Om Masterplan for Vejlands Kvarter Program 2019
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
INDBUDT KONKURRENCE OM MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER PROGRAM 2019 71 72 INDBUDT KONKURRENCE OM MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER PROGRAM 2019 INTRODUKTION 3 INVITATION 4 KONKURRENCENS BAGGRUND STEDET 9 HISTORIE OG PLANLÆGNING 15 KONKURRENCEOMRÅDET OG OMGIVELSERNE VISION 20 ET BOLIGKVARTER MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPGAVE 25 OPGAVEN KORT FORTALT 26 FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 29 ARKITEKTUR OG BYRUM 32 BOLIGER OG BOLIGFÆLLESSKAB 35 BÆREDYGTIGHED 36 BYLIV OG FÆLLESAREALER 38 NATUR OG LANDSKAB 41 INFRASTRUKTUR BETINGELSER 45 KONKURRENCEBETINGELSER BILAG: BORGERDIALOG 50 MATERIALE FRA BORGERMØDE 1 EN SAMMENHÆNG MELLEM BEBYGGELSE OG NATUR DER IKKE SES ANDRE STEDER I KØBENHAVN KØBENHAVNS FØRSTE BYOMRÅDE, HVOR BOLIGBYGGERIET OPFØRES MED TRÆ SOM ET GENNEMGÅENDE MATERIALE 2 VEJLANDS KVARTER | INTRODUKTION INVITATION EN MASTERPLAN FOR VEJLANDS KVARTER KÆRE KONKURRENCEDELTAGER Ud over at udvikle Vejlands Kvarter til en grøn og bære- Velkommen til en konkurrence om bystruktur og bygnin- dygtig bydel har konkurrenceudskriverne et ønske om at ger i Vejlands Kvarter, der skal udvikles til et nyt bære- opnå en rig variation af boligtyper til alle aldersgrupper dygtigt bykvarter omgivet af natur. og til beboere i alle stadier i livet. De nye beboere skal have mulighed for at skabe en tilværelse i anderledes bo- Med dette konkurrenceprogram indbyder PensionDan- liger og kunne tilvælge forskellige grader af fællesskaber. mark og By & Havn, der tilsammen udgør konkurrence- udskriverne, fem teams til at komme med forslag til, Området har også udfordringer. Der er tale om et areal, hvordan Vejlands Kvarter kan udvikles til et nyt attraktivt der tidligere var losseplads, hvilket de geotekniske for- byområde fortrinsvist med boliger. hold afspejler. Arealet grænser desuden op til Vejlands Allé, der er en af byens hovedtrafikårer. Indretning og dis- Områdets placering på Amager Fælled giver et helt sær- ponering af bebyggelsen skal vise, hvordan disse udfor- ligt potentiale for en sammenhæng mellem bebyggelse dringer bedst kan håndteres. og natur, der ikke ses andre steder i København. Vores vision for det nye byområde er derfor, at det skal afspejle Disponeringen af arealet skal, samlet set, på overbevi- en særlig landskabelig og bæredygtig tilgang. En del af sende måde vise og redegøre for, hvordan der skabes et Vejlandskvarteret skal fortsat fremstå som natur, og enestående samspil mellem natur og bebyggelse, der på landskabselementer skal danne overgang mellem det samme tid opretholder og styrker biodiversiteten i over- egentlige byområde og fælledlandskabet. gangen mellem by og landskab. For at gennemføre ambitionen om et bæredygtigt bykvar- Diversitet og innovation i boligbyggeriet med en bæredyg- ter, er det intentionen, at det bliver Københavns første tig og grøn tilgang på alle niveauer, forventer vi, skal være byområde, hvor boligbyggeriet opføres i rumstore modu- bærende i hovedgrebet for den nye bydel – fra den over- ler med træ som gennemgående materiale. Der skal dog ordnede disponering af arealet til detaljerne i byggeriet. også være rum til variationer i facaderne til andre bære- dygtige materialer, så vi får et bykvarter med variation og oplevelsesrigdom. Boligbyggeriet skal opføres som en blanding af privat og alment boligbyggeri. MARIUS MØLLER Ejendomsdirektør, PensionDanmark RITA JUSTESEN Chef for Planlægning og Bæredygtighed, By & Havn INTRODUKTION | INVITATION 3 KONKURRENCENS BAGGRUND FORHISTORIEN RAMMERNE I BUDGETAFTALE 2019 Det aktuelle masterplanområde har hidtil dannet ram- Københavns Kommune beskriver i Budgetaftale 2019 føl- men om et vandrerhjem, som i 2016 blev planlagt sup- gende vedrørende Vejlands Kvarter: pleret med en campingplads, der dog aldrig er realiseret. Københavns Kommune har besluttet, at dette areal del- ”Der kan opføres 219.000 m2 på 11,8 ha af det 18,1 ha vist skal erstatte Ørestad Fælled Kvarter, som i stedet for store lokalplanområde. De resterende 6,3 ha skal fremstå forbliver et ubebygget naturområde, som søges naturfre- som natur, hvor der også skal være mulighed for rekrea- det. tiv anvendelse, da en del af arealet også indgår som fri- areal for boligerne. I forbindelse med Københavns Kommunes valg af denne grund til ny bebyggelse er der taget stilling til, at kvarte- I en arkitektkonkurrence skal der lægges vægt på, at der ret skal have en særlig bæredygtig profil, og at nærheden skabes en ny grøn og bæredygtig bydel, hvor boligbebyg- til naturen skal spille en kvalitativ rolle for karakteren af gelsen har variation af materialer såsom træfacader, be- bebyggelsen, ligesom man sammen med udvikling af grønnede facader, eksempelprojekter med upcycling området har fokus på, at naturværdierne øges i de til- byggerier og et grønt udtryk i byområdets byrum. Der grænsende og umiddelbart omgivende naturarealer, hvor skal laves en særlig indsats for at sikre samt øge biodi- byggeaktiviteter vil ændre på naturvilkårene. versitet i randområdet af byggeriet”. FORVENTET PROCES • 23. august 2019 – Konkurrencestart. • 30. august 2019 – Besigtigelse af området med udleve- ring af program for projektkonkurrencen. • 30. sept/1.okt. 2019 – Midtvejsgennemgange. • 2. oktober 2019 – Sidste frist for spørgsmål til konkur- rencesekretæren. SLETTEN • 4./5. november 2019 – Aflevering af konkurrencepro- Konkurrenceområdet ligger som jektmaterialet med gennemgange. et overvejende slettelandskab ved • Primo december 2019 – Forventet offentliggørelse af Danhostel Copenhagen Amager. vinder. 4 VEJLANDS KVARTER | INTRODUKTION KØBENHAVNS KOMMUNE – BUDGETAFTALE 2019 X | Opgivet byudvikling | Ørestad Fælled Kvarter | 260.000 m² A | Ny byudvikling | Vejlands Kvarter | 219.000 m² B | Ny byudvikling | Stejlepladsen | 64.500 m² C | Ny byudvikling | Selinevej Nord | 81.000 m² X A C B INTRODUKTION | BAGGRUND OG FORMÅL 5 TÆT PÅ ØRESTAD CITY Udsigt over konkurrenceområdet fra Bjerget umiddelbart mod nord. ADGANG FRA VEJLANDS ALLÉ Indkørsel til konkurrenceområdet fra Vejlands Allé. STEDET 6 VEJLANDS KVARTER | INTRODUKTION STEDET 7 BYUDVIKLING Udviklingen af Vestamager de seneste ca. 100 år. CA. 1925 CA. 1970 CA. 2012 OPFYLDT AREAL Vejlandskvarteret ligger på et areal, som helt op til sidst i 1970’erne blev anvendt til losseplads. 8 VEJLANDS KVARTER | STEDET STEDET HISTORIE OG PLANLÆGNING FRA LOSSEPLADS TIL BÆREDYGTIGT BYKVARTER Da man i 1939 påbegyndte inddæmningen af Vestamager Oprindelig tjente arealet langs Amagers vestkyst mod og i 1956 opfyldning af vandområdet imellem Sjællands- Kalveboderne som græsningsareal for dyr fra de lokale broen og den gamle kyst, var opfyldet hovedsageligt dag- gårde. Arealet blev kaldt Sundby Overdrev, og områdets renovation. Navngivningen af Lossepladsvej – siden 2015 lave beliggenhed medførte tilbagevendende oversvøm- omdøbt til Artillerivej – refererede da også ganske ærligt melser. Jorden var som følge deraf så saltpåvirket, at op- til fælledens oprindelse. Da man i midten af 1960’erne dyrkning ikke var rentabelt. Digevej lidt øst for Amager ønskede en hurtigere opfyldning, benyttedes en større Fælled er et tegn på, at diger var nødvendige for at be- andel bygningsaffald. I denne periode fandt bl.a. materia- skytte de bagvedliggende områder. ler fra udgravning til Nationalbanken, og sidenhen Hvid- ovre Hospital, vej til Amager Fælled. Lossepladsen blev Allerede omkring Christian d. 4.’s tid benyttedes området plomberet i 1972, og der blev anlagt et fåtal grusstier med til jagt, men også til militær brug. Kongerne jagede harer, en smal beplantning af buske og småtræer langs med. svaner, viber og sæler i området, og et antal skanser og Amager Fælled blev åbnet for offentligheden i 1974. blokhuse blev anlagt. Københavns Kommune og staten udskrev i 1964 en nor- I 1680 omtales for første gang artilleriets skydeplads på disk idékonkurrence for muligt nyt boligbyggeri på Vest- Amager, og frem til 1900-tallet var det her, nye typer vå- amager. Vinderprojektet tegnede et ’langtidsperspektiv’ ben samt krudt og kugler blev afprøvet. Områdets sum- på 18 Amagerbyer, med plads til over 200.000 mennesker. pede karakter gjorde, at ikke alle granater detonerede, Princippet for bystrukturen var en række bykvarterer for- hvorfor man helt op til vore dage har ryddet for ammuni- bundet lineært af en togforbindelse – som til en vis grad tion i området. I 1964 opgav militæret Amager Fælled. ligner den struktur, som har dannet grundlag for udvik- ling af Ørestad. En af Københavns henrettelsespladser – hvor den sidste henrettelse fandt sted i 1845 – lå på Amager Fælled. Det I 1989 vedtog det daværende Hovedstadsråd en region- folkelige udtryk ‘Amager halshug’ fortæller om områdets plan, hvoraf hoveddelen af Amager Fælled skulle udlæg- uhyggelige fortid. ges til parkformål med almene fritidsformål. Amager Fælled blev derefter fredet ved Kalvebodkilefredningen i 1990 og Amager Fælled ved fredningen i 1994. Naturom- rådet omkring Grønjordssøen blev fastlagt ved en lovæn- dring i 1995, der udelukkende gav mulighed for natur- pleje og etablering af stier i naturområdet. Efter land- skabs- og plejeplanen for Amager Fælled fra 1998 er der blevet anlagt en landskabelig kanal samt tre høje, og sti- systemet er blevet udbygget. AMAGER FÆLLED I NYERE TID Ørestadsarealerne og Islands Brygge, der er beliggende på hver sin side af Amager Fælled, har været under ud- vikling i snart 20 år, og i takt hermed er fælledens popu- laritet som rekreativt areal steget markant. I dag nyder motionister, solbadere, skoleklasser og fuglekiggere det STEDET | HISTORIE OG PLANLÆGNING 9 grønne og overvejende fredede område, der ligger tæt på blå støttepunkter