Forretningsudvalgets Møde Den 14

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Bilag til meddelelser

Meddelelse nr. 31.01 Distriktspsykiatri og opsøgende og udgående indsats

Meddelelse nr. 31.03 Trafikselskabet Movia – Statsforvaltningssager om anvendelse af regionernes vetoret og valg af finansieringsmodel

Meddelelse nr. 31.04 Region Hovedstadens svar på henvendelse (screeningsskema) fra regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer

Meddelelse nr. 31.05 Invitation til stormøde om overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers Organisation

Meddelelse nr. 31.07 Status vedrørende kræftventetider

Meddelelse nr. 31.08.02 Sundhedskoordinationsudvalget

Meddelelse nr. 31.08.04 Det Regionale Udviklingsråd

Meddelelse nr. 31.08.06 Møde i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.01

Emne: Distriktspsykiatri og opsøgende og udgående indsats

1 bilag

Administrationen

Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen

Borgervænget 7, 4. 2100 København Ø.

Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail [email protected]

Web www.psykiatri-regionh.dk

Ref.: LPP

Dato: 18. august 2008

Samarbejde med kommunerne om OP team, OPUS team og andre tiltag

Indledning Regionsrådet har anmodet om en beskrivelse af, hvordan de tidligere amter har samarbejdet med kommunerne om bl.a. de opsøgende psykiatriske team samt øvrige tiltag, herunder om kommunerne har medfinansieret team, akutteam mv.

Baggrund De tidligere amter og det tidligere H:S har samarbejdet bredt med kommunerne om indsatsen til mennesker med sindslidelse, både i den generelle planlægning på psykia- triområdet og i de konkrete patientforløb. Samarbejdet har både omfattet den sengeba- serede behandling, behandling i distriktspsykiatrien og den sociale indsats i f.eks. botilbud, dagtilbud mv. Et område hvor der har været/er opbygget et intensivt samarbejde er opsøgende psykiatriske teams (OP team) og OPUS team.

OP og OPUS team Opsøgende psykiatriske team og OPUS team er et tilbud, hvor den behandlingsmæssi- ge indsats, der bliver varetaget af regionen, og den sociale støtteindsats, der bliver varetaget af kommunen, foregår i patientens hjem med det formål at levere en sammen- hængende, koordineret og helhedsorienteret indsats til de svageste borgere med psykisk lidelse.

Der er i øjeblikket kun opsøgende psykiatriske team (OP team) og OPUS team i det tidligere H:S. Der er således etableret otte OP team og tre OPUS team. Hertil kommer to specialiserede opsøgende team på Psykiatrisk Center Sct. Hans til behandling af patienter med dobbeltdiagnoser og retspsykiatriske patienter.

Det er aftalt med Københavns Kommune, at de eksisterende aftaler, der blev indgået mellem det tidligere H:S og Københavns Kommune om OP og OPUS team, bliver vi- dereført i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri.

OP og OPUS team er efter kommunalreformen forankret i Region Hovedstadens Psy- kiatri. De opsøgende teams er sammensat af medarbejdere fra kommunen med social- faglig baggrund med erfaring i arbejde med psykisk syge og medarbejdere fra regionen med psykiatrisk sundhedsfaglig baggrund. Københavns Kommune har udlånt medarbejdere til de opsøgende teams.

Medarbejderne, som er udlånt af Københavns Kommune, bliver aflønnet af Køben- havns Kommune. Region Hovedstadens Psykiatri refunderer imidlertid lønudgifterne til Københavns Kommune og afholder således den samlede udgift til OP teams.

I OP teamet på Frederiksberg er der ikke ansat en kommunal medarbejder, og der er ikke kommunale medarbejdere i OPUS team.

Andre tiltag Der har ikke været OP og OPUS team i de tidligere Frederiksborg og Københavns Amter.

Akutteamet Med henblik på at imødekomme behovet for hjælp til patienter med akut opståede psykiske problemer har det tidligere Frederiksborg Amt oprettet et socialpsykiatrisk tilbud – Orion - hvor Akutteamet er en del af dette tilbud.

Akutteamet er et tilbud til borgere i det tidligere Frederiksborg Amt om hjælp udenfor normal åbningstid til sindslidende og deres pårørende i akut opståede problematiske situationer. Der ydes hjælp indtil den kritiske situation er ovre eller til anden hjælp er kommet. Der tilbydes samtale, rådgivning, omsorg og støtte. Der foregår ingen læge- lig behandling. Akutteamet er videreført i regi af Region Hovedstadens Psykiatri.

Akutteamet på Orion er organiseret under et socialpsykiatrisk tilbud under Region Hovedstadens Psykiatri. Teamet bliver drevet og finansieret efter reglerne i sundheds- loven. Før kommunalreformen blev tilbuddet ligeledes drevet uden kommunale midler.

Psykiatrisk Udrykningstjeneste Det tidligere Københavns Amt og H:S har etableret Psykiatrisk Udrykningstjeneste, der er et tilbud til borgere i det tidligere Københavns Amt og H:S.

Psykiatrisk Udrykningstjeneste er et supplement til de psykiatriske skadestuer i de til- fælde, hvor skadestuerne ikke kan benyttes på grund af patientens tilstand. Der er bl.a. mulighed for at den vagthavende psykiater kører ud til patientens opholdssted. Hvis den vagthavende psykiater i forbindelse med besøg hos patienten vurderer, at der er behov for kommunale foranstaltninger, har den vagthavende ansvaret for at kontakte patientens kommune. Psykiatrisk Udrykningstjeneste er videreført i regi af Region Hovedstadens Psykiatri.

Side 2

Psykiatrisk Udrykningstjeneste er et psykiatrisk behandlingstilbud under Region Ho- vedstadens Psykiatri. Udrykningstjenesten bliver finansieret efter reglerne i sundheds- loven. Tilbuddet blev ligeledes finansieret som en sundhedsydelse før kommunalreformen.

Konkrete tiltag i henhold til psykiatriplanen Det er i psykiatriplanen besluttet at udbrede ordningen med opsøgende team til hele regionen.

Udbygningen sker trinvis, og i 2008 bliver der etableret 3 OP team og 2 OPUS team. Over en længere periode skal der efter psykiatriplanen etableres i alt 6-10 ekstra OP team og 3 ekstra OPUS team i regionen.

De OP og OPUS team, der er under etablering, vil skulle samarbejde med flere kommuner. Samarbejdet må derfor etableres efter en lidt anden model i forhold til de OP og OPUS team, der betjener Københavns Kommune.

Psykiatriens samordningsudvalg vil på et møde i begyndelsen af september 2008 drøf- te de overordnede principper for arbejdet i de OP og OPUS teams, der bliver etableret i psykiatriske centre, der betjener flere kommuner.

Der vil blive lagt op til, at de kommende teams bliver etableret efter princippet om, at Region Hovedstadens Psykiatri driver teamene og afholder udgifterne. Der vil ligeledes blive lagt op til et samarbejde med særligt fokus på koordineringen af den behand- lingsmæssige indsats, som regionen har ansvaret for, og den sociale støtteindsats, som kommunen har ansvaret for, således at den enkelte borger oplever en sammenhængen- de og helhedsorienteret indsats.

Etableringen af det konkrete samarbejde vil blive aftalt mellem de psykiatriske centre og kommunerne i centrenes optageområder i regi af de lokale samordningsudvalg, og under hensyn til de overordnede principper, der bliver fastsat i Psykiatriens samordningsudvalg.

I forhold til Københavns og Frederiksberg Kommuner fortsætter ordningen med OP og OPUS team uændret.

Side 3

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.03

Emne: Trafikselskabet Movia - Statsforvaltningssager om anvendelse af regionernes vetoret i bestyrelsen og valg af finansieringsmodel

2 bilag

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.04

Emne: Region Hovedstadens svar på henvendelse (screeningsskema) fra regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer

1 bilag

Screeningsskema til ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Investeringsplaner

Tabel 1 Investeringsplaner, brutto

2. Nøgletabeller

Fælles oplysninger

Tabel A: Fremskrivning og planlægningsgrundlag

Tabel B: Samling af enheder og samlet kapacitet

Tabel C: Sengestuer, forventet skøn for fordeling på antal senge

Tabel D: Oversigt over sygehuse (matrikler)

Tabel F: Arealstandarder, inkl. bilag om arealstandarder

Tabel G: Arealforbrug

Tabel I: Effektiviseringer, udnyttelsesgrader og fleksibilitet i bygningsmassen

2.4: Egenfinansiering, salg af bygninger, grunde mv.

Oplysninger pr. hospital

Tabel E: Grund og byggeri, inkl. redegørelser for tilgængelighed

Tabel H: Projektøkonomi

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden fremsender hermed de oplysninger, som ekspertpanelet har udbedt sig.

Indledningsvis skal det bemærkes, at regionen siden vedtagelsen af hospitalsplanen og psykiatriplanen har været i en fortløbende dialog med regionens hospitaler om mulighederne for realisering af planerne og afklaring af de anlægsmæssige forudsætninger og udgifterne hertil.

Dette arbejde pågår fortsat, og på alle regionens hospitaler arbejdes aktuelt med oplæg til generalplaner for realiseringen af hospitalsplanen. Arbejdet med generalplaner forventes afsluttet ultimo 2008/primo 2009. De oplysninger om såvel m2som økonomi, der indgår i skemaet, er således på en række områder foreløbige, og der er her taget udgangspunkt i det senest kendte grundlag fra juni 2007 (”Gennemgang af muligheden for realisering af Hospitalsplanen og konsekvenser for de fysiske rammer – juni 2007” og tilsvarende for psykiatriplanen. Begge tidligere fremsendt til ekspertpanelet).

Endvidere skal det bemærkes, at screeningsskemaet ikke har været behandlet i re- gionsrådet, og at der ikke er foretaget en prioritering af regionens anlægsbehov.

Endelig bemærkes det, at regionen i besvarelsen af screeningsskemaet har valgt at af- rapportere i først en fælles del, hvor de aggregerede oplysninger for regionen fremgår (Tabel A B C D F G I) og en specifik del med detailoplysninger incl. redegørelser for hvert hospital (Tabel E H J).

Region Hovedstaden stiller sig til rådighed for spørgsmål eller supplerende oplysninger, ligesom regionen gerne deltager i et møde om oplysninger i skemaet.

1. Investeringsplaner, brutto

TABEL 1 Større anlægsprojekter, som pt. forventes forelagt ekspertpanelet

Projekt Prioritet/art Økonomi Samlet inv. Evt. prioritet Art (mia.kr.) Rigshospitalet om- og udbygning 2.305 Bispebjerg Hospital om- og udbygning 1.525 Hvidovre Hospital om- og udbygning 1.669 Herlev Hospital om- og udbygning 2.475 Hillerød Hospital om- og udbygning 2.019 Gentofte Hospital om- og udbygning 1.510 Helsingør Hospital om- og udbygning 0.222 Frederikssund Hospital ombygning 0.072 Amager Hospital ombygning 0.115 Frederiksberg Hospital om- og udbygning 0.171 Glostrup Hospital om- og udbygning 0.782 Bornholms Hospital om- og udbygning 0.121 Region Hovedstadens Psykiatri om- og udbygning 1.299 I alt 14.286

Alle angivne beløb er ved indeks 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene er ekskl. moms og indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico-teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Projekterne er ikke prioriteret. Der foregår p.t. en kvalificering af omfanget af udbygningsarealer, ligesom den samlede investeringsramme er ved at blive kvalificeret.

2. Nøgletabeller

2.1 Generel fremskrivning og planlægningsgrundlag for Region Hovedstaden

Tabel A. Fremskrivning og planlægningsgrundlag, angives

2006 2020 Demografi (befolkningsvækst): 1 Antal 0-19 år 376.351 364.951 Antal 20-64 år 1.020.281 1.009.935 Antal 65 år - 238.433 303.187 Forventet i dag- og ambulant behandling 2 2.356.514 4.554.131 Forudsat i hjemmebehandling - - Forudsat i antal sengedage 2 1.669.905 1.309.880 Forudsat i liggetider (gns. antal dage) 4,2 2,7 Forudsat i antal indlæggelser 395.733 428.272

1 Befolkningsprognosen for Region Hovedstaden er baseret på Danmarks Statistik og Køben- havn Kommunes Ledelsesinformationssystem og viser en samlet befolkningsvækst på 2,8% i fremskrivningsperioden 2006-2020 (variation fra +8,2% i planlægningsområde SYD til -4% på Bornholm). Prognosens fremskrivningsparametre indeholder forudsætninger om en svagt stigende fertilitet, en faldende dødelighed svarende til 3-4 års stigning i middellevetiden, og hi- storiske flyttemønstre mellem regionens kommuner i perioden 2003-06.

2 Omfanget af stationære senge og antal ambulante besøg på Region Hovedstadens hospitaler i perioden 2006-2020 er beregnet under hensyn til den demografiske udvikling og implementering af regionens hospitalsplan 2007. Endvidere er anvendt Sundhedsstyrelsens standardiserede ratetal på landsplan for perioden 1997-2004 som fremskrivningsantagelser fra 2006 til 2020 med en forventet årlig vækst på 0,8% i indlæggelser, og et fald i den gennemsnitlige liggetid på 3%, svarende til et fald på 2,5 % stationære sengedage, samt en stigning på 5% i ambulante be- søg (skadestuebesøg dog med et fald på 0,6%). Fremskrivningsmodellen er konsistent med Danske Regioners fælles beregningsforudsætninger.

Tabel B: Samling af enheder og samlet kapacitet

2006 2015 2020 Antal sygehuse 12 12 12 (organisatoriske enheder) 1 Antal matrikler/geografiske enheder 2 16 13 13 Forventet reduktion i vagtlag 3 0 56 mio. kr. 56 mio. kr. (omregnet til kr.)

Samlet sygehusareal (m2) 1.673.000 1.865.000 1.865.000 heraf Somatik 1.426.000 1.575.000 1.575.000 Psykiatri 247.000 290.000 290.000 Forventet selvforsyningsgrad [angives som % af samlet sygehusbudget, der an- 97,6% 97,6% 97,6% vendes på regionens egne sygehuse] 4

Personale i sygehussektoren 32.834 (samlet set, angives i årsværk) Heraf antal læger 5.010 Heraf antal sygeplejersker 10.646

Antal fælles akutmodtagelser 0 4 4 - befolkningsunderlag modtagelse Hillerød Hospital (NORD) 309.102 316.211 317.117 - befolkningsunderlag modtagelse Herlev Hospital (MIDT) 423.792 424.209 422.424 - befolkningsgrundlag modtagelse Hvidovre Hospital (SYD) 458.792 483.506 496.537 - befolkningsgrundlag modtagelse Bispebjerg Hospital (BYEN) 400.094 401.151 403.623

Andel akut medicinske patienter indlagt udenom fælles akutmodtagelser 5 - - - Antal akutklinikker, skadestuer, skades- 11 7 7 klinikker eller lignende. Det angives end- (alle er læge- videre, hvorvidt der er lægebetjening, om betjent, der er åbent for selvhenvendere samt evt. døgnåbne og åbningstid åbne for selvhenvendere) Antal sammedagssygehuse 6 0 0 0 Antal elektive sygehuse 7 1 0 0 1 Tallene vedrører kun de somatiske sygehuse. Derudover har Region Hovedstaden 16 psykiatriske centre (10 almen, 3 specialiserede, 3 børnecentre), samlet i en organisatorisk enhed: Re- gion Hovedstadens Psykiatri.

2 Hospitalsplanen 2007 indebærer at funktionerne på matriklerne i Hornbæk (Klinik for Ryg- marvsskadede, under Rigshospitalet) og Esbønderup ophører. Endvidere lukker Hørsholm Ho- spital for somatiske funktioner og omdannes til psykiatrisk center.

3 Som led i gennemførelsen af hospitalsplanen er det vurderet, at sammenlægningen af en ræk- ke funktioner kan reducere antallet af lægelige vagtlag på de akutte funktioner svarende til et årligt rationaliseringspotentiale på 56 mio. kr. når planen er fuldt gennemført.

4 Region Hovedstaden har i sit planlægningsgrundlag forudsat en uændret selvforsyningsgrad i forhold til i dag, hvor den er opgjort efter DRG værdien på egne hhv. fremmede sygehuse er 97%.

5 Der etableres fælles akutmodtagelser på de fire områdehospitaler Hillerød Hospital (Nord), Herlev Hospital (Midt), Hvidovre Hospital (Syd), Bispebjerg Hospital (Byen). Derudover eksisterer en fælles akutmodtagelse på specialiseret niveau - regionens traumecenter på Rigshospi- talet - som modtager svært tilskadekomne patienter og kritisk syge patienter, som kræver akut indsats og samarbejde mellem mange diagnostiske og kliniske specialer på højt specialiseret niveau.

6 Region Hovedstaden har ikke rene sammedagssygehuse.

7 Hørsholm Hospital har hidtil fungeret som elektivt somatisk hospital.

Tabel C: Antal senge fordelt på størrelse af sengestuer

2007 RH BBH HVH HER HIL GEN GLO HEL FRS FRB AMA BOR PSYK Antal 1-sengsstuer 187 71 201 48 51 69 105 34 26 20 36 22 1230 Antal 2-sengsstuer 825 166 220 294 294 310 156 36 26 122 74 56 250 Antal 3-sengsstuer 11 180 18 243 33 3 100 3 0 33 138 0 36 Antal 4-sengsstuer 78 100 348 8 36 88 0 116 152 94 0 44 20 Antal 5+sengsstuer 0 0 0 0 72 15 0 0 0 0 0 0 0 Antal senge på patienthotel 50 0 0 24 0 0 0 0 0 0 0 0 1 I alt sengepladser 1151 517 787 617 486 485 361 189 204 269 248 122 1537

RH = Rigshospitalet, BBH= Bispebjerg Hospital, HVH = Hvidovre Hospital, HER = Herlev Hospital, HIL = Hillerød Hospital, GEN = Gentofte Hospital, GLO = Glostrup Hospital, HEL = Helsingør Hospital, FRS = Frederikssund Hospital, FRB = Frederiksberg Hospital, AMA = Amager Hospital, BOR = Bornholms Hospital, PSYK = Region Hovedstaden Psykiatri

Ekspertpanelet har i tabel C udbedt sig oplysninger om den nuværende og den fremtidige fordeling af sengekapaciteten på 1, 2, 3, 4 og 5+ sengestuer. Regionen har opgjort det nuværende antal senge fordelt på stuestørrelser.

Når det angår den fremtidige fordeling af sengemassen på en- og flersengsstuer skal det be- mærkes, at regionen arbejder ud fra en målsætning, at der på sigt udelukkende skal være 1- sengsstuer i somatikken såvel som i psykiatrien. Dette vil således blive efterlevet i forbindelse

med nybyggeri. Regionen har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt en præcis fremskrivning af den fremtidige fordeling af sengemassen, men vil også i forbindelse med de kommende års forventede fald i sengebehovet og de ombygningsprojekter, som skal til for at realisere hospitalsplanen, efterleve målsætningen om omlægning til 1-sengsstuer i den udstrækning de øko- nomiske og de bygningsmæssige rammer giver mulighed herfor.

Patienthoteller er et attraktivt og serviceorienteret alternativ til almindelig indlæggelse, som kan tilbydes selvhjulpne patienter og det indgår i regionens hospitalsplan at muligheden for øget brug af patienthoteller skal vurderes. Dette udredningsarbejde pågår aktuelt og forventes afsluttet i efteråret 2008, således at det kan indgå som planlægningsgrundlag i arbejdet med generalplaner for de enkelte hospitaler. En foreløbig vurdering er, at ca. 10 % af regionens sengekapacitet kan omlægges til patienthotelsenge, med større variationer mellem specialerne.

Tabel D: Oversigt over sygehuse (matrikler)

2006 2015 2020 Antal Belægnings- Antal Belægnings- Antal Belægnings- Senge procent senge procent senge procent Rigshospitalet 1079 85 981 85 885 85 Bispebjerg Hospital 504 85 418 85 372 85 Hvidovre Hospital 591 85 609 85 567 85 Amager Hospital 277 85 151 85 142 85 Frederiksberg Hosp. 272 85 229 85 213 85 Gentofte Hospital 576 85 290 85 269 85 Glostrup Hospital 565 85 380 85 357 85 Herlev Hospital 596 85 785 85 736 85 Hillerød Hospital 535 85 405 85 394 85 Frederikssund Hosp. 188 85 143 85 139 85 Helsingør Hospital 204 85 154 85 150 85 Bornholms Hospital 116 85 110 85 105 85 Somatik total 5503 85 4655 85 4329 85 Psykiatri total 1537 85 1453 85 1435 85 Antallet af fysiske senge er anført i Tabel C. Af den grund er det i tabel D valgt at opgive regionens fremskrivning af den forventede sengekapacitet på hvert hospital efter de omlægninger som hospitalsplanen medfører og med hensyntagen til den demografiske udvikling og et forventet årligt fald på 2,5% i antal sengedage (køns- og aldersstandardiseret) som samlet resultat af et øget antal indlæggelser og faldende liggetid.

På grund af dataproblemer er fordelingen af senge mellem Hillerød Hospital, Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital et estimat. Fremskrivningen inden for psykiatrien er foretaget som en separat opgørelse af muligheden for reduktion af sengemassen som følge af de omlægninger til mere ambulant og opsøgende behandling som er forudsat i Psykiatriplanen. Der indgår foreløbig ikke en demografisk betinget fremskrivning heri.

Tabel F. Arealstandarder

Arealstandard Forventet Kommentar (evt) (m2, netto) pris pr. m2 Sengeafsnit (pr. senge- Ved 1-sengsstuer: Ikke differentieret ifht plads). Det bedes angivet, Ved 2-sengsstuer: antal senge pr. stue hvor stor en andel wc/bad Ved 3+sengsstuer: Andel til wc/bad ikke udgør heraf. opgjort. Inkl. kontorer. 33 m2 netto pr. 23.750,- sengeplads Intensiv (pr. sengeplads) 46 m2 netto pr. 30.000,- Inkl. kontorer sengeplads Opvågning (pr. sengeplads) 31 m2 netto pr. 23.750,- Inkl. kontorer sengeplads Dagpladser (pr. plads) 18 m2 netto pr. plads 23.750,- Inkl. kontorer Operation, pr. OP-stue 122 – 131 m2 netto pr. 30.000,- For dagkirurgi hhv. stati- OP stue onær kirurgi Inkl. kontorer Ambulatorier, pr. us-rum 44 – 68 m2 netto pr. 23.750,- For medicinske us-rum us-rum hhv. kirurgisk us-rum. Inkl. kontorer. Røntgendiagnostikrum 119 m2 netto pr. rum 30.000,- Inkl. kontorer Fødeafdeling (pr. stue) Ikke vurderet 23.750,- Dialysepladser (pr. plads) Ikke vurderet 23.750,- Kontorer (pr. fast plads) Ikke vurderet 18.750,- Evt. patienthotel Ikke vurderet 18.750,- Anvendt brutto/nettofaktor 1,6 Anslået afdelingsbrutto/ nettofaktor, dvs. brutto/ nettofaktoren for afde- lingsarealet inkl. interne teknik og trafikarealer. Beløbene er ved indeks 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene er ekskl. moms og indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, medico-teknisk udstyr og øv- rige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr.

Bemærkninger til arealstandarder

Der pågår aktuelt i regi af Danske Regioner et udredningsarbejde regionerne imellem med henblik på at fastlægge fælles standarder for arealanvendelsen ved de om- og nybyggerier, som følger af regionernes hospitalsplaner. Arbejdet forventes afsluttet i september 2008, og Region Hovedstaden vil i sine anlægsprojekter generelt følge de rammer, som bliver fastlagt heri.

I Region Hovedstadens notat ”Gennemgang af muligheden for realisering af Hospi- talsplanen og konsekvenser for de fysiske rammer” af juni 2007 er der opstillet nogle

foreløbige arealstandarder, som ligger til grund for de arealvurderinger, der indtil videre er udarbejdet for de byggeprojekter, der skal til for at realisere hospitalsplanen, og som er beskrevet i nærværende dokument. De er som følger:

Enhed Bruttoarealstandard (1) Sengepladser Seng 53 Intensiv seng 73 Opvågningsseng 50 Dagplads 28 Undersøgelsesrum Medicinsk undersøgelsesrum 70 Kirurgisk undersøgelsesrum 108 Operationsstuer Operationsstue, stationær kirurgi 210 Operationsstue, dagkirurgi og skopi 195 Røntgendiagnostik Røntgendiagnostikrum 190 1) m2/enhed inkl. nødvendige birum, kontorer etc.

Ovennævnte arealstandarder er anført i bruttoareal, og det er antaget, at der er regnet med en typisk afdelingsbrutto/netto faktor for kliniske afdelinger på 1,6 (ikke at forveksle med den samlede brutto/netto faktor for et helt sygehus, som typisk er ca. 2,0. I den samlede brutto/netto faktor indgår tværgående trafikarealer, tekniske arealer etc).

Region Hovedstaden har fået foretaget en sammenligning af disse arealstandarder med eksempler fra Region Sjælland og Norge for at få en vurdering af standardernes niveau. Sammenlig- ningen, som viste, at de standarder, regionen hidtil har lagt til grund, i store træk er på niveau med de sjællandske og de norske, er tidligere udleveret til ekspertpanelet og kan genfremsen- des, såfremt det ønskes.

Tabel G. Arealforbrug

Sengestu- Be- Kontor Pati- Fæl- Labo- Øvrige Parke- Andet I Uni- I er (inkl. hand- entho lesa rato- ser- ring (i alt ver- alt tilknyttet lingsa- tel rea- rier vice- byg- sitet bad/toilet) real ler o.lign. funk- ningsa sa- Inkl. tioner real) real labora- (Køk- torier. ken steril- cen-

tral, cen- tralde- pot mv.) Areal

Der pågår p.t. udarbejdelse af generalplaner for alle regionens hospitaler med afsæt i hospitalsplanen og de her opgivne kapacitetsberegninger og arealstandarder. Arbejdet med generalplaner for de enkelte hospitaler har ikke p.t. den detaljeringsgrad, som er nødvendig for at udfylde tabellen så detaljeret, som ønsket på projektniveau.

Tabel I: Effektiviseringer og udnyttelsesgrader mv.

Mio.kr., % ift % ift lokalt % ift regionens helårsniveau Investering driftsbudget driftsbudget Effektiviseringsgevinst ved fuld implementering - heraf muligt at realisere i eksisterende struktur [effektiviseringer, der ikke forudsætter nybyggeri eller modernisering] - heraf muligt at realisere i ny struktur

Det er ikke muligt for regionen at foretage en opdeling af effektiviseringsgevinsterne pr. projekt. Det skyldes, at de effektiviseringsmuligheder, som følger af hospitalsplanen, indeholder en lang række af gensidige afhængigheder i mulighederne for at flytte og sammenlægge funktioner mellem hospitalerne.

Gennemførelsen af Hospitalsplanen forventes at medføre rationaliseringsmuligheder på 250- 300 mio. kr. pr. år. for Region Hovedstaden, dvs. varige besparelser, når alle delelementerne i planen er gennemført. Som hovedelementer i dette estimat indgår, at der kan ske en reduktion i antallet af afdelingsledelser ved samling af funktioner på færre enheder. Endvidere forudsættes det, at der ved sammenlægning af funktioner og ændringer i akutforpligtelserne vil kunne ske en reduktion i antallet af vagtlag. Det forudsættes samtidig, at der kan opnås stordriftsfordele, og at der vil være driftsbesparelser ved nedlæggelsen af funktioner på hele matrikler.

Regionen skal henvise til notat af 12. juni 2008 vedr. vurdering af estimatet over rationaliseringsmuligheder i Hospitalsplanen for Region Hovedstaden, der blev udleveret i forbindelse med ekspertpanelets besøg den 16. juni 2008. Som nævnt i notatet af 12. juni 2008 har Region Hovedstaden indtil videre gennemført varige omlægninger, der i alt giver en årlig besparelse på over 60 mio. kr. Heraf vedrører 27 mio. kr. samlingen af kirurgi og akut ortopædkirurgi for planområde Nord på Hillerød Hospital.

I budgetlægningen for 2009-2012 er der stillet forslag til yderligere effektiviseringer på 19 mio. kr. pr. år som følge af ændringer i optageområder og omlægninger af senge i forbindelse med implementeringen af hospitalsplanen i 2009.

Såfremt budgetforslaget 2009-2012 vedtages, vil gennemførelsen af Hospitalsplanens delele- menter til og med 2009 have udløst en årlig driftsbesparelse på godt 80 mio. kr.

Eksisterende Ved Ved ibrug- Hospital struktur ibrugtagning tagning 2006 2015 2020

Rigshospitalet 490.028 825.587 1.073.630 Bispebjerg 213.833 342.945 445.778 Hvidovre 261.769 472.060 612.748 Årligt antal dag- og am- Amager 92.029 114.764 142.987 bulant behandling Frederiksberg 142.692 204.365 264.362 Gentofte 238.883 302.954 388.508 Glostrup 210.838 278.321 353.489 Herlev 331.877 598.515 770.888 Hillerød 284.135 344.336 443.473 Frederikssund 51.878 62.869 80.970 Helsingør 38.552 46.720 60.171 Bornholm 43.569 66.078 85.298 Psykiatri 2007 310.821

Rigshospitalet 372.022 304.126 274.421 Bispebjerg 176.871 129.692 115.264 Hvidovre 223.944 188.858 175.872 Amager 56.181 46.894 44.169 Årligt antal sengedage Frederiksberg 90.619 70.990 66.005 Gentofte 108.584 89.835 83.526 Glostrup 131.725 117.834 110.611 Herlev 279.276 243.217 228.210 Hillerød 133.123 125.620 122.226 Frederikssund 46.892 44.249 43.054 Helsingør 50.668 47.813 46.521 Bornholm 36.005 32.428 31.387 Psykiatri 2007 510.065

Udnyttelsesgrader, opera- 220 dage pr. år tionsrum (antal dage pr. = 60% år hhv. timer pr. dag) 6 timer pr. dag

(i dagtimerne) Belægningsprocenter, 85% 85% 85% sengeafdelinger (jf. tabel D) Åbningstid i ambulatorier 220 dage pr. år (antal dage pr. år samt = 60% timer pr. dag) 6 timer pr. dag (i dagtimerne)

Udnyttelsesgrad for un- 220 dage pr. år dersøgelsesrum m.v. = 60% 6 timer pr. dag (i dagtimerne) Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år hhv. timer pr. dag) • konv røntgen • Angiografi • CT scanner 4.500 skanninger pr. år • Ultralyd scanner • MR scanner 2-3.000 skanninger pr. år • PET scanner 1.000-1.200 skanninger pr. år • Evt. andet større 5.000 behand- 6.000 6.000 apparatur linger årligt behandlinger behandlin- Stråleacceleratorer 37t/uge årligt 50t/uge ger årligt 50t/uge

Regionen har ikke mulighed for at give de ønskede oplysninger pr. projekt, men kun på et samlet niveau. Omfanget af stationære senge og antal ambulante besøg på Region Hovedstadens hospitaler i perioden 2006-2020 er beregnet under hensyn til den demografiske udvikling og implementering af hospitalsplanen (se note 2 side 5.). På grund af dataproblemer er fordelingen af sengedage og ambulante besøg mellem Hillerød Hospital, Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital et estimat.

De anførte udnyttelsesgrader for operationsrum, ambulatorier og undersøgelsesrum m.v. stammer fra det fælles notat om kapacitetsfremskrivning udarbejdet i regi af Danske Regioner, men netop disse udnyttelsesgrader er ikke endeligt fastlagt.

De anførte udnyttelsesgrader for apparatur er de gennemsnitstal, som er anvendt i forbindelse med de fælles regionale udbud af kræftapparatur.

Fleksibilitet i bygningsmassen og tilpasning til ændrede forudsætninger

Region Hovedstaden har planlagt hospitalsudbygningerne således, at bygningsmassen kan tilpasse sig ændringer i organisering, aktivitet og teknisk udvikling i fremtiden. Derudover vil regionen lægge vægt på følgende:

• lokalerne kan udnyttes fleksibelt og tilgodese ændringer i funktionskrav • rummene er multifunktionelle • der kan let foretages ombygninger

På et overordnet niveau skal der tages hensyn til, at projekterne ikke er låst i forhold til den organisering og logistik, som er fremherskende på nuværende tidspunkt, f.eks. ved at der er fleksible grænser mellem hospitalernes hovedfunktioner, f.eks. i form af gode horisontale og vertikale forbindelser både internt i hovedfunktionen og mellem funktionerne.

Projekterne skal tillade vækst af nye funktioner, men også vækst i dedikerede områder internt i hospitalsfunktionerne.

Projekterne planlægges med stor grad af generel funktionalitet, fleksibilitet og elasticitet i bygningsmassen.

Dette sikres ved en høj grad af standardisering og modulering af afdelinger, rum og installationer, hvilket også giver en effektiv planlægnings- og byggeproces. Endvidere opnås fleksibilitet i udnyttelsen og dermed mulighed for at ændre på rummenes funktionalitet og anvendelse på tværs af specialer og øvrige funktionsområder.

Denne standardisering skal gennemføres overalt – på bygningsniveau, etageniveau og inden for de enkelte funktionsområder: sengeafsnit, ambulatorier, operationsafsnit osv.

Denne generelle funktionalitet, fleksibilitet og elasticitet gælder ligeledes for service-, forsynings- og transportfunktionerne.

Lave omstillingsomkostninger Regionen forstår omstillingsomkostninger som de udgifter, der optræder i forbindelse med processen frem til ibrugtagning af udbygningen, dvs. aktiviteter knyttet til inte- rims- og genhusningssituationer, dobbeltdrift, organisationsudvikling, projektledelse m.m.

Der er stor forskel i projekterne på regionens hospitaler. Enkelte kræver markante genhusningsudgifter for at kunne gennemføre omstillingen, andre hospitaler har kun be- grænsede udgifter hertil.

Nøglen til at sikre lave omstillingsomkostninger ligger i en effektiv projektstyring på virksomhedsniveauet. Region Hovedstaden har derfor besluttet, at der i efteråret 2008 etableres fælles retningsliner for styring af projekternes økonomi, tid og kvalitet på

hospitalerne, ikke kun i forhold til rådgivere og projekterende, men også i forhold til brugerinvolveringen.

Arealanvendelse/udnyttelse og effektiv drift og rationelle patientforløb Hospitalernes udbygningsprojekter er det værktøj, som sikrer, at Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007 kan gennemføres. Planens grundlæggende forudsætning er en stør- re samling af funktioner, der skal sikre højere kvalitet, effektiv drift og rationelle pati- entforløb.

Som en konsekvens heraf forudsætter Hospitalsplanen bl.a., at hospitalerne organise- res i 4 områdehospitaler med fælles akutmodtagelser, der skal indrettes efter Sund- hedsstyrelsens retningsliner, suppleret med nærhospitaler og Rigshospitalet som traumecenter.

Udbygningsprojekterne er en naturlig konsekvens heraf, idet der skal etableres nye fælles akutmodtagelser og udbygning af en række faciliteter for at kunne gennemføre rokaden af funktionerne.

Hvert hospital får en unik veldefineret opgaveprofil, og hospitalet skal bygningsmæs- sigt indrettes efter de opgaver der skal løses. Desuden skal hospitalsstrukturen og bygningsmassen fremtidssikres med en optimal intern logistik og sammenhæng mellem de enkelte funktioner.

Dette sikres ved at foretage en målrettet dimensionering af arealbehovet på hvert hospital, således at der balanceres mellem fleksibilitet i arealudnyttelsen og patientforlø- benes funktionelle krav.

2.4 Egenfinansiering, salg af bygninger, grunde mv.

Der ønskes oplysninger om regionens egenfinansiering. Herunder ønskes følgende oplysninger om de bygninger, der forudsættes afhændet:

• Dokumentation for beslutning om nedlæggelse/salg • Årstal for påtænkt salg • Offentlig vurdering • Bindinger på anvendelse (lokalplan mv.) • Klausuler, fx tilbagekøbsklausuler • Skøn for realiseret pris (der ønskes så vidt muligt en kvalificering af den forventede pris ud over den offentlige ejendomsvurdering).

Region Hovedstadens besvarelse I hospitalsplanen er det anført, at funktionerne på matriklerne i Hornbæk (Klinik for Rygmarvsskadede under Rigshospitalet) og Esbønderup ophører, og at det åbner mulighed for, at de to matrikler frasælges.

Det er baggrunden for disse bemærkninger, at Klinik for Rygmarvsskadede i Hornbæk efter hospitalsplanen flyttes til et nybyggeri ved Glostrup Hospital, og at neurorehabi- literingsfunktionen for planlægningsområde Nord flyttes fra Esbønderup til ombygge- de rammer på Frederikssund Hospital.

Der foreligger ikke afklaring af, hvornår salg af de to matrikler vil kunne effektueres, da det afhænger af, hvornår det forudsatte nybyggeri ved Glostrup Hospital og om- bygningen på Frederikssund Hospital er gennemført. Det er forventningen, at salg tid- ligst vil kunne effektueres efter 6-8 år.

Der foreligger ikke udover den offentlige ejendomsvurdering en nærmere kvalificering af, hvad bygningerne vil kunne afhændes til.

Ejendomsvurderingen for bygningen i Hornbæk udgør 22 mio. kr., mens ejendomsvurderingen for Esbønderup udgør 97 mio. kr.

Der er for Esbønderups vedkommende behov for kommune-/lokalplanændring, hvis bygningerne sælges til andet formål end det nuværende.

Der er ingen tilbagekøbsklausuler eller lignende bestemmelser i forbindelse med de to ejendomme.

Rigshospitalet

Tabel E. Grund og byggeri

Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal Ca. 130.000 Uændret Ca. 130.000

Bebygget areal Bruttoetageareal 267.120 43.000 299.120

Heraf kælderareal 33.530 5.000 38.530

Parkeringsarealer (uden Ca. 1000 P- Ca. 450 Ca. 1450 for bygning) pladser. P-pladser. P-pladser. Friarealer Ingen egentlige Ingen egentli- friarealer. ge friarealer.

Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Det er alene grundarealet for Blegdamsvej, der er angivet, da Tagensvej endnu ikke færdigudmatrikuleret efter statens overtagelse af dele af bygningsmassen på Tagensvej. Bruttoetagearealet er inkl. lejede bygninger, som ATP og Panum. Der indgår ca. 8.000 m2 psykiatri i bruttoetagearealet under eksisterende forhold. Der nedrives ca. 11.000 m2 eksisterende byggeri for at gøre plads til nybyggeriet. Nye P-pladser etableres i P hus, der ikke indgår i bruttoetagearealerne.

Redegørelse for tilgængelighed Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af en generalplan for udvidelsen af Rigshospi- talet blive lagt vægt på sikringen af god tilgængelighed for akutkøretøjer, kørende og gående trafik.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 88,7 94,6 183,3 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 85,0 0,0 85,0 Håndværkerudgifter/entreprise 806,0 859,9 1665,9 Byggestyring 32,2 34,4 66,6 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 231,7 18,6 250,3 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 1243,6 1007,5 2251,1 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 53,5 53,5 husning I alt 1243,6 1061,0 2304,6 Beløbene er ved indeks 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er eksklusiv IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret. Økonomien for Rigshospitalet er uden tillæg for tek- nologisk og funktionel opgradering af eksisterende bygningsmasse til nutidigt niveau.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

165 235 380 400 500 614 2304

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Årstal

Brutto større Antal m² Brutto Høj Under

Bygning/ Netto m² Opførel- moderni- moderni- Årstal for m² stan- Over mid- matrikel m² i alt i alt sesår seringer seret tilbygning tilbygget. dard middel Middel del Dårlig

Centralkompleks, B10 76.100 87.515 1970 1976 2007 Helipad X

Finsenbygn, B11 11.522 13.250 1990 2007 4.227 X

Teknikbygn, B13 2.889 3.322 1964 X

Auditoriebygn, B14 3.663 4.212 1975 X

Mellembygn, B15 10.348 11.900 1976 1996 2.333 X

Sydkompleks B16 41.362 47.566 1977 X

Affald og linned B17 1.443 1.660 1970 X

McDonald hus B18 5.803 6.674 2000 2007 1740 X

Affald og teknik B20 283 326 1977 2006 X

Afd. på Panum (lejet) 3.700 4.255 X

Adm. Bygn og patienthotel B34 6.083 6.996 1910 1975 X

H-bygning B35 3.625 4.169 1911 1967 X

Apoteksbygning B50 3.029 3.483 1961 1973 X

Centralkøkken B55 3.329 3.828 1970 1976 X

Bagbygning B57 1.026 1.180 1909 X

Værkstedsbygn. B59 1.597 1.836 1972 X

O-bygning B60,61,62 6.891 7.925 1934 1970/ 2007 2.100 X

Michelsenbygning B63 1.194 1.372 1925 X

Funkt. boliger B65 7.789 8.957 1968 2006 Nye vinduer X

Børnepasning B66 953 1.096 1968 X

POS-pavillon B67 396 455 2000 X

Teliumbygning B68 11.954 13.747 1976 X

Fysiurgisk hospital 4.732 5.442 1935 X

Administration B91 460 530 1909 X

Administration B92 460 530 1909 X

Hovedbygninger B93 2.351 2.704 1909 X

ATP bygning (lejet) 536 616 X

ATP bygning (lejet) 2.188 2.516 X

ATP bygning (lejet) 728 837 X

Ny pavillon på RH 2.274 2.615 2008 X

Blegdamsvej i alt 218.708 251.514

Hvide bygning B110 10.777 12.393 1956 X

Administration B111 1.256 1.444 1928 X

Teknikcentral B126 443 509 1928 ?

CP-klinik, Borgervænget 1.260 1.260 X

Tagensvej i alt 13.736 15.606

I alt 232.444 267.120

Bispebjerg Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Eksist. forhold Nybyggeri Nedrives Fremtidige forhold Grundareal 262.243 262.243 Bebygget areal 51.187 15.000 1.667 64.520 Bruttoetageareal 167.996 77.000 8.156 236.810 Heraf kælderareal 43.510 ? 1.667 Parkeringsarealer (uden Ca. 250 P pladser for bygning) Friarealer Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Der indgår ca. 15.300 m2 psykiatri i bruttoetagearealet under eksisterende forhold. Nye P pladser etableres i P-hus, som ikke indgår i bruttoetage m2.

Redegørelse for tilgængelighed

Akutkøretøjer I den nuværende plan forventes akutkøretøjer at ankomme til hospitalets akutmodtagelse via Tuborgvej som i dag. En anden mulighed via Bispebjerg Bakke kan overvejes.

Kørende Den kørende trafik vil ankomme via Tuborg-vej. Parkering kan finde sted i parkeringshuset, parkeringspladsen ved Tuborg-vej eller på øvrige parkeringsarealer på hospitalsområdet.

Offentlig trafikforbindelse Der er i dag gode offentlige transportforbindelser til hospitalet med busstoppested på Tu- borgvej ud for hospitalet. Dette forventes bibeholdt fremover. Derudover ligger hospitalet tæt på S- togstation Bispebjerg.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 56,6 66,0 122,6 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 25,0 0,0 25,0 Håndværkerudgifter/entreprise 514,5 599,8 1114,3 Byggestyring 20,6 24 44,6 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 147,9 26,2 174,1 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 764,6 716 1480,6 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 44,8 44,8 husning I alt 764,6 760,8 1525,4

Beløbene er ved indeks 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

100 250 270 260 190 455 1525

Tabel J. Nuværende bygningsmasse Bispebjerg Hospital

Bygning/ Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² matrikel Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget. Byg. 1,2,3,4,5,6,8,9,10 Løbende moder- ,11,19,24,30.31,32 72.767 1913 niseret. Bygning 7 21.645 1940

Bygn. 60, 61, 62,63, 64 og 65 27.111 1963 Bygning 13 psyk. 8.156 1940 2007 Bygning 15 4.200 1960 Bygning 16 psyk. 3.560 1997 Bygning 50 3.234 1968 1998 Bygning 51 3.635 1968 Bygning 52 psyk. 3.635 1968 1997 Tunnelanlæg 9.000 Andet 11.023 Alle bygninger 167.966 Arealer er bruttoetage m2. ”Andet”: dækker mindre bygninger, såsom pavillon, garager, depot- bygninger m.v.

Hvidovre Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal 225.000 225.000 Bebygget areal 95.300 Bruttoetageareal 245.000 21.600 266.600 Heraf kælderareal 90.250 5.000 95.250 Parkeringsarealer (uden 6.650 Ca. 380 P pladser for bygning) Friarealer 129.700 Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Nye P pladser forventes etableret i P kælder, som ikke indgår i bruttoetage m2.

Redegørelse for tilgængelighed:

Hospitalet har en særdeles gunstig placering i forhold til det offentlige vejnet. Place- ringen direkte til Vestmotorvejen og Amagermotorvejen via Avedøre Havnevej skaber en optimal trafikmæssig fremkommelighed for såvel udrykningskøretøjer som for patienter og personale i egen bil. Den kommende Akutmodtagelse placeres i vestenden af hospitalet, og der planlægges etableret en direkte tilkørsel fra Vestmotorvejens til- og afkørselsrampe ved Avedøre Havnevej. Hospitalet råder aktuelt over ca. 1.000 parkeringspladser. Der er direkte busforbindelser fra de 4 nærliggende S-togsstationer (Hvidovre, Rødovre, Friheden og Avedøre).

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 32,9 74,1 107,0 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 38,4 0,0 38,4 Håndværkerudgifter/entreprise 299,2 952,8 1252 Byggestyring 12,0 26,9 38,9 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 86,0 72,1 158,1 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 468,5 1125,9 1594,4 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 74,4 74,4 husning I alt 468,5 1200,3 1668,8

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

180 350 350 300 220 269 1669

Tabel J. Nuværende bygningsmasse

Antal Opfø- År for større Antal m2 mo- År for Antal m2 m2 relsesår modernisering derniseret tilbygning tilbygget Bygning/matrikel X 245.000 1970- 76 Renovering af tage 1994 – 2008 60.000 m2 6.000 m2 Modernisering af sengeafsnit og amb. m.fl. 1996 2008 40.000 m2

Herlev Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal 267.400 267.400 Bebygget areal Bruttoetageareal 184.550 73.400 257.950 Heraf kælderareal 32.000 9.500 41.500 Parkeringsarealer (uden Ca. 800 P pladser for bygning) Friarealer

Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Nye P pladser forventes etableret i P -kælder, som ikke indgår i bruttoetage m2, eller på terræn.

Redegørelse for tilgængelighed

Akutkøretøjer Den nuværende tilgængelighed for akutkøretøjer og for transport af sengeliggende patienter sker fra Ringvej 3, hvor der er meget tæt forbindelse med Motorvej Ringvej 3. På længere sigt er det planlagt, at akutkøretøjer til akutmodtagelsen får delvis egen indkørsel fra Hjortespringvej, der er tæt forbundet med Ringvej 3. Denne tilkørsel vil være uafhængig af personale- og patienttrafikken og med samme meget tætte tilgang til Ringvej 3 og motorvejsnettet, som findes på nuværende tidspunkt.

Kørende og gående trafik Den nuværende adgang sker langt overvejende via ringvej 3. Det er planlagt, at den kørende trafik (biler, taxier, cykler mv) fordeles mellem ringvejen og Hjortespringvej således at hospitalet har flere tilgange og udkørsler. Den gående trafik har i forbindelse med udbygningen af hospitalet fortsat flere adgangsmuligheder.

Offentlig trafik På Ringvej 3 findes hyppig busforbindelser med stoppested ud for hospitalets hovedindgang. Herlev S-togstation er beliggende i gåafstand fra hospitalet. Der foreligger planer om en letbane langs ringvej 3 og denne har forbindelse med Lyngby i nord og med sydgående forbindelser. Herudover foreligger planer om videreførelse af Metro- forbindelse med foreløbig endestation ved Herlev Hospital.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri Ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 123,0 64,8 187,8 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 120,0 0,0 120 Håndværkerudgifter/entreprise 1118,3 588,7 1707 Byggestyring 44,7 23,5 68,2 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 321,5 26,3 347,8 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 1727,5 703,3 2430,8 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 44,3 44,3 husning I alt 1727,5 747,6 2475,1

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

195 700 620 300 145 515 2475

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Bygning/ Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² matrikel Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget. Stråleterapi Behandlingsbygn. 74.350 1976 2007 4.560 Sengetårn 69.200 1976 2007 1 etage Servicebygn 22.000 1976 Auditorier 14.500 1976 Pavillon (hosp.plan) 4.500 2008

Hillerød Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal 98.690 98.690 Bebygget areal 22.175 Bruttoetageareal 113.960 39.400 139.000 Heraf kælderareal 4.570 12.100 16.670 Parkeringsarealer (uden 29.160 Ca. 900 P pladser for bygning) Friarealer 11.330 Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Der nedrives ca. 14.360 m2 eksisterende byggeri for at gøre plads til nybyggeriet. Nye P pladser forventes etableret i P-hus, som ikke indgår i bruttoetage m2.

Redegørelse for tilgængelighed P-pladser: 1414 interne pladser på matriklen. Buslinier: 305, 306, 377, 382E, 701, 702. Afstand til Hillerød station: 1,4 km. S-tog + lokalbaner: Forbindelser til Køben- havn, Helsingør, Frederiksværk, Hundested, Gilleleje og Tisvildeleje. Afstand til mo- torvejsforbindelse til København: 6 km

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 72,7 84,8 157,5 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 103,2 0,0 103,2 Håndværkerudgifter/entreprise 660,7 771,1 1431,8 Byggestyring 26,4 30,8 57,2 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 190,0 26,1 216,1 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 1053,0 912,8 1965,8 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 53,3 53,3 husning I alt 1053,0 966,1 2019,1 Beløbene er ved indeks 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-

arealer, medico-teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

160 295 245 265 165 889 2019

Tabel J. Nuværende bygningsmasse

Bygning/matrikel Antal Opfø- År for større Antal m² År for Antal m² m² relsesår modernisering moderniseret tilbyg- tilbygget ning 01/1au 13.148 1942 2003 575 02/1au 3.670 1962 1993 895 03/1au 6.102 1962 04/1au 5.745 1960 05/1au 3.776 1971 06/1au 15.725 1975 07/1au 2.800 1976 08/1au 14.427 1980 2001 1500 1 09/1au 504 1998 15/1au 7.500 1964 1998 4.500 16/1au 3.739 1968 50/1au 7.477 1942 51/1au 3.992 1942 52/1au 7.635 1942 53/1au 3.594 1942 54/1au 1.521 1964 55/1au 383 1972 56/1au 360 1972 57/1au 1.084 1942 2000 914 2000 170 58/1au 2.525 1971 59/1au 501 1942 60/1au 7.325 1964 63/1au 427 1942 1998 427 Total 113.960

1 I hele bygning 08 er der løbende fra 1990 til år 2000 blevet bygget om/renoveret.

Gentofte Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal 130.224 130.224 Bebygget areal 30.972 30.972 Bruttoetageareal 114.400 3.000 103.900 Heraf kælderareal 18.195 0 18.195 Parkeringsarealer (uden ca. 400 P-pladser Ca. 500 P pladser ca. 900 P-pladser for bygning) Friarealer ca. 33.000 Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Nye P pladser forventes etableret i P-hus, som ikke indgår i bruttoetage m2. Der nedrives ca. 13.500 m2 overskydende og dårlige bygninger og etableres ny hovedindgang på ca. 3.000 m2. Der indgår ca. 6.800 m2 psykiatri i bruttoarealet under eksisterende forhold, disse indgår også i de 13.500 m2 der rives ned.

Redegørelse for tilgængelighed: Gentofte Hospital ligger 500 m fra afkørsel 3 på Hillerødmotorvejen, 2 km fra Strand- vejen og 2 km fra Tuborgvej – alle hovedfærdselsårer mod såvel nord, syd, øst og vest. Gentofte Hospital ligger 2 km fra Hellerup Station og med busholdeplads direkte ved døren for linjerne:

• Buslinje 150S Kører mellem Nørreport station og Kokkedal station via Kildegårdsplads.

• Buslinje 166 Kører mellem Charlottenlund Fort og Vallensbæk station. over bl.a. Gentofte Hospital, Hellerup station., Kildegårds Plads, Vangede station. og Glostrup station.

• Buslinje 169 Kører fra Lyngby station via Hellerup station og Kildegårdsvej over Jægers- borg station, og tilbage til Lyngby station.

• Buslinje 179 Kører mellem Hellerup station og Lyngby station via Kildegårdsvej.

• Buslinje 184 Kører mellem Nørreport station og Holte station via Kildegårds Plads.

• Buslinje 196 Kører mellem Lyngby station og Hellerup station via Vangede station.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 3,6 113,5 117,3 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 50,4 0,0 50,4 Håndværkerudgifter/entreprise 32,6 1073,7 1106,3 Byggestyring 1,3 41,3 42,6 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 9,4 85 94,4 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 97,3 1313,5 1410,8 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 99,6 99,6 husning I alt 97,3 1413,1 1510,4 Beløbene er ved indeks 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

210 215 190 190 190 515 1510

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Antal m² Årstal for Antal m² Årstal for større Bygning Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget. A1, A2, B1, B2, C, D1-E1, P, H, I, L, K, J, V 24.800 1927 1936 7400 D2-E2, D3-E3, F, FT, G, R1, R2, NC , NB, ND 39.300 1936 1966, 2000, F, FT, G 10.100 1936 2007 4.600 Æ 3.600 1978 Y 3.400 1970 U 700 1953 Ø 1.500 1967 S 2.200 1960 T1 1.400 1955 T2 1.500 1964 M 1.800 1965 NA 6.400 1956 Z 3.600 1968 XL 500 2007 2007 500 XA1/XA2 7.000 2009 2009 7000 XB1/XB2 6.600 2009 2009 6600 I alt 114.400

Arealer er bruttoetage m2

Glostrup Hospital

Tabel E. Grund og byggeri Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal 129.353 Bebygget areal 21.109 Bruttoetageareal 100.900 10.400 111.300 Heraf kælderareal 23.703 2.400 Parkeringsarealer (uden 25.000 m2 Ca. 170 P-pladser for bygning) Friarealer 83.244

Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Nye P pladser forventes etableret i P-hus, som ikke indgår i bruttoetage m2.

Redegørelse for tilgængelighed Akut-køretøjer Hospitalet er beliggende på Nordre Ringvej (Ring 3), og der er en række til-/frakørsler til flere motorveje indenfor få kilometer. Akut-køretøjer kan således nå til og fra hospitalet via diverse hovedfærdselsårer.

Kørende Privatbiler når let frem til hospitalet – jf. ovenstående. Dog kan det i tidsrummet 9-15 være vanskeligt at finde parkeringsplads tæt på hospitalet. Der er i 2008 anlagt flere pladser – primært på hospitalets nordlige område. Problemet med for få parkeringspladser vil blive løst i forbindelse med nybyggeriet på hospitalet, hvor der vil blive anlagt det nødvendige antal pladser.

Offentlige transportmidler Patienter og pårørende der ønsker at rejse til hospitalet med offentlige transportmidler, kan benytte S-tog og busser. Hospitalet ligger ca. 2 km. fra Glostrup Station, hvorfra der kører busser til hospitalet. Desuden kører der S-busser på ringvejen med stoppested ved hospitalet.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 17,4 36,5 53,9 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 17,0 0,0 17,0 Håndværkerudgifter/entreprise 158,3 432,1 590,4 Byggestyring 6,3 13,3 19,6 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 45,5 25,1 70,6 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 244,5 507,0 751,5 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 30,8 30,8 husning I alt 244,5 537,8 782,3 Beløbene er ved index 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

150 200 70 35 20 307 782

Tabel J. Nuværende bygningsmasse

Bygning/ Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² matrikel Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget.

Sengebygninger 37.184 1958 37.184 Mellembygning 5.755 1958 - Behandlingsbygn. øst 8.132 1958 2008 6.300 Behandlingsbygn. vest 7481 1958 2009/2010 5.920 Børnehospitalet 13.171 1968 - - Ringvejsblok 887 1958 Køkken, teknisk afdeling, kølehus, kapel- bygning, garager mv. 24.802 Antal m2 i alt syd 97.412 Hospitalsfunktioner beliggende på nord 3.500 Nord + syd ialt 100.912 Arealer er bruttoetage m2

På Glostrup Hospital har der igennem de sidste 10 år været gennemført en renovering af de tekniske installationer, samt visse bygningsmæssige forhold i 4 af hospitalets 5 sengebygninger. Aktuelt pågår renovering af de tekniske installationer, samt visse bygningsmæssige ændringer i sygehusets østre behandlingsbygning og projekteringen af en tilsvarende renovering af den vestre behandlingsbygning er i gang.

Behandlingsbygningerne rummer hospitalets operationsafsnit, røntgenfunktioner, skadestue, klinisk biokemi, klinisk fysiologisk/nuklearmedicin, genoptræningsfaciliteter, sengeredningscentral og enkelte garderobeområder.

I 2006 blev der investeret 26 mio. kr. i indretning af en ny forskerpark. Denne er beliggende på psykiatrisk område i bygninger, der tidligere husede centralkøkken og va- skeri.

Når den planlagte renovering er tilendebragt, vil der stadig tilbagestå arealer, som ikke er renoveret, og som derfor installationsmæssigt og bygningsmæssigt vil fremstå – stort set – som da bygningerne blev taget i brug i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne.

Helsingør Hospital

Tabel E. Grund og byggeri Areal (m2) Grundareal 154.269 m2 Bebygget areal 12.362 m2 heraf psykiatrisk hospital 3793 m2 Bruttoetageareal 30.707 m2 heraf psykiatrisk hospital 5812 m2 Heraf kælderareal 6.488 m2 Parkeringsarealer (uden for bygning) 17.000 m2 ekskl. Psykiatrisk Hospitals parkering Friarealer Ca. 110.000 m2 Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Der forventes ingen nybyggerier. På grundarealet er der ud over Helsingør Hospital også beliggende et Psykiatriske Hospital med parkeringsareal og forbindelsesgang opført i 2006. Friareal er konkret vurderet ud fra, hvad der er på grunde- arealet ud over det psykiatriske.

Redegørelse for tilgængelighed

Akutkøretøjer Akutkøretøjer ankommer til hospitalets akutmodtagelse via Esrumvej, der er en af de større udfaldsveje fra Helsingør og med hurtig adgang via ringvej til de øvrige udfaldsveje. Ankomsten sker i en lukket "ambulanceport", hvor der er direkte elevator- adgang til hhv. skadestue og medicinsk modtagelse.

Kørende Den kørende trafik ankommer via Esrumvej. Der er rigeligt parkeringsareal ved hospitalet og altid ledige pladser. Parkering kan finde sted under tag i parkeringskælderen eller på parkeringspladsen foran hospitalet. Psykiatrien og kapellet har egen parkeringsplads.

Offentlig trafikforbindelse Der er forbindelse med bus fra hospitalets hovedindgang til Helsingør Station op til 4- 5 gange i timen. Fra stationen er der togforbindelse mod syd til København og mod vest til Hillerød og langs Kattegatkysten til Hornbæk og Gilleleje. Der er endvidere busforbindelse fra hospitalets hovedindgang til de vigtigste byer i optageområdet.

Helikoptertilgængelighed Hospitalet råder over egen helikopterlandingsplads (VFR-godkendt).

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,o Projekteringsudgifter (ekstern 0,2 18,1 18,3 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 0,0 0,0 0,0 Håndværkerudgifter/entreprise 2,2 164,2 166,4 Byggestyring 0,1 6,6 6,7 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 0,6 14,1 14,7 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 3,1 203,0 206,1 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 16,2 16,2 husning I alt 3,1 219,2 222,3 Beløbene er ved index 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

50 50 35 35 15 37 222

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Bygning/ Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² Antal m² Opførelsesår matrikel moderniseringermoderniseret tilbygning tilbygget.

81 id Helsingør 30.707 1976 Overdrev 1995 650 1995 1850 Arealer er bruttoetage m2

Frederikssund Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Areal (m2) Grundareal 380.000 Bebygget areal 18.370 Bruttoetageareal 35.860 Heraf kælderareal 5.000 Parkeringsarealer (uden for bygning) 7.950 Friarealer 353.680 Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Der forventes ingen nybyggerier.

Redegørelse for tilgængelighed

Akutkøretøjer: I den nuværende plan forventes akutkøretøjer at ankomme til hospitalets akutmodtagelse via J.V. Villumsensvej Alternativt vil akutkøretøjer fra Frederiks- værk komme ind fra Frederikssundsvej - nord om skorsten og til ambulanceindkørsel som i dag.

Kørende: Den kørende trafik vil ankomme via Frederikssundsvej. Parkering kan finde sted på P-pladsen foran Hovedindgang. Derudover er tidsbegrænset parkering ved skadestue og kapel.

Offentlig trafikforbindelse: Der er i dag gode offentlige transportforbindelser til hospitalet med stoppested 2 steder på hospitalsgrunden hhv. ved kapel/skadestue og ved hovedindgang (der er læskure i begge retninger ved hovedindgang).ud for hospitalet. Dette forventes bibeholdt fremover. Derudover bliver hospitalet betjent med busserne 301 (bybus), 307 (Slangerup/Hillerød, 308, 319 (Frederiksværk/Helsinge). I myldretid om morgenen erstattes 308 af 309E mod Slangerup/Farum, men her er stoppestedet på J.W. Villumsensvej.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 0,0 5,9 5,9 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 0,0 0,0 0,0 Håndværkerudgifter/entreprise 0,0 54 54 Byggestyring 0,0 2,2 2,2 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 0,0 4,6 4,6 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 0,0 66,7 66,7 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 5,3 5,3 husning I alt 0,0 72,0 72,0 Beløbene er ved index 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

5 5 20 35 5 2 72

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Bygning/ Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² Antal m² Opførelsesår matrikel moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget.

35.860 1985 1997 2000 545 2000 100 2001 40 2002 250 2003 130 2003 40

Frederiksberg Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Areal (m2) Grundareal 105.962 Bebygget areal 28.962 Bruttoetageareal 84.778, heraf 12.940 m2 psykiatri Heraf kælderareal 19.101 Parkeringsarealer (uden for bygning) 6.870 Friarealer 70.130 Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Der forventes ingen nybyggerier.

Redegørelse for tilgængelighed

Akutkøretøjer: Akutkøretøjer ankommer via Nordre Fasanvej til modtagelsen på Ska- destuevej.

Kørende: Den kørende trafik vil primært ankomme via Nordre Fasanvej, alternativt via Nyelandsvej, Stockflethsvej og Tesdorpfsvej. Parkering kan finde sted på parke- ringsarealerne på hospitalsområdet.

Offentlig transport: Der er gode forbindelser til Frederiksberg Hospital: Metro, linie M1 og M2: Fasanvej station, der ligger tæt ved hospitalets hovedindgang. Bus, linie 4A (Nordre Fasanvej), linie 2A (Godthåbsvej), linie 29 (Nyelandsvej), natbussen 82N samt servicebusserne 831 og 832, der har stoppesteder inde på hospitalsområdet. S- tog, linie F (Ringbanen): Grøndal station.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 0,6 13,7 14,3 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 0,0 0,0 0,0 Håndværkerudgifter/entreprise 5,2 124,4 129,6 Byggestyring 0,2 5,0 5,2 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 1,5 8,8 10,3 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 7,5 151,9 159,4 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 11,2 11,2 husning I alt 7,5 163,1 170,6 Beløbene er ved index 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

25 45 35 15 15 36 171

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² Bygningsnr. Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget. 1996/1997/2001 1.240/2.774/880 10 19.510 1941 2002/2007 645/880 2003 243 11 272 1995 272 12 601 1908 13 486 1899 14 3.272 1901 15 18 1930 16 508 1901 17 220 1902 18 7.690 1931 19 91 1963 20 672 1908 21 4.703 1899 22 907 24 136 1894 26 1.069 1892 2003 1.069 27 520 1985 28 482 1893 2002 482 29 142 2002 30 5.837 1963 31 913 1932 2000 835 33 1.990 1955 34 282 1914 35 508 1900 36 12 1920 37 2.563 1900 2001 2.563 43 490 1901 45 115 1900 46 1.906 1900 48 64 49 774 1901 54 156 1902 55 242 1902 56 80 1939 59 240 1969 1999 240 60 7.966 1971 61 216 1971 62 5.005 1989 64 82 1990 65 40 66 48 75 517 1972 78 71 1983 i alt 71.416

Amager Hospital

Tabel E. Grund og byggeri

Areal (m2)

Hans Bogbin- Italiensvej Total ders Alle Grundareal 15.899 32.647 48.546 Bebygget areal 10.904 9.600 20.504 Bruttoetageareal 14.792 30.340 45.132 Heraf kælderareal 3.977 7.600 11.577 Parkeringsarealer 600 2.000 2.600 (uden for bygning) Friarealer 4.395 21.047 25.442 Alle bygningsarealer er bruttoetage m2. Der forventes ingen nybyggerier.

Redegørelse for tilgængelighed

AMH Italiensvej Buslinier 12, 2A, 4A, 77, 78 inden for gå afstand (under 150m) Samt ser- vicebus 871 og 872 med stoppested på matriklen. Metrostation Amager strand 500m Matriklen omkranset af Hovedfærd- selsårer Backersvej og Kastrupvej AMH Hans bogbinders alle Buslinier 5A, 250S, 350S inden for gå afstand (under 150m) Matriklen beliggende umiddelbart ved Amagerbrogade.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 0,0 9,9 9,9 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 0,0 0,0 0,0 Håndværkerudgifter/entreprise 0,0 89,6 89,6 Byggestyring 0,0 3,6 3,6 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 0,0 4,8 4,8 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 0,0 107,9 107,9 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 7,2 7,2 husning I alt 0,0 115,1 115,1

Beløbene er ved index 114,7 svarende til 1. kvartal 2007. Beløbene indeholder entrepriseudgifter, byggestyring og projekteringsudgifter, genhusningsudgifter, veje og P-arealer, medico- teknisk udstyr og øvrige apparatur. Beløbene er ekskl. IT og kommunikationsudstyr. Alle angivne beløb er ved at blive kvalificeret.

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

15 25 25 15 10 25 115

Tabel J. Nuværende bygningsmasse

Antal Opfø- År for større Antal m2 mo- År for tilbyg- Antal m2 relsesår modernisering derniseret ning m2 tilbygget Italiensvej 30.340 1896 1998 – 2008 11.286 1998 – 2008 1060 Hans Bogbinders Alle 14.792 1904 2001 8.500 2001 465 Arealer er bruttoetage m2

Bornholms Hospital

Tabel E. Grund og byggeri Eksist. forhold Nybyggeri Fremtidige forhold Grundareal 98.856 Bebygget areal 21.176 Bruttoetageareal 44.100 260 44.360 Heraf kælderareal 2.400 Parkeringsarealer (uden ca. ? P-pladser Ca.? P pladser ca. ?P-pladser for bygning) Friarealer

Det nødvendige omfang af bruttoetageareal for nybyggeri kvalificeres p.t. Alle bygningsarealer er bruttoetage m2.

Redegørelse for tilgængelighed

Akutkøretøjer Akutkøretøjer forventes at ankomme til hospitalets skadestue/modtagelse via Galløk- kevej og Ullasvej som i dag.

Ved patienttransport af svært tilskadekommende fra BoH til andre hospitaler i Region Hovedstaden benyttes helikoptertransport fra Bornholms Lufthavn. TrygFonden har doneret et beløb til etablering af en helikopterlandingsplads ved BoH. Ved forventet ibrugtagning af landingsplads ultimo 2009 vil akutkørsel fra BoH til Bornholms lufthavn blive markant reduceret.

Kørende Den kørende trafik vil ankomme via Galløkkevej, Søndre Alle. Parkering kan finde sted på parkeringsplads ved hospitalets hovedindgang på Ullasvej, parkeringspladser på hhv. Søndre Villavej og Sygehusvej.

Offentlig trafikforbindelse Der findes busstop på Ullasvej ud for hospitalets hovedindgang.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 0,5 10,3 10,8 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 0,0 0,0 0,0 Håndværkerudgifter/entreprise 4,6 94 98,6 Byggestyring 0,2 3,8 4 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 1,3 1,2 2,5 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 6,6 109,3 115,9 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 5,4 5,4 husning I alt 6,6 114,7 121,3

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

20 20 20 15 15 31 121

Tabel J. Nuværende bygningsmasse

Bygning/ Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² matrikel Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget. Bygn. A 12.033 1980 Bygn. B 3.184 2001 Bygn. C 6.367 1992 2001 3.353 Bygn. D 2.172 1900 Bygn. E 2.399 1940 Bygn. F 4.288 1940 1997 1.520 Bygn. G 3.048 1900 Bygn. H 925 1900 1987 289 Bygn. I 128 1967

Bygn. K 602 1944 Bygn. L 456 1900 1944 456 Bygn. M 888 1980 Bygn. N 1.265 1982 Mellembygn. 1.487 Boliger 4.663 1875-1996 Iltcentral 64 1968 Nød-el 39 1973 Garager 66 1978 I alt 44.074 Arealer er bruttoetage m2

Region Hovedstadens Pykiatri

Tabel E – oplysninger om grund og byggeri pr. projekt

Psykiatrisk Center Ballerup Areal (m2) Grundareal 13,4ha Bebygget areal 15.292 Bruttoetageareal 24.126 Heraf kælderareal 8834 Parkeringsarealer (uden for bygning) 0 (vejareal jf. tingbogen) Friarealer 11,9ha Ikke medregnet i ovenstående Ikke medregnet i ovenstående Nybygning 3000

Psykiatrisk Center Bispebjerg Der er ikke lavet noget endeligt ideoplæg for Bispebjerg projektet, hvorfor en angivel- se af faktiske forhold som m2 ikke er mulig p.t.. Til orientering kan det nævnes, at projektet omfatter en reorganisering og lokalisering af psykiatrien og de somatiske funktioner samt en større anlægsinvestering.

Psykiatrisk Center Gentofte i Hørsholm Areal (m2) Grundareal 5,8ha Bebygget areal 10.134 Bruttoetageareal 23.698 Heraf kælderareal 2538 Parkeringsarealer (uden for bygning) 1715(vejareal jf. tingbogen) Friarealer 4,6ha Ikke medregnet i ovenstående Ikke medregnet i ovenstående Nybygning 0

Psykiatrisk Center Glostrup Areal (m2) Grundareal Ca.18,2ha er en del af Glostrup hospital Bebygget areal 24.621 Bruttoetageareal 24.621 ekskl. kælder Heraf kælderareal Parkeringsarealer (uden for bygning) (vejareal jf. tingbogen) Friarealer 15,7ha del af matrikel 4p Glostrup Ikke medregnet i ovenstående Ikke medregnet i ovenstående Nybygning 0

Psykiatrisk Center Hvidovre Areal (m2) Grundareal 7,3ha Bebygget areal 13.681 Bruttoetageareal 15.111 Heraf kælderareal 1430 Parkeringsarealer (uden for bygning) 0 (vejareal jf. tingbogen) Friarealer 5,9ha Ikke medregnet i ovenstående Ikke medregnet i ovenstående Nybyg 2370

Psykiatrisk Center Sct. Hans Areal (m2) Grundareal 91ha Bebygget areal 37.000 Bruttoetageareal 79.113 Heraf kælderareal 13.312 Parkeringsarealer (uden for bygning) 10.695 (vejareal jf. tingbogen) Friarealer 87 ha Ikke medregnet i ovenstående Ikke medregnet i ovenstående Nybyg 28.000 Nedrivning (sol- og enghus, strandvænget 7156 64, Strandhus og Drosselhus)

Tilgængelighed for akutkøretøjer, kørende, via offentlig transport mv.

Nærhed og tilgængelighed er af stor betydning for en velfungerende psykiatri, da borgere med psykiske lidelser kan have svært ved at overskue eller finde energi til at transportere sig over store afstande. Hertil kommer, at indlæggelser i psykiatrien ofte er længerevarende, hvilket øger behovet for også at tænke på tilgængelighed for familie og venner. I Region Hovedstadens Psykiatri afvejes nærhed og tilgængelighed over for nødvendigheden af at skabe bæredygtige faglige miljøer, som fremmer muligheden for at tiltrække kvalificeret personale.

Psykiatrisk Center Ballerup Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup flyttes, så den placeres i forlængelse af et lukket observationsafsnit, hvorfra de akutte patienter viderevisiteres. Der bliver således fremover kun én central indgang til hospitalet, hvilket gør det nemmere at orientere sig, såvel for patienter, som selv transporterer sig, som for akutkøretøjer. Mod- tagelsen vil fysisk ligge i nærheden af en af centrets parkeringspladser, og det sikres, at der er tilstrækkelig plads til akutkøretøjer og politibiler. Der går direkte bus fra Bal- lerup Station til Psykiatrisk Center Ballerup. Denne tur tager 3 min.

Psykiatrisk Center Gentofte i Hørsholm I henhold til Psykiatriplan 2007 skal Psykiatrisk Center Gentofte flyttes til Hørsholm Sygehus, som vil blive rømmet for somatiske funktioner. Centret skal ombygges for at kunne huse psykiatriske patienter, hvilket giver mulighed for at skabe optimale, frem- tidssikrede fysiske rammer for patienterne i optageområdet. Idéoplægget for Psykia- trisk Center Hørsholm (nuværende Psykiatrisk Center Gentofte) er under udarbejdelse. Tilgængelighed for akutkøretøjer vil generelt blive integreret i planlægningsarbejdet. Planerne medfører, at det nuværende Psykiatrisk Center Gentofte fysisk bliver beliggende uden for sit optageområde, og det er derfor en væsentlig prioritet i projektarbej- det at integrere overvejelser omkring transport og evt. aftaler om konkrete befor- dringsmuligheder.

Psykiatrisk Center Glostrup Udarbejdelsen af idéoplægget for Psykiatrisk Center Glostrup er endnu ikke påbe- gyndt, men tilgængelighed for akutkøretøjer vil blive integreret i planlægningsarbej- det. Der er p.t. gode adgangsforhold for akutte patienter og akutkøretøjer, ligesom der er gode parkeringsarealer på centret. Der går en direkte bus fra Glostrup st. til Psykia- trisk Center Glostrup. Transporttiden er på 5 min.

Psykiatrisk Center Hvidovre Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Hvidovre udvides, så den placeres i forlæn- gelse af et lukket observationsafsnit, hvorfra de akutte patienter viderevisiteres. Der bliver således fremover kun én central indgang til hospitalet, hvilket gør det nemmere at orientere sig, såvel for patienter, som selv transporterer sig, som for akutkøretøjer. Modtagelsen vil fysisk være placeret ud til centrets centrale parkeringsplads, hvor det sikres, at der er tilstrækkelig plads til akutkøretøjer og politibiler.

Der går busser fra både Ålholm st. og Brøndbyøster st. til Psykiatrisk Center Hvidov- re. Nærmeste busstoppested ligger i gåafstand på 300 m.

Psykiatrisk Center Sct. Hans Idéoplægget for Psykiatrisk Center Sct. Hans er under udarbejdelse. Planen er at etablere en højt sikret akutmodtagelse for nyhenviste, akutte retspsykiatriske patienter, hvor der sikres tilgængelighed for politiets køretøjer. Tilgængelighed for akutkøretøjer generelt vil blive integreret i planlægningsarbejdet.

Det er muligt at transportere sig i bil rundt på centret, og der går bus fra Roskilde st. til Psykiatrisk Center Sct. Hans. Nærmeste busstoppested ligger i gåafstand på 200 m.

Distriktspsykiatri Ved nyetablering eller flytning af distriktspsykiatriske centre lægges der stor vægt på, at centrene er placeret hensigtsmæssigt i forhold til optageområdet, samt at de er nemt tilgængelige i forhold til offentlige transportmidler.

Tabel H: Projektøkonomi

Mio.kr. (ekskl.moms) Nybyggeri ombygning Total Grundkøb 0,0 0,0 0,0 Projekteringsudgifter (ekstern 42,8 55,6 98,4 rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 0,0 0,0 0,0 Parkeringsarealer og veje 0,0 0,0 0,0 Håndværkerudgifter/entreprise 389,3 705,2 1094,5 Byggestyring 15,6 20,2 35,8 IT - - - Medico-teknisk udstyr/apparatur 42,2 28,1 70,3 Andet 0,0 0,0 0,0 I alt, konkret byggeri 489,9 809,1 1299,0 Evt. følgeinvesteringer, bl.a. gen- 0,0 0,0 0,0 husning I alt 489,9 809,1 1299,0

Skønnet investeringsprofil (tentativ fordeling af anskaffelsessum/anlægsinvestering over år) forventes at forløbe fra igangsættelsestidspunkt, år 1, som angivet nedenfor:

Mio. kr. (ekskl. moms) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 5+ Total

145 315 335 300 170 34 1299

Tabel J: Nuværende bygningsmasse

Bygning/ matrikel Psykiatrisk Center Årstal for større Antal m² Årstal for Antal m² eller afdeling Antal m² Opførelsesår moderniseringer moderniseret tilbygning tilbygget. 1814- Skt. Hans 79.113 1808-1998 1998 78.113 Glostrup 47.000 1958 1990-1991 616/189/820 Ballerup 24.126 1957-1982 2001/2004/2006 820/734/600 2006 400 Hvidovre 15.111 1970-1976 Hillerød 27.160 1977/1996 1940/1968 Bispebjerg 15.351 1997 1997/2007 1892/1893 1900/1929 Frederiksberg 12.940 1985/2002 2002/2003 Rigshospitalet 8.000 Gentofte 6.800 1936 Helsingør 5.812 2006 Frederikssund 5.389 1985/2000 2000 2.965 Psykiatri i alt 246.802

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.05

Emne: Invitation til stormøde om overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers Organisation

1 bilag

Til alle regionsråd:

Invitation til stormøde om overenskomstforhandlingerne med Prakti- serende Lægers Organisation 20-08-2008 Sag nr. 08/1313 I januar 2009 starter overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Dokumentnr. 49274/08 Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation Maja Barfod Hørsving (PLO) om en helt ny overenskomst for almen praksis. Kravene skal udveks- Tel. 35 29 81 29 les mellem parterne i december 2008. Derfor afholder Danske Regioner i E-mail: [email protected] august og september møder med regionernes politikere med henblik på at formulere krav til disse overenskomstforhandlinger.

Som opfølgning på de regionale møder afholdes der stormøde:

Fredag d. 14. november kl. 14.00-17.00 i Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 KBH Ø

Tilstede på mødet vil være de politikere fra Danske Regioner, der har delta- get i møderne i regionerne. På mødet vil der, blandt andet på baggrund af de temaer der er fremkommet på de regionale møder, blive givet et overordnet overblik, og efterfølgende være en drøftelse af de temaer, der forventes at indgå i overenskomstforhandlingerne. Derudover vil der være en orientering om den videre proces.

Program vil blive udsendt i midten af oktober. Tilmelding til stormødet skal gives senest 1. november 2008 til Maja Barfod Hørsving på [email protected] eller 32 29 81 29.

Med venlig hilsen

Signe Friberg Forhandlingsdirektør

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.07

Emne: Status vedrørende kræftventetider

1 bilag

Koncern Plan og Udvikling

Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk

Dato 16. september 2008 Journal nr. 08010590

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft.

Forretningsudvalget er med månedlige notater siden december 2007 blevet orienteret om status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. I henhold til aftalen mellem Danske Regioner og regeringen er de hæmatologiske kræftformer nu også omfattet af reglerne om akut udredning og behandling.

Følgende kræftformer er pr. 1. september 2008 omfattet af aftalen om akut udredning og behandling: • Hoved-halskræft • Lungekræft • Tarmkræft (tyk- og endetarmskræft) • Brystkræft • De gynækologiske kræftformer (ex. vulvacancer) • De hæmatologiske kræftformer

Den aktuelle status for opfyldelse af kravene til akut udredning og behandling af de seks nævnte kræft- former fremgår af de næste sider. Notatet er som tidligere status-notater baseret på indberetninger fra de enkelte hospitaler, idet monitoreringssystemet endnu ikke leverer fuldstændig valide tal.

Siden sidste afrapportering Kravene til udredning opfyldes ved de fleste af regionens hospitaler, men ved Rigshospitalet er der på nuværende tidspunkt udfordringer på personalesiden, som medfører unødig ventetid ved udredningen af brystkræftpatienter. Udfordringerne søges bl.a. løst ved at søge vakante stillinger besat af svenske læ- ger. Mht udredning af patienter med tyk- og endetarmskræft søges speciallæge praksis yderligere involveret for at afhjælpe puklen ved Gentofte Hospital, og ved Hvidovre Hospital skyldes den øgede ventetid til udredning manglende koloskopikapacitet. Udredningen af de hæmatologiske kræftformer er en udfordring. Alle patienter med akut leukæmi udredes og behandles akut, hvorimod patienter med kronisk myeloid leukæmi og patienter med lymfekræft på nuværende tidspunkt udredes inden for 7-10 dage efter henvisningen er modtaget. Regionens operationskapacitet er generelt presset. De fleste kræftformer opereres inden for fastlagte normtider, men ved eksempelvis Gentofte Hospital er operationskapaciteten markant nedsat pga. vakante operationssygeplejerske stillinger, hvilket har medført unødig ventetid for patienter med tarmkræft. Operation af de gynækologiske kræftformer ved Rigshospitalet og Herlev Hospital opfylder endnu ikke normtiderne, dog er det vigtigt at understrege, at der er sket forbedringer ved begge hospitaler siden sidste afrapportering. Mht. kemoterapi og strålebehandling er der enkelte forbedringer i ventetiderne og stort set alle patienter strålebehandles nu med en maksimal ventetid på 3 uger

Afslutningsvis indeholder nærværende notat et bilag, hvoraf tidsperspektivet, samt de identificerede udfordringer, for implementeringen af kræftpakkerne i Region Hovedstaden fremgår.

Side 2

Status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden - september 2008

Med ”krav” henvises til de kliniske retningslinjer for kræftforløb, den angivne tid er ventetid til undersøgelse eller behandling. Hvor intet er anført (felt markeret med grå) udføres funktionen ikke det pågældende sted.

Dage skal i de nedenstående skemaer opfattes som hverdage/arbejdsdage, og der regnes derfor med en 5-dages ar- bejdsuge

Hoved-halskræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt- Umiddelbart efter Umiddelbart efter Umiddelbart efter iht kliniske retningslinier ning af udredning, samlet informeret samtykke informeret samtykke informeret samtykke udredningstid 1 uge fra modtagelse af henvisning Rigshospitalet opfylder krav 5 dage - 2 uger1 3 uger 3 uger Gentofte Hospital opfylder krav opfylder krav 2 Hillerød Hospital opfylder krav Glostrup Hospital opfylder krav Herlev Hospital opfylder krav 2-3 uger

Lungekræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt- Senest 9 dage efter in- Senest 10 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier ning af udredning, samlet formeret samtykke informeret samtykke informeret samtykke udredningstid 20 dage Frederikssund Hospital opfylder krav Gentofte Hospital opfylder krav opfylder krav Bispebjerg Hospital opfylder krav Bornholms Hospital opfylder delvist krav 3 opfylder krav Rigshospitalet 80 % indenfor 2 uger 2 uger 3 uger Hillerød Hospital opfylder krav Herlev Hospital opfylder krav 3 uger

1 Afhænger af indgrebets omfang. Desuden har afdelingen flere vakante stillinger blandt operationssygeplejerskerne og speciallægerne, som skal besæt- tes før kravene til operation kan opfyldes for alle patienter. 2 I langt de fleste tilfælde opfyldes kravene til operation, men afhængigt af indgrebets omfang kan der være forhold, som giver op til 2 ugers ventetid 3 Opfylder krav for 85%. De resterende 15 % indkaldes til start af udredning indenfor 4 hverdage. Skyldes mangel på speciallæger.

Side 3

Tarmkræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt- Senest 5 dage efter in- Senest 15 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier ning af udredning, sam- formeret samtykke informeret samtykke informeret samtykke let udredningstid 10 dage Hillerød Hospital opfylder krav opfylder krav opfylder krav Bispebjerg Hospital opfylder krav opfylder krav Hvidovre Hospital indenfor 1-2 uger4 2 uge Herlev Hospital5 opfylder krav opfylder krav opfylder krav 3 uger Herlev, afsnit Gentofte indenfor 2-3 uger6 2 ugers ventetid7 Glostrup Hospital opfylder krav opfylder krav Bornholms Hospital opfylder krav opfylder krav Rigshospitalet 3 uger 3 uger

Brystkræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsæt- Senest 7 dage efter in- Senest 5 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier ning af udredning, samlet formeret samtykke informeret samtykke informeret samtykke udredningstid 1 uge Rigshospitalet8 2 uge9 2 ugers9 ventetid til 3 uger 3 uger forundersøgelse, 2 uge til operation Herlev Hospital opfylder krav10 opfylder krav 1-2 uger 3 uger Bornholms Hospital opfylder krav Hillerød Hospital opfylder krav

4 Siden sidste afrapportering er ventetiden til udredning steget pga. af manglende koloskopikapacitet. 5 I samarbejde med Gentofte Hospital, hvor der anvendes udrednings- og behandlingskapacitet 6 Sigmideoskopi knap 2 ugers udredningstid. Koloskopi ca. 3 ugers udredningstid. Speciallægepraksis involveres for at nedbringe ventetiden 7 Skyldes vakante operationssygeplejerske stillinger 8 Rigshospitalet har pga. ændringer i optageområdet haft ekstra pres på afdelingerne siden 1. jan. 2008. Der arbejdes målrettet mod at løse udfordringerne vedr hjælp af kapacitetsudvidelser i efteråret 2008 9 Ventetiden skyldes, at hospitalet har 3½ vakante speciallægestillinger, som det ikke har været muligt at besætte henover sommeren. Stillingerne søges nu besat ved opslag i sydsverige. 10 Patienter viderehenvises videre til Thava-Hamlet, hvor der er aftale om triplediagnostik indenfor 48 timer

Side 4

Gynækologiske Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling kræftformer Normtider Hurtigst mulig igangsæt- Senest 7 dage efter in- Senest 15 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier ning af udredning, sam- formeret samtykke informeret samtykke informeret samtykke let udredningstid 7 dage Hillerød Hospital opfylder krav opfylder krav11 Hvidovre Hospital opfylder krav opfylder krav11 Herlev Hospital opfylder krav 12 dages ventetid til opfylder krav 3 uger operation Rigshospitalet opfylder krav 3 ugers ventetid til ope- 3 uger 3 uger ration12 Bornholm Hospital opfylder krav opfylder krav

Hæmatologiske Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling kræftformer Normtider Hurtigst mulig igangsæt- Senest 10 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier ning af udredning, sam- informeret samtykke informeret samtykke let udredningstid 7 dage Herlev Hospital indenfor 2 uger13 opfylder krav 3-4 uger Rigshospitalet indenfor 2 uger13 opfylder krav 1 uge14 Bornholm Hospital indenfor 2 uger15 opfylder krav

11 Opfylder krav for livmoderkræft og livmoderhalskræft. Patienter med diagnosen ovariekræft visiteres videre til Rigshospitalet eller Herlev Hospital 12 Der er igangsat et LEAN-forløb mhb på at nedbringe ventetiden til operation af ovariecancer. 13 Kræfttilfælde som f.eks. akutte leukæmier håndteres akut som tidligere, dvs. udredningen starter så snart patienten er henvist til afdelingen. 14 Lymfom-patienter er den patientgruppe, der hovedsageligt modtager strålebehandling, ventetiden kan i nogle tilfælde være 3 uger 15 Hovedparten af de hæmatologiske kræftpatienter visiteres direkte til Rigshospitalet. Hospitalet varetager selv udredningen af enkelte patienter med kronisk myeloide sygdom.

Side 5

BILAG 1 Kræftpakkernes implementering i Region Hovedstaden - tidsperspektiv og udfordringer

Ifølge aftalen, indgået d. 12. oktober 2007 mellem regeringen og Danske Regioner, om akut behandling og klar besked til kræftpatienter er tidsperspektivet for implementeringen af forløbspakker for kræft følgende: 1. april 2008 Hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft (tyk- og endetarmskræft) og brystkræft 1. juni 200816 De gynækologiske kræftformer (ex. vulvacancer) 1. september 2008 De hæmatologiske kræftformer 1. november 2008 Modermærkekræft, kræft urinvejene og kræft i hjernen og nervesystemet 1. januar 2009 Kræft hos børn, kræft i øjne og orbita, ortopædkirurgiske kræftformer, kræft i øvre mave og tarm og kræft i prostata, penis og testikel.

Der arbejdes desuden på udformningen af for forløbspakker for den ’sidste’ gynækologiske kræftform; vulvacancer og hud- kræft. Disse forløbspakker forventes offentliggjort senest d. 1. oktober 2008, hvorefter de vil blive implementeret inden for 3 måneder.

Datoerne angiver desuden tidspunktet, hvorfra monitorering af forløbspakkerne for de forskellige kræftformer er blevet/bliver igangsat Monitoreringen er baseret på indikatorer udtrukket fra Landspatientregisteret.

Sundhedsstyrelsen afholdte i april 2008 undervisning i monitorering af forløbspakkerne og Region Hovedstaden har d. 22. maj 2008 afholdt et undervisningsforløb for de registreringsansvarlige lægesekretærer i regionen, da behovet for yderligere undervisning viste sig nødvendig.

Der er fortsat behov for stort ledelsesmæssigt fokus på monitoreringsopgaven og efteruddannelse af det personale, der forestår registrering og indberetning at data. I løbet af efteråret 2008 afholder Sundhedsstyrelsen derfor to undervisningssessioner for de registreringsansvarlige. Den første undervisningssession afholdes d. 3. oktober 2008 og er målrettet mod de registreringsansvarlige, der skal varetage monitoreringen af de pakkeforløb, der træder i kræft i efteråret (pakkeforløb kræft i urinvejene, mo- dermærkekræft, prostatakræft, mv.). Den anden undervisningssession afholdes d. 28. november 2008 og er målrettet mod de registreringsansvarlige, som ikke har haft mulighed for at deltage i de allerede afholdte sessioner. Såfremt det vurderes nød- vendigt, vil Region Hovedstaden følge op på Sundhedsstyrelsens tiltag med endnu et regionalt tiltag.

Overgangen mellem primær og sekundær sektor har vist sig at være en stor udfordring, da der er risiko for, at patienterne i overgangen mellem de to sektorer bliver forsinkede i deres behandlingsforløb. Dette skyldes bl.a., at brugen af elektroniske henvisninger ikke er fuldt ud implementeret i Region Hovedstaden. Nogle praktiserende læger sender stadigvæk henvisninger- ne med almindelig post eller fax, hvilket øger risikoen for, at patienterne ikke får igangsat udredningsforløbet inden for to hverdage efter, at mistanken om kræft er opstået. Der arbejdes målrettet mod at sikre fuld implementering af de elektroniske

16 På grund af stor involvering af de privat praktiserende speciallæger, samt udstyr det på grund af den ambitiøse og stramme tidsplan ikke var muligt at have i drift på hospitalerne d.1. juni 2008, besluttede ”Task Force for kræftbehandling” d. 29. maj 2008 at udskyde monitoreringen af forløbspakkerne for de gynækologiske kræftformer til d. 1. august 2008.

Side 6 henvisninger i regionen, samtidig med, at der haves fokus på primær sektorens rolle i forbindelse med implementeringen af for- løbspakkerne. Alle praktiserende læger i regionen og praktiserende speciallæger inden for relevante specialer blev i april 2008 inviteret til informationsmøder om kræftpakkerne. På møderne blev givet en generel introduktion til pakkeforløb for kræft ved koncerndirektionen efterfulgt af oplæg fra de relevante hospitalsafdelinger om de første 4 pakkeforløb. Ca. 300 praktiserende læger og praktiserende speciallæger deltog ved informationsmøderne.

I foråret har der været forhandlinger mellem Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Praktiserende Lægers Or- ganisation og Sundhedsstyrelsen, vedr. behovet og muligheder for efteruddannelse af alment praktiserende læger og speciallæ- ger inden for kræftområdet. Forhandlingerne er på nuværende tidspunkt strandet på en uenighed om taksten for tabt arbejdsfor- tjeneste. Der vil derfor ikke blive etableret et landsdækkende initiativ. Ligesom der heller ikke er afsat særskilte midler i øko- nomiaftalen for 2009 til efteruddannelse af almen praksis inden for kræftområdet. Derfor drøftes der på nuværende tidspunkt i Region Hovedstaden, hvilke initiativer der skal igangsættes regionalt i efteråret 2008/vinter 2009. Regionens Praksisudvalg og regionens praksiskonsulenter er inddraget i disse drøftelser, og forventes at bidrage til initiativernes konkrete udformning.

Generelt stiller forløbspakkerne større krav til kommunikationen og kontakten mellem primær- og sekundærsektor både i forhold til overleveringen af patienterne, men også i forbindelse med udrednings- og behandlingsforløbet, og det har skabt nogle udfordringer ikke blot i Region Hovedstaden, men i hele landet. Derfor er der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. har til opdrag at udarbejde et oplæg til, hvordan kontinuerlig kommunikation mellem primær- og sekundær- sektor foregår bedst muligt under udrednings- og behandlingsforløbet.

En anden udfordring er patienter, der ikke indgår i et ’standard’ forløb, eksempelvis patienter med komorbiditet, dvs. patienter som også har en anden alvorlig sygdom, som eksempelvis hjerte-karsygdom, lungelidelse, diabetes, an anden samtidig kræft- sygdom, mv.. Patienter med komorbiditet kan ofte ikke følge det fulde standardforløb indenfor de anførte tidsrammer, og der har derfor vist sig behov for en faglig beskrivelse af organiseringen af de sundhedsfaglige tilbud til kræftpatienter med komorbiditet. I regi af Sundhedsstyrelsen er der derfor i foråret 2008 nedsat en arbejdsgruppe, som har til opdrag at beskrive generelle principper for – og krav til – organiseringen af det sundhedsfaglige indhold i udredning og behandling af patienter med bety- dende komorbiditet, herunder at beskrive de hyppigst forekommende former for komorbiditet, samt hvem der er ansvarlig for patientens forløb i alle faser.

Region Hovedstaden har for de kræftformer, hvor forløbspakkerne er offentliggjort, nedsat en regional arbejdsgruppe, som be- står af ledende klinikere fra de relevante specialer og afdelinger i regionen, samt en praksiskoordinator og en til to repræsentan- ter fra primærsektoren. De regionale arbejdsgrupper har bl.a. til opdrag at sikre implementeringen af forløbspakkerne lokalt, samt at gøre rede for hvilke flaskehalse og særlige udfordringer implementeringen af forløbspakkerne medfører for de enkelte hospitaler og afdelinger. De regionale arbejdsgrupper gør alle rede for, at det generelt er de udfordringer, der er gældende for hele sundhedsvæsenet, der også giver udfordringerne for at kunne efterleve de servicemål, der er tilknyttet kræftpakkeforløbe- ne, nemlig manglen på kvalificeret personale og ledig apparaturkapacitet. Der arbejdes målrettet mod, at hospitalerne inden for de givne økonomiske rammer kan efterleve de servicemål, der er fastlagt for udredning og behandling af de enkelte kræftfor- mer, men de givne økonomiske rammer har gjort det særdeles vanskeligt at tilføre hospitalerne de ressourcer, der er nødvendi- ge for, at de kan etablere tilstrækkelige kapacitet til altid at efterleve servicemålene i 2008 og 2009.

Af økonomiaftalen fremgår det "at regionerne, under de kapacitetsmæssige udfordringer, som sygehusene står overfor, skal tilrettelægge arbejdet på grundlag af de faglige forløbsbeskrivelser og vurdering af de enkelte patienters behov, så alle kræft- patienter behandles inden for en tid, der er fagligt forsvarlig samtidig med, at personale og udstyr anvendes så effektivt som muligt." Affødt af dette er der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. har til opdrag at drøfte - ud fra læ- gefaglige kriterier – hvordan forskellige kræftformer skal håndteres og eventuelt prioriteres igennem udredning og/eller behandling.

Side 7

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.08.02

Emne: Sundhedskoordinationsudvalget

1 bilag

DAGSORDEN

SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

Fredag den 12. september 2008

Kl. 8.30

Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2

Møde nr. 4

Medlemmer: Kirsten Lee, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden Nina Berrig, Region Hovedstaden Leif Flemming Jensen, Region Hovedstaden Bjarne Thyregod, Region Hovedstaden Ole Christian Pedersen, Gribskov Kommune Mona Heiberg, København Kommune Ib Terp, Brøndby Kommune Helge Friis, Frederiksværk-Hundested Kommune Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Praksisudvalgets formand Birgitte Alling Møller Praksisudvalgets næstformand Dorte Halkjær

Indholdsfortegnelse

Side:

1. Godkendelse af konklusioner fra seneste møde 3

2. Godkendelse af dagsorden 4

3. Status vedrørende den politiske behandling af forslag til revideret sundhedsaftale, version 1.1. (Grundaftalen) 5

4. Beslutning om anvendelsen af puljen til forebyggelsesprojekter – Behandling af indkomne ansøgninger 7

5. Status for færdigbehandlede patienter 9

6. Orientering vedr. forebyggelsesportal for Region Hovedstaden 11

7. Statusredegørelse for implementering af tids- og aktivitetsmål for it- anvendelsen i relation til sundhedsaftalerne 13

8. Genoptræning 15

9. Orientering om den regionale sundhedsprofil 17

10. Orientering vedr. almen praksis 20

11. Orientering om kræftpakkerne i Region Hovedstaden 21

12. Henvendelse fra Landsforeningen Læbe-Ganespalte 22

13. Eventuelt 23

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 1

GODKENDELSE AF KONKLUSIONER FRA SENESTE MØDE

SAGSFREMSTILLING

Der forelægges konklusioner fra udvalgets møde den 17. juni 2008 til godkendelse.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Konklusioner fra mødet den 17. juni 2008

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 2

GODKENDELSE AF DAGSORDEN

SAGSFREMSTILLING

Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dagsorden som grundlag for mødets afvikling.

KONKLUSION

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 3

STATUS VEDRØRENDE DEN POLITISKE BEHANDLING AF FORSLAG TIL REVIDERET SUNDHEDSAFTALE, VERSION 1.1. (GRUNDAFTA- LEN)

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte i møde den 17. juni 2008 det foreliggende forslag til revideret sundhedsaftale (grundaftalen) til udsendelse til kommuner og region med henblik på indgåelse af reviderede lokale sundhedsaftaler.

Den godkendte grundaftale med forslag til reviderede allonger for den enkelte kommune er efterfølgende udsendt til kommunerne til administrativ afklaring mellem kommunens administration og regionens administration.

Generelt er allongerne blevet væsentligt mindre omfattende, da alle fælles formule- ringer om bl.a. demens, varslingstidspunkter og psykiatri er overført til den reviderede sundhedsaftale. Revisionen af allongerne har hovedsageligt bestået i en opda- tering af deadlines for konkrete opgaver og status for de aftalte udviklingsprojek- ter.

Kun i et enkelt tilfælde har der været uenighed mellem regionen og en kommune. Det drejer sig om sammensætningen af psykiatriens samordningsudvalg. Kommu- nerne har tidligere været repræsenteret i psykiatriens samordningsudvalg af repræ- sentanter fra hver af de 29 kommuner. Denne model afstedkom ikke den fornødne ledelsesmæssige repræsentation, som kunne være med til at sikre retningslinjer for samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden på det psykiatriske om- råde. Der var derfor enighed i samordningsudvalget om at ændre på strukturen, således at den kommunale repræsentation nu består af repræsentanter udpeget fra de fire planlægningsområder samt en repræsentant fra børne- og ungeområdet. Bornholms Regionskommune har ikke umiddelbart været tilfreds med denne struk- turændring og har derfor ønsket at være garanteret repræsentation i psykiatriens samordningsudvalg for at sikre den nødvendige opmærksomhed på Bornholms særlige forhold som følge af øens geografiske beliggenhed.

Da Bornholms Regionskommunes ønske har betydning for de øvrige kommuner, er det aftalt, at de kommunale medlemmer af den administrative styregruppe vedrø- rende sundhedsaftaler søger at finde en løsning sammen med Bornholms Regions- kommune, der tilgodeser kommunens behov for inddragelse.

Sammen med grundaftalen er den tilrettede kommunespecifikke allonge tilsendt den enkelte kommune med henblik på politisk behandling og godkendelse inden 1. oktober 2008.

For at sikre en ensartet politisk beslutningsproces i både kommuner og region, er det afgørende, at der fremlægges enslydende allongetekster for de enkelte kommuner i både region og kommune.

Den politiske godkendelsesproces pågår i kommunerne og i regionen. Der forlig- ger ikke oplysninger om processens forløb.

Det indstilles,

- at sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

KONKLUSION

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 4

BESLUTNING OM ANVENDELSEN AF PULJEN TIL FOREBYGGEL- SESPROJEKTER – BEHANDLING AF INDKOMNE ANSØGNINGER

SAGSFREMSTILLING

Der er indkommet 18 ansøgninger til Forebyggelsespuljen 2008. Puljen er på 5.600.000 kr.

Der var opstillet 5 emneområder, hvortil der kunne søges: 1. Projekter med relation til en forbedret og mere sammenhængende indsats over for den ældre medicinske patient 2. Forberedelse og afprøvning af forløbsprogrammer 3. Projekter med relation til forebyggende indsatser over for børn og unge 4. Samarbejdsprojekter indenfor psykiatrien 5. Praksisområdet – Udvikling af nye praksis- og samarbejdsformer

Der er ikke indkommet ansøgninger til emneområde 5. 3 af projekterne faldt ikke indenfor de opstillede emneområder.

Projekterne er blevet vurderet af et fælles regionalt/kommunalt Vurderingsudvalg. Alle projekter er vurderet i forhold til: Det tværsektorielle samarbejde Projektets formålsbeskrivelse Metodeovervejelse Projektdesignet Sammenhæng mellem formål, design og evaluering Generering af ny viden Formidling af projektets resultater Projekterne er kategoriseret med Godt, Acceptabelt og Ikke tilstrækkeligt.

Der var enighed i Vurderingsudvalget om kategoriseringen og vurderingen af de enkelte projekter, herunder at projekter vurderet i kategorien ikke tilstrækkelig ikke kan anbefales til støtte. Der var 4 projekter, der blev vurderet til ikke tilstrækkelig.

I forbindelse med behandlingen i den administrative styregruppe den 22. august 2008 blev det oplyst, at projekt 13 udgår, da den kommunale medfinansiering ikke var forhandlet på plads.

De resterende 10 projekter fordeler sig i kategorierne: Godt Acceptabelt I alt Område 1 1.242.491 1.481.380 2.723.871 Indsats overfor den ældre medicinske patient Område 2 1.336.818 795.000 2.131.818 Forberedelse og afprøvning af forløbsprogrammer Område 3 302.000 302.000 Forebyggende indsats overfor børn og unge Område 4 1.157.980 1.157.980 Samarbejdsprojekter indenfor psykiatrien I alt 2.579.309 3.736.360 6.315.669

Såfremt det ikke er muligt at inddrage midler fra den forventede pulje i 2009 i fi- nansieringen vurderer Vurderingsudvalget, at projekt 4 har lavest prioritet. Projekt 4 vedrører forebyggelse af sociale konsekvenser af psykisk sygdom hos OPUS- patienter og fremstår primært som en udvidelse af driftskapaciteten på området. Der er til projektet ansøgt om tilskud fra puljen på 1.000.000 kr. Uden projekt nr. 4 udgør den samlede udgift til de anbefalede projekter 5.315.939 kr. Puljen er på 5.600.000 kr.

Den administrative styregruppe indstiller,

- at Vurderingsudvalgets forslag følges, således at projekter i kategorien Godt og Acceptabelt tilgodeses - at såfremt det ikke er muligt at inddrage finansiering fra 2009 puljen, så udgår projekt nr. 4.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: Bilag nr. 1 Oversigtsskema Bilag nr. 2 Projektvurderinger De enkelte projektansøgninger kan rekvireres i Enhed for Kommunesamarbejde

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 5

STATUS FOR FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget forelægges løbende tal for udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der foreligger nu tal for januar til juli 2008 fra Sundhedsstyrelsens informations- og afregnings- system.

I vedlagte notat er der redegjort for antallet af færdigbehandlede i de syv første måneder af 2008.

I seneste redegørelse for færdigbehandlede patienter pr. april 2008 blev der konsta- teret en stigning i antal afregnede dage for færdigbehandlede patienter, som mere eller mindre var forårsaget af konflikten på arbejdsmarkedet, og som fortsætter i maj og til dels også i juni måned.

Denne redegørelse er baseret registreringerne til og med juli måned. Til og med udgangen af juli måned er afregnet i alt 29.259 dage vedrørende færdigbehandlede patienter fordelt på 2.524 patientkontakter. Antallet af dage benyttet af færdigbe- handlede udgør 3,3 % af periodens samlede sengedagsproduktion. I vedlagte notat er forskellene mellem de enkelte hospitaler beskrevet.

Antal afregnede dage og antal CPR pr. måned Antal dage i pct. Antal CPR i pct. Januar 6.033 20,6 513 20,3 Februar 3.851 13,2 364 14,4 Marts 3.968 13,6 341 13,5 April 4.292 14,7 406 16,1 Maj 4.464 15,3 459 18,2 Juni 4.104 14,0 297 11,8 Juli 2.547 8,7 144 5,7 I alt 29.259 100,0 2.524 100,0

Især tallene for april og maj måned ligger på et relativt højt niveau, når der bortses fra januar måned, som på grund af afregningsmetoden også indeholder et antal dage, som reelt vedrører slutningen af 2007, men hvor patienten først er udskrevet i januar 2008.

I juni måned ses et fald i antal afregnede dage, idet faldet i antal patientkontakter er mere markant end faldet i antal dage.

Til tallene for juli måned skal normalt påregnes efterreguleringer på ca. 15 pct. for juli måned i de kommende måneders opgørelser. Som det fremgår af tallene er der

9 imidlertid indikationer på, at der skal knyttes et større forbehold end normalt til data for juli måned, og at behovet for en nærmere undersøgelse vurderes, når omfanget af de normale efterreguleringer er kendt.

Det må forventes, at der vil gå nogle måneder endnu inden situationen er normali- seret efter forårets konfliktperiode på arbejdsmarkedet.

I vedlagte bilagstabel vises den månedlige udvikling i antal afregnede færdigbe- handlingsdage fordelt på kommunerne. Det stigende antal færdigbehandlingsdage fordeler sig meget forskelligartet for de enkelte kommuner.

Det indstilles,

- at sundhedskoordinationsudvalget tager redegørelsen for udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter til efterretning.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 1. september 2008. Færdigbehandlede patienter pr. juli 2008. 2. Kommunefordelt oversigt over afregnede færdigbehandlede dage, januar- juli 2008.

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 6

ORIENTERING VEDR. FOREBYGGELSESPORTAL FOR REGION HO- VEDSTADEN

SAGSFREMSTILLING

På sundhedskoordinationsudvalgsmødet den 17. juni 2008 blev der forelagt et op- læg om kravspecifikation til en forebyggelsesportal. Sundhedskoordinationsudval- get besluttede, at det hurtigst muligt afklares, hvordan, hvornår, med hvilken funktionalitet og til hvilken pris portalen i givet fald kan udvikles i samarbejde med sundhed.dk.

Som udgangspunkt er sundhed.dk meget interesseret i at indgå i et samarbejde omkring udvikling af en regional forebyggelsesportal. På nuværende tidspunkt er sundhed.dk dog midt i en større omstrukturering og omlægning af deres it- løsninger, der forløber frem til årsskiftet 08/09. Sundhed.dk forventer at kunne levere en teknisk bedre og billigere løsning efter overgang til nyt system. Det nye system forventes at give bedre muligheder for bl.a. eksport af data mellem systemer og øge integrationen af informationsudveksling mellem Region Hovedstaden og sundhed.dk.

Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at svare sikkert og præcist på, hvilke muligheder sundhed.dk kan tilbyde efter deres overgang til nye systemer. Omkring årsskiftet 2008/2009 forventes sundhedskoordinationsudvalgets spørgs- mål vedr. sundhed.dk at kunne besvares.

Erfaringerne fra Koncern IT er, at så længe en forebyggelsesportal udelukkende skal kunne samle, vise og genfinde (via søgefunktion) forskellige tekststykker, så er det mindre afgørende om portalen forankres i sundhed.dk eller i Region Hoved- stadens egne systemer. Øvelsen omkring eksport af data mellem systemerne og automatiske opdateringer fra andre hjemmesider kan rent teoretisk håndteres. Kon- cern Kommunikation har i det sidste år arbejdet med eksport af data mellem hospitalerne og sundhed.dk. Dette arbejde er dog sat i bero grundet ikke tilfredsstillende kvalitet i eksporten. Ønsker man en forebyggelsesportal, der på sigt kan udvides til også at kunne udføre bestillinger/henvisninger via MedCom standarder, modtage retursvar eller se opdaterede ventelistetider, bør systemet integreres tættere til Re- gions Hovedstadens øvrige systemer. En sådan trinvis løsning vil være mere vel- placeret i regionens eget system og med eksportløsninger af udvalgte data til sundhed.dk.

På baggrund af ovenstående er der behov for en yderligere afklaring af de tekniske muligheder – og begrænsninger. Det skal afklares hvilke løsninger, der på sigt kan sikre den bedste integration mellem eksisterende systemer og en forebyggelsesportal. Der skal ligeledes lægges vægt på behovsafklaring, således at det tilgodeser både sundhedsprofessionelle, kommuner og borgere. Med udgangspunkt i kravspe- cifikationen fortsættes dialogen med hhv. Koncern IT, Koncern Kommunikation og sundhed.dk.

Det indstilles, - at arbejdet fortsættes med henblik på afklaring af behov, funktionalitet, operatio- nalitet og pris, og - at sagen forelægges igen på sundhedskoordinationsudvalgets første møde i 2009.

KONKLUSION

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 7

STATUSREDEGØRELSE FOR IMPLEMENTERING AF TIDS- OG AK- TIVITETSMÅL FOR IT-ANVENDELSE I RELATION TIL SUNDHEDS- AFTALERNE

SAGSFREMSTILLING

Sundhedskoordinationsudvalget blev på mødet den 17. juni 2008 orienteret om status i realisering af de fastlagte mål for it-anvendelsen i relation til sundhedsaftalerne. Udvalget bad om løbende statusredegørelser for at kunne følge udviklingen. Nedenfor gennemgås kort to hovedemner. Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over alle igangværende IT-opgaver med relation til sundhedsaftalerne samt status.

Implementering af de elektroniske genoptræningsplaner i Region Hovedsta- den Henover sommeren er CSC´s genoptrænings-system blevet testet. Der er stadig fejl, både i forhold til funktionalitet og i MedCom standarden (primært vedr. print). Der er ligeledes stadig problemer med integrationen med OPUS Arbejdsplads. Herudover arbejdes der på at specificere krav til, hvorledes der skal adviseres, at der er modtaget en genoptræningsplan. Når applikationen og den elektroniske for- sendelse er testet fejlfri, starter implementering i pilot 1 på Hillerød Hospital, Fy- sioterapien og Hillerød Kommune. Efter ca. fire ugers pilotdrift - køres en lignende pilotimplementering med Gentofte Hospital, Fysioterapien. Efter disse to imple- menteringsforløb vil GOP’en blive fuldt implementeret i regionen.

I de øvrige regioner er kun Fyn helt oppe at køre med elektroniske genoptrænings- planer (FynSys-system). Øvrige regioner er ligeledes undervejs i samarbejde med henholdsvis CSC Logica og Medimail.

Målet omkring fuld implementering af de elektroniske genoptræningsplaner ultimo 2008 forventes nu svære at opfylde. Presset på leverandøren omkring deadlines og leveringer fastholdes.

Udarbejdelse af detailplan for implementering af elektroniske meddelelser på hospitalerne via Samordningsudvalgene Der er nu kommet tilbagemeldinger fra næsten alle kommuner om, hvornår de kan være klar - både teknisk og organisatorisk - til at modtage/afsende adviser, GOP og korrespondancemeddelelser. Det betyder, at arbejdet intensiveres omkring en mere detaljeret planlægning af, hvordan elektroniske meddelelser skal implementeres i hospitalsregi. Planerne skal forelægges og diskuteres i Samordningsudvalgene.

Hospitalerne er godt med omkring OPUS-arbejdspladsimplementering. Implemen- teringen følger den vedlagte tidsplan (bilag 2). Nedenstående viser tidsplanen for de sidste steder, der mangler implementering af OPUS:

Hospitaler Bispebjerg Hospital 31. jan. 2009 Frederiksberg Hospital 28. feb. 2009 Amager Hospital 28. marts 2009 Hvidovre Hospital 18. april 2009

Psykiatrien NOH 27. sept. 2008 BBH (B&U), 01. nov. 2008 AH, Glostrup, Gentofte, Stolpegård og Ballerup

BBH voksne, HvH og FH 29. nov. 2008

Det indstilles,

- at sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: Bilag 1 – Oversigt over opgaver under IT-udviklingsgruppen Bilag 2 – Sammenhænge mellem kommuner og hospitaler og parathed

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 8

GENOPTRÆNING – ORIENTERING OM INITIATIVER PÅ OMRÅDET

SAGSFREMSTILLING

Der forelægges til orientering redegørelse for initiativer på genoptræningsområdet.

Implementering af snitfladekataloger på genoptræningsområdet Der er udarbejdet snitfladekatalog for sondringen mellem almen og specialiseret genoptræning. Snitfladekataloget er indarbejdet i det forslag til revideret sundhedsaftale, der nu er under politisk behandling.

Formålet med snitfladekataloget er at beskrive og tydeliggøre de faglige kriterier, der ligger til grund for sondringer mellem almen og specialiseret genoptræning indenfor specifikke diagnosegrupper. Snitfladekataloget består af 24 hoved- diagnosegrupper (nogle har det været nødvendigt at underopdele). Alle diagnoser og underdiagnoser fremgår som aktionsdiagnose, hvor de konkrete kriterier for sondringen mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning er beskrevet. Til en række af aktionsdiagnoserne er der tilknyttet en case, som forsøger at eksempli- ficere den konkrete snitflade på området.

Snitfladekataloget er blevet til i et tæt samarbejde mellem kommuner og hospitaler og bygger på faglig enighed om de konkrete snitflader.

Snitfladekataloget er blevet præsenteret for hospitaler og kommuner i forbindelse med møder i samordningsudvalgene i løbet af foråret og sommeren. Herefter er der i det enkelte udvalg aftalt konkrete lokale implementeringsplaner, der sigter på, at implementeringen vil være tilendebragt med udgangen af september 2008. Imple- menteringen er forløbet godt, og der er fundet løsninger, der tilgodeser specielle behov.

Fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning vil fremover løbende blive monitoreret.

Benchmarking af ambulant genoptræning Der er udarbejdet benchmarkingrapporter på nationalt plan og af kommunerne i hovedstadsregionen. Rapporterne bygger på tal for 2007 for de registrerede genop- træningsplaner. Rapporterne viser store forskelle mellem de enkelte hospitaler og mellem kommunerne. Da området er præget af nye og til dels uklare spilleregler,

15 som først i løbet af 2007 og starten af 2008 har fundet deres afklaring, skal rapporterne tolkes med forsigtighed.

Den administrative styregruppe følger udviklingen især gennem implementeringen af ovennævnte snitfladekatalog og den hertil hørende monitorering. Der er enighed i styregruppen om, at snitfladekataloget vil reducere forskellene på området væ- sentligt. Der skal senere udvikles forslag til tværsektorielle og tværfaglige stan- dardforløbsprogrammer og kliniske vejledninger på alle relevante genoptrænings- grupper. Udarbejdelsen af forløbsprogrammer kan være med til at sikre hensigts- mæssig, ensartet og gennemsigtig praksis i forbindelse med udarbejdelse af genop- træningsplaner. Styregruppen drøfter om dette arbejde kan fremskyndes, uden at det kolliderer med den igangværende implementering og monitorering af snitfladekataloget.

Registrering Region Hovedstaden vil fortsat have fokus på registrering og opfølgning af denne registrering. Fokus omfatter såvel registrering af genoptræningsplaner som registrering af specialiseret ambulant genoptræning. Navnlig omkring den specialiserede ambulante genoptræning har der været arbejdet med harmonisering af regi- streringspraksis (definitioner, eksempler på hvordan udført genoptræning bør ko- des mv.).

Konkret arbejdes der med følgende projekter: 1. Projekt i samarbejde med Københavns Kommune om forbedret registrering og fremsendelse af genoptræningsplaner gennem identificering af hospitalsafdelinger, hvor der er særlige problemer, og en målrettet indsats for at forbedre kvaliteten. 2. Projekt i samarbejde med regionens kommuner med det formål at afklare ande- len af genoptræning på tværs af hospitaler og kommuner indenfor udvalgte diagnoser. Projektet skal medvirke til at sætte fokus på forskelle i registrerings- og genop- træningspraksis på tværs af hospitaler og kommuner. 3. Tiltag i forbindelse med monitoreringsarbejdet som beskrevet i regionernes øko- nomiaftale for 2009. Arbejdet er forankret i arbejdsgruppen vedrørende økonomi og aktivitet under sundhedsaftalerne, hvor både region og kommuner deltager.

Det indstilles,

- at sundhedskoordinationsudvalget tager redegørelsen for aktiviteterne på genop- træningsområdet til efterretning.

KONKLUSION

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 9

ORIENTERING OM DEN REGIONALE SUNDHEDSPROFIL

SAGSFREMSTILLING

Udgivelse og lancering af sundhedsprofil 2008 Sundhedsprofilen 2008 blev lanceret på en konference torsdag den 4. september 2008 på Axelborg.

Det er den første sundhedsprofil for Region Hovedstaden. Den dækker samtlige 29 kommuner i regionen og bidrager med viden om de voksne borgeres sundhed, sy- gelighed og sundhedsadfærd.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har stået for udarbejdelsen af sundhedsprofilen. En følgegruppe bestående af repræsentanter for de 29 kommuner har bistået med kommentarer og input i relation til den kommunale anvendelse af rapporten. En tilsvarende følgegruppe med repræsentanter for Region Hovedstaden har kommenteret rapporten i relation til anvendelse i regionalt regi.

Sundhedsprofilen beskæftiger sig med demografi, sociale forhold, levevilkår, sund- hedsadfærd, generelt helbred, biologiske mål og kroniske sygdomme.

De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst med udgangspunkt i henholdsvis data fra de centrale registre samt data fra en spørgeskemaundersøgelse. Sundheds- profilen er baseret på de 1.2 million borgere i Region Hovedstaden, der er over 25 år.

Sundhedsprofilen skal fungere som planlægningsredskab både for kommunerne og regionen.

Fælles regionale sundhedsprofiler På nationalt plan har KL, staten og Danske Regioner i regi af en fælles arbejdsgruppe drøftet modeller for det fremtidige samarbejde med sundhedsprofiler. CO- WI har ydet konsulentydelser til arbejdsgruppen.

COWI har udarbejdet en rapport, som anbefaler, at det fremtidige arbejde med sundhedsprofiler forankres i regionerne at alle regioner fremover laver sundhedsprofiler at fremtidige sundhedsprofiler udarbejdes med udgangspunkt i et standard- spørgeskema

at der etableres en centraldatabase i Sundhedsstyrelsen, hvortil regionerne indsender data

KL ønsker, at indsamlingen af sundhedsprofildata bliver en statslig opgave forankret i Sundhedsstyrelsen og statslig finansieret.

Der har siden været arbejdet med at nå frem til en model for det fremtidige sund- hedsprofilarbejde, som alle parter kan tilslutte sig.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udarbejdet et aftaleudkast som fore- lægges Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde i september 2008.

Hovedindhold i forslaget til Aftaleudkast mellem KL, Danske Regioner, Ministeri- et for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen er:

Hver af de fem regioner skal gennemføre og finansiere indsamlingen af sundhedsprofiler baseret på standardspørgeskema. Den første indsamling gennemføres i 2010 og herefter hvert fjerde år. Udgifterne skønnes at udgø- re ca. 15-20 mio. kr. pr. gang Såfremt skemaet suppleres i forhold til lokale problemstillinger eller lokale indsatsområder aftales denne del lokalt mellem region og kommuner. Regi- onerne finansierer ikke opbygningen af en landsdækkende database Regionerne indberetter de indsamlede sundhedsprofildata til en national database, der placeres i Sundhedsstyrelsen Der nedsættes et koordinerende udvalg for sundhedsprofiler under sundhedsstyrelsens formandskab og med deltagelse af repræsentanter fra Dan- ske Regioner, regionerne, KL, Statens Institut for Folkesundhed og Mini- steriet for Sundhed og Forebyggelse.

Sundhedsprofil fremover Den regionale sundhedsprofil for Hovedstadsregionen forventes således at skulle koordineres med tilsvarende undersøgelser i de andre regioner første gang i 2010.

I de hidtidige sundhedsprofiler har der ikke været fokus på børn og unges sund- hedstilstand. Kommunerne i Region Hovedstaden har efterspurgt en sundhedsprofil på børn- og ungeområdet. Der udestår derfor en stillingtagen til, hvorvidt der skal udarbejdes en regional sundhedsprofil på dette område.

Det indstilles,

- at orienteringen tages til efterretning

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2008

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 10

ORIENTERING VEDR. ALMEN PRAKSIS

SAGSFREMSTILLING

På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 20. juni 2007 blev det aftalt, at der på hvert møde skal være et orienteringspunkt vedr. almen praksis.

KONKLUSION

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 11

ORIENTERING OM KRÆFTPAKKERNE I REGION HOVEDSTADEN

SAGSFREMSTILLING

Fra 1. april 2008 får patienter med enten lunge-, bryst-, tarm- eller hoved-halskræft tilbudt akut udredning og behandling af deres sygdom efter et fastlagt skema. Det sker på baggrund af den aftale, som regeringen og Danske Regioner indgik i oktober 2007 om faste patientforløb. Formålet er at forkorte ventetider og optimere arbejdsgange. Inden udgangen af 2008 skal der indføres pakkeforløb for samtlige ca. 25 kendte kræftformer.

På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 17. juni 2008 blev der givet en mundtlig orientering om implementeringen af kræftpakkerne og de udfordringer, de stiller hospitalerne i regionen, kommunerne og almen praksis overfor.

Det aftaltes, at der skulle gives en opfølgende orientering på mødet i september.

KONKLUSION

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 12

HENVENDELSE FRA LANDSFORENINGEN LÆBE-GANESPALTE

SAGSFREMSTILLING

Landsforeningen har rettet henvendelse til sundhedskoordinationsudvalget om Re- gion Hovedstadens placering af Læbe-Ganespalte Centret under Rigshospitalet. Henvendelsen vedlægges.

Læbe-ganespalte Centret henhørte inden strukturreformen under Københavns Amt. Siden 1. januar 2007 har Centret været indplaceret som en institution på sundheds- området under koncerndirektionen, v. Koncern Plan og Udvikling. Koncerndirek- tionen har besluttet, at Læbe-Ganespalte Centret med virkning fra 1. august 2008 overføres administrativt til Rigshospitalet og indplaceres organisatorisk som selv- stændig klinik under HovedOrtoCentret, der i forvejen har et tæt fagligt samarbejde med Læbe-Ganespalte Centret. Centret forbliver indtil videre på sin nuværende adresse på Rygårds Allé i Hellerup.

Placeringen er sket under hensyn til, hvor det faglige samarbejde er størst og med bevarelse af Centret som en selvstændig klinik med egen daglig leder og med egne medarbejdere.

Henvendelsen forelægges til orientering, idet stillingtagen i sagen falder uden for sundhedskoordinationsudvalgets kompetencefelt.

Landsforeningen vil blive orienteret om, at sundhedskoordinationsudvalget er blevet orienteret om henvendelsen, og at udvalget ikke har mulighed for at gå ind i sagen, der alene er et anliggende mellem regionen og Landsforeningen. Herudover vil henvendelsen blive besvaret af Region Hovedstaden.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Henvendelse af 28. juli 2008 fra Landsforeningen Læbe-Ganespalte

Den 12. september 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET

SAG NR. 13

EVENTUELT

REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.08.04

Emne: Det regionale Udviklingsråd

1 bilag

Referat fra mødet i Det Regionale Udviklingsråd tirsdag den 19. august 2008

Til stede var: Peter Sørensen, formand, Glostrup Kommune Nils Jensen, Albertslund Kommune Flemming Villadsen, Allerød Kommune Ulrik Falk-Sørensen, Ballerup Kommune Eva Roed, Brøndby Kommune Bent Belling, Egedal Kommune Hans Nissen, Fredensborg Kommune Ulla Rasmussen, Furesø Kommune Marie-Louise Andreassen, Gentofte Kommune Erling Schrøder, Gladsaxe Kommune Paula Thrane, Halsnæs Kommune Erling Hansen, Helsingør Kommune Bjarne Kaspersen Hansen, Herlev Kommune René Silword, Hillerød Kommune Helle Adelborg, Hvidovre Michael Medom Hansen, Hørsholm Kommune Niels Borre, Ishøj Kommune Ole Pass (suppl.), Rødovre Kommune Flemming Wetterstein (suppl.), Vallensbæk Kommune Bente Møller, Region Hovedstaden Serdal Benli, Region Hovedstaden Ole Hagman, DH (SIND) Jonna Karlsson, Skole og Samfund Lilian Singh (suppl.), SVID Hans Schjørmann (suppl.), LAP Ole Svendsen (suppl.), SAND - Hovedstaden John E. Hansen, Børnesagens Fællesråd

Afbud fra: Flemming Brank, Frederiksberg Kommune Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune Svend Gottlieb, Gribskov Kommune Mikkel Warming, Københavns Kommune Jørn Moos, Lyngby-Taarbæk Kommune Kjeld Jørgensen (suppl.), Lyngby-Taarbæk Kommune Britt Jensen, Rødovre Kommune Elise Andersen, Tårnby Kommune Annette Eriksen, Vallensbæk Kommune Mette Faber, DH (LEV) Frede Schultz, DH (Hjerneskadeforeningen) Marianne Rosenvold, DH (Dansk Handicap Forbund) Susanne Rohde, DH (Danmarks Psoriasisforening)

1. Orientering fra formand Peter Sørensen Formanden bød velkommen. Formanden oplyste, at der nu mangler to medlemmer til formandskabet, da Søren Grotum har meddelt, at han ikke længere kan påtage sig arbejdet i udviklingsrådet, og idet der fortsat mangler at blive udpeget et medlem fra den borgerligere fløj. Formanden oplyste herefter, at han har fået en henvendelse fra et medlem af udviklingsrådet, som ønsker mødedatoerne flyttet fra om tirsdagen, hvor hun arbejder. Formanden oplyste hertil, at de allerede planlagte møder ikke flyttes, men at man vil være opmærksom på ønsket, når der skal fastsættes ny mødedatoer. Med hensyn til den debat, der har været omkring udviklingsrådenes virke, bemærkede formanden, at han har drøftet dette med formændene for de andre udviklingsråd. Der er enighed om, at udviklingsrådene løfter den opgave, som de er pålagt af ministerierne. 2. Orientering fra sekretariatet Sekretariatet oplyste, at man er godt i gang med evalueringen af spørgeskemaerne. I den forbindelse har 3 tilfældigt udvalgte kommuner lovet, at de gerne vil deltage i et møde, hvor de kommer med kommentarer til de tre skemaer. Evalueringen sker tillige i sekretariaternes netværksgruppe i september måned. Forinden har netværksgruppen den 25. august 2008 et møde med Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet og Servicestyrelsen omkring udviklingsrådenes redegørelser. I den forbindelse vil netværksgruppen igen gøre opmærksom på problemerne ved at anvende CIAS-data, henset til indberetningsform, at der er tale om ubearbejdede udtræk samt at svarprocenten er lav/svingende. Svarprocenten har også i de første kvartaler i 2008 været lav. Sekretariatet oplyste, at man ikke har glemt, at der har været tekniske problemer i forbindelse med kommunernes indtastning i skemaerne. F.eks. oplevede nogle kommuner, at indtastede oplysninger gik tabt, hvis flere medarbejdere arbejdede i et skema på samme tid. – De tekniske problemer er taget op med Interressearch, som står for den tekniske side af skemaerne. Interressearch har allerede lovet, at tage hånd om problemerne, så de ikke vil opstå, når kommunerne skal i gang med at udfylde spørgeskemaerne vedrørende 2008. Sekretariatet bemærkede, at man fortsat er opmærksom på, at den af ministerierne fastsatte tidsplan for udfærdigelse af kommunernes redegørelser til udviklingsrådene, har været meget stram, på kanten af det urealistiske. Sekretariaterne har, som kommunerne, gjort ministerierne opmærksom på dette. Sekretariaternes tidsplan har imidlertid også været præget af et stort tidspres. - Således har sekretariatet bl.a. brugt meget tid på at holde møder i sekretariaternes netværksgruppe og med Servicestyrelsen bl.a. med henblik på at finde alternative fremstillingsformer inden for de givne tekniske rammer. Sekretariat har herudover brugt meget tid på finde kontaktpersoner i kommunerne. Der er brugt halve og hele uger på at få dette på plads. Opgaven blev ikke nemmere af, at en del kommuner ikke havde kendskab til deres opgave i forbindelse med udviklingsrådets arbejde, hvilket gjorde det krævende at få informationer til og fra kommunerne. I slutfasen blev tidspresset i vores region ikke mindre af, at vi skulle bruge de første 10 dage efter 1. marts 2008 (som var fristen for kommunernes indberetning) på at rykke de kommuner, der ikke havde svaret. Herefter var der en del tekniske problemer omkring at få samkørt indberetningerne i den fælles database. 3. Evaluering af processen omkring UR-redegørelsen for 2007 Flere medlemmer ønskede at drøfte den urealistiske tidsplan, som er lagt for kommunernes arbejde med redegørelserne til udviklingsrådet. Det blev tillige påpeget, at kommunernes arbejde med indberetning til forskellige instanser er meget, meget tidskrævende. Hertil bemærkede formanden, at han har svært ved at forstille sig, at ministerierne tager den over for dem fremsatte kritik af tidsplanen så alvorligt, at denne ændres. Det må således forventes, at tidsplanen i forhold til redegørelsen for 2008 vil blive lige så stram, som den for 2007. Med hensyn til indberetningsopgavernes omfang bemærkede formanden, at det kan overvejes eventuelt at høre KL, om KL’s arbejde omkring forenkling af kommunernes indberetningsopgaver vil kunne speedes op. 4. Drøftelse af de indkomne svar på spørgsmålet om placering af vanskelige beboere med flere diagnoser Der var enighed om, at problemerne omkring placering af vanskelige borgere med flere diagnoser, ikke er et nyt problem, som hidrører fra strukturreformen. Et medlem bemærkede, at problemet kan opleves lidt anderledes i dag, da amtet, som tidligere havde forsyningsansvaret, var forholdsvis fleksibel i forhold til at tage borgere ind, som ikke helt passede i målgruppen for et bestemt tilbud. – Hertil foreslog formanden, at det må drøftes i kommunerne, hvorvidt man i visitationen til de enkelte tilbud er fleksibel nok. Med hensyn til den tidligere udviste fleksibilitet oplystes det fra en kommunes side, at man efter at have overtaget driftsansvaret på nogle tidligere amtslige tilbud var blevet opmærksom på, at man havde borgere placeret i tilbud, hvor de ikke hørte til målgruppen. Man forsørger nu at rette op på dette. – Et medlem bemærkede hertil, at det i mange situationer kan være vanskeligt at finde et optimalt tilbud, da det ikke altid eksisterer. Et andet medlem tilføjede, at dette i nogle tilfælde betyder, at man forsøger at løse problemet med placeringen i familie-regi, hvilket er en dyr løsning for kommunen. Et medlem bemærkede, at en del vanskelige borgere ikke har fået stillet en diagnose evt. flere men alene er blevet ”kategoriseret”. Hertil bemærkede et medlem, at det er vigtigt at huske, at en diagnose ikke er det samme som en facitliste på hvilken hjælp/hvilket tilbud, der skal gives. Borgere med samme diagnose kan have meget forskellige behov for hjælp. Det blev under mødet bemærket, at et problem nok også er, at mange kommuner ikke er interesserede i at oprette meget specielle tilbud. Det kan være vanskeligt at forudse, hvorvidt der er efterspørgsel efter pladserne i sådanne tilbud. – Formanden bemærkede hertil, at det netop derfor er vigtigt, at kommunerne indberetter deres CIAS-tal, så kommunernes behov for pladser afdækkes. Formanden tilføjede, at sandsynliggøres behovet for oprettelse af et særligt tilbud, er kommunerne også indstillet på at oprette dette, hvilket i så fald skal ske via rammeaftalen. Et tredje problem, som blev påpeget under mødet, er, at det ikke er nemt at rekruttere medarbejdere til botilbud for borgere med flere diagnoser. Herudover påpegedes det af flere medlemmer, at det er vanskeligt at finde egnede tilbud til borgere med flere diagnoser i Tilbudsportalen. Søgefunktionen er ikke god nok. Det blev foreslået, at denne problemstilling forsøges drøftet med Tilbudsportalen/Servicestyrelsen på næste møde i udviklingsrådet. Formanden konkluderede afslutningsvis, at sekretariatet snarest muligt skal invitere Tilbudsportalen til næste møde i udviklingsrådet, så problemerne omkring at søge egnede tilbud til vanskelige borgere med flere diagnoser kan drøftes. Endvidere vil sekretariatet rykke de kommuner, der endnu ikke har besvaret spørgsmålet omkring placering af vanskelige borgere, således at disse kommuners svar vil kunne inddrages i den videre drøftelse af problemet. 5. Eventuelt Intet at bemærke. 6. Næste møde Næste møde i udviklingsrådet er tirsdag den 4. november 2008, kl. 15-17, i ”Salen” Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj.

Mette Bygvraa Jønsson / Eva Maegaard referenter REGION HOVEDSTADEN

Forretningsudvalgets møde den 16. september 2008

Meddelelse nr. 31.08.06

Emne: Møde i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

1 bilag

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer 107178-350299 THECA

Bestyrelsen 11. september 2008 MLL

Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 11. september 2008

Til stede var Finn Aaberg, Knud Larsen, Evan Lynnerup, Hans Toft, Jesper Christen- sen, Kaj Petersen, Olav Aaen, Michael Lange som suppleant for Bent Larsen og med- arbejderobservatør Thomas Damkjær Pedersen.

Der var afbud fra Bent Larsen og Ole Find Jensen samt Ole Find Jensens suppleant.

01 Dagsorden 11. september 2008

Dagsordenen blev godkendt.

02 Meddelelser fra formanden

Meddelelser om trafikselskabernes møde med transportministeren den 19. august 2008, korrespondance med borgmester Allan Holst, Dragør, status for direktøransættelse, suppleant for Bent Larsen og finanslovforslaget for 2009 omdelt.

03 Meddelelser fra direktionen

Meddelelser om Driftsrapport september 2008, Busdriftens servicegrad, Bonusudbetaling i september, Forsøg med egenkontrol på linje 5A ophævet, Salg af Østtrafik A/S, Kompensati- on til busoperatørerne for energiafgifter, Status for erhvervskortet og Nyt fra de øvrige trafik- selskaber omdelt.

Trafikselskabet Movia 1/8 Direktionen Sagsnummer 107178-350299 THECA

04 Øvrige punkter til orientering

 Orientering om deltagelse i forsøg med blindes anvendelse af handi- capordningen

Notat udsendt til mødet

 Kontantbillet via SMS og ”SMS-din-bus”

Notat om pilotforsøg med sms-billetter var udsendt til mødet.

Salgs- og marketingchef Anette Haugaard Nielsen gennemgik principperne for sms-billetter og sms-tjenesten vedrørende information om næste bus.

 Status for sammenlægning af de tre handicapordninger i Østdanmark

Notat udsendt til mødet.

Indgår i dagsordenen til repræsentantskabsmødet i november 2008.

 Orientering om rejsekort

Notat udsendt til mødet. Johannes Sloth supplerede den skriftlige orientering.

05 Økonomirapportering 2008.3

Indstilling:

Direktionen indstiller, at

 Økonomirapport 2008.3 tages til efterretning og tilgår kommuner og regioner.

Beslutning:

Tiltrådt.

2/8 Sagsnummer 107178-350299 THECA

06 Justering af betalingerne for september - december 2008

Indstilling:

Direktionen indstiller,

 at kommunernes og regionernes betalinger til Movia for perioden september – december 2008 justeres med henblik på at neutralisere den likviditetsmæssige effekt af, at refusion for energiafgift m.v. i den kollektive bustrafik er bortfaldet pr. 1. september 2008, og

 at justeringen sker ved en samlet á conto opgørelse og afregning af den energiaf- giftsbetingede merudgift i perioden i januar 2009 med gyldighed i regnskabet for 2008.

Beslutning:

Tiltrådt, idet indstillingens 2. del præciseres således, at kommunerne og regionerne fakture- res ved årets udgang, og at udgiften vedrører regnskabsåret 2008.

07 Budget 2009 2. behandling

Indstilling:

Direktionen indstiller,

 At budgetforslaget vedtages som det foreligger med 2 versioner

 At version 1 er gældende, indtil der foreligger en afklaring på fordelingen mellem ru- tespecifikke udgifter og administrationsudgifter.

Beslutning:

Bestyrelsen besluttede, at såfremt Statsforvaltningen ikke har afgjort spørgsmålet om række- vidden af vedtægtens § 18, stk. 2 inden den 16. september 2008, udsendes begge versioner af budgettet til kommunerne og regionerne i henhold til fristen herfor, idet kommunerne og regionerne gøres opmærksom på, at et flertal af bestyrelsen stemte for budgettets version 2, men at 2 medlemmer af bestyrelsen ikke kunne tilslutte sig dette, idet de henviste til vedtæg-

3/8 Sagsnummer 107178-350299 THECA tens § 18, stk. 2. Snarest muligt efter modtagelsen af Statsforvaltningens afgørelse meddeler Movia kommunerne og regionerne resultatet heraf og konsekvensen for budgettet for 2009.

08 Takst 09

Indstilling:

Direktionen indstiller, at:

 vedlagte takstforslag for lokale rejser i takstområde Hovedstad vedtages  vedlagte takstforslag for lokale rejser i takstområde Syd vedtages  vedlagte takstforslag for lokale rejser i takstområde Vest vedtages  takstforslag for grænsekrydsende rejser med tog mellem de tre takstområder vedtages

Beslutning:

Tiltrådt.

09. Lokalbanekontrakter. Førstebehandling

Indstilling:

Direktionen indstiller

 At udarbejdelsen og forhandling af trafikkontrakterne for lokalbanerne baserer sig på de i sagsdokumentet foreslåede kontraktprincipper, og at de færdigforhandlede kon- trakter forelægges bestyrelsen på bestyrelsesmødet 4.december 2008.

Beslutning:

Tiltrådt.

Kaj Petersen sagde med henvisning til budget 2009, at det efter hans opfattelse ikke var rea- listisk at opnå den forudsatte synergigevinst på 5 mio. kr. på lokalbanerne.

4/8 Sagsnummer 107178-350299 THECA

10. Sammensætning af bestyrelserne i de nye lokalbaneselskaber

Indstilling:

Direktionen indstiller

 At bestyrelserne i de to nye lokalbaneselskaber sammensættes under hensyntagen til regionernes høringssvar

 At direktionen bemyndiges til på den stiftende generalforsamling i de nye selskaber at stille forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer med orientering til Movias bestyrelse på det efterfølgende bestyrelsesmøde

Beslutning:

Tiltrådt.

11. Anmodning om udtalelse vedrørende Næstved - Slagelse banen

Indstilling:

Direktionen indstiller,

 at Movia indgår aftale med Region Sjælland om at gennemføre en opdateret analyse af de trafikale og økonomiske muligheder for at reaktivere den nedlagte banestræk- ning Næstved – Slagelse og at resultatet af denne analyse indgår i udtalelsen til Næstved kommune. Udkast til udtalelse forelægges bestyrelsen til godkendelse.

Beslutning:

Tiltrådt.

5/8 Sagsnummer 107178-350299 THECA

12. Forslag til ændring af bestillingstider og takster for brugere af den åbne ordning

Indstilling:

Direktionen indstiller:

 at tidspunktet for personlig bestilling af kørsel i Flextrafik som åben bruger ændres fra 8.00-20.00 til 8.00-16.00 alle dage hele året med mulighed for ændrede vilkår for bestilling på særskilte dage, som f.eks. den 24. december.

 at takstsystemet for åbne brugere ændres fra det nuværende takstsystem baseret på tid til et takstsystem baseret på kilometer i lighed med det system, som handicapord- ningen overgår til fra 31. oktober 2008

 at taksten for åbne brugere fastsættes til 35 kr. for rejser på 5 km eller herunder og 7 kr. pr km for rejser ud over 5 km.

 at taksten for ledsagere er halvdelen af taksten for den rejsende.

 at ændringerne gennemføres fra 31. oktober 2008.

 at betjeningstidsrummet, hvor der tilbydes kørsel, fastholdes alle dage kl. 6-23 – dog med stærkt begrænset mulighed for at benytte ordningen på udvalgte dage som f.eks. den 24/12 eller 31/12, idet den siddende patientbefordring og især handicap- kunder har højere prioritet hvad angår disponering af vogne.

Beslutning:

Tiltrådt.

13. Fordelingsøkonomi i handicapkørsel - Anden behandling

Indstilling:

Direktionen indstiller, at

 økonomifordelingsmodellen for handicapkørsel endelig godkendes og tages i brug ved årsskiftet 2008/2009.

6/8 Sagsnummer 107178-350299 THECA

Beslutning:

Tiltrådt.

14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018

Indstilling:

Direktionen indstiller, at

 Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overens- stemmelse med vedlagte udkast

Beslutning:

Tiltrådt.

15 Udbudsstrategi

Indstilling:

Direktionen indstiller,

 at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

Beslutning:

Tiltrådt.

Michael Lange understregede behovet for, at miljøhensyn får en tydelig placering i udbudsstrategien.

7/8 Sagsnummer 107178-350299 THECA

16 Mødeplan 2009

Indstilling:

Direktionen indstiller,

 at udkast til mødeplan drøftes.

Beslutning:

Forslaget til mødeplan tiltrådt, idet det planlagte repræsentantskabsmøde i november 2009 søges holdt den 22. oktober 2009.

17 Eventuelt

Knud Larsen spurgte, om der er legal mulighed for Vordingborg Kommune for at indføre gra- tis telebuskørsel på Møn.

Johannes Sloth bekræftede, at det er muligt.

Mødet slut klokken 11.00

8/8