DET POSTOMDELTE FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER

Nr. 83 - juni 2018 Udgiver: Danske Sceneinstruktører Nørre Voldgade 12 2.th. 1358 København K Tlf. 33 33 08 88 www.stagedirectors.dk email: [email protected]

Deadline næste nummer: 3. september 2018

Redaktion: Inger Birkestrøm Juul, FDS Steen Madsen

Layout: Jakob Brandt- Pedersen

Forside: Teater Rio Rose: ”Verdensrummet” Foto: Bjarne Stæhr

Bagsiden: Tegning: Gustave Doré

2 INDHOLD

FORMANDENS KLUMME...... 4 Den ny bestyrelse...... 24 Nyt æresmedlem i FDS...... 28 TEMA 1: SCENEKUNSTLOV Markant fremgang for statsstøttede teatre...... 30 Vores samfund, vores scenekunst...... 6 Som en parabol på taget...... 32 Fremtidens scenekunst...... 8 Tue Biering...... 36 Stemmer for scenekunsten...... 11 Kunstnere og skat...... 37 Tanker omkring en ny teaterlov...... 14 Runde dage...... 38 Kollega SOS...... 39 TEMA 2: TOVE BORNHØFT Mindeord Palle Kjærulff-Schmidt...... 40 Hæderspris til skønhedens og enkelhedens Mindeord Asger Bonfils...... 44 scenekunstnerinde...... 16 Mindeord Hans Hartvich-Madsen...... 46 Pristalen ved overrækkelsen...... 22 Udviklingsplatformen...... 48 Aprilfestival...... 50 Sommerlukket ...... 56

3 Vi ser frem til det videre arbejde – med et ønske om en teaterlov/ scenekunstlov der kan sikre, at alle herhjemme kan føle sig spejlet af en scenekunst de naturligt kan bruge til refleksion og inspira- tion.

4 FORMANDENS KLUMME Af Christoffer Berdal

Mens dette skrives er arbejdet med at påvirke I forlængelse af dette arbejde med scenekunst­ I slutningen af april fyldte Eyðun Johannessen en kommende scenekunstlov i fuld gang. For loven, er jeg også blevet inviteret til at skrive 80 år – bestyrelsen besluttede at markere en uge siden afleverede vi vores forslag til et visionsoplæg, der skal bringes i I SCENE denne runde dag og Eyðun store virke i Kulturminister Mette Bock og ved samme lej­ og efterfølgende i Cph. Stage avisen; dette teatret med en udnævnelse til Æresmedlem. lighed var vi også medafsendere på et fælles oplæg kan også læses her i bladet. Eyðun blev fejret med en bogudgivelse og en udspil, hvor vi i samarbejde med skuespillere, reception i Thorshavn, hvor han også blev dramatikere, scenografer, koreografer, I starten af april afholdt vi en yderst vellykket orienteret om æresmedlemsskabet. Talen der dramaturger­ og uafhængige scenekunstnere generalforsamling. Foreningens liv er fortsat blev læst op ved den anledning, kan læses havde formuleret nogle overordnede veje sundt og alt ånder fred. På generalforsam­ her i bladet. for fremtidens scenekunst. Det er første gang lingen blev Erik Pold valgt ind i bestyrelsen, i lang tid de scenekunstneriske forbund har han afløser Therese Willstedt, der trådte ud for formuleret sig fælles og et uhyre positivt tiltag at blive teaterchef sidste efterår. Men selv om i en tid, hvor teatrene oplever et øget pres fra generalforsamlingen var vellykket, betød det politisk side. Om en uge samles branchen til ikke at den var velbesøgt. Desværre, for det møde med ministeren i Odense og det bliver viser sig hver gang vi er sammen, at der er uhyre interessant at høre, hvilken politisk rigeligt at tale om, både formelt og uformelt – retning ministeren forestiller sig vores område meget tyder på, at det er en mindre heldig idé skal gå. De to oplæg kan læses i deres fulde at samles søndag eftermiddag, så bestyrelsen længde inde i bladet. vil med virkning fra 2019 ændre praksis og afholde generalforsamlingen en hverdags­ aften. Det hører I mere om. .

5 Vores samfund, vores scenekunst

30. april 2018 For at det kan opnås, er det vigtigt at den nye Scenekunst er også public service og for at lov sikrer en scenekunst, hvor der er er økono­ gøre scenekunsten til en del af den nationale Kære Mette Bock misk og geografisk tilgang for alle – også de sammenhængskraft – er det vigtigt at have mange mennesker der i dag ikke kommer i fokus på en større smidighed i forhold til at Foreningen af Danske Sceneinstruktører tak­ teatret. udveksle succesfulde forestillinger geografisk, ker for muligheden for at kunne komme med sådan at de kan komme hele landet til gode – bidrag til en kommende scenekunstlov. Vi mener at det er vigtigt at undersøge i den sammenhæng er ”National scenekunst” muligheden for om nye konstruktioner regio­ et interessant begreb at forholde sig til Danske sceneinstruktører hilser en ny nalt og på landsplan kunne hjælpe dette. scenekunstlov velkommen. Vi trænger til en F.eks. gennem et større samspil mellem stats­ Vi ser frem til det videre arbejde – med et scenekunstlov, der tager udgangspunkt i og ligt støttede og kommunalt støttede teatre. ønske om en teaterlov/scenekunstlov der kan afspejler det samfund vi er i dag. Et samfund sikre, at alle herhjemme kan føle sig spejlet med en meget større geografisk, etnisk, køns­ En af vejene til det, er at man har større fokus af en scenekunst de naturligt kan bruge til diversitet/seksualitet og religiøs diversitet end på, at de forskellige teatre skaber en social refleksion og inspiration. da Teaterloven blev lavet i 63. forankring lokalt – både i repertoirevalg, men også ved at indgå i og skabe sociale Ud over disse generelle betragtninger, har Det er vigtigt at Scenekunsten kan indgå som initiativer rundt om forestillingen. Så det vil vi to overvejelser, vi gerne vil dele med en inspirerende, dannende og reflekterende være naturligt for nærmiljøet at tage ejerskab dig, nemlig ”Teater på abonnement” og del af samfundet – fremfor blot et underhol­­­ i teatret og således at man derved rekrutterer ”Regulerede ansættelsesforhold”. Og vi har i dende alternativ til samme. nye teatergænger. fællesskab med de øvrige scenekunstforbund lavet en lille liste med fælles ønsker. SCENEKUNSTLOV

6 Vores samfund, vores scenekunst

Teater på abonnement man vil, over alt i landet. Så skal man ikke minimum halvanden år før forestillingen kan Måske er det tid til at tænke måden at tage stilling til hvad det koster at komme ind genopsættes. udbyde teater på helt anderledes. I dag har et teater. Dette vil gøre det lettere for folk at mange abonnementer til Netflix, HBO og komme i teatret og der komme flere folk i Regulerede ansættelsesforhold Spotify o.l. Brugerne ønsker ikke tage stilling til salene og vi vil få flere ind og se forestillinger Foreningen af Danske Sceneinstruktører vil pris hver gang de skal købe en sang eller en som de ikke ellers ville have set. foreslå, at alle lønmodtagere på institutioner film. De vil have frihed til at være spontane der i væsentlig grad modtager statsstøtte uden at tænke på udgifterne, hvis de kaster Dette kunne også være med til at skabe en gennem lovgivningen sikres ordnede løn- og sig ud i at se noget de ikke kender. De har større diversitet i repertoiret indenfor de for­ arbejdsvilkår. SCENEKUNSTLOV også alt tilgængeligt samme sted, i en portal. skellige teatre, der derved får mulighed for En portal der kan guide dem rundt mellem at profilere sig i et større og mere mangfoldigt I over 30 år har ansættelsesforholdene på tilbud. teaterbillede. landets store scener været afhængig af de til enhver tid siddende chefer. Det er et område Foreningen af Danske Sceneinstruktører vil Konsekvensen vil være at man kan afskaffe der trods stor statslig støtte, ikke reguleres fra foreslå, at der udvikles en teaterportal, hvor de nuværende abonnementsordninger. Det centralt hold. Det er også et område, hvor der al dansk teater er samlet. Hvor det er muligt vil have den fordel, at det åbner op for en ikke udbetales pension. at søge på genrer i hele landet. Søge på kortere planlægningsperiode for teatrene. Og kunstnere man finder interessante. Vi foreslår derfor giver mulighed for en større aktualitet Med venlig hilsen altså, at man som dansker skal kunne købe i repertoirevalg, samtidig med en mulighed Christoffer Berdal abonnent til Dansk Teater. For et fast beløb for at forlænge spilleperioder for succes­ Formand pr. måned, kan man se alle de forestillinger forestillinger. Modsat nu, hvor det ofte vil tage Foreningen af Danske Sceneinstruktører .

7 FREMTIDENS SCENEKUNST

Dansk Scenekunst er et meget vigtigt kul­ få nye publikumsgrupper i teatret, og komme turområde i Danmark. ud på skoler.

Dansk Scenekunst er, uanset hvilken form det Sikkert er det, at kontinuitet for scenekunsten, har, med til at danne, uddanne, underholde, uanset om det handler om frie grupper, eller eller påbegynde diskussioner. Imidlertid er større teatre er af afgørende vigtighed. Der betingelserne for udviklingen af den danske skabes ikke udvikling ved at yde tilskud til scenekunst ikke optimale: omprioriterings­ en fri gruppe i et år. Det er administrativt for bidraget, den kvantitative måling af udbudte tungt, og gør at folk må bruge uforholdsmæs­ sæder, samt mange forskelligartede kasser, sig megen tid på at søge midler. der kan tilgås, skaber unødig administration, og afholder scenekunstens interessenter fra, Interessenterne inden for scenekunstens fag­ at gøre det, de kan bedst; udvikle kunsten, og grupper, bestående primært af de skabende arbejde på at nå ud til publikum. og udøvende kunstnere, har herunder forsøgt at komme med bud på indsatsområder, som Der bør være plads til mange former for vi mener Kulturministeren bør have fokus på. Vi anser tanken om et teaterinstitut, scenekunst i Danmark; til det eksperimen­ som interessant. Et sådant nyt terende felt, der må have bedre muligheder Scenekunstens tilgængelighed er et vigtigt initiativ kunne tilføre scenekunsten for at udvikle nye former og formater på med udviklingsområde. Tilgængeligheden kan nye muligheder, mere transparens og ordentlige arbejdsbetingelser, de større og de forbedres på de digitale platforme – dels i bedre vilkår for samarbejde på tværs. helt store teatre, der arbejder målrettet på at forhold til billetsystemerne og dels i forhold til SCENEKUNSTLOV

8 FREMTIDENS SCENEKUNST

en større portal med et forbedret lancerings­ Vi anbefaler at ministeren prioriterer genre­ Vi anser behovet for viden opsamling – og potentiale. Derudover er teatrets økonomiske spredning, så alle genrer inden for scene­ arkivering indenfor scenekunstområdet er af tilgængelighed et interessant område. Vil kunsten står stærkt både uddannelsesmæs­ stor vigtighed. Et arkiv for scenekunst er nød­ teatret have flere yngre/befolkningsmæssigt sigt og institutionelt. Vi mener at genrerne vendigt for at sikre denne del af vores kul­ spredte tilskuere, er købsordninger, som til­ skuespil, dramatik, ballet, musical, opera, turarv. Arkivet kan tjene som researchbase, godeser disse grupper nødvendige Vi foreslår performancekunst og dans/koreografi skal og som formidlings arkiv, som kan stimulere derfor et samlet billetsystem. (Billetbillet og figurere i teatrenes rammeaftaler, samt interessen for scenekunst. teaterbilletter vil være gode at samarbejde at udvikling af genrerne prioriteres løbende med om dette) gennem nationale initiativer. Vi støtter tanken om at støttestrukturerne SCENEKUNSTLOV smidiggøres, og vi mener, der bør ses på ram­ Et stort potentiale for øget interesse for teater Under de kunstneriske uddannelser er der i meaftalerne. De nuværende rammeaftaler, ligger i at invitere folkeskolerne i teatret. Det de seneste år blevet påbegyndt kunstnerisk der ensidigt lægger vægt på udbudte billet­ drejer sig ikke alene om billettens pris, men udviklingsvirksomhed. Det vil sige forskning ter og publikumstilstrømning er for snævert et i høj grad om udgifterne forbundet med at i kunsten på kunstens præmisser. Vi anbe­ opdrag. Alle ønsker at udvikle scenekunsten komme i teatret. Der findes naturligvis alle­ faler at kulturministeren tilgodeser at denne og få publikum i teatret, men det er ikke altid rede børne – og ungdomsteatre, som kommer forskning ikke stagnerer i uddannelsesinsti­ til at forhåndsvurdere om en forestilling bliver ud på skolerne, og også dette, skal i høj grad tutionerne, men at der i fremtiden kan for­ en økonomisk succes. Og ultimativt stagnerer bevares. Men at åbne op for muligheden skes videre med og i scenekunstens øvrige scenekunsten, fordi der ikke er ressourcer til for at skolerne i højere grad får for vane at institutioner, således at formsprog og æstetisk at satse. komme ind i selve teaterrummet, er vigtigt. mangfoldighed har stærk grobund.

9 Vi anser tanken om et teaterinstitut, som Med venlig hilsen interessant. Et sådant nyt initiativ kunne tilføre scenekunsten nye muligheder, mere Jokum Rohde, Danske Dramatikere transparens og bedre vilkår for samarbejde på tværs. Strukturerne nu, skaber siloer, som Carsten Burke Kristensen, Danske ikke er udviklende for kunsten. Målsætningen Scenografer med et teaterinstitut ville være at kvalitets­ udvikle såvel det nye- som det traditionelle, Tali Razga, De Frie Koreografer men også sørge for kontinuitet i støttevilkår. For at afklare rammerne omkring og dimen­ Katja Holm, Dansk Skuespillerforbund sionerne for et sådant teaterinstitut foreslår vi derfor, at der nedsættes et udvalg - gerne Kenni Antonsen, Foreningen af Danske med repræsentanter­ fra alle medunderskri­ Dramaturger vende interesseorganisationer - , som afdæk­ ker muligheden for, om dette kunne skabe Christoffer Berdal, Foreningen af Danske bedre fundament for støttevilkårene for scene­ Sceneinstruktører kunsten. Cecilie Ullerup Schmidt, Uafhængige Scenekunstnere

SCENEKUNSTLOV .

10 STEMMER FOR SCENEKUNSTEN

Noter fra Inger Birkestrøm Juul: aksen frugtbar i viljen til samarbejde og Under tre bærende overskrifter: Relevans for selvom ikke ”al kunst er for alle, så skal der Borgerne, Indtjeningsmuligheder for Teatrene, være kunst for alle”! Scenekunsten/Teatret er Optimale rammer for fremtidens Scenekunst en relevant del af vores liv og ”et tog der er - indledt af afsluttet af Kulturminister METTE i fart, ikke i krise”. Det er vigtigt at søge nye BOCK, var Scenekunst/Teaterbranchens veje, at etablere forsøg og plads til fejltagel­ ud­øvere og ansvarlige inviteret. Der var ser, og ikke udelukkende vurdere publikum mange - en fyldt sal i koncerthuset - og fra på excelark. hele landet ! - SCENEKUNSTLOV Under RELEVANS FOR BORGERNE, skydes der METTE BOCK indledte med en fællessang med skarpt fra MILLE MARIE DALSGAARD og peptalk og nævnte ”Engagementet, ild i fra Sydhavns Teater, som har etableret en øjnene” ”at bryde ikke bare den 4.væg, men scene bl.a. i en campingvogn i ”et kul­ ALLE vægge ned, åbne husene og udfolde turelt forsømt område”. Inspirationen stam­ scenekunsten der hvor borgerne er”! Mette mer fra år i VOLKSBÜHNE i Berlin. ”Vi danner Bock har taget til sig at ordet ”støtte”: de beløb vores gæster ved at være engagerede i der formidles til Scenekunsten/Teatrene kon­ bydelen. Kunstnerne møder borgerne for­ verteres til ordet/begrebet: ”Investering” og domsfrit”. Arbejdsmetoden er:” STEDSSPECIFIC den vurdering er hun enig i. Lokale Museers AVANTGARDE FOR FOLKET ”! - LARS succes med at optræde som Kulturhuse er SEEBERG, Formand for Projektstøtteudvalget i Odense Koncerthus 14. maj prisværdig og livgivende, stat/kommune citerer fra 2010-2020 visionen: DYNAMISK,

11 VEDKOMMENDE, MANGFOLDIGT og ninger, hvorledes disse modtager driftsstøtte”. Noter fra Erik Pold: INTERNATIONALT. SØREN MØLLER Fredericia Teater opstillede Jeg deltog på egen foranledning, og som del en ramme som perspektiv for at samle alt af ledelsen for Det Frie Felts Festival i konfe­ Professionalisering af Det Fri Teaterfelt, videre­ teater til ÉT SAMLET DANSK TEATER og at rencen “Stemmer for Scenekunsten”, arran­ udvikle Performance, NYcirkus og danseteat­ skabe flere co-produktioner. DITTE MARIA geret af Kulturministeren i Odense Koncerthus. er og få skolerne involveret i: ”Hvad teater BJERG tidl. Formand f. Projektstøtteudvalget Jeg var blevet inviteret til at sige noget egentlig handler om”! Andre ministerier end betoner besøg og evaluering af teatrenes “meget kort” i den sidste del af dagen med Kulturministeriet vil det være naturligt at faglighed som en væsentlig faktor for videre­ Tema #3: Optimale rammer for fremtidens involvere og anbefale folk der en ønsker en udviklingen af Egnsteatrene og Lille Storby scenekunst?”. Mit eget indlæg fokuserede åben scene at skabe et formelt samarbejde Teatrene. Det er også vigtigt at gøre sig klart, på at jeg mener der er en mangel på diver­ og ansøge Realdania. GADETEATER helt bogstaveligt - ikke sælger sitet på scenekunstområdet både i forhold til billetter, og væsentligt at at forholde sig til hvilke genrer der præsenteres og i forhold til Under INDTJENINGSMULIGHEDERNE anvend­ genreændringer. Det er værd at overveje en køn og etnicitet. Det synes jeg desværre er te Mette Bock GRØN KONCERT for handi­ egentlig uddannelse i PERFORMANCE ART og blevet bekræftet i de nyligt udkomne sæson­ cappede, som et godt eksempel på, hvordan at arbejde mere regionalt sammen. brochurer fra de større teatre. Og jeg sagde en organisation går fra tilskudsmodtager lidt om manglen på en kurateret gæstespil­ omdefinerer sig selv og bliver selvberoende I Kulturministerens afslutningssløjfe nævner scene (åben scene) i København, som flere med langt større frihed og indtjeningsmu­ METTE BOCK sin glæde over den respektfulde indlæg faktisk tog op igen, så meget at jeg lighed. - Istedet for at underkaste sig de ånd debatten har været ført i, et vilkår hun næsten fornemmede at der er et nyt momen­ mange nødvendige regler det offentlige finder meget tiltalende. - Og hun betyder, der i tum for måske endelig langt om længe at sy­stem er nød til at håndhæve, tog de chan­ diskussionerne om KULTURINVESTERINGERNE få løst det kedelige Københavner-problem, cen og planlagde et eget produkt, med stor til efteråret vil lægges stor vægt på at skabe som der unægtelig er for det frie gruppers succes. enklere rammer for branchen og at hoved­ mulighed for at få præsenteret deres værker i anliggendet er møntet på borgerne. København, specielt os der arbejder indenfor Under redegørelsen for: Optimale rammer et “udvidet scenekunstbegreb” med eksem­ for fremtidens scenekunst nævner DORTHE pelvis performance, dans, ny-cirkus, deltager­ SKJØTT BÉBE fra TIO, bl.a. ”Projekter uden byg­ baseret scenekunst o.s.v. SCENEKUNSTLOV

12 Jeg pegede også på at man med lidt held temmelig kompliceret på scenekunstom­rådet, kunne revidere turnéområdet, som jeg også det kan man vel ikke som udgangspunkt anser for at være lidt konservativt. Det var have noget imod. med andre ord et par af mine kæpheste, som andre også slog ned på, blandt andet De indlæg jeg personligt bed positivt mærke Ditte Marie Bjerg der leverede et af de mere i var udover Ditte Marie Bjergs udmær­ kontroversielle indlæg på dagen, lige ind kede indlæg, et ganske gennemtænkt og jeg fik taletid, og tilsammen med Henrik visionært oplæg fra den nye formand for Vestergaard fra Live Art DK, der havde taletid Projektstøtteudvalget i Statens Kunstfond lige efter mig, fik vi skudt en efter min mening­ Lars Seeberg, som blandt andet foreslog god debat i gang i sidste runde “plenum” på en ny samlende “initiativgruppe” indenfor dagen. scenekunstområdet, som skulle samles om at løse nogle af de væsentlige udfordringer Udover denne del, som jeg aktivt deltog i, var scenekunstområdet står overfor. Derudover dagen et ganske fint anlagt arrangement, indledtes dagen med et interessant indspark SCENEKUNSTLOV med tre overordnede temaer: “Relevans fra Mikael Fock, fra Kulturværftet i Helsingør, for borgerne”, “Indtjeningsmuligheder for og mange andre rigtige udmærkede indlæg. teatrene” og det førnævnte tema. Min ople­ Debatten var livlig og fremmødet faktisk velse var at Kulturminister Mette Bock aktiv imponerende, hvilket jeg tror skyldes en tro deltog og virkede meget lyttende hele dagen. på at ministeren ikke har en fastlåst agenda Jeg havde nok selv været lidt skeptisk, da på området endnu, og at muligheden rent vi jo skulle møde en minister der netop har faktisk er der for at påvirke de tiltag der bliver krævet meget kraftige besparelser på DR for lavet i efteråret, som ministeren varslede ville ganske nyligt. Men umiddelbart fik man ikke være det næste skridt. det indtryk at vi står overfor en lignende mas­ sakre på scenekunstområdet. Hun talte meget om at “forenkle” støttestrukturen, som jo er . Steen og Hejlesen og Den Sorte Skole: ”Unitopia” Foto: Boris Bezic

13 Tanker omkring en ny teaterlov

I en tid hvor den globale verden er rykket helt verden på og dermed skabe en større og beløb om måneden, kunne du se alt det tea­ ind i vores dagligstuer og computerskærme, mere konstruktiv sammenhængskraft i vores ter du vil hvor du vil – det ville måske gøre det samtidig med at tidligere fællesskaber som samfund. lettere at tage en chance og se noget man ikke klasse, erhverv, religion, nærmiljø og til dels på forhånd ved hvad er, og dermed generere familien spiller en stadig mere konfus rolle Derfor er det vigtigt at teaterloven støtter op et større publikum. Konsekvensen ville være i vores selvforståelse, er udfordringen for os om den store geografiske, etniske, seksuelle man skulle afskaffe den nuværende abonne­ mennesker ikke at miste orienteringen og og religiøse diversitet der findes herhjemme. mentsordning – med den fordel at det ville dermed fravælge at indgå aktivt i fællesska­ Har fokus på de muligheder og udfordringer give teatrene kortere planlægningsperiode. bet . det skaber i samfundet. Og derigennem mulighed for større aktualitet i repertoireudvalg. Her i ligger scenekunstens opgave og store Her er det vigtigt at sikre sig at der er stor mulighed for at indgå som en inspirerende, genre­­spredning i forestillingsudbuddet. Opti­ Dette skulle udbydes gennem en fælles por­ dannende og reflekterende del af samfundet malt burde der lige meget hvem du er, tal/app hvor man som forbruger kan søge på – frem for blot et underholdende alternativ til findes scenekunst der afspejler og reflekterer genre, aktuelle forestillinger etc. Det vil også samme. dig. Derfor er det nødvendigt at sørge for at skabe større diversitet i repertoiret indenfor de scenekunsten bliver økonomisk og geografisk forskellige teatre, at de har mulighed for at Scenekunsten skal give publikum mulighed tilgængelig for alle – også de mange men­ profilere sig i et større og mere mangfoldigt for at træde ind i et nyt perspektiv på eksis­ nesker der i dag ikke kommer i teatret. teaterbillede. terende temaer og valg. Dette kan være med Med held kan man forestille sig nogle nye til at inspirere og rykke os som mennesker. En af vejene kunne være en samlet abonne­ konstruktioner regionalt med fokus på at Åbne os for nye og ukendte måder at opleve mentsordning som f.eks. Spotify - for et fast sikre at scenekunst er for alle aldre. Blandt SCENEKUNSTLOV

14 andet igennem større mulighed for at inviterer Dette kunne måske også være arbejdsop­ folkeskolen og daginstitutionerne indenfor i gaverne for en nationalscene ? teaterhusene – dette ville automatisk udvikle nye publikummer og gøre det naturligt at Begrebet nationalscene kan omsættes på opsøge og bruge scenekunsten. Et nyt og Scenekunsten skal flere måder: større samspil mellem kommunale og statslige afspejle og diskutere • Er det en fastliggende geografisk enhed ? støttekroner, kunne sikre diversitet i repertoiret vores virkelighed • Er den kurateret af et skiftende kunst­ og løbende kunstneriske udvikling, på tværs nerisk råd ? af de forskellige teatre i regionerne • Er det en stafet der efter en flerårig peri­ SCENEKUNSTLOV ode går på skift regionalt? I forlængelse af dette er det vigtigt at Mulighederne er mange. Også for scene­ scenekunsten også forankre sig lokalt. Blandt kunsten i det hele taget. Jeg håber vi med en andet gennem repertoirevalg - ved at indgå Sikre mulighed for at udveksle markante og ny teaterlov kan udvikle en bredtfavnende i og skabe sociale initiativer rundt om fore­ succesfulde forestillinger til og fra hele landet. og udfordrende Scenekunst - der afspejler og stillingerne, tilbagevendende tiltag som er undersøger den mangfoldighed, vi som alle brugerstyrede. Så der opstår et naturligt ejer­ Sikre en større udveksling mellem internation­ slags danskere indgår i både herhjemme og skab i nærmiljøet og samtidigt udvikles nye ale gæstespil og dansk scenekunst i udlandet. globalt. publikummer. For at styrke Scenekunsten som en del af Sikre bedre rammer for en fortløbende kunst­ Noter af Christoffer Berdal den nationale sammenhængskraft - er det nerisk forskning – også udmøntet i forestil­ vigtigt at: linger. .

15 Hæderspris til skønhedens og enkelhedens scenekunstnerinde

Lørdag den 4.maj modtog Tove Bornhøft Hædersprisen er velfortjent. Tove Bornhøft Foreningen af Danske Sceneinstruktørers lyser op i landskabet af personligheder, som hæderspris. Prisen gives til en person som har skaber anderledes scenekunst. Har man mødt haft stor betydning for dansk scenekunst. hende, og har man oplevet en forestilling af Teater Rio Rose, er man ikke i tvivl om, at her ”At kalde dig sceneinstruktør ville være en er et lidenskabeligt passioneret menneske og for snæver betegnelse. Bedre ville nok være: en teaterbegavelse af de helt sjældne. teaterskaber, scenekunstudvikler, devising­ dronning eller slet og ret scenekunstner. For du lader dig ikke styre af noget så snævert som faggrænser,” sagde Lene Skytt, da hun på Husets Teater i forbindelse med premieren på Rio Roses ”Kom Du?” overrakte prisen til Tove Bornhøft, som hun fremhævede hele vejen igennem har figureret som både instruk­ tør, skuespiller, performer, konceptudvikler, scenograf, koreograf, forfatter m.m. på de Tove Bornhøft og Teater Rio forestillinger, hun er medskaber af. Rose skabte uvant og betagende teatermagi ved at lade sig undre og inspirere SCENEKUNSTLOV TOVE BORNHØFT Hæderspris til Tove Bornhøft – en opfindsom, sanselig og sej scene­kunst­udvikler gennem mere end 35 år. Foto: Robin Skjoldborg

16 Hæderspris til skønhedens og enkelhedens scenekunstnerinde Af Kirsten Dahl

Som kunstnerisk leder af Teater Rio Rose komplekse og yderst enkle. Tove Bornhøft har ­betagende teatermagi ved at lade sig undre siden 1985, som skuespiller og som instruk­ i alle årene samlet kompetente og dedikerede og inspirere af fx østerlandsk filosofi og digt­ tør har Tove Bornhøft været ankerkvinde kunstnere omkring sig. Personligheder som ning, samiske eventyr og inuit kultur, Fluxus i og medskaber­ af enogtyve forestillinger. sammen med hende skaber smukke rum og kunst og italiensk opera. Mange af fore­ Forestillinger, som alle er gået direkte i blodet ekspressive kropslige udtryk, der emmer af stillingerne var målrettet børn og unge. De på publikum og blevet til uforglemmelige glød, musik, emotionalitet og umiddelbar­ spillede i årevis i Danmark og turnerede vidt minder takket været deres fascinerende hed. Tove Bornhøft har med sin facetterede omkring udenlands. særegenhed og kompromisløse sammen­ faglighed og sin vågne og lyttende person­ TOVE BORNHØFT sætning af berusende sanselighed, æstetisk lighed været afgørende for at Teater Rio Rose skønhed, elegance, stilfærdige toner, stiliseret i nu 33 år har været eksponent for en unik enkelhed, flirtende humor, inciterende musik type tilgængeligt fysisk sanseligt og æstetisk og intim publikumskontakt. raffineret ’kunstteater’ fjernt fra forstandens snævre logaritmer; en slags ’folkelig avant­ Folkeligt avantgarde-teater garde-teater’ eller politisk kunstteater. Teater Rio Rose forener poetisk lethed med tematisk tyngde i kollektivt skabte udtryk, Humor, substans og sanselighed som befinder sig i krydsfeltet mellem tea­ I løbet af 1990erne og i de første år ind i ter, musik, billedkunst, dans og installation. 2000 var Tove Bornhøft medskaber af elleve Store eksistentielle spørgsmål bliver omsat forestillinger, som hun tillige spillede med i. til små dagligdags gøremål og slåskampe. Flere af dem som solospiller. Tove Bornhøft Forestillingerne er på én og samme tid meget og Teater Rio Rose skabte i de år uvant og ”Piano Piano” – en voksenforestilling med stemning, fantasi og bevægelseslyst. Foto: Jan Rüsz

17 Op gennem 2000-årene udvider Tove Bornhøft sit felt til også at være iscenesætter af de voksenforestillinger, hun fortsat ofte spiller med i og er konceptudvikler af. Sans for at iscenesætte med fabulerende fantasi og ikke mindst et udtalt blik for på kunstnerisk vis at forme udtryksfulde æstetiske rum er en del af Tove Bornhøfts instruktør-DNA. Lige siden hun i 1981-1985 blev uddannet som skuespiller i Odin Teater-regi via den internationale teater­ gruppe Farfa, som Iben Nagel Rasmussen stod for. Til i dag, hvor hun til stadighed forfiner sit udtryk og vover sig ud på nye veje.

Menneskelige grundvilkår Eksistens, fremmedhed og det enkelte men­ neskes kamp for at finde sin plads og føle sig hjemme et sted har i alle årene været essentielle temaer for Tove Bornhøft. Ingen temaer er for store og vanskelige til at blive taget op og intet udtryk er for lille eller enkelt. Det kendetegnende for teatrets forestillinger er, at de skal være: Gennemsyret af substans og ærlighed. Arbejde med mangfoldighed - i den betydning, at forskellige etniciteter bliver skildret som almindelige danskere og ikke som stereotyper, og at eksempelvis bøsser, SCENEKUNSTLOV TOVE BORNHØFT I ”Himmel og Jord” forenes det fysisk sanselige med æstetiske raffinementer. Foto: Thomas Andersen

18 ”Verdensrum” – en sansemættet rejse i danskhedens og fremmedangstens labyrint. lesbiske, gamle – ja alle, som indgår i hendes forestillinger – bliver spillet som almindelige mennesker og ikke som klichéer. At fore­ stillingerne skal have humoristisk gnist. Og at de skal bygge på interessante teatralske løsninger, som taler til en flerhed af publikums sanser. I ”Blah, Blah, Blah” skildres den ensomme misbrugers livsløgne smerteligt præcist og underfundigt morsomt med hvirvlende flas­ ker, næsehorn, nonsens og campingstole. I ”Himmel og Jord” kropsliggør tre performere i en form for lavmælt tragikomisk og sanseligt tableau-teater den vanskelige manøvre at Shaun Tans tyste grafiske roman om det TOVE BORNHØFT finde den rette balance i livet. I ”Slagmark ensomme og tvangsforflyttede menneske #1,2,3,4” bliver kærlighedsrelationer belyst transformeres i ”Ankomsten” til en fortryllende gennem forskellige parkonstellationer i et sammensmeltning af stemningsfuld visua­ udtryk, hvor små danske hverdagsoptrin litet og musikalsk vellyd. Tove Bornhøft står finder sted på et gulv, der, fordi det er fyldt for både idé, iscenesættelse og scenografi i med blomster og ligner et minde­sted for de ”Udspring”, som er en uforfærdet modig og døde, giver associationer til tysk ekspres­ skævt-humoristisk skildring af en cirkustrup sionistisk teater og Pina Bausch, hos hvem fyldt med artister, som er pinligt dårlige til at Tove Bornhøft i flere omgange også har udføre de numre, de selv tror på og fremstiller indsamlet scenekunstneriske erfaringer. som absolut verdensklassekunst.

”Slagmark” skildrer barskt, gribende og poetisk smukt kær- I vandreforestillingen ”Verdensrum” bliver lighedsrelationen mellem henholdsvis to mænd, to kvinder, angsten for det fremmede iscenesat med I ”Overgang” skaber hun sammen med koreo­ et ungt og et gammelt heteroseksuelt par. Foto: Thomas Andersen smukke billeder og groteske tableauer. grafen Julie Anne Stanzak fra Tanztheater

19 Wuppertal med enkle og smukke greb i et hav af rød-orange efterårsblade en række rammende, morsomme og poetiske bud på paradokserne, klicheerne og det komiske i mænds og kvinders overgangsalder. Og i ”Kom Du?” trækker hun kritisk, men også kærligt forskellige sider af den mandlige prostitutionskundes virkelighed frem, for – i et stilfuldt mandeunivers med lædermøbler og vægophængte skjorter – at belyse generelle menneskelige temaer som fx værdighed, skam, nærhed og menneskelig kontakt.

Format og engagement Tove Bornhøft har internationalt format og hun kommer vidt omkring på kloden med sit teater. Til dato har Teater Rio Rose turneret i ialt 18 lande. I adskillige vesteuropæiske lande og tillige i Polen, Ungarn, Kroatien, Rusland, Japan og Canada. I ”Kom Du?” sættes prostitutionskundens skam, lyst, magt, løgn og sanselighed ind i en æstetisk billedsmuk ramme. Foto: Bjarne Stæhr Nationalt var Tove Bornhøft - som konsekvens af det faktum, at Teater Rio Rose til alle tider har været et husvildt teater, et teater uden egne scenefaciliteter, en af initiativtagerne til Foreningen Scenekunstnere Uden Scene. SCENEKUNSTLOV TOVE BORNHØFT

20 Gennem tiden er Teater Rio Rose og Tove Samvittighedsfuld, driftig og Tove Bornhøft, der karakteriserer tiden lige nu, Bornhøft blevet hædret med mange nomi­ dedikeret hvor gamle grupper intet sted har at udvikle neringer og prestigefyldte priser. ”Haiku” og Man kan ikke beskylde Tove Bornhøft for at sig, som en både meget vemodig og realistisk ”Se mig” vandt en Reumert i kategorien skabe vanetænkt eller selvtilfredst teater. tid. ”Det er uforståeligt og uværdigt, at så Årets Børne-/Ungdomsforestilling i 2000. ”Ta Som teatermenneske springer Tove Bornhøft megen erfaring, viden og kunst bliver lukket Ti Ting” blev nomineret til en Reumert i aldrig over, hvor gærdet er lavest. Hun er ned” siger en scenekunstnerinde som er både samme kategori i 2003. ”Haiku” blev nomi­ passioneret og vedholdende. Som teaterleder stolt og rørt over at være blevet påskønnet neret i 2005 til den japanske Uchimura administrerer hun teatret samvittighedsfuldt af Foreningen af Danske Sceneinstruktører. pris af Dansk ITI. I 2007 blev Tove Bornhøft og ordentligt, ligesom kollegial empati og Skulle nogen være i tvivl, er det ikke fordi præmieret af Statens Kunstfonds Film- og evne til at lytte er udtalte egenskab ved Tove Bornhøft har mistet sin passion for at Scenekunstudvalg for iscenesættelsen af ”Blah hende. Som skuespiller er hun præcis og san­ skabe scenekunst. Tove Bornhøft har aldrig Blah Blah”. selig. Som iscenesætter er hun vågent optaget været bange for at knokle og hun har altid af og engageret i sin samtid, perfektionistisk, udvist mod og handlekraft i forhold til at få Året efter blev ”Slagmark #1” nomineret til ambitiøs og fyldt med ideer. Som den kræsne sine teaterdrømme realiseret. Så i den optik TOVE BORNHØFT en Reumert i kategorien Årets Store, Lille og dedikerede teaterskaber hun er ønsker hun tegner fremtiden levende og lys. Forestilling. I 2015 nominerede CPH CULTURE ikke at gå på kompromis og slække på den Tove Bornhøft for hendes iscenesættelse af kunstneriske professionalisme. Af den grund ”Ankomsten”, som Weekendavisen samme har hun returneret den projektstøtte Teater år nominerede som en af årets forestillinger. Rio Rose blev bevilget for sæson 2018/19, da Og i år kan hun så tilføje hædersprisen fra projektstøtten de sidste år gradvist er blevet Foreningen af Danske Sceneinstruktører til mindre og mindre og teatrets driftsstøtte helt rækken af påskønnelser for sit kunstneriske er faldet væk. arbejde. ”Jeg føler mig meget privilegeret over i så mange år at kunne have arbejdet med det jeg brænder for og elsker. Men jeg ønsker ikke at gå ned på professionalisme,” fortæller .

21 Pristalen ved overrækkelsen af Hædersprisen 2018

Kære Tove I 33 år har du været kunstnerisk leder af Rios Vi, Foreningen af danske Sceneinstruktører, Rose. Os, dine kollegaer, ved at den fagbeteg­ vil gerne hædre dig. nelse også dækker over andre fagbeteg­ nelser: pedel, rengøringskone, flyttemand, At kalde dig sceneinstruktør ville være en konfliktmægler, blæksprutte, HR ansvarlig og for snæver betegnelse for dig. Bedre ville meget, meget mere. nok være: teaterskaber, scenekunstudvikler, devisingdronning eller slet og ret scene­ For du favner bredt og du er ikke bange for kunstner. at knokle.

For du lader dig ikke styre af noget så snævert Du har, sammen med de mennesker du har som faggrænser. Siden du startede som elev omgivet dig med, skabt et helt unikt og gen­ på Odin teateret for godt 35 år siden, har du kendeligt udtryk. I jeres forestillinger, kombi­ gået under betegnelserne: instruktør, skue­ neres menneskelige grundvilkår, samfunds­ spiller, performer, konceptudvikler, scenograf,­ debat, poesi og fysik. Hver forestilling er sin koreograf, forfatter mm. egen og skabt af netop den forestillings hold Du har, sammen med de mennesker – alle er medskabende. En sådan arbejdsform du har omgivet dig med, skabt et helt unikt og genkendeligt udtryk. Som helt nyuddannet var du medstifter af Rio kræver en dygtig leder – og det er du. I jeres forestillinger, kombineres Rose. Ikke noget med at sidde med hænderne menneskelige grundvilkår, i skødet og vente på at telefonen ringede. Du Det er blevet sagt: At dele prøverum med samfundsdebat, poesi og fysik. har modet til at stille dig i front. Tove er det som at dele rum med et menneske SCENEKUNSTLOV TOVE BORNHØFT

22 Pristalen ved overrækkelsen af Hædersprisen 2018 Af Lene Skytt

der er som en krydsning en smuk sfærisk engel og et stædigt æsel, hvilket aldrig er kedeligt.

Kære Tove, med den største respekt for dit arbejde med Rio Rose og stor forventning og nysgerrighed efter at se hvad du finder på i fremtiden overrækker vi dig Danske TOVE BORNHØFT Sceneinstruktørers hæderspris.

. Charme og mod har altid været en del af Tove Bornhøfts scenekunstner- iske DNA - Foto: Jørgen Sejr

23 DEN NYE BESTYRELSE

Foto: Jørgen Chemnitz

Christoffer Berdal: Madeleine Røn juul: Jacques S. Matthiessen Statens Teaterskole 1994-98 Sceneinstruktør fra Statens Teaterskole 1984. Født 1960. Autodidakt teatermenneske. Har Har siden 1984 instrueret mere end 70 fore­ arbejdet med teater siden 1977. Skaber og Biologiske abe Nicolas Bro, Statens Teaterskole stillinger for små og store teatre i Danmark instruerer forestillinger i mange forskellige stil­ Natsværmer Nicolas Bro, Mammut-teater og Norge og 27 radiospil for Danmarks Radio, arter og konstellationer for forskellige alders­ deraf flere prisbelønnede. grupper i ind- og udlandet.’ Faust er død, Mark Ravenhill, Mungo Park

Kalledewy Farce, Botho Strauss Får 302

Guder, fantomsmerter, Jokum Rohde, Århus Teater. DEN NYE BESTYRELSE SCENEKUNSTLOV DEN NYE

24 Foto: Jens Poulsen

Inger Birkestrøm Juul Erik Pold

Inger Birkestrøm Juul, Instruktør FDS/Dramaturg skaber forestillinger Er uddannet koreograf fra School for New Dance Development i DEN NYE BESTYRELSE og installationer site specific til udvalgte steder. Amsterdam i 1998, og har senere taget en diplomuddannelse i kunst- Inger Birkestrøm Juul arbejder scenekunstnerisk med at skabe og og kulturledelse. opføre teatrale produktioner på særlige steder som f.eks.: Hammershus Borgruin/Bornholm, havneområde på Kreta/Grækenland, Banegård Arbejder som instruktør, koreograf, underviser og performer, samt Center/Odense, Trueman Institute for Native Americans/Chicago/ med kuntnerisk ledelse. En stor del af mit arbejde er projektteater pro­ USA, Skøjtestadion/Bolbro, Gallways centrum/Irland og i, ved og på duceret typisk i regi af LIMINAL (www.liminal.dk), derudover laver Odense Å, som har dannet rammer om nytolkede klassikere, egne jeg en del freelance opgaver i ind- og udland. Siden 2017 har jeg performances og afhængigt af indehold og location viser skuespil, været en del af ledelsen for Det Frie Felts Festival, var fra 2011-2014 dans, pyroteknik, artisteri, lyrik og musik. Stedet er den bærende medlem af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og har siden 2016 kulisse og historie som danner baggrund og ballast for værket og siddet i bestyrelsen for Udviklingsplatformen for Scenekunst. de optrædende, og de professionelle skuespillere, musikere, dansere og performere mixes sammen med andre professioner som brand­ I bestyrelsen for FDS vil mit fokus være på at kæmpe for bedre mænd, piloter, havnearbejdere, elitegymnaster, synkronsvømmere, vilkår for os instruktører og koreograf der arbejder indenfor det frie operasangere og billedkunstnere... Site Specific Ensemblets produk­ felt, hvor mange er selvproducerende (læs: både arbejdsgiver og tioner skabes on location, og er stilet mod publikum uanset alder, køn arbejds­tager) og generelt er jeg meget opmærksom på at vi får skabt og oprindelse - lokalt som internationalt. rimelige arbejdsvilkår i et scenekunstfelt i hastig forandring.

25 Foto: Raphael Solholm

Karina Dichov Lund Nicolei Faber Der ligger mange vigtige og udfordrende opgaver på bordet i Uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2014 og skue­ Sceneinstruktørene i denne tid og jeg er glad for at have fået spiller fra GITIS Scandinavia i 2004. Har siddet i bestyrelsen i et år, muligheden for at fortsætte arbejdet i bestyrelsen endnu en periode. hvor jeg bl.a. har siddet i redaktionen på vores fagblad, hvor jeg har fokuseret på faglig udveksling mellem medlemmerne. I forskellige Om mig: artikler om intruktøreres processer og deres tanker om deres arbejde. Jeg er freelance koreograf, iscenesætter og producent og siden 2004 Derudover har jeg været med til igangsættelsen af arbejdet med ny har jeg været kunstneriskleder af Koreografkollektivet E.K.K.O som hjemmeside til foreningen. jeg stiftede sammen med koreograferne Klara Elenius og Emma Nordanfors. Som instruktør har jeg arbejdet rundt om i landet og arbejdet meget på landsdelsscenerne. Og har lavet to forestillinger i København med Jeg arbejder med koreografi i ordets bredeste forstand og i så mange Flyvende grise og Mammut teatret. Jeg har arbejdet med mange for­ forskellige kunstneriske og formmæssige sammenhænge og konstel­ skellige genre, alt fra klassikere til ny skrevet dansk dramatik, borger lationer som overhovedet muligt. teater, bearbejdet romaner og arbejdet forestillinger frem baseret på research og improvisationer. Ud over at sidde i denne bestyrelse, er jeg medlem af danseudvalget i Dansk Skuespiller Forbund og bestyrelsesmedlem i interesseorgani­ Formmæssigt er jeg interesseret i hvordan det konkrete og 1:1 gen­ sationen De Frie Koreografer. kendeligt møder det stærkt visuelle og abstrakte. Og i hvordan for­ skellige stilarter kan mødes for at skabe forestillinger der ligger sig i et mellemrum tydeligere definerede genre. DEN NYE BESTYRELSE SCENEKUNSTLOV DEN NYE

26 Foto: Hein Photography

Lene Skytt Solveig Weinkouff: Mit navn er Lene Skytt. Jeg er uddannet Jeg er glad for at være en del af den nye sceneinstruktør fra SSKS i 2013. Siden da har bestyrelse for FDS. Min lyst til at gøre en jeg arbejdet med intimteater, teaterkoncert, indsats for os instruktører springer ud af et devising, site specifik, børneteater, borgerind­ ønske om at forbedre vores arbejdsforhold og DEN NYE BESTYRELSE dragende teater og animationsteater. påpege, at vi som ledere af den kunstneriske proces ikke bare kan erstattes eller undværes, Jeg er medstifter af kunstkollektivet FAMILIEN hvis det kunstneriske resultat skal være inter­ der har eksisteret siden 2013. essant. Jeg har en særlig indsigt i arbejdsfor­ holdene indenfor børne- og ungdomsteater. Selv har jeg en baggrund som skuespiller på Jomfru Ane Teatret og har været i mester­ lære som instruktør gennem fem sæsoner på Aveny Teatret og Dr. Dante. Gennem årene har jeg instrueret både voksen- og børne­ teater, samt radiospil og produceret montager til P1. www.weinkouff.com

Teater Momentum: ”OS” Foto: Semi Seven

27 Nyt æresmedlem i FDS: Eyðun Johannessen

Til Eyðun Johannessen, færøsk dansk scene­ Et bud, er at din kærlighed til teatret blev instruktør fylder 80 år d. 28. april og udgiver­ vagt under krigen, da du som dreng gemt samtidig sine erindringer. Samtidig bliver under scenen i Sjónleikarhúsið hørte de klas­ han nu Æresmedlem i Foreningen af Danske siske engelske skuespillere, under ledelse af Sceneinstruktører. John Gielgud, der var fløjet ind fremføre Shakespeare på originalsproget – forelskelse Hermed følger formand Christoffer Berdals ved første ord ! tale i anledningen: Og netop Sjónleikarhúsið har været et af Kære Eyðun, det er med glæde og stolthed pejlemærkerne i dit liv. Fra du i 1970 rejste at vi hermed udnævner dig til æresmedlem i tilbage til Tórshavn og gennem et hav af Foreningen af Danske Sceneinstruktører. instruktioner og undervisning at være med til at professionalisere Færøsk Teater, blandt Selvfølgelig! tænker man når man ser på dit andet 1977 da du oprettede Gríman og senere fantastiske virke gennem alle årene. Du har som medskaber af Tjóðpallur – når man kig­ fra du blev færdiguddannet i 1960 fra hen­ ger på det imponerende og udfordrende holdsvis Det Kongelige Teaters Elevskole og repertoire du har skabt heroppe er det utroligt Odense Teater haft en kæmpe nysgerrighed hvor meget du har nået at lave i resten af og lyst til at undersøge, udvikle og udbrede Norden. Din indflydelse på og inspiration til TEATRET i alle dets facetter og muligheder. Nordisk Teater er fuldstændig unik Og har gjort det utrætteligt siden.

28 Nyt æresmedlem i FDS: Eyðun Johannessen

Her har Århus primært været din base med Du har haft en enestående evne til at forløse en fast tilknytning som instruktør ved Århus De episke dramaer – De store samfunds­ Teater. Samtidig med du som rektor 1979-86 fortællinger – enkelt og storslået har du vist for Århus Teaterskole og siden som løbende slægters endeligt, paradigmeskifte og natio­ underviser har været med til at udvikle dansk ner i knæ. Smukkest blandt andet i ”De for­ teater. tabte spillemænd” Lykke Peer” og ”På sporet at den tabte tid”. Din alder til trods er der jo vanvittigt når man ser hvad du har nået som iscenesætter – dit Din indflydelse på og inspiration til Nordisk CV er skræmmende imponerende: Alle gen­ Teater er fuldstændig unik – Det er med en rer og formater har du været rundt om – flere kæmpe stolthed, respekt og taknemlighed gange! Nogle har du været med til at opfinde: dine kollegaer i dag gør dig til ÆRESMEDLEM Fra Dickens´ ”Et Juleeventyr” til Ørnsbo`s Fælden. Stor tak på vegne af Foreningen af Danske Sceneinstruktører – Christoffer Berdal Du løftede ”Inden for murene” ud af nostal­ gien.

”Trold kan tæmmes” og ”TitusAndronicus” er noget af det bedste Shakespeare set her­ hjemme. .

29 Markant fremgang for statsstøttede teatre

I løbet af de seneste to sæsoner har de Fremgangen for de statsstøttede teatre sker til statsstøttede teatre øget publikumstallet med dels på bekostning af de teatre, der er uden­ over 20%. Sæson 2016/2017 var den bedste for de statslige støttesystemer, som næsten siden kulturbyåret 1996/1997. oplevede en halvering fra 710.000 i sæson 2015/2016 til 370.000 i sæson 2016/2017. De Publikum strømmer i teatret, i hvert fald ikke statsstøttede teatre indgik ikke i statistik­ det statsstøttede. I sæson 2016/2017 tog de ken før 2015/2016. statsstøttede teatre imod 2,5 mio. publikum­ mer. En stigning på 11% i forhold til sæsonen Tabt publikum vindes tilbage før og en stigning på 21% i forhold til sæson I sæson 2016/2017 er det især de teatre, som 2015/2016. Det viser den årlige scenekunst­ tidligere har blødet publikum, som gen­vinder statistik fra Danmarks Statistik. dem. Både teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde og Det Kongelige Teater Publikumstallet til statsstøttede teatre har har en publikumsfremgang på hele 24%. ellers været ganske stabilt i mange år, siden Øvrige statsstøttede teatre har beskedne 2010 ca. 2 mio. årlig. I 1980’erne og 1990’erne ændringer i publikumstal. Sådan set fortjener de statsstøttede tog de statsstøttede teatre imod ca. 2,5 mio. teatre en jubel-pressemeddelelse publikummer årligt, i 2000’erne faldt niveauet Teatrene i Det Københavnske Teater­ fra ministeren, hvor hun glæder sig til ca. 2,2 mio. årligt. I de første fem år af samarbejde trak i sæson 2016/2017 257.000 over den store fremgang for dansk 2010’erne var niveauet altså omkring 2,0 mio. publikummer, hvilket er en markant frem­ scenekunst publikumer årligt. gang i forhold til sæson 2015/2016 med

30 Markant fremgang for statsstøttede teatre Af Søndag Aften maj 2018

Kilde: Danmarks Statistik.

207.000 publikummer. 2015/2016 var dog den dårligste sæson for teatersamarbejdet siden Danmarks Statistik begyndte at føre teaterstatistik i 1981.

Det Kongelige Teater trak i sæson 2016/2017 475.000 publikummer, også dette en mar­ Men i en tid, hvor publikum strømmer til Dette er dog ændret i løbet af de to sene­ kant fremgang i forhold til året før med andre kulturinstitutioner som museer, koncert­ ste sæsoner, hvor de statsstøttede teatre 383.000 publikummer. Sæson 2016/2017 var huse og spillesteder, har de statsstøttede tea­ altså nåede op på 2,5 mio. publikummer i den bedste for Det Kongelige teater siden tre ikke oplevet samme fremgang. Størrelsen 2016/2017. sæson 2009/2010 og ikke langt fra rekord­ af det statsstøttede teaters publikum har i sæsonen 2007/2008 med 530.000 publikum­ mange år ligget omkring 2 millioner. Den Der kan givetvis være mange grunde for min­ mer. Sæson 2016/2017 var den sjettebedste udfordring må vi forholde os til. isteren i at ville ønske at ændre på forhold for for Det Kongelige Teater siden Danmarks scenekunsten. Det er dog ikke anbefalelses­ Statistik begyndte at føre teaterstatistik i 1981. For ministeren var problemet altså ikke et værdigt at bruge et stagnerende tilskuertal faldende, men en manglende stigning i pub­ for statsstøttede teatre som udgangspunkt for Ministerens udmelding likumstal. Det er i sig selv et overraskende debatten. Sådan set fortjener de statsstøttede Da kulturministeren i marts 2018 valgte at udgangspunkt, al den stund at de fleste nok teatre en jubel-pressemeddelelse fra mini­ “skyde debatten om fremtidens scenekunst” i ville tro at scenekunsten var trængt af nye steren, hvor hun glæder sig over den store gang, var det med dette udgangspunkt: medier. fremgang for dansk scenekunst. .

31 Som en parabol på taget

Foreningen af Danske Dramaturger afholdt Det er en ganske kompleks situation, hvor generalforsamling d. 3. marts. I forbin­ den ene opgave ikke altid er færdig, før den delse­ med årets generalforsamling havde næste påbegyndes. bestyrel­sen inviteret dramaturgerne Karen- Maria Bille, Inge Agnete Tarpgaard, Henrik Bestyrelsen havde bedt de fire dramaturger Vestergaard og Susanne Hjelm Pedersen til en om at tage udgangspunkt i deres konkrete panelsamtale om den selvstændige drama­ erfaring for at give indblik i den selvstændige turg. dramaturgs arbejdsvilkår og de positioner og relationer de befinder sig i. Samtalen klar­ Temaet var dobbelt. Den selvstændige gjorde, at den selvstædige dramaturg må drama­turg forstås i den praktiske forstand forstå sig selv som en aktiv del af den kunst­ som freelanceren, der ikke er knyttet til en neriske udvikling og se sig selv som ligevær­ bestemt institution, men som går fra projekt til dig med sin egen kunstneriske stemme. projekt. Samtidig betegner selvstændigheden også en kernekompetence og essensen af Karen-Maria Bille lagde ud med at under­ dramaturgen som fagperson, der selv aktivt strege, at dramaturgen selv skal kunne byde sætter projekter i værk. ind og vove pelsen med en idé. Alt andet er at reducere sig selv til en position i bag­ De fleste der arbejder med scenekunst vil før grunden ved kopimaskinen. Det drejer sig i eller siden befinde sig i en situation, hvor de særdeleshed om to spørgsmål; at få idéer og Generalforsamling i FDD kan kalde sig freelance eller selvstændige. at sætte idéer i værk.

32 Af Johan Holm Mortensen og Kenni Antonsen

Aalborg Teater: “The Sound of Music” Instruktion: Rolf Heim Foto: Allan Toft Dramaturgens vigtigste funktion er at være et match imellem idé, instruktør og institu­ den parabol på taget af teatret, som ind­ tion. Idéen må ikke være for højt defineret. fanger hvilke strømninger der er derude og Det skal være et samarbejde. Institutionen hvad der sker i verden og evner at omsætte skal føle medejerskab, og skal derfor have det til teater. mulighed for fylde på ideen. Det er en hårfin balance, hvor man som selvstændigt arbej­ Henrik Vestergaard supplerer, at dramatur­ dende dramaturg nemt kommer til at træde gen er nødt til at være vidende om strøm­ over dramaturgiatets og den kunstneriske ninger i politik, filosofi og kunst. Han noterer, chefs grænse. at det er blevet lettere at holde sig opdateret. Han finder selv den viden igennem festivals, Det er vigtigt at dramaturgen hele tiden har podcasts og ved at følge diverse kunstnere på samarbejdet og samspillet for øje. Samtidig, sociale medier. Dramaturgen skal kunne kvalificere og rette supplerer Inge Agnete Tarpgaard, er det ideerne mod fremtidige samarbejdspartnere; vigtigt at dramaturgen ser sig selv som et Henrik Vestergaard opfordrer generelt drama­ institutioner, instruktører, dramatikere mfl. kreativt menneske, der spiller aktivt ind. turger, også på uddannelsesinstitutionerne, Altid med samspillet mellem kunstner og til at tænke mere udadvendt. I stedet for at ideen for øje. Ideerne skal castes. Henrik Her udfordres den selvstændigt arbejdende vende sig indad og tænke ”hvad er teater”, Vestergaard pointerer at projektet skal passe dramaturg. Som Susanne Hjelm Pedersen bør dramaturgen i højere grad rette blikket på institutionen; ”Hvem er interessant i dette erfarer, er det svært at afbalancere tingene, udad og tænke teater som medie for alt samarbejde”. Karen-Maria Bille tilføjer, at en hvis man ønsker fordybelsen. De færreste muligt andet. god ide ikke er universel. Det skal være betaler nemlig for refleksionstid, den tid hvor

33 man udvider sin horisont, hvor man så at håber alt godt fremover. Til gengæld fik til generalforsamlingen. Vi vil forsat afholde sige, er parabolen, der suger til sig. Man skal vi tre nye bestyrelsesmedlemmer, Anna minimum et fagligt arrangement i forbindelse kunne vide hvilke ideer og projekter, der er Maria Jakobsen, Julie Bøgh Stray og Kristoffer med generalforsamlingen. Det seneste år har interessante for hvem. Meningen er nemlig, Spender, og en ny suppleant i Soscha bestyrelsen arbejdet ud fra ønskerne om at at man er den der kan servere noget for Teperowska - velkommen i bestyrelsen, vi skabe mere synlighed både i branchen og for andre. Det gælder, hvad enten dramaturgen glæder os til det fortløbende arbejde. medlemmerne, holde fagligheden i hævd og tænker et projekt op, følger en produktion beskytte vores branchepolitiske position. Dette eller det blot drejer sig om gennemlæsning Bestyrelsen ser dermed således ud: arbejde fortsætter i den kommende periode og respons. • Anne Mai Slot Vilmann ved at foreningen fortsat vil være involveret • Johan Holm Mortensen i Det postomdelte og Peripeti og fortsat være Heldigvis, afslutter Karen-Maria Bille, ”er det • Gritt Uldall-Jessen repræsenteret i scenekunstens faggrupper. er mange år siden jeg har været udsat for en • Kenni Antonsen Den nye bestyrelse har en række tiltag i samarbejdspartner, der ikke vidste hvad en • Anna Maria Jakobsen støbeskeen, der skal kunne skabe værdi for dramaturg var.” • Kristoffer Spender medlemmerne. Med oprettelsen af en ny • Julie Bøgh Stray hjemmeside og tydeligere tilstedeværelse på Bestyrelsen • Ulla Gerlach (suppleant) de sociale medier ønsker bestyrelsen at kunne I år havde vi en mindre udskiftning i bestyrel­ • Soscha Teperowska (suppleant) være i tættere kontakt med medlemmerne. sen da Jeppe H. Nissen, Louise F. Ladefoged og suppleant Line K. Bjørk ikke ønskede Det kommende år genvalg. Vi siger en kæmpestor tak til alle Det var med stor glæde bestyrelsen kunne se tre for deres store arbejde i bestyrelsen, og en væsentlig stigning i antallet af fremmødte .

34 Det Kongelige Teater: “Riget” - Instruktion: Nicolei Faber - Foto: Emilia Therese

35 TUE BIERING Fotos: Markus Redvall

Tue Biering Tue Biering (f. 1973) uddannet instruktør fra Statens Teaterskole 2000.

Har instrueret og skrevet forestillinger, radio­ dramatik, arbejdet med installationer og andre former for kunstprojekter. Er kunstnerisk leder af Fix & Foxy.

Tidligere forestillinger bla: ”Landet uden

Tue Biering er modtager af Allen-prisen 2018. drømme” Fix&Foxy, ”Rocky” Husets Teater Årets prismodtagere i fredags: Danske Dramatikeres 2017, ”Aftenlandet” Ålborg Teater 2017 ”Silent Talentpris gik til Ingeborg Topsøe, Danske Dramatikeres Hæderspris til Jakob Weis og Allen-prisen til Tue Biering. Allen-prisen Zone” Cph Operafestival 2017, ”Dogville” Uddeles af Danske Dramatikeres Forbund på Odense Teater 2017, ”Det store ædegil- vegne af Lise og Johannes Allens Fond til en de” Fix&Foxy, ”Ungdom” Fix&Foxy 2015, eller flere dramatikere, der gennem dramatik ”Skakten” af Christian Lollike, Århus Teater/ af høj kvalitet har sat tidens pro­blemer under Cafe Teatret, Pretty Woman a/s”, Fix&Foxy debat. Opkaldt efter forfatteren Johannes Halmtorvet, 2008, ”Come On Bangladesh, just Allen (1916-73) og dennes hustru. Første udde­ do it!” Det Kgl. Teater, 2006 ling 1995. Uddeles i maj (16. maj) eller juni og er på 75.000 kr. .

36 KUNSTNERE OG SKAT

Dansk Kunstnerråd udkommer igen i år med Dansk Kunstnerråd har siden 2002 Kunstnernes Beskatning i revideret udgave. udgivet­ skattevejledningen med årlige 2018- udgaven af Kunstnernes Beskatning opdateringer.2018-udgaven indeholder opda­ byder på en gennemgang af ny praksis for terede afsnit om bl.a. godtgørelse for parker­ momsfri-taget undervisning, tilrettede satser ing i forbindelse med job og momsfritagelse for skattefrikørsel (befordringsgodtgørelse), til­ af kunstnernes undervisning. ’Kunstnernes rettede beløb/ændringer i reglerne for værdi Beskatning 2017’ kan findes som pdf-format af fri telefon samt afgørelser for reglerne på Dansk Kunstnerråds hjemmeside, under vedrørende moms for tatovører. politikudvikling og beskatning.

Kunstnere er en mangfoldig gruppe, også http://dansk-kunstnerraad.dk skattemæssigt. Kunstnernes indkomst er ikke altid let at placere i forhold til skattelovgiv­ Det er vores håb, at ’Kunstnernes Beskatning ningens standarder. Dansk Kunstnerråd er 2018’ vil være til gavn og glæde for kunst­ derfor glade for endnu engang at kunne nere, revisorer, rådgivere og myndigheder ud­give ’Kunstnernes Beskatning.’ bredt set.

’Kunstnernes Beskatning’ er en kommenteret Uddybende spørgsmål? – kontakt Dansk skattevejledning med afgørelser og eksem­ Kunstnerråd v. Sekretariatschef, Anne-Mette pler på praksis, som gerne skulle illustrere, at Wehmüller 21 34 00 00. Kunstnernes Beskatning 2018 der ofte er forskellige fortolkninger af reglerne. .

37 RUNDE DAGE

NYE MEDLEMMER:

Amanda Linnea Ginman Morten Svalgaard Vibeke Bjelke Nielsen Andreas Dawe 50 år 75 år 5. juli 16. juli Ida Fogh Kiberg

Kim Bjarke 60 år 27. september

Klaus Hoffmeyer Per Scheel-Krüger 80 år 50 år Kirsten Peuliche 23. september 23. juli 75 år 23. august

38 KOLLEGA SOS Af Nicolei Faber

Vi har i bestyrelsen for Danske Sceneinstruktører kaffemøde, hvor kontakten bliver etableret etableret et initiativ for nye kollegaer i og så kan de sparre fremadrettet, hvis de får branchen, hvor de kan søge hjælp eller brug for det. Om det er en eller flere gange om gode råd i alle tænkelige situationer omkring året er ikke vigtigt, det vigtige er, at hvis de instruktør arbejdet, hvor forbundet ikke kan nye i branchen mangler en erfaren instruktørs hjælpe. En slags akutlinje når man står i en blik på en given problemstilling, så kan de situation og ikke ved hvad man skal gøre. altid ringe. Det kan være en lønforhandling, problemer i forhold til en teaterdirektør eller en skuespiller Alle der er blevet uddannet inden for de sidste eller kunstneriske problemer af forskellig art. tre år er blevet tilbudt ordningen og en lang række erfarne instruktører har tilmeldt sig. Denne ordning kalder vi KOLLEGA SOS og går Hvis nogen ønsker at tilmelde sig ordningen ud på at yngre eller nye instruktører i faget i den ene eller anden ende af linien så skriv til kan blive sat sammen med en mere erfaren Steen på [email protected] så etablerer instruktør, hvis de ønsker det. De vil have et han kontakt den ene eller anden vej.

Steen og Hejlesen og Den Sorte Skole: ”Unitopia” . Foto: Boris Bezic

39 Åben for samtid og fremtid

Palle Kjærulff-Schmidt beskæftigede sig som charmerende magt. Ud med ASA og Alice kunstner med det der var – og med de, der O’Fredericks’ Far til fire-idyller – ud med tunge havde været. danske film, som med en konventionel lethed – hyggen – kunne få os til at abstrahere fra Det, der var, er allerede blevet kulturhistorie virkeligheden. Men virkeligheden, ind med i Danmark. Det kaldes for ”den nye bølge” den! og væltede ind over landet fra tressernes begyndelse, med udgangspunkt i Frankrig, Den ironiske, flittige og højt begavede Palle hvor filminstruktører som Truffaut, Godard Kjærulff-Schmidt var som skabt til at rea­ og Chabrol brød igennem halvtredsernes lisere det taktskifte og åndsskifte, der fandt stilstand med et nyt filmsprog, som kastede sted. Hans navn må nævnes i forbindelse klicheerne af sig og talte et mere direkte og med mindst to andre tressermodernister, Leif umiddelbart genkendeligt sprog, som publi­ Panduro og Klaus Rifbjerg. De to er borte, nu kum forstod. I litteraturens verden var sproget er Palle Kjærulff-Schmidt også draget af sted. langt mere litterært – det kan man ane! – med Det kan ikke overvurderes, hvor meget hans forfattere som Beckett og Ionesco. På film talte indsats har bidraget til at fremme og bistå de man med en ironi, der ikke var for de klassisk to forfattere. Men det var ham slet ikke påfal­ skolede, men for hvermand. dende bevidst. Han var saglig, flittig, åben.

Det var i dén kontekst, Palle Kjærulff-Schmidt Palle Kjærulff-Schmidt var søn af skue­ Nekrolog placerede sig med en forbløffende og spilleren Inga Thessen og skuespilleren Helge

40 Af Bettina Heltberg

­Kjærulff-Schmidt, fra hvem han arvede på plakaten, f.eks. Bertolt Brecht og August usentimentalitet og uforfængelighed. Han Strindberg. blev student i 1949 og var formand for Studenterscenen 1953-57. Så fulgte blomstringsårene – de år, da ’gaderne­ lå øde’, som man siger – da Leif Panduro sled Til forskel fra sine forældre ønskede han at sig ihjel på tv-teater. Det handlede om det stå på den anden side af kameraet og debu­ bedre borgerskabs skjulte traumer, om den terede med det sociale drama ”Bundfald” om accelererende velstand uden velfærd, om trækkerdrenges miserable liv. Fra 1952 var kriser mellem kønnene, (Panduro altid på han instruktørassistent på ASA og medvir­ kvindernes side), om symptomer, der ikke kede i masseproduktionen af Far til fire-film kan passe – kort sagt: om hjertet, der værker – et minde om de kostelige år har han givet i og ikke kan følge med. erindringsbogen ’Skal vi vove det? Tilbageblik på 50’erne’. Man var jo, kort fortalt, oppe Det blev til bl.a. ’Et godt liv’, ’Hjemme hos imod selveste grevinden af ASA. William’, ’Rundt om Selma’, ’I Adams verden’, ’Bertram og Lisa’ og ’Louises hus’. Mange af Med Rifbjerg, Jesper Jensen og Leif Panduro dem, sort-hvide, genudsendes stadig. havde han et forbilledligt samarbejde om studenterrevyen ’Gris på gaflen’ i 1962 og I filmkunsten fortsatte Kjærulff-Schmidt samar­ Rifbjergs fine lille skuespil ’Hva’ skal vi lave’ bejdet med Klaus Rifbjerg, først og fremmest fra 1963. Nogle år senere var der atter teater med gennembrudsfilmen ’Weekend’ fra 1952.

41 Filmen vakte opsigt – og protester. Klaus have heddet ’Vores sår’. Man kommer også handling udspiller sig i, som den personlige Rifbjerg har selv i et af sine sidste bidrag til til at tænke på, hvor meget Kjærulff-Schmidt karakters indflydelse på tidsrammen. Individ filmmagasinet EKKO erindret, at Politikens har betydet for den danske skuespillerstand, og tid. Harald Engberg syrligt skrev: ”Man skaber som i hans instruktion i hans tid og med hans ikke noget nyt, fordi man lader personerne medleven fik en smuk udfordring og måske I de senere år var Palle Kjærulff-Schmidt opta­ sige tis og bæ”. Det sagde personerne ikke. varig storhedstid – med kvalitetsdramaer. get af sit forfatterskab, som illustrerer hans imponerende og meget kyndige rejseeventyr. ’Weekend’ handler om en forvirret genera­ Det ligger mig også på sinde at nævne Han rejste ikke for at skrive, men for at opleve, tion af 30-årige, som – da svigerforældrene to produktioner med manuskript af Anders men hans hukommelse var blændende. kommer på besøg i sommerhuset – ikke kan Bodelsen – filmen ’Tænk på et tal’, og tv-serien Japan, Færøerne, Toscana, Comosøen, you på andet at sige end: ”Hvordan var vejret ’Mørklægning’. Især den sidste er blevet en name it – han har været der og udsendt dengang”. klassiker, mere spændende, end Kjærulff- rejsebøger med egne glimrende fotos. Ganske Schmidt egentlig havde sans for – han var uden en teater-showmakers egensindighed – En meget fin film er ’Der var engang en krig’ egentlig ikke en thriller-mand – men den er ganske almindeligt originale. – om den 13-årige Tim (Klaus), der aldrig minutiøst elegant udfoldet i al sin lokaldanske opdager Anden Verdenskrig som andet end film noir-hverdag i det mørklagte år 1944. Palle Kjærulff-Schmidt modtog adskillige den eksistentielle personlige krig for at vinde le­gater og æresbevisninger, herunder Statens sin udkårne. Hvad han kunne, og hvad han efterstræbte, Kunstfonds livsvarige ydelse. var det psykologisk interessante, det men­ Mere Rifbjerg: tv-serien ’Vores år’ fra 1980 neskelige element bag både skønhed og Må han hvile i fred. – en kollektiv beretning, som også kunne forbrydelse. Ikke så meget det tidspunkt, en .

42 Odense Teater: ”Forårsrullen” - Instruktion: Martin Lyngbo - Foto: Emilia Therese

43 ASGER BONFILS ER DØD

En af Aarhus Teaters store kunstnere­ igennem store spændvidde i genrer allerede i første flere årtier er gået bort. Asger Bonfils medvir­ sæson blev betegnende for hele hans virke kede over fire årtier i næsten 40 forestillinger på Aarhus Teater. og instruerede knap 80 på Aarhus Teater - og var desuden i en årrække teatrets dramaturg. Asger Bonfils mestrede både klassikerne og Han var som rektor i perioden 1966-72 med den moderne dramatik. Hans iscenesæt­ til at reformere Skuespillerskolen ved Aarhus telse af en lang række Holberg-komedier i Teater. 1980´erne og 90´erne, har med deres mod­ erne kreativitet blandet med troskaben over­ Asger Bonfils er født i 1928 og blev i 1951 for Holberg-traditionen, vakt genklang i nyere uddannet skuespiller fra Det Kongelige dansk teaterhistorie. Også de gamle grækere Teaters Elevskole. Foruden Aarhus Teater har tog han livtag med, bl.a. i Det græske projekt, han bl.a. været tilknyttet Odense Teater, Det og han instruerede med lige så stor indlev­ Kongelige Teater, Det Ny Teater, Aalborg else og evne moderne dramatik i helt nye Teater og Det Danske Teater. former, som f.eks. Krigsspillene i 1986/87. Fra Shakespeare til Tabori og Euripides til Ibsen - Hans debut på Aarhus Teater var som foruden Strindberg, Molière, Beckett, Gogol, Kandidaten i Albees drama Bessie Smiths Horváth og Arthur Miller - Bonfils arbejdede død i 1964/65. Samme sæson medvirkede lige målrettet og ambitiøst med dem alle, han i det modernistiske stykke Stakkels Bitos både på scenen og som instruktør. Hans kær­ Nekrolog og instruerede operetten Pariserliv. Denne lighed til teatret favnede vidt og drev hans

44 Af Aarhus Teater

arbejde op på et højt kunstnerisk og profes­ sionelt niveau.

Asger Bonfils´ sidste rolle på scenen på Aarhus Teater var som Charley i En Sælgers død i 1997/98 og hans sidste iscenesæt­ telse var Holbergs Melampe fra 2005/06. I 2015 modtog han Danske Sceneinstruktørers hæderspris.

Asger Bonfils blev 89 år og efterlader sig hu­stru Merete Hegner (tidligere skuespiller ved Aarhus Teater) og tre voksne børn.

. Foto: Inger Birkestrøm Juul

45 Hans Hartvich-Madsen er død

Hans Hartvich-Madsen (f. 1945) er kort efter Og netop dukketeatret har været et stort sin 73 års fødselsdag død i Tallinn I Estland, omdrejningspunkt for meget af hans omfat­ hvor han de sidste par uger har ligget i koma, tende teatervirke, hvor en stor del også har inden han 17. april ‘drog af sted til det store haft fokus på børneteatret. skuespillerhus. Der hvor de gode historier bli­ ver til og fantastiske mennesker mødes’, som Det startede tilbage i 1960’erne, hvor han efter han søn, Nikolaj Tring Christensen, så smukt et par års litteraturstudier ved Københavns skriver i en lille afskedshilsen på Facebook. Universitet blev regissør og tekniker på det daværende Comediehuset i København, Det er et langt og energisk og kunstnerisk Dronningemøllerevyen og Det Ny Scala, sammensat livsforløb, der ender i Tallinn, inden et midlertidigt teknikerjob på Riddersen hvor han har boet og virket de senere år blev vekslet til et langvarigt virke (1972-85) sammen med sin estiske kone og kunstneriske som tekniker, administrator og instruktør på partner, Külli Palmsaar, der har sit eget teater Riddersalen/Jytte Abildstrøms Teater. her og i øvrigt ofte har besøgt Danmark. Det er også fra denne periode, at han optræder Trods de geografiske afstande fortsatte han på et ikonisk fotografi på Kulturministeriets som engageret og mangeårig formand for trappe, hvor han sidder sammen med Jesper UNIMA Danmark frem til sidste år. Jensen og Klaus Rifbjerg m.fl. – og med tænd­ te hashpiber - i forbindelse med en demon­ Nekrolog stration mod kulturpolitiske nedskæringer…

46 Af Carsten Jensen, Teateravisen.dk

Siden blev han bl.a. leder (1986-94) af teatret På det organisatoriske plan har Hans Københavneren – nu Kaleidoskop – med­ Hartvich-Madsen bl.a. været aktiv i stifter, kunstnerisk leder og teaterchef for BørneTeaterSammenslutningen (BTS) - hvor Thy Teater i Hanstholm (1994-2009), hvor han bl.a. blev kendt for sine meget ind­ det også lykkedes ham at grundlægge en holdsrige og fantasifulde udflugtsture ifm. meget efterspurgt, men desværre siden ned­ generalforsamlingerne - men har især sat sig lagt dukkemagergrunduddannelse, som flere spor som formand for den danske afdeling af af dansk børneteaters nuværende aktører den internationale organisation for dukke- og kan takke for deres færdigheder. animationsteater, idet han var formand for UNIMA Danmark 2000-2017 og også havde Efter at være blevet fyret fra lederposten blev adskillige poster i den internationale del af

Hans Hartvich-Madsen er død, 73 år – efter en lang karriere i han leder og underviser ved Scenekunstens organisationen. ikke mindst dukketeatrets tjeneste. Udviklingscenters afdeling for animation og dukketeater i Odsherred i nogle sæsoner, Udover den omfangsrige karriere vil Hans inden denne uddannelsesdel blev lukket ned. Hartvich-Madsen også blive husket for at Herfter blev det praktiske teaterarbejde inter­ være rigtigt godt selskab, altid fyldt med nationalt orienteret med base i Tallinn som historier og anekdoter og viden, som han følge af mødet og siden ægteskabet med Külli hjertens gerne delte ud af. Palmsaar. .

47 UDVIKLINGSPLATFORMEN

Abningstider Kommer du forbi i tidsrummet Man. – Tors. kl. 9-17 og Fre. kl. 9-14, er du sikker på at komme ind og få en arbejdsplads. Loungen er et fleksibelt indrettet med en arbejdszone, en mødezone og en chillzone.

Et par gange hver måneden inddrager vi hele loungen, når vi afholder faglige work­ shops, netværksmøder, fyraftensarrange­ menter m.m. Under vores arrangementer kan du ikke bruge loungen til arbejdszone. Men du er oftest meget velkommen til at deltage Et åbent workspace i vores arrangementer. Du kan altid orien­ Mangler du et sted, hvor du kan arbejde kon­ tere dig om vores arrangementer på vores centreret på dit projekt? hjemmeside. Brug vores åbne workspace her på Otto Busses Vej tæt på Fisketorvet. Tag din com­ Faciliteter & fælles frokost puter under armen og slå dig ned i vores Som scenekunstaktør har du også mulighed store, lyse lounge. Her er ro, gratis WiFi og fra at booke vores 2 mødelokaler gratis. Hvis kaffe - og du er mere end velkommen! du skal afholde et større fagligt arrange­

48 ment kan du også gratis booke den store lounge. Læs mere om vores faciliteter her. Kom forbi og mød Udviklingsplatformens beboere. Vi spiser ofte frokost sammen, og du er velkommen til at gøre os selskab. Til frokost går vi hverken ned på mayon­ naise og sparring på idéer eller problemstil­ linger.

Håber vi ses!

Venlig Hilsen Udviklingsplatformen for Scenekunst

. Fotos: Frida Gregersen

49 APRILFESTIVAL

Ankomsten til EBELTOFT byder på et storslået er musik-og fortælleforestillingen helt frit­ syn af FREGATTEN JYLLAND, der vis-a-vis skrabet for effekter. Emnet er: venskaber - i med GLASMUSEET åbenbarer sig for dette blik dette tilfælde mellem 4 drenge/unge mænd som en helt ny location. som gives liv af CHADI ABDUL-KARIM, sid­ dende, stående, i bevægelse - med stadig - Ved et forunderlige tilfælde har en ven support og selvstændige indklip af NIKOLAJ og studiekammerat: Glaskunstner Karen Lise ROSENGREEN på guitar, nogle få tekstsekven­ Krabbe - vernisage dér - netop i disse timer ser og periodisk lydside. Chadi er iført T-shirt kl.16. I et ultrakort møde mellem transpa­rente og strikhue - helt enkle tegn på hans tilhørs­ glasobjekter udveksles der lynop­dateringer forhold. Nikolaj er i mørkt tøj og mindre belyst om kunsten, livet og rejserne. Lissen kaldet, på sin DS-plads, og musikken stærkt tilstede var studiekammerat på Institut for Dramaturgi i dette valg. Fortællingen om venskaberne i 1984, hvor vi sammen skrev opgave om udfolder de livslange konsekvenser disse ven­ Augusto Boals metoder. skaber har for dem alle, og i beskrivelsen og replikkerne fra Deep, Mini, Ice og Shine - I forlængelse af åbningstalerne og et glas blotlægges spor for forståelsen af personernes bobler - åbnede naboen: Fregatten Jylland handlingsmønstre. CHADI er i kontakt med sit auditorium for: 4 EVER, OPGANG2, hver enkelts udsagn og står ren og stærkt. Tournéteater fra Aarhus. - På scenen, define­ Forestillingen varede 50 minutter og den fyld­ ret som en ophængt baggrund, en barstol i te sal, med mange voksne og en del børn/ Ebeltoft 20. - 22. April 2018 KS og et mindre rag i DS, lyd plus lyssætning­, unge kvitterede med et entusiastisk bifald.

50 Af Inger Birkestrøm Juul

Foto: Inger Birkestrøm Juul deltagere. I en anden bygning nærved - et men holder gejsten oppe til vi af en kvinde aktivitetshus - er et møde igang, hvor enkelte inviteres ind på rækkerne. Iført halvmasker udsagn trænger ud i forrummet og vidner om og små trommer opføres en burlesque intro seriøse dialoger om teatervirksomhed. med de små træheste som medvirkende. De to kvinder og den ene mand opfører finurlige Tilbage til Kulturhuset er KIM WESTI og optrin a lá commedia dell arte, og i forlæng­ PATRICIE HOMOLOVÁ, SVANEN - Dansk else af dette sceneri indføjes en lille, levende Tjekkisk Dukketeater, Odense ankommet - pony som medspiller. Forestillingen forstyrres og deres generøse tilbud om at give plads af en kvinde der kommer ind i teltet og taler til overnatninger i deres lejede sommerhus højlydt i sin mobil, går ned på første række og bekræftes. Kim og Patricié har været her beder folk flytte sig, så hun kan finde plads siden sidste søndag, med opførelse af flere nr.7 som hendes billet lyder på. Indklippet er forestillinger pr dag, især for børn og skole­ realistisk/pinligt og først da kvinden entrerer Manus/Instruktion: PIA MARCUSSEN ungdom. manegen bliver man helt sikker på hun er Dramaturg: LISE ØRSKOV medvirkende. Den lille pony fortærer hendes www.opgang2.dk/4ever Lørdag d.21. April kl.10 opføres POOKA, hest­ mobiltelefon og hun prøver at tale videre en fra TIR NA NOG af Teater KIMBRI i et med sin datter i mobilen og at få ponyen På dette tidspunkt kl.ca. 18 opsøges cirkustelt på festivalpladsen. Udenfor teltet til at kaste mobilen op. I exittet: pony/kvin­ KULTURMINISTERIET, en bygning højt står tre små træheste, en kvindeskikkelse i de ophænges et mægtigt flor tværs over beliggende i Ebeltoft by, hvor Kulturhuset er træ iført en kurv med programmer. En mand manegen, og et skyggespil etableres med en åbent som møde-og spisested for festivalens i kostume byder os ikke at gå ind i teltet, hestelignende skikkelse. Kvinden - nu uden

51 mobil - vender tilbage og møder en kvinde til rundkreds på stole i sognegårdens lyse af de tilstedeværende og videre til, hvad i sort læder og kæder og sort hestehale rammer. Fuldt hus plus et antal kinesiske dette NU afføder. Equillibrismen i kroppen/ som varsler om en ny virkelighed og frihed. gæster, der kom sent. PETER KIRK tager imod, det talte er selve markøren og essensen af Sekvensen opføres i dagens klare lys plus i programmet angivet som: Instruktør og opførelsen, som personificeres ved en skik­ lyssætning og det fornemmes skyggespillet muse og TILDE KNUDSEN: Performer, designer, kelse og en stemme i et rum uden lyssætning, fortjener mørklægning for at udfolde sit fulde udvikler - som optræder. I en bevægelig, lydside, kostumering... potentiale. Sekvensen afvikles og ind i mane­ dansende form, med direkte henvendelser og gen kommer en stor sort hest, som opfører en inddragelse af publikum, foretager Tilde et Lørdag d.21. April midt på dagen i Kulturhuset dansesekvens sammen med kvinden - i rød performativt foredrag om Odysseus, Homer, er der frokostsamling, og udover en fin, sund kjole - på scenen. Hesten gives ikke ordrer, er Iliaden og deres mulige konvertering til nor­ buffet, er der herlige møder med kolleger som ikke styret af pisk eller bidsel, men bevæger diske områder: Finland, Lyø, Langeland etc, det er sjældent at træffe på. Ved bordet kom­ sig til musikken i en spejling af kvinden. simultant med en række selvvalgte afbrydel­ mer skuespiller NANNA KAARSBERG og sæt­ ser med direkte improvisationer inspireret af ter sig. Hun er i praktik hos ASTERIONS HUS og Medvirkende: GITTE KIELBERG, ARIE LOUISE konkrete publikummers tilstedeværelse. Hele tidligere kollega fra ODENSE TEATER, plus en MAEGAARD, MORTEN MUSICUS, samt hest­ formen og Tildes stadige bevægelsesmøn­ novellefilm. Vi får ivrigt bragt en masse år og ene LIVA og PUSHKIN. Af LENE KAABERBØL. stre kaldte på fuldkommen opmærksomhed, erfaringer på banen, og som i et deja vué pas­ www.teatretkimbri.dk/forestillinger/pooka. måben, grinen, total involvering og en enkelt serer LARS SEEBERG, og sætter sig hidkaldt af afstandtagen. I 1 time fastholdes vi som et spontant: ”HEJ LARS”! Pludselig er stemnin­ Lørdag d.21.April kl.11.15, 60 min.. MIN publikum i flere spor, hvor grundhistorien gen som da Lars var Dramaturg på Odense ODYSSÉ, ASTERIONS HUS, opført Sognegården, genoptages, udvikles og fastholdes fra begyn­ Teater, og uden større omsvøb får vi talt om Ebeltoft Kirke. Fra hestedressur i cirkustelt delse til slut, med fyldige afstikkere inspireret Lars´Formandsskab, valget af BO HOLTEN

52 som ny Chef, Det Kongelige Gamle Scenes udgiftsbyrde, møder, økonomi, og igen: alle videre til denne FESTIVALs forestillinger og gatherings.

Lørdag d.21. April kl.15, 40 minutter: MISH MASH, ROMEO & JULIET, opføres på EBELTOFT SKOLE, Pigegymnastiksalen. - Udenfor salen, et herligt og overraskende møde med en ung søn til nære venner fra Kbh., MAX LEVIN KUGLER, som er elev på RØDDING HØJSKOLE og som drømmer om det hele - både at iscenesætte, skabe, skrive og optræde. - Publikum sidder på bænke og måtter på gulvet, og skuespillerne optræder på det bare gymnastikgulv­ med en uprætentiøs rød murstensvæg som baggrund. 4 skuespillere opfører her i levende tempo, en helt særligt version af Romeo og Julie. Der indgår tekst på Engelsk, men man forstår det hele også uden teksten, fordi de akrobatiske opstillinger Asterions Hus: ”Min Odyssé” - Pressefoto

53 og humoren bærer stykket stærkt igennem. den teatrale mæthed nået - og udsigten til Alle medvir­kende: 2 kvinder, 2 mænd er iført sen middag for 3 personer er dragende. I ens skræddersyede dragter i guld, rødt og denne aftenstemning fortæller vi spontant sort - flamencoens og tyrefægtningens palet. hinanden om tidlige livsoplevelser fra egen Tragedien mixes med komedien, og fra øjeb­ barn-og ungdom som vi ikke kendte til; likkets bevægelse­ og vemod springes glad meget bevægende bliver denne aften en videre med korsfæstelser og indtagelse af gift smuk bekræftelse af begrebet ”chosen family” og kraftspring. som et réelt og stærkt valg.

På/for scenen: JENS MOLANDER/BRUNO Søndag d.22.April 11.15, 50 minutter: RIGOBELLO, PÄVI RANINEN, ELIF TEMUCIN, SOLDATEN, FAIR PLAY. Spillested: KVADRAT, ERKAN UYANIKSOY. Supervised by: OLE Showroom. Locationen er en oplevelse BREKKE. Costumes: RICARDO AXEL CASTILLO i sig selv; heldigt at komme i god tid - RODRIGUEZ. og at kunne nå at nyde dette arkitektoni­ www.mishmashtheatre.com ske under, beliggende i et mageløst land­ skab. Virksomheden rummer en ypperlig Lørdag d.21. April sen eftermiddag - udveks­ og verdens­kendt produktion af unikke, linger af kollegial snak og uventede møder, uldne møbelstoffer. Alle rum er fyldt med god mocca og en venlig sol i sigte fra højde­ gedigen kunst, og exteriørt iscenesat med 5 draget på Festivalpladsen, med Fregatten vanddæk­kede spejlflader­ anbragt i natur­ Jylland som pittoresk søstykkebaggrund er landskabet, med får, siddearrangementer og Fair Play: ”Soldaten” - Foto: David Trood

54 trægrupperinger­ i et landskabsarkitektonisk­ ham, og for søsteren en erkendelse af, at den tilbage på deres respektive baser. Mængden kunstudtryk af sjælden skønhed... bror hun havde er uigenkaldeligt forandret, af indtryk sidder som et filter i gensynet af og at hun beslutsomt begynder at holde af Fregatten Jylland som danner scenisk mel­ - Således stemt, åbner forestillingen med 2 sin nye bror. lemgrund for havudsigten fra Festivalpladsen. unge i militæroutfit, der strør en magisk cirkel - I afskeden blander sig et kort og herligt møde af fint sand mellem publikum og scenen, som Instruktion: ROBERT PARR, lyd: LUCAS DE med 2 sejlerkammerater fra februar/marts. består af et cirkelrundt gulvlærred, x-antal AZEVEDO, lysdesign, teknik, værksted: Hun: Steward i SAS overvejer at sælge sit hus store lamper som betjenes af de medvirkende JACOB EBBE, scenografi og kostumer af i Ebeltoft for at bygge nyt hus sammen med selv, plus nogle militærkasser. Manus og lyd­ TANJA BOVIN, koreografi: ESA ALANNE. Politibetjenten fra Slagelse, som også er her design af ROBERT REINHOLDT vidner om en www.fairplay.dk denne weekend, for at forberede salget med helt særlig indsigt i forestillingens substans: hende. De rydder have og gør ved, og mod­ en soldat der vender hjem med hele krigens I efterstemningen er der vinket til SOLVEIG tager gasten udendørs i solen iført arbejdstøj­ oplevelser som bagage. Soldaten spilles af fra FDS Bestyrelse som følges med en gruppe og jordbærkage, og i en times tid dvæler vi MIKKEL HANSEN, hans søster: MARIA LA unge der i bus begiver sig videre. - Det er ved himmel og hav og kærligheden de deler. COUR. Begge er mærket af det før og nu de vanskeligt at løsrive sig fra områdets skønhed gennemspiller. Barndomsoplevelser og erin­ og de cirkelrunde spejle nedlagt i landskabet, dringer vises og genoptages med nye ind­ som spejler himlen i et uendelighedsudsagn... sigter i forlængelse af broderens reaktioner på soldatens sind og oplevelser, og deja vuer, Søndag d.22.April på Kulturministeriet spises Exit Ebeltoft 16.30 ankomst Odense + 2 t 45 i såkaldt fredstid. At han elsker sin søster er der frokost, hilses på - og også af - fordi min... både en nødvendighed og overlevelse for mange har været her hele ugen og er på vej .

55 Det er sommerferie og sekretariatet holder lukket fra 2. juli til 8. august for at slå sig løs på andre scener.

Rigtig god sommer ønskes I alle!