BYDELSPLAN AMAGER VEST

BYDELSPLAN FOR AMAGER VEST 2010

DEBATSKITSE UDARBEJDET AF AMAGER VEST LOKALUDVALG FEBRUAR 2010

TIL INTERN BRUG!

1 FORORD

2 SKITSE - BYDELSPLAN

Denne Bydelsplan er en skitse. Den er udarbejdet af Am- ager Vest Lokaludvalg på eget initiativ.

Den endelige Bydelsplan kommer i høring hen over som- meren og bliver endeligt vedtaget og publiceret i efteråret. Men vi vil gerne lægge ideerne på bordet allerede nu, så vi kan holde gang i de konstruktive og idéride debatter, som vi har haft med borgerne i bydelen over det sidste halve år.

Finder du nogle af ideerne i denne plan inspirerende, er vi altid interesserede i at diskutere, hvordan vi gør ideerne til virkelighed.

Du kan være med - bare kontakt os på [email protected] eller følg udviklingen på www.avlu.dk

3 INDHOLD

4 INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Præsentation af Amager Vest bydel 4 Bydelens kvarterer 6 Kort over Amager Vest 7

2. Bydelsvision - Plads til Mangfoldighed 10 Bydelskatalog 12

3. Amager Fælled 14

4. Den Bæredygtige Bydel 18

5. Den Dynamiske Bydel 22

6. Bydelen For Alle 26

7. Bydelshuset 30

8. Bydelen Ned Til Vandet. 34

9. Borgerinddragelse og den lokale proces 38

5 PRÆSENTATION

6 PRÆSENTATION AF AMAGER VEST BYDEL

AMAGER VEST

Amager Vest er en mangfoldig bydel. Det kommer til udtryk der allerede fi ndes en gennemarbejdet plan for Amager- i den store variation, der er blandt indbyggerne og det viser brogade som Strøggade, som Amager Vest Lokaludvalg sig i en sammensætning af boligtyper, som man ikke fi nder bakker op om. mange andre steder. Bevæger man sig gennem byen, kan man på ti minutter passere mondæne 1800-tals villaer, ar- Sammen med Amagerbrogade binder metroen bydelen bejderboliger i 30’ernes klassiske karreer, grå boligblokke fra sammen fra nord til syd. Med sin ruteføring over jorden er 70’erne, splinternyt milliardbyggeri med internationalt for- metroen også et kendetegn for det nye byområde Ørestad. mat og små kolonihaver med Klondykestemning for til sidst Den stadige vækst i beboere og arbejdspladser betyder at at ankomme ved bydelens grønne hjerte Amager Fælled. trafi ksituationen vil ændre sig markant i de kommende 5-10 år. Disse problemer er behandlet i Trafi kplan Amager, men Amager Fælled er et unikt stykke uspoleret natur midt i stor- det vil være nødvendigt at tage problematikken op i fremti- byen. Her kombineres naturoplevelser med børnefamilier den, når Ørestad nærmer sig sin endelige form. på cykeltur, og i sammenhæng med Kalvebod Fælled har området ikke sin lige i Europa. Lige siden det indledende borgermøde i januar har bydel- ens borgere peget på, at det er i Amager Vests interne for- Amagerbrogade er hele Amagers handelscentrum. Her skelle at styrken ligger. Derfor har denne Bydelsplan også løber grænsen mellem de to bydele Amager Øst og Amager arbejdstitlen ”Plads til Mangfoldighed”. Kan Amager Vest Vest, men her fi nder man også alle de butikker, kultursteder, bevare sin egenart uden at miste den eksisterende følelse beværtninger og byrum, der bruges ivrigt af beboerne på af samhørighed på tværs af bydelen, vil det også i mange år begge sider af vejen. Facaderne på Amagerbrogade er typ- fremover være attraktivt at bo og arbejde i Amager Vest. isk spraglede, farverige og markante. Men mangfoldigheden skaber ikke konfl ikter, kun karakter til byrummet. Amager- brogade er ikke behandlet selvstændigt i bydelsplanen, da

7 BYDELENS KVARTERER

Statistisk set er Amager Vest en gennemsnitlig bydel. Når det han- dler om husstandsindkomst, uddannelsesniveau, arbejdsløse, børn og andel ikke-vestlige indvandrere rammer Amager Vest ikke langt fra hele Københavns gennemsnit. Dette faktum dækker dog over store interne forskelle i bydelens forskellige kvarterer: andel 0-16hustandsindkomst årige uddannelsesniveau/ hjemmeboendeandel (percentil) grønneboligareal børn områderandel pr. person indvandrere (bebyggelsestæthed)andel arbejdsløse fra ikke-vestlige i arbejdsstyrken lande

EBERTS VILLABY består af herskabsvillaer fra slutningen af det 19. århundrede. Her bor både ældre og børnefamilier (gerne i villalejligheder) og husstandsindkomsten er høj.

URBAN PLANEN består af omkring 2.500 boliger og byder på et spændende mix af etnicitets-, alders- og indkomstgrupper. Områ- det har undergået større renovation og indeholder blandt andet fl otte legepladser og bondegård, der besøges af børnefamilier fra hele øen.

SUNDHOLMSVEJKVARTERET et ældre arbejderkvarter med solide karreer og en stor andel socialt boligbyggeri fra 70’erne og 80’erne. Med et nystartet områdeløft vil kvarteret se store forandringer de kommende år.

ISLANDS BRYGGE voksede ud af industriens skygge for godt 20 år siden og er nu et af byens mest eftertragtede boligområder. Her er caféliv, gallerier og havnebad og beboerne er både stud- erende, børnefamilier og pensionister, dog med en overvægt af beboere med høj uddannelse og indkomst.

ØRESTAD er Københavns yngste bydel og lider stadig af nogle børnesygdomme. Kvarteret er kendetegnet ved fl otte og dyre lejligheder og en ung og veluddannet befolkning. I Ørestad Nord dominerer de store statslige institutioner KUA, IT-Universitetet og DR-Byen.

KOLONIHAVERNE spiller en stor rolle i Amager Vest. Nokken og Sønderbro dominerer ved Bryggen og fl ere tusinde kolonihaver ligger i klynger i Kongelundsvejkvarteret. Mange er helårsboliger for et mix af børnefamilier, kunstnere og skæve eksistenser.

SUNDBYVESTER danner sammen med Sundbyøster og Tårnby et af de største sammenhængende villakvarterer i København. STATISTIK UNDER UDARBEJDELSE

8 KORT OVER AMAGER VEST

ISLANDS BRYGGE

EBERTS VILLABY SUNDHOLMSVEJKVARTERET

ØRESTAD NORD

EBERTS VILLABY SUNDHOLMSVEJKVARTERET

URBANPLANEN

URBANPLANEN

KOLONIHAVER

SUNDBYVESTER

ISLANDS BRYGGE

ØRESTAD ØRESTAD

KOLONIHAVER

KOLONIHAVER

SUNDBYVESTER

9 BYDELSVISION

10 PLADS TIL MANGFOLDIGHED

AMAGER VEST SKAL VÆRE EN BYDEL MED PLADS TIL MANGFOLDIGHED. HER MØDER NYT OG GAMMELT, HØJT OG LAVT, RÅT OG RAFFINERET HINANDEN FOR AT SKABE EN HELT SÆRLIG STEMNING. AMAGER VEST SKAL HAVE ET AKTIVT LOKALSAMFUND, DER BIDRAGER TIL BYDELENS UDVIKLING OG SOM SKABER ET INKLUDERENDE SOCIALT MILJØ. AMAGER VEST ER KØBENHAVNS BÆREDYGTIGE BYDEL OG BEBOERNE TAGER SELV INITIATIV TIL BYDELENS FORGRØNNING. AMAGER FÆLLED SKAL FUNGERE SOM BYDELENS GRØNNE HJERTE, HVOR BEBOERNE SKABER EN LEVENDE PULS MED DERES AKTIVITET.

Visionen for Amager Vest hviler på de følgende tre søjler: brugere føler et ejerskab overfor Amager Fælled og tager ansvar for området. Fordi bydelens beboere har så stærke EN BYDEL FOR ALLE følelser for fælleden, vil endnu en udstykning være utænkelig. Amager Vest er en bydel med plads til mangfoldighed. I rummet mellem tætte karreer og åbne arealer, mellem DELTAGELSE I NÆRDEMOKRATIET villaer og socialt boligbyggeri fi ndes det, der gør Amager I Amager Vest vil borgerne have direkte indfl ydelse på ud- til noget særligt. I Amager Vest bor mennesker af alle slags viklingen i bydelen, og deltagelsen i nærdemokratiet er ud- - der ses hverken skævt til originalerne eller op til eliten. bredt og konstruktiv. Borgerne oplever, at der bliver sat pris Borgerne i såvel Ørestad, Sundbyvester og på Islands Bry- på deres lokalkendskab. De har bl.a. igennem Lokaludval- gge har et særligt tilhørsforhold til netop deres område. get let adgang til beslutningstagernes opmærksomhed, og Samtidig ser de kvaliteten i nabokvartererne, som de bliver borgernes ideer bliver behandlet og taget alvorligt. Amager lokket til af en vifte af kulturelle, sociale og rekreative tilbud. Vest har plads til bydelens mange ildsjæle. Uanset om man På den måde bliver kvarters- og bydelstanken udvidet og er med i en forening eller ej, har man adgang til bydelens udviklet. Fællesskabsfølelsen og den amagerkanske identitet mange ressourcer, og overalt i bydelen fungerer skoler, bib- står stærkere. Amager Vest udvikler sig, men bevarer den lioteker og andre offentlige institutioner som medborger- autenticitet, der er uhåndgribelig, men altid genkendeligt huse, hvor brugerstyring og medbestemmelse er nøgleord. amagerkansk. HVAD ER EN BYDELSVISION? AMAGER FÆLLED Hver bydelsplan indeholder en bydelsvision. Bydelsvisionen Bydelens borgere føler et stærkt ejerskab overfor dette udtrykker bydelens værdigrundlag, og hvilken retning byde- enestående stykke natur, der ligger som bydelens grønne len i fremtiden ønsker at udvikle sig i. Der foreslås nogle hjerte. Naturområdets placering midt i byen gør fælleden principper, som danner grundlag for den fremtidige ud- særegen, ikke blot i København, men i hele Europa. Det lig- vikling. Bydelsvisionen afspejler på den ene side bydelens ger i ordet, at fælleden er allemandseje, men visionen er, at egenidentitet og på den anden side, hvordan bydelen kan beboerne oplever fælleden som deres egen. Om 20 år har medvirke til at trække København i den retning, som Borger- Amager Fælled mange fl ere brugere og mange fl ere aktiv- repræsentationen har givet i den til enhver tid gældende iteter end i dag. Den vigtigste forskel er dog, at alle fælledens kommuneplanstrategi.

11 BYDELSKATALOG

12 AMAGER FÆLLED BYDELEN FOR ALLE

DEN BÆREDYGTIGE BYDEL BYDELSHUSET

DEN DYNAMISKE BYDEL BYDELEN NED TIL VANDET

13 AMAGER FÆLLED

Amager Fælled er et attraktivt, centralt placeret grønt om- at stramme op på de kriterier, der lægges til grund for den råde midt i København. Fælleden binder de tre bykvarterer fortsatte udvikling af fælleden. Islands Brygge, Ørestad og Sundbyvester sammen, og i takt med Ørestads udvidelse er der fl ere og fl ere, der bruger Det er ganske enkelt nødvendigt at fortælle historien om fælleden som genvej og dermed får naturoplevelserne Fælleden tydeligere, hvis vi skal få fl ere til at bruge området tænkt ind i deres dagligdag. og dermed være med til at sikre dens overlevelse. I ste- det for at udvikle området, skal det bevares med den natur, På borgermøder fra januar til december 2009 har borgerne der har slået rod der i dag. En stram plan for hele Amager i Amager Vest været stort set enige om, at Amager Fælled Fælled er i vores øjne den bedste løsning. skal bevares som den er: Et grønt åndehul, der kun er delvist tilgængeligt, og hvor der er frirum for vild natur og mørkt om natten. STRAM PLANLÆGNING Dyrehaven har otte millioner besøgende om året, mens Ka- De senere år er fælleden imidlertid skrumpet i størrelse. lvebod Fælled og Amager Fælled tilsammen har en million Boldbaner, udvidelsen af campingpladsen og fl ere nytte- gæster. Og det selv om fælleden er dobbelt så stor som haver er den sidste række af projekter, der inddrager det Dyrehaven og Amager Fælled ligger midt i byen! Amager store naturområde (se illustrationen på modsatte side). Fælled bliver taget for givet af sine naboer. Dette har forhin- dret store samlede projekter for fælleden, men har også Lokaludvalgets målsætning for Amager fælled er todelt: dels ført til at fredningen af fælleden ikke effektivt bremser ud- ønsker vi, at langt fl ere – både lokale og københavnere ge- viklingen. Den sørgelige konsekvens af dette er, at fælleden nerelt – skal benytte fælleden. På den anden side ønsker vi, bliver udstykket bid for bid til projekter, der ikke efterlever

14 Amager Fælled forsvinder! I løbet af de senere år er næsten halvdelen af Amager Fælled blevet udstykket til diverse aktiviteter, der ødelægger den naturkvalitet, som området har og som afgrænser offentlighedens adgang til fælleden. TIETGENKOLLEGIET INSTITUTIONER

NYTTEHAVER

KOMMENDE NYTTEHAVER

AMAGER FÆLLED KVARTER

BOLDBANER

VANDREHJEM

ROYAL GOLF CENTER

nogen samlet plan for, hvordan fælleden bevarer sin nu- værende karakter og kvalitet.

Fra tidligere professor ved KVL Ib Asger Olsen lyder det, at Utterslev Mose og Dyrehaven begge er underlagt meget detaljerede planer for, hvad der kan og ikke kan gøres i de Axel Heides Gade, Artillerivej eller Ørestad Boulevard, fredede naturområder. Samtidig har Dyrehaven en magtfuld møder man en mur, hvor man burde møde en åben port. skovridder, der kan sige fra, når projekter kommer for tæt Selv på de store områder ved Sundby station eller Van- på. Fælleden er et utrolig værdifuldt stykke jord, så hvis yder- drehjemmet, er indgangen ikke markeret og tiltrækker der- ligere udstykning skal undgås, er der behov for det samme: for kun de indviede. Med simple midler såsom en klynge af Amager Fælled skal have en stram lokalplan – en eksplicit vimpler kan man etablere en højtidelighed omkring indgan- udpegning af de kvaliteter og karakterer, som området har i gen til Amager Fælled (se illustration) dag og en plan for, hvordan disse kvaliteter bevares.

De tre nedenstående handlingsforslag er alle vigtige bud PLACER TILLOKKENDE på, hvordan fælleden kan udvikles i respekt for det store AKTIVITETER I PERIFERIEN borgerønske om at bevare Fælleden kan blive endnu mere attraktiv for bydelens borgere. De kommende boldbaner, campingpladsen eller MARKÉR INDGANGENE de tre høje er eksempler på isoleret set udmærkede at- Amager Fælled er fantastisk, men når man ankommer fra traktioner, der måske kan trække noget liv derud. Men de

15 BYPORTEN

BRYGGEPORTEN

GRØNNINGENS PORT

PEDER LYKKES PORT

LAGUNEPORTEN

ARTILLERIPORTEN SUNDBYPORTEN

VEJLANDSPORTEN

16 Indgangene kan markeres med markante symboler såsom vim- bler, der også peger på det vind- blæste som kvalitet.

Funktionerne der placeres på fælleden kan være funktionelle men stadig holdes “naturnært” og råt.

Som illustrationen viser, kan de kommende Fælledrelaterede aktiviteter placeres i kanten af Fælleden eller på de grønne områder umiddelbart udenfor Fælleden og på den måde åbne op mod resten af bydelen. er ukendte for de fl este. Ved at brede grønne aktiviteter ud FÆLLEDEN SOM til de omkringliggende kvarterer bliver Fælleden både synlig og tilgængelig for en større målgruppe. FORBINDELSESLED Lokaludvalget vil ikke kun have Amager ud på fælleden, Det er som nævnt et udbredt ønske at bevare Amager men også arbejde for det modsatte; at fælleden kommer Fælled som et uspoleret stykke natur. Omvendt er det også ud på Amager. For ikke at inddrage mere af den indre del afgørende, at fl ere får mulighed for at benytte fælleden. af fælleden til små eller store projekter, skal fremtidige aktiv- Lokaludvalget ønsker ikke asfaltcykelstier overalt, men der iteter begrænses til de nye indgangsområder. er et reelt behov for, at de 2-3 centrale ruter er tilgængelige Den vilde beplantning på Grønningen i Ørestad Nord for alle - også for folk med en barnevogn eller kørestol. trækker fælleden og KUA tættere sammen. På samme måde Bedre infrastruktur på tværs af Fælleden vil betyde, at Am- vil en kombineret infostand og kaffe- og isbod på Rigsarkiv- ager Vest bliver mere attraktiv for cyklister og fodgængere. grunden ved DR Byen fx i sommermånederne både udfylde Fælleden kunne så blive det element i bydelen, der forbind- et eksisterende behov og være med til at gøre opmærksom er beboerne i Ørestad, Urban Planen, villabyerne, koloni- på Fælleden som mere end bare et stort grønt krat. En ny haverne, Islands Brygge og Havnestaden. lokalplan for området omkring Rigsarkivgrunden bør i for- længelse heraf stille krav om, at der bliver skabt en attraktiv passage mellem fælleden og Sundholm og Urban Planen.

Toiletfaciliteter bliver nævnt som en mangelvare ved fælleden. Det skal der naturligvis skal tages højde for, hvis fælleden skal gøres mere tilgængelig for fx børnefamilier og ældre. Vi foreslår at facilliterne placeres i kanten ved indgan- gene, så selve fælleden holdes fri.

17 DEN BÆREDYGTIGE BYDEL

Amager Fælled gør Amager Vest til Københavns grønneste FORGRØNNING bydel. Men bæredygtighed dækker over mere end rå natur I takt med at bydelen udvikles, bliver de åbne arealer færre, og fri adgang til det åbne landskab. Vores bydel er først og den grønne bydel bliver mindre og mindre grøn. For- “bæredygtig”, når vi lever og handler på en sådan måde, at grønning af bydelens bebyggede områder er et centralt ini- vi ikke afskærer os selv og vores efterkommere fra at kunne tiativ, der kan modvirke dette. En oplagt måde at forgrønne fortsætte med at leve på samme måde. bydelen på er grønne tage, der tilbageholder mere end 80 Den offi cielle kommuneplanstrategi omtaler København % af nedbøren og forbedrer luftkvaliteten ved at optage som verdens miljømetropol; en rollemodel for bæredygtig CO2. byudvikling, der begrænser både energiforbrug og CO2-ud- Grønne tage fordobler det underliggende tags levetid og ledning. Det gennemgående træk i arbejdet med at skabe en medvirker både til at køle boligerne om sommeren og iso- bæredygtig bydel har været ønsket om at foreslå løsninger, lerer mod kulden om vinteren. 15 minutter efter et kraftigt hvor Københavns Kommune og Amager Vests borgere kan regnskyl tilbageholder et konventionelt tag kun 30 % af den hjælpe og støtte hinanden i at bevare og udbygge bydelen. vandmængde, som et grønt tag tilbageholder. Ved installa- tion af grønne tage vil krav til kloakkapaciteten således også Igennem en lang og grundig dialogproces er borgerne ble- falde. vet præsenteret for nytænkende koncepter og konkrete I Amager Vest er ca. 29 % af bydelen dækket af fl ade tage, løsninger på morgendagens udfordringer. Nogle ideer blev der egner sig til etablering af grønne tage, og 71 % er dækket hurtigt afvist – fx byvindmøller, der er et sjovt koncept, men af klassiske saddeltage. Ca. 680.000 m2 af bydelens tag har som ikke har nogen nævneværdig effekt – mens andre blev således potentiale til at være grønne. Dette ville være en udviklet til de tre centrale handlingsforslag i denne del af enkel indsats med en stor effekt, da det ville reducere ud- bydelsplanen: Grønne tage, energi og affald.

18 Grønne tage i Amager Vest. På illustrationen til venstre er alle store, fl ade tage markeret. Alene dette areal udgår 680.000 m2. Dertil skal regnes de mange villaer, der har potentiale til at blive grønne samt et stort andtal tage med lave taghæld- ninger, der også uden større problemer kan beplantes.

ledning af CO2 i Amager Vest med ca. 1400 ton årligt – dvs. mere end 5% af den reduktion, som Københavns Kom- muneplan 2009 sætter som mål for hele byen i 2025.

geri – både villaer og etagebyggeri – etablerer grønne tage. FORSLAG TIL HANDLING Fx med en guide - “Grønne tage fra idé til virkelighed” - I de nye byområder Ørestad og Havnestaden er det des- der indeholder simple regneeksempler på omkostninger værre kun en lille del af bygningerne, der har etableret og økonomiske fordele ved grønne tage i forskellige typer grønne tage. Ørestad Syd vil i fremtiden opføre 1,2 mio. m2 byggerier. etageareal. Alene her vil der kunne hentes en reduktion på Guiden skal indeholde alt om muligheder, priser på forskel- næsten 500 ton CO2 pr. år, hvis alle bygninger opføres med lige tagtyper, krav til underliggende tag og beskrivelse af et grønne tage [note: under forudsætning af bebyggelseshøjde typisk projektforløb. Det er vigtigt, at guiden bliver fulgt op på 5-6 etager]. af økonomiske incitamenter i form af tilskud til anlæg og Inden Ørestad Syd udbygges yderligere opfordrer Lokalud- reduktion eller bortfald af vandafl edningsafgift. valget derfor til, at der laves et tillæg til den eksisterende Initiativet skal ses som led i et samlet initiativ, hvor gevinsten lokalplan (398), hvor der stilles et generelt krav om etabler- for både kommunale budgetter og borgernes privatøkono- ing af grønne tage på alle fl ade tag i den kommende bydel. mi måles som helhed. Borgerinddragelsen viste klart, at Københavns Kommune bør i forlængelse heraf også stille grønne tage har en bred folkelig appel. Det er på én gang lignende krav ved tagrenovering samt gøre det til standard realiserbart, økonomisk fornuftigt og har en umiddelbar og i alt offentligt byggeri. målbar værdi i praksis. Der skal samtidig gøres en indsats for, at eksisterende byg-

19 ENERGI men hvis muligheden synliggøres bedre, kan 100% blive vir- Husholdningsforbruget står for 39 % af Københavns kelighed. På den måde vil borgerne selv skabe grøn energi samlede CO2-udledning. [Illustration: lagkagediagram]. til at dække eget forbrug. Et centralt element i en bæredygtig energiforsyning er at De fem kommende vindmøller på Kalvebod Syd vil dække skabe forståelse for konsekvenserne af den enkelte borg- et årligt strømforbrug for 9.000 familier. Det svarer til ers forbrug. Man skal populært sagt både kunne se, hvor næsten halvdelen af det samlede husholdningsforbrug i Am- ens energi bliver produceret, og hvordan den bliver brugt ager Vest. Lokaludvalget opfordrer Københavns kommune i husholdningen. Hvis energiforbruget og besparingsmuligh- til at gøre det muligt for beboerne i Amager Vest at købe ederne bliver konkrete for den enkelte bruger, er det meget en andel i vindmøllen, så de kan følge strømmen fra mølle lettere at opnå den ønskede adfærdsændring. til hjem.

Intelligente el-målere Med større forsyning via vindenergi vil det også være rel- FORSLAG TIL HANDLING evant at kunne planlægge sit elforbrug, så fx tøjvask foregår Medejerskab i vindmøllelav uden for spidsbelastningsperioderne. Det reducerer be- Skal der skabes brugbar energi, så er det de store ener- hovet for ekstra energi fra fossile kilder. Endvidere vil in- gieffektive vindmøller, der skal satses på. Derfor peger vi telligente elmålere kunne vise energiforbrug i de enkelte på de foreslåede fem vindmøller på Kalvebod Syd som et rum, så hver borger bliver bevidst om sit eget forbrug og glimrende initiativ. Flere energieffektive møller skal etableres dermed også kan se konsekvensen af en ændret adfærd. fx langs Kalvebodløbet, og her er det vigtigt, at der skabes en høj grad af medejerskab af møllerne gennem tegning af Bydelsplanpuljen støttede Amager Fælled Skoles klimauger, andele – både til de enkelte borgere og til virksomhederne hvor eleverne konkurrerede om at nedbringe deres energi- i Amager Vest. I øjeblikket er det et krav, at 20% udbydes, forbrug mest muligt. De vigtigste konklusioner herfra er, at

20 der skal være en ”gulerod” ved at bringe forbruget ned, og I stedet for at brænde plastfl asker, kan man lave fl eecetrøjer at der skal skabes stor synlighed og ejerskab omkring pro- af dem, gamle aviser genbruges etc. Affaldet går dermed fra jektet - fx ved opsætning af grafer, der viste energiforbruget at være et problem til at være en ressource. på synlige steder eller ved at synliggøre, hvor mange penge besparelserne fører med sig. Lokaludvalget opfordrer til, at erfaringerne fra Amager FORSLAG TIL HANDLING Fælled skole systematisk gøres til standard på Københavns Hvis affald skal genanvendes bedre, kræves der sortering i folkeskoler. fl ere fraktioner. Den enkelte borger skal kunne se formålet med sorteringen, og den skal være let at foretage. Fx skal AFFALD der være mulighed for at afl evere kemikalier og elektronisk [Illustration: Børn der bader i havnen fra affaldsbunkerne affald i separate rum, når der er en storskraldscontainer ved Lossepladsvej? Lokalhistorisk arkiv. Ca. 1950-1960] på besøg i villakvartererne. Uddannelse af lokale affaldspi- Affald er en naturlig del af livet på Amager: Det meste af Is- loter, fx ejendomsinspektører, kan bidrage til bedre sorter- lands Brygge er bygget på opfyld (affald), og mange borgere ing i større ejendomme. Desuden bør kommunen gøre en kan huske, hvordan Lossepladsvej i 1950’erne netop var større indsats for øget kompostering i villakvartererne, fx losseplads, og hvordan man badede i havnen direkte fra af- ved at tilbyde gratis kompostbeholdere. faldsdyngerne. I dag skærer Lossepladsvej igennem et grønt Det afgørende træk for at få affaldssortering og kompos- område med fælled på den ene side og nyttehaver på den tering til at vinde indpas er, at beboerne kan se resultatet anden. af deres arbejde. Det skal i alle aspekter være synligt for En mere moderne måde at se affald på er vugge til vugge- den enkelte husholdning eller opgang at ændre adfærd, ek- terminologien: Her fi ndes begrebet ’affald’ ikke, for alt skal sempelvis via kvartalsvise opgørelser over sorteret affald til indgå i et nyt kredsløb, når dets oprindelige funktion er slut. genanvendelse.

21 DEN DYNAMISKE BYDEL

Moderne byer lever og overlever i kraft af kreative virksom- Indsatsen blev afrundet med en 3-dages vinterworkshop for heder og kreative mennesker. Kreative mennesker vil bo unge byplanlæggere, som Lokaludvalget arrangerede sam- og virke i dynamiske byer, som er ”mangfoldige, tolerante men med NYP – Netværk for Yngre Planlæggere. 20 unge og åbne for nye idéer”. Det er hovedargumentet hos den arkitekter, geografer, sociologer og byplanlæggere omsatte amerikanske by-guru Richard Florida, der blev verdenskendt de mange gode borgerinputs til konkrete forslag til handling. med bogen The Rise of the Creative Class. At skabe en dynamisk bydel handler derfor om at skabe plads til kultur, kreativitet og kapital kan spille sammen. BYDELENS STI Vi søgte blandt andet inspiration i udviklingsplanen for Amager er kendt for sin mangfoldighed. Både når det gælder Carlsberg for at høre hvilke strategier den nye brygger- byområdernes arkitektur og funktioner, og når det gælder ibydel lagde for dagen i jagten på et varieret kulturudbud beboernes indkomstklasse og etniske baggrund. Lokaludval- og liv i gaden døgnet og året rundt. Efterfølgende er mange get har fra starten arbejdet for at skabe en bydel med plads af deltagerne i vores temagruppe kommet med input til, til mangfoldighed. Det betyder, at de forskelligheder, der af hvordan erfaringerne fra Carlsberg overføres til Amager og til har været forbundet med sociale problemer, også skal Vest. betragtes som et aktiv for bydelen. Mange amagerkanere Desuden har temagruppen inviteret bydelens institutioner, understreger, at netop forskelligheden blandt mennesker og kulturforeninger og bygherrer til at bidrage med deres ideer bykvarterer er den kvalitet, de holder mest af. til, hvordan bydelen skal udvikle sig. Det har ført til både Den Dynamiske Bydel skal ikke gøre alle bydelens kvarterer små konkrete bud på forbedringer i lokalområdet samt ens. Det er ikke et problem, at der er forskel på indkom- større visioner for hele bydelen fra blandt andet Ørestad stniveauer og boligtyper. Langt de fl este beboere bor, som Nord Gruppen, Dyvekeskolen og Kulturhuset Under Vand. de har lyst til og har aktivt valgt at bosætte sig, hvor de nu

22 engang er. Lokaludvalget ser en stor kvalitet i at beboere og besøgende i Amager Vest tænker på både villabyen, blokkene og Bryggen, når de hører bydelens navn.

FORSLAG TIL HANDLING Løsningen er at skabe Bydelens Sti – et projekt der binder bydelen fysisk sammen, men som også fungerer som ident- itetsskabende element (se illustration). Stien samler byde- len, men betoner samtidig kvarterernes forskellighed gen-

23 nem de tilknyttede funktioner og byrum på ruten. Projektet NJALSGADE SOM BYSTRØG er inspireret af steder som Nørrebroparken og Amager I dag støder tre selvstændige bykvarterer sammen i den Strandpark, hvor en fysisk forbindelse også skaber en men- nordlige del af Amager Vest: Islands Brygge, Ørestad Nord tal forbindelse mellem forskellige boligområder. Det store og Sundholmskvarteret. De tre bykvarterer fremstår som træk [se illustration] løber fra Islands Brygge over Njalsgade adskilte enheder, hvor hvert kvarter har sine kvaliteter, sty- gennem Sundholmsvejkvarteret, Urban Planen, Konge- rker og svagheder. Det nyeste kvarter, Ørestad Nord, inde- lundsvejen og Ørestad City for at ende i Amager Fælled holder nogle af bydelens (og byens) vigtigste arbejdspladser (igennem Plug’n’Play/det fremtidige Ørestad Syd). og institutioner og kan på mange måder ses som et nyt lat- Vi forestiller os stien som en kombineret cykel og gang- inerkvarter. Njalsgade, der er det logiske centrum, har dog forbindelse, der har et gennemgående design. ikke meget latinerstemning. Med store projekter i støbes- Nørrebroparken har sine vimpler, ure og skulpturer. Amager keen såsom forlængelsen af Ørestad Boulevard, KUA2, Strandpark den massive betonpromenade. På samme måde KUA3 og Moskégrunden kommer der meget byggeaktivitet bør Amager Vest have en karakteristisk rute, der forbinder på Njalsgade i de kommende år. Det kræver derfor en øjeb- byområderne med en attraktiv og effektiv cykelrute fra cen- likkelig indsats, hvis gaden skal blive et levende rum og ikke trum til Ørestad, der vil være et lokkende alternativ til den bare én lang afskærmning af byggepladser i denne periode. forblæste Ørestads Boulevard, hvor cykling kan være en ud- Hvis det lykkes kan Njalsgade blive den gade, der binder mattende opgave. Bryggen, Ørestad Nord og Sundholmsvejkvarteret bedre Ruten kan markeres med et beskedent budget, i form af sammen og som i kraft af mennesketrafi k og metro kan fl ag, og/eller vimpler i fælles design. Med tiden er ønsket have levende facader og aktive pladser. et mere massivt og insisterende projekt, hvor fx hele sti- forløbet er opført i samme materiale og farve med sam- menhængende belysning og med spændende byrum og lommeparker på vejen. FORSLAG TIL HANDLING Når forlængelsen af Ørestad Boulevard går igennem skal Sundholmsvejs Områdeløft har prioriteret en oplevelsessti Njalsgade i strækningen foran Faste Batterie-grunden (se igennem Sundholmsvejs kvarteret – Tidselruten - som et illustration) gøres til såkaldt Shared Space. Det samme af deres indsatsområder i de kommende år, og Bydelens gælder området hvor kanalen munder ud i Njalsgade. Her Sti vil med fordel kunne udføres i sammenhæng med dette er lige adgang for biler, cyklister og fodgængere, og tempoet projekt. Desuden bør alle de tilknyttede byrum og/eller på gaden afpasses herefter. Den kommende Metropolbygn- funktioner udføres i samarbejde med lokale beboere for at ing åbner ud til pladsen foran metro stationen, og der kom- skabe mest mulig ejerskab over projektet. mer forhåbentlig en café eller lignende. KUA og de kom- mende byggerier på Njalsgade bør på samme måde give plads til butikker i stueplan.

24 Vi opfordrer til at tænke Njalsgade mere aktivt ind i det FORSLAG TIL HANDLING kommende ombyggeri af KUA. Specielt KUA3 bør i lyset af Fields er Ørestad Citys eneste fungerende byrum, og gad- BIG og BACH-gruppens projekt på Faste Batteri grunden erne er derfor øde efter kl. 20. Ørestad Gymnasium gør åbne sig mod Njalsgade. en indsats for at invitere bydelen indenfor, men der er ikke Kanalen ved KUA fungerer som indgang til Ørestad Nord plads til aktiviteter i rummet udenfor. Ørestads kommende og bør fortsætte på den modsatte side af Njalsgade ved et folkeskole skal indeholde et offentligt bibliotek og skal kunne kommende byggeri. Her er også et oplagt sted at stille krav opfylde den medborgerhusfunktion, som bydelen savner. om åbenheden af facaden, samt at gøre plads til udeliv på Imellem dette nye centrum og den enlige DøgnNetto fores- den nordlige side, der vil have masser af sol om sommeren. lår vi at opføre et midlertidigt plateau ovenpå kanalen, så man kan passere mellem de to aktivitetspunkter og ophol- BYPLADSER FREM FOR de sig tæt på vandet. Kanalerne skal overdækkes delvis, så der stadig er kig til vandet. Det kan kombineres med bedre BARRIERER adgang til vandoverfl aden, så kanalerne kan blive et aktiv Ørestad City er planlagt som en erhvervsby og skaleret efter frem for en evig barriere i bydelen. Strækningen mellem bil, tog og metro som transportmiddel. Samtidigt har Øre- Byparken og Arne Jacobsens Allé skal etableres som Shared stad City i dag en stor boligmasse og efterhånden mange Space for at skabe et byrum med plads til ophold, hvor lokale beboere, der savner byliv og bevægelse i gadeplan. cyklister og fodgængere får førsteprioritet. Det er næsten ironisk, at Ørestad, der er så velforbundet til For at give Byparken en mere fornuftig skala, kan den af- omverden, er så dårligt forbundet internt. Det er for bes- grænses mod den fi resporede vej med en markant kælke- værligt at køre i bydelen, og det er ofte lange stræk at gå bakke eller eventuelt et midlertidigt kulturbyggeri a la Mu- eller cykle, da man ikke møder andet end lukkede facader lata Social Club ved Amager Strandpark. Det vil også kunne og bar mark. Ørestads udfordring ligger i udearealerne. trække nyt liv til parken. Ørestad Boulevard byder ikke på byrum, der giver plads En anden strategi er at åbne Bella Center op. Ved at åbne til byliv. Og Byparken, der burde være samlingspunkt for muligheden for at bevæge sig igennem Byparken til Ørestad Ørestad City, er så stor, at den næsten altid opleves som station, ville man kunne trække besøgende gennem Bypark- tom. I de oprindelige planer ledte parken ud til Fælleden og en og skabe grundlag for butikker og cafeer på vejen. Bella bandt således den tætte by sammen med den vilde natur. I Center kunne til gengæld få lov at forlænge deres messer dag står parken og Fælleden adskilt af en stejl kant, der leder ud i byrummet med skiftende udstillinger i Byparken. ned til en 4-sporet vej med bred rabat og uden fodgænger- felt. Desuden vil området overfor indenfor de nærmeste år være transformeret til en golfbane uden offentlig adgang. Det er derfor både formålsløst og misledende at Byparken leder i den retning.

25 BYDELEN FOR ALLE

BYDELEN FOR ALLE erede retningslinier og lovgivningsmæssige tiltag, der ligger i konceptet om København som en BY FOR ALLE. Det er sagt før, men det kan ikke betones nok: Amager Vest Den overordnede målsætning for indsatsområdet er, at by- er en bydel, hvor mangfoldigheden er gennemgående. Med ens offentlige rum skal være tilgængelige for alle. temaet Bydelen for Alle, vil vi gøre en indsats for, at bydelen Lokaludvalget støtter op om kommunens egen defi nition af ikke blot er et sted med plads til alle, men også et sted handicap: At et handicap kun er noget, man har, når det om- hvor man ubesværet kan deltage i sit lokalssamfund uanset kringliggende samfund ikke indretter sig efter alle borgeres ens sociale og kulturelle baggrund, psykiske (handicap) og behov. Det betyder, at man bør følge nedenstående forslag fysiske funktionsnedsættelser. for at kunne tilgodese alle grupper, der har besvær med at færdes i det offentlige rum. TILGÆNGELIGHED Omkring 42 % af alle borgere har et personligt forhold til FORSLAG TIL HANDLING byens tilgængelighed. Det kan være personer med bevæge- Adgang for Alle på Amagerbrogade og synshandicap, ældre med rollatorer eller forældre med I forbindelse med den kommende omlægning af Amager- barnevogne. Uanset baggrund er der et stort behov for, at brogade skal bænke, fremkommelighed og tilgængelighed byens rum indrettes, så det bliver en by for alle. desuden indgå som en selvfølge i projekteringen. Offentlige For at kunne sikre alle borgeres demokratiske ret til at kunne handicapegnede toiletter skal også tænkes ind i omlægnin- færdes i byens rum andre, er det nødvendigt, er det nød- gen. vendigt, at kommunens tekniske forvaltning og udførende En god løsning på mange tilgængelighedsproblemer er ned- entreprenører i højere grad end i dag lever op til de defi n- sænkede kantsten overalt samt en kombination af brosten

26 Grønne Gulerødder KØRESTOLSRÆS I oktober arrangerede lokaludvalgene i fællesskab et tilgængelighedsløb for lokalpolitikere, den daværende teknik- og miljøborgmester samt medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget. Løbet tydeliggjorde, hvad de fl este med et handicap inde på livet aller- ede vidste: at overgang mellem fortov, cykelstier og veje ofte er umulig, og at adgangen til en stor del af bydelens butikker og institutioner er besværliggjort af trapper og trin.

sammen med brede bånd af badoursten eller andre jævne et uoverskueligt projekt at forbedre adgangsforholdene – overfl ader for at forbedre tilgængeligheden for kørestole både økonomisk og i forhold til kravspecifi kationer m.v. og dårligt gående samt for alle med barne- og klapvogne. Lokaludvalget opfordrer derfor til, at der oprettes en årligt Skæve fl iser på fortove og huller udgør desuden et stor tilbagevendende kampagne for at ændre holdning hos bu- problem både for ældre, svagtseende og blinde, som der tikker og cafeer. Projektet kan i første omgang udføres på skal rettes op på. Amagerbrogade og med tiden udvides til hele Amager. Opfyldelse af defi nerede krav, kvalitetsstandarder og løsnin- En folder med best case eksempler samt en lettilgængelig ger for belægninger og overgange i alle byens rum vil kunne manual til forbedringer skal produceres og omdeles. sikre, at tilgængeligheden i bydelen forbedres markant. Når kommunen iværksætter gade- og fortovsrenoveringer, skal Tilgængelighedspuljer alle tilgængelighedskrav og hensyn opfyldes, og de skal ses Lokaludvalget foreslår, at Borgerrepræsentationen opretter som led i en løbende proces der sikrer tilgængeligheden en tilgængelighedspulje øremærket til at forbedre tilgænge- overalt. ligheden rundt i bydelen, som både kan bruges til at ud- Teknik- og Miljøforvaltningen har i løbet af 2009 færdiggjort bedre mangler rundt omkring i bydelen og til mere langsigt- en tilgængelighedsrute fra Amagertorv over Christianshavn ede, strategiske projekter. til Christmas Møllers Plads. Det er oplagt at videreføre kon- Puljen kan eventuelt forankres i Lokaludvalgene, der fun- ceptet langs Amagerbrogade i forbindelse med den kom- gerer som kontakt mellem borgere og forvaltning. mende omlægning. Ny side på www.kk.dk Kampagne for bedre adgang I lighed med Giv os et praj på www.kk.dk foreslår Lokalud- Mange butikker har dårlig adgang for handicappede. For valget, at kommunen opretter en hjemmeside, hvor borgere mange selvstændige næringsdrivende kan det virke som kan gøre opmærksom på, når fx bestemmelserne i bygn-

27 har brug for at blive integreret i samfundet. Disse mennesk- OM ARBEJDSGRUPPEN FOR er har brug for en mere aktiv hverdag samt at være del af et dynamisk netværk. Flere af brugerne har tilstrækkelige TILGÆNGELIGHED ressourcer til med den rette indsats at vende tilbage til ar- Lokaludvalget nedsatte sammen med Amager Øst bejdsmarkedet - måske i et skånejob. Lokaludvalg, medlemmer af Dansk Handicap Forbund Med en målrettet indsats kan initiativet være med til at på Amager og øens ældreråd, en arbejdsgruppe med forhindre, at målgruppen bliver yderligere stigmatiseret i henblik på at udarbejde et fælles projekt for at øge forhold til det omkringliggende samfund. den fysiske tilgængelighed primært omkring Amager- Indsatsområdets målsætning er at bidrage til, at en svag brogade. gruppe af borgere kan få en tættere og ligeværdig kontakt Arbejdsgruppen har mødtes ca. 8 gange i løbet af til det etablerede samfund og på samme tid være med til at perioden og tænker at fortsætte som lokal gruppe give dem et meningsfuldt indhold i tilværelsen. med yderligere tiltag, der fokuserer på tilgængelighed. I løbet af foråret 2010 gennemfører Amagers to lokaludvalg en idekonkurrence for at øge adgangen til FORSLAG TIL HANDLING bydelens butikker, som burde følges op med en pulje, Socioøkonomisk aktivitets- og mødested der giver de næringsdrivende tilskud til ramper o. lign. Lokaludvalget har kontakt med Støtteforeningen Innova- På idéplanet påtænkes at iværksætte et projekt i psyk (en gruppe af psykiatribrugere, tidligere ansatte i psyki- samarbejde med de lokale skoler, med henblik på at atrien samt pårørende), der ønsker at skabe et brugerdrevet få elever til at udarbejde en registrering af samtlige mødested. Konstruktionen skal være en socioøkonomisk lokaliteter, hvor tilgængelighed og adgang er umulig virksomhed, og pilotprojektets nøgleord er aktiviteter med eller meget dårlig. Desuden har gruppen en idé om et brugerne, mentorordning og integration i samfundet. tilbagevendende sommerarrangement for alle på Am- Innova-psyk har selv peget på Islands Brygge som et ideelt ager med konkurrence i forskellige handicapdiscipliner: sted at placere det kommende være- og mødested. C-hu- kørestole, rollatorer, handicapcrosser og blindeløb. set har speciel interesse, da det er kommunens ejendom og dermed kan åbne op for alternativ brug og fl eksible vilkår. ingsvedtægterne ikke bliver overholdt i forbindelse med ny- Innova-psyk har allerede ansøgt om støtte fra Sats-puljen, byggeri eller ombygning. Herunder at gøre opmærksom på og projektet er meget gennemarbejdet. Lokaludvalget op- problemer med tilgængelighed på fortove, veje og pladser, fordrer til, at Socialforvaltningen medtænker behovet for Det er de lokale borgere, som bedst kan udpege de konk- væresteder for godt fungerende psykiatribrugere i kom- rete problemer og hjemmesiden kan evt. udbygges i samar- munens kommende strategi for væresteder. bejde med lokale tilgængelighedsgrupper. Herudover foreslår Lokaludvalget, at

• Beskæftigelses- integrationsforvaltningen hjælper AKTIVITETS- OG MØDESTEDER med at sluse psykiatribrugere ind i skånejobs. FOR PSYKIATRIBRUGERE • Københavns Ejendomme hjælper med at fi nde Der er kun ét værested på Amager, og specielt i de mere egnede lokaler til mødestedet. belastede områder mangler der egnede faciliteter for byde- • Socialudvalget støtter projektet økonomisk lens psykiatribrugere. Lokaludvalget er i kontakt med en gruppe psykiatribrugere, Lokaludvalget kan bl.a. hjælpe med at formidle kontakt til der alle peger på, at værestedet Nabocentret primært dets omfattende netværk indenfor både forenings- og erh- er indrettet efter de dårligst fungerende brugeres behov. vervslivet på Amager. Dermed overser værestedets tilbud den store gruppe, der

28 SOCIALE AKTIVITETER I BYDELENS RUM På trods af at Amager Vest har Københavns største grønne område, Fælleden, har mange boligområder meget få og ofte forsømte udearealer. En forgrønningsindsats der kom- bineres med sociale tiltag, som eksempelvis helhedsplanen i Telemarksgade, vil ramme en stor del af kvarterets foren- ingsløse unge.

FORSLAG TIL HANDLING Grønne oaser En af de store events i borgerinddragelsesfasen var den midlertidige lommepark som Amager Vest Lokaludvalg, Sundholmsvej Områdeløft og den Boligsociale Helhedsplan i Telemarksgade sammen etablerede på hjørnet af Sundhol- msvej og Tingvej. I én uge var lommeparken tæt pakket og påviste det klare behov, der er for bedre offentlige rum og fl ere aktiviteter i udearealerne. Som supplement til den eksisterende Lommeparks strategi foreslår Lokaludvalget, at der etableres et større netværk af grønne forbindelser med socialt bestemte aktivitetspunkter. Det handler primært om bedre legefaciliteter, boldbaner eller mobile dufthaver. Flytbare containere med bolde, bats, net, o. lign er også en god og billig løsning, der har fungeret rigtig godt i fx Telemarksgade. Men det handler også om de betales et symbolsk beløb for at deltage i renholdningen af mere ”passive” byrumsmøblementer som bænke og borde, deres byområde. Det skaber ejerskab for kvarteret og giver så ældre mennesker kan tage en kop kaffe med udenfor. de unge noget at tage sig til og småpenge at bruge i fritiden. Hvis projektet er en succes, forslår Lokaludvalget, at ordnin- Sundholm som mødested gen gøres permanent i fl ere af bydelens belastede områder. Lokaludvalget opfordrer til, at den tidligere arbejdsanstalt Sundholm åbnes for resten af bydelen. Området huser i dag mange vidt forskellige funktioner, men en egentlig plan for området fi ndes ikke. De mange fl otte bygninger kan danne rammen for værksteder, markeder og udendørs mødest- eder til glæde for hele bydelen. En lokalplan for hele Sundholm Nord vil være med til at sætte skub i den rigtige udvikling.

Lommepengeprojekt Amager Vest Lokaludvalg igangsatte i januar 2010 et lom- mepengeprojekt, hvor unge i Telemarksgadekvarteret

29 BYDELSHUSET

Med Bydelshuset vil Lokaludvalget give bedre plads til, at ÅBEN BYDEL det frivillige forenings- og kulturliv kan udspille sig i byde- Det er afgørende for en bydel, at dens beboere kan møde len. Bydelen har allerede et velrenommeret kulturhus i hinanden og engagere sig i foreningslivet og demokratiske Kulturhuset Islands Brygge. Det er dog et spillested, der aktiviteter. I alle led af borgerinddragelsen har borgerne opererer på kommercielle vilkår med en forpagtet restau- efterspurgt bedre adgang til bydelens faciliteter. Der står rant, hvilket medfører uhensigtsmæssigheder i forhold til en mange ubrugte lokaler i skoler, institutioner, kirker, etc., og ”klassisk” medborgerhusfunktion. Et eksempel er, at K-I-B de ville være en stor ressource for bydelen, hvis det var ikke i øjeblikket har en brugerbestyrelse, der kan være med nemt, hurtigt og billigt at få adgang til dem. til at bestemme på hvilken måde foretagendet drives. Lokaludvalget foreslår at give bydelens mange små forenin- ger og kulturgrupper bedre mulighed for at mødes. På borgermøder fra januar til november 2009 har borgere For eksempel var A-huset en stor succes, som trak mange peget på behovet for bedre adgang til lokaler til de små mennesker til det sydlige Islands Brygge. Efter lukningen er frivilligt baserede grupper og foreninger, der blot skal holde Havnestaden gået tilbage til at være et boligområde uden et arbejdsmøde. liv efter mørkets frembrud. Allerede i borgerinddragelsen har temagruppen Bydelshu- Andre steder i bydelen venter lokale kræfter på at komme set afprøvet alternativer til det klassiske borgermøde. Med til – ved Skotlands Plads er Købnerkirken ved at åbne sig en mailstafet kom budskabet ud til en bred vifte af aktører i for borgerne i Sundholmskvarteret med aktiviteter som bydelen og stafetten affødte mange brugbare ideer. folkekøkken og værested, og på det gamle KUA foreslår Ørestad Nord Gruppen, at de slidte pavilloner tages i brug som midlertidige medborgerhuse.

30 FORSLAG TIL HANDLING LOKALEBØRS PÅ NETTET Skolen som lokalt kulturcenter Københavns Kommune driver i dag portalerne www.kubik. Københavns folkeskoler rummer mange ressourcer – fx dk og www.interbook.kk.dk/netinterbook/index.html. Por- hjemkundskabslokaler, værksteder og IT-rum – der med en talerne kan integreres og videreudvikles, så de bliver en let- koordineret indsats mellem KFF og BUF ville gavne både tilgængelig indgang til bydelens skoler, kirker, institutioner og foreninger og private. haller, hvor almindelige borgere og foreninger kan booke Amager Fælled Skole arbejder på at udvikle et koncept bl.a. lokaler. Desuden ville en portal med specifi kt fokus på Am- i samarbejde med Sundholmskvarterets Områdeløft: Sko- ager Vest være med til at skabe en stærkere bydelsidentitet. len som lokalt kulturcenter, hvor bydelens borgere kan få adgang til skolernes mange faciliteter uden for de almindel- I forhold til afvikling, kan organiseringen ligge op ad ung- ige åbningstider. En af mulighederne er en åben café, hvor doms- og aftenskolerne med den forskel, at bookingen også kvarterets børnefamilier kan samles og spise. Et andet pro- kan være til enkeltstående begivenheder. jekt er skolegården som en moderne bypark. Amager Fælled Skole tilbyder at stille faciliteter til rådighed, men en vis form for brugerbetaling eller ekstern fi nansiering FORSLAG TIL HANDLING er nødvendig, for at projektet kan realiseres. C-huset Lokaludvalget støtter projektet og ser gerne, at erfaringerne Udover adgang til ubrugte lokaler, vil Lokaludvalget også op- fra Amager Fælled skole bliver delt med bydelens andre fordre til alternativ brug af eksisterende lokaler. C-huset står skoler. overfor at afvikle sine nuværende aktiviteter, og Lokaludval- get opfordrer til, at bygningen kan få lov at opfylde en række af de funktioner, som A-huset udfyldte, fx billige kontorer og

31 atelierer for unge iværksættere og kunstnere. I den nuværende konstruktion stiller Dyvekeskolen og Solvang bibliotek lokaler til rådighed for rådgivning, lektie- Sundholmens venner café og andre aktiviteter af primært socialpolitisk karakter. Aktiviteterne og bygningerne på Sundholm er en del af Projektet har først og fremmest kunne lade sig gøre af den kvarterets særkende. Derfor ville det også være logisk at de simple grund, at der simpelthen er tomme, kommunale lokale beboere kan tage del i livet på Sundholm. I forbind- lokaler til rådighed. else med Sundholm Syd projektet, vil området blive åbnet Der er stadig behov for mødefaciliteter til boligforeninger, op til omverden. I den sammenhæng kan eksempelvis kirk- frivillige organisationer, lokaludvalg, mm. Desuden er der erummet, kapellet og porthusene åbnes op til mødelokaler, yderligere aktiviteter i støbeskeen, så medborgercenteret gallerier og arbejdende værksteder for kunstnere tilknyttet også kan skabe rum for brugerdrevne aktiviteter. Fabrikken for Kunst og Design. Lokaludvalget opfordrer til, at der udarbejdes en samlet lokalplan for Sundholm Nord, som både giver plads til de FORSLAG TIL HANDLING nuværende brugere, inviterer borgerne i kvarteret ind på Solvang Medborgerhus området, og anvender de unikke bygninger og grønne om- Ønsket for fremtiden er, at medborgercenteret kan opfylde råder på Sundholmen som en oase i kvarteret – med plads en fuld medborgerhusfunktion, hvilket inkluderer bruger- til alle. drevne arrangementer, uformelle mødesteder, værksteder og kulturarrangementer. Der vil formodentlig blive behov for fl ere m2 til sådanne aktiviteter og Solvang centeret er KULTURHUSE/MEDBORGERHUSE et oplagt sted at begynde. En midlertidig anvendelse af de I Urbanplanen har en række lokale aktører taget initiativ tomme lokaler i Solvang centeret til Bydelshus vil bakke op til at åbne et medborgercenter. De drivende kræfter er om et udbredt ønske om bedre adgang til bydelens ubrugte Solvang bibliotek og Dyvekeskolen. rum. Sol Over Urban Planen havde stor succes med at ak-

32 tivere Solvang centeret med en række midlertidige udstill- til at sikre bedre kontakt mellem borgere og politikere. inger, basarer, mm. Projektet har høstet mange roser fra Lokaludvalgene har en særlig rolle som bindeled i det lokale både beboere i Urban Planen og de mange, der besøgte demokrati. Lokaludvalget er borgernes talerør på Rådhuset. området første gang. Et medborgerhus i Solvang centeret Men vi vil også være det sted, hvor borgerne kan møde er det logiske næste skridt. deres borgmestre og medlemmer af borgerrepræsentatio- Medborgerhuset skal skabe rum for, at de lokale amager- nen. kanere kan organisere sig i et demokratisk fællesskab. Med- Holbæk Kommune har etableret en række lokalfora, hvor borgerhuset skal ikke drives kommercielt, men bør organ- kommunens toppolitikere møder op i et lokalområde 1-2 iseres omkring en brugerbestyrelse, der er med til at træffe gange om året og bydelens borgere får direkte adgang til de vigtigste afgørelser om ansættelser, drift, mm. deres opmærksomhed.

Ørestad Skole Ørestad Gymnasium udfylder i øjeblikket en rolle som kul- FORSLAG TIL HANDLING turhus. Rektor Anders Kjær Andersen har gentagne gange Demokratifora åbnet huset op til politiske debatter, foreningsmøder og Vi ønsker at skabe et demokratiforum i Amager Vest. Her kunst- og kulturarrangementer, og gymnasiet påtager sig kan borgmestre og BR-medlemmer møde Bydelen. Loka- derigennem opgaven at give plads til beboerdemokrati. Når ludvalget gør mødet mellem borgerne i bydelen og top- Ørestad inden for de næste par år får en skole, skal denne politikerne til en tilbagevendende begivenhed. tradition for åbenhed fortsætte. Lokaludvalget opfordrer Lokaludvalget har allerede talt med Amagerbladet om et til at etablere et kombineret folke- og skolebibliotek i det koncept, hvor skiftende borgmestre hver 4-6 måned møder kommende byggeri og samtidig – enten ved fysisk udformn- op i fx Hørgårdens aktivitetscenter og diskuterer relevante ing eller ved brug – at give plads til medborgerhusfunk- problemstillinger i øjenhøjde med borgerne. tioner som mødelokaler, værksteder, mv. Møderne har specifi kke punkter på dagsorden, der følges op med konkret handling. Brugerbestyrelser i netværk Med inspiration fra Holbæk skal de temaer, der drøftes på Frivilligforeningen Netvirket er en god platform for udøv- møderne, føres ind i en logbog på Lokaludvalgets og kom- else af det lokale foreningsliv. Netvirket udvides til også at munens hjemmeside, og man skal kunne følge deres behan- omfatte bolig- og grundejerforeninger samt det lokale id- dling i diverse udvalg. rætsliv, som et sted hvor bestyrelser og lignende kan opkval- Lokaludvalget foreslår, at 10-i-én samarbejdet udvides til ifi cere sig i driften af ”den gode forening”. at dække opfølgning på Bydelsplanerne i form af handling- splaner/indsatser. Det vil være lokaludvalgets ansvar at drive processen i forhold til forvaltningerne, men de enkelte DEMOKRATIETS STEMME forvaltninger vil forpligte sig på at have kontaktpersoner til Demokratiets stemme skal tale klart og tydeligt i Amager rådighed for lokaludvalgene, når disse indsatser udarbejdes. Vest. Derfor er der behov for nye værktøjer og strategier

33 BYDELEN VED BRYGGEN

BYDELEN NED TIL VANDET og gamle, motionister og handlende og faste beboere og Målet med temaet er at åbne hele havnekanten op for brug. besøgende fra andre steder i byen. Det skal ikke kun være havnebadet, der summer af liv om sommeren, men hele promenaden ned til Sjællandsbroen ADGANGEN TIL VANDET og videre. Havnebadet er en enorm succes, men dækker Havnebadet ved Islands Brygge er en stor succes. Des- kun en meget lille del af den 7 km lange havnekant, der af- værre begrænser livet, stemningen og aktiviterene sig til det grænser Amager Vest. Derfor skal folk have adgang til resten allernordligste Islands Brygge. Vi ønsker at se mere liv, fl ere af havnen. brugere og fl ere aktivitetspunkter langs hele kyststræknin- En åben og levende havnekant er en af de kendetegnende gen. kvaliteter ved livet i København, og vores bydel kan blive Med Bryggen som aktivt centrum kan bylivet ved vandet bedre til at udnytte sin fordel på det område. sprede sig både til den modstående kaj og til Havnestaden Det kan undre at der ikke er etableret en eneste bænk ved for på et senere tidspunkt at trække liv og aktivitet helt ned den nye marina syd for Bryggebroen. På samme måde er på den anden side af Sjællandsbroen. der ikke adgang til et offentligt toilet og bygningerne har Især Havnestaden har et aktuelt behov for mere byliv, kul- ikke givet plads til at etablere offentlige funktioner i stueeta- tur og fysisk aktivitet. Området består primært af boliger gen, selv hvis der skulle være interesse for det. Det betyder og har kun få butikker. Der er mange potentielle brugere i at området kun kan nydes i forbifarten og at området helt kraft af de mange nye beboere i Havnestaden, beboerne på naturligt står tomt hen til daglig. Bryggen, de handlende på Fisketorvet og i sommerhalvåret Visionen for havnen er at den kan indeholde en bred vifte beboerne i kolonihaveforeningerne ved Nokken. Men når af aktiviteter og attraktioner, der kan tiltrække såvel unge man passerer marinaen ved LO-bygningen, er det som om

34 byen stopper. Projektforslaget til bebyggelse i Artillerivej Sammen med den kommende Kalvebod Bølge, vil prom- Syd ligger stille og vi opfordrer derfor til, at kanten mod enaden trække endnu mere liv til havnen og virkelig gøre vandet bliver sat i værk allerede nu. København til en by ved vandet.

FORSLAG TIL HANDLING AKTIVITETER VED VANDET For at trække folk til Amager Vests kyststrækning skal infras- Adgangen til vandet vil ikke i sig selv trække nye brugere til. trukturen være i orden. Det afgørende første træk er derfor Der er behov for elementer, der giver plads til kultur, mo- at etablere en aktiv promenade fra Langebro til Sjællands- tion og leg, og som kan være identitetsbærende for deres broen og med tiden hele vejen til Kalvebodbroerne i den lokalområde. Det bedste eksempel er Havnebadet, der ikke sydligste del af bydelen. blot skaber liv og aktivitet, men som er noget alle men- Forbindelsen bør være en adskilt cykel- og stiforbindelse, nesker i dag forbinder med ordet “Islands Brygge”. så der både er mulighed for at komme hurtigt frem, men Der er stort behov for disse identitetsbærere i det nyby- samtidig plads til at skabe rolige opholdssteder langs ruten. ggede Havnestaden, der endnu ikke har etableret en stærk I begge ruter skal tilgængelighed tænkes med fra starten, karakter samt i kolonihaveforeningerne, der er velfunger- så personer med bevægehandicap har lige så stor glæde af ende, men ikke besøges af mange udefrakommende. promenaden som alle andre. Oplevelser og aktiviteter bør ligge som perler på en snor Det lange stræk kan suppleres med nye forbindelser mod og tegne rytmen i den billedskønne rute ned langs vandet. henholdsvis byen og landskabet. Promenaden kan suppleres Samtidig kan de enkelte “stationer” indikere overgangen med grønne korridorer, oplevelsesstier og lommeparker, der fra byens puls til mere parklignende funktioner jo længere kan gøre bydelens primære rekreative kvaliteter - Fælleden sydpå man bevæger sig. og Havnen - til et samlet mål for udfl ugter og motionsture.

35 HAVNEBADET

KULTURHUSET ISLANDS BRYGGE ØRESTAD NORD

CAFÉ-BÅD

HAVNEPROMENADE TRÆBRYGGE BEDRE BELYSNING

MINI-PARK BÆNKE OVERDÆKNIGER “DE NORDISKE ØER” OFF. TOILET BROFORBINDELSE GØGLERSTIK OPTIMISTJOLLER LYSTBÅDE MARITIMT MUSEUM AMAGER FÆLLED NOKKEN

FORBINDELSER MELLEM GRØNT OG BLÅT

36 BELLA CENTER FORSLAG TIL HANDLING blive tilgængelig for mange typer formål – fra små picnics til De små perler kan etableres allerede nu. Det handler om store koncerter – hvis faciliteterne er i orden og tilgængelige miniparker og grønne oplevelsespunkter. Eksempelvis kunne til at blive udnyttet. man etablere små mobile duftehaver, ligesom Amager Vest Et godt byrum har fl ot og tryg belysning, behagelige hvile- Lokaludvalg for nylig har stillet op på Amager Fælled Skole. og siddepladser og offentlige toiletter. Men et virkelig Det kan også være små skulpturparker, kreativ beplantning tilgængeligt byrum skal byde på gøglerstik, overdækninger, eller andre små visuelle og sanselige overraskelser. fl ytbare bænke og stole og lignende faciliteter, der gør, at Perlerne kan også have en mere blivende karakter. Motion- en spontan koncert kan gennemføres uden tovtrækkeri for spladser, naturlegepladser og idrætsudstyr, der samtidig pyn- tilladelser og strømforsyning. ter, er gode ideer. Et sted at starte er at bruge de eksisterende industribyg- Endelig er projektet “De Nordiske Øer” et mere omfat- ninger i det sydlige Havnestaden, der ikke bliver byudviklet tende forslag. Det indebærer opførelsen af indtil fl ere små i de nærmeste år. kunstige øer i havneløbet, hvilket kunne give plads til både I lokalplanen er der intet til hinder for at indtage bygnin- optimistjoller, lystbåde og et maritimt museum. Øerne gerne midlertidigt. Det er Lokaludvalgets ambition, at byg- kunne kombineres med en fremtidig cykel- og gangbro mel- ningerne også bliver attraktive for de mennesker, der af ren lem Promenaden og Teglholmene. lyst skaber og dyrker events, der kalder på denne type sted. Eksempler som Under Vand, Luftkastellet, Papa Hotel, KUL- turKAJEN og Nicolai Wallners Carlsberggalleri har vist den FLEKSIBLE FACILITETER. store kulturelle, sociale og ikke mindst økonomiske værdi, Havnekanten skal ikke blot åbnes op og aktiveres. Det skal som midlertidig brug af gamle industribygninger kan kaste også være nemt at skabe liv ved vandet, og det skal være af sig. trygt for både børnefamilier, ældre og alle ind imellem at færdes i området døgnet og året rundt. Havnekanten kan

37 LOKAL PROCES

38 BORGERINDDRAGELSE OG DEN LOKALE PROCES

DEN LOKALE ORGANISERING Klaus Bondam ved kørestolsræset og tidligere Sundheds- og Bydelsplanarbejdet tog udgangspunkt i de fi re temaer i Omsorgsborgmester Mogens Lønborg. Københavns kommuneplan - den Dynamiske Bydel, Den Da der var valg til Borgerrepræsentationen i november Bæredygtige Bydel, Bydelen for Alle og Bydelen Ned Til 2009 var meget fokus på valgkamp. Lokaludvalget valgte Vandet. Derudover stod det klart at der var et stærkt øn- derfor kun at invitere lokale BR-medlemmer på lige fod ske i bydelen om et fælles mødested, hvorfor temagruppen med andre borgere, for ikke at gøre Bydelsplanarbejdet til Bydelshuset blev oprettet. valgkamp. Temagruppe Tovholder BORGERINDDRAGELSEN Den Dynamiske Bydel Peder Boas Jensen Borgerinddragelsen har fra starten haft fokus på at give Den Bæredygtige Bydel André Just Vedgren plads til alle, der havde lyst – også de grupper der normalt Bydelen for Alle Isak Korn kan være svære at få fat i såsom indvandrere og børnefamili- Bydelen Ned Til Vandet Lars Rimfalk Jensen er. Frem for kun at holde åbne møder, der krævede aktivt Bydelshuset Birgitte Maltesen tilvalg, har vi derfor haft fokus på at indgå i andres projekter såsom Urban Festivalen, Mændenes Dag og Folkeskolernes Eks. Beskrivelse af Bydelsplangruppe, inddeling i temagrup- Kulturdag. per med tovholdere, baggrund for valg af temaer, løbende inddragelse og orientering af lokaludvalget mv. Bydelsplanen har været udbredt i mange sammenhænge såsom Urban Festivalen, Ungekonferencen og Folkeskol- DIALOG MED POLITIKERE OG ernes kulturdag. Her bør over 1000 mennesker have stiftet bekendtskab med projektet. Derudover har hen mod 500 FORVALTNINGER personer deltaget aktivt i diverse projekter under bydel- Forvaltningerne stillede op til både borgermøder, debatter splanen lige fra arbejdsmøder til inspirationsture og lom- og workshops og også fl ere medlemmer af Borgerrepræsen- meparksprojektet. tationen, herunder tidligere Trafi k- og Miljøborgmester

39 JANUAR - JULI Bydelen Ned Til Vandet inviterede på rundtur i havnen og 1. Borgermøde om visioner og temaer. indsamlede gode ideer til, hvordan aktiviteterne ved havnen Bydelsplanen præsenteres for bydelens beboere og de fem kunne brede sig ud fra Havnebadet og give liv til det lange temagrupper bliver fastlagt. stræk ned til Sjællandsbroen. Målgruppen var borgere med Antal deltagere: ca. 100 særlig interesse for havnen. Antal deltagere: ca. 30 AUGUST - NOVEMBER 2. Opstartsmøde Den Bæredygtige Bydel inviterede borgerne til Louisiana I et cirkustelt på Faste Batteri startede bydelsplanarbej- for at se udstillingen ”Fremtidens Arkitektur er Grøn”. Del- det op med fokus på at give børnefamilier mulighed for tagerne fi k en præsentation til bæredygtig byudvikling og fi k at deltage i aktiviteterne. Mens cirkusartisterne underholdt derefter udleveret et spørgeskema, som de skulle udfylde børnene, præsenterede de fem tovholdere deres temaer på baggrund af udstillingens bedste eksempler. og de første ideer til fokusområder kom på bordet. Antal deltagere: ca. 35 Antal deltagere: ca. 70 Den Dynamiske Bydel fandt udviklingsprojektet på 3. Arbejdsgruppemøder Carlsberg det mest inspirerende for Amager Vest og val- De fi re temagrupper ”Bydelen for Alle”, ”Den Dynamiske gte derfor at invitere interesserede borgere med til den Bydel” og ”Bydelshuset” holder alle deres indledende ar- tidligere bryggerigrund, hvor udviklingschef Jakob M. An- bejdsgruppemøder. Fremmødet er begrænset men ikke dersen præsenterede planerne for byudvikling. Deltagerne desto mindre træffer alle grupperne vigtige beslutninger om Antal Deltagere: ca. 30 det fremtidige forløb. Deltagere ca. 40 Den Bæredygtige Bydel besøgte de bedste eksempler på grønne løsninger i nærområdet, bl.a. Byvindmøller, Gen- En af udfordringerne ved at tiltrække deltagere til tema- brugsstationer, urbane haver og grønne tage. grupperne var et meget lille kendskab til bydelsplanen. Antal deltagere: ca. 15 Borgerne vidste ikke, hvad de gik ind til. Det fører til tre nye strategier til at involvere borgerne. Bydelen for alle Den Bæredygtige Bydel invitere på vandretur på Amager vælger ”trækplaster”-strategien, Bydelshuset iværksætter Fælled, hvor dygtige naturvejledere forklarede om fælledes mailstafetten og Den Dynamiske Bydel og Den Bæredy- kvaliteter og viste de steder, der bliver påvirket af udstykn- gtige Bydel laver ”Inspirationsture”. Den Dynamiske Bydel ing. bruger desuden personlige mails til bydelens interessenter Antal deltagere: ca. 15 for at hente input. Ekskursionerne var en succes i den forstand, at de tiltrak 3. Ekskursioner de mest interesserede mennesker og førte til meget gen-

40 BORGERINDDRAGELSE OG DEN LOKALE PROCES

nemarbejdet og grundige inputs fra deltagerne. Samtidig var de med til at skabe goodwill, da deltagerne fi k noget ud af ”Fingeren på Pulsen” (og ”Se Amager fra Oven”). Loka- at bidrage til bydelsplanarbejdet. Således var mange af delt- ludvalget udskrev også en konkurrence, der dækkede alle agerne med ved efterfølgende arrangementer. fem temagrupper. Her blev spurgt til konkrete tiltag og langsigtede visioner for bydelen. Fingeren på pulsen mod- 6. Lommepark tog en håndfuld bidrag på baggrund af annoncering og fl y- I samarbejde med Områdeløft Sundholmsvej og den Bolig- ers. Størstedelen af bidragene kom dog ind ved at Den sociale Helhedsplan opførte Lokaludvalget en midlertidig Bæredygtige Bydel og Den Dynamiske Bydel begge havde lommepark på hjørnet af Sundholmsvej og Tingvej. Parken spørgeskemaer med på inspirationsturene. blev især besøgt af børn på vej fra skole af Tingvej og var Antal bidrag: ca. 40 fuld af aktivitet hele uge 41, på nær en enkelt regnvejrsfor- middag. NOVEMBER – JANUAR

Københavns Kommune havde en lommeparkstrategi i 6. Midtvejsmøde høring i den samme periode. På baggrund af erfaringerne De fem temagrupper præsenterede deres foreløbige kon- fra lommeparken på Sundholmsvej kunne Lokaludvalget klusioner. De endelige fokusområder blev lagt fast og i den argumentere for behovet for forgrønningen i netop dette efterfølgende debat blev der taget hul på forslag til handling. kvarter. Antal deltagere: ca. 80

5. Konkurrencer 7. Wintercamp ”Live Jazz og livlig debat”. Bydelen For Alle afholder konkur- Den Dynamiske Bydel sluttede bydelsplanforløbet af med rence, hvor deltagerne skal byde ind med deres bedste en vinterworkshop, der blev afholdt i samarbejde med ideer til, hvordan Amager Vest bliver en bydel for alle. På Netværk for Yngre Planlæggere. 20 deltagere var igennem selve aftenen blev der udtrukket en vinder blandt ca. 40 3 dage samlet på IT-Universitetet hvor de konkretiserede ideer og efterfølgende blev endnu en vinder fundet blandt nogle af de inputs som borgerne havde givet temagruppen. alle bidrag – både tilsendte og fra aftenen. Tanken var at ”almindelige” borgere kunne kigge forbi og Antal deltagere: ca. 20 (samlet ca. 45 ideer) give deres inputs til de unge planlæggere. Der var god del- tagelse fra udefrakommende, men ikke i det fl ow, der var ”Mailstafet”. Bydelshusets netværkskonkurrence, hvor alle planlagt. Forelæsningerne torsdag trak et fl ot publikum og svar belønnes og deltagerne opfordres til at sprede konkur- paneldebatten lørdag trak også interesserede til. Det var rencen i deres netværk. Deltagerne blev spurgt til strategier dog mere en afsluttende debat end det var løbende input for at skabe et (eller fl ere) kulturhuse i bydelen og målgrup- til udviklingen af de enkelte projekter. pen var de allerede engagerede ildsjæle og deres netværk. Antal deltagere torsdag: ca. 40 (20 workshopdeltagere) Antal bidrag: 11 Antal deltagere lørdag: ca. 40 (20 workshopdeltagere)

41 BYDELSPLAN AMAGER VEST

42