Husets Teater Halmtorvet 9B Torsdag 21
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Sæsonkatalog Efterår 2019 TEATER- OG MUSIKFORENINGEN CARLSBERG TUBORG Juni 2019 Kære medlem, Teaterforeningens program for efteråret 2019 Hermed har vi fornøjelsen at sende jer foreningens program for det kommende efterår. Vi anbefaler jer at bestille på vores hjemmeside så hurtigt som muligt, således at vi kan følge, om en forestilling er meget populær. Vi kan så prøve at anmode om flere billetter allerede inden tilmeldingsfristens udløb, så færrest mulige får afslag på et ønske. Vi vil igen minde jer igen om, hvor vigtigt det er, at I selv er ansvarlige for, at vi har alle jeres data – dvs. e-mail, tlf.nr. og adresser. Vi får ikke disse oplysninger fra andre og beder jer selv opdatere på vores hjemmeside www.ctteater.dk – login er jeres lønnr. og postnr. Fordeling af billetter foregår som sædvanligt blandt de rettidigt indsendte tilmeldinger, og der trækkes lod, såfremt der er flere medlemmer, der ønsker at overvære en forestilling, end der er billetter til rådighed. Alle billetter fremsendes via et link i en e-mail. Tilmelding senest tirsdag 18. juni Du vil snarest herefter – og efter evt. lodtrækning - modtage en bekræftelse på dine bestillinger. Betaling vil blive trukket via betalingsservice ultimo september 2019. Teatret ved Sorte Hest Vesterbrogade 150 Tirsdag 24. september kl. 20.00 Det er så det nye Af Line Knutzon I lejligheden hos Pysseren og Poul sker der ikke rigtig noget. Der er lidt små- gniderier, lidt forsoning, lidt faste ritualer. Men helt inde i ejendommens rørsystem holder de små depressive buddhister til, når de ikke er indespærret i en lille, blå æske. Samfundet udenfor er angstskabende og truende – og domineret af de magtfulde og ondskabsfulde nevøer, som forfølger viceværten hr. Pind pga. hans briller. Medvirkende: Morten Holst, Josephine Raahauge, Lars Knutzon Instruktør: Maria Vinterberg Nørrebro Teater Ravnsborggade 3 Onsdag 2. oktober kl. 20.00 AMERIKA Karl skal begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, hvor alle drømme kan blive til virkelighed. Men Amerika byder ham langt fra velkommen med åbne arme. I stedet møder Karl en verden befolket af mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter ham for den ene bizarre hændelse efter den anden. AMERIKA er baseret på Franz Kafkas absurde og tankevækkende roman af samme navn. En højaktuel og grotesk komedie om længslen efter at skabe sig et nyt liv i et fremmed land. Oplev en svimlende, humoristisk og visuelt stærk fortælling med et drømmehold af skuespillere iscenesat af en af Danmarks mest markante instruktører, Nikolaj Cederholm. Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Rikke Bilde, Henrik Birch, Molly Egelind, Martin Greis-Rosenthal, Thomas Hamilton, Patrick A. Hansen, Trine Pallesen, Peter Zandersen, Torben Zeller Instruktør: Nikolaj Cederholm Scenograf: Kim Witzel Kostumedesigner: Line Bech Teater Republique Østerfælled Torv 37 Torsdag 17. oktober kl. 20.00 LEHMAN BROTHERS En kold septembermorgen i 1844 står en ung, tysk immigrant på kajen i New York. Han drømmer om et nyt liv. Da hans to brødre følger efter ham til Amerika, begynder en storslået familiesaga, som ender med en begivenhed, der sender chokbølger gennem hele verden. Den virksomhed, som brødrene skaber – Lehman Brothers – begynder som en stofbutik i Alabama, og gennem tiden udvikler de forretningen til også at sælge værktøj, såsæd, bomuld og kaffe. De åbner et kontor i New York, en bank i Alabama, de investerer i jernbaner og er med til at bygge Panamakanalen. Men i 2008 styrter Lehman Brothers sammen i et kollaps, som kaster verden ud i den dybeste økonomiske krise nogensinde. Medvirkende: Henrik Lykkegaard, Johannes Lilleøre, Anders Budde Christensen Instruktør: Peter Langdal Scenograf: Magda Willi Kostumedesigner: Karin Betz Dramatiker, forfatter: Stefano Massini Det Ny Teater Gl. Kongevej 29 Onsdag 30. oktober kl. 19.30 Året er 1905 i Zarens Rusland. Tevje forsøger at holde balancen – som en spillemand på en tagryg – mellem traditionerne og de nye tiders skikke. Han bliver for alvor udfordret, da hans 3 giftefærdige døtre nægter at lade traditionerne bestemme, hvem der skal få deres hjerte. Men er kærligheden til børnene stærkere end loyaliteten overfor traditionerne og troen? I horisonten lurer jødeforfølgelse, verdenskrige og revolution. En rørende og hjerteskærende musical, der efter urpremieren i 1964 modtog 9 Tony Awards, bl.a. prisen for bedste musical, bedste manuskript og bedste musik, med en perlerække af sange, der i dage er evergreens, bl.a. ”Hvis Jeg Var En Rig Mand” og ”Tradition”. Medvirkende: Ann-Mari Max Hansen, Tommy Kenter, Jesper Asholt, Marianne Høgsbroe og mange flere…….. Original New York produktion - Instrueret og koreograferet af Jerome Robbins Teater GROB Nørrebrogade 37 Tirsdag 12. november kl. 20.00 Hvad gør vi når den konstellation vi har sat os i ikke lykkes? Når dig&mig ikke bliver til flere. I SOLFORMØRKELSE møder vi Mias mormor som var så opsat på at frigøre sig, at hun glemte forældreskabet, og Mias mor der dyrker karrieren og sig selv. De har lært Mia at tage skeen i den anden hånd, der er ingen kære mor, og så planlægger Mia og Henrik det eneste man ikke kan planlægge, nemlig befrugtningen. Og de prøver igen, og på nye måder og giver ikke op! Men det er som om noget andet siver ud i mellemtiden. Dig&mig bliver opløst i planerne. Og måske er de ved at miste kærligheden og det er et stort offer. Måske det største, der findes. En sort komedie om kvinder i tre generationer. Medvirkende: Ulla Henningsen, Anette Støvelbæk, Morten Brovn, Stine Gyldenkerne Instruktør: Camille Sieling Langdal Husets teater Halmtorvet 9B Torsdag 21. november kl. 20.00 Folkekongen Folkekongen er en sproglig vanvidsrejse ind i sindet og ud i verden efter valget af Donald Trump. Mytiske figurer og popkulturelle referencer løber sammen gennem stemmerne som taler: Den nye Konge, hans tilhængere og modstandere, de blinde seere og de seende blinde. Folkekongen (Am Königsweg) er forfattet af den østrigske nobelpristager Elfriede Jelinek og har taget den tysksprogede verden med storm. Forestillingen er bl.a. blevet kåret som Årets Stykke af det prestigefyldte tyske teatermagasin Theater Heute. Nu præsenteres den for første gang på dansk i et kunstnerisk parløb mellem den Reumertvindende danske instruktør Liv Helm, og den internationalt anerkendte, taiwanesiske instruktør Baboo Liao. Medvirkende: Youssef Wayne Hvidtfeldt, Lotte Andersen, Emilie Rasmussen Instruktører: Liv Helm, Baboo Liao Dramatiker, forfatter: Elfriede Jelinek Østre Gasværk Teater Nyborggade 17 Lørdag 7. december kl. 15.00 La Boheme Stjerneinstruktøren Amy Lane fra The Royal Opera House i London placerer Puccinis store drama i en tidsmaskine og sætter kursen mod 1920. De unge og forhutlede elskende, Mimi og Rodolfo, bor stadig på kvisten i Paris, men deres kærlighedsaffære transporteres fra 1800-tallets latinerkvarter til det kreativt eksploderende digter- og jazzmiljø i Byernes by et kvart århundrede senere. Oplev LA BOHEME – en af verdens mest opførte operaer lige siden verdenspremieren i 1896 – i en sjældent passende ramme, når en af Europas mest anerkendte instruktører får frit spil med sin kammerversion på Østre Gasværk Teater. Medvirkende: Peter Lodahl, Yana Kleyn, Mark Stone, Yungpeng Wang, Jens Søndergaard, Helle Gössler, Nicolai Elsberg, Erik Kaltoft, Copenhagen Phil. Instruktør: Amy Lane Scenograf: Emma Ryott Co-producent: Copenhagen Opera Festival. Glassalen, Tivoli Tirsdag 17. december kl. 19.30 The three Brexiteers Alexandre Dumas’ The Three Musketeers gets the crazy McKee treatment as she transforms the timeless tale into an action packed, hilariously funny and wildly satirical musical show starring the London Toast Theatre troupe of nutcases Set in 17th century Europe, a nobleman David’Cameragnon and a boisterous band of 3 Brexiteers: Atosser, Aloser and Porkpie go against the dictates of dangerous Maylady de Whichway. ***** Vivienne McKee og hendes hold giver os igen et vidunderligt vildt og vittigt show fuld af skønne sange, skarp satire, dristige dansenumre, dansk hygge og først og fremmest – CRAZY COMEDY! Tag i år med på en sindsoprivende tur over Kanalen til Paris, og 6 skuespillere klarer alle roller. It’s brilliant! It’s breathtaking! It’s fun for all and all for FUN!! It’s “The Three Brexiteers !! “ Medvirkende: David Bateson, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Jefferson Bond, Katrine Falkenberg, Vivienne McKee, Stuart Goodstein, Tom Højlund, Søren B. Petersen Husk at forestillingen er på engelsk! Undertegnede bestiller hermed følgende billetter til Efterårssæsonen 2019 Priser Antal Dato Forestilling Teater Løssalg Medlem Ledsager billetter Tirsdag 24.09. Det er så det nye Teatret v. Sorte Hest 205 70 155 Onsdag 02.10. AMERIKA Nørrebro Teater 430 240 355 Torsdag 17.10. Lehman Brothers Teater Republique 295 100 220 Onsdag 30.10. Spillemand på en tagryg Det ny Teater 654 440 569 Tirsdag 12.11. Solformørkelse Teater GROB 210 75 160 Torsdag 21.11. Folkekongen Husets Teater 230 95 180 Lørdag 07.12. La Boheme Østre Gasværk Teater 595 395 520 Tirsdag 17.12. The Three Brexiteers Glassalen, Tivoli 400 240 350 Lønnr.: Navn: Postnr. Tlf.: Denne talon skal kun indsendes, såfremt man ikke har mulighed for selv at indtaste på foreningens hjemmeside: www.ctteater.dk (adgangskoder er lønnr. + eget postnummer) Bestillingen skal være os i hænde senest tirsdag 18. juni Hvis talonen indsendes pr. post, skal det ske til følgende adresse: Birthe Laursen Pile Alle 53, 3.tv. 2000 Frederiksberg .