DOCSLIB.ORG

Årsrapport 2013

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Årsrapport 2013 Årsrapport 2013 Katuaq – Grønlands Kulturhus, Imaneq 21, Postbox 1622, 3900 Nuuk, Grønland Katuaq Indholdsfortegnelse ____Side Generelle oplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis 28 Resultatopgørelse for 2013 31 Balance pr. 31.12.2013 32 Pengestrømsopgørelse for 2013 34 Noter 35 Katuaq 1 Generelle oplysninger Fonden Katuaq Reg.nr. ERF 345211 GER-nr. 12208227 Imaneq 21 3900 Nuuk Hjemstedskommune: Sermersooq www.katuaq.gl [email protected] Bestyrelse Michael Skourup, formand, udpeget af Grønlands Turist- og Erhvervsråd Inge Brandt, næstformand, udpeget af Grønlands Selvstyre Hanne Saandvig, udpeget af (EPI) kunstnersammenslutningerne Uju Petersen, udpeget af Kommuneqarfik Sermersooq Angunnguaq Larsen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Direktør Julia Pars Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Katuaq 2 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 for Katuaq. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling, pengestrømme samt resultatet. Nuuk, den 27. marts 2014 Direktion Julia Pars direktør Bestyrelse Michael Skourup Inge Brandt Hanne Saandvig formand næstformand Uju Petersen Angunnguaq Larsen Katuaq 3 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i Katuaq Vi har revideret årsrapporten for Katuaq for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013, der omfatter ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten af- lægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregn- skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i over- ensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om års- rapporten er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsrapporten. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for fondens udarbejdelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisi- onshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledel- sens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysning vedrørende forståelsen af revisionen I fondens resultatopgørelse og noter til resultatopgørelsen er der oplyst budgettal for de enkelte poster for 2013. Revisio- nen har ikke omfattet budgettallene. Nuuk, den 27. marts 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Peter A. Wistoft statsautoriseret revisor Katuaq 4 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Fonden skal med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus fremvise, stimulere og udvikle kulturelle oplevelser un- der udøvelsen af et alsidigt, frit og uafhængigt kunstnerisk skøn i samarbejde med institutioner, organisationer, personer og selskaber. Fonden skal medvirke til at eksponere grønlandsk kultur i Grønland og internationalt, ligesom fonden skal formidle kulturelt samarbejde mellem Grønland og resten af verden. Årsresultat Katuaq`s resultat for 2013 blev et overskud på 33 t.kr. (2012: overskud 703 t.kr.) mod et budgetteret overskud på 47 t.kr. Årets drift er væsentligt påvirket af at omsætningen har været betydeligt højere end budgetteret i afdelingerne. Dækningsbidraget er også realiseret højere end budgetteret, især i cafétuaq. Stigningen i dækningsbidraget har dels kompenseret for øgede omkostninger til teknisk personale samt højere end budgetterede omkostninger til IT support og lokaleomkostninger. Årets resultat lander således stort set på niveau med det budgetterede. Årets resultat anses for tilfredsstillende. Årets pengestrømme fra driften har bidraget positivt med 825 t.kr., og der er investeret 983 t.kr. i anlægsakti- ver. Årets ændring i likvider er herefter -158 t.kr. og den likvide beholdning pr. 31.12.2013 udgør 4.407 t.kr. Indtægter og omkostninger De samlede indtægter og omkostninger for 2013 er fordelt således: Selvstyret Indtægtsfordeling 0% Komm. 2013 2012 Sermersooq 6% Cafetuaq 1 Selvstyret 4.892 4.793 16% Reception m.m. 2 Komm. Sermersooq 4.892 4.914 13% 3 Cafetuaq 9.472 7.998 Konferencer 4 Reception m.m. 310 251 15% 14% Musik & Teater 5 Konferencer 1.675 1.654 Biografen 6 Musik & Teater 4.292 5.868 5% 7 Biografen 4.189 4.649 Kiosk 30% 8 Kiosk 1.821 1.691 1% Andre indtægter 9 Andre indtægter 84 103 Total 31.627 31.921 Katuaq 5 Drift m/afskrivninger Omkostningsfordeling 3% 2013 2012 Lønninger 1 Drift m/afskrivninger 6.506 6.118 8% 21% Honorarer 2 Lønninger 12.254 11.973 0% 8% Café 3 Honorarer 1.185 1.887 1% 4 Café 5.227 3.888 Reception m.m. 5 Reception m.m. 333 206 16% Konferencer 6 Konferencer 44 50 Musik & Teater 7 Musik & Teater 2.616 3.716 39% 8 Biografen 2.530 2.524 4% Biografen 9 Kiosk 905 845 Kiosk Total 31.600 31.207 Driften af Katuaq De samlede driftsomkostninger viser hvad det koster at drive kulturhuset Katuaq eksklusive projekt- og perso- naleomkostninger. Noterne til driftsomkostningerne kan ses under noter i regnskabet. Rengøring Driftsomkostningsfordeling 2013 2012 Teknik og vedligehold 1 Rengøring 327 263 1% Rejseomkostninger 11% 5% 2 Teknik og vedligehold 755 839 12% 4% Bestyrelse 3 Rejseomkostninger 228 300 13% 1% Frem. 4 Bestyrelse 65 80 tjenesteydelser, 5 Frem. tjenesteydelser, 1.582 1.340 Husleje, el, vand og varme 24% 6 Husleje, el, vand og varme 1.876 1.750 Administration 7 Administration 875 810 29% Autodrift 8 Autodrift 88 125 9 Afskrivninger 710 611 Afskrivninger Total 6.506 6.118 Katuaq’s ledelse vurderer 2013 som meget begivenhedsfyldt med adskillige tilfredsstillende resultater i de kul- turelle arrangementer indenfor teater og dans, koncerter, foredrag, kunst- og fotoudstillinger. Katuaq dannede også fysiske rammer for arrangementer som filmforestillinger, workshops, kurser, seminarer, konferencer, of- fentlige møder, selskaber og receptioner m.m. Sammensætningen i bestyrelsen bestod i 2013 af følgende medlemmer: Formand Michael Skourup, udpeget af Grønlands Turist- og Erhvervsråd Næstformand Inge Olsvig Brandt, udpeget af Grønlands Selvstyre Mille Søvndal Pedersen, udpeget af Kommuneqarfik Sermersooq –udskiftet med Uju Petersen i april 2013 Hanne Saandvig, udpeget af Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu (EPI) Angunnguaq Larsen, udpeget af medarbejderne i Katuaq Leise Johnsen, observatør udpeget af Nordisk Ministerråd Katuaq 6 Beretning om udvalgte områder Musikken Mange musikalske oplevelser med solister og bands Året bød igen på genremæssigt mange forskellige musikalske oplevelser for publikum, og Katuaq levede således igen op til sin alsidighed på den musikalske scene. Der var rock, pop, blues, jazz, opera, klassisk, korsang og meget mere. Katuaq anser det som et af de vigtigste opgaver for kulturhuset at fremvise musik, kultur og kunst fra Grønland. Nytårskoncerten blev i år afholdt i Hans Lynge Salen med 500 publikummer. Arnannguaq Gerstrøm, Qupan- navaat, Nuuk Byorkester og Tamburkopset skabte en festlig stemning med god musik og med konferencier Miki F. Thomsen. Afslutningsvis blev der sendt 25 lanterner op i himlen. Pilu og Jenseeraq Foyerkoncerten fredag den 1. februar blev skudt i gang af Pilu, derefter kom Jeenseraq til og tilførte koncerten endnu mere feststemning. Folk var mødt talstærkt op med hele 700 gæster, som var kommet for at høre godt og nyt grønlandsk musik. Børnekoncert Jenseeraq Lørdag den 2. februar gav Katuaq mulighed for at børn og unge kunne opleve en koncert i Katuaqs Foyer. Jenseeraqs børne- og ungdomskoncert tiltrak 319 publikummer. QAAQ Katuaq præsenterede en eksklusiv uropførelse med første koncert nogensinde af QAAQ 30 år efter at Qaaq udgav ”Qaaq”. Den 8. og 9. februar blev der holdt 2 koncerter og pga. den store efterspørgsel holdtes en eks- trakoncert den 15. februar. Koncerterne var følelsesladede gensyn med musikken og publikum var ovenud be- gejstret. Der kom ialt 1.309 gæster til de 3 koncerter. Rosa & Rødderne fra Rouladegade spillede op til sjov
Load more

Recommended publications
  • The Big Thaw
    THE WILSON QUARTERLY The Big Thaw To much of the world, Green- land is an obscure island sheathed in ice, a giant white blotch on the map. Now, a warming climate is freeing up the country’s resources in pre- viously frozen expanses of land and sea, and Greenlanders are bestirring themselves to seek independence from Denmark. BY JOSHUA KUCERA Nuuk, Greenland, is a poky little place. Its fanciest hotel shares a building with a grocery store. A town of brightly painted wooden houses against a dramatic mountain backdrop, Nuuk looks like a western ski resort with some European-style public housing thrown in. But in this sleepy setting, where a population of 15,000 lives a mere 150 miles south of the Arctic Cir- cle, a revolution is brewing. Very slowly. For decades, Greenlanders have gently agitated for greater freedom from Denmark, the nation that colonized them centuries ago. In 1979, they attained home rule—which produced, among other changes, a new, Inuit name for the capital, Nuuk (pronounced the polls to take another major step out of Denmark’s “nuke”), formerly known by the Danish name shadow: They are likely to approve a law that will Godthåb. On November 25, Greenlanders will go to formally give Greenland the right to declare independence and make Greenlandic—which is Joshua Kucera is a freelance journalist based in Washington, D.C. His closely related to the Inuit languages spoken in articles have appeared in Slate, Time, and Jane’s Defence Weekly, among other publications. Canada—rather than Danish, the official language.
    [Show full text]
  • Download the Whole Issue As
    28203_Nordregio_2_11:Layout 1 30-05-11 11:23 Side 1 JOURNAL OF NORDREGIO No. 2 June • Volume 11 - 2011 The Arctic goes urban www.nordregio.se 28203_Nordregio_2_11:Layout 1 30-05-11 11:23 Side 2 JOURNAL OF NORDREGIO New virtual format 2 CONTENTS This is the last issue of the printed version of the Journal of Nordregio , but we will continue to share our knowledge with you in many different ways. We will energise our communication channels to the same proficiency level as our research. An interesting ‘go to ’ place will definitely be our new website which Contents will be launched in the autumn . We will make sure to guide you there through a new virtual newsletter. EDITORIAL 3 The website will be frequently updated with a steady stream of MOVE TO TOWN AND GET YOUR OWN PLACE 4 new knowledge and analyses. Our researchers are currently involved in more than 50 projects, covering challenges like society HOUSING: PRICE-BONANZAS AND EMPTINESS 8 and environment, territorial knowledge dynamics, territorial development and policy and planning. Our approach to making - FULFILLING OUR HOUSING DREAMS 10 these research results available will continually advance . Policy MODERNISING MURMANSK 11 Briefs is one of the eagerly awaited formats. We will also continue to develop our syntheses reports. GREENLAND´S CHANGING HOUSING MARKET 12 As a reader of our upcoming virtual newsletter you will be kept up THE DILEMMA OF BLOK P 12 to date on the interesting research results produced within Nordregio. We will also continue to share our experiences and GLORY AND BLIGHTED LANDSCAPES IN REYKJAVÍK 14 views on current topics.
    [Show full text]
  • Es Urban Indigenous Peoples and Migration
    URBAN INDIGENOUS PEOPLES AND MIGRATION A REVIEW OF POLICIES, PROGRAMMES AND PRACTICES This review of policies, programmes and practices is the latest publication of the United Nations Housing Rights Programmes on indigenous peoples and their rights to the city in a world where they often are discriminated against. It is a joint effort to better understand the challenges facing indigenous peoples in urban areas and through the process of urbanisation. This research initiative contributes to the work of the United Nations Inter-Agency Support Group on Indigenous Peoples’ Issues, within the framework of the Second International Decade of the World’s Indigenous People (2005-2015). The ongoing accelerated migration of indigenous peoples to urban areas has generated new challenges for policymakers, urban managers and indigenous peoples themselves in both developed and developing countries. Despite benefits such as proximity to social facilities and job opportunities, many indigenous peoples living in cities have to endure inadequate living conditions, often as a result of unequal treatment and general disrespect for their human and civil rights. Indigenous women and youth are the most affected by these discriminations. In this work, particular attention is paid to the varying nature of rural-urban migration around the world, and its impact on quality of life and rights of urban indigenous peoples, particularly youth and women. This report highlights some of the innovative and effective strategies, policies and practices currently in force to improve the living conditions of URBAN INDIGENOUS indigenous peoples in cities and to contribute to a better understanding of urban indigenous peoples. PEOPLES AND MIGRATION: A REVIEW OF POLICIES, PROGRAMMES AND PRACTICES HS Number: ISBN Number: United Nations Human Settlements Programme (UN-HABITAT) P.O.
    [Show full text]
  • Kulturkløfter Før Og Nu
    KULTURKLØFTER FØR OG NU Filmanalyse og empirisk undersøgelse af grønlandske studerendes oplevelse af kulturkløfter Specialeafhandling udarbejdet af Heidi Rosing. Vejleder: Jette Rygaard, lektor. Maj, 2017. Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Ilisimatusarfik, Nuuk. Indholdsfortegnelse INDLEDNING'....................................................................................................................................'1! PROBLEMFORMULERING'.................................................................................................................'3! AFGRÆNSNING!.......................................................................................................................................!4! OPBYGNING!AF!AFHANDLINGEN!.................................................................................................................!5! TIDLIGERE!UNDERSØGELSER!.......................................................................................................................!6! METODISKE'OVERVEJELSER'.............................................................................................................'7! METODEREDEGØRELSE'....................................................................................................................'9! KVALITATIV!UNDERSØGELSE!.......................................................................................................................!9! KVANTITATIV!UNDERSØGELSE!..................................................................................................................!12!
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Planstrategi P18
    PLANSTRATEGI P18 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ FORSLAG Planstrategi P18 er udarbejdet af By- og Boligudvikling Kommuneqarfik Sermersooq Afdeling for By- og Boligudvikling Forvaltning for Anlæg og Miljø Postboks 1005 3900 Nuuk E: [email protected] Forsidefoto: Kapisillit FORORD Planstrategi P18 er den siddende kommunalbestyrelses øn- sker for de retninger, vi som kommune kan bevæge os ind i fremtiden. Det er et vigtigt arbejdsredskab for os alle og et styrringsredskab i forhold til kommunens fysiske og økono- miske planlægning og rammer. Det er her, vi tænker frit om at forme kommunens fysiske rammer, så alle tilgodeses bedst muligt. Vi bliver flere og flere borgere i Nuuk i disse år, og det er no- get, der smitter af på hele Kommuneqarfik Sermersooq, da et stærkt Nuuk er lig med en stærk kommune – og også et stærkt Grønland for den sags skyld. Vi har brug for at lade Nuuk ud- vikle sig til en dynamisk og pulserende hovedstad, der ikke blot skaber de bedste rammer for kommunens borgere, men også trækker folk ind udefra – vi har brug for vækst, men det skal være på et bæredygtigt og æstetisk grundlag. griber og udnytter de mange muligheder, som Grønland har at Dette er den tredje planstrategi, vi former her i Kommune- byde på. Det er dét, der afspejler sig i Planstrategi P18. Modet qarfik Sermersooq, og det er dermed tredje gang, vi sender på fremtiden og viljen til at skabe rammerne. Vi skal skabe vores visioner om både den nære og den fjerne fremtid ud på vækst, men også sørge for, at denne vækst bygger på vores print.
    [Show full text]
  • Indhold 1 Hovedstruktur Og Fokusområder
    Hvidbog, Revision 2032 Indhold 1 Hovedstruktur og fokusområder ..................................................................................................................................................................................... 7 1.1 Nuuk ......................................................................................................................................................................................................................10 1.1.1 Fokusområder ...............................................................................................................................................................................................13 1.1.2 Bevaringsværdige områder ...........................................................................................................................................................................24 1.1.3 Centerstruktur ...............................................................................................................................................................................................25 1.1.4 Trafikstruktur .................................................................................................................................................................................................26 1.1.5 Stistruktur ......................................................................................................................................................................................................27 1.1.6 Grøn struktur
    [Show full text]
  • Sektorplan 2016
    1 2 Nuuk 3 Indholdsfortegnelse Executive summary ....................................................................................................... 5 Formål ...................................................................................................................... 6 Boligbehov ................................................................................................................ 7 Anbefalinger .............................................................................................................. 9 Nuuk by ..................................................................................................................... 13 Infrastruktur ............................................................................................................ 14 Kommunens mål og strategi ...................................................................................... 15 Bevaringshensyn ...................................................................................................... 16 Arbejdsmarked ......................................................................................................... 17 Nøgletal ..................................................................................................................... 18 Byens udvikling ........................................................................................................ 19 Boligafdelingerne ...................................................................................................... 20 Bygninger og anbefalinger ...........................................................................................
    [Show full text]
  • En Studietur Til Grønland Luftfoto Af Indlandsisen Af Inger Kirstine Bladt Og Bodil Frandsen Ved Østgrønland, Taget Fra Flyet
    En studietur til Grønland Luftfoto af indlandsisen Af Inger Kirstine Bladt og Bodil Frandsen ved Østgrønland, taget fra flyet. Foto: Aalborg Histo- riske Museum. I efteråret 2008 påbegyndte Aalborg Historiske Museum, i samar- bejde med Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og det Grøn- landske Hus i Aalborg, et indsamlings- og formidlingsprojekt un- der navnet ”Grønland i Aalborg”. Bag projektet lå et ønske om at sætte fokus på den rolle, som Grønland og det grønlandske spiller i Aalborg; et spændende, men også noget overset område af byens historie. For museets vedkommende skulle arbejdet kulminere med en særudstilling, hvor målet var at vise det bredest mulige billede af det grønlandske i Aalborg. Som led i forberedelserne til udstillingen var to af museets inspektører derfor en uge i Nuuk i august 2009. Formå- let med turen var dels at samle information og dokumentation, der kunne supplere de oplysninger, vi allerede havde fra Aalborg, dels at Vejskilt i Kangerlussuaq. etablere et samarbejde med de kulturhistoriske søsterinstitutioner i De angivne afstande er så Nuuk. langt som man kan komme Så belæsset med stribevis af kontakter, interviewguides, optage- ad landvejen. Foto: Aal- udstyr og kamera mødtes to forventningsfulde inspektører en tidlig borg Historiske Museum. og regnvåd augustmorgen 2009 i Aalborg Lufthavn med kursen sat mod Nuuk. Forude ventede seks travle og spændende dage, der skulle give os en masse ny viden, og – ikke mindst – en række oplevelser, der skulle rokke grundigt ved vores lidt indskrænkede forestilling om det grønlandske folk og land. Efter en betagende flot tur ind over Østgrønlands indlandsis nå- ede vi turens første stop: Kangerlussuaq (Sdr.
    [Show full text]
  • Island Studies Journal, Vol. 9, No. 2, 2014, Pp. 205-222 Constructing a Centre on the Periphery: Urbanization and Urban Design I
    Island Studies Journal , Vol. 9, No. 2, 2014, pp. 205-222 Constructing a centre on the periphery: urbanization and urban design in the island city of Nuuk, Greenland. Adam Grydehøj Island Dynamics Denmark [email protected] ABSTRACT: Both islands and cities are often conceptualized in terms of centre-periphery relationships. Scholarly attempts to nuance popular associations of islands with peripherality and cities with centrality reflect awareness of underlying power relationships. Drawing upon island studies and urban studies knowledge, the case of Nuuk, Greenland, is used to explore how centring and peripheralizing processes play out in an island city. Greenland as a whole came to be regarded as a peripheral region under Danish colonialism, but since the 1950s, Danes and Greenlanders have sought to transform Greenland into its own centre. Nuuk grew into a city and a political, administrative and economic centre relative to Greenland’s small settlements, which came to be seen as central to Greenlandic culture. Nuuk’s rapid growth – dependent on imported Danish designs, materials, technologies, policies and labour – has resulted in an island city of immense contrasts, with monumental modern buildings standing alongside dilapidated 1960s apartment blocks and with strongly differentiated neighbourhoods. Nuuk is both at the centre and on the periphery, enmeshed in power relationships with other Greenlandic settlements and with Denmark. Nuuk is a result of urban design processes that are conditioned by both infrastructural systems and a confluence of spatio-temporal factors. Keywords: centre-periphery relationships; Denmark; Greenland; island cities; Nuuk; urbanization; urban design © 2014 – Institute of Island Studies, University of Prince Edward Island, Canada Introduction: centres and peripheries A central task for any field of research is to define its subject area.
    [Show full text]
  • Nuuk Byatlas
    NUUK BYATLAS DEL 1 Bygninger og kulturmiljøer i Nuuk KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1 DEL 2 Forord . 3 Registreringsmetode. 29 . Indledning . 4 Bygningsregistreringer . 30 Baggrund. .7 . Byhistoriske hovedtræk . 8 Arkitektoniske bykvaliteter i Nuuk . 10 Udpegede Bevaringsområder. 16 . Opsummerede anbefalinger. .24 . Fremtiden for Nuuks bygningskultur. 25 . Litteraturliste . 25 . FORORD NUUK BYATLAS - EN HOVEDSTADS ANSIGT OG RØDDER Når vi bevæger os rundt i en by, bliver vi – ofte uden at Vi skal i vor løbende udvikling af Nuuk værne om de byg- en lang række af små, fine historier om vor by og vort tænke over det – påvirket af de bygninger og rum, der ninger, der minder os om, hvor vi kommer fra, og hvem land . møder os . Vi tænker sandt nok ikke altid over de enkelte vi er . Det er en del af vores kulturelle arv og på mange bygninger og bydeles historie, og det er nok også sjæl- måder det fundament, som vi bygger fremtiden på . Borgmester, Asii Chemnitz Narup . dent, at vi rent faktisk kender den bagvedliggende histo- Det er kort sagt målet, at vi med dette byatlas får skabt rie, men de er der; og de påvirker os . Derfor glæder det en klarhed over, hvorfor de enkelte bygninger her i atla- mig meget, at vi nu her i Nuuk får et så smukt og grun- set er vurderet bevaringsværdige, fordi vi på den måde digt udført atlas over vores gamle bys ansigt og rødder . kan øge forståelsen for, hvordan vi i fælleskab passer Som jeg oplever det, så får vi gennem dette atlas en helt bedst på vores arkitektoniske arv .
    [Show full text]
  • The Socioeconomic Development of Greenland in the Pursuit of Economic and Political Independence
    The Socioeconomic Development of Greenland in the Pursuit of Economic and Political Independence Bachelor Project Malik Peter Koch Hansen Ilisimatusarfik Maj 2021 0 Content Introduction .............................................................................................................................................................................. 2 Thesis Topic .......................................................................................................................................................................... 2 Research Topic ...................................................................................................................................................................... 3 Theory .................................................................................................................................................................................. 3 Methodology ........................................................................................................................................................................ 4 From Arctic Nomads to a Settling People .................................................................................................................................... 7 First Danish-Greenlandic Trade, Commerce, & Missionary Work ............................................................................................ 7 The Greenlandic Colony........................................................................................................................................................
    [Show full text]