DOCSLIB.ORG

9 Nukissiorneq Energi

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
9 Nukissiorneq Energi Nukissiorneq Energi 9 Kalaallit Nunaanni nukissiornermut uuliamik, benzinimik il.il. Grønland er afhængig af import af olie, benzin eqqussuineq suli pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Qaam maq - mv. til fremstilling af energi. Siden 1990’erne er qu sersuinermut kiassarnermullu nukissiuutinik ataavartunik brugen af vedvarende energi til produktion af atuineq 1990-kkunniilli qaffakkiartorsimavoq, erngup nu ki - lys og varme imidlertid steget med vandkraft ngata qaffariarnerigallagaanik peqquteqartumik. Nukis siuu - som den vigtigste energikilde. I dag udgør ved- tinik tamarmiusumik atuinermi nukissiuutinik ataa vartunik varende energi 9 pct. af det samlede energifor- atuineq maannamut taamaallaat 9 procentiuvoq. brug. 9.1 KALAALLIT NUNAANNI NUKISSAMIK ATUINEQ 9.1 GRØNLANDS ENERGIFORBRUG Soorlu ataani Titartakkami 9.1-mi takuneqarsinnaasoq nu kis - Som det fremgår af Figur 9.1 stammer den over- siuutinut ikummatissatut gasuulia, petruuliu benzinalu eq - vejende del af energiforbruget fra importeret qus sorneqarnerpaasimapput. Gasuulia ikummatissaavoq gasolie, petroleum og benzin (fossile brænds- ator neqarnerpaaq kiisalu innaallagissamik kiassarnermillu ler). Gasolie er det mest anvendte brændsel og tunisassiornermut, illunik, suliffeqarfinnik inuussutis sar sior - bruges til produktion af el og varme, til opvarm- finnillu kiisalu suliffissuarnik, aalisariutinik nuannaariutinillu ning i husholdninger, institutioner og erhverv nunamilu angallassissutinik innaallagissiornermut kias saa - samt i industrien, til fiske- og fritidsfartøjer og til nermullu atorneqartarluni. landtransport. Petruuliu illunik kiassaanermut atorneqartarpoq. Jet pe - Petroleum bruges til opvarmning i hushold- truu liu timmisartunut ingerlatsissutitut atorneqartarpoq. ninger. Jetpetroleum bruges som drivmiddel til Ukiuni ki ngullerni petruuliumik atuineq annikilliartorsimavoq. fly. Forbruget af petroleumsprodukter har i de Benzin aalisariutini nuannaariutinilu kiisalu nunami angal - senere år været faldende. 9 las sissutini ingerlatsissutitut atorneqartarpoq. Benzinimik Benzin bruges som drivmiddel i fiske- og fri- atui neq 1996-miilli qaffakkiartuaarsimavoq. tidsfartøjer og til landtransport. Forbruget af benzin er steget jævnt siden 1996. Titartagaq 9.1 Figur 9.1 Nukissiuutinik atuineq Energiforbruget 12.000 Nukik ataavartoq / Vedvarende energi Benziina / Motorbenzin Petruleummi / Petroleum Gasolia / Gasolie 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 · NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 169 9.1.1 Nukissiuutit ataavartut 9.1.1 Vedvarende energi Erngup nukinga ataavartumik nukissiuutaavoq ataavartoq pi - Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikil- ngaar nerpaaq ilutigisaanillu nunami nukissornermut ator ne - de og udgør samtidig landets største energipo- qarsinnaasut annerpaartaralugu. Nunami erngup nuki nga nik tentiale. Landets første vandkraftværk blev ind- innaallagissiorfik siulleq Nuummi Kangerluarsunnguami viet i Buksefjorden ved Nuuk i 1993. Forbruget 1993-mi atoqqaartinneqarpoq. af vedvarende energi har generelt været stigen- Nukissamik ataavartumik atuineq ataatsimut isigalugu de siden 1992. Siden 1994 er forbruget af fossi- 1992- miilli qaffakkiartorsimavoq. Taamaattorli ikumma tis sa - le brændsler steget mere end produktionen af nik nunap iluaneersunik atuineq 1994-miilli nukissamik ataa - vedvarende energi. var tumik tunisassiornermit qaffannerusimavoq. Øvrige vedvarende energikilder udgør en Ataavartumik nukissiuutit allat nukissamik atuinerup ta - mindre andel af det samlede energiforbrug, mar miusup ilaminiinnannguarai, najukkanili sumiiffinni avin - men kan have betydning i isolerede lokalområ- nga rusimasuni pingaaruteqarsinnaallutik. Taakkunani pi - der. Det drejer sig primært om minivindmøller, ngaar nerusumik anorisaatit minnerit, seqinermit nukissiuutit sol energi og afbrænding af fiskeolie. Der udar- aalisakkallu orsuannik ikummateqarneq pineqarlutik. Nu kis si - bejdes ikke løbende statistik over sidstnævnte uu tit taakku pillugit kisitsisitigut ingerlaavartumik paasissu tis - energikilder. sa liortoqarneq ajorpoq. Se nærmere om vandkraft på adressen: Erngup nukinganik nukissiorneq adressemi takuuk: www. - www.aluminium.gl/content/dk/fakta/vandkraft_ alu minium.gl/content/dk/fakta/vandkraft_i_gronland i_gronland 9.1.2 Ikummatissanik nunap iluaneersunik pinngitsuuisin- 9.1.2 Afhængighed af fossile brændsler naannginneq Energiplanlægningen har i flere år været fokuse- Nukissiornermik pilersaarusiornermi ikummatissanik nunap ret på at nedbringe afhængigheden af fossile ilu aneersunik pinngitsuuisinnaannginnerup appartinne qar - brændsler. Brugen af vedvarende energi gør nis saa ukiuni arlalinni sammineqarpoq. Grønland mindre afhængig af importerede fos- Nukissamik ataavartumik atuinikkut Kalaallit Nunaata sile brændsler og dermed mindre sårbar over for ikum matissamik nunap iluaneersunik ikummatissanik eq qus - svingende oliepriser på verdensmarkedet samt sui nermit soorlu uuliamik pinngitsuuisinnaannginnerulissaaq forsyningssvigt. taamaalillunilu nunarsuarmi niuernermi uuliap akianut ni ke - 9 rar tumut kiisalu pilersuinikkut eqqoruminarnera milli sin ne - I 1990 var Grønland 100 pct. afhængig af im- qas salluni. porterede fossile brændsler. Ved introduktionen af affaldsforbrænding i starten af 1990’ erne 1990-mi Kalaallit Nunaata ikummatissanik nunap ilua neer - faldt afhængigheden af olie til 99 pct. Ved indvi- sunik eqqussuinera pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnarpoq. elsen af vandkraftværket i Buksefjorden i 1994 1990-p aallartinnerani ikuallaaveqalernikkut uuliamik pin - blev landets afhængighed af olie reduceret til 91 ngitsuuisinnaannginneq 99 procentiuvoq. 1994-imi Kanger - pct. lu arsunnguami erngup nukinganik nukissiorfiliornikkut uuli a - mik pinngitsuuisinnaannginneq 91 procentimut anni kil le ri ar - Den totale import af flydende brændstoffer tinneqarpoq. fremgår af Tabel 9.7. Se mere om afhængigheden af fossile Ikummatissanik imerpalasunik eqqussuineq tamarmiusoq Ta - brændsler og alternativer på adressen: http://- bel 9.7-mi takuneqarsinnaavoq. sat. dk/ xpdf/Meet-051020_hc1.pdf Nunap iluaneersunik ikummatissanik pinngitsuui sinnaan - ngin nermut taartigisinnaasaalu pillugit adressemi suku mii ne - rusumik takukkit: http://sat.dk/xpdf/Meet-051020_hc1.pdf 9.1.3 Kuldioxidimik aniatitsineq 9.1.3 Udledning af kuldioxid Silaannaq avatangiisillu inuit pilersitaannit ikummatissanik Luften og miljøet udsættes for en væsentlig nu nap iluaneersunik ikuallaanikkut sunnertittarput, taakku menneskeskabt påvirkning gennem afbrænding gas sinik soorlu kuldioxid, lattergas, metan aamma cfc-gassi - af fossile brændstoffer, der udleder en række nik aniatitsisarput. drivhusgasser som kuldioxid, lattergas, metan og CFC-gasser. Kalaallit Nunaanni kuldioxidimik aniatitsisoqarnera ukiut inger lanerini assigiinngiiaartarpoq, tamannalu pingaartumik Grønlands udledning af kuldioxid varierer over nuussinermut, angallassinermut toqqaannartumillu kias sar - årene primært på grund af stigning eller fald i ner mut gasuuliamik atuinerup qaffanneranik appar nera nil - forbruget af gasolie til konvertering, transport luunniit pissuteqarpoq. og direkte opvarmning. Taamaattorli kuldioxidimik aniatitsineq annikilleriarsimavoq Der er opnået et relativt fald i udledningen af 170 STATISTISK ÅRBOG 2009 · GRØNLANDS STATISTIK ilaatigut uuliamik atuinerup erngup nukinganik nukis sior ner - kuldioxid fra produktionen ved delvis udskift- mik taarserneqarneratigut eqqakkanillu ikuallaanermik. ning af olie med energi fra vandkraft og for- Titartakkami 9.2-mi nukissamik atuinermit kuldioxidimik brænding af affald. ani a titsinerup nikerarnera takutinneqarpoq. Kuldi oxi di mik I Figur 9.2 vises udviklingen i udledningen af ani a titsinerit naatsorsuinermik tunngaveqarput nukis si uu tinik kuldioxid fra brugen af energi. Der er tale om et atuinivimmit aniatitsinermullu aalajangiisuutitat Dan marki mi teoretisk beregnet udslip af kuldioxid på bag- Energistyrelsemi pissarsiat tunngavigalugit. grund af det endelige energiforbrug og teoretis- ke emissionsfaktorer, opgivet af Energistyrelsen i Danmark. Titartagaq 9.2 Figur 9.2 Nukissiutinut atuinermit kuldioxid-mik aniatitsineq Udledning af kuldioxid fra energiforbrug 1.000 ton 800 Allat /Andet Benzina / Motorbenzin Petruulieummi / Petroleum Gasolia / Gasolie 700 600 500 400 300 200 100 0 9 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik Kalaallit Nunaat silaannaap allanngoriartorneranut FN-p isu - Grønland er ikke part i FN’s rammekonvention ma qatigiissummut sinaakkutaliussaanut 1992-meersumut om klimaforandringer (1992) og i Kyoto-proto- aam ma Kyoto-protokolli FN-p silaannaap allanngoriartornera kollen til FN’s rammekonvention om klimaforan- pillugu sinaakkuttassiaanut 1998-meersumut, gassit ania tin - dringer (1998), der har som målsætning at neqarlutik silaanaap allanngoriartorneranik pilersitsi sar tut mind ske udledningen af drivhusgasser til atmos - millisarneqarnissaanut, isumaqatigiissutinut ilaan ngi laq. færen. Inatsisartut Qallunaat Nunaat peqqunikuuvaat Kyoto-pro to - Inatsisartut bad Danmark ratificere Kyoto-proto- kol Kalaallit Nunaata piumasarisinnaasaat eqqarsaatiginagit kollen uden forbehold for Grønland, mens der akuerseqqullugu, Savalimmiormiullu piumasaralugu nunami efter det færøske Lagtingets ønske blev taget et
Load more

Recommended publications
  • Sommer-Rejser-GL.Pdf
    Erik Tormip tyskisuumiit qallunaatuunngortitaa, UPI - ©2014 Kunuunnguaq Fleischerimit kalaallisuunngortitaq 1 Arnold Heimip nunap aqqinik taaguusersuinera uani attatiinnarneqarpoq, taamani allamiut angalasut Nunatsinnik paasinnnittaasiannik imminermini takutitsisuummat. Kapitalit uannga nutsikkat: ”Kalaallit Nunaanni aasakkut angalanerit” Arnold Heimimit allatat Kap. XIII. Kingitoarsuup qaqinera (9.-11. juli 1909) Unnuinissatsinnut tuperpugut. Maanna kuup akuata siorartaani, Sullorsuup (Vaigat) sineriaani, ulinnerpaaffianit meterinik marlunnik qatsitsigisumi, kuup Sullorsuarmut appakaaffiata eqqaani. Nuna tamanna inuit najugaqarfiiniit ungaseqisoq, aamma timmiaqarfiunngitsoq, kalaallit taasarpaat Patoot – sumiiffik ilisimaneqarluartoq, nunap pissusaa pillugu allatani allaaserineqartarpoq. Tassami naasut ujaranngornikut nunarsuup pinngoriartornerani kridteqarfimmik nutaanerusumik taaneqartartup nalaaneersut maani nassaassapput, taakkulu professor Oswald Heer-ip allaaserinikuuaat. Taamanersuaq maani silaannaap pissusaa ullumikkut immap Akullersuup silaannaatut ippoq. Tamannalu – naasunik ujaranngonikoqarfik - paasisassarsiorfiginiarlugu avatinnguani angallapput kisarnikuuarput. Tupitta tunua, qummut 800 meterit missaanni innaavoq qutaarlooqisoq quppaqaqisorlu. Ungasianiilli qaqqap ikiariissitaarnera qaqortoq, sungarpaluttoq aappaluttorlu ersippoq. Aamma aamarsuit takussaapput. Sillisissaqarfiup qulaani sermeq ersippoq. Tassalu Nugsuup (Nuussuup) kujataatungaata sermia, qaqqat basaltiusut portunersaasa qaavanniittoq. ”Kranok atakarpa?”(qanoq
    [Show full text]
  • For Public Release
    DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/47 Disko-Nuussuaq: Structural mapping and GIS compilation to better define petroleum exploration targets on Disko and Nuussuaq John R. Hopper, Gunver K. Pedersen, Erik V. Sørensen, Pierpaolo Guarnieri, Niels H. Schovsbo, Thomas F. Kokfelt, Morten L. Hjuler & Willy L. Weng For Public Release GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND DANISH MINISTRY OF ENERGY, UTILITIES AND CLIMATE DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 6/47 Disko-Nuussuaq: Structural mapping and GIS compilation to better define petroleum exploration targets on Disko and Nuussuaq John R. Hopper, Gunver K. Pedersen, Erik V. Sørensen, Pierpaolo Guarnieri, Niels H. Schovsbo, Thomas F. Kokfelt, Morten L. Hjuler & Willy L. Weng GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND DANISH MINISTRY OF ENERGY, UTILITIES AND CLIMATE Contents 1. Executive Summary 5 1.1 What's new in this compilation ................................................................................ 5 1.2 Acknowledgements ................................................................................................. 6 2. Regional setting 8 3. Structural framework 14 3.1 Introduction ............................................................................................................ 14 3.2 Structural elements of the Nuussuaq Basin .......................................................... 15 3.3 Possible inversion structures ................................................................................. 20 4. Sedimentary and
    [Show full text]
  • Greenland Pilot
    Greenland Pilot Explanations of the place names Updated to Danish Chart Corrections 27/2020 2 Greenlandic place names ISBN no. 9788792107855 Preface 3 Preface The purpose of the release of the “Greenland Pilot - Explanations of the place names” has been to bring together all the information about the Greenlandic place names, and to provide users of the newly released West Greenland charts to find out about the significance of the place names. The new charts use new Greenlandic orthography as opposed to the older charts as well as some publications that use old Greenlandic orthography. The “Greenland Pilot - Explanations of the place names” have been prepared on information on place names in ”Den grønlandske Lods I, Vestgrønland“, “Den grønlandske Lods, 2. del, Østgrønland“ and “Den grønlandske Havnelods“. (Only in Danish). All place names have been reviewed and updated by Oqaasileriffik – The Greenland Language Secretariat. The publication includes “translation“ / explanation in English of Greenlandic place names specified with both new and old Greenlandic orthography. Latin names regarding the Greenland fauna is taken from the book ”Grønlands fauna, Fisk- Fugle-Pattedyr”, by B. Muus, F. Salomonsen and C. Vibe. Published by Gyldendal 1981. Latin names regarding Greenlandic flora is taken from the book ”Grønlands blomster, Flo- wers of Greenland”, by J. Feilberg, B. Fredskild and S. Holt. Published by Ahrent Flensburgs Forlag 1984. The publication is published only as an Internet publication and can be downloaded free of charge at www.gst.dk. Corrections to this publication will be published in Danish Chart Corrections on www.gst.dk. Danish Geodata Agency Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby Denmark E-mail: [email protected] 4 Greenlandic place names Copyright All nautical plans, harbour plans and nautical publications published by the Danish Geodata Agency are protected by copyright.
    [Show full text]
  • Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Ataasinngornermi Decembarip Arfineq Pingajuanni 2014­Imi Oqaasileriffimmi Ataatsimiinnerat
    Oqaasileriffik Sprogsekretariatet Nunat Aqqinik Aalajangiisartut ataasinngornermi decembarip arfineq pingajuanni 2014-imi Oqaasileriffimmi ataatsimiinnerat Peqataasut.: Carl Christian Olsen, Karl Mùller, Stephen Heilmann, Tukummeq Qaavigaq. Peqataanngitsut: Abia Abelsen allamik pisassaqarnini pissutigalugu. Allatsi: Lisathe Mùller Kruse Oqaluuserisat makkuupput: 1. Tikilluaqqusineq 2. Imaqarniliap akuerisassatut saqqummiunnera (decembarip pingajuanni ataatsimiinnermit imaqarniliaq) 3. Suussutsinut nalunaarsuutit 4. Nunat aqqisa GIS-imi inississorneri 5. Tunumi nunat aqqi akuerisassat 6. Taasariaqartut allat Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet 1 Postboks 980, DK-3900 Nuuk, Kalaallit Nunaat, +299 345833, +299 327342 fax) [email protected] Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1. pillugu ± Ataatsimiinnerup aallartinnerani Nunat Aqqinik Aalajangiisartunut siulittaasoq CCO tikilluaqqusivoq. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut siulittaasuat Oqaasileriffimmilu pisortaq Carl Christian Olsen, Puju ilaasortaaqatiminut januaarip aallaqqaataani 2015-imi soraarninngulernini nassuiaateqarfigivaa. 2. pillugu ± Decembarip pingajuanni 2014-imi ataatsimiinnermit imaqarniliaq akuerineqarpoq. 3. pillugu ± Nunat aqqisa suussusiisa nalunaarsuutaasa kalaallisut taaguutissai Nunat Aqqinik Aalajangiisartunit suliarineqarput. Kingullermit ataatsimiinnermit suliat sukumiinerusumik suliarineqarput, piareermatalu Oqaasiliortunut suliarisassanngortinneqarlutik. Aaku Nunat Aqqinik Aalajangiisartunit taaguutissatut Oqaasiliortunit akuerisassatut siunnersuutigineqartussat:
    [Show full text]
  • Greenland Pilot
    Greenland Pilot Explanations of the place names 1st Edition, 2013 Updatded 2015 2 Greenlandic place names ISBN no. 9788792107855 Preface 3 Preface The purpose of the release of the “Greenland Pilot - Explanations of the place names” has been to bring together all the information about the Greenlandic place names, and to provide users of the newly released West Greenland charts to find out about the significance of the place names. The new charts use new Greenlandic orthography as opposed to the older charts as well as some publications that use old Greenlandic orthography. The “Greenland Pilot - Explanations of the place names” have been prepared on information on place names in ”Den grønlandske Lods I, Vestgrønland“, “Den grønlandske Lods, 2. del, Østgrønland“ and “Den grønlandske Havnelods“. (Only in Danish). All place names have been reviewed and updated by Oqaasileriffik – The Greenland Language Secretariat. The publication includes “translation“ / explanation in English of Greenlandic place names specified with both new and old Greenlandic orthography. Latin names regarding the Greenland fauna is taken from the book ”Grønlands fauna, Fisk- Fugle-Pattedyr”, by B. Muus, F. Salomonsen and C. Vibe. Published by Gyldendal 1981. Latin names regarding Greenlandic flora is taken from the book ”Grønlands blomster, Flo- wers of Greenland”, by J. Feilberg, B. Fredskild and S. Holt. Published by Ahrent Flensburgs Forlag 1984. The publication is published only as an Internet publication and can be downloaded free of charge at www.gst.dk. Corrections to this publication will be published in Danish Chart Corrections on www.gst.dk. Danish Geodata Agency Rentemestervej 8 2400 Copenhagen NV E-mail: [email protected] 4 Greenlandic place names Copyright All charts, harbour charts and nautical publications published by the Danish Geodata Agency are protected by copyright.
    [Show full text]
  • Ydes Ydes Dækning Dog Ikke Kajakfører Dagpenge Grønlandske
    overenskomst om betaling for rejser med kajak og hundeslæde § 1. For leje af henholdsvis kajak og hundeslæde, alt med di­ verse tilbehør, ydes 116,96 kr. pr. påbegyndt 24 timer. § 2. Til hjælp til hundefoder ydes der pr. påbegyndt 24 timer 19,50 kr. pr. hund. § 3. Til dækning af kost og logi ydes 81,88 kr. pr. halvdøgn. Det gælder dog ikke kajakfører og slædekuske, der modtager 0 dagpenge som følge af ansættelse under Grønlands Hjenune­ styre eller de grønlandske kommuner. § 4. Ved dagsrejser på over 50 km betales der 7,80 kr. pr. overskydende kilometer. Ved kørsel med patienter i tilfæl• de, hvor lægen skønner, at transporten er uopsættelig, forhøjes de i§§ l, 2 og 4 omhandlede takster med 10 pct. § 5. Til kajakførere og slædekuske, der ikke i forvejen oppebæ• rer løn fra Grønlands Hjerrunestyre eller de grønlandske kommuner, ydes et honorar, der fastsættes på grundlag af den til enhver tid i SIK-overenskomsten for ikke-faglærte fastsatte timeløn, idet der ydes betaling for 8 timer pr. døgn. 0 § 6. For følgende ruter er fastsat ekstra vederlag således: kr. Uwmaa.nnaq Kommune over Nuussuaq: Kuussuaq-Qeqertaq 103,32 Umiartorfik-Saqqaq 172,20 Kuussuaq-Saqqaq 129,05 over Alfred Wegeners Halvø Mallak-Tornerit 129,05 -2- Over Qiioqi : Gennem Itilleq 43,28 Over svartenhuk: Umiivik-Amitsoq 86,16 Tartuusaq (Illunnguaq)-Milloorfik 86,16 Tartuusaq (Illunnguaq)-Maligiaq 43,28 Maligiaq-Milloorfik 43,28 Oaarsut-Niaqornat (på land) 103,32 Qaarsut-Kuuk (på land) 68,88 Upernavik Kommune "K.nolden11, Itillersuaq 75,38 0 Tasiusaq-Itillersuaq 56,40 Kangersuatsiaq-Aappilattoq
    [Show full text]
  • Aktivitets- Og Affaldskortlægning I Det Åbne Land Hovedrapport – Fase 1 Side 1 Af 29
    Miljøstyrelsen Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport – Fase 1 Oktober 2003 Rå d g i ve n d e I n ge n iø re r o g P la n l æ g ge re Spindlers Bakke 10 A • Postboks 796 • DK-3900 Nuuk Tel. +299 32 31 11• Fax +299 32 33 50 • E [email protected] Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Hovedrapport er udarbejdet af Uffe Storm Boe NIRAS Greenland A/S Spindlers Bakke 10 A Postboks 769 3900 Nuuk For Miljøstyrelsen Oktober 2003 Nærværende rapport er finansieret af Miljøministeriet via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og af- spejler ikke nødvendigvis Miljøministeriets holdnin- ger. Rettet af Uffe Storm Boe O:\sag\02\244.00\rap\Hovedrap-endelig.doc Fil størrelse 1.021.952 Antal sider 34 Nøgleord Kommentarer Printet KS af GNA Godkendt af HNM Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land Side i Hovedrapport – Fase 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 1.1 Rapportens opbygning 2 2. FREMGANGSMÅDE 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Undtagelser 4 3. DATAKILDER 6 3.1 Institutioner og firmaer 6 3.2 Privat personer 9 3.3 Høringspartnere 10 4. DATABASENS OPBYGNING 11 4.1 Brugerfladen 11 4.2 Tabeller og relationer 12 5. RESULTATER 13 5.1 Målestationer 15 5.2 Vejrstationer 16 5.3 Tele / kommunikation 17 5.4 Militære anlæg 18 5.5 LORAN-stationer 19 5.6 Tromledepoter 20 5.7 Terrænbaner 21 5.8 Skibs- og flyvrag 22 5.9 Råstof- og mineaktiviteter 23 5.10 Vandforsyning og geoteknik 24 5.11 Turist og videnskabelig lejrpladser 25 5.12 Sirius’ objektliste 26 5.13 Indhandlingssteder 27 5.14 Nedlagte bygder 28 6.
    [Show full text]
  • 2003-Imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaannut Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanit Suliarineqartoq
    2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanit suliarineqartoq Qulequtaq takorusutat toorlugu iserfigisinnaavat 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Ilanngussaq 1: Aningaasaliissutinut takussutissiaq Ilanngussaq 2: 2003-mut oqaasertaliussat 2003-mut oqaasertaliussanut nassuiaatit 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut Naalakkersuisut siunnersuutaannut nalinginnaasumik nassuiaatit Takussutissiat AIS 2003 Aningaasaleeriaatsit AIS 2003 Aningaasaleeriaatsit suliassaqarfinnut agguataarlugit AIS 2003 Kontunut pingaarnernut takussutissiaq 2001-2006 AIS 2003 Sanaartugassat kommuninut agguataarlugit AIS 2003 Sanaartornerit ingerlasut AIS 2003 Sanaartugassat 2003-mi aallartinneqartussat AIS 2003 Sanaartugassat 2004-mi aallartinneqartussat AIS 2003 2005-imi 2006-imillu aningaasat sillimmatit Ataani qulequttat arlaat toorlugu pineqartunut aningaasaliissutinut takussutissiaq takuneqarsinnaavoq Suliassaqarinnut ataasiakkaanut missingersuutinut ilanngussat Inatsisartut Siulittaasuat: 01 Naalakkersuisut Siulittaasuat: 10-14 Aningaasarsiornermut naalakkersuisoq: 20-24 Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu naalakkersuisoq: 30-32 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu naalakkersuisoq: 40-46 Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu naalakkersuisoq:50-51 Inuussutissarsiornermut naalakkersuisoq: 64-66 Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu naalakkersuisoq :70-99 Sanaartornermut tunngasut: 80-87 Iluarsaassinernut
    [Show full text]
  • Conan Sululik
    #06 — 2019 TIGORIANNGUARUK | TAG SULUK MED HJEM | YOUR PERSONAL COPY Conan Sululik Conan var flyvende 14-21 Captain Conan Husk din Eqqaamallugu Remember to ask CITES-tilladelse ved CITES-imit for a CITES permit køb af grønlandsk akuersissummik For your purchase husflid pinissat sanalukkanik of Greenlandic pisiannut handicrafts Grønland er omfattet af Kalaallit Nunaat uumasunik Greenland is bound by the konventionen om international naasunillu nungutaanissamut convention on international handel med udryddelsestruede navianartorsiortitaasunik nunani trade in endangered species vilde dyr og planter tamalaani nioqquteqarneq pillugu of wild fauna and flora (Washingtonkonventionen/CITES). isumaqatigiissummut ilaavoq. (The Washington (Washington-imi isumaqatigiissut/CITES). Convention/CITES). We make it easy to do business with Greenland Se mere på | Uani paasisaqarnerusinnaavutit | For more information visit ral.gl www.naalakkersuisut.gl & [email protected] 5 Tikilluarit Velkommen Welcome 6 Ikerasammi sapiitsuliortut Heltene fra Ikerasak Timmisartumut tikilluarit The heroes from Ikerasak Siullermik pingaarnertullu sullitavut 14 USA-mi angutit quianarnersaat sapiiseqatigalugu tamaasa juullimi pilluaqquavut. Air På slap line med USA´s sjoveste mand Greenlandimi juullip qaammataa Improvisation with the USA’s funniest man immikkuullarilluinnartuuvoq, nuan- MØ angalaqatigalugu naartunik qilanaartunillu angalasor- 26 PHOTO ―AIR GREENLAND På farten med MØ passuaqartaratta. Maanna ilaqutariiaat Suluk er grønlandsk On air with MØ katersuuttalerput iggaviillu
    [Show full text]
  • Marine Shielings in Medieval Norse Greenland
    Marine Shielings in Medieval Norse Greenland Christian Koch Madsen Abstract. The Norse that settled Greenland between ca. AD 985 and 1450 were sedentary ag- ropastoralists that combined farming with hunting and organized after a North Atlantic socio- economic model. Research of the last 40 years has emphasized the great and increasing importance of marine resources for both the Greenland Norse local subsistence economy and long-distance trade. However, the archaeological sites and features associated with the marine economy have not been systematically investigated. This study reviews documentary records and archaeological site evidence of medieval Norse marine-resource use in Greenland on local to regional scales. Contextualizing this evidence within a locally adjusted, Arctic version of a gen- eral North Atlantic settlement and land-use model, and applying a formalized interpretational framework, the study implies the existence of at least four types of seasonally occupied, special- ized satellite sites related to marine-resource use—sites that tentatively may be labeled “marine shielings.” Marine shielings likely served to improve the expediency and safety of Norse ma- rine-resource use on both Greenland’s west and east coasts, where marine hunting appears to have been a frequent, specialized, and cooperative activity. Around AD 1000, Norse farmer-hunters founded disappeared: the Vestribyggð before AD 1400 two settlements on Greenland’s west coast (Fig. 1): and the Eystribyggð by AD 1450 (Arneborg et al. the Eystribyggð (Eastern Settlement) in South 2012b). Greenland and the smaller Vestribyggð (Western Agropastoral, medieval Norse settlement was, Settlement) in the Nuuk and Ameralik fjord sys- as everywhere in the North Atlantic, organized tems (Arneborg 2004).
    [Show full text]
  • Environmental Oil Spill Sensitivity Atlas for the Northern West Greenland (72º-75º N) Coastal Zone
    ENVIRONMENTAL OIL SPILL SENSITIVITY ATLAS FOR THE NORTHERN WEST GREENLAND (72º-75º N) COASTAL ZONE NERI Technical Report no. 828 2011 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AU AARHUS UNIVERSITY Environmental Oil Spill Sensitivity Atlas for the Northern West Greenland (72º - 75º N) Coastal Zone This page is intentionally left blank ENVIRONMENTAL OIL SPILL SENSITIVITY ATLAS FOR THE NORTHERN WEST GREENLAND (72º-75º N) COASTAL ZONE NERI Technical Report no. 828 2011 Michael Stjernholm1 David Boertmann1 Anders Mosbech1 Josephine Nymand2 Flemming Merkel1 Mikkel Myrup3 Helle Siegstad2 Daniel Clausen1 Steve Potter4 1National Environmental Research Institute, Aarhus University 2Greenland Institute of Natural Resources 3Greenland National Museum and Archives 4SL Ross Environmental Research Ltd. NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AU AARHUS UNIVERSITY Data sheet Series title and no.: NERI Technical Report No. 828 Title: Environmental Oil Spill Sensitivity Atlas for the Northern West Greenland (72°-75° N) Coastal Zone Authors: Michael Stjernholm1, David Boertmann1, Anders Mosbech1, Josephine Nymand2, Flemming Merkel1, Mikkel Myrup3, Helle Siegstad2, Daniel Clausen1 & Steve Potter4 Departments: 1 Department of Arctic Environment, National Environmental Research Institute (NERI), Aarhus University 2 Greenland Institute of Natural Resources 3 Greenland National Museum and Archives 4 SL Ross Environmental Research Ltd. Publisher: National Environmental Research Institute © Aarhus University - Denmark URL: http://www.neri.dk Year of publication: May 2011 Editing completed: April 2011 Greenland summary: Bjørn Rosing Referee: Nils Westergaard (Greenland Command) Financial support: Bureau of Minerals and Petroleum, Greenland Government Please cite as: Stjernholm, M., Boertmann, D., Mosbech, A., Nymand, J., Merkel, F., Myrup, M., Siegstad, H. & Potter, S. 2011. Environmental Oil Spill Sensitivity Atlas for the Northern West Greenland (72°- 75° N) Coastal Zone.
    [Show full text]
  • A More Greenlandic Greenland
    As of 2008 Museum Tusculanum Press has taken over the series Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland. Manuscripts should be sent to: Museum Tusculanum Press University of Copenhagen 126 Njalsgade, DK-2300 Copenhagen S DENMARK [email protected] | www.mtp.dk Tel. +45 353 29109 | Fax +45 353 29113 VAT no.: 8876 8418 Guidelines for authors can be found at www.mtp.dk/MoG Orders Books can be purchased online at www.mtp.dk, via [email protected], through any of MTP’s distributors in the US, UK, and France or via online retailers and major booksellers. Museum Tusculanum Press bank details: Amagerbanken, DK-2300 Copenhagen S :: BIC: AMBK DK KK :: IBAN: DK10 5202 0001 5151 08 More information at www.mtp.dk/MoG About the series Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland (ISSN 0025 6676) has published scientific results from all fields of research on Greenland since 1878. The series numbers more than 345 volumes comprising more than 1250 titles. In 1979 Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland was developed into a tripartite series consisting of Bioscience (ISSN 0106-1054) Man & Society (ISSN 0106-1062) Geoscience (ISSN 0106-1046) Hence Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland was renumbered in 1979 ending with volume no. 206 and continued with volume no. 1 for each subseries. As of 2008 the original Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland numbering will be continued in addition to the subseries numbering. Further information about the series, including addresses of the scientific editors of the subseries can be found at www.mtp.dk/MoG Denmark-Greenland in the twentieth Century Denmark-Greenland in the twentieth Century Axel Kjær Sørensen Meddelelser om Grønland · Man & Society 34 Axel Kjær Sørensen: Denmark – Greenland in the twentieth Century.
    [Show full text]