Trafikplan 2016 Indhold
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Trafikplan 2016 Indhold Forord 3 6 Movias mobilitetsløsninger 55 6.1 Lokalt mobilitetsarbejde 56 1 Udfordringer og indsatsområder 4 6.2 Flextur og Den samlede rejse 57 1.1 Passagergrundlag 6 6.3 Visiteret Flextrafik og Kommunebus 60 1.2 Mobilitet og fremkommelighed 7 1.3 Klima og miljø 8 7 +Way og BRT 63 1.4 Økonomi og produktivitet 8 7.1 Strategisk udviklingsplan 64 1.5 Passagerer og tilfredshed 10 7.2 Udbredelsen af +Way og BRT 70 Læsevejledning 12 8 Busdrift i tyndt befolkede områder 72 8.1 Status og udfordringer 73 2 Det strategiske net 13 8.2 Strategisk udviklingsplan 75 2.1 Hvad er det strategiske net? 15 2.2 Trafikken i det strategiske net 18 9 Terminaler og stoppesteder 79 2.3 Det strategiske net i Region Sjælland 19 9.1 Anlægspuljen 80 2.4 Det strategiske net i Region 9.2 Stoppesteder i det strategiske net 81 Hovedstaden 2016-19 20 9.3 Strategisk udviklingsplan 82 2.5 Det strategiske net i Region 9.4 Fælles indkøb 84 Hovedstaden efter 2019 21 9.5 Fælles passagerinformation i DOT 85 2.6 Budgetoverslag 27 9.6 Nye knudepunkter efter 2019 85 3 Et effektivt bus- og lokalbanesystem 28 Bilag 86 3.1 Udvikling i passagertallet 29 3.2 Produktivitetsudvikling 34 4 Mere tilfredse passagerer 39 4.1 Status og udfordringer 40 4.2 Fremkommelighed 42 4.3 Takst Sjælland 2016 45 4.4 Din Offentlige Transport (DOT) 46 4.5 Trafikinformation 46 4.6 Terminaler i det strategiske net 48 5 Klimavenlig busdrift 49 5.1 Status og målsætninger 50 5.2 To scenarier for 2030 51 5.3 Miljømål for Flextrafik og lokalbaner 54 Movia – Trafikplan 2016 2/93 Forord Hver dag foretager borgerne i Movias område trafik bedst muligt, så der skabes maksimal værdi knap en million rejser med bus, tog og metro for at for flest mulige passagerer. komme frem og tilbage mellem boliger, arbejds- pladser, uddannelsesinstitutioner og fritidsakti- Det betyder blandt andet, at Movia erstatter den viteter. Et velfungerende kollektivt trafiksystem hidtidige passagermålsætning med nye effektivi- er en afgørende forudsætning for, at samfundet tetsmål for de forskellige dele af nettet i Movias fungerer. område. Movia har ansvaret for at sikre, at busser og lokal- Movia vil frem mod 2020 arbejde for at sikre, at tog er tidssvarende, omkostningseffektive, miljø- det samlede kollektive trafiktilbud er så enkelt, rigtige, kundevenlige – og bedst muligt integreret effektivt, gennemskueligt og pålideligt som med den øvrige individuelle og kollektive trafik. muligt. De konkrete indsatsområder omfatter blandt andet et nyt fælles takstsystem, der vil Betingelserne for at løse denne opgave ændrer gøre billetpriserne mere enkle og gennemskuelige, sig hele tiden: Et snævert økonomisk råderum i en række fremkommelighedstiltag, der sikrer, at kommuner og regioner, trængselsproblemer i og trafikken i højere grad afvikles på buspassage- omkring de store byer samt et skærpet fokus på rernes præmisser, samt det nye DOT-samarbejde, transportsektorens miljø- og klimapåvirkning stil- der skal gøre det samlede kollektive trafiksystem ler nye krav til den strategiske planlægning. mere brugervenligt og tilgængeligt – også digitalt. Movia dækker et stort og varieret geografisk Movia har siden forrige trafikplan formået at område, der spænder fra det tætbefolkede hoved- nedbringe bussernes samlede klima- og miljøpå- stads område til tyndtbefolkede områder med virkning betragteligt. Med Trafikplan 2016 hæves langt til stationer og større byer. ambitionsniveauet yderligere med en målsætning om, at busdriften skal være helt fossilfri allerede Det betyder, at Movias trafikbetjening skal tilgo- i 2030. dese meget forskellige hensyn. Trafikplan 2016 er blevet til på baggrund af en I og omkring hovedstadsområdet investeres der omfattende dialog med politikere og fagpersoner betydeligt i at udbygge den kollektive infrastruk- i kommuner og regioner, der er kommet med en tur: Etableringen af Metro Cityringen, Letbanen i lang række kommentarer, spørgsmål og forbed- Ring 3 og København-Ringsted-banen vil give et ringsforslag. Vi vil gerne benytte lejligheden til at velkomment løft til den kollektive trafik som hel- takke for alle konstruktive og kritiske indspil. De hed. For Movia er det en anledning til at overveje, er så vidt muligt indarbejdet i Trafikplanen. hvordan nettet af busser og lokaltog kan tilpas- ses, så det spiller bedst muligt sammen med de Samarbejde – mellem Movia, kommuner, regioner nye baneløsninger. og andre trafikpolitiske aktører – bliver en vigtig forudsætning for at indfri Trafikplanens målsæt- I tyndt befolkede områder skal Movias trafiktilbud ninger. Movia har en ambition om at spille en aktiv på én gang imødekomme lokale transportbehov og rolle i det samarbejde – ikke bare som ”leveran- binde dem sammen med det øvrige net for at sikre dør” af bus- og banedrift, men som en aktiv rådgi- mobiliteten på tværs af kommuner og regioner. ver og sparringspartner, der kan hjælpe kommuner og regioner med at udvikle og implementere de Trafikplan 2016 beskriver hovedlinjerne i Movias bedst mulige kollektive trafikløsninger, både lokalt strategiske udviklingsarbejde i de kommende år. og på tværs af hele Movias område. Den tager afsæt i kommunernes og regionernes ønske om at udnytte ressourcerne i den kollektive Thomas Gyldal Petersen, formand Per Hovmand, næstformand Movia – Trafikplan 2016 3/93 Kapitel 1: Udfordringer og indsatsområder Movia – Trafikplan 2016 4/93/80 Kapitel 1: Udfordringer og indsatsområder Den kollektive trafik står foran en periode med nye udfordringer og store forandringer. At udvikle og forbedre den kollektive trafikbetjening kræver et stærkt og tæt samarbejde mellem mange aktører. Den kollektive trafik har direkte indflydelse på • Stramme økonomiske rammer i regioner og mange borgeres hverdag. Samtidig har det kol- kommuner stiller øgede krav til omkostnings- lektive trafiksystem stor betydning for mobilitet, effektivitet og produktivitet. Det giver anled- miljø, vækst og velstand i hele samfundet. Derfor ning til at tænke i nye løsninger, der maksi- må den løbende udvikling og forbedring af den merer samspillet mellem de forskellige dele kollektive trafikbetjening fokusere på mange af nettet og giver borgerne den bedst mulige niveauer. trafikbetjening inden for de givne økonomiske rammer. Det kræver samarbejde mellem mange aktører. Movia skaber rammer for samarbejdet mellem • Som enhver offentlig servicevirksomhed skal kommuner og regioner i Movias område og indgår Movia leve op til nye behov og forventninger samtidig i en tæt dialog med andre interessenter. blandt kunderne – fra digitale selvbetjenings- Det giver et stærkt udgangspunkt for at møde de og informationsløsninger til tidssvarende ind- kommende års udfordringer og muligheder: retning af terminaler og stoppesteder. Der er brug for at styrke kundeoplevelsen før, under • En række betydelige investeringer i banenettet og efter rejsen. lægger op til ændringer af det underliggende kollektive trafiksystem. Denne tilpasningspro- I mange tilfælde går muligheder og udfordrin- ces kan øge den samlede værdi af den kollek- ger hånd i hånd: Produktivitetsforbedringer, der tive transport og gøre trafikbetjeningen mere sikrer en bedre udnyttelse af bustimerne, gavner effektiv og attraktiv for brugerne. både økonomi og miljø. Initiativer, der forbedrer fremkommeligheden, øger den oplevede værdi • Stigende trængsel i og omkring de store byer for passagererne, styrker passagergrundlaget og kalder på nye mobilitets- og fremkommelig- bidrager til at nedbringe trængselsproblemerne. hedsløsninger, hvis den kollektive trafik skal Og tilpasning af busdriften, så den spiller optimalt forblive et attraktivt alternativ til privatbilisme. sammen med banetrafikken, øger samfundets, Det er en opgave, der skal løses i et bredt sam- borgernes og virksomhedernes udbytte af de kol- arbejde mellem trafikselskaber, kommuner, lektive trafikinvesteringer. regioner og andre aktører. Trafikplan 2016 fastlægger hovedlinjerne i Movias • Den kollektive trafik kan bidrage til at ned- strategi på de vigtigste indsatsområder. Den gør bringe transportsektorens samlede klima- og status over den hidtidige udvikling på de enkelte miljøpåvirkning – dels ved at tiltrække flere områder, opstiller målsætninger for indsatsen på passagerer til de kollektive løsninger, dels ved kort og langt sigt og beskriver de vigtigste kon- at forbedre køretøjernes miljøegenskaber. krete tiltag frem mod 2020. Movia er langt fremme på området og vil gerne hæve ambitionsniveauet yderligere. Movia – Trafikplan 2016 5/93 antallet af buspassagerer betydeligt. Se tidslinje 1.1 Passagergrundlag på næste side. Den samlede vækst i den kollektive trafik har i I centralkommunerne vil baneprojekterne bidrage perioden 2012-15 været mindre end forventet. til at øge det samlede kollektive passagertal. Men Det skyldes især, at passagervæksten i hoved- buspassagertallet vil falde, fordi Cityringen over- stadsområdet har været beskeden. Her er det tager kundeunderlaget på nogle af de mest travle samlede passagertal i den kollektive trafik steget buslinjer i København. med 3,6 pct. i perioden. Udviklingen dækker over betydelige forskelle mellem de forskellige kollek- I den øvrige del af hovedstadsområdet og på Sjæl- tive trafikformer. Mens S-tog og Metro har haft en land er baneprojekterne, ikke mindst København- vækst på 5-15 pct., har både busser og regionaltog Ringsted-banen, til gunst for bustrafikken, da de oplevet en lille tilbagegang. antages at styrke bussernes funktion som til- og frabringer. Den kollektive trafiks markedsandele Den kollektive trafik står stærkest, når det gælder Tilpasning