Upcoming Amager
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
UPCOMING AMAGER Amagers ekstreme makeover 1 04 Herskabet flytter til Lorteøen Extreme Makeover 24 08 Magtelitens Lorteø 10 Fra steward til iværksætter Amager Edition 12 Bodegaen er den nye kulørte cocktail 15 Hvad tænker du, når vi siger Amager? 16 Røvgeviret uddør på Amager 1990’erne skete der en forandring i Brooklyn. 18 Villa i byen Brooklyn gik fra at være New Yorks slum, til at blive stedet hvor hipstere og 222222 20 Minder fra Amager andetI moderne godtfolk flytter til. Brooklyn snuskede stræder og urbane look, viste 22 Troværdig hipsterstemning sig at være et hit blandt de opdaterede trendy. 24 En fridag for de kulturelle Samme evolution kan nu mærkes på Amager. Ja, den er god nok, jeg skrev; Am- 26 En fridag for børn og barnlige sjæle ager. Bydelen, der i lang tid har hængt på det dunstige øgenavn ’Lorteøen’, er ved at undergå en ekstrem make-over. Hvis førbilledet var fabrikker, arbejderklassen og håndbajere er efterbilledet nu trendy kaffebarer, designerbutikker og unge, sprælske tilflyttere. 12 Vi ser livet på gaderne sprede sig langsomt – men bestemt. I hjertet af Amager finder vi Amagerbrogade. Som den pumpende vene der holder kroppen i gang, sørg- er den for, der strømmer liv ud til de snævre og hyggelige sidegader, man kan fortabe sig i. Der findes dog mange individuelle holdninger til, hvordan man definerer Amager. 16 Ser man alene på postnummeret hører både Dragør, Kastrup, Tårnby og Ørestad ind under distriktet. Vi været ude og tage pulsen på, hvor forandringerne sker lige nu. Vores magasin er fokuseret på de mest upcomming steder på øen. 18 Vi på redaktionen forudser ikke alene en udvikling, men vi ser den ske lige nu. Amager er ved at undergå en stille evolution. Hvis du er hurtig kan du stadig nå at hoppe med på vognen. Af Sandie Eza Vickneswaravel, på vegne af hele redaktionen 20 10 22 26 04 2 3 Herskabet flytter til Lorteøen Amager ændrer sig for tiden. De gamle arbejderkvarterer bliver bygget om til halvdyre boliger for velstillede børnefamilier. De gamle fabrikker bliver til kollegier for universitetsstuderende. De gamle smørebrødssteder med øl til madpakken bliver til lækre cafeer. Den øvre middelklasse er ved at flytte ind. Denne udvikling kaldes gentrificering, og har allerede fundet sted i de fleste andre dele af København, men få havde forudset, at Amager kunne blive ramt. Af Cecilie Møldrup og Ditte Brunhøj n cykeltur op af Amagerbrogade viser tydeligt den ud- vikling, der er ved at ske på Amager. Området fra man Det sidste årti har København oplevet sin største befolkning- forlader Christianshavn op til Amagerbro Station er stilvækst siden efterkrigstidens babyboom. Det er sket af flere proppetE med kaffebarer, helsekostbutikker og dyre designermø- årsager, men primært fordi danskerne i stigende grad ønsker at belforretninger. Derefter tynder det ud, og man bliver i stedet bo i storbyen. Den tendens har ført til en ekstrem udvikling af mødt af eksotiske restauranter og dyre secondhand forretninger. brokvarterene, da mere velbemidlede borgere har fået lyst til at Når man helt ud til Sundbyvesterplads, og det er der ikke mange, flytte ind. Denne tendens kaldes Gentrificering. der gør, er der langt imellem de trendy steder, og man mødes i stedet af isenkræmmere, slagtere og diverse håndværksbutikker. Denne cykeltur viser, hvordan forandringen af Amager starter UD MED DE FATTIGE! helt ved broerne, og bevæger sig langt ind over øen. Begrebet Gentrificering stammer fra England og kommer af ordet Gentry, som betyder Herskab eller lavadel. Det blev først brugt af en engelsk forsker ved navn Ruth Glass om befolknings ”Hele Amager har indenfor de seneste år gen- DENGANG LORTEØEN VAR FOR ARBEJDERE forandringer i London, hvor hun med en ironisk forståelse af nemgået en markant udvikling, ikke kun i forhold Lorteøen er et populært øgenavn for Amager, fordi man plejede ordet beskrev, at en mere velhavende befolkningsgruppe var ved at køre latrinindhold og skrald fra resten af København ud på at indtage de gamle arbejderkvarterer. til nye boligbyggerier, men i særdeleshed også i øens affaldsstationer. Historiker Inge Weine fra Københavns By- forhold til folks opfattelse af hvad der tidligere var museum fortæller, hvordan navnet fortsatte med at give mening, selv efter latrinindholdet forsvandt: ”På Amager lå en del større ”På Amager lå en del større fabrik- kendt som ‘Lorteøen’.” fabrikker, f.eks. Sadolin og Holmblad, og anlæg som Amagerfor- brændingen, Sundby Gasværk og Sundholm. Det var noget, som ker, f.eks. Sadolin og Holmblad og - Ejendomsmægler Christoffer Kaarøe understregede Amager som ‘Lorteøen’ – det var det ‘man’ ikke ville have andre steder.” anlæg som Amagerforbrændingen, Sundby Gasværk og Sundholm. De mange fabrikker og anlæg tiltrak dem i byerne med færre penge, nemlig de ufaglærte, arbejdere, sømænd og håndværkere, Det var noget, som understregede og de flyttede ind i arbejderkvarterer omkring Amagerbrogade, hvor de kunne få billige lejeboliger. De fleste af bygningerne Amager som ‘Lorteøen’ – det var omkring Amagerbrogade er bygget mellem 1900-1950, og det ”man” ikke ville have andre var primært 2-4 værelses lejligheder til familier med 2-4 børn. ”For etageejendommes vedkommende var det mest almindelige steder.” fra 1950 til ca.1975 at leve i en udlejet lejlighed. Ikke mange havde Historiker Inger Weine råd til ejerlejligheder.”, forklarer Inger Weine. Den tendens gjaldt ikke kun Amager, men også de andre brokvarterer samt Chris- tianshavn. Foto: Jeanne Kornum 4 5 tige skubbet ud. Det går ikke hurtigt, men det er en proces. DANMARKS DYRESTE LEJLIGHEDER På Amager har disse tre faktorer, som kan føre til Gentrifi- cering også spillet ind. Hele København har oplevet et boost i form af ressourcestærke mennesker, som foretrækker en lejlighed i midten af storbyen fremfor en Villa med havudsigt i Nordsjælland. Mange af de personer er de sidste par år flyttet til Christianshavn, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. Men mange er også begyndt at udleve drømmen på Amager, hvor storbyam- bitioner kan knyttes sammen med havudsigt. Ejendomsmægler Christoffer Kaarøe, som arbejder i MMLivings Amagerafdeling, kan se, hvordan hans afdeling udvikler sig meget hurtigt i disse Starten af Amagerbrogade 1964. Billede fra Sundby Lokalhistorisk forening og arkiv (SULFA). Foto af Per Petersen. år. ”I forhold til prisudviklingen på Amager er der klart sket EN SNIGENDE FORNEMMELSE en markant stigning. I dag finder man kvadratmeterpriser på Henrik Gutzon Larsen er lektor i kulturgeografi ved Lund Gentrificering er en proces, som sker flydende, og det kan +50.000,- ved amager strandpark, hvilket overgår priserne på universitet, og er en af de førerne forskere indenfor Gen- ikke lade sig gøre at sige præcis, hvordan den starter. Henrik tilsvarende lejligheder i Nordsjælland, som i mange år ellers har trificering i Danmark. Han mener, at begrebet kan beskrives Gutzon Larsen fremhæver dog tre faktorer, som kan føre til haft prisrekorden.” således: ”Helt simpelt betyder Gentrificering at en højere so- Gentrificering. Den første hænger sammen med økonomiske Christoffer Kaarøe peger på udviklingen i bydelen, som den cial gruppe overtager et kvarter, som tidligere har været domi- ændringer i samfundet. Det kan f.eks. være, at boligpriserne primære årsag til prisstigningerne. Han nævner at den storslåede neret af en lavere social gruppe”. ændrer sig i et kvarter, og på den måde skubber de fattige ud, arkitektur i Ørestaden, og udviklingen af caféer og restauranter da de ikke længere har råd til at bo der. En anden årsag er kul- langs Amager Strandpark, har været afgørende for, at folk har Henrik Gutzon Larsen har undersøgt Gentrificering på turelle forandringer. ændret syn på den tidligere ”Lorteø”. Nørrebro og Vesterbro, der ligesom Amager plejede at være gamle arbejderkvarterer, men som nu i højere grad er beboet I 1960erne og 1970erne var det moderne at bo i villa. Hvis man ”I takt med at området har ændret sig, og alle de nye boliger af universitetsstuderende og den øvre middelklasse, gerne med fik pengene til det, købte man en villa i forstæderne. Nu er det og muligheder er kommet til, er der et nyt segment, som har fået børn. Han siger, at tegnene på Gentrificering er ret tydelige i blevet moderne for velhavende mennesker at bo i lejlighed, og øjne op for området”. et gadebillede. ”Der er tegn på aktiviteter som den øvre mid- derfor stiger priserne på dem. Den sidste faktor er politisk. Det delklasse eller højere synes godt om. Et godt eksempel er at var det, som skete på Vesterbro, hvor kommunen besluttede Det nye segment har i høj grad gjort sit inmarch på Amager. der er færre brune værtshuse, og flere smarte cafeer.” sig for at lave en byfornyelse. Her blev fællesarealer forfinet, og Christoffer Kaarøe fortæller, at det før i tiden næsten kun var man sørgede for at nye byggerier havde en vis standart. ”amargensere”, altså folk som er født og opvokset på Amager, De tegn er tydeligvist begyndt at komme på Amager; bryg- ”Politikere ville aldrig benytte ordet Gentrificering, da ordet som købte lejlighed eller hus på Amager. I dag udgør de ”ægte gen er allerede fyldt med smarte caféer, og de brune værtshuse er negativt, og udtrykker noget uhensigtsmæssigt. Der er dog amargensere” kun 40% og det tal er støt på vej længere ned. er der godt nok stadig, men de er blevet noget pænere i stilen. ofte en politisk målsætning om at komme af med en problem- Denne tendens spreder sig nu op af Amagerbrogade og ned gruppe – dem som koster kommunen penge.” Man kan tydeligt se, at det gamle arbejder amager er ved at mod strandparken, hvor de gamle arbejderboliger har fået nye synke ned under den ressourcestærke øvre middelklasse. Gen- velbjergede beboere. Indenfor de sidste to år har både Baresso, Politisk forklarer man ofte tiltag, som fører til Gentrificer- trificering på Amager er begyndt, og processen farer derudaf. Dalle Valle og Mayers Madhus åbnet filialer i den centrale del ing, som at man vil gøre levevilkårene bedre for dem, der i Det vil ikke vare længe, før udviklingen også når ud til Sundby- af Amagerbrogade.