Regionplan 2005 Regionplan

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Regionplan 2005 Regionplan Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur. Regionplan 2005 bygger på en vision for Hovedstadsregionen om at skabe en Mads Lebech vækstmetropol, der er baseret på bæredygtig udvikling. For at udmønte ambitio- Borgmester og formand for Hovedstadens Udviklingsråd nen i andet end tomme ord, indeholder den nye regionplan: Verdens bedste rekreative landskaber – kort afstand til grønne områder og åbent landskab, herunder etablering af en ny grøn Ring fra Rungsted i nord til Greve i syd. Det betyder, at der med regionplanen sker en fordobling af de rekreative are- aler, samt at benyttelse af natur og landskab går hånd i hånd med beskyttelse. Et rigt og varieret boligudbud – nok arealer og byggemuligheder. Det betyder, at regionplanen skaber rammer for op til 130.000 nye boliger, når man medtager omdannelse af tidligere erhvervsområder. Det giver flere mennesker mulighed for at bo tættere på arbejdet og kan være med til at skære toppen af de voldsom- me prisstigninger på boligmarkedet. Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø – velbeliggende lokaliseringsmuligheder med god trafikbetjening. Beliggenhed er nemlig alfa og omega, når nye virksom- heder vælger domicil. En velfungerende og effektiv infrastruktur for alle transportformer – høj mobili- tet for borgerne, hvad enten de vælger individuel eller kollektiv trafik. Regionpla- nen giver rammer for mere metro, og motorveje. Regionplan 2005 har været igennem en meget omfattende proces, hvor borger- ne har haft mulighed for at blive hørt. Der er afholdt en række velbesøgte offent- lige møder. Udviklingsrådet har modtaget mere end 500 forslag og bemærknin- ger. Alle indsigelser er der blevet lyttet til, og de er blevet vurderet. Det har bety- det en række konkrete ændringer i den endelige regionplan. Dermed er skabt et godt grundlag for, at staten overtager ansvaret for planlæg- ningen fra 1. januar 2006 og fra 1. januar 2007 i fællesskab med kommunerne. Mads Lebech Borgmester (C) og formand for Hovedstadens Udviklingsråd Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 3 4 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Regionplanens opbygning - Læsevejledning Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er opdelt i to dele, en Visionsdel og en Plandel. Visionsdelen (Visioner og hovedstruktur) præsenterer de helt overordnede politi- ske budskaber og den regionale hovedstruktur, som udgør grundlaget for ud- formningen af regionplanens plandel. Plandelen (Retningslinjer og redegørelse) er den mere administrative del af regionplanen, der kan opfattes som en slags manual til, hvorledes visionerne virkeliggøres. Visionsdelen er opdelt i syv afsnit, der beskriver visionerne for en række af de plan- områder, der har betydning for Hovedstadsregionens udvikling og den regionale planlægning. Hvert af de første fem afsnit indledes med HURs vision for det på- gældende område, der derefter uddybes og konkretiseres i det efterfølgende. Der indledes i det første afsnit med HURs overordnede vision for storbyregionen. Derefter bringes HURs visioner, hvad angår det grønne, boligudviklingen, erhvervs- udviklingen og udviklingen i den trafikale infrastruktur. Visionsdelen afsluttes i de to sidste afsnit med en beskrivelse af den regionale hovedstruktur og princip- perne for planlægningen samt med en udpegning af regionale fokusområder, hvis udvikling har særlig betydning for at fremme den regionale hovedstruktur. Plandelen udgør den del af regionplanen, der er omfattet af Planlovens bestem- melser om regionplanlægning. Plandelen består af en række kapitler (1-8), der in- deholder retningslinjer og redegørelser for de enkelte delemner i regionplanen, samt et bilag (kapitel 9) med supplerende retningslinjer og redegørelser. Retningslinjerne fastlægger de regionale rammer for den fremtidige kommune- og lokalplanlægning og den øvrige fysiske planlægning i Hovedstadsregionen. Retningslinjerne fortrænger således ikke allerede gældende lokalplaner, frednin- ger o.l. der har retsvirkning for den enkelte ejendom. Retningslinjerne er i hvert afsnit o.l., ledsaget af redegørelser, der dels beskriver baggrunden for retningslin- jernes udformning, dels kan bidrage til fortolkningen af retningslinjerne. De sup- plerende retningslinjer og redegørelser i bilaget, der typisk har en mere detalje- ret og uddybende karakter, knytter sig til de enkelte kapitler i plandelen og er op- delt i retningslinjekort og retningslinjetabeller. De to første cifre i deres numme- rering henviser til det relevante kapitel og afsnit, det sidste ciffer er fortløbende inden for det pågældende afsnit. Endvidere er som supplerende retningslinjer og redegørelser givet en oversigt over de regionplantillæg, der fortsat er gældende som tillæg til Regionplan 2005. De nye arealudlæg til byformål, som Regionplan 2005 medtager, fremgår detal- jeret af retningslinjetabel 1.1.3 og retningslinjekort 1.1.4 i Plandelens bilag. Areal- udlæggene er vist på detailkort i 1:25.000. Regionplanen er udarbejdet på grundlag af den gældende lovgivning inden kommunalreformen. Opgavefordelingen og myndighedsforholdende ændres ef- ter kommunalreformen. Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 5 Indholdsfortegnelse Visioner og hovedstruktur En stærk og bæredygtig storbyregion ..............................................................................................................................10 Et af verdens bedste rekreative landskaber ................................................................................................................... 14 Et rigt varieret boligudbud .................................................................................................................................................... 19 Et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø ........................................................................................................................25 En velfungerende og effektiv infrastruktur ....................................................................................................................31 Hovedstruktur ............................................................................................................................................................................36 Regionale fokusområder ....................................................................................................................................................... 40 Retningslinjer og redegørelse 1. Landområdets anvendelse 1.1 Byområdet .................................................................................................................................................................... 48 1.2 Landområdet ...............................................................................................................................................................58 2. Lokalisering i byområdet 2.1 Boliger ............................................................................................................................................................................66 2.2 Erhverv ...........................................................................................................................................................................70 2.3 Detailhandel ............................................................................................................................................................... 86 3. Sommerhusområder og kolonihaver 3.1 Sommerhusområder ................................................................................................................................................92
Recommended publications
  • Affaldsindsamling 2020 Naturdag På Krogerup
    DYRESPOR I SKOVEN - FAMILIETUR AFFALDSINDSAMLING 2020 NATTERGALETUR TIL Søndag den 1. marts kl. 10.00 - 12.00 Søndag den 26. april kl. 11.00 - 13.00. LANGSTRUP MOSE Fredag den 29. maj kl. 19.00 - 21.30 Tag børnene med på en tur i Grønholt Vang, hvor vi Igen i år deltager vi i den landsomfattende affaldsind- vil se efter spor fra pattedyr, fugle og insekter. Star- samling. Det er en hyggelig aktivitet, som alle kan På denne aftentur skal vi lytte til nattergalen og alle de ten af marts er en god tid at se efter spor, fordi græs- være med i. Tag derfor børn og børnebørn med. Kon- andre fugle, der netop nu synger af fuld hals. Uffe Fe- set stadig er lavt og træer og buske er uden blade. takt Dennis Jæger, 4044 4719, ster er turleder. Først viser vi nogle eksempler på, hvad man kan [email protected], hvis du vil arrangere finde. Derefter går vi sammen gennem skoven og din egen affaldsindsamling. Indsamlingen foregår i Mødested: Vejenbrødvej ved nedkørslen til Langstrup leder efter spor og ser efter fugle. Dele af ruten kan samarbejde med bl.a. Kokkedal på Vej, Nivå Nu, For- Mose, lige vest for motorvejen. eningen Lergravene Nivå, De vilde Svaner og Kultur- Ingen tilmelding. Gratis. være smal, ujævn og mudret, så der kræves godt fodtøj. Vi går i ca. 2 timer med en indlagt pause med stationen. NATURDAG I LERGRAVENE forfriskninger til børnene. Turen guides af Martin Mødested kl. 11.00 - 13.00: Nivå Havn, Humlebæk Lørdag den 6. juni kl. 14.00 - 16.00 Stausholm Knudsen fra DN Fredensborg (tlf.
    [Show full text]
  • Beauvaisgrunden II Lokalplan Nr
    BEAUVAISGRUNDEN II Lokalplan nr. 522 Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget lokalplan nr. 522 Beauvaisgrunden II med tilhørende kommuneplantillæg nr. 46. Lokalplanen er bekendtgjort den 29. juni 2015. Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplan­ Lokalplan nr. 522 Beauvaisgrunden II ............ 18 tillægget .........................................................3 § 1. Formål ...................................................................... 18 Lokalplanens og kommuneplantillæggets baggrund og § 2. Område .................................................................... 18 formål ..............................................................................3 § 3. Anvendelse ............................................................... 18 Lokalplanområdet og kvarteret .......................................4 § 4. Vej- og stiforhold, samt byggelinjer ......................... 19 Idéoplæg til udvikling af området ...................................6 § 5. Bebyggelsens omfang og placering ..........................20 Lokalplanens og kommuneplan tillæggets indhold .........8 § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden ............................... 21 Miljøforhold ....................................................................9 § 7. Byrum og ubebyggede arealer ................................. 23 Kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonerne .. 10 § 8. Parkering ................................................................. 27 Skyggediagrammer ........................................................11 § 9.
    [Show full text]
  • People to Walk More
    MORE PEOPLE TO WALK MORE The Pedestrian strategy of Copenhagen 2 More People to Walk More... ... it’s healthy ... you protect the environment ... you contribute to a living city ... you get new ideas ... you discover more ... you meet other people ... it’s free 3 PREFACE We are all pedestrians – every day. Sometimes we’re just out for a walk, other times we have a specific goal in mind. Even when we take our bike or car, go by bus, train or metro the trip usually starts and ends on foot. Most of us can walk in the city with no problems, whereas some of us need a bit of help on our walk. If you use a walking stick, a walker, a wheelchair or something similar, then you’re particularly dependent on the pavements, roads and so on being easy to access. This, however, does not change the fact that we are all pedestrians. In Copenhagen, we are very keen to focus on pedestrians so we can achieve an even better city life for everybody even more healthy citizens and a better environment. It is essential for us to create an even more interesting, exciting and safe city. For this reason, I would like to introduce here one of the goals in the City of Copenha- gen’s proposal for city life entitled “Metropolis for People”: ”More People to Walk More”. The pedestrian strategy “ More People to Walk More” contains a number of proposals as to how Copenhagen can become an even better city for pedestrians, showing how to achieve the goal of 20 % more pedestrians by 2015.
    [Show full text]
  • Annual Report 2019
    Hovedstadens I Letbane Hovedstadens S Letbane I/S Annual Report Annual Report Hovedstadens Letbane I/S Metrovej DK- Copenhagen S CVR number: T + E [email protected] Read more about the Greater Copenhagen Light Rail at dinletbane.dk Cover visualisation: Gottlieb Paludan Architects Layout, e-Types Printing, GraphicUnit ApS ISBN number: ---- EMÆR AN KE V T S Tryksag 5041 0473 Annual Report 2019 Contents Foreword 05 2019 In Brief 06 Directors’ Report 08 Results and Expectations 08 Status of the Greater Copenhagen Light Rail 16 Design 22 Communication 23 Safety on the Right Track 25 Corporate Management 26 Compliance and CSR Report 27 Annual Accounts 35 Accounting Policies 36 Accounts 39 Management Endorsement 59 Independent Auditors’ Report 60 Appendix to the Directors’ Report 65 Long-Term Budget 66 3 The Light Rail will run under the viaduct at Buddingevej before continuing up to Lyngby Station. Visualisation: Gottlieb Paludan Architects Annual Report 2019 Foreword The Greater Copenhagen Light Rail will be 2019 was the year in which the Light Rail In May, the design of the coming Light Rail part of the public transport network that construction activities got underway and trains was decided on. The trains will be will enable residents, commuters and busi- the project became visible in several places green and will thereby have their own iden- nesspeople to get around in an easy, fast and along Ring 3. The major preparatory works tity in relation to the other modes of trans- more environmentally friendly way. When it at Lyngby Station, Buddinge Station and the port in the Greater Copenhagen area, while goes into operation, the Light Rail will run Control and Maintenance Centre in Glostrup also making it easy to spot the Light Rail in on electricity, which is one of the most en- picked up speed and utility line owners began the cityscape.
    [Show full text]
  • Supercykelstier Svanemølleruten Grønne Cykelruter
    København Supercykelstier som Cykelby En cykelby er en by med bedre plads, mindre larm, Supercykelstierne er et samarbejde mellem 23 kommu- www.kk.dk/cyklernesby renere luft, sundere borgere og bedre økonomi. Det er ner og Region Hovedstaden om at skabe en ny kategori en by, hvor der er bedre at være, og hvor den enkelte af infrastruktur og et net af cykelpendlerruter i høj kva- Kommune Københavns Heien, Troels har bedre livskvalitet. Cyklerne er derfor ikke et mål i litet på tværs af kommunegrænser. Supercykelstinettet Hovedstaden Region Supercykelstier, sig selv, men et effektivt middel til at skabe en bedre skal gøre det let, fleksibelt og trygt at komme fra A til B Foto: by at leve i med plads til mangfoldighed og udvikling. i hele regionen. En bedre cykelinfrastruktur skal få flere Design TMF til at vælge cyklen til arbejde – også på strækninger Layout: I Københavns Cykelstrategi 2011-2025 er der vedtaget over fem kilometer. et politisk mål om at blive verdens bedste cykelby. Miljøforvaltningen og Teknik- Fire temaer er udvalgt som særligt vigtige i denne Supercykelstierne forbinder arbejdspladser, studier og KOMMUNE KØBENHAVNS forbindelse: boligområder i hele regionen. Ruterne udvides løbende 2018 Maj og forløber oftest langs kollektive transportmuligheder, • Rejsetid hvilket gør det lettere at kombinere cykelpendling med • Komfort andre transportformer. Supercykelstierne forbinder land • Tryghed og by og er derfor også oplagte på de længere, rekreati- • Byliv ve cykelture. Cykelindsatsen er også en central del af Køben- I dag er otte supercykelstier etableret, syv er på vej og havns Kommunes ambition om at blive den første visionen er at supercykelstinettet i hovedstadsregionen CO2-neutrale storby i verden i 2025.
    [Show full text]
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur
    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
    [Show full text]
  • Børn På Spring - Institutioner I Fredensborg Kommune Dygtige Pædagoger – for Dit Barns Skyld
    Børn på spring - institutioner i Fredensborg Kommune Dygtige pædagoger – for dit barns skyld it barn tilbringer mange timer hver dag i vuggestue, kan bruges intelligent som pædagogisk værktøj, der D børnehave, dagpleje, fritidshjem eller fritidsklub. styrker børnenes forskellige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du som forælder kan have tillid til, at kommunens personale giver dit barn en hverdag For at øge den pædagogfaglige kvalitet, skabe nærvær- med tryghed, leg, glæde, udfordringer og læring. ende ledelse og samtidig sikre økonomisk bæredygtige og fleksible tilbud, blev alle kommunens 36 daginstitutioner Det er en tillid, som vi mener Fredensborg Kommune i 2011 etableret som seks områdeledelser. Områdeledelse lever fuldt op til. Vi har professionelle pædagoger og indebærer en ændret ledelsesstruktur for de 36 institutioner, ledere, som hele tiden har fokus på at dygtiggøre sig. men samme nærvær for børn og forældre i de enkelte I kommunen har vi en vision om at give børn trivsel huse. I 2012 blev også dagplejen samordnet med område- og livsglæde i sunde, trygge og udviklende rammer. ledelse. Den nye struktur giver en lang række fordele og Børnenes udvikling skal understøttes fra de er helt små, muligheder for nye pædagogiske lærings- og udviklings- og der skal skabes helhed og sammenhæng i det pæda- miljøer til gavn for børnene. Lokalerne kan udnyttes bedre gogiske arbejde, så børnene kan springe videre ud i livet og komme flere børn til gavn. Det gælder også de nye med nysgerrighed, glæde og virketrang i rygsækken. store fælleskøkkener, hvor der laves frisk sund mad til alle børn med brug af så mange økologiske varer som muligt.
    [Show full text]
  • Blad Efteraar.Indd
    Turcyklisten 3 2015 www.turcyklisterne.dk Turcyklisten 2015/ 3 1 Bladet Turcyklisten - er medlemsblad for foreningen Redaktør Turcyklisterne, der har til formål at Lone Belhage udbrede og formidle viden om og glæde [email protected] ved turcykkling på ethvert plan. Udkommer 4 gang årligt. Koordinator Finn A. Kristensen Klubben er åben for alle som deler tlf: 22 16 27 30 glæden ved at cykle. Så har vi vakt din interesse er du velkommen til at kikke Bestyrelse forbi på en klubaften eller at møde op til en af de annoncerede ture for at se hvad vi egentlig er for nogle. Se i øvrigt også: Formand Knud Hofgart WWW.TURCYKLISTERNE.DK tlf. 28 40 65 42 [email protected] Klublokale Sankt Annæ Gymnasium Kasserer Sjælør Boulevard 135 Flemming Nielsen Valby tlf. 43 64 49 03 Lokale B210 2sal Flemming.K.R.Nielsen@ mail.dk Kontigent 2015 Almindeligt kontigent: 275.- Husstands kontigent: 450.- Øvrige bestyrelsesmedlemmer Passivt kontigent: 100.- Aksel Koplev Indbetaling kan ske på giro: 5 713 846, tlf. 22 80 25 22 vælg korttype 01. [email protected] Eller via netbank, brug reg.nr: 1551 konto 5 713 846. Hjælp med at holde Lone Belhage medlemslisten aktuel. tlf. 24 80 46 87 Send ændringerne i adresse, tlf.nr, eller Erik Carlsen e-mail til kasseren. 41 23 35 07 Birgit Rudolf 1. suppleant 26 27 44 19 Bert Due Jensen 2. suppleant 26 67 63 35 2 Turcyklisten 2015 / 3 Turcyklisten 2015/ 3 Strøtanker om en træerne og høre fuglesangen, mens nogle af os pustede ud. Undervejs i tur for cyklister Santa Maria indtog vi kaffe eller øl.
    [Show full text]
  • Infrastrukturforbedringer På S-Banen - Tog Til Tiden
    Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden Anders H. Kaas, [email protected] Atkins Danmark A/S Niels Wellendorf, [email protected] DSB S-tog 1. Indledning DSB S-tog har i de sidste mange år arbejdet hen imod, at indføre en ny køreplan med fuld ud- nyttelse af de nye S-tog, der nu er leveret til erstatning for de gamle tog fra 70’erne. For at kunne udnytte togenes højere hastighed og bedre acceleration og deceleration er store dele af infrastrukturen nu tilpasset og forbedret, bl.a. med højere hastighed på mange stræk- ninger. Hertil har Banedanmark anvendt omkring 1 mia. kr. over de sidste mange år. Hertil kommer en række yderligere projekter Banedanmark nu har igangsat for at sikre en for- nuftig regularitet for den nye køreplan, herunder en optimering af togfølgen i ”Røret”. Med den nye køreplan, der træder i kraft i august 2007 – når Banedanmark er helt klar med infrastrukturen, herunder den nye DIC-S – står DSB S-tog godt rustet til de kommende års drift. Figur 1: Linjekort, ny S-togskøreplan august 2007 Trafikdage på Aalborg Universitet 2006 1 Der er dog også behov for i de kommende år at udvide og udvikle driftstilbudet, herunder ger- ne med en ekstra linje. 2. Dagens driftssituation Det er ikke alene nye S-tog og dertil opgraderet infrastruktur, der gør det. Togene skal gerne køre til tiden hver dag, hvilket kræver at alle dele af infrastrukturen er gearet til at kunne klare de forsinkelser der af forskellige årsager altid vil opstå. Altså at infrastrukturen er indrettet på at kunne få togene frem til tiden, eller om nødvendigt at kunne sikre en hurtig genopretning af trafikken.
    [Show full text]
  • Analyse Af Mulighederne for Automatisk S-Banedrift
    Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning ....................................................................................... 5 2. Indledning ............................................................................................... 8 2.1. Baggrund og formål ......................................................................... 8 2.2. Udvikling og tendenser .................................................................. 10 2.3. Metode og analysens opbygning ..................................................... 11 2.4. Forudsætninger for OTM-trafikmodelberegningerne .................... 11 2.5. Øvrige forudsætninger ................................................................... 12 3. Beskrivelse af scenarier ......................................................................... 15 3.1. Basis 2025 ...................................................................................... 16 3.2. Klassisk med Signalprogram (scenarie 0) ...................................... 17 3.3. Klassisk med udvidet kørselsomfang (scenarie 1) ......................... 18 3.4. Klassisk med parvis sammenbinding på fingrene (scenarie 2) ..... 19 3.5. Metro-style (scenarie 3) ................................................................. 21 3.6. Metro-style med shuttle tog på Frederikssunds-fingeren (scenarie 4) .................................................................................... 23 3.7. Metro-style med shuttle tog på Høje Taastrup-fingeren (scenarie 5) ...................................................................................
    [Show full text]
  • Havnene I Fredensborg Kommune
    Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2017 Havnene i Fredensborg Kommune AF JØRGEN G. BERTHELSEN, BENT SKOV LARSEN, NIELS-JØRGEN PEDERSEN, FLEMMING JAPPSEN OG POUL CHRISTENSEN Gennem flere tusinde år har mennesket ud- nyttet havet til livets opretholdelse og som ad- gangsvej til omverdenen. Omdrejningspunk- tet for denne artikelsamling er de mange havne i Fredensborg Kommune, der gennem tiden er anlagt ved kyststrækningerne ved Øresund og Esrum Sø. Her har indbyggerne gennem flere generationer brugt havet til fi- skeri og transport, og fra midten af 1700-tallet har kronen initieret anlæggelsen af krigshav- ne ved Nivå og Humlebæk. I fem artikler føl- ger vi havnenes udvikling fra deres anlæggel- se til i dag, hvor de primært bliver brugt til lystsejlads. Artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem en række kulturhistoriske institutioner i Fre- densborg: Fredensborg Arkiverne, Nivaagaard Teglværks Ringovn, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Museum Nord- sjælland. Samarbejdet blev igangsat i 2016 på Museum Nordsjællands initiativ som et led i Fredensborg Kommunes kulturstrategi og ud fra et ønske om at forene de lokalhistoriske kræfter omkring formidling. Kort over Fredensborg Kommunes havne ved Øresund. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmark 1:200.000, vektor. 163 Galejhavnen og efterfølgere fik udbetalt helt op til ca. 1925! Kroejer Nivaagaard Teglværks Havn og birkeskriver Lauritz Schives kro måtte flytte, da Havnegaarden skulle indrettes her. Schive fik en ri- AF JØRGEN G. BERTHELSEN melig kompensation fra kongen og anlagde en ny gård og kro på den anden side af vejen. Galejhavnen Havnen skulle have plads til 20 galejer, og der planlagdes et stjerneformet forsvarsværk, som De fredelige og afsides liggende strandenge i Ni- skulle beskytte havnen mod landsiden.
    [Show full text]
  • Spildevand 2020
    Spildevand 2020 6 0 Spildevand 2020 Side 1 │ 41 Dato 16-04-2021 Forfatter JBM og RNI Sag virksomhedsrapport spildevand Sagsnr. S20-0595 Dokument D20-038683dholdsfortegnels 1 Indledning .............................................................................................................................. 3 2 Spildevandsmængder .......................................................................................................... 3 2.1 Debiteret spildevandsmængde ............................................................................................... 4 2.2 Behandlede spildevandsmængder ......................................................................................... 5 3 Afløbssystemet ..................................................................................................................... 7 3.1 Ledningslængder .................................................................................................................... 7 3.2 Bassiner .................................................................................................................................. 11 4 Driftsforstyrrelser og afløbsstop ......................................................................................... 12 4.1 Driftsforstyrrelser..................................................................................................................... 12 4.2 Afløbsstop ............................................................................................................................... 13 5 Skybruds- og stormflodshændelser
    [Show full text]