Regionplan 2005 Regionplan

Hovedstadens Udviklingsråd

Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby

Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk

Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006.

Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner.

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen

Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse

Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd graﬁ sk tilrettelæggelse Plandivisionen

Omslag IdentityPeople | PeopleGroup

Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby

Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected]

Trykt hos Fihl-Jensen Graﬁ sk Produktion

Oplag 2.500

Pris 100 kr.

Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright

ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen

Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse

Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune

2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord

Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion.

Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur.

Regionplan 2005 bygger på en vision for Hovedstadsregionen om at skabe en Mads Lebech vækstmetropol, der er baseret på bæredygtig udvikling. For at udmønte ambitio- Borgmester og formand for Hovedstadens Udviklingsråd nen i andet end tomme ord, indeholder den nye regionplan:

Verdens bedste rekreative landskaber – kort afstand til grønne områder og åbent landskab, herunder etablering af en ny grøn Ring fra Rungsted i nord til Greve i syd. Det betyder, at der med regionplanen sker en fordobling af de rekreative arealer, samt at benyttelse af natur og landskab går hånd i hånd med beskyttelse.

Et rigt og varieret boligudbud – nok arealer og byggemuligheder. Det betyder, at regionplanen skaber rammer for op til 130.000 nye boliger, når man medtager omdannelse af tidligere erhvervsområder. Det giver flere mennesker mulighed for at bo tættere på arbejdet og kan være med til at skære toppen af de voldsom- me prisstigninger på boligmarkedet.

Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø – velbeliggende lokaliseringsmuligheder med god trafikbetjening. Beliggenhed er nemlig alfa og omega, når nye virksomheder vælger domicil.

En velfungerende og effektiv infrastruktur for alle transportformer – høj mobilitet for borgerne, hvad enten de vælger individuel eller kollektiv trafik. Regionpla- nen giver rammer for mere metro, og motorveje.

Regionplan 2005 har været igennem en meget omfattende proces, hvor borgerne har haft mulighed for at blive hørt. Der er afholdt en række velbesøgte offentlige møder. Udviklingsrådet har modtaget mere end 500 forslag og bemærknin- ger. Alle indsigelser er der blevet lyttet til, og de er blevet vurderet. Det har betydet en række konkrete ændringer i den endelige regionplan.

Dermed er skabt et godt grundlag for, at staten overtager ansvaret for planlæg- ningen fra 1. januar 2006 og fra 1. januar 2007 i fællesskab med kommunerne.

Mads Lebech Borgmester (C) og formand for Hovedstadens Udviklingsråd

Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 3 4 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Regionplanens opbygning - Læsevejledning

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er opdelt i to dele, en Visionsdel og en Plandel.

Visionsdelen (Visioner og hovedstruktur) præsenterer de helt overordnede politiske budskaber og den regionale hovedstruktur, som udgør grundlaget for ud- formningen af regionplanens plandel. Plandelen (Retningslinjer og redegørelse) er den mere administrative del af regionplanen, der kan opfattes som en slags manual til, hvorledes visionerne virkeliggøres.

Visionsdelen er opdelt i syv afsnit, der beskriver visionerne for en række af de plan- områder, der har betydning for Hovedstadsregionens udvikling og den regionale planlægning. Hvert af de første fem afsnit indledes med HURs vision for det på- gældende område, der derefter uddybes og konkretiseres i det efterfølgende. Der indledes i det første afsnit med HURs overordnede vision for storbyregionen. Derefter bringes HURs visioner, hvad angår det grønne, boligudviklingen, erhvervsudviklingen og udviklingen i den trafikale infrastruktur. Visionsdelen afsluttes i de to sidste afsnit med en beskrivelse af den regionale hovedstruktur og principperne for planlægningen samt med en udpegning af regionale fokusområder, hvis udvikling har særlig betydning for at fremme den regionale hovedstruktur.

Plandelen udgør den del af regionplanen, der er omfattet af Planlovens bestemmelser om regionplanlægning. Plandelen består af en række kapitler (1-8), der indeholder retningslinjer og redegørelser for de enkelte delemner i regionplanen, samt et bilag (kapitel 9) med supplerende retningslinjer og redegørelser.

Retningslinjerne fastlægger de regionale rammer for den fremtidige kommune- og lokalplanlægning og den øvrige fysiske planlægning i Hovedstadsregionen. Retningslinjerne fortrænger således ikke allerede gældende lokalplaner, fredninger o.l. der har retsvirkning for den enkelte ejendom. Retningslinjerne er i hvert afsnit o.l., ledsaget af redegørelser, der dels beskriver baggrunden for retningslin- jernes udformning, dels kan bidrage til fortolkningen af retningslinjerne. De supplerende retningslinjer og redegørelser i bilaget, der typisk har en mere detaljeret og uddybende karakter, knytter sig til de enkelte kapitler i plandelen og er opdelt i retningslinjekort og retningslinjetabeller. De to første cifre i deres nummerering henviser til det relevante kapitel og afsnit, det sidste ciffer er fortløbende inden for det pågældende afsnit. Endvidere er som supplerende retningslinjer og redegørelser givet en oversigt over de regionplantillæg, der fortsat er gældende som tillæg til Regionplan 2005.

De nye arealudlæg til byformål, som Regionplan 2005 medtager, fremgår detaljeret af retningslinjetabel 1.1.3 og retningslinjekort 1.1.4 i Plandelens bilag. Areal- udlæggene er vist på detailkort i 1:25.000.

Regionplanen er udarbejdet på grundlag af den gældende lovgivning inden kommunalreformen. Opgavefordelingen og myndighedsforholdende ændres efter kommunalreformen.

Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 5 Indholdsfortegnelse

Visioner og hovedstruktur En stærk og bæredygtig storbyregion ...... 10 Et af verdens bedste rekreative landskaber ...... 14 Et rigt varieret boligudbud ...... 19 Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø ...... 25 En velfungerende og effektiv infrastruktur ...... 31 Hovedstruktur ...... 36 Regionale fokusområder ...... 40

Retningslinjer og redegørelse 1. Landområdets anvendelse 1.1 Byområdet ...... 48 1.2 Landområdet ...... 58

2. Lokalisering i byområdet 2.1 Boliger ...... 66 2.2 Erhverv ...... 70 2.3 Detailhandel ...... 86

3. Sommerhusområder og kolonihaver 3.1 Sommerhusområder ...... 92 3.2 Kolonihaver ...... 96

4. Landområdets anvendelse 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land ...... 104 4.2 Regionale og lokale friluftsområder ...... 126 4.3 Friluftsanlæg ...... 136 4.4 Landbrug ...... 150 4.5 Skovrejsning ...... 156 4.6 Råstofindvinding ...... 160 4.7 Transportkorridor ...... 164

5. Vand 5.1 Grundvand ...... 168 5.2 Spildevand ...... 182 5.3 Vandløb, søer og kystvande ...... 192

6. Trafikanlæg 6.1 Kollektiv trafik ...... 208 6.2 Veje og søtransportcentre ...... 212 6.3 Regionale stier ...... 216

6 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Indholdsfortegnelse

7. Større tekniske anlæg 7.1 Højspændings- og naturgasnet ...... 226 7.2 Vindmøller ...... 230 7.3 Affaldsanlæg ...... 238 7.4 Forurenet og ren jord ...... 244

8. Støj 8.1 Støj ...... 252 8.2 Støj fra lufthavne ...... 258

9, Bilag. Supplerende retningslinjer og redegørelse Retningslinjekort 1.1.2 Oversigt over nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 ...... 264 Retningslinjetabel 1.1.3 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 ...... 265 Retningslinjekort 1.1.4 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 ...... 275 Retningslinjetabel 1.1.5 Knudepunktstationer ...... 290 Retningslinjekort 1.1.6 Særlige lokaliseringsområder ...... 291 Retningslinjetabel 2.3.2 Rammer for udbygning af detailhandelscentre ...... 292 Retningslinjetabel 5.2.2 Vandkvalitetskriterier for miljøfremmede stoffer ...... 298 Retningslinjetabel 5.2.3 Minimumsrensekrav for renseanlæg ...... 299 Retningslinjetabel 5.2.4 Stedsspecifikke krav for regnbetingede udledninger ...... 300 Retningslinjetabel 5.3.4 Kvalitetskrav til målsatte vandløb ...... 301 Retningslinjekort 5.3.5 krav til den biologiske vandkvalitet angivet stationsvisr ...... 324 Retningslinjetabel 5.3.6 Kvalitetskrav til målsatte søer ...... 326 Retningslinjetabel 5.3.7 Kvalitetskrav til de kystnære farvande ...... 330 Retningslinjetabel 5.3.8 Afgrænsning af eksisterende nærfelter med lempede miljøkrav ...... 338 Retningslinjetabel 5.3.9 Kvalitetskrav for klapmateriale ...... 340 Retningslinjetabel 7.2.2 Afgrænsning af vindmølleområder ...... 341 Retningslinjekort 7.2.3 Afgrænsning af vindmølleområder ...... 343 Oversigt over gældende regionplantillæg samt regionplantillæg under udarbejdelse, der videreføres som regionplantillæg til Regionplan 2005 ...... 346

Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 7 Indholdsfortegnelse

8 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Visioner og hovedstruktur

Regionplan 2005

Visioner og hovedstrukturVisioner og Forslaghovedstruktur til Regionplan 2005 9 En stærk og bæredygtig storbyregion

Hovedstadsregionen 2017 - HURs VISION Hovedstadsregionen skal være en storbyregion med international tiltræk- ningskraft, en dynamisk og mangfoldig hovedstad for Danmark og et hovedcenter i en integreret Øresundsregion. Hovedstadsregionen ønsker vækst som grundlag for en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. En gunstig udvikling i Hovedstadsregionen er til gavn for hele Dan- marks og Øresundsregionens udvikling.

UDDYBNING AF HURs VISION

Udgangspunktet Hovedstadsregionen har utrolig mange attraktioner, f.eks. mange rekreative om- råder og landskaber, et varieret boligudbud, mange forsknings- og uddannelsesinstitutioner, bredt dækkende kultur og fritidstilbud, god transportinfrastruktur og et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø. Hertil kommer, at regionen ligger særdeles velplaceret geografisk – både i forhold til EU, Norden og de nye vækst- områder i Østeuropa.

Hovedstadsregionen fungerer som ét storbyområde - Danmarks eneste metro- pol - på tværs af amtslige og kommunale administrative grænser. Regionen ken- detegnes ved en sammenhængende by- og trafikstruktur - den såkaldte Fingerby med grønne kiler imellem byfingrene. Denne bystruktur gør de enkelte dele af byen overskuelige og giver nærhed og adgang til grønne områder - også fra de tætteste byområder. Udover de rekreative funktioner har grønne kiler og ringe desuden en miljømæssig funktion som storbyens ”grønne lunger”.

Hovedstadsregionen er kendetegnet ved en stor tilgængelighed til byens forskel- Foto: HURs arkiv lige funktioner. Sammenlignet med andre metropoler har Københavns Lufthavn i Kastrup en unik trafikal beliggenhed i forhold til de centrale byområder og i forhold til Øresundsregionen. Den store udfordring består i at modvirke de frem- kommeligheds- og trængselsproblemer, som kendetegner adskillige europæiske storbyområder og svækker deres konkurrenceevne.

Hovedstadsregionen har et rigt kulturliv og en betydelig oplevelsesindustri, der til- trækker mange besøgende gæster. Regionen har også et godt miljø, hvilket er en væsentlig forudsætning i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Hovedstadsregionen har således et godt udgangspunkt, og hvis regionen formår at samordne og videreudvikle de mange kompetencer, er der mulighed for, at regionen kan blive et af verdens bedste steder at bo og arbejde.

10 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur En stærk og bæredygtig storbyregion

Sammen med HURs Erhvervsstrategi, arbejdet med en regional turismepolitik og Øresundssamarbejdet, Trafikplan 2003 og HURs Kulturredegørelse skal Region- mio. indbyggere 1,90 plan 2005 være med til at gøre det muligt at realisere visionen om at blive en af Prognose Europas bedste storbyregioner. Regionplan 2005 er det planmæssige grundlag 1,85 for regionens udvikling i planperioden 2005-2017. 1,80

En storbyregion med international konkurrencekraft 1,75 Hovedstadsregionens internationale konkurrenceevne er afgørende for regio- 1,70 nens og hele Danmarks vækstmuligheder og dermed for det økonomiske grund- 1,65 lag for fremtidig velfærd. I internationalt perspektiv er Hovedstadsregionens rolle først og fremmest at udvikle regionens kompetencer, viden, kreative ressourcer 1,60 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 og kulturelle mangfoldighed. Desuden at opretholde og styrke en klar og velfungerende integreret by- og trafikstruktur og sammenhængen med en grøn struk- Hovedstadsregionens befolkningsudvikling 1979-2017 tur af rekreative landskaber af høj kvalitet tæt på byen, således at regionen betragtes som et attraktivt sted at bo og arbejde.

Hovedstadsregionen ligger særdeles centralt placeret som forbindelsesled mellem Norden og Central- og Sydeuropa. Det giver nogle muligheder, men også nogle udfordringer. Inden for EU er de politiske mål og de generelle principper for fysisk og funktionel udvikling fastlagt i dokumentet ”Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv” (ESDP).

Målsætningen er at sikre en balanceret og bæredygtig udvikling inden for EU. På grundlag af de nuværende geografiske tendenser i EU ifølge udviklingsperspektivet ser det ud til, at de mest konkurrencedygtige aktiviteter fortsat vil koncentre- re sig i det centrale Europa (femkanten) samt i nogle få storbyområder udenfor,

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 11 En stærk og bæredygtig storbyregion

hvis man her formår at skabe de rette betingelser. Her nævnes blandt andet Øre- sundsregionen som en region med et særligt udviklingspotentiale. Det må forventes, at udviklingsperspektivet i stigende grad udgør et grundlag for blandt

1999: 2.400 andet prioritering af EU’s infrastrukturinvesteringer. En fremtidig fast forbindel- 2002: 3.700 se over Femern Bælt indgår i EU’s planlægning af et transeuropæisk netværk (TEN) af højklassede trafikforbindelser. Forbindelsen har stor betydning for Ho-

2002: 231 1997: 19.500 vedstadsregionen i det internationale perspektiv. 1999: 21.200 2002: 22.100 Danmarks hovedstad og økonomiske lokomotiv Hovedstadsregionen er hele Danmarks hovedstad og den største region i Dan- 1997: 52.900 1999: 59.700 mark med hensyn til befolkningsstørrelse og koncentration af boliger og ar- 2002: 67.200 bejdspladser. Hele landet vil drage fordel af en gunstig udvikling i Hovedstadsre- Pendling ud og ind af Hovedstadsregionen gionen. Det giver særlige muligheder for at udnytte viden og kompetence og for Danmarks Statistik, registerbaserede opgø- relse arbejds- og funktionsdeling. Hovedstadsregionens rolle er blandt andet at være landets gateway – port og forbindelse udadtil - til det globale marked og de internationale kompetencecentre.

Hovedstadsregionen er økonomisk lokomotiv for hele Danmark, og arbejds- kraftoplandet strækker sig efterhånden langt ud over regionens grænser til det øvrige Sjælland, Lolland-Falster og Fyn. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet med naboregionerne mod vest og syd og med det øvrige Danmark styrkes for at opnå det bedst mulige samspil og samarbejde om gensidig udnyttelse af de samlede ressourcer og kompetencer.

Hovedcenter i en integreret Øresundsregion Hovedstadsregionen er det historiske, befolkningsmæssige og funktionelle tyng- depunkt i Øresundsregionen. Den samlede Øresundsregion rummer et stort udviklingspotentiale i kraft af de forskellige attraktioner, kulturer og kompetencer, som findes på dansk og svensk side. For at udnytte dette udviklingspotentiale skal der ske en bedre integration mellem Hovedstadsregionen og Region Skåne. Især en afklaring af de skattemæssige forhold er vigtig for at skabe et integreret arbejdsmarked.

De 2 regeringer har nu indgået en særlig aftale for personer, der pendler over Øresund, som må forventes at bidrage positivt hertil. I takt med en øget integration vil det i stigende grad blive nødvendigt at koordinere regional by- og bolig- politik på tværs af Sundet. Derudover kan forsknings- og uddannelsessamarbej- det med fordel styrkes, ligesom turisme- og kultursamarbejdet bør videreudvik- les. På miljøområdet er der allerede udarbejdet et fælles Miljøprogram med sigte på at udvikle Øresundsregionen til en af Europas reneste storbyregioner.

Foto: HURs arkiv Hovedstadsregionens rolle er blandt andet, som også anbefalet af OECD (i et tværregionalt samarbejde og i samarbejde med Region Skåne) at udvikle en alment accepteret strategi for regionens fremtid.

I forhold til målet om en integreret Øresundsregion er på svensk side især trafik- forbindelserne til Malmø og de øvrige større byer i Skåne vigtige. På dansk side

12 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur En stærk og bæredygtig storbyregion

Index 100 = Niveau efter åbningen bør både de internationale og de indbyrdes trafikforbindelser styrkes, herunder 250 forbindelserne til en kommende fast Femernforbindelse. 200

Derudover er det vigtigt at tage højde for perspektiverne i en fast HH-forbindelse og dermed en mulig sammenkobling af banerne til en Øresundsring. Det er 150 indtil nu HURs særlige rolle, og efter 2007 regionernes rolle, at medvirke til at fri- gøre og udnytte Øresundsregionens store udviklingspotentiale inden for HURs 100 kompetenceområder. Dvs. gennem den fysiske og funktionelle planlægning, tra- fiksamarbejde, fremme af erhverv, turisme og et rigt og spændende kulturliv. 50

0 2000 2001 2002 2003 2004

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 13 Et af verdens bedste rekreative landskaber

Hovedstadsregionen 2017 - HURs VISION Hovedstadsregionen skal med udgangspunkt i Fingerplanen have smukke landskaber, et rent miljø og rekreative muligheder som sit kendemæke, da det i stigende grad er en forudsætning for at kunne tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Der skal derfor værnes om natur og landskab, især de grønne kiler og kysterne, og der skal sikres adgang til de rekreative værdier. Beskyttelse og mulighed for benyttelse af de grønne landskaber bør kombineres, hvor naturen kan tåle det. Mulighederne for rekreative oplevelser skal udbygges ved at sikre arealer til bl.a. feriebyer, vandrerhjem, campingpladser, golfbaner og kolonihaver.

Fingerbystrukturen er grundlaget, og den bymæssige udvikling skal sikres primært ved byomdannelse og byfortætning inden for de eksisterende by- områder og ved at forlænge nogle af byfingrene, hvor der er mulighed for højklasset banebetjening. Det kan være både mod nord, vest og syd. Bysam- fund uden for den egentlige Fingerbystruktur skal også have mulighed for Hovedstadsregionens grønne struktur udvikling. Fingerbyens grønne struktur skal fastholdes og udvides i forhold Hovedstadsregionens grønne struktur til i dag. De grønne kiler mellem byfingrene forlænges ud til en ny tværgåen- med forenklet angivelse af: de 4. grøn ring. De grønne kiler og ringforbindelser friholdes for byudvikling. Fingerbystruktur Der skal sikres stiadgang til de grønne områder og ved kysten, også i byom- Kommunecentre udenfor Fingerbyen Grønne kiler og grønne ringe råderne, når der er muligt. Der bør så vidt muligt være ubrudt gang- og ger- Det åbne land ne cykelmulighed nær vandet langs hele regionens kyst, herunder også Kyster langs den bebyggede Øresundskyst fra Helsingør og til Køge.

UDDYBNING AF HURs VISION

Værn om de grønne værdier: natur, landskab, kiler og kyster Hovedstadsregionen udmærker sig i forhold til mange andre storbyregioner ved et helt unikt træk: Overalt er det muligt tæt ved byen at opleve og komme ud i grønne kiler, til åbent landskab eller vand. Det er denne særlige attraktion, at kunne opleve forskel mellem by og land og have rekreative muligheder tæt på byen, der gør regionen til noget ganske særligt - til et sted der er værd at bosæt- te sig og placere virksomhed i og at besøge som turist.

Regionplanen udpeger såkaldte beskyttelsesområder, som rummer særlige beva- ringsværdier af stor landskabelig, kulturhistorisk, biologisk eller geologisk interesse. Det er disse områder, der rummer de allerstørste muligheder for at opleve det åbne lands særlige landskabs-, natur- og kulturværdier. HUR ønsker, at der i forbindelse med byudvikling, rekreative anlæg, trafik- og forsyningsanlæg mm. altid foretages en konkret vurdering, som sikrer hensyntagen til de grønne værdier.

Kysterne - det at kunne opleve vandet næsten overalt - også i byen, må betragtes som et særkende og en landskabelig og rekreativ værdi af stor betydning for hele regionen. Kun få andre metropoler af en størrelse som København har oplevelsen

14 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et af verdens bedste rekreative landskaber

af havet så tæt på. Regionplanen indeholder en afgrænsning af kystnære områ- der for at fastholde de tilbageværende åbne kyster og kystkiler imellem by- og sommerhusområderne. HUR vil fremme oplevelsen af at bo ved vandet ved sammen med stat, amter og kommuner at arbejde for en ubrudt gang- og cykelmulighed nær ved vandet langs hele regionens kyst, så vidt det er muligt.

De grønne kiler mellem byfingrene må ligeledes betragtes som friluftsområder af regional betydning på grund af deres beliggenhed tæt ved Fingerbyens inderste tæt bebyggede del. HUR vil fastholde og udvikle kilerne for at give mulighed for alment friluftsliv for hele storbyområdets befolkning, samtidig med at der gives plads til lokale rekreative funktioner, som kan forenes med kilernes landskab og almene funktion.

Det er værdifuldt, at det åbne land generelt fastholdes som et dyrket landskab, Foto: HURs arkiv men i visse tilfælde er der en konflikt mellem på den ene side moderne land- brugsproduktion og på den anden side landskabelige og rekreative værdier, som må balanceres.

Et varieret landskab, der både beskyttes og benyttes Hovedstadsregionens landskaber skal hverken være udelukkende uberørt natur, store ensartede dyrkningsflader eller et rent fritidsområde for byen. Det er en af regionplanens hovedopgaver at koordinere landskabets beskyttelse og benyttelse.

HUR vil tilstræbe et varieret landskab med en flersidig anvendelse, som både be- skytter naturværdier og miljø, sikrer produktionsmuligheder og arealer til de na- turressourceafhængige erhverv, jordbrug, råstof- og vandindvinding, og giver mulighed for rekreativ udnyttelse. I regionplanens retningslinier foretages en principiel afvejning af de forskellige interesser i det åbne land i forhold til hinanden. I tilfælde, hvor interesserne er uforenelige, må der foretages en afvejning af hvilken interesse, der skal tilgodeses.

Fingerbystrukturen og byerne udenfor Grønne områder, landskaber og natur er blevet en væsentlig rammebetingelse for storbyregioners tiltrækningskraft. I Hovedstadsregionen er der ligesom i andre storbyer et pres for at placere byvækst og byfunktioner i det omgivende åbne land. Det gør det særlig vigtigt at forvalte landskabs- og naturværdierne med omhu, hvis man vil sikre regionens fremtidige attraktion og udvikling.

Fingerbystrukturen er med dens klare byfingerprincip med til at skabe nærhed og tilgængelighed til regionens landskaber og friholde dem for spredt byvækst. Fingerbystrukturen er derfor fortsat grundlaget for den grønne struktur og by- mæssig udvikling og omdannelse, men der skal også være mulighed for byudvikling i forbindelse med kommunecentrene uden for Fingerbyen, jf. Visionsdelens afsnit om hhv. boliger og hovedstruktur.

Foto: HURs arkiv

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 15 Et af verdens bedste rekreative landskaber

HURs kriterier for bymæssig udbygning er overalt, at væsentlige landskabs-, natur- og kulturværdier ikke må gå tabt. Regionplanen skal være med til at sikre, at byudviklingen koordineres med den grønne struktur, sådan at nye rekreative om- råder udpeges i takt med byudviklingen.

Det er et overordnet regionplanmæssigt formål at fastholde Fingerbystrukturen og et åbent grønt landskab ved, ikke kun nu, men også på længere sigt at holde landområderne mellem byfingrene fra den 4. grønne ring og ud til købstadsrin- gen fri for byudvikling, der ikke har en særlig lokal begrundelse eller er knyttet til kommunecentrene.

Grønne kiler og ringe Et af Hovedstadsregionens mest iøjnefaldende træk er de grønne kiler mellem byfingrene, og dette træk skal fastholdes og styrkes. Fingerbyens grønne kiler er udpeget i regionplanen som regionale friluftsområder, som friholdes for bymæs- sig bebyggelse. Kilerne har en afgørende regional udflugtsfunktion som nærme- ste større grønne område for de tæt bebyggede kommuner i Fingerbystruktu- rens inderste del, men fungerer samtidig som områder til lokale, daglige frilufts- formål for kommunerne i byfingrene. HUR vil sikre kilernes landskabelige, natur- mæssige og rekreative værdier og give mulighed for oplevelse af åbent landskab og for friluftsliv. På grund af det store rekreative pres kræver de grønne kiler imidlertid særlig hensyntagen til den almene funktion og grænsen for kilernes rekreative bæreevne. Derfor må arealer og anlæg til lokale friluftsformål i kilerne koordineres med regionplanen og de amtslige enheders planer.

I sammenhæng med kilerne er der 3 grønne ringe af regional betydning: Køben- havns indre fæstningsring med voldene, Vestvoldsringen med de tilhørende fæstningsanlæg samt Mølleådal / Store Vejleådal ringen. Ringene skaber grønne sammenhængende forløb og rekreative forbindelser mellem kilerne på tværs af byfingrene. Kiler og ringe udgør tilsammen et alment tilgængeligt grønt net- værk. Ringene forløber normalt omkring en regional sti og sammenkæder pri- mært eksisterende naturområder og offentlige arealer, der er fredet eller opkøbt Foto: HURs arkiv til fritidsformål.

I de grønne kiler og ringe må der ikke opstilles vindmøller og etableres erhverv, herunder særlig store landbrugsvirksomheder til intensivt husdyrhold, der er til gene for det rekreative miljø.

Regionplanen skal viderudvikle de rekreative muligheder for friluftslivet. Det sker først og fremmest ved at fastlægge en konkret udpegning af arealer til en ny 4. grøn ring og forlængelse af Fingerbyens grønne kiler. Den nye ring skal strække sig helt fra kysten ved Rungsted og til Køge Bugt ved Greve/Karlstrup, og samtidig bør de eksisterende grønne kiler forlænges. På den måde sikres, at fremtidig byvækst kan ske hensigtsmæssigt i forhold til landskab og natur, og således at mulighederne for friluftsliv øges. I de forlængede kiler og den nye grønne ring kan der i visse tilfælde være behov for naturgenopretning, skovplantning, sti- og opholdsarealer mv. for at øge den rekreative værdi. Samtidig kan det særlige fri-

16 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et af verdens bedste rekreative landskaber

De grønne kiler omfatter kilerne ved: 1 Sjælsø 2 Dyrehaven 3 Furesø 4 Hjortespring 5 Hareskoven 6 Vestskoven 7 Den Grønne Kile 8 Køge Bugt Strandpark 9 Kalvebodkilen 10 Amager Strand

De grønne ringe omfatter i dag: 11 Københavns indre fæstningsring 12 Vestvoldsringen 13 Mølleådal/Store Vejleådal

luftsområde i Hedeland via regionale rekreative stiforbindelser knyttes til den nye ring og Den Grønne Kile samt herregårdslandskabet vestfor. HURs forslag om en ny grøn ring og udvidelse af de grønne kiler er i overensstemmelse med Miljøministerens initiativ om mere natur i Hovedstadsregionen og Friluftsrådets tanker om en grøn ring. Den rekreative anvendelse af kileforlængelser og den ny ring skal ske under hensyntagen til en fortsat landbrugsmæssig drift inden for området.

Adgang til de rekreative værdier Regionplanen skal også sikre stier, der forbedrer adgangen til regionens kyster og åbne land. Nyere forskning viser, at grønne områder har betydning for menne- skers sundhed og nedsætter psykisk stress. Afstanden fra boligen er imidlertid helt afgørende for, hvor meget folk bruger naturen og de grønne områder. En kvalitet ved Fingerbystrukturen er netop princippet om nærhed og tilgængelig- hed til rekreative landskaber, hvilket betyder, at byfingrene i princippet ikke bør være tykkere end, at der er en overkommelig daglig gå- og cykelafstand fra boligen til et større grønt område eller åbent land.

Hovedstadsregionens befolkningskoncentration medfører et stort behov for især bynære rekreative arealer til lokale daglige fritidsformål, først og fremmest alment tilgængelige områder, hvor man f.eks. kan gå en tur, lufte sin hund eller lø- be en tur. For at bidrage til at opfylde det lokale rekreative behov giver regionpla-

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 17 Et af verdens bedste rekreative landskaber

nen kommunerne mulighed for på baggrund af en samlet kommune- og land- Rekreative friluftsområder skabsplanlægning at indpasse områder til almene friluftsformål samt ikke-by- nær byområderne mæssige anlæg til organiserede friluftsformål inden for daglig gangafstand af Dagligt benyttede arealer og an- de større byområder såvel i Fingerbyområdet som udenfor. Forudsætningen er, at læg til lokale almene friluftsformål oplevelsen af en klar grænse mellem by og land fastholdes, og at natur og land- samt til lokale organiserede fri- skabsværdier bevares eller styrkes. Byorienterede fritidsanlæg, større haller ol. luftsformål skal så vidt muligt kun- placeres i byområdet. ne indpasses i det åbne land nær ved de større byområder. Befolkningskoncentrationen betyder imidlertid også, at landskaber, der ligger længere væk - natur, skove og kyster og det åbne land i det hele taget - har en Forudsætningen er: vigtig rekreativ funktion, nemlig som udflugtsområder med særlige oplevelses- • En samlet landskabsplanlægning muligheder. • Bevaring af natur og landskabs- karakter Regionplanen kan gennem udpegningen af områder for naturinteresser og beva- • En klar afgrænsning af byen ringsværdier, grønne kiler og kyster være med til at skabe almen tilgængelighed • Sikring af almen tilgængelighed til rekreative værdier. HUR ønsker et sammenhængende regionalt stinet uden ”missing links” på tværs af amts- og kommunegrænser. Stinettet skal forbinde de større byområder med regionens mest oplevelsesrige landskaber, gennem og på tværs af de grønne kiler og så vidt muligt også langs hele kysten. Realiseringen af et sådant regionalt stinet skal ske i samarbejde mellem regioner, kommuner og stat.

Plads til rekreative aktiviteter og friluftsanlæg Behovet for områder og anlæg til organiserede former for friluftsliv og sport er stigende. Landskabet og naturområderne er tiltrækkende for mange sportsakti- viteter, men har også en sårbarhed, som sætter grænser for omfanget og arten af det organiserede friluftsliv. Der er ofte også en konflikt mellem det almene og det organiserede friluftsliv, fordi mange sportsanlæg er indhegnede og kun for medlemmer, og kan virke dominerende i landskabet.

HUR vil som udgangspunkt søge at forene de almene og de organiserede fri- luftsinteresser samt sikre, at rekreative områder og anlæg, herunder kolonihaver, der ikke kan indpasses andre steder end i det åbne land, placeres hensigtsmæs- sigt under hensyntagen til, at landskabs-, natur-, og kulturværdierne bevares. Foto: Malene Fischer

18 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et rigt varieret boligudbud

Hovedstadsregionen 2017 - HURs VISION For at kunne tiltrække nye virksomheder og højt kvalificeret arbejdskraft er der behov for et rigt og varieret boligudbud, som folk kan betale, og som sikrer bolig til de medarbejdere, erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder skal bruge. Der er både brug for boliger i spændende og attraktive by- miljøer og for flere parcelhuse samt ældrevenlige boliger og ungdomsboliger.

Boligerne bør først og fremmest tilvejebringes ved byudvikling, byomdannelse og huludfyldning inden for de eksisterende og fortættede byfingre og byområder samt ved forlængelse af fingrene, således at de grønne kiler og landskaber friholdes. Fortætningen bør ske langs de kollektive hovedtrafik- forbindelser, og det er vigtigt, at der ved den kommende letbane i Ring 3 sik- Hovedstadsregionens bystruktur - res mulighed for en mere intensiv udnyttelse til boliger. En varieret regional boliglokalisering boligstruktur omfatter også et vist udbud af boliger i form af parcelhuse og Hovedstadsregionens bystruktur med andre åbne boligtyper, især i byerne uden for Fingerbyen. forenklet angivelse af Fingerbyens byområde og kommunecentrene uden for Fingerbyen som grundlag for boliglokalisering

UDDYBNING AF HURs VISION

Der har i de senere år kunnet konstateres stærkt stigende boligpriser i Hoved- stadsregionen for alle boligtyper. Stigningen, der har været kraftigere end i det

øvrige land, kan tolkes som udtryk for en stigende efterspørgsel i forbindelse Index 1995 = 100 med den økonomiske vækst og udvikling, der er i gang i Hovedstadsregionen i 300 disse år. 250

200

Der er sket en øget boligmæssig udflytning samtidig med, at folk stadig arbejder 150 i regionen. Hovedstadens vækst har derfor i de senere år bevirket, at også områ- 100 der, der er beliggende uden for Hovedstadsregionens formelle grænse - ud mod 50 Holbæk, Ringsted og Midtsjælland – er blevet inddraget i byudviklingen. 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Befolkningsbevægelserne (flytningerne) til og fra Hovedstadsregionen har over Hovedstadsregionen Øvrige land de seneste 10 år været svagt stigende fra knapt 40.000 hhv. indflyttede og ud- Ejendomspriser for parcelhuse flyttede årligt til ca. 45- 48.000 i 2002. Disse befolkningsforskydninger har i 2002 betydet en lille nettofraflytning (ca. 2.500 personer) fra Hovedstadsregionen. Ud Index 1995 = 100 over tilfældige fluktuationer kan dette være et resultat af, at den relative arbejds- 300 pladstilvækst i Hovedstadsregionen i de senere år ud over i centralkommunerne 250 overvejende er sket længere ude i byfingrene. Generelt betyder dette, at arbejds- 200 pladserne i regionen nu er mere tilgængelige for arbejdstagere, der bosætter sig 150 i naboamterne på Sjælland og i Skåne, end det har været tilfældet tidligere. 100

50 Da antallet af arbejdspladser i Hovedstadsregionen, herunder i de mere centrale 0 dele af regionen, fortsat er stigende, betyder udviklingen på boligområdet, at 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 pendlingsafstandene øges til skade for miljøet samtidig med, at der opstår risiko Hovedstadsregionen Øvrige land for øget trængsel og belastning af den trafikale infrastruktur, både hvad angår Ejendomspriser for ejerlejligheder den kollektive trafik og vejtrafikken. En øget trængsel vil i sig selv have en nega-

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 19 Et rigt varieret boligudbud

tiv indflydelse på vækst og udvikling, idet det kan modvirke virksomhedernes lyst HUR kan påvirke boligbyggeriet til at placere sig i regionen og arbejdstagernes lyst til at bo og arbejde i regionen. ved at • muliggøre inddragelse af landzo- Det er en væsentlig opgave for regionplanlægningen at medvirke til at skabe de ne areal til boligformål bedste muligheder for, at der kan realiseres et rigt og varieret boligudbud i regio- • fastsætte tætheder for boligbyg- nen, som folk kan betale. geriet • fastlægge rækkefølge for bygge- Der er behov for et differentieret udbud af både parcelhuse i regionens ydre dele aktiviteten og attraktive byboliger i regionens indre dele. Konkurrencen på boligmarkedet er • friholde det åbne land ud fra ikke primært mellem disse boligtyper. Parcelhuse i periferien konkurrerer f.eks. i hensyn til landskabs- natur- og højere grad med parcelhuse i naboregioner. Bosætning uden for regionen vil alt kulturværdier samt ud fra rekrea- andet lige medføre endnu længere pendlingsafstande. tive hensyn HUR er indtil 2007 regionplanmyndighed for Hovedstadsregionen og spiller i kraft heraf en væsentlig rolle ved fastlæggelsen af boligbyggemulighederne i regionen.

HUR skal ved udarbejdelsen af regionplanen sikre, at planen indeholder tilstræk- kelige udviklingsmuligheder til at rumme den regionale befolknings- og boligudvikling i den næste planperiode, dvs. de næste 12 år.

HUR skal herunder tage stilling til rammebetingelserne for den boligmæssige udvikling i den 12-årige planperiode. HUR skal i denne forbindelse fastlægge hvor og hvor meget nyt byareal, der skal inddrages til boligformål. HUR skal endvidere fastlægge fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor.

Omfanget af nye arealudlæg (på hidtidige landzonearealer) til boligformål vil have betydning for omdannelses- og fornyelsesmulighederne på eksisterende byzonearealer i byområdet. Foto: Jan Engell

Ved et mere begrænset nyudlæg vil der være en tendens til, at en større andel af boligbyggeriet bliver realiseret i det eksisterende byområde enten ved udnyttelse af den tilgængelige rummelighed eller ved en forøget byomdannelse. I perioden 1988-2000 blev ca. halvdelen af boligbyggeriet i regionen realiseret ved fortæt- ning eller byomdannelse.

Større inddragelser af landzone i forbindelse med nye arealudlæg til boligformål kan mindske efterspørgslen efter at realisere uudnyttede byggemuligheder i de eksisterende byområder, først og fremmest i forbindelse med byfornyelse, byomdannelse og fortætning.

Som en meget vigtig opgave skal HUR som regionplanmyndighed på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i Hovedstadsregionen sikre sammenhæn- gen mellem de forskellige elementer, som regionplanlægningen rummer. Foto: Torben Lund Jensen Dombernowsky & Christensen

20 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et rigt varieret boligudbud

I relation til den fremtidige boligudvikling i regionen er det især vigtigt at sikre, Tusinde boliger at boligudbygningen sker i tæt relation til den eksisterende og planlagte infra- 80 struktur, både bane, bus og veje, ud fra hensynet til at mindske transportbehov 70 og trængsel og ønsket om at sikre en god trafikal tilgængelighed både individu- 60 elt og kollektivt. Det er også vigtigt at sikre, at udlæg af nye arealer til boligfor- mål respekterer ønskerne om at friholde det åbne land ud fra hensynet til land- 50 skabs-, natur- og kulturværdier samt ud fra rekreative hensyn. 40

Behovet for nyt boligbyggeri 20 Behovet for nyt boligbyggeri afhænger af en lang række faktorer, f.eks. befolk- 10 ningsmæssige forhold, flyttemønstret til og fra regionen, den økonomiske udvik- 0 ling og ændringer i befolkningens boligønsker. KK FK KA FA RA HR Parcelhuse Tæt/lav boliger HUR tager i sin vurdering af det fremtidige boligbyggebehov udgangspunkt i Etageboliger Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der er en landsdækkende prognose, Boligbyggeri i Hovedstadsregionen der fordeler befolkningsudviklingen på Hovedstadsregionen og de enkelte amter 1988-2002 i det øvrige land. Denne befolkningsprognose er statens udmelding om befolk- KK = Københavns Kommune ningsudviklingen. I Hovedstadsregionen angiver prognosen en samlet vækst i FK = Frederiksberg Kommune befolkningen på ca. 2,7 % i planperioden frem til 2017. KA = Københavns Amt FA = Frederiksborg Amt RA = Roskilde Amt HUR har på denne baggrund vurderet, at der er behov for at bygge i alt ca. 75.000 HR = Hovedstadsregionen boliger i regionen frem til planperiodens udløb i 2017, dvs. et årligt byggeri på ca. 5- 6.000 boliger. Dette giver for hele perioden en vækst på 8-9 % i boligbestanden, hvilket svarer til udviklingen i de seneste 15 år.

HURs forudsætning om et totalt boligbyggebehov på 75.000 boliger er sammensat af en række elementer, der hver især er udtryk for vurderinger og skøn. Alene befolkningsvæksten i regionen betyder, at der skal bygges ca. 25.000 nye boliger. Hertil kommer, at boligmassen løbende er blevet reduceret med ca. 1.000 boliger om året specielt i forbindelse med lejlighedssammenlægninger i de centrale byområder. Dersom dette antages at fortsætte, skal der frem til 2017 ske et erstatningsbyggeri på ca. 15.000 boliger. Desuden indebærer befolkningsprogno- sen, at befolkningen i de boligsøgende aldersklasser stiger. Dette skyldes dels til- Tusinde boliger 900 flytning, men især en nedsat dødelighed. Der er derfor pga. flere ældre forudsat 800 en vækst i boligdækningsgraden svarende til ca. 35.000 boliger frem til 2017. 700

Disse forudsætninger kan naturligvis ændre sig. Også forudsætningerne i den 600 statslige prognose kan ændre sig, hvis der fremover sker ændringer i mønstret 500 for til- og fraflytninger i forhold til det øvrige land og for indvandringen. I alle til- 400 fælde vil løbende ændringer i de prognosemæssige forudsætninger kunne indar- 300 bejdes i regionplanen i forbindelse med de 4-årige revisioner. 200

100

Boligrummeligheden er et udtryk for de eksisterende byggemuligheder i regio- 0 KK FK KA FA RA HR nen. Der er på baggrund af de gældende kommuneplaner registreret en samlet boligrummelighed i regionen på 77.800 boliger pr. 1/1 2002. Herudover er der i Boligbestanden pr. 1. 1. 2002 fordelt på enheder den gældende regionplan udlagt byggemulighed til ca. 7.300 boliger, og det ved-

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 21 Et rigt og varieret boligudbud

tagne regionplantillæg om akut udlæg af nye boligarealer fastlægger yderligere Tusinde boliger 50 byggemuligheder til ca. 2.300 boliger.

40 Der er således formelt set med de gældende kommuneplaner og endnu ikke ud- 30 nyttede regionplanudlæg en total boligrummelighed i regionen på ca. 87.400 boliger. Halvdelen kan karakteriseres som fortætningsrummelighed, dvs. rum- 20 melighed på allerede bebyggede arealer, hvor kommuneplanens rammebestem-

10 melser formelt set muliggør yderligere byggeri, og halvdelen som ubebygget rummelighed, dvs. rummelighed på kommuneplanlagte/regionplanlagte arealer, 0 Parcelhuse Tæt/lav boliger Etageboliger der i dag er ubebyggede eller kun lavt udnyttede. Ubebygget areal Fortætning En række af disse registrerede boligbyggemuligheder må vurderes ikke at være Kommuneplanlagt boligrummelighed efter til stede som en rummelighed, der umiddelbart kan komme i spil. Årsagerne her- rummelighedskategori pr. 1. 1. 2002 til kan være mange. Især fortætningsrummeligheden vil, specielt i nyere boligom- råder, typisk være af mere teoretisk karakter på kort sigt. I hvor høj grad den eksisterende boligrummelighed kan komme i spil, vil også afhænge af befolkningens boligpræferencer, f.eks. hvorledes efterspørgslen fordeler sig på hhv. parcelhuse eller tættere boligbyggeri, på bosætning i landlig ro eller i bymæssig aktivitet.

Såfremt boligbyggeriet på de 75.000 boliger søges realiseret ved omfattende nye arealudlæg, har dette som konsekvens, at meget store tidligere landområder i regionen inddrages til byformål, hvilket vil forøge presset på arealer med beva- ringsværdier i det åbne land. Samtidig vil muligheden for at planlægge og realisere større sammenhængende nye byudbygningsprojekter i Fingerbyen blive svækket.

Tusinde boliger 80 HUR mener som udgangspunkt, at kun en mindre del af det beregnede boligbyggebehov på 75.000 boliger i planperioden frem til 2017 bør realiseres ved at ind- 70 drage nyt byareal til boligformål. Resten af byggeriet bør finde sted inden for den 60 eksisterende rummelighed 50

40 Fordelingen af boligbyggeriet

30 Regionplanen skal prioritere boligudbygning inden for hovedstrukturen, dvs. i Fingerbyen frem til købstæderne og i kommunecentrene udenfor. Retningslinier- 20 ne skal sikre, at kommunerne i Fingerbyen får fuld mulighed for byomdannelse 10 og byudvikling. Uden for Fingerbyen kan byændringer primært ske i form af ny- 0 KK FK KA FA RA HR udlæg der, hvor der er den bedste trafikale tilgængelighed. Uden for hovedstruk- Parcelhuse turen kan udbygning ske alene med begrundelse i lokalsamfundets udvikling el- Tæt/lav boliger Etageboliger ler til offentlige formål mv.

Kommuneplanlagt boligrummelighed efter boligtype pr. 1. 1. 2002 Det er HURs holdning, at der skal ske en balanceret udvikling i hele regionen i de kommende år, og at alle kommuner i regionen skal have mulighed for en udvikling svarende til det lokale behov. Regionplan 2005 skal derfor med sine anvisnin- ger for, hvor og hvor meget nyt byareal, der skal udlægges for at imødekomme behovene i den kommende planperiode, skabe disse muligheder. Samtidig skal regionplanen medvirke til at fremme byomdannelse og byfortætning i det eksisterende byområde for tilsvarende at skabe nye lokaliseringsmuligheder her.

22 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et rigt varieret boligudbud

Fordelingsprincipperne tager udgangspunkt i følgende: • Fingerbystrukturen og kommunecentre uden for Fingerbyen er grundlaget for byudviklingen. • Nyudlæg skal generelt ske under hensyntagen til den trafikale infrastruktur. Udviklingen bør først og fremmest ske der, hvor de bedste kollektive og individuelle transportmuligheder findes eller kan realiseres. • Nyudlæg i forbindelse med byfingrene bør af hensyn til bevaring af regionen som en attraktiv blå og grøn region ske primært i form af forlængelse af fingrene og huludfyldning i fingrene frem for ved fortykkelse af de eksisterende byfingre.

Hovedstadsregionen kan på denne baggrund inddeles i fem dele: • Håndfladen, dvs. de indre dele af Fingerbyen ud til Motorringvejen (M3) omfattende centralkommunerne og de inderste forstadskommuner. • Den øvrige Fingerby, dvs. byfingrene fra Motorringvejen frem til og med de fem købstæder Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. • Mulige fingerforlængelser uden for Fingerbyen, dvs. områder langs eksisterende eller planlagte gode kollektive og individuelle trafikforbindelser. • Kommunecentre uden for Fingerbyen. • Det åbne land i øvrigt uden for Fingerbyen.

Afhængigt af de enkelte kommuners beliggenhed i forhold til den regionale struktur er der stor forskel på, hvorledes boligudbygningen kan realiseres i Regi- onplan 2005’s planperiode:

Håndfladen Foto: HURs arkiv I Håndfladen må boligbyggeriet (bortset fra i Ørestad) forventes realiseret ved fortætning og byomdannelse, og boligbyggeriet vil overvejende ske i form af etageboliger eller anden tæt bebyggelse. Samtidig er det også her, hvor de eksisterende byområder er ældst, at der er de bedste muligheder for fortætning og byomdannelse. Denne proces er allerede i gang i mange områder.

Den øvrige Fingerby I de indre dele af byfingrene skal Fingerbyens grønne struktur med de udpegede grønne kiler respekteres. Boligbyggeriet bør helt overvejende ske ved byomdannelse og fortætning til både etageboliger, tæt/lav boliger og eventuelt i mindre omfang til parcelhuse. Det er vigtigt, at der ved den kommende letbane i Ring 3 sikres mulighed for en mere intensiv udnyttelse til boliger.

I de ydre dele af byfingrene bør der ud over byomdannelses- og fortætningsmu- ligheder i det eksisterende byområde også etableres mulighed for en vis inddragelse af nyt byareal til boligformål i byfingeren, f.eks. mellem de eksisterende by- områder i de enkelte byfingre under hensyntagen til den grønne strukturs landskabs- kultur- og naturværdier. Endvidere kan der etableres nye byområder i by- Foto: HURs arkiv fingrene i forbindelse med etablering af nye stationer. Der bør ikke i forbindelse med nyudlæg ske en generel fortykkelse af byfingrene.

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 23 Et rigt varieret boligudbud

Mulige fingerforlængelser uden for Fingerbyen Tusinde boliger 900 Udlæg af nye byarealer til boligformål uden for Fingerbyen bør fortrinsvis ske 800 som en forlængelse af de eksisterende byfingre, hvor der er gode kollektive og in-

700 dividuelle transportmuligheder. En forlængelse af byfingrene bør først ske der,

600 hvor der er højklasset banebetjening, målt på frekvens, komfort, potentielt pas-

500 sagergrundlag samt transporttid og behov for skift ved rejse til de centrale by- områder. Nyudlæg til boligformål i forbindelse med en forlængelse af byfingrene 400 kan ske ud over, hvad det lokale behov tilsiger. 300

200 Kommunecentre uden for Fingerbyen 100 Ud over i forbindelse med byfingerforlængelser bør udlæg af nye byarealer til 0 Fingerby- Kommuner Hovedstads- boligformål uden for Fingerbyen ske i relation til kommunecentrene. Nyudlæg- kommuner uden for regionen Fingerbyen i alt get skal kunne begrundes i et lokalt, kommunalt behov for ny boligrummelighed, og udlægget bør ske i direkte tilknytning til det eksisterende byområde i kom- Boligbestand pr. 1.1.2002 munecentret og med hensyntagen til væsentlige grønne interesser.

Det åbne land i øvrigt uden for Fingerbyen Tusinde boliger 80 I det åbne land i øvrigt uden for Fingerbyen er den individuelle og den kollektive

70 trafikinfrastruktur generelt ringere. Der er her mulighed for begrænsede areal- udlæg i direkte tilknytning til eksisterende bydannelser og begrundet i de særli- 60 ge problemstillinger i det lokale nærområde, f.eks. i relation til eksisterende sko- 50 le- eller institutionskapacitet, lokal butiksforsyning og lignende. 40

0 Fingerby- Kommuner Hovedstads- kommuner uden for regionen Fingerbyen i alt Ubebygget areal Fortætning

Kommuneplanlagt boligrummelighed pr. 1.1.2002 Note: En del af Fingerbykommunerne har også byareal og boliger, der er beliggende uden for Fingerbyen

24 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø

Hovedstadsregionen 2017 - HURs VISION Regionplanen skal prioritere velbeliggende erhvervslokaliseringer i Fingerby- en, hvor der er en højklasset kollektiv og individuel trafikbetjening, fordi mange virksomheders medarbejdere, specielt inden for kontor- og serviceerhverv, kommer fra et stort regionalt opland. Uden for Fingerbyen kan udbygning alene ske med begrundelse i lokalsamfundets udvikling, den internationale kollektive trafik eller til offentlige formål mv.

Eksisterende erhvervsområder skal have mulighed for at udvikle sig i tråd med de ændringer, der sker i erhvervsstrukturen. Regionplanen skal give mulighed for, at ledigblevne industribygninger inden for Fingerbyen kan genanvendes til kontor- og serviceerhverv for at forhindre en forslumning i regio- Hovedstadsregionens bystruktur - nens ældre erhvervsområder, bl.a. på Vestegnen. erhvervslokalisering Hovedstadsregionens bystruktur med Samtidig bør der satses på regionalt set strategisk beliggende udviklings- forenklet angivelse af Fingerbyområdet og områder, både i eksisterende områder der kan byomdannes, og i nye byud- kommunecentrene uden for Fingerbyen samt viklingsområder. Der skal fortsat være gode planmæssige rammebetingelser større erhvervslokaliseringsmuligheder af regional betydning for industri- og håndværksvirksomheder, som stadig beskæftiger mange mennesker i Hovedstadsregionen. Indsatsen for turismeerhvervet er af stadig større betydning, idet det er et af de hurtigst voksende erhverv.

UDDYBNING AF HURs VISION Top 10 for beskæftigelsesmæssig vækst i enkeltbrancher, 1993-2001 i Hovedstadsregionen Der skal skabes gode rammer for virksomhederne i hele regionen. Det skal som hidtil i vid udstrækning være muligt, at enkeltvirksomheder ud fra deres indivi- vækst i % Sociale foranstaltninger 18.784 21 duelle behov og ønsker kan vælge, i hvilke af regionens erhvervsområder de øn- Softwareudvikling mv. 12.558 161 sker at lokalisere sig. HURs opgave er at anvise muligheder for, at forskellige ty- Formidling af arbejdskraft 8.127 293 per af virksomheder kan placere sig. For virksomhederne er det af betydning at Rengøringsvirksomhed 6.755 52 vide, hvilken udvikling de kan forvente i og omkring erhvervsområderne. En regi- Restaurationsvirksomhed 6.502 62 Virksomhedsrådgivning 5.073 227 onalt prioriteret udvikling vil give virksomhederne en højere grad af investerings- Telekommunikation 4.704 67 sikkerhed, dvs. sikkerhed for at et givent område bliver færdigudbygget, og for at Arkitekt/ingeniørvirks. 4.138 27 den planlagte infrastruktur færdiggøres i takt hermed. EDB engroshandel 3.891 35 Bygge-/ anlægsvirks. 3.872 29 Erhvervstrukturens udvikling Erhvervstrukturen ændrer sig i disse år afgørende fra traditionelt håndværk/ industri til kontor/service samt oplevelsesindustri, bl.a. turisme. En stadig større del af arbejdspladstilvæksten i regionen sker i virksomheder, som har karakter af videnserhverv (se tabel overfor vedr. vækst i enkeltbrancher). I forhold til at rekruttere højtuddannet arbejdskraft anses det i stigende grad for vigtigt at være placeret centralt i forhold til herlighedsværdier som cafemiljøer, byliv, kultur, butikker samt fritids- og underholdningstilbud i øvrigt. Det er bl.a. baggrunden for de sidste års omfattende byggeri i havneområderne.

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 25 Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø

HUR kan fastlægge efter hvilke principper, den regionale erhvervsudbygning skal ske mht. lokalisering, omfang og erhvervstyper. Det sker med udgangspunkt i, at mange erhverv lokaliserer sig uafhængigt af de lokale befolkningskoncentratio- ner. De regionale erhvervs fokus er orienteret mod hele det hovedstads- og øre- sundsregionale marked. De nationale og globale erhverv er i en konkurrencesitu- ation med henholdsvis det øvrige land og den øvrige verden. Fremstillingsvirk- somheder er i overvejende grad globale, idet de er underlagt global konkurrence og ikke afhængige af et lokalt befolkningsunderlag. De har dog forskellige præfe- rencer med hensyn til lokalisering, f.eks. adgang til det regionale marked, internationale trafikakser og knudepunkter mv.

Det er et vigtigt element i HURs erhvervslokaliseringsstrategi, at der skal være lokaliseringsmuligheder, der dækker videnserhvervenes behov. Generelt orienterer Foto: Torben Eskerod stadig flere danske virksomheder sig internationalt og globalt, hvilket påvirker Henning Larsens tegnestue deres lokaliseringsvalg. En god tilgængelighed i forhold til de internationale trafikakser og den internationale lufthavn spiller en stigende rolle. For virksomheder med mange højtuddannede er en god tilgængelighed fra et større regionalt opland og specielt fra de dele af regionen, hvor der bor mange højtuddannede, vigtig. Herudover prioriterer nogle produktionsvirksomheder en god tilgængelig- hed i forhold til det øvrige sjællandske arbejdsmarked højt.

En række erhverv er knyttet til den lokale befolkning. Det drejer sig om kommunal og privat service herunder institutioner, håndværk, forsyningsvirksomhed mv. Antallet af arbejdspladser inden for disse erhverv vokser nogenlunde proportionalt med den lokale befolkningstilvækst. De lokale arbejdspladser udgør næsten 60 % af samtlige arbejdspladser i regionen. HUR vil medvirke til at sikre, at der lokalt er tilstrækkelig erhvervsrummelighed til at sikre de lokale erhvervs udviklingsmuligheder. Rummeligheden til kontorerhverv Erhvervsrummeligheden på ube bygget areal er 5,2 mio. m², Kontorerhverv hvilket skal ses i forhold til et år- Fortsætter de hidtidige udviklingstendenser, vil tilvæksten i antallet af arbejds- ligt kontorbyggeri på 280.000 m², pladser fremover helt overvejende omfatte arbejdspladser inden for kontorerhverv = 19 års forbrug såsom handel, service og tjenesteydelser. Den ubebyggede rummelighed til kontorerhverv rækker væsentligt ud over planperioden (19 år). Hertil kommer at en væ- Rummeligheden til industri sentlig del af de seneste års kontorbyggeri er sket som fortætning og byomdan- på ubebygget areal er 17 mio. m² nelse. Fortætningsrummeligheden til kontor rækker til yderligere 10 års byggeri. ud af en samlet ubebygget rummelighed på 22 mio. m², hvilket Industri skal ses i forhold til et årligt er- Den ubebyggede rummelighed til industri rækker til 50 års forbrug med den nu- hvervsbyggeri ekskl. kontor på værende byggetakt. Nogle produktionsvirksomheder vil efterspørge muligheden 340.000 m², = 50 års forbrug for at bygge på jomfruelige arealer, idet de herved slipper for at tilpasse sig de specifikke vilkår i eksisterende industriområder, herunder grundstørrelser, gamle bygningsstrukturer, naboer, forurenede grunde osv.

26 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø

Nyudlæg vil, ifølge developere og erhvervsejendomsmæglere, kunne virke dæm- pende på mulighederne for at revitalisere de mange eksisterende erhvervsområ- der med ledige arealer og bygninger. Dette sammen med den betydelige rummelighed taler for, at HUR bør være tilbageholdende med at udlægge nye arealer til produktionserhverv.

Nye behov og attraktive bymiljøer HUR vil ud over udviklingen af nye byområder også tage medansvar for udviklingen i de eksisterende industriområder, der har omdannelsespotentialer, og heri- gennem medvirke til at gøre regionen mere attraktiv som lokaliseringsområde. Det sker bl.a. gennem konkrete projekter om byomdannelse (bl.a. på Vestegnen) i samarbejde med kommunerne. Det er den samlede bykvalitet og ikke kun den enkelte grund eller det enkelte erhvervsområde, der er af betydning for, om regionen kan tiltrække og fastholde virksomheder. Foto: HURs arkiv

Bykvalitet i relation til erhvervsområder drejer sig om, hvorledes erhvervsområ- derne er koblet til den øvrige by og byregion, samt i hvor høj grad områderne dækker virksomhedernes og borgernes funktionelle og æstetiske behov. I takt med udviklingen i virksomhedernes organisering og brancheglidningen ændres deres krav til bygningsindretning og placering i bystrukturen. Virksomhederne har i stigende grad forskning og udvikling, administration, salg og service i tilknytning til produktionsaktiviteterne.

Da man planlagde de store specialiserede industriområder i 50’erne og 60’erne, blev de placeret og indrettet til traditionelle fremstillingsvirksomheder med stør- re eller mindre miljøbelastning. Ved at placere industriområderne ved det overordnede vejnet, adskilt fra boligområder og med lukkede vejsystemer, begrænse- de man miljøkonflikterne.

Her 30-40 år efter har erhvervsstrukturen ændret sig således, at virksomhederne i dag i højere grad har karakter af kontor- og serviceerhverv med nogle helt andre lokaliseringsmuligheder. Virksomhederne fylder generelt mindre og har kontrol Universiteter mv. med miljøforholdene. Disse muligheder skal udnyttes i den regionale erhvervslo- i Hovedstadsregionen kaliseringsstrategi til at revitalisere eksisterende erhvervsområder og skabe nog- Københavns Universitet le spændende nye bymæssige erhvervsområder. Meget taler for, at der skal arbej- Danmarks Tekniske Universitet des for, at de erhvervsområder, der er under byomdannelse, planlægges, så de er Danmarks Farmaceutiske Uni- fleksible over for ændringer i erhvervstrukturen og ændringer i måden at organi- versitet sere virksomhederne på. Dele af erhvervsområderne, der ikke mere rummer tung Danmarks Pædagogiske Univer- produktion, kan integreres bedre med den øvrige by under hensyntagen til de sitet trafikale forudsætninger. Det vil gøre det lettere at justere anvendelsen af områ- Roskilde Universitetscenter derne, hvis der bliver behov herfor. IT Universitetet Den Kgl. Veterinær- og Landbo- Langs en kommende skinnebåren kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 skal region- højskole planen give mulighed for en miljøzonering, så der ikke placeres nye, miljøtunge Handelshøjskolen i København virksomheder inden for et 500 m bælte. Eksisterende virksomheder i dette bælte Det Kongelige Danske Kunst- kan dog udbygges. Når trafikforbindelsen er besluttet, skal regionplanen give akademi

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 27 Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø

mulighed for, at der i kommuneplanerne kan afgrænses stationsnære områder til kontor- og serviceerhverv, uden at der skal udarbejdes regionplantillæg.

Nye miljøtunge virksomheder skal placeres i områder udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

HURs undersøgelse ”Bymæssige rammer for videnserhverv” viser, at videnser- hvervene, som også omfatter visse produktionsvirksomheder, betragter hele Ho- vedstadsregionen som deres opland, og de bekymrer sig i ringe grad om ”lokal” nærhed til arbejdskraft og beslægtede virksomheder. Derimod prioriterer de adgang til offentlig og privat transport højt. Der er således i mindre grad behov for at udlægge særlige klyngeområder til videnserhverv, men til gengæld et behov for mere centrale lokaliseringer. Foto: Adam Mørk I forbindelse med realiseringen af de planlagte nye regionale bydannelser anbefaler HUR, at man undgår at gøre dem for specialiserede branchemæssigt. I stedet bør der tages udgangspunkt i forskellige virksomhedstypers krav til bygninger, bymiljø og trafikal tilgængelighed. Der lægges op til, at der i eksisterende er- hvervsområder ved andre højklassede trafikknudepunkter for kollektiv trafik end stationer åbnes op for eller kan igangsættes overvejelser om lokalisering af ar- bejdspladsintensive erhverv og funktioner med stor kundetilstrømning. Eksiste- rende eksempler herpå er området omkring Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum. HUR samarbejder konkret med kommunerne på Vestegnen og Miljø- ministeriet om, hvorledes omdannelsen af en række større sammenhængende erhvervsområder her kan sammentænkes med erhvervsudviklingsstrategi og miljørigtig trafikafvikling.

Erfaringsmæssigt betyder tilstedeværelsen af kreative og videnbaserede erhverv, at der skabes et miljø, der tiltrækker andre talentfulde grupper. Åbenhed over for innovation og kreativitet er derfor elementer, der bør medtænkes i den regionale byudviklingsstrategi.

Det er vigtigt, at der er gode muligheder for, at vidensintensive virksomheder el- Top 10 for beskæftigelsesmæssig vækst i fremstillingsbrancher ler deres udviklingsafdelinger kan lokalisere sig tæt på de regionale forsknings- 1994-2002 i Hovedstadsregionen og udviklingsinstitutioner samt innovationsmiljøer. Eksempelvis er der ved lokali-

vækst i % sering i tilknytning til de regionale forsknings- og udviklings institutioner på Medicinalvareproduktion 3.245 41 f.eks. DTU, i Ørestad, ved biotech centret BRIC på Tagensvej og ved IT Universite- Andre plastprodukter 2.102 67 tet muligheder for skabe nye synergier. I denne sammenhæng vil udbuddet af Bladudgivelse 1.840 72 kultur- og service samt interaktionen med den øvrige by spille en afgørende rolle Farmaceutiske råvarer 874 320 Bogudgivelser mv. 825 39 for, om der skabes et attraktivt miljø. Færdige metalprodukter 610 35 Optiske instrumenter 591 176 Selv om kommunerne ikke ændrer anvendelsesbestemmelserne i erhvervsområ- Maskiner generelle 502 53 derne fra industri til kontor og service, sker der i mange tilfælde alligevel en fak- Andre kemiske produkter 459 75 Medicinsk/kir. udstyr 333 7 tiskz omdannelse til kontorer. Det er dog en fordel, at kontorbyggeriet i forbindelse med byomdannelse i mange tilfælde sker i de tættere byområder, som har en relativt god kollektiv trafikbetjening.

28 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø

Lokaliseringsprincipper Stationsnærhedsprincippet Stations nærheds princippet i Hovedstadsregionen skal sikre, at den enkelte borger tilbydes frihed til at vælge det transporttilbud, der passer ham eller hende bedst. Placeres rejsemål, som f.eks. arbejdspladser, stationsnært, sikrer det som regel en god tilgængelighed for både bil og kollektiv transport. I takt med den stigende trængsel på indfaldsveje og tværforbindelser øges fordelene for virksomhederne ved en stationsnær placering. En stationsnær placering giver en robust- hed over for fremtidige ændringer i trafikstrukturen, herunder stigende brænd- stofpriser, der kan betyde, at en fortsat øgning af pendlingsafstandene ikke kan tages for givet.

Særlige lokaliseringsområder Regionplanen medtager som et supplement til stationsnærhedsprincippet et antal særlige lokaliseringsområder, som allerede i regionplanlægningen har op- Foto: Adam Mørk nået speciel status.

Miljøbelastningen i byområderne kan reduceres, hvis en større del af bolig- arbejdssteds trans porten sker kollektivt. Det vil gøre byområderne mere attraktive for lokalisering af arbejdspladser og boliger. Konkret betyder regionplanens lokaliseringsprincipper, at nyudlæg til kontor- og serviceerhverv samt ændring af gældende anvendelsesbestemmelser til kontor- og serviceerhverv primært kan ske i de udpegede stationsnære områder og de særlige lokaliseringsområder, jf. Visionens afsnit om hovedstruktur. Nybyggeri til kontor- og serviceerhverv vil føl- gelig hovedsagelig ske i eksisterende byområder. Helt lokale kontor- og serviceerhverv knyttet til et relativt snævert lokalt opland reguleres dog ikke af stati- onsnærhedsprincippet.

Detailhandel Detailhandelsforsyningen skal efter revisionen af Planloven ikke mere reguleres så detaljeret i regionplanen. Der er nu videre rammer for lokalt at planlægge, hvor detailhandelen skal udbygges. Kommunerne overtager kompetencen til at planlægge for detailhandelsforsyningen i de centrale bydele. Endvidere kan arealer til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres uden for de centrale byområder. Hertil kræves en geografisk og størrelsesmæssig præcisering. HUR skal frem til 2007 kun planlægge for den del af detailhandelen, der har regional betydning

Gode rammer for konkurrencedygtige produktionsvirksomheder Den traditionelle brancheinddeling, som de fleste kommuneplaners anvendelsesbestemmelser tager udgangspunkt i, er ikke længere tidssvarende i forhold til den måde, mange moderne virksomheder har organiseret produktionen på. Mo- derne produktionsvirksomheder har en større andel beskæftigede inden for udvikling, service og salg end traditionelle produktionsvirksomheder.

Foto: HURs arkiv

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 29 Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø

Det gælder bl.a. medicinalvareproduktion, som er den fremstillingsbranche, som har haft den største jobvækst i Hovedstadsregionen i de seneste år. Moderne produktionsvirksomheder bliver mere og mere til ”kontorerhverv”, hvad angår krav til bygninger og påvirkning af det omkringliggende miljø. Dette forhold giver nogle helt nye muligheder for samlokalisering med andre byfunktioner.

Der har i de seneste år været en vis tilgang af nye højteknologiske virksomheder i nogle af de traditionelle industriområder. På trods af den generelle afindustriali- sering er der således en dynamik i produktionserhvervene, som der må tages højde for i forbindelse med omdannelse af industriområderne. Det drejer sig bl.a. om at sikre, at eksisterende konkurrencedygtige produktionsvirksomheder ikke får forringet deres forhold i forbindelse med en evt. byomdannelse.

Transporterhverv og knudepunkter for godstransport HUR ønsker en overordnet strategi for placeringen af godstransporttunge virksomheder i regionen. Det drejer sig bl.a. om at fremme den fortsatte udbygning af transportcentre med mulighed for intermodal transport (kombination af bane, vej, skib og fly). HUR forsøger sammen med Miljøministeriet at afdække, hvilke af de eksisterende industriområder på Vestegnen, der ud fra en vurdering af godstransportens miljøbelastning er bedst egnet til en fortsat udbygning med transporterhverv, og hvilke der bør forbeholdes mindre transporttunge erhverv. Derved kan en del sivetrafik på lokale veje undgås, ligesom det vil skabe en mere effektiv afvikling af de regionale godstransporter. Blandt foreslåede initiativer i HURs Trafikplan 2003 er udvidet sporadgang ved transportcentret ved Høje Taastrup samt forbedret sporadgang til Roskilde-Køge banen og til Køge Havn ved Skandinavisk Transport Center ved Køge.

Gode rammer for turisterhvervet Turisme og kultur har i de seneste årtier haft stigende betydning for den regionale økonomi i Hovedstadsregionen. Det er derfor vigtigt, at turisme og kultur Foto: Polfoto indgår som en integreret del af den regionale indsats for erhvervsudviklingen. Der er bl.a. behov for udover den veludbyggede storbyturisme at skaffe faciliteter til fremme af familieturismen. Det drejer sig om overnatningsmuligheder til overkommelige priser, f.eks. campingpladser og vandrerhjem.

30 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur En velfungerende og effektiv infrastruktur

Hovedstadsregionen 2017 - HURs VISION

Hovedstadsregionen skal fortsat være kendetegnet ved en integreret by- og Helsingør trafikstruktur, som sigter mod den størst mulige økonomiske og miljømæs- Hillerød sige bæredygtighed i by- og transportmønsteret. En velfungerende infrastruktur uden større trængselsproblemer er en grundlæggende rammebetingelse for regionens udvikling. Frederikssund

Roskilde Den kollektive trafik foreslås styrket ved at udbygge Metroen med en Metro- City cityring, ligesom forbindelserne på tværs af regionen bør styrkes, f.eks. ved en ny kollektiv trafikforbindelse mellem Lyngby og Glostrup med en evt. for- længelse mod nord og syd. En sådan ringforbindelse kan samtidig være med Køge til at fremme en byomdannelse og udvikling af de ældre industriområder langs Ring 3. Desuden foreligger der en arealreservation til en jernbanefor- Hovedstadsregionens bindelse mellem Ringsted og København. infrastruktur Eksisterende overordnet bane Nyanlæg bane For at løse de værste nuværende flaskehalse bør der ske en udvidelse af Udvidelse bane Køge Bugt Motorvejen og en forlængelse af Frederikssundmotorvejen. Køge Eksisterende motorvej Nyanlæg motorvej Bugt Motorvejen er den mest belastede vej i Danmark og samtidig forbin- Udvidelse motorvej delsen vestover og sydover til det øvrige Danmark og til de internationale Arealreservation til transportkorridor Helsingør - Køge forbindelser mod Europa. Der kan herudover etableres en ydre vejforbindelse Reservation til bane København - som en 5. ring i den korridor, der er reserveret til transportkorridorformål fra Ringsted Køge over Høje Taastrup og Ballerup/Måløv frem til Helsingørmotorvejen.

For at begrænse pendlingen i bil og samtidig forbedre miljøet bør der etableres Parker og Rejs anlæg, der gør det muligt at parkere bilen i umiddelbar nærhed af en station og fortsætte rejsen med toget.

UDDYBNING AF HURs VISION

Overordnede mål for Hovedstadsregionens trafik Den trafikale infrastruktur er en afgørende betingelse for regionens vækst og konkurrenceevne. Hovedstadsregionen har en veludbygget infrastruktur for såvel individuel som kollektiv trafik. Underlaget for kollektiv trafikbetjening og det kollektive trafikapparat er bedre end noget andet sted i landet og bør derfor udnyttes effektivt.

Sammenlignet med andre metropoler har Hovedstadsregionen endnu begræn- sede trængselsproblemer. Trængslen vil imidlertid blive forstærket, hvis trafikudviklingen fortsætter. Det er vigtigt for regionens fortsatte vækst og udvikling, at trængselsproblemerne ikke øges, og at der generelt sikres en velfungerende, effektiv infrastruktur for alle transportformer. Der vil derfor i de kommende år væ- re behov for en udbygning af både den kollektive trafik og motorvejssystemerne, som det er beskrevet i HURs Trafikplan 2003. De stigende pendlingsafstande, den Foto: HURs arkiv

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 31 En velfungerende og effektiv infrastruktur

øgede økonomiske aktivitet og den stigende integration i Øresundsregionen og i EU samt EUs udvidelse mod øst er faktorer, der har indflydelse på trafikudviklingen i Hovedstadsregionen, og alle peger mod en stigende trafik i de kommende år.

Med trafikforliget om investeringerne for de kommende 10 år har staten tilkendegivet sin interesse i at få løst Hovedstadsregionens trafikproblemer. HUR finder, at der er mange gode takter i forliget, men påpeger også, at det ikke er til- strækkeligt til en langsigtet løsning af alle problemer.

Trafikplan 2003 Regional plan for yderligere udbygning af trafikanlæg

Eksisterende eller under anlæg: Motorvej, eksisterende Regional vej iøvrigt, eksisterende Regional bane, eksisterende Metro, eksisterende og under anlæggelse Lokalbaner, eksisterende, opgraderes

Større nyanlæg: Vej, besluttet i Trafikaftalen Bane, besluttet i Trafikaftalen Vej, kort sigt Bane, kort sigt Bane, længere sigt

Arealreservation til ny bane fra København til Ringsted

Arealreservation til transportkorridor på strækningen Helsingør til Køge jf. Regionplan 2001

32 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur En velfungerende og effektiv infrastruktur

Ud og ind af byen Et af Hovedstadsregionens store problemer er trafikken ud og ind af byen. Det skal sikres, at der er god tilgængelighed til og fra tætbyen såvel med individuel som med kollektiv trafik.

I Trafikforliget fra november 2003 er der afsat midler til at påbegynde Frederiks- sundmotorvejen mellem Ring 3 og Ring 4, til at udbygge Kongevejen i Helsingør, samt til at udarbejde beslutningsgrundlag for Frederikssundsvej, udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde V, udbygning af Helsingørmotorve- jen mellem Øverød og Isterød, samt til en forbedring af jernbaneforbindelsen vest for København.

I Trafikplan 2003 har HUR anbefalet yderligere motorvejsudvidelser på Køge Ud og ind af byen Bugt Motorvejen, således at udvidelsen føres helt frem til Køge. HUR har endvidere peget på behovet for, at der etableres en vejforbindelse mellem Københavns Nordhavn og ringmotorvejsnettet, og at Frederikssundmotorvejen forlænges helt til Frederikssund.

Rundt i byen Et af de andre store trafikproblemer er vanskelighederne med at komme rundt i byen og med at komme på tværs i regionen. Den største procentvise stigning i trafikken sker på tværs af regionen. Da det samtidig er i tværforbindelserne, den kollektive trafik har den mindste markedsandel, er der behov for kollektive ringforbindelser såvel i de centrale byområder som i den ydre del af byen. Tværforbin- delserne i Ring 3, Ring 4 og en evt. kommende Ring 5 skal tilgodese den stigende pendling på tværs af Hovedstadsregionen. Der er iværksat en række projekter, S- ringbanen, forbedringerne af banen mellem København H og Østerport samt metroens første 3 etaper, der skal tilgodese disse behov.

Rundt i byen HUR har i Trafikplan 2003 anbefalet, at der anlægges en højklasset kollektiv forbindelse mellem Glostrup og Lyngby langs Ring 3, evt. med en senere forlængel- se mod nord og syd, samt at der etableres en Metrocityring som en videreudbyg- ning med Metroens 4. etape. HUR har endvidere peget på behovet for at anlæg- ge Tværvej mellem Høje Taastrup og Ballerup.

I trafikforliget har Folketinget tilkendegivet, at man vil oprette en pulje til medfi- nansiering af forundersøgelser af offentlige private partnerskabsmodeller (OPP). En del af midlerne er reserveret til forundersøgelser vedrørende en letbane mellem Glostrup og Lyngby.

De internationale forbindelser Hovedstadsregionen er i hurtig vækst, og regionens centrale geografiske placering giver en række muligheder, men også en række udfordringer. Trafikale problemer må ikke være en hindring for regionens udvikling. Kun ved at sikre, at den nødvendige trafikinfrastruktur er til stede, kan man sikre, at Hovedstads- og Øre- Ny 5. ring - international forbindelse sundsregionen kan udvikle sig optimalt.

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 33 En velfungerende og effektiv infrastruktur

Bedre forbindelser over Østersøen såsom en fast Femernforbindelse og en udbygget færgefart over Gedser-Rostock vil styrke Hovedstadsregionen, men vil Helsinki samtidig øge presset for, at der findes en holdbar overordnet trafikal struktur i Oslo Stockholm Tallinn Hovedstadsregionen, der understøtter den forbedrede forbindelse til resten af 199 km Göteborg Europa. Den faste forbindelse over Femern Bælt er et missing link i den trafikak- 522 km Riga 229 km se, der forbinder Skandinavien med vækstregionerne i det centrale Europa. København Vilnius 289 km 356 km Hamburg EUs udvidelse mod øst vil øge presset på forbindelserne over den sydlige Østersø 465 km Berlin Warszawa Amsterdam og øge behovet for en fast forbindelse over Femern Bælt og en udbygget færge- forbindelse mellem Gedser og Rostock. EU har en fast Femernforbindelse med i investeringsprogrammet for projekter, der kan opnå op til 30 % tilskud fra EU. For at sikre, at der ikke opstår flaskehalse omkring Hovedstadsregionen i forbin- Hovedstadsregionen ligger trafikalt centralt i ”det store X” delse med forbedrede internationale forbindelser bør der på sigt etableres en ny 5. ring (Tværvej) fra Helsingør over Høje Taastrup til Køge.

Finansieringsovervejelser Sammenlignet med andre storbyregioner i Europa er der i Hovedstadsregionen en relativt lav offentlig finansieringsandel ved anlæg af trafikanlæg. Den relativt lave offentlige andel af finansieringerne kan ses som et udtryk for, at der – i forhold til andre europæiske storbyer – kan gøres mere for at styrke regionen som landets eneste storbyregion på europæisk niveau med en veludbygget trafikal infrastruktur.

Anvendelse af alternative ”ikke-offentlige” finansieringskilder som f.eks. bruger- betalinger, ejendomssalg, private investeringer, trængsels- og kørselsafgifter er udtryk for en differentiering ved tilvejebringelse af den nødvendige infrastruktur. Det må vurderes, om investeringerne fremover skal have en alternativ og ikke offentlig andel ligesom de sidste 10 år, eller om staten må øge sit bidrag.

Der er som led i arbejdet med Trafikplan 2003 foretaget analyser af finansie- ringsmuligheder i de kommende år under den gældende lovgivning. Der er ana- lyseret tre cases, nemlig en ringbaneforbindelse Lyngby-Glostrup, en Metrocity- ring og et nyt bycenter ved St. Rørbæk. De tre cases peger på varierende muligheder. Et andet projekt, der kan inddrages, er en tunnel under Roskilde Fjord ved Frederikssund, som delvist kan brugerfinansieres. Parker og Rejs anlæg kan må- ske også finansieres med bidrag fra private investorer i byggeri til service, multiarena mv. En speciel pointe kan ligge i Parker og Rejs faciliteter rettet mod den Øresundsvendte trafik, som i fremtiden kan få et betydeligt omfang. Broafgiften har en særlig motiverende betydning for trafikanterne med hensyn til at tilskynde til brug af kollektiv transport.

Foto: HURs arkiv

34 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur En velfungerende og effektiv infrastruktur

HUR mener, at værditilvæksten af de arealer, der bliver mere attraktive ved etableringen af den højklassede kollektive trafikforbindelse langs Ring 3, bør kunne indgå i finansieringen af denne på samme måde, som Ørestaden indgik i finansieringen af Metroen.

HUR vil frem til år 2007 arbejde videre med alternative finansierings- og realise- ringsmuligheder af regionale trafikanlæg.

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 35 Hovedstruktur

I Hovedstadsregionen skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed. Formålet med regionplanens hovedstruktur er at udmønte HURs visioner om vækst og bæredygtighed, rekreative landskaber, boligudbud, erhvervsmiljø og infrastruktur. Hovedstrukturen fast- lægger regionens overordnede bystruktur, trafikstruktur og grønne struktur som en helhedspræget ramme for regionplanens del 2, som indeholder konkrete retningslinjer og redegørelser. Hovedstrukturen har således en vigtig funktion i at understøtte visionen om en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling i Hovedstadsregionen.

Hovedstadsregionens funktionelle integration skal styrkes og give mulighed for en balanceret udvikling i hele regionen. Det skal ske ved at udvikle et stærkt by- netværk, bundet sammen af en effektiv infrastruktur og med en flercenterstruk- tur karakteriseret ved høj bykvalitet og stor trafiktilgængelighed. Bynetværket skal sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens samlede kompetencer, vi- Hovedstadsregionens hovedstruktur densmæssige og kreative ressourcer samt kulturelle mangfoldighed. Bynetvær- med forenklet angivelse af: Bystruktur ket skal sikre et varieret udbud af velbeliggende lokaliseringsmuligheder for bå- Fingerby med regionale centre og kommune- de boliger og erhverv. Regionale centerfunktioner, herunder større detailhandels- centrene uden for Fingerbyen centre, er så vidt muligt knyttet til den overordnede trafikstrukturs knudepunk- Trafikstruktur ter og regionale trafikterminaler, der har både god individuel og god kollektiv Radialer og ringforbindelser trafiktilgængelighed og trafikbetjening. Mindre detailhandelscentre søges opret- Grøn struktur Fingerbyens grønne kiler og grønne ringe holdt for at sikre lokale indkøbsmuligheder. Det øvrige åbne land Kysterne Det bærende princip for regionplanen skal fortsat være Fingerplanen. Byfingrene fastholdes og fortættes, og de grønne kiler udvides i udstrækning og forbindes på tværs.

Principper for sammenhæng mellem by og trafik En af regionplanlægningens væsentligste opgaver i Hovedstadsregionen er at koordinere bystrukturen og trafiksystemet, så der opnås både en by med kvalitet og et effektivt og miljømæssigt bæredygtigt transportmønster. Regionens plan- lægning har i over 50 år været præget af netop sammenhængen mellem by og trafik.

Den overordnede regionale bystruktur, som indgår i regionens hovedstruktur, be- står af Fingerbyen samt kommunecentrene uden for Fingerbyen. Fingerbyen omfatter håndfladen med hovedcentret i København, dvs. tætbyen inden for Motor- ringvejen, samt byfingrene til og med de 5 købstæder, Helsingør, Hillerød, Frede- rikssund, Roskilde og Køge.

Den regionale trafikstruktur består overordnet af Fingerbystrukturens eksisterende og planlagte radialer og ringe af baner og overordnede veje og derudover af de øvrige regionale veje og kollektive trafikforbindelser i og uden for Fingerby- området.

De radiale højklassede baneforbindelser i Fingerbyen giver direkte og højfrekvent forbindelse uden skift fra de fem købstæder til regionens centrale del, som derfor

36 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Hovedstruktur

Den regionale bystruktur Fingerbyen (skematisk kontur) Kommunecentre uden for Fingerbyen (skematisk cirkel) Byvækstretning ved eventuel fremtidig by- fingerforlængelse (pil fuld kontur)

sammen med byfingrenes knudepunktsterminaler, hvor regionale radial- og ringforbindelser krydser hinanden, er regionens bedst tilgængelige punkter med hensyn til kollektiv trafikbetjening. Forlængelse af byfingrene samt større by- vækst uden for byfingrene bør vurderes ud fra, om der er eller kan sikres højklas- set banebetjening, målt på frekvens, komfort, potientielt passagergrundlag samt transporttid og behov for skift ved rejse til de centrale byområder.

HUR vil arbejde for, at der gennemføres et dialogprojekt sammen med staten om den samlede byudvikling på længere sigt, herunder evt. fingerforlængelser.

Trafiksystemet og bystrukturen skal koordineres således, at den fremtidige bolig- og erhvervslokalisering medvirker til at udnytte de eksisterende individuelle og kollektive trafiksystemer optimalt. Dette skal medvirke til at minimere ressource- forbrug og til at dæmpe trafikkens miljøbelastning og trængsel. Regionplanens

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 37 Hovedstruktur

stationsnærhedsprincip betyder, at nye persontrafikskabende byfunktioner samt Stationsnærhedsprincippet eksisterende byfunktioner, der omlokaliseres, søges placeret med henblik på at Stationsnærhedsprincippet betyder opnå et miljømæssigt mere bæredygtigt by- og transportmønster på længere sigt. • at virksomheder med mange ansatte eller kunder (kontor og ser- Erhvervsstrukturen præges i stigende grad af de videnbaserede erhverv, som sø- vice, større offentlige institutio- ger mere centrale lokaliseringer i attraktivt bymiljø end tidligere, hvor erhvervs- ner mm.) placeres stationsnært områder fortrinsvis blev lagt ved motorvej i byens udkant. Disse nye erhverv har • at de stationsnære områder mu- brug for både god biladgang og kollektiv trafikbetjening, fordi de har brug for liggør lokalisering i områder, der kvalificeret arbejdskraft fra et større regionalt opland. ikke kun kan bilbetjenes, men også betjenes med højklasset Principper for byudvikling og byomdannelse kollektiv trafik - bane Den overordnede bystruktur skal fortsat bestå af Fingerbyen og kommunecen- • at stationsnær lokalisering frem- trene udenfor. Fingerbystrukturen er grundlaget, og den bymæssige udvikling mer andelen af personer, der rej- skal sikres primært ved byomdannelse og byfortætning inden for de eksisteren- ser kollektivt de byområder. Disse fortætninger skal i videst muligt omfang ske langs banerne - herunder letbanen i Ring 3. Bysamfundene uden for den egentlige Fingerby- struktur skal også have mulighed for udvikling. Byudviklingen bør først og fremmest ske der, hvor der er den bedste tilgængelighed med kollektiv trafik.

Håndfladen I Fingerbyens håndflade kan boligudviklingen primært ske ved fortætning og byomdannelse. Erhverv med stor persontrafik lokaliseres stationsnært med høje- ste prioritet til de stationsnære områder, der har den bedste betjening regionalt set.

Byfingrene I byfingrene kan byudviklingen ske ved fortætning, byomdannelse og nyudlæg på en måde, som sikrer, at byfingrene ikke bliver for tykke. Derved fastholdes den grønne struktur med grønne kiler og landskabelige værdier og byens nære adgang hertil. Erhverv med stor persontrafik lokaliseres stationsnært med højeste prioritet til de stationsnære områder, der har den bedste betjening regionalt set.

Forlængelse af byfingrene Byfingrene skal ikke gøres bredere, men på sigt forlænges for at give plads til byudviklingen. Forlængelse af fingre skal først ske der, hvor der er højklasset banebetjening. Derved sikres et fortsat sammenhængende byområde. En egentlig forlængelse af eksisterende byfingre forudsætter en nærmere planlægning af arealerne i fingerforlængelsen.

Foto: Polfoto Kommunecentrene For at sikre en balanceret udvikling skal kommunecentre uden for Fingerbyen have mulighed for en udvikling svarende til det lokale behov. Uden for Fingerbyen kan byudvikling ske primært ved nyudlæg ved kommunecentrene.

38 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Hovedstruktur

Det åbne land I det åbne land uden for Fingerbyen og kommunecentrene er den individuelle og kollektive transportinfrastruktur generelt ringere. Der bør her være mulighed for begrænsede nyudlæg begrundet i lokalt behov og under hensyntagen til bebyggelsens og landskabets bevaringsværdier.

Principper for anvendelse og beskyttelse af landområdet og den regionale grønne struktur Den regionale grønne struktur består af Fingerbyens grønne kiler og ringe, selve kysten, de tilhørende ubebyggede kystkiler samt det øvrige landområde. Endvidere indeholder den grønne struktur nærmere udpegede områder i det åbne land med særlige landskabs-, natur- og kulturværdier, som kræver beskyttelse.

For at opretholde regionens landskabelige og rekreative attraktion også på læn- gere sigt skal de grønne kiler, kysterne og de særlige landskabs-, natur- og kultur- værdier fastholdes og styrkes, og det åbne landskab friholdes generelt for egentlige byfunktioner.

Ved byvækst, nye trafikanlæg og rekreative anlæg skal der foretages en konkret vurdering, som sikrer at væsentlige landskabs-, natur- og kulturværdier ikke går tabt. Foto: Niels Felding

De grønne kiler og ringe fastholdes. Der åbnes mulighed for etablering af en ny ydre grøn ring og forlængelse af de eksisterende grønne kiler i forbindelse hermed.

Regionplanen skal gennem udpegning af særligt værdifulde landbrugsarealer sikre arealer til landbrugsdrift i regionen. Når der inddrages arealer til byudvikling, anlæg mm., skal der tages hensyn til de landbrugsmæssige forhold.

+++=

Bystruktur Bystruktur Grøn struktur boliglokalisering erhvervslokalisering Trafikstruktur Hovedstruktur

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 39 Regionale fokusområder

Regionplanen skal sikre helhed i regionens fremtidige udvikling, specielt i dens Regionale fokusområder og HURs fysiske indretning og funktionsdygtighed som en samlet storbyregion. Principper øvrige opgaver indtil 2007 for sammenhæng mellem by og trafik, byudvikling og byomdannelse samt principper for landområdets og de regionale friluftsområders anvendelse er HUR Erhverv beskrevet i Visiondelens afsnit om hovedstruktur. Inddragelse af virkemidler, initiativer og aktører, som arbejder for at virkeliggøre den erhvervspolitiske strategi, herunder Inden for Planlovens rammer skal HUR indtil 2007 virke for realisering af region- visionen om, at regionen skal være planens retningslinjer. Regionens udviklingspotentiale udnyttes imidlertid med Nordeuropas førende vækstcenter, med vægt på kreativitet og regionens fysiske størst effekt, hvis kræfterne forenes i en bredere indsats som en del af en fremti- dimensioner. Fokusområdernes mulige dig regional udviklingsstrategi. fremtidige samspil med regionplanens lokaliseringsstrategier og HURs og Copenhagen Capacitys lokaliserings- HURs udgangspunkt er de mål, initiativmuligheder og virkemidler, som findes in- katalog overvejes. den for hver af HURs opgaveområder i dag. Det er intentionen at søge at fremme HUR Trafik en positiv udvikling i særlige geografiske fokusområder, som hver for sig har stor Opnåelse af et optimalt samspil mellem byudvikling og trafik/trafikanlæg tilstræ- betydning for regionens identitet og udvikling, og hvor f.eks. nye attraktive bolig- bes. De mange aktører på trafikområdet former kan introduceres. inddrages i indsatsen i de regionale fo- kusområder, f.eks. ved fremme af byudvikling omkring nye stationer. HUR Der udpeges 11 regionale fokusområder. Desuden udpeges 4 transportcentre som vil som driftsmyndighed inddrage mulighederne for kollektiv betjening og regionale fokusområder. HUR anbefaler i fortsættelse af Regionplan 2005 nærme- Park og Ride faciliteter i overvejelserne. re analyser af mulighederne for at understøtte den igangværende eller foreståen-

HUR Kultur de detaljerede planlægning og dens realisering. HUR ønsker at være en aktiv Udnyttelse af de muligheder, som kultur, partner og formidler i områder af strategisk betydning for regionen, i samarbejde kunst og kreative miljøer udgør i den internationale konkurrence mellem storby- med andre berørte parter. Der kan udover tilvejebringelse af et nærmere plan- regioner. HUR kan medvirke til at udvikle mæssigt grundlag for fokusområderne tillige ske en afklaring af de trafikale for- kulturliv og kulturinitiativer, evt. med udsætninger samt inddragelse af regional erhvervsfremme, kultur- og turisme- relation til udvalgte fokusområder. initiativer samt Øresundsperspektivet, hvor det er relevant. HUR Turisme Markedsføring kan påpege de fordele, som storbyregionen generelt byder på, De udpegede regionale fokusområder er alle områder inden for Fingerbyen med f.eks. den store tilgængelighed til et stort potentiale for etablering af nye, blandede bymiljøer til boliger og erhverv. regionens seværdigheder, til naturen og til særlige begivenheder. Markedsføring Områderne er alle kendetegnet ved at have eller kunne opnå en høj trafikal til- af Hovedstadsregionen som et sted med gængelighed for alle trafikarter. Områderne er tillige kendetegnet ved i særlig høj kvalitet i byudvikling, byplanlægning og arkitektur, herunder gennem grad at have mulighed for at præge, understøtte og videreudvikle Fingerbystruk- realiseringen af de regionale fokusområder. turens bymæssige kvaliteter og trafikale infrastruktur. Evt. fremme af studiebesøg, aktiviteter i sammenhæng med byplankonferencer, udstillinger etc. Fokusområdernes udvikling skal fremmes i et samarbejde med involverede par- HUR Øresund ter - kommuner, regionale og statslige myndigheder, bygherrer samt mulige øvri- Fortsat effektivisering og virkeliggørelse ge interessenter. I samarbejdet kan indgå overvejelser om alternative finansie- af integration og helhed i den samlede Øresundsregion understøttes. I opfølg- ringsformer til realisering af områderne og den nødvendige infrastruktur, så der ningen på Regionplan 2005 skal perspek- opnås et samlet løft af kvaliteten i de enkelte fokusområder samt i regionens ek- tiverne for Øresundsregionen indtænkes. Evt. dansk-svensk samarbejde om regio- sisterende bystruktur. nale fokusområder.

40 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Regionale fokusområder

1 Bydannelse ved ny station mellem Hillerød og Allerød 2 Bydannelse ved ny station ved Frederikssund 3 Bydannelse ved Trekroner/RUC 4 Bydannelse ved ny station i Ølsemagle 5 Bydannelse ved ny station i Priorparken 6 Bydannelser langs Ring 3 med ny letbane fra Glostrup til Lyngby 7 Byomdannelse af DTU området 8 Byomdannelse ved Flintholm Station 9 Byomdannelse i Nordhavnen 10 Byomdannelse i Sydhavnen 11 Ny bydannelse i Ørestad syd 12 Transportcenter ved Ølby/Køge Havn 13 Transportcenter ved Københavns Lufthavn, Kastrup 14 Transportcenter i Høje Taastrup 15 Transportcenter Københavns Havn

BESKRIVELSE AF REGIONALE FOKUSOMRÅDER

1. Bydannelse ved ny station mellem Hillerød og Allerød En bydannelse omkring en ny station på S-banen til Hillerød vil indeholde mulighed for bolig- og erhvervsbyggeri med høj trafikal tilgængelighed i forhold til S- bane og det regionale vejnet samt i et attraktivt landskab.

2. Bydannelse ved ny station ved Frederikssund De igangværende bestræbelser på at udvikle en ny bydannelse ved en ny station (St. Rørbæk) på S-banen til Frederikssund understøttes fortsat gennem dialogprojektet i samarbejde med Miljøministeriet og kommunen. En realisering kan bidrage til den videre udvikling af Frederikssundfingeren især med nye boligom-

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 41 Regionale fokusområder

råder med høj trafikal tilgængelighed. Samtidig kan færdiggørelsen af en høj- klasset radial vejforbindelse, (Frederikssundsmotorvejens forlængelse) under- støttes.

3. Bydannelse ved Trekroner/RUC Færdiggørelse af Trekronerområdet med boligbyggeri og erhvervsbyggeri, beliggende tæt på RUC og med høj trafikal tilgængelighed i forhold til regionaltogs- nettet og Holbækmotorvejen.

4. Bydannelse ved ny station i Ølsemagle En bydannelse omkring en ny station på S-banen til Køge indeholder primært mulighed for boligbyggeri med høj trafikal tilgængelighed i forhold til S-bane og Køge Bugt Motorvejen og mulighed for et Park og Ride anlæg. Der kan etableres samarbejdsprojekt i lighed med igangværende projekt for St. Rørbæk. En realisering vil bidrage til udnyttelse af tilbageværende byudviklingsmuligheder inden for Køgefingeren.

5. Bydannelse ved ny station i Priorparken En ny station på S-banen mod Høje Taastrup mellem Brøndbyøster og Glostrup stationer kan være udgangspunkt for omdannelse af et velbeliggende område med et stort udviklingspotentiale, primært til erhvervsformål. Der vil kunne tilvejebringes stor trafikal tilgængelighed i forhold til S-bane og Motorringvejen. Det nuværende erhvervsområde er i dag betjent med separat godsspor ind i områ- det. Beliggenheden med adgangen til Vestvolden knytter området til en af de grønne ringe, der er en del af Hovedstadsregionens grønne struktur.

6. Bydannelser langs Ring 3 med ny letbane fra Glostrup til Lyngby En ny højklasset baneforbindelse i Ring 3 korridoren vil understøtte byomdannelse, fortætning og en revitalisering af større, ældre erhvervsområder. Langs korridoren er der potentiale for betydelige forbedringer af bymiljøet, både med erhverv, boliger og grønne træk. En højklasset forbindelse vil sammenbinde de høj- klassede trafikterminaler Glostrup, Herlev, Gladsaxe Trafikplads, Buddinge og Lyngby, En eventuel videreførelse til Lundtofte og Kokkedal giver en høj tilgænge- lighed til DTU (7) og de her planlagte nye forsknings- og erhvervsaktiviteter. En videreførelse mod syd vil knytte korridorringen til Køgefingeren. Igangværende samarbejder omkring korridorprojektet og dialogprojektet omkring Vestegnens erhvervsområder understøttes fortsat.

7. Byomdannelse af DTU området Omdannelse af DTU området til også at omfatte privat undervisning, forskning, uddannelse, innovation og produktion i begrænset omfang.

8. Byomdannelse ved Flintholm Station Frederiksberg Kommunes udpegning af det tidligere gasværksområde mv. som et fokusområde understøttes regionalt med henblik på omdannelsen til et nyt byområde. Byområdet har en høj trafikal tilgængelighed ved Ring 2 og som knu-

42 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Regionale fokusområder

depunkt mellem Metroen, Ringbanen og Frederikssundsbanen samt flere buslinjer. Området er velegnet til byomdannelse med en fortætning til blandede byfunktioner. Området vil desuden med stiforbindelser blive knyttet til det overordnede stinet og dermed til den regionale grønne struktur

9. Byomdannelse i Nordhavnen Københavns Kommunes udpegning af Nordhavnen, nord for det tidligere Dan- Link område i Søndre Frihavn, som et fokusområde understøttes regionalt. Om- dannelsen til et nyt byområde sammenkædes med en effektiv kollektiv trafikbetjening, primært med forbedrede adgangsmuligheder og terminalforhold for S- banebetjening på Nordhavn og Svanemøllen stationer, og mulig regionaltogsbe- tjening af det samlede Nordhavnsområde. En højklasset vejforbindelse til Lyng- byvej og ringmotorvejsnettet vil tillige være udgangspunkt for en forbedret trafikal betjening af Københavns Havn. Københavns Havn repræsenterer nu med op- rettelsen af Copenhagen Malmoe Port tillige et øresundsregionalt perspektiv.

10. Byomdannelse i Sydhavnen Københavns Kommunes udpegning af dele Sydhavnsområdet som et fokusom- råde understøttes regionalt med henblik på omdannelse til et nyt byområde. En sammenkædning af byomdannelsen med en generel benyttelse og offentlig adgang til land- og vandarealer langs havneløbet samt en effektiv kollektiv trafikbetjening af fokusområdet, herunder med forbedret adgang til Sydhavn Station på S-banen, er af regional interesse. Tillige kan en ny station, Frederikskaj, på Øre- sundsbanen yderligere understøttes, herunder de mange nye arbejdspladsinten- sive virksomheder, der er opstået i området, specielt inden for telekommunikation.

11. Ny bydannelse i Ørestad Syd Københavns Kommunes udpegning af Ørestad Syd i området syd for vej- og ba- neforbindelsen til Lufthavnen og Sverige som et fokusområde understøttes regionalt. Et nyt bykvarter med en tæt sammenknytning mellem boliger og erhverv og med en optimal trafikal tilgængelighed for hele Øresundsregionen sammen- kædes med de regionale erhvervsstrategiske overvejelser, bl.a. behovet for velbeliggende arealer til nye videnserhverv, som indgår i det samlede netværk med tilknytning til Universitetet og IT-højskolen i Ørestadens øvrige bydele. Realiserin- gen af dette integrerede bolig- og erhvervsområde kan introduceres som et ”ud- stillingsvindue” for det øresundsregionale perspektiv. Beliggenheden med adgang til Kalvebodkilen knytter området til en af de grønne kiler, der er en del af Hovedstadsregionens grønne struktur.

12. Transportcenter ved Ølby/Køge Havn Skandinavisk Transportcenter, Køge udgør et regionalt logistikknudepunkt i relation til motorvejsnettet mod syd og vest og kan med en nærmere trafikal tilknytning til Køge Havn være udgangspunkt for omlastning og transport af gods med bil, bane og skib.

Visioner og hovedstruktur Regionplan 2005 43 Regionale fokusområder

13. Transportcenter ved Københavns Lufthavn, Kastrup Københavns Lufthavn, Kastrup udgør landets og Skandinaviens største knudepunkt for lufttrafik med en beliggenhed i tilknytning til det nationale og internationale vej- og banenet. Et nyt transportcenter ved lufthavnen kan opbygges til at blive et vigtigt regionalt logistikknudepunkt. Der kan øst for lufthavnsområ- det tilknyttes havnefunktioner som udgangspunkt for omlastning og transport af gods med bil, bane, fly og skib.

14. Transportcenter i Høje Taastrup Høje Taastrup transportcenter udgør sammen med Høje Taastrup regionale ba- negård et regionalt logistikknudepunkt beliggende ved korridoren for en fremtidig Ring 5. Området har et stort udviklingspotentiale for fremtidig erhvervsvirksomhed. Området er udgangspunkt for omlastning og transport af gods med bil og bane og kan yderligere styrkes med vestvendt sportilknytning.

15. Transportcenter Københavns Havn Københavns Havn udgør et transportcenter for skibstransporter, som kan udvikles i samarbejde med Malmø Havn. Havneaktiviteterne koncentreres og effektivi- seres i Nordhavnen og i Østhavnen. Derved frigøres havnearealer til nye bymæs- sige formål. En højklasset vejforbindelse fra Nordhavnen til Lyngbyvej og ringmotorvejsnettet vil være udgangspunkt for omlastning og mere effektiv transport af gods med bil, bane og skib.

44 Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse

Regionplan 2005

Retningslinjer Forslagog redegørelsetil Regionplan 2005 45

1. Landområdets anvendelse

Foto: Profil Luftfoto 1 Overordnede principper for by- og landområdet

Byområdet Landområdet 1.1 Byområdet Retningslinjer

1.1.1 Regionens byområde består af de arealer, der anvendes til byformål, eller som plan- HURs mål: lægges anvendt til byformål i regionplanen, uanset arealernes aktuelle zonesta- Det skal sikres, at byudviklingen sker tus. Landzonelandsbyer o.l. er dog ikke en del af byområdet. inden for et klart afgrænset byområ- de, der fastholdes i hele planperio- Kommunerne kan overføre de landzonearealer, der er beliggende i byområdet, til den. byzone. Byudviklingen i byområdet og den Kommunerne kan tilbageføre byzonearealer, der ikke er beliggende i byområdet, grønne struktur i landområdet skal til landzone. udvikles parallelt, den klare grænse mellem by og land skal fortsat op- Kommunerne kan tilbageføre byzonearealer, der er beliggende i byområdet, til land- retholdes, og ny spredt bymæssig zone, dersom dette er i overensstemmelse med regionplanens hovedstruktur og bebyggelse (byzoneudlæg) i det åb- de regionale retningslinjer. Arealerne udgår derefter af byområdet. ne land skal undgås.

Der kan ikke planlægges til byformål uden for byområdet. Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med Fingerbystrukturen, 1.1.2 der udgør den grundlæggende del Byområdet opdeles grundlæggende i Fingerbyen og Byområdet uden for Fingerbyen. af den regionale hovedstruktur i Ho- vedstadsregionen. Dette indebæ- Fingerbyen består af: rer, at byudviklingen overvejende Håndfladen, der består af den tætte, fladedækkende del af Fingerbyens byområde, skal finde sted inden for eller i til- og omfatter Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner samt de dele af knytning til Fingerbyen. Samtidig de nære forstadskommuner, der er beliggende inden for Motorring 3, Amager- skal kommunecentrene være ud- motorvejen og Øresundsmotorvejen. gangspunkterne for den byudvik- Byfingrene, der omfatter den øvrige del af Fingerbyen, og som strækker sig fra hånd- ling, der skal sikre lokale udviklings- fladen langs de radiale baner til og med Helsingør, Hillerød, Farum, Frederikssund, muligheder også i den øvrige del af Roskilde og Køge samt på Amager. Hovedstadsregionen.

Byområdet uden for Fingerbyen består af: Lokaliseringen af byfunktioner skal Kommunecentrene uden for Fingerbyen, der omfatter i alt 17 kommunecentre. ske under hensyntagen til den trafi- Det øvrige byområde, der omfatter den øvrige del af regionens byområde, herunder kale infrastruktur, herunder den byzonelandsbyer mv. overordnede kollektive trafikbetjening. Stationsnærhedsprincippet 1.1.3 skal være det overordnede lokalise- Byområdet er konkret kortmæssigt afgrænset i regionplanen. Denne konkrete af- ringsprincip for aktiviteterne i by- grænsning af regionens byområde skal principielt fastholdes i planperioden. området.

1.1.4 Regionplanen overfører en række nye arealer til byområdet. Disse arealer kan efter- følgende i kommuneplanlægningen overføres til byzone. Tilsvarende overfører regionplanen enkelte arealer fra byområdet til landområdet. (De nye arealudlæg og de arealer, der udgår af byområdet, fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.3 samt retningslinjekortene 1.1.2 og 1.1.4).

48 Regionplan 2005 1.1 Byområdet Retningslinjer

Stationsnære områder 1.1.5 Stationsnærhedsprincippet er det overordnede lokaliseringsprincip for aktiviteterne i byområdet. Stationsnærhedsprincippet skal sikre, at så mange af de bymæssige aktiviteter som muligt fremover lokaliseres med god tilgængelighed til den regionale kollektive trafikbetjening.

1.1.6 Alle eksisterende og besluttede stationer på S-banerne, Kystbanen, Vestbanen frem til Roskilde, Øresundsbanen og Metroen udpeges som lokaliseringspunkter for af- grænsning af stationsnære områder.

1.1.7 En række af de under retningslinje 1.1.6 udpegede stationer er tillige på baggrund af deres beliggenhed som skæringspunkter mellem regionale kollektive trafikforbindelser udpeget som knudepunktsstationer, der har høj regional kollektiv trafik- tilgængelighed og dermed særlig trafikal og lokaliseringsmæssig betydning. (Knudepunktsstationerne fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.5).

1.1.8 De stationsnære områder er i regionplanen afgrænset skematisk inden for et cirkelslag med en radius på 1.000 m målt ud fra stationerne.

1.1.9 Konkretiseringen af de stationsnære områder skal ske i kommuneplanlægningen. Udgangspunktet for kommuneplanernes konkrete afgrænsning er den skematiske afgrænsning (1000 m-cirklen), men den konkrete afgrænsning kan – afhængigt af de bymæssige sammenhænge og vej- og trafikstrukturen i området – afvige fra det principielle cirkelslag.

1.1.10 De konkret afgrænsede stationsnære områder kan kun bestå af arealer, der er beliggende i byområdet, og skal endvidere bestå af et helt antal rammeområder. I givet fald skal der ske en tilpasning af kommuneplanens rammeområder. Den konkrete af- grænsning er en forudsætning for, at regionplanens retningslinjer om ændret og mere intensiv arealanvendelse i de enkelte stationsnære områder kan træde i kraft.

Særlige lokaliseringsområder 1.1.11 Der udpeges 5 særlige lokaliseringsområder, der er konkret afgrænsede i regionplanen: • Et område ved Gladsaxe Trafikplads • Et område ved Rødovre Centrum • Et område ved Nærum Station • Et område i Frederiksværk By • Et område i Helsinge By

Regionplan 2005 49 1.1 Byområdet Retningslinjer

(Afgrænsningen af de særlige lokaliseringsområder fremgår af bilagets retningslinjekort 1.1.6).

Kommunecentre 1.1.12 Der er 17 kommunecentre beliggende uden for Fingerbyen. Disse kommunecentre udgør de centrale lokaliseringsområder for byvæksten uden for Fingerbyen i de pågældende kommuner.

Lokalisering i byområdet 1.1.13 Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmøn- ster har en intensiv karakter, bør lokaliseres inden for de stationsnære områder eller de særlige lokaliseringsområder. Lokaliseringen bør koncentreres så tæt på stationen /centralt i lokaliseringsområdet som muligt. Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis søges lokaliseret stationsnært ved knudepunktsstationerne.

1.1.14 Byfunktioner af lokal karakter kan lokaliseres i byområdet uden for de stationsnære områder og de særlige lokaliseringsområder. Uden for Fingerbyen skal byfunktioner af lokal karakter, der henvender sig til hele kommunen, fortrinsvis søges lokaliseret i kommunecentrene.

1.1.15 Kommunerne skal tilstræbe en samlet planlægning for de stationsnære områder og de særlige lokaliseringsområder. Der kan heri indgå ændringer både i arealanvendelse og bebyggelsestæthed for at sikre en mere intensiv arealudnyttelse.

1.1.16 I de stationsnære områder og de særlige lokaliseringsområder skal bebyggelsens udformning, tæthed og funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og un der- støtte de eksisterende, bevaringsværdige bymiljøer. Udbygning, fortætning og omdannelse skal ske under hensyntagen til de rekreative arealer og eksisterende grønne træk i byområdet.

Rækkefølge for byggeaktiviteten i byzone 1.1.17 Den regionale hovedstruktur er udgangspunktet for prioritering af byggeaktiviteten i byzone. Kommuneplanerne skal indeholde en rækkefølgeangivelse, hvor byudviklingen i Fingerbyen – herunder de udpegede regionale fokusområder – prioriteres. I kommunerne uden for Fingerbyen skal kommunecentrene prioriteres. Priorite- ringen skal generelt ske under hensyntagen til de kollektive og individuelle tra- fikbetjeningsmuligheder.

50 Regionplan 2005 1.1 Byområdet Retningslinjer

1.1.18 I Københavns Kommune forudsættes udbygningen af Refshaleøen, Nordhavnen uden for det stationsnære område, Tippen i Sydhavnen og Ørestadsbydelen Sund- by på Amager Fælled først at ske efter planperiodens udløb.

1.1.19 I Trekronerområdet i Roskilde Kommune kan de resterende byggemuligheder i om- råde A (Trekroner Vest) og område B1 (del af Trekroner Øst) udnyttes i 1. halvdel af planperioden og de resterende byggemuligheder i område B2 (del af Trekroner Øst inkl. Areal 70) i 2. halvdel af planperioden, jf. afgrænsningen af områderne på kort i redegørelsen.

1.1.20 For kommunerne Græsted-Gilleleje, Helsinge, Skibby og Skævinge i Frederiksborg Amt samt Bramsnæs, Gundsø, Køge, Lejre og Skovbo i Roskilde Amt er det i retningslinjerne for nogle af de nye arealudlæg til byformål fastsat, at de først kan realiseres i 2. halvdel af planperioden. Retningslinjerne fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.3.

Det kystnære byområde 1.1.21 I de kystnære dele af byområdet (omfattende byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: • ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, • der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, • der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at • offentligheden sikres adgang til kysten.

Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsent- ligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Regionplan 2005 51

1.1 Byområdet Redegørelse

Lovgrundlag Særligt for Hovedstadsregionen mar- som i den regionale planlægning øn- Regionplanen skal på grundlag af en keres det som en statslig interesse: skes anvendt til byformål, uanset are- samlet vurdering af udviklingen i Ho- • at intensive byfunktioner placeres, alernes aktuelle zonestatus. vedstadsregionen indeholde retnings- så muligheden for optimal betjening linjer for arealudlæg til byzone, jf. Plan- med kollektiv transport er til stede, Byområdet er opdelt i Fingerbyen, der lovens § 6, stk. 3, nr.1. • at den klare grænse mellem by og omfatter håndfladen og byfingrene og land fortsat opretholdes. indeholder hovedparten af regionens Regionplanen skal på baggrund af en byområde, samt Byområdet uden for vurdering af udviklingen i området som Byområdet Fingerbyen, der omfatter en række kom- helhed fastsætte retningslinjer for for- Hele landet er grundlæggende delt op munecentre og det øvrige byområde delingen af den fremtidige byggeakti- i tre planlægningszoner: byzoner, land- uden for Fingerbyen og indeholder en vitet i byzone og rækkefølgen herfor, zoner og sommerhusområder. Byzonen række mindre byområder og byzone- jf. Planlovens § 6, stk. 4, nr.1. definerer principielt de områder, der er landsbyer. by. Landzonen definerer tilsvarende det Hvem gør hvad åbne land, som især er præget af land- Retningslinjerne HUR har efter Planloven ansvaret for at brugs- og skovarealer med spredt, en- om udlæg af nyt byareal fastlægge hvilke arealer, der ud fra en keltliggende bebyggelse. Sommerhus- Regionplanen udlægger i alt ca. 1.653 ha vurdering af udviklingen i Hovedstads- områderne fastlægger bebyggelse til nyt byareal, fordelt på arealer til hhv. regionen som helhed kan inddrages til ferieformål. bolig, bolig og erhverv, erhverv, øvrige byformål i den kommende 12-årige plan- byformål. Samtidig udgår ca. 86 ha af periode. Byzonegrænsen er imidlertid ikke an- byområdet. ven delig som markering af grænsen Kommunerne i regionen kan på dette mellem land og by i den regionale plan- Arealudlægget er baseret på indmeldte grundlag i kommuneplanerne fastlæg- lægning, idet den konkrete overførsel arealønsker fra kommunerne i forbin- ge de nødvendige rammer for arealer- fra landzone til byzone af et areal, der delse med udarbejdelsen af Regionplan nes inddragelse til byformål og derefter i regionplanlægningen fastlægges til 2005, herunder kommunernes strate- overføre de konkrete arealer fra land- byformål, først sker i forbindelse med giplaner. zone til byzone i forbindelse med lokal- kommunernes lokalplanlægning. Den- planlægning. ne inddragelse i byzone sker således ty- De indmeldte arealønsker er blevet vur- pisk med en vis tidsforskydning i for- deret i forhold til den regionale hoved- Statslige interesser hold til regionplanen. struktur og andre regionplaninteresser Af Det statslige Overblik fremgår bl.a. og i forhold til behovet for byudlæg i følgende statslige interesser: Samtidig eksisterer der en række area- den kommende planperiode frem til • at arealer til ny byvækst udlægges ler, der formelt set i dag er beliggende 2017. De principper for udvælgelsen, der med omtanke af hensyn til arealres- i byzone, men som anvendes til – og har været anvendt, fremgår af region- sourcerne, fortsat i regionplanlægningen ønskes planens visionsdel. Endvidere er tilken- • at fremtidens byvækst og trafikska- anvendt til – funktioner, der hører hjem- degivelser fra høringen om regionplan- bende funktioner placeres, så der er me i landområdet. Således har væsent- forslaget indgået i vurderingen. gode muligheder for at benytte kol- lige dele af arealerne i de regionale fri- lektiv trafik samt cykle eller gå, luftsområder byzonestatus, ofte i for- De nye arealer, som Regionplan 2005 • at der er klare grænser mellem by- bindelse med en byplanvedtægt, der inddrager i byområdet til byformål, erne og det åbne land, fastlægger deres anvendelse til rekre- fremgår oversigtligt af bilagets ret- • at undgå ny, spredt bebyggelse i det ative formål. ningslinjekort 1.1.2 og mere detaljeret åbne land. af bilagets retningslinjetabel 1.1.3, hvor Regionplanen fastlægger derfor et byde enkelte arealers størrelse, beliggen- område, der defineres som de arealer, hedskommune og mulig arealanvendel- der allerede anvendes til byformål, eller se – herunder eventuelle særlige ret-

Regionplan 2005 53 1.1 Byområdet Redegørelse

ningslinjer/redegørelse for de enkelte ning, serviceforsyning og bevaring af Hvor de radiale baner i Fingerbyen skæ- arealer – fremgår, samt retningslinje- landskabelige værdier, undgås. rer de regionale tværforbindelser (Ring- kort 1.1.4, hvor de enkelte arealer er kort- banen, S-busser og andre regionale bus- mæssigt fastlagt i målestok 1:25.000. Lokaliseringsprincippet søger at frem- ser), er de pågældende stationer på ba- me en i forhold til bystruktur og infra- nerne udpeget som knudepunktsstati- Stationsnærhedsprincippet struktur hensigtsmæssig lokalisering oner af særlig trafikal og lokaliserings- Fingerbystrukturen er grundlaget for af de mere intensive byaktiviteter. Loka- mæssig betydning på grund af deres byudviklingen i hele Hovedstadsregio- liseringsprincippet indebærer derfor høje trafikale tilgængelighed både på nen, og Fingerbystrukturen fastlægger generelt, at byfunktioner af intensiv ka- langs i de enkelte byfingre og på tværs principperne for den integrerede loka- rakter bør lokaliseres stationsnært, og i Fingerbystrukturen. liserings- og trafikplanlægning. at der fastlægges mere konkrete bestemmelser for lokalisering af boliger De på dette grundlag udpegede knude- Stationsnærhedsprincippet, der relate- og erhverv. punktsstationer fremgår af bilagets rer sig til Fingerbyen, udgør derfor det retningslinjetabel 1.1.5. overordnede lokaliseringsprincip i regi- Ved at fremme den stationsnære loka- onplanen og er et meget væsentligt led lisering opnås, at de rejsende tilbydes Det er kommunerne, der i deres kommu- i den regionale hovedstruktur og i sam- et friere valg af transportmiddel. Den neplanlægning fastlægger de stations- spillet mellem den bymæssige og tra- enkelte borger får frihed til at vælge den nære områder konkret på baggrund af fikale udvikling af regionen. transportløsning, der passer hende eller det skematiske cirkelslag på 1.000 m i ham bedst. Folk uden bil tilbydes med regionplanen, dvs. at den konkrete af- Formålet med stationsnærhedsprincip- den effektive kollektive transport i disse grænsning visse steder kan strække sig pet er: områder den nødvendige mobilitet, og længere ud end de 1.000 m, andre ste- • at mindske afhængigheden af bilbe- bilister tilbydes en alternativ rejseform. der kortere (”amøbeprincippet”). Regi- nyttelse i byområdet ved gennem lo- I det omfang, den kollektive transport onplanens bestemmelser om stations- kaliseringsplanlægningen at fremme opleves som et reelt alternativ til kørsel nær lokalisering træder først i kraft, når mulighederne for at benytte den kol- i egen bil, vil flere lade bilen stå og i ste- denne konkretisering er sket. lektive trafik. Herved skabes der – i det vælge den kollektive trafik. samspil med en hensigtsmæssig tra- De særlige lokaliseringsområder fikpolitik – mulighed for trafikal af- De stationsnære områder De særlige lokaliseringsområder, der lastning af byområderne og dermed Der tages udgangspunkt i, at Metroen, om fatter områder dels i Fingerbyen, en forbedring af de miljømæssige S-banerne og de øvrige radiale baner dels uden for Fingerbyen, har hverken, (støj, røg) og de trafiksikkerhedsmæs- frem til og med købstadsringen udgør hvad angår den kollektive trafikbetje- sige forhold, grundstammen i den regionale kollekti- ning eller placeringen i den samlede by- • at fremme mobiliteten også for den ve trafikbetjening i Hovedstadsregio- struktur, en lokaliseringsmæssig kvali- meget store del af Hovedstadsregio- nen og den overordnede kollektive tra- tet, der svarer til stationerne på de ra- nens befolkning, der ikke har bilrådig- fikbetjening i Fingerbyen. Det er her, der diale baner i Fingerbyen. hed, ved at give en så stor del af akti- kan opnås den høje komfort, frekvens viteterne i byområdet som muligt - og rejsehastighed og dermed det bed- De særlige lokaliseringsområder er der- herunder nye arbejdspladser - god ste konkurrenceforhold til den indivi- for ikke en del af selve stationsnærheds- tilgængelighed for kollektiv trafik, duelle trafik. princippet, men indgår som et lokalise- • at skabe integration og fortætning i ringsmæssigt supplement. de eksisterende byområder på en mil- Regionplanen udpeger derfor alle stati- jømæssigt forsvarlig måde, hvorved onerne på Metroen, S-banerne, Kystba- Regionplanen fastlægger 5 særlige lo- behovet for inddragelse af nye land- nen og Øresundsbanen samt på Vest- kaliseringsområder, nemlig ved Glad- områder til byformål mindskes, og banen frem til og med Roskilde Station saxe Trafikplads, Rødovre Centrum og en spredt byudvikling, der er uhen- som lokaliseringspunkter for afgræns- Nærum Station samt i Frederiksværk sigtsmæssig i forhold til trafikbetjening af stationsnære områder. og Helsinge.

54 Regionplan 2005 1.1 Byområdet Redegørelse

Disse særlige lokaliseringsområder er Lokaliseringen lektive trafiks betjeningsniveau og for alle konkret afgrænsede i regionplanen. Det fastlægges generelt, at alle byfunk- at begrænse behovet for nyt – mere Den konkrete afgrænsning fremgår af tioner, der har en intensiv karakter, bør spredt – byudlæg. Derfor muliggør ret- bilagets retningslinjekort 1.1.6. placeres inden for de stationsnære om- ningslinjerne en generel forøgelse af råder eller de særlige lokaliseringsom- bebyggelsestætheden i de stationsnæ- De særlige lokaliseringsområder ved råder. re områder. Kommunerne bør følge det- Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Cen- te op i deres planlægning – f.eks. ved i trum var allerede konkret afgrænsede At byfunktioner har en intensiv karak- kommuneplanlægningen generelt at i Regionplan 2001 for Københavns Amt. ter, vil sige, at de har en høj arealudnyt- fastsætte høje bebyggelsesprocenter Disse afgrænsninger er fastholdt. telse og arbejdspladstæthed og evt. et for de pågældende rammeområder – stort antal besøgende, dvs. at de i sær- og derved fremme en udvikling i den- De særlige lokaliseringsområder ved lig grad er persontrafikskabende og kan ne retning, også i relation til de private Nærum Station samt i Frederiksværk indpasses i en tæt bebyggelsesstruktur. grundejere. og Helsinge blev konkret afgrænsede i regionplantillægget ”Harmonisering De stationsnære områder ved knude- Der skal ikke blot ske en udvikling i Fin- og supplering af stationsnærhedsprin- punktsstationerne har den højeste re- gerbyen og i de stationsnære områder cippet” til Regionplan 2001. Disse af- gionale kollektive trafiktilgængelighed her. Der skal ske en udvikling i hele Ho- grænsninger er fastholdt. og udgør derfor de væsentligste lokali- vedstadsregionen, og en passende del seringsområder, når regionale af denne udvikling skal kunne finde Kommunecentrene byfunktioner skal lokaliseres. sted i de dele af regionen, der ligger De 17 kommunecentre i Byområdet uden for Fingerbyen. Af hensyn til disse uden for Fingerbyen udpeges som de Regionale byfunktioner vil typisk være udviklingsmuligheder i det øvrige by- væsentligste lokaliseringsområder i virksomheder og institutioner, som der område kan der derfor lokaliseres dette område. kun er én eller meget få af inden for de- byfunktioner af lokal karakter, herun- res art i regionen. Det er samtidig funk- der lokale kontor- og serviceerhverv, Det drejer sig om følgende kommune- tioner, som henvender sig til eller har uden for de stationsnære områder og centre i: relation til hele eller store dele af Ho- de særlige lokaliseringsområder. Frederiksborg Amt vedstadsregionen. Det er derfor væsent- • Fredensborg ligt, at sådanne funktioner lokaliseres Kommunecentrene uden for Fingerby- • Frederiksværk med en så høj kollektiv og individuel til- en har i denne forbindelse en vigtig rol- • Gilleleje gængelighed som muligt, ikke kun på le, og det er her, den del af byfunktio- • Græsted langs i den byfinger, funktionen er be- nerne, der har relation til hele eller sto- • Helsinge liggende i, men også på tværs i re dele af kommunen, bør lokaliseres. • Hundested Fingerbystrukturen. • Jægerspris I kapitel 2: ”Lokalisering i byområdet” er • Skibby Lokaliseringen i de stationsnære områ- der i redegørelserne for de forskellige • Skævinge der bør generelt koncentreres så tæt på byfunktioner (boliger, erhverv, instituti- • Slangerup stationen som muligt og i de særlige oner) mere konkret redegjort for stati- lokaliseringsområder så centralt som onsnærhedsprincippets og de øvrige Roskilde Amt: muligt. lokaliseringsprincippers betydning, og • Borup der er foretaget en tilsvarende konkre- • Hårlev Det er vigtigt, at kommunerne søger at tisering i retningslinjerne. • Jyllinge skabe en så tæt og intens byudvikling • Kirke Hvalsø (høj/tæt bebyggelse) som muligt i de Fremtidige lokaliseringsmuligheder • Kirke Hyllinge stationsnære områder og de særlige lo- Hørsholm Bymidte har regionalt set en • Lejre kaliseringsområder både af hensyn til strategisk beliggenhed midt i Helsin- • Viby fastholdelse og udbygning af den kol- gørfingeren med god forbindelse til bå-

Regionplan 2005 55 1.1 Byområdet Redegørelse

de den regionale vejforbindelse langs fingeren (Helsingørmotorvejen) og til de tværgående trafikforbindelser, der fra Kystbanen fortsætter over henholdsvis Birkerød, Farum og Ballerup til Ring 4 og over Allerød til den planlagte Ring 5 mod Måløv Knudepunkt.

Hørsholm Bymidte er i dag velbetjent af det regionale busnet med i alt 19 afgange i hver retning i myldretiden og B1 13 afgange i de øvrige dagtimer. Derud- over betjenes Hørsholm Bymidte af E- busser og almindelige buslinier. Buster- A B2 minalen er passagermæssigt den stør- ste, rene busterminal uden for håndfla- den, idet den betjener over 1.500 passagerer dagligt (påstigere). Det er mere end mange S- og Metrostationer, idet op mod en tredjedel af disse har et lavere dagligt passagertal.

Denne strategiske beliggenhed bør på sigt udnyttes til at fremme en viderefø- relse og effektivisering af de regionale tværforbindelser som en vigtig styrkelse af Fingerbyens trafikstruktur, både individuelt og kollektivt. Endvidere vil etablering af trafikalt velbeliggende arbejdspladser og trafikmål ude i byfingrene generelt bidrage til at mindske Områderne i Trekroner. Roskilde Kommune ensidige trafikstrømme til og fra City. Områderne i Trekroner Hørsholm Bymidte rummer bl.a. et de- Byområde tailhandelscenter af regional betydning og en regional kulturinstitution og er beliggende nær ved et regionalt/nati- Områderne omkring Lejre Station, Kirke tidige udbygning af byområdet i Ho- onalt forskningscenter. Hvalsø Station, Viby Station og Borup vedstadsregionen. Fastlæggelse af de Station rummer potentialer for at blive fremtidige udbygningsmuligheder bør På grund af den særlige beliggenhed vigtige regionale lokaliseringsområder derfor indgå i en konkret, samlet plan- inden for Fingerbystrukturen bør det med status som stationsnære områder. lægning som led i overvejelser om mu- indgå i den senere planlægning, hvor- Stationerne ligger på de regionale ba- lige forlængelser af Roskildefingeren i dan en lokalisering af arbejdsplads- og ner mod hhv. Holbæk og Ringsted. Om- retning mod hhv. Ringsted og Holbæk, besøgsintensive funktioner kan udnyt- råderne er således strategisk velbelig- herunder om forbedringer af den kollek- te Hørsholm Bymidtes strategiske be- gende i forhold til den øgede indpend- tive trafikbetjening. Mulige fingerfor- liggenhed. ling fra Sjælland til Hovedstadsregio- længelser og de fremtidige udviklings- nen og kan få en central rolle i den frem- muligheder i områderne forudsættes

56 Regionplan 2005 1.1 Byområdet Redegørelse

derfor drøftet mellem de berørte kom- fattet af særlige bestemmelser, der ved- munale, regionale og statslige myndig- rører kommunernes kommuneplanlæg- heder. ning og lokalplanlægning. Disse bestem melser er gengivet oversigtligt i HUR, Miljøministeriet og Transport- og den pågældende retningslinje, idet der Energiministeriet har aftalt, at der skal i øvrigt henvises til Planlovens kapitel 2a. arbejdes videre med at få klarlagt ud- viklingspotentialet. Som et led heri til- Baggrundsmateriale vejebringes et grundlag, som kan ind- • ”Lov om planlægning”, gå i de nye kommuners arbejde med lovbekendtgørelse nr. 883 kommuneplanstrategierne i 2007. af 18. august 2004 (Planloven) • ”Overblik over statslige interesser i Rækkefølge for byggeaktiviteten regionplanrevision 2005”, På baggrund af Planlovens bestemmel- Miljøministeriet, december 2002 ser er der fastlagt en retningslinje om (Det statslige Overblik) prioritering af udbygningen i Fingerby- en, herunder de i visionsdelen udpegede fokusområder. I kommunerne uden for Fingerbyen skal kommunecentrene prioriteres. Prioriteringen skal generelt ske under hensyntagen til de kollektive og individuelle trafikbetjeningsmulig- heder.

Der er endvidere medtaget retningslinjer, der fastlægger rækkefølgen for en række områder i Københavns Kommu- ne, for Trekronerområdet i Roskilde Kom- mune og for en række af de nye areal- udlæg i kommuner i Frederiksborg og Roskilde Amter.

Kystnærhedszonen Der er i Planlovens kapitel 2a fastlagt en række bestemmelser vedrørende planlægningen i kystområderne. Der er i den forbindelse i loven fastlagt en kort- mæssigt afgrænset kystnærhedszone, der omfatter landzoner og sommerhus- områder i kystområderne, dvs. i op til en afstand på 3 km fra kysterne.

De kystnære dele af byområdet (omfattende både eksisterende byzonearealer og arealer, som kommunerne på baggrund af den regionplanmæssige vurdering kan overføre til byzone) er om-

Regionplan 2005 57 1.2 Landområdet Retningslinjer

Landområdets afgrænsning 1.2.1 HURs mål: Landområdet i Hovedstadsregionen omfatter den del af regionen, som ligger uden at sikre landområdet som et attrak- for byområdet, dvs. uden for eksisterende byzone til byformål og planlagt byzone tivt åbent landskab, der både beskyt- til byformål, samt uden for eksisterende sommerhusområder og lufthavnsarealer. tes og benyttes og rummer både jordbrugsproduktion, landskabs-, Den grønne struktur natur- og kulturværdier og friluftsliv, 1.2.2 Hovedstadsregionens grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, at de åbne landområder bevares og kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser styrkes som værdifulde landskabeli- og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne struk- ge og rekreative ressourcer i storby- turs regionale friluftsområder. regionen,

1.2.3 at byen og den grønne struktur ud- Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de land- vikles parallelt, og at den klare græn- skabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etab- se mellem by og land fortsat opret- lering af den nye grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer holdes, kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor at landområdet bevares som et skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til overvejende dyrket landbrugsland- trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges for- skab, som også er af stor rekreativ bedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i oplevelsesværdi. områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområ- der, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse.

Byggeri og anlæg i landområdet 1.2.4 Som hovedregel skal landområdet friholdes for yderligere byfunktioner, dvs. bebyggelse og anlæg, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nødvendige trafik- og forsyningsanlæg o.l. samt ikke-bymæssige friluftsanlæg, der kan begrundes i et væsentligt samfundsmæssigt behov, kan placeres i landområdet efter en afvejning med andre regionplanmæssige interesser.

Landsbyer 1.2.5 I landsbyer skal byggeri og anlæg, som ikke har tilknytning til det åbne land, være af begrænset omfang og respektere stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt. Som hovedregel må der ikke ske nyudlæg af byzone. Landsbyer i landzone skal bevare landzonestatus. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov og på grundlag af en lokalplan. Se også afsnit 4.1 ”Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åb- ne land”, retningslinje 4.1.11.

58 Regionplan 2005 1.2 Landområdet Retningslinjer

Jordbrugsparceller 1.2.6 Der må ikke udlægges jordbrugsparceller i størstedelen af Hovedstadsregionen. Udlæg kan kun ske ud fra lokalt begrundede behov i regionens landkommuner, dvs. kommuner hvor den største by er mindre end 3.000 indbyggere, og kun ved udarbejdelse af landzonelokalplan.

Det kystnære landområde 1.2.7 Hovedstadsregionens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun plan- lægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Regionplan 2005 59

1.2 Landområdet Redegørelse

Lovgrundlag Det kan f.eks. dreje sig om dispensati- ne ring og kileforlængelserne), selve Regionplanen skal på grundlag af en on fra Naturbeskyttelseslovens be- kyst linjen samt de dele af byområdet, samlet vurdering af udviklingen i Ho- skyttelseslinjer langs søer og åer, sko- der vurderes at være en del af ”det åb- vedstadsregionen fastlægge retnings- ve og fortidsminder eller fra byggelin- ne land” og samtidig er udpeget som linjer for en række interesser, som har jer langs overordnede baner og veje. be skyttel sesområder på grund af særlig tilknytning til det åbne land: landskabs-, natur- eller kulturværdier. Jordbrug, skovrejsning, bevaringsvær- Landområdets afgrænsning dier og naturbeskyttelse, lavbundsare- Landområdet omfatter den del af regi- Regionplanens grønne struktur er defi- aler, arealer til fritidsformål, råstofind- onen, som ikke vurderes at være en del neret med udgangspunkt i landområ- vinding, vandressourcer og vandkvali- af det eksisterende eller fremtidige by- dets og større grønne områders rekrea- tet, jf. Planlovens § 6, stk. 3. område, af sommerhusområder eller tive betydning og potentiale for hele re- lufthavnsarealer. Landområdet er over- gionens befolkning. Den grønne struk- Retningslinjer om arealer til fritidsfor- vejende landzone og ikke bymæssigt tur danner sammen med bystrukturen mål omfatter regionplanens grønne bebygget eller planlagt til egentlig by- og trafikstrukturen regionplanens ho- strukturs regionale friluftsområder i mæssig bebyggelse. Landområ det om- vedstruktur. både landzone, byzone og sommer- fatter bl.a. landsbyer og mindre bebyg- husområde. gelser i landzone. Landområdet inde- Den grønne struktur hænger tæt sam- holder også en række samfundsmæs- men med regionens bystruktur, som Hvem gør hvad sigt nødvendige trafik-, forsynings- og bl.a. i kraft af Fingerbyen betyder, at man De 5 amtslige enheder er sektormyn- kommunikationsanlæg i landzone næsten overalt kan opleve og komme dighed for hovedparten af sektorinte- samt militære arealer. til åbent landskab tæt ved byområder- resserne i det åbne land. Enhederne ne. Det er derfor vigtigt at bevare land- planlægger og administrerer således Landområdet omfatter enkelte større områdets værdier i det bynære land- efter Naturbeskyttelsesloven, Råstof- byzoneområder, som landskabeligt og skab. Det kan bl.a. ske ved at udvikle loven, Vandforsyningsloven og Miljøbe- naturmæssigt er en naturlig del af ”det byen og den grønne struktur parallelt skyttelsesloven. De 3 amter er tillige åbne land”, og som har stor rekreativ ved en integreret by- og landskabsplan- sekretariat for de lokale jordbrugskom- værdi for hele regionens befolkning. lægning. missioner, der administrerer Landbrugs- Disse byzoneområder er fastlagt til ikke- loven. bymæssige, rekreative formål og er i Den grønne strukturs overordnede træk regionplanen udpeget til regionale fri- er Fingerbyens grønne kiler og ringe HUR varetager i forbindelse med regi- luftsområder som en del af regionens samt de åbne kystkiler, som alle er fast- onplankompetencen de helt overord- grønne struktur. Det drejer sig om Vest- lagt til regionale friluftsområder på nede opgaver inden for sektorplanlæg- skoven, Køge Bugt Strandpark, de dele grund af deres helt særlige beliggen- ningen på naturbeskyttelses- og miljø- af Vestvolden mv., der indgår i Den hed og rekreative værdi for stør re dele området, således at det nødvendige Grønne Kile, samt den nordligste åbne af regionens befolkning. Regionplanen grundlag for regionplanen sikres. del af Vestamager (Amager Fælled). indeholder en afgrænsning af arealer til en ny ydre grøn ring og til forlængel- Byggeri, anlæg og ændret arealanven- Den grønne struktur ser af Fingerbyens eksisterende grønne delse i det åbne land kræver overens- Regionplanens grønne struktur omfat- kiler. stemmelse med gældende landsplan- ter landområdet generelt som en vær- direktiver samt region-, kommune- og difuld kontrast til storbyens byområder Den grønne struktur omfatter også lokalplanlægning, der måtte være gæl- på grund af dets åbne karakter. Derfor nogle af de vigtige grønne træk, som dende i det konkrete område efter Plan- er det er et mål generelt at friholde er en del af byområdet i byzone eller loven. Derudover kan byggeri, anlæg landområdet mest muligt for byvækst. af sommerhusområder. og ændret anvendelse i visse tilfælde Desuden omfatter den grønne struktur kræve landzonetilladelse efter Planlo- de regionale friluftsområder (Finger- I Københavns Kommune drejer det sig ven eller tilladelse fra anden lovgivning. byens kiler og ringe samt den nye grøn- om Københavns indre fæstningsring,

Regionplan 2005 61 1.2 Landområdet Redegørelse

dele af Vestvolden, Utterslev Mose og Landskabs-, natur- og Endvidere åbnes mulighed for gennem- den udvidede Amager Strandpark. Dis- kulturværdier i det åbne land førelse af de overordnede i regionpla- se områder er fastlagt til regionale fri- Landområdet i Hovedstadsregionen er nen fastlagte infrastrukturanlæg samt luftsområder til fritidsformål, fordi de en begrænset ressource, der er sårbar, anvendelsen af transportkorridorens indgår centralt i regionens grønne fordi storbyen medfører et konstant reservation til mulige fremtidige anlæg. struktur og har stor oplevelsesmæssig pres for udvidelser og placering af by- For disse anlæg forudsætter regionpla- identitet. De udpegede regionale fri- funktioner i landområdet. Regionplanen nen planlægning på grundlag af en luftsområder i Københavns Kommune indeholder en udpegning af beskyttel- vurdering af deres konsekvenser i for- er en videreførelse af de ”regionale na- sesområder netop for at tage vare på hold til andre regionplaninteresser. An- turområder”, som blev fastlagt i Region- det åbne lands særlige landskabs-, na- læggene vil ofte kunne tilpasses, så plan 2001. tur- og kulturværdier. Beskyttelsesom- der tages størst mulig hensyn til bl.a. råderne må ses i tæt sammenhæng beskyttelsesinteresser og landbrugs- Kysterne er regionens særkende - det at med den grønne struktur, fordi de giver interesser. Større trafik- og forsynings- kunne se og gå ved vandet ved hele re- muligheder for rekreativ oplevelse af anlæg, der kan antages at påvirke mil- gionens kyst betragtes som en regional områder af særlig kvalitet, smukke jøet væsentligt, kræver planlægning og interesse. Derfor er de tilbageværende landskaber, rig natur og spændende vurdering efter reglerne om vurdering åbne kiler i by- og sommerhusbebyg- kulturhistorie. af virkning på miljøet (VVM). Statslige gelsen langs kysten også udpeget som infrastrukturanlæg, som fastlægges regionale friluftsområder. Flere af kyst- Ifølge Planloven skal regionplanen fast- ved anlægslov, gennemføres efter en kilerne har status af enten byzone eller lægge retningslinjer, der varetager na- VVM-lignende procedure. sommerhusområde, og de omfatter turbeskyttelsesinteresser og bevarings- områder ved Nordkysten, Roskilde Fjord, værdier i ”det åbne land”. Planloven gi- Landsbyer Isefjord og Køge Bugt. ver imidlertid ingen definition af det Retningslinjerne for landsbyer gælder åbne land. I regionplanen er der fore- alle landsbyer, fiskerlejer, husmands- Ubebyggede kystkilearealer i byzone og taget en vurdering af, hvilke områder i rækker o.l. i såvel landzone som byzone, sommerhusområde, der er fastlagt byzone eller sommerhusområde, som der indgår i eller grænser op til det åb- som regionale friluftsområder (fritids- kan karakteriseres som en del af det ne land i landområdet eller til de dele formål) i regionplanen, skal friholdes åbne land, og som rummer beskyttel- af byområdet, der kan karakteriseres for intensiveret by, henholdsvis som- sesområder med landskabs-, natur- og som del af ”det åbne land”, jf. retnings- merhusanvendelse, med hjemmel i kulturværdier, jf. afsnit 4.1 ”Landskabs- linjekort 1.2.1. Planlovens § 6, stk. 3 og 4, jf. retnings- natur- og kulturværdier i det åbne land”. linjerne i afsnit 4.2 ”Regionale og lokale Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil friluftsområder”. De ubebyggede kyst- Byggeri og anlæg i landområdet sige, at der er tale om få boliger, om kilearealer i byzone eller sommerhus- Retningslinjen om at friholde landom- enkelttilladelser og som hovedregel om område skal tillige tilgodese Planlovens rådet mest muligt for byggeri, der ikke byggeri, der kan indpasses i eksisteren- krav om friholdelse af uudnyttede are- har direkte tilknytning hertil, følger de bebyggelse. Landzonelandsbyerne alreservationer i den kystnære zone. landzonebestemmelserne i Planlovens i de grønne kiler og ringe skal have kapitel 7. samme mulighed for begrænset ny- Regionplanens retningslinjer tilside- byggeri til lokalt behov som andre sætter ikke rettigheder ifølge allerede Der åbnes mulighed for rekreativ an- landzonelandsbyer. gældende lokalplaner, fredninger o.l. vendelse og friluftsanlæg i visse dele af beskyttelsesområder, såfremt det Regionens landsbyer har generelt kul- Forsvarsministeriet gør opmærksom på, kan begrundes ud fra samfundsmæs- turhistorisk bevaringsværdi. I afsnit 4.1 at Forsvarets arealer anvendes militært, sige hensyn, og såfremt det kan ske er dog udpeget en række særlige lands- og at stiadgang reguleres af Forsvars- uden at forringe de landskabs-, natur- byer, fordi de i særlig grad er velbeva- ministeriet. og kulturværdier, som beskyttelsesom- rede og vidner om den kulturhistori- råderne er udpeget for at beskytte. ske arv, jf. retningslinjekort 4.1.1.

62 Regionplan 2005 1.2 Landområdet Redegørelse

Jordbrugsparceller skab, natur og miljø berører andre end tivitet i skove og andre naturområder Retningslinjen om jordbrugsparceller den enkelte virksomhed eller ejer af kræver koordinering med naturbe- følger den særlige bestemmelse om ejendom i landområdet. Specielt i en skyttelsen. Hovedstadsregionen i Fødevaremini- storbyregion, hvor der er mange og steriets cirkulære nr. 97. Det forudsæt- stærke interesser. Det er regionplanens De åbne landområder, som udgør land- tes, at cirkulærets øvrige bestemmel- formål bl.a. at fremme et attraktivt, brugslandskabet, har ud over værdien ser også overholdes. Ved en landkom- varieret landskab. Opgaven er at forene for landbrugsproduktionen også en be- mune forstås, med udgangspunkt i de mange interesser i landområdet, tydelig almen rekreativ oplevelsesvær- Indenrigsministeriets definition, en bl.a. gennem en flersidig arealanven- di for regionens befolkning. Landbrugs- kommune, hvis største by har mindre delse, der giver mulighed for både landskabets rekreative værdi kan øges end 3.000 indbyggere i følge Danmarks produktion, natur og rekreation. og blive mere konkret gennem forbed- Statistiks seneste opgørelser. ring af mulighederne for adgang og Produktionserhvervene i landområdet færdsel udvalgte steder i landbrugs- Kystområderne omfatter landbrug og skovbrug samt landet, hvor både rekreative og land- Retningslinjen om kystnære områder råstof- og vandindvinding, som alle er brugsmæssige hensyn kan tilgodeses. i landzone følger Planlovens § 5a og b. afhængige af naturressourcerne og Områder, der er omfattet af klitfred- deres kvalitet. Udover byudvikling er Regionplanen kan primært påvirke ud- ningslinjer eller strandbeskyttelseslin- det især landbruget og dets struktur- viklingen i landområdet ved at afveje jer er ifølge Naturbeskyttelsesloven udvikling, som har indflydelse på land- de forskellige arealinteresser i forhold en forbudszone. skabets fysiske og funktionelle udvik- til hinanden. HUR har mulighed for at ling. Det er af værdi for hele regionen, træffe beslutning om placeringen af Placering af nye byarealer i kystzonen at den overvejende del af landområdet ny byudvikling og dermed inddragelse kan kun komme på tale med en plan- fastholdes som et åbent, dyrket land- af landzonearealer, som typisk er land- lægningsmæssig begrundelse i gan- brugslandskab. Det er dog også afgø- brugsarealer. Regionplanen sigter mod ske særlige tilfælde, hvis en placering rende, at landbrugsarealerne forvaltes at være en integreret plan, der afvejer af arealerne uden for zonen ikke er ge- under hensyn til miljø, natur og rekre- de forskellige interesser i landområdet ografisk mulig. Gunstig beliggenhed i ation. i forhold til hinanden på regionalt ni- forhold til herlighedsværdier i kystzo- veau. Men regionplanen sigter også nen kan ikke accepteres som planlæg- Naturens tilstand er blevet forringet, mod, at den integrerede planlægning ningsmæssig begrundelse. bl.a. i takt med landbrugsdriftens in- udvikles og realiseres i et samspil med tensivering og modernisering. Ophør de amtslige enheders sektorplanlæg- Placering af tekniske anlæg i kystzonen af tidligere ekstensiv drift har betydet, ning, administration og naturforvalt- vil kun kunne accepteres med en funk- at visse landbrugsarealer med natur- ning samt med kommunernes kom- tionel begrundelse, hvis en kystnær typer som enge, overdrev og moser mune- og lokalplanlægning og land- placering er påkrævet, eller hvor place- m.m. forsvinder eller gror til. Der er zoneadministration. ring af tekniske anlæg uden for kyst- behov for mere natur og naturpleje zonen vil medføre uforholdsmæssige og for at skabe adgang til spændende Baggrundsmateriale samfundsøkonomiske omkostninger. naturområder. • ”Lov om planlægning”, lovbekendt- gørelse nr. 883 af 18. august 2004 Et varieret landskab Rekreativt er skovene og strandene af (Planloven) med flersidig anvendelse størst betydning. Det er imidlertid et • ”Vejledning i brug af regionplanens Et attraktivt landskab i Hovedstadsre- mål, at der bliver mulighed for almen retningslinjer vedr. landzoneadmi- gionen er et landskab med et godt adgang til og ophold i flest mulige af nistration” (HUR august 2002) miljø, natur og rekreative muligheder. det åbne lands naturområder, også Landskabet er i stigende grad et sam- andre naturtyper end skov og strand. fundsansvar, fordi påvirkning af land- Den stigende organiserede sportsak-

Regionplan 2005 63

2. Lokalisering i byområdet

Foto: Polfoto 2 Lokalisering i byområdet

Boliger Erhverv Detailhandel 2.1 Boliger Retningslinjer

Lokalisering af boliger 2.1.1 HURs mål: Kommunerne skal generelt tilstræbe at udnytte den eksisterende boligrummelighed HUR vil medvirke til, at Hovedstads- i byområdet bedst muligt. regionen kan fungere som et samlet boligmarked. Boligudbygningen 2.1.2 i regionen skal derfor vurderes ud Arealer beliggende inden for byområdet, herunder hidtil udisponerede arealer, kan fra en helhedsbetragtning. i den kommunale planlægning generelt ændre anvendelse til boligformål. Dette betyder bl.a., at der kan ske indpasning af boliger i forbindelse med omdannelse Regionplanen skal skabe de over- af eksisterende erhvervsområder, jf. retningslinje 2.2.8. ordnede planlægningsmæssige muligheder for, at Hovedstadsregi- 2.1.3 onen kan have et tilstrækkeligt og Kommunerne skal ved fortætning, byomdannelse og byfornyelse i byområdet gene- varieret boligudbud, både hvad an- relt tilstræbe at forøge boligrummeligheden, fortrinsvis inden for de stationsnære går boligtyper og geografisk forde- områder og områder i øvrigt, der har eller kan få en effektiv kollektiv trafikbetje- ling i regionen. Regionplanen skal ning, eksempelvis omdannelsesområderne langs Ring 3, jf. retningslinje 2.2.4. derfor muliggøre, at relevante boligbyggemuligheder kan indgå i 2.1.4 den kommunale planlægning, bå- I de stationsnære områder må omdisponeringer af arealanvendelsen generelt de hvad angår muligheder for bo- ikke føre til en mere ekstensiv anvendelse end hidtil, og nye lokaliseringsmulig- ligbyggeri på nye arealer, og hvad heder til boliger i de stationsnære områder kan som hovedregel kun etableres angår mulighederne for fortæt- som etageboliger og anden tæt boligbebyggelse. ning og byomdannelse til boligfor- mål i de eksisterende byområder. 2.1.5 I byområdet uden for Fingerbyen og kommunecentrene kan nye og overførte are- Fingerbystrukturen og Fingerbyen aler til boligformål som hovedregel kun anvendes til åben/lav og tæt/lav boliger. er grundlaget for boliglokaliserin- gen samtidig med, at der også skal 2.1.6 sikres boligbyggemuligheder sva- For fritliggende eller delvist fritliggende landsbyer, der er beliggende i byområdet rende til det lokale behov i den øv- (byzonelandsbyer), skal eksisterende byzoneafgrænsning mod det åbne land gene- rige del af Hovedstadsregionen. relt fastholdes. Der kan ikke etableres etageboliger i disse landsbyer. Se i øvrigt Visionsdelen, HURs vision: ”Et rigt og varieret boligudbud”

66 Regionplan 2005 Regionplan 2005 67 2.1 Boliger Redegørelse

Lovgrundlag formelle grænser nu i stigende omfang de kan ske byfortætning og byomdan- Regionplanen skal på baggrund af en inddrages i boligudviklingen. nelse med henblik på etablering af bo- vurdering af udviklingen i Hovedstads- liger og overførsel af arealer i byområ- regionen som helhed fastsætte ret- HUR har vurderet, at der i den kommen- det, der hidtil har været anvendt til an- ningslinjer for fordelingen af den frem- de planperiode frem til 2017 er brug for dre formål, til boligformål, dersom der tidige byggeaktivitet i byzone og ræk- at bygge ca. 75.000 nye boliger, dersom ikke for de konkrete arealer i øvrigt er kefølgen herfor, jf. Planlovens § 6, stk. behovet som følge af befolkningsud- særlige bestemmelser, der eksplicit for- 4, nr. 1. viklingen og den økonomiske vækst i hindrer det. Kommunerne bør i denne Hovedstadsregionen skal kunne imø- forbindelse sikre, at der er en sammen- Hvem gør hvad dekommes. hæng mellem den ændrede arealanven- HUR har efter Planloven ansvaret for at delse til boligformål og den trafikale be- fastlægge hvilke arealer, der ud fra en HUR finder det vigtigt, at der i region- tjening for at undgå, at der sker omdan- vurdering af udviklingen i Hovedstads- planlægningen skabes de bedste mulig- nelse til boliger i områder med ringe regionen som helhed kan inddrages til heder for, at så mange af disse boliger kollektiv trafikbetjening og ringe vejbe- boligformål i den kommende 12-årige som muligt kan realiseres inden for re- tjening. Kommunerne skal endvidere planperiode. gionens grænser. Dette vil kunne have være opmærksomme på eventuelle en positiv indvirkning, både hvad angår konflikter i forhold til naboområder Kommunerne i regionen kan på dette afdæmpning af boligprisudviklingen, ved at konvertere et areal i byområdet grundlag i kommuneplanen fastlægge og hvad angår pendlingsudviklingen for til en forureningsfølsom anvendelse de nødvendige rammer for arealernes de arbejdstagere, der er beskæftiget i som boliger, idet eksisterende lovlige inddragelse til boligformål og derefter Hovedstadsregionen. aktiviteter på disse naboarealer kan overføre de konkrete arealer fra landzo- forhindre/ komplicere den ønskede ne til byzone i forbindelse med lokal- HUR ønsker, at boligudviklingen i de konvertering. Disse naboområder kan planlægning. kommende år skal kunne ske bredt i re- både være beliggende i byområdet og gionen i overensstemmelse med den det tilgrænsende landområde. Således Statslige interesser regionale hovedstruktur. Der er derfor, er råstofgraveområder i visse tilfælde De statslige interesser, der fremgår af afhængigt af hvor i regionen boligbyg- fastlagt helt op til byområdets grænse Det statslige Overblik, fokuserer ikke geriet skal kunne finde sted, både be- på steder, hvor naboarealet i byområdet specifikt på den boligmæssige udbyg- hov for udlæg af nyt byareal til boligfor- i dag ikke er udlagt til forureningsføl- ning, men fremhæver mere generelt i mål og behov for at muliggøre fortæt- som anvendelse. forhold til byvæksten bl.a. som statslige ning og byomdannelse til boligformål interesser, at arealer til ny byvækst ud- inden for det eksisterende byområde. I håndfladen og i de stationsnære om- lægges med omtanke af hensyn til are- råder i Fingerbyen skal boligbyggeriet alressourcerne og mulighederne for at Regionplanen udlægger i alt ca. 1.292 ha realiseres så tæt som muligt. benytte kollektiv trafik, og opfordrer til nyt byareal til boligformål svarende til at overveje mulighederne for at genan- en byggemulighed på i alt ca. 21.700 I de stationsnære områder skal nye bo- vende arealer i det eksisterende byom- boliger. ligbyggemuligheder som hovedregel råde frem for at inddrage nye arealer. etableres som etageboliger og anden Hertil kommer omfattende boligbygge- tæt boligbebyggelse. Det betyder, at Retningslinjerne for boligbyggeri muligheder i de eksisterende byområ- tætheden mindst bør svare til den nor- Der har i de senere år kunnet konstate- der, hvor der er registreret en boligbyg- male tæthed for et tæt/lavt boligbyg- res en stigende efterspørgsel efter boli- gerummelighed på i alt ca. 87.400 bo- geri, dvs. ca. 25 boliger pr. ha svarende ger i forbindelse med den økonomiske liger, jf. Visionsdelen. til en bebyggelsesprocent på ca. 30-40, vækst og udvikling i Hovedstadsregio- og at der i hvert enkelt tilfælde kræves nen. Efterspørgslen har dels givet sig Retningslinjerne muliggør samtidig, at en særlig planlægningsmæssig begrun- udtryk i stigende boligpriser, dels i, at der i den kommunale planlægning over- delse for at nylokalisere parcelhusbyg- områder uden for Hovedstadsregionens alt inden for det eksisterende byområ- geri stationsnært.

68 Regionplan 2005 2.1 Boliger Redegørelse

I byområdet uden for Fingerbyen og Baggrundsmateriale kommunecentrene skal boligbyggeriet • ”Lov om planlægning”, som hovedregel finde sted som åben/ lovbekendtgørelse nr. 883 lav og tæt/lav boliger. af 18. august 2004 (Planloven) Retningslinjerne tilsigter en mere inten- • ”Overblik over statslige interesser i siv anvendelse af byarealet og dermed regionplanrevision 2005”, bl.a. bedre muligheder for god kollektiv Miljøministeriet, december 2002 trafikbetjening af boligerne og reduce- (Det statslige Overblik) ret behov for inddragelse af nye landzonearealer til byformål fremover.

Det er en opgave i kommuneplanlæg- ningen at sikre, at de øgede byggemu- lig heder spiller positivt sammen med de øvrige elementer og aktiviteter i by- området, således at det samlede bymil- jøs kvalitet forbedres og værdifulde, grønne træk fastholdes.

Retningslinjekortet På retningslinjekort 2.1.1 er der givet en oversigt over de arealer i Hovedstadsre- gionen, der i dag er disponeret til bolig- formål. De viste arealer baserer sig dels på Arealundersøgelse 2002, der på op- gørelsestidspunktet (1/1-2002) har registreret, hvilke kommuneplanrammeom- råder, der i gældende kommuneplaner er fastlagt til boligformål, herunder blandet bolig /erhverv, dels på det nyud- læg, der er indeholdt i Regionplan 2001 og i regionplantillægget om akut ud- læg af nye boligarealer, og endelig på det nyudlæg til boligformål, der er indeholdt i Regionplan 2005, og som detaljeret fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.3 og retningslinjekort 1.1.4. Bo- ligarealer kan i det omfang, de regionale retningslinjer muliggør det, ændre anvendelse til andet formål i den kommunale planlægning.

Regionplan 2005 69 2.2 Erhverv Retningslinjer

Lokalisering af kontor– og serviceerhverv 2.2.1 HURs mål: Nye lokaliseringsmuligheder for kontor- og serviceerhverv skal generelt tilvejebrin- Regionplanen skal skabe de overord- ges inden for de stationsnære områder eller de særlige lokaliseringsområder. nede planlægningsmæssige muligheder for, at erhvervsområderne i Ho- Kontor- og serviceerhverv af begrænset omfang og lokal karakter kan desuden etab- vedstadsregionen kan udvik le sig i leres i byområdet uden for de stationsnære områder og de særlige lokaliseringsom- takt med den erhvervsstrukturelle råder, dersom de på baggrund af deres oplandsforhold vurderes at være bedre be- udvikling. Målet er, at de planlæg- liggende i det lokalområde, de fortrinsvis betjener. Uden for Fingerbyen skal kontor- ningsmæssige rammer understøt- og serviceerhverv af lokal karakter, der henvender sig til større dele af kommunen ter virksomhedernes bestræbelser eller hele kommunen, fortrinsvis søges lokaliseret i kommunecentrene. på at udvikle deres konkurrenceevne.

Kontor- og serviceerhverv af regional karakter skal fortrinsvis søges lokaliseret sta- Det er et mål, at erhvervsområderne tionsnært ved knudepunktsstationerne og skal i øvrigt lokaliseres stationsnært i Hovedstadsregionen lokaliseres ved de øvrige stationer i Fingerbyen. således i bystrukturen, at trafikarbej- det i forbindelse med pendling bliver 2.2.2 mindst muligt, og at der kan tilbydes Kommunerne skal tilstræbe at forøge den stationsnære rummelighed til kontor- friere valg af transportmiddel i for- og serviceerhverv med henblik på, at en så stor andel som muligt af det fremtidige bindelse med boligarbejdsstedstra- byggeri af denne type erhverv lokaliseres stationsnært. fikken. For de intensive erhverv læg- ges der derfor særlig vægt på god lo- Lokalisering af større offentlige institutioner mv. kalisering i forhold til den kollektive 2.2.3 trafik. Samtidig skal lokaliseringen Større offentlige institutioner mv. skal som udgangspunkt lokaliseres svarende til tilgodese virksomhedernes behov lokaliseringsprincipperne for kontor- og serviceerhverv. Institutioner, der kræver hyp- for kontakt med leverandører, kun- pige besøg af mange mennesker eller har karakter af kontorvirksomhed med man- der og samarbejdspartnere både ge ansatte, fordrer således en placering med god kollektiv trafikbetjening, primært regionalt og internationalt. stationsnært f.eks. ved en knudepunktsstation eller stationsnært i øvrigt. For at fremme regionens attraktivi- Større offentlige institutioner skal endvidere placeres under hensyntagen til hvilke tet som investerings- og bosæt- brugergrupper, institutionen skal betjene, herunder betjeningens omfang og form. ningsområde bør mulighederne for Hvis en institution er afhængig af en direkte tilknytning eller kontakt til andre in- at forbedre den samlede bykvalitet stitutioner eller til en særlig lokalitet, vil en sådan nærhed kunne tillægges afgø- være en integreret del af den frem- rende betydning ved valg af lokalisering. tidige byomdannelse i regionens erhvervsområder.

Se i øvrigt Visionsdelen, HURs vision: ”Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø”

70 Regionplan 2005 2.2 Erhverv Retningslinjer

Omdannelsesområder langs Ring 3 korridoren til erhverv af intensiv karakter 2.2.4 Med henblik på at styrke grundlaget for anlæg af en skinnebåren kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 og på at skabe byområder af høj kvalitet til erhvervs-, bolig- og rekreative formål kan kommunerne planlægge en omdannelse af følgende er- hvervsområder: • Gladsaxe Erhvervskvarter, Gladsaxe Kommune • Mørkhøj Erhvervskvarter, Gladsaxe Kommune • Marielundsvej, Herlev Kommune • Ejby Industriområde, Glostrup Kommune • Islevdal, Rødovre Kommune • Hersted Industripark, Albertslund Kommune • Kirkebjerg Erhvervsområde, Brøndby Kommune

(Afgrænsningen af ovenstående erhvervsområder langs Ring 3 er vist på kort i rede- gørelsen. Konkrete områder, hvor der allerede kan lokaliseres kontor- og serviceerhverv, er ikke vist).

I den del af erhvervsområderne, som kan forventes at ligge op til et standsnings- sted (jf. forarbejderne i Korridorprojektet), kan der ske en intensiveret anvendelse og udnyttelse med såvel erhverv som boliger. En mere intensiveret anvendelse skal bidrage til at styrke passagergrundlaget og dermed at gøre anlæg og drift af en kommende letbane i Ring 3 økonomisk mere bæredygtig. Planlægningen for en intensiveret anvendelse og udnyttelse skal ske som led i en samlet planlægning for erhvervsområdet, hvor intensivering modsvares af mere ekstensiv anvendelse og udnyttelse i andre dele af området eller konvertering til boligformål.

Der skal udarbejdes en samlet plan for omdannelse af områder, der hænger fysisk sammen over kommunegrænser.

2.2.5 Kommunerne kan allerede nu i kommuneplanlægningen foretage en zonering i de erhvervsområder, der fremgår af retningslinje 2.2.4.

Ved zoneringen kan der i de pågældende erhvervsområder inden for en zone på op til 500 m fra Ring 3 fastlægges særlige bestemmelser med henblik på at begrænse fremtidig lokalisering af virksomhedstyper, der vil kunne skabe konflikter i forhold til lokaliseringen af intensivt erhverv i de kommende omdannelsesområder.

Udvikling af Universitetsparken m.m. 2.2.6 Universitetsparken omkring Nørre Allé, Panuminstituttet og Rigshospitalet i Køben- havns Kommune udlægges til offentlige og private formål som hospital, undervisning, forskning, innovation, kollegier og konferencevirksomhed samt til lokalisering af mindre virksomheder, som kan udnytte en tilknytning til områdets hovedaktiviteter.

Regionplan 2005 71 2.2 Erhverv Retningslinjer

Udvikling af DTU’s område 2.2.7 DTU’s område i Lyngby-Taarbæk Kommune udlægges til offentlige og private for- mål som undervisning, forskning, innovation, kollegier, konferencevirksomhed samt produktion i begrænset omfang, herunder lokalisering af mindre virksomheder eller afdelinger af virksomheder, som kan udnytte en tilknytning til DTU’s aktiviteter.

Omdannelse af erhvervsområder generelt 2.2.8 Erhvervsarealer beliggende inden for byområdet, herunder hidtil udisponerede arealer, kan i den kommunale planlægning generelt overføres fra hidtidig planlagt anvendelse til boligformål, offentlige formål (herunder grønne områder), pladser og lignende eller andre byfunktioner, der forbedrer områdernes bymæssige kvalitet.

Kommunerne bør i områder, hvor erhvervsområderne er sammenhængende på tværs af kommunegrænserne, tilstræbe en fælles planlægning af omdannelsen, herunder fordelingen af boliger og erhverv. En samlet planlægning vil i højere grad gøre det muligt at tage hensyn til eksisterende virksomheder og sikre, at de nye områder får en klar afgrænsning.

Det er generelt en betingelse for omdannelse i retning af boliger, der er mere for- ureningsfølsomme, dels at der for de pågældende arealer kan tilvejebringes de nød- vendige miljømæssige forhold, dels at anvendelsesskiftet ikke medfører skærpede miljøkrav til den faktiske erhvervsudøvelse, der foregår i erhvervsområdet, dvs. at der i lokalplanlægningen på grundlag af en kommunal helhedsplan for området skal laves en miljøzonering. I de tilfælde, hvor erhvervsområderne er sammenhæn- gende på tværs af kommunegrænserne, bør miljøzoneringen udarbejdes efter en samlet plan. Der skal i lokalplaner angives konkrete afstande fra eksisterende virksomheder, indenfor hvilke miljøfølsomme virksomheder ikke må placeres. Disse afstande skal være i overensstemmelse med klassificeringen, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne.

I forbindelse med en kommunal udpegning af et erhvervsområde til byomdannel- sesområde efter Planlovens § 11 kan kommunen påbegynde omdannelsen på et tidspunkt, hvor der stadig er et støjniveau, der overstiger de vejledende støjgrænser, jf. Miljøstyrelsens vejledning om ”Ekstern støj i byomdannelsesområder”.

Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv 2.2.9 Nylokalisering af den del af industri- og fremstillingserhvervene, der har en arbejds- kraftintensiv karakter, bør finde sted i de stationsnære områder eller i de særlige lo- kaliseringsområder, dersom der kan ske en miljø- og bygningsmæssig indpasning i disse områder.

Lager og produktionsvirksomheder, som kun udnytter arealerne ekstensivt, og som har megen tung godstransport til og fra virksomheden, bør lokaliseres i erhvervs-

72 Regionplan 2005 2.2 Erhverv Retningslinjer

områder, som er højklasset vejbetjent, f.eks. med god adgang til motorvej, og som muliggør en tilstrækkelig afstand til miljøfølsomme funktioner, f.eks. boliger.

2.2.10 Der skal i den kommunale planlægning etableres afstandszonering, der sikrer, at virksomhedstyper med uforenelige aktiviteter ikke placeres til fare eller gene for hinanden.

Lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav 2.2.11 I de større industriområder, der ligger uden for de stationsnære områder, de særlige lokaliseringsområder eller omdannelsesområderne langs Ring 3 korridoren, skal der generelt være mulighed for etablering af virksomhedstyper, hvorom det gælder, at der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

I alt 7 erhvervsområder i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter er vurderet som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor der stilles krav om 500 m til forureningsfølsom arealanvendelse (Klasse 7 virksomheder). Det drejer sig om: • Rørtang i Helsingør Kommune • Vassingerød og Vassingerød Nord i Allerød Kommune • Nordhøj i Køge Kommune • Gadstrup Erhvervspark i Ramsø Kommune • Bjæverskov Vest i Skovbo Kommune • Avedøre Holme i Hvidovre Kommune • Hedehusene Vest i Høje-Taastrup Kommune

I Rørtang skal virksomhederne om nødvendigt pålægges skærpede krav, der sikrer recipienterne mod forurening. Området er betinget egnet til særligt støj/luftfor- urenende virksomheder.

Vassingerød Nord kan i henhold til Miljøministeriets brev af 1993 udelukkende anvendes til særligt forurenende virksomhed. I Vassingerød og Vassingerød Nord må der på grund af dårligt fungerende afledningssystem for både spildevand og overfladevand ikke lokaliseres virksomheder, der kan forværre recipientens tilstand yderligere. Den centrale del af området ligger i kildepladszonen ved Vassingerød Vand- værk med de begrænsninger, det medfører jf. retningslinje 5.1.10.

Nordhøj, Gadstrup Erhvervspark, Bjæverskov Vest og Hedehusene Vest er ikke egnede til potentielt grundvandstruende virksomheder. Bjæverskov Vest er herudover ikke egnet til særligt støvende virksomheder. De i Regionplan 2005 nyudlagte erhvervsarealer i Bjæverskov Vest (i alt ca. 38 ha) er udelukkende reserveret til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

I Avedøre Holme skal der tages de fornødne hensyn til Strandparken og Køge Bugt.

Regionplan 2005 73 2.2 Erhverv Retningslinjer

I Københavns Kommune er der fastlagt 4 områder med lokaliseringsmulighed for virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 6 og 7), nemlig i Nordhavnen (Nordsøvejområdet), på Refshaleøen (på og ved Renseanlæg Lynetten), på Amager- værket/Amager Forbrænding samt på Prøvestenen.

2.2.12 Af hensyn til forebyggelse af forurening skal områderne primært forbeholdes til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der bør derfor ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Kommunerne skal fastlægge miljømæssige konsekvensområder omkring områder- ne til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for konse- kvensområderne, og disse områder må heller ikke anvendes til andre formål, der kan medføre miljøkonflikter i forhold til anvendelsesbestemmelserne i området.

Kraftværker mv. 2.2.13 Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarme- værker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke ud- lægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m.

74 Regionplan 2005 Regionplan 2005 75

2.2 Erhverv Redegørelse

Lovgrundlag virksomheder, der er mindre areal- lokale erhvervsudvikling - vil virke nega- Regionplanen skal på grundlag af en krævende end tidligere og mindre mil- tivt i forhold til at sikre en forsat effektiv samlet vurdering af udviklingen i Ho- jøbelastende. Mange nye virksom- udnyttelse af de eksisterende erhvervs- vedstadsregionen indeholde retnings- heders ønsker om at ligge sammen områder. linjer for beliggenheden af større of- med andre funktioner inde i byerne fentlige institutioner og af virksomhe- betyder, at behovet for nye, decide- Regionale/lokale erhverv der mv., hvortil der af hensyn til fore- rede erhvervsområder ændres. En række erhverv er knyttet til det loka- byggelse af forurening må stilles sær- le befolkningsunderlag. Det drejer sig lige beliggenhedskrav, jf. Planlovens § Regionplanen som udviklingsplan om kommunal og privat service, hånd- 6, stk. 3, nr. 2 og 3. HURs opgave er ikke blot at fastlægge værksvirksomheder mv. Andre erhverv rammerne for lokalisering af erhverv, er regionale (eller nationale/internatio- Regionplanen skal på baggrund af en men også at fremme udviklingen gene- nale) og er knyttet til det regionale mar- vurdering af udviklingen i området som relt i regionen. Den fysiske planlægning ked og arbejdskraftopland. Det drejer helhed fastsætte retningslinjer for for- skal derfor integreres med HURs andre sig om fremstillingserhverv, engroshan- delingen af den fremtidige byggeakti- opgaver, såsom trafik, erhvervsudvikling, del og forretningsservice mv. Overvejel- vitet i byzone og rækkefølgen herfor, jf. turisme, kultur og øresundssamarbej- ser vedrørende lokaliseringen af de re- Planlovens § 6, stk. 4, nr. 1. de, for at fremme en ønsket udvikling. gionale erhverv bør tage udgangspunkt i den sammenhængende storbyregion Hvem gør hvad Regionplanens retningslinjer for er- som den relevante ramme, jf. Visions- HUR har efter Planloven ansvaret for at hvervslokalisering er udarbejdet under delen: ”Et attraktivt og innovativt er- fastlægge hvilke arealer, der ud fra en indtryk af den erhvervsstrukturelle ud- hvervsmiljø”. vurdering af udviklingen i Hovedstads- vikling og undersøgelser af bl.a. videns- regionen som helhed kan inddrages til klynger og konkurrencedygtige produk- Erhvervsklynger erhvervsformål i den kommende 12-åri- tionserhverv. Undersøgelser af eventuelle synergifor- ge planperiode. dele ved samlokalisering af videnser- Målet er, at den fysiske planlægning un- hverv i Hovedstadsregionen viser, at der Kommunerne i regionen kan på dette derstøtter virksomhedernes bestræbel- nok er erhvervsklynger i regionen, men grundlag i kommuneplanen fastlægge ser for at udvikle deres konkurrenceev- at de ikke er lokale, men regionale. Sam- de nødvendige rammer for arealernes ne. Det er derfor af betydning, at ret- lokalisering i nærområdet af beslægte- inddragelse til erhvervsformål og der- ningslinjerne for erhvervslokalisering er de videnserhverv er ikke specielt efter- efter overføre de konkrete arealer fra formuleret ud fra et kendskab til virk- spurgt eller fordelagtigt som mulighed landzone til byzone i forbindelse med somhedernes udviklingsstrategier, herfor at udvikle virksomhederne. Videns- lokalplanlægning. under organisationsudvikling, branche- virksomhederne betragter som mini- glidning i retning af salg og service, flek- mum Hovedstadsregionen som et stort Statslige interesser sibel ordrestyret produktion, internati- klyngeområde. Det er Hovedstadsregi- Af Det statslige Overblik fremgår bl.a. onalisering osv. onen, der refereres til, når de f.eks. skal følgende statslige interesser: rekruttere arbejdskraft eller samarbej- • at arealer til virksomheder med sær- Industri- og fremstillingserhverv de med andre virksomheder eller forsk- lige beliggenhedskrav udlægges på Ekstensive industri- og fremstillingser- nings- og udviklingsinstitutioner. baggrund af en samlet, regional plan- hverv bør indpasses i de større industri- lægning. Og efterfølgende reserveres områder eller i de øvrige udlagte indu- Kontor- og serviceerhverv til de pågældende virksomhedstyper, stri- og håndværksområder, hvor der Med henblik på at sikre, at en så stor del der ikke kan lokaliseres andre steder. generelt er en stor omsætning af virk- af byggeriet til kontor- og serviceerhverv somheder og en stor rummelighed. En som muligt sker stationsnært, skal kom- Endvidere opfordres der til: spredning af industri- og fremstillings- munerne søge at skabe ny rummelig- • at tage hensyn til, at tendenserne i virksomheder til nye byområder - ud hed til kontor- og serviceerhverv inden erhvervsudviklingen går i retning af over mindre udvidelser af hensyn til den for de stationsnære områder. Det bør i

Regionplan 2005 77 2.2 Erhverv Redegørelse

den forbindelse sikres, at arealerne let planlagt fornyelse og omdannelse af de neplanstrategier, som skal vedtages in- kan ”bringes i spil”, ved at den offentlige ældre erhvervsområder kan bidrage til den udgangen af 2007. planlægning af områderne er bragt på bedre kvalitet af byområdet i de indre plads. dele af regionen. Samtidig kan det bi- Planstrategierne kan herefter udgøre drage til, at store samfundsmæssige in- grundlaget for kommunale indspil i en Større offentlige institutioner mv. vesteringer i infrastruktur og bygninger proces, som kan føre til, at miljøministe- Større offentlige institutioner mv. omfat- genbruges, og at der spares på arealud- ren i et nyt landsplandirektiv i 2008 ter en række forskellige offentlige og læg til byformål i det åbne land. fastlægger nye overordnede retnings- halvoffentlige institutioner, herunder linjer for omdannelsen. Landsplandirek- internationale institutioner, statslige Planlægning for fornyelse og omdannel- tivet kan herefter være grundlag for de virksomheder, regionale og fælleskom- se af de ældre erhvervsområder bør der- nye kommuneplaner, som kommuner- munale virksomheder (bl.a. sygehuse), for være et centralt tema for den kom- ne skal vedtage inden udgangen af koncessionerede virksomheder og ud- munale planlægning i de kommende år. 2009. dannelsesinstitutioner, herunder universiteter, læreanstalter og forsknings- HUR og de statslige myndigheder er Opfordringen i Landsplandirektiv 2006 centre. Der kan endvidere nævnes stats - samtidig enige om, at der for denne del vil blive ledsaget af en redegørelse for lige/regio nale administrationsselska- af den kommunale planlægning bør ud- aktuelle udviklingstendenser i hoved- ber, større offentlige fritids- og sports- arbejdes nye overordnede retningslin- stadsområdet og regionale behov, så- centre (multihaller) samt museer og jer, som supplerer bestemmelserne i ledes at kommunerne som led i arbej- kulturinstitutioner. Regionplan 2005. De nye retningslinjer det med planstrategien kan vurdere skal imødekomme de kommunale øn- erhvervsområderne i en regional sam- Ved lokaliseringen af store offentlige sker om mere fleksible rammer, såle- menhæng. institutioner mv. skal der generelt tages des at kommunerne får mulighed for hensyn til institutionens brugergrupper, at sikre holdbare og langsigtede løs- Landsplandirektivet vil endvidere angi- dens opland, til hvad og hvor tit institu- ninger på områdernes udvikling. ve nærmere forudsætninger og kriteri- tionen bruges, til behovet for nærhed er, som bør indgå i kommunernes arbej- til andre funktioner samt til eventuelle Med kommunalreformen nedlægges de med planstrategierne. miljømæssige gener for såvel instituti- HUR ved udgangen af 2006. Den ny onen som for dens omgivelser. planlov bestemmer, at miljøministeren Kommunerne i de indre dele af hoved- fremover i et landsplandirektiv for ho- stadsområdet er ikke berørt af kommu- Større offentlige institutioner, som kan vedstadsområdets planlægning skal nesammenlægninger. Der vil derfor for- give anledning til miljømæssige gener, konkretisere de overordnede principper mentlig være kommuner, som vil påbe- skal lokaliseres i overensstemmelse for byudvikling, rekreative hensyn og lo- gynde arbejdet med deres planstrategi med retningslinjerne for lokalisering af kalisering af byfunktioner, som er fast- i 2006. virksomheder med særlige beliggen- lagt i loven. Landsplandirektivet fast- hedskrav. lægges første gang i 2006 med virk- Udgangspunktet for kommunernes ning fra 1. januar 2007 og kan herefter planovervejelser om erhvervsområder- Omdannelse af fornyes, når der er behov herfor. nes fremtid bør være erhvervslivets nye ældre erhvervsområder behov foranlediget af den erhvervs- HUR og de statslige myndigheder er Miljøministeriet har oplyst, at miljømi- mæs sige omstrukturering og globalise- enige om, at der skal skabes de bedst nisteren i forbindelse med det lands- ringen og regionens behov for at sikre mulige udviklings- og omdannelsesmu- plandirektiv, som fastlægges i 2006, vil optimale lokaliseringsmuligheder for ligheder for de ældre erhvervsområder. opfordre de kommuner i Fingerbyen, en bred vifte af erhverv, som er nødven- Det skal ske til gavn for det samlede som ønsker ændrede retningslinjer for dige for regionens fortsatte konkurren- hovedstadsområde og bidrage positivt omdannelsen af deres erhvervsområ- ceevne og udvikling. til at videreudvikle fingerbystrukturen der, til at behandle temaet i de kommu- og stationsnærhedsprincippet. En vel-

78 Regionplan 2005 2.2 Erhverv Redegørelse

Nøgleord er tilgængelighed i forhold til præsenteres den såkaldte A-Z model til steriet kommunerne til at drøfte fælles kollektiv trafik og vejtrafik og udvikling at sikre den rette virksomhed på rette problemstillinger og deres planstrategi af bykvalitet. I den sammenhæng skal sted. Resultaterne fra dialogprojektet med nabokommunerne eller kommu- særligt fremhæves behovet for at sikre mellem de otte vestegnskommu ner, ner med tilsvarende problemstillinger • gode, stationsnære lokali se rings mu- HUR og statslige myndigheder om ”Re- og til om muligt at tilstræbe en tids- lig heder af høj bymæssig kvalitet til vitalisering af Hovedstadens Vestegn” mæssig koordinering. intensive kontor- og serviceerhverv kan ligeledes være en nyttig inspirati- samt regionale funktioner, onskilde, jf. redegørelsens særlige af- Tilsvarende vil der være kommuner, hvor • gode motorvejsnære lokaliserings- snit herom. det vil være mere hensigtsmæssigt at muligheder til distributions- og tran- behandle temaet om omdannelse af er- s porterhverv, Kommunerne bør som led i de planlæg- hvervsområder på et senere tidspunkt. • tilstrækkelige lokaliseringsmulighe- ningsmæssige overvejelser oversigtligt Miljøministeriet har oplyst, at der efter der til virksomheder med særlige be- redegøre for forudsætninger for og kon- behov vil blive udarbejdet landsplan- liggenhedskrav, sekvenser af forslagene til ændret an- direktiver med ajourførte overordnede • områder, som kan fungere som ruge- vendelse og ændret intensitet, herun- retningslinjer. Disse kommuner vil der- kasser eller kuvøser for nye virksom- der for eksisterende erhverv, trafik, in- for få mulighed for at indgå i drøftelser heder og nye erhvervstyper med de frastruktur, naboområder mv. Desuden om udformning af fremtidige retnings- særlige kvaliteter, som det forudsæt- bør kommunerne give en vurdering af linjer for omdannelse af ældre erhvervs- ter i form af bl.a. lettilgængelige, bil- omdannelsesmulighederne på længere områder, når det findes mest hensigts- lige lokaler, sigt. mæssigt. • fortsatte lokaliseringsmuligheder for traditionelle håndværksvirksomheder Miljøministeriet har endelig oplyst, at Bymæssige nær de store bolig- og erhvervskon- ministeriet vil sammenstille og vurdere rammer for videnserhverv centrationer i de tætte bydele, samt de kommunale planstrategier og ind- HUR har undersøgt videnserhvervenes • de eksisterende erhvervsvirksomhe- spil som grundlag for videre drøftelser krav til bymæssige rammer. ders fortsatte udviklingsmuligheder. med kommunerne om udformning af fremtidige overordnede retningslinjer Generelt er virksomhederne i videns- Som led i planovervejelserne bør imid- for omdannelse af ældre erhvervsom- erhvervene meget opmærksomme på, lertid også inddrages andre hensyn end råder. Disse drøftelser vil finde sted in- at der skal være nem adgang til virksom- de snævert erhvervsmæssige. Det gæl- den udsendelsen af forslag til lands- heden. Medarbejdernes tilfredshed er der især regionens aktuelle og langsig- plandirektiv primo 2008. en afgørende konkurrenceparameter. I tede behov for centralt beliggende bo- den forbindelse vil virksomhederne i ligområder samt behov for arealer til Miljøministeriet er imidlertid indstillet fremtiden have større fokus på place- offentlige formål og rekreativ anvendel- på dialog om kommunernes planbehov, ring i forhold til kollektiv transport, idet se. For mange kommuner i håndfladen når det er aktuelt. Kommuner, som ikke det giver medarbejderne en mulighed og i de indre dele af byfingrene udgør er berørte af kommunesammenlæg- for valg af transportform og virksomhe- omdannelsesmodne erhvervsområder ninger, kan som nævnt have behov for den adgang til kvalificeret arbejdskraft den eneste mulighed for at tilgodese allerede i 2006 at gå i gang med deres inden for et stort regionalt opland. disse behov. Det er særligt en overord- planstrategi. De kan derfor på et tidlige- net interesse, at boligrummeligheden re tidspunkt have behov for stillingta- Adspurgte virksomheder peger på re- øges på centralt beliggende områder, gen til ændrede overordnede retnings- kruttering af højtuddannet arbejdskraft som rummer gode muligheder for at linjer, der følger op på planstrategien. internationalt som afgørende for deres blive integreret i byområdet. Da erhvervsområdernes fremtid har be- viden og kompetence. Det internatio- tydning på tværs af kommunegræn- nale aspekt er ligeledes meget frem- Kommunerne anbefales at søge inspi- serne, vil det være hensigtsmæssigt, at trædende i forhold til samarbejdspart- ration i Miljøministeriets ”Håndbog om dialogen omfatter flere kommuner. For nere og kunder. En effektiv international Miljø og Planlægning”, hvor der i afsnit 4 at fremme processen opfordrer mini- adgang til netværk, partnere, arbejds-

Regionplan 2005 79 2.2 Erhverv Redegørelse

kraft osv. er en central parameter i regi- cesoptimering via automatisering og bange for klager over støj og tung tra- onernes konkurrence om vidensvirk - reorganisering af produktionen samt fik. s om heder. markeds- og produktudvikling. Virksom- hederne opretholder deres konkurren- Hvad angår behovet for kvalitetsmæs- Vidensvirksomhederne stiller krav om ceevne ved at satse på høj produktivi- sige forbedringer i erhvervsområderne, fleksible bygninger. Det gælder først tet, kvalitet, specialisering og fleksibel peger en stor del af virksomhederne på og fremmest medico- og elektronik- ordreproduktion frem for masseproduk- behov for forbedringer af den kollektive sektoren. Deres bygninger og grunde tion og priskonkurrence. Samtidig vok- trafik. Flere bymæssige funktioner og skal kunne rumme mange forskellige ser antallet af forsknings- og udviklings- en bedre integration med den øvrige by funktioner lige fra produktion og lager medarbejdere især hos de større virker imidlertid ikke noget, der efterspør- til forskning og udvikling. Det er af af- somheder. ges. Der lægges vægt på praktiske gørende betydning, at forsknings- og aspekter som bygningens funktionali- udviklingsafdelingerne ligger i direkte Selv om produktionsvirksomhederne tet og på infrastruktur i bred forstand, tilknytning til produktionsfaciliteterne. svinder i antal, bør de ikke afskrives som mens ”herlighedsværdier” prioriteres erhverv i Hovedstadsregionen. En un- lavt. Produktionsvirksomheder adskiller En del vidensvirksomheder placeret i dersøgelse, HUR gennemførte i 2003, sig dermed på en række centrale punk- traditionelle erhvervs- og industriområ- viste, at knap ¾ af virksomhederne meter fra videns- og kontorerhverv, hvor der vil i fremtiden efterspørge andre ner, at de er mere konkurrencedygtige ”herlighedsfaktorerne” og kvaliteten af kvaliteter end blot funktionalitet og i dag end for 10 år siden. Samtidig øn- de bymæssige rammer spiller en væ- fleksibilitet. De ønsker i højere grad at sker mange at blive i lokalområdet. sentlig større rolle. blive en del af bymiljøet. Det gælder specielt virksomheder, hvor salgs- og De konkurrencedygtige produktions- I forbindelse med overvejelser om om- serviceaktiviteter udgør en stor del af virksomheder har udvidet deres arealer dannelse af nogle af regionens erhvervs- indtægtsgrundlaget. Vidensvirksom- både til produktion og til andre funkti- områder til blandet produktion og kon- heder, hvor produktionsaktiviteterne oner inden for de seneste 10 år. tor er det derfor nødvendigt at have øje udgør en stor del af indtægtsgrundla- for lokaliseringsfaktorernes forskellige get, har derimod ikke ønsker om nye Virksomhedernes miljøbelastning er betydning for henholdsvis kontorer- funktioner og en bedre integration overordnet set blevet reduceret i den hverv og produktionsvirksomheder. med den øvrige by, jf. næste afsnit. forløbne 10-årsperiode med en enkelt undtagelse: Tung trafik til og fra virk- I tilrettelæggelsen af omdannelsespro- Hensyn til konkurrencedygtige pro- somheden. Selv om den reducerede cessen skal der tages vidtgående hen- duktionserhverv ved byomdannelse mil jøbelastning trækker i retning af i syn til de mange konkurrencedygtige Produktionsvirksomhederne i Hoved- højere grad at kunne lokalisere produk- produktionsvirksomheder i regionens stadsregionen er generelt på retur. I tionserhverv og kontorerhverv sam- industri- og håndværksområder, såle- perioden 1993-2001 reduceredes an- men, trækker udviklingen på trafikom- des at deres vilkår for at drive virksom- tallet af virksomheder med ca. 15 %. rådet i den modsatte retning. hed ikke forringes som følge af bestræ- belserne for at tiltrække kontorerhverv. Det betyder dog ikke, at produktions- Direkte adspurgt om, hvorvidt det ville virksomhederne forsvinder. Dels har der skabe problemer for virksomhederne, Kendskab til placeringen af de eksiste- været både til- og fragang af virksom- hvis de nuværende erhvervsområder rende, konkurrencedygtige produk ti- heder, og dels ekspanderer mange af blev delvist omdannet til kontorerhverv ons virksomheder vil gøre det muligt de tilbageværende virksomheder, og eller boliger, er virksomhederne ikke at tilrettelægge en eventuel omdan- der gennemføres en bred vifte af tiltag overraskende relativt negative. En fjernelse således, at produktionsvirksom- for at opretholde konkurrencedygtighe- dedel mener, at rene kontorvirksomhe- hederne ikke pålægges skærpede krav den. De tilbageværende virksomheder der i området vil skabe problemer, mens til deres miljøbelastning, specielt støj har øget antallet af ansatte pr. virksom- halvdelen mener, at boliger i området og tung trafik. Ved at gennemføre en hed med 10 %. Der satses især på pro- vil være problematisk. Man er primært intern zonering kan potentielle interes-

80 Regionplan 2005 2.2 Erhverv Redegørelse

sekonflikter minimeres. Endvidere skal der tages hensyn til evt. ønsker om ekspansion.

Der vil sandsynligvis være tilfælde, hvor en delvis omdannelse til kontorerhverv vil være uforenelig med en fastholdelse af eksisterende konkurrencedygtige produktionsvirksomheder. I sådanne til- fælde bør man i lyset af den generelt rigelige rummelighed til kontorerhverv fastholde erhvervsområdets status som industriområde.

Revitalisering af Vestegnens erhvervsområder I en række erhvervsområder, bl.a. i Ho- vedstadens Vestegn, er der sket en glidende kontorisering og omdannelse til handel og service bl.a. som følge af pro- duktionsvirksomheders aktivitetsglid- ning. Herudover er der en række er- hvervsområder, hvor det har vist sig vanskeligt at tiltrække nye virksomheder til erstatning for dem, der lukker. På denne baggrund har HUR i samarbejde med Miljøministeriet og kommunerne på Vestegnen undersøgt mulighederne for at fortætte og forny de eksisterende erhvervsområder.

Omdannelsesmulighederne er under- søgt i konkrete erhvervsområder karakteriseret ved forskellige grader af omdannelse og sammensætning af virk- I forhold til Regionplan 2005 har sam- by langs Ring 3 med mulighed for for- somhedstyper og forskellige kollektive arbejdet om Vestegnens erhvervsom- længelse mod nord og syd. En stadig befordringsmuligheder. råder givet inspiration til tankerne om større del af pendlingen går på tværs omdannelsesområder langs Ring 3 kor- mellem byfingrene. En sådan forbindel- Hensigten med undersøgelserne er at ridoren, således som det fremgår af se vil styrke mulighederne for at kom- vise eksempler på, hvorledes en given næste afsnit. me på tværs i regionen mellem byomdannelse kan finde sted, så resulta- fingrene. Den vil bl.a. forbinde statio- tet dækker virksomhedernes behov og Omdannelse af erhvervsområderne nerne i Glostrup, Herlev, Buddinge og samtidig er af høj bymæssig kvalitet. i Ring 3 korridoren Lyngby. Det er intentionen, at eksemplerne kan HUR har i Trafikplan 2003 anbefalet, at tjene som inspirationskilde for det vi- der anlægges en ny højklasset kollektiv Der er gennemført en række forarbej- dere arbejde i kommunerne. forbindelse mellem Glostrup og Lyng- der til projekterne. Forarbejderne viser

Regionplan 2005 81 2.2 Erhverv Redegørelse

bl.a., at der er behov for at styrke pas- mål i de dele af erhvervsområderne, Kommunerne skal sandsynliggøre, at sagergrundlaget med henblik på pro- som forudsættes at blive stationsnære, der i forbindelse med en planlagt inten- jektets samfunds- og driftsøkonomiske skal derfor ledsages af en ekstensive- sivering skabes et forbedret passager- bæredygtighed. ring af udnyttelse til erhvervsformål i grundlag for en kommende letbane. andre dele af erhvervsområdet. Når be- Langs Ring 3 ligger en række erhvervs- slutning om etablering af ringbanen er Universitetsparken områder, som er modne for omdannel- truffet, kan der ske en yderligere inten- i Københavns Kommune se. Erhvervsområderne trænger til en sivering i de stationsnære områder. Bå- Universitetsparken omkring Nørre Allé, planlægningsmæssig afklaring, hvad de de umiddelbare og de langsigtede Panuminstituttet og Rigshospitalet ud- angår deres udviklingsmuligheder. Pro- muligheder for intensivering bør der- lægges som et særligt udviklingsområ- blemstillinger i relation hertil er drøftet for vurderes som led i planlægningen. de for hospital, undervisning og forsk- i et dialogprojekt mellem HUR, de 8 ning m.m. Området udbygges i disse år vestegnskommuner og statslige myn- Ved zonering kan der i de pågældende bl.a. som center for forskning i biotek- digheder. Etableringen af en højklasset erhvervsområder fastlægges særlige nologi. baneforbindelse i Ring 3 og en samlet bestemmelser med henblik på at be- planlægning af områdernes omdannel- grænse fremtidig lokalisering af virk- DTU’s område i Lundtofte se vil kunne tilføre erhvervsområderne somhedstyper, der vil kunne skabe mil- DTU’s område i Lundtofte udlægges afgørende nye kvaliteter som grundlag jøkonflikter i forhold til lokaliseringen som et særligt byudviklingsområde. for en revitalisering og forbedring af af intensivt erhverv og boliger i de kom- bymiljøet. Områderne vil således med mende omdannelsesområder. Som følge af en planlagt modernise- en forbedring af den kollektive infra- ring af DTU og et ønske om at udvide struktur rumme betydelige potentialer Ved planlægningen bør der endvidere samarbejdet mellem DTU og det priva- for en mere intensiv anvendelse, her- tages hensyn til det regionale behov te erhvervsliv er der behov for at juste- under kontor- og serviceerhverv samt for, at der fortsat er muligheder for at re de planlægningsmæssige rammer, tæt boligbyggeri. lokalisere traditionelle håndværksvirk- således at der kan ske omdannelse af somheder nær de store bolig- og er- DTU’s område til også at rumme privat For den samlede udvikling i regionen er hvervskoncentrationer i de tætte byde- forskning og udvikling mv. det særlig vigtigt, at boligrummelighe- le, samt til behovet for områder, som den øges på centralt beliggende om- kan fungere som rugekasser eller kuvø- Et tættere samarbejde mellem den of- råder, som rummer gode muligheder ser for nye virksomheder og nye er- fentlige tekniske forskning og den pri- for at blive integreret i byområdet. For hvervstyper med de særlige kvaliteter, vate forskning og udvikling har en høj mange kommuner i håndfladen og de som det forudsætter. prioritet i den regionale erhvervsudvik- indre dele af byfingrene udgør omdan- lingsstrategi. nelsesmodne erhvervsområder den bed- Kommunerne bør som led i de planlæg- ste mulighed for at tilgodese disse be- ningsmæssige overvejelser oversigtligt Ændrede planlægningsmæssige ram- hov. redegøre for forudsætninger for og mer er en forudsætning for at kunne konsekvenser af forslagene til ændret udvikle DTU som selvejende institution For at udnytte retningslinjen om inten- anvendelse og ændret intensitet, her- og realisere den planlagte modernise- sivering til erhvervsformål skal kommu- under for eksisterende erhverv, trafik, ring og udvikling. nerne gennemføre en samlet planlæg- infrastruktur, naboområder mv. Des- ning for det pågældende erhvervsom- uden bør kommunerne give en vurde- DTU har som en teknisk forsknings- og rådes omdannelse og fornyelse. Før der ring af omdannelsesmulighederne på uddannelsesinstitution af national in- er truffet beslutning om etablering af længere sigt. teresse en særlig betydning i forhold til letbanen, bør planlægningen ikke bi- innovation og udvikling af samarbejdet drage til, at det samlede antal arbejds- mellem offentlig og privat forskning og pladser i de enkelte erhvervsområder udvikling. øges. En intensivering til erhvervsfor-

82 Regionplan 2005 2.2 Erhverv Redegørelse

DTU’s område er allerede intensivt ud- Virksomheder med Da områder, der egner sig til virksom- nyttet med op mod 10.000 studerende særlige beliggenhedskrav heder med særlige beliggenhedskrav, og ansatte. En udvidelse af anvendelsen Virksomheder med særlige beliggen- er en begrænset ressource, der er nød- af området til at omfatte private aktivi- hedskrav omfatter virksomheder, vendig for at opfylde et samfundsmæs- teter med tætte forskningsmæssige re- • hvor der af hensyn til forebyggelse af sigt behov, bør de områder, der er ud- lationer vil være i tråd med den hidti- forureningsgener må stilles betydeli- lagt i regionplanen, så vidt mulig forbe- dige arealanvendelse. ge afstandskrav eller andre særlige holdes til virksomheder af denne type. beliggenhedskrav, Lokalisering af • der skal placeres i betydelig afstand Det drejer sig om følgende områder: erhverv med tung trafik fra forureningsfølsom anvendelse på • Nordhavnen, Refshaleøen, Amager- Lager- og produktionsvirksomheder, grund af støj, støv, lugt og anden værket/Amager Forbrænding og Prø- som kun udnytter arealerne ekstensivt, form for luftforurening, vestenen i Københavns Kommune og som har megen tung godstransport • der skal placeres i nærhed af vandre- • Rørtang i Helsingør Kommune til og fra virksomheden, bør lokaliseres cipient på grund af større udledning • Vassingerød og Vassingerød Nord i i erhvervsområder, som er højklasset af spildevand, Allerød Kommune vejbetjent med direkte til- og frakørsel • der skal placeres under hensyntagen • Nordhøj i Køge Kommune til motorvej. Herudover fordrer disse til grundvandsressourcer og sårbare • Gadstrup Erhvervspark i Ramsø virksomheder en vis afstand til miljø- vandrecipienter på grund af risiko for Kommune følsomme funktioner som f.eks. boliger. forurening ved nedsivning eller util- • Bjæverskov Vest i Skovbo Kommune sigtede udslip, • Avedøre Holme i Hvidovre Kommune Zonering • der er særligt vandforbrugende. • Hedehusene Vest i Høje-Taastrup Er et erhvervsområde beliggende i nær- Kommune heden af miljøfølsom arealanvendelse Virksomheder med særlige beliggen- som f.eks. boliger, kan en differentieret hedskrav omfatter således virksomhe- De i Regionplan 2005 nyudlagte er- anvendelse af erhvervsområdet forhin- der, der må forventes at kunne påvirke hvervsarealer i Bjæverskov Vest (i alt dre miljøkonflikter. De aktiviteter, som de nære omgivelser i særlig grad med ca. 38 ha) er udelukkende reserveret til ikke giver anledning til miljøkonflikter, støj, luftforurening, spildevand, trafik, ri- lokalisering af virksomheder med sær- bør lokaliseres nærmest de miljøfølsom- siko for grundvandsforurening eller ri- lige beliggenhedskrav. me naboer, og de virksomheder, der be- siko for større uheld med farlige stoffer. laster, længst væk. En inddeling af om- Hensigten med retningslinjerne er at Visse virksomheder med særlige belig- råderne i afstandszoner vil muliggøre, sikre, at denne type virksomheder loka- genhedskrav kan være omfattet af plan- at forureningen fra de mest belastende liseres, hvor de giver færrest miljøgener. lovens regler om vurdering af virknin- virksomheder kan blive dæmpet eller Yderligere er det hensigten, at virksom- ger på miljøet (VVM). fortyndet ved hjælp af en mellemlig- he der, der håndterer og opbevarer far- gende afstandszone med arealer for lige stoffer, ikke placeres for tæt på hin- Retningslinjekortene mindre belastende virksomheder som anden og for tæt på forureningsføl- På retningslinjekortene 2.2.1 og 2.2.2 er f.eks. kontorer. Zoneringen bør tage ud- somme arealer – eksempelvis boligom- der givet en oversigt over de arealer i gangspunkt i de virksomhedsklasser, råder, institutioner, rekreative områder Hovedstadsregionen, der i dag er dispo- der fremgår af Miljøstyrelsens Hånd- og andre arealer, hvor mange menne- neret til erhvervsformål, hhv. ”kontor- bog om Miljø og Planlægning. sker opholder sig. og serviceerhverv” og ”industri- og fremstillingserhverv”. De viste arealer Ved planlægningen af nye og eksiste- For større industriområder uden for de baserer sig dels på Arealundersøgelse rende erhvervsområder skal der tages stationsnære områder gælder det, at 2002, der på opgørelsestidspunktet stilling til hvilke typer (virksomheds- der generelt skal være mulighed for lo- (1/1-2002) har registreret, hvilke kommu- klasser) af erhvervsvirksomheder, der kalisering af virksomhedstyper, hvortil neplanrammeområder, der i gældende ønskes i området. der ikke stilles krav om mere end 300 m kommuneplaner er fastlagt til erhvervs- til forureningsfølsom arealanvendelse.

Regionplan 2005 83 2.2 Erhverv Redegørelse

formål, dels på nyudlægget til erhvervs- formål i Regionplan 2001 og endelig på nyudlægget i Regionplan 2005, som detaljeret fremgår af bilagets retningslinjetabel 1.1.3 og retningslinjekort 1.1.4. De viste erhvervsarealer kan i det omfang, de regionale retningslinjer mu- liggør det, ændre anvendelse til andet formål i den kommunale planlægning.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) • ”Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005”, Miljøministeriet, december 2002 (Det statslige Overblik) • ”Håndbog om Miljø og Planlægning”, Miljøministeriet, november 2004 • ”Ekstern støj i byomdannelsesområ- der”, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 2003 • ”Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer”, bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 (Risikobekendtgørelsen) • ”Bymæssige rammer for videnserhverv”, HUR/PLS-Rambøll, januar 2003 • ”Konkurrencedygtige produktionserhverv”, HUR/PLS-Rambøll, januar 2004 • ”Modeller for omdannelse af Vestegnens erhvervsområder.” Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn, november 2005

84 Regionplan 2005

2.3 Detailhandel Retningslinjer

Centrale byområder 2.3.1 HURs mål: Hovedstadsregionens 10 regionale centre (Københavns City, Ørestad City, Kgs. Lyng- Det er målet, at den regionale de- by, Høje Taastrup, Hundige, Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge) tailhandelsstruktur fastholdes. Re- fastlægges som centrale byområder. gionplanen skal medvirke til at sikre, at der er et varieret butiksudbud 2.3.2 i de mindre og mellemstore byer 55 øvrige centre med regional betydning fastlægges som centrale byområder. samt i de enkelte bydele i de større byer. Rammer for detailhandel 2.3.3 Butikkerne bør placeres i den cen- I de centrale byområder fastsættes rammen for nybyggeri og omdannelse til bu- trale del af en by eller bydel, hvor tiksformål i kommuneplanen. (De centrale byområder fremgår af bilagets retnings- der er god tilgængelighed især for linjetabel 2.3.2, hvor de er markeret med ”Fri” ramme). borgere uden bil, samt placeres, så afstanden til indkøbsmuligheder 2.3.4 begrænses. De øvrige centre, der er omfattet af den regionale detailhandelsstruktur, tildeles en specifik ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. (Centrene og deres Regionplanen skal sammen med rammer fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2) kommuneplanerne sikre en bære- dygtig detailhandelsstruktur. 2.3.5 Der kan etableres et nyt lokalcenter ved metrostationen Vestamager på 6.000 m2 bruttoetageareal. Der kan etableres et nyt lokalcenter ved metrostationen Øre- sundsvej på 5.000 m2 bruttoetageareal.

2.3.6 Rammer for nybyggeri og omdannelse indbefatter de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

Butiksstørrelser 2.3.7 I Hovedstadsregionen fastsættes den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker til 3.000 m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker til 1.500 m2 bruttoetageareal, jf. dog retningslinjerne 2.3.8 og 2.3.12.

En eksisterende dagligvarebutik på 3.850 m² bruttoetageareal i Jyllingecentret i Gundsø Kommune og den eksisterende IKEA på 37.260 m² bruttoetageareal i aflastningscentret i Høje-Taastrup Kommune kan ombygges under forudsætning af, at forretningernes bruttoetageareal ikke øges.

2.3.8 Ud over bestemmelserne i retningslinje 2.3.7, kan der i Københavns Kommune gæl- dende fra juli 2004 i alt etableres 5 nye udvalgsvarebutikker i City, hver med op til 2.000 m2 bruttoetageareal. I Ørestad City kan der ud over bestemmelserne i retningslinje 2.3.7 i alt etableres et stormagasin på 25.000 m2 bruttoetageareal samt 10 udvalgsvarebutikker, hver med op til 2.000 m2 bruttoetageareal.

86 Regionplan 2005 2.3 Detailhandel Retningslinjer

Centerafgrænsning 2.3.9 De eksisterende centerafgrænsninger i Regionplan 2001 samt i tillæg nr. 13 til Kom- muneplan 1997 for Københavns Kommune, tillæg nr. 8 til Regionplan 1997 for Kø- benhavns Amt, tillæg nr. 4 til Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt samt tillæg nr. 5 til Regionplan 1997 for Roskilde Amt videreføres som udgangspunkt for den konkrete afgrænsning af centerarealer til butiksformål i kommuneplanerne.

2.3.10 Centerarealer til butiksformål afgrænses konkret i kommuneplanen efter følgende principper: • Centrets afgrænsning skal ligge inden for byområdet, og udvidelse af centerarealet skal ske i sammenhæng med det eksisterende center. • Udvidelse af centerarealet skal modsvare centrets funktion, opland og vækst- ramme og må ikke forrykke regionens overordnede centerstruktur.

Aflastningscentre 2.3.11 Regionens eksisterende aflastningscentre i Gentofte og Høje-Taastrup Kommuner og Prøvestenscentret i Helsingør Kommune fastholdes med eksisterende rammer, afgrænsning og anvendelse. (Rammerne fremgår af bilagets retningslinjetabel 2.3.2).

Butikker over 1.500 m2, der alene forhandler særligt pladskrævende varer 2.3.12 I Københavns Kommune kan der gældende fra juli 2004 i alt planlægges for 7 nye butikker på op til 5.000 m2 bruttoetageareal og 3 nye butikker på op til 3.000 m² bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper.

I hver af de øvrige 8 kommuner, der indeholder regionale centre, kan der gældende fra juli 2004 planlægges for 1 ny butik til særligt pladskrævende varegrupper på indtil 5.000 m2 bruttoetageareal.

I hver af de kommuner, der ikke indeholder regionale centre, kan der gældende fra juli 2004 planlægges for 1 ny butik til særligt pladskrævende varegrupper på indtil 3000 m2 bruttoetageareal.

Kommunerne kan i detailhandelsplanlægningen planlægge for flere lokaliseringsmuligheder, så længe det fremgår af kommuneplanen, at der kun kan lokalplan- lægges for 1 ny butik (i Københavns Kommune dog for i alt 10 nye butikker).

2.3.13 Butikker over 1.500 m2 bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale byområ der, i aflastningsområder eller i særligt udpegede er- hvervsområder, der ligger hen sigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik, således at de kan betjene et regionalt opland.

Regionplan 2005 87

2.3 Detailhandel Redegørelse

Lovgrundlag for nybyggeri og omdannelse til butiks- råde (Fingerbyen) og er på under 25.000 Regionplanen skal på grundlag af en formål i kommuneplanen og lokalplan- indbyggere, ikke kan udlægges arealer samlet vurdering af udviklingen i Ho- lægningen. til butiksformål i et bydelscenter, der er vedstadsregionen indeholde retnings- beliggende uden for den centrale del linjer for den regionale detailhandels- I de øvrige centre, der er omfattet af den af Gilleleje By. struktur, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 5. regionale centerstruktur, fastlægger regionplanen en specifik ramme for ny- Ændringerne vedr. 3) og 5) er baseret på HUR skal endvidere fastsætte region- byggeri og omdannelse til butiksformål. kommunale ønsker og vurderinger af planretningslinjer om beliggenheden behovet for de pågældende centerudvi- af de centrale byområder i regionen og Rammer for udbygningen af delser. Det større Espergærdecenter har tilvejebringe regionplanretningslinjer detailhandelscentre været et ønske fra både amt og kommu- for beliggenheden af Byggerammerne for detailhandelscen- ne. Centerområdet ved Gl. Køge Lande- • aflastningscentre med over 3.000 m2 tre fremgår af retningslinjetabel 2.3.2. vej er ønsket af kommunen i forbindel- butiksareal uden for centrale byom- se med byomdannelse. råder, hvor der på grund af bevarings - Regionplan 2005 indeholder følgende værdier ikke er plads, ændringer i forhold til det tidligere gæl- Ændringen vedr. 4) er begrundet i lig- • andre centre over 3.000 m2 eksiste- dende tillæg til Regionplan 2001: ”De- hedsbehandling af kommuner med rende eller planlagt butiksareal samt tailhandel” (juli 2004): flere kommunecentre, jf. Græsted-Gil- om, hvor meget de kan vokse, 1. Centret ”v/ Gilleleje Brugs” i Græ- leleje Kommune, hvor både Græsted • dagligvarebutikker over 3.000 m2 sted-Gilleleje Kommune er udgået. og Gilleleje er udpeget. butiksareal og begrunde det plan- 2. Centret ”Asminderød” i Fredensborg- lægningsmæssigt, Humlebæk Kommune er udgået. Ændringen vedr. 6) er baseret på konkret • udvalgsvarebutikker over 1.500 m2 3. Centret ”Espergærde Centret” i Hel- ønske fra Gladsaxe Kommune i forbin- butiksareal og begrunde det plan- singør Kommune har fået øget ram- delse med udarbejdelsen af Kommune- lægningsmæssigt, men fra 3.000 m² til 5.000 m². plan 2005. • butikker over 1.500 m2 med særligt 4. Centret ”Humlebæk Center” i Fre- pladskrævende varer og begrunde densborg-Humlebæk Kommune Ændringen vedr. 7) er baseret på konkret det planlægningsmæssigt. har fået øget rammen til fri ramme. ønske fra Greve Kommune i høringspe- 5. Nyt center ”Gammel Køge Landevej” rioden. Indtil kommunerne har tilvejebragt be- i Hvidovre Kommune er medtaget stemmelser for hovedstruktur og ram- med ramme på 3.000 m². Butiksstørrelser mer for den samlede detailhandels- 6. Rammerne omfordeles mellem Bortset fra specifikt nævnte undtagel- struktur, kan der kun kommune- og lo- centrene ”Buddinge” og ”Høje Glad- ser fastsætter regionplanen de maksi- kalplanlægges for butikker i overens- saxe” i Gladsaxe Kommune, således male butiksstørrelser til 3.000 m2 brut- stemmelse med retningslinjerne i Re- at Buddinge får 4.000 m² og Glad- toetageareal for dagligvarebutikker og gionplan 2001. saxe får 7.000 m2. 1.500 m2 bruttoetageareal for udvalgs- 7. Rammerne omfordeles mellem varebutikker. Hvem gør hvad cen trene ”Greve Midtby” og ”Karls- Efter fastlæggelsen af de regionale ram- lunde” i Greve Kommune, således I retningslinje 2.3.8 er vedtagelsestids- mer for detailhandelen i Regionplan at Greve får 5.000 m² og Karlslunde punktet for det tidligere gældende 2005 skal kommunerne i kommu ne- får 4.000 m². regi onplantillæg om detailhandel (ju- og lokalplanlægningen udfylde disse li 2004) markeret som udgangspunkt rammer. Ændringerne vedr. 1) og 2) er begrundet for beregningen af det tilladte antal af i afgørelse fra Naturklagenævnet, der nye udvalgsvarebutikker i Københavns I de udpegede centrale byområder kan fastslår, at der i Gilleleje By, der er be- City, der er større end 1.500 m2. kommunerne selv fastlægge rammerne liggende uden for det samlede byom-

Regionplan 2005 89 2.3 Detailhandel Redegørelse

Store butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer I forbindelse med forhandlingerne med Miljøministeriet om betingelserne for ophævelsen af den statslige indsigelse mod regionplanforslaget blev det besluttet, at Københavns Kommune kan planlægge for 7 nye butikker op til 5.000 m² og 3 butikker op til 3.000 m². De øvrige kommuner med regionale centre kan planlægge for en ny butik op til 5.000 m², mens kommunerne uden regionale centre kan planlægge for en ny butik op til 3.000 m².

I retningslinje 2.3.12 er vedtagelsestids- punktet for det tidligere gældende re- gionplantillæg om detailhandel (juli 2004) markeret som udgangspunkt for beregningen af det tilladte antal af nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper, der er større end 1.500 m2.

For at give kommunerne de bedste for- udsætninger for en fleksibel planlæg- ning rummer retningslinjerne mulighed for at udpege flere lokaliseringsmuligheder i kommuneplanerne for store butikker til særligt pladskræven- de varegrupper, så længe det fremgår, at der kun må lokaliseres én sådan butik i kommunen (i Københavns Kommu- ne dog 10 butikker).

I øvrigt må butikker, der forhandler sær- ligt pladskrævende varer, ikke være over 1.500 m2 bruttoetageareal.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven)

90 Regionplan 2005 3. Sommerhusområder og kolonihaver

Foto: Polfoto 3 Sommerhusområder og kolonihaver

Sommerhusområder Kolonihaver 3.1 Sommerhusområder Retningslinjer

3.1.1 Der udlægges ikke nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder HURs mål: fastholdes som rekreative områder til ferieformål. at regionens sommerhusområder opretholdes som et attraktivt re- 3.1.2 kreativt tilbud, Sommerhusbebyggelse i landzone med mere en 5 feriehuse kan ændre status til sommerhusområde i forbindelse med næste revision af kommuneplanen. Enligt at sommerhusområdernes rekrea- beliggende sommerhuse i landzone skal som hovedregel opretholdes til ferieformål. tive funktion og indhold og offentlighedens adgang til kysten forbedres.

92 Regionplan 2005 Regionplan 2005 93 3.1 Sommerhusområder Redegørelse

Lovgrundlag evt. nye ferie- og fritidsanlæg i kyst- at sommerhusene i Hovedstadsregio- Regionplanen skal indeholde retnings- nærhedszonen. nen udlejes. Der kan være flere grunde linjer for arealudlæg til sommerhusom- hertil. Mange sommerhusejere i regio- råder, jf. Planloven § 6, stk. 3, nr. 1, samt Baggrund for retningslinjer nen har råd til ikke at udleje, andre bru- for beliggenheden af arealer til fritids- Det er en regional rekreativ interesse at ger ferieboligen intensivt og pendler på formål, jf. Planloven § 6, stk. 3, nr. 10. opretholde regionens sommerhusom- arbejde i byen hele sommerhalvåret, og råder for at medvirke til at opfylde øn- en del ferieboliger bruges lovligt eller Der må ikke udlægges sommerhusom- sket om en fritidsbolig til fridage og ulovligt til helårsbeboelse. råder i kystnærhedszonen, og eksiste- ferier. rende sommerhuse skal fastholdes til Planlægningsproblemer ferieformål, jf. Planloven § 5b, stk. 1, nr. 3. Regionplanens retningslinjer sigter mod En stor boligefterspørgsel kombineret at fastholde regionens sommerhuse med prisforskellen mellem ferie- og hel- Hvem gør hvad som ferieboliger og bevare sommerhus- årsboliger samt Planlovens regel om, at Planloven giver HUR som regionplan- områderne som rekreative områder til pensionister kan bo i sommerhuset he- myndighed hjemmel til at fastlægge glæde for både sommerhusbeboerne le året, har lagt et vældigt pres på regi- retningslinjer for arealudlæg til som- og regionens øvrige indbyggere. Det onens sommerhusområder. Ferieboli- merhusområder og til evt. overførsel gælder især områderne langs regio- ger, der bebos hele året, ændrer med til byzone med helårsbeboelse, men nens kyster og store søer. tiden karakter til villaer, og bosætnin- kun uden for 3 km kystnærhedszonen. gen i områderne resulterer i et stigende Regionens sommerhuse antal ønsker om, at sommerhusområ- Kommunerne administrerer benyttel- I Danmark ligger sommerhuse fortrins- der overføres til byzone for ad den vej sen af sommerhusområderne, herun- vis i særlige sommerhusområder, som at lovliggøre helårsbosætning og sam- der dispensationer til helårsbeboelse, ifølge Planloven ikke må bruges til an- tidig opnå en værdigevinst på husene. i henhold til Sommerhusloven (Lov om dre formål end ferieboliger. Man kan i sommerhuse og campering mv.). sommerhalvåret bo i sit sommerhus, Forud for sidste regionplanrevision til- hvorimod man kun må anvende ferie- lod Miljøministeren, at 28 overvejende Statslige krav huset til korte ophold fra oktober til mindre sommerhusområder i kystnær- Staten betragter kysterne som en nati- marts. Pensionister, som har ejet deres hedszonen i regionen ifølge et lands- onal rekreativ interesse. Planlovens kyst- sommerhus i over 8 år, har dog ret til plandirektiv kunne skifte status til hel- nærhedsbestemmelser sigter således bruge det til helårsbolig, hvis det op- årsbeboelse i byzone. Regionplan 2001 mod at beskytte kysten som en land- fylder bygningsreglementet. tillod, at yderligere 4 sommerhusområ- skabs- og naturressource, der kan være der inde i landet skiftede status til bo- til glæde for hele befolkningen. Des- Der findes i alt 37.000 sommerhuse i liger i byzone. uden er det et statsligt krav, at offent- Ho vedstadsregionen. Heraf anvendes lighedens adgang til at færdes langs omkring 5.000 lovligt til helårsboliger Der er også til denne regionplanrevisi- kysten skal forbedres. af pensionister med ret til beboelse. on modtaget ønsker om, at sommer- Sommerhusområderne ligger fortrins- hus om råder ændrer status til helårsbe- I kystnærhedszonen giver Planloven kun vis langs med kysterne; størstedelen boelse. Hvor sommerhusområder ligger begrænset mulighed for nybyggeri og langs Nordkysten og resten fortrinsvis sammen med kommunens hovedby, anlæg, som ikke er afhængig af at ligge ved Roskilde Fjord, Isefjord og på Stevns, kan en overførsel til helårsboliger være ved kysten. Planloven tillader ikke, at mens der inde i landet kun findes en- motiveret. Men i kystnærhedszonen der udlægges nye sommerhusområder kelte mindre sommerhusområder el- giver Planloven ikke mulighed herfor. langs kysterne, og foreskriver, at eksiste- ler sommerhusbebyggelser i landzone. rende områder skal fastholdes til ferie- Uddybning af retningslinjerne formål. Desuden er det et krav, at regi- Regionens sommerhuse tiltrækker ikke Regionplanens retningslinjer om som- onplanmyndigheden udarbejder en mange turister. I modsætning til resten merhuse har til hensigt at opretholde samlet turistpolitik, der kan begrunde af landet er det nemlig ikke almindeligt, sommerhusene som en rekreativ værdi

94 Regionplan 2005 3.1 Sommerhusområder Redegørelse

for regionens befolkning og sikre, at sommerhusområderne ikke skifter karakter til byområder og derved også bryder med regionens bymæssige hovedstruktur.

Af hensyn til den rekreative værdi, som- merhusområderne allerede har og yderligere kan få for regionens borgere i al- mindelighed, sigter regionplanens retningslinjer om stier mod at forbedre forbindelsen fra baglandet og ud til kysten og langs med kysten.

Sommerhuse i landzone har givet en del administrativt besvær i kommunerne. I Regionplan 2005 foreslås det, at samlede områder med mere end 5 ferieboliger i landzone kan skifte status til sommerhusområder ved udarbejdelse af lokalplan. På denne måde kan administrationen af disse områder lige- stilles med regionens øvrige sommer- husområder, herunder blandt andet med hensyn til reglerne om pensioni- sters ret til helårsbosætning.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) • Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering mv., lovbekendtgørelse nr. 920 af 29. marts 1989 (Sommerhusloven)

Regionplan 2005 95 3.2 Kolonihaver Retningslinjer

Kolonihaver generelt 3.2.1 HURs mål: Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Kommuner- at fastholde og forøge antallet af ne skal gennem kommune- og lokalplanlægningen sikre udlagt bynære arealer til kolonihaver, som gør det attraktivt kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggel- at bo i byen, og fastholde dem som sesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. haver, der bidrager til grønne træk i og uden for byen, 3.2.2 Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grøn- at der kan etableres ny kolonihaver ne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Eksi- til så overkommelig pris som muligt, sterende havekolonier bør inddrages tilsvarende i kommuneplanernes grønne struktur. at bevare kolonihaverne som et fri- sted i eller tæt på byen med tilbud Overnatningshaver om sundhed og livsglæde, 3.2.3 Kommuner i område A kan i forbindelse med byomdannelse sikre arealer til over- at holde liv i en dansk tradition natningshaver til eget behov. med socialt indhold og mulighed for at blande danske og nydanske. 3.2.4 Kommuner i område B udpeger et antal ha til nye overnatningshaver som vist i tabellen. Arealer, som kommunerne allerede har planlagt, men ikke etableret til Antal ha til nye overnatningshaver, overnatningshaver, kan medregnes. som kommuner i område B udpeger inden for 4 km fra stationer i Finger- 3.2.5 byen Kommuner i område C skal planlægge for et antal overnatningshaver svarende til bebyggelsesforholdene. Allerød 6 ha Farum 3 ha 3.2.6 Fredensborg-Humlebæk 4 ha Arealer til overnatningshaver i område B kan udlægges i byområdet og i landom- Frederikssund 3 ha rådet. Eventuel landzonestatus skal opretholdes. Arealerne skal ligge i cykelafstand, Greve 5 ha højst 4 km fra en station i Fingerbyen og med god adgang for cyklister. Der kan Gundsø 2 ha ikke udlægges areal til flere overnatningshaver i de ”gamle” grønne kiler og ringe Helsingør 4 ha ud over allerede kommuneplanlagte arealer. Hillerød 8 ha Høje-Taastrup 16 ha 3.2.7 Hørsholm 4 ha Kommunerne skal ved lokalplan sikre, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større Jægerspris 3 ha end 400 m2, samt at de ikke anvendes til helårsbosætning. Karlebo 3 ha Køge 9 ha Ledøje-Smørum 3 ha Roskilde 18 ha Slangerup 3 ha Solrød 6 ha Stenløse 1 ha Ølstykke 7 ha

I alt 108 ha

96 Regionplan 2005 Regionplan 2005 97 3.2 Kolonihaver Redegørelse

Lovgrundlag ret eller opkøbe jord til nye kolonihaver, Kolonihaver pr. 100 etageboliger Regionplanlægningen i Hovedstads re- erstatningsjord til haver, der nedlæg- København 2,4 gi onen skal udføres på grundlag af en ges, samt eksisterende haver, der trues Frederiksberg 0,5 Københavns Amt 11,9 vurdering af udviklingen i området af nedlæggelse. Fødevareministeriets Frederiksborg Amt 6,3 som helhed, og HUR skal fastsætte ret- praksis er at byggemodne jorden og Roskilde Amt 7,2 ningslinjer for antallet af kolonihaver overdrage udlejning og drift til Koloni- og deres placering, jf. Planlovens § 6, haveforbundet, der sikrer, at alle regi- Dækningsgraden i hhv. amter og cen- stk.4, nr. 3. onens borgere kan komme i betragt- tralkommuner viser, at behovet for ko- ning som lejere. lonihaver til indbyggerne i København Regionplanen for Hovedstadsregionen og Frederiksberg Kommuner delvist skal indeholde retningslinjer for udlæg Baggrund for retningslinjer dækkes i regionens tre amter, som har af arealer til kolonihaver, der mht. an- Retningslinjer om kolonihaver er et nyt dækningsgrader på eller over gennem- tal og pla cering svarer til bebyggelses- regionplanemne. Folketinget vedtog i snittet. forholdene, og som sikrer, at der er er- juni 2001 en lov om kolonihaver, som statningsarealer til kolonihaver, der har til formål at forbedre muligheder- De fleste af regionens eksisterende ko- nedlægges, jf. Planloven § 6d, stk. 1. ne for at beholde kolonihaver som et lonihaver ligger godt placeret centralt fritidstilbud til befolkningen i byerne. i regionen i kommuner, der har mange Hvem gør hvad Loven medførte blandt andet, at man- etageboliger. Men det er samtidig kom- Det er traditionelt en kommunal opga- ge af landets kolonihaver frivilligt blev muner, hvor der er et stort pres for at ve at planlægge arealer til kolonihaver, gjort varige, dvs. permanente. Loven de- anvende kolonihavearealer til andre og men på grund af Hovedstadsregionens finerer kolonihaver som alle havekolo- mere intensive byformål, og hvor et sammenhængende bystruktur er HUR nier, hvor der er tilladelse til at opføre stort antal haver ikke blev gjort varige som regionplanmyndighed pålagt at hus eller redskabsskur, og opdeler ko- og derfor kan nedlægges. foretage en samlet regional planlæg- lonihaver i overnatningshaver og dag- ning for udlæg af kolonihaver. haver (nyttehaver o.l.). Kolonihaveloven gør op med tidligere tiders syn på kolonihaver som en mid- Kommunerne kan derefter udlægge og En samtidig ændring af Planloven på- lertidig arealanvendelse i byen. Alle realisere nye kolonihaveområder kon- lagde HUR ansvaret for at planlægge kolonihaver, der oprettes efter lovens kret gennem kommune- og lokalplan- et antal kolonihaver med en placering, ikrafttræden, bliver varige, uanset om lægning samt landzoneadministration. der svarer til behovet og bebyggelses- de ligger i by- eller landzone. Mange Kommunerne administrerer tillige ko- forholdene i Hovedstadsregionen. I re- eksisterende haver blev permanente lonihaveloven, herunder nedlæggelse sten af landet er det en ren kommunal ved lovens ikrafttræden. Varige haver, af kolonihaver. opgave at planlægge for et tilstrække- som de kaldes i loven, kan ikke nedlæg- ligt antal haver. ges, med mindre samfundsmæssige Grundejere, der nedlægger varige kolo- hensyn gør det nødvendigt. Grundeje- nihaver, dvs. haver med permanent sta- Regionens kolonihaver – ren skal i givet fald stille erstatnings- tus, skal fremover stille et erstatnings- status år 2000 areal til rådighed til nye haver. Loven areal til rådighed for kolonisterne til Halvdelen af Danmarks 60.000 kolo- betød, at 67 haveforeninger i Hoved- etablering af nye haver. nihaver ligger i Hovedstadsregionen stadsregionen ikke ønskede at blive fordelt på 42 af regionens kommuner. permanente, og at 4.330 af regionens Det er ret udbredt, at kommuner ejer 70 % af regionens 32.000 kolonihaver haver derfor kan nedlægges. kolonihavejord og udlejer den til have- er overnatningshaver, de resterende foreningerne, og ofte er haverne for- 30 % er nyttehaver. I regionen som hel- Planlægningsopgaven beholdt kommunens egne borgere. hed svarer det til, at der findes 6 haver Planloven fastlægger ikke præcist, hvad pr. 100 etageboliger, hvoraf 4 er over- der menes med kravet om, at antal og Ifølge Jordkøbsloven har Fødevaremini- natningshaver. placering af nye kolonihaver er i over- steriet hjemmel til at tinglyse forkøbs- ensstemmelse med ”bebyggelsesfor-

98 Regionplan 2005 3.2 Kolonihaver Redegørelse

holdene”. Men det fremgår af lovforar- standen til regionens etageboliger er bejdet, at der primært tænkes på at til- så stor, at de ikke er egnede til at dæk- godese behovet i større kommuner med ke behovet for haver til kommunerne i etageboliger. I planperioden vurderes område A. Kommunerne uden for Fin- det samlede behov for nye kolonihaver gerbyen vurderes dog at kunne finde i regionen at kunne komme op på om- arealer til dækning af behovet for ha- kring 7.300 haver. Behovet er beregnet ver til kommunens egne borgere. Kom- som ca. 70 % af 6.000 husstande på munerne kan derfor følge Planlovens venteliste, 2.400 ikke varige haver med regler for landets øvrige kommuner korte kontrakter og et behov for 900 uden for Hovedstadsregionen. nye haver som følge af væksten i etageboliger. Det resulterer i et samlet areal- I område B, som ligger nærmest byfin- behov på 250 ha til nye kolonihaver, her- grene, er det muligt at finde arealer til af 225 ha til overnatningshaver. På bag- nye kolonihaver, og det er her behovet grund af, at mange kommuner i hø- for haver til både tætbyens og byfing- ringsperioden har rejst tvivl om, at be- renes borgere bedst kan opfyldes. Der hovet for kolonihaver er så stort, som er stadig større, ubebyggede arealer i Planprincip for lokalisering af kolonihaver HURs teoretiske beregninger viser, har byområdet, hvor kolonihaver kan ind- HUR vurderet, at det ikke er realistisk at passes som et naturligt grønt element udlægge kolonihavearealer på i alt 225 i byvæ ksten. Langs byområderne yderst Overnatningshaver, hvor man kan over- ha i planperioden. Derfor udlægges der i fingrene er der visse steder mulighed natte i flere dage eller bo om somme- i første omgang kun arealer til omkring for at udpege bynære landzonearealer, ren, kan placeres længere væk fra boli- det halve af det teoretiske behov, dvs. som ikke er omfattet af beskyttelses- gen, hvis man nemt kan komme dertil ca. 108 ha. Hvis det senere mod forvent- mæssige eller andre regionplaninteres- med toget. Regionplanen anvender et ning viser sig, at der er et større behov, ser, og som kan bidrage til at dække re- princip om, at arealer til nye overnat- må det tages op i senere planlægning. gionens samlede behov for kolonihaver. ningshaver bør placeres i cykelafstand Hensigten er imidlertid ikke at fastlæg- fra en station i Fingerbyen. På den må- Det planlægningsmæssige problem ge en massiv bræmme af kolonihaver de kan der stadig tages hensyn til de består i at finde tilstrækkelige arealer langs hele byranden. Kolonihaveområ- 63 % af husstandene i tætbyen, der ikke til formålet tæt på byen og den inder- der kan derimod inddrages i den plan- har bil. ste del af byfingrene, hvor behovet for lægning af de bynære områder, der skal kolonihaver er størst. sikre landskabs- og naturværdier og Arealer, der er beliggende i en afstand fastholde en klar bygrænse, samtidig på op til 4 km fra stationer i den ydre Kolonihaveplanlægningen er en regio- med at de rekreative formål tilgodeses, del af byfingrene, er potentielt egnede nal opgave, der er pålagt HUR, fordi jf. retningslinjerne om de lokale fri- til nye kolonihaver, med mindre det er kommunerne i den centrale del af re- luftsområder i afsnit 4.2 ”Regionale og uforeneligt med andre regionplanmæs- gionen (område A) er fuldt udbyggede lokale friluftsområder”. sige interesser såsom beskyttelsesom- og ikke har mulighed for at udlægge råder, lavbundsarealer, arealer reserve- tilstrækkelige arealer til kolonihaver til Planprincip ret til transportkorridor, råstofgravning egne borgere. Det er samtidig kommu- Det er kun meningsfyldt at etablere nye eller lignende. ner med mange etageboliger og der- daghaver (nyttehaver o.l.) i nærheden med mange borgere, som ønsker en af de potentielle brugere, der bor i by- Ansvaret for at udpege konkrete area- kolonihave. områdernes etage boliger. Daghaver ler til overnatningshaver fordeles på bør indpasses i byområdet og må der- kom munerne i område B proportionalt I område C, som ligger længst væk fra for indgå i den kom mu nale planlæg- med de potentielle arealmuligheder, Fingerbystrukturen, findes arealmulig- ning af arealanvendelsen i byområdet. HUR har været i stand til at identifice- heder til overnatningshaver, men af- re. Regionplanen indeholder derfor på

Regionplan 2005 99 3.2 Kolonihaver Redegørelse

dette grundlag en fordelingsnøg le, der greres i den lokale og regionale grønne ikke-forurenede arealer er en mangel- angiver, hvor mange ha hver kommune struktur. I kommuner i de ydre dele af vare i disse kommuner, og opkøb og be liggende i område B skal udpege til byfingrene og uden for Fingerbyen er rensning vil betyde, at haverne bliver overnatningshaver ud af det samlede der bedst mulighed for at indpasse byfor dyre. behov på ca. 108 ha. Det overlades så- nære kolonihaver i en lokal grøn struk- ledes til kommunerne at foretage den tur. For kommuner i de indre dele af by- Regionplanens retningslinjer om haver- konkrete udpegning af arealerne i for- fingrene og i tætbyen i håndfladen må nes størrelse og anvendelse svarer til bindelse med førstkommende kommu- behovet hovedsageligt tilgodeses læn- Kolonihavelovens krav. Det har væ ret neplaner udarbejdet efter de nye reg- gere væk, men dog i områder, hvor der intentionen med Kolonihaveloven at ler om kommuneplanlægning efter er god kollektiv trafik, og om muligt som sikre et udbud af flere kolonihaver i en Kommunalreformen. Arealer, der alle- del af den regionale grønne struktur. teknisk standard, som begrænser om- rede er kom muneplanlagt til overnat- kostningerne ved erhvervelse af en ny nings haver, men ikke etableret, kan Overnatningshaver overnatningshave og dermed ikke til- dække en del af kommunens andel. Det overlades til kommunerne at pege skynder til helårsbeboelse. på konkrete arealer, som kan anvendes Regionplanen fastholder, at koloniha- til at dække arealbehovet til erstat- Retningslinjerne tilskynder kommuner- ver kan og bør indpasses som en natur- ningshaver og nye haver. Regionplanen ne til at indtænke havekolonier i den lig del i større ubebyggede nye byom- betyder, at kommunerne bør overveje grønne struktur og åbne dem for offent- råder. Regionens fuldt udbyggede kom- konkrete muligheder inden for potenti- ligheden, så de bliver til glæde for alle muner bør have øje for muligheder, der elle landzonearealer, dvs. ved byfing re- borgere. kan findes på arealer uden forurening ne uden for de eksisterende grønne ki- i forbindelse med byomdannelse. Det ler. Alle nye kolonihaver, der udlægges, Daghaver vil ofte være for dyrt at etablere koloni- bliver varige, uanset om de etableres i Retningslinjerne indebærer, at det ale- haver på rensede grunde, der tilføres by- eller landzone. ne er kommunernes ansvar at skaffe ren jord. arealer til daghaver (nyttehaver o.l.) ef- Kommunerne bør også overveje mulig- ter samme regler, som gælder for kom- Uddybning af retningslinjer hed for nye kolonihaver på større ube- muner uden for Hovedstadsregionen. Kolonihaver betragtes principielt som byggede arealer i byområdet, selvom Ifølge Planlovens § 11c skal der i kommu- en byfunktion og bør som sådan prin- det i praksis er vanskeligt, hvis arealet neplanen udlægges bynære arealer til cipielt indpasses i byområdet, tæt ved allerede er inddraget i byzone og lokal- kolonihaver i et antal, der svarer til be- brugerne. I Hovedstadsregionen er det planlagt. Kolonihaver anses overvejen- byggelsesforholdene. I Hovedstadsregi- imidlertid ikke muligt at opfylde formå- de for et offentligt formål, og der kan onen svarer det til en kommunal dæk- let med den nye lovgivning og dække derfor forventes rejst krav om, at kom- ningsgrad på 2 daghaver pr. 100 etage- behovet for areal til nye haver inden for munen overtager byzonearealer, der ud- boliger. Daghaver bør anlægges i byom- byområdet. Det må derfor accepteres, lægges til kolonihaver i en kommune- rådet på arealer med god stiforbindelse at nye overnatningshaver indpasses i plan/lokalplan. og i rimelig gang eller cykelafstand fra landzone i landområdet i nærheden af kommunens etageboliger. byen. Arealerne kan blandt andet fin- Overnatningshaver kan oprettes på are- des i den nye grønne ring eller i de for- aler i byområdet, der tidligere har væ- Ved daghaver forstår HUR nyttehaver længede kiler. Derimod er der ikke plads ret anvendt eller er planlagt til andre o.l., hvor der kun er mulighed for et red- til flere nye kolonihaveområder i Finger- formål. Regionens fuldt udbyggede skabsskur på den enkelte havelod. Ube- byens eksisterende, grønne kiler i Kø- kommuner opfordres til at benytte are- byggede arealer i byområdet kan an- benhavns og Frederiksborg Amter eller aler, der frigøres i forbindelse med by- vendes midlertidigt til daghaver, indtil i Københavns Kommune. omdannelse, til overnatningshaver. arealet skal bebygges. Fuldt udbyggede kommuner kan dog Retningslinjerne sigter mod, at nye ko- ikke pålægges at udpege arealer til et Haver uden ret til bebyggelse på hvert lonihaver i størst muligt omfang inte- bestemt antal overnatningshaver, da enkelt havelod er ikke omfattet af lo-

100 Regionplan 2005 3.2 Kolonihaver Redegørelse

vens definition af en kolonihave, og bliver ikke automatisk varige ligesom haver med hus.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) • Lov om Kolonihaver, lov nr. 476 af 7. juni 2001 (Kolonihaveloven) • Lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m., lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1993 (Jordkøbsloven) • Kolonihavernes fremtid. Koloniha- veudvalgets rapport, november 2000 • ”Kolonihaven i planlægningen”, Kul- turmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, 2005

Regionplan 2005 101

4. Landområdets anvendelse

Foto: Niels Felding 4 Landområdets anvendelse

Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Regionale og lokale friluftsområder Friluftsanlæg Landbrug Skovrejsning Råstofindvinding Transportkorridor 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Retningslinjer

4.1.1 Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen HURs mål: af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke æn- at beskytte, styrke og pleje områder, dres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genopret- der rummer væsentlige værdier te deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes land- knyttet til landskab, geologi, kultur- skabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser historie, kerneområder og spred- i en fredning eller lokalplan. b) ningskorridorer for planter og dyr og lavbundsarealer i det åbne land. 4.1.2 Områdernes beskyttelse skal bidra- Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt ge til en bæredygtig udvikling til det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det gavn for regionens naturgrundlag ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de og for befolkningens oplevelses- særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. c) muligheder og for forskning og undervisning. a) 4.1.3 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gen- Se i øvrigt Visionsdelen, nemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for HURs vision: ”Et af verdens bedste driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, rå- rekreative landskaber” stofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelses- områder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne.

4.1.4 Inden for beskyttelsesområder, der samtidigt er udlagt som graveområder til råstof- indvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabs-, natur- og kulturvær- dier i området, jf. afsnit 4.6 ”Råstofindvinding”.

4.1.5 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilla- delsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier.

4.1.6 Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesom- råder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. Se redegørelsen vedr. den detaljerede administration inden for internationale beskyttelsesområder. d)

104 Regionplan 2005 4.1 Landskabs-,natur- og kulturværdier i det åbne land Retningslinjer

4.1.7 Der henvises til redegørelsen vedr.: Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres a) Angivelse af delmål for hver be- kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og skyttelsesinteresse. dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye na- turområder. b) Kortmæssig angivelse af hver beskyttelsesinteresse (landskab, 4.1.8 geologi, kulturhistorie, biologi og På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødven- lavbundsarealer). digt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i Nærmere definition af værdiful- fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng, jf. retningslinjerne i afsnit de helheder og enkeltelementer. 4.4 ”Landbrug”. Beskrivelse af hvilke typer indgreb, de forskellige interesser er 4.1.9 sårbare overfor. I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og Beskrivelse af hensyn, der skal småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt om- tages til amtslige naturforvalt- fang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og små- ningsplaner inden for beskyttel- biotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyt- sesområderne. telseslovens § 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Mu- seumsloven. e) c) Beskrivelse af hvad der forstås ved væsentlige samfundsmæssige 4.1.10 hensyn. Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, an- læg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af d) Afgrænsning af de internationa- samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. f) le naturbeskyttelsesområder i forbindelse med biologiske inte- 4.1.11 resser. I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. e) Beskrivelse af bevaringsværdige Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn elementer i det åbne land uden til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammen- for beskyttelsesområderne. hængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Se også af- Beskrivelse af hensyn, der bør snit 1.2 ”Landområdet”, retningslinje 1.2.5. tages til amtslige område-/ delom rådeplaner uden for beskyttelses områderne. f) Afgrænsning af kirkeomgivelser i forbindelse med kulturhistoriske interesser.

Regionplan 2005 105

4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

Lovgrundlag Den generelle udvikling moser og påvirket naturen. Tilbagegan- HUR skal gennem regionplanen vare- i landskab og natur gen i natur, både i areal og i kvalitet, har tage bevaringsværdier og naturbeskyt- Uddrag fra ”Natur og Miljø 2001”, forringet dyre- og plantelivet og gjort telsesinteresser i det åbne land, jf. Skov- og Naturstyrelsen: befolkningens oplevelse af natur og Planlovens § 6, stk. 3, nr. 8 og 9. ”I de senere årtier har erhverv og myn- landskab fattigere. 25 % af regionens digheder ydet en stadigt stigende ind- areal er i dag byzone eller sommerhus- Det er et af lovens hovedformål at vær- sats for at beskytte naturen og nedbrin- område, 40 % er dyrket landbrugsare- ne landets natur og miljø, så samfunds- ge miljøbelastningerne fra landbruget, al og 21 % er skov og natur. De kultur- udviklingen kan ske på et bæredygtigt industrien, trafikken og fiskeriet. Ind- historiske værdier, især Hovedstadsre- grundlag i respekt for menneskets livs- satsen har båret frugt; beskyttelsen af gionens landsbyer og de tilknyttede vilkår og for bevarelsen af dyre- og plan- den tilbageværende natur er klart for- landskabelige værdier, er udsat for pres telivet, jf. Planlovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 9. bedret siden 1980. Alligevel har kvalite- fra bosætning og byvækst. ten af Danmarks natur aldrig været så Hvem gør hvad ringe som nu, og mangfoldigheden af Den statslige naturpolitik HUR har efter Planloven ansvaret for i arter har aldrig været mindre. Det skyl- Folketinget har i 2003 omsat EF-direk- regionplanen at udpege områder i det des især, at naturen har for lidt plads, tiver om Habitat- og Fuglebeskyttelses- åbne land, som rummer beskyttelses- rummer for lidt vand og er for hårdt områder samt Ramsarkonventionen til interesser på grund af særlige land- belastet med næringsstoffer. Samtidig dansk lovgivning, som angiver afgræns- skabs-, natur- og kulturværdier. Des- gror enge og overdrev til, fordi de ikke ning og bestemmelser for de internati- uden skal HUR fastlægge retningslin- længere afgræsses. Naturen kan ikke onale naturbeskyttelsesområder, bl.a. jer, der sikrer værdierne. længere klare hverken den intensive i Hovedstadsregionen. landbrugsdrift eller det omfattende De 5 amtslige enheder varetager admi- ophør af græsning og høslæt.” I regeringens Landsplanredegørelse nistrationen af Naturbeskyttelsesloven, 2003 tilkendegives det med baggrund herunder offentlighedens adgang til na- Uddrag fra ”Holdninger og ønsker til i den store tilbagegang i plante- og dy- turen. Enhederne foretager kortlæg ning Danmarks natur”, Forskningscentret rearter, at det bliver en vigtig indsats af beskyttede naturtyper omfattet af for Skov & Landskab: at skabe større naturarealer og bedre lovens § 3 og udarbejder sektorplaner ”Naturbesøg er populære, omfatter sammenhæng mellem dem. for naturbeskyttelse i form af delområ- man ge forskellige aktiviteter, og er især deplaner, områdeplaner o.l. samt pleje- motiveret af ønsker om naturoplevelse, I ”Overblik over statslige interesser til planer for fredede arealer. Endvidere fred og ro, styrkelse af familiens socia- regionplanrevision 2005” tilkendegives gennemfører enhederne naturovervåg- le bånd og i mindre grad af ønsker om det som et krav, at de internationale ning, naturgenopretning, naturpleje og motion og social stimulering”….”Na tu- naturbeskyttelsesområder optages i naturformidling for ikke statsejede ren opleves meget forskelligt – bl.a. regionplanen, og at der sikres en gun- arealer. gennem sanserne og ved at give ind- stig bevaringsstatus og opstilles kvali- sigt i naturens dynamik samt mulighed tetsmål for disse områder. Kommunerne har efter Planloven an- for refleksion, som et rum for socialt svar for i overensstemmelse med region- samvær, som et spisekammer og et I regeringens Naturredegørelse 2002, planen at sikre det åbne lands beva- sted for fysisk udfoldelse, som refugium Danmarks Natur, tilkendegives det, at ringsværdier, f.eks. bebyggelse, land- samt som et sted for religiøs refleksion.” regeringen vil sikre en rig natur, og at skabstræk og natur, gennem kommu- tilbagegangen i den biologiske mang- ne- og lokalplanlægning og landzone- I Hovedstadsregionen er det både den foldighed skal bremses inden år 2010. administration. omfattende byudvikling, trafik- og for- Redegørelsen indeholder sigtelinier for syningsanlæg og intensiveret land- den fremtidige naturpolitik, herunder: brugsdrift, der har ændret landskabet • Skovarealet skal fordobles, og mere og reduceret de tidligere ekstensivt skov skal drives naturvenligt, drevne arealer med enge, overdrev og

Regionplan 2005 107 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

• Mere natur omkring byerne, dvs. en Naturen og kulturlandskabet har læn- uanset beliggenhed beskyttes som an- forstærket indsats for bynær skov- ge været på tilbagetog i Hovedstads- givet i Naturbeskyttelsesloven og Mu- rejsning. (Ministeren har fremlagt regionen. Mange af landskabs-, natur- seumsloven. et initiativ ”Fremtidens Grønne Ho- og kulturværdierne kan ikke genskabes, vedstad” med 18 projekter, som om- når de forsvinder. Beskyttelsen af disse Hvad er beskyttelsesområder? fatter 5 nye skove og 2 nye strande værdier sker til glæde for alle, og der- Beskyttelsesinteresserne omfatter vidt m.m. Hovedparten af projekterne er for er det vigtigt, at der er en almen forskellige værdier, alt efter om der er arealer, som allerede er en del af forståelse for værdierne. I forbindelse tale om landskabelige, geologiske, kul- Fingerbyens grønne kiler og ringe), med Regionplan 2005 er der i samar- turhistoriske og biologiske interesser • Genopretning af slyngede vandløb i bejde med de amtslige enheder fore- eller lavbundsarealer, som kan genop- særligt værdifulde ådale samt mål- taget en konkretisering for hele regio- rettes til fremtidige naturområder. rettet naturindsats i den kommen- nen af, hvad der er særlige bevarings- de Vandmiljøplan III, værdier og naturbeskyttelsesinteres- Ifølge Planloven skal regionplanen fast- • Mere naturvenlig landbrugsdrift ser inden for de udpegede beskyttelses- lægge retningslinjer for at varetage na- ved mere målrettet braklægning, områder. Konkretiseringen udgør et turbeskyttelsesinteresser og bevarings- • Pilotprojekter for nationale naturom- vigtigt baggrunds- og administrations- værdier i det åbne land. Planloven defi- råder (Ministeren har blandt andet materiale i form af en elektronisk data- nerer ikke nærmere, hvad der forstås igangsat et pilotprojekt for Gribskov base, som det er hensigten skal kunne ved det åbne land, men tvivlsspørgsmål og Esrum Sø, men afgrænsning og give information til brug for planlæg- afgøres i konkrete tilfælde af Naturkla- etablering af en egentlig national- ning og konkrete sager i HUR, amter genævnet. Regionplanens retningslin- park besluttes først efter pilotpro- og kommuner samt senere, når det er jer for beskyttelsesområder om fatter jektet.), muligt, også til interesserede borgere. både arealer i landområdet, byområdet • Forenkling og udvidelse af adgangs- og sommerhusområder, som vurderes mulighederne i naturen. Regionplanens beskyttelsesområder i at være beliggende i det åbne land, og forhold til Naturbeskyttelseslovens som rummer særlige landskabs-, natur- Uddybning af beskyttelsesinteresser generelt beskyttede naturtyper og kulturværdier. og retningslinjer Regionplanen udpeger fortrinsvis stør- Hvorfor beskytte? re sammenhængende områder i det I Regionplan 2005 er de forskellige in- Formålet med at beskytte landskabs-, åbne land med naturbeskyttelsesinte- teresseudpegninger slået sammen og natur- og kulturværdierne i regionens resser og bevaringsværdier, som der i der er lavet ét sæt retningslinjer. Der- åbne land og grønne struktur er ikke at henhold til Planloven skal tages hen- med er det muligt at se beskyttelsesin- pålægge restriktioner for byudvikling syn til gennem kommunernes kommu- teresserne i sammenhæng og harmo ni- og andre samfundsmæssige interesser. ne- og lokalplanlægning og øvrige ad- seret for hele regionen. Interesserne Men visse begrænsninger er nødvendi- ministration i det åbne land. Herudover gennemgås hver for sig i de følgende ge af flere grunde: For naturens skyld, findes der en række naturtyper mv.(§ 3- afsnit. for at give os selv oplevelsesmulighe- områder: søer, vandløb, heder, moser, der nu og i fremtiden, for at fastholde strandenge, strandsumpe, ferske enge Beskyttelsesområderne er områder, regionen som et attraktivt sted at bo og overdrev), som er omfattet af gene- hvor man skal være opmærksom på og besøge samt for at give mulighed relle beskyttelsesbestemmelser i Na- ikke at forringe de særlige landskabs-, for fremtidig forskning og dermed for turbeskyttelsesloven samt sten- og natur- og kulturværdier, som findes in- at forstå det sted, vi bor, dets identitet jorddiger, som er omfattet af Muse- den for områderne. I beskyttelsesom- og historie. Rigdom og kvalitet i natur umsloven. Mange af naturtyperne er råderne må der ikke ske indgreb, som og landskab er afgørende for Hoved- beliggende inden for de i regionplanen strider mod de særlige værdier, som stadsregionens tiltrækningskraft i kon- udpegede beskyttelsesområder, men det er formålet at beskytte med udpeg- kurrencen med andre storbyregioner. en stor del ligger udenfor. Samtlige § 3- ningen. Det vil sige, at det skal vurde- områder samt sten- og jorddiger skal res, om det konkrete indgreb i form af

108 Regionplan 2005 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

bebyggelse, anlæg, ændret arealanven- Københavns Kommune har også større Hvordan sikres værdierne ved admini- delse o.a. forringer de konkrete værdi- grønne områder med beskyttelsesvær- strationen? er, der findes på det konkrete sted. dier inden for byområdet (Fæstnings- Regionplanens retningslinjer skal sikre, ringen, Vestvolden-Utterslev Mose og at der ved ønsker om byudvikling, an- Regionplanens beskyttelsesområder den udvidede Amager Strandpark) læg og ændret anvendelse inden for omfatter først og fremmest områder Om råderne svarer stort set til de ”regi- beskyttelsesområder altid sker en kon- med særlige værdier i den del af regionale naturområder”, som blev udpe- kret vurdering af særligt værdifulde onen, som ikke er by eller byzone. get i forbindelse med Regionplan 2001. helheder og elementer, herunder omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller Desuden omfatter beskyttelsesområ- De beskrevne områder med regionale blive påvirket. Det skal vurderes, om den derne enkelte større byzonearealer, der beskyttelsesinteresser i byområdet el- planlagte ændring er uforenelig med naturligt indgår i landområdet og ”det ler sommerhusområder uden for det de særlige værdier, eller om den pågæl- åbne land”, og som er fastlagt som ik- åbne land er ikke bindende, men alene dende bebyggelse, anlægget o.a. evt. ke-bymæssige, åbne, rekreative frilufts- angivet på redegørelseskortene for kan gennemføres, hvis der tages sær- områder, i høj grad på grund af deres hver enkelt interesse som vejledning lige hensyn ved placering og udform- landskabelige, naturmæssige og kultur- for kommune- og lokalplanlægning. ning mv. Endelig skal offentlighedens historiske oplevelsesværdier. Det drejer muligheder for at opleve og få adgang sig især om Vestskoven, Køge Bugt Hvad er det særligt værdifulde, som til værdierne vurderes, hvor det er ak- Strandpark og en del af Vestvolden i skal beskyttes? tuelt. Københavns Amt samt den nordligste Tidligere var der såvel i planlægning del af Amager Fælled, som indgår i som administration af bevaringsværdi- Regionplanens krav om en konkret re- hele Kalvedbodkilen på Vestamager i er og naturbeskyttelsesinteresser fokus gionplanmæssig vurdering i forbindel- Københavns Kommune. på det enkelte naturareal og de enkelte se med ændringer af tilstanden inden landskabselementer og kulturhistori- for beskyttelsesområder tilsidesætter Beskyttelsesområderne omfatter tilsva- ske enkeltbygninger og fortidsminder, ikke allerede gældende bestemmelser rende enkelte, ubebyggede arealer med f.eks. en herregårds bygninger eller en i en fredning eller lokalplan, der f.eks. status af sommerhusområde ved Nord- velbevaret landsbybebyggelse. Nu er muliggør bestemte anlæg. Kun hvis kysten, Roskilde Fjord og Isefjord. Det interessen i stigende grad rettet mod ændringen går ud over fredningens drejer sig om visse kystkiler, som indgår helheden og sammenhængen mellem eller lokalplanens rammer, skal der i som en naturlig del af ”det åbne land”. enkeltelementer og med naturgrund- disse tilfælde foretages en regionplan- laget, dvs. også herregårdens/lands- mæssig vurdering i forhold til beskyt- Imidlertid findes der også visse områ- byens dyrkningsflade og omgivende telsesinteresserne. der i byområdet og i sommerhusom- landskabstræk. Det er således både dis- råder, der ikke kan karakteriseres som se særligt værdifulde helheder og de Ændringer af tilstanden og arealanven- en del af det åbne land og derfor ikke særligt værdifulde enkeltelementer, delsen inden for beskyttelsesområder- er omfattet af regionplanens retnings- regionplanen skal beskytte. I den elek- ne forudsætter, at der er tale om ” væ- linjer for beskyttelsesområder, men troniske database, ”Konkretisering af sentlige samfundsmæssige hensyn”. hvor der alligevel er landskabs-, natur- landskabs-, natur- og kulturværdier i Det vil sige, at byggeri og anlæg, som og kulturværdier af regional betydning. Hovedstadsregionen”, er beskyttelses- ikke er nødvendigt for landbrug, skov- Der er således beskyttelsesinteresser områderne afgrænset og opdelt digi- brug og fiskeri, skal kunne begrundes uden for det åbne land i en række om- talt i underområder, som hver har til- som nødvendigt ud fra almene interes- råder med status af byområde eller knyttet en beskrivelse af underområ- ser. Anlægget må ikke stride mod regio- som merhusområde i Frederiksborg dets særlige karakter, værdi og sårbar- nale, overordnede og tværkommunale Amt og Roskilde Amt. hed. Konkretiseringen er foretaget for interesser og hensyn. Anlæg mv. skal hver af interesserne: landskab, geologi, således være omfattet af en beslutning kulturhistorie og biologi. fra en offentlig myndighed med en nær- mere begrundelse for det samfunds-

Regionplan 2005 109 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

mæssige behov for anlægget eller æn- Regionplanen forudsætter også, at der I administrationen af plan- og miljølov- dringen. i beskyttelsesområderne ikke tillades givningen må der ikke gives tilladelse, nye anlæg eller ændret arealanvendel- dispensation eller godkendelse, som vil Beslutningen kan ske på statsligt, regio- se, som kan medføre væsentlige miljø- kunne påvirke de internationale natur- nalt/amtsligt eller kommunalt niveau. gener, der forringer oplevelsen af land- beskyttelsesområder, såfremt dette kan Anlæg mv. skal være begrundet ud fra skabs-, natur- og kulturværdierne. Hen- indebære forringelser af de naturtyper både lokale og regionale hensyn, dvs. sigten er at sikre, at der ikke placeres ny og arter, som området er udpeget for både af kommunen og af de regionale eller udvidet stærkt forurenende virk- at beskytte, dvs. kunne føre til forringel- myndigheder. somhed med miljøgener, herunder in- se af naturtyperne og levestederne for tensivt husdyrhold, så nær de særlige arterne, eller medføre forstyrrelser, der Med ”samfundsmæssige hensyn” for- værdier, at det medfører, at beskyttel- har betydelige konsekvenser for de ar- stås således ikke kun større samfunds- sen og oplevelsen af et område mister ter, området er udpeget for. mæssigt nødvendige anlæg såsom tra- mening. Der er tale om anlæg og virk- fik- og forsyningsanlæg, men også an- somheder, der kræver VVM-vurdering Uanset ovennævnte kan der dog plan- dre offentlige og private anlæg, som og miljøgodkendelse. lægges for foranstaltninger, som vil kommune og regionplanmyndighed medføre forbedringer af naturforhol- (HUR) og sektormyndighed for natur- Regionplanens retningslinje 4.1.5 med- dene i områderne. beskyttelse (de 5 amtslige enheder) vur- fører ikke et totalt forbud overalt i be- derer planlægningsmæssigt velbegrun- skyttelsesområder mod ethvert anlæg Planforslag, som i sig selv eller i forbin- dede og forenelige med landskabs-, eller erhvervsvirksomhed, der kan give delse med andre planer kan påvirke et natur- og kulturværdierne i det konkre- anledning til miljøgener. Der skal i hvert internationalt naturbeskyttelsesområ- te beskyttelsesområde. enkelt tilfælde foretages en konkret vurde væsentligt, skal konsekvensvurderes. dering af, om det aktuelle anlægs mil- Ved tilladelser, dispensationer og god- Det betyder imidlertid også, at der ikke jøpåvirkning vil forringe almenhedens kendelser, der vil kunne påvirke et in- i landzone inden for beskyttelsesområ- oplevelse af de konkrete landskabs-, ternationalt beskyttelsesområde væ- der alene ud fra et privat ønske kan gi- natur- og kulturværdier, der er særligt sentligt, skal det fremgå af afgørelsen, ves tilladelse til f.eks. rekreative anlæg karakteristiske for det pågældende be- at det ikke indebærer forringelse af eller placering af ren jord på landbrugs- skyttelsesområde og dermed årsag til naturtyperne og levestederne for arter arealer. Rekreative friluftsanlæg kan bl.a. områdets udpegning som beskyttel- i området eller medfører forstyrrelser, være begrundet ud fra almene interes- sesområde, jf. også retningslinje 4.1.2. der har betydelige konsekvenser for de ser ved at være alment benyttede eller arter, området er udpeget for. offentligt tilgængelige, ved at opfylde Administration inden for et samfundsmæssigt behov eller ved i internationale beskyttelsesområder Hverken inden for eller uden for de in- øvrigt at tilgodese lokale og regionale Inden for de internationale naturbe- ternationale naturbeskyttelsesområder almene hensyn. skyt telses om råder må der ikke udlæg- må der ske planlægning eller admini- ges byzone eller sommerhusområder, stration, som kan føre til forringelse af Hvis der skal gennemføres anlæg, byg- planlægges nye vejanlæg og sideanlæg levesteder (yngle- og rasteområder) for geri eller indgreb ud fra samfundsmæs- (servicestationer, materialepladser o.l.), de arter, som er listet på Habitatdirekti- sige hensyn, som vil forringe konkrete planlægges nye eller væsentlige udvi- vets bilag IVa og IVb. Den planlæggen- landskabs-, natur- og kulturværdier in- delser af andre trafikanlæg og tekniske de myndighed eller den myndighed, der den for et beskyttelsesområde, må der anlæg o.l. (f.eks. lufthavne, flyvepladser, giver tilladelse, dispensation eller god- i givet fald foretages en afvejning i form jernbaner, havne, opfyldning på søter- kendelse, er forpligtet til at varetage af et regionplantillæg, som prioriterer ritoriet, luftledningsanlæg, vindmølle- hensynet til arter omfattet af bilag IV anlægget højere end beskyttelsesin- klynger og –parker, lossepladser og an- inden for de pågældende områder, som teresserne. læg for deponering), eller udlægges vil blive påvirket af planer og projekter. nye områder til råstofindvinding på land.

110 Regionplan 2005 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

Administration i forhold til Også i det åbne land uden for de udpe- mv., der ikke må virke dominerende el- flysikkerhed g ede landskabelige beskyttelsesområ- ler fremmede i landskabet. (Oplysning Statens Luftfartsvæsen gør opmærk- der findes der enkelte, ofte mindre ele- om særlige landskabelige interesser som på, at der inden for 13 km fra of- menter, som har landskabelig værdi. inden for beskyttelsesområder findes fentlige lufthavne ikke må etableres an- Typiske eksempler er landsbyer, markant i databasen, ”Konkretisering af land- læg, der kan tiltrække fugle. Desuden beplantning, diger og levende hegn skabs-, natur- og kulturværdier i Ho- gør Forsvarets Bygningstjeneste op- samt vandløb, søer, moser og vedva- vedstadsregionen”, se HURs hjemme- mærksom på, at Forsvarsministeriet rende engarealer. side). skal høres om eventuel genopretning og nyetablering af vådområder inden De samlede områder med landskabeli- Geologiske interesser for 10 km fra militære flyvestationer for ge værdier inkl. visse byområde- og Delmål at undgå risiko for kollision med fugle. sommerhusarealer fremgår af rede- Det er HURs mål at bevare områder og gørelseskort 4.1.2. lokaliteter, hvor der er mulighed for Landskabelige interesser særligt tydeligt at opleve landskabets Delmål Hvad er værdierne sårbare overfor? geologi og dannelse helt frem til nuti- Det er HURs mål at bevare værdifulde Områder med landskabelige interesser den. landskaber, så der er mulighed for at er særligt sårbare over for indgreb, som opleve smukke og egnskarakteristiske afgørende ændrer landskabsbilledet. Hvad er værdierne? landskaber, som er særligt upåvirkede Store ændringer kan medføre, at for- De geologiske interesser knytter sig til af indgreb. skellene mellem egnenes karakteristi- områder og lokaliteter, som indeholder ske landskabstyper udviskes. Bymæssig markante landskabsdannelser og ter- Hvad er værdierne? bebyggelse, åbent beliggende industri rænformer, og som viser den geologiske De landskabelige interesser drejer sig og større fritidsanlæg ændrer ofte det udviklingshistorie lige fra istiden og om landskabet, som det umiddelbart omgivende landskabs karakter. Råstof- helt op til i dag. Der er tale om dels stør- kan ses og opleves. Nogle landskaber gravning kan helt fjerne markante ter- re sammenhængende områder og dels er varierede og sammensat af mange rænformer. Tekniske anlæg som f.eks. enkeltlokaliteter. De større områder om- landskabselementer, f.eks. et landskab højspændingsledninger og belysnings- fatter de forskellige istidsdannelser: med både skove, søer og bakker. Andre anlæg, oplyste skilte m.m. virker tit vi- morænedannelser, tunnel- og smelte- landskaber er enkle med kun ét ele- suelt dominerende, selv på lang af- vandsdale, åse og dødislandskaber, fra ment, f.eks. en stor flad strandeng. Ho- stand. Nye skovplantninger kan sløre en da isen smeltede væk. Endvidere litori- vedstadsregionen består af mange for- egns karakteristiske landskabstræk. na flader og skrænter, fra da havet steg skellige egne landskabeligt set. De en- i stenalderen efter istiden. Fra nyeste kelte egne rummer forskellige landska- Hvordan tages hensyn til værdierne? tid stammer f.eks. klitdannelser og sær- belige oplevelser og identitet, og der- Inden for de udpegede landskabelige lige kystdannelser. for har det betydning at sikre mulighed beskyttelsesområder må der som ho- for at opleve netop variationen af for- vedregel kun opføres bygninger og nye Enkeltlokaliteterne omfatter bl.a. kalk- skellige landskaber med tydelige egns- anlæg, der er erhvervsmæssigt nød- grave og grusgrave, hvor undergrun- karakteristiske træk. vendige for driften af landbrug, skov- dens struktur kan studeres. Endvidere brug og fiskeri, eller bygninger og an- udvalgte kystklinter og skrænter, som De 3 amter, som dækker hovedparten læg, som ikke slører eller forringer de viser den naturlige profil og nedbryd- af det åbne land, har tidligere udarbej- særlige landskabsværdier. En analyse ning. det sektorplanmateriale og regionplan- ud fra de særlige og karakteristiske land- tillæg, der nærmere uddyber kriterier- skabstræk, terrænforhold, udsigtsfor- Skov- og Naturstyrelsen har i værket ne for udpegningen af landskabelige hold, markante natur- og dyrknings- ”Geologisk set” foretaget en revideret beskyttelsesinteresser, jf. afsnittet arealer og bebyggelser bør indgå i den udpegning af de nationale geologiske Baggrundsmateriale, sektorplaner. konkrete vurdering af placering og ud- interesseområder, dvs. af områder og formning af evt. nye bygninger, anlæg lokaliteter, som vurderes at være unikke

Regionplan 2005 111 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

eksempler på dansk natur, geologisk dre indgreb, så de ikke virker domine- Landsbyerne udgør en særlig omfatten- set. I regionplanen indgår såvel de na- rende eller forstyrrende. I Hedelands- de og vigtig del af regionens kultur arv tionale interesseområder som områder området bør der så vidt muligt som led og bosætning. I afsnit 1.2 ”Landom rå- af regional geologisk interesse, fordi i råstofgravningen og efterbehandlin- det” gives retningslinjer, der gælder gede er karakteristiske for regionen. gen løbende efterlades og vedligehol- nerelt for alle landsbyer, der ligger i eller des geologiske profiler, så istidens dan- grænser op til det åbne land. I nær væ- De samlede områder med geologiske nelsesprocesser og lagserier kan studerende afsnit 4.1 gives retningslinjer for værdier inkl. visse byområde- og som- res. (Oplysning om særlige geologiske de særlige landsbyer, herunder fisker- merhusarealer fremgår af redegørelses- interesser inden for beskyttelses områ- lejer, husmandsrækker o.l., i eller ud til kort 4.1.3. der findes hos HUR og amterne i data- det åbne land, som er specielt udpeget, basen, ”Konkretisering af landskabs-, fordi de er særligt velbevar ede eller vi- Hvad er værdierne sårbare overfor? natur- og kulturværdier i Hovedstads- ser en særlig tydelig sammenhæng Områder med geologiske interesser er regionen”). med de omgivende dyrkningsarealer. især sårbare over for visuelle ændringer, Alle regionens landsbyer er imidlertid som fjerner eller slører landskabets op- Kulturhistoriske interesser af generel kulturhistorisk interesse, som rindelige former. Det drejer sig først og Delmål der så vidt muligt bør tages hensyn til fremmest om ødelæggelse ved bort- Det er HURs mål at bevare kulturspor i planlægningen. Derfor er samtlige gravning, råstofindvinding eller terræn- og kulturmiljøer, så det er muligt at op- landsbyer mv., både inden for og uden reguleringer og jorddeponering mv., leve tidligere tiders bosætning, erhverv for det åbne land, som en vejledning som ændrer karakteristiske oprindelige og levevilkår og deres sammenhæng til kommunernes planlægning angi- landskabsformer. Men de geologisk med naturgrundlaget. vet på redegørelseskort 4.1.4. værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrren- Hvad er værdierne? De 3 amter har udarbejdet sektorplan- de bebyggelse og anlæg, tilplantning De kulturhistoriske interesser i det åbne materiale, der nærmere uddyber krite- med skov, juletræskultur o.l., naturlig land omfatter dels synlige spor fra old- rierne for udpegningen af kulturhisto- tilgroning med krat og træbevoksning tid til nyere tid, f.eks. stendysser, grav- riske interesser og kulturmiljøer, jf. af- samt dræning, der ændrer jordlags- høje, kirker, landsbyer, husmandsbebyg- snittet Baggrundsmateriale, sektorpla- strukturen. gelser, slotte og herregårde, og dels om - ner. Endvidere har amterne foretaget råder, hvor der er ikke synlige spor, men en konkret afgrænsning af kirkernes Hvordan tages hensyn til værdierne? stor sandsynlighed for at gøre fund i omgivelser, som har særlig betydning Inden for de udpegede geologiske be- jorden. for oplevelsen af deres landskabelige skyttelsesområder må der som hoved- og kulturhistoriske værdi. (Oplysninger regel kun opføres bygninger og nye an- I de senere år er der kommet øget op- om alle kendte enkelte kulturhistoriske læg, der er erhvervsmæssigt nødvendi- mærksomhed om at bevare kulturhi- spor findes elektronisk i ”Det Kulturhi- ge for driften af landbrug, skovbrug og storiske helheder i landskabet, kultur- storiske Centralregister” på Kulturarvs- fiskeri, eller bygninger og anlæg, som miljøer, dvs. afgrænsede områder, der styrelsens hjemmeside www.dkconline. ikke slører eller forringer oplevelsen af afspejler væsentlige træk af den sam- dk. Her findes også registreringen af de særlige landskabsdannelser. Der kan fundsmæssige udvikling. Det er områ- ”Kulturarvsarealer i Danmark”, som om- normalt ikke gives tilladelse til råstof- der, hvor der er en tydelig sammen- fatter bevaringsværdige lokaliteter, der gravning, terrænregulering eller større hæng mellem flere kulturspor og natur- ikke er fredede. Registreringen er dog ik- beplantninger. En analyse ud fra de ressourcerne, f.eks. en landsby og dens ke færdig for hele Hovedstadsregionen). særlige og karakteristiske geologiske ejerlav og udskiftningsmønster, som landskabstræk, terrænforhold og ud- det kan ses med levende hegn, sten- Også i det åbne land uden for de udpe- sigtsforhold bør indgå i den konkrete eller jorddiger, vejforløb og gamle mo- gede kulturhistoriske beskyttelsesom- vurdering af placering og udformning se- eller engarealer. råder findes der spor og elementer, som af evt. nye bygninger, anlæg eller an- har kulturhistorisk værdi og bør beva-

112 Regionplan 2005 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

res. Det er især velbevaret bebyggelse, stiske kulturhistoriske træk, f.eks. be- Regionplanen udpeger desuden spred- oprindelig vejstruktur og karakteristisk varingsværdig bebyggelse, bebyggelses- ningskorridorer, som forbinder kerne- beplantning, eng, mose, overdrev, som mønster og byggetradition, ejendoms- områderne med hinanden og giver mu- tillige har stor landkabelig værdi. struktur og egnstypisk beplantning, bør lighed for, at planter og dyr kan sprede indgå i den konkrete vurdering af pla- sig gennem dyrkede områder i det åb- De samlede områder med kulturhisto- cering og udformning af evt. nye byg- ne land. Nogle spredningskorridorer in- riske værdier inkl. visse byområde- og ninger, anlæg mv., der ikke må virke do- deholder allerede naturområder, bl.a. sommerhusarealer fremgår af rede- minerende og bryde helheden af land- beskyttede § 3-naturtyper. Disse spred- gørelseskort 4.1.4. skabs- og naturtyper og kulturhistori- ningskorridorer, der allerede har en reel ske elementer. (Oplysning om særlige biologisk funktion, omfatter generelt Hvad er værdierne sårbare overfor? kulturhistoriske interesser inden for en 25 m beskyttelseszone rundt om ek- Mange kulturhistoriske spor og selve beskyttelsesområder findes hos HUR sisterende skove og § 3-naturtyper. An- fortidsminderne er beskyttet gennem og amterne i databasen ”Konkretise- dre steder har korridorerne begrænset Naturbeskyttelsesloven og Museums- ring af landskabs-, natur- og kultur- naturindhold, og deres værdi er derfor loven. I områder med sådanne spor gæl- værdier i Hovedstadsregionen”). her at reservere mulighed for fremti- der ønsket om beskyttelse derfor i høj dig naturopretning og nye levesteder. grad det omgivende landskab, hvor der Biologiske interesser ofte er sandsynlighed for at gøre fund. Delmål Også de mindre naturområder i ager- Kulturmiljøer fra middelalder og nyere Det er HURs mål at bevare og forbedre landet uden for de udpegede beskyttel- tid er ikke på samme måde beskyttet områder, hvor der er eller kan skabes sesområder, småbiotoperne, er nødven- af sektorlovgivning. Områder med kul- levesteder og spredningsmuligheder dige for at bevare et alsidigt plante- og turhistoriske interesser fra oldtiden er for det vilde plante- og dyreliv. Gennem dyreliv, bl.a. fordi de udgør ”trædesten”, ofte sårbare over for indgreb i form af udpegning af kerneområder og spred- hvorfra planter og dyr kan sprede sig. dræning og dybdepløjning, da det øde- ningskorridorer er det også målet at Småbiotoperne omfatter grøfter, leven- lægger evt. fund i jorden. Desuden er sikre stor artsrigdom (biodiversitet) de hegn, jord- og stendiger, markskel, de fleste kulturhistoriske interesseom- og at bevare truede og sårbare arter. gravhøje og andre uopdyrkede pletter. råder og kulturmiljøer sårbare over f.eks. større byggeri og anlæg, skovrejsning, Hvad er værdierne? De internationale fuglebeskyttelses- terrænregulering, fjernelse af karakte- De biologiske interesser er knyttet til om råder og habitatområder, som er ud- ristisk beplantning, levende hegn samt vilde dyr og planter og deres leveste- peget i overensstemmelse med EF-di- ændring af bygningsanlægs placering der. Særlig vigtigt for plante- og dyre- rektiver, omfatter en række af regionens og udseende. Der er pligt til at inddra- livet er de større, sammenhængende biologisk set bedste naturområder med ge de regionale museer, når der udar- naturområder. De rummer et rigt ud- levesteder og arter af betydning i euro- bejdes region-, kommune- eller lokal- bud af føde og af levesteder, som giver pæisk sammenhæng. De indgår også planer, der berører bevaringsværdier. mulighed for stabile og sammensatte i Natura 2000, et europæisk, økologisk plante- og dyresamfund. For de fleste netværk af beskyttede naturområder, Hvordan tages hensyn til værdierne? plante- og dyrearter gælder, at store der skal bidrage til at øge biodiversite- Inden for de udpegede kulturhistoriske bestande er nødvendige for, at arterne ten i EU. HUR og de amtslige enheder beskyttelsesområder må der som ho- i et givet område kan overleve på læn- er som planlæggende og administre- vedregel kun opføres bygninger og nye gere sigt. Regionplanens biologiske ker- rende myndigheder forpligtet af EF-di- anlæg, der er erhvervsmæssigt nødven- neområder omfatter netop sådanne rektiverne til at sikre, at der ikke sker dige for driften af landbrug, skovbrug større, sammenhængende områder forringelse eller forstyrrelse af de leve- og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis med skove, søer, fjorde og kystvande steder og arter af planter og dyr, som det ikke forringe, men derimod harmo- samt eng, mose, hede og overdrev. er omfattet af direktiverne, jf. Miljømi- nerer med de særlige kulturværdier. En Kerneområderne omfatter generelt en nisteriets bekendtgørelse nr. 477 om analyse ud fra de særlige og karakteri- 25 m beskyttelseszone rundt om eksi- afgrænsning og administration af in- sterende skove og § 3-naturtyper.

Regionplan 2005 113 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

ternationale naturbeskyttelsesområder anvendelse (f.eks. visse typer kær, mose der berøres, om nødvendigt også af med senere ændringer. og kildevæld samt heder). Ved anlæg deres tilstand og konsekvenserne for af stier og rekreative anlæg er det der- de berørte arter og naturtyper. De samlede områder med biologiske for vigtigt at tage hensyn til naturom- værdier inkl. visse byområde- og som- rådets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan De amtslige enheder kan aktivt med- merhusarealer fremgår af redegørel- det være nødvendigt helt at forbyde virke til at forbedre de biologiske værdi- seskort 4.1.5. færdsel. I områder med ynglende fug- er ved naturpleje og naturgenopret- le kan det være nødvendigt at forbyde ning og ved at tilskynde ejere af land- Hvad er værdierne sårbare overfor? færdsel i yngleperioden. brugsarealer til at udnytte tilskudsmu- Vilde planter og dyr er først og frem- lighederne til f.eks. forbedring af vand- mest sårbare over for, at deres leveste- De forskellige plante- og dyrearter stil- huller, skovrejsning og miljøvenlig jord- der forsvinder eller ændres, så livsvilkå- ler meget forskellige krav til deres leve- brugsdrift. (Oplysning om særlige bio- rene forringes. Byudvikling, nye trafik- steder. Samme indgreb kan derfor på- logiske interesser vedr. plante- og dyre- anlæg, rekreative anlæg mv. har bety- virke nogle plante- og dyrearter posi- liv inden for beskyttelsesområder fin- det, at det åbne land er blevet ind- tivt og andre negativt. Sårbarheden af des hos HUR og amterne i databasen, skrænket igennem mange år, og det er et beskyttelsesområde er således af- ”Konkretisering af landskabs-, natur- og stadig nogle af de væsentligste fakto- hængig af, hvilke arter og naturtyper, kulturværdier i Hovedstadsregionen”). rer, der påvirker det åbne land og natu- det prioriteres højt at bevare det kon- ren i Hovedstadsregionen. Især vand- krete sted. Lavbundsarealer indvinding og ændrede driftsformer i Delmål landbruget har betydet store ændrin- Hvordan tages der hensyn til værdierne? Det er HURs mål at bevare lavbundsare- ger i mange naturarealers tilstand. Inden for de udpegede biologiske be- aler fri for byggeri og anlæg for at sikre skyttelsesområder må der ikke gen- eksisterende natur eller for at sikre mu- Naturtyper som enge og overdrev og de nemføres byudvikling, rekreative eller lighed for genopretning af natur og planter og dyr, der lever der, er gået me- tekniske anlæg, hvis det forringer eksi- miljø. get tilbage, og de tilbageværende, tid- sterende naturområder og levesteder ligere græsningsarealer er sårbare bå- eller muligheden for at foretage natur- Hvad er lavbundsarealer? de over for intensiv dyrkning og over genopretning eller etablere nye leve- Lavbundsarealer er lavtliggende områ- for det faldende kreaturhold, som be- steder i områder, som er egnede hertil der, tidligere enge og moser, afvandede tyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og som mangler naturindhold. Anlæg søer og tørlagte kyststrækninger og og gror til. En del af de allerede beskyt- og indgreb, der reducerer eller skaber tidligere fjordarme, som nu i vidt om- tede eller fredede naturtyper og arealer barrierer gennem kerneområder og fang er opdyrket landbrugsmæssigt. risikerer at gro til og miste deres na tur- spredningskorridorer, vil normalt have Lavbundsarealerne er udpeget på mæssige værdi, med mindre der fore- stor negativ effekt for plante- og dyre- grundlag af ældre kort, oplysninger fra tages naturpleje. Udledning af spilde- liv. Skaden kan dog ofte mindskes ved Landbrugsministeriets Arealdatakon- vand kan være en trussel mod havom- kompenserende foranstaltninger, f.eks. tor samt Danmarks Jordbrugsforsk- råder, søer, vandløb og moser, mens på- faunapassager og erstatningsbiotoper. ning. En del af lavbundsarealerne er virkning med kvælstof og fosfor fra Vandindvindingen bør koordineres desuden udpeget som potentielt eg- landbrug, trafik og industri forringer al- med naturhensyn. nede som vådområder i forbindelse le naturtyper. Mange naturarealer på- med statslige vandmiljøplaner. virkes også, når der sker indgreb i til- I forbindelse med indgreb i biologiske grænsende områder. beskyttelsesområder forudsættes det, De samlede lavbundsarealer fremgår at der med udgangspunkt i regionpla- af redegørelseskort 4.1.6. Mange af de mest værdifulde naturom- nens retningslinjer og de lovgivnings- råder, som er levesteder for sjældne mæssige krav vedr. naturbeskyttelse og Lavbundsarealer plan ter og dyr, er sårbare over for slid landzoneadministration foretages en Hensigten med udpegningen af lav- og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og konkret vurdering af, hvilke naturtyper bundsarealer er generelt at sikre mulig-

114 Regionplan 2005 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

hed for at bevare og for gennem natur- projekt er gennemført, må lavbunds- 0g skove mv. Ved fredninger inddrages genopretningsprojekter at genskabe arealerne ikke anvendes til normal inde lokale fredningsnævn og Skov- og nogle af de naturtyper, enge, moser tensiv landbrugsdrift igen. Lavbunds- Naturstyrelsen. I forbindelse med sik- og lavvandede søer, som især er gået arealer, der er udpeget som potentielle ring af den faste kulturarv, dvs. beva- tilbage på grund af intensiv dræning våd områder, er også samtidigt udpe- ringsværdige bygninger og anlæg er og dyrkning, og i Hovedstadsregionen get som SFL-områder, og der gives er- også staten (Kulturarvsstyrelsen) og også på grund af omfattende byvækst. statning for de dyrkningsarealer, der museerne inddraget i henhold til Mu- Naturmæssigt højest prioriteret er de udtages af dyrkning. seumsloven og Lov om bygningsfred- lavbundsarealer, der ligger inden for ning og bevaring af bymiljøer. regionplanens biologiske kerneområ- Hvordan tages hensyn der og spredningskorridorer. til lavbundsarealer? Det er de amtslige enheder, som i høj Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt grad realiserer de overordnede intentio- Det er blandt andet vigtigt at hindre friholdes for byggeri og anlæg, som ikke ner via deres naturforvaltning. Det dre- grundvandssænkning i lavbundsområ- er erhvervsmæssigt nødvendigt for jer sig om detaljerede handlingsplaner derne og deres tilgrænsende områder, jordbrugsdrift, og som forhindrer sene- og projekter, rejsning af fredningssager, både fordi det påvirker naturens og re genopretning til vådområde eller an- naturgenopretning, naturovervågning miljøets tilstand, og fordi der netop her dre naturområder. Der kan ikke gives til- af fauna og flora, pleje af fredede og ofte findes kulturhistoriske spor, f.eks. ladelse til konkrete bygge- og anlægs- andre værdifulde naturarealer, anlæg bopladser, som ødelægges ved udtør- arbejder, der forhindrer genskabelse af stier og publikumsfaciliteter samt ring. En del af de udyrkede lavbundsare- af et naturligt vandstandsniveau på naturformidling og naturvejledning. aler er beskyttet efter Naturbeskyttel- lavbundsarealer, der er udpeget til at Endelig er det de amtslige enheder, der seslovens § 3. En stor del af de dyrkede kunne genoprettes til vådområder. står for gennemførelse af naturgenop- lavbundsarealer er udpeget som sær- retningsprojekter, ofte i samarbejde ligt følsomme landbrugsområder (SFL). Planlægning og administration med kommunerne. Staten står for na- Inden for disse områder kan der ydes på beskyttelsesområdet, herunder turforvaltning af statsskovene og an- tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift, naturforvaltning dre statsejede arealer. f.eks. ændret afvanding og ekstensiv Regionplanen fastlægger de overordne- drift med afgræsning og høslæt, jf. af- de, bindende retningsliner for beskyt- Områdeplanlægning snit 4.4 ”Landbrug”. telsen af landskabs-, natur- og kultur- og naturforvaltning værdierne i landområdet/det åbne land. Alle 3 amter udarbejder og gennemfø- Lavbundsarealer, der skal Men det er de amtslige enheder, som rer detaljerede naturforvaltningsplaner, kunne genoprettes til vådområder udfører sektorplanlægning og admini- som er målrettet mod udvalgte områ- Formålet med udpegning af lavbunds- stration på naturbeskyttelsesområdet. der, f.eks. højt prioriterede naturområ- arealer, der er potentielt egnet til våd- Sektorplanmaterialet udgør en del af der og kulturlandskaber, hvor der er ak- områder, er at reducere miljøbelastnin- grundlaget for Regionplan 2005, og det tuelt behov for naturgenopretning. For- gen med især kvælstof og fosfor fra kan uddybe kriterierne for og hensig- målet med disse særlige planer er at op- landbruget og øge naturkvaliteten ved ten med regionplanens udpegninger nå størst mulig effekt ved en helheds- at genoprette tidligere vådområder, af beskyttelsesområder. orienteret indsats, som på samme tid som naturligt kan tilbageholde stoffer- tilgodeser vandmiljø, natur, geologi, ne. Vådområderne skal som en del af De amtslige enheders administration landskab, kulturmiljø, friluftsliv og of- Vandmiljøplan II bidrage til at reduce- af Naturbeskyttelsesloven skal bidrage fentlig adgang. Det sker ved at kombi- re udvaskningen af næringsstoffer fra til regionplanens virkeliggørelse, men nere naturforvaltningsindsats, støtte- gødskning til kystvandene. Genopret- er også bestemmende for, hvordan der ordninger til miljøvenlig jordbrugs- ning af vådområder består i at genska- skal tages hensyn til bevaringsværdier- drift, spildevandsplanlægning og admi- be den naturlige vandstand ved at rene, bl.a. i forbindelse med § 3-områder, nistration af vandindvindingstilladel- gulere dræning, grøfter, oppumpning sten- og jorddiger, fortidsminder, be- ser. På baggrund af analyse af naturens og opstemning. Når et genopretning- skyttelseslinjer ved strande, søer, åer tilstand og udvikling og mulighederne

Regionplan 2005 115 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

for friluftsliv opstiller planerne konkrete skabe bedre sammenhæng mellem de og skabe bedre sammenhæng og projektforslag til forbedringer af det eksisterende naturområder. Det kan dynamik i naturen. samlede natur-, kultur- og vandmiljø. blandt andet gøres ved at sikre afgræs- • Kortlægning af barrierer ved vej- og Projekterne gennemføres i dialog og ning af enge, overdrev og heder, opren- jernbanenettet for spredningen af samarbejde med kommuner, lodseje- se vandhuller, genoprette nye vandhul- planter og dyr i spredningskorrido- re, interesseorganisationer mv. ler, plante levende hegn og plante træ- rerne. grupper langs vandløb. • Kortlægning af såvel større som min- De hidtil udarbejdede områdeplaner og dre, uforstyrrede landskaber, dvs. re- delområdeplaner fremgår af redegørel- Det videre regionplanarbejde lativt uberørte landskaber uden eller seskort 4.1.7. Både HURs videre arbejde med region- med lille visuel påvirkning fra by, tra- planlægning og de amtslige enheders fikanlæg og tekniske anlæg og med Inden for beskyttelsesområderne må sektorplanlægning på naturområdet naturlig stilhed og mørke. der ikke foretages foranstaltninger, der må forventes i høj grad at komme til at hindrer eller besværliggør tiltag, som dreje sig om en opfølgning af EU’s og EF-Vandrammedirektivet og EF-Habi- foreslås i projekter i område-/delområ- statens nationale mål om at standse tatdirektivet er nu implementeret i deplaner o.l., hvis arealerne er omfat- forringelsen af biodiversiteten. Rege- dansk lovgivning med vedtagelsen af tet af regionplanens retningslinjer, ud- ringen vil fremlægge en national hand- Miljømålsloven. Loven betyder starten pegning og reguleringsområde. Region- lingsplan for biologisk mangfoldighed. på en integreret vandplan lægning og planen henstiller, at også foranstalt- naturplanlægning, som får væsentlig ninger uden for beskyttelsesområderne I Det statslige Overblik har regeringen indflydelse på regionplanlægningen, respekterer planernes projektforslag. opfordret til igangsæt ning af en ræk- selv om direktivet først får fuld virk- ke opgaver vedr. naturbeskyttelse på ning for regionplanrevision 2009. Det I Københavns Kommune sker naturfor- regionalt niveau. er tale om en planlægnings opgave af valtningen af parker og fredede area- hidtil ukendt karakter og om fang, idet ler, som indgår i regionplanens grønne Staten opfordrer amterne til en natur- der stilles krav om opfyldelse af be- struktur, efter plejeplaner. planlægning for at opnå en bedre na- stemte kvalitetsmål inden fastsatte turkvalitet, som bygger på opstilling af frister. Amterne skal udarbejde og Naturforvaltningsprojekternes effekt kvalitetsmål for hver naturtype og ef- vedtage vandplaner for grundvands- Værdifulde naturområder med karak- terfølgende indsatsplaner. Arbejdet bør forekomster og for overfladevandom- teristiske, sjældne og truede dyre- og ske i tæt sammenhæng med det natio- råder og Natura 2000-planer specielt plantearter kan bevares ved at sikre, at nale naturovervågningsprogram, Nova- for de internationale naturbeskyttelses- der opretholdes en ekstensiv drift. I dis- na, og kan udover de internationale områder. HUR er vanddistriktsmyndig- se områder er det vigtigt, at der fore- naturbeskyttelsesområder (Fuglebe- hed og skal tilvejebringe et samlet for- tages pleje f.eks. ved rydning af tilgro- skyttelsesområder, Habitatområder og slag og tage hensyn til planerne i regi- ede arealer og ved at opsætte hegn, så Ramsarområder), som indgår i Natura onplanen. Amterne skal også udarbejde arealerne kan afgræsses. 2000, f.eks. omfatte alle § 3-områder. indsatsprogrammer, der er forpligtende Såvel naturplaner som Novana må for- både med hensyn til økonomi og hand- I en række områder kan der samtidig ventes at få væsentlig indflydelse på ling. med forbedring af naturindholdet sik- regionplanens indhold fremover. res kulturhistoriske værdier. Især mid- EU’s direktiv om Strategisk Miljøvurde- delalderlige kulturspor og spor fra old- Staten opfordrer endvidere regionplan- ring betyder, at fra 21. juli 2004 skal re- tid kan beskyttes ved, at landbrugsjord myndighederne til: gion-, kommune- og lokalplaner for an- udlægges til permanent græsning. Det • Udpegning af arealer med potentiel- læg og aktiviteter, der har væsentlig har tillige gavnlig effekt på vandmiljøet. le naturkvaliteter ud fra, om de er eg- virkning på miljøet, vurderes med hen- ne de til at blive omlagt fra arealer syn til deres konsekvenser for bl.a. na- I de biologiske spredningskorridorer er med normal landbrugsmæssig om- tur- og miljø interesser. Vurderingen der behov for at øge naturkvaliteten og drift til natur- eller halvkulturarealer omfatter virkningen for den biologiske

116 Regionplan 2005 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

mangfoldig hed, fauna og flora, jord- • ”Springforbiplanen 1995” • ”Særligt bevaringsværdige kultur- bund, vand, kul turarv og landskab. (Skov- og Naturstyrelsen 1995) miljøer i Roskilde Amt” (2000) • ”Rammeplan for Den Grønne Kile” • ”Bevaringsværdige kulturmiljøer (Note: Bemærk at myndighedsforholde- (1997) samt de ikke prioriterede i Roskilde ne ændres ved kommunalreformen.) • ”Landskabsplan for Pile Mølle, Lille Amt” (2002) Vejleådalen” (1996) • ”Køge Ås – Køge Å, Områdeplan for Baggrundsmateriale • ”Plan for Vestegnens Moser” (2000) naturforvaltning” (1992) Sektorplaner Københavns Kommune • ”Områder af stor landskabelig værdi”, • ”Roskilde Fjord Områdeplan for na- • ”Fredning af Utterslev Mose” Arbejdsnotat nr. 9 (1993) turforvaltning” (2000) (Fredningsnævnet 2001) • ”Kulturhistorisk oversigt - nyere tid • ”Ramsødalen-Karlstrupområdet, • ”Fredning af Vestvolden mv.” 1536-1997” (1999) Områdeplan for naturforvaltning” (Naturklagenævnet 1996) • ”Kulturhistorisk oversigt - middelal- (2000) • ”Fredning af Kalvebodkilen” der 1050-1536” (2002) • ”Lavbundsarealer, der er potentielt (Overfredningsnævnet 1990) • ”Kulturhistorisk oversigt – oldtid” egnede som vådområder”, region- • ”Fredning af Amager Fælled” (under udgivelse) plantillæg nr.2 til Regionplan 1997 (Naturklagenævnet 1994) • ”Kirkeomgivelser i Københavns Amt” (1999) • ”Fredning af Ny Amager Strandpark” (2001) (Fredningsnævnet 2004) • ”Arealer, der kan genoprettes som Lovgrundlag • ”Lov om Ørestaden mv.”, vådområder”, regionplantillæg nr. 5 • ”Lov om planlægning”, lovbekendt- lov nr. 477 af 24. juni 1992 til RP 1997 (2000) gørelse nr. 883 af 18. august 2004 • ”Fredede parker i København” (Planloven) (Økonomiforvaltningen 1996) Sektorplaner Frederiksborg Amt • ”Lov om naturbeskyttelse”, lovbe- • ”Fortidsminderne i København” • ”Værdifulde landskaber”, kendtgørelse nr. 835 af 1. november (Økonomiforvaltningen 1996) regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997 (Naturbeskyttelsesloven) • ”Strandbeskyttelseslinjer i Køben- 1989, Frederiksborg Amt (1992) • ”Bekendtgørelse om afgrænsning og havns Kommune” (ikke publiceret) • ”Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg administration af internationale na- • ”Sø-, å- og skovbeskyttelseslinjer i Amt” (1992) turbeskyttelsesområder” (EF direkti- København” • ”Kirkeomgivelser, Frederiksborg ver om EF-Fuglebeskyttelsesområder Økonomiforvaltningen 1997) Amt” (2000) og EF-habitatområder og Ramsarkon- • ”Plejeplan for Amager Fælled” • ”Udpegning af lavbundsarealer, der ventionsområder), bekendtgørelse (Parkafdelingen 1998) er potentielt egnede som vådområ- nr. 477 af 7.juni 2003 • ”Plejeplan for delområde 2, 3 og 4 der”, Regionplantillæg nr. 6 til Regi- • ”Lov om miljømål mv. for vandfore- på Vestamager” onplan 1997 (1999) komster og internationale naturbe- (Miljøministeriet 2000) • ”Naturstrategi 1996-2005” (1996) skyttelsesområder”, lov nr. 1150 af • ”Pleje- og udviklingsplan for Fæst- • ”Nivå delområdeplan” (1997) 17. december 2003 (Miljømålsloven) ningsringen” (Vej & Park 2002) • ”Havelse delområdeplan” (1999) • ”Cirkulære om regionplanlægning og • ”Plejeplan for Vestvolden” • ”Horns Herred delområdeplan” landzoneadministration for lavbunds- (Miljøministeriet 2001) (2000) arealer, der er potentielt egnede som • ”Plejeplan for Ryvangens Naturpark” vådområder”, cirkulære nr. 132 af 15. (Parkafdelingen 1997) Sektorplaner Roskilde Amt juli 1998 • ”Plejeplan for Grøften” • ”Værdifulde landskaber”, regionplan- (Parkafdelingen 1995) tillæg nr.4 til Regionplan 1989 (1992) Andet materiale • ”Kirkeomgivelser i Roskilde Amt” Københavns Kommune Sektorplaner Københavns Amt (2000) • ”Københavns Kommuneplan 2001” • ”Hjortespringkilen, En strategiplan • ”Introduktion til kulturmiljøer i Ros- (Københavns Kommune 2001) for den fremtidige planlægning, ad- kilde Amt” (2000) • ”Parkpolitik for København” (2004) ministration og realisering” (1998)

Regionplan 2005 117 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land Redegørelse

• Løbende rapporter om naturtilstanden på Amager Fælled, Utterslev Mose og Vestamager (Vej- og Park)

Københavns Amt • ”Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik for Københavns Amt” (2001)

Roskilde Amt • ”Oplev natur og kultur” (1999) • ”Gravhøje i agerlandet” (2000) • ”Gravhøje i skov” (2000)

Andre myndigheder • ”Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005”, Miljøministeriet december 2002 (Det statslige Overblik) • ”Planlægningsdokument PD 354, Forslag til udpegning af frednings- interesseområder”, (Hovedstadsrådet 1982) • ”Regionplanredegørelse 1989/3, Det åbne lands planlægning”, (Hovedstadsrådet 1989) • ”Fredningsplanredegørelse 1989, Mål og midler”, (Hovedstadsrådet 1989) • ”Nationale Geologiske Interesseom- råder” (Fredningsstyrelsen 1984) • ”Geologisk set” (Skov- og Naturstyrelsen - kun delvis færdig i Hovedstadsregionen) • ”Kulturhistorie i hovedstadsregionen” (Hovedstadsrådet 1986)

Eletronisk information • www.hur.dk

118 Regionplan 2005

Regionplan 2005 123

124 Regionplan 2005

4.2 Regionale og lokale friluftsområder Retningslinjer

De regionale friluftsområder: Kiler og ringe 4.2.1 HURs mål: De regionale friluftsområder omfatter dels Fingerbyens allerede fastlagte grønne at Fingerbyens grønne kiler og ringe kiler, ringe og kystkiler, dels Fingerbyens nye kileforlængelser og den nye grønne ring. fungerer som dagligt fritidsland- skab for de nærmeste byområder De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekrea- og som udflugtslandskab for hele tiv anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med storbyens befolkning, planlægning og administration af regionplanens retningslinjer, herunder opfølg- ning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendel- at de regionale friluftsområder fri- sesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekre- holdes for byfunktioner, indeholder ative funktion. en bred vifte af frilufts muligheder, samt at områdernes offentlige til- I de regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt hus- gængelighed forbedres, dyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkre- at friluftsområderne så vidt muligt te afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at friholdes for og beskyttes mod støj virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områ- af hensyn til den rekreative oplevelse , derne. at regionens grønne struktur udvik- De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret les i takt med byvæksten, arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. at forbedre kystens rekreative vær- dier og forbedre tilgængeligheden, Fingerbyens grønne kiler og ringe og kystkiler 4.2.2 at forbedre de rekreative mulighe- Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal friholdes for yderligere be- der lokalt og sikre sammenhæng byggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg mellem det daglige friluftsland- til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyt- skab og udflugtslandskabet, telse af områderne til almene, rekreative formål. at det åbne land tilbyder adgangs- 4.2.3 og oplevelsesmuligheder for både Åbne, ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, der indgår som regionale det organiserede og det almene friluftsområder i Fingerbyens grønne kiler og ringe samt kystkilerne som en del af friluftsliv med vægt på det almene den regionale grønne struktur, skal friholdes for by- og sommerhusbebyggelse. friluftsliv.

4.2.4 Se i øvrigt Visionsdelen, Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal HURs vision: ”Et af verdens bedste opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etable- rekreative landskaber” ring af støttepunkter.

4.2.5 Fingerbyens grønne kiler og ringe samt det særlige friluftsområde i Hedeland administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og He- deland.

126 Regionplan 2005 4.2 Regionale og lokale friluftsområder Retningslinjer

4.2.6 Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige regionplaninteresser.

Fingerbyens kileforlængelser og nye grønne ring 4.2.7 Regionplanen udpeger arealer til en ny grøn ring og til forlængelse af Fingerby ens grønne kiler. Den nye grønne ring skal rumme en gennemgående regional re kreativ sti og sikre en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. Hvor den grøn- ne ring alene består af stiforløbet, er udpegningen af mere principiel karakter. Kile- forlængelserne skal forbinde de allerede eksisterende grønne kiler med den nye grønne ring.

Arealerne i kileforlængelserne og den nye grønne ring kan bruges til udbygning af regionens grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Arealerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Are al ernes landskabs-, natur- og kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer, råstofindvindings- områder og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med beskyt telsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at forringe de værdier, der er årsag til udpegningen. Rekreative anlæg i transportkorridoren kan gennemføres, når hensigten med reservationen til trans portkorridor respekteres.

De lokale friluftsområder 4.2.8 I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunerne nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byom- råder i Fingerbyen og kommunecentre uden for Fingerbyen. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale fri- luftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunerne kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områ- der, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed.

4.2.9 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale fri- luftsformål skal kommunerne gennemføre en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes.

Regionplan 2005 127

4.2 Regionale og lokale friluftsområder Redegørelse

Lovgrundlag råder til fritidsformål efter Planloven liv, og at muligheden for at færdes der Regionplaner skal indeholde ret nings- og i høj grad for realiseringen af de re- til stadighed forbedres. linjer for beliggenheden af are aler til fri- kreative områder og anlæg. tidsformål, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 10. Fingerbyens kiler og ringe samt kyst ki- Statslige interesser ler ne ønskes fastholdt som regionale I kystnærhedszonen kan der kun place- På det seneste har Miljøministeren spil- friluftsområder til fritidsformål og sikres anlæg til ferie- og fritidsformål efter let en aktiv rolle ved at udpege Es rum ret som åbne, ikke bebyggede grøn ne en samlet turistpolitik og kun ved eksi- Sø – Gribskov som pilotprojekt for en træk, der indgår i regionpla nens over- sterende by eller bebyggelse, jf. Planlo- nationalpark samt ved at sætte navn på ordnede grønne struktur. Regionpla- vens § 5b, stk.1, nr. 4. 18 projekter, der skal skabe me re natur nens regionale friluftsområ der fast- i regionen, blandt andet to nye strande lægges til overvejende al mene, ikke- Regionplanlægningen i Hovedstadsre- ved Øresundskysten, som sættes i værk bygningskrævende rekrea tiv anvendel- gionen skal udføres på grundlag af en i 2004. Afgræns ning og realisering af se. For at sikre denne rekreative funktion vurdering af udviklingen i området som nationalparken afventer pilotprojektet. er det vigtigt gene relt at undgå en in- helhed, jf. Planlovens § 6, stk. 4. tensivering af are alanven delsen med Det statslige Overblik omtaler ikke Ho- bymæssig bebyg gelse, her under stør- Hvem gør hvad ved stadsregionens grønne kiler, men re sportshaller og omfat tende rekrea- HUR fastlægger som regionplanmyn- fremhæver, at det er en statslig interes- tive anlæg eller bygninger. Regionpla- dighed områder til fritidsformål, som se, at der udarbejdes regionale frilufts- nen hindrer ikke rekreative anlæg, der har særlig regional betydning for større strategier med det sigte at for bedre allerede er fast lagt i en fredning, lokal- dele af regionens befolkning, men regi- friluftsmulighederne, og at der etable- plan o.l. Endvi dere kan større rekreative onplanen skal også inde holde retnings- res flere naturområder og anlægges anlæg pla ceres inden for de i region- linjer som grundlag for både kommu- flere stier, som forbedrer ad gangen til planen sær ligt udpegede lokaliserings- nernes planlægning og administration naturoplevelser og fri tidsanlæg. områder til friluftsanlæg. og for privates planlægning af såvel større som min dre områder og anlæg Baggrund for retningslinjer Regionplanens grønne kiler og ringe ud- til regionale og lokale fritidsformål. Det åbne land i sin helhed har rekrea tiv peges som regionale friluftsområder til værdi for regionens befolkning. Men de bl.a. ”overvejende almen, ikke-bymæssig De fem amtslige enheder varetager tilbageværende grønne, ube byggede rekreativ anvendelse”. ”Al men” vil sige, efter Naturbeskyttelsesloven opgaver landområder nærmest de tætte byom- at mulighed for offent lig adgang og op- vedr. friluftslivet og udarbejder sektor- råder har særlig stor rekre ativ betyd- hold er højt prioriteret. Offentlig adgang planer for naturpleje, naturgenop retning for regionen på grund af deres be- og ophold ved nyanlæg bør sikres uden ning og naturformidling, som bl.a. skal liggenhed. Regionplan 2005 betragter krav om f.eks. klubmedlemskab og ved forbedre de rekreative mulighe der i re- således følgende friluftsområder som friholdelse for hegning. Nye rekreative gionen. Enhederne står også for plan- værende af regional betydning på grund anlæg til organiserede fritidsformål så- lægning og realisering af rekreative af deres be liggenhed: som sport, der placeres i landområ det, støttepunkter og stier i samarbejde • Fingerbyens grønne kiler og ringe skal således som udgangspunkt være med kommunerne. • Kystkilerne offentligt tilgængelige og uhegnet. • Kysten og kystvandet ”Ikke-bymæssig” vil sige, at der skal væ- Enhederne har medvirket til udpeg ning re tale om rekreative arealer og anlæg, af regionplanes beskyttelsesom råder, I de udbyggede kommuner centralt i re- som er naturligt knyttet til en placering som indeholder væsentlige na tur- og gionen er der stor knaphed på fri arealer. i landområdet, og som ikke hører hjem- landskabsoplevelser af stor re krea tiv Derfor er det vigtigt at holde fast i, at me i eller betjener byområdet. Større værdi. de grønne kiler, kystkiler og ringe, som bygningskrævende haller oa., som ikke går helt ind i byens tæt bebyggede om- er afhængige af placering i landområ- Kommunerne står for den detaljerede råder, skal tilgodese det almene frilufts- det, betragtes principielt som byfunk- kommune- og lokalplanlægning af om-

Regionplan 2005 129 4.2 Regionale og lokale friluftsområder Redegørelse

tioner, der bør placeres i byområdet i lingen og realisere ønsket om, at de krævende og støjende frilufts anlæg, byzone. grønne tilbud udvikles i takt med by- som ikke hører hjemme i byen, og om- væksten. råder, hvor naturen forbedres, hvor der De regionale friluftsområder i land om- kan plantes skov, eller hvor der er land- rå det fastlægges til fritidsformål, men Regionplan 2005 viderefører Finger- brugsdrift. med mulighed for at opretholde land- planens princip med grønne kiler mel- brugsmæssig anvendelse, som er for- lem fingrene og ringe på tværs og ud- I forbindelse med høringsperioden for enelig med de rekreative interesser. Det peger arealer til en ny grøn ring samt regionplanforslaget er der gennem ført er specielt aktuelt ved forlæn gelse af forlængelse af fire grønne kiler. Pla nen en runde med drøftelser af den nærme- de grønne kiler og en ny grøn ring, hvor indeholder en udvidelse af de regiona le re afgrænsning af den nye 4. grønne der er landbrugsarealer. Sto re dele af friluftsområder, der kan for bedre regi- ring og forlængelsen af de grønne ki- de regionale friluftsom råder i landom- onens attraktion og matche den for- ler med de berørte kommuner. På bag- rådet er også udpeget som beskyttel- ventede byvækst. grund heraf er der foreta get en af- sesområder, hvis land skabs-, natur- og grænsning af de nye regio nale frilufts- kulturværdier forud sættes beskyttet, Udvidelsen af regionens grønne ho ved- områder i regionplanen. For Farum bl.a. på grund af de res rekreative ople- struktur tjener flere formål. De nye Kommune er udtagelsen af et planlagt velsesværdi. områder skal forbedre mu lighe derne byareal ved Lillevang, hvor der er rejst for at komme ud i naturen og opleve fredningssag, betinget af, at området Udvidelse af stille områder. Samtidig skal de rum- ikke fredes. Arealet kan i så fald udta- regionens friluftsområder me områder, der er egnede til areal- ges i senere planlægning. Regionens grønne tilbud og frilufts muligheder har stor betydning for, om regionen kan bevare sin kvalitet som et attraktivt område for nye virksomheder og bosætning.

I de allerede fastlagte (eksisterende) grønne kiler og ringe er der ikke plads til flere store frilufts anlæg, hvis der fortsat skal være plads til det almene friluftsliv og ekstensivt ud nyt te de om- råder som moser, enge, græsareal, skov og marker. De eksisterende kiler er mange steder belastet af støj fra om givende veje og jernba ner, og der er et konstant pres for flere arealer til organiserede friluftsformål såsom f.eks. golfbaner og statens ønske om flere arealer til kolonihaver. I den kommende planperiode forven tes en stor befolknings- tilvækst, som øger risikoen for, at by- vækst vil lukke forbindelsen fra de grøn- ne kiler ud i det åbne land.

Med koordineret planlægning af arealer til byvækst og rekreative formål kan regionen komme på forkant med byudvik-

130 Regionplan 2005 4.2 Regionale og lokale friluftsområder Redegørelse

Den 4. grønne ring ikke kan placeres i byen. Mulighederne fattet af samme ret ningslinje som alle Den nye grønne ring vil supplere de tre for friluftsanlæg i landområder, hvor øvrige landsbyer, jf. retningslinje 1.2.5 i eksisterende ringe: Fæstningsrin gen der er beskyttel sesinteresser, fremgår af snit 1.2 ”Land området”. Afgrænsnin- omkring middelalderbyen, Vest vol den af retningslin jerne i afsnit 4.3 ”Frilufts- gen af kilefor længelser og ny ring æn- fra Hellerup til Avedøre og Møl leådal/ anlæg”. drer ikke landsbyernes status eller kom- Store Vejleådal. Ringene binder de grøn- mune planmæssige afgrænsning. ne kiler sammen på tværs af byfingre- Hvor ringen passerer gennem områ der, ne og danner en sammenhængende hvor der ikke er natur, kulturhi storiske Kileforlængelser grøn struktur. Den nye grønne ring vil værdier, rekreative anlæg el ler rekrea- Regionplanens kileforlængelser forbin- forbinde kysten ved Rungsted med tivt potentiale, består den nye grønne der de ”gamle” kiler med den nye grøn- Køge Bugt i et cirkelslag ca. 20-25 km ring af en regional sti gen nem land- ne ring og etablerer en sammenhæn- fra Rådhusplad sen. brugslandet. Hvor ringen krydser by- gende grøn struktur, som vil få be tyd- fingrene, er det tilstræbt at gøre den så ning for hele regio nen. Kileforlængel- Ringen indeholder en principiel linjefø- smal som mulig af hensyn til fremti- serne indeholder ligesom ringen både ring for en regional ringsti, som for bin- dens arealbehov til byformål i fingrene. fredninger, natur, landskab, golfbaner der områdets landskabs- og naturvær- o.l., som skal re spekteres, men også are- dier med arealer undervejs, der in de- Større rekreativt potentialer findes i aler, som kan rumme friluftsanlæg og holder et rekreativt potentiale. Den den nye grønne ring aflaste de ”gamle” kiler for flere anlæg plan lagte grønne ring og stien forbin- • på Farum Kasernes øvelsesterræn til det organiserede friluftsliv. der • i Lynge grusgrav, • skov, landskaber og naturområder • syd for Smørumnedre, Regionplanen udpeger fire konkrete omkring Sjælsø, Furesø og Farum Sø, • mellem Sengeløse og Hedehusene, områder, som forlænger de eksiste ren- • grusgravene mellem Lynge og Vas- • i Hedeland i færdiggravede områder. de kiler. Der vil efterfølgende blive fore- singerød, der indeholder et rekrea- taget en mere detaljeret ramme plan- tivt potentiale, To steder krydser den grønne ring are- lægning af de grønne kiler og den nye • Værløse Flyveplads, der indeholder alreservationen til transportkorridor, ring, således at der tilvejebringes et rekreativt potentiale, og mellem Måløv og Veksø er der sam- egentligt administrationsgrundlag. • natur- og landskabsområdet i Vest- menfald på en strækning. Even tuelle egnens moser, fremtidige strækningsanlæg i korrido- Furesø-Stavnsholtkilen forlænges mel- • graveområdet i Hedeland, som lø ben- ren er endnu ikke besluttet el ler linje- lem Farum og Birkerød med om rådet de omdannes til rekreative for mål, ført. I planlægning af hhv. sti, vej eller øst for motorvejen. Forlængel sen inde- • fredningerne omkring Karlslunde bane kan der tages de nødvendige hen- holder biologiske og landska belige in- Mose i Køge Bugt. syn, og den regionale sti må naturlig- teresser samt Furesø Golf. Den forbin- vis ikke forhindre se nere stræknings- der Stavnsholtkilen/Fure sø med Ravns- Den nye grønne ring er sammensat af anlæg i korridoren. Samtidig betyder holt Skov og Farum Ka sernes øvelses- landskabs-, natur- og kulturværdier så- sammenfaldet, at der ikke kan etable- terræn, hvor der er øn sker om endnu som skove og søer, fredede områder og res investeringstunge friluftsanlæg på en golfbane. Området mellem motor- lavbundsarealer, rekreative anlæg som transportkor ridorarealerne. Men det vejen og Farum Kaser ne indgår ikke i golfbaner og kolonihaver samt grave- forhindrer f.eks. ikke, at Lynge grusgrav kileforlængelsen. områder. Den rekreative anvendelse skal kan an vendes til aktviteter som vand- respektere disse arealer, som er uaktu- sport, skiløb, hanggliding eller klatring. Hjortespringkilen forlænges mellem elle til byormål, men re præsenterer mu- Værløse og Måløv med de centrale are- ligheder for rekrea tive oplevelser i rin- Otte landsbyer i landzone ligger inden aler på Flyvestation Værløse. Forsva ret gen. Samtidig in deholder ringen area- for den nye grønne ring eller kilefor læn- forlader flyvepladsen, og området kan ler, som med den nødvendige hensyn- gelserne. Landsbyerne Kildebrønde, Ho- frigøre et potentiale for arealkræ vende tagen til stedets beskyttelsesinteres- ve, Knardrup, Hestetangshuse, Bastrup, friluftsanlæg, der ikke er plads til andre ser kan benyttes til friluftsanlæg, der Nymølle, Bregnerød og Nymøl le er om- steder i regionen. Kilefor længelsen for-

Regionplan 2005 131 4.2 Regionale og lokale friluftsområder Redegørelse

binder det biologiske kerneområde Jon- naturhensyn, men der er også plads til frisk luft og i weekender til udflugter strup Vang/Søndersø med ringen og rekreative anlæg. med børnene i grønne om råder, der har vigtige levesteder i Bringe Mose. Forlæn- forbindelse videre ud i det åbne land gelsen omfatter et strøg af mindre over- ”Den Grønne Kile” mellem Roskilde- og med landskab og na turoplevelser. drev nord for landingsbanerne og en Køgefingrene forlænges mod Hede land stribe vandhuller mellem Søndersø og mellem Ishøj Landsby og Gadevang, Det har vist sig, at Fingerbyens grønne Jonstrup Å samt det centrale, ube byg- hvor det er afgørende at sikre passage. kiler og ringe samtidig har været en ef- gede og måske forurenede om råde med Området her og på bagsiden af byom- fektiv sikring af, at by fingrene ikke vok- landingsbaner. Forlængelsen omfatter rådet langs Køge Bugt er un der pres for ser sammen, og at regionen derfor sta- ikke Sydlejrens bebyggede områder. byvækst. Der er ingen beskyttelses inte- dig har store grønne områder helt ind resser i områ det. Kilefor længelsen om- til de tætte byområder og grønne for- HUR har i regionplanen efter for hand- fatter en ny golfbane syd for Ishøj bindelser, der går på tværs af fingrene. ling med bl.a. Flyvestation Værløse fore- Landsby, to skov rejsnings områder i Lille taget en overordnet ydre af grænsning Vejle Ådal og de store herregårdsfred- Det er vigtigt, at landskabet i de grøn- af den grønne ring. For længelsen af ninger om kring Gjeddesdal og Ben- ne kiler og ringe, langs kysten og i kyst- Hjortespringkilen skal omfatte de cen- zonsdal, hvor fra kilen forbindes til He- kilerne plejes, og at de rekreative mu- trale arealer på Værløse Flyveplads og deland med en regional sti. ligheder forbedres under hensyn tagen udgøre et helt afgørende forbindelses- til beskyttelsesinteresserne. Landbrugs- område af regi onal betydning, midt På bagsiden af byområdet i Køge Bugt arealer søges opretholdt, bl.a. for at op- imellem de høj klassede naturområder er der reserveret arealer til et fremti- fylde et alment rekrea tivt behov for at ved Søndersø, Ganløse Ore og moser- digt banetracé København-Ringsted. opleve et varieret landskab med aktiv ne ved Veksø. Imidlertid er den fremti- Indtil videre omfatter forlængelsen af landbrugsdrift. dige afgrænsning af bebyggelse til Den Grønne Kile disse arealer. egentlige by mæssige formål samt til Regionplanen peger på 10 lokalise rings- rekreative anlæg og arealer ikke afkla- De fire kileforlængelser gøres til gen- områder til friluftsanlæg, hvoraf 8 er ret ende ligt. Derfor kan der nedsættes stand for et samarbejde med de berør- udpeget i de grønne kiler for at til gode- en ar bejdsgruppe med repræsentanter te kommuner og amter om kon krete se en del af behovet for frilufts anlæg i for bl.a. de planlæggende myndigheder, kileplaner, der kan forbedre ad gangs- nærheden af de tætte byområder, ikke som skal komme med en indstilling til forholdene og disponere arealerne alt mindst til børn og unge. den fremtidige planlægning baseret på efter, om de er bedst egnede til naturen analyse af de muligheder, der ligger oplevelser eller forbedring af friluftsli- Det er oplyst fra Ishøj Kommune, at der i området. Ved den endelige af klaring vets aktiviteter. I de bynære dele af kile- er planer om at udvide kunstmu seet skal der tages afgørende hen syn til den forlængelserne bør der være særlig fo- Arken i regionplanens grønne kile, Køge grønne kiles forlængelse og strategiske kus på at forbedre frilufts mulighe der ne Bugt Strandpark. Afhængig af omfan- beliggenhed og til dens regionale rekre- for de ældre og for by om rådets børn get af udvidelsen vil en sådan udvidel- ative funktion. og unge. se være omfattet af retnings linje 4.2.6, idet museer med tilknyt ning til det Vestskovkilen forlænges med spred- Regionale friluftsområder: åbne land kan betragtes som særlige nings korridoren langs Grønsø Å fra Grønne kiler, ringe, kystkiler kulturelle anlæg med specielle lokali- Smørum Golfcenter til Grønsø Mose Fingerbyens grønne kiler og ringe, kys- seringskriterier, jf. retningslinje 4.3.17. samt med Vestegnens store moseom- ten og kystkilerne, der ligger tæt op ad råder, som er omfattet af fredningsfor- regionens fuldt udbyggede kommuner, Hedeland er ikke en ”rigtig kile”, men et slag. Den nordlige forlængelse tan gerer har stor betydning både som lokale særligt regionalt friluftsområde, plan- et lokaliseringsområde til fri luftsanlæg daglige friluftsområder og som udlagt til både almene friluftsfor mål og i Hjortespringkilen. Vest skovkilens for- flugtsområder for hele regio nens be- en række organiserede frilufts aktivi te- længelse rummer store og væsentlige folkning. Områderne bruges i daglig- ter, der både er arealkrævende og stø- dagen til løbeturen eller en mund fuld jer. Hedeland er stadig et aktivt grave-

132 Regionplan 2005 4.2 Regionale og lokale friluftsområder Redegørelse

område, som løbende omdannes til resten. Skov- og Naturstyrelsens forslag onplanen. En samlet konkret planlæg- kreative formål, efterhånden som om- om forbedring af strandene ved Skods- ning af det bynære landskab og af de råderne udgraves for råstof fer. Der er borg Strandpark og Springforbi indgår nødvendige konkrete lokale frilufts an- plads til fritidsanlæg i området i over- i Regionplan 2005. Lige ledes indgår det læg kan indgå i kommune planerne som ensstemmelse med ”Strukturplanen for af Københavns Kommune foreslåede en forudsætning for, at der kan indpas- Hedeland”. Hele Hedeland kommer til areal i den ud videde Amager Ny Strand- ses større lokale arealer og anlæg til fri- at indgå som et centralt element i den park. I Fre deriksborg Amt indgår kom- luftsformål. De lokale by nære frilufts- nye grønne ring. mende strandparker ved Frederikssund funktioner skal ikke be tragtes som en og Karlebo. Yderligere badestrande kan reservation til fremti dige byformål, og Lange kyststrækninger i regionen do mi- etableres, hvis anlæggene er forene lige landzonestatus fastholdes derfor. neres af tæt bebyggelse med boli ger og med beskyttelsesområder og an dre sommerhuse. Kystkilerne har stor be- regionplaninteresser. Kommunerne kan foretage den nærme- tydning som ”pauser” af stor rekreativ re afgrænsning, således at også enk elte og landskabelige værdi i by– og som- Lokale bynære friluftsområder konkrete arealer uden for 1 km-zonen merhusbebyggelsen. Her forbindes Som noget nyt muliggør Regionplan medtages, hvis det er planlægnings- baglandet med kysten og van det. De 2005, at kommuner i byfingrene uden mæssigt velbegrundet, bl.a. re kre ativt resterende ubebyggede kiler langs re- for Fingerbyens grønne kiler og ringe og landskabeligt, og således at arealer- gionens kyster, der til stadig hed er ud- samt ved kommunecentrene uden for ne indgår i en naturlig helhed med den sat for et stort pres, kan ikke tåle flere Fingerbyen kan planlægge for lokale, øvrige bynære zone. Arealerne skal dog rekreative anlæg eller by vækst. overvejende almene, ikke-bymæssige ligge inden for en let overkommelig friluftsformål og for rekreative stier daglig gang- og cy kelafstand for at sik- Regionplanen udpeger kystkiler langs inden for en bynær rekreativ zone på re tilknytningen til byområdet. med Køge Bugt, på Amager og langs ca. 1 km fra byranden. kysterne ved Øresund, Kattegat og dele Kravet om en samlet planlægning for af Roskilde Fjord og Isefjord. I denne zone kan der planlægges for lokale bynære friluftsområder bety der, åbne arealer og begrænsede anlæg, at der i tilfælde af ønsker om placering Kysten og kystvandet der kan indpasses i landområdet som af enkelte friluftsanlæg skal ske en stil- Hav- og fjordkyster omgiver næsten en del af landskabet, men ikke for stør- lingtagen til hele landska bet langs hele hele regionen. Kysten er et naturskabt re bymæssige bygningsanlæg el ler be- den del af byranden, som anlægget lig- særligt attraktivt landskabstræk til byggelser, som hører hjemme i byom- ger ved og som påvirkes. Den samlede glæde for hele regionen og ikke mindst rådet. Planlægningen i den bynære planlægning skal sikre, at landskabets for de boliger og sommerhuse, som lig- zone skal tage hensyn til beskyttelses- værdier bevares, og at anlægget indpas- ger ved havet og langs fjordene. Kysten in teresserne og lokale landskabstræk. ses i en land skabelig og bymæssig hel- har stor rekreativ betydning som ud- Den fremtidige byvækst vil blandt an- hed efter en samlet strategi og ikke kun flugtsmål. Det er et regionalt mål, at det finde sted ved bysamfund yderst i som en keltvis anlæg. sammenhængende stier skal give mu- byfingrene og i kommunecentrene lighed for, at alle kan færdes hele vejen uden for Fingerbyen. Regionplanen åb- Som udgangspunkt er regionplanens langs kysten, også langs havne arealer- ner således for kommunernes nærme- retningslinjer for de lokale bynære fri- ne i det centrale København. Regionens re planlægning af velbeliggende by- luftsområder ikke mindre restriktive badestrande og vandet benyttes til nære lokale fri luftsområder ved disse end retningslinjerne for det øvrige åb- mange rekreative formål, og det er af større bysam fund. ne land. Hensigten er at fastholde en stor betydning ikke mindst for befolk- klar grænse mellem by og land og sam- ningen i tætbyen, at der er mulighed De bynære, lokale friluftsområder kan tidig planlægge en grøn overgang med for at komme til stran den tæt ved byen. sikre grønne passager på tværs af og skovplantning, friluftsanlæg og stier, langs byfingrene og øge adgangen til der tager behørigt hensyn til områdets Langs Øresundskysten savnes strande oplevelser i det åbne land. Den by nære beskyttelsesinteresser. In tentionen er og mulighed for at passere langs ky- zone fastlægges kun principielt i regi- således ikke en udbyg ning med frilufts-

Regionplan 2005 133 4.2 Regionale og lokale friluftsområder Redegørelse

anlæg, der hører hjemme i byen, og • ”Plejeplan for delområde 2,3 og 4 på som reelt flytter byranden længere ud Vestamager”, Kommuner i byfingrene i det åbne land. Det vurderes, at bynære (Mil jøministeriet 2000) med bynær rekreativ zone friluftsområ der yderst i Fingerbyen først • ”Hjortespringkilen, En stra tegiplan Ballerup og frem mest har lokal interesse. De lo- for den fremtidige planlægning, Dragør ka le by nære friluftsområder erstatter administra tion og realisering”, Høje-Taastrup de ”regionale kiler” i byfingrene i Frede- (Køben havns Amt 1998) Ishøj riks borg Amt og ”lokale friluftsområder” • ”Springforbiplanen 1995”, Ledøje-Smørum i Roskilde Amt fra Regionplan 2001. (Skov- og Naturstyrelsen 1995) Tårnby • ”Rammeplan for den grønne kile”, Værløse Baggrundsmateriale (Københavns Amt 1997) Allerød • ”Lov om planlægning”, • ”Landskabs- og bevaringsplan for Farum lov bekendtgørelse nr. 883 Pile Mølle”, (Køben havns) Amt 1996 Fredensborg af 18. august 2004 (Planlo ven) • ”Plan for Vestegnens Mo ser, (Køben- Frederikssund • ”Overblik over statslige interesser i havns Amt 2000) Helsingør regionplanrevision 2005”, • ”Funktionsplan for Strand parken” Hillerød Miljøministeriet, december 2002 udarbejdet for I/S Køge Bugt Humlebæk (Det statslige Overblik) Strandpark (1977) Hørsholm • ”Planlægning for friluftsli vet!”, • ”Strukturplan for Hedeland”, Karlebo Idekatalog for frilufts strategier, (I/S Hedeland 1979) Stenløse (Friluftsrådet 2002) • ”Den grønne struktur i Hoved- Ølstykke • ”Fremtidens grønne hoved stad”, stadsregionen”, Greve (Miljøministeriet, no vember 2003) (HUR, under udarbejdelse) Køge • ”Hovedstadens Grønne Ring”, • ”Strategiplan, Furesø-Stavnsholtki- Roskilde (Friluftsrådet, januar 2004) len”, (HUR, under udarbejdelse) Solrød • ”Vejledning i brug af region planens • ”Strategiplan, Hjortespringkilens Kommunecentre uden for retningslin jer ved landzoneadmini- forlængelse”, Fingerbyen med bynær stration”, (HUR august 2002) (HUR, under udarbejdelse) rekreativ zone • ”Det Grønne Håndtryk, udvi delse af • ”Strategiplan, Vestskovkilens Frederiksværk Fingerbyens grønne ringe og kiler”, orlængelse”, Gilleleje (Hasløv og Kjærsgaard maj 2004) (HUR, under udarbejdelse) Græsted • ”Københavns Befæstning”, • ”Strategiplan, Forlængelse af Den Helsinge (Miljø- og Energiministeriet 1996) Grønne Kile”, Hundested • ” Københavns Nyere Befæst ning (HUR, under udarbejdelse) Jægerspris 1858-1920”, (Københavns Amt 2003) Skibby • ”Plejeplan for Vestvolden”, Skævinge (Miljøministeriet 2001) Slangerup • ”Pleje- og udviklingsplan for Fæst- Borup ningsringen”, Hårlev (Køben havns Kommune 2002) Jyllinge • ”Plejeplan for Amager Fæl led”, Kirke Hvalsø (Københavns Kom mune 1998) Kirke Hyllinge • ”Lokalplan 326-1 Prøvestenen og Lejre Amager Strand park”, Viby (Københavns Kom mune 2004)

134 Regionplan 2005

4.3 Friluftsanlæg Retningslinjer

Friluftsanlæg på land 4.3.1 HURs mål: Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan at det åbne land kan opleves som placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen et overvejende dyrket landbrugs- til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier. landskab, hvor der kun placeres an- læg for friluftslivet, som ikke kan 4.3.2 indpasses i byen, Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal at det åbne land tilbyder oplevelse- støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen muligheder for både det organise- til omgivelserne. rede og det almene friluftsliv med vægt på det almene friluftsliv, 4.3.3 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regi- at friluftsanlæg gøres offentligt til- onale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en gængelige og anvendes til flere konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrins- former for friluftsaktivitet, vis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområ- at der findes en bred vifte af fri- det. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene luftsanlæg i det åbne land og ved friluftsliv. vandet, som kan tilfredsstille behovet for fritidsaktiviter og oplevelser, 4.3.4 Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan natur- at friluftsområderne så vidt muligt skoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg beskyttes mod støj fra friluftsanlæg. etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. (Zonerne 1, 2 og 3 fremgår af retningslinjekort 4.3.1).

4.3.5 I landområdet udpeges 10 lokaliseringsområder til friluftsanlæg: på Vestamager i Københavns Kommunes del, øst for Byvej i Hvidovre, i Hedeland, i Hjortespringkilen mellem Måløv og Smørum, i Vestskoven ved Ballerup, Passebækgård sydøst for Gil- leleje, et område vest for Strøby Ladeplads, Farum Kasernes øvelsesterræn, et områ- de med to hangarer på Værløse Flyveplads og et areal til udvidelse af Albertslund Golfbane. Lokaliseringsområdet ved Farum øvelsesterræn fastlægges specifikt til golfbane. Lokaliseringsområdet på Vestamager fastlægges til friluftsaktiviteter som forudsat i de gældende fredninger.

4.3.6 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende an- læg kan ikke udvides, jf. dog retningslinje 4.3.5. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at de er efterbehandlet.

136 Regionplan 2005 4.3 Friluftsanlæg Retningslinjer

4.3.7 I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræ- ver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn regionplanens øvrige retningslinjer.

4.3.8 I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræ- ver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidelse af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening.

4.3.9 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i be- grænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væ- sentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitrat- følsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand.

Friluftsanlæg ved kyst og søer 4.3.10 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, ved søer og fjorde, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Roskilde Fjord, Isefjord og Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. I Mølleåsøerne kan der ikke etableres flere anlæg til sejlads.

4.3.11 Der kan generelt etableres nye badestrande langs regionens kyster, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre regionplanmæssige interesser. Kon- kret kan der langs kysten anlægges eller udvides badestrande ved Bellevue, Spring- forbi og Skodsborg Strandpark, Amager Ny Strandpark, Mikkelborg Strandpark og Frederikssund Strandpark. På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støt- tepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne.

Regionplan 2005 137 4.3 Friluftsanlæg Retningslinjer

4.3.12 Nye lystbådehavne kan etableres på lokaliteter vist på retningslinjekortet. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes region- plantillæg, og at der foreligger konkrete projekter. Der gives generelt mulighed for at indrette lystbådehavnefaciliteter i ledigblevne trafikhavneområder, der er beliggende i byområdet.

Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 4.3.13 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen.

4.3.14 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Turistcampingpladser kan etableres eller udvides på de steder, der er vist på retningslinjekort 4.3.1, samt i lokaliseringsom- råderne til friluftsanlæg på Vestamager, ved Gilleleje samt ved Strøby Ladeplads.

4.3.15 Nye vandrerhjem kan etableres i de fastlagte lokaliseringsområder, der er vist på retningslinjekort 4.3.1 samt indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, så- fremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelses- områderne. Farum Kasernes øvelsesterræn er dog fastlagt specifikt til golfbane.

4.3.16 Feriecentre kan i landområdet etableres inden for lokaliseringsområder på 3 lokaliteter, Hedeland, Passebækgård og Strøby Ladeplads, der er vist på retningslinjekort 4.3.1. Feriecentre kan kræve, at der udarbejdes regionplantillæg med VVM-redegørelse.

4.3.17 Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, kan placeres i de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, når det sker efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger.

Støjende friluftsanlæg 4.3.18 Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A, jf. dog retningslinje 4.3.5.(Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningsliniekort 4.3.2).

138 Regionplan 2005 4.3 Friluftsanlæg Retningslinjer

4.3.19 Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes.

4.3.20 Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit 8.1 ”Støj”.

4.3.21 Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af regionplantillæg. Fly- vepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og regionplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af regionplantillæg.

Regionplan 2005 139

140 Regionplan 2005 Regionplan 2005 141 4.3 Friluftsanlæg Redegørelse

Lovgrundlag get ikke allerede er optaget i region- derlandsbyer, sommerlande og meget Regionplanen skal indeholde retnings- planen. mere. linjer for beliggenheden af arealer til fri- tidsformål, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 10. Støjende friluftsanlæg til motorsport Der skal i størst muligt omfang være og flyvning er omfattet af VVM-regler plads til det hele på de begrænsede are- Nye friluftsanlæg i den kystnære del af og skal screenes af HUR. Screeningen aler i landområdet for at lokke så man- landzone skal lokaliseres på baggrund kan resultere i, at der skal udarbejdes ge som muligt ud i den friske luft og af en samlet turistpolitik og kræver regionplantillæg med VVM-vurdering. motionere og for at give et bredt ud- særlig planlægningsmæssig begrun- Til både større og mindre, støjende an- bud af rekreative muligheder. delse, jf. Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 4. læg skal der gives miljøgodkendelse af enten amt eller kommune. I Hovedstadsregionen er der imidlertid Regionplanens retningslinjer skal des- knaphed på arealer; også uden for byen. uden angive beliggenheden af fritids- Statslige interesser Nogle anlæg til organiserede frilufts- anlæg, hvor der af hensyn til forebyg- Det statslige Overblik fremhæver, at aktiviteter kan ikke finde plads i byom- gelse af forurening må stilles særlige der bør udarbejdes regionale frilufts- rådet, fordi de støjer eller fylder for me- beliggenhedskrav, jf. Planlovens § 6, stra tegier med det sigte at forbedre get. I de grønne kiler og ringe er det stk. 3, nr. 3. friluftsmulighederne. svært at finde plads til alle anlæg, samtidig med at det almene friluftsliv til- Hvem gør hvad Desuden opfordres der til kortlægning godeses. Derfor må der planlægges for, HUR fastlægger i regionplanen ret- af behovet for arealer til støjende fri- hvor anlæggene bedst kan placeres i ningslinjer for større friluftsanlæg af tidsaktiviteter og redegørelse for natur- landområdet. regional betydning for at sikre så hen- områder og landskaber, som det er vig- sigtsmæssig placering som muligt i for- tigt at friholde for støjende fritidsakti- Byvækst og tilflytning til regionen øger hold til bystruktur, trafikbetjening og viteter. behovet for alle slags fritidsanlæg, sam- natur- og friluftsinteresserne. Men re- tidig med at grønne åndehuller som gionplanens retningslinjer skal også Baggrunden boldbaner, pladskrævende idrætsan- udgøre et grundlag for administration, Det er vigtigt for bybefolkningens sund- læg, kolonihaver og nyttehaver inden som sikrer, at mindre anlæg placeres hed, at regionen giver plads til et aktivt for byområdet i stigende grad inddra- under hensyntagen til overordnede og friluftsliv. En tur i skoven eller til stran- ges til boliger eller erhverv. Det flytter tværgående regionplaninteresser i det den, en kanotur med ungerne, en løbe- presset for arealer til friluftsanlæg ud åbne land. tur i det nærmeste grønne område eller i de grønne kiler og ringe og også læn- bare nydelsen af stilheden, naturen og gere ud i regionens øvrige landområde. Friluftslivets anlæg i landområdet gen- landskabet. Det almene friluftsliv kræ- nemføres af enten private investorer, ver ikke store anlæg, til gengæld bidra- Harmonisering foreninger eller af det offentlige. ger et aktivt friluftsliv til befolkningens Regionplan 2001 angiver forskellige ret- livskvalitet. ningslinjer for friluftsanlæg i landom- Mindre anlæg til friluftslivet i landom- rådet i regionens fem enheder. Betin- rådet kan etableres med zonetilladelse, Men der er også en anden sportsbeto- gelserne for friluftslivet er forskellige. som indhentes i kommunerne. Større net side af friluftslivet, som beslaglæg- I centralkommunerne og Københavns anlæg og bygninger til friluftsformål ger store arealer og forudsætter anlæg Amt lægges der stor vægt på at beskyt- forudsætter, at kommunen udarbejder i det åbne land. Der er mange forskel- te kilerne, mens der i yderområderne er en lokalplan. lige typer sports- og friluftsanlæg: fokus på oplevelsesrige landskaber og Golfbaner, støjende motor- eller fly- natur som udflugtsmål samt på bedre Endelig er nogle anlæg så store eller sport, rideanlæg med lugtgener, spej- muligheder for at finde plads til fri- griber ind i regionplanmæssige inte- der- og jagthytter, friluftsscener, bold- luftsanlæg. resser, at de forudsætter, at HUR udar- baner, campingpladser, feriecentre, bejder et regionplantillæg, hvis anlæg- vandrerhjem, besøgsgårde, middelal-

142 Regionplan 2005 4.3 Friluftsanlæg Redegørelse

Regionplan 2005 sigter mod generelle Flersidig anvendelse rettes i eksisterende bygninger eller ved og harmoniserede regler for lokalise- For at sikre en optimal udnyttelse af de friluftsanlæg i det åbne land, som har ring af nye friluftsanlæg og udvidelse begrænsede grønne områder og åbne en form for betjening. af eksisterende anlæg i landområdet, landskaber er det fremover et grund- som skal være til glæde for hele regio- læggende princip, at der så vidt muligt Men der skal også være fokus på mulig- nen. Retningslinjerne er formuleret planlægges for en flersidig anvendelse hederne for støttepunkter i byområdet, med nødvendig hensyntagen til det af friluftsanlæg i det åbne land. hvor muligheder for at etablere service- åbne lands særlige landskabs-, natur- anlæg og bygninger til forskellige for- og kulturværdier, som har stor betyd- Offentligheden bør have adgang til at mer for idræt samt for spisesteder og ning for det almene friluftsliv. Samti- benytte anlæg og bygninger af almen overnatningsanlæg f.eks. i regionens dig sikrer retningslinjerne, at konkrete interesse, der skal tages hensyn til na- lystbådehavne er meget bedre end i muligheder for større anlæg i Region- turen, så anlæggene også bliver ud- det åbne land. plan 2001 videreføres. flugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur- og Frederiksborg Amt har foretaget en kon- Friluftsanlæg i byområdet landskabsområder. Gennemføres dette, kret udpegning af støttepunkter i Regi- Regionplanens retningslinjer om fri- kan friluftsanlæg til f.eks. golf og rid- onplan 2001, mens der ikke er tilsvaren- lufts anlæg i landområdet beskæftiger ning også bruges til aktiviteter som gå- de udpegninger i Københavns Amt og sig ikke med fritidsanlæg, kulturelle ture, skiløb, cykling, leg og boldspil. An- Roskilde Amt. Regionplan 2001 for Fre- anlæg og overnatningsanlæg, som læggene skal være store nok til, at de deriksborg Amt betragtes derfor som hører hjemme i byområdet. forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hin- en supplerende redegørelse, der kan an- anden, og indrettes, så naboer og bru- vendes til fortolkning af retningslinjer- Retningslinjer om byorienterede større gere ikke udsættes for risiko eller gener. ne i Regionplan 2005 med hensyn til og mindre idrætsanlæg, klubhuse, sta- konkret lokalisering af støttepunkter i dions og svømmehaller, skøjtehaller, Støttepunkter amtet. indendørs anlæg til motorsport, skyd- Regionplanen giver mulighed for at re- ning eller paintball, museer, vandlande alisere fremtidige rekreative støtte- Lokaliseringsområder til friluftsanlæg og hoteller, camping og i nogle tilfælde punkter i regionen. Støttepunkterne i Regionplan 2005 peger på, at 10 særligt vandrerhjem dækkes af regionplanens landområdet skal fremme det almene egnede områder kan anvendes til for- retningslinjer om lokalisering i byom- friluftsliv både til lands og langs regio- skellige friluftsanlæg, der kræver større rådet. nens kyster. Områder, der byder på bygninger eller er arealkrævende, f.eks. landskabs-, kultur- og naturoplevelser, golfbaner og rideanlæg. Uddybning af retningslinjer åer, søer, kyst og fjord, er steder, hvor Retningslinjerne skal sikre, at friluftsan- støttepunkter kan blive attraktive og Syv områder er overført fra Regionplan læg, der er afhængige af en placering gavne friluftslivet. 2001. Det drejer sig dels om områder i i landområdet, kan placeres hensigts- Hedeland, i Vestskovskilen og i Hjorte- mæssigt og sameksistere med andre Støttepunkter indebærer kun besked- springkilen, dels om fire områder, hvor aktiviteter uden for byområdet og tage ne anlæg: lidt parkering, primitiv telt- der i følge Regionplan 2001 kan place- hensyn til, at der bevares uberørte om- plads, shelters, anløbsbro, kiosk, mindre res forskellige idræts- og overnatnings- råder til stille natur- og landskabsop- udlejnings- eller udskænkningssteder anlæg: Et område på Vestamager, to levelser. og naturformidling. Derfor kan de ofte mindre arealer øst for Byvej i Hvidov- etableres uden at genere de landskabs- re, et område ved Passebækgård i Gil- Retningslinierne og den tilhørende zo- og naturværdier, som de besøgende leleje og et område vest for Strøby La- neinddeling hindrer ikke rekreative an- kommer for at nyde. deplads. læg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan o.l. Støttepunkter skal have god stiadgang, Tre nye lokaliseringsområder udpeges i og kan de nås med offentlig transport, Regionplan 2005: Et til en konkret loka- er det en fordel. De kan med fordel ind- lisering af en golfbane på Farum Kaser-

Regionplan 2005 143 4.3 Friluftsanlæg Redegørelse

nes øvelsesterræn, et med de to hanga- Formålet med retningslinjerne er, at de herunder de værdier, der er årsagen til rer på Værløse Flyveplads udpeges til store anlæg både placeres rigtigt og udpegningen af beskyttelsesområdet. kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter og indrettes hensigtsmæssigt i forhold Oplysninger om beskyttelsesværdierne et udpeges til udvidelse af Albertslund til f.eks. beskyttelsesinteresser og fler- i de enkelte beskyttelsesområder fin- Golfbane. sidig anvendelse. des i databasen ”Konkretisering af landskabs, natur- og kulturværdier i Lokaliseringsområdet på Vestamager Arealkrævende anlæg Hovedstadsregionen”, se HURs hjem- omfatter umiddelbart mulighed for de Regionplan 2005 indeholder en zone- meside.Det er en klar forudsætning, at friluftsaktiviteter og anlæg, der kan re- inddeling (1, 2, 3) af landområdet, af- der fo retages en konkret vurdering, aliseres i medfør af gældende bestem- hængig af om store friluftsanlæg kan således at beskyttelsesområdernes melser i fredningerne for henholdsvis sameksistere med andre interesser og landskabs-, natur- og kulturværdier ik- Kalvebodkilen og Amager Fælled. aktiviteter uden for byområdet. Ret- ke forringes. Det forudsættes endvi- ningslinjerne gælder for nye anlæg og dere, at eventuelle friluftsanlæg i zone I lokaliseringsområderne ved Hedeland, ændring eller udvidelse af eksisterende 2 ikke griber ind i beskyttede områder Passebækgård og Strøby Ladeplads kan anlæg. Regionplanen respekterer alle- såsom § 3-naturområder, potentielle der indpasses feriecentre. rede fastlagte anlæg, som er muliggjort vådområder og fredede områder mv. gennem en fredning, lokalplan o.l. På sigt vil regionplanens forslag om Golfbaner og store rideanlæg medfører større grønne kiler og en ny grøn ring Zone 1 er en ”forbudszone”, hvor nye are- intensiv brug af arealer, der ændrer forbedre mulighederne for at indpasse alkrævende friluftsanlæg ikke kan pla- land skabets karakter og oplevelsen. nye friluftsanlæg i den overordnede ceres, fordi de er uforenelige med andre Derfor skal anlæggene tilpasses stedets grønne struktur, hvor særlige områder interesser såsom internationale natur- terræn og beplantning, og naturtyper kan udpeges til anlæg og tage presset beskyttelsesområder for dyr og planter, og beskyttelsesområder med unikke af især de eksisterende, ”gamle” grøn- eksisterende skov, råstofområder, der landskabs-, natur- og kulturværdier må ne kiler. ikke er udgravet, og arealer til transport- ikke tilsidesættes. korridorformål. Regionens allerede ek- Friluftsanlæg på land sisterende grønne kiler, kystkiler og rin- I biologiske kerneområder og spred- Retningslinjerne om friluftsanlæg på ge, hvor der ikke er plads til flere store ningskorridorer skal der tages særligt land handler primært om placering ge- anlæg, hvis behovet for alment frilufts- hensyn til dyrs og planters levesteder, nerelt i landområdet af de areal- eller liv skal tilgodeses, hører også hjemme og anlæggene skal medvirke til at for- bygningskrævende anlæg, som er sær- i zone 1. bedre levestederne ved etablering af ligt indgribende landskabeligt set, f.eks. våde områder og beplantning. På lav- golfbaner og rideanlæg. Råstofområder, der ikke er udgravet, om- bundsarealer skal anlægget omfatte fatter både arealer, hvor indvinding ikke genopretning af vådområder eller an- Golfsportens hastige vækst har øget be- er begyndt, og arealer, hvor indvinding dre naturområder. hovet for nye golfbaner uanset, at der er i gang. Disse råstofområder overgår allerede findes 32 golfbaner i regionen fra zone 1 til zone 3 i takt med, at area- I kulturhistoriske og geologiske interes- og yderligere 6 er planlagt. Der er mod- lerne er efterbehandlet. seområder skal anlæggene kunne ind- taget 13 forslag til nye golfbaner eller rettes uden at forringe de sammenhæn- udvidelser, som tilsammen vil lægge Zone 2 er en zone med bl.a. beskyttelses- gende kulturmiljøer og dannelsesfor- beslag på over 1.000 ha. interesser samt den 4. grønne ring og mer, der er årsag til udpegningen. kileforlængelserne. Her åbner region- Store rideanlæg omfatter ridehaller, planen mulighed for at indpasse areal- På arealer med grundvandsressourcer stalde til 40-50 heste, ridebaner og krævende friluftsanlæg, hvis der tages eller vandløb må store friluftsanlæg ind- græsningsarealer med lukkede folde. særlige hensyn til beskyttelsesinteres- rettes på vilkår, der tager hensyn hertil. Alt i alt betyder det, at store rideanlæg ser, landbrug, skovrejsning, lavbunds- Store græsningsarealer til rideanlæg fylder meget. arealer og andre regionplaninteresser, skal tage hensyn til § 3-naturområder,

144 Regionplan 2005 4.3 Friluftsanlæg Redegørelse

f.eks. ved græsning og gødningshånd- Kulturelle anlæg, skyttede naturtyper i henhold til Natur- tering. Nye golfbaner, som i gennem- forlystelser og overnatning beskyttelsesloven afvikles. snit bruger 5-10.000 m3 vand om året, De fleste kulturelle anlæg, forlystelser skal ved tilladelse til vandindvinding og overnatningsanlæg bør placeres i by- Zone A er de områder, der er mest sår- tilgodese hensyn til nærliggende våd- området, hvor udbuddet af service, op- bare for støj, og hvor støjende frilufts- områder. I områder med drikkevands- levelser og trafikbetjening er stort. Mu- anlæg derfor ikke kan placeres. interesser skal der spares på vandet, seer, forlystelsesparker, teatre, hoteller, Zone A omfatter: f.eks. ved at vande med genbrugsvand vandrerhjem, campingpladser og auto- • Fingerbyens grønne kiler og ringe, eller overfladevand. Ved vandingstilla- camping skal normalt ikke placeres ud- kysten og kystkiler, hvor der ikke er delser til golfbaner og andre større fri- en for byen. Dog er der tradition for, at plads, og hvor støj generer den al- luftsanlæg i grusgrave, hvor grund- museer og udstillinger, der har en spe- mene benyttelse. vandsressourcen er særlig sårbar, skal ciel lokal tilknytning, sommerlande, • Internationale naturbeskyt telses- der stilles krav, som sikrer, at der ikke historiske forsøgscentre, besøgsgårde om råder (Natura 2000-områder), kan ske nedsivning af forurenende stof- med dyr, vandrerhjem og campingplad- hvor dyre- og fuglelivet forstyrres, fer til grundvandet. ser også kan indpasses i landområdet og hvor støj vil ødelægge naturople- i det åbne land. velsen, samt et afstandsbælte på I områder med kildepladszoner og ni- 500 m udenom. tratfølsomme indvindingsområder skal Retningslinjerne om kulturelle anlæg, • Beskyttelsesområder i øvrigt samt golfbaner etableres og drives med et forlystelser og overnatningsanlæg har- skov, hvor støj vil virke forstyrrende. minimalt forbrug af gødning og pesti- moniserer de tidligere retningslinjer fra cider, dvs. at der anvendes robuste græs- Regionplan 2001 og sikrer, at konkrete Zone A/B er enkelte områder i Fingerby- typer, og at der udføres den pleje af golf- muligheder for større anlæg kan vide- ens eksisterende kiler og ringe samt banerne, der kræver mindst forbrug af reføres. Anlæg som sommerlande og Hedeland, hvor der må foretages en gødning og pesticider. feriecentre er så store, at de normalt nærmere konkret vurdering af de støj- forudsætter, at der udarbejdes et regi- mæssige forhold for at afgøre om, der I særligt værdifulde landbrugsområder onplantillæg med VVM-redegørelse. kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. skal der tages hensyn til landbrugets Det er ikke muligt at opdele disse om- struktur, og i skovrejsningsområder skal Støjende friluftsanlæg råder kortmæssigt i zone A eller B, da skovplantning indgå i anlægget. Støjende friluftsanlæg skal, uanset om støjbelastningen ikke er kortlagt, men de placeres i landområdet eller i byom- der kan foretages en konkret vurdering Zone 3 er områder, hvor der kan etable- rådet, kunne overholde de vejledende i forhold til det aktuelle anlæg og dets res nye arealkrævende friluftsanlæg, grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. lokalisering. Er der tale om et område, hvis der tages hensyn til § 3-naturom- afsnit 8.1 ”Støj”. der ikke er støjbelastet (zone A), skal råder, grundvandets særlige sårbarhed området fortsat friholdes for støjende i tidligere grusgrave og eventuelt andre Med henblik på lokalisering af støjende anlæg. Er der tale om et område, der i regionplanmæssige interesser i områ- friluftsanlæg i landområdet definerer forvejen er støjbelastet, og som ikke kan det. regionplanen zonerne A, A/B, B og C støjbeskyttes, så området bliver fri for med forskellig følsomhed for støjens støj (zone B), er der generelt mulighed Friluftsanlæg ved kyst og sø påvirkning af oplevelsesværdier og for at placere mindre, støjende frilufts- Retningslinjerne om anlæg til vand- forstyrrelse af dyre- og fuglelivet. Der- anlæg. sport sikrer alene, at konkrete større an- for er også vand områder omfattet af læg fra Regionplan 2001 kan viderefø- retningslinjerne for støjende frilufts- Zone B er områder, hvor støjende fri- res. Eventuelle nye anlæg forudsætter, anlæg. luftsanlæg undtagelsesvis kan placeres, at der foreligger et konkret projekt med afhængigt af anlægget og de konkrete oplysninger om placering, omfang, mil- Det anbefales, at eksisterende støjende interesser det pågældende sted. I zone jøpåvirkninger mv., og at der udarbej- friluftsanlæg beliggende inden for be- B findes arealer, der grænser op til sto- des regionplantillæg. re trafikanlæg, store tekniske anlæg el-

Regionplan 2005 145 4.3 Friluftsanlæg Redegørelse

ler visse erhvervsområder, hvor støjen- Skydebaner konkret an søgning vurderer, hvorvidt de anlæg eventuelt kan placeres. Muligheden for etablering af en flugt- der even tuelt skal gives tilladelse til skydebane på Farum Kasernes øvelses- flyvning. Zone B omfatter: terræn, som indgår i Regionplan 2001, • Transportkorridoren, hvor specielle er faldet bort, fordi det i mellemtiden Fritidsaktiviteter som privat- og skole- are aler kan anvendes midlertidigt er tilladt, at Farum Kaserne anvendes flyvning, flyvning med svævefly og ul- eller evt. permanent til støjende ak- til boligformål, og nu også er planlagt traletfly samt flyvning i forbindelse tiviteter med begrænsede bygninger til golfbane. med faldskærmsudspring foregår fra og anlæg. flyvepladser, som også kan benyttes • Udgravede råstofområder, der kan til- Skydebaner kræver ikke VVM–screening, til forretnings- og taxaflyvning. byde ”naturlig” støjskærm for aktivi- men de kan medføre store gener for de teterne. Graveområder kan inden omkringboende. Anlæg af flyvepladser er omfattet af udgravning tænkes anvendt midler- VVM-reglerne. Projekter skal screenes, tidigt til støjende aktiviteter. Det er Motorsportsbaner før de kan realiseres, og de kan kræve en forud sætning, at anlægget ikke Motorsportsbaner er omfattet af VVM- regionplantillæg med VVM-vurdering. medfører risiko for forurening af reglernes bilag 2 og skal screenes, inden grundvandet. konkrete projekter kan realiseres. Pro- Privatflyvning i eget fly fra en mark på • Arealer i de grønne kiler og ringe, som jekter kan kræve regionplantillæg med egen ejendom reguleres alene via Plan- fordi de er belastede af støjen fra om- VVM-vurdering. lovens landzonebestemmelser og Mil- givende vej- og baneanlæg og ikke jøbeskyttelseslovens § 33. kan støjbeskyttes, derfor er egnede De mulige placeringer for en motor- til mindre, støjende friluftsanlæg, crossbane i Frederiksborg Amt i Region- Baggrundsmateriale som i særlig grad henvender sig til plan 2001 erstattes af regionplanens • ”Lov om planlægning”, byområdernes unge. generelle lokaliseringsmuligheder i lovbekendtgørelse nr. 883 • Arealer i den nye grønne ring og zone C. af 18. august 2004 (Planloven) kileforlængelserne, som kan være • ”Overblik over statslige interesser i egnede til støjende friluftsanlæg. Støjende vandsport regionplanrevision 2005”, Der kan etableres vandskibaner i for- Miljøministeriet december 2002 Zone C er områder i landområdet uden bindelse med retablering af tidligere (Det statslige Overblik) beskyttelsesinteresser eller andre regi- graveområder efter konkret vurdering. • ”Regionplan 2001, Frederiksborg Amt” onplaninteresser, der kolliderer med Se også retningslinje 4.6.5. (Hovedstadens Udviklingsråd 2001), støjende anlæg. Støjende friluftsanlæg Se kapitel 2.5 Friluftsliv og Turisme kan placeres i zone C, hvis de kan over- Sejlads med vandscootere, jetski, luft- om rekreative støttepunkter holde Miljøstyrelsens gældende vejled- pudefartøjer og tilsvarende fartøjer er • ”Bekendtgørelse om regulering af ninger om ”Skydebaner”, ”Støj fra mo- forbudt uden særskilt tilladelse til af- sejlads med vandscootere m.v.”, be- torsportsbaner” og ”Støj fra flyveplad- holdelse af specielle arrangementer. kendtgørelse nr. 611 af 4. juli 1994 ser”, jf. kapitel 8 ”Støj”. Ansøgninger om godkendelse behandles jf. Miljøministeriets bekendtgørel- Eletronisk information Allerede støjbelastede arealer bør ind- se om sejlads med vandscootere mv. • www.hur.dk gå i overvejelserne for støjende anlæg. Der kan dog være sikkerhedsforhold o.a. Flyvepladser i forbindelse med lufthavnsarealer og Et område omkring den vestlige del af Forsvarets skydeanlæg, som hindrer lo- Flyvestation Værløse er beliggende i kaliseringen af konkrete friluftsanlæg. zone C, se retningsliniekort 4.3.2. Det- te bety der, at der åbnes mulighed for fritidsflyvning. Det er dog kommunen og mil jømyndigheden, der ved en

146 Regionplan 2005 Regionplan 2005 147

4.4 Landbrug Retningslinjer

4.4.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til land brugs formål. HURs mål: at de særligt værdifulde landbrugs- 4.4.2 områder skal søges opretholdt til Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal landbrugsformål og fastholdes der i kommune- og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til land- som et hovedsageligt landbrugs- brugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investerings- præget, beboet åbent land, niveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. at natur- og miljøinteresser så vidt 4.4.3 muligt tilgodeses i forbindelse med Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny jordbrugsdriften. miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg , så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår.

4.4.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljø- venlige jordbrugsforanstaltninger.

4.4.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersø- gelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.

150 Regionplan 2005 Regionplan 2005 151 4.4 Landbrug Redegørelse

Lovgrundlag Amterne er sekretariat for jordbrugs- Hovedstadsregionen adskilte sig i 2002 HUR skal gennem regionplanen vareta- kommissionerne, der administrerer fra landsgennemsnittet ved at have be- ge de jordbrugsmæssige interesser, her- Landbrugsloven. tydeligt flere landbrug under 20 ha og under udpegning og sikring af de sær- relativt færre landbrug i mellemgrup- lig værdifulde landbrugsområder, jf. Amterne er projektansvarlige for gen- pen 20 til 100 ha. Andelen af landbrug Planlovens § 6, stk. 3, nr. 6. nemførsel af projekter i henhold til ret- over 100 ha er omtrent 10 % som på ningslinje 4.4.5. landsplan. Landbrugets erhvervsøkonomiske inte r esser skal varetages under hensyn Udviklingen i Gartneriarealet i Hovedstadsregionen til de miljømæssige interesser. Bl.a. jordbrugsproduktionen udgjorde 1.907 ha i 2002. Gartnerierne skal de værdifulde landbrugsjorde sik- Der er sket store ændringer i landbrugs- ligger især i Nordøstsjælland, vest for res, jf. Landbrugsloven. driften i Hovedstadsregionen i de sene- København i Høje-Taastrup og Led øje- ste år. Det skyldes især nærheden til Smørum og i syd i Solrød og Skovbo. Rammerne for støtte til miljøvenlig jord- storbyen. Landbruget er således i langt Antallet af gartnerier er i perioden brugsproduktion fastlægges i landdi- højere grad end i resten af landet under 1992 -2001 faldet med 34 %. striktsstøtteloven. Kriterierne for tilde- pres fra andre interesser end de rent ling af økonomiske midler til genopret- landbrugsmæssige. Det giver sig bl.a. Uddybning af retningslinjer ning af vådområder fremgår af Natur- udtryk i, at en betydelig del af land- Formål med retningslinjerne beskyttelsesloven. brugsejendommene ejes af deltids- Retningslinjerne om landbrug skal sik- eller fritidslandmænd. I 1999 var der så- re, at der ikke sker unødig inddragelse Etablering og udvidelse af husdyrbrug ledes kun ca. 1000 fuldtidslandmænd i af god landbrugsjord til andre formål, er omfattet af VVM-reglerne. Hovedstads regionen mod ca. 25.000 herunder bymæssige formål, idet land- på landsplan. brugsjorden må betragtes som en be- Hvem gør hvad grænset ressource. Samtidig skal plan- HUR har efter Planloven ansvaret for Driftsformen er som følge heraf ander- lægningen søge at sikre landbrugser- at udpege de særligt værdifulde land- ledes sammensat end i resten af lan- hvervets udviklingsmuligheder og der- brugs områder i regionplanen. det. Der er således et relativt større are- igennem bevare det åbne lands karak- al med korn end på landsplan, mens ter af landbrugsland. Ifølge VVM-reglerne har en landmand der er et relativt mindre areal med græs pligt til at anmelde enhver etablering i om drift. Dette skyldes, at der er meget En fortsat dynamisk og tilpasnings dyg- eller udvidelse af eget anlæg til inten- få husdyr. Dette gælder dog ikke får og tig udvikling af landbruget forudsæt- siv husdyravl til regionplanmyndighe- heste. I 2002 var 10 % af landets be- ter, at eksisterende, sammenhængende den. Kommunerne kan også anmelde, stand af heste og får i Hovedstadsre- landbrugsområder så vidt muligt be- idet de som lokal miljømyndighed kom- gionen. vares og ikke splittes op af andre former mer på kontrolbesøg på bedrifterne og for arealanvendelse. By udvikling, tekni- derfor kan registrere, hvis der sker stør- Den generelle strukturudvikling i land- ske anlæg, fritidsanlæg mv. bør således re nyanlæg eller udvidelser af husdyr- bruget har medført et fald i antallet af fortsat primært placeres i tilknytning brug. Det er HUR, der vurderer, om etab- bedrifter og en stigende gennem snits- til eksisterende byområder, således at leringen /udvidelsen medfører så væ- størrelse. I perioden 1999 til 2003 er anden klare græn se mellem by og land sentlige påvirkninger af miljøet, at der tallet af bedrifter reduceret med godt bevares. Ved planlægning af byudvik- skal udarbejdes et regionplantillæg 10 % på landsplan, mens det er stort ling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. i med VVM-redegørelse. set uændret i Hovedstadsregionen. Den det åbne land bør der ske en vurdering gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Ho- af de berørte ejendommes arronde- Amterne udpeger Særligt Følsomme vedstadsregionen er ca. 38 ha, hvil ket er ringsforhold, investeringsniveau og Landbrugsområder (SFL-områderne). under landsgennemsnittet på 53 ha. størrelse således, at forholdene ikke for- Det skyldes det meget store antal helt ringes unødigt, men evt. søges forbed- små deltids- og fritidslandbrug. ret. Jordfordeling kan medvirke til, at

152 Regionplan 2005 4.4 Landbrug Redegørelse

bedrifter bevares uden opsplittende oplysninger om den aktuelle SFL-ud- VVM-reglerne i Hovedstadsregionen. barrierer. pegning. Inden for SFL-områ der ne ydes Ifølge VVM-reglerne har en landmand der tilskud til miljøvenlig jordbrugs- pligt til at anmelde enhver etablering Landbrugsområder drift. De miljøvenlige jordbrugsforan- eller udvidelse af eget anlæg til inten- Landbrugsområderne er de arealer, der staltninger (MVJ) administreres af de siv husdyravl til regionplanmyndighe- fremkommer efter fradrag for ek siste- amtslige enheder og medfinansieres den. rende og planlagte byområder, som- med 50 % af EU. Der kan ydes tilskud merhusområder, skove, større søer og til miljøvenlig drift af græs- og natur- Formålet med VVM for husdyrbrug er militære arealer. Det landbrugsmæs si- arealer, ekstensive randzoner, etable- først og fremmest at sikre, at sårbare ge areal i Hovedstadsregionen er i 2002 ring af efterafgrøder, nedsat kvæstof- natur- og vandområder, grundvand og opgjort til 135.213 ha eller 47 % af area- tilførsel samt etablering af vådområ- mennesker ikke tager skade eller bliver let i Hovedstadsregionen. Det er stort der. unødigt generet som følge af ammoni- set uændret siden 1999. akfordampning fra staldanlæg og gyl- Oplysninger om MVJ-ordningerne samt lebeholdere eller på grund af udbring- De særligt værdifulde landbrugsjorde hvilke ordninger, der tilbydes i de for- ningen af husdyrgødning på markerne. udpeges på baggrund af jordens dyrk- skellige områder, fås ved henvendelse ningsværdi – jordens bonitet. Høj dyrk- til de amtslige enheder. I Hovedstadsregionen er befolknings- ningsværdi omfatter bonitet JB 5-10. tætheden stor, og et stigende antal Middel dyrkningsværdi omfatter boni- Lavbundsområder, der naboer til især svinebedrifter føler sig tet JB 2-4. Lav dyrkningsværdi omfat- kan genoprettes som vådområder stærkt generet af lugt. I mange lokal- ter bonitet JB 1. Øvrige områder omfat- Som det fremgår af afsnit 4.1 ”Land- samfund i landområderne er interes- ter bonitet JB 11, JB 12. Den dyrk nings- skabs-, natur- og kulturværdier i det sen og bekymringen for nye etablerin- mæssige værdi er desuden på virket af åbne land” skal regionplanen udpege ger og udvidelser derfor stor. ejendommens beliggenhed. Således er lavbundsarealer i det åbne land. De skal landbrugsjorden i Fingerbyens eksiste- så vidt muligt friholdes for byggeri og Enhedernes sektor- rende kiler og ringe ikke udpeget som anlæg for at sikre arealerne som natur- planlægning og administration særlig værdifuld landbrugsjord. I disse arealer eller muliggøre naturgenopret- Udpegning og sikring af særligt værdi- områder ønskes den erhvervsmæssige ning. En del af lavbundsarelaerne er til- fulde landbrugsområder i regionplanen drift opretholdt på grund af landbrugs- lige udpeget som potentielt egnede er ikke afhængig af revision af de amts- og gartneriarealernes landskabelige og våd områder, der kan genoprettes til lige enheders landbrugsrede gørelser, oplevelsesmæssige værdi for friluftsli- våd om rå der i henhold til Vandmiljø- men baseres på den eksisterende jord- vet. Ved ændring af arealbenyttelsen plan II og III. klassificering. Der vurderes derfor ikke fra landbrug/gartner i er arealerne imid- at være behov for at opdatere land- lertid underlagt en række restriktioner Finansiering af forundersøgelser, pro- brugsredegørelserne i Hovedstadsre- som følge af, at de rekreative interesser jekter og etablering af sidstnævnte våd- gionen. tillægges den højeste prioritet. områder har indtil 31. december 2003 kunnet søges dækket af Skov- og Na- Landbruget og andre SFL-områder turstyrelsen. Efter denne dato kan der arealinteresser i det åbne land De Særligt Følsomme Landbrugsområ- kun gives tilskud til detailprojekter, der Landbrugserhvervet er i større eller minder (SFL-områder) er udpeget af hen- er i gang. dre grad påvirket af andre arealinteres- syn til beskyttelse af grundvand, vand- ser. I det åbne land drejer det sig om be- miljø og naturinteresser. De ud peges VVM af husdyrbrug skyttelse af natur, kulturminder, land- af amterne. VVM-reglerne (Vurdering af Virkninger skab og miljø og udnyttelse af råstof- på Miljøet) er foranlediget af et EU-di- fer. Disse interesser vil i forskelligt om- De amtslige enheder har mulighed for rektiv, der i Danmark er implementeret fang lægge begrænsninger på den land- årligt at revidere udpegningerne. På de i Planloven. HUR er som re gionplan- brugsmæssige anvendelse af arealerne. amtslige enheders hjemmeside er der myn dighed ansvarlig for va retagelse af

Regionplan 2005 153 4.4 Landbrug Redegørelse

Når det drejer sig om beskyttelse af na- 2003 er målet bl.a. at reducere behand- Lovgrundlag tur, kulturmiljø og landskab i det åbne lingshyppigheden med pesticider i land- • ”Lov om planlægning”, land indtager landbruget en cen tral bruget fra 2,04 til 1,7 ved udgangen af lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. placering som forvalter af det åbne 2009. august 2004 (Planloven) land. Det er landbrugsdriften, der i høj • ”Lov om landbrugsejendomme”, grad har skabt de landskabelige, kul- Der må ikke etableres anlæg, der kan lov nr. 435 af 9. juni 2004 turhistoriske og naturmæssige værdi- tiltrække fugle, indenfor en afstand af (Landbrugsloven) er, som Naturbeskyttelsesloven søger 13 km fra en offentlig godkendt luft- • ” Lov om støtte til udvikling af land- at beskytte og bevare. Det er også disse havn, jf. ”Bestemmelser for Civil Luft- distrikterne”, værdier, som landbrugsdriften i frem- fart, BL 3-16 Bestemmelser om forholds- lovbekendtgørelse nr. 338 af 17. maj tiden bør medvirke til at sikre samti- regler til nedsættelse af kollisionsrisi- 2000 (Landdistriktsstøtteloven) dig med den landbrugsmæssige drift. koen mellem luftfartøjer og fugle/pat- • ”Lov om naturbeskyttelse”, tedyr på flyvepladser.” Lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. febru- Hvis råstofinteressen realiseres i et om- ar 2002 råde, vil det i mange tilfælde medføre, • ”Lov om supplerende regler i med- at det færdiggravede areal må klassifi- før af lov om planlægning”, ceres som marginalt landbrugsområ- bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni de. Det vil sige et landbrugsareal med 1999 (samlebekendtgørelsen) samt ringe værdi for egentlig landbrugspro- ændringsbekendtgørelser nr. 1008 duktion. af 16. november 2000, nr. 605 af 15. juli 2002, nr. 475 af 6. juni 2003 og Intensiv landbrugsdrift medfører ofte nr. 655 af 7. juli 2003. forurening af vandløb, søer, grundvand og de kystnære områder. Det skyldes, at Baggrundsmateriale næringsstoffer og pesticider siver fra •”Landbrugsundersøgelse 1993”, planternes rodzone videre enten til Frederiksborg Amt, 1993. grundvandet eller via dræn og over fla- • ”Jordbrugsredegørelse”, denære jordlag til vandløb og søer og Københavns Amt, 2000. derfra videre til havet. Der er derfor gen- • ”Landbrugsredegørelse 2000”, nemført en række love og udformet Roskilde Amt, 2000. mange handlingsplaner for at reducere • ”Udpegning af SFL-områder”, landbrugets negative effekt på miljøet. Frederiksborg Amt, senest revideret i år 2003. Danmarks Miljøundersøgelser har un- • ”Udpegning af SFL-områder”, dersøgt virkningen af Vandmiljøplan I Københavns Amt, senest revideret i og II. Den viser, at udvaskningen af kvæl- 2004. stof fra de dyrkede arealer er faldet med • ”Udpegning af SFL-områder”, 48 % siden midten af 1980’erne. Faldet Roskilde Amt, senest revideret i i koncentrationen af kvælstof i vand- 2003. løbene er siden 1989 faldet med 30 %. • ”Udpegning af lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområ- I Pesticidhandlingsplanen fra 1987 var der”, tillæg nr. 6 til Regionplan 1997 målet, at salget af aktiv stof skulle hal- for Frederiksborg Amt. veres inden 1997 i forhold til reference- • ”Lavbundsarealer der kan genopret- perioden 1981-1985. Dette mål blev nået tes som vådområder”, tillæg nr. 5 til i 1999. I Pesticidhandlingsplanen fra Regionplan 1997 for Københavns Amt.

154 Regionplan 2005 4.4 Landbrug Redegørelse

• ”Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder”, tillæg nr. 2 til Regionplan 1997 for Roskilde Amt. • DMU: nr. 514 – Landovervåg-nings- oplande 2003,

Regionplan 2005 155 4.5 Skovrejsning Retningslinjer

4.5.1 De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov. HURs mål: at områder til skovrejsning priori- 4.5.2 teres som middel til at sikre grund- Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke vands- og drikkevandsressourcer, plantes skov fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde 4.5.3 plante- og dyreliv samt øge mulig- Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov. hederne for friluftsoplevelser omkring byområderne,

at områder, der rummer værdier på grund af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning.

156 Regionplan 2005 Regionplan 2005 157 4.5 Skovrejsning Redegørelse

Lovgrundlag de følgende ca. 80-100 år. I dag dækker for variationen, vildtets og for frøforsy- HUR skal i regionplanen udpege skov- skovene ca. 11 % af Danmarks areal, og ningens skyld. I mange skovrejsnings- rejsningsområder og områder, hvor målet er fremover at plante 4.000- projekter genoprettes småbiotoper skovplantning er uønsket, jf. Planlovens 5.000 hektar ny skov om året, hvoraf som vandhuller og græsningsarealer, § 6, stk. 3, nr. 7. halvdelen skal være statsskov og halv- og der bliver lagt vægt på den landska- delen private skove. Inden ud løbet af belige indpasning, f.eks. understregning Hvem gør hvad dette århundrede vil vi så ha ve godt af terrænet, flotte udsigter mv. En ny HUR har efter Planloven ansvaret for at 20-25 % skov i Danmark. skov skal være på minimum 2 ha, men udpege områder, som ønskes tilplantet bør helst være større for at sikre en ren- med skov på grundlag af en afvejning Skovrejsningsindsatsen målrettes tabel træproduktion. De nærmere reg- i forhold til de øvrige areal- og miljøin- blandt andet mod de områder af lan- ler for rejsning af ny skov findes i ”Vej- teresser og rekreative hensyn i det åbne det, hvor der mangler skov, og mod by- ledning om tilskud til privat skovrejs- land. Tilsvarende har HUR ansvaret for nære områder. Udover at forøge træ- ning” udgivet af Skov- og Natur styrelsen. at udpege områder, hvor tilplantning produktionen skal skovrejsningen frem- med skov er uønsket af landskabelige, me hensynene til friluftslivet, det vilde Udpegning af områdetyper kulturhistoriske eller andre grunde. plante- og dyreliv og beskyttelse af drik- Udpegningerne af skovrejsningsområ- Amterne vurderer ansøgninger om til- kevands- og grundvandsressourcerne. derne er inddelt i 3 områdetyper: skud. Skov- og Naturstyrelsen tildeler Skovrejsningsområder (positivområder- tilskud. Udpegning af områder ne), Områder hvor skovrejsning er mu- hvor skovrejsning er uønsket lig (neutralområderne) og Områder Ifølge VVM-reglerne skal skovrejsnings- I de områder, hvor skovrejsning er uøn- hvor skovrejsning er uønsket (negati v- projekter screenes. Hvis mere end 30 ha sket, er baggrunden for at udpege area- områderne). I områder, hvor skovrejs- ligger i et område, hvor skovrejsning er lerne at sikre kirkernes omgivelser samt ning er uønsket, må der ikke plantes uønsket, er skovrejsningen VVM-pligtig. værdifulde kulturmiljøer og landskaber, skov på landbrugsejendomme. I særli- herunder områder hvor særlige natur- ge tilfælde kan gives dispensation. Skovene i Hovedstadsregionen værdier ønskes bevaret. Der er taget Skovarealet i hele Hovedstadsregionen hensyn til lavbundsområder og områ- Udpegningsgrundlaget dækker ca. 35.250 ha eller ca. 12 % af det der, hvor hensynet til geologiske inte- I Hovedstadsregionen er udpegningen samlede areal, hvilket er lidt over lands- resser er uforeneligt med skovrejsning. af skovrejsningsområder sket med hen- gennemsnittet. Skovenes fordeling af- Der er også taget hensyn til dyrknings- blik på at spejler dyrkningsbetingelserne og den jorde af høj kvalitet og områder, hvor • beskytte grund- og drikkevandsres- historiske udvikling i de forskellige de- der f.eks. skal ske byudvikling. Endelig sourcer, le af Hovedstadsregionen. Løvskovene skal vindmølleområder af hensyn til • forbedre forholdene for dyre- og dækker næsten 2/3 del af regionen, optimal udnyttelse af vindenergien plantelivet, herunder fremme deres mens ca. 1/3 er domineret af nåleskov. friholdes for skovtilplantning, og der spredningsmuligheder, bør etableres en friholdelseszone for • øge mulighederne for friluftsople- Bøg og eg er de mest almindelige løv- skovrejsning på 2 km fra vindmølleom- velser omkring byerne. træsarter, mens rødgran er den domi- råder (jf. vejledning til amternes regi- nerende nåletræ sart. I den nordlige del onplanlægning 1999). Skovene bør være varierede, tilpas sto re af regionen er hovedparten af skovene og tilgængelige, således at de kan ud- statsejede, mens hovedparten af skove- Uddybning af retningslinjer gøre gode friluftsområder for befolknin- ne i den sydvestlige del er privatejede. Definition af skovrejsning gen og samtidig være levesteder for Skovrejsning er ny skov, som rejses på planter og dyr. De nye skove bør have Udpegning af skovrejsningsområder landbrugsjord. Der plantes hovedsag- en udformning, der understreger og Staten ønskede i 1990, at skovarealet i ligt løvskove med danske hjemmehø- værner om egnskarakteristiske land- Danmark skulle fordobles indenfor en rende træarter som eg, bøg, ask, el og skabstræk og vigtige kulturhistoriske trægeneration - det ville sige i lø bet af mange buske. Nåletræer plantes mest spor og kulturmiljøer. Endelig bør drif-

158 Regionplan 2005 4.5 Skovrejsning Redegørelse

ten af skovene tage hensyn til grund- i tilplantningsplanen tages vidtgående Baggrundsmateriale vandsinteresserne ved at undgå brug hensyn til de kulturhistoriske interes- • ”Lov om planlægning”, af pesticider og gødning samt ved priser. Københavns Amts Landskabsafde- lovbekendtgørelse nr. 883 mært at bestå af løvskov. Det sidste ling og HUR skal inddrages i planlæg- af 18. august 2004 (Planloven) skyldes, at spe cielt nåleskov kan med- ningen. • ”Lov om skove”, lov nr. 953 føre forsuring af jorden, hvilket er et af 9. juni 2004 (Skovloven) problem i forhold til frigivelse af metal- Tilskud til skovrejsning • ”Planlægning af skovrejsning. En vej- ler til grundvandet. Desuden er grund- Der ydes tilskud til privat skovrejsning ledning til amternes regionplanlæg- vandsdannelsen mindre under skove på landbrugsjorde i henhold til Skov- ning”, Miljø og Energiministeriet, end under agerjord. Dette gælder spe- loven. Skov- og Naturstyrelsen i samarbej- cielt for nåleskov, idet fordamp ningen de med Landsplanafdelingen, 1999 fra de stedsegrønne nåleskove er større Der gives størst tilskud til løvskov. Plant- • Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan end fordampningen fra de løvfældende ning af nåleskov giver et mindre tilskud. 1989 for Roskilde Amt løvskove. Inden for skovrejsningsområderne kan • Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan private ejere af landbrugspligtige are- 1989 for Frederiksborg Amt Uanset at et område er udpeget til skov- aler få højeste tilskud til skovtilplant- • Regionplantillæg nr. 1 Regionplan rejsningsområde, gælder det, at Natur- ning bl.a. under forudsætning af, at sko- 1989 for Københavns Amt beskyttelseslovens bestemmelser om ven tinglyses som fredskov. Det er fri- • ”Vejledning om tilskud til privat skov- beskyttelse af naturområder og fortids- villigt, om man vil plante skov, og om rejsning”, Skov- og Naturstyrelsen, minder m.m. samt evt. fredninger skal man vil benytte muligheden for at få 2003 overholdes. Mange arkæologiske levn offentligt tilskud. Det er påbudt at plan- under pløjelaget er sårbare overfor dyb- te løv skovbryn, når der gives tilskud til depløjning, grubning og tilplantning. skovrejsning. Tilskud gives også til nye Tilplantningsplanerne bør derfor frem- løvskovbryn omkring eksiste rende nåle- sendes til det lokale museum, der om træsbeplantninger. nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Flysikkerhed Der er afsat midler hertil via Museums- De højdebegrænsende indflyvnings- loven. pla ner omkring de offentlige flyveplad - ser ved Københavns Lufthavn, Kastrup Betingelser for tilplantning af to nye og Roskilde Lufthavn skal re spekteres skovrejsningsarealer jf. Luftfartsloven (LL) § 65 og § 66. De Skovrejsningsområdet ved Hørup Kilde- højdebegrænsende servi tut ter om- plads, der i Regionplan 2001 var skov- kring luftfartradionavigationsanlæg rejsningsområde, men i forslag til Re- skal respekteres, jf. LL § 61, og der bør gionplan 2005 var område med skov- ikke anbringes indretninger i nærhe- rejsning uønsket, medtages igen som den af disse anlæg, som kan for ringe skovrejsningsområde på betingelse af, luftfartens sikkerhed, uden at så dan ne at der tages vidtgående hensyn til kul- projekter har været forelagt Statens turhistoriske interesser og udsigten til Luftfartsvæsen til udtalelse jf. LL § 68. og fra Slangerup Kirke i tilplantningsplanen. Frederiksborg Amts Landskabs- afdeling og HUR skal inddrages i plan- lægningen.

Skovrejsningsområdet ved Solhøj Kilde- plads medtages på betingelse af, at der

Regionplan 2005 159 4.6 Råstofindvinding Retningslinjer

4.6.1 Råstofindvinding skal som hovedregel foregå inden for indvindingsområderne i de 11 HURs mål: graveområder (se redegørelsen). Indvindingsområderne kan ikke udlægges til an- at reservere områder til råstofind- dre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding. Se dog retningslinje 4.7.5 om vinding, hvorfra regionens råstof- infrastrukturanlæg i transportkorridoren. behov til byggeri og anlæg kan dækkes i de kommende 12 år, 4.6.2 Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejl kan gives på baggrund af en at udpegning og udnyttelse af om- konkret vurdering. råderne sker under hensyn til grundvand, landskab, biologi, kulturhisto- 4.6.3 rie, geologi og miljøforhold samt Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. under hensyn til øvrige regionplan- mæssige samfundsinteresser. 4.6.4 Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofindvindings- områder, men kun hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige regionplan- mæssige interesser.

4.6.5 Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til et eller flere af de ovennævnte formål.

4.6.6 En række områder, der er omfattet af anmeldte rettigheder efter Råstofloven fra 1972, er udlagt til indvinding af ler og kalk.

4.6.7 Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridoren kan det pålægges indvinder så vidt muligt at foretage en opfylding af gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen findes inden for råstofgraven.

4.6.8 Ved efterbehandling af råstofgrave, der helt eller delvist ligger i et beskyttelses- område, kan det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er forenelige med de konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området, jf. afsnit 4.1. ”Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land”.

160 Regionplan 2005 Regionplan 2005 161 4.6 Råstofindvinding Redegørelse

Lovgrundlag vid ere råstofkortlægning forudsattes Indvindingen af teglværksler i Hoved- Regionplanen skal indeholde retnings- at ske. Efterhånden som graveområder- stadsregionen dækker forbruget på he- linjer for anvendelse af arealer til udnyt- ne er blevet kortlagt, er der udpeget le Sjælland. Det forventes, at de udlag- telse af sten, grus og andre naturfore- indvindingsområder inden for gra ve- te områder til lerindvinding kan dække komster i jorden, jf. Planlovens § 6, stk. 3, områderne. 3 af de oprindelige grave- regionens behov. nr. 11. områder er nu færdigudnyttede og bortfaldet. Vurderingen af det fremtidige råstof- Der skal sikres en råstofforsyning på forbrug giver ikke anledning til æn- længere sigt, jf. Råstofloven. Loven er Råstofindvindingen i Hovedstadsregi- dringer i de udlagte graveområder ud- administrationsgrundlag for udstedel- onen foregår hovedsagelig i de udpe- over de områder, hvor der er udarbejdet se af gravetilladelser, og den foreskri- gede graveområder til indvinding af regionplantillæg til Regionplan 2001, ver, at der skal ske en kortlægning af sand, sten og grus, samt i flere lergra- se afsnittet om ændringer i forhold til råstofressourcen. ve, der er omfattet af anmeldte rettig- Regionplan 2001. heder fra 1972. Råstofgrave er omfattet af VVM-reg- Sand og grus lerne. Graveområderne til grusindvinding er Råstofindvindingen er meget afhængig fordelt over regionen, dog er der ikke ud- af konjunkturerne, indvindingen på sø- Hvem gør hvad lagt indvindingsområder i regionens territoriet og mængden af genbrug. HUR afgrænser områder til råstofind- sydlige del. Uden for de udpegede gra- Ressourcerne er beregnet for Ho ved- vinding på land, mens råstofmyndig- veområder findes der mulighed for ind- stadsregionen som helhed med ud- heden (de amtslige enheder) kortlæg- vinding af sand og grus i en ræk ke en- gangspunkt i den øjeblikkelige indvin- ger råstofressourcen og giver tilladelse keltliggende og mindre grave, som er ding. Der indvindes to forskellige kva- til nye eller forlængelse og udvidelse af omfattet af eksisterende graverettig- liteter af sand og grus: råstoffer af høj eksisterende råstofindvinding. Råstof- heder. kvalitet og fyldmaterialer af lav kvalitet. indvinding på havet er underlagt sta- Mængden af rå stoffer af høj kvalitet, ten, der både står for udpegningen af Råstofkvaliteten er meget forskellig for der hovedsagelig indvindes i Køben- områderne samt udstedelsen af de de enkelte graveområder. Der er råstof- havns og Roskilde Amter, er begrænset konkrete indvindingstilladelser. fer af høj kvalitet i Hedelands området, og vurderes at række 25 år. Heraf ligger mens kvaliteten i graveområderne i Fre- materialer til 12 års indvinding under Råstofindvinding deriksborg Amt er dårligere, og mate- grundvand spejlet. Reserverne af fyld- i Hovedstadsregionen rialerne anvendes generelt lokalt. materialer rækker til mere end 40 års Regionplanen skal udpege arealer til indvinding. råstofindvinding. I Hovedstadsregionen Råstofforbruget i Hovedstadsregionen indvindes sand, grus og sten, der pri- er ikke opgjort, men der er taget ud- Ler mært anvendes til bygge- og anlægs- gangspunkt i den nuværende produk- Der indvindes teglværksler af to kvali- virksomhed, samt i mindre omfang ler tion. Restressourcerne og restlevetiden teter: gul- og rødbrændende. I Hoved- til teglværksbrug. er fremskrevet fra 2002. stadsregionen er der tilstrækkelige mængder af gulbrændende ler, men Der er udlagt 11 områder til indvinding Råstofmængden i graveområderne er ressourcen af rødbrændende ler er be- af sand og grus i Hovedstadsregionen. samlet set tilstrækkelig til at dække re- grænset. Kendte forekomster bør ud- Graveområderne er endeligt kortlagt gionens behov i den kommende plan- nyttes, hvis det ikke er i konflikt med med hensyn til råstofforekomster med periode. I Frederiksborg Amt er der yder- beskyttelsesinteresser. undtagelse af Alsønderup og Ølsted ligere råstofressourcer under grund- Graveområder i Frederiksborg Amt. Der vandsspejlet, der ikke er medregnet i Graveområder blev oprindeligt fastlagt 14 graveområ- opgørelsen. Arealer, der er udlagt til graveområder, der af Hovedstadsrådet i 1985 som plan- skal friholdes for aktiviteter, der kan for- lægningsområder, indenfor hvilke den hindre en senere udnyttelse af råstof-

162 Regionplan 2005 4.6 Råstofindvinding Redegørelse

ferne. Hvor der eksisterer andre region- les til rekreative formål, naturformål, Ændringer i forhold eller kommuneplanmæssige arealre- ekstensiv landbrugsdrift eller skov. Dis- til Regionplan 2001 servationer inden for de pågældende se anvendelser kan medvirke til at for- I Regionplan 2005 udpeges et nyt min- graveområder, skal råstofferne som bedre både de rekreative muligheder d re råstofområder ved Vasby. Derud- hovedregel indvindes, før de pågælden- og vilkårene for dyre- og plantelivet over sker der ikke nye udpegninger af de reservationer kan udnyttes. samt beskytte grundvandet. Ved rekre- råstof områder. Dog er der udarbejdet ative formål kan også forstås visse for- et regionplantillæg med VVM for Øde Råstofinteresser inden for transport- mer for friluftsanlæg, der ikke er grund- Hastrup Grusgrav, der giver grusgraven korridoren skal forstås som de arealer, vandstruende, ikke kræver egentlig byg- mulighed for at udvide graveområdet der er udpeget til råstofindvinding, ningsmasse, og hvor der er offentlig udover det i Regionplan 2001 udlagte men hvor der endnu ikke er givet grave- adgang. indvindingsområde. Råstof om rå derne tilladelse eller er anmeldt rettigheder. er reduceret, der hvor ind vindingen er Efterbehandlingen skal foregå uden afsluttet. I området ved Ølsted er om- Afstand til bebyggelse tilførsel af jord fra andre områder. Se i rådet desuden reduceret med 44 ha og miljøfølsom anvendelse øvrigt afsnit 7.4 ”Forurenet og ren jord”. som følge af regionplantillæg om akut Råstofindvinding giver visuelle og mil- udlæg af nye boligarealer. Regionplan- jømæssige belastninger og skal derfor I enkelte tilfælde er et råstofområde el- tillæggene er indarbej det i Regionplan forgå i en rimelig afstand fra byzone og ler en forekomst, hvortil der er erhver- 2005. landsbyer og anden miljøfølsom anven- vet gravetilladelse, samtidig udpeget delse. Indvinding af grus og sten påvir- som et beskyttelsesområde på grund Endvidere er et område med tilknyt- ker specielt de nære omgivelser. De væ- af landskabs-, natur- og kulturværdier ning til Dyrskuepladsen syd for Roskil- sentligste gener er støj og støv fra gra- i området, jf. afsnit 4.1 ”Landskabs-, na- de udtaget og bortfaldet som råstof- veområdet eller i forbindelse med kør- tur- og kulturværdier i det åbne land”. område ved den endelige vedtagelse sel til og fra området. Det anbefales der- I disse tilfælde gælder, at indvinder af Regionplan 2005. for, at der fra nye eller eksisterende ind- kan pålægges at efterbehandle til et vindinger af grus og sten, der ud vides, formål, der er foreneligt med de kon- Baggrundsmateriale er en afstand på mindst 100 m til nær- krete værdier i beskyttelsesområdet. • ”Lov om planlægning”, meste samlede bebyggelse. lovbekendtgørelse nr. 883 Genanvendelse af råstoffer af 18. august 2004 (Planloven) Gravning under grundvand Ud fra det nuværende behov er råstof- • ”Lov om råstoffer”, lovbekendtgø- For at afveje råstof- og vandindvindings- ressourcen i Hovedstadsregionen til- relse nr. 569 af 30. juni 1997 interesser bedst muligt vil der kun kun- strækkelig til de kommende planperi- (Råstofloven) ne gives tilladelse til gravning under oder, men på sigt vil råstoffer forment- • ”Råstofindvindingsplan”, grundvandsspejlet efter en konkret vur- lig blive en knap ressource. Der for op- (Hovedstadsrådet, 1985) dering af bl.a. afstanden til nærmeste fordres der til fortsat genanvendelse • ”Råstofredegørelse for Roskilde vandindvinding. En tilladelse til indvin- af de allerede indvundne råstoffer. Des- Amt”, (1994) ding under grundvand kræver tillige, uden bør det søges at finde erstatnings- • ”Råstofstrategi for Frederiksborg at der gives tilladelse efter Vandforsy- materialer for ikke fornybare råstoffer. Amt”, (1996) ningsloven. Indvinding på havet Efterbehandling Råstofindvinding på havet koordineres Råstofindvinding foregår ofte i områ- af staten. I Hovedstadsregionen landes der, hvor grundvandet er sårbart, og en der råstoffer af høj kvalitet indvundet indvinding vil derfor gøre grundvandet på havet. Råstofferne landes i Gilleleje yderligere sårbart, idet afstanden til Havn, Køge Havn og på Avedøre Holme. grundvandet bliver mindre end før indvindingen. Der skal derfor efterbehand-

Regionplan 2005 163 4.7 Transportkorridor Retningslinjer

4.7.1 Transportkorridorerne fastholdes som en arealreservation til fremtidige trafik- og HURs mål: forsyningsanlæg o.l. at reservere areal i transportkorridorerne til placering af eventuelle 4.7.2 fremtidige infrastrukturelle stræk- Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent be- ningsanlæg, f.eks. baner, veje og byggelse og anlæg. Herfra er dog undtaget bebyggelse og anlæg, som er nødven- højspændingsledninger, dig for driften af landbrugsejendomme, og som opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. at nye større strækningsanlæg så vidt muligt henvises til tranport- 4.7.3 korridorerne. I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anlæg, der ikke har transport- korridorformål, ved zonetilladelse placeres inden for transportkorridorens arealreservation under forudsætning af, at de pågældende bygninger og anlæg ved tilladelsen pålægges klausul om erstatningsfri nedtagning.

4.7.4 For byzonearealer, der er omfattet af transportkorridorreservationen, skal kommunerne ved fastlæggelse af regulering af bebyggelse og anvendelse sikre, at der ikke åbnes mulighed for en intensiveret udnyttelse af de berørte ejendomme.

4.7.5 På arealer med råstofinteresser inden for transportkorridoren skal det sikres, at råstofressourcernes udnyttelse koordineres med og sker under hensyntagen til etablering af trafik- og forsyningsanlæg o.l.

4.7.6 På transportkorridorarealer med beskyttelsesinteresser vedr. landskabs-, natur- og kulturværdier skal transportkorridoranlæg i videst muligt omfang placeres og udformes under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. For anlæg i transportkorridoren, der berører internationale naturbeskyttelsesinteresser henvises til retningslinje 4.1.6.

164 Regionplan 2005 Regionplan 2005 165 4.7 Transportkorridor Redegørelse

Lovgrundlag Arealreservationerne betyder ikke, at Transportkorridorerne fastholdes i øv- Retningslinjerne for transportkorrido- der er pligt til, at fremtidige stræknings- rigt med deres nuværende placering, rer omhandler beliggenheden af større anlæg skal placeres i transportkorrido- bredde og anvendelsesbestemmelser, trafikanlæg og andre større tekniske ren, men alene at de kan placeres her, da det fortsat vurderes at væ re nødven- anlæg, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 2. idet reservationerne forhindrer byud- digt for at sikre placerings muligheder vikling eller andre former for anlæg og for fremtidige større, over ordnede tra- Hvem gør hvad ændret arealanven delse, der kan van- fik- og forsyningsanlæg o.l. Det gælder HUR udpeger transportkorridorerne i skeliggøre etableringen af fremtidige ikke mindst i en situation, hvor place- regionplanen og giver retningslinjer for strækningsanlæg. Ved planlægning af ring af en række trafikanlæg ikke er en- arealreservationens anvendelse. Kom- større infrastrukturelle anlæg bør det deligt afklarede (f.eks. Tværvej, en fast munerne administrerer arealanvendel- altid vurderes, om det er muligt at be- HH-forbin del se samt landanlæg i for- se, byggeri og anlæg inden for arealre- nytte transportkorridoren, når anlæg- bindelse her med, evt. placering af en servationen gennem kommune- og get skal placeres. højhastighedsbane gennem Nordsjæl- lokalplaner, landzonetilladelser m.m. land samt en ny jernbaneforbindelse Råstofinteresser inden for transport- mellem København og Ringsted). Transportkorridoren korridoren skal forstås som de arealer, og dens administration der er udpeget til råstofindvinding, men En fastholdelse af transportkorridorens Transportkorridoren er en langsigtet hvor der endnu ikke er givet gravetil- nuværende bredde er endvidere i over- arealreservation, som skal sikre place- ladelse eller er anmeldte rettigheder, ensstemmelse med ønsket om at hol- ringsmuligheder for fremtidige, i dag jf. redegørelse til afsnit 4.6 ”Råstoffer”. de byvækstarealer i en vis afstand fra ikke kendte eller besluttede overordne- motorvejsanlæg af trafiksikkerheds- de trafik- og forsyningsanlæg. Bebyggelse og anlæg, som er nødven- mæssige, støjmæssige og landskabe- dig for driften af jordbrugsejendomme, lige hensyn. Baggrunden for reservationen er er fa- er ikke omfattet af regionplanens be- ringer, der viser, at det er vanskeligt og stemmelser om transportkorridorer. Baggrundsmateriale forbundet med store udgifter at føre • ”Lov om planlægning”, store infrastrukturelle strækningsan- Midlertidige bygninger og anlæg kan Lovbekendtgørelse nr. 883 læg som f.eks. jernbaner, veje og høj- placeres i transportkorridorerne, når der af 18. august 2004 (Planloven) spændingsanlæg gennem landskabet i forbindelse med landzonetilladel ser i landområdet og gennem bebyggede tinglyses fjernelsesvilkår for de pågæl- og intensivt udnyttede områder i by- dende anlæg. Fjernelsesvilkåret med- området. fører, at hvis der opstår et samfunds- mæssigt behov for at anvende trans- Transportkorridorreservationen er på portkorridoren til transportkorri dorfor- mange strækninger placeret langs eksi- mål, skal de pågældende anlæg fjernes sterende motorvej, men har blandt an- uden udgift for det offentlige. det også været anvendt til placering af overordnede anlæg som naturgastrans- I Tårnby Kommune har der hidtil væ - missionsledninger og Øresundsforbin- ret udlagt en transportkorridor til Øre- delsens bane- og motorvejsanlæg. sunds forbindelsens jernbane og motorvej. Begge dele er nu anlagt, og der Transportkorridoren er principielt ud- er derfor ikke længere behov for at op- lagt i en bredde på ca. 1 km, men er på retholde arealreservationen. enkelte strækninger reduceret til en mindre bredde.

166 Regionplan 2005 5. Vand 5

Foto: Profil Foto 5 Vand

Grundvand Spildevand Vandløb, søer og kystvande 5.1 Grundvand Retningslinjer

Vandindvinding Prioritering af grundvandsressourcen HURs mål: 5.1.1 at vandforsyningen er baseret på Anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter følgende prioritering: indvinding af vand, der kun nødven- a. Vand til befolkningens almindelige forsyning med drikkevand. diggør en simpel vandbehandling, b. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder med henblik på at opfylde vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. at sikre en koordineret og bæredyg- c. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding mv. tig udnyttelse af vandressourcen, så- ledes at befolkningen sikres rent Vandindvinding i forhold til særlige natur- og kulturinteresser drikkevand i tilstrækkeligt omfang 5.1.2 og af tilfredsstillende kvalitet under I områder med ”særlige begrænsninger på vandindvindingen”,jf. retningslinje- hensyntagen til naturinteresserne. kort 5.1.2, kan der som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bort- Koordinering kan indebære, at der på ledningstilladelser, med mindre påvirkningen af natur- og kulturværdier er ube- nogle lokaliteter vil være behov for tydende, eller at der stilles krav om foranstaltninger, der sikrer mod grundvands- en reduceret vandindvinding på be- sænkning. kostning af en øget indvinding i andre områder, mens bæredygtighed 5.1.3 skal ses både i forhold til vandets I områder med særlige begrænsninger i vandindvindingen kan eksisterende ind- kvalitet og kvantitet og naturværdier, vindingstilladelser kun fornys eller forøges, hvis det ud fra tilladelsesmyndighe- dens vurdering af de tekniske, økonomiske eller grundvandskvalitetsmæssige at Vandplan Sjælland Samarbejdet forhold ikke er muligt at placere den pågældende vandindvinding udenfor. videreføres, og at der i den kommende planperiode sker en omlægning Indvinding af overfladevand af den regionale vandindvinding 5.1.4 på Sjælland via samarbejdet for at Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til indvinding af overfladevand sikre den fremtidige indvinding og fra søer og åer, ligesom gamle tilladelser kun kan forlænges, hvis den naturmæs- grundvandskvalitet under hensyn- sige påvirkning er ubetydende. tagen til naturinteresserne,

Enhedsforbrug at sikre den overordnede beskyt- 5.1.5 telse af grundvandsressourcerne, Ved meddelelse af vandindvindingstilladelse benyttes følgende enhedsforbrug: at indvindingsområder beskyttes i Boliger 45m3 / person/år et omfang, så der kun er behov for Sommerhuse 45m3 / hus/år simpel vandbehandling for at opnå Kolonihaver 25m3 / have/år drikkevandskvalitet, Institutioner 55m3 / ansat/år Byerhverv 20m3 / ansat/år at forebygge/beskytte mod yderli- Landbrug 24m3 / ækv. stk. hornkvæg/år gere forringelse af vandressourcerne, Svind, filterskylning m.m. maks. 8 % af det totale forbrug

168 Regionplan 2005 5.1 Grundvand Retningslinjer

5.1.6 HURs mål: (fortsat) Når der gives tilladelser til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enheds- at tilstanden er god i alle grund- forbrug angivet som markvandingsbehov i mm/år: vandsforekomster indenfor OSD, samt at der gøres en indsats for at Afgrøde Leret sandjord Sandet lerjord beskytte grundvandet i indvindings- Kartofler 100 60 oplande udenfor OSD, således at op- Frøafgrøder 50 0 fyldelsen af det fremtidige behov Græs uden for omdrift 25 0 for rent grundvand sikres. Græs og grøntfoder 100 90 Specialafgrøder 100 - 150 Bær- og frugtavl 100 Containerkulturer 800 Væksthuse 1.000 - 1.500

5.1.7 Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år:

Teesteder 100 Greens 275 Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på greenen) 125 Øvrige baner 0

5.1.8 Enhedsforbrug ved meddelelse af tilladelser til vanding af idrætsanlæg og udvalgte seværdigheders græsplæner:

Græsplæner 20 mm/år

Sekundavand (vand der ikke har drikkevandskvalitet) 5.1.9 Vand fra afværgepumpning, grundvandssænkninger og saltholdigt vand o.l., der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet til natur/erhvervsmæssige formål e.l., hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres.

Grundvandsbeskyttelse Kildepladszoner. 5.1.10 Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg.

5.1.11 Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.

Regionplan 2005 169 5.1 Grundvand Retningslinjer

5.1.12 Kildepladszonerne skal optages i kommuneplanerne.

Nitratfølsomme indvindingsområder 5.1.13 Der må ikke placeres aktiviteter og anlæg, der kan medføre væsentlige forøgelser af grundvandets indhold af nitrat, og der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg.

5.1.14 Der kan ved konkret indsatsplanlægning, og når der gives VVM-tilladelser, kun gives tilladelse til øget udbringning af husdyrgødning, når det over for VVM-myndigheden kan dokumenteres, at udledningen ikke vil medføre nogen forringelse af grundvandskvaliteten.

5.1.15 Det skal tilstræbes at reducere eksisterende udbringninger af husdyrgødning, så- fremt udbringningsarealerne er placeret i områder, hvor der er konstateret mere end 25 mg nitrat/l i grundvandet, og/eller hvor der er et stigende nitratindhold i grundvandsmagasinet.

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 5.1.16 Ved placering af aktiviteter eller anlæg skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet.

5.1.17 Der må ikke etableres særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg, med mindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen. I givet fald må en sådan etablering følges op med krav til indretning, overvågning og drift, som sikrer mod forurening.

5.1.18 Nye grundvandstruende aktiviteter og anlæg på eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. kan kun etableres på skærpede vilkår. Det skal endvidere tilstræbes at minimere forureningsrisikoen ved eksisterende aktiviteter og anlæg.

5.1.19 Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægning samt arealadministrati- on i øvrigt sikre grundvandsressourcen i OSD mod forurening.

170 Regionplan 2005 5.1 Grundvand Retningslinjer

Områder med drikkevandsinteresser (OD) 5.1.20 Den generelle grundvandsbeskyttelse skal opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource.

5.1.21 Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg kan kun etableres på skærpede vilkår.

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) 5.1.22 Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i OBD- områder.

Indsatsområder. 5.1.23 Afgrænsning og prioritering af indsatsområderne fremgår af retningslinjekort 5.1.3.

Regionplan 2005 171

5.1 Grundvand Redegørelse

Lovgrundlag kvaliteten og begrænsning af grund- • være større, end at de fastsatte mål- Regionplanen skal indeholde retnings- vandstilstrømningen til værdifulde sætninger og kvalitetskrav til vand- linjer for anvendelsen og beskyttelse af vandløb og vådområder. For kraftig og vådområder overholdes, vandressourcerne, jf. Planlovens kapitel vandindvinding har i visse områder • medføre en kvalitetsforringelse af 16, ”Ikrafttrædelses- og overgangsbe- medført problemer med saltvand eller grundvandsressourcen, således at stemmelser”. frigørelse af uønskede stoffer som f.eks. den naturlige grundvandskemiske nikkel. Hertil kommer, at der i stigende sammensætning ændres ud over Der skal udpeges områder med særlige omfang findes miljø fremmede stoffer det acceptable, (f.eks. accepteres drikkevandsinteresser, områder med i grundvandet fra bl.a. virksomheder, ikke forhøjet indhold af nikkel, sulfat drikkevandsinteresser, områder med byområder og landbrug. eller klorid hidrørende hverken fra begrænsede drikkevandsinteresser, føl- residualt saltvand eller ind træn gen- somme indvindingsområder og ind- Udvikling i drikkevandsforbrug og de havvand). satsområder, som skal optages i regi- kvalitet onplanen, jf. Vandforsyningsloven. Hovedstadsregionen er et tæt bebygget Den udnyttelige grundvandsressource område. Derfor er drikkevandsforbruget skal i hvert enkelt tilfælde bestem mes Den overordnede planlægning af an- stort, og det kan ikke dækkes ved kun på grundlag af hydrogeologiske prin- vendelse og beskyttelse af vandressour- at indvinde vand inden for områdets cipper og undersøgelser vedrørende cen flyttes til en selvstændig vandplan egne grænser. Vandforsyningen er der- vandbalancen, og der skal sik res et i 2009, jf. Miljømålsloven. for også baseret på vandindvinding grundvandsoverskud til en na turlig udenfor Hovedstadsregionen via den grundvandsafstrømning. Hvem gør hvad regionale vandforsyning. I mange om- HUR er regionplanmyndighed og udar- råder er indvindingen ikke bæredygtig, Desuden skal det ved løbende overvåg - bejder i samarbejde med de amtslige og miljøfremmede stoffer gør i nogle ning dokumenteres, at vandspejlsni ve- enheder retningslinjer på grundvands- områder en betydelig del af grund- auet, grundvandskvaliteten og recipi- området. vandsressourcen uegnet til drikke- entpåvirkningen overholdes. vandsformål. De amtslige enheder er grundvands- Bæredygtig vandindvinding er det lang- myndighed og ansvarlige for afværge- Hvis Hovedstadsregionen fortsat skal sigtede mål i Hovedstadsregionen, der foranstaltninger, større vandindvin- have rent drikkevand, er det nødvendigt skal nås gennem et forsat samarbejde dingstilladelser (>3000 m3/år), grund- over en årrække at omlægge vandind- med parterne, der indgår i Vandplan vandsovervågning og tilsyn med stør- vindingen i Hovedstadsregionen samt Sjælland. re virksomheder (A-mærkede virksom- fastholde og udbygge be skyttelsen af heder). grundvandsressourcen. Drikkevandsforbrug Der forventes en befolkningstilvækst på Kommunerne er vandforsyningsmyn- Skal dette lykkes, skal planlægningen ca. 37.000 frem til 2010. Denne tilvækst dighed og står for vandforsyningsplan- med beskyttelse af grundvandet vide- vil medføre en stigning i vandforbruget lægning, tilsyn med drikkevandskvali- reudvikles i et tæt samarbejde mellem på 1,1 %. Endvidere må der forventes et tet og vandforsyningsanlæg for land- myndighederne, kommunerne og mindre merforbrug af vand til industri- brugsdrift, mindre virksomheder og vandforsyningerne en. Dette forbrug vil bl.a. afhænge af andre mindre vandindvindingstilla- udbygningen af biotekvirksomheder i delser (indtil 3000m3/år). Bæredygtig indvinding Hovedstadsregionen. Ved ”bæredygtig grundvandsindvin- Vandindvinding ding” skal grundvandspejlet fastholdes Det øgede forbrug vil medføre et yder- I Hovedstadsregionen indvindes årligt i et niveau, som betyder, at vandindvin- ligere pres på den i forvejen begrænse- ca. 140 mio. m3 vand. Denne kraftige dingen ikke må de vandressource i Hovedstadsregionen vandindvinding har i mange områder og understreger behovet for en beskyt- medført en forringelse af grundvands- telse af nuværende ressourcer mod

Regionplan 2005 175 5.1 Grundvand Redegørelse

Undersøgte Boringer med Boringer med grundvandstruende aktiviteter samt be- Vandindvindingsboringer boringer pesticidfund i pesticider 1998 hovet for oprensning af eksisterende i alt antal*2 i %. forureninger med miljøfremmede stof- Frederiksborg Amt*1 321 21 7 fer. Roskilde Amt 297 61 21 Københavns Amt 111 50 45 Pesticider Københavns Kommune 3 2 66 I 1998 var 18 % af vandindvindingsbo- Frederiksberg Kommune 3 1 33 ringerne forurenet med pesticider. Det- Samlet 735 135 18 te tal er i 2002 steget til 28,5 %. Hoved- 2002 parten af disse boringer er dog stadig Frederiksborg Amt*1 450 66 15 aktive, da de ikke overskrider grænse- Roskilde Amt 433 150 35 værdierne for pesticider. Den øgede Københavns Amt 105 63 60 tendens skal også ses i lyset af, at der i Københavns Kommune 1 1 100 dag screenes for flere stoffer, og tilsva- Frederiksberg Kommune 8 5 63 rende kan det heller ikke udelukkes, at Samlet 997 285 29 vi begynder at se følgerne af mange *1 Bygger på data fra GRUMO-rapporterne 1998 samt 2002. 2 års pesticidforbrug på marker, i haver * Pesticidfundene er generelt under grænseværdien for drikkevand, hvorfor det kun sjæl- dent medfører lukning af boringer. og på offentlige arealer. Tallene giver et billede af en grundvandsressource i Hovedstadsregionen, der er under sta- øvrige formål, herunder erhvervs mæs- Vandbehandling digt større pres fra potentielle forure- sige formål som vanding, industrifor- Vandforsyningen skal som udgangs- ningskilder. Beskyttelsen af grundvan- mål mv., tredje prioritet. punkt baseres på indvinding af vand, det har derfor aldrig været vigtigere der kun nødvendiggør en ”simpel vand- end i dag, såfremt Hovedstadsregionen Vand - og VVM-myndigheden skal væ- behandling”. Begrebet simpel vandbe- i fremtiden fortsat skal kunne tilbyde re opmærksom på indvindingstilladel- handling indebærer, at vandkvaliteten rent grundvand. ser, som kan berøre EF-habitatområder i det indvundne vand er af en så høj o.l., hvor prioriteten af naturforhold kan kvalitet, at det kun behøver iltning og I den generelle indsatsplanlægning for- komme før grundvand, hvis der findes filtrering, før det kan sendes ud til for- søger de amtslige enheder at forebyg- alternative indvindingsmuligheder. brugeren. ge yderligere forurening med pesticider, og dette arbejde vil forsætte frem- Med henblik på at spare på drikkevan- ”Avanceret vandbehandling” kan under over i forbindelse med detailkortlæg- det er prioriteringen suppleret med en særlige forudsætninger etableres som ning af de væsentlige indvindingsom- retningslinje om, at vand af en ringere en midlertidig tilladelse. Bag grunden råder og nye indsatsplaner. kvalitet - såkaldt sekundavand, som ind- for behovet for avanceret vandbehand- vindes af anden årsag (f.eks. i forbindel- ling er, at det indvundne vand indehol- Prioritering af vandressourcen se med afværgepumpninger ved foru- der miljøfremmede stof fer og dermed Grundvandet på Sjælland er en be- reninger eller ved grundvandssænkning ikke opfylder de gæld ende kvalitetskrav grænset ressource, og der er ikke til- i forbindelse med anlægsarbejder) - for drikkevand. strækkeligt vand med passende vand- skal søges udnyttet til erhvervsmæssi- kvalitet til at dække alle behov. ge formål i det omfang, lokale forhold Avanceret vandbehandling kan f.eks. gør det mu ligt. I visse tilfælde er det og- ske via osmoseanlæg, der især anven- Det er derfor nødvendigt at prioritere så muligt at indvinde f.eks. havvand til des til afsaltning og nitratfjernelse, el- anvendelsen af grundvandet. I Hoved- køleformål og dermed reducere forbru- ler ved filtrering gennem aktivt kul, der stadsregionen har befolkningens for- get af drikkevand. Drænvand og lignen- især anvendes til at fjerne miljøfrem- syning med drikkevand første prioritet, de bør endvidere forsøges anvendt til mede stoffer som opløsningsmidler opretholdelse af naturtilstanden i vand- vanding af golfbaner. og pesticider. løb og vådområder anden prioritet og

176 Regionplan 2005 5.1 Grundvand Redegørelse

Vandplan Sjælland Samarbejdet er ubetydende, eller der stilles krav om de beskyttelsesområder vil der som De fem sjællandske amter samt Frede- foranstaltninger, der sikrer mod grund- hovedregel ikke blive givet tilladelse til riksberg og Københavns Kommuner vandssænkning. Krav om foranstalt- indvinding af grundvand, hvis det kan indgik i 1992 et samarbejde om koor- ninger mod grundvandssænkning vil medføre væsentlige forringelser af na- dineringen af den fremtidige vandind- typisk være reinfiltration. turområderne i indvindingsoplandet. vinding på Sjælland. Samarbejdet betegnes som “Vandplan Sjælland 1996- Bortledning defineres som bortpump- Der kan udtagelsesvist meddeles til la- 2020”. Formålet med Vandplan Sjæl- ning eller afdræning af grundvand for delse til udpumpningsanlæg for at kom- land er at “sikre en vandforsyning til bru- at opnå et reduceret grundvandstryk/ pensere for en reduceret vandføring i gerne på Sjælland af til strækkeligt om- grundvandsniveau. Et typisk eksempel vandløb. fang og høj kvalitet under hensyntagen på behov for bortledning er ved udgrav- til naturinteresser. Dette skal ske ved en ning til byggeri under grundvandsspej- Indvinding af overfladevand påvirker koordinering af vandindvindingen på let. Bortledningen kan ske direkte fra vandløb og søer meget direkte. Der vil Sjælland.” grundvandsmagasinet eller f.eks. efter kun blive givet tilladelse til vandindvin- indsivning til en byggegrube. ding, hvis påvirkningen af naturområ- I Vandplan Sjælland er der udarbejdet dernes tilstand er ubetydende. fælles principper for grundvandsbeskyt- Udpegningen af vandområder med telsen gældende for samarbejds områ- særlige begrænsninger på vandindvin- Der er i Vandplan Sjælland Samarbejdet det for Vandplan Sjælland. Det om hand- dingen på grund af naturinteresser er udpeget nogle særlige bevaringsværdi- ler blandt andet en øget overvåg ning sket, fordi naturtilstanden i vandløb, sø- ge vådområder samt søer og vandløb- og en intensiveret oprydningsind sats er og moser er afhængig af, at der til- strækninger, der i dag har en naturtil- overfor grundvandstruende forurenin- føres tilstrækkelige vand mængder, så stand, som ikke ønskes påvirket af en ger. områdernes naturtilstand kan opret- eventuelt udvidet eller ny vandindvin- holdes. ding i oplandet. I disse områder er der Arbejdsprogram og andet materiale en yderligere skærpelse i forhold til nye kan ses på Vandplan Sjællands inter- Samspillet mellem overfladevand og indvindingstilladelser. Udpegningerne netside: www.vandplansjaelland.dk. grundvand er komplekst. I nogle områ- er sket på forskelligt grundlag i enheder vil en overudnyttelse af grundvan- derne. Vandindvinding det kunne have en negativ indvirkning og natur- og kulturinteresser på overfladevandet i f.eks. en sø eller et Enhedsforbrug af drikkevand Områder med særlige begrænsninger vandløb. Det medfører, at tilstanden i Vandindvindingen skal overordnet set på vandindvindingen har tidligere kun naturområdet bliver æn dret, hvilket i helst være så lav som mulig, og der bør været udpeget i forhold til naturinte- nogle tilfælde kan forringe områdets derfor ikke gives tilladelse til at indvin- resser. I Regionplan 2005 er udpegnin- biologiske og rekreative værdi eller i de større vandmængder, end det er nød- gerne sket på baggrund af både natur- værste tilfælde medføre, at området vendigt for at sikre samfundet en rime- og kulturinteresser. helt ændrer karakter som følge af ud- lig og tilstrækkelig vandforsyning. tørring. Baggrunden for, at kulturinteresserne Ved vurdering af den nødvendige vand- er inddraget, er hovedsageligt ønsket Vådområderne i Hovedstadsregionen indvinding til boliger, erhverv mv. er det om at beskytte Københavns Middelal- er allerede kraftigt påvirkede af vand- hensigtsmæssigt, at de fem amtslige derby, som er funderet på pæle og der- indvindingen. Det er derfor nødvendigt enheder anvender et standardiseret for dårligt tåler en yderligere grund- at prioritere naturinteresserne højt i grundlag for beregningerne af vandbe- vandssænkning ved for eksempel an- forbindelse med anvendelsen af grund- hovet. Det er på den baggrund, at der lægsarbejder. Derfor bør der ikke med- vandsressourcen og i forbindelse med i retningslinjerne er opstillet en liste deles indvindings- eller bortlednings- behandlingen af ansøgninger om vand- over enhedsforbruget til de forskellige tilladelser i disse områder med mindre indvinding, sådan som det fremgår af samfundsmæssige formål. Der er an- påvirkningen af natur- og kulturværdier retningslinjerne. Inden for de udpege- givet enhedsforbrug for de forskellige

Regionplan 2005 177 5.1 Grundvand Redegørelse

bymæssige formål og for vandingsfor- Siden Regionplan 2001 er der ikke frem- mål i det åbne land, herunder både kommet ny viden, der begrunder, at • Jordrenseanlæg markvanding og vanding i gartnerier vandingsbehovene til erhvervsvanding • Olie- og benzindepoter samt på golfbaner. Enhedsforbruget an- er ændret væsentligt. Derfor er enheds- • Kemiske industrier giver de vandmængder, man normalt forbrug til vanding fastholdt. • Renserier vil kunne få tilladelse til at indvinde til • Raffinaderier hver “enhed” inden for det pågælden- Grundvandsbeskyttelse • Flyveaske, slagger og forurenet de forsyningsområde. Kildepladszoner (KPZ) jord Kildepladszoner er højt prioriterede om- • Tjæredestillation I forhold til Regionplan 2001 er der i Re- råder med hensyn til beskyttelse af • Fyldpladser, specialdepoter gionplan 2005 foretaget en nedjuste- grundvandet, fordi en forurening tæt ring af enhedsforbruget. Nedsættelsen på f.eks. et vandværks indvindingssted Eksempler på anlæg og aktiviteter, der af enhedsforbruget til boliger er be- umiddelbart vil kunne få alvorlige kon- kan være særligt grundvandstruende grundet i forbrugernes almindelige be- sekvenser for vandforsyningen. Der gæl- sparelse på drikkevandet. De øgede af- der derfor skærpede krav til arealan- gifter på drikkevand har det seneste vendelsen i disse områder. Kildeplads- • Benzinstationer årti betydet et nedsat vandforbrug på zoner kan være udpeget efter forskel- • Garverier omkring 30 %. lige kriterier i de 5 amtslige enheder i • Industrilakering Hovedstadsregionen, men kravene til • Metalindustri På baggrund af besparelserne vurderes grundvandsbeskyttelse er ens. Kilde- • Bekæmpelsesmiddelindustri det derfor muligt og hensigtsmæssigt pladszonerne skal optages i kommu- • Træimprægnering at nedsætte enhedsforbruget til boli- neplanerne. Det skal de for at skærpe • Tekstilindustri ger til 45 m³/person/år. opmærksomheden på deres eksistens. • Tjæreproduktion • Nedsivning af spildevand Enhedsforbrug til sommerhuse og ko- Der arbejdes med en graduering af lonihaver er ikke på samme måde ble- for urening i form af ”særligt grund- Eksempler på anlæg og aktiviteter, der vet nedsat gennem 90´erne. Med op- vandsstruende aktiviteter og anlæg” kan være grundvandstruende lysningerne modtaget i forbindelse og ”grundvandstruende aktiviteter og med behandlingen af ansøgningerne anlæg”. Dette indebærer, at aktiviteter for kildepladszoner og nitratfølsomme om nedsættelse af indvindingstilladel- og anlæg, der er særligt grundvand- indvindingsområder, hvis det på bag- ser er der nu et datamateriale, der kan struende, dels er omfattet af retnings- grund af en konkret vurdering af foru- begrunde en nedsættelse af enheds- linjer, der også gælder for grundvands- reningsrisikoen kan godtgøres, at pla- forbrug til 45 m³/sommerhus/år og 25 truende aktiviteter, og skærpede ret- ceringen kan finde sted uden at tilside- m³/kolonihave/år. ningslinjer, der alene gælder for de sær- sætte miljømæssige hensyn. Der skal ligt grundvandstruende aktiviteter og etableres særlige be skyttelses for an- Enhedsforbrug til erhverv (institutio- anlæg. stalt ninger og overvåg ningssystemer, ner, byerhverv og landbrug) har været hvor der er særlig risiko for grundvands- fastholdt siden Regionplan 1993, og der Definitionen vedrører kun den grund- forurening. vurderes ikke at være oplysninger, der vandstruende aktivitet og ikke hele virk- kan begrunde nedsættelse af disse en- somheden. I kildepladszoner kan der Der bør ikke nedgraves olie- og kemika- hedsforbrug. som hovedregel ikke placeres hver ken lietanke i kildepladszoner, der bør frihol- grundvandstruende eller særligt grund- des for nedgravede tanke med MTBE- Ved brug af enhedsforbrug til landbrug vandstruende aktiviteter og anlæg. holdige produkter. Med hensyn til etab- omfatter ækv. stk. hornkvæg følgende lering af olietanke i øvrigt gælder Olie- vægtning: hornkvæg 1, heste 0,4, svin Tilladelsesmyndigheden kan kun til la- tankbekendtgørelsens bestemmelser. 0,2, får 0,2 og høns 0,007. de særligt grundvandstruende og /eller grundvandstruende aktiviteter inden

178 Regionplan 2005 5.1 Grundvand Redegørelse

Nitratfølsomme indvindingsområder produktion vil derfor altid blive vurde- se mv., kan det kun ske under skærpe- Regionplanretningslinjen for de nitrat- ret med krav om op fyldelse af de regi- de vilkår. følsomme indvindingsområder skal onale retningslinjer samt krav om doku- give det planmæssige grundlag for mentation for over holdelse af kravene. Ved skærpet vilkår stilles krav til indret- 1. at sikre, at der som hovedregel ikke De nitratfølsomme indvindingsområ- ning, drift og kontrol. Det sker dels for sker en øget tilførsel af nitrat på dis- der udgør ca. 6 % af Hovedstadsregio- at minimere risikoen for forurening, der se følsomme arealer, som forringer nen. kan true grundvandet, dels for at even- den aktuelle grundvandskvalitet, tuelle udslip kan lokaliseres og fjernes 2. at nitratbelastningen på disse area- Til Regionplan 2001 blev udpeget ni trat- umiddelbart. ler mindskes mest muligt. følsomme indvindingsområder i henhold til kriterierne i Miljøministeriets Udpegningerne af OSD er sket på føl- Såfremt det kan dokumenteres, at ni- zoneringsvejledning. Udpegningen af gende grundlag: trat reduktionskapaciteten i jorden kan de nitratfølsomme indvindingsområ- • I Roskilde Amt er alle vandværkernes fast holde det nuværende nitratniveau der er i nogen grad sket på forskelligt indvindingsoplande omfattet. i indvindingsvandet, vil der kunne til- grundlag, afhængigt af datagrundlaget • I Frederiksborg Amt er områderne i føres husdyrgødning til arealerne i en i de enkelte amtslige enheder. I forbin- Regionplan 2005 udvidet til at om- mængde, som svarer til, at der mak si- delse med Regionplan 2005 er der søgt fatte alle indvindingsoplande sam- malt sker en udvaskning af 50 mg ni- foretaget en harmonisering i overgangs- men med udpegede reserveområder. trat pr. liter fra rodzonen. områderne mellem amterne, men den • I København Amt er der foretaget en generelle harmonisering af udpegnin- udpegning på baggrund Miljøstyrel- Nitratreduktion foregår primært ved, at gerne afventer et igangværende pro- sens vejledning herfor (Vejledning jordlagenes indhold af tilgængeligt py- jekt, som forsøges gennemført inden 44 af 1995). rit, organisk kulstof og ferrojern oxide- udgangen af planperioden. • I Københavns Kommune er der ud- res, så nitrat i det nedsivende vand, der peget områder af hensyn til indvin- passerer disse jordlag, reduceres til frit Udpegningen af de nitratfølsomme ind- ding i Frederiksberg Kommune. End- og uproblematisk kvælstof. Nitratind- vindingsområder er i Regionplan 2005 videre er udpeget et reserveområde. holdet i grundvandsma gasinet er så- opdateret på baggrund af resultaterne • I Frederiksberg Kommune er der fore- ledes generelt betydeligt lavere end af sårbarhedskortlægningen og indsats- taget en udpegning på baggrund af nitratindholdet i rodzonen. planlægningen i indsatsområderne. det meget vandførende område langs Carlsbergforkastningen. Det skal kunne dokumenteres, at nitrat- Områder med særlige indholdet i grundvandsmagasinet ikke drikkevandsinteresser (OSD) Områder med er stigende, og at grundvandskvalite- Områder med særlige drikkevandsinte- drikkevandsinteresser (OD) ten ikke forringes. Kan dette ikke doku- resser skal ifølge Miljøstyrelsens vej led- I områder med drikkevandsinteresser men teres i forbindelse med en VVM- ning udpeges med en rimelig sikker- skal der i videst muligt omfang sikres sagsbehandling, vurderes en udvidel- hedsmargin, der sikrer en tilstrækkelig en tilstrækkelig uforurenet og velbe- se af en husdyrproduktion som væ- uforurenet og velbeskyttet vandresso- skyttet grundvandsressource. Der vil i rende væsentlig. urce til dækning af det fremtidige be- disse områder være en væsentlig vand- hov for vand af drikkevandskvalitet. I indvinding til forsyning af lokalområder Retningslinjerne er hovedsageligt ret- OSD er retningslinjerne derfor skærpen- med drikkevand og vand til erhverv, tet mod en forøget udbringning af hus- de overfor både eksisterende og frem- men der findes ingen reserveområder dyrgødning fra intensive dyrehold. Ud- tidige grundvandstruende aktiviteter. af regional betydning. Københavns Amt bringninger af husdyrgødning regule- har regionale indvindingsoplande in- res i dag efter VVM-reg ler ne (Vurde- Såfremt der etableres nye grundvands- denfor OD. ring af Virkning på Miljøet), som admi- truende aktiviteter på eksisterende virk- nistreres af regionplanmyndighe den. somheder, institutioner, boligbebyggel- Enhver udvidelse af en intensiv husdyr-

Regionplan 2005 179 5.1 Grundvand Redegørelse

Områder med begrænsede af overfladevand og grundvand . Disse drikkevandsinteresser (OBD) planer vil fra 2009, eller når vand- Områder med begrænsede drikkevands- planen er offentliggjort, være retnings- interesser udgøres af områder, hvor givende for grundvandsindvindingen grundvandet af kvalitetsmæssige årsa- og grundvandsbeskyttelsen. ger kun kan anvendes i begrænset omfang. Eksempler på disse områder er Baggrundsmateriale visse kystnære byområder og gamle • ”Lov om planlægning”, havbundsområder med betydelige lovbekendtgørelse nr. 883 saltvandsproblemer, af 18. august 2004 (Planloven) • ”Lov om vandforsyning”, Generelle indsatsområder lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. fe- Til Regionplan 2001 udpegede og prio- bruar 1999 (Vandforsyningsloven) riterede de amtslige enheder generel- • ”Lov om miljømål mv. for vandfore- le indsatsområder. Inden for disse ind- komster og internationale naturbe- satsområder udarbejder enhederne ind- skyttelsesområder”, lov nr. 1150 af 17. satsplaner for grundvandsbeskyttel se, december 2003 (Miljømålsloven) hvor der opstilles de nødvendige initi- • ”Bekendtgørelse om indretning, ativer for at sikre grundvandskvali teten. etablering og drift af olietanke, rør- Som grundlag for indsatsplanen fore- systemer og pipelines”, bekendtgø- tager de amtslige enheder en detal jeret relse nr. 829 af 24. oktober 1999 kortlægning af grundvandsressour cens (Olietankbekendtgørelsen) beliggenhed, mængde og sårbarhed • ”Vejledning om zonering af grund- overfor nedsivning af forurening. Des- vandsressourcerne”, Miljøstyrelsen, uden kortlægges samtlige kendte og 2000 potentielle forureningskilder. • ”Vejledning om udpegning af områ- der med særlige drikkevandsinteres- Kortlægning og udarbejdelse af ind- ser, Miljøstyrelsen, 1995 satsplaner foregår løbende i planperi- • Sektorplaner, indsatsplaner og rede- oden, men ændrede eller nye område- gørelser kan læses på følgende inter- udpegninger som følge af indsatsplan- netportaler: lægningen er først gældende, når de er Københavns Kommune optaget i regionplanen en ten ved et www.miljoe.kk.dk regionplantillæg eller ved næste regi- Frederiksberg Kommune onplanrevision. www.frederiksberg.dk – bolig,trafik & miljø – grundvand og Den videre planlægning drikkevand Vandområdeplanlægningen vil fra Københavns Amt 2009 blive styret af EU’s Vandramme- www.kbhamt.dk/Miljø direktiv, som i 2003 blev implemente- Frederiksborg Amt ret i dansk lovgivningen gennem Mil- www.fa.dk under Natur og Miljø – jømålsloven. Formelt flyttes den o ver- Grundvand ordnede grundvandsplanlægning fra Roskilde Amt Planloven til Miljømålsloven i 2009. www.ra.dk/sw2055.asp Inden da skal der ifølge Miljømålsloven udarbejdes vandplaner for beskyttelse

180 Regionplan 2005

5.2 Spildevand Retningslinjer

Generelt for spildevand 5.2.1 HURs mål: Spildevand fra bysamfund, industrier og enkeltejendomme samt regnafledning fra at spildevandsafledningen skal større befæstede arealer skal renses inden afledning til vandområderne eller ned- foregå, så regionens vandområder sivning gennem jorden. og grundvandet beskyttes,

5.2.2 at spildevandsafledningen sker på For alle nye eller ændrede spildevandsudledninger, undtagen regnvand, skal det sik- en måde, så de rekreative interesser, res, at spildevandet som minimum renses til et niveau svarende til biologisk rens- herunder badning, lystfiskeri mv., ning. Alternativt kan spildevandet afskæres, opsamles eller nedsives. tilgodeses.

5.2.3 Nye spildevandsudledninger til stillestående vandområder og søer skal undgås.

5.2.4 Inden for nitratfølsomme grundvandsområder og kildepladszoner må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede for, at ned- sivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, jf. afsnit 5.1 ”Grund- vand”.

5.2.5 Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal begrænses mest muligt med anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi (BAT). Vandkvalitetskriteri- er for en række stoffer, der ikke er indeholdt i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, fremgår af retningslinjetabel 5.2.2 i bilaget. Fokus skal specielt rettes mod udledninger fra lystbådehavne og trafikbelastede arealer.

Renseanlæg 5.2.6 Alle renseanlæg skal udbygges, så de kan leve op til de krav og forudsætninger, der følger af lovgivningen og målsætningen for regionens vandområder. Fastsættel- se af endelige krav vil ske ved meddelelse af udledningstilladelser. For minimumskrav, se retningslinjetabel 5.2.3 i bilaget.

5.2.7 Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom arealanvendelse. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom arealanvendelse, må ikke udvide eller ændre pro- cesserne på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljø- problemer. For renseanlæggene Lynetten og Damhusåen i Københavns Kommu- ne er afstandskravet dog 500 m.

182 Regionplan 2005 5.2 Spildevand Retningslinjer

Industrier 5.2.8 Spildevand fra industrier med direkte udledninger til vandområder skal renses efter princippet om bedste, tilgængelige teknologi (BAT).

Regnbetingede udløb 5.2.9 Udledningen må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i recipienten – herunder kræve regulering af vandløb for at opnå tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Udlederkrav fastsættes på baggrund af recipientmålsætning og anvendelse samt ud fra vandløbenes vandføring. Vandområdespecifikke krav til regnbetingede udledninger fremgår af retningslinjetabel 5.2.4 i bilaget.

Udløb fra separatkloakerede områder 5.2.10 Alle nye og ændrede separate regnudløb samt eksisterende, der medfører problemer, jf. retningslinje 5.2.9, skal som udgangspunkt dimensioneres som følger: • vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-3 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på n = ½ – 1 • vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-2 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på n = 1/5

Det maksimale afløb fastsættes på baggrund af vandløbets målsætning og fysiske tilstand.

5.2.11 Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller eller lignende, med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt.

5.2.12 Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenede stoffer skal i videst muligt omfang nedsives lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand. Se også retningslinje 5.2.4.

5.2.13 Udledning til eller nær områder med badevand bør undgås. Badevand fremgår af retningslinjekort 5.3.2 og retningslinjekort 5.3.3 i afsnit 5.3 ”Vandløb, søer og kystvande”.

Regionplan 2005 183 5.2 Spildevand Retningslinjer

Udløb fra fælleskloakerede områder 5.2.14 Belastningen via overløb fra fælleskloakerede områder skal søges begrænset mest muligt, f. eks. ved etablering af bassiner samt ved passage af rist, skumbræt eller lignende eller ved foranstaltninger med tilsvarende renseeffekt. Ved dimensione- ring af overløbsbygværker tages udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = ½ - 2 til vandløb og søer. I særlige tilfælde kan aflastningshyppigheder op til n = 5 accepteres. Ved afledning til kyster uden badevandsområder tages der udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = 5 - 10. For eksisterende overløb gælder, at aflastninger nær badevandsområder og A-målsatte vandløb helt bør undgås.

5.2.15 Der må ikke etableres nye overløb til søer med badevandsinteresser eller til søer, der anvendes til vandindvinding. Der må som udgangspunkt ikke etableres nye udledninger indenfor en afstand af 2 km fra badevandsområder.

Udledninger fra enkeltejendomme og spredt bebyggelse 5.2.16 Spildevandet fra ukloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning på 30 personækvivalenter eller derunder og med udløb til vandløb og søer skal som minimum renses til den renseklasse, der er angivet for det pågældende opland. Se retningslinjekort 5.2.1.

5.2.17 Spildevand fra enligt beliggende ejendomme skal i videst muligt omfang nedsives, se dog retningslinje 5.2.4.

184 Regionplan 2005

5.2 Spildevand Redegørelse

Lovgrundlag Generelt Grundvandskvaliteten i nitratfølsom- Regionplanen skal fastsætte retnings- Spildevand er alt vand, der afledes fra me indvindingsområder og kildeplads- linjer for spildevandsafledning jf. Plan- beboelse, erhvervsvirksomheder, øv rig zoner skal sikres. Der kan derfor ikke lovens kapitel 16, ”Ikrafttrædelses- og bebyggelse samt befæstede arealer. Med gives tilladelse til nedsivning af spilde- overgangsbestemmelser”. udgangspunkt i de opstillede målsæt- vand, med mindre det kan dokumente- ninger for vandområdernes kvalitet og res, at nedsivning ikke vil have indvirk- Grundlaget for spildevandsadmini- beskyttelse fastlægges rammerne for ning på grundvandskvaliteten. Dette stra tionen fastlægges i Miljøbeskyt- de rensetekniske indgreb, der er nød- hensyn skal indgå i den kommunale telsesloven. vendige for at opretholde eller genetab- spildevandsplanlægning. lere vandområderne i overensstemmel- Bekendtgørelsen om ”Kvalitetskrav for se med målsætningerne. Miljøfremmede stoffer vand områder og krav til udledning af Der er i de seneste år sat mere fokus på visse farlige stoffer til vandløb, søer el- Renseanlæggene har nedbragt udled- problemer som følge af udledning af ler havet” er en implementering af EU- ninger af næringssalte og organisk stof miljøfremmede stoffer til overflade- bestemmelserne i dansk lovgivning. I og opfylder i dag stort set udlederkrave- vand. I følge EU-bestemmelser skal ud- henhold til bekendtgørelsen skal regi- ne, hvilket betyder, at de store rensean- ledning af farlige stoffer begrænses onplanen indeholde vandkvalitetskrite- lægs belastning af søer, vandløb og mest muligt med den bedste, tilgæn- rier for miljøfremmede stoffer, der ikke kystvande er reduceret markant. Fokus gelige teknologi (Best Available Tech- optræder på bekendtgørelsens liste 1 rettes derfor nu i hø jere grad på en- nology, BAT). og 2 og er omfattet af en konkret af- keltejendomme, regnbetingede udled- gørelse. Ved optagelse i regionplanen ninger og miljøfremmede stoffer. Der vil i den kommende planperiode bliver de af amterne udarbejdede vand- blive sat fokus på miljøfremmede stof- kvalitetskriterier gældende for hele Regionens vandløb, søer og kystvande fer generelt - og specifikt på udlednin- Hovedstadsregionen. opfylder kun i relativt få vandområder ger fra lystbådehavne og vejarealer. Det de mål, der er opstillet i regionplanen. skyldes, at spildevand i form af overfla- Den overordnede spildevandsplanlæg- Derfor er det nødvendigt, at alt spilde- deafstrømning fra vejarealer og lystbå- ning flyttes fra regionplanen til en selv- vand, undtagen regnvand, renses bio- dehavne indeholder miljøfremmede stændig vandplan i 2009, jf. Miljømåls- logisk, før det ledes til regionens vand- stoffer og tungmetaller i koncentrati- loven. områder. Biologisk rensning er et mini- oner, der kan udgøre et væsentligt lo- mumskrav, der kan suppleres med nitri- kalt miljøproblem. Hvem gør hvad fikation ved udledning til vandløb eller HUR fastlægger i regionplanen de over- søer og/eller fosforfjernelse ved udled- ordnede rammer med bindende virkning i sø- og fjordoplande. De endelige ning for spildevandshåndteringen i Ho- krav stilles i udledningstilladelsen. vedstadsregionen. De er retningsgiv ende for den kommunale spildevands- Søer og stillestående vandområder er planlægning. Myndighedsopgaver i ikke egnede til at modtage spildevand, form af tilsyn og meddelelse af udled- idet næringssalte, specielt fosfor, opho- ningstilladelser er opdelt overordnet i bes i søens sediment. Nye udledninger spildevandsbekendtgørelsen sådan, at til søer og stillestående vandområder kommunerne er ansvarlige for de min- kan derfor kun tillades i de tilfælde, dre, ukomplicerede udledninger og de hvor der teknisk ikke er andre mulig- amtslige enheder for de øvrige. heder, eller hvis det kan påvises, at udledningen er nødvendig for eller kan Endelig er kommunerne myndighed fremme opfyldelsen af områdets mål- på tilslutningstilladelserne til kloak- sætning. nettet.

186 Regionplan 2005 5.2 Spildevand Redegørelse

Lystbådehavne • Den overvejende del af forurenin- Udledninger til vandområder med Vinterpladsernes overflade modta- gen tilføres vinterpladsernes over- relativt langsom vandudskiftning vil ger forurening, når bådene efter sæ- flade ved afrensningen af den gam- medføre en stor belastning med mil- sonen tages op og spules, og ved for- le bundmaling. Ved anvendelse af jøfremmede stoffer og tungmetal- årsklargøringen, når bådene afren- professionelle slibemaskiner med ler. Problematikken er særligt væ- ses for gammel maling. Forure nin- et effektivt sug kan den afrense- sentlig, når miljøbelastninger bliver gen tilføres havnebassinet, når over- de maling opsamles og afleveres så omfattende, som det er tilfældet fladevand i forbindelse med regn af- til lystbådehavnens indsamlings- i Hovedstadsregionen, hvor infra- strømmer til bassinet. Det bevirker, sted for miljøfarligt affald. strukturen er meget udbygget for at at gældende grænseværdier ofte • Afrensningen af bådene kan kræ- kunne afvikle trafikken på veje og overskrides i sedimenter og i flere tilve, at bådene sandblæses. I dag baneanlæg. I Hovedstadsregionen fælde også i overfladejorden på vin- anvendes almindelig tør er der samtidigt knyttet store rekre- terpladserne. sandblæs ning til denne del af ative værdier til at fiske, bade og op- processen, hvorved en del af det holde sig ved vandområder, der lig- I lystbådehavne, hvor vinterpladser- afrensede materiale spredes. Ved ger i nær kontakt til infrastruktur- ne er dækket med en fast overflade våd sandblæsning anvendes vådt anlæg. og regnvandet ledes til afløb, der fø- sand, som falder til jorden. Våd rer til havnen, skal der stilles krav om sandblæsning har samme effekt Ved den kommunale spildevands- etablering af olieudskiller og sand- som tør sandblæsning og koster planlægning skal der således arbej- fang. Dette gælder også for allere- det samme, men slibestøvet des for at begrænse den regnvands- de etablerede afløb. spredes ikke. betingede udledning af miljøfrem- mede stoffer fra veje, banestræknin- Forureningen kan reguleres gennem Trafikbelastede arealer ger og andre trafikbelastede arealer. den kommunale spildevandsplan ved Der er gennem de senere år opnået Der skal således opfordres til ny- anvendelse af BAT. Forureninger, som et bredere kendskab til indholdet af tænk ning for at forbedre tilbagehol- tilføres recipienten fra vinterpladser, miljøfremmede stoffer i overflade- delsen af forureningskomponen- kan let reduceres. Reguleringsgrund- vand fra befæstede arealer. Denne ter i forbindelse med nykloakeringer laget er bekendtgørelse nr. 921 om indsigt har skærpet opmærksomhe- eller omlægning af udledninger fra udledning af visse farlige stoffer til den på kvaliteten af det overflade- infrastrukturanlæg. Indsatsen for søer, vandløb og havet samt de fast- vand, der afledes fra trafikbelaste- at mindske den miljømæssige be- satte vandkvalitetskriterier efter ret- de arealer, hvor regnafledninger tra- lastning af vandmiljøet skal ske gen- ningslinjetabel 5.2.2. De kommunale ditionelt sker direkte eller eventuelt nem løbende erfaringsudveksling og spildevandsplaner skal derfor inde- via olieudskiller og sandfang. I takt med en aktiv inddragelse af den bed- holde retningslinjer for overflade- med, at udledninger af miljøfrem- ste, tilgængelige teknologi (BAT). vandet, der efterlever kravene i be- mede stoffer fra virksomheder og kendtgørelse 921 og retningslinje- andre produktionsanlæg generelt I forbindelse med gennemførelsen tabel 5.2.2. Nedenstående er eksem- er blevet bedre reguleret, vil forure- af vandrammedirektivet kan der in- pler på BAT: ning fra trafikanlæg få relativt denfor en kortere årrække forventes • Det forurenede vand fra spulingen større betydning. yderligere fokus på den belastning af bådene kan opsamles i spule- af vandområderne med tungmetal- steder. Ved at recirkulere vandet Miljøbelastningen via afledningen ler og andre miljøfremmede stoffer kan det genbruges. Efter sæsonen af overfladevand fra trafikanlæg fra de befæstede arealer, hvor areal- bortskaffes vandet som farligt af- udgør i mange tilfælde betydelige anvendelsen er knyttet til trafikan- fald, mens det afspulede materia- forureningskilder for vandmiljøet. læg. le løbende opsamles og bortskaffes som farligt affald.

Regionplan 2005 187 5.2 Spildevand Redegørelse

Renseanlæg Udledninger fra renseanlæg udgør for en del vandområder den største punkt- kildebelastning. Strukturen for spilde- vandsrensning er i Hovedstadsregionen karakteriseret ved mindre, spredt beliggende renseanlæg med udledning til ferskvand i landområderne og store ren- seanlæg med udledning til kysterne i den bymæssige bebyggelse. På nuvæ- rende tidspunkt er der 92 kommunale og 39 private renseanlæg i Hovedstads- regionen, som kan rense spildevand fra mere end 30 personer. Langt den overvejende del af den samlede spilde vands - mængde bliver renset på de sto re ren- seanlæg (større end 20.000 personer).

Den planlagte udbygning af rensean- læg gene er stort set gennemført. Ud- bygning af nogle mindre, private rense- anlæg mangler endnu, sammen med gennemførelse af fosforrensning i Kat- tingesøernes opland. Indsatsen skal i de kommende år især koncentreres om at optimere driften af renseanlæggene, så udledningskravene kan overholdes på alle anlæg. Minimumskrav til rensean- læg inden for de enkelte vandområder fremgår af retningslinjetabel 5.2.3.

Kommunerne skal i deres planlægning af nye boliger og institutioner og lignende sikre, at afstandskravene til rensean- læggene overholdes. Det generelle afstandskrav er 100 m. Herved sikres, at Industrier og anlægsarbejde les i udledningstilladelsen, hvor der der ikke unødigt skabes problemer med Direkte udledninger fra industrier og blandt an det vil blive stillet krav om, støj, lugt og smittespredning. I Køben- anlægsarbejde skal som andre spilde- at spildevandet renses efter den bed- havns kommune er afstandskravet 500 vandsudledninger foregå med ud- ste, tilgængelige teknologi (BAT). m på grund af anlæggenes størrel se. gangspunkt i de opstillede målsætnin- Kommunerne må ikke ændre proces- ger for vandområderne og så vidt mu- Regnbetingede udløb ser eller fortage udvidelser af eksiste- ligt efter samme retningslinjer. Indu- De regnbetingede udløb omfatter dels rende renseanlæg, der ligger nærmere strispildevands forskelligartethed inde- separate regnudløb i forbindelse med end 100 m fra boliger eller institutio- bærer imidlertid, at der ikke på samme overfladeafstrømning fra befæstede ner o.l., med mindre det kan sandsyn- måde som for andre spildevandstyper arealer såsom veje, pladser og tage, dels liggøres, at det ikke giver miljømæssi- kan fastsættes ge ne relle krav til rens- overløb fra fælleskloakerede områder, ge gener for omgivelserne. ning og udledning, hvorfor kravene stil- hvor regnvandet løber til samme led-

188 Regionplan 2005 5.2 Spildevand Redegørelse

ninger som spildevandet, og hvor der tid ind gå overvejelser omkring anven- af regnafstrømningen som muligt af- bl.a. af hensyn til rensean læggets hy- delse af den bedste, tilgængelig tekno- ledes lokalt. Enten ved lokal nedsivning, drauliske kapacitet er etableret aflast- lo gi ved valg af rensemetode. hvis muligt og under hensyntagen til ningsmuligheder. I forbindelse med dis- beskyttelse af grundvandet, eller alter- se aflastninger udledes urenset, op- Ved fastsættelse af krav i forbindelse nativt ved afledning til nærliggende spæ det spildevand til vandområderne. med meddelelse af tilladelse tages al- vandløb. Desuden skal indgå overvejel- tid udgangspunkt i de konkrete forhold ser omkring evt. mulighed for, at regn- Udledninger fra regnbetingede udløb i det pågældende vand- eller ned siv- vandet opsamles til formål, hvor det kan give anledning til både stofmæssi- ningsområde, hvortil der afledes. Af ret- kan erstatte ledningsvand. ge og hydrauliske problemer i vandom- ningslinjetabel 5.2.4 fremgår stedspe- råderne. Eksempel herpå er slam- og cifikke krav til de regnbetingede udled- Udløb fra fælleskloakerede områder sandaflejringer, flydestoffer og olie ninger. Overløb fra fælleskloakerede oplande samt udledning af iltforbrugende orga- kan indeholde høje koncentrationer af nisk stof og bakterier. Endvidere kan I tabel 5.2.4 angives der blandt andet organisk stof, ammoniak, næringssalte større afstrømninger eventuelt forår- krav til de maksimale overløbshyppig- og bakterier. Udledning af orga nisk stof sage erosion, sandtransport eller over- heder (n), der betyder antal årlige over- medfører risiko for iltsvind, som kan re- svømmelser på nedstrømsliggen de løb fra kloaksystemet. F.eks betyder sultere i fiskedød mv. Høje koncentrati- vandløbsstrækninger. Ved afledning af n=½, at der højst må ske overløb en oner af ammoniak kan væ re kritisk, da regnvand til nedsivning i jorden fra be- gang hver andet år. ammoniak har direkte giftvirkning på fæstede arealer som f.eks. veje kan der fisk. Da der er tale om afledning af uren- desuden være risiko for forurening af Udløb fra separatkloakerede områder set, opspædet spildevand, medfører ud- grundvandet. Fastsættelse af det maksimale afløb ledningen også forringelse af den hygi- ved udledning af separat overfladevand ejniske vandkvalitet, ligesom de æste- Af hensyn til opfyldelse af vandområ- til vandløb vil som udgangspunkt være tiske forhold forringes. Høje koncentra- dernes målsætning og ud fra hensynet en reduktion svarende til 1–3 l/sek./re- tioner af bakterier, herunder sygdoms- til deres anvendelse (f.eks. til bad ning, duceret ha og en gennemsnitlig over- fremkaldende, kan resultere i, at evt. ba- sejlads og andre rekreative ak ti viteter) belastningshyppighed for bassiner på devandskrav ikke kan overholdes. fastsættes derfor krav til de regnbetin- mellem én gang hvert andet år og én gede afledninger om begræns ning af gang om året. I vandløb med risiko for Der er derfor fastsat krav om at begræn- de stof- og vandmæng demæssige på- hydrauliske problemer vil kravene ty- se disse overløbshændelser mest mu- virkninger, ligesom der af hensyn til pisk være skærpet. Ved fastsættelse af ligt - herunder dimensioneringsmæs- be skyttelse af grundvandet fastsættes kravene skal der desuden tages hensyn sige krav til, hvor ofte disse hændelser krav til nedsivning af regnvand med til allerede eksisterende og eventuelle må forekomme, samt krav til rensefor- hensyn til stofbegrænsning og af- fremtidige udledninger samt vandlø- anstaltninger til reduktion af belastnin- standsforhold. bets biologiske og fysiske tilstand, her- gen fra udløbene. Reduktionerne skal under bund- og faldforhold, vand- bl.a. opnås ved etablering af effektivt Maksimalt afløb og overløbshyppighe- førings evne mv. virkende forsinkelses bassiner samt ved der samt udledning af bundfældeligt passage af rist, skum bræt eller lignen- materiale mv. skal bl.a. begrænses ved Af hensyn til både hygiejniske og æste- de eller ved etab lering af foranstaltnin- etablering af forsinkelsesbassiner eller tiske forhold bør specielt større udled- ger med tilsvarende effekt til begræns- andre foranstaltninger med tilsvarende ninger af overfladevand fra befæstede ning af udløbene. effekt. Afledning af overfladevand fra arealer til eller nær badevandsområder befæstede arealer med bl.a. motortrafik helt undgås. Af hensyn til opretholdelsen af en god forudsættes forsynet med sandfang og badevandskvalitet er der desuden fast- olieudskiller. Generelt bør der ved etab- De generelle vandressourceproblemer sat krav om, at overløb nær badevands- lering af renseforanstaltninger, herun- i Hovedstadsregionen nødvendiggør en områder helt bør undgås. Der må ikke der bas sin- og afløbskonstruktioner, al- fortsat øget indsats for, at så stor en del etableres nye udløb nær disse områder

Regionplan 2005 189 5.2 Spildevand Redegørelse

- herunder til søer med badevandsin- Rense- Organisk Total Ammonium/ Husbåde teresser samt til søer, der anvendes til klasse stof BI5 fosfor ammoniak Husbåde er traditionelt ikke tilknyttet vandindvinding. SOP 95 % 90% 90% kloakering, og spildevand herfra bliver SO 95 % 90% afledt eller nedsivet på forskellig vis. Ukloakerede ejendomme OP 90% 90% Der er meget forskellig praksis for regu- Spildevand fra ukloakerede ejendom me O 90% lering af spildevandsudledning fra hus- O: reduktion af organisk stof indeholder blandt andet organisk stof, P: reduktion af fosfor både, ligesom der ikke er opstil let no- ammoniak, næringssalte og bakterier. SO: Skærpet krav til reduktion af organisk gen retningslinjer på området. Imidler- stof samt krav til ammoniakreduktion I en række af regionens søer og vandløb, gennem nitrifikation tid kan der forventes en øget interesse der ikke opfylder målsætningen, er spil- Renseklasse SOP = SO + P for denne boform. Husbåde placeres ty- devand fra ukloakerede ejen domme en Renseklasser med angivelse af renseniveau pisk i havneområder, der er under om- væsentlig årsag til prob lemerne. På nu- dannelse, og hvor den egentlige havne- værende tidspunkt vurderes belastnin- stadsregionen vedtaget nye eller æn- drift er un der afvikling til fordel for re- gen af de kystnære områder fra ukloa- drede spildevandsplaner. kreative anvendelser. Hvor havneom- kerede ejendomme derimod ikke at ud- rådet er kloakeret, sker tilslutning na- gøre et væsentligt problem sammen- I regionens sydvestlige del blev der i turligvis hertil. I områder uden kloake- lignet med de andre forureningskilder. 2001 udpeget 2. prioritetsoplande, hvor ring kan lovgivningskravet til miljøbe- en yderligere rensning af spildevandet skyttelse opfyldes ved at etablere sam- I maj 1997 vedtog Folketinget en æn- fra ejendommene i oplandet afventer letanke, hvorfra der siden kan ske til- dring af Miljøbeskyttelsesloven med resultatet af de fysiske forbed ringstil- slutning til et fremtidigt kloaksystem. det formål at styrke indsatsen for at op- tag - samt gennemførelsen af spilde- Det er afgørende, at miljøforholdene nå en forbedring af afløbsforholdene i vandstiltag, der ifølge kom munernes reguleres, så husbåde aldrig foretager det åbne land. En konsekvens af lovæn- spildevandsplaner allerede er planlagt direk te udledning af spildevand til et dringen blev, at der i Regionplan 2001 udført. I disse op lan de er det vurderet, vand område. blev udpeget forureningsfølsomme sø- at udførelsen af disse tiltag muligvis er er og vandløbsstrækninger, hvor der tilstrækkeligt til at sikre en opfyldelse Ændringer siden Regionplan 2001 skal ske en forbedret rensning af spilde- af målsætningen. Hvis det imidlertid Retningslinjerne i Regionplan 2005 er vandet, for at målsætningen kan opfyl- viser sig, at dette ikke er tilfældet, eller i vid udstrækning en harmonisering af des. Ved ukloakerede ejendomme min- at tiltagene ikke bliver iværksat, vil der retningslinjerne i Regionplan 2001. Det dre end 30 personækvivalenter forstås i dis se oplande blive stillet krav om for- vil sige, at der er sket en række min dre ejendomme med egen spildevandsud- bed ret rensning af spildevandet fra ændringer i Regionplan 2005 på stort ledning beliggende uden for et samlet ejendommene svarende til den angiv- set samtlige områder. Det vur deres, at kloakopland. ne renseklasse. I de administrative ingen af ændringerne har en karakter, græn seoplande mellem de 3 amter er der vil betyde en væ sentlig merudgift Ved udpegningen af forureningsfølsom- der siden vedtagelsen af Regionplan for kommunerne. me søer og vandløbsstrækninger er der 2001 sket en harmonisering af rense- gjort rede for, hvilke stoffer spil devan- klasserne på begge sider af amtsgræn- Den videre spildevandsplanlægning det i de enkelte områder skal renses for. serne. Dette betyder, at for enkelte op- Spildevandsplanlægningen vil fra 2009 Til dette formål har Miljøstyrelsen de- lande er udpegningen faldet bort, og i blive styret af EU’s Vandrammedirektiv, fineret et antal renseklasser, der hver andre oplande er der sket en ny udpeg- der i 2003 blev implementeret i dansk især beskriver ind greb over for en be- ning. I de oplande, hvor der i Region- lovgivning gennem Miljømålsloven. stemt forureningstype. Udpegningen plan 2005 er sket en ny udpeg ning af Reelt flyttes den overordnede spilde- i Regionplan 2001 skulle efter 1½ år væ- renseklasse, skal de berørte kommuner vandsplanlægning fra Planloven til re indarbejdet i kommunernes spilde- senest 1½ år efter regionplanens ved- Miljømålsloven i 2009. Inden da skal vandsplaner. Ved fristens udløb havde tagelse have indarbejdet de nye rense- der ifølge Miljømålsloven udarbejdes kun enkelte af kommunerne i Hoved- tiltag i de kommunale spildevandspla- vandplaner for beskyttelse af overfla- ner. devand og grundvand. Disse planer vil

190 Regionplan 2005 5.2 Spildevand Redegørelse

fra 2009 være retningsgivende for eksisterende og kommende spildevandsudledninger.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) • ”Lov om Miljøbeskyttelse”, lovbe- kendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 (Miljøbeskyttelsesloven) • ”Lov om miljømål, mv. for vandfore- komster og internationale naturbe- skyttelsesområder”, lov nr. 1150 af 17. december 2003 (Miljømålsloven) • ”Lov om spildevandstilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4”, bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 • ”Lov om kvalitetskrav for vandområ- der og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet”, bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 • ”Opdateret viden om regnvandsud- ledninger til Mølleåsystemet, Fase 2.” juni 1997, COWI for Frederiksborg og Københavns Amt • ”Spildevand i det åbne land”, teknisk redegørelse, (Københavns Amt), maj 2000 • Regionplan 2001, (Roskilde Amt)

Regionplan 2005 191 5.3 Vandløb, søer og kystvande Retningslinjer

Generelt for vandområder 5.3.1 HURs mål: Vandløb, søer og kystvande skal opfylde de målsætninger, der er fastlagt i regionpla- at opnå et naturligt dyre- og plan- nen, jf. retningslinjekort 5.3.1, 5.3.2 og 5.3.3 samt retningslinjetabel 5.3.4, 5.3.6 og 5.3.7 teliv i de ferske og marine vandom- i bilaget. For de områder, der ikke opfylder målsætningen, forudsættes det, at sek- råder i Hovedstadsregionen. Det tormyndigheden udarbejder målrettede handlingsplaner. De målrettede forbed- skal ske ved at sikre og forbedre de ringer af vandmiljøet understøttes af de eksisterende vandområdeplaner og kemiske, fysiske og biologiske for- handlingsplaner. hold i vandløb, søer og kystvande i overensstemmelse med de mål- 5.3.2 sætninger, som er fastlagt for det I vandområder må der som udgangspunkt ikke ske en forøgelse af belastningen enkelte vandområde. fra byer, industri, spredt bebyggelse, landbrug eller andre menneskelige aktiviteter, hvis forøgelsen hindrer målsætningens opfyldelse.

5.3.3 I de vandområder, der er udpeget som EU-naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder), skal en gunstig bevaringsstatus sikres og forbedres for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen.

Vandløb 5.3.4 Vandløb, der er specifikt målsat i regionplanen, skal opfylde kvalitetskravene til de bio logiske, vandkemiske og fysiske forhold, der er angivet i retningslinjetabel 5.3.4 i bilaget.

5.3.5 I vandløb, der er skærpet eller generelt målsat, skal bygværker, rørlægninger og andre tekniske anlæg, der hindrer den fri passage for vandløbsfaunaen og landlevende dyr med tilknytning til vandløb, så vidt muligt fjernes eller gøres passable for faunaen.

5.3.6 Påvirkninger af en vandløbsstrækning må ikke være til hindring for opfyldelsen af målsætningen opstrøms eller nedstrøms for den pågældende strækning.

5.3.7 Vandløb, der ikke er specifikt målsat i regionplanen, skal som udgangspunkt opfylde de kvalitetskrav, der er fastsat for generelt målsatte vandløb af samme type.

5.3.8 Ferskvandsdambrug, der kræver brug af overfladevand, kan normalt ikke etableres i Hovedstadsregionen, hvor den intensive vandindvinding i forvejen har reduceret vandføringen i regionens vandløb i betydelig omfang.

Søer 5.3.9 Søer, der er specifikt målsat i regionplanen, skal opfylde kvalitetskravene angivet i retningslinjetabel 5.3.6 i bilaget.

192 Regionplan 2005 5.3 Vandløb, søer og kystvande Retningslinjer

5.3.10 I søer med areal på 100 m2 og derover, som ikke er nævnt i retningslinjetabel 5.3.6, skal der være et karakteristisk plante og dyreliv for den pågældende søtype.

Kystvande 5.3.11 Kystvande skal opfylde kvalitetskravene til de biologiske, vandkemiske og fysiske forhold, der er angivet i retningslinjetabel 5.3.7 i bilaget.

5.3.12 Nærfelter med lempede miljøkrav kan undtagelsesvis etableres, hvis vandkvalitetskravene ikke kan overholdes i og omkring udledningspunktet ved brug af den bedste, tilgængelige teknologi (BAT). Afgrænsningen af eksisterende nærfelter fremgår af retningslinjetabel 5.3.8 i bilaget.

Klappladser 5.3.13 Nye klappladser til uforurenet havbundsmateriale skal placeres uden for havområ- der med skærpet målsætning, biologisk interesseområde, udlagte råstofindvindings- områder eller områder med marinarkæologiske interesser og uden for bundgarns- fiskeriområder. Nye klappladser skal så vidt muligt placeres i tidligere råstofind- vindingsområder på søterritoriet.

Klapmateriale, der dumpes på nye eller eksisterende klappladser, skal opfylde kvalitetskravene i retningslinjetabel 5.3.9 i bilaget.

Havbrug og skaldyrsopdræt 5.3.14 Der kan normalt ikke gives tilladelse til etablering af fiskeopdræt i marine områder med skærpet målsætning eller i EU-naturbeskyttelsesområder. Der vil generelt heller ikke kunne gives tilladelse til etablering af fiskeopdræt i fjordene. I øvrige områder kan der kun etableres fiskeopdræt, hvis det ikke er i strid med målsætningen for området

5.3.15 Der bør ikke gives tilladelse til etablering af skaldyrsopdræt, hvortil der tilføres foder og medicin. Disse anlæg bør kun etableres i områder med god vandudskiftning. Der bør ikke gives tilladelse til etablering af skaldyrsopdræt i marine områder med skærpet målsætning eller i EU-naturbeskyttelsesområder.

Badevand 5.3.16 Badevand er som udgangspunkt skærpet målsat og skal fremstå hygiejnisk og æste- tisk, jf. afsnit 5.2 ”Spildevand”.

Regionplan 2005 193

194 Regionplan 2005 Regionplan 2005 195

196 Regionplan 2005 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

Lovgrundlag farvande kan heller ikke opfylde de op- der er beskrevet i Miljøstyrelsens vej- Regionplanen skal indeholde retnings- stillede målsætninger. ledning i kvalitetsplanlægning for vand- linjer for kvaliteten og anvendelsen af løb, søer og kystvande fra 1983. vandløb, søer og kystvande, jf. Planlo- Fokus på tilstedeværelsen og effekterne vens kapitel 16 ”Ikrafttrædelses- og over- af miljøfremmede stoffer og tungme- Til hver målsætning A, B og C er der gangsbestemmelser”. Vandkvaliteten taller er øget de senere år. Flere og flere knyt tet en række både generelle og og den fysiske kvalitet i vandløb, søer miljøfremmede stoffer bliver fundet i stedspecifikke krav til vandområdernes og kystvande sikres gen nem Miljøbe- vandløb, søer og kystvande. Det skyldes biologiske og fysiske/kemiske kva litet. skyttelsesloven, Hav miljøloven, Vand- dels, at stofferne eller komponenter af De stedspecifikke krav fremgår af ret- løbsloven og Naturbeskyttelsesloven. stofferne er svært nedbrydelige og der- ningslinjetabel 5.3.4, 5.3.6 og 5.3.7. Endelig har administrationen af Vand- for ophobes i vandsystemerne, dels at forsyningsloven betydning for, at vand- der først inden for det seneste årti er I retningslinjetabellerne for vandløb og løb og søer sik res de tilstrækkelige sat fokus på miljøfremmede stoffer og søer angives det hvilke påvirkninger, vandmængder. Miljømålsloven vil fra opstillet programmer til undersøgelse der er de væsentligste årsager til den 2009 være ret ningsgivende for vand- af miljøfremmede stoffer i vandområ- manglende målopfyldelse i de enkelte kvaliteten i vandløb, søer og kystvande. der. vandområder, og der er anført forslag til hvilke tiltag, der er nød vendige for Hvem gør hvad Målsætninger at opnå vandområdets målsætning. HUR skal i regionplanen fastsætte ret- I regionplanen fastlægges der målsæt- Det forudsættes, at de amtslige enhe- ningslinjer for mål, kvalitetskriterier og ninger for vandløbs, søers og kyst van- der inden for planperioden udarbejder anvendelse af regionens vandløb, søer des kvalitet, anvendelse og beskyt telse handlingsplaner, der beskriver de nød- og kystnære farvande. ved brug af det målsætnings system, vendige til tag. Miljømålsloven (Vand- rammedirektivet) forudsætter, at der Sektormyndigheden, dvs. de amtslige Målsætninger udarbejdes vandområdeplaner og ind- enheder, skal gennem f.eks. handlings- Målsætningssystemet omfatter tre satspla ner, der i den kommende plan- planer virke for, at målene opfyldes. Det kategorier af målsætninger: „gene- periode vil erstatte de nuværende vand - samme gælder for kommunerne igen- rel målsætning“ (B), „skærpet mål- områdeplaner og handlingsplaner. nem deres spildevandspla ner. Tilsynet sætning“ (A) og „lempet målsæt- med vandområdernes tilstand sker gen- ning“ (C). Som udgangspunkt skal Vandløb nem både nationale og regionale over- vandområderne leve op til den gene- Der er gennem de seneste 10- 20 år vågningsprogrammer. relle målsætning, hvor der skal sik- sket en forbedring af regionens vand- res et upåvirket eller kun svagt på- løb. I dag opfyldes målsætningen ved Generelt virket alsidigt dyre- og planteliv og cirka 25 % af de undersøgte vandløbs- Vandområderne i Hovedstadsregionen gode hygiejniske forhold. Den skær- stationer, bedømt ud fra Dansk Vand- er præget af påvirkninger fra spil de- pede målsætning anvendes for de løbs Fauna Index (DVFI). I de generelt vandsudledninger, landbrugsdrift og vandområder, hvor specielle forhold og skærpet målsatte vandløb opfyldes vandindvinding, mens tidligere tiders skal sikres, f.eks. ud fra naturviden- målsætningen dog kun ved ca. 16 % af vandløbsreguleringer er mindre mar- skabelige eller rekreative interesser stationerne. kante end tidligere. (sjældne dyr og planter, badevand og lignende). Den lempede målsæt- Det er således fortsat relativt få af regi- Der er gjort en betydelig indsats både ning anvendes for de vandområder, onens vandløb, der i dag har et alsidigt regionalt og nationalt for at nedbrin- hvor der efter en afvej ning af inte- dyre- og planteliv. Tidligere var spilde- ge påvirkningerne af vandområderne, resser og de tekniske/øko nomiske vand fra renseanlæggene den væsent- men det er fortsat relativt få vandløb muligheder accepteres en på virk- ligste årsag til den manglende målop- og søer i Hovedstadsregionen, der op- ning af plante- og dyrelivet inden for fyldelse, men i takt med udbygningen fylder deres målsætning. De kystnære visse grænser. af renseanlæggene er betydningen af udledningen af spildevand fra de uklo-

Regionplan 2005 197 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

akerede ejendomme blevet væsentlig gennem de seneste år, opfylder stadig ført tilbage til et mere naturligt forløb. større. I dag er den årsag til manglende kun under halvdelen af søerne deres Vandmiljøplanerne har været medvir- opfyldelse af målene for mere end halv- målsætning. kende til, at der nu spores en forbedring delen af vandløbsstrækningerne. Spil- i regionens vandløb og søer. devand fra renseanlæg påvirker nu kun Den væsentligste årsag til søernes til- godt en tiendedel af strækningerne. En- stand skal findes i tidligere tiders næ- Uafhængigt af vandmiljøplanerne er delig påvirker spildevand fra regnbe- ringssaltbelastning, der i dag betyder, der gennemført en række sørestaure- tingede udløb omkring en tredjedel af at der sker en stor frigivelse af ophobe- ringsprojekter med det formål at for- vandløbsstrækningerne i regionen. I de næringssalte fra søbunden i knapt bed re søernes tilstand. De typiske rede bynære vandområder er vejvand et halvdelen af søerne i Hovedstadsregi o- stau reringstiltag er opfiskning af skidt- væ sentligt problem, mens de uklo ake- nen. Derudover påvirkes lidt under halv- fisk og iltning af sedimentet. Restau- rede ejendomme er langt det stør ste delen af søerne fortsat af spildevand fra reringsprojekter er gennemført eller problem i det åbne land. ukloakerede ejendomme, mens regnbe- bliver gen nemført i bl.a. Fu resøen, Bo- tingede udløb er medvirkende årsag til rup Sø og De Indre Søer i København. I knapt halvdelen af vandløbsstræknin- en manglede målopfyldelse i en tredje- gerne er vandløbsregulering årsagen til, del af søerne. Endelig påvirkes ca. en Kystvande at målene ikke er opfyldt. Til gengæld femtedel af søerne af næringsstoffer Vandmiljøplanerne har betydet, at næ- har indførelsen af en skånsom vedlige- fra dyrkede arealer. ringssaltbelastningen af kystområder- holdelse, hvor vandplanter kun delvist ne er mindsket gennem de sene ste 15 beskæres, og hvor der ikke længere op- I en tredjedel af søerne findes en uhel- år, og specielt er belastningen fra rense- graves grus og sten, betydet, at de fysi- dig biologisk struktur som følge af eks- anlæg og industrier reduceret markant. ske forhold i vandløbene er på vej mod tern og/eller intern belastning. I enkelte Kystvandene er dog stadig påvirket af en forbedring. Tidligere tiders hårdhæn- af disse søer er belastningen stort set for store tilfør sler af næringssalte fra dede vedlige holdelse og reguleringer ophørt, men søen er fortsat ikke vendt land og gennem luften, og kun i få om- præger nu kun knapt en tiendedel af tilbage til en naturlig tilstand. I disse sø- råder i enkelte år er kvalitetskravene vandløbene. er kan selv relativt små restaurerings- med hensyn til tilførsler af nærings- tiltag have en gavn lig effekt. salte opfyldt. Endelig betyder intensiv indvinding af grundvand til drikkevandsformål, at en Hvis søerne inden for en overskuelig Den generelle miljøtilstand i kystvande- række vandløb i regionen (ca. 15 %) har fremtid skal leve op til deres målsæt- ne måles ved hjælp af næringsstoffer en meget ringe eller manglende vand- ning, vil det kræve iværksættelse af re- og sigtdybde samt biologiske pa rame- føring i sommerperioden. Dog skal det staurerende tiltag og fortsat fokus på tre som algemængde i vandet, udbre- påpeges, at stort set samtlige vandløb spildevand fra det åbne land. Desuden delse af ålegræs og forekomst af eutro- i Hovedstadsregionen i større eller min- skal kravene til regnvandsbetingede ud- fieringsbetingede alger. Målingerne vi- dre grad er påvirket af vandindvinding. løb sikre søernes målsætning, og be- ser generelt små tegn på forbedring I en række vandløb er vandføringen i lastningen fra de dyrkede arealer skal som følge af den reducerede belastning. de kritiske perioder i sommerperioden reduceres. søgt forbedret ved brug af udpump- Den konkrete miljøtilstand det enkelte ningsanlæg eller ved brug af vand fra Vandmiljøplanerne (VMP I og II) samt år er dog også afhængig af vind og vejr. søer med opmagasineret ”vintervand”. restaureringsprojekter Kombinationen af for store tilførsler af Vandmiljøplanerne har medført en be- næringssalte og særlige vejr forhold har Søer tydelig reduktion af næringssaltbelast- i nogle år ført til omfattende iltsvind, Ud af i alt 126 specifikt målsatte søer i ningen til vandløb og søer. I forbindelse som bl.a. medfører, at bunddyrene i nog- regionen opfylder knapt 40 % målsæt- med Vandmiljøplan II er der gennem- le områder helt eller delvist forsvinder. ningen. Tilstanden i flere søer er forbed- ført en række naturgenopretningspro- ret, men selv om tilledningen af spilde- jekter, hvor tidligere drænede områder I kystområderne overskrider forekom- vand er blevet reduceret væ sentligt er blevet oversvømmet, og vandløb er sten af miljøfremmede stoffer og tung-

198 Regionplan 2005 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

metaller i sedimentet og i muslinger Belastningen med næringsstoffer, ke kvalitets kravet med ålegræs ud flere steder de vejledende internationa- pri mært kvælstof, er årsagen til, at til 5 m. le grænseværdier, hvilket påvirker dyre- kvalitetskravene til mængden af livet. Specielt er indholdet af tributyl- planktonalger i vandet, sigtdybde Kattegat tin (TBT) stærkt forhøjet, og i bl.a. Øre- og udbredelsen af ålegræs i ingen Kattegat opfylder i dag ikke målsæt- sund er der en kraftig påvirkning af dele af fjorden er opfyldt. ningen for miljøtilstanden. Belast- konksnegle. Disse forhold udelukker så- ningen med næringssalte til Katte- ledes i sig selv opfyldelsen af målsæt- Indholdet af tributyltin i muslinger gat fra land er reduceret siden be- ningen i de berørte vandområder. og sediment overskrider markant gyndelsen af 1990´erne. Belastnin- de internationale grænseværdier, gen fra ren seanlæg opfylder i dag og der er problemer med indholdet generelt reduktionskravene i Vand- Kystområdernes nuværende tilstand af poly klorerede biphenyler (PCB) miljøplaner ne, mens dette ikke er Roskilde Fjord og forskellige tjærestoffer(PAH´er) i tilfældet med belastningen fra land- Roskilde Fjord opfylder i dag ikke muslingerne. Dette hindrer opfyl- brugsarealerne. Det atmosfæriske mål sætningen for miljøtilstanden. delsen af målsætningen for fjorden. bidrag af kvælstof til Kattegat ud- Belastningen fra renseanlæg opfyl- gør omkring en tredjedel af den sam- der i dag generelt reduktionskrave- Isefjord lede belastning og er en medvirken- ne i Vandmiljøplanerne, og dette er Isefjorden opfylder i dag ikke målsæt- de årsag til, at miljøtilstanden ikke slået igennem på fosforsiden, hvor ningen for miljøtilstanden. Årsagen er opfyldt. Kat tegat er samtidig niveauet i vandet har stabiliseret er en for stor belastning af fjorden kraftigt påvirket af miljøtilstanden sig på et tilsvarende lavere niveau. med kvælstof fra land og store næ- i de tilstødende havområder. Kvælstofbelastningen stammer pri- ringsstofpuljer i fjordens sediment. mært fra landbrugsarealer og op- Belastningen fra renseanlæg opfyl- Generelt er algevegetationen og fylder ikke reduktionskravene i Vand- der i dag generelt reduktionskrave- bunddyrsamfundene i Kattegat me- miljøplanerne, og kvælstofkoncen- ne i Vandmiljøplanerne, og dette get artsrige, og kvalitetskravene til trationen i vandet overskrider kvali- har slå et igennem på fosforsiden, de biologiske parametre og sigtdyb- tetskravene. hvor niveauet i vandet har stabilise- de er tæt på at være opfyldt. Katte- ret sig på et lavere niveau end i 1980´ gat har i sensommeren i flere år Den store belastning af fjorden er erne. Kvælstofbelastningen stam- været ramt af omfattende ilt svind i en medvirkende årsag til, at der ofte mer primært fra landbrugsarealer de bundnære vandmasser, hvilket er masseforekomster af plankton- og opfylder ikke reduktionskravene hindrer opfyldelsen af målsætningen. alger udover forårsopblomstringen. i Vandmiljøplanerne, og kvælstof- koncentrationen i vandet overskri- Øresund Store forekomster af blåmuslinger der kvalitetskravene. Målsætningen for Øresund er ikke i den sydlige del af fjorden bevirker, op fyldt. Selv om Vandmiljøplanens at der her er en forholdsvis god sigt- Mængden af planktonalger i vandet re duktionskrav for kvælstof og fos- dybde. er forholdsvis højt, og der forekom- for er opfyldt for det centrale Øre- mer jævnligt masseforekomster af sund, er arealbelastningen med kvæl- Ålegræsset har svært ved at etablere planktonalger udover forårsopblom- stof til hele Øresund stadig for stor sig på dybere vand i den sydlige del stringen i fjorden. Dette betyder, at fra de tilstødende områder. Resul- af fjorden trods det gode sigt, hvilket kvalitetskravet til planktonalger ikke tatet er blandt andet, at dybdeud- måske skyldes dårlige iltforhold i seer opfyldt. Udbredelsen af ålegræs bredelsen af ålegræs ikke er til- di mentet på større dybder som følge er steget lidt siden starten af 1990´ fredsstillende, og at der stadig er me- af for høj belastning med nærings- erne, men er stadig påvirket af den get omfattende iltsvind i de dybe salte. for sto re belastning og opfylder ik- områder.

Regionplan 2005 199 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

Indholdet af miljøfremmede stof- Indholdet af tungmetaller og miljø- En række vandløb, søer og kystvande er fer som tributyltin er også for højt. fremmede stoffer i sedimentet og i udpeget til EU-naturbeskyttelses om rå- Forbedringer i tilstanden kræver levende organismer overholder for der (Natura 2000). Retningslinjer og de yderligere reduktioner i den gene- mange stoffer ikke de vejledende konkrete udpegninger af Natura 2000 relle belastning med kvælstof til græn seværdier fra Oslo-Paris-kon- områder fremgår af afsnit 4.1 ”Land- Øresund. ven tionen. skabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land”. Køge Bugt Målsætningerne for Køge Bugt er Uddybning og Vandløb ikke opfyldt. Belastningen af Køge fortolkning af retningslinjerne Målsætningerne forudsættes opnået Bugt er fortsat for høj for kvælstof, Ikke engang halvdelen af vandområder- ved en yderligere reduktion af iltforbru- mens belastningen med fosfor nær- ne i Hovedstadsregionen lever op til gende organisk stof fra spildevand og mer sig mål sætningen. Indholdet mål sætningen om et naturligt og alsi- ved at genskabe og sikre naturlige og af næringsstoffer i vandet er for højt, digt dyre- og planteliv. Det er derfor me- varierede fysiske forhold i vandløbene. hvilket bl.a. resulterer i en overvækst get vigtigt, at den nuværende tilstand Eventuelle påvirkninger, både fysiske og af løse alger, der skaber både biolo- ikke forringes gennem en forøgelse af kemiske, af en vandløbsstrækning må giske og æstetiske problemer i om- belastningen fra menneskeskabte akti- således ikke være en hindring for opfyl- rådet. viteter. En øget belastning kan derfor delse af målsætningen, hverken op- kun accepteres, hvis det kan dokumen- strøms eller nedstrøms for den konkre- Ålegræsset har stagnerende vækst teres, at belastningen ikke vil hindre et te påvirkning. bl.a. på grund af den store biomasse givet vandområde eller andre vandom- af løse alger, som dækker ålegræs- råder inden for samme vandsystem i Dette indebærer, at kravene, der stil les set og både skygger og bidrager til at opfylde deres målsætning. i forbindelse med f.eks. spildevandsud- lokalt iltsvind omkring ålegræssets ledning, vandindvindinger og VVM- rødder. Makroalgerne har et lavt For vandområder, hvor målsætningen screeninger og regionplantillæg for ud- artsantal med kun få flerårige arter. er opfyldt, skal det tilstræbes, at belast- videlser af dyrehold skal tilgodese en For sigtdybde og klorofyl nærmer ningen af vandområderne ikke øges. opfyldelse af målsætningen ikke blot i målet sig, og der har ikke været umiddelbar nærhed af den konkrete mas seopblomstringer af plankton- Udledning af miljøfremmede stoffer påvirkning, men i hele vandløbet. alger de seneste år. Iltsvindet har skal begrænses mest muligt, og det for- været fraværende i flere år, men op- udsættes, at der anvendes den bedste, I vandløb med generel eller skærpet stod igen i 2003. Iltsvindet har be- tilgængelige teknologi (BAT) for at ned- målsætning skal rørlægninger og andre tydning for bunddyrene, som i store bringe og undgå yderligere udledning tekniske anlæg så vidt muligt fjernes områder har lav diversitet og lavt af miljøfremmede stoffer, jf. afsnit 5.2 eller gøres passable for vandløbsfauna- individantal. ”Spildevand”. en og landlevende dyr med tilknytning

Målsætning for vandløb Beskrivelse

A: Naturvidenskabeligt interesseområde Vandløb, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet B1: Gyde- og opvækstvand for ørreder Vandløb, der skal kunne anvendes som gyde- og opvækstområde for ørred og andre laksefisk B2: Ørredfiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk B3: Karpefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk B0: Ikke krav til fiskebestanden Vandløb, der opfylder øvrige krav til en generel målsætning, men hvor der ikke stilles krav til fiskebestanden C: Påvirket af vandafledning Vandløb, der er påvirket af vandafledning D: Påvirket af spildevand Vandløb, der er påvirket af spildevand E: Påvirket af grundvandsindvinding Vandløb, der er påvirket af vandindvinding F: Påvirket af okker Vandløb, der er påvirket af okker

200 Regionplan 2005 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

Målsætning Faunaklasse bel len ”Sammenhæng mellem mål- Fosfor (P) Sigtdybde A 6 (5-7) sætning og faunaklasse”. B1 5 (6) 60 – 150 μg/l 1 meter B2 5 Specielle forhold i eller omkring et vand- Sommergennemsnit (1/5 -30/9) B3 5 (4) B0 5 (4) løb kan medføre, at faunaklassen på de Generelle vandkvalitetskrav til søer C 4 (3) enkelte stationer enten skærpes eller D4lempes. Kravet til faunaklasse for de en- E 4 (3) kelte vandløb fremgår af retningslinje- fordres til, at fodring af andefugle fore- F4 tabel 5.3.4, mens kravet på stationsni- går på land. Sammenhæng mellem målsætning og veau fremgår af retningslinjekort 5.3.5. faunaklasse Stedsspecifikke krav til søerne fremgår Søer af retningslinjetabel 5.3.6. Til søer, der til vandløbene. Som udgangspunkt må Udover generelt at undgå en yderligere ikke fremgår af tabellen, stilles gene- der ikke etableres nye anlæg, der hin- næringsstofbelastning af søerne i regi- relle krav til fosfor og sigtdybde. drer fri passage i vandløb med generel onen er det vigtigt at sikre en tilstræk- eller skærpet målsætning. kelig vandgennemstrømning i søerne. Kystvande I de søer, hvor den interne fosforbelast- Særligt naturvidenskabelige interesse- Ferskvandsdambrug kan vanskeligt ning er medvirkende årsag til manglen- områder vedrører vandområder og na- etableres i Hovedstadsregionen, hvor de målopfyldelse, er det vigtigt, at vand- turtyper, som har en særlig biologisk den intensive vandindvinding i forvejen indvindingen i oplandet ikke øges. En værdi, hvortil der også hører områder, har reduceret vandføringen i regionens øget vandindvinding medfører en lave- der gennem en længere tidsperiode vandløb i betydelig omfang. Der skal re vandudskiftning i søerne, som vil har erhvervet værdi som referenceom- dog altid foretages en konkret vurde- med virke til at fastholde disse søer i en råde eller marinarkæologisk interesse- ring af det enkelte dambrug. Åledam- dårlig biologisk tilstand, jf. retningslin- område. Årsagen til områdernes høje brug og ørredklækkerier, der er baseret jerne 5.1.2 og 5.1.3 i afsnit 5.1 ”Grund- biologiske værdi er ofte knyttet til spe- på recirkuleret vand, kan som udgangs- vand”. cielle bundforhold, som f.eks. sten rev. punkt etableres i Hovedstadsregionen. Derfor skal bundforholdene beskyttes Menneskelige aktiviteter, der specielt i i de udlagte områder. I vandløb stilles der krav til den biologi- små søer påvirker miljøkvaliteten, er ske vandløbskvalitet, bedømt ud fra blandt andet fodring af andefugle samt Badevandsområder er som udgangs- Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI). fodring af udsatte fisk, herunder forfod- punkt udpeget med skærpet målsæt- Kravet til faunaklasse for de enkelte ring i forbindelse med medefiskeri. Mål- ning. Badevandsområderne rækker ge- vandløbsstrækninger afhænger af rettet fodring af fugle kan medføre en nerelt 200 m ud fra offentlige udlagte vandløbsstrækningernes målsætning. unaturlig stor fuglebestand med en ne- badestrande. De steder, hvor vandkvali- Faunaklassen fastsættes stationsvis, gativ effekt for søers miljøtilstand. Re- teten lejlighedsvis forringes på grund men målsætningen fastsættes stræk- kreativ fodring kan tillige have en nega- af betydelige mængder af blågrønalger ningsvis. Sammenhængen mellem mål- tiv effekt i enkelte søer. Her kan der op- eller overløb, skal kommunen advare sætning og faunaklasse fremgår af ta- borgere bl.a. ved skiltning. I øvrige områ-

Målsætning for søer Beskrivelse A1: Særligt naturvidenskabeligt Søer hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet interesseområde A2: Badevand Søer, der skal kunne anvendes til badevand A3: Drikke/råvandsforsyning Søer, der skal kunne anvendes som råvand til drikkevandsforsyning B: Naturligt og alsidigt plante og dyreliv Søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige dyre- og planteliv C : Påvirket af spildevand Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel E: Påvirket af vandindvinding Søer, der tillades påvirket af vandindvinding

Regionplan 2005 201 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

Målsætning for kystvande Beskrivelse A1: Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Vandområder og naturtyper, som har en særlig biologisk værdi, enten fordi naturtyperne er sjældent forekommende eller indeholder en mangfoldig fauna og/eller flora, betegnes som særlige naturvidenskabelige områder

A2: Badevand Er vandområder med gode hygiejniske forhold i tilknytning til en offentlig badestrand

A3: Kritiske naturforhold Vandområder med lagdeling og/eller dårlig vandskifte, hvor der kan opstå naturgivne iltsvind, forårsaget af meteorologiske forhold

A4: Opvækstområde for fisk Lavvandede områder, som er udpeget som eksisterende eller potentielle opvækstområder for A5: Bundgarns fiskeri fisk B: Naturligt og alsidigt plante og dyreliv Den generelle målsætning omfatter et dyre- og planteliv, der er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, og vand af god hygiejnisk kvalitet. C1: Spildevandsudledning med nærfelt Områder, hvor der accepteres en vis påvirkning af vandmiljøet

C2: Klapplads Områder, hvor der kan klappes uforurenet havbundsmateriale

C3: Erhvervshavn Erhvervshavne er områder, hvor påvirkningen som følge af skibe og dertil knyttede aktiviteter bevirker, at vandområdet ikke opfylder den generelle målsætning

C4: Kystnært affaldsdepot med nærfelt Er vandområder, hvor der accepteres en vis påvirkning af vandmiljøet som følge af udsivning

der med generel målsætning, der ikke uden forudsættes det, at kravene i de Ved vurdering af kystvandenes mål- er udlagt som badeområder, men hvor nationale vandmiljøplaner I og II bliver opfyldelse er der i højere grad end tid- der alligevel bades, skal kravene til bade- opfyldt. Kravene er ikke væsentligt for- ligere lagt vægt på de biologiske krav. vand også være opfyldt. For forholde- skellige fra de krav, der bliver stillet i ne på land, dvs. badestrandene, se af- Miljømålsloven, som bliver retnings- Nærfelter snit 4.2 ”Regionale og lokale friluftsom- givende for kystvandene fremover. Nærfelter er områder omkring en spil- råder” og afsnit 4.3 ”Friluftsanlæg” . devandsudledning fra industrier og renseanlæg, hvor det er vurderet, at en Kritiske naturforhold findes i Hoved- stadsregionen kun inden for Munk- holmbroen i Isefjord. Dårligt vandskifte 1. Belastningen af kystområderne skal re- 7. Ålegræs skal forekomme i sammen- gør dette vandområde særligt sårbart. du ceres svarende til kravene i de nati- hæn gende bestande med stor dybde- onale handlingsplaner. udbredelse. Den generelle målsætning gælder i alle 2. Koncentrationen af total kvælstof og 8. Makroalger skal have stor artsdiversi- farvande bortset fra områder, hvor der total fosfor må ikke overskride de defi- tet. er opstillet lempede eller skærpede mål- nerede grænseværdier. 9. Eutrofieringsbetingede alger må ikke sætninger. 3. Sigtdybde og klorofyl må ikke overskri- begrænse forekomsten af andre ma- de de definerede grænseværdier. kroalger samt havgræs og ålegræs. I kystvandene stilles fremover krav til 11 4. Masseopblomstringer på mere end 8 10. Fiskebestanden må ikke reduceres i biologiske, fysiske og kemiske para me- μg chl/l må ikke forekomme i de åbne forhold til det nuværende niveau, og tre. Kvalitetskravene for parametre ne farvande, men kortvarige forårsop- fiskenes sundhedstilstand må ikke for- skal være opfyldt 4 ud af 5 år, for nog le 5 blomstringer over dette niveau i fjor- ringes. ud af 5 år, før målsætningen betrag tes dene kan accepteres. 11. Forekomst af miljøfremmede stoffer som opfyldt, se retningslinjetabel 5.3.7. 5. Der må ikke forekomme iltsvind i kyst- skal overholde de nationale og interna- områderne. tionale vejledende grænseværdier. Opfyldelsen af kravene forudsætter, at 6. Der skal være stor mangfoldighed af Danmark og landene omkring os lever den bundlevende makrofauna. op til de internationale forpligtigelser, som Danmark har bundet sig til. Des- Kvalitetskrav til 11 biologiske, fysiske og kemiske parametre

202 Regionplan 2005 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

generel målsætning ikke kan opnås. vandet er opblandet. Nærfelterne frem- Erhvervshavne Visse miljøkrav er derfor lempede i nær- går af ret ningslinjekort 5.3.3 og de en- I erhvervshavne, hvor påvirkningen som feltet. kelte felters afgrænsning af retnings- følge af skibe og dertil knyttede aktivi- linjetabel 5.3.8. teter bevirker, at vandområdet ikke op- Vandkvalitets- og biologiske krav til fylder den generelle målsætning, ud- kystvande, jf. retningslinjetabel 5.3.7. Klappladser lægges vandområdet med lempet mål- Ideelt set skal det være defineret, for I Hovedstadsregionen findes i dag et an- sætning. En afgrænsning er nødvendig, hvilke stoffer målsætningen er lempet tal klappladser til klapning af uforure- når der kan forventes særlige interesse- i nærfeltet. Dette kræver en nøje under- net havbundsmateriale fra oprensning konflikter med rekreative interesser søgelse af spildevandets indhold af af havne mv. Klappladserne er udlagt som badning eller opbevaring af leven- stoffer og af, hvordan spildevandet spre- med en lempet målsætning. de fisk i hyttefade i fiskerihavne, jf. ret- des i vandet. Dette er kun gennemført ningslinjekort 5.3.3 og retningslinjeta- for enkelte udledninger. For de øvrige Grænseværdier for tungmetaller og bel 5.3.8. udledninger er der i dag alene udlagt et miljøfremmede stoffer i klapmateriale lempet målsat areal omkring udled- fremgår af retningslinjetabel 5.3.9. Kystnære deponeringsanlæg ningspunktet. For disse udledninger vil Udsivning af tungmetaller og miljø- de amtslige enheder i planperioden fo- Eventuelt nye klappladser skal placeres fremmede stoffer fra visse deponerings- retage undersøgelser, så det kan vurde- uden for havområder med skærpet mål- anlæg medfører, at vandkvalitetskriteri- res, om der skal fastlægges et dynamisk sætning, biologiske interesseområder, erne overskrides. Vandområderne ud for nærfelt specifikt for enkeltstoffer, eller udlagte råstofindvindingsområder eller disse kystnære deponeringsanlæg er om nærfeltet eventuelt helt kan bort- områder med marinarkæologiske inte- derfor udlagt med lempet målsætning. falde. resser og uden for bundgarnsfiskeriom- råder. Eventuelle nye klappladser skal så Havbrug og skaldyrsopdræt Som udgangspunkt vil der ikke blive ud- vidt muligt placeres i tidligere råstof- Havbrug defineres som alt saltvands- lagt nye nærfelter, men i stedet blive indvindingsområder på søterritoriet. baseret opdræt af fisk. Skaldyrsopdræt stillet krav om rensning af spildevandet defineres som opdræt af muslinger og efter princippet om anvendelse af den Den eksisterende klapplads i Roskilde lignende. bedste, tilgængelige teknologi (BAT). Fjord ved Kølholm bibeholdes, men be- grænses til reetablering af skallegrav- Havbrug vil normalt ikke kunne tillades For en række spildevandsudledninger er ningshullet med uforurenet materiale i marine områder med skærpet målsæt- der udlagt statiske, geografisk afgræn- fra småhavne i fjorden. Der vil ikke blive ning og i EU-naturbeskyttelsesområder- sede nærfelter i form af en cirkel med udlagt nye klappladser i Roskilde Fjord ne (Natura 2000 områder). Generelt vil fastlagt diameter eller et rektan gel om- og Isefjord. der heller ikke kunne gives tilladelse til kring udløbspunktet. Indenfor cirklen/ etablering af havbrug i fjordene. Afslag rektanglet er målsætningen lempet. Staten har i foråret 2005 nedsat en ar- på havbrug skal dog altid bero på en bejdsgruppe, der skal medvirke til ud- konkret konsekvensvurdering for be- For to nærfelter i Køge Bugt er der fast- arbejdelsen af retningslinjer for klap- skyttelsesinteresserne i området. I de lagt et ”dynamisk” nærfelt afgrænset ning herunder afskæringsværdier for øvrige kystvande kan der etableres hav- af en fortyndningsfaktor. Nærfeltet vil havbundssedimenters indhold af foru- brug, hvis det ikke er i konflikt med op- som følge heraf flytte af hængigt af renende stoffer i forbindelse med klap- fyldelse af målsætningerne for områ- strøm og vind. Det areal, nærfeltet dæk- ning. Arbejdsgruppen skal være færdig det. ker, er anslået ud fra modellering af for- senest juni 2005. De statslige retnings- tyndingsforholdene på lokaliteten. linjer vil, når de foreligger, erstatte re- Skaldyropdræt bør placeres i områder Vand kvalitetskriterier for specificerede gionsplanens retningslinjer og krav til med god vandudskiftning og fodring, stoffer skal være overholdt på nærfelt- klapning. og medicinering bør helt undgås. grænsen, og alle øvrige vandkvalitets- Skaldyrsopdræt bør ikke tillades i kriterier skal overholdes, efter at spilde-

Regionplan 2005 203 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

områ der med skærpet målsætning og vand og grundvand. Disse planer vil fra • ”Skitse til Vandområdeplan for Kalve- i EU-naturbeskyttelsesområderne. 2009 være retningsgivende for vand- boderne” områdernes mål og kvalitet, mens an- (Københavns Kommune, 2003) Sektorplanlægning vendelsen af vandområderne fortsat Tidligere er vandområdernes målsæt- vil ligge i Planloven. Sektorplaner Københavns Amt ninger og kvalitetskrav samt de nød- • ”Vandområdeplan for Kighanerenden vendige tiltag for opfyldelse af disse be- Baggrundsmateriale og Maglemoserenden” (Københavns skrevet i de amtskommunale enheders Lovgrundlag Amt 1991 - Regionplantillæg nr. 3. til recipientkvalitetsplaner og vandområ- • ”Lov om planlægning”, lovbekendt- Regionplan 1993) deplaner. Administrationen af vandom- gørelse nr. 883 af 18. august 2004 • ”Vandområdeplan for Øresund” råderne i Hovedstadsregionen bygger (Planloven) (Ar bejdsnotat nr. 3, Københavns Amt, på regionplanens bindende retnings- • ”Lov om naturbeskyttelse”, lovbe- 1993) linjer, der dog understøttes af eksiste- kendtgørelse nr. 835 af 1. november • ”Vandområdeplan for Køge Bugt og rende og nye vandområdeplaner og 1997 (Naturbeskyttelsesloven) opland” (Teknisk redegørelse, Køben- handlingsplaner. • ”Lov om miljømål mv. for vandfore- havns Amt, 1997) komster og internationale naturbe- Ændringer siden 2001 skyttelsesområder”, lov nr. 1150 af 17. Sektorplaner Frederiksborg Amt I Regionplan 2005 er der sket en harmo- december 2003 (Miljømålsloven) • ”Vandområdeplan for Arresø og op- nisering af retningslinjerne, herunder • ”Lov om vandforsyning”, lovbekendt- land” (Frederiksborg Amt 1993) af mål og krav til vandområderne i Ho- gørelse nr. 130 af 26. februar 1999 • ”Vandområdeplan for Roskilde Fjord vedstadsregionen. Dette har medført (Vandforsyningsloven) og opland” (Frederiksborg Amt 1996) en række mindre ændringer i målsæt- • ”Lov om beskyttelse af havmiljøet”, • ”Vandområdeplan for Kattegat og ninger og krav. For vandløb og søer frem- lov nr. 476 af 30. juni 1993 (Havmil- Øresund med opland” (Frederiks- går ændringerne af retningslinjetabel jøloven) borg Amt 1993) 5.3.4 og 5.3.6. Her skal blot nævnes, at • ”Lov om vandløb”, lovbekendtgørel- • ”Recipientkvalitetsplan for søer og for en del vandløbsstrækninger er ind- se nr. 632 af 23. juni 2001, samt ”Æn- vandløb i oplandet til Nivå bugt” ført målsætningen B0, der ikke stiller dring af lov om vandløb mv.”, lov. nr. (Frederiksborg Amt 1993) krav til fiskebestanden, men i øvrigt 391 af 28. maj 2003 (Vandløbsloven) • ”Vandområdeplan for Mølleåsyste- svarer til den generelle målsætning. • ”Lov om miljøbeskyttelses”, lovbe- met” (Københavns- og Frederiksborg kendtgørelse nr. 753 af 25. august Amter, 1995 - optaget i Regionplan- Størstedelen af Roskilde Fjord var i Regi- 2001 (Miljøbeskyttelsesloven) tillæg nr. 5 til Regionplan 1993 for onplan 2001 generelt målsat (B). På bag- Frederiksborg Amt) grund af fjordens status som internati- Sektorplaner Københavns Kommune • ”Handlingsplan for søerne i onalt naturbeskyttelsesområde er mål- • ”Københavns Vandområder, delplan Frederiksborg Amt” (1999) sætningen nu ændret til skærpet (A). hav og kyst” • ”Handlingsplan for vandløbene i (Københavns Kommune, 1992) Frederiksborg Amt” (2001) Den videre planlægning • ”Vandområdeplan for Stadsgraven, Vandområdeplanlægningen vil fra Christianshavn Voldgrav” Sektorplaner Roskilde Amt 2009 blive styret af EU’s Vandramme- (Københavns Kommune, 1997) • ”Regionplan 2001” (afsnittene om direktiv, som i 2003 blev implementeret • ”Vandområdeplan for De Indre Søer” vandområde, Roskilde Amt) i dansk lovgivning gennem Miljømåls- (Københavns Kommune, 1999) loven. Den overordnede vandområde- • ”Vandområdeplan for Københavns Fælles sektorplaner planlægning flyttes fra Planloven til nordlige søer og vandløb: Fæstnings- • ”Vandområdeplan for Mølleåsyste- Miljømålsloven i 2009. Inden da skal kanalen, Utterslev Mose, Søborghus met” (Frederiksborg Amt og Køben- der ifølge Miljømålsloven udarbejdes Renden og Emdrup Sø” havns Amt 1995) vandplaner for beskyttelse af overflade- (Københavns Kommune, 2001/2002)

204 Regionplan 2005 5.3 Vandløb, søer og kystvande Redegørelse

• ”Recipientkvalitetsplan for Isefjord” (Frederiksborg-, Roskilde- og Vestsjæl- lands Amter 1990 -Under revision) • ”Recipientkvalitetsplan for Roskilde Fjord og opland” (PD 412, Hovedstads- rådet 1986) • ”Recipientkvalitetsplan for Køge Bugt og opland” (Hovedstadsrådet, 1989)

Øvrigt baggrundsmateriale • ”Modelundersøgelse af Roskilde Fjord” (Frederiksborg- og Roskilde Amter, 1995) • ”Vejledning i recipientkvalitetsplan- lægning - Del 1 Vandløb og Søer - Del 2 Kystvande” (Vejledning fra Miljøstyrelsen)

Regionplan 2005 205

6. Trafikanlæg

Foto:HURs arkiv 6 Trafikanlæg

Kollektiv trafik Veje og søtransportcentre Regionale stier 6.1 Kollektiv trafik Retningslinjer

Kollektive trafikanlæg Regionplan 2005 giver i overensstemmelse med Trafikplan 2003 mulighed for at HURs mål: etablere følgende kollektive trafikanlæg: Det er et mål, at der er den størst 6.1.1 mulige sammenhæng i det kollek- Der kan anlægges en skinnebåren kollektiv trafikforbindelse fra Glostrup til Lyngby tive system bestående af et regio - (Lyngby-Glostrup Ringbane) med evt. forlængelse mod nord samt mod syd til Ishøj nalt net, der betjener den bymæs- eller Brøndby Strand Station. Den endelige fastlæggelse af linjeføring og stationer sige hovedstruktur, suppleret med sker i et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. et fladedækkende net af lokale busser. Forholdene for kombinerede 6.1.2 rejser, hvor flere transportmidler Der kan anlægges en ny jernbaneforbindelse med tilhørende stationer mellem indgår, skal være de bedst mulige. København H og Hovedstadsregionens grænse mod Vestsjællands Amt. Forbindel- sen kan anlægges enten som en ny bane via Køge eller som en udvidelse af den Se i øvrigt Visionsdelen, eksisterende bane via Roskilde. HURs vision: ”En velfungerende og effektiv infrastruktur” 6.1.3 samt HURs Trafikplan 2003. Der kan anlægges dobbeltspor på banestrækningen mellem Lejre og Hovedstads- regionens grænse mod Vestsjællands Amt.

6.1.4 Der kan anlægges en Cityring som en ny etape af Metroen.

Regionplan 2005 giver endvidere mulighed for etablering af følgende kollektive trafikanlæg: 6.1.5 Der kan anlægges overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige samt mellem Hellerup og Holte.

6.1.6 Der kan anlægges følgende nye stationer for S-tog: a. Ølsemagle (S-tog) b. St. Rørbæk (S-tog) c. Hillerød/Allerød (S-tog) d. Priorparken (S-tog) e. Trylleskoven (S-tog)

Endvidere kan der anlægges en station ved Frederikskaj, der giver mulighed for at blive betjent af en højklasset kollektiv trafikløsning.

6.1.7 Lokalbanerne kan opgraderes i overensstemmelse med ”Udviklingsmulighederne for lokalbanerne” (Masterplanen fra 2001).

208 Regionplan 2005

6.1 Kollektiv trafik Redegørelse

Lovgrundlag gerbaneselskabet ansvarlig for finan- • Tværtrafikale forbindelser skal etab- Regionplanen skal på grundlag af en siering, kørselsomfang og infrastruktur leres samlet vurdering af udviklingen i Ho- for Metroen. Et privat firma har opera- • Regionens hovedcenter skal fungere vedstadsregionen indeholde retnings- tøransvaret. • Nye regionale bydannelser skal be- linjer for beliggenheden af større tra- tjenes fikanlæg, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 2. Den komplekse organisering af de kol- • Regionens vigtigste internationale lektive trafikforhold i regionen forud- relationer skal prioriteres trafikalt Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, skal sætter en høj grad af koordinering par- endvidere medvirke til en samlet trafik- terne imellem for at få den samlede Planen læner sig op ad Regeringens af- planlægning, jf. HUR-lovens § 3, stk. 1, planlægning til at lykkes. tale på trafikområdet fra november nr. 3. 2003. Med Trafikplan 2003 stiller HUR Trafikudviklingen dog også en række supplerende forslag HUR skal i samarbejde med de øvrige Antallet af passagerer i den kollektive til udvikling af regionens trafiksystem. kollektive trafikparter udarbejde en trafik har i de senere år været stagne- samlet plan for den kollektive person- rende og faldende. Det totale antal kol- Den kollektive trafik trafik i Hovedstadsregionen, jf. Lov om lektive ture er faldet med ca. 2 % i peri- Kundernes behov skal være styrende for hovedstadsområdets kollektive person- oden 1996-2001. Persontransportarbej- udviklingen af det kollektive trafiksy- trafik, § 5. det er ikke faldet tilsvarende, primært stem. Det er af største betydning for som følge af en vækst i regionaltogs- kunderne, at der er sammenhæng i Hvem gør hvad trafikken. nettet. Kunderne sætter det meget Den kollektive trafik i Hovedstadsregio- højt, at brug af den kollektive trafik fore- nen er opdelt på en række myndigheder Trafikplan 2003 går nemt, enkelt og overskueligt. Det og selskaber, der finansierer og træffer Med udgangspunkt i HURs forpligtelse er HURs og de øvrige trafikselskabers beslutning om driftsomfanget i den til at medvirke til den samlede trafik- opgave at sørge for dette. HUR sætter kollektive trafik, og en række operatører planlægning har HUR valgt at lade den derfor fokus på enkelhed, forståelighed, og infrastrukturansvarlige, der står for kollektive trafikplan indgå i Trafikplan gennemsigtighed og fælles takstsy- driften og vedligeholdelsen af de kollek- 2003, der samlet behandler alle trafik- stem i hele Hovedstadsregionen. tive trafiksystemer. arter. Trafikplan 2003 udkom i maj 2004. Særlig fokus rettes mod de områder, De tre ”hovedroller” i den kollektive tra- hvor de kollektive trafiksystemer mø- fik kan kort karakteriseres som: Med Trafikplan 2003 er det søgt at ska- des, nemlig i terminalerne og deres • Trafikkøber be et sammenhængende trafiksystem influensområder. Det er primært her, • Trafikoperatør i regionen med de bedst mulige facili- det kollektive trafiksystem skal stå sin • Infrastrukturansvarlig teter for trafikanterne. De enkelte tra- prøve over for brugerne. fikformer skal fungere bedst muligt HUR er ”trafikkøber” og finansierer og hver for sig og tilsammen. Det regionale net fastlægger kørselsomfanget for lokal- Rygraden i det kollektive trafiksystem banerne og busserne i Hovedstadsregi- I Trafikplan 2003 er der opstillet over- i Hovedstadsregionen er et sammen- onen, Trafikministeriet og Trafikstyrel- ordnede mål for, hvordan den bedst mu- hængende regionalt system af høj kva- sen har de tilsvarende opgaver, hvad lige trafik ”ud og ind af byen”, ”rundt i litet bestående af Metro, S-tog, regio- angår S-togene og den regionale, nati- byen” og ”i Øresundsregionen” skabes. naltog, lokalbaner, A-busser, S-busser, onale og internationale togtrafik. Opera- og øvrige regionale busser. Dette regi- tøransvaret varetages af forskellige Trafikplanens hovedstrategier onale net er domineret af trafikken til driftsselskaber og private operatører. HUR har valgt at prioritere følgende og fra København ad de radiale baner hovedstrategier: i byfingrene, men sikrer også mulighe- Ørestadsselskabet er sammen med Fre- • Den radiale, regionale hovedstruktur der for tværgående rejser og rejser i den deriksbergbaneselskabet og Østama- skal fungere centrale del af regionen. Nettet supple-

210 Regionplan 2005 6.1 Kollektiv trafik Redegørelse

res med et fladedækkende net af loka- kret stilling til, om og hvor der eventuelt le busser. skal etableres nye stationer for regionaltog og S-tog. Planerne for de kommende år Det kollektive trafiksystem i Ho ved- Skinnebåren kollektiv trafikforbindelse stads regionen er på mange områder langs Ring 3 inde i en meget stor og betydningsfuld Der er fra regionalt hold ønsker om omlægning, som giver store forbedrin- etab lering af en skinnebåren kollektiv ger for kunderne. Omlægningerne dre- trafikforbindelse langs Ring 3 fra Glo- jer sig om såvel nye trafikanlæg som strup til Lyngby med evt. forlængelse nyt materiel. mod nord og syd.

Metro Lokalbaner Metroen i København og på Frederiks- De tidligere privatbaner er blevet sam- berg er åbnet i tre etaper, hhv. i oktober let i et fælles selskab, hvilket betyder, at 2002, maj 2003 og oktober 2003. Næ- der på sigt kommer nyt materiel og der- ste etape fra Lergravsparken til Køben- med kortere køretider på lokalbanerne. havns Lufthavn i Kastrup forventes åb- net i 2007. En udbygning med en City- A-busser ring centralt i København og på Frede- Nettet er med udgangen af 2003 fær- riksberg overvejes. digetableret med 6 linjer i det centrale København. S-tog Ringbanen færdigbygges i 2006, og de Baggrundsmateriale radiale baner og buslinjer fra Kystbanen • ”Lov om planlægning”, i nord til Køge Bugt banen i syd bliver lovbekendtgørelse nr. 883 hermed bundet sammen på tværs. af 18. august 2004 (Planloven) • ”Lov om Hovedstadens Udviklings- Overhalingsspor råd”, lov nr. 354 af 2. juni 1999 med Fra statslig side er der ikke taget kon- senere ændringer (HUR-loven) kret stilling til, om og hvor der eventu- • ”Lov om hovedstadsområdets kol- elt skal etableres overhalingsspor på lektive persontrafik”, S-banen. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995 med senere ændringer Regionaltog • ”Trafikplan 2003”, HUR, maj 2004 Der er planer om en udbygning af kapaciteten på strækningen mellem Køben- havn H og Ringsted. Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for anlæg af dobbeltspor på banestrækningen mellem Lejre og Vipperød i perioden 2003-2008.

Nye stationer Regionplanen medtager mulighed for etablering af en række nye stationer for regionaltog og S-tog i planperioden. Fra statslig side er der ikke taget kon-

Regionplan 2005 211 6.2 Veje og søtransportcentre Retningslinjer

Vejanlæg 6.2.1 HURs mål: Regionplan 2005 giver i overensstemmelse med Trafikplan 2003 mulighed for at Det er et mål, at den stigende vej- etab lere følgende nyanlæg og ombygninger på det regionale vejnet (statsveje og trafik skal kunne afvikles uden væ- amtsveje): sentlige trængselsproblemer og a. Udvidelse af Motorring 3 til 6 spor flaskehalse. b. Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen M4-Sydmotorvej, 8 spor c. Udbygning af Kongevejen i Helsingør Se i øvrigt Visionsdelen, d. Anlæg af Frederikssundmotorvej HURs vision: ”En velfungerende og e. Udvidelse af Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød, 6 spor effektiv infrastruktur” f. Udvidelse af Holbækmotorvej Fløng-Roskilde Vest, 6 spor samt HURs Trafikplan 2003. g. Udvidelse af Motorring 4 Holbækmotorvej-Frederikssundmotorvej, 6 spor h. Vejforbindelse Københavns Nordhavn-Lyngbyvej i. Ring 5, Tværvej mellem Holbækmotorvejen og Måløv

Regionplan 2005 giver endvidere mulighed for at etablere følgende nyanlæg og ombygninger på det regionale vejnet (statsveje og amtsveje): j. Ring 5, Tværvej mellem Frederikssundsvej og Nymøllevej. På retningslinjekortet er vist en af de to foreslåede linjeføringer, idet der henvises til bemærkningerne om senere planlægning. k. Ring 5, Nymølle-Isterødvej, kapacitets- og sikkerhedsforbedringer l. Ring 5, Isterød-Helsingørmotorvejen m. Isterødvej, 3 spor n. Ring 6, Overdrevsvejens forlængelse, Hillerød-Humlebæk o. Ring 7, Tunnel/bro over Roskilde Fjord med forbindelse til Frederikssundmotorvej og vejnettet i Hornsherred p. Frederiksværk-Hillerød, 3 spor q. Frederiksværk-Frederikssund, 3 spor r. Helsinge-Gilleleje vejen s. Ring 6, Gørløse omfartsvej t. Slangerup-Værebro, 3 spor u. Ring 5, Tværvej mellem Tune Landevej og Sydvej v. Tune Landevej, udvidelse mellem Tværvej og Køge Bugt Motorvej w. Ny vej nord og øst om Trekroner x. Salløvkrydset-Solrød 2+1 vej y. Omfartsvej Ll. Skensved z. Omfartsvej Borup (Møllevej-Ryeskovvej) æ. Forlægning af Billesborgvej nord om Herfølge ø. Forlægning øst om Strøby Egede

Søtransportcentre 6.2.2 Københavns Havn, Køge Havn, Hundested Havn samt en eventuel udbygning med en havn til skibsfragt ved Københavns Lufthavn, Kastrup, udpeges som søtrans- portcentre.

212 Regionplan 2005

6.2 Veje og søtransportcentre Redegørelse

Lovgrundlag Opgaven Andre tiltag Regionplanen skal på grundlag af en Den trafikale infrastruktur er afgørende Sideløbende med den fysiske udbyg- samlet vurdering af udviklingen i Ho- for regionens vækst og konkurrence- ning af det regionale vejnet bør der vedstadsregionen indeholde retnings- evne. Hovedstadsregionen har grund- imidlertid gøres en indsats for at redu- linjer for beliggenheden af større tra- læggende en effektiv og veludbygget cere trængselsproblemerne ved at for- fikanlæg, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 2. infrastruktur. Regionen har endnu be- bedre trafikafviklingen på de til enhver grænsede trængselsproblemer. Hvis tra- tid eksisterende veje. Det kan ske ved Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, skal fikudviklingen fortsætter, vil trængslen forskellige tiltag, der sikrer, at vejenes endvidere medvirke til en samlet trafik- på visse strækninger imidlertid øges. kapacitet udnyttes bedst muligt, og planlægning, jf. HUR-lovens § 3, stk. 1, For at undgå, at trængslen øges, vil der ved at fremme en glidende trafikafvik- nr. 3. i de kommende år være behov for en ling, der samtidig vil øge trafikanternes udbygning af såvel den kollektive som komfort og trafiksikkerhed samt redu- Hvem gør hvad den individuelle transportinfrastruktur. cere deres rejsetid. Staten, amterne og kommunerne er vejmyndigheder og står for udbygning, Trafikplan 2003 En forbedret indsats på trafikinforma- anlæg og vedligeholdelse af vejene i Med udgangspunkt i HURs forpligtelse tionsområdet vil kunne have betydning regionen. HUR er den overordnede regi- til at medvirke til den samlede trafikfor en mere effektiv udnyttelse af kapa- onale planmyndighed, der i samarbej- planlægning i Hovedstadsregionen har citeten i den trafikale infrastruktur. de med vejmyndighederne og de kollek- HUR udsendt Trafikplan 2003, der sam- tive trafikmyndigheder i regionen skal let behandler alle trafikarter. Trafikpla- Eksempler på medvirke til en samlet trafikplanlæg- nen beskriver en række trafikale proble- virkemidler i trafikinformation ning i Hovedstadsregionen og medta- mer og forslag til deres løsning, herun- • Parker og Rejs information ge de større trafikanlæg i regionplanen. der hvad angår vejtrafikken. Trafikpla- • Rutevejledning nens hovedstrategier mv. er i øvrigt • Realtidsinformation om næste Den komplekse organisering af vejtra- nærmere beskrevet i redegørelsen til tog eller bus ved stoppestedet fikforholdene i regionen forudsætter en afsnit 6.1 ”Kollektiv trafik”. • Aktive skilte på veje høj grad af koordinering parterne imel- • Køvarsling lem for at få den samlede planlægning Behov for nyanlæg • Rejsetidsoplysning til at lykkes. Det regionale vejnet skal afvikle hoved- • Internetinformation parten af vejtrafikken i regionen. Det • Mobiltelefonløsninger og SMS- Trafikudviklingen regionale vejnet består af de statslige beskeder Biltrafikken vokser fortsat i regionen. motorveje og de øvrige statsveje samt Det er imidlertid noget nyt, at også bil- af amtsvejene og i Centralkommunerne trafikken i Centralkommunerne i de sede regionale kommuneveje. Det eksi- Regionplanens vejanlæg nere år er begyndt at vokse. Dette er en sterende vejnet vil ikke uden trafikpoli- De i regionplanen foreslåede anlæg til ændring af mange års tendens, idet tra- tiske indgreb kunne afvikle de kommen- forbedringer af vejtrafiksystemet vil fikken ellers i adskillige år har holdt sig de års biltrafik uden væsentlige træng- styrke trafikafviklingen i radial- og ring- på samme niveau som i 70’erne. Biltra- selsproblemer og flaskehalse på visse forbindelserne i Fingerbyen. Endvidere fikkens vækst skyldes først og fremmest strækninger. En del trængselsproble- vil der blive skabt bedre vejforbindelser den økonomiske udvikling, der har be- mer kan reduceres ved at gennemføre udvalgte steder uden for Fingerbyen. tydet, at en større del af befolkningen de planlagte og ønskede udbygninger Forbedringerne af vejnettet vil lette tra- får råd til bil og til flere biler, og at tra- af det eksisterende vejnet. Det vil her- fikafviklingen og mindske trængslen på fikanterne prioriterer de trafikale for- udover være nødvendigt at etablere vejnettet. Endelig vil gennemførelse af dele, som bilen tilbyder. visse nye vejstrækninger med henblik de foreslåede anlæg bidrage til bedre på at muliggøre den planlagte regiona- internationale forbindelser for hele re- le byudvikling og omdannelse i regio- gionen, idet en del af udbygningerne nens forskellige dele.

214 Regionplan 2005 6.2 Veje og søtransportcentre Redegørelse

på det overordnede vejnet har direkte betydning for trafikken mellem Europa og det øvrige Skandinavien. Det gælder f.eks. motorvejsudbygningerne og på længere sigt en evt. udbygning af en ny 5. nord-sydgående ringvejsforbindelse.

Ved nyanlæg og ombygning af vejan- læg, der indgår i det regionale vejnet, bør det sikres, at den samlede miljø- belastning ikke øges.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) • ”Lov om Hovedstadens Udviklings- råd”, lov nr. 354 af 2. juni 1999 med senere ændringer (HUR-loven) • ”Trafikplan 2003”, HUR, maj 2004

Regionplan 2005 215 6.3 Regionale stier Retningslinjer

Trafikstier 6.3.1 HURs mål: Kommuner og amter skal i den fortsatte planlægning indarbejde trafikstierne og at trafikstinettet skal medvirke til derved medvirke til sikring af stinettets gennemførelse. at give pendlerne forskellige muligheder ved valg af transportmiddel, 6.3.2 Kommuner og amter skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet at nettet skal forbinde store befolk- og det regionale rekreative stinet. nings- og arbejdspladskoncentrati- oner og give god adgang til regio- 6.3.3 nens større trafikterminaler, Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet at trafikstierne skal have en stan - stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til bil- d ard, som giver de bedst mulige trafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af forhold for cyklisterne, farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. at stiforbindelserne skal koordineres med naboregionerne, således 6.3.4 at der ikke opstår ”missing links” Kommuner og trafikselskaber skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er ved regionsgrænserne, cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til termi- nalernes skiftemuligheder.

6.3.5 På strækninger, der er udpeget som ”missing links”, bør der igangsættes planlæg- ning for anlæg af trafikstier.

Det drejer sig om: a. Strækningen på rute 205 mellem Mårum og Esbønderup b. Strækningen på rute 227 mellem Esbønderup og Nødebo c. Strækningen på rute 205 mellem Esrum Sø og rute 213 d. Strækningen mellem Gørslev og Algestrup e. Strækningen mellem Blovstrød og Rute 19 f. Strækningen mellem Frederikssund og St. Rørbæk med forbindelse til Frederikssundsvej

Det regionale trafikstinet fremgår af retningslinjekort 6.3.1.

I byområdet udgøres trafikstinettet af en række lokale stier, der ikke er vist på ret- Det regionale trafikstiprincip: ningslinjekortet. • Ringstier mellem byfingrene og uden for Fingerbyen • Knudepunktsstationer • Sti i hver byfinger og til kommunecentre uden for Fingerbyen

216 Regionplan 2005 Regionplan 2005 217 6.3 Regionale stier Retningslinjer

Rekreative stier 6.3.6 HURs mål: De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative at medvirke til realisering af et stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. sammenhængende rekreativt stinet på tværs af kommune- og amts- 6.3.7 grænser og i forhold til naboregio- I planperioden skal HUR, de amtslige enheder og kommunerne medvirke til plan- ner, lægning af linjeføringer og manglende strækninger (”missing links”) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, at stinettet giver adgang fra byen langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de til det åbne land, til kysten og til radiale stier i kilerne, herunder en ny ringsti i forbindelse med en ny 4. grøn ring områder uden for Hovedstadsregi- fra Rungsted til Greve. onen,

6.3.8 at de rekreative stier så vidt muligt Enhederne skal i deres planlægning indarbejde det overordnede regionale rekreative forløber i fredelige, grønne omgi- stinet og medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt velser. rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier.

6.3.9 Kommunerne skal i deres kommune- og lokalplanlægning indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering.

6.3.10 Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses.

6.3.11 Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg.

6.3.12 Det overordnede regionale rekreative stiprin- HUR, enheder og kommuner skal sikre sammenhæng mellem det overordnede cip: regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. • Ringstier i de grønne ringe og den ny ring • Kyststien og fortsættelse langs regions- grænsen • Sti i hver kile fra inderste ring til kyst • Sti fra hver finger til kyst • Knudepunktsstationer

218 Regionplan 2005 Regionplan 2005 219 6.3 Regionale stier Redegørelse

Lovgrundlag sommerhusområder samt i det åbne testier osv. Regionale rekreative stier Regionplanen skal på grundlag af en land generelt. Der opfordres til at revi- kan anvendes til længere vandre- eller samlet vurdering af udviklingen i Ho- dere de regionale stiforbindelser, så cykelture. vedstadsregionen indeholde retnings- det samlede stinet bliver så finmasket linjer for større trafikanlæg og belig- som muligt og forbindes med det kom- Mål for det samlede regionale stinet genhed af arealer til fritidsformål, jf. munale stinet, f.eks. lokale stier, skole- Det regionale stinet består af dels tra- Planlovens § 6, stk. 3, nr. 2 og 10. Disse stier, kirkestier mv. fikstier og dels rekreative stier. Retnings- to be stemmelser i forening er grund- linjernes overordnede mål kan specifi- laget for regionplanens retningslinjer Adgang til Forsvarsministeriets arealer ceres i følgende delmål for det regio- for trafikstier og for rekreative stier. f.eks. ad cykel- og vandrestier reguleres nale stinet: af Forsvarsministeriet. Der henvises til • Stinettet skal danne grundlag for Hvem gør hvad lov nr. 336 af 6. juni 1991, samt bekendt- etablering og afmærkning af stier. HUR fastlægger i regionplanen det re- gørelse nr. 73 af 30. januar 2002 om • Stinettet skal have kontakt med så gionale trafikstinet og det regionale re- ikrafttræden af denne lov. mange trafikknudepunkter og tog- kreative stinet. HURs Regionplan 2005 stationer som muligt for at under- sigter mod en klar regional stistruktur, Ved eventuelle barrierer for friluftslivets støtte mulighederne for at kombi- hvor der udpeges overordnede regio- adgang til rekreative områder bør der renere rejser. nale trafikstier og rekreative stier, der degøres for, hvorledes barrierevirknin- • Stinettet skal så vidt muligt rumme er velbeliggende og forbinder bystruk- gen kan formindskes. den stiplanlægning, der er i Region- turen og den grønne struktur effektivt. plan 2001. HUR og enhederne fastlægger tracé for Samlet stiplanlægning • Stierne skal koordineres med amter- overordnede regionale rekreative stier for Hovedstadsregionen nes delområde- og områdeplanlæg- i samarbejde med staten og kommu- Regionplan 2005 indeholder et forslag ning og gøre det muligt at komme nerne. Den endelige planlægning af til et samlet net af regionale trafikstier fra det ene udflugtsmål til det andet. stierne påhviler de amtslige enheder og rekreative stier, som harmoniserer • Stinettet skal koordineres med nabo- og kommunerne. De amtslige enheder mål, delmål og retningslinjer for stierne regionernes stiplanlægning. detailplanlægger og realiserer trafiksti- i Hovedstadsregionen, jf. retningslinje- • Stinettet skal udpeges konkret, med er, hovedsagelig langs hovedlandeveje. kortene 6.3.1 og 6.3.2. Regionplanen udgangspunkt i det eksisterende re- fastlægger et samlet netværk af over- gionale stinet. De amtslige enheder planlægger for de ordnede regionale stier og det under- • Manglende strækninger skal udpe- øvrige regionale rekreative stier, som læggende finmaskede net af amtslige ges principielt, hvis en detailplanlæg- skal forbindes til det regionale trafiksti- regionale stier, som dækker hele Ho- ning endnu ikke er tilrettelagt. net og det overordnede regionale rekre- vedstadsregionen. Det samlede net af • Stier omkring de store søer, Arresø, ative stinet. Enhederne planlægger for- stier omfatter enkelte steder rene vej- Esrum Sø, Furesø og Sjælsø skal ind- bindelser mellem det overordnede re- strækninger. gå i det regionale stinet. gionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet i samarbejde Det overordnede regionale rekreative De amtslige enheder udfører og koordi- med HUR. Enhederne fastlægger kon- stinet er en opprioritering af den del nerer skiltning af de nationale cykel- kret tracé for øvrige regionale rekreative af Regionplan 2001´s regionale stinet, ruter, de regionale trafikstier og de re- stier i samarbejde med kommunerne. som har særlig betydning for de rekre- gionale rekreative stiruter, som vurde- a tive muligheder for friluftsoplevelser res at opfylde enhedernes nærmere Statslige interesser og friluftsaktivitet i Hovedstadsregio- krav til sikkerhed og fremkommelighed. Det statslige Overblik opfordrer til ud- nen. arbejdelse af regionale friluftsstrate- Enhederne detailplanlægger og rea- gier, der sigter på at fremme oplevel- Regionplan 2005 indeholder ikke ret- lise rer stier i henhold til Vejloven og ses- og adgangsmulighederne til om- ningslinjer for specielle rekreative stier, Natur beskyttelsesloven. Enhederne råder med natur og nær ved by- og såsom ridestier, handicapstier, rulleskøj- planlæg ger og etablerer såkaldte ”na-

220 Regionplan 2005 6.3 Regionale stier Redegørelse

turstier” som led i naturgenopret- • Trafikstierne skal have en standard, I byerne passerer stierne mange steder ningsprojekter i henhold til Naturbe- som giver de bedst mulige forhold ret trafikerede veje, hvor det er teknisk skyttelsesloven. Der kan være sam- for cyklisterne, herunder sikkerhed, vanskeligt at etablere niveaufri skærin- menfald mellem na turstier og det re- direkte rute, vintervedligeholdelse, ger. Her må stierne sikres bedst muligt. gionale rekreative stinet. Skiltning af god belægning og belysning osv. stier skal følge ”Vejreg ler for vejvis- • Stiforbindelserne skal koordineres Staten opfordres til i højere grad end ning på cykel- og vandreruter”. med naboregionerne. Cykelstier fø- hidtil at tage højde for passage af ek- res videre fortrinsvis ad hovedlande- sisterende og planlagte regionale re- Kommunerne skal indarbejde det regi- veje for at undgå ”missing links” ved kreative stier i nye anlægsprojekter, onale stinet i deres kommune- og lokal- regionsgrænserne. som f.eks. Frederikssundsmotorvejen planarbejde. og evt. ny bane mellem København og Hovedprincipper for det overordnede Ringsted. Baggrund for retningslinjer regionale rekreative stinet Hovedprincipperne for trafikstinettet • Der skal være en sti langs kysten inkl. Det øvrige regionale rekreative stinet understøtter Hovedstadsregionens by- havneløbet i København. Foruden det overordnede regionale struktur, der består af Fingerbyen med • Der skal være mindst én sti i hver rekreative stinet findes et fintmasket håndfladen og byfingrene samt kom- kile fra håndfladen til kysten eller net af øvrige regionale rekreative stier. munecentrene uden for Fingerbyen. Hovedstadsregionens grænse i syd. • Der skal være gang- og cykelstier i Øvrige regionale rekreative stier om- Hovedprincipperne for det overordnede grønne ringe på tværs af byfing- fatter øvrige regionale rekreative stier de regionale rekreative stinet under- rene og ud til kysten og en ydre ring i Regionplan 2001 for Københavns, Fre- støtter Hovedstadsregionens grønne i det åbne land uden for købstæder- deriksborg og Roskilde Amter samt struktur, der består af Fingerbyens grøn- ne (dog kun en gangsti i Fæstnings- na turstier etableret af amterne, som ne kiler og ringe, kysten inklusiv kystki- ringen). er egnet eller planlagt til både at cykler og det øvrige åbne land. Overordne- • Der skal være en ringsti mellem le og gå på, og som ikke indgår i det de regionale rekreative stier findes i det Hellerup og Valby. over ordnede regionale rekreative stinet. åbne land, i Fingerbyens grønne kiler • Der skal være sti fra enden af byfing- og ringe og langs kysten. re til kysten. De øvrige regionale rekreative stier forbinder det overordnede regionale rekre- Det nationale net af cykelruter indgår De regionale ative stinet, regionale trafikstier og i det regionale stinet. rekreative stiers udformning stationer med fritids- og udflugtsom- Regionale rekreative stier skal være råder, herunder skove, naturområder Hovedprincipper egnede både for cyklende og gående. og fredede arealer i det åbne land. for det regionale trafikstinet • Trafikstinettet er primært rettet Barrierer som store veje, baner og vand- mod at tilgodese hurtigst mulig løb forhindrer tit, at stier kan skiltes og cykel trans port og ligger som følge tages i brug, selv om stierne findes på heraf primært langs de større veje. begge sider. De amtslige enheder og • Trafikstinettet skal medvirke til at kommunerne bør planlægge for og angive pendlerne forskellige mulighe- lægge passage af barrierer på en må- der for valg af transportmiddel. de, som både er trafiksikker og ikke for- • Trafikstinettet skal forbinde store ringer stiens oplevelsesværdi med lan- befolknings- og arbejdspladskon- ge omveje, trafiklarm osv. På mindre centrationer. trafikerede steder kan der være tale om • Trafikstinettet skal give god adgang midterhelle, lysregulering osv., mens til regionens større trafikterminaler. der ved nye større veje og baner skal påregnes anlæg af tunnel eller bro.

Regionplan 2005 221 6.3 Regionale stier Redegørelse

Manglende dele af det overordnede • Kyststrækning langs Køge Bugt regionale rekreative stinet På baggrund af hovedprincipperne, her- Der mangler følgende niveaufri eller under en vurdering af stinettets funk- sikrede skæringer med stærkt trafike- tion i forhold til den grønne struktur, rede veje i det overordnede regionale kan der peges på en række ikke-plan- rekreative stinet: lag te strækninger (”missing links”) i • Gammel Køge Landevej/ Vestvolden det samlede rekreative stinet: • Slotsherrensvej/ Vestvolden • Strækning langs kysten ved Helle- • Jyllingevej/ Vestvolden rup • Park Allé/ Vestvolden • Strækning langs kysten ved Sydhav- • Søndre Ringvej i Den Grønne Kile nen • Nordre Ringvej i Vestskoven • Strækning langs havneløbet på • Frederikssundsvej i Hjortspringkilen Amagersiden • Ring 4, Hjortespringkilen • Strækning mellem Gentofte Rende • Hillerødmotorvejen/stien i den 4. og Emdrupvej grønne ring Hovedprincip for det øvrige regionale rekreative stinet, som sikrer sammenhæng mellem • Strækning mellem Søndersø og Ba- • Frederikssundsvej og stien i den 4. det overordnede net og det øvrige net strup Sø grønne ring • Strækning mellem Gl. Holte og • Fjordstien/ Frederiksværkbanen Sjælsø • Strø Bjerge/ Frederiksværkbanen Manglende dele • Strækning øst om Furesø • Arresøstien/ Frederiksværkvej af det regionale trafikstinet • Strækning mellem Hvedstrup og • Usserød Å/ Helsingørmotorvejen På baggrund af hovedprincipperne, Gundsølille • Nordøst for Vejenbrød herunder en vurdering af stinettets • Gribskov mod vest til Tisvilde Hegn • Ringsti/ Holbæk Landevej syd for funktion i forhold til pendlingstrafik- • Gribskov mod øst til Teglstrup Hegn Kirke Sonnerup ken, kan der peges på en række ”mis- • Gribskov mod syd til Tokkekøb Hegn sing links”, der mangler planlægning: • Rudersdal til Hørsholm HURs videre planlægning af • Strækning på rute 205 mellem Må- • Strækning på ringen mellem Horns- overordnede regionale rekreative stier rum og Esbønderup herred og Stevns Regionplanens regionale overordnede • Strækning på rute 227 mellem Es- trafikstier og rekreative stier bør ind- bønderup og Nødebo Herudover er der nogle planlagte stræk- gå som et vigtigt og karakteristisk ele- • Strækning på rute 205 mellem Es- ninger, som mangler at blive realiseret, ment i relation til HURs erhvervs- og rum sø og rute 213 og som bør igangsættes i planperioden: turismepolitik. • Strækning mellem Gørslev og Alge- • Sti i den 4. grønne ring fra Rungsted strup Kyst til Karlslunde Mose Den væsentligste nyskabelse i Region- • Sti gennem Hjortespringkilen plan 2005´s rekreative planlægning er En række andre forslag, fremsat i hø- • Sti fra Vestskoven over Sengeløse til intentionen om at etablere en ny 4. ringsperioden, vedr. nye stistrækninger amtsgrænsen grøn ring og at forlænge Fingerbyens og forbedringer af eksisterende stræk- • Strækning mellem Den Grønne Kile grønne kiler. Der foreslås en helt ny reninger kan ikke umiddelbart medtages og Hedeland kreativ sti i den nye ring. Der foreslås i regionplanen, da de kræver undersø- • Manglende strækning af Nivåstien endvidere en ny stiforbindelse fra Den gelser af økonomiske, anlægs- og • Arresøstien Grønne Kile til Hedeland. Desuden skal driftsmæssige konsekvenser, og derfor • Esrumsøstien det også være muligt at komme ad sti- må henvises til videre fremtidig plan- • Sjælsøstien er gennem evt. nye forlængede kiler lægning. • Kyststrækninger langs Hornsher- og til den nye ring og videre ud til Ho- reds kyst vedstadsregionens kyster.

222 Regionplan 2005 6.3 Regionale stier Redegørelse

Konkretisering af tracéen for ringstien tive stiplanlægning, der foregår i Syd- i den nye grønne ring fra Rungsted Kyst sverige, gennem Øresundssamarbejdet. til Karlslunde Mose og for den nye sti fra Den Grønne Kile til Hedeland skal HUR kan i samarbejde med de amtsli- fastlægges i samarbejde med de amts- ge enheder skabe et større overblik over lige enheder og kommunerne. Der skal cykeltrafikken. ligeledes planlægges tracé til ”missing links” og manglende strækninger af de Baggrundsmateriale regionale stier i det åbne land mellem • ”Lov om planlægning”, byfingrene og ved kysterne. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) Herudover mangler der forslag til sti- • ”Overblik over statslige interesser i tracé visse steder langs kysten og til regionplanrevision 2005”, konkretisering af de principielle stifor- Miljøministeriet december 2002 løb langs Københavns havn. (Det statslige Overblik) • ”Trafikplan 2003”, HUR 2004 Ideer til forbedring af • ”Strategiplan for cykel-, vandre- og gang- og cykelmuligheder rideruter af national og regional be- HUR vil arbejde videre med ideer, der tydning”, udarbejdet for Miljømini- kan forbedre cykel- og gangstimulig- steriet, Skov- og Naturstyrelsen af hederne i regionen. Ved forbedring af Idéværkstedet De Frie Fugle (2003) terminaler bør der etableres cykelpar- • ”Idekatalog for cykeltrafik”, Vejdi- kering i tilstrækkeligt omfang de rigti- rektoratet (2000) ge steder. Dette gælder både for tog- og busterminaler. Andet materiale Københavns Kommune HUR arbejder for, at ”Rejseplanen” ud- • ”Cykelstipriorteringsplan” (2001) bygges med muligheden for planlæg- • ”Forslag til Grønne Cykelruter” ning af kombineret cykel/tog/bus rej- (2000) ser. • ”Cykelpolitik 2002-2012” (2002)

HUR undersøger mulighederne for et Københavns Amt samarbejde om en cykelruteplan for • ”Helhedsplan for et sammenhæn- Hovedstadsregionen, som kan bruges gende hovedstinet i Københavns til planlægning af cykelture, f.eks. kor- Amt” (2004) teste rute eller ”grønneste” rute. • ”Frilufts- og Naturbenyttelsespoli- tik for Københavns Amt” 2001 Der kan oplyses om rejseplanlægning • ”Miljøpolitik for Københavns Amt” i Øresundsregionen med muligheder (2001) for cykelmedtagning ved færge, tog og evt. bus i samarbejde med WOCO og Skånetrafikken.

Hovedstadsregionens stiplanlægning kan søges koordineret med den rekrea-

Regionplan 2005 223

7. Større tekniske anlæg

Foto: HURs arkiv 7 Større tekniske anlæg

Højspændings- og naturgasanlæg Vindmøller Affaldsanlæg Forurenet og ren jord 7.1 Højspændings- og naturgasnet Retningslinjer

7.1.1 Der må ikke planlægges anlæg, byggeri eller andre dispositioner, der hindrer etablering af de på retningslinjekort 7.1.1 angivne højspændings- og naturgasanlæg.

Højspændingsnettet 7.1.2 Der fastlægges retningslinje og arealreservationer for følgende overordnede høj- spændingsanlæg: a. Der kan etableres et nyt 132 kV kabel fra Glentegård i forlængelse af en del- strækning af den eksisterende 132 kV luftledning til Stasevang. (Forventes færdigt 2007) b. Stationsanlæg ved Grønnegård kan omlægges til 132 kV kabler til Bagsværd- gård og Ejbygård (forventes færdigt 2006) c. Der reserveres et areal til en 400 kV forbindelse mellem Asnæsværket og Kyndbyværket. d. Der reserveres et areal til en 400 kV forbindelse fra Bjæverskov konverterstation til Rislev i Storstrøms Amt.

Naturgasnettet 7.1.3 Der fastlægges retningslinje og arealreservationer for følgende naturgasanlæg: e. Der reserveres et areal til en kompressorstation på Avedøre Holme Syd i Hvidovre Kommune. f. Der reserveres et areal til en transmissionsledning fra Helsingør til Lynge. g. Der reserveres et areal til en transmissionsledning på strækningen Køge- Rødby, gående fra Køge til Sonnerup.

226 Regionplan 2005

7.1 Højspændings- og naturgasnet Redegørelse

Lovgrundlag herunder f.eks. befolkning, fauna, flora, Nye 400 kV forbindelser Regionplanen skal fastlægge beliggen- landskabet, den arkitektoniske og ar- Der er planer om udvidelse af 400 kV heden af større tekniske anlæg, jf. Plan- kæologiske kulturarv samt de af miljø- nettet to steder. Dels fra konvertersta- lovens § 6, stk. 3, nr. 2. Det lovmæssige påvirkningerne afledte socioøkonomi- tionen i Bjæverskov i Roskilde Amt til grundlag for planlægning af større an- ske forhold. Rislev i Storstrøms Amt og dels fra As- læg til transmission af højspændings el næsværket i Vestsjællands Amt gen- og naturgas findes desuden i Elforsy- I forbindelse med en VVM-screening af nem Roskilde Amt til Kyndbyværket i ningsloven og i Naturbeskyttelsesloven. højspændingsanlæg skal man være op- Frederiksborg Amt. mærksom på § 61, 65, 66, 67a og 68 i Der er tidligere vedtaget et særligt Luftfartsloven, da de høje master kan Der er ikke taget stilling til den endeli- Lands plandirektiv om reservation af have indflydelse på lufttrafikken. ge placering og udformning af anlæg - arealer til et hovedtransmissionsnet gene. Dette vil ske gennem senere re- for naturgas i Danmark Luftledninger for de meget høje spæn- gionplanlægning og VVM-rede gørel- dinger er vanskelige at indpasse i land- ser. Hvem gør hvad skabet på grund af deres fysiske dimen- Miljø- og Energiministeriet har i 1995 sioner og fremtoning. Af principperne Hovedstadens forsyning udsendt notatet: ”Principper for etab- fremgår det, at luftledninger i stigende Problemstillingen omkring Hovedstads- lering og sanering af højspændingsan- grad bør gå fri af tæt bebyggelse og regionens elforsyning samt analyserne læg”. Disse principper er udarbejdet i byområder. Dette med fører imidlertid af tekniske alternative løsnin ger er be- samarbejde med elselskaberne, Amts- et pres på ubebyggede landskabs- og skrevet i Elkrafts Transmissionsplan rådsforeningen og Erhvervs- og Bolig- naturområder, såsom skove, enge, mo- 2004. Analyserne er sammen fattet i et ministeriet. På denne baggrund er det ser, ådale mv. Derfor må der ved ethvert plangrundlag til sikring af Hovedstads- aftalt, at elselskaberne i samarbejde større ledningsanlæg foretages en kon- regionens forsyning. med de regionale myndigheder bør kret vurdering af naturbeskyttelsesin- tilrettelægge en langsigtet planlæg- teresserne og en afvejning af disse i Som følge af strømafbrydelsen den ning vedrørende ændringer af det ek- forhold til alternative muligheder for 23. september 2003 er der igangsat et sisterende ledningsnet og placering af fremføring og de hermed forbundne udredningsarbejde, som skal minimere nye ledninger. ekstraudgifter, jf. Naturbeskyttelseslo- risikoen for lignende strømafbrydel- ven § 20. ser i fremtiden, herunder en gennem- Nye større højspændingsanlæg forud- gang af sårbare punkter i det na tion a- sætter, at HUR indarbejder dem i regi- De seneste års liberalisering af elmar- le transmissionsnet samt en sik ring af onplanen eller et regionplantillæg, og kedet har sat fokus på billig transmis- forbindelserne til Sverige og Tyskland. visse af anlæggene kræver tillige, at sion af el. Der er et ønske fra staten og der gennemføres en VVM-procedure elsektoren om at sikre gode transmis- Hovedstadsregionens forsyning sikres med vurdering af anlæggets virkning sionsmuligheder mellem kon tinentet ved etablering af et 132 kV kabelsystem på miljøet. og Norge/Sverige og dermed NordPool- mellem Glentegård og Stasevang samt markedet for el-han del. ved etablering af en 132 /132 kV fasedre- Højspændingsanlæg jetransformer i Lindevang. På stræknin- Baggrund for retningslinjer Forsyning af Grønnegård gen umiddelbart før Stasevang, hvor Det fremgår af VVM-reglerne, at led- Transformerstation i Gladsaxe de eksisterende luftledninger går ud i ningsanlæg på 100 kV og derover skal Belastningen af Grønnegård Transfor- åbent land, renoveres og genbruges behandles af HUR som regionplanmyn - merstation er af en størrelse, hvor det den ene af de to luftledninger, mens dighed. Regionplanmyndigheden skal er vurderet, at det er nødvendigt at ud- den anden demonteres. Anlæggene er redegøre for de omgivelser, der i væ- skifte kablerne. Der etableres i dag et under udarbejdelse og forventes at sentlig grad kan blive berørt af luftled- 132 kV kabel fra Bagsværdgård til Grøn- stå færdige i 2007. ningerne, dels for deres eventuelle be- negård og videre til Ejbygård. Anlæg- tydelige virkninger på omgivelserne, get forventes færdigt i 2006

228 Regionplan 2005 7.1 Højspændings- og naturgasnet Redegørelse

Det samlede plangrundlag fremgår af • ”Cirkulære om reservation af arealer Elkraft Systems årlige systemplaner, til et hovedtransmissionsnet for na- specielt for hovedstadens forsyning i turgas i Danmark”, nr. 109 af 26. maj Systemplan 2002. Fra 2005 har det 1981 landsdækkende Energinet.dk ansvar • ”Cirkulære om udbygning af det for system- og transmissionsplaner. danske system for gastransport fra Se yderligere yderligere på www.ener- Sydjylland til Sjællands østkyst”, nr. ginet.dk 16 af 25. januar 2002 • ”Landsplandirektiv om reservation Naturgasanlæg af arealer til hovedtransmissionsnet Det overordnede net af naturgasled- for naturgas i Danmark”, Cirkulære ninger består af transmissionslednin- nr. 129 af 2. august 1979 ger og fordelingsledninger. Linjeførin- • ”Principper for etablering og sane- gen er fastlagt ved landplandirektiv, ring af højspændingsanlæg”, cirkulære 129 af 2. august 1979 om re- Miljø- og Energiministeriet, 1995 servation af arealer til et hovedtrans- • ”Transmissionsplan 2004”, Elkraft missionsnet for naturgas i Dan mark. a.m.b.a. Langs de eksisterende hovedtransmis- sionslinjer gælder en 200 meter bred sikkerhedszone på begge sider af ledningen.

Energistyrelsen er påtaleberettiget over for lokalplanforslag, som berører sikker- hedszonen. Kommunerne skal ved bl.a. landzoneadministrationen tage særli- ge hensyn til højtryksgasledningens nærhed. Transmissionsledningernes beliggenhed og den uudnyttede del af reservationen fremgår oversigtligt af retningslinjekort 7.1.1.

Baggrundsmateriale • ”Lov om planlægning”, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (Planloven) • ”Lov om naturbeskyttelse”, Lovbe- kendtgørelse nr. 85 af 4. februar 2002 (Naturbeskyttelsesloven) • ”Lov om elforsyning”, bekendtgørel- se nr. 151 af 10. marts 2003 (Elforsyningsloven) • ”Lov om supplerende regler i med- før af lov om planlægning”, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørel- se nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebe- kendtgørelsen)

Regionplan 2005 229 7.2 Vindmøller Retningslinjer

Store vindmøller 7.2.1 HURs mål: Der kan kun kommune- og lokalplanlægges for store møller inden for de udpege- Det er et mål gennem regionplan- de vindmølleområder. (De udpegede vindmølleområder fremgår af bilagets ret- lægningen at medvirke til, at der ningslinjetabel 7.2.2 og retningslinjekort 7.2.3). sker en rimelig udnyttelse af vindenergien i Hovedstadsregionen, 7.2.2 og at det skal ske under hensyn til I hvert udpeget vindmølleområde må der kun opstilles en gruppe på 3 møller. landskabelige, naturmæssige og Dog kan der: kulturhistoriske interesser samt • ved Søholm i Fredensborg-Humlebæk Kommune kun opstilles 2 møller. under hensyn til nabobeboelser og • nordøst for Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune kun opstilles 2 møller. øvrige interesser. • ved Renseanlæg Damhusåen i Københavns Kommune kun opstilles 2 vindmøller. • ved Kyndbyværket i Jægerspris Kommune opstilles 2 vindmøller. Der er udarbejdet VVM-vurdering, der muliggør 2 demonstrationsmøller på hver 150 m på betingelse af nedtagelse af en række eksisterende møller i området. • ved Avedøre Holme i Hvidovre Kommune opstilles henholdsvis 12 møller og 4 møller i 2 områder. Møllerne skal opstilles i et fast geometrisk mønster, så de flugter kysten. • på Lynetten i Københavns Kommune opstilles 7 møller. Møllerne skal opstilles i et fast geometrisk mønster, så de flugter kysten.

7.2.3 Vindmøller i grupper på 3 skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand.

7.2.4 Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materiale- valg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter.

7.2.5 Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 70 m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være 1:1 (+/- 10 %). Møller op til 80 meter kan i enkelte tilfælde tillades opstillet. Dette kan dog kun ske efter en konkret vurdering af påvirkningen af det omkringliggende landskab.

7.2.6 Der må ikke i kommune- og lokalplanlægningen inden for en radius af 500 m omkring store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre kommunen ved undersøgelser har godt- gjort, at der ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed.

7.2.7 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens total- højde.

230 Regionplan 2005 7.2 Vindmøller Retningslinjer

Husstandsvindmøller 7.2.8 Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje.

7.2.9 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af byg- ningerne på fritliggende ejendomme.

7.2.10 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnit 4.1 ”Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land”.

7.2.11 Husstandsvindmøller må ikke placeres i kystnærhedszonen samt i Fingerbyens grønne kiler og ringe (se redergørelsen, afsnittet ”Husstandsvindmøller”)

7.2.12 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelsesom- råder og habitatområder. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 m fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv.

Generelle krav til vindmøller Afstandskrav 7.2.13 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end total- højden plus 10 m.

7.2.14 Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændings- ledninger på mindst møllens totalhøjde.

7.2.15 Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

Udskiftning og sanering af vindmøller 7.2.16 Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større vindmøller.

Regionplan 2005 231 7.2 Vindmøller Retningslinjer

7.2.17 Øvrige store vindmøller uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke udskiftes.

7.2.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt.

Hensyn til radiokædeforbindelser 7.2.19 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime ra- dioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både uden for og inden for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af, om møl- lerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbin- delser i regionen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen.

232 Regionplan 2005 Regionplan 2005 233 7.2 Vindmøller Redegørelse

Lovgrundlag en samlet installeret vindmølleeffekt en afstand på 2,5 km fra nye vindmøller HUR skal i regionplanen udpege belig- på 1500 MW med henblik på at dække til eksisterende møller, ligesom nye de- genheden af større tekniske anlæg, jf. ca. 10 % af elforsyningen i Danmark. tal jerede planforslag skal belyse om- Planlovens § 6, stk. 3, nr. 2. Der skal tages fanget af generne for nabobeboelse, omfattende hensyn til den land skabe- Dette mål er nu nået, og der er fortsat hvis sådan beboelse findes inden for lige påvirkning og til nabobeboelser, jf. mulighed for en udbygning inden for 500 meter fra de planlagte vindmøller. Vindmøllecirkulæret. Opstilling af flere planlagte områder og ved udskift ning Der må endvidere kun kommune- og vindmøller kræver kommune- og lokal- af eksisterende mindre møller. Staten lokalplanlæg ges for vindmøller inden planlægning, mens opstilling af hus- har derfor meldt ud, at der kun skal ud- for konkret udpegede vindmølleområ- standsvindmøller kræver landzonetil- peges nye områder i regionplanerne til der i regionplanerne, og der skal tages ladelse. opstilling af vindmøller i det åbne land hensyn til flysikkerheden ved udpeg- i forbindelse med revur deringen af al- ning af vindmølleområder. Overordne- Hvem gør hvad lerede udpegede, men uudnyttede vind- de radiokædeforbindelser og maritime HUR har ansvaret for at udpege områ- mølleområder, eller i forbindelse med radioanlæg skal desuden beskyttes ved der til lokalisering af vindmøller. Kom- en nærmere præcisering af opstillings- opstilling af vindmøller. munerne er den myndighed, som skal mulighederne inden for større områ- lokal- og kommuneplanlægge for vind- der. Det kan også ske som led i en plan- Uddybning af retningslinjer møller inden for de i regionplanen ud- lægning, der skal gøre det muligt at sa- Generelt pegede vindmølleområder. Kommunen nere ældre, uheldigt placerede vindmøl- Definitioner er også myndighed, når der skal gives ler. Herudover skal der ikke udpeges nye Store vindmøller: Møller med en nav- landzonetilladelse til opstilling af hus- vindmølleområder i det åbne land. højde større end 15 m. Totalhøjde mak- standsvindmøller. simalt 80 m. Vindmøllecirkulæret Husstandsvindmølle: Enkeltstående Amtet er myndighed, når støjbelast- Udbygningen af vindmøller i Danmark mølle med spinkel konstruktion og ningen fra vindmøller skal godkendes er sket hurtigere end forudset, og sam- navhøjde op til 15 m. Totalhøjde mak- jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om tidig er de opstillede møller blevet sta- simalt 25 m. støj fra vindmøller. Energistyrelsen er dig større. Kravene til møllernes indpas- myndighed ved opstilling af havvind- ning i forhold til landskabet og dets kul- Totalhøjde på vindmøller: Højden målt møller. turhistoriske elementer og i forhold til til vingespids, når spidsen er højest over de omkringboende mv. er derfor også terræn. Udviklingen og den statslige politik vokset. Som følge heraf udsendte Mil- Planlægning for vindmøller jøministeriet Vindmølleci rkulæret, som I 1994 pålagde Miljøministeriet kom mu- skærper kravene til planlægningen ved- nerne i deres kommuneplanlægning at rørende vindmøller og fastslår, at der tage stilling til, hvor og i hvilket om- skal tages omfattende hensyn til den fang der kunne opføres vindmøller. landskabelige påvirkning. Baggrunden var et ønske om at reducere CO2-udledningerne med 20 % i for- For ny planlægning gælder, at møller hold til 1994-niveauet senest i år 2005. ikke må opstilles nærmere nabobebo- Totalhøjde I dag er der opstillet godt 3.116 MW vind- else end 4 gange møllens totalhøjde. kraft i Danmark svarende til ca. 16 % af Nye områder kan kun udpeges ved en Navhøjde landets elforbrug i et normalt år. I Ho- nærmere detaljeret regionplanlægning. Tårnhøjde vedstadsregionen er der indenfor de Hidtil gældende planlægning kan ge- udpegede-områder i dag opstillet nerelt kun udnyttes, hvis den al lerede ca.15 MW vindkraft på land. Den davæ- har en ret detaljeret karakter. Der stil- rende regerings mål på vindmølleom- les krav om særlige redegørelser, hvis rådet var, at der i år 2005 skulle være der ikke i planlægningen over holdes Vindmøllers højde

234 Regionplan 2005 7.2 Vindmøller Redegørelse

Støj linjer om store vindmøllers største to- Denne grænseværdi svarer i øvrigt til Miljøministeriets bekendtgørelse om talhøjde. Af vejledningsudkastet til vind- den i Sverige fastsatte maksimum- støj fra vindmøller fastlægger regler møllecirkulæret fremgår det, at region- grænse. om, at nærmeste nabobeboelse højst planmyndigheden må være særlig op- må påføres et støjniveau fra vindmøller mærksom på, at det danske småskala- Revurdering af opstilling af vindmøller på 45 dB, målt på opholdsarealet ved landskab er følsomt over for meget Vindmøllecirkulærets strammere krav boligen. Ved boligområder og an den store vindmøller. til planlægningen vedr. vindmøller har støjfølsom arealanvendelse må støjni- betydet, at der bortset fra to nye områ- veauet fra vindmøller ikke overstige Erfaringerne med møller med en total- der i byzone i Københavns Kommune 40 dB. Overholdelse af disse krav skal højde på ca. 70 m, der er placeret i de i ikke er udpeget nye områder i region- dokumenteres i ansøgningsfasen. Det Hovedstadsregionen forekommende planen til opstilling af vindmøller , men anbefales, at støjgrænsen også over- landskaber, er da også, at disse ofte har der er sket en revurdering af allerede holdes til beboelsen på den ejendom, en ganske betydelig fjernvirkning ud udpegede vindmølleområder. Der er hvor møllerne opstilles. over selve det umiddelbart opfattelige desuden sket en nærmere præcisering landskabsrum, hvori møllerne er opstil- af opstillingsmu lighederne inden for Udseende let. Totalhøjden på 70 meter er derfor nogle områder, andre områder er taget For at sikre et harmonisk helhedsind- valgt som udgangspunkt, idet endnu ud eller har fået ændret afgrænsningen. tryk, og for at møllerne bedst muligt større møller kan have nogle uheldige falder ind i omgivelserne, anbefaler konsekvenser. Det må dog samtidig I revurderingen er områder med særlige HUR, at møllerne udformes som luk- konstateres, at møller i denne størrelse naturbeskyttelsesinteresser og beva- kede rørtårne i en ens lysegrå farve af energimæssige og økonomiske år- ringsværdier friholdt, dvs. landskabelige, med ikke-reflekterende overflader. Be- sager snart vil være blandt de mindste kulturhistoriske, biologiske og geologi- lysning, skilte og reklamer bør ikke an- på markedet. ske værdier samt lavbundsarealer. Der bringes på vindmøllerne. er vist tilbageholdenhed med hensyn På denne baggrund ønsker HUR at åb- til udlæg af vindmølleområder i kyst- Høring af statslige myndigheder ne op for, at møller med totalhøjde op nærhedszonen. Internationale naturbe- Ved opstilling af store møller nær ky- til 80 m kan tillades opstillet, hvis land- skyttelsesområder er blevet friholdt for sten skal Farvandsvæsenet kontaktes, skabspåvirkningen vurderes at være ac- vindmøller, da op stilling af flere store idet vindmøllerne kan give problemer ceptabel efter en nærmere analyse af møller kan have en negativ påvirkning i forhold til fyr og anden sømærkning. landskabspåvirkningen for det konkre- af de ar ter og naturtyper, de internati- te projekt, herunder fjernvirkningen af onale naturbeskyttelsesområder er ud- Ved placering af møller ved radiokæde- møllerne. peget for at beskytte. Endvidere er der forbindelser skal indhentes tilladel se lagt vægt på, at der overholdes tilstræk- fra Telestyrelsen. Som hovedregel skal HUR anbefaler, at der ved tilladelse til kelig afstand til det overordnede vejnet, der holdes en afstand på 200 m fra over- opstilling af vindmøller stilles vilkår om, idet det skal sikres, at der ikke kan ske ordnede radiokædeforbindelser og mari- at møllen skal nedtages, hvis den har nedblæsning af vingedele o.l. på vej- time anlæg til vindmøller. været ude af drift i mere end 1 år. nettet, og at møllerne giver uheldige optiske virkninger for trafikanterne. Ved placering af møller inden for en ra- Skygger dius af 5 km fra forsvarets øvepladser Der kan være risiko for skyggekastgener I forhold til Regionplan 2001, hvor der samt skyde- og øvelsesterræner skal med de foreslåede vindmøllestørrelser. var udlagt 23 vindmølleområder i Ho- Forsvarsministeriet høres. HUR anbefaler i overensstemmelse vedstadsregionen, er der sket en reduk- med Miljøministeriets anbefaling, at tion, således at der i dag kun er udlagt Store vindmøller der fastsættes en grænse på 10 timers 16 vindmølleområder. Hensyn til landskabet skyggekast pr. år ved nabobeboelser, be- Der skal i henhold til Vindmøllecirku- regnet som reel tid med en statistisk læret fastsættes regionplanretnings- vægtning af de meteorologiske forhold.

Regionplan 2005 235 7.2 Vindmøller Redegørelse

Områder, der udtages Halsnæs dig mulighed for at opsætte 3 vindmøl- Nordhøj i Frederiksværk Kommune ler i den østlige del af områ det. Områ- i Køge Kommune Området er udpeget som kulturhisto- det er ikke lokalplanlagt. Området er delvis udlagt som erhvervs- risk interesseområde. Området er lo kal- område i en lokalplan, der ikke mulig- planlagt og giver mulighed for at op- Nordvest for Hårlev gør opstilling af vindmøller. stille 4 vindmøller med en maks. nav- i Vallø Kommune højde på 37 m. Området er forøget, således at der er Søllerup Overdrev plads til at opstille 3 møller. Området i Køge Kommune Kyndby er ikke lokalplanlagt. Områdets lukkede udtryk, omgivet af i Jægerspris Kommune skove, vurderes visuelt at blive forringet Et område ved Kyndbyværket og et om- Syd for Vilgestrup ved opstilling af store vindmøller. End- råde nord for Kyndby udtages, idet en i Køge Kommune videre er området udtaget af hensyn VVM-vurdering angiver, at det er en for- Området er afgrænset, så det præcis af- til nabobeboelserne i det lille lukkede udsætning for, at et nyt område til to passes en vindmøllegruppe på 3 møller landskabsrum. Området er ikke lokal- demonstrationsmøller på 150 m kan langs det levende hegn. Området er ik- planlagt. medtages. ke lokalplanlagt.

Køge Havn Baggersminde Nord for Kirke Hyllinge i Køge Kommune i Dragør Kommune i Bramsnæs Kommune Området var i den foregående region- Området er lokalplanlagt og giver mu- Området er blevet afgrænset, så det plan udlagt som vindmølleparkområde. lighed for at opstille 9 møller på maks. præcist afpasses efter en vindmølle- Det er udtaget med den begrundelse, 25 m. De 8 møller er taget ned, da der gruppe på 2 møller langs det levende at kommunen er ved at planlægge en ikke p.t. er interesse for at opstille møl- hegn. Området er lokalplanlagt for 2 udvidelse af havnen. HUR afventer den ler i området. Den nordlige del er om- møller. nærmere planlægning af området. Om- fattet af flere beskyttelsesinteresser, rådets egnethed til vindmøllepark vil og den sydlige del ligger i en transport- Syd for Bjæverskov blive vurderet, når havneudvidelsen er korridor. i Skovbo Kommune færdig. Området er reduceret af hensyn til na- Områder med ændret afgrænsning bobeboelserne i området og således, Strøby Møllemark Nord for Torup i Hundested Kommune at området ikke længere ligger inden i Vallø Kommune Området er reduceret, således at det for et bevaringsværdigt kulturmiljø. Området er omfattet af flere regionale ikke kommer i konflikt med udpegnin- Området er ikke lokalplanlagt. beskyttelsesinteresser. Området er ikke gen af lavbundsområdet. Hele området lokalplanlagt. er lokalplanlagt og giver mulighed for To områder på Avedøre Holme at opstille 4 vindmøller med en mak- i Hvidovre Kommune Øst for Hvedstrup simal tårnhøjde på 48 m. Der er sket en nærmere præcisering i Gundsø Kommune af opstillingsmulighederne, så områ- Området er udpeget som bevaringsvær- Ved Langemose dernes størrelse er tilpasset vindmøl- digt kulturmiljø. Området er ikke lokal- i Skibby Kommune legrupperne og antallet af møller. planlagt. Området er reduceret. Det udtagne om- Områderne er lokalplanlagte. råde har en arealreservation til en høj- Store Lyngby spændingsledning, og der løber en ek- i Skævinge Kommune sisterende højspændingsledning i ud- Kommunen har revideret sin vindmøl- kanten af området. Det er vurderet, at leplanlægning og i den forbindelse ud- området visuelt vil blive skæm met ved taget området. Amtet anbefaler her- opsætning af store vindmøller tæt på efter, at området udtages. højspændingsledningerne. Der er sta-

236 Regionplan 2005 7.2 Vindmøller Redegørelse

Nye områder nye husstandsvindmøller ud fra land- til de relevante radiokædeoperatører, Lynetten skabelige forhold mv. som findes tilgængelige på IT- og Te- i Københavns Kommune lestyrelsens hjemmeside. I området står der i dag 7 vindmøller VVM-pligt og VVM-tilladelser langs kysten. Området er lokalplanlagt Ifølge bestemmelser efter Planloven Hensyn til luftfart og ligger i byzone. Møllerne overholder skal der for projekter med møller høje- De højdebegrænsede indflyvningspla- kravene i Vindmøllecirkulæret. re end 80 m (til vingespids) eller med ner omkring de offentlige flyvepladser mere end 3 møller udarbejdes en særlig ved Københavns Lufthavn, Kastrup og Renseanlægget Damhusåen redegørelse for Vurdering af Virkning Roskilde Lufthavn skal respekteres. De i Københavns Kommune på Miljøet (VVM-redegø relse). Formålet højdebegrænsede servitutter omkring I området står der i dag 2 vindmøller. er at undersøge og vurdere alle miljø- luftfartsradionavigationsanlæg skal Området er lokalplanlagt og ligger i by- konsekvenser for omgivelserne. Også respekteres, og der bør ikke anbringes zone. Møllerne overholder kravene i mindre vindmølleprojekter kan evt. i vindmøller i nærheden af disse anlæg, Vindmøllecirkulæret. særlige tilfælde udløse VVM-pligt. Det- som kan forringe luftfartens sikker- te vurderes konkret af HUR i forhold til hed, uden at sådanne projekter har Kyndby en lang række kriterier, bl.a. det pågæl- været forelagt Statens Luftfartsvæsen i Jægerspris Kommune dende områdes evt. særlige følsomhed. til udtalelse. Der skal ske en høring af På baggrund af en VVM-vurdering med- Forsvarets Bygningstjeneste ved opstil- tages et nyt område ved Kyndbyværket For vindmølleområderne på Avedøre ling af vindmøller nærmere end 12 km til to demonstrationsmøller på 150 m. Holme og på Lynetten gælder, at even- fra Forsvarsministeriets flyvepladser. Som betingelse for, at området med- tuel udskiftning af møllerne forudsæt- Statens Luftfartsvæsen og Statens Luft- tages, angiver VVM-vurderingen, at et ter regionplantillæg med VVM-redegø- havnsvæsen orienteres, såfremt der i mølleområde ved Kyndbyværket og et relse. forbindelse med et regionplantillæg mølleområde nord for Kyndby udtages. med VVM gives tilladelse til vindmøller Havvindmøller større end 100 m. Statens Lufthavns- Husstandsvindmøller Der er kun opstillet én havvindmølle- væsen vil derefter i hvert enkelt tilfæl- Opstilling af husstandsvindmøller kan park i Hovedstadsregionen. Den ligger de vurdere, om der er behov for af- kun ske uden for de udpegede vindmøl- Øst for Amagers nordspids på Middel- mærkning. leområder efter landzonetilladelse eller grunden. Her er opstillet 20 vindmøller på baggrund af en bonuslokalplan. Ved på hver 2 MW, som producerer godt 3 % Baggrundsmateriale opstilling af husstandsvindmøller skal af Københavns elforbrug. Det er Ener- • ”Lov om planlægning”, der tages størst mulig hensyn til nabo- gistyrelsen, som godkender opstilling lovbekendtgørelse nr. 883 beboelse og til de øvrige regionale in- af havvindmøller. af 18. august 2004 (Planloven) teresser, der er knyttet til anvendelsen • ”Lov om supplerende regler i med- af det åbne land, herunder hensyn til Radiokæder før af lov om planlægning”, be- de naturmæssige, landskabelige og Regionplanen skal sørge for at radiokæ- kendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 kulturhistoriske værdier samt hensyn der, der indgår i regional, interregional (Samlebekendtgørelsen) til råstofindvinding og jordbrug. Inden eller international telekommunikation, • ”Cirkulære om planlægning for og for kystnærhedszonen og de regiona- ikke forstyrres af vindmøller. Disse kan, landzonetilladelse til opstilling af le friluftsområder skal der vises særlig hvis højden overstiger 20 meter, forstyr- vindmøller”, 10. juni 1999 stor tilbageholdenhed med opstilling re transmissionen af radiosignalerne. (Vindmøllecirkulæret) af husstandsvindmøller, jf. retningslin- Ved forslag til placering af nye radiokæ- • ”Lov om støj fra vindmøller”, je 4.2.2 i afsnit 4.2 ”Regionale og loka- der skal regionplanmyndigheden høres. bekendtgørelse nr. 304 le friluftsområder”. I forbindelse med af 14. maj 1991 landzoneadministrationen skal der al- Materiale angående planlægning og tid foretages en konkret vurdering af opstilling af vindmøller i nærheden af en overordnet radiokæde skal sendes

Regionplan 2005 237 7.3 Affaldsanlæg Retningslinjer

7.3.1 Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i HURs mål: områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige at sikre arealer, der muliggør etab- interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. lering af tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering af de 7.3.2 forventede affaldsmængder, Der udlægges areal til deponering og forbrænding, jf. retningslinjekort 7.3.1. at medvirke til, at nye affaldsanlæg 7.3.3 af regional betydning placeres mil- Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således, at afstanden jømæssigt forsvarligt og under hen- mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver syn til andre regionplaninteresser. mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Afstandskrav Affaldsanlæg (meter) Deponeringsanlæg 500 Biogasanlæg 500 Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500 Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500 Nedknusningsanlæg 500 Komposteringsanlæg for haveaffald 300 Affaldsforbrændingsanlæg 150* Slamforbrændingsanlæg 150* 100* Slammineraliseringsanlæg 100* Slamtørringsanlæg

* Dog 500 m i Københavns Kommune

238 Regionplan 2005

7.3 Affaldsanlæg Redegørelse

Lovgrundlag betyde længere transportafstand. Det Affaldsdeponering Regionplanen skal indeholde retnings- er derfor væsentligt, at affaldsselska- Der regnes med, at affald, der depone- linjer for beliggenhed af forbrændings- berne i Hovedstadsregionen og på det res på deponeringsanlæg, vejer 0,8 tons anlæg, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 2 og 3. øvrige Sjælland og Lolland/Falster ar- pr. m3, mens affald, der deponeres på bejder tæt sammen. fyldplads, vejer 1,4 tons pr. m3. Mæng- I visse tilfælde er placering af affalds- den af affald til deponering i Hoved- behandlingsanlæg omfattet af VVM- Energistyrelsen skal give tilladelser til stadsregionen var i 2002 ca. 230.000 reglerne, jf. Samlebekendtgørelsen. drift af affaldsforbrændingsanlæg, fordi tons svarende til ca. 288.000 m3. Eksi- sådanne anlæg er energiproducerende. sterende og planlagt, men end nu ikke Hvem gør hvad etableret kapacitet i Hovedstadsregio- Ansvaret for affaldsplanlægning samt Baggrund for retningslinjerne nen udgør i alt ca. 5 mio. m3 for depone- for indsamling og behandling af affald HUR har af Videnscenter for Affald fået ringsanlæg og 9 mio. m3 for fyldplad- er placeret hos kommunerne. Det er udarbejdet: ser. Der bortfalder ca. 375.000 m3 losse- derfor kommunerne, der har den cen- • Opgørelse over eksisterende kapaci- pladskapacitet og ca. 8.600.000 m3 trale rolle i at opfylde de nationale mål tet på forbrændings- og depone- fyldpladskapacitet i 2009 som følge af og hensigter, som er beskrevet i Affalds- ringsanlæg i Hovedstadsregionen lukning af anlæg, der ikke kan leve op strategi 2005-2008. baseret på oplysninger fra affalds- til kravene til moderne deponeringsan- selskaberne og de amtslige enhe- læg, jf. Deponeringsbekendtgørelsen. Regionplanmyndighedens opgave i rela- der. tion til affald er at udpege arealer til • Prognose over fremtidige affalds- Figur 1 viser restkapaciteten og den for- nye affaldsanlæg, primært til depone- mængder til forbrænding og depo- ventede deponering af affald i planpe- ring og forbrænding. Som grundlag for ne ring. Prognosen vedr. forbræn- rioden 2005-2017. arealudpegningen forudsætter HUR, ding er baseret på Miljøstyrelsens at kommunerne redegør for anvendel- FAF-model. I Hovedstadsregionen kan den eksiste- sen af den eksisterende kapacitet til • Vurdering af behovet for arealud- rende restkapacitet dække planperio- deponering og forbrænding samt be- læg til etablering af ny kapacitet. den 2005-2017. En forudsætning herfor hovet for yderligere kapacitet.

De amtslige enheder har ansvaret for miljøgodkendelse af affaldsanlæg. 1.000 tons 18.000

Kommunerne i Hovedstadsregionen 16.000 har etableret fire affaldsselskaber, som 14.000 driver forbrændings-, behandlings- og/ 12.000 eller deponeringsanlæg i regionen. 10.000

8.000 Oplandsgrænserne for affaldsselskaber- 6.000 ne i Hovedstadsregionen følger græn- serne mod Vestsjællands og Storstrøms 4.000 amter, således at regionen kan betrag- 2.000 tes som én affaldsregion. 0

-2.000 Ved behandlingen af visse typer af af- 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 fald kan det være hensigtsmæssigt, at Akkumulerede affaldsmængder til deponering (1.000 tons) jf. anlæggenes oplysninger der findes en arbejdsdeling mellem Godkendt etableret restkapacitet (1.000 tons) Samlet restkapacitet (1.000 tons) selskaber og anlæg i og uden for Ho- vedstadsregionen, selv om dette kan Figur 1 Affald til deponering

240 Regionplan 2005 7.3 Affaldsanlæg Redegørelse

er, at der ikke tilføres affaldstyper, som Røggasaffald på AV Miljø Restprodukter fra kan genanvendes eller dis poneres på AV Miljø i Københavns Amt er af Miljø- kulfyrede kraftvarmeværker anden vis. Hertil hører f.eks. spilde- og Energiministeriet i 1998 udpeget Disse affaldstyper er ikke omfattet af vandsslam, som kan spredes på land- som en af tre egnede lokaliteter til de- kapacitetsplanlægningen, idet de af- brugsjord, samt lettere forurenet jord. ponering af behandlet røggasaffald fra sættes til industriel genanvendelse, bl.a. Kapacitetsvurderingen forudsætter affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. i cement- og gipspladeindustrien. samtidig, at kommunerne i de kommende år iværksætter de initiativer, I mangel af egnede danske behand- Havneslam som indgår i regeringens Affaldsstrate- lingsmuligheder har Ministeriet efter- Uforurenet havneslam bortskaffes som gi 2005-2008, herunder initiativer til følgende godkendt, at det danske røg- udgangspunkt ved klapning. Det må at afkoble stigningen i mængden af gasaffald, herunder det røggasaffald forventes, at der også vil være behov affald fra den økonomiske vækst. som har været midlertidigt oplagret på for oprensning af havneslam, som på AV Miljø, eksporteres til nyttiggørelse/ grund af forurening ikke kan bortskaf- Der er i Regionplan 2005 ikke udlæg af deponering i udlandet. Der er derfor fes ved klapning. Denne af faldstype er arealer til nye affaldsdeponeringsan- ingen aktuelle planer om at etablere et bl.a. på grund af vandindholdet ikke eg- læg. På baggrund af prognosen udta- sådant specialdeponi på AV Miljø. net til deponering på almindelige depo- ges arealreservationerne i Kyndby og neringsanlæg for affald. Det forurene- Frederikssund. Inert affald de havneslam bør nyttiggøres ved ind- Inert affald er f.eks. glas, beton og tegl. bygning i havneanlæg. Hvis dette ikke Siden reservationen til Kyndby Losse- Det er affald, der hverken er op løseligt er muligt, bør slammet deponeres i plads blev fastlagt i 1985, har kommu- eller brændbart eller på anden måde umiddelbar nær hed af oprensningsste- nen og lokale foreninger søgt at få re- fysisk eller kemisk reaktivt. det eller i forbindelse med havneanlæg servationen ophævet. På denne bag- for derved at mindske mulighederne grund lovede HUR i forbindelse med Det forventes, at alle fyldpladser i re gi- for spredning af forureningen. Det er Regionplan 2001 at udarbejde en kapa- on en lukker inden 2009. Dette in de- dog ikke muligt på forhånd at vurdere, citetsopgørelse for deponeringssitua- bærer formodentlig, at der bliver tilført hvor behovet vil opstå, og hvor store tionen i Hovedstadsregionen. Ved be- øgede mængder af inert affald til de mængder der vil være tale om. Om handlingen af Regionplan 2001 lo vede almindelige lossepladser, hvorved ka- klapning i marine områder, se afsnit 5.3 HUR endvidere at vurdere udpegningen paciteten til deponering af andet af- ”Vandløb, søer og kystvande”. af Kyndby på ny på baggrund af resul- fald reduceres. tatet af den ny kapacitetsopgørelse. Den er nu udarbejdet og viser, at kapaciteten på deponeringsanlæg i Hoved- 1.000 tons/år 1.600 stadsregionen ræk ker noget længere end den lovbefalede 12-årige periode. 1.500 På baggrund heraf vurderes det, at ka- 1.400 paciteten på det lange sigt må planlæg- ges på ny i kommende regionplaner. 1.300

1.200 Reservationen til Ørnestenen i Frede- 1.100 rikssund ophæves på baggrund af en afvejning af den lille kapacitet, den var 1.000 tildelt i for hold til, at den blokerer Fre- 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 derikssund Kommunes ønsker om by- Affaldsmængder til forbrænding i tons Mulig kapacitet tons udvikling i Sydbyen. Medvirkende er og- Forventet godkendt kapacitet tons så, at de øvrige aktiviteter med affald Godkendt kapacitet tons på arealet er afsluttet. Figur 2 Affald til forbrænding

Regionplan 2005 241 7.3 Affaldsanlæg Redegørelse

Affaldsforbrænding. Biologisk affaldsbehandling dukter og jord til bygge- og anlægsar- Mængden af forbrændingsegnet af- Affaldsselskabet AFAV I/S er opløst, og bejder”. De amtslige enheder er myn- fald i Hovedstadsregionen var i 2002 interessentkommunerne er optaget i dighed. ca. 1,12 mio. tons. I/S Vestforbrænding. Der er i 2005 etableret et nyt forbehandlingsanlæg, hvor I de tilfælde, hvor bekendtgørelsens krav Fremskrivning af affaldsmængder til emballager og fejlsorteringer separeres ikke kan overholdes, eller hvor den aktu- forbrænding viser en svag stigning på fra bioaffaldet på Vestforbrændings an- elle situation ikke omfattes af bekendt- omkring 2 % om året. læg i Frederikssund, hvorefter bioaffal- gørelsen, vil den enkelte sag blive vur- det bioforgasses på BioVækst A/S i Hol- deret konkret af de amtslige enheder Den godkendte forbrændingskapacitet bæk. Den biologiske behandling af bio- efter Miljøbeskyttelsesloven. HUR fin- i Hovedstadsregionen var i 2003 ca. 1,3 affaldet fra de 7 kommuner forventes der, at det miljømæssigt er mest for- mio. tons. Denne kapacitet fal der, så- som minimum at fortsætte til og med svarligt: fremt forbrændingsanlægget i Taastrup midten af 2008. • At der ikke udlægges/genanvendes udtages af drift. slagger og flyveaske fra affaldsfor- Kompostering af haveaffald brænding inden for områder med Den forventede stigning i affaldsmæng- Ved hjemmekompostering kan haveaf- særlige drikkevandsinteresser, med den i planperioden samt forbrændings- fald holdes ude af det organiserede af- mindre det kan godtgøres, at dette kapaciteten er vist på fig. 2. faldsbehandlingssystem. I mange kom- kan ske uden risiko for forurening af muner er hjemmekompostering gen- grundvandet. Alle forbrændingsanlæg i Danmark er nem en årrække blevet fremmet via in- • At kulslagge samt slagger og flyve- ombygget eller er under ombygning til formationskampagner. Mange kommu- aske fra affaldsforbrænding ikke ud- kraftvarmeproduktion. Energistyrelsen ner har dog samtidig ordninger og an- lægges i kildepladszoner. har dog meddelt en række mid lertidige læg for indsamling og kompostering af • At slaggeanvendelsen koncentreres tilladelser til drift af eksisterende for- haveaffald. I følge Affaldsstrategi 2005- i større kontrollerede bygge- og an- brændingsovne uden el-produktion. 2008 er genanvendelsen af haveaffal- lægsprojekter, frem for at slaggerne Tilladelser gives for at afhjælpe spids- det på landsplan nu omkring 95 % og spredes i mange mindre projekter. belastningssituationer. Hvis stigningen kan ikke forventes at stige yderligere. • Tilsynsmyndigheden har pligt til at i affaldsmængden som forventet bliver Der findes i Hovedstadsregionen flere sikre, at der er tale om rene brokker. 2 % årligt i hele planperioden, vil den større og mindre komposteringsanlæg. godkendte forbrændingskapacitet i Genanvendelse af Hovedstadsregionen - som det fremgår Genanvendelse af restprodukter bygge- og anlægsaffald af figuren - ikke være tilstrækkelig til at Det bør i forbindelse med større bygge- Ikke forurenet bygge- og anlægsaffald, dække behovet i den sidste del af plan- og anlægsarbejder indgå i overvejelser- f.eks. beton og tegl, bliver i dag genan- perioden. Den manglende kapacitet kan ne at benytte uorganiske restprodukter vendt i vidt omfang til erstatning for dog dækkes af samtidig drift af nye og til erstatning for råstoffer, i det omfang råstoffer. gamle ovne. En tilladelse til øget for- dette er miljømæssigt forsvarligt. Den- brændingsproduktion på et anlæg kan ne anvendelse af restprodukter kan i et Definitioner indebære, at der skal gennemføres en vist omfang nedbringe behovet for de- Ved affald forstås ethvert stof og en- forudgående miljøkonsekvensvurdering poneringskapacitet. hver genstand, som henhører under en (VVM). af kategorierne i bilag 1, jf. bilag 2 i Af- Slagger fra affaldsforbrænding, bund- faldsbekendtgørelsen, og som indeha- Der er i Regionplan 2005 ikke udlæg og flyveaske fra kulfyrede kraftværker veren skil ler sig af med, agter at skille af nye arealer til affaldsforbrændings- og jord kan genanvendes efter bestem- sig af med eller er forpligtet til at skille anlæg. melserne i Miljøministeriets bekendtgø- sig af med. relse nr. 655 af 27. juni 2000, ”Bekendt- gørelse om genanvendelse af restpro-

242 Regionplan 2005 7.3 Affaldsanlæg Redegørelse

Affaldsanlæg omfatter anlæg, som se 7, hvortil der stilles særlige beliggen- Baggrundsmateriale mod tager, behandler, omlaster eller de- hedskrav. • ”Lov om planlægning”, lovbekendt- ponerer affald, og som er godkendel- gørelse nr. 883 af 18. august 2004 sespligtige efter Miljøbeskyttelseslo- Afstandskravene gælder for såvel nye (Planloven) vens kapitel 5. som for ændringer i allerede eksisteren- • ”Bekendtgørelse om supplerende de arealudlæg, herunder intensiveret regler i medfør af lov om planlæg- Deponeringsanlæg omfatter anlæg for arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokal- ning”, Miljø- og Energiministeriets deponering af ikke-forbrændingsegnet plan tillader opførelse af boliger på are- bekendtgørelse nr. 428 af 02. juni affald og specialdepoter. Anlæg for bio- aler, der tidligere var udlagt som friare- 1999. (Samlebekendtgørelsen) logisk behandling af organisk affald aler i et boligområde. Retningslinjen • ”Lov om miljøbeskyttelse”, lovbe- omfatter anlæg, hvor or ganisk affald gælder ligeledes ved nyetablering eller kendtgørelse nr. 753 af 25. august omsættes ved mineralisering, kompo- ved væsentlige udvidelser af eksisteren- 2001 (Miljøbeskyttelsesloven) stering eller bioforgas ning. de affaldsanlæg i forhold til arealer, der • ”Bekendtgørelse om deponerings- i kommune- el ler lokalplan er udlagt til anlæg”, bekendtgørelse nr. 650 af Alle udlagte deponeringsanlæg i Ho- forureningsfølsom anvendelse. Risikoen 29. juni 2001 (Deponeringsbekendt- vedstadsregionen er og skal fortsat op- for lugtgener fra komposteringsanlæg gørelsen). Det er implementeringen fattes som regionale anlæg, dvs. anlæg, forøges, hvis anlægget modtager andre af EU´s direktiv om deponeringsan- som sikrer deponeringskapacitet for et fraktioner end haveaffald. Afstandskra- læg i dansk lovgivning. større opland end beliggenhedskom- vene til de forskellige typer af kom poste- • ”Bekendtgørelse om genanvendelse munen. ringsanlæg er derfor differentieret. af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder”, Miljøministeri- Afstandskrav mellem affaldsanlæg og Mobile nedknusningsanlæg for byg- ets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni forureningsfølsom arealanvendelse ningsaffald, som anvendes midlertidigt 2000 HUR har i regionplanens retningslinjer i forbindelse med nedrivningsprojekter, • ”Bekendtgørelse om affald”, Be- fastsat afstandskrav mellem forure- er ikke omfattet af retningslinje 7.3.1 og kendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. ningsfølsom arealanvendelse og en 7.3.3. juni 2000 (Affaldsbekendtgørelsen) række forskellige typer affaldsanlæg. • ”Kapacitetsplanlægning”, bag- Afstandskravene er fastlagt ud fra en Flysikkerhed grundsnotat for Regionplan 2005, vurdering af, hvilke gener hver type an- Der må ikke etableres anlæg, der kan til- udarbejdet af Videnscenter for Af- læg kan tænkes at påføre omgivelserne. trække fugle, indenfor en afstand af 13 fald, januar 2005 Dette kan være risiko for lugtgener, km fra en offentlig godkendt lufthavn, • ”Affaldsstrategi 2005-08” Det er en støj, støv samt trafikbelastning. Ved jf. ”Bestemmelser for Civil Luftfart, BL opfølgning på Affald 21, der dækker fastlæggelse af afstandskrav for forskel- 3-16 Bestemmelser for forholdsregler perioden 1998-2004, Regeringen lige typer anlæg har HUR taget ud- til nedsættelse af kollisionsrisikoen 2003 gangspunkt i ”Håndbog om Miljø og mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr • ”Praksis i de 5 enheder ved udlæg af Planlægning”, som Miljø- og Energimi- på flyvepladser.” slagger fra affaldsforbrænding”, nisteriet har udarbejdet for at skabe nov. 1999 sammenhæng mellem miljøbeskyttel- Enhedernes administration se og planlægning. Der er fastsat sær- De amtslige enheder behandler over- lige afstandskrav for affaldsforbræn- gangsplaner for de eksisterende depo- dingsanlæg, slamforbræn dingsanlæg, neringsanlæg i overensstemmelse med slammineraliseringsanlæg og slamtør- Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 ringsanlæg i Københavns Kommune. om deponeringsanlæg. I denne forbin- Det skyldes, at behandlingsanlægge- delse skal enhederne tage stilling til, ne i København Kommune betragtes hvilke anlæg der skal lukkes, fordi de på lige fod med virksomheder af klas- ikke lever op til de ny lovkrav.

Regionplan 2005 243 7.4 Forurenet og ren jord Retningslinjer

7.4.1 Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskuds- HURs mål: jord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentli- at sikre arealer, der muliggør etab- ge regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede lering af tilstrækkelig kapacitet til hensyn taler herfor. deponering af forurenet jord,

7.4.2 at tab af ressourcer og miljøbelast- Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden ning fra forurenet jord forebygges, mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der at medvirke til, at nye deponier for ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. forurenet jord placeres miljømæs- sigt forsvarligt og under hensyn til 7.4.3 andre regionplaninteresser, Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. retningslinjekort 7.4.1. at mængden af ren overskudsjord begrænses.

244 Regionplan 2005 Regionplan 2005 245 7.4 Forurenet og ren jord Redegørelse

Lovgrundlag Oplandsgrænserne for affaldsselska- Deponeringsbehov Regionplanen skal indeholde retnings- ber ne i Hovedstadsregionen følger Der vurderes at være et årligt depone- linjer for beliggenhed af virksomheder grænserne mod Vestsjællands og Stor- ringsbehov på 1 mio. tons forurenet mv., hvortil der af hensyn til forebyggel- strøms amter, således at regionen kan overskudsjord svarende til ca. 600.000 se af forurening må stil les særlige be- betragtes som én affaldsregion. m3 i Hovedstadsregionen. liggenhedskrav, jf. Planlovens § 6, stk. 3, nr. 3. Hertil hører deponeringsanlæg Det kan være hensigtsmæssigt, at der Deponeringen af forurenet jord i Ho- for forurenet jord findes en arbejdsdeling mellem selska- vedstadsregionen sker i øjeblikket pri- ber og anlæg i og uden for Hovedstads- mært i Prøvestensdepotet i Køben- I visse tilfælde er placering af depone- regionen, selv om dette kan betyde læn- havns Kommune. Restkapaciteten pr. ringsanlæg for forurenet jord omfattet gere transportafstand. Det er derfor 1. maj 2003 var ca. 3,4 mio. tons. Depo- af VVM-reglerne, jf. Samlebekendtgø- væsentligt, at affaldsselskaberne i Ho- tet er miljøgodkendt til at modtage relsen. vedstadsregionen og på det øvrige Sjæl- klasse 2 og 3 jord. Kapaciteten vurderes land og Lolland/Falster arbejder tæt opbrugt i 2008-2009. Desuden er I/S Hvem gør hvad sammen. Kara, Miljøanlæg Hedeland miljøgod- Kommunerne har ansvaret for affalds- kendt til at modtage klasse 3 og delvis planlægning, herunder for planlægning Baggrund for retningslinjer klasse 4 jord. Restkapaciteten pr. 1. maj for forurenet overskudsjord. De har lige- Formålet med planlægningen er at få 2003 var ca. 400.000 tons. Endelig er ledes ansvaret for anvisning af forure- tilvejebragt placeringsmuligheder for der deponeringsanlægget A/S Affalds- net jord til behandling eller bortskaffel- deponeringsanlæg til forurenet jord. I deponi, Hvalsø, der er miljøgodkendt til se. Det er derfor kom munerne, der har denne sammenhæng forstås forurenet at modtage klasse 3 og delvis klasse 4 ansvaret for, at de nationale mål og hen- jord til slutdeponering. Jorden kan ikke jord. Restkapaciteten pr. 1. maj 2003 sigter, som er beskrevet i regeringens genanvendes eller renses. Jorden skal var ca. 100.000 tons. Affaldsstrategi 2005-2008, opfyldes. deponeres endeligt på en måde, som er miljømæssigt forsvarlig langt ud i HUR vedtog i december 2003 et region- Regionplanmyndighedens opgave i re- fremtiden. plantillæg, der udpegede Køge Havn til lation til forurenet jord er at udpege are- deponeringsanlæg for forurenet jord aler til nye deponeringsanlæg. En areal- Jordklasser med en kapacitet på 4 mio. tons. Den udpegning forudsætter, at kommunerne Forurenet jord er klassificeret i klasserne endelige stillingtagen til dette depo- redegør for anvendelsen af den eksiste- 1, 2, 3 og 4 i ”Vejledning i håndtering af neringsanlæg vil ske i forbindelse med rende kapacitet til deponering samt be- forurenet jord på Sjælland”, juli 2001, en VVM-vurdering. Herudover er det hovet for yderligere kapacitet. udarbejdet i et samarbejde mellem de kun det planlagte specialdepot i Vest- 5 amtslige enheder i Hovedstadsregi- sjællands Amt, Audebodepotet, som De amtslige enheder har ansvaret for onen, Vestsjællands Amt og Storstrøms kan modtage forurenet jord fra Sjæl- miljøgodkendelse af affaldsanlæg og Amt. Klasse 1 jord kan anvendes frit i land og Lolland/Falster. Audebodepotet, for tilladelser til genanvendelse af jord bygge- og anlægsarbejder. Klasse 2 jord der planlægges i et samarbejde mellem efter Miljøbeskyttelseslovens bestem- er lettere forurenet jord, som kun skal flere affaldsselskaber i bl.a. Hovedstads- melser. deponeres, så fremt den ikke kan genan- regionen, har en kapacitet for forure- vendes. Klasse 3 og 4 jord er forurenet net jord på ca. 4,6 mio. tons. Kommunerne i Hovedstadsregionen har og kraftigere forurenet jord. Ca. 90 % etableret fire affaldsselskaber som dri- af den jord, der skal deponeres, er klasse Der er endvidere enkelte fyldpladser og ver forbrændings-, behandlings- og/ 2 og 3 jord. Store mængder klasse 2 jord andre depoter, der stadig har kapacitet eller deponeringsanlæg i regionen. kan ikke genanvendes pga. utilstrække- til at modtage forurenet jord, men dis- lige genanvendelsesprojekter. se vil være fyldt op i løbet af få år.

246 Regionplan 2005 7.4 Forurenet og ren jord Redegørelse

Regionplantillægget, der udpegede Kø- bliver endelig godkendt. Det vil i givet Affaldsanlæg omfatter anlæg som mod- ge Havn til deponeringsanlæg for for- fald kunne rumme 11 mio. tons. tager, behandler, omlaster og depone- urenet jord, blev igangsat, fordi kapa- rer affald, herunder jord, og som er god- citeten på deponeringsanlæg for for- Genanvendelse kendelsespligtige efter Miljøbeskyttel- urenet jord i Hovedstadsregionen var Det bør i forbindelse med større bygge- seslovens kapitel 5. De amtslige enhe- utilstrækkelig til at dække behovet i og anlægsarbejder indgå i overvejelser- der er myndighed. planperioden. I forbindelse med den ne at benytte lettere forurenet jord til første offentlige høring om tillægget erstatning for råstoffer i det omfang, Deponering af forurenet jord kan ske i kom der flere ideer til placering af nye dette er miljømæssigt forsvarligt. miljøgodkendte specialdepoter med deponeringsanlæg. Det var imidlertid Denne anvendelse nedbringer behovet et membransystem, som opsamler ned- kun et depot i Køge Havn, der kunne for deponeringskapacitet. sivende forurenet regnvand, såkaldt medtages i den endelige vedtagelse perkolat. Når deponeringen er afslut- af regionplantillægget. Jord kan genanvendes efter bestem- tet, slutafdækkes med ren jord. Under melserne i Miljøministeriets bekendt- driften og efterbehandlingen sker der Som det fremgår, rækker kapaciteten til gørelse nr. 655 af 27. juni 2000, ”Be- en overvågning og evt. op sam ling og deponering af forurenet jord i Ho ved- kendtgørelse om genanvendelse af rensning af perkolatet på et eksternt stadsregionen ikke til hele planperio- restprodukter og jord til bygge- og an- renseanlæg. Efterhånden som de for- den. Med udpegning af Køge Havn er lægsarbejder”. De amtslige enheder er urenende stoffer udvaskes af depotet, der i alt en restkapacitet på anlæggene myndighed. bliver perkolatet stadig renere. Når per- i Hovedstadsregionen på 7,9 mio. tons, kolatet har en renheds grad, så det ikke såfremt anlægget etableres. Dette skal I de tilfælde, hvor bekendtgørelsens mere er en miljøfare for grundvandet ses i forhold til det opgjorte behov for krav ikke kan overholdes, eller hvor den og/eller recipienten, overgår depotet til planperioden på 12 mio. tons. Konse- aktuelle situation ikke omfattes af be- såkaldt passiv drift. Dette sker typisk kvensen af, at der ikke etableres nye kendtgørelsen, vil den enkelte sag blive efter 30-50 år. permanente deponeringsmuligheder vurderet konkret efter Miljøbeskyttel- inden den eksisterende kapacitet er op- seslovens bestemmelser. HUR finder, at Placering af forurenet jord kan også ske brugt, kan være deponering i midlerti- det miljømæssigt er mest forsvarligt: som et nyttiggørelsesprojekt. Hertil dige depoter. Det vurderes, at dette ikke • At der i områder med særlige drikke- kræves normalt, at anlægget har en be- vil være hensigtsmæssigt, hverken vandsinteresser ikke udføres bygge/ grænset størrelse, og at det kan etable- samfundsøkonomisk eller miljømæs- anlægsarbejder med jord af forure- res inden for en afgrænset og relativt sigt. Det vurderes ligeledes at være et ningsklasse 3. kort tid. Til den efterfølgen de overvåg- miljø- og samfundsøkonomisk pro- • At der i indvindingsoplandet omkring ning stilles begrænsede krav. Det er de blem, hvis forurenet jord i endnu høje- kildepladser og i sårbare områder amtslige enheder, der fører tilsyn med re grad end i dag bliver transportkræ- ikke udføres bygge/anlægsarbejder deponeringsanlæg og nyttiggørelses- vende i forbindelse med deponering med jord af forureningsklasse 3. anlæg godkendt efter kapitel 5 i Miljø- uden for Hovedstadsregionen. • At der i kildepladszoner som hovedre- beskyttelsesloven. gel ikke udføres bygge/anlægsarbej- Der skal i den kommende planperiode der med jord af forureningsklasse 2. Afstandskrav mellem affaldsanlæg og sættes fokus på at finde lokaliteter til forureningsfølsom arealanvendelse nye deponeringsanlæg for forurenet Uddybning af retningslinjerne HUR har i regionplanens retningslinjer jord. Dette skal dog ses i sammen- 1 m3 jord vejer ca. 1,8 tons. Alle udlagte fastsat afstandskrav mellem forure- hæng med den nye situation, der vil deponeringsanlæg i Hovedstadsregio- ningsfølsom arealanvendelse og depo- opstå på Sjælland med hensyn til ka- nen er og skal fortsat opfattes som re- neringsanlæg for forurenet jord. Af- pacitet til forurenet jord, hvis et nyt gionale anlæg, dvs. anlæg som sikrer standskravet er fastlagt ud fra en vur- genanvendelsesprojekt på Stigsnæs deponeringskapacitet for et større op- dering af, hvilke gener et depot for foru- land end beliggenhedskommunen. renet jord kan tænkes at påføre omgi-

Regionplan 2005 247 7.4 Forurenet og ren jord Redegørelse

velserne. Dette kan være risiko for lugt- 1. Mængden af ren overskudsjord skal 6. Ren jord må ikke blandes med forure- gener, støj, støv samt trafikbelastning. begrænses net jord Ved fastlæggelse af afstandskrav for 2. Overskudsjord skal anvendes tæt på, 7. Alle parter i en jordflytning skal ken- forskellige typer anlæg har HUR taget hvor den bortgraves de sit ansvar og sine muligheder udgangspunkt i “Håndbog om Miljø og 3. Ren jord må ikke placeres tilfældigt Planlægning”, som Miljø- og Energi mi- og uhensigtsmæssigt i det åbne land Der er i Ren jord strategien foretaget en nisteriet har udarbejdet for at skabe 4. Ren jord bør anvendes til at skabe nye analyse af, hvor den rene jord må for- sammenhæng mellem miljøbeskyttel- kvaliteter for landskab, friluftsliv og ventes at blive produceret i de kom- se og planlægning. oplevelser eller bygges ind i eksiste- mende år. Det fremgår af figuren nerende anlæg denfor. Afstandskravene gælder for såvel nye 5. Arealer, der kan anvendes til forure- som for ændringer i allerede eksisteren- net jord, må ikke anvendes til ren jord de arealudlæg, herunder intensiveret arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friare- aler i et boligområde. Retningslinjen gælder ligeledes ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende anlæg i forhold til arealer, der i kommune- eller lokalplan er udlagt til for- ureningsfølsom anvendelse.

Ren jord Det har i de seneste år været et problem at komme af med ren overskudsjord i Hovedstadsregionen. Det skyldes dels en stor byggeaktivitet, dels at en ændring af Miljøbeskyttelsesloven medførte, at der ikke længere kunne afleveres ren overskudsjord i råstofgrave- ne. Det har givet problemer for vogn- mændene og medført en række uhen- sigtsmæssige placeringer af jorden i det åbne land.

For at være med til at finde løsninger på problemstillingen har HUR i samarbejde med de amtskommunale enheder på Sjælland udarbejdet en strategi for ren jord. Den blev vedtaget på HURs møde d. 25. februar 2004. Figuren viser det fuldførte byggeri i m2 i perioden 1991 til 2002. Da det forventes, at fordelingen af byg- I strategien er der formuleret en række geaktiviteten i den kommende periode vil være for- mål, som bør gælde for håndtering af delt nogenlunde som i den foregående, giver figuren ren jord: et indtryk af hvor man kan forvente høj byggeaktivitet og dermed stor produktion af ren overskudsjord

248 Regionplan 2005 7.4 Forurenet og ren jord Redegørelse

Hvis man forudsætter, at ren overskuds- Baggrundsmateriale • ”Teknisk notat for ren jordproble ma - jord maksimalt bør/kan transporteres • ”Lov om planlægning”, udarbejdet af miljøcheferne fra de 20 km af hensyn til økonomien, bør der lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. amtskommunale enheder på Sjæl- minimum være et projekt til at mod- august 2004 (Planloven) land, 2002 tage ren overskudsjord i hvert af føl- • ”Bekendtgørelse om supplerende gende områder: regler i medfør af lov om planlæg- • Centralt i Nordøstsjælland ning”, Miljø- og Energiministeriets • Centralt i Vestegnen bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni • I Centralkommunerne 1999 (Samlebekendtgørelsen) • Mellem Køge og Ringsted • ”Lov om miljøbeskyttelse”, lov bekendt gørelse nr. 753 af 25. august Det forudsættes at der bliver jordba- 2001 (Miljøbeskyttelsesloven) lance i det nye byområde ved St. Rør- • ”Bekendtgørelse om deponerings- bæk anlæg”, bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 (Deponeringsbekendt- Det har ved henvendelse til Miljømini- gørelsen). Det er implementeringen steriet vist sig, at der kan udpeges loka- af EU´s direktiv om deponeringsan- liteter til modtagelse af ren overskuds- læg i dansk lovgivning jord i regionplanen, men at ud pegede • ”Bekendtgørelse om genanvendelse lokaliteter vil blive betragtet som af- af restprodukter og jord til bygge- og faldsanlæg. Det betyder, at jord, der af- anlægsarbejder”, Miljøministeriets be- leveres på udpegede lokaliteter, kan bli- kendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 ve afgiftsbelagt. På grund af denne usik- (Genanvendelsesbekendtgørelsen) kerhed vil der væ re en risiko for, at jor- • ”Affaldsstrategi 2005-08”. Det er Re- den vil søge alle mulige andre steder geringens opfølgning på Affald 21, hen end til de udpegede lokaliteter. HUR der dækker perioden 1998-2004 har der for vurderet, at det ikke er hen- • ”Deponering af forurenet jord”, tillæg sigtsmæssigt at udpege arealer til ren til Regionplan 2001 for Roskilde Amt jord i regionplanen. Derimod kan der • ”Vejledning i håndtering af forurenet som det fremgår af afsnit 4.1 ”Land- jord på Sjælland”, Juli 2001. Udgivet skabs-, natur- og kulturværdier i det åb- i samarbejde mellem Frederiksborg ne land” ikke planlægges for eller gives Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms tilladelse til placering af ren jord på Amt, Københavns Amt, samt Køben- landbrugsjord i beskyttelsesområder. havns- og Frederiksberg Kommuner • ”Strategi for placering af ren over- Videre planlægning skudsjord for Sjælland og Lolland HUR vil i den kommende planperiode Falster”, februar 2003, HUR søge at realisere strategien for ren jord • ”Strategi for placering af ren jord i i samarbejde med enhederne og Vest- Frederiksborg Amt”, 2001 sjællands og Storstrøms Amter. HUR • ”Kapacitet for placering af ren og vil desuden sætte fokus på at finde nye forurenet overskudsjord på Sjælland lokaliseringsmuligheder til depone- og Lolland Falster”, notat udarbejdet ringsanlæg for forurenet jord. af miljøcheferne fra de amtskommunale enheder på Sjælland, 2002

Regionplan 2005 249

8. Støj 8

Foto: Polfoto 8 Støj

Støj Støj ved lufthavne 8.1 Støj Retningslinjer

8.1.1 Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearealer til støjføl- HURs mål: som anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan Det er et mål at undgå konflikter overholdes i planområdet ved støj fra: mellem støjfølsom anvendelse • veje og jernbaner, f.eks boliger og støjende anlæg • støjende fritidsanlæg, og aktiviteter ved at sikre: • militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner, • virksomheder at støjbelastede arealer ikke ud- lægges til støjfølsom anvendelse, 8.1.2 Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at nye støjende anlæg ikke belaster at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i re- eksisterende eller planlagt støjføl- gion- og kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom som anvendelse, anvendelse. at der er plads til støjende anlæg 8.1.3 f.eks lufthavne og forsvarets anlæg, Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder at der er det nødvendige datagrund- med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse. lag for en effektiv administration af retningslinjerne. 8.1.4 Der er særlige retningslinjer for områderne omkring Københavns Lufthavn Ka- strup og Roskilde Lufthavn, jf. afsnit 8.2 ”Støj fra lufthavne”.

252 Regionplan 2005 8.1 Støj Redegørelse

Lovgrundlag Støj, støjforebyggelse Støj måles i decibel, dB. En ændring i Et af Planlovens formål er forebyggelse og grænseværdier støjniveauet på 3 dB kan netop opfat- af støjgener. Regionplanen skal indehol- Støj er uønsket lyd. Støj er til daglig irri - tes, mens en ændring på 8-10 dB nor- de retningslinjer, der sikrer, at støjbe- ta tion for mange mennesker. Støj fra malt registreres som en halvering hen- lastede arealer i landzone ikke udlæg- vejtrafik er den form for støj, der gene- holdsvis fordobling af støjniveauet. ges til støjfølsom anvendelse, jf. Sam- rer flest mennesker i Danmark. Men lebekendtgørelsens § 10, stk. 1. også støj fra fly, skydning, jernbaner og Uddybning af retningslinjer motorsport kan være kraftigt generen- Generelt Miljøstyrelsen har udgivet en række vej- de for de omkringboende og for natur- Retningslinjerne gælder for nye anlæg, ledninger, hvor der er stillet vejledende og friluftsoplevelser. men også for udvidelser og væsentlig krav til støjbelastningen af omgivelser- ændringer, der har betydning for støjen. ne. De enkelte vejledninger er nævnt Støjgener opstår, når støjende og støj- Retningslinjerne omfatter også vibra- under de enkelte støjkilder. For anlæg, følsomme aktiviteter er placeret for tæt tioner, når Miljøstyrelsens vejledninger der skal have en godkendelse efter Mil- på hinanden. Støjforebyggelsen gen- omfatter dette. Ret nings linjerne om- jøbeskyttelsesloven, vil der ofte blive nem regionplanlægningen bygger på fatter støjfølsom an vendelse. Det er stillet krav til den maksimale støj i om- at adskille støjende anlæg fra boliger f.eks. boliger, sommerhuse og andre givelserne. og andre støjfølsomme funktioner. rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig admini- EU vedtog i 2002 et støjdirektiv. Formå- Miljøstyrelsen fastsætter vejledende stration og serviceerhverv. let med EU’s støjdirektiv er at fast lægge grænseværdier for støjbelastningen fra en fælles EU-ramme for vurdering og en række aktiviteter og en række for- Veje styring af befolkningens udsættelse for skellige områder. Grænseværdierne skal Støj fra vejtrafik afhænger af antallet ekstern støj fra veje, jernbaner, lufthav- sikre, at en overvejende del af befolk- af biler, andelen af tunge køretøjer, ne og industri. Direktivet indeholder ningen opfatter støjen som acceptabel, has tigheden, vejbelægning, dæk m.m. disse elementer: hvis grænseværdierne overholdes. Det og lader sig ikke eller kun vanskeligt re- • Harmonisering af støjindikatorer og afhænger imidlertid af personen og si- gulere, når vejen først er anlagt. Det vurderingsmetoder for ekstern støj tuationen, hvilke lyde der opfattes som er derfor vigtigt, at der allerede i plan- • Indsamling af oplysninger om støjeks- støj, ligesom det er væsentligt, om man lægningsfasen tages højde for støjen. ponering i form af støjkortlægning selv har kontrol over støjen. Støj, der • Udarbejdelse af støjhandlingsplaner overholder grænseværdierne, kan der- Ved planlægning i landzone af nye bo- • Offentliggørelse af støjkort og ind- for godt opfattes som generende. ligområder og anden støjfølsom anven- dragelse af offentligheden i forbindelse op til eksisterende vejanlæg skal delse med udarbejdelse af støjhand- Rekreative områder omfatter arealer, støjgener så vidt muligt helt undgås, og lingsplaner. som er udlagt til særlige rekreative for- det skal som minimum sikres, at støjbe- mål, f.eks. sommerhuse eller camping- lastningen i boligområderne ikke over- Hvem gør hvad pladser, men også de grønne kiler, rin- stiger 55 dB. For offentlig og privat ad- HUR udarbejder i regionplanen ret- ge og kystkiler og friluftsområder som ministration, liberale erhverv mv. er den ningslinjer for støjbeskyttelse i landom- Hedeland. Rekreative områder omfatter tilsvarende støjgrænse 60 dB, og for re- rådet. Kommunerne udarbejder i kom- ikke det åbne land generelt eller beskyt- kreative områder i det åbne land 50 dB. mune- og lokalplaner retningslinjer for telsesområder, selvom disse områder støjbeskyttelse i byzone og i sommer- også anvendes til rekreative formål. I Ved planlægning af nye vejanlæg i land- husområder. De amtskommunale en- mange tilfælde er det nødvendigt med zone skal det tilstræbes, at de samme heder og kommunerne laver miljøgod- en konkret vurdering af, om et areal er støjgrænser kan overholdes i eksiste- kendelser af støjende anlæg og virk- omfattet af grænseværdierne for rekre- rende eller planlagte områder til bolig- somheder. Hvem der tager sig af hvil- ative områder. formål og anden støjfølsom anvendel- ke anlæg, fremgår af Bekendtgørelse se. Der henvises til Miljøstyrelsens vej- om godkendelse af listevirksomheder. ledning om “Trafikstøj i boligområder”.

Regionplan 2005 253 8.1 Støj Redegørelse

Jernbaner Privat flyvning i eget fly fra en mark på mandantskabet Vedbæk og Søværnets Som for veje er det også i forbindelse egen ejendom er ikke omfattet af regi- Grundskole (Auderød). Operationsom- med jernbaner vigtigt, at man i planlæg- onplanens retningslinjer, men reguleres råderne Aflandshage og Svælgsgård ningsfasen sikrer, at der ikke opstår via Planlovens § 35, stk. 1 og Miljøbeskyt - samt afskydningsområde Tune har et støj- og/eller vibrationsproblemer. telses lovens § 33 under forudsætning aktivitetsniveau, som ikke giver en be- af, at aktiviteten ikke vurderes at være skyttelseszone. Ved planlægning i landzone af nye bo- omfattet af reglerne om VVM-vurde- ligområder og anden støjfølsom anven- ring. Forsvaret har 7 skydebaner i Hoved- delse op til eksisterende jernbanean- stadsregionen. Det er Sjælsmark Kaser- læg skal støjgener så vidt mu ligt helt Området er omfattet af Miljøstyrelsens ne Miniaturepansermålsbane, Garder- undgås, og det skal som mini mum sik- vejledninger om “Støj fra flyvepladser”, kasernen i Høvelte Pistolbane, Sjælsø res, at støjbelastningen i boligom rå der- “Støj fra motorsportsbaner”, “Skydeba- Skydebaner, Flyvestation Værløse, Jæ- ne ikke overstiger 60 dB. For offentlig ner”, samt “Beregning og måling af støj gerspris Skydebaner, Søværnets Grund- og privat administration, liberale er- fra skydebaner”. skole, Skydebaner (Auderød), Skalstrup hverv mv. er den tilsva rende støjgræn- Skydebaner og Kalvebod Skydebaner. se 65 dB, mens den for rekreative om- Lokalisering af nye støjende fritidsan- råder i det åbne land er 55 dB. læg er desuden omfattet af retnings- Der er desuden Flyvestation Værløse linjerne for arealer til fritidsformål. Pistolbane og Lerduebane, der planlæg- Ved planlægning i landzone af nye jern- ges nedlagt. Siden 2001 er Farum Øvel- baneanlæg skal det tilstræbes, at de For Allerød Flyveplads indeholder Regi- sesplads og Skydebaner nedlagt, Helle- samme støjgrænser kan overholdes i onplan 2005 retningslinje for den frem- bæk Øvelsesplads og Skydebaner er eksisterende eller planlagte områder tidige arealanvendelse af arealet ”Vest ned lagt, ligesom Kommandantskabet til boligformål. for Allerød villapark”, såfremt flyveakti- Vedbæk Pistolbane og Kystradarstation viteterne ophører. Det betyder, at area- Dragør er nedlagt. Der henvises til Miljøstyrelsens vejled- let først kan anvendes til boligformål, ninger om “Beregning af støj fra jern- når miljøgodkendelsen for Allerød Fly- Der henvises til Miljøstyrelsens vejled- baner” og “Støj og vibrationer fra jern- veplads er ophævet. ninger om “Beregning af støjkonsek- baner”. vens områder omkring forsvarets øvel- Forsvarets anlæg sesområder”, “Skydebaner” og “Bereg- Støjende fritidsanlæg Forsvarets anlæg omfatter Flyvestation ning og måling af støj fra skydebaner”. Støjende fritidsanlæg opdeles i flyve- Værløse, øvelsesområder og skydeter ræ- pladser, motorsportsbaner, skydebaner ner samt skydebaner. Omkring anlæg- Virksomheder og andre støjende fritidsanlæg. Andre gene er der fastsat beskyttelseszoner, Etablerede virksomheder er sikrede støjende fritidsanlæg omfatter f.eks. som er beregnet ud fra de aktiviteter, mod skærpede støjgrænser i den peri- letvægtsfly/model flyklubber, vandski- der foregår på områderne. Inden for dis- ode, som en miljøgodkendelse gælder. baner og festivalpladser. Støj og andre se beskyttelseszoner kan der ikke ud- Der ud over er de generelt ikke sikrede miljøforhold omkring en del af de stø- lægges landzonearealer til støjfølsom mod krav om yderligere støjdæmpning, jende fritidsanlæg reguleres igennem anvendelse. hvis naboarealer inddrages til støjføl- miljøgodkendelser. som anvendelse. For at undgå sådanne Forsvaret har 6 øvelsesområder i Hoved- konflikter er der udformet en retnings- I Hovedstadsregionen er der i dag re- stadsregionen med et aktivitetsniveau, linje, der sikrer, at områder til støjføl- gistreret 11 flyvepladser udover Roskil- der er så stort, at det giver en beskyt- som anvendelse ikke kan rykke tættere de Lufthavn, som der også foregår fri- telseszone. Det er Høvelte-Sandholm- på eksisterende virksomheder, end at tidsflyvning fra. Der er 50 skydebaner, Sjælsmark Øvelsesplads, Aflandshage Miljøstyrelsens vejledende regler om 24 motorsportsbaner og 8 vandski- Skydeterræn, Melby Øvelses- og Skyde- støj fra virksomheder kan overholdes i klubber. terræn, Jægerspris Skydeterræn, Kom- de støjfølsomme områder.

254 Regionplan 2005 8.1 Støj Redegørelse

Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger om “Ekstern støj fra virksomheder”, “Måling af ekstern støj fra virksomheder, “Beregning af ekstern støj fra virksomheder” og “Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder”.

Baggrundsmateriale • ”Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder”, bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001. • “Trafikstøj i boligområder”, Miljøsty- relsens vejledning nr. 3 1984” • “Beregning af støj fra jernbaner”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1985. • “Støj og vibrationer fra jernbaner”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1997 • “Støj fra flyvepladser”, Miljøstyrel- sens vejledning nr. 5 1994 • “Støj fra motorsportsbaner”, Miljø- styrelsens vejledning nr. 3 1997” • “Skydebaner”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1995 • “Beregning og måling af støj fra skydebaner”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 1995 • “Beregning af støjkonsekvensområ- der omkring forsvarets øvelsesom- råder”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 1997 • ,“Ekstern støj fra virksomheder”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1984 • “Måling af ekstern støj fra virksomheder”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 1984 • “Beregning af ekstern støj fra virksomheder”, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1993 • “Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder”, Miljø- styrelsens vejledning nr. 3 af 1996 • ”Supplerende regler i medfør af lov om Planlægning”, bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebe- kendtgørelsen)

Regionplan 2005 255 8.1 Støj Redegørelse

256 Regionplan 2005

8.2 Støj fra lufthavne Retningslinjer

Københavns Lufthavn, Kastrup 8.2.1 Københavns Lufthavns arealer i Kastrup er vist med tæt skravering på retningslinjekort 8.2.1. Arealerne skal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs- og servicefunktioner samt trafikanlæg, således som fastlagt i Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt til anlæg af spor- og stationsanlæg til Østamagerbanen. Området med åben skravering er arealer uden for lufthavnens område, hvor der er særlige restriktioner på grund af støj.

8.2.2 Støjbelastningen fra starter, landinger og taxikørsel med fly må med en tolerance på 1 dB ikke overstige støjbelastningen vist på retningslinjekort 8.2.2.

8.2.3 Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau fra starter og landinger ved de på kortet markerede målestationer må i tidsrummet kl. 23-06 ikke overstige 80 dB, idet dog forsinkede fly eller for tidligt ankommende fly med planlagt afgang eller an- komst i tidsrummet kl. 06-23 er undtaget.

Overskridelser af det ovenfor nævnte lydtrykniveau, der skyldes flyvesikkerheds- mæssige forhold, valg af bane som følge af banereparationer, snerydning, kategori 2 eller 3 landinger og andre særlige vejrforhold, samt overskridelser, der efter Sta- tens Luftfartvæsens vurdering skyldes meteorologiske forholds indflydelse på lydudbredelsen, betragtes ikke som tilsidesættelse af det ovenfor angivne.

8.2.4 Motorafprøvninger, som indebærer et maksimalt støjniveau på 70 dB eller mere i boligområder ved lufthavnen, kan finde sted ved det på kortet markerede motor- afprøvningsområde. Motorafprøvninger kan finde sted på andre motorafprøv- ningspladser, såfremt afprøvningerne kan gennemføres med et tilsvarende eller lavere støjniveau i de pågældende boligområder.

8.2.5 Ny bebyggelse placeret på lufthavnens område skal i videst muligt omfang placeres således, at den bidrager til at beskytte boligområderne omkring lufthavnen mod støj.

8.2.6 Ved de på kortet over lufthavnen og restriktionsområderne angivne strækninger kan der etableres fysisk afskærmning mod støj efter følgende retningslinjer: • Afskærmningen udføres på strækninger, hvor en afskærmning vil kunne reducere støjbelastningen for boliger omkring lufthavnen. • Afskærmningen må ikke være til gene for varetagelse af flysikkerheden. • I nordafsnittet skal afskærmningen udføres som sammenhængende bebyggelse eller skærme.

258 Regionplan 2005 8.2 Støj ved lufthavne Retningslinjer

• I områder i lufthavnens syd- og vestafsnit, hvor der kan bygges, skal det tilstræbes, at ny bebyggelse bidrager til en sammenhængende bebyggelse. I andre markerede områder kan afskærmning udføres som jordvolde.

8.2.7 Inden for det med åben skravering viste område på kortet over lufthavnen og re- striktionsområderne gælder følgende bestemmelser: • Der må ikke udlægges yderligere byzone eller sommerhusområder. • Byzonearealer, der ikke er bebygget med boligbebyggelse, må ikke i en kommuneplan eller i en lokalplan udlægges til boligbebyggelse. • Arealanvendelsesbestemmelserne for byfornyelsesområder og for større ubebyggede arealer, der i endeligt vedtagne eller godkendte planer er udlagt til bolig- og sommerhusbebyggelse, skal søges ændret, således at disse områder forbeholdes ikke-støjfølsom bebyggelse eller anvendelse samt servicefunktioner til forsyning af det nuværende bysamfund.

Roskilde Lufthavn 8.2.8 I støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn, vist på retningslinjekort 8.2.3, er der i landzone nedenstående begrænsninger på arealanvendelsen, med mindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed: • Hvis støjbelastningen overstiger 50 dB, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 dB og LAmax = 45 dB. • Hvis støjbelastningen overstiger 55 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative om- råder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industri- virksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støj- følsomme, kan normalt opføres. • Hvis støjbelastningen overstiger 60 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførel- se af (spredt) bebyggelse i det åbne land. • Indenfor området med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn, som er vist ved lodret skravering på retningslinjekortet, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.

Regionplan 2005 259

260 Regionplan 2005 Regionplan 2005 261 8.2 Støj ved lufthavne Redegørelse

Lovgrundlag regnet ud fra denne trafik, men det for- Retningslinjerne for støjzonerne ved ventes revideret med vedtagelse af et Københavns Lufthavn, Kastrup er fast- regionplantillæg. lagt i overensstemmelse med et cirku- lære om udbygning af Københavns I retningslinjen vedrørende støjkonse- Lufthavn, Kastrup samt bygge- og an- kvensområdet ved Roskilde Lufthavn vendelsesregulerende bestemmelser fastlægges, at der ikke kan gives tilla- for områder, der er belastet af støj fra delse til opførelse af ny boligbebyggel- trafikken på lufthavnen. se indenfor 55 dB-kurven og indenfor det skraverede område. Boligbebyggel- Retningslinjerne for støjzonerne ved se omfatter i den forbindelse f.eks. ek- Roskilde Lufthavn er en videreførelse sisterende lokalplanlagte landsbyer i fra anlægsloven fra 1973 og Regionplan- landzone og ønsker om udlæg af ny bo- retningslinjerne fra 1997. ligbebyggelse i landzone. Landzonelo- kalplaner skal i lighed med lokalplaner Generelt i byzone indeholde bestemmelser om Regionen har 2 lufthavne; Københavns etablering af afskærmende foranstalt- Lufthavn, Kastrup og Roskilde Lufthavn. ninger. Omkring lufthavnene skal det sikres, at støjproblemerne ikke øges. Retnings- Baggrundsmateriale. linjerne skal derfor sikre, at der ikke byg- • ”Udbygning af Københavns Lufthavn, ges mere støjfølsom anvendelse inden Kastrup, samt bygge- og anven del ses- for støjkonsekvenszonerne. Der henvi- regulerende bestemmelser for områ- ses til Miljøstyrelsens vejledning nr. der, der er belastet af støj fra trafik- 5/1994 - “Støj fra flyvepladser”, der om- ken på lufthavnen”, cirkulære nr. 56 fatter både flyvepladser og lufthavne. af 30. april 1997 • “Støj fra flyvepladser”, Miljøstyrelsens Københavns Lufthavn, Kastrup vejledning nr. 5 1994 Miljø- og Energiministeriet udarbejdede i 1997 et landsplandirektiv med VVM- redegørelse for Københavns Lufthavn i Kastrup. Retningslinjerne for støj i forbindelse med lufthavnen i Regionplan 2005 er fra landsplandirektivet.

Roskilde Lufthavn Retningslinjerne for Roskilde Lufthavn er uændrede i forhold til Regionplan 2001. I 2003 er igangsat et regioplantil- læg med VVM for Roskilde Lufthavn. Her skal muligheden for flyvning som planlagt ved lufthavnens etablering i 1973 vurderes. Det drejer sig om 200.000 operationer om året, heraf 25.000 med fly over 10 tons. Det eksisterende støjkonsekvensområde er be-

262 Regionplan 2005 9, Bilag. Supplerende retningslinjer og redegørelse 9

9 Bilag

Supplerende retningslinjer og redegørelse

Nye arealudlæg til byformål i regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

Retningslinjetabellen bringer en oversigt over de nye arealer, som Regionplan 2005 overfører til byområdet, samt de arealer, som Regionplan 2005 lader udgå af byområdet, jf. retningslinje 1.1.4 i afsnit 1.1 ”Byområdet”.

De enkelte arealer er opgjort kommunevis og forsynet med nummer, evt. litra og navn.

Nummer og litra henviser til retningslinjekort 1.1.4, der består af et regionskort i 1:400.000 og en række detailkort i 1:25.000. På regionskortet er de enkelte detail- korts geografiske placering og nummerering angivet. Detailkortene er numme- reret fortløbende i kommunerækkefølge amtsvis. På detailkortene er de enkelte arealers konkrete afgrænsning vist. Arealerne er tildelt detailkortets nummer. Hvor flere arealer er vist på samme detailkort, er de enkelte arealer ud over nummer forsynet med litra.

For de arealer, der er overført til byområdet, er der under ”Anvendelse” anført den fremtidige bymæssige anvendelse (bolig, bolig og erhverv, erhverv, øvrige byfor- mål). For de arealer, der udgår af byområdet, er dette angivet under ”Anvendelse”.

De almindelige regionale retningslinjer i Regionplan 2005 gælder generelt for de arealer, der er overført til eller udgår af byområdet.

Afhængigt af arealernes beliggenhed og den anførte fremtidige anvendelse kan der således gælde forskellige lokaliseringsmuligheder (f.eks. hvad angår lokalise- ringsmulighederne for kontor- og serviceerhverv på et erhvervsareal) og forskellige konverteringsmuligheder til andre byformål (f.eks. fra erhverv til bolig).

For nogle af arealerne er der anført specifikke retningslinjer og/eller redegørelser, der supplerer de generelle retningslinjer og kan være skærpende/begrænsende i forhold til disse.

Regionplan 2005 265 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE KØBENHAVNS KOMMUNE 1A Bolig og erhverv Kronløbsbassinet opfyld 10,2 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at med - tage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (hånd fla den) og den dertil hørende regionale infrastruktur. I forhold til den eksisterende landværts bebyggelse vurderes den planlagte bebyggelse ikke at medføre en øget påvirkning af kystlandskabet. 1B Bolig og erhverv Nordbassinet opfyld 7,6 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (håndfladen) og den dertil hørende regionale infrastruktur. I forhold til den eksisterende landværts bebyggelse vurderes den planlagte bebyggelse ikke at medføre en øget påvirkning af kystlandskabet. 2A Bolig og erhverv Kalvebod Brygge opfyld 1,3 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (håndfladen) og den dertil hørende regionale infrastruktur. I forhold til den eksisterende landværts bebyggelse vurderes den planlagte bebyggelse ikke at medføre en øget påvirkning af kystlandskabet. 2B Bolig og erhverv Kalvebod Pladsvej opfyld 1,2 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (håndfladen) og den dertil hørende regionale infrastruktur. I forhold til den eksisterende landværts bebyggelse vurderes den planlagte bebyggelse ikke at medføre en øget påvirkning af kystlandskabet. 3 Bolig og erhverv Teglværkshavnen opfyld 2,1 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (håndfladen) og den dertil hørende regionale infrastruktur. I forhold til den eksisterende landværts bebyggelse vurderes den planlagte bebyggelse ikke at medføre en øget påvirkning af kystlandskabet. BALLERUP KOMMUNE 4 Bolig Lystoftegård i Gl. Skovlunde 1,4 ha GENTOFTE KOMMUNE 5 Bolig og erhverv Kystregulering Tuborg syd 5,3 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for atmed- tage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (håndfladen) og den dertil hørende regionale infrastruktur. I forhold til bebyggelsen på Tuborg Syd vurderes den plan lagte afrunding og den nye strand ikke at medføre en øget påvirkning af kystlandskabet HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 6 Bolig og erhverv Ved Køgevej 2,6 ha 7 Bolig Sengeløse sydøst 2,5 ha 8 Bolig Kallerup 3,3 ha 9 Erhverv Hedehusene sydvest 40,7 ha Retningslinje: Arealet skal forbeholdes til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der skal ved kommuneplan lægningen tages hensyn til vejplanlægningen. 10A Bolig Reerslev vest 3,9 ha Retningslinje: Arealet kan anvendes til boligformål (ældreegnede boliger). Redegørelse: Bebyggelsen bør udformes med hensyntagen til kirken og dens omgivelser. 10B Bolig Maglehøjgård 0,9 ha LEDØJE-SMØRUM KOMMUNE 11 Bolig Måløv Knudepunkt vest 42,4 ha Retningslinje: Arealet kan ikke kommune- og lokalplanlægges, før der er sket en endelig fastlæggelse af tracéen for Frederikssundmotorvejen og Tværvej. VALLENSBÆK KOMMUNE 12 Erhverv Vallensbæk syd 10,2 ha Retningslinje: Arealet kan kun udlægges til ikke-støjfølsom anvendelse, f.eks. materielplads. Der kan ikke etableres grundvandstruende virksomheder. VÆRLØSE KOMMUNE 13 Bolig og erhverv Værløse Flyveplads syd 7,2 ha

266 Regionplan 2005 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE ALLERØD KOMMUNE 14 Bolig Vest for Allerød Villapark 26,8 ha Retningslinje: Den del af arealet, der er omfattet af støjkonsekvenszonen for Allerød Flyveplads, kan først anvendes til boligformål, når flyvepladsen nedlægges helt, miljøgodkendelsen annulleres, og støjkonsek- venszonen som følge heraf ophæves. 15 Bolig Allerød syd 4,3 ha 16 Bolig Nord for Slangerupvej 5,2 ha FARUM KOMMUNE 17 Øvrige byformål Trevang syd 6,0 ha Redegørelse: Arealet påtænkes ikke bebygget, men anvendt til rekreativt område. Der er i nærliggende områ- der konstateret forekomst af stor vandsalamander, der er på EF-habitatdirektivets bilag IVa om strengt beskyttede dyrearter. Der skal derfor i kommune- og lokalplanlægningen redegøres for problematikken omkring beskyttelsen og foretages de nødvendige konsekvensanalyser og tiltag med henblik på at respektere Habitatdirektivets bestemmelser. 18A Bolig Gl. Bregnerødvej 3,6 ha Redegørelse: Der er i nærliggende områder konstateret forekomst af stor vandsalamander, der er på EF-habitatdirektivets bilag IVa om strengt beskyttede dyrearter. Der skal derfor i kommune- og lokalplan- lægningen redegøres for problematikken omkring beskyttelsen og foretages de nødvendige konsekvensanalyser og tiltag med henblik på at respektere Habitatdirektivets bestemmelser. 18B Øvrige byformål Vest for motorvejen 8,8 ha Retningslinje: Arealet kan anvendes til offentlige formål. Redegørelse: Arealet påtænkes udlagt til skole. Der er i nærliggende områder konstateret forekomst af stor vandsalamander, der er på EF-habitatdirektivets bilag IVa om strengt beskyttede dyrearter. Der skal derfor i kommune- og lokalplanlægningen redegøres for problematikken omkring beskyttelsen og foretages de nødvendige konsekvensanalyser og tiltag med henblik på at respektere Habitatdirektivets bestemmelser. FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE 19A Bolig Syd for Humlebækvej 3,5 ha Redegørelse: Arealet påtænkes anvendt til butiksformål. 19B Bolig Vest for Vilhelmsro 13,5 ha 20 Udgår af byområdet Humlebæk syd 5,8 ha Retningslinje: Arealet udgår af byområdet. FREDERIKSSUND KOMMUNE 21 Bolig og erhverv Store Rørbæk 349,1 ha Retningslinje: Der kan i kommuneplanen fastsættes retningslinjer for afgrænsning af et areal til byudvikling omkring den planlagte station ved Store Rørbæk i overensstemmelse med den viste arealafgræns- ning på retningslinjekort 1.1.4. Den nærmere planlægning for byudvikling kan først ske, når sta- tionens placering er kendt. Hvad angår den vestligste del af arealet, kan den nærmere planlæg- ning først ske, når linjeføringen af Frederikssundmotorvejen er fastlagt. FREDERIKSVÆRK KOMMUNE 22 Bolig Ølsted nord 6,5 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Det vurderes, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet, da arealet ligger væsentligt lavere end Frederiks- sundsvej, der ligger nærmere Roskilde Fjord. GRÆSTED-GILLELEJE KOMMUNE 23 Bolig Gilleleje syd 16,2 ha Retningslinje: 8,2 ha af arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 24A Bolig Græsted vest 7,7 ha Retningslinje: Arealet kan ikke kommune- og lokalplanlægges, før der er sket en endelig fastlæggelse af tracéen for Græsted-Gillelejevejen. 24B Bolig Græsted syd 30,7 ha Retningslinje: 15,7 ha af arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 25 Bolig Kirke Esbønderup øst 7,6 ha

Regionplan 2005 267 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE 26A Bolig Blistrup nord 9,8 ha Retningslinje: 5,8 ha af arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet ligger bag den eksisterende sommerhusbebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 26B Bolig Blistrup vest 2,8 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 26C Erhverv Blistrup øst 1,7 ha Redegørelse: Arealet påtænkes anvendt til udvidelse af eksisterende virksomhed. HELSINGE KOMMUNE 27 Bolig Annisse Nord 4,0 ha Retningslinje: Arealet kan anvendes til boligformål (ældreegnede boliger). 28 Bolig Ramløse 2,1 ha 29A Bolig Nord for Helsingørvejen øst 45,6 ha 29B Bolig Nord for Helsingørvejen vest 18,9 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 29C Bolig Helsinge nord 2,5 ha 30A Udgår af byområdet Holløse syd for Vejbyvej 9,5 ha Retningslinje: Arealet udgår af byområdet. 30B Bolig Nord for Tibirkebro 4,9 ha Redegørelse: Arealet påtænkes bebygget med ældreegnede boliger. Arealet ligger inden for kystnærheds- zonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet i forhold til kysten ligger bag den eksisterende bebyggelse, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. HELSINGØR KOMMUNE 31A Bolig Nålemagervej ved Hornbæk 1,9 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet ligger bag den eksisterende bebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 31B Bolig Stenstrup 4,5 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet ligger bag den eksisterende bebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 32 Bolig Skibstrup 15,8 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet ligger bag den eksisterende bebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 33 Bolig Tikøb vest 2,5 ha HILLERØD KOMMUNE 34 Erhverv Rønnevang 23,3 ha Redegørelse: Arealet påtænkes anvendt til virksomheder i forureningsklasse 3-5. 35 Bolig Alsønderup 1,3 ha JÆGERSPRIS KOMMUNE 36A Bolig Solbakke vest 2,3 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt. 36B Bolig Solbakke øst 2,3 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for atmed- tage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt.

268 Regionplan 2005 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE KARLEBO KOMMUNE 37 Bolig Ved Strandagergård 2,0 ha Redegørelse Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (byfinger) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Da arealet ligger bag den eksisterende bebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 38 Øvrige byformål Falckstation 0,3 ha Retningslinje: Arealet kan kun anvendes til etablering af en redningsstation. Den resterende, vestlige del af matr. nr. 8g, Brønsholm By, Karlebo (ca. 0,3 ha) fastholdes i landområdet og i landzone. Der kan her i rela - tion til redningsstationen kun placeres de bygningsmæssigt lette dele af anlægget, herunder car - porte, skure o.l. Der skal pålægges klausul om erstatningsfri nedtagning, jf. regionplanens retningslinje 4.7.3. Støj og eventuelle andre miljøgener ved redningsstationens drift skal søges begrænset mest muligt i forhold til den omkringliggende boligbebyggelse Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (by-finger) og den dertil hørende infrastruktur. Da arealet ligger bag den eksisterende bebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. SKIBBY KOMMUNE 39A Bolig Syd for Skuldelevvej 14,8 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (kommunecenter) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt. 39B Bolig Nord for Selsøvej 19,7 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (kommunecenter) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt. 39C Bolig Syd for Selsøvej 25,4 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (kommunecenter) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt. 39D Bolig Skibby syd 19,9 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (kommunecenter) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet væsentligt. 40 Bolig Skuldelev syd 12,6 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet i forhold til kysten ligger bag den eksisterende bebyggelse, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. SKÆVINGE KOMMUNE 41A Øvrige byformål Gørløse ved Bakkegård 0,4 ha Redegørelse: Arealet påtænkes anvendt til offentlige formål (hal). 41B Øvrige byformål Gørløse syd for Strøvej 1,5 ha Retningslinje: På grund af hensynet til kirkeomgivelserne kan arealet ikke bebygges, men alene bruges til grønt område, boldbaner mv. 41C Bolig Gørløse vest 7,2 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 41D Bolig Gørløse syd 6,0 ha 42 Bolig Store Lyngby øst 4,4 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 43A Bolig Meløse nord for Bolandsgård 1,6 ha

Regionplan 2005 269 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 43B Bolig Meløse vest 1,5 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 44 Erhverv Industrivænget øst 1,4 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Der kan ikke gives tilladelse til grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. 45A Bolig Skævinge nordvest 1 17,0 ha 45B Bolig Skævinge nordvest 2 16,0 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 45C Øvrige byformål Skævinge vest for Meløsevej 5,5 ha Redegørelse: Arealet påtænkes anvendt til offentlige og rekreative formål (skole, daginstitution, bypark mv.) 45D Øvrige byformål Skævinge øst for Meløsevej 3,5 ha Retningslinje: Arealet kan ikke bebygges, men alene bruges til grønt område, boldbaner mv. 45E Bolig Skævinge vest 2,5 ha 45F Bolig Skævinge nordøst 1 20,0 ha 45G Bolig Skævinge nordøst 2 4,5 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 45H Bolig Skævinge øst 7,7 ha SLANGERUP KOMMUNE 46 Bolig Uvelse nord 5,4 ha Retningslinje: Det er en forudsætning for arealets ibrugtagning til boligformål, at der ikke er væsentlige miljø- mæssige problemer forbundet med beliggenheden i forhold til eksisterende skydebane. 47A Bolig Nord for Jordhøjvej 7,7 ha 47B Bolig Slotsmosen 1,8 ha 47C Bolig Mosebuen 0,4 ha 47D Bolig Slangerup øst 1,6 ha 47E Bolig Slangerup sydøst 0,2 ha STENLØSE KOMMUNE 48 Bolig Stenløse syd 54,3 ha 49 Bolig Veksø syd 14,5 ha ØLSTYKKE KOMMUNE 50 Bolig Ølstykke syd 7,9 ha BRAMSNÆS KOMMUNE 51A Bolig Kirke Hyllinge nord 1,7 ha Retningslinje: Bebyggelsesplanen skal tage hensyn til indblik til Kirke Hyllinge Kirke. Det skal ved bebyggelsen af området sikres, at støjgrænserne i Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra skydebaner kan overholdes. 51B Bolig Kirke Hyllinge sydøst 1 15,0 ha Retningslinje: Bebyggelse og beplantning skal ske under hensyntagen til udsigt fra og indsigt til Kirke Hyllinge Kirke. 51C Bolig Kirke Hyllinge sydøst 2 12,9 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Bebyggelse og beplantning skal ske under hensyntagen til udsigt fra og indsigt til Kirke Hyllinge Kirke. Redegørelse: Den sydøstligste del af arealet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæs- sige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (kommunecenter) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at påvirke kystlandskabet. 52A Bolig Ejby nord 1 5,5 ha

270 Regionplan 2005 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for atmed- tage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (kommunecenter) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 57A Bolig Store Valby øst 16,3 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 57B Bolig Ågerup vest 8,1 ha Retningslinje: Lavbundsarealerne i den nordvestlige del af området samt en kile mellem området og Store Valby skal friholdes. Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 58A Erhverv Gundsømagle nordøst 2,6 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 58B Bolig Gundsømagle øst 1 8,6 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 58C Bolig Gundsømagle øst 2 11,3 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden.

Regionplan 2005 271 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. HVALSØ KOMMUNE 59 Bolig Hvalsø øst 10,3 ha Retningslinje: Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til bevarelse af landskabets terrænformer og i overensstemmelse med gældende fredning. 60A Erhverv Kirke Såby nord 1,1 ha 60B Øvrige byformål Kirke Såby Skole 16,7 ha Retningslinje: Arealet kan anvendes til idrætsplads og boldbaner. Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til udsigt fra og indsigt til kirken. 60C Bolig Christiansminde 7,6 ha 60D Bolig Fuglevang 9,0 ha KØGE KOMMUNE 61 Erhverv Transportcenter nord 46,2 ha Retningslinje: Arealet kan kun anvendes til udvidelse af Skandinavisk Transportcenter. Området kan ikke lokalplan lægges, før omfartsvejens linjeføring er fastlagt. Redegørelse: Arealet ligger delvist inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at med tage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (byfinger) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 62 Bolig Herfølge vest 31,9 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Redegørelse: Bebyggelse og tilplantning bør ske under hensyn til den botaniske lokalitet Påskebjerg. 63A Bolig Herfølge sydøst 21,2 ha 63B Udgår af byområdet Herfølge øst 21,3 ha Retningslinje: Arealet udgår af byområdet. LEJRE KOMMUNE 64A Bolig Lejre sydvest 15,8 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til udsigt fra og indsigt til kirken, herunder skal udsigtskilen nærmest kirken friholdes. 64B Bolig Lejre øst 7,0 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til bevarelse af landskabets terrænformer og sammenhæng med det omgivende landskab. 64C Bolig Lejre syd 19,7 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til udsigt fra og indsigt til kirken. Endvidere skal bebyggelse og tilplantning ske under hensyn til realisering af spredningskorridoren for plante- og dyreliv langs åen. Arealet er desuden omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven. 65 Bolig Gevninge vest 9,0 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Den planlagte bebyggelse vurderes ikke at ville påvirke kystlandskabet. 66 Bolig Osted nordøst 13,8 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. RAMSØ KOMMUNE 67 Bolig Viby sydøst 17,2 ha Retningslinje: Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til spredningskorridoren for plante- og dyreliv samt til det kulturhistoriske interesseområde. Det bør sikres, at det indendørs støjniveau fra Roskilde Lufthavn ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 dB og LAmax = 45 dB.

272 Regionplan 2005 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE ROSKILDE KOMMUNE 68 Bolig Himmelev 1,0 ha Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er dets beliggenhed som en naturlig del af den regionale hovedstruktur (byfinger) og den dertil hørende regionale infrastruktur. Da arealet ligger bag den eksisterende bebyggelse i forhold til kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 69 Bolig Vindinge vest 17,6 ha Redegørelse: Der bør for at forebygge konflikter vedrørende støj- og støvgener sikres en passende afstand mellem bebyggelse og råstofgravningsområde. 70 Øvrige byformål Trekroner øst 18,4 ha Retningslinje: Arealet fastlægges til forskning og uddannelse. Redegørelse: Arealet kan anvendes til forsknings- og uddannelsesinstitutioner i relation til RUC samt til mindre erhvervsvirksomheder, der kan udnytte en tilknytning til områdets hovedaktiviteter. 71 Bolig Svogerslev nordøst 2,2 ha SKOVBO KOMMUNE 72 Bolig Ejby nord 26,2 ha Retningslinje: Bebyggelse og tilplantning i arealets vestlige del skal ske under hensyn til udsigt fra og indsigt til kirken. 73A Erhverv Bjæverskov erhverv nordvest 9,1 ha Retningslinje: Arealet kan kun anvendes til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 73B Erhverv Bjæverskov erhverv sydvest 28,9 ha Retningslinje: Arealet kan kun anvendes til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 74A Bolig Bjæverskov vest 1 15,1 ha 74B Bolig Bjæverskov vest 2 5,0 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 74C Bolig og erhverv Bjæverskov nordøst 2,9 ha Redegørelse: Boligbebyggelsen påtænkes realiseret som ældreegnede boliger. 75A Bolig Borup nord 1 2,5 ha 75B Bolig Borup nord 2 12,1 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. 75C Bolig og erhverv Borup ved Møllevej 1,7 ha 75D Bolig Borup øst 1 8,0 ha Retningslinje: Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til områdets kulturhistoriske interesser. 75E Bolig Borup øst 2 21,7 ha Retningslinje: Arealet kan først realiseres i 2. halvdel af planperioden. Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til områdets kulturhistoriske interesser. VALLØ KOMMUNE 76A Bolig Nordmarken i Hårlev 2,0 ha 76B Bolig Hårlev nord 14,2 ha Retningslinje: Bebyggelse og tilplantning skal ske under hensyn til udsigt fra og indsigt til kirken. 76C Bolig Høvdinggård 1,2 ha 77A Bolig Strøby Egede øst 14,8 ha Retningslinje: Det er en forudsætning for arealets ibrugtagning til boligformål, at der ikke er væsentlige miljø- mæssige problemer forbundet med beliggenheden i forhold til eksisterende skydebane. Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet ligger bag den eksisterende sommerhusbebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 77B Bolig Strøby Egede sydøst 9,4 ha Retningslinje: Det er en forudsætning for arealets ibrugtagning til boligformål, at der ikke er væsentlige miljø- mæssige problemer forbundet med beliggenheden i forhold til eksisterende skydebane.

Regionplan 2005 273 Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005 Retningslinjetabel 1.1.3

AREAL ANVENDELSE NAVN STØRRELSE Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er et konstateret lokalt behov i det pågældende byområde. Da arealet ligger bag den eksisterende sommerhusbebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet. 77C Bolig Stolpegård 1,3 ha Retningslinje: Det er en forudsætning for arealets ibrugtagning til boligformål, at der ikke er væsentlige miljø- mæssige problemer forbundet med beliggenheden i forhold til eksisterende skydebane. Redegørelse: Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Den planlægningsmæssige begrundelse for at medtage arealet er en afrunding af arealudlæggene 77A og 77B med et allerede bebygget område. Da arealet ligger bag den eksisterende sommerhusbebyggelse langs kysten, vurderes det, at den planlagte bebyggelse ikke vil påvirke kystlandskabet.

274 Regionplan 2005

Knudepunktsstationer Retningslinjetabel 1.1.5

KØBENHAVNS KOMMUNE Svanemøllen Station Nordhavn Station Østerport Station Nørreport Station Vesterport Station Hovedbanegården Dybbølsbro Station Ørestad Station Hellerup Station Ryparken Station Nørrebro Station Danshøj Station Valby Station Ny Ellebjerg Station

FREDERIKSBERG KOMMUNE Flintholm Station Frederiksberg Station

KØBENHAVNS AMT Klampenborg Station Lyngby Station Buddinge Station Bagsværd Station Herlev Station Ballerup Station Kildedal Station Rødovre Station Glostrup Station Høje Taastrup Station Friheden Station Ishøj Station Tårnby Station Københavns Lufthavn Station

FREDERIKSBORG AMT Kokkedal Station Helsingør Station Birkerød Station Allerød Station Hillerød Station Farum Station Ølstykke Station Frederikssund Station

ROSKILDE AMT Trekroner Station Roskilde Station Hundige Station Greve Station Solrød Station Køge Station

290 Regionplan 2005

Rammer for udbygning af detailhandelscentre Retningslinjetabel 2.3.2.

(Rammerne gælder for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. ) De anførte rammer (m2) er bruttoetagearealet til butiksformål og inkluderer de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

KØBENHAVNS KOMMUNE, BYDELE / CENTRE m2 SIGNATURFORKLARING INDRE BY Centrale byområder: Regionale centre City inkl. Fisketorvet Fri Centrale byområder: Holbergsgade 3.000 Øvrige centre med regional betydning Sølvgade 3.000 Centre tildelt en ramme på over 3.000 m2 INDRE ØSTERBRO Centre med videreført ramme fra Regionplan 2001 Østerbrogade/Nordre Frihavnsgade Fri Centre tildelt en ramme på 3.000 m2 Sølvtorvet/Øster Farimagsgade 3.000 Aflastningscentre Ryesgade 3.000 Kalkbrænderihavnen 3.000 Søndre Frihavn 6.000 YDRE ØSTERBRO Østerbrogade Fri Lyngbyvej 3.000 Emdrupvej 3.000 CHRISTIANSHAVN Torvegade 5.000 INDRE NØRREBRO Nørrebrogade/Jagtvej Øst Fri Blågårdsgade 3.000 Rantzausgade 3.000 YDRE NØRREBRO Nørrebrogade/Jagtvej Øst Fri Jagtvej Vest 3.000 Tagensvej 3.000 VESTERBRO Vesterbrogade, Matthæusgade, Istedgade m.m. Fri Kødbyen 3.000 KONGENS ENGHAVE Borgbjergsvej/Mozartsvej 5.000 VALBY Valby Langgade/Toftegårds Plads m.m. Fri Vigerslev Midtpunkt 3.000 VANLØSE Vanløse (Jernbane Allé) Fri Roskildevej/Ålholmvej 3.000 Ålekistevej 3.000 Godthåbsvej 3.000 BRØNSHØJ-HUSUM Frederikssundsvej Fri Ruten 3.000 BISPEBJERG Frederikssundsvej/Nørrebro Bycenter Fri Frederiksborgvej 3.000 SUNDBYØSTER/SUNDBYVESTER Amagerbrogade/Amager Centret m.m. Fri SUNDBYØSTER Vermlandsgade 3.000 Øresundsvej m.m. 3.000 Øresundsvejens Metrostation 5.000

292 Regionplan 2005 Rammer for udbygning af detailhandelscentre Retningslinjetabel 2.3.2

(Rammerne gælder for nybyggeri og omdannelse til butiksformål.) De anførte rammer (m2) er bruttoetagearealet til butiksformål og inkluderer de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

SIGNATURFORKLARING VESTAMAGER Centrale byområder: Ørestad City Fri Regionale centre Njalsgade 5.000 Centrale byområder: Axel Heides Gade 3.000 Øvrige centre med regional betydning Ørestads Boulevard (Flere lokale centre) 6.500 2 Centre tildelt en ramme på over 3.000 m Vestamagers Metrostation 6.000 Centre med videreført ramme fra Regionplan 2001 2 Centre tildelt en ramme på 3.000 m2 FREDERIKSBERG KOMMUNE, CENTRE m Aflastningscentre Det primære centerområde og de primære centerstrøg Fri Centerområde ved Flintholm Fri Nordre Fasanvej 3.000 Peter Bangs Vej 3.000 Finsensvej 5.000 Borups Allé 3.000 Vesterbrogade 3.000 Godthåbsvej vestlig del 3.000 Falkoner Allé nordlig del 3.000 Gammel Kongevej østlig del 3.000 H.C. Ørsteds Vej 3.000 Nordens Plads 5.000

Regionplan 2005 293 Rammer for udbygning af detailhandelscentre Retningslinjetabel 2.3.2.

(Rammerne gælder for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. ) De anførte rammer (m2) er bruttoetagearealet til butiksformål og inkluderer de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

KOMMUNER I KØBENHAVNS AMT, CENTRE m2 SIGNATURFORKLARING ALBERTSLUND Centrale byområder: Regionale centre Albertslund Centrum Fri Centrale byområder: BALLERUP Øvrige centre med regional betydning Ballerup Centret Fri Centre tildelt en ramme på over 3.000 m2 Måløv Bymidte 5.000 Centre med videreført ramme fra Regionplan 2001 Skovlunde 3.000 Centre tildelt en ramme på 3.000 m2 Lautrup 3.000 Aflastningscentre Grantoften 3.000 Hedegårdscentret 3.000 BRØNDBY Brøndby Strand Centrum Fri Brøndbyøster 5.000 DRAGØR Dragør Bymidte Fri GENTOFTE Hellerup Fri Charlottenlund 5.000 Ordrup 5.000 Gentofte 3.000 Vangede 3.000 Dyssegårdscentret 3.000 Aflastningscentret ved Gentofte 0 GLADSAXE Bagsværd Fri Buddinge 4.000 Søborg Torv/Søborg Hovedgade 5.000 Høje Gladsaxe 7.000 GLOSTRUP Glostrup Fri Tavleholmsvej/Hovedvejen 4.500 HERLEV Herlev Bymidte Fri Hjortespring Bydelscenter 3.000 HVIDOVRE Friheden Fri Hvidovre Stationscenter 5.000 Rebæk Søpark 3.000 Hvidovrevej/Baunebakkevej 3.000 Avedøre Stationsby Centerstribe 3.000 Gammel Køge Landevej 3.000 Center syd 3.000 HØJE-TAASTRUP Høje Taastrup Fri Hedehusene 5.000 Køgevej/Taastrup By Fri Aflastningscentret ved IKEA 0 ISHØJ Ishøj Fri LEDØJE-SMØRUM Smørum Butikscenter Fri LYNGBY-TAARBÆK Kgs. Lyngby Fri

294 Regionplan 2005 Rammer for udbygning af detailhandelscentre Retningslinjetabel 2.3.2

(Rammerne gælder for nybyggeri og omdannelse til butiksformål.) De anførte rammer (m2) er bruttoetagearealet til butiksformål og inkluderer de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

SIGNATURFORKLARING Virum Stationscenter 3.000 Centrale byområder: Sorgenfri Stationscenter 3.000 Regionale centre Lyngbygårdsvej 3.000 Centrale byområder: RØDOVRE Øvrige centre med regional betydning Rødovre Centrum Fri 2 Centre tildelt en ramme på over 3.000 m Rødovre Stationscenter 3.000 Centre med videreført ramme fra Regionplan 2001 Damhustorv/Roskildevej 3.000 2 Centre tildelt en ramme på 3.000 m SØLLERØD Aflastningscentre Holte Center Fri Nærum Vænge/Nærum Hovedgade 5.000 Vedbæk 3.000 TÅRNBY Tårnby Torv Fri Kastrup 5.000 Vestamager 3.000 Kastrup Lufthavn 4.000 VALLENSBÆK Vallensbæk Bymidte Fri VÆRLØSE Værløse Bymidte Fri

Fortsættes ....

Regionplan 2005 295 Rammer for udbygning af detailhandelscentre Retningslinjetabel 2.3.2.

(Rammerne gælder for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. ) De anførte rammer (m2) er bruttoetagearealet til butiksformål og inkluderer de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

KOMMUNER I FREDERIKSBORG AMT, CENTRE m2 SIGNATURFORKLARING ALLERØD Centrale byområder: Regionale centre Lillerød Bymidte Fri Centrale byområder: Vestcentret 3.000 Øvrige centre med regional betydning Lynge 3.000 Centre tildelt en ramme på over 3.000 m2 BIRKERØD Centre med videreført ramme fra Regionplan 2001 Birkerød Hovedgade Fri 2 Vasevej 3.000 Centre tildelt en ramme på 3.000 m FARUM Aflastningscentre Farum Hovedgade/Farum Bytorv Fri Farum Kaserne 3.000 FREDENSBORG-HUMLEBÆK Fredensborg Bycenter Fri Humlebæk Center Fri FREDERIKSSUND Frederikssund Bymidte Fri FREDERIKSVÆRK Frederiksværk Bymidte Fri Ølstedcentret 3.000 GRÆSTED-GILLELEJE Gilleleje Bymidte Fri Græsted Bymidte Fri HELSINGE Helsinge Bymidte Fri HELSINGØR Helsingør Bymidte Fri Aflastningscentret Prøvestenscentret 22.000 Espergærdecentret 5.000 Gefioncentret 3.000 Hornbæk Bymidte 3.000 Ålsgårdecentret 3.000 HILLERØD Hillerød Bymidte Fri HUNDESTED Hundested Bycenter Fri HØRSHOLM Hørsholm Hovedgade og Midtpunkt Fri Rungsted Bytorv 3.000 JÆGERSPRIS Jægerspris Bycenter Fri KARLEBO Nivå Center Fri Holmegårdscentret 3.000 SKIBBY Skibby Bycenter Fri SKÆVINGE Skævinge Bycenter Fri SLANGERUP Slangerup Bycenter Fri STENLØSE Stenløse Center Fri ØLSTYKKE Ølstykke Centrum Fri Gammel Ølstykke 3.000

296 Regionplan 2005 Rammer for udbygning af detailhandelscentre Retningslinjetabel 2.3.2

(Rammerne gælder for nybyggeri og omdannelse til butiksformål.) De anførte rammer (m2) er bruttoetagearealet til butiksformål og inkluderer de resterende byggemuligheder i gældende lokalplaner.

SIGNATURFORKLARING KOMMUNER I ROSKILDE AMT, CENTRE m2 Centrale byområder: BRAMSNÆS Regionale centre Kirke Hyllinge Fri Centrale byområder: GREVE Øvrige centre med regional betydning Hundige Storcenter/Hundige Øst Fri Centre tildelt en ramme på over 3.000 m2 Greve Midtby 5.000 Centre med videreført ramme fra Regionplan 2001 Karlslunde 4.000 Centre tildelt en ramme på 3.000 m2 Tune 3.000 Aflastningscentre GUNDSØ Jyllinge Fri Ågerup 3.000 HVALSØ Kirke Hvalsø Fri KØGE Køge By Fri Ølby Center 5.000 Herfølge Bydelscenter 3.000 Ølsemaglecentret 3.000 LEJRE Lejre Bygade/Lejre Allerslev Fri RAMSØ Viby Fri ROSKILDE Roskilde Bymidte og indre Københavnsvej Fri Trekroner 5.000 Hyrdehøj 3.000 Holbækvej 3.000 Mellemste Københavnsvej 6.500 Dommervængecentret 3.000 Himmelevcentret 3.000 Centret ved Søndre Ringvej 3.000 Svogerslevcentret 3.000 SKOVBO Borup Fri Bjæverskov 4.000 Ejby 3.000 SOLRØD Solrød Center Fri Havdrup Center 3.000 VALLØ Hårlev Fri

Regionplan 2005 297 Vandkvalitetskriterier for miljøfremmede stoffer Retningslinjetabel 5.2.2

Vandkva- Afgørelse efter Recipient- Stofnavn Cas.nr. litetskrav Miljøbeskyttelsesloven Bemærkninger type μg/l dato 1,1-dichlorethan 75-34-3 10 16.04.02 Fersk Total for: 6 19.01.04 Fersk 1,2-dichlorethylen 540-59-0 Cis-1,2-dichlorethylen 156-59-2 Trans-1,2-dichlorethylen 156-60-5 2,6-dichlorbenzamid 5 Regionplan 2001 Fersk Acrolein 107-02-08 0,01 20.12.00 Fersk Acrylnitril 107-13-1 1 20.12.00 Fersk Acrylsyre 79-10-7 3 20.12.00 Fersk Akrylamid 79-06-1 0,1 10.10.01 Fersk Miljøklagenævnet Cresol (Methylphenol) 1319-77-3 7,0 18.01.01 Fersk Bør revurderes 11.12.00 Cyanid 57-12-5 5 Regionplan 2001 Fersk Dichlorbenil 5 Regionplan 2001 Fersk Hexazinon 51235-04-2 0,05 26.06.03 Fersk Kaliumformiat 18 mg/l 16.04.02 Fersk Anket Molybdæn 7439-98-7 10 Regionplan 2001 Marin Phenol 108-95-2 12 18.01.01 Fersk 13.11.00 Selen 7782-49-2 1 Regionplan 2001 Marin Trimethylbenzen 25551-13-7 0,5 03.08.05 Fersk Utilstrækkeligt datagrundlag.

Bør revurderes. Utilstrækkeligt Trichlorflour-methan 75-69-4 13 02.09.05 Fersk datagrundlag.

Vanadium 7440-62-2 1 Regionplan 2001 Marin Vinylchlorid 75-01-4 10 07.08.02 Fersk Xylenol 105-67-9 2,1 18.01.01 Fersk Eksl. persistens, bioakk.& humtox. (dimethylphenol) 11.12.00

Tabellen viser vandkvalitetskriterier for miljøfremmede stoffer, for hvilke der er truffet en afgørelse i Hovedstadsregionen.

298 Regionplan 2005 Minimumsrensekrav for renseanlæg Retningslinjetabel 5.2.3

Størrelse Tot-N Tot-P >= PE mg/l mg/l Tidsfrist Bemærkninger

GENERELLE KRAV Alle eksisterende 5.000 - 1,5 Lovgivning Alle eksisterende 15.000 8 1,5 Lovgivning Alle nye anlæg 5.000 8 1,5 Lovgivning SPECIFIKKE KRAV TIL VANDOMRÅDER Køge Bugt og opland 500 8 - Roskilde Fjord og opland 1. Nord for Ølsted Hage 2000 8 1,5 Oplandet til Arresø 30 - 0,5 Oplandet til Arresø 2.000 8 0,5 2. Mellem Ølsted Hage og Eskilsø 200 6 1a a nye eller ændrede anlæg Opland til Fuglesø v. Stenløse 30 - 0,3 3. Syd for Eskilsø 200 6 - Opland til Gundsømagle Sø 200 6 0,5 Opland til Kattingesøerne 30 - 2 1/1 2007 Opland til Kattingesøerne 200 6 2 1/1 2007 Opland til Kattingesøerne 1.000 6 0,5 1/1 2007 Opland til Selsø Sø 30 - 2 Isefjord og opland Isefjord og opland 200 4/6 - Isefjord og opland 500 4/6 1 Øresund/Kattegat og opland Opland til Fure sø 30 2,8/3,5 b b 180 kg Tot-P/år

Minimumsrensekrav for næringssalte til renseanlæg > 30 PE med udledning til Hovedstadsregionens vandområder

Krav til øvrige parametre fastsættes i udledningstilladelserne afhængig af recipientens følsomhed. Det er en forudsætning for krav til næringssalte, at spildevand ved indløb til renseanlæg maksimalt indeholder 50% uvedkommende vand.

Regionplan 2005 299 Stedsspecifikke krav for regnbetingede udledninger Retningslinjetabel 5.2.4

Fælleskloakerede Separatkloakerede oplande oplande Overløbs- P N BOD Overløbs- P N Oplandet til / hyp. kg/år kg/år kg/år hyp. kg/år kg/år Delopland Recipient Amt max max max max max max max Bemærkning KATTEGAT Kattegat Kattegat FA n=½-2 n=2, dog n= ½ når overløbet er skyld i ringe kvalitet af badevand ØRESUND Øresund Øresund FA n=½-2 n=2, dog n= ½ når overløbet er skyld i ringe kvalitet af badevand Mølleåsystemet Bastrup Sø FA n=0 Farum Sø FA/KA n=10 60 240 20 220 Furesø FA/KA n=10 189 740 150 1590 Vejlesø KA n=10 12,2 46 6,1 67 Søllerød Sø KA n=10 9,1 35 0,9 10 Bagsværd Sø KA n=10 3,5 14 0,6 6 Lyngby Sø KA n=10 30,8 122 1,8 19 Mølleåen nedstrøms KA n=10 - - Lyngby Mølle Kighanerenden og Kighanerenden n=10 Maglemoserenden Maglemoserenden n=10 Københavns Havn De Indre Søer KK n=0 n=0 Rørlagte åer KK n=0 Park- og voldgravssøer KK n=0 n=0 Emdrup Sø KK n=0 n=0 Utterslev Mose KK n=2 6 16 169 Ingen øget belastning ved separe- ring af hidtil fælleskloakerede Fæstningskanalen,KK KK n=2 8 36 210 arealer i oplandet Nordkanalen KK n=2 20 56 560 Søborghus Rende KK n=2 5 14 139 via Gentofte renden KK n=2 4 10 101 Søborghus Rende ROSKILDE FJORD Roskildefjord Roskilde Fjord FA/KA n=½ n=½ for vandløb der leder til Roskilde Fjord Søndersø 50 160 Belastning fra kontrolerbar kilder KØGE BUGT Kalveboderne Damhussøen KK n=0 n=0 Grønjordssøen KK n=0 n=0

Hovedgrøften på KK n=0 Kalvebod Fælled

FÆLLES KLOAKEREDE OMRÅDER Afstand til badestrand. Størrelsen på det reducerede fælleskloakerede areal. Der må ikke være udledning direkte til badevandsområde. I oplandet til Øresund mellem Aflandshage og Vedbæk med < 1 ha. 1-5 ha. > 5 ha. undtagelse af Svanemøllebugten er der fastsat retningslinjer < 0,2 km. n=2 n=1 n=1 om det maksimale antal overløb i perioden 1/5-1/10. Retningslinjerne er relateret til overløbsbygværkets afstand 0,2-2,0 km. n=10 n=2 n=2 til badevandsområde samt det fælleskloakerede oplands > 2,0 km. n=10 n=10 Individuelle krav størrelse angivet som det reducerede areal.

300 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

SIGNATURFORKLARING TIL MÅLSATTE VANDLØB I DE ENKELTE OPLANDE

AMT MÅLSÆTNING FA: Frederiksborg Amt Skærpet målsætning: FK: Frederiksberg Kommune A: Naturvidenskabeligt interesseområde KB: Københavns Amt Generel målsætning: KK: Københavns Kommune B1: Gyde- og opvækstvand for ørreder RA: Roskilde Amt B2: Ørredfiskevand SSA: Storstrøms Amt B3: Karpefiskevand VSA: Vestsjællands Amt B0: Ikke krav om fiskebestand Lempet målsætning: KRAV TIL FAUNAKLASSE C: Påvirket af vandafledning Der er for hvert vandløb angivet kravet til den biologiske vandløbs- D: Påvirket af spildevand kvalitet bedømt efter Dansk VandløbsFauna Index (DVFI) som en E: Påvirket af grundvandsindvinding faunaklasse mellem 1 (meget kraftigt påvirket) og 7 (upåvirket). F: Påvirket af okker Kravet til faunaklassen (målsætningsklassen) skal som minimum I de tilfælde hvor målsætningen er ændret, er denne angivet i kursiv. opnås på alle udvalgte, stedfaste stationer i vandløbet for at målsæt- Desuden er den tidligere målsætning fra Regionplan 2001 angivet i ningen kan betragtes som opfyldt. parentes. Kravet til faunaklassen er i visse tilfælde angivet som et interval for I de tilfælde hvor et vandløb ikke tidligere har været målsat, er såvel de vandløb, hvor kravet for de enkelte stationer i vandløbet er forskel- vandløbsnavn som målsætning angivet i kursiv. ligt. Kravet til faunaklassen for de enkelte stationer kan ses på retningslinjekort 5.3.5. I de tilfælde hvor kravet til faunaklassen er ændret siden Regionplan 2001, er denne angivet i kursiv. Desuden er det tidligere krav til faunaklassen fra Regionplan 2001 angivet i parentes. Ligeledes er krav til faunaklassen for de vandløb, der ikke tidligere har været målsat, angivet i kursiv.

KRAV TIL MEDIANMINIMUMSVANDFØRING Kravet er defineret som medianminimumsvandføringen inklusiv spildevand i vandløbets nederste del. I enkelte tilfælde er kravet dog angivet ved en medianminimumsvandføring eksklusiv spildevand. Dette er i tabellen symboliseret ved (**). I de tilfælde hvor vandfø- ringskravet er angivet som et interval, gælder den lave værdi i vand- løbets øvre del og den høje værdi i vandløbets nedre del.

MÅLSÆTNING OPFYLDT? Det er for hvert vandløb vist i hvilken grad målsætningen er opfyldt ved at opgøre antallet af vandløbsstationer, hvor den seneste vurdering af (2003) den biologiske vandløbskvalitet bedømt som en fau na- klasse efter Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI) er hhv.: lig med/ bedre, én faunaklasse ringere og mere end én faunaklasse ringere end region-planens krav til faunaklassen (målsætningsklassen).

ÅRSAGER TIL MANGLENDE OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNING TILTAG TIL OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNING A: Regulering a: Restaurering ved udlægning af sten/gydegrus og plantning af skyggegivende træer/buske B: Hårdhændet vedligeholdelse b: Skånsom vedligeholdelse C: Sandvandring c: Reduktion af sandvandring, f.eks. ved etablering af sandfang D: Rørlægning d: Frilægning E: Faunaspærring e: Etablering af faunapassage F: Reduceret sommervandføring f1: Udpumpning af grundvand f2: Udledning af overfladevand opmagasineret i søer og moser den foregående vinter f3: Reduktion af vandindvinding G: Spildevand fra renseanlæg g: Forbedret rensning af spildevand fra renseanlæg H: Spildevand fra regnbetingede udløb h: Reduktion af udledning af spildevand fra regnbetingede udløb I: Spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme i: Forbedret rensning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme J: Okker K: Andre årsager X: Årsag ukendt x: Ikke fastlagt

Regionplan 2005 301 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - KØGE BUGT

Målsætning opfyldt? *) (antal stationer) Krav til median- Ja Nej Krav til minimums- Strækning Mål- faunaklasse *) vandføring *) Afvigelse Afvigelse Vandløbssystem / Vandløb Amt *) (fra opstrøms til nedstrøms punkt) sætning (målsætningsklasse) (liter/sekund) = 1 f.kl. > 1 f.kl.

TRYGGEVÆLDE Å Tryggevælde Å SSA/RA Opstrøms sammenløb med Stevns Å B2 5 32** 0 2 0 Tryggevælde Å (avl.9) RA Nedstrøms sammenløb med Stevns Å B3 4-5 1 3 0 Stenkildebæk SSA/RA B2 (B3) 5 0 1 0 Vråby Å SSA/RA B2 (B3) 5 0 1 0 Lille Skrosbjergbæk (kvl. 132) RA B3 5 0 0 1 Skrosbjergbæk (kvl. 130) RA B3 5 0 1 0 Kanderød Bæk / Gammelsøbæk (kvl. 127) RA B1 5 5 0 2 1 Hårlev Bæk (kvl. 133) RA Nedstrøms rørudløb i st. 2250 m iflg. regulativ B3 4-5 0 2 0 Krogbæk (kvl. 136) SSA/RA B1 5 4** 0 1 0 Aggerupløbet (kvl. 134) RA Nedstrøms rørudløb i st. 6158 m iflg. regulativ B1 (B3) 5 0 1 1 Valløvandløbet (privat) RA B1 5 0 2 0 Møllebækken (kvl. 137) RA Nedstrøms rørudløb i st. 1620 m iflg. regulativ B3 4 (ikke tidligere fastlagt) 0 0 1 Større rørlagte strækninger RA C VEDSKØLLE Å Vedskølle Å (kvl. 151) RA B1 5 5 - 15 1 6 0 Holmebækken (privat/kvl. 151) RA B1 5 5 0 1 0 KØGE Å Køge Å (avl. 6) RA Fra sammenløb med Slimminge Å til Lellinge B1 5 1 6 0 Køge Å (avl. 6) RA Fra Lellinge til Køge Bugt B2 5 60 2 1 0 Slimminge Å (kvl. 142) RA Nedstrøms Hulegårdsvandløbet (kvl. 148) B1 5 5 - 10 0 3 2 Sølvbækken (kvl. 145) RA B1 5 5 0 5 0 Borup Bæk (kvl. 88) RA Fra rørudløb i st. 1456 m iflg. B0 (C - E) 5 (4) 1 0 0 regulativ til indløb i Borup Sø Kimmerslev Møllebæk (kvl. 64) RA Nedstrøms Kimmerslev Sø B1 5 15 0 3 0 Ejby Møllebæk (kvl. 62) RA B1 5 5 0 2 0 Tilløb fra Frisjenborg Slætte (privat) og RA Fra start af Tilløb fra Frisjenborg Slette B1 5 3 0 1 0 nedre del af Egeris Bæk (kvl. 157) til udløb af Egeris Bæk i Køge Å Tranemosebæk (kvl. 75) RA C - E 4 3 0 0 Øvrige dele af vandløbssystemet RA C - E 4 15 4 2 ELLEBÆK NORD Ellebæk Nord (kvl. 71) RA C - E 3-4 2 0 1 SNOGEBÆK Snogebæk (kvl. 77) RA C - E 3 1 1 0 SKENSVED Å Skensved Å (kvl. 56 og avl. 5) RA Opstrøms Navrbjergbro B1 5 1 4 0 Skensved Å (avl. 5) RA Nedstrøms Navrbjergbro B2 5 15 2 1 0 Tilløbene: Vandløb fra Hønske (kvl. 57), RA C - E 4 3 2 0 kvl. 51, Glørmoserenden (kvl. 59), Kobækken (kvl. 65), Holmagerrende (kvl. 74) og Skæringsstreget med tillløb (kvl. 82, 83, 84, 85, 86) SOLRØD BÆK Solrød Bæk (kvl. 35) RA C - E 4 2 1 1 Tilløbene Ejrebæk (kvl. 34), RA C - E 4 1 2 0 Skelbækken (kvl. 36) og Salbjergbæk (kvl. 37) KARLSTRUP MOSEBÆK Karlstrup Mosebæk (kvl. 156) RA B3 4 0 2 0 Karlstrup Møllebæk (kvl. 32) RA B1 5 5 0 1 2 Vildmoseløbet (kvl. 157) RA B1 5 5 0 1 0 Hulbækken/Karlslundebækken (kvl. 31) RA C 4 3 0 0 RØRMOSELØBET Vardegårdsløbet (kvl. 22) RA Opstrøms Køge Bugt Motorvejen C - E 4 1 0 0 Rørmoseløbet (kvl. 26) RA Opstrøms Rørmosen C - E 4 1 1 0

302 Forslag til Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - KØGE BUGT

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

TRYGGEVÆLDE Å Tryggevælde Å •• Tryggevælde Å (avl.9) •• Stenkildebæk •• Vråby Å •• Lille Skrosbjergbæk (kvl. 132) •• Skrosbjergbæk (kvl. 130) ••• • • ••• • • Kanderød Bæk / Gammelsøbæk (kvl. 127) •• • • •• • • Hårlev Bæk (kvl. 133) ••••• • Krogbæk (kvl. 136) •• • • Aggerupløbet (kvl. 134) •• • •• • Valløvandløbet (privat) •• •• Møllebækken (kvl. 137) •• •• Større rørlagte strækninger VEDSKØLLE Å Vedskølle Å (kvl. 151) •••••• • Holmebækken (privat/kvl. 151) • • •• • • •• KØGE Å Køge Å (avl. 6) •• Køge Å (avl. 6) •• Slimminge Å (kvl. 142) •••••• Sølvbækken (kvl. 145) •••• Borup Bæk (kvl. 88)

Kimmerslev Møllebæk (kvl. 64) ••• 1) Ejby Møllebæk (kvl. 62) •• • • Tilløb fra Frisjenborg Slætte (privat) og •• •• nedre del af Egeris Bæk (kvl. 157) Tranemosebæk (kvl. 75) Øvrige dele af vandløbssystemet •• ELLEBÆK NORD Ellebæk Nord (kvl. 71) •••• SNOGEBÆK Snogebæk (kvl. 77) •• SKENSVED Å Skensved Å (kvl. 56 og avl. 5) •• • •• • Skensved Å (avl. 5) •••• Tilløbene Vandløb fra Hønske (kvl. 57), •• kvl. 51, Glørmoserenden (kvl. 59), Kobækken (kvl. 65), Holmagerrende (kvl. 74) og Skæringsstreget med tillløb (kvl. 82, 83, 84, 85, 86) SOLRØD BÆK Solrød Bæk (kvl. 35) •• Tilløbene Ejrebæk (kvl. 34), •••• Skelbækken (kvl. 36) og Salbjergbæk (kvl. 37) KARLSTRUP MOSEBÆK Karlstrup Mosebæk (kvl. 156) •••• Karlstrup Møllebæk (kvl. 32) •••••••• Vildmoseløbet (kvl. 157) •• • • Hulbækken/Karlslundebækken (kvl. 31) •• •• RØRMOSELØBET Vardegårdsløbet (kvl. 22) Rørmoseløbet (kvl. 26) •• Fortsættes ....

Forslag til Regionplan 2005 303 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - KØGE BUGT Fortsat ....

OLSBÆK Hederenden/Grevebækken (kvl. 27) RA C - E 4 3 0 0 Olsbæk (kvl. 24) RA Fra start til sammenløb med Grevebækken C - E 10 0 4 Olsbæk (kvl. 24) RA Fra sammenløb med Grevebækken til Køge Bugt C - E 4 0 2 0 Kildebrøndebæk (kvl. 25) RA C - E 4 1 1 0 LILLE VEJLEÅ Lille Vejleå KA/RA Opstrøms Pile Mølle E 4 3 2 0 Lille Vejleå KA/KA Nedstrøms Pile Mølle B3 4 1 1 1 Benzon Bæk KA/RA E 4 1 1 0 ST. VEJLE Å Bækrenden KA C 4 1 2 0 St. Vejleå KA Mellem motorring 4 og Tueholm sø B1 5 10 0 3 5 St. Vejleå KA Nedstrøms Vallensbæk Sø B3 4 (5) 10 1 1 0 St. Vejleå KA Opstrøms Motorringvej 4 E 4 0 0 0 HARRESTRUP Å Bymose rende KA Åbne del B0 (C,D,E) 4 1 0 0 Harrestrup Å KA Opstrøms Ballerup Boulevard B3 5 10 0 1 3 Harrestrup Å / Damhusåen KA/KK Nestrøms Ballerup Boulevard C.D,E 4 0 1 0 Kagså KA C.D,E 3 0 0 3 Sømose Å KA Åbne del C.D,E 3 2 0 0 STILLESTÅENDE KANALER PÅ AMAGER Den landskabelige kanal KK B Hovedgrøften KA C,D 3 0 2 0 Ndr. Landvandskanal KA C 3 0 0 0 Store Magleby Strandvejsgrøft KA C,D 3 0 0 0 Søndre Landvandskanal KA C 3 1 0 2 Søvangsløbets åbne del KA D 3 0 0 0 *): Se signaturforklaring side 301

304 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - KØGE BUGT

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

OLSBÆK Hederenden/Grevebækken (kvl. 27) •• Olsbæk (kvl. 24) Olsbæk (kvl. 24) •• Kildebrøndebæk (kvl. 25) •• LILLE VEJLEÅ Lille Vejleå •• • •• Lille Vejleå ••••• Benzon Bæk •• ST. VEJLE Å Bækrenden ••• St. Vejleå •• •• St. Vejleå • • 2) St. Vejleå • HARRESTRUP Å Bymose rende

Harrestrup Å ••• •• • Harrestrup Å / Damhusåen ••• •• ••• Kagså •••• • ••• Sømose Å STILLESTÅENDE KANALER PÅ AMAGER

Hovedgrøften • ••4) Ndr. Landvandskanal • 4) Store Magleby Strandvejsgrøft • 4) Søndre Landvandskanal • ••4) Søvangsløbets åbne del • 4) *): Se signaturforklaring side 301 Bemærkninger 1) Påvirket af næringsbelastet sø 2) Opstuvning- og saltvandspåvirket 3) Påvirket af mose 4) Afvandingskanal

Regionplan 2005 305 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ØRESUND

FÆSTNINGSKANALEN, NORDKANALEN, SØBORGHUS RENDEN Fæstningskanalen KK Opstrøms Harrestrup Å B3 4 0 1 0 Søborghus Rende, øvre strækning KK Øvre vandløbsstrækning B3 4 0 0 1 Søborghus Rende, fra opstrøms Gentofte- B3 4 0 2 0 rendens udløb ned til Emdrup Sø Brobækken KA B3 5 0 1 1 Fasanhaverenden KA B0 (B3) 4 1 0 0 Gentofterenden KA C,D 4 0 0 1 TÅRBÆK RENDEN Tårbæk Rende KA åbne del B3 5 2 KIGHANERENDEN OG MAGLEMOSERENDEN Kighanerenden KA B1 5 8 0 5 0 Magelmoserenden KA nedstrøms 1. skæring med Gøngehusvej B1 5 5 0 2 1 Magelmoserenden KA opstrøms 1. skæring med Gøngehusvej C,D 4 1 0 0 Vejdamsrenden KA B3 5100 Vejdamsrendens birende KA B3 5100 MØLLEÅ Dumpedalsrenden KA nedstrøms Vasevej B3 5 5 0 2 0 Dybendalsrenden KA B0 4100 Fiskebæk KA/FA B3 Mølleå KA B3 100 Skurrekilde KA B0 5100 Hestetangs Å FA 3036 A 6 1 1 1 FA 1693 B2 5 1 2 0 Vassingerødløbet FA 833 C 4 1 0 0 FA 1226 A 6 0 1 1 Dumpedals Renden FA 2600 B3 5 0 0 0 ULVEMOSERENDEN Ulvemoserenden FA 1865 B3 5 0 1 0 NIVÅ Nivå FA 422 B3 5 0 0 1 FA 5566 B1 5 0 3 1 FA 2055 B2 5 0 1 1

Bassebæk FA 2212 B1 5 1 1 2

Tilløb Bassebæk FA 1328 A 6 0 0 3 Grønholt Å FA 1259 B1 5 0 0 2 Tilløb Grønholt Å FA 1258 D 4 0 1 0 Langstrup Å FA 3030 B1 5 0 1 1 FA 1790 B2 5 0 1 0 Højsager Vandløbet FA 2890 B1 5 0 0 1 Dageløkke Vandløbet FA 1263 B0 4 0 1 0 FA 784 B3 5 0 0 1 Usserød Å FA 3116 B3 5 0 2 2 FA 4325 B1 5 0 1 2 Blårenden FA 1280 C 4 0 0 1 Donse Å FA 1610 B0 4 - 5 1 0 1 FA 232 B3 5 0 0 1 FA 4961 B1 5 2 3 0 Slugten FA 843 E 4 0 1 0 Kajerød Å FA 2100 E 4 0 2 0 Ellebæk/Drabæk FA 3205 E 4 2 1 0 Marens Rende FA 981 E 4 1 0 0 Degnebækken FA 1883 E 4 1 0 0 Gedevadsrenden FA 971 B3 5 0 0 0 Puemoserenden FA 385 C 4 0 0 0 Ålemose Bæk FA 1295 B1 5 0 0 0

306 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ØRESUND

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i x Bemark.

FÆSTNINGSKANALEN, NORDKANALEN, SØBORGHUS Renden Fæstningskanalen •• • 5) Søborghus Rende, øvre strækning •••• • • 6) Søborghus Rende, fra opstrøms Getofte- •••• • • 6) rendens udløb ned til Emdrup Sø Brobækken ••• Fasanhaverenden Gentofterenden ••• •• Tårbæk Renden Tårbæk Rende • KIGHANERENDEN OG MAGLEMOSERENDEN Kighanerenden •• •• Magelmoserenden •• Magelmoserenden •• Vejdamsrenden Vejdamsrendens birende MØLLEÅ Dumpedalsrenden • Dybendalsrenden Fiskebæk • 7) Mølleå • 8) Skurrekilde Hestetangs Å •• ••••• Vassingerødløbet ••••••• ••••••• Dumpedals Renden ULVEMOSERENDEN Ulvemoserenden ••••• NIVÅ Nivå •••••• •••••• •••••• Bassebæk ••• ••• Tilløb Bassebæk ••• ••• Grønholt Å ••••••• Tilløb Grønholt Å ••• ••• Langstrup Å ••••• ••••• Højsager Vandløbet •• • ••• • Dageløkke Vandløbet • • •• •• • •• ••••••• Usserød Å • ••• •• ••• • ••• •• ••• Blårenden •• Donse Å • ••• • ••• ••• ••• • ••• • ••• Slugten •• Kajerød Å •••• Ellebæk/Drabæk •• •• Marens Rende •••• Degnebækken •• •• Gedevadsrenden Puemoserenden Ålemose Bæk Fortsættes .... Regionplan 2005 307 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ØRESUND Fortsat ....

HUMLEBÆKKEN Humlebækken FA 1380 B3 5 0 0 2 KROGERUP VANDLØB Krogerup Vandløb FA 1720 B3 4 0 1 0 SØBÆKRENDE Søbækrende FA 3747 C 4 1 0 0 Munkesøvandløbet FA 4834 C 4 1 0 0 EGEBÆK Egebæk FA 1197 B1 5 1 1 0 Lokkerens Bæk FA 1279 B3 5 0 1 0 Lokkerens Bæk FA 1380 A 6 0 1 0 *): Se signaturforklaring side 301

308 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ØRESUND

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i x Bemark.

HUMLEBÆKKEN Humlebækken •••••••• KROGERUP VANDLØB Krogerup Vandløb •• •• SØBÆKRENDE Søbækrende •• •• Munkesøvandløbet •• • EGEBÆK Egebæk •••• •• Lokkerens Bæk •••• •• Lokkerens Bæk •••••• *): Se signaturforklaring side 301

Bemærkninger 5) Desuden sedimentfjernelse, iltning og optimeret vandstrøm 6) Desuden sedimentfjernelse i Nordkanal, omlægning af fraløb gennem Nordkanalen samt recirkulation i perioder uden naturlig vandføring. 7) Påvirket af sø 8) påvirket af Mølledamme

Regionplan 2005 309 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - KATTEGAT

ØSTERBÆK Østerbæk FA 2117 B0 5 0 1 0 FA 1488 B1 5 0 2 0 VESTERBÆK Vesterbæk FA 3026 B3 5 0 2 0 PANDEHAVE Å Pandehave Å FA 3610 B3 5 0 2 1 FA 416 B1 5 0 1 0 ESRUM Å Esrum Å FA 5796 A 6 2 2 3 FA 1846 B1 5 0 1 1 FA 3005 B2 5 1 1 0 Bøgegrøften FA 492 B3 5 0 1 0 FA 1416 B1 5 0 1 0 Bøgebirkerenden FA 1355 B3 5 0 1 0 Keldsø Å FA 3170 B3 5 0 3 0 Langesørenden FA 940 B1 5 0 1 0 Gurre Å FA 5516 B0 5 1 2 0 FA 2843 B1 5 1 2 0 FA 541 B2 5 0 1 0 Tinkerup Rende FA 1792 B0 5 0 1 0 Skovlunde Bæk FA 1251 B0 5 0 1 0 Kobæk FA 1300 B1 5 0 1 0 Holmeskovgrøften FA 1363 B3 5 0 0 1 FA 1652 B1 5 1 0 0 Asminderødgrøften FA 1527 B0 5 0 1 0 Bramaholm Bæk FA 545 A 6 1 0 0 Egelundsbæk FA 408 A 6 1 0 0 Fønstrup Bæk FA 2091 A 6 2 0 0 SØBORG KANAL Søborg Kanal FA 4051 B3 5 0 11 2 Pumpekanal FA 4189 C 4 2 1 0 Saltrup Rende FA 1157 B3 5 1 0 0 Lopholm Rende FA 690 B1 5 0 1 0 Maglemose Å FA 2280 B3 5 0 3 0 Till. Maglemose Å FA 2182 B1 5 0 1 0 Tinkerup Å FA 1367 B3 5 0 0 1 Bedsmose Å FA 4386 B3 5 0 0 2 OREBJERG RENDE Orebjerg Rende FA 4916 B1 5 0 4 0 HØJBRO Å Højbro Å FA 5080 B1 5 2 4 1 FA 1280 B2 5 0 2 0 Unnerup Å FA 1280 B0 4 2 0 0 FA 670 B3 5 0 0 1 Tobro Å FA 1392 B0 5 0 0 1 FA 3059 B1 5 0 3 0 Sigers Å FA 3175 B0 5 0 2 1 Tannemose Å FA 469 B0 5 0 1 0 FA 4237 B3 5 0 1 4 Laugå Vandløb FA 710 B3 5 0 0 1 Øllemose Å FA 1340 B0 4 0 1 1 FA 3474 B1 5 1 1 1 Lyshøjrenden FA 1690 B0 4 0 0 2 NØDEBOHUSE VLB. Nødebohuse Vandløb FA 2200 C 4 0 2 1 *): Se signaturforklaring side 301

310 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - KATTEGAT

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A BCD E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

ØSTERBÆK Østerbæk ••••• •• ••••• •• VESTERBÆK Vesterbæk ••••• •• PANDEHAVE Å Pandehave Å • ••• • ••• • ••• • ••• ESRUM Å Esrum Å •••• •• •••• •• •••• •• Bøgegrøften •• •• •• • •• •• •• •• • •• Bøgebirkerenden •• • • •• • • Keldsø Å •• • ••• • Langesørenden •••• • Gurre Å •••• •• •••• •• •••• •• Tinkerup Rende •• • • • • Skovlunde Bæk •••••• •• Kobæk •••• • Holmeskovgrøften •••• •• •• ••• • •• Asminderødgrøften •• •• Bramaholm Bæk Egelundsbæk Fønstrup Bæk SØBORG KANAL Søborg Kanal • ••• •• ••• Pumpekanal •• Saltrup Rende Lopholm Rende ••••••••• Maglemose Å •• ••••• •• Till. Maglemose Å • • Tinkerup Å • • ••• • • ••• Bedsmose Å •• • ••• • OREBJERG RENDE Orebjerg Rende ••••• •• HØJBRO Å Højbro Å •••• •• • ••• • ••• Unnerup Å

Tobro Å •••• •• •••• •• Sigers Å •• • • •• • • Tannemose Å •• • •• •• • •• •• • ••• •• • ••• Laugå Vandløb •••• • Øllemose Å •• •• •• •• •• •• •• •• Lyshøjrenden ••••• •• NØDEBOHUSE VLB. Nødebohuse Vandløb •••• •• *): Se signaturforklaring side 301

Regionplan 2005 311 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD

ULLERUP Å Ullerup Å FA 2232 B0 4 0 1 1 SÆKKERENDEN Sækkerenden FA 1838 B0 5 0 1 0 ARRENAKKE Å Arrenakke Å FA 5294 B0 (B3) 5 0 2 3 Brødemose Grøft FA 2088 B3 5 0 0 3 ARRESØ KANAL Arresø Kanal FA 2229 B3 4 0 1 0 Tilløb til Arresø Kanal FA 713 B3 5 0 0 0 OPLANDET TIL ARRESØ - RYÅ Ryå FA 1749 C 4 0 1 0 OPLANDET TIL ARRESØ - RAMSØ Å Ramløse Å FA 3438 B3 5 0 1 2 Tilløb til Ellemosen FA 609 B3 5 0 0 0 Maglemose Å FA 1010 B0 4 0 1 0 Maglemose Å FA 1390 B3 5 0 0 3 Maglemose Å FA 1470 C 4 0 0 Bymose Å FA 544 B3 5 0 0 1 Ellemose Å FA 2373 B3 5 0 1 0 OPLANDET TIL ARRESØ - ANNISSE VANDLØBET Annisse Vandløbet FA 2111 B1 5 1 0 0 OPLANDET TIL ARRESØ - PØLEÅ Pøleå FA 4113 C 4 - 5 0 3 0 Pøleå FA 10145 B3 5 1 3 1 Pøleå FA 6729 B2 5 0 6 0 Grønnekilde, Funkedam FA 536 B0 5 0 2 0 Kilde ved Københavnsvej FA 760 B0 5 0 1 0 Stenfeltlillegrøften FA 2090 C 4 1 0 0 Gadevangsrenden FA 1492 B3 5 0 4 0 Kilde Tipperup Holme FA 2970 A 6 3 0 0 Kagerup Rende FA 1100 B3 5 0 0 1 Hessemose Å FA 5658 B1 5 3 1 0 Tinghuse Å FA 1947 B1 5 0 1 0 Hvidekilde FA 1800 A 6 0 0 1 Grønnekilde FA 195 A 6 1 1 0 Vdl. Til Hessemose Å FA 536 B3 5 0 1 0 Kæderup Å FA 2680 B3 5 0 1 0 Vdl. Ved Duemosehus FA 1108 B3 5 0 1 0 Ammendrup Å FA 4866 B1 5 0 1 2 ÆBELHOLT Å Æbelholt Å FA 5953 B3 5 0 4 2 Tilløb til Æbelholt Å FA 871 B3 5 LILLE LYNGBY MOSE Lille Lyngby Mose FA 5050 C 4 1 1 0 LYNGBY Å Lyngby Å FA 9010 B3 5 0 5 3 Tilløb 1 til Lyngby Å FA 924 B3 5 0 0 0 Tilløb 2 til Lyngby Å FA 1064 C 4 0 0 0 HAVELSE Å Havelse Å FA 18728 B1 5 0 15 1 Havelse Å FA 3905 B2 5 0 2 1 Slåenbæk FA 2523 B1 5 0 2 0 Slåenbæk FA 752 B2 5 0 0 1 Kollerød Å FA 6460 B1 5 0 6 1

312 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

ULLERUP Å Ullerup Å • • •• •• • •• SÆKKERENDEN Sækkerenden •• •• ARRENAKKE Å Arrenakke Å Brødemose Grøft •••••• ARRESØ KANAL Arresø Kanal Tilløb til Arresø Kanal OPLANDET TIL ARRESØ - RYÅ Ryå •••••• OPLANDET TIL ARRESØ - RAMSØ Å Ramløse Å • •••• • 7) Tilløb til Ellemosen Maglemose Å • ••• •• ••• Maglemose Å • ••• •• ••• Maglemose Å • ••• •• ••• Bymose Å •••••••• Ellemose Å •• • •• • OPLANDET TIL ARRESØ - ANNISSE VANDLØBET Annisse Vandløbet •• • OPLANDET TIL ARRESØ - PØLEÅ Pøleå • ••• •• ••• Pøleå • ••• • •• ••• 7) Pøleå • ••• • •• ••• 7) Grønnekilde, Funkedam Kilde ved Københavnsvej •• Stenfeltlillegrøften •••• •• Gadevangsrenden •••••• Kilde Tipperup Holme •• Kagerup Rende •• •• Hessemose Å ••••• Tinghuse Å •• •• ••• •• Hvidekilde •• Grønnekilde •• Vdl. Til Hessemose Å •• •• • Kæderup Å ••••• Vdl. Ved Duemosehus ••••• Ammendrup Å •• ••• •• ••• ÆBELHOLT Å Æbelholt Å •• •••• •• Tilløb til Æbelholt Å LILLE LYNGBY MOSE Lille Lyngby Mose •••• LYNGBY Å Lyngby Å ••••••• Tilløb 1 til Lyngby Å Tilløb 2 til Lyngby Å HAVELSE Å Havelse Å • • ••• ••• ••• Havelse Å • ••• •• ••• Slåenbæk • • ••• • • ••• Slåenbæk • • ••• • • ••• Kollerød Å • • ••• •• • •••

Fortsættes ....

Regionplan 2005 313 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD Fortsat ....

Lynge Å FA 7150 B0 5 0 3 2 Uvelse Å FA 1236 B0 5 0 0 1 Uvelse Å FA 479 C 0 0 0 Uvelse Å FA 541 B1 5 0 1 0 Freerslevhegn Grøften FA 1067 B0 5 0 1 0 Freerslevhegn Grøften FA 1716 B1 5 1 0 0 Freerslevhegn Grøften FA 646 B2 5 0 1 0 Stokkebro Rende FA 2431 B0 4 0 1 1 Gørløse Å FA 5516 B0 5 0 1 0 Gørløse Å FA 390 C 0 0 0 Gørløse Å FA 2843 B1 5 1 0 0 Gørløse Å FA 541 B2 5 1 0 0 Slangerup Rende FA 1170 B3 5 0 0 1 Bøgeholm Løbet FA 1760 C 4 0 0 0 Rørmose Å FA 2100 C 4 0 0 0 Søgrøften FA 1130 C 4 0 0 0 Freerslev Grøften FA 1770 C 4 0 0 0 Aas Å FA 680 C 4 0 0 0 Vandløb ved Strø FA 690 C 4 0 0 0 GRÆSE Å Græse Å FA 3772 B3 5 0 0 3 Græse Å FA 10630 B1 5 1 7 1 Græse Å FA 762 B2 5 0 1 0 Buresø Rende FA 988 B0 5 0 0 1 SILLEBRO Å Sillebro Å FA 605 B0 4 0 1 0 Sillebro Å FA 3021 B3 5 0 1 2 Sillebro Å FA 2061 B1 5 0 2 0 Sillebro Å FA 1315 B2 5 0 0 1 Jørlunde Å FA 600 C 4 0 1 0 Jørlunde Å FA 1800 B0 4 1 1 1 Ålebæksrenden FA 4985 B3 5 0 0 5 Tilløb til Ålebæksrenden FA 3790 C 4 0 0 0 MARBÆKRENDEN Marbækrenden FA B VÆREBRO Å Falkærrenden (kvl. 3) RA C 4 0 0 1 Værebro Å (avl. 327/avl. 7) FA/RAKA 20371 B2 4 - 5 150 1 15 10 Salsmosegrøften FA 1245 B3 5 0 1 0 Sperrestrup Å FA 1422 C 4 0 1 0 Stenløse Å FA 6920 C 4 7 1 0 Helledemose Vandløb FA 1935 C 4 1 1 0 Veksemose Vandløb FA 3203 B3 4 1 1 0 Skovledsgrøften KA B4 Brandemosegrøften KA B4 Ballerup - Måløv Sognegrøften KA B4 Spangebæk FA 1385 B1 5 0 1 0 Spangebæk FA 1073 B3 5 0 0 1 Gåsebæk Rende FA 2430 B0 4 1 0 0 Klokkekilde FA 220 A 5 1 0 0 Damvad Å FA 5249 B1 5 1 4 0 Damvad Å FA 1562 B0 5 0 1 0 Bunds Å FA 2267 B0 5 0 2 0 Værebro Å FA 1260 B3 5 0 1 0 Ballerup Å KA B0 (B3) 4 2 1

314 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark. Lynge Å ••••••• Uvelse Å ••••••••• Uvelse Å Uvelse Å ••••••••• Freerslevhegn Grøften ••••• Freerslevhegn Grøften ••••• Freerslevhegn Grøften ••••• Stokkebro Rende ••••••• Gørløse Å ••••••••• Gørløse Å Gørløse Å ••••••••• Gørløse Å ••••••••• Slangerup Rende ••••••• Bøgeholm Løbet Rørmose Å Søgrøften Freerslev Grøften Aas Å Vandløb ved Strø GRÆSE Å Græse Å • ••• •• ••• Græse Å • ••• •• ••• Græse Å • ••• •• ••• Buresø Rende • SILLEBRO Å Sillebro Å • • •• •• • •• Sillebro Å • ••• • ••• Sillebro Å ••• ••• Sillebro Å • ••• • ••• Jørlunde Å Jørlunde Å •• • •• Ålebæksrenden •••••••• Tilløb til Ålebæksrenden MARBÆKRENDEN Marbækrenden VÆREBRO Å Falkærrenden (kvl. 3) •• Værebro Å (avl. 327/avl. 7) • ••• • ••• Salsmosegrøften • ••• •• ••• Sperrestrup Å ••••••• Stenløse Å •••• • ••• Helledemose Vandløb ••••• Veksemose Vandløb •••••••• Skovledsgrøften Brandemosegrøften Ballerup - Måløv Sognegrøften Spangebæk •• Spangebæk ••• • ••• Gåsebæk Rende ••••••• Klokkekilde ••• Damvad Å •• •• Damvad Å •••••• Bunds Å •••• Værebro Å • ••• • ••• Ballerup Å ••• •

Fortsættes ....

Regionplan 2005 315 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD Fortsat ....

Bredmosegrøften (kvl. 11) KA/RA B3 4 2 1 0 Bunds Å KA/FA B1(B3) 5 20 3 1 Engagerrenden KA/FA B0(C) 4 1 4 Flintebjerg Renden KA B3 4 1 Grønsø Å KA B0 (B3) 4 1 1 Jonstrup Å KA/FA Nedstrøms Måløv renseanlæg B2 5 50 0 2 1 Jonstrup Å KA Opstrøms Måløv renseanlæg B3 4 1 0 0 Smørumnedreafløbet KA B3 4 0 0 0 Snarrevadsgrøften KA/FA B3 4 0 1 0 Sørup Nodre Skelgrøft KA C 4 0 0 0 Sørup Rende KA C (B3) 4 0 1 0 Tibberup Å KA B3 4 0 2 2 Tilløb til Bredmosegrøften KA C 4 0 1 0 Tilløb til Bunds å KA C 3 0 1 0 Tunbækken KA B3 4 1 1 0 Vejle Å KA B0 (B3) 4 2 0 0 Måløv Å KA D 4 0 1 0 HOVE Å Avnsørenden (kvl. 4 / avl 7a) RA/KA B3 4 1 0 0 Vasby Å KA B3 5 15 0 1 1 Råmose Å KA nedstrøm Råmosen B0 (B3) 4 0 0 0 Risby å KA B0 (B3) 4 1 1 0 Nybølle Å KA nedstrøms 1438 B0(B3 og C) 4 2 0 0 Skovkildevandløbet KA B3 4 1 1 0 Tysmose å KA B3 4 3 0 0 Vårens rende KA B0 (B3) 4 2 1 0 Hakkemosegrøften KA B3 4 2 0 0 Spang å KA B0(B3 og C) 4 2 1 0 Mosestrækning af Råmose Å KA C 3(4) 0 0 1 Mosestrækning af Tysmose Å KA C 3(4) 0 0 1 Mosestrækning af Vårens Rende KA C 3(4) 1 0 0 Mosestrækning af Spangå KA C 3(4) 0 0 1 Mosestrækning af Nybølle Å KA C 3(4) 1 0 0 Sonderup Rende KA C 4 0 0 1 Sengeløse å KA B0 ( C ) 4 1 1 0 Hedehusene Kloakrende KA D 3 (4) 1 1 0 Enghave Å (kvl. 16) KA/RA C - D - E 4 0 2 0 Hove Å KA/RA Opstrøms Hove Mølle B3 5 15 - 25 0 4 3 Hove Å (avl. 1) KA/RA Mellem Hove Mølle og Gundsømagle Sø B1 5 25 0 1 0 Hove Å (avl. 1) RA Nedstrøms Gundsømagle Sø B2 4 - 5 20 0 1 2 Østrup Skelgrøft (kvl. 10) RA C 4 0 1 0 Østrup Bæk (kvl. 9) RA C - E 4 1 0 0 Gundsømagle Rende (kvl. 124) RA B3 4 1 0 0 Gerdrupvandløbet (kvl. 7) RA C - E - F 4 0 1 0 SKOLEGRØFTEN Skolegrøften (kvl. 118) RA C 4 1 0 0 MAGLEMOSE Å Maglemose Å (kvl. 5) KA/RA Fra start til sammenløb med Himmelev Bæk C - D - E 4 1 0 0 Maglemose Å (kvl. 5) RA Mellem Himmelev Bæk og Kildemose Å B3 5 10 0 2 0 Maglemose Å (kvl. 5) RA Fra Kildemose Å til Roskilde Fjord B2 4 - 5 15 1 1 0 Marbjerg Bæk (kvl. 12) KA/RA C - D - E 4 0 0 1 Himmelev Bæk (kvl. 17) RA B3 5 4 0 1 0 Kildemose Å (kvl. 6) RA C - D - E 4 3 1 0 GEDDEBÆKSRENDEN Geddebæksrenden (kvl. 19) RA B3 4 - 5 2 2 0

316 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark. Bredmosegrøften (kvl. 11) • • • 7) Bunds Å •• • Engagerrenden ••••• • Flintebjerg Renden •• • Grønsø Å • Jonstrup Å •• • •• • Jonstrup Å Smørumnedreafløbet Snarrevadsgrøften •• Sørup Nodre Skelgrøft Sørup Rende •• ••• • Tibberup Å • ••• • Tilløb til Bredmosegrøften •• Tilløb til Bunds å • 9) Tunbækken •• •• Vejle Å Måløv Å •• HOVE Å Avnsørenden (kvl. 4 / avl 7a) Vasby Å ••• Råmose Å ••• •• •3) Risby å •• • •• • Nybølle Å • • • 3) Skovkildevandløbet • • • •• ••3) Tysmose å •• Vårens rende •• • •• • Hakkemosegrøften Spang å •• • Mosestrækning af Råmose Å •• • Mosestrækning af Tysmose Å •• • Mosestrækning af Vårens Rende •• Mosestrækning af Spangå •• • Mosestrækning af Nybølle Å ••• Sonderup Rende •• • ••3) Sengeløse å •• •• Hedehusene Kloakrende •• •• Enghave Å (kvl. 16) •• • •• •• Hove Å •••• Hove Å (avl. 1) •••• Hove Å (avl. 1) ••••••• 1) Østrup Skelgrøft (kvl. 10) •• Østrup Bæk (kvl. 9) Gundsømagle Rende (kvl. 124) Gerdrupvandløbet (kvl. 7) •• SKOLEGRØFTEN Skolegrøften (kvl. 118) MAGLEMOSE Å Maglemose Å (kvl. 5) •• Maglemose Å (kvl. 5) •••• • Maglemose Å (kvl. 5) •••• Marbjerg Bæk (kvl. 12) •• Himmelev Bæk (kvl. 17) •• •• Kildemose Å (kvl. 6) •• GEDDEBÆKSRENDEN Geddebæksrenden (kvl. 19) ••

Fortsættes ....

Regionplan 2005 317 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD Fortsat ....

LANGVAD Å Langvad Å (avl. 3) RA Fra Skelbækken til Daruprenden B3 4 - 5 20 1 2 0 Langvad Å (avl. 3) RA Fra Daruprenden til 436 m B2 nedstrøms Daruprenden Langvad Å (avl. 3) RA Fra 436 m til 2032 m nedstrøms Daruprenden B1 5 0 1 0 Langvad Å (avl. 3) RA Fra 2032 m nedstrøms Daruprenden B2 til 1267 m opstrøms Lavringe Å Langvad Å (avl. 3) RA Fra 1267 m opstrøms Lavringe Å til Lavringe Å B1 5 0 1 0 Kornerup Å (avl. 3) RA Fra Lavringe Å til Kornerup Sø B2 5 75 2 1 0 Kornerup Å, Biløbet (avl. 3) RA Fra Kornerup Sø til Svogerslev Sø B2 5 0 1 0 Kornerup Å, Hovedløbet (avl. 3) RA Fra Kornerup Sø til Bue Sø B2 5 0 1 0 Kornerup Å, Hovedløbet (avl. 3) RA Fra Bue Sø til Roskilde Fjord B3 (B2) Skelbækken (kvl. 44), inklusiv tilløb RA Fra start til Vandløb fra Brordrup C - D - E 4 6 1 0 Skelbækken (kvl. 44) RA Fra Vandløb fra Brordrup til Langvad Å B3 Øde Hastruprenden / Vandløb RA Fra start til sammenløb med Skelbækken C - D - E 4 2 1 1 fra Brordrup (kvl. 20), inklusiv tilløb Syv Bæk (kvl. 39) RA Fra start til 1420 m opstrøms Langvad Å B3 4 1 0 0 Syv Bæk (kvl. 39) RA Fra 1420 m opstrøms Langvad Å til Langvad Å B1 5 5 0 2 0 Daruprenden (kvl. 41) RA Fra start til 1056 m opstrøms Langvad Å B3 4 - 5 1 1 0 Daruprenden (kvl. 41) RA Fra 1056 m opstrøms Langvad Å til Langvad Å B1 5 10 1 0 0 Skovbækken (kvl. 116) RA A 6 17 0 1 1 Kilde ved Skovbækken RA Åben del A Intet krav til faunaklasse, men krav om forekomst af fimreormen Crenobia alpina Møllebækken RA Åben del med udløb i sydøstlig B1 5 10 (ikke 0 1 0 (tilløb til Svogerslev Sø), (privat) ende af Svogerslev Sø (ikke tidligere fastlagt) tidl. fastlagt) Lavringe Å (avl. 4) RA Fra start til 1459 m opstrøms Tokkerup Å B3 Lavringe Å (avl. 4) RA Fra 1459 m opstrøms Tokkerup Å til Tokkerup Å B1 5 15 0 1 0 Lavringe Å (avl. 4) RA Fra Tokkerup Å til Langvad Å B1 5 25 0 1 0 Bregnetved Å / Magle Å (kvl. 58) RA B1 5 5 2 2 0 Viby Å (kvl. 50) RA Fra start til 2184 m opstrøms Bregnetved Å B3 5 1 6 0 Viby Å (kvl. 50) RA Fra 2184 m opstrøms Bregnetved Å B1 5 10 0 1 0 til Bregnetved Å Tokkerup Å (kvl. 93) RA B1 5 5 - 15 1 5 0 Ledreborg Å (kvl. 96) RA B1 5 - 6 (5) 15 3 1 0 Kisserupløbet (kvl. 104) RA B1 5 5 0 3 0 Avnstrup-vandløbet (privat) RA A 6 1 0 0 Afløb fra Avnsø (privat) RA A 6 0 1 0 GEVNINGE Å Toftemoserenden - Holmerenden (kvl. 101) RA B3 5 5 0 1 0 Lyngbjergrenden (kvl. 102) RA B3 5 5 0 0 1 Lejre Å (kvl. 98) RA Fra sammenkobling med B2 5 5 0 0 0 Kornerup Å og 1500 m nedstrøms Lejre Å (kvl. 98) RA Fra 1500 m nedstrøms sammenkobling B3 5 5 0 1 0 med Kornerup Å til Lænkebro Gevninge Å (avl. 2) RA Fra Lænkebro til Roskilde Fjord B3 4 - 5 15 0 2 0 Kilde ved Gl. Lejre RA Åben del A Intet krav til faunaklasse, men krav om forekomst af fimreormen Crenobia alpina Kilde vest for Gevninge Å RA Åben del nord for Holbækmotorvejen A Intet krav til faunaklasse, men krav om forekomst af fimreormen Crenobia alpina

318 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

LANGVAD Å Langvad Å (avl. 3) •• Langvad Å (avl. 3) ••

Langvad Å (avl. 3) •• Langvad Å (avl. 3) ••

Langvad Å (avl. 3) •• Kornerup Å (avl. 3) •• Kornerup Å, Biløbet (avl. 3) •• Kornerup Å, Hovedløbet (avl. 3) •• Kornerup Å, Hovedløbet (avl. 3) •• Skelbækken (kvl. 44), inklusiv tilløb •• Skelbækken (kvl. 44) Øde Hastruprenden / Vandløb •••• fra Brordrup (kvl. 20), inklusiv tilløb Syv Bæk (kvl. 39) •••••• Syv Bæk (kvl. 39) •••• • Daruprenden (kvl. 41) •• Daruprenden (kvl. 41) ••••• • Skovbækken (kvl. 116) •• • •• • Kilde ved Skovbækken

10) Møllebækken •••• (tilløb til Svogerslev Sø), (privat) Lavringe Å (avl. 4) • Lavringe Å (avl. 4) • Lavringe Å (avl. 4) • Bregnetved Å / Magle Å (kvl. 58) ••••••• • Viby Å (kvl. 50) ••• • ••• • Viby Å (kvl. 50) ••• • ••• •

Tokkerup Å (kvl. 93) • ••• •• Ledreborg Å (kvl. 96) ••••• • Kisserupløbet (kvl. 104) • ••• •• Avnstrup-vandløbet (privat) Afløb fra Avnsø (privat) •• GEVNINGE Å Toftemoserenden - Holmerenden (kvl. 101) •• • • Lyngbjergrenden (kvl. 102) •• • • Lejre Å (kvl. 98) •••

Lejre Å (kvl. 98) •••

Gevninge Å (avl. 2) •• Kilde ved Gl. Lejre 10)

Kilde vest for Gevninge Å 10)

Fortsættes ....

Regionplan 2005 319 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD Fortsat ....

HELLIGRENDEN Helligrenden (privat) RA Fra udspring i Bjergskov til Roskilde Fjord A 4 - 6 7 3 2 1 Tilløb ved Sellingbjerg (privat) RA A 6 0 0 1 Stenbæk (privat) RA A 5 0 1 0 Kilde ved »Øvre sø” i Overdrevsskov (privat) RA A 6 0 1 0 Kilde i Gadeskov (privat) RA A 6 1 0 0 Tilløb ved Rævebakken (privat) RA A 6 1 0 0 Tilløb til “Søen” fra Iskælderskov (privat) RA A 6 0 1 0 Tilløb fra Borrevejle Skov (privat) RA A 6 1 0 0 BLEGRENDEN Blegrenden (privat) RA B1 5 0 1 0 ØRBÆKKEN Ørbækken (kvl. 108) RA C - D - E 4 2 0 0 HØNEPILSGRØFTEN Hønepilsgrøften (kvl. 110) RA/FA 2580 B0 (B3) 4 2 0 4 0 KOHOLMS GRØFTEN Koholms grøften FA 1690 C 4 0 0 0 MARBÆK GRØFTEN Marbæk grøften FA 1318 C 4 0 0 0 MADEMOSE Å Mademose Å FA 950 B0 4 1 0 0 Mademose Å FA 1000 B3 5 0 1 0 Mademose Å FA 1410 B1 5 1 0 0 DYBEMOSEN Dybemosen FA 4894 B3 5 0 2 2 Stokkebro Å FA 3811 B3 5 0 1 2 VLB. I SLOTSHEGN Vdl. i Slotshegn FA 2581 B0 4 1 0 0 JÆGERSPRIS KANAL Jægerspris Kanal FA 5180 C 4 2 1 0 Tilløb til Jægerspris FA 1317 C 4 1 0 0 *): Se signaturforklaring side 301

320 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ROSKILDE FJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

HELLIGRENDEN Helligrenden (privat) • •••• • • •••• • Tilløb ved Sellingbjerg (privat) •• Stenbæk (privat) •• • •• • Kilde ved »Øvre sø” i Overdrevsskov (privat) •• Kilde i Gadeskov (privat) •• Tilløb ved Rævebakken (privat) •• Tilløb til “Søen” fra Iskælderskov (privat) •• Tilløb fra Borrevejle Skov (privat) •• BLEGRENDEN Blegrenden (privat) •• ØRBÆKKEN Ørbækken (kvl. 108) •• •• HØNEPILSGRØFTEN Hønepilsgrøften (kvl. 110) •• • •• • KOHOLMS GRØFTEN Koholms grøften MARBÆK GRØFTEN Marbæk grøften MADEMOSE Å Mademose Å Mademose Å •• • •• • Mademose Å DYBEMOSEN Dybemosen ••••• Stokkebro Å • • ••• •• • ••• VLB. I SLOTSHEGN Vdl. i Slotshegn •• • •• JÆGERSPRIS KANAL Jægerspris Kanal •••••• Tilløb til Jægerspris •• • •• • *): Se signaturforklaring side 301 Bemærkninger: 1) Påvirket af næringsbelastet sø 3) Påvirket af mose 7) Påvirket af sø 9) Uden fald 10) De vandkemiske og fysiske forhold i kilden må ikke forringes.

Regionplan 2005 321 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ISEFJORD

LYNGERUP GRØFT Lyngerup Grøft FA 1680 B0 4 3 0 0 Lyngerup Grøft FA 1270 B1 5 0 2 0 SKARNDALS GRØFT Skarndals Grøft FA 2752 B0 4 1 1 0 Skarndals Grøft FA 477 B1 5 1 0 0 VEJLEMØLLE Å Vejlemølle Å FA 6517 B3 5 0 2 2 Vejlemølle Å (kvl. 109) RA/FA Åbne del B3 (B1-B2) 4 - 5 8 0 2 1 Vejlemølle Å (kvl. 109) RA/FA Rørlagte del C EJBY Å Ejby Å (kvl. 107) RA Åbne del B1 5 4 - 9 1 7 0 Ejby Å (kvl. 107) RA Rørlagte øvre del C GARVERRENDEN Garverrenden (privat) RA Åbne del A 5 - 6 8 1 3 0 Garverrenden (privat) RA Rørlagte øvre del C HULRENDEN Hulrenden (kvl. 159) RA Åbne nedre del A 6 2 1 0 1 Hulrenden (kvl. 159) RA Rørlagte øvre del C VINTRE MØLLEBÆK Møllebækken (kvl. 158) RA Nedstrøms Elverdamsvejen B1 5 35 1 1 1 Møllebækken (kvl. 158) RA Opstrøms Elverdamsvejen B0 (B1) 5 0 0 0 ELVERDAMSÅEN Elverdamsåen (privat /kvl. 94) RA/VSA Åben del fra udspring til A 6 4** (3**) 2 1 2 sammenløb medTaderød Bæk Elverdamsåen (kvl. 94/ avl. 12) RA/VSA Fra Taderød Bæk til Isefjord B1 5 26** (20**) 1 2 0 Elverdamsåen (kvl. 94) RA Øvre rørlagte del A (C) Taderød Bæk (kvl. 95) RA Åben del opstrøms sammenløb med Bygrøften B0 (B1) 5 0 1 0 Taderød Bæk (kvl. 95) RA Åben del nedstrøms sammenløb med Bygrøften B1 5 15 1 0 0 Taderød Bæk (kvl. 95) RA Rørlagte øvre del C (B1) Bygrøften (kvl. 155) RA C 4 1 0 0 Afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106) RA Åben del B0 (B1) 5 0 1 0 Afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106) RA Rørlagte øvre del C (B1) *) Se signaturforklaring side 301

VANDLØB I OPLANDET - KARREBÆK FJORD

SUSÅ Stængebæk (privat) VSA/RA På amtsgrænsen mellem A (ikke 6 (ikke tidligere fastlagt) 1 1 0 Roskilde Amt og Vestsjællands Amt målsat tidligere) *) Se signaturforklaring side 301

322 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte vandløb Retningslinjetabel 5.3.4

VANDLØB I OPLANDET - ISEFJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

LYNGERUP GRØFT Lyngerup Grøft ••••••• Lyngerup Grøft SKARNDALS GRØFT Skarndals Grøft •• • •• Skarndals Grøft VEJLEMØLLE Å Vejlemølle Å •• ••••• Vejlemølle Å (kvl. 109) •• • • •• • Vejlemølle Å (kvl. 109) EJBY Å Ejby Å (kvl. 107) •• •• Ejby Å (kvl. 107) GARVERRENDEN Garverrenden (privat) ••• • ••• • Garverrenden (privat) HULRENDEN Hulrenden (kvl. 159) •••• Hulrenden (kvl. 159) VINTRE MØLLEBÆK Møllebækken (kvl. 158) •• •• Møllebækken (kvl. 158) •• •• ELVERDAMSÅEN Elverdamsåen (privat /kvl. 94) •• • • •

Elverdamsåen (kvl. 94/ avl. 12) •• Elverdamsåen (kvl. 94) •• Taderød Bæk (kvl. 95) •• Taderød Bæk (kvl. 95) •• Taderød Bæk (kvl. 95) Bygrøften (kvl. 155) Afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106) •• Afløb fra Åstrup Lyng (kvl. 106) *) Se signaturforklaring side 301

VANDLØB I OPLANDET - KARREBÆK FJORD

Årsager til manglende Tiltag til opfyldelse af målsætning *) opfyldelse af målsætning *)

Vandløbssystem / Vandløb A B C D E F G H I J K X a b c d e f1f2f3g h i xBemark.

SUSÅ Stængebæk (privat) ••

*) Se signaturforklaring side 301

Regionplan 2005 323

324 Regionplan 2005

Kvalitetskrav til målsatte søer Retningslinjetabel 5.3.6

AMT FA: Frederiksborg Amt FK: Frederiksberg Kommune KB: Københavns Amt KK: Københavns Kommune RA: Roskilde Amt

MÅLSÆTNING Skærpet målsætning: A1: Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2: Badevandssø A3: Råvand til vandforsyning Generel målsætning: B: Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv Lempet målsætning: C: Påvirket af vandafledning E: Påvirket af grundvandsindvinding

Tekst og tal i kursiv angiver ændringer i forhold til Regionplan 2001. Hvis der er tale om en justering af målsætningen eller kravværdier, er den tidligere gældende målsætning/kravværdi angivet

ÅRSAGER TIL MANGLENDE OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNING TILTAG TILOPFYLDELSE AF MÅLSÆTNING Ra: Renseanlæg a: Reduktion af spildevandsbelastningen Ru: Regnbetingede udledninger b: Restaurering (iltning, sedimentfjernelse, kemisk P-binding) Ue: Ukloakerede ejendomme c: Biomanipulation (opfiskning, udsætning af rovfisk, Dy: Dyrkning udplantning) As: Anden stofbelastning x: Ikke fastlagt Ib: Intern belastning Bu: Biologisk ubalance X: Årsag ukendt

326 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte søer Retningslinjetabel 5.3.6

MÅLSÆTNING , KVALIETETSKRAV, VÆSENLIGSTE PROBLEMER SAMT FORSLAG TIL INDSATS

Kravværdier

Total fosfor Sigtedybde Mål- meter μg/liter μg/liter Andre Mål Sønavn Amt’ sætning’ Sommer år Sommer krav opfyldt Problemer’ Indsats’ Bemærk.

OPLANDET TIL : KØGE BUGT Birkedammen KA B Til bund 130 nej ja Borup Sø RA B 1 150 nej Ue a, c Dalby Sø RA B 1 150 nej As, Ib a, c Damhussøen KK B 1,5 60 ja ja As, Ue a Fiskesø KA B Til bund 50 nej ja Flade Sø KA B Til bund 50 nej ? Fæstningskanalen KA B 1 100 130 nej ? Gammelsø RA B 1,2 50 nej As, Ue a Gl. Havdrup Mose RA B 1 150 nej As, Ue a Grusgravssø ved Dyndet RA A2/B 3,3 30 ja Grusgravssø ved Rismosegård RA B 5,5 15 ja Hejresø KA B Til bund 130 nej nej X x Holmesø KA B 0,9 75 75 ja ? Ru 1) Jægersø KA B 0,75 100 100 ja ? Ru 1) Karlstrup Sø RA A1 5 10 nej X x Kimmerslev Sø RA B 1,5 150 nej Bu, lb x Klydesø KA B Til bund 130 nej ja Lergraven i Hedeland KA B Til bund 50 nej ? Lille Vejlesø KA B 0,75 100 100 ja ? Ru 1) Maglebæk Sø KA B 0,9 75 75 ja ? Ru 1) Nymølle Sø KA B Til bund 50 nej ? Pertri Sø RA B 1,1 50 ja Regnemarks Mose RA B 1 100-150 ja Ringebæk Sø KA B Til bund 75 75 ja ? Ru 1) Snoldelev Mose RA B 1 150 nej As, Ue a Stubbe Sø KA B Til bund 75 75 ja ? Ru 1) Tueholm Sø KA B 1 120 150 nej ? Vallensbæk Sø KA B 1,5 70 70 nej nej Ru x Valore Mose RA B 1 70-120 ja OPLANDET TIL : ØRESUND Agersø FA B 2 50 (65) 50 nej ja Bagsværd Sø KA B 1 40 60 ja nej ib,bu b 2) Bastrup Sø FA A2 2 50 50 ja nej Ue, Bu, Dy a, c 3) Birkerød Sø FA B 1 65 80 nej nej Ru, Ib a, b Brobæk Mose KA B Til bund 130 ja Brådebæk Mose FA B 1 100 125 nej nej Ru, Ue, Dy, Ib a, b Bøllemosen KA A1 - 80 ja Donse Lilledam FA B 1 65 80 nej nej Ru, Ue, Dy, As a Donse Storedam FA B 1 65 80 nej nej Ue, Ib, Dy a, b, c Emdup Sø KK B 1,5 100 ja nej As, Ib, Bu a,b,c Enrum Dam KA B Til bund 130 ja Farum Sø KA,FA B 2,5 65 65 ja nej Ru, Dy, Ib x 4) Fuglesangsøen KA A1 Til bund 60 nej X x Furesø KA,FA A1,A2 4 40 40 ja nej ib,bu b,c 5) Gentofte Sø KA A1 Til bund >2 m 60 60 ja 2) Hørsholm Slotssø FA B Til bund (1) 65 80 nej nej X x Kollelev Mose KA B 1 130 nej nej ib, bu b Korshullet KA B Til bund 80 ja Lillesø FA B 1 65 80 nej ja

Bemærkninger: 1) Undervandsvegetationen skal dække 90 % af bunden, Total N sommergns. Mindre end 0,5 mg/l 2) Alsidig atssammensætning af undervandsvegetation 3) Veg.>2,5 m 4) Alsidig atssammensætning af undervandsvegetation, Dybdegrænse for undervandsvegetationens udberedelse min 4 m 5) Undervandsvegetationens atssammensætning svarende til år 1900, Dybdegrænse for undervandsvegetationens udberedelse min 4 m

Fortsættes ....

Regionplan 2005 327 Kvalitetskrav til målsatte søer Retningslinjetabel 5.3.6

Fortsat .... MÅLSÆTNING , KVALIETETSKRAV, VÆSENLIGSTE PROBLEMER SAMT FORSLAG TIL INDSATS

Kravværdier Total fosfor Sigtedybde Mål- meter μg/liter μg/liter Andre Mål Sønavn Amt’ sætning’ Sommer år Sommer krav opfyldt Problemer’ Indsats’ Bemærk. OPLANDET TIL : ØRESUND FORTSAT .... Lyngby KA B 0,9 50 70 ja nej ib,bu x 2) Løgsø FA B 2 50 (65) 50 nej nej X x Nivå Gymnasiesøen FA B 3,5 30 30 nej ja Nivå Hesterejesøen FA B 3,5 30 30 nej ja Nivå Kildemossøen FA B 3,5 30 30 nej ja? Nivå Put&Take FA B 3,5 30 30 nej ja Nivå Søbladsøen FA B 3,5 30 30 nej ja Nydam KA B 1 130 nej nej ib x Peblinge Sø KK B 1,5 ja nej Ib, Bu a,c Sjælsø FA A3 2 65 80 nej nej Ru, Ue, Ib, Bu, Dy a, b, c Skovrød Sø FA B Til bund (2) 65 80 nej ja X x Skt. Jørgen Sø KK B 1,5 ja nej Ib, Bu a,b,c Sortedam Sø KK B 1,5 ja nej Ib, Bu a,c Springdam FA B 1 100 125 nej nej Ru, Ue, Dy, As, Ib a, b St.Hulsø KA A1 1,5 60 60 ja ja 2) Stokkerup Dam KA B Til bund ja Søllerød Sø KA B 2 50 70 ja nej ib,bu x 2) Ubberød Dam FA B Til bund (2) 100 125 nej nej Ru, Ue, Dy, Ib a, b Utterslev Mose KK B 1 60 ja: nej Ru, Ib, Bu a,b,c Vejle Sø KA B 2 50 70 ja nej ib x 2) Vejle Sø Kanal KA B Til bund 70 nej nej ib,bu x Vidnæsdam KA A1 Til bund 60 ja OPLANDET TIL : ØRESUNDSTRAGTEN Bondedam FA B 1 65 80 ja ja 6) Bøgeholm Sø FA B 1 65 80 ja ja 6) Esrum Sø FA A1, A2 4 150 125 ja ja 7) Fønstrup Dam FA B Til bund 50 50 nej ja Gurre Sø FA A1 1,5 65 80 ja nej Ue, Dy, Ib, Bu a, b, c 8) Hornbæk Sø FA B 1,5 65 80 ja nej Ru, Ue, Dy a, b 9) Horneby Engsø FA B Til bund 65 80 nej nej Klaresø FA B 1 65 80 ja nej As, Bu c 6) Kobberdam FA B 1 65 80 ja ja 6) Skåningedam FA B 1 65 80 nej nej Ru, Ue, Ib, Bu a, b Sortesø FA B 1 65 65 nej nej Ue, Fs a, d OPLANDET TIL : ROSKILDE FJORD Alsønderup Enge FA B Til bund 120 150 ja - Ru, Ue, Dy a 6) Arresø FA B 0,8 65 80 nej nej Ru, Ue, Dy, Ib a Avnsø RA B 2 40 nej nej X x Brededam FA B 1 65 80 nej ja Bue Sø RA C 1 190 nej nej Ra, Ue a Buresø FA A1, A2 3,5 30 30 ja ja 10) Christianhøj Grusgrav KA A1 3,5 30 nej ja Ellesø RA B 1,2 (1) 50 nej ja Frederiksborg Slotssø FA B 1 100 100 nej nej Ru, Ib, Bu a, b, c Fuglesø FA B 1 65 80 ja nej Ru, Ue, Ib, Bu a, c 6) Fuglesø RA B 1 150 nej nej Bu, X x Grusgravssø øst for Darup RA B 3,4 20 nej ja Gundsømagle Sø RA B 1 150 nej nej Dy, Ib, Ru, Ue a Hakkemosen KA B Til bund 50 nej ja

Bemærkninger 2) Alsidig atssammensætning af undervandsvegetation 6) Veg. udbredt 7) Uorg. N <200 μg/l, opholdstid <16 år, klorofyl a <10 μg/l 8) Veg.>1,5 m, opholdstid <3,5 år 9) Veg.>1,5 m 10) Veg. >6 m

328 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til målsatte søer Retningslinjetabel 5.3.6

MÅLSÆTNING , KVALIETETSKRAV, VÆSENLIGSTE PROBLEMER SAMT FORSLAG TIL INDSATS

Kravværdier Total fosfor Sigtedybde Mål- meter μg/liter μg/liter Andre Mål Sønavn Amt’ sætning’ Sommer år Sommer krav opfyldt Problemer’ Indsats’ Bemærk. OPLANDET TIL : ROSKILDE FJORD FORTSAT .... Hellesø FA B 1 100 125 ja nej Ue, Dy, Ib a, b 6) Holløse Bredning FA B Til bund 110 120 ja - 6) Høholmsø KA A1 Til bund 50 nej ja Karlssø FA B 1 65 80 nej ja Knapsø RA B Til bund 60 nej nej As, lb x Kornerup Sø RA C 1 200 nej nej Ra, Ue a Lange Sø RA B 1 150 nej nej As, Ue a Langebjerg Gravsø FA B 3,5 30 30 ja nej X x 6) Lille Kattinge Sø RA C 0,7 180 nej nej Ra, Ue a Løjesø FA B Til bund 100 125 ja nej Ru, Ue, Ib, As a, x 6) Martine Sø RA B Til bund 115 nej ja Nørresø FA B 1 65 80 nej nej Ib b Porsemosen KA A1 Til bund 50 nej ja Selsø Sø FA B Til bund (1) 65 80 ja nej Ra, Ue, Dy, As, Ib a, sluse 6) Skallemosen KA B 1,5 60 nej ja Skuldelev Gravsø FA B 3,5 30 30 ja ja 6) Smørmosen KA A1 Til bund 50 nej ja Solbjerg Engsø FA C - 200 250 nej - Store Gribsø FA A1 3 - ja nej Fs, As d 11) Store Kattinge Sø RA B 1 150 nej nej Ra, Ue a Strødam Engsø FA C - 300 375 nej ja Strølille Gravsø FA B 3,5 30 30 ja ja 6) Svogerslev Sø RA C 0,7 180 nej nej Ra, Ue a Søndersø KA A3 1,5 65 65 ja nej bu x 12) Teglgård Sø FA B 1 65 80 nej nej X x Tranemose FA B 1 100 125 nej nej Ue, Ib, Bu a, b, c Tørkeris Sø FA B 1 65 80 nej ja Uggeløse Gravsø FA B 3,5 30 30 ja nej As x 6) Veksømose Sø FA B 1 65 80 ja nej As x 6) Ølmose FA B 1 65 80 ja ja 6) OPLANDET TIL : ISEFJORDEN Havemosen RA B 1 150 nej nej Ib, Ue a, x

Bemærkninger 6) Veg. udbredt 11) pH >4,5 12) Alsidig atssammensætning af undervandsvegetation, Dybdegrænse for undervandsvegetationens udberedelse min 2 m

Regionplan 2005 329 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

1. BELASTNINGEN AF KYSTOMRÅDERNE SKAL REDUCERES MED 50% FOR KVÆL- STOF OG 80% FOR FOSFOR SVARENDE TIL KRAVENE I DEN NATIONALE HAND- LINGSPLAN. I Vandmiljøplan II er der angivet mål for reduktionen af belastningen til havom- råderne på 80 % for fosfor og 50 % for kvælstof. For de lokale kystområder baseres reduktionsmålene på modelbeskrivelser (Roskilde Fjord og Isefjord) eller på gennemsnit af belastningsopgørelser fra 1989, 1990 og 1991 inkl. atmosfærebi- drag, som er de belastningsopgørelser der blev udført inden Vandmiljøplanens krav til spildevandsrensningen blev sat i værk i 1992. Tilførslen af næringsstoffer beregnes som den årlige belastning i tons til det enkelte afstrømningsområde inkl. atmosfærebidrag. Data er ikke klimakorrigerede. Kravene til kvælstof (N) og fosfor (P) belastningen skal være opfyldt i 4 ud af de 5 seneste år, før vandområ- dets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

UDVIKLING OG KRAV TIL N OG P BELASTNINGEN I DE KYSTNÆRE FARVANDE

Belastning Krav Vandområde Enhed 1998 1999 2000 2001 2002 1989-1991 2005-2017

Ton N 244 < 122 286 222 191 176 219 Kattegat 1) Ton P 14,4 < 2,9 9,7 5,8 5,9 4,6 8,0 Ton N 4788 < 2394 1778 1947 1460 1390 1616 Centrale Øresund Ton P 1177 < 235 151 150 117 116 165 Ton N 3894 < 1947 3743 3410 2205 2120 3199 Køge Bugt Ton P 370 < 76 128 74 68 74 94

Roskilde Fjord 2) Ton N 821 < 508 1015 732 625 485 816 nordlig del Ton P 105 < 40 41 34 37 28 46

Roskilde Fjord 2) Ton N 675 < 339 667 523 405 331 619 sydlig del Ton P 82 < 27 22 18 19 17 24 Ton N 1783 < 940 2350 2100 1750 1500 2068 Isefjord 3) Ton P 93 < 50 25 32 28 27 39

1) Hydrologisk regnes den kystnære del fra Hundested til Gilleleje med til Kattegat, og det er belastningen hertil fra Frederiksborg Amt og atmosfæren, der er sat krav til. Den kystnære del af Kattegat er området fra Hundested til Gilleleje ud til godt 1 sømil, og udgør 63 km². Området fra Gilleleje til Helsingør, kaldet Øresundstragten, regnes hydrologisk til Øresund. 2) Modelundersøgelse af Roskilde Fjord. Scenarie 1992 og scenarie 5, opdelt på erfaringsmæssig fordeling med ca. 60 % af belastningen til området nord for Eskildsø (HR 3221) og 40% til den indre del af fjorden (HR 3224). 3) Recipienkvalitetsplanen for Isefjord’s krav til reduktioner.

330 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

2. KONCENTRATIONEN AF TOTAL KVÆLSTOF OG TOTAL FOSFOR MÅ IKKE OVER- SKRIDE DE FASTLAGTE GRÆNSEVÆRDIER Næringsstofferne total kvælstof (TN/l) og total fosfor (TP/l) er et mål for de næ- ringsstoffer der er til rådighed for de biologiske systemer i de enkelte havområ- der. Koncentrationskravene beregnes ud fra erfaringstal og/eller på baggrund af sammenhænge mellem belastning og koncentrationen af det pågældende næ- ringsstof. Næringsstofkoncentrationerne beregnes som tidsvægtede års- eller sommergennemsnit målt i μg næringsstof/l. Kravene til kvælstof (N) og fosfor (P) koncentrationerne skal være opfyldt i 4 ud af de 5 seneste år, før vandområ- dets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

UDVIKLING OG KRAV TIL KONCENTRATIONEN AF N OG P I DE KYSTNÆRE FARVANDE

Periode/ Niveau Krav Vandområde Enhed 1998 1999 2000 2001 2002 station 1989-1991 2005–2017

μg TN/l 322 < 230 225 252 245 237 232 Kattegat 1) årsmiddel μg TP/l 27 < 20 18 19 21 20 20 μg TN/l 352 < 250 246 248 262 258 273 Centrale Øresund 2) årsmiddel μg TP/l 29 < 20 21 19 24 23 20 μg TN/l 385 < 225 280 273 285 280 290 Køge Bugt 3) årsmiddel μg TP/l 26 < 15 18 18 23 19 20

Roskilde Fjord 4) μg TN/l 675 < 564 642 645 611 551 628 årsmiddel nordlig del μg TP/l 185 < 85 69 73 71 63 67

Roskilde Fjord 4) μg TN/l 1188 < 986 1146 1181 1005 961 1140 årsmiddel sydlig del μg TP/l 635 < 244 198 206 183 176 189 μg TN/l 400 < 403 461 531 450 466 461 Isefjord 5) årsmiddel μg TP/l 48 < 39 2 29 31 43 39

1) Kvalitetskravet er fastsat ud fra niveauet i 1996-97, hvor belastningskravene næsten var opfyldt. Kravet kontrolleres på stationen i det sydlige Kattegat (station 1939). 2) Kravet kontrolleres på stationen i Nivå Bugt (station 1877). 3) Kvalitetskravene er fastsat ud fra statistiske sammenhænge og erfaringstal. Kravet kontrolleres på stationen midt i Køge Bugt (station 1727). 4) Kvalitetskravene er opstillet på baggrund af modelundersøgelse af Roskilde Fjord. Scenarie 1992 og scenarie 5, opdelt på erfaringsmæssig fordeling med ca. 60% af belastningen til området nord for Eskildsø (HR 3221) og 40% til den indre del af fjorden (HR 3224). Kravene kontrolleres på en station i Frederiksværk Bredning (station 65) og en station i Roskilde Bredning (station 60). 5) Kvalitetskravet opstilles på baggrund af recipientkvalitetsplanen for Isefjord, afsnit 9.1. Kravene kontrolleres på en station i Yderbredningen i Isefjord (station 10003).

Fortsættes ....

Regionplan 2005 331 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

Fortsat .... 3. SIGTDYBDE OG KLOROFYL MÅ IKKE OVERSKRIDE DEFINEREDE GRÆNSEVÆRDIER. Sigtdybde er et mål for vandets klarhed, mens algemængden i vandet måles som klorofyl. Sigtdybde og klorofyl beregnes på baggrund af erfaringstal og/eller sammenhænge mellem næringsstoffer, sigtdybde og klorofylkoncentration i de enkelte kystområder. Koncentrationerne beregnes som tidsvægtede års- eller sommergennemsnit målt i μg/l (klorofyl) og meter (sigtdybde). Kravene til sigtdybden og klorofyl skal være opfyldt i 4 ud af de 5 seneste år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav..

SKEMA 3 UDVIKLING OG KRAV TIL SIGTDYBDEN I DE KYSTNÆRE FARVANDE

Vandområde Enhed Periode/station Niveau Krav 1998 1999 2000 2001 2002 1989 - 91 2005 - 17

Kattegat 1) meter årsmiddel 7,9 > 8,0 7,9 7,6 6,8 8,3 8,4

Centrale Øresund 2) meter sommermiddel 7,3 > 8,0 8,3 6,7 7,6 8,0 --

Køge Bugt 3) meter sommermiddel 6,6 > 8,0 7,6 7,6 7,8 8,1 7,4

Roskilde Fjord 4) meter årsmiddel 4,6 > 5,0 4,4 3,6 4,2 4,2 4,4 nordlig del

Roskilde Fjord 4) meter årsmiddel 3,9 > 4,5 4,7 3,8 4,0 4,3 4,0 Sydlig del

Isefjord 5) meter årsmiddel 6,0 > 6,0 6,0 4,8 5,8 5,8 6,5

1) Kravet kontrolleres på station 1939 2) Kravet kontrolleres på station 1942 3) Kvalitetskravene er fastsat ud fra statistiske sammenhænge og erfaringstal. Kravet kontrolleres på station 1727 4) Kravet kontrolleres på station 65 i Frederiksværk Bredning og en station 60 i Roskilde Bredning. 5) Kravet kontrolleres på station 10003

SKEMA 3 UDVIKLING OG KRAV TIL KONCENTRATIONEN AF KLOROFYL DE KYSTNÆRE FARVANDE

Niveau Krav Vandområde Enhed Periode/station 1998 1999 2000 2001 2002 1989 – 91 2005 – 17

Kattegat 1) μg/l årsmiddel 2,3 < 2,0 2,4 2,1 2,1 1,9 2,3

Centrale Øresund 2) μg/l sommermiddel 1,9 < 1,5 1,3 1,7 1,4 1,2 --

Køge Bugt 3) μg/l sommermiddel 2,4 < 1,5 2,1 1,4 1,4 1,2 2,2

Roskilde Fjord 4) μg/l årsmiddel 5,4 < 3,0 5,3 5,0 4,8 5,1 4,6 nordlig del

Roskilde Fjord 4) μg/l årsmiddel 4,0 < 3,0 3,8 5,0 4,2 4,8 4,5 sydlig del

Isefjord 5) μg/l sommermiddel 4,8 < 3,0 2,9 4,0 4,0 4,4 3,9

1) Kravet kontrolleres på station 1939. 2) Kravet kontrolleres på station 1942 3) Kvalitetskravene er fastsat ud fra statistiske sammenhænge og erfaringstal. Kravet kontrolleres på station 1727 4) På grund af dårlig sammenhæng mellem klorofyl og total kvælstof, er kvalitetskravet fastsat ud fra et skøn over niveauet for et svagt påvirket dyreliv i fjordene. Niveauet er for 1990 – 91. Kravet kontrolleres på station 65 i Frederiksværk Bredning og en station 60 i Roskilde Bredning. 5) Niveauet er for 1990 – 91. Kravet kontrolleres på station 10003

332 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

4. MASSEOPBLOMSTRINGER PÅ MERE END 8μg KLOROFYL/L MÅ IKKE FOREKOM- ME I DE ÅBNE FARVANDE, MEN KORTVARIGE FORÅRSOPBLOMSTRINGER OVER DETTE NIVEAU I FJORDENE KAN ACCEPTERES. Naturlige forekommende opblomstringer af planktonalger ses hvert år, men i havområderne overstiger koncentrationerne sjældent 8 μg klorofyl/l på noget tidspunkt af året. Dette gælder dog ikke for Roskilde Fjord og Isefjord, hvor koncentrationen på grund af den mindre vandudskiftning ofte er større. Kravene til masseopblomstring skal være opfyldt i 4 ud af de 5 seneste år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

5. DER MÅ IKKE FOREKOMME ILTSVIND I KYSTOMRÅDERNE. På grund af for høj næringsstofbelastning af kystvandende registreres der hvert år større eller mindre områder, hvor der udvikles iltsvind, som har stor ødelæggen- de virkning på de biologiske systemer. Iltindholdet i vandet må derfor ikke falde til under 4 mg ilt/l på noget tidspunkt af året i de kystnære områder. Forekomsten af iltsvind vurderes på baggrund af de registreringer, der foretages i punktmålinger og af arealudbredelse af iltsvind i de enkelte år. Dette gælder dog ikke for de dybe huller i Kattinge Vig (st. 52) og i Lejre Vig (st. 55) i Roskilde Fjord, som er naturlige iltsvindsområder, hvor der hvert år registreres lave iltkoncentrationer i bundvan- det på grund af dårligt vandskifte i de dybe huller. Kravene til iltsvind skal være opfyldt i alle år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

6. STOR MANGFOLDIGHED AF DEN BUNDLEVENDE MAKROFAUNA. Bundfaunaen skal være varieret – dvs. med en for området naturlig fordeling af forskellige dyregrupper (krebsdyr, muslinger, børsteorme etc.). Der skal være et for området stort artsantal (mangfoldighed), og faunaen må ikke være domineret af forureningsbetingede arter. Kravene til makrofauna skal være opfyldt i alle år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

7. ÅLEGRÆS SKAL FOREKOMME I SAMMENHÆNGENDE BESTANDE MED STOR DYBDEUDBREDELSE. Dybdeudbredelsen af ålegræs er bla. afhængig af gode lysforhold i vandet og gode iltforhold i sedimentet. Store mængder ålegræs giver gode opvækstmuligheder for fiskeyngel. Hovedudbredelsen af ålegræs defineres som dybdegrænsen for 10% dækning registreret på definerede transekter. Kravet for hvert område fastsættes på baggrund af økologisk modellering eller erfaring fra tidligere undersøgelser.

Der findes kun meget få forekomster af ålegræs i Kattegat, som følge af den kraftige bølgeeksponering af kysten, og derfor er der intet kvalitetskrav om dybdeudbredelse af ålegræs i Kattegat.

Kravene til ålegræs skal være opfyldt i 4 ud af de 5 seneste år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

Fortsættes ....

Regionplan 2005 333 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

SKEMA 5 UDVIKLING OG KRAV TIL ÅLEGRÆS I DE KYSTNÆRE FARVANDE Fortsat ....

Niveau Krav Vandområde Enhed Område 1998 1999 2000 2001 2002 1989 – 91 2005 - 17

Kattegat meter Ingen krav ------Nivå Bugt 6,0 > 7,0 5,2 5,9 5,8 6,0 5,9 Centrale Øresund 1) meter Tårbæk 5,5 > 7,0 5,5 5,6 5,4 5,8 6,0 Køge Bugt 2) meter Alle transekter 4,1 > 6,0 4,0 3,9 4,3 4,8 4,9

Roskilde Fjord 3) Frederiksværk meter Ca. 3,0 > 4,0 3,2 3,1 3,4 3,5 3,0 Nordlig del Bredning

Roskilde Fjord 3) Roskilde meter Ca. 2,0 > 3,0 2,2 2,0 2,3 2,5 2,1 Sydlig del Bredning

Isefjord 4) meter Yderbredning 3,3 > 5,0 3,9 4,0 3,8 4,8 4,3

1) Kravet skal være opfyldt på fastlagte transekter i Nivå Bugt og ud for Tårbæk 2) Kravet skal være opfyldt på 6 fastlagte transekter i Køge Bugt ved Avedøre, Brøndby, Hundige, Mosede, Tryggevælde og Strøby Egede. 3) Kravet kontrolleres som middel for NOVANA transekterne i Frederiksværk Bredning og i Roskilde Bredning. 4) Kravet kontrolleres som middel for NOVANA transekterne i Yderbredningen

8. MAKROALGER SKAL HAVE STOR ARTSDIVERSITET Antallet af bentiske makroalger (fastsiddende alger) skal være stort set i forhold til områdets potentiale ligesom antallet af flerårige arter skal være stort i forhold til antallet af enårige makroalger.

9. EUTROFIERINGSBETINGEDE ALGER MÅ IKKE BEGRÆNSE FOREKOMSTEN AF AN- DRE MAKROALGER, SAMT HAVGRÆS OG ÅLEGRÆS. Der må ikke være store forekomster af følgende forureningsbetingede alger: Rød- tråd (ceramium), rørhinde (enteromorpha), krølhårstang (chaetomorpha), søsalat (ulva) og fedtmøg (pilayella/ectocarpus).

For Køge Bugt er der defineret et krav for den maksimalt acceptable biomasse af løse alger på 15 g tørstof per m². Kravet skal være opfyldt på alle dybder på 6 fastlagte transekter i Køge Bugt ved Avedøre, Brøndby, Hundige, Mosede, Tryggevæl- de og Strøby Egede. Kravene til eutrofieringsbetingede alger skal være opfyldt i 4 ud af de 5 seneste år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

10. FISKEFAUNAEN MÅ IKKE REDUCERES I FORHOLD TIL DET NUVÆRENDE NI- VEAU OG FISKEFAUNAENS SUNDHEDSTILSTAND MÅ IKKE FORRINGES. Ved fiskeundersøgelser skal der forekomme en artsrig og varieret fiskefauna. Det vil sige at der for det pågældende område skal forekomme de for området nor- male arter og årgange af både lokale bestand og vandrende fisk, som kun er i området på bestemte årstider.

Antallet af arter skal som minimum være på niveau med de undersøgelser der er gennemført 1994-2001 i Roskilde Fjord, Isefjord, Hornbæk Bugt, Nivå Bugt, Køben- havns Havn og Køge Bugt.

Fiskefaunaens sundhedstilstand må ikke forringes. Sundhedstilstanden defineres som fiskenes kondition (længde-vægt forhold), og indhold af tungmetaller og

334 Regionplan 2005 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

miljøfremmede stoffer. Indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal overholde gældende bekendtgørelser fra Fødevaredirektoratet om indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spisefisk.

Opfyldelse af målsætningen baseres på de eksisterende og eventuelt nye fiske- undersøgelser, der er gennemført i Roskilde Fjord, Isefjord, Kattegat, Øresund og Køge Bugt i 1997-2001. Undersøgelserne udføres som områdeundersøgelser med ruser og biologiske oversigtsgarn. Fiskenes sundhedstilstand vurderes ud fra indhold og effektmonitering af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i fisk bl.a. under NOVANA programmet

11. FOREKOMST AF MILJØFREMMEDE STOFFER SKAL OVERHOLDE GÆLDENDE VEJLEDNINGER. Koncentrationen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vand må ikke overstige de grænseværdier der er angivet i bekendtgørelse 921, samt retningstabel 5.2.2 i afsnit om spildevand. Koncentrationen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sediment og biota skal overholde OSPAR’s (Oslo Paris Konventionen) vejledende grænseværdier (www.ospar.com). Kravene til miljøfremmede stoffer skal være opfyldt i alle år, før vandområdets målsætning vurderes at være opfyldt for dette krav.

Fortsættes ....

Regionplan 2005 335 Kvalitetskrav til de kystnære farvande Retningslinjetabel 5.3.7

Fortsat ....

OVERSIGT DER VISER OM DE 11 I DE KYSTNÆRE FARVANDE ER OPFYLDT SAMTLIGE KRAV SKAL VÆRE OPFYLDT FØR DE ENKELTE KYSTVANDE OPFYLDET MÅLSÆTNINGEN Centrale Roskilde Fjord Roskilde Fjord Krav Vandområde Kattegat Køge Bugt Isefjord Øresund Nordlig del Sydlig del

1A Belastning - TN NEJ JA NEJ NEJ NEJ NEJ 1B Belastning - TP NEJ JA NEJ NEJ JA JA 2A Koncentration - TN NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ 2B Koncentration - TP NEJ NEJ NEJ JA JA NEJ 3A Sigtdybde NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ 3B Klorofyl NEJ JA NEJ NEJ NEJ NEJ 4 Masseopblomstring JA JA JA NEJ NEJ NEJ 5 Iltsvind NEJ NEJ NEJ JA JA NEJ 6 Bundfauna JA NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ 7 Ålegræs -- NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ 8 Makroalger JA NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ 9 Eutrofierings alger JA NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ 10 Fisk* ------11 Miljøfremmede stof -- NEJ NEJ NEJ NEJ --

*Krav nr. 10 Fisk: I alle disse områder er der kun gennemført en enkelt fiskeundersøgelse de sidste 5-10 år. Der er derfor umuligt at sige noget om udviklingen i de enkelte områder. Undersøgelserne viste dog at de fleste af de arter der tidligere er registreret stadig findes i områderne.

336 Regionplan 2005

Afgrænsning af eksisterende nærfelter med lempede miljøkrav Retningslinjetabel 5.3.8

AFGRÆNSNING AF NÆRFELTER, KLAPPLADSER OG ANDRE LEMPEDE MÅLSATTE OMRÅDER

Position Angivet i grader, minutter og decimalsekunder Lokalitet Nord Øst Afgrænsning Årsag/bemærkninger KØGE BUGT Klapplads v. Mosede Området indenfor hjørnepositionerne Positionerne angiver en afgrænsning, Sandsugehul 1 55° 32’ 31.81’’ 12° 21’ 10.91’’ hvor indenfor der kan klappes 55° 32’ 31.63’’ 12° 21’ 19.73’’ 55° 32’ 28.43’’ 12° 21’ 10.62’’ 55° 32’ 28.18’’ 12° 21’ 19.40’’

Sandsugehul 2 55° 32’ 22.45’’ 12° 21’ 6.66’’ 55° 32’ 21.59’’ 12° 21’ 17.86’’ 55° 32’ 17.84’’ 12° 21’ 22.93’’ 55° 32’ 16.76’’ 12° 21’ 17.50’’ 55° 32’ 18.78’’ 12° 21’ 14.54’’ 55° 32’ 19.36’’ 12° 21’ 6.98’’ Klapplads v. Avlandshage 55° 28’ 56.82’’ 12° 35’ 52.98’’ 200 m i diameter Dynamisk nærfelt for udløbene fra 55° 29’ 30.65’’ 12° 13’ 11.77’’ Nærfeltet afgrænses, der hvor det samlede spildevand Nærfeltet er fælles for udløbene fra de 4 virksomheder. Køge Egnens Renseanlæg, fra 4 de virksomheder er fortyndet 100 gange. Nærfeltet gælder for kobber som ikke udenfor nærfeltet Sun Chemical A/S, må overskride vandkvalitetskravet. Der må indenfor FeF Chemicals A/S nærfeltet ikke forekomme akut giftvirkning efter CP Kelco Aps initialfortyndingen og ikke kronisk giftvirkning udenfor nærfeltet. Udløb af kølevand fra Avedøreværket 55° 36’ 3.73’’ 12° 28’ 43.55’’ Radius på 250 m Udløb fra Avedøre spildevandscenter 55° 35’ 43.80’’ 12° 26’ 51.00’’ 200 m i diameter Udløb fra Avedøre spildevandscenter Dynamisk nærfelt ved Energi E2’s 55° 27’ 42.48’’ 12° 11’ 53.52’’ Nærfeltet afgrænses hvor spildevandet er fortyndet Nærfeltet gælder for vanadium, molybdæn, arsen, krom og askedepot udløb ved Køge Havn 410 gange. Det geografiske område er en halvcirkel 10 selen som ikke udenfor nærfeltet må overskride – 30 m fra udledningen. vandkvalitetskravene. Der må ikke indenfor nærfeltet forekomme akut giftvirkning efter initialfortyndingen og ikke kronisk giftvirkning udenfor nærfeltet.

Erhvervshavn ved Køge Havneområdet afgrænser af havnemolerne Erhvervshavn ØRESUND Udløb fra Renseanlæg Damhusåen 55° 41’ 24.00’’ 12° 39’ 25.20’’ 200 m i diameter Udløb fra Dragør Renseanlæg 55° 36’ 25.20’’ 12° 41’ 12.00’’ 100 m i diameter Udløb fra Tårnby Renseanlæg 55° 38’ 54.60’’ 12° 40’ 27.00’’ 100 m i diameter Udløb fra Renseanlæg Lynetten 55° 41’ 57.27’’ 12° 38’ 36.38’’ 200 m i diameter Udledning af spildevand Udløb fra Lundtofte Renseanlæg 55° 48’ 36.00’’ 12° 35’ 18.00’’ 100 m i diameter Udløb fra Vedbæk Renseanlæg 55° 51’ 6.00’’ 12° 34’ 36.00’’ 100 m i diameter Udløb fra H.C. Ørstedsværket Belvedere kanal og Frederiksholmsløbet Udledning af kølevand Udløb fra Amagerværket Margretheholmshavn og vandområdet mellem Udledning af kølevand Amagerværket og Lynettedepotet Udløb fra Svanemølleværket Svanemøllehavnen Udledning af kølevand Klapplads ved Vedbæk 55° 51’ 3.60’’ 12° 34’ 52.80’’ 200 m i diameter Klapplads A 55° 59’ 34.02’’ 12° 35’ 22.38’’ Området indenfor hjørnepositionerne Klapning af havnesediment 55° 59’ 33.48’’ 12° 35’ 26.28’’ 55° 59’ 32.52’’ 12° 35’ 26.82’’ 55° 59’ 30.90’’ 12° 35’ 25.74’’ 55° 59’ 31.20’’ 12° 35’ 23.58’’ 55° 59’ 31.92’’ 12° 35’ 22.44’’ 55° 59’ 32.88’’ 12° 35’ 22’02’’ Klapplads C 55° 56’ 8.34’’ 12° 34’ 29.40’’ Området indenfor hjørnepositionerne Klapning af havnesediment 55° 56’ 10.62’’ 12° 34’ 42.66’’ 55° 56’ 3.00’’ 12° 34’ 51.96’’ 55° 55’ 57.30’’ 12° 34’ 47.00’’ 55° 56’ 1.14’’ 12° 34’ 33.54’’ Ud for gibsdepot ved Kastrup 150 m syd og 100 m nord og øst for depotets dæmning Erhvervshavn ved Dragør Havneområdet afgrænser af havnemolerne Erhvervshavn Erhvervshavn ved Kastrup Havneområdet afgrænser af havnemolerne Erhvervshavn Erhvervshavn, Inderhavn og Yderhavn 55° 41’ 52.89’’ 12° 37’ 11.74’’ Havneområdet nord for Knippels Bro til en linje 200 m Ophvirvling af sediment fra skibstrafik ved København 55° 42’ 51.27’’ 12° 37’ 21.75’’ udenfor havneindløbet. Linjen går fra Lynettedepotet til det nord-østlige punkt på Nokken Erhvervshavn, Prøvestenen ved 55° 40’ 29.16’’ 12° 38’ 54.03’’ Prøvestenshavnen og den nordlige gren af Prøvestens- Ophvirvling af sediment fra skibstrafik København 55° 41’ 40.78’’ 12° 37’ 49.21’’ kanalen samt området afgrænset af en linje fra Prøve- stenens sydøstlige hjørne til Lynettedepotets sydøstlige hjørne

Erhvervshavn, Færgehavn Nord og en 55° 43’ 27.73’’ 12° 35’ 54.28’’ Færgehavn Nord og vandområdet i 220 meters bredde Ophvirvling af sediment fra skibstrafik del af Kalkbrænderihavnsløbet ved 55° 43’ 32.15’’ 12° 36’ 7.57’’ op til en nordlig linje afgrænset af positionerne København Erhvervshavn ved Helsingør Havnebassinet inden for havnemolerne Erhvervshavn

338 Regionplan 2005 Afgrænsning af eksisterende nærfelter med lempede miljøkrav Retningslinjetabel 5.3.8

Position Angivet i grader, minutter og decimalsekunder Lokalitet Nord Øst Afgrænsning Årsag/bemærkninger KATTEGAT Hundested klapplads 56o 3’ 33.90’’ 11o 54’ 4.50’’ Området indenfor hjørnepositionerne Klapning af havnesediment 56o 3’ 32.88’’ 11o 54’ 18.48’’ 56o 3’ 15.90’’ 11o 53’ 59.46’’ 56o 3’ 17.88’’ 11o 53’ 54.48’’ 56o 3’ 17.88’’ 11o 53’ 46.50’’ 56o 3’ 25.92’’ 11o 53’ 47.46’’ Gilleleje klapplads 56o 8’ 55.20’’ 12° 16’ 0.60’’ Området indenfor hjørnepositionerne Klapning af havnesediment 56o 8’ 57.60’’ 12° 16’ 2.40’’ 56o 8’ 57.00’’ 12° 16’ 12.00’’ 56o 8’ 54.60’’ 12° 16’ 17.40’’ 56o 8’ 51.00’’ 12° 16’ 17.40’’ 56o 8’ 49.20’’ 12° 16’ 6.00’’ Hornbæk klapplads 56o 7’ 9.66’’ 12° 26’ 47.22’’ Nærfeltet afgrænses af en cirkel omkring udløbet med Klapning af havnesediment en radius på 50 meter ROSKILDE FJORD Nærfelt for udløb fra Bjergmarkens 55° 39’ 35.30’’ 12° 3’ 46.99’’ Nærfeltet afgrænses af en cirkel omkring udløbet med Statisk nærfelt omkring udløbet fra Bjergmarkens Rense- Renseanlæg i Roskilde Fjord en radius på 300 meter anlæg. Nærfeltet gælder for koncentrationen af E.coli, som udenfor nærfeltet ikke må overstige 1000/100 ml. Kølholm klapplads, 55° 48’ 31.80’’ 12 o 3’ 40.80’’ Klapning af havnesediment Frederiksværk Havn Havnebassinet inden for havnemolerne Erhvervshavn (ved Stålvalseværket)

Regionplan 2005 339 Kvalitetskrav for klapmateriale Retningslinjetabel 5.3.9

GRÆNSEVÆRDIER FOR KLAPMATERIALE I DE ENKELTE KYSTNÆRE FARVANDE. Stof (mg/kg tørstof) Roskilde Fjord Kattegat Nordlige Centrale Køge Bugt Øresund Øresund Arsen 66 Kadmium 0,5 0,1 0,25 0,4 0,4 Kobolt 5 Krom 510305025 Kobber 10 10 25 50 25 Kviksølv 0,1 0,02 0,25 0,4 0,25 Mangan 160 Nikkel 4 8 15 30 15 Bly 20 20 40 100 50 Zink 100 35 75 175 100 Tin 5

TBT (μg/kg tørstof) 10 10 10 200 15

Olie (C6-C35) 50 50 50 50 50

Til vurdering af sedimentets forurening anvendes 2 x baggrundskoncentrationen af det pågældende stof som grænseværdi. For kadmium og kviksølv gælder dog 1 x baggrundsniveauet. For den eksisterende klapplads i skærpet målsat område (Roskilde Fjord, Kølholm) gælder en grænseværdi på 1 x baggrundskoncentrationen for alle stoffer. Øvrige grænseværdierne er fastsat af amterne/Københavns Kommune på baggrund af målinger i lokalområdet, hvorfor de varierer på regionalt plan

340 Regionplan 2005 Afgrænsning af vindmølleområder Retningslinjetabel 7.2.2

Under hvert område er der en kort redegørelse for, hvorledes møllerne påvirker beskyttelsesinteresser, jordbrugsinteresser samt nabobeboelse, og en angivelse af, hvorledes de vindenergimæssige interesser er tilgodeset. Vurderingen af den vind- energimæssige egnethed er baseret på Energi- og Miljødata´s kortlægning af Danmarks vindressource fra 1999. Detailkort af hvert udpeget vindmølleområde afgrænset i GIS i 1:25.000 fremgår af retningslinjekort 7.2.3.

OMRÅDE 1 Lynetten i Københavns Kommune Beskyttelsesinteresser: Området ligger inden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke kystlandskabet væsentligt. Der står i dag 7 vindmøller og en eventuel udskiftning vil forudsætte regionplantillæg med VVM-redegørelse. I den forbindelse vil det blive vurderet om genopstilling af vindmøller vil være i strid med beskyttelsesinteresser i området. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Over middel OMRÅDE 2 Renseanlægget Damhusåen i Københavns Kommune Beskyttelsesinteresser: Beskyttelsesinteresser: Området ligger inden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke kystlandskabet væsentligt.

Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 3 Den sydlige del af Avedøre Holme i Hvidovre Kommune Beskyttelsesinteresser: Området ligger inden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke kystlandskabet væsentligt. Der står i dag 12 vindmøller og en eventuel udskiftning vil forudsætte regionplantillæg med VVM-redegørelse. I den forbindelse vil det blive vurderet om genopstilling af vindmøller vil være i strid med beskyttelsesinteresser i området. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Over middel OMRÅDE 4 Den sydøstlige del af Avedøre Holme i Hvidovre Kommune Beskyttelsesinteresser: Området ligger inden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke kystlandskabet væsentligt. Der står i dag 4 vindmøller, og en eventuel udskiftning vil forudsætte regionplantillæg med VVM-redegørelse. I den forbindelse vil det blive vurderet om genopstilling af vindmøller vil være i strid med beskyttelsesinteresser i området. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Over middel OMRÅDE 5 Søholm i Fredensborg-Humlebæk kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 6 Kollerød i Allerød kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 7 Vest for Favrholm i Hillerød Kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 8 Ved Borup i Skævinge Kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 9 Ved Maglehøj i Skibby Kommune Beskyttelsesinteresser: Området ligger inden for kystnærhedszonen. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke kystlandskabet væsentligt. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel

Regionplan 2005 341 Afgrænsning af vindmølleområder Retningslinjetabel 7.2.2

OMRÅDE 10 Område ved Langemose i Skibby Kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 11 Område ved Kyndbyværket i Jægerspris Kommune Beskyttelsesinteresser: Området ligger inden for kystnærhedszonen. En VVM-vurdering har konkluderet at nedtagning af 24 eksisterende møller og opføresel af 2 demonstrationsmøller vil betyde færre gener i nærområdet. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Over middel OMRÅDE 12 Nord for Torup ved Halsnæs i Hundested Kommune Beskyttelsesinteresser: Den vestlige del er udpeget som lavbundsområde. Da opstilling af vindmøller delvis vil ligge i udkanten af lavbundsområdet, vurderes det ikke at forringe området væsentligt. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Over middel OMRÅDE 13 Syd for Bjæverskov i Skovbo Kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Særlig værdifuld landbrugsjord. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke de jordbrugsmæssige interesser væsentligt. Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 14 Nord for Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune Beskyttelsesinteresser: Området er udpeget som værdifuldt landskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. Området er blevet VVM-screenet og det blev vurderet at den visuelle påvirkning af landskabet ikke forventes at blive væsentlig. Jordbrugsmæssige interesser: Ingen Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Over middel OMRÅDE 15 Hårlev i Vallø Kommune Beskyttelsesinteresser: Ingen Jordbrugsmæssige interesser: Særlig værdifuld landbrugsjord. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke de jordbrugsmæssige interesser væsentligt. Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel OMRÅDE 16 Syd for Vigelstrup i Køge Kommune Beskyttelsesinteresser: Ligger i udkanten af kirkeomgivelse fra Skensved Kirke. Opstilling af vindmøller i området vurderes ikke visuelt at påvirke Skensved Kirke væsentligt.

Jordbrugsmæssige interesser: Særlig værdifuld landbrugsjord. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke de jordbrugsmæssige interesser væsentligt. Afstand til nabobeboelse: Kan overholdes Vindenergimæssig egnethed: Middel

342 Regionplan 2005

Oversigt over gældende regionplantillæg samt regionplantillæg under udarbejdelse, der videreføres som regionplantillæg til Regionplan 2005

Endeligt vedtagne tillæg (med vedtagelsestidspunkt):

Udvidelse af energiproduktionen (oktober 2000) Regionalt Søtransportcenter i Hundested Havn (oktober 2000) Multiarena i Høje Taastrup (april 2001) Ny Færgeterminal på DanLink-arealerne (august 2001) Biogen (december 2001) Metroens 3. etape – Østamagerbanen (januar 2002) Nyt renseanlæg i Hillerød (februar 2003) Dekommissionering af Risøs nukleare anlæg (marts 2003) Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav (august 2003) Akut udlæg af nye boligarealer (januar 2004) Skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin (februar 2004) Ny Amager Strandpark (april 2004) Vaccineproduktion i Kvistgård (august 2004) Ny vejforbindelse ”Otto Baches Allé” (oktober 2004) Omlægning af den tunge trafik på Ring 2 (december 2004) Helsinge – Gillelejevejen (marts 2005) Parkeringsanlæg under Vesterbrogade (marts 2005) Prøvevindmølle ved Kyndbyværket (april 2005) Omfartsvej ved Strøby Egede (juni 2005) Helikopterlandingsplads på Rigshospitalet (september 2005) Duemosevejs forlængelse (oktober 2005)

Tillæg under udarbejdelse (pr. 1. november 2005) med forventet tidspunkt for endelig behandling:

Anlæggelse af jorddepot i Køge Havn (vinter 2005) Udvidelse af svineproduktion på Esrumgård (vinter 2005) Nyt katalysatoranlæg hos Haldor Topsøe A/S (forår 2006) Anlæg til kunstig infiltration på Arrenæs (sommer 2006) International rutetrafik i Roskilde Lufthavn (sommer 2006) Udskibningsanlæg til røggasaffald, Køge Havn (sommer 2006) Omfartsvej ved Lille Skensved (vinter 2006)

346 Regionplan 2005

Regionplan 2005 Regionplan

Hovedstadens Udviklingsråd

Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby

Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk

Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006.

Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner.

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen

Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse