Kommuneplan 2013 Er: Flintholm, Nordens Plads (Hvor Der Er Vedtaget Lokalplan for Om- Dannelsen), Området Omkring Bispeengbuen Og Diakonissestiftel- Sen

REDEGØRELSE

1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

3 4 INDLEDNING

Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens udvikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanlæg- ning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens § 11e skal kommuneplanen ledsages af en rede- gørelse for planens forudsætninger, herunder om • den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, • hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen, • beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle areal- reservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslo- ve, • de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser, • kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service og • forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhandel. Kommuneplanstrategien blev endeligt vedtaget af kommunalbesty- relsen den 10. september 2012. Kommuneplanstrategien er bygget op omkring fire temaer, klimabyen for fremtiden, vidensbyen, destination i Hovedstaden og livskvalitet i hverdagen. Denne opbygning går igen i både hovedstrukturen og redegørelsen. Kommuneplanen er en konkretisering af de overordnede mål i kommuneplanstrategien.

5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING

Hidtidig planlægning og udvikling Den hidtidige planlægning og udvikling er beskrevet inden for syv kvarterer på Frederiksberg: 1. Det centrale Frederiksberg 2. Kvarteret syd for Peter Bangs Allé 3. Kvarteret omkring Flintholm 4. Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken 5. Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen 6. Kvarteret nord for Gammel Kongevej 7. Kvarteret syd for Gammel Kongevej 1. Det centrale Frederiksberg Bymidten omkring Frederiksberg og Fasanvej stationer rummer en lang række byfunktioner - herunder funktioner af regional betydning. Det drejer sig om Frederiksberg Centret med et stort udvalg af butikker, Falkoner Centeret, CBS og Retten på Frederiksberg. Endvidere rummer bymidten Rådhuset, Frederiksberg Gymnasium, Hovedbiblioteket, Falkonerbiografen samt caféer og restauranter foruden familie- og kollegieboliger. Der er opført en ny tilbygning til Retten i tilknytning til de omkringliggende fredede bygninger og anlæg. Inden for de kommende år sker der en større udvidelse og ombygning af Frederiksberg Centret. Frederiksberg station vil i de kommende år blive udbygget som krydsningsstation i forbindelse med anlæg af Cityringen. Der etab- leres en ny stationsforplads i Holger Tornøes Passage. Forpladsen foran Frederiksberg Centret vil desuden blive ombygget til en mere publikumsvenlig ´markedsplads´ med boder, overdækninger mv. Den Grønne Sti – den regionale cykel- og gangsti gennem i Køben- havns og Frederiksberg kommuner – forløber mellem Nordre Fasan- vej og Falkoner Allé ved Frederiksberg station. Foruden Bymidten omfatter den nordlige del af kvarteret både æl- dre og nyere etageboligområder, et mindre villaområde samt Porce- lænshaven, der er blevet omdannet til et attraktivt, blandet byom- råde med boliger og funktioner for CBS. Ved Virginiavej er opført en større integreret børneinstitution i sammenhæng med det omliggende villaområde. Frederiksbergs ældste bebyggelse - hovedsageligt fra 1800-tallet - ligger langs Allégade. Allégade er en del af Frederiksbergs kultur- strøg. Vestsiden af Allégade og Pile Allé er præget af det grønne Al- légadeanlæg, Lorry, Frederiksberg Rundel, Storm P. Museet og ”De små haver.” Den sydlige del af kvarteret rummer Frederiksberg Have og Søn- dermarken samt boligbebyggelsen ved Søndre Fasanvej - Bag Søn- dermarken. I forbindelse med projekt ”Liv og lys” er anlagt en be- lyst intelligent løberute i Søndermarken. Der opføres en ny bebyggelse til idræts- og fritidsformål Ved Søndermarken. De to parker udgør sammen med Frederiksberg Slot og Zoologisk Have udflugts- og turistmål. I Zoologisk Have er der inden for de senere år opført markant ny bebyggelse, bl.a . et nyt elefanthus, tegnet af Foster + Partners. Frederiksberg Kommune vil gerne un- dersøge mulighederne for at skabe et mere sammenhængende par- kområde omkring Frederiksberg Slot. 2. Kvarteret syd for Peter Bangs Allé Kvarteret syd for Peter Bangs Vej er karakteriseret ved at være et af de mest åbne og grønne i kommunen med store villaområ- der, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegård på hver side

6 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING

af Roskildevej samt de store idrætsarealer ved K.B. Hallen og Jens Jessens Vej. Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af boligejendomme fra 1930’erne. Ved Diakonissestiftelsen ligger Klammergården - en punkthusbebyggelse fra 1990´erne. Der planer om større moderni- sering, ombygning og tilbygning til Diakonissestiftelsen i sammen- hæng med det omliggende kvarter. Den vestligste del af Roskildevej er på nordsiden karakteriseret af en række større boligejendomme fra 1950’erne, der ligger trukket tilbage fra vejen. Plejehjemmet ´Kredsens Hus´ ved Troels-Lunds Vej er under ombygning og renovering. Der opføres en større ny bebyggelse ved Frederiksvej til børneinstitutionen ´Smørblomsten´. Desuden skal K.B. Hallen genopføres efter en større brand. Syd herfor ligger tæt-lave boligbebyggelser i form af række- og te- rassehuse samt Domus Vista på 30 etager med den store åbne Nor- dens Plads mod Roskildevej. Centeret i Domus Vista rummer mange tomme butikker og er byg- ningsmæssigt og funktionelt forsømt, og Nordens Plads er præ- get af et halvtomt parkeringsareal. Området er udpeget som et by- udviklingsområde, og der er planlagt renovering og udvidelse af Domus Vista Centret, etablering af borgercenter og opførelse af nye boliger samt anlæg af nye opholdsarealer til kvarteret. I det sydvestlige hjørne af kommunen er planlagt en større renovering og tilbygning til plejeboligerne i ´Akaciegården´. Roskildevej øst for Dalgas Boulevard er præget af højhusene ved Borgmester Fischers Vej og 6-7 etages punkthuse ved Søndermark Kirkegård. Vest for Solbjerg Parkkirkegård er på Roskildevej opført en 6-etages punkthusbebyggelse. Ved Borgmester Fischers Vej planlægges en ny bebyggelse med plejeboliger. Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret, som omfatter Domus Vista og bebyggelserne omkring Nordens Plads og Borgmester Fi- schers Vej, har fokus på en øget boligsocial indsats, forbedring af udearealer samt en helhedsplan for Nordens Plads. Områdefornyel- sen har blandt andet resulteret i åbning af Kvarterhuset Søndermar- ken på Roskildevej 63 til fælles aktiviteter for beboerne i området. Parallelt med områdefornyelsen arbejder Frederiksberg forenede Boligselskaber, der har afdelingerne Søndermarken, Skolevænget og Tartuhus i området, med en boligsocial helhedsplan. På hjørnet af Roskildevej og Borgmester Fischers Vej opføres en større bebyggelse til plejeboliger mv. Den Grønne Sti er anlagt på strækningen mellem Peter Bangs Vej og kommunegrænsen. Der pågår overvejelser om en forlægning af stien syd for Roskildevej. I bydelen ligger S-togstationerne KB-Hallen station og Ålholm station. 3. Kvarteret omkring Flintholm Inden for de senere år er der sket en væsentlig byudvikling og omdannelse af området ved Flintholm Station - syd for Metroen - til et attraktivt blandet byområde. Der er opført flere nye etageboligbe- byggelser, plejeboliger og større kontor- og servicebygninger. I den kommende tid vil der blive opført et nyt, større kultur- og bevægel- seshus med en bypark, butikker og serviceerhverv samt pladsdannelser. Der gennemføres helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse i bebyggelserne Finsens Have og Flintholm Allé Vest med fokus på forbedring af trafikforhold, byrum og friarealer foruden sociale og

7 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING

kulturelle forbedringer. Bebyggelsen i den østlige del af kvarteret består hovedsageligt af etagebebyggelse overvejende i form af store boligkarréer mellem Metroen - Finsensvej - Peter Bangs Vej. Omdannelse af Nimbuspar- ken fra erhverv til boliger og serviceerhverv er under afslutning. På hjørnet af Finsensvej og Lindevangs Allé opføres en større bebyggelse til boliger med dagligvarebutik i stueetagen. Nord for Finsensvej ligger Solbjerg Have, en tæt-lav boligbebyggelse fra 1980. Kvarterets vestlige del rummer villaområder ved Gustav Johann- sens Vej og C. N. Petersens Vej samt villaområdet Ved Grænsen. I den sydvestlige del af kvarteret ligger Den Sønderjyske By fra 1925 og bag denne Herman Bangs Have opført i 1991. Ved Grænsen, Den Sønderjyske By og Lindevandskvarteret er karakteristiske, ho- mogene bebyggelser, der er udpeget som kulturmiljøer. De vigtigste grønne områder i kvarteret er Lindevangsparken, der rummer kommunens største legeplads, og Frederiksberg Kommu- nes Idrætspark ved Sønderjyllands Allé. På banearealet mod vest ligger en række kolonihaveforeninger. Den Grønne Sti løber gennem kvarteret fra krydset Nordre Fasanvej - Finsensvej til Peter Bangs Vej. Metroen har stationer ved Lindevang og Flintholm, hvor også Ring- banen og Frederikssundbanen krydser. I Flintholm-området er etableret en fodgængerbro over Metroen. 4. Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken Kvarteret rummer nogle af Frederiksbergs største villaområder, mens der langs de større veje Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og Bo- rups Allé overvejende ligger etagebebyggelse. Omkring Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej ligger villaerne i et kupe- ret terræn, der falder mod Grøndalsengen, hvilket giver bebyggelsen en særlig landskabelig karakter. Villaområdet på Fuglebakken rummer - foruden villaer - rækkehu- se, dobbelthuse og enkelte etageboliger. Syd for villakvarteret ligger rækkehusene på Fuglebakken, der er opført som en samlet bebyggelse i 1928. Bebyggelsen er opført i fire enklaver, symmetrisk udformet omkring Drosselvej. Langs Godt- håbsvej afsluttes bebyggelsen af etageboligbebyggelse, som i stueetagen rummer butikker og serviceerhverv. Endvidere rummer kvarteret en række samlede bebyggelser. Ringparken ved C.F. Richs Vej består af fem let krumme tre-etages boligblokke med oplevelsesrige rum mellem bygningerne. Bebyg- gelsen er fredet. Et tidligere erhvervsområde mellem Bernard Bangs Allé og Grøn- dalen er under omdannelse til sociale og idrætslige formål - i sam- menhæng med kultur- og bevægelseshuset syd for Metroen. I Dalgas Have, som er opført i slutningen af 1980´erne, udgør de 16 punkthuse og de to store buede boligbebyggelser sammen med bygningen, hvor en del af CBS i dag har til huse, et sammenhæn- gende miljø. Ved Borups Allé ligger endnu et boligbyggeri - Borups Have - opført i 1990. Frederiksberg Hospital ligger i et sammenhængende grønt og åbent område mellem Godthåbsvej og Nyelandsvej. Frederiksberg Hospi- tal består af mange forskellige bygninger opført fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1970’erne. Region Hovedstaden har vedta-

8 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING

get, at Frederiksberg Hospital skal nedlægges, og størstedelen af hospitalsfunktionerne skal placeres på Bispebjerg Hospital. Udflyt- ningen forventes gennemført i 2025. Der er ikke truffet beslutning om hospitalsområdets fremtid. Frederiksberg Forsynings aktiviteter er samlet i et område ved Stæhr Johansens Vej. Kedelhallen er renoveret og omdannet til kultur-, forenings- og sel- skabslokaler. Femte Juni Plads og Grøndalen er kvarterets største grønne områ- der. Femte Juni Plads skærer sig som et grønt vejforløb gennem vil- laområdet. Ned mod Grøndalsengen udvider pladsen sig og får karakter af et egentligt grønt anlæg. Grøndalen – et tidligere jernba- neareal – er anlagt som et grøn rekreativ område til leg, bevægelse og idræt. Begge områder er fredede. Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej-Dalgas Boulevard er et sammen- hængende grønt vejforløb, som giver karakter og identitet til kvarterets sydlige del. Tesdorpfsvej er anlagt med en bred beplantet midterrabat. Den nordøstlige del af kvarteret indgår i byudviklingsområdet ved Bispeengbuen og områdefornyelsen ved Nordre Fasanvej . Mellem Borups Allé og Hillerødgade er anlagt en ny genbrugsplads i samarbejde med Københavns Kommune. 5. Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømme- hallen Den sydlige del af kvarteret udgøres af Svømmehalskvarteret, der er Frederiksbergs tættest bebyggede område og samtidig kommunens store byfornyelsesområde. Svømmehalskvarteret rummer ho- mogene karrébebyggelser overvejende opført i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Den fortsatte byfornyelsesindsats har fokus på facaderenovering, forbedring af boligstandarden og friarealer, samt sikring af de bevaringsværdige bygninger. Svømme- halskvarteret er omfattet af en bevarende lokalplan. Aksel Møllers Have, Langelands Plads og idrætsalægget ved Nan- drupsvej er kvarterets nærrekreative områder. På pladsen ud mod Godthåbsvej ligger Byggeriets Hus, der funge- rer som foredrags- og udstillingshus. Der vil i forbindelse med etablering af Cityringens station ved Aksel Møller Have bliver etableret en ny stationsforplads ved Godthåbsvej og Byggeriets Hus. Syd for Aksel Møllers Have ligger Frederiksberg Svømmehal. I den vestlige del af Svømmehalskvarteret er områdefornyelsen under afslutning. Områdefornyelsen har fokus på renovering af om- rådets veje, gennemførelse af miljøprojekter samt fornyelse af by- rummene Langelands Plads og den sydlige del af Aksel Møllers Ha- ve med nye aktivitets- og opholdsmuligheder. Også den nordlige del af kvarteret rummer en del ældre karrébe- byggelse foruden blandede bebyggelsesformer af nyere og ældre dato. Herudover ligger ved Nordre Fasanvej boligområdet, Stjernen - og omkring Kong Georgs Vej et blandet villa- og erhvervsområde. Endvidere ligger der spredt i området en del mindre erhvervsvirk- somheder. Den nordligste del af kvarteret indgår i byudviklingsområdet ved Bi- speengbuen. Kvarteret nord for Godthåbs Allé – der bl.a. mangler større grønne og rekreative opholdsmuligheder - indgår i område- fornyelsen ved Nordre Fasanvej.

9 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING

6. Kvarteret nord for Gammel Kongevej Kvarterets bebyggelse er karakteriseret ved at være meget sam- mensat og fra forskellige tidsperioder. Ned mod Sankt Jørgens Sø ligger både store ældre villaer og flere punkthusbebyggelser - de to nyeste omkring Søfrontparken. Langs Vodroffsvej ligger tæt bebyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet blandet med flere nyere bebyggelser opført på tidligere industrigrunde. Langs H.C. Ørsteds Vej ligger etageboligejendomme, mens bebyggelsen øst for H.C. Ørsteds Vej fremtræder mere blandet med villaer, etageboligbebyggelse og erhvervsejendomme. Bebyggelsen langs Gammel Kongevej er meget varieret i højde, vo- lumen, arkitektonisk udtryk og alder. Mange af bygningerne er rigt detaljerede, og flere hjørner er markerede med tårne og karnapper. Hostrups Have er en sammenhængende etageboligbebyggelse fra midten af 1930´erne, der omslutter et stort indre haverum. Science-campusområde - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen) - langs vestsiden af Bülows Vej mv. sætter med sine bygninger og med sine grønne områder og anlæg sit præg på kvarteret. Flere af de æl- dre, karakteristiske bygninger samt haveanlægget er fredede. Ha- ven er kvarterets største rekreative område. I de kommende år op- føres større, markant nybyggeri til undervisning og forskning langs Bülowsvej mellem Rolighedsvej og Thorvaldsensvej. Til Skolen ved Bülowsvej opføres en større tilbygning langs nordsiden af Thorvaldsensvej. Kvarterets afgrænsning mod nord og øst danner samtidig grænse mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner. Markante bygninger udgør flere steder en slags „indgange“ til Frederiksberg. Ved Rosenørns Allé markerer Forum og Radiohuset på hver sin side af vejen en af indgangene, mens tårnene på bebyggelsen ved Danas Plads udgør en anden. Der er overvejelser om at opføre en større bebyggelse oven på Forum station. Ved Gammel Kongevej ligger mod øst Codanhus som et landmark ved indgangen til Frederiksberg og mod vest markerer rådhustår- net sig i gadebilledet. Ved Sankt Jørgens Sø ligger Søfrontparken med vandtrappe ned mod søen. Danas Plads fremstår som et grønt byrum med to mindre græs- klædte og rigt beplantede pladser. Den Grønne Sti løber gennem kvarteret fra stibroen over Ågade, på det tidligere baneareal og langs Science-campusområde til Falko- ner Allé. 7. Kvarteret syd for Gammel Kongevej Kvarteret rummer primært ældre villa- og etagebebyggelse. Den tætte etagebebyggelse er især koncentreret omkring kvarterets store veje - Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Vesterbroga- de. Mellem de store veje er bebyggelsen mere åben med villabebyg- gelse og fritliggende ejendomme i grønne omgivelser. Der er langs flere af de mindre veje anlagt forhaver, ligesom der mange steder mellem de 4-5 etagers ejendomme er kig til gårdrum og baghaver, hvilket er med til at forstærke kvarterets grønne præg. Frederiksberg Allé løber gennem kvarteret som en grøn linje, der ender i Frederiksberg Have. Frederiksberg Allé viser på fornemme-

10 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING

ste vis det klassiske Frederiksberg og indgår med teatre og caféer som en væsentlig del af kommunens kulturstrøg. Den grønne promenade har brede fortove og to rækker klippede lindetræer. Alléen indgår i en flot sammenhæng med Frederiksberg Slot og Have og er en af hovedstadens smukkeste alleér, fremhæ- vet af de to pladsdannelser - Frederiksberg Runddel og Sankt Tho- mas Plads. Sankt Thomas Plads danner en smuk indgang til Frederiksberg fra Vesterbrogade og markerer samtidig begyndelsen på Frederiksberg Allé. I det hele taget har kvarteret et grønt præg som - trods den tætte bebyggelse - er karakteristisk for Frederiksbergs ældste områder. Rosenhaven ved Allégade samt anlægget mellem Nyvej og Mynstersvej – kaldet Pariserhaven - er sammen med Frederiksberg Kirkegård kvarterets grønne områder. Området omkring Rahbeks Allé fremstår med karakteristiske grøn- ne forhaver. Bakkehuset og de omkringliggende villaer udgør en væsentlig del af Frederiksbergs historie og identitet. Rahbeks Al- lé og bebyggelsen syd herfor renoveres med genskabelse af allébe- plantning og mulighed for etablering af nye institutioner og boliger i sammenhæng med Carlsberg-området og kvarteret i øvrigt. Der vil i forbindelse med Cityringen blive etableret en underjordisk metrostation med forplads ved Frederiksberg Allé/Platanvej. Der vil være mulighed for at opføre en ny bebyggelse oven på stationen med stationsadgang i stueetagen .

11 FREDERIKSBERGS SYV KVARTERER

BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningsudviklingen er siden sidste kommuneplan steget ca. 5,4 % og udgjorde i januar 2012 ca. 100.000 personer. Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsprognose frem til år 2024. Befolkningstallet forventes frem til år 2024 at stige til ca. 111.500 personer, svarende til en stigning på 11,5 %. Til sammenligning forventes befolkningstilvæksten på landsplan at ligge omkring 4 %. Den hidtidige vækst i indbyggertal skyldes nettotil- flytning til kommunen samt et fødselsoverskud.

Kolonne1 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

0-2 år 4442 4455 4433 4523 4598 4670 4612 4588 4587 4601 4613 4622 4633

3-5 år 3404 3521 3659 3655 3679 3674 3653 3618 3581 3547 3533 3532 3541

6-16 år 8702 8909 9145 9439 9685 9967 10106 10223 10328 10418 10456 10483 10482

17-24 år 10890 10917 11075 11211 11294 11411 11076 10897 10811 10773 10796 10825 10878

25-39 år 28553 28986 29336 29719 30057 30427 30620 30700 30707 30702 30704 30709 30720

40-59 år 22729 23173 23662 24164 24688 25101 25532 25877 26196 26432 26653 26828 26914

60-64 år 5244 5026 4892 4872 4864 4879 4866 4905 4927 5028 5096 5233 5413

65-84 år 13664 14097 14424 14717 14945 15197 15428 15655 15880 16048 16209 16313 16461

85 år - 2586 2485 2431 2381 2336 2292 2259 2228 2232 2257 2304 2377 2436

I alt 100214 101569 103057 104681 106146 107618 108152 108691 109249 109806 110364 110922 111478 Forventet befolkningsprognose i planperioden frem til år 2024

Samletindbyggertal 114000 112000 110000 108000 106000 104000 102000 100000 Total 98000 96000 94000 År

Forventet befolkningsprognose i planperioden frem til år 2024

I prognoseperioden frem til år 2024 forventes antallet af børn (bå- de 0-2 år og 3-5 år) at stige med igennem hele perioden. Også antallet af skolebørn (6-16 år) forventes at stige. Antallet af unge (17-24 år) forventes at falde marginalt. Aldersgrupperne 25-39 år, 40-59 år, 60-64 år og 65-84 forventes også at stige gennem planperioden. Antallet af ældre over 85 forventes som den eneste be- folkningsgruppe at falde igennem planperioden. Nedenstående gra- fer viser befolkningsudviklingen for de enkelte befolkningsgrupper. Den demografiske forsøgerbyrde for Frederiksberg Kommune er sti-

12 BEFOLKNINGSUDVIKLING

gende. Det vil sige, at andelen i den erhvervsaktive alder er faldende i forhold til de resterende aldersklasser, ligesom i resten af landet. Frederiksberg Kommunes forsørgerbyrde ligger dog under den landsdækkende forsørgerbyrde i hele prognoseperioden.

Indbyggertal0Ͳ2årige 4700 4650 4600 4550 4500 4450 0Ͳ2årige 4400 4350 4300 År

Forventet befolkningsprognose for 0-2 årige i planperioden frem til år 2024

Indbyggertal3Ͳ5årige 3700 3650 3600 3550 3500 3450 3400 3Ͳ5årige 3350 3300 3250 År

Forventet befolkningsprognose for 3-5 årige i planperioden frem til år 2024

13 BEFOLKNINGSUDVIKLING

Indbyggertal6Ͳ16årige 12000

10000

8000

6000

4000 6Ͳ16årige 2000

0 År

Forventet befolkningsprognose for 6-16 årige i planperioden frem til år 2024

Indbyggertal17Ͳ24årige 11600

11400

11200

11000

10800 17Ͳ24årige 10600

10400 År

Forventet befolkningsprognose for 17-24 årige i planperioden frem til år 2024

Indbyggertal25Ͳ39årigeårige 31000 30500 30000 29500 29000 28500 25Ͳ39årige 28000 27500 27000 År

Forventet befolkningsprognose for 25-39 årige i planperioden frem til år 2024

14 BEFOLKNINGSUDVIKLING

Indbyggertal40Ͳ59årige 28000 27000 26000 25000 24000 23000 40Ͳ59årige 22000 21000 20000 År

Forventet befolkningsprognose for 40-59 årige i planperioden frem til år 2024

Indbyggertal60Ͳ64årige 5500 5400 5300 5200 5100 5000 4900 4800 60Ͳ64årige 4700 4600 4500 År

Forventet befolkningsprognose for 60-64 årige i planperioden frem til år 2024

Indbyggertal65Ͳ84årige 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 65Ͳ84årige 4000 2000 0 År

Forventet befolkningsprognose for 65-84 årige i planperioden frem til år 2024

15 BEFOLKNINGSUDVIKLING

Indbyggertal85Ͳ årige 2700 2600 2500 2400 2300 2200 85årigeͲ 2100 2000 År

Forventet befolkningsprognose for 85- årige i planperioden frem til år 2024

Befolkningsudvikling Frederiksberg Kommune har oplevet en tilvækst i befolkningen. Det er sket som et led i en overordnet udviklingstendens, hvor storbyen tiltrækker men også fastholder de børnefamilier, der tidligere flyttede ud af byen. Der er på Frederiksberg især sket en fremgang indenfor småbørnsfa- milier og unge. Der er både sket en stigning i antallet af fødsler, men det er især et stort flytteoverskud, der har givet en befolknings- vækst. Væksten er ikke sket ved byggeri af nye boliger, men fra en øget udnyttelse af den eksisterende boligmasse, især siden 2007. Boligmas- sen er kendetegnet med en altoverskyggende andel etageboliger, overvejende fra før 1940. Der er, sammenlignet med andre kommuner, mange store lejligheder. Det er også lejlighederne som boligform, der ser ud til at have mod- taget meget af væksten. Her kan særligt peges på de store lejligheder, der nu rummer en større andel af befolkningen, end for syv år siden. Der kan dog stadig peges på en andel større boliger der bebos af en til to beboere, herunder også en del ældre - en andel der ikke er faldet i perioden. Frederiksberg ligger højt og udvikler sig stadigt positivt, når der ses på socioøkonomiske forhold som uddannelse og indkomst. Samtidig er der sket en ændring i husstandstyperne, hvor flere par og enlige med børn er kommet til. En anden central gruppe i Frederiksbergs udvikling er de unge, som Frederiksberg udøver en stor tiltrækning på. En del flytter i kollegier og lignende, men ellers flytter de overordnet i de samme boligtyper som resten af befolkningen - omend lidt mindre boliger. Bor man på Frederiksberg som ung - 22 årig - er to- og tre-værelseslejligheder den typiske bolig. Ikke mange bor alene, særligt ikke udenfor kollegier og etværelseslejligheder. Frederiksberg er karakteriseret ved en meget høj andel af personer i aldersgruppen 20-40, hvor især de 25-35 årige udgør en stor andel. Det gælder ikke bare i forhold til den samlede aldersfordeling, men i endnu højere grad når man sammenligner med resten af landet og med de omkringliggende kommuner. Omvendt har Frederiksberg en lavere andel af børn og unge (dog undtaget de 0-2 årige) samt 40- 65 årige.

16 BEFOLKNINGSUDVIKLING

Relativ aldersfordeling 2012

Andel af befolkningen 0-19 årige 20-39 årige 40-64 årige 65+ årige

Hele landet 24 % 25 % 34 % 17 %

Region Hovedstaden 23 % 29 % 32 % 16 %

Frederiksberg 19 % 37 % 28 % 16 %

København 19 % 43 % 27 % 10 %

Omkringliggende kommuner 24 % 23 % 34 % 18 %

Aldersfordelingen på Frederiksberg er meget sammenfaldende med Københavns. Forskellene består i færre i aldersgruppen 20-31 år samt flere 55+ årige. Siden 2006 er aldersfordelingen forskudt, og som det fremgår af grafen, er der nogle aldersgrupper, der udgør en større del af befolkningen nu for eksempel de 26-33 årige og de 63-70 årige. En del af denne udvikling kan forklares med størrelsesforholdet mellem de forskellige årgange, som er tydelig omkring de 63-70 årige, der også udgjorde en stor andel i 2006, men blot var 6 år yngre. Hvis man i stedet holder aldersfordelingen op mod den landsdæk- kende aldersfordeling i henholdsvis 2006 og 2012, fremgår det at Frederiksberg i forhold til resten af landet især har fået en større andel af 0-4 årige, 22-25 årige og 34-38 årige. For alle aldersgrupper under 50 år har kommunen enten samme eller større andel. For de fleste årgange over 50 år, har Frederiksberg fået en mindre andel i forhold til resten af landet. Sat i forhold til den overordnede befolkningsudvikling antyder tallene, at Frederiksberg især er gået frem i forhold til småbørnsfamilier og unge. Figuren viser forholdet mellem tilflytning til nybyggeri, og vækst i den eksisterende boligmasse. Grundet de tilgængelige data er tallene ikke helt sammenlignelige, da ’vækst i eksisterende boliger’ ind- befatter hele forskellen starten til slutningen af året, men tilflytning til nye boliger kun registrerer den første tilflytning til en ny bolig, og altså ikke eventuelle senere tilflytninger, fødsler og lignende, der måtte øge (eller mindske) antallet af personer i de nye boliger. Alli- gevel vurderes tallene at give et billede af størrelsesforholdene. Som det ses, var befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse i 2004-2006 lille eller endog negativ. Fra 2007 og frem var der derimod stor vækst i den eksisterende boligmasse, mens nybyg- geriets betydning har været lille, særligt de seneste år.

17 BEFOLKNINGSUDVIKLING

3,0% 2006 2012

2,0%

1,0%

0,0% 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Relativ aldersfordeling 2006 og 2012

Udvikling i indbyggertal 2006-2012 for forskellige aldersgrupper

40% Frederiksberg Helelandet 30%

20%

10%

0% 0Ͳ5år 6Ͳ17år 18Ͳ24år 25Ͳ39år 40Ͳ59år 60Ͳ74år 75+år Ͳ10%

Ͳ20% Vækstrater 2006-2012 for forskellige aldersgrupper

18 BEFOLKNINGSUDVIKLING

Tilflytning til nye boliger kontra befolkningsudvikling i den eksisterende boligmasse

19 BYUDVIKLING OG LOKALISERING

BYUDVIKLING OG LOKALISERING Frederiksberg er i dag fuldt udbygget med meget få ledige arealer, og det giver store udfordringer i forhold til en fortsat udvikling af byen. Den byudvikling der skal ske, må foregå ved omdannelser, der udnytter de eksisterende arealer endnu bedre til bymæssige funktioner, og sikrer at de investeringer, der foretages, skaber mer- værdi for byen som helhed. I mange år har den fysiske planlægning på Frederiksberg baseret sig på to strukturer: en tæt karréstruktur med etageboliger og ser- vicefunktioner langs trafikvejene og en villa- og række-husstruktur, der (som boligbebyggelse) fortrinsvist findes i den vestlige del af kommunen. Men i forbindelse med udbygningen af 1. etape af metroen og S-togs-ringbanen, kunne der udpeges en række nye sta- tionsnære områder: Bymidten, Flintholm-området, området omkring Nimbusparken og Porcelænsgrunden og det muliggjorde, ud fra stationsnærheds princippet, en omdannelse af områderne til nye attraktive bymiljøer. Denne omdannelse er nu delvis sket, men med etablering af Cityringen bliver en endnu større del af Frederiksberg stationsnær, og den positive byudvikling kan fortsættes omkring Ci- tyringens stationer. Ingen anden kommune har så høj en andel af stationsnære arealer som Frederiksberg. Stationsnærheden kan udnyttes til at udvikle de eksisterende, centrale byområder med nye byfunktioner, der kan skabe et mere varieret byliv med kulturtilbud, butikker, kontor- og serviceerhverv. Det vil ske primært inden for den nuværende be- byggelsesstruktur og med begrænset nybyggeri. I de stationsnære dele af kommunen, hvor der er mulighed for nybyggeri og omdannelse i større skala, og hvor der samtidig er behov nye byfunktioner og for at forbedre områdernes funktionelle og oplevelsesmæssi- ge kvaliteter, kan potentialet udnyttes til en byudvikling med højere og tættere bebyggelse. Byudviklingen på Frederiksberg kan på den måde ske som en dynamisk og differentieret udvikling indenfor de eksisterende fysiske rammer. De fire større områder der er udpeget i Kommuneplan 2013 er: Flintholm, Nordens Plads (hvor der er vedtaget lokalplan for om- dannelsen), området omkring Bispeengbuen og Diakonissestiftel- sen. Områderne udlægges til byudviklingsområder med mulighed for en mere intensiv udnyttelse med høj og tæt bebyggelse. Desuden vil området i bymidten omkring Fasanvej Station kunne udvikles, campusområderne omkring CBS og KU Science kan udvikles yderligere, omkring Forum Station er der muligheder for omdannelse og ny bebyggelse, ligesom der over den nye station til Ci- tyringen på Frederiksberg Alle vil kunne bygges nyt. Derudover kan der, med udgangspunkt i en helhedsplan ske en omdannelse omkring Rahbeks Alle, og der kan igangsættes et udviklingsprojekt for Frederiksberg Bakke, der skal styrkes som rekreativt område. På længere sigt vil der kunne igangsættes en proces for omdannelse af Frederiksberg Hospital til nye funktioner. Byudviklingsområderne er nærmere beskrevet i hovedstrukturen. Der vil fortsat ske en udvikling af den kollektive trafik i hovedstads- området, fx i form af en yderligere udbygning af metronettet, der kan betyde mere metro på Frederiksberg. Byudvikling kan ske indenfor de rammer for anvendelse, bebyg- gelsesprocenter og etagehøjder der er fastlagt i Kommuneplanens rammebestemmelser. I de nævnte byudviklingsområder kan der i forbindelse med et kommuneplantillæg åbnes mulighed for at æn- dre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med en større bygningshøjde og bebyggelsesprocent end angivet. Det

20 BYUDVIKLING OG LOKALISERING

skal hvert tilfælde bero på et kommuneplantillæg med en konkret vurdering af helhedsvirkninger i forhold til de arkitektoniske og by- rumsmæssige forhold, og hvilke kvaliteter projekter i øvrigt tilfører området og byen.

Rækkefølgeplan Byudviklingen forventes at ske i følgende rækkefølge:

1. Nordens Plads 2. Flintholm 3. Bispeengbuen 4. Diakonissestiftelsen

Kommuneplanens Hovedstruktur indeholder en række byudviklings- kort, der beskriver planerne for de enkelte områder. Som udgangspunkt skal der udarbejdes helhedsplaner for de enkelte områder, før udviklingen kan sættes i gang.

21 KLIMABYEN

KLIMABYEN Frederiksberg Kommune har udarbejdet en samlet kommuneplan- strategi og strategi for bæredygtig udvikling, der beskriver bære- dygtighed som det grundlæggende fundament for byudviklingen på Frederiksberg. Der arbejdes med bæredygtighed i den brede for- ståelse som omfatter social, miljømæssig og økonomisk bæredyg- tighed. De centrale målsætninger omkring bæredygtig udvikling fra Frederiksbergstrategien er indarbejdet i Kommuneplan 2013. KLIMA OG ENERGI Frederiksberg Kommune har en overordnet målsætning om at re- ducere CO2 udledning, hvorfor Frederiksberg arbejder aktivt på at gennemføre planlægning og projekter, som vil nedsætte CO2 udledningen. Det omfatter bl.a. projekter om transportmidler og trans- portvaner, energirenovering af bygninger, opvarmningsmetoder samt vedvarende energi. I 2012 er der udarbejdet en klimatilpasningsplan, som indeholder mål og handlinger for kommunens indsats over de kommende år. Indsatsen skal gøre byen mere robust overfor fremtidens kli- maændringer, både i forhold til at minimere risikoen for skader ved skybrud og i forhold til at indrette byen til en optimal håndtering af mere nedbør og varmere vejr. Kommuneplanen arbejder videre med klimaindsatsen ved at opstille retningslinjer for skybruds- veje, som kan lede større mængder overflade vand væk. Endvidere opstilles der rammer for at arbejde for at fremme genbrug af regnvand ved etablering af beplantede grønne tage eller ved nedsivning af regnvand på forskellige måder. I kommunens spildevandsplan arbejdes der ligeledes med lokalaf- ledning af regnvand (LAR) samt maksimale afløbskoefficient og ind- satser til vurdering af mulighederne for at separere kloakeringen. Kommuneplan 2013 viderefører målsætningen fra Kommuneplan 2010 om, at alt nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. Kommunen vil ligeledes ved større kommunale renoveringer som udgangspunkt anvende en standard svarende til lavenergibebyggelse. MILJØBESKYTTELSE Rent grundvand Størstedelen af Frederiksberg Kommune er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og den resterende del af kommunen er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Frederiksberg Vand A/S indvindinger årligt ca. 2,5 mio. m3 grundvand til drikkevand under hele Frederiksberg og en del af Køben- havns Kommune, hvilket betyder, at der i indvindingsområdet skal udføres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. I forbindelse med vedtagelse af de statslige vandplaner, erstattes retningslinjerne på vandområdet fra Regionsplan 2005 med Vand- planernes. Kommuneplan 2013 indeholder derfor retningslinjer om, at områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandforsyninger og boringsnære beskyttelsesområder, så vidt muligt, skal friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke inde- bærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Kommunen har udarbejdet en vandhandleplan for perioden 2013- 2016, der fastsætter principper for grundvandsbeskyttelse. Vand- handleplanen er udarbejdet på baggrund af de statslige vandplaner, der fastsætter retningslinjer om beskyttelse af vandforekomster samt udpeger målsatte vandforekomster, med tilhørende binden-

22 KLIMABYEN

de målopfyldelse. I vandhandleplanen er der opstillet retningslinjer i forbindelse med byudvikling i hele kommunen. I hele kommunen kan arealanvendelsen ikke ændres, hvis den fører til en ringere grundvandsbeskyttelse. Kommunens vandhandleplan rangerer højest i kommunens planhie- rarki, hvilket betyder at ingen andre planer må stride imod vandhandleplanen. I forbindelse med beskyttelse af grundvandsressourcen skal kommunen i 2013 udarbejde en ny grundvandsplan, som fastsætter aktiviteter til beskyttelsen af grundvandsressourcen for de kommende år. De statslige vandplaner er imidlertid blevet erkendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet grundet en for kort supplerende hø- ringspierode. De kommunale vandhandleplaner er derfor også ugyldige og skal vedtages igen. Det forventes, at vandplanerne, efter en ny høringsperiode, endeligt vedtages i 1. halvår af 2013. Vandpla- nernes retningslinjer forventes uændret. Støj Kommunen har i 2012 fået gennemført en fornyet trafikstøjkortlæg- ning. Kortlægningen viser at ca. 47% af de frederiksbergske boliger er belastet af et støjniveau over den vejledende grænseværdi for trafikstøj. Frederiksberg Kommune har i 2009 vedtaget Støjhandlingsplan 2008-2013. Planen opsætter mål og retningslinjer for støjbekæm- pelsen for den kommende periode. Det kan f.eks. være indgåel- se af offentlige-private samarbejder om støjbekæmpelsen (såkald- te støjpartnerskaber), bekæmpelse af trafikstøj ved offentlige institutioner, udlægning af støjsvag asfalt mv. Hidtil er der gennemført 9 støjpartnerskaber samt udlagt ca. 18 km støjsvag asfalt på de i alt 34 km trafikveje. Øvrig støj fra f.eks. virksomheder reguleres og begrænses efter de almindelige bestemmelser i miljøbeskyttelseslo- ven. Der er i kommuneplanen opstillet bestemmelser for støj fra veje, jernbaner og virksomheder. Dette betyder at boliger og institutioner samt følsomme opholdsarealer ved nybyggeri og større renoveringer skal støjbeskyttes. Frederiksberg Kommune skal medio 2013 udarbejde en ny støj- handlingsplan. TRAFIK OG MOBILITET Frederiksberg Kommune vedtog i 2012 et forslag til Trafik- og Mobi- litetsplan 2018, og forventes vedtaget endeligt primo 2013. Planen tager udgangspunkt i Frederiksbergstrategiens visioner og målsæt- ninger om et bæredygtigt trafiksystem, hvor miljørigtig bilisme, fod- gænger- og cykeltrafik kombineres med effektiv kollektiv trafik. Tra- fik- og Mobilitetsplanen samler eksisterende fagplaner og sikrer, at der arbejdes i en fælles retning indenfor trafik-, mobilitets- og mil- jøområdet i fremtidige fagplaner. Trafik- og Mobilitetsplanen er desuden med til at skabe sammenhæng mellem Frederiksbergstrate- gien og kommuneplanen på den ene side, og eksisterende og kommende fagplaner på den anden side.

23 VIDENSBYEN

UDDANNELSE Frederiksberg Kommune er kendetegnet ved at huse mange uddannelsesinstitutioner. Samlet set er der ca. 28.000 studerende på erhvervsfaglige og videregående uddannelser på Frederiksberg. Der er også ca. 4500 studerende på gymnasielle uddannelser og ca. 9000 elever i folkeskolerne.

Antal studerende på Frederiksberg i 2011 Uddannelsestype Antal studerende Erhvervsfaglige uddannelser 1.977 Korte videregående uddannelser 1.700 Mellemlange videregående ud- 13.462 dannelser Lange videregående uddannel- 10.085 ser Ph. d. mv. 878 Total 28.102

Dertil kommer et større antal forskere, undervisere og andet perso- nale tilknyttet uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg: • CBS – Copenhagen Business School • SCIENCE – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Køben- havns Universitet • TEC – Teknisk Erhvervsskole Center • Professionshøjskolen Metropol (socialrådgiver, lærer, sygeplejer- ske m.m.) • Hærens Officersskole • Professionshøjskolen UCC (pædagog) • Det Kongelige Danske Musikkonservatorium • Niels Brock

ERHVERV Den erhvervsstrukturelle udvikling på Frederiksberg er overordnet set den samme som i resten af Hovedstaden. Mængden af arbejdspladser indenfor industrien er reduceret til en tredjedel på de sidste 25 år – og hvor flere gamle erhvervsområder typisk er omdannet til boligområder. Andre brancher indenfor kontor- og serviceerhverv er kommet til i stedet for industrierhvervene og typisk for disse erhverv er, at de er lokaliseret sammen med byens almindelige boligmasse. Frederiksberg er en markant erhvervskommune, om end det udover detailhandelen ikke er så synligt i bybilledet. Karakteristisk for Frederiksberg Kommune er en klar overvægt af virksomheder indenfor brancherne handel og videnserhverv. Detailhandelen er meget synligt på Frederiksberg, men der er markant flere virksomheder indenfor videnserhverv, hvoraf en del også er indenfor kreative erhverv, jf. nedenstående diagram. Ses på antallet af ansatte gentager billedet sig overordnet, men der er nogenlunde lige mange ansatte indenfor handel og videnserhverv. Det er karakteristisk for virksomhederne indenfor begge brancher, at der er mange små virksomheder og enkel-

24 VIDENSBYEN

mandsvirksomheder. Indenfor videnserhverv er der desuden flere enkeltmandsvirksomheder end hvad der gør sig gældende for detailhandelen.Nedenstående diagram viser en oversigt over virk- somhedsstørrelser efter antal ansatte. Erhvervsstrukturen på Frederiksberg er ligeledes kendetegnet ved en markant iværksætterkultur indenfor handel og videnserhverv. Det er særligt indenfor disse brancher, at virksomheder stadig eksisterer 3 år efter opstarten, jf. nedenstående diagram.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Iværksætterkultur - Virksomheder, i år 2010, aktive tre år efter etablering

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 12Ͳ45Ͳ910Ͳ19 20Ͳ49 50Ͳ99 100+

Virksomhedsstørrelse, i år 2008, efter antal ansatte

25 VIDENSBYEN

Der er få særskilte erhvervsområder i kommunen. Mange virksomheder ligger i områder med blandet bolig og erhverv – i den centrale del af Frederiksberg. Der er i stor udstrækning mulighed for lokalisering af kontor- og serviceerhverv i kommunen. Det gør sig gældende for erhvervsområderne, den centrale del af Frederiksberg og i varierende udstrækning i de nederste etager på andre centrale veje udenfor det centrale Frederiksberg. Virksomheder er såle- des lokaliseret i hele kommunen, men med en større tæthed i om- råderne øst for Nordre Fasanvej. Særligt virksomhederne indenfor vidensserhverv er spredt udover hele kommunen. Detailhandel er koncentreret omkring Gl. Kongevej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Pe- ter Bangs Vej, H. C. Ørsteds Vej og Vesterbrogade. Erhvervslivet på Frederiksberg har på alle måder en central placering, som en integreret del af Hovedstaden tæt på den nationale og internationale infrastruktur og centralt i fht. Øresundsregionens ar- bejdsmarked.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Erhvervsstruktur - Virksomheder fordelt på brancher i år 2008

Frederiksberg er en integreret del af det sjællandske arbejdsmar- ked, hvilket også ses af det store pendlingsstrømme ind og ud ad kommunen. Den overvejende del af arbejdsstyrken pendler ud af kommunen, typisk til Københavns Kommune og andre hovedstadskommuner – og de fleste arbejdspladser i kommunen besættes af personer med bopæl udenfor kommunen, ligeledes typisk fra Kø- benhavns Kommune og andre hovedstadskommuner. Borgerne på Frederiksberg er typisk ansat indenfor videnserhverv, handel og offentlige jobs indenfor social- og sundhedsområdet. Borgerne i kommunen er generelt kendetegnet ved et højt uddannelsesniveau. Det høje uddannelsesniveau afspejles ligeledes af et højt indkomstniveau.

26 DESTINATION I HOVEDSTADEN

DETAILHANDEL Detailhandel spiller også en markant rolle i Frederiksbergs erhvervsliv og er ligeledes en af de faktorer, som er med til at give byliv på Frederiksberg. Detailhandel skal derfor sikres gode udviklingsmuligheder. Detailhandelsstrukturen skal være med til at udvikle Frederiksberg som en destination i Hovedstaden med et alsi- digt butiksudbud og med en god trafikal tilgængelighed. Detailhandelen i Frederiksberg er karakteriseret ved mange små virksomheder under fem ansatte, som typisk er specialforretninger. Den største del af detailhandelen er koncentreret i tilknytning til det centrale Frederiksberg, som også er kendetegnet ved at tiltrække kunder fra København, og er dermed en vigtig del af Hovedstadens detailhandelsstruktur. Udover de mange specialforretninger er Fre- deriksberg Centret en markant del af detailhandelsstrukturen i den centrale del af Frederiksberg. Udvalgsvarebutikkerne skal lokalise- res omkring den centrale bymidte og centerstrøgene. Detailhandelsanalyse Frederiksberg Kommune har i 2012 fået udarbejdet en detailhandelsanalyse. Formålet var at få et overblik over udviklingstendenser- ne, som danner baggrund for at kunne opstille mål og retningslinjer for den fremtidige detailhandelsstruktur. Sidste detailhandelsanalyse blev foretaget i 2007 og 2008, hvor de økonomiske konjunkturer var på deres højeste. I efteråret 2012 er der registreret 658 butikker i Frederiksberg Kommune med et samlet areal på ca. 150.000 m2, en samlet om- sætning på ca. 4.5 mia. kr. i 2011 og med en dækningsgrad på 84 i 2011. Som det kan ses i skemaet nedenfor, er antal butikker, samlet areal og omsætning reduceret med hhv. 13, 4 og 5%.

2007/2008 2011/2012 Udvikling Antal butikker 762 658 - 13% Areal 156.000 m2 150.000 m2 - 4% Omsætning 4.7 mia. kr. 4.5 mia. kr. - 5% Dækningsgrad 85 84 -

De lukkede butikker er fordelt på 72 butikslokaler, som nu rummer en anden publikumsorienteret funktion, 44 lokaler står tomme, er overgået til boliger eller lignende. I 4 tilfælde er butikken overtaget af en nabobutik. I samme periode er der kommet 16 nye butikslokaler. De tidligere butikslokaler er overtaget af især caféer, juiceba- rer og andre mindre restaurationer, men også frisører, hudplejekli- nikker, rådgivningsbranchen er flyttet ind. Der er imidlertid sket en reduktion i bylivsskabende funktioner, da 44 tidligere butikslokaler er registreret tomme. Den største tilbagegang er sket inden for udvalgsvarer og primært inden for beklædning. Antal beklædningsbutikker er reduceret med 28%. Der er registreret et fald på 10% for dagligvarebutikkerne. Forklaringen på den markante tilbagegang i udvalgsvarebutikkerne på Frederiksberg vurderes at skyldes, at butiksbestanden på Fre- deriksberg har været kendetegnet af højtprofilerede specialbutikker med dyre varer, ældre traditionelle butikker med et faldende kun- degrundlag og butikker, som har stået over for et generationsskifte. Antal butikker, der er lukket siden 2008, er væsentligt højere end den tilsvarende reduktion i omsætningen. Frederiksberg har fra 2007 til 2012 registreret et samlet fald på ca.

27 DESTINATION I HOVEDSTADEN

5% i omsætningen. Faldet i omsætningen er imidlertid skævt fordelt på hhv. dagligvarer og udvalgsvarer. Omsætningen for dagligvarer er steget ca. 8%, mens udvalgsvareomsætningen er faldet ca. 20%. Til sammenligning er den samlede omsætningen i detailhandel på landsplan reduceret med ca. 10% siden 2008. Butikker- ne i Frederiksberg Kommune må derfor vurderes at have klaret sig lidt bedre gennem krisen end landsgennemsnittet. Dækningsgraden for detailhandel på Frederiksberg - ´handelsba- lancen´ - har været nogenlunde konstant siden 1999 – omkring 84%. Dækningsgraden for dagligvarer ligger på 89 mens dæk- ningsgraden for udvalgsvarer ligger på 77. Dækningsgraden for be- klædning lå i 2011 på 64, mens den for øvrige udvalgsvarer lå på 83. Detailhandelsanalysen redegør for to forskellige scenarier – et minimum arealbehov og et maksimalt arealbehov. Minimum arealbehov I scenariet forudsættes det, at væksten i privatforbruget frem mod 2024 fortsat vil være svag svarende til situationen de senere år. Samtidig forudsættes det, at internethandlen, der begrænser forbruget i de fysiske butikker, vil få markant vækst. Endelig forud- sættes det, at handelslivet i Frederiksberg Kommune vil miste an- dele til handelslivet i de omkringliggende kommuner. Med det og den forventede befolkningsudvikling som forudsætning, vurderes der at være behov for et detailhandelsareal, der er ca. 10.000 m2 mindre end det nuværende. Maksimalt arealbehov I scenariet forudsættes det, at privatforbruget frem mod 2024 igen vil vokse og i 2024 nå et niveau, der svarer til niveauet da det top- pede i 2008. Samtidig forudsættes det, at væksten i internethandlen vil være mere beskeden og dermed i mindre udstrækning be- grænse forbruget i de fysiske butikker. Endelig forudsættes det, at Frederiksberg Kommune fastholder sin andel af handlen overfor handelslivet i de omkringliggende kommuner. Med det og den forventede befolkningsudvikling som forudsætning vil der bliver behov for en udvidelse af detailhandelsarealet på ca. 33.000 m2. Detailhandelsstrukturen I Kommuneplan 2013 fastlægges en detailhandelsstruktur, der be- står af følgende: • To bymidter (den centrale bymidte og bymidten ved Flintholm) • Primære centerstrøg (langs Gammel Kongevej, Godthåbsvej/ Rolighedsvej og Falkoner Allé) • Bydelscentre/bydelsstrøg (ved Nordens Plads samt langs Peter Bangs Vej, Finsensvej, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Borups Allé, Rosenørns Allé, H.C. Ørsteds Vej, Frederiksberg Allé og Ve- sterbrogade) • Lokalcentre/lokalstrøg (langs Nordre Fasanvej, Rosenørns Allé (øst) og Roskildevej) Denne detailhandelsstruktur svarer til den i Kommuneplan 2010 fastlagte med tre udvidelser, der relaterer sig forestående byudvikling. Nye detailhandelsområder Detailhandelsstrukturen suppleres med udvidelse af detailhandelsstrukturen omkring Peter Bangs Vej , Bispeengbuen og Rosenørns Allé. • Det primære centerområde udvides ved Diakonissestiftelsen i området mellem Peter Bangs Vej, Den Grønne Sti, Dronnin-

28 DESTINATION I HOVEDSTADEN

gens Vej og Søndre Fasanvej. Der åbnes mulighed for yderligere 2.000 m2 detailhandel i forbindelse med udbygning og renovering af Diakonissestiftelsen. • Bydelsstrøget ved Nordre Fasanvej udvides mod nord langs Nor- dre Fasanvej og langs Hillerødgade. Der åbnes mulighed for yderligere 7.500 m2 detailhandel i forbindelse med den igang- værende byudvikling omkring Bispeengbuen. • Bydelsstrøget ved Rosenørns Allé udvides på sydsiden af Ro- senørns Alle mellem Stenstrups Allé og Julius Thomsens Plads. Der opretholdes mulighed for yderligere 1.500 m2 til detailhandel bl.a. ved nybyggeri oven på Forum station.

Som det fremgår af kommuneplanens hovedstruktur er alle tre om- råder omfattet af kommende byudvikling og byomdannelse med større udvidelse af andre bymæssige funktioner (boliger, kontor- og serviceerhverv, sociale og kulturelle funktioner mv.). Disse nye byfunktioner vil i sig selv generere vareefterspørgsel, ligesom nye byfunktioner vil medfører yderligere byliv og detailhandelsomsætning fra kunder udefra med ærinder i området. Udvidelser af detailhandelsstrukturen er begrundet med, at der i de tre områder desuden er tale om konkrete projekter, der pt er under udvikling. For alle tre områder er der desuden tale om udvidelser af eksisterende bymidte, hhv. bydelsstrøg. Trafikalt set er de tre områder velbeliggende dels inden for stati- onsnære kerneområder med maks. 600 m gangafstand til nærme- ste station dels ved det regionale, hhv. overordnede vejnet i kommunen, således at der er gode adgangsmuligheder for både fod- gængere, cyklister og bilister, ligesom der vil være god adgang for varetransport uden væsentlige miljøgener. I forbindelse med nær- mere planlægning af de konkrete projekter tilvejebringes den for- nødne parkering i lokalområdet. Frederiksberg Kommune er i øvrigt stort set færdigudbygget, og der findes ikke større samlede ledige arealer, der kan inddrages til ny detailhandel. Med baggrund i detailhandelsunderskudet på Frede- riksberg er det ønskeligt at fremme detailhandelsomsætningen og derfor nødvendigt at udnytte de få muligheder, der findes for at placere butikker så centralt som muligt, bl.a. ved udvidelse af detailhandelsstrukturen i det primære centerområde og bydelsstrøgene ved Nordre Fasanvej og Rosenørns Allé. Detailhandelsrammen Som det fremgår af nedenstående skema blev der i Kommuneplan 2010 udlagt en ny, samlet detailhandelsramme på 90.000 m2, og heraf er allerede reserveret 38.500 m2 detailhandel i nye lokalplaner og verserende byggesager. Ud over den heraf resterende rummelighed på 51.500 m2 udlægges i Kommuneplan 2013 yderligere knap 10.000 m2 til i alt 61.000 m2 detailhandel. Denne udvidelse begrun- des dels med de konkrete byudviklingsprojekter, jf. ovenfor – dels med de i detailhandelsanalysen anførte scenarier for den generelle udvikling af detailhandelen på Frederiksberg. Desuden rummer Kommuneplan 2013 – ligesom Kommuneplan 2010 – en vis fleksibel rummelighed for mindre udvidelser inden for de enkelte området i detailhandelsstrukturen. I forhold til den samlede ramme er der tale om en mindre stigning fra 230.700 m2 detailhandel i Kommuneplan 2010 til 243.500 m2 i Kommuneplan 2013. De maksimale butiksstørrelser til dagligvarer og udvalgsvarer inden for hhv. bymidter, bydelscentre/bydelsstrøg og lokalcentre/lokal- strøg fastsættes uændret i forhold til Kommuneplan 2010.

29 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Herudover er der mulighed for inden for bymidteområdet i Flint- holm hvert 4. år at planlægge for yderligere tre større udvalgsvare- butikker over 2.000 m2 og op til 10.000 m2.

m2etageareal Butiksstørrelser Detailhandelsarealer Eksisterende reserveretinye Eksieternedeog KP10udlægtil Restudlæg Aktuelt KP13udlægtil Samlet DagligͲvareͲ UdvalgsͲvareͲ butiksareal2011Ͳ lokalplanerel.vers. reserveret detailͲhandel KP10 forventetny detailͲhandel detailhandelsͲ butikker butikker efterbutikslisten Byggesager detailhandel detailhandel ramme Detprimærecenterområde 38.500 9500 48.000 15.000 5.500 5500 6.500 54.500 Dencentralebymidte Deprimærecenterstrøg 46.200 1000 47.200 9.000 8.000 0 8.000 55.200 2.500 2.000 Bymidter BymidtevedFlintholm Flintholm 10.700 13500 24.200 29.000 15.500 0 15.500 39.700 95.400 24.000 119.400 53.000 29.000 5.500 30.000 149.400 NordensPlads 2.900 13000 15.900 13.000 Ͳ 1.000 16.900 Finsensvej 4.600 1000 5.600 5.000 4.000 4.000 9.600 NordreFasanvej,Hillerødgade 3.600 3.600 3.000 3.000 9500 10.500 14.100 PeterBangsVej 7.200 7.200 3.000 3.000 3.000 10.200 BorupsAlle 4.400 4.400 1.600 1.600 1.600 6.000 3.500 2.000 Bydelscentre/Bydelsstrøg Vesterbrogade 6.100 500 6.600 2.000 1.500 1.500 8.100 H.C.ØrstedsVej 8.200 8.200 2.000 2.000 2.000 10.200 RosenørnsAllé 1.600 1.600 1.500 1.500 1.500 3.100 FrederiksbergAllé 3.100 3.100 2.000 2.000 1000 2.000 5.100 Godthåbsvejvest 2.900 2.900 1.500 1.500 1.500 4.400 44.600 14.500 59.100 34.600 20.100 10.500 28.600 87.700 Ndr.FasanvejN,Hillerødgade 0 Ͳ 1.000 1.000 1.000 1.000 RosenørnsAlléͲøstligste 1300 1.300 1.000 1.000 1.000 2.300 1.000 1.000 Lokalcentre/Lokalstrøg Roskildevej,Borgm.Fischv. 2700 2.700 400 400 400 3.100 4000 0 4.000 2.400 2.400 0 2.400 6.400 Ialt 144.000 38.500 182.500 90.000 51.500 16.000 61.000 243.500 Butikkerudenfordetailhandelsstrukturen 5.300 5.300 1.000 500 Detailhandelsopgørelse - eksisterende butiksareal, detailhandelsudlæg samt samlet detailhandelsramme

30 DESTINATION I HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERGS SÆRLIGE IDENTITET Bevaringsværdige bygninger I henhold til planloven skal der fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser og bygninger. Bygningsfredningsloven fastlægger, at en bygning er bevaringsvær- dig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller by- planvedtægt. En bygning, som er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens til- ladelse. Det fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (BEK838 af 3.10.2002), at i kommuner, der har gennemført en kortlægning og registrering af bymiljøer og bygninger (ift. SAVE-systemet) i samarbejde med Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, skal kommunalbe- styrelsen træffe beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Denne beslutning skal indgå i kommunens offentliggjorte planstrategi. I forbindelse med Frederiksberg Kommuneatlas, Bevaringsværdige byer og bygninger, blev der i 1994 foretaget en registrering af alle bygninger opført før 1940. Bygningerne er blevet bedømt ud fra arkitektoniske, kulturhistoriske, miljømæssige, originalitetsmæssige og tilstandsmæssige vær- dier og de enkelte bygninger er klassificeret efter deres bevarings- værdi inden for en skala fra 1 til 9 i henhold til SAVE-systemet (Sur- vey of Architectural Values in the Environment), hvor 1 er højeste bevaringsværdi. I forbindelse med sidste kommuneplan blev der foretaget en kvali- tetssikring af SAVE-registrets udpegning af bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 3-4 blev ligeledes udpeget i kommuneplanen. De udpegede bygninger er vist i kommuneplanens rammedel, og bygningerne er omfattet af ret- ninglinjer og generelle rammebestemmelser for bevaringsværdige bygninger.

I villaområdet Ved Grænsen og Buen er husene udpeget som be- varingsværdige.

31 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Kulturmiljøer

32 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Kulturmiljøer Ifølge planloven skal en kommuneplan indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Ifølge oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen drejer det sig om kulturmiljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, der har fundet sted. Kommuneplan 2013 indeholder en udpegning af kulturmiljøer i Fre- deriksberg Kommune med tilhørende retningslinjer og rammer for hvilke væsentlige bevaringselementer, som skal indgå i lokalplaner, der omfatter disse miljøer. Periodisering I kommuneplanen udpeges konkrete bebyggelser, som repræsente- rer hovedfaserne i Frederiksbergs kultur- og byhistorie: •Tiden før 1850: Landbosamfundet Frederiksberg var frem til midten af det 19. århundrede et landbosamfund og omfattede landsbyen langs Allegade, Bredegade og Smallegade samt gårde og landsteder på bymarken. Landsbyen havde rødder tilbage til den middelalderlige landsby Solbjerg. Sol- bjergs jorder, der senere blev Københavns Ladegårds ladegårds- mark, blev i 1651 bortfæstet til 20 hollandske amagerbønder, der opførte landsbyen Ny Amager i Allégade. Ladegårdsmarken blev senere i århundredet bortforpagtet og -auktioneret til byens gårdmænd og velhavende Københavnere, som opførte landsteder. Landsbyen udgjorde fra 1736 et selvstændigt sogn, der i 1747 blev hovedsognet i Pastoratet Frederiksberg-Hvidovre. Pastora- tets grænser dannede rammen om de første kommunale organer: Frederiksberg-Hvidovre Fattig- og skolekommission (1802/1808-

Falkoner Allé 1905. På dette tidspunkt havde Frederiksberg på 50 år udviklet sig fra et landbosamfund til en storby i Ho- vedstaden med over 80.000 indbyggere. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

33 DESTINATION I HOVEDSTADEN

1842) og Frederiksberg-Hvidovre Sognekommune (1842-1858). • 1850-1890: Villabyen - industrialisering - urbanisering Store dele af Københavns brokvarterer blev bygget i slutningen af 1800-tallet som følge af den første industrialiseringsbølge og fri- givelsen af byggeriet udenfor København fæstningsvolde. I den samme periode blev området mellem Sankt Jørgens Sø og Fal- koner Alle/Allégade-linjen på Frederiksberg bebygget og befolkningstallet i Frederiksberg Sogn steg fra 2.800 i 1850 til 47.000 i 1890. I 1890 bestod bebyggelsen på Frederiksberg af et industri- og arbejderkvarter med lejekaserner og industri tæt ved søen, et omfattende villaområde med spredtliggende fabriksanlæg samt byens centrum omkring banegården med kommunale institutioner og rådhus samt etagehuse med forretninger i stueetagen. Med det stigende befolkningstal blev Frederiksberg allerede i 1858 ud- skilt fra det landkommunale fællesskab med Hvidovre og kom til at udgøre en købstadskommune. •1890-1914: Storbyen - forceret industrialisering - urbanisering Den styrkede industrialisering omkring århundredskiftet og ind- vandringen til Hovedstaden førte til, at Frederiksbergs folketal frem til første verdenskrig steg til 96.000. Den bebyggede del af byen nåede på dette tidspunkt ud på den anden side af Fasanvej- linjen. Etagebyggeri og større arealkrævende fabriksanlæg er karakteristisk for periodens bebyggelse. Etagebyggeriet fortrængte i større eller mindre grad villabebyggelserne i byområdet øst for Falkoner Allé/Allégade-linjen og blev helt dominerende i de nye bydele - Svømmehalskvarteret og Mariendalskvarteret. I den sydlige del af Svømmehalskvarteret og i den vestlige del af Marien- dalskvarteret blev også etableret en mere koncentreret industri- bebyggelse. •1914-1945: Storbyen udbygning - industrialisering og tidlig vel- færdsstat I perioden fra første verdenskrig til efter besættelsen blev hoved- parten af den vestlige del af Frederiksberg bygget. Frederiksberg havde i 1950 et befolkningstal på næsten 120.000 og var stort set udbygget. Denne del af byen er præget af den gryende vel- færdsstat og dens tidligere reguleringer og kommunale bygninger. Det drejer sig om skoler, hospitaler, aldersrenteboliger, alderdomshjem og et almennyttigt etagebyggeri, opført af kommunen, offentligt støttede sociale boligselskaber eller private byggeselskaber. Som følge af stram kommunal bebyggelsesregulering blev den vestlige af del byen præget af et zoneopdelt byggeri. Kvarte- ret er præget af etagebyggeri, kulissebyggeri med etageejendom- me ud til de gennemgående veje og bagved liggende villakvarterer, egentlige industrikvarterer samt udstrakte områder udlagt til rekreative formål – anlæg, parker og idrætsanlæg. •1945-1980/1990: Efterkrigstidens storby - velfærdstats og- sam- fund. De sidste ledige arealer omkring Roskildevej blev bebygget i de første efterkrigsårtier. Det drejer sig om de såkaldte venskabsbyhuse på Roskildevejs nordside og det bagvedliggende institutionsbyggeri. Syd for Roskildevej blev først punkthusene Søndermar- ken og senere kvarteret omkring Nordens Plads bygget. Udpegede kulturmiljøer Inden for de beskrevne hovedfaser udpeges i Kommuneplan 2013 25 konkrete bebyggelser og byområder, som er omfattet af kommuneplanens retningslinjer for bevaring af kulturmiljøer. Siden sidste kommuneplan er der udpeget et nyt kulturmiljø, kulturmiljø 4.4

34 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Novo og Novozymes. I det følgende er hvert enkelt kulturmiljø beskrevet. Nummerering af kulturmiljøerne er baseret på kommunens opdeling i kvarterer og henviser til kort i kommuneplanens rammedel. 1.1. Landsbyen Solbjerg ved Frederiksberg Bredegade Området er sandsynligvis opstået omkring middelalderlandsbyen Solbjerg. Solbjerg havde givetvis den karakteristisk snoede Frede- riksberg Bredegade som bygade og Andebakkedammen som gade- kær. Landsbyen var forbundet med København af forbindelsesve- jen Gammel Kongevej, og bymarken omfattede det mest af det nu- værende Frederiksberg. Da Solbjerg blev nedlagt i 1620, kom Bre- degade 50 år efter sammen med den senere anlagte Smallegade til at indgå som en del af landsbyen Ny Amager. Området blev bebygget med sammenbyggede småhuse og enkeltstående landsteder – Møstings Hus fra 1800, nuværende Hassagers Kollegium fra 1805 og Bredegade 11 fra 1790. Frederiksbergs nuværende rådhus blev opført i 1953. 1.2. Landsbyen Ny Amager omkring Allégade Landsbyen Ny Amager blev oprettet den 2. juni 1651, da Frederik III gav ladegårdsmarken i fæste til 20 bønder fra Amager. Allégade blev bygaden i den nye landsby og fik med de tilbagetrukne sammenbyggede gårde og forhaverne sit karakteristiske bebyggelses- mønster. De eksisterende lave etagehuse er opført i det 19. århund- rede – på nær landstedet Ludvigsminde (ca. 1770) i gadens nordlige del. I midten af 1700-tallet tog landsbyen navn efter slottet - Frederiksberg. 1.3. Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have og Søndermar- ken Området omfatter Frederiksberg Slot med tilhørende slotshaver - Frederiksberg Have og Søndermarken. Slottet blev opført som kon- gelig sommerresidens i flere etaper fra 1699 til 1738. Slotshaverne blev anlagt som et barokanlæg i begyndelsen af 1700-tallet og blev senere omlagt i engelsk romantisk havestil omkring år 1800. I tilknytning til slotskomplekset blev der etableret bl.a. staldgård, funk- tionærboliger, og senere traktørstederne De små Haver, samt gart- nerier ved Pile Allé. Der blev etableret portfløje ved Frederiksberg Runddel. Med anlægget af Frederiksberg Allé i 1700-1734 blev slottet forbundet med Vesterbrogade. Vesterbrogade havde siden mid-

I den sydlige ende af Allégade lå Frederiksbergs landsbykirke fra 1734. Her sammen med præste- gård og skolelænge omkring 1850. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

35 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Frederiksberg Slot set fra Frede- riksberg Have.

delalderen været en del af landevejen fra København til Roskilde. Roskildevejen fortsatte efter nuværende Platanvej ad Rahbeks Allé og derfra videre over Valby landsby. Frederiksberg Allé blev udlagt som en lukket, barok paradeavenue til slottet for kongen og hans følge. Gammel Kongevej fortsatte med at spille en central rolle som alfarvej mellem København og landsbyen. Pile Allé blev anlagt som opkørsel til slottet i 1710. I 1775 blev der anlagt en ny Roskildevej fra nuværende Platanvej/Vesterbrogade i lige linje over Frederiks- berg Bakke og videre mod vest. Frederiksberg Slot og en lang række af de historiske bygninger i Frederiksberg Have og Søndermarken er fredede i henhold til Byg- ningsfredningsloven. Begge haver er omfattet af havefredning i henhold til Naturfredningsloven. 1.4. Kvarteret omkring Steen Blichers Vej Kvarteret blev bebygget fra omkring 1870. Kvarteret er præget af karrébebyggelse ud til Smallegade, det bagvedliggende villakvarter og fabrikskomplekset efter Den kongelige porcelænsfabrik (1882). 1.5. Centrum omkring Frederiksberg Centret En vigtig forudsætning for Frederiksbergs udvikling til en storby i Hovedstaden blev bl.a. anlægget af jernbanen og byggeriet af Fre- deriksberg Banegård. Frederiksberg Banegård blev indviet i 1864. Jernbanen og banegården betød, at der blev dannet et bycentrum mellem jernbanen og landsbyen ved Allégade. Centrumdannelsen blev op gennem den sidste halvdel af det 19. århundrede forstær- ket med byggeriet af Forsørgelses- og Hospitalsvæsenet institutionskompleks, byens første kommuneskoler, rådhus med tilhøren- de brandstation. De sociale institutioner flyttede til Nordre Fasanvej i 1903 og Frederiksberg Domhus, brandstation og politistation blev opført på stedet i perioden 1919-1932 og Frederiksberg Hovedbib- liotek i 1935. Senest har indvielsen af Falkoner Centeret i 1958 og efterfølgende Frederiksberg Centret i 1996, og de nye pladser, Sol- bjerg Plads, Solbjerg Torv og Falkoner Plads i 2005, forstærket bymidten. 2.1. Villakvarteret mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej Kvarteret har udviklet sig fra Søndre Fasanvej og mod vest i perioden fra århundredskiftet og til mellemkrigstiden. Kvarteret er præ-

36 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Villaerne ved Kongensvej - her fra omkring år 1900 - blev de første i det enorme villakvarter der opstod syd for Peter Bangs Vej i den før- ste halvdel af det 20. århundrede. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

get af datidens bebyggelsesformer og den kommunale bebyggelsesregulering efter zoneprincippet. Karakteristiske bebyggelser er Dia- konissestiftelsens store institutionskompleks (1876-1940), det karakteristiske kulissebyggeri med storgårdskarréer ved Peter Bangs Vej (fra 1920érne) og forskudte blokke (1930´- og 1940érne) længere ude ud til Peter Bangs Vej, og den vidtstrakte villabebyg- gelse syd for Peter Bangs Vej med Dalgas Boulevard, Hoffmeyersvej og Kronprinsensvej/Troels-Lunds Vej som de gennemgående hoved- strøg. Syd for Borgmester Godskesens Plads er der ligeledes opført etagebyggeri i form af storgårdskarréer fra 1920érne. Derudover er området præget af aldersmæssigt og arkitektonisk varieret villa- byggeri. Området mellem Jyllandsvej og kvarterets vestlige dele er bygget i mellemkrigstiden og årene lige efter besættelsen. Området mellem Søndre Fasanvej og Jyllandsvej er bygget i perioden 1900- 1920. Den hvide By fra 1899 er Frederiksbergs eneste eksempel på de små kooperative byggeforeninger, der med statslån og kommunal understøttelse blev etableret i mange danske byer i årene omkring århundredskiftet. Herudover skal endelig nævnes HF Dalgas, som blev anlagt i 1930 på det tidligere baneanlæg Vestbanen. 2.2. Kirkegårdsområdet Kirkegårdsområdet rummer Frederiksbergs eksempel på storby- kirkegårde. Solbjerg og Søndermarken kirkegårde blev i perioden 1865-1929 udlagt som vidtstrakte og isolerede begravelsespladser i modsætning til de tidligere landsbykirkegårde, der omsluttede de gamle sognekirker, som Frederiksberg kirke og Frederiksberg kirke- gård er et eksempel på. 2.3. Villakvarteret vest for Søndre Fasanvej Kvarteret er bebygget fra Søndre Fasanvej og mod vest fra århund- redskiftet og op gennem mellemkrigstiden og repræsenterer datidens villabebyggelsesformer og den kommunale bebyggelsesregulering efter zoneprincippet. Området er præget af det karakteristiske kulissebyggeri med boligblokke fra 30érne ud til Søndre Fasanvej og det bagvedliggende villakvarter.

37 DESTINATION I HOVEDSTADEN

Kvartererne langs Roskildevej i midten af 1950´erne. I forgrunden de to kirkegårde. Længere ud af Roskildevej bl.a. venskabsbyhuse fra slutningen af 40´erne. Centralt i billedet den nyopfør- te bebyggelse Søndermarken. Den blev en af de eneste rendyr- kede eksempler i Danmark på by- planarkitekten Le Corbusier tan- ker om punkthøjhuse udlagt i store friarealer. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

2.4. Punkthusene ”Søndermarken” Punkthusene mellem Borgmester Fischer Vej og jernbanelinjen blev opført af det almennyttige Frederiksberg forenede Boligselskaber i den første del af 1950´erne. Bebyggelsen er et af Danmarks få eksempler på den tidlige efterkrigstids nye strømninger i etagebyggeriet, som var inspireret af den internationalt kendte byplanlægger Le Corbusier. Denne bebyggelsesform er karakteriseret ved høje punkthuse, som er udlagt i parkområde med tilhørende mindre butikscenter og institutionsbyggeri. 2.5. Kvarteret omkring Nordens Plads Kvarteret er bebygget mellem 1965 og 1977 og er Frederiksbergs eneste eksempel på efterkrigstidens boligbyggeri og byplanmæs- sige strømninger. I overensstemmelse hermed er kvarteret isoleret fra byens gennemgående vejnet og bygget op omkring enkelte for- bindelsesveje og dertil stødende stianlæg og mindre stikveje. Kvar- teret centrum udgøres af højhuset Domus Vista og det nedenfor liggende butikscenter. Butikscenter og højhus er omgivet af lavere boligblokke og en tæt-lav bebyggelse – skelvejene.

Bydelen ved Nordens Plads opstod i løbet af 1960- og 70´erne og var det sidste friareal på Fre- deriksberg, der blev bebygget. Ti- dens nye byplanideer slog igennem her. En by i byen omgivet af gennemgående veje, men internt forbundet af små veje og stier, et dominerende højhus med forret- ningscenter, omkringliggende lavere etage- og rækkehusbyggeri og egne institutioner – skoler og daginstitutioner. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

38 DESTINATION I HOVEDSTADEN

En af de karakteristiske storgård- karréer, der i 20´erne opførtes i Lindevangskvarteret. Ved den planlagte bebyggelse af det vestlige Frederiksberg i første halvdel af det 20. århundrede blev etagebyggeriet samlet i særlige kvarterer eller som kulissebyggeri ud til de gennemgående veje. Bag ved udlagdes store sammenhængende villakvarterer, mens fabriksanlæg- gene samlede i særlige og mere isolerede industrikvarterer, f.eks. langs Stæhr Johansen Vej og den første del af Finsensvej og Peter Bangs Vej. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

3.1. Lindevangskvarteret Kvarteret er opstået mellem 1916 og 1940 og repræsenterer en bebyggelsesform, hvorefter etagebyggeri skulle samles i enheder enten som kulissebyggeri langs gennemgående veje eller i selvstændi- ge kvarterer med skoler og andre institutioner. Lindevangskvarteret er et forbilledligt eksempel herpå med Lindevangsskolen og Linde- vangsparken i centrum omgivet af periodens helt dominerende stor- gårdskarréer opført af tidens aktører i det fremvoksende nye sociale boligbyggeri: kommunen, almennyttige boligforeninger eller offentligt understøttede private byggeselskaber. 3.2. Ved Grænsen Området er bebygget af Frederiksberg kommunale funktionærers Boligforening i årene 1915-1918 og er Frederiksbergs eneste eksempel på tidens haveboligforeninger. Almennyttigt og andelsbase- ret foreningsbyggeri bestående af forskelligartede dobbelt- og en- kelthuse udlagt som selvstændige og isolerede kolonier og med ure- gelmæssige og bugtede vejforløb. 3.3. Den sønderjyske By ”Byen” er opført af kommunen i 1920´erne og er ligesom Linde- vangskvarteret udtryk for tidens koncentrerede kvarterer med etagebyggeri. Selv om ”byen” er bebygget med en karrélignende rand- bebyggelse til gaderne er udtryksformen en nyskabelse med gader- nes bugtede form og de brudte blokke, der ud til gaderne har forhaver og bag husrækkerne rekreative friarealer i form af nyttehaver og legepladser. I tilknytning til kvarteret blev Sønderjyllandsskolen og det omgivende idrætsområde etableret omkring 1940. 4.1. Fuglebakkekvarteret Kvarteret er udbygget i perioden fra århundredskiftet og igennem mellemkrigstiden. Kvarteret repræsenterer de for tiden karakteristiske villabyggelsesformer og kommunal bebyggelsesregulering efter zoneprincippet. Der er etableret kulissebyggeri langs de gen- nemgående veje. Langs Borups Allé er etableret ensartet etageboligbebyggelse i form af tidstypiske storgårdskarreer fra 1920´erne. Langs Godhåbsvejs nordside er etableret mere uhomogen karrébe- byggelse fra omkring 1930. Bag kulissebyggeriet langs de gennem- gående veje er store villakvarter, hvor rækkehusbebyggelsen frem

39 DESTINATION I HOVEDSTADEN

til Egernvej udgør et organisk og arkitektonisk hele sammen med randbebyggelsen ud til Godthåbsvej, og hvor det øvrige villakvarter og dets gadeforløb er orienteret omkring den store Kristian Zahrt- manns Plads. 4.2. Hospitalskvarteret Kvarteret er opstået fra omkring århundredskiftet i forbindelse med udflytningen af Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner fra området mellem Howitzvej og Solbjergvej. Områdets bebyggelse, der stammer fra tiden efter udflytningen i 1903 og frem til 1970érne, repræsenterer vigtige faser i offentligt byggeri på det sociale og sundhedsmæssige område. Dels Københavns Amtsyge- hus (etagebyggeri) ved Nyelandsvej (1893) samt kommunens æl- dre hospitalsbyggeri ud mod Ndr. Fasanvej (pavillonbyggeri) og in- stitutionsbyggeriet lang Tesdorpfsvej og Stockflethsvej (1903- 1906) – alderdomshjem, sygestiftelse og børnehjem. Dels Alder- domshjemmet Østervang ved Godthåbsvej/Tesdorpfsvej (1923) og hospitalsudvidelsen (etagebyggeri) ud mod Godthåbsvej (ultimo 30érne) samt senere hospitalsbehandlingsbygninger – 1960óg 1970érne. 4.3. Femte Juni Plads Kvarteret Kvarteret er etableret i perioden fra århundredskiftet til mellemkrigstiden. Kvarteret repræsenterer de for tiden karakteristiske villabyggelsesformer og kommunal bebyggelsesregulering efter zoneprincippet. Der er etableret kulissebyggeri langs Godhåbsvej med storgårdskarréer fra 1930érne på strækningen mellem jernbanen og C.F. Richs Vej og mellem Tesdorpfsvej og C.F. Richs Vej i form af stokbebyggelser fra 1950érne. Bag kulissebyggeriet er store villakvarterer, hvor vejforløb og bebyggelse er orienteret omkring den langstrakte Femte Juni Plads og kvarterets nord-sydgående parallelveje. Kvarteret er klart afgræn- set mod Hospitalskvarteret ved Tesdorpsvej/Stockflethsvej og det tidligere industrikvarter syd for linjen Nyelandsvej/La Cours Vej og Bernhard Bangs Allé. Kvarteret afsluttes af den koncentrerede etagebebyggelse ”Ringparken”, der med sine terrænmæssigt forskudte stokke er et særdeles godt eksempel på 1930érnes funktionalistiske byggeri af boligblokke. 4.5 Novo og Novozymes. Kulturarvsstyrelsen har i 2007 udpeget 25 nationale industriminder fra perioden 1840-1970. Novo og Novozymes ved Hillerødgade/ Nordre Fasanvej på grænsen til Nørrebro i Københavns Kommune er et af de udpegede industriminder. Novo startede sin virksomhed i 1925 og flyttede i 1932 til en tidligere mejeribygning, som udgør den ældste del af den bevarings- værdige bebyggelse mellem Ndr. Fasanvej og S-banen. I 1934 startede insulinproduktionen i nye fabriks- og laboratoriebygninger ved Nordre Fasanvej, opført i tidens moderne funktionalistiske bygge- stil, tegnet af Arne Jacobsen. Bygningerne er for størstedelen meget velbevarede, og især laboratoriebygningen mod Nordre Fasan- vej er et af de fornemste eksempler på funktionalisme i Danmark. I 1968-69 blev opført et større en større gærings- og rensningsfa- brik nord for Hillerødgade – også tegnet af Arne Jacobsen. Fabriks- anlægget benyttes stadig til produktion. Det samlede bygningskompleks udgør dels et stykke dansk indu- strihistorie, hvor mange af anlæggene er bevarede – dels et stykke arkitekturhistorie over dansk industribyggeri af høj kvalitet fra begyndelsen af 1900-tallet til slutningen af 1960-erne.

40 DESTINATION I HOVEDSTADEN

5.1. Svømmehalskvarteret Kvarteret er udbygget i perioden ca. 1880-1920 fra Falkoner Allé- linjen til Fasanvej-linjen. Kvarteret repræsenterer særlig typisk leje- kasernebebyggelse med små lejligheder, hvor bebyggelsen blev udlagt i forholdsvis smalle karréer for at undgå de baggårdsbebygge- de karréer, der kendetegnede Hovedstadens bebyggelse fra 1850 og i de følgende 30-40 år. I forhold til tilsvarende bebyggelser på Københavns ydre brokvarterer er kvarterets udformning udtryk for den strammere bebyggel- sesplanlægning. Karréstrukturen brydes af den præcist afgrænsede pladsdannelse Langelands Plads og husrækkerne i de enkelte karré- er er brudt op, således at sollys bedre kan trænge ind til gårdrum- mene. Kvarteret rummede frem til midten af 1950´erne desuden den filan- tropiske boligbebyggelse De Classenske Boliger, der blev overtaget af kommunen i 1909 og gradvis nedrevet. Nedrivingen og den efter- følgende nye bebyggelse er eksempel på den tidlige byomdannelse og sanering af utidssvarende boligområder. Resultatet blev det sociale (oprindelig kommunale) boligbyggeri i området omkring Rolfs Plads fra årene under og lige efter 1. verdenskrig, udlægget af Ak- sel Møllers Have og den høje bebyggelse vest for haven fra de før- ste efterkrigsårtier. 5.2. Mariendalskvarteret Kvarteret er udbygget i perioden 1890-1914 fra Falkoner Allé-linjen til Fasanvej-linjen. Kvarteret repræsenterer, som følge den stramme bebyggelsesregulering kommunen tog i anvendelse i tiårene før før- ste verdenskrig, et af de første forsøg på zoneopdelinger af en kvar- tersbebyggelse: Kvarterets sydlige del omkring Holger Danske Vej er udbygget med tidstypiske lejekaserner med små lejligheder, svarende til karrébebyggelsen i Svømmehalskvarteret. Området fra Fal- koner Allé og frem til Kronprinsesse Sofies Vej er præget af villabe- byggelse og i kvarterets vestlige del mellem Holger Danskes Vej og Nitivej er et område primært udlagt til industri. 6.1. Det Biovidenskabelige Fakultet 1858 og frem Det Biovidenskabelige Fakultet (tidl. Den Kgl. Veterinær- og Land- bohøjskole) er områdets dominerende element. Det Biovidenskabe- lige Fakultet flyttede fra Christianshavn til Frederiksberg i 1858. Ho- vedbygningen er tegnet af G. Bindesbøll og opført 1856-1858. Byg- ningen er fredet. Fakultetets åbne, ekstensive bebyggelsesform er betegnende for det østlige Frederiksbergs landlige karakter frem til ca. 1900, hvor området stadig havde gode og store byggegrunde. Fakultetet har siden overtaget flere interessante bygninger, for eksempel traktørstedet og forsamlingsstedet Gimle, tegnet af J.A. Stillmann i 1874. Gimle er i dag kantine. Et andet eksempel er landstedet Rolighed, hvis hovedbygning er opført ca. 1770. Fakultetet har desuden løbende og jævnligt bygget om og til. 6.2. Kvarteret mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thor- valdsensvej og Sankt Jørgens Sø Store dele af Frederiksberg mellem Gammel Kongevej og Lade- gårdsåen kom i 1765 på auktion. Jorderne blev typisk købt af det bedre københavnske borgerskab. Handelsmanden P.A. Jaeger køb- te otte af de udbudte lodder og byggede ejendommen Forhåbnings- holm som lyst- og avlsgård. Op til gården førtes en lang allé, den nuværende Forhåbningsholm Allé. Hovedbygningen til Forhåbnings- holm er bygget af en senere ejer omkring 1770 og eksisterer sta- digvæk som Forhåbningsholms Allé 24, hvor den tydeligt afviger fra husrækken med sin særlige tilbagetrukne placering.

41 DESTINATION I HOVEDSTADEN

På Forhåbningsholms jorder rejste sig i 1850’erne og fremefter nogle af de første villakvarterer på Frederiksberg. F.C. Bülow, in- spektør ved Ladegården, der på dette tidspunkt fungerede som Kø- benhavns Fattiggård, købte i 1852 en del af jorderne fra Forhåb- ningsholm og begyndte med at anlægge Fuglevangsvej og vinkelret herpå H.C. Ørsteds Vej. Bülow ville have ført H.C. Ørsteds Vej ud til Gammel Kongevej, men kunne ikke komme overens med familien Trier, der ejede Wilheminelyst ud mod Gammel Kongevej. I stedet anlagde han Bülowsvej ved at forbinde to ældre markveje. H.C. Ør- steds Vej blev forlænget ud til Gammel Kongevej i 1872, hvor op- kørslen til Wilheminelyst, Wilheminelyst Allé, blev indlemmet som en del af H.C. Ørsteds Vej, og Wilheminelysts jorder udstykket. Flere villaer i området omkring Lindevej, Uraniavej og Kastanievej er tegnet af arkitekt Henning Wolff (1828-1880). Husene er præ- get af den frie historicisme, bygget i gule teglsten med skifertag, mønstermurværk og dekorativ udsmykning. Villakvarteret er typisk for bebyggelsen på Frederiksberg, som den formede sig især fra 1850’erne og 30 år frem, hvor Frederiksberg var en villaby. Nogle af villaerne står mere eller mindre uforandret, andre har gennem- gået forskellige ændringer, men kvarteret udgør samlet betragtet en enestående helhed. Områdets etagehusbebyggelser langs Gam- mel Kongevej er et udtryk for det karakteristiske bebyggelsesmøn- ster (kulissebyggeri) anno ca. 1900 med etagebyggeri langs de store og gennemgående veje. Øst for H.C. Ørsteds Vej ligger Schønbergsgade-kvarteret. Schøn- bergsgade-kvarteret er blandt de første egentlige beboelseskvar- terer, der blev opført fra slutningen af 1850’erne. Det var et kvarter for småkårsfolk og udviklede sig med tiden til et slumkvarter: et tæt bebygget arbejderkvarter med små lejligheder, bag- og side- huse, typisk korridorejendomme. De første forsøg på at ville sanere Schønbergsgade-kvarteret blev gjort i 1957 og strakte sig ud over de følgende årtier. Danmarksgade blev bortsaneret endeligt i 1971, men udløbet af gaden ses stadig mellem Gammel Kongevej 72- 74. Schønbergsgadekvarteret har i dag et særdeles uensartet præg med en blanding af ældre og yngre bebyggelse. Samlet er området karakteristisk for måden, Frederiksberg udviklede sig på, frem til omkring århundredskiftet. Som følge af fraværet af en egentlig bebyggelsesregulering førte det til en blandet bebyggelse, bestående af etagehuse, villaer og industri, og et bebyggel- sesmønster, der er helt anderledes end det vestlige Frederiksberg,

Sankt Knuds Vej i 1870. På det tidspunkt havde Frederiksberg udviklet sig fra et landbosamfund til en villaby. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

42 DESTINATION I HOVEDSTADEN

hvor zoneinddelingsprincippet i byplanlægningen vandt indpas. 6.3. Kvarteret mellem Falkoner Allé, Den Grønne Sti og Gam- mel Kongevej. Grundtvigsvej og Bianco Lunos Vej er anlagt i 1850’erne på udstyk- ningerne efter landstedet Christianshvile, ejet af hofbogtrykker Bi- anco Luno. Handelsgartner C.C.L. Rathsacks store gartneri blev udstykket fra omkring 1880. Her blev Ceresvej, Rathsacksvej og Chri- stian Winthers Vej anlagt. Vejene er bebygget med fine ofte to- etages villaer i løbet af 1880’erne. Centralt i området lå det store mejeri Pasteur. Mejeriet ejede hele området mellem Grundtvigs- vej – Henrik Steffens Vej – Gammel Kongevej og Bianco Lunos Allé. De fleste af bygningerne blev med tiden revet ned, og i 1906 flyttede chokoladefabrikken Globus ind på adressen Grundtvigsvej 9-11 og overtog en af mejeriets tidligere bygninger. Chokoladefabrikkens hovedbygning huser i dag Frøbelseminariet. Villakvarteret har ikke samme unikke arkitektoniske helhedspræg som f.eks. villakvarteret omkring Lindevej-Uraniavej og en del af Kastanievej, men re- præsenterer et vigtigt kapitel i Frederiksbergs historie som villaby og dermed den blandede bebyggelse for tiden frem mod århund- redskiftet. 6.4. Etagehusene omkring Danas Plads og Sankt Markus Plads ca. 1905 På Danasvej og de omkringliggende gader blev der i 1870’erne og 1880’erne etableret flere småindustrier i kølvandet på den første industrialisering af Frederiksberg. Ét af kvarterets største og mest markante fabriksanlæg var Carl Lunds blikvarefabrik. En del af bygningerne er bevaret. Markuskirken blev indviet i 1902. Etagehusene omkring Danas Plads og Sankt Markus Plads er anlagt omkring 1905. Danas Plads er anlagt 1906-07. Kvarteret er karakteristisk for kvarterdannel- sen på Frederiksberg omkring 1905. Tilsvarende illustrerer kvarteret også det arkitektoniske brud mellem en meget dekorationsglad historicisme (Sankt Markus Kirke) og en mere enkel og klar tilgang til arkitekturen. Centralt i kvarteret ligger Radiohuset, indviet 1945. Radiohuset er placeret, hvor den tidligere Ladegård lå.

Gammel Kongevej omkring 1915. På dette tidspunkt have Frederiks- berg taget springet fra villaby til en regulær storby i Hovedstaden. Foto: Frederiksberg Stadsarkiv

43 DESTINATION I HOVEDSTADEN

7.1. Området mellem Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og bygrænsen/Vesterborgade. Østsiden af Allégade og Frederiksberg kirke og kirkegård hører hi- storisk sammen med miljøet omkring Allégade, som er beskrevet under område 1.2. Frederiksberg Kirke, som erstattede en landsbykirke fra 1654, blev indviet i 1734 og var Frederiksbergs sognekir- ke fra 1736. Området i øvrigt blev udbygget i den sidste halvdel af det 19. århundrede og er præget af etagehuse langs de større veje og mindre veje med villaer og enkelte etagehuse. Kulissebygge- riet langs Gammel Kongevej, Frederiksberg Alle og Vesterbrogade er typisk for byggemåden omkring 1900. Blandingen af etagehuse og villaer er et typisk udtryk for det bebyggelsesmønster, som var fremherskende på Frederiksberg, inden en egentlig bebyggelsesregulering slår igennem. Efter bombardementet af Den Franske Sko- le i 1945 består området omkring Dr. Priemes Vej og Maglekildevej af en blanding af ældre og nyere etagehuse. 7.2. Området omkring Rahbeks Allé Bakkehuset er oprindelig anlagt som ét af de tre vangehuse, som Christian IV i 1620 opførte til sine opsynsmænd i udkanten af Lade- gårdsmarken. Kammasvej og en linjeføring parallelt med Rahbeks Allé var en del af den gamle Roskilde Landevej. Landevejen før- te direkte forbi Bakkehuset, som i en periode af sin historie fungerede som kro og gæstgiveri for vejfarende. De omkringliggende al- leer med etagehuse er anlagt og bebygget anlagt fra 1880’erne og frem.

44 LIVSKVALITET

Bolig og byfornyelse Der er ca. 52.300 boliger på Frederiksberg. Som det fremgår af ne- denstående tabel og diagram er langt den overvejende del af boligerne etageboliger. Etageboligerne på Frederiksberg er generelt større end etageboliger i andre kommuner, særligt andelen af 3-4 værelses samt 5+ værel- ses lejligheder er relativt stor på Frederiksberg.

2004 2011

Boliger Beboere Boliger Beboere

En-familie 948 2.961 963 3122

Rækkehuse 511 1.473 547 1577

Et-vær lejlighed 2.075 2.309 2681 3014

To-vær lejlighed 13.439 18.130 13.905 19.443

Tre-vær lejlighed 15.277 27.015 15.897 29.496

Fire-vær lejlighed 10.710 21.880 11.106 24.748

Fem+ -vær lejlighed 6.084 14.580 6124 16.048

Andet 284 1.140 1049 1789

-ukendt- 566 1.681 68 213

I alt 49.894 91.169 52.340 99.450 Antal boliger på Frederiksberg

Etageboliger fordelt på antal værelser i forskellige områder 2012

Etageboligerne bebos generelt af større husstande end i andre kommuner, jf. nedenstående diagram. Lejlighederne på Frederiksberg er kendetegnet ved mange andels- boliger, og også en stor andel privatejede. Omvendt er meget få af boligerne ejet af almene boligselskaber, jf. nedenstående diagram.

45 LIVSKVALITET

Etageboliger fordelt på husstandsstørrelser i forskellige områder 2012

100% 90% PrivatpersonerinklI/S 80% Privateandelsboligforeninger 70% 60% Offentligmyndighed 50% 40% Andeteluoplyst 30% 20% Almeneboligselskaber

10% A/S,ApSogandreselskaber 0%

Andel boliger efter ejerforhold i forskellige områder 2012

Antal og typefordeling af nye boliger.

46 LIVSKVALITET

Der er i perioden 2004-2011 registreret lidt over 1.700 nye boliger på Frederiksberg med de fleste i årene 2005-2009. Næsten 60% er lejligheder og 33% er ungdomsboliger. Som det ses af nedenstå- ende diagram er der bygget relativt få nye boliger i 2010 og 2011 sammenlignedet med årene før. By- og områdefornyelse På Frederiksberg gennemføres både byfornyelse og områdefornyel- se. Byfornyelsen har som formål at sikre velfungerende byområder med et varieret udbud af attraktive boliger af en god stadard og med velindrettede friarealer. Byfornyelse omfatter støtte til at forbedre beboelsesbygningerne og deres friareal i det omfang, der er behov for det. Et særligt perspektiv i bygningsfornyelsen er bl.a. klimarenovering af de mange bevaringsværdige beboelsesejendom- me, så CO2 udledningen kan reduceres. Områdefornyelsen omfatter støtte til de svageste områder med fokus på indsats af fysisk, kulturel og social karakter. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en strategi for byfornyelse - Strategi for byfornyelsen på Frederiksberg 2012-2016. Strate- gien inddeler kommunen i 10 områder. De 10 områder er beskrevet i strategien. I nærværende planperiode er sættes der fokus på 3 af de 10 områder, hvoraf 1 af områderne, Svømmehalskvarteret, er ved at være færdig. Det er hensigten, at områdefornyelse og byfornyelsesprojekter koordineres, så princippet for byudvikling at få mere ud af investerin- gerne i byen forstærkes.

47 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNING Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med landsplanlæg- ningen, den regionale udviklingsplan samt øvrige statslige sektor- og handleplaner bl.a. i form af: • en landsplanredegørelse, som udgives efter hvert nyvalg til Fol- ketinget, • en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægninge, samt • landsplandirektiver, herunder specielt landsplansdirektiver for Hovedstadsområdet LANDSPLANREDEGØRELSE Der er ikke kommet ny landsplanredegørelse siden sidste kommuneplan. Den seneste landsplanredegørelse er fra 2010 med forslag fra juni 2009. Emnerne i Landsplanredegørelsen fra 2010 er klima og energi, natur og vand, landskabet, kyster, byer, infrastruktur, landdistrikter, Østjylland, mellemstore byregioner, Hovedstaden og Sjælland. Miljøministeriet har i foråret 2012 haft debat om den nye landsplanredegørelse 2012. De seks debattemaer er udvikling i hele landet, klimatilpasning og grøn energi, bæredygtige byer, landdistrikter, det åbne land og Danmark i en nordisk og europæisk kon- tekst. Der er endnu ikke udsendt et forslag til landsplanredegørel- se. Kommuneplanens forhold til landsplanredegørelse 2010 I kommuneplan 2010 blev der lagt vægt på at fortsætte planlæg- ningen og udviklingen med udbygning omkring de stationsnære områder med integration af forskellige byfunktioner for at sikre et mere levende bymiljø, transport behovet mindskes og den kollektive trafik understøttes. Også bæredygtigt byggeri var i fokus. Udviklingen fra kommuneplan 2010 fortsættes. Kommuneplan 2013 er inddelt i fire hovedtemaer klimabyen, vidensbyen, destination i Hovedstaden og livskvalitet. Der lægges vægt på, • at Frederiksberg fortsat skal være et bæredygtigt storbyområ- de, som er rustet til fremtidens klima med klimatilpasning og

CO2 reduktion, • at Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby med cam- pusområderne som markante omdrejningspunkter for byens rum og dynamik, • at Frederiksberg er en attraktiv destination i Hovedstaden med et rigt oplevelses- og kulturtilbud samt et rigt, grønt og karak- terfuldt bymiljø, • at Frederiksberg er et levende byområde, som understøtter borgernes livskvalitet i hverdagen. Frederiksberg Kommune har siden sidste kommuneplan udarbejdet en klimatilpasningsplan. Frederiksberg arbejder fortsat med klimatilpasning og CO2 reduktion i planlægningen generelt. Der arbejdes bl.a. på at etablere grønne tage og taghaver, mindske varmeøeffek- ten, lavenergibebyggelse, bedre forhold for cyklister, understøttelse af den kollektive trafik mv. Der lægges fortsat vægt på udbygning og udvikling i de stationsnære områder. På Frederiksberg planlæg- ges flere nye stationer i forbindelse med Cityringen. Det betyder, at de stationsnære områder vil blive større, og der dermed vil blive kortere afstand til en station på Frederiksberg. Et af Frederiksbergs vigtigste punkter er fortsat at arbejde for et rigt byliv med bl.a. det grønne og kvalitet i fokus. Kommunens visioner og intentioner inden for de fire temaer vurderes at være i overensstemmelse med både Landsplanredegørelse

48 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

2010 og med debattemaerne i Landsplanredegørelse 2012. STATENS INTERESSER I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Miljøministeriet har udgivet en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanven- delse og den fysiske udvikling i Danmark. Oversigten gengiver de krav, som kommuneplanen skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Det er dog kun en del af emnerne, som er relevante for Frederiksberg Kommune. Kommuneplanens forhold til de statslige interesser Kommuneplanen vurderes at være i overensstemmelse med de statslige interesser, som er relevante for Frederiksberg Kommune. De enkelte emner er beskrevet i hhv. hovedstrutkuren, retningslinjerne og rammerne. PLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET Ifølge Planloven (§ 5 i) skal kommuneplanlægningen i hovedstads- området udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i om- rådet som helhed og sikre at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Endvidere skal kommuneplanlægningen sikre, at byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening. Disse overordnede principper er fastsat i landsplandirektivet Finger- plan 2007 for hovedstadsområdet. LANDSPLANDIREKTIV Der er ikke kommet en ny Fingerplan siden sidste kommuneplan. Den seneste fingerplan er fra 2007. Miljøministeriet har i foråret/ sommeren 2011 haft debat om den nye fingerplan 2012. I debat- oplægget fokuseres på de grønne og blå elementer, klimatilpasning, bylivet og forbedringer af de eksisterende by-, erhvervs- og bolig- områder. Der skal skabes bedre by og mere grønt. Der er endnu ikke udsendt et forslag til fingerplan 2012. Fingerplan 2007 erstattede retningslinjerne for hovedstruktur, byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, transportkorridorer samt trafikanlæg i Regionplan 2005. I Fingerplan 2007 fastsættes dels regler generelt for kommune- planlægningen i hovedstadsområdet dels regler for de forskellige dele af fingerbystrukturen. Frederiksberg er beliggende i Det indre storbyområde (håndfladen) og er derfor omfattet af de særlige regler, der gælder for dette om- råde. Endvidere skal den kommunale planlægning respektere gen- nemførelsen af Cityringen. Kommuneplanens forhold til Fingerplan 2007 Kommuneplan 2013 tager ligesom kommuneplan 2010 udgangspunkt i Fingerplan 2007. Det bærende princip i kommuneplan 2013 er fortsat stationsnærhedsprincippet med stationsnære kerneom- råder og mulighed for at lokalisere regionale funktioner. De stati- onsnære kerneområder er udvidet omkring Flintholm station med Flintholm øst, omkring Bymidten med området omkring Diakonis-

49 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

sen samt langs Frederiksberg Allé. I rammerne og retningslinjerne lægges fortsat vægt på, at byudviklingen fortrinsvis skal foregå inden for de stationsnære kerneområder med mulighed for blandede byfunktioner, som er med til at styrke byen samt den kollektive transport. I kommuneplan 2013 arbejdes fortsat med at opretholde den grønne struktur til leg, ophold og rekreative formål. Kommune- planen indeholder fortsat bestemmelser om Cityringen. Kommunens visioner og intentioner inden for de fire temaer i hovedstrukturen vurderes fortsat at være i overensstemmelse med både Fingerplan 2007 og debatoplægget til Fingerplan 2012. LANDSPLANDIREKTIV - DETAILHANDEL I HOVEDSTADSOMRÅDET Planlovens nye detailhandelsbestemmelser trådte i kraft 1. juli 2007 med nye regler for afgrænsning af bymidter og butiksstørrel- ser mv. I forlængelse heraf er der udstedt et Landsplandirektiv: Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. Kommuneplanens forhold til landsplandirektiv om detailhandel i Hovedstadsområdet I hovedstadsområdet gælder landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel fortsat. Kommuneplan 2013 tager ligesom kommuneplan 2010 udgangspunkt i landsplandirektivet. De to bymidter Den centrale Bymidte og Bymidten ved Flintholm fastholdes. Muligheden for at placere tre udvalgsvarebtuiiker større end 2.000 m2 ved Flint- holm fastholdes ligeledes. Detailhandelsområdet udvides i begræn- set omfang med en forlængelse af bydelsstrøgene langs Rosenørns Allé og Nordre Fasanvej/Hillerødgade. Endvidere udvides Den centrale Bymidte med området omkring Diakonissen. Der henvises til en nærmere redegørelse i afsnittet om Detailhandel. Det vurderes at kommuneplan 2013 fortsat er i overensstemmelse med landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet. VANDPLANER De statslige vandhandleplaner blev december 2012 erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet grundet for kort supplerende hø- ringsperiode. Det betyder reelt, at målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner genopstår som landsplandirektiv indtil vandhandleplanerne bliver endeligt vedtaget. Det forventes, at vandplanerne, efter en ny høringsperiode, endeligt vedtages i 1. halvår af 2013. Vandplanernes retningslinjer forventes uændret. Frederiks- berg Kommune har derfor indarbejdet de forventede retningslinjer i vandhandleplanerne i Kommuneplan 2013. DEN STATSLIGE TRAFIKPLAN Den forelagte høringsudgave af Trafikplan for den statslige jernba- ne 2012-2027 rummer forventninger om væsentligt flere togpassa- gerer, som må forventes at give en afledt passagereffekt i bus og metro. I Trafikplan 2013 formuleres der også målsætninger for mil- jø og kundetilfredshed. For at imødekomme den formulerede mål- sætninger satses der på forbedret kundeinformation på digita- le platforme, udviklingen af pendlernettet – herunder A-busnettet, forbedret fremkommelighed for busserne og implementering af de nyeste busteknologier. Disse indsatsområder er i overensstemmelse med kommuneplanen. Byudviklingen i Frederiksberg Kommune er tæt knyttet op på de stationsnære kerneområder og er derfor med til at understøtte den kollektive trafikforsyning herunder i særlig grad metroen og S-toge-

50 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

ne. Kommuneplanen vurderes at være i overensstemmelse med Trafik- planen. REGIONAL UDVIKLINGSPLAN Region Hovedstaden vedtog i september 2012 den regionale udviklingsplan - Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear. Udviklingsplanen er et bud på, hvad der skal satses på for at frem- tidssikre regionen. Udviklingsplanen behandler fire temaer - erhverv, uddannelse, klima og trafik. Udviklingsplanen vil blive konkretiseret i en handlingsplan, hvor samarbejdet med kommunerne og andre regionale aktører vil væ- re i fokus. Efter Planloven må kommuneplanen ikke stride i mod den regionale udviklingsplan, og kommuneplanens redegørelse skal bl.a. om- handle kommuneplanens forhold til den regionale udviklingsplan. Kommuneplanens forhold til Den regionale Udviklingsplan Kommuneplan 2013 har fokus på temaerne klimabyen, vidensbyen, destination i Hovedstaden og livskvalitet. Temaet klimaby har særligt fokus på emnerne klima og energi samt trafik og mobilitet, mens temaet vidensby har særligt fokus på uddannelse og erhverv. Den regionale udviklingsplans mål er i god overensstemmelse med de fire temaer, som Kommuneplan 2013 har fokus på. Med den regionale udviklingsplan lægges der op til, at vi på er- hvervsområdet skal klare os godt i den internationale konkurren- ce, væksten skal øges og der skal skabes de bedste betingelser for et internationalt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Med kommuneplan 2013 lægges der op til, at vi fortsat skal skabe gode rammer for og vækst i erhvervslivet herunder særligt inden for viden- servicesektoren, kontor- og serviceerhvervene. Det skal bl.a. være lettere at lokalisere små og nystartede virksomheder. Der lægges op til, at der skal skabes synergi mellem de mange virksomheder og de mange uddannelsesinstitutioner i kommunen. Den regionale udviklingsplan lægger på uddannelsesområdet op til, at vi skal sikre de nødvendige kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, hvor både unge og voksne skal have mulighed for at få det rigtige uddannelsestilbud. Kommuneplan 2013 lægger op til, at Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby med campusom- råderne som markante omdrejningspunkter for byens rum og dynamik. Der skal skabes attraktive udviklingsmiljøer, som samtidig kan være med til at understøtte netværk og vækst i videnserhver- vene og iværksættermiljøet. Frederiksberg ønsker at fremme ud- dannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder og prioriterer derfor arbejdet højt. Med hensyn til klima lægger den regionale udviklingsplan op til, at vi skal stå i spidsen for en bæredygtig vækst og udvikling samt sikre borgerne et godt og sundt liv. Hovedstadsområdet skal gøres mere energieffektivt, klimaberedt og attraktiv - grøn, tryg og sund. Både Frederiksberg Kommunes klimaplan og kommuneplan læg- ger op til, at Frederiksberg også fremover skal være et bæredygtigt storbyområde, som er rustet til fremtidens klima med klimatilpasning og CO2 reduktion. Trafikalt lægger den regionale udviklingsplan op til, at vi skal inve- stere i infrastruktur og kollektiv trafik, da fremkommelighed skaber vækst. Hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt i Nord- europa med en international lufthavn og høj tilgængelighed for bå-

51 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

de busser, tog og biler. Med kommuneplan 2013 lægges der op til, at høj mobilitet er centralt for byen. Det skal være let og enkelte at bevæge sig rundt på Frederiksberg. Trafikken skal ske på et bære- dygtigt grundlag så de forskellige transportformer udnyttes bedst muligt i den tætte by. Der lægges bl.a. op til Danmarks mest cyk- lende by, mere metro og bedre busser samtidig med at sikre en smidig biltrafik som tilpasses byens vilkår. Samlet set vurderes Kommuneplan 2013 at være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL PLANLÆGNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Kommuneplanlægningen i Frederiksberg Kommune har sammen- hæng med den øvrige planlægning i hovedstadsområdet dels på et overordnet niveau i overensstemmelse med Fingerplan 2007 dels på en række områder som byudvikling og lokalisering af boliger, erhverv, detailhandel, grønne områder, trafik samt flere konkrete projekter på tværs af kommunegrænsen. Grundet Frederiksbergs geo- grafiske beliggenhed er den mest nærliggende samarbejdspartner Københavns Kommune. Sammenhængen i den kollektive trafik i hovedstadsområdet og på tværs af kommunegrænsen er en væsentlig parameter i byudviklingen, som både Københavns og Frederiksberg Kommuner samarbejder om - bl.a. med udbygning af Cityringen samt bane- og busbe- tjeningen. Stationsnærhedsprincippet er et andet vigtigt parameter i kommu- neplanlægningen i begge kommuner. I Kommuneplan 2013 åbnes udbygningsmuligheder i udpegede stationsnære kerneområder med mulighed for lokalisering af regionale funktioner, som nævnt ovenfor. Desuden er der mulighed for inden for de stationsnære områ- der at placere større uddannelses- og forskningsinstitutioner - bl.a. en fortsat udbygning og udvikling af det Biovidenskabelige Institut - SCIENCE - under Københavns Universitet samt udbygning af CBS mv. i sammenhæng med de eksisterende campusområder. Københavns og Frederiksberg Kommuner samarbejder fortsat om flere projekter på tværs af kommunegrænsen: Cityringen, som efter gennemførelse af en fælles planlægningsfase i dag er ved at blive anlagt. Frederiksberg Kommune har været inddraget i forbindelse med den kommende udbygning om omdannelse af Carlsberg-området, som i overvejende grad ligger i Københavns Kommune, og hvor omdannelse af den nordlige del af Carlsberg vil berøre Frederiksberg omkring de fremtidige bebyggelsesforhold – bl.a. ved det fredede Bak- kehus – samt trafik og parkering. Byudviklingen i det fremtidige byudviklingsområde ved Bispeengbu- en går på tværs af kommunegrænsen til København og forudsættes at foregå som en helhedsorienteret planlægning i tæt samarbejde med Københavns Kommune. Den igangværende fredning af Grøndalsparken mv. sker på tværs af de to kommuner, og i fortsættelse heraf har Frederiksberg Kom- mune indledt en fredning af Grøndalsengen, Grøndalen og 5. Juni Plads på Frederiksbergsiden. Trafik Kommuneplanens bestemmelser om et vejnet hænger godt sammen med tilsvarende bestemmelser i Københavns Kommune, sådan at alle overordnede og mindre trafikveje i Frederiksberg Kommune ved kommunegrænsen fortsætter som fordelingsgader og bydels- gader i Københavns Kommune. De regionale veje er også sammen-

52 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

faldende i de to kommuneplaner. Kommuneplanen indeholder bestemmelser om en regional rekreativ sti, Frederiksbergruten, i overensstemmelse med Københavns Kom- munes cykelrutenet. Den Grønne Sti er også i overensstemmelse med Københanvs Kommunes cykelrutenet. Kommuneplanen indeholder også bestemmelser om en pendlercykelrute, Albertslundru- ten. Også de kommende supercykelstierne er i overensstemmelse med stiplanlægningen i Københavns Kommune.

53 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

54 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLAN- LÆGNING

55 56