Fem Byidentiteter Analyserapport Juni 2015

Udskifte billedet:

Slet det nuværende billede, Klik på billede ikonet midt på siden. Vælg et billede, læg derefter billedet bagerst, ved at markere billedet, h¿jreklik og vælg ”Send Bagerst”. HUMLEBÆK FREDENSBORG

NIVÅ LANDOMRÅDERNE

KOKKEDAL Fredensborg Kommune – fem byidentiteter Analyserapport juni 2015

Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune – bilag til byrådets 2020-strategi ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ INDHOLD

Indhold

Side

INDLEDNING 3 ¥ Analyserapportens formål 4 ¥ Proces og metode 4

INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE 5 ¥ Fysisk analyse af Fredensborg Kommune 7 ¥ Demografisk sammenligning af Fredensborg Kommune med Danmark 11

RESUMÉ AF DE FEM BYSAMFUNDS IDENTITETER 12

FEM BYSAMFUND – identitet, udfordringer, anbefalinger 18 ¥ Demografisk sammenligning af de fem bysamfund 19 ¥ Fredensborg by 22 ¥ Humlebæk 34 ¥ Nivå 46 ¥ Kokkedal 58 ¥ Landområderne 70

BILAG 82 En demografisk analyse af de fem bysamfund

2 INDLEDNING

Formål, proces og metode FEM BYSAMFUND // INDLEDNING

Indledning

ANALYSERAPPORTENS FORMÅL PROCES OG METODE

Som baggrund for kommunens strategi for Fremtidens Dansk Bygningsarv har gennemført en fysisk kortlægning Fredensborg Kommune 2020, og som et samt en analyse og fortolkning af en række demografiske beslutningsgrundlag for næste års budgetforhandlinger, data* på de fem bysamfund, med fokus på styrker og har Fredensborg Kommune haft et ønske om at få kortlagt svagheder samt forskelle de fem bysamfund imellem. identitet, udfordringer og potentialer for byerne Fredensborg, Humlebæk, Nivå, Kokkedal samt Fredensborg Kommune har selv udført en omfattende landområderne. borgerinddragelsesproces, hvor borgere, foreninger og erhvervsliv i de fem bysamfund har givet deres bud på, Målet har været at skabe et grundlag for en langsigtet, hvordan netop deres by eller område skal udvikle sig. Der er bæredygtig udvikling af byer og landområder på basis af en gennemført interviews og fokusgruppeworkshops, og forståelse af, hvilke særlige kvaliteter og muligheder, hvert som led i borgerinddragelsesprocesserne er der afholdt sted rummer. lokale bymøder, hvor borgerne har haft lejlighed til at Analyserapporten er udarbejdet af Dansk Bygningsarv, som diskutere deres bys udvikling med både hinanden, heri giver en række anbefalinger til, hvordan man i hvert eksperter og politikere. Dansk Bygningsarv deltog på bysamfund kan bruge eksisterende potentialer til at styrke bymøderne som en del af projektets vidensindsamling. og udvikle byens identitet og rolle. Den endelige leverance er en analyserapport, der er bilag til Anbefalingerne er af forskellig karakter; nogle kan strategien Fremtidens Fredensborg Kommune 2020. umiddelbart let implementeres, andre har længere tidshorisonter – og ikke alle anbefalinger er opgaver, som nødvendigvis skal løses af kommunen fra ende til anden. Nogle steder er der behov for, at borgere, foreninger m.fl. griber bolden og selv tager et aktivt medansvar for at skabe den by, de ønsker sig. 4 *Den demografiske data er leveret af COWI INTRODUKTION TIL FREDENSBORG

KOMMUNE INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // OM FREDENSBORG KOMMUNE

Om Fredensborg Kommune

De fem bysamfund i Fredensborg Kommune tegner Byerne i Fredensborg Kommune er lige som resten af overordnet billedet af en kommune med mange kvaliteter landet ramt af forbrugernes nye indkøbsvaner og et og potentialer. Fredensborg by, Humlebæk, Nivå, Kokkedal stagneret fysisk handelsliv til følge. Det er dog ikke og landområderne ligger alle naturskønt med stor variation decideret butiksdød, der præger oplevelsen af byerne, som i de rekreative omgivelser. generelt opleves som levende og forholdsvis intakte.

Infrastrukturelt ligger byerne godt, og der er adgang til regionale netværk og togforbindelser i alle byer, på nær i landområderne. Der er max. 40 km til hovedstaden, hvilket afspejler sig i en forholdsvis høj pendlingsprocent.

Borgerne i Fredensborg Kommune er generelt mere veluddannede sammenlignet med landsgennemsnittet, og de har også flere penge til rådighed. Faktisk har en indbygger i kommunen i gennemsnit 41.000 kr. mere om året i disponibel indkomst pr. indbygger end en gennemsnitsdansker. Måske fordi det i Fredensborg Kommune går lidt bedre med beskæftigelsen: Der er kun 3,6% fuldtidsledige i kommunen, mod 4,3% på landsplan, og flere bor i en børnefamilie, nemlig 54% af borgerne i kommunen, mod 48% på landsplan.

INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE

Fysisk analyse af Fredensborg Kommune

BYSAMFUND I EN REGIONAL KONTEKST

Fredensborg Kommune er geografisk placeret i den nordlige del af det storkøbenhavnske område, og med mellem 30 og 40 km til hovedstaden, er alle 5 bysamfund beliggende, så det er relativt nemt at komme til og fra København. Kokkedal, Nivå og Humlebæk indskriver sig som en del af det Nordsjællandske bybånd, der løber mellem København og Helsingør, og som gennem tiden er vokset sammen til en næsten ubrudt og sammenhængende perlerække af byer langs kysten mod Øresund. Bysamfundene orienterer sig dels mod København, og dels mod de større nærliggende bysamfund, Helsingør i nord og Hørsholm i syd. Fredensborg by er, modsat de andre byer, placeret inde i landet, og orienterer sig mod Helsingør og Hillerød. Landområderne orienterer sig, alt efter placering i kommunen, mod forskellige større byer dels i og dels udenfor kommunen.

Diagrammet viser Fredensborg Kommunes bysamfund og deres placering i den storkøbenhavnske kontekst. 7 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE

Fysisk analyse af Fredensborg Kommune

BYMØNSTER OG INFRASTRUKTUR

Bymønstret og de forskellige byers placering i kommunen, gør at de enkelte byer kobler sig forskelligt op på det overordnede regionale infrastrukturelle netværk. Kokkedal, Nivå og Humlebæk ligger alle langs både Helsingørmotorvejen og Kystbanen, hvilket kobler de tre bysamfund infrastrukturelt godt op med København og de resterende byer langs kysten.

Fredensborg by er mere sekundært opkoblet via Kongevejen og lokalbanen Lille Nord, hvilket giver lidt længere transporttid, særligt med den kollektive trafik.

Landområderne er naturligt i højere grad afkoblet fra den kollektive trafik og de større motor- og landeveje, og man er her meget afhængig af at have egen bil.

Diagrammet viser Fredensborg Kommunes bysamfund og hvordan de placerer sig i den kommunale kontekst, bl.a. i forhold til infrastruktur. 8 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE

Fysisk analyse af Fredensborg Kommune

BYMØNSTER OG NATUR

De fem bysamfund ligger placeret, så de opleves meget forskelligt i forhold til de omkringliggende landskaber, kysten og andre rekreative værdier. Kokkedal, Nivå og Humlebæk er alle kystbyer, der dog opleves som tre meget forskellige kystbyer, idet der er stor forskel på, hvordan byerne og kysten integreres i de enkelte byer.

Mellem Kokkedal, Nivå og Humlebæk, kiler det bagvedliggende landskab sig ind mellem de tre byer. Landskabskilerne er de første steder landskabet bryder helt igennem det Nordsjællandske bybånd, og i de tre byer opleves de omkringliggende landskaber mere eller mindre fremtrædende og tilgængelige alt efter hvilken by man befinder sig i. Fredensborg by er som den eneste af de større byer omgivet af natur og landskaber på alle sider, hvilket giver byen en særlig karakter sammenlignet med de andre, hvor de rekreative oplevelser næsten overalt synes inden for tilgængelig rækkevidde. Esrum sø, de bynære skove og slotsparklen er bl.a. med til at forstærke det rekreative i byoplevelsen, og selv om man befinder sig midt i byen synes de rekreative oplevelser inden for nær rækkevidde. I landdistrikterne bor man natuligt med naturen på alle sider, Diagrammet viser Fredensborg Kommunes bysamfund og hvordan de forholder og næsten alle boliger er placeret med naturen i baghaven. sig til de omkringliggende landskaber, kyster og søer. 9 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE

Fysisk analyse af Fredensborg Kommune

STOR FORSKEL PÅ REKREATIVE OG BYMÆSSIGE OPLEVELSER I DE FEM BYSAMFUND

Adgangen til by (urbanitet/bymæssige oplevelser) og landskab er mindst tilstedeværende og synligt. Humlebæk landskab (rekreation/rekreative oplevelser) påvirker på er opdelt i en østlig og vestlig del, hvor den østlige har forskellig vis oplevelsen af de fem bysamfund. Modellen mange rekreative værdier, er de mindre til stede i den viser forholdet mellem by og landskab, og i hvilket omfang vestlige del. Nivå integrerer det omkringliggende landskab det opleves i de fem bysamfund. og kysten, og den opleves som helhed mere rekreativ end Kokkedal og Humlebæk. Fredensborg by er i kraft af sin placering med landskab på alle sider, og den eneste by med et egentligt bycenter, den Landområderne er naturligt de steder i kommunen, hvor af de fire egentlige byer, der opleves som både mest urban man oplever naturen og de rekreative værdier, som mest og hvor det rekreative opleves mest tilstedeværende og er nærværende, hvilket også betyder et naturligt fravær af nemmest tilgængeligt. urbanitet.

Humlebæk har også et egentligt bycentrum, men det opleves mindre koncentreret og urbant end Fredensborg bys gågade.

Nivå og Kokkedal er begge i forskellig grad nye byer, som ikke er vokset op omkring en naturlig bymidte – og dette gør at ingen af dem opleves urbane i særlig høj grad. Nivå har et bycenter, der har fungeret som et naturligt moderne samlingspunkt i byen, men som ikke opleves som værende særligt urbant. Kokkedal har intet oplevet bycentrum, og det gør at byen opleves som den mindst bymæssige af de fire større bysamfund i kommunen. Dette skyldes bl.a. manglen på et handelscentrum, et butiksliv eller byrum der danner rammen om klassisk byliv.

Kokkedal er samtidig den af de fire større byer, der opleves som værende mindst rekreativ og hvor det omkringliggende 10 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING MED DK

Demografisk sammenligning af Fredensborg Kommune med Danmark

Som sammenligningsgrundlag for den demografiske analyse af de fem bysamfund præsenteres herunder en sammenligning af Fredensborg Kommune med resten af Danmark. Sammenligningen kan give en forståelse af, hvordan kommunen og dens bysamfund er stillet i national sammenhæng ift. væsentlige faktorer som etnicitet, alder, indkomst, familietyper, beskæftigelse og uddannelse. Generelt er billedet, at Fredensborg Kommune sammenlignet med landet som helhed er en ressourcestærk kommune.

Etnicitet Familietyper Sammenlignet med hele landet har Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune har flere borgere, der bor i en en højere andel af borgeremed en anden oprindelse end børnefamilie, end det samlede Danmark, nemlig 54% mod 48% på landsplan. dansk, nemlig 15% mod 12% på landsplan.

Beskæftigelse (ledighed) Gennemsnitsalder Det går lidt bedre med beskæftigelsen i Fredensborg Borgerne i Fredensborg Kommune er lidt ældre end i resten af landet. Gennemsnitsalderen i Fredensborg Kommune er Kommune end i resten af landet. Der er kun 3,6% fuldtidsledige i den arbejdsdygtige alder i Fredensborg på 42,6 år, mod 41, 1 år på landsplan. Det er især Kommune, mod 4,3% på landsplan. aldersgruppen 65+, der trækker andelen op.

Uddannelsesniveau: Disponibel indkomst Den disponible indkomst pr. indbygger er steget mere i 34% af borgerne i Fredensborg Kommune i Fredensborg Kommune end på landsplan mellem 2010 og aldersgruppen 25-65 år har en videregående uddannelse, 2013. En borger i Fredensborg Kommune havde i 2013 en mod 28% på landsplan. Borgerne i Fredensborg Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 generelt disponibel indkomst pr. indbygger på godt 250.000 ligget over landsgennemsnittet ift. uddannelsesniveau. kr. årligt, hvilket er godt 41.000 kr. mere end landsgennemsnittet. Etnicitet Alder Indkomst Bor i børnefamilie Ledighed Uddannelse

FR 15% 42,6 år 250.000 kr 54% 3,6% 34% 11 DK 12% 41,1 år 209.000 kr 48% 4,3 % 28 % Tallene forDanmark de enkelte stammerder bysamfund tages fraforbehold Danmarks i Fredensborg for mindreStatistik. Kommune skævheder Der kan stammer være i sammenligningsgrundlaget. mindre fra en forskelle demografisk i, hvordan analyse tallene udført fra af de COWI, to kilder og talleneer udregnet, for hvorfor RESUMÉ AF DE FEM BYSAMFUNDS

IDENTITETER FEM BYSAMFUND // RESUMÉ

Resumé af de fem bysamfunds identiteter

FREDENSBORG BY

Fredensborg Slot placerer byen på landkortet og giver Fredensborg by bør arbejde på fysisk og mentalt at knytte Fredensborg by en stærk identitet. Byen er kendetegnet ved slot og by sammen i en slotsby. I Fredensborg by bør man: et rigt naturlandskab, store terrænforskelle og mange ¥ Fokusere på, hvordan turismestrømmen kan være med rekreative kvaliteter, især omkring Esrum Sø, skovene og til at generere mere byliv og skabe et stærkere grundlag slotshaven. Som den eneste by i kommunen har for erhverv og detailhandel. Fredensborg by et reelt bycentrum med handelsgade, samt mange fine kulturmiljøer og bebyggelser i høj kvalitet. Byen ¥ Trække naturherlighederne mere ind i byen, så man alle er efterhånden lidt af en sølvbryllupsby, der har svært ved steder fornemmer og får glæde af den smukke natur. at holde på sine unge. Da byen samtidig har en forholdsvis ¥ Fokusere på de generelt ressourcestærke seniorer lav udpendlingsandel, måske fordi den er mindre godt gennem inddragelse og medskabelse, og udnytte koblet op på regionens infrastruktur, kan bosætning på sigt ’bedsteforældre-effekten’, sådan som Ebeltoft bl.a. har vise sig at være en udfordring. Til gengæld har byen gode erfaringer med. Hermed menes, at seniorgruppen engagerede borgere, der deltager aktivt i byens liv og bruges til at tiltrække børnefamilier i forhold til udvikling. fortællingen om, at her ’kan børnene være tæt på deres Det store identitetsmæssige problem i Fredensborg by er bedsteforældre’. Samtidig leverer bedsteforældre- på mange måde knyttet til slottet, som på godt og ondt vinklen en anden og mere positiv fortælling om definerer byens fysiske miljø og brand. I dag opleves seniorgruppen, end man måske typisk hører andre Fredensborg by som en opdelt by, hvor slottet, bymidten og steder. hverdagsbyen, hvor størstedelen af befolkningen bor, er ¥ Skabe nye mødesteder og varierede rekreative og aktive mentalt og fysisk usammenhængende. oplevelser i bymidten, så der skabes et mere varieret Bycentrum er stagneret i sin udvikling, og der er kun ringe byliv, der appellerer til en bredere gruppe af borgere, mulighed for andre aktiviteter end de kommercielle. inklusiv de unge og børnefamilierne, som er byens Samtidig udnytter byen ikke den strøm af besøgende, som bedste ambassadører og byens potentielle `arvinger’. årligt kommer for at se slottet og slotshaven.

13 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ

Resumé af de fem bysamfunds identiteter

HUMLEBÆK

Humlebæk har en stærk identitet indadtil såvel som Humlebæk skal ikke hvile på laurbærerne, men styrke og udadtil. Alle kender Humlebæk. Bl.a. pga. de markante modernisere det stærke bybrand, som byen i forvejen har. kulturelle attraktioner, som årligt tiltrækker mange Med kvalitet som hovedgreb bør man i Humlebæk: besøgende, her særligt Louisiana Museum for Moderne ¥ Arbejde på at knytte den østlige og vestlige del af byen Kunst, Aarstiderne, Krogerup mv., men også byens bedre sammen, bl.a. ved at tænke funktioner på tværs. restauranter. Humlebæk er en en kulturel kystby af høj kvalitet og med globalt udsyn. ¥ Arbejde med ankomsten til Humlebæk, særligt stationspladsen, samt området omkring Humlebæk Humlebæk er den by i kommunen, der er udbygget mest Center og over Strandvejen ned mod vandet. langs kysten. Byen har to havne, flere strande, oprindelige kulturmiljøer tæt på vandkanten og giver generelt mulighed ¥ Etablere netværk og dialog mellem Humlebæks mange for mange rekreative oplevelser. Men den stærke attraktioner og ildsjæle, for ad den vej at styrke og byidentitet risikerer på sigt at blive udhulet af øget ulighed udnytte koblingen mellem attraktion og lokalitet, så de internt i byen samt de nye behov og ønsker, der knytter sig enkelte attraktioner i højere grad former en samlet til moderne byliv. destination.

Udbygningen af byen, særligt fra 1960’erne og frem, har ¥ Se på Humlebæk Syd som et attraktivt efterhånden delt byen i to, en østlig og en vestlige del, som byudviklingsområde, hvor byen har mulighed for at både arkitektonisk, boligøkonomisk og demografisk vokse. adskiller sig fra hinanden. Der er endnu ikke tale om en markant ulighed, men bør alligevel være et opmærksomhedspunkt. Også ankomstsituationen bør adresseres; ankomsten er svag og formidler ikke byens mange kvaliteter. Humlebæk Center er ligeledes stagneret, og de store attraktioner lukker sig om sig selv og er ikke lokalspecifikke.

14 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ

Resumé af de fem bysamfunds identiteter

NIVÅ

Nivå er en uformel bosætningsby med en levende havn og Nivå skal arbejde på at skabe en identitet, som kan samle en børnevenlig strandpark. Infrastrukturelt ligger byen også borgerne indadtil og profilere byen udadtil. I Nivå bør man: godt med gode forbindelser i form af kollektiv trafik og ¥ Adressere den voksende ulighed, med særlig fokus på nærhed til motorvejen. de unge, bl.a. gennem inddragelse og medskabelse. Byens fortid som teglværksby har sat sine spor i ¥ Udvikle fælles, trygge mødesteder, særlig omkring Nivå landskabet, og lergravssøerne og Nivaagaard Teglværks Center, bl.a. gennem nye, ikke-kommercielle funktioner. velbevarede ringovn gør byen til en unik, grøn industriarvsby. Dertil kommer Museet Nivaagaards ¥ Industrihistoriens skal gøres mere synlig og tilgængelig i Malerisamling, som hvert år besøges af mange gæster og by og landskab, og Nivås teglværkshistorie skal generelt er byens største attraktion. aktiveres i branding af byen.

Men til trods for byens mange åbenlyse kvaliteter har Nivå ¥ Skabe bedre fysiske såvel som funktionelle og det svageste `brand’ blandt de fem bysamfund. Nivå oplevelsesmæssige forbindelser mellem Nivå Havn og mangler en klar byidentitet, der kan samle borgerne indadtil Strandpark og resten af byen. og skabe lokal stolthed og sammenhold, og som udadtil ¥ Kommunikere Nivå som det uformelle og familievenlige kan bruges til at profilere byen over for besøgende og nye alternativ til de etablerede kystbyer langs Sjællands tilflyttere. nordkyst. Uligheden blandt beboerne i byen er vokset siden 2009, og flere områder opleves som utrygge, bl.a. stationsområdet og Nivå Center. Sidstnævnte lider samtidig af butiksdød og tomme lokaler, hvilket er med til at understøtte oplevelsen af stagnation.

15 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ

Resumé af de fem bysamfunds identiteter

KOKKEDAL

Kokkedal er en velfungerende boligby med alle Kokkedal skal generelt fokusere på at få formidlet de gode hverdagsfunktioner tæt på. Byen er godt koblet på både fortællinger og de små solskinshistorier. For de er der. motorvejs- og tognet, og byen har da også den største Kokkedal skal satse på – og formidle - at være en god og andel af pendlere i kommunen, nemlig 78%. rummelig hverdagsby. I Kokkedal bør man:

Byen er den største af de fire byer, og den med flest yngre ¥ Se sig som en hverdagsby, hvor livet leves i børnefamilier. Størst er også andelen af personer med mellemrummene mellem husenes, foran skolen, anden etnisk oprindelse end dansk, en andel, der er idrætshallen og i de grønne mellemrum, frem for at stigende. ønske at blive en ’rigtig by’ med urbant centrum.

Foreningsliv, skoler og institutioner i Kokkedal præges af ¥ Afsætte flere ressourcer til det, der i forvejen virker, dedikerede ildsjæle. Det igangværende klimaprojekt har frem for kun det, der ikke virker – bl.a. de mange styrket sammenhængskraften i byen – både fysisk og ildsjæle i institutionerne rundt omkring, som skaber mentalt. Og det er godt, for Kokkedal er også præget af resultater og glade borgere. socioøkonomiske udfordringer, utryghed og problemer med ¥ Sørge for fortsat at satse på medskabelse. utilpassede unge. Foreninger, skoleledere, lokale borgere og ildsjæle Kokkedals største udfordring er dog dens rygte. Ikke fordi skal i endnu højere grad inddrages og være med til at der ikke er reelle udfordringer, der skal adresseres, men løfte byen. byen befinder sig på kanten af en uheldig, negativ spiral, hvor de dårlige historier reproduceres både i det omkringliggende samfund og internt i byen. Der er risiko for, at de dårlige historier bliver til en selvopfyldende profeti, mens de gode historier overses.

FEM BYSAMFUND // RESUMÉ

Resumé af de fem bysamfunds identiteter

LANDOMRÅDERNE

Kommunens mest ressourcestærke borgere som samlet Det går generelt godt med udviklingen i landområderne, og gruppe bor her, både når det gælder indkomst og potentialet er, at det skal det blive ved med. I uddannelse. Det gælder i særlig grad de nordlige landområderne bør man: landområder. Således har en indbygger her en ¥ Støtte op om beboernes rolle som aktive medskabere gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger på i deres eget lokalområde, så civilsamfundet i knap 320.000 kr., hvilket er mere end 100.000 kr. over landområderne fortsat kan bidrage til at løfte både landsgennemsnittet og 60.000 kr. mere end praktiske og sociale opgaver. kommunegennemsnittet. ¥ Satse langsigtet på at bevare landskabets og Landområderne oplever samtidig en befolkningstilvækst, landsbyernes nuværende struktur og udtryk med og borgerne er generelt meget tilfredse med at bo, hvor de idylliske lommer af bebyggelse placeret i landlige bor. Fredensborg Kommunes landområder har natur- og kulturlandskaber. Landområderne bør ikke velfungerende, moderne landsbyer og vurderes af beboerne være mini-kopier af byerne, og man bør være varsom selv som et godt og trygt sted for børn at vokse op. med udstykning af grunde til nye boliger eller andre Bygningerne i landområderne er i meget god stand og større fysiske forandringer som en kortsigtet løsning bidrager positivt til den samlede oplevelse. Og i på at tiltrække flere børnefamilier til området. landområderne lever man med smukke (kultur)landskaber bogstaveligt talt i baghaven.

Største problem ved landområderne er afstanden til byens offentlige serviceydelser og goder, siger borgerne. Her henvises til manglende trafiksikkerhed, tilgængelighed og infrastrukturelle udfordringer, når transporten skal foregå med andet end bil. Mangel på fritidsaktiviteter for større børn og unge trækker også ned i borgernes oplevelse af at bo på landet, ligesom dårlig mobildækning og internet. 17

FEM BYSAMFUND

Fredensborg by Humlebæk Nivå Landområderne Kokkedal FEM BYSAMFUND // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING

En demografisk sammenligning af de fem bysamfund

Forholdet mellem alder og indkomst i kommunens bysamfund

I Fredensborg Kommunes landområder bor de økonomisk mest ressourcestærke borgere med en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger på 20% over Fredensborg Kommunes samlede gennemsnit på godt 250.000 kr. Det står i modsætning til situationen i de danske landdistriktskommuner, hvor landområderne ofte er befolket af kommunens mindre ressourcestærke beboere. Befolkningen i landområderne er også kommunens næstyngste.

I Kokkedal og Nivå er befolkningen relativt ung, og her bor også de økonomisk mindst ressourcestærke.

Humlebæk og Fredensborg by har den ældste befolkning, og byerne ligger omkring gennemsnittet ift. disponibel indkomst pr. indbygger.

Gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger. Forholdet mellem alder og disponibel indkomst pr. indbygger. FEM BYSAMFUND // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING

En demografisk sammenligning af de fem bysamfund

Stigende todeling i kommunen og internt i flere af byerne Det går dårligst med beskæftigelsen i Nivå

Forholdet mellem uddannelsesniveau og disponibel indkomst pr. Alle fem bysamfund har oplevet et fald i beskæftigelsen over de indbygger peger på en tendens til en stigende ulighed mellem sidste fem år på mellem 3 og 5 procentpoint. Nivå ligger lige nu med byerne i Fredensborg Kommune – en ulighed, der også viser sig den laveste beskæftigelsesandel på 61%, mens landområderne har internt i byerne Nivå og Humlebæk. kommunens højeste beskæftigelsesprocent på 69%.

Det gennemsnitlige uddannelsesniveau er 43,4 på den internationale skala ’ISCED 2011’, hvor grundskole er lig med 24 point og en lang videregående uddannelse lig med 74 point.

Forhold mellem uddannelsesniveau og disponibel indkomst pr. indbygger. Beskæftigede i den arbejdsdygtige alder. FEM BYSAMFUND // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING

En demografisk sammenligning af de fem bysamfund

Flest borgere med anden etnisk oprindelse end dansk i Nivå og Ikke stor forskel på andelen af personer, der bor i børnefamilie. Kokkedal Men børnene er yngre i Kokkedal end i Humlebæk Der bor flest borgere med anden etnisk baggrund end dansk i byerne Nivå, Fredensborg by og landområderne har den samme andel af Nivå og Kokkedal. borgere, som bor i børnefamilie, nemlig 55%. Tallet er lidt højere i Kokkedal (som har den største andel af børn i alderen 0-16, nemlig Uddannelsesprofilen på denne gruppe af borgere er ens i de to byer – 24%) og lidt lavere i Humlebæk (som har kommunens mindste andel dvs. den samme andel i hver by har taget grundskole, gymnasium, af børn i samme aldersgruppe, nemlig 20%). mellemlang videregående uddannelse osv. Det ses blandt andet, at kun 2% af disse borgere i Kokkedal og 1% af disse borgerne i Nivå har På tværs af alle bysamfund de sidste fem år er andelen af 0-14 årige taget en lang videregående uddannelse. blevet mindre (fra 7 %til 6%) og andelen af 17-24 årige større (fra 7% til 8%). Der er også blevet færre borgere i den arbejdsdygtige alder og flere i gruppen af 65+ årige. Fredensborg Kommune følger dermed den generelle udviklingstendens i Danmark. I kommunen forventes en svag befolkningsvækst frem mod 2019 på godt 1% (knap 700 personer), som fordeler sig i aldersgrupperne 0-2 år og 65+.

Andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk Andel af borgere, der bor i en børnefamilie. FREDENSBORG BY Identitet, udfordringer og anbefalinger FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Fredensborg bys identitet i dag

Nøgleord: Slot, det royale liv, turisme, sølvbryllupsby, store rekreative kvaliteter, bymiljø, få unge, stagnerede handelsliv.

Fredensborg Slot, smukke og varierede landskaber, Borgerne er generelt aktive i udviklingen af byen og velbevarede kulturmiljøer, Esrum Sø og ét af Danmarks foreningslivet er rigt. Men Fredensborg by står også, som største historiske haveanlæg giver Fredensborg by en helt mange andre provinsbyer i ind- og udland, over for en særlig identitet. Ligesom Humlebæk er byen ikke kun en række udfordringer: Stagnerende handelsliv og mangel på bosætningsby, men en turistby, som hvert år besøges af aktiviteter for børnefamilier og unge. Bymidtekonkurrencen mange gæster fra både ud- og indland. ’Identitet og Moderne Byliv i Den Gamle Slotsby’ har sat fokus på en række af udfordringerne og sat skub i Som den eneste by i kommunen har Fredensborg by et reelt udviklingen af flere gode løsningsforslag, og engagerede bycentrum med handelsstrøg og byliv, der fungerer som borgere har dannet byambassadørnetværk, som har attraktion for både lokale borgere og besøgende. Byen er igangsat en række tiltag af forskellig art i bymidten. kommunens tredjestørste og beboersammensætningen er meget homogen med kun 6% borgere af anden etnisk Konkurrencen har også peget på behovet for at skabe oprindelige end dansk. Desuden et stigende antal seniorer. bedre fysiske og oplevelsesmæssige koblinger mellem byens attraktioner og steder, lige som bymidten generelt Samtidig har byen svært ved at fastholde de 18-39 årige, og mangler gode byrum, der indbyder til ophold, aktivitet og med et generelt fald i antallet af børnefamilier er leg. Fredensborg by i dag hvad man kunne kalde en sølvbryllupsby.

23 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Fredensborg by – styrker og svagheder

STYRKER SVAGHEDER

¥ Fredensborg Slot er Fredensborg bys fysiske og kulturelle ¥ Byen opleves – særligt for besøgende – som en fragmenteret samlingspunkt og giver stolthed indadtil og en stærk by. Handelsgaden, de rekreative omgivelser og slottet byidentitet udadtil. opleves fysisk og mentalt afkoblet, og det er svært at orientere sig mellem de tre og i byen generelt. ¥ Fredensborg by har et rigt og varieret naturlandskab, store terrænforskelle og mange rekreative kvaliteter, især omkring ¥ Byen opleves som en opdelt by, hvor den historiske bymidte Esrum Sø, skovene og slotshaven. med slottet danner centrum, omkranset af en forstadsperiferi, hvor hverdagslivet foregår. De lokale har ikke ¥ Fredensborg by besøges årligt at både danske og mange anledninger til at komme ind til centrum. udenlandske gæster, som kommer for at se det royale slot. ¥ Handelslivet er udfordret – til trods for, at mange turister og ¥ Fredensborg by er den eneste by i kommunen, som har et besøgende årligt gæster byen. reelt bycentrum med handelsgade, hvilket historisk set har dannet centrum for hverdagslivet i byen. ¥ Unge fraflytter byen, og kun de færreste vender tilbage igen, hvorfor Fredensborg by er blevet en sølvbryllupsby. ¥ Fredensborg by har mange fine kulturmiljøer og en række bebyggelser i høj kvalitet. ¥ Bymidten mangler generelt byrum, der indbyder til ophold, leg, aktivitet og uformelle møder for alle typer af borgere, ¥ Byen har mange engagerede borgere og foreninger, som som for de besøgende. deltager aktivt i byens liv og udvikling. ¥ Byen er den af de fire byer, der er dårligst opkoblet på den storkøbenhavnske infrastruktur.

24 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Fredensborg bys identitetsmæssige udfordringer

Slottet har igennem tiderne defineret Fredensborg by på både godt og ondt. I de perioder, hvor kongefamilien ikke har brugt slottet, er byen blevet efterladt i en slags identitetskrise. Mange borgere og erhvervsdrivende udtrykker også i dag bekymring for den kommende kongefamilies relation til slottet.

Samtidig opleves Fredensborg by i dag som en meget opdelt by, hvor slot, bymidte og hverdagsby er mentalt og fysisk usammenhængende. Handelslivet er stagneret, bymidten opleves trist og mennesketom, og byen får ikke udnyttet den strøm af besøgende, som årligt kommer rejsende til for at se slottet og slotshaven.

Den stærke identitet, som følger med slottet og den royale tilknytning kan også opleves som ekskluderende for andre målgrupper. I forhold til at fastholde unge og tiltrække nye beboere er slottet måske i lige så høj grad en hæmsko som en kvalitet.

Den stigende seniorgruppe, som efterlader et indtryk af byen som en sølvbryllupsby, er samtidig med til at forstærke det generelle bosætningsproblem, som byen med tiden kan komme til at stå over for. 25

FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Fremtidens Fredensborg by – anbefalinger til udvikling af identitet

Fredensborg Slot er byens styrke og dens store mulighed. Byen skal udnytte det store kendskab til slottet til at styrke byens liv og fremtid gennem initiativer, som kan bygge bro mellem hverdagslivet, bymidten og det royale liv omkring slottet. Det gør slottet mere stedsspecifikt og giver Fredensborg by en mulighed for at formidle nogle af de mange andre kvaliteter, som byen har.

Der skal satses på tiltag i bymidten, som vil øge kvaliteten af den samlede oplevelse for både borgere og besøgende, og så skal seniorgruppen omfavnes som en særlig Fredensborg-målgruppe, der giver mulighed for en unik profilering.

I Fredensborg by bør man: ¥ Arbejde fysisk og mentalt på at knytte slot og by mere sammen i en slotsby.

¥ Fokusere på, hvordan turismestrømmen kan være med til at generere mere byliv og skabe et stærkere grundlag for erhverv og detailhandel.

¥ Trække naturherlighederne mere ind i byen, så man alle steder fornemmer og får glæde af den smukke natur.

¥ Fokusere på seniorgruppen, som generelt er ressourcestærk både økonomisk og ift. aktiv deltagelse i byens udvikling, og udnytte ”bedsteforældre-effekten”, sådan som Ebeltoft bl.a. har gode erfaringer med (se uddybende forklaring side 13).

¥ Skabe nye mødesteder og varierede rekreative og aktive oplevelser i bymidten, så der skabes et mere varieret byliv, der appellerer til en bredere gruppe af borgere, inklusiv de unge og børnefamilierne, som er byens bedste ambassadører og byens potentielle `arvinger’.

26 FREDENSBORG BY Analyse FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Et fysisk blik på Fredensborg by

BYSTRUKTUR

Fredensborg Slot er grundlaget for den senere Fredensborg by. I 1700-tallet lod kongehuset Barok-slottet opføre sommerresidens opføre i de naturskønne omgivelser ved Esrum Sø. Typisk for den franskinspirerede barokstil indgår slottet i en arkitektonisk helhed med den omgivende have. Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg, og de lange lige alléer, som udgår fra slottet i stjerneform, er et træk fra havens oprindelige franske barokstil. Den centrale del af byens struktur er ligeledes udsprunget fra slottet, og Slotsgade og handelsgaden Jernbanegade tager begge sin begyndelse fra slottet og Slotspladsen.

Som den eneste by i kommunen har Fredensborg by et reelt bycentrum, som primært udgøres af handels- og gågaden Jernbanegade. I 2010 stod et nyt Fredensborg Bycenter færdigt, som var planlagt som en udvidelse af bymidten, så byen kunne står stærkere i konkurrencen med Hillerød og Helsingør. Bycentret har dog ikke fået den ønskede effekt, og står i dag næsten tomt med kun supermarkeder og fitnesscenter tilbage. Bymidten oplever, som mange andre mindre provinsbyer i disse år, udfordringer, der påvirker Diagrammet viser Fredensborg bys overordnede strukturelle opbygning, hvor slottet udgør det centrum, byen har udviklet sig fra. handels- og bylivet negativt. Byens historie som slotsby har 28 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Et fysisk blik på Fredensborg by

igennem mange år præget byens fysisk miljø og udvikling. NATUR OG REKREATION Ikke kun slottet og slotsanlægget fortæller historien om byens prominente rolle, men også andre dele af byen bærer Som den eneste af de fire store byer i kommunen, er tydelige aftryk af denne historie. Fredensborg by omkranset af landskab på alle sider, og byen opleves i høj grad som en by beliggende midt i I den centrale del af Fredensborg by findes der mange landskabet. Fra alle sider møder man byen fra landskabet, eksempler på kulturmiljøer, som ble opført af datidens som gør at byen adskiller sig rekreativt og landskabeligt fra højborgerskab, og som i høj grad præger oplevelsen, når den andre bysamfund i kommunen. man besøger den del af byen. Esrum Sø, Slotsparken og de mange bynære skove giver Boligområderne omkring byen er stille og roligt kommet til, byen et allestedsnærværende rekreativt præg, hvilket og udviklingen af byen er sket mere konstant end i mange forstærkes af meget markante terrænforskelle, der præger af de andre bysamfund i kommunen, men tog dog særligt byoplevelsen mange steder i byen, hvor det rekreative bliver til omkring 1960’erne og fremefter. Det er ligeledes i disse ekstra tydeligt. områder, der omkranser den centrale del af byen, man finder institutioner, skoler og idrætsfaciliteter, der i dag De fleste byområder i Fredensborg by ligger i umiddelbart danner rammen om maget af byens hverdagsliv. nærhed til forskelligartede rekreative oplevelser og natur, hvilket tilfører byen særlige kvaliteter og oplevelser. Fredensborg by er den eneste af de fire større byer i kommunen, som ikke er en kystby, men hvor det er Esrum Sø, der tilfører byen et blåt rekreativt tilskud til byen.

29 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Et fysisk blik på Fredensborg by Styrker

Diagrammet viser Fredensborg bys styrker, som i høj grad handler om nærheden til de rekreative oplevelser næsten overalt i og omkring byen. Slottet og de kulturhistoriske miljøer er ligeledes en meget stor kvalitet for byoplevelsen i Fredensborg by.

30 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Et fysisk blik på Fredensborg by Svagheder

Diagrammet viser Fredensborg bys svagheder, som i høj grad handler om manglende sammenhæng – dels mellem byen ’øer’ og dels mellem den centrale del af byen og de omkringliggende boligområder, hvor hverdagslivet i høj grad leves.

31 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Borgerne om Fredensborg by

Borgerne i Fredensborg by fremhæver Fredensborg Slot Borgerne siger: som et vigtigt element i byens identitet. Slotshaven er ”Der er ikke så meget, der trækker i Jernbanegade” mange borgeres yndlingssted i byen, og bliver flittigt benyttet til gå- og løbeture. Det har også stor betydning for ”Mit yndlingssted er Slotshaven, hvor jeg plejer at gå tur med familien” borgerne, at kongehuset bor og lever på slottet. Også det at ”Langedammen kunne udnyttes bedre til børnefamilier med en legeplads” bo naturskønt fremhæves med fokus på nærheden til Esrum Sø. Borgerne er optaget af byens æstetiske udtryk og tillægger det stor værdi at bo i en smuk by.

Borgerne fremhæver også det, at det er en rigtig by med gågade og butikker som én af byens store kvaliteter. Langt Ifølge borgerne kunne Fredensborg by blive et bedre sted de fleste borgere beskriver dog handelsgaden som både at bo, hvis: uskøn og med for mange tomme butikker, og der savnes ¥ man kunne holde længere på slotsturisterne. mere liv og aktivitet i gaden. Borgerne er positive over for arkitektvinderprojektets idé om at skabe bedre forbindelse ¥ man fik en legeplads i bymidten mellem slot og handelsgade, dog under hensyn til Dr. ¥ man fik styrket livet og detailhandlen i handelsgaden Ingrids Anlæg. ¥ den offentlige transport blev forbedret. Sivegade-forsøget i Jernbanegade deler vandene, idet børnefamilier oplever det utrygt, mens de handlende oplever det som en forbedring. Flere ytrede også ønske om bedre forbindelser med offentlig transport.

Borgerne opfatter Fredensborg by som et stille, roligt og trygt sted at bo. Byen opleves som en god bosætningsby med høj kvalitet i skoler og børnehuse. Borgene savner dog et samlingspunkt i bymidten, da byens pladser i dag ikke byder til ophold. Mange borgeren ønskede en legeplads i Prik-demokrati. Borgerne har med prikker forklaret, hvor byens bedste sted er bymidten, gerne i Langedammen, som der var bred enighed (grønne prikker), og hvor der er behov for udvikling (røde prikker). De blå prikker om var en skjult perle, som man godt kunne udnytte bedre. markerer, hvor borgerne bor. 32 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY

Et demografisk blik på Fredensborg by

Fredensborg by er kommunens tredjestørste by med 8.765 borgere. Byen har oplevet en tilbagegang på 97 personer siden 2009, og det er især borgere i alderen 25-39 år, der er blevet færre af.

Til gengæld er antallet af 65+ årige steget i samme periode, og Fredensborg by er derfor godt på vej til at blive en sølvbryllupsby. Samtidig adskiller byen sig fra de andre byer i kommunen ved at have kun 6 % borgere af anden oprindelse end dansk.

¥ Fredensborg by er kommunens tredjestørste by med ¥ Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst pr. 8.765 borgere. Byen har oplevet en tilbagegang på 97 indbygger er ca. 260.000 kr., hvilket placerer personer siden 2009. Fredensborg by som nummer tre af de fem bysamfund, når det gælder disponibel indkomst.

¥ Fredensborg by har mistet mange borgere i alderen 25-39 år og oplevet en stigning i antallet af 65+ årige ¥ Kun 6% af borgerne i Fredensborg by har en anden siden 2009. oprindelse end dansk – det er det laveste i kommunen.

¥ 55% af borgerne i Fredensborg by bor i en børnefamilie. ¥ Mange af borgerne bor i parcelhus, få bor i etagebolig.

¥ 68% af borgerne arbejder uden for Fredensborg Kommune, hvilket er forholdsvis lavt set i forhold til analysens fire andre bysamfund.

¥ I Fredensborg by bor der mange med en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse.

33 HUMLEBÆK

Identitet, udfordringer og anbefalinger FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Humlebæks identitet i dag

Nøgleord: Kystby, kunst, kultur, stærkt brand, globalt udsyn, rekreative kvaliteter, øst-vest problematik, ankomstsituationen, bycenteret

Humlebæk er med sin kystnære placering i idylliske Stationspladsen, der i praksis burde fungere som en rammer, nærhed til København og tradition for kunst og introduktion til byens oplevelser for besøgende, opfylder på kultur en attraktiv bosætningsby med en tydelig identitet nuværende tidspunkt ikke sin rolle. Pladsen har fine og et globalt udsyn. Museet Louisiana for Moderne Kunst byrumskvaliteter, men fremstår tom og uden funktioner, og tiltrækker årligt op mod 550.000 besøgende og er indbyder derfor ikke til længere ophold eller aktivitet. Som grundlaget i fortællingen om byen som et kulturelt fyrtårn besøgende bliver man heller ikke ledt naturligt videre mod på den nordsjællandske kyststrækning. Aarstiderne og kvaliteter og oplevelser i byen, og Louisianas besøgende ser Krogerup Avlsgård m.fl. supplerer byens kulturelle identitet ofte ikke andet end netop museet, før de forlader byen igen. med fortællingen om de lokale råvarer og naturens Heller ikke Strandvejen eller Fredensborgvej definerer en rekreative kvaliteter. klar ankomst til byen når man ankommer i bil.

Humlebæk er også den by i kommunen, der er mest Borgerne i vest har generelt en lavere årlig disponibel udbygget langs kysten. Til gengæld er den fysisk delt i en indkomst pr. indbygger end i øst, og ledigheden er også østlig og en vestlig del, hvor Kystbanen ligger som en højere i vest. Borgere i både øst og vest er stolte i deres by, barriere mellem de to bydele. Mens den østlige del rummer men østdelen identificerer sig ikke på samme måde med byens `gamle historie’ i form af historiske kyst- og vestdelen, som vestdelen gør med østdelen. En decideret havnebyer og forholdsvis velhavende beboere i de fysisk og boligsocial polarisering af byen er ikke på historiske villaer, er bygningsmassen i vest forholdsvis ny. nuværende tidspunkt et problem, men risikoen foreligger Her er byen bygget op som en klassisk, funktionalistisk og bør derfor adresseres i den fremtidige planlægning. planlagt velfærdsby med både parcelhuse, rækkehuse og alment boligbyggeri, der samler sig om et bycenter med torv og butikker.

35 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Humlebæk – styrker og svagheder

STYRKER SVAGHEDER

¥ Humlebæk har en stærk identitet indadtil såvel som udadtil, ¥ Ankomsten til Humlebæk giver ikke en værdig introduktion til og borgerne er generelt stolte af deres by. de kvaliteter, som byen besidder, og det kan være svært at opdage eller finde Humlebæks perler, hvis man ikke er ¥ Humlebæk er hjemsted for markante kulturelle attraktioner, stedkendt – bl.a. de gamle kulturmiljøer og de lokale havne. som årligt tiltrækker mange besøgende, først og fremmest Louisiana Museum for Moderne Kunst, men også ¥ Humlebæk Center er stagneret og der savnes generelt Aarstiderne, Krogerup Højskole etc. opholds- og aktivitetsmuligheder i byens rum.

¥ Byen har flere restauranter af høj kvalitet, og fødevarer og ¥ Der er stor forskel på, i hvor høj grad de store kulturelle madkultur spiller en ikke ubetydelig rolle i byen. attraktioner bruger og henviser til Humlebæk som en samlet destination. ¥ Havne og strande, skove, marker og terrænspring giver – særligt i den østlige del af byen – gode udsigtspunkter og ¥ Humlebæks deling i en østlig og en vestlig del med mulighed for mange rekreative oplevelser. forholdsvis store socioøkonomiske forskelle borgerne imellem kan indebære en risiko for en fremtidig polarisering ¥ De oprindelige bymiljøer omkring de historiske havne er af byen. stemningsfulde og identitetsbærende, og tilfører den østlige del af byen en særlig oplevelsesmæssig kvalitet. ¥ Der er i dag ringe sammenhæng mellem boligkvartererne i den vestlige del af byen og de omkringliggende landskaber ¥ Stationspladsen er et klart defineret byrum, som rent rumligt og naturkvaliteter (særligt mod nord), til trods for den fungerer godt. umiddelbare nærhed til hinanden. ¥ Humlebæk Syd rummer et potentiale for byudvikling, i kraft af bl.a. den gode plads og muligheden for at skabe bedre kobling mellem den eksisterende by og naturen. 36 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Humlebæks identitetsmæssige udfordringer

Humlebæk er en anden by end for bare tyve år siden, og risikoen er, at virkeligheden på sigt vil løbe fra den stærke byidentitet.

F.eks. vidner Humlebæk Center om et hverdagsliv, som ikke længere er det samme. Selvom scenariet langt fra er så dystert som i andre byer i landet, så oplever borgere et stagneret handelsliv med tomme butikker, som både er utrygt og uskønt.

Samtidig er der en risiko for, at den østlige og vestlige del af byen bliver så polariserede, at der på et tidspunkt bliver tale om to selvstændige ’byer i byen’, som hverken fysisk eller socialt vil være forbundet.

Endelig udnytter Humlebæk ikke den store strøm af besøgende, der hvert år kommer til byen for at besøge bl.a. Louisiana Museum for Moderne Kunst. Det kan på sigt risikere at reducere byen til en togstation eller adressen for attraktioner, som ikke er stedsspecifikke, og som derfor i princippet kunne ligge alle mulige andre steder i landet.

37 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Fremtidens Humlebæk – anbefalinger til udvikling af identitet

Humlebæk skal ikke hvile på laurbærerne, men styrke, gentænke og modernisere det stærke bybrand, som byen i forvejen har.

Det betyder, at Humlebæk skal have fokus på at få opkvalificeret bycentrum og stationsplads, og at der skal fokus på at samle byens østlige og vestlige del både fysisk og mentalt, så Humlebæk opleves som en mere sammenhængende by.

Endelig skal der arbejdes mere strategisk med at gøre de store attraktioner lokale og stedsspecifikke. Alt sammen med kvalitet som fineste varemærke for byen.

I Humlebæk bør man: ¥ Satse på kvalitet i alle tiltag.

¥ Arbejde på at knytte den østlige og vestlige del af byen bedre sammen, bl.a. ved planlægge på tværs af de to bydele i form af fælles funktioner og anlæg. Derudover skal uderum og tilgængeligheden til naturen i vest udbygges, så disse ting svarer til kvaliteten i øst.

¥ Arbejde med ankomsten til Humlebæk, særligt stationspladsen. Konkrete tiltag kunne være nye funktioner, events, forskønnelse af byrum og tydeligere forbindelser, som leder den besøgende videre til byens attraktioner og kvaliteter, udover Louisiana Museum for Moderne Kunst. Stationspladsen kan med fordel tænkes at udvides med et rekreativt område på den anden side af Strandvejen

¥ Etablere netværk og dialog mellem Humlebæks mange attraktioner og ildsjæle, for ad den vej at styrke og udnytte koblingen mellem attraktion og lokalitet, så de enkelte attraktioner i højere grad former en samlet destination.

¥ Se på Humlebæk Syd som et attraktivt byudviklingsområde, hvor byen har mulighed for at vokse, og hvor fælles funktioner for både øst og vest kan bidrage til at modvirke polarisering af byen. 38

HUMLEBÆK

Analyse FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Et fysisk blik på Humlebæk

BYSTRUKTUR

Historisk set er Humlebæk vokset op omkring de to havne i Sletten og Humlebæk, som før Kystbanen blev anlagt i 1897 var det to selvstændige havnebyer. Da man placerede stationen mellem de to byer, voksede her et nyt bycentrum frem, som skulle samle de to eksisterende bysamfund. Det er også omkring stationen, at byens centrum i dag opleves – dels i kraft af Humlebæk Center og dels i kraft af området mellem Humlebæk Station og Humlebæk Strandvej, hvor man kan finde butikker og handelsmuligheder.

Fysisk og oplevelsesmæssigt er byen i høj grad delt i en østlig og vestlig del, og de to bydele opleves som to selvstændige bydele uden særlig sammenhæng. Den østlige del er vokset op omkring de to oprindelige kyst- og havnebyer og præges af at være blevet til over mange år. De kringlede, fortættede og sammensatte bymiljøer omkring havnene sætter sit store præg på denne del af Humlebæk, her særligt området omkring Gl. Strandvej.

De karakterfulde havnemiljøer ved Sletten Havn og Humlebæk Havn tilfører byen nogle særlige kvaliteter. Men de opleves – særligt for udefrakommende – som hemmelige og svært tilgængelige, og man går som Diagrammet viser Humlebæks overordnede strukturelle opbygning med besøgende derfor glip af muligheden for at opleve de bymidte, havne samt den østlige og den vestlige bydel . 40 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Et fysisk blik på Humlebæk

fine, historiske havnemiljøer med deres autentiske NATUR OG REKREATION stemning og smukke bygningsarv. Også i forhold til oplevelsen af rekreative værdier og Den vestlige del af byen bygget fra 1960’erne og fremefter, kvaliteter, er der stor forskel på den østlige og den vestlige og har modsat den østlige del, karakter af en stringent og del af byen. nøje planlagt velfærdsby. Dette område præges af større Den østlige del af byen præges i høj grad af rekreative bebyggelser af særligt rækkehuse, lejlighedsbebyggelser kvaliteter, hvor bynære skove, store terrænforskelle mod og parcelhuse. Hvor den østlige del af byen er fuldt kysten og den lange kyststrækning opleves som næsten udbygget, er der i den vestlige del af byen mulighed for at allesteds nærværende. Humlebæk er det af kommunens byen kan vokse sig større, hvilket bl.a. blev belyst i bysamfund, som er udbygget mest langs kysten, hvor arkitektkonkurrencen om Humlebæk Syd, der blev afholdt i mange af boligerne i den østlige del har nær kontakt og 2012. udsigt over Øresund.

Infrastrukturelt findes der to hovedfærdselsårer, der I den vestlige del af byen opleves landskabet modsat som fungerer som rygrad i hver sin del af byen. Den nord- værende helt eller delvist fraværende, og boligområderne sydgående Strandvej gennemskærer den østlige del af lukker sig i høj grad om sig selv, særligt omkring nordlinjen. byen, hvor den leder og fordeler trafikken til og igennem Typisk for de byområder der skød op efter 1960’erne, har byen, mens Fredensborgvej fungerer som primær man ikke planlagt hvordan man integrerer byområder med hovedfærdselsåre med et rigidt netværk af tværgående omkringliggende landskaber, som oftest virker stikveje i den vestlige del af byen. Ankomsten til byen utilgængelige og dermed ikke bidrager med væsentlige opleves både fra øst og fra syd, som værende relativt svag kvaliteter til de nærliggende bydele. Dette forsøgte og uformidlet. Man ledes ikke naturligt til byens attraktioner konkurrencen om Humlebæk Syd at råde bod på, og her eller til byens karaktergivende områder. blev der arbejdet med hvordan man i højere grad kunne skabe synergi mellem by og landskab. 41 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Et fysisk blik på Humlebæk Styrker

Diagrammet viser Humlebæks styrker, som særligt findes i byens attraktioner, havne- og kystmiljøerne, bymidten samt de udviklingspotentialer, der ligger i Humlebæk Syd.

42 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Et fysisk blik på Humlebæk SvaghederStyrker

Diagrammet viser Humlebæks svagheder, som særligt findes i byens meget usammenhængende østlige og vestlige del, hvor Kystbanen ligger som en fysisk barriere mellem de to. Ligeledes opleves de fleste af byens ankomstsituationer som svage, hvor man ikke naturligt ledes til de kvaliteter og attraktioner, Humlebæk har at byde på.

43 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Borgerne om Humlebæk

Borgerne fremhæver nærheden til naturen og de rekreative Borgerne siger: oplevelser, den kan byde på, som én af de store kvaliteter ”Pladsen foran stationen virker tom og trist” ved at bo i Humlebæk. Særligt Peder Mads Strand, Bjerre Strand, Sletten Strand og Havn og stranden ved Louisiana ”Centret og vejen til Louisiana er gammeldags og mangler steder, hvor gæster bliver fremhævet positivt. kan efterlade deres penge”

Selvom alle er meget stolte af byens store attraktioner, er der kun få, der eksplicit fremhæver Louisiana Museum for Moderne Kunst, Krogerup Avlsgård og Højskole og Aarstiderne som væsentlige for byens identitet. Det siger noget om den manglende sammenhæng mellem hverdagsbyen og turistdestinationen Humlebæk.

Mange ser bycenteret som et væsentligt indsatsområde, der bør udvikles for at gøre det bedre at bo i byen. Det uattraktive center symboliserer for mange byens Ifølge borgerne kunne Humlebæk blive et bedre sted at problemer med liv og aktivitet i et fælles bycentrum. Her bo, hvis: fremhæves også stationsområdet og forbindelsen mellem ¥ der var flere legepladser øst og vest som omfattet af den samme problematik ¥ der var mere byliv, især omkring stationen Borgerne synes, at Humlebæk er en tryg og børnevenlig by med gode stisystemer og korte afstande mellem hjem og ¥ der var bedre caféer i byen samt flere butikker øst for institutioner. De ældre mener, at de har gode muligheder stationen omkring parken for fællesskab og netværk, mens de unge savner et sted at mødes. Af ”sten i skoen” kan nævnes hurtigkørende trafik på de gennemgående veje, for meget privat strand og for mange hundelorte. Prik-demokrati. Borgerne har med prikker forklaret, hvor byens bedste sted er (grønne prikker), og hvor der er behov for udvikling (røde prikker). De blå prikker markerer, hvor de bor. 44 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK

Et demografisk blik på Humlebæk

Humlebæk er en såkaldt ’sølvbryllupsby’ med en aldrende arbejdsdygtig befolkning, mange teenagere og mange husstande uden hjemmeboende børn. Indbyggerne er forholdsvis velhavende og veluddannede.

Der ses dog en svag tendens til en begyndende socioøkonomisk polarisering af byen, idet særligt personer bosat i etageboliger har oplevet stigende arbejdsløshed. Til gengæld har Humlebæk den højeste andel af beskæftigede blandt borgere af anden etnisk herkomst end dansk.

¥ Humlebæk er kommunens næststørste by med 9.011 ¥ De største erhvervsgrupper i Humlebæk er sundhed & borgere. Tallet har været stabilt i de senere fem år. socialvæsen samt handel.

¥ Der er forholdsvis mange enlige uden børn (23% mod ¥ 73% af borgerne i Humlebæk arbejder uden for kommunegennemsnit på 20%) og forholdsvis få kommunen. borgere, der bor i børnefamilie (51% mod mod ¥ Uddannelsesniveauet i Humlebæk ligger tæt på kommunegennemsnit på 54%). kommunegennemsnittet, der er dog lidt flere borgere ¥ Humlebæks beskæftigelse ligger tæt på med en lang videregående uddannelse i Humlebæk. kommunegennemsnittet, men i de senere år har ¥ Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst pr. personer bosat i etageboliger oplevet en stigning i indbygger er godt 270.000 kr., hvilket er den arbejdsløshed på 0,6%*. næsthøjeste i kommunen. I de seneste fem år er den ¥ 58% af borgerne i Humlebæk med anden oprindelse end årlige disponible indkomst pr. indbygger i gennemsnit dansk er i beskæftigelse – det er den højeste andel i steget med 17% - det er den næsthøjeste stigning i kommunen (kommunegennemsnit for gruppen er 53% kommunen (landområderne ligger højest både i og for borgere uanset etnicitet 64%). indkomst og stigning).

¥ 11% af Humlebæks borgere har en anden etnisk ¥ Indbyggerne i Humlebæk bor ofte i parcelhus eller oprindelse end dansk – til sammenligning har Nivå og etageboliger. Kokkedal hhv. 20% og 22%.

45 * For alle fem bysamfund i Fredensborg Kommune er den gennemsnitlige stigning i arbejdsløsheden blandt borgere bosat i etageboliger til sammenligning på 0,2%.

NIVÅ

Identitet, udfordringer og anbefalinger FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Nivås identitet i dag

Nøgleord: Afslappet hverdagsliv, teglværk, strandpark, havn, lergravssøerne, etnisk mangfoldighed, bosætnings- og pendlerby, boligøkonomisk ulighed, utryghed.

Nivå er en bosætnings- og pendlerby med fine rekreative kvaliteter i Nivå er præget af stigende ulighed i form af voksende forskel i form af strand, havn og området omkring lergravssøerne. Byen har disponibel indkomst pr. indbygger. Beboere i etagebolig har i en gammel industrihistorie som teglværksby – en historie, der har gennemsnit en årlig disponibel indkomst på 155.000 kr., beboere i efterladt sig spor i form af lergravssøer, ringovn og et netværk af rækkehus har 227.000 kr. og beboere i parcelhus 300.000 kr. små stier anlagt med fejlbrændte tegl. Som udefrakommende opleves Nivå som svær at orientere sig i. Det Livet i Nivå leves i høj grad i boligkvartererne og omkring havnen. er svært at få en fornemmelse af, ’hvor tingene sker’, og byen virker Byen – som på mange måder er en typisk planlagt velfærdsby – har både usammenhængende og lukket for de ikke-indviede. Den ikke et decideret bycentrum. Havnen og Nivå Center konkurrerer om diffuse oplevelse af byen kan være en del af forklaringen på, at Nivå pladsen som byens samlingssted, afhængig af, hvem man spørger, er den af de fem bysamfund i kommunen, der har den mest uklare men Nivå Center og stationen er det sted i byen, hvor flest identitet. mennesker helt naturligt har deres daglige gang. Sammenhængen mellem Nivå Havn og resten af byen er svag. Dels Nivå er på godt og ondt en både socialt og etnisk mangfoldig by. pga. lergravssøerne, der ligger som en barriere imellem de to med en Stemningen er uhøjtidelig og kodeordet er ’afslappet hverdagsliv’. mangelfuld rekreativ infrastruktur til at binde by og havn sammen, Men Nivås borgere giver samtidig udtryk for, at de oplever dele af og dels pga. havnens ’eksklusive’ miljø, der domineres af en lille Nivå som utryg, og dette er med til at tegne et billede af en by med gruppe af foreninger, som ikke virker inkluderende på alle. Der er en række sociale udfordringer, der påvirker byen negativt. altså både fysiske, funktionsmæssige og sociale årsager til, at byen i dag opleves som delt i to. Nivå Center er i dag præget af en del tomme butikker, og stedet er ikke det levende og natulige mødested, det tidligere har været. Både Nivå Centret og Nivå Station fremhæves af borgerne som utrygge steder at færdes, især om aftenen. Problemet er ifølge borgerne især grupper af unge, hvis adfærd kan opleves som truende. 47

FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Nivå – styrker og svagheder

STYRKER SVAGHEDER

¥ Nivå har et varieret, rekreativt naturlandskab, som nemt lader ¥ Nogle steder i Nivå opleves som utrygge og tømt for liv. Det sig opleve i kraft af det skrånende terræn. gælder især Nivå Station og Nivå Center, der for tiden er meget udfordret pga. mange tomme butikker, rygter om ¥ Nivå har en levende havn med et aktivt foreningsliv og en beskyttelsespenge osv. børnevenlig strandpark. ¥ Der mangler fælles mødesteder for byens borgere – med ¥ Nivå har en gammel industrihistorie, der knytter sig til den funktioner, der giver borgerne noget at mødes omkring. teglværksindustri, som er grundlaget for byens eksistens. Sporene ses i dag blandt andet i lergravssøerne og ¥ Nivå er præget af en stigende økonomisk ulighed borgerne Nivaagaard Teglværks velbevarede ringovn. imellem.

¥ Nivå rummer desuden museet Nivaagaards Malerisamling, ¥ Nivå opleves som svær at orientere sig i for som hvert år besøges af mange gæster og er byens største udefrakommende. attraktion. ¥ Nivå Havn og resten af byen opleves ikke som ¥ Nivå er infrastrukturelt godt koblet op på både København og sammenhængende, hverken fysisk, funktionelt eller socialt. byerne nord for byen, hvilket kommer byens mange pendlere til gode.

¥ Nivå er efter borgernes egen opfattelse kendetegnet ved et uformelt og afslappet hverdags- og fritidsliv, hvilket de ser som en modsætning til det ’finere’ Humlebæk.

48 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Nivås identitetsmæssige udfordringer

Til trods for byens mange åbenlyse kvaliteter - beliggenheden tæt ved København, det naturskønne i form af havnen, strandparken og lergravssøerne, samt museet Nivaagaards Malerisamling, som hvert år besøges af mange gæster, har Nivå det svageste ’brand’ blandt de fem bysamfund.

Nivå mangler helt grundlæggende en byidentitet, der kan samle borgerne indadtil og skabe lokal stolthed og sammenhold, og som udadtil kan bruges til at profilere byen over for besøgende og nye tilflyttere.

49 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Fremtidens Nivå – anbefalinger til udvikling af identitet

Nivå skal fremadrettet fokusere på at konsolidere sin identitet som den uhøjtidelige og familievenlige hverdags- og kystby med havn og strandpark, hvor der er plads til udfoldelse for store og små.

Som et led i identitetsarbejdet bør Nivå arbejde med at trække byens industrihistorie endnu tydeligere frem; teglen er en del af det fundament, som byen bogstaveligt talt udspringer af og hviler på.

Nivå bør især fokusere på at samle byen både fysisk, funktionelt og på tværs af socioøkonomiske skel, så der skabes en større fællesskabsfølelse på tværs af byen.

I Nivå bør man: ¥ Adressere den voksende ulighed og opdeling af byen med særlig fokus på de unge, bl.a. gennem inddragelse og medskabelse.

¥ Arbejde med at skabe fælles, trygge mødesteder for alle byens borgere. I den forbindelse har Nivå Center potentiale til igen at blive et attraktivt centrum i byen, hvis der arbejdes med nye funktioner, midlertidige aktiviteter og begivenheder.

¥ I højere grad gøre industrihistorien synlig i by og landskab, såvel som i byens selvforståelse, ved blandt andet at arbejde med tilgængelighed og forbindelser i og omkring lergravssøer og ringovn.

¥ Sætte Nivås teglværkshistorie på dagsordenen i skoler og offentlige rum, og arbejde strategiske med at synliggøre teglværkshistorien i profileringen af byen.

¥ Arbejde med at skabe bedre fysiske såvel som funktionelle og oplevelsesmæssige forbindelser mellem Nivå Havn og Strandpark og resten af byen.

¥ Kommunikere Nivå som værende det uformelle og familievenlige alternativ til de etablerede kystbyer langs Sjællands nordkyst.

50 NIVÅ

Analyse FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Et fysisk blik på Nivå

BYSTRUKTUR

Nivå er en by med en gammel og stærk historie, der strækker sig mange hundrede år tilbage. Oprindeligt er byen vokset op omkring dels teglværkerne og dels havnen, som har en historie, der kan føres helt tilbage til omkring år 1300.

I 1897 åbnede Kystbanen med bl.a. en station i Nivå, og da man i 1947 vedtog Fingerplanen, som skulle være grundlaget for fremtidig byudvikling i Storkøbenhavn, var grundstenen til det Nivå, vi kender i dag, lagt. Fra omkring 1960 tog udviklingen af byen fart, og man oplevede en eksplosiv byudvikling i de efterfølgende årtier.

Nivå er i høj grad præget af at være en by, der er opstået i disse årtier. Den er tidstypisk udlagt som en velfærdsby, der er vokset op omkring skoler, institutioner, station og et bycenter, som siden har været centrum for meget af hverdagslivet i byen. Nivå opleves, i højere grad end nabobyen Kokkedal, der voksede frem i samme periode, som en mere sammensat by. Bystrukturen præges af mindre klynger af forskelligt byggeri – primært parcelhuse og rækkehuse, men også etageboliger, der sammen skaber Diagrammet viser Nivås overordnede strukturelle opbygning, hvor byen deles en form for labyrintisk sammensathed. Overordnet set er i to af det rekreative område ved Teglværkssøerne. 52 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Et fysisk blik på Nivå

byen både fysisk og mentalt delt i to dele, omkring havnen og NATUR OG REKREATION omkring bycentret. Den ældre og oprindelige del af byen knytter sig i høj grad til havnen, men den nye og større del af Nivå opleves i høj grad som en rekreativ by med store og byen i høj grad knytter sig til bycentret. De to dele opleves i mange landskabelige kvaliteter. De omkringliggende høj grad som værende afkoblet fra hinanden, og det delvist landskabskiler, der findes på både byens nordlige og ufremkommelige, rekreative område omkring sydlige side, opleves som nærværende mange steder i teglværkssøerne deler byen i to dele. byen, blandt andet på grund af byens terrænforskelle.

Infrastrukturelt har byen to primære trafikårer – Gammel Lergravssøerne, som kiler sig ind gennem byen fra nord, er Strandvej i den østlige og oprindelige del af byen og Nivåvej i et markant landskabeligt træk, der i høj grad udgør et den vestlige og nyere del af byen. Ligesom mange andre byer, rekreativt tilskud til Nivå. Samtidig fungerer søerne som en der voksede op i 1960’erne og de efterfølgende årtier, er byen fysisk barriere, der skiller den østlige og den vestlige del af planlagt, så de bløde trafikanter i høj grad er skilt fra de hårde, byen. hvilket gør det ubesværet at bevæge sig til og fra sportshal, Nivå opleves i høj grad som en kystby, og havnen og station, dagligvarehandel etc. som gående og cyklist. strandparken er en vigtig del af byens identitet. Selv om havnen er delvist fysisk afkoblet fra store dele af byen, er den et natuligt, rekreativt samlingspunkt for mange af byens borgere, og den tilfører store kvaliteter til byen i kraft af det hyggelige havnemiljø og strandparken, der giver mulighed for en lang række aktiviteter.

53 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Et fysisk blik på Nivå Styrker

Diagrammet viser Nivås styrker, hvor de rekreative og kulturhistoriske kvaliteter er særligt tydelige. De ses bl.a. i det gamle teglværk, teglværkssøerne og området omkring havnen og strandparken. De omkringliggende landskabskiler opleves tydeligt i Nivå i kraft at byens kuperede terræn, som giver kig til det grønne.

54 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Et fysisk blik på Nivå Svagheder

Diagrammet viser Nivås svagheder, som primært handler om den manglende sammenhæng mellem den østlige og vestlige del af byen – og samtidig mellem bycentret/stationen og havnen/strandparken. Lergravssøerne ligger som en fysisk og oplevelsesmæssig barriere mellem de to bydele. Bycentret, som tidligere har været byens primære mødested, er udfordret af butikslukninger og et utrygt miljø.

55 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Borgerne om Nivå

Borgerne i Nivå fremhæver nærheden til naturen, god offentlig transport og god infrastruktur som nogle af de mest positive ting ved Nivå. Det passer fint med Nivås rolle som pendlerby, at netop disse ting fremhæves – her udfolder dagliglivet sig på hverdagsaftener og i Ifølge borgerne kunne Nivå blive et bedre sted at bo, hvis: weekender i grønne, rekreative omgivelser. ¥ der var en større følelse af tryghed og mere liv Havnen og stranden fremhæves også af borgerne, på tværs af omkring Nivå Center, som mange borgere hellere ser aldersgrupper, som noget af det, der gør Nivå attraktiv. Her er plads til udviklet end havnen. både afslapning og vandsport i fritiden. ¥ der var flere og bedre legepladser, skaterbaner m.m. Nogle steder oplever borgerne dog, at naturen er svært tilgængelig, til børn og unge. især omkring lergravssøerne, der fremstår som et meget ’vildt’ område, ¥ det er svært at orientere sig i og bruge aktivt til eksempelvis løb, der var større fokus på at skabe adgang til den grønne cykeltræning eller andre udendørsaktiviteter for både børn og voksne. (og ikke kun den blå) natur. Også tilgængeligheden til havn- og strandparken mener borgerne ¥ der fandtes et attraktivt centrum / samlingssted for kunne forbedres. byens borgere. På den negative side peger borgerne også på, at Nivå Center er utrygt og mangler liv. Flere oplever også, at Nivå er en by med mange forskellige interessefællesskaber, der lukker sig om sig selv. Borgerne Borgerne siger: peger selv på, at ovenstående problemer hænger sammen med, at Nivå mangler attraktive byrum, der kan fungere som naturlige ”Nivå har været et dejligt sted for vores børn at vokse op” samlingssteder i byen, hvor borgerne kan mødes. ”Vi bor i Nivå, fordi det er tæt på vores familie og tæt på København” De unge er generelt glade for klubben og stranden, men savner også ”Jeg synes der skal laves en cykelsti til Nivå Strand, så børnene kan flere aktiviteter for unge. De ældre synes til gengæld, at Nivå er et godt køre sikkert derned. Det ville forbedre byen” sted at blive gammel. De peger blandt andet på den gode infrastruktur og de mange foreninger, hvor man kan få et godt netværk. ”Et sted i byen, der kan forbedres, er centerområdet. Det er nedslidt, grimt og kedeligt”

56 FEM BYSAMFUND // NIVÅ

Et demografisk blik på Nivå

Både uddannelsesniveauet og den disponible indkomst pr. indbygger er relativt lav i Nivå, og den økonomiske ulighed borgerne imellem er vokset siden 2009. Byen har en væsentligt yngre befolkning end både Humlebæk og Fredensborg by, men har den samme andel af borgere, der bor i børnefamilie, som både Fredensborg by og landområderne, nemlig 55% (kommunegennemsnittet er 54%). I 2009 var andelen af borgere i Nivå, der bor i børnefamilier, på 57%, hvilket stemmer fint overens med udviklingen i resten af kommunen, hvor antallet af ældre stiger og antallet af børnefamilier falder (med undtagelse af Kokkedal, hvor andelen af borgere, der bor i børnefamilier, er uændret fra 2009 til i dag).

¥ Nivå er den mindste af de fire byer med 7.801 borgere. ¥ 55% af borgerne i Nivå bor i børnefamilie med enten en eller to voksne.

¥ Byen har fået 105 færre borgere siden 2009, hvoraf de 104 er kvinder. ¥ Uligheden i Nivå er vokset – folk i etagebolig har oplevet en stigning i deres årlige disponible indkomst pr. indbygger på ca. 4.000 kr. siden 2009, mens folk i ¥ 20% af borgerne i Nivå har en anden etnisk oprindelse rækkehus og parcelhus til sammenligning har oplevet end dansk. 49% af disse borgere er i beskæftigelse – til en stigning på hhv. 22.000 kr. og 58.000 kr. i samme sammenligning er andelen 52% i Kokkedal. periode.

¥ 75% af borgerne arbejder uden for kommunen (den ¥ Den mest almindelige boform i Nivå er rækkehus. næsthøjeste andel efter Kokkedal).

¥ 29% af borgerne har højeste uddannelsesniveau på grundskoleniveau (mod 25% i hele kommunen).

57 KOKKEDAL

Identitet, udfordringer og anbefalinger FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Kokkedals identitet i dag

Nøgleord: Velfærdsby, etnisk mangfoldighed, socioøkonomiske udfordringer, utryghed, unge børnefamilier, hverdagsliv, ildsjæle.

Kokkedal er en typisk, funktionalistisk planlagt velfærdsby, som Butikscenteret Holmegårdscentret opleves som utidssvarende, udviklede sig særligt i 1960’erne og 1970’erne. Kendetegnende for nedslidt og utrygt af mange af Kokkedals borgere, blandt andet på denne type by er, at den ikke har en egentlig bymidte. I stedet findes grund af dominerende grupper af unge, der har taget ejerskab over byens liv dér, hvor dagliglivet udspiller sig omkring skole, stedet på en negativ måde. institutioner, ældrecenter, sportshal, butikscenter osv. Kokkedal er i den henseende en velfungerende boligby med alle Foreningsliv, skoler og institutioner i Kokkedal præges af dedikerede hverdagsfunktioner tæt på, og byen er godt koblet på både ildsjæle. Det igangværende klimaprojekt har styrket motorvejs- og tognet, hvilket understøtter Kokkedal som sammenhængskraften i byen, både fysisk og mentalt: Fysisk fordi Fredensborg Kommunes største pendlerby. projektet integrerer ådalen bedre med boligkvarterene, og mentalt fordi de boligområder, der har haft et dårligt ry, i dag har fået en ny Både fysisk og funktionelt er Kokkedal vokset sammen med og vigtig betydning for byen som helhed. Og det er godt, for Kokkedal Hørsholm – her ligger f.eks. Kokkedal Station. Hørsholm bymidte er også præget af socioøkonomiske udfordringer, utryghed og tiltrækker ligeledes mange handlende fra Kokkedal, i kraft af problemer med utilpassede unge. manglen på bycentrum og udvalgsvarebutikker. Kokkedal plages af et skidt rygte, hvor de dårlige historier Usserød Å og Ådalen er det mest markante grønne/blå træk gennem reproduceres og risikerer at blive til en selvopfyldende profeti, mens Kokkedal. De fleste rekreative, grønne områder i Kokkedal findes de gode historier overses. som planlagte arealer i den funktionelle by, snarere end ’vild’ natur.

Byen er den største af de fire byer, og den med flest yngre børnefamilier. Størst er også andelen af personer med anden etnisk oprindelse end dansk, en andel, der er stigende. 59

FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Kokkedal – styrker og svagheder

STYRKER SVAGHEDER

¥ Kokkedal er et helstøbt eksempel på 1960’erne og 1970’ernes ¥ Mange af Kokkedals borgere peger på utryghed som én af planlagte velfærdsbyer – boligbyer, der indeholder alle byens udfordringer. Særligt området omkring hverdagsfunktioner, bl.a. skoler og institutioner, indkøb, Holmegårdscentret opleves som værende utrygt af mange. infrastruktur og rekreation. I Kokkedal har man alt indenfor ¥ Gennem de sidste årtier har de negative historier i medierne rækkevidde. tegnet det generelle billede af byen. ¥ Kokkedal er en udpræget pendlerby, der ligger godt placeret i ¥ Kokkedal er en by, der ikke har et stærkt fælles ’vi’. Der er forhold til København og er infrastrukturelt godt koblet op på generelt kun lidt samarbejde på tværs af de velfungerende både motorvejs- og tognet. institutioner som skoler, fritidsklubber, foreninger m.fl. ¥ Kokkedal har mange velfungerende funktioner og aktiviteter, ¥ Samtidig opleves de forskellige kvarterer i byen, præget af der støtter op om de mange børnefamiliernes hverdag. ensartede enklaver af byggeri, som både fysisk og mentalt ¥ Foreningsliv, skoler og institutioner i Kokkedal præges af adskilte minisamfund, hvor forskellige typer liv leves, uden dedikerede ildsjæle, der har stor betydning for byen. særlig berøring på tværs af de forskellige kvarterer.

¥ Internt i de forskellige enklaver fungerer hverdagsfællesskaberne godt, f.eks. i grundejerforeninger, boligforeninger m.v.

¥ Klimaprojektet, der er blevet igangsat gennem de seneste år har styrket sammenhængskraften i byen – både fysisk og mentalt.

¥ I Kokkedal kan man købe et hus for den samme pris som en mindre lejlighed i København. 60 FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Kokkedals identitetsmæssige udfordringer

Kokkedals største udfordring er dens dårlige rygte, som smitter af i kraft af et – på nogle områder – negativt selvbillede. Byen befinder sig på kanten af en uheldig, negativ spiral, hvor de dårlige historier reproduceres både i det omkringliggende samfund og internt i byen, og der er en risiko for, at de dårlige historier bliver til en selvopfyldende profeti, mens de gode historier overses.

Kokkedal lider også til dels af et ’urbanitets- mindreværdskompleks’, da den som funktionalistisk planlagt velfærds- og hverdagsby ikke har et decideret bycentrum i klassisk forstand – i modsætning til f.eks. Hørsholm, som mange af beboerne i Kokkedal orienterer sig imod.

Endelig er Kokkedal en by, der på flere planer lukker sig om sig selv. De enkelte boligenklaver lukker sig om deres egne fællesskaber, og hele byen lukker sig om sig selv, med ringvejen som barriere og ryggen mod både den nordlige landskabskile og kysten.

61 FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Fremtidens Kokkedal – anbefalinger til udvikling af identitet

Kokkedal skal generelt fokusere på at få formidlet de gode fortællinger og de små solskinshistorier. For de er der. Kokkedal skal satse på – og formidle - at være en god og rummelig hverdagsby, som rummer andre former for kvaliteter og bylivsoplevelser end dem, der finder sted i mere urbane, bycentrumsorienterede byer.

Kokkedal bør også fortsat lade sig inspirere af klimaprojektets sociale effekter og også fremadrettet arbejde på at samle byen både fysisk, funktionelt og socialt, så der skabes fælles mødesteder for byens borgere på tværs af boligenklaver.

I Kokkedal bør man: ¥ Se sig som en hverdagsby, hvor livet leves i mellemrummene mellem husenes, foran skolen, idrætshallen og i de grønne mellemrum, frem for at ønske at blive en ’rigtig by’ med urbant centrum.

¥ Afsætte flere ressourcer til det, der i forvejen virker, frem for kun det, der ikke virker – bl.a. de mange ildsjæle i institutionerne rundt omkring, som skaber resultater og glade borgere.

¥ Sørge for fortsat at satse på medskabelse. Foreninger, skoleledere, lokale borgere og ildsjæle skal i endnu højere grad inddrages og være med til at løfte byen.

¥ Øge den fysiske og mentale sammenhængskraft i byen gennem etablering af fælles, uformelle hverdagsmødesteder for byens borgere, så der er en grund til at besøge hinanden på tværs af kvarterer. Fokuser her på at gøre de rekreative rum i byen mere tilgængelige og brugbare som mødesteder, særligt å og ådal samt kysten, samt på at optimere de eksisterende forbindelserne gennem nye funktioner, f.eks. ved at tænke ’en aflang legeplads’ ind eller andre former for aktivitetsmuligheder. 62 KOKKEDAL

Analyse FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Et fysisk blik på Kokkedal

BYSTRUKTUR

Kokkedal er et klassisk og gennemført eksempel på de velfærdsbyer, der voksede frem over hele landet fra 1950’erne og frem. Velfærdsbyer er kendetegnet ved at være gennemplanlagte byer, som er designet specifik til at danne ramme om beboernes hverdagsliv med bolig, skoler, institutioner, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, rekreative arealer osv. Kokkedal er, ligesom mange andre lignende byer, vokset frem på ganske få år og fremstår derfor meget homogen og ensartet. Byen blev bygget stort set på bar mark, hvor kun de historiske bygninger omkring Brønsholmsdal og Egedal bryder den moderne bystruktur.

Som typisk velfærdsby er Kokkedal uden et egentligt bycentrum defineret af detailhandel. Centrum i Kokkedal defineres i højere grad af skole, institutioner, ældrecenter, sportshal og lignende type funktioner, hvilket giver byens liv en anden karakter end mere klassiske, urbane byer.

Kokkedal er fysisk og funktionelt vokset sammen med Hørsholm, og borgerne i Kokkedal orienterer sig i højere grad mod Hørsholm end mod de resterende bysamfund i Fredensborg Kommune. Bl.a. tiltrækker bymidten i Diagrammet viser Kokkedals overordnede strukturelle opbygning med de Hørsholm mange borgere fra Kokkedal, når de søger store, ensartede boligområder og centrum, der dannes af skoler, institutioner o.l. muligheder for indkøb i udvalgsvarebutikker m.m. 64

FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Et fysisk blik på Kokkedal

Kokkedal præges af relativt store enklaver af ensartet NATUR OG REKREATION byggeri, som i høj grad lukker sig om sig selv. Dette gælder både for parcelhusområder, rækkehusbebyggelser og Det rekreative i Kokkedal findes i høj grad i byens planlagte områder med etagebyggeri, som hverken fysisk og mental rum, hvor mange mindre og større rekreative arealer er er forbundet med hinanden, hvilket i høj grad skyldes, at der integreret i de enkelte kvarterer og giver plads til leg, ikke findes fælles funktioner, som gør det aktuelt at komme boldspil og hundeluftning. ’hos hinanden’ og bruge byen på tværs. Usserød Å og Ådalen er det mest markante grønne/blå, De primære trafikårer i Kokkedal er ringvejen omkring byen rekreative træk gennem byen. Området ligger midt i byen (Brønsholm Kongevej / Ådalsvej / Lågegyde / Ullerødvej), og spiller den mest centrale rolle i klimaprojektet, som skal der lukker sig om den bebyggede by og opleves som en sikre Kokkedal mod fremtidens regnmasser. barriere. Holmegårdsvej gennemskærer byen som den Meget få andre steder opleves Kokkedal som en by med eneste større vej, ellers er det primært et forfinet og naturen tæt på, og kontakten til både den landskabskile, labyrintisk net af parcelhusveje, der tegner vejnettet i byen. der ligger nord for byen, og kysten er yderst sparsom. De Som et tidstypisk byudviklingselement er bløde trafikanter i boligområder, der ligger ud mod landskabskilen nord for høj grad skilt fra de hårde, hvilket sikrer, at man som byen, opleves som om de vender ryggen mod landskabet – gående og cyklist kan komme til skole, station, institutioner kun med ganske få undtagelser åbner de sig og skaber og lignende uden at skulle i kontakt med biltrafik. kontakt. Kokkedal opleves ikke som en kystby i samme grad som sine naboer Hørsholm, Nivå og Humlebæk. Kun Mikkelborg orienterer sig reelt set mod kysten, og denne del af byen fremstår ikke – med sin yderlige og lidt ’afkoblede’ placering – som værende en egentlig del af Kokkedal, snarere en del af Hørsholm.

65 FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Et fysisk blik på Kokkedal Styrker

Diagrammet viser Kokkedals styrker, hvor den gode infrastrukturelle opkobling, åen og ådalen samt de gode institutioner, som definerer byens centrum, alle tilfører byen kvaliteter.

66 FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Et fysisk blik på Kokkedal Svagheder

Diagrammet viser Kokkedals svagheder, der i høj grad handler om at lukke sig om sig selv. Dels fungerer ringvejen som en fysisk og oplevelsesmæssig barriere mellem Kokkedal og de omkringliggende natur- og byområder, dels vender byen ryggen mod landskaberne og dels lukker de enkelte kvarterer sig om sig selv.

67 FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Borgerne om Kokkedal

Borgerne i Kokkedal beskriver byen som meget børne- og familievenlig og tæt på København, der nås nemt og hurtigt både med bil og offentlig transport – en kvalitet, som byens store antal pendlere Ifølge borgerne kunne Kokkedal blive et bedre sted at bo, naturligt nok fremhæver. hvis: Af store kvaliteter fremhæves åen og ådalen og det trygge hverdagsliv med de mange, små hverdagsfællesskaber, som findes rundt ¥ der kommer flere mødesteder, som understøtter omkring i blandt andet byens aktive foreningsliv. samvær og uforpligtende fællesskaber på tværs af byens grupper Borgerne peger på Kokkedals mangfoldighed som et markant træk ved byen, og her nævnes både den høje andel af beboere med anden ¥ der gøres noget ved det nedslidte og utrygge Homegårdscenter etnisk baggrund end dansk og de forskellige indkomstgrupper. Mangfoldigheden opleves af beboerne både som Kokkedal styrke og ¥ der kommer flere tryghedsskabende indsatser svaghed. Nogle oplever mangfoldigheden som positiv, andre kobler (videoovervågning, belysning etc.) den med den oplevede utryghed og kriminalitet i og omkring Holmegårdscenter og Egedalsvænge. ¥ beboerne bliver inddraget mere i den konkrete planlægning, for at sikre kvalitet og ejerskab Borgerne peger også på, at byen mangler et ordentligt centrum, hvor man kan mødes. Mange borgere ser frem til, at Byens Hus-projektet ¥ de gode historier om byen i endnu højere grad bliver formidlet bliver en realitet.

Borgerne siger: Prik-demokrati. Borgerne har med prikker forklaret, hvor byens bedste

sted er (grønne prikker), og hvor der er behov for udvikling (røde prikker). ”Vi har købt et hus i Kokkedal, fordi her er gode institutioner, god skole De blå prikker markerer, hvor de bor. og grøn natur”

”Et sted der kan forbedres er Holmegårdscentret. Fordi der er beskidt og grupper, der skaber utryghed”

”Mit yndlingssted er ved Usserød Å. Der løber jeg, spiser frokost og laver lektier” 68 FEM BYSAMFUND // KOKKEDAL

Et demografisk blik på Kokkedal

Kokkedal er en ung by med forholdsvis mange småbørnsfamilier og få ældre. Byen ligger lavest i kommunen ift. uddannelsesniveau og indkomst, men har dog en højere andel af beskæftigede i den arbejdsdygtige alder end Nivå.

Kokkedal er også en etnisk mangfoldig by med den højeste andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk i Fredensborg Kommune.

¥ Kokkedal er den største af de fire byer med godt 9.000 ¥ Kokkedal har kommunens næstlaveste andel af borgere, og er siden 2009 vokset med 314 borgere. beskæftigede i den arbejdsdygtige alder, nemlig 64% (Nivå ligger lavest med 61%). ¥ Kokkedal er en bosætningsby, hvor 78% arbejder uden for kommunen (hvilket er det højeste antal i kommunen). ¥ Andelen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk er på 22% i Kokkedal. Det er den højeste andel i ¥ Kokkedal er den by med den største andel af personer i kommunen (til sammenligning er andelen kun på 6% i alderen 25-39 og 0-5 år, dvs. mange småbørnsfamilier. Fredensborg by). Andelen er steget med 4% siden 2009. Samtidig bor der få ældre, især i 80+ gruppen. ¥ Indbyggerne i Kokkedal bor ofte i rækkehus eller ¥ Den generelle stigning i uddannelsesniveauet i parcelhus. Fredensborg Kommune ses ikke helt så tydeligt i Kokkedal. Indbyggerne i Kokkedal har oftest en erhvervsfaglig uddannelse, sjældnere en mellemlang eller lang uddannelse.

¥ Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst pr. indbygger ligger på 233.379 kr. Det er i den lave ende ift de fire andre bysamfund. Den disponible indkomst er steget med 12% siden 2009 – det er den laveste stigning i kommunen.

69 LANDOMRÅDERNE

Identitet, udfordringer og anbefalinger FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Landområdernes identitet i dag

Nøgleord: Fællesskab, ressourcestærke landsbyer, kulturlandskaber, velholdte bygninger, heste, dårlig offentlig trafik og digital infrastruktur, utrygge landeveje

Fredensborg Kommunes landområder har kommunens mest Endelig er der ifølge borgerne kun ganske få eller ingen ressourcestærke beboere, både når det gælder indkomst og fritidsaktiviteter for børn efter 6. klasse. De større børn er derfor uddannelse. Her er det at på bo landet et aktivt tilvalg. afhængige af at blive kørt til nærmeste by for at dyrke deres fritidsinteresser, da både den offentlige transport og infrastrukturen Landsbyerne i Fredensborg Kommune ligger attraktivt placeret med til bløde trafikanter som nævnt opleves som mangelfuld af borgerne. landskaber på alle sider, væk fra de største hovedveje. Kringlede vejforløb, store, velholdte bebyggelser og grønne hestefolde Fredensborg Kommunes landområder er altså på den ene side ét af forstærker den idylliske landsbyoplevelse – her får man den ideelle de mest naturskønne, idylliske og ressourcestærke områder i drøm om at bo på landet opfyldt. kommunen, men samtidig hersker her også en selvforståelse af, at man er overladt til sig selv og underprioriteret af kommunen. Der er Den rekreative infrastruktur er dog til dels mangelfuld; landevejen er en stemning af, at kommunen godt kunne gøre mere for én. den primære hovedfærdselsåre for alle typer af trafikanter, og det er svært at få adgang til den skønne natur, man er omgivet af, simpelthen fordi der mangler stier ud i landskabet.

I Fredensborg Kommunes landområder er man ifølge borgerne særligt afhængig af sin bil, da den offentlige transport opleves som utilstrækkelig i hverdagen. Samtidig opleves landevejene af borgerne som et utrygt sted at færdes for bløde trafikanter – dels pga. manglende cykelstier, dels pga. manglende belysning. Der er også problemer med mobildækning og adgang til stabilt internet, hvilket blandt andet gør det til en udfordring at arbejde hjemmefra. 71 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Landområderne – styrker og svagheder

STYRKER SVAGHEDER

¥ Landområderne har kommunens mest ressourcestærke ¥ I landområderne er man meget afhængig af bil, da den beboere, både når det gælder indkomst og uddannelse. offentlige transport er utilstrækkelig.

¥ Landområderne har velfungerende landsbyer. Karlebo er et ¥ I landområderne opleves det utrygt for bløde trafikanter på eksempel på en moderne landsby med en stærk gåben og cykel at bevæge sig rundt på landevejene. fællesskabsfølelse og engagerede borgere, der bidrager til at ¥ I landområderne er der mangel på fritidsaktiviteter for større få tingene til at ske. børn og unge. ¥ I landområderne lever man med smukke (kultur)landskaber ¥ I landområderne er den rekreative infrastruktur mangelfuld – bogstaveligt talt i baghaven. det er svært at undgå landevejen som hovedfærdselsåre og ¥ Landområderne er generelt mere rekreative og i bedre stand få adgang til den natur, man er omgivet af. rent bygningsmæssigt end de fleste andre landområder i ¥ I landområderne er det svært for beboerne at få ordentlig Danmark, og det bidrager positivt til den samlede oplevelse. mobildækning og adgang til stabilt internet. ¥ Landområderne vurderes af beboerne selv som et godt og trygt sted for børn at vokse op.

¥ Fredensborg Kommune er den kommune i landet med flest heste pr. borger – og hesten spiller en stor rolle for kommunens landområder, både når det gælder fritid og erhverv.

72 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Landområdernes identitetsmæssige udfordringer

Overordnet set går det rigtig godt i landområderne. Her er befolkningstilvækst af ressourcestærke borgere med gode indtægter, børn og et engagement i forhold til at forbedre deres lokalmiljø. Men valget om at realisere sig selv på landet giver også udfordringer.

Groft forenklet kan man sige, at landområderne lider under at ligge ude på landet. I praksis betyder det, at borgerne oplever en forringelse af den generelle offentlige velfærd samt en oplevelse af at være underlagt kommunale beslutninger, som har stor indflydelse på deres hverdag. Borgerne oplever særligt, at de underprioriteres omkring børn- og ungeaktiviteter samt digital såvel som fysisk infrastruktur.

73 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Fremtidens landområder – anbefalinger til udvikling af identitet

Landområderne i Fredensborg Kommune har nogle unikke kvaliteter i form af de idylliske og ressourcestærke landsbyer, som er kendetegnet ved stærkt lokalt sammenhold og aktive, engagerede beboere. Det er der et stort potentiale i, som kan udnyttes meget bedre end i dag.

I landområderne bør man: ¥ Satse på medskabelse og dialog mellem kommunen og borgerne. Det vil give borgerne indflydelse på egen hverdag og fremtid, styrke sammenholdet og følelsen af ejerskab til eget lokalområde og bidrage til, at civilsamfundet i landområderne fortsat kan bidrage til at løfte både praktiske og sociale opgaver.

¥ Satse langsigtet på at bevare landskabets og landsbyernes nuværende struktur og udtryk med idylliske lommer af bebyggelse placeret i landlige natur- og kulturlandskaber. Landområderne bør ikke være mini-kopier af byerne, og man bør værne om de positive, identitetsskabende forhold såsom de kringlede vejforløb, det åbne, ubebyggede landskab og den mørke nattehimmel som den langsigtede løsning på at fastholde og tiltrække beboere til området. 74 LANDOMRÅDERNE

Analyse FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Et fysisk blik på landområderne

BYSTRUKTUR

Landområderne præges i Fredensborg Kommune af spredte bebyggelser i landskaberne. De steder, hvor egentlige landsbyer gennem tiden er opstået, er det som oftest sket som mindre koncentrationer af landejendomme. Landsbyerne er meget varierede i størrelse og struktur. Karlebo har som den eneste af kommunens landsbyer offentlige funktioner såsom børnehave og skole, mens her også findes kirke og kro.

Landsbyerne ligger alle væk fra de store hovedveje, hvilket tilfører dem en særlig kvalitet og en oplevelse af fred og ro. De kringlede vejforløb gennem landskaberne og de små byer er med til at forstærke denne oplevelse.

Bebyggelserne i landområderne præges i høj grad af store og meget velholdte landejendomme, hvilket understreger, at der her er tale om en meget ressourcestærk del af kommunen. Landområderne bærer tydeligt præg af de mange hestestutterier, og landskabet er i højere grad et brugslandskab med fokus på heste end et dyrket landskab, som det ellers typisk ses i store del af de danske Diagrammet viser, hvordan landområderne placerer sig mellem kommunens landområder. Her er Fredensborg Kommunes landområder større bysamfund, og hvordan analysens tre eksempellandbyer placerer sig i noget særligt. De hvide hegn, der indrammer folde og den kommunale kontekst. 76 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Et fysisk blik på landområderne

marker flere steder er med til at styrke det romantiske NATUR OG REKREATION billede af de næsten Morten Korchske landområder. Næsten uden undtagelse bor alle i kommunens Infrastrukturelt er landområderne helt naturligt det område landområder med landskabet direkte i baghaven. I kraft af, i kommunen, hvor man er koblet dårligst op på de at man på alle sider omkranses af natur og landskaber, infrastrukturelle netværk, og der er generelt mindre adgang opleves de rekreative kvaliteter som værende meget til offentlig transport end i kommunens større byer. Man er i nærværende. høj grad afhængig af at have en eller flere biler pr. ejendom, når man bor i landområderne. Landområderne præges som en naturlig konsekvens af dette af en oplevelse af ro og fred, og det er én af de væsentligste kvaliteter ved livet på landet.

På trods af nærheden til naturen kan det være svært at bevæge sig rundt og opleve landskaberne, da den rekreative infrastruktur mange steder er mangelfuld. Det kan være svært at komme væk fra landevejen og ud i landskabet som både gående, cyklist eller rytter.

77 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Et fysisk blik på landområderne Styrker

Diagrammet viser landområdernes styrker, eksemplificeret ved de tre landsbyer Karlebo, Søholm og Fredtofte, som først og fremmest karakteriseres af den naturskønne placering, hvor man er omgivet af landskaberne på alle sider. 78 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Et fysisk blik på landområderne Svagheder

Diagrammet viser landområdernes svagheder, eksemplificeret ved de tre landsbyer Karlebo, Søholm og Fredtofte, som primært handler om, at man er placeret væk fra byerne, deres funktioner og det infrastrukturelle netværk.

79 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Borgerne om landområderne

Borgerne i landområderne, her repræsenteret ved landsbyen Karlebo, fremhæver nærhed, fællesskab og sammenhold som det Ifølge borgerne kunne landområderne blive et bedre sted positive ved at bo her. De er glade for, at de stadig har skolen som at bo, hvis: ét af de vigtige omdrejningspunkter for det fælles liv, og yderligere kan nævnes mødesteder som kirke, kro og diverse foreninger. ¥ Mere lys på vejene og flere cykelstier Rekreativ brug af naturen fylder meget i deres hverdagsliv, og de ¥ Bedre rekreativ infrastruktur efterspørger bedre adgang til dette via f.eks. flere og bedre stier. ¥ Bedre offentlig transport Borgerne mener, at landområderne tilbyder deres børn en tryg opvækst tæt på naturen – men fremhæver også de mørke ¥ Bedre mobildækning og mere stabilt internet landeveje uden cykelstier som farlige for især deres børn at færdes ¥ Flere lokale tilbud til børn og unge på, samt den mangelfulde offentlig trafik, der gør det svært for de større børn at komme til fritidsaktiviteter i nærliggende byer. ¥ Institutioner som skole og børnehave blev bevaret Omvendt fremhæves det som nemt at komme til København med bil.

Borgerne peger også især på, at stabilt internet og mobildækning er et stort problem, hvor de bor.

Borgerne siger: ” Det bedste ved at bo på landet er roen, nature, at der er højt til loftet og gode naboer”

”I det åbne land bør fabrikslignende bygninger undgås. Her skal naturen prioriteres”

”Bløde trafikanter er meget udsatte”

”Vi har heste og elsker landlivet”

80 FEM BYSAMFUND // LANDOMRÅDERNE

Et demografisk blik på landområderne

I landområderne bor kommunens økonomisk og uddannelsesmæssigt mest ressourcestærke borgere (betragtet som samlet gruppe); væksten i gennemsnitlig disponibel indkomst pr. indbygger er den højeste i kommunen, og det er beskæftigelsen også. Når man ser på tallene, så går det med andre ord rigtig godt i landområdernes landsbyer, der i høj grad er rustet til tage civilsamfundsopgaver på sig i forhold til f.eks. at organisere fælles transport af børn til skole eller fritidsaktiviteter, skabe og holde liv i egne foreningsaktiviteter m.v.

¥ Der bor knap 4.000 borgere i kommunens landområder, ¥ Indbyggerne i landområderne er kommunens mest som siden 2009 har oplevet en befolkningsstigning på veluddannede med en ofte mellemlang eller lang 200 personer. videregående uddannelse.

¥ Størst er stigningen i den nordlige ende af kommunen, ¥ 69% af borgerne er i beskæftigelse – det er den højeste som også er den rigeste, når man ser på den andel sammenlignet med de fire andre bysamfund. gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i hhv. nord og syd; I nord er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger på knap 320.000 kr. årligt, mens ¥ 63% arbejder uden for kommunen – det er den laveste den i syd er på knap 280.000 kr. andel sammenlignet med de fire andre bysamfund.

¥ Siden 2009 er den gennemsnitlige indkomst steget ¥ Mange er beskæftiget inden for landbrug, bygge- og 28%, hvilket er den højeste stigning i Fredensborg anlæg samt videnservice. Kommune i perioden.

¥ Der bor mange par i landområderne – både med og uden ¥ 9% af landområdernes borgere har en anden etnisk børn. Der bor relativt mange i alderen 40-64 år, og færre oprindelse end dansk – til sammenligning har Nivå og ældre. Kokkedal hhv. 20% og 22%.

81 BILAG

En demografisk analyse af de fem bysamfund BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

En indledende demografisk analyse af de fem bysamfund

Dette bilagsnotat indeholder en indledende demografisk analyse af de fem bysamfund Fredensborg by, Humlebæk, Nivå, Kokkedal og landområderne. Analysen kortlægger mønstre ud fra statistisk materiale vedrørende:

Befolkningsudvikling Alder

Uddannelsesniveau

Indkomst

Familietype

Socioøkonomisk status

Beskæftigelse

Oprindelse

Pendling

Boligtype

83 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Befolkningsudvikling

I perioden 2009-2014 er befolkningstallet i kommunen steget fra 39.169 til 39.466. Stigningen på 297 personer skyldes primært, at befolkningstallet er steget i Kokkedal og i landdistriktet. Befolkningstallet i Humlebæk er nogenlunde uændret, mens Fredensborg by og Nivå har oplevet et mindre fald i befolkningstallet.

Befolkningsudvikling 2009-2014

12.000

10.000

8.000

6.000 2009 2014 4.000

2.000

0 Fredensborg Humlebæk Kokkedal Landdistrikter Nivå

84 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Alder

Fredensborg Kommune har en gennemsnitsalder på 42,6 år mod 41,1 år på landsplan. Landdistrikterne udmærker sig ved at have relativ mange i den arbejdsdygtige alder, og få personer i folkepensionsalderen. Samtidig er der relativ mange børn i landdistrikterne.

Befolkningen eer alder

45%

40%

35%

30% Fredensborg

25% Humlebæk Kokkedal 20% Landdistrikter 15% Nivå 10%

0% 0-5 år 6-14 år 15-16 år 17-24 år 25-39 år 40-64 år 65-69 år 70-79 år 80+ år

85 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Alder

I Fredensborg Kommune er der mange børn og folk i den arbejdsdygtige alder, til gengæld er der ikke mange unge og personer i starten af karrieren (25-39 år). De unge findes til gengæld i Kokkedal, som har en overvægt af børn, unge og yngre forældre.

Udviklingen de seneste år peger på, at befolkningens alder stiger – særligt i landdistrikterne er der blevet flere ældre og færre børn og unge. Alle fem byer har oplevet flere personer i de ældre aldersgrupper. Kokkedal og Nivå har oplevet den mindste tilbagegang i antallet af småbørn og større børn.

Udvikling i befolkningens alder 2009-2014

86 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Uddannelsesniveau

Befolkningen i landdistrikterne hører til blandt de højst uddannede i kommunen, hvor mange har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. I Nivå har mange en grundskoleuddannelse og få har en lang videregående uddannelse.

Befolkningens uddannelsesniveau

35% 30% 25% 20% Fredensborg 15% 10% Humlebæk 5% 0% Kokkedal Landdistrikter

Nivå

87 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Uddannelsesniveau

Landdistrikterne udmærker sig ved at have oplevet den største udvikling i befolkningens uddannelsesniveau, hvor flere i dag besidder end lang videregående uddannelse end tidligere. Desuden har færre en grundskoleuddannelse.

Udvikling i befolkningens uddannelsesniveau 2009-2014

88 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Indkomst

Kokkedal er den by, hvor befolkningen har den laveste disponible indkomst, hvilket hænger sammen med relativt få i alderen 40-64 år. Men samtidig med den laveste disponible indkomst, er det også i Kokkedal at der har været den mindste stigning i den disponible indkomst i perioden 2009 til 2014. Omvendt er stigningen i landdistrikterne på 28 % - og landdistrikterne havde også i 2009 den højeste disponible indkomst. Sammenlignes de fem byer med landsplan, viser det sig at alle fem byer ligger over landsgennemsnittet, hvor den disponible indkomst var 209.655 kr. (Seneste tal er fra 2013).

Udvikling i gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger

350.000 kr

300.000 kr

250.000 kr

200.000 kr 2009

150.000 kr 2014

100.000 kr

50.000 kr

- kr Fredensborg Humlebæk Kokkedal Landområde Nivå 89 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Familietype

60%

50%

40% Fredensborg

Humlebæk 30% Kokkedal

20% Landområde

10% Nivå

0% Par uden børn Par med børn Enlige uden Enlige med børn børn

90 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Familietype

Mens hele kommunen har oplevet en tilbagegang i ”kernefamilien” bestående af et forældrepar med børn, har der været en tilgang af de andre familietyper. Særligt har udviklingen været voldsom i landområderne og Nivå, mens Kokkedal har samme sammensætning af familietyper i 2014 som i 2009.

Udvikling i antallet af familietyper 2009-2014

91 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Socioøkonomisk status

I de fem byer er mellem 61 % og 69 % af befolkningen over 15 år i beskæftigelse, hvor Nivå ligget lavest med 61 % og landdistrikterne højst med 69 %. Arbejdsløsheden er jævn og svinger mellem 2 og 3 %. Gruppen af ”øvrige” tæller pensionister, uddannelsessøgende, efterlønsmodtagere, som altså ikke forventes at arbejde. I de seneste 5 år har der i alle fem byer været en nedgang af personer i beskæftigelse på 4-5 %, mens der er blevet 3-4 % flere under ”øvrige. Fordelingen af de borgerne efter socioøkonomisk status afspejler fint fordelingen på landsplan, dog er der lidt færre i beskæftigelse end på landsplan (68 %).

Socioøkonomisk status

80% 70%

60% Fredensborg 50% Humlebæk 40% Kokkedal 30% Landområder 20% Nivå 10% 0% I Beskæigelse Arbejdsløs Øvrige

92 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Beskæftigelse

Fredensborg Kommune har oplevet en tilbagegang i antallet af beskæftigede inden for industri på 1,4 % siden 2009. Omvendt har der været en stigning indenfor handel på 0,7 % og undervisning på 0,6 %. Et blik på sammensætningen af de enkelte byer viser forskelle. Siden 2009 har kun landområderne oplevet en stigning i antallet af beskæftigede, mens de fire resterende byer har mistet ca. 300 beskæftigede. I alt er der 1.145 færre i arbejde end i 2009.

Kokkedal adskiller sig ved at have mange borgere, som er beskæftiget med offentlig administration, forsyning, transport og serviceerhverv som hotel og restaurant. Landområderne har en stor grad af viden service, bygge og anlæg samt landbrug, skovbrug og fiskeri.

Beskæigede eer branche

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Nivå 30% 20% Landområder 10% Kokkedal 0% Humlebæk

Fredensborg

93 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Oprindelse

Fredensborg Kommune har en relativ stor befolkningsgruppe med anden oprindelse end dansk i forhold til landsgennemsnittet – 15 % mod 12 % for hele landet. Men koncentrationen varierer i kommunen. Mens Fredensborg by, Humlebæk og landområderne har relativ få borgere med anden oprindelse end dansk, har Kokkedal og Nivå hhv. 22 og 20 %. Generelt har Fredensborg Kommune oplevet en stigning i antallet af personer med en anden oprindelse end dansk og det er særligt i Kokkedal og landområderne, hvor stigningen har været hhv. 4 % og 3 % de seneste 5 år.

Indbyggernes oprindelse Udvikling i antallet af familietyper 2009-2014

100%

90%

80%

70%

60% Anden oprindelse 50% Dansk 40%

30%

20%

10%

0% Fredensborg Humlebæk Kokkedal Landområder Nivå

94 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Pendling

Fredensborg Kommune er i høj grad en bosætningskommune, hvor størstedelen af folk som bor i kommunen arbejder andetsteds. Særligt personer i Kokkedal arbejder uden for kommunen, mens landområderne og Fredensborg by i højere grad har borgere som arbejder i kommunen.

Arbejdssted

100%

90%

80%

70%

60%

Arbejder uden for kommunen 50% Arbejder i kommunen 40%

30%

20%

10%

0% Fredensborg Humlebæk Kokkedal Landområder Nivå

95 BILAG // DEMOGRAFISK ANALYSE

Boligtype

100%

90%

80%

70% Uoplyst

60% Øvrige

Etage 50% Rækkehus mv.

Stue- og parcelhus 40% Parcelhus

30% Stuehus

20%

10%

0% Fredensborg Humlebæk Kokkedal Landområder Nivå