betonNummer 1 FEBRUAR 2015

Tema: Design af holdbarhed – nye principper på vej side 4

Europæiske Højhus i 10 års 10 standarder: 16 Ørestad 20 succes Danmark mister indflydelse Udfordrer dansk byggeskik Workshops kommet for at blive 2+2=5

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

AalboFårg Portland en A/S kompetent dialog om beton..! Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefaltidon +45 alene. 98 16 I77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og Telefakompetencex +45 98 10 11 for 86 at sikre stærke betonløsninger. cemeTeoretisknt@aalborgportland. og praktiskcom erfaring er værktøjerne. www.aalborgportland.com Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Det stærke hold med cement- og betontekniske Aalborg Portland A/S kompetencer – de tekniske konsulenter: Vi er klar...! Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Telefon 9816 7777 Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Telefax 9810 1186 Niels Erik Jensen. [email protected] www.aalborgportland.dk Dansk betonviden i fare beton For et halvt år siden, i august 2104, kunne Magasinet BETON slå fast, at Danmark er et af Nr. 1 | FEB. 2015 | 32. årgang de absolut førende betonlande i verden, og at vores veldokumenterede viden, principper og metoder til at sikre betonkonstruktioner holdbarhed og lang levetid er efterspurgte Betons formål er at fremme optimal og internationalt. bæredygtig brug af beton og betonproduk- Men måske er det en stakket frist. Den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og har – som vi omtaler det i denne udgave af BETON - sat gang i et omfattende udviklings- miljømæssigt. Det sker ved at orientere om arbejde, der skal føre til standardiserede, fælleseuropæiske principper for design af beton- udviklingen inden for betonteknologi og konstruktioners holdbarhed. betonproduktion samt ved at udbrede kend- Rent principielt er den tanke fornuftig nok i et Europa, hvor man tilstræber et åbent skabet til betons anvendelsesmuligheder. marked med så få nationale regler som muligt. Men der er en slange i paradiset, for de nye, europæiske regler kan gøre det svært for os at Beton udkommer fire gange årligt i februar, holde fast i vores gode betonkrav. Danmark har ingen indflydelse på de kommende betonkrav, maj, august og november i et distribueret idet vi – trods vores viden på området - slet ikke er med til at udarbejde de kommende regler. oplag på 5.500. Det får nu betoneksperter til at advare om, at vi risikerer at få betonkrav, der er dårlige set med danske øjne, trukket ned over hovedet. Udgiver: Problemet er økonomisk. Det koster penge, når danske betoneksperter skal deltage i arbej- Samvirket for udgivelse af bladet Beton 2+2=5 det med nye europæiske betonkrav. Men det har vist sig umuligt at skaffe midler til dansk delta- gelse i europæiske standardiseringsaktiviteter på betonområdet. En dansk styrkeposition er derfor nu i fare til skade for såvel betonkonstruktioners levetid, eksport af ingeniørviden og udvikling af nye, endnu mere bæredygtige betoner. Det bør de dan- DANSK ske bevillingsgivere snarest få øjnene op for. BETONFORENING

Jan Broch Nielsen | Redaktør Redaktion: Avanceret analyse af Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Indhold: [email protected] delmaterialer og hærdnet beton Dansk betonviden i fare 3 Tlf. 57 80 78 69 tema: Ny principper for design af betons holdbarhed måske på vej 4 Abonnement og tema: Opbakning – og en del skepsis 8 administration: tema: Danmark får kun begrænset indflydelse på betonstandarder 10 Dansk Byggeri tema: Forslag om ny model for indtrængning af chlorid i beton 12 Nørre Voldgade 106 1015 København K Højhus i Ørestad udfordrer dansk byggeskik 16 Anette Berrig, [email protected] Hobros spildevand kræver tilslag af granit 18 Tlf. 72 16 01 91 Flydende kajpladser i Esbjerg 19 AalboFårg Portland en A/S kompetent dialog om beton..! 10 års succes med betonworkshops 20 Annoncer: Rørdalsvej 44 Media-People Postboks 165 Perstrup satser på BIM og 3D 23 Ole Bolvig Hansen 9100 Aalborg Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke Ny vejledninger for drift og vedligehold på afløbsområdet [email protected] Telefon +45 98 16 77 77 24 altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Telefakompetencex +45 98 10 11 for 86 at sikre stærke betonløsninger. fib symposium tegner over forventning 25 [email protected] Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Udsmykket fængselsmur gør atmosfæren bedre www.aalborgportland.com 26 Grafisk produktion: Og dialog med præcis rådgivning iværksætter Betonprinteren rykker tættere på 27 KLS Grafisk Hus A/S handlinger, der sigter mod bedre resultater med Samarbejde om sikkerhed ved løft og montage af betonelementer beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, 28 fordi 2+2 bliver til 5… Retten sat bag beton og kobber 29 Forsidefoto: Jan Broch Nielsen Broelegance med lang levetid Det stærke hold med cement- og betontekniske Vi er klar...! Aalborg Portland A/S 30 kompetencer – de tekniske konsulenter: Masser af beton i ny multiarena 32 Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Telefon 9816 7777 Abonnementspris: Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Telefax 9810 1186 Luksus til Københavns cyklister 34 Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Niels Erik Jensen. Udland, kr. 260,- (4 numre) [email protected] Ny udgave af teknisk håndbog om belægninger 35 www.aalborgportland.dk Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms nyt fra: Fabriksbetongruppen 36 nyt fra: Betonelement-foreningen 38 ISSN 1903-1025 TEKNOLOGISK INSTITUT nyt fra: 42 www.danskbeton.dk nyt fra: Aalborg Portland 44 nyt fra: Dansk Betonforening 48

FEBRUAR 2015 • 3 Tema | Design af holdbarhed Ny principper for design af betons holdbarhed

Eksponeringsmodstandsklasser er den centrale nyskabel- se i et koncept for holdbarhedsdesign, som en europæisk arbejdsgruppe er ved at udvikle – men henblik på, at kon- ceptet skal vinde indpas i europæiske betonstandarder

t nyt koncept for bliver vedtaget, hvilket sandsynligvis for arrangerede Dansk Betonforening design af beton- sker i 2020. og Betoncentret på Teknologisk Institut konstruktioners De ny tanker om ’Durability Design’ workshoppen, hvor formålet var at de- holdbarhed og blev i november 2014 præsenteret for battere konceptet for at skabe grundlag levetid er ved at den danske betonverden på en work- for et dansk svar fra Dansk Standards finde vej gennem shop i november 2014. Konceptet er standardiseringsudvalg S-328. beslutningspro- udarbejdet af en arbejdsgruppe i CEN Designkonceptet blev præsenteret cesserne i den europæiske standardi- ved navn JWG Durability, hvilket henvi- af Steinar Leivestad, der er projektleder seringsorganisation, CEN. Endnu er ser til, at det er en fælles arbejdsgruppe i Standard Norge og som convenor an- der tale om indledende tekniske arbej- (Joint Working Group), som refererer til svarlig for arbejdet i JWG Durability. der, der ligger forud for det egentlige de tekniske komiteer TC 104 og TC 250 Steinar Leivestad understregede på standardiseringsarbejde – men meget for henholdsvis beton og Eurocodes. workshoppen, at der endnu ikke er tale tyder på, at et paradigmeskift for hold- om et formelt høringsforslag. Så langt barhedsdesign kan blive en kendsger- Brug for input fremme er arbejdet endnu ikke. ning. Måske allerede når næste gene- Som led i processen har Danmark mu- »Vi er i en fase, hvor vi søger kom- ration af standarder på betonområdet lighed for at kommentere forslaget. Der- mentarer og input, som vi vil bruge i

Tema: Design af holdbarhed Veludført beton har lang levetid. Men kravene kan også være store, når fx betonbroer og -tunneler skal 1935: holde mindst 120 år, før der er brug for renovering. Lillebæltsbroen Derfor er holdbarhedsdesign, som Beton ser – bropillerne er nærmere på i dette nummer, en vigtig betonkonstruk- disciplin for betoningeniører – og en tioner, som i de seneste år har disciplin, hvor der kan være store krævet betydelige omvæltninger på vej. reparationer.

4 • Beton udarbejdelsen af arbejdsgruppens ende- lige rapport til de tekniske komiteer, der har stillet os opgaven«, sagde han. Europæisk kaos Baggrunden for JWG Durability er, at der med Leivestads ord set fra CEN nærmest hersker kaos – i form af meget forskellige krav fra land til land, når det gælder design af holdbarhed og levetid af betonkonstruktioner. Selv om vi i Dan- mark stiller relevante og korrekte krav, der sikrer holdbarheder af vores beton, har andre europæiske lande valgt meget anderledes krav for at sikre holdbarhed af deres beton. Undersøgelser – som fx beskrevet i CEN TR 15868 - har vist, at den samme betonkonstruktion i den samme ekspo- neringsklasse har en meget forskellig designlevetid i forskellige lande. Om- vendt betyder det, at de nationale krav til en beton med en given designlevetid alt andet lige varierer meget fra land til 2013: Odins Bro, Odense. Betonkonstruktioner designet til 100 års levetid. land. »Forskellige lande bygger på forskel- lige antagelser. Men det er langt fra en ønskværdig situation, at der er forskellig Forkerte vurderinger af designleve- design af betonkonstruktioner (Eurocode opfattelse af holdbarhed på det euro- tiden har både økonomiske og tekniske 2), EN 206 om materialet beton og EN pæiske marked. Designlevetiden af den konsekvenser. Hvis der opstår betonpro- 13670 om udførelse. samme konstruktion kan være 50 år i det blemer hurtigere end antaget, medfører ene land og 110 år i et andet. Vi arbejder det udgifter til afhjælpning. Og omvendt Centrale modstandsklasser derfor hen mod et system, der kan danne har konstruktionen muligvis været for Det centrale element i det ny koncept er basis for at vurdere betonkonstruktio- dyr, hvis den kan holder væsentligt læn- ’Exposure resistance classes’ – ekspone- ners levetid på en konsistent måde på gere end ønsket uden problemer. ringsmodstandsklasser, som er en klassifi- baggrund af en ydelsesbaseret tilgang«, Ambitionen for JWG’en er derfor et kation af forskellige betontypers modstand fastslog Steinar Leivestad, som tilføjede, fælleseuropæisk system for holdbar- mod forskellige nedbrydningsmekanismer. at udviklingen også harmonerer med hedsdesign, der skal indarbejdes i de Klassifikationen er baseret på prøvning, så Europakommissionens ønsker om at europæiske standarder på betonområdet det er betonernes konkrete ydelse (perfor- begrænse nationale krav. ved kommende revisioner af EN 1992 om mance), der bestemmer klassen. Dermed skifter fokus fra brug af præskriptive vær- dier for en række betonparametre til beto- nens konkrete egenskaber. Dette adskiller sig væsentligt fra be- tondesign i dag, hvor designlevetiden sædvanligvis bliver fastlagt gennem krav til fx v/c-tal, cementindhold og binder- type m.v. Men ifølge JWG Durability er disse empiriske krav baseret på lokale erfaringer ikke konsistente, lige som der ikke er nogen fælles forståelse for, hvad det vil sige, at levetiden er ’opbrugt’. Udviklingen fra brug af præskriptive krav, som der er erfaring for vil virke, til en ydelsesbaseret (performance based) tilgang baseret på konkret design sker på flere tekniske områder i disse år. Inden Fortsætter på side 6

1912: Charlottenlund Fort forstærket med be- tonkonstruktioner. I øvrigt bestykket med fire 29 cm haubits M/1910.

FEBRUAR 2015 • 5 Tema | Design af holdbarhed

1962: Langelandsbroen – omfattende reno- veret 2010-2012 på grund af betydelige betonskader.

Fortsat fra side 5 Tilsvarende definitioner gælder for de »Det er naturligvis vigtigt at under- for byggeriet gælder det ikke mindst på øvrige modstandsklasser. bygge og kalibrere disse værdier. Til det brandområdet, hvor funktionsbaserede »Med de ny klasser frigør vi os fra at vil vi bygge videre på de metoder, der blev brandkrav og brandteknisk dimensione- tale om v/c-tal og bindersammensæt- udviklet i DuraCrete-projektet, og som nu ring i stigende grad erstatter brug af de ning i forbindelse med design af levetid. indgår i fib Model Code«, sagde Leivestad. på forhånd anerkendte løsninger fra Byg- Vi taler i stedet om evnen til at modstå Forslaget om tabeller med præaccep- ningsreglementets eksempelsamling. nedbrydningsmekanismer«, siger Steiner terede værdier vækker dog en vis undren Leivestad. i nogle danske betonkredse, idet hele Fire modstandsklasser Princippet er meget kort fortalt, at formålet med indsatsen jo er at indføre en Det ny forslag omfatter fire modstands- rådgiveren designer holdbarheden af en ydelsesbaseret tilgang holdbarhedsdesign klasser for henholdsvis carbonatisering, given konstruktion ved at vælge ekspone- i stedet for at foreskrive bindertype, bin- chloridindtrængning, fryse/tø-påvirknin- ringsklasse, modstandsklasse og dæklag dermængde og v/c-tal. ger og kemiske påvirkninger. I de første to på baggrund af den ønskede levetid. klasser kan modstanden enten være lav, Specifikation fra entreprenøren til Brug for nye testmetoder medium eller høj. I de to sidste kan mod- betonfabrikken vil således fx omfatte Steinar Leivestad lægger ikke skjul på, at der standen være medium eller høj. styrkeklasse, eksponeringsklasse, mod- også ligger en stor opgave i standardisering »Konceptet skal både være teknisk standsklasse, øvre og nedre værdi for af de prøvningsmetoder til performance velfunderet og nemt at bruge. Derfor tilslagets størrelse (Dupper, Dlower) og konsi- testing, der skal anvendes for at placere en har vi valgt at tage udgangspunkt i de stensklasse. given beton i den rette modstandsklasse. konkrete nedbrydningsmekanismer, der Udfordringen er blandt andet at finde fører til henholdsvis armeringskorrosion Operative tabeller metoder, hvor man troværdigt kan eks- og nedbrydende påvirkning af betonens Til brug i det daglige, mindre komplicere- trapolere sig frem til betonens egenskaber funktion«, uddybede Leivestad. de designarbejde foreslår JWG Durability om 100 eller måske 200 år på baggrund af De ny klasser defineres ud fra ned- såkaldte ’deemed-to-satisfy’-tabeller. en forholdsvis kort test, hvor en betonprø- brydningsmekanismen. Fx er ’lav car- Det vil sige præaccepterede kombi- ve udsættes for forskellige nedbrydende bonatiseringsmodstand’ – indtil videre nationer af bindertype, bindermængde faktorer i en periode på allerhøjst 700 døgn. - defineret ved, at der kun er 10 procents og v/c-tal, der sikrer, at betonen rammer Når testmetoderne er på plads, kan det sandsynlighed for, at carbonatiserings- en given modstandsklasse. Tilsvarende til gengæld fremme udviklingen af nye, fx dybden er mere end 40 mm efter 50 år i skal der udarbejdes tabeller, som giver mere bæredygtige betoner med nye bin- eksponeringsklasse XC3 med en relativ en sammenhæng mellem eksponerings- dertyper, idet prøvningen kan dokumen- luftfugtighed på 65 procent. Definitionen klasse, modstandsklasse, dæklagstykkelse tere betonens modstandsklasse, hvor det i på middel og høj modstandsklasse er så og levetid, så et hurtigt tabelopslag giver dag kan være vanskeligt at dokumentere en henholdsvis 30 mm og 20 mm. betondesignet. ny betons egenskaber på langt sigt. jbn

6 • Beton Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien

DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter • Kraftigt plastificerende – lavt forbrug • Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke • Effektiv produktion af selv- kompakterende beton

VISCOSTAR - Stabiliserende produkter • Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton • Effektiv fjernelse af bleeding • Højeffektive – lavt forbrug

VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton • Forbedret kompaktering • Forbedrede overflader og styrker • Mindre støj og slitage • Modvirker kalkudfældninger

MAPEFORM - Formolier • Perfekt slipevne • Overflader uden defekter • Modvirker opbygning i formudstyr • Stor rækkeevne – lavt forbrug • Miljøvenlig mineralolie baserede • Biologisk nedbrydelige emulsioner Tema | Design af holdbarhed Opbakning – og en del skepsis JWG Durability er på rette vej med en ydelsesbaseret tilgang, mener danske betonfolk. Men der er delte meninger om specifikke elementer i arbejdsgruppens forslag.

Både opbakning og skepsis prægede debatten om det ’Dura- emed-to-satisfy’ tabeller, som arbejdsgruppen også foreslår. bility Design Concept’, som blev præsenteret for den danske Andre påpegede, at systemet virker stift, og at det ikke tager betonverden på en workshop hos Betoncentret på Teknolo- højde for effekten af kombinerede miljøpåvirkninger«, siger gisk Institut i november 2014. Dorthe Mathiesen. »På det helt overordnede plan blev det godt modtaget, at Et andet kritikpunkt var, at et system baseret på valg af konceptet bygger på en performance-baseret tilgang til at modstandsklasser i virkeligheden ikke er performance-base- specificere betonkonstruktioners holdbarhed. Generelt var ret for alvor – i modsætning til fx modellering af den konkre- der således enighed om det nødvendige i at tage udgangs- te betons egenskaber. punkt i betonens konkrete modstandsdygtighed over for de væsentligste nedbrydningsmekanismer, når man arbejder Tærskelværdi med levetidsdesign af betonkonstruktioner«, siger center- Hertil kommer, at klassekonceptet blev kritiseret for ikke chef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret. at tage højde for den tærskelværdi (chloridkoncentration i Betoncentret har sammenfattet debatten på workshoppen betonen), ved hvilken armeringen begynder at ruste i for- til brug for standardiseringsudvalget S-328, der efter samråd skellige betonsammensætninger. En problemstilling, som med S-1992 er ansvarlig for at sende kommentarer til arbejds- forskningen endnu ikke har fuldgyldige svar på. gruppen i CEN. »Det er vigtigt at understrege, at der kan ske mange æn- dringer med konceptet fremover. Workshoppen var et led i Detaljeret skepsis arbejdsgruppens indsamling af kommentarer til arbejdet, På det mere detaljerede niveau var der større skepsis. Det og der er endnu et godt stykke vej til et egentligt høringsfor- koncept, der blev præsenteret, bygger på et system af mod- slag«, siger Dorthe Mathiesen. standsklasser. Betonens modstandsklasse bliver så afgøren- Endelig blev der på workshoppen udtrykt bekymring de for kravet til det dæklag, der er nødvendigt for at opnå en for, om vi kan bevare de danske principper for at opnå god given levetid i en given eksponeringsklasse. betonkvalitet med rødder helt tilbage til Basis Beton Beskri- »Meningerne om modstandsklasserne var delte. Nogle velsen fra midtfirserne. fandt det en god og anvendelig ide, ikke mindst med de ’de- jbn

2000: Betontunnel under Øresund fra Ama- ger til Peberholm. Designet til 100 års levetid. Foto: Miklos Szabo/Øresunds- bron.

8 • Beton Helenevej - Regnvandssikring, Frederiksberg 2. Opbakning – og en del skepsis 1. Nørre Vorupør Havbad, Thisted

F

o t o :

F r e d e r ik s b F e o r t g o K : o T m h m is un te e d K o m m u n e Helenevej er Danmarks første villavej, der kan optage regnvandet fra selv kraftige skybrud. Vejen har nemlig fået en Det nye havbad sætter en af Thys bedste permeabel belægning med betonsten, så badestrande på landkortet og gør det vandet siver ned i undergrunden i stedet muligt at bade i det friske havvand uden at Stem på for at lægge sig på overfladen. bekymre sig for høje bølger og understrømme. din favorit til Bæredygtig Beton Prisen 2015 Du kan nu stemme på det projekt, som du synes skal vinde Bæredygtig Beton Prisen 2015, og dermed være med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 15.000 kr. Sidste mulighed for at stemme er den 28. februar 2015.

Stem, se flere billeder og læs dommerkomiteens begrundelser for nomineringerne på danskbeton.dk

“Le Mur” - Højvandssikring, 3. Lemvig Havn

Bæredygtig Beton Prisen uddeles hvert andet år af Dansk Beton. I 2013 løb Rabalder Parken i Roskilde med æren. I år har dommerkomiteen udvalgt 3 finalister, der alle udmærker sig i forhold til miljø, samfund og økonomi. Hvem der bliver den endelige vinder, er op til danskerne.

F o t o :

L e m v ig K o m m u ne

I roligt vejr skaber højvandssikringen på Lemvig Havn byliv til glæde for by og erhvervsliv. Når vandet stiger lukkes portene, og Lemvig undgår oversvømmelse. For en bæredygtig fremtid Tema | Design af holdbarhed Danmark får kun begrænset indflydelse på betonstandarder

Danske interesser er ikke repræsenterede i centralt, europæisk standardiseringsarbej- de. Det kan betyde far- vel til dansk betonviden 1970: i verdensklasse. Den ny Lillebæltsbro indvies.

CEN’s bestræbelser for at udvikle et En holdning, der har vundet genklang »Hvis vi ikke selv deltager i arbejdet, fælleseuropæisk koncept for durability hos de danske myndigheder. Således risikerer vi at få trukket krav ned over ho- design af betonkonstruktioner får nu fremhæver regeringens byggepolitiske vedet på os. Og det kan sagtens være krav, centerchef Dorthe Mathiesen fra Beton- strategi fra november 2014, at regeringen der gør at danske betoner bliver dyrere centret på Teknologisk Institut til at råbe vil arbejde for at fjerne nationale sær- og mere miljøbelastende end tilfældet vagt i gevær. regler. er i dag. «, siger Dorthe Mathiesen, som »Det er godt og nødvendigt, at CEN Det understreger ifølge Dorthe Mathie- opfordrer bevillingssystemerne til at finde tager problemstillingen op. Men det er sen behovet for at styrke den danske delta- øgede midler til en dansk indsats. et problem for Danmark som en førende gelse i den europæiske standardisering. En del af formålet med det nye koncept betonnation, at der ikke deltager nogen for durability design er at gøre det nemme- danskere i arbejdet. Dermed får vi kun i re at tage nye materialer og beton i brug begrænset omfang indflydelse på de reg- Danmark er i international målestok ved hurtigt at kunne dokumentere deres ler, der på et tidspunkt bliver gældende i et lille marked, når det gælder byg- egenskaber. Og det er der i høj grad brud Danmark, og hvor vi har rigtig meget at geriopgaver. Desto mere vores regler for, fastslår Dorthe Mathiesen. Der bruges byde ind med«, siger Dorthe Mathiesen. ligner dem, der findes i vores større så meget beton i verden, at CO2-bidraget Problemet er økonomisk. Det koster nabolande, og jo mere vi anvender globalt set er betydeligt – og samtidig er betonforbruget stærkt voksende. i sagens natur penge, hvis danske beto- internationale standarder for bereg- neksperter skal deltage i arbejdet med »Der skal ske noget drastisk, hvis ning og udførelse af byggearbejder, at udarbejde det ny koncept eller andre CO2-bidraget fra beton globalt set skal desto mindre bliver adgangsbarrie- europæiske standardiseringsopgaver. Men nedbringes. Vi har brug for, at der udvikles rerne for internationale virksomhe- det har i de senere år ikke været muligt nye teknologier, og at der er mulighed for at skaffe midler til såvel dette projekt som der, der kunne have lyst til at etable- at dokumentere dem hurtigt«, siger Dorthe flere andre europæiske standardiserings- re sig og operere i Danmark. Ligesom Mathiesen. aktiviteter på betonområdet. danske virksomheder, der afsætter Såvel betons holdbarhed og bæredyg- Hidtil har det været muligt for de varer både på danske og udenland- tighed har i en årrække været centrale enkelte lande at definere nationale be- ske markeder, har stor fordel af at få arbejdsområder for Betoncentret, der tonkrav inden for den fælleseuropæiske så ensartede regler som muligt. i 2012 afsluttede ’Dansk Ekspertcenter ramme i form af nationale annekser til de for Konstruktioner til infrastrukturen’, og europæiske standarder. Men EU-Kom- ’Vejen til et styrket byggeri i Danmark som nu står i spidsen for innovationskon- sortiet ’Grøn Omstilling af Cement- og missionen – og dermed CEN – er begyndt – regeringens byggepolitiske strategi’, at fokusere meget på at minimere natio- Betonproduktion’. november 2014 nale krav. jbn

10 • Beton BAYFERROX® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany/Foto: © Kyungsub Shin COLORED CONCRETE Colored Concrete Works Concrete Colored from studies in case examples other outstanding these our customers We and this as such these. present projects for products world’s of the manufacturer leading iron oxide synthetic offer to are we proud pigments, island’s As of similar the that to alook rock. concrete volcanic colored integrally structure’s www.lanxess.com integrally colored our visit concrete, worldwide. assistance for usany time Contact website. likeyou would more and technical aesthetic, the on information of advantages economic this vision a reality on Jeju Island. Our Our Island. Jeju on areality vision this Korea’s has made shape: Daum, of one South takes companies, IT world leading A virtual and www.colored-concrete-works.com and ENERGIZED BY Bayferrox COLORED An initiative of L ® pigments were selected to give the the give to selected were pigments ANXESS

CONCRETE WORKS CONCRETE ® , a LANXESS initiative. If If initiative. , aLANXESS ® Tema | Design af holdbarhed

Forslag om ny model for indtrængning af chlo rid i beton

12 • Beton På vej til at udtage beton- prøver fra Farøbroen.

t udviklingsprojekt under ’Dansk ekspert- center for konstruktioner til infrastruktu- ren’ peger nu på, at en enkel matematisk model kan være bedre til at forudsige betonkonstruktioners levetid end den mere komplicerede model, der som regel anvendes i dag. På længere sigt kan resultatet derfor føre til mere pålidelige beregninger af betons langtidsholdbarhed, som er en af de store udfordringer ved levetidsdesign af fx store broer og tunneler. Levetidsmodeller regner typisk på, hvor hurtigt chlorider fra fx havvand eller vejsalt vil trænge ind i en given betonkon- struktion og føre til armeringskorrosion. Resultatet afhænger af en række parametre, herunder både den konkrete betonrecept, udførelsen og miljøet. Derfor er modelberegninger behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Teamleder Henrik Erndahl Sørensen fra Ekspertcentret, der er et samarbejde mellem Betoncentret på Teknologisk Institut og DTU Byg, ser optimistisk på den ny model. Men han erken- der samtidig, at der er et stykke vej endnu til en færdig metode. Han ser derfor frem til at teste den ny beregningsformel mod analyser af betonprøver fra Femernprojektets felteksponerings- plads i Rødbyhavn i de kommende år. »Jeg mener, vi er på rette vej. Vi har sammenlignet bereg- ninger efter den nye formel med boreprøver fra tre danske kystbroer og svenske kvalitetsdata fra eksponeringspladsen i Träslövsläge, hvorfra vi har fået 20-års data fra betonplader, der Måske bruger vi i dag en for kom- blev nedsænket i havvand i 1992. Det hele passer ganske godt«, pliceret model, som oven i købet fastslår Henrik Erndahl Sørensen. har en indbygget fejl. Sådan lyder Ukendte parametre Modellering af chloridindtrængning er kompliceret, fordi en det fra et dansk ekspertcenter på del af de parametre, der indgår, er mere eller mindre ukendte. området, der arbejder med et for- Det har ikke mindst betydning, når man vil eftervise en leve- tid på 100 eller 120 år ved hjælp af en matematisk model, der slag til en enklere løsning. benytter data, som af praktiske årsager er opnået ved analyse af eksponerede prøvestøbninger med en alder på blot to til fem år. »Modellens fejl kan hurtigt blive meget stor, hvis forudsæt- ningerne er forkerte. Det kan i værste fald blive dyrt for sam- fundet, hvis store broer eller tunneler får korrosionsproblemer før de 120 år, som de store bygherrer i dag kræver som levetid«, siger Henrik Erndahl Sørensen. Forslag om ny model for Den ’sædvanlige’ matematiske model for chloridindtræng- ning og estimering af levetid er baseret på en fejlfunktionsløs- ning til Fick’s 2. lov. Derved er det muligt at beskrive, hvordan chloridkoncen- trationen varierer ind gennem betonen som funktion af indtrængning af chlo rid i beton Fortsætter på side 14

FEBRUAR 2015 • 13 Tema | Design af holdbarhed

Fortsat fra side 13 diffusionskoefficienten bliver ved med at boreprøver udtaget ved tidligere under- tiden, hvis man kender den oprindelige falde. søgelser, som også indgår i analysen. chloridkoncentration i betonen, chlo- »Jeg er ikke overbevist om, at det er »I de første år falder den diffusions- ridkoncentrationen på overfladen og korrekt at bruge en age-factor. Måske koefficient, der beregnes ud fra målte diffusionskoefficienten. er der blot tale om, at koefficienten chloridprofiler, og som typisk indgår i en falder meget i begyndelsen. Vores re- levetidsberegning. Den tilsyneladende En tvivlsom faktor sultater tyder nærmere på, at diffusi- chloriddiffusionskoefficient, som denne For at få modellen til at passe med kon- onskoefficienten antager en konstant koefficient ofte kaldes, udtrykker en form krete målinger har det dog været nødven- værdi efter 5 til 10 år eller mindre,«, for et gennemsnit af den chloridind- digt at indføre en såkaldt age-factor på siger Henrik Erndahl Sørensen, efter trængning, der er sket i hele perioden fra mellem 0 og 1, der via en potensopløft- at have afsluttet analyserne af beton- betonens første eksponering til prøve- ning reducerer diffusionskoefficienten prøver fra Farøbroen, Alssundbroen og udtagningen,« oplyser Henrik Erndahl afhængigt af eksponeringstiden. Det får Vejlefjordbroen. Sørensen. kurverne til at fitte med målepunkterne Alle tre broer er opført i perioden Han forklarer, at faldet i denne stør- i betonens tidlige år. Men det kan også fra 1975 til 1985. Alle prøver er udtaget relse er et udtryk for, at den helt unge være en betydelig fejlkilde, hvis det i under vandoverfladen. For Farøbroen og beton hurtigt optager forholdsvis meget virkeligheden er en forkert antagelse, at Vejlefjordbroen findes der tilsvarende chlorid, idet ny beton er mere porøs end

Eksponeringstid 1 år 2 år 5 år 10 år 20 år 100 år

Träslövsläge 14 mm 16 mm 19 mm 22 mm 30 mm -

Ny model 14 mm 15 mm 19 mm 24 mm 30 mm 55 mm

Gl. model 17 mm 19 mm 21 mm 23 mm 24 mm 29 mm

Indtrængningsdybder af en chloridkoncentration på 0,4 % af bindemiddelindhold. Øverst ses de målte dybder på betontype H8 fra felt- eksponeringsstationen i Träslövsläge. Nedenfor ses resultatet af beregninger med henholdsvis den nye og den gamle model, der begge er kalibrerede med data for betontype H8 fra 1, 2 og 5 års eksponering.

Målte chloridprofiler for betontype H8 neddykket i havvand i Träslövsläge. Punk- terne på den grønne linje viser resultater fra den nye model, hvor indtrængningsdybder af chloridkoncentrationen 0,4 % er beregnet til samme terminer, som de målte chloridprofiler. Modellen er kalibreret med data fra de viste profiler efter 1, 2 og 5 års eksponering.

14 • Beton noter:

SL-dæk til Sfinx

Perstrup Beton Industri skal levere SL-dæk til det 12 etagers store boligbygge- ri, Sfinxen, som skal bygges på Islands Brygge. Kontrakten blev bl.a. vundet på baggrund af en optimeret konstruktionsløsning, hvor det var muligt at fæstne gammel beton. Endvidere kan der ved sideudkragede altaner til SL-dækkene og samtidig spare et stort antal brand- den første eksponering suges havvand isolerende gipsplader på grund af SL-dækkets høje brandmodstandsevne. ind i overfladen af en tør beton. Faldet i begyndelsen skyldes derfor nærmere en høj startværdi, der hurtigt aftager. »Derfor er det ikke så heldigt, hvis det initiale fald indgår i modelberegningerne ’til evig tid’ i form af en age-factor. Der er risiko for, at det kan føre til en betydelig Konference Aarsleff overvurdering af levetiden, når man ser på 100 år eller mere«, mener Henrik Ern- om passivhuse bygger for Novo dahl Sørensen. DTU Byg samarbejder med Kunst- Per Aarsleff A/S har indgået en part- Enklere model akademiets Arkitektskole og det neringkontrakt med Novo Nordisk A/S private videncenter Passivhus.dk om opførelsen af råhus med et samlet Han foreslår derfor en ny og enklere om værtskabet for ’7. Passivhus bruttoareal på 15.000 kvadratmeter. model for langtidseksponering af beton Norden – Bæredygtige byer og byg- Aarsleff skal udføre jordarbejde, baseret på to ukomplicerede led. De tid- ninger’. Konferencen finder sted etablere byggegrube og opføre råhus lige effekter indgår som en konstant, som 20.- 21. august 2015 i København. inklusive aptering. Den foreløbige adderes til et led, der består af en kon- Målgruppen er bygherrer, arki- budgetpris på projektet lyder på 205 stant indstrængningsparameter ganget tekter, ingeniører, entreprenører, millioner kroner. Byggeriet begynder med kvadratroden af tiden. producenter og forskere. nu og forventes afsluttet ultimo 2015. På den måde indgår der ikke en age-factor. Chloridindtrængningsdybden beregnes ganske enkelt som en funktion, der er proportional med kvadratroden af eksponeringstiden, plus et konstant bidrag fra den øgede chloridpåvirkning i tidlig alder. »Vi har brugt den ny model til at be- Ny formand for Dansk Beton regne, hvor hurtigt betonen vil opnå en chloridkoncentration på 0,4 procent af På Dansk Betons bestyrelsesmøde mandag den 17. november 2014 blev bindemiddelindholdet i forskellig afstand adm. direktør Jesper Knudsen fra Unicon valgt til formand for Dansk Beton. fra overfladen, og resultaterne passer Jesper Knudsen er også formand for Fabriksbetonforeningen, der er en godt med vores målinger«, siger Henrik produktgruppe under Dansk Beton. Herudover består bestyrelsen af Claus Erndahl Sørensen. Bering, CRH Concrete A/S (næstformand), Niels Søndergaard-Pedersen, De 0,4 procent anses for at være lave- DK Beton A/S, Preben Rosenkilde, A/S Ikast Betonindustri, Ole Pedersen, re end den såkaldte chloridtærskelværdi, Gammelrand Beton A/S, Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare & dvs. den kritiske koncentration for arme- Elementfabrik og Gunnar Hansen, CRH Concrete A/S. ringskorrosion. Her skal det dog tilføjes, at chloridtærskelværdien til en vis grad er ukendt og under alle omstændigheder meget omdiskuteret. »Vi håber i fremtiden at kunne bruge den nye model til at lave mere præcise forudsigelser af betonkonstruktioners Campus på Frederiksberg levetid. Det kræver, at vi får et bedre Et team bestående af C.F. Møller, Transform og MOE har vundet konkur- kendskab til chloridtærskelværdien for rencen om at udvide CBS’ campus i hjertet af Frederiksberg. Ambitionen forskellige eksponeringssituationer, og at er at skabe ’Verdens bedste City-campus’, som andre store uddannel- vi får kalibreret modellen med data af høj sesinstitutioner i Danmark og udlandet kan lade sig inspirere af. I første kvalitet. Derfor ser vi meget frem til at få omgang er opgaven at udarbejde en masterplan for området mellem nye data til foråret, hvor betonprøverne i Fasanvej Station og Solbjerg Plads, som skal være til gavn for studeren- Femernprojektets felteksponeringsplads de, medarbejdere såvel som byens borgere og brugere. Planen lægger i Rødbyhavn har været neddykket i hav- op til ca. 31.000 kvadratmeter nybyggeri. vand i fem år«, afslutter Henrik Erndahl Sørensen. jbn

FEBRUAR 2015 • 15 BYGGERI Højhus i Ørestad udfordrer dansk byggeskik

De markante, krumme glasfacader minder om blomsten på en tulipan eller måske et Inspiration fra uden- champagneglas, når man som bilist på motorvejen kører forbi Copenhagen Towers i landsk højhusbyggeri Ørested. North Tower hedder det ny, spændende højhus, som på flere måder introdu- cerer internationalt inspirerede byggeprincipper i Danmark, også på betonområdet. fører til optimeret Det 85 meter høje North Tower på 22 etager er på 21.000 etagekvadratmeter. Høj- huset bliver indrettet til kontorlejemål. Det skal stå færdigt til sommeren 2015. Der- byggeproces og be- efter består Copenhagen Towers af North Tower, North Wing, der er en ny syvetages sparelser ved opfø- kontorbygning, Hotel Crowne Plaza og kontorbygningen South Wing. Det engelske arkitektfirma Foster + Partners har tegnet det ambitiøse højhus, relsen af North Tower som har haft en lidt omtumlet tilværelse gennem finanskrisen. Sjælsø Gruppen A/S udviklede projektet med Midtconsult som rådgiver, og op- rindeligt skulle bygningen opføres af Pihl & Søn. Men for at gøre en lang historie kort er bygherren i dag den svenske investeringsvirksomhed Solstra Capital Partners med Sjælsø som byggestyrer. Entreprenøren hedder nu Per Aarsleff A/S, Midtconsult va- retager som hovedrådgiver myndighedsprojekt, detailprojektering og koordinering, mens COWI står for konceptudviklingen (value engineering), FEM-modellering af bygningen og statiske beregninger. Tredjepartskontrollen er udført af Alectia. Value engineering går ud på at foreslå alternative løsninger, der giver kunden mere byggeri for pengene. Et projekt,

North Tower med 22 etager får samme højde som hotellet, der også er en del af Copenhagen Towers

16 • Beton De dobbelthøje elementsøjler samles med indstøbte anker- bolte og søjlesko. Derfor er der ikke brug for midlertidige afstivninger.

Luftfotoet viser tydeligt klatreforskallingen, der etage for etage bruges til at støbe in-situ kernen.

En yderligere fordel er, at beton kan pumpes op i højden. Det gør byggeriet mindre følsomt over for vejrlig, idet blæst kan gøre det umuligt at hejse elementer eller stålsektioner op med kran. Stiv betonkerne Konkret opføres North Tower med en in-situ støbt betonkerne af hensyn til stivheden. Hertil kommer elementdæk – også inde i kernen. Kernen støbes etage for etage ved hjælp af klatreforskal- ling - eller jump form, som Jens Fussing kalder det, hvor formen etage for etage klatrer op ad klatrejern. »Det er en effektiv og sikker støbeteknik, der bruges meget internationalt, men som her er brugt for første gang til husbyg- ning af en dansk entreprenør«, siger Jens Fussing, som retfærdig- vis tilføjer, at Züblin også bruger klatreforskalling ved opførelse af Panum Instituttets ny forskertårn. Højhuset får en krum glasfacade ophængt på en søjle-bjælke konstruktion. De krumme, dobbelthøje elementsøjler samles ved hjælp af indstøbte ankerbolte og søjlesko, hvilket overflødig- gør midlertidige afstivninger. I den færdige konstruktion afstives som bliver underkastet value engineering, granskes af ingeniø- søjlerne af trækbånd, der er indstøbt mellem huldækkene. rer, der ikke har været med i den første projektering. Facadeelementerne monteres nemt, idet de fastgøres på beslag, der er indstøbt i de langsgående KB-bjælker. Konverteret til beton Udviklingschef Jens Fussing fra COWI forestod screeningen af Godt med udfordring det oprindelige projekt på baggrund af hans erfaringer fra høj- »Det er igen et eksempel på, at vi i dette projekt har opnået be- husbyggeri i Mellemøsten – blandt andet 15 tårne omkring ver- sparelser ved at bruge internationale erfaringer og metoder til dens højeste bygning, Burj Khalifa i Dubai. at opnå det bedste resultat. Jeg siger det ikke for at genere den Resultatet blev, at råhuset blev konverteret fra en stålkon- danske byggebranche – men jeg synes det er godt, når uden- struktion til en betonkonstruktion. Herved kunne såvel facade- landske løsninger udfordrer os herhjemme. Udfordringer skaber kryds i gavlene som outriggers i top og bund helt udgå, hvorved innovation og gør os bedre. Når det gælder husbygning, er vi der blev skabt fleksibilitet på de øverste kontoretager samt ikke nær så internationalt orienterede i Danmark, som når det fx ekstra areal omkring kernen på grund af den tyndere vægkon- gælder brobygning eller danske arkitektvirksomheder«, mener struktion. Jens Fussing. Jordankre i bundpladen viste sig ved nærmere analyse ved Endnu et internationalt islæt er brug af saksetrapper. Det brug af et FEM-højhusværktøj at kunne udgå. Og samtidig gav giver kort fortalt plads til to trapper i den samme trappekerne, konverteringen en økonomisk besparelse, således at projektet hvilket sparer plads. kunne gå i gang. »Det er så vidt vides første gang, brandmyndighederne har »Beton vinder i stigende grad indpas i højhusbyggeri interna- givet tilladelse til saksetrapper i højhuse herhjemme. Forudsæt- tionalt i stedet for stål. Det skyldes blandt andet bedre dynami- ningen er en tæt brandadskillelse mellem de to trappeløb«, siger ske egenskaber, idet betonen har gode dæmpningsegenskaber, Jens Fussing. som er til gavn for bygningens accelerationer og svingninger. Copenhagen Towers lægger vægt på en grøn profil. Bygning- Hertil kommer muligheden for brug af højstyrkebeton og gode erne har bl.a. grundvandsopvarmning og –køling. North Tower beregningsprogrammer. Vi har haft stor gavn af en finite-ele- bliver det største private erhvervsbyggeri i Danmark, som over- ment model af det komplette ny højhus i Ørestad«, siger Jens holder EU’s Green Building standarder. Fussing. jbn

FEBRUAR 2015 • 17 noter: Bæredygtighed

Gang i brovedligeholdelse

Jorton er i færd med at renovere de første 10 af i alt 40 sjællandske vejbroer for Vejdirektoratet. Den ældste af Sammenlagt broerne er en stibro ved Holbæk fra 1908. To andre vej- blev der anvendt broer ved Holbæk er fra henholdsvis 1933 og 1935. Den 400 kubikmeter største af renoveringsopgaverne er Farøbroerne, som specialbeton er planlagt renoveret i løbet af 2016-17. Denne opgave med tilslag af omhandler hovedsagligt katodisk beskyttelse af arme- granit til de to ringsjernet i betonen mod korrosion. spildevands- reservoirer.

Rambøll bygger domicil i Esbjerg Sommeren 2017 flytter Rambøll ind i et nyt domicil på 11.000 kvadratmeter centralt i Esbjerg på en grund, hvor der hidtil er fremstillet pølsevognsfavoritten Cocio Chokolademælk. Det nye byggeri giver mulighed for, at Rambøll om et par år kan samle alle sine sydvestjyske medarbejdere i en bygning, hvor der bliver plads til 450- 500 skriveborde. Bygningen opføres sammen med to projektpartnere CASA og PFA Ejendomme.

Hobros spildevand kræver tilslag af granit

Haves: renseanlæg. Ønskes: pumpestation. Det var udmeldingen fra Mariagerfjord Vand i Hadsund, så løsningen lå lige for. En del af Mariagerfjord Renseanlæg blev om- og udbygget til en pumpestation for spildevand, der blev taget i brug i november 2014. Det er entreprenøren Jorton, der har klaret betonopgaverne. Pumpestationen har to store spildevandsreservoirer, hvoraf det ene er et renoveret bassin, det andet et nyopført. Der er blevet anvendt 36 ton armering og sammenlagt 400 kubikmeter spe- cialbeton med tilslag af granit for at kunne modstå de aggressive væsker. De to spildevandsreservoirer opsamler spildevand fra Hobro, som pumpestationen pumper videre til kommunens ny rense- anlæg i Hadsund. jbn

18 • Beton HAVNEBYG Flydende kajpladser i Esbjerg

Den hollandske virksomhed Dutch Orsta Marina Systems Nederland BV har støbt to flydepontoner i Esbjerg Havn til Dong Energy A/S. Pontonerne skal bruges af energiselskabets CTV’er (Crew Transfer Vessel), som sejler personale til og fra havmølleparken Horns Rev 2 cirka 30 kilometer fra Es- bjerg. Pontonerne blev støbt på havnen med selvkompakte- rende beton, afformet, søsat og flådet til den endelige position. Pontonerne er 35 meter lange, 4,80 meter bre- de og flyder med et fribord på 1,6 meter. jbn

CONCRETE CONNECTIONS Standard samlingsdetaljer til dansk elementbyggeri

Fuldt indspændte søjler med søjlesko • Robusthedskrav sikres • Ingen stabilisrende vægge = fleksibel rumindeling www.peikko.dk • Ingen afstivning under montagen

FEBRUAR 2015 • 19 Uddannelse 10 års succes med betonworkshops

Jubilæum: I efteråret Vinderelement 2014 2014 var det tiende – Opstillet i Hjørring Midtby. gang, at Center for Betonuddannelse samlede godt 300 studerende til tvær- fagligt samarbejde med beton i centrum

undt omkring nyhedsmedier, og vil fortsat være en væ- 2012 – Opstillet i Boligforeningen i Nordjylland sentlig aktivitet for Center for Betonud- Himmerland, Svenstrup. kan man støde dannelse«, fastslår Dirch H. Bager, der på finurlige tilføjer, at de medvirkende studerende betonskulp- altid udtrykker stor tilfredshed med ar- turer, betonmøbler og andre små beton- rangementet. konstruktioner til enten aktiv brug eller Center for Betonuddannelse blev udsmykning af byrum. Det er resultatet af etableret i efteråret 2003 som et samar- 10 år med betonworkshops, som Center bejde mellem AMU Nordjylland, Teknolo- for Betonuddannelse står bag. gi & Business på University College Nord- Den årlige betonworkshop er den jylland og Institut for Byggeri og Anlæg mest synlige aktivitet i centret, fastslår på Aalborg Universitet, der uddanner civilingeniør, lic.tech. Dirch H. Bager, der diplom- og civilingeniører. Betoncentret er en af drivkræfterne bag arrangemen- på Teknologisk Institut er senere indtrådt tet, hvor mellem 300 og 350 studerende i samarbejdet, og Dansk Byggeri deltager får en introduktion til beton og samtidig i centrets styregruppe. et bedre kendskab til andre uddannelser og fag inden for byggeriet. Fire dage med Beton »Workshoppen nyder godt af god Betonworkshoppen er et firedages arran- pressedækning, både i fagblade og i gement. Deltagerne kommer fra en række

20 • Beton Vinderelementer 2014 – Opstillet i Hjørring Midtby.

Hvert hold har 200 liter hvid beton til rådighed.

uddannelser: Betonmager, struktør, byg- ningskonstruktør, ingeniør – byggeri og anlæg samt ingeniør – arkitektur, design og medieteknologi. For Aalborg Universi- tet gælder, at de studerende er fra første semester, hvorimod de studerende fra UCN og AMU Nordjylland kan have prak- tisk erfaring i større eller mindre grad. Betonworkshoppens opgaver bliver løst i hold på 10-12 studerende. Holdene er sammensat på tværs af studier og ret- ninger. »Betonworkshoppen har to formål. De studerende får naturligvis en intro- duktion til beton og betonkonstruktio- 2011 – opstillet ner – men samtidig får de også en vigtig i Dron- indsigt i og forståelse for, hvordan andre ninglund faggrupper inden for byggeriet tænker og Natur- arbejder«, understreger Dirch H. Bager. park. Fortsætter på side 22

FEBRUAR 2015 • 21 Uddannelse Her er emnerne for 10 års Betonworkshop Fortsat fra side 21 Opgaven er at udvikle og designe, fremstille og præ- sentere et emne, der er et svar på workshoppens over- ordnede tema, som fx er defineret af en kommune eller et boligselskab. De fremstillede emner skal således tjene 2005 et konkret formål. Betongrill. Kommer tæt på beton Praktiske opgaver som fremstilling af støbeform, støb- 2006 ning og afforskalling fylder en stor del af tiden. For man- ge af deltagerne er det første gang, de kommer helt tæt Siddeinstrumenter placeret på materialet beton. tre steder langs Limfjorden Af praktiske årsager må emnerne ikke være større, (Mølholm, Lindholm end de kan stå på en europapalle. Ligeledes må der kun 2007 Strandpark & Hesteskoen). bruges 200 liter hvid beton pr. emne. Siddemuligheder »De studerende er meget kreative. Gennem årene er i en ny Børn- og Unge Park fremstillet mere end 350 emner, stort set uden gentagel- i Gl. Hasseris området. Op- ser«, siger Dirch H. Bager. læg fra Aalborg Kommune. Som afslutning på workshoppen kårer en dommer- 2008 komité fire vinderhold. Senere transporteres emnerne til Dialogmøbler placeret langs opstilling på den endelige placering. Planetstien i Golfparken. Som hjælp til gennemførelse af aktiviteterne, modta- Oplæg fra Aalborg Kommu- ger Center for Betonuddannelse sponsorering fra Dansk ne i tilknytning til Det Euro- Byggeri/Dansk Beton, Dansk Betonforening, Aalborg 2009 pæiske år for interkulturel Portland og Unicon jbn Oplevelseselementer dialog. Emnerne blev fjernet placeret ved landfæsterne i 2012. på Kulturbro Aalborg, der er en kommende gang- og 2010 Vinderelement cykelforbindelse over Lim- Objekter til sundhed, leg 2014 – Opstillet i fjorden. Oplæg fra Kultur- Hjørring Midtby bro Aalborg. og bevægelse placeret i et boligområdet Kildeparken i Aalborg Øst. Oplæg fra Bolig- 2011 foreningen Himmerland. Leg & Bevægelse 2013 med undertemaerne ’Dyr’ – Opstillet i og ’Eventyr’. Emnerne står Karolinelund. på stisystemet i Dronning- lund Naturpark mellem 2012 slottet og byen. Oplæg fra Leg med Historien. Emner- Dronninglund Borger- ne står i Boligforeningen forening. Himmerlands boligafdelin- ger Hellekisten, Danagården og Runddyssen i Svenstrup. 2013 Oplæg fra Boligforeningen Himmerland. Karolinelund i bevægelse ’Betonforlystelser’, ’Skaterelementer’, ’Den Urbane Have’ samt ’Ophold og leg’. Emnerne står i 2014 Karolinelund i Aalborg. Op- Liv i gaden med underte- læg fra Aalborg Kommune ma ’Teater og oplevelser’. & Karolines Venner. Emnerne står på gågaden i Hjørring. Oplæg fra Hjørring Kommune.

22 • Beton Betonviden Perstrup satser på BIM og 3D Målet er bedre kommunikation med entreprenørerne og at reducere tidsforbrug og omkostninger.

Med et nyt BIM-softwaresystem bliver Perstrup den første dan- informationer så som elementnummer, materiale, vægt og mil- ske betonelementproducent, der kan integrere et helt byggepro- jøklasse. jekt i en samlet digital model. Det oplyser Kolind-virksomheden, »Udvekslingen af filer til 3D-modeller er en sikkerhed for, at som mærker en stigende efterspørgsel efter digitalt projekte- snitfladen mellem entrepriserne er helt tydelig, og at alle parter ringsmateriale fra entreprenørerne. har samme opfattelse af projektet fra start til slut. Det sikrer, at »Derfor har vi nu besluttet at investere i BIM-software, der der kan laves kollisionskontrol inden produktion af elementer- gør det muligt for os at samle alle digitale 3D-modeller for et helt ne, og vi undgår dermed, at fejl først opdages på byggepladsen. byggeprojekt i én model. Med den nye softwareplatform kan vi Samtidig sikrer det, at den aftalte tidsplan lettere kan overhol- optimere hele projekteringsprocessen og minimere projekte- des«, siger Karsten Sandal. rings- og fabrikationsfejl. Samtidig reduceres både tidsforbrug, spild og dermed de samlede omkostninger«, siger adm. direktør BIM-krav svæver Karsten Sandal fra Perstrup. BIM har været undervejs i den danske byggebranche i mere end 10 år og indgår i dag hos en række entreprenører, rådgivende Model og metode ingeniører og arkitekter – lige som mange leverandører til bygge- BIM står for Building Information Modeling og er såvel en digital riet tilbyder 3D-modeller af deres produkter til brug i den samle- model af byggeriet som en metode til at digitalisere byggepro- de BIM-model. cessen og - efterfølgende drift, vedligehold og nedrivning af Det er et krav at brug BIM ved offentlige eller almennyttige bygningen. byggerier. Men en nylig analyse, udført af Dansk Ark, viser imid- Ifølge Perstrup vil det nye BIM-system give en markant bedre lertid, at kravet langt fra altid bliver håndhævet. kommunikation med entreprenøren og optimere interne pro- Analysen peger desuden på, at BIM kun sjældent bliver brugt cesser. Fx bliver det muligt at udveksle nøjagtige og detaljerede af driftsorganisationen efter bygningens opførelse. jbn

BIM-model af den 2.010 meter lange Cao Lanh skråstagsbro i Mekong-floddeltaet i Vietnam. Mo- dellen af broen, der blev skabt af VTCO Investments team, er ikke kun beregnet til produktionstegninger, men skal også spille en vigtig rolle i forbindelse med broens drift og vedligeholdelse. Projektet vandt en Tekla Global BIM Award i december 2014. Broen forventes færdig i 2017. Copyright: Tekla Corporation.

FEBRUAR 2015 • 23 Betonviden

Ny vejledninger for drift og vedligehold på afløbsområdet Afløbsgruppen, Dansk Beton kommer nu De fire vejledninger er: de autoriserede kloakmestre til hjælp med • Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonafløbsbyg- fire drift- og vedligeholdelsesvejledninger. værk med olieudskiller Baggrunden er, at lovgivningen kræ- • Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonbrønde ver, at autoriserede kloakmestervirksom- • Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonnedløbsbrønde heder ved aflevering af en ny installation • Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonrør. skal give bygherren drifts- og vedligehol- delsesvejledninger for afløbsinstallatio- Vejledningerne er kun tilgængelig digitalt, nen. For at lette dette har Afløbsgruppen for at sikre at de til stadighed er opdate- udarbejdet sådanne vejledninger for rede. De kan hentes fra www.danskbeton. betonafløbsværk, der fremstilles af med- dk/afløbsgruppen/publikationer eller ved lemmerne. at scanne koden.

Be Concrete 20.-25. April 2015 Messecenter Paris-Nord Villepinte

International Messe for Maskiner og Teknik til Bygge- og Anlægssektoren

2 0 - 2 5 A P a r i s - N o rd v r i l V i l l e p i n t e 2 0 1 5 - F ra n c e

yOUR BADGE Bestil gratis adgangsbadge på Kode VISITOR www.intermatconstruction.com PROMOBETON HOTLINE: +33 (0)1 43 84 83 86

Promosalons Danmark an event by Tlf.: 33 93 62 66 E-mail: [email protected] BLOG #intermatparis

24 • Beton Betonviden f ib symposium tegner over forventning De foreløbige tal tyder på flere deltagere og flere faglige indlæg end forventet, når internationale betonfolk udveksler viden i København til maj

dsigterne er gode Rusland og Indien samt cirka 20 europæ- og der er møde i den tekniske komité. for fib Sympo- iske lande. Dansk Betonforening er det Desuden benytter mange af fib’s arbejds- sium 2015, der danske medlem. grupper anledningen til at mødes forud finder sted i Kø- Symposiet er kun en del af arrange- for symposiet. Hertil kommer reception benhavn den 18. mentet, som varer syv dage i alt. Blandt på Københavns Rådhus, gallamiddag og – 20. maj 2015. andet afholder fib generalforsamling, en teknisk ekskursion. jbn »Det ser nu ud til ca. 300 deltagere, hvilket Deltagerne på fib Symposium er over forventning. På nuværende tids- 2015 får mulighed for at studere punkt er der modtaget 176 final papers dansk betonelementbyggeri og 21 poster-sessions. Derfor har vi ud- på nærmeste hold, idet videt til fire parallelle spor i stedet for tre symposiet finder sted som planlagt«, siger formanden for or- på Tivoli Hotel ganisationskomiteen, senior projektchef I København. Kaare K. B. Dahl fra Rambøll. Kaare K. B. Dahl glæder sig samtidig over, at Larsen & Nielsen Fonden bidra- ger med midler, der giver adgang for et antal ’fib-students’, som er unge inge- niører eller Ph.d.-studerende. Desuden bliver der mulighed for at invitere et antal danske kandidatstuderende til gratis at deltage i hele symposiet. På symposiet uddeler fib 2015 Achie- vement Award for Young Engineers (AAYE) i kategorierne ’Research’ samt ’Design & Construction’. AAYE er I år sponseret af Rambøll-fonden og tilegnet professorerne B. J. Rambøll og J. G. Han- nemann. Dansk Betonforening har i kategorien research valgt at indstille Oldrich Svec, Teknologisk Institut, for hans forsknings- arbejde: ”Flow modelling of steel fibre reinforced self-compacting concrete”. I kategorien ’Design & Construction’ har Dansk Betonforening indstillet Kåre Flindt Jørgensen, Rambøll, for hans be- regningsarbejde vedrørende Bella Sky Hotel og Jesper Asferg, COWI, for hans arbejde med Thornton Bank Offshore Wind og Busan Geoje - Fixed Link. fib (fédération internationale du béton) er en global organisation med 43 nationale medlemmer. Heriblandt be- tonorganisationer fra USA, Kina, Japan,

FEBRUAR 2015 • 25 Kunst Udsmykket fængselsmur gør atmosfæren bedre

Ringmur af Anstalten ved Herstedvester under -Den nye ringmur er enestående, Kriminalforsorgen har indviet en ny og vi har gæster fra flere lande, bl.a. betonelementer 725 meter lang og 5 meter høj ringmur fra Japan og Canada. Vi opererer både af betonelementer med kunstnerisk med en statisk, dynamisk og konstruk- med fugle- og træ- udsmykning på indersiden til forhå- tiv sikkerhed – og jeg er overbevist om, motiver har positiv bentlig glæde for de indsatte. at vores koncept er unikt i Europa. Det er entreprenørfirmaet BASE Vi er lukket fængsel med speciale i virkning på Anstalten i Erhverv Øst fra Roskilde, der har opført psykiatrisk og psykologisk behandling den nye mur, som er designet med og udredning, og vi har mange livtids- Herstedvesters ekstra kraftig armering for at kunne dømte og over 50 forvaringsdømte. indsatte modstå en gummiged – en metode, Alligevel er der en relativ frihed inden der tidligere er blevet anvendt ved for muren. Sådan en afslappet atmo- fangeflugt. sfære mellem indsatte og ansatte – og De udsmykkede betonelementer er jeg tror altså ikke, at dette findes noget fremstillet hos DS Elcobyg ved hjælp andet sted i Europa, sagde sikker- af Graphic Concrete, hvor der bliver hedschef Per Myrthue, Anstalten ved placeret fugle- eller træmotiver på Herstedvester, ved indvielsen af ring- bunden af formene, inden betonen muren i november 2014. hældes i. Det er kunstneren Peter Holst De indsatte har selv været med til Henckel, der har skabt udsmykningen, at vælge motivet til murene. Fugle- og som er en billedserie, der viser livets træmotiver blev valgt, så man kan føle cyklus – og årets cyklus. sig ude i naturen selv bag murene. jbn Farven på elementer har også været meget vigtig og er efter fremstilling af flere forskellige farveprøver, endt med en varm farve, som har en positiv psykisk indvirkning.

Både motiver og farve er valgt for at bidrage til den afslappede atmosfære mellem indsatte og ansatte.

26 • Beton F&U Betonprinteren rykker tættere på

Betonprinteren kan fremstille Engelsk universitet arbejder komplekse geo- metrier ved en nu sammen med Skanska om den lag-på-lag teknik. første kommercielle betonprinter Fotos: Loughborough University.

Concrete, ABB and Lafarge Tarmac også For at komme tættere på praktisk brug med i projektet. af betonprint udvikler Buswell og Austin 3D-print af plastemner har i dag vun- nu også computerstyret armering af de det indpas mange steder. Universitetets printede betonelementer. robotsystem bruger en lignende teknologi »Vi arbejder med automatisering af til at opbygge betonelementer ved hjælp såvel traditionel stålarmering som fleksi- af en tynd ’stribe’ af højstyrkebeton, der ble armeringssystemer«, oplyser Richard lægges ud i mange lag gennem en robot- Buswell til Magasinet Beton. styret dyse. Det gør det muligt at frem- stille unikke elementer med komplekse Også interessant i Danmark geometrier, som i praksis er umulige – el- 3D-print af betonelementer er fundamen- 3D-print af betonkonstruktioner tog et ler meget dyre – at fremstille med traditi- talt anderledes end den unika-teknologi, skridt fremad, da Skanska UK og Lough- onelle teknologier. Betoncentret på Teknologisk Institut har borough University i Loughborough mel- Derfor kan teknologien imødekomme udviklet sammen med en række partnere. lem Leicester og Nottingham i november arkitekternes ønsker om at kunne designe Her udfræser en robot komplekse stø- 2014 indgik en samarbejdsaftale om at bygninger endnu mere frit uden praktiske beforme i polystyren, hvorefter formene videreudvikle og udnytte universitetets begrænsninger. samles og udstøbes. teknologi, hvor et robotsystem kan ’prin- Men det gør bestemt ikke 3D-beton- te’ betonelementer fra en tegning på Automatisering af armering print uinteressant i Danmark, fastslår Be- computerskærmen. School of Civil and Building Engineering toncentrets chef, Dorthe Mathiesen, som Målet for det engelske samarbejde på Loughborough University har arbejdet oplyser, at centret nu også ser nærmere er på 18 måneder at nå frem til verdens med 3D-print af beton siden 2007. Dr på mulighederne for at bruge sin robot til første kommercielle betonprinter. Der- Richard Buswell og professor Simon Austin betonprint. for er arkitektvirksomheden Foster + står i spidsen for arbejdet, der begyndte Partners samt entreprenørerne Buchan som et teknologisk udviklingsprojekt. jbn

FEBRUAR 2015 • 27 ARBEJDSMILJØ

Samarbejde om sikkerhed ved løft og montage af betonelementer

Endnu større sikkerhed på byggepladserne skal opnås i samspil mellem kranfolk og elementproducenter

Dansk Kran Forening og Betonelement- er ingen dokumentation for bæreevnen af nødvendigheden af en kritisk holdning på Foreningen vil sammen højne sikkerheden et blandet system«, fortsætter han. sikkerhedens vegne og ansvarligt samar- ved løft og montage af betonelementer. bejde mellem alle parter. »Løft og montage af ofte meget tunge Kritisk holdning nødvendig Hvis man på pladsen fx observerer betonelementer er i sagens natur farligt Noget tilsvarende gælder uoriginalt an- revner omkring indstøbningsdele, eller arbejde. Derfor har vi meget fokus på at hugningsudstyr, hvor der heller ikke er der er tvivl om brugsanvisningen, er der opnå et højt sikkerhedsniveau. En opga- dokumentation for systemets bæreevne kun en fornuftig reaktion: At standse ar- ve, vi bedst løser i samarbejde med ele- eller begrænsninger. bejdet indtil der er vished for, at sikkerhe- mentproducenterne«, siger Fin Vandborg, Søren Johansen understreger desuden den er i orden. jbn der er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran Forening og direktør for BMS Krangården A/S. Sammen med Dansk Kran Forening »Indsatsen retter sig blandt andet sætter Betonelement-Foreningen mod information. Vi skal blive bedre til at nu fokus på sikkerheden ved løft og formidle viden om vigtigheden af et højt montage af betonelementer. sikkerhedsniveau til dem, der arbejder på pladserne. Blandt andet har vi aftalt, at vi deltager på hinandens kurser og temada- ge«, fortsætter Fin Vandborg. Savner brugsanvisninger på dansk Søren Johansen, senioringeniør i Dalton og medlem af Teknisk Udvalg i Beto- nelement-Foreningen, oplyser, at der er flere udfordringer ved anhugning og løft af elementer samt de på nogle områder uoverskuelige regler. Fx er det meget svært at få en brugs- anvisning på dansk fra de udenlandske fabrikanter af indstøbningsdele og an- hugningsgrej. »Det er vigtigt for sikkerheden at følge fabrikantens anvisninger, men det kan være svært, hvis brugsanvisningen ikke er på dansk. Jeg vil opfordre alle indkøbere til at presse på for at få danske brugsan- visninger«, siger Søren Johansen, der også peger på, at det er risikabelt og på eget ansvar at bruge kombinerede systemer med indstøbningsdele og løfteudstyr af forskellige fabrikater. »Man påtager sig selv ansvaret ved brug af blandede systemer, og det kan nemt gå galt. Løftesystemerne er nemlig testet og godkendt som en helhed, så der

28 • Beton arkitektur Retten sat bag beton og kobber

En tur i byretten er måske ikke lige det, de fleste drømmer om. Men derfor kan besøg i Svendborgs ny retsbygning jo godt være en æstetisk oplevelse, synes KPF Arkitekter at mene. I hvert fald har arki- tektfirmaet tegnet det ny center for retfærdighed med elegante facader i rå beton og kobber. Den ny retsbygning på 4.000 kvadratmeter op- føres på Christiansvej i Svendborg med udsigt over Svendborgsund. Bygherren er Domstolsstyrelsen via Bygningsstyrelsen. Projektet gennemføres i Of- fentligt-Privat-Partnerskab (OPP) med CASA som entreprenør, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS som ansvarlig for drift og vedligehold samt PensionDanmark, PKA og Sampension som investorer. Bygningen danner ramme for byrettens medarbejdere i fogedret, skifteret og samt diverse kontor og mødefaciliteter. Bygningen skal efter retsafdeling. Den indeholder bl.a. syv planen tages i brug i sommeren 2016. Byggeriet går i gang i retssale – deriblandt en nævningeret begyndelsen af 2015. jbn

Den ny retsbygning i Svendborg får flotte facader i beton og kobber. Visualiseringer: KPF Arkitekter

FEBRUAR 2015 • 29 arkitektur

Fremragende betonarkitektur: Broelegance med lang levetid

Måske ser Gefionbroen mellem Amaliegade og Langelinje Danmark. Arkitektonisk er broen spinkel med buetykkelse ved Kastellet i København ikke ud af så meget sammen- på blot cirka 20 cm i toppen. Brobuen er sammenstøbt med lignet med nutidens mægtige betonbroer. Men ved opfø- granitbeklædte betonkonstruktioner. relsen i 1894-95 var armeret beton forholdsvis nyt, så en I 1999 blev det beslutte at flytte Gefionbroen nogle meter indspændt buebro i jernbeton med et spænd på 19 meter og ændre dens retning i forbindelse med udvidelse af ka- var både opsigtsvækkende og dristig. stellets voldanlæg. På det tidspunkt havde Gefionbroen stå- Gefionbroen er projekteret af bygningsingeniør fra Poly- et i 104 år uden betonrenovering, men undersøgelser viste, teknisk Læreanstalt A.S. Ostenfeld (1866-1931) med arki- at konstruktionen næppe ville kunne holde til flytningen. Den tektonisk assistance fra Vilhelm Dahlerup til udsmykningen nuværende Gefionbro er derfor genopført efter de originale med stiftmosaikker. tegninger med tilladelse fra Fredningsmyndighederne. Gefionbroen er en stibro, der er den første jernbetonbro i jbn

30 • Beton Gefionfakta

Ingeniør: A.S. Ostenfeld

Arkitekt: Vilhelm Dahlerup (udsmykninger)

Entreprenør: Sørensen & Andersen, Hoffmann & Gunnerson samt Schiøller & Rothe

Spændvidde: 19 meter

Opført: 1894-95 og 1999

Video om Gefionbroen Se en video om Gefionbroen og hør pro- fessor Niels Jørgen Gimsing fortælle ved at scanne koden. Videoen findes også på www.danskbeton.dk.

FEBRUAR 2015 • 31 Royal Arena får BYGGERI krumme facader af glas og med teglfinner, der bølger op og ned. Illustration 3XN.

Royal Arena åbner i 2016 Masser af beton med plads til op til 15.000 i ny multiarena gæster.

elv om 12.500 mellem Realdania og Københavns Kom- bikmeter beton til hver kerne. Kernerne tilskuere på tribu- mune. Grunden er stillet til rådighed af By er lige som resten af byggeriet primært nerne skulle rejse & Havn, der ejes af Københavns Kommu- opført af betonelementer, idet de krum- sig og hoppe i ne og Staten. me vægge i de to sydlige kerner, dele af takt, når en hånd- Royal Arena får plads til 15.000 gæster betondækkene samt de udvendige beton- boldlandskamp ved koncerter og cirka 12.500 til sportsar- trapper dog er pladsstøbte. skal afgøres i de rangementer. Arenaen kan skaleres ned til Det samme gælder det store gulv i hektiske slut- en kapacitet på omkring 3.000 ved mindre arenaen, der er dimensioneret for last- sekunder, skal arrangementer. Den samlede byggepris er bilkørsel og støbt med stålfiberarme- den kommende cirka én mia. kroner. ring. Royal Arena nok modstå den dynamiske De i alt cirka 35.000 kvadratmeter op- »Vi valgte en arbejdsform, hvor vi belastning. Det sikrer omfattende beton- føres med C. C. Contractor A/S som ho- støbte gulvet som det første. Derfor kan vi konstruktioner med blandt andet 25 ton vedentreprenør for råhus, fundamenter, nu bruge gulvet som midtpunkt for bygge- tunge ’krokodillebjælker’ i tribunerne og gulve og elementmontage. Herningvirk- riet og så at sige rejse bygningen inde fra. 800 millimeter, dobbelthøje søjler mellem somheden har tidligere opført den næsten Det giver en overskuelig plads med gode etagerne visse steder. lige så store Jyske Bank Boxen for Messe- forhold for kraner og elementmontage«, Royal Arena er Københavns nye mul- center Herning. fortæller byggeleder Anders Møller fra C. tiarena i Ørestad Syd, lige ved indkøbs- C. Contractor A/S. centret Fields og Copenhagen Towers. Fire stabiliserende kerner Alle elementer har en særlig robust- Arenaen opføres af Arena CPHX P/S i et Royal Arena får fire stabiliserende kerner; hedsarmering, der er gennemgående fra partnerselskab etableret i samarbejde en i hvert hjørne. Der går cirka 750 ku- element til element.

32 • Beton Bølgende facade Krum og bølgende er nøgleord for bygningen, der får krumme facader af glas og teglfinner, der bølger op og ned. Krumningen er ikke et cir- kelslag, hvorfor alle søjler og vægge er afsat med hjælp fra en landmåler. »Arkitektonisk er arenaens design opdelt i en plint og en top. Plintens organiske former skaber en række pladser og nicher, som dels kan bruges til rekreative formål, og som dels bidrager til at regulere de mange tilskueres færden«, oplyser Jan Ammundsen, der er partner og konkurrencechef i arkitektvirk- somheden 3XN, der er totalrådgiver på pro- jektet. Ud over 3XN omfatter rådgiverteamet arki- tektfirmaet HKS og de rådgivende ingeniører Arup og ME Engineers samt Landskabsarkitek- ten Planit-ie. Når Royal Arena efter planen åb- ner i 2016, skal Danish Venue Enterprise stå for C. C. Contractor støbte arenaens gulv først, så det kan bruges i forbindelse med driften. jbn byggeriet byggeriet, hvor elementerne rejses inde fra. .

FEBRUAR 2015 • 33 BYRUM Luksus til Københavns cyklister

Cykelbedet ved den nordlige S-togstrappe og har plads til 60 cykler. Foto Klaus Holsting.

Ny Nørreport byder på forsænkede cykel- bede med en belægning af lys beton

Cykelparkeringen ved Ny Nørreport Stati- området, så cyklisterne finder en plads, on, som blev indviet i regn og rusk i januar uanset hvor de kommer fra. Belægningen 2015, bliver i en klasse for sig. Stationen i bedene er en lys beton, der er kostet for får ’cykelbede’, hvor der i alt er plads til at få en skridsikker overflade. 2.100 cykler. Samtidig er der udviklet et nyt cykel- Begrebet ’cykelbed’ skal skabe associ- stativ, som skaber plads til flere cykler ationer til blomsterbede i en park. Cykel- i forhold til arealet. Cykelstativerne er stativerne står i 30 centimeter forsænkede vedligeholdelsesfri i rustfrit stål, og de får områder med en organisk form og let indbygget lys. skrånende opkanter for at skabe godt Bygherren for Ny Nørreport Køben- overblik, når den rigtige cykel skal findes havns Kommune, Banedanmark og DSB i Cykelstativerne – hvad enten, der er tale om en gammel fællesskab. Gottlieb Paludan Architects og i rustfrit stål er udviklet jernhest eller en kulfiberracer. COBE har tegnet den nye plads og cykelbe- specielt til Ny Nørreport. De i alt ni cykelbede er fordelt ud over dene. jbn

34 • Beton Cykelbedene er for- sænkede 30 cm med skrånende beton- til Københavns cyklister kanter.

Støbning af skrå kanter.

Ny udgave af teknisk håndbog om belægninger Belægningsgruppen, Dansk Beton har udgivet en revideret ud- Håndbogen giver også en vejledning i projektering og udfø- gave af den tekniske håndbog ’Betonbelægninger - anvendelse, relse af trafikbelastede veje, pladser og stier med betonsten og udførelse og vedligeholdelse af belægninger, trapper og støtte- -fliser. mure’, som siden 2001 er udkommet i et oplag på over 10.000. Håndbogen er på 168 sider. Den er tilgængelig på elektronisk Håndbogen er baseret på teoretisk viden, praktiske erfarin- form på Belægningsgruppens hjemmeside, ger med betonsten og -fliser samt de nyeste normer og standar- www.betonsten.dk, hvor den også kan købes i der. Den formidler viden, der gør det muligt at udføre holdbare papirudgave. Du kan også scanne koden for at befæstelser og at undgå skader og fejl på belægningen. Det sker i komme til håndbogen. form af bred information om betonsten og –fliser samt gode råd om valg af stentyper, læggemønstre m.v.

Februar 2014 • 35 HISTORISKE MILEPÆLE FOR DANSK BETONS CO2 AFTRYK O N M L K J I F G E H D C B A 1975 1979 1984 1986 1987 1993 1999 2000 2002 2002 2002 2009 2011 2012 2014 Fabriksbetons grønne udvikling Fabriksbeton i 2015-udgaven er grønnere end nogen siden. Udviklingen mod større bæredygtighed begyndte i 1975 og er langt fra slut endnu.

A 1975 | Anvendelse af E 1987 | Ny ovn til cementfremstilling tilladt at anvende en større mængde flyveaske i danske flyveaske i beton og cement Aalborg Portland tog den ny Ovn 87 i brug. Ovnen med- betoner – ligesom projektet dokumenterede en ny Ra-

Midt i 1970’erne blev fremstilling af flyveaskecement førte et fald i CO2-udslippet ved cementproduktion på pid cement fra Aalborg Portland. Cementen fremstilles påbegyndt. Der blev også udført forsøg med flyveaske cirka 30 procent. ved en mineraliseret proces, der medførte en reduktion

direkte tilsat betonen, hvor flyveasken bidrager til af CO2-udslippet på cirka 10 procent. betonens tæthed og styrke, og derfor kan erstatte en del F 1993 | Anvendelse af kalkfillercement af cementen. Både i cement og beton reducerer flyvea- Aalborg Portland lancerede kalkfillercement med 20 pro- L 2009 | Større anvendelse af sættevogne

sken betonens CO2-aftryk. Flyveaske er et biprodukt fra cent kalkfiller på det danske marked. Kalkfiller kan delvist Ved udskiftning af roterbiler anskaffes der biler med større

kulfyrede kraftværker. erstatte cement og nedsætter derfor betons CO2-aftryk. kapacitet og anvendelse af sættevogne til levering af beton blev også mere udbredt. Dette medførte mindre brænd- 3 B 1979 | Øget brug af superplast G 1999 | Selvkompakterende stofforbrug og dermed mindre CO2-aftryk pr m beton. Anvendelsen af superplastificerende tilsætningsstoffer beton vinder indpas i beton begyndte i slutningen af 1970’erne. Superplasti- Selvkompakterende beton (SCC) vandt fra midten af M 2011 | Miljøvaredeklarationer ficering gør det muligt at opnå en god betonkonsistens 1990’erne i stigende grad indpas i Danmark. Det med- – øget fokus på bæredygtighed. med mindre vand og dermed også mindre indhold af førte et lidt større cementforbrug af hensyn til betonens Med introduktionen af miljøvaredeklarationer blev der

cement til gavn for betonens CO2-aftryk. flydeegenskaber. Dermed fik betonen et lidt større skabt et øget fokus på bæredygtighed – og synliggørel-

CO2-aftryk, men til gengæld byder den vibreringsfri se af betonproduktionens samlede miljøpåvirkning gav C 1984 | Anvendelse af SCC på betydelige fordele for såvel arbejdsmiljø som mulighed for at optimere miljøprofilen. flyveaske og mikrosilica produktivitet. Flyveaske og mikrosilica blev for alvor introduceret på N 2012 | Ny produktion af Lavalkalicement det danske betonmarked som erstatning for en del af H 2000 | Mindre brug af mikrosilica I 2012 rykkede Aalborg Portland produktionen af Laval- cementindholdet. En række F&U-projekter dokumente- Knaphed og forringet forsyningssikkerhed på mikrosilica kali Sulfatbestandig Cement over på den mere energi- rede, at flyveaske og mikrosilica både forbedrer betons førte til et mindre forbrug og dermed et lidt større ce- effektive Ovn 87, hvilket gav en reduktion på cementens

miljøprofil og giver bedre betonegenskaber. Mikrosilica mentforbrug, som øgede betonens CO2-aftryk. Herefter CO2-aftryk på cirka 10 %. er et biprodukt fra produktion af ferrosilicium og er lige blev mikrosilica typisk kun anvendt til betoner i de som flyveaske et puzzolan. aggressive miljøklasser, og det i et mindre omfang end O 2014 | Innovationsprojektet Grøn Beton II tidligere. Som deltager i Innovationskonsortiet arbejder Fabriks- D 1986 | Øget brug af mikrosilica betongruppens medlemmer på at tage nye, alternative Anvendelsen af mikrosilica i danske betoner blev øget. I, J og K 2002 | Projektet Grøn Beton cementer - fremstillet ved lavere brændingstemperatu-

Mikrosilica viste sig især velegnet til beton i aggressive F&U-projektet Grøn Beton skabte dokumentation, der rer og dermed lavere CO2-aftryk - i anvendelse og sikre miljøer. Den øgede brug af mikrosilica medførte et redu- gjorde det muligt at genanvende procesvand og –tilslag at danske betonkonstruktioner også i fremtiden kan

ceret cementforbrug til gavn for betonens CO2-aftryk. i betonproduktionen, hvilket øgede betons bæredyg- udføres med tilstrækkelig stor holdbarhed og levetid tighed. Grøn Beton skabte også grundlag for, at det blev med minimalt behov for vedligehold.

36 • Beton Danske betonbroer

Fabriksbeton­gruppens In-situ bro skubbet på medlemmer plads på fire timer – Danmarks eksperter i beton Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S Frejlev Cementstøberi A/S Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik IBF Beton Nordvestjylland A/S Jernbanebro nord for Næstved etableret K. G. Beton A/S NCC Roads A/S , med et minimum af gener for togtrafikken Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S Kun fire timer tog det, da Arkil A/S den 4. Selve broskubbet på 47 meter blev Thisted-Fjerritslev juni 2014 skubbede en pladsstøbt beton- et lokalt tilløbsstykke med cirka 500 til- Cementvarefabrik A/S bro på 2.500 ton ind på sin endelige pla- skuere i dejligt sommervejr. Straks efter Fabriksbetons grønne udvikling cering i Ganges Bro, nordøst for Næstved. begyndte færdiggørelse af broen og retab- Unicon A/S Det er endnu et eksempel på, hvor hurtigt lering af skinnerne, så togtrafikken fra VK Beton og Byggemarked A/S det kan lade sig gøre at få fordelene ved den 10. juni atter kunne køre på Lille Syd, en monolitisk betonkonstruktion med som den enkeltsporede bane fra Roskilde Wewers Belægningssten A/S minimalt trafikantbesvær. over Køge og Næstved til Masnedsund Broen er et led Vejdirektoratets arbej- bliver kaldt. Dansk Beton Fabriksbetongruppen, de med at bygge en omfartsvej nord om Indskubningsbroer har i de senere Nørre Voldgade 106,, Næstved. Den fører jernbanen hen over år udviklet sig til lidt af en specialitet fra 1358 København K, Sorøvej, som er blevet flyttet og nu ud- Arkil, der anvender metoden adskillige Tlf. 72 16 01 91 munder i en ny rundkørsel. steder i Danmark. Sektionschef Erik Berg [email protected] Samlet var det kun nødvendigt at lede Madsen fra Arkil Bro & Beton oplyser, at www.fabriksbetongruppen.dk togtrafikken på strækningen ad en anden indskubning er dyrere end at støbe broen rute i 10 dage. Den 1. juni begyndte ar- på stedet, men meget mere hensynsfuldt bejdet med at fjerne sveller og skinner på over for trafikanterne. Den ekstra udgift er en 80 meter lang strækning. Derefter blev derfor bygherrens investering i færre gener jordvolden under banen gravet væk. og bedre trafikafvikling i lokalområdet. Husk sikkerheden ved betonpumpning En betonpumpe kan veje over 40 ton. trykket fra støttebenene, fx ved hjælp af ker levering af beton Derfor er det vigtigt, at adgangsvejen stålplader. med pumpe. for betonpumpen er stabil og eventuelt Fordelermasten skal kunne udfoldes Fabriksbeton- belagt med køreplader. Der skal være fri uhindret inden for arbejdsområdet, og gruppens gode passage, så pumpen uhindret kan kom- være fri af elledninger og træer. Om nød- råd om sikker me frem til opstillingsstedet. Dette skal vendigt skal opstillingsarealet afspærres betonlevering være vandret, stabilt og i sikker afstand til for personer og trafik. kan findes på www. udgravninger og spunsvægge. Danske leverandører af fabriksbeton fabriksbetongruppen. Støttebenene skal kunne udfoldes lægger stor vægt på sikkerhed. Derfor dk/publikationer forsvarligt. Ved store betonpumper kan har Fabriksbetongruppen i samarbejde pladskravet være et areal på 12 gange med Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafde- 12 meter. Underlaget skal kunne klare ling udgivet et informationsblad om sik-

Fabriksbetongruppen

FEBRUAR 2015 • 37 Henius House hædres med Betonelement-Prisen C. F. Møller modtager Betonelement-Prisen og Utzon Statuetten for fremragende ungdomsboliger med et råt industrilook og opti- mal udnyttelse af mulighederne

Henius House er inspireret af Dansk Eternitfabriks rå industriarkitektur med mange knopskydninger. Bemærk boldbanen på taget til venstre. Foto: Jørgen True.

Betonelement-Prisen 2015 går til arki- Henius House er på alle måder frem- erne indeholder de fælles faciliteter og er tektvirksomheden C. F. Møller for Henius ragende arkitektur, der klart udtrykker de markeret med forskellige stærke farver. House i Aalborg, et spændende og arki- arkitektoniske intentioner, som ligger til Arealudnyttelsen er optimal i bebyg- tektonisk meget vellykket byggeri, der er grund for byggeriet. Samtidig illustrerer gelsen, som er i Lavenergiklasse 2015. inspireret af Dansk Eternitfabriks oprin- Henius House på bedste vis, hvor langt Selv tagene bliver genialt brugt til fælles- delige rå industriarkitektur på grunden. man kan nå både æstetisk og økonomisk faciliteter som boldbane, fredagsbar og Henius House omfatter 240 toværel- med betonelementer. tagterrasse. ses ungdomsboliger og 45 familieboliger, Ungdomsboligerne har facader i grå Entreprenøren A. Enggaard A/S op- der er opført på Eternitgrunden syd for beton med synlige støbeskel. De rå be- førte Henius House for Himmerland Aalborg centrum. Byggeriet består af seks tonfacader brydes af markante knopskyd- Boligforening. Niras A/S var rådgivende bygninger på fire-fem etager og er på i alt ninger, som det også var kendetegnende ingeniør. 16.000 kvadratmeter. for industribygningerne. Knopskydning- Betonelement-Prisen er en arkitek- turpris, der er indstiftet af Betonele- Henius House har navn ment-Foreningen. Prisen gives som efter Isidor Henius, der i anerkendelse af en talentfuld og god arki- 1896 ejede eternitgrunden tektonisk anvendelse af betonelementer i og lagde fundamentet til et byggeri, hvor betonelementer udgør et aktiviteterne på stedet. dominerende element i byggeriet. Foto: Jørgen True. Betonelement-Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aal- borg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekten. Betonelement-Prisen 2015 overræk- kes på Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Læs mere om konferencen på www.danskbeton. dk og mere om Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten på www.bef.dk.

38 • Beton Vellykket temadag Over 100 deltagere fyldte Betonelement-Foreningens temadag den Endelig gennemgik Jesper Frøbert 25. november 2014 i Middelfart blev med Jensen arbejdet med Projekteringshånd- godt i den store sal hos 100 deltagere fra foreningens medlems- bogen, der bliver en netbaseret publika- Kulturøen i Middelfart virksomheder stor succes med et hel- tion, som skal afløse Betonelementhånd- dagsprogram, som behandlede en række bogen, og som samarbejdes med Dansk aktuelle emner. Betonforenings Betonhåndbog. Direktør Poul Erik Civilingeniør og ekspert i bygnings- Ingeniør Søren F. Johansen fra Dalton Hjorth fra Beton- konstruktioner hos Alectia, Jesper Frø- – og medlem af Teknisk Udvalg – fortalte element-Foreningen bert Jensen, stod for en række af dagens om projektering og dimensionering i glædede sig over det forbindelse med løft og håndtering af be- store fremmøde og indlæg om emner relateret til betonele- den gode debat menters statik og robusthed. Blandt tonelementer – og senere om CE-mærk- på temadagen. andet omtalte Jesper Frøbert Jensen ning af stål. den reviderede udgave af Betonele- Chefkonsulent Tim Gudmann-Høyer ment-Foreningens Bulletin nr. 3, der nu fra Rambøll fortalte om samarbejde med kan hentes fra foreningens hjemmeside. elementbranchen set fra en rådgiver- Hertil kom indlæg om hensigtsmæssig virksomhed, og formanden for Teknisk opstilling og strukturering af statiske be- Udvalg i Betonelement-Foreningens, regninger samt om opdateringer af tre af teknisk chef Lars Reimer fra CRH Con- Betonelement-Foreningens IT-værktøjer: crete A/S, fortalte om nyt fra arbejdet i Stabilitetsprogrammet, Forspændings- standardiseringsudvalget S-1992, som programmet og Huldækprogrammet. Lars Reimer er medlem af.

Revideret rettelsesblad Der er udarbejdet et revideret rettelsesblad til BIPS A 113 - Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og monta- ge af elementer af beton og letklinkerbeton. Det reviderede rettelsesblad indeholder en ny rettelse angående A2.1, Navngivning af modeller. Her skal der i teksten til Z efter sidste punktum tilføjes: ’Såfremt I eller II er udeladt i navngivningen, gælder regler- ne der knytter sig til I.’ Rettelsesbladet kan hentes på www.bef.dk.

Betonelement-Foreningen

FEBRUAR 2015 • 39 Endnu en elementløsning element optage bevægelser i jorden uden at overføre store kræfter til resten øger effektiviteten af konstruktionen. Geotekstil monteret på bagsiden af fugerne sikrer mod ud- Per Aarsleff A/S har valgt at bruge armerede jord- trængende sand. Fladjernene er forzinkede og har vægge med lodrette betonelementer til seks broer herudover en offerzone i stålet, så der er sikkerhed for 120 års levetid uden hold- på Den nye bane København-Ringsted barhedsproblemer på grund af korrosion. »Desuden indbygger vi særlige test- fladjern, hvor zinklaget er velkendt. Disse fladjern er forholdsvis korte, så de kan Kort opførelsestid og et væsentligt mindre for- nemt trækkes ud i løbet af broens levetid. brug af beton er blandt Det giver mulighed for, at Banedanmark fordelene ved fløjvægge løbende kan vurdere omfanget af en af armeret jord. eventuel korrosion og sætte beskyttende foranstaltninger ind i tide, hvis det mod forventning skulle være nødvendigt«, forklarer Esben Misfeldt. Fløjvæggene består af en kombination af specialelementer, der er tilpasset den konkrete bro, og standardelementer. De vandrette fladjern fastspændes i klokker på elementerne i takt med, at bagfyldnin- gen skrider frem, så fladjernene indbyg- ges i den komprimerede bundsikring. De to vejbærende elementbroer i ud- budspakken får både fløj- og endevægge udført i armeret jord. De fire sporbæren- de brod har pladsstøbte endevederlag.

Fordelene ved hurtigt og effektivt ele- Fløjvæggene er såkald- mentbyggeri viser sig ikke blot ved, at te armerede jordvægge, brodækket på den bro, der skal føre Den hvor kun 14 cm tykke be- nye bane København-Ringsted over Kil- tonelementer stabiliserer debrøndevej nær Ishøj, blev udført med en omfattende bagfyld- OT-elementer, som blev lagt op på bare ning. Betonelementerne én arbejdsdag. Også broens fløjvægge er har vandrette fladjern, der en elementløsning, hvilket betyder at alle fastholdes af det kompri- fire fløjvægge samt to store bagfyldninger merede bundsikringsgrus klares på samlet to uger. bag væggene. Projektleder Esben Misfeldt fra Per Aars- »Der skal bruges væ- leff A/S, der er totalentreprenør på i alt 12 sentligt mindre beton end broer i den aktuelle udbudspakke, lægger ved traditionelt støbte vægt på, at elementløsninger gør det nem- fløjvægge, så løsningen mere at styre såvel økonomi som tidsplan. er på mange måder op- »Ved udgangen af januar er vi færdige timal«, forklarer Esben Elementerne med dækket på den fjerde elementbro på Misfeldt. til fløjvæggene er et halvt år. Og samtidig har vi udført to ele- Fløjvæggene op- kun 14 cm tykke. I for- menttunneler. Alt sammen med betydeligt bygges med åbne fuger grunden ses de forzinkede flad- mindre mandskab, end hvis der havde mellem elementerne, der jern, der løbende fastspændes på været tale om traditionelle støbninger«, står på neoprenklodser. elementerne og bygges ind i bagfyldningen. siger han. Dermed kan det enkelte

40 • Beton Nyuddannede betonmagere Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen fra AMU Nordjylland Nørre Voldgade 106, 1359 København K

Ambercon A/S, Støvring A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Bagest fra venstre: Martin M. Piilmann, CRH Concrete; Kai Sørensen, CRH Concrete; Fårup Betonindustri A/S Hans-Christian Olesen, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik; Brian Bak Kristensen, Gandrup Element Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik; Jacob Kønig, Spæncom; Allan Nielsen, Midtjydsk Give Elementfabrik A/S Betonvare og Elementfabrik; Morten Ardahl Pedersen, Ambercon; Bent Munck Jeppesen, Guldborgsund Elementfabrik A/S CRH Concrete; Allan Haumann Andersen, CRH Concrete; Søren Nielsen, CRH Concrete; Leth Beton A/S Torben Dybdahl Jensen, faglærer AMU Nordjylland. Niss Sørensen & Søn a-s Perstrup Beton Industri A/S Forrest fra venstre: Jacob Skovbæk Pedersen, CRH Concrete; Rasmus Hertz, CRH Concrete; PL Beton A/S Svend Christophersen, Ambercon; Kristian Troels Nielsen, Gandrup Element; Erling Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S Frydenlund Rønnest, Spæncom; Brian Nielsen, Spæncom; Malte Larsen, Spæncom; RC Betonvarer A/S Søren Shaun Ferguson, Boligbeton; Steffen Lyngbak Greve, CRH Concrete. Spæncom A/S, Hedehusene Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S

Samarbejdspartnere Årets betonmager og interessemedlemmer Igen i år udlovede Betonelement- Aalborg Portland A/S Foreningen en pris til årets beton- BASF Construction Chemicals Denmark A/S mager, som blev Brian Bak Kristensen CERTEX A/S fra Thisted-Fjerritslev Cement- Convi Aps varefabrik. DANSAND A/S Ecoratio Prisen går til den fagligt Fosroc A/S dygtige elev, der aktiv har Gottfred Petersen A/S medvirket til en god stem- Graphic Concrete ning på holdet, været aktiv HALFEN GmbH i undervisningen, udvist Haucon hjælpsomhed og som har Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S profiteret af uddannelsen. Kroghs A/S Mapei Denmark A/S Betonmagerne udpeger Marlon Tørmørtel A/S selv årets betonmager. Mo- Peikko Danmark tivationen lød, at Brian altid Pretec Danmark A/S hjælper andre, altid er i godt Saint-Gobain Weber A/S humør, er klar til at gå forrest, Sika Danmark A/S har stor viden som han gerne StruSoft Denmark deler, er aktiv i diskussioner- SurfaProducts Danmark A/S VBM Laboratoriet A/S ne - og er en flot fyr.

Betonelement-Foreningen

FEBRUAR 2015 • 41 Dæklagsmåling på sekantpæle og slidse- vægge

Ved store dæklag og kraftigt armerede konstruktioner kan de traditionelle Radarmålinger dæklagsmålere (covermetre) komme til kort og alternative midler må tages Bedre egnet til opgaven er en georadar (på engelsk: GPR – Ground Penetrating Radar), som oprindeligt er designet til at i brug. karakterisere undergrunden, men som med de rette antenner kan penetrere dybt i beton. Jo højere frekvens af radarsignalet, jo mindre gennemtræng­ Da Teknologisk Institut af Copenhagen Metro Team blev bedt ningsdybde, men selv med vores mest højfrekvente antenne om at måle dæklag på de første fuldskala prøvestøbninger af (2600 MHz) kan vi ”se gennem” ca. 40 cm beton. Med denne støttevægge til den nye Metro ”Cityringen” i København, stod metode har man, udover større måledybde, den store fordel, at det hurtigt klart, at den traditionelle dæklagsmåler måtte lægges man kan lokalisere jernene og se, hvad der sker inde i betonen på hylden. De relativt store dæklag kombineret med meget kraf­ direkte på udstyret. Man bliver derfor ikke snydt af tværgående tig armering af varierende dimensioner og tæthed gjorde, at den jern eller jern, der ligger i bundter (eller evt. stød). traditionelle dæklagsmåler gav misvisende resultater. De tradi­ tionelle dæklagsmålere virker ved at danne et elektromagnetisk Screenshot af en del af et georadar scan. Hver parabel indikerer felt, der påvirkes af armeringen, man måler over. I metroens et armeringsjern, som antennens bevægelsesretning har krydset. tilfælde består den yderste armering af mindre vandrette bøjler, Prikkerne i toppunkterne markerer overgangen fra beton til stål og dermed dæklaget. Den stiplede linje er en markør placeret, hvor med en bagvedliggende kraftig langsgående armering oftest i 2 en kalibreringskerne ønskes udboret.Signalets ”Two-Way Travel lag. Det viste sig overordentligt vanskeligt at lokalisere de yderst­ Time” ses af y-aksen (dybde-akse). X-aksen viser antennens place- liggende mindre bøjlearmeringsjern på grund af interferens fra ring på overfladen. de kraftige langsgående jern. På andre bygningsdele kan man ofte foretage den nødvendi­ ge kalibrering ved at se på bagsiderefleksen og samtidig kende eller fysisk måle betonens tykkelse. Derved kan man udføre præcise målinger fuldstændig ikke­destruktivt. Cityringens kon­ Et kig ned i skakten ved Nørrebroparken. Skakten er omkranset af struktioner er imidlertid så tykke, at bagsidereflekserne ikke kan slidsevægge. ses. Højfrekvent (2600 MHz) georadar. I denne radar er antenne og Måleusikkerhed computer sammenbygget i én enhed, hvilket gør det muligt af udfø- Fra de mange målinger udført på sekantpæle og slidsevægge, re målinger hurtigt og smidigt. som i de fleste tilfælde er med dæklag på 75­100 mm, er det Radaren virker på den måde, at antennen køres på beton­ lykkedes at opnå en præcision på +/­ 7 mm (99 % fraktil). Denne overfladen og sender radarbølger ind i betonen. Ændringer i præcision er opnået på trods af, at betonoverfladerne på disse materialer reflekteres og giver et udslag i det modtagne signal. konstruktioner er relativt ujævn og ru. Ved betonoverflader med Det er således ved overgangen mellem beton og stål, at der fås glat overflade (støbt mod form) er det formentlig muligt at opnå en kraftig refleks, som hidrører fra forskellen i de to materialers højere præcision. dielektriske egenskaber. Ved at analysere refleksernes placering, som fremstår Information som parabler på skærmbilledet, når man kører forbi et arme­ For yderligere oplysninger kontakt venligst ringsjern, kan man bestemme den tid, det har taget signalet at komme frem og tilbage til antennen (den såkaldte Two­Way Tra­ Konsulent Allan Skydsbæk Hansen, vel Time). Men for at kunne bestemme dæklaget til armeringen, Telefon: 72 20 28 12, e­mail: [email protected] skal man også kende signalets hastighed i betonen. Denne has­ tighed er afhængig af den aktuelle betons dielektriske konstant, som varierer bl.a. afhængigt af fugtindholdet i betonen. Det er derfor nødvendigt at foretage kalibrering af den faktiske in­situ Armering til sekantpæl med rundt bur. Sekantpæle i den kommende station ved Nørrebro Runddel. hastighed ved at udbore kerner til fysisk måling af dæklaget i en position, som kan identificeres i det aktuelle scan.

Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk

• BETON FEBRUAR 2015• 421 • Beton 2

06012015_BETON_1_2015_Daeklagsmaaling_paa_sekantpaele_V4.indd Alle sider 07-01-2015 08:47:07 Dæklagsmåling på sekantpæle og slidse- vægge

Ved store dæklag og kraftigt armerede konstruktioner kan de traditionelle Radarmålinger dæklagsmålere (covermetre) komme til kort og alternative midler må tages Bedre egnet til opgaven er en georadar (på engelsk: GPR – Ground Penetrating Radar), som oprindeligt er designet til at i brug. karakterisere undergrunden, men som med de rette antenner kan penetrere dybt i beton. Jo højere frekvens af radarsignalet, jo mindre gennemtræng­ Da Teknologisk Institut af Copenhagen Metro Team blev bedt ningsdybde, men selv med vores mest højfrekvente antenne om at måle dæklag på de første fuldskala prøvestøbninger af (2600 MHz) kan vi ”se gennem” ca. 40 cm beton. Med denne støttevægge til den nye Metro ”Cityringen” i København, stod metode har man, udover større måledybde, den store fordel, at det hurtigt klart, at den traditionelle dæklagsmåler måtte lægges man kan lokalisere jernene og se, hvad der sker inde i betonen på hylden. De relativt store dæklag kombineret med meget kraf­ direkte på udstyret. Man bliver derfor ikke snydt af tværgående tig armering af varierende dimensioner og tæthed gjorde, at den jern eller jern, der ligger i bundter (eller evt. stød). traditionelle dæklagsmåler gav misvisende resultater. De tradi­ tionelle dæklagsmålere virker ved at danne et elektromagnetisk Screenshot af en del af et georadar scan. Hver parabel indikerer felt, der påvirkes af armeringen, man måler over. I metroens et armeringsjern, som antennens bevægelsesretning har krydset. tilfælde består den yderste armering af mindre vandrette bøjler, Prikkerne i toppunkterne markerer overgangen fra beton til stål og dermed dæklaget. Den stiplede linje er en markør placeret, hvor med en bagvedliggende kraftig langsgående armering oftest i 2 en kalibreringskerne ønskes udboret.Signalets ”Two-Way Travel lag. Det viste sig overordentligt vanskeligt at lokalisere de yderst­ Time” ses af y-aksen (dybde-akse). X-aksen viser antennens place- liggende mindre bøjlearmeringsjern på grund af interferens fra ring på overfladen. de kraftige langsgående jern. På andre bygningsdele kan man ofte foretage den nødvendi­ ge kalibrering ved at se på bagsiderefleksen og samtidig kende eller fysisk måle betonens tykkelse. Derved kan man udføre præcise målinger fuldstændig ikke­destruktivt. Cityringens kon­ Et kig ned i skakten ved Nørrebroparken. Skakten er omkranset af struktioner er imidlertid så tykke, at bagsidereflekserne ikke kan slidsevægge. ses. Højfrekvent (2600 MHz) georadar. I denne radar er antenne og Måleusikkerhed computer sammenbygget i én enhed, hvilket gør det muligt af udfø- Fra de mange målinger udført på sekantpæle og slidsevægge, re målinger hurtigt og smidigt. som i de fleste tilfælde er med dæklag på 75­100 mm, er det Radaren virker på den måde, at antennen køres på beton­ lykkedes at opnå en præcision på +/­ 7 mm (99 % fraktil). Denne overfladen og sender radarbølger ind i betonen. Ændringer i præcision er opnået på trods af, at betonoverfladerne på disse materialer reflekteres og giver et udslag i det modtagne signal. konstruktioner er relativt ujævn og ru. Ved betonoverflader med Det er således ved overgangen mellem beton og stål, at der fås glat overflade (støbt mod form) er det formentlig muligt at opnå en kraftig refleks, som hidrører fra forskellen i de to materialers højere præcision. dielektriske egenskaber. Ved at analysere refleksernes placering, som fremstår Information som parabler på skærmbilledet, når man kører forbi et arme­ For yderligere oplysninger kontakt venligst ringsjern, kan man bestemme den tid, det har taget signalet at komme frem og tilbage til antennen (den såkaldte Two­Way Tra­ Konsulent Allan Skydsbæk Hansen, vel Time). Men for at kunne bestemme dæklaget til armeringen, Telefon: 72 20 28 12, e­mail: [email protected] skal man også kende signalets hastighed i betonen. Denne has­ tighed er afhængig af den aktuelle betons dielektriske konstant, som varierer bl.a. afhængigt af fugtindholdet i betonen. Det er derfor nødvendigt at foretage kalibrering af den faktiske in­situ Armering til sekantpæl med rundt bur. Sekantpæle i den kommende station ved Nørrebro Runddel. hastighed ved at udbore kerner til fysisk måling af dæklaget i en position, som kan identificeres i det aktuelle scan.

Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk

• BETON FEBRUAR 2015• 1 FEBRUAR 2015 • 432

06012015_BETON_1_2015_Daeklagsmaaling_paa_sekantpaele_V4.indd Alle sider 07-01-2015 08:47:07 LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement – den holdbare løsning med endnu flere muligheder

Gennem de seneste år har der været en tendens til øget styrke- • Egnet til aggressiv miljøklasse. krav til anlægskonstruktioner eller dele heraf. Dette ses i beton- • Robust mix designoptimeret i forhold til lavest muligt indhold produktionen enten ved: af pulver, og derved økonomisk optimeret. Blandetid i effektive moderne blandeanlæg skal være sammenlignelig med sædvan- • markant øget styrkeklasse (eksempler på styrkeklasser op til lige betoner til anlægskonstruktioner. C55 har været anvendt), for derved at imødekomme ønske om • Ingen tendens til bleeding eller separation slankere fremtræden af konstruktionen, • eller blandt andet ved øget fokus på betonens varmeudvik- Betoner med og uden mikrosilica indgik i undersøgelsen, og ling som følge af signifikant større betontværsnit i branchens udelukkende knust granit blev anvendt som stentilslag. største anlægsprojekter, som for eksempel Cityringen, og ikke mindst den kommende Femern Bælt Tunnel. Tabel 1: Recepter (med Flyveaske / cement forhold ~0,33)

Udfordringerne i forbindelse med støbe- og efterbehandlingsar- Recept 1 Recept 2 bejdet for at undgå termoinducerede revner er stigende, herun- Binderindhold LAVALKALI 313 292 der behov for køling, afformningstider, valg af formmateriale og Flyveaske 105 102 isolering, osv. Dette forstærkes yderligere i forbindelse med øget Mikrosilica - 12 grad af anvendelse af SCC beton, der sædvanligvis indeholder vand/cement-tal (ækvivalent) 0,41 højere mængder af cement end sætmålsbetoner. Som et led i forberedelsen af tilbudsgivning til Femern Bælt for- Superplast, % af binder 0,65 0,70 bindelsen igangsatte Aalborg Portland en større laboratorieunder- Luftindblanding, % af binder 0,25 0,32 søgelse for bl.a. at undersøge egenskaber og brugbarhed af LAVAL- Uvasket, drænet havsand, kg/ 629 634 KALI SULFATBESTANDIG cement i forhold til disse udfordringer. m3 Typisk fabriksbeton til anlægskonstruktioner i Danmark Granitskærver 5/8 mm, kg/m3 350 352 har et flyveaskeindhold, der kun udnytter lidt over halvdelen Granitskærver 8/16 mm, kg/m3 769 775 af potentialet iht. DS2426, hvor et flyveaske/cement forhold på op til 0,33 er tilladt (ved pulverkombination bestående udeluk- Alkaliindhold v. 60%-vol mør- 1,68 1,61 3 kende af cement og flyveaske, svarer dette til relativt indhold af tel, kg/m flyveaske på 25%). Det vil derfor være muligt at øge indholdet af Kloridindhold, % af binder 0,05 0,06 flyveaske i betonen for derved at reducere betonens varmeud- Flydesætmål, tid 0’ 550 520 vikling. Et relativt højt flyveaskeindhold vil formodentlig også mm tid 30’ 550 550 have en positiv indvirkning på betonens holdbarhed. tid 60’ 550 550 Denne artikel omhandler bearbejdelighed, varmeudvikling, styrkeudvikling, samt udvikling af holdbarhedsegenskaber over tid 90’ 480 520 tid for SCC betoner med LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- Luftindhold, tid 0’ 5,1 5,6 ment og højt indhold af flyveaske. Holdbarhedsvurderinger er i vol% tid 30’ 5,7 5,8 det følgende dog begrænset til bestandighed overfor kloridind- tid 60’ 5,2 5,8 trængning. De øvrige egenskaber såsom alkalikiselreaktivitet, tid 90’ 5,7 5,6 sulfatbestandighed mm, forventes uændret. Varmeudvik- α, - 0,79 0,78 Udviklede recepter ling Ƭe, timer 22,6 22,5 To recepter blev udviklet i laboratoriet med sammensætning Q∞, kJ/kg bin- 269 266 som vist i tabel 1. Kravene til recepterne var: der

• SCC beton med flydesætmål ~550 mm og luftindhold ~6%, Det typiske indhold af flyveaske i betoner til infrastrukturpro- med Dmax = 16 mm, således betonen kan anvendes i svært jekter i Danmark er 0,12-0,25, udtrykt som forholdet mellem armerede tværsnit. flyveaske og cement.

Erik pram Nielsen | Teknisk konsulent m. Sc., Ph.D. | Aalborgportland a/s, industri | [email protected]

44 • Beton Lav varmeudvikling Som følge af det lavere indhold af cement i betonerne, samt en god virkning af LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med flyveaske, opnås ikke blot lave værdier for slutvarmen (Q∞) i betonen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er et direkte udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbet af betonens første 1-2 døgn, og er i høj grad bestemmende for den maksimale temperaturdifference i et betontværsnit ved en given forskalling og evt. beskyttelse (isolering). LAVALKALI SULFATBESTANDIG cemen t Recept 1 og 2 kan anvendes til støbning af et massivt tværsnit med tykkelse op til 1,6m på en sommerdag (døgnets min/max temperatur: 15oC / 25oC), hvor betonens udgangstemperatur er høj, ca. 24oC, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de – den holdbare løsning med endnu flere mulighederskrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer 2012 (≤60oC) med hensyn til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gældende krav (DS 2427) vedr. o Lav varmeudvikling maksimalFigur 1: Temperaturudvikling temperaturforskel af Recept i betontværsnittet 1 i 1,6 m (≤20 C) for at undgå termorevner. Som følge af det lavere indhold af cement i betonerne, samt en Temperatursimuleringtykt betontværsnit med 38 mm for træforskalling. sidstnævnte eksempel ses i Figur 1. god virkning af LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med fly- veaske, opnås ikke blot lave værdier for slutvarmen (Q∞) i beto- Figur 1: Temperaturudvikling af Recept 1 i 1,6 m tykt betontværsnit med 38 mm træforskalling. nen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er etLav direkte varmeudvikling udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbet af betonensSom første følge 1-2 afdøgn, det og lavere er i høj gradindhold bestemmende af cement for den i betonerne, samt en god virkning af maksimaleLAVALKALI temperaturdifference SILFATBESTANDIG i et betontværsnit cement ved en given med flyveaske, opnås ikke blot lave værdier for forskalling og evt. beskyttelse (isolering). slutvarmen (Q∞) i betonen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er Receptet direkte 1 og 2 kan udtryk anvendes for hvortil støbning hurtigt af et varmen massivt tvær udvikles- i løbet af betonens første 1-2 døgn, og er snit med tykkelse op til 1,6m på en sommerdag (døgnets min/ max temperatur:i høj grad 15ºC bestemmende / 25ºC), hvor betonens for den udgangstempera maksimale temperaturdifference- i et betontværsnit ved en tur ergiven høj, ca. forsk 24ºC, udenalling brug og af evt. nedkøling. beskyttelse Herved efterleves(isolering). de skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer 2012 Recept(≤60ºC) med 1 oghensyn 2 kan til maksimal anvendes temperatur til støbning i tværsnittet, af et massivt tværsnit med tykkelse op til 1,6m på samt enalment sommerdag gældende krav (døgnets (DS 2427) min/maxvedr. maksimal temperatur: tempera- 15oC / 25oC), hvor betonens turforskeludgangstemperatur i betontværsnittet (≤20ºC) er høj, for atca. undgå 24 otermorevner.C, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de Temperatursimuleringskrappeste krav for sidstnævntei branchen eksempel fra Vejdirektoratets ses i Figur 1. AAB Betonbroer 2012 (≤60oC) med hensyn til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gældende krav (DS 2427) vedr. Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 o timermaksimal efter støbning) temperaturforskel temperaturer i området i betontværsnittet 40 til 60ºC. På (≤20 C) for at undgå termorevner. baggrundTemperatursimulering af modenhedskonceptet, for som sidstnævnte oprindeligt foreslået eksempel i ses i Figur 1. [1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk indvirkningFigur 1: på betonens Temperaturudvikling udvikling af mekaniske af egenskaber. Recept 1 En i 1,6 m tykt betontværsnit med 38 mm træforskalling. signifikant effekt må ligeledes forventes på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning. Styrkeudvikling Styrkeudviklingen af recept 1 og 2 er bestemt i vores labora- torium for hærdetemperaturer på 20ºC, 43ºC, 55ºC og 65ºC. Figur 2 viser styrkeudvikling ved 20ºC. Styrkeudviklingen af de to betoner er sammenlignelig, og på trods af den høje substi- tutionsgrad af flyveaske opnås 28 døgnsstyrker på ~53-54 MPa. Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 timer efter støbning) o Dette niveau kan sammenlignes med styrkeniveau for typisk temperaturer i området 40 til 60 C. På baggrund af modenhedskonceptet, som oprindeligt anvendte C40 betoner med LAVALKALI SULFATBESTANDIG foreslået i [1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk indvirkning på cement, hvor 28 døgnsstyrken typisk bestemmes til 52-60 MPa. betonens udvikling af mekaniske egenskaber. En signifikant effekt må ligeledes forventes Den målte styrke er tilstrækkelig høj til at efterleve en C40/50 og på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning. knap C45/55 styrkeklasse, selvom vand/cementforholdet ikke er under 0,40. Betonen med mikrosilica har en lidt lavere styrkeud- vikling i tidlige terminer, men udviklingen er sammenlignelig i senere terminer. Figur 3 viser betonernes 7 døgnsstyrke ved varierende hær- detemperaturer. Det første døgn, er de støbte cylindre opbevaret ved 20ºC, hvorefter de blev konditioneret til de forskellige hær- detemperaturer. Tidspunktet for trykprøvning er derfor 1 døgn ved 20ºC + 6 døgn ved den i figur 3 angivne hærdetemperatur.

Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 timer efter støbning) FEBRUAR 2015 • 45 temperaturer i området 40 til 60oC. På baggrund af modenhedskonceptet, som oprindeligt foreslået i [1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk indvirkning på betonens udvikling af mekaniske egenskaber. En signifikant effekt må ligeledes forventes på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning.

Efter 7 døgns hærdning blev dubletter af cylinderne placeret til der en meget høj grad af tæthed, der bidrager meget positivt til videre hydratisering ved 20ºC i 3 måneder. konstruktionens langstidsholdbarhed. Som forventet har en øget hærdetemperatur en accelererende Figur 5 viser betonernes kloridindtrængningskoefficient ved virkning på hydratiseringen, og derved også styrkeudvikling af varierende hærdetemperaturer efter 7 døgn. Den første døgn, betonerne. Det ses dog på figur 3, at der findes en optimal mak- har de støbte cylindre dog været opbevaret ved 20ºC, og først simumtemperatur på omkring 40 ºC for aktivering af hydratise- herefter udsat for de forskellige hærdetemperaturer. Alderen ved ringen, hvorefter den accelererende virkning falder for stigende test er derfor lig 1 døgn ved 20ºC + 6 døgn ved den i figur 5 an- hærdetemperaturer. Ydermere, hærdning ved temperaturer over givne hærdetemperatur. Efter 7 døgns hærdning blev dubletter dette niveau nedsætter betonens slutstyrke, idet emner hærdet af cylinderne placeret til videre hydratisering ved 20ºC. ved 55 og 65ºC ikke havde øget styrkeudvikling ved fortsat lagring Øget hærdetemperatur har en generel aktiverende virkning ved 20ºC i yderligere 3 måneder. Undersøgelsens konklusioner er på betonernes udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning. dermed i overensstemmelse med nyere studier i [2] og [3]. For begge recepter, har hærdetemperaturer op til 55ºC en gavn- Givet at hærdning ved temperaturer over 40ºC nedsætter lig virkning på tæthedsudviklingen. Dog ses en forskel i opfø- betonens slutstyrke, kan det forekomme hensigtsmæssigt for en relse ved højere hærdetemperaturer. For betonen uden mikro- konstruktion udsat for en temperaturudvikling som vist på Figur silica, falder graden tætheden ved hærdetemperatur på 65ºC, 1, hvor tværsnittets midte udsættes i flere dage til hærdetempe- hvorimod tætheden øges i mikrosilicabetonen ved denne tem- raturer over 50ºC, at betonens styrkeklasse tilpasses i forhold til peratur. Modsat observationen i forbindelse med styrkeudvik- den reelle styrke. Ved de undersøgte recepter, svarer dette til en lingen, udvikler disse betoner yderligere tæthed efter hærdning styrkereduktionen på ca. 10% (se Figur 3). På tilsvarende vis, kan ved høje temperaturer ved fortsat lagring ved 20ºC i 10 uger. Her det også konkluderes, at betonen har været udsat for optimal opnås kloriddiffusionskoefficienter på ca. 1-2,6 x 10-12 m2/s. hærdetemperatur i overfladen for at opnå så høj en styrke som Set i forhold til eksemplet på temperaturudvikling i Figur 1, muligt forud for afformning. hvor tværsnittets midte i flere dage udsættes for hærdetempera- turer over 50ºC, opnås der efter blot 7 døgn kloridmigrationskoef- Holdbarhed – kloridindtrængning ficienter på niveau med de betonegenskaber, der opnås efter ca. Holdbarheden af recept 1 og 2 vurderes i det følgende på bag- 70 døgn ved 20ºC hærdning. På tilsvarende vis kan det også kon- grund af måling af den såkaldte kloridmigrationskoefficient, kluderes, at betonens hærdebetingelser i overfladen de første 7 der bestemmes ved Nordtest metoden NT BUILD 492 [4] – også døgn har været så gunstige, at den opnåede tæthed af overfladen kaldt CTH metoden. Metoden anvendes til bestemmelse af en overfor kloridindtrængning efter blot 7 døgn svarer til niveauet betons modstandsdygtighed overfor kloridindtrængning. Jo der opnås efter 40 døgn ved 20ºC hærdning. Denne kraftige ac- lavere værdier for kloridmigrationskoefficient, desto højere grad celeration af betonens egenskabsudvikling er også dokumenteret af tæthed overfor kloridindtrængning. Andre nedbrydningsme- ved fuldskalaforsøg hos Teknologisk Institut, se [2]. kanismer som f.eks. frost/tø og alkakiselreaktioner er ikke om- fattet i det følgende. Muligheder Kloridmigrationskoefficienten blev bestemt i Aalborg Port- Beton udvikler varme under hærdeprocessen. Og det er vanlig lands laboratorium ved hærdetemperaturer på 20ºC, 43ºC, 55ºC praksis, at betonens formmateriale og beskyttelse vælges såle- og 65ºC. Figur 4 viser betonernes tæthedsudvikling overfor klo- des, at: ridindtrængning ved 20ºC. Betonen med mikrosilica udvikler tæthed hurtigere end 1) krav til maksimal betontemperatur og temperaturforskel i betonen uden i løbet af de første 2 måneder efter støbning. Dog tværsnit defineret i DS2427 overholdes, og at performer de to betoner sammenligneligt herefter. 2) gennemsnitstemperaturen i betonen falder så hurtigt som For begge betoner er kloridmigrationskoefficienter over muligt, så konstruktionen kan afformes. 10x10-12 m2/s de første 1-2 måneder efter støbning, hvilket svarer til en typisk E40 beton i Danmark efter 28 døgn. Mod- Det første punkt, vil under alle omstændigheder være gæl- standsevnen mod klorid udvikler sig gradvist i takt med den dende, men fremgangsmåden under punkt 2 kan dog i nogle fortsatte hærdning af flyveasken stadig efter 1½ års hærdning. tilfælde ændres med en endnu bedre holdbarhed for betonkon- Der opnås værdier omkring 0,5-0,6 x 10-12 m2/s efter ca. 630 struktionen til følge. døgn. Normalt placerer NT Build 492 betoner med kloridind- Hvis gennemsnitstemperaturen i betonen i stedet kan hol- trængningskoefficient under 2 x 10-12 m2/s i den højeste kategori des så høj som muligt indenfor standardernes krav, vil beton- for tæthed. Til sammenligning, har UHPC betoner (Ultra High konstruktionen nå at have udviklet de samme egenskaber alle- Performance Concrete), hvor der indgår mikrosilica i substituti- rede ved afformning, man som projekterende havde forudsat onsgrader over 15% og vand/cementforhold omkring 0,20-0,25 gældende ved 28 døgn. Konstruktionen kan derfor udsættes for eller lavere, en typisk kloridmigrationskoefficient på omkring det aggressive miljø på et langt tidligere tidspunkt. 0,1x10-12 m2/s. De målte resultater i denne undersøgelse nærmer I praksis vil det for entreprenørens tidsplan kun betyde få sig denne værdi, også selvom vand/cement-tallet i betonerne er dages forlængelse af afformningstidspunktet på massive kon- forholdsvist høj (over 0,40). struktioner. For konstruktioner hvor der er forudsat levetid ud Selvom betonerne starter med en relativ lav modstandsdyg- over det sædvanlige niveau omfattet af standarderne, kan det for tighed overfor kloridindtrængning, udvikler de efter 2-3 måne- bygherren være en rigtig god investering at prioritere dette.

Erik pram Nielsen | Teknisk konsulent m. Sc., Ph.D. | Aalborgportland a/s, industri | [email protected]

46 • Beton

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 ºC Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer.

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer.

Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som funktion af hærdetid, ved 20 o C

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC

Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2, funktion af hærdetid, ved 20 ºC efter 7 døgn ved forskellige hærdetemperaturer.

Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som funktion af hærdetid, ved hærde 20 o C temperaturer.

Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer.

Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer.

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC

Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige hærdetemperaturer.

Referencer [1] Freiesleben Hansen, P. and Pedersen, J. ”Maturity Computer for Controlled Curing and Hardening of Concrete”. Nordisk Betong, 1, pp. 19-34, 1977. [2] Undersøgelser foretaget af Teknologisk Institut – Kan ses på http://www.concreteexpertcentre.dk/32857

[3] Gitte Normann og Christian Munch-Petersen. ”Betons tidlige egenskabsudvikling som funktion af temperaturen ”, 2013. Kan downloades på www.viauc.dk/horsens/uddannelser/bygningsingenioer/Documents/laboratorier/rapport-betonlaboratoriet. Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter pdf 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn ved forskellige temperaturer.

Figur 3: Trykstyrke af Recept , 1 og 2 efter 7 døgn [4] ved Nordtest forskellige Method temperaturer. NTFigur BUILD 3: Tryks tyrke 492 – Concrete, af Recept Mortar, 1 og 2 efter and 7 Cement-based døgn ved forskellige Repair Materials: temperaturer. Chloride Migration Coefficient from Non-Steady State Migration Experiments. Kand downloades på: http://www.nordtest.info/index.php/methods/building.html

Februar 2014 • 47

DANSK BETONFORENING

Gå-hjem møder Heldagsarrangementer

19. februar 2015 // 15.30-17.30 Tirsdag den 10. marts 2015 ISOKORP® Kuldebrobrydere - Virksomhedsbesøg Bæredygtig Beton Konferencen HauCon A/S, Lægårdsvej 19, Lystrup Sted: Tivoli Hotel og Congress Center, København

11. marts 2015 // 15.00-17.00 Ved denne konference, som holdes i samarbejde med Dansk Beton, Carlsberg projektet og udvikling af området vil Dansk Betonforenings Betonpris blive overrakt til prismodta- Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København geren.

11. marts 2015 // 17.00-18.00 Mandag den 18. til onsdag den 20. maj 2015 Dansk Betonforenings Generalforsamling fib Symposium “Concrete - Innovation and Design” Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Sted: Tivoli Hotel og Congress Center, København

27. april 2015 // 15.00-18.00 Meget mere information om dette symposium, Dansk Betonfor- Korrosion i betonkonstruktioner ening i 2015 er vært for, kan ses på www.fibcopenhagen2015.dk Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Torsdag den 10. september og fredag den 11. september 2015 19. maj 2015 // 15.00-18.00 Dansk Betondag 2015 Kan stålfibre erstatte armering Sted: Sørup Herregaard, Ringsted i bærende konstruktioner? Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Som traditionen byder, er der naturligvis 10. juni 2015 // 15.00-18.00 ekskursion om fredagen. Det samlede program forventes at fore- Store betonprojekter ligge ultimo juni. Der åbnes for tilmelding ultimo maj. Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

Mødetilmelding Dansk Betonforening

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding Dansk Betonforening er Danmarks førende, senest ugedagen før mødet. største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer- Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran- logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dører til betonbranchen samt producenter af dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA. fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01. Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V