Bybeskrivelser Forslag

Kommuneplan 2020

Kommunalbestyrelsen 2020 Indholdsfortegnelse

Hovedbyen 6 Rønne 7 Byudvikling 11 Retningslinjer og Rammer 13 Redegørelse 14 Byerne 17 Nexø 18 Byudvikling 20 Retningslinjer og rammer 22 Redegørelse 23 Aakirkeby 26 Byudvikling 28 Retningslinjer og rammer 31 Redegørelse 32 Allinge 35 Byudvikling 38 Retningslinjer og rammer 41 Redegørelse 43 Svaneke 46 Byudvikling 48 Retningslinjer og rammer 49 Redegørelse 50 Hasle 54 Byudvikling 57 Retningslinjer og rammer 59 Redegørelse 60 Lokalsamfund 62 Arnager 63 Retningslinjer og rammer 65 Byudvikling 67 Redegørelse 69 Bølshavn 72 Byudvikling 74

2 Retningslinjer og rammer 76 Redegørelse 78 Gudhjem-Melsted 80 Byudvikling 82 Retningslinjer og rammer 84 Redegørelse 85 Klemensker 87 Byudvikling 89 Retningslinjer og rammer 91 Redegørelse 93 Listed 96 Byudvikling 98 Retningslinjer og rammer 100 Redegørelse 102 Lobbæk 105 Byudvikling 107 Retningslinjer og rammer 109 Redegørelse 111 Nyker 113 Byudvikling 115 Retningslinjer og rammer 117 Redegørelse 119 Nylars 122 Byudvikling 124 Retningslinjer og rammer 126 Redegørelse 127 Olsker 129 Byudvikling 132 Retningslinjer og rammer 134 Redegørelse 136 Pedersker 138 Byudvikling 140 Retningslinjer og rammer 142 Redegørelse 145 Rutsker 147

3 Byudvikling 149 Retningslinjer og rammer 151 Redegørelse 153 Rø 155 Byudvikling 157 Retningslinjer og rammer 159 Redegørelse 161 Sandvig 164 Byudvikling 166 Retningslinjer og rammer 167 Redegørelse 168 Snogebæk-Balka 170 Byudvikling 173 Retningslinjer og rammer 176 Redegørelse 178 Sorthat-Muleby 182 Byudvikling 185 Retningslinjer og rammer 187 Redegørelse 189 Tejn 191 Byudvikling 193 Retningslinjer og rammer 195 Redegørelse 197 Vang 200 Byudvikling 203 Retningslinjer og rammer 205 Redegørelse 207 Vestermarie 210 Byudvikling 212 Retningslinjer og rammer 214 Redegørelse 216 Østerlars 218 Byudvikling 220 Retningslinjer og rammer 222 Redegørelse 224

4 Østermarie 226 Byudvikling 228 Retningslinjer og rammer 230 Redegørelse 231 Aarsballe 233 Byudvikling 235 Retningslinjer og rammer 237 Redegørelse 239 Aarsdale 241 Byudvikling 243 Retningslinjer og rammer 245 Redegørelse 247

5 Hovedbyen

Store Torv i Rønne

6 Rønne Rønne er Bornholms 'hovedstad'. Byen ligger ud til kysten i sydvest. Rønne er den største by på Bornholm med ca. 14.000 indbyggere, hvilket betyder at en tredjedel af Bornholms borgere bor i byen.

Rønne Nord: Byen afgrænses mod nord af Nordskoven, mod vest af kysten og mod øst af kasernen og det militære øvelsesterræn.

7 Rønne centrum: Her er den historiske bykerne, havnen som danner ankomst for rejsende med færge. Den nordlige del af havnen hedder Nørrekås og er øens største lystbådehavn.

Rønne syd: Den sydlige del af havnen er erhvervshavn, her udvides havnens

8 areal og der satses på udskibning til offshore, fx vindmølledele. Her ses også det areal, som kan blive til en ny bydel - Rønne syd (etape 3).

Rønne øst: Mod øst afgrænses byen af tidligere råstofgrave, som nu danner rammen for natur og frilusftsliv med stiforløbet 'den grønne ring'. Her ligger også et større erhvervsområde.

9 Signaturforklaring til kortene

10 Byudvikling Rønne er en by, som har meget at byde på, både for byens borgere, hele øens befolkning, turister og andre besøgende.

Med en beliggenhed ved vandet, et bymiljø med en velbevaret gammel bymidte, et rigt handelsliv, kulturtilbud og nærhed til smukke og oplevelsesrige rekreative områder har Rønne særlige kvaliteter, som kan udbygges til gavn for hele øen. Rønnes størrelse og kompleksitet gør planlægningsspørgsmål krævende, og derfor blev der etableret et tværfagligt planlægningssamarbejde med deltagelse af repræsentanter fra regionskommunen, byens borgere og erhvervsliv, som med hjælp fra eksterne rådgivere udarbejdede en strategisk udviklingsplan for Rønne, som i juni 2019 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen.

De vigtigste anbefalinger fra den strategiske udviklingsplan er at arbejde med at skabe mere liv i bymidten, forbinde havet og byen bedre, forbedre de fysiske muligheder for børn og unge, styrke det særlige ved Rønne – både byens steder og mennesker og sikre et bredt udbud af arealer til boliger og erhverv.

Nogle af de nedslagspunkter, som planen peger på, at der skal arbejdes med i den kommende planperiode er bl.a. selve bymidten omkring Store Torv og det gamle Dams Gård, de rekreative arealer omkring lystbådehavnen Nørrekås, forbindelser mellem bykerne og vandet, en ankomstplads ved den gamle stationsbygning på havnen, fremhæve den smukke gamle bykerne med de hemmelige byhaver og snoede vejforløb med bindingsværkshuse gennem wayfinding og skiltning, styrke Rønne som cykelby og arbejde på at skabe bedre adgang til naturen.

Læs den Strategiske Udviklingsplan for Rønne

11 Gade i historisk bymiljø

12 Retningslinjer og Rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Rønne defineret som kommunecenter, der betjener og servicerer hele øen. Byen tillægges byudviklingsmuligheder, der muliggør en fremtidig udbygning med nye helårs boligformål og nye erhvervsområder.

Der kan bygges en ny bydel i Rønne syd og der er udlagt et nyt erhvervsområde ved Snorrebakken, så fremtidig erhvervsudvikling sikres.

Rønne er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten.

Rønnes historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 051 for bevaring og videreudvikling af det centrale Rønne.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Rammer

Link til rammer for Rønne i Kommuneplan 2020.

13 Redegørelse Rønne har i dag godt 14.000 indbyggere og er langt den største by på øen, med bredt udbud af arbejdspladser og offentlig og privat service. Rønne er øens trafikknudepunkt, og byen rummer forskellige regionale servicefunktioner, som henvender sig til hele øens befolkning. Rønne har siden kommunesammenlægningen i 2003 fungeret som øens kommunecenter.

Byen ligger på en svagt skrånende flade fra nordvest mod sydøst. Landskabet præges af en markant skråning, der hæver sig mod sydøst. Fra Snorrebakken er der en storslået udsigt til havet over Rønnes røde tegltage. I byens udkant vidner de mange vandfyldte grave om tiden, da undergrundens råstoffer blev udnyttet.

Byen har udviklet sig i en række bueformede udviklingslag ud fra det gamle center ved havnen. Fra gaderne langs byskrænten er der fine kig til havnen, og fra de snævre gaderum er der kig til de store torve. Det første af de bueformede udviklingslag, som omgiver bykernen, rummer arbejderboliger fra 1800-tallets sidste del. Bebyggelsen består af lave dobbelthuse med smalle stier ved gavlene. Husene ligger på linje langs fortovskanten og skaber på den måde et byrum med en særlig fortættet stemning.

Det andet bueformede lag i bebyggelsen følger i store træk Borgmester Nielsens Vej og er kendetegnet ved velbyggede murermestervillaer, svenskehusene, kolonihaverne samt sportsanlæggene. Tredje lag i bebyggelsen er arealmæssigt meget stort. Det rummer industriens praktiske haller, det almene etagebyggeri med lejligheder samt parcelhuslandskaberne. Fra parcelhusene i første række ved Østerled er der udsigt til det åbne land med arrene efter mange års råstofudnyttelse.

De mange råstofgrave præger beretningen om Rønnes natur- og kulturhistorie. På et ganske lille geografisk område findes en stor variation. Færdsel i Rønnes omegn foregår i et fintmasket net af sogneveje, cykelstier, skovstier, ridestier og trampestier.

Erhverv - Rønne er vokset i betydning som handels- og turistby. Byens detailhandel koncentreres i området omkring centrum, herunder arealer ved St. Torv og Lille Torv, ved St. Torvegade og Snellemark.

Der findes kun meget få muligheder for at foretage en decideret udbygning af det snævert afgrænsede bycenter i Rønne.

Offentlig service - Rønne har en række kommunale servicetilbud, herunder

14 folkeskoler, flere børnehaver, centralbiblioteket, hospital, uddannelsesinstitutioner, ældrecenter, lufthavn og diverse faciliteter til brug for ældre etc., regionskommunens administrative virksomheder etableret i det tidligere rådhus og amtsbygninger. Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud fra det offentlige. Der er to folkeskoler, hhv. Søndermark og Åvang i Rønne med klassetrin 0.-9. Der er desuden to privatskoler i byen.

Kulturmiljø og bybevaring - Kun få byer i Danmark har så mange bevaringsværdige huse som Rønne. Årsagen til at Rønne er så velbevaret er bl.a. at i 1700- og 1800-tallet var Storegade med tilgrænsende gader centrum for handel og omsætning i byen, men i takt med at handelen voksede i slutningen af 1800-tallet rykkede butikker mod øst til nuværende Store og Lille Torv. Herved undgik det gamle Rønne den forandring som mange andre bykerner i Danmark undergik. Herudover har kommunen foretaget en tidlig indsats med bevaringsplaner for byen. Rønne rummer væsentlige kulturmiljøer, men der bør gøres en indsats for at sikre de forskellige bydeles særlige identitet.

Trafik -Der er planer om, at omlægge Nordre Kystvej i området ved Nørrekås. Desuden er det et ønske at forlænge cykelstien langs Ringvejen helt ud til lufthavnen. Rønne havn skal som Bornholms største trafikhavn (gods-, krydstogt- og passagerskibe) fortsat varetage den altovervejende del af disse opgaver, og havnen skal kunne udvikles i overensstemmelse med de erhvervsmæssige behov. Der skal skabes bedre forhold for krydstogtsturisme og adgangsforhold til færgen skal forbedres.

Forsyning - Rønne er forsynet fra almen vandforsyning (Rønne vand og varme). Kloaksystemet er dels opbygget som fællessystem og dels som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb.

Kloaksystemet er i enkelte gader sikret med rottespærrer som forebyggelse mod rotters indtrængen. Nye kloakområder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Byen er forsynet med fjernvarme (Rønne vand og varme).

Befolkning - Fra 2006 til 2015 faldt antallet af borgere i Rønne fra ca. 14.000 til ca. 13.600. Befolkningstallet fulgte i Rønne med den generelle tendens på hele øen. Derefter vendte udviklingen i Rønne i modsætning til

15 resten af øen og befolkningstallet er steget til ca. 13.750. Befolkningstallet stiger mere i Rønne end på Bornholm som helhed, hvor tallet kun er stagneret til svagt stigende. Det forudses, at tendensen i Rønne vil fortsætte hen imod 2032.

Antallet af børn og unge har været faldende siden 2006 men tendensen forventes at vende mod 2032. Mens antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder forventes at være nogenlunde stabilt, forventes antallet af seniorer og pensionister at stige over tid.

16 Byerne

17 Nexø Nexø er beliggende på Bornholms østkyst og er Bornholms næststørste by med 3.638 indbyggere. Mod syd grænser byen op til et fredet naturområde med Nexø Lystskov, Nexø Sydstrand som er et fuglereservat, Danmarks eneste sandstensstrandeng, Bornholms længste skanse og Balka lynghede. Mod nord grænser Nexø op til Stenbrudssøen og klippekysten. Mod vest grænser byen op til paradisbakkerne og Bodilsker plantage, og til øst afgrænses byen af Østersøen.

18 Signaturforklaring til kortet

19 Byudvikling Efter fiskeriets nedgang sidst i 80’erne, har Nexø ligget på maven i årtier. Dog har byen kunnet bibeholde sin status som Østbornholms største handelscentrum. Med dette som grundlag for byens eksistens og byens placering ud til havet, dens rummelige arealer, nærhed til fantastisk og variabel natur samt et forankret kulturliv, er Nexø blevet en af de udviklingsbyer på Bornholm med et stort potentiale.

De rå bygningsmasser på havnen er kendetegn for byen, og de er gået fra at være udskældt til at have sat rammerne for byens identitet og udvikling, både erhvervsmæssigt og kulturelt. De store arealer, de tomme bygninger og det upolerede miljø har givet plads til iværksætteri og herved bidraget til en opblomstring af erhvervsliv og kulturliv.

Områdefornyelsesprogram for Nexø

Som led i den overordnede udviklingsplan for Nexø havn og by fra 2009, blev der vedtaget et byfornyelsesprogram for Nexø i 2018, som løber i 5 år. Programmet indeholder 6 indsatsområder.

Branding og kommunikation – der ønskes en bedre branding af Nexø, og en udvikling af den identitet som byen har. Hertil ønskes en god kommunikation mellem kommune og borgere. Formålet med dette indsatsområde er at synliggøre Nexø som et attraktivt sted at bo, leve og besøge. Arbejdet med brandingen er begyndt og forankret hos Østlandet (byens erhvervsforening), som er afhængig af en brandingprofil, som løfter sig fra den typiske kommercielle markedsføringsstrategi, og i langt højere grad arbejder med markedsføring af Nexø som et helstøbt samfund, hvor natur og kultur er en fasttømret del af identiteten og brandingstrategien.

Sammenhæng og aktiviteter mellem bymidte og havn – der ønskes sammenhæng mellem Nexø Torv og havnen, således at udviklingsprojekterne på havnen, bindes sammen med den gamle bymidte. Denne sammenhæng er vigtig for at udvikle Nexø ud fra et helhedsorienteret blik, således at byen kan få det størst mulige afkast af de udviklingsarbejder der er. Arbejdet heraf skal forankres lokalt, og der skal udarbejdet en helhedsplan for sammenhængen mellem bymidten og havnen, som både kan være fysiske anlægstiltag eller aktiviteter.

Strand- og havnepromenade med vandaktiviteter – der ønskes en

20 strandpark fra havens indløb og hele vejen ud til Nexø Kajakklub. Formålet med dette er at skabe et nyt byrum, hvor mennesker kan komme helt ud til havet, bade, gå ture, lave vandaktiviteter osv., samt skabe grobund for massiv byudvikling på de tilstødende arealer.

Arbejdet med strand- og havnepromenaden er i gang, og de sidste penge til etableringen heraf skal findes hos fonde og/eller investorer.

Kultur- og medborgerhus – der ønskes et moderne multianvendeligt kulturhus med mødelokaler, teater- og koncertsal og fælles aktiviteter til gavn for hele Nexøs borgere, besøgende og turister. Kulturhuset udvikles i tæt sammenhæng med bibliotek og borgerservice på Nexø havn, med henblik på fælles faciliteter og mest muligt synergi mellem de to funktioner.

Center- og trafikplanlægning – der ønskes en trafik-, center og parkeringsplan for Nexø, som skal være med til at skabe bedre forbindelse mellem Nexø Torv og havnen, særligt for de bløde trafikanter. Hertil skal der udarbejdes en parkeringsplan, som kan holde trit med den udvikling der sker i Nexø.

Tilflytning til Nexø - nye boligprojekter – der ønskes at Nexø bliver et attraktivt sted at flytte til. Det kan realiseres på baggrund af alle de faktorer som indsatsområderne omhandler, og hertil af helt konkrete boligprojekter. Der er udlagt et område på Ibskerbakken, hvor ’Bakkebyen’ kan udvikles til et attraktivt boligprojekt, med udsyn over byen og havet, samt adgang til nærliggende rekreative områder. Hertil er den gamle nordfilet-grund, som støder op til strandparken, købt af en lokal investor, som arbejder med et boligprojekt på ca. 70 boliger, som alle har havudsigt og direkte adgang til strandparken og i gåafstand fra byens centrum.

Se byfornyelsesprogrammet

21 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Nexø defineret som en erhvervs- og handelsby, der betjener et større opland af småbyer og sommerhusområder. Byen tillægges byudviklingsmuligheder, der muliggør en fremtidig udbygning med nye helårsboliger og virksomheder.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i centerområdet samt i områder udlagt til erhverv og blandet bolig og erhverv. Mere pladskrævende virksomheder kan lokaliseres i rammeområderne 205.E.01 eller 205.E.06. Nye attraktive boliger og servicefunktioner kan etableres i rammeområderne 205.BL.04 eller 205.BL.05.

Nexø er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten.

Nexø´s historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 00-30 Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige byområder i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk (1988). En ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af Nexø ventes at afløse den gældende plan i den kommende planperiode.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Rammer

Link til rammer for Nexø i kommuneplan 2020.

22 Redegørelse Med sin markant anderledes æstetik sammenlignet med øens øvrige kystbyer, byens historik som indeholder bombardement, fiskeriets storhedstids og nedgangstid har Nexø genvundet sin status i det bornholmske samfund.

Erhverv - Nexø er vokset i betydning som handelsby bl.a. har to større dagligvarekæder etableret sig i Nexø centerområde. Den øgede handel skyldes i høj grad den voksende turisme, hvor mange søger op fra de store sommerhusområder i syd for at købe ind, men også at mange mindre byer i området kun har et meget begrænset udbud af detailhandel. Nexøs detailhandel koncentreres i området omkring centrum, herunder arealer ved Gamle Havn/Skippertorvet, som for længst er taget i brug til forretningsformål m.v. Nexøs butiksområde er i den forløbne planperiode udbygget med inddragelse af et tidligere havneområde til butiksformål.

Der findes rigeligt med erhvervsarealer i områderne ved Nexø Havn og ved Industrivej syd for byen. Pga. strukturelle ændringer i de traditionelle havneerhverv er der i planlægningen for havneområdet taget højde for, at en del erhvervsarealer ved trafikhavnen ændrer karakter fra havneerhvervsområder til blandet bolig og erhverv, så der muliggøres en bredere vifte af erhverv og andre aktiviteter.

Havneområdet dominerer billedet, når man kommer til byen fra syd eller nord. De senere års erhvervsudvikling har betydet store ændringer i havnens anvendelse til havneerhverv og er flere steder skiftet ud med andre erhvervstyper og forretninger. Området i tilknytning til Skippertorvet ved Gamle Havn er fuldstændigt ændret fra fiskerirelaterede erhverv til forretninger, som møbelbutik og dagligvarehandel, restauranter m.v.

Arealer omkring trafikhavnen benyttes i dag til andre byformål end havnerelaterede. På trafikhavnens mole opretholdes en enkelt fiskeforarbejdningsfabrik ellers er havnebygningerne taget i anvendelse til skaterhal og glasproduktion. De tidligere silobygninger på molen er netop lokalplanlagt genanvendt med publikumsorienterede aktiviteter som hotel, restaurant, kontor og kommunens borgerservice samt bibliotek.

Nedrivningen af den tidligere fiskefiletfabrik nord for trafikhavnen har muliggjort en anden anvendelse af området ved udarbejdelse af en ny lokalplan for området, som kan tages i anvendelse til blandet bolig- og erhvervsformål. Kystområdet ud for arealet er under planlægning som offentlig strandpark.

23 Efter lukningen af flere fiskefabrikker og følgeerhverv er selv fiskerihavnsområdet under ændring. Hovedparten af fiskerihavnsområdet er fortsat reserveret til erhvervsaktiviteter.

Uden for det afgrænsede butiksområde er der fortsat mulighed for at etablere mindre butikker. I et område ved Nexø Havn og ved Industrivej er der desuden udlagt mulighed for at etablere butikker til særligt pladskrævende varegrupper.

Offentlig service - Nexø har en række kommunale servicetilbud, herunder en stor folkeskole, børnehaver, pasningsordning, bibliotek, ældrecenter og andre faciliteter til brug for borgerne f.eks. Nexø Fritidshus. Nexø skole indgår i Skoledistrikt Øst med klassetrin 0.-9.

Mange servicetilbud retter sig også mod brugere uden for byområdet, herunder regionskommunens administrative enheder, der er etableret i det gamle rådhus. Borgerservicekontoret er placeret sammen med Nexø bibliotek. Desuden findes Nexøhuset, som er bosted for udviklingshæmmede. Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v.

Kulturmiljø – bevaringsværdige kulturmiljøer: Siden 1989 har de ældste bydele i Nexø været omfattet af en bevarende lokalplan. I forbindelse med udarbejdelsen af et kulturmiljøatlas 2003, blev der udpeget en række særligt bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger. Af gamle kulturmiljøer fremhæves miljøet omkring karréen ved Bredgade og Munkegade og miljøet omkring Vangegemmerhuset, med rester af den gamle byvang. Desuden fremhæves Nexø Torv med de tilstødende gader som et særligt miljø med fine eksempler på bombehuse, samt boligkvarteret med 75 velbevarede svenske træhuse. Stenbrudsgården og Stenbrudssøen danner portal til byen, når man ankommer fra nord.

I de ældre bydele er det oprindelige købstadsmiljø stadig synligt i visse områder af byen, men da de centrale dele blev bombet i 1945, blev lejligheden benyttet til at udføre en del vejreguleringer i området omkring Nexø Torv. Byens centrum præges i dag af de såkaldte "bombehuse" i form af bedre byggeskik - etageejendomme i 2-3 etager med forretninger i stueetagen.

Længere væk fra centrum findes flere ældre 1½ etages ejendomme, der har overlevet bombardementet i 1945. Hvor husene ikke helt er sammenbygget, er der almindeligvis forbundet med de for Nexøs typiske sandstensgærder. De ældste boligområder har oprindeligt været anlagt i karréer med ret store havearealer bag de sammenbyggede boliger. Men nu er der kun få områder

24 tilbage, fx er karréen ved Munkegade/Bredgade nær kirken bevaret.

I gadeforløbene mellem karreerne findes flere torveagtige byrum, der er med til at give de gamle bydele en mere intim karakter (f.eks. ved Munkegade og Julestuen). Flere gadeforløb i de gamle bydele har fortovsbelægninger af sandsten. Mange bygninger, der tidligere blev anvendt til forretnings- eller erhvervsformål, er i dag ombygget til boliger, så handels- og erhvervsaktivitet i højere grad er koncentreret i centerområdet omkring Nexø Torv.

De nye boligområder vest for de ældre bydele består af typiske parcelhuskvarterer. En del gamle eng- og byvangsarealer blev ikke bebygget og ligger i dag som en ring af grønne "lommer" mellem boligområderne. Ca. 55 % af boligmassen er opført før 1950, en del som parcelhuse, men i nyere tid er mange opført som ældrevenlige boliger. Relativt mange, over 30 %, er opført efter 1970. Få er registreret som ferieboliger. En relativ stor andel, 36 % af boligmassen, er lejeboliger.

Trafik - Den nye forlængelse af Andersen Nexø Vej har medført en betydelig reduktion af trafikken gennem bymidten. Men Nexø er fortsat præget af den megen trafik fra Sdr. Landevej til Stenbrudsvej i turistsæsonen. For at aflaste den stigende trafik i Nexø by og skabe bedre og mere trafiksikre vejforbindelser til skolen og idrætsanlægget, planlægges en omfartsvej/fordelingsvej omkring Nexø. Vejen anlægges umiddelbart vest for byen og fordeler trafikken fra sydlige, vestlige og nordlige indfaldsveje fra hele øen.

Forsyning - Byen er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som fællessystem og dels som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb. Kloaksystemet er i enkelte gader sikret med rottespærrer. Nye kloakområder er udlagt for spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Nexø er forsynet med fjernvarme (Nexø fjernvarme).

Befolkning – i 2009 havde Nexø 3.792 indbyggere. I 2019 var der 3.638 indbyggere i Nexø. Tallet har altså været faldende. Til trods for dette, gør optimismen i Nexø og på Bornholm generelt, at der er tro på at Bornholm kan forøge sin tilflytning og hermed netto-indbyggere.

25 Aakirkeby Aakirkeby, formentlig Bornholms ældste by, er Bornholms tredjestørste by, med ca. 2.100 (2085 i 2020) indbyggere, og den største by på den sydlige del af øen. Byen ligger centralt placeret inde på øen.

26 Signaturforklaring til kortet

27 Byudvikling Aakirkeby skal fungere som lokalt center, med muligheder for udvikling af lokale bolig-, erhvervs- og handelsinteresser, der kan understøtte byen og dens naturlige nærområder. Mens Aakirkeby længe har været kendt som ”Blomsterbyen,” har byens virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner ønsket at genbrande byen som ”Aakirkeby - Naturligvis.” Områdefornyelsen, der foregår frem til 2022, har taget fat i at styrke denne identitet.

Aakirkeby har et stort opland, som også omfatter sydkystens store sommerhusområder, og et rigt handelsliv at bygge videre på. Eventuelle tomme butikslokaler i bymidten står ikke længe. Udviklingen i byen skal medvirke til, at der sikres et større udbud af arbejdspladser, detailhandel og offentlig og privat service, inden for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter på Bornholm. Der er mulighed for at udbygge detailhandelen i eksisterende bygninger i det afgrænsede butiksområde. Der er desuden et turistmæssigt potentiale i bl.a. NaturBornholm, der indgår som et fyrtårn i den Bornholmske turisme, og som besøges af mange tusinde hvert år. Også dette faktum indgår som hovedtema i områdefornyelsen.

Boliger i Aakirkeby skal anvendes som helårsboliger. Aakirkebys bevarende lokalplan udpeger enkelte huse med arkitektonisk værdi inde i selve byen og kommuneplanrammerne giver muligheder for at etablere nye boliger i tilknytning til eksisterende boligområder mod nord, syd og vest samt i byen. Der er mulighed for huludfyldning i de etablerede kvarterer og mod sydvest, vil der kunne udvikles en ny boligbydel. Der er sikret arealudlæg til erhvervsformål og der er gode muligheder i erhvervsområdet nord for bymidten bagved Birgersvej. Boligområderne, som ligger øst og syd-vest for bykernen, består af åben lav villa- og parcelhusbebyggelse samt lave rækkehuse. Knap 20 % af de beboede boliger er almennyttige boliger, hvilket vil sige, at byen har den højeste procentvise andel på Bornholm. Ca. 42 % af boligmassen er opført før 1950, godt 40 % er opført siden 1970. Der er ikke registrerede ferieboliger.

Der findes således gode fysiske muligheder for at udvikle både erhvervslivet og boligtilbud men de fremstår uartikuleret i byens og landskabets rum. En af årsagerne hertil er den manglende forbindelse mellem byrummene, hvor flere er uden klar identitet og anvendelsesmulighed. Nedrivning af tomme og gamle bygninger kan skabe luftige, nye rum i byen og vedligeholdelse af bymidtens smukke facader og bygninger vil skabe en arkitektonisk identitet, som vil karakterisere Aakirkeby.

Byfornyelsesprogram 2018

28 Et byfornyelsesprojekt forventes afsluttet i 2023. Der arbejdes med følgende fem indsatsområder:

01 - BRAND OG STEDSIDENTITET

En brandingstrategi for DEN NYE AAKIRKEBY, som fastslår byens kvaliteter, muligheder og identitet i en række relevante sammenhæng, udarbejdes: den velfungerende by, den tilgængelige by, cykelbyen, boligbyen, familiebyen, byen i vækst, iværksætterbyen, markedsbyen, turistbyen, blomster- og jule/påskebyen osv. Byens brand væves ind i samtlige projekter under områdefornyelsen og danner en rød tråd. Aakirkeby udvikles således i overensstemmelse med borgernes visioner på en måde, som er underbygget af byens brand og som tiltrækker tilflyttere og understøtter erhvervsudvikling.

02 – NYE TILGÆNGELIGE BYRUM I BYMIDTEN

Aakirkeby skal være en varieret by med et sammenhængende forløb af byrum med muligheder for stille ophold og skiftende aktivitetstilbud. Der skal skabes multifunktionelle og æstetisk tilfredsstillende mødesteder, som er med til at brande Aakirkeby. Naturlige forbindelser og forløb fremhæves og de nyindrettede byrum opstår som et nyt lag i byen med et varierende indhold og en rød tråd. Beplantningselementer, inkl. grønne facader, indtænkes bl.a. som et bidrag til biodiversitet. Bymidtens trafikplan tilgodeser de forskellige målgruppers interesser for passage, trafiksikkerhed og ophold og skaber en mere tilgængelig og trafiksikker by, med bedre forhold for handikappede og gangbesværede på veje, stier og fortove. Lokaliseringen af parkeringsområder gøres synlig og mere overskuelig.

03 - MEDBORGERHUS

Der etableres et medborgerhus i en bygning ejet af regionskommunen. Medborgerhuset drives på frivillig basis med brugerstyring. Der oprettes en hjemmeside med booking.

04 – BOLIGER OG BOFORMER

Der prioriteres blandt de mulige boligudlæg og byggegrunde, hvor boligudvikling skal ske. Der udarbejdes business cases for 3 projekttyper: økolandsbyen for alle aldre, ældrevenlige boliger og seniorbofællesskaber og findes potentiale investorer.

29

05 – REKREATIVE OG GRØNNE TILBUD OG AKTIVITETER

Byens pladser, parker og grønne pletter og bynære grønne områder aktiveres, indrettes multifunktionelt, gives identitet og der skabes en god forbindelse mellem dem. De skal også bidrage til et øget biodiversitet, som er underbygget af Aakirkeby som blomsternes by, med flere træer, buske og stauder. Der skal være idræts- og grønne tilbud til alle aldersgrupper, med et bredt sigt og med respekt for naturen. I byen er evt. træningsinventar multifunktionelt eller midlertidigt.

Områdefornyelse

Aakirkeby byudvikles under områdefornyelsen frem til 2023. Se mere om projektet her.

30 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Aakirkeby defineret som et lokalt beboelses-, erhvervs- og handelscenter, der betjener et større opland af småbyer og sommerhusområder. Byen tillægges byudviklingsmuligheder, der muliggør en fremtidig udbygning med nye helårs byformål.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i centerområdet samt i områder udlagt til erhverv og blandet bolig og erhverv. Mere pladskrævende virksomheder kan lokaliseres i rammeområdet 210.E.02 ller 210.E.03. Nye attraktive boliger og servicefunktioner kan etableres i rammeområde 210.B.05 og 210.B.06.

Aakirkeby er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten.

Aakirkeby´s historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 026 for bevaring og videreudvikling af Aakirkeby.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Rammer

Rammer for Aakirkeby i kommuneplan 2020

31 Redegørelse Aa Kirke, som byen voksede op omkring, er Bornholms ældste kirke, fra omkring år 1100, og oprindeligt hed Aakre Kirke, da den blev bygget på bakketoppen ved siden af Aakreby (”agerby”). Byen, som således er navngivet efter kirken, hed derfor Aakrekirkeby, forkortet til Aakirkeby, og var en indlandsby trygt placeret i sikker afstand fra sørøvernes togter langs kysterne.

Kirken havde dengang en særlig position, da den fungerede som en slags domkirke for hele Bornholm. Flere veje ledte til Aa Kirke, og der hvor torvet ligger i dag, øst for kirken, lå også dengang en central plads, der var skæringspunkt for landeveje i øst-vestlig og nord-sydgående retning. Også øens administrative centrum havde i en længere periode sit hovedsæde her.

Aakirkeby fik købstadsrettigheder i 1346 som den eneste købstad inde på øen og var, med lokalisering af landsting og kirkelig styring, en af Bornholms betydeligste byer. Alene det, at der dengang var en samlet bebyggelse, vidner om stedets særstilling, for på den tid lå bebyggelsen inde på øen udelukkende spredt.

Trods byens lokale storhedstid i middelalderen bidrog krige, pest og brande til, at dens udbredelse helt op i 1700 tallet var begrænset til bebyggelse omkring den centrale plads og i mindre udstrækning langs indfaldsvejene. Byen beholdt dette landsbypræg til hen mod slutningen af 1800-tallet. Fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor jernbanen blev etableret på Bornholm, og frem til 1968, hvor banedriften ophørte, var byen øens trafikale knudepunkt, hvilket satte fart på byens udvikling. Dette kan ses i byens arkitektur, hvor meget af bymidtens bebyggelse stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og giver byen en anden karakter end øens ældre havnebyer.

Kulturmiljøatlas for Bornholm fremhæver Valse-mølleanlæg, kolonihaverne, NaturBornholm med Klintebakken samt Strøby sandstensbrud. De mange missionshuse i byen har omhyggeligt håndværk tilfælles. Der er udarbejdet bevaringsregistrant for centerområdet og Vesterbro-Nybyvej-området ("Huse i Aakirkeby"). På torvet er det gamle rådhus med den karakterfulde gavl vigtigt at værne om. Det samme gælder det gamle, karakterfulde Kanns Hotel i Eskildsgade og dets nabohus, en bindingsværksejendom i fulde 2 etager. Flere ældre bindingsværksejendomme bidrager til miljøet omkring torvet, som lige har gennemgået en karakterændring, ligesom, at det er her den bornholmske billedhugger Paul Ranslets bronzestøbte gæs har slået sig ned. De nye kvarterer mod øst har lige gader med skarpt skårne og velbyggede huse. Husene ligger på linje langs gaderne og danner smukke,

32 bymæssige rum (f.eks. Østergade, Nybyvej, Nygade og Smedegade). Aa Kirke er byens vartegn. Mod vest ved Hans Rømersvej støder Aa Kirke op til fint proportionerede dobbelthuse med indgangspartier i gavlene.

Spredt gennem byen findes flere grønne oaser og mindre pladser. Det grønne landskabsbælte omkring NaturBornholm med Klintebakken samt Strøby sandstensbrud, Valse-mølleanlæg og kolonihaverne bør fremhæves som sammenhængende rekreativt område. Her findes også campingpladsen, Sdr. Byskov med bålhytte og ferielejligheder mv.

Aakirkeby ligger højt i landskabet, med en vid udsigt over hav, mark og skov, og byens omgivende landskaber indeholder diverse tilbud af natur- og kulturhistorisk interesse. Især enestående er byens placering ved brudlinjen mellem det nordbornholmske grundfjeld af granit og de yngre sydbornholmske sandstenslag. Der er et stort opland af landbrug og fritidshuse, som har byen som deres handelscentrum, og det ses ofte ved en gårds generationsskifte, at folk flytter til byen, hvor de længe har haft et tilknytningsforhold.

Aakirkeby er en naturnær by med en etableret infrastruktur, velfungerende butikker, flere typer boliger i meget varierende stand og gode servicetilbud. De 2 skoler og børneinstitutioner, sammen med dagplejetilbuddene, møder ca. 1000 børn hver dag, der er bibliotek, plejecenter, lægehus og apotek, ældrevenlige rækkehuse, et levende erhvervsmiljø, knap 500 parkeringspladser, et af øens store centre for sport og idræt, 2 oplevelsescentre og 4 dagligvareforretninger. I dag karakteriseres byen af håndværks- og industrivirksomheder samt en veludbygget detailhandel. I Aakirkeby har TV-2/Bornholm til huse og Bornholms Landbrug og Fødevarer på Kannikegård.

Aakirkeby er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er opbygget som fællessystem for spildevand og regnvand. Så meget som muligt regnvand skal søges afledt lokalt. Kloaksystemet er i enkelte gader sikret mod rotters indtrængen med rottespærrer. Nye kloakområder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. I 2009 blev der etableret fjernvarme i Aakirkeby.

Aakirkeby har en række kommunale servicetilbud, så som folkeskole, privatskole, børnehave og vuggestue, ældrecenter, bibliotek mv. Folkeskolen indgår i Skoledistrikt midt med klassetrin 0-9. Plejecenter Aabo forventes udbygget med 10 boliger ifølge den nye plejeboligstruktur. Aakirkeby har, som det eneste sted på Bornholm, to sammenhængende idrætshaller med tilhørende mødelokaler til ca. 200 personer. Dette er et stort aktiv for byen.

33 Af andre ødækkende faciliteter findes bl.a. Motocrossbane, go-cartbane mv.

Aakirkeby har endvidere en stærk lokalt engageret befolkning med mange ildssjæle og frivillige. AakirkeBYtinget repræsenterer 23 foreninger mens andre foreninger og organisationer findes uden for AakirkeBYtingets regi. Rudolfklubben står for den fysiske udsmykning af Aakirkeby og har bl.a. ansvar for byens juleudsmykning og sommerens blomster. Telefonstjernen er med til at skabe sikkerhed for byens ældre ved at tage telefonisk kontakt i dagligdagen og man kan komme til at danse swingdans, squaredans og folkedans i hver sin forening. Der afvikles Aakirkebyløbet, uddeles Aakirkebyprisen og afholdes det store Aakirkeby Marked – et væld af aktiviteter i det store og små findes året rundt.

Befolkning - Der bor i alt 2085 indbyggere i Aakirkeby i 2020. Aldersfordelingen er som følger:

622 pers. i og over pensionsalder – ca 30% 361 børn og unge under 18 1101 pers. i 18-66 års alder

34 Allinge Allinge ligger på Bornholms nordøstkyst og er afgrænset mod øst af Østersøen, mod syd af sommerhusområder, mod vest af åbne landbrugsarealer, og mod nord af Sandvig. De to byer er for mange år siden vokset sammen. Det historiske bymiljø i Allinge er anlagt langs kysten og havneområdet.

35 36 Signaturforklaring til kortet

37 Byudvikling Allinge er beliggende i storslået natur og rummer gode rekreative muligheder i byen, og i den omkringliggende natur. Terrænforholdene omkring Allinge er, som overalt på Nordbornholm, præget af det stærkt kuperede granitområde med sprækkedale. Skærgården danner naturlige havne i de små vige.

I Madsebakke-Hammersholm området nord for byen ligger Danmarks største og flotteste helleristningsfelt. I forbindelse med fredning af bronzealder- landskabet er der etableret stier og information. En kyststi går fra Allinge mod syd ad en flot forrevet klippekyst. Ud over Allinge havn har Allinge en hyggelig lille jollehavn (Kampeløkken havn) og en lille badestrand i byens udkant. Den dramatiske natur og de rekreative muligheder er elementer, der kan bygges videre på til gavn for byen og Nordlandet.

Med sin beliggenhed ved vandet har Allinge en stor attraktionsværdi. Byen rummer gode boligområder og et levende bymiljø i den ældre bydel og langs havnen. Allinge er et vigtigt handelsområde for Nordbornholm, og turismen spiller en stor rolle for byens udvikling. Den fremtidige erhvervsmæssige udvikling forventes inden for turisme, privat service, handel, kunsthåndværk og små håndværksvirksomheder.

Folkemødet på Bornholm har vist, hvordan det er muligt at skabe succes i Danmarks ydreområder. Med hver år vokser antal deltagere. Med tusindvis af besøgende over fire dage i juni og den massive tilstedeværelse af beslutningstagere og medier har allerede bevist sin evne til at igangsætte en positiv udvikling. Det er et potentiale der skal bygges videre på. Allinge har fået Folkemødet og med det enestående chance for at vende udviklingen, hvis der bliver tænkt og arbejdet strategisk, således at denne begivenhed kan gavne Allinge og hele Nordbornholm. Der er behov for at udvikle rammerne for denne årlige begivenhed med respekt for Allinges særlige bymæssige og landskabelige kvaliteter.

Helhedsplan for Folkemødet og Allinge blev offentliggjort i slutningen af 2015. Her præsenterede tre tværfaglige teams hver deres bud på Allinges og Folkemødets udvikling. De tre planforslag var resultat af en etårig planlægningsproces finansieret af Realdania. Der foreligger således tre forslag til Helhedsplan, som indeholder visioner og strategier, og mange interessante forslag til blandt andet infrastrukturløsninger og byrumsudformning, der kan understøtte Allinge som helårsby, turistby og folkemødeby (de tre ”sæsoner”).

De fleste forslag kræver dog videre kvalificeret bearbejdning, samt tilpasning

38 til de eksisterende forhold og til de økonomiske muligheder. De tre helhedsplaner har dannet udgangspunkt for Allinges områdefornyelsesprojekt og den løbende proces med lokalsamfundet. - Link til byfornyelsesprogram

Der ønskes bedre tilgængelighed til de store bagvedliggende landskaber. Kyststien og Kystpromenaden forbindes med grønne områder i og omkring byen. Langs åerne forbedres de eksisterende gangstier. Der etableres en sammenhængende kyststi/-promenade i Allinge, der forbinder byen fra nord til syd. Nogle steder etableres gangforbindelsen som promenade andre steder etableres forbindelsen som stier i landskabet. Barrierer nedbrydes og parkeringspladser skal omorganiseres, således at bilerne flyttes væk fra kystkanten. Det muliggør mere hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne. Ønsket er at etablere bedre sammenhæng i området omkring Bornholms Idræts- og Kulturcenter og Cirkuspladsen. Folkemødets hovedscene er på Cirkuspladsen og med ønsket om at åbne BIKC mere op mod de rekreative muligheder i området, er der behov for mere naturlig sammenhæng og bedre flow mellem pladsen og hallen. Området er gennemskåret af trafikeret vej (Strandvejen). Der skal skabes en naturlig fartdæmper, der nedprioriterer biltrafikken, så fodgængere og cyklister lettere kan krydse vejen – en form for ”shared-space”. Der ønskes rum til ophold og leg på havneområdet. På udvalgte steder langs kystpromenaden etableres en række nye opholdssteder og muligheder for maritime aktiviteter som fx havbad, faciliteter for havkajakker, udsigtsplatforme, terrasser og ramper ned til vandet, etc., således at havnearealer og bassiner bliver taget i brug. Der ønskes en bearbejdning af Møllenæs arealet for at skabe en bedre udnyttelse af området, og derved tilgodese alle 3 sæsoner (helårsbyen, turistbyen og folkemødebyen). Samtidig med omorganisering af parkeringsbåse, kan en optimering af mellemrummene mellem parkeringsarealet og klipperne skabe et naturligt og funktionelt rum, hvor de fysiske barrierer brydes og hermed indbyder til ophold og leg, et nyt opholdssted i den skønne natur. Der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for Kjærnæsgrunden. Den udgør et centralt område under Folkemødet, men står uden anvendelse størstedelen af året. Indtil der foreligger strategier for arealanvendelse og godkendte planer for fremtidig udvikling af grunden, gives området et midlertidigt udtryk med opdelte parkeringsområder, rumdelte opholds- og legeområder.

39

40 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Allinge defineret som et lokalt beboelses-, erhvervs- og handelscenter, der betjener et større opland af småbyer og sommerhusområder. Byen tillægges byudviklingsmuligheder, der muliggør en fremtidig udbygning med nye helårs byformål.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i centerområdet samt i områder udlagt til erhverv og blandet bolig og erhverv. Mere pladskrævende virksomheder kan lokaliseres i rammeområdet 201.E.01. Nye attraktive boliger og servicefunktioner kan etableres i rammeområde 201.BL.02.

Allinge er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten. Nye boliger kan etableres i rammeområde 201.B.03.

Allinge´s historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Allinge i kommuneplan 2020.

41 Allinge

42 Redegørelse Med sin beliggenhed ved vandet har Allinge en stor attraktionsværdi. Byen rummer gode boligområder og et levende bymiljø i den ældre bydel langs havnen.

Erhverv - Byen har sin basis i turismen samt privat service og handel. Disse funktioner findes hovedsagelig i centerområdet. I dag karakteriseres byen af et veludbygget antal dagligvare- og udvalgsvareforretninger. Byen blomstrer om sommeren med mange aktiviteter, turister og gæstesejlere. Erhvervsarealerne ligger ved Allinge Teglværk, hvor de er afgrænset af landbrugsarealer.

På havneområdet ligger bl.a. gamle røgerier og andre bygninger benyttet til erhvervs- og offentlige formål samt en dagligvareforretning. Som følge af fiskerikrisen landes der ikke længere fisk på havnen. I vinterperioden ligger den stort set øde hen, til gengæld er havnen flittigt benyttet af gæstesejlere om sommeren, især under det årlige Folkemøde og jazz-festivalen.

En tidligere fiskefabrik uden anvendelse er nu fjernet og har skabt nye muligheder på havneområdet. Allinge havn er en kommunal trafik- og lystbådehavn og ifølge kommuneplanens havneplan en mindre erhvervshavn.

I 2010 fik Bornholm godkendt, ved et landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, udlæg af et sommerhusområde umiddelbart syd for Allinge. Der er udarbejdet lokalplan for området, og en stor del af området er allerede bebygget.

Af offentlig service findes skole og børnehave. Idrætsfaciliteter og skoleområdet ligger i den nordlige del af byen mellem Allinge og Sandvig. Kongeskærsskolen indgår i Skoledistrikt Nord med klassetrin 0-9. Byens samlingshus (Kærnehuset) ligger ved Kirkepladsen.

Kulturmiljø og bybevaring - De første rigtige skorstene beregnet til silderøgning blev opført i 1870'erne. Mange private boliger havde røgeri i baghaven, senere blev erhvervsrettede røgerier opført. Allinge har nu 3 røgeribygninger, hvoraf en bruges som salgssted for keramik. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er røgerierne med deres skulpturelle skorstene bevaringsværdige kulturmiljøer.

Østergades og Løsebækgades strandgårde med en beliggenhed inde i bykernen og tæt på kyst og naturhavn fortæller om den blandingsøkonomi, der i flere århundreder var almindelig på Bornholm. Gårdene var sæde for både landbrug, købmandshandel og skibsrederivirksomhed. Flere af de

43 gamle strandgårde er blevet ombygget til pensionater. Bebyggelsens karakter og helheden med strandgårdene og den lille naturhavn udgør et værdifuldt kulturmiljø, men der er ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm mange eksempler på uheldige ombygninger. Fælles for gårdene er de klart markerede sokler og det smukke bindingsværk.

Trafik - Trafikpresset har været stigende i sommersæsonen. På grund af byens struktur med smalle og snoede gadeforløb opstår der jævnligt problemer med afvikling af trafikken. Der blev i Allinge-Gudhjem kommunes tid foretaget trafikomlægning og forskønnelse af byens centrale torv - Kirkepladsen og en del af havneområdet.

Forsyning - Byen er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som fællessystem og dels som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb. Kloaksystemet er i bymidten sektioneret med rottespærrer som forebyggelse mod rotters indtrængen. Nye kloakområder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Der blev i 2018 etableret fjernvarme i Allinge, som bliver forsynet fra fjernvarmeanlægget i Hasle.

Befolkning* - I 2013 boede der 1562 indbyggere i Allinge-Sandvig by. Indbyggertallet har siden været faldende og var i starten af 2020 på 1435 indbyggere. Ifølge befolkningsprognosen ventes tallet at falde yderligere de kommende år. En opdatering af plangrundlaget i 2019 og øget administrativ bevågenhed forventes at stabilisere befolkningstallet.

* Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssammensætning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig.

44 45 Svaneke Svaneke ligger ud til den nord- og østvendte kyst i det østligste hjørne af Bornholm.

46 Signaturforklaring til kortet

47 Byudvikling Svanekes kulturmiljø er en væsentlig nøgle til forståelse af, hvorfor Svaneke er et foretrukket bosætningsområde på Bornholm. Det er især den gamle by, som er et meget efterspurgt bosætningsområde på Bornholm og der tiltrækkes mange børnefamilier til byen og dens opland. Desuden har byen gode rekreative muligheder, naturskønne nærområder og en god offentlig service og et rigt foreningsliv. Svaneke vil også i fremtiden kunne fungere og udvikle sig som et attraktivt bosætningsområde og indeholder også nye muligheder for udvikling inden for turisme- og kulturområdet, som kan indpasses i det gamle bymiljø.

Udviklingsmulighederne for den traditionelle handel med dagligvarer og udvalgsvarer er mere begrænsede. Den type forretninger skal i det daglige konkurrere med det langt større udbud, der findes i f.eks. nabobyen Nexø. Mens muligheden for en mere traditionel erhvervsudvikling inden for håndværk og industri er ret begrænset i Svaneke, så giver den øgede turisme nye muligheder. Der er således gode erhvervsmuligheder inden for service- og publikumsorienterede virksomheder som restauranter, hoteller, kunsthåndværk og såkaldte mikrofremstillingsvirksomheder. I erhvervsområdet Svanevang (307.E.01) er der ledige lokalplanlagte erhvervsarealer beregnet til mindre virksomheder.

De mest attraktive boligområder findes i de gamle allerede fuldt udbyggede bydele. Der er ikke helt det samme tilflytningspres i de nye boligområder vest for byen. Der findes flere arealudlæg til boligformål, dels allerede lokalplanlagte udlæg ved Gryneparken (307.B.02) og Korshøje (307.Bl.02). Tidligere er en del gamle helårsboliger blevet registreret som ferieboliger. De senere år har det kun været tilladt at etablere feriebolig i direkte tilknytning til helårsbeboelsen, og helårsboliger må ikke nedlægges til ferieboligformål. Sommerhusområdet ved Svanebakken er fuldt udbygget. Der er ved landsplandirektiv fra oktober 2010 åbnet mulighed for at udvide sommerhusområdet mod syd-vest. Sommerhusområdet ventes at blive udbygget i 2021.

48 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Svaneke defineret som et lokalt beboelses-, erhvervs- og handelscenter, der betjener et større opland af småbyer og sommerhusområder. Byen tillægges byudviklingsmuligheder, der muliggør en fremtidig udbygning med nye helårs byformål.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i centerområdet samt i områder udlagt til erhverv og blandet bolig og erhverv. Nye attraktive boliger og servicefunktioner kan etableres i rammeområde 208.B.02 og 208.BL.06.

Svaneke er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten.

Svanekes´s historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 097 for bevaring og videreudvikling af Svaneke.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Rammer

Link til rammer for Svaneke i kommuneplan 2020.

49 Redegørelse Historie - Svaneke by er anlagt på et kuperet klippeterræn af Svaneke granit. Kystlinjen er stærkt indskåret med vige, næs og skær. Spor i landskabet vidner om, at disse siden oldtiden har givet læ for anløb af både til området og skabt et grundlag for områdets udvikling. Langs hele kysten er sammenhængende bælter af strandenge med en særpræget og karakteristisk flora. Klippeskær og bevoksning er hjemsted for mange insekter, dyr og fugle. Naturgrundlaget, som klippekysten udgør, og de rekreative arealer langs kysten er forbundet af et stinet, der gør byen rig på muligheder for naturoplevelser og arealer til leg og ophold.

Hele kyststrækningen øst og vest for byen er omfattet af fredninger og strandbeskyttelseslinje. Mod øst benyttes det fredede kystområde ved Hullenakke/Hullehavn som et rekreativt område med badested, festplads, campingplads m.m. Længere mod syd, ved Frenne Havn ligger en del fortidsminder, boderester fra middelalderens sildeboder samt rester af skanser. Her ligger også Hjemstavnsbyens ferieboliger og idrætsklubbens boldbaneanlæg. I kystområdet nordvest for byen ligger Vigehavn og ”Templet”, endnu en campingplads og Nordskoven. Vest for Nordskoven og i udkanten af boligområdet Gryneparken løber Grynebækken, som er Svaneke bys naturlige afgrænsning mod nord.

Et ældre gennemgående bygærde vest for byen, fra nord til syd, er velbevaret og udgør, visse steder, fortsat overgang mellem byen og det åbne land. Fredninger af dele af landbrugslandskabet nordvest for Svaneke Kirke er med til at sikre denne historiske bygrænse. Byens op- og nedgangsperioder har medvirket til, at købstadens middelalderlige byafgrænsning fortsat synlig ved Svaneke Kirke og Vestergade, ligesom en stor del af 1600-tallets bebyggelsesmønster stadig kan genfindes i bystruktur, pladser og gader. Størstedelen af det gamle byområde uden for centeret består i dag af gamle boligområder, der er anlagt tæt omkring krogede gadeforløb og torve/pladsdannelser, iblandet mindre forretninger, håndværksvirksomheder og liberale erhverv.

Landskabet bag byen består hovedsagelig af ubebyggede landbrugsarealer. En del arealer sydvest for kirken er fredet, så byens afgrænsning mod land fremstår som i middelalderen. Ca. ½ km syd for kirken hæver landskabet omkring Pærebakken sig. I området ligger flere fortidsminder og gamle granitstenbrud samt et område med kolonihaver. Vest for Svaneke nær ”Brændesgårdshaven” ved Brændesgård ligger det arkæologiske område "Sorte Muld", hvorfra oldtidsvejen ”Krøblingestien” rækker ned mod Vigehavn.

50 Viden om byens opståen er sparsom. De få kilder, der er, beretter bl.a. om hustomter langs Frennekysten i 1300- og 1400-årene. Byen eller fiskerlejet tildeles købstadsrettigheder i 1555. I købstadsprivilegiebrevet staves byens navn ”Suaniche”. Flere kilder forbinder navnet med en svane der også er afbildet på byens ældste segl fra 1584. I middelalderen benyttede byens folk Skt. Ibs Kirke. I 1559 omtales et anneks, Svaneke Kapel, der betjente de ca. 200 der da boede i Svaneke. Det bestod af et langhus af kløvet kamp/flækkede kampesten og senere føjedes et vesttårn til i 1500- eller 1600 tallet. Svaneke Kirke, som vi kender den i dag, er resultatet af en ny- og ombygning i 1881. Med sit særegne spir er kirken en markant bygning, der er med til at give Svaneke by en let genkendelig byprofil.

Mange ejendomme brændte i 1600 og 1700-årene, og byen beskrives som fattig. Købstædernes Brandforsikring blev grundlagt i 1761, og fra det år var det lovpligtigt at forsikre sin ejendom. Hvert 10. år, frem til slutningen af 1800-årene, kom vurderingsmænd og beskrev hver enkelt ejendom. Ved den første vurdering i 1761 blev registreret 115 stuehuse - alle i bindingsværk og lerklining. Tagdækningen var overvejende strå, men 10 ejendomme havde allerede dengang tegltage. Byens ældre bebyggelse overvejende er opført i 1800 tallet og i 1832 kom en forordning der, af brandhensyn, påbød alle ejendomme at skifte til tegltag inden 1862.

Byens forsvarsbatterier med kanoner nord og syd for byen nævnes i den første vurderingsrunde foruden møller, bl.a. stubmøllen på Møllebakken fra 1629.

Afgørende for Svanekes udvikling i 1800- og 1900-årene var anlæggelsen af havnen. Indtil begyndelsen af 1800-tallet udgjorde en naturlig indskæring i klippekysten havn for to til fire både. En større havneudvidelse, der pågik over en snes år, blev indledningen på en opgangstid, der førte vækst og øget velstand til byen. Opførelsen af flere købmandsgårde i første halvdel af 1800-årene vidner om denne udvikling. De fleste købmands- og avlsgårde samt arbejder- og fiskerboliger blev dog bygget fra ca. 1850-1900. Det er også i den periode, at interessen for det grundmurede (murstens-) byggeri vinder frem. Havnen, der både var handels- og fiskerihavn, blev uddybet i midten af 1860’erne. Samtidigt opstod der flere skibsbyggerier, som bidrog til byudviklingen med huse til værftets medarbejdere og en skibsførerbolig.

Havnen blev hårdt medtaget ved stormfloden i 1872. Genopbygningen startede de følgende år, og havnen blev ved den lejlighed udbygget. Udbygningen skyldtes blandt andet oprettelsen af det Østbornholmske Dampskibs-selskab i 1876. Frem til ca. 1960 drev de en fast rutefart for fragt og pasagerer fra Nexø via Svaneke til København. Sejlskibsbyggeriet

51 var stoppet omtrent samtidigt med genopførelsen af havnen og i stedet begyndte et omfattende bådebyggeri med en mere international sigt.

I 1875 takker Svanekes bystyre nej til, at den første jernbane fra Rønne skal gå til Svaneke. Man var bange for, at det ville påvirke skibstrafikken. Afslaget fik stor betydning, da det opsving, som industrialiseringen førte med sig i andre byer, ikke kom til Svaneke. I årene efter mister byen derfor langsomt sin betydning som handelsby. I dag er der kun en større dagligvareforretning tilbage i Svaneke, mens der stadig findes en del mindre udvalgsvareforretninger, specielt med tilknytning til turismen. Turistbutikker og restauranter har flere steder erstattet tidligere håndværk og detailhandel.

Svaneke Røgeri er Bornholms største røgeri med sine 5 skorstene. Det blev opført i 1919 som et andelsforetagende grundlagt af fiskere fra Svaneke og Christiansø. I 1970´erne besluttede den lokale fiskeriforening imidlertid at afvikle røgerifunktionen. De fandt det ikke længere rentabelt at drive fiskerøgeri. Det skulle dog vise sig, at der allerede i samme årti igen kom røgeriaktiviteter her, blot i andet regi.

Stilstanden i byens udvikling kom også til at betyde, at byen lå efter andre købstæder mht. indlagt vand og andre sanitære forhold. Det kom først fra starten af 1950´erne. Egentlige gadenavne og husnumre kom også sent; på efterspørgsel fra turistforeningen blev de indført i 1944.

Forsyning - Svaneke er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet i den nordlige del er opbygget som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. I de øvrige områder er der kloakeret med fællessystem for spildevand og regnvand. Så meget som muligt regnvand skal søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb eller grøfter. Nye områder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Svaneke skole forsynes med fjernvarme fra Frennegård. Der er etableret fjernvarme i byen.

Trafik - Adgang til byen sker primært fra kystvejene, Aarsdalevej og Hans Thygesensvej. Om sommeren, når der er mange turister på øen, er der en kraftig trafik gennem byen, der er øget af den betydning byen har fået som turistmål. Svaneke by har for en stor part glæde af de mange turister, der besøger området, men den over 2 km lange vejforbindelse gennem byen indebærer også en belastning for de beboere, der bor tæt på de befærdede hovedstrøg – Søndergade, Østergade, Havnebryggen, Storegade og Vigebakken.

Specielt Havnebryggen er for smal til at klare den megen trafik, især bus- og

52 lastbiltrafik. Der findes ingen oplagte muligheder for at lede gennemkørende trafik uden om byen, og der findes heller ingen uproblematiske muligheder for at omlægge trafikken inde i byen. De mange gæster i sommerperioden kan også have svært ved at finde en ledig p-plads og der er begrænsede muligheder for at etablere yderligere parkering.

Kunst og kulturlivet er meget kendetegnende for Svanekes identitet. Det foreningsdrevne kulturhus FREM indeholder biograf og teater. Den selvejende institution Svanekegården ligger centralt og giver byen et mere internationalt orienteret kulturelt samlingssted med teater, udstilling, kunsthåndværk m.m. Byens kulturelle styrke og det foreningsliv, der er knyttet til det, understreger, at Svaneke har et potentiale inden for kunst og kulturaktiviteter, rettet mod både fremtidens borgere og turisme. Desuden har byen et bibliotek med selvbetjening.

Offentlig service - Byens relativt veludbyggede offentlige service bærer præg af også at forsyne tilstødende nabobyer som Aarsdale og Listed. Foruden friskolen (1.-9. klasse), findes en integreret børneinstitution med pasningsordning, en specialbørnehave (Mælkebøtten), samt en privat børnehave ved Grynebækken. Den socioøkonomiske virksomhed, Plantagen, findes lige udenfor bygrænsen.

Befolkning - Der er i 2020 registreret 1086 personer boende i Svaneke by og befolkningsprognosen regner med ca. 10% vækst frem til 2032. Lige under halvdelen af Svanekes borgere er i alderssegmentet 18-67 år, ca. 16% er børn og unge mens resten er i alderen over 67 år.

53 Hasle Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca. 12 km nord for Rønne. Byen afgrænses mod vest af Østersøen, mod nord og øst af landbrugsarealer og mod syd af Hasle Lystskov. Kyststrækningen nord og syd for byen er omfattet af strandbeskyttelse og fredninger.

Det historiske bymiljø ligger på den stejle kystskrænt mod vest, og havnen er bygget ud i havet. I nyere tid er byen vokset mod sydøst, langs landevejen til Rønne, med parcelhus- og erhvervsområder.

54 55 Signaturforklaring til kortet

56 Byudvikling Hasle kan i fremtiden fungere og udvikle sig som et attraktivt bosætningsområde med den korte afstand til arbejdspladser, offentlig service og færgetrafik i Rønne, samt med nærhed til smukke naturområder og gode rekreative muligheder.

Med den fine beliggenhed på vestkysten og de tiltag, der i nyere tid er etableret med bl.a. områdefornyelsen og Mulighedernes Land projekter, har tilflyttere vist interesse for at bosætte sig i Hasle. Byen er også blevet et populært turistmål med de nye havsport faciliteter. Udstillingsbygningen Grønbechs Gård og de fredede røgerier er ligeledes velbesøgte lokale attraktioner.

Der er således gode erhvervsmuligheder inden for forretningslivet mht. service- og turistorienterede virksomheder. Udviklingsmuligheder for den traditionelle handel med dagligvarer og udvalgsvarer er mere begrænsede. Den type forretninger skal i det daglige konkurrere med det langt større udbud, der findes i Rønne.

Hasle Havn har et stort udviklingspotentiale for byen og rummer i dag en række ubebyggede eller sparsomt bebyggede erhvervsarealer, som ikke forventes at blive anvendt til havnerelaterede formål. På disse arealer kan der ifølge regionskommunens havneplan etableres aktiviteter, der kan bidrage til at gøre havnen til et levende og aktivt område for områdets beboere og turister. Heri indgår både erhvervsaktiviteter, rekreative funktioner og beboelse. I sammenblandingen heraf skal man dels sikre, at aktiviteterne generer hinanden mindst muligt, dels sikre at ny bebyggelse udføres med særlig hensyntagen til fysisk kvalitet og sammenhæng, og at der sikres offentligheden adgang på havneområdet. Der er desuden skabt mulighed for et husbådeprojekt.

Områdefornyelsen - Kommunalbestyrelsen igangsatte et områdefornyelsesprojekt i 2008 i samarbejde med Hasle Byting. Projektet blev afsluttet i foråret 2014. Formålet med projektet var at understøtte og udvikle Hasle som en god boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv. Hovedaktiviteten foregik på havneområdet, hvor der er skabt nye rekreative faciliteter og muligheder for nye erhvervsvirksomheder.Projekterne blev støttet af stat og kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden, LAG-Bornholm og diverse lokale fonde. LINK- byfornyelseesprogrammet

Byfornyelsesprojektet resulterede i:

57 etableret et kultur- og medborgerhus i Hasle gamle rådhus ved Hasle Torv ombygning og forskønnelse af Hasle tov etablering af Multihytten i Aktivitetsparken legepladsen i Aktivitetsparken blev udbygget og der blev anlagt diverse bevægelses-udstyr etablering af sauna og hasle havnebad i Hasle Havn udvidelse af havneområdet, 14.000 km2, ved den tidligere opfyldningsplads etablering af 370 meter lang kanal og 270 meter lang bølgebryder etablering af en sandstrand med badebro og rekrative arealer etablering af et havnetorv etablering af et motormuseum på havneområdet gennemførelse af en branding proces med bl.a. filmproduktion

Image Hasle Havneterrasse

Hasle havnebad

58 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Hasle defineret som et lokalt beboelses-, erhvervs- og handelscenter, der betjener et større opland af småbyer og sommerhusområder. Byen tillægges byudviklingsmuligheder, der muliggør en fremtidig udbygning med nye helårs byformål.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i centerområdet samt i områder udlagt til erhverv og blandet bolig og erhverv. Mere pladskrævende virksomheder kan lokaliseres i rammeområdet 302.E.01.

Hasle er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten. Nye boliger kan etableres i rammeområde 302.B.05.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Hasle i kommuneplan 2020.

59 Redegørelse Byen besøges af en del turister, der især besøger de smukt beliggende røgerier, Karetmagergården, kunsthåndværkerhuset Grønbechs Gård samt de nye faciliteter, der er etableret på havneområdet. I dag findes der 2 dagligvareforretninger i Hasle, samt nogle mindre udvalgsvareforretninger.

Offentlig service - Byen er også velforsynet med offentlig service, så som skole, daginstitution, fritidsklub og ungdomsklub, plejehjem, og idrætsfaciliteter. Den kommunal administration-borgerservice blev nedlagt i forrige planperide.

Trafik - Hasle omfartsvej åbnede i sommeren 2005 og har aflastet bymidten for gennemkørende trafik fra Rønne til Nordbornholm. Storegade gennemløber byen i en bue og midt i byen udvider den sig til Torvet. Hasle torv er blevet ombygget og forskønnet i områdefornyelsesprojektet. Parallelt med Storegade og kysten løber Korsgade, Vestergade og Strandgade/Havnen. Disse gader forbindes til havnen og Storegade af fire tværgader. Husene er funderet på karakterfulde sokler, som understreger Hasles placering på det skrånende terræn. Gaderne er gennemgående snævre, og husene er lave. 54,4% af boligmassen er opført før 1950, 35,9% er opført efter 1970. 203.BL.04 er med kommuneplan 2009 ændret til blandet helårsbolig og erhvervsområde, området ligger i landzone.

Forsyning - Byen er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som fællessystem og dels som separat system for henholdsvis spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Nye kloakområder er udlagt til spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Der er etableret fjernvarme i Hasle.

Kulturmiljø og bybevaring - Hasle er en gammel by, der på sin egen stille måde har fulgt med udviklingen og samtidig formået at bevare sin oprindelige bystruktur. I overskuelig form får man her et studie i 150 års byggeskik og arkitektur - fra bindingsværk til funkis. Karakteristisk for Hasle by er de 9 bondegårde, beliggende i den gamle bydel. Hasles gamle, bevaringsværdige rådhus ved torvet er blevet omdannet til medborgerhuse - en del af områdefornyelsen. Syd for Hasle og vest for Hasle Fælled ligger de fredede røgerier fra slutningen af 1800-tallet. De anvendes nu som museum, udstillingslokaler og røgeri med servering.

60 Hasle røgeri

61 Lokalsamfund

62 Arnager Arnager er et fiskerleje på Bornholms sydvestkyst ca. 8 km syd for Rønne. Lokalområdet afgrænses mod vest og nord af landbrugsarealer og Bornholms Lufthavn, mod øst af sommerhusbebyggelse og mod syd af Østersøen.

Kyststrækningen er, for størstedelen, omfattet af fredninger og strandbeskyttelse.

Det historiske bymiljøs bebyggelsesmønster er betinget af landskabet. På den flade sandede hedeslette oven for skrænten, ligger byens tidligere gårde, mens mindre længehuse er opført i rækker langs med kystlandskabets højdekurver. Nyere parcelhuse og sommerhuse er opført nord og øst for det ældre bymiljø.

63 Signaturforklaring til kortet

Rammer i kommuneplanen Link til rammer for Arnager i kommuneplan 2020

64 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Arnager defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor bl.a. ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Lokalsamfundet udgøres af et afgrænset byområde i landzone der kan overføres til byzone ved lokalplanlægning samt sommerhusaftaleområder.

Arnager ligger indenfor støjbeskyttelsesområdet omkring Bornholms Lufthavn bestemt ved 55 db-kurven. Inden for dette område må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til ny støjfølsom arealanvendelse. Dog kan der inden for allerede bebyggede områder tillades yderligere støjfølsom bebyggelse til fx. beboelse.

Lokale håndværks-, servicevirksomheder m.fl. mindre erhverv kan etableres indenfor rammeområdet udlagt til blandet bolig og erhverv. Erhverv skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø.

Rammer

Link til rammer for Arnager i kommuneplan 2020.

65 Arnager kyst mod vest

66 Byudvikling Arnager er et attraktivt sted at bo og besøge for de der ønsker nærhed til kysten og til et godt butiks- og serviceudbud i Rønne samt til færge- og flytransport. En del boliger benyttes i dag som ferie- og flexboliger, da byen også er et populært turistmål. Arnager Havn, ø-havnen med den 185 m lange træbro der forbinder by og havn, og Arnager Røgeri er velbesøgte lokale attraktioner.

Byens udviklingspotentiale ligger bl.a. i at bevare og fremhæve karakteren i det tidligere fiskerleje. Det historiske bymiljøs grundlæggende strukturer er velbevarede og der er gode muligheder for at videreudvikle byen under hensyntagen til den stedlige bygningstradition og områdets natur og miljø, kulturhistorie, landskab og rekreative værdier.

Da store dele af det omkringliggende landskab er beskyttet af bl.a. fredninger og strandbeskyttelse, må udviklingsmulighederne forventes at skulle ske inden for den eksisterende byafgræsning. Nærheden til Bornholms Lufthavn betyder bl.a., at arealerne nordvest for lokalområdet er omfattet af støjbeskyttelseszone.

Lokalt er taget initiativ til at få udarbejdet en udviklingsplan, Mere Arnager // Liv på land og vand. Visionen er at skabe en oplevelsesrig kystlinje neden for byen med havnen som det naturlige mødested for de lokale og besøgende. Seks delprojekter skal bidrage til at realisere visionen: en tidsvarende træbro; forvandling af den rekreative Ø-havn; en videreudvikling af Gammel Havn og Salteriet foruden et antal nye forbindelser og opmærksomhedspunkter. I 2019 har man lokalt realiseret den første vision - en tidsvarende træbro til Ø-havnen.

67 Arnager Havn

Arnager kystpromenade

68 Redegørelse Arnager er et attraktiv lokalsamfund med en blanding af gammel fiskerbebyggelse, bondegårde og nyere parcel- og sommerhuse. Særligt Arnager Havn, ø-havnen med den 185 m lange træbro (Nordeuropas længste), gør lokalområdet til et velbesøgt udflugtsmål og fungerer desuden som et lokalt mødested.

Trods fravær af offentlig service er byen et eftertragtet sted at bo og besøge på grund af stedets kvaliteter og nærheden til Rønne. En del huse anvendes i dag som ferie- og fritidsboliger. Omkring halvdelen af boligmassen er opført før 1950, mens godt 20% er opført efter 1970.

Lokalsamfundets videreudvikling må altovervejende forventes at skulle ske inden for de nuværende rammeområder, da landskabet omkring er omfattet af fredninger og strand- og støjbeskyttelse.

Arnager har potentialer for udvikling i relation til ferie- og fritidsliv, bl.a. baseret på lokalområdets sommerhuse og de dagturister der besøger Arnager Røgeri, det historiske bymiljø og Arnager Havn der foruden et mindre antal småbåde og joller har plads til enkelte gæstesejlere.

Lokalt er taget initiativ til at udarbejde udviklingsplanen "Mere Arnager - Liv på land og vand". I takt med realiseringen af planen, er man lokalt med til at sikre, at Arnager fremafrettet fortsat vil være et attraktivt sted at bo og besøge.

Byen har et røgeri, et galleri, et badehotel - og i sommerhalvåret en café.

Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver, idræt m.v.) dækkes i hhv. Nylars, Vestermarie, Aakirkeby og Rønne. Den nærmeste dagligvarebutik ligger i Rønne.

Forsyning - Arnager er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er opbygget som fællessystem for spildevand og regnvand. Regnvand skal søges afledt lokalt.

Kulturmiljø og bybevaring - Dele af det ældste Arnager udgør et historisk bymiljø. I Kulturmiljøatlas Bornholm er byen og havnen fremhævet som et samlet bevaringsværdigt kulturmiljø. De ældste huse ligger i rækker parallelt med skrænten med små tværgående gænger, der giver let adgang til havn og kyst. Bebyggelsen er en blanding af små fiskerhuse og murermestervillaer, der som helhed danner et fint miljø. De fleste huse udmærker sig i kraft af enkle bygningskroppe og homogene materialer.

69 Befolkning - Indbyggertallet var stabilt i perioden 2007 til 2014, hvor der boede ca. 150 personer i Arnager. De senere år har indbyggertallet været faldende og var i første kvartal 2020 på 129 personer.

Bydannelse på kystskrænten

70 Flere tidligere bygårde ligger i byen

71 Bølshavn Bølshavn er opstået omkring landevejen mellem Gudhjem (ca. 9,5 km) og Svaneke (ca. 4,5 km). Byens er langstrakt og afgrænset mod nord og øst af klippekysten og Østersøen og mod vest og syd af sommerhusområde og fredede landbrugsarealer.

Kysten foran om og nord og syd for byen er omfattet af strandbeskyttelseslinje.

Det historiske bymiljø er i sin tid opstået omkring landevejen tæt på havnen.

72 Signaturforklaring til kortet

73 Byudvikling Bølshavn er som tidligere fiskerleje et attraktivt lokalsamfund med en blanding af ældre fiskerbebyggelse og gårde samt nyere sommerhuse. Det lille bysamfund er attraktivt for feriegæster og turister, og stadigt flere huse anvendes som ferie- og fritidsboliger.

Bølshavns grundlæggende værdier er klippekysten med dens natur og det historiske bymiljø, med dets stier, stræder og stengærder. Den videre udvikling af det historiske bymiljø er omfattet af en bevaringsplan, der skal sikre at byens videreudvikling sker under hensyntagen til områdets natur- og miljø, herunder den stedlige byggetradition mht. skala og placering.

Strandbeskyttelse og fredninger tæt op til bygrænsen gør, at udviklingsmuligheder altovervejenden skal ske indenfor de nuværende rammeområder, og må forventes at være turismerelateret og baseret på lokalområdets ferie- og fritidshuse og dagturister.

Med landsplandirektiv fra oktober 2010 er der givet mulighed for at udlægge et nyt sommerhusområde bag det eksisterende sommerhusområde på ca. 4,7 ha. Området ligger naturskønt i et åbent landskabsrum bag det eksisterende sommerhusområde. Fra området er der udsigt til kystlandskabet og havet.

En mangeårig landevejskro og et pensionat er med til at give liv til lokalområdet og få flere til at gøre et ophold en by, der for langt de fleste er en gennemkørselsby.

74 Vejen Bølshavn

Nærhed til Svaneke

75 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Bølshavn defineret som et lokalsamfund, der primært skal fungere som et attraktivt sted at bo og besøge med nærhed til landskabs- og naturværdier langs kysten.

Der må etableres mindre erhverv og service i den eksisterende bygningsstruktur, herunder restaurations- og hotelvirksomheder. Erhverv skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets historiske bymiljø.

Sommerhusområdet 302.S.02 - Bølshavnvej, sydvest for et ældre sommerhusområde, kan udbygges, når området er lokalplanlagt.

Bølshavn er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01 Bevarende lokalplan for Sandvig, Allinge, Gudhjem, Melsted, Ypnasted og Bølshavn (1986). En ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af Bølshavn ventes at afløse den gældende plan i denne planperiode.

Rammer

Link til rammer for Bølshavn i kommuneplan 2020.

Bølshavn fiskerleje

76 Byhus

77 Redegørelse Bølshavns beliggenhed, langs med en af Bornholms attraktive kystveje, betyder at den del trafik passerer gennem byen i sommersæsonen. Den historiske bebyggelse langs landevejen, er derved byens ansigt udadtil, og præges af enlængede velholdte bindingsværkshuse.

Bølshavn Havn benyttes fortsat som småbåds- og fritidshavn, og er naturligt indpasset i klippekysten. Kysten og den omkringliggende natur er omfattet af fredninger og naturbeskyttelse.

Den gamle landevejskro, Louisekroen, og et pensionat er sammen med sommerhusene medvirker til at gøre fiskerlejet velbesøgt ikke mindst i sommerhalvåret.

Bølshavn er som gennemkørselsby forsynet med kollektiv trafikbetjening. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes primært i Svaneke og Østermarie, hvor de nærmeste dagligvarebutikker også findes.

Forsyning - Bølshavn er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som spildevandssystem kun for spildevand og dels som fællessystem for spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt.

Kulturmiljø og bybevaring - Størstedelen af Bølshavns huse er opført i 1800-tallet. Mange er velbevarede med oprindeligt bindingsværk og karakteristiske bygningsdetaljer. Bølshavn Havn syner næsten ikke i kystlandskabet og ser stadig ud omtrent, som da den blev anlagt i 1886. Kystlandskabet, havnen og Bølshavns tidligere fiskerhuse udgør i dag et værdifuldt kulturmiljø.

Befolkning - Indbyggertallet i Bølshavn har varieret mellem 20 og 30 personer i perioden 2008-2019. I starten af 2020 var indbyggertallet 19 personer med fast bopæl i byen.

78 Louisekroen

Bølshavn syd

79 Gudhjem-Melsted Gudhjem-Melsted ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen er afgrænset mod nord og øst af Østersøen og mod vest og syd af Gudhjem plantage og åbne landbrugsarealer.

Store dele af kysten omkring byen er omfattet af fredninger og natur- og kulturbeskyttelse.

Det historiske bymiljø i Gudhjem er anlagt på en skrånende klippeflade på en fremskudt odde, Sortodde, nedenfor klippepartiet Bokul.

80 Signaturforklaring til kortet

81 Byudvikling Gudhjem er en by der gennem mange år har været en pupulær turismedestination. Foruden selve bymiljøet, og navnlig hvanen, så er byens nærhed til naturattraktioner som Helligdomsklipperne og til Bornholms Kunstmuseum med til at forstærke dette.

En gruppe borgere tog i 2002 initiativ til at fremme helårserhverv i byen med projektet ”Liv i Gudhjem hele året”. Dette førte til et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i Gudhjem-Melsted i årene 2003 til 2008 (link til byfornyelsesprogrammet). Projektet medvirkede primært til at fremme byudviklingen ved at forskønne byrum og sikre det bevaringsværdige kulturmiljø. Projektet blev planlagt og udført i dialog med borgere og erhvervsliv.

Byfornyelsesprojektet resulterede i:

forskønnelse af p-plads på havneområdet og afgrænsning af sti langs kysten, omdannelse af og nye belægninger på Kranplads, samt restaurering af havnekran, etablering af Gudhjem Universitet i Gudhjem bibliotek. - et sted med diverse IT-udstyr, hvorfra der gennemføres fjernstudier og forskellige kursusforløb mm, etablering af aktivitetshus for børn og unge, etablering af parkeringsplads oven for byen ved Gudhjemvej og stiforbindelse fra vejen til svømmehallen, samt fodgængerovergang på Gudhjemvej, omlægning og forskønnelse af Toftevej som forbindelse mellem parkeringspladsen og den gamle bydel via Brøddegade, samt trafiksikring og overgange på Helligdomsvej, etablering af toilet ved parkeringspladsen, omdannelse af og nye belægninger på pladsen ved slæbestedet, samt etablering af en bro over slæbestedet til Nørrebrygge, afgrænsning af Ommeletten og etablering af basketballområde, etablering af opholdsareal og omklædningsskur på Nørresand og afdækning af ældre granitstensbelægning, og granitstenbelægninger langs bygningers fundamenter i diverse gader i Gudhjem.

Gudhjem Havn er præget af turismen i sommersæsonen der også i fremtiden ventes at være en væsentlig faktor for byens udvikling. Havneområdet i Gudhjem indeholder kun begrænsede muligheder for nye aktiviteter. Det må

82 forventes, at havnens udvikling i høj grad vil handle om at sikre og forbedre havnen som turistattraktion og som hjemsted for trafikforbindelse til Christiansø.

Gudhjem-Melsted er både et attraktivt lokalsamfund og en af Bornholms mest besøgte byer i sommerperioden. For at fastholde byen som en attraktiv destination, skal der værnes om byens landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter. Det er vigtigt at bevare, forbedre og genskabe bymiljøet, så der er attraktivt hele året rundt - både for helårsbeboere og besøgende.

Det vurderes, at der er passende mulighed for byudvikling ved Melstedvej i boligområde 201.B.03 og i blandet bolig-erhvervsområde 201.BL.02 på baggrund af et forventet stabilt befolkningstal.

Den fremtidige erhvervsudvikling ventes inden for privat service, handel, kunsthåndværk og små håndværksvirksomheder m.fl. der kan indpasses i bymiljøet.

83 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Gudhjem-Melsted defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Gudhjem skal foruden at være en attraktiv by at bo tæt på natur og landskabsværdier langs kysten, der bidrager til øget nærhed mht. handels- og servicetilbud for et mindre opland.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i centerområdet samt i områder udlagt til erhverv og blandet bolig og erhverv. Mere pladskrævende virksomheder kan lokaliseres i rammeområdet 202.E.01 - Stationsvej.

Gudhjem-Melsted er blandt de 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten.

Lokalplan nr. 025 for bevaring og videreudvikling af Gudhjem-Melsted, skal medvirke til at bevare og videreudvikle det kulturhistoriske bymiljø på en måde så de enkelte bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter ikke går tabt.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Gudhjem-Melsted i kommuneplan 2020.

84 Redegørelse Gudhjem-Melsted er en attraktiv boligby og samtidigt en af de byer på Bornholm, der har flest besøgende i sommerhalvåret. Som i andre Bornholmske byer langs kysten er der en konstant efterspørgsel efter at anvende helårsboliger til ferieformål. For at byen stadig skal være et attraktivt sted at bo hele året, er det vigtig at fastholde boligernes helårsstatus.

Det er mange år siden Gudhjem Havn var centrum for fiskeri. Til gengæld bliver havnen flittigt benyttet om sommeren af gæstesejlere og havnearealerne er fuldt disponerede til parkering og diverse udeserveringer, som et vigtigt rekreativt opholdssted og en del af bylivet.

I byen findes 2 større dagligvareforretninger og mange udvalgsvareforretninger og de såkaldte mikrovirksomheder, der hovedsagelig henvender sig til sommerturister, samt en del restauranter, caféer, hoteller og pensionater. Om vinteren lukker de fleste af disse virksomheder og livet i byen ændrer karakter.

Turismen ventes fortsat fremadrettet at spille en afgørende rolle i byens udvikling. For at fastholde byen som en attraktiv destination, skal der værnes om byens landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter, herunder bevare og forbedre bymiljøet. Lokalplan nr. 025 for bevaring og udvikling af Gudhjem-Melsted, skal medvirke til at bymiljøet videreudvikles på en måde, der kan styrke byens attraktion og kvaliteter. Lokalplan nr. 025 for bevaring og udvikling af Gudhjem-Melsted, skal muliggøre at bevaringsværdige byhuse kan sikres, og bymiljøet udvikles på en måde, der kan styrke byens identitet og kvaliteter.

Den fremtidige erhvervsmæssige udvikling forventes inden for privat service, handel, kunsthåndværk og små håndværksvirksomheder, som kan indpasses i bymiljøet. I Gudhjem er der mulighed for at etablere mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i erhvervsområdet, centerområdet eller i blandede bolig- og erhvervsområder.

Forsyning Gudhjem-Melsted er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som fællessystem og dels som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Så meget som muligt regnvand skal søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb. Kloaksystemet er sektioneret med rottespærrer som forebyggelse mod rotter indtrængen. Nye kloakområder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt.

85 Fjernvarmeforsyning blev etableret i 2013.

Kulturmiljø og bybevaring Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm vurderes Gudhjem-Melsted som et fornemt kulturmiljø, men den karakterfulde historiske bebyggelse kan uden strategier for bygningsbevaring gå tabt. Det dramatiske terræn har budt på svære vilkår, når der skulle bygges, hvilket afspejles i husenes høje sokler. Enkelte store gårde præger sammen med små fiskerhuse og de markante røgerier arkitekturen i Gudhjem. De røde tegltage skaber ensartethed og forener ny og gammel arkitektur. Løkkegade, med de fritliggende huse og det snorlige forløb, fremhæves også, og ifølge atlasset er bebyggelsen af høj arkitektonisk kvalitet.

Gudhjems to havne udgør i sammenhæng med byen ligeledes et værdifuldt kulturmiljø. Havnefronten præges af en varieret men alligevel homogen bebyggelse. Gudhjems røgerier er en markant del af bymiljøet og et unikt kulturmiljø. Melsted Havn er en naturhavn omkring udløbet af Melsted Å. Fiskerlejet Melsted fremstår i dag som usædvanlig velbevaret bindingsværksidyl med bygninger fra 1700- og 1800-tallet. Ved Melsted ligger den firlængede gård fra 1796, Melstedgård, som nu fungerer som et levende og arbejdende landbrugsmuseum.

Gudhjem Kirke blev bygget i 1893 som afløsning for det gamle Sct. Annæ Kapel fra omkring 1300-tallet. Kirkespiret bidrager til at give byen en karakteristisk byprofil. Blandt bygninger at bemærke er også "Kaffeslottet" øverst i Holkadalen med brede trapper, balustre og løvehoveder opført i 1912 med nedrivningsmaterialer fra Københavns Hovedbanegård.

Sporene efter Gudhjembanen er mange både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget velproportionerede stationsbygninger tegnet af arkitekterne Aage Rafn og Kay Fisker. Den tidligere stationsbygning i Gudhjem opført i 1916 er særdeles velbevaret og danner ramme om Gudhjem Museums faste og løbende udstillinger.

Udviklingen siden 1970’erne har dog sat sit præg på Gudhjem. Mange af byens bygninger blev ombygget og ikke alle ombygninger er udført med tilstrækkelig hensyntagen til byens og de enkelte bygningers oprindelige arkitektur.

Befolkning I 2013 havde Gudhjem 699 indbyggere. De følgende 5 år lå indbyggertallet meget stabilt, og siden er det stedet til 726 personer med fast bopæl i starten af 2020. Tallene vidner om, at det er muligt at planlægge, for for anvendelsen af en af Bornholms mest turismeorienterede byer på en måde der sikrer fortsat liv i Gudhjem hele året.

86 Klemensker Klemensker ligger centralt på højderyggen inde på den nordlige del af Bornholm.

Byen afgrænses mod syd og øst af åbne landbrugsarealer, mod nord af landbrugsarealer og de fredede arealer omkring Klemens Kirke og mod vest af Præstemosen og slugten ved Simblegårdsvej.

87 Signaturforklaring til kortet

88 Byudvikling Fra Klemensker, midt inden på øen, udgår landeveje til resten af Nordbornholm. Det gør byen til et naturligt samlingssted og en by der forsyner et større opland inde på øen med privat - og offentlig service og dagligvarer.

Klemensker ligger naturskønt tæt på sprækkedale som bl.a. Kleven, hvor en Danmarks smukkeste cykelveje er anlagt på det tidligere jernbanespor. I 2011 blev lavet flere stiforbindelser og bynære faciliteter i og omkring byen som led i forsøgs- og partnerskabsprojektet Mulighedernes Land. Bl.a. blev etableret bænke m.fl. faciliteter langs cykelvejen og nye stier og shelter omkring Præstemosen foruden en bro, der skal styrke det rekreative potentiale i Mardalen i den nordvestlige del af byen.

Lukning af tidligere butikker og lokaliseringen af en større dagligvarebutik i den sydvestlige del af byen har bevirket at det oprindelige bytorv, centralt i byen er svækket. Den gennemkørende trafik er sammen med det manglede centrum med til at give byen en diffus karakter for udenforstående. I stedet for ét samlingssted, så har byen en række samlingssteder, i tilknytning til bygningerne for byens sports og foreningsliv og dagligvarebutikken. Heriblandt bygningerne til den tidligere folkeskole med sportsplads samt Klemensker Hallen. Prioritering i forhold til den videre udvikling af Klemensker er derfor vigtig.

Erhvervsmæssigt har Klemensker flere mindre virksomheder knyttet til fremstilling og håndværk. Bornholms Andelsmejeris lokalisering i Klemensker by ville, med en mere udadrettet lokal profil knyttet til Bornholms øvrige fødevareproducenter, kunne bidrage til et nyt image for byen. Der ligger desuden et udviklingspotentiale i at finde nye anvendelser til det tidligere erhvervsområde med BAF-bygninger der ligger central i forhold til de 5 trafikårer der krydser gennem byen.

Trods skolelukningen i 2011 tiltrækker Klemensker fortsat børnefamilier. Det skyldes ikke mindst hallen og de omkringliggende sports- og fritidsfaciliteter bl.a. det foreningsdrevne friluftsbad.

Klemensker indgår i et klyngesamarbejde, 4-Kløver-Klyngen, med Nyker, Aarsballe og Rø. Her er mulighed for at synliggøre områdets indlandets samlede attraktioner, foreningsaktiviteter mm. og kunne udbygge borgernes samlede muligheder gennem at styrke bl.a. stiforbindelserne og samarbejdet mellem de fire lokalsamfund.

89 Klemensker Kro nedenfor Sankt Klemens Kirke

Præstemosen

90 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

Klemensker er i kommuneplanens hovedstruktur for by og land defineret som et lokalsamfund med særligt potentiale mht. produktionserhverv. Byen bidrager til øget nærhed i forhold til visse handels- og servicetilbud for et større opland og en række mindre lokalsamfund, og skal som sådan have mulighed for udvikling af lokale bolig-, erhvervs- og handelsinteresser.

Klemensker indgår i et klyngesamarbejde, 4-Kløver-Klyngen, sammen med Nyker, Rø og Aarsballe. Deres fortsatte samarbejde skal søges understøttet i den konkrete planlægning.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i erhvervsområder eller i områder til blandet bolig og erhverv.

Klemesker er i høj grad en boligby, og én ud af 8 byer på Bornholm, hvor der er bopælspligt. Lokalplan nr. 103 Temalokalplan for 8 helårsbyer danner, sammen med anden lovgivning, grundlag for håndhævelsen af bopælspligten.

I Kommuneplan 2020 er bibeholdt en fremtidig mulig boligudbygning i den sydlige udkant af byen (204.B.03 - Aagårdsvej), som dog ikke vurderes aktuelt i den kommende planperiode. Rammeområdets udstrækning mod sydøst er reduceret lidt.

De dele af byen der ligger i landzone kan overføres til byzone ved lokalplanlægning.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Klemensker i kommuneplan 2020.

91 Erhverv i det centrale Klemensker

92 Redegørelse Klemensker ligger højt i landskabet med Klemensk Kirke placeret på højderyggen som byens vartegn. Markant er dog også kornsiloen til det tidligere Bornholms Andels Foderstofforretning (BAF), der udgør det synsmæssige centrum i byen kommende fra de 5 landeveje der mødes her. Vejprofilet med fortorve og cykelstier gennem byen er dimensioneret til at klare den gennemkørende trafik.

Ankomsten til Klemensker fra Hasle over Duebjerg er landskabelig smuk og tydeliggør byens samspil med terrænet. Umiddelbart inden byen erudsyn til en stor lavning, hvor BAF-siloen og kirkens tårn danner fikspunkter. Opkørslen mellem den tidligere landevejskro og kirken er stejl og flankeres af bornholmske granitsteler. Det er Mardalens dalstrøg, kommende fra nord der ender her vest for byen og giver en smuk udsigt for fra Klemens Storegade ned over Præstemosen. Vest og nord for Klemensker findes sprækkedale som f.eks. Kleven, der er et naturskønt område, hvor cykelstien løber på det gamle jernbanespor, i øvrigt en af Danmarks smukkeste cykelveje.

Klemenskers oprindelige centrum var på områdets højeste punkt ved kirken og kroen. Senere udviklede byen sig omkring jernbanen og stationen længere mod øst. Byen præges i dag af ikke at have et naturligt center. Det tidligere torv, centralt i byen er i dag et relativt anonymt byrum. Byens dagligvarebutik og service er koncentreret i den sydvestlige del af byen. Udearealerne til dagligvarebutikken udgør sammen med Klemenskerhallen og idrætsforeningens arealer og lokaler de naturlige samlings- og mødesteder i byen.

Klemensker har fortsat flere produktions- og håndværksvirksomheder der er med til at servicere et større landbrugsopland og en række mindre lokalsamfund. Bornholms Andelsmejeris osteproduktion, der er lokaliseret i den østlige del af byen er desuden med til at fastholde arbejdspladser og sikre fortsat liv i nogle af de relativt store industribygninger som fortsat præger byen.

Mulighedernes Land - I perioden 2006-2012 gennemførte Regionskommunen en række delprojekter i samarbejde med borgere og interessenter under demonstrationsprojektet Mulighedernes Land. Projektet var et partnerskabsprojekt, hvor Realdania samarbejdede med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune om at udvikle nye strategier og afprøve nye veje til udvikling der kunne styrke livskvaliteten i danske yderområder. Klemensker var ét ud af flere

93 projektområder på Bornholm, der bl.a. resulterede i en række nye stiforbindelser omkring byen og et nyt shelter og en bro ved søen i Præstemosen, der danner ramme om bynære naturoplevelser.

Klyngesamarbejde - I 2018 indgik Klemensker i klyngesamarbejdet, ”4-Kløver-Klyngen”, sammen med Nyker, Rø og Aarsballe. Samarbejdet var grundlag for at kunne medvirke i kampagnen Landsbyklynger i regi af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og DGI, der med projektet støttede op om, at udvalgte lokalområder i Danmark fik samarbejdet om at lave strategi- og udviklingsplaner med afsæt i lokale ønsker og muligheder. Samarbejdet blev fulgt op af kampagnen Mødestedet, hvor 4-Kløver-Klyngen fik hjælp til at projektudvikle idéen "Vi mødes i det grønne" som skal bidrage til at udbygge forbindelserne og styrke samarbejdet mellem de fire lokalsamfund.

Offentlig service Af offentlige institutioner er der i Klemensker Børnehus (vuggestue og børnehave), Center for Bornholms Ungdomsskole med en mindre heldagsskole samt aflastningsinstitutionen Løvstikken for børn og unge. Dertil kommer den kommunale idrætshal og de omkringliggende arealer, som bl.a. danner ramme om indendørs - og udendørs idrætsaktiviteter.

Forsyning Klemensker er forsynet fra almen vandforsyning (Klemensker Vandværk). Kloaksystemet er opbygget som fællessystem for spildevand og regnvand. Så meget regnvand som muligt skal søges afledt lokalt. Nye kloakområder er udlagt til spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring I kulturmiljøatlas for Bornholm fremhæves især Klemens Kirke med omgivelser (som er fredet), Klemenskers tidligere stationsbygning, tegnet af Ove Funch-Espersen, og Klemens Kro som bygninger af høj bevaringsværdi. To klynger af fint proportionerede murermesterhuse fra 1920’erne bliver også fremhævet som bevaringsværdige.

Befolkning I 2013 var indbyggertallet 602 personer. Siden har tallet ligget under 600 indbyggere, og i første del af 2020 var tallet nede på 580 indbyggere. De kommende 10 år forventes antallet af borgere ifølge Danmarks Statistik at stige en smule igen.

94 Klemensker set fra oplandet

Sankt Klemensgade

95 Listed Listed er opstået omkring Listed Havn og landevejen langs Bornholms østkyst få km nord for Svaneke.

Byen er afgrænset mod sydvest af landbrugsarealer og mod nordvest og sydøst af sommerhusområder.

Store dele af inderhavnen og den tilstødende kyst er omfattet af landskabsfredning og naturbeskyttelse.

96 Signaturforklaring til kortet

97 Byudvikling Listed er et af Bornholms attraktive kystsamfund, der nyder godt af nærheden til Svaneke der er velforsynet mht. daglig- og udvalgsvarer samt privat og offentlig service.

Kysten og størstedelen af arealerne omkring Listed er beskyttet af natur- landskabs og kulturbeskyttelse, som gør at byens udviklingsmuligheder skal findes indenfor rammerne af den eksisterende bystruktur.

Byens oprindelse som fiskerleje er fortsat aflæseligt i bystrukturen, hvis hjerte fortsat er havneområdet. Listed Havn fungerer i dag som lystbåde- og jollehavn. Listed Havn drives af en lokal forening, og råder over både fastliggerpladser og velfungerende faciliteter til gæstesejlere.

Flere turistorienterede funktioner har fundet indpas omkring havnen, og er med til at skabe liv centralt i byen. Bl.a. har en havnecafé en central beliggenhed mellem havn og landevej, og medvirker til at flere tager et holdt i Listed. Det stigende antal besøgende og turister skaber grundlag for at fx. flere kunsthåndværkere på sigt kan drive virksomhed her, men den stigende popularitet bevirker også, at der i en længere årrække har været et vedvarende fald i antallet af fastboende. Ifølge Danmarks Statistik forventes indbyggertallet dog stabiliseret de kommende år.

98 Klippekysten set fra nord

Erhverv og café ved havnen

99 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Listed defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor bl.a. ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Listed skal fortsat være et attraktivt sted at bo og besøge med nærhed til landskabs- og naturværdier langs kysten.

Nye mindre erhverv samt detailhandel og service kan indpasses centralt i byen der er udlagt til blandet bolig- og erhverv (304.BL.01 - Bymidten).

Listeds historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 00-30 Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige byområder i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk (1988). En ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af Aarsdale ventes at afløse den gældende plan i den kommende planperiode.

Rammer

Link til rammer for Listed i kommuneplan 2020.

Listed havn

100 Havnemiljø

101 Redegørelse Listed ligger smukt indpasset i landskabet langs kystvejen kun få km. nord for Svaneke. Det tidligere fiskerleje er i dag et attraktivt sted at både bo og besøge trods, eller måske på grund, af at byen ligger langs med trafikåren mellem Gudhjem og Svaneke, der er stærkt trafikeret i sommersæsonen.

Kysten foran byen og helt til Svaneke er omfattet af landskabsfredninger, og der er i og omkring byen en del fredede fortidsminder. Store dele af kyststrækningen og landskabet omkring landevejen er desuden omfattet af specifik naturbeskyttelse og generelt af strandbeskyttelseslinjen, der vidner om områdets natur-, kultur- og landskabsværdier.

Bebyggelsen i det ældste Listed fremstår i store træk uforandret. De tæt byggede bindingsværkshuse er anlagt omkring snoede og smalle stræder. Mod vest findes en del ældre huse langs Mosedalsvej, som ligeledes er bevaret, men en del indgår i dag i sommerhusområdet. Mod øst, langs Hans Thygesensvej, er de fleste huse grundmurede enfamiliehuse. Der findes endnu enkelte af de gamle gårdanlæg - det største er Listedgård ved Strandstien. Størstedelen af byens ældre bebyggelse er bevaret og er med til at gøre Listed attraktiv som boligområde. Over 70 % af boligmassen er opført før 1950, ca. 23 % er opført efter 1970. En del boliger er tidligere registreret som ferieboliger (7 %).

Listed Havn er fortsat byens naturlige centrum og et rekreativt aktiv for både lokale og besøgende. Flere af de oprindelige havnebygninger er nu taget i brug til andre formål, bl.a. til butikker og værksteder og har også en populær havnecafé. Behovet for daglig- og udvalgsvarer dækkes hovedsageligt i Svaneke, men det centrale Listed tiltrækker fortsat kunsthåndværkere m.fl. mindre butikker målrettet byens turister og besøgende.

Listed har et aktivt foreningsliv bl.a. i medborgerhuset, Listedhuset. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Svaneke, hvortil der også er god busforbindelse.

Forsyning - Listed forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er opbygget som fællessystem for spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før udstykningen var mindre vandløb. Kloaksystemet er sektioneret med rottespærrer som forebyggelse mod indtrængning af rotter. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

102 Kulturmiljø og bybevaring - I Kulturmiljøatlas Bornholm betegnes Listed som en kulturhistorisk perle. Det skyldes bl.a. de mange velbevarede bindingsværkshuse og havnemiljøet, der er fortsat er uspoleret. Bebyggelsen spænder fra små fiskerhuse over gedigne murermestervillaer til relativt store gårdanlæg. Byens historie hænger nøje sammen med sildefiskeriet, og byen har da også bevaret flere af Bornholms karakteristiske røgeriskorstene. Mange huse langs landevejen har høj arkitektonisk kvalitet. Det historiske bymiljø er omfattet af en bevarende lokalplan.

Befolkning – I 2013 var indbyggere i Listed på ca. 200. De følgende år steg antallet lidt, men er efterfølgende igen gået tilbage. I 2020 var der således 180 indbyggere i byen.

Kysten mod syd

103 Bybillede fra Strandstien

104 Lobbæk Lobbæk ligger nord for Rønnevej mellem Rønne (ca. 8 km) og Aakirkeby (ca. 5 km). Byen er afgrænset mod vest, nord og øst af åbne landbrugsarealer og mindre skove.

En regional cykelvej passerer gennem byen.

105 Signaturforklaring til kortet

106 Byudvikling Lobbæk nyder godt af den gode beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby, hvor der er et godt udbud af arbejdspladser samt privat og offentlig service.

Byen forventes fortsat først og fremmest at være og udvikle sig videre som et godt sted at bo, med fortsat udbygningsmulighed inden for de eksisterende rammer til boliger.

Den tidligere stationsbygning på Jernbanevej er nu fælleshus for lokalområdet og ligger attraktivt ved bynære boldbaner og legeplads foruden en attraktive strækning af den regional cykelvej der forbinder Rønne og Aakirkeby. Der er fortsat mulighed for at udbygge de fælles aktiviteter og mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser i nærområdet

Erhvervsområdet øst for byen rummer udviklingsmuligheder, og præges i dag af et nedlagt gartneri, som er det indtryk forbipasserende bl.a. mødes med.

Lobbæk medborgerhus på Jernbanevej

107 Legeplads og boldbaner nord for byen

108 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

Lobbæk er i kommuneplanens hovedstruktur for by og land defineret som et lokalsamfund, der hovedsageligt skal fungere som et attraktivt sted at bo tæt på landskabs- og naturværdier i det åbne land.

Der er fortsat mulighed for udbygning fx. med nye parcelhuse inden for de eksisterende rammeområder til boliger.

Nye mindre erhverv foruden detailhandel og service til lokalområdet kan indpasses i området udlagt til blandet bolig- og erhverv. Der er også fortsat mulighed for udbygning i erhvervsområdet: 405.E.01 - Fejleregårdsvejen.

Rammer

Link til rammer for Lobbæk i kommuneplan 2020.

Den regionale cykelvej

109 Erhvervsområde øst

110 Redegørelse Lobbæk er først og fremmest en boligby, der har formået at tiltrække en del yngre familier. Boligudbygningen er sket nord for landevejen omkring Lobbæk Hovedgade. Knap 60 % af boligmassen er opført før 1950 og ca. 20 % efter 1970.

Lobbæk har relativt mange virksomheder. I byen findes en byggeforretning, maskinforretning og -service og et autoværksted. Lobbæk Byggeforretning, der blev grundlagt i 1906, og ligger nu centralt i byen. I den vestlige udkant af byen langs Rønnevej ligger erhvervsområdet attraktivt ud til landevejen.

Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Nylars, Vestermarie og Aakirkeby. Byens forsamlingshus ligger i den nedlagte stationsbygning ved den regionale cykelsti, hvor der også ligger en legeplads. Der er kollektive trafikforbindelser til og fra Rønne og Aakirkeby. De nærmeste dagligvarebutikker ligger i Vestermarie og Aakirkeby.

Forsyning - Lobbæk er forsynet fra almen vandforsyning (Lobbæk Vandværk). Der er udarbejdet en indsatsplan for at beskytte den lokale vandressource.

Kloaksystemet er dels opbygget som separat system for regn og spildevand og dels fællessystem for spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før udstykningen var vandløb. Byen er forsynet med fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Lobbæks gamle stationsbygning, der er tegnet af Mathias Bidstrup, er bevaringsværdig. Bygningen ligger ud til den regionale cykelsti og fungerer nu som medborgerhus.

Befolkning - Ifølge Danmarks Statistik havde Lobbæk i 2013 316 indbyggere. I starten af 2020 var tallet 300 indbyggere. Indbyggertallet forventes at stabilisere sig der omkring de kommende år.

111 Lobbæk Hovedgade

Erhvervsområde vest

112 Nyker Nyker ligger inde på øen mellem Rønne (7 km) og Klemensker (5 km).

Byen er afgrænset landbrugsland. Mod nord og syd afgrænses byen naturligt af hhv. Kirkebyvej og det tidligere jernbanespor der nu er regional cykelvej.

Rundkirken, Ny Kirke, har en markant placering i den østlige ende af byen.

113 Signaturforklaring til kortet

114 Byudvikling Nyker ligger i cykelafstand fra hhv. Rønne og Klemensker. Nykers placering tæt på Rønne gør også byen attraktiv for de der har fritidsinteresser knyttet til det åbne land, men ønsker nærhed til hovedbyen.

Bornholms Frie Idrætsskole, er med til at tiltrække børnefamilier og styrke byen som en attraktiv boligby. Siden 2004 har skolen været drevet som privatskole og har i den tid fordoblet elevtallet (til over 200) og har fået opført en ny bygning til den private børnehave. Også lege- og idrætsområdet omkring er moderniseret. Overtagelsen af skolen har ledt til at mange aktiviteter og foreninger i dag er samlet her. En udvikling man lokalt ønsker at styrke ved at markere forpladsen til skolen og hallen med et lille torv.

Byens hovedattraktion er rundkirken, Ny Kirke, der ligger markant i den østlige del af byen for enden af Nyker Hovedgade. Sammen med kendte virksomheder som ”Nykers” (dippers-, kiks- og brødbageri) og Bente Hammer (tekstildesign i den tidligere smedje ved rundkirken) og en række mindre erhvervsvirksomheder med til at skabe et levende bymiljø og gøre byen attraktiv at bo i og besøge. Sammen med en række mindre erhvervsvirksomheder medvirker de til at opretholde relativt mange arbejdspladser i byen.

Byens foreninger er samlet i Nyker fællesråd, der i 2015 har formuleret en lokal udviklingsplan for byen under overskriften "Børnefamiliernes by".

Nykers udviklingsmuligheder ligger fortsat i at profilere byen som et attraktivt lokalområde tæt på Rønne. Derudover ligger potentiale i at udbygge samarbejdet med tre andre indlandsbyer, Klemensker, Aarsballe og Rø, på Nordbornholm gennem klyngesamarbejdet i 4-Kløver-Klyngen. I dette regi arbejdes bl.a. bl.a. på at udbygge stiforbindelserne mellem de fire byer, og derigennem synliggøre indlandets natur- og landskabskvaliteter.

115 Bornholms Frie Idrætsskole

Nyker SFO

116 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Nyker defineret som et lokalsamfund, der primært skal fungere som et godt sted at bo relativt tæt på Rønne.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i områder udlagt til blandet bolig og erhverv.

Der er fortsat rummelighed til nye boliger indenfor rammeområde 206.B.02 - Grønagervej og i områder udlagt til blandet bolig og erhverv.

Der må etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Nyker indgår i et klyngesamarbejde, 4-Kløver-Klyngen, sammen med Klemensker, Rø og Aarsballe. Deres fortsatte samarbejde om at styrke de mindre indlandsbyer skal søges understøttet i den konkrete planlægning.

Rammer

Link til rammer for Nyker i kommuneplan 2020.

Nyker Hovedgade

117 Byskoven

118 Redegørelse Nyker fungerer i dag hovedsagelig som en attraktiv boligby. Med ca. 50 % af boligmassen er opført efter 1970, og kun omkring 20 % af boligmassen opført før 1950 er lokalsamfundet relativt ungt. Udbygningen af byen skete først for alvor fra starten af 1900 tallet, hvor andelsbevægelsen og stationen (tegnet af Matias Bidstrup) blev opført som led i etableringen af jernbanen mellem Rønne og Allinge. Efterfølgende er udbbygningen sket på bagvedliggende parceller, så oplevelsen af at passere gennem byen fortsat er domineres af den udbygning som bl.a. opførelsen af stationen førte med sig.

Ny Kirke (fra omkring år 1100) var tidligere det naturlige center og mødested da den lå var omgivet af landbrugsland, smedjen og de omkringliggende bygårdene. Siden har byenscenter flyttet rundt. Bl.a. omkring stationen og andelsmejeriet og siden Nyker brugsforening. I dag er byens naturlige samlingssted skolen og hallen centralt i byen, og en styrkelse som sådan indgår i den lokale udviklingsplan.

Stationsbymiljøet svækkes i nogen grad af at byen er gennemfartsby. Som sådan har Nyker imidlertid klaret sig godt. Den gennemgående landevej er proportioneret til at kunne afvikle trafikken, og er siden udbygget med cykelstier i og omkring byen. Ny Kirke og klokketårn, der ligger markent for enden af Nyker Hovedgade, er sammen med landevejssvinget her med til at bilister sænker farten og samtidigt højne oplevelsen, når man færdes gennem byen.

Det tidligere jernbanespor der krydser Nyker Hovedgade, er i dag en del af det regionale cykelvejsnet. Der arbejdes lokalt på at udbygge også stinettet, så der skabes flere muligheder for at færdes omkring byen i det åbne land.

Nyker nyder godt af beliggenheden nær Rønne, hvor der bl.a. er arbejdspladser indenfor stort set alle brancher. Det er også her, der er øens største udbud af daglig- og udvalgsvarer og andre handelsmuligheder samt privat - og offentlig service.

Der er relativt mange job indenfor fremstilling og håndværk, herunder kunsthåndværk, i Nyker. Flere kendte og en række mindre kendte virksomheder medvirker, til at skabe liv i byen.

4-Kløver-Klyngen - I 2018 indgik Nyker i et klyngesamarbejde med Klemensker, Rø og Aarsballe. Samarbejdet kom i stand som led i kampagnen Landsbyklynger i regi af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og DGI. Som led i samarbejdet er bl.a. lavet samlet en strategi- og udviklingsplan for de fire byer med afsæt i lokale ønsker og muligheder. Samarbejdet blev fulgt op af

119 fondene med kampagnen Mødestedet, hvor 4-Kløver-Klyngen fik mulighed for at konkretisere deres projektidé: "Vi mødes i det grønne", som skal bidrage til at udbygge forbindelserne og styrke samarbejdet mellem de fire lokalsamfund.

Forsyning Nyker er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er opbygget som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring I Kulturmiljøatlas for Bornholm er præstegården (1871), den tidligere smedje samt den tidligere stationsbygning (tegnet af arkitekt Ove Funch-Espersen), Missionshuset Salem og en klynge villaer fra 1900-tallets begyndelse fremhævet som særligt bevaringsværdige.

Ny Kirke er fra midten af 1100-tallet. Kirken, som er Bornholms mindste rundkirke, er med sine omgivelser et bevaringsværdigt kulturmiljø. Skråt over for kirken i nærheden af den tidligere stationsbygning ses en klynge villaer fra 1900-tallets begyndelse. Bebyggelsen er værdifuld set med arkitektoniske øjne, og den er desuden med til at fortælle om Nykers udvikling. Her ser man de bygningsmæssige resultater af den vækst, jernbanen blev anledning til.

Befolkning I 2013 havde Nyker 687 indbyggere. Tallet var i 2020 på 667 indbyggere og ventes at falde yderligere de kommende år.

120 Ny Kirke

Den tidligere stationsbygning

121 Nylars Nylars ligger inde på øen midt mellem Rønne og Aakirkeby. Bydannelsen opstod samtidig med jernbanens anlæggelse mellem jernbanetracéen og landevejen/Rønnevej. Hele byen er beliggende nord for Rønnevej og afgrænses i øvrigt af åbent landbrugsland.

En regional cykelvej løber i dag på det tidligere jernbanespor.

122 Signaturforklaring til kortet

123 Byudvikling Nylars skal først og fremmest fungere som et attraktivt sted at bo. Byen nyder godt af en beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby. Det betyder bl.a. gode trafikforbindelser til skoler og arbejdspladser samt privat - og offentlig service mv. i de to nærmeste større byer.

Børneinstitutionen (Løvfrøen) og idrætshallen Nyvest Centret danner ramme om en række sportslige - og sociale aktiviteter både for lokalområdet og øen som helhed. Byens udviklingsmuligheder synes i høj grad at ligge i fortsat at styrke sammenholdet i lokalområdet og optimere brugen af de gode sportsfaciliteter som lokalområdet råder over.

Nykers turistattraktion, Nylars Rundkirke, ligger umiddelbart nord for bydannelsen på bakken der rejser sig bag lokalsamfundet. Rundkirken er den bedst bevarede af øens rundkirke og tiltrækker en del besøgende.

Adgangen til naturoplevelser og kulturværdier i det omkringliggende landskab styrkes bl.a. via den regionale cykelvej der løber umiddelbart nord for boligområdet.

Byhave

124 Nyvest Centret med boldbaner

125 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Nylars defineret som et lokalsamfund. Byen skal hovedsagelig fungere som et attraktivt sted at bo tæt på kulturspor og naturværdier i det åbne land.

Der er fortsat enkelte ledige grunde til nye boliger indenfor rammeområde 306.B.02 - Baneengen.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i området udlagt til blandet bolig og erhverv.

Rammer

Link til rammer for Nylars i kommuneplan 2020.

Den regionale cykelvej

126 Redegørelse Nylars er en forholdsvis ung by, der opstod ved anlæggelsen af jernbanen mellem Rønne og Nexø. Bydannelsen opstod mellem jernbanetracéet og landevejen (Rønnevej) der fortsat danner bygrænser mod hhv. nord og syd. Omkring det meget klart definerede boligområde ligger åbne landbrugsarealer.

Byens hovedgade ligger i udkanten af byen med Nyvest Centrets idrætsfaciliteter mod øst og parcelhusområdet mod vest, hvor børnehaven også er placeret. Langs den vestlige side af gaden er opført en række murermesterhuse inspireret af datidens "Bedre byggeskik”.

Knap 20 % af boligmassen er opført før 1950, og omkring 50 % er opført efter 1970.

Forsyning - Nylars er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som separat system for regn og spildevand og dels fællessystem for spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før udstykningen var vandløb. Området er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Nylars Kirke er øens næststørste rundkirke. Rundkirken og kirkeomgivelser er fredede. Nylars Kirkes anlæg er en smuk arkitektonisk oplevelse.

Befolkning - Ifølge befolkningsprognosen havde Nylars by 194 indbyggere i 2013. I 2020 var tallet 196, og lokalsamfundet forventes også fremadrettet at ligge stabilt omkring dette indbyggertal.

127 Nylars rundkirke

Nylars gadekær

128 Olsker Olsker ligger på Nordbornholm ca. 4 km syd for Allinge og 2,5 km fra Tejn omkring landevejen til Rønne. Lokalområdet er afgrænset af landbrugsland.

Rundkirken, Ols Kirke, hvis omgivelser er beskyttet af kulturbeskyttelse og landskabsfredning, ligger på et højdedrag lige syd for byen.

129 130 Signaturforklaring til kortet

131 Byudvikling Olsker er først og fremmest en boligby inde på højderyggen på Nordbornholm. Byen er kendt for rundkirken, Sankt Ols Kirke, der ligger lidt syd for byen på et højdedrag. Nærheden til Tejn og Allinge er med til at styrke byen som bosætningsby.

Bygningsstrukturen ligger primært omkring den nord-sydgående landevej mellem Allinge og Klemensker. Hvor to mindre øst-vestgående veje krydser landevejen ligger den tidligere landevejskro, der fortsat udgør det visuelle centrum i byen.

En tidligere skole er omdannet til døgnbehandlingshjemmet, Randkløve, hvis navn henviser til de en af de mange sprækkedale der er karakteristisk for landskabet på det nordligste Bornholm omkring Olsker, og som giver adgang til naturoplevelser i nærområdet.

Byen har grundet sin beliggenhed en del gennemkørende trafik, og en af kommunens genbrugspladser på Nordbornholm er derfor også lokaliseret i den vestlige del af byen.

Byens videre udvikling synes at ligge i fortsat at forskønne byens ansigt udadtil, herunder opretholde området som et blandet bolig- og erhvervsområde indenfor det klart afgrænsede byområde i landzone.

132 St. Ols Gamle Skole

Vejbod

133 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Olsker defineret som et lokalsamfund. Olsker skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og naturværdier.

Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kan indpasses indenfor byens rammeområde udlagt til blandet boliger og erhverv, herunder restaurations- og hotelvirksomheder.

Rammer

Link til rammer for Olsker i kommuneplan 2020.

Genbrugsbutik

134 Olsker bygrænse

135 Redegørelse Olsker er med sine 67 indbyggere en lille by og er i dag først og fremmest en boligby. Olsker er en typisk gennemfartsby, der er beliggende ved Rønnevej ca. 3,5 km syd for Allinge, og ca. 2,5 km fra Tejn. Hele bebyggelsen ligger langs hovedvejen. Der er ikke opført mange boliger siden 1970, kun 3 % af boligmassen, 78,8 % af boligmassen er opført før 1950. En enkelt bolig er registreret som feriebolig. Olsker er afgrænset af landbrugsarealer.

Der findes ikke offentlig service i byen. Den nærmeste børnehave er beliggende i Tejn og nærmeste skole i Allinge. I byen findes en restaurant i det tidligere forsamlingshus, en behandlingsinstitution i den gamle skole, og Bornholms Mørtel og Transport der bl.a. forhandler kulekalk. De nærmeste dagligvareforretninger ligger i Tejn og Allinge.

Forsyning - Olsker er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som spildevandssystem for kun spildevand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er et enkelt sted ført gennem byen, hvor der før udstykningen var mindre vandløb.

Kulturmiljø og bevaring - Ols Kirke er en romansk rundkirke fra omkring år 1200. Kirken ligger frit på en bakke og er synlig langvejs fra, og kirkespiret blev derfor tidligere også brugt som sømærke. Området omkring kirken er i dag fredet. Ols gamle skolebygning, der ligger ved kirken, er ifølge Kulturmiljøatlas Bornholm også af høj bevaringsværdi.

Øst for kirken findes fund fra bronze- og jernalderen, og der er lokaliseret bopladser fra sen vikingetid.

Befolkning - Befolkningstallet har været relativt stabilt de seneste 15 år. I 2013 var indbyggertallet 63 og i 2020 på 60. De kommende år ventes indbyggertallet at lille relativt stabilt med en fortsat let nedadgående kurve.

136 Sankt Ols Rundkirke

Lindegård

137 Pedersker Pedersker by ligger på Sydbornholm tæt på kysten (3 km) med sommerhusområderne Vester - og Øster Sømarken og Strandmarken. Aakirkeby (ca. 8 km) og Snogebæk (ca. 9 km) er nærmeste større bysamfund.

Byen grænser mod nord op til et tidligere jernbanetracé og Lynggårdsskoven. Mod øst, syd og vest er åbent landbrugsland med spredt bebyggelse. Peders Kirke og Sydbornholms Privatskole ligger vest for byen.

138 Signaturforklaring til kortet

139 Byudvikling Pedersker by ligger på det sydligste Borholm relativt langt fra andre byområder. Byen har foruden et stort landbrugsopland et ikke ubetydeligt opland af sommerhuse. Det har bl.a. betydet, at lokalområdet har kunnet opretholde en dagligvarebutik og en rimelig privat - og offentlig service. Sydbornholms Privatskole, umiddelbart vest for byen ved Peders Kirke, er med til at tiltrække yngre nytilflyttere til området.

I nærområdet er bl.a. håndværksvirksomheder, overnatningssteder og attraktioner som Vingården, Bakkarøgeriet, Cafe Slusegård m. vandmølle og det arkæologisk unikke område ved Rispebjerg.

Pedersker-Sømarken er i 2019 og 2020 forsøgsområde for et af BOFA´s projekter med lokal sortering af husholdningsaffald med henblik på øget genanvendelse og recirkulering. Projektet ledte til et udvidet offentligt-privat samarbejde om videreudvikling af det centrale Pedersker omkring dagligvarebutikken til et bæredygtigt samlingssted for både lokale og besøgende. Det skal bl.a. ske ved at etablere et samlingssted/ torv med byrumselementer, beplantning og gennem formidling af lokalhistorie og synliggøre de lokale attraktioner og bæredygtighedstiltag. Projektet ventes gennemført medio 2021.

Lokalt er desuden taget initiativ til bl.a. etablering af shelters i Lynggårdsskoven hvor der også er bålhytte mf. faciliteter.

Lokalområdets videre potentiale synes at ligge i fortsat at styrke samarbejdet mellem lokale interessenter og foreninger om konkrete tiltag og aktiviteter centralt i byen der kan styrke det samlede lokalområdes tiltrækningskraft.

140 Sydbornholms Privatskole og Peders Kirke

Bålhytte mv. i Lynggårdsskoven

141 Retningslinjer og rammer I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Pedersker defineret som et lokalsamfund, der hovedsagelig skal fungere som et attraktivt sted at bo tæt på landskabs- og naturværdier i det åbne land. Pedersker skal desuden bidrage til øget nærhed mht. handel og service, herunder offentlig service, da byen også betjener et større landbrugsopland og sommerhusområderne i Vester - og Øster Sømarken og Strandmarken.

Størstedelen af Pedersker ligger i landzone, som et afgrænset byområde, der ved lokalplanlægning kan overføres til byzone. En mindre del af byen omkring Dr. Glavensvej er lokalplanlagt og ligger i byzone. Der er fortsat rummelighed til nye boliger indenfor rammeområde 308.B.01-Dr. Glavensvej og til et mindre bofællesskab indenfor rammeområde 308.B.04-Område ved Pedersker Hovedgade.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i området udlagt til blandet bolig og erhverv.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Pedersker i kommuneplan 2020.

142 Den tidligere BAF-bygning

143 Pedersker Hovedgade

144 Redegørelse Pedersker er en tidligere stationsby på Rønne-Nexø jernbanestrækningen (1900-1968). Byens opståen er let aflæselig i byen med det tidligere Pedersker Andelsmejeri, Bornholms Andels Foderstofforretnings bygning, Pedersker Brugsforening og Pedersker Forsamlingshus samlet centralt. Byens bygningsstruktur bærer præg af dens tidlige betydning som centrum for andelsbevægelsen og perioden som stationsby præger Pedersker Hovedgade, hvis blandede bolig- og erhvervsbygninger strækker sig helt ned til syd for Søndre Landevej. I dag anvendes husene altovervejende til boligformål ligesom de nyere boliger i kvarteret øst for hovedgaden.

Af den samlede boligmasse er en relativt stor andel på ca. 65 % opført før 1950 og kun ca. 30 % opført efter 1970. En udstykningsplan skabte i 1978 grundlag for en mindre udbygning af byen med tæt lav bebyggelse på 20-25 parceller nord for Pederskervejen. Der er fortsat enkelte ledige ubebyggede byggemodne grunde inden for den lokalplanlagte del af byen som ligger i byzone.

Pedersker har foruden en dagligvareforretning og enkelte private virksomheder er indpasse i de blandede bolig- og erhvervsområder. Lokalområdet har en relativt god offentlig og privat service herunder offentlig trafikbetjening bl.a. på grund af Sydbornholms Privatskoles beliggenhed tæt på byen.

Ca. 3 km syd for Pedersker by ligger den lille ø-havn, Bakkerne Havn, der benyttes af lokale fritidsfiskere. Ovenfor havnen ligger Bakkarøgeriet med minigolf og cykeludlejning. Langs kysten ligger områder med fredet natur foruden sommerhusområderne Vester - og Øster Sømarken og Strandmarken, der er blandt Bornholms største sommerhusområder.

Forsyning - Byen er forsynet fra almen vandforsyning (Pedersker Vandværk). Kloaksystemet er opbygget som fællessystem for spildevand og regnvand. Så meget som muligt regnvand skal søges afledt lokalt. Nye kloakområder er udlagt til spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Lokalområdet er siden 2017 overvejende forsynet med fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Ifølge Kulturmiljøatlas Bornholm er der enkelte bygninger der er af høj bevaringsværdi i byen bl.a. bygningerne til det tidligere Pedersker Mejeri.

Befolkning - I 2013 boede der 241 indbyggere i Pedersker by. I 2020 var tallet faldet til 233 indbyggere. Ifølge Danmarks Statistik ventes tallet de

145 kommende år at stige lidt igen.

Bakkerne Havn

Det tidligere andelsmejeri

146 Rutsker Rutsker ligger inde på øen godt 4 km nordøst for Hasle, og godt 2,5 km fra kysten. Byen er opstået omkring landevejen der forbinder Hasle med den nordøstlige del af Bornholm.

Ruts Kirke´s placering, på et højdedrag nord for byen, gør stedet synligt fra det omkringliggede åbne land og derved medvirkende til byens opståen.

147 Signaturforklaring til kortet

148 Byudvikling Rutsker fungerer først og fremmest som en et godt sted at bo tæt på det åbne land. Byen ligger højt med udsyn til havet. Byen er langstrakt, og består af to rækker huse der ligger ud til landevejen der løber gennem byen. Bygningsstrukturen fortsat aflæselig i forhold til deres oprindelige funktioner. Den tidligere landevejskro anvendes fortsat udskænkning ligesom der er forsamlingslokaler og andre erhverv indpasset mellem boligerne.

Udviklingspotentialer skal findes indenfor det eksisterende afgrænsede byområde, hvis overgang til det åbne land er klar og entydig. Ruts Kirke ligger frit lidt nord for byen på en bakke hvorved den får karakter af vartegn og markør i landskabet. Et nærliggende feriecenter ligger landskabeligt velindpasset nord for kirken

Rutsker vil både kunne videreudvikles i retning af en udtydning og en fortætning afhængig af den videre byudvikling.

Lokalt er taget initiativ til at etablere en byhave centralt i byen, der fungerer som samlingssted for både lokale og besøgende bl.a. med borde/bænkesæt, beplantning, grillfacilitet mm. Området er med til at løfte kvaliteten af det samlede bymiljø, og få flere til at gøre et holdt.

Etablering af en stiforbindelse fra byen via Ruts Kirke og videre ud i det omkringliggende kulturlandskab vil kunne øge de rekreative muligheder for både borgere og besøgende.

149 Rutsker byhave

The Ranch

150 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Rutsker defineret som et lokalsamfund. Byen skal hovedsagelig fungere som et attraktivt sted at bo tæt på landskabs- og naturværdier i det åbne land.

Rutsker ligger i landzone, som et afgrænset byområde, der kan overføres til byzone med en lokalplan.

Lokale erhvervsvirksomheder samt detailhandel og service kan indpasses indenfor det afgrænsede byområde som er udlagt til blandet bolig og erhverv.

Rammer

Link til rammer for Rutsker i kommuneplan 2020.

Rutsker set fra marken

151 Rutsker mørtel og kalk

152 Redegørelse Rutsker ligger langs den trafikerede Kumlehøjvej, der forbinder Hasle og Allinge. Byen er afgrænset af landbrugsarealer. Byen er en langstrakt gennemfartsby uden en markant bymidte. Boligbebyggelsen, som består af åben-lav bebyggelse, ligger i en række på begge sider af Kumlehøjvej. Her ligger også den tidligere mejeribygning, nu mørtelværk og den gamle skole, hvor spejderne nu har til huse. Ud til vejen ligger en relativt stor offentlig parkeringsplads.

Ruts Kirke med den smukke beliggenhed er lokalområdets vartegn. Fra kirkebakken er der udsyn i alle retninger til store dele af Nordbornholm. Kommende fra nord ses Rutskers byprofil, hvor den lange lige række af næsten ens småhuse træder tydeligt frem.

Der er ingen offentlig service i Rutsker. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Hasle. I byen findes en restaurant, som også bruges som forsamlingshus, og en mørtelfabrik. Lidt uden for byen ligger Rutsker Feriecenter. Der er ingen indkøbsmuligheder i Rutsker. Den nærmeste dagligvarebutik findes i Hasle.

Forsyning -Rutsker er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er opbygget som separat system for regn og spildevand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er ført gennem byen, hvor der før udstykningen var mindre vandløb.

Kulturmiljø og bybevaring - Ruts Kirke er Danmarks højest beliggende, 130 meter over havet. Den ligger markant på toppen af Kirkebakken og har tidligere været et vigtigt sømærke. Kirken er bygget omkring år 1200 og har romansk oprindelse, men, ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm, er meget gået tabt ved ombygninger og udvidelser. Ved vestdiget står det, for Bornholm, så karakteristiske klokketårn med kalket grundbygning af kampesten afsluttet med en bindingsværkskonstruktion. Øst for kirken ligger præstegården, der sammen med kirke og klokketårn dominerer landskabsbilledet.

Befolkning - Befolkningstallet i Rutsker by var i 2013 på 72 indbyggere. I 2020 var tallet nede på 67 - det samme som i 2006. Ifølge befolkningsprognosen ventes indbyggertallet fortsat at falde de kommende år.

153 Ruths Kirke nord for byen

Bygrænsen mod nord

154 Rø Rø ligger godt én km fra Bornholms nordøstkyst mellem Tejn (ca. 5.5 km) og Gudhjem (ca. 6,5 km).

Byen er afgrænset mod vest af golfbaner, mod nord af åbne landbrugsarealer og sprækkedal/skovareal og mod vest og syd af åbne landbrugsarealer. Rø kirke ligger ved indkørslen til byen og grænser med sin kirke- og præstegård op til åbne landbrugsarealer mod syd og øst.

155 Signaturforklaring til kortet

156 Byudvikling Rø fungerer først og fremmest som et attraktivt boligområde med smuk beliggenhed. Byen er med den nuværende afgrænsning fuldt udbygget.

Rø nyder til dels godt af beliggenheden nær turistattraktioner som Rø Golfbaner, Bornholms Kunstmuseum, Helligdomsklipperne og Døndalen. Der er et potentiale i fortsat udvikling af aktiviteter og erhverv rettet mod turister og andre besøgende, baseret på nærheden til kysten og de nævnte turistattraktioner.

I regi af klyngesamarbejdet, 4-Kløver-Klyngen, med Nyker, Aarsballe og Klemensker er desuden mulighed for at synliggøre bl.a. områdets foreningsaktiviteter og tilbyde flere muligheder gennem at styrke forbindelserne og samarbejdet mellem de fire lokalsamfund.

Bornholms Kunstmuseum

157 Adgangsvej til klippekysten

158 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Rø defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor bl.a. ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Rø skal hovedsagelig fungere som et attraktivt sted at bo tæt på landskabs- og naturværdier i det åbne land med nærhed til kysten.

Rø ligger i landzone, som et afgrænset byområde, der kan overføres til byzone med en lokalplan.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder samt detailhandel og service kan indpasses indenfor området til blandet bolig og erhverv (310.BL.01 - Rø) jf. de generelle rammebestemmelser.

Rø indgår i et klyngesamarbejde, 4-Kløver-Klyngen, sammen med Klemensker, Nyker og Aarsballe. Deres fortsatte samarbejde om at styrke de mindre indlandsbyer skal søges understøttet i den konkrete planlægning.

Rammer

Link til rammer for Rø i kommuneplan 2020.

159 Cykelvejen

Rø Idrætsklub

160 Redegørelse Rø er en udpræget boligby der ligger kun godt én km fra Bornholms nordøstkyst. Byens beliggenhed er attraktiv, hvad angår nærhed til naturoplevelser og kollektiv trafik. Byen er en typisk gennemfartsby med forholdsvis stor trafikbelastning på strækningen fra Rønne via Klemensker til Nordbornholm. Også Røvej i retning af Rø Golfbaneanlæg er ret trafikeret i sommersæsonen.

Bydannelsen er startet omkring kirken og landevejen kommende fra Klemensker, og er senere udbygget mod øst da byen blev stationsby på Allingebanen. Den nyere parcelhusbebyggelse ligger øst for Klemenskervej, mens stationsbygningen og den ældre villabebyggelse ligger vest for vejen. Byen har ingen bymidte, men en åben plads/ lille torv er anlagt på arealet foran den tidligere stationsbygning.

Boligmassen består hovedsagelig af ejerboliger, men der findes nogle almennyttige boliger på ”Saltpladsen”. omkring 50 % af boligmassen er opført før 1950 og knap 40 % er opført efter 1970. I 2004 blev der udarbejdet en lokalplan (lokalplan nr. 005 - Feriehuse ved Rø Golfbane), der muliggjorde opførelse af feriehusbebyggelse på et areal på ca. 2 ha.

Der er enkelte selvstændige virksomheder i byen. Restauranter og salg af kunsthåndværk er med til at understøtte golfturismen m.fl. turister der passerer gennem byen. De nærmeste dagligvareforretninger ligger i Tejn og Gudhjem.

4-Kløver-Klyngen - I 2018 indgik Rø i et klyngesamarbejde med Klemensker, Nyker og Aarsballe. Samarbejdet kom i stand som led i kampagnen Landsbyklynger i regi af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og DGI. Som led i samarbejdet er bl.a. lavet samlet en strategi- og udviklingsplan for de fire byer med afsæt i lokale ønsker og muligheder. Samarbejdet blev fulgt op af fondene med kampagnen Mødestedet, hvor 4-Kløver-Klyngen fik mulighed for at konkretisere deres projektidé: "Vi mødes i det grønne", som skal bidrage til at udbygge forbindelserne og styrke samarbejdet mellem de fire lokalsamfund.

Offentlig service - Den tidligere kommuneskole, som nu fungerer som kommunal institution (Røbo), ligger mod vest i udkanten af byen, hvor der også er idrætsfaciliteter og klubhus.

Forsyning - Rø er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er delvist separatkloakeret mht. regn- og spildevand og delvist fortsat fælleskloakeret. Regnvand skal, hvor det er muligt, afledes lokalt. Der er

161 ingen planer for fremtidig fjernvarmeforsyning.

Kulturmiljø og bybevaring - Ifølge Kulturmiljøatlas for Bornholm er den tidligere stationsbygning og den gamle skole fra 1840 udpeget som bevaringsværdige. Stenby Mølle, en hollandsk mølle fra 1857, er beliggende nordvest for byen og er Bornholms mindste hattemølle. Møllen og dele af landskabet omkring blev fredet i 1965.

Befolkning - Befolkningstallet har været faldende. I 2013 havde Rø by 181 indbyggere. I 2020 var befolkningstallet nede på 150, hvor det forventes at stabilisere sig de kommende år.

Torvet med den tidligere stationsbygning

162 Bornholmerpladsen

163 Sandvig Sandvig ligger på det nordligste Bornholm. Hammerknuden danner naturlig bygrænse mod vest og Osanbugten og kystlinjen mod nord. Omkring byen er flere sommerhusområder og bag dem et større fredet broncealderlandskab.

I den sydøstlige udkant af Sandvig er byen vokset sammen med Allinge.

164 Signaturforklaring til kortet

165 Byudvikling Sandvig er en attraktiv by at bo i og besøge. Byen har udviklet sig fra at være at lokalsamfund med blandingsøkonomi (fiskeri og landbrug) og stenindustri til at være en by med turismen som hovederhverv.

Nærhed til store landskabs- og naturværdier som Hammerknuden og broncealderlandskabet ved Madsebakke tiltrækker mange tusinde besøgende til området hvert år. Også Sandvig by er fortsat en attraktion som turistmål. Det er blandt andet derfor vigtigt at bevare byens identitet, skønhed og det særlige bymiljø.

Sandvig Havn anvendes hovedsagelig som småbådshavn. Dens udviklingsmuligheder er begrænsede på grund af størrelsen, der kun i mindre omfang tillader at den benyttes af fritids- og gæstesejlere. Selve havnemiljøet udgør dog en vigtig del af de bærende bevaringsværdier i byen der bl.a. også omfatter de velbevarede ældre bydele herunder ikke mindst rækken af ældre badehoteller langs bugten, samt to markante bebyggelser tæt på Hammerknuden oprindeligt opført som stenarbejderboliger.

I årene fra 2005-2013 blev gennemført en områdefornyelse, der bidrog til at igangsætte en byudvikling i Sandvig, og styrke borgernes lokale identitet og muligheder. Bl.a. blev etableret et kultur- og medborgerhus i den tidligere rådstue, igangsat aktiviteter for børn & unge, trafikplanlagt og lavet flere tiltag til at forskønne og forbedre scenepladsen og havneområdet. Efterfølgende blev Strandpromenaden fornyet og naturen i Osanbugten genoprettet, og der blev etableret en række opholds, lege- og badefaciliteter langs bugten. Udviklingstiltag der samlet set har styrket Sandvigs potentiale, som et godt sted at bo og besøge.

Områdefornyelsesprocessen satte også skub i samarbejdet mellem de erhvervsdrivende og borgerne i byen, bl.a. med helårsåbne restauranter og cafeer, branding af Sandvig som bogbyen med forfatteraftener, etablering af sauna på havneområdet mm.

166 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Sandvig defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor bl.a. ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Byens skal fortsat fungere som et attraktivt sted at bo og besøge med nærhed til landskabs- og naturværdier ved kysten.

Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kan indpasses i området udlagt til blandet bolig og erhverv, 410.BL.01 - Sandvig Bymidte, jf. de generelle rammebestemmelser. Bl.a. kan tillades sæsonbegrænsede turistbutikker, gallerier og lignende.

Sandvig er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01 Bevarende lokalplan for Sandvig, Allinge, Gudhjem, Melsted, Ypnasted og Bølshavn (1986). En ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af dele af Sandvig ventes at afløse den gældende plan i den kommende planperiode.

Rammer

Link til rammer i Sandvig kommuneplan 2020.

167 Redegørelse Sandvig har en unik placering ved Sandvigbugten på Bornholms nordøstkyst med en lang række attraktioner. Byen er omgivet af natur- og kulturlandskaber, som besøges af tusindvis af turister hvert år.

Sandvig by´s grundstruktur består af et landsbyagtigt miljø med smalle snoede gadeforløb med ældre gårde og byhuse, og de senere arbejderboliger til stenbruddet i udkanten af byen. Badehotellerne ud til Osanbugten og kysten præger kyststrækningen. Karakteristisk for byen er skalaspringet mellem de lave bindingsværkshuse og de flere etager store hoteller. Langs kysten ligger bl.a. Sandvig-batterierne og Rådstuen tæt på Sandvig Havn.

Regionskommunen gennemførte i perioden 2005-2013 et områdefornyelsesprojekt i samarbejde med borgere og erhvervsliv i byen. Projektets sigte var at skabe en bymæssig udvikling i Sandvig og styrke byens identitet og borgernes tilhørsforhold til byen. Projektet omfattede etablering af et kultur- og medborgerhus i Rådstuen, aktiviteter for børn & unge, trafikplanlægning, funktionsforbedring og forskønnelse af scenepladsen og kyststrækningen med aktiviteter på havneområdet mv.

I perioden 2008-2013 blev, med støtte fra Realdania, gennemført et demonstrationsprojekt i Sandvig som led i partnerskabet Mulighedernes Land. Formålet var bl.a. at vise hvordan man med forholdsvis små midler kunne skabe mere livskvalitet og herlighedsværdi for at styrke bosætning, erhverv, rekreation og turiser i området. Et forfaldent bølgebad blev nedrevet, klitterne genskabt og Strandpromenaden fra 1950´erne omdannet til et mere attraktivt uderum med frit udsyn over Osanbugten.

Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i turismen. I sommersæsonen åbner en række restauranter, gallerier, kunsthåndværkere mv. Mange boliger i den gamle bykerne anvendes som ferieboliger, og flere af de gamle firlængede gårde er omdannet til pensionater og ferielejligheder. Dertil kommer sommerhusområderne tæt på byen.

Den nærmeste dagligvarebutik findes i Allinge.

Offentlig service - Byens behov for offentlig service dækkes i hovedsagen i Allinge. Sandvig er forbundet med Allinge via Mellembyerne – et boligområde langs Strandvejen samt et offentligt område med bl.a. skole og idrætsfaciliteter. Områdefornyelse - Regionskommunen gennemfører et områdefornyelsesprojekt i Sandvig, som blev igangsat i 2005. Der er foretaget udvidelse af havnekajer og etableret faciliteter for sejlere, etableret

168 naturlegeplads og Rådstuen er blevet restaureret til et kultur- og medborgerhus mm.

Kulturmiljø og bybevaring Sandvig er et bevaringsværdigt kulturmiljø med mange bevaringsværdige bygninger, bl.a. de tidligere bondegårde fra 1700 og 1800-tallet der nu ligger inde i byen, Rådstuen fra starten af 1800 tallet og to markante rækkehusbebyggelser fra sidst i 1800 tallet opført til stenarbejdere.

Hotellerne i Sandvig vidner om en forrygende periode i byens historie fra de sidste årtier af 1800-tallet til udbruddet af første verdenskrig. De fleste af de gamle hotelbygninger tjener den dag i dag deres oprindelige formål. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er hotellernes arkitektoniske og bygningsmæssige kvalitet stærkt svingende, men de er ikke desto mindre en væsentlig del af byens kulturmiljø. Det historiske miljø i Sandvig er omfattet af en bevarende lokalplan.

Udviklingen siden 1970’erne er på nogen områder gået hårdt ud over Sandvig. Mange bygninger er blevet ændret og og ikke alle ombygninger er udført med hensyntagen til den oprindelige bygningsstil, ligesom skiltning og belysning flere steder ikke harmonerer med den historiske by.

Befolkning* I 2013 boede der 1562 indbyggere i Allinge-Sandvig by. Indbyggertallet har siden været faldende og var i starten af 2020 på 1435 indbyggere. Ifølge befolkningsprognosen ventes tallet at falde yderligere de kommende år. En opdatering af plangrundlaget i 2019 og øget administrativ bevågenhed forventes at stabilisere befolkningstallet. * Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssammensætning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig.

169 Snogebæk-Balka Snogebæk ligger lang Bornholms sydøstligste kyst omgivet af vand, hvide strande og sommerhusområder.

Balka er en bydannelse nord for Snogebæk der i dag altovervejende anvendes som feriebebyggelse. I den plantagen mellem de tidligere fiskerlejer er ligeledes indpasset sommerhuse.

170 171 Signaturforklaring til kortet

172 Byudvikling Snogebæk har fortsat et aktivt jollefiskeri, men udviklingen har gjort, at byen i høj grad lever af turismen. Det ufrugtbare kystlandskab ved Balka er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. Mellem Balka og Snogebæk og syd for Snogebæk ligger store kystnære sommerhusområder. Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snogebæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Det skal i planlægningen sikres, at der fortsat er mulighed for at drive turistorienteret virksomhed, og at der også skabes nye muligheder for udvikling.

Der er udlagt et byudviklingsområde vest for Snogebæk til blandet helårsbolig- og erhvervsformål, som vist på hosstående kort (306.BL.03). Desuden har byen mulighed for nybyggeri i 306.BL:02 og 306.B.02, 306.B.04 og 306.B05.

Balka er stort set er udbygget, og der findes kun få ledige byggegrunde i området. Der er ikke mulighed for at udbygge sommerhusområderne.

Ved et landsplandirektiv fra 2010 er der åbnet mulighed for at udlægge et nyt sommerhusområde vest for det eksisterende sommerhusområde. Området på 5,5 ha kan udstikkes i 15 sommerhusgrunde. Lokalplan nr. 076 for et sommerhusområde syd for Snogebæk, er gældende for området.

Bornholms Regionskommunen gennemførte i 2013 -2019 et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk med sigte på at videreudvikle og styrke lokalområdet, som et godt sted at bo og besøge. Projektet blev planlagt og udført i dialog med borgere og erhvervsliv.

Områdefornyelsesprojektet resulterede i:

173 Restaurering og ombygning af den tidligere Levertransfabrik til ændret anvendelse, etablering af en torveplads med ny belægning og lille scene og på havneområdet, etablering af en bademole med sauna, opholdsområde og rampe på Snogebæk Havn, restaurering og ombygning af et tidligere røgeri, som nu anvendes til klubhus for out-door aktiviteter, etablering af en naturlegeplads og motionssti med træningsfaciliteter, etablering af shelter ved kysten, etablering af bådhus for Snogbæks legendariske redningsbåd, restaurering af den gamle sandstensmole og etablering sandstensterrassering fra p-pladsen ned til sandstranden, ny belysning og bænke på Snogebæk havn, etablering af parkeringsplads og trafikreguleringer, samt venteskur for cyklister.

Snogebæk by

174 Legepladsen

175 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Snogebæk defineret som et lokalsamfund og i hovedstruktur for erhverv udlagt til særligt interesseområde for turismeerhverv, hvor ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles.

Snogebæk skal desuden bidrage til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlig service i forhold til sommerhusområderne ved Balka og et mindre opland.

Snogebæk-Balka skal, som samlet område, fungere som et godt sted at bo og besøge med nærhed til landskabs- og naturværdier langs kysten. Der er mulighed for at bygge nye boliger bl.a. indenfor rammeområderne 207.B.02 - Ellegade og 207.B.05 - Snogebæk Syd.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i rammeområder udlagt til blandet bolig og erhverv.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Snogebæk-Balka i kommuneplan 2020.

176 Bryllupsfoto

Havnefest

177 Redegørelse Snogebæk omtales første gang i 1555, men menes at have været beboet tilbage i middelalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en ret spredt bebyggelse, og beboerne har levet af landbrug og fiskeri. Snogebæk by adskiller sig fra øens øvrige fiskerlejer ved ikke at have nogen egentlig bydannelse. Byen begyndte først at vokse i 30'erne, ved nybyggeri som fortætning mellem de små avlsbrug, der tidligere lå frit med deres jorde omkring sig. Mange huse i den nu tættere bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen er ombygget og anvendes til forskellige turismeorienterede formål. I kombination med kyst- og havneområde, har det gjort byen mere attraktiv for både fastboende og turister. Siden 1970´erne er Snogebæk udbygget med flere nye parcelhusområder mod vest.

Snogebæk er anlagt på strandvolde aflejret på sandsten. Det ufrugtbare kystlandskab er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. Mellem Balka og Snogebæk og syd for Snogebæk ligger store kystnære sommerhusområder. Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snogebæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der er fredet og indeholder et rigt fugleliv.

Snogebæks første egentlige havneanlæg blev etableret af fiskerne i 1869 og blev bygget helt inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til. I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100 m lang gangbroforbindelse. Havnen er i nyere tid suppleret med jollehavn og dækmole. Det lille fiskerleje har tidligere haft et aktivt fiskeri, men nedgangen i Østersøfiskeriet har gjort, at byen nu i høj grad lever af turismen. I dag er der kun et par erhvervsfiskere tilbage, og havnen bruges mest af fritidsfiskere og små jolleejere.

Fiskerlejet har et aktivt erhvervsliv om sommeren, hvor byen summer af byens borgere og turister, men om vinteren er her øde og stille. Snogebæk står overfor strukturelle udfordringer påvirket af faldende indbyggertal på Bornholm og dermed offentlig og privat centralisering. Der har været tilbagegang i arbejdspladser, både kommunale som private i løbet af de seneste 10 år. Der er således mindre liv i det offentlige rum uden for højsæsonen. Udfordringen er at kende og anderkende byens vilkår og agere på dette. Det kan ikke forventes at byen får en større befolkningstilvækst eller at befolkningssammensætningen ændres radikalt. Udfordringen er at planlægge for dette, og skabe en velfungerende by på trods af dårlige odds. Snogebæk må nødvendigvis satse på arbejdspladser tilknyttet turisme og oplevelsesøkonomien. Både skal der skabes mere varieret udbud af arbejdspladser og sæsonen skal udvides. Byens identitet skal udvikles og styrkes i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv.

178 Når man kommer til Snogebæk fornemmer man straks den særlige stemning af en by, der er vokset op med havet som omdrejningspunkt. Her har havnen, det åbne hav og jagten efter fisken defineret byens puls. De mange små hytter langs hovedgaden, røgerierne, den tidligere levertranfabrik og legepladsen, med gynger lavet af kasserede bøjer, er synlige tegn på det erhverv, der har skabt en af Bornholms sydligst beliggende byer. Molerne og de mange små både har udgjort livslinen i fiskerlejet, der er bygget op helt ude i klitterne.

Den ældre Snogebæk by, nærmest havnen, fremstår med åben-lav bebyggelse, der rummer en mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvor gamle strandgårde ligger mellem forskelligartede parcelhusbyggerier. Mange huse i den lidt tættere bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen bliver i dag anvendt til forskellige forretningsformål, restauranter og turistmæssige formål, som i kombination med kyst- og havneområdet gør byen til et spændende opholdssted for såvel fastboende som områdets turister.

Fremvæksten af sommerhusområderne ved Balka og Bro har i høj grad påvirket udviklingen ved Snogebæk og Balka. Det oprindelige fiskerierhverv eksisterer fortsat i Snogebæk Havn, men ellers præges især Snogebæk af den øgede turisme.

Boliger - Området vest for de ældre bydele består udelukkende af nyere parcelhusbebyggelse. Under 30 % af boligmassen er opført før 1950, og en meget stor andel, over 40 %, er opført efter 1970. Af disse nye boliger er en hel del private andelsboliger. Der er ca. 35 almene boliger i Snogebæk.

Balka udgøres i dag af et åben-lavt parcelhusområde uden forretningsliv. Området domineres af de sommerhus- og hotelturister, der enten bor i området eller besøger Balka Strand.

Privat- og offentlig service - Borgere i både Snogebæk og Balka bruger i mange henseender Nexø som lokalt service- og indkøbscenter, selvom lokalområdet stadig rummer en del privat service. Det er begrænset, hvad der i dag er af offentlig service i området. Der findes dog børnehave i Snogebæk.

Trafik Det overordnede vejnet ledes uden om byområderne, så områderne ikke belastes af gennemkørende trafik. Der er etableret offentlige parkeringspladser i tilknytning til strandene, især ved Balka Strand.

Forsyning - Byen er forsynet fra privat vandforsyning (Snogebæk Vandværk og Balka Vandværk). Kloaksystemet er opbygget for spildevand alene. Alt regnvand skal søges afledt lokalt, med undtagelse af et enkelt område i den

179 sydøstlige del af Snogebæk. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Snogebæk indeholder en del ældre bygninger som i Kulturmiljøatlasset fra 2003 er registreret som bevaringsværdige. De ældre bydele omfattes af bevarende lokalplan. I kulturmiljøatlasset er de gamle sommerhusområder, specielt området ved Bro, fremhævet som et særligt kulturmiljø, som repræsenterer mange bebyggelsestyper af træhuse fra 1920’erne, men som alligevel udgør en homogen bebyggelse med en særlig karakter. Traditionen med, at der ikke hegnes mellem sommerhuse i de lokale sommerhusområder, medvirker til, at skoven og ikke bebyggelsen dominerer området. Området er omfattet af lokalplan, der bl.a. sikrer, at området bevarer sin karakter, f.eks. uden hegning. Ved Balka er miljøet omkring havnen og stranden af særlig værdi.

Befolkning - Snogebæk og Balke havde hhv. 677 og 150 indbyggere i 2013. I 2020 var indbyggertallene nede på hhv. 625 og 126. Ifølge befolkningsprognosen for de kommende år ventes befolkningstallet yderligere at falde lidt i Snogebæk mens tallet for Balka forventes at være stabilt.

Bademolen på havnen

180 Festpladsen

181 Sorthat-Muleby Sorthat-Muleby ligger attraktivt nær skov og strand mellem Rønne (5 km) og Hasle (3 km). En grøn kile adskiller de to små bysamfund.

Byerne er naturligt afgrænset mod vest af Nyker Strandvej og Blykobbe Plantage. Mod sydøst og længere mod nord er sommerhusområder indpasset i de omkringliggende plantager.

182 183 Signaturforklaring til kortet

184 Byudvikling Sorthat-Muleby fungerer og kan fortsat udvikle sig som et attraktivt sted at bo med kort afstand til arbejdspladser og service i Rønne og Hasle, og en beliggenhed tæt på naturskønne områder og gode rekreative muligheder.

Der er attraktive cykelveje i skovområderne langs kysten til og fra både Rønne og Hasle. Lokalområdets attraktion kan styrkes yderligere ved bl.a. at synliggøre de rekreative potentialer langs Bagaa, Muleby Å og Højgårdsvej og mellem Sorthatvej og Ellevej. Også naturstien på den fredede sandflugtsdrive, Sahara, kan gøres mere lokalt kendt.

Kultippen set fra kysten

185 Kulturspor kultippen

186 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Sorthat-Muleby defineret som et lokalsamfund der hovedsagelig skal fungere som et attraktivt sted at bo tæt skov og strand og landskabs- og naturværdier i det åbne land.

Med landsplandirektiv (oktober 2010) blev udlagt et nyt sommerhusområde øst for det eksisterende sommerhusområde Sahara. Arealet, der er på 3,2 ha, må maksimalt udlægges til 22 sommerhusgrunde. Den nordligste del af arealet er omfattet af fortidsmindebeskyttelse og skal friholdes for bebyggelse. Området kan først bebygges, når det er lokalplanlagt.

Rammer

Link til rammer for Sorthat-Muleby i kommuneplan 2020.

Rasteplads mellem Sorthat og Muleby

187 Helsekostbutikken Ernst

188 Redegørelse I kommuneplanen er Sorthat-Muleby defineret som et lokalsamfund, hvis styrke fortsat er at fungere som et godt sted at bo tæt på landskabs-, kultur- og naturværdier.

Betonelementfabrikken, PL-beton, og helsekostbutikken, Ernst ligger i Muleby, men de fleste pendler på arbejde andre steder. De korte afstande til Rønne og Hasle giver generelt let adgang til et bredt udbud af job, handelsmuligheder og privat- og offentlig service.

Der er enkelte ledige ubebyggede byggemodne grunde ved Ellevej og Povl Ankers Vej.

Forsyning - Sorthat-Muleby er forsynet fra offentlig vandforsyning. Kloaksystemet er dels opbygget som separat system for regn og spildevand og dels som spildevandssystem for kun spildevand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Mindre ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er ført gennem området, hvor der før udstykningen var mindre vandløb. Sorthat-Muleby er forsynet med fjernvarme.

Kulturmiljøer og bybevaring - Der findes mange synlige spor efter forgangne tiders udvinding af kul, grus, ler og mergel i området, bl.a. 4 smukke søer i skovområderne vest for byen. Her findes også ældre kystforsvarsanlæg så som skanser, kanonbatterier og en bavnehøj. På Sorthat Odde ligger resterne af Sorthat Odde Batteri og Feltbatteri, som delvist er genskabt med en støbejernskanon fra før Englandskrigen i 1807-14. Der har været flere skanser nord for batterierne ved Sorthat, men mange er forsvundet i forbindelse med lergravning og anlægsarbejder. På landbrugsarealer øst for Sorthat er en del fortidsminder bl.a. gravhøje fra bronzealderen.

Befolkning - Befolkningstallet var i 2013 på 526 indbyggere. I starten af 2020 var tallet af fastboende faldet til 484 indbygge. De kommende år ventes befolkningstallet fortsat langsomt at falde lidt.

189 Smaragdsøen

Kulturspor efter fabrikken Hasle Klinker

190 Tejn-Sandkås Tejn ligger på Nordøstbornholm knap 4 km syd for Allinge med den ældste bebyggelse nærmest havnen. Byen er afgrænset mod nord af sommerhusområder ved Sandkås, mod øst af Østersøen og mod syd og vest af åbne landbrugsarealer.

Kyststrækningen syd for Tejn er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og nord for byen er landskabsfredninger omkring Ålebæk.

191 Signaturforklaring til kortet

Link til kommuneplan 2020 - Tejn

192 Byudvikling Tejn ventes fremover fortsat at være en by med blandet boliger og erhverv. Den relativt store havn vidner om havens betydning, og Tejn Havn er fortsat et centralt mødested, selvom der ikke længere pågår egentligt erhvervsfiskeri. Havnen er i dag blandt øens største lystbådehavne.

Siden 2005 har fiskekonkurrencen Trolling Master Bornholm været afholdt med Tejn Havn som et centralt omdrejningspunkt. Arrangementet afholdes af Tejn Idrætsforening i samarbejde med Tejn Borgerforening, og tiltrækker hvert år et anseeligt antal trollingfiskere og interesserede turister til Nordbornholm.

I 2008 blev idékataloget: Tejn Havn-de 5 pladsers havn lavet. Kataloget, der blev udarbejdet som led i Østersøsamarbejdet Bromølla-projektet, viser, at der er gode muligheder for at omstille havnen og derved skabe nyt liv - og at enkle og små af projektelementer, vil kunne skabe nye sammenhænge og attraktioner på havnen.

Et nord-syd gående stiforløb er siden etableret for at knytte havneområdet bedre på stien til bl.a. sommerhusområderne nordvest for Tejn.

Lokalt har man bl.a. taget initiativ til at omdanne en del af havneområdet til Tejn Lagune med faciliteter til badning og friluftsliv. Der planlægges for flere tiltag der kan skabe mere liv såsom faciliteter og overnatning til småbåde, robåde og kajakker, så flere får lyst til at benytte området.

Et bytorv indrettet på en del af havnen nær den lokale dagligvarebutik er også blandt de udviklingstag der efterspørges lokalt, og som med fordel kunne knyttes an til et udbygget stinet der knytter by, havn, kystnatur og landskabet bag byen bedre sammen.

Tejns store udviklingspotentiale ligger desuden i fortsat at søge at tiltrække flere, og gerne havnerelaterede, virksomheder til at lokaliseres sig på havnen. En helhedsplan for havneområdet vil kunne styrke dette.

193 Trolling master Bornholm

Tejn erhvervshavn

194 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og Land er Tejn defineret som et lokalsamfund, og i hovedstruktur for erhverv er byen udpeget som udviklingsområde med særligt potentiale for produktionserhverv.

Byen servicerer et mindre lokalområde og skal bidrage til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, og rummer mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder må etableres i rammeområder udlagt til erhverv eller til blandet bolig og erhverv. Der er mulighed for at etablere mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i erhvervsområderne 209.E.01 og 209.E.02, og i de blandede bolig- og erhvervsområder 209.BL.01, 209.BL.02 og 209.BL.03.

Der er fortsat ledige lokalplanlagte og/eller byggemodnede grunde i den sydlige og vestlige udkant af Tejn. Bl.a. indenfor boligområderne 209.B.03- Kildesgårdsvej og 209.B.04-Bohnebakken og 209.B.05-Skovløkken.

Et tidligere havneområde, nordvest for havnen, er i 2019 lokalplanlagt for en kystnær boligbebyggelse indenfor rammeområde 209.B.12 - Tejn Havnehuse, med sigte på at styrke oplevelsen af den del af havnefronten.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Tejn-Sandkås i kommuneplan 2020.

195 Skipperkroen og sejlklubben

Bystranden ved Vestkajen

196 Redegørelse Tejn by er langstrakt, idet bebyggelsen fortrinsvis er opført langs Strandvejen og kysten. Byen er udviklet ud fra havnen, der fortsat opleves som byens naturlige centrum. Bebyggelsen er overvejende yngre end de øvrige kystbyer på Bornholm, og byens huse meget forskellige, men deres ens proportioner giver byfronten et harmonisk udtryk. Bebyggelsen bag havnen er opført som spredt parcelhusbebyggelse, hovedsagelig nyere byggeri, opført mens der endnu var gang i fiskeriet. Der er almennyttige boliger på ”Gartnerigrunden”.

Byen er bedst kendt for sin relativt store havn og forgangne tiders fiskeri der erhvervsmæssigt har præget byen helt frem til slutningen af 1980´erne. Med kommuneplan 2009 blev havnens status ændret til "mindre erhvervshavn" med bredere udviklingsmuligheder bl.a. til bolig- og erhvervsformål. Havnen anvendes i stigende grad til rekreation og friluftsliv og er en af øens største lystbådehavne. Et mindre værft og et par fremstillingsvirksomheder ligger fortsat i tilknytning til havnen.

Der er en relativ stor erhvervs- og handelsaktivitet i Tejn bl.a. i et bagvedliggende erhvervsområde og på Tejn Havn. Nye erhverv har fundet vej til havnen de senere år, og der er rummelighed til flere i takt med indpasningen af nye aktiviteter. Tejns erhvervsområde ligger sydvest for hovedvejen og anvendes til mindre industri-, lager- og værkstedsvirksomheder.

Havnen og kyststrækningen er afskåret fra byen af Strandvejen, der i sommerhalvåret er en trafikeret vejstrækning. Øst for havnen ligger et lille rekreativt område i direkte tilknytning til det klippefyldte kystlandskab – ”Tejn Pynten”

En dagligvareforretning og flere udvalgsvareforretninger i Tejn er med til at forsyne Tejn og det nærmeste opland, herunder sommerhusområderne i Sandkås.

Offentlig service - Af offentlig service findes i Tejn en børnehave og idrætsfaciliteter samt kommunal administration. Den tidligere Olsker Centralskole huser nu Kildebakken Specialskole. Et medborgerhuset er indrettet i en tidligere bankbygning ud til Strandvejen.

Forsyning - Byen er forsynet fra almen vandforsyning (Tejn vandværk). I Tejn er der kloakeret med fællessystem for spildevand og regnvand. Mest muligt regnvand skal søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der

197 før i tiden var mindre vandløb eller grøfter. Et enkelt område i den sydlige del af Tejn er kloakeret med separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Nye områder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Tejn er i kommunens varmeplan beskrevet som et muligt område for fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er de mange silderøgerier, den gamle skole, Møllerboligen og Indre Missions bygning udpeget som bevaringsværdige bygninger.

Befolkning - I 2013 var der 872 indbyggere i Tejn by. Indbyggertallet er siden faldet til 755 i starten af 2020. Ifølge befolkningsprognosen forventes indbyggertallet de kommende år at stige lidt igen.

Nordre Strandvejen

198 Dagligvarebutik på havnen

199 Vang Vang by ligger langs den nordligste del af Bornholms vestkyst, og er afgrænset mod nord og syd af skovbevokset klippekyst og mod øst af sommerhuse der grænser op til det åbne land.

Kyststrækningen nord og syd for byen er omfattet af fredninger og naturkulturbeskyttelse, og store dele af byen er omfattet af kulturbeskyttelse.

200 201 Signaturforklaring til kortet

202 Byudvikling Vang by er et af de lokalområder på Bornholm der er mest udsat i forhold til på sigt at miste det liv der gør det til et levende lokalsamfund hele året. I takt med, at flere huse opkøbes som ferie- og fritidshuse svækkes det nuværende lokale foreningsliv, adgangen til offentlig transport og andet der kendetegner det levende lokalsamfund.

Landskabsfredninger og beskyttelse af naturområder langs kysten nord og syd for Vang betyder, at udviklingen af byen må forventes at skulle ske indenfor den nuværende bygrænse eller mod øst. Indenfor bygrænsen er fortsat enkelte ubebyggede grunde ledige, og med landsplandirektiv fra 2010 er mulighed for at udbygge med et sommerhusområde på knap 2,4 ha øst for Fuglebakken.

I årene 2010-2012 blev Vang Granitbrud og Vang Pier omdannet. Fra at have været en arbejdsplads for salg af knust granit i forskellige fraktioner, blev området omdannet til et rekreativt område for lokalområdet og besøgende til friluftsliv og events. Det har medvirket til at gøre Vang til et mere besøgt lokalsamfund.

Der er et fortsat potentiale for videreudvikling af Vang, så flere kan få adgang til at opleve områdets naturkvaliteter og kulturlandskab, herunder kystlandskabet fra vandsiden. Vangs fremadrettede potentiale (og udfordring) ligger desuden i at opretholde et levende lokalsamfund samt at bevare og videreudvikle det historiske bymiljø på en måde, så byens karakter og kulturhistorie lever videre.

203 Vang Havn

Vendeplads på Vang Havn

204 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Vang defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor bl.a. ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Vang skal fungere som både et attraktivt sted at bo og besøge tæt på landskabs- og natur- og kulturværdier. Vang Granitbrud og Vang Pier repræsenterer her et område der kan rumme et aktivt friluftsliv og events, hvis det sker under hensyntagen til områdets natur- og fredningsinteresser.

Nye mindre erhvervsvirksomheder, detailhandel og service kan indpasses i området udlagt til blandet bolig og erhverv.

Med landsplandirektiv fra oktober 2010 er der givet mulighed for at udlægge et nyt sommerhusområde bag det eksisterende sommerhusområde i Vang. I 2020 er desuden anmodet om, at der kan etableres yderligere et mindre sommerhusområde bag byen, som led i en rokade af ubenyttede sommerhusarealer på Bornholm. Områderne skal lokalplanlægges forud for udstykning.

Vang er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-02 Bevarende lokalplan for Vang, Teglkås og Helligpeder (1995). En ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af Vang og de to mindre fiskerlejer ventes at afløse den gældende plan i den kommende planperiode.

Rammer

Link til rammer for Vang, Teglkås og Helligpeder i kommuneplan 2020.

205 Vang Pier set fra nordkysten

Badegæster på Vang Pier

206 Redegørelse Borgerne i Vang oplever i disse år, at et stigende antal helårsboliger overgår til fritidshuse. Udviklingen er bl.a. et udtryk for, at lokalsamfundet ligger meget attraktivt på Bornholms nordvestlige klippekyst. Foruden Østersøen er det de frede og beskyttede klippelandskaber og det historiske bymiljø, der er årsagen til det tidligere fiskerlejes tiltrækningskraft. Siden ophævelsen af bopælspligten i 2013 er byen blandt de lokalområder der mærker dette mest.

Der blev med landsplandirektivet i 2010 udlagt et nyt sommerhusområde nordøst for Vang. Området skal lokalplanlægges inden det kan bebygges.

Vang Havn er i dag fritidshavn og drives som en selvejende institution. Foruden havnefaciliteter råder havnen over en bygning til den tidligere stenindustri omdannet til galleri og et tidligere salteri der er indrettet som lokalt samlingssted. På Vang Havn er også en offentlig toiletbygning. Både Vang Havn og de to mindre fiskerlejer i Teglkås og Helligpeder har i havneplanen status som småbåds- og fritidshavne. De er alle velbesøgte turistmål.

En attraktivt beliggende restaurant og en sommercafé er med til at trække besøgende til Vang. Lokalt er ingen egentlig handelsmulighed, men et lokalt fællesskab tilbyder i sommerperioden gæster (sejlere/turister) og borgere mulighed for samhandel og anden service.

Mulighedernes Land - I perioden 2006-2012 blev realiseret en række delprojekter i samarbejde med borgere og interessenter under demonstrationsprojektet Mulighedernes Land. Projektet var et partnerskabsprojekt, hvor Realdania samarbejdede med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune om at udvikle nye strategier og afprøve nye veje til udvikling der kunne styrke livskvaliteten i danske yderområder. Vang Granitbrug og Vang Pier var ét ud af flere projektområder på Bornholm, der bl.a. resulterede i omdannelse af det tidligere brud og udskibningssted til et rekreativt område for forskellige friluftsaktiviteter og events.

Forsyning - Vang er forsynet fra offentlig og almen vandforsyning (Vang vandværk). Kloaksystemet i Vang er som fællessystem for spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er ført gennem området, hvor der før udstykningen var mindre vandløb. Der er ikke offentlig kloakering i Helligpeder og Teglkås. Der er ingen planer om fjernvarmeforsyning.

207 Kulturmiljø og bybevaring - Det centrale Vang udgør et velbevaret kulturmiljø med Vang Havn som det bærende element. Bag havnen findes en del bevaringsværdige huse. De ældste ligger tættest på havnen, og flere huse er opført som sammenbyggede længehuse. Bebyggelsen op langs den stejle og smukt snoede adkomstvej, Vang, er orienteret mod havet og fremtræder fortsat som en helhed med autentisk præg.

Langs Ringebækken syd for Vang blev i sin tid anlagt et system af mølledæmninger. Her ligger Vang Vandmølle der er fredet og den eneste bevarede overfaldsmølle på Bornholm.

De bebyggede områder er omfattet af en ældre bevaringsplan der forventes erstattet af en nyere plan for bevaring og videreudvikling af de de tre lokalområder i den kommende planperiode.

Befolkning - Befolkningstallet i Vang var i 2013 på 84 personer. siden har tallet været dalende og var i begyndelsen af 2020 nede på 44 personer. Indbyggertallet ventes at stabiliseret de kommende år.

Salteriet og den nordlige klippekyst

208 Byliv på Vang Havn

209 Vestermarie Vestermarie ligger inde på øen ca. midt imellem Rønne (9 km) og Aakirkeby (7,5 km).

Byen er afgrænset af åbne landbrugsarealer og nord for byen af et mindre skovområde.

210 Signaturforklaring til kortet

211 Byudvikling Vestermarie nyder godt af en beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby, hvor der er adgang til både arbejdspladser og et godt udbud af privat - og offentlig service.

Der er fortsat ledige byggegrunde i den nordvestlige udkant af byen omkring Bøgene.

Den centralt beliggende dagligvarebutik og Foreningshuset Vestermarie Skole udgør de naturlige samlingssteder i byen.

Aktive lokale foreninger bidrager til at gøre lokalområdet attraktivt som bosætningsområde. Senest har de etableret Vestermarie Folkeskov, umiddelbart vest for Vestermarie Ridehal, der også er et aktiv for lokalområdet. Folkeskoven anlægges og tænkes udbygget som et fælles nærrekreativt samlingssted.

Lokalområdets videre udvikling ligger i fortsat at styrke byen som et attraktivt boligområde med nærhed til bl.a. Rønne. De gode muligheder for et aktivt friluftsliv knyttet til livet på landet og adgang til større sammenhængende skovområder, som Almindingen og Vestermarie Plantage, er kvaliteter der understøtter området som et attraktivt sted at bo.

Livet i og omkring foreningshuset samt dagligvarebutikken vil kunne styrkes ved en samlet planlægning for videreudvikling af byens centrale mødesteder med mere beplantning og flere muligheder for ophold og aktiviteter.

212 Folkeskoven etableres

Sankt Hansfest

213 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Vestermarie defineret som et lokalsamfund. Byen skal primært fungere som et boligområde tæt på skov og natur i det åbne land natur og som bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan lokaliseres i området udlagt til blandet bolig og erhverv.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel (link skal indsættes).

Rammer

Link til rammer for Vestermarie i kommuneplan 2020.

Byggegrunde ved Bøgene

214 Vestermarie dagligvarebutik

215 Redegørelse Vestermaries beliggenhed er attraktiv, hvad angår nærhed til Rønne og Aakirkeby. Byen er gradvist vokset mod vest og nordvest langs Vestermarievej og Skovgårdsvej. I dag ligger Vestermarie Kirke derfor i den sydøstlige udkant og danner overgang til det åbne land.

25 % af boligmassen er opført før 1950 og knap 60 % er opført efter 1970. Den ældste bebyggelse ligger syd for Vestermarievej omkring kirken. Bag rækken af huse nord for hovedgaden gemmer sig et større parcelhusområde, hvor der fortsat er udbygningsmuligheder.

Nærhed til større sammenhængende skovområder som Vestermarie Plantage og Alminingen giver, sammen med den nyetablerede Vestermarie Folkeskov, adgang til gode rekreative muligheder i nærområdet.

Dele af byen omkring hovedstrøget har en del gennemkørende trafik, men derved også en relativt god offentlig trafikbetjening. En centralt beliggende dagligvarebutik, ud til hovedgaden, er med til at betjene et større opland.

Foreningshuset Vestermarie Skole, der ligeledes ligger ud til hovedgaden, er samlingssted for byens foreninger, og huser desuden dele af Bornholms Regionskommunes Ø-arkiv.

Forsyning - Byen er forsynet fra offentlig vandforsyning. Fælleskloakeringen af spildevand og regnvand skal jf. kommunens spildevandsplan i Vestermarie omlægges til et kloaksystem med supplerende LAR-løsninger - lokal afledning af regnvand. Omkring 50% havde i 2020 etableret faskiner til nedsivning af regnvand på egen grund. Området syd for Vestermarievej er der separatkloakeret. Spildevand renses i Rønne. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Vestermarie Kirke er udpeget som et særligt kulturmiljø og dele af kirkeomgivelserne mod syd og sydvest er omfattet af særlig landskabsfredning. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er også forsamlingshuset bevaringsværdigt.

Befolkning - I 2013 havde Vestermarie by 240 indbyggere. Tallet var i 2020 steget til 247 indbyggere, men ventes at falde lidt igen de kommende år.

216 Vestermarie Kirke

Optog inden juletræstinding

217 Østerlars Østerlars ligger inde på øen, hvor landevejen fra Rønne deles i retning mod hhv. Gudhjem og Østermarie.

Byen ligger højt placeret omgivet af landbrugsland og med Østerlars rundkirke og præstegård m.fl. placeret nord for byen. Arealet syd for kirken til bygrænsen er fredet.

218 Signaturforklaring til kortet

219 Byudvikling Østerlars by fungerer først og fremmest som et boligområde. Bygningsstrukturen vidner om, at byen engang har været en driftig handels- og stationsby. En dagligvarebutik betjener fortsat lokalsamfundet og dets opland og besøgende.

Privatskolen, Østerlars Friskole med ét spor fra 0 til 9. klasse, er med til at tiltrække børnefamilier til byen.

Den tidligere kommuneskole er omdannet til Østerlars Multihus; en paraplyorganisation der stiller rammer til rådighed for hele øen. Bygningerne danner desuden ramme om et bredt udbud af fritids- og sportstilbud til et større lokalområde, og benyttes bl.a. også til events, foredrag og fællesspisninger.

Østerlars er kendt for sin rundkirke og Bornholms Middelaldercenter, nord for byen, som besøges af tusindvis af turister hvert år. Også en større minigolfbane tiltrække et større antal besøgende til lokalområdet. Østerlars by kan drage fordel af den nære beliggenhed til disse publikumsmagneter i det omfang de kan få besøgende til at benytte lokale tilbud, butikker og services.

Der er fortsat mulighed for udbygning af byen i form af udfyldning indenfor områder udlagt til blandet bolig- og erhverv, boligformål og erhverv. Bygningerne til Bornholms Andels Foderstofforening (BAF), og andre tomme bygninger og grunde langs hovedgaden kalder fortsat på en fornyet anvendelse, der kan løfte oplevelsen af det samlede bymiljø.

I 2013 blev indviet en række nye stiforbindelser i og omkring byen med bynære faciliteter knyttet til friluftsliv realiseret som led i forsøgs- og partnerskabsprojektet Mulighedernes Land. I samarbejde med borgere og lodsejere blev anlagt en række trampestier, trapper og broer der har skabt større tilgængelighed til landskabet og kulturhistoriske steder omkring byen. Også opholdsarealet ud for den lokale dagligvarebutik blev i den forbindelse forbedret.

220 Østerlars Multihus

221 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Østerlars defineret som et lokalsamfund, og i hovedstrukturen for erhverv som et område, hvor bl.a. ferie- og fritidslivet skal understøttes og udvikles i relation til turismeerhverv.

Byen bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige service for et mindre opland. Byen skal desuden rumme mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder.

Østerlars er beliggende i landzone som et afgrænset byområde der ved lokalplanlægning kan overføres til byzone.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i området udlagt til blandet bolig- og erhverv, 315.BL.01, der udgør størstedelen af byen.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Rammer

Link til rammer for Østerlars i kommuneplan 2020.

222 Østerlars Friskole og BAF silo

Østerlars Friskole

223 Redegørelse Østerlars er i dag en by der primært fungere som et godt sted at bo med adgang til skole og en dagligvarebutik derservicerer lokalområdet og det nærmeste opland. 70 % af boligmassen er opført før 1950 og ca. 15 % er opført efter 1970.

Østerlars har, som mange af øens mindre bysamfund, tidligere haft en storhedstid med forretninger, kro/afholdshotel, håndværksvirksomheder, bankfilial, postekspedition og telefoncentral, andelsmejeri og andelsfrysehus, kornsilo og foderstofforretning, 2 missionshuse, hovedskole og bibliotek, en jernbanestation og senere en rutebilstation. Østerlars er en af de byer der fortsat bærer præg af, ikke i tilstrækkeligt omfang at have tiltrukket nye funktioner til erstatning for de tidligere. Centrale dele af byen er derfor fortsat præget af tomme bygninger og arealer.

I nærområdet er flere større turistmagneter, som Østerlars Rundkirke og Middelaldercenteret, der tiltrækker mange besøgende, og som på sigt kan medvirke til at løfte lokalområdet i det omfang byen kan tiltrække aktiviteter, erhverv og services som kan bidrage til en videreudvikling af lokalsamfundet.

Mulighedernes land - I perioden 2006-2012 gennemførte Regionskommunen en række delprojekter i samarbejde med borgere og interessenter under demonstrationsprojektet Mulighedernes Land. Projektet var et partnerskabsprojekt, hvor Realdania samarbejdede med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune om at udvikle nye strategier og afprøve nye veje til udvikling der kunne styrke livskvaliteten i danske yderområder. Østerlars var ét ud af flere projektområder på Bornholm, der bl.a. resulterede i en række nye stiforbindelser omkring byen me om bynære naturoplevelser.

Forsyning - Byen er forsynet fra almen vandforsyning (Østerlars Vandværk). Kloaksystemet er opbygget delvist som fællessystem og delvist separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. I forhold til kommunens spildevandsplan skal kloaknettet omlægges fra fællessystem til et område med lokal afledning af regnvand. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før var mindre vandløb eller grøfter. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring - Bornholms største rundkirke, Østerlars Rundkirke, er beliggende ca. 770 meter nord for Østerlars. Kirken er omgivet af en gårdbebyggelse, og her findes også spor af bebyggelse fra tidlig

224 middelalder foruden runesten mv. Øst for Østerlars ligger Bækkegård og Rytterbakken, som er blandt Bornholms største gravfelter, med bopladser fra yngre jernalder og vikingetid.

Sporene efter Gudhjembanen kan ses både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget vellykkede stationsbygninger heriblandt Østerlars Station, tegnet af Aage Refn og Kai Fisker. Bygningerne, der er fredet, har fortsat rødkalkede facader som oprindeligt, og anvendes i dag af Østerlars Friskole.

Det nedlagte jernbane spor er i dag omlagt til regional cykelvej. Sporet krydser Kobbeå nord for Østerlars by og fortsætter herefter langs en en sprækkedal mod sydvest. Hvor banen krydsede åen, finder man den gamle jernbaneviadukt, som er opmuret i granit. Baneviadukten bidrager til opstemningen af åen og dermed til det smukke vandfald, Stavehøl.

Befolkning - I 2013 var der 254 indbyggere i Østerlars by. I 2020 var indbyggertallet faldet til 230. Indbyggertallet ventes fortsat at falde lidt de kommende år.

Østerlars Rundkirke og nærliggende gårde

225 Østermarie Østermarie ligger inde på øen i den østlige del af Bornholm. Byen er opstået omkring mødet mellem landevejen fra Rønne via Alminingen mod Svaneke (ca. 8,5 km) og vejen fra Gudhjem (Ca. 10,5 km) mod Nexø.

Syd for byen ligger Gyldensåen, der er omfattet af naturfredning.

226 Signaturforklaring til kortet

227 Byudvikling Østermarie fungerer og kan udvikle sig som mødested for det omkringliggende landbrugsopland og mindre boligenklaver, i det omfang byen kan bibeholde et vist omfang af erhvervs- og forretningsliv og privat - og offentlig service.

Ved fortsat at styrke centerstrukturen og forskønne bymidten kan Østermaries præg af at være en ”gennemfartsby” mindsket. Byens centrum blev omdannet i 2011 i Regionskommunen har med støtte fra Realdania igangsat demonstrationsprojektet Mulighedernes Land. Projektets formål er bl.a. at styrke udviklingen i og omkring Østermarie by ved at opgradere bymidten. Fornyelse af bymidten skal vise, hvordan man med forholdsvis små midler kan skabe livskvalitet og herlighedsværdi for bosætning, erhverv, rekreation og turisme i området. Med den nye bymidte skabes der rammer for nyt liv og socialt samvær i byen.

Der er i den hidtidige planlægning udlagt tilstrækkeligt med nye bolig- og erhvervsarealer. I planperioden forventes en mindre befolkningstilbagegang (-2%), og det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere udlæg. I boligområdet ved Fuglevænget er der mulighed for udbygning med ca. 20 boliger.

Østermarie ligger i et område betegnet som ”grøn forbindelseslinje” med særlige beskyttelsesområder mellem Almindingen og kysten syd for Bølshavn og ved Randkløve. Byen mangler nære rekreative områder, og den kunne styrkes ved etablering af f.eks. en stiforbindelse fra Østermarie Park/skole og idrætsanlæg til Gyldensåen og videre langs sprækkedalen.

228 Østermarie torv

229 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

Østermarie er i kommunens kommuneplanens hovedstruktur for by og land defineret som et lokalsamfund, der bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud.

Byen skal hovedsagelig fungere som et attraktivt sted at bo tæt på de omkringliggende landskabs- og naturværdier.

Den sydlige del af byen ligger i landzone og kan som afgrænset byområde overføres til byzone ved lokalplanlægning.

Der er i den hidtidige planlægning udlagt tilstrækkeligt med nye bolig- og erhvervsarealer, og det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere udlæg. I boligområdet ved Fuglevænget er der mulighed for udbygning med ca. 20 boliger.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan etableres i blandede bolig- og erhvervsområder 316.BL.02 og 316.BL.03.

Der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Rammer

Link til rammer for Østermarie i kommuneplan 2020.

230 Redegørelse Østermarie er beliggende i et landbrugsområde og fungerer bl.a. som serviceby for omkringliggende landbrugsaktiviteter og mindre boligenklaver. Østermarie er den største bebyggelse i området. Byen strækker sig ca. 1,7 km fra Østermarie kirke, som markerer adgangen til byen fra syd, til den tidligere stationsbygning ved Godthåbsvej i byens nordlige udkant. Byen er beliggende i et vejkryds – Rønne-Alminingen-Svaneke og Nordbornholm- Sydbornholm - med en del gennemkørende trafik. Byen er afgrænset af det åbne land.

Bebyggelsen består af enkelthuse. Syd for stationen omkring siloen og dagligvareforretningen findes en mindre koncentration af aktiviteter og nogle lidt større bygninger, men byen har alligevel en svag centerstruktur. Siloen markerer sig som vartegn for byen. Langs Godthåbsvej findes byens brede udbud af forretninger og privat service. Det ældre boligområde ligger vest for Godthåbsvej, og det nyere boligområde ligger øst for vejen. Boligbebyggelsen består hovedsagelig af åben lav parcelhus-bebyggelse ca. 30% er opført efter 1970. Der er ikke registrerede ferieboliger i Østermarie.

Erhvervsvirksomheder er lokaliseret i byens nordlige del. Mindre virksomheder kan desuden indpasses i områderne udlagt til blandede bolig- og erhvervsformål.

Offentlig service I Østermarie findes idrætsanlæg og sportshal, børnehave og fritidshus. Den tidligere Østermarie skole benyttes nu som heldagsskole.

Mulighedernes Land - I perioden 2006-2012 blev realiseret en række delprojekter i samarbejde med borgere og interessenter under demonstrationsprojektet Mulighedernes Land. Projektet var et partnerskabsprojekt, hvor Realdania samarbejdede med Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune om at udvikle nye strategier og afprøve nye veje til udvikling der kunne styrke livskvaliteten i danske yderområder. I Østermarie resulterede samarbejdet i en omlægning af bymidten. Parkeringspladser blev flyttet og Samlingstorvet blev anlagt med øer af hævede grønne bede med bænke. Torvet danner forplads til den lokale dagligvarebutik, busholdepladsen, fritidshuset og sognegården. Den overfor liggende lokale café, Mariehuset, fik også et forbedret ude-opholdsareal.

Forsyning Byen er forsynet fra almen vandforsyning (Østermarie vandværk). Kloaksystemet er opbygget dels som fællessystem og dels separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. I forhold til kommunens spildevandsplan skal kloaknettet i et område i den østlige del

231 omlægges fra fællessystem til separatsystem. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb eller grøfter. Nye områder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Byen er forsynet med offentlig fjernvarme.

Kulturmiljø og bybevaring Sporene efter Gudhjembanen er mange, både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget vellykkede stationsbygninger. Østermarie stationsbygning fra 1917, der er tegnet af Aage Rafn og Kay Fisker, er fredet. Bygningen betragtes ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm som noget af den ypperste og mest tidløse stationsarkitektur i Danmark.

Østermarie Kirkes omgivelser med Østermarie kirkeruin, som er en romansk kirkeruin fra 1200-tallet, er fredet. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er den tidligere købmandsgård (opført 1900), den tidligere højskolebygning og forsamlingshuset vurderet til at have en høj bevaringsværdi.

Befolkning I 2013 havde Østermarie 452 indbyggere. Siden har befolkningstallet ligget stabilt. I første kvartal 2020 var antallet oppe på 458 borgere.

232 Aarsballe Årsballe er et lille lokalsamfund midt på Bornholm. Det består af to adskilte bebyggelser langs vejen mellem Rønne og Østerlars/Gudhjem.

Lokalområdet grænser op til Stavsdal Plantage og Nyker Plantage med forbindelse til Almindingen. Ådalen syd for byen giver indtryk af et kuperet landskab ud for byen hvis nærområde udgøres af småskove og landbrugsland.

233 Signaturforklaring til kortet

234 Byudvikling Aarsballe skal primært fungere som et godt sted at bo, inde på øen, med nærhed til landskabs- og naturværdier. Det lille lokalsamfund udgøres af to separate bebyggelser der ligger omkring Aarsballe By og Aarsballevej.

Aarsballe er for de fleste en gennemfartsby som bl.a. kendes for, at det er her midt på Bornholm at DR’s og TV2’s sendermaster er placeret.

Aarsballe Boldklub er fortsat en aktiv idrætsforening, hvis klubhus og -arealer benyttes til fodbold og badminton. Klubben afholder årligt et af øens største loppemarkeder som Klubhuset anvendes også af andre lokale foreninger bl.a. Aarsballe Borgerforening der står bag de lokale fællesarrangementer, fællesspisninger og udflugter.

Der er indrettet private selskabslokaler i den tidligere brugsforening. Sammen med en fortsat anvendelse af Aarsballe Boldklubs faciliteter til aktiviteter der styrker lokalområdets sammenhold og fællesskab synes udviklingspotentialet for byen at ligge i en videreudvikling af disse mødesteder.

Aarsballes potentiale ligger desuden i samarbejdet med tre andre indlandsbyer, Klemensker, Nyker og Rø, på Nordbornholm gennem klyngesamarbejdet i 4-Kløver-Klyngen. Her kan Aarsballes foreningsaktiviteter synliggøres sammen med de øvrige byers tilbud i nærområdet. Som led i at gøre de fire lokalsamfund mere attraktive samarbejdes bl.a. på at udbygge stiforbindelserne mellem dem, bl.a. for at synliggøre indlandets natur- og landskabskvaliteter.

235 Aarsballe Klubhus

Klubhuset som lokalt mødested

236 Retningslinjer og rammer Retningslinjer

I kommuneplanens hovedstruktur for by og land er Aarsballe defineret som et lokalsamfund, der hovedsagelig skal fungere som et attraktivt boligområde med nærhed til områdets landskabs- og naturværdier.

Aarsballe udgøres af to afgrænsede byområder beliggende i landzone, der ved lokalplanlægning kan overføres til byzone. Den videre udvikling må forventes at skulle ske indenfor disse.

Der vil typisk kun kunne etableres erhverv, detailhandel og service med tæt tilknytning til lokalområdets behov eller beboelse.

Aarsballe indgår i et klyngesamarbejde, 4-Kløver-Klyngen, sammen med Klemensker, Nyker og Rø. Deres fortsatte samarbejde om at styrke de mindre indlandsbyer skal søges understøttet i den konkrete planlægning.

Rammer

Link til rammer for Aarsballe i kommuneplan 2020.

DR´s og TV2 Bornholms sendemaster

237 Selskabslokalerne Den Grønne Frø

238 Redegørelse Aarsballe er et mindre lokalsamfund midt på Bornholm, der er opstået langs landevejen mellem Rønne og Østerlars/Gudhjem. Lokalområdet er et afgrænset byområde i landzone. Hovedparten af bebyggelsen er opført før 1950 og ligger overvejende nord for landevejen med udsyn over ådalen, Stavsdal, der grænser op til Nyker Plantage med forbindelse til Almindingen.

Grundet lokalområdets placering på et højdedrag, 118 meter over havet, og dets centrale placering på Bornholm er DR’s og TV2’s sendermaster placeret her.

Lokalområdet benyttes primært til boligformål, men har også fortsat erhverv i form af selskabslokaler og en vognmandsforretning. Lokalområdet har formået at tiltrække nye tilflyttere bl.a. på grund af natur- og landskabsværdier og et fortsat aktivt foreningsliv med et stærkt sammenhold.

Den nærmeste dagligvareforretning ligger i Klemensker, som også er nærmeste by med et udbud af offentlig og privat service, idrætshal og andre fritidsaktiviteter.

4-Kløver-Klyngen - I 2018 indgik Aarsballe i et klyngesamarbejde med Klemensker, Nyker og Rø. Samarbejdet kom i stand som led i kampagnen Landsbyklynger i regi af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og DGI. Som led i samarbejdet er bl.a. lavet samlet en strategi- og udviklingsplan for de fire byer med afsæt i lokale ønsker og muligheder. Samarbejdet blev fulgt op af fondene med kampagnen Mødestedet, hvor 4-Kløver-Klyngen fik mulighed for at konkretisere deres projektidé: "Vi mødes i det grønne", som skal bidrage til at udbygge forbindelserne og styrke samarbejdet mellem de fire lokalsamfund.

Forsyning - Aarsballe er forsynet fra almen vandforsyning (Klemensker vandværk). Kloaksystemet i den vestlige del er dels opbygget som separat system for regn og spildevand og dels som spildevandssystem for kun spildevand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Mindre ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er ført gennem området, hvor der før udstykningen var mindre vandløb. Den østlige del af byen er planlagt kloakeret kun for spildevand. Der er ingen planer om fjernvarmeforsyning.

Befolkning - I 2013 havde Aarsballe 80 indbyggere. Indbyggertallet er siden faldet en smule til 68 personer i første kvartal 2020. Ifølge Danmarks Statistik er der en forventning om, at indbyggertallet i de kommende 10 år

239 stabiliseres omkring det nuværende indbyggertal.

Aarsdale by set fra dalen

Dalsænkningen foran byen

240 Aarsdale Aarsdale ligger på Bornholms østkyst ca. 3 km syd for Svaneke. Klippekysten ud for byen og langs kysten omkring er omfattet af naturbeskyttelse. En grøn landskabskile der delvist deler byen foruden kystarealer nord for byen er fredede.

Byen grænser op til Aarsdalevej ovenfor byen der danner en naturlig grænse mellem byen og det åbne land.

241 Signaturforklaring til kortet

242 Byudvikling Aarsdale er et attraktivt beliggende tidligere fiskerleje. Byens attraktion bygger i høj grad på det omkringliggende kystlandskab. Et velbevarede historiske bymilø er med til at styrke attraktionen af det centrale bymiljø. Byens muligheder for videreudvikling ligger i en harmonisk videreudvikling af disse værdier.

Byen er naturligt afgrænset mod vest af landevejen, Aarsdalevej, ovenfor byen, hvorfra lokal trafik ledes ned i byen i dens nordlige og sydlige udkant. Vejstrukturen er med til at begrænse den genemkørende trafik og skabe et attraktivt bymiljø, selvom stadigt flere turister og besøgende finder vej til byen. Dette ses bl.a. også ved, at stadigt flere boliger anvendes som ferie- og fritidsboliger.

For såvel fastboende som besøgende synes byens potentiale for videreudvikling at være knyttet til de centrale områder omkring havnen med den tidligere fiskefabrik, de tidligere fiskerskure m.fl. foruden de rekreative kystarealer foran byen, herunder bystranden nord for havnen.

En aktiv lokalforening m.fl. borgere er med til at skabe et attraktivt bymiljø og har bl.a. indrettet rekreative arealer langs kysten til petanquebaner og andre lege- og opholdsfaciliteter på næsset syd for havnen kaldet Oren.

I 2019 er åbnet en bar og restaurant i den tidligere fiskefabrik, der sammen med den uformelle lokalt drevene købmandsbutik, Høkeren, giver liv på havnen og dens nærområde. I 2019 er desuden opstillet en midlertidig saunabygning, som der arbejdes lokalt på at gøre permanent i en mere blivende bygning tilpasset lokalområdet.

243 Aarsdale bystrand

Strandvejen

244 Retningslinjer og rammer I kommuneplans hovedstruktur for by og land er Aarsdale defineret som et lokalsamfund. Byen skal hovedsageligt fungere som et attraktivt sted at bo med tæt tilknytning til landskabs- og naturværdier langs kysten.

En stigende interesse for Aarsdale som ferie- og fritidslokalitet ventes at betyde, at også denne udvikling skal understøttes og udvikles.

Nye mindre fremstillings- og håndværksvirksomheder kan lokaliseres i området udlagt til blandet bolig og erhverv.

Aarsdales historiske bymiljø er omfattet af Lokalplan nr. 00-30 Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige byområder i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk (1988). En ny lokalplan for bevaring og videreudvikling af Aarsdale ventes at afløse den gældende plan i den kommende planperiode.

Rammer

Link til rammer for Aarsdale i kommuneplan 2020.

Aarsdale Havn

245 Fiskerskure

246 Redegørelse Aarsdales velbevarede bymiljø med snoede veje og velbevarede bindingsværkshuse er sammen med landskabet omkring med til at tiltrække både beboere, turister og besøgende. Byen centrum er Aarsdale Havn, der nu er Havnen er nu privat jolle- og lystbådehavn.

Nyere bebyggelse er indpasset bag den ældre bebyggelse på skrænterne op mod Aarsdalevej. Det ubebyggede område, et landskab præget af tidligere stenbrydning er fredet og danner en lille grøn kile i bebyggelsen.

Aarsdale anses for fuldt udbygget, og byen er i stigende grad besøgsmål for turister i sommerhalvåret. Interessen spejles også i, at stadigt flere ejendomme anvendes som ferie- og fritidshuse.

Byen har dog fortsat et aktivt foreningsliv der sammen med lokalområdet bl.a. har etableret lege- og opholdsområder og senest opstillet en midlertidig sauna på inderhavnen.

Havnen med de omkringliggende bygninger og skure, der har været anvendt i forbindelse med fiskeriet, og kysten udgør de primære rekreative potentialer i Aarsdale, der fortsat kan videreudvikles. En nyligt indrettet café og en lokalt drevet butik, Høkeren, er med til at give liv til området på og ved havnen. Indkøbsmuligheder findes i de nærliggende større byer, Svaneke og Nexø, hvor også behovet for offentlig - og privat service hovedsagelig dækkes.

Forsyning - Aarsdale er forsynet fra offentlig vandforsyning. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Der er ingen planer om fjernvarmeforsyning.

Kulturmiljø - Aarsdale har et relativt stort sammenhængende historisk bymiljø, der vidner om byens betydning som fiskerleje. I Kulturmiljøatlas Bornholm fremhæves især det ældre byområde ved havnen, Laksegade og Oren som et særligt kulturmiljø, og adskillige huse i det gamle byområde er samtidig udpeget som særligt bevaringsværdige. En stor del af byen er omfattet af en bevarende lokalplan.

Aarsdale Mølle, der er blandt Bornholms mest velbevarede møller, ligger markant i landskabet ovenfor byen mod syd. Møllen var i drift frem til 2003 og anvendes i dag som granitværksted og museum.

Befolkning - I 2013 var indbyggertallet 441. Siden da har antallet været let faldende. I første kvartal 2020 var antallet af borgere med fast bopæl i byen således 364 personer.

247 Karakteristiske røgeriskortene

Bymiljø

248