DOCSLIB.ORG

Sektorplan 2016

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Sektorplan 2016 1 2 Nuuk 3 Indholdsfortegnelse Executive summary ....................................................................................................... 5 Formål ...................................................................................................................... 6 Boligbehov ................................................................................................................ 7 Anbefalinger .............................................................................................................. 9 Nuuk by ..................................................................................................................... 13 Infrastruktur ............................................................................................................ 14 Kommunens mål og strategi ...................................................................................... 15 Bevaringshensyn ...................................................................................................... 16 Arbejdsmarked ......................................................................................................... 17 Nøgletal ..................................................................................................................... 18 Byens udvikling ........................................................................................................ 19 Boligafdelingerne ...................................................................................................... 20 Bygninger og anbefalinger ............................................................................................ 23 God stand................................................................................................................ 25 Lang restlevetid (10-20 år) ........................................................................................ 33 Kort restlevetid (5-10 år) .......................................................................................... 55 Nedrivning (0-5 år) ................................................................................................... 69 Forsyningsledninger .................................................................................................... 113 Varmecentraler ....................................................................................................... 114 Varmeledninger ....................................................................................................... 115 Vandledninger ......................................................................................................... 118 El-ledninger ............................................................................................................ 121 Kloakledninger ........................................................................................................ 124 Udearealer ................................................................................................................. 127 Legeplads ............................................................................................................... 128 Aktivitetsbane ......................................................................................................... 128 Opholdsarealer ........................................................................................................ 128 5 Executive summary 6 Formål Som led i Selvstyrets sektorplanlægning har Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdi- strikter, Infrastruktur og Boliger ønsket, at få udarbejdet sektorplaner for de 12 byer, hvor Selvstyret har boligafdelinger. Der er tre overordnede formål med sektorplanerne: 1. Sikre at nuværende og fremtidige bevillinger til boligrenovering/nedrivning anvendes bedst muligt 2. Sikre et bedre bygningsmæssigt grundlag for boligafdelingernes økonomi 3. Tilpasse Selvstyrets boligafdelinger til befolkningsudviklingen i byerne Sektorplanen skal dermed danne baggrund for fremtidige beslutninger inden for boligområdet. Sektorplanen indeholder en vurdering af det fremtidige boligbehov og konkrete anbefalinger til, hvilke af selvstyrets boliger der bør vedligeholdes, renoveres, levetidsforlænges og nedri- ves. Tilstandsregistreringer for Selvstyrets bygninger findes som bilag til sektorplanen. Disse regi- streringer er et øjebliksbillede af bygningens tekniske tilstand ved besigtigelsen og er tilpasset sektorplanens formål. Detaljerede beskrivelser af projekter i sektorplanen findes i bilag, som løbende revideres og opdateres i sektorplanens gyldighedsperiode. De aktiviteter der beskrives i anbefalingerne er kun de nødvendige tiltag, for at renovere eller forlænge restlevetiden for bygningerne. Anbefa- lingerne kan således ikke anvendes som PPV-planer i forhold til den almindelige drift og vedli- geholdelse af bygningerne. Der afsættes ikke midler i sektorplanerne til Selvstyrets en-familie huse, da disse boliger for- ventes afhændet. 7 Boligbehov Befolkningstallet og antallet af husstande er steget i flere år. Befolkningsudviklingen viser en generel vækst i alle aldersgrupper. Antallet af ældre er dog steget særligt meget, over 160% siden 1995. Der er en lang venteliste og reelt flere års ventetid på en bolig. Mange boliger har problemer med skimmelsvamp og kan ikke bruges. Det teoretiske boligunderskud er pt. 133 boliger. Der findes dog ingen opdateret statistik efter 2010 for boliger, ligesom nogle boliger kan være ubeboelige. Derfor er tallet kun en indikation af den reelle boligsituation. Siden 2010 er bl.a. Blok P nedrevet og Illuut A/S har opført en række nye boliger. Det konkluderes på denne baggrund, at der er et betydeligt behov for boliger i Nuuk. Det vur- deres, at der bør bygges nye boliger inden evt. dårlige boliger nedrives. Det vurderes samti- digt, at behovet for ældrevenlige boliger er stigende, hvilket bør tilgodeses i renoveringspro- jekterne. Befolkningsudvikling Indbyggertal 2015 Nuuk (By) Grønland (Byer) Befolkning 16.992 48.218 Udvikling 2010-2015 1.523 784 Udvikling i % 10% 2% Kilde: Grønlands Statistik Husstande Husstande 2015 Nuuk (By) Grønland (Byer) Husstande 7.140 19.366 Udvikling 2010-2015 892 812 Udvikling i % 14% 4% Kilde: Grønlands Statistik 8 Boliger Nuuk (By) Grønland (Byer) I alt 7.007 I alt 22.082 Kilde: Grønlands Statistik Boligoverskud Boliger/husstande Nuuk (By) Grønland (Byer) Boliger (2010) 7.007 22.082 Husstande (2015) 7.140 19.366 Boligoverskud (boliger - husstande) -133 2.716 Kilde: Grønlands Statistik 9 Anbefalinger Mere end 1.000 boliger i 3900 Nuuk er i så dårlig stand, at de ud fra en teknisk/økonomisk be- tragtning burde nedrives. Pga. boligmangel i Nuuk er dette dog ikke muligt uden at opføre er- statningsboliger. Da det samtidigt vurderes at tage 10-15 år at opføre 1.000 erstatningsboliger er det nødvendigt, at bruge knap 250 mio. kr. på at levetidsforlænge de nuværende boliger indtil de kan undværes. Dette beløb forudsætter at der opføres ca. 200 erstatningsboliger in- denfor 5 år da de nødvendige renoveringer ellers vil koste yderligere godt 50 mio. kr. En række bygninger er allerede tømte og står helt eller næsten ubeboede. Det anbefales at nedrive disse snarest muligt for at frigøre arealerne til nye projekter. Konkret drejer det sig om følgende bygninger: B-76, B-237, B-453, B-454, B-586, B-587 og B-1433 Som start på en større og flerårig erstatning af nedrivningsmodne boliger i 3900 Nuuk anbefa- les det, at nedrive 3 bygninger på Kongevej for derved at skabe plads til opførsel af ca. 100 erstatningsboliger. Derefter anbefales det, at nedrive 5 bygninger i midten af Radiofjeldet for at skabe plads til yderligere ca. 100 erstatningsboliger. Endelig anbefales det, at nedrive de re- sterende 7 bygninger i midten af Radiofjeldet og dermed gøre plads til den videre udvikling af området. Ved nedrivningen skal der tages hensyn til forsyningsledninger så udgifter til omlægning mini- meres. Konkret anbefales det at nedrive boligerne i denne rækkefølge: B-270, B-380 og B-442 B-1700, B-1701, B-1702, B-1703 og B-1704 B-1699, B-1734, B-1725, B-1778, B-1735, B-1726 og B-1777. Det anbefales samtidigt at gennemføre renoveringer og istandsættelser af godt 100 boliger. Anbefalingerne er yderligere beskrevet i afsnittet med bygninger og anbefalinger. For at evt. skader på bygningerne ikke udvikler sig med deraf større udgifter til følge, bør de anbefalede projekter gennemføres inden for de næste 5 år efter følgende tidsplan: Prioritet 1 projekter gennemføres i 2017-2018. Prioritet 2 projekter gennemføres i 2018-2019. Prioritet 3 projekter gennemføres inden for 5 år. Ca. 200 erstatningsboliger opføres indenfor 5 år. Oversigt Prioritet Bygning Anbefaling Restlevetid Areal Boliger Beløb U Udearealer 1.000.000 kr. 1 B-1594 Kort restlevetid 5-10 år 3.250 m2 52 9.275.000 kr. 1 B-1595 Kort restlevetid 5-10 år 3.340 m2 52 8.850.000 kr. 2 B-1639 Kort restlevetid 5-10 år 3.318 m2 51 7.775.000 kr. 2 B-1640 Kort restlevetid 5-10 år 3.331 m2 44 7.625.000 kr. 2 B-1676 Kort restlevetid 5-10 år 3.264 m2 45 7.725.000 kr. 2 B-1677 Kort restlevetid 5-10 år 2.571 m2 35 6.775.000 kr. 10 Prioritet Bygning Anbefaling Restlevetid Areal Boliger Beløb 2 B-1745 Kort restlevetid 5-10 år 5.977 m2 115 14.425.000 kr. 3 B-347 Lang restlevetid 10-20 år 1.640 m2 16 1.250.000 kr. 3 B-1389 Lang restlevetid 10-20 år 3.486 m2 53 1.825.000 kr. 3 B-1434 Lang restlevetid 10-20 år 3.151 m2 45 19.950.000 kr. 3 B-1476 Lang restlevetid 10-20 år 3.090 m2 45 19.925.000 kr. 3 B-1477 Lang restlevetid 10-20 år 2.978 m2 45 19.800.000 kr. 3 B-1478 Lang restlevetid 10-20 år 3.127 m2 43 19.675.000
Load more

Recommended publications
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • The Big Thaw
    THE WILSON QUARTERLY The Big Thaw To much of the world, Green- land is an obscure island sheathed in ice, a giant white blotch on the map. Now, a warming climate is freeing up the country’s resources in pre- viously frozen expanses of land and sea, and Greenlanders are bestirring themselves to seek independence from Denmark. BY JOSHUA KUCERA Nuuk, Greenland, is a poky little place. Its fanciest hotel shares a building with a grocery store. A town of brightly painted wooden houses against a dramatic mountain backdrop, Nuuk looks like a western ski resort with some European-style public housing thrown in. But in this sleepy setting, where a population of 15,000 lives a mere 150 miles south of the Arctic Cir- cle, a revolution is brewing. Very slowly. For decades, Greenlanders have gently agitated for greater freedom from Denmark, the nation that colonized them centuries ago. In 1979, they attained home rule—which produced, among other changes, a new, Inuit name for the capital, Nuuk (pronounced the polls to take another major step out of Denmark’s “nuke”), formerly known by the Danish name shadow: They are likely to approve a law that will Godthåb. On November 25, Greenlanders will go to formally give Greenland the right to declare independence and make Greenlandic—which is Joshua Kucera is a freelance journalist based in Washington, D.C. His closely related to the Inuit languages spoken in articles have appeared in Slate, Time, and Jane’s Defence Weekly, among other publications. Canada—rather than Danish, the official language.
    [Show full text]
  • Download the Whole Issue As
    28203_Nordregio_2_11:Layout 1 30-05-11 11:23 Side 1 JOURNAL OF NORDREGIO No. 2 June • Volume 11 - 2011 The Arctic goes urban www.nordregio.se 28203_Nordregio_2_11:Layout 1 30-05-11 11:23 Side 2 JOURNAL OF NORDREGIO New virtual format 2 CONTENTS This is the last issue of the printed version of the Journal of Nordregio , but we will continue to share our knowledge with you in many different ways. We will energise our communication channels to the same proficiency level as our research. An interesting ‘go to ’ place will definitely be our new website which Contents will be launched in the autumn . We will make sure to guide you there through a new virtual newsletter. EDITORIAL 3 The website will be frequently updated with a steady stream of MOVE TO TOWN AND GET YOUR OWN PLACE 4 new knowledge and analyses. Our researchers are currently involved in more than 50 projects, covering challenges like society HOUSING: PRICE-BONANZAS AND EMPTINESS 8 and environment, territorial knowledge dynamics, territorial development and policy and planning. Our approach to making - FULFILLING OUR HOUSING DREAMS 10 these research results available will continually advance . Policy MODERNISING MURMANSK 11 Briefs is one of the eagerly awaited formats. We will also continue to develop our syntheses reports. GREENLAND´S CHANGING HOUSING MARKET 12 As a reader of our upcoming virtual newsletter you will be kept up THE DILEMMA OF BLOK P 12 to date on the interesting research results produced within Nordregio. We will also continue to share our experiences and GLORY AND BLIGHTED LANDSCAPES IN REYKJAVÍK 14 views on current topics.
    [Show full text]
  • Es Urban Indigenous Peoples and Migration
    URBAN INDIGENOUS PEOPLES AND MIGRATION A REVIEW OF POLICIES, PROGRAMMES AND PRACTICES This review of policies, programmes and practices is the latest publication of the United Nations Housing Rights Programmes on indigenous peoples and their rights to the city in a world where they often are discriminated against. It is a joint effort to better understand the challenges facing indigenous peoples in urban areas and through the process of urbanisation. This research initiative contributes to the work of the United Nations Inter-Agency Support Group on Indigenous Peoples’ Issues, within the framework of the Second International Decade of the World’s Indigenous People (2005-2015). The ongoing accelerated migration of indigenous peoples to urban areas has generated new challenges for policymakers, urban managers and indigenous peoples themselves in both developed and developing countries. Despite benefits such as proximity to social facilities and job opportunities, many indigenous peoples living in cities have to endure inadequate living conditions, often as a result of unequal treatment and general disrespect for their human and civil rights. Indigenous women and youth are the most affected by these discriminations. In this work, particular attention is paid to the varying nature of rural-urban migration around the world, and its impact on quality of life and rights of urban indigenous peoples, particularly youth and women. This report highlights some of the innovative and effective strategies, policies and practices currently in force to improve the living conditions of URBAN INDIGENOUS indigenous peoples in cities and to contribute to a better understanding of urban indigenous peoples. PEOPLES AND MIGRATION: A REVIEW OF POLICIES, PROGRAMMES AND PRACTICES HS Number: ISBN Number: United Nations Human Settlements Programme (UN-HABITAT) P.O.
    [Show full text]
  • Kulturkløfter Før Og Nu
    KULTURKLØFTER FØR OG NU Filmanalyse og empirisk undersøgelse af grønlandske studerendes oplevelse af kulturkløfter Specialeafhandling udarbejdet af Heidi Rosing. Vejleder: Jette Rygaard, lektor. Maj, 2017. Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Ilisimatusarfik, Nuuk. Indholdsfortegnelse INDLEDNING'....................................................................................................................................'1! PROBLEMFORMULERING'.................................................................................................................'3! AFGRÆNSNING!.......................................................................................................................................!4! OPBYGNING!AF!AFHANDLINGEN!.................................................................................................................!5! TIDLIGERE!UNDERSØGELSER!.......................................................................................................................!6! METODISKE'OVERVEJELSER'.............................................................................................................'7! METODEREDEGØRELSE'....................................................................................................................'9! KVALITATIV!UNDERSØGELSE!.......................................................................................................................!9! KVANTITATIV!UNDERSØGELSE!..................................................................................................................!12!
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Nordisk Kulturfestival 2015
    NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015 efterår_snestorm_A5.indd 2 17/09/15 09.46 “Ilaannigooq illoqarfeqarfeqarpoq, kulturikkut pikialaartitsinniarluni aalajangertumik. Pikialaartitsineq nunat avannarliit kulturiannik assigiinngisitaaqisunik imaqassaaq. Eqqumiitsuliornermillu suliallit ungasissumiit aggerlutik illoqarfitsinniittut piginnaasaminnik takutitsivigissavaat,taakkulu suminngaanneerneq apeqqutaatinnagu kinarsuugaluartunut kinannguugaluartunulluunniit kulturiminnik isumasioqateqarlutillu misilittakkanik ingerlatitseqqissammata. Illoqarfiup pimoorullugu pikialaartitsinerup nutaartaqarlunilu nalinginnaannginnissaa sulissutigissavaa. Isiginnaartut tusarnaartullu kulturip silarsuaanut pulatinneqassappullusooq aamma sumiiffinnik iliuutsinillu nutaanik misigisaqartinneqassallutik. Pikialaartitsinerlu naammassimmat eqqumiitsuliornermik suliallit kikkullu tamarmik pikialaartitsinernut alakkaasimasut imminnut ilisimanerulerput – aalajangerlutillu Nunani Avannarlerni Kulturimik pikialaartitsinermik nutaamik aaqqissuusseqqinniarlutik. Takkuullu oqaluttualiap ilumuussusia!” Taamatorpiarlu ililluni Nuuk Nordisk Kulturfestival, ukiormanna siullermeerluni aaqqissuunneqartussaq piviusunngorpoq. Oqaluttuaq assigiinngisitaarnerup ataatsimoorfigineqaraangami qanoq nakuutigisinnaaneranik imaqarpoq, tassaallunilu aqutsisoqatigiit naapeqqaarnerminniit maannamut qanoq nunani avannarlerni kulturit siamasitsigigaluartulluunniit ataatsimoortinneqarsinnaanerannik takussutissaq. Maanga killiinnaqaagut. Pikialaartitsineq, Kalaallit Nunaanni Nunanilu Avannarlerni
    [Show full text]
  • Planstrategi P18
    PLANSTRATEGI P18 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ FORSLAG Planstrategi P18 er udarbejdet af By- og Boligudvikling Kommuneqarfik Sermersooq Afdeling for By- og Boligudvikling Forvaltning for Anlæg og Miljø Postboks 1005 3900 Nuuk E: [email protected] Forsidefoto: Kapisillit FORORD Planstrategi P18 er den siddende kommunalbestyrelses øn- sker for de retninger, vi som kommune kan bevæge os ind i fremtiden. Det er et vigtigt arbejdsredskab for os alle og et styrringsredskab i forhold til kommunens fysiske og økono- miske planlægning og rammer. Det er her, vi tænker frit om at forme kommunens fysiske rammer, så alle tilgodeses bedst muligt. Vi bliver flere og flere borgere i Nuuk i disse år, og det er no- get, der smitter af på hele Kommuneqarfik Sermersooq, da et stærkt Nuuk er lig med en stærk kommune – og også et stærkt Grønland for den sags skyld. Vi har brug for at lade Nuuk ud- vikle sig til en dynamisk og pulserende hovedstad, der ikke blot skaber de bedste rammer for kommunens borgere, men også trækker folk ind udefra – vi har brug for vækst, men det skal være på et bæredygtigt og æstetisk grundlag. griber og udnytter de mange muligheder, som Grønland har at Dette er den tredje planstrategi, vi former her i Kommune- byde på. Det er dét, der afspejler sig i Planstrategi P18. Modet qarfik Sermersooq, og det er dermed tredje gang, vi sender på fremtiden og viljen til at skabe rammerne. Vi skal skabe vores visioner om både den nære og den fjerne fremtid ud på vækst, men også sørge for, at denne vækst bygger på vores print.
    [Show full text]
  • Indhold 1 Hovedstruktur Og Fokusområder
    Hvidbog, Revision 2032 Indhold 1 Hovedstruktur og fokusområder ..................................................................................................................................................................................... 7 1.1 Nuuk ......................................................................................................................................................................................................................10 1.1.1 Fokusområder ...............................................................................................................................................................................................13 1.1.2 Bevaringsværdige områder ...........................................................................................................................................................................24 1.1.3 Centerstruktur ...............................................................................................................................................................................................25 1.1.4 Trafikstruktur .................................................................................................................................................................................................26 1.1.5 Stistruktur ......................................................................................................................................................................................................27 1.1.6 Grøn struktur
    [Show full text]
  • En Studietur Til Grønland Luftfoto Af Indlandsisen Af Inger Kirstine Bladt Og Bodil Frandsen Ved Østgrønland, Taget Fra Flyet
    En studietur til Grønland Luftfoto af indlandsisen Af Inger Kirstine Bladt og Bodil Frandsen ved Østgrønland, taget fra flyet. Foto: Aalborg Histo- riske Museum. I efteråret 2008 påbegyndte Aalborg Historiske Museum, i samar- bejde med Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og det Grøn- landske Hus i Aalborg, et indsamlings- og formidlingsprojekt un- der navnet ”Grønland i Aalborg”. Bag projektet lå et ønske om at sætte fokus på den rolle, som Grønland og det grønlandske spiller i Aalborg; et spændende, men også noget overset område af byens historie. For museets vedkommende skulle arbejdet kulminere med en særudstilling, hvor målet var at vise det bredest mulige billede af det grønlandske i Aalborg. Som led i forberedelserne til udstillingen var to af museets inspektører derfor en uge i Nuuk i august 2009. Formå- let med turen var dels at samle information og dokumentation, der kunne supplere de oplysninger, vi allerede havde fra Aalborg, dels at Vejskilt i Kangerlussuaq. etablere et samarbejde med de kulturhistoriske søsterinstitutioner i De angivne afstande er så Nuuk. langt som man kan komme Så belæsset med stribevis af kontakter, interviewguides, optage- ad landvejen. Foto: Aal- udstyr og kamera mødtes to forventningsfulde inspektører en tidlig borg Historiske Museum. og regnvåd augustmorgen 2009 i Aalborg Lufthavn med kursen sat mod Nuuk. Forude ventede seks travle og spændende dage, der skulle give os en masse ny viden, og – ikke mindst – en række oplevelser, der skulle rokke grundigt ved vores lidt indskrænkede forestilling om det grønlandske folk og land. Efter en betagende flot tur ind over Østgrønlands indlandsis nå- ede vi turens første stop: Kangerlussuaq (Sdr.
    [Show full text]
  • Island Studies Journal, Vol. 9, No. 2, 2014, Pp. 205-222 Constructing a Centre on the Periphery: Urbanization and Urban Design I
    Island Studies Journal , Vol. 9, No. 2, 2014, pp. 205-222 Constructing a centre on the periphery: urbanization and urban design in the island city of Nuuk, Greenland. Adam Grydehøj Island Dynamics Denmark [email protected] ABSTRACT: Both islands and cities are often conceptualized in terms of centre-periphery relationships. Scholarly attempts to nuance popular associations of islands with peripherality and cities with centrality reflect awareness of underlying power relationships. Drawing upon island studies and urban studies knowledge, the case of Nuuk, Greenland, is used to explore how centring and peripheralizing processes play out in an island city. Greenland as a whole came to be regarded as a peripheral region under Danish colonialism, but since the 1950s, Danes and Greenlanders have sought to transform Greenland into its own centre. Nuuk grew into a city and a political, administrative and economic centre relative to Greenland’s small settlements, which came to be seen as central to Greenlandic culture. Nuuk’s rapid growth – dependent on imported Danish designs, materials, technologies, policies and labour – has resulted in an island city of immense contrasts, with monumental modern buildings standing alongside dilapidated 1960s apartment blocks and with strongly differentiated neighbourhoods. Nuuk is both at the centre and on the periphery, enmeshed in power relationships with other Greenlandic settlements and with Denmark. Nuuk is a result of urban design processes that are conditioned by both infrastructural systems and a confluence of spatio-temporal factors. Keywords: centre-periphery relationships; Denmark; Greenland; island cities; Nuuk; urbanization; urban design © 2014 – Institute of Island Studies, University of Prince Edward Island, Canada Introduction: centres and peripheries A central task for any field of research is to define its subject area.
    [Show full text]
  • Nuuk Byatlas
    NUUK BYATLAS DEL 1 Bygninger og kulturmiljøer i Nuuk KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1 DEL 2 Forord . 3 Registreringsmetode. 29 . Indledning . 4 Bygningsregistreringer . 30 Baggrund. .7 . Byhistoriske hovedtræk . 8 Arkitektoniske bykvaliteter i Nuuk . 10 Udpegede Bevaringsområder. 16 . Opsummerede anbefalinger. .24 . Fremtiden for Nuuks bygningskultur. 25 . Litteraturliste . 25 . FORORD NUUK BYATLAS - EN HOVEDSTADS ANSIGT OG RØDDER Når vi bevæger os rundt i en by, bliver vi – ofte uden at Vi skal i vor løbende udvikling af Nuuk værne om de byg- en lang række af små, fine historier om vor by og vort tænke over det – påvirket af de bygninger og rum, der ninger, der minder os om, hvor vi kommer fra, og hvem land . møder os . Vi tænker sandt nok ikke altid over de enkelte vi er . Det er en del af vores kulturelle arv og på mange bygninger og bydeles historie, og det er nok også sjæl- måder det fundament, som vi bygger fremtiden på . Borgmester, Asii Chemnitz Narup . dent, at vi rent faktisk kender den bagvedliggende histo- Det er kort sagt målet, at vi med dette byatlas får skabt rie, men de er der; og de påvirker os . Derfor glæder det en klarhed over, hvorfor de enkelte bygninger her i atla- mig meget, at vi nu her i Nuuk får et så smukt og grun- set er vurderet bevaringsværdige, fordi vi på den måde digt udført atlas over vores gamle bys ansigt og rødder . kan øge forståelsen for, hvordan vi i fælleskab passer Som jeg oplever det, så får vi gennem dette atlas en helt bedst på vores arkitektoniske arv .
    [Show full text]