Masterplan Amager Fælled Kvarter Program 2016

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Masterplan Amager Fælled Kvarter Program 2016 INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE MASTERPLAN AMAGER FÆLLED KVARTER PROGRAM 2016 47 48 INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE MASTERPLAN AMAGER FÆLLED KVARTER PROGRAM 2016 INVITATION 3 INDBYDELSE FRA BY & HAVN 5 CENTRALT I KØBENHAVN – MIDT I NATUREN 6 KONKURRENCEN I OVERBLIK FORUDSÆTNINGER 9 HISTORIE OG PLANLÆGNING 14 LOKALITETEN 18 NATURVÆRDIER 20 KONKURRENCEOMRÅDET 21 RAMMEBETINGELSER VISION 25 BO PÅ FÆLLEDEN – MIDT I KØBENHAVN! OPGAVE 29 OVERORDNEDE KRAV OG KVALITETER 30 BYSTRUKTUR 33 INFRASTRUKTUR 36 BÆREDYGTIGHED BETINGELSER 40 KONKURRENCEBETINGELSER 1 FOTO: ØRESTAD CITY ØRESTAD FOTO: AT BO BÆREDYGTIGT I GRØNNE OMGIVELSER ET STENKAST FRA CITY DET ER ESSENSEN AF AMAGER FÆLLED KVARTER 2 INVITATION EN MASTERPLAN FOR AMAGER FÆLLED KVARTER KÆRE KONKURRENCEDELTAGER I samme konkurrenceprogram beskrives opgaven: ”Øre- Velkommen til konkurrencen om Amager Fælled Kvarter. stad skal indeholde et urbant miljø af høj kunstnerisk og Det sidste af Ørestads områder, der skal udvikles til et miljømæssig kvalitet, som i samtiden kan fungere som nyt bæredygtigt bykvarter omgivet af oplevelsesrig natur. laboratorium for nye ideer og i eftertiden vidne om den stræben, der kendetegnede Københavns planlægning og I løbet af de seneste 20 år er Ørestads øvrige kvarterer bybygningskunst.” Opgaveformuleringen synes lige så blevet fuldt planlagt og for størstedelens vedkommende aktuel i dag – hvor ordet ”laboratorium” understreger også udbygget. Ørestad Nord og det meste af Ørestad kravet om originalitet og fremdrift og ”vidner om” ønsket City opleves i dag mere som fuldgyldige bykvarterer end om langtidsholdbarhed. som byudviklingsområder. I 1996 brugte man betegnelsen ”Økologisk bykvarter” i Ørestads grundlæggende aktiv – tæt by i samspil med Tillæg til Københavns Kommuneplan om Amager Fælled ægte og storladen natur – er fortsat kvaliteter kun få by- Kvarter. Dermed fastsatte man retningen for, hvorledes områder kan tilbyde. I dag bor der allerede 10.000 men- Amager Fælled Kvarter skulle få sit særpræg. Siden har nesker i Ørestad, mens ca. 17.000 går på arbejde i bydelen forankringen af bæredygtige løsninger i byggeriet taget hver dag. Samtidig er der aldrig langt til en Metrostation, fart – godt understøttet af et bygningsreglement, der stil- og København City nås på få minutter – både nat og dag. ler nogle af verdens skrappeste krav til bæredygtighed. Ørestad er helt sin egen og ligner ingen andre bydele i Tilbage står, at Amager Fælled Kvarter skal udvikles med København. Allerede i konkurrenceprogrammet fra 1994 en levende og gennemgribende grøn profil med fokus på om en Helhedsplan for Ørestad blev der lagt op til, at stedets unikke adgang til vand og natur. Man kan med bydelen – i kraft af sin størrelse – skulle udvikles ”som rette tale om, at hvor Ørestads øvrige bykvarterer ligger en serie af hver for sig harmonisk udformede mindre på kanten af fælleden, så ligger Amager Fælled Kvarter bykvarterer”, med særpræg på kvartersniveau og inte- nærmest på selve Fælleden. gritet på bydelsniveau. Med den unikke beliggenhed op til Grønjordssøen er det intentionen, at dette planmæssige greb vil være det bæ- rende element i udviklingen af Ørestads sidste bykvarter. Forudsætningerne for at skabe god by findes i udstrakt omfang i Ørestad. Med det afsæt ønsker By & Havn at udvikle det sidste af Ørestads områder til et særligt grønt bykvarter, der i struktur og identitet understøtter et bæredygtigt storbyliv. Visionen er et bolig- og bykvar- ter, der evner at indpasse ufriseret natur i grønne og blå strukturer og byrum på en helhedstænkt og sanselig måde. RITA JUSTESEN Chef for Planlægning og Arkitektur INVITATION | TIL PROJEKTKONKURRENCE 3 SAMLET AREAL CA. 403.000M2 BYGGEZONE CA.187.000M2 DETAILHANDELSRAMME OP TIL 3.000M2 BYGGERET CA. 260.000M2 AMAGER FÆLLED KVARTER AMAGER FÆLLED KVARTERET 4 AMAGER FÆLLED KVARTER CENTRALT I KØBENHAVN MIDT I NATUREN ”HOVEDSTADEN HAR FORVANDLET SIG FRA INDUSTRIEL HAVNEBY TIL GRØN OG REKREATIV VIDENSBY. CYKELSTIER, NYE GRØNNE BYRUM, HAVNEBADE, SØBADE, KØBENHAVNS BEFÆSTNING OG EN LEVENDE AMAGER STRANDPARK ER SYNLIGE BEVISER PÅ, AT VI DE SENERE ÅR HAR FORMÅET AT SKABE EN GRØN STORBYKULTUR MED MENNESKER, NATUREN OG SUNDHEDEN I CENTRUM – EN STORBYKULTUR, DER I DAG BLIVER EFTERSPURGT I RESTEN AF VERDEN.” (Udviklingsstrategi Naturpark Amager) AMAGER FÆLLED KVARTER | CENTRALT I KØBENHAVN – MIDT I NATUREN 5 SAMMENFATNING KONKURRENCEN I OVERBLIK KONKURRENCEOPGAVEN AMAGER FÆLLED KVARTER Konkurrenceopgaven består i at udarbejde en master- Hovedtemaet for masterplanen er udviklingen af et unikt plan for det sidste bykvarter i Ørestad, primært med bo- boligkvarter. Der søges en visionær grøn og blå profil, liger. Masterplanen skal rumme ca. 260.000 etagemeter der forankrer byudviklingen i stedets værdifulde natur byggeri og forholde sig bevidst til Ørestads grønne kon- syd for Grønjordssøen. tekst, som by på fælleden, med potentiale for et bære- dygtigt hverdagsliv. Mod Sundby metrostation og Ørestad Boulevard skal ny bebyggelse i volumen og funktion relatere til byens skala BAGGRUND og til stationens funktion som ankomst og trafikknude- I henhold til Københavns Kommuneplan skal Amager punkt. I hele Amager Fælled Kvarter skal ny bebyggelse Fælled Kvarter udbygges som økologisk byområde. På give plads til bynatur og pladsdannelser, med fokus på den baggrund ønsker By & Havn som grundejer at ud- frodige og varierede biotoper og med henblik på at under- vikle området til et nyt bykvarter med de oplagte udvik- støtte grønne tilbud og fælles mødesteder. lingsmuligheder, der ligger i stedets værdifulde natur. Amager Fælled Kvarters naboskab til Grønjordssøen og VISION områdets strandengsnatur ønskes bearbejdet som et Amager Fælled Kvarter skal: særkende ved disponeringen af området. • Udvikles til et variationsrigt bykvarter af høj arkitek- tonisk kvalitet i frodige, grønne rammer SAMMENFATNING AF PROCES • Være en visionær urban fortolkning af at bo på • 11. april 2016 – Konkurrencestart og besigtigelse af fælleden området med udlevering af program for projektkon- • Styrke og supplere Ørestads grønne og blå profil med kurrencen. naturrige vandrum, å-løb, artsrige biotoper eller • 9. maj 2016 – Sidste frist for spørgsmål til konkur- vådområder rencesekretæren. • Byde på et antal særlige identitetsgivende byrum • 27. juni 2016, kl. 15.00 – Konkurrenceforslagene skal eller bygninger, som pejlemærke for kvarterets være indleveret til By & Havn. underområder og som repræsentanter for stedets • 27. oktober 2016 – Forventet offentliggørelse af egenart vinder efter afsluttet forhandlingsforløb. • Definere byggefelter af varierende størrelse • Fortolke bykvarter på Fælleden til et rigt og bære- KONTAKT dygtigt storbyliv Konkurrencerådgiver og sekretær for bedømmelses- • DGNB certificeres på bydelsniveau til minimum komiteen: Bent Kolind niveau ’guld’ Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Åbenrå 34, 1124 København K E-mail: [email protected] FORUDSÆTNINGER 6 SAMMENFATNING | KONKURRENCEN I OVERBLIK FORUDSÆTNINGER 7 PÅ OPFYLDT AREAL I det 20. århundrede blev den vestlige del af Amager Fælled anvendt som losseplads til sidst i 1970’erne. CA. 1925 CA. 1970 CA. 2012 BEGIVENHEDER PÅ FÆLLEDEN Den gamle ballonhangar ved Artilleri- vej anvendes i dag som indendørs ridehal, men vidner om artilleriets bemandede balloner, som over- vågede kanonskyderiet på Amager Fælled. 8 AMAGER FÆLLED KVARTER | FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER HISTORIE OG PLANLÆGNING FRA STRANDENG TIL BYKVARTER En af Københavns henrettelsespladser – hvor den sidste Oprindelig tjente arealet langs Amagers vestkyst mod henrettelse fandt sted i 1845 – lå på Amager Fælled. Det Kalveboderne som typisk græsningsareal for dyr fra de folkelige udtryk ‘Amager halshug’ fortæller om områdets lokale gårde. Arealet blev kaldt Sundby Overdrev og om- uhyggelige fortid og bruges stadig, når man sværger på, rådets lave beliggenhed medførte tilbagevendende over- at noget er sandt. svømmelser. Jorden var følgelig så saltpåvirket, at op- dyrkning ikke var rentabel. Digevej lidt øst for Amager Da man i 1939 påbegyndte inddæmningen af Vestamager Fælled er et tegn på, at diger var nødvendige for at be- og i 1956 opfyldning af vandområdet imellem Sjællands- skytte området. broen og den gamle kyst, var opfyldet hovedsageligt dag- renovation. Navngivningen af Lossepladsvej – siden juli Allerede omkring Christian d. 4.’s tid benyttedes områ- 2015 omdøbt til Artillerivej – refererede da også ganske det til jagt, men også til militær brug. Kongerne jagede ærligt til fælledens oprindelse. Da man i midten af 1960’- harer, svaner, viber og sæler i området og et antal skan- erne ønskede en hurtigere opfyldning, benyttedes en ser og blokhuse blev anlagt. større andel bygningsaffald. I denne periode fandt bl.a. materialer fra udgravning til Nationalbanken og sidenhen I 1680 omtales for første gang artilleriets skydeplads på Hvidovre Hospital vej til Amager Fælled. Lossepladsen Amager, og frem til 1900-tallet var det her, nye typer vå- blev plomberet i 1972, og der blev anlagt et fåtal grus- ben samt krudt og kugler blev afprøvet. Man skød fra stier med en smal beplantning af buske og småtræer Faste Batteri, som blev anlagt i årene 1765-1770 ved langs med. nutidens Njalsgade, og efterhånden som man teknisk var i stand til at skyde længere, udvides øvelsesområdet Amager Fælled blev åbnet for offentligheden i 1974. Un- mod syd, til det i 1800-tallet nåede helt til Kongelunden. dervejs udskrev Københavns Kommune og staten som Områdets sumpede karakter gjorde, at ikke alle grana- grundejere i 1964 en nordisk idékonkurrence for muligt ter detonerede,
Recommended publications
  • Upcoming Amager
    UPCOMING AMAGER Amagers ekstreme makeover 1 04 Herskabet flytter til Lorteøen Extreme Makeover 24 08 Magtelitens Lorteø 10 Fra steward til iværksætter Amager Edition 12 Bodegaen er den nye kulørte cocktail 15 Hvad tænker du, når vi siger Amager? 16 Røvgeviret uddør på Amager 1990’erne skete der en forandring i Brooklyn. 18 Villa i byen Brooklyn gik fra at være New Yorks slum, til at blive stedet hvor hipstere og 222222 20 Minder fra Amager andetI moderne godtfolk flytter til. Brooklyn snuskede stræder og urbane look, viste 22 Troværdig hipsterstemning sig at være et hit blandt de opdaterede trendy. 24 En fridag for de kulturelle Samme evolution kan nu mærkes på Amager. Ja, den er god nok, jeg skrev; Am- 26 En fridag for børn og barnlige sjæle ager. Bydelen, der i lang tid har hængt på det dunstige øgenavn ’Lorteøen’, er ved at undergå en ekstrem make-over. Hvis førbilledet var fabrikker, arbejderklassen og håndbajere er efterbilledet nu trendy kaffebarer, designerbutikker og unge, sprælske tilflyttere. 12 Vi ser livet på gaderne sprede sig langsomt – men bestemt. I hjertet af Amager finder vi Amagerbrogade. Som den pumpende vene der holder kroppen i gang, sørg- er den for, der strømmer liv ud til de snævre og hyggelige sidegader, man kan fortabe sig i. Der findes dog mange individuelle holdninger til, hvordan man definerer Amager. 16 Ser man alene på postnummeret hører både Dragør, Kastrup, Tårnby og Ørestad ind under distriktet. Vi været ude og tage pulsen på, hvor forandringerne sker lige nu. Vores magasin er fokuseret på de mest upcomming steder på øen.
    [Show full text]
  • Fredningsnævnets Afgørelse for Amager Fælled
    FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Retten i Hillerød Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf.: 47 33 87 32 [email protected] www.fredningsnaevn.dk FN-KBH-47-2019 Den 15. april 2021 Afgørelse om fredning Amager Fælled 2 1. Formål og baggrunden Fredningsnævnet for København har den 26. juni 2019 fra Københavns Kommune modtaget forslag om ændret og udvidet fredning på Amager Fælled. Fredningsforslaget afløser den fredning, der er fastlagt ved Naturklagenævnets afgørelse af 7. juli 1994 om fredning af en del af Amager Fælled i Københavns Kommune. Fredningen har ifølge forslaget til formål at sikre en opretholdelse og mu- liggøre en forbedring af områdets biologiske, biodiversitetsmæssige, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til området. Fredningen skal sikre og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til naturoplevelser og -formidling samt fritidsformål i øvrigt. Fredningen har endvidere til formål, at området sikres sammenhæng med de fredede landzonearealer på Amager Fælled og Vestamager i øvrigt, og herun- der at området udvikles og plejes ud fra en samlet vurdering af benyttelses- og beskyttelseshensyn for hele området. Fredningen skal medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte naturen. Den gældende fredning af del af Amager Fælled er fastlagt i Naturklagenævns afgørelse af 7. juli 1994. Fredningens afgrænsning blev med virkning fra 1. april 2019 indskrænket ved lov om æn- dring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 275 af 26. marts 2019). En del af matr.nr. 1aa Eksercerpladsen, København, er dermed ikke længere omfattet af fred- ningen.
    [Show full text]
  • Annual Report 2014 Metroselskabet I/S
    Annual Report 2014 Metroselskabet I/S The Metro Annual Report 2014 Contents for Metroselskabet I/S Contents 1.0 The Year in Brief 7 2.0 Business Strategy 13 3.0 Construction Activities 17 Ongoing Construction Projects 19 Cityring 20 Nordhavn – Stage 1 23 Sydhavn 24 Other Projects 25 4.0 The Metro in Operation 27 Operations During the Year 28 Metro Tickets 30 Infrastructure 32 Cooperation with Other Parties 36 5.0 Metroselskabet 39 Result for the Year 42 Company Management 48 Personnel 53 Social Responsibility 58 6.0 Annual Accounts 71 Accounting Policies 73 Profit and Loss Account 77 Balance Sheet 78 Cash Flow Statement 80 Notes 81 7.0 Board of Directors of Metroselskabet 99 8.0 Endorsements 103 Management Endorsement 104 The Independent Auditors’ Report 106 9.0 Appendix to the Directors’ Report 109 Long-Term Budget 110 The English text in this document is an unofficial translation of the Danish original. In the event of any inconsistencies, the Danish version shall apply. 3 The Metro Annual Report 2014 Contents for Metroselskabet I/S Dear reader, We are pleased to present Metroselskabet’s Annual Report and Accounts for 2014. 2014 was a fine year for the Metro with an increase in the number of passengers and close to the best operational stability in the Metro’s history. The 2014 Annual Report describes how Metroselskabet is growing and undertaking more and more construc- tion tasks. A review of the past year also shows that Metroselsk- abet faced a number of challenges in 2014, which were resolved, and have led to further work in the coming years.
    [Show full text]
  • Årsrapport 2014 Metroselskabet I/S Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S
    Årsrapport 2014 Metroselskabet I/S Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S Indhold 1.0 Året kort 7 2.0 Metroselskabets forretningsstrategi 13 3.0 Metroselskabets anlægsaktiviteter 17 Igangværende anlægsprojekter 19 Cityringen 20 Nordhavn – etape 1 23 Sydhavn 24 Andre projekter 25 4.0 Den idriftsatte metro 27 Årets drift 28 Billetter til metroen 30 Infrastruktur 32 Samarbejde med andre 36 5.0 Metroselskabet 39 Årets resultat 42 Virksomhedsledelse 48 Personale 53 Samfundsansvar 58 6.0 Årsregnskab 71 Regnskabspraksis 73 Resultatopgørelse 77 Balance 78 Pengestrømsopgørelse 80 Noter 81 7.0 Metroselskabets bestyrelse 99 8.0 Påtegninger 103 Ledelsespåtegning 104 De uafhængige revisorers erklæringer 106 9.0 Bilag til ledelsesberetningen 109 Langtidsbudget 110 3 Metroen Årsrapport 2014 Indhold for Metroselskabet I/S Kære læser Metroselskabets årsrapport og -regnskab for 2014 er nu klar. 2014 blev et flot år for metroen med en fremgang i antallet af passagerer og en tangering af den bedste driftsstabilitet i metroens historie. Årsrapport 2014 bærer præg af, at Metroselskabet vokser og danner ramme for stadig flere anlægsopgaver. Tilbageblikket på året, der gik, viser også, at Metro- selskabet blev stillet overfor en række udfordringer, der blev løst i 2014, og som der arbejdes videre med i de kommende år. Med denne årsrapport ønsker vi at give et uddy- bende indblik i Metroselskabets aktiviteter i 2014. God læselyst! Henning Christophersen Henrik Plougmann Olsen Formand for bestyrelsen Administrerende direktør 5 1.0 ÅRET KOrt 1.1 Året kort En landmåler inspicerer tunnel­ strækningen mellem Nørrebroparken og Frederiksberg. Ved udgangen af 2014 var 8.380 meter tunnel udgravet, svarende til 28,8 pct.
    [Show full text]
  • Klagesag Nr.: 2018-0182
    AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2018-0182 Klageren: XX 2300 Kbh. S Indklagede: Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S CVRnummer: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 375 kr. grundet manglende check ind af hans hund samt stewardens adfærd Parternes krav: Klageren ønsker kontrolafgiften annulleret Indklagede fastholder denne Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Rasmus Markussen Torben Steenberg Bjarne Lindberg Bak Helle Berg Johansen Ankenævnet for Bus, Tog og Metro har på sit møde den 12. december 2018 truffet følgende AFGØRELSE: Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S er berettiget til at opretholde kravet om klagerens betaling af kontrolafgiften på 375 kr. Klageren skal betale beløbet til Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S, som sender betalingsop- lysninger til klageren. Da klageren ikke har fået medhold i klagen, tilbagebetales klagegebyret ikke, jf. ankenævnets ved- tægter § 24, stk. 2, modsætningsvist. - oOo - Hver af parterne kan anlægge sag ved domstolene om de forhold, som klagen har vedrørt. Klageren henvises til at søge yderligere oplysning om eventuel bistand i forbindelse med sagsan- læg på www.domstol.dk, www.advokatsamfundet.dk og /eller eget forsikringsselskab om eventuel forsikringsretshjælp. 1 SAGENS OMSTÆNDIGHEDER: Klageren skulle den 23. maj 2018 have sin hund med ombord på metroen. Ifølge klageren checke- de han både sig selv og sin hund ind på sit rejsekort, inden de steg på metroen. På strækningen mellem Islands Brygge st. og Sundby st. var der kontrol af klagerens rejsehjem- mel, hvor denne kl. 12:54 blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. for manglende check ind af hun- den.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • COVID-19 Pandemiens Indflydelse På Passagerflowet I
    Denne artikel er udgivet i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 https://journals.aau.dk/index.php/td COVID- Passagerflowet i Københavns Metro, M1 og 19 PandemiensM2 Indflydelse på Basthiann A. Bilde 1,ab, Morten L. Andersen a, Steven Harrod a aDTU, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup bAtkins, Arne Jacobsens Allé 17, 2300 København 1 Korrespondanceforfatter: [email protected], Telefon nr.: +45 52 51 93 00 Abstract Offentlig transport er en kritisk service i København, fordi mange beboere ikke ejer en bil, og under mange omstændigheder er bilkørsel ikke praktisk i byens centrum på grund af smalle veje og manglende parkering. Som svar på COVID-19 har de danske sundhedsmyndigheder fastlagt en minimumspolitik for social afstand på 1 meter i det offentlige rum. Følgende undersøgelse simulerer passagerernes flow på tre repræsentative stationer i den københavnske metro for at afgøre, om disse afstandskrav kan overholdes, samt om eventuelle fysiske ændringer bør foretages. Undersøgelsen udføres med en mikrosimulering i Bentley Legion af passagerstrømmen på tre stationer med små, mellemstore og store trafikstrømme. Simuleringen er agentbaseret, og den individuelle objektive funktion er minimering af omkostninger i henhold til gåafstand, komfort og frustration. Resultaterne viser, at for de fleste stationer, er den fysiske infrastruktur og den forventede trafikstrøm forenelige med målene for social afstand. For nogle få af de mest efterspurgte stationer, især dem, der fungerer som intermodale knudepunkter, er der imidlertid store vanskeligheder med at opnå de ønskede sociale afstandsforanstaltninger. Især den intermodale hubstation, Nørreport, har ikke korridorer og rulletrapper, der fordeles korrekt i henhold til fodgængerstrømmen.
    [Show full text]
  • Om Masterplan for Vejlands Kvarter Program 2019
    INDBUDT KONKURRENCE OM MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER PROGRAM 2019 71 72 INDBUDT KONKURRENCE OM MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER PROGRAM 2019 INTRODUKTION 3 INVITATION 4 KONKURRENCENS BAGGRUND STEDET 9 HISTORIE OG PLANLÆGNING 15 KONKURRENCEOMRÅDET OG OMGIVELSERNE VISION 20 ET BOLIGKVARTER MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPGAVE 25 OPGAVEN KORT FORTALT 26 FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 29 ARKITEKTUR OG BYRUM 32 BOLIGER OG BOLIGFÆLLESSKAB 35 BÆREDYGTIGHED 36 BYLIV OG FÆLLESAREALER 38 NATUR OG LANDSKAB 41 INFRASTRUKTUR BETINGELSER 45 KONKURRENCEBETINGELSER BILAG: BORGERDIALOG 50 MATERIALE FRA BORGERMØDE 1 EN SAMMENHÆNG MELLEM BEBYGGELSE OG NATUR DER IKKE SES ANDRE STEDER I KØBENHAVN KØBENHAVNS FØRSTE BYOMRÅDE, HVOR BOLIGBYGGERIET OPFØRES MED TRÆ SOM ET GENNEMGÅENDE MATERIALE 2 VEJLANDS KVARTER | INTRODUKTION INVITATION EN MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER KÆRE KONKURRENCEDELTAGER Ud over at udvikle Vejlands Kvarter til en grøn og bære- Velkommen til en konkurrence om bystruktur og bygnin- dygtig bydel har konkurrenceudskriverne et ønske om at ger i Vejlands Kvarter, der skal udvikles til et nyt bære- opnå en rig variation af boligtyper til alle aldersgrupper dygtigt bykvarter omgivet af natur. og til beboere i alle stadier i livet. De nye beboere skal have mulighed for at skabe en tilværelse i anderledes bo- Med dette konkurrenceprogram indbyder PensionDan- liger og kunne tilvælge forskellige grader af fællesskaber. mark og By & Havn, der tilsammen udgør konkurrence- udskriverne, fem teams til at komme med forslag til, Området har også udfordringer. Der er tale om et areal, hvordan Vejlands Kvarter kan udvikles til et nyt attraktivt der tidligere var losseplads, hvilket de geotekniske for- byområde fortrinsvist med boliger. hold afspejler. Arealet grænser desuden op til Vejlands Allé, der er en af byens hovedtrafikårer.
    [Show full text]
  • Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1
    Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015 Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning. 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode. 3 4. Målgruppe. 4 5. Historisk baggrund . 5 6. Afgrænsning. 7 7. Produktbeskrivelse . 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler . 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . .12 8.1 Linje 1. 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning . .16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen . 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . 25 9. Teori . .28 9.1 Kultur . 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme. 31 9.2.1 Decentrering. .32 9.2.2 Recentrering. .32 9.3 Formidling . 33 10. Analyse. 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie. 36 10.1.2 Historiebevidsthed. 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse . 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse . .40 10.3.1 Theme. .41 10.3.2 Organized. 41 10.3.3 Relevant. 41 10.3.4 Enjoyable . 42 11. Diskussion . .42 12.
    [Show full text]
  • Kommuneplanstrategi 2004 Fremtidens København Og Københavnere
    FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004 FORORD FORORD København er en storby i vækst. Men resultat af en bevidst indsats for Køben- Kommuneplanstrategien er derfor mere København skal ikke nødvendigvis stræbe havns udvikling - og den indsats skal end en traditionel kommuneplan. Den er efter at blive som andre storbyer. Køben- fortsættes. Men samtidig med at udfor- forløberen til en ny kommuneplan i 2005. havn har sin egen charme, sine egne dringerne i vores omverden ændres, må Strategien opsamler den seneste viden potentialer og frem for alt en befolkning vi også ændre indsatsområder. Den næste om regionen og byen - frem for alt med sine egne ideer om deres by. Min bølge af investeringer i København har københavnernes egne bud på, hvad der vision for København er den menneskeli- borgerne i centrum. Københavns funda- er vigtigt for dem i byens udvikling. Men ge storby. En by hvor vækst og livskvalitet ment er de engagerede og kreative men- ”Fremtidens København og københavne- går hånd i hånd. Sådan er der allerede nesker som bor i vores by. re” sætter ikke kun rammen for Kommu- mange, der oplever København, men der neplan 2005, den er også paraply for en er fortsat mange udfordringer. Kommuneplanstrategien ”Fremtidens række andre initiativer, der skal sættes i København og københavnere” viser hvilke gang, for at sikre, at København udvikler Frem for alt kommer den positive udvik- tværgående indsatsområder, København sig i den rigtige retning. Det gælder for ling ikke af sig selv. Den kræver et langt skal forfølge de kommende år, for at nå eksempel en kommende revision af sejt træk og en koordineret indsats.
    [Show full text]
  • Helsidet Faxudskrift
    Plads til Naturen Strategi for biologisk mangfoldighed i København Udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Forsidefoto: Colourbox.com Foto: Ulla Rose Andersen og Jan Fischer Rasmussen, COWI mf. 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Metode 5 3. Strategien 6 3.1 Handlingsplan og økonomi 7 4. Tiltag der kan øge den biologiske mangfoldighed 12 4.1 Sammenhæng i naturen - grønne spredningskorridorer 13 4.2 Beplantning og drift af parker og andre grønne områder 16 4.3 Pleje og etablering af vandhuller og regnvandsbassiner 22 5. Prioriterede arter 24 5.1 Vurdering af arterne 30 6. Forslag til tiltag i parker og naturområder 50 6.1 Område Syd 54 6.2 Område Vest 60 6.3 Område City 69 6.4 Område Øst 80 6.5 Område Nord 90 7. Klimaforandringer 114 7.1 Klimaforandringer og arter i Københavns Kommune 115 7.2 Klimaforandringer og naturtyper i Københavns Kommune 116 8. Litteratur 121 . Københavns 4 1. Indledning København har fået en strategi for biologisk mangfoldighed. Det er et stort skridt i retnin- gen mod at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. "Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer." (Kilde: FN’s konvention om biologisk mangfoldighed, Rio-konferencen 1992). Københavns Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde Green Cities, som for- pligter kommunen til at øge den biologiske mangfoldighed og styrke sårbare og sjældne naturområder. Plads til naturen Der skal være plads til naturen i en by som København.
    [Show full text]
  • Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018 - 2025
    PRIORITERINGSPLAN FOR CYKELPARKERING 2018 - 2025 1 INDHOLD SAMMENFATNING 3 BYRUMSTYPER 8 LØSNINGSTYPER 10 PLANENS INITIATIVER 2018-2025 14 STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 1 16 STORE STATIONER MIDDELALDERBYEN STRØGGADER OG CENTRALE PLADSER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 2 24 MINDRE STATIONER FORDELINGS- OG BYDELSGADER PLADSER OG PARKER STEDSPECIFIKKE INITIATIVER - BYRUMSTYPE 3 28 LOKALE GADER OG PLADSER OG MINDRE GRØNNE OMRÅDER BYDÆKKENDE INITIATIVER 31 PUNKTVIS ETABLERING AF CYKELPARKERING I HELE BYEN NYE STATIVTYPER KAPACITETSOPTIMERING BILAG 2A: LITTERATURLISTE BILAG 2B: VIDENSGRUNDLAG BILAG 2C: INPUT FRA LOKALUDVALG, CYKLISTFORBUNDET OG DANSK FODGÆNGER FORBUND BILAG 2D: IGANGVÆRENDE CYKELPARKERINGSPROJEKTER BILAG 2E: CYKELPARKERINGSBEHOV FOR STATIONER 2025 SAMMENFATNING MÅLSÆTNINGER Det er nødvendigt med en fokuseret indsats for at for- Da bedre cykelparkering er en af flere forudsætninger bedre forholdene for cykelparkering, hvis tilfredsheden for at få flere københavnere til at cykle, er der i Fæl- for både cyklister og gående skal forbedres, og by- lesskab København en målsætning om, at 70 % af rumskvaliteten styrkes. På de mest udfordrede steder københavnerne skal være tilfredse med mulighederne i byen er der kun sparsom plads til opsætning af flere for cykelparkering i 2025. Imidlertid er det i 2016 kun traditionelle cykelstativer. Derfor skal der tænkes i nye, 37% af københavnerne, der er tilfredse med mulighe- helhedsorienterede løsninger såsom større cykelpar- derne for at parkere cyklen. Tilfredsheden er lavest
    [Show full text]