Børn på spring - institutioner i Kommune Dygtige pædagoger – for dit barns skyld

it barn tilbringer mange timer hver dag i vuggestue, kan bruges intelligent som pædagogisk værktøj, der D børnehave, dagpleje, fritidshjem eller fritidsklub. styrker børnenes forskellige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du som forælder kan have tillid til, at kommunens personale giver dit barn en hverdag For at øge den pædagogfaglige kvalitet, skabe nærvær- med tryghed, leg, glæde, udfordringer og læring. ende ledelse og samtidig sikre økonomisk bæredygtige og fleksible tilbud, blev alle kommunens 36 daginstitutioner Det er en tillid, som vi mener Fredensborg Kommune i 2011 etableret som seks områdeledelser. Områdeledelse lever fuldt op til. Vi har professionelle pædagoger og indebærer en ændret ledelsesstruktur for de 36 institutioner, ledere, som hele tiden har fokus på at dygtiggøre sig. men samme nærvær for børn og forældre i de enkelte I kommunen har vi en vision om at give børn trivsel huse. I 2012 blev også dagplejen samordnet med område- og livsglæde i sunde, trygge og udviklende rammer. ledelse. Den nye struktur giver en lang række fordele og Børnenes udvikling skal understøttes fra de er helt små, muligheder for nye pædagogiske lærings- og udviklings- og der skal skabes helhed og sammenhæng i det pæda- miljøer til gavn for børnene. Lokalerne kan udnyttes bedre gogiske arbejde, så børnene kan springe videre ud i livet og komme flere børn til gavn. Det gælder også de nye med nysgerrighed, glæde og virketrang i rygsækken. store fælleskøkkener, hvor der laves frisk sund mad til alle børn med brug af så mange økologiske varer som muligt. Fredensborg Kommune er kommet langt og vil fortsætte Områdeledelse har resulteret i, at institutionslederne med at øge kvaliteten i de daglige tilbud til børnefamilierne. bruger mindre tid på møder, har mere tid til børn og Vi arbejder målrettet og flittigt på at tiltrække og videre- forældre, til personaleledelse og pædagogisk udvikling. uddanne kompetente medarbejdere og har et stort fokus på at udvikle fagligheden løbende. Kommunen udarbejder I Fredensborg Kommune er vi stolte af vores dagtilbud. kvalitetsrapporter og lægger læringsstrategier, som har til Det skal vi også være om ti år. Derfor ser vi hele tiden formål at dygtiggøre pædagogerne i at styrke børnenes på, hvordan vi kan udvikle området. For dit barns skyld. læring.

I Fredensborg Kommune lærer børnene at lære! I disse år er der også ekstra fokus på, hvordan digitale medier Thomas Lykke Pedersen Hanne Berg Borgmester Formand for Børne- og Skoleudvalget

2 På forkant med børns sprog

I børnehaven skal man sige »be om«, når man vil » have noget. Ellers ved B jo ikke, at man snakker til ham«. Når 3-årige Emil ved frokostbordet giver sin fortolkning af børnehavens regler videre til sin jævnaldrende kam- merat, er han i gang med at lære sprog og udvikle sig socialt. Det er en proces, som er meget vigtig i forhold til hans videre færden i livet. Nyere forskning viser, hvordan pædagogisk fokus på børns sprog og evne til at kommunikere er helt afgørende for, hvordan de generelt klarer sig i voksenlivet. Fredensborg Kommune har helt fra børnene er små et gennemtænkt og højt fagligt fokus på den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne. I de pædagogiske udviklings- og læringsmiljøer har pædagogernes arbejde med børns sprogudvikling fået et stort løft. Kommunen sætter massivt ind for at udvikle personalets kompetencer i form af tilbud om efteruddannelse. Med det lille barn som omdrejningspunkt, sætter pædagogerne stærkt ind med professionel støtte for at udvikle børnene til at kunne begå sig socialt. På den måde blive børnene rustet til at kunne gennemføre skoleforløb såvel som ungdomsuddannelse - og ikke mindst til at møde livet med livsglæde og gåpåmod.

Når daginstitutionerne arbejder med læring hos børn, handler det om dannelse og sproglig udvikling. Et eks- empel, der arbejdes løbende med på tværs af samtlige institutioner, er dialogisk oplæsning, der med indbyggede pauser til at kommentere, fortælle og spørge vækker børns læselyst. Et andet eksempel er børnenes arbejde med at definere, hvad en god kammerat er, fx med ud- gangspunkt i materiale fra Red Barnets Fri for mobberi- kampagne, som findes i alle institutionerne.

er er fokus på læring, når tablets, GPS og digital- D kamera er med på alt fra de stores børns motions- Gadgets til dage og museumsudflugter til de små børns tur i mosen for at studere haletudser og rygsvømmere. guldklumperne Fredensborg Kommune har som en af landets første lagt en børnedigitaliserings-strategi. Strategien tager udgangspunkt i at digitale medier skal være et af de værktøjer, som pædagoger kan bruge til at styrke børns sproglige og sociale kompetencer med i vugge- stuer, børnehaver og fritidstilbud.

Digitale medier bliver indført i alle institutioner, så det at arbejde med tablets bliver en naturlig del af de pædagogiske metoder og aktiviteter. Målet er, at understøtte børns mobile livsstil og give dem forståelse for, hvordan digitale medier bruges med omtanke og respekt for andre. I den proces indgår personalet ikke som it-eksperter, men som mentorer og rådgivere for børnene, der oftest er hurtigere end voksne til at udvikle it-færdigheder.

3 Børnehusene Kokkeskole, kulturværksted og Klods-Hans

Børnehusene Kokkedal Institutioner: områdeleder: Fasangården. Græstedgård. Børneengen. Kokkedal fritidshjem. Kristina Avenstrup Integreret inst. 0-6 år. Integreret inst. 0-6 år. Integreret inst. 0-6 år. Fritidshjem 6-9 år. Fasanvænget 601-602. Græstedgårdsvej 1. Broengen 1, 6, 8. Holmegårdsvej 102. Broengen 4, 2980 Kokkedal Telefon 25 44 47 58 Skovtrolden. Ådalen. Troldeengen. Børnehave 3-6 år. Integreret inst. 0-6 år. Vuggestue 0-3 år. www.bornehusene-kokkedal.dk Afd. under Fasangården. Brønsholmdalsvej 42. Broengen 4. [email protected]

4 Børnehusene Kokkedal

en står på bøger, sund mad, kreativitet og bevægelse Børnehusene Kokkedal D i Børnehusene Kokkedal. Her er der en tydelig rød tråd i aktiviteter og overgange fra vuggestue til børnehave Græstedgård og videre til fritidstilbud. 0-6 år Fundamentet for venskaber og et velfungerende fælles- skab bliver lagt gennem forskellige temaer, der bliver arbejdet med fra vuggestue til fritidshjem, fx gennem et Fasangården stort, fælles cirkusprojekt i forbindelse med Kokkedal 0-6 år Kulturuge. Bevægelse og motorisk træning kan Tarzan’er Kokkedal og prinsesser få i overmål på legepladsernes store, kupe- Fritidsklub Kokkedal Skole Vest Skovtrolden rede landskaber. De kan også finde ro og deres rødder i 3-6 år Kokkedal Skole Øst pudehjørnet med »Verdensrummet« - det kæmpestore Kokkedal Ullerødskolen verdenskort, der viser de forskellige børns oprindelse. Fritidshjem 0-3 klasse Børneengen Troldeengen 0-6 år Appetit på bøger 0-6 år I vuggestuer og børnehaver læser pædagogerne med glæde og om og om igen »Mis med de blå øjne«, Kokkedal station »Den grimme ælling«, »Mustafas kiosk« og en lang S række andre bøger op for børnene. Ådalen 0-6 år For at hjælpe børnene sprogligt på vej bruges læsefor- men dialogisk oplæsning, som bl.a. giver pauser, så børnene kan kommentere, fortælle og spørge, fortæller områdeleder Kristina Avenstrup: »Vi har som landets første områdeinstitution udgivet vores egen børnebogs-kanon for at give børnene appetit på bøger. Det er vigtigt for os, at alle børn er ens stillet ved skolestart og at ingen er gået glip af det vigtige kulturelle kapital, hvis der ikke er blevet læst højt hjemme. Dialogisk læsning letter overgangen til skolen og giver et godt fundament til børnene, så de senere kan blive stærke læsere«. Børnebogskanonen er en bogsamling, der er udvalgt i samarbejde med kommunens børnebogsbibliotekar og tosprogskonsulent med det formål at give børnene grundlæggende kompetencer og interesse for bøger og Kartoffeltryk og maddannelse ord. I fritidshjemmet støttes der op omkring børnenes I Kulturværkstedet præsenterer en kulturformidler videre læring i skolerne gennem lektiecafeen. børnene for forskellige lokale og globale kulturer og inddrager dem og deres kunstneriske udtryk i arbej- det. Børnene lærer fx om farvecirklen, farvelære og maleteknikker, ligesom de producerer drømmefangere, arbejder med kartoffeltryk og trylledej eller forskellige udtryksformer af motiver som ugler og træer. Alle sanser er i også spil, når børnene skal arbejde med mad og senere spise den. Et af højdepunkterne er at være med til at forvandle en spand levende fisk til lækker sushi, siger Kristina Avenstrup. Hun ser det som institu- tionens pædagogiske opgave at give børnene erfaringer og gode oplevelser med mad: »Vi arbejder ud fra en treenighed af bevægelse, sund mad og natur. Vi har et grønt værksted, som består af en stor køkkenhave med drivhus, bålplads og fire bede med hver sin årstids grøntsager. Porrer, kartofler, jordskokker, brombær og meget andet indgår i vores store fælles- køkken, der leverer mad til alle områdets huse. I vores grønne værksted lærer børnene sammen med vores motoriklærer, naturvejleder og kok om mad og om fødevarernes vej fra jord til bord - og så har vi en Kokke- skole, hvor alle områdets omkring 400 børn på skift er med til at smage, dufte, røre og tilberede mad«.

5 Børnehusene Langebjerg Sand mellem fingrene og luft under vingerne

Børnehusene Langebjerg Institutioner: Områdeleder: Børnehuset Frugthaven Børnehuset Søstjernen Langebjerg fritidsklub Anette Steen Westring Integreret inst. Integreret inst. Langebjergvej 341-343 Baunebjergvej 552 -556 Humlebæk centeret 42-43 Boserupvej 101 B, Humlebæk Telefon 27 56 27 06 / 41 21 81 19 Børnehuset Firkløveren Langebjerg fritidshjem Integreret inst. Langebjergvej 345-347, www.langebjerginstitutioner.dk Teglgårdsvej 701 [email protected]

6 Børnehusene Langebjerg

og får selvværd af udfordringer. Når de først har oplevet luften under vingerne, får de mod til mere - og det åbner døren til fællesskabet«.

Stor skabertrang i Børnekulturhuset Når børnene skal leve deres kreative side ud, foregår det i Børnekulturhuset, som består af flere værksteder til de to- til seksårige. »Havfrue i kløft med klipper og vandfald« og »Helikopterlandingsbane med platform og styretårn« er nogle af titlerne på små tredimensionelle landskaber, som børnene sammen med en billedkunst- uddannet pædagog har skabt i projektet »Verden i en kasse«. Og når de små nærmer sig førskolealderen, er et tæt samarbejde mellem børnehaver, fritidshjem og skoler sat på skinner, fortæller områdelederen: »Vi booster børnenes skoleparathed, så de får en god røn, gul, rød, blå er farverne i det multimotoriske start på det nye kapitel i deres liv. Det sker bl.a. ved slaraffenland, hvor klatreskovens net, reb, ringe og G at sikre, at børnene kender hinanden i forvejen og stiger inviterer til aktivitet og armgang. Der er fuld kon- måske har dannet venskaber«. centration på balancebommen, hvor børnefødder sanser De kreative og fysiske aktiviteter fortsætter helt op til forskellige varianter af gummidutter på vejen til tårnet klubniveau. De store, naturskønne områder bruges flit- og trampolinens sus i maven. tigt, og børnene deltager ude som inde i fitness, zumba, Den multimotoriske sal er en af mange muligheder for live-rollespil, teater og folder sig ud på de kreative specialiseret motorisk træning, som er et af Børnehusene værksteder. På fritidshjemmene oser der af hjemlig Langebjergs kendetegn. Her har man taget konsekven- hygge og hjemmebag. Her dyrker børnene deres ven- sen af, at fysisk træning giver børn forståelse for deres skaber og slapper af, mens de lærer også samarbejde krop og udvikler dem følelsesmæssigt og socialt. Og da og tage medansvar, fx ved at være med til at vedligeholde det sproglige niveau hænger tæt sammen med barnets og forskønne husene eller deltage i det årlige julemarked, motoriske udvikling, er et særligt sprogrum indrettet hvor de tjener penge til fattige børn i udlandet. og en uddannet sprog- og tosprogsmedarbejder ansat.

Børnehusene Langebjerg Ro og nærvær hjælper på uro Ude som inde kan man finde afgrænsede områder, fordybelseshaver og særligt indrettede rum, der giver sanserne frit spil. I det sansemotoriske rum kan en pædagog trække ind med et eller flere børn, der har svært ved at koncentrere sig og blive i en aktivitet - Humlebæk station eller som bare trænger til lidt ekstra nærvær. Her kan Langebjerg Fritidsklub S de i dæmpet lys få et fodbad eller ligge i vandsengen Børnehuset og høre en historie, indtil de igen er klar til det lidt Søstjernen højere gear på den anden side af døren.

I en indendørs sandkasse trænes børnene i at kunne Langebjerg beskrive de ting, de finder i sandet, mens de i »føle- Fritidshjem kasserne« mærker sig frem til, om de har grankogler, Børnehuset pastaskruer eller andet i hænderne. Frugthaven Samlet set styrker indsatserne børnene fysisk som mentalt, forklarer områdeleder Anette Steen Westring: Børnehuset Firkløveren »Vi motiverer og opmuntrer børnene, fordi det viser sig, at de kan, når vi tror på dem. Vi lægger bevidst baren højt, fordi vi har erfaret, at børnene bliver stærke, modige

7 Økologisk mad tilbørn! alle

år børn i Fredensborg Kommunes vuggestuer og N børnehaver sætter tænderne i grovboller, gule- rødder, laksesalat eller havregryn, er det i højere og højere grad økologisk. Alle kommunens daginstitutioner tilbyder madordninger med sund økologisk mad til børn produceret af fagper- sonale i fælleskøkkener, der er etableret i alle institu- tioner. Køkkenerne er indrettet sådan, at børnene kan deltage i tilberedning af deres egen mad, og persona- let har fokus på at holde et lavt sukkerindhold i alle menuer.

Flere institutioner arbejder med madlavningen som en del af deres pædagogiske aktiviteter. Mens børnene smager, dufter, rører og tilbereder maden, lærer de om sunde råvarer og får åbnet deres øjne og smagsløg for varieret kost. Mange institutioner har desuden anlagt køkken- og nyttehaver, hvis afgrøder ender på børnenes frokost- bord. Børnene deltager aktivt i arbejdet med at passe haverne og får derigennem et godt indblik i, hvordan planter og grøntsager spirer og finder vej fra jord til bord. Også udflugterne til Avlsgaard byder på masser af motion og erfaringer med naturen og dens gang. I Projekt Haver til Maver får børnene et væld af naturoplevelser og viden om økologi, landbrug, natur, madlavning og sunde madvaner.

Institutionerne i Fredensborg Kommune sætter i gennemsnit 75 procent økologisk mad på bordet. De har hermed for længst nået regeringens målsæt- ning om, at økologien i offentlige køkkener skal være mindst 60 procent. Alle institutioner arbejder videre mod at blive endnu mere økologiske.

8 Dagplejen: Næsten som at være hjemme

den kommunale dagpleje er det særlige, at barnet ugen møder jævnaldrende børn i legestuen. Netværket I bliver passet i dagplejerens eget hjem, og at barnet sikrer, at dagplejerne kan udveksle erfaringer, og at børn- er en del af en lille børnegruppe på tre til fire børn i ene kender deres gæstedagplejer fra legestuen og fra alderen nul til to år. Her kan barnet i et overskueligt udflugter. På den måde er de trygge, når de ved dagplej- og kendt miljø knytte sig tæt til én voksen. erens ferie eller sygdom skal passes af gæstedagplejeren. Dagplejen findes i alle fire bysamfund og er for alle børn. Alle dagplejere dygtiggør sig gennem relevante kurser, Den kan også være et godt tilbud til sårbare børn, fx bl.a. om støtte af for tidligt fødte børn og børn med for tidligt fødte børn, børn med nedsat immunforsvar nedsat immunforsvar. Dagplejens mål er at give forældre eller børn med behov for overskuelige rammer. Det er og børn en tryg og rolig hverdag, hvor det enkeltes i særlige tilfælde muligt, at den enkelte dagplejer har barn behov, vaner og rytme tilgodeses mest muligt. færre børn. Alle aktiviteter i dagplejen bliver til i et samarbejde mellem børn, forældre, dagplejer og dagplejepædagog, Individuelle hensyn og tryghed og dagplejepædagogen hjælper dagplejeren med den I dagplejen er der tid og rum til at tage individuelle hensyn pædagogiske linje og læreplanerne. Det er med til at og give det enkelte barn tryghed og omsorg i hverdagen. skabe tryghed, trivsel og gode relationer mellem børn Dagplejens lille enhed betyder, at indkøringen oftest for- og voksne. løber let, så børnene hurtigt falder til og opbygger ven- skaber til de andre børn i gruppen. Fredensborg kommune Dagpleje Hverdagen foregår i et roligt tempo med daglige aktivi- Områdeleder: Anette Steen Westring teter, der passer til børnenes alders- og udviklings- niveau. Dagplejerne besøger hinanden, så børnene kan Boserupvej 101 B, Humlebæk Telefon: 27 56 27 06 / 41 21 81 19 lege og spise sammen, de mødes på en legeplads, går www.dagplejen-fk.dk ture i skoven eller ser et børneteaterstykke på biblioteket. Institutioner: Andre dage hygger børnene sig i sandkassen og de Fredensborg kommune har i vante rammer hos deres egen dagplejer. Dagplejerne dagplejen plads til 100 børn i alderen 0 til 2 år. er en del af et lokalt netværk, så børnene en gang om

9

Børnehusene Humlebæk Nysgerrige børn lærer bedst

Børnehusene Humlebæk Institutioner: Områdeleder: Humlebæk Børnehave Villaen Bjerrehus Janine Wright-Jørgensen Integreret inst. 0-6 år). Børnehaveklasse 4. – 5. klasse klub Solvangsvej 1 Gl. Strandvej 130 Gl. Strandvej 77 Solvangsvej 1, 6. klasse klubben Telefon 72 56 28 61 Sletten Legeakademi Sletten Fritidsakademi Integreret inst. 0-6 år 1.-3. klasse Baunebjergvej 405 www.Bornehusene-humlebaek.dk Solvangsvej 5 A+B Solvangsvej 5C [email protected]

10 Børnehusene Humlebæk

Hvor kommer granatæbler egentlig fra - og hvad » spiser sådan en rødspætte, som vi fandt på havnen?« Svarene på de små kloge hoveders spørgsmål er kun et par museklik væk i Børnehusene Humlebæk. Her er nys- gerrighed og virkelyst højt prioriterede pejlemærker - og som naturlige parametre i pædagogikken understøttes de af digitale medier. I institutionerne møder man storskærme med billeder fra dagens eller gårsdagens aktiviteter og udflugter til glæde for børn, forældre og kammerater. Hvert førskolebarn og børnehaveklassebarn har efter tur været »Dagens Foto- graf« og har med digitalkamera fanget dagligdagen set med barneøjne. Leg og læring knyttes sammen i proces- sen, hvor barnet lærer at tænde, knipse, slette, zoome og så videre. Små og større børn er en del af processen, når der skal udvælges, bearbejdes, klippes og klistres fotos fra udflugten eller skovturen på store plancher. Børnene nyder også nærværet med pædagogerne, når de sammen Googler de mange spørgsmål. eller teaterstykker, hvor op til 110 topmotiverede børn i månedsvis producerer rekvisitter, udklædning, synger, træner og øver - for til sidst at fyre et kæmpe show af for forældre og kammerater. Hele paletten af IT-muligheder foldes ud på fritidshjem- og klubniveau, og de større børn komponerer tegnefilm, musik- og filmstykker, de billedbehandler, overfører fotos og navigerer ubesværet, men også sikkert rundt på nettet, fortæller områdeleder Janine Wright-Jørgensen: » Det er vores mål at være innovative og sætte en høj standard for pædagogisk praksis, bl.a. ved at bruge IT som pædagogisk værktøj. Den digitale kultur er i høj grad børnenes kultur, så for os er det helt naturligt at Natur og saltvand i luften understøtte den. Vi er ikke eksperter, men har vores Humlebæks natur er noget helt særligt - og børnene fokus på at lære børnene sunde vaner og nye etiske nyder stemningen i fx det gamle fiskerlejemiljø ved grænser i det digitale univers. Hele vejen op i systemet Sletten Havn, hvor strand og vand frister. Her får børnene vægter vi børnenes trivsel, nysgerrighed og kompetence- et væld af førstehåndsoplevelser med naturens dyr og udvikling, så vi byder ind med en læring, der først og planter, fortæller områdeleder Janine Wright-Jørgensen: fremmest bygger på social dannelse, empati og indre »Vi er superpriviligerede og har alt, hvad vi kan ønske os balance«. af skov, strand, havn og vand. Børnene erfarer naturen med alle sanser og oplever den som et rum for leg og fantasi, vilde og stille aktiviteter. Vi går mange ture med Børnehusene Humlebæk forstørrelsesglas, spande og fiskenet for at samle tang og sten eller fiske krabber - og kommer hjem med sand i håret og duften af saltvand i næsen. Vi råder også over Skovhuset Feddet, hvor dagen går i et helt andet gear med udendørs samvær og primitiv madlavning Humlebæk station og bagning med dufte, hygge og nærvær. Alle nul til S seksårige deltager i projekt Haver til Maver. Her dyrker vi grøntsager fra Krogerup Avlsgaard og tager med hjem 6. klasses Klub til køkkenpersonalet, der sørger for, at børnenes mad er Villaen produceret med kærlig hånd og høj grad af økologi«. Børnehave

Shows, sejlads og sunde net-vaner Humlebæk Børnehave I alle institutioner er der fokus på at skabe trygge, Bjerrehus Sletten Legeakademi udviklende børnemiljøer med masser af bevægelse og 4.-5. klasse

sundhed. Fritidshjem og klubber tilbyder et væld af ud- Sletten foldelsesmuligheder som danseundervisning, skøjteløb, Sletten Fritidsakademi Sletten kajaksejlads og fodboldturneringer med ungdomslands- Havn holdsspillere som trækplastre. Et stort tilløbsstykke er Børnehusene Humlebæks store opsætninger af musicals

11

Børnehusene Nivå Kreativitet og glæde på tværs

Børnehusene Nivå Institutioner: områdeleder: Basen. Fritidsklub Lærkereden. Polarstjernen. Smilehullet. Jane Sys Toftesgaard Niverødgårdsvej 2 Integreret inst. Fritidshjem og Fritidshjem. Kaspo. Nivåhøj 80 integreret inst. Niverødvej 38 Mariehøj 501, 2990 Nivå, Mergeltoften 1 Telefon 72 56 53 45 Fritidshjem og klub. Mariehønen. Solstrålen. Avderødvej 48 Integreret inst. Påfuglen. Integreret inst. 0-6 år www.bornehusene-nivaa.dk Lions. Fritidshjem. Mariehøj 481 Integreret inst. med skovbørnehave. [email protected] Johannes hages Allé 2 Islandshøjparken 54 Niverødgårdsvej 1

12 Børnehusene Nivå

Jeg kan ikke huske, hvad børnene fra de andre » huse hedder, men vi leger sammen alligevel«, fortæller Mathias fra Børnehusene Nivå, hvor børnene ofte er sammen på tværs af alder og huse. Husene er nemlig åbne så meget som muligt, så børnene kan færdes på kryds og tværs af stuer og afdelinger for at opsøge kammerater eller tage del i aktiviteter, der foregår på tværs. Overgangen mellem børnehave og fritidshjem får særlig opmærksomhed, så Mathias og de andre førskolebørn mødes hver torsdag for at lære hinanden ekstra godt at kende, forklarer områdeleder Jane Sys Toftesgaard: Børn lærer af hinanden »Børnene er meget glade for at møde hinanden på tværs Et væld af projekter på tværs, engagerede, nærværende af institutionerne, og nogle bliver så gode venner, at de voksne og et solidt forældresamarbejde med høj grad af også ses i fritiden. Sammen med både medarbejdere fra dialog, er Børnehusene Nivås kendetegn, forklarer Jane børnehaverne og fritidshjemmene tager børnene enten Sys Toftesgaard: på udflugter sammen eller arbejder med forskellige »Vores mål med projekterne på tværs er at give børnene projekter på skift i hinandens huse. Når de begynder muligheder, de ellers ikke får, når de er opdelt efter alder. i skole, kommer det dem til gode, at de er trygge ved De store lærer at tage hensyn til de små og inddrage hinanden og måske har en ven allerede«. dem, og de små kan spejle sig og lære af de store, når vi fx holder fælles OL-dag med Skildpaddeløb for de 3-6-årige, Sangens Dag, løbedage eller tager på udflugter sammen«. Børnehusene Nivå arbejder også med sund kost og natur. Børnene får erfaringer med naturen og lærer om dens gang gennem Projekt Haver til Maver på Krogerup Avls- gaard. Arbejdet med temaer som »Frost - hvad er det og hvordan ser det ud?« for de tre- til seksårige og »Projekt Skraldedag«, hvor alle børn fra 0 til 14 år samler skrald på naturområder, øger børnenes bevidsthed om naturen.

Når børnene begynder på fritidshjem og i klub skal de føle, at nu begynder fritiden, hvor de selv er med til at bestemme, hvad de skal lave. Her kan de dyrke ven- skaber og være en del af et fællesskab, hvor man både yder og nyder. Bevægelse og sundhed i hverdagen er i fokus hele vejen op. De større børn er aktive og glade for at være med i projekter som sportsturneringer, klatreudflugter, kajaksejlads, rollespil, skydning, vand- skiklub og den populære musikfestival Vilde Vulkaner.

Børnehusene Nivå

Kreativitet og kultur Lærkereden »Man skal kigge i et spejl og bagefter male sig selv. Mariehønen Nivå Camping Nivå Vi elsker at male«, lyder det fra seksårige Sandra. Hun Havn og de andre børn er blevet opmuntret og inspireret til Påfuglen nye kreative udfoldelser og kulturelle udtryksformer af Polarstjernen husets kunstinteresserede og idesprudlende pædagoger,

under temaet »Hvad har du lavet i weekenden?«. NKK-Hallen Begejstringen er også til at få øje på, når bogkassen S Smilehullet Nivå station bliver sat frem i Sproghjørnet. Her læser pædagogerne Basen højt for at give knap så sprogligt stærke børn interesse for bøger og ord for at bane vejen til selvstændig læsning senere. Læsningen kaldes dialogisk oplæsning, fordi den Kaspo Kaspo indeholder pauser, så børnene kan kommentere, fortælle og spørge. Den understøttes også med forskellige effekter Mørkelsmose - handler historien om en tur i svømmehallen, præsenteres Karlebo børnene for badebukser, svømmevinger og dykkerbriller, så de får billeder på det, der ellers bare er ord.

13 Børnehusene Fredensborg Barndommens gade

Børnehusene Fredensborg Institutioner: Områdeleder: Fredensborg Klub Paddehatten Troldehøj Lundely Integreret Helle Kristensen Benediktevej 33 Vuggestue Børnehave N.W. Gadesvej 1 Lystholm 14-16 Lystholm 18 Lystholm 8-18, 3480 Fredensborg Børnehuset Lystholm Fritidshjemmet Telefon 72 56 20 42 Lystholm 8-18 Tryllestenen Fredensborg Mad Kometen Sneglehuset Spilopper Skolegruppe Lystholm 8-18 Benediktevej 29 www.bornehusene-fredensborg.dk og Administration Lystholm 12 Lundely Fritidshjem [email protected] Lystholm 8 N.W. Gadesvej 1

14 Børnehusene Fredensborg

Vi har verdens vigtigste job. Som pædagoger skal » vi sørge for, at det, vi hver dag giver børnene, er med til skabe en barndom, der er værd at huske tilbage på. Vi dyrker først og fremmest det, vi er så gode til i vores kultur - nemlig at understøtte børnenes selvværd, læring og naturlige udvikling, så de, allerede fra de er helt små, kan skabe relationer, rumme forskelligheder, vokse og udvikle sig gennem leg«. Områdeleder Helle Kristensen fra Børnehusene Fredens- borg er klar i mælet, når hun beskriver områdeinstituti- onens kendetegn. Et centralt begreb i den forbindelse er Barndommens gade, der dækker over nærhed og nærvær for hvert enkelt barn og dets familie: »Vi spiller en stor rolle i børns liv helt fra starten og kan byde ind med tid, nærvær og en positiv tilgang til hvert enkelt barn. Vi tænker tryghed, anerkendelse, oplevelser, læring og udvikling ind i alt, hvad vi laver med både små og større børn, og vi er meget bevidste om vores praksis. Barndommens gade en vigtig periode i barnets liv - og den skal være præget af nærværende relationer, udvikling og tryghed«, forklarer hun.

Udeliv med motion Børnehusene Fredensborg arbejder også med natur og Større fællesskaber til store børn bevægelse. Motion er tænkt ind i børnenes hverdag, så For områdets førskolebørn bliver der sat særlige forløb legepladserne tilbyder utallige muligheder for bevægelse op i tiden frem til skolestart. Her står den på leg, nye og motorisk læring. I husene er der sat ribber op, og venskaber og projekter på tværs, så børnene i god tid et væld af blå, gule og røde motorik-redskaber står kan finde hinanden, inden skolelivet begynder. Børne- til børnenes rådighed. Sport- og dansespil med Wii husene Fredensborg har samlet fritidshjem og klub i på storskærmen er et hit, men en god slåskamp på henholdsvis huset Lundely og Asminderød Klub - og madrasserne er heller ikke af vejen. også her er tanken, at institutionerne skal »favne det I områdets naturinstitution er børnene ude hele dagen. nære i det store«, fortæller Helle Kristensen: Sommer som vinter kæmper de sig ivrigt op og ned ad »De lidt større fællesskaber giver en rigtig god grobund kælkebakken, udforsker det store naturterræn med buske for nye venskaber og relationer. Vi er samtidig opmærk- og træer eller hygger sig med snobrød ved bålpladsen i somme på at fastholde nærværet mellem os og børnene. den enorme tipi. Børnehusene Fredensborg arbejder ud Vi har en stærk og engageret forældrebestyrelse og fra Jord til Bord-princippet, så børnene er selv med til at drømmer om at kunne tilbyde de større børn mere så og passe køkkenhavens mange bede, der supplerer sammenhæng i deres fritid, fx ved at koble os på de husene med økologiske grøntsager. lokale sportsklubber«.

Børnehusene Fredensborg

Lyndely Fredensborg Fredensborg Idrætsanlæg Fritisdhjem Station skole S

Lyndely Integreret

Fritidshjemmet Børnehuset Kometen Lystholm

Fredensborg Sneglehuset Klub Tryllestenen

Troldehøj Asminderød Fredensborg Kirke Mad

Padehatten

15 Børnehusene Endrup En hånd til børns fællesskaber

Børnehusene Endrup Institutioner: Områdeleder: Børnehaven Østervej Endrup Fritidshjem Sidsel Vang Integreret inst. 0-6 år Fritidshjem 6-9 år Østervej 1 Endrupvej 32 Endrupvej 34 Telefon 51 50 77 09 Dr. Louises Børnehus Endrup Klub Integreret inst. 0-6 år Klub 10-14 år www.boernehuseneendrup.dk Stenbækgårdsvej 202 Lindelyvej 3A [email protected]

16 Børnehusene Endrup

Sku’ vi ikke sige, at jeg var veninden, der lånte alle » dine hårbøjler?«, lyder det fra dukkekrogen, hvor to små bedsteveninder i en af Børnehusene Endrups børnehaver leger sammen. Her og i alle områdeinstitu- tionens huse er fællesskab selve hjertet i det daglige arbejde: »I Børnehusene Endrup inddrager vi børnene i større og mindre fællesskaber og på tværs af alle aldre. Vi har de bedste muligheder og rammer for vores aktiviteter - ikke mindst lige uden for vores døre, hvor naturperlerne Slots- parken og Esrum Sø ligger. Her er den elektroniske skatte- jagt Geocatching en meget populær aktivitet med masser af indbygget motion, men også dragebygning, fisketure fra båd, rollespil og meget andet danner rammer for et aktivt udeliv med venskaber og fællesskaber i fokus«, siger områdeleder Sidsel Vang. Tryghed er i høj kurs, og når børnene skifter institution, står de overfor at skulle skifte rolle og lære nye spille- Venskaber hjælpes på vej regler. Den udfordring er medarbejderne meget bevidste I vuggestuen tager fællesskaber udgangspunkt i det helt om, siger Sidsel Vang: nære med sanseoplevelser og gentagelser. I børnehaven »Alle børn skal føle, at de har en tryg base, som de stille er rollelege, aftaler og regler et fast omdrejningspunkt, og roligt kan lære at kende. Med øje for sociale spille- og de voksne kan i respekt for børnenes samvær støtte regler og relationer støtter vi dem i at opbygge venskaber, og styrke fællesskaberne. Læring, sprog og venskaber legeaftaler og fællesskaber. Vi ser, hvilke børn, der gerne fylder meget i områdeinstitutionen, og medarbejdere er vil være sammen, og giver dem mulighed for det, så op- på alle niveauer i tæt dialog med børnene, om hvordan levelsen af at have en god ven eller en bedsteven styrkes. man argumenterer, er forskellige uden at blive uvenner, Og hvis Marie fra 0. klasse fx fortæller, at hun gerne vil siger til og fra, viser egne følelser og lærer at aflæse være ven med Sofie fra 1. klasse, men ikke har mod til andres børns følelser. En årlig »Bedste Ven-dag«, hvor at spørge selv, tænker vi det med ind i aktiviteterne, så alle børn kan invitere en rigtig god ven, er på vej, mens de naturligt får kontakt med hinanden«. temaer som fx mobning kører løbende og på tværs af institutionerne. »Komsamlingshuset« er områdets være- og aktivitetssted, hvor små og store børn hengiver sig til forskellige projek- ter, som fx at producere et dukketeater eller bare nappe en hyggeaften med overnatning. Børnenes sociale, sproglige og motoriske læring sker gennem leg og med respekt for børnenes udvikling.

Fællesskab i alle miljøer »Wow - det er Ronaldo! Et lækkert mål«, udbryder en dreng, mens han storhygger sig med Playstation og kammeraterne i fritidshjemmets spillerum. Andre drenge Børnehusene Endrup har fundet et fællesskab omkring deres Pokemon-kort, Dr. Louises mens et par piger signalerer »ingen adgang« i puderum- Børnehus met bag den opretstående madras. Musiklokalets vindues- karm, scenekant og døråbning er plastret til med børn.

Under kulørte dioder fyrer en flok piger med høj puls og Endrup hver sin Wii-kontroller den af i SuperMario, det elektro- Fritidshjem niske aktivitetsspil. Fredensborg Slot

Endrup Klub

Fredensborg Station S

Børnehaven Østervej

17

S Fritid med mening

Fredensborg Kommune er fritidspædagogik og skoleliv institution eller i overgangsfasen rykker ned i børnenes I hinandens forudsætninger, og der arbejdes sammen vante miljø for at skabe ekstra tryghed. Når børn og unge ud fra den holdning, at der er leg i læringen og læring i oplever, at de bliver inddraget og er aktive og ansvarlige legen. Der er skabt en sammenhængende pædagogisk i fællesskaber, lærer de af hinanden og styrker deres linje og rød tråd for 0 til 14-årige fra dagpleje, vuggestue sociale og kommunikative kompetencer og identitet. og børnehave til fritidshjem og klubber. Derfor fylder arbejdet med fællesskabet, grupper og for- skellige gruppeoplevelser meget i fritids-pædagogikken. I fritidstilbuddene understøttes skolernes arbejde, og Her fungerer pædagogerne som voksenrelationer og pædagogerne byder ind med deres spidskompetencer i forbilleder med fokus på anerkendelse og udfordringer. teamsamarbejde med lærerne i indskolingen, men også De har i hvert enkelt barns opvækst og udvikling en i fritidshjemmene, hvor der fx er etableret lektiecafeer. plads som medopdrager, igangsætter og inspirator. Fritidstilbuddene har med områdeledelsesstrukturen fået Det pædagogiske personale arbejder målrettet på at et kvalitetsløft og en langt bedre udnyttelse af faciliteter skabe rum til at lytte, dele erfaringer og hjælpe børnene og bygninger. Pædagogiske miljøer som fælleskøkkener, til at sætte ord på deres følelser, tanker og oplevelser. motorik- og bevægelsesrum, digitale værksteder og andet er skudt op og bruges på tværs af aldersgrupper i den Medarbejderne i fritidshjem og klub er håndplukkede samlede områdeinstitution. Strukturen betyder også, at og har talent og interesse for at støtte og udvikle børn medarbejdernes kompetencer kan komme i spil på tværs og unges interesser. I de nærliggende skovarealer af institutionerne, fritidshjemmene og klubberne, så en krydser store og små troldmænd, riddere og monstre bred vifte af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder ligger livligt klinger under rollespil guidet og tilrettelagt af åbne for børnene. voksne med den særlige interesse. Unge kan få deres første erfaringer med kajaksporten ved kysten sammen Når børn skal skifte institution, er det afgørende for deres med pædagoger, der er kyndige kajakroere. De kan trivsel, at overgangen fra en institution til en anden sker udvikle deres spirende science-kundskaber i værksted- i trygge rammer. Derfor sørger institutionerne for, at erne, lære at sætte et rockband på skinner, spille teater børnene både kender hinanden, de voksne og den nye og sy kostumer - eller bare tage en omgang rundbold institution, inden den konkrete flytning sker. Det bliver eller et kortspil med kammeraterne og de voksne. planlagt, at pædagoger følger med børnene over i næste

18 Hvert Børnehus har sin egen hjemmeside og forældrenet, »Mit Børnehus«, hvor du kan finde information om de enkelte Opskrivning institutioner, pædagogisk praksis og meget meget mere. r du interesseret i at skrive dit barn op til dagtilbud i E Fredensborg Kommune, så gå ind på www.fredenborg.dk Gå ind på www.fredensborg. Her kan du logge på Digital Pladsanvisning og få direkte dk eller besøg de enkelte adgang til at skrive dit barn op til dagpleje og institution, områdeledelsers hjemmesider. udmelde dit barn fra en institutionsplads, beregne og ansøge om økonomisk friplads, se status på dine ansøg- ninger og meget mere.

På www.fredensborg.dk har du mulighed for at gå på den Digitale Pladsanvisning via »Til dig som« – har børn – Opskrivning/udmeldelse – NemId, via StraksSvar, eller ved at bruge Min side på Borger.dk. Du kan benytte løs- ningen, hvis du har en NemID.

Udgivet af: Fredensborg Kommune Børn på spring Center for Skoler og Dagtilbud - institutioner i Fredensborg Kommune Juni 2012 Oplag: 6000 eksemplarer Layout og grafik: M2 Marketing ApS

Fotos: Stefan Kai Nielsen og Fredensborg Kommune. Tryk: Nofo Print Publikationen kan findes på www.fredensborg.dk FRISAT OFFENTLIG SEKTOR

FRISAT OFFENTLIG SEKTOR

FRISAT OFFENTLIG SEKTOR

FRISAT OFFENTLIG SEKTOR

Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 [email protected]