DOCSLIB.ORG

KARLEBO LOKALHISTORISKE FORENING 40 År

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
KARLEBO LOKALHISTORISKE FORENING 40 År Medlemsblad for KARLEBO LOKALHISTORISKE FORENING 40 år. www.lokalhistoriske-forening.dk 10. årgang nr. 2 - Sommer 2016 Karlebo Lokalhistoriske Forenings medlemsblad, ’Rytterskolen’ ud- kommer 4 gange årligt og udsendes til bl.a. foreningens medlemmer. www.lokalhistoriske-forening.dk INDHOLDSFORTEGNELSE: Flemming Jappsen: Formændene har ordet s. 3 Bente Gundestrup: Glimt fra de første år s. 4 Mogens de Neergaard: Palle Sørensen, mindeord s. 7 Erik Andersen: Foreningen udvikler sig s. 9 Søren Hansen: Tanker om min formandstid s. 11 Kirsten Søndergaard: Tillykke med de første 25 år! s. 16 Mogens de Neergaard: Et tilbageblik s. 19 Niels Storgaard Simonsen: Frugterne høstes s. 34 Kommende arrangementer 2016 s. 39 Rytterskolens historie s. 40 Forsidebilledet Allerede den 1. april 1976, altså godt to og en halv måned før den stiften- de generalforsamling den 17. juni, fik de lokahistoriske ildsjæle nøglen til Rytterskolen overrakt. Fra venstre mod højre ses Marie Andersen, den kommende formand og museumsleder Bente Dam-Mikkelsen (nu Gunde- strup), formanden for børne- og kulturudvalget Bent Ole Abildstrøm samt Mariann Nysander Øvrige billeder De sort/hvide fotografier er venligst stillet til rådighed af Inger Barker Jørgensen, der er født og opvokset i Rytterskolen. De fleste farvefotogra- fier har vi desværre ingen oplysninger om, hvem fotograferne er. Vi håber på tilgivelse for at have anvendt dem her. Redaktør: Flemming Jappsen – Holtebakken 49 -2990 Nivå Tlf.: 5124 5338 – [email protected] Layout/grafik: Jens Erik. Christiansen – Åtoften 131 – 2990 Nivå Tlf.: 4914 0397 – [email protected] Tryk: 650 eksemplarer, ISSN:1904-853X Deadline for næste udgave af medlemsbladet er 1. september 2016. Materiale til redaktøren modtages gerne elektronisk. Eftertryk er tilladt efter aftale med redaktøren. 2 Denne side er normalt reserveret til den siddende formand, men undtagelsesvis er han blevet forvist til de sidste sider i dette jubilæumsnummer. Begrundelsen er, at jeg har valgt, at lade de formænd, der har eksisteret gennem Karlebo lo- kalhistoriske Forenings 40 årige historie fortælle om deres tid i foreningen, og igennem deres beretninger at få indblik i foreningens historie og udvikling, fra den spæde start i 1976, og til i dag. En ting der går igen i samtlige beretninger er, at grundlaget for foreningens udvikling – fra vision til dagens forening og dens aktiviteter skyldes en lang række af engagerede ild- sjæle der hele vejen igennem har ført foreningen og muse- et frem til hvad det er i dag. Men udviklingen stopper jo ikke blot fordi foreningen har eksisteret i fire årtier, der vil stadig være ”ildsjæle” der vil fortsætte udviklingen videre i fremti- den. Til slut vil jeg tillade mig at citerer Kirsten Søndergaards be- mærkning fra hendes tale ved foreningens 25 års jubilæum: ”Det har givet meget stor respekt, når man betænker, at der her er tale om et anerkendt, kvalificeret fritidsvirke uden løn”. De efterfølgende sider er herefter overladt til formændene og deres fortællinger. Flemming Jappsen redaktør. 3 Af Bente Gundestrup, formand 1976-1983 Den 1. april 1976 var en stor dag for alle i Karlebo kommune med interesse for lokalhistorie. Den dag fik den nystartede Kar- lebo Lokalhistoriske Forening af kulturudvalgsformanden overdraget nøglerne til Rytter- skolen i Avderød, som lige si- den har dannet rammerne om Privatfoto arbejdet med museet. foreningen og med frivillige Som tilflytter og historiker syn- ildsjæle kom arbejdet i gang. tes jeg, at tankerne om en lokal- Der blev nedsat forskellige ar- historisk forening var spænden- bejdsgrupper – en teglværks- de og for mig kunne det være gruppe, en arkivgruppe og en en god måde at lære området at Vejenbrød-gruppe. F.eks. ville kende. Så jeg gik med stor inte- Teglværksgruppen arbejde med resse til den stiftende general- de mange aspekter omkring forsamling 17. juni 1976 på ringovnen på Nivaagaards Tegl- Nivå Bibliotek. I løbet af afte- værk - bl.a. med bevarelsen af nen blev jeg opfordret til at bli- ringovnen – et arbejde, der si- ve formand for foreningen. Jeg den resulterede i en af forenin- husker, at jeg blev meget over- gens første publikationer og rasket men også meget glad for skabelsen af det nuværende den tillid, man viste mig og sag- teglværksmuseum. de selvfølgelig ja til at blive foreningens første formand. Rytterskolen blev rammen om arkivgruppens ugentlige aften, Flere og flere meldte sig ind i hvor vi mødtes og så på de ef- 4 Fællesleg i 1930-erne i skolegården (museets nuværende p-plads) ledet af en seminarieelev. terhånden mange fotografier og (LAFA). Karlebo Lokalhistori- forskellige arkivalier, som blev ske Forening blev medlem og foræret til foreningen. Jeg min- arbejdsgruppernes medlemmer des hyggelige aftener, hvor vi kunne f.eks. deltage i de regi- hørte mange gode historier. Og streringskurser, der blev af- en kop kaffe og en kage kunne holdt. Der var en god måde at vi altid være sikre på stod på få et indblik i, hvordan man bordet – på behørig afstand af skulle få styr på de mange for- arkivalierne. skellige typer arkivalier og fo- tografier, som foreningen mod- Det var årene, hvor interessen tog, samt møde andre med sam- for og arbejdet med lokalhisto- me interesser. Og det var med rie eksploderede over hele lan- stolthed, at vi kunne invitere de det. Lokalarkiver blev etableret andre foreningers og arkivers og for at styrke arbejdet blev medlemmer til møde i Rytter- Sammenslutningen af Lokalhi- skolen. Det var ikke mange, der storiske Arkiver (SLA) dannet havde egne, historiske rammer og i Frederiksborg amt samle- om deres foreningers arbejde. des man i Lokalhistoriske Arki- ver i Frederiksborg Amt Fra Foreningens start var det 5 også kulturudvalgets mening, i Nivå – excl. Klædefabikation at et museum skulle etableres. – naturligt høre under K. M.”. Hidtil havde Hørsholm Egns Museum varetaget indsamling Der er sket meget siden den og formidling for Karlebo spæde start i 1976. Ryttersko- kommune. Men i en samar- len står i dag med sine udstil- bejdsaftale fra den 3. oktober linger og smukke lokaler, som 1979 blev det fremadrettet et resultat af mange ildsjæles fastlagt, at ”Karlebo Museum frivillige arbejde – det er dybt interesserer sig især for gen- imponerende. Jeg ønsker Kar- stande og arkivalier vedrøren- lebo Lokalhistoriske Forening de oldtidskulturen og bonde- tillykke og alt godt fremover. kulturen i Karlebo kommune, teglværksindustri og kulsvid- *** ning. Desuden vil Galajhavnen Den originale sandstenstavle, der sidder til højre for døren ind til Rytter- skolen.. Tavlen skulle minde eftertiden om, at kongen, Frederik d. 4., havde ladet denne og 240 tilsvarende skoler opføre i rytterdistrikterne landet over. 6 Formand 1983—1986 Palle Sørensen døde den 16. juni 2008. Vi bringer her en nekrolog, skrevet af Mogens de Neergaard fhv. formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening. Nekrologen blev bragt i efterårsnummeret af foreningens medlemsblad ”Rytterskolen”. Palle Sørensen døde den Palle Sørensen som guide på en af forenin- 16. juni. Palle blev født den gens ture. Her ved 4-milestenen på Gl. 10. juni 1928 og nåede såle- Strandvej nær Lave Skov. des at fejre sin 80 års fødsels- Foto: FredensborgArkiverne. dag. Palle trådte sine barnesko At vi i dag har et lokalhisto- på Nive Mølle, hvor faderen var risk museum på Rytterskolen har møller og havde bageri, og senere Palle været stærkt medvirkende i ungdommen på Sølyst Avlsgård, til. Mange af museets effekter har som faderen forpagtede i 1944. han bidraget med. Som en tak her- I 1976 var Palle med til at stif- for blev Palle æresmedlem i Kar- te Karlebo Lokalhistoriske For- lebo Lokalhistoriske Forening. ening. Palle har været medlem af Palle var i en årrække med i bestyrelsen og var i en periode og- repræsentantskabet for Nivaa- så formand. gaard Teglværks Ringovn. Her var Jeg kan ikke nævne dem alle, men det især smedjen, der var hans et af hans mange initiativer var hjertensbarn, og med hans hjælp skrifterne om Vejenbrød. At det er den i dag, hvad man kan kalde var Vejenbrød, var ingen tilfældig- en arbejdende smedje, hvor gæster hed, da Palles mors familie kom kan opleve det gamle håndværk. fra Uglegård i Vejenbrød. Som tilflytter er min viden om 7 lokalhistorien begrænset. Når der Palle og jeg talte også om, at var noget, jeg ikke vidste, kunne tage rundt i nattens mulm og mør- jeg altid ringe til Palle, der nærmest ke, og sætte forklarende skilte op havde fået sin lokalhistoriske viden om lokalhistoriske steder, vi nåede ind med modermælken. det desværre ikke. Palle lå inde med rigtig meget Mange gange tager jeg mig i at lokalhistorisk materiale. I hans tage telefonen for at spørge Palle hyggelige stue har Palle og jeg talt om noget – men så - nåh nej! Det meget om lokalhistorie, vi skulle må blive en anden tid – et andet udgive. Man tror altid, man har så sted! god tid – vi nåede det desværre ik- ke. Æret være Palle Sørensens Minde. Mogens de Neergaard Vejen forbi rytterskolen (museet) i begyndelsen af 1930-erne. Til venstre ud til vejen ses Egemosegård, der dengang var en firlænget bondegård. Bemærk, at den østlige del af skolen er helt tilgroet med efeu, og at trappen dengang førtes vinkelret direkte fra vejen op til huset 8 Af Erik Andersen, formand 1986-1989 Karlebo Lokalhistoriske Forenings første formand fra april 1976 hed Bente Gunde- strup Dam-Mikkelsen. Hun var uddannet historiker og perio- devis ansat på Nationalmuseet. Foreningens hjemstedslo- kaler blev Rytterskolen i Avde- rød, som ad åre skulle omdan- Privatfoto nes til museum. Ved Forenin- gens oprettelse blev det lokal- gang og registrering af det ind- historiske materiale, der var samlede materiale blev påbe- indsamlet af kommunesekretær gyndt. I perioden indtil 1983 A.H. Brandt, afleveret og pla- blev det også til en enkelt bog- ceret i Rytterskolen. A.H. udgivelse, Gert Brasks bog om Brandt havde medvirket ved Sølyst Teglværk. udgivelsen af lokalhistoriske Palle Sørensen blev for- bøger bl.a.
Load more

Recommended publications
  • Havnene I Fredensborg Kommune
    Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2017 Havnene i Fredensborg Kommune AF JØRGEN G. BERTHELSEN, BENT SKOV LARSEN, NIELS-JØRGEN PEDERSEN, FLEMMING JAPPSEN OG POUL CHRISTENSEN Gennem flere tusinde år har mennesket ud- nyttet havet til livets opretholdelse og som ad- gangsvej til omverdenen. Omdrejningspunk- tet for denne artikelsamling er de mange havne i Fredensborg Kommune, der gennem tiden er anlagt ved kyststrækningerne ved Øresund og Esrum Sø. Her har indbyggerne gennem flere generationer brugt havet til fi- skeri og transport, og fra midten af 1700-tallet har kronen initieret anlæggelsen af krigshav- ne ved Nivå og Humlebæk. I fem artikler føl- ger vi havnenes udvikling fra deres anlæggel- se til i dag, hvor de primært bliver brugt til lystsejlads. Artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem en række kulturhistoriske institutioner i Fre- densborg: Fredensborg Arkiverne, Nivaagaard Teglværks Ringovn, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Museum Nord- sjælland. Samarbejdet blev igangsat i 2016 på Museum Nordsjællands initiativ som et led i Fredensborg Kommunes kulturstrategi og ud fra et ønske om at forene de lokalhistoriske kræfter omkring formidling. Kort over Fredensborg Kommunes havne ved Øresund. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmark 1:200.000, vektor. 163 Galejhavnen og efterfølgere fik udbetalt helt op til ca. 1925! Kroejer Nivaagaard Teglværks Havn og birkeskriver Lauritz Schives kro måtte flytte, da Havnegaarden skulle indrettes her. Schive fik en ri- AF JØRGEN G. BERTHELSEN melig kompensation fra kongen og anlagde en ny gård og kro på den anden side af vejen. Galejhavnen Havnen skulle have plads til 20 galejer, og der planlagdes et stjerneformet forsvarsværk, som De fredelige og afsides liggende strandenge i Ni- skulle beskytte havnen mod landsiden.
    [Show full text]
  • Lokalblad 2006-3
    1 Cykeltrafik som eget, kommunalt politikområde Både i de to kommuner, som vil indgå i Ny For at sikre den nødvendige, politiske Fredensborg, og i Hørsholm Kommune har opmærksomhed for dette område, bør derfor det længe været klart, at cyklister og cykeltrafik etableres som et eget, kommunalt cykeltrafik ikke vies den store politikområde på linie med de ovenfor opmærksomhed i den kommunale nævnte. planlægning. Ser man på kommuneplaner, trafik- og miljøhandlingsplaner og øvrige Op til det sidste kommunalvalg i 2005 planer, finder man sjældent ordene cykler, udarbejdede bestyrelsen for den gamle cyklister eller lignende ord. Cykeltrafik og Hørsholm-afdeling en strategiplan for cyklisters behov synes at falde i et tomrum cykeltrafik i Hørsholm Kommune, og den mellem forskellige kommunale blev diskuteret med politikerne på et politikområder, som veje og park, miljø, børn vælgermøde forud for valget. og unge, kultur og idræt og sundhedsområderne. Bestyrelsen i den udvidede afdeling er nu i færd med at udarbejde en tilsvarende Resultater er blevet, at cyklister og cyklisters strategiplan for Ny Fredensborg Kommune. behov ikke tilgodeses i særligt omfang, når bevillingerne skal fordeles. Resultatet er også Blandt de punkter, som vil indgå i planen, vil blevet, at der cykles mindre i vore kommuner være en påpegning af reelle transportbehov, end i mange sammenlignelige. Af en hvor anvendelse af cykel er en nærliggende undersøgelse vist på Det økologiske Råds mulighed. Det vil blive redegjort for de hjemmeside i 2005 fremgik det, at man i sundhedsmæssige, miljømæssige og Hørsholm cykler i gennemsnit kun 0,5 trafikmæssige gevinster med mere cykling. km/person/dag, i Karlebo 0,8, mens i Farum Årsager til den begrænsede brug af cyklen vil cykler man 1,1, i Værløse 1,3 og i Lyngby- blive diskuteret, og forbedringer foreslået.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Regionplan 2005 Regionplan
    Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur.
    [Show full text]
  • Kære Jane Riskjær Jeg Fremsender Hermed Høringssvar Og Idéer Til
    Kære Jane Riskjær Jeg fremsender hermed høringssvar og idéer til Nivå Bymidte, som jeg håber, at I vil tage i betragtning i projektet. -- Med venlig hilsen Ole Stattau -- Med venlig hilsen Ole Stattau Til Fredensborg kommune Høringssvar og bemærkninger til visionsplanen for Nivå Bymidte 18. juli 2019 Planen, som fremlagt i Frederiksborg Amtsavis d. 21.6, forekommer noget defus, hvor ulogiske adgangsvejsføringer og boligbebyggelser synes fordelt noget tilfældigt på området. Man kan stille spørgsmål ved om handelsstrøgets langstrakte forløb giver den oplyste naturlige gennemstrømning, i al fald ligger faciliteterne langt (meget) sydligt i området. Det giver derfor næppe stor synlighed og nærhed til kunderne, som kommer fra Nivåvej. Parkeringen placeret på begge sider af jernbanen synes gode og skaber en bufferafstand til centerets aktiviteter. Byggeforslaget bærer præg af højdeforskrækkelse, man må spørge sig med hvilken begrundelse? (Ud over de sædvanlige natur- og landskabshensyn) En by (bydel) karakteriseres ofte ved sin genkendelighed i netop landskabet, fx kirketårne, vandtårne, skorstene, ciloer og mastekrane og endelig variationen mellem højt og lavt. Eksempeltvis Bellahøj. Alt sammen kaldet en bys "Skyline". Tillad mig derfor at foreslå et tilvalg med opførelse af nogle få punkt-højhuse (2-3 stk) - Hvorfor? Fordi sådanne penthouse's vil frigøre arealer til andre gode formål, men først og fremmest give grønne rum og friarealer og dermed en bedre synlighed og åbenhed til fællesskabets bedste. Det kunne måske ligefrem blive en attraktion for mange boligsøgende at bebyggelsen også tilbyder udsigter til landskabet således Øresund, Lergravssøerne, Ådalen og de nærliggende marker. Alternativet er en traditionel, lidt kedsommelig blokbebyggelse, som den foreligger i 3-4 etager i forslaget, vil stort set altid indebære blokeringer for udsyn til omgivelserne.
    [Show full text]
  • Hvem Forsker Hvad 1999 - Til Trofaste Abonnenter Og Læsere Gennem Mange År Og Til Godt 200 Nye Abonnenter
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. h v e m f o r s k e r h v a d 1 9 9 9 IjvecD poRSkeR Ijv a ö 1 9 9 9 Er en årbog for slægtsforskere og lokalhistorikere. Formålet er at skabe kontakt mellem forskere i ind- og udland med fælles forskningsområder, og således give mulighed for udveksling af oplysninger, gensidig hjælp og inspiration. Udkommer hvert år i august-september. Udgivet af: S am fun det for Dansk G enealo g i og P ersonalhistorie S ammenslutningen af S lægtshistoriske fo rening er D IS -D anm ark (D atabehandling i S lægtsforskning ) i kommission hos: Odense Universitetsforlag Campusvej 55 E-mail: [email protected] 5230 Odense M Website: http://www.ou.dk/press Tlf.: 66 15 79 99 Fax: 66 15 81 26 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Printed in Denmark ISSN 0901-4780 Adresser: Internet e-mail: [email protected] website: www.hvemforskerhvad.dk Redaktion: Redaktionelle medarbeidere: ' Redaktør Elsebeth Paikin Anders Diemer, Inger Helvin, Kildevænget 37 Aase If Jensen, 2100 København 0 Benny Mortensen Redaktionsudvalg: Deadline for indlæa: Poul Steen (Samfundet) Håndskrevne: 1.
    [Show full text]
  • KOKKEDAL STATIONSOMRÅDE Konkurrenceprogram
    KOKKEDAL STATIONSOMRÅDE Konkurrenceprogram November 2020 Indhold Forord 3 Vision og baggrund 4 Området 6 Opgaven 8 Eksisterende forhold 17 Konkurrencebetingelser 26 Bedømmelse af tilbud 32 Aflevering af tilbud 36 Tidsplan 40 Bilag og links 41 Grønnegade Plads, Odense © MASU Planning 1 Forord Det gode liv i hverdagen. Vær med til at indfri ambitionerne? Hørsholm Kommune udbyder arealet Kokkedal stationsområde til salg. Hørsholm Kommune ønsker med en konkurrence på både pris og projekt at se bud på, hvordan området i fremtiden kan blive et endnu bedre sted at bo og leve i – og ikke mindst at være i transit på vej fra en destination til en anden. Hørsholm Kommune har landets bedste skoler og kultur- og fritidstilbud i særklasse. Et levende byliv med spændende butikker og hyggelige caféer, og et af Danmarks mest aktive foreningsliv. Grønne områder og trygge stisystemer binder Hørsholm sammen, og det er let komme fra A til B, hvad end det er med cyklen, bilen eller offentlig transport til og fra arbejde, skole og indkøb. Tonen er således slået an til endnu et ambitiøst byudviklingsprojekt, hvor Hørsholm Kommune bygger videre på det gode liv og ønsker at udvikle det centrale område ved Kokkedal Station. Vi ønsker området udbygget med et friplejehjem, kollegieboliger, parkeringsfaciliteter med plads til minimum 350 pendlerparkeringspladser og en mindre dagligvarebutik. Derudover er der mulighed for at supplere området med kulturliv og flere boliger, herunder gerne boligtyper hvor både fællesskab og beboernes individuelle behov tilgodeses. Hørsholm Kommune ser med spænding frem til at modtage projekter, der opfylder kommunens ønsker til nytænkning og høj arkitektonisk kvalitet.
    [Show full text]
  • Afgørelser – Reg. Nr.: Fredningen Vedrører
    Afgørelser – Reg. nr.: Fredningen vedrører: Denne fredning er blevet delvis ophævet i et nyere forslag om omfordeling af arealer ved Kokkedal Slot. På følgende link kan afgørelsen i den nyere fredningssag læses: https://www2.blst.dk/nfr/08195.00.pdf Domme Taksationskommissionen Miljø- og Fødevareklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst OVER FREDNINGSNÆVNET> • REG. NR. o ~es ~ 2 o' 000 Overfredningsnævnets afgørelse af 19. november 1987 i sagen om ændring af en tidligere gennemført fredning af arealer ved Kokkedal Slot i Hørs- holm Kommune (sag nr. 2707/87). Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts Sydlige Fredningskreds har den 24. februar 1987 truffet afgørelse efter naturfredningslovens § 34 a, hvor- ved fredningsbestemmelserne i kendelse af 21. december 1977 om fredning af Kokkedal-Sophienberg jorderne i Hørsholm Kommune blev ændret. Danmarks Na- turfredningsforening, Borgerlisten i Hørsholm og nogle beboere i Hørsholm har påklaget Fredningsnævnets afgørelse til Over fredningsnævnet. Sagens baggrund er følgende: Hørsholm Kommune erhvervede i 1963 landbrugsejendommen Kokkedal Slot og indgik en aftale med det daværende Fredningsplanudvalg for hovedstadsom- rådet om, at en tredjedel af ejendommen (samt af de tilgrænsende Sophien- berg-jorder, som også blev erhvervet af Kommunen) kunne bebygges, medens to tredjedele skulle friholdes for bebyggelse og fredes. Kommunalbestyrelsen vedtog i 1973 en byplanvedtægt for det samlede område. De to tredjedele af arealet, som efter aftalen skulle friholdes for bebyg- gelse, blev i vedtægten benævnt "rekreative områder", og for disse områder 2 indeholdt vedtægten den bestemmelse, at arealerne "må kun anvendes i over- ensstemmelse med en fredningsdeklaration, der agtes tinglyst på området •••". Byplanvedtægten blev godkendt af Miljøministeriet i 1975.
    [Show full text]
  • Fremtidens Natur I Fredensborg Kommune
    Fremtidens natur i Fredensborg Kommune Fremtidens natur i Fredensborg Kommune 1 anmarks Naturfredningsfor- Foreningen arbejder især med den Du har brug for naturen. Dening er Danmarks største danske natur og mulighederne for Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i at opleve den, men er også engage- 1911 og har i dag en afdeling i alle ret internationalt. Indhold Danmarks Naturfredningsforening landets kommuner. I arbejdet med den danske natur Tlf. 39 17 40 00 Side Foreningens overordnede og lang- søger Danmarks Naturfrednings- [email protected] sigtede mål er, at Danmark bliver forening at sikre, at tabet af den www.dn.dk Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening med denne naturplan? .................... 4 et bæredygtigt samfund med et biologiske mangfoldighed standser. smukt og varieret landskab, en rig Derfor beskæftiger foreningen sig Sammenfatning ....................................................................................... 5 og mangfoldig natur og et rent og også med landbrugets og skovbru- sundt miljø. gets produktionsmetoder, der har Landskabet og historien ............................................................................ 6 Vi arbejder for befolkningens mu- afgørende indflydelse på naturens ligheder for gode naturoplevelser vilkår. Naturtyperne . 10 og med emner som naturbeskyttel- se, miljøbeskyttelse, planlægning, Planter og dyr .......................................................................................... 20 adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Det åbne land .........................................................................................
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Kulturmiljøer 09: Nivaagaard Og Teglværkerne
    Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B | 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer 2014 01 - Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE? .......................................................................................................................................................... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? ........................................................................................................................ 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet ved Nivaagaard og teglværkerne .................................................................. 4 Identifikation ............................................................................................................................................................... 5 Bærende værdier og sårbarhed ................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse 1952-1963
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk FRA FREDERIKSBORG AMT UDGIVET AF FREDERIKSBORG AMTS HISTORISKE SAMFUND ÅRBØGER FOR 1 952, 1953, 1954, 1955 HILLERØD C. NORDLUNDES BOGTRYKKERI OSWALD TERKELSEN 1957 Årbøgerne er på Frederiksborg Amts historiske Samfunds vegne udgivet af L. C. Jensen, Knud Klem, H. Ring og Jørgen Paulsen INDHOLDSFORTEGNELSE TIL ÅRBØGERNE 1952, 1953, 1954 OG 1955 Disse er betegnede som I —IV Side Vilh. la Cour: Flynderborg . ................................................................. I 3 Hans Stiesdal: Den gamle Værebro...................................................... „ 25 Jan Steenberg: Skibby kirke...................................................................... ,, 44 Axel Garboe: Af Skibby sogns præstehistorie...................................... ,, 65 Henning
    [Show full text]
  • Et Strejftog I Tid Og Sted Gennem Fredensborg Kommune
    Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2015 Et strejftog i tid og sted gennem Fredensborg Kommune AF LISE SCHIFTER, FREDENSBORG ARKIVERNE Fredensborg Kommunes historie strækker sig I en fjern fortid fra den ældste fortid og frem til i dag som et Vi begynder vores strejftog i stenalderen, hvor eg- puslespil af større og mindre historier, personer nen var uigenkendelig for det moderne øje. Allere- og begivenheder, der væves sammen til funda- de dengang boede der dog mennesker i området. mentet for det lokalsamfund, vi kender i dag. Den smalle Nive Å var tilbage i stenalderen en bred fjord med bosættelser langs bredderne. I Set i en historisk sammenhæng er Fredensborg dag kan resterne fra områdets tidligere beboeres Kommune en ny størrelse. Først efter kommunal- liv spores gennem arkæologiske fund af grave, reformen i 2007 har kommunen eksisteret som en møddinger og spor efter boliger. Fundene er af sammenlægning af Karlebo og Fredensborg-Hum- stor betydning, da de giver et enestående indblik i, lebæk Kommuner. På de følgende sider skal vi på hvordan stenaldermennesket levede – noget man en rejse i områdets historie og dets forskellige lo- ikke finder mange andre steder. Af fundene ses, kaliteter foretaget gennem en række punktnedslag. at beboerne dels levede af fisk og dels af jagt i de Vi vil komme omkring de tidligste tider og frem til store omkringliggende skove. nutidig genkendelighed og rejse mellem de fire Et andet betydningsfuldt arkæologisk fund største bysamfund. blev gjort af en ung dreng i 1879 nær Langstrup, Kommunen består også af en række større og længere inde i landet.
    [Show full text]