Fremtidens natur i Fredensborg Kommune
Fremtidens natur i Fredensborg Kommune anmarks Naturfredningsfor- Foreningen arbejder især med den Du har brug for naturen. Dening er Danmarks største danske natur og mulighederne for Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i at opleve den, men er også engage- 1911 og har i dag en afdeling i alle ret internationalt. Indhold Danmarks Naturfredningsforening landets kommuner. I arbejdet med den danske natur Tlf. 39 17 40 00 Side Foreningens overordnede og lang- søger Danmarks Naturfrednings- [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver forening at sikre, at tabet af den www.dn.dk Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening med denne naturplan? ...... 4 et bæredygtigt samfund med et biologiske mangfoldighed standser. smukt og varieret landskab, en rig Derfor beskæftiger foreningen sig Sammenfatning ...... 5 og mangfoldig natur og et rent og også med landbrugets og skovbru- sundt miljø. gets produktionsmetoder, der har Landskabet og historien ...... 6 Vi arbejder for befolkningens mu- afgørende indflydelse på naturens ligheder for gode naturoplevelser vilkår. Naturtyperne ...... 10 og med emner som naturbeskyttel- se, miljøbeskyttelse, planlægning, Planter og dyr ...... 20 adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Det åbne land ...... 23 Foreningen har ca. 140.000 med- lemmer, heraf ca. 1500 medlemmer Bynær natur ...... 26 i Fredensborgafdelingen, hvilket svarer til ca. 9 % af husstandene i Sammenhængende natur ...... 27 kommunen. Danmarks Naturfredningsforenings generelle forslag til naturforbedringer ...... 34
Hvordan forvaltes naturen i Danmark? ...... 34
Litteraturliste ...... 35
© Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening · Tlf. 39 17 40 00 · [email protected] · www.dn.dk Illustrationer: Otto C. Vang, Bente Willumsen, Niels Hald samt Naturnet Tekst: Lokalkomiteerne i Fredensborg-Humlebæk og Karlebo. Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Stejlepladsen ved Gl. Humlebæk Fiskeleje. Her mødes skov og strand, bebyggelse og natur, fortid og nutid.
Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Hvad vil Danmarks Sammenfatning Naturfredningsforening med denne naturplan?
Landskab ved Gunderød. Hvis drænene lukkes, kan en fugtig lavning på marken med tiden blive et værdifuldt levested for planter og dyr. Den kan så fungere som ”trædesten” og lette planter og dyrs spredning.
Naturen kræver variation. Et rigt og I det følgende behandles de na- varieret udbud af levesteder er en turtyper, der findes i kommunen. • Byspredningen skal ophøre forudsætning for et alsidigt plante- Der gøres status for såvel sjældne og erstattes af byfortætning. og dyreliv. Naturen kræver også arter som for invasive arter, der Planlovens bestemmelser om plads. Planter og dyr kræver plads truer den oprindelige natur. Det bebyggelse m.v. i det åbne land Land møder by, Nivå. for at overleve. Plads er også nød- åbne land og mulighederne for skal administreres restriktivt vendig, hvis vi mennesker for alvor at færdes dér diskuteres, og den • I de nævnte tre landskabsstrøg Danmarks Naturfredningsforening sammenhæng mellem de små år, og kommuneplanerne tegner skal kunne opleve glæden ved bynære natur behandles. Tre land- opfordres lodsejerne til at med- udgav i 2004 bogen ”Fremtidens vandløb, vandhullerne, moserne og desværre et billede af en fortsat at færdes i naturen. skabsstrøg beskrives, hvor der virke til, at der etableres dyrk- natur i Danmark”. Bogen viser, hvor skovene, der i dag ligger isoleret, udvikling i samme retning. Ønsker bør gøres en særlig indsats for at ningsfri zoner, dvs. områder uden Danmark nationalt og internatio- omgivet af dyrkede marker. På den vi, at vores kommune skal bevares Det kan kort udtrykkes således: skabe større sammenhæng mel- jordbehandling, gødskning og nalt har ansvar for at skabe bedre måde vil der også blive skabt sam- som ”grøn”, kan denne urbanisering lem naturområderne: Nivådalen anvendelse af bekæmpelsesmid- forhold for naturen. Den beskriver menhæng mellem Øresundskysten ikke fortsætte, men må erstattes • Bevar mangfoldigheden af natur- fra Øresund til skovene omkring ler, så der skabes spredningskor- de vigtigste naturområder og stiller og de store naturområder inde i af byfortætning. Samtidig må der typer Esrum Sø; mod nord et strøg fra ridorer for plante- og dyreliv forslag om nationalparker og større landet, Gribskov, Esrum Sø og Store ydes en vedvarende og helhjertet • Skab mere plads til naturen Humlebæk til Esrum Sø; og mod • Langstrup og Lønholt moser skal naturgenopretningsprojekter. Dyrehave. Det vil medføre et rigere indsats for at beskytte og pleje de • Skab større sammenhængende vest et strøg fra Esrum Sø til Tok- retableres som et værdifuldt Som noget helt nyt og meget vig- plante- og dyreliv og give os mulig- eksisterende naturområder og for naturområder kekøb Hegn. naturområde tigt stiller bogen også forslag om at hed for at opleve en mere storslået at genoprette nogle af de områder, • Undgå en yderligere fragmente- For hvert afsnit stiller Danmarks • Der skal udarbejdes plejeplaner skabe et grønt naturnetværk, som natur. hvor der var natur for to eller tre ring (opsplitning) af naturarealer Naturfredningsforening forslag og foretages pleje af moser, binder de større danske naturområ- Det skal også sikres, at grundvan- generationer siden. • Skab et netværk af sprednings- om, hvad der kan – og bør – gøres enge, overdrev, bynær natur, der sammen og derved gør naturen det og de sårbare naturområder ikke muligheder for planter og dyr for at forbedre naturforholdene i vejkanter og kommunalt ejede mere robust. lider skade ved udledning af spilde- Formålet med dette hefte er at overensstemmelse med de oven- skove Men Danmarks Naturfredningsfor- vand eller ved tilførsel af nærings- beskrive naturforholdene i Fredens- Danmarks Naturfredningsforening nævnte fem punkter. I dette sam- • Rørlagte vandløb skal frilægges, ening ønsker også at give sit bud på, stoffer fra landbruget. Store arealer, borg Kommune og komme med kon- har gennemgået naturforholdene menfattende afsnit skal blot de og de fysiske forhold i vandlø- hvad der kan gøres lokalt i den nye især langs Nive Å, er af denne grund krete forslag til, hvorledes naturen i Fredensborg Kommune og kan vigtigste nævnes: bene skal generelt forbedres Fredensborg Kommune til glæde for blevet udpeget som ”Særligt føl- kan få det bedre, end den har det i konstatere, at vores kommune rum- • Private initiativer som græsser- planter, dyr og mennesker. somme landbrugsområder” (SFL). dag, navnlig gennem oprettelsen af mer store landskabelige, biologiske laug og høslætlaug skal støttes Endelig er det vigtigt at sikre de større, sammenhængende natur- og rekreative værdier – og har et økonomisk. Det samme gælder Smukke landskaber og rig natur rekreative oplevelser. Alle men- områder. potentiale for endnu mere værdifuld grupper, der arbejder med be- Der er mange smukke landskaber i nesker får det godt ved at færdes i Heftet er udarbejdet af Danmarks natur til gavn og glæde for kommu- kæmpelse af invasive arter eller Fredensborg Kommune. Tænk blot naturen. Stinettet skal udbygges, Naturfredningsforenings afdeling i nens indbyggere. Men både bevarel- udarbejdelse af naturplaner på Øresundskysten, de grønne så det bliver muligt for alle kom- Fredensborg Kommune. sen af de eksisterende naturværdi- • Stisystemerne skal udbygges ådale, skovene og Esrum Sø. munens borgere at komme ud i Vi ønsker at takke museumsin- er og realiseringen af de potentielle med henblik på at gøre det mu- Der er også rig natur i kommunen. naturen. spektør Ole Lass Jensen og lærer naturværdier forudsætter en aktiv ligt at færdes gennem det åbne Men naturen kunne have det bedre. De fire store bysamfund, Fredens- Karsten Winding for værdifuld og løbende indsats fra kommunens land til fods, på cykel og til hest. Der er behov for en mere sammen- borg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, medvirken. og borgernes side. hængende natur. Der skal skabes er vokset betydeligt i de senere
Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Landskabet og historien
Landskabet i Fredensborg Kommune bagesmeltningen skete ikke jævnt, tilbage. Store dele af Fredensborg er smukt og varieret. Og ikke alene men blev afbrudt af flere mindre Kommune er i øvrigt præget af er det smukt. Det har på afgørende genfremstød, hvor gletscherne dødis, efterladt af de forskellige is- måde haft indflydelse på plante- og skubbede allerede aflejret mate- strømme. Dødisen har skabt et små- dyrelivet og har også været med til riale op i langstrakte bakkedrag. bakket landskab fuldt af afløbsløse at forme tilværelsen for de menne- Et af disse bakkedrag, dannet for lavninger med småsøer og vandhul- sker, der til skiftende tider har slået omkring 20.000 år siden, kan følges ler. Typiske dødislandskaber findes sig ned i denne del af Nordsjælland. fra den sjællandske nordkyst ned for eksempel omkring Langerød og Omvendt har menneskene også på- gennem Gribskov, Store Dyrehave nord for Fredtofte. virket plante- og dyreliv, ikke mindst og Kirkelte Hegn og videre mod syd For 17.000 – 16.000 år siden var i de seneste 50–100 år. til Rude Skov og Dyrehaven. Bak- Nordsjælland blevet isfrit. Isranden kerne i Gribskov hører til de højeste, befandt sig syd for København, Fra istid til nutid og man må formode, at en del af og smeltevandet strømmede ud Landskabet har også sin egen histo- materialet stammer fra det område, i et Øresund, der har været fyldt rie. Som vi kender det, er det hoved- der i dag rummer Esrum Sø. med drivende isbjerge. Med smel- sageligt skabt i slutningen af sidste De øvrige isfremstød har ikke i tevandet fulgte store mængder af istid, da gletschere for knap 30.000 samme grad som nordøstisen ef- opslemmet ler, der sank til bunds, år siden nåede frem til det danske terladt sig spor i landskabet i vores hvor vandstrømmen blev mere område, først fra nord og derefter del af Nordsjælland. For de senere rolig. Det er disse leraflejringer, der fra nordøst, øst og sydøst. Nord- isstrømmes vedkommende kan det i nyere tid har dannet grundlag for østisen nåede frem til den såkaldte skyldes, at underlaget var beskyt- en omfattende teglværksindustri, hovedopholdslinie, der kan følges tet af dødis, der var efterladt, da ikke alene langs den nordsjælland- op gennem det centrale Jylland. Til- nordøstisens gletschere smeltede ske Øresundskyst, men også på Ven
Langdysse i Kirkelte Hegn. Skovene i Fredensborg Kommune rummer mange velbevarede storstensgrave fra den yngre del af stenalderen.
og i Skåne. I Nivå-leret fandt man i gang blev beskrevet fra en lergrav i et langsommere tempo. Derfor er 1960 en ryghvirvel af ringsæl, der ved Allerød. Perioden kaldes derfor Stenalderhavets fjorde igen blevet i dag lever ved isranden omkring internationalt for Allerød-tiden. tørlagt, og de gamle kystskrænter, Grønland og Svalbard. Ved Lomma Først for 11.500 år siden tog varmen der blev formet af bølgerne, befin- vest for Lund har man fundet rester for alvor over. der sig nu de fleste steder et stykke af polartorsk, der holder til i samme Gletscherne havde presset jord- inden for nutidens kystlinie, f.eks. i miljø, og på Kullen lårbenet af en skorpen ned. Da isen forsvandt, Lave Skov. isbjørn. Så polarhavets fødekæde begyndte landet at hæve sig. Men er fint illustreret. Isbjørne jager også havniveauet steg, fordi isen Befolkning og bebyggelse sæler, og sæler jager torsk. Ryg- smeltede, og længe fandt der et De første stenalderjægere kom til hvirvlens alder er i øvrigt ved hjælp kapløb sted mellem land og hav. det østlige Nordsjælland allerede af kulstof-14 metoden bestemt til Indtil for cirka 10.000 år siden var kort efter istidens afslutning. Der 16.600 år. landhævningen størst, og Nord- er gjort spredte fund af flintpile- Efterhånden smeltede også død- sjælland blev landfast med Skåne. spidser, som stammer fra Allerød- isen og gav ligesom gletscherisen Østersøen fik udløb via Mellem- tiden, omkring 11.000 f.Kr. Men først ophav til lag af smeltevandsler. Det sverige og senere via Storebælt, fra 8.000 f.Kr. kender vi til mere er forklaringen på, at lergravning hvor tærskeldybden er lavere end i sikre fund af jægernes bopladser. og teglværksdrift ikke har været Øresund. Herefter vendte billedet. Dengang var Nordeuropa ét stort, begrænset til Øresundskysten, Øresund blev gendannet, og ved sammenhængende landområde. men også har fundet sted inde i Nivå strakte en fjord sig fire kilo- Bopladserne var knyttet til større landet. Klimaet var stadig koldt med meter ind i landet. Det var i Stenal- vandløb og søbassiner og er blandt en arktisk plantevækst af blandt derhavets tid, for 6-8.000 år siden. andet fundet i Usserød Ådal. Vi andet rypelyng og dværgbirk. En Tilførslen af ekstra smeltevand fra kender derimod ikke datidens kyst- kortvarig varmeperiode har efter- iskapperne til verdenshavene op- bopladser, for de blev overskyllet af ladt sig spor i form af et tyndt lag hørte stort set på denne tid, mens den efterfølgende havstigning og af organisk materiale, der første landhævningen fortsatte, om end ligger i dag ude i Kattegat og Øre- Småbakket dødislandskab ved Fredtofte.
Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune sund. I den sene del af jægersten- nye bopladser er den landskabelige modsætning til i dag har Øresunds- alderen, mellem 6.000 og 4.000 år placering. Bopladserne blev anlagt kysten været stedet, hvor man ikke f.Kr., blev bopladserne koncentreret på veldrænede bakketoppe, som boede, med mindre man var fisker. langs bredderne af de fjorde, der lå tæt på et større engareal. Det I en senere tid har kongemagten var opstået som en følge af hav- sidste var af vital betydning, for øvet væsentlig indflydelse på natur- stigningen, blandt andet ved Nivå her kunne køerne, som var tidens forholdene. København var blevet fjorden. Flere af disse bopladser er vigtigste husdyr, græsse. På engene residensstad, og Nordsjælland var i de senere år blevet udgravet af kunne bønderne også høste hø til stadig rig på skov og indbød til kon- Hørsholm Egnsmuseum. vinterfoder for kvæget. gelige jagter. Kronen ejede i forvejen Ved overgangen til bondestenal- Bopladser fra ældre jernalder er store arealer erhvervet dels i mid- deren, omkring 4000 år f.Kr., blev forholdsvis almindelige på egnen. På delalderen, dels i forbindelse med fjordene gradvist tørlagt. Nye mange af bopladserne er udgravet reformationen, hvor blandt andet bopladser blev anlagt på lette spor af langhuse. Det ser ud til, at Esrum Kloster måtte afgive sin jord. og veldrænede jorde, gerne inde i jernalderens gårde har ligget spredt Yderligere arealer blev erhvervet af landet, hvor bønderne ryddede skov i landskabet som enkeltgårde. Når Frederik d. 2 ved mageskifte. Det til kornmarker og græsningsarealer. gårdene ikke, som mange andre kongelige ejerskab forhindrede de De mange stendysser og jætte- steder i landet, blev samlet i lands- omfattende skovfældninger, der stuer, der i Nordsjælland først og byer, skyldes det nok to forhold: På fandt sted i andre dele af landet. fremmest er bevaret i skovene, for de mange små bakker, der karak- Ejerskabet forhindrede også, at der eksempel i Kirkelte Hegn, Stase- teriserer det nordøstsjællandske blev oprettet store private godser, vang og Babylone Skov, vidner om dødislandskab, var der ganske og landskabet er derfor præget af stenalderbøndernes bosættelser. enkelt ikke plads til at samle flere de mange mindre landbrug. I slutningen af bondestenalderen gårde i en landsby. Samtidig er den I den nyeste tid har den smukke og begyndelsen af bronzealderen, nordøstsjællandske muld ikke helt natur i den østlige del af Nordsjæl- mellem cirka 2000 og 1000 f.Kr., blev god landbrugsjord. Det har gjort det land – Øresundskysten, dødisland- bebyggelsen på ny koncentreret fordelagtigt at sprede bebyggelsen skabet, de store skove og Esrum Sø ved kysterne, blandt andet fordi frem for at koncentrere den på ét – haft en magnetisk tiltrækning på man nu udnyttede strandengene og samme ressourceknappe sted. københavnerne, der har slået sig til kreaturgræsning. Bronzealde- Generelt ser der først ud til at opstå ned i stort tal. Tidligt blev det klart, rens kystbebyggelse afspejles for landsbyer i det østlige Nordsjælland at tilflytningen og byggeriet måtte eksempel af de mange gravhøje, der i den tidlige middelalder. Mange af reguleres her som andre steder om- den dag i dag kroner bakkerne langs landsbyerne har navne, der ender kring København. Fingerbyplanen, Humlebæk Fiskerleje. Langt op i 1900-tallet spillede fiskeriet i Øresund en stor rolle, både her og i Sletten. Øresund. på rød (rydning) eller holt (skov). Der der blev introduceret i årene efter Fra omkring 800 f.Kr. og i de har med andre ord været skov, som 2. Verdenskrig, placerede en finger følgende århundreder, dvs. i yngre skulle ryddes. Placeringen af de med bebyggelse langs Kystbanen bronzealder og i begyndelsen af gamle sognebyer Karlebo, Grønholt og Øresundskysten. De øvrige fingre jernalderen, ekspanderede bebyg- og Asminderød viser, at befolknings- følger jernbanelinierne til Hillerød, Senere er det via regionplanlæg- for Humlebæk. Desuden findes der oprette et antal nationalparker. Én gelsen ind i landet. Fælles for de tætheden var størst mod vest. I Frederikssund, Roskilde og Køge. ningen bestemt, at nogle af de tilba- en række mindre fredninger. af de foreslåede nationalparker er geværende åbne arealer i fingrene Store dele af Fredensborg Kom- ”Kongernes Nordsjælland”, der for- skal bevares som ”grønne kiler”. mune indgik i det netværk af større håbentlig vil blive realiseret inden I vores del af Øresunds-fingeren danske nationale naturområder, for de nærmeste år. I Fredensborg drejer det sig om arealerne mellem som den daværende Frednings- Kommune vil den omfatte store byområderne i Kokkedal, Nivå, Hum- styrelse udpegede i slutningen af og set fra et natursynspunkt - lebæk og Espergærde. Samtidig har 70’erne. Styrelsen beskrev i 1984 meget vigtige områder fra Esrum regionplanen udlagt store områder, naturområderne som: Sø mod syd til Grønholt Hegn og især i den vestlige del af kommunen, ”Større, sammenhængende land- mod øst til Danstrup Hegn. som værdifulde landskaber. Disse skaber, hvis landskabelige, geologi- områder har derved opnået en vis ske, biologiske, kulturhistoriske og beskyttelse. rekreative værdi hver for sig eller i Beskyttelsen af det åbne land sammenhæng kan siges at være af har også fundet andre former. Som betydning for hele landet og måske vist på det medfølgende kort er endog internationalt.” fire store områder blevet fredet. Fredningsstyrelsens udpegning Det drejer sig om arealer langs fik ingen selvstændig planmæssig syd- og østsiden af Esrum Sø fra betydning, men blev i stor udstræk- Fredensborg i syd til søens norden- ning videreført i Regionplanens de; isrands-landskabet omkring udpegning af ”værdifulde landska- landsbyen Kirkelte; strandengene, ber”. Ønsket om at udlægge større ådalene og bakkelandet mellem sammenhængende naturområder Nivå og Kokkedal; og endelig det levede dog videre og har inden for Karlebo landsby har rødder tilbage i middelalderen. bakkede herregårdslandskab nord de seneste år ført til, at staten vil
Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Danmarks Naturfredningsforening Naturtyperne foreslår, at:
• skråningerne på søens østside ændrer status fra in- Det småbakkede dødislandskab, Søen har et opland på kun 59 de senere år været rettet mod at tensivt dyrket landbrugsland isrands-bakkerne omkring Kirkelte, km2. 50% heraf udgøres af skov standse enkeltudledninger, så til- til græsland, hvor der hverken skråningerne ned mod Esrum Sø, – primært Gribskov – mens de ledning af kvælstof nu hovedsage- foretages jordbehandling, Stenalderhavets kystskrænter, resterende 50% er landbrugsland, ligt foregår med regnvand og med gødskning eller behandling den brede Nivå-dal og den hævede som skråner stærkt ned mod søen. drænvand fra landbrugsjordene med bekæmpelsesmidler. havbund langs Øresundskysten er Søen ejes af Staten og forvaltes af på østsiden af søen. Desværre er Dette vil blandt andet redu- grundlaget for en mosaik af natur- Frederiksborg Statsskovdistrikt. De søen plaget af algeopblomstringer cere tilledningen af nærings- typer, hvoraf de vigtigste bliver sydøstlige 25% af søen er belig- – specielt i nordenden af søen. Et stoffer til søen omtalt i det følgende. gende i Fredensborg Kommune. stort potentielt problem er udsiv- • mose- og engområderne Tilløbene består hovedsagelig ning fra de arsenbelastede arealer i langs søbredderne plejes, Søer, vandhuller og vand- af mindre vandløb. Desuden får Stenholtvang. Her blev der i mange således at de mange sjældne løb søen vand fra regn og indsivning af år imprægneret telefonstolper. planter, der vokser her, får Søer, vandhuller og vandløb skaber grundvand. Afløbet finder sted gen- optimale vilkår variation og åbenhed i landskabet. nem Esrum Å mod nord til Kattegat. Plante- og dyreliv • de mange enkeltstående De fungerer ofte som trædesten Vandet i søen har en lang opholdstid Esrum Sø er en naturligt næringsrig fredninger langs øst- og eller forbindelsesveje og skaber mu- – omkring 16 år! sø, som kun er svagt kulturpåvirket sydsiden af søen opdateres lighed for, at en lang række planter De fleste danske søer er belastede og derfor har en artsrig under- og samles i én fredning, for og dyr kan spredes. Naturbeskyttel- af kvælstof. Esrum Sø skiller sig ud vandsvegetation. Siden begyndel- at give området den optimale seslovens § 3 bestemmer, at deres ved at indeholde en stor pulje af sen af 1900-tallet har der været fore- beskyttelse tilstand ikke må ændres. fosfor, og det gør den ekstra følsom taget videnskabelige undersøgelser • den overvågning af søen, som i søen – på grund af dens rene vand hidtil har været udført af Fre- er den af særlig naturvidenskabelig deriksborg Amt, videreføres interesse. Der findes en halv snes af staten Sø ved Langerød. De mange søer i Fredensborg Kommune er vigtige levesteder forskellige fiskearter, hvoraf aborre • arsengrundens problematik for bl.a. padder og insekter. og skalle udgør størsteparten. løses Søen er en fin træk- og rasteplads • sejlads som hidtil kun tillades for fugle. De almindeligste yngle- med ikke-støjende, langsomt- En del af de tilbageblevne vand- Danmarks Naturfredningsforening fuglearter er gråand, blishøne og gående både huller bruges til jagtformål. Antal- foreslår, at: toppet lappedykker. I sydenden af • Møllekrogen, Kobækvig og let af ænder holdes kunstigt oppe søen ved Møllekrogen findes en bugten mod nordøst skal gennem udsætning og fodring. • alle enkeltudledere får påbud skarvkoloni, der er etableret inden være sejladsfri af hensyn til Derved tilføres vandhullerne en om i løbet af de nærmeste år for det seneste tiår. fuglelivet stor mængde næringsstoffer, som at rense spildevandet effek- Søen er udpeget som Habitatom- resulterer i algevækst, og vandhul- tivt, jf. Karlebo og Fredens- råde, som naturligt næringsrig sø, let bliver til en grøn algesuppe. Des- borg-Humlebæk kommuners og er i Regionplan 2005 målsat med uden æder ænderne alle de smådyr, spildevandsplaner ”skærpet målsætning.” Småsøer og vandhuller der normalt ville leve i vandhullet. • kommunen tilskynder lods- Danmark har fra naturens side ejere til at oprense tilgroede Rekreative interesser været rig på småsøer og vandhuller, Fredensborg Kommune småsøer og vandhuller. Af Esrum Sø benyttes til mange re- men antallet er stærkt reduceret I modsætning til den generelle hensyn til det naturlige kreative formål: Sejlsport, roning og på grund af naturlig tilgroning. udvikling er Fredensborg Kommune dyreliv bør kommunen stille lystfiskeri, og den er i høj grad mål Denne udvikling er i de seneste 100 stadig rig på småsøer og vandhul- de samme krav som tidligere for naturelskere, som søger ro og år blevet forstærket af næringstil- ler. Det skyldes dels en omfat- Frederiksborg Amt: blandt stille naturoplevelser. Der er mange førsel fra agerlandet og spildevand tende tørvegravning, dels at mange andet at kun det bløde slam smukke udsigter over søen, især fra fra spredtliggende ejendomme. vandhuller i de senere år er blevet må fjernes; at bredderne ikke østsiden mod Gribskov. Desuden er mange vandhuller oprenset, i flere tilfælde med støtte må være stejlere end 1:5; at Det igangværende arbejde med en blevet opfyldt, så arealerne kunne fra Frederiksborg Amt. der ikke må udsættes ænder, Esrum Sø med ”Skipperhuset”, Fredensborg. gang- og cykelsti rundt om søen har bruges til dyrkning og bebyggelse, krebs eller fisk; at der ikke som mål at tilbyde oplevelser i den og atter andre har været genstand må fodres; og at der ikke må Esrum Sø overfor øget kvælstoftilførsel. Søen storslåede natur samtidig med, at for deponering af affald, f. eks. byg- etableres øer eller opsættes Esrum Sø er med sine 17,3 km2 Dan- har været belastet af spildevands- der i vid udstrækning tages hensyn geaffald og lignende. Resultatet har broer eller terrasser marks næststørste sø. Længden er udledning fra Fredensborg, Nødebo til plante - og dyreliv. været, at antallet af planter og dyr, • kommunen afsætter penge 8-9 km og bredden 2-3 km. Dybden og Tikøb. Disse udledninger blev der lever i småsøer og vandhuller, til oprensning og genskabelse tiltager hurtigt til max. 22 m. Dette bragt til ophør i 1990, bortset fra er gået meget tilbage. Det gælder af både offentlige og privat- gør den til Danmarks vandrigeste overløb i forbindelse med meget blandt andet bestandene af padder, ejede søer og vandhuller sø. voldsomme regnskyl. Fokus har der alle er fredede.
10 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 11 Vandløb tilstand er meget forskellig fra løbet til Bassebækken ”skærpet Danmarks Naturfredningsforening I løbet af de sidste 100 år er den vandløb til vandløb, men forbedres målsætning”. Alligevel opfylder foreslår, at: samlede længde af åbne vandløb i den, vil deres funktion som forbin- kun ganske få af vandløbene de Danmark reduceret med omkring en delse mellem de mange naturtyper i gældende målsætninger. Fremover • rørlagte vandløb frilægges og tredjedel. Det skyldes, at vandlø- det åbne land være til stor gavn for skal alle vådområder, og herunder genslynges. Blandt vandløbs- bene enten er blevet rørlagte eller planter og dyr. vandløbene, ifølge Vandramme- strækninger med høj prioritet rettet ud. Over 90% af alle danske direktivet opnå en ”god økologisk kan nævnes: En strækning vandløb er regulerede. Reguleringen Fredensborg Kommune tilstand”, som ikke ligger langt fra af Donse Å øst for Isterødve- er sket for at forbedre vandløbenes Alle vandløb i Fredensborg Kommu- den upåvirkede tilstand. Der ligger jen, Højsagervandløbet, et evne til at lede vand fra enge og ne løber i mere eller mindre regu- en stor opgave og venter, og arbej- vandløb øst for Toftegård ved marker, så disse ikke blev oversvøm- lerede lejer, dog har enkelte del- det med at forbedre vandløbenes Langstrup, Holmeskovgrøf- met og dermed bedre kunne dyrkes. strækninger bevaret deres naturlige tilstand bør ikke udskydes, selv om ten samt Humlebækken ved Resultatet blev afvandingskanaler forløb, for eksempel Langstrup Å miljømålene i vandplanen først skal ”Puslingebanen” uden de varierede levesteder for ved Gl. Skæremølle Bro. Takket være opfyldt i 2015. Foranstaltnin- • vandindvinding sker med planter og dyr, der kendetegner være en indsats fra amt og kommu- gerne til opfyldelse af målene skal størst mulig hensyntagen til uregulerede vandløb. ner er der i de senere år udført en imidlertid være iværksat allerede i grundvandstanden, således Vandløb og de organismer, der genslyngning af dele af Usserød Å 2012. Det er derfor vigtigt allerede at sommervandføringen lever i dem, er særligt påvirkede og Donse Å, og nogle af de rørlagte nu at gå i gang, både af hensyn til kan opretholdes, også i de af forurening fra byer, landbrugs- strækninger, for eksempel af Donse tidsplanlægning og af hensyn til øverste dele af vandløbssy- jorder og enkeltudledninger fra Å, Grønholt Å og Gunderødløbet er økonomien, så kommunen kan for- stemerne, der oftest har det ejendomme. De senere års bedre frilagt. dele udgifterne over nogle år. reneste vand spildevandsrensning, først af by- Af vandløbene i kommunen har • regnvandsbetingede udløb spildevand, senere af spildevand fra kun Bramaholmvandløbet og side- reduceres yderligere ved an- enkeltudledninger, har heldigvis be- læg af forsinkelsesbassiner i tydet, at nogle af de truede plante- byområderne og dyrearter, der kræver rent vand, • vandløbene vedligeholdes er i fremgang igen. Men det kan så skånsomt som muligt. blive endnu bedre, specielt hvis de Skyggende bevoksning langs fysiske forhold også forbedres ved vandløbene skal vedligehol- frilægning, genslyngning, udlægning des til gavn for fiskene og for af sten m.m. at reducere grødevæksten I mange år har vandløbene været • de 2 m brede vandløbsbræm- udsat for en hårdhændet ved- mer holdes fri for dyrkning og ligeholdelse med uddybning og gødskning, som Vandløbslo- fjernelse af vegetation for at lette ven foreskriver afstrømningen og dermed forbedre Usserød Å. En vellykket genslyngning blev på lokalt initiativ for få år siden gen- • der gennemføres en målret- dyrkningen af landbrugsafgrøder. nemført af Frederiksborg Amt. tet indsats overfor lodsejere Mange drænrør fører vand fra med jord ned til vandløbene markerne ud i vandløbene. Vandet for at etablere sprøjtefri herfra indeholder rester af gød- randzoner og braklægning af ningsstoffer og bekæmpelsesmid- de ånære arealer ler, og desuden ofte lerpartikler, den største trussel er tilgroning mest Langstrup og Lønholt moser, der aflejres på vandløbsbunden og med træer og buske. Denne ud- men også for eksempel Storemose dækker fiskenes gydebanker. vikling fremmes ved tilførsel af og Krogesmose syd for Dageløkke, Nogle vandløb har lav eller ingen næringsstoffer fra de omkringlig- Præstemose ved Fredensborg samt sommervandføring, blandt andet Moser gende landbrugsjorder og fra luften. Sækkemose, Stormose og Krydsmo- på grund af vandindvinding. I andre Moser opstår, hvor jorden er vand- Næringsfattige moser (fattigkær) se ved Grønholt. En mose af speciel vandløb ledes under kraftige regn- dækket eller meget fugtig. De døde er under særligt pres på grund af betydning er Uglesø Mose syd for skyl en bølge af regnvand igennem plantedele bliver som regel ikke nedbørens høje indhold af kvæl- Danstrup Hegn, som rummer et kloaksystemerne ud i vandløbet. nedbrudt, men omdannes til tørv. stof. Næringsberigelse kan også spændende fattigkær med karakter Den kraftige strøm river bundgrus, Mange moser er præget af, at der ske ved nedbrydning af tørv som af hængesæk. Mosen har hele to opvækst, fiskeyngel etc. med sig. har været gravet tørv, især under 1. følge af dræning. Lokalt er indvin- rødlistede (sårbare og udryddelses- De senere år er dette søgt afhjulpet og 2. Verdenskrig. ding af vand med deraf følgende truede) arter: kongebregne og hjer- ved bygning af forsinkelsesbassiner For 100 år siden dækkede moser grundvandssænkning en væsentlig telæbe. Ved Kobækvig vokser for spildevand og regnvand. op mod 25% af Danmarks areal. I medvirkende årsag til mosernes orkideer, vibefedt og sjældne halv- dag dækker de kun lidt over 1%. tilbagegang. græsser. Storemose ved Vejenbrød Naturgenopretning Især tørvegravning og dræning har rummer ligesom Uglesø Mose en Vandløbene og vandløbsbræmmer- været årsag til den kraftige tilba- Fredensborg Kommune hængesæk. ne skal ses som en del af naturnet- Nive Å ved Vejenbrød. Udretningen af vandløbene har medført ringere livsbetin- gegang. I dag er moserne beskyt- Fredensborg Kommune rummer værket i agerlandet. Den biologiske gelser for planter og dyr. tet af Naturbeskyttelsesloven, og flere store moser, først og frem-
12 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 13 Danmarks Naturfredningsforening Enge gene beskyttet efter Naturbeskyt- frivillige græsserlaug, der indkø- foreslår, at: Ferske enge er lavtliggende og telsesloven, og tilgroning er den ber kreaturer til sommergræsning. fugtige. De findes ofte i ådale og største trussel. Ophører græsning Kødet fra de slagtede dyr fordeles • der gennemføres en natur- omkring søer og moser. På enge, der eller høslæt, vil engens planter, mellem medlemmerne af lauget. genopretning af Langstrup og bliver afgræsset, dominerer græs- eksempelvis engkabbeleje, eng- Græsningstryk og dyreart bør nøje Lønholt moser som beskrevet ser og lave, flerårige og lyskræven- nellikerod og engkarse, afløses af afvejes, afhængig af blandt andet på side 29 de urter. Ferske enge langs naturligt højtvoksende urter som stor nælde engens fugtighed. Yderligere op- • der udarbejdes en detaljeret slyngede vandløb bliver hver vinter og lodden dueurt, og buske og lysninger kan hentes på Danmarks plejeplan for hver enkelt af oversvømmet af mineralholdigt træer får mulighed for at brede sig. Naturfredningsforenings hjemme- de øvrige store moser, bl.a. vand. Før i tiden var denne tilførsel Denne tilgroning kan på under 10 år side, www.dn.dk. med (delvis) rydning af træer af mineraler nødvendig for ikke at omdanne et artsrigt engsamfund til og buske, omledning af dræn udpine engene ved høslet. Minera- et artsfattigt tilgroningssamfund. Danmarks Naturfredningsforening med næringsberiget vand, lerne fik græsset på engene til at Også dyrelivet ændres som følge foreslår, at: afbrydelse af dræn eller gro. Det gav hø og god græsning af tilgroningen. Insekters og pad- grøfter, der fører fra mo- til kreaturerne. Om vinteren blev ders levesteder forsvinder, og for • kommunen indskærper over sen, alternativt hævning af høet brugt til foder, og gødningen fuglenes vedkommende forsvinder for lodsejerne, at enge ikke bundkoten i afløbene, samt blev senere spredt ud på markerne. blandt andet viben. må gro til. Det har siden 2004 fastholdelse eller etablering På den måde blev den næring, der været lovpligtigt for ejerne af græsning på arealerne var skyllet ud i vandløbene, ført til- Fredensborg Kommune at friholde lysåbne arealer, nærmest moserne bage til de højereliggende, dyrkede I kommunen findes de største herunder enge, for opvækst • naturplejen bør ske i samar- arealer. Man sagde, at ”eng er agers engstrækninger langs Usserød af træer og buske (Lov om bejde med Kronborg Stats- moder”. I dag fokuserer man mere Å, Nive Å og Langstrup Å. Også i drift af landbrugsjorder) På skråningerne mod Esrum Sø kan der med tiden skabes et blomsterrigt over- skovdistrikt, der administrer- på engenes mulighed for at tilba- tilknytning til strandengene i Nivå • engene, specielt omkring de drev ved hjælp af græsning. er de dele af vådområderne, geholde næringsstoffer, så disse Bugt findes større, ferske enge. øvre dele af Nivå og Lang- der ligger i statsskovene. I ikke med åvandet føres ud i havet. Endvidere findes mindre enge i kan- strup Å/Grønholt Å, drives alle tilfælde bør der udarbe- Det kan ske ved at afbryde dræn ten af flere af moserne. Som i resten uden jordbehandling og uden mange overdrev blevet opdyrket afvente, at en naturlig plantevækst jdes en detaljeret plejeplan til vandløbet og ved igen at tillade af landet er engene arealmæssigt brug af gødning og pesticider. eller tilplantet, og det samlede areal med græsser indfinder sig, kan man • højeste prioritet har Uglesø vandløbene at oversvømme engene gået stærkt tilbage. Disse enge er udlagt som SFL- er blevet reduceret med 70-90%. i stedet udså tuedannende græsser, Mose, Storemosen ved i vinterhalvåret. Det må formodes, at det store områder (Særligt Følsomme Overdrevets plante- og dyreliv er hvor urter senere vil kunne etablere Vejenbrød samt lokaliteter For blot 100 år siden var de ferske hestehold i kommunen gør høslæt Landbrugsområder) med mu- afhængigt af græsning, men i løbet sig mellem græstuerne. beskrevet i ”Nivå Delområde- enge en vigtig del af landbrugsdrif- økonomisk rentabelt, således at lighed for at opnå økonomisk af de sidste årtier er kvægbesæt- Vælges ét af disse alternativer plan”, udarbejdet af Frederiks- ten, og engene dækkede over 10% tilgroningen af engene ophører. Af støtte til miljøvenlig drift ningerne forsvundet, ikke mindst i – helst naturligvis det første – vil borg Amt, blandt andet flere af landet. Siden er de fleste enge hensyn til planter og fugle bør tids- • engene i Langstrup og Løn- Nordsjælland. Også tilførsel af kvæl- den besøgende kunne opleve til- vådområder ved Knurrenborg blevet drænet og opdyrket eller punktet for slåningen ligge sent. En holt moser genskabes som stof fra luften har haft en negativ fredsstillelsen ved at møde en mere Vang, Grønholt Vang og Grøn- tilplantet med træer, så de nu kun mulighed for afgræsning af engene beskrevet på side 29 indflydelse på overdrevsvegetatio- egentlig eller ægte (som følge af holt Hegn dækker mellem 2 og 3%. I dag er en- kan skabes gennem oprettelse af • andre lavtliggende, tidli- nen. Det betyder, at en naturtype den naturlige indvandring) og rigere gere engarealer langs åerne som overdrev skal have ekstra op- natur (i skikkelse af større arts- genskabes ved afbrydelse af mærksomhed for ikke at forsvinde. rigdom), samt en forventningsfuld dræn og gerne genslyngning Ligesom enge er overdrev beskyttet spænding omkring spørgsmålet om, af åerne efter Naturbeskyttelsesloven. hvilke arter der mon vil indvandre, og om denne eller hin mere ”spæn- Naturpleje dende” art vil være iblandt. Græsland/overdrev Ved (gen)etablering af græsland/ Det skal understreges, at gen- Græsland findes ofte, hvor terrænet overdrev på arealer med tidligere skabelsen af overdrevsvegetation er skrånende, for eksempel langs intensiv landbrugsdrift anbefales, er en proces, der kan tage op mod ådale og kyster. at man afstår fra udsåning af kul- 100 år, men allerede efter få år med Overdrev er græsland, som er turgræsser og kløver i blanding og den rigtige pleje vil man kunne se opstået som følge af mange års i stedet straks påbegynder græs- begyndende resultater. afgræsning på landsbyens fælles ning på arealet. En sådan direkte græsningsareal. Netop denne åbne, iværksættelse af græsning på den Fredensborg Kommune lyse landskabstype, fyldt med blom- naturligt indvandrede vegetation Arealet af overdrev i kommunen er ster, insekter og fritgående husdyr, kan enten ske umiddelbart eller ef- meget beskedent på trods af, at er for mange et romantisk billede ter nogle år, hvor driften af arealet stednavne som Nødebo, Karlebo, af, hvordan Danmark var engang. De i mellemtiden har bestået i slåning Donse og Grønholt Overdrev vidner ældste overdrev er hjemsted for op med efterfølgende fjernelse af det om, at driftsformen var almindelig i mod 30% af alle rødlistede (sårbare afslåede materiale. Fjernelsen af tidligere tider. Ifølge Frederiksborg og udryddelsestruede) plantearter i det afslåede materiale er med til at Amts registreringer findes der re- Danmark. reducere jordbundens ofte unatur- ster af overdrevsvegetation, blandt Parti fra Langstrup Mose. Mange af de store moser i Fredensborg Kommune er ved at ændre karakter. Buske og højstauder For bare 50 år siden var overdrev ligt høje indhold af næringsstoffer. andet ved Lønholt Mose og langs afløser en lav, artsrig vegetation. en udbredt naturtype. Siden er Har man ikke tålmodighed til at kysten nord for Humlebæk Havn.
14 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 15 Danmarks Naturfredningsforenings Siden 1805 har såvel privat som stige. Der vil komme flere lysninger i Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at: statslig skovrejsning givet en skovene, og der vil igen blive plads til foreslår, at: betydelig vækst i skovarealet, græssende husdyr og høslæt-enge. • der udarbejdes plejepla- således at det i dag udgør cirka 12% • kommunen arbejder for, at ner for de tilbageværende, af Danmarks areal. Folketingets Fredensborg Kommune de statslige skove drives beskyttede overdrevsarealer beslutning i 1989 om at fordoble Fredensborg Kommune er skovrig. så naturnært som muligt. i kommunen. Pleje af area- skovarealet i løbet af en trægene- Hovedparten af skovene er stats- Skovbunden skal gøres mere lerne foretages bedst ved ration (80-100 år) vil øge skovarealet skove, som forvaltes af Kronborg våd ved at lukke drængrøfter. græsning og bør planlægges yderligere. Statsskovdistrikt og – for Kirkelte Det optimale er, at skoven nøje med hensyn til valg af Gentagne stormkatastrofer i Hegns vedkommende – Københavns henligger som urørt skov, der dyreart og græsningstryk. de sidste årtier kombineret med Statsskovdistrikt. Skovdistrikterne strukturelt kan sammenlig- Alternativt slås vegetationen konkurrence fra billigt træ fra har nedsat brugerråd, hvor kom- nes med oprindelig urskov, én gang om året, i begyndel- østlandene vil i de kommende år munen og Danmarks Naturfred- der ofte indeholder næsten sen af juli, og det afslåede føre til en omfattende omlægning ningsforening er repræsenteret lige så meget dødt som materiale fjernes af skovdriften. Ændringen under- og således har mulighed for at få levende træ. Det er til glæde • kommunen støtter græs- støttes af et udbredt ønske om indflydelse på driften. Selv ejer Fre- for blandt andet hulrugende ningslaug praktisk og økono- naturvenlig skovdrift, hvor økono- densborg Kommune kun små styk- fugle, idet der i urskov findes misk miske, økologiske og sociale hensyn ker fredskov, den største er Jellerød dobbelt så mange hulrugende • græsland/overdrev med forenes i en bæredygtig driftsform. Skov ved Kokkedal Station. fugle som i en dansk skov i ekstensiv græsning (evt. ”Rene” bevoksninger med kun én I Regionplan 2005 er udpeget fire dag. Alternativt kan skoven høslæt) og uden anvendelse træart vil med årene blive erstattet områder i kommunen, hvor skov- drives ved plukhugst, som af jordbehandling, gødskning af blandede bevoksninger med flere rejsning er ønsket. Foruden det græsningsskov eller som eller bekæmpelsesmidler træarter; plantning vil i vidt omfang nye skovområde syd for Dageløkke stævningsskov (driftsform, genskabes på følgende ste- blive afløst af selvsåning, flere døde drejer det sig om arealer mellem hvor træerne efter nedskæ- der: På de skrånende arealer træer vil blive efterladt til glæde for Vejenbrød og Avderød, vest for ring igen skyder fra stubben). Den nye Dageløkke Skov er et eksempel på skovrejsning på tidligere landbrugs- på østsiden af Esrum Sø; på fugle, insekter og svampe; og antal- Langstrup Mose samt nord og vest Disse driftsformer er også land. Markvejen og det levende hegn er bevaret. andre arealer i kommunens let af små vandhuller og moser vil for Toelt. biologisk værdifulde landbrugsland, fortrinsvis • kommunen arbejder for, at og udnyttelse så som kystsikring, Fredensborg Kommune hvor terrænet skråner eller Dageløkkeskoven udvides havnebygning og rekreative aktivi- Kysten i Fredensborg Kommune jordbunden er næringsfattig; mod vest mod Langstrup teter. er med sine stejle skrænter i nord samt på de store, åbne area- Mose og mod nord mod Da- På nationalt plan er variationen i og de brede strandenge i syd både ler i den nye Dageløkke Skov, geløkkevej kysttyper og kystvegetation ikke spændende og afvekslende. Langs der hidtil er blevet tilsået • den kommunale skov mellem umiddelbart truet, og strandenge kysten finder man levende havne- med blandt andet kløver Lykkemosen og Lykkemose- og strandoverdrev er ifølge Natur- miljøer i Humlebæk, Sletten samt vej får lov til at henligge som beskyttelseslovens § 3 beskyt- Nivå. Såvel i Gl. Humlebæk fisker- urørt skov i fint samspil med tet mod tilstandsændringer. Men leje som i Sletten kan man stadig se Lykkemosen, der fornylig er forskellige former for kystsikring spor af tidligere tiders omfattende Skove genetableret som åben mose. kan helt ændre kystens karakter fiskeri, idet stejlepladserne – og i I 1805 indførtes den såkaldte I den sydlige ende af skov- og blandt andet ved at standse Humlebæk tjæreladet og reberba- fredskovsordning. Fredskov er en området fandtes tidligere et materialetransporten langs kysten nen - stadig er delvis intakte. Nivå arealreservation til fortsat skov- vådområde, som nu synes forvandle en sandstrand til en Havn er anlagt som lystbådehavn i drift. Ved samme forordning blev udtørret, og som desuden stenstrand. Ophør af græsning har nyere tid. husdyrgræsning i skovene forbudt. er truet af henkastning af mange steder medført, at artsrig Havnene påvirker materialevan- Skovene blev omgærdede med hegn haveaffald. Vandstanden bør strandengsvegetation er ændret til dringen langs kysten på den måde, og diger, og bønderne fik til gengæld her hæves artsfattig rørsump. På strandvolde at der transporteres sand væk jord uden for skovene. Inden for • de kommunale skovarealer og strandoverdrev kan den invasive fra kysten nord for dem – hvorved digerne intensiveredes skovdriften. gennemgås med henblik på art rynket rose være en trussel mod sandstranden forvandles til en sten- Udstrakte grøftninger bevirkede, udarbejdelse af plejeplaner den oprindelige vegetation. strand – mens der omvendt aflejres at vådområder blev tørlagt, så de sand syd for dem og i havneindlø- ligesom andre åbne arealer kunne Pleje og naturgenopretning bene. Aflejringen af sand i havneind- beplantes med store ensartede be- Kyster Arten af naturpleje og naturgenop- løbene er af et sådant omfang, at voksninger, ofte af indførte træar- Næppe nogen anden landskabstype retning må nødvendigvis afhænge det regelmæssigt må pumpes op og ter. Driften bestod af regelmæssige er så varieret som vore kyster. Det af kysttypen. Mange tiltag er klappes (dumpes) på dybt vand. De plantninger og hugster byggende på skyldes, at kysterne og deres vege- relativt lette at gennemføre, men steder, hvor sandet er forsvundet, tyskeren von Langens principper fra tation påvirkes af mange forskellige kystens og kystvegetationens har man forsøgt sig med forskellige 1700-tallet. Alt dette førte til en for- faktorer, som varierer fra sted til dynamiske karakter nødvendiggør former for kystsikring for at hindre armning af plante- og dyreliv. Mange sted: Tidevand, bølger, materiale- en løbende indsats – til gengæld vil yderligere erosion, blandt andet ved vedboende insekter forsvandt fra vandring, kystlandskabets karakter, både det biologiske og det rekrea- udlægning af store stenblokke. Danmark. Store fugle som kongeørn Skovbryn i Lave Skov. De artsrige skovbryn med deres bær og nødder er til glæde saltkoncentrationen i havvandet tive udbytte af naturplejen være På den nordlige del af kysten, nord og sort stork forsvandt også. for bl.a. fuglene. samt forskellige former for anlæg stort. for Nivå Havn, er den naturlige kyst-
16 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 17 type en relativt smal sandstrand små partikler, så niveauet langsomt Danmarks Naturfredningsforening vejkanter er dermed en af landets ud. Det vil for eksempel være til gerklipper eller lignende. Desværre som ud for Lave Skov. Mellem bliver højere, og kysten rykker udad. foreslår, at: største og vigtigste naturtyper – og glæde for insekter og fugle, der anvender man de fleste steder de sandstranden og stenalderhavets Den naturlige vegetation er rør- nok den naturtype, der er den mest holder til i den høje bevoksning. mere effektive slagleklippere, der kystskrænter ligger et lavt marint sump, men ved afgræsning ændres • der foretages kystfodring sete. Konklusionen må nok være, at knuser planterne og således også forland af varierende bredde, som rørsumpen til strandeng, som har med sand nord for havnene. Ved en undersøgelse i slutningen slåningen ikke bør følge et fast ødelægger insekter, larver og pup- de fleste steder er bebygget, men et langt rigere plante- og dyreliv. Til dette formål kan det sand af 1960-erne blev der fundet 268 mønster. Nogle steder kan man slå per. Og det er vigtigt, at man på som ud for Babyloneskoven og ved Nivåbugten er det eneste sted på benyttes, der alligevel skal forskellige planter i vejkanterne. Det tidligt, andre steder sent. Der skal strækninger, hvor man af hensyn til Peder Mads Strand har form af et Øresundskysten nord for Køben- fjernes fra havneindløbene svarer til cirka 20% af alle danske være plads til variation fra sted til lavtvoksende arter vælger tidlig slå- strandoverdrev med lavtvoksende havn, hvor der findes en veludviklet i de tre havne, såfremt det blomsterplanter. Grøftekanterne er sted og fra år til år. Naturligvis skal ning, fjerner det afslåede materiale. græs-urtevegetation. strandeng, og hele området er da ikke er forurenet stadig relativt artsrige, men lavt- Syd for Nivå Havn er kysten af en også fredet. • strandoverdrevet på Peder voksende græslandsarter er blevet helt anden type. I det lave, stille Mads Strand og (især) stran- afløst af højtvoksende og nærings- vand sker der løbende aflejring af den ud for Babyloneskoven krævende arter. Det skyldes dels slås tidligt på sommeren sen slåning, dels at det afslåede (slutningen af maj/begyndel- materiale ikke fjernes, og måske sen af juni) for at holde høje også det øgede kvælstofnedfald fra græsser og urter som kvik og atmosfæren. rejnfan samt brombær nede Gennem mange år har vejkanterne til fordel for lavtvoksende været betragtet med uvilje. Man har arter. Slåning vil også gøre set dem som arnested for ukrudts- strandene mere indbydende frø. Men opfattelsen er ikke korrekt. for badegæsterne Vejkanternes planter er for langt • rynket rose bekæmpes over- de flestes vedkommende flerårige, alt ved gentagen slåning mens markens ukrudtsplanter nor- • strandengene i Nivå-bugten malt er énårige. Alle, også landmæn- afgræsses dene, kan derfor med god samvit- • stejlepladserne i Sletten og tighed glæde sig over vejkanternes Gl. Humlebæk fiskerleje slås blomsterflor. eller afgræsses Efter gældende regler bør slåning • græsbevoksningen gen- kun ske én gang årligt og først skabes på kystskrænterne efter afblomstringen i perioden ud for de kommunalt ejede 20. august til 30. oktober. Kun hvis arealer i Humlebæk (syd for trafikale grunde taler for det, slås Louisiana, Bjerre Strand) vejkanter tidligere, inden 15. juni. • affald, haveplanter og bjørne- Det kan være, hvor et vejskilt bliver klo fjernes fra den lave kyst- dækket, eller overskueligheden skrænt ud for Gl. Humlebæk forsvinder i et skarpt sving. Disse fiskerleje regler er bindende for de statslige hovedlandeveje, mens de for kom- munevejene kun er vejledende. Vejkanterne har stor betydning for vores plante- og dyreliv. Men de skal behand- Vejkanter Både i Karlebo og Fredensborg-Hum- les med omtanke. Danmark er et meget intensivt lebæk kommuner har man dog valgt udnyttet land. I det åbne land bliver at følge reglerne. markerne større og større, og der- Nye undersøgelser har sat spørgs- man også tage hensyn til en særlig Danmarks Naturfredningsforening med bliver der stadig færre mark- målstegn ved, om man får de smuk- lokal plantevækst (f. eks. eng, skov- anbefaler, at: skel og levende hegn. Det er én af keste og mest blomsterrige grøfte- bund eller overdrev) og bidrage til, de væsentligste grunde til, at vores kanter ved en efterårsslåning. Slår at den også finder vej til grøftekan- • der udarbejdes et ”biologisk engang så rige natur er under stadig man tidligere – allerede omkring 1. terne. Der er med andre ord behov vejkort”, i første omgang forringelse – trods de mange private juni – vil nogle af de dominerende for en botanisk kortlægning af grøf- over vejskrænter, der er mere og offentlige naturpleje- og natur- arter blive sat tilbage. Det gæl- tekanterne og deres nærmeste om- end 2 m høje. På grundlag af genopretningsprojekter. Fødeud- der flere danske planter, som for givelser, der kan danne grundlag for dette kort udarbejdes en plan buddet – og livsvilkårene i det hele eksempel rejnfan, men også den en plan for slåning. I erkendelse af, for slåning. Danmarks Natur- ”Tangen” ved Nivå. Den lavvandede Nivå Bugt er en vigtig træk- og rastelokalitet taget – for agerlandets insekter og invasive sildig gyldenris, der spreder at dette er en stor opgave, kunne fredningsforening vil gerne for mange vandfugle. Området kunne også blive en vigtig ynglelokalitet, hvis fugle er forringet. Vejkanterne har sig fra haver. Herved bliver der plads man begynde med en botanisk kort- deltage i dette arbejde fuglene fik fred i ynglesæsonen. derfor fået stor betydning for vores til de lavtvoksende blomstrende lægning af alle vejskrænter, der er • man på strækninger, hvor plante- og dyreliv. Der er omkring planter. mere end 2 m høje, idet vegetatio- man vælger tidlig slåning, 70.000 km veje i Danmark. Disse veje I andre tilfælde bør man helt lade nen her erfaringsmæssigt er mindst fjerner det afslåede materiale er sammenlagt omgivet af næsten være med at slå et år eller to, også påvirket af den landbrugsmæssige 300 km2 vejkanter. Det svarer til selv om grøftekanten måske i nog- drift på de tilgrænsende marker. 5% af det danske skovareal. Vore les øjne kommer til at se lidt kedelig Slåning bør i øvrigt ske med fin-
18 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 19 Planter og dyr Foto: Biofoto/Scanpix Foto:
Sjældne planter og dyr gen dominerer almindeligt forekom- skabes (eller genskabes), således Naturen er meget andet end mende arter plante- og dyrelivet i orkideen hjertelæbe i Uglesø Mose. sjældne planter og dyr. Men når de Fredensborg Kommune. Naturpleje Her drejer det sig om at bevare de er til stede, er det ofte tegn på, at og –genopretning kan imidlertid optimale lysforhold på den pågæl- naturen har det godt. I vores del ændre billedet. Således blev der dende lokalitet ved nænsom rydning af Danmark karakteriseres en god set vandstær ved Donse Å kort tid af træer og buske og at beskytte naturtilstand af forekomsten af efter, at denne var blevet frilagt. lokaliteten mod næringsstoftilførsel. mange forskellige arter med vidt Engsnarren er et eksempel på en Andre sjældne arter er mindre speci- forskellige krav til levesteder, mens art, som vil kunne etablere sig som fikke i deres krav. Det gælder blandt en dårlig naturtilstand betyder få og ynglefugl i Langstrup Mose efter andet en række af de arter, der er almindeligt forekommende arter, der naturgenopretning. beskyttet af Habitatdirektivets begunstiges af næringsrige forhold. Nogle sjældne arter er knyttet bilag 4. I Fredensborg Kommune er På grund af den intensive udnyt- til lokaliteter med meget specielle det for eksempel spidssnudet frø og telse af landskabet og byudviklin- forhold, som ikke umiddelbart kan stor vandsalamander. Levedygtige
Den sjældne skægmejse ynglede i 2006 i rørskoven ved Nivå Bugt. En glædelig overraskelse, der understreger vigtigheden af, at området ikke forstyrres i forår og forsommer.
bestande af disse arter kan sikres Bekæmpelse af kæmpe- ste bestande findes i området syd Foto: Biofoto/Scanpix Foto: igennem udarbejdelse af lokalplaner, bjørneklo og andre for Brønsholm og nord for Niverød, der kræver pleje af eksisterende invasive planter men også moseområderne syd og vandhuller eller genskabelse af Invasive planter spreder sig uhæm- sydvest for Humlebæk er invaderet vandhuller, der i tidens løb er for- met på bekostning af den øvrige i alvorlig grad. Herudover findes svundet. Tilsvarende er alle flager- plantevækst, der helt fortrænges. talrige mindre bestande rundt mus beskyttet, bestande af disse De er ikke en del af den oprindelige omkring i kommunen. Både Karlebo kan sikres ved at bevare de store, danske natur, men er blevet ind- og Fredensborg-Humlebæk kommu- gamle træer, der udgør flagermuse- slæbt eller indført bevidst, typisk ner har gennem flere år bekæmpet nes overvintrings- og ynglesteder. som haveplanter. planten på egen jord. Mange private Markfirben er knyttet til varme, har også fulgt myndighedernes lysåbne skrænter. Markfirben er Kæmpe-bjørneklo opfordringer til at deltage i bekæm- registreret to steder i Fredensborg Kæmpe-bjørneklo stammer fra pelsen. Endelig har Naturfrednings- Kommune – nord for Humlebæk Sta- Kaukasus og kom til Danmark i foreningens lokalkomiteer i de to tion og ved Lave Skov- men burde slutningen af 1800-tallet. I mange kommuner organiseret frivillige kunne vinde indpas andre steder i år udgjorde planten kun et mindre ”bjørnebander”, der har bistået især kommunen, hvis man ved naturpleje problem, men så begyndte den de private grundejere med bekæm- sørgede for at skabe passende pludselig at sprede sig voldsomt og pelsen. forhold. ukontrollabelt. Det er et mønster, I områder med effektiv bekæmpel- som man genfinder hos andre inva- se, for eksempel Langstrup Mose og Danmarks Naturfredningsforening sive planter, for eksempel rynket Sømosen ved Brønsholm, er planten foreslår, at: rose. I dag er kæmpe-bjørnekloen et kraftigt på retur. Det er vigtigt, at stort problem i moser, enge, skove denne indsats føres videre – ellers • det ved den kommunale og udyrkede områder både her i vil planten efter højst et par år nå planlægning tilstræbes at landet og i store dele af det øvrige sin tidligere, maksimale udbredelse. lette plante- og dyrearternes Europa. Selv på strandengene nord for Mik- spredning i landskabet Planten danner tætte bestande, kelborg, hvor kæmpe-bjørneklo i • der forud for udarbejdelsen hvor den får mulighed for det. Der princippet er udryddet, kan enkelte af alle lokalplaner foretages findes kun få andre arter af planter eksemplarer pludselig dukke op i ny en registrering af plante- og i en bestand af kæmpe-bjørneklo. og næ. dyrelivet på arealerne Hertil kommer, at plantens saft er Det er derfor af afgørende be- • der i forbindelse med an- giftig i kombination med sollys og tydning, at Fredensborg Kommune søgninger om tilladelse til kan give store sår, der minder om udnytter den strategi, som en for eksempel oprensning af brandsår. bekendtgørelse fra Plantedirektora- vandhuller også foretages en Spidssnudet frø findes flere steder i Fredensborg Kommune. Frøen er en af de arter, som Danmark ifølge EU’s Habitatdirektiv Fredensborg Kommune er meget tet åbner mulighed for: Byrådet skal biologisk registrering er forpligtet til af passe særligt på. plaget af kæmpe-bjørneklo. De stør- vedtage en bekæmpelsesplan, der
20 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 21 haveplanter. For haveejerne har de den fordel, at de næsten er umulige Det åbne land at slå ihjel. Det samme gælder des- værre i naturen, hvor de er begyndt at sprede sig, og visse steder i Omkring 15% af Fredensborg Kom- hegn kan undgås, og ridehaller og Danmarks Naturfredningsforening landet udgør de allerede et alvorligt mune er dækket af skov. Hertil lader indpasses i landskabet, har foreslår, at: problem. Med rynket rose forholder kommer, at der i regionplan 2005 er dette imidlertid stadig karakter af det sig på landsplan endnu værre. udpeget en række områder, hvor landbrugslandskab. Golfbaner deri- • de kommunalt ejede area- Heldigvis findes både den og pileurt- skovrejsning er ønsket. Generelt mod – som der allerede findes tre af ler tages ud af omdrift og arterne endnu kun enkelte steder bør der imidlertid udvises tilbage- i Fredensborg Kommune – bibringer udlægges til græsland. Hvor i Fredensborg Kommune. Men der holdenhed med at plante skov – i landskabet et parkagtigt præg, de stadig indgår i omdriften, bør holdes et vågent øje med dem, forvejen bliver landskabet mere og uanset en golfbane potentielt kan dyrkes de økologisk eftersom erfaringen viser, at en mere lukket, fordi private grund- have et større naturindhold end en • private jordejere tilskyndes til spredning pludselig kan tage fart. ejere planter levende hegn, vildtre- kornmark. at udarbejde naturplaner for Pastinak er som gyldenris på hastig deres ejendom, og specielt fremmarch i Fredensborg Kommune. indføre – eller genindføre De nævnte planter er alle opført på – ekstensive driftsformer Skov- og Naturstyrelsens liste over til gavn for det åbne lands invasive planter, der er uønskede i plante- og dyreliv den danske natur, og som derfor bør • at golfbaner ikke placeres i
bekæmpes. Biofoto/Scanpix Foto: det åbne land, men i tilknyt- Endelig breder lupin sig flere ning til bymæssig bebyggelse steder langs vejene – undertiden udsået som prydplante. Lupin er opført på styrelsens ”observations- Bebyggelsen i det åbne land liste”. Udover at fortrænge andre Bebyggelsen – stuehuse og planter har lupin som medlem af bygninger, der er nødvendige for ærteblomstfamilien den i denne landbrugsdriften – er et vigtigt sammenhæng uheldige egenskab, element i det åbne land. Moderne at den tilfører kvælstof til jord- landbrugsdrift medfører i mange bunden på arealer, hvor man ellers tilfælde et behov for haller til ma- ønsker at reducere mængden af skiner og opbevaring af foder m.v., næringsstoffer. men det bør tilstræbes, at disse bliver så lidt synlige i landskabet Danmarks Naturfredningsforening som muligt. Det må forhindres, at foreslår, at: haller, der opføres til landbrugsfor- Den invasive art canadisk gyldenris. Naturfredningsforeningen har iværksat en mål, efterfølgende tages i anven- • byrådet vedtager en plan for bekæmpelse af både denne art og rynket rose på flere lokaliteter. delse andre formål. Beboelseshuse, bekæmpelse af kæmpe-bjør- Den invasive kæmpe-bjørneklo udgør en alvorlig trussel imod den naturlige neklo overalt i kommunen på miser og juletræer. Inden vi ser os plantevækst. offentlige og private arealer om, er det åbne land med det vide • kommunen bekæmper de udsyn blevet til et mere eller mindre også omfatter de private grund- Kommune – næst efter kæmpe- øvrige invasive arter på egen sluttet ”skovlandskab” med spredte ejere, som herefter er forpligtet til bjørneklo – er sildig gyldenris/cana- jord, mens det endnu er over- lysninger. at bekæmpe planten på egen jord disk gyldenris. Disse er oprindeligt kommeligt så effektivt, at den ikke får mulig- indført som prydplanter og står • kommunen desuden – som Benyttelsen af det åbne land hed for at sætte frø. Formentlig smukt med gule blomster i august det er gjort for kæmpe-bjør- Tidligere tiders alsidige landbrug vil der selv herefter være brug for og september. Problemet er imidler- neklos vedkommende – op- og det forhold, at de fleste af disse en indsats fra private ”bjørneban- tid, at de ligesom kæmpe-bjørneklo fordrer de private lodsejere til landbrug var små, gav et varieret der”, blandt andet til at opspore breder sig uhæmmet og udelukker at foretage en bekæmpelse landskabsbillede med en mosaik af og bekæmpe mindre forekomster i alle andre planter. De er noget let- af de øvrige invasive arter korn- og roemarker, andre afgrøder naturområderne. Danmarks Natur- tere at bekæmpe – slåning en gang • kommunen undlader at udså og græsmarker med malkekvæg. I fredningsforenings lokalafdeling eller to i løbet af sommeren i en lupin og fjerner eksisterende dag er der sket et skift, således at vil gerne som hidtil deltage i dette række vækstsæsoner skulle være bevoksninger de større marker dyrkes med raps arbejde. tilstrækkeligt. Til gengæld spredes eller korn, en del mindre markstyk- de endnu lettere end kæmpe-bjør- ker henligger med vedvarende græs Andre invasive planter neklo. og afgræsses af får, medens der er Desværre er kæmpe-bjørneklo ikke Japansk pileurt og kæmpepileurt rigtig mange stutterier og heste- den eneste invasive plante, der skal er to andre arter, der ligesom gyl- ejendomme med folde og ridebaner. Det åbne land vest for Langstrup med den storslåede udsigt ud over Langstrup bekæmpes. Værst i Fredensborg denrisene oprindeligt er indført som I det omfang hvidmalede Dallas- Mose. I forgrunden ses den invasive canadisk gyldenris.
22 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 23 Danmarks Naturfredningsforening mulighed for at opleve nattehimlen Ifølge Naturbeskyttelsesloven må bejde mellem blandt andet Land- foreslår, at: med alle dens stjerner. Støjforure- private markveje og stier ikke uden brugsrådet og Friluftsrådet, som ningen kan det være vanskeligt at videre nedlægges, hvis de fører har til formål at skabe enkle stier • arbejdet med at udfærdige gøre noget ved i et så tæt befolket frem til for eksempel skove, udyr- langs markskel o.lign. Naturfred- bevarende lokalplaner for område som Nordsjælland, hvor tra- kede arealer eller udsigtspunkter. ningsforeningen har gennem nogen kommunens landsbyer gøres fikken kan høres overalt. Men kom- Fredensborg Kommune skal høres tid i samarbejde med Friluftsrådet færdigt så hurtigt som muligt munen kan i planlægningen tilstræ- og kan beslutte, at en markvej eller arbejdet på at etablere et spor fra • den pjece om byggeri i be at samle støjende aktiviteter på en sti skal bevares. Fredtofte via Avderød til Karlebo. landzone, som er udarbejdet nogle få, afgrænsede lokaliteter, Frederiksborg Amt har i de senere Både stier og spor i det åbne land af Fredensborg-Humlebæk ligesom det må forhindres, at der år i samarbejde med statsskovdi- bør anlægges med respekt for Kommune i samarbejde med kommer nye støjkilder til, som for strikterne og kommunerne anlagt naturen. Bevaringsforeningen, revide- eksempel flyvning med helikoptere. flere gennemgående stier i Fre- For så vidt angår Øresundskysten res og distribueres effektivt, Danmarks Naturfredningsforening densborg Kommune således Lang- kræver Naturbeskyttelsesloven, for eksempel gennem ejen- foreslår, at: strup-stien fra Nivå via Langstrup at det skal være muligt at færdes domsmæglere, arkitekter og Mose til Fredensborg, og Usserød langs kysten. Ulovlige hindringer i håndværkere • i de tilfælde, hvor belysning Å-stien fra Nivå til Hørsholm. En form af bygværker og badebroer, • Danmarks Naturfrednings- ikke kan undgås, skal arma- sti rundt om Esrum Sø er under der hindrer den frie passage, skal forenings lokalafdeling turerne være lave og lyset forberedelse. I denne forbindelse fjernes. Kysten ud for Lave Skov fortsat får alle ansøgninger nedadrettet. Bygninger i det må man glæde sig over, at det er er beskyttet af en udsigtsfred- om byggeri og andre anlæg i åbne land må ikke belyses, og besluttet at færdiggøre cykelstien ning fra 1932, der blandt andet landzone til udtalelse (nabo- diverse former for lysudsmyk- mellem Humlebæk og Fredens- bestemmer, at hække og anden orientering) ning på bygninger og hegn borg. Tilbage står to andre regio- beplantning kan forlanges nedskå- bør undgås nale stiprojekter fra ”Nivå delom- ret til 1,25 m for ikke at blokere for • det i planlægningen tilstræ- rådeplan”, nemlig en sti fra Nivå til udsynet over Øresund. bes at samle støjende akti- Hillerød og en sti fra Kokkedal til Lys og støj viteter på nogle få, afgræn- Allerød. Danmarks Naturfredningsforening Lysforurening i det åbne land er sede lokaliteter ”Spor i landskabet” er et samar- foreslår, at: i disse år et voksende problem. • muligheden for at begrænse Danmarks Naturfredningsforenings privates brug af helikoptere • Fredensborg Kommune tager ini- på cykel og undervejs nyde de holdning er, at hvis man vil bo på i kommunen undersøges tiativ til udarbejdelsen af en plan smukke landskaber langs Nive Å landet, må man indstille sig på, at for et sammenhængende stinet og Donse Å der er mørkt – ellers må man blive i i landområdet. Et udgangspunkt • eventuelle ansøgninger om ned- byen. Til gengæld får man på landet kan være de stikort, som Karlebo læggelse af markveje og stier Langstrupstien ved Nivå bliver flittigt benyttet. Muligheden for at færdes i det og Fredensborg-Humlebæk offentliggøres. Enkeltpersoner åbne land tidligere har udarbejdet sammen såvel som Naturfredningsfor- Med de mange bysamfund i Fre- med blandt andet Danmarks eningen og andre interesseorga- som nyopføres, bør udformes i densborg Kommune er der behov Naturfredningsforening og Cyk- nisationer får herved mulighed overensstemmelse med den lokale for naturområder både til de dag- listforbundet for at gøre indsigelse byggeskik, og ved ombygning/re- lige oplevelser og til de længere • Fredensborg Kommune tager • stier ikke anlægges, hvor færd- staurering skal ældre huse i videst ture med familien. Også turisterne Foto: Biofoto/Scanpix Foto: over, hvor amtet har måttet sel vil medføre forstyrrelser for muligt omfang føres tilbage til vil gerne opleve den danske natur. slippe, og i samarbejde med fugle og det øvrige dyreliv deres oprindelige udseende. For at Det er sundt for alle med en tur i nabokommunerne anlægger • stier ikke anlægges direkte op bevare det åbne landskab bør nye skoven eller ud i det åbne land. stien fra Nivå til Hillerød og stien til vandløb over længere stræk- bygninger opføres i tilknytning til I skovene i Fredensborg Kommune fra Kokkedal til Allerød – de ninger eller gennem vådområder eksisterende bebyggelse. Der skal er der et tæt net af veje og stier, og fleste delstrækninger ligger der (som det skete med Langstrup- være et rimeligt forhold mellem en derudover er det muligt i statssko- allerede i form af markveje og stien gennem Langstrup Mose) ejendoms jordtilliggender og det vene at færdes overalt undtagen i skovstier. Det vil give borgerne i • nødvendige skilte skal udføres i samlede omfang af bebyggelsen. nyplantninger. Helt anderledes står Nivå og Kokkedal mulighed for at naturmaterialer og fremtræde så Skovbyggelinierne skal overholdes, det til i det åbne land, hvor man kun nå frem til skovene i den vestlige diskret som muligt således at de prægtige løvskov- må færdes på markveje og stier (og del af kommunen til fods eller bryn – et karakteristisk element på udyrkede arealer). Den samlede i det nordsjællandske landskab længde af markvejene er halveret i – fremstår tydeligt. I det hele taget løbet af de seneste 100 år. Hermed bør Naturbeskyttelseslovens og er muligheden for at færdes i det Planlovens bestemmelser ved- åbne land forringet, og ligeledes rørende byggeri i det åbne land muligheden for at komme fra én administreres restriktivt. skov til en anden ad markveje og stier.
Tårnfalken er karakteristisk for det åbne land.
24 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 25 Bynær natur Sammenhængende natur
plankeværker og mure rykkes et par Korridorer og kiler i det åbne land spredningskorridorer for planter og fuglelivet, har været langt rigere meter tilbage og skjules af beplant- skaber forbindelse mellem større, dyr: Et strøg langs Nivådalen fra end i dag. Således var Langstrup ning, så der også bliver noget smukt veldefinerede naturelementer Øresundskysten til Grønholt Hegn Mose et af de sidste steder i Nord- at se på fra vejen. som for eksempel skove, søer og og videre mod nordvest til Esrum Sø sjælland, hvor man kunne se den havet. Korridorer og kiler har flere og Gribskov, et strøg fra Humlebæk hvide stork, da den endnu ynglede i Eksempel på den gode lokalplan funktioner: De kan fungere som mod vest til Esrum Sø, og et strøg Nordsjælland. Kan inddragelse af nye arealer til be- spredningsveje for planter og dyr; fra Esrum Sø mod syd til Kirkelte- I næsten hele sit forløb har dalen byggelse ikke undgås, er det vigtigt, de rummer levesteder for det store området og Tokkekøb Hegn. siden middelalderen udgjort græn- at der tages så mange hensyn til flertal af det åbne lands organismer, sen mellem sognene Grønholt og naturen som muligt, når et byggeri der ikke kan leve på de intensivt Nivådalen. Sammen Asminderød mod nord og Karlebo eller andre ændringer bliver aktuelle i dyrkede marker; og for mennesket hængende natur fra mod syd, og i nyere tid desuden et lokalområde. Som eksempel på en giver de mulighed for at færdes i Øresund til Grønholt Hegn mellem kommunerne Fredensborg- god lokalplan kan fremhæves H40, landskabet og opleve plante- og og Gribskov Humlebæk og Karlebo. De gamle som vedrører et område i Humlebæk dyrelivet. Centralt i den nye Fredensborg Kom- grænser afspejler dalens rolle som Syd. Kommunen har hér i samar- Forudsætningen for at korridorer mune ligger Nivådalen, der strækker en fysisk barriere i landskabet, bejde med de berørte beboere fået og kiler kan fungere som beskre- sig fra Øresund til Grønholt Hegn. hvilket bekræftes af nutidens udarbejdet en plan, som indeholder vet er, at de er rimeligt brede, dvs. Nærmest Øresund ligger dalbunden vejkort. bestemmelser, der forhåbentlig vil mindst et par hundrede meter, så- kun nogle få meter over havniveau, I regionplanen er Nivådalen udlagt kunne danne præcedens for fremti- ledes at de samtidig kan benyttes og den var i den ældre del af stenal- som en biologisk spredningskorridor, dige lokalplaner. af dyr og mennesker; at de rummer deren dækket af havet. En snæver og ikke mindst her kan der opnås De gamle lergrave i Nivå. Værdifuld bynær natur. I lokalplanens formål kan man f.eks. mange forskellige leve- og vokse- fjord strakte sig flere kilometer store gevinster for plante- og dyre- læse, at bebyggelsen skal danne steder, såvel fugtige som tørre, og ind i land, hvor den videde sig ud til livet gennem en ekstra indsats for Ved bynær natur forstås naturen arealer, der er udlagt til bynær grundlag for en flot og naturlig over- at disse ligger tæt; at de ligger til en lavvandet bredning omgivet af naturpleje og naturgenopretning. på friarealerne i den bymæssige natur, får karakter af park. gang mellem land og by samt at der naturlig succession, dvs. får lov til markante bakkedrag. Også længere For at beskytte vandmiljø og natur- bebyggelse inden for bygrænsen, skal etableres grønne kiler i områ- at passe sig selv eller græsses; og mod vest er dalen tydelig i landska- interesser er Nivådalen desuden bortset fra egentlige parker. Trods Danmarks Naturfredningsforening det med stiforløb, som skal sikre endelig at de ikke kun rumligt, men bet. Den kan overskues fra bak- udlagt som Særligt Følsomt Land- byspredningen gennem de senere foreslår, at: også funktionelt hænger sammen, kerne nord for Karlebo landsby. brugsområde (SFL-område). Inden årtier er Fredensborg stadig en dvs. at for eksempel græssende dyr I tidligere tid har åen slynget sig for dette område er der mulighed ”grøn” kommune. Alligevel bør vi • der i lokalplaner, f.eks. ved og buske, og at eventuelle have- kan færdes over længere stræk- i dalbunden omgivet af enge, der for at opnå økonomisk støtte, for interessere os for – og beskytte bebyggelsens og friarealernes planter fjernes ninger og ikke er lukket inde i små nogle steder bredte sig ud, og andre eksempel til etablering af græs- og og pleje – den bynære natur. Det er placering, tages vidtgående • gamle træer bevares, og dødt folde. steder, for eksempel omkring Hes- naturarealer og ekstensivt dyrkede der flere grunde til. I bysamfundene hensyn til plante- og dyrelivet ved bliver liggende I Fredensborg Kommune vil tre selrød, klemte sig sammen omkring eller braklagte randzoner omkring – Fredensborg, Humlebæk, Nivå og • anvendelse af kunstgødning og • der både er arealer, hvor græs- landskabsstrøg kunne rumme åløbet. Dyrelivet, og ikke mindst naturområder. Både spredningskor- Kokkedal – er der mange steder bekæmpelsesmidler undgås set slås tidligt først i juni eller langt ud til den ”rigtige” natur. Der- • der – bortset fra egentlige park- afgræsses, og arealer, hvor ve- for skal der være plads for børnene anlæg – udelukkende plantes getationen ikke slås (men hvor til at lege, og det skal være muligt hjemmehørende arter af træer træ- og buskopvækst fjernes) at gå en aftentur eller lufte hun- den – og opleve naturen – tæt ved, hvor man bor. For skolerne skal der I parcelhushaver kan der være et passage og udsyn for beboerne i de være kort afstand og let adgang utroligt rigt dyreliv, især fugle og omkringliggende bebyggelser. End- til naturlokaliteter, der kan indgå i insekter. Men det forudsætter, at ha- videre skal der sikres passage for undervisningen. Netop på grund af veejerne undlader at benytte insekt- områdets dyreliv. Udover en allerede byspredningen er mange beskyt- gifte og sprøjte mod de vilde planter, eksisterende sø, som er beskyt- tede naturtyper, f.eks. småsøer, der er insekternes livsgrundlag. tet af Naturbeskyttelsesloven § moser og levende hegn, kommet til Danmarks Naturfredningsforening 3, etableres yderligere to nye søer, at ligge i bymæssig bebyggelse. En- vil endvidere opfordre alle haveejere som skal fungere som ynglesteder delig er der behov for grønne kiler til at plante blomstrende og bærbæ- for beskyttede paddearter. gennem større bymæssige bebyg- rende buske, både af hensyn til dy- Bebyggelsen bliver af en sådan gelser til at forbinde de egentlige relivet og for at der kan være noget størrelse og med en sådan ydre naturområder uden for bygrænsen smukt at se på. Dette gælder ikke fremtræden, at den vil fremstå med hinanden. mindst de steder, hvor man for at varieret og i harmoni med det om- Drift og pleje af den bynære natur dæmpe støjen fra trafikken bygger givende landskab. Lokalplanen i sin må selvfølgelig afhænge af, hvilke plankeværker eller mure, f.eks. langs helhed kan hentes på kommunens naturtyper, det drejer sig om. Men Ny Strandvej i Humlebæk og langs hjemmeside. generelt bør det undgås, at de Humlebækvej i Fredensborg. Her bør Rørskoven i Nivå Bugten.
26 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 27 ridor og SFL-område fortsætter Danmarks Naturfredningsforening og Lyngebækgård. Genslyngningen leder vandet ud til Nive Å. i øvrigt videre mod nordvest fra foreslår, at: havde også et andet formål, nemlig Dette lavbundsområde er et af de Grønholt Hegn mod Esrum Sø og at forbedre vandkvaliteten i åen. største i Nordsjælland. Alene dets Gribskov. • der med mellemrum skæres Her har resultatet været mindre betydelige udstrækning er en kva- rør i de lavvandede områder godt, hvilket formentlig kan tilskri- litet ud over det sædvanlige. Det vil Danmarks Naturfredningsforening ved ”tangen” for at forhindre, ves udledning af ikke- eller kun del- være oplagt at genskabe moserne foreslår, at: at rørskoven bliver tørlagt. vis renset spildevand fra de byom- som et egentligt naturområde ved Af hensyn til fuglelivet bør råder, hvor spildevand og regnvand at hæve vandstanden. Fraværet • en zone omkring Nive Å, der der årligt kun høstes en min ikke er separat kloakeret, og hvor af bebyggelse i moserne vil tilmed allerede nu i stort omfang dre del af arealet kapaciteten i de såkaldte forsinkel- gøre dette relativt let at gennem- er udlagt med vedvarende • kvæggræsning genindføres sesbassiner ikke er tilstrækkelig til føre. En hævning af vandstanden græs, udelukkende anvendes på strandengene og de ferske at opbevare blandingen af spilde- alene vil dog ikke være tilstræk- til høslæt og græsning uden enge på begge sider af Strand- vand og regnvand i situationer med kelig. Der skal også af hensyn til jordbehandling, gødskning vejen for at bevare den karak- kraftigt regnvejr. fuglelivet gennemføres en pas- eller behandling med bekæm- teristiske lave plantevækst sende pleje, og – ikke mindst – skal pelsesmidler. Den dyrknings- og dermed engfuglene Danmarks Naturfredningsforening forstyrrende aktiviteter ophøre. fri zone vil hovedsageligt foreslår, at: Til Langstrup Mose er henlagt en omfatte egentlige engarealer, række støjende og forstyrrende men også en mosaik af andre Den grønne kile – Nivå-fredningen • kommunerne langs Usserød fritidsaktiviteter: Lerdueskydning, naturtyper, hvilket vil give Rørskoven og strandengene udgør Å i samarbejde med staten skydetræning, prøver til jagttegn, mulighed for mange forskel- en del af Nivå-fredningen fra 1990, forstærker indsatsen for, at hundetræning og modelflyvning. lige plante- og dyresamfund der omfatter det åbne land mel- Usserød Å lever op til mål- Disse aktiviteter har i høj grad med- • den dyrkningsfri zone forlæn- lem Nivå og Kokkedal. Området var sætningen med hensyn til virket til, at bestanden af kærsan- ges fra Grønholt Hegn mod kommet under pres på grund af vandkvalitet, blandt andet ger og gøg er gået markant tilbage, nordvest til Grønholt Vang og bysamfundenes kraftige vækst op gennem en kraftig reduktion og at bynkefuglen, den rødryggede Stenholtvang. Udgangspunk- gennem 1970’erne. Fredningen skal i mængden af ikke- eller kun tornskade og agerhønen er for- tet kan være de store moser bevare de landskabelige, kulturhi- delvis renset spildevand, der svundet. Viben forsøger stadig at omkring Grønholt landsby storiske og biologiske værdier samt udledes til åen yngle i området, men uden held på – Krydsmosen, Stormosen og sikre, at offentligheden kan færdes • kvæggræsningen langs Usse- grund af de forstyrrende aktiviteter. Sækkemosen Græssende kreaturer i Usserød Ådal. på de mange stier, der fører gennem rød Å fortsættes og udvides Området kunne ellers blive et kerne- • en lignende, men måske smal- området. til også at omfatte stræknin- område for viben, som er i stærk lere, dyrkningsfri zone skabes Rørskove og strandenge ved De nedbrydes kun langsomt i det Inden for strandengene er de ger langs Nive Å mod vest til tilbagegang i Danmark, men en på begge sider af Langstrup Øresundskysten fugtige, iltfattige miljø, og rørsko- mange lergrave nord for Nive Å og Vejenbrødvej forudsætning er, at forstyrrelserne Å/Grønholt Å, hvis nære I Nivå Bugt er Øresundskysten ven vil efterhånden blive tørlagt. ringovnen på Nivaagaard Teglværk hører op. omgivelser ligesom Nivådalen under udvikling mod en barrierekyst Inden for rørskoven finder vi de håndgribelige vidnesbyrd om har status som SFL-område. med barreøer. Det er den eneste strandengen, der rummer et rigt 1900-tallets omfattende teglværks Herved vil der skabes endnu kyst af denne type på Sjælland, og særpræget plante- og dyreliv industri. Syd for åen, på toppen af en forbindelse fra Øresunds- og området er derfor af Skov- og med blandt andet vibe og engpiber. de store bakkedrag, der er skubbet kysten og Langstrup Mose til Naturstyrelsen udpeget som et Strandengen er kulturbetinget, idet op af istidens gletschere, er der en skovene omkring Esrum Sø, kystlandskab af national betydning. den er afhængig af græsning. Hvis storslået udsigt over den nordlige her via Knurrenborg Vang Vadefugle på træk søger føde i det græsningen ophører, omdannes den del af Øresund. Længere mod vest • vedligeholdelsen af Nive Å lave vand både forår og efterår, og til rørsump. Før i tiden havde Nivå- finder vi Usserød Å, der løber i en og Langstrup Å bør sigte på, om vinteren yder bugten beskyt- bugtens strandenge en betydeligt snæver dal – engang en sidegren at der med tiden udvikles telse for især ænder og svaner. større udstrækning, end de har i til stenalderens Nivå Fjord. Åen har naturligt slyngede vandløb Med til kystlandskabet hører rør- dag. Indtil 1940’erne, da den nye sit udspring i Sjælsø. For få år siden med et højere vandspejl end i skovene og strandengene, der er de Strandvej blev anlagt, strakte de sig blev den genslynget, blandt andet dag. Ved at supplere med en eneste langs Øresundskysten nord ind mod Gl. Strandvej. Lyngebæk- for at skabe et smukkere landskab, afbrydelse af dræn nærmest for København. Rørskovene finder gårds sortbrogede og Nivaagaards hvilket i høj grad er lykkedes. Går åerne genskabes nogle af de vi nærmest vandet. De er domineret røde malkekvæg gik frit og græs- man langs åen kan man føle ensom- våde engområder, der er gået af tagrør, som kan blive op til 3 m sede. Den nye vej blev bygget på hed, også selv om kystbanen kun Langstrup Mose – et værdifuldt naturområde, som bør løftes yderligere gennem tabt gennem de seneste 200 høje og som kan udkonkurrere de en dæmning, der begrænsede de er nogle få hundrede meter borte. naturgenopretning. års afvandingsprojekter fleste andre planter, hvor jordbun- jævnlige saltvandsoversvømmelser Hejrerne og det lokale musvågepar den er tilstrækkeligt fugtig. Rørsko- til området øst for vejen. Her blev kommer på besøg, og i forsommeren Langstrup og Lønholt moser På trods af en helt igennem vene ved ”tangen” er hjemsted for græsningen genoptaget for nogle år kan man desuden glæde sig over Længere mod vest finder vi Lang- utilfredsstillende situation er der i blandt andet rørspurv, vandrikse siden, men ophørte desværre igen engkabbelejer og nattergalesang. strup og Lønholt moser i den store de første måneder af 2006 meget og endda skægmejse. Hvis det i 2005. Det skal også nævnes, at store dele lavning, der engang rummede den overraskende indtruffet nogle be- karakteristiske plante- og fugleliv af den fredede ådal afgræsses af inderste del af Nivå Fjorden. Man kan mærkelsesværdige begivenheder. skal opretholdes, er pleje påkrævet. kvæg takket være et samarbejde endnu finde skaller af hjertemuslin- Først tog en kongeørn fast ophold i Tidligere blev tagrørene høstet. Nu mellem Frederiksborg Amt, Karlebo ger i friskopgravet fjordbundsmate- området i en længere periode. I april bliver de døde plantedele liggende. Kommune, Den Hageske Stiftelse riale fra de mange drængrøfter, der ankom en hvid stork, der lod sig se
28 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 29 frem til juli. Begge disse fuglearter plante- og dyrelivet. En gennem- velbevarede langdysser fra sten- som perler på en snor umiddelbart ved at lukke en del af det omfat- • lodsejerne opfordres til at stiller betydelige krav til naturens førelse vil også til glæde for de alderen. Øst herfor har den nyligt øst for det system af jagtveje fra tende grøftesystem. Det fremgår tage markerne ud af om- kvalitet – kongeørnen findes såle- besøgende på afgørende måde gennemførte Kellerisfredning Christian d. 5.s tid, som strækker blandt andet af en af de rapporter, drift og lade dem overgå til des normalt kun overvintrende ét styrke den særlige og sjældne sikret herregårdsmarkerne omkring sig fra Gribskov i nord over Grøn- der er udarbejdet i forbindelse med permanent græsning eller sted på Sjælland, i Tystrup-Bavelse uforstyrrethed, fred og ro, som for Krogerup og udsigten mod Holme- holt Hegn og Store Dyrehave til pilotprojektet ”Kongernes Nordsjæl- høslæt uden jordbehandling, området. Deres tilstedeværelse er nogle årtier siden hvilede ubeskåret skovs, Kirkeskovs og Kalvehaves Hareskoven i syd. Umiddelbart syd land”. Der vil kunne genskabes en gødskning eller anvendelse af en påmindelse om, hvor stort et over stedet. Man vil her, med langt prægtige skovbryn. for Stenholtsvang passerer man række mindre vådområder foruden bekæmpelsesmidler, med det potentiale moserne stadig rummer, til bebyggelse og færdsel, kunne Krogerup er den eneste rigtige Nødebo Overdrev, som er et godt store, uforstyrrede mosearealer i formål at skabe mere sam- og en forbedring af forholdene for genfinde den stemning af åbne herregård i kommunen. Den er byg- eksempel på, hvorledes ekstensiv blandt andet Lille og Store Staremo- menhængende natur dem vil også medføre en styrkelse vidder, der så malende er beskrevet get i 1776, men dens historie stræk- udnyttelse – udnyttelse til græs- se, Sletelt Tørvemose, Peter Ravns • levende hegn kun plantes i de eller genetablering af bestandene af forfatteren Jacob Paludan: ”I en ker sig helt tilbage til middelalderen, ning og manglende vedligeholdelse Tørvemose og – uden for selve sko- gamle markskel og kun med af en lang række mere almindelige kæmpemæssig, men ganske sagn- hvor den tilhørte Esrum Kloster. af drænsystemerne – har bevirket ven – i Krydsmosen. Denne indsats hjemmehørende og egnska- plante- og dyrearter. løs Eng vest for Niverød forvildede Vest for Helsingør-motorvejen en stor variation i fugtigheds- og kan suppleres med genskabelsen rakteristiske træer og buske. jeg mig en hed Julidag og troede når det småbakkede moræne- lysforhold, og skabt en rigdom af af skovenge, der enten afgræsses Træerne omkring Højsager Danmarks Naturfredningsforening aldrig, jeg skulle nå frem til Teglvær- landskab helt frem til Esrum Sø. I levesteder for planter og dyr. eller slås, eventuelt med hjælp fra Mølle bør fældes, så møllen foreslår, at: ket, hvis Skorsten knejsede palme- dette landskab ligger den fredede Efter at Nordbanen er passeret, frivillige høslætlaug, som det sker igen kommer til at ligge frit i slank ved Randen af det svigefulde, Højsager Mølle og de bevarings- ligger mod øst den gamle landsby andre steder i landet. landskabet. For så vidt angår kofortrampede Øde, jeg kæmpede værdige landsbyer Toelt, Langerød, Grønholt med en rytterskole fra Længere mod syd ligger landsbyen • vandstanden i mosernes skråningerne ned mod Esrum med …” Han nåede dog frem og sluk- Veksebo og Danstrup. Landskabet 1720’erne. Ligesom de fleste af Kirkelte med sine marker mellem sydligste og laveste del Sø bør de levende hegn ryddes kede sin tørst på Niverød Kro. fremhæves af de mange levende kommunens landsbyer stammer Store Dyrehave og Kirkelte Hegn. hæves ved afspærring af eller i hvert fald beskæres af hegn i markskellene, men sløres af Grønholt tilbage fra middelalderen. Området ligger højt på østsiden af drængrøfter, idet arealerne hensyn til udsigten mod søen den overhåndtagende etablering af I Regionplanen karakteriseres Grøn- et bakkedrag, der blev skubbet op fortsat skal kunne anvendes Sammenhængende natur • Højsagervandløbet og Holme- vildtremiser og levende hegn langs holt som bevaringsværdig, mens af Nordøstisen, og har en fin udsigt til høslæt og/eller græsning. fra Humlebæk til Esrum Sø skovgrøften, der nu er delvist Et andet strøg af stor landskabelig, vejene. Mod nord ligger Danstrup det omkringliggende landskab har over de lavere områder mod øst. Dette er en forudsætning for rørlagte, frilægges i hele deres kulturhistorisk og biologisk værdi Hegn med den biologisk værdi- såvel landskabelig som kulturhisto- I klart vejr kan den skånske kyst en lavtvoksende engvegeta- længde er istidslandskabet, der strækker fulde Uglesø Mose, hvor der blandt risk værdi. Landskabet er relativt skimtes i horisonten. Med undta- tion, som vil kunne tiltrække • tilgroede vand- og mosehuller sig fra Øresundskysten nord for andet er fundet den sjældne orkidé fladt med fugtige lavninger bevok- gelse af selve landsbyen er området mange vadefugle i dødislandskabets lavninger Humlebæk mod vest til Esrum Sø. hjertelæbe samt sommerfuglen set med rød-el. Syd for Grønholt er fredet. Af fredningsbestemmel- • forstyrrende aktiviteter renses op flyttes til en anden lokalitet, Udgangspunktet er det fredede Gl. bølleblåfugl. der fundet rester af et teglværk serne fremgår blandt andet, at hvor de ikke har de samme Humlebæk Fiskerleje, der er rigt på For at bevare de landskabelige vær- (et såkaldt ”bondeteglværk”) fra der – formodentligt af hensyn til negative effekter på dyreli- minder om tidligere tiders fiskeri i dier i dette landskabsstrøg og øge middelalderen, som vidner om den udsigten – ikke må plantes træer vet Øresund, blandt andet stejleplad- dets værdi for dyrelivet foreslår Dan- stedvist lerede jordbund. Vest for uden for de eksisterende haver. Det • der udarbejdes en plan for sen med tjærelad og reberbane, marks Naturfredningsforening, at: Sammenhængende natur Grønholt ligger der en landingsbane, er en bestemmelse, som ikke alle drift/pleje, der tilgodeser klos op ad Babyloneskoven med fra Esrum Sø til Tokkekøb som landskabeligt set er helt mal- overholder. såvel højtvoksende som Hegn placeret og burde nedlægges. De fredede arealer kunne få stor lavtvoksende vegetation og I Fredensborg Kommunes vestlige Grønholt Hegn rummer Nive Å’s kil- betydning ikke mindst for dyrene, dermed de fugle, der er knyt- del ligger en række landskabeligt der, og der er et betydeligt potentia- der holder til i de omkringliggende tet til de forskellige vegetati- og kulturhistorisk værdifulde miljøer le for at øge vandindholdet i skoven store skove. Forudsætningen er, at onstyper • træplantninger og enkelt- stående træer fjernes helt Biofoto/Scanpix Foto: eller stedvis for at genskabe det vide udsyn over mosen (af Regionplanen fremgår det i øvrigt, at skovrejsning er uønsket), men også fordi træerne benyttes som ud- kigspost af kragefugle, som tager andre fugles æg og unger • der på længere sigt arbejdes på, at højspændingslednin- gerne erstattes af nedgra- vede el-kabler
Det er sluttelig værd at bemærke, at en gennemførelse af disse tiltag i Langstrup og Lønholt moser ikke blot vil betyde en genrejsning af Vibeflok. Den fredede Højsager Mølle er snart skjult af høje træer.
30 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 31 Kort over Fredensborg kommune med angivelse af fredninger og beskyttet natur
Græsmarker i det fredede område ved Kirkelte. der på de åbne arealer skabes gode ges til permanent græsning uden ved Donse. Frederiksborg Amt har fødemuligheder i form af insek- jordbehandling, gødskning og brug genslynget Donse Å, der afvander ter, småfugle og mus. Mange dyr af bekæmpelsesmidler. Måske Storedam, og vil yderligere forhøje med bolig i skovene søger nemlig kunne der endog – det ville være vandstanden i Storedam for at sikre ud på de åbne marker for at søge det ideelle – gennem sådanne tiltag åens sommervandføring. føde. Det gælder fugle som ravn skabes en zone med sammenhæn- og musvåge, men også mange gende natur mellem St. Dyrehave og Danmarks Naturfredningsforening pattedyr som rådyr, mår og hare. Kirkelte Hegn. foreslår, at: Fødemulighederne kommer, hvis de I Kirkelte Hegn ligger Storedam, eksisterende vådområder plejes, og der delvist er skabt ved opstemning • lodsejerne opfordres til at tidligere vådområder genskabes, for at sikre vandkraft til et krudt- tage markerne ud af omdrif- og hvis nogle af markerne udlæg- værk, der indtil omkring år 1900 lå ten og lade dem overgå til permanent græsning eller høslæt uden jordbehandling, gødskning eller anvendelse af bekæmpelsesmidler, med det formål at skabe en mere sammenhængende natur • de naturlige vandstandsfor- hold i Grønholt Hegn genska- bes • udsigten fra Kirkelte landsby mod øst bevares gennem en restriktiv håndhævelse af fredningsbestemmelserne om træplantning
Naturfredningsforeningen har i samarbejde med Karlebo Kommune opsat en storkerede i håb om, at storken, som oversomrede i 2006, vil tage varigt ophold.
32 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 33 Natur- og Vildtreservater bruges i denne forbindelse om dyr regler for hvilke fuglearter, der må Danmarks Naturfredningsfor- Natur- og vildtreservater er friste- og planters levesteder. Habitat- jages og hvilke jagtmetoder, der må der, hvor bestande af fugle, pattedyr direktivet fra 1992 forpligter EU’s bruges. enings generelle forslag til natur- og planter sikres. I de seneste år er medlemslande til at bevare naturty- Alle fuglebeskyttelsesområder er netværket af reservater blevet udvi- per og arter, som er af betydning in- også omfattet af habitatdirektivet. det med omkring 50 nye områder, og denfor EU. Beskyttelsen består især forbedringer der er i dag over hundrede natur- og i, at man udpeger beskyttelsesom- Vandrammedirektivet vildtreservater på cirka 300.000 råder, de såkaldte habitatområder, EU’s vandrammedirektiv fastlæg- ha. Mere end 90% af reservaternes hvor man skal sikre eller forbedre ger nye rammer for beskyttelsen af Naturgenopretningsprojekter giske værdier er det også nødven- har finansieret udarbejdelse af et areal er til havs eller vådområder. forholdene for en række naturtyper vandmiljøet. Vandrammedirektivet Konkrete naturgenopretningspro- digt med en målrettet indsats for at par naturplaner for større økologi- og arter. I Danmark er der udpeget vil være omdrejningspunktet for jekter er helt afgørende for reali- pleje kildeområderne, så natur- og ske bedrifter. Det viser sig, at selv §3 – områder 254 hav- og landområder efter ha- EU’s vandpolitik i de kommende tiår. seringen af netværket. Naturgen- vandkvalitet gennem hele vand- på økologiske gårde, hvor driften Naturbeskyttelseslovens §3 er en bitatdirektivet, med et samlet areal Direktivet vil udgøre den overord- opretning kan for eksempel være løbssystemet bliver høj. Udlægning i sig selv er mere skånsom, er der paragraf, der generelt beskytter på cirka 11.100 km2 (land og hav). nede ramme for beskyttelsen af frilægning af rørlagte vandløb og af enge og vedvarende græsarealer masser at hente ved at lave natur- alle moser, historiske overdrev, fer- Desuden er en række arter, der er vandløb og søer, overgangsvande tilbagelægning af åer i deres op- langs vandløbene er også vigtigt: planer. Selv mindre forbedringer kan ske enge, strandenge, strandsumpe omtalt i direktivets Bilag 4, beskyt- (flodmundinger, laguner o.l.), kyst- rindelige slyngede leje, oprensning De giver et rigt plante- og dyreliv have stor betydning. og heder på mere end 2500 m2. tet, uanset hvor de forekommer. vande og grundvand, og en række af vandhuller, genskabelse af den – men er dog ikke nødvendigvis ens- Danmarks Naturfredningsforening Derudover alle søer og vandhul- gamle direktiver på vandområdet oprindelige vandstand i tørlagte betydende med god vandkvalitet i anbefaler, at kommunen i samarbej- ler over 100 m2, samt alle udpegede EF – Fuglebeskyttelsesdirektivet bliver ophævet efterhånden som søer, etablering af pleje af enge og selve vandløbet. de med lokale landmænd udarbejder vandløb. Beskyttelsen betyder, at Fuglebeskyttelsesdirektivet fra reguleringen efter vandrammedi- overdrev ved afgræsning og høslæt, Danmarks Naturfredningsforening og gennemfører naturplaner og får driften af områderne ikke må intensi- 1979 har som formål at beskytte og rektivet træder i kraft. Derudover vil naturvenlig skovtilplantning. Natur- anbefaler, at arealerne langs vand- kortlagt potentialet for disse planer. veres i forhold til niveauet, da beskyt- forbedre vilkårene for de vilde fug- flere nye direktiver blive vedtaget genopretning, inklusive skovrejs- løbene tages ud af omdriften og telsen trådte i kraft, og at områder- learter i EU. I Danmark er der siden som en direkte følge af bestemmel- ningsprojekter, er fordelagtige, fordi udlægges til vedvarende græs eller Følsomme landbrugsområder nes tilstand ikke aktivt må ændres. 1983 udpeget 113 områder efter di- ser i vandrammedirektivet, herun- de giver natur- og miljømæssige eng. Det vil sige, at man hører op Udpegning af Særligt Følsomme rektivet, fortrinsvis på havet. Direk- der direktiver om grundvand og om gevinster på en gang. med at dyrke dem som omdriftsjor- Landbrugsområder er forudsætnin- EF – Habitatdirektivet tivet skal sikre fuglenes yngle- og regulering af prioriterede, miljøfar- der. Desuden anbefales udbygning gen for at kunne tildele landmæn- Ordet habitat betyder levested og levesteder og, at der bliver fastsat lige stoffer. Vandoplandsindsatser, herunder af kloaksystemerne med henblik på dene penge efter MVJ-ordningerne. udtagning af jord at reducere de regnbetingede udløb. Det skal forstås sådan, at man kun Landskabskilerne er en af de Der skal desuden arbejdes med at kan få andel i de mest attraktive væsentligste, bærende strukturer nedbringe belastningen fra ukloake- tilskudsordninger, såfremt ens i naturnetværket. En stor del af net- rede ejendomme i det åbne land. jord ligger i de Særligt Følsomme værket skal derfor etableres ved, at Landbrugsområder, som i fremtiden arealer langs vandløbene bliver gen- Landbrugsindsats bliver udpeget af kommunen. Litteraturliste dannet som enge. I forbindelse med En betydelig indsats er påkrævet Danmarks Naturfredningsforening at Vandrammedirektivets vandop- i forhold til dansk landbrug: Natur- anbefaler, at de relevante myndighe- landsbaserede indsatsplaner skal planer for det enkelte landbrug er der udpeger hele netværket i denne være på plads senest i 2009 vil en effektiv måde at sikre et større publikation som SFL-områder (jvf. Appel, L. (red.), 2005. Kulturhistorisk lyse af den biologiske mangfoldig- Naturrådet, 2005. Skelettet i skabet ådalene blive en helt central faktor. naturindhold i landbrugslandet. kortbilag) for dermed at muliggøre undersøgelse. Pilotprojekt Konger- hed i nordsjællandske statsskove – EF’s habitatdirektiv og dansk na- Men for at sikre vandløbenes biolo- Danmarks Naturfredningsforening brugen af MVJ-midlerne bedst muligt. nes Nordsjælland turforvaltning. Vismandsrapport Hovedstadens Udviklingsråd, 2001. Bisschop-Larsen, E.M., 1995. Bedre Regionplan 2001 for Frederiksborg Pedersen, J. 2005., Naturindholdet miljø og mere natur på offentlige Amt i det åbne land i undersøgelsesom- arealer rådet for Pilotprojekt Kongernes Hvordan forvaltes naturen Hovedstadens Udviklingsråd, 2005. Nordsjælland Danmarks Naturfredningsforening, Regionplan 2005 for Hovedstadsre- 2004. Fremtidens natur i Danmark gionen. Richardt, N., Belhage, L. og Funder, i Danmark S., 1999. Øresund i 20.000 år. Scener Frederiksborg Amt, 1998. Nivå del- Jakobsen, J.G.G., Falkentorp, T., fra et bevæget liv. VARV 1999,3 Fredninger Fredskov og de skal hugges, så de ikke øde- områdeplan. Integrerede natur- og Nellemannn, V. og Caspersen, O.H., Omkring 5% af Danmarks areal er De fleste private skove og alle of- lægger skovens variation og stabili- miljøprojekter 2005. Nationalpark Kongernes Nord- Schneekloth, M., Jensen, S.M. og fredet. Fredninger har til formål fentlige skove er fredskov, hvilket vil tet. Fredskovspligten på et areal kan sjælland – landskabsanalyse Jensen, K., 2005: Den biologiske at bevare et område i en bestemt sige, at ejerne er forpligtet til at an- ophæves, hvis det ikke længere er Frederiksborg Amt, 2005. Arresø. værdi af korridorer i landskabet. tilstand eller at fastlægge en særlig vende arealerne til skovbrugsformål egnet til skovdrift. Det vil medføre Esrum Sø. Statsejede søer i under- Jensen, S.M. (red.), 2005. Pilotprojekt Notat udarbejdet for styregruppen drift, så området udvikler sig hen og til at dyrke dem efter skovlovens et krav om plantning af skov på et søgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjæl- for Pilotprojekt Kongernes Nord- mod en bestemt, ønskelig tilstand. krav om god og flersidig skovdrift. andet og større areal. På den måde Kongernes Nordsjælland land – styregruppens samlede rap- sjælland Fredninger er enestående, fordi en Det vigtigste krav er, at fredskovs- sikres det, at det samlede skovareal port til miljøministeren fredning kan fastlægge rammer for arealerne skal være bevokset med bevares og forøges. Der gives tilskud Gjelstrup, P., 1992. Grøftekanten. Wilhjelmudvalget, 2001. En rig natur et områdes drift ud i al fremtid. Der- skov, der holdes i god stand og på til pleje af naturområder i fredskov, Natur og museum 31,2 Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, i et rigt samfund for er fredning den ultimative form længere sigt forbedres. Træerne må fordi der her findes gode levesteder 1984. Danmarks større nationale for naturbeskyttelse. ikke fældes, før de er hugstmodne, for de vilde planter og dyr. Grønning. J. og Lind, A.D., 2004. Ana- naturområder
34 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 35 Solnedgang over Øresundskysten.
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!