B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

40 08 - Lobbæk

Lobbæk er en forholdsvis ung by, der opstod samtidig med jernbanens anlæggelse. Bydannel- sen opstod mellem jernbanetracéen og landeve- jen/Rønnevej. Jernbanen anlagdes med stations- bygning og blev indviet den 13. december 1900. Fire daglige forbindelser var der dengang mellem Rønne og Nexø. Med jernbanen voksede en ny stationsby op med boliger og nye erhvervsakti- viteter. Togdriften ophørte i 1968. Efter jernba- nens afvikling fungerer tracéen som fodgænger- og cykelsti.

Landskabet Lobbæk ligger på en fl ad bakketop på den mod syd skrånende landskabsfl ade. Generalstabens topografi ske kort fra 1887 Kulturmiljø og bybevaring Lobbæks gamle stationsbygning, der er tegnet af Af kortet fremgår det, at der ingen bymæssig be- Mathias Bidstrup, er bevaringsværdig. Den fun- byggelse har været på det tidpunkt. Her var kun gerer nu som medborgerhus. en mølle og en smedje.

Lobbæk i dag

Lobbæk ligger ved Rønnevej ca. 8 km fra Rønne forretning og -service og et autoværksted samt og 5 km fra . Hele bebyggelsen ligger den kommunale institution, Skovminde. Der fi n- nord for Rønnevej. Byen er afgrænset mod vest, des ikke anden offentlig service i Lobbæk. Byens nord og øst af åbne landskabsarealer og mod syd behov for offentlig service (skole, børnehaver af Rønnevej. m.v.) dækkes i hovedsagen i , Vesterma- rie og Aakirkeby. Byens forsamlingshus ligger i Byen er i dag først og fremmest en boligby med den nedlagte stationsbygning ved den regionale en yngre befolkningsgruppe og fl ere børnefamili- cykelsti, hvor der også ligger en legeplads. Der er end gennemsnittet på . Set i forhold er ingen indkøbsmuligheder i Lobbæk. Den nær- til Lobbæks størrelse fi ndes der mange virksom- meste dagligvarebutik ligger i Nylars. Der er gode heder i byen. Lobbæk Byggeforretning, som blev kollektive trafi kforbindelser. grundlagt i 1906, ligger i et boligområde midt Lobbæk Hovedgade inde i byen uden muligheder for fysisk udvidelse af virksomheden. I Lobbæk ligger boligbebyg- gelsen på begge sider af Lobbæk hovedgade med erhvervsområder i udkanten af byen langs Røn- nevej. Lobbæk har ikke en specifi k bymidte/by- center.

Selv om der er relativt mange arbejdspladser i byen, pendler de fl este til arbejde andre steder på øen. I byen fi ndes en byggeforretning, maskin-

41 Lobbæk forsamlingshus - den tidliger jernbanestation

Befolkning og boliger I 2005 havde Lobbæk 341 indbyggere. Indbyg- I 2004 var der 148 beboede boliger/342 indbyg- gertallet er de sidste 5 år forøget en smule, fra 333 gere, svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig. personer, dvs. 2,4%. I 2010 forventes indbygger- Gennemsnitshusstandsstørrelsen er højere end tallet at blive ca. 360 personer. gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig, hvilket antyder, at der er for- Opgjort i 2004 var der forholdsvis få ældre over holdsvis mange børnefamilier i Lobbæk. 65 år og voksne mellem 40 og 64 år. Tilsvarende er der forholdsvis fl ere voksne og unge under 40 148 ud af 153 boliger var helårsbeboede. Af de år og børn under 15 år, set i forhold til Bornholm resterende 5 boliger er ingen registreret som fe- som helhed. riebolig, resten er registreret som ubeboede hel- årsboliger, dvs. 3,3%.

180 160 % 45 140 40 120 35 100 30 25 80 20 60 15 40 10 5 20 0 0 0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Lobbæk Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Knap 60% af boligmassen er opført før 1950, godt 20% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 83,8% ejerboliger, og 16,2% lejeboli- ger.

42 Lobbæks udviklingsmuligheder

Byen vil fortsat først og fremmest være og udvikle sig som et boligområde velegnet til børnefamilier. Lobbæk er en af de få byer på Bornholm, hvor der i fremtiden forventes en lille befolkningstil- vækst. Lobbæk nyder godt af den gode belig- genhed mellem Rønne og Aakirkeby, med stort udbud af arbejdspladser samt privat og offentlig service. Lobbæk Hovedgade og legeplads I regionkommuneplanens centerstruktur er Lob- bæk defi neret som en boligby uden væsentlig handel og service. Byen har stadig mulighed for at udvikle sig med nye helårsboliger (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- Erhvervsområder lagt et areal til byudvikling (ca. 2,7 ha) vest for det 08.E.01 – Fejleregårdsvejen. Området anvendes eksisterende parcelhusområde. Der er hermed til erhvervsformål, lettere industri. Lokalplan nr. skabt passende mulighed for byudvikling, og der 00-11 er gældende for området Udendørs oplag er pt. ikke behov for yderligere. afskærmes passende mod vej eller naboejendom. Ved områdets nordlige grænse mod det åbne land Boligområder fastlægges et 5 meter bredt beplantningsbælte. 08.B.01 – Grønnegade. Området anvendes til 08.E.02 - Halmvarmeværk. Området anvendes helårsboligformål - åben-lav bebyggelse. Lokal- til erhvervsformål – varmeværk. Udendørs oplag plan nr. 00-11 - Lobbæk er gældende for områ- afskærmes passende mod vej eller naboejendom, det. Ved områdets nordlige grænse mod det åbne land 08.B.02. – Olesvej, 08.B.04. – Kildevej. Områ- fastlægges et beplantningsbælte. Området ligger derne anvendes til helårsboligformål. Lokalplan i landzone og kan ved lokalplan overføres til by- nr. 00-11 er gældende for områderne. Områderne zone. afsluttes mod det åbne land med beplantning el- ler levende hegn. Ferie- og fritidsformål 08.B.03. – Vandværksvej. Området anvendes 08.F.01 – Grønt område ved Jernbanevej. til helårsboligformål. Lokalplan nr. 00-11 er gæl- Området anvendes til rekreative formål (grønt dende for dele af området. Området afsluttes område og fritidshus (tidligere jernbanestation). mod det åbne land med beplantning eller levende Området må ikke bebygges, dog kan der tillades hegn. Den største del af området (det ubebyg- opført de for driften af det pågældende område gede areal) ligger i landzone og kan ved lokalplan nødvendige mindre bygninger. Lokalplan nr. 00- overføres til byzone. 11 er gældende for området.

Blandede bolig- og erhvervsområder 08.BL.01 – Lobbæk Hovedgade. Området an- vendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Lokalplan nr. 00-11 er gældende for området. Ændringer, nybyggeri og –anlæg skal ske i over- ensstemmelse med områdets karakter. 43 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

44 09 – Møllevangen - Knudsker

Ifølge Generalstabens topografi ske kort fra 1887 fi ndes der ingen koncentreret bebyggelse på ste- det på det tidspunkt. Bebyggelsen bestod af no- gen få gårde langs Snorrebakken og Møllevangen samt Knuds Kirke med præstegård.

Generalstabens topografi ske kort fra 1887

Møllevangen-Knudsker i dag Møllevangen-Knudsker ligger ganske højt i land- Byen er afgrænset af landbrugsarealer. Byen er skabet med kig til smukke landskabsprofi ler, over en langstrakt gennemfartsby uden en markant by- Rønnes by til Østersøen. Byområdet ligger ved midte. Hele Møllevangens boligbebyggelse, som den trafi kerede Snorrebakken-Møllevangen gen- består af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, ligger nemfartsvej, vejforbindelsen mellem Rønne og i på nordsiden af vejen. Hele Knudskers bolig- Øst- og Nordøstbornholm, godt 3 km øst for bebyggelse, som består af åben-lav bebyggelse, Rønne centrum. Møllevangen-Knudsker er med ligger i på sydsiden af Snorrebakken. Her ligger sine 227 indbygger en lille boligenklave. Byens også Akademi, Højvangs Seminaret, behov for offentlig service (skole, børnehaver – Pædagoisk Center på Bornholm. Knuds Kirke m.v.) dækkes i hovedsagen i Rønne. Der er ingen med den smukke beliggenhed er byens vartegn indkøbsmuligheder i Møllevangen-Knudsker. og er beliggende syd for vejen. Den nærmeste dagligvarebutik fi ndes i Rønne.

Møllevangen-Knudskers udviklingsmuligheder

Møllevangen-Knudsker vil forsat forblive en Befolkning - aldersfordeling mindre boligenklave i tæt tilknytning til Rønne. % 45 Indbyggertallet, som i 2005 er opgjort til 227 per- 40 35 soner, forventes at være stabilt i planperioden, og 30 der udlægges ikke yderligere arealer til byudvik- 25 20 ling. I regionkommuneplanens centerstruktur er 15 byen defi neret som en mindre boligby. Byen skal 10 5 hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde 0 med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na- 0-15 16-39 40-64 65- år turværdier. Møllevangen/Knudsker Bornholm Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Arealudlæg i regionkommuneplanen En del af byen ligger i landzone som et afgræn- Områderne ligger i landzone og kan ved lokal- set byområde og kan ved lokalplan overføres til plan overføres til byzone. byzone. Offentlige områder Boligområder 09.D.01 – Uddannelsescenter Snorrebakken. 09.B.01 –Møllevangen. Området anvendes til Området anvendes til offentlige formål - uddan- helårsboligformål. nelsesinstitutioner. 09.B.02 – Snorrebakken og 09.B.03 – Kirke- vej. Områderne anvendes til helårsboligformål. 45 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

46 10 - Nexø

Nexø by kendes tilbage i middelalderen og ud- et russisk luftbombardement. Mange huse, f.eks. viklede sig som handelsby, så byen fi k købstads- omkring Nexø Torv, blev derefter genopført med rettigheder i 1346. Den ældste byudvikling fandt bistand fra Arkitekthjælpen. Fra den svenske stat formentlig sted i området omkring Købmager- modtog man 75 træhuse i gave, som blev opført i gade, afgrænset mod øst af havet og mod vest nye boligkvarterer ved Paradisvej. af Ferskesø og andre strandsøer/damme, som nu er tørlagt men stadig genfi ndes i gadenavne En jernbane med forbindelse til Rønne blev ned- (f.eks. Piledam og Bededam). Byen voksede mod lagt i 60’erne. I dag er kun resterne af de gamle ba- nord langs Aasen/Nørregade og mod vest langs netracéer synlige i form af træ-alléer og cykelstier indfaldsvejene. Nexø Kirke var den dominerende langs Sdr. Landevej. Til gengæld voksede havnen bygning, selvom den helt indtil 1600-tallet kun voldsomt med udvidelser af fi skerihavnen i 1964 omtales som et kapel i byen. Handelsskibe lå og 1980. Efter krigen var havnens betydning som dengang på reden, og man fragtede varer frem handels- og trafi khavn efterhånden taget af, men og tilbage med mindre joller til broer anlagt ved til gengæld har den gradvist øget sin betydning den nuværende gamle havn og ved Sdr. Hammer. som en af de vigtigste fi skerihavne i Østersøen. Byens befolkning levede derudover af fi skeri og landbrug. I takt med udviklingen udvidedes byen med fl ere nye parcelhuskvarterer, der er opført vest for de Byen fi k en omtumlet tilværelse pga. krig og pest, gamle byområder. Mod syd blev der anlagt et nyt men byen kom dog hver gang på fode igen og be- større erhvervsområde ved Industrivej. Pga. den holdt sin betydning som købstad og handelsby. I trafi kale belastning af Gl. Rønnevej/Havnegade 1700-tallet startedes sandstensbrydning i området blev der i 1990’erne anlagt en ny indfaldsvej mel- ved Stenbrudsgård, og der blev anlagt en egentlig lem byen og industriområdet. havn, som senere blev udvidet fl ere gange i det 18. og 19. århundrede. Trods en vis byudvikling i Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kom- det 17.-18. århundrede havde byen stadig en lang- munesammenlægningen i 2003 var Nexø By strakt form med Købmagergade og Aasen/Nør- kommunecenter i Nexø Kommune, der bestod regade som hovedakse. af købstæderne Nexø og , Ibsker sogn, Bodilsker Sogn og Povlsker Sogn. Under besættelsen i forbindelse med Anden Ver- denskrig blev en stor del af byen i 1945 ødelagt af

Stenbrudsgården opført1759-60

47 Landskabet Det lavbundede havområde syd for havnen er Store dele af den gamle by blev anlagt ovenpå tilholdssted for mange fuglearter. Vest for Sdr. gamle strandvolde (Åse), der igen er afl ejret oven- Landevej ligger Ferskesø og Nexø Lystskov, der på et grundfjeld af Nexø sandsten. De oprindelige udgør et rekreativt nærområde for byens befolk- strandenge og damme vest for middelalderbyen ning, og de græsbevoksede arealer nærmest byen er med tiden draget ind i byområdet og enten be- benyttes som boldbaner og festplads. Ferskesø- bygget eller anvendt som grønne områder. I dag området udgør resterne af et oprindelig langt når byen helt op til kanten af granitområdet ved større vådområde, der strakte sig fl ere km mod Halle Klippen lige nord for Stenbrudssøen. Hele sydvest. kystområdet ved Stenbrudssøen og nord herfor er fredet. Der fi ndes rester af skanser i området. Bag byen fi ndes en ring af frugtbare landbrugs- Vestpå (bag Stenbrudsgården) fi ndes endnu et arealer, der nordpå hæver sig mod Slamrabjerg og nylig nedlagt stenbrud samt et sammenhængende . Især Bodilsker præges af man- engareal omkring Nørrebækken. ge spredte landejendomme. En del større gårde i De ubebyggede kystområder syd for byen er lige- området ved Bodilsker og det sydlige Ibsker har ledes fredede, og her fi ndes fl ere rester af skan- ligget der siden middelalderen, men i lidt nyere ser. Ved Sdr. Hammer Jollehavn løber en bæk ud tid er der kommet fl ere, mere ydmyge, landejen- fra Ferskesø, der afvander store arealer bag byen. domme til.

Luftfoto af Nexø set fra syd

48 Kulturmiljø gamle byvang som vangegemmeren var ansat af Siden 1989 har de ældste bydele i Nexø været byen til at holde øje med. Desuden fremhæves omfattet af en bevarende lokalplan. I forbindelse Nexø Torv med de tilstødende gader som et sær- med udarbejdelsen af et kulturmiljøatlas 2003, ligt miljø med fi ne eksempler på bombehuse samt blev der udpeget en række særligt bevaringsværdi- bebyggelsen med 75 velbevarede svenske træhuse ge kulturmiljøer og bygninger. Af bevaringsvær- planlagt med fælles grønne områder og malet i dige bygninger nævnes f.eks. museet/det gamle skiftende pastelfarver. I den nordlige udkant af rådhus ved Havnen, det senere tinghus fra 1856, byen fremhæves Stenbrudsgården og Stenbruds- Vangegemmerhuset fra 1700-tallet, og Stenbruds- søen, der danner portal til byen, når man ankom- gården fra 1759. Men fl ere andre byhuse, også en mer fra nord. del huse opført efter krigen, er klassifi ceret som særligt bevaringsværdige. Der skal tages særligt hensyn til de kulturmiljøer og bygninger, der er registreret i kulturmiljøatlas- Af gamle kulturmiljøer fremhæves miljøet om- set, og de er da også alle omfattet af fredninger kring karréen ved Bredgade og Munkegade som og/eller bevarende lokalplan. et eksempel på en oprindelig bebyggelse med byg- ninger af betydelig arkitektonisk værdi og miljøet omkring Vangegemmerhuset, med rester af den

Nexø i dag

I de ældre bydele er det oprindelige købstadsmiljø Mange bygninger, der tidligere blev anvendt til stadig synligt i visse områder af byen, men da de forretnings- eller erhvervsformål, er i dag om- centrale dele blev bombet i 1945, blev lejligheden bygget til boliger, så handels- og erhvervsaktivitet benyttet til at udføre en del vejreguleringer i om- i højere grad er koncentreret i centerområdet om- rådet omkring Nexø Torv. Byens centrum præges kring Nexø Torv. i dag af de såkaldte ”bombehuse” i form af bed- re byggeskik - etageejendomme i 2-3 etager med Havneområdet dominerer i dag billedet, når man forretninger i stueetagen. Længere væk fra Nexø kommer til byen fra syd eller nord. Den senere Torv præges billedet af 1,5 etages ejendomme, tids erhvervsudvikling har dog betydet gradvi- men disse er stadig sammenbygget i gadeforlø- se ændringer i havnens anvendelse, og tidligere bet. havneerhverv er fl ere steder skiftet ud med an- dre erhvervstyper og forretninger. Området ved Længere væk fra centrum fi ndes fl ere ældre ejen- Skippertorvet ved den gamle Havn er næsten domme, der har overlevet bombardementet i fuldstændigt ændret til forretninger, restauranter 1945. Hvor husene ikke helt er sammenbygget, er m.v. Arealer omkring Trafi khavnen, specielt area- der almindeligvis fyldt ud med de for Nexø typi- ler langs hovedlandevejen, benyttes i dag til andre ske sandstensgærder. De ældste boligområder har byformål. Efter lukningen af fl ere fi skefabrikker oprindeligt været anlagt i karréer med ret store er selv fi skerihavnsområdet under ændring. Syd- havearealer bag de sammenbyggede boliger. Men ligst i området (ved Sdr. Landevej) er der i dag nu er der kun få områder tilbage, hvor karréerne indrettet en større dagligvareforretning. Men ho- ikke er udfyldt med nyere byggeri. (Karréen ved vedparten af Fiskerihavnsområdet er fortsat re- Munkegade/Bredgade nær kirken er bevaret). serveret til erhvervsaktiviteter.

I gadeforløbene mellem Karreerne fi ndes fl ere De nye boligkvarterer vest for de ældre bydele be- torveagtige byrum, der er med til at give de gamle står af typiske parcelhuskvarterer. En del gamle bydele en mere social karakter (f.eks. ved Munke- eng- og byvangsarealer blev ikke bebygget og lig- gade og Julestuen). Flere gadeforløb i de gamle ger i dag som en ring af grønne ”lommer” mel- bydele har i dag fortovsbelægninger af sandsten. lem boligområderne.

49 Befolkning og bolig I alt var der i 2004 1.941 boliger, heraf 1.838 regi- Nexøs indbyggertal faldt mellem 2000 og 2004 steret som beboede helårsboliger. 2 er registreret fra 3.818 til 3.735 indbyggere (godt 2%). Hermed som sommerhuse, 106 er registreret som ubebo- er befolkningstallet tilbage på det niveau, det var ede (5,5%). Ca. 55% af boligmassen er opført før i midten af 90’erne, hvor man stadig led under 1950, en del som parcelhuse, men i nyere tid er fi skerikrisen og dens følgevirkninger. I 2010 for- mange opført som ældrevenlige boliger. Relativt ventes befolkningstallet efter befolkningsprogno- mange, over 30%, er opført siden 1970. sen at falde yderligere – til omkring 3.575. Tilvæksten de seneste årtier skyldes for en stor del byggeri af almene boliger (287 registreret i 2004) Opgjort pr. 1.1.2004 var relativt mange over 65 samt en del andelsboliger. Regionskommunen år, mens relativt færre var mellem 40 og 65 ( i ejer i nærheden af 60 boliger i Nexø. En relativ forhold til kommunegennemsnittet). stor andel, 36% af boligmassen, er lejeboliger.

2500

% 2000 45 40 35 1500 30 25 1000 20 15 500 10 5 0 0 0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Nexø Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger

Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Nexøs udviklingsmuligheder

Nexø er stadig et vigtigt erhvervs- og handelsom- råde. Fiskeriet har gennem mange år udgjort ryg- raden i byens udvikling, men selvom det stadig er vigtigt, er der også ved at dukke andre former for virksomhed op, f.eks. i området ved ”Møbel- fabrikken”. Handelen er fortsat vigtig, og Nexø rummer i dag et stort udbud af dagligvare- og ud- valgsvareforretninger, som tiltrækker kunder fra hele det østlige Bornholm. Af nyere betydning kan nævnes Glas- og Keramikskolen og Forsk- ningscentret i Stenbrudsgården, som er med til at tiltrække unge til byen.

Byen rummer desuden gode boligområder, et ”Møbelfabrikken” i Nexø godt udbud af offentlig service beregnet for alle Byens serviceudbud og mange gode boliger nær aldersgrupper samt et rigt foreningsliv. centrum tiltrækker mange ældre. Byens funktion som handelscenter skal fortsat udbygges, men Byens udviklingsmuligheder hænger i stigende samtidig skal man forsøge at fastholde gode be- grad sammen med byens historisk betingede tingelser for erhvervsaktivitet i byens erhvervs- funktion som handels- og servicecenter, hvori- områder. mod betydningen som erhvervscenter er vigende. 50 Centrum er efterhånden tæt udbygget, og der er tionelle havneerhverv er der i planlægningen for ikke mange muligheder tilbage for at omdanne el- havneområdet taget højde for, at en del erhvervs- ler udbygge med nye boliger i det område. Nexø arealer ved Trafi khavnen ændrer karakter, så der har en del ledige byggegrunde i yderligt belig- muliggøres en bredere vifte af erhverv og andre gende parcelhuskvarterer som Homannegård, aktiviteter. men interessen for den type traditionelle parcel- husbyggegrunde har ikke været så stor de senere Der skal i den kommende periode laves en samlet år. Der er derfor i tidligere planlægning planlagt udviklingsplan for Nexø/Nexø Havn, på grund en udbygning af byen mod nordvest i et område af de ændringer der fortsat sker på fi skeriområ- kaldet ”Bakkebyen”, hvor det er muligt at skabe det. Planen skal bl.a. forholde sig til hvilken ud- attraktive byggegrunde med udsyn over byen og vikling, der skal ske på havnen og om tidligere havet og med god adgang til nærliggende rekrea- fi skerihavnsarealer skal kunne anvendes til andre tive områder. formål, herunder boligfomål og detailhandelsfor- mål. Et område bag Stenbrudsgården er udlagt som råstofi ndvindingsområde og begrænser mulighe- Nexø er vokset i betydning som handelsby. Den derne for udbygning i området. øgede handel skyldes i høj grad den voksende turisme, hvor mange søger op fra de store som- Nexø udpeges som en af fi re større handels-, ser- merhusområder i syd for at købe ind, men også vice- og erhvervsbyer i Bornholms centerstruktur at mange mindre byer i området kun har et meget (se del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). begrænset udbud af detailhandel. Planloven in- deholder regler for planlægning af detailhandel, Erhverv og detailhandel som gør, at regionskommunen begrænses i sine Der fi ndes rigeligt med erhvervsarealer i om- muligheder for at fremme udvikling af ny detail- råderne ved Nexø Havn og ved Industrivej syd handel i de større byområder. for byen. Pga. strukturelle ændringer i de tradi-

Detailhandelsområdets afgrænsning: Nexøs detailhandel koncentreres i området om- kring centrum, herunder arealer ved Gamle - Detailhandelsområde A - rødt - Detailhandelsområde B - gult Havn/Skippertorvet, som for længst er taget i - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt brug til forretningsformål m.v.. Mulighederne (se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel)

51 for at indrette mere detailhandel nær centrum er duceret gennem trafi kdæmpende foranstaltnin- ved at være udtømte, og senest er der etableret en ger, især i området ved Gamle Havn/Fiskertor- dagligvareforretning syd for centrum i det sydlige vet, hvor mange fodgængere krydser vejen. I det havneområdet ved Sdr. Landevej. Der vil fortsat stærkt trafi kerede kryds mellem Andersen Nexø være mulighed for en vis udbygning med detail- Vej og Sdr. Landevej er desuden planlagt etable- handel i det område, der nu defi neres som et af- ring af en rundkørsel. lastningscenter for Nexøs detailhandelsområde. Bycentret er delvist velforsynet med parkerings- Udenfor det udlagte detailhandelsområde er der arealer, men der forberedes udbygning med yder- dog også mulighed for etablering af mindre butik- ligere p-pladser i området nær Skippertorvet. ker jf. regionkommuneplanen, del 3, afsnit 3.2.2. Offentlig service I et område ved Nexø Havn og ved Industrivej er Nexø har en række kommunale servicetilbud, der desuden udlagt mulighed for at etablere bu- herunder en stor folkeskole, fl ere børnehaver, tikker til særligt pladskrævende varegrupper. pasningsordning, bibliotek, ældrecenter og møde- steder og andre faciliteter til brug for ældre som Trafi k og veje f.eks. Fritidshuset. Mange servicetilbud retter sig Den nye forlængelse af Andersen Nexø Vej har også mod brugere uden for byområdet, herunder medført en betydelig reduktion af trafi kken gen- regionskommunens administrative virksomheder, nem bymidten via Havnegade. Men Nexø præges der er etableret i det gamle rådhus, hvor der også fortsat af den megen trafi k fra Sdr. Landevej til fi ndes et borgerservice-kontor. Desuden fi ndes Stenbrudsvej. I turistsæsonen passerer omkring Nexøhuset, som er bosted for udviklingshæm- 9000 biler i døgnet på Sdr. Landevej. mede.

På længere sigt planlægges en omfartsvej vest Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter omkring Nexø, så det bliver muligt at afl aste by- med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der centret for gennemkørende trafi k. En omfartsvej almindeligvis drives med tilskud fra det offent- skal ligge i forlængelse af den nyligt forlængede lige. Industrivej, rundkørselen og Byvangen. Men i mellemtiden søges trafi kbelastningen re-

Nexø Havn set fra Gl. Havn mod Trafi khavn-

52 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige lokalplanlægning udlagt 10.B.09 - Stenbrudsvej. Området omfatter en arealer til byformål, herunder erhvervsarealer række parcelhuse langs hovedlandevejen. Om- og arealer til helårsbeboelse. Der er også i denne rådet er udlagt til helårsboligformål, og rummer planlægning taget højde for nye arealbehov til ikke væsentlige udbygningsmuligheder. forskellige formål, herunder udlæg til erhvervs- formål ved Nexø Havn og Industrivej, samt nye Blandede bolig- og erhvervsområder boligarealer ved Bakkebyen som omtalt ovenfor. 10.BL.01 - Gl. byområde. Området skal anven- Hertil kommer udlæg af et hotelområde nord for des til helårsboligformål, erhvervsformål (ikke Nexø. industri), samt off. formål, privat handel og ser- vice. De sidste år har behovet været koncentreret om- 10.BL.02 - Højbovej. Området skal anvendes kring byomdannelse og in-fi ll byggeri nær cen- til helårsboligformål, erhvervsformål (ikke indu- trum, mens det f.eks. er begrænset, hvad der er stri), samt off. formål, privat handel og service. opført af nye boliger i udkanten af byen. Der 10.BL.03 - Bakkebyen, etape 1. Området er i fi ndes stadig ledige byggegrunde i f.eks. Homan- dag ubebygget. Det kan anvendes til helårsbolig- negård vest for byen. formål og blandede erhvervsformål, der natur- ligt kan indpasses. Området ligger i landzone og Et stort byzoneareal vest for den planlagte om- overføres til byzone gennem en samlet lokalplan fartsvej vil der ikke blive brug for, og arealet udta- for området. ges som byudviklingsområde med denne region- 10.BL.04 - Bakkebyen, etape 2. Området kommuneplan. En ny omfartsvej vil i fremtiden omfatter et større ubebygget område nord for danne afgrænsning af byen mod vest. Stenbrudsgården, og er beliggende i landzone. Området skal anvendes til helårsboligformål, ud- Boligområder dannelses- og forskningsinstitutioner, samt kon- 10.B.01 - Stenbrudsvej. Området skal anvendes torvirksomhed i tilknytning hertil. Området skal til helårsboligformål (parcelhusbebyggelse), samt overføres til byzone gennem udarbejdelse af lo- off. og privat service og mindre erhvervsvirksom- kalplan for området. hed i området langs Stenbrudsvej. 10.BL.05 - Byzoneområde vest for Nexø. Om- Områderne 10.B.02 - Homannegård, 10.B.03 rådet er et gammelt byzoneareal udlagt ved byg- Urtehaven, 10.B.04 - Paradisvej, 10.B.05 - ningsvedtægt. Området anvendes udelukkende til Rugmarken, 10.B.06 - Bødtgers Eng m.m. jordbrugsformål og har i region- og kommune- 10.B.07 - Sdr. Landevej. Områderne skal an- planlægningen siden 1998 været udlagt som areal, vendes til helårsboligformål (overvejende parcel- der skal tilbageføres til landzone. Arealet tilbage- husbebyggelse). Der kan kun etableres mindre føres til landzone under anvendelse af planlovens service- og erhvervsformål i direkte tilknytning §45 stk. 3 og 4. til beboelsen, og som ikke medfører gener i om- rådet. Dele af områderne omfattes af bevarende Centerområder lokalplan. 10.C.01 - Bymidten øst. Området er udlagt til 10.B.08 - De Svenske Træhuse. Området om- centerformål, herunder større dagligvarebutikker, fatter 2 delområder bebygget med træhuse (par- off. og privat service (liberale erhverv, kontorfag, celhuse i form af villaer og bungalows). Området butiksorienteret service og lign.). 1. sal skal nor- skal udelukkende anvendes til helårsboligformål malt forbeholdes helårsboligformål. Området samt tilknyttede fritidsarealer. Området omfattes omfattes af bevarende lokalplan. af særlige bevaringsbestemmelser, jf. gældende 10.C.02 - Bymidten vest. Området er udlagt til deklaration for området og kan ikke bebygges centerformål, herunder større dagligvarebutikker, yderligere. Der er udarbejdet særlige retningslinjer off. og privat service (liberale erhverv, kontorfag, for farvevalg m.v. i tilknytning til deklarationen. butiksorienteret service og lign.). 1. sal skal nor- malt forbeholdes helårsboligformål. I området 53 tillades desuden, at ejendomme udelukkende an- værk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed vendes til helårsboligformål. Området omfattes samt servicevirksomhed). Området omfatter den af bevarende lokalplan. eksisterende trafi khavn og tilstødende havnearea- ler. Der tillades mindre butikker i direkte tilknyt- Erhvervsområder ning til en virksomheds produktionslokaler. 10.E.01 - Stenbrudsvej. Området skal anvendes 10.E.07 - Gl. Havn. Områdets anvendelse fast- til erhvervsformål. (Industri, lager og værksteds- lægges til havne- og centerformål, herunder formål, herunder servicevirksomhed og forret- lystbåde- og fi skerihavn, kontorer, butikker, re- ningsvirksomhed for særligt arealkrævende vare- stauranter, offentlige formål, turistformål samt grupper, samt tekniske anlæg). rekreative formål. Området indeholder i dag 10.E.02 - Møbelfabrikken. Området skal an- blandede havne- og turistformål, herunder lyst- vendes til erhvervsformål og uddannelsesformål, bådehavn, butikker, restauration og kontorvirk- herunder overnatningsfaciliteter med direkte somhed. Området indgår i detailhandelsområdet tilknytning til erhvervshuset Møbelfabrikken. for Nexø By. Et areal ved den gamle fi skefabrik Erhvervsformål omfatter mindre produktions- ”Bornfi sh” kan anvendes til detailhandel efter virksomhed, lager og værkstedsformål, service- udarbejdelse af lokalplan for området. virksomhed, kontorvirksomhed, forretningsvirk- 10.E.08 - Havneområde ved Sdr. Landevej. somhed for særligt arealkrævende varegrupper Området anvendes til forskellige erhvervsformål. eller mindre butikker i direkte tilknytning til en Et område mod syd nær Sdr. Landevej anvendes virksomheds produktionslokaler, samt tekniske til butiksformål. Området kan fortsat anvendes til anlæg. erhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, værk- 10.E.03 - Industrivej. Området skal anvendes steds-, lager- og transportvirksomhed, service- til erhvervsformål. (Industri, lager og værksteds- virksomhed, rensningsanlæg og andre tekniske formål, herunder, servicevirksomhed og forret- anlæg samt oplagsvirksomhed). Der tillades min- ningsvirksomhed for særligt arealkrævende vare- dre butikker i direkte tilknytning til en virksom- grupper, samt tekniske anlæg). heds produktionslokaler. Et areal ved Søbækken, 10.E.04 - Industrivejs udvidelse. Området skal langs Sdr. Landevej er udlagt som detailhandels- anvendes til erhvervsformål. (industri, lager og område (her defi neret som afl astningscenter for værkstedsformål, herunder, servicevirksomhed Nexø’s detailhandelsområde). Ny detailhandel på og forretningsvirksomhed for særligt arealkræ- ikke over 1000 m² butiksareal tillades etableret, i vende varegrupper, samt tekniske anlæg). Om- det omfang der ikke fi ndes ledige butiksarealer i rådet udgør den naturlige fortsættelse af eksiste- Nexø’s centrale detailhandelsområde. rende erhvervsarealer ved Industrivej. Arealer i 10.E.09 - Fiskerihavnen. Området kan anvendes landzone overføres til byzone gennem lokalplan til havneerhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, for området. værksteds-, lager- og transportvirksomhed samt 10.E.05 - Trafi khavnen, Nord. Området anven- servicevirksomhed). Området omfatter Fiskeri- des til industrivirksomhed. Et område langs Sten- havnen og de tilstødende, havnenære landarealer. brudsvej benyttes bl.a. til anden produktions- Der tillades mindre butikker i direkte tilknytning virksomhed med tilhørende forretningsarealer. til en virksomheds produktionslokaler. Området kan fortsat anvendes til erhvervsformål 10.E.10 - Havneopfyldningsområdet. Områ- med tilknytning til havnen (bl.a. industri, hånd- det skal anvendes til havneerhvervsformål (bl.a. værk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed industri, håndværk, værksteds-, lager- og trans- samt servicevirksomhed). Der tillades mindre bu- portvirksomhed samt servicevirksomhed) samt tikker i direkte tilknytning til en virksomheds pro- fritidsformål (lystfi skeri, jollehavn og lign.). Er- duktionslokaler. Ved ophør af den erhvervsmæs- hvervsarealet er kun delvist opfyldt. Området sige aktivitet i området, kan området udlægges til overføres til byzone, i takt med at det opfyldes. helårsbolig- eller fritidsboligformål gennem udar- 10.E.11 - Råstofområde ved Stenbrudsgården. bejdelse af en ny lokalplan for området. Området er udlagt som råstofi ndvindingsområde 10.E.06 - Trafi khavnen, Syd. Området kan an- (Nexø sandsten). vendes til erhvervsformål (bl.a. industri, hånd-

54 Offentlige formål 10.F.11 - Nexø Ridehal. Området skal anvendes 10.D.01 - Nørremølle. Området skal anvendes til aktiviteter for hestesport og landbrug. Områ- til ældrecenter, boliger for ældre (helårsformål) det omfattes af lokalplan og ligger i landzone. og funktioner i tilknytning hertil. 10.F.12 - Ubebygget område. Området er ud- 10.D.02 - Nexø Skole. Området skal anvendes lagt som en afstandszone mellem de udlagte BL- til skole, børnepasning, idrætsanlæg og lign. omårder og det tilstødende råstofi ndvingingsom- 10.D.03 - Rådhuset. Området skal anvendes til råde. off. administration og service. 10.F.13 - Område bag Stenbrudsvej. Området 10.D.04 - Stenbrudsgården. Området og byg- er udlagt som grønt ubebygget område. ningen er fredet. Den fredede bygning kan an- vendes til kontorformål og lignende.

Ferie- og fritidsformål 10.F.01 - Stenbrudssøen. Området kan anvendes som off. friareal. Et areal syd for Stenbrudssøen kan anvendes til campingplads. Området omfat- tes af strandbeskyttelse. 10 F.02 - Område v. Højbovej. Området kan anvendes som privat og off. friareal, herunder kolonihaveformål. Et areal langs Nørrebækken er omfattet af naturbeskyttelse. 10.F.03 - Pilebro. Området kan anvendes til re- kreative formål (herunder cirkusplads og roklub med tilhørende bygning). Området omfattes af strandbeskyttelse. 10.F.04 - Maegænget. Området anvendes til ko- lonihaver uden bebyggelse (nyttehaver). 10.F.05 - Trekanten. Området, der udgør en rest af den gamle byvang, skal anvendes til off. grønt område og fritidsformål. 10.F.06 - Ferskesø. Området skal anvendes som off. grønt område, kolonihaveområde og kirke- gård. Den nordlige del kan benyttes til idræt, by- Kig op mod Nexø Torv fester, cirkus, tivoli og lign. Et areal mod syd, langs Sdr. Mosevej, kan anvendes til kolonihaveformål. Et areal vest for vejen anvendes til kirkegård. 10.F.07 - Ferskesøpark. Området skal anvendes som off. grønt engområde. 10.F.08 - Nørrebækken. Området skal anvendes som off. park. 10.F.09 - Sdr. Hammer Jollehavn. Området er et rekreativt område, der kan anvendes til fritids- formål (jollehavn med tilhørende anlæg og byg- ninger). Området omfattes af lokalplan for Nexø Havn. 10.F.10 - Hotelområde. Området skal anvendes til ferie- og fritidsformål. En del af området skal anvendes til hotel med tilknyttede funktioner. Området skal forblive i landzone.

55 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

56 11 -

Helt frem til slutningen af det 19. århundrede var Nyker, foruden sin kirke, præstegård og smedje, alene kendetegnet ved gårdene langs Kirkebyvej. En egentlig bydannelse kommer først omkring år 1900. Men byudviklingen tog for alvor fat efter åbningen af Rønne - Allinge Jernbanen i 1913. Det var naturligt, at der blev lagt en station i Ny- ker. Der var allerede før jernbanens tid begyndel- se til en by omkring kirken med brugsforening, skole, forsamlingshus og fl ere håndværksmestre. Nykers struktur og bebyggelsesmønster fortæller om en alsidig erhvervsstruktur med en blanding af boliger, handel, håndværk og industri til betje- ning af oplandets gårde. Som stationsby foran- Generalstabens topografi ske kort fra 1887 drede Nyker sig betydeligt. Et kort fra 1916 viser Nykirke, som er fredet, stammer fra midten af begyndende bebyggelse langs hovedvejen. Jern- 1100-tallet. Kirken, som er Bornholms mindste banen blev nedlagt i 1953, og nu er der regional rundkirke, er med sin omgivelser et bevaringsvær- cykelsti på det tidligere jernbanespor. digt kulturmiljø. Skråt over for kirken i nærheden af den tidligere stationsbygning ses en klynge vil- Landskabet laer fra 1900-tallets begyndelse. Bebyggelsen er Landskabet omkring Nyker er et svagt bølgende værdifuld set med arkitektoniske øjne, og den er morænelandskab. Omkring byen ligger vidtstrak- desuden med til at fortælle om Nykers udvikling. te landbrugsarealer med spredt bebyggelse. Her ser man de bygningsmæssige resultater af den vækst, jernbanen blev anledning til. Kulturmiljø og bybevaring Ifølge Kulturmiljøatlas for Bornholm er præ- Nyker er som en gennemfartsby med sit stations- stegården (fra 1871), den tidligere smedje og miljø, det smukke anlæg ved kirken, landevejshu- stationsbygning (tegnet af arkitekt Ove Funch- sene og det åbne lands store gårde et værdifuldt Espersen), Missionshuset Salem og en klynge vil- eksempel på stationsbyernes pionertid. Landevej- laer fra 1900-tallets begyndels e fremhævet som strafi kken svækker det gamle gademiljø. bevaringsværdige. En del af Nyker er omfattet af bevarende lokalplan.

Nyker Hovedgade og Dagli´’Brugs

57 Nyker i dag

Nyker ligger ved landevejen fra Rønne til Kle- Befolkning og boliger mensker, ca. 4 km fra Rønne og ca. 5 km fra Kle- I 2005 havde Nyker 738 indbyggere. Indbygger- mensker. Nyker er en by inde i landet uden di- tallet har de sidste 5 år været svagt faldende, fra rekte adgang til skov og strand. Byen er afgrænset 755 personer, dvs. 2,3%. I 2010 forventes ind- mod vest og øst af landbrugsarealer, mod nord byggertallet at blive ca. 725 personer. af Kirkebyvej og landbrugsarealer. Byen afgræn- Sammenlignet med aldersfordelingen for Born- ses markant mod syd af det gamle jernbanespor, holm er der forholdsvis færre voksne mellem 40 der nu er regional cykelsti. og 64 år men fl ere børn under 15 år.

Byen er nu typisk gennemfartsby uden en mar- Gennemsnitshusstandsstørrelsen, som er 2,4 be- kant bymidte. Den trafi kale belastning af hoved- boere pr. beboet bolig, er højere end gennemsnit- vejen mellem Rønne og er ret stor. størrelsen på Bornholm, hvilket antyder, at der er Langs Nyker Hovedgade ligger forretninger og forholdsvis mange børnefamilier i Nyker. servicefunktioner. Syd for hovedgaden ligger en større parcelhusudstykning. Nord for hovedga- 307 ud af 314 boliger helårsbeboede. Der er ikke den ligger dels et parcelhusområde og dels of- registreret fritidsboliger i Nyker, 2,2% er registre- fentlig administration, friskolen og idrætsområ- ret som tomme boliger. Byen er forholdsvis ny der. Bystrukturen er langstrakt – byen strækker by med 45% af boligmassen opført efter 1970, sig fra vejkrydset med kirken og Brugsen, langs godt 20% af boligmassen er opført før 1950. Af Nyker Hovedgade og Pluggegårdsvej i retning af de beboede boliger er 84% ejerboliger, og 16% Rønne væk fra den oprindelige bymidte omkring lejeboliger. kirken og brugsen. % 45 Jernbanesporet har før krydset hovedgaden. På 40 35 østsiden af sporet ligger den ældste bebyggelse 30 med kirken, smedjen og de gamle gårde. Byens 25 20 ”kerne” domineres naturligvis af rundkirken. 15 10 Nordvest for Nyker ses fl ere af de store gårde, 5 som var årsag til Nykers vækst gennem 1800-tal- 0 let. 0-15 16-39 40-64 65- år Nyker Bornholm Byen fungerer i dag hovedsagelig som attraktiv Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik boligby. Der fi ndes enkelte erhvervsvirksomhe- der i Nyker, og regionskommunens Familie- og 350 Sundhedsvirksomhed har til huse i Nykers tidli- 300 gere offentlige skole. Nykers offentlige skole er 250 nedlagt men erstattet af en privatdrevet skole 200

– Bornholms Frie Idrætsskole, der er oprettet i 150

2004. Der er desuden en børnehave i byen. Nyker 100 har en dagligvarebutik. 50

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

58 Nykers udviklingsmuligheder

Byen vil fortsat først og fremmest udvikle sig I regionkommuneplanens centerstruktur er Ny- som boligby velegnet til børnefamilier. Med op- ker defi neret som mindre handels- og serviceby. rettelse af Bornholms Frie Idrætsskole styrkes Byen er center for et mindre lokalområde, og byen som en attraktiv boligby. Der er mulighed bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og for at forskellige aktiviteter kan udvikles i relation servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud til friskolen. (f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de mindre handels- og servicebyer er der desuden Nyker nyder til dels godt af beliggenheden nær mulighed for etablering af mindre fremstillings- Rønne, der har et bredt udbud af arbejdspladser virksomheder og håndværksvirksomheder i min- samt privat og offentlig service, samt nærhed til dre erhvervsområder eller i blandede bolig- og arbejdspladser på Almegårds Kaserne. Byen har erhvervsområder (jf. del 3 - ”Bymønster og by- mulighed for at udvikle sig med nye helårsboli- udvikling”). ger ved Grønagervej og på det tidligere udlagte idrætsområde ved Kirkebyvej (ca.4,8 ha).

Bebyggelsen er spredt og den har udviklet sig i retning af Rønne væk fra det tidligere bycenter ved den gamle stationsbygning, Brugsen og kir- ken. For at styrke ”bymidten” udlægges et min- dre område syd for Brugsen til blandet bolig- og erhvervsformål og på det tidligere udlagte idræts- område ved Kirkebyvej bliver der mulighed for at opføre boligbyggeri (ca.4,8 ha).

Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel Den gamle stationsbygning

59 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- Blandede bolig- og erhvervsområder lagt et areal til byudvikling vest for byen i retning 11.BL.01 – Nyker Hovedgade. Området anven- af Rønne. Et lille område langs jernbanespor ud- des til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. lægges som blandet bolig- og erhvervsområde. Et Området indgår i detailhandelsområde B. Lokal- areal, der i den hidtidige planlægning var udlagt til plan nr. 00-01 bevarende lokalplan er gældende idrætsformål, beliggende nordøst for Kirkebyvej, for dele af området. udgår og erstattes af et areal beliggende sydvest 11.BL.02 – Nyt boligområde syd for Brugsen. for Kirkebyvej mellem den eksisterende parcel- Området anvendes til blandet helårsbolig- og er- husbebyggelse og Kirkebyvej. Bornholms Frie hvervsformål. Området indgår i detailhandels- Idrætsskole har ønsket sammenhængende arealer område B. Området ligger i landzone og kan ved syd for Kirkebyvej. lokalplan overføres til byzone. 11.BL.03 – Skadegård og 11.BL.04 – Kirke- Et areal, der i den hidtidige planlægning var ud- byvej. Områderne anvendes til blandet helårs- lagt til etablering af kolonihaver, udlægges til bolig- og erhvervsformål. Lokalplan nr. 20-00 er erhvervsområde. Der er ingen kolonihaver på gældende for Skadegård-området. området og der er ikke ønske om at etablere ko- 11.BL.05 – Blandet område ved Svendsens lonihaver i byen. have. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhversformål. Området er omfattet af beva- Boligområder rende lokalplan 00-01 11.B.01 – Nyker byområde. Området anvendes til helårsboligformål. Service, handel og mindre erhvervsvirksomhed tillades i området langs ho- vedvejen, Nyker Hovedgade (jf. kort detailhan- delsområdets afgrænsning). Lokalplaner nr. 20- 00 og nr. 00-01 bevarende lokalplan er gældende for dele af området. 11.B.02 – Grønagervej. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr. 04-03 er gælden- de for området. 11.B.03 – Svendsens Have. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplaner nr. 04-03 er gældende for området. Der er pålagt arealet et 20 m bredt beplantningsbælte langs Pluggegårdsvej.

Nyker hovedgade mod øst Her er det nye boligområde syd for Brugsen udlagt

60 Erhvervsområder Ferie- og fritidsformål 11.E.01 – Pluggegårdsvej. Området anvendes 11.F.01 – Idrætsanlæg. Området er udlagt til til erhvervsformål – lettere industri. fritidsformål, herunder idrætsområde, klubhus, idrætshal samt drifts- og servicebygninger. Lokal- Offentlige formål planer nr. 20-00 og nr. 00-01 bevarende lokalplan 11.D.01 – Nyker gl. skole. Området anvendes er gældende for dele af området. Området ligger til offentligt formål, så som administrationsbyg- i landzone og kan ved lokalplan overføres til by- ninger, forsamlingshus mv. Dele af området er zone. Der skal i lokalplanlægningen tages hensyn omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01. Hele til en 300 m byggegrænse fra Bjørnegård området er omfattet af lokalplan nr. 20-00. 11.F.02 – Grønt område v. Svendsens have. 11.D.02 – Bornholms Frie Idrætsskole. Områ- Området anvendes til offentligt rekreativt formål. det er udlagt til offentligt formål, så som friskole. Området må ikke bebygges. Dele af området er omfattet af bevarende lokal- plan 00-01. Hele området er omfattet af lokal- plan nr. 20-00.

61 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

62 12 - Nylars

Generalstabens topografi ske kort fra 1887 Geodæktisk kort fra 1930 Det fremgår af Generalstabens topografi ske kort Nylars samlingshus blev opført i 1901, først som fra 1887, at Nylars på det tidspunkt kun består en mindre bygning i et plan, hvor der siden er af Nylars kirke, præstegården og skolen. Nylars kommet tilbygning på tilbygning, og i 1983 blev Rundkirke blev opført omkring 1165 som fæst- der udvidet med idrætshal. Et kort fra 1930 viser ningsanlæg. I 1820’erne blev der oprettet et lærer- en mindre bydannelse langs Nylars Hovedgade seminarium i Nylars. fra landevejen til trinbrættet.

Byens placering kan forklares ved den gode til- Landskabet gængelighed ved landevejen mellem Rønne og Nylars ligger på en fl ad bakketop på den mod syd Aakirkeby og jernbanens anlæggelse. Jernbanen skrånende landskabsfl ade. Præsteskoven ligger anlagdes med trinbræt umiddelbart syd for kirke- nordøst for byen og er forbundet ad den regio- området og blev indviet den 13. december 1900. nale cykelsti, som er anlagt på den tidligere jern- Fire daglige forbindelser var der dengang mellem banetracé. Rønne og Nexø. Togdriften ophørte i 1968, og trinbrættet, som var tegnet af arkitekt Mathias Kulturmiljø og bevaring Bidstrup, blev solgt for 25 kroner. Efter jernba- Nylars Kirke er øens næststørste rundkirke. nens afvikling fungerer tracéen som fodgænger- Rundkirken og kirkeomgivelser er fredet. Nylars og cykelsti. Kirkes anlæg er en smuk arkitektonisk oplevelse.

Nylars Kirke

63 Nylars i dag

Nylars er en forholdsvis ung by, der opstod samti- Befolkning og boliger dig med jernbanens anlæggelse. 52% af boligerne I 2005 havde Nylars 194 indbyggere. Indbygger- er opført efter 1970. Bydannelsen opstod mellem tallet er de sidste 5 år faldet relativt meget - fra jernbanetracéen og landevejen/Rønnevej. Hele 242 personer, dvs. 19,8%. I 2010 forventes ind- bebyggelsen ligger nord for Rønnevej. Byen er byggertallet at blive ca. 185 personer. afgrænset mod vest, nord og øst af åbne land- skabsarealer og mod syd af Rønnevej. % 45 40 Nylars hovedgade, der løber i retningen nordøst/ 35 30 sydvest, begynder ved brugsforretningen og ender 25 ved Nylars Rundkirke, som er en stor turistattrak- 20 15 tion. Vejen fortsætter videre til . Ho- 10 5 vedgaden ligger i udkanten af byen med Brugsen 0 og idrætsfaciliteter mod øst og parcelhusområdet 0-15 16-39 40-64 65- år mod vest, hvor børnehave og plejehjem er pla- Nylars Bornholm ceret. Langs byens hovedgade ligger der på den Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik vestlige side en snorlige række af murmesterhuse i stil med ”Bedre byggeskik”. Byen har ikke en specifi k bymidte. Der er forholdsvis mange ældre over 65 år i byen, mens antal voksne mellem 40 og 64 år er det Byen fungerer i dag som boligområde med en samme som gennemsnittet for Bornholm. Der er børnehave og gode idrætsfaciliteter - NyVest både færre yngre voksne og unge under 40 år og Idrætshal og boldbaner. I byen fi ndes desuden børn under 15 år sammenlignet med Bornholm et plejecenter. Den nærmeste skole ligger i Ve- som helhed. stermarie Da der kun er ganske få virksomheder 350 i byen, må folk pendle til arbejde andre steder, 300 hovedsagelig til Rønne og Aakirkeby. Der er ikke 250 udlagt specifi kke arealer til erhvervsformål. I 200 Nylars fi ndes der én dagligvarebutik. 150

100

50

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Dagli’ Brugs i Nylars I 2004 var der 105 beboede boliger/221 indbyg- gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. 105 ud af 108 boliger var helårsbeboede. Af de resterende 3 boliger var 1 registreret som feriebo- lig, resten er registreret som ubeboede helårsbo- liger, dvs. 1,9%.

Knap 20% af boligmassen er opført før 1950, ca. 52% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 61% ejerboliger, og 39% lejeboliger.

64 Nylars udviklingsmuligheder

Byen vil fremover først og fremmest fungere I regionkommuneplanens centerstruktur Nylars som attraktivt boligområde, med børnehave og defi neret som en mindre boligby. Byen skal ho- idrætsfaciliteter. Nylars nyder til dels godt af den vedsagelig fungere som attraktivt boligområde gode beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby, med tæt tilknytning til lokale landskabs- og natur- hvor der er et bredt udbud af arbejdspladser samt værdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal privat og offentlig service og har desuden gode erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kollektive trafi kforbindelser. Byen har stadig mu- kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsområde lighed for at udvikle sig med nye helårsboliger i (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). tæt-lav eller åben-lav bebyggelse (ca. 2 ha).

NyVest Idrætshal og Samlingshuset i Nylars

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- Offentlige formål lagt et mindre areal til byudvikling (ca. 2ha) nord 12.D.01 – Plejehjem. Området anvendes til of- for det eksisterende parcelhusområde. Der er her- fentlige formål, så som plejehjem. Området er med skabt passende mulighed for byudvikling, og omfattet af lokalplan nr. 00-10. der er pt. ikke behov for yderligere. 12.D.02 – Børnehave. Området anvendes til of- fentlige formål, så som børneinstitutioner. Om- Boligområder rådet er omfattet af lokalplan nr. 00-10. 12.B.01 – Dyrendalsvej. Området anvendes til helårsboligformål. Dele af området er omfattet Ferie- og fritidsformål af Lokalplan nr. 00-10. Den ubebyggede del af 12.F.01 - Idrætsanlæg og samlingshus. Områ- området ligger i landzone og kan ved lokalplan det anvendes til fritidsformål, idrætsanlæg og for- overføres til byzone. samlingshus. Området er omfattet af Lokalplan 12.B.02 – Baneengen. Området anvendes til nr. 00-10. helårsboligformål. Området er omfattet af Lokal- 12.F.02 – Legeplads. Området anvendes til fri- plan nr. 00-10. Der fi ndes 7 ubebyggede grunde tidsformål. Området ligger i landzone og kan ved i området. lokalplan overføres til byzone.

Blandede bolig- og erhvervsområder 12.BL.01 - Kirkevej. Området anvendes til blan- det helårsbolig- og erhvervsformål. Området er omfattet af Lokalplan nr. 00-10.

65 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

66 13 -

Ols Kirke ligger i begyndelsen af 1800-tallet Landskabet frit i landskabet med Præstegård, Degnegård og Byen er omkranset af smukt kuperet granitland- Lindesgård som nærmeste bebyggelse. Sct. Ols skab med sprækkedale. I området fi ndes mange Kirkeskole blev opført i 1911, og Degnegårds fortidsminder. Fra Olsker er det nogen steder funktion som skole ophørte. På kortet fra 1887 muligt at se havet. kan det ses at der endnu ikke er nogen samlet bebyggelse

Generalstabens topografi ske kort fra 1887 Udsigt fra Olsker mod vest

Kulturmiljø og bybevaring Ols Kirke, der er en romansk rundkirke fra ca. 1200, og området omkring er fredet. Kirken, der ligger frit på en bakke, er synlig langvejs fra. Kir- ken har tidligere tjent som sømærke. Øst for kir- ken fi ndes fund fra bronze- og jernalderen, og der er lokaliseret bopladser fra sen vikingetid. Ols gamle skolebygning er ifølge kultusmiljøatlas for Bornholm af høj bevaringsværdi.

Geodæktisk kort fra 1930 Ols Kirke Præstegård, der nedbrændte i 1908, blev i 1942 erstattet af den nuværende præstebolig, der er op- ført på samme sted. På omtrent samme tid blev landevejen Hasle-Allinge lagt vest om kirken. På arealet nordvest for kirken har der tidligere været brudt sten.

Den mindre bydannelse nord for kirken langs Rønnevej er sket i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet som det kan ses på kortet fra 1930 med skole, smedie, missionshus og forsamlingshus.

67 Olsker i dag Olsker er med sine 64 indbyggere en lille by og er Befolkning og boliger i dag først og fremmest en boligenklave. Olsker I 2005 havde Olsker 64 indbyggere. Indbygger- er en typisk gennemfartsby, der er beliggende ved tallet har været svagt faldende siden 2000. I 2010 Rønnevej ca. 3,5 km syd for Allinge, og ca. 2,5 km forventes indbyggertallet at blive ca. 65 pers. fra . Hele bebyggelsen ligger langs hovedve- Sammenlignet med Bornholm som helhed er der jen, og der er ikke opført mange boliger siden forholdsvis færre ældre over 65 år i byen, mens 1970, kun 3% af boligmassen. Olsker er afgræn- der fl ere i de andre aldersgrupper. set af landbrugsarealer. 50 Der fi ndes ikke offentlig service i byen. Den nær- 40 meste børnehave er beliggende i Tejn og nærme- 30 ste skole i Allinge. I byen fi ndes en restaurant i det 20 tidligere forsamlingshus, behandlingsinstitution i 10 den gamle skole og antikforretninger. Der fi ndes 0 ingen dagligvareindkøbsmuligheder i Olsker. Den 0-15 16-39 40-64 65- år nærmeste dagligvareforretning ligger i Tejn. Olsker Bornholm Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

I 2004 var der 30 beboede boliger/67 indbyg- gere, svarende til 2,2 beboere pr. beboet bolig. 30 ud af 33 boliger var helårsbeboede - én bolig er registreret som feriebolig, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 6,1%. 78,8 % af boligmassen er opført før 1950, 3% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 96,7% ejer- boliger, og 3,3% lejeboliger.

Rønnevej set fra syd

68 Olskers udviklingsmuligheder og arealudlæg

Byen vil i fremtiden fungere som boligby. I re- Blandede bolig- og erhvervsområder gionkommuneplanens centerstruktur er Olsker 13.Bl.01 – Olsker - ligger i landzone som af- defi neret som en mindre boligby uden væsentlig grænset byområde og kan ved lokalpla overføres handel og service (jf. del 3 ”Bymønster og byud- til byzone. Området anvendes til blandet helårs- vikling”). Byen skal hovedsagelig fungere som at- bolig- og erhvervsformål. traktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og naturværdier. Erhvervsvirksomhe- der samt detailhandel og service kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsområde. Nye boliger kan opføres ved huludfyldning langs Rønnevej.

Den gamle skole i Olsker der nu anvendes som behandlingscenter

69 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

70 14 -

Af generalstabskortet fra 1887 fremgår, at der Efter midten af sidste århundrede stagnerede oprindeligt kun har været en spredt landbebyg- udviklingen en del. Jernbanen mellem Rønne og gelse i området syd for Slettegård. Sankt Peders Nexø blev nedlagt i 1968. De seneste år er der Kirke stammer fra ca. 1150. dog opført enkelte nye boliger i byens udkant.

Landskabet Området omkring Pedersker er et svagt bølget morænelandskab, der er afl ejret oven på et grund- fjeld med lag af skifer.

Rundt om byen, mod øst, syd og vest ligger vidt- strakte landbrugsarealer med spredt bebyggelse af landejendomme. Nord for byen og den gamle jernbanetracé ligger et skovområde, Lynggårds- skoven, der er etableret af staten. Dette område udgør første fase af et større skovrejsningsområ- de. Skoven har i dag rekreativ værdi for områdets beboere. Generalstabens topografi ske kort fra 1887

Kulturmiljø og bybevaring En egentlig bydannelse ved Pedersker fandt først I kulturmiljøatlas for Bornholm fremgår, at der sted i forbindelse med etableringen af en jern- fi ndes enkelte bygninger af høj bevaringsværdi, baneforbindelse år 1900 mellem Aakirkeby og f.eks. den gamle mejeribygning. Det fremhæves Nexø. Med jernbanen voksede en ny stationsby også, at en del af de ældre bygninger er uheldigt op med boliger og nye erhvervsaktiviteter. Byen vedligeholdt, og der efterlyses en bevaringsmæs- blev anlagt syd for jernbanelinien langs hovedak- sig indsats i området. F.eks. må en del af det ældre serne Pedersker Hovedgade og Pederskervejen. byområde langs hovedgaden forventes omfattet I løbet af 1920’erne og 30’erne var der mejeri, af en bevarende lokalplan, der skal udarbejdes i gartner, bageri, fl ere købmænd, manufakturhan- den kommende planperiode. del m.v. Mejeriet spillede en central rolle med pro- duktion af smør til Københavnsområdet. I 1940 blev Pedersker Skole opført. Den er placeret ved Pedersker-vejen mellem byen og kirken.

Pedersker Hovedgade Det gamle mejeri ved Pedersker Hovedgade

71 Pedersker i dag

Byen har bevaret sit oprindelige præg som typisk Befolkning og boliger dansk stationsby, der er præget af blandede bolig- Siden 2000, da byen havde 274 indbyggere, er be- og erhvervsbygninger langs hovedstrøget Peder- folkningen faldet med ca. 8%, så der i 2005 kun sker Hovedgade suppleret med åben lav boligbe- er 253 indbyggere. Frem til 2010 forventes det byggelse, der i dag rækker helt ned syd for Søndre ifl g. Befolkningsprognosen, at befolkningstallet Landevej. falder til ca. 240.

Men boligbebyggelsen er især koncentreret i tre- Den 1.1.2004 var godt 25% af befolkningen over kanten mellem hovedgaden, Pederskervejen og 65 år, mens godt 20% af befolkningen var børn/ den gamle jernbanetracé. unge under 16 år. Dette svarer omtrentligt til den gennemsnitlige fordeling for øen. De fl este gamle erhvervsbygninger er nu omdan- I byen er der 140 boliger, hvoraf de 134 i 2004 net til boliger eller andre formål. Byen rummer var registreret som helårsbeboede. Der var ingen en del bevaringsværdige bygninger. Pederskers registrerede ferieboliger i byen. offentlige skole er nedlagt men erstattet af en privat drevet småbørnsskole i 2004. Af boligmassen er en relativ stor andel på ca. 64% opført før 1950, ca. 29% er opført siden 1970. Siden 2000 er der ikke opført nye boliger i Pedersker. Ca. 24% af de beboede boliger er le- jeboliger.

% 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Pedersker skole der nu huser Sydbornholms Friskole 0 0-15 16-39 40-64 65- år Pedersker Bornholm Syd for Pedersker ligger Østre Sømarken med den lille fi skerihavn Bakkerne Havn samt et an- Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik tal store sommerhusområder, der er etableret i 2. halvdel af det 19. århundrede.

160

140

120

100

80

60

40

20

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

I Bakkerne Havn Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik 72 Pederskers udviklingsmuligheder

Pedersker ligger i relativ lang afstand fra andre kelte allerede lokalplanlagte byggegrunde i områ- byområder og har foruden et stort landbrugsop- det, og en del mindre arealer er fortsat reserveret land og et ikke ubetydeligt opland af sommerhus- til byudviklingsformål med mulighed for senere områder. Som eneste by i et ret stort område har udvidelse, hvis behovet skulle opstå. Pedersker opretholdt en rimelig god forsyning af privat og offentlig service, selvom skolen nu dri- Erhverv og detailhandel ves som privat skole. Byen har en dagligvareforretning (Brugsen) og en del mindre virksomheder i området langs Pe- Byen har dermed bevaret en vis tiltrækning som dersker Hovedgade. Et oprindeligt erhvervsudlæg bosætningsområde, selvom der de seneste år ikke i kommuneplanlægningen indgår nu i et blandet er opført mange nye boliger, og selvom befolk- bolig- og erhvervsområde, der omfatter den æl- ningstallet de sidste år er faldet. Der kan ikke for- dre bydel langs Pedersker Hovedgade. ventes nogen væsentlig tilvækst de kommende år, men der er alligevel grundlag for at tro, at byens potentiale som bosætnings- og serviceområde på lidt længere sigt kan fastholdes, ikke mindst p.g.a. det store opland. Medvirkende til byens attrak- tion er et roligt bymiljø uden særlig mange trafi k- gener og et rigt foreningsliv med mange forskel- ligartede aktiviteter for børn og ældre.

Der vil derfor fortsat være mulighed for udbyg- Afgrænsning af detailhandelsområde B ning med nye boliger i området. Der fi ndes en- se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel

Arealudlæg i regionkommuneplanen Store dele af Pedersker by ligger i landzone men 14.B.04 - Nyt område ved Pedersker Hoved- skal overføres til byzone med lokalplan, der sikrer gade. Området skal anvendes til helårsboligom- området som helårsbyområde. råde (tæt-lav eller parcelhusbebyggelse). Området kan alternativt anvendes til udstykning af jord- Boligområder brugsparceller, der i så fald skal forblive i land- 14.B.01 - Dr. Glavensvej m.m. Området skal an- zone. vendes til helårsboligformål. Området er næsten fuldt udbygget med blandet tæt-lav og parcelhus- Blandede bolig- og erhvervsområder bebyggelse, men der fi ndes fortsat ubebyggede 14.BL.01 - Pedersker Hovedgade Nord. Om- parcelhusgrunde i området. (Området er omfat- rådet skal anvendes til blandet helårsbolig- og tet af lokalplan nr. 8). En del af området er belig- erhvervsformål. Området indgår i detailhandels- gende i byzone. område B. 14. B.02 - Pederskervejen øst. Området skal anvendes til helårsboligformål (parcelhusbebyg- Offentlige formål gelse). Den nordøstlige del af området er endnu 14.D.01 - Skole. Området skal anvendes til of- ikke bebygget og kan udstykkes i nye parcelhus- fentlige formål. (Sydbornholms Privatskole). grunde. Hvis der opstår behov, kan området på længere sigt udvides mod øst. Ferie- og Fritidsformål 14.B.03 - Pedersker Hovedgade Syd. Området, 14.F.01 - Idrætsanlæg ved skole. Området skal der også omfatter bebyggelse syd for Sdr. Lan- anvendes til idrætsanlæg, legeplads og grønt om- devej, skal anvendes til helårsboligområde (par- råde. Området kan ikke bebygges. celhusbebyggelse). Området ligger i landzone og 14.F.02 - Grønt område. Området skal anvendes kan med lokalplan overføres til byzone. til friareal, legeplads og lign. rekreative formål. 73 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

74 15 -

Ifølge Generalstabens topografi ske kort fra 1887 Landskabet fi ndes der ingen koncentreret bebyggelse på ste- Rutsker by ligger på den nordvestlige del af Born- det på det tidspunkt. I slutningen af 1800-tallet holm i et stærkt kuperet og højtliggende område. bliver forsamlingshuset og Andelsmejeriet Ham- Nordøst for byen fi ndes et særligt beskyttelses- mersdal bygget. Kirkeskolen bliver opført i perio- område med særlige biologiske interesser: Ny den omkring år 1900. Dam, Gammel Dam, og Knarremoseområdet, der er en offermose fra yngre jernalder.

Kulturmiljø og bybevaring I Rutsker ligger øens højest beliggende kirke, Ruts Kirke, 130 meter over havet. Ruts Kirke ligger markant på toppen af Kirkebakken og har tid- ligere været et vigtigt sømærke. Kirken er bygget omkring år 1200 og har en romansk oprindelse, men, ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm, er me- get gået tabt ved ombygninger og udvidelser. Ved vestdiget står det for Bornholm så karakteristiske smukke klokketårn med kalket underbygning af kampesten og en overbygning af bindingsværk. Umiddelbart øst for kirken ligger præstegården. Hele komplekset ligger for sig selv og har en stor dominans i landskabsbilledet. Generalstabens topografi ske kort fra 1887

Ruts Kirke

Geodæktisk kort fra 1930

Ifølge geodætisk kort fi ndes der i 1930 en bebyg- gelse omkring amtsvejen med skole, mejeri og forsamlingshus (Kirkebyen). Siden 1950 er byen- stort set ikke blevet udvidet. 61,8% af boligmas- sen er opført før 1950. Den 14. juni 1990 lukkede Rutsker Skole.

75 Rutsker i dag

Rutsker by ligger ved den trafi kerede Kumlehøj- Befolkning og boliger vej, vejforbindelsen mellem Hasle og Allinge, I 2005 havde Rutsker by 69 indbyggere. Indbyg- godt 3 km fra Hasle og syd for Ruts Kirke. Rut- gertallet har de sidste 5 år været stabilt. I 2000 sker er med sine 69 indbygger en lille by og fun- boede der 70 personer i Rutsker. I 2010 forventes gerer i dag hovedsagelig som boligenklave. Der er indbyggertallet at blive ca.60 personer. ingen offentlig service i Rutsker by. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dæk- Aldersfordeling - sammenlignet med gennemsnit- kes i hovedsagen i Hasle. I byen fi ndes en restau- tet på Bornholm er der forholdsvis færre ældre rant, som også bruges som forsamlingshus, og en over 65 år, men ca. 15% fl ere voksne mellem 40 mørtelfabrik. Lidt uden for byen ligger Rutsker og 64 år i byen. Der er både færre yngre voksne Feriecenter. Der er ingen indkøbsmuligheder i og unge under 40 år og børn under 15 år. Rutsker. Den nærmeste dagligvarebutik fi ndes i Hasle.

% Byen er afgrænset af landbrugsarealer. Byen er 60 en langstrakt gennemfartsby uden en markant by- 50 midte. Boligbebyggelse, som består af åben-lav 40 bebyggelse, ligger i en række på begge sider af 30 20 Kumlehøjvej. Her ligger også den tidligere me- 10 jeribygning, nu mørtelværk og den gamle skole, 0 hvor spejderne nu har til huse. Ud til vejen ligger 0-15 16-39 40-64 65- år en relativt stor offentlig parkeringsplads. Rutsker Bornholm Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Ruts Kirke med den smukke beliggenhed er by- ens vartegn. Fra kirkebakken er der til alle sider I 2004 var der 33 beboede boliger/72 indbyggere, en enestående udsigt over det bølgende landskab svarende til 2,2 beboere pr. beboet bolig, hvilket med kig til fl ere kirker. Fra nord ses Rutskers by- er en smule højere end gennemsnittet på Born- profi l, hvor den lange lige række af næsten ens holm, som er 2,1 beboer pr. beboet bolig. småhuse træder tydeligt frem.

40

35

30

25

20

15

10

5

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

33 ud af 34 boliger var helårsbeboede og en bolig var registreret som ubeboet helårsbolig. 61,8 % af boligmassen er opført før 1950, 8,8% er op- ført siden 1970. Af de beboede boliger er 93,9% ejerboliger, og 6,1% lejeboliger.

76 Rutskers udviklingsmuligheder

Byen vil fremover først og fremmest fungere som boligenklave. Der er mulighed for nyt bo- ligbyggeri ved Fuglesangsvej på ca. 1 ha og ved udfyldning af ledige grunde langs Kumlehøjvej. Sogneforeningen har igangsat et projekt til for- skønnelse af den store parkeringsplads og etable- ring af opholds- og aktivitetsarealer. Etablering af stiforbindelse fra byen via Ruts Kirke til de naturmæssige interesseområder i nærheden kan både øge de rekreative muligheder for borgerne og for de besøgende i området.

I regionkommuneplanens centerstruktur er Rut- sker defi neret som en mindre boligby. Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na- turværdier (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvik- ling”). Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsom- råde. Rutsker byhave

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Byen ligger i landzone som et afgrænset byom- Blandede bolig- og erhvervsområder råde og kan ved lokalplan overføres til byzone. 15.Bl.01 – Rutsker. Udlagt til blandet helårsbo- I den hidtidige planlægning er der udlagt areal til lig- og erhvervsformål. Området ligger i landzone boligbebyggelse langs Fuglesangsvej. Der skabes og kan ved lokalplan overføres til byzone. ligeledes mulighed for en mindre udbygning ved udfyldning af ledige grunde i én række langs ve- jen. Der er ikke på nuværende tidspunkt behov for at inddrage arealer til andre formål.

Rutsker hovedgade, Kumlehøjvej

77 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

78 16 - Rø

Ifølge kort fra 1887 bestod Rø by på dette tids- punkt blot af kirken, kirkeskolen, præstegården, fattighuset og Rø mølle. Rø by opstod herefter så småt i begyndelsen af 1900-tallet, og bydannelsen tog for alvor fart efter anlæggelsen af Rø station i 1913 ved etablering af togstrækningen ”Nord- banen” fra Rønne til Sandvig. Efter jernbanens ankomst fi k Rø et opsving, og der var både en brugs, en købmandsforretning, bager, skrædder og skomager. I dag holder øens sidste landhan- del til i Rø, en keramiker bor i skolebygningen, Generalstabens topografi ske kort fra 1887 en glaskunstner i stationsbygningen. Der var ret livlig trafi k igennem byen, da trafi kken mellem og Allinge-Sandvig gik forbi Rø. Se- nere blev Strandvejen mellem Gudhjem og Hel- ligdommen anlagt øst om Rø.

Rø var for lille til at have sit ejet mejeri, og derfor etablerede Rø i samarbejde med Olsker et andels- mejeri i Humledal, ved skelgrænsen mellem de to sogne, hvor der herefter blev bygget en smedje, hjulmagerværksted, skæreri og en købmand. Den nuværende kirkebygning blev opført i 1887-1888 Geodætisk kort fra 1930 efter tegninger af arkitekt Mathias Bidstrup. Mod vest ligger Spellinge Mose, som er en tidli- gere Højlyngsmose. Under de to verdenskrige er Landskabet der skåret tørv i mosen, hvorfor der i dag er store Kyststrækningen ved Rø er en af de mest maleri- åbne vandfl ader. ske og afvekslende på øen. Den er nogen steder lav med en smule sandet forstrand, andre steder Kulturmiljø og bybevaring rejser forrevne klipper sig stejlt fra havet som Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er den tidli- f.eks. ved . Undergrunden gere stationsbygning og den gamle skole fra 1840 er et stærkt kuperet granitområde, der er gen- udpeget som bevaringsværdige. Stenby Mølle, en nemskåret af sprækkedale. hollandsk mølle fra 1857, er beliggende nord- Nord for Rø by ligger Døndalen, der er en 1200 vest for Rø by. Møllen, som blev fredet i 1965, er m lang og 200 m bred sprækkedal med Danmarks Bornholms mindste hattemølle. højeste vandfald. Døndalen blev fredet i 1975.

Udsigt fra Klemenskervej til Røbo.

79 Rø i dag

Rø by ligger ved Klemenskervej godt én km fra Befolkning og boliger Bornholms nordøstkyst. Byens beliggenhed er I 2005 havde Rø by 196 indbyggere. Indbygger- attraktiv, hvad angår tæthed til naturskønne om- tallet i Rø har de sidste 5 år ligget omkring 200 råder og kollektive trafi kforbindelser. Byen er personer. I 2010 forventes indbyggertallet at bli- en typisk gennemfartsby med forholdsvis stor ve ca. 180 personer. trafi kbelastning på strækningen fra Rønne via Klemensker til Nordbornholm. Byen er uden en Aldersfordeling - sammenlignet med gennemsnit- markant bymidte. Der er dog anlagt et samlings- tet på Bornholm er der forholdsvis færre ældre sted (Torvet) på et mindre areal foran den gamle over 65 år, men knap 10% fl ere voksne mellem stationsbygning. Desuden er der ret trafi keret i 40 og 64 år og ca.5% færre børn under 15 år i sommersæsonen på Røvej i retning af Rø golf- byen. baneanlæg. % 50 Byen er afgrænset mod vest af golfbaner, mod 40 nord af åbne landbrugsarealer og sprækkedal/ 30 skovareal og mod vest og syd af åbne landbrugs- 20 arealer. Rø kirke ligger ved indkørslen til byen og 10 grænser med sin kirke- og præstegård op til åbne 0 landbrugsarealer mod syd og øst. Den yngre par- 0-15 16-39 40-64 65- år celhus-bebyggelse ligger øst for Klemenskervej, Rø Bornholm mens stationsbygningen og den ældre villabe- Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik byggelse ligger vest for vejen. Boligmassen be- I 2004 var der 108 beboede boliger/204 indbyg- står hovedsagelig af ejerboliger, men der fi ndes gere, svarende til 1,9 beboere pr. beboet bolig. nogle almennyttige boliger på ”Saltpladsen”. Den Gennemsnitshusstandsstørrelsen er noget lavere tidligere kommuneskole, som nu fungerer som end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er kommunal institution (Røbo) ligger mod vest i 2,1 person pr. bolig. udkanten af byen, hvor ligeledes idrætsfaciliteter 140 og klubhus ligger. 120

100 Rø by er en udpræget boligby. Da der kun er få selvstændige virksomheder i byen, må folk pend- 80 le til arbejde andre steder på øen. I byen fi ndes 60 bl.a. en del kunsthåndværkere, autoværksted og 40 restaurationer. Der fi ndes en landhandel i Rø, 20 den nærmeste større dagligvareforretning ligger 0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger i Gudhjem. Tomme helårsboliger Ferieboliger Købmandsforretningen i Rø Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

108 ud af 116 boliger helårsbeboede. Af de 8 boliger er 2 boliger registreret som fritidsboliger, dvs. 1,7%. 6 boliger er registreret som tomme bo- liger, svarende til 5,2%. 46,6% af boligmassen er opført før 1950, 37,1% er opført efter 1970. Af de beboede boliger er 60,2% ejerboliger, og 39,8% lejeboliger.

80 Røs udviklingsmuligheder

Byen forbliver først og fremmest et attraktivt I regionkommuneplanens centerstruktur er Rø boligområde med smuk beliggenhed. Byens mu- defi neret som en mindre boligby. Byen skal ho- ligheder for at udvikle sig med nye helårsboliger vedsagelig fungere som attraktivt boligområde styrkes ved at udlægge et attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na- på ca. 2 ha til byudvikling. Rø nyder til dels godt turværdier (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvik- af beliggenheden nær turistattraktioner som Rø ling”). Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal Golfbaner, Bornholms Kunstmuseum, Hellig- erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service domsklipperne og Døndalen. Der er et potentiale kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsom- i turistmæssige aktiviteter, baseret på lokalområ- råde. dets kystnærhed og beliggenheden til de nævnte turistattraktioner. Rø gamle stationsbygning med nyere tilbygning

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Rø by ligger som afgrænset byområde i landzone Offentlige formål og kan ved lokalplan overføres til byzone. Der 16.D.01 - Røbo. Området anvendes til offentlige er i den hidtidige planlægning ikke udlagt area- formål. Området ligger i landzone og kan ved lo- ler til byudvikling. Der skabes passende mulighed kalplan overføres til byzone. for byudvikling ved at udlægge et mindre areal på knap 2 ha. til helårsboligformål nord for byen Ferie- og fritidsformål ved Klemenskervej (16.B.01). 16.F.01 - Rø Idrætsforening. Området anven- des til idrætsformål. Området ligger i landzone Boligområder og kan ved lokalplan overføres til byzone. 16.B.01 - Boligområde nord. Området anven- 16.F.02 - Feriehuse ved Rø Golfbane. Området des til helårsboligformål. Området ligger i land- må kun anvendes til samlet feriebusbebyggelse. zone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Området kan ikke udstykkes i nye mindre enkelt- Blandede bolig- og erhvervsområder parceller. Lokalplan nr.005, For feriehuse ved Rø 16.Bl.01 – Rø. Området anvendes til blandet golfbane er gældende for området. helårsbolig- og erhvervsformål. Området består af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Området lig- ger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone.

81