Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015 Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning. 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode. 3 4. Målgruppe. 4 5. Historisk baggrund . 5 6. Afgrænsning. 7 7. Produktbeskrivelse . 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler . 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . .12 8.1 Linje 1. 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning . .16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen . 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . 25 9. Teori . .28 9.1 Kultur . 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme. 31 9.2.1 Decentrering. .32 9.2.2 Recentrering. .32 9.3 Formidling . 33 10. Analyse. 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie. 36 10.1.2 Historiebevidsthed. 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse . 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse . .40 10.3.1 Theme. .41 10.3.2 Organized. 41 10.3.3 Relevant. 41 10.3.4 Enjoyable . 42 11. Diskussion . .42 12. Konklusion . 45 13. Perspektivering . .46 14. Refleksion over semestrets læreproces . 47 15. Litteraturliste. 48 1 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 1. Indledning – Hej allesammen! Må vi høre jeres kortest mulige beskrivelse af Amager…? - Kedeligt - Moderne arkitektur - Københavns laveste fællesnævner - Københavns natur - Lorteøen - En upcoming ø - Brian - Danmark i udvikling - Kompostbunken i Københavns baghave - Lufthavnsøen - Bodegaer - Metro - Universitetsø - Diversitet og autencitet - Manhattan - Kriminalitet, bander og skyderier Ovenstående svar er et udsnit af dem, vi fik, da vi lavede en rundspørge på Facebook blandt gruppens vennekredse og en mundtlig rundspørge blandt studerende på IT-Universitetet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Amager, fordi øen blandt målgruppen københavnere ikke har det bedste omdømme. Øen har i folkemunde længe været omtalt som ‘Lorteøen’ 1, og dette har hængt ved i omtalen og om- dømmet af den, men har den undervurderede ø mere at byde på end ‘Brian-typer’, kædeforretninger og lufthavnen? Hvordan kan vi ændre københavneres holdning til Amager? Holdningen er tydeligvis er forankret så dybt, at den har holdt ved i århundreder: “Vor Bolig paa Søkvæsthuset laa, som man veed, temmelig nær ved Amager Port. Denne stakkels flade, af Kjøbenhavnerne lidet paaagtede Ø, havde jeg skjænket min særdeles Yndest. Ikke en eneste pyntet Kjøbenhavnerinde havde man her den Glæde at se; kun Amagerbondelivet traadte En imøde.” 2 Der er forandring på vej. Boligpriserne langs Amager Strand skyder i vejret, og Ørestaden har rejst sig som en ny moderne bydel. Det samme vil de næste år formentlig ske på både Refshaleøen og langs Amager Strandvej. Det, der dog ikke har ændret sig nævneværdigt, er holdningen til øen blandt almin- delige københavnere, som vi kan se blandt de udsagn, som vores facebook-spørgsmål og rundspørge blandt IT-Universitetets studerende genererede. I vid udstrækning er holdningerne til øen ikke revideret i takt med den udvikling, der er sket på Amager. Det er derfor vores ønske med herværende projekt at medvirke til en ændring i opfattelsen af øen. Ved at give Københavnerne en større indsigt i og kendskab til øens mindre kendte kulturhistoriske områder forestiller vi os, at de som publikum vil få en større tiltrækning til øen. En undersøgelse af Kulturarvsstyrelsen og Realdania viser, at hele 60 procent af borgerne i Danmark mener, at kulturarven 1 (Politiken, 2014) 2 Heiberg, 1892, s. 109 1 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol tiltrækker borgere3, og med det in mente har vi valgt at formidle et udsnit af Amagers kulturarv centre- ret omkring et af Amagers moderne tiltag: Metrolinjerne. Ved hjælp af metroen kan københavneren komme langt ud på Amager hurtigt, og langs metrolinien på Amager findes der flere spændende udflugtsmål. I 2009 havde Københavns metro 50 mio. rejsende 4, og vi finder det derfor naturligt at udnytte dette opsving på øen som et led i en positiv profilering af de kulturhistoriske områder på Amager. Ved valget af en metrotur giver profileringen af Amager - som ‘udflugtsmål’ ved hjælp af metrolinjen - god mening. Vi forestiller os, at projektet ville skabe øget omsætning til og fokus på Metroen, som derfor kunne ses som en økonomisk støtte og samarbejdspartner til projektet (læs mere under ‘Sam- arbejdspartnere’, s. 11). VisitCopenhagens hjemmeside har ikke beskrevet nogle af vores udvalgte kulturhistoriske nedslags- punkter. Kan det være at VisitCopenhagen ikke finder dem interessante eller har de slet ikke har be- mærket dem? Da vi vil fremvise nogle af Amagers gemte og glemte perler, så formoder vi, at de er blevet overset af VisitCopenhagen, hvilket berettiger vores fokus på nedslagspunkterne 5. 2. Problemformulering Hvorledes kan man profilere og formidle Amager på en sådan måde, at øens hidtidige dårlige ry og ringe tiltrækningskraft på københavnere kan ændres? 3 Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania, 2005 4 (dst,1, 2010) 5 (VisitCopenhagen,1) 2 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 3. Metode Efter en særdeles grundig proces omkring valg af emne, indledte vi i gruppen vores arbejde med at lave en kort rundspørge blandt studerende på IT-Universitetet og vores bekendte om deres umiddelbare holdninger til Amager. Dette gjorde vi baseret på en hypotese om, at andre københavneres holdning til Amager langt hen ad vejen ville være negativt ladet, hvilket også lagde grunden til vores valg af emne (se desuden s. 1 for en uddybning af dette). Vi valgte derefter ‘nedslagspunkter’ 6 til alle metrolinjens stationer og skar dem så ned til et mindre udvalg af stationer, da vi vurderede, at vi ellers risikerede at overvælde og udmatte vores gæster med mængden af steder. Vores valg og fravalg af nedslagspunkter er sket med udgangspunkt i en god histo- rie og er funderet i den formidlingsteori (se mere under ‘Teori’, s. 33), som vi har beskæftiget os med gennem det forløbne semester. Disse udvalgte nedslagspunkter gik vi i dybden med, både i forhold til vores historiske litteratur og i forhold til vores faglitteratur omkring formidling og turisme. Vi har i dette forløb måttet foretage en del fravalg, som er beskrevet i vores afgrænsning 7. Nogle af disse fravalg kommer vi komme mere ind på i vores perspektiveringsafsnit 8, ligesom at vi individuelt kan redegøre videre for disse øvrige tanker i vores individuelle eksamenspræstationer. 6 Nedslagspunkter kan være seværdigheder, spændende udflugtsmål, historisk funderede mål eller lignende. 7 Se side 7. 8 Se side 46. 3 af 53 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol 4. Målgruppe Den primære målgruppe for Amager på Vrangen er københavnere. Vi har altså lagt fokus på indlands- turisme. Det er i denne henseende interessant at se på, at det vurderes, at indenlandsturisme udgør 80 procent af alle turistrejser: “Indenlandsk turisme er i mange sammenhænge ganske negligeret, til trods for at den sandsynligvis i omfang er endog meget større end udadgående turisme” 9. Ifølge Anders Sø- rensen, redaktør på ‘Grundbog i turisme’, har denne negligering flere årsager, hvoraf en er økonomisk, da indenlandsturisme kun skaber en regional omfordeling, ikke en national indtjening 10. Endvidere er indlandske turisters rejseaktiviteter svære at registrere, da man skal tage højde for pendlere, folk på familiebesøg og deslige. Med Anders Sørensens bemærkninger in mente har et projekt som vores i høj grad sin berettigelse, ikke blot i form af et tilbud til københavnere, men også i form af et tilbud til danskere generelt. I vores valg af smartphones og digital formidling og en samtidig potentiel lang gåtur, begrænser vi mål- gruppen. Målgruppen skal derfor være teknologikyndig og have mod på at bevæge sig rundt til de for- skellige nedslagspunkter. Dog forestiller vi os også, at det ville kunne bidrage til et samarbejde mellem unge og ældre generationer, teknologikyndige og ikke-teknologikyndige besøgende. Hver tredje turist i Danmark er kulturturist ifølge VisitDenmarks undersøgelser. Tallet indeholder både udenlandske og indenlandske turister. Kulturturister opsøger kulturelle eller historiske oplevelser som en del er deres rejsemotiv. En kulturturist vil bl.a. opsøge steder med historiske attraktioner, bygninger og monumenter, besøge museer og udstillinger og/eller overvære koncerter, festivaler eller events 11. I vores valg af målgruppe har vi målrettet projektet, således at det både favner kulturforbrugerne,