Afgørelser – Reg. Nr.: Fredningen Vedrører
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Til Hassan Nur Wardere, MB E-Mail
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til 10. maj 2019 Hassan Nur Wardere, MB Sagsnr. E-mail: [email protected] 2019-0121739 Dokumentnr. 2019-0121739-1 Kære Hassan Nur Wardere Tak for din henvendelse af d. 2. maj 2019, hvor du har stillet spørgs- mål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. gentagede virksomhedspraktikker. Spørgsmål Hvilke virksomheder i Københavns Kommune har haft samme ar- bejdsløse borgere i virksomhedspraktik ad flere omgange? Hvilket ud- fald har dette haft, er borgerne eksempelvis kommet i job? Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar I perioden fra 4. kvartal 2015 til 3. kvartal 2018 var der 5.996 borgere, som har været i virksomhedspraktik to gange i samme virksomhed 1. Nogle af dem har været i sådan et gentaget forløb mere end én gang. I alt har der i perioden været 6.328 tilfælde af gentagen virksomheds- praktik, hvilket sammensætter sig af 13.784 forløb. Samlet set var der i perioden 58.123 virksomhedspraktikforløb. Det vil sige, at de genta- gede virksomhedspraktikforløb udgør 24 pct. af det samlede antal for- løb i perioden. 13,4 pct. af forløbene er endt med, at borgeren er i job eller uddan- nelse i 2. måned efter forløbet2. For at vise spredningen i, hvor mange gange samme virksomhed har haft gentagede virksomhedspraktikforløb, har forvaltningen inddelt dem i intervaller (set på, hvor mange gange virksomheden har haft en borger i gentagede virksomhedspraktikker): 1 Gentaget virksomhedspraktik er defineret som to virksomhedspraktikker, hvor der er mindre end et år mellem afslutningen på det første forløb og opstart på det andet Direktion forløb i samme virksomhed (afgrænset på p-nummer). -
Vejviser for Gjentofte-Ordrup, Lyngby Og Søllerød Kommuner. 1898
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. VEJVISER fo r Gjentofte —Ordrup, Lyngby og Søllerød Kommuner 1898 PETER SØRENSEN Eneste Guldmedaille Nørrevoldgade 22 for Pengeskabe i Danmark. Telefon 223 Midt for Ørstedsparken Telefon: O rd ru p 4 0 . Voldkvarterets Magasiners Filial (cand. pharm. Jacob U. Nielsen) C h a m p a g n e fra de Montigny & Co., Epernay Demi sec. Kr. 6,50, Carte blanche Kr. 5,50, Grand Sillery Kr. 4,50 Ikamfinol Tilberedte Oliefarver dtæ 'ber 2w£»l Dobbelt Roborans 1 Kr. pr. Fl. Kul, Gokes og Brænde ½ Fl. 2,25, V» Fl. 1,25 Vejviser for Gjentofte— Ordrup, Lynyby og Sollered Kommuner 1898 af G. Elley og L. Larsen, Hellerup. Pris: 2 Kr. Hellerup Bog- og Papirhandel ved Chr. Schmidt, Strandvej 151. Trykt hos Th. Nielsen, Kjobonhavn K. o Avertissementer. Lund & Lawerentz, Etablissement for ■ Qasbelysiiingsarti^Ier. ------------K— — Største Lager af (Saøhroner — Hamper — Hampetter (Saø=1kogeapparater — (Baø*£tegeovne $aø*1kakfcelovne — (Saø*Bat>eovne. -
Stamtavle Over Etatsraad A. N. Hansen's Efterkommere
STAMTAVLE OVER ETATSRAAD A. N. HANSEN’S EFTERKOMMERE 2. UDGAVE 1970 TRYKT SOM MANUSKRIPT ETATSRAAD A. N. HANSEN’S EFTERKOMMERE 2. UDGAVE STAMTAVLE OVER ETATSRAAD A. N. HANSEN’S EFTERKOMMERE SAMLET OG UDARBEJDET AF HANS KONOW 2. UDGAVE 1970 TRYKT SOM MANUSKRIPT All rights reserved by Hans Konow Copenhagen, Denmark Printed in Denmark POUL PETRI BOGTRYK/OFFSET A/S INDHOLD pag. Forord .............................................................. 9 A. N. Hansens og Emma Gruts Afstamning og Slægt ........................................................... 15 A. N. Hansens Liv og Virke............................ 18 Erindringer om A. N. Hansen og Emma Grut a£ et af hans børnebørn ................. 22 A. N. Hansens Sønner, af »Emeritus« .... 30 Stamtavlen: Indledning ................................ 47 A. N. Hansens descendens..................... 51 Ellen Hansen og Peter Plums adoptiv børn og deres descendens ................. 201 Navneregister til Stamtavlen og Ahne- TAVLERNE .................................................................................. 223 Tilføjelser og Rettelser ............................ 251 Ahnetavler : tavle A. N. Hansen ........................................... I Emma Eliza Grut .................................... II Walter Berry ............................................... III Emmy Gotschalk .................................... IV Cathinka Hoskiær .................................... V Regnar Westenholz .............................................. VI Anna de Jonquiéres ............................... -
Havnene I Fredensborg Kommune
Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2017 Havnene i Fredensborg Kommune AF JØRGEN G. BERTHELSEN, BENT SKOV LARSEN, NIELS-JØRGEN PEDERSEN, FLEMMING JAPPSEN OG POUL CHRISTENSEN Gennem flere tusinde år har mennesket ud- nyttet havet til livets opretholdelse og som ad- gangsvej til omverdenen. Omdrejningspunk- tet for denne artikelsamling er de mange havne i Fredensborg Kommune, der gennem tiden er anlagt ved kyststrækningerne ved Øresund og Esrum Sø. Her har indbyggerne gennem flere generationer brugt havet til fi- skeri og transport, og fra midten af 1700-tallet har kronen initieret anlæggelsen af krigshav- ne ved Nivå og Humlebæk. I fem artikler føl- ger vi havnenes udvikling fra deres anlæggel- se til i dag, hvor de primært bliver brugt til lystsejlads. Artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem en række kulturhistoriske institutioner i Fre- densborg: Fredensborg Arkiverne, Nivaagaard Teglværks Ringovn, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Museum Nord- sjælland. Samarbejdet blev igangsat i 2016 på Museum Nordsjællands initiativ som et led i Fredensborg Kommunes kulturstrategi og ud fra et ønske om at forene de lokalhistoriske kræfter omkring formidling. Kort over Fredensborg Kommunes havne ved Øresund. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmark 1:200.000, vektor. 163 Galejhavnen og efterfølgere fik udbetalt helt op til ca. 1925! Kroejer Nivaagaard Teglværks Havn og birkeskriver Lauritz Schives kro måtte flytte, da Havnegaarden skulle indrettes her. Schive fik en ri- AF JØRGEN G. BERTHELSEN melig kompensation fra kongen og anlagde en ny gård og kro på den anden side af vejen. Galejhavnen Havnen skulle have plads til 20 galejer, og der planlagdes et stjerneformet forsvarsværk, som De fredelige og afsides liggende strandenge i Ni- skulle beskytte havnen mod landsiden. -
Attractions Close to Kokkedal Castle Copenhagen
ATTRACTIONS CLOSE TO KOKKEDAL CASTLE COPENHAGEN Enjoy the scenic nature and royal attractions of the region with easy daytrips to historic towns and Denmark’s vibrant capital, Copenhagen. Our experienced hosts and hostesses will be delighted to offer their advice on attractions and activities in the region. Here are few inspiring examples: DAYTRIPS TO COPENHAGEN A stay at Kokkedal Castle Copenhagen can easily be combined with a visit to the Danish capital. Here you can experience the city’s classic attractions and contemporary waterside landmarks on canal boat tours. You can visit the Royal Palace, Amalienborg, and see the Royal Regalia at Rosenborg Castle. Copenhagen is also a city that invites you to relax and enjoy yourself. Visit the sun-kissed restaurants by Nyhavn Canal and spend an afternoon in Tivoli Gardens, one of the world’s most magical amusement parks. How to get there: 30 km, about 30 minutes by car or 40 minutes by train/feet. HAMLET’S CASTLE IN ELSINORE Within a short distance from Kokkedal Castle Copenhagen you can visit the heritage town of Elsinore, which is home to Kronborg Castle, the fictional setting of Shakespeare’s Hamlet. A UNESCO World Heritage site, the castle sits next to the new Maritime Museum. Designed by the leading Danish architectural studio BIG, the underground museum surrounds an old harbour dry dock and offers inspiring insight into the maritime history of the old city. How to get there: 20 km, about 15 minutes by car, 30 minutes by train/feet. ART AND MUSEUMS The region offers unique opportunities for art lovers, including the Louisiana Museum of Modern Art and two heritage manors that are today contemporary art centres, Gammel Holtegaard and Nivaagaard. -
Lokalblad 2006-3
1 Cykeltrafik som eget, kommunalt politikområde Både i de to kommuner, som vil indgå i Ny For at sikre den nødvendige, politiske Fredensborg, og i Hørsholm Kommune har opmærksomhed for dette område, bør derfor det længe været klart, at cyklister og cykeltrafik etableres som et eget, kommunalt cykeltrafik ikke vies den store politikområde på linie med de ovenfor opmærksomhed i den kommunale nævnte. planlægning. Ser man på kommuneplaner, trafik- og miljøhandlingsplaner og øvrige Op til det sidste kommunalvalg i 2005 planer, finder man sjældent ordene cykler, udarbejdede bestyrelsen for den gamle cyklister eller lignende ord. Cykeltrafik og Hørsholm-afdeling en strategiplan for cyklisters behov synes at falde i et tomrum cykeltrafik i Hørsholm Kommune, og den mellem forskellige kommunale blev diskuteret med politikerne på et politikområder, som veje og park, miljø, børn vælgermøde forud for valget. og unge, kultur og idræt og sundhedsområderne. Bestyrelsen i den udvidede afdeling er nu i færd med at udarbejde en tilsvarende Resultater er blevet, at cyklister og cyklisters strategiplan for Ny Fredensborg Kommune. behov ikke tilgodeses i særligt omfang, når bevillingerne skal fordeles. Resultatet er også Blandt de punkter, som vil indgå i planen, vil blevet, at der cykles mindre i vore kommuner være en påpegning af reelle transportbehov, end i mange sammenlignelige. Af en hvor anvendelse af cykel er en nærliggende undersøgelse vist på Det økologiske Råds mulighed. Det vil blive redegjort for de hjemmeside i 2005 fremgik det, at man i sundhedsmæssige, miljømæssige og Hørsholm cykler i gennemsnit kun 0,5 trafikmæssige gevinster med mere cykling. km/person/dag, i Karlebo 0,8, mens i Farum Årsager til den begrænsede brug af cyklen vil cykler man 1,1, i Værløse 1,3 og i Lyngby- blive diskuteret, og forbedringer foreslået. -
Folkemængden 1965
STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling". -
Regionplan 2005 Regionplan
Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur. -
Taloversigt 2017-2020
Taloversigt 2017-2020 0223 HØRSHOLM Introduktion Taloversigten har til formål af give detaljerede oplysninger om kommunens økonomi. Drifts- og finansieringsposterne er ved budgettets vedtagelse givet som bevillinger (markeret med "BEV" i taloversigten), der umiddelbart kan anvendes. Anlægsposterne er derimod givet som rådighedsbeløb (markeret med "RÅD" i taloversigten) og skal først bevilges, inde de må anvendes. Beløbene i budgetår 2017-2020 er alle i 2017 priser. Indtægter er markeret med - (minus) bagved tallene I Indholdsfortegnelse: Miljø- og Planlægningsudvalget 1 Børne- og Skoleudvalget 12 Social- og Seniorudvalget 29 Sundhedsudvalget 50 Sports-, Fritid- og Kulturudvalget 53 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 59 Økonomiudvalget 76 TALOVERSIGT 2017 001 Miljø- og Planlægningsudvalget Skattefinansieret 10 Drift NETTO HELE KRONER 10 Byudvikling BUDGET BUDGET BUDGETOVERSLAG 2016 2017 2018 2019 2020 001 Miljø- og Planlægningsudvalget Skattefinansieret. 83.647.500 92.012.300 71.158.200 68.297.900 75.958.000 10 Drift. BEV 61.897.300 56.917.400 56.808.400 56.784.500 56.958.900 10 Byudvikling. 253.700 268.000 268.000 268.000 268.000 1 Drift. 253.700 268.000 268.000 268.000 268.000 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. 234.200 248.200 248.200 248.200 248.200 25 Faste ejendomme. 232.800 246.700 246.700 246.700 246.700 15 Byfornyelse. 232.800 246.700 246.700 246.700 246.700 1 Egen ramme. 9.000- 0 0 0 0 750 Generelle servicereduktioner. 9.000- 0 0 0 0 2 Fælles ramme. 241.800 246.700 246.700 246.700 246.700 001 Udgifter til byfornyelse. 235.400 240.200 240.200 240.200 240.200 020 Støtte fra indsatspuljen. -
Kære Jane Riskjær Jeg Fremsender Hermed Høringssvar Og Idéer Til
Kære Jane Riskjær Jeg fremsender hermed høringssvar og idéer til Nivå Bymidte, som jeg håber, at I vil tage i betragtning i projektet. -- Med venlig hilsen Ole Stattau -- Med venlig hilsen Ole Stattau Til Fredensborg kommune Høringssvar og bemærkninger til visionsplanen for Nivå Bymidte 18. juli 2019 Planen, som fremlagt i Frederiksborg Amtsavis d. 21.6, forekommer noget defus, hvor ulogiske adgangsvejsføringer og boligbebyggelser synes fordelt noget tilfældigt på området. Man kan stille spørgsmål ved om handelsstrøgets langstrakte forløb giver den oplyste naturlige gennemstrømning, i al fald ligger faciliteterne langt (meget) sydligt i området. Det giver derfor næppe stor synlighed og nærhed til kunderne, som kommer fra Nivåvej. Parkeringen placeret på begge sider af jernbanen synes gode og skaber en bufferafstand til centerets aktiviteter. Byggeforslaget bærer præg af højdeforskrækkelse, man må spørge sig med hvilken begrundelse? (Ud over de sædvanlige natur- og landskabshensyn) En by (bydel) karakteriseres ofte ved sin genkendelighed i netop landskabet, fx kirketårne, vandtårne, skorstene, ciloer og mastekrane og endelig variationen mellem højt og lavt. Eksempeltvis Bellahøj. Alt sammen kaldet en bys "Skyline". Tillad mig derfor at foreslå et tilvalg med opførelse af nogle få punkt-højhuse (2-3 stk) - Hvorfor? Fordi sådanne penthouse's vil frigøre arealer til andre gode formål, men først og fremmest give grønne rum og friarealer og dermed en bedre synlighed og åbenhed til fællesskabets bedste. Det kunne måske ligefrem blive en attraktion for mange boligsøgende at bebyggelsen også tilbyder udsigter til landskabet således Øresund, Lergravssøerne, Ådalen og de nærliggende marker. Alternativet er en traditionel, lidt kedsommelig blokbebyggelse, som den foreligger i 3-4 etager i forslaget, vil stort set altid indebære blokeringer for udsyn til omgivelserne. -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
Hvem Forsker Hvad 1999 - Til Trofaste Abonnenter Og Læsere Gennem Mange År Og Til Godt 200 Nye Abonnenter
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. h v e m f o r s k e r h v a d 1 9 9 9 IjvecD poRSkeR Ijv a ö 1 9 9 9 Er en årbog for slægtsforskere og lokalhistorikere. Formålet er at skabe kontakt mellem forskere i ind- og udland med fælles forskningsområder, og således give mulighed for udveksling af oplysninger, gensidig hjælp og inspiration. Udkommer hvert år i august-september. Udgivet af: S am fun det for Dansk G enealo g i og P ersonalhistorie S ammenslutningen af S lægtshistoriske fo rening er D IS -D anm ark (D atabehandling i S lægtsforskning ) i kommission hos: Odense Universitetsforlag Campusvej 55 E-mail: [email protected] 5230 Odense M Website: http://www.ou.dk/press Tlf.: 66 15 79 99 Fax: 66 15 81 26 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Printed in Denmark ISSN 0901-4780 Adresser: Internet e-mail: [email protected] website: www.hvemforskerhvad.dk Redaktion: Redaktionelle medarbeidere: ' Redaktør Elsebeth Paikin Anders Diemer, Inger Helvin, Kildevænget 37 Aase If Jensen, 2100 København 0 Benny Mortensen Redaktionsudvalg: Deadline for indlæa: Poul Steen (Samfundet) Håndskrevne: 1.