DOCSLIB.ORG

Traffic in Copenhagen 2008

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Traffic in Copenhagen 2008 TRAFFIC IN COPENHAGEN 2008 3 Preface Dear reader You are now holding ”Traffic in Copenhagen, 2008” in your The traffic trial in Nørrebrogade can scarcely have passed hands! This is a publication that attempts to provide a cohe- anyone by. The theme describes the biggest traffic engineer- sive overview of the results from traffic counts, and air and ing trial ever undertaken in Copenhagen and the underlying noise measurements collected by the Technical and Environ- concepts. At the heart of this trial is prioritizing urban life, mental Administration of the City of Copenhagen in 2008. bicycles and public transport over through car traffic. Besides this information, this year’s edition includes two topical themes on subjects we have put a particularly great As in previous editions of this publication, we will be follow- amount of work into. These are the area of cycle parking and ing up the 20 areas of commitment from the Traffic and En- the “traffic trial” in Nørrebrogade. vironmental Action Plan from 2004. What happened in 2008? The cycle parking theme deals with the 5,000-plus new cycle parking spaces added around the city, and the way we have I hope you will find the publication easy and enjoyable to tidied up often chaotic facilities for bicycles so that we are read, and that it will provide you with answers to any ques- now able to offer options and amenities to support and de- tions you may have about traffic in Copenhagen. velop the cycling culture for which Copenhagen is so well- known, and rightly so. Copenhagen, May 2009 Niels Tørslev Director of Department City of Copenhagen Technical and Environmental Administration Traffic Department Contents Masthead Cycle traffic ........................................................................... page 3 Published by: City of Copenhagen Technical and Environmental Administration Car traffic .............................................................................. page 4 Copenhagen Traffic Department Public transport .................................................................... page 6 Islands Brygge 37 DK-2300 Copenhagen S The traffic trial in Nørrebrogade ........................................... page 7 Editorial: Copenhagen Traffic Department, Cycle parking ......................................................................... page 8 Environment Department, and COWI A/S Layout: COWI A/S Traffic safety ......................................................................... page 9 Pictures: Cover photo: Ulrik Jantzen, photos on pages 7 and 12: Noise and air pollution ......................................................... page 10 Marie Louise Brandt, photo on page 8: Troels Heinen, other photos: City of Copenhagen 2004 Traffic and Environment Plan – status ........................ page 12 Base map: City of Copenhagen, Technical and Environmental Administration Printing: Jønsson Grafisk Produktion ApS. Printed on Galerie Art Silk. Environmental: Swan mark printed item, ISO 14001 Translation: ad Astra Translators - www.ad-astra.dk Circulation: 500 2 Cycle traffic Cycle traffic is a central partof the overall traffic scene in 2008 saw the publication of a free Cycle Map and operation- Copenhagen and there are ambitious targets for its develop- alization of www.ibikecph.dk, so that Copenhageners now ment in the run-up to 2015 (the Eco-metropole). have a forum in which they can discuss and develop the cy- cling culture in Copenhagen. With the construction of new cycle tracks, cycle lanes and green cycling routes (incl. ”Åbuen”, the architecturally dra- Internationally, there is still great interest in Copenhagen as matic cycling bridge) in 2008, Copenhagen now has 338 kilo- the world’s best city for cyclists. Even greater interest is ex- metres of cycle tracks, 19 km cycle lanes and 39 km green pected in conjunction with the Climate Change Conference in cycling routes. In addition, cycling has been permitted over a Copenhagen at the end of 2009. 2 km section along the inner-city lakes. Cycle tracks have been installed on Folke Bernadottes Allé, Index of total cycle traffic work Nørre Voldgade and part of Hillerødgade. Shorter stretches 160 of cycle track have also been built on Sundkrogsgade, Freder- 150 iksborgvej and Enghavevej. 140 130 The Nørrebro Cycle Route was expanded in 2008 to include a 120 cycling and walking bridge, ”Åbuen”, across Ågade, thereby creating an attractive linkage between the districts of Nør- 110 rebro and Frederiksberg. 100 90 Three intersections have been improved, including shortish 80 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 sections of cycle track: Jarmers Plads, Englandsvej and Grøn- dals Parkvej/Jernbane Allé. At a large number of intersec- Development in total traffic work (no. of km ridden) on a bicycle tions, the stop line for cars has been withdrawn so that mo- from 1990 to 2008. torists can more easily see cyclists intending to go straight on. Total cycle traffic during the daytime Across the lake cross-section Across the municipal border The cycle link in Strædet between the City Hall Square and 200,000 Kongens Nytorv is complete, with a contra-flow track having 180,000 been created in Lille Kongensgade and a contra-flow lane in 160,000 Store Kirkestræde. In addition, a cycle lane has been set up 140,000 120,000 on Enghavevej up to Vesterbrogade. 100,000 80,000 The next step will be cycle tracks on Stormgade, Carl Jakob- 60,000 sens Vej and Øresundsvej, scheduled for completion during 40,000 2009-10. 20,000 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 The development in cycle traffic work – i.e. the number of kilometres ridden on a bicycle – has risen more than 50% Development in cycle traffic from 1990 to 2008. from 1990 to 2008. There has been a slight drop from 2007 to 2008, but the level has been virtually constant since 2003. 3 Car traffic The overall development in car traffic work (no. of km driven) Index of total car traffic work in Copenhagen shows an increase of about 20% from 1990 to 150 2008. The increase has centered mainly on the largest of the Entire road network 140 Regional roads roads, while there have been no major changes to distributor Distributor streets 130 streets and district streets in recent years. The City of Copen- District streets hagen has revised its road network plan and, among other 120 things, introduced a new type of road: lightly trafficked, 110 main shopping streets. In the years ahead, the traffic counts 100 will be spread out according to the new road network plan. 90 From 2007 to 2008, the volume of traffic on the road net- work as a whole has remained virtually unchanged. 80 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Over the past 10-15 years, car ownership among Copenhage- Development in overall traffic work (no. of km driven) in a car ners has risen. The number of private passenger cars was from 1990 to 2008. 21% higher in 2007 than in 1999. From 2006 to 2007 there was an increase of slightly over 4% in the number of private cars in Copenhagen. Regional roads Distributor streets District streets STATION The City Authority’s major roads broken down by road type. 4 In 2007 there were some 180 privately owned cars per 1,000 Number of privately owned cars inhabitants in the municipality. Nationwide, the equivalent 100,000 figure is over 300. Thus there are still far fewer cars per in- 90,000 habitant in Copenhagen than in the rest of the country, but the number is rising. 80,000 70,000 The increase in car ownership has put great pressure on 60,000 street parking. Partly for this reason, the City of Copenhagen adopted a parking strategy in 2005, one result being the 50,000 opening in 2008 of a municipal parking facility for the public 40,000 and the start of building work on three fully automated un- 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 derground parking installations. Development in the number of privately owned cars in the City of Copenhagen from 1990 to 2007. Figures for 2008 have not yet Car traffic is not growing evenly throughout the municipality. been computed. One cross-section, where the roads cross the municipal bor- der, has seen growth well in excess of 30% since 1990. From 2007 to 2008 the volume of traffic fell marginally, so that Total car traffic in daytime hours Across the municipal border Across the lake cross-section traffic in 2008 was on a par with traffic in 2005. Car traffic 600,000 across the lake cross-section, where the roads cross the lakes and the port, has remained virtually unchanged from 1990 to 500,000 2008. Since 2002, however, there has been a slight down- 400,000 trend. 300,000 The proportion of heavy goods vehicles (HGVs) varies from 200,000 section to section. At the municipal border and the lake 100,000 cross-section that proportion is around 6% in 2008. The heavy traffic at both the municipal border and the lake cross- 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 section has generally been on the decline since 2000. From 2007 to 2008 there was a drop of about 3% for the municipal Development in car traffic, 1990-2008. border and about 7% for the lake cross-section HGVs during daytime hours Across the lake cross-section Across the municipal border 35,000 30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 0 2000 2002 2004 2006 2008 Every year the municipality counts the traffic at the Development in the number of HGVs, 2000-2008. Figures from lake cross-section and the municipal border. previous years have not been computed. 5 Public transport On a normal weekday, public transport takes more than The number of Metro passengers in the City of Copenhagen 700,000 passengers in the City of Copenhagen. Public trans- has risen by 15% from 2007 to 2008. The increase is prima- port is accessible from about 1,200 bus stops and 40 sta- rily due to general growth in passengers, but the opening of tions to trains, metropolitan S-trains and the Metro.
Load more

Recommended publications
  • Vesterbro Fri-Sat, 16:00-24:00
    Drejervej The black square HOTHERS PL. LYGTEN FREDERIKSSUNDSVEJ HEIMDALSGADE RÅDMANDSGADE HAMLETSGADE Titangade VIBEVEJ TAGENSVEJ GADE UNIVERSITETS Øster allé LUNDTOFTEGADE NANNASGADE MIMERSGADE Østerbrogade MIDGÅRDS BALDERSGADE ÆGIRSGADE PARKEN nørrebro FOGEDGÅRDEN JAGTVEJ station NANNASGADE HEJREVEJ Olufsvej BRAGESGADE VØLUNDSGADE SVANEVEJ FÆLLED ØRNEVEJ PARKEN MIMERSGADE HeimdalsGADE Skaterpark Den røde plads JAGTVEJ BRAGESGADE NORDRE FASANVEJ RÅDMANDSGADE HEJREVEJ The red square THORSGADE SVANEVEJ Bus: 4A LUNDTOFTEGADE BALDERSGADE FALKEVEJ FREJASGADE EDEL SAUNTES ALLÈ ASMINDERØDGADE ESROMGADE NØRREBROGADE JAGTVEJ ESROMGADE ÆGIRSGADE DAGMARSGADE MIMERSGADE Bus: 6A NØRRE ALLÉ BREGNERØDGADE FREDERIK V’S VEJ THYRASGADE OLE MAALØES VEJ RÅDMANDSGADE P. D. LØVS ALLÈ GLENTEVEJ FARUM GADE arresø gade GULDBERGS THORSGADE plads TAGENSVEJ ODINSGADE JULIANE HENRIKMARIES VEJHARPESTRENGS VEJ HILLERØDGADE ARRESØGADE GORMSGADE REFSNÆSGADE Ryesgade Krogerupgade GULDBERGSGADE HILLERØDGADE ALLERSGADE JAGTVEJ AMOR LUNDTOFTEGADE VEDBÆKGADE FENSMARKGADE TIBIRKEGADE PARK Bus: 5A TAGENSVEJ SANDBJERGGADE JAGTVEJ SJÆLLANDSGADE BLEGDAMSVEJ NORDBANEGADE THORSGADE THIT JENSENS VEJ HELGESENSGADE NØRREBRO PArKEN SØLLERØDGADE FENSMARKGADE the nørrebro park Uffesgade HOLTEGADE JAGTVEJ UDBYGADE Trepkasgade STEVNSGADE ALLÈEN JULIUS BLOMS GADE SJÆLLANDSGADE HEINESGADE Krogerupgade NØRRE ALLÉ BISPEENGBUEN EDITH RODES VEJ PRINSESSE CHARLOTTES GADE hans kirks vej HUSUMGADE GULDBERGSGADE NORDRE FASANVEJ Fyensgade STEFANSGADE GULDBERGS HAVE NÆRUMGADE BJELKES ALLÈ NØRREBROGADE
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
    Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi). 2. | Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Transportområdet| 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2020 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-61-1 4. | Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold Transportområdet ............................................................................................................................................. 7 1. Indledning.................................................................................................................................................. 8 2. Jernbaner................................................................................................................................................... 9 Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11 Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13 Signalprogrammet..............................................................................................................................
    [Show full text]
  • Cloudburst Masterplan for Ladegårdså, Frederiksberg East & Vesterbro
    SUMMARY CLOUDBURST MASTERPLAN FOR LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG EAST & VESTERBRO RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN Ladegårdsåen og Vesterbro CLOUDBURST CATCHMENTS The very severe cloudburst hitting Copenhagen the 2nd of July 2011 caused flooding in large portions of the city. The flooding caused significant problems for the infrastructure in the NH inner parts of Copenhagen and Frederiksberg. In certain places up to half a meter of water covered the street and several houses and shops had suffered serious damages. Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO The serious consequences following the cloudburst on July 2nd 2011 and other minor cloudbursts have led the municipalities of Copenhagen and Frederiksberg to initiate this project, Nørrebro which aims to highlight potential initiatives effective in mitigating flooding and reducing damages related to Ladegårdså cloudbursts in the future. Vanløse- INDREIndre BY by The cloudburst solutions presented here cover the Frederiksberg Vest Frederiksberg Øst CH catchments of Ladegårdså, Frederiksberg East & Vesterbro. The proposed solutions for cloudburst management comply with the service level for cloudbursts in Copenhagen and Frederiksberg, ie. a maximum of 10 cm of water on terrain Vesterbro during a 100-year storm event. Additionally, in accordance with the intentions and visions set out in the Cloudburst Plan for Copenhagen and Frederiksberg from 2012, proposed Amager solutions are sought developed to include added value and Valby - SH elements, which contribute to making the city more green, Frederiksberg Sydvest more blue, more attractive and more liveable. The cloudburst catchments are prioritized based on an assessment of the flood risks in the individual catchments. Along with the Inner City (Indre by) & Østerbro, the Ladegårdså, Frederiksberg East & Vesterbro catchment belongs to catchments of highest priority.
    [Show full text]
  • Traffic in Copenhagen 2009 Published in May 2010
    TRAFFIC IN COPENHAGEN 2009 PUBLISHED IN MAY 2010 3 Preface Dear reader, Welcome to “Traffic in Copenhagen 2009”. You can get an over- cycling infrastructure, environmental zones etc.? And are we view here of the traffic figures, and noise and air measurements keeping up the pace in terms of our ambitions from 2004? which the Technical and Environmental Administration has been taking in 2009. At the same time this review, which shows how far Copenhagen has come in a great many areas over the past five years, raises The basis for the Administration’s work on noise, traffic safety, the question of new goals – also as an extension to the plans parking strategy, congestion and so on is the Traffic and Envi- The Environmental Metropolis and A Metropolis for People as ronmental Action Plan from 2004. In this edition of “Traffic in well as Copenhagen’s ambitious climate plan, the objective of Copenhagen” we have chosen to look at the results achieved. which is to make Copenhagen CO2 neutral by 2025. Against the We examine the 20 focal areas of the Traffic and Environmental backdrop of the results accomplished, new targets can be set Action Plan, viewing them from a five-year perspective: How far for traffic, mobility, safety and sustainability in Copenhagen. have we progressed in the development of Copenhagen traffic, Copenhagen, May 2010 Niels Tørsløv Head of the Copenhagen Traffic Department Technical and Environmental Administration City of Copenhagen Contents Masthead Bicycle traffic ........................................................................... page 3 Published by: City of Copenhagen Car traffic ................................................................................. page 4 Technical and Environmental Administration Public transport ......................................................................
    [Show full text]
  • Københavnske Gader Og Sogne I 1880 RIGSARKIVET SIDE 2
    HJÆLPEMIDDEL Københavnske gader og sogne i 1880 RIGSARKIVET SIDE 2 Københavnske gader og sogne Der står ikke i folketællingerne, hvilket kirkesogn de enkelte familier hørte til. Det kan derfor være vanskeligt at vide, i hvilke kirkebøger man skal lede efer en familie, som man har fundet i folketællingen. Rigsarkivet har lavet dette hjælpemiddel, som sikrer, at I som brugere får lettere ved at finde fra folketællingen 1880 over i kirkebøgerne. Numrene i parentes er sognets nummer. RIGSARKIVET SIDE 3 Gader og sogne i København 1880 A-B Gade Sogn Aabenraa .............................................................................. Trinitatis (12) Absalonsgade ....................................................................... Frederiksberg (64) Adelgade ............................................................................... Trinitatis (12) Adelgade ............................................................................... Sankt Pauls (24) Admiralgade ......................................................................... Holmens (21) Ahlefeldtsgade ..................................................................... Sankt Johannes (10) Akacievej .............................................................................. Frederiksberg (64) Alhambravej ......................................................................... Frederiksberg (64) Allégade ................................................................................ Frederiksberg (64) Allersgade............................................................................
    [Show full text]
  • Byvandring På Vesterbro Fra Onkel Dannys Plads Til Humleby 16
    Vesterbro Lokalråd. Skråt over for pladsen ligger mod sydvest ligger Vega , rytmisk musik- og koncerthus, tidligere Folkets Hus og: Byvandring på Vesterbro Fra Onkel Dannys Plads til Humleby 16. Barndommens Gade, Hedebygade hvor Tove Ditlevsen opvoksede i baghuset Tilrettelagt af Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Onkel Dannys Plads 1, 1711 København V 30A, 4.tv. Karreen over for over mod Sundevedsgade ligger Hedebygade-karreen, som var byøkologisk forsøgskarreen. I 1993-96, hvor kommunen underkendte bebo- erne og SBS i lejlighessammenlægninger. Ud over det blev det en flot byfornyelse, Det blev udslagsgivende for byfornyelse af hele kvarteret kaldet Ydre Vesterbbro, nu Hvi- de-Hest Kvarteret, Enghavevej-Vesterbrogade-Vesterfælledvej-Lyrskovgade. Byforny- elsen er næsten færdig undtagen Sundevedgadekarreen-Øst. 17. Ad Amerikavej hvor Amerikamøllen lå og byens sidste galge , hvor Struensen blev lagt på hjul og stejle i bunden af gaden mod øst, går vi ud på Vesterbrogade og beser Sorte Hest Gården med konditoriet Gæstgiveriet. Det Vesterbros ældste hus bygget i 1740 & 1770, da Vestre Landevej blev lagt om over Valby Bakke forbi Frederiksberg Slot. Det var en af de gæstgiveri med stalde uden for Vester Port på ve- jen, hvor andre var Gule Hest, Hvide Hest og Grønne Hest og Bjørnsdal længst inde ved Viktoriagade. 18. Ad Vesterfælledvej går ned til Humleby, 235 Byggeforeningshusene, som blev bygget i perioden 1885-92, hvor man husejerforeningen fik etableret 15 km-gader, med de særlige færdselsregler til deres beboerhus, Humlen, som blev etableret i 1978 og hvor man har afholdt gadefester siden 1971 og fasterlavn-tøndeslagning siden 1973. Her slutter turen i Beboerhuset. Tilrettelagt af Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Onkel Dannys Plads 1, 1711 København V - www.lokalhistorisk.dk - kontakt: [email protected] Start: På Onkel Dannys Plads ved Halmtorvet 1.
    [Show full text]
  • Ny Enghave Station - Idéoplæg
    Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 380 Offentligt Ny Enghave Station - Idéoplæg Marts 2007 2 Ny Enghave Station Forord Forord Idéoplæg til en ny Enghave station beskriver mu- lighederne for at modernisere og opkvalificere sta- tionen, så den kan være en attraktiv port til et nyt byområde på Carlsberggrunden. Arbejdet med idéoplægget er igangsat på initiativ af Transport- og Energiministeriet primo februar 2007. Idéoplægget er udarbejdet af DSB Arkitekter og COWI A/S for Trafikstyrelsen. Martin Munk Hansen Anlægschef Ny Enghave Station Indhold Indhold Idégrundlag 5 Området i dag 7 Forbedringer i infrastrukturen 9 Udviklingspotentialer 11 Oplæg til ny station 12 Konstruktioner og materialer 21 Tid og økonomi 22 Ny Enghave Station Idégrundlag Carlsberggrunden Metrostation Ny Plads S S S Carls Plads Enghave station 600 m 5 Ny Enghave Station Idégrundlag Idégrundlag Baggrund for opgaven Transport- og Energiministeriet har ønsket en undersøgelse af potentialer for en fornyelse af Enghave station set i relation til den kommende omdannelse af Carlsberggrunden til nyt byom- råde for beboelse og blandet erhverv. Det forventes at byud- viklingen får et omfang, der vil indebære et øget behov for kollektiv trafik. Nærværende idéoplæg belyser muligheder for ombygning af Enghave station så den i fremtiden kan dække både det eksi- sterende byområde omkring stationen og skabe en attraktiv og tæt forbindelse til den nye bydel på Carlsberggrunden. Luftfoto af Enghave station og Carlsberggrunden Området omkring stationen er i dag meget nedslidt og forsla- get peger på et udviklingspotentiale, som kan give kvarteret og statiomsområdet et kvalitativt og servicemæssigt løft. Visionen Enghave station skal fremstå som en attraktiv S-togsstation med høj og moderne tilgængelighed fra både det eksisterende boligområde, fra det omkringliggende vejsystem og fra det nye kommende byområde på Carlsberggrunden.
    [Show full text]
  • KØBENHAVN Praktiske Oplysninger
    KØBENHAVN www.feriekbh.dk Praktiske oplysninger: Adressen er: Gerda Enemark Nøgleaflevering: Gerda Enemark Woltersgade 7A, st. tv. Buntmagertoften 5 2300 København S 6710 Esbjerg V Beliggenhed: Ferieboligen ligger meget centralt og tæt på centrum. Der er gode forbindelser med både bus og tog. Tag Metroen, som ligger ca. 300 m fra lejligheden - to stop længere fremme ind mod centrum, så er man på Kongens Nytorv, to stop den anden vej - Øresund, så er man ved den dejlige Amager Strandpark med sandstrand og fantastiske bademuligheder. Buslinje 2A fra Holmbladsgade til/fra Hovedbanegården og Lufthavnen - 150 m fra lejligheden er også en mulighed. Tæt på Amager Strandpark, Islands Brygge, Christiania, Rådhuspladsen, Tivoli, Christianshavn, Operaen, Papirsøen, Noma - ja, tæt på alt! Ankomst fly: Det nemmeste er at tage Metroen fra lufthavnen ind mod centrum til Amagerbro Station 6 stop længere fremme - ca. 8 min - herfra 300 m til lejligheden. Man kan også tage bus nr. 2A - så står man af i Holmbladsgade nær Amagercenteret - ca. 150 m til lejligheden. Ankomst tog: Man tager bus nr. 2A ud mod lufthavnen. Står af i Holmbladsgade nær Amagercenteret - ca. 10 min og 150 m til lejligheden. Ankomst bil: Kommer man fra motorvej E20, så kører man fra ved afkørsel 18 ved Tårnby og kører langs Englandsvej helt frem til Sundholmsvej. Drejer til venstre i krydset og lige efter til højre. Herefter er man på Amagerbrogade og drejer til venstre ned ad Holmbladsgade. Herefter kommer Woltersgade 7 gader længere fremme på højre hånd. Boligen: Lejligheden er total nyrenoveret og ligger i stueplan. Al el er nyetableret, og der er lagt gulvvarme i hele lejligheden.
    [Show full text]
  • The Mobility Opportunity Improving Public Transport to Drive Economic Growth
    The Mobility Opportunity Improving public transport to drive economic growth. A research project commissioned by Siemens AG Contents 1. Executive summary 5 Why transport matters 5 A unique study 5 Key findings 6 Pointers for investment strategies 7 2. How the study was conducted 9 Scope of study 9 The true cost of transport 9 High-level approach 10 Economic audit 10 3. The economic opportunity 11 Cost and the size of the prize today 11 How cost and opportunity will change by 2030 13 4. How cities compare 17 Well-established cities 17 High density compact centres 17 Emerging cities 19 5. Pointers for investment strategies 21 The scale of the opportunity should dictate the level of investment 21 Using technology to improve quality may be the best route to economic uplift 24 Urban rail networks are a key way for larger cities to meet capacity demand 25 Integrated governance is crucial in planning and operating an efficient network 27 Appendix 1: Selected investment cases 29 Appendix 2: City profiles 35 Appendix 3: Methodology 71 Overview of approach 71 Key principles 72 Appendix 4: Technical audit 75 3 “Efficient transport can attract economic activity to cities, and boost productivity by improving connectivity and reducing time lost to travel” 4 1. Executive Summary Why transport matters cities face a need to upgrade and supplement existing infrastructure to meet modern requirements. Transport plays a key role in economic growth Cities account for around 80% of the world’s economic In other cities, such as Tokyo and Seoul, relatively recent output, and drive an even higher share of global growth.
    [Show full text]
  • Dispositionsforslag for Ny Amagerbrogade
    Dispositionsforslag for Ny Amagerbrogade Martin Akselsen Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen Program: •Kort præsentation •Den politiske beslutning •Hvad sker der i et dispositionsforslag •Hvad er man kommet frem til? •Kvartermanager •Busstoppested ud for Prags Boulevard •Budget 15 •Klimatilpasning •Fremadrettet Den politiske bestilling • Attraktivt handelsmiljø • Bedre opholdsmuligheder • Flere gadetræer • Attraktive byrum som ramme om et mangfoldigt byliv • Varelevering og handlende i bil tilgodeses navnlig med oprettelse af et antal korttidsparkeringspladser i sidegaderne i dagtimerne • Bedre forhold for fodgængere og cyklister • Bussernes fremkommelighed og buspassagerernes komfort ved stoppesteder prioriteres højt • Væsentlig reduktion af den gennemkørende biltrafik • Hastigheder nedsættes og kørebaner indsnævres • Amagerbrogade indgår i cykelsuperstinettet • 3 Gode forhold for cykelpendlere • Biltrafikken afvikles med mindst mulig genen i de tilstødende beboelsesgader 3 Den politiske beslutning efter Helhedsplanen • Som udgangspunkt to kørebaner på strækningerne på Amagerbrogade • Nordligste strækning mellem Christmas Møllers Plads og Amager Boulevard tilføjes buslommer for de to stoppestedsgrupper på strækningen, • Venstresvinget fra Amagerbrogade ad Holmbladsgade opretholdes • Strækningen Amager Boulevard - Holmbladsgade indrettes med 4 spor. • Strækningen Peder Lykkes Vej - kommunegrænsen tilføjes buslommer og enkelte busbaner. • Ved Sundbyvester Plads gøres plads til kørebaner i forbindelse med stoppestederne • Fokus på
    [Show full text]
  • Vesterbro / Kongens Enghave
    VESTERBRO / KONGENS ENGHAVE Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej, som førte ud ad hovedsta- den vestpå gennem Vesterport, der lå, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. Fulgte man denne landevej, kom man ud i et landligt område med marker og meget lidt bebyg- gelse. Sådan så Vesterbro ud, indtil Københavns voldanlæg blev nedlagt i 1867, og byen fik vokseværk og bredte sig. Ligesom på Nørrebro blev etagebyggeriet opført for at huse de mange tilflyttende arbejdere i takt med industrialiseringen. Husene lå tæt og trangt med slum og fat- tigdom i overflod. Vesterbro blev også hurtigt kendt som et forlystelseskvarter med kroer, prostitution og andre fristelser, hvilket bidrog til områdets blakkede ry. Vesterbro var i mange år centrum for handel med kvæg og kød. Den Brune Kødby blev opført i 1878, og kvægtorvet strakte sig helt ned til den daværende Gasværkshavn (i dag Kalvebod Brygge) og rummede kostalde, fårefolde og salgshaller. Området blev renoveret omkring århundredeskiftet og fik en ny salgshal, Øksnehallen, og nye kalve- og fårefolde. Både Den Brune Kødby og Den Hvide Kødby (sidstnævnte opført i 1931-1934) rummer i dag en blanding af restauranter, natklubber og gallerier og blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Med DGI-byen fra 1999 har det indre Vesterbro desuden fået et stort idrætscenter med mange alsidige tilbud. I 1960’erne blev Vesterbro befolket af indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet, som den dag i dag påvirker bydelen med deres mange etniske butikker, indvandrerklubber og andre multietniske indslag. I 1990’erne påbegyndte Københavns Kommune en omfattende byfornyelse af området. Overalt på det indre Vesterbro har nyrenoverede ejerlejligheder skruet ejendomspriserne op i nye højder og tiltrukket et nyt publikum.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]