Årsrapport 2014 Metroselskabet I/S Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Årsrapport 2014 Metroselskabet I/S Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S Årsrapport 2014 Metroselskabet I/S Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S Indhold 1.0 Året kort 7 2.0 Metroselskabets forretningsstrategi 13 3.0 Metroselskabets anlægsaktiviteter 17 Igangværende anlægsprojekter 19 Cityringen 20 Nordhavn – etape 1 23 Sydhavn 24 Andre projekter 25 4.0 Den idriftsatte metro 27 Årets drift 28 Billetter til metroen 30 Infrastruktur 32 Samarbejde med andre 36 5.0 Metroselskabet 39 Årets resultat 42 Virksomhedsledelse 48 Personale 53 Samfundsansvar 58 6.0 Årsregnskab 71 Regnskabspraksis 73 Resultatopgørelse 77 Balance 78 Pengestrømsopgørelse 80 Noter 81 7.0 Metroselskabets bestyrelse 99 8.0 Påtegninger 103 Ledelsespåtegning 104 De uafhængige revisorers erklæringer 106 9.0 Bilag til ledelsesberetningen 109 Langtidsbudget 110 3 Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S Kære læser Metroselskabets årsrapport og -regnskab for 2014 er nu klar. 2014 blev et flot år for metroen med en fremgang i antallet af passagerer og en tangering af den bedste driftsstabilitet i metroens historie. Årsrapport 2014 bærer præg af, at Metroselskabet vokser og danner ramme for stadig flere anlægsopgaver. Tilbageblikket på året, der gik, viser også, at Metro- selskabet blev stillet overfor en række udfordringer, der blev løst i 2014, og som der arbejdes videre med i de kommende år. Med denne årsrapport ønsker vi at give et uddy- bende indblik i Metroselskabets aktiviteter i 2014. God læselyst! Henning Christophersen Henrik Plougmann Olsen Formand for bestyrelsen Administrerende direktør 5 1.0 ÅRET KOrt 1.1 Året kort En landmåler inspicerer tunnel­ strækningen mellem Nørrebroparken og Frederiksberg. Ved udgangen af 2014 var 8.380 meter tunnel udgravet, svarende til 28,8 pct.. Årsrapport 2014 Året kort Metroen Årsrapport 2014 Året kort for Metroselskabet I/S for Metroselskabet I/S 1.1 Å RET KOrt 2014 blev et år præget af betydelige udfordringer og et år præget af afgørende beslutninger og nye løsninger. Metroselskabet, dets ejere og vigtige samarbejdsparter har hver især og i fællesskab taget et betydeligt ansvar for at sikre stabilitet og fremdrift både for byggeriet af Cityringen og for udfordringer i driften af metroen. Metroens drift har haft et flot år. Metroen havde, med 56 mio. passagerer, det højeste antal passagerer nogensinde og opnåede det næstbedste resultat for driftsstabilitet i metroens historie med 98,7 pct. afgange til tiden – og en rettidighed på 98,3 pct. i myldretiden. En høj driftsstabilitet er afgørende for, at kunderne fortsat vælger metroen som deres foretrukne transportmiddel. Resultatet er opnået på trods af, at driften blev sat under pres i en længere periode, da metroen ved skybruddet i august blev påført de største skader på systemet i metroens historie. Metroselskabet har fokus på at sikre en fortsat høj driftsstabilitet og påbegyndte i løbet af 2014 arbejdet med at opsætte perrondøre på de overjordiske stationer, så mange “falske” overvågningsalarmer fra det eksisterende sikkerhedssystem kan undgås. Arbejdet med at opsætte perrondøre er tilrettelagt i forskellige faser på de tre strækninger med overjordiske stationer, og på strækningen Øresund-Kastrup blev arbejdet afsluttet i 2014. Arbejdet forventes færdigt i løbet af sommeren 2015. bedre mulighed for erstatning for de støjgener, som de oplever. I 2014 ankom de første togsæt til Dermed blev der sat punktum for et usikkert forløb, hvor rammerne Samtidig blev 2014 året, hvor byggeriet af den kommende Cityring København af de i alt 30, som skal for metrobyggeriet var blevet uklare. Med de nye, klare rammer køre på Cityringen. Flere end tusind med 17 nye stationer fik en ny start. Efter en periode med mange gæster var forbi for at se de nye tog forhandlede Metroselskabet og anlægsentreprenøren Copenhagen byggestop og naboklager over støj fik metrobyggeriet igen faste til åbent hus i februar 2015. Metro Team (CMT) og systemleverandøren Ansaldo STS samtidig rammer, da Folketinget før sommerferien vedtog en ny lov for en ny tidsplan på plads, der betyder, at Cityringen åbner i juli 2019. metrobyggeriet. Loven erstattede et års usikkerhed for byggeriet Det lykkedes at begrænse forøgelsen af det samlede anlægsbudget med nye, klare rammer og giver samtidig naboerne til byggeriet til 4 pct.. 8 9 Årsrapport 2014 Året kort Metroen Årsrapport 2014 Året kort for Metroselskabet I/S for Metroselskabet I/S RESUME AF NØglEtal Ordentlige løn- og arbejdsforhold for de mennesker, som arbejder på byggeriet, har fyldt meget i 2014, hvor det blev tydeligt, at Passagertal Metroselskabet som bygherre vedholdende må tage nye initiativer i forhold til udviklingen på det danske og europæiske arbejdsmar- Mio. passagerer ked. Metroselskabet brugte derfor den ny aftale med entrepre- 65 nørerne til at få indført skrappere godkendelseskrav over for nye 60 underentreprenører. Målet er at sikre, at de underentreprenører, 55 som CMT og Ansaldo STS har aftaler med, lever op til Metroselska- 50 bets krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 45 40 Høj sikkerhed for de mennesker, der arbejder på byggepladserne 35 og i tunnelerne, har i hele projektets levetid været afgørende 30 vigtigt. Antallet af ulykker på byggeriet har imidlertid ligget på 25 et niveau, der ikke var tilfredsstillende for Metroselskabet, og lå 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 over landsgennemsnittet for tilsvarende arbejde i 2013. Derfor har der i 2014 været sat ekstra fokus på arbejdsmiljøindsatsen i et sam arbejde mellem Metroselskabet og entreprenørerne. Det Resultat før ned- og afskrivninger er lykkedes at nedbringe ulykkesfrekvensen, således at den for 2014 samlet set lå under landsgennemsnittet. Det styrkede fokus Mio. kr. Budgetteret resultat før ned- og afskrivninger Resultat før ned- og afskrivninger fastholdes fremadrettet. 300 2014 blev året, hvor 28,8 pct. af tunnelstrækningen blev boret, 250 og de længste faser med støjende arbejde blev overstået i takt 200 med, at arbejdet gik under jorden på Cityringens 21 byggepladser. 150 Information til metrobyggeriets 20.000 naboer er en vigtig del af anlægsarbejdet, og der måles og evalueres løbende på indsat- 100 sen. I 2014 svarede 78 pct. af naboerne, at de var tilfredse med 50 informationen. 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I 2014 blev kontrakten med anlægsentreprenøren på Nordhavnen underskrevet, således at der, i forbindelse med byggeriet af City- ringen, kan bygges en metrolinje til den nye bydel i Nordhavnen. Driftsstabilitet I slutningen af 2014 blev byggepladsen overdraget til anlægs- entreprenøren, til mobilisering og indretning af byggepladsen. Pct. Målsætning Resultat Myldretid De første anlægsarbejder er igangsat i begyndelsen af 2015. 98,8 99,0 98,6 98,6 98,4 98,6 98,7 98,8 98,4 98,2 Staten og Københavns Kommune indgik i juni 2014 en aftale om 98,6 98,3 98,3 98,4 at anlægge en afgrening fra Cityringen gennem Sydhavn til Ny 98,1 Ellebjerg. Afgreningen fra Cityringen skal betjene fem stationer fra 98,2 98,0 Fisketorvet til det kommende knudepunkt Ny Ellebjerg. Herfra vil 97,8 97,8 der kunne opnås forbindelse til S-tog, ringbanen og regional- og 97,6 fjerntog. 97,4 97,2 97,3 97,0 Med de tre store anlægsprojekter, Cityringen, Nordhavn og Sydhavn, 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 udgør Metroselskabets samlede anlægsbudget ca. 33 mia. kroner. 10 11 2.0 MEtrO- SElskabEts FOrrEtnings- stratEgi 2.1 Metroselskabets forretningsstrategi Luftfoto af metrobyggepladsen ved Sønder Boulevard. Årsrapport 2014 Metroselskabets forretningsstrategi Metroen Årsrapport 2014 Metroselskabets forretningsstrategi for Metroselskabet I/S for Metroselskabet I/S I den forbindelse vil der også være fokus I de senere år har der været meget op- på kommunikation med naboer og brugere mærksomhed på at sikre unge uddan- Selskabet skal arbejde af byen om de gener, anlægsfasen uvæger- nelsespladser, og det er estimeret, at der “ ligt skaber. Senere i strategifasen vil fokus mangler tusindvis af uddannelsespladser. for at give kunderne skifte til levering af tog, testkørsel og mo- Denne udfordring synes næppe løst inden bilisering af driften, blandt andet ansæt- for den nærmeste fremtid. Selskabet vil bedre og nemmere telse af nye stewarder og uddannelse af derfor også fortsat fokusere på, at anlægs- adgang til en driftspersonel. Dette gør sig i store træk aktiviteterne skaber uddannelsespladser. også gældende for metroen til Nordhavn, sammenhængende hvor der dog i den første del af strategi- En anden samfundsmæssig udfordring er kollektiv trafik.” perioden også vil være fokus på at få mo- at sikre arbejdsvilkårene i forbindelse med biliseret til opstart af anlægsarbejdet. byggearbejde. Cityringen er en byggeop- gave af et sådant omfang og en sådan karak- I forhold til kunderne og den nuværende ter, at det er naturligt, at udenlandske virk- drift indeholder strategien mål om, at sel- somheder og medarbejdere er tilknyttet skabet fortsat skal øge antallet af passage- arbejdet. Metroselskabet vil derfor også i de rer i metroen. Selskabet skal arbejde for at kommende år fokusere på at sikre ordentlige give kunderne bedre og nemmere adgang arbejdsvilkår på selskabets byggepladser. til en sammenhængende kollektiv trafik. Høj driftsstabilitet og kundetilfredshed, Selskabets meget synlige og betydelige videreudvikling og drift af rejsekortet aktiviteter de næste fire år gør, at der fort- samt fortsat tæt samarbejde med de øv- sat vil blive arbejdet systematisk med en 2.1 rige trafikselskaber, særligt DSB og Movia, række CSR-områder, såvel på nye områder vurderes at være centrale aktiviteter for som på områder, selskabet allerede i dag fortsat vækst. arbejder med, såsom arbejdsmiljø og fort- ME trOSElskabEts sat nedbringelse af klimapåvirkning. Selskabs mæssige Folketinget har ved lov nr. 745 af 25. juni FOrrEtningsstratEgi 2014 ændret § 7, stk. 3 i lov om trafiksel- rammevilkår skaber og bestemt, at parterne (DSB, Movia og Metroselskabet) skal etablere et Metroselskabets formål er, jf. lov om samarbejde om den offentlige servicetra- Metroselskabets vision og mission er godkendelse. Forretningsstrategien er Metroselskabet I/S og Arealudviklings- fik på Sjælland. Lovændringen, som trådte fastlagt i selskabets forretningsstrategi. godkendt af ejerne på Metroselskabets selskabet I/S af 6. juni 2007, at varetage i kraft den 1.
Recommended publications
  • Upcoming Amager
    UPCOMING AMAGER Amagers ekstreme makeover 1 04 Herskabet flytter til Lorteøen Extreme Makeover 24 08 Magtelitens Lorteø 10 Fra steward til iværksætter Amager Edition 12 Bodegaen er den nye kulørte cocktail 15 Hvad tænker du, når vi siger Amager? 16 Røvgeviret uddør på Amager 1990’erne skete der en forandring i Brooklyn. 18 Villa i byen Brooklyn gik fra at være New Yorks slum, til at blive stedet hvor hipstere og 222222 20 Minder fra Amager andetI moderne godtfolk flytter til. Brooklyn snuskede stræder og urbane look, viste 22 Troværdig hipsterstemning sig at være et hit blandt de opdaterede trendy. 24 En fridag for de kulturelle Samme evolution kan nu mærkes på Amager. Ja, den er god nok, jeg skrev; Am- 26 En fridag for børn og barnlige sjæle ager. Bydelen, der i lang tid har hængt på det dunstige øgenavn ’Lorteøen’, er ved at undergå en ekstrem make-over. Hvis førbilledet var fabrikker, arbejderklassen og håndbajere er efterbilledet nu trendy kaffebarer, designerbutikker og unge, sprælske tilflyttere. 12 Vi ser livet på gaderne sprede sig langsomt – men bestemt. I hjertet af Amager finder vi Amagerbrogade. Som den pumpende vene der holder kroppen i gang, sørg- er den for, der strømmer liv ud til de snævre og hyggelige sidegader, man kan fortabe sig i. Der findes dog mange individuelle holdninger til, hvordan man definerer Amager. 16 Ser man alene på postnummeret hører både Dragør, Kastrup, Tårnby og Ørestad ind under distriktet. Vi været ude og tage pulsen på, hvor forandringerne sker lige nu. Vores magasin er fokuseret på de mest upcomming steder på øen.
    [Show full text]
  • Fredningsnævnets Afgørelse for Amager Fælled
    FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Retten i Hillerød Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf.: 47 33 87 32 [email protected] www.fredningsnaevn.dk FN-KBH-47-2019 Den 15. april 2021 Afgørelse om fredning Amager Fælled 2 1. Formål og baggrunden Fredningsnævnet for København har den 26. juni 2019 fra Københavns Kommune modtaget forslag om ændret og udvidet fredning på Amager Fælled. Fredningsforslaget afløser den fredning, der er fastlagt ved Naturklagenævnets afgørelse af 7. juli 1994 om fredning af en del af Amager Fælled i Københavns Kommune. Fredningen har ifølge forslaget til formål at sikre en opretholdelse og mu- liggøre en forbedring af områdets biologiske, biodiversitetsmæssige, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til området. Fredningen skal sikre og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til naturoplevelser og -formidling samt fritidsformål i øvrigt. Fredningen har endvidere til formål, at området sikres sammenhæng med de fredede landzonearealer på Amager Fælled og Vestamager i øvrigt, og herun- der at området udvikles og plejes ud fra en samlet vurdering af benyttelses- og beskyttelseshensyn for hele området. Fredningen skal medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte naturen. Den gældende fredning af del af Amager Fælled er fastlagt i Naturklagenævns afgørelse af 7. juli 1994. Fredningens afgrænsning blev med virkning fra 1. april 2019 indskrænket ved lov om æn- dring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 275 af 26. marts 2019). En del af matr.nr. 1aa Eksercerpladsen, København, er dermed ikke længere omfattet af fred- ningen.
    [Show full text]
  • Annual Report 2014 Metroselskabet I/S
    Annual Report 2014 Metroselskabet I/S The Metro Annual Report 2014 Contents for Metroselskabet I/S Contents 1.0 The Year in Brief 7 2.0 Business Strategy 13 3.0 Construction Activities 17 Ongoing Construction Projects 19 Cityring 20 Nordhavn – Stage 1 23 Sydhavn 24 Other Projects 25 4.0 The Metro in Operation 27 Operations During the Year 28 Metro Tickets 30 Infrastructure 32 Cooperation with Other Parties 36 5.0 Metroselskabet 39 Result for the Year 42 Company Management 48 Personnel 53 Social Responsibility 58 6.0 Annual Accounts 71 Accounting Policies 73 Profit and Loss Account 77 Balance Sheet 78 Cash Flow Statement 80 Notes 81 7.0 Board of Directors of Metroselskabet 99 8.0 Endorsements 103 Management Endorsement 104 The Independent Auditors’ Report 106 9.0 Appendix to the Directors’ Report 109 Long-Term Budget 110 The English text in this document is an unofficial translation of the Danish original. In the event of any inconsistencies, the Danish version shall apply. 3 The Metro Annual Report 2014 Contents for Metroselskabet I/S Dear reader, We are pleased to present Metroselskabet’s Annual Report and Accounts for 2014. 2014 was a fine year for the Metro with an increase in the number of passengers and close to the best operational stability in the Metro’s history. The 2014 Annual Report describes how Metroselskabet is growing and undertaking more and more construc- tion tasks. A review of the past year also shows that Metroselsk- abet faced a number of challenges in 2014, which were resolved, and have led to further work in the coming years.
    [Show full text]
  • Klagesag Nr.: 2018-0182
    AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2018-0182 Klageren: XX 2300 Kbh. S Indklagede: Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S CVRnummer: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 375 kr. grundet manglende check ind af hans hund samt stewardens adfærd Parternes krav: Klageren ønsker kontrolafgiften annulleret Indklagede fastholder denne Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Rasmus Markussen Torben Steenberg Bjarne Lindberg Bak Helle Berg Johansen Ankenævnet for Bus, Tog og Metro har på sit møde den 12. december 2018 truffet følgende AFGØRELSE: Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S er berettiget til at opretholde kravet om klagerens betaling af kontrolafgiften på 375 kr. Klageren skal betale beløbet til Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S, som sender betalingsop- lysninger til klageren. Da klageren ikke har fået medhold i klagen, tilbagebetales klagegebyret ikke, jf. ankenævnets ved- tægter § 24, stk. 2, modsætningsvist. - oOo - Hver af parterne kan anlægge sag ved domstolene om de forhold, som klagen har vedrørt. Klageren henvises til at søge yderligere oplysning om eventuel bistand i forbindelse med sagsan- læg på www.domstol.dk, www.advokatsamfundet.dk og /eller eget forsikringsselskab om eventuel forsikringsretshjælp. 1 SAGENS OMSTÆNDIGHEDER: Klageren skulle den 23. maj 2018 have sin hund med ombord på metroen. Ifølge klageren checke- de han både sig selv og sin hund ind på sit rejsekort, inden de steg på metroen. På strækningen mellem Islands Brygge st. og Sundby st. var der kontrol af klagerens rejsehjem- mel, hvor denne kl. 12:54 blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. for manglende check ind af hun- den.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • COVID-19 Pandemiens Indflydelse På Passagerflowet I
    Denne artikel er udgivet i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 https://journals.aau.dk/index.php/td COVID- Passagerflowet i Københavns Metro, M1 og 19 PandemiensM2 Indflydelse på Basthiann A. Bilde 1,ab, Morten L. Andersen a, Steven Harrod a aDTU, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup bAtkins, Arne Jacobsens Allé 17, 2300 København 1 Korrespondanceforfatter: [email protected], Telefon nr.: +45 52 51 93 00 Abstract Offentlig transport er en kritisk service i København, fordi mange beboere ikke ejer en bil, og under mange omstændigheder er bilkørsel ikke praktisk i byens centrum på grund af smalle veje og manglende parkering. Som svar på COVID-19 har de danske sundhedsmyndigheder fastlagt en minimumspolitik for social afstand på 1 meter i det offentlige rum. Følgende undersøgelse simulerer passagerernes flow på tre repræsentative stationer i den københavnske metro for at afgøre, om disse afstandskrav kan overholdes, samt om eventuelle fysiske ændringer bør foretages. Undersøgelsen udføres med en mikrosimulering i Bentley Legion af passagerstrømmen på tre stationer med små, mellemstore og store trafikstrømme. Simuleringen er agentbaseret, og den individuelle objektive funktion er minimering af omkostninger i henhold til gåafstand, komfort og frustration. Resultaterne viser, at for de fleste stationer, er den fysiske infrastruktur og den forventede trafikstrøm forenelige med målene for social afstand. For nogle få af de mest efterspurgte stationer, især dem, der fungerer som intermodale knudepunkter, er der imidlertid store vanskeligheder med at opnå de ønskede sociale afstandsforanstaltninger. Især den intermodale hubstation, Nørreport, har ikke korridorer og rulletrapper, der fordeles korrekt i henhold til fodgængerstrømmen.
    [Show full text]
  • Om Masterplan for Vejlands Kvarter Program 2019
    INDBUDT KONKURRENCE OM MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER PROGRAM 2019 71 72 INDBUDT KONKURRENCE OM MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER PROGRAM 2019 INTRODUKTION 3 INVITATION 4 KONKURRENCENS BAGGRUND STEDET 9 HISTORIE OG PLANLÆGNING 15 KONKURRENCEOMRÅDET OG OMGIVELSERNE VISION 20 ET BOLIGKVARTER MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPGAVE 25 OPGAVEN KORT FORTALT 26 FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 29 ARKITEKTUR OG BYRUM 32 BOLIGER OG BOLIGFÆLLESSKAB 35 BÆREDYGTIGHED 36 BYLIV OG FÆLLESAREALER 38 NATUR OG LANDSKAB 41 INFRASTRUKTUR BETINGELSER 45 KONKURRENCEBETINGELSER BILAG: BORGERDIALOG 50 MATERIALE FRA BORGERMØDE 1 EN SAMMENHÆNG MELLEM BEBYGGELSE OG NATUR DER IKKE SES ANDRE STEDER I KØBENHAVN KØBENHAVNS FØRSTE BYOMRÅDE, HVOR BOLIGBYGGERIET OPFØRES MED TRÆ SOM ET GENNEMGÅENDE MATERIALE 2 VEJLANDS KVARTER | INTRODUKTION INVITATION EN MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER KÆRE KONKURRENCEDELTAGER Ud over at udvikle Vejlands Kvarter til en grøn og bære- Velkommen til en konkurrence om bystruktur og bygnin- dygtig bydel har konkurrenceudskriverne et ønske om at ger i Vejlands Kvarter, der skal udvikles til et nyt bære- opnå en rig variation af boligtyper til alle aldersgrupper dygtigt bykvarter omgivet af natur. og til beboere i alle stadier i livet. De nye beboere skal have mulighed for at skabe en tilværelse i anderledes bo- Med dette konkurrenceprogram indbyder PensionDan- liger og kunne tilvælge forskellige grader af fællesskaber. mark og By & Havn, der tilsammen udgør konkurrence- udskriverne, fem teams til at komme med forslag til, Området har også udfordringer. Der er tale om et areal, hvordan Vejlands Kvarter kan udvikles til et nyt attraktivt der tidligere var losseplads, hvilket de geotekniske for- byområde fortrinsvist med boliger. hold afspejler. Arealet grænser desuden op til Vejlands Allé, der er en af byens hovedtrafikårer.
    [Show full text]
  • Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1
    Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015 Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning. 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode. 3 4. Målgruppe. 4 5. Historisk baggrund . 5 6. Afgrænsning. 7 7. Produktbeskrivelse . 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler . 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . .12 8.1 Linje 1. 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning . .16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen . 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . 25 9. Teori . .28 9.1 Kultur . 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme. 31 9.2.1 Decentrering. .32 9.2.2 Recentrering. .32 9.3 Formidling . 33 10. Analyse. 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie. 36 10.1.2 Historiebevidsthed. 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse . 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse . .40 10.3.1 Theme. .41 10.3.2 Organized. 41 10.3.3 Relevant. 41 10.3.4 Enjoyable . 42 11. Diskussion . .42 12.
    [Show full text]
  • Kommuneplanstrategi 2004 Fremtidens København Og Københavnere
    FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004 FORORD FORORD København er en storby i vækst. Men resultat af en bevidst indsats for Køben- Kommuneplanstrategien er derfor mere København skal ikke nødvendigvis stræbe havns udvikling - og den indsats skal end en traditionel kommuneplan. Den er efter at blive som andre storbyer. Køben- fortsættes. Men samtidig med at udfor- forløberen til en ny kommuneplan i 2005. havn har sin egen charme, sine egne dringerne i vores omverden ændres, må Strategien opsamler den seneste viden potentialer og frem for alt en befolkning vi også ændre indsatsområder. Den næste om regionen og byen - frem for alt med sine egne ideer om deres by. Min bølge af investeringer i København har københavnernes egne bud på, hvad der vision for København er den menneskeli- borgerne i centrum. Københavns funda- er vigtigt for dem i byens udvikling. Men ge storby. En by hvor vækst og livskvalitet ment er de engagerede og kreative men- ”Fremtidens København og københavne- går hånd i hånd. Sådan er der allerede nesker som bor i vores by. re” sætter ikke kun rammen for Kommu- mange, der oplever København, men der neplan 2005, den er også paraply for en er fortsat mange udfordringer. Kommuneplanstrategien ”Fremtidens række andre initiativer, der skal sættes i København og københavnere” viser hvilke gang, for at sikre, at København udvikler Frem for alt kommer den positive udvik- tværgående indsatsområder, København sig i den rigtige retning. Det gælder for ling ikke af sig selv. Den kræver et langt skal forfølge de kommende år, for at nå eksempel en kommende revision af sejt træk og en koordineret indsats.
    [Show full text]
  • Helsidet Faxudskrift
    Plads til Naturen Strategi for biologisk mangfoldighed i København Udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Forsidefoto: Colourbox.com Foto: Ulla Rose Andersen og Jan Fischer Rasmussen, COWI mf. 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Metode 5 3. Strategien 6 3.1 Handlingsplan og økonomi 7 4. Tiltag der kan øge den biologiske mangfoldighed 12 4.1 Sammenhæng i naturen - grønne spredningskorridorer 13 4.2 Beplantning og drift af parker og andre grønne områder 16 4.3 Pleje og etablering af vandhuller og regnvandsbassiner 22 5. Prioriterede arter 24 5.1 Vurdering af arterne 30 6. Forslag til tiltag i parker og naturområder 50 6.1 Område Syd 54 6.2 Område Vest 60 6.3 Område City 69 6.4 Område Øst 80 6.5 Område Nord 90 7. Klimaforandringer 114 7.1 Klimaforandringer og arter i Københavns Kommune 115 7.2 Klimaforandringer og naturtyper i Københavns Kommune 116 8. Litteratur 121 . Københavns 4 1. Indledning København har fået en strategi for biologisk mangfoldighed. Det er et stort skridt i retnin- gen mod at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. "Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer." (Kilde: FN’s konvention om biologisk mangfoldighed, Rio-konferencen 1992). Københavns Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde Green Cities, som for- pligter kommunen til at øge den biologiske mangfoldighed og styrke sårbare og sjældne naturområder. Plads til naturen Der skal være plads til naturen i en by som København.
    [Show full text]
  • Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018 - 2025
    PRIORITERINGSPLAN FOR CYKELPARKERING 2018 - 2025 1 INDHOLD SAMMENFATNING 3 BYRUMSTYPER 8 LØSNINGSTYPER 10 PLANENS INITIATIVER 2018-2025 14 STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 1 16 STORE STATIONER MIDDELALDERBYEN STRØGGADER OG CENTRALE PLADSER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 2 24 MINDRE STATIONER FORDELINGS- OG BYDELSGADER PLADSER OG PARKER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 3 28 LOKALE GADER OG PLADSER OG MINDRE GRØNNE OMRÅDER BYDÆKKENDE INITIATIVER 31 PUNKTVIS ETABLERING AF CYKELPARKERING I HELE BYEN NYE STATIVTYPER KAPACITETSOPTIMERING BILAG 2A: LITTERATURLISTE BILAG 2B: VIDENSGRUNDLAG BILAG 2C: INPUT FRA LOKALUDVALG, CYKLISTFORBUNDET OG DANSK FODGÆNGER FORBUND BILAG 2D: IGANGVÆRENDE CYKELPARKERINGSPROJEKTER BILAG 2E: CYKELPARKERINGSBEHOV FOR STATIONER 2025 SAMMENFATNING MÅLSÆTNINGER Det er nødvendigt med en fokuseret indsats for at for- Da bedre cykelparkering er en af flere forudsætninger bedre forholdene for cykelparkering, hvis tilfredsheden for at få flere københavnere til at cykle, er der i Fæl- for både cyklister og gående skal forbedres, og by- lesskab København en målsætning om, at 70 % af rumskvaliteten styrkes. På de mest udfordrede steder københavnerne skal være tilfredse med mulighederne i byen er der kun sparsom plads til opsætning af flere for cykelparkering i 2025. Imidlertid er det i 2016 kun traditionelle cykelstativer. Derfor skal der tænkes i nye, 37% af københavnerne, der er tilfredse med mulighe- helhedsorienterede løsninger såsom større cykelpar- derne for at parkere cyklen. Tilfredsheden er lavest
    [Show full text]
  • Undersøgelse Af Alternative Byggemuligheder Til Ørestad Fælled
    1. Undersøgelse af alternative byggemuligheder til Ørestad Fælled Kvarter 1 Københavns Kommune 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning ..................................................................................................... 3 Undersøgelsens forudsætninger ...................................................................................................... 3 Undersøgelsens resultater ................................................................................................................ 5 Campingarealet som alternativ til Ørestad Fælled Kvarter ............................................................... 5 Byggemuligheder på andre arealer ......................................................................................................... 6 Mulige scenarier for ny placering af Ørestad Fælled Kvarter ........................................................... 7 2. Undersøgelse af campingarealet .................................................................... 11 Vurdering af campingarealet ........................................................................................................... 11 Scenarie for byudvikling på campingarealet ................................................................................ 13 Byggemuligheder på campingarealet ....................................................................................................13 Økonomiske forhold ..................................................................................................................................16
    [Show full text]