Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 7. Vesterbro Overordnede rumlige træk. Bydelens karakteristiske te byrum og i dets særlige kvaliteter, bl.a. udsigt i søforlø- mæssigt stærkt potentiale, som det er af største betyd- overordnede rumlige struktur opleves klarest oppe fra bets længde, og husrækken langs Gl. Kongevej danner ning at udvikle bl.a. med rekreative anlæg til dækning af Valby Bakke: Den kompakte karrébebyggelse mod nord - en klar bygningsfront mod søens rum. bydelens behov, kvalitetspræget nyt byggeri, offentlige sti- bymassivet - over for den åbne erhvervsbebyggelse mod forløb og promenader langs vandet. vest og på det flade opfyldte areal mod syd. Tydeligt er Sydhavnen giver som helhed og med sin flodkarakter et det også, hvor der dannes bygningsfronter mod baneter- væsentligt bidrag til bydelens identitet med betydnings- De væsentligste strukturerende elementer inden for det rænet langs Ingerslevsgade og mod Enghavevej. I den fulde kanter mellem land og vand og vid udsigt over hav- tætte Vesterbro er de store gader og de få, grønne park- Brune Kødby er den ny bebyggelse på den østlige del af neløbet. Godsbanegården og de nye kontorbyggerier rum - hver med deres karakteristiska, som der bør vær- området med til at fortsætte bygningsfronten mod In- langs Kalvebod Brygge danner fronter mod henholdsvis nes om. Inde i det tætte boligområde danner bebyggel- gerslevsgade. baneterrænet og havneløbet. Det nye indkøbscenter, Fi- sen flere steder sammenhængende fronter omkring sketorvet, ligger i dag som en enklave i et udviklingsom- større rumdannelser i tilknytning til vigtige gadeforløb Skt. Jørgens Sø afslutter det overordnede byrum dannet råde ved havneløbet, hvor de tidligere havnefunktioner er som ved Enghave Plads og Halmtorvet. af Søerne, og bydelen har på en kort strækning del i det- ophørt. Vandfronten langs havneløbet er således et by- Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 2. 1. 3. 1. 1. 2. 3. 4. 7. 2. 5. 4. 6. 5. 5. 6. 4. 3. Bydelens tætte kontakt til Middelalderbyen, udsynet over Søernes store Bydelens karakteristiske overordnede struktur tegnes af kontrasten mel- En række rumlige, strukturdannende elementer præger bydelen: Store byrum, beliggenheden langs Kalvebodløbet og naboskabet til de store lem den kompakte karrébebyggelse - bymassivet - mod nord og den rumdannelser ud til havnen, naboskab til Søernes rum og karakterfulde grønne områder spiller en rolle for identiteten. åbne erhvervsbebyggelse mod vest og syd. Det brede baneterræn, som gade- og pladsforløb i det tæt bebyggede område. De store gader har 1. Søerne 2. Søndermarken 3. Vester Kirkegård 4. Vesterbro, forløber gennem hele bydelen, udgør en barriere mellem det tætte bo- hovedretning øst/vest rettet mod byens centrum, mens de mindre, men 5. Havneløbet. ligområde og havneløbet. lange boliggader har hovedretning nord/syd mod kysten. 1. Tæt karrébebyggelse 2. Carlsberg 3. Kødbyen 4. Banens terræn 1. Vesterbrogade 2. Søerne 3. Istedgade 4. Ny Carlsberg Vej- forlø- 5. Havneområder. bet 5. Sønder Boulevard/Halmtorv- forløbet 6. Sydhavnens byrum 7. Kalvebod Brygge/Vasbygade. Det tætte Vesterbro (bymassivet) markerer sig særligt ved den lange, sammenhængende frontbebyggel- Sydhavnen giver som helhed og med sin flodkarakter et væsentligt bidrag til bydelens identitet. se (bymur) langs Ingerslevsgade mod baneterrænet. De nye kontordomiciler langs Kalvebod Brygge danner bygningsfronter mod vandet, og H.C. Ørsted Værket markerer sig som et af bydelens store vartegn Karakteristiske bebyggelser 1. Carlsberg/Kongens Bryghus 2. Området ved Sorte Hest 3. Humleby 4. Karreerne mellem Enghave Station og Lyrskovsgade 5. Karreerne mellem Enghavevej, Ny Carlsbergvej og Sønder Boulevard 6. Karreerne mellem Sønder Boulevard og Ingerslevsgade 7. Brune Kødby 8. Hvide Kødby 9. Hovedbanegården 10. Søfronten 11. Skydebanekarreerne 12. Kineserbyen og DSB´s værkstedsbygninger 13. H. C. Ørsted Værket Bydelens pladser a. Banegårdspladsen b. *Enghaveplads c. Flæsketorvet d. *Forplads v. Brune Kødby (Kvægtorvet) e. *Halmtorvet f. *Pladsen v. Dybbølsbro (Yrsa Plads) g. Tove Ditlevsens Plads h. *Vesterbros Torv i. *Otto Krabbes plads j. Liva Weels Plads k. Litauens Plads l. Plads v. Enghavevej Bevtoftgade *Plads omlagt inden for de seneste år 7. Vesterbro Bebyggelsen. Boligbebyggelsen er meget homogen tekniske kvalitet. H. C. Ørsted Værket markerer sig klart med en næsten ubrudt karréstruktur. Den ældste bebyg- ved sin visuelle dominans i hele Sydhavnsområdet. gelse ligger på det indre Vesterbro. Karakteristisk er de Langs den inderste del af havnefronten ved Kalvebod lange, smalle karreer, opført på de oprindelige strand- Brygge er der i de seneste år bygget en række store virk- lodsgrunde mellem Vesterbrogade og den gamle kyst. somhedsdomiciler, og mod Gasværkshavnen er påbe- De tætte boligkarreer er overvejende i 5 etager. De fleste gyndt en omdannelse med opførelse af et nyt, stort ind- side- og baghuse, er som følge af de sidste årtiers byfor- købscenter- Fisketorvet. nyelsesindsats nedrevet, og der er skabt mere lys og luft i karreernes indre. Bygningerne fremstår de fleste steder Trafikarealerne. Bydelens gadenet afspejler et historisk som harmoniske helheder i tidstypisk udformning med mønster, karakteriseret ved flere store gader med hoved- ensartede tage og karakteristisk facadeudformning, bl.a. retning øst/vest rettet mod byens centrum, og de mindre vinduer af Dannebrogstypen. I forbindelse med nybyggeri boliggader med hovedretning nord/syd, mod kysten. er der flere steder brudt med den oprindelige gade- og Herudover omkranses bydelen af de trafikale hovedfærd- Enghave Plads danner med sit klart afgrænsede rum afslutning på karréstruktur, eksempelvis i Apostelgården, hvor en del af selsårer Bernstorffsgade, Kalvebod Brygge og Enghavevej. Istedgades forløb og overgang til det grønne i Enghaven, og Kristkirken Saxogade er nedlagt. Det udstrakte baneareal ligger som en barriere mellem som lokalt vartegn bidrager til stedets identitet. det tætte Vesterbro og havneløbet med Dybbølsbro som Karreerne på det senere, og mere åbent bebyggede ydre den eneste forbindelse. Det store åbne baneterræn rum- Vesterbro er også i 5 etager. Tre områder skiller sig ud. mer muligheder for på sigt at tilføje Vesterbro nye by- De er opført efter samlede planer og har hver deres ka- mæssige kvaliteter fx ved anlæg af parker, idrætsanlæg rakteristiske arkitektur: Området mellem Enghavevej, Ny m.m. for at forbinde boligområderne med havnefronten. Carlsbergvej og Sønder Boulevard, med flere krumme ga- der og homogen karrébebyggelse med karnapper og al- taner, området imellem Sønder Boulevard og Ingerslev- gade med storkarreer i røde mursten, og området imellem Enghave Station og Lyrskovsgade, en bebyggelse med nyklassicistiske træk. Den homogene karréstruktur og det karakteristiske byg- ningsmæssige udtryk i områderne skal bevares. Åbninger Hvide Kødby fra 1930´erne er opført i et stramt, aksefast system og i karreerne skal med respekt for eksisterende bebyggelse har store, brede pladsrum indrammet af hvide bygninger udformet i en præcis, funktionalistisk arkitektur. lukkes ved nybyggeri eller beplantning. På det indre Vesterbro ligger også Brune og Hvide Kødby fra henholdsvis slutningen af 1800-tallet og 1930’erne. Det er eksempler på industribebyggelse, som er opført efter en helhedsplan i modsætning til bebyggelsen på Carlsberg og på havne- og banearealerne. De to kødby- bebyggelser rummer værdifulde byrum og bygningsan- læg, og er fredede. Carlsbergområdet omfatter en samling af industribygnin- Skydebanegade med den „eventyrlige“ skydebanemur. Muren er point de vue for det rumligt meget karakterfulde forløb af Skydebanegade, ger opført i takt med virksomhedens udvikling - fra små som dannes af de to Skydebanekarreers kambebyggelse. Den opleves bygninger opført i midten af 1800-tallet til nutidens for- også ved kig fra Istedgade. trinsvis store enkeltbygninger, bl.a. den høje kornsilo. Området rummer en række bevaringsværdige bygninger Oehlenschlægersgade er en af de typiske boliggader på det tætteste og værdifulde byrum, som der ved nyt byggeri eller æn- Vesterbro - indrammet af lange, smalle 5-etages karreer, opført på de dret anvendelse skal tages udstrakt hensyn til. tidligere strandlodsgrunde mellem Vesterbrogade og den gamle kyst. I tilknytning til området findes endvidere den karakteristi- ske, bevaringsværdige rækkehusbebyggelse, Humleby, opført til brug for virksomhedens arbejdere. På banearealerne findes en del store, fritliggende bygnin- ger fra forskellige tidsperioder, hovedparten dog bygget lige efter 1900 på de store opfyldte arealer ved Kalvebod Strand, bl.a. DSB’s markante centralværksteder og den lille idylliske boligby ved Otto Busses Vej. Af nyere byg- ninger kan nævnes Toldkammerbygningen ved Vasbyga- de fra 1960’erne. Postterminalen og Københavns Gods- banegård er som nye, store enkeltbygninger dominerende elementer i bybilledet. Liva Weels Plads, i et boligområde med homogen karrébebyggelse og På havnearealerne udgør bebyggelsen en mangeartet Carlsbergområdet omfatter en række værdifulde bygninger og byrum, flere krumme gader på det lidt mere åbent bebyggede Vesterbro. blanding af enkeltbygninger præget af store variationer, bl.a. dobbeltporten (Dipylonen) og Elefanttårnet over Ny Carlsbergvej. både hvad angår det arkitektoniske udtryk og den bygge- Vesterbrogade har et varieret forløb. Det er en af bydelens store øst/vestgående