Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1

Home , Amager, Amagerbro Station, Bella Center, Bella Center Station, Christianshavn Station, Jacob Fortling

Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015

Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen

Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning...... 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode...... 3 4. Målgruppe...... 4 5. Historisk baggrund. 5 6. Afgrænsning...... 7 7. Produktbeskrivelse ...... 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler ...... 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . 12 8.1 Linje 1...... 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning ...... 16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen. 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. . . . .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . . . . 25 9. Teori. 28 9.1 Kultur ...... 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme...... 31 9.2.1 Decentrering...... 32 9.2.2 Recentrering...... 32 9.3 Formidling. 33 10. Analyse...... 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie...... 36 10.1.2 Historiebevidsthed...... 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse. 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse ...... 40 10.3.1 Theme...... 41 10.3.2 Organized...... 41 10.3.3 Relevant...... 41 10.3.4 Enjoyable ...... 42 11. Diskussion. 42 12. Konklusion ...... 45 13. Perspektivering . 46 14. Refleksion over semestrets læreproces ...... 47 15. Litteraturliste...... 48

1 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 1. Indledning

– Hej allesammen! Må vi høre jeres kortest mulige beskrivelse af Amager…? - Kedeligt - Moderne arkitektur - Københavns laveste fællesnævner - Københavns natur - Lorteøen - En upcoming ø - Brian - Danmark i udvikling - Kompostbunken i Københavns baghave - Lufthavnsøen - Bodegaer - Metro - Universitetsø - Diversitet og autencitet - Manhattan - Kriminalitet, bander og skyderier

Ovenstående svar er et udsnit af dem, vi fik, da vi lavede en rundspørge på Facebook blandt gruppens vennekredse og en mundtlig rundspørge blandt studerende på IT-Universitetet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Amager, fordi øen blandt målgruppen københavnere ikke har det bedste omdømme. Øen har i folkemunde længe været omtalt som ‘Lorteøen’ 1, og dette har hængt ved i omtalen og om- dømmet af den, men har den undervurderede ø mere at byde på end ‘Brian-typer’, kædeforretninger og lufthavnen? Hvordan kan vi ændre københavneres holdning til Amager? Holdningen er tydeligvis er forankret så dybt, at den har holdt ved i århundreder:

“Vor Bolig paa Søkvæsthuset laa, som man veed, temmelig nær ved Amager Port. Denne stakkels flade, af Kjøbenhavnerne lidet paaagtede Ø, havde jeg skjænket min særdeles Yndest. Ikke en eneste pyntet Kjøbenhavnerinde havde man her den Glæde at se; kun Amagerbondelivet traadte En imøde.” 2

Der er forandring på vej. Boligpriserne langs Amager Strand skyder i vejret, og Ørestaden har rejst sig som en ny moderne bydel. Det samme vil de næste år formentlig ske på både Refshaleøen og langs Amager Strandvej. Det, der dog ikke har ændret sig nævneværdigt, er holdningen til øen blandt almindelige københavnere, som vi kan se blandt de udsagn, som vores facebook-spørgsmål og rundspørge blandt IT-Universitetets studerende genererede. I vid udstrækning er holdningerne til øen ikke revideret i takt med den udvikling, der er sket på Amager. Det er derfor vores ønske med herværende projekt at medvirke til en ændring i opfattelsen af øen. Ved at give Københavnerne en større indsigt i og kendskab til øens mindre kendte kulturhistoriske områder forestiller vi os, at de som publikum vil få en større tiltrækning til øen. En undersøgelse af Kulturarvsstyrelsen og Realdania viser, at hele 60 procent af borgerne i Danmark mener, at kulturarven

1 (Politiken, 2014) 2 Heiberg, 1892, s. 109

1 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol tiltrækker borgere3, og med det in mente har vi valgt at formidle et udsnit af Amagers kulturarv centreret omkring et af Amagers moderne tiltag: Metrolinjerne. Ved hjælp af metroen kan københavneren komme langt ud på Amager hurtigt, og langs metrolinien på Amager findes der flere spændende udflugtsmål.

I 2009 havde Københavns metro 50 mio. rejsende 4, og vi finder det derfor naturligt at udnytte dette opsving på øen som et led i en positiv profilering af de kulturhistoriske områder på Amager. Ved valget af en metrotur giver profileringen af Amager - som ‘udflugtsmål’ ved hjælp af metrolinjen - god mening. Vi forestiller os, at projektet ville skabe øget omsætning til og fokus på Metroen, som derfor kunne ses som en økonomisk støtte og samarbejdspartner til projektet (læs mere under ‘Sam- arbejdspartnere’, s. 11).

VisitCopenhagens hjemmeside har ikke beskrevet nogle af vores udvalgte kulturhistoriske nedslagspunkter. Kan det være at VisitCopenhagen ikke finder dem interessante eller har de slet ikke har be- mærket dem? Da vi vil fremvise nogle af Amagers gemte og glemte perler, så formoder vi, at de er blevet overset af VisitCopenhagen, hvilket berettiger vores fokus på nedslagspunkterne 5.

2. Problemformulering

Hvorledes kan man profilere og formidle Amager på en sådan måde, at øens hidtidige dårlige ry og ringe tiltrækningskraft på københavnere kan ændres?

3 Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania, 2005 4 (dst,1, 2010) 5 (VisitCopenhagen,1)

2 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 3. Metode

Efter en særdeles grundig proces omkring valg af emne, indledte vi i gruppen vores arbejde med at lave en kort rundspørge blandt studerende på IT-Universitetet og vores bekendte om deres umiddelbare holdninger til Amager. Dette gjorde vi baseret på en hypotese om, at andre københavneres holdning til Amager langt hen ad vejen ville være negativt ladet, hvilket også lagde grunden til vores valg af emne (se desuden s. 1 for en uddybning af dette).

Vi valgte derefter ‘nedslagspunkter’ 6 til alle metrolinjens stationer og skar dem så ned til et mindre udvalg af stationer, da vi vurderede, at vi ellers risikerede at overvælde og udmatte vores gæster med mængden af steder. Vores valg og fravalg af nedslagspunkter er sket med udgangspunkt i en god historie og er funderet i den formidlingsteori (se mere under ‘Teori’, s. 33), som vi har beskæftiget os med gennem det forløbne semester.

Disse udvalgte nedslagspunkter gik vi i dybden med, både i forhold til vores historiske litteratur og i forhold til vores faglitteratur omkring formidling og turisme. Vi har i dette forløb måttet foretage en del fravalg, som er beskrevet i vores afgrænsning 7. Nogle af disse fravalg kommer vi komme mere ind på i vores perspektiveringsafsnit 8, ligesom at vi individuelt kan redegøre videre for disse øvrige tanker i vores individuelle eksamenspræstationer.

6 Nedslagspunkter kan være seværdigheder, spændende udflugtsmål, historisk funderede mål eller lignende. 7 Se side 7. 8 Se side 46.

3 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 4. Målgruppe

Den primære målgruppe for Amager på Vrangen er københavnere. Vi har altså lagt fokus på indlandsturisme. Det er i denne henseende interessant at se på, at det vurderes, at indenlandsturisme udgør 80 procent af alle turistrejser: “Indenlandsk turisme er i mange sammenhænge ganske negligeret, til trods for at den sandsynligvis i omfang er endog meget større end udadgående turisme” 9. Ifølge Anders Sø- rensen, redaktør på ‘Grundbog i turisme’, har denne negligering flere årsager, hvoraf en er økonomisk, da indenlandsturisme kun skaber en regional omfordeling, ikke en national indtjening 10. Endvidere er indlandske turisters rejseaktiviteter svære at registrere, da man skal tage højde for pendlere, folk på familiebesøg og deslige. Med Anders Sørensens bemærkninger in mente har et projekt som vores i høj grad sin berettigelse, ikke blot i form af et tilbud til københavnere, men også i form af et tilbud til danskere generelt.

I vores valg af smartphones og digital formidling og en samtidig potentiel lang gåtur, begrænser vi mål- gruppen. Målgruppen skal derfor være teknologikyndig og have mod på at bevæge sig rundt til de forskellige nedslagspunkter. Dog forestiller vi os også, at det ville kunne bidrage til et samarbejde mellem unge og ældre generationer, teknologikyndige og ikke-teknologikyndige besøgende.

Hver tredje turist i Danmark er kulturturist ifølge VisitDenmarks undersøgelser. Tallet indeholder både udenlandske og indenlandske turister. Kulturturister opsøger kulturelle eller historiske oplevelser som en del er deres rejsemotiv. En kulturturist vil bl.a. opsøge steder med historiske attraktioner, bygninger og monumenter, besøge museer og udstillinger og/eller overvære koncerter, festivaler eller events 11.

I vores valg af målgruppe har vi målrettet projektet, således at det både favner kulturforbrugerne, hvor de selv kan vælge hvilket nedslagspunkt de er interesseret i og vil høre mere om, samt kultureksperterne, som har mulighed for målrettet at vælge de oplevelser som er deres interessefelt. Derudover vil kulturbenægterne også have en mulighed for at snuse til, hvordan kulturen er på Amager, uden de skal forpligte sig økonomisk eller tidsmæssigt 12. Vi kommer nærmere ind på definitionen af kulturforbruge- re og kultureksperter i teoriafsnittet på s. 28.

For at forstå Amager og Amagers kultur, har vi i næste afsnit valgt at se på Amagers historie.

9 Sørensen, 2007, s. 37 10 Sørensen, 2007, s. 38 11 (Visitdenmark, 2014) 12 (Visitdenmark 2014)

4 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 5. Historisk baggrund

Indtil 1658 var Skåne, Halland og Blekinge en del af kongeriget Danmark, og Amager lå derfor indtil dette tidspunkt, centralt i Danmark og var derfor et vigtigt område i forhold til transport gennem riget. Amager har på grund af det flade landskab været præget af landbrug, og man har gennem tiden opdyr- ket og udnyttet jorden på Amager.

En central begivenhed i Amagers historie og øens udvikling var hollændernes ankomst i be- gyndelsen af 1500-tallet. Det har sat et varigt præg på øens materielle og åndelige kultur 13. Amagers landskab var på dette tidspunkt overve- jende landbrug, og bønderne på Amager levere- de landbrugsvarer til både hoffet og hele Køben- havn. De hollandske bønder skulle efter sigende være gode landmænd og gode til at dyrke deres jord. Kong Christian 2. inviterede derfor nogle hollandske bønder til Amager for at få mere ud- bytte ud af jorden. Hollænderne bosatte sig i St. Magleby, og de begyndte her at dyrke jorden. De hollandske bønder fik nogle fordele, som de danske bønder ikke havde. Hollænderne skulle ikke betale skat, de blev hofleverandører af fødeva- rer, og desuden fik de fast stadeplads på Ama- Billede 1: Amager, tegnet mellem ca. 1730 og 1760. Af uransa- gelige årsager har man ikke taget hensyn til hvilken vej nord er. gertorv i indre København, hvor de kunne sælge deres varer. Det blev sværere at være amagerbonde, da de skulle konkurrere med hollænderne. De skulle meget tidligt op om morgenen for at kunne gøre sig forhåbninger om at få en plads på Amager- torv. De hollandske bønder var derfor ikke særlig vellidt på Amager.

Da Frederik 1. blev konge i 1523, fjernede han nogle af privilegierne fra de hollandske bønder. F.eks.. måtte de nu kun bo og opdyrke jorden i St. Magleby. Trods dette klarede de sig særdeles godt. De begyndte lidt efter lidt at købe jord over hele Amager, og mange af dem begyndte også at gifte sig med danske og svenske piger fra amagergårdene. Der foregik gradvist en integration mellem de to befolk-

13 Frandsen, 2002, s. 18

5 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol ningsgrupper på Amager i 1600-tallet. Dog holdt de stadig holdt fast i deres sprog, der bl.a. blev brugt i kirken, men lige så langsomt kom der danske ord og udtryk ind i sproget. Også deres folkedragter var en tradition, de holdt fast i, og dragterne var meget forskellig fra de danske. Brugen af den anderledes folkedragt var et led i bønders markedsføring af deres produkter på de Københavnske torve14.

Man ved ikke så meget om St. Magleby, eller Hollænderbyen, som den kom til at hedde, eller dens beboere i de første 200 år af byens eksistens. De fleste af byens arkivalier gik tabt i en stor brand i 1821. En ting er dog tydeligt; befolkningen voksede og gradvist spredte den sig over resten af øen og blandede sig med danskerne.

I slutningen af 1700-tallet og i 1800-tallet kom industrialiseringen til Amager. Der blev opført en den industri i Kastrup i form af bl.a. et kalkværk og stentøjs- og fajancefabrik, som tilførte mange arbejdspladser til området. København fik vokseværk, og byen bredte sig langsomt ud på den anden side af voldene. Dette medførte, at Amagerbro og Sundbyerne lige så stille blev en del af København. Det med- førte også, at der kom fabrikker til Amagerbro, både en limfabrik, en svovlfabrik og en sæbe-og gød- ningsfabrik. Med opførelsen af fabrikkerne, blev luften på Amagerbro stærkt forpestet. Det var dog ikke kun fabrikkerne, som var med til at forpeste luften. Københavnernes affald i form af lokumsspande, køkkenaffald og indholdet fra latrinerne, blev tømt på Kløvermarken på Amagerbro. Tilsammen gjorde alt dette, at der hang en ubeskrivelig stank over denne del af Amager, og at øen på dette tidspunkt ikke var et populært sted at bo. Området var ikke tillokkende for tilflyttere, så det var hovedsageligt fattige husvilde, der var nødsagede til at flytte dertil. Med fabrikkerne og alt affaldet fulgte de yderst mangelfulde sanitære forhold. Jorden var mange steder lavtliggende og fyldt med vandhuller, som samlede tusindvis af myg og insekter. Også vandafledningen, bl.a. afløb fra husene, skete via åbne grøfter i vejsiderne. Spildevandet stod derfor højt i gaderne 15. Dette var gunstige forhold for diverse epidemier, f.eks. kolera der hærgede slemt på Amagerbro i 1853. Desuden var Amagerbro hjemsted for Københavns officielle rettersted, hvor offentlige henrettelser blev foretaget med økse, samt for slavekirkegården.

Amager har siden 1500-tallet gennemgået en utrolig udvikling. Amager ændrede udtryk i forbindelse med industrialiseringen, hvor den nordlige del af øen begyndte at blive bebygget i takt med at Køben- havn voksede. Amager var ikke længere kun præget af landbrug. Udviklingen på Amager er dog ikke slut endnu. Amager er stadig under forandring, og nye bydele er blevet etableret, som f.eks. Ørestaden og nu også Refshaleøen.

14 Frandsen, 2002, s. 22 15 Algreen, 2000, s. 21

6 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 6. Afgrænsning

Vi har i vores projekt fravalgt et eller flere aspekter og geografiske områder. Hvilke vi kommer ind på i de nedenstående afsnit.

Amager er en stor ø med mange interessante nedslagspunkter, og vi ville rigtig gerne fortælle alt det positive, der var at sige om øen, men vi blev hurtigt bevidste om, at det blev for omfattende. Derfor har vi skåret mange nedslagspunkter fra, da vi, via feedback fra opponentgruppen, blev informeret om, at det ville blive for uoverskueligt. Andre lige så oplagte turmuligheder var en gåtur, en cykeltur eller en biltur, men vi endte med at indskrænke vores fokusområde til at omhandle en metrotur, da den er mere overskuelig og let tilgængeligt for alle københavnere. Ydermere er metroturen et godt valg, hvis man skal vælge en økonomisk samarbejdspartner.

Vores afsnit omkring den historiske baggrund beskriver Amagers oprindelse og hollændernes betydning for øen. Dette afsnit bliver ikke taget op i vores nedslagspunkter, selvom vi godt ved, at dette ville være yderst relevant. Men da vores valg af metroturen ikke har et stop i Store Magleby eller Dragør, hvor denne historie er centreret, var dette ikke muligt. Til gengæld ville et nedslagspunkt med fokus på hollænderne være meget aktuelt, hvis vi havde valgt bilturen i stedet. Med dette i mente har vi stadig valgt at tage den historiske baggrund med, da det giver vores andre valgte og aktuelle nedslagspunkter berettigelse.

Vi er opmærksomme på, at en cykeltur ville være et oplagt valg i forhold til profileringen af København som cykelby, og at det i forhold til udland- sturister også ville være et oplagt valg, da cykelturisme efterspørges 16. Det skal derfor i parentes bemærkes, at man også ville kunne tage på vores foreslåede ture med en cykel

Billede 2: København er kendt som cykelby som transportmiddel i stedet

16 (VisitDenmark, 3, 2007)

7 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol for metroen. Det ville kræve, at man cyklede hen til metrostationen for at få iBeacon-signalet og derefter cykler ud til stederne, eller at man havde planlagt ruten på forhånd via en hjemmeside.

Ligeledes overvejede vi at dele turene op i forskellige emner; en arkitektonisk tur, en historisk tur, en kulturel tur mf. Vi er opmærksomme på, at denne opdeling ville gøre turene meget mere specifikke og målrettede, men da målet er at formidle Amager som helhed, er vi endt med en tur som indeholder lidt af det hele, både kultur, historie og almen samtidsforståelse for at favne bredest muligt i vores målgruppe.

Billede 3: Alt efter om markøren angiver et sted af historisk eller artkitektonisk interesse, er markøren henholdsvis en stjerne eller en firkant. Til brug for dette projekt er vores nedslagspunkter, som vi er gået i dybden med, gjort røde. Dette er dog blot af hensyn til læseren af dette projekt.

Vi er opmærksomme på, at vi kan begrænse vores målgruppe, københavnere, ved brugen af teknologi. Men da hele 73 procent af alle danske hjem i 2014 havde en smartphone 17, har vi vurderet, at det er en meget lille procentdel af københavnere, vi ikke når. Dette kan være en ulempe ved vores valg af formidling, men omvendt tvinger det generationerne imellem til at samarbejde, da den unge generation må formodes at have mere kontrol over smartphones end den ældre generation. Vores erfaring fra andre oplevelsescentre er, at det ikke er noget nævneværdigt problem. Til trods for de ovenstående fravalg, har det i sidste instans været vigtigt for os at skabe en tur, hvor målgruppen har mulighed for at komme rundt på egen hånd – det vil sige, at man som københavner

17 (dst, 2, 2014)

8 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol ikke er låst til en bestemt rute. Man skal som modtager vælge de nedslagspunkter, man finder mest interessant, og man har muligheden for at standse turen for at kunne genoptage den på et senere tidspunkt.

Hvilke ture vi har planlagt, kommer vi ind på i næste afsnit.

9 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 7. Produktbeskrivelse

Vi vil nu gennemgå rammerne omkring vores produkt, dernæst samarbejdspartnere og derefter selve produktet. Vi har valgt at fokusere vores formidlingsprojekt på en oplevelsestur, der via den københavnske Me- tro 18 fremviser nogle af de spændende kulturelle og historiske steder, som findes på Amager. Vores tur er baseret på eget engagement, for turene bliver ikke guidet. Der er intet, man skal melde til og fra, og der er ingen udgifter udover betalingen for metrobilletten og eventuel entré til de seværdigheder, man måtte have lyst til at besøge på vejen. Metroen har to linjer på Amager, og ved udvalgte stationer på begge linjer har vi i en radius af ca. 1 km fra hver station fundet interessante kulturhistoriske nedslagspunkter, som københavnerne kan vælge at besøge. Denne radius er valgt for ikke at gøre gåturen for lang. Vores nedslagspunkter, som vi går i dybden med, er Vor Frelser Kirkegård med Slavekirkegården og Retterstedet, Islands Brygge med fokus på Sojakagefabrikken, Ørestadens VM-Husene og VM-Bjerget, Kastrupgårdssamlingen, Kastrup Værk og Kastrup Fort. De øvrige punkter på ruten er vi for opgavens skyld ikke gået i dybden med, men de er udvalgt på lige så gennemtænkt grundlag. I den virkelige oplevelse ville de fylde lige så meget som dem, der er gået i dybden med. Alle nedslagspunkterne varierer mellem arkitektoniske, kulturelle, historiske, naturskønne og moderne steder. På den måde er det vores intention, at der er noget for enhver smag og at vi dermed favner flest mulige besøgende.

7.1 Teknologiske hjælpemidler

Til formidling af nedslagspunkterne på turene vil vi bruge iBeacons. En iBeacon er et teknologisk apparat på størrelse med et hønseæg, der kan hænge både ude og inde. Ved hjælp bluetooth og en downloadet app, kan smartphones/tablets og iBeacons kommu- nikere. iBeacons sender et signal ud i en programme- ret radius, og når smartphonen eller tabletten kommer ind i denne radius, starter app’en automatisk på smartphonen. En iBeacon er placeret et sted på stationen og udsender et signal i en radius, der dækker stationens umiddelbare areal. På den måde opfanger Billede 4: En iBeacon er ikke større end den kan ligge i en smartphonen kun signalet, når man er på stationen. håndflade, og den kan dække i en radius af 75 meter.

18 Det københavnske metro-system. Kan ses i sin fulde længde på www.m.dk

10 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Vi forestiller os, at der i app’en vises et kort med de forskellige kulturelle og historiske steder. Indenfor den radius er der sat markører ved de steder, vi gerne vil fremvise. Brugeren kan trykke på markøren og få en kort overskrift over, hvad det er, der vises det pågældende sted, og brugeren kan så selv vælge, hvilke steder vedkommende har lyst til at besøge. Når brugeren ankommer til stedet, vil en ny iBeacon sætte formidlingen i gang. Dette kan gøres på forskellige måder. Det kan være tekst, video, lyd eller lignende, og vi forestiller os, at alt efter emne varierer vi, hvad der skal vises. Er der noget historisk materiale i et gammelt radiointerview, kan lydfilen afspilles, eller ser stedet helt anderledes ud nu i forhold til tidligere, kan der være fotografier eller gen- givelser af f.eks. malerier, som bliver vist på smartphonen, når man er på det pågældende sted.

7.2 Eventuelle samarbejdspartnere

Vi forestiller os, at et muligt samarbejde kunne etableres med Metroselskabet, da projektet skaber fokus på dem og det er i deres interesse at sælge metrobilletter. Dermed ville Metroselskabet have gavn af samarbejdet både økonomisk og profileringsmæssigt. Dette vil muligvis kræve en udvidelse af projektet til at dreje sig om hele metroens område.

Ligeledes kunne en mulig samarbejdspartner være Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokalud- valg. De er begge offentlige instanser, der har til formål at fremme udviklingen af bydelene, og vi har besøgt og udvekslet mails med begge udvalg. I samtalen med Amager Vest Lokaludvalg fortalte de, at de i seks år har haft et samarbejde med Områdeløft 19, hvilket har resulteret i diverse tiltag rundt om i området. Områdeløft har dog færdiggjort sin del og afsluttet projektet 20. Amager Vest Lokaludvalg er nu alene om opgaven, og de var yderst positivt indstillet til vores fiktive projekt og har bedt om at modtage vores rapport, når den er færdig.

Endvidere kunne turistorganisationer som f.eks. VisitDenmark og Wonderful Copenhagen være med til at støtte udviklingen i en undervurderet og underformidlet bydel, som Amager er.

19 Områdeløft er kendetegnet ved en utraditionel finansieringsmodel, hvor staten, kommunen, private fonde, private grundejere, virksomheder, foreninger mv. alle bidrager. 20 (kk)

11 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 8. Produktet

Ruter med metroen

8.1 Linje 1

Islands Brygge station

Havnebadet Havnebadet er etableret i 2002 og designet af Bjarke Ingels. Førhen var havnen meget forurenet på grund af drift fra skibe og udledningen af kemi- kalier fra de store fabrikker, som lå på havnen. Nu vrimler det med mennesker om sommeren; det er et sandt åndehul, som tiltrækker alle, både køben- havnere og turister, som har udsigt til området fra hotellerne på Kalvebod Brygge på den anden side

af vandet. Billede 5: Islands Brygge havnebad

Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område

Bryggen var i årene 1905 og Formidlingen i praksis: frem, en central havn i Kø- Der vil være fokus på auditiv formidling, understøttet af billeder. Gæsterne stiger af på Islands Brygge station og bliver via iBea- benhavn med togskinner, som con og tilhørende et kort ført ned til havnebadet via Njalsgade fragtede gods fra de skibe, der og derefter videre langs Bryggen til godsvognen på kajen. Herfra lagde til ved kajen i Industrihav- kan de se parkområdet, rester fra industrien og skimte de byg- nen. Dengang kunne man ikke ninger, som oprindeligt var sojakagefabrikken, og møder en ny se vandet fra gaden på grund af iBeacon, hvor de bliver fortalt omkring parkområdets historie, røgens tykke og tunge lag, som og Bryggens industrihistorie. De bliver derefter bedt om at gå videre på kajen, for at stoppe ved den gamle sojakagefabriks- lå som et tæppe oven på alle bygning. Her får de via iBeacon formidlet fabrikkens historie, de de møgbeskidte gigantiske kul- får vist billeder af, hvordan det så ud dengang og kan kigge op bjerge21, men da det industriel- og se, hvordan det ser ud nu. De får også mulighed for at høre le havneområdet blev nedlagt i et lydklip fra P3, fra den nat hvor bygningerne sprang i luften. 1970, ændrede området sig en

21 Petersen, 2012, s. 42

12 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

smule. Startskuddet til det fine parkområdet, som vi kender i dag, blev grundlagt af et lokalt initia- tiv i 1984. Beboerne greb skovle, spader og river for at omdanne deres boligområde til et pænere Islands Brygge. Dog stod Sojakagefabrikken stadig som en torn i øjet på beboerne. Deres forsøg på at ændre området til det lækre og pæne island brygge, som vi kender i dag holdt hårdt. Hvorfor lige navnet Islands Brygge? I folkemunde går historien på at de store krydstogtskibe fra Is- land lagde til ved bryggens kaj; en historie som de fleste beboere i området tror på og som vedhol- dende har hængt ved22. Dog er der kun et historisk vidnesbyrd på, at skibene har lagt til lige præcis i denne havn, og derfor er en anden udgave, at Bryggen fik sit navn tilfældigt fra Islands Plads på Christianshavn. En af de store spillere i forhold til industrien på Bryggen var Sojakagefabrikken 23. Det var en alt dominerende virksomhed, som producerede alt fra dyrefoder til glycerinprodukter. I 1936 startede man på en ny produktionen af klor, og til produktionen af det indgik det meget giftige stof kviksølv. Kviksølvet blev udledt i spildevandet sammen med en masse andre restprodukter fra produktioner- ne på fabrikken, som endte i havnen. Nutidige prøver fra havnens bundslam har vist at vandet var meget forurenet. Islands Brygge var i det hele taget et usselt, beskidt og ikke særlig populært sted. En forandring skete om natten d. 15. juni 1980. Over København og Amager genlød en gigantisk eksplosion, da Sojakagefabrikken eksploderede. 23 personer blev såret og der skete skader for over 200 millioner kroner24. Det vækkede endelig politikerne og fik dem til at indse at den slags industri ikke hører til i en millionby, og i 1991 blev produktionen på ‘Sojakagen’ endelig nedlagt. Georg Bon- nevie beretter fra eksplosionsnatten:

“Jeg blev vækket på Østerbro via vagten på Rådhuset og kørte straks derud. Jeg med- tog vagter fra Rådhuset og gennem Politiafspærringer ved Langebro nåede jeg frem til (min) bygning og oplevede et sørgeligt syn. Flammerne stod uhyggeligt højt op i luften. Rednings- og Brandsluknings køretøjer overalt og i Bryggensgård. Ikke et helt vindue mod Sojakagen og bygningsbeklædningen delvist skrællet af. En uhyggelig nat og en anden historie der i tur medførte Sojakagens lukning” 25.

Ballonparken Ballonparken var oprindeligt en teltlejr,som blev brugt til artillerirekrutterne, når kanonerne skulle testes på Amager Fælled. I 1885 blev teltene erstattet af barakker, som blev bygget til soldaterne fra Hærens Ballonkorps. Ballonkorpsets opgave var at holde øje med fjenden. En observatør blev hejst op i ballon og skulle på den måde skue ud over København efter fjendens skud og hvor de lan-

22 Petersen, 2012, s. 40 23 Petersen, 2012, s. 46-47 24 (industribrygge, 2012) 25 (gamle- dage, 2009)

13 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

dede, og via telefonledning fra ballonen til jorden guide sine folk hen mod fjenden og angribe dem. Ballonerne var dog alt for ustabile, og da løsningen samtidigt var dyr og langsom, blev ballonerne afskaffet i 189926. Efterfølgende blev barakkerne til privatboliger, og Ballonparken, som den kaldes i dag, er blevet til et alternativt samfund med fokus på frihed og beboer- demokrati. Man deles om elregningen og Billede 6: Ballonparken er i dag et alternativt samfund i samfundet. bader i fælleshuset, ligesom vi kender det fra Christiania.

Københavns Universitet Amager (KUA) KUA er Københavns Universitets område på Amager, hvor de humanistiske fag holder til. Tidligere var det en omfattende ‘barakby’, som blev bygget som midlertidige bygninger. De endte dog med at blive semipermantent og husede KUA i næsten 35 år. I løbet af 10’erne blev bygningerne moder- niseret og genopbygget27.

DR Byen Station

Tietgenskollegiet Tietgenskollegiet har fået sit navn efter den betydningsfulde finansmand C.F. Tietgen, som i 1800-tallet var en af de vigtige drivkræfter i industrialiseringen i Danmark28. Nordeafonden, som bevilgede en del af pengene til byggeriet, ønskede et fremtidskollegium, koste hvad det ville, og derfor havde byggeriet – helt uhørt – intet budget! Den danske journalist og forfatter Pernille Steensgaard beskriver i forbindelse med sin bog ‘Tietgenkollegiet’, hvordan hun mener bygningen danner den ramme, et kollegium bør stå for:

“Huset fortæller i sig selv, hvad meningen med det er: fællesskab. Man kan gå hele vejen rundt på alle etager. Ingen gange ender blindt, ingen døre er låste. Huset vender ikke ryggen til noget som helst. Beboerne kan hen over den runde plads i midten se, hvad de andre laver i deres køkkener, på terrasserne og i opholdsstuerne.” 29

26 Petersen, 2012, s. 48 27 (Den store danske, 3, 2009) 28 (tietgenkollegiet, 2014) 29 (tietgenkollegiet, 2014)

14 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

DR-byen DR-Byen har været Danmarks Radios hovedsæde siden 2006, hvor DR blev samlet efter at have været delt i Radiohuset på Frederiksberg og TV-byen i Søborg. Byggeriet stod på fra 2002, blev taget i brug i 2006, og stod endelig færdig i 2010. DR Byen var planlagt ud fra et ønske om, at bygningskomplekset skulle være enkelt og opfattes som én bygning – som et gigantisk multimediehus. Byggeprojektet blev fra starten en skandale. Det overskred budgettet, som blev betalt af offentlige midler, med 300 millioner kroner. Det førte til, at generaldirektøren for DR, Kenneth Plummer, trak sig fra sin stilling, samt at 521 af DRs ansatte måtte afskediges30.Med tiden er stridighederne omkring DR-byen dog faldet lidt til ro, og det nye koncerthus er blevet et velbesøgt og anerkendt koncertsted.

Sundby Station + Bella Center Station

Bella Center Bella Center åbnede i 1965 på Bellahøj (deraf navnet), men flyttede allerede 10 år senere til den nuværende beliggenhed i Ørestad på Amager. Bella Center er nu Skandinaviens stør- ste udstillings- og kongrescenter. I 2011 blev Bella Center udvidet med et stort hotel; Bella Sky, der er tegnet af arkitekterne 3XNielsen – som i øvrigt også har tegnet Den Blå Planet. Bella Center dannede i december 2010 ramme om miljøtopmødet COP15, som medførte store protester, masseanholdelser og juridiske søgsmål, som blev ved langt efter mødets slutning.

30 (Den store danske, 1, 2009)

15 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihave stemning

Begge bygningskomplekser er helt eller Formidlingen i praksis delvist tegnet af arkitekt Bjarke Ingels; Gæsterne står af ved Bella Center station, hvorefter VM-Husene i hans tidligere firma PLOT der kommer et kort frem på telefonen fra iBeaconen, og VM-Bjerget i samarbejde med hans og ruten hen til VM-Husene og VM-Bjerget bliver partner fra PLOT, Julien de Smedts, nye vist. De går fra metrostationen ad Ørestads Boule- firma JDS. Bjarke Ingels har fået en ko- vard, til de kommer til krydset, hvor VM-Bjerget ligger på venstre hånd og VM-Husene ligger på højre metagtig karriere på den arkitektoniske hånd. Her opfanger de signalet fra en ny iBeacon, der himmel med formidabel succes med fortæller om de to bygninger, og deres karakteristika sine projekter, siden han 2001 startede samt om arkitekten Bjarke Ingels. sit første arkitektfirma PLOT. VM-Bjerget 31 stod færdigt i 2008, og arkitekterne beskriver det selv som et kolonihavelandskab i tre dimensioner32. Huset har været publiceret i magasiner verden over og vandt i 2008 pri- sen for verdens bedste boligbyggeri på den prestigefyldte World Architecture Festival i Barcelona. Bygningen har fået sit navn på grund af formen set oppefra, og indeni og ovenpå er alt indtænkt og innovativt. Der er et indbygget vandingssystem, som selv varetager beplantningen på tagene, og som derfor skifter farve efter årstiden, og inden i bygningen går en elevator på skrå. Både Bjerget og Husene hedder VM, da de set oppefra set er formet som et V og et M. Arkitekternes har haft kolonihavetanken in mente, da de skabte VM-Bjergets landskab i tre dimensioner. Den gamle, danske kolonihavetradition går nemlig igen mange steder på Amager, bl.a. i kolonihavefor- eningen Vennelyst, som ligger uden for Billede 7: Kolonihavestemning i moderne stil på VM-Bjerget. volden lige over for Christiania ved Kløver-

31 (VisitDenmark, 1) 32 (dac, 1, 2014)

16 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

marksvej. Vennelyst er højborgen for kolonihaver og er københavns ældste kolonihaveforening, idet den blev etableret i 1892. I Vennelyst finder man den spektakulære bygning ’Kuppelhuset’, som er indbegrebet af kolonihaver i Danmark og den “hygge” som området emmer af og som er et helt specielt for kolonihavetanken i Danmark33. Området Nokken, som ligger ved sjællandsbroen og for enden af Artillerivej, er også et godt ek- sempel på kolonihavernes hyggelige atmosfære, med små alternative huse og kreative udfoldelse34. Hvis man kigger op på VM-Bjerget, så ligner det umiddelbart ikke det samme som lige beskrevet om kolonihaverne, så det er interessant og nytænkende at arkitekterne gerne vil skabe en stemning af kolonihaver i et helt nyt byggeri.

Ørestad Station

Ørestad Gymnasium Ørestad Gymnasium er det første gymnasium i Danmark, som arkitektonisk svarer til de nye visio- ner for indhold, faglighed, organisation og læringssystemer, som indgår i den nye danske gymna- siereform, der trådte i kraft 1. august 200535. Ørestad Gymnasium åbnede sine døre i udgangen af 2006. Traditionelle rum som klasseværelser og opholdsrum eksisterer ikke i fremtidens gymnasiebygning. Halvdelen af klasselokalerne har ingen vægge, og eleverne bliver undervist i et stort rum, der er delt op af reoler. Ørestad Gymnasium er 100 procent digitalt i 1.g og 2.g – og på vej til at blive det i 3.g. Eleverne får e-bøger og elektronisk materiale i stedet for fysiske bøger.

Amager Fælled Amager Fælled er faktisk opdelt i to dele. Den nordligste del hedder Amager Fælled, mens den sydligste hedder Kalvebod Fælled. Oprindeligt var Fælleden langt større – den gik næsten helt op til Amagerbrogade. Det vil sige, at det der i dag er Ørestaden og boligkvarterne op til og forbi Sund- holmsvej, var en del af Fælleden indtil 1899. Den del af Fælleden, som ligger tættest på København, var en del af det danske militærs øveområde. Her var der skydebaner og sprængningsområder, hvor forskellige våben og teknikker kunne afprøves. Da dele af Fælleden overgik til offentlig brug i 1979 påbegyndte kommunen en rensning af jorden for ubrugt ammunition og sprængladninger for at sikre offentligheden i dette attraktive nye naturområde, som københavnerne inden da kun havde kunnet kigge på gennem et hegn36.

33 Petersen, 2012, s. 102 34 Petersen, 2012, s. 55 35 (dac, 2 , 2014) 36 Frandsen, 2002, s. 78

17 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Vestamager Station

8-tallet 8-Tallets udseende tager afsæt i den traditionelle boligkarré, men hele formen er vredet og krydset, så bygningens forløb ligner et stort uendelighedssymbol eller en sløjfe. Langs bygningens form løber et ca. 1,5 kilometer langt stisystem 37.

Billede 8: Arkitekturen og naturen i skøn forening i 8Tallet.

37 (dac, 3, 2014)

18 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

8.2 Linje 2 Amagerbro Station

Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen Kirkegården er oprettet i 1790 og ligger langt fra sin kirke, som er den kendte kirke på Christians- havn med det snoede tårn, nem- Formidlingen i praksis: lig Vor Frelser Kirke. Oprindeligt Gæsterne ankommer til Amagerbro Station og modtager her et signal fra en opsat iBeacon ved trappen fra metroen. Her brugte kirken på Christianshavn bliver de guidet videre ad Blekingegade mod Amagerbrogade, sine omkringliggende arealer hvor de skal gå til højre mod Christianshavn. Efter de har pas- som kirkegård, men det var be- seret Prags Boulevard skal de ind af indgangen til Vor Frelser gyndt at knibe med pladsen på Kirkegård på højre hånd. Her er en ny iBeacon opsat, og histo- Christianshavn, så man anlagde rien om kirkegården og om det koleraramte København bliver også en kirkegård på Amager 38. fortalt. Gæsterne skal nu vende sig mod Amagerbrogade, hvor historien om Børnehuskirkegården fortælles. Herefter skal de I 1853 udbrød en stor koleraepi- vende sig væk fra Amagerbrogade igen og får nu fortalt histo- demi i København. Særligt var rien om Retterstedet. Dette bliver ved samme iBeacon, selvom Sundbyerne hårdt ramt, og for at det er et stykke fra, hvor Retterstedet oprindeligt stod. Formid- undgå smitte blev det besluttet, lingen foregår auditivt på dette sted. at man ikke længere måtte begra- Til slut vises en rutevejledning tilbage til Amagerbro st. ve mennesker indenfor Køben- havns volde. Man holdt derfor helt op med at begrave mennesker inde omkring kirken og begrave- de dem i stedet herude i Sundbyerne39.

Området her var det hårdest koleraramte i hele København40. Ud af de 562 smittede på Amager, døde de 338, og af dem var de 217 her i Sundbyområdet 41. Resten kom hovedsageligt ude fra Store Magleby og Dragør.

På den modsatte side af Amagerbrogade anlagde man Børnehuskirkegården, som i folkemunde kaldtes “Slavekirkegården”. Den kan ikke længere ses, da der nu er bygget boliger oven på den. Der begravedes afdøde og henrettede straffefanger fra Christianshavns tugthus og andre, som man ikke syntes kunne ligge blandt byens ærværdige borgere på Vor Frelser Kirkegård. Den blev nedlagt i 1873, hvorefter der var tømmeroplag her indtil 1902, hvor vagabonder, som ikke var forsigtige nok med et bål, kom til at antænde tømmeret, og det udviklede sig til en mægtig ildebrand, som også

38 Petersen, 2012, s. 20. 39 (vorfrelserskirke) 40 Frandsen, 2002, s. 57 41 Frandsen, 2002, s. 53

19 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

gik ud over de omkringliggende bygninger 42. Ved udgravninger til kloakering i Hol- lænderdybet på den anden side af Ama- gerbrogade i 1919 stødte gravearbejderne på trækister. Det var makabre minder fra Slavekirkegården, som dukkede frem i ly- set igen 43. Bag kirkegården ligger nogle grå bygninger Billede 9: En brosten indikerer, hvor Slavekirkegårdens dystre fortid befinder sig… med røde altaner. Dette er Øresundskolle- giet, som er Nordens største kollegium44. Det har dog ikke altid været kollegium, for fra 1806 til 1857 kaldtes dette sted for Retterstedet 45. Det var her, at dødsdømte fanger gik deres skæbner i møde og blev halshugget. Tidligere havde halshugninger foregået inde på både Østerbro og i Københavns centrum på Nytorv, men da det blev anstødeligt for de almindelige borgere at være vidne til disse grusomme blodbade, rykkede man det ud på Amager – et sted, der i forvejen var råt og ildelugtende og derfor ansås som mere passende til så ubehagelig en handling som henrettelser. Den første henrettelse på dette sted skete den 25. marts 1806; tjenestekarl Niels Jensen blev halshugget for et mord, han havde begået i Store Magleby. I 1857 blev smedesvend Christian Julius Jensen henrettet som den sidste for mordet på sin hustru. Den blodigste dag i Retterstedets historie var den 3. oktober 1817, hvor hele syv tugthusfanger blev henrettet for deltagelse i oprør og mordbrand 46. Nogle gange var det ikke let at halshugge, og der er beretninger om tilfælde, hvor det tog bødlen op til tre slag at få hovedet skilt fra kroppen. Udtrykket ‘Ama’r halshug’ eller bare ‘Ama’r!’ bruges til at understrege, at det virkelig er rig- tigt, det man siger. De udtryk kommer fra dis- Billede 10: Stik af det tidligere Rettersted på Østerbro se halshugninger, og i sin oprindelige form hed eden noget henad: “Måtte jeg blive halshugget på Amager Fælled, hvis det jeg siger, er løgn”47. De militære henrettelser skete på Amager Fælled ved skydning eller hængning 48.

42 Frandsen 2002, s. 51-52 43 (minby) 44 (oek) 45 Frandsen, 2002, s. 47 46 Frandsen, 2002, s. 47 47 Jensen, Jørgen Nørby, 2007, s. 1 48 Frandsen, 2002, s. 57

20 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Kløvermarken Kløvermarken er i dag samlingssted for mange af Københavns fodboldklubber, som spiller deres kampe her, og det er også scenen for Zulu Sommerbio hver sommer. Kløvermarken er hjemstavn for Amagers kælenavn (eller øgenavn) ‘Lorteøen’. Det var bl.a. her, at natmændene kom kørende med alt skarnet fra de københavnske latriner, altså på godt dansk – med afføringen fra toiletterne. Det blev smidt af både her og andre steder på Amager, og grøntsagsbønderne kunne så hente det ganske gratis og gøde deres grøntsager, som så efterfølgende solgtes tilbage til københavnerne. Derudover har Kløvermarken fungeret som midlertidig flygtningelejr efter afslutningen af 2. -ver denskrig, og i 2011 blev Kløvermarken fredet, da det er det eneste sted i København, hvor man kan kigge ind mod København og se den samme udsigt over byen, som det har set ud udefra inden voldenes fald i 1856.49

Røde Kro Teater Amagers traditionsrige scene Røde Kro Teater havde et stort og trofast stampublikum til de to årlige forestillinger; en revy og en farce, som blev fremstillet efter opskriften: Lidt godt i glasset, en fyldt tallerken og et par timers uforpligtende underholdning 50. Røde Kro Teater lukkede i 1961 efter at have været i mere eller mindre regelmæssig drift siden slutningen af 1800-tallet. I 1930’erne kradsede krisen og desværre fik teatret aldrig kæmpet sig op igen og måtte derfor dreje nøglen om. I slutningen af 1980’erne fik artisten Charlie Kaye mod på at åbne teatret igen som morskabsteater. Det skulle være naivt, hyggeligt og med en handling, der udspillede sig på Amager. Moralen var ofte ‘De rige og fine er latterlige og upålidelige – modsat småkårsfolk, der er ærligheden og hjælpsom- heden selv’; en pointe, der gik lige ind hos teatrets kernepublikum af jævne amar’kanere. Røde Kro Teater måtte desværre lukke igen i 2008, idet teatret ikke blev tilgodeset, da en pulje på fem ekstra millioner blev afsat til 2009 og fordelt mellem københavnske teaterscener51.

Øresund Station & Amager Strand Station

Amagerbanen I 1907 åbnede Amagerbanen – en togbane der strakte sig fra Langebro til Dragør. Togene blev både brugt til person- og godstransport, men der kørte også de spøjst navngivne ‘Kongetoge’, der trans- porterede menneskeafføring helt ud til bønderne længere ude på Amager i bl.a. Store Magleby.

49 Petersen, 2012, s. 104-105 50 (aok, 2007) 51 Rasmussen, Jannik, 2008, s. 1-1

21 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

I dag er Amagerbanen forladt, og der er planer om at bygge en supercykelsti på ruten. Dette er dog ikke endeligt vedta- get endnu, og visse naturorganisationer modsætter sig dette og vil i stedet bevare resterne af den gamle bane, hvor naturen igen har overtaget og skabt nogle smukke passager. Mange vil kunne huske Amagerbanen som stedet, hvor Olsenbanden bl.a. hu- serede i filmen “Olsenbanden på sporet” Billede 11: Man bør unde sig selv et fra 1975. Banen blev nedlagt i 1991.52 besøg langs Amagerbanen

Helgoland De modige vandhunde kan tage forbi badeanstalten Helgoland. Her holder vinterbaderne “Det kolde gys” til. Den nuværende badeanstalt er fra 2008, da man måtte nedrive den gamle fra 1910 i forbindelse med anlægning af den nye Amager Strandpark53.

Amager Strandpark Indtil 1930’erne var Amager Strand en losseplads, men stranden blev ryddet og blev herefter et flittigt udflugtsmål. I dag er strandparken udvidet med et hav af aktiviteter bl.a. kajak, windsurfing, minigolf, dykning, beachvolley m.m.54.

52 (Den Store Danske, 4, 2009) 53 (kulturogfritid) 54 (amager-strand)

22 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Femøren Station

Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie

Formidlingen i praksis: Når gæsterne ankommer til Femøren st. vil de via en opsat iBeacon få fremvist et kort på deres mobiltelefon. Kortet fører dem ned af Hedegaardsvej mod Amager Strandvej. Her skal de til venstre ad Amager Strandvej, til de møder broen til Kastrup Fort på venstre hånd. Ved ankomst til restau- ranten modtager gæsterne et nyt iBeacon signal, som fortæller om befæstningen gennem tiden. Herefter ledes de op på toppen af det nordlige magasin, hvor der via en ny iBeacon fortælles om selve fortet. Her vil gæsterne også se billede af en af de tidligere kanoner. Dernæst bliver de ført ned til bagsiden af det sydlige magasin, hvor myten om henrettelsesmaga- sinet og resten bliver fortalt via endnu en iBeacon. Billede af skudhullerne i magasinet vises også her. Formidlingen vil auditiv. Til slut vil gæsterne få vist en rutevejledning tilbage til Femøren Station

Befæstningen af København har haft stor betydning i mange hundrede år. Lige siden Absalon grundlagde København i 1100-tallet, har byen været under en form for beskyttelse i form af volde, kanonstillinger og lignende. I 1600-tallet forbedrede og forstærkede den danske konge Christian 4. befæstningen, hvilket stoppede et massivt angreb fra ærkefjenden fra

55 Billede 12: En kanon på Kastrup Fort Sverige i 1659. Kastrup Fort blev nedlagt i 1920, da det ikke læn- gere var tidssvarende. Det blev herefter overdraget til Københavns kommune, som anvendte det nedslidte fort til forskellige folkelige aktiviteter, bl.a. udskænkning og friluftsteater. Omkring 18 år senere kom 2. verdenskrig til Danmark, og tyskerne overtog fortet og anvendte det til militære formål.

Kastrup Fort var en del af Københavns befæstning fra 1886. Fortets rolle var at beskyde eventuelle fjender i Øresund. Efter nederlaget til Prøjsen i Sønderjylland i 1864 ville Danmark for enhver pris beskytte hovedstaden og holde fjenden på afstand, mens man ventede på hjælp fra allierede.56 På bagsiden af fortet finder man indgangen til to store depotrum, de har været anvendt til ammu-

55 Christensen 2012, s. 13-16 56 (kobenhavnergron)

23 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

nition til de store 30,5 cm-kanoner, som fortet bl.a. var udstyret med. Ovenpå magasinerne stod de store kanoner med optimal udsigt over Øresund. Murene til magasinerne er bygget af 1,5 m beton og et 30 m lag jord ovenpå og i slutningen af 1800-tallet blev disse mure betegnet som sprængsik- re. Der var dog intet ly for besætningen på fortet; de måtte overnatte i telte på eksercerpladsen.57

Billede 13: Baggrunden for den makabre henrettelsesmyte. Hvad mon der skete her?

Da tyskerne overtog fortet havde befolkningen ikke længere adgang, og som på andre lukkede områder under 2. Verdenskrig foregik der ofte skræk- kelige scenarier på de lukkede områder. En skrækkelig myte eksisterer fra Kastrup Fort, der var under tysk besættelse 1940-45. Da tyskerne forlod landet i maj 1945, og Kastrup fortet blev overdraget tilbage til Danmark, opdagede man nogle mærkværdige skudhuller i et af magasinerne (se billede). Angiveligt henrettede tyskerne desertører, altså folk der er flygtet fra deres militærtjeneste, ved netop dette sted. Disse soldater fik højst sandsynligt ingen rettergang, men blev hurtigt bragt til magasinet og henrettet. De mange vilkårlige skudhuller vidner om, at tyskerne har brugt maskingeværer til henrettelserne. Desertøreren blev derfor af vilkårlige kugler på hele kroppen. Det må have været en forfærdelig scene og meget blodigt. Blod og afskudte legemsdele har været spredt op af muren og på gulvet. Der er intet afløb og det har derfor været et ubehageligt oprydningsarbejde.

Kastrup Fort emmer af liv i dag – specielt om sommeren. Der er restaurant, legepladser og masser af trapper til løberen, der vil udfordres lidt mere end Amager Strands flade terræn. Kastrup Fort er et glimrende sted at opleve Københavns befæstning helt tæt på og mærke historiens vingesus eller bare slappe af med en bog, picnickurv eller en hyggelig dag med familien.58

57 (vestvolden) 58 (kobenhavnergron)

24 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Kastrup Station

Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament

Formidlingen i praksis: Når gæsterne bevæger sig mod Kastrupgårdsamlingen eller Kastrup Værk fra metrostationen, modtager de fortællingen om Kastrup. De besøger Kastrupgårdsamlingen eller Kastrup Værk først. Uanset hvilken vej de vælger, vil de auditivt få fortællingen om, hvordan de to steder hænger sammen via Alléen mellem de to nedslagspunkter. Når man er stået af metroen, har man Alléen på både sin venstre og højre hånd. Man har Kastrup Værk på sin højre hånd og skal blot gå af Alléen i retning mod vandet. Hvis man går til venstre og følger Alléen den anden vej, kommer man til Kastrupgårdssamlingen. Når gæsterne når til Kastrup Værk (det nuværende Bryggergården), vil fortællingen om stedet også blive formidlet auditivt. Der vil være lyde af fabriksarbejdere, som arbejder på teglværket, og der vil være billeder af stedet, som det så ud dengang. Til slut vil gæsterne få vist en rutevejledning tilbage til Kastrup Station

Kastrup stammer helt tilbage fra 1300-tallet. Man kender til byen i 1377, hvor den hed ‘Karstorp’ - som er en sammentrækning af navnet ‘Karl’ og -torp, som betyder udflytterby. Størstedelen af byen er udbygget efter 2. Verdenskrig på tidligere gartnerijorde 59. Kastrup er en gammel industriby med en del fabrikker ud til kysten, bl.a. Kastrup Værk.

Kastrup Værk blev opført af Jacob Fortling i årene 1749-54 som et af 1700-tallets store industri- projekter. Fortling anlagde en kunstig halvø ud i Øresund og begyndte at udvinde kalksten på Saltholm og blev bl.a. kongelig hofstenmester. Han opførte et omfattende anlæg med bl.a. kalkværk, teglværk, okkerværk og stentøjs- og fajancefabrik. Senere kom Kastrup Glasværk til.

Billede 14: Disse bygninger lagde sten til Kastrupværk.

59 (Den store danske, 5, 2009)

25 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Disse industrier var stærkt forurenende og er senere nedlagt. Der var et omfattende silde- og re- jefiskeri herude på det tidspunkt i det samme område, hvor fabrikkerne udledte deres affald og forurening i vandet. Særligt rejerne var meget eftertragtede blandt københavnerne, og man kan gisne om, at de nok næppe var blevet godkendt til indtagelse i dag 60.Enkelte bygninger er tilbage som ruiner, men Kastrup Værk står tilbage og kaldes nu ‘Bryggergården’ og er nu fredet.

Bryggergården har haft mange funktioner. Det siges, at Kongen brugte Bryggergården som stedet, hvor han slappede af, når han havde været ude og skyde svaner på Øresund. Dengang der var fajancefabrik, blev der fremstillet smukke portrætbuster, figurer, opsatsskåle, bordstel, terriner, kander, skrivetøj med mere. Motiverne var ofte røde roser, en gul papegøjetuli- pan eller blå asters. Her var ansat mange håndværkere med udenlandsk baggrund 61. I 1838 kom der et hvidtølsbryggeri til, og det var her at Kastrup Værk fik det mere folkekære navn ‘Bryggergården’. Nu er Bryggergården en 3.000 m2 stor bygning, der i årevis har stået halvtom, og som nu skal være kernen i et nyt, attraktivt byområde. Hvis alt går som planlagt, er Bryggergården inden længe synonymt med gallerier, atelierer, børneteater, kreative håndværkere, udendørs arealer med f.eks. cafedrift og crossfit og som det sted, hvor f.eks. Distortion vælger at lave sær-events62.

En del af ‘Kastrup-fajancerne’ kan i dag ses på Kastrupgårdsamlingen. Jacob Fortling opførte samtidig med Kastrup Værk et landsted, Kastrupgård. Landstedet blev forbundet via en ny vej, som i dag kaldes Alléen. Kastrupgård blev fredet i 1924 og ejes i dag af Tårnby Kommune. Her har Kastrup- gårdsamlingen siden 1977 haft til huse. På museet kan man se eksempler på Kastrup-fajancerne samt malerier af Theodor Philipsen, som boede på Bryg- gergården, når han skulle male i Kastrup eller på Saltholm.

Billede 15: Jacob fortlings hjem blev senere omdannet til museum.

60 (Amagerfoto) 61 (taarnbybib) 62 (Politiken, 2013)

26 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Tårnby Kommunes kunstsamling huser forskellige særudstillinger udover de permanente udstillinger af Theodor Philipsens malerier og keramik, bl.a. fra Kastrupværk, og samtidig er der de to lokalhistoriske samlinger: ‘Midt på Amager’ og ‘Kastrup Glas’. Siden åbningen i 1977 har museet gentagne gange udvidet udstillingsarealet, og senest i 2013 har Tårnby Kommune med støtte fra Realdania stået for en omfattende nyindretning og ombygning, således at der nu er museum i alle anlæggets fire fløje 63.

Den Blå Planet Danmarks Akvarium fra 1939 og dengang lokaliseret i Charlottenlund har haft vokseværk. Nu er akvariet således flyttet og har skiftet navn. Det er nu Nordeuropas største akvarium med 53 akvari- er, mere end 20.000 dyr og syv mio. liter vand. Den Blå Planet har vand på alle sider og skal give de besøgende en fornemmelse af at være under havets overflade. Det nye byggeri består af fem “arme”, der går ud fra centrum. Det gør, at gæster- ne selv kan bestemme deres rute rundt i akvariet for at se de eksotiske væsener under vand. Den Blå Planet er også energibesparende. Akvariet er udstyret med lavenergiruder og havvandskø- ling, der har til formål at reducere energiforbruget i Den Blå Planet. Den Blå Planet har en udsøgt beliggenhed med smuk udsigt over Øresund.64

63 (kastrupgaardsamlingen) 64 (VisitDenmark,1)

27 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 9. Teori

Vi vil i de kommende tre underafsnit gennemgå teorien til de tre fagområder kultur, turisme og formidling, som vi derefter vil benytte os af i analysen65 af vores produkt. Først gennemgår vi kulturteori, hvor vi berører mikro- og makrohistorie, kildekritik og historiebevidsthed. Derefter følger turismeteori, hvor vi benytter os af begreberne recentrering, decentrering og målgruppebevidsthed. Til sidst gennemgår vi formidlingsteorien med Sam Hams tanker om TORE-begreberne samt noncaptive og captive audience.

9.1 Kultur

9.1.1 Mikrohistorie

Mikrohistorie er en relativt ny definition af personnære fortællinger, og er en tilgang til et emne, som bygger på personlige og nære historier; de historier som giver ”Innsyn i personsensitive opplysninger. Opplysninger om dem selv og deres liv på godt og vondt” 66. Mikrohistorien er en del af den historiske antropologi. Sammen har de i løbet af de sidste 25 år forandret og udviklet sig – bl.a. til det, som vi i dag samler under betegnelsen Den Nye Kulturhistorie 67.

Mikrohistorie kan bruges som en metodisk tilgang, der beskæftiger et historisk emne ud fra et nærstu- dium af enkelttilfældet. Dette vil typisk være et enkelt individ eller en overset samfundsgruppe, som makrohistorien har svært ved at arbejde med og forholde sig til. Idéen er, at der ved at se nærmere på et enkelt individs eller en mindre sags historie (mikrohistorie) kan fortælles noget om den store helhed, som det ellers er vanskeligt at komme til at fortælle.

En makrohistorisk tilgang er baseret på den overordnede, den tydelige og den mest håndgribelige historie. Det vil sige en historie, der afspejles i samfundsmæssige forhold, i strukturer, i økonomiske og sociale forhold og det kan både være nationalt og internationalt. Man kan forestille sig mikro- og makrohistorie som henholdsvis frø- og fugleperspektiv.

I dette formidlingsprojekt efterstræber vi en mikrohistorisk tilgang, til formidling af historierne, som er foregået på Amager. At mikrohistorien arbejder med disse nærstudier af enkelttilfælde, og nogle gange meget personlige historier, gør den nemmere at forholde sig til, eller måske endda relatere til.

65 Se analysen på s. 36 66 Haugland, 2005, s. 2 67 Egholm, 2005, s. 2

28 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Det gør det muligt at beskrive sagsforhold eller begivenheder ned i detaljen og kan nemt appellere til følelserne eller sanserne.

9.1.2 Kildekritik

I arbejdet med kilder er det vigtigt at gå kritisk til værks. Man må udvælge sine kilder med omhu og ikke tro, at det man læser, nødvendigvis er korrekt. Dette gælder alle former for kilder, hvad enten det er hjemmesider, bøger, artikler eller film. Man skal altid have for øje for kildens troværdighed. Er kilden det, som den udgiver sig for at være?

Det er hertil nødvendigt at kende kildens ophavssituation og ophavsmand, altså hvornår den blev lavet, af hvem og med hvilke formål, for at kunne vurdere kildens troværdighed 68. Hånd i hånd med ophavssituationen og ophavsmanden er tendensen. Tendensen er noget af det vigtigste at være opmærksom på. Der kan være en grund til, at ophavsmanden fremstiller sagsforholdet på en given måde, der måske ikke er objektiv. Der kan være forhold omkring ophavssituationen, der gør, at ophavsmanden vælger at beskrive sagen på en bestemt måde. Det er dog ikke kun selve ophavssituationen, der kan spille ind. Også begivenheder op til ophavssituationen eller ophavsmandens politiske overbevisning kan spille en rolle i forhold til, hvordan sagen beskrives. I arbejdet med historiske kilder bliver dette særlig tydeligt. Det er nødvendigt at kende den historiske tid, hvori kilden er nedskrevet, men også ophavsmandens rolle i den tid, han lever i. Der vil næsten altid være en grund til, at sagsforholdet bliver fremstillet, som det gør. Hvis kilden f.eks. er nedskrevet mange år efter det, den beskriver, skal man være opmærksom på, at der kan være omstændigheder eller begivenheder, der er sket i mellemtiden, der gør, at den beskrives på en bestemt måde. Der er måske også ting, der er glemt – bevidst eller ej.

Selv en utroværdig kilde kan bruges til noget, og kan være lige så interessant som en troværdig; bare man har styr på dens tendens. Med dette sagt findes der ikke gode og dårlige kilder; det kommer an på, hvad man spørger den om. En kilde kan altid fortælle os noget, man skal bare ændre spørgsmålet.

9.1.3 Historiebevidsthed

Historiebevidsthed er et begreb, der fik sin start i 1970’erne. Den omhandler det menneskelige grund- vilkår, at vi er et produkt af vores fortid, ligesom at vi agerer i en nutid og har planer for og forventninger til vores fremtid. Bernard Eric Jensen beskriver det således:

68 Kjeldstadli, 2001, s. 184

29 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

“Begrebet vedrører altså det sagforhold, at mennesker - for at kunne leve og virke - må etablere beydningsbærende sammenhænge mellem noget, der kan have status af noget mere eller faktuelt (deres fortidsfortolkninger og samtidsforståelse), og noget, der har status af noget muligt/ønskværdigt/frygtet (deres fremtidsforventninger).”69 Denne pointe var et opgør med den indtil da dominerende form for historieundervis- ning, som var fortidsfikseret og ikke havde fokus på at sætte den opnåede viden i en relevant kontekst 70.

Når man snakker om historiebevidsthed, menes der en form for bevidsthed, der beskæftiger sig med historie som levet liv og på den måde en del af en levende og virksom proces. Mennesker siges at være både historieskabte og historieskabende71. Historiebevidstheden handler altså om at lære af historien, i stedet for om historien. Mennesker bærer både tiden og historien i sig. Historiebevidsthed viser, hvordan det fortidige såvel som det fremtidige er nærværende og virksomt i det nutidige. Historie kan derfor aldrig være noget definitivt, men ændrer sig i takt med forandringer i menneskets samtidsforstå- else og forventninger til fremtiden72. Den betydning, historiebevidsthed har for menneskers oplevelser, beskriver Bernard Eric Jensen i sin artikel omkring historiebevidsthed fra 1996:

“Menneskers fortolkning af fortiden sætter sit præg på deres forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden […] Sker der betydelige ændringer i ens samtidsforståelse og fremtidsforventninger, virker det som regel tilbage på fortidsfortolkningen.” 73

69 Jensen, Bernard Eric 2012 s 16 70 Jensen, Bernard Eric 2012 s.14 71 Jensen, Bernard Eric 2012 s.16 72 Nielsen, Carsten Tage 1995, s 38 73 Jensen, Bernard Eric 1996, s. 6

30 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

9.2 Turisme

I forbindelse med dette projekt har vi valgt at se på indlandsturisme og herunder recentrering og decentrering.

Vi har defineret vores målgruppe – og dermed turisten – som værende københavnere (læs mere under ‘Målgruppe’, s. 4). Vores målgruppe opfylder de fleste definitioner af en turist: Vedkommende fore- tager en rejse væk fra personens hjem, opholdet har en begrænset varighed, personen agter at rejse hjem igen, og de penge, der anvendes under opholdet, stammer hjemmefra 74. Med ovenstående in mente kan vi konkludere, at vores målgruppe går ind under begrebet ‘turister’, men i hvilket omfang er vores målgruppe turister?

I Grundbog for turisme beskrives de tre basale former for turisme som: 1. Indenlandsk turisme: Fastboende på besøg i eget land. 2. Indgående turisme: Ikke fastboende (udlændinge) på besøg i et landet og 3. Udadgående turisme: Fastboende på besøg i et andet land 75.

I forbindelse med disse former for turisme arbejdes der også med andre grupperinger. Turismen deles op i temaer: Outdoorturisme, campingturisme, attraktions- og seværdighedsturisme, kyst- og natur- turisme, cykelturisme, storbyturisme, erhvervsturisme og til sidst kulturturisme. Vi har i vores opgave valgt udelukkende at fokusere på kulturturisme. Derved vil vi ikke gå nærmere ned i de andre grupperinger, da de ikke passer ind under vores projekt.

Kulturturisme defineres i VisitDenmarks analyse som en rejseform, hvor formålet er kulturelle oplevelser 76. Oplevelserne består af at besøge: 1) historiske attraktioner, bygninger og monumenter, 2) museer og udstillinger. 3) overvære koncerter, festivaler eller events. Gruppen, som besøger disse kulturelle tilbud, bliver ifølge VisitDenmark defineret som kulturaktive turister. Disse kulturaktive turister kan endnu engang inddeles i tre grupper: Kultureksperterne, kultur- brugerne og kulturbenægterne. Kultureksperterne er meget bevidste om deres valg af kulturelle tilbud. De er passionerede og rejser målrettet efter den specifikke oplevelse. Kulturbrugeren har ikke altid kultur som sit fokus, når den rejser, men vælger nysgerrigt mellem de forskellige kulturelle tilbud, som

74 Sørensen, 2007, s. 33 75 Sørensen, 2007, s. 37 76 (VisitDenmark, 2, 2014)

31 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol er på rejsedestinationen. Kulturnægterne er begrænsede i deres udsagn om, at de er kulturelle, men kan sagtens benytte kulturelle tilbud.

9.2.1 Decentrering

I forbindelse med en kulturel oplevelse kan man som formidler se på begreberne decentrering og recentrering som værende væsentlige for den oplevelse, som en turist vil få et givent sted. Can-Seng Ooi, professor mso, PhD, fra CBS, skriver i ‘Grundbog i turisme’ om disse begreber: Decentrering omhandler den manglende kulturelle viden og forståelse for det, som har betydning og er identitesskabende for lokalsamfundet. Dette kan medføre et glansbillede, et forvrænget billede eller decideret forkert billede af lokalsamfundet, som turisterne tror er sandheden og derudfra danner deres holdning til lokalsamfundet. Læs mere om hvordan decentrering har en påvirkning på Amager under indledningen 77 og i vores analyseafsnit på side 36.

9.2.2 Recentrering

Recentrering bygger på at formidle den mest autentiske og troværdige oplevelser i lokalsamfundet og dermed kulturen. Det skal nævnes, at ved at formidleren sætter fokus på en kulturel oplevelse, mister den automatisk sin autenticitet, dvs. den bliver decentreret, da det bliver et kunstigt set-up. Derfor handler recentrering om at opnå størst mulig autenticitet og troværdighed. Recentrering genopretter opmærksomheden på kulturelle elementer, som er værdsat og bekendt af de lokale og som “[…]sætter turisterne i stand til i højere grad at opleve og konsumere kulturen, som lokalbefolkningen gør det” 78. Turisterne kan i dette tilfælde både være uvidende københavnere fra Storkøbenhavn eller sågar turister fra andre lande.

Formidleren opnår recentrering ved at arbejde med tre forskellige parametre: Udvælgelse, Fremhævel- se og Æstetisering. I udvælgelsen vælger formidleren det, som turisten skal lægge mærke til og bygge sin forståelse og viden på 79. Der arbejdes med recentrering af kulturelle oplevelser, da turister ikke har den samme indsigt i samfundet, byen og kulturen de er kommet til, som befolkningen har. Turisterne ser ofte et glansbillede eller et forvrænget billede af samfundet. Turisterne får tilbudt arrangementer, som er til- passet turisterne selv og får dermed ikke en autentisk oplevelse. F.eks. vil en ’middag hos en almindelig

77 Se side 1. 78 Sørensen, 2007, s. 74 79 Sørensen, 2007, s. 75

32 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol dansker’ aldrig være autentisk, da man ofte tilpasser det, som turisten tilbydes, til turistens kulturelle præferencer. Dette kalder man decentrering af kulturoplevelser.

Det andet parameter er fremhævelse, som understøtter de værdier, som formidleren har udvalgt i et vist område. Can-Seng Ooi henviser i ‘Grundbog i turisme’ til C. Rojek 80, som påpeger, at denne frem- hævelse er vigtig, da man dermed viser det ekstraordinære ved oplevelsen og på den måde understreger berettigelsen af oplevelsen.

Det sidste parameter i recentrering er æstetisering, og her henviser Can-Seng Ooi til forskerne Messaris, Schmitt & Simonson og Welsch 81, som har påvist, at ved brug af æstetisering bliver et produkt mere appel- lerende for turisten. Produktet gøres lækrere, flottere eller mere appetitligt, så turisterne har større lyst til at indtage eller benytte produktet. Dette vil vi ikke komme ind på i udformningen af vores formidling.

Inden for recentrering arbejdes der også med begreberne tillid, oprigtighed og redelighed. Om disse begreber skriver Can-Seng Ooi, at ved at formidleren tager turisten med ’bag scenen’ og fortæller de mindre flatterende historier og kendetegn ved de forskellige kulturelle steder, frembringer det en stor tillid og oplevelse af autenticitet fra turistens side af, da formidleren derved fremstår oprigtig. Hvordan vores teorier er relevante for vores projekt, vil vi komme nærmere ind på i analyseafsnittet længere nede i opgaven (se side 36).

9.3 Formidling

I udarbejdelse af formidlingsprojektet, gør vi forskellige overvejelser omkring vores publikum og udar- bejdelsen af vores formidlingsprodukt. Professor i Communication psychology and conservation social sciences på University of Idaho i USA, Sam Ham, beskriver i sin bog ‘Interpretation – Making a Differen- ce on Purpose’ vigtigheden af at tage højde for, hvilken type publikum, man står foran82 samt vigtigheden i den rette opbygning af en formidling. Hams teori er baseret på TORE-begreberne, som vi kommer ind på lidt længere nede. Ham arbejder grundlæggende med to forskellige slags publikum. Han benytter begreberne ‘captive audiences’ (tvungne tilhørere) og noncaptive‘ audiences’ (frivillige tilhørere)83. Captive audiences er f.eks. elever som er tvunget til at lytte efter, da de skal til eksamen i det emne, som bliver gennemgået. De vil acceptere en mere akademisk tilgang end et noncaptive audience.Noncaptive audiences er f.eks. personer, som frivilligt vælger at tage på en kulturel/historisk tur på Amager med Metroen. Deres mo-

80 Sørensen, 2007, s. 75 81 Sørensen, 2007, s. 76 82 Ham, 2013, s. 11 83 Ham, 2013, s. 12

33 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol tivation ligger i, at de synes det er spændende, underholdende, oplysende m.m. Hvis ikke oplevelsen er det, vil de skifte deres fokus til noget andet.

Når Ham dernæst foreslår, hvordan formidleren kan opbygge sin formidling til sit publikum, bygger han den på begrebet TORE, der er et akronym for henholdsvis ‘Theme’ (tema), ‘Organized’ (organiseret), ‘Relevant’ (relevans for målgruppen) og ‘Enjoyable/Entertaining/Engaging’ (fornøjeligt, underholdende og engagerende).

Punktet theme bruges til at afgrænse emne og produkt. Det giver et overblik og et fokus, så formidleren nemt kan sortere i produktet. Det gør dermed også formidlingen lettere at formidle. Theme er bygget på det, som formidleren håber på publikum drager af konklusion og dermed tager med hjem. Ham fremhæver Will Lewis84 som pionér inden for tematisk formidling og som grundlægger af punktet theme i formidlingsmæssig sammenhæng. Will Lewis understreger “If you have a clear theme in mind, you’ll find that most everything else will fall into place” 85.

Punktet organized kan sammenlignes med ordsproget ‘keep it simple’. Ham benytter Wilbur Schram- ms86 formulering, som bygger på sandsynligheden for, at et noncaptive audience vil udvise opmærk- somhed afhængigt af den belønning (såsom ny viden, spænding m.m.), de får ud af formidlingen og hvor meget de skal arbejde for at forstå det formidlede emne. Det vil sige, at hvis de skal arbejde meget for at forstå emnet, så er der meget lille sandsynlighed for, at de vil holde fokus på formidlingen.87 Det- te understøtter Ham:

“As long as the information they’re receiving continues to be more interesting and engaging than other things around them, noncaptive audiences will pay attention to it. However, if the information loses its interest or entertainment value, the audience will switch attention to something more immediately gratifying” 88.

Punktet relevant er bl.a. bygget på, at tilskueren er tiltrukket af en meningsfuld og personlig formidling; en formidling hvor tilskueren kan relatere til emnet og derved skabe relevante og meningsfulde sammenhænge mellem det, der præsenteres og tilskuerens forforståelse. Når denne forforståelse er til stede, kan modtageren blive draget af ny viden og ny indsigt i emner og områder, og dermed fanger formidleren tilskuerens opmærksomhed, og den ny viden optages bedre89.

84 Ham, 2013, s. 20 85 Ham, 2013, s. 26 86 Ham, 2013, s. 26 87 Ham, 2013, s. 26. 88 Ham, 2013, s. 12 89 Ham, 2013, s. 31

34 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

En metode til at udvælge historien på er Universal‘ Concepts’ 90, som Ham beskriver meget præcist: “Universal concepts are intangible or symbolic meanings that hold special significance for humans” 91 – altså mange af de grundlæggende menneskelige vilkår, som til alle tider har været sande for alle mennesker. Eksempler herpå er kærlighed, afsky, død, had, fødsel eller sult. Ham henviser i denne sammenhæng til R. Fugde92 som anbefaler, at en formidling har en eller flereuniversal concepts i præ- sentationen. Da universal concepts netop har universel tiltrækning og forståelse, bliver det fængende for alle, ikke blot københavnere, men også udenlandske turister.

Punktet enjoyable/entertaining/engaging 93 bygger på det underholdende element. Publikums moti- vation til at lytte til en formidling er baseret på, at de synes, at det er spændende, underholdende og baseret på følelser; alt fra positivitet og glæde til nedtrykthed og sorgfuldhed.

90 Ham, 2013, s. 33 91 (Vores oversættelse:) Universielle koncepter er immaterielle eller symbolske meninger der har speciel signifikans for mennesket. 92 Ham, 2013, s. 35 93 Ham, 2013, s. 45

35 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 10. Analyse

I dette afsnit vil vi lægge de tre felters (kultur, turisme og formidling) teori ned over vores projekt og dermed beskrive, hvordan vi med udgangspunkt i vores tilegnede teoretiske viden har udvalgt vores nedslagspunkter og formidlingen til gæsten.

10.1 Kulturteoretisk analyse

På baggrund af begreberne mikro- og makrohistorie, historiebevidsthed og kildekritik vil vi i dette afsnit analysere vores nedslagspunkter, samt undersøge hvordan begreberne kan benyttes i forbindelse med andre teorier, da der er en naturlig kobling og overensstemmelse mellem visse elementer af formidlingsteorien og de kulturteoretiske begreber.

10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie

Vi har i hele produktet tilstræbt en mikrohistorisk tilgang. Dette har vi gjort gennem at fokusere på de ‘små’ eller menneskenære historier, vi kunne finde. Visse steder har den mikrohistoriske tilgang ikke fokuseret på et menneske, men på en lille del af den store helhed, som f.eks ved Sojakagefabrikken på Islands Brygge. I nogle af de nedslagspunkter, der omhandler moderne arkitektur, har vi fokuseret på f.eks. stjernearkitekten bag eller på nogle af de skandaler, der fulgte med i kølvandet på byggeriet. Vi har gjort dette for at undgå en faktatung, årstalsorienteret tilgang, som vi forestiller os ikke ville engagere vores publikum. Altså har vi hele tiden fokus på ‘den gode historie’.

Ved Kastrup Fort og Kastrup Værk bevæger vi os hen i makrohistorien, men bestræber os fortsat på at holde fokus på de menneskelige skæbner og myter, således at vi ikke mister gæstens opmærksomhed.

Vi har i høj grad fokuseret på det formidlingsteoretiske begreb om Universal Concepts. Disse lægger sig logisk op ad mikrohistorien, da begge tilgange fokuserer på det nære og relaterbare. Vi har derfor brugt Universal Concepts som en metode til at være mikrohistoriske.

10.1.2 Historiebevidsthed

Arbejdet med historiebevidsthed handler om, at fortidsforståelse præger nutidsforståelsen og sam- tidsforståelsen, og at de tre dimensioner tilsammen er identitetsskabende og gensidigt uadskillelige.

36 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Ved bl.a. Retterstedet, på Sojakagefabrikken og Kastrup Fort illustrerer vi den rige historie, som har formet det Amager, der kendes i dag. Ved Kastrupgårdssamlingen, DR-Byen og Amager Strand har vi fat i den levende nutid ved steder, som har deres rødder i fortiden, men endnu har en aktiv funktion. Gennem fokus på moderne arkitektur og opbygningen af den helt nye Ørestad kigger vi ind i fremtiden og lægger op til den fortsatte udvikling af området. Vi har dermed gennem valget af både de store nedslagspunkter, (men også turens øvrige punkter, som vi ikke er gået i dybden med i herværende opgave) illustreret alle tre niveauer af historiebevidstheden.

Vi forsøger at ændre fremtidsforståelsen gennem begreberne udvælgelse og fremhævelse, to begreber fra turismeteorien. Hele opgaven er bygget på, at vi udvælger historier fra Amager, som giver de besø- gende en mulighed for at opbygge deres opfattelse. Vi fremhæver historierne til noget ekstraordinært omkring Amager. Vi prøver ikke at skjule det ulækre og frastødende omkring øen, for det er Amagers historie. Det, vi gør. er at berige samtidsforståelsen med ny viden for at gøre de besøgendes fremtids- forståelse anderledes.

10.1.3 Kildekritik

I forbindelse med fortællingerne, beretningerne og myterne om f.eks. Kastrup Fort og Sojakagefabrik- ken har vi haft en kildekritisk tilgang. Visse informationer er hentet fra www.gamle-dage.dk på grund af bloggens mikrohistoriske tilgang til historierne og www.vestvolden.info, da den har en meget grundig og informativ gennemgang af historierne, samt en masse relevante billeder, som er gældende for begge hjemmesider. Www.gamle-dage.dk er en blog oprettet af Michael Bon- nevie i forsøget på at bevare og mindes gamle tider. Mi- chael Bonnevie er en helt ’almindelig’ mand på 46 år, som er opvokset på Islands Brygge. Et afsnit om Sojaka- gefabrikken er skrevet af Ge- org Bonnevie. Hvis man nøjes

Billede 16: Bryggens oprindelige hjerte på godt og ondt

37 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol med at se på, at Michael og George Bonnevie er ’almindelige’ mennesker, vil bloggen virke utroværdig, da alle kan tilføje og skrive indlæg til siden. Det giver en personlig vinkling af historierne, som ikke nød- vendigvis er korrekt i henhold til historien. Dette kan gøre siden utroværdig.

Hvad der gør fortællingen om Sojakagefabrikken på Gamle-dage.dk troværdig er, at George Bonnevie ikke bare har arbejdet på fabrikken, men også har oplevet eksplosionen i 1980, hvilket gør fortællingen til en førstehåndsberetning. Bonnevie er således også en primærkilde. Gamle-dage.dk gengiver billeder fra Politiken, der anses som en troværdig kilde og forøger troværdig- heden på denne måde 94. Gamle-dage.dk har desuden egen billeddokumentation fra Sojakagefabrik- ken, hvilket yderligere hæver troværdighedsniveauet. Sammenholder vi kilden med bogen ‘Amager fra oven’ skrevet af Claus Hagen Petersen, cand. mag. i historie fra Københavns universitet 95, stemmer historierne og informationerne overens. Dermed gør det www.gamle-dage.dk til en troværdig kilde.

Www.vestvolden.info kan fremstå som en utroværdig kilde, da det er en privat hjemmeside med kun én skribent. Dermed får vi kun én vinkling af historierne.

Siden kan dog betragtes som troværdig, da siden er oprettet og skrevet af formanden for Københavns Befæstningsforening, Søren Østergaard, som har udgivet bøgerne Langs vestvolden i Hvidovre – Fra syd til nord fra 2013 i samarbejde med forstadsmuseet96 og også udgivet bøger med lokalhistorisk selskab i Hvidovre97. Da begge museer er indehavere af førstehåndskilder, kan Søren Østergaards bøger betragtes som troværdige. Han har iøvrigt en litteraturliste på hjemmesiden.

10.2 Turismeteoretisk analyse

Vi vil i det følgende benytte begreberne recentrering og decentrering til at beskrive, hvordan vores projekt relaterer sig til turismefeltets teoriområde.

Decentrering sker, når vi præsenterer et område, som f.eks. er forvandlet til noget nyt ligesom Islands Brygge. Islands Brygge er i dag lækkert og hipt. Dette kan turisten tro er den objektive sandhed omkring området og er ikke bevidst om fortidens instrustri. Ved at vi præsenterer området mister den historiske fortælling sin autenticitet, da vi bevidst har udvalgt de historier vi gerne vil fortælle, samt vinklet fokus

94 Kiilerich, s.1-20 95 Nielsen, Jens Beck, 2009, s.1 96 (forstadsmuseet) 97 (hvidovrelokalhistoriskselskab)

38 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol på historierne til det mere spændende. dvs. turisten kan opleve det som opsat og kunstigt. Det er her recentrering sætter fokus på autenciteten og troværdighed.

Recentrering beskæftiger sig med tillid, oprigtighed og redelighed. Historierne om Bryggen passer godt ind under dette punkt, da det er de mindre flatterende historier, som bliver fortalt om området, bl.a. historien om hvordan Sojakagefabrikken sprang i luften og hvor uhumsk og industrialiseret området var før i tiden. Dette tager folk med ’bag scenen’ i det ellers meget hippe og moderne område. Det samme gør vi også ved f.eks. Kløvermarken og Slavekirkegården. Denne åbenhed omkring de ‘grimme’ historier vil også bibringe til, at gæsten får en øget oplevelse af autenticitet og troværdighed, hvilket forbedrer den generelle oplevelse. Ham belyser også dette, se den formidlingsteoretiske analyse længere nede. Historien bag det moderne Amager bliver på denne måde en del af det ekstraordinære ved området, og dermed har vi recentreret området ved at bringe den historie, som lokalbefolkningen kender til den fælles forståelse.

I forbindelse med valg af målgruppe kunne indgående turisme være aktuel for vores opgave, men vi har valgt at fokusere på indlandsturisme. Vi forholder os yderligere til de udenlandske turister i vores perspektiveringsafsnit på side 46. Indlandsturisterne vil i højere grad end de to andre grupper være i stand til både at forstå de udfordringer, der måtte være i decentreringen (det forvrængede billede af Amager), samt få opfyldt et behov i form af recentrering – altså forstå og sætte pris på Amager som lo- kalsamfund i Storkøbenhavn. Indlandsturisterne vil have en højere forståelse, fordi de allerede kender det pågældende lands – deres eget lands – skikke, vaner og historie.

39 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

10.3 Formidlingsteoretisk analyse

På baggrund af Hams teori 98 vil vi nu beskrive vores audience og TORE-begreberne, som de forholder sig til nærværende projekt, i stikordsform. Efterfølgende går vi mere i dybden med begreberne.

Vi forholder os i Amager på vrangen til etnoncaptive audience, hvor deltagelse er baseret på lyst og fri- villighed, og deltagerne ikke vil holde opmærksomheden rettet mod en akademisk tilgang. Vi kan bedst fastholde dette frivillige publikum ved en underholdende, fængslende tilgang med et let tilgængeligt ikke-akademisk sprog, hvor gæsterne ikke skal anstrenge sig for at forstå budskabet: “[...] interpretation, at its best, doesn’t require a lot of effort from the audience” 99.

Theme: Amager er mere end bare ‘Lorteøen’– øen er fuld af spændende historie og moderne udvikling. Organized: Brug af let tilgængeligt sprog. Brug af let betjenelig app. Overskueligt kort at gå efter. Korte gåture. Ensartethed i måden at formidle på ved de forskellige steder. Relevant: Mikrohistorisk fokus, konteksten er københavnernes eksisterende kendskab og holdninger til Ama- ger, universal concepts. Engaging/Enjoyable: Taler til sanser og følelser.

98 Læs om TORE-begrebernes teori på s. 34 99 Ham, 2013, s. 26

40 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

10.3.1 Theme

Hele projektets theme står beskrevet i afsnittet over. Derudover har vi givet hvert af de store nedslagspunkter et undertema i tråd med Hams theme-begreb, som bruges til at afgrænse vores område og emne ved hvert nedslagspunkt. Vi giver oplevelsen et theme; f.eks. har nedslagspunktet Islands Brygge ’Her skete en forvandling fra industriområde til hipt miljø’ som theme. Dette gør det lettere for publikum at forstå hensigten med oplevelsen. Det hjælper dem med at huske samt adaptere, hvad de lige har hørt. Dette er gentagende for alle vores nedslagspunkter.

10.3.2 Organized

Fokus for formidlingen på Islands Brygge bliver Sojakagefabrikken og forandringen fra industri til luksus og dermed får formidlingen en mikrohistorisk tilgang. Der er mange andre fortællinger, men valget af et enkelt emne gør det overskueligt og lettere at modtage for publikum. Dette er også et punkt, som Ham sætter fokus på under emnet organized. De fleste københavnere har sandsynligvis været på Bryggen tidligere, men stedets historie vil for mange være ny. Dermed opfylder stedet både kravet til, at man skal kunne skabe kontekst mellem noget, man allerede har et forhold til og noget nyt og spændende. Formidlingen af Islands Brygge fokuserer bl.a. på de kummerlige miljømæssige forhold, som beboerne levede under indtil Sojakagefabrikkens eksplosion. Her trækker vi igen på universal concepts – i dette tilfælde væmmelse og frygt. Det samme gør sig gældende ved Kastrupfortet, hvor gæstens opmærk- somhed fastholdes ved den bizarre myte om henrettelserne i magasinet.

Derudover er denne dimension indtænkt i udformningen af app’en, kortene som gæsten går efter og brugervenligheden. Det hele skal være let at finde ud af og følge.

10.3.3 Relevant

Under punktet relevant beskriver Ham nødvendigheden af at gøre materialet ‘personal’. I vores formidling har vi efterstræbt at appellere til vores gæster ved netop at vælge historier, der har menneskelig relevans. I vores nedslagspunkt om f.eks. henrettelsespladsen Retterstedet‘ ’ (under ‘Ama- gerbro’) har vi derfor valgt at fortælle med navns nævnelse om nogle af de konkrete mennesker, som gik deres skæbne i møde netop der, og også fortælle i det omfang, vi kender historien bag. På Islands Brygge sker det samme gennem et fokus på Sojakagefabrikken og dens betydning for stedet og den udvikling, der er sket med stedet gennem tiden. Det samme gør vi i omtalen af Kløvermarken, hvor vi nævner, at bønderne brugte menneskelig afføring

41 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol til at gøde deres grøntsager, som københavnerne så efterfølgende spiste. Der appellerer vi både til væmmelse og afsky som universal concepts. Vores forhåbning er også, at idet universal concepts er lige gyldige for alle mennesker, kan vores nedslagspunkter være relevante og interessante for vores primære målgruppe, som primært er københav- nerne og sekundært indlandsturisterne.

10.3.4 Enjoyable

Når vi formidler en oplevelse i vores projekt har vi fokus på, at følelserne bliver inddraget og på spæn- ding og underholdning. Kastrup Fort har en grufuld myte om henrettelser i et lukket rum med mange skudhuller i væggene i en bunker. Mystikken om hvordan henrettelserne er sket, og hvad soldaterne gjorde med alt blodet, skaber spænding. Følelserne bliver inddraget, da myten er ulækker, blodig og makaber. Ligeledes opfylder vi Hams formuleringer om, at sproget er informelt og at der i formidlingen på de forskellige nedslagssteder kan veksles mellem forskellige former for formidling såsom billeder, lyd, video osv. Formidlingen holdes dermed varieret. Amagerbro har også en fortælling, som både vækker spænding og følelser. Fortællingen handler om Retterstedet 100, som var stedet, hvor

“[…] dødsdømte fanger gik deres skæbner i møde, og blev halshugget. Tidligere havde halshugninger foregået inde på både Østerbro og i Københavns centrum på Gam- meltorv, men da det blev anstødeligt for de almindelige borgere at være vidne til disse grusomme blodbade, rykkede man det ud på Amager – et sted, der i forvejen var råt og ildelugtende og som ansås som mere passende til så ubehagelig en handling som henrettelser”. Dette udsnit er, hvad vi “serverer” for de besøgende på nedslagspunktet.101

100 Frandsen, 2002, s. 47 101 Se mere under nedslagspunktet Amagerbrogade, s. 19 under produktbeskrivelse.

42 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 11. Diskussion

Vi vil i dette afsnit berøre nogle af de mange emner, vi har haft til diskussion. Vi vil berøre vores Face- book-indsamling af holdninger til Amager, andre eksisterende formidlingsprojekter, som minder om vores, etiske overvejelser omkring valg af nedslagssteder m.m.

Som tidligere skrevet havde vi en antagelse om, at der blandt den københavnske befolkning var en ud- præget negativ og stereotyp holdning til Amager. Vi lavede derfor en lille rundspørge blandt studerende på IT-Universetet, ligesom at vi skrev på facebook, og bad folk kort komme med deres holdninger. Vi fik både de svar, vi forventede, og også nogle uventede. Resultatet står som det første i indledningen på side 1. Vi føler det dog nødvendigt at pointere, at vi godt er klar over, at vi ikke på denne måde har ramt et repræsentativt udsnit af den københavnske befolkning.

Vores idé lægger sig op af andre eksisterende formidlingsprojekter som f.eks. Podrides102, som Dansk Arkitektur Center har lavet i samarbejde med Byens Puls/DSB S-Tog. Podrides foregår på den måde, at gæsten vælger en S-togslinje og så lytter til den tilsvarende podcast, mens de sidder i toget. Deres emnefelt er inden for det højkulturelle område med arkitektur, kunst, litteratur m.m. Vi har valgt at lave vores projekt mere interaktivt, hvor gæsten selv skal bevæge sig og vælge, hvilke nedslagspunkter, de finder relevante. Der er altså i vores projekt et andet fokus i og med, at gæsten skal engagere sig. Ligeledes har mange af vores nedslagspunkter historisk interesse istedet for kunst-interesse, og vi har efterstræbt en mikrohistorisk tilgang for i højere grad at kunne skabe interesse hos vores gæster.

Udover Podrides findes 1001 fortællinger om Danmark, som er produceret af Kulturstyrelsen 103, men da det er et brugerdrevet site i stil med Wikipedia, hvor enhver kan oprette sig som bruger og tilføje steder og holdninger, giver det svingende kvalitet i teksten, ligesom at mange af siderne har en makrohistorisk og fakta- og årstalstung stil.

Mere nyligt har DSB lanceret sin ‘Indenfor 10 minutter’-kampagne, som består af korte videoer, som vises på tv-skærmene i S-togene 104. Der fokuseres på enkelte tog-stationer, og der vises, hvilke interessante ting, der er at se inden for 10 minutters gang fra stationen. Igen adskiller vi os fra dette tilbud ved, at der på vores destinationer vil komme yderligere information ved ankomsten, mens dette ikke er tilfældet ved ‘Indenfor 10 minutter’.

102 (daclife, 2014) 103 (kulturarv) 104 (vnr)

43 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Det er interessant, at indenlandsk turisme negligeres, og netop derfor vil projekter som det herværen- de være et fornuftigt tiltag også i kulturmæssige sammenhænge. Dette har sin baggrund i økonomi. Udenlandske turister tilfører ‘nye’ penge til landet, men danske turister blot ‘flytter rundt’ på pengenes fordeling i landet105.

I valget af nedslagssteder gjorde vi os en del overvejelser omkring etik, f.eks omkring to steder, som vi i sidste ende valgte at skære fra, nemlig Urbanplanen og Blekingegade. Historien om Blekingega- debanden er spændende, men de mennesker, der var involverede og led under konsekvenserne af Blekingegadebandens handlinger kan stadig være i live. Desuden er der i dag privat bolig i lejligheden, hvor det hele foregik, og beboerne kunne godt blive utilfredse med, at deres gadedør blev belejret af mennesker, der kunne tænke sig at komme ind og se lejligheden106.

Urbanplanen er en vigtig og spændende del af Amagers historie, også omkring den sociale udvikling, men vi diskuterede meget, om man kan tillade sig at sende gæster på ‘slum-vandring’ et sted, hvor folk bor.

105 Sørensen, 2007, s. 37 106 (Den store danske, 2, 2009)

44 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 12. Konklusion

Vi valgte at besvare vores problemformulering gennem at skabe en oplevelsestur, der via metroen gør forskellige historiske og arkitektoniske punkter på øen tilgængelige. Vi opererede ud fra en undersø- gelse, der viste, at 60 procent af Danmarks befolkning mener, at fokus på et områdes kulturhistorie gør området mere attraktivt107. Vi benyttede os af teorier fra fagområderne formidling, turisme og kulturhistorie til at belyse vores valg af nedslagspunkter og formidling.

Indenfor kulturteorien benyttede vi os af begreberne historiebevidsthed og mikro- og makrohistorie. Vi har søgt at appellere til alle tre aspekter af gæstens historiebevidsthed og skabe nogle broer mellem fortid, nutid og fremtid. Dette har vi gjort ved at formidle den historiske kontekst for Amagers dårlige ry, vise den frem, vende og dreje den og så derefter skifte fokus til nutidens moderne byggerier, -inte ressante muligheder for oplevelser og planer for endnu fremtidig udvikling. Mikrohistorien dannede grundlag for valg af formidlingstilgang.

Turismeteorien bød på re- og decentrering, som benyttedes til at belyse de autenticitetsudfordringer, som turismeudvikling bringer med sig. For vores projekts vedkommende har vi f.eks. brugt Islands Bryg- ge, hvor det nu moderne og mondæne område ikke selv formidler den industri og slum, der engang har været. Derfor vil en recentrering - en tur bag scenen - skabe en oplevelse af autenticitet og forståelse for Islands Brygge.

Formidlingsmæssigt har vi lænet os op ad Hams ideer om TORE-begreberne og noncaptive audiences. Herunder har vi i tråd med vores fokus på mikrohistorie i vid udstrækning anvendt universal concepts til at gribe vores publikums opmærksomhed. TORE-begreberne har vi brugt til at kvalificere vores tanker om app’ens udformning, valget og antallet af nedslagspunkter, indholdet i formidlingen, formålet med projektet m.m. Ham taler i følgende citat om formidlingens evne til at skabe ændringer i publikums holdning til og adfærd omkring et sted eller en oplevelse: “[...]studies today do indeed show, that when people are able to make their own con- nections (e.g., enhancing visitor’s experience), they’re inclined to appreciate one way or another what was interpreted (positive attitudes), and when they have an appre- ciative attitude about something, they’re likely - when given the opportunity - to act toward it in a respectful or protective way (appropriate behavior)” 108.

107 Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania, 2005 108 Ham, 2013, s.3

45 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Med fodfæste deri håber vi, at vores projekt dermed kan opfylde vores formål om at bidrage til den gradvise ændring i holdningen til Amager og give øen den opmærksomhed, som den så retmæssigt fortjener.

13. Perspektivering

Vi forestiller os, at dette produkt med denne teknologiske formidlingsramme sagtens kunne bruges til at formidle både andre bydele, men også den fulde metrolinje – helt til Vanløse. Med metroens udvidelse i 2019 ville dette produkt ligeledes kunne udbygges og benyttes på de nye metrostrækninger. Dette ville også gøre det mere sandsynligt, at Metroselskabet ville have interesse i at bidrage økonomisk til projektet. Idet der i forvejen er betalingssamarbejde mellem Bus, S-tog og Metro, kunne der potentielt også etableres et formidlingssamarbejde, sådan at bydele, der ikke er i kontakt med metroen kunne få det samme koncept centreret om en S-togslinje eller buslinje. Man kunne også forestille sig, at de forskellige transportudbydere i sammenhæng med arrangementer som Kulturnatten eller Golden Days kunne stille en formidler til rådighed i bussen, som over højttaleranlæg- get fortæller om en rute, som mange måske opfatter som en ligegyldig del af deres pendling til og fra arbejde.

Til slut ville det være interessant at undersøge, hvorvidt herværende opgave ville skabe øget interesse for Amager, som kunne medføre en tilstrømning af tilflyttere og virksomheder og dermed arbejdspladser.

Hvis projektet opfylder sit formål og formår at bidrage til et holdningsskift til øen, ville det være spænd ende at følge op på lokalbefolkningens syn på en øget tilstrømning af turister til de nedslagspunkter, vi har berørt i opgaven.

46 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 14. Refleksion over semestrets læreproces

I dette semester har vi fået kendskab til mange redskaber i formidling, i kultur og i turisme. Disse redskaber har kastet lys over nogle formidlingsgreb- og valg, som vi tidligere som gæster ikke har haft den nødvendige viden til at kunne analysere på. Dette har vi set på vores ekskursioner, hvor det har været tydeligt, at vi alle har fået nyt sæt ‘briller’ at opleve med. Vi har alle inden studiets start haft oplevelser, der var spændende eller ej, men ikke haft de nødvendige redskaber til at kunne vurdere hvorfor.

Nogle af redskaberne, som for os har haft stor betydning, er Hams TORE-begreber, noncaptive og captive audience i formidling, læring om mikro- og makrohistorie i kultur samt turistsegmenter. Disse redskaber har givet os indsigt i udformning af en god formidling, og er blevet automatiske tanker, når vi laver en formidling. De danner derfor også grundlag for, hvorfor vi har lavet dette eksamensprojekt. Ud fra disse begreber kan vi gøre vores formidling specifik og målrettet. Viden om mikro- og makrohistorie har gjort os bevidste omkring vinklingen på en historie og hvordan kombinationen mellem dem skaber dynamik og trækker på forskellige interesser og følelser.

Semestrets læreprocesser har gjort, at vi nu er bedre til at være skarpe, målrettede og præcise i vores formidling. Vi er i en fortsat proces og har ikke endnu indarbejdet disse begreber og deres anvendelser fuldstændigt. Dette ses også i processen af at kreere noget som nærværende eksamensrapport, hvor vi løbende har diskuteret teori og begreber og deres indflydelse på vores valg og fravalg. Vi har brugt meget tid på at diskutere os frem til en fælles forståelse og undervejs har vi som konsekvens heraf ændret vores produkt og tilgang.

47 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 15. Litteraturliste

Anden kilde (pdf) • Jørgen Grandts ude- og hjemmesider: Kastrupfortet. Udgivet af Jørgen Grandt. Sidst opdateret: 09.12.2014. Internetadresse: http://www.grandts.dk/Amager/FortFolder.pdf - Besøgt d. 04.01.2015 (Internet, pdf) • Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania: Analyse. Danmark, --.09.2005 Titel: Kulturarv er en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Internetadresse: http://www. kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/kommuner/kulturarvs- analyse/kulturarv1.pdf (Internet, pdf)

Bøger • Algreen, Lisbeth: Amagerbro. 1. udg. Mellemfolkeligt Samvirke, 2000. (Bog) • Frandsen, Karl-Erik m.fl.: Amager. 1. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2002. (Bog) • Ham, Sam H.: Interpretation - Making a Difference on Purpose. 1. udg. Fulcrum Publishing, 2013. (Bog) • Heiberg , Johanne Luise: Et liv gjenoplevet i erindringer. Heiberg, Johanne Luise: I: Et liv gjenoplevet i erindringer. 1. udg. Arkiv for Dansk litteratur , 1944. Bind 2, side 109 -109. Internetadresse: http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgTextCtxMarkup.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=423&p_si- denr=109&p_searchstr=amage Besøgt d. 05.01.2015 (Afsnit i bog) • Hjortgaard, Ole L. m.fl.: Københavns befæstning. Til fædrelandets forsvar. 1. udg. Forfatterne og Gad, 2012. (Bog) • Jensen, Bernard Eric: Historiebevidsthed og historie - hvad er det?. Bryld, Claus m.fl.: I: Historieskab- te såvel som historieskabende. 7 historiedidaktiske essays. 1. udg. OP , 1996. side 5-18. Internet- adresse: http://bernardericjensen.dk/wp-content/uploads/2012/01/historiebevidsthed-og-historie.pdf Besøgt d. 05.01.2015 (Afsnit i bog) • Kjeldstadli, Knut: Fortiden er ikke hvad den har været. 1. udg. Roskilde Universitetsforlag, 2001. (Bog) • Petersen , Claus Hagen: Amager fra oven. 1. udg. Globe , 2012. (Bog) • Sørensen, Anders: Grundbog i turisme. 1 udg. Frydenlund, 2007. (Bog)

48 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

Foredrag: • Haugland , Marit: Fra makro til mikro. I: Norsk byarkiv, Bergen , 03.03.2005, Sektion: powerpoint , s. 1-6. Internetadresse: https://www.bergen.kommune.no/bk/multimedia/archive/00014/Fra_ma- krohistorie_ti_14514a.pdf Besøgt d. 15.12.2014 (foredrag)

Artikler • Benckes, Karl: Amagerbanen. I: Den store danske , 24.11.2014, s. 1-1. Internetadresse: http://www. denstoredanske.dk/index.php?title=Bil%2C_b%C3%A5d%2C_fly_m.m./Jernbane/Jernbaner%2C_ str%C3%A6kninger_og_baner/Amagerbanen&action=history Besøgt d. 17.12.2014 (Artikel) • Engholm , Liv: Fire ting jeg ved om mikrohistorie. I: Historie-nu.dk, 21.02.2005, s. 1-7. Internet- adresse: http://www.historienu.dk/Forskningsportal/Mikrohistorie-intro.pdf Besøgt d. 03.01.2015 (Artikel) • Hansen, Dorthe: Amager: Lorteøen er blevet trendy. I: Politiken, 13.05.2012, Sektion: Rejser, s. 1-1. Internetadresse: http://politiken.dk/rejser/nyheder/ferieidanmark/ECE1615111/amager-lorteoeen-er-blevet-trendy/- Besøgt d. 07.01.2015 (Artikel) • Jensen, Bernard Eric: Historiebevidsthed og historie - hvad er det?. I: Historieskabt såvel som historieskabende. 7 historiedidaktiske essays , --.--.1996, s. 5-18. Internetadresse: http://bernardericjensen.dk/wp-content/uploads/2012/01/historiebevidsthed-og-historie.pdf Besøgt d. 06.01.2015 (Ar- tikel) • Jensen, Bernard Eric: Historiebevidsthed- en nøgle til at forstå og forklare historisk-sociale proces- ser. I: Historiedidaktik i Norden bd.9, 2012, s. 14-34 (Artikel) • Jensen, Jørgen Nørby: Spørg om sprog: Amager halshug. I: Berlinske , 03.07.2007, Sektion: Vi- den , s. 1-1. Internetadresse: http://www.b.dk/viden/spoerg-om-sprog-amager-halshug Besøgt d. 14.12.2014 (Artikel) • Kiilerich, Ole m.fl.: Da Sojakagen røg i luften. I: Politiken , 15.07.----, Sektion: Foto , s. 1-10. Interne- tadresse: http://politiken.dk/fotografier/historiskefoto/ECE1017175/foto-da-sojakagen-roeg-i-luften/ Besøgt d. 18.12.2014 (Artikel) • Kjær, Birgitte: Kreative skal puste nyt liv i historisk gård på Amager. I: Politiken , 17.04.2013, Sektion: Kultur , s. 1-1. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/ECE1936491/kreative-skal-puste-nyt-liv-i- historisk-gaard-paa-amager/ Besøgt d. 17.12.2014 (Artikel) • Milkær , Søren Thure: Røde Kro Teater. I: Aok , 15.10.2007, Sektion: Scene, s. 1-1. Internetadresse: http://www.aok.dk/scene/roede-kro-teater Besøgt d. 14.12.2014 (Artikel) • Nielsen, Carsten Tage: Historiekultur og historiebevidsthed- alternative diskurser om historie. I: Den Jyske Historiker, 1995, s. 31-41 (Artikel)

49 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

• Nielsen , Jens Beck: Hjertet. I: Kristeligt Dagblad , 17.10.2009, Sektion: mennesker , s. 1-1. Internet- adresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/hjertet-i-musikken-og-ansigtet-p%C3%A5-tv Besøgt d. 17.12.2014 (Artikel • Rasmussen , Jannick: Røde Kro Teater lukker. I: Jyllands-posten , 28.10.2008, Sektion: Kultur , s. 1-1. Internetadresse: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE4060463/R%C3%B8de+Kro+Teater+lukker/ Besøgt d. 16.12.2014 (Artikel) • Thiemann, Per: ’Lorteøen’ er på få år blevet forvandlet til guldkysten, I: Politiken, 08.06.2014, Sek- tion: Økonomi, s. 1-1. Internetadresse: http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2311042/ lorteoeen-er-paa-faa-aar-blevet-forvandlet-til-guldkysten/ - Besøgt d. 07.01.2015 (Artikel)

Hjemmesider • Amagerstrand: Aktiviteter. Udgivet af Amager Strandpark I/S. Internetadresse: http://www.amager-strand.dk/content/aktiviteter - Besøgt d. 04.01.2015 (Internet) • amagerfoto.dk: Kastrup. Udgivet af Allan Meyer. Internetadresse: amagerfoto.dk - Besøgt d. 03.01.2015 (Internet) • DAC: Ørestads gymnasium, 8 tallet, VM-bjerget, Udgivet: Dansk arkitektur center, internetadresse: 1 DAC: VM-bjerget. Udgivet af Dansk arkitektur center. Sidst opdateret: 24.11.2014. Internetadres- se:http://www.dac.dk/da/dac-life/dansk-arkitekturguide/koebenhavn/vm-bjerget/ - Besøgt d. 04.01.2015 (Internet) 2 DAC: Ørestad Gymnasium. Udgivet af Dansk arkitektur center. Internetadresse: http://www.dac.dk/ da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/oerestad-gymnasium/ - Besøgt d. 03.01.2015 (Internet) 3 DAC: 8Tallet. Udgivet af Dansk arkitektur center. Internetadresse: http://www.dac.dk/da/dac-life/ copenhagen-x-galleri/cases/8tallet/ - Besøgt d. 03.01.2015 (Internet) • DAC&LIFE: Podrides - Dansk Arkitektur Center. Udgivet af Dansk Arkitektur Center. Sidst opdateret: 16.12.2014. Internetadresse: http://www.dac.dk/da/dac-life/podwalks/podrides/ - Besøgt d. 31.12.2014 (Internet)

• Danmarks statetik: 1 Danmarks statistik: Flere bruger metroen. Udgivet af Marianne Sørensen. Sidst opdateret: 15.06.2010. Internetadresse: http://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-15-Flere-bruger-metroen.aspx, 2010 - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) 2 Danmarks statistik: Elektronik i hjemmet. Udgivet af Zdravka Bosanac. Internetadresse:http://www. dst.dk/da/Statistik/emner/forbrug/elektronik-i-hjemmet.aspx, 2014 - Besøgt d. 07.01.2015 (Inter- net)

50 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

• Den store danske: KUA, DR-byen, Blekingegade, Amagerbanen. Udgivet af redaktionen. Internet- adresse: 1 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Tv,_danske_institutio- ner/DR_Byen, 2009, sidst redigeret 2012 - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) 2 http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/ Blekingegadesagen, 2009, sidst redigeret 2013 - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) 3 http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/ Danske_universiteter/KUA , 2009, sidst redigeret 2014 - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) 4 http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbaner,_str%C3%A6knin- ger_og_baner/Amagerbanen 2009, sidst redigeret 2014 - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) 5 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B- 8benhavn/Kastrup?highlight=kastrup%20v%C3%A6rk, 2009, sidste redigeret 2014 - besøgte d. 07.01.2015 (internet)

• Forstadsmuseet: Forstadsmuseet. Udgivet af Redaktionen. Internetadresse: http://forstadsmuseet. dk/ - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) • Hvidovre lokalhistoriske selskab: Hvidovre lokalhistoriske selskab. Udgivet af J. Salhauge. Sidst opdateret: 24.10.2014. Internetadresse: http://www.hvidovrelokalhistoriskeselskab.dk - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) • Industribrygge: Da Sojakagefabrikken eksploderede. Udgivet af Admin. Sidst opdateret: 18.09.2012. Internetadresse: http://industribrygge.dk/da-sojakagefabrikken-eksplodere/,2012 - Besøgt d. 17.12.2014 (Internet) • Kulturarv: 1001 fortællinger. Udgivet af Kulturarv. Internetadresse: http://www.kulturarv. dk/1001fortaellinger/ - Besøgt d. 15.12.2014 (Internet) • Kastrupgårdsamling: Om museet. Udgivet af Kastrupgårdsamling. Internetadresse:http://www.kastrupgaardsamlingen.dk/om - Besøgt d. 14.12.2014 (Internet) • Kultur og Fritid: Helgoland badeanstalt. Udgivet af Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvalt- ning. Internetadresse: http://kulturogfritid.kk.dk/om-amager-helgoland - Besøgt d. 03.01.2015 (In- ternet) • KØBENHAVNERGRØN: Kastrupfort. Udgivet af Susanne Sayers, Poul Arnedal. Internetadresse:http://www.kobenhavnergron.dk/place/kastrupfort/ - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) • Københavns kommune: Kastrup fort. Udgivet af Københavns kommune. Internetadresse:http:// www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/parker/amager/kastrup-fort - Be- søgt d. 17.12.2014 (Internet

51 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

• Københavns kommune: Sundholmskvarteret. Udgivet af Redaktionen. Internetadresse: http:// www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/byplanlaegning-og-anlaeg/udsat- te-byomraader/omraadefornyelse/afsluttede-projekter/sundholmskvarteret - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) • minby: Amager bladet. Udgivet af Amager bladet. Internetadresse: http://minby.dk/amagerbladet/ det-stod-i-amager-bladet-1874-1887/ - Besøgt d. 17.17.2014 (Internet) • Nostalgisk blog om gamle dage: Sojakagen. Udgivet af Georg Bonnevie. Sidst opdateret: 19.09.2009. Internetadresse: http://www.gamle-dage.dk/blog/2009/09/19/sojakagen/,2009 - Besøgt d. 17.12.2014 (Internet) • Tårnby kommunebiblioteker: Bryggergården genindviet i 2008. Udgivet af Tårnby kommunebiblioteker. Internetadresse: https://taarnbybib.dk/en/page/bryggergaarden-genindviet - Besøgt d. 06.06.2008 (Internet) • Teitgenkollegiet: Bygningen og tankerne bag. Udgivet af Redaktionen. Internetadresse: http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/, 2014 - Besøgt d. 16.12.2014 (Internet) • Vestvolden: Kastrup fort (batteri). Udgivet af Søren Østergaard. Internetadresse:http://www.vestvolden.info/NY_Kastrup_Fort_images.htm - Besøgt d. 05.01.2015 (Internet)

• VisitCopenhagen; VM-bjerget, Amager guidedenmark, udgivet af VisitCopehagen. 1 VisitCopenhagen: amager guidedenmark. Udgivet af VisitCopenhagen. Internetadresse:http:// www.visitcopenhagen.com/search/global?keys=amager - Besøgt d. 03.01.2015 (Internet) 2 VisitCopenhagen: VM-bjerget. Udgivet af VisitCopenhagen. Internetadresse:http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/vm-bjerget-gdk412649 - Besøgt d. 03.01.2014 (Internet)

• VisitDenmark; den blå planet, kulturturisme i Danmark 1 VisitDenmark: Den blå planet. Udgivet af -. Internetadresse: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/den-blaa-planet-gdk723357 - Besøgt d. 07.01.2015 (Internet) 2 VisitDenmark: Kulturturisme i Danmark. Udgivet af Kirstine Tolstrup Nielsen og Louise Skovbo Peter- sen. Internetadresse: http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/vdk_images/PDF-and-other- files/Analyser/2014/turistprofil_kulturturister_i_danmark.pdf, 2014 - Besøgt d. 07.01.2015 (Inter- net) 3 VisitDenmark: Cykelturisme i Danmark. Udgivet af VisitDenmark. Sidst opdateret: 2007. Internet- adresse:http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/cykelturisme-i-danmark - Besøgt d. 20.12.2014 (Internet)

52 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol

• VNR.TV: Indenfor 10 minutter. Udgivet af Video News Release. Internetadresse: http://vnr.tv/video-news-relases/indenfor-10-minutter-2/ - Besøgt d. 02.01.2015 (Internet) • Vor Frelsers Kirke: Vor Frelsers Kirkegård. Udgivet af Vor Frelses Sogn. Internetadresse:http://www. vorfrelserskirke.dk/kirkegaard - Besøgt d. 02.01.2015 (Internet) • Øresunds kollegiet: Øresunds kollegiet. Udgivet af Øresunds kollegiet. Internetadresse: http://www. oek.dk/ - Besøgt d. 12.12.2014 (Internet)

Billeder: • Forsidebillede: https://mapsengine.google.com/map/edit?hl=da&authuser=0&mid=zKv0c--D6ytE. knI8DpVO7uzg • Billede 1: http://www.magnuskaslov.dk/blog/wp-content/2010/08/amager-bind-37-side-5_st.jpg • Billede 2: http://samvirke.dk/sites/default/files/Cyklist062.jpg • Billede 3: (Redigeret af Cathrine) http://a57.foxnews.com/global.fncstatic.com/static/managed/ img/FNL/Politics/0/0/smartphone%20hand • Billede 4: (Redigeret af Cathrine) http://blog.valtech.fr/wp-content/uploads/estimote-beacons-re- tail-app.jpg • Billede 5: http://multimedia.pol.dk/archive/00559/K_benhavns_Havnebad_559069a.jpg • Billede 6: http-//3.bp.blogspot.com/_So4nAHfsJLs/TTxZw9Cb8MI/AAAAAAAAClY/2uT7EfIx-UA/ s1600/DSCN8553.JPG • Billede 7: http://a.bimg.dk/node-images/761/3/2200x/3761546-vmbjergetjpg.jpg • Billede 8: http://multimedia.pol.dk/archive/00698/kul8-tallet_22-11-2_698680a.jpg • Billede 9: http://evighedsblog.dk/wp/wp-content/uploads/2014/01/kranium.jpg • Billede 10: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/ Danmark_1536-1849/Johann_Friedrich_Struensee • Billede 11: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/bb/Tracks_of_Amagerbanen_18 • Billede 12: http://vestvolden.info/NY_Kastrup_Fort_images.htm • Billede 13 http://vestvolden.info/NY_Kastrup_Fort_images.htm • Billede 14: https://sites.google.com/site/1d201213his/home/byens-steder-og-fortllinger/bryg- gergrden/redegrelse-for-stedets-historiske-udvikling-i-en-selvvalgt-periode-frem-til-i-dag • Billede 15: http://static.panoramio.com/photos/large/16173949.jpg • Billede 16: https://everplaces.com/dac/places/1a90aff34b504145bee15514c5997279/

53 af 53