der har tidligere i forbindelse med planlægning og Der har tidligere i forbindelse med planlægning og arealadministration i det åbne land været en opfattelse af, at arealadministration i det åbne land været en opfattelse af, at der har været rigeligt med plads i det åbne land. Derfor har der har været rigeligt med plads i det åbne land. Derfor har det været vurderingen, at det har været tilstrækkeligt at tage det været vurderingen, at det har været tilstrækkeligt at tage stilling til det enkelte projekt fra sag til sag, når der er kommet stilling til det enkelte projekt fra sag til sag, når der er kommet ansøgninger om brugsretten til arealer i det åbne land. Der har ansøgninger om brugsretten til arealer i det åbne land. Der har ikke været et oplevet behov for en mere sammenfattende ikke været et oplevet behov for en mere sammenfattende fysisk helhedsplanlægning i forbindelse med udlæg af arealer. fysisk helhedsplanlægning i forbindelse med udlæg af arealer.

Det åbne land kan imidlertid ikke længere betragtes som et Det åbne land kan imidlertid ikke længere betragtes som et område, hvor der er masser af plads til alle aktiviteter til område, hvor der er masser af plads til alle aktiviteter til ethvert formål. En lang række interesser og aktører lægger i ethvert formål. En lang række interesser og aktører lægger i stigende grad beslag på arealer i det åbne land. Det skaber et stigende grad beslag på arealer i det åbne land. Det skaber et pres på det åbne land, som ikke udelukkende udgøres af pres på det åbne land, som ikke udelukkende udgøres af enkelte interesser. Presset udgøres af en samlet effekt af de enkelte interesser. Presset udgøres af en samlet effekt af de forskellige interesser. Med det tiltagende pres i det åbne land forskellige interesser. Med det tiltagende pres i det åbne land er der et øget behov for en overordnet, sammenfattende fysisk er der et øget behov for en overordnet, sammenfattende fysisk planlægning, som sammenfatter de forskellige interesser. planlægning, som sammenfatter de forskellige interesser.

Fra landsplandirektiv til kommuneplan Frilandsplaner Kommunen har med virkning fra 1. januar 2011 overtaget Der er en række gældende frilandsplaner, der er udarbejdet af plan- og arealmyndigheden i det åbne land, som hidtil har den tidligere Nuup Kommunea og godkendt af Naalakkersuisut. ligget hos Naalakkersuisut. Med denne kommuneplan har Med frilandsplanerne har kommunerne med Landsstyrets Kommuneqarfik Sermersooq indarbejdet de retningslinjer og godkendelse kunnet overtage kompetencen til at tildele arealer bestemmelser, som hidtil har været fastlagt i inden for et frilandsplanområde. landsplandirektiv_marts_2011_dk.pdf. Det drejer sig primært om inddelingen af det åbne land i delområder samt Frilandsplanerne vil fortsat være gældende. I kommuneplanen fastlæggelsen af overordnede bestemmelser for disse indgår delområder omfattet af frilandsplaner på lige vilkår med delområder. Bestemmelserne er overtaget fra de øvrige delområder. landsplandirektivet i uændret form. Dog er der udlagt et delområde på baggrund af en vedtagen frilandsplan nr. 7 for De fleste frilandsplaner omfatter delområder til fritidshytter og Itinnera. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om det åbne sommerhuse m.v. Derudover er der enkelte delområder af land. særlig rekreativ karakter. Det gælder eksempelvis for delområderne Itinnera (udlagt til lejrskoleformål) og Qooqqut Kommunen kan ajourføre og revidere de overordnede (udlagt til rekreativ udnyttelse og turismeformål og med bestemmelser samt udarbejde detaljerede bestemmelser for arealer udlagt til fritidshytter, sommerhuse og turisthytter). de enkelte delområder i henhold til de overordnede bestemmelser. Ændringer i bestemmelserne for det åbne land Selvstyrets interesser i det åbne land skal dog til enhver tid være i overensstemmelse med Ud over de udpegede områder er der i det åbne land en række selvstyrets interesser. interesser, som kommunen skal tage særligt hensyn til i planlægningen. Det drejer sig om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, kulturhistorie og telekommunikation. 83

Planlægningen og den deraf følgende udpegning af delområder i landsplandirektivet er ikke sket konsekvent og ensartet i de I det omfang, de nævnte interesser har betydning for tidligere kommuner. Det gælder særligt planlægningen arealanvendelsen, er de relevante bestemmelser indarbejdet i omkring nedlagte bygder og hytteområder. Som en følge heraf de overordnede bestemmelser for de enkelte delområder. vil der i den kommende periode være et behov for at foretage Overordnet lovgivning vedrørende fx miljøbeskyttelse, revisioner af det åbne lands planlægning, som det er overtaget naturbeskyttelse, beskyttelse af kulturminder, klausulerede fra Selvstyret, efterhånden som omfanget kan afdækkes, og zoner etc. er dog altid gældende, uanset de overordnede der kan tages konsekvent stilling til de indtil videre uplanlagte bestemmelser for de enkelte delområder. områder.

Frilandsplaner Der er en række gældende frilandsplaner, der er udarbejdet af den tidligere Nuup Kommunea og godkendt af Naalakkersuisut. Med frilandsplanerne har kommunerne med Landsstyrets godkendelse kunnet overtage kompetencen til at tildele arealer inden for et frilandsplanområde.

Frilandsplanerne vil fortsat være gældende. I kommuneplanen indgår delområder omfattet af frilandsplaner på lige vilkår med de øvrige delområder.

De fleste frilandsplaner omfatter delområder til fritidshytter og sommerhuse m.v. Derudover er der enkelte delområder af særlig rekreativ karakter. Det gælder eksempelvis for delområderne Itinnera (udlagt til lejrskoleformål) og Qooqqut (udlagt til rekreativ udnyttelse og turismeformål og med arealer udlagt til fritidshytter, sommerhuse og turisthytter).

Selvstyrets interesser i det åbne land Ud over de udpegede områder er der i det åbne land en række interesser, som kommunen skal tage særligt hensyn til i planlægningen. Det drejer sig om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, kulturhistorie og telekommunikation.

I det omfang, de nævnte interesser har betydning for arealanvendelsen, er de relevante bestemmelser indarbejdet i de overordnede bestemmelser for de enkelte delområder. Overordnet lovgivning vedrørende fx miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, beskyttelse af kulturminder, klausulerede zoner etc. er dog altid gældende, uanset de overordnede bestemmelser for de enkelte delområder.

1.7 Sermersooq kommune 1.7.1 Indsatsområder Udover vedtagelsen af, at kommuneplanen skal revideres Udover vedtagelsen af, at kommuneplanen skal revideres delvist, har kommunalbestyrelsen vedtaget i Planstrategien, at delvist, har kommunalbestyrelsen vedtaget i Planstrategien kommuneplanen skal rette fokus på 3 nye indsatsområder i P18, at kommuneplanen skal rette fokus på 6 nye planlægningen, nemlig: indsatsområder i planlægningen, nemlig:

1. Udarbejdelse af en arkitekturpolitik – for at 1. Etableringen af en byfornyelsespulje sikre kvalitet i udviklingen af kommunens bosteder. 2. Etableringen af en høringsportal. 2. Udarbejdelse af en hovedstadsstrategi – for at understøtte Nuuk som drivkraft og laboratorium for såvel kommunen som for 3. Udarbejdelsen af en sektorplanskabelon til brug på landet som helhed. tværs af fagområder 3. Udvikling af kommuneplanens sektorplangrundlag med nedsættelse af en 4. En temaplan for turismeudvikling tværgående sektorplan arbejdsgruppe – for at understøtte en langsigtet og koordineret 5. En plan for at sikre bæredygtigt byggeri anlægsplanlægning. 6. Implementering af verdensmålene

1.7.1.1 Byfornyelsespulje Byfornyelsespulje

Det skal i planperioden undersøges hvordan kommunen kan etablere en Byfornyelsespulje. Den skal muliggøre tilskud til restaureringen af bevaringsværdige bygninger, og på den måde bidrage til at kommunens historie bevares.

Eksempler på hvad der kan ydes støtte til kunne være:

 Energiforbedrende arbejder  Forbedring af klimaskærm (tage, ydervægge, vinduer, døre, fundament m.v.)  Etablering af toilet og bad i boliger uden.

1.7.1.2 Høringsportal Høringsportal

I kommunens bestræbelser på en transparent sagsbehandling, introduceres en høringsportal. Det betyder at alle borgere såvel som ansatte kan følge og kommentere undervejs i behandlingen af en given sag:

 Læse indkomne høringssvar  Skrive høringssvar direkte  Se hvorledes høringssvar behandles (efter den politiske behandling og en evt. vedtagelse af forslaget).

1.7.1.3 Sektorplanskabelon Sektorplan arbejdsgruppe Sektorplan skabelon Sektorplaner er rygraden i kommunens virke. En sektorplan er Sektorplaner er rygraden i kommunens virke. En sektorplan er en plan for et bestemt emne – eksempelvis en skolesektorplan en plan for et bestemt emne – eksempelvis en skolesektorplan – og dækker typisk hele kommunen. En sektorplan indeholder – og dækker typisk hele kommunen. En sektorplan indeholder som regel oplysninger om den førte politik for området og som regel oplysninger om den førte politik for området og består typisk af en statusbeskrivelse, en består typisk af en statusbeskrivelse, en målsætningsbeskrivelse og en handlingsplan over planlagte målsætningsbeskrivelse og en handlingsplan over planlagte initiativer – herunder en anlægsoversigt. initiativer – herunder en anlægsoversigt.

Den tværfaglige sektorplangruppe får ansvaret for:  hver forvaltning skal udarbejde sektorplaner ud fra en skabelon  At sikre at hver forvaltning får udarbejdet rettidige  Sektorplaner skal sikre kvalitet og kontinuitet i sektorplaner ud fra en skabelon kommunens samlede planlægning  At sikre kvalitet og kontinuitet i planerne  Sektorplanerne skal sikre en transparent proces i  At sikre en transparent proces i forhold til prioritering forhold til prioritering af anlægsønsker og af anlægsønsker og finansieringsmodel finansieringsmodel  At sikre en tværfaglig indsigt og forståelse af  At sikre en tværfaglig indsigt og forståelse af kommunens bredde kommunens bredde 1.7.1.4 Temaplan for turisme Temaplan for turisme

Der er en målsætning om at udarbejde en samlet temaplan for turisme i Kommuneqarfik Sermersooq.

Temaplanen skal forholde sig aktivt til natur- og kulturarv, og afspejle et generelt fokus på den bæredygtige udvikling. Planen skal desuden formulere nogle retningslinjer, som sikrer en bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter.

1.7.1.5 Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri

I planperioden skal der udarbejdes en plan for hvordan kommunen sikrer bæredygtigt byggeri. Dette er et led i kommunalbestyrelsens bestræbelser på at implementere verdensmål i planlægningen og dermed sætte mål for en bæredygtig udvikling.

Planen skal bl.a. omfatte:

 Bæredygtighedsmål for kommunalt finansierede byggerier  Muligheder for at udlægge byggefelter til byggeri med fokus på bæredygtighed

1.7.1.6 Verdensmål Verdensmål

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at implementere FNs verdensmål i det administrative arbejde. De introduceres med nærværende kommuneplan.

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder med verdensmålene som rettesnor i planlægningen af en bæredygtig og fremtidssikret kommune, med kvalitet i alle lag af den kommunale forvaltning.

For meningsfuldt og effektivt at opnå en bæredygtig udvikling er det vigtigt med en prioriteret indsats. Derfor arbejdes der i verdensmålsstrategien med to kategoriseringer; de primære og de sekundære mål.

Det er de primære mål, der udgør grundlaget for strategien og disse vil blive uddybet med en række kommunale visioner og målsætninger nedenfor. I første omgang vil målet inden for de sekundære mål være, at bibeholde den nuværende udviklingstendens, således at der ikke efterlades et negativt aftryk på disse.

 Mål 3 – Sundhed og trivsel  Mål 4 – Kvalitetsuddannelse  Mål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst  Mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur  Mål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund  Mål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion  Mål 13 – Klimaindsats  Mål 17 – Partnerskaber for handling

1.7.2 Bygderne For befolkningsudviklingen i bygderne, se redegørelsens afsnit om befolkningsudvikling.

Udvikling i bygderne Med undtagelse af Sermiligaaq og Arsuk har de tre største bygder (Kuummiut, Kulusuk og Qeqertarsuatsiaat) også det mindste fald i befolkningstallet, mens de tre mindste (Tiilerilaaq, Kapisillit og Isertoq) har det største fald. Nedgangen i befolkningstallet i bygderne ser altså generelt set ud til at accelerere, efterhånden som bygderne bliver mindre.

Til trods for den ensartede udvikling i befolkningstallet er det samtidig indlysende, at kommunens bygder eksisterer under voldsomt forskellige vilkår. Bygderne omkring Nuuk er generelt forholdsvis velfungerende på trods af det faldende befolkningstal, idet de også har bevågenheden fra en national hovedstad i umiddelbar nærhed.

I den sammenhæng har Arsuk særlige vilkår. Den er ligeledes forholdsvis velfungerende, men har oplevet en kraftigere tilbagegang i befolkningstallet. Bygderne i Tasiilaq-området har generelt set flere udfordringer, særligt sociale og erhvervsmæssige.

Med udgangspunkt i visionens formulering om, at udviklingen skal forankres i bostedernes egne muligheder og behov, vil der blive formuleret en servicemodel for bygderne. Samlet set har bygderne undergået en forholdsvis ensartet langsigtet udvikling i befolkningstallet. For stort set alle bygders vedkommende er befolkningstallet i perioden siden 1977 faldet mellem 25% og 50% (undtagelsen er Sermiligaaq, der i perioden i stedet har oplevet en befolkningstilgang på 25%).

Opkøb og nedrivning Bygderne har en fælles udfordring omkring affolkning. I enkelte bygder står over 50% af boligerne tomme. I den kommende periode vil der blive formuleret en samlet politik for opkøb og nedrivning af tomme boliger i bygderne, der skal sikre et budget og en organisation til at gennemføre saneringen. Arbejdet vil være et led i den kommende boligsektorplan. Formålet er at forbedre bolig- og bymiljø, skabe tryghed i bygderne og øge deres turistmæssige potentiale.

Offentligt serviceniveau

Bygderne har forskellige vilkår, hvad angår beliggenhed og offentligt serviceniveau. I den kommende periode vil der blive arbejdet med at sikre et ensartet niveau baseret på bygdernes egne muligheder og behov. Udgangspunktet vil være lokalsamfundsprofilerne og kommuneplanens redegørelse.

Rammerne for den kommunale udvikling ift. byerne, bygderne og det åbne land inddeles som følgende: 2 Bestemmelser og  Områdetyper, der beskriver de generelle regler bestemmelser i forhold til et delområdes anvendelsesmuligheder og deraf afledte bebyggelsestopologi, herunder f.eks. delområder udlagt til bolig, erhverv, tekniske anlæg og landbrug.  Generelle bestemmelser, der er fastsat som generelle, tværgående bestemmelser og som er gældende for alle delområder, hvor der ikke er udarbejdet en fuldt dækkende eller nærmere specificeret bestemmelsesdel. De generelle bestemmelser omfatter f.eks. de ubebyggede arealer, parkeringsnormering, hundehold mv.  Kortsøgning, der indeholder en let tilgængelig visualiseringsdel ift. delområdeudlægning, kommuneplantillæg og øvrige bestemmelsesdele (klausulerede zoner, sprængninger, mv.).

Kommuneplanens retsvirkninger Rammerne giver ikke i sig selv ret til at ændre på eksisterende godkendte projekter, hvorom der da skal ansøges på ny og evt. med udgangspunkt i et nyt kommuneplantillæg.

Udarbejdelsen af kommuneplantillæg eller egentlig byggesagsbehandling ift. byggeloven kan således begrænse eller præcisere de muligheder, som fremgår af rammebestemmelserne, hvor nye kommuneplantillæg skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for udviklingen af by, bygd og det åbne land. Allerede vedtagne kommuneplantillæg påvirkes ikke af evt. nye bestemmelsesdele for et delområde.

2.1 Områdetype Det enkelte delområdes arealanvendelse er fastlagt i hovedstrukturen og er inddelt efter en bymæssig kontekst og ift. bebyggelse i det åbne land.

Hvor delområderne i byerne er betegnet med områdetype A-E, er delområderne i det åbne land betegnet med områdetype K- O.

Områdetyper i byer, bygder og bosteder:

 Boligområder (A-områder)  Erhvervs- og havneområder (B-områder)  Områder til fælles formål (C-områder)  Friholdt område og større fritidsanlæg (D-områder)  Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg (E-områder)

Områdetyper i det åbne land:

 Områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. (K- områder)  Områder af særlig rekreativ karakter (L-områder)  Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. (M-områder)  Områder til teknik og infrastruktur m.v. (N-områder)  Områder, der friholdes (O-områder)

Generelle bestemmelser på tværs af områdetyperne De generelle bestemmelser for en områdetype er et bestemmelsessæt som fungerer på tværs af de udlagte delområder og som hovedsageligt er gældende for det enkelte delområde, hvor dette ikke er underlagt en komplet overordnet- eller nærmere detaljeret bestemmelsesdel.

2.1.1 A: Boligområder Boligområder omfatter såvel eksisterende som nye boligområder.

I tilknytning til boligbebyggelse kan der tildeles arealer til havebrug, åbne terrasser og skur- og udhusbebyggelse. Skurbebyggelse omfatter garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. og forudsætter, at bygningsreglementets afstandskrav for det pågældende område iagttages.

Arealtildeling kan kun meddeles såfremt terræn, brandafstande og naboers udsigtsforhold tillader det.

Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter.

Åben- lav boligbebyggelse (A1) Ved åben-lav boligbebyggelse forstås et område der hovedsageligt består af enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse. Et enfamiliehus omfatter én bolig mens et tofamiliehus omfatter 2 boliger, hvor bebyggelsen kan opføres med enten vandret eller lodret boligskel (dobbelthus).

Tæt - lav boligbebyggelse (A2) Ved tæt-lav boligbebyggelse forstås bebyggelse der består af række-, kæde- og klyngehuse.

Rækkehuse kan efter en konkret vurdering opføres med vandrette ejendomskel.

Etageboligbebyggelse (A3) Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blokbebyggelse samt punkthuse som opføres i 3 etager eller højere.

Blandet boligområde (A4) Blandede boligområder defineres som et område med en blanding af åben-lav-, tæt-lav- og etageboligbebyggelse. Der kan udlægges arealer til haver i blandede boligbebyggelser, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og

93 såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes.

Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter.

Ubebyggede arealer i boligområder Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer. Ved etablering af boligbebyggelse, skal der udlægges arealer til legepladser for børn. I en arealtildeling kan der stilles krav om, at legepladserne etableres inden ibrugtagning af boligerne.

For benyttelse af ubebyggede arealer gælder de til enhver tid gældende regulativer og vedtægter for bådoplag samt katte- og hundehold i Kommuneqarfik Sermersooq. Bestemmelser omkring opstilling af containere reguleres via arealtildelingen.

Særskilt om erhverv i boligområder Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål drives virksomhed og mindre butik i tilknytning til eller fra en bolig, når følgende betingelser er opfyldt:

 Virksomheden skal drives af den, der bebor ejendommen.

 Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning.

 Virksomheden må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af røg- og lugtgener.

 Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering.

 Virksomheden må ikke hindre etablering af en børneinstitution i området.

Særskilt om institutioner i boligområder Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål etableres institutioner, når følgende betingelser er opfyldt: 94

 Institutionen skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning.

 Institutionen må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af øget støj og trafikbelastning.

Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering.

2.1.2 B: Erhvervs- og Der skelnes mellem erhvervsområder, havneområder og Der skelnes mellem erhvervsområder, havneområder og havneområder erhvervs- og havneområder. Fælles for begge typer B-områder erhvervs- og havneområder. Fælles for begge typer B-områder er afhængigheden af direkte adgang til det primære vejnet. er afhængigheden af direkte adgang til det primære vejnet.

Erhvervsområder (B1) Erhvervsområder (B1) Områder til erhvervsmæssige formål kan anvendes til kontor, Områder til erhvervsmæssige formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel og tekniske anlæg. engroshandel og tekniske anlæg.

Havneområder Havneområder I områder udlagt til havneformål og havnebetinget I områder udlagt til havneformål og havnebetinget erhvervsvirksomhed skal områdets anvendelse fastlægges til erhvervsvirksomhed skal områdets anvendelse fastlægges til havneformål, tankanlæg, fiskefabrik, kaj- og moleanlæg havneformål, tankanlæg, fiskefabrik, kaj- og moleanlæg skibsværft, terminalfunktioner, oplag og lignende. skibsværft, terminalfunktioner, oplag og lignende.

Der kan tillades etablering af dagligvarebutik til Der kan tillades etablering af dagligvarebutik til havneområdets forsyning. havneområdets forsyning.

Erhvervs- og havneområder (B2) Erhvervs- og havneområder (B2) Områder til erhvervs- og/eller havnemæssige formål kan Områder til erhvervs- og/eller havnemæssige formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel, tankanlæg, fiskefabrik, kaj- oplagsvirksomhed, engroshandel, tankanlæg, fiskefabrik, kaj- og moleanlæg, skibsværft, terminalfunktioner, oplag og og moleanlæg, skibsværft, terminalfunktioner, oplag og tekniske anlæg. tekniske anlæg.

Ubebyggede arealer i erhvervs- og havneområder Kapitel 5-virksomheder Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal er til gene for omgivelserne, eller anvendelsen på I B-områder kan der etableres virksomheder med særlige anden måde betinger det, kan Kommunalbestyrelsen kræve at beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed området indhegnes. (kapitel 5-virksomheder). I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald.

Endvidere kan der etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv., men må ikke anvendes til ikke fyldplads, losseplads o.l.

Ubebyggede arealer i erhvervs- og havneområder Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal er til gene for omgivelserne, eller anvendelsen på 96

anden måde betinger det, kan Kommunalbestyrelsen kræve at området indhegnes.

2.1.3 C: Områder til fælles formål Områder som er udlagt med fælles formål skal have Områder som er udlagt med fælles formål skal have anvendelse af fællesoffentlig karakter – dette være sig med anvendelse af fællesoffentlig karakter – dette være sig med centerformål eller med offentlige formål. centerformål eller med offentlige formål.

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse. beliggenhed og anvendelse.

Områdetypen indeholder mulighed for at opføre ældreboliger. Områdetypen indeholder mulighed for at opføre ældreboliger.

Centerområder (C1) Centerområder (C1) Ved centerformål forstås primært detailhandelsvirksomhed, Ved centerformål forstås primært detailhandelsvirksomhed, liberalt erhverv, serviceerhverv og boliger. Inden for områder liberalt erhverv, serviceerhverv og boliger. Inden for områder udlagt til centerformål kan der etableres enkelte bebyggelser udlagt til centerformål kan der etableres enkelte bebyggelser til offentlige formål. til offentlige formål.

I centerområder kan følgende bymæssige funktioner I centerområder kan følgende bymæssige funktioner indpasses: serviceerhverv, liberale erhverv (reklamebureauer, indpasses: serviceerhverv, liberale erhverv (reklamebureauer, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, psykolog og lignende), service, offentlig fodterapeut, psykolog og lignende), service, offentlig administration, boliger, hotel, restaurant, parkering og administration, boliger, hotel, restaurant, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. Der kan endvidere indpasses nødvendige tekniske anlæg o.l. Der kan endvidere indpasses ikke-miljøbelastende erhvervstyper som værksteds- og ikke-miljøbelastende erhvervstyper som værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, transport o.l. håndværksvirksomhed, lager, transport o.l.

Offentlige formål (C2) Offentlige formål (C2) Ved offentlige formål forstås skole/undervisning, institutioner Ved offentlige formål forstås skole/undervisning, institutioner for børn unge og ældre, kirker, offentlig administration, for børn unge og ældre, kirker, offentlig administration, bebyggelser med kulturelle samt fritids- og rekreative formål, bebyggelser med kulturelle samt fritids- og rekreative formål, parkering og nødvendige tekniske anlæg. Endvidere kan parkering og nødvendige tekniske anlæg. Endvidere kan områdetypen indeholde boliger som har en naturlig tilknytning områdetypen indeholde boliger som har en naturlig tilknytning til området. Inden for områder udlagt til offentligt formål kan til området. Inden for områder udlagt til offentligt formål kan etableres enkelte bebyggelser til centerformål. etableres enkelte bebyggelser til centerformål.

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.

2.1.4 D: Friholdte områder og De friholdte områder og områder til fritidsanlæg skal friholdes fritidsanlæg for bebyggelse ud over den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, ledningsanlæg og tekniske installationer så som tele-, navigations-, tekniske observations- og ledningsanlæg samt mindre anlæg, der er nødvendige for områdernes anvendelse til fiskeri og fangst, samt rekreative formål.

Områdetypen rummer mulighed for, at der kan opføres fritidsanlæg såsom hoteller, hyttebyer eller lignende bebyggelse der kan etableres i naturlig tilknytning til de rekreative anlæg af turistmæssig interesse.

Områdernes landskabelige og rekreative værdier skal bevares.

Friholdt område (D1) Ved friholdte områder forstås områder, som generelt friholdes for bebyggelse og som anvendes til rekreative formål - f.eks. bynært naturområde, fælles friareal, grønt område/park, stier, slædespor - samt områder til kirkegård, hundehold o.l.

Fritidsanlæg og rekreative anlæg (D2) Områder til fritidsanlæg omfatter funktioner som f.eks. idrætsanlæg, skisportsanlæg, lystbådehavn, skydebane, teltplads, museums- og udstillingsområde o.l. 2.1.5 E: Tekniske anlæg og Projekter indeholdt i denne områdetype fordrer, at der træffes infrastruktur foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald og delområder udlagt til tekniske anlæg og infrastruktur skal, jf. Miljøbeskyttelsesloven, som hovedregel anlægges med forudgående sikkerhedsrisikovurdering ift. eget og evt. tilstødende områder.

Tekniske anlæg (E1) Områderne omfatter større tekniske anlæg som vandværk, dump, natrenovation, tankanlæg til olie, teleanlæg, sprængstofdepot, stenbrud, affaldsforbrændingsanlæg o.l.

Infrastrukturanlæg (E2) Områderne omfatter større infrastrukturanlæg som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større vejanlæg, tunneller, svævebaner o.l.

2.1.6 K: Hytter, fritidshuse, Områder til hytter, fritidshuse m.v. er karakteriseret ved at Områder til hytter, fritidshuse m.v. er karakteriseret ved at sommerhuse mv. være udlagt til fritidshytter og sommerhuse, der ikke har være udlagt til fritidshytter og sommerhuse, der ikke har status af helårsbeboelse. I delområderne kan der i begrænset status af helårsbeboelse. I delområderne kan der i begrænset omfang etableres turisthytter samt fangsthytter og omfang etableres turisthytter samt fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer på overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer på delområdets overordnede anvendelse som område til delområdets overordnede anvendelse som område til fritidshytter og sommerhuse m.v. fritidshytter og sommerhuse m.v. Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. tilknytning til den enkelte hytte.

I K-områder skelnes der mellem fem typer af hytter: I K-områder skelnes der mellem fem typer af hytter: Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, lejrskole, fangst- Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, lejrskole, fangst- og overlevelseshytter: og overlevelseshytter:

Ved sommerhuse / fritidshytter forstås en fritidshytte til privat Ved sommerhuse / fritidshytter forstås en fritidshytte til privat brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 kvadratmeter. Det kræver en byggetilladelse at opføre kvadratmeter. Det kræver en byggetilladelse at opføre sommerhuse i henhold til gældende lovgivning om byggeri. sommerhuse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved turisthytter/hotel forstås hytter, der bruges eller udlejes Ved turisthytter/hotel forstås hytter, der bruges eller udlejes erhvervsmæssigt. Udlejning kan typisk være til turister eller erhvervsmæssigt. Udlejning kan typisk være til turister eller lokale borgere. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på lokale borgere. Turisthytter kræver at ansøger har et CVR-nr turisthytter. Turisthytter kræver en byggetilladelse i henhold til og en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om gældende lovgivning om byggeri. byggeri.

Ved lejrskoler /institutionshytter forstås bebyggelse, der Ved lejrskoler /institutionshytter forstås bebyggelse, der bruges af eksempelvis folkeskoler, fritidsklubber eller offentlige bruges af eksempelvis folkeskoler, fritidsklubber eller offentlige institutioner. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på institutioner. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på lejrskoler, men opførelse kræver en byggetilladelse i henhold lejrskoler, men opførelse kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri. til gældende lovgivning om byggeri.

Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter der er Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter der er offentligt tilgængelige. Oftest vil disse hytter være etableret af offentligt tilgængelige. Oftest vil disse hytter være etableret af kommunen eller en organisation. Der er ingen retningslinjer for kommunen eller en organisation. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på fangst- og overlevelseshytter, men opførelse størrelsen på fangst- og overlevelseshytter, men opførelse kræver byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om kræver byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri. byggeri.

Dvs. for de forskellige hyttetyper gælder følgende: Dvs. for de forskellige hyttetyper gælder følgende:

100

Adgangs- Adgangs- Størrelse Højde Bygning Størrelse Højde Bygning forhold forhold

Sommerhus 1½ etage Kræver Sommerhus 1½ etage Kræver Privat max 40 m2 Privat max 40 m2 /fritidshytte byggetilladelse /fritidshytte byggetilladelse

Kan udlejes Kan udlejes 1½ etage Kræver 1½ etage Kræver Turisthytte erhvervs- max 60 m² Turisthytte erhvervs- max 60 m² byggetilladelse byggetilladelse mæssigt mæssigt

Lejrskole / 2 hytter af Lejrskole / 2 hytter af 1½ etage Kræver 1½ etage Kræver institutionsh Kan udlejes institutionsh Kan udlejes byggetilladelse byggetilladelse ytte max 60 m2 ytte max 60 m2

Overlevelses Overlevelses Offentlig Ingen 1 etage Kræver Offentlig Ingen 1 etage Kræver -/ Fangst- -/ Fangst- tilgængelig bestemmelser byggetilladelse tilgængelig bestemmelser byggetilladelse hytte hytte

For alle hyttetyper gælder, at de er omfattet af reglerne om For alle hyttetyper gælder, at de er omfattet af reglerne om arealtildeling og gældende byggelovgivning. arealtildeling og gældende byggelovgivning.

Fast affald skal enten forbrændes eller tages med. Fast affald skal enten forbrændes eller tages med. Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, at den ikke Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, at den ikke indebærer risiko for omkringliggende bygninger eller natur indebærer risiko for omkringliggende bygninger eller natur eller er til gene for andre. eller er til gene for andre.

Til natrenovation kan anvendes toiletspande, hvor indholdet Til natrenovation kan anvendes toiletspande, hvor indholdet tømmes direkte i havet, komposteres eller bortledes på en tømmes direkte i havet, komposteres eller bortledes på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller det sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller det omgivende miljø. For eksisterende huse, der er forsynet med omgivende miljø. For eksisterende huse, der er forsynet med kloset, skal spildevandet bortskaffe tilsvarende. kloset, skal spildevandet bortskaffe tilsvarende.

K-områderne er inddelt i to kategorier: K-områderne er inddelt i to kategorier:

 K1: Hytte- og sommerhusområder  K1: Hytte- og sommerhusområder

 K2: Nedlagte bygder  K2: Nedlagte bygder

K1: Hytte- og sommerhusområder K1: Hytte- og sommerhusområder Kendetegnet ved hytte- og sommerhusområder er, at de Kendetegnet ved hytte- og sommerhusområder er, at de enkelte hytter ligger forholdsvis frit og, at der ikke skal ske enkelte hytter ligger forholdsvis frit og, at der ikke skal ske 101 nogen form for "bydannelse". Derfor skal al aktivitet knyttet til nogen form for "bydannelse". Derfor skal al aktivitet knyttet til arealudnyttelse være i tilknytning til de enkelte hytter. arealudnyttelse være i tilknytning til de enkelte hytter.

Hytter skal opføres med minimum 60 meter til nærmeste Hytter skal opføres med minimum 60 meter til nærmeste nabohytte. Kommunalbestyrelsen kan vedtage andre større nabohytte. Kommunalbestyrelsen kan vedtage andre større minimumsafstande i forbindelse med udarbejdelse af minimumsafstande i forbindelse med udarbejdelse af detaljerede bestemmelser. Fritidshytter og sommerhuse må detaljerede bestemmelser. Fritidshytter og sommerhuse må opføres i maksimum 1½ etage, hvilket svarer til en etage med opføres i maksimum 1½ etage, hvilket svarer til en etage med udnyttet tagetage. Fundamenter må maksimum have en højde udnyttet tagetage. Fundamenter må maksimum have en højde på en meter ved laveste sokkeldel. Bebyggelse skal løbende på en meter ved laveste sokkeldel. Bebyggelse skal løbende vedligeholdes, så den ikke virker unødigt skæmmende på vedligeholdes, så den ikke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. omgivelserne.

Der må i områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. ikke Der må i områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. ikke anlægges veje, kørespor, stier, anløbsbroer eller fælles anlægges veje, kørespor, stier, anløbsbroer eller fælles tekniske forsyningsanlæg. Tekniske forsyningsanlæg må kun tekniske forsyningsanlæg. Tekniske forsyningsanlæg må kun etableres som små selvstændige anlæg i umiddelbar etableres som små selvstændige anlæg i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. Det kan eksempelvis være tilknytning til den enkelte hytte. Det kan eksempelvis være generatorer samt solceller eller andre anlæg til generatorer samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion. Desuden må alle mindre anlæg kun energiproduktion. Desuden må alle mindre anlæg kun etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for naboer etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis. med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis.

K2: Nedlagte bygder K2: Nedlagte bygder Nedlagte bygder er som hovedregel udlagt til K-områder. Nedlagte bygder er som hovedregel udlagt til K-områder. Hytter kan placeres med en minimumsafstand på 30 meter. Hytter kan placeres med en minimumsafstand på 30 meter. Fritidshytter og sommerhuse må opføres i maksimum 1½ Fritidshytter og sommerhuse må opføres i maksimum 1½ etage, hvilket svarer til en etage med udnyttet tagetage. etage, hvilket svarer til en etage med udnyttet tagetage. Lejrskoler kan opføres i 2½ etage. Fundamenter må Lejrskoler kan opføres i 2½ etage. Fundamenter må maksimum have en højde på en meter ved laveste sokkeldel. maksimum have en højde på en meter ved laveste sokkeldel. Bebyggelsen skal løbende vedligeholdes, så de ikke virker Bebyggelsen skal løbende vedligeholdes, så de ikke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. unødigt skæmmende på omgivelserne.

I nedlagte bygder kan de eksisterende systemer af veje, I nedlagte bygder kan de eksisterende systemer af veje, kørespor, stier og anløbsbroer vedligeholdes og udbygges. kørespor, stier og anløbsbroer vedligeholdes og udbygges. Tekniske forsyningsanlæg må kun etableres som små Tekniske forsyningsanlæg må kun etableres som små selvstændige anlæg i umiddelbar tilknytning til den enkelte selvstændige anlæg i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. Det kan eksempelvis være generatorer samt solceller hytte. Det kan eksempelvis være generatorer samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion. Desuden må alle mindre eller andre anlæg til energiproduktion. Desuden må alle mindre anlæg kun etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for anlæg kun etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis. naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis.

102

2.1.7 L: Områder af særlig L-områder er udlagt til bebyggelse og anlæg i tilknytning til L-områder er udlagt til bebyggelse og anlæg i tilknytning til rekreativ karakter fritidsformål i områder af særlig rekreativ karakter. Det kan fritidsformål i områder af særlig rekreativ karakter. Det kan eksempelvis være skisportsanlæg, koncentrationer af eksempelvis være skisportsanlæg, koncentrationer af turisthytter, lejrskoler, hoteller, vandreruter og andre sports- turisthytter, lejrskoler, hoteller, vandreruter og andre sports- eller fritidsaktiviteter. eller fritidsaktiviteter.

Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. tilknytning til den enkelte hytte.

I mindre omfang er der mulighed for etablering af andre typer I mindre omfang er der mulighed for etablering af andre typer erhverv, så længe det ikke ændrer på delområdernes erhverv, så længe det ikke ændrer på delområdernes overordnede karakter som områder af særlig rekreativ overordnede karakter som områder af særlig rekreativ karakter. Der kan hertil i begrænset omfang etableres karakter. Der kan hertil i begrænset omfang etableres fritidshytter og sommerhuse til privat brug samt fangsthytter fritidshytter og sommerhuse til privat brug samt fangsthytter og overlevelseshytter – efter samme regler som i K-områder. og overlevelseshytter – efter samme regler som i K-områder. Endvidere kan der etableres veje/kørespor, fælles tekniske Endvidere kan der etableres veje/kørespor, fælles tekniske forsyningsanlæg og en tættere bebyggelse, der kan give disse forsyningsanlæg og en tættere bebyggelse, der kan give disse delområder en mere ’bymæssig’ karakter end K-områder. delområder en mere ’bymæssig’ karakter end K-områder. Hytter kan opføres med en afstand på minimum 30 meter til Hytter kan opføres med en afstand på minimum 30 meter til nærmeste nabohytte eller anden form for bebyggelse. nærmeste nabohytte eller anden form for bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre minimumsafstande Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre minimumsafstande efter ønske, når der skal fastlægges detaljerede bestemmelser efter ønske, når der skal fastlægges detaljerede bestemmelser for de enkelte delområder. Al bebyggelse og anlæg skal for de enkelte delområder. Al bebyggelse og anlæg skal løbende vedligeholdes, så det ikke virker unødigt skæmmende løbende vedligeholdes, så det ikke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. på omgivelserne. Områder af særlig rekreativ karakter kan forsynes med Områder af særlig rekreativ karakter kan forsynes med anløbsbro. Der kan anlægges veje, kørespor, stier i tilknytning anløbsbro. Der kan anlægges veje, kørespor, stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse til rekreative formål. Der kan etableres til anlæg og bebyggelse til rekreative formål. Der kan etableres tekniske forsyningsanlæg til henholdsvis el, vand og kloakering tekniske forsyningsanlæg til henholdsvis el, vand og kloakering til de enkelte delområders lokale forsyning. Etablering af anlæg til de enkelte delområders lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvandsindvinding og spildevandsudledning samt større til ferskvandsindvinding og spildevandsudledning samt større energiforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra energiforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut. Dertil kan der etableres tekniske Naalakkersuisut. Dertil kan der etableres tekniske forsyningsanlæg, som eksempelvis generatorer samt solceller forsyningsanlæg, som eksempelvis generatorer samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion, i umiddelbar tilknytning eller andre anlæg til energiproduktion, i umiddelbar tilknytning til enkelte hytter. til enkelte hytter.

For at sikre rekreative og landskabelige interesser er der For at sikre rekreative og landskabelige interesser er der generelt fastsat en lavere maksimal højde for hytter end ift. K- generelt fastsat en lavere maksimal højde for hytter end ift. K- områder. områder.

103

Forskellige typer anlæg, der ikke er direkte tilknyttet Forskellige typer anlæg, der ikke er direkte tilknyttet delområdets anlæg til rekreative formål, må ikke etableres, så delområdets anlæg til rekreative formål, må ikke etableres, så de ved anvendelse kan være til gene for naboer med støj, røg, de ved anvendelse kan være til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis. lugt, rystelser eller på anden vis.

I L-områder skelnes der mellem fem typer af hytter: I L-områder skelnes der mellem fem typer af hytter: Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, lejrskole, fangst- Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, lejrskole, fangst- og overlevelseshytter: og overlevelseshytter:

Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet til ophold i Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet til ophold i kortvarige perioder. Fritidshytter kan anvendes privat, og må kortvarige perioder. Fritidshytter kan anvendes privat, og må højst have et areal på op til 20 kvadratmeter i etageareal. Det højst have et areal på op til 20 kvadratmeter i etageareal. Det kræver ikke en byggetilladelse at opføre en fritidshytte. kræver ikke en byggetilladelse at opføre en fritidshytte.

Ved sommerhuse forstås en fritidshytte til privat brug. Ved sommerhuse forstås en fritidshytte til privat brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 m² og op til Sommerhuse må have et etageareal større end 20 m² og op til maksimalt 100 m². Det kræver en byggetilladelse at opføre maksimalt 100 m². Det kræver en byggetilladelse at opføre sommerhuse i henhold til gældende lovgivning om byggeri. sommerhuse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved turisthytter/hotel forstås bebyggelse, der bruges eller Ved turisthytter/hotel forstås hytter, der bruges eller udlejes udlejes erhvervsmæssigt. Udlejning kan typisk være til turister erhvervsmæssigt. Udlejning kan typisk være til turister eller eller lokale borgere. Der er ingen retningslinjer for størrelsen lokale borgere. Turisthytter kræver at ansøger har et CVR-nr på turisthytter. Turisthytter kræver en byggetilladelse i og en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om henhold til gældende lovgivning om byggeri. byggeri.

Ved lejrskoler forstås bebyggelse, der bruges kommunalt af Ved lejrskoler forstås bebyggelse, der bruges kommunalt af eksempelvis folkeskoler, fritidsklubber eller offentlige eksempelvis folkeskoler, fritidsklubber eller offentlige institutioner. Lejrskoler er kommunalt ejede. Der er ingen institutioner. Lejrskoler er kommunalt ejede. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på lejrskoler, men opførelse retningslinjer for størrelsen på lejrskoler, men opførelse kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri. byggeri.

Dvs. for de forskellige hyttetyper gælder følgende: Dvs. for de forskellige hyttetyper gælder følgende:

104

Adgangs- Adgangs- Størrelse Højde Bygning Størrelse Højde Bygning forhold forhold

Sommerhus 1½ etage Kræver Sommerhus 1½ etage Kræver Privat max 40 m2 Privat max 40 m2 /fritidshytte byggetilladelse /fritidshytte byggetilladelse

Kan udlejes Kan udlejes 1½ etage Kræver 1½ etage Kræver Turisthytte erhvervs- max 60 m² Turisthytte erhvervs- max 60 m² byggetilladelse byggetilladelse mæssigt mæssigt

Lejrskole / 2 hytter af Lejrskole / 2 hytter af 1½ etage Kræver 1½ etage Kræver institutionsh Kan udlejes institutionsh Kan udlejes byggetilladelse byggetilladelse ytte max 60 m2 ytte max 60 m2

105

2.1.8 M: Områder udlagt til Områder udlagt til dyrehold og jordbrug er kendetegnet ved en fårehold, landbrug, havbrug, overordnet anvendelse til bebyggelse, anlæg og anden intensiv arealanvendelse i tilknytning til fåreholdersteder, landbrug, skovbrug, hundeøer m.v. havbrug, skovbrug, hundeøer m.v., og de omkringliggende arealer knyttet hertil. Med andre ord kan der etableres bebyggelse, anlæg og anden intensiv arealanvendelse i henhold til erhverv, der baserer sig på udnyttelse af levende ressourcer.

Der kan ikke etableres andre former for erhverv i disse delområder. Byggeri og anlæg i M-områder er i nogle tilfælde kendetegnet ved at være enkeltstående bebyggelser med tilknyttede anlæg, der vil være afhængig af forsyning med infrastruktur og teknisk forsyning, eksempelvis i form af gode transportmuligheder. Derfor er der mulighed for etablering af denne forsyning i tilknytning til bebyggelse og anlæg i M- områder, hvor der desuden i tilknytning til erhverv kan etableres helårsboliger i op til 1½ etage svarende til 7,5 meter. Der kan i begrænset omfang være fritidshytter, sommerhuse samt fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer på delområdernes overordnede anvendelse.

For bebyggelse i områder til dyrehold og jordbrug gælder det, at der skal være mindst 60 meter til en hytte fra områdets erhvervsmæssige bebyggelse. Desuden skal hytter opføres med minimum 60 meters indbyrdes afstand. Der kan anlægges anløbsbroer, veje, kørespor eller stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse i disse delområder. Der kan også etableres tekniske forsyningsanlæg, herunder anlæg til el, vand, tele og kloakering til de enkelte delområders lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvandsindvinding og spildevandsudledning samt større energiforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut.

M-områderne er inddelt i:

 M1: Landbrug (dyrehold og jordbrug)

 M2: Forarbejdning af fiskeri- og fangstprodukter

 M3: Hundeøer

106

M1: Landbrug (dyrehold og jordbrug) I områder udlagt til landbrug forstås områder, hvor dyrehold og dyrkning af grøntsager og afgrøder er tilladt. Det er i disse områder tilladt at opføre bebyggelse der relaterer sig til landbrugserhvervet, som eksempelvis drivhuse, maskinbygninger og lignende.

M2: Forarbejdning af fiskeri- og fangstprodukter I områder udlagt til forarbejdning af produkter kan der etableres byggeri og anlæg til rygning og tørring af fisk og kødprodukter samt forarbejdning af skindprodukter, med erhvervsmæssig karakter, men i mindre skala.

M3: Hundeøer I områder udlagt til hundeøer må der kun opføres mindre bebyggelse til oplag, der relaterer sig til pleje/forsyning af hundene.

107

2.1.9 N: Områder til teknik og Områder udlagt til teknik og infrastruktur m.v. er kendetegnet infrastruktur m.v. ved større tekniske anlæg som for eksempel vandkraftanlæg samt andre forsynings- eller fremstillingsvirksomheder m.v. Det er med andre ord erhverv, der ikke tager udgangspunkt i udnyttelse af levende ressourcer. Områderne kan i øvrigt omfatte større infrastrukturforbindelser i det åbne land.

N-områderne er inddelt i:

 N1: Tekniske anlæg  N2: Infrastruktur

Der kan etableres anløbsbro eller anden form for havneanlæg samt helistop, da det kan være nødvendigt for områder til teknik og infrastruktur m.v. Der kan etableres veje, kørespor eller stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse i disse delområder. Der kan etableres yderligere tekniske forsyningsanlæg, som for eksempel anlæg til el, vand, tele og kloakering til delområdets lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvandsvandindvinding og spildevandsudledning samt større energiforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut.

N1: Tekniske anlæg N1-områder er udlagt til store tekniske anlæg som vandkraftanlæg, vandsøer, udvinding af sand, muld og tørv mv,. Der kan etableres helårsboliger, stationer, camps og lignende i tilknytning til de enkelte delområders virksomheder og anlæg. Disse virksomheder vil være naturligt afhængige af lokal infrastruktur og teknisk forsyning. Et vandkraftanlæg vil naturligt selv producere el til lokal forsyning. Der må ikke etableres fritidshytter og sommerhuse i disse områder, da delområderne er forbeholdt ovennævnte virksomheder og anlæg. Der kan etableres enkelte fangst- og overlevelseshytter i oplandet til vandsøer for vandkraftanlæg, så længe hytterne ikke har beliggenhed i nærheden af et teknisk anlæg.

N2: Infrastruktur N2-områder er udlagt til transportkorridorer og kørezoner i det åbne land med færdsel til motoriserede køretøjer. Ved motoriserede køretøjer forstås ethvert motoriseret bælte- eller

108 hjuldrevet køretøj, der er konstrueret til eller anvendes til kørsel på is, sne, fjeld og andre naturlige landskabstyper.

Anvendelse af de udlagte korridorer og kørezoner er begrænset til erhvervsmæssig kørsel for nærmere fastsatte erhvervstyper, der fastsættes i kommunale vedtægter.

109

2.1.10 O: Områder, der friholdes Områder, der friholdes, er enten karakteriseret ved at være helt uden eller næsten uden bebyggelse eller anlæg. I O- områder kan der således ikke etableres fritidshytter, sommerhuse samt erhvervsmæssig bebyggelse eller anlæg. Det eneste, der undtagelsesvist kan etableres, er fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke er i et omfang, der ændrer på delområdernes overordnede anvendelse som områder, der friholdes.

O-områder er inddelt i:

 O1: Områder udlagt til ekstensiv græsning  O2: Udisponerede områder  O3: Vildmark

O1: Ekstensiv græsning Områder udlagt til ekstensiv græsning er for græsning af husdyr, såsom får, rensdyr, heste, køer eller lignende, og hvor arealanvendelsen er af en intensitet, der ikke ændrer på delområdernes overordnede karakter som områder, der friholdes.

Der er ikke udlagt områder til ekstensiv græsning (O1) i Kommuneqarfik Sermersooq.

O2: Udisponerede områder Udisponerede områder er kendetegnede ved at være uberørte eller næsten uberørte og uden bebyggelse og anlæg. Der er som hovedregel udlagt et delområde som udisponeret område som en 5 km bufferzone om alle indgreb i det åbne land.

O3: Vildmark Vildmark er uberørte naturområder med minimum fem kilometer fra et indgreb. Et indgreb kan være:

 By- og bygdeområder.  Områder til fritidshytter og sommerhuse.  Områder af særlig rekreativ karakter.  Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v.  Områder til teknik og infrastruktur m.v.

110

Stier og mindre korridorer opfattes ikke som indgreb.

111

2.2 Generelle bestemmelser De generelle bestemmelser er gældende for alle delområder, hvor der ikke er udarbejdet en fuldt dækkende eller nærmere specificeret bestemmelsesdel, f.eks. i et kommuneplantillæg. Bestemmelserne omfatter følgende forhold:

 Boligstørrelser  Parkering  Ubebyggede arealer  Vejbyggelinjer  Fredning og bevaring  Bebyggelseshøjde og etager  Sprængning og byggemodning  Vejudlæg  Slædespor og stier  Teknisk forsyning  Sneoplag  Hundehold  Containere  Bådoplag  Klausulerede zoner  Lys- og Støjforurening i bymæssig sammenhæng

112

2.2.1 Boligstørrelser Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at der i Nuuk etableres boliger, der kan danne ramme om et godt og trygt liv (jf. Arkitekturpolitikken).

Boliger skal både i sin helhed og i de enkelte rum have en hensigtsmæssig størrelse og udformning, der tager hensyn til anvendelsen.

For nye boliger skal det sikres, at der tilvejebringes tidssvarende beboelse af rimelige størrelser og mulighed for hensigtsmæssig indretning. Dette gælder ligeledes for anvendelsesændringer, f.eks. fra erhverv til bolig.

Nye række- og etageboliger skal udføres med et etageareal på mindst 40 m2, dog 30 m2 for byudviklingsområder, begge fastsat som nettoarealer. I boligprojekter specifikt rettet til studerende (kollegier, studieboliger, ungdomsboliger) kan kravet til boligers mindstestørrelse fraviges efter nærmere godkendelse fra kommunalbestyrelsen, hvor der dog kan fastsættes rammer for størrelsen på de fælles arealer, herunder delte køkkenfaciliteter, vaskerum, tørreloft mv. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at ungdomsboliger skal have et omfang på mindst 20 m2, med udlæg i diverse fælles arealer.

113

2.2.2 Parkering Der skal ved nybyggeri og nye funktioner etableres det Ved nybyggeri og væsentlige anvendelsesændringer skal der nødvendige antal parkeringspladser. Parkering kan etableres i etableres det nødvendige antal parkeringspladser. konstruktion. Medmindre andet fremgår af kommuneplanens detaljerede bestemmelser, gælder følgende minimumskrav: Bebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken parkeringsnorm der skal anvendes ved fastlæggelsen af parkeringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet  Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel parkering: af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte 2 p-pladser pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: 1 p- anvendelser. pladser pr. bolig

Parkering kan etableres i konstruktionen som parkeringskælder  Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles parkering: 1 eller egentlig parkeringsbebyggelse eller etableres i nærhed til p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p- eget vejareal. pladser pr. bolig Medmindre andet fremgår af kommuneplanens detaljerede  Etageboliger > 50 m²: 1 p-plads pr. bolig - i bestemmelser, gælder følgende minimumskrav: delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-pladser pr. bolig

 Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel parkering: Etageboliger ≤ 50 m²: ½ p-plads pr. bolig - i  2 p-pladser pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: 1 p- delområde 1 i Nuuk dog: ¼ p-plads pr. bolig plads pr. bolig

 Kollegier o.l.: 1 p-plads pr. 5 boliger  Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles parkering: 1 p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-  Institutioner: 1 p-plads pr. 50 m² pladser pr. bolig

 Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²  Etageboliger > 50 m²: 1 p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-pladser pr. bolig  Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²  Etageboliger ≤ 50 m²: ½ p-plads pr. bolig - i  Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m² delområde 1 i Nuuk dog: ¼ p-plads pr. bolig

 Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddepladser  Kollegier o.l.: 1 p-plads pr. 5 boliger

 Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1  Institutioner: 1 p-plads pr. 50 m² p-plads pr. 25 m2 salgsareal  Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²  Butikker m. pladskrævende varer: 1 p-plads pr. 100 m²  Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²

 Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt tilfælde  Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m²

Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte tilknytning til  Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddepladser de pågældende bygninger eller anlæg. Parkeringsarealer skal 114 afvandes og holdes ryddelige.  Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet af p-plads pr. 25 m2 salgsareal arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav om, hvor mange parkeringspladser skal være etableret inden byggeriets  Butikker m. pladskrævende varer: 1 p-plads pr. 100 ibrugtagning. m²

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør  Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt tilfælde sig gældende, fravige parkeringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan både skærpes eller lempes i forhold til de generelle bestemmelser. Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte tilknytning til de pågældende bygninger eller anlæg. Parkeringsarealer skal afvandes og holdes ryddelige.

I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet af arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav om, hvor mange parkeringspladser skal være etableret inden byggeriets ibrugtagning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige parkeringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan både skærpes eller lempes i forhold til de generelle bestemmelser.

Cykelparkering

For at sikre tilfredsstillende parkeringsmuligheder for en given ejendoms brugere skal følgende iagttages ved ny bebyggelse:

 Etageboliger: 1 cykel p-plads pr. bolig

 Kollegier o.l.: 1 cykel p-plads pr. bolig

 Institutioner: 2 cykel p-pladser pr. 50 m²

 Kontorbyggeri: 2 cykel p-plads pr. 50 m²

 Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 2 cykel p-pladser pr. 100 m2 salgsareal

 Offentlige bygninger: 5 cykelparkeringspladser pr. 200 m²

115

Ladestandere til elbiler Der skal etableres 1 ladestander for hver 5. bilparkeringsplads.

Lastbiler Lastbiler må ikke parkeres i boligområder (A-områder) og må kun holde parkeret i forbindelse med på- og aflæsning.

Parkerings-fond Byggeprojekter som er underlagt en parkeringsnorm kan, efter en konkret vurdering og med tilladelse fra kommunalbestyrelsen, få tilkendt dispensation i forhold til antallet af parkeringspladser, hvis der i stedet indbetales et beløb til parkeringsfonden.

Puljen med fondsbidrag er fastlåst til sikring af tilfredsstillende parkeringsforhold i det givne delområde, hvor kommunalbestyrelsen da vil forestå den overordnede planlægning - typisk fastsættes tidsrammen til 5 år med under hensyntagen til, hvorvidt p-puljens størrelse tillader en projektopstart.

Fravigelse fra parkeringsnormerne I særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvigelser fra parkeringsnormen skal godkendes af Kommuneqarfik - enten direkte i sagsbehandlingen eller gennem et kommuneplantillæg. Særlige tilfælde kan være omstændigheder, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af det egentlige parkeringsbehov mv.

116

2.2.3 Ubebyggede arealer Arealer i byer og bygder, der ikke skal anvendes til bebyggelse Arealer i byer og bygder, der ikke skal anvendes til bebyggelse eller anlæg, og ikke er omfattet af en arealtildeling til andet eller anlæg, og ikke er omfattet af en arealtildeling til andet formål administreres som ubebygget areal. Ubebygget areal formål, administreres som ubebygget areal under følgende skal henligge uberørt eller i naturtilstand og ryddeligt, uden hensyn: anlæg, oplag og affald. Afbrænding af affald må ikke finde sted, og anvendelsen af ubebyggede arealer må ikke være til 1) Offentlighedens adgang til ubebyggede områder gene for andre. skal sikres.

Offentlighedens adgang til ubebyggede områder skal sikres. 2) Ubebygget areal skal henligge uberørt eller i Arealer, der midlertidigt har været anvendt i forbindelse med naturtilstand og ryddeligt, uden anlæg, oplag og bygge- og anlægsarbejde, skal reetableres og henligge i affald. Evt. afbrænding af affald må ikke finde sted, naturtilstand. Kommunalbestyrelsen kan tillige stille krav om at ligesom anvendelsen af ubebyggede arealer ikke må ubebygget areal gives en udformning, der harmonerer med være til gene for andre, i øvrigt. områdets beliggenhed og fremtræden i byen.

3) Arealer, der midlertidigt har været anvendt i Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, skal af hegn i op til 1,8 meter omkring ubebyggede arealer i reetableres og henligge i naturtilstand. tilknytning til erhvervsvirksomheder. Hegn skal udføres i træ eller som trådhegn. Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne kan 4) Kommunalbestyrelsen kan stille krav om at kommunalbestyrelsen stille krav om opsætning af et hegn. ubebygget areal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og fremtræden i byen. Der kan ved boliger opsættes indhegning om haver/friareal i form af træstakit med en maksimal højde på 1,2 m eller Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning trådhegn med en maksimal højde på 1,8 meter. af hegn i op til 1,8 meter omkring ubebyggede arealer i tilknytning til erhvervsvirksomheder. Hegn skal udføres i træ eller som trådhegn. Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne kan kommunalbestyrelsen stille krav om opsætning af et hegn.

Der kan ved boliger opsættes indhegning om haver/friareal i form af træstakit med en maksimal højde på 1,2 m.

117

2.2.4 Vejbyggelinjer Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt byggelinjer langs de større veje i følgende afstande fra vejmidte:

 Primære trafikveje: 20 m

 Sekundære Trafikveje: 12 m

 Lokalveje: 10 m

 Boligveje: 7,5 m

 Lukket vej: 3,0 m (der kun betjener en enkelt bolig)

Der kan i de detaljerede bestemmelser altid fastlægges vejbyggelinjer i en større afstand fra vejmidte end angivet ovenfor.

Inden for byggelinjerne tillades ikke opført byggeri eller andre anlæg, der kan være til hinder for vejanlæggets drift, herunder snerydning, reparation mm.

118

2.2.5 Fredning og bevaring Bygninger og anlæg, der er fredet må ikke nedrives, ombygges Bygninger og anlæg, der er fredet må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, uden at der er opnået accept af eller på anden måde ændres, uden at der er opnået accept af ændringen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En liste ændringen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En liste over fredede bygninger kan ses her: Grønlands over fredede bygninger kan ses her: Grønlands nationalmuseum nationalmuseum

Fredede områder i by- eller bygdeområder skal bevares Fredede områder i by- eller bygdeområder skal bevares uændret, dvs. at der ikke må ske ændringer i terræn, uændret, dvs. at der ikke må ske ændringer i terræn, beplantning, opføres bebyggelse eller anlæg, uden at der er beplantning, opføres bebyggelse eller anlæg, uden at der er opnået tilladelse fra den pågældende fredningsmyndighed. opnået tilladelse fra den pågældende fredningsmyndighed.

Bevaringsværdige områder, samt bygninger og anlæg skal Bevaringsværdige områder, samt bygninger og anlæg skal søges bevaret. Kommunalbestyrelsen kan stille krav til ansøgte søges bevaret. Kommunalbestyrelsen kan stille krav til ansøgte ændringer for at sikre bevaringsinteresserne. Naalakkersuisut ændringer for at sikre bevaringsinteresserne. Naalakkersuisut skal, efter forhandling med kommunen, godkende ændringer. skal, efter forhandling med kommunen, godkende ændringer. Tilbygninger eller indpasning af ny bebyggelse i Tilbygninger eller indpasning af ny bebyggelse i bevaringsområder skal ske under størst mulig hensyntagen til bevaringsområder skal ske under størst mulig hensyntagen til bebyggelsens karakter og særpræg. Istandsættelse og bebyggelsens karakter og særpræg. Istandsættelse og vedligehold af bevaringsværdige bygninger skal udføres med vedligehold af bevaringsværdige bygninger skal udføres med respekt for det oprindelige formsprog, konstruktion og respekt for det oprindelige formsprog, konstruktion og materialevalg. materialevalg.

Det funderes i en konkret arkitektonisk vurdering, om det er muligt at ændre på bygningen i forhold til bygningens stil, detaljering mv. De primære hensyn er derfor bygningens beliggenhed, arkitektur og historisk værdi. Der skal derfor ansøges om byggetilladelse ved alle udvendige ændringer jf. bekendtgørelse nr. 31 af 30. oktober 1991.

119

2.2.6 Bebyggelseshøjde og etager Bebyggelsens omfang, herunder bl.a. bebyggelsens højde og bebyggelsens etageantal, kan fastsættes i et givent kommuneplantillæg. Den endelige bebyggelseshøjde udgøres af følgende:

 Sokkel og fundament  Etagehøjde  Tagprofil og trempelhøjde  Terrænets karakter

Sokkel og fundament skal sikre at stueetagen holdes fri af terræn men må ikke gives en større højde, end det er nødvendigt for at holde stueetagen fri af terræn. Generelt kan der I bygder tillades højere sokler end i byerne, da snerydning her kan være vanskeligt.

Jævnfør bygningsreglementet skal etagehøjden for boliger være mindst 2,5 m, målt fra overside af gulv til underside af loft. En normaletage kan da sættes til ca. 3 m, medregnet etageadskillelse og gulvlag.

Tagprofilet styres naturligt af tagrummets anvendelse og omvendt; generelt giver saddeltag med trempel mulighed for en beboelig tagetage mens tag med ensidigt fald ikke normalt bør indrettes til beboelse. Tagprofiler med en trempelhøjde på 1 m (målt fra gulv til overkant af trempelrem) og derover, betragtes som hovedregel som en selvstændig etage. Anlægges der kviste på mere end 1/3 af tagets fulde længde vil tagetagen ligeledes udgøre en fuld etage.

Bebyggelse som opføres på skrånende eller kuperet terræn, skal sikre følgende:

 at bevare områdets naturlige præg  at der drages hensyn ift. at opnå en fornuftig indbyrdes placering af bebyggelsen i området  at kommunalbestyrelsens relevante bestemmelser ift. bebyggelseshøjde og etageantal iagttages

120

Et af kommunalbestyrelsens værktøjer ift. at sikre ovenstående punkter for specifikke byggesager eller for delområder som helhed, er ved at definere et eller flere referencemålepunkter, såkaldte niveauplan, som fastlægges efter en vurdering af det eksisterende terræn i byggefeltet/delområdet og med hensynstagen til det omkringliggende terræn.

121

2.2.7 Sprængning og Fastholdes og udgår af hvidbog byggemodning (skal ikke have en illustration) 2.2.8 Vejudlæg Fastholdes og udgår af hvidbog

(skal ikke have en illustration) 2.2.9 Slædespor og stier Fastholdes og udgår af hvidbog

(skal ikke have en illustration)

122

2.2.10 Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt elforsyningsanlæg, Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt elforsyningsanlæg, fjernvarmeforsyning, vandforsyning og kloak, såfremt det er fjernvarmeforsyning, vandforsyning og kloak, såfremt det er fremført og etableret mulighed herfor. fremført og etableret mulighed herfor.

I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra kommunalbestyrelsens side stilles krav om kloak, kan der fra kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller etablering af anden spildevandsbehandling i henhold til de etablering af anden spildevandsbehandling i henhold til de gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af gråt gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af gråt og sort spildevand. og sort spildevand.

Det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at gråt Det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at gråt spildevand, der udledes på terræn, ikke er til gene for spildevand, der udledes på terræn, ikke er til gene for nabobebyggelse eller for den offentlige færdsel på veje og nabobebyggelse eller for den offentlige færdsel på veje og stier. Natrenovation må kun udledes, såfremt stier. Natrenovation må kun udledes, såfremt sundhedsmyndighederne har godkendt det enkelte kloakudløb, sundhedsmyndighederne har godkendt det enkelte kloakudløb, og der er opnået miljøgodkendelse. Tømning af og der er opnået miljøgodkendelse. Tømning af natrenovationsspande på terræn eller i havn er ikke tilladt, natrenovationsspande på terræn eller i havn er ikke tilladt, undtaget herfra er tømning fra en natrenovationsrampe. undtaget herfra er tømning fra en natrenovationsrampe. Udledning af olie, benzin og kemikalier på terræn, i afløb eller grøfter er ikke tilladt. Udledning af olie, benzin og kemikalier på terræn, i afløb eller grøfter er ikke tilladt. Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således at der ikke opstår gener for Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede kloak, men skal bortledes således at der ikke opstår gener for arealer. omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. Vand-, el- og kloakledninger, TV-kabler o.l. skal føres under terræn, hvor det er muligt. Areal over ledningsanlæg må ikke Vand-, el- og kloakledninger, TV-kabler o.l. skal føres under bebygges, medmindre særlige forhold taler for det. terræn, hvor det er muligt. Areal over ledningsanlæg må ikke bebygges, medmindre særlige forhold taler for det. Hvis ledninger krydser veje eller stier, skal der etableres passende overkørsler, trapper, gangbroer o.l. til sikring af Hvis ledninger krydser veje eller stier, skal der etableres færdsel i området. Ledningsejer kan kræve omlægning af passende overkørsler, trapper, gangbroer o.l. til sikring af ledningsanlæg, hvis dette ikke overholdes. En eventuel færdsel i området. Ledningsejer kan kræve omlægning af omlægning af ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer og ledningsanlæg, hvis dette ikke overholdes. En eventuel skal følge ledningsejers regler. omlægning af ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer og skal følge ledningsejers regler. Ved detailplanlægning af nye byområder skal der så vidt muligt fastlægges traceer for fremføring af el-, vand- og Ved detailplanlægning af nye byområder skal der så vidt muligt spildevandsledninger mm. fastlægges traceer for fremføring af el-, vand- og spildevandsledninger mm.

123

2.2.11 Sneoplag Fastholdes og udgår af hvidbog

(skal ikke have en illustration) 2.2.12 Hundehold I kommuneplanen udlægges hundeøer i det åbne land (M- Kommuneplanens hovedstruktur fastlægger hvordan hundeøer områder) og områder til hundehold i byer og bygder, som for det åbne land og hundehold i tilknytning til byer og bygder fremgår af hovedstrukturen. Der kan endvidere fastlægges udlægges. områder til hundehold i tilknytning til eksisterende boliger. Øvrige, ubebyggede arealer kan ikke anvendes til hundehold Ubebyggede arealer kan ikke anvendes til hundehold medmindre det fremgår af bestemmelserne for det medmindre det fremgår af bestemmelserne for det pågældende delområde. Delområder, der i kommuneplanen er pågældende delområde. Delområder, der i kommuneplanen er udlagt til en anden fremtidig anvendelse, kan anvendes til udlagt til en anden fremtidig anvendelse, kan anvendes til hundehold, indtil udbygningen af delområdet påbegyndes. hundehold, indtil udbygningen af delområdet påbegyndes. (skal ikke have en illustration) 2.2.13 Containere Fastholdes og udgår af hvidbog

(skal ikke have en illustration)

124

2.2.14 Bådoplag Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt til erhvervs- Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt til erhvervs- og havneformål, eller i områder, der i kommuneplanen er og havneformål, eller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag. Vinteroplag af både kan tillades i udlagt til bådoplag. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med enfamiliehuse, når båd- og husejer er den forbindelse med enfamiliehuse, når båd- og husejer er den samme person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag af samme person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med andels- eller lejeboliger, både kan tillades i forbindelse med andels- eller lejeboliger, når der foreligger en accept fra boligforeningen/-ejeren, og i når der foreligger en accept fra boligforeningen/-ejeren, eller i forbindelse med en virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. forbindelse med en virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. Bådoplag kræver med få undtagelser arealtildeling, der alene Bådoplag kræver med få undtagelser arealtildeling, der alene kan være tidsbegrænset. kan være tidsbegrænset.

Bådregulativ For henstilling af en båd ved en bygning fastsættes af sikkerhedsmæssige grunde følgende krav til afstande:

 En båd med en længde på højst 20 fod kan placeres frit i forhold til bygningen, når det sker på en måde, så bygningens redningsåbningers og eventuelle nødudganges funktion ikke derved hindres.

 En båd med en længde på over 20 fod, dog højst 26 fod, skal holde en afstand på mindst 2,0 m fra den pågældende bygning.

 En båd, der placeres ved en bygning i henhold til ovenstående, skal i forhold til nabobygning overholde en grænseafstand på mindst 2,5 m. Den resulterende afstand til nabobygning skal herefter være mindst 2,5 m + nabobygningens grænseafstand efter kap. 3.2.2 og 3.2.3 i Grønlands Bygningsreglement.

2.2.15 Klausulerede zoner Fastholdes og udgår af hvidbog

(skal ikke have en illustration)

125

2.2.16 Lys- og Støjforurening i Støj bymæssig sammenhæng Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres, hvis miljøbeskyttelseslovens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.

I bymæssig kontekst kan der blive fastsat bestemmelser ift. støjkilden:  Anlægsstøj og byggearbejde uden for normal arbejdstid.  Vejstøj  Natteliv, restauranter og brug af byen  Virksomheder og institutioner  Byggeri og anlæg  Renhold og materiel.

Lys Delområdernes bestemmelsesdel (kommuneplantillæg) skal sikre, at bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere skærmes mod støj og anden forurening fra trafikanlæg og omliggende virksomheder og lignende. Dette skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvor bebyggelse skal sikres mod væsentlige gener.

126

2.2.17 Depotrum I tilknytning til etageboliger og rækkehusbebyggelse skal der etableres et tilgængeligt og praktisk anvendeligt areal til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne samt genstande der anvendes sæsonafhængigt. Kommunen kan fastsætte bestemmelser om depotrumsstørrelse i de enkelte kommuneplantillæg, men ellers henvises der til følgende kommunale retningslinjer ift. depotstørrelse:

Det anbefales, at pulterrummet etableres med en størrelse på minimum 3m2 (gulvareal)/ 6m3 (rumvolumen). Hertil kommer det, at der skal etableres cykelrum med et omfang der faciliterer mindst én cykel per boligenhed.

Vær opmærksom på, at en ændring af erhvervslejemål til boligformål ligeledes vil forudsætte etablering af opbevaringsplads, som ovenfor beskrevet. Opbevaringspladsen kan indrettes i f.eks. kælderlokaler, i selvstændige bygninger eller som areal på terræn afhængig af det konkrete behov og tilpasningen på grunden. 2.3 Kortsøgning; By-, bygd og byområder 2.3.1 Nuuk Alle kortdele skal kun indeholde følgende  Et kort over delområder som det kendes fra nuværende hjemmeside  En visningsdel til plannr, plannavn, anvendelse, status, som det kendes fra nuværende hjemmeside 2.3.2 Kapisillit 2.3.3 Qeqertarsuatsiaat 2.3.4 Paamiut 2.3.5 Arsuk 2.3.6 Ivittuut 2.3.7 Ittoqqortoormiit 2.3.8 Tasiilaq 2.3.9 Sermiligaaq 2.3.10 Kuummiut 2.3.11 Kulusuk 2.3.12 Tiilerilaaq 2.3.13 Isertoq 127

2.3.14 GrundData Udgår 2.3.15 Klausul- og miljøzoner Klausulerede zoner fastlægges af de relevante myndigheder, Klausulerede zoner fastlægges af de relevante myndigheder, enten for at beskytte tekniske anlæg eller for at beskytte enten for at beskytte tekniske anlæg eller for at beskytte drikkevandet. drikkevandet.

Bestemmelser i forbindelse med en spærrezone eller Bestemmelser i forbindelse med en spærrezone eller sikkerhedszone omkring f.eks. vandindvindingsområder, sikkerhedszone omkring f.eks. vandindvindingsområder, telemaster, sprængstofmagasiner, tankanlæg, havne, telemaster, sprængstofmagasiner, tankanlæg, havne, lufthavne, heliporte mv. skal respekteres. Arealer omfattet af lufthavne, heliporte mv. skal respekteres. Arealer omfattet af disse zoner må ikke bebygges eller anvendes til andre formål, disse zoner må ikke bebygges eller anvendes til andre formål, medmindre der er indhentet dispensation hos den ansvarlige medmindre der er indhentet dispensation hos den ansvarlige myndighed. Nødvendige driftsanlæg er undtaget. myndighed. Nødvendige driftsanlæg er undtaget.

Arealer omfattet af disse zoner må kun bebygges eller Arealer omfattet af disse zoner må kun bebygges eller anvendes til andre formål med tilladelse fra den ansvarlige anvendes til andre formål med tilladelse fra den ansvarlige myndighed. myndighed.

Afgrænsningen af hver enkelt zone fremgår af hovedstrukturen Afgrænsningen af hver enkelt zone fremgår af hovedstrukturen og de overordnede bestemmelser for det pågældende og de overordnede bestemmelser for det pågældende delområde. delområde.

For at sikre anlæg til teleinfrastruktur og radiotransmission, For at sikre anlæg til teleinfrastruktur og radiotransmission, skal der forud for etablering af bygninger og anlæg i det åbne skal der forud for etablering af bygninger og anlæg i det åbne land i en radius af 1 kilometer, eller 150 meter og -25 meter i land i en radius af 1 kilometer, eller 150 meter og -25 meter i kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos Tele kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos Tele Greenland A/S (telemyndighed). Dette gør sig også gældende, Greenland A/S (telemyndighed). Dette gør sig også gældende, hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke telekommunikationen. telekommunikationen.

Nærmere information kan findes på:

http://sermersooq.nunagis.gl/

2.3.16 Miljøzoner UDGÅR 2.4 Kortsøgning; Det åbne land 2.4.1 Nuuk 2.4.2 Paamiut 2.4.3 Ittorqqortoormiit 2.4.4 Tasiilaq

128

2.5 Retsvirkninger Kommuneplanens hovedstruktur er alene bindende for kommunalbestyrelsen selv, hvor den angiver kommunalbestyrelsens intentioner og visioner i forhold til den fysiske planlægning for et geografisk afgrænset område.

Den nærmere delområdeanvendelse fastsættes i kommuneplanen og anvendelsen er bindende for både kommunalbestyrelsen og andre projekterende parter indtil, at der udarbejdes et nyt eller revideret plangrundlag iht. Inatsisartutloven nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold, som er i strid med kommuneplanens bestemmelsesdel § 14, stk. 2, nr. 3 om de overordnede bestemmelser – videregående afvigelser hertil forudsætter tilvejebringelse af et nyt plangrundlag. Det samme gør det sig gældende iht. § 14, stk. 3 om de detaljerede bestemmelser samt de øvrige vilkår for arealtildelingen jf. § 46, med mindre en dispensation er meddelt i henhold til § 50.

Byggeprojekter og arealtildelinger, der følger kommuneplanens overordnede bestemmelser, har umiddelbar ret til at få udarbejdet forslag til et kommuneplantillæg, hvor dette ikke allerede er udarbejdet - rammerne er dog ikke en byggeret eller en udtømmende liste, men skal bruges som udgangspunktet for en dialog, hvor kommunalbestyrelse og ansøger sammen kan arbejde sig hen imod projekter af høj kvalitet som understøtter kommuneplanens overordnede planlægning og vision. De overordnede bestemmelser skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. samt den geografiske afgrænsning, at det umiddelbart fremgår, hvilke bindende, detaljerede bestemmelser, der kan fastsættes i et evt. tillæg til kommuneplanen.

Allerede vedtagne kommuneplantillæg og allerede tildelte arealer er fortsat gældende indtil der optages nye bestemmelser i et kommuneplantillæg. Der er dog ikke handlepligt på vedtagelsen af nye overordnede eller detaljerede bestemmelser ift. allerede etableret byggeri.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod projekter i områder, hvor der ikke er fastsat overordnede bestemmelser eller detaljerede bestemmelser, under forudsætning af, at der inden for et år tilvejebringes et egentligt bestemmelsesgrundlag. 129

2.5.1 De overordnede bestemmelser Udgår 2.5.2 De detaljerede bestemmelser Udgår 2.5.3 Dispensation fra Kommunalbestyrelsen kan, efter en konkret vurdering, bestemmelsesdelen dispensere fra de detaljerede bestemmelser i et kommuneplantillæg, jf. PL § 50, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i kommuneplanen. Principperne i et kommuneplantillæg er fastsat i formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelserne jf. PL § 20, nr. 1 og nr. 2 og bestemmes iht. de overordnede bestemmelser for et delområde. Kommuneplantillæggets principper også omfatter den planlagte struktur, altså evt. fastsatte fordelingstal mellem f.eks. boliger og erhvervsbygninger i delområdet.

De detaljerede bestemmelser som er fastsat i et kommuneplantillæg og som regulerer f.eks. bebyggelsens omfang, udformning og placering af byggefelter, er ikke indeholdt i kommuneplantillæggets principper, hvorfra der da kan ansøges om dispensation. En undtagelse herfra er evt. fredningsrelaterede bestemmelser som være defineret som en forlængelse af de overordnede bestemmelser. Der kan ikke gives generelle dispensationer ift. de detaljerede bestemmelser i et kommuneplantillæg og enhver dispensationsansøgning skal derfor vurderes konkret. Ved ansøgning om dispensation er der en række forhold der skal redegøres for; 1) hvilken bestemmelse(r) du søger om dispensation fra, 2) en dispensationsbegrundelse; ansøgningen skal suppleres med en beskrivelse af, hvorfor søger du om dispensation fra den pågældende bestemmelse og hvorfor den bør tildeles. Beskrivelsen bør suppleres med materialebeskrivelse og produktblade, farvevalg samt relevant tegningsmateriale; herunder facadeopstalter og snittegninger.

130

Arealtildeling Arealtildeling

3 Arealtildeling Enhver ibrugtagning af et nyt areal kræver Enhver ibrugtagning af et nyt areal kræver kommunalbestyrelsens tilladelse i form af en arealtildeling. Det kommunalbestyrelsens tilladelse i form af en arealtildeling. Det gælder også ved ændringer af arealers eller bygninger gælder også ved ændringer af arealers eller bygninger anvendelse, ved midlertidig arealanvendelse, ved anvendelse, ved midlertidig arealanvendelse, ved terrænændringer samt ved både nedrivning og genopførelse af terrænændringer samt ved både nedrivning og genopførelse af bygninger. bygninger.

En arealtildeling er personlig og en overdragelse til en ny En arealtildeling er personlig og en overdragelse til en ny rettighedshaver skal tiltrædes af den arealforvaltende rettighedshaver skal tiltrædes af den arealforvaltende myndighed. Derfor skal der ved køb og salg af bygninger myndighed. Derfor skal der ved køb og salg af bygninger og/eller anlæg fra en ejer til en anden, eller ved arv og og/eller anlæg fra en ejer til en anden, eller ved arv og realisering af panterettigheder, gennemføres overdragelse af realisering af panterettigheder, gennemføres overdragelse af brugsretten gennem en arealtildeling. brugsretten gennem en arealtildeling.

Tilladelse til arealanvendelse i medfør af anlægslove og Meddelte arealtildelinger kan findes online på nunagis.gl. landsplandirektiver m.v. kan gives af Naalakkersuisut.

Bestemmelserne for arealtildeling i Kommuneqarfik Ledige byggefelter Sermersooq er fastsat af kommunalbestyrelsen med baggrund i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om Med baggrund i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 planlægning og arealanvendelse, § 14, stk. 2, § 22 samt om planlægning og arealanvendelse. Ændret ved §§ 37-52. Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 offentliggøres hermed byggefelter og ventelister i Kommuneqarfik Generelt om arealtildeling Sermersooq.

Du kan som borger, privatperson eller virksomhed få brugsret Link: Ledige byggefelter. til jorden, hvis du f.eks. ønsker at bygge et hus. Du kan få brugsret til et areal ved at søge om en arealtildeling. Kortet indeholder byggefelter i Kommuneqarfik Sermersooq med angivelse af status. Et byggefelt kan være ledigt, Anlæg og Miljø Forvaltningen, ved Areal- og reserveret, tildelt (arealtildeling givet) eller ikke frigivet. Hvis Bygningsmyndigheden varetager arealtildelinger i der er flere der har ansøgt om et areal kan der være oprettet Kommuneqarfik Sermersooq. en venteliste.

Du kan søge om arealtildeling i Kommuneqarfik Sermersooq Brugsretten til et areal kan ikke gøres til genstand for køb og via NunaGIS. Har du søgt om arealtildeling via NunaGIS.gl skal salg eller pantsættes. du senest 4 uger efter sende eller aflevere en underskrevet kvittering for arealansøgningen til dit lokale Generelt om arealtildeling borgerservicecenter eller bygdekontor, som sender Du kan som borger, privatperson eller virksomhed få brugsret kvitteringen videre til Anlæg og Miljø Forvaltningen. Har Anlæg til jorden, hvis du f.eks. ønsker at bygge et hus. Du kan få og Miljø Forvaltningen ikke modtaget kvitteringen inden 4 uger brugsret til et areal ved at søge om en arealtildeling.

131 bliver ansøgningen annulleret. Anlæg og Miljø Forvaltningen, Du kan se en vejledning til, hvordan ansøgningen skal ved Arealmyndigheden varetager arealtildelinger i udfyldes. Kommuneqarfik Sermersooq.

Din ansøgning er først gyldig, når du har underskrevet den. Du kan søge om arealtildeling på to måder: Derfor skal du, indtil der indføres digital signatur, fortsat udskrive og underskrive ansøgningen, når du har udfyldt den. Du skal sende eller aflevere ansøgningen til dit lokale  Digital ansøgning om arealtildeling borgerservicecenter eller bygdekontor. via http://www.nunagis.gl.

Har du ikke internetadgang, kan dit lokale borgerservicecenter  Ved at bruge det almindelige ansøgningsskema om eller bygdekontor hjælpe dig med at søge om arealtildeling. arealtildeling.

Link til pdf af skema her: ansoegningsskema.pdf

Din ansøgning er først gyldig, når du har underskrevet den. Derfor skal du, indtil der indføres digital signatur, fortsat udskrive og underskrive ansøgningen, når du har udfyldt den. Du skal sende eller aflevere ansøgningen til dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor.

Eller du kan kontakte dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor og få vejledning der.

For behandling af arealansøgninger opkræves der jf. § 54 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse et gebyr, i henhold til kommunens offentliggjorte takstblad.

132

3.1 Procedure Procedure Procedure

Som hovedregel skal din ansøgning offentliggøres, så alle har Som hovedregel skal din ansøgning offentliggøres, så alle har mulighed for at komme med indsigelser. Hvis din ansøgning mulighed for at komme med indsigelser. Hvis din ansøgning om arealtildeling er i overensstemmelse med den detaljerede om arealtildeling er i overensstemmelse med den detaljerede kommuneplan, kan kommunen vælge at give arealtildeling. kommuneplan, kan kommunen vælge at give arealtildeling. Dette kan de gøre uden først at offentliggøre ansøgningen, men det er en undtagelse. Ansøgningsproceduren er den samme om man søger arealtildeling i en by eller bygd. Ansøgningsproceduren er den samme om man søger arealtildeling i en by eller bygd, som det frem af afsnittet Strider din ansøgning imod kommuneplanen, skal kommunen "tildelingsprocedure" til venstre. I bygder kan arealtildeling til som hovedregel give et afslag på din ansøgning. I nogle mindre eller ikke væsentlige bygge- og anlægsarbejder gives tilfælde kan kommunen dog vælge at give dig dispensation til efter en konkret vurdering, hvis: det søgte areal. Dette kan kommunen gøre efter offentliggørelse og en høring af dem, der vil blive berørt af din arealtildeling.  det ansøgte er inden for et delområde med restrummelighed Hvis kommunen ikke har vedtaget kommuneplan for det delområde, hvor det areal, du søger om ligger i, skal  det ansøgte er i overensstemmelse med kommunen enten vedtage et kommuneplantillæg for området kommuneplanens bestemmelser for delområdet eller foretage en høring af offentligheden. Høringen af offentligheden foregår typisk ved annoncering eller opslag. Strider din ansøgning imod kommuneplanen, skal kommunen Høringsfristen er på mindst 14 dage. Eventuelle høringssvar vil som hovedregel give et afslag på din ansøgning. I nogle indgå i kommunens videre sagsbehandling. tilfælde kan kommunen dog vælge at give dig dispensation til det søgte areal. Dette kan kommunen gøre efter offentliggørelse og en høring af dem, der vil blive berørt af din arealtildeling.

Hvis kommunen ikke har vedtaget kommuneplan for det delområde, hvor det areal, du søger om ligger i, skal kommunen enten vedtage et kommuneplantillæg for området eller foretage en høring af offentligheden. Høringen af offentligheden foregår typisk ved annoncering eller opslag. Høringsfristen er på mindst 14 dage. Eventuelle høringssvar vil indgå i kommunens videre sagsbehandling.

133

3.1.1 Annoncering af ledige arealer Annoncering af ledige arealer Annoncering af ledige arealer

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen foretager løbende annoncering af Stk. 1. Kommunalbestyrelsen foretager løbende annoncering af ledige arealer til forskellige formål, på hvilken baggrund ledige arealer til forskellige formål. interesserede kan indgive ansøgning om arealreservation eller arealtildeling. Stk. 2. Arealer annonceres når de i kraft af kommuneplanlægning eller byggemodning bliver ledige til Stk. 2. I områder omfattet af nye kommuneplantillæg er et byggeri. areal ledigt, når annoncering herom er foretaget. Arealer annonceres når de i kraft af kommuneplanlægning eller Stk. 3. I områder omfattet af nye kommuneplantillæg byggemodning bliver ledige til byggeri. annonceres arealer ledige med oplysning om:

Stk. 3. I tilfælde, hvor der på baggrund af en ansøgning om 1. At en ansøgning kan indeholde en liste med arealtildeling tilvejebringes detaljerede bestemmelser i et prioriterede ønsker til de ledige arealer kommuneplantillæg for det pågældende område, kan der, for arealer omfattet af de detaljerede bestemmelser, ses bort fra 2. At en ansøgning om et eller flere arealer skal kravet om annoncering efter stk. 2. vedlægges en tidsplan og finansieringsplan for et samlet byggeprojekt omfattende alle ansøgninger Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan se bort fra kravet om annoncering, hvor et mageskifte ønskes gennemført til sikring 3. At der, hvis der er sammenfald mellem modtagne af kommuneplanens gennemførelse. ansøgningers prioriteringer, foretages lodtrækning blandt ansøgerne, således at den udtrukne ansøger Stk. 5. I områder omfattet af nye kommuneplantillæg reserveres det ledige areal, som er prioriteret højest i annonceres arealer ledige med oplysning om: ansøgningen

1. At en ansøgning kan indeholde en liste med 4. Der kan kun reserveres et areal, som indgår i prioriterede ønsker til de ledige arealer ansøgningens prioriteringsliste

2. At en ansøgning om flere arealer skal vedlægges en 5. Hvis der ikke kan reserveres et prioriteret areal, tidsplan og finansieringsplan for et samlet noteres ansøger på en venteliste til hvert af de i byggeprojekt omfattende alle ansøgninger ansøgningen prioriterede arealer.

3. At der, hvis der er sammenfald mellem modtagne ansøgningers prioriteringer, foretages lodtrækning blandt ansøgerne, således at den udtrukne ansøger reserveres det ledige areal, som er prioriteret højest i ansøgningen

4. Der kan kun reserveres et areal, som indgår i ansøgningens prioriteringsliste

134

Hvis der ikke kan reserveres et prioriteret areal, noteres ansøger på en venteliste til hvert af de i ansøgningen prioriterede arealer.

135

3.1.2 Lodtr. og medd. af arealtildeling UDGÅR

136

3.1.3 Ansøgning om arealtildeling Ansøgning om arealtildeling Ansøgning om arealtildeling

Stk. 1. Ansøgning om arealtildeling sker ved udfyldelse af et Du kan søge om arealtildeling på to måder: fortrykt ansøgningsskema, der indsendes til Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller  Digital ansøgning om arealtildeling kommunekontor. Ansøgningsskemaet rekvireres hos Anlægs- via http://www.nunagis.gl. og Miljøforvaltningen (Arealmyndigheden), Kommuneqarfik Sermersooq. Ansøgningsskemaet kan også hentes på kommunens hjemmeside. Der kan også ansøges om  Ved at bruge det almindelige ansøgningsskema om arealtildeling via NunaGIS. arealtildeling.

Stk. 2. Det påhviler ansøger at sikre sig, at ansøgningen er Link til pdf af skema her: ansoegningsskema.pdf fyldestgørende og korrekt udfyldt, samt at der er foretaget høring af relevante myndigheder. Din ansøgning er først gyldig, når du har underskrevet den. Derfor skal du, indtil der indføres digital signatur, fortsat Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at udskrive og underskrive ansøgningen, når du har udfyldt den. behandle en ansøgning om arealtildeling kræve yderligere Du skal sende eller aflevere ansøgningen til dit lokale oplysninger, herunder: borgerservicecenter eller bygdekontor.

1. Dokumentation for sagens økonomiske realisme i form Eller du kan kontakte dit lokale borgerservicecenter eller af udtalelse fra bank om egenfinansiering, lånetilsagn bygdekontor og få vejledning der. fra realkreditinstitut og/eller støttetilsagn fra kommunen og Selvstyret Stk. 2. Det påhviler ansøger at sikre sig, at ansøgningen er fyldestgørende og korrekt udfyldt, samt at der er foretaget 2. Projektmateriale i form af plan- og facadetegninger høring af relevante myndigheder. tilpasset det aktuelle terræn samt, hvad der i sagens natur er nødvendigt for sagens afgørelse, herunder Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at oplysning om arealets anvendelse og dennes behandle en ansøgning om arealtildeling kræve yderligere overensstemmelse med kommuneplanen oplysninger, herunder:

Stk. 4. Før der kan gives arealtildeling i et område, som ikke er 1. Dokumentation for sagens økonomiske realisme i form omfattet af detaljerede bestemmelser, skal offentligheden af udtalelse fra bank om egenfinansiering, lånetilsagn gøres bekendt med ansøgningen ved en offentliggørelse på fra realkreditinstitut og/eller støttetilsagn fra mindst 2 uger. Det gælder også ved dispensationsansøgninger, kommunen og Selvstyret hvis arealtildelingen ikke er i overensstemmelse med gældende detaljerede bestemmelser for området. Inden for denne frist 2. Projektmateriale i form af plan- og facadetegninger har borgerne mulighed for at fremkomme med indsigelser mod tilpasset det aktuelle terræn samt, hvad der i sagens det ansøgte. Kommunen er forpligtet til at lade indsigelser natur er nødvendigt for sagens afgørelse, herunder indgå i behandlingen af ansøgningen. oplysning om arealets anvendelse og dennes overensstemmelse med kommuneplanen Stk. 5. Inden der kan meddeles arealtildeling i det åbne land (områdetyperne K-O), skal ansøgningen offentliggøres i mindst Stk. 4. Før der kan gives arealtildeling i et område, som ikke er tre uger og sendes i høring hos berørte myndigheder og omfattet af detaljerede bestemmelser, skal offentligheden 137 eventuelle parter, jf. dog § 44, stk. 2 og 4 i Inatsisartutlov nr. gøres bekendt med ansøgningen ved en offentliggørelse på 17. mindst 2 uger. Inden for denne frist har borgerne mulighed for at fremkomme med indsigelser mod det ansøgte. Kommunen Stk. 6. Kravene om offentliggørelse kan fraviges i de tilfælde, er forpligtet til at lade indsigelser indgå i behandlingen af hvor der er tale om mindre væsentlige arealer, bygninger, ansøgningen. anlæg eller anden arealanvendelse samt overdragelse af brugsretten etc. jf. § 42, stk. 3 og § 44, stk. 4 i Inatsisartutlov Stk. 5. Inden der kan meddeles arealtildeling i det åbne land nr. 17. (områdetyperne K-O), skal ansøgningen offentliggøres i mindst tre uger og sendes i høring hos berørte myndigheder og Stk. 7. Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afvise en eventuelle parter. ansøgning, hvis de i stk. 3 nævnte oplysninger ikke er fremkommet inden en af Kommunalbestyrelsen fastsat frist. Stk. 6. Kravene om offentliggørelse kan fraviges i de tilfælde, hvor der er tale om mindre væsentlige arealer, bygninger, anlæg eller anden arealanvendelse samt overdragelse af brugsretten etc.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afvise en ansøgning, hvis de i stk. 3 nævnte oplysninger ikke er fremkommet inden en af Kommunalbestyrelsen fastsat frist.

138

3.1.4 Arealreservation Ansøgning, lodtrækning og arealreservation Arealreservation

Stk. 1. Ansøgning om arealreservation sker ved udfyldelse af Stk. 1. Ansøgning om arealreservation sker ved udfyldelse af et fortrykt ansøgningsskema, der indsendes til Kommuneqarfik et fortrykt ansøgningsskema, der indsendes til Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller kommunekontor. Ansøgningsskemaet kan hentes på kommunekontor. kommunens hjemmeside. Der kan også ansøges om arealtildeling via NunaGIS. Ansøgningsskemaet kan også Stk. 2. Enhver juridisk person, dvs. enkeltpersoner, firmaer, rekvireres hos Anlægs- og Miljø-forvaltningen selskaber og foreninger, kan ansøge om et areal, uanset bopæl (Arealmyndigheden), Kommuneqarfik Sermersooq. eller hjemsted.

Stk. 2. For behandling af arealansøgninger opkræves der jf. § Stk. 3. Ved ansøgning i forbindelse med annoncering af nye 54 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om ledige arealer skal der først søges om arealreservation og planlægning og arealanvendelse et gebyr, i henhold til dernæst om arealtildeling. kommunens offentliggjorte takstblad.

Stk. 4. Ansøgning om arealreservation skal vedlægges tidsplan Stk. 3. Enhver juridisk person, dvs. enkeltpersoner, firmaer, for arealets påtænkte anvendelse samt dokumentation for selskaber og foreninger, kan ansøge om et areal, uanset bopæl ansøgers økonomiske evne til at tage arealet i brug. eller hjemsted.

Stk. 5. Det grundlæggende princip ved lodtrækning er Stk. 4. Ved ansøgning i forbindelse med annoncering af nye imidlertid, at hver reel ansøger kan have ét lod i ledige arealer skal der først søges om arealreservation og lodtrækningen. Det er således ikke tilladt for ægtefæller, dernæst om arealtildeling. Det samme gælder arealer til personer fra samme husstand og andre personer og/eller byggeri efter visse tilskudsformer. selskaber, der generelt eller konkret i forbindelse med ansøgningen, har et stærkt interessefællesskab, eller for Stk. 5. Ansøgning om arealreservation skal vedlægges tidsplan selskaber og personer i selskaber, der enten helt eller delvist for arealets påtænkte anvendelse samt dokumentation for ejer selskabet, har del i selskabets ledelse eller i øvrigt er nært ansøgers økonomiske evne til at tage arealet i brug. tilknyttet til selskabet eller ledelsen, samlet at indgive mere end en ansøgning i nærværende udbud af arealer. Det samme Stk. 6. Ansøgninger modtaget pr. post eller personligt samme gælder koncernforbundne selskaber. Det er eksempelvis ikke dag betragtes som modtaget samtidigt. Modtages flere tilladt for to ægtefæller, eller et selskab og dettes direktør eller ansøgninger samtidigt, reserveres arealet ved lodtrækning to selskaber med samme hovedaktionær osv. at indgive mere blandt ansøgningerne. end én ansøgning.

Stk. 7. Når arealer annonceres ledige, vil alle ansøgninger, der Stk. 6. Ansøgninger modtaget pr. post eller personligt samme indkommer før en i annoncen fastsat dato, blive betragtet som dag betragtes som modtaget samtidigt. Modtages flere samtidige. Hvis der på denne dato er flere ansøgere til samme ansøgninger samtidigt, reserveres arealet ved lodtrækning areal, vil det gennem lodtrækning blive afgjort, hvem der får blandt ansøgningerne. arealreservation til arealet. Ved lodtrækning udtrækkes de resterende, ansøgere til en venteliste. Lodtrækningen Stk. 7. Når arealer annonceres ledige, vil alle ansøgninger, der foretages med adgang for offentligheden af en uvildig person. indkommer før en i annoncen fastsat dato, blive betragtet som samtidige. Hvis der på denne dato er flere ansøgere til samme areal, vil det gennem lodtrækning blive afgjort, hvem der får 139

Stk. 8. Annoncerede arealer, hvortil der kun er modtaget én arealreservation til arealet. Ved lodtrækning udtrækkes de ansøgning, reserveres til ansøgeren uden lodtrækning. resterende, ansøgere til en venteliste. Lodtrækningen foretages med adgang for offentligheden af en uvildig person. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, eksempelvis ved udvidelser, ændret anvendelse og i Stk. 8. Annoncerede arealer, hvortil der kun er modtaget én forbindelse med realisering af målene i den kommunale ansøgning, reserveres til ansøgeren uden lodtrækning. planlægning, fastsætte en anden procedure for annoncering, evt. lodtrækning og venteliste, end den i stk. 6 anviste. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, Begrundelse for en ændret procedure skal i givet fald anføres i eksempelvis ved udvidelser, ændret anvendelse og i annoncen. forbindelse med realisering af målene i den kommunale planlægning, fastsætte en anden procedure for annoncering, Stk. 10. Ved bortfald af en arealreservation tilbydes arealet til evt. lodtrækning og venteliste, end den i stk. 7 anviste. den ansøger, der ifølge ventelisten står næst i rækken til det Begrundelse for en ændret procedure skal i givet fald anføres i pågældende areal. annoncen.

Stk. 11. Bliver et areal ledigt, efter at ventelisten er opbrugt, Stk. 10. Ved bortfald af en arealreservation tilbydes arealet til vil ansøgninger herefter blive behandlet i den rækkefølge, de den ansøger, der ifølge ventelisten står næst i rækken til det indkommer jf. stk. 5. pågældende areal.

Stk. 12. Overholder ansøgeren ikke en meddelt tidsfrist eller Stk. 11. Bliver et areal ledigt, efter at ventelisten er opbrugt, fremkommer ansøgeren ikke med den fornødne vil ansøgninger herefter blive behandlet i den rækkefølge, de dokumentation, bortfalder arealreservationen uden varsel ved indkommer jf. stk. 6. fristens udløb. Stk. 12. Overholder ansøgeren ikke en meddelt tidsfrist eller fremkommer ansøgeren ikke med den fornødne dokumentation, bortfalder arealreservationen uden varsel ved fristens udløb.

Stk. 13. Når der er udstedt arealtildeling på et areal nedlægges ventelisten. Såfremt et areal igen bliver ledigt skal dette annonceres på ny.

140

3.1.5 Arealtildeling Arealtildeling Arealtildeling

Stk. 1. En arealtildeling må ikke stride imod de Stk. 1. En arealtildeling må ikke stride imod de landsplanmæssige interesser, herunder Selvstyrets landsplanmæssige interesser, herunder Selvstyrets sektorlovgivning, eller de landsplanmæssige interesser i den sektorlovgivning, eller de landsplanmæssige interesser i den fysiske planlægning. En arealtildeling skal endvidere være i fysiske planlægning. En arealtildeling skal endvidere være i overensstemmelse med kommuneplanen, herunder overensstemmelse med kommuneplanen, herunder bestemmelserne for det pågældende delområde. bestemmelserne for det pågældende delområde.

Stk. 2. Såfremt disse betingelser er opfyldt, skal ansøgningen Stk. 2. En meddelt arealtildeling giver indehaveren brugsret til om arealtildeling imødekommes, medmindre en nærmere angivet anvendelse af arealet. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af forbud efter § 32 i Inatsisartutlov nr. 17, af 17. november Stk. 3. Et areal må ikke tages i brug, før der skriftligt er 2010 om planlægning og arealanvendelse og der efterfølgende meddelt arealtildeling. tilvejebringes bestemmelser for det pågældende delområde, som forhindrer en ansøgt arealanvendelse. Stk. 4. Arealmyndigheden skal registrere nye arealtildelinger i NunaGIS/NIN - Grønlands Arealregister - se link. Der kan ikke nedlægges § 32-forbud ved ansøgning om overdragelse, hvis denne ikke medfører ændring af de eksisterende forhold. Her gælder princippet om fortsat lovlig anvendelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at se bort fra kravet om annoncering, og dermed udlodning i tilfælde, hvor et mageskifte ønskes gennemført til sikring af kommuneplanens gennemførelse.

Stk. 4. En meddelt arealtildeling giver indehaveren brugsret til en nærmere angivet anvendelse af arealet.

Stk. 5. En arealtildeling gives på nærmere angivne vilkår, jf. retningslinjerne vedrørende Mulige vilkår, Tidsfrister, Misligholdelse, Andre myndigheder og Standardvilkår.

Stk. 6. Et areal må ikke tages i brug, før der skriftligt er meddelt arealtildeling.

Stk. 7. Arealmyndigheden skal registrere nye arealtildelinger i NunaGIS/NIN - Grønlands Arealregister - se link.

Arealmyndigheden foretager i fornødent omfang en gennemgang og ajourføring af eksisterende rettigheder i byer

141 og bygder, således at kommunen tilvejebringer en samlet oversigt over gældende arealrettigheder i kommunen.

142

3.1.6 Tidslinje og procedure UDGÅR 3.2 Bestemmelser 3.2.1 Tidsfrister for arealudnyttelse Tidsfrister for arealudnyttelse Tidsfrister for arealudnyttelse

Stk. 1. En arealtildeling til byggeri, som kræver Stk. 1. En arealtildeling til byggeri, som kræver byggetilladelse, tildeles med frist på maksimalt 2 år for byggetilladelse, tildeles med frist på maksimalt 2 år for udnyttelse af arealtildelingen. udnyttelse af arealtildelingen. Kommunalbestyrelsen kan for større bygge og anlægsprojekter Kommunalbestyrelsen kan for større bygge og anlægsprojekter forlænge fristen for udnyttelsen af arealtildelingen til det forlænge fristen for udnyttelsen af arealtildelingen til det pågældende areal for 1 år ad gangen, såfremt projektet er pågældende areal for 1 år ad gangen, såfremt projektet er igangsat og der aktivt arbejdes på en udnyttelse af arealet, igangsat og der aktivt arbejdes på en udnyttelse af arealet. dog maksimalt i op til samlet 4 år, jf. § 46 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og Stk. 2. Arealtildelinger til byggeri, som kræver byggetilladelse, arealanvendelse. tildeles med frist for at ansøge om byggetilladelse senest 12 måneder efter arealtildelingsdatoen. Stk. 2. Arealtildelinger til byggeri, som kræver byggetilladelse, tildeles med frist for at ansøge om byggetilladelse senest 12 Stk. 3.En uudnyttet arealtildeling bortfalder uden yderligere måneder efter arealtildelingsdatoen. varsel, såfremt den fastsatte frist i arealtildelingen er overskredet. Stk. 3. Arealtildelinger vedrørende arealer, hvortil der ikke skal søges byggetilladelse, tildeles med frist for at tage arealet i brug til det ansøgte og godkendte formål senest et år efter arealtildelingsdatoen. For fritidshytter kan fristen forlænges til 2 år.

Stk. 4. En uudnyttet arealtildeling bortfalder uden yderligere varsel, såfremt den fastsatte frist i arealtildelingen er overskredet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 1 - 3 fastsatte frister i særlige tilfælde, hvor det skønnes, at arealtildelingsindehaveren kan færdiggøre projektet og vil overholde de fastsatte vilkår for arealtildelingen, hvis skriftlig, begrundet ansøgning herom er indgivet inden udløbet af den frist, som søges forlænget.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlænge de i stk. 1 - 3 fastsatte frister i forbindelse med store byggerier og tekniske anlæg, hvor projektering og udførelse ikke kan gennemføres på to år.

143

3.2.2 Byggemodningsandel Principper for fordeling af byggemodningsudgifter Byggemodningsandel

Stk. 1. I boligområder (A) fordeles byggemodningsudgiften Stk. 1. I boligområder (A) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. maksimalt bebyggede areal.

Stk. 2. I erhvervsområder (B) fordeles byggemodningsudgiften Stk. 2. I erhvervsområder (B) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter erhvervsarealernes størrelse. forholdsmæssigt efter erhvervsarealernes størrelse.

Stk. 3. I områder til centerformål (C) fordeles Stk. 3. I områder til centerformål (C) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal.

Stk. 4. I områder for fællesanlæg (D og E) fordeles Stk. 4. I områder for fællesanlæg (D og E) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 - 4 kan principperne for Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 - 4 kan principperne for fordeling af byggemodningsudgifter inden for et afgrænset fordeling af byggemodningsudgifter inden for et afgrænset område fastlægges i en særskilt betalingsvedtægt, når der i område fastlægges i en særskilt betalingsvedtægt, når der i hvert tilfælde anføres, hvilke særlige forhold der ligger til hvert tilfælde anføres, hvilke særlige forhold der ligger til grund for at fravige de generelle principper. grund for at fravige de generelle principper.

Stk. 6. Forestås byggemodning af områdets Stk. 6. Forestås byggemodning af områdets arealtildelingsindehavere, kan der stilles vilkår herom i arealtildelingsindehavere, kan der stilles vilkår herom i arealtildelingen. arealtildelingen.

Stk. 7. Byggemodningsandelen skal senest betales på datoen Stk. 7. Eksisterende bygninger, som senere tilsluttes for Kommuneqarfik Sermersooqs udlevering af arealtildelingen. kloaknettet, betaler byggemodningsandele for Kommuneqarfik Sermersooq er berettiget til at kræve anlægsudgifterne til kloaknettet. dokumentation for betalingen forud for udlevering af arealtildelingen. Stk. 8. I det åbne land (områdetype K-O) er byggemodning i Beløb på byggemodningsandel kan oplyses ved tildeling af forbindelse med etablering af f.eks. hytter og anlæg den arealreservation. enkelte bygherres eget ansvar.

Stk. 8. Eksisterende bygninger, som senere tilsluttes kloaknettet, betaler byggemodningsandele for anlægsudgifterne til kloaknettet.

Stk. 9. I det åbne land (områdetype K-O) er byggemodning i forbindelse med etablering af f.eks. hytter og anlæg den enkelte bygherres eget ansvar.

144

3.2.3 Rettigheder og mislighold af Overskridelse af frist Rettigheder og mislighold af arealtildeling areatildeling Stk. 1. En arealreservation er bortfaldet uden yderligere varsel, Stk. 1. En arealreservation er bortfaldet uden yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i reservationen er overskredet. såfremt en fastsat frist i reservationen er overskredet.

Stk. 2. En uudnyttet arealtildeling er bortfaldet uden yderligere Stk. 2. En uudnyttet arealtildeling er bortfaldet uden yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i arealtildelingen er overskredet. varsel, såfremt en fastsat frist i arealtildelingen er overskredet.

Stk. 3. Hvis en frist overskrides i en udnyttet arealtildeling, Stk. 3. Hvis en frist overskrides i en udnyttet arealtildeling, indleder Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, indleder Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om jf. § 60 i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. planlægning og arealanvendelse.

Misligeholdelse af vilkår Stk. 4. En arealtildeling meddelt i forbindelse med byggeri er bortfaldet, såfremt byggetilladelsen er bortfaldet. Stk. 1. Såfremt Kommunalbestyrelsen skønner, at øvrige vilkår i en udnyttet arealtildeling ikke er overholdt, kan Stk. 5. Kommunen har tilsynspligt og bliver Kommunalbestyrelsen meddele en frist for berigtigelse af kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold i forholdet. Såfremt fristen ikke overholdes, indleder arealanvendelsen, har den pligt til at søge forholdet lovliggjort. Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og Stk. 6. Rettighedshaver har pligt til at meddele kommunen når arealanvendelse, ved fremsendelse af varsling om arealanvendelsen ophører. tilbagetagelse.

Stk. 7. Rettighedshaveren skal fremkomme med en Stk. 2. Såfremt en ansøger bevidst eller groft uagtsomt har redegørelse indenfor en frist på 4 uger, der klarlægger årsagen afgivet urigtige oplysninger om forhold af væsentlig betydning til ophør af arealanvendelsen. Såfremt fristen ikke overholdes for arealtildelingen, kan arealtildelingen bortfalde. Forinden indleder kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet bortfald underrettes arealtildelingsindehaveren skriftligt herom ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse. og meddeles en frist på mindst tre uger til at fremkomme med korrekte oplysninger med henblik på en fornyet sagsbehandling. Stk. 8. Ved udsigt til krav om omfattende oprydning og evt. nedrivning varsles rettighedshaver, så denne får mulighed for at revurdere situationen, herunder afhænde værdier på arealet Stk. 3. En arealtildeling meddelt i forbindelse med byggeri er med henblik på tredjemands videreførelse af arealanvendelsen. bortfaldet, såfremt byggetilladelsen er bortfaldet. Hvis rettighedshaver fastholder ophør, så gennemføres tilbagetagelsen. Tilsyn og håndhævelse Stk. 9. Misligholdelse af vilkårene for en arealtildeling kan Stk. 1. Kommunen har tilsynspligt og bliver bestå i overtrædelse eller manglerne opfyldelse af givne vilkår. kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold i Såfremt vilkår ikke overholdes indleder kommunalbestyrelsen arealanvendelsen, har den pligt til at søge forholdet lovliggjort. skridt til at berigtige forholdet ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse.

145

Stk. 2. Den kommunale planmyndighed eller Areal- og bygningsmyndigheden kan efter forudgående underretning til brugsretsindehaveren eller ejeren forlange adgang til ethvert areal og privat ejendom for at udføre tilsyn samt opmålinger og andre tekniske forarbejder ved planlægning efter denne forordning, jf. § 59 i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Stk. 3. Kommunen kan tilbagetage en arealtildeling i følgende situationer:

 Rettighedshaver meddeler ophør af arealanvendelsen, jf. stk. 4.

 Kommunen konstaterer ophør af arealanvendelsen, jf. stk. 5 - 7.

 Kommunen konstaterer misligholdelse af vilkår for arealtildeling, jf. stk. 8 og 9.

Stk. 4. Rettighedshaver har pligt til at meddele kommunen når arealanvendelsen ophører.

Stk. 5. Hvis arealet ikke er ibrugtaget inden de i § 11 anførte frister bortfalder arealtildelingen.

Stk. 6. Rettighedshaveren skal fremkomme med en redegørelse indenfor en frist på 4 uger, der klarlægger årsagen til ophør af arealanvendelsen. Såfremt fristen ikke overholdes indleder kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse.

Stk. 7. Ved udsigt til krav om omfattende oprydning og evt. nedrivning varsles rettighedshaver, så denne får mulighed for at revurdere situationen, herunder afhænde værdier på arealet med henblik på tredjemands videreførelse af arealanvendelsen. Hvis rettighedshaver fastholder ophør, så gennemføres tilbagetagelsen.

Stk. 8. Misligholdelse af vilkårene for en arealtildeling kan bestå i overtrædelse eller manglerne opfyldelse af givne vilkår. Såfremt vilkår ikke overholdes indleder kommunalbestyrelsen 146 skridt til at berigtige forholdet ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse.

Stk. 9. Såfremt en ansøger bevidst eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for arealtildelingen kan arealtildelingen bortfalde. Forinden bortfald underrettes arealtildelingsindehaveren skriftlig herom, og meddeles en frist på mindst 2 uger til at fremkomme med korrekte oplysninger, med henblik på en fornyet sagsbehandling.

Stk. 10. Den til enhver tid værende ejer af en bygning eller et anlæg eller bruger af et areal er forpligtet til at berigtige et ulovligt forhold og sanktioneres i henhold til § 62 i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

147

3.2.4 Dispensation Dispensation Dispensation

Stk. 1. Dispensationer fra de detaljerede bestemmelser, for et Stk. 1. Dispensationer fra de detaljerede bestemmelser, for et delområde kan meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis delområde kan meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i dispensationen ikke er i strid med principperne i kommuneplanens bestemmelser for det pågældende kommuneplanens bestemmelser for det pågældende delområde. delområde.

Stk. 2. En bestemmelse for et delområde, hvis indhold er Stk. 2. En bestemmelse for et delområde, hvis indhold er fastlagt efter aftale med en selvstyremyndighed eller en fastlagt efter aftale med en selvstyremyndighed eller en statslig myndighed, kan kun fraviges med den pågældende statslig myndighed, kan kun fraviges med den pågældende myndigheds godkendelse. myndigheds godkendelse.

Stk. 3. Videregående afvigelser fra de for delområdet Stk. 3. Videregående afvigelser fra de for delområdet gældende bestemmelser kan kun foretages ved tilvejebringelse gældende bestemmelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af nye bestemmelser for det pågældende delområde. af nye bestemmelser for det pågældende delområde.

Stk. 4. Dispensationer fra bestemmelser, som har betydning Stk. 4. Dispensationer fra bestemmelser, som har betydning for naboerne eller andre parter, kan først meddeles, når der er for naboerne eller andre parter, kan først meddeles, når der er forløbet mindst 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har hørt forløbet mindst 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har hørt naboerne eller andre der skønnes at have en væsentlig og naboerne eller andre der skønnes at have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Høringen skal indeholde individuel interesse i sagens udfald. Høringen skal indeholde oplysninger om, hvortil der søges dispensation, og om at oplysninger om, hvortil der søges dispensation, og om at eventuelle bemærkninger skal fremsendes indenfor en frist på eventuelle bemærkninger skal fremsendes indenfor en frist på mindst 2 uger. mindst 2 uger.

148

3.2.5 Klageregler Klageregler Klageregler

Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse af forhold omkring Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse af forhold omkring arealtildelinger kan, jf. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november arealtildelinger kan ankes til Naalakkersuisut. Klager skal 2010 om planlægning og arealanvendelse, § 56, ankes til indsendes direkte til afdelingen for Landsplanlægning i Naalakkersuisut. Klager skal indsendes direkte til afdelingen Naalakkersuisut, som derefter retter henvendelse til for Landsplanlægning i Naalakkersuisut, som derefter retter Kommuneqarfik Sermersooq. henvendelse til Kommuneqarfik Sermersooq. Stk. 2. Klageberettiget er den, til hvem afgørelsen er rettet, Stk. 2. Klageberettiget er den, til hvem afgørelsen er rettet, samt enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig samt enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. interesse i sagens udfald. Stk. 3. Klagen skal indgives senest otte uger efter, at Stk. 3. Klagen skal indgives senest otte uger efter, at Kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse. Kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse. Stk. 4. Naalakkersuisuts afgørelser kan ikke indbringes for Stk. 4. Den, der har modtaget Kommunalbestyrelsens anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for tilladelse, skal underrettes om klagen af Naalakkersuisut. domstolene med Retten i Grønland som 1. instans. Der er ikke fastsat nogen frist for en sags prøvelse ved domstolene. Stk. 5. Naalakkersuisuts afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for Stk. 5. Naalakkersuisut kan give en klage opsættende virkning. domstolene med Retten i Grønland som 1. instans. Der er ikke Det betyder, at en given tilladelse ikke kan udnyttes, før fastsat nogen frist for en sags prøvelse ved domstolene. klagesagen er behandlet.

Stk. 6. Naalakkersuisut kan give en klage opsættende virkning. Det betyder, at en given tilladelse ikke kan udnyttes, før klagesagen er behandlet.

149

3.2.6 Særskilt om Hundehold Hundhold Særskilt om hundehold

Stk. 1. Såfremt hundehold placeres i delområder, der i Stk. 1. Såfremt hundehold placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt til hundehold, gives en permanent kommuneplanen er udlagt til hundehold, gives en permanent arealtildeling. arealtildeling.

Stk. 2. Såfremt hundehold placeres i delområder, der i Stk. 2. Såfremt hundehold placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt med en anden kommuneplanen er udlagt med en anden anvendelsesbestemmelse end til hundehold, men som endnu anvendelsesbestemmelse end til hundehold, men som endnu ikke er taget i brug, gives en tidsbegrænset arealtildeling. ikke er taget i brug, gives en tidsbegrænset arealtildeling.

Stk. 3. Den til enhver tid gældende vedtægt for hunde- og Stk. 3. Den til enhver tid gældende vedtægt for hunde- og kattehold gælder, og supplerer nærværende bestemmelser for kattehold gælder, og supplerer nærværende bestemmelser for Kommunalbestyrelsens bestemmelser for arealtildelinger i op Kommunalbestyrelsens bestemmelser for arealtildelinger i op til 1 år. til 1 år.

Stk. 4. Kommunens sædvanlige praksis med flytning af hundehold fortsætter, så hundeholdsejeren får hjælp til flytning af skure, hundegårde og andre faste genstande. Der kan i særlige tilfælde ydes økonomisk erstatning. 3.2.7 Særskilt om Bådoplag Bådoplag Særskilt om bådoplag

Stk. 1. Såfremt både placeres i delområder, der i Stk. 1. Såfremt både placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag, gives en permanent kommuneplanen er udlagt med en anden arealtildeling. anvendelsesbestemmelse end til bådoplag, men som endnu ikke er taget i brug, gives en tidsbegrænset arealtildeling i op Stk. 2. Såfremt både placeres i delområder, der i til 1 år. kommuneplanen er udlagt med en anden anvendelsesbestemmelse end til bådoplag, men som endnu Stk. 2. Den til enhver tid gældende vedtægt for bådoplæg ikke er taget i brug, gives en tidsbegrænset arealtildeling i op gælder, og supplerer nærværende bestemmelser for til 1 år. Kommunalbestyrelsens bestemmelser for arealtildelinger.

Stk. 3. Den til enhver tid gældende vedtægt for bådoplæg gælder, og supplerer nærværende bestemmelser for Kommunalbestyrelsens bestemmelser for arealtildelinger.

150

3.2.8 Særskilt om Containere Opstilling af containere Særskilt om containere

Stk. 1. Arealtildelinger til containere gives med permanent Stk. 1. Containere, der benyttes som bygninger eller status, hvis de overholder minimumskrav i bestemmelserne bygningsdele, skal overholde kravene i Grønlands nedenfor. Bygningsreglement.

Stk. 2. Containere, der benyttes som bygninger eller Stk. 2. For delområder i byer og bygder gælder, at: bygningsdele, skal overholde kravene i Grønlands Bygningsreglement.  Containere, som anvendes i boligområder skal males eller beklædes, så de fremtræder som en bygning. Stk. 3. For delområder i byer og bygder gælder, at:  Containere, som anvendes som skure eller mindre  Containere, som anvendes i boligområder skal males lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, skal eller beklædes, så de fremtræder som en bygning. enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag  Containere, som anvendes som skure eller mindre ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, skal så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i enten males eller beklædes, så de falder ind i området. virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort  Containere, som anvendes i centerområder skal males så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i eller beklædes, så de fremtræder som en bygning. området.  Containere, som undtagelsesvist opstilles i friholdte  Containere, som anvendes i centerområder skal males områder, skal enten males med en afdæmpet farve, så eller beklædes, så de fremtræder som en bygning. de syner mindst muligt i landskabet eller camoufleres med beklædning, så de fremtræder som skure.  Containere, som undtagelsesvist opstilles i friholdte Små containere, der anvendes som skure ved områder, skal enten males med en afdæmpet farve, så hundeholdspladserne, skal males, med en afdæmpet de syner mindst muligt i landskabet eller camoufleres farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller med beklædning, så de fremtræder som skure. camoufleres med beklædning, så de fremtræder som Små containere, der anvendes som skure ved skure. hundeholdspladserne, skal males, med en afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller  Containere i E-områder, som anvendes som skure eller camoufleres med beklædning, så de fremtræder som mindre lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, skure. skal enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag  Containere i E-områder, som anvendes som skure eller ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort mindre lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i skal enten males eller beklædes, så de falder ind i området. virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort  Containere i bygderne, som anvendes som skure eller mindre lagerbygninger i bygderne, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i bygdens visuelle 151

så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal området. placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i området.  Containere i bygderne, som anvendes som skure eller mindre lagerbygninger i bygderne, skal enten males Stk. 3. For delområder i det åbne land gælder, at: eller beklædes, så de falder ind i bygdens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal  Containere i K-områder, kan kun undtagelsesvist placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det opstilles i hytteområder, og skal enten males med en ikke medfører fare for færdsel i området. afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller camoufleres med beklædning, så de Stk. 4. For delområder i det åbne land gælder, at: fremtræder som skure.

 Containere i K-områder, kan kun undtagelsesvist  Containere i L-områder, kan kun undtagelsesvist opstilles i hytteområder, og skal enten males med en opstilles områder med særlig rekreativ karakter, og afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i skal enten males med en afdæmpet farve, så de syner landskabet eller camoufleres med beklædning, så de mindst muligt i landskabet eller camoufleres med fremtræder som skure. beklædning, så de fremtræder som skure.

 Containere i L-områder, kan kun undtagelsesvist  Containere i M-områder, som anvendes som skure opstilles områder med særlig rekreativ karakter, og eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal skal enten males med en afdæmpet farve, så de syner enten males eller beklædes, så de falder ind i mindst muligt i landskabet eller camoufleres med virksomhedens visuelle samlede udtryk. beklædning, så de fremtræder som skure.  Containere i N-områder, som anvendes som skure  Containere i M-områder, som anvendes som skure eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag virksomhedens visuelle samlede udtryk. ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i  Containere i N-områder, som anvendes som skure området. eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i  Der må ikke opstilles containere i friholdte områder i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag det åbne land (O-områder). ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i området.

Der må ikke opstilles containere i friholdte områder i det åbne land (O-områder).

152

3.2.9 Anden lovgivning Andre myndigheders tilladelser Anden lovgivning

Stk. 1. En arealtildeling vedrører alene de byplanmæssige Stk. 1. En arealtildeling vedrører alene de byplanmæssige forhold. forhold.

Godkendelse fra andre myndigheder, herunder byggetilladelse Godkendelse fra andre myndigheder, herunder byggetilladelse og eventuel miljøgodkendelse, skal søges separat. og eventuel miljøgodkendelse, skal søges separat.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i en arealtildeling oplyse om Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i en arealtildeling oplyse om andre nødvendige myndighedsgodkendelser eller tilladelser, andre nødvendige myndighedsgodkendelser eller tilladelser, der skal indhentes forud for arealets ibrugtagning, herunder der skal indhentes forud for arealets ibrugtagning, herunder byggetilladelse, opgravningstilladelse og tilslutningstilladelser byggetilladelse, opgravningstilladelse og tilslutningstilladelser til hovedkloaknet, el-, vand-, varme- og telenet, etc. til hovedkloaknet, el-, vand-, varme- og telenet, etc.

Stk. 3. Det er arealtildelingsindehaverens eget ansvar at Stk. 3. Det er arealtildelingsindehaverens eget ansvar at indhente relevante tilladelser, godkendelser o.l., uanset om indhente relevante tilladelser, godkendelser o.l., uanset om Kommunalbestyrelsen i en arealtildeling måtte oplyse om Kommunalbestyrelsen i en arealtildeling måtte oplyse om indhentning af enkelte myndigheders tilladelser. indhentning af enkelte myndigheders tilladelser.

Stk. 4. De nødvendige myndighedstilladelser skal indhentes Stk. 4. De nødvendige myndighedstilladelser skal indhentes inden arealet kan ibrugtages. inden arealet kan ibrugtages. 3.3 Lovhenvisning UDGÅR 3.3.1 Definitioner og andre lovhenvisninger UDGÅR 3.3.2 Meddelte arealtildelinger UDGÅR

153