Maria Wittendorff Din guide til MARRAKECH

muusmann FORLAG

Maria Wittendorff

Din guide til MARRAKECH

muusmann FORLAG INDHOLD

7 Forord 57 Musée Tiskiwin 97 Dar Bellarj 138 Restauranter & cafeer – Museum Bert Flint 98 Dar Moulay Ali 59 Heritage Museum 99 Comptoir des Mines 140 Det marokkanske køkken 8 En lang historie kort 62 Maison de la Photographie 100 Festivaler 64 Musée de 102 David Bloch Gallery 143 Gueliz 65 Musée Boucharouite 102 Galerie 127 143 Grand Café de la Poste 12 Historiske 67 Musée de la Femme 103 Musée Mathaf Farid Belkahia 144 La Trattoria seværdigheder 68 Musée des Parfums 104 Maison Denise Masson 145 +61 70 Aman – Musée Mohammed VI 105 La Qoubba Galerie d’Art 146 Gaïa 14 El Koutoubia 71 Observatoire Astronomie 106 Street art 146 Amandine 16 Almoravide-kuplen – Atlas Golf 147 Le Loft 17 Bymur & byporte 147 Le 68 Bar à Vin 19 Jamaa el-Fna 108 Riads & hoteller 148 Barometre 22 Gnawa 72 Haver & parker 149 L’Annexe 24 De saadiske grave 110 Z 150 Le Petit Cornichon 26 Arkitektur 74 Jardin Majorelle 111 Zwin Zwin Boutique Hotel & Spa 150 L’Ibzar 32 El Badi 77 Jardin Secret 112 Riad Palais des Princesses 151 Amal 35 Medersa Ben Youssef 79 Den islamiske have 113 Riad El Walaa 152 Café Les Négociants 37 El Bahia 80 Jardin Menara 113 Dar Annika 153 Al Fassia 39 82 Jardin Agdal 114 Riad Houma 153 Patron de la Mer – Musée des Confluences 83 Anima Garden 114 Palais Riad Lamrani 154 Moncho’s House Café 41 Garverierne 84 Cyber Park 115 Riad Spa Azzouz 154 Le Warner 42 Mellah 85 Jardin des Arts 116 La Maison Arabe 155 16 Café 44 Lazama-synagogen 86 Parc El Harti 118 Riad Ifoulki 155 Kui-Zin Gueliz 44 Den jødiske kirkegård 86 Parc Lalla Hasna 119 Dar Lalla F’dila 45 De syv helgener 87 La Palmeraie 122 Riad Star 156 Jamaa el-Fna 47 Saints Martyrs-kirken 87 Musée de la Palmeraie 122 La Ferme Medina 156 Café de France 88 Jarjeer Mule and Donkey Refuge 123 Riad Nashira & Spa 156 L’Adresse 124 Riad Les Jardins des Lilas 157 Café Guerrab 48 Museer 124 Villa Verde 158 Le Salama 90 Kunst & kultur 125 Hotel Les Jardins de la Medina 158 Zwin Zwin Café 50 Musée de Marrakech 126 159 Café Kif-Kif 51 Musée Berbère 92 Orientalist Museum 128 Beldi Country Club 52 Musée Yves Saint-Laurent 92 MACMA 132 Hammam 53 Berberne 94 MACAAL 136 Hammam de la Rose 56 96 Riad Yima 136 Heritage Spa

2 3 160 Riad Zitoun & Douar Graoua 183 Riad Laarous 207 Styreform 160 Pepe Nero 183 La Ferme Medina 207 Sprog 161 La Famille 184 Moul tanjia 207 Valuta 162 Naranj 185 Dar Simons 208 Prisniveau & drikkepenge 162 Blackchich 208 Vejr 163 Un Déjeuner 186 Sidi Benslimane & 208 Påklædning 164 La Pergola Diour Saboune 208 Transport 164 Henna Art Café 186 Limoni 210 Sightseeing-busser 165 Dar Essalam 187 Dar 210 Cykler 166 Koulchi Zine 211 Motorcykelture 211 Hestevogne 167 Kasbah 188 Shopping & håndværk 211 Helligdage 167 Café Clock 212 Sport 168 La Table de la Kasbah 190 Souken 212 Børn og Marrakech 168 Kasbah Café & Restaurant 191 Lædervarer 213 Natteliv 169 Grill hos Hajj 192 La Clinique du Ballon 213 Bjerge & ørken 193 Ensemble Artisanal 170 Place des Épices 194 Handelsgader og markeder 170 Café des Épices 196 Keramik 214 Billedreferencer 170 Nomad 197 Lamper 171 Shtatto 197 Mustapha Blaoui 198 Tæpper 216 Stikordsregister 173 Kaat Benahid 199 16 Soufiane Zarib 173 Le Foundouk 200 Tekstil 174 Kafé Merstan 201 Shoppingcentre og designbutikker 222 Kort 174 Bigua 201 33 Rue Majorelle 175 Trou au Mur 202 Max & Jan 202 Souk Cherifia 176 Sidi Abdelaziz 203 Chabi Chic 176 Terrasse des Épices 204 Skønhedspleje 176 Le Jardin 205 Loppemarked 177 Kui-Zin 205 Carrefour 178 Soul Food 178 Café Atay 206 Fakta & info 180 Mouassine & 180 La Table du Palais 206 Land 181 Café Arabe 206 By & indbyggere 181 206 Religion 182 Dar Moha 206 Flag

4 5 Forord

Marrakech! Magisk, mageløs, malerisk og magnetisk! Grundlagt som udgangspunkt for enorme erobringer; gennem mange år hovedstad for et storrige; politisk, økonomisk og kulturelt centrum og i dag summen af alt det, der gennem næsten tusind år er løbet igennem de smalle røde gader, over legendariske pladser og langs en bymur, der har set det hele ske og stadig omfavner denne eventyrlige by. Det er intet under, at kunstnere, bohemer, eventyrere og livsnydere i århundreder har følt sig tiltrukket af byen, og i dag strømmer millioner af turister til fra alle egne af verden for at opleve det 1001 nats eventyr, som stadig fortælles her i de velbevarede og yderst stemningsfulde omgivelser.

Det har fra første færd været en stor glæde og et privilegium at få lov til at skrive om Marrakech. At gå på opdagelse i byen, besøge seværdigheder, bruge timevis på research, samle noter, interviewe folk, tage tusindvis af billeder og siden sidde uger og dage foran computeren og samle det hele til en beretning. Ting tager tid, især når der er så meget at fortælle. Min første bog om den røde by, Marrakech – smag, steder og stemning, ud- kom i 2017, og nu er yderligere to års rejser og oplevelser lagt til i denne nye udvidede guidebog. Alt, hvad du finder heri, er personligt oplevet – jeg har spist på hver eneste restaurant, jeg har besøgt alle stederne, jeg har oplevet alle årstider i byen, og jeg har vandret og vandret i alle kroge af medinaen for hele tiden at opdage noget nyt.

Når jeg møder folk og fortæller, at jeg skriver om Marrakech, så får jeg som regel én af tre reaktioner. Enten siger de: “Ihh, jeg har altid drømt om at besøge den by!” Eller: “Herligt! Jeg er netop ved at planlægge en rejse dertil.” Eller endelig: “Hvor sjovt, jeg er lige kommet hjem derfra, og jeg skal bare tilbage!” Marrakech er på alles læber i disse år, og grundene er utallige. Den by skal virkelig opdages, opleves og genses.

Når du nu sidder og læser med, så gætter jeg på, at du også selv befinder dig i en af ovenstående kategorier. Uanset hvilken, eller måske en helt fjerde, så skal du være så velkommen – både her i bogen og i den røde by! Mit håb er, at du kan bruge bogen både som inspiration inden turen og som din guide undervejs, når du skal vælge aktivi- teter i byen og ikke mindst gode steder at spise. Og så er der selvfølgelig i tillæg masser af spændende baggrundshistorier – den slags som gør, at man får en meget mere intens og interessant oplevelse af et rejsemål.

Jeg ønsker dig og dine rejsefæller en uforglemmelig tur til Marrakech!

Maria Wittendorff

6 EN LANG HISTORIE KORT

Før man går på opdagelse i byen, kan det anbefales at kaste et blik tilbage i tiden. Når Almoraviderne man får en fornemmelse af et steds historie – hvad gemmer sig i murene, i de små gyder Abdullah Ibn Yasin havde studeret koranen og de store bygningsværker – bliver oplevel- inderligt og ønskede at sprede budskabet sen ved et besøg så meget mere intens og og gøre folk i hele regionen til rigtige mus- meningsfuld. limer. Hans mission startede i det, der i dag Marrakechs historie går næsten 1.000 år er Mauretanien. Her samlede han en gruppe tilbage. Dengang fandtes endnu ingen natio- stammer under sig under navnet Almoravi- nalstat i landet mod vest, men en lang ræk- derne – “de, der er forenet for at tjene gud”. ke uafhængige berberklaner – Marokkos De tilhørte Sanhaja-stammen, som var et oprindelige befolkning – under skiftende kamelridende folk, og i år 1044 red de 1.000 indflydelse af arabiske dynastier siden den mand høj af sted mod byen Sijilmassa mod arabiske invasion omkring år 700. Berberne nord – et af de største knudepunkter for han- var blevet muslimer, men de fastholdt sam- del i Afrika. De indtog byen, fik kontrol med tidig deres oprindelige berbertraditioner og guldhandlen sydfra og dermed penge til fle- fulgte ikke altid islam helt efter bogen. En re kameler og våben. fuldføre missionen, men formåede at trans- De kom til undsætning og fik slået de krist- enkelt mands idealisme kom til at ændre på Hæren rykkede videre og krydsede At- formere det lille rige til et enormt og magt- ne på flugt, men Ibn Tashfin var ikke begej- dette og på hele landets historie. lasbjergene, der dannede grænsen mellem fuldt imperium. Under hans styre nåede stret for sine nye fæller. Han så med foragt ørkenen og det mere frodige og frugtbare byen nye højder – han anlagde rørledninger på andalusiernes manglende moral og deres land på den anden side. Her indtog de i 1058 med vand til indbyggerne og byggede en ekstravagante levevis og besluttede, at de- byen , men da den lå lidt skidt med enorm mur omkring byen til deres beskyt- res undersåtter fortjente bedre. Han vendte bjerge på tre sider, som gjorde den svær at telse. Alle gader og pladser i byen blev stort derfor tilbage med en stor hær og indtog det forsvare, var der brug for et nyt hovedkvar- set anlagt på denne tid. andalusiske rige, der dækkede det meste af ter, og således blev Marrakech skabt. Han fortsatte den hellige krig mod nord Den Iberiske Halvø. For første gang var så Almoraviderne valgte et fladt, åbent styk- og indtog den ene by efter den anden – Fez, stort et landområde samlet under én regent, ke land, hvor de grundlagde deres nye by og Tanger, Algir – og således lykkedes det på og Marrakech var hovedstaden. gav den navnet “Guds land” – på berberisk ganske kort tid at opnå kontrol med hele det 80 år gammel dør Ibn Tashfin, og en Amur akush – Marrakech. Året for byens vestlige Nordafrika. anderledes æra begynder med hans meget fødsel er sat til 1070, og den voksede med I Andalusien i det sydlige Spanien og Por- unge søn Ali Ibn Youssef. Han var mere libe- hast, blev hurtigt en rigtig by og en enorm tugal havde der siden begyndelsen af det 8. ral i sin tilgang, og kunst og litteratur blom- magtbase i regionen. århundrede eksisteret en parallel muslimsk strede under ham. Til gengæld havde han Klanens nye leder, Yusuf Ibn Tashfin, verden under kaliffen af Cordoba – en rig ikke det store strategiske overblik, og mag- regnes for at være grundlæggeren af Marra- civilisation med storslåede paladser og ele- ten begyndte at smuldre mellem hænderne kech, men det er almindeligt kendt, at hans gante haver. I det 11. århundrede blev de på ham. kone, Zainab al-Nafzawiyyah, regerede ved imidlertid angrebet af kristne fra nord, og hans side. Ibn Tashfin kom ikke blot til at kaliffen bad derfor Almoraviderne om hjælp.

8 9 ned og byggede nyt i en ny stil med langt og blomstrer gevaldigt op. I 1666 kommer flere raffinerede detaljer end før. Og selve Alaouitterne til – de er ligesom Saadierne ef- Marokkanske imperiet blev større – de overtog magten terkommere af profeten Mohammed og den i Andalusien, gjorde Sevilla til den anden klan, som også Marokkos nuværende konge dynastier hovedstad efter Marrakech og udvidede i tilhører – og byen mister for altid sin status fra Marrakechs grundlæggelse til i dag Nordafrika med det, der dengang kaldtes som hovedstad. Ifrikiya og dækkede over Tunesien og store I 1912 skrives et nyt kapitel, da fransk- Berberdynastierne: dele af Libyen. mændene gør landet til et fransk protektorat Almoraviderne (1060-1147) Almohaderne prædikede en langt stren- indtil 1956, hvor Marokko får sin selvstæn- Almohaderne (1147-1248) gere form for islam end Almoraviderne hav- dighed som kongedømme under Moham- Meriniderne (1248-1465) de gjort, og de forlangte fromhed, askese og med V, herefter Hassan II og siden 1999 den Wattasiderne (1471-1549) beskedenhed, selv om stilen fra det mere regerende konge Mohammed VI. pyntede Andalusien efterhånden smittede Arabiske dynastier: noget af på arkitekturen. Til gengæld var det Saadierne (1549-1659) ikke et intellektuelt undertrykkende styre. Alaouitterne (1666- ) Alle kaliffer var lærde mænd, vigtige lære- anstalter blomstrede i byen Fez og tiltrak studerende fra hele imperiet med en stor ud- vikling til følge inden for videnskab, historie, filosofi, medicin og religiøse studier. Men hvad der blev vundet intellektuelt, gik til gengæld tabt i militær formåen. De Almohaderne kristne havde rustet sig til kamp og vendte tilbage i Andalusien, hvor de sejrede. Såle- Samtidig lurede fjendtlige berberstammer i des forsvandt kontrollen med den vigtige bjergene på at overtage magten, og en grup- handel fra nord til syd og dermed også mag- pe under navnet Almohaderne – “de, der tror ten. Det blev enden på Almohaderne i 1269 på én gud” – blev den store trussel. Moham- – efter kun cirka 100 års styre, men med med Ibn Tumart var deres leder, og histori- mange fantastiske bygningsværker, der står en er et deja vu. Han havde studeret koranen den dag i dag som vidnesbyrd om en stor tid. i mange år og så sig selv som den åndelige leder, der var udpeget til at genindføre den sande form for islam. Næsten 20 års kampe Tiden efter begyndte nu mellem de to parter. Bymuren blev udbygget og gjort endnu højere for at Meriniderne overtog magten og flyttede ho- holde angriberne ude, men i 1147 var det vedstaden til Fez. Herefter følger turbulente slut – Almohaderne kunne med deres nye år for Marrakech, der indimellem opnår sta- leder, Abd el-Mu’min, indtage byen som de tus som en form for selvstændig stat. En kort nye sejrherrer, og dermed havde de magten ære og værdighed bringes tilbage af den ara- over imperiet. biske klan Saadierne, der efter at have indta- De begyndte straks at sætte deres præg get Fez i 1549 igen gør Marrakech til hoved- på byen. De rev Almoravidernes bygninger stad for riget. Her oplever byen sin guldalder

10 11 HISTORISKE SEVÆRDIGHEDER

Især tre faser har sat præg på Marrakechs udvikling og efterladt mange monu- menter, paladser og bygninger, som på smukkeste vis bringer os i berøring med historiens cirkler den dag i dag. Den første periode var selve grundlæggelsen i det 11. og 12. århundrede under Almoraviderne og Almohaderne, den næste var guldalderen i det 16. århundrede under Saadierne med især sultan Ahmed el-Mansour i spidsen, og endelig var der brydningstiden for omkring 100 år si- den, hvor franskmændene satte et betydeligt præg på byudviklingen, og magtfulde lokale embedsmænd frembragte nye, storslåede paladser. I dette kapitel præsen- teres den historiske kerne af seværdigheder, som man bør lægge ud med for at forstå, hvad denne by er skabt af.

Heldigvis har marokkanerne selv en stor forståelse for, hvor vigtige disse sevær- digheder er, og man bemærker, hvor fin bevaringen og restaureringen af dem er. Men ting tager tid, og det betyder, at man indimellem må vente på, at noget bliver sat i stand og åbner igen, som det i skrivende stund gør sig gældende for den im- ponerende koranskole Medersa Ben Youssef og Almoravide-kuplen. Heldigvis er der nok af skønne steder at gå på opdagelse i, indtil de åbner igen.

12 13 af rampen inde i tårnet er minaretens fire si- El Koutoubia der forskellige. Vinduerne skulle passe med rampen og ligger derfor i forskellige niveau- Enhver tur rundt i Marrakech begynder er, efterhånden som den stiger opad. med El Koutoubia – byens største moske Den oprindelige udsmykning, der var la- og vartegn. Uanset hvor man befinder sig, vet af keramik, er for længst forsvundet. Nu kan man se dens , der med sine 77 ses kun et bånd af keramiske fliser foroven meter inklusive spiret foroven rager op som i hvidt og grønt. Resten af tårnet er præget et fyrtårn, der efter sigende kan ses så langt af meget detaljeret og smuk ornamentik – som 30 km væk. Som et naturligt samlings- takkede vinduer, nicher og sammenflettede punkt tiltrækker den mennesker fra morgen buer, som på én og samme tid har hentet til aften – ikke mindst når solnedgangen står inspiration i stram geometri og i naturens smukt bag moskeen i lyserøde og orange blomstermønstre. farver, er der fuld af folk på pladsen foran, på En legende fortælles om de gyldne kug- aftentur med familie og venner. ler i toppen, der efter traditionel marokkansk Den første moske blev opført på stedet stil bliver mindre i diameter mod toppen – her af Almoraviderne i 1120, men da Almo- den største er 6 meter i diameter. Oprinde- hade-dynastiet tog magten nogle år senere, ligt var der kun tre, men en fjerde blev efter byggede de moskeen om fra 1162-1199. De fortællingen doneret af Yacoub al-Mansours rettroende Almohader gav som grund, at kone. Hun havde spist tre vindruer under fa- den første moske ikke var korrekt placeret sten i ramadanen, og af dårlig samvittighed med retning mod Mekka, men måske var det res mest karakteristiske bygninger, hvis fik hun sine guldsmykker smeltet om for blot en undskyldning for at fjerne alle spor minaret siden blev model for Hassan-tårnet at skabe den fjerde, lille kugle øverst oppe efter deres fjender og forgængere. Som no- i Rabat og La Giralda i Sevilla. Moskeen er som en gave til moskeen. I dag er kuglerne get ganske særligt for El Koutoubia blev den bygget i sandsten og med en forholdsvis lavet af kobber, og der gives to forskellige opført under blot én regent, kaliffen Yacoub enkel facade, mens minareten er mere deko- bud på, hvad de oprindelige tre kugler sym- al-Mansour, selv om det nok var forgænge- reret. Indenfor findes en stor gård med ar- boliserer: De tre vigtigste moskeer inden for ren Abd el-Mu’min, der satte byggeriet i kader rundt om en enorm bedesal med 100 islam i Mekka, Medina og Jerusalem – eller gang. Andre sammenlignelige moskeer, som søjler, som kan rumme 25.000 bedende på elementerne jord, vand og ild. Måske gælder fx den store moske i Cordoba i Spanien, tog én gang. Moskeen har kun adgang for mus- begge versioner, man hører dem lidt i flæng. mere end 200 år at færdiggøre. limer, men synet udefra af de gule sandsten Det kan anbefales at gå en tur hele vejen Navnet på moskeen kommer fra det ara- mod den blå himmel og de smukke detaljer rundt om moskeen, som tager sig meget for- biske ord koutoub, der betyder bøger. Da på minareten kan vi alle nyde. skelligt ud fra de skiftende vinkler. På bagsi- moskeen blev opført, lå her nemlig et stort Selve minareten er knap 13 x 13 meter. den ligger en lille have, læs mere herom på marked med op til 100 boghandlere, der Indeni findes seks rum, et på hver etage, side 86. solgte forskellige bøger og manuskripter – og rundt om dem en rampe, som snor sig en interessant og tankevækkende detalje i op gennem tårnet, så muezzinen i tidligere Av. Mohammed V lyset af, at bøger på dette tidspunkt endnu tider kunne ride på et æsel hele vejen op til var et relativt ukendt fænomen i den kristne toppen. Herfra kaldes til bøn fem gange om verden. dagen i retning af de fire verdenshjørner – i Almohadernes byggestil var enkel og dag klares det dog nede fra jorden ved hjælp nærmest asketisk, og moskeen er en af de- af en højttaler oppe i tårnet. Netop på grund

14 15 Bygningen er rigt udsmykket – udefra set Lalla Zohras helgenskrin med fint udskårne dør- og vinduesåbninger, Bymur & byporte en takket kant foroven og en dekoreret kup- Foran El Koutoubia lyser en lille hvid byg- pel med form som en pinjekogle. Og indeni Der er noget fuldstændig fascinerende ved ning op – det er noget så sjældent som med helt overdådige blomstermønstre, ud- den tykke, lyserøde bymur i Marrakech. en helgengrav for en kvinde ved navn Lal- skårne palmer og blade samt kalligrafi og Man får næsten lyst til at gå hen og hvile la Zohra El Kouch. Legenden lyder, at en inskriptioner, der er de ældste, der findes i hænderne og panden mod den, lukke øjnene prins bejlede til hende for hendes skøn- hele Nordafrika med netop denne arabiske og forsøge at mærke og se for sit indre blik, hed og sågar holdt hende fanget, men hun skrift kaldet Maghrebi. Detaljerigdommen er hvad dette bombastiske bygningsværk har nægtede at overgive sig, da hendes from- enorm, når man holder sig for øje, at kuplen været vidne til, dengang det blev rejst i be- hed bød hende kun at tjene Gud. Om da- er 900 år gammel. Når kuplen er så vigtig for gyndelsen af 1100-tallet. Muren er noget af gen var hun menneske, men om natten eftertiden, er det, fordi stilen danner grund- det ældste, der findes i byen, skabt af Almo- blev hun forvandlet til en due, og således lag for al senere arkitektur i Marokko. raviderne som et forsvarsværk mod fjenden, er hun blevet symbolet på en smuk, ren I skrivende stund er kuplen desværre stor og stærk, men alligevel ikke i stand til at og fri vilje og et vigtigt symbol for kvin- ligesom den nærliggende koranskole (se s. holde det efterfølgende dynasti, Almohader- derne i Marrakech. 35) under restaurering, og de kommer først ne, fra døren (se s. 8). til at genåbne for besøgende, når det hele Muren omkranser den gamle by, kaldet er klar, hvilket efter alt at dømme bliver en medinaen, men dele af den, mod nord og gang i 2020. Indtil da kan man kun skimte syd, er først kommet til under Saadierne i Almoravide-kuplen toppen af kuplen, når man går forbi. det 16. århundrede. Den er 9 meter høj og 2 meter tyk og skabt med den byggemetode, Det er ikke, fordi den gør meget væsen af sig Place Ben Youssef, Kaat Benahid der på fransk kaldes pisé, hvor ler stampes – faktisk kan man nemt komme til at gå forbi den lille kuppelbygning, der ligger over for Ben Youssef-moskeen, forsænket i forhold til gadeplan. Alligevel er det værd at standse og bruge nogle minutter på den. Denne Qoubba Almoravide, som den kaldes her, er nemlig den eneste bygning i hele Marokko, der er tilbage efter Almoraviderne, der grundlagde Marrakech (se s. 8). Den blev bygget i 1117 og blev med et lille bassin i midten brugt til religiøse afvaskninger før bøn og rummede også en form for latrin, bad og drikkefontæ- ne. Når lige præcis denne bygning af alle er bevaret, skyldes det nok mest held i uheld. Under flere udbygninger af moskeen over- for blev den nemlig begravet og blev først genopdaget og udgravet omkring 1950. Der- for ligger den under gadeplan, fordi der sim- pelthen gennem tiderne er bygget oven på den oprindelige by i flere lag.

16 17 ned i et skelet af træ og siden lerklines på terladt de runde huller, som også fungerer ydersiden. De mange huller, der ses i muren, som en form for ventilation. stammer netop fra de træstokke, som stillad- Muren er 19 km lang, har 200 tårne og set har bestået af, og som man kunne klatre 22 porte. Så sent som i begyndelsen af det op ad, efterhånden som muren blev højere. 20. århundrede blev den stadig brugt som Til sidst er stokkene fjernet og har altså ef- beskyttelse af byens borgere, og alle porte blev lukket og låst hver nat. I dag er nogle af portene blot en vej, der er anlagt igennem hver eneste dag, når mange mennesker muren, mens andre står som for 900 år si- Jamaa el-Fna lægger vejen forbi og interagerer. Indimel- den i al deres pragt. Den officielle indgang til lem ser man små glimt af rødt – det er de byen er den sydlige Bab er-Robb, “Herrens Kun et stenkast fra El Koutoubia ligger det berømte vandbærere, der i århundreder har port”, men det er , indgangen til nok vigtigste sted af alle i Marrakech. Den været en fast bestanddel af pladsens liv. De den kongelige fæstning få hundrede meter verdensberømte plads Jamaa el-Fna er det såkaldte guerrab er oftest ældre mænd, der derfra, der løber med al opmærksomheden. bankende hjerte i byen, og herfra udgår alle gennem tiderne har haft den vigtige funk­ Den er utrolig smukt dekoreret med udskå- byens kvarterer. tion at kunne tilbyde en tår frisk vand til de ret træ muret op på facaden og er et fint be- Næsten døgnet rundt er der mennesker forbipasserende for et par mønter. Man ser varet eksempel på Almohadernes arkitektur. på pladsen. Stille og roligt kommer de til dem på lang afstand med store koniske strå- Agnaou hentyder så vidt vides til hudfarven om morgenen, og op ad formiddagen tager hatte broderet med farvet garn og kvaster i sort. Porten vender netop mod syd, hvor de aktiviteterne til med handlende, der sælger kanten (se s. 101). Over skulderen har de en sorte slaver kom fra – bl.a. medbringende deres varer; juicevogne med friskpresset skindpose med vand og hængende på bry- den musik, der kaldes gnawa, en udledning appelsinjuice, andre med tørret frugt og stet kopper i messing eller tin, der sammen af det samme ord (se s. 22). nødder; slangetæmmere med kobraer, der med klokken i vandbærerens hånd ringlen- De mange porte er meget forskellige i spilles op af en kurv med en brægende fløjte; de fortæller tørstige sjæle, hvor han findes. I størrelse og udseende. Bab Doukkala er tilslørede kvinder, der tilbyder at dekorere dag er de kun på pladsen til ære for turister- fx en dobbeltport, der betjener flittig trafik din hånd med henna; mænd med dresserede ne – vand sælger de næppe, men lader sig hver eneste dag, mens andre har en langt aber i snor, der optræder med akrobatiske fotografere for så mange dirham, som folk mindre åbning og er mindre befærdede. numre – og mange, mange flere. Her er altid nu er villige til at give. gang i noget, her udspiller sig hvert øjeblik Pladsens sande forestilling udspiller sig små forestillinger, her møder man alle facet- dog først om aftenen. Sidst på eftermiddagen ter af det enorme sociale forum, som opstår strømmer der folk til fra alle sider, trækken-

18 19 de på små og store vogne fyldt med stilladser re er historiefortællerne næsten selv er ved brugt til henrettelser – der findes forskellige hvor nuværende bygninger som posthuset, og sejldug, blus og gasflasker, potter, pander at være historie. Der er ikke mange af dem beretninger, der går i de retninger. Ikke for- banken og politistationen blev opført. På et og friske råvarer. I løbet af et par timer er tilbage, og mange er ikke den “ægte” slags, di det er særlig muntert, men ordspillet er, tidspunkt forsøgte man at lave pladsen om hele scenariet skiftet – pladsen er fyldt med der følger den gamle fortælletradi­tion med og det kan som bekendt være et godt middel til busholdeplads og parkering, men det tog telte, borde, bænke og lamper, der lyser hele rod i 1001 nats eventyr, men prøver måske til at overkomme det dystre at finde en måde ikke lang tid at indse, at Marrakech ikke ville herligheden op, når mørket falder på. Måske bare at tjene lidt hurtige penge med en uori- at grine ad det. være den samme uden Jamaa el-Fna, som vi er disse mobile restauranter faktisk nogle af ginal historie. Men nogle er der altså endnu, Fra slutningen af det 17. århundrede får kender den i dag. historiens ældste popup-køkkener ... og forskellige kræfter i byen prøver at hol- pladsen heldigvis et gladere liv med et vist Rundt om pladsen ligger adskillige cafe- Nu stiger aktiviteten, der sydes og ste- de liv i de gamle traditioner. Selve optrinnet islæt af underholdning, fx bliver der afholdt er i flere etager. Det er en god forretning at ges, dufte og lyde blander sig, og folk strøm- med fortælleren, der samler folk omkring hestevæddeløb. Og i begyndelsen af det 18. kunne servere sin kaffe fra lidt højere luft- mer til. Alskens retter fra grillet kød til tajine, sig kaldes al halqa, “cirklen”. Det er cirk- århundrede bliver ordet halqa første gang lag, da mange kommer her for at betragte couscous, sandwich og supper serveres ved len af tilhørere, der lytter, og cirklen, der nævnt i tekster om pladsen. Det er da også den berømte solnedgang bag El Koutoubia, bordene, mens unge mænd ihærdigt prøver bevæger sig gennem generationerne, når i høj grad kulturen omkring de mundtlige akkompagneret af stemningen fra pladsen. at indfange nye gæster til deres natrestau- historien fortælles videre. Engang var det et overleveringer, der siden 2001 har bragt Især når man ser det hele oppefra efter sol- rant. Der er forskellige meninger om maden. decideret erhverv at være historiefortæller, Jamaa el-Fna på UNESCOs liste over kultur- nedgang – med den mørke himmel som bag- Nogle synes, kvaliteten halter – andre påpe- og historierne og måden, de skulle fortæl- arv. Pladsen er netop ikke, som mange andre tæppe og de dragende lys fra madstederne – ger, at netop fordi alt bygges op fra bunden les på, blev nedarvet fra far til søn. Gennem i verden, omringet af smukke bygninger, der bliver billedet af byens hjerte håndgribeligt. hver eneste dag, kan man stole på, at maden hundreder af år fungerede disse historier tager prisen. Det er alt det, som folk i byen Hele optrinnet er én stor, organisk masse, er frisk. Som så ofte gælder det om at spot- som den primære kilde til underholdning og fylder ind i pladsen hver aften og nat, der gør med puls og rytme, med bankende slag i nat- te, hvor marokkanerne selv spiser – dér kan viden, men i dag er konkurrencen stor fra den til noget ganske enestående. ten. Det er en fascinerende oplevelse, som man regne med, at maden er god. tv, internet osv. Nogle få historiefortællere Pladsen har ikke ændret sig synderligt man ikke må snyde sig selv for. Om natten, når hele pladsen summer af holder heldigvis endnu den vigtige folketra- siden begyndelsen af det 20. århundrede, stemning, dukker også gnawa-musikere op dition i live. Hvis du er heldig at støde på en med deres dunkende rytmer (se s. 22) og af dem, så stop op og lyt, selv om du ikke historiefortællerne, som fra gammel tid har forstår et ord – det kan være en hel teater- været synonym med Jamaa el-Fna. Desvær- forestilling alligevel, ikke mindst at betrag- te tilskuernes reaktioner, som fortællingen skrider frem. Der bliver altid grinet – det her er ægte stand­up-comedy, fra flere hundrede år før den term blev opfundet, og humoren har tydeligvis altid spillet en stor rolle. Måske var det også pga. folkehumoren, at pladsen fik navnet Jamaa el-Fna. Det op- træder første gang i historiske tekster i slut- ningen af 1600-tallet, hvor der nævnes en moske ved navn Jamaa el-Hna, altså “stilhe- dens moske”. Da jamaa betyder både moske og forsamling, skulle folk i spøg have ændret navnet til el-Fna, der nærmest kan oversæt- tes med “tilintetgørelse” eller “død” – altså en forsamling af døde. Måske fordi byen blev ramt af pest, måske fordi pladsen blev

20 21 Gnawa

En særlig form for musik, som man ofte støder på i byen, især om aftenen på Jamaa el-Fna, er den traditionelle gnawa-musik, hvor det arabiske og berberiske Marokko møder det sorte Afrika syd for Sahara. Musikken kom til landet med sorte slaver ad karavaneveje fra syd mod nord, og stadig i dag handler en del af sangene om forfædrenes lange march gennem ørkenen og deres lidelser som slaver. Med tiden blev musikken en blanding af afrikansk magi og islamiske ritualer, og den rodfæstede sig så meget, at den i dag opfattes som en stærk del af den marokkanske kultur. Typisk er gnawaen en blanding af musik og akrobatisk dans, der skal skabe trance og healing. Hver musikgruppe har en leder, en ma’alem, som styrer musikken. De øvrige musikere spiller på guembri, et langt strengeinstrument med 3 strenge, qarqba, som er store metal- kastagnetter, og selvfølgelig trommer kaldet tabal, som er lange, cylindriske og lavet af træ. Musikerne er traditionelt klædt i lange farverige kjortler og med hatte med kvast foroven. Hatten har faktisk en funktion, for den religiøse og spirituelle musik med faste rytmer har som mål at bringe udøverne i en form for trance, så de kan opnå kontakt med det guddom- melige foroven. Mens der spilles og synges, drejer man hovedet, så kvasten i toppen af hat- ten roterer og skaber endnu bedre forbindelse opad. Der er bestemt nogle gamle stamme- ritualer gemt i gnawa-optrinnene, og de ofte næsten ekstatiske­ danse kan bringe tankerne over på en form for voodoo-kultur. Musikken anses også for at kunne helbrede sygdomme. Det vigtigste gnawa-ritual er lila (efter leila, “nat”), en trance-ceremoni, der varer hele Ordet gnawa menes at stamme fra det berberiske ord aguinaw, som betyder “sorte” natten. Her vækkes de 7 ånder til live gennem 100 chants og ved afbrænding af 7 forskel- (mænd). Måske er det også linket til landet Guinea, hvor mange slaver kom fra i det 11. lige slags røgelse. Duftene stimulerer sammen med de dragende rytmer nervesystemet, århundrede. Det er det samme ord, der indgår i navnet på Bab Agnaou (se s. 18). hvorved man kan opnå en følelse af at komme ud af kroppen og sætte sjælen og sindet fri. Mange riads arrangerer private gnawa-aftener, men ellers kan man lægge vejen forbi Især i måneden før ramadan afholdes der mange lilas. Café Clock, der har gnawa-koncerter hver søndag aften (se s. 167).

En af byens kendte gnawamusikere er Mr. Omar, som altid holder til i Riad Zitoun Kdim. Han bor i bjergene, men kommer ned til byen for at spille og tjene en lille skilling. Et dejligt, hjerte- varmt menneske, som fortjener en lille donation – så spiller han til gengæld og roterer med kvasten i hatten, og du er også velkommen til at tage billeder.

22 23 og hans familie skulle stedes til hvile. Mate- far, Mohammed Cheikh, i den oprindelige De saadiske grave rialerne var udsøgte og hentet langvejs fra. grav fra 1557. Eller i hvert fald dele af ham, Selve haven omkring gravmælerne er om- hvis man nu skal være helt korrekt, for han De saadiske grave, ofte omtalt på engelsk kranset af enorme lerklinede mure, og alle blev myrdet i Atlasbjergene af tyrkiske leje- som , ligger gemt bag den bygninger er opført i maurisk stil og med soldater, som sendte hans hoved til spot og meget smukke Kasbah-moske, der bærer stor overdådighed, som for evigt skulle min- spe i Istanbul, der dengang hed Konstantin- det officielle navn Moulay el-Yazid-moskeen, de eftertiden om Saadiernes storhed. opel. Sådanne historier ligger der altså også den næststørste i Marrakech efter El Kou­ Imidlertid skete der det, at en ny klan, begravet her. toubia. Det er ordet “gemt”, man skal hæfte Alaouitterne, kom til magten i 1672 med sul- I alt er de tre rum hvilested for omkring sig ved, for det er en ganske central del af tan Moulay Ismail i spidsen. Han brød sig 60 medlemmer af den saadiske familie. Her- fortællingen. ikke om at blive mindet om sine forgænge- til kommer flere end 100 grave spredt ud De saadiske grave er i dag det sidste levn, res dygtighed og gik derfor i gang med en over haven – her ligger flere familiemedlem- der er tilbage fra det saadiske dynasti, der systematisk ødelæggelse af arkitektoniske mer, men også betroede tjenere, soldater og herskede her fra 1549 til 1659 – en tid, der perler som det nærliggende prægtige Badi-­ embedsmænd. Et par højt skattede jødiske ofte betegnes som byens guldalder. Meget palads (se s. 32). Men da det kom til grave- rådgivere ser dog ud til at have stået sulta- tyder på, at stedet var brugt til gravplads ne, fik han tilsyneladende kolde fødder. En nens hjerte særligt nært, da de ligger tætte- mange år før, men den første kendte grav er blanding af overtro og frygten for dommen re på ham end både koner og sønner. fra 1557 og tilhører Mohammed Cheikh, der fra sin skaber var efter al sandsynlighed De saadiske grave er ikke uden grund grundlagde dynastiet. grunden til, at han ikke turde skænde gra- en af de mest besøgte særværdigheder i Da hans søn Ahmed el-Mansour kom til vene. I stedet forseglede han alle indgange uberørthed, at de har kunnet bevares så fint Marrakech. Ud over de historiske kvaliteter, magten i 1578 påbegyndte han byggeriet af og lod kun en lille uset passage være tilbage og stadig kan besøges og beundres. den mauriske arkitektur og de imponerende dette imponerende gravkompleks, hvor han inde fra moskeen. Kompleksets bygninger består af to udsmykninger er den smukke grønne have Således henlå de saadiske grave i nær- mausoleer og et mindre forrum. Det største med skyggende palmer og buske af roser mest himmelsk fred i de næste 200 år. Kun mausoleum er også det prægtigste, naturlig- og rosmarin også besøget værd. Her er en enkelte prominente borgere er i den periode vis, da det rummer grundlæggeren selv og passende ro for en gravplads. Havens buske blevet begravet her, den sidste var Moulay hans nærmeste. De ligger i den fornemme er i øvrigt nok ikke helt tilfældigt valgt. I den Yazid i 1792, kendt som “den gale sultan”, “12 søjlers sal” med ornamenterede nicher arabiske verden benyttes rosmarin nemlig som siden lagde navn til moskeen. dækket med guld, et loft af kunstfærdigt til renselse og beskyttelse, og det er kutyme Glemslen varede indtil 1917, hvor de fran- udskåret cedertræ og stuk samt vægge og at stænke rosenvand på gravene, så de kom- ske koloniherrer pludselig fik muligheden gulve dækket af farverige zellij-fliser og mo- mer til at dufte himmelsk. for at inspicere og fotografere det land, de saikker i grøn, blå og orange, som trækker havde indtaget, fra luften. På den måde opda- spor til Andalusiens Alhambra, bygget cirka Rue de la Kasbah gede de ved en tilfældighed det hemmelige 200 år før. Selve gravtomterne er hugget i Alle dage, 8-16 sted. General , der fra 1912- marmor fra Carrara i Italien, og flere af dem 25 stod i spidsen for det franske koloniher- har poetiske gravskrifter eller citater fra ko- redømme i Marokko, indså hurtigt, at stedet ranen. havde stor historisk værdi, og igangsatte en Det lille forrum til mausoleet var mulig- restaurering og åbnede haven med gravene vis ikke ved opførelsen beregnet til grave, for offentligheden. men smalle marmorsten viser, at en række I dag er monumenterne bragt tilbage til prinser er begravet her side om side. deres oprindelige storhed, og måske er det I det ældste mausoleum hviler Ahmed netop takket være de mange års glemsel og el-Mansours mor, Lalla Messaouda, og hans

24 25 Arkitektur Traditionelle bygninger Moskeer, paladser, fæstningsværker, koranskoler, byhuse af typen foundouk, riad og dar Den oprindelige berberiske befolkning byggede fantastiske huse ved hjælp af stampet ler samt villaer – alle har forskellige formål og forskellige design. For bygninger i medinaen og lerklining, med et fransk udtryk kaldet pisé. Nogle kan endnu ses rundt om i landet, fx gælder, at de hænger tæt sammen. Faktisk deler husene tre vægge med deres naboer, så i Aït Ben Haddou i -provinsen. Men da de arabiske muslimer fra øst kom til kun den fjerde væg er åben ud mod gaden. Det giver et virvar af små gader, stræder og regionen i det 7. århundrede, skete der virkelig noget med arkitektur og byggestil. Herfra gyder – en sådan lille gade kaldes derb. Her følger en kort definition og beskrivelse af nogle kom farvede fliser, zellij-mosaik, islamiske af husene. haver, fontæner, mønstre, kalligrafi, udskå- ret træ og meget mere, alt sammen med Foundouk: Et stort hus et yderst dekorativt udtryk. Senere, da rundt om en større gårds- Almoraviderne havde indtaget Andalusi- plads, oprindeligt brugt som en, blev der tilføjet træk fra det mauriske pensionat for handelsrejsen- Spanien: hvide mure og vægge, glaserede de og deres lastdyr, altså sva- tegltage, buer, stuklofter og kupler. Ende- rende til Østens karavanse- lig fik franskmændene en vis indflydelse, rai. Disse huse ligger derfor da de i 1912 udstak en række regler for tæt ved byens porte. De har at sætte struktur på urbaniseringen. De også været brugt til lager og vedtog bl.a., at bygninger i medinaen hø- værksted for byens handlen- jest måtte have 4 etager, 20 procent af de, flere er det endnu, mens byggegrunde skulle udlægges til gårde andre i dag rummer butik- eller haver, og tagene skulle være flade. ker eller er omdannet til Franskmændene anlagde desuden også restauranter og riads. brede boulevarder, offentlige parker og moderne bygninger i den nye bydel Gue- Riad: Betyder egentlig liz, hvor også en del art deco sneg sig ind. “have”. Et større byhus med klassisk arkitektur, hvor den centrale gård er så stor, at den kan fungere som en form for have med større planter og især træer, både palmer og frugttræer, fx appelsin og citron. Og naturligvis med en fontæne i midten. Typisk er der to etager med tagterrasse foroven. Oprindeligt var der tale om familiehuse, nu er mange omdannet til små byhoteller, læs mere om riads på side 108.

Dar: Betyder hus eller hjem. I princippet som en riad, men mindre og uden træer. Stadig med åben gård i midten, måske en lille fontæne og planter i potter.

Villa: Et større fritstående hus i byens forstæder med en mere moderne arkitektur.

26 27 Typiske elementer i marokkansk arkitektur og byggestil Privatliv: I det marokkanske samfund, og dermed også afspejlet i arkitekturen, er der en klar adskillelse mellem det offentlige og den private sfære. Familiens liv inden for husets fire vægge er noget, man værner nidkært om. Derfor er der kun få vinduer ud mod gaden, og når døren åbner ind til huset, kommer man først ind i en smal gang, hvorpå gården er placeret i en vinkel af 90 grader, så man ikke kan se direkte ind i gården gennem døråbnin- gen. Placeret ud til gården er også en stue til modtagelse af gæster, så de ikke behøver at se de mere private dele af huset og dets beboere.

Åben gård/have: Er central i huset på alle måder. Her foregår en stor del af det husli- ge arbejde i forbindelse med madlavning, tøjvask, rengøring osv., men det er også et sted, hvor familien kan samles og slappe af sammen, og er der festlige lejligheder, så foregår det også her. I riads er gården indrettet som en lille have med skyggende træer. Åbningen op til himlen er praktisk i form af lys og luft til hjemmet, men i mere overført betydning symboliserer den også forbindelsen op til Gud. over tagene med naboerne. Men det er også en ekstra stue – især om sommeren kan man køle af her om aftenen og natten, og mange terrasser er smukt indrettet med træmøbler, Fontæner: Vand har altid været essentielt, men efter at islam kom til regionen, blev det tæpper og planter i potter. endnu mere centralt pga. kravet om rituelle afvaskninger før bøn. For at sikre, at der altid er rent vand i nærheden, findes en række vandposter og fontæner rundt om i byen, ofte Buer: Indgangsparti med rundet form som en hestesko/et nøglehul eller med mere de- meget smukt dekoreret. Også i paladser og riads er en fontæne altid centralt placeret i taljeret udskæring i stil med en kløver. Findes i stor målestok i byporte, porte til paladser gården. Den kan fx være af marmor eller cement, og det er kutyme at lægge rosenblade og moskeer, men ses også i mindre huse og inde i bygninger. i vandet. Døre: Er et kapitel for sig. Ofte rigt dekorerede med enorme hængsler og metalnitter, det Tagterrasser: Da alle hustage er flade, er det oplagt at indrette en terrasse øverst eneste, der giver signal om husets stand udadtil. I private huse vil man ofte se døren delt i oppe. Her hænges vasketøj op, couscous og urter tørres, børnene leger, og man kan sludre to som en lille dør i en større. Den store åbnes kun for gæster, mens den lille, som kræver, at man bukker sig ned, bruges af husets beboere. Når man banker på de to forskellige døråbninger, er lyden også forskellig – på den måde kan man høre, om det er familie eller fremmede, der kommer på besøg. Indenfor er dørene ofte tofløjede med indlagte paneler, udskæringer og håndmalet dekoration.

Vinduer: Der er sjældent vinduer ud til gaden, og hvis der er, vil de være dækket af jerngitre, skodder eller en , et gitter udskåret i træ, som traditionelt har tilladt husets kvindelige beboere at se ud uden selv at blive set. Nogle gange er gitteret konstru- eret som en trækasse, der er sat uden på huset.

Teglsten: Håndglaserede tegl, der lægges taglagt på tage og udhæng. I Marrakech ses de først og fremmest på bygninger af en vis størrelse og betydning, fx moskeer og paladser, men også i en del riads, og de er altid grønne.

28 29 Træværk: Bruges meget ofte udskåret på husfacader som dekoration, men også som smukke, hånddekore- rede lofter i naturens farvepalet; grøn, blå, rød, gul og hvid, som symboliserer hhv. planter, vand, jord, sol og mennesker.

Kupler: Ses ofte i religiøse bygninger, da kuplen samler sig foroven og peger op mod det guddommelige. Ofte også i hammamer, hvor der kan være indsat små ruder af farvet glas, der kan slippe lidt lys ind i rummet eller agere “stjerner” på himlen (se s. 137).

Zellij: Ordet betyder “glaseret” og refererer til de brændte og glaserede lerfliser, der udhugget i små præ- cise stykker sammensættes til de smukkeste mosaikker, som er det ypperste inden for marokkansk håndværk. Marokko er det eneste land i den arabiske verden, der har så varierede og mangefarvede dekorationer med mosaikfliser, der bruges både på gulve, vægge, søjler, fon- tæner m.m. Historisk set har de været brugt af velståen- de folk, og de er stadig et symbol på rigdom.

Gulvfliser: Kan enten være glaserede, rektangulære Gips: Bruges typisk i lofter og buer, øverst på søjler og som friser på en væg. De helt fliser – ensfarvede eller sat sammen i et mønster, fx sil- utroligt dekorative mønstre er skåret ud i hånden, de er oftest holdt i hvidt, men kan også deben – eller betonfliser, der kommer i et væld af møn- være farvelagte. stre, der bliver endnu mere storslåede, når de bliver sat sammen. Metalarbejde: Jern, messing, kobber og bronze – de- korative nitter, dørhåndtag, gitterværk for vinduer og Mønstre: Da man undlader at afbillede mennesker døre og som rumdelere samt hele jerndøre, ofte ma- og dyr inden for islamisk kultur, består dekorationer let i smukke farver fra mintgrøn og turkis til rosa og primært af geometriske mønstre og blomstermønstre. bordeaux. Det fine filigran-smedejernsarbejde­ kan være Sådanne mønstre, der snor sig ind i hinanden og genta- utrolig dekorativt. ges i en uendelighed, kaldes “” og er symbol på evigheden. Også i form af det evige liv. I disse dekora­ Tadelakt: Oprindeligt en vandafvisende overfladebe- tioner indgår også ofte kalligrafi, primært som citater fra handling af limsten til badeværelser og hammam, men det koranen. bruges nu overalt på vægge og overflader på grund af den lækre, bløde overflade.

30 31 hver side af bassinet er anlagt to nedsunkne haver med træer og blomster og i gårdens hjørner endnu fire mindre bassiner, alle for- bundet i et sindrigt underjordisk rørsystem, der sørgede for vanding af væksterne. For hver ende af bassinet fandtes to store pavilloner med front mod hinanden, den ene kendt som “Krystalpavillonen”, fordi den var dekoreret med glimtende krystaller, den anden, som man stadig kan se resterne af, var Qoubba el-Khamsiniya, “halvtreds-pavil- lonen”, som refererer til målet, cirka 50 x 50 meter på hver led. I bygningerne rundt om gården fand- tes flere end 350 værelser, alle overdådigt udsmykket. De dygtigste håndværkere var hentet fra udlandet, og materialerne var bl.a. marmor fra Italien, guld fra Sudan, udskåret cedertræ fra Indien samt elfenben, onyx, tur- kiser og andre smykkesten. Da hele herligheden stod klar, holdt sulta- nen en stor banket med deltagelse af et væld Paladset er i dag kun en ruin, men der er den blev kendt som “De tre kongers slag”, af diplomater fra Europa såvel som landets stadig nok tilbage til at forstå, at det i sand- El Badi døde både Ahmeds bror, der var regerende egne sheiker og andre fra den højere klas- hed har været uden sammenligning i sin tid. sultan, hans nevø, som broren havde snup- se. Mens gæsterne strømmede ind, vendte Som besøgende kan man stadig gå gennem Den saadiske sultan Ahmed el-Mansour var pet tronen fra, samt den portugisiske konge, sultanen sig ifølge overleveringen mod sin gården med bassiner, nedsunkne haver og en meget driftig herre. I perioden 1578-94 Sebastian I. Tilbage stod Ahmed el-Mansour hofnar og spurgte ham, hvad han syntes om det, der er tilbage af bygningerne. I et lokale opførte han dette imponerende palads, og en med både titlen som sultan og en stor paladset. “Min herre,” svarede hofnarren, ud til den store gård vises en animeret film, del af konstruktionen fortsatte helt til 1603, krigsskades­erstatning fra Portugal, som nu “det kan blive en fantastisk ruin!” hvor paladset er ført tilbage til sin storhed, altså i hele hans regeringsperiode. Place- kunne bruges til at bygge et palads, der vid- Det endte med at blive hans nok dårlig- det er meget informativt og en særlig histo- ringen er ikke tilfældig, for det var i denne nede om hans storhed. Det blev til El Badi, ste vittighed, da den som en anden profeti risk fornemmelse at træde ud i gården igen, del af kasbahen, han boede. Kasbah betyder eller egentlig El Badi’i, hvis navn betyder gik i opfyldelse omkring 75 år senere, hvor når man netop har set, hvordan det faktisk så “fæstning”, sikkert fordi det var her, mange “det uforlignelige palads”. efterfølgeren Moulay Ismail, som beskrevet ud. Den eneste udsmykning, der er tilbage, sultaner boede – også i dag ligger det ældste Paladset var ikke hans bolig, men kun be- på side 24, gik i gang med en systematisk er rester af blanke flisemosaikker i samme af de kongelige paladser i Marrakech i den- regnet til repræsentation, til fester, banketter ødelæggelse af alt, hvad Saadierne havde farveskala som i de saadiske grave, som ne bydel. og modtagelse af fremmede gæster og diplo- bygget. Så storslået var paladset, at det tog oprindeligt har dækket pladsen rundt om El Badi har været enormt og fuldstæn- mater. Hele komplekset består af en kæmpe- Moulay Ismail hele 12 år at ribbe det for en- bassiner, haver og pavilloner samt gulvene dig overdådigt i sin tid. Det har været en stor, åben gård – 135 x 110 meter – omringet hver værdi, der blev brugt til at bygge hans i disse. kostelig affære at opføre det, men midlerne af tykke lerklinede mure i stil med bymuren. eget palads i den nye hovedstad, Meknes. En del er indrettet til museum, hvor man kom heldigt nok som en appelsin i turbanen Centralt i gården er et langt bassin på 90 x 20 Kun de lerklinede mure omkring paladset, bl.a. kan se den originale – prædike- på sultanen, betalt af et andet land. I et slag meter, oprindeligt adskilt på midten af et mo- de tomme rum og selve fundamentet lod han stolen – fra Koutoubia-moskeen, som var et mellem Saadierne og portugiserne, der si- nument i form af et enormt springvand. På stå tilbage. mesterværk for sin tid, bestilt i Cordoba i

32 33 Andalusien i 1137. Det er den amerikanske lede kompleks. I dag er de eneste kongelige arkæolog Patty Birchs fortjeneste (se også s. beboere en gruppe storke, der holder hof Medersa Ben Youssef 39), at den blev restaureret i 1990’erne, hvor i store reder på toppen af murene. De må hun overtalte specialister fra Metropolitan have en fantastisk udsigt derfra … Medersa Ben Youssef er et af de mest sær- Museum of Art i New York til at gå ind i pro- I harmoni med stedets oprindelige for- lige steder i byen, på én gang fuldstændig jektet, som hun selv betalte for. I samarbejde mål bruges paladsets ruiner stadig i dag ved storslået og ganske stilfærdigt. Ved indgan- med det marokkanske kulturministerium og festlige og musikalske lejligheder, fx i for- gen findes en inskription med ordene: “Du, lokale håndværkere blev den bragt tilbage bindelse med offentlige festivaler (se s. 100), som går gennem denne dør – må dine største til fortidens stand og endte så her, hvor den men også private bryllupper og andre fester forhåbninger blive overgået”. Ønsket lever kan ses i dag, næsten 900 år gammel. kan finde sted her, hvis man er vigtig nok. fint op til den oplevelse, der venter de gæ- Umiddelbart efter bygningen med min- Det er da også svært at forestille sig mere ster, der kommer her i dag, men ordene var baren findes ruinerne af paladsets stalde og eventyrlige omgivelser. naturligvis rettet mod de håbefulde elever, under dem kældre med fangehuller, der har som kom her for 400, 300, 200 år siden, ja, været i brug indtil for omkring 100 år siden. Ksibat Nhass (mellem Mellah og faktisk indtil langt op i forrige århundrede. I det nordøstlige hjørne af fæstningen Kasbah) Medersa, eller mere korrekt madrasa, kan man tage trapperne op og få et perfekt Alle dage 9-17 betyder skole, og dette var en islamisk lære- udsyn over gården og et indtryk af det sam- anstalt for teologi og jura tilknyttet den vig- tige Ben Youssef-moske, der ligger overfor. Stedet samler på smukkeste vis hele byens historie. Navnet er hentet fra Almoravide-­ sultanen Ali Ben Youssef, der grundlagde store dele af byen, skolen blev grundlagt af Meriniderne i det 14. århundrede, mens det smykning er der ingen afbilleder af hverken nuværende udseende skabtes af Saadierne i dyr eller mennesker, men naturen indgår i midten af det 16. århundrede. form af smukke blomsterranker, og geome- Efter først at have gået igennem en mørk, triske mønstre gengiver en skønhed, der kølig gang med smukke fliser på væggene, fortsætter ind i det uendelige. Man bliver kommer man til en lille forhal, hvor sollyset simpelthen fuldstændig bjergtaget af synet trænger skarpt ind gennem en lille dør og af denne gård. Og selv om der altid er man- inviterer udenfor. Det er en overvældende ge turister her, så indfinder der sig alligevel oplevelse at træde ud i den kæmpemæssige en øjeblikkelig ro – her er man fuldstændig gård, hvor huset rejser sig imponerende højt afsondret fra verden udenfor og kan i stedet mod himlen med de smukkeste udskærin- vende tankerne indad. ger i træværk af cedertræ, farverige fliser Det har naturligvis også netop været om- og mosaikker overalt og udskæringer i gips drejningspunktet for de helt op til 900 elever, som fin filigran. I midten findes et stort bas- der har opholdt sig her. Rundt om gården i sin og i siderne svale søjlegange. Det er ikke tre etager ligger de mange små celler, over svært at få øje på ligheder fra de saadiske 130 i alt, hvor eleverne opholdt sig og stu- grave (se s. 24) og sågar fra Alhambra-pa- derede. Det er ikke til at vide, hvordan rum- ladset i Granada – det er inspirationen fra mene har været indrettet – i dag er der intet Andalusien, der går igen her i den mauriske interiør, og det har nok også været helt mini- byggestil. Som altid i islamisk kunst og ud- malt og ganske asketisk.

34 35 Skolen var den største af sin art i Marok- ge rum, de indre, små gårde i komplekset og og adskillige konkubiner. Paladset er opkaldt ko og en af de største i hele Nordafrika, så det fantastiske vue ud over gården gennem El Bahia efter en af konerne – el bahia, “den smukke”. eleverne er helt sikkert kommet langvejs vinduerne på de øvre etager. Og så er der Det lykkedes sønnen, Ba Ahmed, at over- fra for at studere her. Efter sigende var den naturligvis skolens centrale rum placeret for Det enorme Bahia-palads ligger på kanten af gå sin far på flere områder. Også han var lidt af et prestigeprojekt for Saadierne, der enden af gården – den store bedesal båret af det jødiske kvarter, Mellah, og består af flere minister, men da sultanen, han tjente, døde udvidede skolen, så den i størrelse overgik søjler og med mihraben i midten – den niche, enheder, som blev bygget i anden halvdel af under en skatteinddrivelsesekspedition, den mest kendte religiøse institution i Fez, der skal vise retningen mod Mekka. Detalje- det 19. århundrede. Bag komplekset stod en holdt han dødsfaldet skjult, indtil han havde der altid har været betragtet som det åndeli- rigdommen er enorm i udskæringerne, det far og søn, som var noget så sjældent som fået sultanens kun 14-årige søn, Abd el-Aziz, ge centrum i Marokko. Det blev alligevel de er tone-i-tone i hvidt, gråt og beige, i marmor sorte slaver, der med kløgt og snilde havde kørt i stilling som ny sultan. Drengens ældre lærde i Fez, der kunne le sidst, for gradvist og gips – til Guds ære naturligvis. For dem, arbejdet sig op til positioner som vesirer, dvs. bror blev behændigt spærret inde og gjort over årene forsvandt eleverne herfra for at der har bedt her, har det handlet om at finde ministre for de på det tidspunkt regerende arveløs, og Ba Ahmed selv blev storvesir vælge skolen dér i stedet. De sidste elever skønheden inde i sig selv. sultaner. svarende til statsminister. Dermed var han var væk i 1960, og herefter lukkede stedet. Faderen, Si Moussa, byggede den ældste reelt landets regent til sin død. Efter en gennemgribende restaurering åbne- Rue Assouel, Kaat Benahid og mindste del af paladset som sit private Som en afspejling af hans høje position de medersaen i 1982 som en historisk sevær- Lukket for renovering indtil 2020. hjem mellem 1859 og 1873. Centralt var en gik han nu i gang med en seriøs udvidelse dighed for offentligheden. Beretningen her er skrevet uden at vide, åben gård og en have med flere springvand, af paladset. Han hentede de bedste hånd- Man kan gå rundt i alle dele af huset og hvilke forandringer renoveringen vil cypresser, appelsintræer, jasminer og banan- værkere fra Fez og Andalusien og ansatte en opleve de mange labyrintiske gange, de tran- medføre. palmer – og rundt om lå værelserne, heraf to af tidens stjernearkitekter, Muhammed El større rum dækket med keramiske fliser og Mekki, der brugte seks år, fra 1894 til 1900, smukt dekorerede cedertræslofter. Her var på at skabe herligheden, der spreder sig i ét også vesirens harem placeret med fire koner plan over hele 8 hektar. En moske blev til-

36 37 Pashaen var ret begejstret for europæisk stil Dar El Bacha og hentede derfor også dygtige italienske – Musée des Confluences håndværkere til udsmykning af huset. Det ses bl.a. på de store døre og træskodder for Dar El Bacha betyder “pashaens hus” og vinduerne i den store gård, som er umisken- blev bygget som privat hjem for den umåde- deligt italienske, og et ret sindrigt centralvar- ligt indflydelsesrige pasha Thami El Glaoui mesystem, usædvanligt for den tid, skulle de i begyndelsen af det 20. århundrede, ca. fra også have indlagt. Zellij-mosaikkerne er fra 1910-20. Paladset er først for nylig blevet Fez, gipsarbejdet fra Marrakech, og træet istandsat og åbnet for offentligheden efter at kommer fra Meknes. have stået aflukket i mere end 50 år. Den rige Hovedhuset om den store gård er en ty- udsmykning afspejler præcis den rigdom og pisk riad med en rektangulær have med høje magt, pashaen havde, og hans vilde livsstil, træer, bl.a. appelsintræer, og seks aflange som kom til udtryk i mange overdådige fe- rum fordelt rundt om. På hver side er der ster og receptioner her i paladset. høje søjlegange og fuldkommen symmetri. Luksuriøse dekorationer, søjler og buer, Dertil kommer flere tilbygninger, bl.a. et lil- paneler og udskårne lofter af cedertræ, ma- le hus til tjenestefolkene, et bibliotek og ha- lede motiver af blomster og geometriske for- remmet, hvor pashaens familie boede. mer og masser af farverige zellij-mosaikker Noget af det smukkeste i huset er hamma- – det hele er ganske storslået og et eksem- men, den er temmelig stor og utrolig smukt føjet, en hammam og en stor køkkenhave, kun få timer efter Ba Ahmeds død ransagede pel på fantastisk arkitektur og håndværk. udsmykket med nye farverige flisemønstre i og antallet af værelser nåede op på omkring paladset, satte koner og elskerinder på por- hvert rum (se s. 137). Over en af dørene står 150. Ba Ahmed blev af sin samtid beskrevet ten og fjernede alt af værdi derfra. Desværre årstallet for hammamens opførelse: 1336, som “lille og tyk”, men om ikke andet, så var var den unge mand slet ikke forberedt på men vel at mærke efter den islamiske kalen- hans magtposition i hvert fald nok til at skaf- rollen som regent, så det blev en usikker tid, der, hvilket vil sige år 1918. I det bagerste fe ham et stort harem. Ud over de fire koner og mange mener, at den ustabilitet banede rum kan man under glas i gulvet se dét, der var der hele 24 konkubiner, og da de skulle vejen for Marokkos skæbne som fransk pro- har udgjort ovnen, hvorfra hele hammamen have hver sin husholdning, var der brug for tektorat få år senere i 1912. blev varmet op. de mange værelser. Alle var rigt udsmykket For Bahia gik det sådan, at stort set alt Huset råder over en usædvanlig interna- med det fineste stukarbejde, udskæringer i interiør forsvandt, og rummene står stadig tional samling doneret af den amerikanske træ, de smukkeste malede trælofter, traditio- tomme, men selve paladset blev sat i stand arkæolog Patti Cadby Birch. Hun ankom til nelle fliser og kakler og vinduer med farvede og er i dag meget velholdt. Det marokkan- Marrakech i 1987 og blev hovedkulds forel- glasmosaikker. ske kulturministerium råder over en del af sket i byen. Som en af de første udlændinge Det mest imponerende var og er dog sta- paladset, så det bliver ofte brugt til forskel- købte hun et hus i medinaen i 1990, riaden dig den store marmorbelagte gård, 30 x 50 lige kulturarrangementer og til modtagelse Dar Kandi, som lå ganske tæt ved Dar el meter, med springvand i midten og omkran- af gæster på officielt besøg. Det er ikke alle Bacha og i dag fungerer som hotel. Birch, set af arkader med buegange og farverige dele af paladset, der kan ses af offentlighe- som døde i 2007, donerede sin store samling trælofter i rød, blå og gul og med grønne den, men der er stadig rigeligt at falde i svi- af flere tusinde genstande fra fem kontinen- glaserede teglsten på taget. me over. ter fra præhistorisk tid op til antikken til den Ifølge beretningerne var storvesiren marokkanske stat. Store dele af samlingen, både ærgerrig og grusom. Måske var det 5, Rue Riad Zitoun Jdid hvoraf nogle genstande går tilbage til 5.000 grunden til, at den unge sultan, Abd el-Aziz, Alle dage 9-17 år f.v.t., er fordelt i udstillingsrum primært

38 39 omkring den store gård. Andre rum viser is- Der bruges mest skind fra ged og får, lamisk kunst samt effekter med tilknytning men også fra ko, kalv og sjældnere kamel. til den jødisk-marokkanske kulturarv, ud- Folkene, der arbejder her, har nedarvet tek- stillingerne kan dog variere lidt over tid. De nikkerne og selve arbejdet gennem genera- forskellige kulturer, der vises side om side tioner. Ved siden af garverierne ligger også giver perfekt mening i dette museum, der butikker, der sælger lædervarer, så vær for- også bærer navnet Musée des Confluences. beredt på, at det svirrer med unge mænd, Confluence betyder egentlig et sammenløb, der gerne vil have dig til at betale for at blive fx af to floder, en sammensmeltning af flere vist rundt og også gerne ser, at du køber no- dele, om man vil – og her altså i meningen af get. De kan være meget insisterende, men kulturer, der mødes. du bestemmer dybest set selv, om du vil gui- des eller købe. Hvis du vil være fri for bøvlet, Rue El Bacha kan du spørge i din riad, om de kan skaffe en Fredag-onsdag 9-16, torsdag lukket officiel guide, der kan tage dig med – også mod betaling, naturligvis, men dog mere afslappet. Uanset hvilken guide du entrerer med, så bør der i prisen følge en dusk mynte med, som du kan holde under næsen for at Garverierne holde stanken ud. Det er en speciel oplevel- se, men også fascinerende at se så gammelt Næste gang du prutter om prisen på en ta- et erhverv blive udført. Det giver en vis re- ske eller en puf i smukt farvet læder, så send spekt til produktion og pris på varerne. en kærlig tanke til de mænd, der ved hårdt Det kan være en god idé at komme om Pasha El Glaoui og temmelig ildelugtende arbejde har garvet morgenen, hvor arbejdet går i gang, og hvis og farvet skindet først. Du kan selv tage pro- du kan komme nogle etager op i en af butik- Thami El Glaoui (1879-1956) er et kapitel for sig, og man kommer ikke uden om ham, cessen i øjesyn i byens garverier, ofte kaldet kerne eller cafeerne overfor, har du et godt når det gælder Marrakechs nyere historie. Han var pasha, altså en slags vicekonge, i på engelsk tanneries, der befinder sig i byens udsyn. Marrakech fra 1912 og forstod i den grad at spille det politiske spil til sin egen fordel. østlige ende ved Bab Debbagh, hvor der er Han støttede franskmændene under deres besættelse af landet og medvirkede bl.a. til adgang til vand i den nærliggende flod. Her Rue de Bab Debbagh konspirationen mod sultan Mohammed V, den senere konge, der blev sendt i eksil på har de store runde stenkar befundet sig stort Madagaskar i 1953. De privilegier, El Glaoui fik til gengæld for sin tjenstvillighed, gjorde set siden byens begyndelse, og teknikkerne ham umådeligt rig – faktisk var han en af verdens rigeste mænd i sin tid. Hans ekstra- har heller ikke forandret sig meget over tid. vagante levevis tiltrak det internationale jetset, herunder , Jacques Der er mange step i bearbejdningen, bl.a. Majorelle, Charlie Chaplin, (se s. 121) m.fl., som blev hans venner – ja, fjernes hår fra huderne med limsten, skindet sågar den engelske dronning Elizabeth d. II’s kroning i 1953 deltog han i som privat gæst. blødgøres i vand tilsat duelort og salt, ban- Marokkanerne derimod betragter ham som en forræder. Da franskmændene opgav kes for at blive blødt og farves traditionelt landet, og kongen vendte tilbage, blev det også pashaens endeligt. Alle hans besiddelser med naturlige farver fra rødder, bark, sten, blev beslaglagt af staten, og han døde selv året efter, i 1956 – symbolsk nok samtidig urter, frugt m.m., selv om der i dag også med at Marokko blev udråbt som selvstændig stat. Alle hans efterladte bygninger har benyttes flere kunstige farvestoffer. Ind­ man dog skønnet på som en del af byens kulturarv, og de fleste er fuldstændig restau- imellem tørres huderne, som man ofte kan reret og kan nydes af os i dag, ikke mindst paladset Dar El Bacha. se dem spredt i solen foran Ben Youssef-mo- skeen.

40 41 Mellah ri og metalarbejde. Sidstnævnte har lagt navn til Place des Ferblantiers, “tinsmede- Jødernes historie i Marokko går helt tilbage til det 6. århundrede f.v.t., hvor de første jøder nes plads”, en smuk plads i kvarteret, der menes at være udvandret fra Jerusalem til Nordafrika og i Marokko bosatte sig i Atlasbjer- for nylig er blevet renoveret. Rundt om gene. Da Marrakech blev grundlagt, tillod datidens hersker, Ibn Tashfin, jødisk bosættelse i denne plads finder man i dag fortsat arven byen, de var fuldgyldige borgere og levede i harmoni med muslimerne. fra jøderne i form af en række souks. På Det jødiske kvarter, kaldet Mellah, der ligger i den sydlige ende af byen som nabo til det store marked for fødevarer kan man Kasbah og i vinklen mellem paladserne Badi og Bahia, blev først skabt under Saadierne i købe alt fra kyllinger og duer, der slagtes slutningen af det 16. århundrede. På det tidspunkt var ganske mange jøder kommet til Ma- på stedet, og frisk fisk hentet i Essaouira, rokko fra Spanien, hvor de i 1492 havde fået valget mellem at konvertere til kristendom- Agadir eller Safi 250-300 km herfra – til men, forlade landet eller miste hovedet. I Marrakech boede de fleste i Mouassine-kvarte- friske grøntsager, frugter og blomster. I ret, men i 1557 tilbød den regerende sultan, Moulay Abdallah, jøderne sikkerhed i deres en anden souk køber man tørvarer som eget kvarter (nok nærmest en ordre), bag høje mure og aflåst om natten. Om dagen var duftende krydderier, bønner, couscous og der fri passage, og Mellahs efterhånden næsten 35.000 jødiske indbyggere blev den gevinst, meget mere. Mange af byens restauranter sultanen havde kalkuleret med, i form af mange dygtige håndværkere, som fik handlen til at køber deres råvarer her. Hertil kommer blomstre. De satte i høj grad præg på byens udvikling i en tid, der senere blev kendt som smykkehandlernes gallerier, kaldet Kissa- Marrakechs guldalder. ria, hvor guld og juveler skifter hænder, og I det 19. århundrede flyttede mange af jøderne fra Atlasbjergene til byen for at være en på tekstilmarkedet er der stof og tilbehør del af menigheden, og Marrakech blev det største jødiske centrum i Marokko. for enhver smag, især den pyntede. Ende- Kvarterets navn kommer af ordet salt, milh, da jøderne stod for al handel med salt. Her- lig er der jern- og tinsmedene, som stadig udover beskæftigede de sig med bankvirksomhed, handel med sukker, smykker, skrædde- holder til på den store plads. Det eneste, man ikke længere kan fin- de i det jødiske kvarter, er jøderne selv. I løbet af det 20. århundrede forlod de fleste af Marrakechs jøder byen og rejste til Casablanca, Frankrig, Israel eller USA. Især rejste mange til Israel efter opret- telsen af staten i 1948 og igen efter Seks- dageskrigen i 1967. I dag er kun få jøder tilbage i Mellah og i byen som helhed, man hører antallet 150 nævnt i 2016, men be- vidstheden om kulturarven er stor. I begyndelsen af 2017 udstedte kon- gen et dekret om at føre gadenavnene tilbage til de oprindeligt jødiske navne, som blev ændret til arabiske navne for omkring 30 år siden. Det gjaldt også selve kvarteret, som var omdøbt til Hay es-Sa- lam, “fredens kvarter” – det hedder nu igen officielt Mellah.

42 43 biograf med en lille oplysende film, et rum, der handler om skole og studier, ét med me- get fine sort/hvide billeder af jøder fra At- lasbjergene og ét dedikeret til jødisk musik. Det er et hus, der rummer en både lang og vigtig historie.

Rue Talmoud Torah/Derb Manchoura Søndag-torsdag 9-17, fredag 9-13, lørdag lukket

himmel. Hele 20.000 grave er der. Der er vid- fordi de siden det 17. århundrede har væ- nesbyrd om store tragedier her, fx en særlig ret mål for en pilgrimsrejse, en ziara, som sektion for børn, der rummer 7.000 grave gennemførtes én gang om året – for nogle i som følge af en tyfusepidemi, men synet er stedet for den store pilgrimsrejse til Mekka, også smukt og rørende. Kvindernes grave er hvis man ikke var i stand til eller havde råd til adskilt fra mændenes, og yderst mod mure- at gennemføre den. Pilgrimsrejsen til Marra- Lazama-synagogen ne ligger hellige mænd, dommere og lærde, kech varede en uge, begyndende på en tirs- som skal give beskyttelse til alle, der hviler dag, og de følgende syv dage besøgte man I Mellah-kvarterets storhedstid var her op her. Blandt de begravede er også en række så de syv grave for at komme i kontakt med mod 40 synagoger, i dag er Lazama-synago- vigtige jødiske helgener. gud og sin egen spiritualitet, for at bede om gen (Slat Al Azama – “de deporteredes syna- Folk af alle trosretninger er velkomne på helbredelse eller anden støtte i livet. Selv om goge”) den største af to tilbageværende og kirkegården, hvor man bliver opfordret til at pilgrimsfærden ikke længere er så udbredt, den eneste, som er åben for offentligheden. give en lille donation, som går til restaure- så kommer der fortsat besøgende til byen Den første synagoge blev opført her i 1492 ring af gravene. for at besøge de syv grave hvert år. Som et af en rabbiner ved navn Yitzhak Daloya, der samlet mindesmærke er der desuden rejst ankom i forbindelse med den spanske inkvi- Av. Taoulat Miaara syv store firkantede søjler til deres ære over sition, men den nuværende synagoge er fra Søndag-torsdag 9-17, fredag 8-13, lørdag for banegården ved Bab Moussoufa ud mod 1900. lukket Av. du 11 Janvier. Synagogen ligger i den første del af Mel- De syv helgener deler sig tidsmæssigt lah og er ikke svær at finde, der er god skilt- i to grupper – de første fire levede i byens ning. Alt er centreret om en åben gård, der Den jødiske kirkegård De syv helgener tidlige år fra 1100-1200, mens de sidste tre er holdt i hvidt og en særlig koboltblå far- levede omkring 1450-1550 og var forbundet ve, man ikke ellers ser i Marrakech. Der er Miaara-kirkegården, der ligger i forlængel- Marrakech kendes først og fremmest som med hinanden. smukke blå og hvide zellij-fliser på alle væg- se af Mellah, var allerede etableret i 1537. “den røde by”, men et andet navn, der ofte ge. Selve synagogesalen ligger i det største Den dækker 52 hektar (til sammenligning bruges af marokkanerne, er “de syv helge- Cadi Ayyad Ben Moussad (død 1149): Var rum, man kan gå ind og studere alle detaljer er Mellah-kvarteret på 18 hektar) og er den ners by” – på arabisk sabaatou rijal, ordret dommer og en højt respekteret religiøs le- og hebraiske inskriptioner i salen, og der er største jødiske kirkegård i Marokko. Det er “syv mænd”, der henviser til syv hellige der uddannet i Andalusien, især kendt for at som regel personale til stede, som kan svare ganske overvældende, når man træder ind mænd, der ligger begravet her. I virkelig- skrive om profetens liv. Han har lagt navn til på nysgerrige spørgsmål. De mindre rum og ser de tusindvis af grave som et blæn- heden er over 200 hellige og fromme mænd universitetet i Marrakech, Cadi Ayyad Uni- rundt om gården er delt i temaer, der er en dende hvidt hav af afdøde sjæle mod den blå begravet i byen, men de syv skiller sig ud, versité. Begravet i nærheden af Bab Aylen.

44 45 Imam Souheili (død 1186): Flyttede til Sidi Ben Slimane (død 1465): Legendarisk Sidi Abdellah El Ghazouani (død 1528): Marrakech fra Andalusien. Han var blind og sufi-leder, der først og fremmest er kendt Studerede i Fez og siden i Granada, inden kom fra en fattig, men religiøs og veluddan- for bønnebogen Dala’il Khayrat, der stadig han kom til Marrakech og efterfulgte Sidi net familie, og studerede flere forskellige bruges i hele den muslimske verden. Et helt Abdelaziz. Begravet i nærheden af Mouas­ videnskaber. Han blev bl.a. kendt for sufi-­ kvarter i byen er opkaldt efter Ben Slimane, sine-moskeen. poesi. Begravet nær Bab er-Robb. og her ligger også hans helgenskrin. Ved de fleste af gravene er der ikke meget Sidi Youssef Ben Ali (død 1196): Levede at se i dag, og der er i øvrigt kun adgang for hele sit liv i Marrakech. Da han blev spe- muslimer. Komplekset omkring Bel Abbes’ dalsk, trak han sig tilbage til en hule uden for grav adskiller sig, det er betydeligt større byen, men da han ikke som forventet døde, end de øvrige og består ud over mausoleet blev han i stedet en form for åndelig leder, af en moske, en stor gård og en historisk som folk opsøgte for at bede om råd og hjælp vandpost. Det er muligt at gå rundt i gården til helbredelse. Begravet i nærheden af Bab og se moskeen udefra, den stammer i sin nu- Ghmat. værende form fra byens guldalder omkring år 1600, og man genkender det fantastiske Sidi Bel Abbes (død 1205): Den kendteste stuk­arbejde fra Saadiernes tid, som man af de syv og betragtet som byens skytshel- også ser det i Medersa Ben Youssef. Det gen. Hans tilnavn, as-Sabti, fortæller, at han hele er for nyligt blevet restaureret, det gæl- der at fremhæve det faktum, at de to hellige kom fra Ceuta i nord, hvor han havde stude- der faktisk hele kvarteret omkring, som har huse ligger side om side som et symbol på ret koranen. Han ankom til Marrakech om- Sidi Abdelaziz Tebbaa (død 1508): Var fået et løft i rækken af byfornyelsesprojekter. den gensidige respekt og tolerance, der her- kring byens grundlæggelse og bosatte sig i egentlig silkehandler og efter sigende anal- I dag kommer der fortsat fattige og især blin- sker i Marrakech (se billedet s. 26 nederst). en hule lidt uden for byen. Almohade-kalif- fabet som ung, men studerede under Ben de for at søge hjælp og få et måltid her. Om dagen kan man som regel uden vide- fen Yacoub al-Mansour inviterede ham til at Slimane og blev hans efterfølger. Hans hel- re stikke hovedet indenfor i det fine kirke- flytte til byen, hvor han tog sig af de fattige genskrin findes i Sidi Abdelaziz-kvarteret, rum, gå rundt og nyde udsmykningerne og og blev beskytter for især de blinde. der bærer hans navn. Saints Martyrs-kirken måske tænde et lys. Kirken bruges i dag af europæere og afrikanere, der er bosat i Mar- I en sidegade mellem Place de la Liberté og rakech. Tider for messe er mandag til lørdag Place du 16 Novembre i byens nye kvarter, 18.30, søn 10.00 (fransk) + 12.00 (engelsk). Gueliz, ligger den katolske kirke L’Église des Saints Martyrs, der blev bygget af og til Rue El Imam Ali, Gueliz franskmændene i 1928 af den franske arki- Alle dage tekt og byplanlægger Henri Prost. Kirken har fået sit navn efter fem franciskanermun- ke, der i begyndelsen af det 13. århundrede blev sendt til Marrakech af den hellige Frans af Assisi for at prædike evangeliet for mus- limerne, men endte med at blive slået ihjel, ikke langt fra hvor kirken ligger. Heldigvis har kirken altid haft en fredelig eksistens i Gueliz, hvor den på modsatte side af gaden kan spejle sig i en stor moske. De lokale yn-

46 47 MUSEER

Der findes et væld af spændende museer i byen, hvoraf mange naturligt nok hand- ler om den kulturarv, som er så rig og mangfoldig. Som det vil fremgå, er mange af byens små museer skabt af private kræfter og drevet af en særlig passion for at videregive viden og kultur til offentligheden – både til dem, der kommer hertil på besøg, og til dem, der bor og lever i byen og i landet. Det virker ikke usandsynligt, at det er byens magiske stemning og al den skønhed, der er her, som øger krea- tiviteten og skabertrangen og sætter gang i hjulene. I hvert fald er der ikke så få ildsjæle på spil til vores store fornøjelse.

Museerne ligger pænt spredt ud over byen, hvilket betyder, at der næsten altid er et interessant sted at kigge indenfor, når man går rundt i de forskellige kvarterer. Enkelte museer finder du ikke i dette kapitel, nemlig kunstmuseerne, som er pla- ceret i deres eget kapitel om kunst og kultur (se s. 90), ligesom et enkelt museum er kategoriseret under haver og parker, fordi det virker mere logisk at placere det dér.

48 49 HAVER OG PARKER

Marrakech er kendt som “den røde by” på grund af sit mylder af huse, der alle har den samme rosa lerfarve eller i hvert fald en tone af den. Oprindeligt var byen faktisk meget grøn i den spæde start, hvor der kun var spredt bebyggelse mellem mange oliven- og palmelunde – det gav den smukke tilnavne som “en rose blandt palmetræer” eller “en oase i ørkenen”. Heldigvis er der i de senere år brugt man- ge kræfter på igen at omdanne den til en mere grøn by – både i form af mange miljøtiltag som fx udnyttelse af solenergi og indførsel af elbusser, men også igen- nem de mange grønne haver og parker, der er spredt som små oaser i byen. Det gælder lige fra de største seværdigheder som Jardin Majorelle og Jardin Secret til små offentlige parker, hvor man kan nyde skygge og fred. Gennemgående er det bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt larm og aktivitet fra byens liv fordufter, når man træder ind i disse haver, og i stedet afløses af syngende fugle, svirrende insekter, duft af blomster og bare ro.

72 73 KUNST & KULTUR

Kunstscenen i Marrakech er sprudlende og under evig forandring – både hvad angår den ældre, orientalske kunst og den nutidige, moderne. Scenen er sat i mu- seer, gallerier og tilmed i gaderne, street art popper op overalt, og det synes alt sammen ganske oplagt og på sin plads i en by, der i høj grad har tiltrukket kunst- nere udefra på grund af det særlige lys, de intense farver og de maleriske motiver, der er ønskescenariet for enhver billedkunstner. Så mange satte aftryk på byen, og byen satte i høj grad aftryk på dem – fra Jaques Majorelle og Pontoy til Win- ston Churchill. Og så skal man ikke glemme de mange marokkanske kunstnere, der er kommet til i de sidste 50-60 år. Marokkansk billedkunst er simpelthen ikke ældre end det – måden at udtrykke sig kunstnerisk har traditionelt været gennem arkitektur og håndværk. Før ca. 1950 var der ingen marokkanske billedkunstnere pga. en udbredt fejltolkning af, hvad der var tilladt ifølge koranen. Det er ganske rigtigt ikke tilladt at afbillede Allah eller profeten, men det gælder ikke almindelige mennesker og scenerier. Da de mange udenlandske kunstnere, primært franske, spanske og engelske, ankom for at male i Marrakech fra slutningen af 1800-tallet, tog det tid for lokale kunstnere at følge trop. Da de først begyndte at male, var det naiv eller klassisk kunst, men senere fik fransk abstrakt kunst og fx impres­ sionismen stor indflydelse, og tingene begyndte at udvikle sig i mange retninger. Er du kunstnerisk interesseret, er der masser af oplevelser og inspiration at hente – også i flere spændendekulturhuse, der hører med i dette kapitel.

90 91 RIADS & HOTELLER

Når det gælder indkvartering i Marrakech, vil jeg til enhver tid anbefale dig at vælge en riad i medinaen – det er her, du får den mest autentiske oplevelse, og så er du tæt på alle de historiske steder og kan gå rundt og opleve stemningen i byen både morgen og aften. I afsnittet om arkitektur (se s. 26) kan du læse lidt om opbygningen af en riad, som altså i dag er den betegnelse, der bruges om de små gæstehuse og byhoteller.

For 20-30 år siden var det ikke eftertragtet at bo i medinaen, det blev betragtet som fattigt og ikke særlig fint, og mange lokale solgte deres gamle familiehuse. Heldigvis kunne mange udlændinge se værdien i husene, som blev restaureret og moderniseret med respekt for det oprindelige. I dag ejes ca. 90 procent af alle riads i byen af udlændinge – det kan måske virke lidt trist for marokkanerne, men de nye ejere har på sin vis også været med til at redde en vigtig kulturarv.

Man kan naturligvis også bo på hotel, dem findes der et væld af i bydelen Hiver­ nage og i La Palmeraie (se s. 87) lidt uden for byen, og mange af dem er virkelig luksuriøse. Hoteller er ofte valget for børnefamilier, der ønsker en stor pool og flere faciliteter.

Ifølge officielle optegnelser er der omkring 2.000 riads i byen, så det er næsten en umulig opgave at vælge nogle særlige ud. De findes i alle prisklasser, og langt de fleste er god valuta for pengene. Nogle er store med mange værelser, mange har typisk bare 5-6 værelser, hvor man altså nærmest kan leje hele riaden, hvis man er et lille selskab. De fleste har inkluderet morgenmad, og nogle steder kan man bestille aftensmåltider, hvilket ofte er virkelig god “hjemmelavet” mad.

Jeg vil her omtale enkelte, som jeg har været i kontakt med og fundet interessan- te, men det skal understreges, at de blot er eksempler på nogle forskellige typer. Listen er uudtømmelig, og du rådes til selv at google, læse anmeldelser og finde det sted, der lige passer til dig og dine ferieplaner. I dette kapitel fortælles i øvrigt også om hammam-traditioner, og to professionelle hammamer anbefales.

108 109 RESTAURANTER & CAFEER

Marrakech er et sandt kulinarisk eventyr. Hvis du er lidt af et madøre, så er du kommet til slaraffenland – her er så mange smage, så mange retter og kombination­ er og et væld af spisesteder at vælge imellem. I det følgende vil jeg præsentere en lang række af dem for dig, fra de mest populære til dem, man skal lede lidt længere efter. Du kan også holde øjnene åbne over for tilfældige gadekøkkener, fx sidder der pludselig en kone på et gadehjørne og sælger suppe, som hun har tilberedt hjemme i sit køkken. Den slags kan være overraskende gode madoplevelser, ja, måske blandt de bedste. De etablerede spisesteder, jeg har udvalgt her, er opdelt efter kvarterer i byen for at gøre din planlægning lettere, også den spontane, når du pludselig befinder dig i et nyt område og får lyst til noget at spise. Indimellem beskriver jeg retter, jeg selv har spist, for at give en idé om, hvad der serveres. Og nogle gange er historien lidt længere, hvis der er lidt ekstra at fortælle om stedet eller dem, der står bag. Det hele tæller jo med i oplevelsen.

138 139 SHOPPING & HÅNDVÆRK

Hvis du er bare en lille smule begejstret for unikke håndlavede ting, for farverige gevandter, blanke lamper, bløde tæpper, smuk keramik og skønne lædervarer – alt sammen skabt med en udsøgt sans for det æstetiske og til yderst favorable priser – ja, så har jeg kun ét råd til dig: Pak så lidt som muligt hjemmefra, for du får rigeligt brug for pladsen i kufferten, når du har været på indkøbstur rundt i Marrakech!

Du kan dårligt tage 10 skridt rundt i byen uden at få øje på nye spændende varer, og alle ugens dage fra tidlig morgen til sen aften står sælgere på spring for at betjene dig, måske lige med undtagelse af fredag, hvor nogle butikker kan være lukket. Først og fremmest er der naturligvis souken og andre handelsgader og små markeder i medinaen. Dernæst kommer den moderne bydel Gueliz med alle former for butikker, og endelig findes nogle større designbutikker rundt omkring. Jeg vil i dette kapitel fortælle lidt om det hele, om varerne, du kan købe, om stolte håndværkstraditioner, og også enkelte butikker skal nævnes undervejs.

188 189 FAKTA & INFO

Land Styreform Sprog

Marokko er en del af Nordafrika, også kaldet Marokko er et konstitutionelt, arveligt mo- Landet har to officielle sprog: arabisk og Maghreb-landene. Landet har ca. 35 mio. ind- narki. Den nuværende konge er Mohammed berberisk (tamazight). Klassisk arabisk bru- byggere. Hovedstaden er Rabat, og landets VI, som tilhører dynastiet Alaouitterne, der ges kun i officielle sammenhænge, mens fire såkaldte kongebyer er Fez, Marrakech, har været ved magten i mere end 350 år. Den den marokkanske dialekt af arabisk, kaldet Meknes og Rabat. Det er Marrakech, der har kongelige familie menes at være direkte ef- darija, udgør det talte sprog. Overalt tales givet landet dets internationale navn, Marok- terkommere af profeten Mohammed, efter fransk, de fleste steder engelsk og mange ko, mens det arabiske navn er Al-Mamlakah indvandrere fra Den Arabiske Halvø. Kon- steder også spansk. al-Maghribiah, “kongeriget mod vest”. Lan- gen har paladser i alle større marokkanske det fik sin selvstændighed i 1956. byer, også i Marrakech, hvor der et stort, Et par nyttige gloser på darija: ældre palads i Kasbah op mod Badi-paladset Goddag: Salaam og et nyt, der ligger vest for Kasbah i Sidi Mi- Velkommen: Marhaba By & indbyggere moun. Begge paladser kan kun ses udefra og Farvel: Beslama på afstand. Kongen opholder sig typisk 1-2 Ja: Na’am Marrakech er Marokkos fjerdestørste by uger om året i byen. Når det sker, kan man Nej: La efter Casablanca, Rabat og Fez. Byen blev se de marokkanske flag veje overalt. Okay: Wakha grundlagt for ca. 1.000 år siden, medinaen Tak: Choukran dækker over 700 hektar og har den største souk i Marokko. Marrakech er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1985 og Flag Valuta er den største turistby i landet. Der er knap 1 mio. indbyggere i byen. Er man født eller bor Det marokkanske flag er rødt med en grøn Møntenheden er dirham (MAD), 1 dirham i byen, er man marrakchi eller marrakchia. femtakket stjerne i midten, der også kaldes svarer til ca. 70 øre. Der findes hæveautoma- for “Salomons segl”. Grøn er islams farve og ter overalt i byen, og det er klart bedre at symboliserer samtidig kærlighed, sandhed, hæve valuta på et kort end at veksle kontan- Religion fred, frihed og retfærdighed. De fem takker ter, selv om man betaler et gebyr for det på står for de fem søjler i islam: Trosbekendel- 30 dh pr. hævning (ca. 20 kr.). Det er dyrt at Islam er Marokkos officielle religion, og ca. sen, bøn, almisser, faste og pilgrimsfærd. veksle i lufthavnen, hav hellere lidt euro med 98 % af befolkningen er muslimer. Resten be- Flaget blev først antaget i 1915. Før da var hjemmefra til taxi- står overvejende af kristne og jøder. det helt rødt, Alaouitternes farve, men da en (ca. 15 euro for Hvert eneste lille kvarter i byen har sin franskmændene fandt det lidt for kommu­ turen ind til byen). egen moske, hvorfra der kaldes til bøn fem nistisk i sit udtryk, fik de tilføjet den grønne Euro kan i øvrigt gange i døgnet: fajr ved solopgang, zuhr ved stjerne. bruges mange ste- middagstid, asr om eftermiddagen, maghrib der, det er nemt at ved solnedgang og isha om natten. regne om, 100 dh svarer til 10 euro.

206

Magiske Marrakech! Næsten tusind års spænd­ ende historie har sat sine imponerende spor i denne mageløse by, fyldt til randen af farver og mønstre, dufte og smage, lys og lyde og en ganske særlig stemning, der opstår i krydsfeltet mel­ lem smukke omgivelser, en rig kultur, gæstfri­ hed og et yderst gavmildt klima.

Med denne bog i hånden har du alt, hvad du har brug for at vide for at få den fuldendte oplevelse af den røde by. Både til forbe­ redelserne hjemmefra og til at have med i tasken rundt i de små gader og stræder, hvor du kan læse baggrundshistorier og bruge de talrige tips og beskrivelser til at vælge, hvad du skal se, og hvor du skal spise.

Din guide til Marrakech giver dig levende, personlige be­ retninger fra:

60 cafeer & restauranter • 15 historiske seværdigheder • 10 haver & parker • 25 museer, kulturhuse & gallerier • 20 riads, hoteller & hammamer.

Foruden historie, håndværk & shopping, souk & marked­er, arkitektur & madkultur, musik & festivaler + al den praktiske info, du har brug for på turen.

www.muusmann-forlag.dk