Jellerød & Omegns Grundejerforening 1949
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Jellerød & Omegns Grundejerforening 1949 - 1979 : -- -----=-l--- I '.' .'*;.t-,,.Sþ,.. Ê-È "-ìr'*f:ií;^ ù, .14 *¡¡åxp*u, û* (M,/| .&Jcntia¡,;, ù,,1..71,., (þ,,.Ju/l Om disse sider kan medvirke til borgernes interesse for vor egns kulturværdier og være behjælpelig med at bevare disse - om det så blot gælder ét enkelt træ i skoven, er bestyrelsens hensigt med dette tilgodeset. |,E L.¡, r--...I .'.'. '. \ l)¿ ls.o*-.., { ..'Õ.¡ ,,.1 .| --,t{" :l HVIS Fader Holberg havde levet i dag ville han måske have indledt dette billedhæfte sådan noget lignende: Program for den tragikomiske comoedie udi een act: DEN GAMLE JELLERøDGÅ.RD Acteurer: en snaphaneleder, AE Nielsen, kaldet, sognerødder, borgere og skjælme af begge kØn, ' herudi en composition af sognerådsformænd, grosserere, bulldozere, entreprenører og disses handlangere. Endvidere medvirker grædekoner, forklædte forstmænd, enkelte kanalier og et kor af bedrevidende vælgere samt rethaveriske skatteydere. Handlingen udspilles i årene fra 2000 fØr Chrisi fØdsel og helt op til vore dage . Musik: Grieg: Pianokoncert i A-moll/Lange-Müller: >Vi elske vort land<. Comp. på Sophienberg. Kulisser: venligst udlånt af fru I. Engdorf, Hprsholm Egns Museum samt Karleboes Rytterskole. Konsulent. vedrþrende Iellerþdgården: fru M. Danielsen Criticus og skriver: Kirsten Dybsted Velyndere Handelsbanken, Kokkedal Afd. udi det Bikuben, Kokkedal oekonomiske: Centra, Kokkedal Fortælleren: Bjþrn Nielsen, ansvarshavende. Tryk: udi Teisels Bogtrykkeri, Kjpbenhavn. Forord Det er med stor glæde, jeg har modtaget Netop i Kokkedal-området ser jeg en gryende opfordringen til at skrive forordet til dette skrift identitetsfølelse i disse år, og få ting har glædet mig om Jellergdgårdens historie. I et hastigt udviklende mere, idet jeg fþler, at denne vil være en væsentlig forstadssamfund glernmes kun alt for hurtigt den forudsætning for et harmonisk og velfungerende historie, der er en del af vor identitet. Dermed forstadssamfund i de kommende år. glemmer vi og fornægter vi ubevidst den meget væsentlige del af vor tilværelse, der er vor baggrund Også dette initiativ med at beskrive Jellergdgårdens og vor identitet. Netop vor historie og vore aner historie må ses som bestræbelse i denne henseende, er med til at skabe den kultur, i hvilken vi som og som kulturudvalgsformand i kommunen på danskere har en fantastisk ballast i vor dagligdag, og netop dette tidspunkt, kan jeg kun udtrykke min som det kan være svært at bevare i et hastigt udvik- glæde ved det her tagne initiativ og håbe, at denne lende forstadssamfund, der tilsyneladende mest publikation må blive læst vidt og bredt som et indlæg af alt har travlt med at slette sporene til fortiden. i den informationsformidling, der bidrager til at beskrive forudsætningerne for vor nutid og fremtid. For få år siden opholdt jeg mig i en længere periode i en moderne storby i USA, og det var en forstem- Karlebo, september 1979 mende oplevelse, da jeg oplevede dette sted som én- dimensionelt i kulturelt henseende, idet det på- gældende samfund alene kunne fgre sin historie tilbage til århundredskiftet. f vor europæiske kultur har vi aner tilbage adskil- lige århundreder, og selv om vi ikke er dette bevidst C i det daglige, er det en væsentlig bestanddel, en bestanddel, der er medvirkende til at give daglig- dagen perspektiver og indhold, et indhold jeg tror vi ville være fattigere foruden. Kurt Bagger 5 Den, som i 1,949 foretog en rejse med kystbanen fra bygningens blomsterkasser var berØmt langt omkring. København til Helsing@r, kunne, når damplokomoti- I julemåneden var ventesalen med den store kakkel- vet sagtnede farten af hensyn til kurven, mellem ovn julepyntet af næstkommanderende, som også Rungsted og Nivås skinnevej nyde synet fra kupeen holdt slikautomaten fyldt op. Under bænkene henstil- af veldyrkede marker og enge og gamle bindings- lede beboerne fra JellerØd-kvarteret deres gummi- værksgårde, og langt ude mod nord skimtedes Kron- stØvler eller træsko, og ved hjemkomsten fra byarbej- borgs grlnne spir og tage. det skiftede de atter fodløj, hvorpå de med stadssko- ene under armen travede hjem gennem pytter og hjul- Mod syd fulgte UsserØd Ä, og dennes m/de med /jet spor ad Stationsvej til hjemmets arne. Donse Ä. og Nive Ä og så de tre sammen styre mod Øresund gennem Nivågårds travle avlsgård og tegl- Måske var menuen hornfisk indkØbt bag stationens værk. pakhus, hvortil Olga og sØsteren fra Sletten med en cykel havde bragt et par kasser fisk fra faderens nat- Vest ude skimtedes Stadsevang-skoven med sine 4 lige fiskedræt uanset vejrlig, sommer og vinter. langdysser, en herlig lille skov, ukendt af de fleste. - Lige over for pakhuset lå Ebbes købmandshandel, og 30 år efter ser der noget anderledes ud fra den hvæ- når man en vare, som ikke lige var på hyl- sende og brþlende MZ'er, eller hvad disse uhyrer nu @nskede den, var Ebbes svar altid: >Det kommer vi ned til benævnes. Kokkedal skinnekurven er lagt om, så at Dem med lige straks!< (Og det skete!). hastigheden kan forøges tLl 120 km i timen. Dog sy- nes det ikke, som togplanens afgangs- og ankomstti- Adskillige fund af moseeg af betydelige dimensioner der er blevet så vel fulgte i de seneste år, som da vor samt stenkiler giver et tydeligt billede af områdets gamle signalblok ved indgangen til Kokkedal station ændringer gennem tiderne. JellerØd hprte ind under meldte afgang lor tog fra Nivå - >ding-dong - ding- Hirschholms domæne, og i slottets tid, helt op til byg- dong<. Ved forberedelse af den nye udvidede kØre- ningen af Kongevejen til HelsinEØr, var dragoner ind- plan demonteredes dette hyggelige jernbanemØbel kvarteret på egnen. Deres heste græssede i vort om- drevet af gamle kromsyreelementer i stationens kæl- råde, åen ved JellerØd-skoven og det nuværende der, og en besparelse på nogle få kroner månedligt er Granvænget. Herudfor, på åens vestbred i den lille vel stadig medvirkende til at betale nedtagningen. samling gamle ege, var der, indtil byggeriet ,A.dalspar- ken påbegyndtes i 1969-70, en hejrekoloni. Der var hyggeligt ved og på stationen. Personalet be- stred også kommunens postbesørgelse med pakkebe- Langs åens bredder var forglemmigej og engblomme, tjening. Sommerens blomsterflor i bede og særlig i og under brinken skønne krebs og þrredet, som end- 7 æ nu dengang gik op hertil. Dådyr, harer, ræve og fasa- derØd osv. havde JellerØd kun denne ene gård, Jelle- ner var almindelige. r@dgården. F@lgende ejere skal nævnes: Lad os fors/ge atfþlge udviklingen: 1744-1.798 Bodel Andersen (af Fredtofte) Op til omkring 1930 lå grundejerforeningens område omtrent som det havde ligget i århundreder. Øst for 7770: Karen Nielsdatter banen dominerede JellerØdgård, Frederiksborg amt, (af Karlebo M@llegård) Kronborg Lynge herred, nævnt fra L370. Navnet var 1.798-1.844 Kirsten Bodelsdatter (af Jeller6d) oprindelig Hyællerwth (mandsnavnet Hialli * ryd- Ole Sørensen ning), senere IllerØd/EllerØd. (af Kirkestigård, Brlnsholm) Tilliggende var oprindelig 120 td. land, heraf et par 1844-1886 I þr gen Olsen (Jeller@d) td. skov. Kirsten Christiansdatter (af Fredtotte) Hovederhvervet var kvægavl, men der blev også dyr- 1 886*1 93 8: Sofus J/rgensen (af JellerØd) ket hØ og skåret tprv i arealet den gamle havbugt, der Trine Jensen (af Rpdegård, Kirkelte) var begrænset mod nord og syd af skrænterne i det 1938-1959 Kirsten Danielsen (af JellerØd) hpjereliggende terræn, f.eks. nord for Lågegyde,}løj- Hans Danielsen devej, Udsigten osv., som fra oldtiden har været be- (af Kildebakkegård, Gunder/d) boet. Adskillige brandpletter og fund fra fortiden vidner Det bØr nævnes, at JellerØdgård straks efter Bodel om, at også vore forfædre har holdt af egnen. Andersens død i tB02 afhændede L6 td. land til af- d/des yngste søn. Stedet sønnen opf/rte kaldte han Vest for banen findes mosearealer, hvor der så sent >Lille Jellerþdgärd<<, det nuværende Uller/dgård. Så som i 1"940-45 gravedes t@rv, nernlig langs Skovbry- sent som op til 1. verdenskrig hed det Store Jellerød net, Stationsvej og Lærkevej. og Lille JellerØd. Ved omtalte er sand og ralgrave be- havbugts brinker Et grundskud fik den gamle gård, der bl.m.a. havde nyttet helt op til omkring 1940, bl.a. ved bygningen huset svenskerne i 1659-60, da kystbanen blev byg- af Usserød sygehus. get og endelig åbnet mellem Klampenborg og Hel- I modsætning til mange af omegnens landsbyer - op- singØr i 1898. Ganske vist var der ud for indkØrsels- rindelig rydninger - så som Birkerpd, BlovstrØd, Au- porten med det gamle piletræ i ærbpdig afstand en I o overgang med led og >mølle< for fodgængere, men rede: Øresunds kyst, udsigten til Hven, alt det, der gårdens arealer var skåret igennem og normal drift havde fået dronning Sofie Magdalene til i 1744 at besværliggjort, så at udbyttet blev forringet. formå oberst Nik. Eigtved til at skabe Sofienberg som sit sommerlysthus De¡ kom nu bebyggelse omkring Kokkedal station, samt etatsråd Malte-Brun Nyegård 1837 at påbegynde som oprindelig blot var et trinbræt oprettet af hensyn til i opf6relsen af det nuværende Kokkedal til Kokkedal slots ejer; han fik også bygget broen i slot. flugt med r/nnebæralleen op til sin ejendom. Det oprindelige Kokkedal slot, som blev opf@rt af Chr. Berckentin 1746, pryder I 1906 stillede Sofus Jprgensen af Jeller6dgård og i omslaget af dette skrift. konferentsråd Heide, Kokkedal, vederlagsfrit jord til rådighed til et billetsalgssted ved jernbanen og til en Udstykningerne tog fart, efter at Jeller@dgårds ejer i udvidelse af holdepladsen. Om Sofus J6rgensens af- 1922 havde ladet Kaj Levring opf6re et lilte sommer- givelse af jord til kystbanen i 1895 - nemlig for ialt hus på Lågegycle, nuværende matr. 1g (sidste hus på kr. 4.000 (kr. 700 pr. td. land) - har haft en sammen- venstre hånd), og nu fortsatte udstykningen ved da- hæng med gavmildheden vides ikke. værende sagf6rer Manicus Hansens hjælp, den tid- ligere dommerfuldmægtig Ikke alle var så generøse at jord til offentligt i H/rsholm, som i 1925 forære fratrådte dette embede, formåI.