De samlede høringssvar til planforslagene for museumscenter ved Rø  Forslag til lokalplan 107  Forslag til tillæg 32 til kommuneplan 2013

Regional Udvikling, It og Sekretariat (Plan), februar 2020 Nr. 1 - Søren Marott

Kommentar til forslaget om en udvidelse af museumsbebyggelse ved Helligdommen i Rø

Jeg vil på det kraftigste advare mod en realisering af det foreliggende projekt, (der mest af alt ligner en lufthavnsterminal), da det i betydelig grad vil påvirke oplevelsen af det nuvæ- rende Kunstmuseum og det omgivende landskab særdeles negativt, som det også fremgår af den foreliggende miljørapport. Kunstmuseet kan med fordel udvides i det nødven- dige omfang med en placering i det allerede planlagte byggefelt sydøst for det eksisterende byggeri.

Desuden foreslår jeg, at en samlokalisering af de to museer opgives, da Bornholms Museum bør forblive i Rønne, hvor tilgængeligheden er væsentligt bedre end i Rø. De to museer har i dag meget forskellige åbningstider, som er tilpasset publikumsinteressen. En samlokalisering vil nødvendiggøre fælles åbningstider, hvilket vil resultere i forøgede driftsomkostninger.

Til at huse Bornholms Museum foreslår jeg, at der opføres en bygning i Rønne, der med fordel kan placeres på arealet, der afgrænses af Snorrebakken og Almegårdsvej, hvor tilgængelig- heden er optimal og udsigten over Rønne og Østersøen er formidabel. Her vil James Carpen- ters design være bedre anbragt, men en arkitektkonkurrence er naturligvis at foretrække.

I øvrigt finder jeg tanken om en samlokalisering af et kunstmuseum og et kulturhistorisk mu- seum absurd. Kan man forestille sig Statens Museum for Kunst samlokaliseret med National- museet i København?

Ligeledes finder jeg tanken om et lysmuseum absurd. Der er en god grund til, at der ikke al- lerede findes et lysmuseum i hele verden. Lyset skal ikke på museum, men opleves i kunsten og i naturen. Lysets fysiske natur kan med fordel studeres og opleves i et experimentarium. Mere væsentligt er det at bygge et museum, hvor lyset er optimalt for oplevelsen af de udstil- lede genstande, som det er tilfældet i det nuværende kunstmuseum.

Med hensyn til økonomien i det foreliggende projekt, er der mig bekendt ikke udarbejdet et driftsbudget, hvis forudsætninger politikere og borgere kan vurdere og tage stilling til. Born- holms Regionskommune vil formodentlig være nødsaget til at dække et eventuelt driftsunder- skud, da Bornholms Museumsforening har meget begrænsede midler.

Bornholms kommunalbestyrelse støtter en realisering af byggeprojektet gennem tilvejebrin- gelse af det nødvendige plangrundlag, men vil kommunalbestyrelsen i givet fald også påtage sig ansvaret for driftsøkonomien? Nr. 2 - Søren Marott

Hvad siger Bornholms Regionskommune til lokalplanforslaget for en udvidelse af Bornholms Kunstmuseum?

Miljørapporten fastslår følgende: “Den overordnede landskabsstruktur på stedet består af åbne skrånende flader ned mod kysten. Disse flader krydses af tværgående strukturer pri- mært bestående af bånd af skovbevoksede sprækkedale.

Den eksisterende bygningsmasse er tilpasset dette ret klare mønster og ligger som en ”tvær- gående linje” i landskabet og understreger og fremhæver dermed den overordnede land- skabsstruktur.

Tilbygningen bryder med den overordnede landskabsstruktur og gør den mere uklar. Det vur- deres at den landskabelige værdi vil forringes, i og med at strukturerne bliver mere uklare.

Det eksisterende museum vurderes at være bevaringsværdigt. Til- og ombygningen vil ændre oplevelsen af stedet væsentligt, idet tårnet nedrives og tilbygningen placeres og udformes, så det er den, der bliver det mest markante byggeri.

Det vurderes, at planerne kan have en væsentlig indvirkning på den bevaringsværdige byg- ning.

Bornholms Regionskommune vurderer, at det eksisterende museumsbyggeri er af høj beva- ringsværdi. En til- og ombygning som foreslået vil markant ændre oplevelsen af det samlede bygningskompleks, herunder byggeriets samspil med det omkringliggende landskab.

En væsentlig del af det eksisterende museumsbyggeri er tårnet, der i skala og placering er et afgørende element i den samlede arkitektoniske komposition.

Den planlagte om- og tilbygning med fjernelse af tårnet og placering af en ny bygning uden hensyntagen til det oprindelige koncepts værdier vurderes radikalt at ændre det samlede byggeris bevaringsværdi.”

Dette er tydelig tale fra Bornholms Regionskommunes embedsværk, som kommunalbestyrel- sens politikere og andre bør tage ved lære af, inden der gøres uoprettelig skade på natur- og kulturværdierne i Rø. Nr. 3 - Jens Fredslund

Høringssvar vedr. Lokalplan 107, Museumscenter i Rø

Da Regionkommunen i 2017 udsendte projektet til udbygning af Bornholms kunstmuseum i en forhøring, indkom der mange kritiske svar vedr forslaget. Indlæg der påpegede, at kulturværdier og naturoplevelser ville gå tabt ved det foreslåede nybyggeri.

Det drejede sig især om en for landskabet og stedet, dårlig og ubetænksom placering af en tilbygning. Det eksisterende museum, som i sin tid blev udvalgt i en arkitektkonkurrence blandt 178 for- slag , blev blandt andet fremhævet for sit overordentlig vellykkede samspil med den stedlige natur.

Man kan vel forvente at kritikken ved sådan en forhøring, ville blive gransket og give stof til eftertanke, når man skal viderebearbejde projektet. Det er jo forhøringen formål.

Ved fremlæggelsen af nærværende lokalplanforslag, ser det ikke ud til at kritikken har sat sine spor i projektets karakter.

Enhver kommune er pligtig til at få udført en miljørapport, før et større anlægsarbejde skal gennemføres.

I lokalplanforslagets Miljørapport, bilag 1, et såkaldt Afgrænsningsnotat, som er Regionkom- munens konklusion på miljøpåvirkningen, er nedenstående hentet:

‘ Den overordnede landskabsstruktur på stedet består af åbne skrånende flader ned mod ky- sten. Disse flader krydses af tværgående strukturer primært bestående af bånd af skovbevok- sede sprækkedale Den eksisterende bygningsmasse er tilpasset dette ret klare mønster og ligger som en ‘tvær- gående linie’ i landskabet og understreger og fremhæver dermed den overordnede landskabs- struktur. Tilbygningen bryder med den overordnede landskabsstruktur og gør den mere uklar. Der vurderes at den landskabelige værdi vil forringes, i og med at strukturene bliver mere uklare. Det eksisterende museum vurderes til at være bevaringsværdigt. Citat fra Bornholms Kunst- museums hjemmeside: ‘Bornholms Kunstmuseum er beliggende ved Helligdomsklipperne i er af Danmarks flotteste og mest spektakulære landskaber. Museumsbygningernes opført i 1993 og udvidet i 2003 og regnes - også af andre end os selv - for noget af det bedste i moderne dansk arkitektur...’

Til- og ombygningen vil ændre oplevelsen af stedet væsentlig, idet tårnet nedrives og tilbyg- ningen placeres og udformes, så det er den, der bliver det mest markante byggeri. Det vurderes at planerne kan have en væsentlig indvirkning på den bevaringsværdige byg- ning. Bornholms Regionkommune vurderer at det eksisterende museum er af høj bevaringsværdi, jfr. citat fra Bornholms Kunstmuseums egen hjemmeside.

En til- og ombygning som foreslået vil markant ændre oplevelsen af det samlede bygnings- kompleks, herunder byggeriets samspil med det omkringliggende landskab. En væsentlig del af det eksisterende museumsbyggeri er et tårn, der i skala og placering er et afgørende element i den samlede arkitektoniske komposition. Den planlagte om- og tilbygning, med fjernelse af tårnet og placering af en ny bygning uden hensyntagen til det oprindelige koncepts værdier vurderes radikalt at ændre det samlede byggeris bevaringsværdi.’ Sådan står der faktisk i miljøvurderingen.

Man kan undre sig over, at en sådan kritik blot tilsidesættes, når der er så store kulturværdier på spil, som tilfældet er her.

Hvordan kan man overhovedet være tryg ved en folkevalgt kommunalbestyrelse, når man så åbenlyst fuldstændig negligerer hvad kommunens egnen forvaltning konkluderer.

Jeg har hørt en politiker i Bornholms tv2 udtale, at når der allerede er noget byggeri på ste- det i forvejen, kan der vel ikke ske noget ved at bygge nyt ved siden af.

Jo det kan der i høj grad ! , Når arkitekten for nybyggeriet, (uanset at han benævnes ‘stjernearkitekt’) ikke forstår at begå sig og tage bestik af den bornholmske natur, eller opfatter stedets særlige karakter, må det være absolut nødvendigt, at der foretages en revurdering og revision.

Projektet skal omformes, så det både bliver en fordel for det bevaringsværdige eksisterende museum, og for den nye tilbygning.

Man opnår ved det fremlagte forslag, at ødelægge alt.

Nybyggeriet bliver et stort og uformidlet bygningsvolumen, der både dag og nat kommer til at fremstå som et fremmedlegeme på stedet, og kunstmuseet bliver et appendiks til det nye hus, der er helt ude af skala med stedets landskabelige værdier.

At man ikke har taget ved lære af det nyopførte besøgscenter ved er mig en gåde. Her er der gjort store anstrengelser for at vælge den rigtige arkitektur på den rigtige place- ring, og det er lykkedes! Jeg må derfor anmode og kraftig anbefale, at projektet revideres.

Det skylder Bornholms Regionskommune bornholmerne, og øens mange gæster.

I sagsfremstillingen fra Regionkommunen er det anført, at de fondsmidler, der er givet til pro- jektets gennemførelse er øremærket til netop det fremlagte projekt. - derfor kan projektet ikke ændres, skriver man.

Det kan da ikke stå til troende, at Regionkommunen ligger under for finansielle interesser, i det hele taget, - og slet ikke når der er tale om byggeri i så følsomt et område som tilfældet er her.

Jeg er af den opfattelse, at et seriøst fond går efter at støtte det absolut bedste projekt til den givne opgave. Jeg kan være bange for, at fondene i dette tilfælde er uvidende om blandt andet Miljørappor- tens indhold og konklusion.

Projektet er stadig kun tegnet på papir, og jeg er overbevist om, at fondene også er klar til støtte det helt rigtige projekt, når det fremkommer, og ikke til noget der i den grad bliver ud- sat for berettiget kritik, som tilfældet er her. Nr. 4 - Rabia Specht

Indsigelse til lokalplanforslag 107 om ’Museumscenter i Rø’ og til Kommuneplan 2013, tillæg om ’Udvidelse af museumsbebyggelse ved Helligdommen i Rø’

1 Indsigelse mod ændring af eksisterende lokalplan

• I forslaget fremgår under afsnittet ”Særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen i kystnærhedszonen”, at ”Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for tilvejebringelse af lokalplan nr. 107 med dertil hørende bygge- og anlægsmuligheder følger af, at Bornholms Kunstmuseum i forvejen ligger i lokalplanområdet. Da der ønskes et museumsfællesskab med Bornholms kulturhistoriske museum, så udgifter til driften af de to museer kan minimeres, må byggeriet nødvendigvis ske som en udvidelse af det eksisterende museum. For at kunne rumme det kulturhistoriske museum skal den eksisterende bebyggelse udvides, og da den ligger i kystnærhedszonen, er det ikke muligt at udvide bebyggelsen på en ikke-kystnær pla- cering. Der er således tale om udvidelse af en eksisterende virksomhed.”

Det er korrekt, at den eksisterende lokalplan nr. 06-04 og dermed kunstmuseet er beliggen- de i kystnærhedszonen, men det oplyses ikke, at der allerede er mulighed for at udvide med bebyggelse mod sydøst inden for gældende lokalplans afgrænsning. Et revideret projekt med et reguleret byggefelt vil kunne indpasses på lokalplanområdets are- al. Derfor er der ingen særlig planlægningsmæssig begrundelse for at ændre lokalplangræn- sen, som vil medføre inddragelse af naturfredet areal.

• Nybyggeri i Kystnærhedszonen uden for det gældende lokalplanområde kan ikke påberåbe sig planlægningsmæssig særstatus eller funktionel nødvendighed i forhold til planlovens § 5 b, idet alle krav til nybyggeri allerede kan opfyldes i den gældende lokalplan, der rummer nok areal til bygningsmæssig udvidelse, som opfylder omfanget af det foreslåede nybyggeri og parkeringsareal.

2 Indsigelse mod lokalplansforslagets formål

• I det indledende afsnit ”Baggrund og formål med lokalplanen” fremgår at, citat ”Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen i Rø ønskes udvidet, så Bornholms kulturhistoriske museum kan flyttes hertil” og at ”skabe mulighed for fælles udstillinger”. Sammenlægning af kulturin- stitutioner kan allerede foregå inden for arealet af den eksisterende lokalplan.

• Det fremgår tillige under afsnittet ’Baggrund og formål med lokalplanen’, at formålet er, at ’skabe samdrift af de to museer’. Centralisering af administrationer er ikke et planlægnings- mæssigt anliggende og dermed ikke et formål, der berettiger til ændring af den eksisterende lokalplan.

• Den gældende Lokalplan nr. 06-04 udgør en symbiose mellem byggeri og natur i et overord- net sammenhængende fredet naturområde af national naturværdi ikke kun for men for Danmark som helhed, dette kommer også til udtryk i Miljørapporten og Afgrænsningsrap- port udarbejdet af Bornholms Regionskommune. Kunstmuseet kunne kun realiseres, da det erstattede et eksisterende byggeri. Lokalplanen var fremsynet og sikrede mulighed for at udvide med bebyggelse i respekt for de eksisteren- de bygninger og det værdifulde landskab.

3 Indsigelse mod lokalplanforslagets nybyggeri udenfor gældende lokalplans grænse

• I Miljørapporten fremgår: ”Planforslaget vil skabe større visuel påvirkning af landskabet og forstærke kontrasten til landskabet, da det placerer sig ud i det store landskabsrum. Dertil kommer, at bygningsvolumenerne i planforslaget er meget større end for det eksisterende museum og ikke er tilpasset landskabets skala.” ”Projektet påvirker den friholdte horisont, jf. fotostandpunkt 4 og 5. Grundet projektets terrænbearbejdning og indpasning i terrænet, vist på fotostandpunkt 3, 4 og 6, samt nedbrydning af en markant eksisterende struktur ’Tårnet’, påvirker det de eksiste- rende samlede landskabs- og arkitektoniske værdier væsentligt.”

Miljørapporten har som referencescenarie valgt den gældende lokalplan nr. 06-04 og de principielle byggemuligheder, der indgår i den. Referencescenariet er belyst som en tilnær- melsesvist maksimal udnyttelse af rammerne i lokalplan nr. 06-04: ”Samlet vurderes det, at referencescenariet vil påvirke de landskabelige- og arkitektoniske værdier moderat. Særligt vil påvirkningen kunne ske af den friholdte horisont”.…”samt at mulige ændringer i det eksi- sterende terræn omkring bygningen vil ændre og påvirke de eksisterende strukturer.”

Det fremgår af Miljørapporten, at ”efter miljøvurderingsloven skal en miljørapport vurdere rimelige alternativer under hensyn til planens mål og geografiske anvendelsesområde. For det aktuelle planforslag indgår ikke alternativer. Baggrunden er, at Bornholms Regionskommune i processen forud for fastlæggelsen af planforslaget har besluttet at imødekomme bygher- rens ønske om et konkret byggeprojekt tegnet af den amerikanske arkitekt James Carpenter. Realiseringen af projektet er afhængigt af støtte fra private fonde. Da der allerede er opnået tilsagn om privat støtte på mere end 80% af byggesummen, og disse tilsagn er øremærket det foreliggende projekt, vurderer Bornholms Regionskommune, at der ikke findes rimelige alternativer, der eventuelt kunne have været vurderet.”

Referencescenariet er belyst som en mulig udnyttelse af rammerne i den gældende lokalplan og underbygger, at det vil være muligt at udvide kunstmuseet inden for den eksisterende lokalplangrænse.

I Miljørapportens bilag 1 - Afgrænsningsrapport udarbejdet af Bornholms Regionskommune fremhæver kommunen selv følgende: ”det eksisterende museumsbyggeri er af høj bevarings- værdi”… ”noget af det bedste i moderne dansk arkitektur.” Afdelingen Byg konkluderer: ”Til- og ombygningen vil ændre oplevelsen af stedet væsentligt, idet tårnet nedrives og tilbygningen placeres og udformes, så det er den der bliver det mest markante byggeri. Byg vurderer, at planerne kan have en væsentlig indvirkning på den beva- ringsværdige bygning.” Afdelingen Plan konkluderer: ” En til- og ombygning som foreslået vil markant ændre oplevel- sen af det samlede bygningskompleks, herunder byggeriets samspil med det omkringliggen- de landskab. En væsentlig del af det eksisterende museumsbyggeri er et tårn, der i skala og placering er et afgørende element i den samlede arkitektoniske komposition”…” Den planlagte om- og tilbygning, med fjernelse af tårnet og placering af en ny bygning uden hensyntagen til det oprindelige koncepts værdier vurderes radikalt at ændre det samlede byggeris bevarings- værdi.”

I Bornholms Kommuneplan lægges vægt på i målsætninger for Kulturmiljøer og bevaring: o At arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier i de fredede og bevaringsværdi- ge bygninger og bymiljøer ikke forringes, men om muligt forbedres. o At nybyggeri tilpasses lokal byggeskik, miljø og landskab.

• Konklusionerne fra Miljørapporten, Afgrænsningsrapport udarbejdet af Bornholms Regi- onskommune samt Kommuneplanen er klare, og det understreges tillige i Miljørapporten, at: ”Det eksisterende museums terræntilpasninger føjer sig naturligt til kulturlandskabet og skaber derved en sammenhæng i den overordnede karakter. Det vurderes, at landskabet er særligt sårbart over for større terrænændringer, der ændrer denne status.” Alt dette til trods tilsidesætter forslaget konklusionerne med følgende: ”Den ny tilbygnings placering i landska- bet er valgt som en kontrast til det bebyggelsesprincip, der kendetegner den eksisterende museumsbebyggelse.” Bornholm bør markere sig nationalt ved at skabe et nytænkende museumskompleks i tidens ånd og stille krav til at nybyggeri prioriterer hensynet til naturen særligt højt. Det gøres kun ved at fastholde den gældende lokalplangrænse. En sådan udfordring er netop benspændet, der afføder ny unik arkitektur, på niveau med det nuværende kunstmuseum, mens bygnings- kuber med store panoramavinduer findes overalt fra kontorcentre til industribygninger.

• Lokalplanforslaget har en luftig beskrivelse om, at ”De store glasfacader også vil gavne syn- ligheden af museet i de mørke perioder hen over døgnet og årstiderne, hvor museet vil være åbent. Her vil den indendørs belysning være synlig udadtil, og dermed signalere et aktivt hus, der inviterer forbipasserende til et besøg på det samlede museumscenter.” Panoramavindu- erne vil både mod vejen og havet være omkring 6 meter høje. Dette står i stærk kontrast til forslagets afsnit om, at ”Udendørs belysning og indretning af udearealerne skal sikres en karakter, som tager mest muligt hensyn til omgivelserne, naturen og landskabet.” Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om et markant kunstigt lys fra kæmpe panoramavinduer fra gulv til loft i et relativt øde naturområde efter mørkets frembrud vil tiltrække flere muse- umsbesøgende. Ligesom det kan frygtes, at disse vinduer vil kræve mange vildfarende fugles liv og førlighed.

• Som udgangspunkt må der i lokalplanområdet maksimalt foretages terrænregulering med plus/minus 1 meter. Mod kysten vil forslaget imødegå ’kælderfornemmelse’, men reelt er det en 6 meter høj glasfacade, der nedsænkes i klippen med 3 meter, citat: ’jordafgravning og klippebortsprængning ned til umiddelbart under underetagens gulvkote, hvilket svarer til op til tre meter af det eksisterende terræn’. Hertil skal lægges ”Felt for særlig terrænregulering” på ca. 20 x 50 meter foran byggeriets facade mod kysten, jf. Kortbilag F. Ud fra forslagets plantegning/snit vil klippebortsprængning og jordafgravning til selve byg- gekassen mod Strandvejen være på ca. 6-7 meter i dybden, da der også skal gøres plads til fundering mm. under gulvniveau, og i gennemsnit vil bygningens bredde være ca. 35 meter, mens længden bliver ca. 60 meter. Den maksimale højde for byggeriet er 9,5 meter. Miljørapporten skriver: ”Planforslaget bryder med terrænbearbejdningen omkring det eksiste- rende museum ved at tilpasse terrænet til bygningen og ikke omvendt.”

Der er tale om voldsom indgriben i fredet naturområde udelukkende for at kunne opføre et nybyggeri, som ikke rummer ét vægtigt planlægningsmæssigt formål, der kan udløse hjem- mel til at bevæge sig udenfor den gældende lokalplans afgrænsning.

• I kommuneplantillægget fremgår: ”I kommuneplanens turistpolitiske redegørelse peges der på, at turistpolitikken skal baseres på stedbundne og karakteristiske ressourcer som blandt andet natur og landskab. Der peges også på, at nye aktiviteter bør f.eks. udnytte de mulighe- der der findes for at knytte an til eksisterende ressourcer, f.eks. eksisterende besøgsområder, turistaktiviteter, attraktioner og andre områder eller anlæg der kan understøtte turismeudvik- lingen.” Om antallet af øget turisme/besøgsantal og effekt for lokalområde onkludererk Miljørappor- ten: ”Det vurderes generelt, at den lokale negative konsekvens ved flytning af museet væk fra Rønne sammenlagt ikke opvejes af de lokale positive konsekvenser ved flyttet museums- placering ved Rø. Dette skyldes primært, at selvom en betydelig andel af museumsgæsterne (4000) skønnes at flytte deres tilstedeværelse med den nye museumsplacering, så vil gæster på den nye museumsplacering ikke i lige så stor grad benytte tilbud i lokalområdet grundet museets mere decentrale placering væk fra mindre bymiljøer.” Miljørapporten fremhæver bedre parkeringsmuligheder i Rø, men dette forhold er helt uaf- hængigt af om et museumscenter placeres inden for den gældende lokalplan. En aktiv indsats for turismeudvikling kan lige så vel ske på det eksisterende lokalplanområdes areal.

4 Indsigelse mod ophævelse af fredningsbestemmelser m.m.

Indsigelsen omfatter også det forhold, at selv relativt små inddragelser af fredede arealer bidrager til den drypvise ophævelse af fredninger på landsplan, hvilket underminerer alle former for lovgivning af fredninger og beskyttelsesområder i naturen. Dansk lovgivning skal have en sådan karakter, at almindelige borgere har sikkerhed for, at fredninger, beskyttel- seslinjer m.m. er ukrænkelige. Dispensationer skal kun kunne forekomme under helt særlige forhold og formål – og ikke i situationer, hvor der reelt findes en planlægningsmæssig løsning uden inddragelse af uerstattelige naturområder, sådan som planloven foreskriver.

I følge lokalplanforslaget forudsættes der givet dispensationer eller godkendelser fra følgende lovområder: Kystnærhedszonen, Fredningsservitutter, Strandbeskyttelseszonen, Trafikregulering, Vej- byggelinje, Sten- og jorddiger, Arkæologi, Skovbyggelinje, Fredskov, Landbrugspligt, Grund- vandssænkning, Spildevand, Øvrige forhold (VVM, Natura 2000 m.v.). Nr. 5 - Lene Elisabeth Koefoed

Høringssvar vedrørende nybyggeri ved Helligdommen/Bornholms Kunstmuseum

Følgende punkter vil jeg protestere imod/gøre opmærksom på kan gøres anderledes: 1) Byggeriet beskrives flere steder som en tilbygning. Det er en nybygning! 2) Det er planlagt at bygge på en grund der har været fredet i 102 år. 3) Det er planlagt at bygge i et Natura 2000 område. 4) Parkeringspladsens udvidelse skal ske hvor der er fredsskov 5) Parkeringspladsens udvidelse kræver at et fredet jorddige fjernes 6) Parkeringspladsens udvidelse betyder at stengærde fjernes, og alle stengærde er fredede, også selvom de er delvis væltet, af tiden tand. 7) Byggeriet er planlagt på jord hvor der er landbrugspligt. 8) Byggeriet er planlagt inden for strandbeskyttelseslinjen på 300 m. 9) Byggeriet er planlagt i kystnærhedszone, 3 km. Fra vandkanten. 10) Byggeriet er planlagt inden for skovbyggelinjen. 300 meter fra skovbryn. 11) Byggeriet spærrer for udsigten, til hav og græssende køer, fra landevejen. 12) Byggeriet kommer til at blokere for en offentlig sti til klipperne. Det nuværende museum blev bevidst lagt, så denne sti forblev urørt. 13) Byggeriet spærrer for synes af det nuværende Kunstmuseum, som er blevet rost for dets udseende. Oven i købet er der flere arkitekter og bygningskyndige som har ønsket Bornholms Kunstmu- seums bygningskompleks fredet. 14) Efter planen skal det bestående tårn rives ned, det er synd, da det en rigtig god ”detalje”, et vartegn, som virkelig pynter på bygningen. 15) Parkeringspladsens udvidelse kommer til at ødelægge den pæne og rolige nedkørsel til Bornholmerpladsen. 16) Parkeringspladsens udvidelse betyder opfyldning af et mindre vandhul, vandhuller har stor værdi for biodiversiteten. 17) Byggeriet kræver at der sprænges flere meter ned i klippen. Det er meget u-bornholmsk at springe klippe uden grund. På Bornholm bygger vi PÅ klippen. I mange huse i klippebyerne er gulvet i kælderen den bare klippe. Respekt for klippen! 18) I fredningsdeklarationen fra 2018 står: ”Der må ikke ved smagløs bebyggelse eller på anden måde gøres indgreb i ejendommens landskabelige skønhed”. Det planlagte byggeri er i den grad smagløst! Det ligner allermest noget som skal bruges til en udstilling som skal ses udefra, gennem ruderne, f.eks. bilsalg. 19) Angående parkeringspladsen: Bliver der plads til alle biler? På gode sommerdage holder der mange biler på parkeringspladsen. Jeg tvivler på at en udvidelse af pladsen vil være tilstrækkelig. Tre museer måske ikke giver tre gange så mange biler, men tæt på. 20) Et byggeri af denne størrelse, prismæssigt, kræver en arkitektkonkurrence. Der kan blive problemer med EU´s konkurrenceregler og Europa-kommissionen. En konkurrence ville også (sandsynligvis) give mange gode bud på hvordan opgaven kan løses. I stedet bliver vi spist af med en tegning. En plan. Og den er ikke god! 21) Der bør være fokus på bæredygtighed i et så stort byggeri fra det offentliges side. Det offentlige må gå foran! Hvorfor må der ikke lægges solceller på de flade tage? Vi har alle et ansvar for fremtiden, alt nybygget bør have solceller på tagene + solvarme/jordvarme. Høringssvar vedrørende nybyggeri ved Helligdommen/Bornholms Kunstmuseum 2 22) Kulturhistorisk Museum og Kunstmuseet er en gang blevet skilt ad. Det har fungeret, så hvorfor lægge sammen igen? 23) En sammenlægning har muligvis en pointe med hensyn til besparende samdrift, men for besøgende er det ikke et plus. Kun de færreste overkommer at besøge 3 afdelinger på en dag. Så samlet set kan man risikere at miste besøgende, fordi det er for overvældende 24) Hvis man ønsker at spare penge ved samdrift, vil det være meget bedre at lægge Kultur- historisk Museum ved Natur Bornholm. OVEN på jorden. 25) Jeg forstår ikke at der kun, ifølge miljørapport og § 9.4, må være pullertlamper på max 1 meters højde Ser her, citat: ” § 9.4 Vej- og stibelysning må kun udføres med pullertlamper med en højde på max. 1 me- ter. Lyskeglen skal være nedadvendt og afskærmet, så lyskilden og den translucente beskyttelse omkring lyskilden ikke er synlig fra øjenhøjde. Øvrig udendørs belysning må ikke etableres” Samtidig med at de store vinduer lovprises. Se her citat: ”De store glasfacader vil også gavne synligheden af museet i de mørke perioder henover døg- net og årstiderne, hvor museet vil være åbent. Her vil den indendørs belysning være synlig udadtil, og dermed signalere et aktivt hus, der inviterer forbipasserende til et besøg på det samlede museumscenter.” Jeg vil protestere mod den lysforurening det giver. Jeg ønsker retten til at gå mine skumring- sture i området! 26) Det nuværende museum ligger i vinkel på kysten, l en naturlig lavning, og ødelægger derfor ikke udsynet over havet. Det planlagte derimod, lægges så det fylder mest muligt. Det er urime- ligt højt , 9,5 meter over naturligt terræn. + der kommer en stor platform på havsiden. Hvad skal den gøre godt for. Et 4.000 m2 stort område vil blive berørt af nybyggeriet. 27) Hvornår går så udvidelsen af udvidelsen så i gang? For der kan ikke herske tvivl om at byggeriet allerede er for småt før det er færdigbygget. En etage er fjernet fra de første skitser for at gøre projektet mere ”spiseligt”. Det nuværende museum er på 3.400 m2 bruttoetageareal. Efter nybyggeri vil man komme op på 6.100 m2 bruttoetageareal. Altså en udvidelse med 2700 m2, som skal rumme et lysmuseum, kulturhistorisk museum samt en aula hvor vi alle skal have gratis adgang året rundt. 28) Hvor i bygningerne er der udstillingsplads til vores kulturarv? Kælderen skal rumme lys- museum og ”overetagen” skal så både rumme udstillinger og arrangementer som koncerter og lignende. 29) Er der ikke for meget lys i bygningen? Gamle sager har ikke godt af for meget sollys. Det kender alle os som har haft blondegardiner. Det eksisterende museum i Rønne og Kunstmuseet har gode udstillingsvægge med minimal lyspåvirkning. 30) Turister kommer til Bornholm for at se naturen og det originale Bornholm. Ikke for at se et gigantisk byggeri som skæmmer den magiske udsigt over havet. De kommer for at se Helligdomsklip- perne. Et nyt museumsbyggeri ville være bedre anbragt ved Natur Bornholm eller i Knudsker ved Plejecenteret på Snorrebakken. Måske på havnen i Rønne eller Nexø?? Der findes bedre ste- der end ved Helligdommen. Høringssvar vedrørende nybyggeri ved Helligdommen/Bornholms Kunstmuseum 3 31) Hvorfor et lysmuseum under jorden, når lyset ikke fås bedre end i det fri? Men ellers kun- ne man evt. bygge et mindre lysmuseum øst for Bornholms Kunstmuseum. Det kan gøres uden ny lokalplan. Og så kan Kulturhistorisk Museum bygges andet sted, se oven over. Sammenfatning: Jeg ønsker ikke der skal bygges nyt på vest siden Kunstmuseet, evt. kan der bygges på øst siden, men i meget mindre skala., ikke for meget i højden og ikke for meget i dybden. Der skal ikke sprænges unødigt af klippen. Det offentlige bør ikke tilsidesætte alle love og paragrafer angå- ende fredninger og deslige, hvor almindelige borgere ikke har mulighed for så meget som at sætte et legestativ til børn op. Tænk jer om! Der er mange i denne sag, som har flere kasketter på, så sørg for at folk som er inhabile sættes uden for døren. Der er udført en udmærket miljørapport, som viser hvor stort/synligt nybyggeriet bliver. Ret jer efter den! Tænk bæredygtighed ,miljø, kli- ma, natur og biodiversitet! Tænk lige over om det er hensigtsmæssigt med en bygning med så mange og store vinduer. Er det ikke bare fordi Velux Fonden (som kommer med gode penge) skal bruge den som reklame? Tænk over om det ikke er fjollet at bygge noget som er dømt for småt før start. Det nuværende kunstmuseum er rost for dets kvalitet og den måde som det er lagt på i om- rådet, lad være med at ødelægge noget som har vist sig at have en skønhedsmæssig værdi. Er det virkelig nødvendigt at rive tårnet ned?? Husk at det er vigtigt for både os bornholmere og turister at vi ikke plastrer vores unikke na- tur til med bygninger. Vis respekt for vores natur, kultur… og respekt for os, bornholmerne. Nr. 6 - Knud Andersen

Museumsplanerne i Rø

Da jeg havde opgaven at være formand for byggeudvalget ved bygningen af Kunstmuset i Rø, har flere spurgt til min holdning til de nuværende udbygningsplaner. Det virker umiddelbart som en god ide, at de to museer Bornholms Museum i Rønne og Kunst-museet i Rø fysisk rykker tættere sammen, formentlig for at spare på den almindelige drift. Hvorimod det ikke vil ændre noget for besøgende, da man også i fremtiden vil afsætte to besøg til de to museer. Hver især repræsenterer de så forskelligartede udstillinger, at man ikke vil be-søge de to museer ved samme lejlighed uanset at de findes på samme matrikel. Processen har været lang. Markant længere end dengang Kunstmuseet blev bygget. Hotel Hel-ligdommen blev købt af amtsrådet den 21. december 1989 og Kunstmuseet blev indvi- et som-meren 1993. Overvejelserne og beslutningen om et nyt kunstmuseum foregik i fuldt dagslys og offentligheden havde adgang til alle relevante oplysninger, hvilket medførte stor debat, men medførte også den kvalitetssikring som diskussioner oftest fører med sig. Den nuværende proces om udbygningen af Kunstmuseet er en så markant ændring af forhol- de-ne omkring en af Bornholms smukkeste bygninger, at det kræver en langt større åbenhed end der har været leveret af museumsforeningens bestyrelse. Ved beslutningen af Kunstmuseets placering var det væsentligt, at det ikke måtte berøre den offentlige adgang til Helligdomsklipperne og blev derfor lagt sådan, at det oncentreredek sig om det næststørste landskabelige element, slugten. Det var også væsentligt at museets ind- retning respekterede, at vi på Bornholm gennem generationer har bygget mindre lokaler og små rum. Hensyn der ikke tillægges samme værdi i de nye planer. Bygningerne, som huser det bornholmske kunstmuseum, rummer så mange arkitektoniske kva-liteter, at de bør bevares, selvom der skal ske ændringer inde i bygningerne og selvom der på samme grund skal opføres et nyt kulturhistorisk museum. Det må være muligt at byg- ge på grunden uden at ødelægge det ydre indtryk med tårnet og den række af mindre byg- ninger, der er rammen om museumsgaden, der går ned mod slugten. Det er uforståeligt, at man fra begyndelsen af har undladt at udskrive en arkitektkonkurren- ce, der kunne give flere muligheder indenfor de rammer, der er på stedet. Hvis museumsbe- styrelsen havde anvendt den normale fremgangsmåde ved større byggerier, så kunne man desuden være tæt på indvielse af den nye bygning i dag. Den valgte fremgangsmåde indebæ- rer desværre kun ét forslag, hvor man ved en åben konkurrence kunne have fået lige så man- ge forslag som den oprindelige konkurrence til Kunstmuseet gav. Det er desuden uforståeligt, at en arkitekt (Carpenter) vil levere tegninger til et så følsomt område uden at have været udsat for en objek-tiv vurdering, som en konkurrence ville give. De problemer som Miljørapporten beskriver vil få langtidsvirkning på området. Man skriver at ”det eksisterende museumsbyggeri er af høj bevarings værdi. En til- og ombygning som fore- slå-et vil markant ændre oplevelsen af det samlede bygningskompleks, herunder byggeriets samspil med det omliggende landskab”. Der synes også at være problemer i forhold til Planlo- ven og Miljøvurderingsloven. Det har været fortalt, at en af de store fonde har som forudsætning for at støtte byggeriet, at det skal være Carpenters forslag. Det er forhåbentlig ikke korrekt, da det i realiteten vil sæt- te de almindelige demokratiske spilleregler ud af kraft. Det bør ikke være fondsbestyrelser i lukke-de fora, der styrer udviklingen i Danmark og i dette tilfælde påfører et lokalsamfund de konse-kvenser som miljørapporten beskriver. Det arkitektoniske udtryk, som det nuværende kunstmuseum har og de hensyn til området, der oprindelig lå som forudsætning, bør naturligvis respekteres. Selvom opgaven for de to museer handler om fortiden så kan måden, hvorpå der formidles na-turligvis udvikles, derfor er det mit ønske for det genetablerede tætte samarbejde mellem mu-seerne, at det udvikler nye metoder til at formidle kunst og kulturhistorie. – og meget gerne på samme matrikel, men i respekt for naturen og de bygninger der allerede er skabt. Nr. 7 - Foreningen Bornholm, Niels-Jørn Jensen FORENINGEN BORNHOLM

Stiftet 24. november 1906 - www.foreningenbornholm.dk Formand: Niels-Jørn Jensen, Fyrvej 15, 3770 Allinge. Tlf. 30236474, E-mail: [email protected]

Bornholms Regionskommune Ullasvej 23 3700 Rønne

26. januar 2020

Vedrørende: Høringssvar vedr. forslag til lokalplan nr. 107, Museumscenter i Rø

Foreningen Bornholm giver hermed sine bemærkninger til det offentliggjorte lokalplanforslag nr. 107 for et Museumscenter i Rø, samt den tilhørende Miljørapport og forslag til kommuneplantillæg nr. 32.

Foreningen Bornholm har påtaleret i henhold til den tinglyste og stadig gældende servitut af 26. sept. 1918. Denne servitut blev tinglyst på Foreningen Bornholms foranledning. Der var i 1913 tillige tinglyst en servitut om offentlig adgang til Helligdomsklipperne. (https://gisfiler.brk.dk/FredningsKendelser/140-05-02.pdf).

I tinglysningen fra 1918 er den væsentlige ordlyd: ”… Der må heller ikke ved smagløs bebyggelse eller på anden måde gøres indgreb i ejendommens landskabelige skønhed…”. (http://www.foreningenbornholm.dk/uploads/1/1/2/5/11258347/fredning_fb_1918.pdf )

Tinglysningerne blev sat ud af kraft indenfor arealet i den nuværende lokalplan 06-04 for Bornholms Kunstmuseum .

Det aktuelle forslag til udvidelse strækker sig imidlertid ud over den gældende lokalplan, og servituttens påtaleret er således gældende for den del af udvidelsen. Det giver dog ingen mening at forholde sig til en del af et projekt. Vores høringssvar gælder derfor forslaget til lokalplan nr. 107 som helhed.

Til forståelse af Foreningen Bornholms særlige interesse for Helligdomsklipperne og landskabet omkring disse vil vi indledningsvis gøre rede for dette i det følgende:

Foreningen Bornholm blev stiftet 14. nov. 1906 som en meget tidlig natur-og kulturhistorisk bevarings- og beskyttelsesforening.

Ifølge vedtægterne er det Foreningen Bornholms formål ”- at styrke og udbrede interessen for de naturskønne og historisk mindeværdige steder og bygninger på Bornholm og arbejde for, at disse steder bliver bevaret, fredet og gjort alment-tilgængelige for publikum. Det gælder alle offentligt ejede og om muligt privat ejede steder.” (http://www.foreningenbornholm.dk/vedtaeliggter.html ).

Baggrunden var den voksende turisme, hvor der især fra tysk side blev opkøbt jorder og ejendomme med voksende planer om bebyggelser, især på Nordbornholm med Hammershus og Hammersholm som interesseområde – og Helligdomsklipperne.

Citat fra jubilæumsbog 2006: ”I 1906 var Hotel ”Helligdommen” blevet opkøbt af en tysk hotelmand, hvorved ikke blot selve hotellet med dets jordtilliggende, men også en kyststrækning med en del af de naturskønne Helligdomsklipper, var kommet i udenlandsk eje. Dette harmede bornholmerne.... Denne begivenhed blev en stærk igangsætter til dannelsen af Foreningen Bornholm.

1 FORENINGEN BORNHOLM

Stiftet 24. november 1906 - www.foreningenbornholm.dk Formand: Niels-Jørn Jensen, Fyrvej 15, 3770 Allinge. Tlf. 30236474, E-mail: [email protected]

Den tyske ejer af Hotel ”Helligdommen” ønskede også at købe parcellen sydøst herfor (”Bornholmerpladsen”), men så snart Foreningen Bornholm var dannet, tog bestyrelsen kontakt med parcellens ejer, Hans Mathias Hansen, Pilegård i Rø, der gerne ville sælge, men helst til danskere.

Allerede den 23. februar 1907 var man enige om købet, og foreningen lånte kr. 13.000 i Bornholms Spare- og Laanekasse, der havde fuld tillid til bestyrelsen, der alle stillede sig som kautionister.

Den parcel, der nu var på danske hænder og blev fredet, omfattede naturseværdighederne Lyseklippen, Den våde Ovn, Den tørre Ovn, Gåserenden, Lyserenden, Ravnedalsklippen, Ravnedalen og en rende med navnet ”Den navnløse Rende”. Parcellen, matr. nr. 98 af Rø Sogn omfattede l4½ td. ld…..

.....I 1918 stiftede amtmand K. Valløe selskabet ”De nationale Hoteller”, der skulle sikre, at ”Hotel Helligdommen” og ”Blanchs Hotel” skulle komme i dansk eje. Foreningen Bornholm støttede initiativet ved at tegne sig for en aktie på kr. 1.000. Der blev fredlyst og pålagt servitut….”

( læs mere om Foreningen Bornholm her: http://www.foreningenbornholm.dk/foreningens-historie--- glimt.html )

Foreningen Bornholm ejede nu hele kystrækningen med Helligdomsklipperne og Bornholmerpladsen helt frem til 1974, hvor det blev solgt til Danmarks Naturfond (Danmarks Naturfredningsforening), som stadig er ejer.

Bevaring og sikringen af Helligdomsklipperne og landskabet ”Helligdomsmarken” ovenfor Helligdomsklipperne havde Foreningen Bornholm sikret sig ved den omtalte ”fredlysning” fra 1918.

Hele landskabet med Helligdomsklipperne – kilden og det gamle nu forsvundne kapel – rummer foruden naturværdierne også væsentlige kulturhistoriske elementer.(Læs også om hele området her: http://www.367ture.dk/ture/nordbornholm/helligdomsklipperne/).

Hotel Helligdommen var en udbygning af den gamle Helligdomsgård, som allerede fra 1870-erne husede turister.

I slutningen af 1980erne opstod planer om at udflytte det statsanerkendte Bornholms Kunstmuseum fra museumsbygningen i Rønne, hvor pladsen var blevet for trang under samme tag som det Kulturhistoriske Bornholms Museum, ligeledes selvstændigt statsanerkendt museum.

En udflytning til Rø på Hotel Helligdommens grund krævede nedrivning af Hotel Helligdommen og rydning af hele bebyggelsen omkring den. Bornholms Amt erhvervede i 1989 Hotel Helligdommen med tilhørende arealer.

Med grundlag i en omfattende arkitektkonkurrence, vundet at arkitektfirmaet Fogh & Følner, blev der udarbejdet af en lokalplan for et kunstmuseum med mulighed for en udvidelse med bebyggelse i tilknytning til kunstmuseet sydøst for dette.

Som følge af de tinglyste servitut fra 1918 blev Foreningen Bornholm hørt, og man ”godkendte” den gang nedrivningen og accepterede lokalplanen 06-04. (https://dokument.plandata.dk/20_1079646_APPROVED_1207740111689.pdf)

2 FORENINGEN BORNHOLM

Stiftet 24. november 1906 - www.foreningenbornholm.dk Formand: Niels-Jørn Jensen, Fyrvej 15, 3770 Allinge. Tlf. 30236474, E-mail: [email protected]

Dermed måtte Foreningen Bornholm ”sige farvel” til påtaleret også til servitutbestemmelserne på lokalplanområdet – i henhold til bestemmelser i planloven.

Foreningen Bornholm fandt det dog tilfredsstillende at arealet nordvest for det planlagte kunstmuseum ikke blev udlagt til bebyggelse og at de nye bygninger var placeres således, at det åbne udsyn til kysten var frit, ligesom den offentlig sti til Helligdomsklipperne blev bevaret. Dette respekterede og tilgodeså intentionerne i de tinglyste servitutter.

Bornholms Regionskommune var bygherre og ejer af arealer og bygninger, som stod færdige med et nyt Kunstmuseum til indvielse i 1993. Bornholms Regionskommune ejer fortsat arealer og bygninger.

En udvidelse af Kunstmuseet i 2003 blev en forlængelse af bygningskomplekset, og tilgodeså fortsat det åbne landskab.

Et projekt til en udvidelse med et ”lysmuseum” i 2012 ville imidlertid og beklageligvis bryde hensynet til landskabet idet der var tale om et byggeri på netop arealet mod nordøst, som ikke var udlagt til bebyggelse i den gældende lokalplan. En række fremtrædende arkitekter protesterede mod denne udvidelse idet man ikke fandt, at det tilgodeså kunstmuseets arkitektur, samt at placeringen brød med det store åbne landskab.

Trods dette brud på hensynet til landskabet blev der dog den gang givet dispensation fra kystbeskyttelsen.

Det lykkedes ikke at skaffe finansiering til projektet med et lysmuseum.

Sidenhen opstod planen med udflytning af og en sammenkobling med det kulturhistoriske museum, og et lysmuseum, som der nu er forslag til.

Ved en indledende høring om forslag i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan i 2017 blev der indsendt 22 høringssvar – læs herom i dokument for kommuneplantillæg nr. 32 / https://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/10899 Der fremkom i flere høringssvar kritik af det arkitektoniske udformning i relation til placeringen.

Foreningen Bornholm var blandt de 22 indsendt høringssvar (http://www.foreningenbornholm.dk/uploads/1/1/2/5/11258347/kunstmuseum._høringssvar._fb_3.2.201 7.pdf ). Heri argumenterede Foreningen Bornholm for en alternativ placering sydøst for det nuværende Kunstmuseum, ligesom mange andre gjorde det.

På trods af kritiske høringssvar besluttede Bornholms Regionskommune at fortsætte planlægningen i samarbejde med de to statsanerkendte museer. Museernes planlagte byggeri er siden 2017 organiseret i en fælles ”Bornholms Museumsfond”, der vil stå som bygherre til det kommende byggeri. ( https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/bornholms- museumsfond/39175975).

Så langt om Foreningen Bornholms engagement i Helligdomsklipperne og landskabet der omkring.

3 FORENINGEN BORNHOLM

Stiftet 24. november 1906 - www.foreningenbornholm.dk Formand: Niels-Jørn Jensen, Fyrvej 15, 3770 Allinge. Tlf. 30236474, E-mail: [email protected]

Foreningen Bornholm er i princippet ikke modstander af en sammenkobling af de to statsanerkendte museer i et museumscenter i Rø.

Men med den planlagte placering af en udvidelse for et lysmuseum og et kulturhistorisk museum finder Foreningen Bornholm, at det vil få så store konsekvenser, at det strider mod de landskabelige værdier, som Foreningen Bornholm siden 1906 har forsøgt at beskytte.

Vi mener kort sagt, at udvidelsen med sin arkitektur vil blive for voldsom og dominerende, og medføre for store påvirkninger og ændringer af det storladne landskab, både ved sin størrelse og den deraf følgende planlagte terrænbearbejdning.

Desuden frygter vi, at byggeriet aften og nat, som et ”lyshav”, kan blive et fremmedelement i naturen.

Vores synspunkter underbygges flere steder i den udarbejdede Miljørapports vurderinger af planforslagets påvirkning på landskab og kunstmuseets arkitektur.

Miljørapporten er meget omfattende og grundig.

Vi har nærlæst den og fundet passager, der underbygger vores synspunkter - der citeres herfra i det følgende:

( Link til Miljørapporten: https://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Hoeringer/SiteAssets/Sider/H%c3%b8ring-af-forslag-til- kommuneplantill%c3%a6g-nr.-32-og-lokalplan-107-for-museumscenter-i- R%c3%b8/Milj%c3%b8rapport_endelig_m_bilag_web.pdf) s.9. ”1.7.4 Landskab og arkitektoniske værdier …. Projektet påvirker den friholdte horisont set fra vejen. Grundet projektets terrænbearbejdning og indpasning i terrænet, samt nedbrydning af en markant eksisterende struktur ’Tårnet’, påvirker planforslaget de eksisterende samlede landskabs- og arkitektoniske værdier væsentligt. Planforslaget vil skabe større visuel påvirkning af landskabet og forstærke kontrasten til landskabet, da det placerer sig ud i det store landskabsrum. Dertil kommer, at bygningsvolumenerne i planforslaget er meget større end for det eksisterende museum og ikke er tilpasset landskabets skala.”

s.84. 8.3.2 Overordnet vurdering af placeringen af planforslagets bebyggelse ”…. Planforslaget vurderes samlet at have en større visuel påvirkning på oplevelsen af de eksisterende strukturer i landskabet og oplevelsen af det eksisterende museum, da det er placeret i et stort landskabsrum langs med koterne. Hertil vurderes det, at planforslaget, med sin disponering af volumener og skalaen af disse, risikerer at blokere eller delvist skjule eksisterende strukturer og udsigter i landskabet. Planforslaget vil skabe større visuel påvirkning af landskabet og forstærke kontrasten til landskabet ..., da det placerer sig ud i det store landskabsrum.”

4 FORENINGEN BORNHOLM

Stiftet 24. november 1906 - www.foreningenbornholm.dk Formand: Niels-Jørn Jensen, Fyrvej 15, 3770 Allinge. Tlf. 30236474, E-mail: [email protected]

Disse vurderinger understreges og gentages i Bilag 1 i Miljørapporten – citater herfra:.

”Den overordnede landskabsstruktur på stedet består af åbne skrånende flader ned mod kysten. Disse flader krydses af tværgående strukturer primært bestående af bånd af skovbevoksede sprækkedale. Den eksisterende bygningsmasse er tilpasset dette ret klare mønster og ligger som en ”tværgående linje” i landskabet og understreger og fremhæver dermed den overordnede landskabsstruktur. Tilbygningen bryder med den overordnede landskabsstruktur og gør den mere uklar. Det vurderes at den landskabelige værdi vil forringes, i og med at strukturerne bliver mere uklare. … Det eksisterende museum vurderes at være bevaringsværdigt. Det er ikke udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen, idet SAVE registreringen kun omfatter bygninger opført før 1940. Citat fra Bornholms Kunstmuseums hjemmeside: ”Bornholms Kunstmuseum er beliggende ved Helligdomsklipperne ca. 6 km. nord for i et af Danmarks flotteste og mest spektakulære landskaber. Museumsbygningen er opført i 1993 og udvidet i 2003 og regnes – også af andre end os selv – for noget af det bedste i moderne dansk arkitektur…” Til- og ombygningen vil ændre oplevelsen af stedet væsentligt, idet tårnet nedrives og tilbygningen placeres og udformes, så det er den der bliver det mest markante byggeri. Byg vurderer, at planerne kan have en væsentlig indvirkning på den bevaringsværdige bygning.”

Omlagt stiforløb Forslaget til det omlagte stiforløb giver ganske vist stadig fri adgang til Helligdomsklipperne, men med en meget uheldig ”omvej”. En øget hældning omkring den planlagte udvidelse bør undgås ved anlæggelse af det nye stiforløb. Det vil under alle omstændigheder blive en klar forringelse i forhold til det nuværende stiforløb, og kræve en tydelig skiltning.

Samlet set kan Foreningen Bornholm ikke gå ind for placeringen af den planlagte udvidelse – med baggrund i den tinglyste servitut fra 1918 – og underbygget af de ovenfor citerede vurderinger i Miljørapporten.

Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne

Niels-Jørn Jensen formand

5 Nr. 8 - Arkitektforeningen på Bornholm

Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune

25. februar 2020

HØRINGSSVAR VEDR. LOKALPLANFORSLAG NR. 107, MUSEUMSCENTER I RØ

Stedets landskabelige værdier Arkitektforeningen på Bornholm vil hermed gøre indsigelse mod placeringen af den nye museumsbygning på stedet. Foreningens hovedanke går på, at den nye tilbygning er placeret på tværs af de landskabelige hovedtræk, og derved bryder tilbygningen med den meget fine og roste landskabelige tilpasning, som det eksisterende kunstmuseum har.

Som konkluderet så præcist i Regionskommunens afgrænsningsnotat, bilag 1, vedrørende indholdet i miljørapporten udarbejdet af OBICON, bryder den nye tilbygning med den overordnede landskabsstruktur. Planforslaget vil skabe større visuel påvirkning og forstærke kontrasten til landskabet. Det vurderes, at den landskabelige værdi vil forringes i og med at strukturerne bliver mere uklare.

I Regionskommunens vedtagne arkitekturpolitik lægges vægt på bygningers placering i landsabet: "Ved nybyggeri og nye anlæg i det åbne land skal dette indpasses under størst mulig hensyntagen til det omkringliggende landskabs karakter."

Den eksisterende museumsbygning er fremhævet for sit overordentlig vellykkede samspil med den stedlige natur. Med den nye tilbygning bliver dette hovedgreb forringet og utydeliggjort.

De bygningsmæssige værdier Arkitektforeningen på Bornholm vil hermed gøre indsigelse mod nedrivning af tårnet og forringelse af den eksisterende bevaringsværdige museumsbygning.

Med sit volumen og sin udformning vil tilbygningen blive det mest dominerende byggeri på stedet. Det eksisterende kunstmuseums arkitektur er bundet af den bestemte lokalitet, Helligdommen. Det er vigtigt, at enhver tilbygning og ombygning udarbejdes med den største omhu og respekt for både landskabet og den eksisterende bygning.

Som konkluderet så tydeligt i Regionskommunens afgrænsningsnotat vedrørende indholdet i miljørapporten, vurderes det, at den planlagte om- og tilbygning, med fjernelse af tårnet og placering af en ny bygning uden hensyntagen til det oprindelige koncepts værdier, radikalt vil ændre det samlede byggeris bevaringsværdi.

Og som bemærket i afgrænsningsnotatet: Planforslaget med sin disponering af volumener og skalaen af disse, risikerer at blokere eller delvist skjule eksisterende strukturer og udsigter i landskabet. En til- og ombygning som foreslået vil markant ændre oplevelsen af det samlede bygningskompleks, herunder byggeriets samspil med det omkringliggende landskab.

Tidligere proces I 2017, i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for nyt museumsbyggeri i Rø, fremsendte Akademisk Arkitektforening Bornholm forslag til at der udarbejdes en kvalificeret analyse af områdets bærende bevaringsværdier, som er landskabet og den nuværende bygnings samspil med dette som baggrund for udarbejdelse af et lokalplanforslag.

Der indkom mange kritiske bemærkninger og konstruktive forslag til kvalificering af lokalplanarbejdet for at opnå det bedst mulige bygningsværk i dette enestående landskab og bedst mulige tilbygning til den eksisterende, højt bevaringsværdige museumsbygning.

Nu er lokalplanforslaget samt kommuneplantillæg udsendt i offentlig høring med tilknyttet miljøvurdering. Det foreliggende planforslag synes ikke at imødekomme den kritik og de kreative forslag, der fremkom i foroffentlighedsfasen. Der er ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forslag, der kunne sikre at de landskabelige og bygningsmæssige værdier blev bevaret og understreget, og at området i Rø blev tilført nye kvaliteter – tvært imod.

Med venlig hilsen På vegne af Arkitektforeningen på Bornholm

Arkitekt MAA Gugga Zakariasdottir

Nr. 9 - Vikki Blohm

Protest

Jeg ønsker at gøre indsigelse imod den planlagte udvidelse af Bornholms Kunstmuseum. 1. Byggeriet er ikke typisk bornholmsk, da det mere er en efterligning af lignende byggerier i det øvrige Danmark. Det ødelægger udsigten fra strandvejen og fylder for meget i landska- bet.

2. Bygningen vil på sigt være for lille og har ikke den fornødne kapacitet, som et moderne museum kræver.

3. Området har været fredet i 100 år og området også er Natura 2000 beskyttet.

4. Hvis Bornholm fremadrettet skal være et attraktivt feriemål, bør kommunalbestyrelsen gøre mere for at beskytte naturen og kysterne imod bebyggelse og kommerciel anvendelse.

Bornholm har ikke brug for grimme bygninger, der skæmmer naturen. Nr. 10 - Niels Vendelbo

Indsigelse imod forslag til ny lokalplan nr. 107 for et kulturhistorisk museum i Rø

Projektet. Carpenters projekt fremstår som en klods i landskabet, dominerer totalt landskab og vores kunstmuseum. ”Et her kommer jeg projekt”, uden forsøg på en smule ydmyghed over for opgaven. Carpenters projekt fremstår som en tilbygget havestue, der fuldkommen dominerer hovedhu- set (kunstmuseet), som således opleves som et vedhæng, efter at væsentlige bygningsdele er fjernet. Sagt mere diplomatisk i den fremlagte Miljørapport om påvirkning af landskab og arkitektoni- ske værdier: ”En væsentlig påvirkning”, skala 4, på en skala fra 1 til 4, hvor 4 har den største påvirkning. Det nuværende kunstmuseum som tænkes reduceret til vedhæng, var vinderprojekt i 1991 blandt 186 konkurrerende projekter om et kunstmuseum i RØ.

Kunstmuseet. Arkitekterne Fogh og Følner vandt med et projekt, der har et poetisk og forfi- net tematisk arkitekturforløb, der raffineret behandler lyset i museets gade og udstillingsrum med udvalgte kik ud til det storslåede landskab. Projektet beskrives i BRK’s fremlagte materi- ale: Citat:” Projektet er udvalgt til det landskabeligt usædvanligt smukke, men også følsomme sted i kystlandskabet ved Helligdommen, bl.a. fordi byggeriet er udformet, så udsynet mod havet i vidt omfang er blevet bevaret. Da kunstmuseets varierende bygningsvolumen er smalt og langt og placeret omtrent vinkelret i forhold til vejen og kysten, er udsigten over landska- bet ikke blevet afspærret”!

Kulturhistorisk museum. Modsat vil Carpenters projekt være ødelæggende, fordi det i det åbne landskab ligger på tværs af sprækkedale og kunstmuseets hovedakse og spærrer for landskabet både fra landside og fra havside. Dertil kommer: Der er åbenlyst ikke påtænkt nogen kommende udvidelse, hverken i Carpen- ters skitseforslag eller BRK’s lokalplansforslag. Det er fatalt dårlig planlægning! En kommende udvidelse af det kulturhistoriske museum har med Carpenters projekt kun en mulig udvidelse: En klods ved siden af den foreslåede klods, udenfor lokalplanen. Lokalplan forslaget og Carpenters projekt opfylder ikke krav, man kan stille på så væsentlige områder som en indlevende arkitektur, tilpasning til landskab, samt mulighed for senere udvi- delse – i modsætning til den eksisterende lokalplan og kunstmuseum.

Tilsagn om støtte. BRK fremfører, at der allerede er opnået tilsagn om privat støtte på mere end 80 % og at disse tilsagn er øremærket det foreliggende projekt. Disse nævnte tilsagn er opnået på et ufuldstændigt grundlag, uden landskabsanalyse, uden miljørapport og uden en arkitektkonkurrence, der kunne have belyst muligheder for udvidelse og tilpasning til landskab og arkitektur, dvs. vægtet blandt fagfolk. Når de private fonde bliver oplyst om denne sammenhæng og manglerne ved Carpenters forslag, kan jeg ikke forstille mig, at de vil forholde sig negativt til et andet og bedre projekt med samme indhold.

Formuleret i den første bygningsfredningslov fra 1918 om fremragende bygninger: (Loven) skal sikre, at ejere, der mangler den fornødne forståelse for sådanne bygninger, ikke forringer bygningernes fredningsværdier, fordi samfundsinteressen i bevarelsen af sådanne fremragende bygninger, gennem hvilke dansk kultur og historie gennem århundreder afspej- ler sig, er så betydelige, at den private ejers interesser til en vis grad må stå tilbage for den. Mange fagfolk og andre med interesse for Kunstmuseet har udtalt sig mod Carpenters pro- jekt. Hvis der fortsat tales for døve øren, må man ønske, at der rejses en fredningssag for kunstmuseet i Rø, således at museumsforeningens bestyrelse og BRK bliver tvunget til at tage hensyn til bygningskulturarven ved enhver påtænkt ændring. Nr. 11 - Jens Riis Jørgensen

Indsigelse mod forslag til lokalplan 107 og tilhørende forslag til kommuneplantillæg 32 om dominerende tilbygning til det bevaringsværdige Bornholms Kunstmuseum fra 1993.

Kære medlemmer af kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune

For at imødekomme Bornholms Museumsforenings udbygningsplaner har I valgt at fremlæg- ge lokalplanforslag 107 til høring. Forslaget er dog bundet op på ét bestemt projekt, som I og museerne ikke ønsker den mindste ændring af, og som I derfor allerede 3. juni 2019 har modtaget dispensation til i Kystdirektoratet. Det er ikke rimeligt på denne måde at holde borgerne helt uden for indflydelse i en planproces, som skal være demokratisk. I planforsla- get kunne der have været fortalt om, at dispensation vedrørende strandbeskyttelseslinjen allerede var opnået, frem for at skrive, at realisering af projektet forudsætter dispensation fra Kystdirektoratet. Der hviler nu et historisk ansvar på jer i forbindelse med bevaring af land- skabet, kulturhistorien og kystnærheden ved Helligdomsområdet.

I 1894 tog Bornholms Museums leder J. A. Jørgensen initiativ til en underskriftsindsamling, hvor over 3000 bornholmere sagde nej til en større sommerhusudstykning på marker og skovarealer fra Helligdomsgård til Dyndalegård. Det offentlige støttede op om folkekravet, og senere fulgte tinglysninger af fredninger. Gæstgiveriet på Helligdomsgård havde vokset sig større de forløbne 40 år, og en hotelbygning blev i 1895 opført på nordre længes plads ved si- den af den ti år gamle Bivogn med restauration. Det skete samme år som opførelsen af Hotel Hammershus og ni år efter opførelsen af Blanchs Hotel. En heftig modstand opstod mod turis- mens og stenindustriens indgriben i naturområderne ved Helligdommen, Dyndalen, Slotslyn- gen og Hammershus. Nationalforeningen Bornholm blev dannet i København i 1906 samtidig med dannelsen af Foreningen Bornholm. Foreningerne indsamlede store pengebeløb og op- købte flere af herlighederne, som blev sikret ved deklarationer, herunder Bornholmerpladsen ved Helligdommen. Staten har de sidste 50 år fulgt op på denne naturbeskyttelse ved Ham- meren, Slotslyngen og Hammershus, senest ved flytning af informationen fra Slotsgården til det nyopførte Brohuset på skråningen ved Mølledalen. I samme periode fra 1968 tog man fat på Dyndalen-Helligdomsklipperne med opkøb og fredning af skov- og klippearealerne i tilknyt- ning til fredningerne fra 1913 og 1918, hvor befolkningen fik sikret adgangssti til klipperne. Danmarks Naturfond har fortalt, at man ville sikre det over for trusler om granitbrydning. Bornholms Amtskommune opkøbte i 1989 Hotel Helligdommen med landbrugsgården og fik efter offentlig arkitektkonkurrence tilladelse til at erstatte bebyggelsen med et fint indrettet kunstmuseum, der stod klart i 1993. Hundrede år var gået, uden værdierne i det storslåede landskab var forrykkede. Bygningerne var afstemt efter det omgivende landskab ved arkitek- terne Fogh og Følner. Det offentlige gik foran med kvalitetsbyggeri.

I dag viftes der med en pengegave på 45 millioner fra Villumfonden (Velux), som har lysde- signeren Carpenters projekt med som en forudsætning for at give gaven til bornholmerne via museerne, siger museumsbestyrelsen. En museumsfond er oprettet til sponsorering og for at undgå moms. Det ønskede byggeri forventes dog at koste det tredobbelte, og derfor ønsker man andre pengegaver i indsamlingsbøssen, herunder kommunalt tilskud. Museums- fonden skal være bygherre på byggeriet på regionskommunens og skatteborgernes arealer, men fuldmagten har vi ikke set fremlagt. I lokalplanforslaget er nævnt, at bygherren hedder Bornholms Museumsfond. Fonden skal overdrage det byggede til brug og drift for borgerne og kommunen, men vi mangler at se driftsbudgetter og det offentliges andel heri. Som skat- teborgere må vi kunne sige nej til et gaveprojekt, der går på delvis nedrivning og ombygning af det fine kunstmuseum og i øvrigt ved sin størrelse agter at dominere det fredede landskab på alle måder. Jeg havde forestillet mig en faglig dialog om måden at bygge til museet på, ligesom mange andre heriblandt arkitekter gjorde for henved tre år siden ved den afholdte foroffentlighedsfase, men til hvilken nytte? Man ville ikke høre på alternative løsninger. Kun smårettelser blev det til efter det københavnske arkitektfirma Rørbæk og Møllers konsulen- trådgivning. Det samme gælder medvirken fra landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen fra Norge/Helsingør.

Præmissen om, at der skulle arbejdes med et bornholmsk landskab og en bornholmsk byg- ningskultur blev åbenbart tilsidesat fra museernes fælles bestyrelse. En idé med at bygge til på vestsiden af kunstmuseet var tilsyneladende fostret inden udvidelserne i 2000, og i 2006 forespurgte museumsdirektøren om principiel tilladelse til på vestsiden af museet at spræn- ge hul i klippen til et lysmuseum på ca. 1500 m2. På trods af kystnærhed, offentlig sti, fred- ning, skovbyggelinje, strandbyggelinje og Natura 2000 gik man videre. Der er nu gået 15 år og meget har forandret sig. Bornholms Regionskommune har vedtaget miljøtiltag i kom- muneplanen og nedsat et klimaudvalg. Man vil arbejde med bæredygtighed og biodiversitet, ja, hele Bornholm skal være et grønt område, siger miljøministeren. Den over 15 år gamle tanke om at sprænge nogle tusinde kvadratmeter museumsudstilling ned i den bornholmske undergrund i fredet område lever på ingen måde op til de nye miljø- og klimatiltag, selv om kommunen ved lokalplan kan stille krav om ikke at bortsprænge klippe. På gårdtomten på kunstmuseets sydside kan der i stedet bebygges inden for lokalplanen fra 1991, uden at gå i højden og uden at gå i dybden. I øvrigt kunne det lige så vel placeres i en by. Nødvendige besparelser ved samlokalisering af kulturhistorisk museum med kunstmuseet er et postulat og har ikke noget at gøre med planloven, slet ikke i en IT-alder. En klar strategi for turisme- fremme skulle til gengæld have været fremlagt parallelt med tanker om museumscenter, men vi får intet at vide.

Den 11. november 2019 blev dog fremlagt en miljørapport, som konkluderer, at det indtil videre fremlagte projekt vil påvirke landskabet væsentligt, ikke mindst visuelt og ved at tage udsigten mod kysten, ligesom måden, man vil bygge til på over for det eksisterende muse- um, er meget kritisabel. I stedet for at tage miljørapporten alvorligt, har man fra Bornholms Regionskommune valgt at fremsende den sammen med lokalplanforslaget. Derfor må det forventes, at alle hidtidige tilladelser og forberedte eller modtagne dispensationer skal tages op på ny efter udløbet af høringsperioden.

Først når der er taget et mere seriøst ansvar for udbygning af Kunstmuseet til et fælles muse- umscenter med Bornholms Museum i Rønne, kan der ses på økonomisk støtte fra Bornholms Regionskommune til det private foretagende. Skatteyderne vil se kritisk på det økonomiske de førstkommende år, navnlig hvis budgetterne som frygtet af mange alligevel ikke holder, og med hensyn til det natur- og landskabsmæssige vil befolkningen som helhed tale om je- res dømmekraft de næste 125 år og mere til, set i forlængelse af den indsats, der er blevet gjort de forløbne 125 år og mere for at bevare det sårbare landskab Dyndalen-Helligdommen intakt for vores efterkommere. Man kan ikke bare tilpasse landskabet til dét byggeri ved at sprænge det op til 7 meter ned i undergrunden, hvorefter det stadig syner af en 13 meter høj bygning set fra kyststien, navnlig fordi bygningen er planlagt til at blive i snit 60 meter lang og i snit 35 meter bred. Hotel Helligdommen blev bygget på en granitsokkel i det skrånende terræn og stod med gavlen mod kysten, næsten som et vartegn. Kunstmuseet blev i 1992-93 opført med et fint lille udsigtstårn, som passede til bornholmsk ygningskulturb og blev som nyt vartegn.

Realisering af den foreslåede tilbygning til Kunstmuseet vil kræve et hidtil uset antal dispen- sationer fra hovedsageligt regionskommunen og også fra andre myndigheder. Det er ikke rimeligt, når andre lodsejere ikke vil kunne opnå tilsvarende dispensationer. Det forventes, at en kommune går foran med hensyn til at overholde flest mulige byggelinjer og opnå færrest mulige dispensationer. Et museumsbyggeri er en folkesag. Alle skal kunne blive stolte af vo- res kulturinstitutioner, som bærer vores kultur- og kunsthistorie i symbiose med vores særeg- ne bornholmske natur. Nr. 12 - Troels Riis Jørgensen

Høringssvar til lokalplanforslag for Helligdommen.

Når man læser alle kommentarer her til lokalplanforslaget om planerne for byggeri på fredet mark, så kan man undre sig over, at dette har fået lov til at gå så langt uden at blive stoppet. For der er jo intet nyt i den lange række af love og regler, som her bevidst overtrædes, for at hjælpe en fond, en designer og en kunstmuseumsdirektør med at opstille et varigt minde for dem selv. Endda et, hvor Velux så siden kan invitere udenlandske kunder til at komme og se på glasløsninger. Det har været kendt siden 1913, at her kan ikke bygges mere på denne mark. Men med dispensation og fiksfakserier med by- og landzoneloven blev kunstmuseet bygget i 1993 på den gamle hotelgrund (i øvrigt har man nu tilbageført den eksisterende lokalplan til landzo- ne nu, hvad det så end skal være godt for?). De to museumsdirektører, som står bag dette angreb, med den voldførte kommunalbestyrelses velvillige hjælp, vidste fra dag 1, at dette ikke ville være lovligt i ordets egentlige forstand. Alligevel pressede de på. Lod sig korrumpe- re af de 45 millioner Velux-kroner. De vidste, at Bornholms Regionskommune aldrig har afsat yderligere areal til bebyggelse med nybyggeri i den skala netop her.

Årsagen til det moralske kollaps vi ser for vore øjne her, er den frustration direktøren for Bornholms Museum oplevede med det projekt, han arvede fra sin forgænger, der sluttede af med en overstået arkitektkonkurrence i Sankt Mortensgade i Rønne. Den nyansatte direktør kunne bare ikke rejse penge. Det kunne til gengæld direktøren på kunstmuseet. Med næse for størrelsen af en fonds midler opdagede han selvfølgelig også tildelingen af den såkald- te ”Dagslyspris” til en amerikansk designer, og især, at der fulgte 100.000 Euro med prisen. Opdagelsen af denne polstrede pengetank affødte straks et projekt om et ”lysmuseum” på nordsiden, af kunstmuseet. Det gik dog efter nogle år i vasken, men tilsyneladende var bån- dene stadig stærke nok til, at der fremkom endnu et forslag, nu hele Bornholms Museum med et lysmuseum oveni (eller snarere under i to kældre), som vi her skal tage stilling til. Resten er historie. For at forføre de bornholmske politikere lanceredes strategien, som er ”Går den, så går den!” Alle skal vi forføres til at glædes så meget over sponsorgaven, at vi dropper al lands lov og ret! På museet får de ansatte mundkurv på, og selv kommunalt ansatte og an- satte ved medierne tør ikke have en mening om det her, som skiller sig ud fra borgmesterens, som er den samme ”går den, så går den”-holdning. Vi skal alle glæde os over, at de snører både fredningsmyndigheder, kommunens egne strategier, og EU’s udbudsregler for byggeri i den størrelsesorden. Bestyrelsen for museumsforeningen er selvsupplerende, præcis som lo- kalafdelingen af naturfredningsforeningen, så en opposition er ikke mulig på rent bornholmsk plan. Sagen skal op centralt i Danmarks Naturfredningsforening og naboerne til grunden på begge sider, Danmarks Naturfond, før vi får uafhængige jurister til at bedømme lovligheden i dette projekt. Museumsledelserne dobbeltsikrer desuden, ved at alle bygninger tilhørende museumsforeningen overflyttes i en særskilt virksomhed, hvor museets ejere, museumsfor- eningens medlemmer, i al fremtid ikke kan komme ind og få nogen indflydelse. Dette trin, afskaffelsen af den demokratiske kontrol med museumsbygningsmassen, kalder de for en ”professionalisering”.

Om man på kommunen har spekuleret på, om også Naturbeskyttelseslovens §3 helt kan ig- noreres, ved vi ikke. Måske har kommunens forvaltning bare lukket øjnene for hele pakken? De har end ikke spurgt konkurrencekommissær Margrethe Vestagers kontor om råd og vej- ledning heller, er mit gæt. I hvert fald er kommunalbestyrelsen nu medskyldig i alle disse lovovertrædelser, og det bliver nok her, der først skal sættes ind med oprydning efter denne periode med ”går den, så går den”-politik. For det er præcis den samme indstilling, der ligger bag kommunens dyrt indkøb- te, og efter ti år afpudsede, strategi ”Brajt Griin Ajlan”, der med de såkaldte ”bornholmermål” siger, at naturen altid skal bidrage på bundlinjen (punkt 7). Det kommer i konflikt med na- turbeskyttelsesloven og fredningen selvfølgelig, men det ser man stort på, for ”GÅR DEN, SÅ GÅR DEN! Derfor bygges der nu cykelramper dybt inde i og Plantage, derfor køres der snart racerløb med gamle dryppende motorer i et vandindvindingsområde, og der- for fik vi betonbunkeren ved Hammershus, sprængt ned i Mølledalens skrå side, tættere på ruinerne end det hotel, som blev nedrevet i 1967, fordi de lå for tæt på.

Med en ny kommunal ledelse, en ny museumsledelse efter dette og en ny bestyrelse for DN Bornholm vil naturen måske igen kunne få den chance, som man ellers gav den for over hundrede år siden, men nu sløser med. Fredninger skal selvfølgelig respekteres, og en kom- munal strategi kan ikke stride mod Naturbeskyttelsesloven. Kommunen kan ikke undslå sig ansvaret. Og for de to museumsdirektører er lovgivningen og beskyttelsen af den bornholm- ske sprækkedalskyst yderligere blevet beskyttet, siden de begyndte på dette vanvidsprojekt. Det ærgrer de sig sikkert over, men sådan ligger landet og loven nu.

I første omgang skal sagen nu forbi Margrethe Vestager, og derefter får vi vel en arkitekt- konkurrence om museumsbyggeri på en lovlig byggegrund? Sådan kan både kommunen og museerne rense sig selv for korruptionsanklagerne. Om Villum-Veluxfondene så trækker sig fornærmet tilbage, må vi afvente og se. Det skal i hvert fald ikke være afgørende. Og James Carpenters nordamerikanske bilhus kan måske på en anden grund forsøges genopstillet, men det lever ikke rigtigt op til dansk standard, synes jeg. Med de store vinduesflader mod havet kan der nok ikke findes en plads, han vil være tilfreds med, samtidig med, at dansk lov over- holdes. Men så er der et andet projekt der vinder, og det er vel heller ikke så galt? Så vil den nuværende kunstmuseumsbygning reddes for eftertiden, og vi bornholmere ikke tages for at være så dumme, at vi sælger alt ud for 45 millioner. Den kan sagtens gå en tid videre efter denne høring, men den går nok ikke efter november 2021!

- https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeguiden/na- turbeskyttelseslovens-paragraf-3/

”Bornholmermålene” punkt 7: ”Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen” - http://www.brightgreenisland.dk/visionogmål/Sider/default.aspx

Det grundstødte ”lysmuseum” … - https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/alting-begynder-med-lyset

Inden ledelserne formindskede projektet og begyndte at kalde det ”tilbygning” i stedet for ”nybygning” og stadig pralede af den størrelse, de mener, en museumsbygning skal have ... - https://www.tidende.dk/tidende/archive/2015/05/06/jacob-bjerring-hansen-det-nye-born- holms-museum Nr. 13 - Ivar Nielsen

Forkert placering

Et nyt museum burde ligge centralt på Bornholm og i forbindelse med Natur Bornholm.

Nr. 14 - Solvej Poolsen

Tilbygning til kunstmuseum ved Helligdommen i Rø

For ikke at skade og skæmme naturen i det fredede område ovenfor helligdomsklipperne, er jeg indædt modstander af, at der bygges yderligere midt i uerstattelig natur. Nej til museums- udviddelse. Nej til lysmuseum, hvad er det for et popord? lyset kan og skal nydes ude i natu- ren. Nej til bygning til opbevaring af kulturskatte.

Nr. 15 - Stig Gyde Poulsen

Lokal plan vedr. byggeri af Kunstmuseum v .Helligdomsklipperne

Jeg har i hele mit arbejdsliv arbejdet med turister. Turisterne kommer til Bornholm pga na- turen, ikke et kunstmuseum i fredet natur. Det der bliver ødelagt og bebygget er ødelagt for altid. Der er masser af andre gode placeringsmuligheder. Det offentlige skal gå forrest i be- stræbelse på at varetage vores pragtfulde natur.

Nr. 16 - Medha Sector

Helligdom klipperne

Lad naturen være som den er. Den uberørte natur er Bornholms skat og det som gør denne ø med den vilde og varierende natur til noget helt særligt. Nr. 17 - Simon Madsen

2 i 1 dårlig idé

Jeg syntes ikke men skal slå det sammen. Ser ingen gode ideer i det. Det er bare populært at effektivisere. Hold det som det er

Nr. 18 - Henrik Klindt-Jensen

Museum i Rø

Den planlagte nye museumsbygning i Rø er i uoverensstemmelse med fredningen af området. Kunstmuseet skal have lov til at blive liggende uantastet med tårn og omgivelser med skulp- turpartk. Den planllagte nye bygning ville være ødelæggende også for natur-miljøet omkring Kunstmuseet. Samtidigt er et samlet museum slet ikke hensigtsmæssigt. Der bør skabes et arkæologisk museum inde i landet på en nedlagt gård med område udenom, hvor der kan rekonstrueres oldtidshuse, med håndværk etc. og aktiviteter ikke mindst for børn. Der bør oprettes et by- og søfarts-museum i den gamle museumsbygning i Rønne. Der kan laves lysmuseum i et af de gamle stenbrud. Men at bryde klipper vil være en katastrofe for det med rette fredede område.