DOCSLIB.ORG

2003-Imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaannut Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanit Suliarineqartoq

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
2003-Imut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaannut Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanit Suliarineqartoq 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanit suliarineqartoq Qulequtaq takorusutat toorlugu iserfigisinnaavat 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut Ilanngussaq 1: Aningaasaliissutinut takussutissiaq Ilanngussaq 2: 2003-mut oqaasertaliussat 2003-mut oqaasertaliussanut nassuiaatit 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut Naalakkersuisut siunnersuutaannut nalinginnaasumik nassuiaatit Takussutissiat AIS 2003 Aningaasaleeriaatsit AIS 2003 Aningaasaleeriaatsit suliassaqarfinnut agguataarlugit AIS 2003 Kontunut pingaarnernut takussutissiaq 2001-2006 AIS 2003 Sanaartugassat kommuninut agguataarlugit AIS 2003 Sanaartornerit ingerlasut AIS 2003 Sanaartugassat 2003-mi aallartinneqartussat AIS 2003 Sanaartugassat 2004-mi aallartinneqartussat AIS 2003 2005-imi 2006-imillu aningaasat sillimmatit Ataani qulequttat arlaat toorlugu pineqartunut aningaasaliissutinut takussutissiaq takuneqarsinnaavoq Suliassaqarinnut ataasiakkaanut missingersuutinut ilanngussat Inatsisartut Siulittaasuat: 01 Naalakkersuisut Siulittaasuat: 10-14 Aningaasarsiornermut naalakkersuisoq: 20-24 Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu naalakkersuisoq: 30-32 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu naalakkersuisoq: 40-46 Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu naalakkersuisoq:50-51 Inuussutissarsiornermut naalakkersuisoq: 64-66 Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu naalakkersuisoq :70-99 Sanaartornermut tunngasut: 80-87 Iluarsaassinernut tunngasut: 90-97 2003-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut ' 1. Namminersornerullutik Oqartussat 2003-imi isertitassaat aningaasartuutissaallu ilanngussaq 1-ikkut, Aningaasaliissutinut takussutissiaq, aalajangersarneqarput. ' 2. 2003-imut oqaasertaliussat ilanngussaq 2-ikkut, oqaasertaliussanut takussutissiaq, aalajangersarneqarput. Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. april 2003 Hans Enoksen / Augusta Salling Ilanngussaq 1 Aningaasaliissutinut takussutissiaq AIS Missingersuutit 2003 2004 2005 2006 Inatsisartut siulittaasuat 01 (Mio.kr.) (Mio. kr.) (Mio. kr.) 01 Inatsisartut siulittaasuat 01.01 Ataatsimut aningaasartuutit 33.740.000 33,7 33,7 33,7 01.01.01 Inatsisartut allattoqarfiat 33.740.000 33,7 33,7 33,7 01.06 Tapiissutit 7.600.000 7,6 7,6 7,6 01.06.10 Inuit Circumpolar Conference 4.500.000 4,5 4,5 4,5 01.06.11 Naalakkersuinikkut suliniaqatigiiffinnut aningaasatigut tapiis 3.100.000 3,1 3,1 3,1 01.10 Qinikkat 16.430.000 16,2 16,2 16,2 01.10.10 Inatsisartut 15.836.000 16,0 16,0 16,0 01.10.11 Landskarsip nersornaasiuttagai 24.000 0,0 0,0 0,0 01.10.12 Illuatungiliuttut ilassinnissutaat 45.000 0,0 0,0 0,0 01.10.13 Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiat 525.000 0,2 0,2 0,2 01.11 Ombudsmandeqarfik 9.750.000 7,1 7,1 7,1 01.11.01 Inatsisartut Ombudsmandiat ingerlatsineq 6.953.000 7,1 7,1 7,1 01.11.20 Inatsisartut Ombudsmandiat, sanaartorneq 2.797.000 0,0 0,0 0,0 Ilanngussaq 1 Aningaasaliissutinut takussutissiaq AIS Missingersuutit 2003 2004 2005 2006 Naalakkersuisut siulittaasuat 10-12 (Mio.kr.) (Mio. kr.) (Mio. kr.) 10 Naalakkersuisut Allattoqarfiat 10.01 Ataatsimut aningaasartuutit 24.403.000 18,5 18,5 18,5 10.01.01 Naalakkersuisut allattoqarfiat, allaffissorneq 19.103.000 18,5 18,5 18,5 10.01.17 Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat 5.300.000 0,0 0,0 0,0 10.06 Tapiissutit 881.000 0,9 0,9 0,9 10.06.11 Nunaqqatigiit Siunnersuisoqatigiivi 881.000 0,9 0,9 0,9 10.10 Naalakkersuisut 10.843.000 10,2 10,2 10,2 10.10.10 Naalakkersuisut 10.843.000 10,2 10,2 10,2 10.11 Qinersineq 500.000 0,2 0,7 0,7 10.11.10 Qinersinermi aningaasartuutit 500.000 0,2 0,7 0,7 10.13 Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat -27.000.000 -27,0 -27,0 -27,0 10.13.10 Iluanaarutinit akiliutit, Namminersornerullutik Oqartussat sul -32.000.000 -32,0 -32,0 -32,0 10.13.13 Aktianik pisineq 5.000.000 5,0 5,0 5,0 10.14 Nunat tamalaat akornanni ingerlatat 12.828.000 11,5 11,5 11,5 10.14.01 Nunanut allanut tunngasunut allaffik, allaffissorneq 7.002.000 7,9 7,9 7,9 10.14.12 Bruxellesimi sinniisuutitaqarfik 3.691.000 2,2 2,2 2,2 10.14.17 Northern Periphery Programmemut Kalaallit Nunaata taper- 585.000 0,6 0,6 0,6 10.14.18 Nunani tamalaani pilersaarutit pillugit suleqatigiinnermi paas 1.000.000 0,8 0,8 0,8 10.14.20 Piffissap qiteqqunnerani EU-p isumaqatiginiarnissaanut piar 550.000 0,0 0,0 0,0 10.15 Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfik 3.143.000 3,2 3,2 3,2 10.15.01 Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfik, allaff. 3.143.000 3,2 3,2 3,2 12 Danmarkimi Allaffik 12.01 Ataatsimut aningaasartuutit 28.401.000 13,1 13,1 13,1 12.01.01 Danmarkimi allaffik, ingerlatsineq 9.565.000 8,8 8,8 8,8 12.01.10 Danmarkimi allaffik, ineqarnermut akiliut 9.422.000 4,1 4,1 4,1 12.01.11 Namminersornerullutik Oqartussat Københavnimi inissiaa-ta 214.000 0,2 0,2 0,2 12.01.12 Atorfinerlaanik pikkorissartitsisarnerit 0 0,0 0,0 0,0 12.01.13 Atlantikup Avannaamiut Tulattarfiat 600.000 0,0 0,0 0,0 12.81.13 Atlantikup Avannaamiut Tulattarfiat 8.600.000 0,0 0,0 0,0 14 Aqutsinermut Pisortaqarfik 14.01 Ataatsimut aningaasartuutit 35.156.000 34,9 34,9 34,9 14.01.01 Aqutsisoqarnermut Pisortaqarfik, allaffissorneq 35.156.000 34,9 34,9 34,9 14.02 Siunertat allat 25.230.000 25,3 25,3 25,3 14.02.02 Ilinniartitseqqittarnernut atugassanngortitat 3.034.000 3,0 3,0 3,0 14.02.03 Namm.Oqart. AEB-mut akileeqataassutaat 8.159.000 8,2 8,2 8,2 14.02.04 Sulisilluni ajoqusersinnaanermut inatsisit naapertorlugit sillim 6.354.000 6,4 6,4 6,4 14.02.05 Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik qarasaasia-qa 7.683.000 7,7 7,7 7,7 Ilanngussaq 1 Aningaasaliissutinut takussutissiaq AIS Missingersuutit 2003 2004 2005 2006 Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq 20-24 (Mio.kr.) (Mio. kr.) (Mio. kr.) 20 Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik 20.01 Ataatsimut aningaasartuutit 28.276.000 27,5 27,5 27,5 20.01.01 Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, allaffissorneq 28.276.000 27,5 27,5 27,5 20.05 Tapiissutit ataatsimoortumillu tapiissutit -2.261.778.000 -2.200,8 -2.172,6 -2.177,9 20.05.20 Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit 744.034.000 750,0 751,2 752,5 20.05.31 Kommuninut isumaginninnermullu tunngasuni aningaasartu 5.288.000 1,3 28,3 21,7 20.05.40 Naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutai -2.952.100.000 -2.952,1 -2.952,1 -2.952,1 20.05.41 Kommunit iluarsaassinermut agguaassassanut akiliut. -9.000.000 0,0 0,0 0,0 20.05.42 Naalagaaffiup avatangiisinik pitsanngorsaalluni iluarsaassin -50.000.000 0,0 0,0 0,0 20.10 Suliniutit immikkut siunertallit -69.170.000 -67,8 -67,8 -67,8 20.10.11 Ilanngaaseereerluni ernianut aningaasartuutit -36.370.000 -35,0 -35,0 -35,0 20.10.20 Nationalbankip sinneqartoorutaanit pisassat -31.000.000 -31,0 -31,0 -31,0 20.10.22 Isertitat allat -1.800.000 -1,8 -1,8 -1,8 20.11 Sillimmatit 37.200.000 120,8 117,8 112,8 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit 22.200.000 30,4 32,4 32,4 20.11.51 Isumaqatigiissutinut tunngasuni aningaasartuutinut sillimma 15.000.000 15,0 15,0 15,0 20.11.53 Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu suliniutin 0 47,9 47,9 47,9 20.11.54 Pensionisiat pitsanngorsarneqarnissaannut sillimmatit 0 12,5 12,5 12,5 20.11.55 Peqqinnissamut, innarluutilinnut il.il. sillimmatit 0 20,0 20,0 20,0 20.11.56 Missingersuutinik iluarsiineq, allaffissorneq 0 -5,0 -10,0 -15,0 20.12 Aningaaseriveqartitsineq 8.500.000 8,5 7,5 7,5 20.12.12 Aningaaseriveqartitsineq 8.500.000 8,5 7,5 7,5 20.90 Suliffeqarfiit -3.000.000 -3,0 -3,0 -3,0 20.90.21 Erniatigut isertitat, ingerlatsinermut taarsigassarsiat -3.000.000 -3,0 -3,0 -3,0 24 Akileraartarnermi Pisortaqarfik 24.01 Ataatsimut aningaasartuutit 19.339.000 19,2 19,2 19,2 24.01.01 Akileraartarnermi Pisortaqarfik, allaffissorneq 19.139.000 19,0 19,0 19,0 24.01.12 Akileraarutinit A-nit annaasat 1.100.000 1,1 1,1 1,1 24.01.13 Akiligassalinnut annaasat 1.000.000 1,0 1,0 1,0 24.01.14 Akileraarutinut akitsuutinullu siusinnerusukkut isumakkiikkan -500.000 -0,5 -0,5 -0,5 24.01.15 Pisassanut allanut siusinnerusukkut isumakkiikkanut akiliuti -500.000 -0,5 -0,5 -0,5 24.01.20 Akileraarutinut akiliisitsissutit -800.000 -0,8 -0,8 -0,8 24.01.21 Akitsuutinut akiliisitsissutit -100.000 -0,1 -0,1 -0,1 24.06 Tapiissutit 500.000 0,5 0,5 0,5 24.06.10 Ernianut tapiissutit, sipaarniarluni ileqqaarneq 500.000 0,5 0,5 0,5 24.10 Toqqaannartumik akileraarutit -750.000.000 -750,0 -750,0 -750,0 24.10.10 Nuna tamakkerlugu akileraarut -661.000.000 -661,0 -661,0 -661,0 24.10.11 Nuna tamakkerlugu immikkut akileraarut -65.000.000 -65,0 -65,0 -65,0 24.10.12 Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat, N.O.suliffeqarf. -24.000.000 -24,0 -24,0 -24,0 24.11 Toqqaannanngitsumik akileraarutit -635.000.000 -635,0 -635,0 -635,0 24.11.10 Nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit -525.000.000 -525,0 -525,0 -525,0 24.11.11 Qamutinut motoorilinnut akitsuutit -33.000.000 -33,0 -33,0 -33,0 24.11.12 Raajanut akitsuutit -7.500.000 -7,5 -7,5 -7,5 24.11.13 umiarsualivimmiinnermut akileraarut -6.200.000 -6,2 -6,2 -6,2 24.11.14 Naqissusiinermut akitsuutit -10.000.000 -10,0 -10,0 -10,0 24.11.15 Eqquiniaasitsinermi akileraarutit -9.500.000 -9,5 -9,5 -9,5 24.11.17 Aningaasanik ikisilluni pinnguaatinut akileraarutit -13.500.000 -13,5 -13,5 -13,5 24.11.18 Assartuinermi akit assigiissuunissaannut akileraarut. -29.900.000 -29,9 -29,9 -29,9 24.11.19 Akitsuutit, akiliilluni aallaaniarneq aalisarnerlu -400.000 -0,4 -0,4 -0,4 Ilanngussaq 1 Aningaasaliissutinut takussutissiaq AIS Missingersuutit 2003 2004 2005 2006 Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik (Mio.kr.) (Mio.
Load more

Recommended publications
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 BEK nr 517 af 23/05/2018 (Historisk) Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland Ministerium: Social­ og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi­ og Indenrigsmin., j.nr. 2017­5132 Senere ændringer til forskriften LBK nr 916 af 28/06/2018 Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland I medfør af § 8, stk. 1, i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999, fastsættes: § 1. Fortegnelsen over valgkredse i Grønland affattes som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 476 af 17. maj 2011 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland, ophæves. Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 23. maj 2018 Simon Emil Ammitzbøll-Bille / Christine Boeskov BEK nr 517 af 23/05/2018 1 Bilag 1 Ilanngussaq Fortegnelse over valgkredse i hver kommune Kommuneni tamani qinersivinnut nalunaarsuut Kommune Valgkredse i Valgstedet eller Valgkredsens område hver kommune afstemningsdistrikt (Tilknyttede bosteder) (Valgdistrikt) (Afstemningssted) Kommune Nanortalik 1 Nanortalik Nanortalik Kujalleq 2 Aappilattoq (Kuj) Aappilattoq (Kuj) Ikerasassuaq 3 Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq 4 Tasiusaq (Kuj) Tasiusaq (Kuj) Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia 5 Ammassivik Ammassivik Qallimiut Qorlortorsuaq 6 Alluitsup Paa Alluitsup Paa Alluitsoq Qaqortoq
    [Show full text]
  • Natural Resources in the Nanortalik District
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment Natural resources in the Nanortalik district An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project NERI Technical Report No. 384 National Environmental Research Institute Ministry of the Environment Natural resources in the Nanortalik district An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project NERI Technical Report No. 384 2001 Christain M. Glahder Department of Arctic Environment Data sheet Title: Natural resources in the Nanortalik district Subtitle: An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project. Arktisk Miljø – Arctic Environment. Author: Christian M. Glahder Department: Department of Arctic Environment Serial title and no.: NERI Technical Report No. 384 Publisher: Ministry of Environment National Environmental Research Institute URL: http://www.dmu.dk Date of publication: December 2001 Referee: Peter Aastrup Greenlandic summary: Hans Kristian Olsen Photos & Figures: Christian M. Glahder Please cite as: Glahder, C. M. 2001. Natural resources in the Nanortalik district. An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project. Na- tional Environmental Research Institute, Technical Report No. 384: 81 pp. Reproduction is permitted, provided the source is explicitly acknowledged. Abstract: The interview study was performed in the Nanortalik municipality, South Green- land, during March-April 2001. It is a part of an environmental baseline study done in relation to the Nalunaq gold project. 23 fishermen, hunters and others gave infor- mation on 11 fish species, Snow crap, Deep-sea prawn, five seal species, Polar bear, Minke whale and two bird species; moreover on gathering of mussels, seaweed etc., sheep farms, tourist localities and areas for recreation.
    [Show full text]
  • Nuummi (Kommuneqarfik Sermersuumi Nuup Illoqarfittaa, Nuussuaq Aamma Qinngorput Katerisimaartarnernut Tunngatillugu Killilersuig
    Nuummi (Kommuneqarfik Sermersuumi Nuup illoqarfittaa, Nuussuaq aamma Qinngorput katerisimaartarnernut tunngatillugu killilersuigallarnerit inerteqquteqartitsinerillu pillugit Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 6, 3. april 2020-meersoq. Atuussimasoq (Historisk) Nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 20, 12. november 2001-imeersumi, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 1. april 2020-meersutigut allanngortinneqartumi, §§ 6, 6 a aamma 12 b kiisalu § 29, imm. 2 malillugit aalajangersarneqarpoq: Atuuffii § 1. Nalunaarut Nuummut atuuppoq, taamaattoq takuuk imm. 2 aamma 3. Imm. 2. Nalunaarut Dronning Ingridip Napparsimavissuanut imaluunniit nakorsiartarfinnut kiisalu namminersortuni niuertarfinnilu peqqissaanermik naalagaaffimmit akuerisaallutik ingerlatani ingerlatsisunut atorfeqartitsiffiusunullu atuutinngilaq. Imm. 3. §§ 3 aamma 4 katersuunnernut politikkikkut allatulluunniit isummersornissamik siunertalinnut atuutinngillat. § 2. Nalunaarut malillugu killilersuinerit, inerteqquteqartitsinerit, peqqusinerit il.il. 14. april 2020 tikillugu atuutissapput. Katersuunnernut il.il. tunngatillugu killilersuinerit § 3. Illup iluani silamilu aaqqissuussanut, nalliuttorsiornernut, sammisaqartitsinernut assigisaanulluunniit inuit 10-t qaangerlugit peqataaffigineqartunut ingerlatsinissaq peqataanissarlu inerteqqutaavoq, taamaattoq takuuk imm. 2. Imm. 2. Peqataasut taamaallaat inoqutigiiuppata imm. 1 najukkamut atuutissanngilaq. § 4. Inuit qulit sinnerlugit tamanit katersuuffigineqarsinnaasumiippata,
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • Issue 4 March 8 2016
    4 – March 8 2016 ULU NEWS Follow us on ww.awg2016.org • Facebook • Twitter • Instagram #JoinFeelJump #AWG2016 Athlete of the day By: Malu Pedersen Name: Jada Lea What’s the worst? ulunews@awg2016 Age: 16 I haven’t had a worst yet. I like everything Team: Alberta North so far. Volleyball How did you prepare for AWG2016? How has your Arctic Winter Games I haven't really prepared myself. I was too been so far? excited to do anything. I started packing Arctic Winter Games 2016 It’s been really fun. It’s such a new experi- a day before. But I prepared myself men- Mail: [email protected] ence, and socializing and talking with dif- tally by trying to imagine what it would Phone: (+299) 382016 ferent people around the world is really be like. Adress: Imaneq 32, 1. th. cool. P.O. Box 1050 How much do you practice each week? 3900 Nuuk How do you like Nuuk? Together as a team, we haven’t practiced It’s so pretty. It’s so cute. Every house has every week, because we have other vol- Editors: Poul Krarup, Naja Paulsen & Arnakkuluk Kleist different colors. I love it. leyball teams to be on. So we practiced Publisher: AWG2016, Sermitsiaq.AG and together twice before. the Ilisimatusarfik School of Journalism How did you like the opening cere- E-mail: [email protected] monies? Have you made some new friends? Mobile: +299 55 19 02 The opening ceremony was very up-beat I have met a lot of people, from Alaska, and I liked that there was a big stage and Northwest Territories and Yukon, I think.
    [Show full text]
  • Social Impacts
    White Paper for the SIA Social impacts TANBREEZ Project English version 1/90 Contents A short description of the white paper for the SIA for the TANBREEZ Project - the content and its purpose ................... 4 I. Written responses submitted concerning the Draft SIA Statement (Impacts on the society) .................................. 5 No. 1. Employers' Association of Greenland (Grønlands Arbejdsgiverforening) ........................................................... 6 No. 2. Danish Working Environment Authority (Arbejdstilsynet) ............................................................................... 8 No. 3. SIK ....................................................................................................................................................... 10 No. 4. KANUKOKA ............................................................................................................................................ 13 No. 5. Municipality of Kujalleq ........................................................................................................................... 20 No. 6. Ministry of Health and Infrastructure ........................................................................................................ 42 No. 7. Flemming Hybholt .................................................................................................................................. 50 No. 8. WWF World Wildlife Fund .......................................................................................................................
    [Show full text]
  • TANBREEZ Project
    TANBREEZ Project Hydropower Plant REP0029, rev. 3 TANBREEZ Project Hydropower plant FINAL August 2013 Project no.: MTH 5302-791261 Document: REP0029 - Hydropower Plant, rev. 3.docx Date: August 2013 Revision: Rev. 3 Prepared by: TGOJ Reviewed by: NPB, P. A. Pedersen A/S Approved by: KUH MT Højgaard Grønland ApS c/o MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 9 DK-2860 Søborg Tel +45 7012 2400 Fax +45 7013 2421 [email protected] www.mth.dk Reg. no. 16 17 15 30 TANBREEZ Project August 2013 Hydropower Plant Revision: Rev. 3 791261/tgoj Page: 3/24 Table of Contents 1 Introduction ....................................................................... 5 1.1 Background............................................................................ 5 1.2 Base case in the feasibility study .............................................. 5 1.3 Scope of work ........................................................................ 6 1.4 List of abbreviations ................................................................ 6 1.5 Hydropower in Greenland ........................................................ 7 1.6 Overview of the existing power in the area ................................ 8 1.7 TANBREEZ power requirements .............................................. 10 1.8 Sub-conclusion ..................................................................... 11 2 Small hydropower plant options ....................................... 12 2.1 Available information ............................................................ 12 2.2 Description .........................................................................
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Årsregnskab 2019
    ÅRSREGNSKAB 2019 Transmissionslinje fra Sisimiut vandkraftværk FORORD Et år med medvind og modvind Vi har høje ambitioner i Nukissiorfiit. Der er meget, vi gerne vil udret­ problemer med vandforsyningen i Uummannaq. Der var behov for en te for samfundet og for virksomheden. Det gælder ikke mindst i for­ ekstraordinær indsats for at sikre rent drikkevand til Uummannaq og hold til at bidrage til den grønne omstilling og til at fastholde et lavt genetablere den normale vandforsyning. prisniveau for el, vand og varme. Vi arbejder for miljømæssig og øko­ nomisk bæredygtighed – i Nukissiorfiit og i samfundet. Regnskabet for 2019 viser, at Nukissiorfiits økonomi er lettere udfor­ dret. Vi havde samlet set et mindre underskud på 5 mio. kr., som dog I 2019 har vi kunnet glæde os over, at vi har nået en række af de mål, kunne have været meget værre. Vi formåede imidlertid at fastholde vi har sat os. Vi har dog også mødt udfordringer, som har betydet, at et lavt prisniveau på el, vand og varme på trods af et stigende pres på vi har været nødt til at tilrettelægge en del af vores arbejde anderle­ økonomien fra flere sider. des, end vi forventede ved årets start. I 2019 sagde vi farvel til Nukissiorfiits mangeårige energidirektør, Vi er stolte over, at vi er nået langt med planlægningen af, hvordan vi Michael Pedersen. Indtil der udpeges en ny energidirektør, bestrides kan bruge vedvarende energi over hele landet i stedet for olie. Vi er stillingen af Nukissiorfiits økonomidirektør, Claus Andersen-Aagaard. også stolte over, at vores indsats for høj vandkvalitet i bygderne har betydet, at de sidste kogeanbefalinger blev ophævet i 2019.
    [Show full text]
  • Business Opportunities in Greenland Project Overview 2018 2 Business Opportunities in Greenland – Project Overview 2018
    BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND PROJECT OVERVIEW 2018 2 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2018 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND PROJECT OVERVIEW 2018 Published by the Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) in collaboration with the Confederation of Danish Industry (DI), February 2018 di.dk/english acrm.dk Prepared by Up Front Communication ApS, Managing director Hans Bak UP Front COMMUNICATION APS Up-North ApS, Managing director Martin Schjøtz-Christensen The publication was made possible through the financial support of The Bank of Greenland Edited by Mads Qvist Frederiksen, Head of Secretariat, ACRM Photos: Hans Bak/UP Front Communication ApS: Page 14 and 57. Kalaallit Airports: Page 60. Ivars Silis: Page 56. Kommuneqarfik Sermersooq: Page 45. Mads Pihl/Visit Greenland: Page 4, 6, 41 (bottom) and 42 (bottom). Petter Cohen, Xtravel/Visit Greenland: Page 42 (top). Rebecca Gustafsson/Visit Greenland: Page 41 (top). Print: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7144-135-2 (print) 250.02.2018 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2018 3 ARCTIC CLUSTER OF RAW MATERIALS The Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) is established by Greenland Business Asso- ciation (GE), The Confederation of Danish Industry (DI) and the Technical University of Denmark (DTU). The cluster was originally funded by the Danish Industry Foundation (IF). Purpose ACRM is a platform for companies with interests, experience and competences within the extractive industries. ACRM’s main purpose is to strengthen the competitiveness in Greenland and Denmark in the industry and contribute to sustainable growth and employment in both countries. To obtain this goal, ACRM will build up and support busi- ness cooperation, industry consortia and business concepts.
    [Show full text]
  • Sommer-Rejser-GL.Pdf
    Erik Tormip tyskisuumiit qallunaatuunngortitaa, UPI - ©2014 Kunuunnguaq Fleischerimit kalaallisuunngortitaq 1 Arnold Heimip nunap aqqinik taaguusersuinera uani attatiinnarneqarpoq, taamani allamiut angalasut Nunatsinnik paasinnnittaasiannik imminermini takutitsisuummat. Kapitalit uannga nutsikkat: ”Kalaallit Nunaanni aasakkut angalanerit” Arnold Heimimit allatat Kap. XIII. Kingitoarsuup qaqinera (9.-11. juli 1909) Unnuinissatsinnut tuperpugut. Maanna kuup akuata siorartaani, Sullorsuup (Vaigat) sineriaani, ulinnerpaaffianit meterinik marlunnik qatsitsigisumi, kuup Sullorsuarmut appakaaffiata eqqaani. Nuna tamanna inuit najugaqarfiiniit ungaseqisoq, aamma timmiaqarfiunngitsoq, kalaallit taasarpaat Patoot – sumiiffik ilisimaneqarluartoq, nunap pissusaa pillugu allatani allaaserineqartarpoq. Tassami naasut ujaranngornikut nunarsuup pinngoriartornerani kridteqarfimmik nutaanerusumik taaneqartartup nalaaneersut maani nassaassapput, taakkulu professor Oswald Heer-ip allaaserinikuuaat. Taamanersuaq maani silaannaap pissusaa ullumikkut immap Akullersuup silaannaatut ippoq. Tamannalu – naasunik ujaranngonikoqarfik - paasisassarsiorfiginiarlugu avatinnguani angallapput kisarnikuuarput. Tupitta tunua, qummut 800 meterit missaanni innaavoq qutaarlooqisoq quppaqaqisorlu. Ungasianiilli qaqqap ikiariissitaarnera qaqortoq, sungarpaluttoq aappaluttorlu ersippoq. Aamma aamarsuit takussaapput. Sillisissaqarfiup qulaani sermeq ersippoq. Tassalu Nugsuup (Nuussuup) kujataatungaata sermia, qaqqat basaltiusut portunersaasa qaavanniittoq. ”Kranok atakarpa?”(qanoq
    [Show full text]