UPCOMING

Amagers ekstreme makeover

1 04 Herskabet flytter til Lorteøen Extreme Makeover 24 08 Magtelitens Lorteø 10 Fra steward til iværksætter Amager Edition 12 Bodegaen er den nye kulørte cocktail 15 Hvad tænker du, når vi siger Amager? 16 Røvgeviret uddør på Amager 1990’erne skete der en forandring i Brooklyn.

18 Villa i byen Brooklyn gik fra at være New Yorks slum, til at blive stedet hvor hipstere og 222222 20 Minder fra Amager andetI moderne godtfolk flytter til. Brooklyn snuskede stræder og urbane look, viste 22 Troværdig hipsterstemning sig at være et hit blandt de opdaterede trendy. 24 En fridag for de kulturelle Samme evolution kan nu mærkes på Amager. Ja, den er god nok, jeg skrev; Am- 26 En fridag for børn og barnlige sjæle ager. Bydelen, der i lang tid har hængt på det dunstige øgenavn ’Lorteøen’, er ved at undergå en ekstrem make-over.

Hvis førbilledet var fabrikker, arbejderklassen og håndbajere er efterbilledet nu trendy kaffebarer, designerbutikker og unge, sprælske tilflyttere.

12 Vi ser livet på gaderne sprede sig langsomt – men bestemt. I hjertet af Amager finder vi . Som den pumpende vene der holder kroppen i gang, sørg- er den for, der strømmer liv ud til de snævre og hyggelige sidegader, man kan fortabe sig i.

Der findes dog mange individuelle holdninger til, hvordan man definerer Amager. 16 Ser man alene på postnummeret hører både Dragør, Kastrup, Tårnby og Ørestad ind under distriktet. Vi været ude og tage pulsen på, hvor forandringerne sker lige nu. Vores magasin er fokuseret på de mest upcomming steder på øen.

18 Vi på redaktionen forudser ikke alene en udvikling, men vi ser den ske lige nu. Amager er ved at undergå en stille evolution. Hvis du er hurtig kan du stadig nå at hoppe med på vognen.

Af Sandie Eza Vickneswaravel, på vegne af hele redaktionen

20 10 22

26

04

2 3 Herskabet flytter til Lorteøen

Amager ændrer sig for tiden. De gamle arbejderkvarterer bliver bygget om til halvdyre boliger for velstillede børnefamilier. De gamle fabrikker bliver til kollegier for universitetsstuderende. De gamle smørebrødssteder med øl til madpakken bliver til lækre cafeer. Den øvre middelklasse er ved at flytte ind. Denne udvikling kaldes gentrificering, og har allerede fundet sted i de fleste andre dele af København, men få havde forudset, at Amager kunne blive ramt.

Af Cecilie Møldrup og Ditte Brunhøj

n cykeltur op af Amagerbrogade viser tydeligt den ud- vikling, der er ved at ske på Amager. Området fra man Det sidste årti har København oplevet sin største befolkning- forlader Christianshavn op til er stilvækst siden efterkrigstidens babyboom. Det er sket af flere proppetE med kaffebarer, helsekostbutikker og dyre designermø- årsager, men primært fordi danskerne i stigende grad ønsker at belforretninger. Derefter tynder det ud, og man bliver i stedet bo i storbyen. Den tendens har ført til en ekstrem udvikling af mødt af eksotiske restauranter og dyre secondhand forretninger. brokvarterene, da mere velbemidlede borgere har fået lyst til at Når man helt ud til Sundbyvesterplads, og det er der ikke mange, flytte ind. Denne tendens kaldes Gentrificering. der gør, er der langt imellem de trendy steder, og man mødes i stedet af isenkræmmere, slagtere og diverse håndværksbutikker. Denne cykeltur viser, hvordan forandringen af Amager starter UD MED DE FATTIGE! helt ved broerne, og bevæger sig langt ind over øen. Begrebet Gentrificering stammer fra England og kommer af ordet Gentry, som betyder Herskab eller lavadel. Det blev først brugt af en engelsk forsker ved navn Ruth Glass om befolknings ”Hele Amager har indenfor de seneste år gen- DENGANG LORTEØEN VAR FOR ARBEJDERE forandringer i London, hvor hun med en ironisk forståelse af nemgået en markant udvikling, ikke kun i forhold Lorteøen er et populært øgenavn for Amager, fordi man plejede ordet beskrev, at en mere velhavende befolkningsgruppe var ved at køre latrinindhold og skrald fra resten af København ud på at indtage de gamle arbejderkvarterer. til nye boligbyggerier, men i særdeleshed også i øens affaldsstationer. Historiker Inge Weine fra Københavns By- forhold til folks opfattelse af hvad der tidligere var museum fortæller, hvordan navnet fortsatte med at give mening, selv efter latrinindholdet forsvandt: ”På Amager lå en del større ”På Amager lå en del større fabrik- kendt som ‘Lorteøen’.” fabrikker, f.eks. Sadolin og Holmblad, og anlæg som Amagerfor- brændingen, Sundby Gasværk og Sundholm. Det var noget, som ker, f.eks. Sadolin og Holmblad og - Ejendomsmægler Christoffer Kaarøe understregede Amager som ‘Lorteøen’ – det var det ‘man’ ikke ville have andre steder.” anlæg som Amagerforbrændingen, Sundby Gasværk og Sundholm. De mange fabrikker og anlæg tiltrak dem i byerne med færre penge, nemlig de ufaglærte, arbejdere, sømænd og håndværkere, Det var noget, som understregede og de flyttede ind i arbejderkvarterer omkring Amagerbrogade, hvor de kunne få billige lejeboliger. De fleste af bygningerne Amager som ‘Lorteøen’ – det var omkring Amagerbrogade er bygget mellem 1900-1950, og det ”man” ikke ville have andre var primært 2-4 værelses lejligheder til familier med 2-4 børn. ”For etageejendommes vedkommende var det mest almindelige steder.” fra 1950 til ca.1975 at leve i en udlejet lejlighed. Ikke mange havde Historiker Inger Weine råd til ejerlejligheder.”, forklarer Inger Weine. Den tendens gjaldt ikke kun Amager, men også de andre brokvarterer samt Chris- tianshavn. Foto: Jeanne Kornum 4 5 tige skubbet ud. Det går ikke hurtigt, men det er en proces.

DANMARKS DYRESTE LEJLIGHEDER På Amager har disse tre faktorer, som kan føre til Gentrifi- cering også spillet ind. Hele København har oplevet et boost i form af ressourcestærke mennesker, som foretrækker en lejlighed i midten af storbyen fremfor en Villa med havudsigt i Nordsjælland. Mange af de personer er de sidste par år flyttet til Christianshavn, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. Men mange er også begyndt at udleve drømmen på Amager, hvor storbyam- bitioner kan knyttes sammen med havudsigt. Ejendomsmægler Christoffer Kaarøe, som arbejder i MMLivings Amagerafdeling, kan se, hvordan hans afdeling udvikler sig meget hurtigt i disse Starten af Amagerbrogade 1964. Billede fra Sundby Lokalhistorisk forening og arkiv (SULFA). Foto af Per Petersen. år.

”I forhold til prisudviklingen på Amager er der klart sket EN SNIGENDE FORNEMMELSE en markant stigning. I dag finder man kvadratmeterpriser på Henrik Gutzon Larsen er lektor i kulturgeografi ved Lund Gentrificering er en proces, som sker flydende, og det kan +50.000,- ved , hvilket overgår priserne på universitet, og er en af de førerne forskere indenfor Gen- ikke lade sig gøre at sige præcis, hvordan den starter. Henrik tilsvarende lejligheder i Nordsjælland, som i mange år ellers har trificering i Danmark. Han mener, at begrebet kan beskrives Gutzon Larsen fremhæver dog tre faktorer, som kan føre til haft prisrekorden.” således: ”Helt simpelt betyder Gentrificering at en højere so- Gentrificering. Den første hænger sammen med økonomiske Christoffer Kaarøe peger på udviklingen i bydelen, som den cial gruppe overtager et kvarter, som tidligere har været domi- ændringer i samfundet. Det kan f.eks. være, at boligpriserne primære årsag til prisstigningerne. Han nævner at den storslåede neret af en lavere social gruppe”. ændrer sig i et kvarter, og på den måde skubber de fattige ud, arkitektur i Ørestaden, og udviklingen af caféer og restauranter da de ikke længere har råd til at bo der. En anden årsag er kul- langs Amager Strandpark, har været afgørende for, at folk har Henrik Gutzon Larsen har undersøgt Gentrificering på turelle forandringer. ændret syn på den tidligere ”Lorteø”. Nørrebro og Vesterbro, der ligesom Amager plejede at være gamle arbejderkvarterer, men som nu i højere grad er beboet I 1960erne og 1970erne var det moderne at bo i villa. Hvis man ”I takt med at området har ændret sig, og alle de nye boliger af universitetsstuderende og den øvre middelklasse, gerne med fik pengene til det, købte man en villa i forstæderne. Nu er det og muligheder er kommet til, er der et nyt segment, som har fået børn. Han siger, at tegnene på Gentrificering er ret tydelige i blevet moderne for velhavende mennesker at bo i lejlighed, og øjne op for området”. et gadebillede. ”Der er tegn på aktiviteter som den øvre mid- derfor stiger priserne på dem. Den sidste faktor er politisk. Det delklasse eller højere synes godt om. Et godt eksempel er at var det, som skete på Vesterbro, hvor kommunen besluttede Det nye segment har i høj grad gjort sit inmarch på Amager. der er færre brune værtshuse, og flere smarte cafeer.” sig for at lave en byfornyelse. Her blev fællesarealer forfinet, og Christoffer Kaarøe fortæller, at det før i tiden næsten kun var man sørgede for at nye byggerier havde en vis standart. ”amargensere”, altså folk som er født og opvokset på Amager, De tegn er tydeligvist begyndt at komme på Amager; bryg- ”Politikere ville aldrig benytte ordet Gentrificering, da ordet som købte lejlighed eller hus på Amager. I dag udgør de ”ægte gen er allerede fyldt med smarte caféer, og de brune værtshuse er negativt, og udtrykker noget uhensigtsmæssigt. Der er dog amargensere” kun 40% og det tal er støt på vej længere ned. er der godt nok stadig, men de er blevet noget pænere i stilen. ofte en politisk målsætning om at komme af med en problem- Denne tendens spreder sig nu op af Amagerbrogade og ned gruppe – dem som koster kommunen penge.” Man kan tydeligt se, at det gamle arbejder amager er ved at mod strandparken, hvor de gamle arbejderboliger har fået nye synke ned under den ressourcestærke øvre middelklasse. Gen- velbjergede beboere. Indenfor de sidste to år har både Baresso, Politisk forklarer man ofte tiltag, som fører til Gentrificer- trificering på Amager er begyndt, og processen farer derudaf. Dalle Valle og Mayers Madhus åbnet filialer i den centrale del ing, som at man vil gøre levevilkårene bedre for dem, der i Det vil ikke vare længe, før udviklingen også når ud til Sundby- af Amagerbrogade. forvejen bor i området. Forbedringerne tiltrækker dog typisk vesterplads, og resten af de resterende originale Amager steder. mere ressourcestærke borgere til området, og så bliver de fat- De ægte amargensere forsvinder langsomt, og eliten rykker ind med høj hast.

Luksuslejlighederne der tårner sig op langs Amager Strand- Arbejdere på Amager. 2002. Billede fra Sundby Lokalhistorisk forening og arkiv (SULFA). Foto af Flemming Lamberth. park, er det ultimative vidne om et nyt, luksuriøst Amager. Et Amager, der tiltaler eliten. Forestiller man sig udsigten fra le- jlighederne, der både byder på Københavns skyline, strand, hav, skov og Sveriges kyst, forstår man godt, hvorfor Strandparken bliver kaldt det nye Strandvejen. Det gamle Amager er vigende, og det nye Amager er ved at tage over.

Amagerbro Station 2014. Foto Sandie Eza Vicknesswaravel

6 7 Magtelitens Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, er Astrid Krag, opvokset på Amager og har halt socialdemokrat, bor for hele ni adresser på øen. I dag bor lorteø enden af en lukket villavej han midt på Amager med sin kone på Amager sammen med sin og parrets tre børn mand og parrets to børn, en pige og en dreng. Som fluer om en varm lorteø flytter mange politikere og andre kendisser til Amager. Margrethe Vestager, EU-kommissær, er netop Øen er ikke længere, et sted “man” flyttet til Bruxelles, men hen- ikke kan bo. Mange kendte politik- des mand og deres tre børn bor stadig i familiens ere har valgt at slå sig ned med andelslejlighed på Amager. deres familier netop på Amager. Bjarne Corydon, Øens omdømme bliver bedre i finansminister, bor sammen med sin kone og deres fire børn i et Morten Bødskov, takt med at eliten flytter ind, hus tæt på Amager Strandpark. socialdemokrat, bor på Amager sammen med sin hustru, og Amager er ikke længere parret har ingen børn. forbeholdt arbejderklas- sen. Se, hvilke kendte politikere der bor på Amager. Frank Jensen, socialdemokrat og Københavns overborgmester, bor i en nybygget lejlighed på Islands- brygge sammen med sin kone. Morten Østergaard, Parret har to voksne sønner, Økonomi- og indenrigs- som er flyttet hjemmefra. minister og formand for Radikale Venstre, bor i nybygget rækkehus med sin kone og deres to børn midt på Amager.

Karen Hækkerup, tidligere minister, har bosat sig i en villa i det idylliske Dragør med sin mand og deres tre børn. Af Jeanne Kornum

8 9 Samtalen bliver afbrudt, da han hopper ned fra stolen og stryger hen af gulvet. Der er kunder ved kassen. To unge herre bestiller to cappuccinoer og lidt kage. Mens Mikkel Riemann skummer Fra Steward til Iværksætter mælken, flyder samtalen lystigt henover disken. Det lader til, at De 5 bedste han forstår at gøre sit arbejde til en fornøjelse. kaffebarer på I 13 år arbejdede Mikkel Riemann som steward hos Scandinavian Airlines. Amager Nu har han åbnet en kaffebar med udsigt til Amagerbrogade. Den selvstæn- ANGST OG ANSVAR De praktiske opgaver der følger med, når man åbner en café, dige iværksætter har fundet sig godt til rette bag espressomaskinen og kan dog gå hen og blive rutineprægede. ”Det er jo syv dage om fortryder ikke karriereskiftet. ugen, hvor de samme ting skal gøres mellem åbning og lukning,” NO. 95 – EN KAFFEBAR erkender Mikkel Riemann. Men det opvejes til gengæld af den Hvor: Amagerbrogade 95 Af Sandie Eza Vickneswaravel relation, han knytter til de tilbagevendende kunder. Kaffepriser: 23-28 kroner ”Det tætteste jeg kom på en stamkunde på mit gamle job, var KOMSURABEL de få passagerer, der rejste 2-300 gange om året og derfor havde Hvor: Holmbladsgade 5 en specialaftale med flyselskabet. Der fortrækker jeg mere at få Kaffepriser: 20-35 kroner lov til at møde de samme ansigter igen”. Men ikke alt er lutter speltkage, når man åbner sin egen biks. KAFFEBAREN PÅ AMAGER ”I starten var det angstprovokerende at stå med hele ansvaret Hvor: Æblestien 2 selv. Man løber jo en risiko alene,” forklarer Mikkel Riemann. Kaffepriser: 18-40 kroner ”Det kan godt være du selv synes, det er en god idé, men du aner INGOLFS KAFFEBAR jo ikke, om folk vil tage godt imod det eller ej,” fortæller han, Hvor: Ingolfs Alle 3 men tilføjer også, at spændingen er noget, som han trives godt Kaffepriser: 20-45 kroner med. Mikkel Riemanns mål er at skabe et sted, hvor folk er villige AMA’RDILLO til at vende tilbage efter kaffe og god stemning. ”Forhåbentligvis Hvor: Amagerbrogade 156 skal der være så få som muligt, der går fra herfra og tænker ’det Kaffepriser: 15-30 kroner gør jeg sgu ikke igen!’” griner han. At dømme ud fra de smilende ansigter der forlader stedet med en kaffekop i hånden, ser det ud til den charmerende cafeejer har fundet en plads i amagerkan- ernes hjerte. Foto: Sandie Eza Vickneswaravel

et er blot syv måneder siden, dørene blev svunget op for ”For mig var det også vigtigt at finde et sted, hvor der ikke var kaffebaren med navnet No. 95. Men allerede nu er det proppet med kaffesteder i forvejen, og der var Amagerbrogade blevet et fast tilholdssted for mange kaffehungerende rimelig ideelt.” Mikkel Riemann er dog ikke den eneste, der har Damagerkanere. Siden dag ét har man kunne finde den 42-årige fået denne ide. Inden for de sidste par år er der nemlig gået infla- Mikkel Riemann bag disken med sit pjuskede, brune hår og bre- tion i nyåbnede kaffesteder i Københavns Manhattan. Der kan i de, rolige smil. Rundt om livet har han bundet et forklæde, der flæng nævnes cafeer som Le Marché, Komsurabel og Ama’rdillo nærmest er blevet hans fastgroede uniform. Cafe. Duften af hjemmebag og rytmiske jazztoner fylder rummet. I ny og næ stjæler den retroorange espressomaskine PERFEKTIONISTAEN opmærksomheden, når den pruster og sukker for Mikkel Riemann har selv startet, designet og indrettet at brygge en dampende varm drik. For kun et år ”Jeg er jo caféen fra bunden. Væggene er malet wkalkhvide, siden kunne man finde et thai-madmarked, på lidt min egen og borpladerne er skåret af solid ahorn. Siddeplad- denne adresse, men nu er stedet forvandlet til et serne langs væggen bliver holdt ved selskab af rus- hjemmelig kaffebar med en stilren indretning.w sindssyge chef” tikke stålstole, der tårner op. Indretningen holder - Mikkel Riemann sig inden for de minimalistiske grænser, men henter FORSTADIET TIL HIPT samtidig inspiration fra den nordiske hygge med håndla- Inden Mikkel Riemann åbnede kaffebaren, arbejdede han vede trælysestager og pyntepuder med strikket betræk. i 13 år som steward hos flyselskabet Scandinavian Airlines. Han ”Jeg er jo lidt min egen sindssyge chef,” griner Mikkel Riemann, har dog ikke fortrudt, at de højere luftlag er blevet skiftet ud med da han skal forklare arbejdsvilkårene som selvstændig indehaver et vindue, der vender ud mod den travle Amagerbrogade. af en kaffebar. Indtil videre er han den eneste ansatte i biksen, og ”Jeg bor selv på Vesterbro og jeg er nok fra den generation, sådan ønsker han det skal forblive for en tid. ”Det er lige indtil hvor man lærte, at Amager bare ikke var et sted man kom,” fork- jeg har fundet en stil for, hvordan kaffebaren skal være,” forklarer larer Mikkel Riemann. ”Men jeg er blevet positivt overrasket over han. Perfektionisten i ham vil være sikker på, at kaffedrikkerne stedet. På mange måder minder det om de hippe steder i Køben- får den mest optimale oplevelse, når de sætter foden inden for havn – men før de blev hippe.” kaffebaren. Foto: Sandie Eza Vickneswaravel

10 11 Bodegaen er den nye kulørte cocktail

Af Camilla Søgaard Kristensen Foto: Camilla Søgaard Kristensen

Tidligere var den gamle bodega ’Café Haraldsborg’ et sted, hvor man kun å bodegaen Haraldsborgs endevæg hænger en hatte- været bartender på Haraldsborg i 3 år og selv var stamkunde hylde af gammelt træ. På hylden ligger arbejderkas- før i tiden. ”Ingen af stamkunderne har noget imod, at der sjældent så yngre gæster. Men sådan er det ikke længere. I takt med at der er ketter fra blandt andet Carlsberg, Tuborg og Svenska kommer en masse unge gæster. De unge opfører sig pænt, Statsbaner.P De gamle hovedbeklædninger vidner om, at bo- men sidder meget for sig selv.” blevet bygget nye og moderne boliger på Amager, er der kommet et stigende degaen tidligere var et tilholdssted for arbejdere, som kom her for at nyde en fyraftensøl. Sådan er det ikke længere. En af stamkunderne er Vagn, som har kommet på bryg- antal unge gæster til bodegaen, som har adresse på det hippe . Billige øl, en familiær omgangstone og muligheden for at gens bodegaer i mange år. Han sidder ved baren i røde bukser ryge inden døre har gjort, at et stigende antal unge har taget og en rød- og hvidternet skovmandsskjorte. Hans hånd har bodegaens særlige charme til sig. et fast greb om en grøn Tuborg, som han langsomt slubrer i sig. Vagn bekræfter mig i, at der efterhånden kommer en hel del unge gæster på Haraldsborg. Han er heller ikke generet af EN BAR FOR BÅDE STAMGÆSTER OG DE UNGE denne invasion. ”Det er hyggeligt at de er her, og de tilpasser Bag baren står Leif iført en blå bisonsweater og Wrangler sig stemningen,” siger han og kigger ned mod et bord i hjør- -jeans. Rutineret smider han fadbamser og håndværkerøl over net, hvor tre unge gæster har slået sig ned. disken, mens han snakker lystigt med et par af stamgæsterne. Jeg bestiller en Carlsberg og byder den bitre smag af humle Tidligere var bodegaen et sted, hvor ældre mænd var de velkommen. Også Leif har lagt mærke til de mange unge, eneste kunder. Men efterhånden som der er bygget nyere bol- som er begyndt at indtage bodegaen. iger på Amager, tiltrækker bodegaen en helt anden gruppe ”Om dagen er bodegaen fuld af stamkunder, men om af- kunder. ”Inden for de sidste par år er der kommet mange ten er her flest unge. De bor ude i de nye byggerier, og lægger flere unge kunder på bodegaen,” fortæller bartenderen Berit. bunden her, inden de går videre i byen,” siger Leif, som har Hendes lyse hår løber ned over ryggen, og de smukt malede

12 13 Hvad tænker du, når vi ”Inden for de sidste par år er der kommet mange flere unge kunder på bodegaen” siger Amager? Bartenderen Berit Af Henriette Petersen & Camilla Søgaard Kristensen

øjne kigger ud over Islands Brygge, som kan ses gennem vin- og roligt uden alt for mange mennesker”, siger hun. Hendes ”Jeg tænker proletarer og duerne. Ifølge Berit er invasionen af unge gæster en tendens, venner giver hende ret. For dem er det især den gode stemn- forstad. Der er meget trafik som er generel for en stor del af bodegaerne i området. Mod- ing, som gør at de hellere vil gå på bodega end på cafe og bar. og larm på Amager. Jeg ”Når jeg tænker på Amager, synes, at det føles meget så tænker jeg på en sat stamkunderne er det især om aften, at de unge kommer på ”Stemningen på bodegaer er hyggelig og på et niveau, hvor langt væk. Jeg tror også, at hovedgade i fremdrift.” bodegaen. ”Før i tiden kunne man godt sidde i flere timer om alle kan være med. Her behøver man heller ikke at leve op til der bor mange unge og det virker som om, at det er Morten 48 år, Vesterbro aften, hvor der ikke var nogle kunder,” siger bartenderen Berit den samme stil og påklædning, som man gør på de trendy ca- nemt at få lejlighed og bolig og hilser grinende på barens øvrige gæster. ”Men det kan man feer, der ligger andre steder i byen,” fortæller Hannah videre. derude.” ikke længere.” ”Jeg føler mig bedre tilpas og mere velkommen på en bodega, Anne-Katrine 25 år, Nørrebro end jeg gør på en trendy bar.” Der er hvert fald højt humør og glade dage i bodegaen på BODEGAEN GIVER DEN TRENDY BAR BAGHJUL Amager, hvor det unge kundeklientel er blevet varmt modta- Jeg bevæger mig ned i hjørnet af bodegaen, hvor tre gæster get af de oprindelige stamkunder. Som aftenen skrider frem i begyndelsen af 20’erne sidder og nyder et par øl. 20-årige slutter flere glade studerende sig til festen, og bajerne langes Hannah har valgt at tage på bodega, da de har billige øl og det over disken i dyngevis. På trods af der blot bliver opvarmet for er tilladt at ryge indenfor. ”Jeg går tit i byen på bodegaer. Hvis at tage videre i byen, får den ikke for lidt på Café Haraldsborg. ”Jeg tænker på dem som flyttede til Amager for jeg bare vil snakke og hygge mig, så har jeg brug for noget stille ”Det eneste jeg tænker, når jeg tænker Amager, er at dyrke grønsager. Så amagerplader og rockere.” tænker jeg på stranden. Der er jo masser af gode Mia 26 år, Østerbro ting ved Amager. Det er nemt at tage dertil – man kan jo bare cykle eller tage metroen derud.” Anne Glad: Amager og bodegaer Elisabeth 75 år, Frederiksberg har en høj trendfaktor

”Amager har mange af de ingredienser, der skal til for at være trendy netop nu.” Ordene kommer fra livss- tilsekspert Anne Glad, som mener, at Amager er blevet ”Jeg har det fint med Am- ”Jeg synes, at det bliver en fashionabel bydel, der tiltrækker både unge og børne- ager. Jeg har boet derude mere og mere in at bo der. Jeg tror, at det er et sted, familier. Ifølge Anne Glad er der flere grunde til Amagers – både i kollektiv og på kollegie. Det er et dejligt hvor de unge flytter til, øgede trendfaktor. Både de uberørte arbejderkvarterer og sted. De er jo noget særlige blandt andet på grund af at de gamle industribygninger er medvirkende til, at Amager dem derude, de kalder sig der er lavere huspriser. Og for amagerkanere.” så er det nemt at komme scorer højt på trendbarometret. ”De tilbyder en autentisk til og fra Amager med kulisse til kreative fag og ung livsstil, samtidig med at de Finn 61 år, Vesterbro metroen. er økonomisk inden for rækkevidde for netop de unge og Charlotte 20 år, Nørrebro kreative,” udtaler Anne Glad. På trods af det øgede antal af kaffebarer og caféer, som følger i kølvandet på bydelens nye beboere, står de gamle bodegaer langt fra tomme. Bodegaerne tilbyder en kontrast til det byliv, som man finder i Københavns hippe kvarterer, og det er noget de hippe nye beboere kan lide. ”Jeg tænker lorteø. Der er ”De billige øl, samtalen og fællesskabet er det centrale ikke så kønt på Amager, men der er hyggeligt ved ”Jeg synes der er kedeligt på bodegaen, hvilket er noget af det mest trendy, du kan Amager Strand. Der sker på Amager. Men jeg kan da opnå for tiden,” vurderer Anne Glad. ”De brune bode- en del tæt på Amager- godt se, at der fede steder brogade, og det er let at derude og det er også fedt gaer er uprætentiøse og dermed autentiske. Her blander komme ind til byen med med stranden.” unge mennesker sig med det faste klientel.” Et møde som metroen. Men generelt er der ikke så kønt på Am- Erik 46 år, Østerbro både de unge besøgende og stamgæster synes om – i hvert ager.” fald på Café Haraldsborg. Christina 24 år, Frederiksberg

14 15 “Oldschool. Et hjerte, et Røvgeviret uddør anker eller en svale. Det er moderne igen.” på Amager Tatovør Daniel Hamann

“Jeg vil sige, nej, hvis der kommer en, der vil have lavet et røv- Men mange er blevet trætte af amagerhylden, og vil gerne have gevir.” siger Daniel Hamann. Han er tatovør hos Tattoo World lavet det om. Daniel Hamann fortæller, at det er lidt svært at lave på Holmbladsgade på Amager. Og han har aldrig tatoveret en om på røvgeviret, fordi det er så stort og mørkt. Hvis det skal amagernummerplade. blive pænt, er alternativet, en tatovering der dækker hele ryggen. Daniel Hamann på 24 har arbejdet som tatovør i tre år. Han Daniel Hamann har en kunde, som gerne vil lave om på hen- smiler lidt, når han fortæller, at amagernummerpladen er rimelig des amagerhylde-tatovering. “Hun synes ikke, det er pænt mere.” umoderne. “Amagernummerpladen har aldrig været flot, det syn- forklarer den unge tatovør og fortsætter, “Nu får hun lavet en hel es jeg sgu ikke, den har.” siger Daniel Hamann. Hvis der kommer ryg. Hun skal have lavet nogle realistiske blomster i farver til at en pige ind i tatoveringsbutikken for at få et røvgevir, vil han dække røvgeviret.” anbefale hende at få lavet noget andet. Amagerhylden eller røvgeviret, som tatoveringen også bliver kaldt, var meget populær i 90’erne. Tatoveringen er et mørkt NYE TRENDS mønster, som kvinderne får tatoveret hen over lænden. Den Amagerhylden er yt, det er tatovøren Daniel Hamann ikke i tvivl ligner mest af alt en variation af en smedejernshavelåge, med en om. Lige nu ser han flere tatoveringstrends. “Oldschool. Sådan spids som peger ned mod numsen. nogle sømandstatoveringer er begyndt at være oppe igen. Et Daniel Hamann fortæller, at amagerhylden tilhører en bestemt hjerte, et anker eller en svale. Det er moderne igen, så det er der mange, der får lavet,” fortæller han. “Amagernummerpladen har Et andet tatoverings-hit i butikken på Amager er fotorealisme. “Dameportrætter, portræt af ens børn, fotorealisme. Mange syn- aldrig været flot, det synes es, damer er flotte, så får de tusset sådan en,” fortæller Daniel jeg sgu ikke, den har.” Hamann. Han designer selv alle de tatoveringer, han laver. Hos Tatovør Daniel Hamann Tattoo World kan man ikke vælge noget fra en bog. Og mange kunder starter med at få tatoveret en hel arm. Ikke noget med en lille tatovering man bygger større. Det kan Daniel Hamann gruppe tatoveringer, som bliver kaldt tribal-tatoveringer. Det er godt lide. “Så kan man designe hele armen, så det passer sam- en nyfortolkning af stammetatoveringer. “Tribals er store sorte, men. Sammensætningen af motiv, farver, kontrast og bevægelse mønstrer eller former med skarpe kanter. Mange mænd har dem i tatoveringen.” på armen,” forklarer Daniel Hamann og fortsætter. “Det er for I Tattoo World ser Daniel Hamann også en tatoveringstrend, folk, der ikke har nogen fantasi. Jeg gør slet ikke i sådan noget som han ikke er stor fan af. Hjemmetatoveringer. “Det er gået tribal. Jeg synes, det er grimt og kedeligt.” lidt på mode at sidde derhjemme og gøre det. Man kan jo købe Amagerhylden, røvgeviret og amagernummerpladen. Kær tatovering har et tatoveringssæt for 500 kroner, og få en kammerat til at gøre mange navne. Men den er totalt yt, selv på Amager. det. Det kan godt blive grimt.” fortæller Daniel Hamann, han har BLOMSTER PÅ AMAGERHYLDEN flere kunder med hjemmetatoveringer, som gerne vil have rettet I Tattoo World på Amager kommer der kunder, der har gamle til noget pænere. røvgevirstatoveringer. “Det er en klicheting til det stereotypiske Pæne tatoveringer eller grimme tatoveringer, nye eller gamle, Amagermenneske. Der er mange herude, der har dem, også tri- Daniel Hamann fastslår, at: “Det er en trend at blive tatoveret i Af Jeanne Kornum bals, som amagergeviret jo er,” fortæller tatovøren Daniel Ha- det hele taget.” mann.

16 17 Villa i byen

Helle Bjerrum og Jan Petersen flyttede for halvandet år siden fra en elle Bjerrum og Jan Petersen er vokset op i villakvar- MERE PRIVAT OG MINDRE FÆLLESSKAB terer, men det var især Jan, som havde drømmen om at Dengang drengene var små, satte parret stor pris på det fælless- lejlighed på Nørrebro til en villa på Amager sammen med deres flytte i hus. Helle Bjerrum var mere forbeholden og ville kab, som der var på Nørrebro. Muligheden for fællesspisning i et Hhelst blive boende i byen. For hende var tanken om parcelhus medborgerhus og snakken med de andre mødre på legepladsen sønner. Her har den lille familie fundet en dejlig villa tæt på byen, ikke noget, hun kunne identificere sig med. ”Vi har i mange var ideel for familien. Der mangler den samme følelse af stranden og naturen. år snakket om, hvilken del af byen, vi skulle ende fællesskab på Amager. De erkender dog, at dren- i. Jeg havde det sådan, at hvis det ikke kunne genes alder nu lægger mere op til, at børnene blive anderledes, end at vi skulle flytte i hus, leger hjemme hos hinanden frem for på de så ville jeg gerne have, at det skulle være forskellige legepladser i nærområdet. tæt på byen,” fortæller Helle Bjerrum. For parret var det udelukket, at kigge ”Vi bor lige der, hvor efter bolig på Frederiksberg, fordi IKKE MANGE FORDOMME priserne var alt for høje. byen stopper og lige ”Jeg tror, at jeg igennem årerne der, hvor villakvartererne har fået et mere nuanceret billede af, hvad Amager er,” fortæller Helle Af Jeanne Kornum og Henriette Ane Petersen STADIG TÆT PÅ BYEN starter” Bjerrum. Selvom parret i deres daglige Kombinationen af afstanden til færden på Amager ser mange forskel- byen og muligheden for at købe en villa, lige typer mennesker, så mener de ikke, at som ikke var for dyr betød, at valget faldt det er den helt store forskel fra dengang, de på Amager. ”Vi bor lige der, hvor byen stopper boede på Nørrebro. Hun fortæller, at hun ikke og lige der, hvor villakvartererne starter,” fastslår han. møder mange, som har fordomme om ’Amager-men- Udsigten til forskellige etagebyggerier bekræfter, at det ikke føles nesket’. Med naboer der er arkitekter og mediefolk, mener Helle som om, at byen er så langt væk. Både Helle Bjerrum og Jan Bjerrum, at det er folk over middelklasse, som bor i området. Petersen sætter stor pris på, at det stadig er nemt at komme ind ”Drengene går på Skolen ved Sundet, så vi er nok lige omkring til byen med cykel eller metro. For ham er den daglige cykeltur dét, som man kan kalde for Amagers whiskybælte,” fortæller hun nu meget anderledes. ”Min daglige cykeltur har ændret sig. Nu og griner. Helle Bjerrum kaster et blik ud af vinduet og fastslår, cykler jeg over Amager Fælled. Jeg har set fasaner og rådyr, og at det er er dejligt at bo i hus med have i et villakvarter uden, at det er lidt som at komme på landet. Det synes jeg er lidt vildt,” det er for velfriseret. fortæller Jan Petersen. De peger på, at især afstanden til stranden, vandet og naturen, gør det skønt at bo på Amager.

18 19 en klare formiddagssol skinner på det elegante, mod- BØRN UNDER BESÆTTELSEN Minder fra Amager erne byggeri, som den ældste af de to søstre, Helen bor Under krigen forvandlede baggårdene på Amager sig til noget i. En bygning som kun ligger et stenkast fra, hvor de andet, end et hyggeligt hjem. De mange luftangreb udløste tal- Dbegge voksede op. En venlig og lys stemme byder velkommen rige luftalarmer, som gennemtrængte luften med en ubehagelig over samtaleanlægget, og elevatoren fører os op på øverste sal. I og frygtelig lyd. Søstrene fortæller hvordan, man skulle løbe hen Helen Skjoldbirk og Lisbet Salomonsson har levet hele deres liv på Amager. Det lejlig-heden erw stemningen varm og hyggelig. Rolig musik flyder til det nærmeste beskyttelsesrum, og blive der til alarmen havde er her, de har haft deres barndom og ungdom. Det er her, de er blevet døbt, kon- ud i det store køkkenalrum, mens stea-rinlysene brænder rundt hylet færdigt. Mens børn og voksne ventede i kælderen spiste de omkring i stuen. På sofabordet er der stillet forskellige kager klar, syltetøj, som blev opbevaret i kælderrummene. For den dengang firmeret og gift. Det er her, de har opfostret deres egne børn, og her hvor de er og der er dækket op til eftermiddagskaffe. Helen byder os straks fireårige Lisbet var luftalarmerne en anledning til hyggeligt blevet gamle. på noget at drikke, og kort efter står der to kopper the foran os. samvær. ”Jeg er et meget socialt væsen, og jeg kan huske, at jeg simpelthen syntes, at det var så hyggeligt at sidde dernede. Af Ditte Brunhøj og Henriette Ane Petersen Helen Skjoldbirk og Lisbet Salomonsson snakker ivrigt og var- Det var så hyggeligt at folk samledes,” mindes Lisbet med et mt - både med hinanden og med os. Snakken går lystigt, og der reflekterende smil på læberne. Smilet falmer dog, da søstrene er hurtigt gået en halv time med hyggesnak. Samtalen slår over erindres krigen yderligere. ”I ville ikke kunne forestille jer, hvor i forti-den, og tankerne i rummet er nu reflekterende. Søstrenes forfærdeligt det var,” siger Helen alvorligt. stemmer begynder så småt at berette om gamle minder. Lang- somt mindes de begge deres barndom, og deres fortællinger af- brydes kun spo-radisk af en høj og inderlig latter. HEPBURN OG TAYLOR I teenageårerne blev Helen og Lisbet kendt for at være Amagers udgave af Audrey Hepburn og Elizabeth Taylor. Det var ikke BORGERLIG, ÅBEN FAMILIE uden grund. Pigernes tætte mørke øjenbrun og flotte mørke hår Helen og Lisbet er født og opvokset på Amager. De boede i en havde klare lighedstræk med de to feminine skuespillerinder. tre værelseses lejlighed på Ler-gravsvej sammen med deres mor, I en række fotoalbums har Helen samlet en masse billeder fra far og storebror. ”Det var en stor 3-værelses lejlighed. Dengang deres ungdom. Billeder, som blev udgivet i både ugeblade og vores forældre fik deres lejlighed, var den helt ny. Dengang var aviser. ”Vi var altid så elegante i tøjet,” siger Lisbet, og mindes den lejlighed noget af det lækreste, som man kunne drømme de mange hjemmesyede kjoler, de lange, hvide handsker, de altid om. Der var et dejligt stort køkken og badeværelse,” fortæller gik med, og chiffon tørklæderne, som man bandt rundt om hov- Helen. edet. Søstrene sidder med rank ryg i sofaerne. Tøjet og smyk- kerne er moderne, og man kan bestemt se, at de har bevaret den Deres far arbejdede 40 år i politiet, mens deres mor passede elegance helt til i dag. hjemmet og de huslige pligter. ”Det var et rigtigt borgerligt hjem med to retter mad hver dag,” fortæller Lisbet og tilføjer, at det også var Gennem tiden har Helen og Lisbet tilsam- et meget åbent hjem. Helen og Lisbet var men boet flere forskellige steder på Am- efter krigen medlem af FN Forenin- ager. Blandt andet på Lergravsvej, Lem- gen, og det var bestemt ikke unormalt, ”I ville ikke kunne nesvej, Kastrupvej og Amagerbrogade. at der blev inviteret folk hjem med I hus, i villa og i lejlighed. Begge søstre mange forskellige nationaliteter hos forestille jer, fandt deres ægtemænd på Amager. De den lille fa-milie. hvor forfærdeligt det var” har begge født og opfostret alle deres børn på Amager. De er begge meget engagerede i byen, og har begge delta- Helen Skjoldbirk FÆLLESSKABET PÅ AMAGER get i utallige aktiviteter, skabt og afholdt Dengang søstrene var børn opstod af Amager. følelsen af fællesskab i går1dene og i park- erne på Amager. Hver sommer blev der holdt gårdfester i baggårdene af de mange lejlighedskom- Fra en af altanerne i Helens lejlighed, kan man ane plekser. Der var boder og masser af lege, og der blev lavet et bygningen, hvor de er vokset op. Søstrene spotter hurtigt andre øl-hus ovre ved tørrestativerne. ”Vi hentede grønne grene og steder i panoramaudsigten henover Amager, som har haft betyd- blade, og dekorerede hønsenettet med dem,” fortæller Helen ning i deres liv. Deres varme latter spreder sig i lejligheden, imens smilende. ”Og så legede vi krig med de andre gårde,” fortsætter minderne fortsat tumler ind fra højre og venstre. En latter der Lisbet, og griner, idet hun udbryder: ”Vi anede jo ikke hvad vi vidner om et langt og begivenhedsrigt liv på Amager. Amager har lavede. Vi vidste ikke hvad krig var”. Det fandt søstrene dog ud været, og er stadig kulissen for søstrenes liv. Og det vil altid være. af, da tyskerne besatte Danmark, og krigen blev bragt ind i deres hjem. Helen og Lisbet som unge, privatfoto

20 21 Troværdig Hipsterstemning

ergravsvej er en lang og stille vej, som er stærkt domi- stali er der også mulighed for at finde ting til at supplere in- neret af store industribygninger i koldt stål, og ny- dretningen derhjemme med, såsom vaser, skåle og lysestager. byggede boliger til alle de børnefamilier, der i øjeblik- Lket flokker til øen i hobetal. På den del af vejen der er mest Madens koncept er et samsurium af de sidste 5 års domi- mennesketom, gemt ind på nederste etage i en af kontorbyg- nerende madtrends. Der er gammeldags retter i moderne ud- ningerne, finder man Wulff+Konstali. formninger som øllebrød med vaniljesirup og karbonader, og der tages rig hensyn til både økologipassionerede, gluten- Indenfor sidder smarte unge mennesker klemt sammen, allergikere og lokale producenter. Maden tilberedes i et stort som holdt Malk de Koijn gratiskoncert på Refshaleøen. åbent køkken, hvor man kan følge maden fra køleskab til Wulff+Konstali på Lergravsvej kan ved første øjekast virke servering. Det skaber stemning, og vækker tillid til kvaliteten. malplaceret, da både caféen og dens klientel ligner noget, der hører hjemme på Vesterbro. Men overraskende nok er den Wulff+Konstali er kort sagt en skjult hipsterdiamant, i et faktisk charmerende. af de kommende familie- og fitnesshjerter på Amager. Og kun her lykkes den helt særlige og alternative stemning, som Det ville være kvalmende at finde endnu så trendy en café så mange andre caféer prøver at skabe. på fx Vesterbro, Nørrebro eller Christianshavn, fordi den ville være klemt ind imellem Malene Birger og Bolia butik- ker, samt en række caféer med præcis samme trendy fokus. På Lergravsvej fremstår Wulff+Konstali som en særlig perle. De trendy mennesker som i løbet af de sidste 5 år er begyndt at dukke op på Amager i forbindelse med forbedrede fami- lieboliger og universitets udvidelse, har fundet et tilholdssted her.

Wulff+Konstali ligger på Lergravsvej 57 langt ude på Amager. Her er den placeret Wulff+Konstali på Lergravsvej er noget så moderne, som klods op af et discount fitnesscenter i et industrikvarter. Der er dog ingen mangel en foodshop. En foodshop er en hybrid mellem restaurant, på smarte typer, og beliggenheden giver hipsterstemningen en sjælden bageri, cafe og en delikatesseforretning. Man kan altså spise et måltid mad, og tage et franskbrød, nogle risottoris og en troværdighed. flaske vin med hjem. På amagerafdelingen af Wulff+Kon-

Af Cecilie Møldrup og Ditte Brunhøj. Foto: Jeanne Kornum og Ditte Brunhøj

22 23 nhver indtryksrig dag starter bedst på en god, solid bund. En kulturel fridag kan derfor starte med brunch på båd- Ecaféen Allehånde, der ligger ud til hav og åben himmel på Amager Strandpark. Her får du både kildet dine smagsløg og fornøjet dine øjne i form af en fantastisk udsigt. Med sine mange vinduer byder Café Allehånde på en fantastisk udsigt udover havet og Øresundsbroen.

Har man en sød tand, kan man med fordel slentre hen til Is- En fridag for de kulturelle mejeriet, som ligger i kort afstand fra Café Allehånde. Den intens Foto og tekst af Ditte Brunhøj Aqua-blåmalede campingvogn er ikke til at overse. Det 60’er inspirerede look er både fængende og sjovt, og det bringer liv til den arkitektoniske tunge og smukke, grå Amagerstrand. På Ismejeriet kan man få en økologisk og hjemmelavet vaffelis. Ud- En kulturel dag handler om nye og anderledes oplevelser, om kreative og valget af smage er sæsonbestemt, og afhænger af hvilke friske og naturlige ingredienser, der er tilstede i de forskellige måneder kunstneriske indtryk. Indtryk der bliver siddende i én, lang tid efter de opleves. af året. Ismejeriet byder både på flødeis, sorbetis, yoghurtis og softice, og man kan også få sig en milkshake.

Derefter tages metroen ind til Amagerbro station, hvor man på vejen op af Amagerbrogade og sidegader kan støde på mange charmerende private gallerier, og lækre secondhand butikker. Bl.a. kan man støde på Galleri Bomhuset, som er placeret i et gammelt bomhus, og viser både kendte og lokale kunstnere. Længere oppe af vejen finder man Smukt men Brugt, som er luksus second hand i verdensklasse, men som stadig har et nogenlunde fornuftigt prisniveau.

Når aftenen så småt nærmer sig, kan man tage hen til det smukke Hørningshus. Her byder det gamle og rustikke hus på middag og vinsmagning. Foruden Høringshus vinklub, som ko- ster 100 kroner om året af være medlem af, og som udløser rabat på vine, når man spiser der, byder Hørningshus på vins- magning på særligt udvalgte datoer. Vinsmagninger kombineres med en 3- eller 4 retters luksuriøs menu, og hver ret har en eller to særligt udvalgte vine, som serveres til.

Efter maden og vinen er nydt, går den kulturelle dag videre med metro til DR Byen, hvor ørerne kan forkæles i selskab med DR’s symfoniorkester, og nogle af de sidste århundredes største og mest poplære komponister. Her spilles både Mozart, Bach, Beethoven, Vivaldi og Rachmaninov, og de spilles af nogle af landets bedste musikere og dirigenter. Slut den kulturrige dag af med nogle solide klassikere, og nyd musikken, som den flyder ud fra musikernes podie og igennem DR’s elegante koncertsal. Dét er et indtryk, man sent glemmer.

24 25 En fridag for børn og barnlige sjæle

Amager byder på aktiviteter for alle generationer, som er spændende for både de store og små. En fridag på Østamager og Vestamager kan give mindevær- dige oplevelser for hele familien.

Af Henriette Ane Petersen

ridagen for de barnlige sjæle kan med fordel starte på Østamager, hvor Den Blå Planet drager folk til med vand og fisk. Børnefamil- ien kan komme til Den Blå Planet med bus, bil og metro. De mange Ftransportmuligheder gør det derfor nemt at komme til og fra denne spæn- dende og forholdsvis nye attraktion, som åbnede i foråret 2013. På den Blå Planet kan man opleve over 20.000 forskellige dyr, som har intet mindre end syv millioner liter vand at boltre sig i.

Efter en formiddagstur i Den Blå Planet, hvor fisk i al verdens farver har stimuleret øjet, kan tiden være inde til en velfortjent frokostpause. Der er mulighed for at spise frokost på Spisestedet Øst på Den Blå Planet, som også har mad henvendt til de mindste størrelser. Den Blå Planet kan være en dyr fornøjelse for den større børnefamilie. Hvis der skal spares en smule penge på frokosten, kan en medbragt frokost nydes udendørs med havudsigt over Øresund. Hvis vejret ikke er til mad i det fri, er picnic-rum- met på Den Blå Planet en oplagt mulighed for en hyggelig frokoststund sammen med familien.

Blot seks kilometer fra Den Blå Planet ligger naturskønne Amagerfælled. Med metroen tager det kun 20 minutter fra ved Den Blå Planet til Sundby Station. Efter at have brugt en formiddag indendørs er det oplagt, at få en smule frisk luft i det fri. Det fredede naturområde på den nordvestlige del af Amager giver plads til ture i det grønne og leg på legepladsen Himmelhøj, som ligger nær Naturcenteret. En eftermiddag på Amagerfælled kan være en god afslutning på en dag i børnehøjde.

26 27 28