Fremtidens Natur I Fredensborg Kommune

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Fremtidens Natur I Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 1 anmarks Naturfredningsfor- Foreningen arbejder især med den Du har brug for naturen. Dening er Danmarks største danske natur og mulighederne for Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i at opleve den, men er også engage- 1911 og har i dag en afdeling i alle ret internationalt. Indhold Danmarks Naturfredningsforening landets kommuner. I arbejdet med den danske natur Tlf. 39 17 40 00 Side Foreningens overordnede og lang- søger Danmarks Naturfrednings- [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver forening at sikre, at tabet af den www.dn.dk Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening med denne naturplan? .................... 4 et bæredygtigt samfund med et biologiske mangfoldighed standser. smukt og varieret landskab, en rig Derfor beskæftiger foreningen sig Sammenfatning ....................................................................................... 5 og mangfoldig natur og et rent og også med landbrugets og skovbru- sundt miljø. gets produktionsmetoder, der har Landskabet og historien ............................................................................ 6 Vi arbejder for befolkningens mu- afgørende indflydelse på naturens ligheder for gode naturoplevelser vilkår. Naturtyperne . 10 og med emner som naturbeskyttel- se, miljøbeskyttelse, planlægning, Planter og dyr .......................................................................................... 20 adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Det åbne land .......................................................................................... 23 Foreningen har ca. 140.000 med- lemmer, heraf ca. 1500 medlemmer Bynær natur ............................................................................................ 26 i Fredensborgafdelingen, hvilket svarer til ca. 9 % af husstandene i Sammenhængende natur .......................................................................... 27 kommunen. Danmarks Naturfredningsforenings generelle forslag til naturforbedringer ....................................................................... 34 Hvordan forvaltes naturen i Danmark? ......................................................... 34 Litteraturliste .......................................................................................... 35 © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening · Tlf. 39 17 40 00 · [email protected] · www.dn.dk Illustrationer: Otto C. Vang, Bente Willumsen, Niels Hald samt Naturnet Tekst: Lokalkomiteerne i Fredensborg-Humlebæk og Karlebo. Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Stejlepladsen ved Gl. Humlebæk Fiskeleje. Her mødes skov og strand, bebyggelse og natur, fortid og nutid. 2 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 3 Hvad vil Danmarks Sammenfatning Naturfredningsforening med denne naturplan? Landskab ved Gunderød. Hvis drænene lukkes, kan en fugtig lavning på marken med tiden blive et værdifuldt levested for planter og dyr. Den kan så fungere som ”trædesten” og lette planter og dyrs spredning. Naturen kræver variation. Et rigt og I det følgende behandles de na- varieret udbud af levesteder er en turtyper, der findes i kommunen. • Byspredningen skal ophøre forudsætning for et alsidigt plante- Der gøres status for såvel sjældne og erstattes af byfortætning. og dyreliv. Naturen kræver også arter som for invasive arter, der Planlovens bestemmelser om plads. Planter og dyr kræver plads truer den oprindelige natur. Det bebyggelse m.v. i det åbne land Land møder by, Nivå. for at overleve. Plads er også nød- åbne land og mulighederne for skal administreres restriktivt vendig, hvis vi mennesker for alvor at færdes dér diskuteres, og den • I de nævnte tre landskabsstrøg Danmarks Naturfredningsforening sammenhæng mellem de små år, og kommuneplanerne tegner skal kunne opleve glæden ved bynære natur behandles. Tre land- opfordres lodsejerne til at med- udgav i 2004 bogen ”Fremtidens vandløb, vandhullerne, moserne og desværre et billede af en fortsat at færdes i naturen. skabsstrøg beskrives, hvor der virke til, at der etableres dyrk- natur i Danmark”. Bogen viser, hvor skovene, der i dag ligger isoleret, udvikling i samme retning. Ønsker bør gøres en særlig indsats for at ningsfri zoner, dvs. områder uden Danmark nationalt og internatio- omgivet af dyrkede marker. På den vi, at vores kommune skal bevares Det kan kort udtrykkes således: skabe større sammenhæng mel- jordbehandling, gødskning og nalt har ansvar for at skabe bedre måde vil der også blive skabt sam- som ”grøn”, kan denne urbanisering lem naturområderne: Nivådalen anvendelse af bekæmpelsesmid- forhold for naturen. Den beskriver menhæng mellem Øresundskysten ikke fortsætte, men må erstattes • Bevar mangfoldigheden af natur- fra Øresund til skovene omkring ler, så der skabes spredningskor- de vigtigste naturområder og stiller og de store naturområder inde i af byfortætning. Samtidig må der typer Esrum Sø; mod nord et strøg fra ridorer for plante- og dyreliv forslag om nationalparker og større landet, Gribskov, Esrum Sø og Store ydes en vedvarende og helhjertet • Skab mere plads til naturen Humlebæk til Esrum Sø; og mod • Langstrup og Lønholt moser skal naturgenopretningsprojekter. Dyrehave. Det vil medføre et rigere indsats for at beskytte og pleje de • Skab større sammenhængende vest et strøg fra Esrum Sø til Tok- retableres som et værdifuldt Som noget helt nyt og meget vig- plante- og dyreliv og give os mulig- eksisterende naturområder og for naturområder kekøb Hegn. naturområde tigt stiller bogen også forslag om at hed for at opleve en mere storslået at genoprette nogle af de områder, • Undgå en yderligere fragmente- For hvert afsnit stiller Danmarks • Der skal udarbejdes plejeplaner skabe et grønt naturnetværk, som natur. hvor der var natur for to eller tre ring (opsplitning) af naturarealer Naturfredningsforening forslag og foretages pleje af moser, binder de større danske naturområ- Det skal også sikres, at grundvan- generationer siden. • Skab et netværk af sprednings- om, hvad der kan – og bør – gøres enge, overdrev, bynær natur, der sammen og derved gør naturen det og de sårbare naturområder ikke muligheder for planter og dyr for at forbedre naturforholdene i vejkanter og kommunalt ejede mere robust. lider skade ved udledning af spilde- Formålet med dette hefte er at overensstemmelse med de oven- skove Men Danmarks Naturfredningsfor- vand eller ved tilførsel af nærings- beskrive naturforholdene i Fredens- Danmarks Naturfredningsforening nævnte fem punkter. I dette sam- • Rørlagte vandløb skal frilægges, ening ønsker også at give sit bud på, stoffer fra landbruget. Store arealer, borg Kommune og komme med kon- har gennemgået naturforholdene menfattende afsnit skal blot de og de fysiske forhold i vandlø- hvad der kan gøres lokalt i den nye især langs Nive Å, er af denne grund krete forslag til, hvorledes naturen i Fredensborg Kommune og kan vigtigste nævnes: bene skal generelt forbedres Fredensborg Kommune til glæde for blevet udpeget som ”Særligt føl- kan få det bedre, end den har det i konstatere, at vores kommune rum- • Private initiativer som græsser- planter, dyr og mennesker. somme landbrugsområder” (SFL). dag, navnlig gennem oprettelsen af mer store landskabelige, biologiske laug og høslætlaug skal støttes Endelig er det vigtigt at sikre de større, sammenhængende natur- og rekreative værdier – og har et økonomisk. Det samme gælder Smukke landskaber og rig natur rekreative oplevelser. Alle men- områder. potentiale for endnu mere værdifuld grupper, der arbejder med be- Der er mange smukke landskaber i nesker får det godt ved at færdes i Heftet er udarbejdet af Danmarks natur til gavn og glæde for kommu- kæmpelse af invasive arter eller Fredensborg Kommune. Tænk blot naturen. Stinettet skal udbygges, Naturfredningsforenings afdeling i nens indbyggere. Men både bevarel- udarbejdelse af naturplaner på Øresundskysten, de grønne så det bliver muligt for alle kom- Fredensborg Kommune. sen af de eksisterende naturværdi- • Stisystemerne skal udbygges ådale, skovene og Esrum Sø. munens borgere at komme ud i Vi ønsker at takke museumsin- er og realiseringen af de potentielle med henblik på at gøre det mu- Der er også rig natur i kommunen. naturen. spektør Ole Lass Jensen og lærer naturværdier forudsætter en aktiv ligt at færdes gennem det åbne Men naturen kunne have det bedre. De fire store bysamfund, Fredens- Karsten Winding for værdifuld og løbende indsats fra kommunens land til fods, på cykel og til hest. Der er behov for en mere sammen- borg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, medvirken. og borgernes side. hængende natur. Der skal skabes er vokset betydeligt i de senere 4 Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 5 Landskabet og historien Landskabet i Fredensborg Kommune bagesmeltningen skete ikke jævnt, tilbage. Store dele af Fredensborg er smukt og varieret. Og ikke alene men blev afbrudt af flere mindre Kommune er i øvrigt præget af er det smukt. Det har på afgørende genfremstød, hvor gletscherne dødis, efterladt af de forskellige is- måde haft indflydelse på plante- og skubbede allerede aflejret mate- strømme. Dødisen har skabt et små- dyrelivet og har også været med til riale op i langstrakte bakkedrag. bakket landskab fuldt af afløbsløse at forme tilværelsen for de menne- Et af disse bakkedrag, dannet for lavninger med småsøer og vandhul- sker, der til skiftende tider har slået omkring 20.000 år siden, kan følges ler. Typiske dødislandskaber findes sig ned i denne del af Nordsjælland. fra
Recommended publications
  • Affaldsindsamling 2020 Naturdag På Krogerup
    DYRESPOR I SKOVEN - FAMILIETUR AFFALDSINDSAMLING 2020 NATTERGALETUR TIL Søndag den 1. marts kl. 10.00 - 12.00 Søndag den 26. april kl. 11.00 - 13.00. LANGSTRUP MOSE Fredag den 29. maj kl. 19.00 - 21.30 Tag børnene med på en tur i Grønholt Vang, hvor vi Igen i år deltager vi i den landsomfattende affaldsind- vil se efter spor fra pattedyr, fugle og insekter. Star- samling. Det er en hyggelig aktivitet, som alle kan På denne aftentur skal vi lytte til nattergalen og alle de ten af marts er en god tid at se efter spor, fordi græs- være med i. Tag derfor børn og børnebørn med. Kon- andre fugle, der netop nu synger af fuld hals. Uffe Fe- set stadig er lavt og træer og buske er uden blade. takt Dennis Jæger, 4044 4719, ster er turleder. Først viser vi nogle eksempler på, hvad man kan [email protected], hvis du vil arrangere finde. Derefter går vi sammen gennem skoven og din egen affaldsindsamling. Indsamlingen foregår i Mødested: Vejenbrødvej ved nedkørslen til Langstrup leder efter spor og ser efter fugle. Dele af ruten kan samarbejde med bl.a. Kokkedal på Vej, Nivå Nu, For- Mose, lige vest for motorvejen. eningen Lergravene Nivå, De vilde Svaner og Kultur- Ingen tilmelding. Gratis. være smal, ujævn og mudret, så der kræves godt fodtøj. Vi går i ca. 2 timer med en indlagt pause med stationen. NATURDAG I LERGRAVENE forfriskninger til børnene. Turen guides af Martin Mødested kl. 11.00 - 13.00: Nivå Havn, Humlebæk Lørdag den 6. juni kl. 14.00 - 16.00 Stausholm Knudsen fra DN Fredensborg (tlf.
    [Show full text]
  • Børn På Spring - Institutioner I Fredensborg Kommune Dygtige Pædagoger – for Dit Barns Skyld
    Børn på spring - institutioner i Fredensborg Kommune Dygtige pædagoger – for dit barns skyld it barn tilbringer mange timer hver dag i vuggestue, kan bruges intelligent som pædagogisk værktøj, der D børnehave, dagpleje, fritidshjem eller fritidsklub. styrker børnenes forskellige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du som forælder kan have tillid til, at kommunens personale giver dit barn en hverdag For at øge den pædagogfaglige kvalitet, skabe nærvær- med tryghed, leg, glæde, udfordringer og læring. ende ledelse og samtidig sikre økonomisk bæredygtige og fleksible tilbud, blev alle kommunens 36 daginstitutioner Det er en tillid, som vi mener Fredensborg Kommune i 2011 etableret som seks områdeledelser. Områdeledelse lever fuldt op til. Vi har professionelle pædagoger og indebærer en ændret ledelsesstruktur for de 36 institutioner, ledere, som hele tiden har fokus på at dygtiggøre sig. men samme nærvær for børn og forældre i de enkelte I kommunen har vi en vision om at give børn trivsel huse. I 2012 blev også dagplejen samordnet med område- og livsglæde i sunde, trygge og udviklende rammer. ledelse. Den nye struktur giver en lang række fordele og Børnenes udvikling skal understøttes fra de er helt små, muligheder for nye pædagogiske lærings- og udviklings- og der skal skabes helhed og sammenhæng i det pæda- miljøer til gavn for børnene. Lokalerne kan udnyttes bedre gogiske arbejde, så børnene kan springe videre ud i livet og komme flere børn til gavn. Det gælder også de nye med nysgerrighed, glæde og virketrang i rygsækken. store fælleskøkkener, hvor der laves frisk sund mad til alle børn med brug af så mange økologiske varer som muligt.
    [Show full text]
  • Havnene I Fredensborg Kommune
    Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2017 Havnene i Fredensborg Kommune AF JØRGEN G. BERTHELSEN, BENT SKOV LARSEN, NIELS-JØRGEN PEDERSEN, FLEMMING JAPPSEN OG POUL CHRISTENSEN Gennem flere tusinde år har mennesket ud- nyttet havet til livets opretholdelse og som ad- gangsvej til omverdenen. Omdrejningspunk- tet for denne artikelsamling er de mange havne i Fredensborg Kommune, der gennem tiden er anlagt ved kyststrækningerne ved Øresund og Esrum Sø. Her har indbyggerne gennem flere generationer brugt havet til fi- skeri og transport, og fra midten af 1700-tallet har kronen initieret anlæggelsen af krigshav- ne ved Nivå og Humlebæk. I fem artikler føl- ger vi havnenes udvikling fra deres anlæggel- se til i dag, hvor de primært bliver brugt til lystsejlads. Artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem en række kulturhistoriske institutioner i Fre- densborg: Fredensborg Arkiverne, Nivaagaard Teglværks Ringovn, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Museum Nord- sjælland. Samarbejdet blev igangsat i 2016 på Museum Nordsjællands initiativ som et led i Fredensborg Kommunes kulturstrategi og ud fra et ønske om at forene de lokalhistoriske kræfter omkring formidling. Kort over Fredensborg Kommunes havne ved Øresund. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmark 1:200.000, vektor. 163 Galejhavnen og efterfølgere fik udbetalt helt op til ca. 1925! Kroejer Nivaagaard Teglværks Havn og birkeskriver Lauritz Schives kro måtte flytte, da Havnegaarden skulle indrettes her. Schive fik en ri- AF JØRGEN G. BERTHELSEN melig kompensation fra kongen og anlagde en ny gård og kro på den anden side af vejen. Galejhavnen Havnen skulle have plads til 20 galejer, og der planlagdes et stjerneformet forsvarsværk, som De fredelige og afsides liggende strandenge i Ni- skulle beskytte havnen mod landsiden.
    [Show full text]
  • Naturen I Fredensborg Kommune
    NATUREN I FREDENSBORG KOMMUNE Danmarks Naturfredningsforening 2018 Tlf. 39 17 40 00 www.dn.dk e-mail: [email protected] DN Fredensborg e-mail: [email protected] www.fredensborg.dn.dk Facebook: DanmarksNaturfredningsforeningFredensborg Redaktion: Jens Søndergaard. Tekst (DN Fredensborg): Niels Hald, Nils Juhl Madsen, Peter Milan Petersen og Jens Søndergaard. Illustrationer: Laust Jordal og DN samt enkelte fra Ib Andersen, Airfix.dk, Svend Erichsen, Peter Krogh og Otto Vang. Maleri på forsiden af vinterlandskab ved Grønholt: Mette Holmskov. Uddrag af hæftet tilladt mod kildeangivelse. Hæftet er udgivet med støtte fra VELUX FONDEN under Grønt Guld programmet. Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Layout: Jakob Andresen Tryk: KLS Pureprint Oplag: 2.000 stk. INDHOLD 2 Forord 3 Danmarks Naturfredningsforening/DN Fredensborg 4 Sammenfattede anbefalinger til naturforvaltning i Fredensborg Kommune 6 Smukke landskaber med rig natur 10 Byggeri, landbrug, lys og støj i det åbne land 12 Naturtyper i det åbne land 1 16 Skovene 18 Esrum Sø 19 Øresundskysten 21 De fire store fredninger 25 Adgang til naturen 26 Naturgenopretning og naturpleje 31 Invasive planter og dyr 32 Bynær natur 34 Klima 36 Transportkorridoren, Ring 5 & Overdrevsvejen 44 Landskabets historie 39 Annex A: Love, planer og naturforvaltning 41 Annex B: Naturkapitalindeks 42 Annex C: Typer beskyttede naturområder 43 Annex D: Litteratur 45 Annex E: WWW FORORD Danmarks Naturfredningsforening (DN) Fredensborg afdeling vil med dette hæfte give et overblik over naturtilstanden i Fredensborg Kommune, og hvad der lokalt kan gøres for at sikre fremtidens natur. Hæftet er til inspiration for borgere, undervisere, politikere, forvaltning og øvrige lokale samarbejdspartnere i Fredensborg Kommune. Hæftet er også en hyldest til naturen i Fredensborg Kommune.
    [Show full text]
  • Fem Byidentiteter Analyserapport Juni 2015
    Udskifte billedet: Slet det nuværende billede, Klik på billede ikonet midt på siden. Vælg et billede, læg derefter billedet bagerst, ved at markere billedet, højreklik og vælg ”Send Bagerst”. HUMLEBÆK FREDENSBORG NIVÅ LANDOMRÅDERNE KOKKEDAL Fredensborg Kommune – fem byidentiteter Analyserapport juni 2015 Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune – bilag til byrådets 2020-strategi ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ INDHOLD Indhold Side INDLEDNING 3 • Analyserapportens formål 4 • Proces og metode 4 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE 5 • Fysisk analyse af Fredensborg Kommune 7 • Demografisk sammenligning af Fredensborg Kommune med Danmark 11 RESUMÉ AF DE FEM BYSAMFUNDS IDENTITETER 12 FEM BYSAMFUND – identitet, udfordringer, anbefalinger 18 • Demografisk sammenligning af de fem bysamfund 19 • Fredensborg by 22 • Humlebæk 34 • Nivå 46 • Kokkedal 58 • Landområderne 70 BILAG 82 En demografisk analyse af de fem bysamfund 2 INDLEDNING Formål, proces og metode FEM BYSAMFUND // INDLEDNING Indledning ANALYSERAPPORTENS FORMÅL PROCES OG METODE Som baggrund for kommunens strategi for Fremtidens Dansk Bygningsarv har gennemført en fysisk kortlægning Fredensborg Kommune 2020, og som et samt en analyse og fortolkning af en række demografiske beslutningsgrundlag for næste års budgetforhandlinger, data* på de fem bysamfund, med fokus på styrker og har Fredensborg Kommune haft et ønske om at få kortlagt svagheder samt forskelle de fem bysamfund imellem. identitet, udfordringer og potentialer for byerne Fredensborg, Humlebæk, Nivå, Kokkedal samt Fredensborg Kommune har selv udført en omfattende landområderne. borgerinddragelsesproces, hvor borgere, foreninger og erhvervsliv i de fem bysamfund har givet deres bud på, Målet har været at skabe et grundlag for en langsigtet, hvordan netop deres by eller område skal udvikle sig. Der er bæredygtig udvikling af byer og landområder på basis af en gennemført interviews og fokusgruppeworkshops, og forståelse af, hvilke særlige kvaliteter og muligheder, hvert som led i borgerinddragelsesprocesserne er der afholdt sted rummer.
    [Show full text]
  • Lokalblad 2006-3
    1 Cykeltrafik som eget, kommunalt politikområde Både i de to kommuner, som vil indgå i Ny For at sikre den nødvendige, politiske Fredensborg, og i Hørsholm Kommune har opmærksomhed for dette område, bør derfor det længe været klart, at cyklister og cykeltrafik etableres som et eget, kommunalt cykeltrafik ikke vies den store politikområde på linie med de ovenfor opmærksomhed i den kommunale nævnte. planlægning. Ser man på kommuneplaner, trafik- og miljøhandlingsplaner og øvrige Op til det sidste kommunalvalg i 2005 planer, finder man sjældent ordene cykler, udarbejdede bestyrelsen for den gamle cyklister eller lignende ord. Cykeltrafik og Hørsholm-afdeling en strategiplan for cyklisters behov synes at falde i et tomrum cykeltrafik i Hørsholm Kommune, og den mellem forskellige kommunale blev diskuteret med politikerne på et politikområder, som veje og park, miljø, børn vælgermøde forud for valget. og unge, kultur og idræt og sundhedsområderne. Bestyrelsen i den udvidede afdeling er nu i færd med at udarbejde en tilsvarende Resultater er blevet, at cyklister og cyklisters strategiplan for Ny Fredensborg Kommune. behov ikke tilgodeses i særligt omfang, når bevillingerne skal fordeles. Resultatet er også Blandt de punkter, som vil indgå i planen, vil blevet, at der cykles mindre i vore kommuner være en påpegning af reelle transportbehov, end i mange sammenlignelige. Af en hvor anvendelse af cykel er en nærliggende undersøgelse vist på Det økologiske Råds mulighed. Det vil blive redegjort for de hjemmeside i 2005 fremgik det, at man i sundhedsmæssige, miljømæssige og Hørsholm cykler i gennemsnit kun 0,5 trafikmæssige gevinster med mere cykling. km/person/dag, i Karlebo 0,8, mens i Farum Årsager til den begrænsede brug af cyklen vil cykler man 1,1, i Værløse 1,3 og i Lyngby- blive diskuteret, og forbedringer foreslået.
    [Show full text]
  • Hørsholm Og Fredensborg Afdeling Nyheder Sommer 2018
    Hørsholm og Fredensborg Afdeling Nyheder sommer 2018 Cyklister i HØRSHOLM OG FREDENSBORG AFDELING Hørsholm og Fredensborg Af Cyklistforbundet Medlemsblad nr. 2 2018 for Flere observatører ønskes Cyklistforbundet Som det fremgår af referatet fra den årlige generalfor- Hørsholm og Fredensborg samling, valgte et medlem og en suppleant at forlade be- lokalafdeling styrelsen, og vi er nu ned på tre medlemmer og en sup- pleant. Indhold: Vi skal nok holde liv i afdelingen, men vi har svært ved at Side 2 Flere observatører ønskes dække det store areal, som de to kommuner dækker. Om årets to sidste cykel- Derfor kan der være ting, vi ikke ser, og lokalplaner vi ik- ture. ke får læst. Side 3 Noter fra det åbne møde Hvis der sidder et medlem derude, som vil hjælpe besty- den 20. marts 2018 relsen med at holde de to kommuner i ørerne, vil vi tage Side 5 Generalforsamlingsreferat imod med glæde. Det kniber især med at dække Fre- Side 6 Bestyrelsens beretning densborg by og Rungsted, men i alle bysamfund savner for 2017 vi observatører. Side 7 Fin cykeltur i Nivå søndag Som et aktuelt eksempel har der i stykke tid været bor- den 15, april gerklager over forholdene på Helsingørsvej ved Veksebo Side 8 Endnu en rundkørsel uden at vi kan deltage kvalificeret i diskussionen, simpelt- Side 9 Nye medlemmer hen fordi alle bestyrelsesmedlemmer bor for langt væk til Om cykelturen den 10. at kende til sagen. juni Side 10 Om cykelturen 17. juni Side 11 Medlemsfordele Side 12 Oversigt over bestyrelsen Dette års sidste cykelture Den femte tur er en cykeltur til Danstrup Hegn i samar- bejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Sommerhøslæt På Skovfogedengen Tur Til
    KYSTVANDRINGEN AFFALDSINDSAMLING 2017 Nærmere oplysninger: Uffe Fester, tlf. 4914 3392. Søndag den 11. juni kl. 13.30 - 16.30 Søndag den 2. april kl. 10.00 - 12.00 Tilmelding ([email protected]) og betaling senest Sammen med medlemmer af Hjerteforeningen går vi Igen i år er vi med i den landsomfattende affaldsind- 20. april. Pengene skal sættes ind i Danske Bank 1551 en tur langs Esrum Sø fra Skipperalle gennem Slots- samling. Alle kan være med. Husk børn og børne- -3174182035. Pris: 225 kr., børn 160 kr. parken og videre mod nord. Tilbage ved udgangspunk- børn. Og husk arbejdshandsker. Indsamlingen fore- SOMMERHØSLÆT PÅ tet kan vi nyde en is eller en kop kaffe, alt efter vejret. går i samarbejder med bl.a. Nivå Nu, foreningen Liv Kjeld Nicolaisen fra Fredensborg vil fortælle under- i Lergravene og xxxxxxxxx. SKOVFOGEDENGEN vejs. Søndag den 28. maj kl. 10.00 - 14.00 Mødested: Bl.a. Nivå Havn, nord for Nivå Put-and- Mødested: For enden af Skipperalle, hvor alleen mø- take sø (kl. 10-13), Humlebæk Havn, det store vej- To gange i løbet af sommeren slår Fredensborg Hø- slætlaug hø på en idyllisk og godt gemt eng i Gammel der Sørupvej kryds ved Rådhuset i Kokkedal og containerpladsen Tilmelding: Ingen. Gratis i Jellerød Have. Se ellers hjemmesiden. Tilmelding: Grønholt Vang. Det er niende år, vi er i gang, og re- sultaterne af vores fælles indsats er tydelige. Du er Nærmere oplysninger: Niels Hald, 49146160 Ingen. meget velkommen til at være med, selv om du ikke er KOKKEDAL KULTURFESTIVAL medlem af lauget og ikke tidligere har prøvet at slå LANGS USSERØD Å - Lørdag den 20.
    [Show full text]
  • Regionplan 2005 Regionplan
    Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur.
    [Show full text]
  • Kære Jane Riskjær Jeg Fremsender Hermed Høringssvar Og Idéer Til
    Kære Jane Riskjær Jeg fremsender hermed høringssvar og idéer til Nivå Bymidte, som jeg håber, at I vil tage i betragtning i projektet. -- Med venlig hilsen Ole Stattau -- Med venlig hilsen Ole Stattau Til Fredensborg kommune Høringssvar og bemærkninger til visionsplanen for Nivå Bymidte 18. juli 2019 Planen, som fremlagt i Frederiksborg Amtsavis d. 21.6, forekommer noget defus, hvor ulogiske adgangsvejsføringer og boligbebyggelser synes fordelt noget tilfældigt på området. Man kan stille spørgsmål ved om handelsstrøgets langstrakte forløb giver den oplyste naturlige gennemstrømning, i al fald ligger faciliteterne langt (meget) sydligt i området. Det giver derfor næppe stor synlighed og nærhed til kunderne, som kommer fra Nivåvej. Parkeringen placeret på begge sider af jernbanen synes gode og skaber en bufferafstand til centerets aktiviteter. Byggeforslaget bærer præg af højdeforskrækkelse, man må spørge sig med hvilken begrundelse? (Ud over de sædvanlige natur- og landskabshensyn) En by (bydel) karakteriseres ofte ved sin genkendelighed i netop landskabet, fx kirketårne, vandtårne, skorstene, ciloer og mastekrane og endelig variationen mellem højt og lavt. Eksempeltvis Bellahøj. Alt sammen kaldet en bys "Skyline". Tillad mig derfor at foreslå et tilvalg med opførelse af nogle få punkt-højhuse (2-3 stk) - Hvorfor? Fordi sådanne penthouse's vil frigøre arealer til andre gode formål, men først og fremmest give grønne rum og friarealer og dermed en bedre synlighed og åbenhed til fællesskabets bedste. Det kunne måske ligefrem blive en attraktion for mange boligsøgende at bebyggelsen også tilbyder udsigter til landskabet således Øresund, Lergravssøerne, Ådalen og de nærliggende marker. Alternativet er en traditionel, lidt kedsommelig blokbebyggelse, som den foreligger i 3-4 etager i forslaget, vil stort set altid indebære blokeringer for udsyn til omgivelserne.
    [Show full text]
  • Hvem Forsker Hvad 1999 - Til Trofaste Abonnenter Og Læsere Gennem Mange År Og Til Godt 200 Nye Abonnenter
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. h v e m f o r s k e r h v a d 1 9 9 9 IjvecD poRSkeR Ijv a ö 1 9 9 9 Er en årbog for slægtsforskere og lokalhistorikere. Formålet er at skabe kontakt mellem forskere i ind- og udland med fælles forskningsområder, og således give mulighed for udveksling af oplysninger, gensidig hjælp og inspiration. Udkommer hvert år i august-september. Udgivet af: S am fun det for Dansk G enealo g i og P ersonalhistorie S ammenslutningen af S lægtshistoriske fo rening er D IS -D anm ark (D atabehandling i S lægtsforskning ) i kommission hos: Odense Universitetsforlag Campusvej 55 E-mail: [email protected] 5230 Odense M Website: http://www.ou.dk/press Tlf.: 66 15 79 99 Fax: 66 15 81 26 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Printed in Denmark ISSN 0901-4780 Adresser: Internet e-mail: [email protected] website: www.hvemforskerhvad.dk Redaktion: Redaktionelle medarbeidere: ' Redaktør Elsebeth Paikin Anders Diemer, Inger Helvin, Kildevænget 37 Aase If Jensen, 2100 København 0 Benny Mortensen Redaktionsudvalg: Deadline for indlæa: Poul Steen (Samfundet) Håndskrevne: 1.
    [Show full text]