Kommuneplanstrategi 2004 Fremtidens København Og Københavnere

FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

FORORD

København er en storby i vækst. Men resultat af en bevidst indsats for Køben- Kommuneplanstrategien er derfor mere København skal ikke nødvendigvis stræbe havns udvikling - og den indsats skal end en traditionel kommuneplan. Den er efter at blive som andre storbyer. Køben- fortsættes. Men samtidig med at udfor- forløberen til en ny kommuneplan i 2005. havn har sin egen charme, sine egne dringerne i vores omverden ændres, må Strategien opsamler den seneste viden potentialer og frem for alt en befolkning vi også ændre indsatsområder. Den næste om regionen og byen - frem for alt med sine egne ideer om deres by. Min bølge af investeringer i København har københavnernes egne bud på, hvad der vision for København er den menneskeli- borgerne i centrum. Københavns funda- er vigtigt for dem i byens udvikling. Men ge storby. En by hvor vækst og livskvalitet ment er de engagerede og kreative men- ”Fremtidens København og københavne- går hånd i hånd. Sådan er der allerede nesker som bor i vores by. re” sætter ikke kun rammen for Kommu- mange, der oplever København, men der neplan 2005, den er også paraply for en er fortsat mange udfordringer. Kommuneplanstrategien ”Fremtidens række andre initiativer, der skal sættes i København og københavnere” viser hvilke gang, for at sikre, at København udvikler Frem for alt kommer den positive udvik- tværgående indsatsområder, København sig i den rigtige retning. Det gælder for ling ikke af sig selv. Den kræver et langt skal forfølge de kommende år, for at nå eksempel en kommende revision af sejt træk og en koordineret indsats. Især vores mål om fortsat at være en menne- boligstrategien for København og udviklin- fordi storbyer i stigende grad konkurrerer skelig storby. ”Fremtidens København og gen af en byrumshandlingsplan. indbyrdes om at tiltrække de erhverv, der københavnere” er et resultat af et samar- er fremtidens vækstgrundlag. Den konkur- bejde på tværs af forvaltninger og de poli- Kommuneplanstrategien ”Fremtidens rence skal vi rette fokus mod i de kom- tiske udvalg i Københavns Kommune for København og københavnere” markerer mende år. netop at sikre en bred koordineret indsats en ny periode, hvor bykvalitet og livskvali- De gode resultater, vi kan se i dag, er et for byens udvikling. tet bliver to sider af samme sag.

Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester KOLOFON

FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE KOMMUNEPLANSTRATEGI 2004

Kommuneplanstrategien er produktet af et tværgående arbejde mellem forvaltningerne og dialog med politikere.

Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Redaktion og tilrettelæggelse: Økonomiforvaltningen, 8. kontor Reproduktion: Graulund og Jørgensen A/S Trykning: Schweitzer A/S

Grundkort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningen, 8. kontor Illustrationer og collager: Økonomiforvaltningen, 8. kontor Fotos og kort: Økonomiforvaltningen, 8. kontor hvor intet andet er angivet

Omslag: Polfoto (jorden med lyspunkter) Fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 1: Byprofil, Unit Side 17: Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant) tv Fotograf, Stefan Kai Nielsen (Operaen på Dokøen) th Side 20: Fotograf Mai Britt Amsler, Copenhagen X Side 23: Privatoptagelse, Flemming Høybye (Halvtolv) Side 27: Fotograf, Jan Kofod Winther (Christianina) Side 31: Fotograf, Anders Bentzon, øverst Kristine Jensens Tegnestue, (skaterbane) Side 35: Fotograf, Anders Bentzon side 37: Fotograf, Finn Christoffersen (byprofil) Side 39: West 8, (DanLink-området) Fotograf, Jan Kofod Winther (Islands Brygge) Plan & Arkitektur (Bådklubben Valby) Plan & Arkitektur (Guldbergsgade) Side 41: Fotograf, Jan Kofod Winther (Ferring) øverst Side 41: Fotograf, Finn Christoffersen (Amager Torv) nederst Side 43: Økonomiforvaltningen på baggrund af fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 44: Økonomiforvaltningen på baggrund af fotomosaik, scankort A/S, LLO Gruppen Side 51: Fotograf, Jan Kofod Winther (Ørestad, Sydhavn og Nordhavn) Side 53: Fotograf, Jan Kofod Winther (Østamager og Valby) INDHOLD

INDHOLD

Indledning ...... 6 - 7 Fremtidens København og københavnere ...... 8 - 11

TVÆRGÅENDE TEMAER ...... 13 Den internationale by ...... 14 - 17 Viden kreativitet og vækst ...... 18 - 21 Byens liv og boliger ...... 22 - 25 Den mangfoldige by ...... 26 - 27 Fritid og mødesteder ...... 28 - 31 Børn og unge i byen ...... 32 - 35 Byidentitet og arkitektur ...... 36 - 39 Trafik og byens rum ...... 40 - 43

BYUDVIKLINGSSTRATEGI Fysiske temaer ...... 44 - 54

KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLANER EFTER VEDTAGELSEN AF KOMMUNPLAN 2001 ...... 55

UDTALELSER FRA PARTIER ...... 56 INDLEDNING

INDLEDNING

“Fremtidens København og københavnere” skabe en overordnet ramme for kommu- rer i en helhed og søge en balanceret er en strategi for Københavns overordnede ne- og sektorplanlægningen og den kom- udvikling. udvikling. Strategien indeholder en vision munale økonomi. Hvis vi skal sikre fremti- for København og udstikker guidelines for dens København og københavnere en by Med den kommende Agenda 21 plan vil en helhedsorienteret planlægning af byens med kvalitet, kræver det en strategisk Københavns Kommune sætte fokus på udvikling. Den danner samtidig grundlaget tværgående indsats. Kommuneplanstrate- miljømæssig bæredygtighed. I arbejdet for en tema- og områderevision af den gien er første skridt i denne retning. med Kommuneplan 2005 vil der som for- gældende Kommuneplan 2001. søg blive udarbejdet en Strategisk Mil- Kommunens rolle og handle- jøvurdering af planen i tråd med EU's nye Kommuneplanstrategien består af 3 muligheder direktiver på området. hoveddele: Kommuneplanlægning er ikke længere • En overordnet strategi og vision udelukkende et spørgsmål om at skabe Livsformsanalyse i København • Tværgående temaer overblik over byens arealanvendelse, men Københavns Kommune har udarbejdet en • En Byudviklingsstrategi om hvordan kommunen går ind som række nye analyser, der skal sikre et nyt Den overordnede strategi og vision for- partner og understøtter byens omdannel- videngrundlag for byens udvikling, som holder sig til de overordnede udfordrin- se og udvikling. Kommunen kan påvirke modsvarer de dynamiske ændringer, der ger, som København står over for og angi- byens udvikling på en lang række områder, sker i omverdenen og i københavnernes ver på denne baggrund retningslinjer for men kan ikke alene sikre, at de overord- hverdag. Denne viden har bidraget til at byudviklingen. Den har taget udganspunkt nede mål i kommuneplanstrategien nås. vurdere, hvilke strategiske indsatsområder, i kommunens værdigrundlag. Det kræver koordination og tæt dialog der er centrale for Københavns udvikling. De tværgående temaer redegør for kon- med alle de relevante aktører og køben- krete udfordringer, som Københavns havnere. Der er udarbejdet en livsformsanalyse, Kommune står over for og peger på mål hvor borgernes forventninger til byens og initiativer, der vil blive iværksat i forbin- Værdigrundlaget for Kommune- udvikling er analyseret. Mange borgere i delse med den kommende sektorplanlæg- planstrategien byens forskellige kvarterer med forskellig ning og Kommuneplan 2005. Kommuneplanstrategien er baseret på hverdag og baggrund er blevet interview- Byudviklingsstrategien udpeger byudvik- kommunens værdigrundlag og bæredygtig- et om deres hverdag i og brug af byen. lingsområder i København, rækkefølgen og hedsprincippet. Udviklingen skal ske på et Endvidere er erhvervsliv, pendlere og bru- målsætninger for udviklingen i den kom- bæredygtigt grundlag, økonomisk, socialt, gere af byen blevet spurgt om deres in- mende revision af kommuneplanen. Des- kulturelt og miljømæssigt. Bæredygtig by- teresser i byens udvikling. Der er sidelø- uden redegøres for de nødvendige æn- udvikling handler bl.a. om at indrette byen, bende udarbejdet analyser af udfordring- dringer af kommuneplanens rammedel. så ressourceforbrug og miljøkonflikter re- erne på integrationsområdet, boligpræfe- duceres mest muligt, samtidig med at by- rencer, idræts- og fritidsfacilitetsområdet Kommuneplanstrategien er mere en skal være en velfungerende og attraktiv og sammenhængen mellem økonomi og end en plan ramme for de mennesker, som bor i og fysisk planlægning. Kommuneplanstrategien er et nyt planlæg- bruger byen. Derfor skal sociale og øko- Borgernes krav og forventninger afspejles ningsværktøj, som har til formål at give nomiske hensyn også tilgodeses. Udviklin- i kommuneplanstrategien. Med kommune- kommunen et nyt grundlag for den frem- gen af en bæredygtig by handler derfor planstrategien sikres et samspil mellem tidige byudvikling. Der er behov for at om at afveje mange forskelligartede fakto- kommuneplanlægningen og strategier på

6 BESLUTNINGSPROCES

Strategien Offentlig- Stillingtagen til Kommuneplan vedtages gørelse bemærkninger udarbejdes

25. marts 2004 19. april 2004august 2004 august 2004 - juni 2005

andre områder, for eksempel Københavns • at skabe forudsætning for Metroens 4. Værdigrundlag Kommunes servicestrategi og Erhvervspo- etape København er som Danmarks hoved- litisk handlingsplan 2004. • at sikre en fortsat byfornyelse stad og centrum i Øresundsregionen • sikre bybevaring et kraftcenter for menneskelig, kultu- Proces Endvidere skaber den forudsætning for rel og økonomisk udvikling på et Kommuneplanstrategien offentligøres xx udvikling af nye byområder: bæredygtigt grundlag. Det giver 2004 i xx uger, hvorefter Borgerrepræsen- • Ørestad syd Københavns Kommune nogle særlige tationen tager stilling til de indkomne • Sydhavnen forpligtelser og muligheder for at bemærkninger og vedtager evt. ændringer • Nordhavnen være udadvendt og udviklingsoriente- af kommuneplanstrategien. Herefter går • Nordøstamager ret. arbejdet med Kommuneplan 2005 i gang. • Havnestad syd Københavns Kommune er en offentlig Kommuneplan 2005 forventes vedtaget i Og på følgende andre projekter: servicevirksomhed. Kommunens sommeren 2005. • Byudvikling omkring Ringbanestationerne opgave er at yde en service over for • Bydelsplan for Valby borgere og virksomheder, som gør Strategiske temaer og områder for I Kommuneplanstrategien redegøres for det attraktivt at bosætte sig og inve- København i Kommuneplan 2005 mål, baggrund og initiaitver ifht. temaer og stere i byen. Kommunen skal være Økonomiudvalget har besluttet at gen- byområder. bevidst om kvaliteten i sine service- nemføre en tematisk revision af kommu- ydelser, og kommunen skal møde neplanen i 2005. brugeren med respekt, ligeværdighed, Kommuneplanstrategien peger på de te- dialog og tillid. maer og områder, der vil indgå i revisionen af Kommuneplan 2005. De tværgående Københavns Kommune skal være en temaer, som behandles i Kommuneplan- attraktiv arbejdsplads, der er præget strategien og i Kommuneplan 2005, er: af effektivitet, samarbejde og stadig • København som international by udvikling. Kommunen skal som ar- • Viden, kreativitet og vækst bejdsplads være kendetegnet ved et • Byens liv og boliger udfordrende og sundt arbejdsmiljø. • Den mangfoldige by Kommunen skal være en virksomhed, • Fritid og mødesteder hvor medarbejdernes ansvarlighed, • Børn og unge i byen engagement og initiativ værdsættes, • Byidentitet og arkitektur og hvor mangfoldighed betragtes som • Trafik og byens rum et aktiv.

Byudviklingsstrategien behandler byudvik- Sammen med budgettet for 1999 ved- lingspotentialerne, principperne for byud- tog Borgerrepræsentationen et vær- viklingen og lokalisering og rækkefølgeplan- digrundlag for Københavns Kommune. lægning. Derudover sætter den fokus på at Borgerrepræsentationen genvedtog fastholde og udvikle kvaliteterne i den værdigrundlaget den 12. juni 2003. eksisterende by ved:

7 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

Gennem 90erne har København oplevet udvikling skal fastholdes, så København bli- som økonomisk vækst. Det er de to ho- økonomisk vækst og en fornyet interesse ver en by, hvor mennesker fortsat ønsker vedpejlemærker for fremtidens københav- for at bosætte sig i byen. Denne positive at bo og leve; en by i menneskelig såvel nere.

Fremtidens København og københavnere

København som Metropol København skal udvikles som en international by med en stærk byidentitet. Samarbejde på tværs af administrative og geografiske grænser er en vigtig forudsætning for at udvikle byen som et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag. København skal sætte fokus på teknologi, kreativitet og tolerance som drivkraften i byens økonomi- ske vækst og udvikling.

En by med livskvalitet København skal fortsat være en by med livskvalitet og et sundt bymiljø. Der skal sættes fokus på at udvikle byens egne menneskelige og fysiske potentialer. København skal være en by, hvor man kan udfolde sig i et aktivt og mangfoldigt byliv. Byens udvikling skal baseres på helhedstænkning, åbenhed og borgerinddragelse.

København står over for en række udfordringer i de kommende år: • Københavns rolle som Metropol og Øresundsregionens dynamo skal udvikles • Københavns vækstpotentialer i form af kreative miljøer, iværksættere og erhvervsmiljøer skal understøttes • Befolkningsgrundlaget skal fastholdes og byens kvalitet som boligby med et sundt miljø udvikles • Mangfoldigheden i København skal udvikles til et potentiale • Københavns identitet og funktionalitet skal udvikles • København skal i samarbejde med borgere og erhvervsliv sikre, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag Disse udfordringer fører til, at der peges på en række temaer og initiativer, som iværksættes i forbindelse med Kommuneplan 2005 og parallelt med denne for at udvikle København til en Metropol og en by med livskvalitet.

Hovedstad og Øresundsregionens havns funktion som international by, hoved- sourcer og dermed en række firmaer, som dynamo stad og Øresundsregionens dynamo i sam- i dag gerne flytter efter arbejdskraften. Kø- Som hovedstad har København et ansvar arbejde med staten og andre aktører. benhavns pendlingsopland er vokset dra- for landets udvikling. Byen er landets ansigt stisk i løbet af 90erne og dækker nu næs- udadtil, brohoved til omverdenen og I løbet af de sidste 10 år er der blevet ten hele Sjælland og Møn. Det understre- vækstmotor for udviklingen inden for en næsten 40.000 flere arbejdspladser i Kø- ger betydningen af Københavns rolle i regi- række sektorer. Denne rolle skal under- benhavn og flere beskæftigede. Fremgan- onen. Set i lyset af Strukturkommissionens støttes, hvilket kræver en fortsat indsats for gen skyldes ikke kun international højkon- arbejde, er der derfor en vigtig regional at sikre Københavns kvaliteter, position og junktur, men at storbyerne spiller en stadig opgave i at sikre enighed og opbakning tilgængelighed. Københavns Kommune mere central rolle i den globale økonomi. omkring de overordnede mål for regionens påtager sig ansvaret for at styrke Køben- Storbyerne tiltrækker menneskelige res- udvikling .Især omkring planlægning, trafik

8 NUTIDENS OG FREMTIDENS KØBENHAVNERE

Ændringer i befolkningsudviklingen Udviklingen i udvalgte arbejdspladstyper i UdviklingenKøbenhavns af udvalgte Kommune arbejdspladstyper 1982-2002 i K¯benhavns Kommune 50.000

40.000 90.000 30.000 80.000

20.000 70.000 10.000 60.000 0. 50.000 -10.000

-20.000 I alt 40.000 -30.000 65 år og derover 30.000 30-64 årige -40.000 20-29 årige 20.000 Fremstilling -50.000 0-19 årige Bank, forsikring samt 10.000 ejendoms- og -60.000 forretningsservice 0 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 Tendens: Der er sket en befolkningstilvækst de seneste 10 år. Tendens: Der er sket et fald i antal arbejdspladser inden for fremstillingserhverv, Fremtid: Der vil ske en fortsat befolkningstilvækst inden for alle aldersgrupper, men en vækst inden for serviceerhvervene. men med et fald i gruppen af 65 årige og 20-29 årige i de første år, mens der Fremtid: Væksten kommer fortsat til at ske inden for servicesektoren, men især bliver flere af de 30-64 årige i den førstkommende periode. inden for IT, videnservice og kulturerhverv. Designbranchen i Danmark er f.eks. fir- Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor. doblet de sidste 10 år.

5 livsformer i København:

Der bliver færre af den grup- Der bliver flere af de køben- Der vil altid være grupper i Der bliver færre af gruppen I fremtiden vil der være flere pe københavnere, der priorite- havnere, der prioriterer karrie- byen, som står uden for ar- med traditionelle selvstændige. katalysatorer. De vil være tæt rer hjem, de lokale netværk,, ren, at være tæt på byens bejdsmarkedet eller er socialt De vil i højere grad blive præ- på byens mangfoldighed, liv familien og roen før karrieren. muligheder, de mange tilbud udsatte. København har en get af netværkssamfundets og puls. De er igangsættere Hvis man skal sikre denne og kulturlivet. De tiltrækkes af fortsat forpligtigelse til at sikre nye arbejdsliv. De bor og arbej- og projektmagere, som ønsker gruppe, kræves en social af- den tætte by, men også af rum og muligheder for disse der flere steder i byen, men til- spillerum, hvor de kan udvikle balanceret boligpolitik. De f.eks. Brønshøj. De kræver me- grupper. gængelighed, bymiljø og prisni- deres projekter. De bor utradi- værdsætter forstæderne. get af den offentlige service. veauet er afgørende for dem. tionelle steder.

Livsformsanalysen viste: bolig, ligesom ikke alle ældre ønsker at bo København som arbejdsby Københavns byliv i olde-kolle. En voksende gruppe For erhvervslivet er storbyens mennesker Bylivet er vigtigt for alle københavnere, værdsætter at være tæt på arbejde: "Jeg er alfa og omega: "Jeg er mest optaget af, hvil- både dem der bor i og bruger byen. Byens smadderglad for at bo i København. Jeg vil ke mennesker, der bor i København" og for liv og mangfoldighed ser alle som et plus. ikke for langt væk fra arbejde og gider ikke arbejdstagerne gælder det modsat, at "Livet, pulsen og mulighederne, det er det at bruge tid på transport. Jeg skal nemlig nå "København er mange jobmuligheder". bedste". Nogle grupper synes, at det er at se mine børn… der er mange tilbud til Københavns kvalitet, byliv og image er vigtigt, at København er meget storby: børnefamilierne i København". En anden vigtigt for erhvervslivet, "For 10-15 år "København skal ikke være landsbystemning", gruppe vil ha' have: "Da vi ventede vores siden var jeg flov over byen. Der var ingen mens det for andre er vigtigt med lokale første barn, trængte vi til noget have… det storhed. Men de sidste 10-15 år har været netværk, "Valby er et folkeligt sted, det er blev så til en villalejlighed i Brønshøj", for fantastiske. Søerne er renset, badeanstalter, som en landsby". Planlægningen skal sikre denne gruppe er det lokale og hjemmet skøjtebaner, festivaler, og der skal ske endnu rum til de forskellige former for byliv, som vigtigt, men de ønsker også at være tæt mere af den slags. København har bevæget københavnerne ønsker. på byen. En sidste gruppe ønsker spænd- sig i en god retning. Hold fast i den udvik- ende steder at bo, tæt på byens puls: ling". Planlægning for erhvervsliv og København som boligby "Man skulle bygge lidt højere og tættere, så arbejdspladser handler i stigende grad om Ikke alle familier ønsker den samme type folk kunne få mulighed for at bo centralt." at sikre image og bykvalitet.

9 FREMTIDENS KØBENHAVN OG KØBENHAVNERE

og erhvervsudvikling. Den aktuelle tendens Det nye København - kvarterer sit præg på byens liv og udvikling - cafélivet, til byspredning i regionen er hverken til med liv og mangfoldighed byens parkliv og babybio er eksempler her- gavn for konkurrenceevnen eller miljøet. Der har været pres på boligmarkedet i en på. Nutidens byborgere har meget indivi- Fortsat vækst i regionen kræver at de ram- årrække, hvilket skyldes flere forhold. Fra duelle forventninger til byens tilbud. Stor- mebetingelser, der bidrager til at skabe 1992 til 2003 er der blevet næsten 40.000 byidrætten er kendetegnet ved, at der er vækst og dynamik understøttes og koordi- flere københavnere. Befolkningsprognoser- mange selvorganiserede idrætsudøvere, neres. Men kommunerne bør være indgan- ne viser, at der fortsat vil være en vækst i der færdes alene eller i små og store grup- gen til den offentlige sektor for at sikre befolkningstallet i København med omkring per i byens parker, grønne arealer og øvri- sammenhæng for borgerne. 23.000 i perioden 2003 til 2020. ge rekreative rum. Næsten 65 % af de voksne københavnere er idrætsaktive. Knap • Der skal sættes fokus på Københavns Der skal sættes fokus på, hvilke krav nuti- 10 % er udelukkende aktive i foreningsregi. rolle som hovedstad og regionens centrum dens og fremtidens københavnere stiller til Næsten 30 % dyrker selvorganiseret idræt. til gavn for hele landet og Øresundsregio- byen. Gennem de sidste 20 år, er der ble- De resterende 25 % dyrker idræt såvel nen. vet 40 % flere unge i København og 40 % selvorganiseret som i forening. færre ældre. Samtidig har København man- Københavns egne potentialer i den ge enlige, både unge enlige, men også enli- Gode mødesteder og fritidsaktiviteter er globale storbykonkurrence ge i aldersgruppen 30-59 årige. Det er ud- vigtige for alle grupper børn såvel som Det bliver afgørende for landets og Køben- tryk for en tendens til, at man er senere ældre. Gode byrum bruges også af er- havns udvikling at sikre byens position i om at etablere sig i faste forhold, samt lever hvervsliv og turister, men vi har forskellige konkurrencen mellem storbyregionerne. alene i faser af sit liv, hvor København kan behov, viser livsformsanalysen. Nogle sæt- København konkurrerer ikke med Herning tilbyde det byliv og den bolig, man søger ter pris på nærmiljøets mødesteder og fæl- og Århus, men med Stockholm og Ham- som enlig. Disse tendenser vil fortsætte. lesskaber, andre bruger hele byen. Der skal burg. København er med i eliten af nordeu- fokus på begge forhold. ropæiske byer, men i den nedre ende. Det Livsformsanalysen har vist, hvor varierede kræver en aktiv indsats at fastholde og krav der stilles til boligmarkedet både efter • Der er behov for at udnytte de mange udvikle den position. Fremstillingsvirksom- kvalitetsbyboliger, familieboliger og boliger muligheder, der er for et aktivt byliv på hederne er i tilbagegang og har været det i til de hypermobile, der bor i en storby i en byens mødesteder, pladser og rekreative en årrække, men samtidig har videns- og kort periode for så at flytte videre. Samti- områder. serviceerhvervene vundet frem, og det er dig understreger de nuværende tendenser her fremtiden findes. på boligmarkedet behovet for en socialt Mangfoldighed er et potentiale for ansvarlig boligpolitik. Ellers er der fare for København Hvis København skal sikre sin position som en stigende social segregering. Københavns befolkning afspejler, at udviklin- vidensby, skal der sættes fokus på byens gen går i retning af, at flere flytter på kryds potentialer. Bykvalitet, en klar identitet og København er præget af en mangfoldig- og tværs af landegrænser. Danskere flytter et attraktivt og tolerant byliv er nogle af de hed af livsformer, og alt tyder på, at den- til udlandet for at arbejde og studere og rammebetingelser, som har vist sig afgøren- ne udvikling vil fortsætte. Nogle af byens udlændinge flytter til Danmark. København de i storbykonkurrencen. Hvis dette sikres, kvarterer er præget af en kosmopolitisk har en mangfoldig befolkningssammensæt- vil København kunne fastholde og tiltrække livsform, mens andre kvarterer er præget ning, hvor 18 % af befolkningen har en de mennesker, der fungerer som dynamo af lokale netværk og en hverdag, der er anden herkomst end dansk. for den økonomiske udvikling i vidensøko- forankret i nærmiljøet. Der skal være nomien til gavn for arbejdsmulighederne plads til begge dele. Mangfoldigheden er et potentiale, da der inden for de øvrige sektorer. En positiv ud- flytter en række initiativrige og veluddanne- vikling i videnssektoren medfører nemlig • Boligpolitikken skal målrettes de forskel de mennesker til byen. Men samtidig er vækst i en underskov af serviceerhverv og lige livsformers boligbehov nu og i fremti- der en række udfordringer med integration mindre produktionsvirksomheder. dens København. af nogle befolkningsgrupper. Specialisering- en af arbejdsmarkedet bidrager til, at dem • De bymæssige rammer, der understøt- Bylivet er Københavns rekreative uden de nødvendige kvalifikationer meget ter vidensudvikling, kreativitet og vækst, potentiale nemt kommer til at stå udenfor, hvilket skal sikres. Den nye befolkningssammensætning sætter særligt rammer nogle kvarterer og befolk-

10 KØBENHAVN HER OG NU “Vi knokler virkelig for, at her skal være pænt og dejligt Livsformsanalysen har vist, hvad vi værdsætter ved byen og vores kvarterer, både nu og i fremtiden. København lokalmiljø består af mange forskellige kvarterer og en mangfoldig orden og homogenitet befolkning med forskellige livsformer og værdier. Kvar- arbejde og fritid adskilt terernes særpræg og variation i byliv er med til at give lav tæthed København og københavnerne identitet.

“Vi planlægger, hvordan vi kan bruge byens mange kvaliteter

mangfoldigt byliv mange tilbud broget indbyggerflok tæt by

“Vi søger byens muligheder, dynamik og potentiale kreative talenter skaber nye steder nyfortolkning af bylivet

selvstændige behøver tilgængelighed skaber og behøver byliv færre tilbud og bypladser store omdannelsesområder broget indbyggerflok fortætningspotentiale “Vi vil godt have, der var lidt mere styr på tingene ningsgrupper. Det kræver en aktiv indsats tet skal fortsat udvikles. I den globale kon- Bykvalitet handler også om at have et vel- fra samfundets side at åbne arbejdsmarke- kurrence mellem storbyerne, er byernes fungerende og effektivt transportsystem det for disse grupper. Lokale initiativer kan kvalitet, identitet og autencitet afgørende. og sikre bymiljø i alle byrum, også veje og modvirke de negative konsekvenser af den pladser. Det medfører også, at der er be- nuværende udvikling på arbejdsmarkedet. I en række storbyer ses tendenser til, at ar- hov for at se på prioriteringen mellem de Det har initiativer, som Kvarterløft vist. kitekturen bliver mere homogen. Hoved- forskellige trafikarter. • Der skal sættes fokus på, hvordan erfarin- sæder og en række byfunktioner ligner hin- gerne fra Kvarterløft med integration og anden til forveksling. • Byomdannelsen og ny infrastruktur som erhvervsudvikling kan videreføres. Metroens 4. etape skal bidrage til nye by- • Byens identitet skal understøttes både kvaliteter og udvikling i byens forskellige Byens identitet og byrummenes indadtil og udadtil i forbindelse med byens kvarterer, samt at understøtte et bæredyg- kvalitet omdannelse og nybyggeri. tigt transportmønster. Københavns bymæssige kvaliteter og identi-

TVÆRGÅENDE TEMAER

DEN INTERNATIONALE BY

VIDEN, KREATIVITET OG VÆKST

BYENS LIV OG BOLIGER

DEN MANGFOLDIGE BY

FRITID OG MØDESTEDER

BØRN OG UNGE I BYEN

BYIDENTITET OG ARKITEKTUR

TRAFIK OG BYENS RUM

13 TEMADEN INTERNATIONALE BY

DEN INTERNATIONALE BY

Metropolen København markedsføring med fokus på byens Sydeuropa. København har som hjerte i Sammenlignet med andre europæiske ho- egne kvaliteter og særpræg. Øresundsregionen de dimensioner og det vedstæder er København lille, når størrel- opland, der skal til for at være en interna- sen måles i antal indbyggere. Men Køben- København som hovedstad og fø- tional by. Tilgængeligheden til byen og i havn løfter sig i kraft af sin gunstige geo- rende metropol i Østersøregionen regionen skal dog løbende revurderes for grafiske placering og gode trafikale tilgæn- København bliver løbende udsat for hård at sikre tilstrækkelig kritisk masse. Samtidig gelighed op i eliten af storbyer i Nord- konkurrence fra de øvrige europæiske me- viser udviklingen, at der skal mere end en europa. Offentlig ledelse, forskning og tropoler, som byen sammenligner sig med. bro til, hvis målet skal nås. Set ud fra en internationale netværk er koncentreret At sikre Københavns position i denne kon- fysisk, funktionel og infrastrukturmæssig her. København har styrkepositioner inden kurrence er afgørende for Danmarks ud- synsvinkel ligger potentialet for vækstmu- for handel, forskning, ledelse, kulturliv og vikling, da hovedstaden fungerer som lighederne for København oplagt i Øre- medieverdenen. Byen rummer en række vækstmotor for hele landet. København sundsregionen. Københavns Kommune internationale mødesteder for erhvervs- har som hovedstad og metropol gode har derfor siden 2000 udviklet en fælles og kulturlivet og tiltrækker europæiske muligheder for at skabe økonomisk dyna- vision med Malmø Stad for at fremme hovedsæder for internationale firmaer, mik som en aktiv aktør i Østersø-områdets integrationsprocessen. Indtil nu har lovgiv- kongresser, internationale udstillinger og udvikling. ningsmæssige barrierer skabt problemer events. Byen er et velbesøgt turistmål. for udnyttelsen af Øresundsregionens Global kommunikation og interaktion er potentialer og styrket områdets profil i København får nye udviklingsmuligheder i en forudsætning for at være en aktør på forhold til det øvrige Europa. Nye initiati- takt med, at Øresundsregionen formes og den globale markedsplads, og det forud- ver kan bane vej for en større interaktion. Østersø-samarbejdet udbygges. EU's udvi- sætter et globalt trafikknudepunkt. Kastrup delse mod øst og en evt. kommende Lufthavn er den største lufthavn i Øster- Byens infrastruktur og fysiske Femern-forbindelse peger i samme retning. søregionen, og giver København nogle rammer særlige muligheder for at sammenbinde Øresundsbron, Københavns Lufthavn, Disse forhold vil understøtte København og skabe interaktion mellem regionen og Københavns Havn, samt de internationale som en international by i nordeuropæisk omverdenen. vej- og jernbaneforbindelser understøtter målestok. Den skærpede konkurrence mel- Københavns gunstige geografiske placering lem regionerne i Europa vil kræve en aktiv Hvis København skal udvikle denne rolle, og fremmer den tilgængelighed, som er et indsats hvis København skal sikre og udvikle kræver det en målrettet og koordineret væsentligt parameter for vækst og udvikling. sin position i de kommende år. indsats i partnerskab med de relevante aktører. Det kræver også, at København Fingerplanen tegner en klar regional struktur, Målet er at udvikle København som skaber de netværk, der bidrager til ud- hvor by - og erhvervslokalisering blev knyt- en international by med en stærk vikling i regionen. tet tæt sammen med udvikling af den kol- byidentitet. Det indebærer, at lektive transport og den øvrige infrastruktur. grundlaget for byen som hovedstad Øresundsregionen Det har sikret Københavns tilgængelighed og førende metropol i Norden skal Øresundsregionen og Øresundsbron er frem til i dag og bidraget til at holde biltra- styrkes gennem et tæt samarbejde væsentlige forudsætninger for at realisere fikken på et niveau, der nok er stigende, på tværs af administrative og geo- et nordeuropæisk vækstcenter som mod- men med en god fremkommelighed. grafiske grænser, samt en aktiv spil til udviklingsområderne i Central- og Udbygningen af en stærk infrastruktur og

14 Operaen Rådhuset

Internationale Hovedbanegården organisationer Museer Folketinget Universitet Det Kgl. Bibliotek Det Kgl. Teater Tivoli Internationale S hovedsæder Lufthavn

Københavns styrker International flytrafik. Ankomst og afgange 1999. INTERNATIONAL FLYTRAFIK. ANKOMST OG AFGANGE 1999. • Geografisk velbeliggende by

London • God infrastruktur og kollektiv trafikbetjening Paris Frankfurt • God balance mellem økonomisk vækst og den Amsterdam Hong Kong miljømæssige indsats New York Singapore • Mange forsknings- og uddannelsesinstitutioner Tokio Brussels • En ung befolkning som skaber dynamik og Zurich Bangkok vitalitet i bylivet Los Angeles Miami • God livskvalitet og tryg by Toronto Milan • Velbesøgt turistby København Düsseldorf-Cologne Manchester Mallorca Københavns svagheder Seoul • Mangel på højt uddannede iværksættere Madrid Munich • Mangel på partnerskaber mellem den offentlige Rome Dublin sektor og det private erhvervsliv Stockholm Osaka • Lav indkomstudvikling Vienna Chicago • Lav andel af international arbejdskraft Barcelona Sydney San Francisco Vancouver Moscow Helsinki

0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 Københavns Lufthavn i Kastrup er den eneste lufthavn i Øresundsregionen, der ligger på den internationale top-20 liste over verdens største lufthavnsbyer. Flytrafikken har strategisk betydning for den globale til- gængelighed, og København har store muligheder som det internationale knudepunkt i Østersøregionen.

Kilde: Wichmann Matthiensen, Københavns Universitet.

15 DEN INTERNATIONALE BY

kollektiv transport, som er baseret på stati- Fokus på Københavns inter- sig til Københavns internationale byprofil onsnærhedsprincippet, bliver et centralt nationale identitet og arkitektur, samtidig med at byens histo- tema i debatten om en kommende regio- Københavns internationale profil er væs- riske lag og traditioner fastholdes. nal udviklingsstrategi for Hovedstadsregio- entlig for at tiltrække arbejdskraft og inve- nen, da stationsnære lokaliseringer er et steringer. Åbenhed, mangfoldighed og to- En anden væsentlig side af Københavns potentiale i en international by med god lerance anses af mange som en økonomisk identitet er København som europæisk tilgængelighed og fremkommelighed som rammebetingelse på linie med et højt tek- miljøhovedstad. Både blandt byens borge- en grundlæggende rammebetingelse for nologisk niveau og dygtig, højt uddannet re og ude i verden anses København sta- vækst. arbejdskraft. København anses i vidt om- dig som et af de steder, hvor man har en fang som en åben og tolerant by. Men ud- høj miljøprofil. Miljøpolitikken for Køben- Den menneskelige by viklingen de seneste år gør, at dette billede havns Kommune og en kommende Agen- Den anden kritiske rammebetingelse for er ved at ændre sig. Det bliver en vigtig da 21 strategi vil styrke dette billede og storbyers udvikling er tilstedeværelsen af opgave for Københavns Kommune at fast- skabe et godt fundament for at udvikle veluddannet arbejdskraft. For København holde billedet af København som en åben byens miljøprofil i international sammen- bliver det afgørende at kunne uddanne, og tolerant storby i de kommende år. hæng. fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft. De seneste tal fra Udlændin- København har sin egen arkitektoniske Københavns internationale events gestyrelsen viser, at de mange internatio- identitet og kvalitet, hvilket er vigtigt i et Københavns Kommune har sammen med nale virksomheder i Danmark trækker sta- internationalt perspektiv. Byens mange Wonderful Copenhagen skabt Copenha- dig flere udlændinge til landet for at arbej- kobbertårne, som rejser sig over de røde gen Eventures, der skal arbejde på at til- de. I 2002 kom godt 2700 udlændinge til tegltage på karrbebyggelserne, tegner et trække store, spektakulære begivenheder landet for at arbejde. De foreløbige tal for billede af en by med sin egen identitet. med international gennemslagskraft til 2003 viser, at i årets første 8 måneder Det er ikke New York. Det er ikke Berlin. byen. Det gælder både events inden for kom der godt 3300 personer. Det er en kultur og sport. Byens liv, kvalitet og begi- international trend, som nu slår igennem i Alligevel rummer byen mange internatio- venheder er med til at tiltrække turister, Danmark. Men sammenlignet med vores nale mødesteder og kulturtilbud, bl.a. Bel- og byturismen er et område i vækst, hvor konkurrenter i Nordeuropa og Norden, la Center, Det Kgl. Teater, det nye Opera- København har gode potentialer. Won- klarer vi os middelmådigt, når det handler hus, Det Kgl. Bibliotek, Københavns Uni- derful Copenhagen arbejder løbende på om at tiltrække udenlandske vidensarbej- versitet, Københavns Rådhus, DR-byens at markedsføre København som turistmål. dere. Det kræver en bred palet af initiati- nye koncertsal samt hovedsæder for in- Undersøgelser har vist, at København, på ver at sikre dette, herunder en målrettet ternationale firmaer og interesseorganisa- trods af sin gode position som kongresby, boligpolitik, erhvervspolitik og et tæt sam- tioner. De bidrager til byens mangfoldig- mangler et kongrescenter til at huse de arbejde mellem offentlige myndigheder, hed i det fysiske udtryk og er med til at store internationale kongresser. Et center universiteter og erhvervsliv. skabe et modspil til hverdagens Køben- med en anden profil end Bella Center. havn med de karakteristiske karreer i bro- Analyser har vist, at et sådant center vil kvartererne. Det bliver et centralt punkt i kunne generere en væsentlig meromsæt- den fremtidige byomdannelse at forholde ning for turismen og i hotelbranchen.

Indekserede tal Udenlandske vidensarbejdere Udenlandske studerende Hovedstadsregionen 88 97 Berlin 103 100

København er blevet en del af et globalt arbejds- Hamburg 103 158 marked inden for nogle sektorer, eksempelvis højt- Amsterdam 145 100 uddannet arbejdskraft. Hovedstadsregionen halter Helsinki 96 45 bagefter andre nordeuropæiske storbyer i tiltræknin- Stockholm 78 83 gen af disse. Oslo 87 118 100 100 Kilde: Benchmarking af Hovedstadsregionen, COWI og Inside consulting, 2002.

16 NyinvesteringerNyinvesteringer i i regionale hovedkvarterer hovedkvarterer 2002 2002 Københavns Kommune er allerede i gang med: Der er kommet mange Berlin • Udviklingen af en international strategi, som sætter fokus Dublin hovedkvarterer til København, da byen er på Københavns muligheder Paris Cambridge- blevet attraktiv som • Udvikling af perspektivet for de næste ti års samarbejde shire Nord Holland lokaliseringssted for om Øresundsregionen Amstredam internationale firmaers Catalonien • Samarbejdet i Baltic Metropoles Provence regionale hovedkvarte- Alperne • Opførelse af et nyt operahus og et nyt skuespilhus, en Cote dazur rer. København bliver Stockholm kun overgået af London. ny koncertsal i Ørestaden med international profil København • København som miljøhovedstad, herunder samarbejde London med andre europæiske storbyer 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde: Copenhagen Capacity • Markedsføre København og Hovedstadsregionen gennem Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen, her- Verdens mest benyttede kongresbyer under at tiltrække flere internationale begivenheder gen- Placering By Antal internationale kongresser nem Copenhagen Eventures 1. Paris 186 • Copenhagen X - en 10-årig international by- og boligud- 2. Bruxelles 186 3. London 157 stilling 4. Wien 155 5. København 115 6. Barcelona 106 7. Genève 101 8. Singapore 95 Københavns Kommune vil sætte fokus på: 9. Amsterdam 82 10. Washington 80 • København som ledende aktør i samarbejdet med andre europæiske storbyer Kilde: Union of International Associations, Bruxelles, sept. 2003 • Markedsføring af København som en international København er verdens 5. mest benyttede kongresby. København har en mas- metropol se kvaliteter som kongresby. Byen er let tilgængelig. Københavns lufthavn er Nordeuropas trafikknudepunkt med gode forbindelser til hele verden. I byen • Vurdere behovet for en international benchmarking af er der korte afstande mellem faciliteterne, og dertil har Metroen gjort det let København som grundlag for konkrete initiativer og ind- at komme rundt i byen. Analyser har dog vist, at København mangler endnu hentning af nye erfaringer for Best Practice et kongrescenter med plads til de helt store kongresser. • Udvikling af København som en storby på et bæredygtigt grundlag • Udvikling af et planberedskab i Københavns Kommune i forhold til internationale investorer • Undersøge mulighederne for at etablere nye internationale mødesteder i København, f.eks. et nyt kongrescenter • Koordinere indholdet af Malmø´s oversigtsplan 2005 og Kommuneplan 2005 for København vedrørende Øre- sundsperspektiver og udviklingen i Øresundsregionen

17 VIDEN,TEMA KREATIVITET OG VÆKST

VIDEN, KREATIVITET OG VÆKST

København - dynamoen i vene har været i tilbagegang og serviceer- tere i både service- og produktionser- Øresundsregionen hvervene i fremgang. De nye virksomhe- hverv, er den centrale drivkraft i viden- København spiller en central rolle som der, der starter er typisk inden for samfundets økonomi. Adgang til den rigti- dynamo i Øresundsregionen, men også IT/kommunikation og videnservice. ge arbejdskraft er nu en afgørende lokali- for landets økonomi inden for en række seringsfaktor for vidensvirksomhederne. sektorer. Der er en generel tendens til at Væksten inden for videnservice og IT er storbyerne spiller en essentiel rolle i den ikke kun til gavn for de ansatte i disse sek- Nye undersøgelser tyder på, at den højt- vidensbaserede økonomi. De rammebe- torer, men har også en positiv effekt på uddannede arbejdskraft især tiltrækkes af tingelser og den mangfoldighed af mulig- servicesektoren i al almindelighed og ska- byer med muligheder, med kvalitet, kreati- heder, som storbyerne kan tilbyde, har ber flere arbejdspladser. vitet, et aktivt byliv - frem for alt af mang- vist sig at være væsentlige vækstfaktorer i foldige byer. Det betyder, at det bliver af- den vidensbaserede økonomi. Det nye råstof gørende at sætte mere fokus på byens Globaliseringen medfører en stigende kvalitet ikke bare som bomiljø, men også København skal leve op til dette ansvar og konkurrence mellem storbyerne, både som ramme for kreative miljøer og udvise lederskab i regionens udvikling. ifht. at tiltrække virksomheder og investe- videnserhverv. Der skal fokus på, hvordan Den positive udvikling, København har ringer, men i stigende grad også til at til- disse mere bløde rammebetingelser kan været inde i, skal fastholdes og udbygges - trække de menneskelige ressourcer. integreres i sammentænkningen af byplan- til gavn for kommunen såvel som regio- København fungerer i mindre grad end en lægning og erhvervsstrategier. nen og landet. række andre nordeuropæiske storbyer som en del af et internationalt arbejds- Kulturerhverv Målet er at sikre og understøtte de marked for vidensarbejdere. Undersøgel- København har en række potentialer, når erhverv og de vækstmiljøer, som er ser af udenlandske studerendes valg af det gælder kreativitet og kulturerhverv. Kul- centrale for Københavns udvikling i København som studieby har vist, at for- turerhvervet udgør et væksterhverv med den vidensbaserede økonomi. ventningen om, at det er en dejlig by at et enormt udviklingspotentiale. Samtidig er København skal sætte fokus på tek- bo i, og at universiteterne har en høj kva- et aktivt kulturliv med til at profilere byen nologi, kreativitet og mangfoldig- litet, er vigtige faktorer. Hovedstadsregio- udadtil og indadtil og er et aktiv i konkur- hed. Det indebærer, at rammebetin- nens styrke er gode forskningsmiljøer og rencen om at tiltrække turister og investe- gelserne for såvel videnserhverv, vi- kvalificeret arbejdskraft, men mange af ringer. Det medfører nye krav til byen og densudvikling i service og produk- miljøerne er for små. Der bør derfor understreger behovet for at sætte fokus på tionserhverv og kreative vækstmiljø- arbejdes på at øge udbuddet af kvalifice- rammebetingelserne for byens kreative er skal understøttes. København ret arbejdskraft ved at tiltrække og fast- erhverv, og hvilke områder i byen der har skal fungere som hjertet i den dyna- holde denne, hvilket også understreges i særlige udviklingsmuligheder for disse. Livs- miske udvikling i Øresundsregionen, Hovedstadens Udviklingsråds erhvervspo- formsanalysen understøtter behovet for at og rammerne til dette skal sikres. litiske strategi. fokusere på dette område. I forbindelse med Erhvervspolitisk handlingsplan for Københavns omstilling til vidensby Det betyder, at arbejdskraftens krav til Københavns Kommune 2004 iværksættes Københavns erhvervsstruktur har gen- regionen og byen er afgørende for den en række initiativer, der understøtter dette. nemgået nogle væsentlige ændringer gen- fremtidige udvikling. Kreative mennesker, nem de sidste årtier. Fremstillingserhver- både i form af højtuddannede, iværksæt-

18 Kulturerhvervsvirksomheder: Der er især vækst i virksomheder inden for kulturer- hvervet på Vesterbro og Kgs. Enghave. De fleste virksomheder ligger i Indre By, på Vesterbro og på Ydre østerbro

Østerbro. På Vesterbro ses også en stor vækst i Bispebjerg antal medarbejdere inden for denne branche, som Brønshøj-Husum består af virksomheder inden for TV/media, teater, Ydre gallerier, arkiteker, design, tegnestuer, unika, m.v. Nørrebro Indre østerbro

Indre Vanløse Nørrebro

Indre By Christians Frederiksberg havn Antal virksomheder 2001-2003 500

2001 Vesterbro Sundbyøster 2002 Vestamager 2003 Valby Kongens Enghave Antal virksomheder Sundbyvester Procentvis ændring 2001- 2003 0 - 5 (2) 5 - 10 (4) 10 - 20 (7) 20 og derover (2)

Kulturvirksomheder: Procent kreativ arbejdsstyrke København har en relativ stor del af arbejdsstyrken inden for de private kreative erhverv og kulturvirksomheder. Der er i dag omkring 25.000 arbejds- Hong Kong 3,7 % pladser inden for kulturerhverv, og der er vækst i Stockholm 4,2 % denne type vikrsomheder. Næsten halvdelen af lan- Malmø 4,9 % dets arbejdspladser inden for design ligger i Køben- Gøteborg 5,9 % havns Kommune og denne sektor har firdoblet sin København omsætning de sidste 10 år. Kilde: Kontrapunkt, 6,6 % Facts om kreative industrier og København som kre- London ativ by. 2003. 0,0 % 5,0 % 10,0% 15,0% 20,0 % Kilde: Kontrapunkt 2003

Storbyernes rammebetingelser for vækst

Innovation og specialisering Iværksættermiljø Anvendelse af IT Menneskelige ressourcer

Erhvervsrelateret forskning, Dækker over opstart og udvik- Dækker over infrastruktur og Dækker over grundkvalifikatio- samspil forskning/erhverv og ling af virksomheder service, kompetencer og IT i ner i befolkningen, højtudannet vidensspredning den offentlige sektor arbejdskraft og livslang læring

1. Helsinki 1.Amsterdam 1. Helsinki 1. Stockholm

2. Stockholm 2. Stockholm 2. Stockholm 2. Helsinki

3.Amsterdam 3. Helsinki 3. København 3. Amsterdam

4. Hamburg 4. Hamburg 4. Oslo 4. Oslo

5. Berlin 5. Oslo 5. Amsterdam 5. Hamburg

6. Oslo 6. København 6. Berlin 6. København

7. København 7. Berlin 7. Hamburg 7. Berlin

Kilde: Cowi og Inside Consulting

19 VIDEN,TEMA KREATIVITET OG VÆKST

Klynger og netværk En ny undersøgelse af kravene til de by- Livsformsanalysen viste at: Konkurrencen på det globale marked med- mæssige rammer for videnserhverv i Virksomhederne har meget forskellige fører også en stigende erhvervsmæssig hovedstadsregionen påviser netop, at god interesser i byen. specialisering og flere klyngedannelser adgang til kollektiv transport har høj prio- De nye kreative vækstmiljøer lægger blandt erhvervene. Det ses også i Køben- ritet, og at det af erhvervslivet selv vurde- stor vægt på, at byen skal være dyna- havn og Hovedstadsregionen, hvor der er res at få stigende betydning i fremtiden. misk og ikke for pæn. De vil selv defi- en række kompetenceklynger inden for Det har faktisk højere betydning end ad- nere det sted, hvor de opstarter et f.eks. film/TV, design/arkitektur, erhvervstu- gang til motorvej. Stationsnære lokaliserin- projekt eller en virksomhed. "Der er risme, sensorteknologi, bio-sundhed og ger er derfor attraktive lokaliseringer for altså for mange regler i Danmark. For diabetes. Den internationale konkurrence denne type af erhverv. meget dansk design og regler. Det kunne mellem klyngerne skærpes, og Hovedstads- godt være lidt mere chillet, afslappet og regionen har på nogle områder svært ved Hovedudfordringer og muligheder smart i København. Lidt mere Østberlin". at følge med i konkurrencen. Klyngernes Det gælder om at holde fast i den positi- Modsat lægger andre selvstændige og synergi er en væsentlig kilde til fremtidig ve udvikling København har oplevet i lø- vidensvirksomheder stor vægt på vækst, hvorfor det bliver afgørende for bet af 90erne og sikre, at udviklingen på byens kvalitet og bymiljø og forventer København og regionens udvikling at sigt vil bidrage til, at København fortsat er orden og en velfungerende by. "Det er understøtte disse klynger. en by, hvor mennesker ønsker at bo og vigtigt med følelsen af liv. Ikke så meget være, hvor virksomheder finder det at- fordi jeg bruger alle faciliteter, men fordi Dette kræver et konstruktivt samarbejde traktivt at lokalisere sig, og hvor køben- det er vigtigt med fornemmelsen af, at mellem en række parter. Sammenlignet havnerne selv bidrager til en positiv øko- der er liv og sjæl i byen" "Trafikforholde- med andre regioner er der for få initiati- nomisk udvikling via deres kreativitet og ne afgjorde lokaliseringen, tog, s-tog og ver, hvor offentlige og private initiativer virkelyst. bus lige til døren." samarbejder og indgår partnerskaber om Arbejdskraften skal være til stede: at styrke den regionale udvikling. Det er København har en række potentialer, kre- "Vi bor i København, fordi det er her, vi en stor udfordring fremover at understøt- ative miljøer og universiteter, men vi skal lettest får vores medarbejdere. Det er te partnerskaber for at sikre den regiona- udnytte dem endnu bedre, og vi skal her de veluddannede er..." le udvikling. I Erhvervspolitisk handlings- være meget opmærksomme på, hvilken Udfordringen for København er at plan for Københavns Kommune 2004 by fremtidens erhvervsudvikling kræver. I sikre muligheder for alle grupper og iværksættes initiativer, der skal sikre ud- konkurrencen mellem storbyerne bliver forsøge at overvinde de modsatrette- veksling mellem universiteter, erhvervsliv kampen om de kreative vigtig. Vi skal fast- de interesser, de repræsenterer. og andre uddannelser. holde og udvikle de kreative innovative miljøer og understøtte kreative kulturmil- Vidensby = tæt by jøer. Bykvalitet og byliv er en central rammebetingelse for en vidensby. Vidensvirksom- Det stiller nogle fysiske krav til byen. Men hederne vil tættere på byens liv og kultur. det stiller især krav om, at vi udvikler et I hovedstadsregionen har undersøgelser åbent, mangfoldigt miljø med en internati- vist, at særligt virksomheder lokaliseret i onal profil. Det bidrager til at tiltrække og mere traditionelle industriområder ønsker fastholde de talenter, som er vigtige for at komme tættere på byens liv og atmos- den økonomiske udvikling og dermed fære. Virksomheder inden for forretnings- understøtte den innovative udvikling. service vil helst lokaliseres i et attraktivt bymiljø. Livsformsanalysen tyder på, at udviklingen i erhvervene i retning af flere videnserhverv kan betyde, at man ikke ser de samme parkeringskrav som tidligere.

For en vidensby er et velfungerende og effektivt transportsystem stadig centralt.

20 Vidensvirksomheder:

Fordelingen af vidensvirksomheder i Hovedstads- regionen viser koncentrationen i Københavns Kommune. Vidensvirksomhederne i dag påpeger selv, at de værdsætter god tilgængelighed til kollektiv transport højt - højere end tilgængelighed til motorvej. Dertil kommer, at de i stigende grad efterspørger kvalitet i bymiljøet og nærhed til byliv. København kan netop modsvare disse kvaliteter.

Kilde: "Bymæssige rammer for videnserhverv", HUR.

1. IT Telekommunikation 2. Elektronik 3. Medico 4. Pengeinstitutter, finansiering og forsikring 5. Forretningsservice 6. Energi og transport 7. FoU, Forskning og udvikling

Vækst i videnservice og IT: Københavns Kommune vil sætte fokus på: • 30 % af de nye virksomheder i hovedstadsregionen er • at bidrage til at udmønte HUR's erhvervspolitiske strate- for videnservicevirksomheder - i resten af landet er gi, bla. via årlige erhvervspolitiske handlingsplaner: det 17 % • Vurdere hvordan man fra kommunens side kan under- • 18 % af de nye virksomheder er inden for IT/kommu- støtte netværk mellem kreative miljøer, mellem universi- nikation i Hovedstadsregionen, mod blot 12 % i det tet og erhvervsliv øvrige Danmark • At sætte fokus på initiativer, der kan understøtte vækst- Kilde: HUR: Hovedstadsregionens iværksættere. 2002. miljøer, innovative iværksættere og byens kulturmiljøer, bl.a. gennem at udpege potentielle forsøgsområder Københavns Kommune er allerede i gang med: • Fortsat at understøtte regionens styrkeposition inden for • En arbejdsgruppe nedsat af Københavns Erhvervsråd software i udviklingen af Ørestad Nord. - f.eks. med fokuserer på samspillet mellem kultur og erhverv og skal udgangspunkt i netværket Cross Roads Copenhagen. blandt andet udvikle konkrete ideer til, hvordan Køben- • Fortsat udnytte regionens styrke position inden for arki- havn kan udløse sit potentiale som kreativ storby tektur og design f.eks. med udgangspunkt i Copenhagen • De årlige erhvervspolitiske handlingsplaner sætter fokus X og Index 2005 på at bedre erhvervslivets rammebetingelser og indehol- • At revurdere sammenhængen mellem den fysiske plan- der skiftende temaer for at imødekomme den dynamiske lægning og erhvervsudviklingen, herunder vurdere hvilke erhvervsudvikling krav til byens fysiske rammer videnserhvervene vil stille i • At sætte fokus på den regionale erhvervsudvikling via de kommende år involvering i udarbejdelsen af HUR's erhvervspolitiske • At vurdere hvilke initiativer, der skal til for at fastholde strategi for Hovedstadsregionen og tiltrække udenlandske vidensarbejdere og studerende, • Index 2005, som er en international designfestival, der herunder at sikre boliger til udenlandske studerende i skal markere København som en kreativ storby og sætte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og boligfor- sig varige spor i byen midlerne • Copenhagen X som er en international by- og boligudstilling, som over de næste ti år vil sætte fokus på kvalitet, arkitektur og planlægning i København

21 TEMABYENS LIV OG BOLIGER

BYENS LIV OG BOLIGER

En attraktiv og alsidig boligby 90 % af boligerne i København er etage- mere åbne præg, som disse områder har. København er blevet en by, hvor rigtig boliger - og boligen i den tætte by vil nok Samtidig efterspørges der også her mere mange gerne vil bo. I en årrække har der også fremover være rammen om hverda- bymæssige pladser. været flere, der flyttede til end fra byen. gen for de fleste københavnere. Her er Det afspejles ikke mindst i de stigende det centralt at sikre bykvalitet med ud- Et ungt København priser på boligmarkedet. gangspunkt i de bymæssige kvaliteter, den I dag er hver fjerde indbygger i byen 20- tætte by har. Omdannelse af ledige kon- 29 år. Hvert år har kommunen en netto- Skal kommunen fremover kunne rumme torarealer til boliger kan tilvejebringe nye tilflytning på ca. 8.000 unge mellem 20-24 den forudsete befolkningstilvækst og til- attraktive boliger centralt i byen. Mange år - mange i forbindelse med studiestart. trække og fastholde de forskellige borge- gårde er i løbet af en årrække blevet De unge udgør en gruppe, der bruger re, stiller det store krav til byens videre saneret, så de fungerer som bolignære fri- byens mange tilbud intensivt; cafeer, par- planlægning, herunder ikke mindst ny- arealer for beboerne i etageboliger. Det ker, badesteder, kulturtilbud osv. tænkning, hvad angår boligtyper og grøn- har givet mange en bedre livskvalitet, at Mange af de unge flytter fra byen igen, ne områder. Københavns boligudbud og der nu er et sted, børnene kan lege og når de stifter familie - typisk når de er bykvarterer skal være med til at sikre beboerne være ude. Mange af byens plad- mellem 25-40 år. Tendensen er dog de rammerne for livskvalitet for københav- ser er blevet renoveret og på cafélivet ses, seneste år gået i retning af, at flere vælger nerne. at beboerne i høj grad opholder sig uden- at blive boende i byen, også når de har dørs og bruger hele byens udearealer. fået børn. Målet er at udvikle København som en alsidig og attraktiv boligby med Udviklingen langs havnen åbner mulighed De ældre (60 og opefter) er der gennem et boligudbud, der modsvarer for nye måder at bo i og bruge byen på. en årrække blevet betydeligt færre af. københavnernes behov og ønsker Husbåde og boliger ved havnen er ek- Denne tendens kan forventes at fortsætte nu og i fremtiden. Det indebærer, sempler herpå. I forbindelse med omdan- i nogle år endnu, men fra 2010 må der at København skal have et varieret nelsen langs havnen er der skabt nye forventes en stigning i antallet af ældre. boligudbud i bykvarterer med per- muligheder for udfoldelse og udeliv i og De ældre sætter også sit præg på bylivet sonlighed og et aktivt, sundt og omkring vandet med Havneparker, bade- og bruger byens mange tilbud. mangfoldigt byliv. steder mv. Der skal i forbindelse med udvikling af friarealer langs havnen også Et markant træk ved den københavnske Kvarterer med personlighed fremover tænkes i kreative baner, så der i befolkning er desuden de mange enlige. København består af mange forskellige byde nye byområder fra begyndelsen ind- Over 50 % af husstandene består af enli- kvarterer, lige fra de tætte brokvarterer tænkes grønne områder og faciliteter til ge. Det er ikke kun de unge, der bor ale- med liv og mangfoldighed til de åbne for- kultur og idræt. Ikke mindst er det vigtigt, ne; mere end 40 % af husstandene i grup- stadskvarterer med en-families boliger og at der tænkes i behovene for daginstituti- pen 30-59 år bebos af en person. Antallet haver. De forskellige kvarterer har forskel- oner, skoler osv. af familier med børn er steget de seneste lige kvaliteter og modsvarer på en række 10 år, hvorfor der i dag er 41.568 børne- områder det spekter af boligbehov, der I Københavns ydre kvarterer med villa- og familier mod kun 35.189 for 10 år siden. efterspørges. Men der er stadig en række havebyer, er det centralt at sikre den Det betyder et stigende behov for pas- udfordringer. identitet, som disse områder har; det ning og fritidsfaciliteter for børn. lokale miljø, de grønne kvaliteter og det

22 Fremtidens boligefterspørgsel og boligpræferencer Der vil ske en fortsat vækst i antallet af boligsøgende med ca. 20.000 fra 2002 til 2030. Deres boligpræferencer varierer efter livsform. • byboliger til enlige - der bliver flere enlige i gruppen 30-64- årige i det næste årti • flere forskellige typer familieboliger, herunder både kvalitetsbyboliger og nye typer af byggeforeningslignende boliger - der bliver flere familier i byen det næste årti • urbane loftslejligheder - der bliver flere enlige i gruppen 30-64- årige det næste årti og derefter også flere i gruppen 20-29-årige

Fordeling af boliger efter størrelse Livsformsanalysen viste at:

600.000 Københavnerne har forskellige boligbehov, derfor er det vig-

400.000 tig med kvarterer som opfylder forskellige præferencer. 4 værelser + 200.000 3 værelser Københavns villakvarterer på Amager, i Valby, Vanløse, 1 - 2 værelser Brønshøj, Husum og NV modsvarer boligvalget hos den 0 Københavns øvrig gruppe af københavnere, hvor hjemmet, familien og nærmil- Kommune Hovedstadsregion jøet er meget vigtigt og nogle af karrierefamilierne, som ønsker eget hus og have, men samtidig gerne vil være tæt på Nettoflytninger i Københavns Kommune 2002 byens liv. "Jeg vil ikke bo mere end 30 min. fra Rådhuspladsen,

10.000 men heller ikke på Rådhuspladsen. Her i Valby er stille og roligt 20-24 8.000 og masser af grønt." 6.000 4.000 Byens brokvarterer og City tiltrækker mange som prioriterer 2.000 karrieren både med og uden børn. De vil gerne være tæt på 0 arbejde og byens tilbud. Børnefamilier, som bliver i byen, -2.000 0-19 40 år + giver udtryk for, at det blandt andet skyldes, at man får mere -4.000 tid til børnene pga. mindre transporttid, og så slipper man -6.000 25-39 for at bruge tid på at slå græs og holde have. "Godt med base Mange af de unge flytter fra byen igen, når de stifter familie - typisk når de er på Østerbro når man har børn, og så er det rigtig skønt med mellem 25-40 år. Tendensen går dog de seneste år i retning af, at flere vælger at blive boende i byen, også når de har fået børn. gårdsaneringen". I denne gruppe er også seniorer, der plan- lægger at vende tilbage til byen og nyde kulturlivet. Antal børnefamilier

50.000 Vesterbro, Nørrebro, Islands Brygge, Christianshavn og områderne langs havnen tiltrækker katalysatorerne, som vil 40.000 være tæt på byens dynamik, mulighederne og pulsen. Arbejde og bolig kan være samme sted for dem, og drømmen kan 30.000 være at bo i et kæmpe newyorker-loft.

20.000 Men nogle har intet boligvalg, og der er områder i byen do-

10.000 mineret af mennesker, som ikke selv har valgt deres bolig, og hvor området præges af sociale problemer. Her er det, at 0 styrke lokalmiljøet og de lokale ressourcer vigtigt for dem, 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Antallet af familier med børn er steget de seneste 10 år, så der i dag er der bor der. 41.568 børnefamilier mod kun 35.189 for 10 år siden. Og det betyder blandt andet et stigende behov for pasning af og fritidsfaciliteter for børn.

Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor

23 BYENS LIV OG BOLIGER

Boligerne i København omdannes, skal der tænkes kreativt. Her med blandede ejerformer. At bygge nyt Boligerne i København modsvarer i høj ligger rigtig gode muligheder for at skabe med blandede ejerformer indebærer en grad de mange enlige og de mange unge i spændende og anderledes byområder række administrative, lovgivningsmæssige byen, da knap 50 % af boligerne er på 2 med autencitet. Det skal overvejes, om og økonomiske udfordringer, hvilket der værelser eller derunder. I den øvrige del der kan tænkes mere fleksibelt, når det skal arbejdes på at overvinde. af Hovedstadsregionen udgør de små gælder boligens uderum, sådan at man Der er mange hensyn, der skal tages, når boliger kun en fjerdedel af det samlede eksempelvis kan nedsætte kravet om par- man bygger nyt. Tætheden i nybyggeri skal antal boliger. De mange små boliger gør keringspladser ved ungdoms- og ældrebo- helst ikke være for lav, da den tætte by er det svært for familier og par at finde liger og boliger til særligt udsatte grupper. et vigtigt udgangspunkt for at skabe kvarte- større attraktive boliger, så de kan blive Også mindre friareal til boliger kan accep- rer med et tilstrækkeligt befolkningsgrund- boende i byen. Derfor tilstræbes der, i teres, hvis der til gengæld laves tilsvarende lag til at sikre bymæssighed, butiksliv, forbindelse med nybyggeri, at opføre sto- mere fælles, offentligt friareal tæt ved boli- offentlig transport, offentlige tilbud og alle re, familieegnede boliger. Også sammen- gen. I de offentlige rum skal tænkes multi- de andre ting, der er med til at give liv i de lægning af små lejligheder kan øge antallet funktionelt, så idrætshuset også kan bru- nye områder - også efter kl. 17. af store boliger. Byfornyelsen har i en år- ges til teater, udstillinger, undervisning osv., Samtidig skal der i nye byområder indtæn- række været et vigtigt redskab til at for- så der kan skøjtes på pladsen om vinte- kes rekreative muligheder; både det bo- bedre de fysiske rammer i den eksisteren- ren, og de grønne åndehuller kan give lignære fristed og de større parker, som de by. Byfornyelsen har hidtil koncentreret plads til mange forskellige former for giver lyst til et varieret udendørs liv og sig om brokvartererne og ikke mindst udfoldelse. bevægelse. Det er vigtigt, at nye grønne Vesterbro, hvor der er blevet gennemført områder udformes og indrettes så robust, en karrevis og bevaringsorienteret byfor- Forbedring af den eksisterende by at fornyelse er muligt med tiden. nyelse. Efterhånden som de tungeste by- I den eksisterende by skal indsatsen med fornyelsesproblemer er blevet løst, er der byfornyelse og kvarterløft videreføres. Der Mange steder i den eksisterende by savnes behov for at formulere en bedre og mere er stadig 7.000 lejligheder i København, gode bydelsparker, grønne områder og helhedsorienteret byfornyelsesstrategi. som ikke har eget toilet og 40.000, som pladser, der er åbne for alle. Det rekreative Kommuneplan 2005 vil derfor indeholde ikke har eget bad. Der er derfor stadig et er et væsentligt element i sikringen af en en byfornyelsesstrategi, der indeholder stort behov for en byfornyelsesindsats i en bæredygtig by, men herudover har selve retningslinier for hvilken type indsats kom- række områder. Vel at mærke en indsats indretningen af byens kvarterer betydning munen vil lægge vægt på for at fremme som tager hensyn til de særligt udsatte for byens bæredygtighed, hvilket er et væs- lokalområdernes udvikling. grupper. I nogle kvarterer er der brug for entligt indsatsområde i den fremtidige en helhedsorienteret indsats, hvor der byudvikling. Når der bygges nyt, skal det Den fleksible by både ses på boligerne, det sociale og kul- gerne være miljørigtigt - og boliger og fria- En af hovedudfordringerne i de kommen- turelle liv, de grønne områder, pladser osv. realer bør ikke belastes af trafikstøj. Der de år bliver at skabe en mere fleksibel by. kan f.eks. etableres udendørs "stilleområ- En levende by skal rumme mange forskelli- I forhold til det rekreative islæt i byen, skal der" i byen, der, lige som byens øvrige ge livsformer og give plads til mange for- der tænkes i en mosaik af tilbud; fra de grønne områder, vedligeholdes og plejes mer for aktiviteter. Her er multifunktionali- helt nære fristeder - altanen, tagterrassen, på en økologisk forsvarlig måde. tet et nøgleord - både når det handler om det grønne gårdrum, stillegaden, de bolig- boliger og om byens fælles rum: Parker, nære grønne frimærker, lokalparken, kvar- Ældreboliger pladser, sports- og kulturfaciliteter osv. terparken til de unikke naturoplevelser i Siden 1992 er der etableret 5.200 almin- de større bydels- og regionalparker. delige ældreboliger og plejehjemslignende Når der bygges nye boliger, skal der være ældreboliger. Samtidig er antallet af ældre større muligheder for at indrette efter Det nye byggeri faldet, så der i dag er 1/3 færre ældre i eget ønske, vægge, der kan flyttes, så lej- Der er et stort behov for at få bygget nye København. Det betyder, at antallet af ligheden kan ændres efter familietype og boliger i byen - især større boliger, som boliger til ældre er steget markant til ca. individuelle behov. Der er også behov for der ikke er mange af i København. Der lig- 190 boliger pr. 1000 ældre i dag. fleksibilitet, når kontorlokaler står tomme, ger her en udfordring i at sikre, at der byg- og derfor kan udnyttes til boliger. Når ud- ges med kvalitet og en bred beboersam- De traditionelle plejehjem er utidssvarende. tjente industriområder og - bygninger mensætning - blandt andet ved at bygge Der er derfor behov for en modernisering

24 af disse, herunder at sikre at de bydele, der har den laveste dækningsgrad, bliver til- Fordelingen af boliger efter ejerformer i 1988 og 2002 godeset med moderne plejeboliger. 120.000 København har mange andelsbo- 80 % af de ældre bor i den almindelige 100.000 liger, men få ejerboliger. Andelen boligmasse. Her skal tænkes i tilgængelig- 80.000 af almene boliger ligger på lands- heden for ældre og handicappede og fria- gennemsnittet. 60.000 realer. Ældrebefolkningens økonomiske, 40.000 sundhedsmæssige og sociale situation vil 20.000 1988 ændre sig. Det stiller kommunen over for 2002 0 nye udfordringer på ældreområdet, bla. Almene Kommune Privat Andels- Ejer- for at skabe varierede boligtilbud. boliger og stat udlejning boliger boliger Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor

Boliger for unge Antallet af unge i København har over en ungdomsboliger - primært i Ørestad og til de mennesker, som er kommet i en si- længere årrække været stigende trods fal- ved eksempelvis midlertidigt at udleje le- tuation, hvor de ud over at mangle en bo- dende ungdomsårgange. Og flere flytter dige ældreboliger til studerende, samtidig lig, også har alvorlige sociale problemer. til København i forbindelse med studie. med at det regionale samarbejde styrkes. Der er i 2000 indgået en aftale mellem Også i de kommende år må forventes, at Københavns Kommune og den almene flere unge vælger at flytte til hovedstaden. Særlig indsats for de svageste boligsektor om i årene 2001 - 04 at op- Den store efterspørgsel efter begynder- Hver tredje ledige almene bolig stilles i dag føre og indrette 600 - 1.200 boliger til boliger imødekommes ved at ommærke til rådighed for kommunens løsning af bo- særligt udsatte grupper. Disse boliger er nogle af de små almene boliger, så de ligsociale opgaver. Det er imidlertid ikke nu under etablering, hvoraf en del først fremover udlejes til unge, og bygge nye nok til at skaffe tilstrækkelig mange boliger forventes at stå klar i 2005/06.

Københavns Kommune er aller- Københavns Kommune vil sætte fokus på: de i gang med: • Revision af den boligpolitiske strategiplan, herunder vurdere hvordan livsfor- • At realisere den boligpolitiske mernes forskelligheder kan integreres og sikre en social balanceret udvikling strategiplan "Boliger for alle" via blandende ejerformer 2001-2004 • Omdannelse af ledige kontorer til boliger • Byfornyelse og Kvarterløft • Nybyggeri af familieboliger og lejlighedssammenlægninger • Byggeri af flere familieboliger bla. • Boligexperimentarium med fokus på byboligens muligheder og kvaliteter via udbud af byggeriet af nye alme- • I parkeringsstrategien, at sætte fokus på parkeringsforhold i forbindelse med ne boliger boliger • Understøtte lejlighedssammenlæg- • Bygge seniorbofælleskaber, f.eks. i Ørestad ninger for at sikre gode og billige • Fortsætte og udbygge indsatsen for at bygge boliger til særligt udsatte grupper boliger • Tilvejebringe flere ungdomsboliger, samt sikre at byggeri af nye ungdomsboliger • Understøtte kvarterernes udvik- som udgangspunkt placeres i de større udviklings- og omdannelsesområder, og ling, via byudviklingspuljen, hvor at ungdomsboliger i den eksisterende by helt overvejende etableres ved borgernes egne initiativer kan omdannelse af eksisterende bygninger som udelukkende egner sig til ungdoms- understøttes boliger • Understøtte mobiliteten på bolig- • Udarbejde en ny boliglokaliseringsstrategi og udpege nye boligområder, for at markedet, via rådgivningsordnin- skabe forudsætning for en boligudbygning på ca.1500 boliger om året gen for ældre • Gennemføre en kortlægning af de forskellige bykvarterers kvaliteter på bag- • Etablere flere bomuligheder for grund af livsformsanalysen og som grundlag for boliglokaliseringstrategien særligt udsatte grupper • Udarbejde en byfornyelsesstrategi og udpege nye områder til områdefornyelse, • Tilvejebringe flere ungdomsboliger som en videreførsel af kvarterløftindsatsen og byfornyelsesindsatsen • Sikre bæredygtig byggeri via ret- • Tilvejebringe flere kolonihaver til københavnere ningslinjer for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri • Fremme indretning af tagboliger i tagetager

25 TEMADEN MANGFOLDIGE BY

DEN MANGFOLDIGE BY

Byens mangfoldighed kunstnere, musikere og designere vælger være en mangfoldig by med plads til alle København er en by præget af stor mang- at slå sig ned. Byen fremstår som et fri- uanset social, kulturel og etnisk baggrund, foldighed. Det er resultatet af flere familier i sted for homo-, bi- og transseksuelle. Og forudsætter det et varieret udbud af boli- byen, øget indvandring og stor tilflytning af internationalt er København ikke mindst ger i de enkelte bydele, som kan opfylde studerende. København er også præget af kendt for Christiania med dets helt egen forskellige gruppers behov. en meget stor ind- og udflytning, som ikke mangfoldighed. mindst hænger sammen med, at hoved- København har stadig mange små og staden er universitetsby og erhvervscen- Byens store mangfoldighed er en styrke, utidssvarende boliger. Københavns Kom- trum. De markante ændringer i befolknings- som betyder, at København skiller sig ud mune vil derfor styrke indsatsen for at få sammensætningen er også et resultat af en og fremstår som en tolerant by. De man- bygget flere gode boliger med forskellige international udvikling, hvor samkvemmet ge forskellige strømninger i hovedstaden ejerformer og fortsat arbejde for forbed- på tværs af stater og regioner øges. gør den spændende at besøge, bo og ringer af de eksisterende boliger og byk- arbejde i og tilfører også byen dynamik. varterer. Den aftale, der er indgået mel- Målet er, at København fortsat skal Den kulturelle mangfoldighed giver byen lem Københavns Kommune og den udvikle sig som en mangfoldig stor- gode muligheder for at tiltrække velud- almennyttige boligsektor om, at der skal by med livskvalitet, plads og mulig- dannede og kreative medarbejdere, samt bygges eller omdannes 600-1.200 boliger, heder til alle, uanset social, kulturel iværksættere inden for de fremtidige ser- der skal fungere som boliger for særligt og etnisk baggrund. København viceerhverv og højteknologiske brancher. udsatte grupper, er en vigtig grundsten i skal udvikle sig i samspil med alle Det er derfor vigtigt, at Københavns Kom- fastholdelsen af en mangfoldig by, der byg- københavnere. mune i sin kommunikation med sine bor- ger på social ansvarlighed, tryghed og gere og omverdenen afspejler byens gensidig hensyn. Det er variationen i bybilledet, kvarterer- mangfoldighed. nes forskellige særpræg og borgernes for- Der findes fortsat kvarterer i København, skellige levevis, som gør København til en De flere unge, indvandrere og andre til- som er præget af nedslidte bebyggelser mangfoldig by. Det er karakteristisk for flyttere, som måske kun bor i byen i en og store sociale problemer. Der har i de store dele af København, at der, selv kort periode, stiller nye krav til, hvad byen senere år været en tendens til, at stadig inden for de enkelte boligkvarterer, bor skal kunne i fremtiden. Udviklingen rummer flere særligt udsatte grupper og indvan- folk fra mange sociale lag og med forskel- en fare for en øget opdeling af byen, hvor drere med ringe eller ingen tilknytning til lig kulturel baggrund. det gensidige kendskab til hinanden bliver arbejdsmarkedet, bor i bestemte kvarte- mindre. Det kan medføre mindre toleran- rer og i nogle almene boligafdelinger. Det Over en årrække har København fået fle- ce. En af de store udfordringer for Køben- hæmmer integrationen. Københavns Kom- re indbyggere med anden etnisk baggrund havn er derfor at fastholde byen som en by, mune har i løbet af de sidste 10 år gen- end dansk. Næsten hver femte Københav- hvor kvartererne har en bredt sammensat nemført en række tiltag for at modvirke ner er indvandrer eller efterkommer af befolkning - socialt, kulturelt og etnisk. denne udvikling - f.eks. i form af kvarter- invandere. Det ses bl.a. i bybilledet, hvor løft. Der er dog fortsat behov for en ind- mange kiosker, grønthandlere og restau- Plads til alle sats for at styrke integrationen, den kultu- ranter drives af de nye københavnere. København rummer en stor variation i relle mangfoldighed, skabe social vækst og Hovedstaden er også der, hvor mange boliger. Skal København også i fremtiden modvirke ghettodannelse.

26 Christiania er et eksempel på et område i byen med mangfoldighed og særpræg, som er med til at give København et image som en kreativ og rum- melig by. Det er en kvalitet, at København har nogle usæd- vanlige byområder, men det kræver gensidig tolerance. Regeringens helhedsplan for Christianiaområdet kan give anledning til en diskussion af, hvordan disse kvaliteter styrkes og fornyes.

Muligheder for alle Københavns Kommune er allerede i gang med: Som mangfoldig by skal der også være • Gennemførelsen af boligstrategiplanen "Boliger for alle" mulighed for, at alle uanset social, kulturel • Byfornyelse, Kvarterløft i Femkanten, Holmbladsgade Kvarteret, Kongens Engha- og etnisk baggrund kan udvikle sig og ve, Nørrebro Park Kvarter og Nord-Vest samt partnerskabsområderne Ting- bidrage til fællesskabet. bjerg og Remisevænget • Etablering af boliger for særligt udsatte grupper København rummer en stor gruppe bor- • Integrationsindsatsen via Modtageenheden for nyankomne udlændinge gere på kontanthjælp, der har svært ved • Beskæftigelsesindsatsen f.eks. via oprettelse af Etnisk Enhed og Erhvervspolitiske at finde en plads på arbejdsmarkedet. initiativer via Erhvervspolitisk handlingsplan 2004 Blandt de ledige er der mange med kort- • "Mangfoldig Arbejdsplads Projekt" varig eller ingen erhvervserfaring og lavt • Analyse af udfordringerne med integration på bolig- og erhvervsområdet uddannelsesniveau. Der er derfor behov • Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling arbejder med nye demokratiske ini- for en forstærket uddannelses- og tiativer, som skal give bedre rammer for nærdemokratiet og styrke den demo- beskæftigelsesindsats. Der er positive for- kratiske dialog ventninger til nye partnerskaber mellem kommunen og erhvervslivet, hvor samarbejdet handler om, at virksomhederne får Københavns Kommune vil sætte fokus på: mulighed for at møde de arbejdsløse og • At byens mangfoldighed afspejler sig i den demokratiske dialog mellem politiker- lære deres kvalifikationer at kende og ne og københavnerne og kommunens kommunikation med borgerne derved bidrage til integrationen. • Integrationsstrategi for bolig-, erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet, som skal forbedre særligt udsatte og etniske gruppers beskæftigelse og velfærd København har over en længere årrække • Gennemførelse af handlingsplan for området omkring Mjølnerparken modarbejdet forslumning, social forarmel- • Gennemføre en kortlægning af de forskellige bykvarterers kvaliteter på baggrund se og hjemløshed i en række kvarterer i af livsformsanalysen byen. Det er sket bl.a. gennem byfornyel- • Udarbejde en byfornyelsesstrategi og evt. udpege nye områder til områdeforny- se, kvarterløft, boligsocial indsats, og else, som en videreførsel af kvarterløftindsatsen etablering af boliger til socialt udsatte grupper og til såkaldte "skæve eksisten- ser". Kommunen har gennem dialog med rance og rummelighed og kalder på nye, negativ spiral, skal fastholdes og styrkes. I borgere og lokale, samt ved støtte i hver- utraditionelle løsninger på integration og et trygt boligmiljø opfattes kulturelle, soci- dagen til særligt udsatte grupper, kunnet social ansvarlighed i familien, skolen, lo- ale og etniske forskelle ikke som en trus- integrere og fastholde dem i lokalmiljøet. kalsamfundet og arbejdsmarkedet. sel, men som en berigelse af byens liv, hvilket livsformsanalysen bekræfter. I enkelte lokalmiljøer sættes en dagsor- Byfornyelse og kvarterløftindsatsen har den af grupper med unge af anden etnisk gjort flere af byens kvarterer attraktive for baggrund, der gennem kriminalitet, rod- en bredere gruppe af borgere - også for løshed og asocial adfærd afviser dialog og erhvervsdrivende. Denne udvikling, hvor samspil. Dette udfordrer den lokale tole- København har haft held til at vende en

27 TEMAFRITID OG MØDESTEDER

FRITID OG MØDESTEDER

Byen bliver brugt mere - traditionelle opdeling mellem arbejdstid grad nu også i byens brokvarterer, hvilket et nyt byliv og fritid, således at byens rum benyttes af ses tydeligt på Skt. Hans Torv på Nørre- En række nye tendenser peger på nye flere på alle døgnets tider. Det nye byliv bro, Bopa Plads på Indre Østerbro og behov for indretning af byrummet. sætter pres på brugen af byrummene. Havneparken på Islands Brygge. De fem Københavnerne lever i dag i højere grad kvarterløft i København har bl.a. vist, at end tidligere et udendørs liv, hvor en stor Forskellige typer mødesteder borgerne efterspørger gode byrum og del af fritidslivet er flyttet ud i byens I København er der både formelle og u- pladser, der kan fungere som mødesteder offentlige rum. Bl.a. er der igennem de formelle mødesteder. Begge er vigtige for for kvarterets beboere og til idræt og sidste år inden for idrætslivet sket en stor livet i København. De formelle er kultur- bevægelse. Et vigtigt element i den foran- opblomstring særligt inden for den selvor- og medborgerhusene, bibliotekerne og derlige og levende by er de midlertidige ganiserede idræt, ligesom der ses et sti- kvarterhusene, der fungerer som rammen arrangementer i byens rum, f.eks. kultur- gende behov for at benytte byens offentli- for byens netværk og fællesskaber, hverda- havn på Islands Brygge og fotoudstilling på ge rum som møde- og opholdsrum. gens demokrati og engagement. Kgs. Nytorv og skøjtebane om vinteren. København står med en ændret befolk- ningsprofil over for en stor opgave med Der opleves et stigende krav fra brugerne En storby som København rummer også udvikling af byens rum, således at de fysi- om bedre service og større professiona- en række mødesteder af international ske rum i byen kan inspirere og motivere lisme. Kommunen står derfor over for en interesse, f.eks. Tivoli, Langelinie, Christia- byens borgere til øget fysisk aktivitet og opgave med at gøre tilbuddet mere tids- nia, Bella Center, Rådhuspladsen, Strøget, dermed styrke folkesundheden. svarende med udgangspunkt i det nye snart den nye opera og DR-byens kon- byliv og behovet for gode mødesteder. certsal. Disse mødesteder er vigtige for Målet er at udvikle København som København som en europæisk metropol en by med livskvalitet og et sundt Mange københavnere er i dag aktive i og for byens dynamik og puls. bymiljø ved at sikre de fysiske ram- brugerbestyrelser, i lokale foreninger, pro- mer for bylivet. Det indebærer, at jekter og aktuelle debatter. Udvalget for Idræt og bevægelse der skal sættes fokus på Københav- Demokrati- og Serviceudvikling drøfter Københavnere dyrker idræt og motion nernes muligheder for at udfolde mulighederne for at give københavnerne som aldrig før. I dag er omkring to tredje- sig aktivt i byens rum uanset alder, bedre rammer for deres demokratiske dele af byens voksne borgere idrætsaktive. køn, etnisk oprindelse og interes- aktiviteter og styrke dialogen mellem poli- For de 11 til 15 åriges vedkommende ser. København skal styrke og ud- tikerne og københavnerne ved at skabe dyrker omkring 90 % idræt. Alt tyder på, vikle rammerne for hverdagens de- lokale demokratiske mødesteder. Lokale at den stigende idrætsaktivitet vil fortsæt- mokrati. mødesteder og øget dialog skal få flere te. Det betyder, at presset på byens københavnere til at engagere sig, give idrætsfaciliteter - der i forvejen er stort - Københavnerne mødes i byens rum i deres mening til kende og deltage i lokale fortsat vil stige. deres fritid eller i frokostpausen - på cafe- fællesskaber, som i højere grad kan blive er, pladser, til udendørsarrangementer, på drivkraften i byens udvikling. I takt med at flere københavnere er ble- legepladsen eller i parken for at løbe en vet idrætsaktive, er idrætsbilledet ændret. tur. Antallet af steder der kan tilbyde De uformelle mødesteder er byens plad- Tidligere var foreningsidrætten den domi- udeservering er næsten tredoblet på 10 ser, parker og gaderum. Byens pladser og nerende organisationsform. I dag er bille- år. Samtidig er der sket et opbrud i den rum bruges ikke bare i Indre By, men i høj det langt mere broget.

28 Livsformsanalysen viste at: Københavnerne elsker, at byen har mange tilbud. Det er netop en af grundene til, at man bor i København. Hvad enten det er kulturliv eller sportsfaciliteter. Men mange påpeger, at byen er underforsynet med idrætsområder og sportsfaciliteter.

Københavnerne vil gerne være aktive i deres fritid, og det behøver ikke være lokalt: "Biograf og svømmehal mangler man i Valby - og dog - hvorfor skal hver bydel have de store ting, der er dyre at drive?" Nye måder at udnytte byens rum på, som er tilgængelige for alle, synes man godt om: "Havnebassinet - det er meget fint, at det ikke koster noget. Det er jo for alle mennesker - om man bor i en lille eller stor lejlighed." Havnebassinet fremhæves af mange som rigtig godt.

Københavnerne ønsker flere gode mødesteder ikke kun i Indre By og på broerne, men også i de ydre bydele: "Der mangler et godt sted, hvor man mødes i Brønshøj - Altså et sted, hvor man naturligt kommer til at falde i snak, og hvor der er plads til at sætte sig." Caféer er ofte det, man bruger som mødested, ellers er det bundet op på formelle netværk igennem institutioner eller frivilligt arbejde.

Antal tilladelser til udeservering i Københavns Kommune

500

400

300

200

100

0 1992 1998 2003

Kilde: Vej & Park, Københavns Kommune

Der er mange idrætsfaciliteter i København. Men befolkningens fritidsliv med en stigning i selvorganiseret idræt og aktiv brug af byens rum betyder, at byens idrætsfaciliteter skal tænkes bredere. Idræt og bevægelse sker ikke kun i idrætsanlæggene. En stor del af københavnernes leg og bevægelse foregår i byens rum. Byen skal derfor tænkes som en facilitet Facilitet i sig selv - den tredje facilitet, og det er i byens rum, Folkeskole (66) at udviklingsmulighederne ligger. Friluftsbad (5) Idrætsanlæg (49) Svømmehal (7) Parker og grønne områder

29 TEMAFRITID OG MØDESTEDER

Det er værd at bemærke, at tilslutningen til Fleksibilitet giver mere plads Det er en stor udfordring både at tilfreds- den traditionelle idræt (håndbold, fodbold, For at tilgodese flest interesser i byrum- stille det stigende behov, der er for at svømning, gymnastik osv.) ikke er blevet met, vil fleksibilitet og multifunktionalitet udfolde sig i byens rum og faciliteter, til mindre, der er blot kommet flere aktivite- være nøgleord for den fremtidige udvik- idræt og bevægelse og samtidig til almin- ter og aktive til. Derfor skal idrætsfacilite- ling af de offentlige byrum. deligt byliv. De forskellige grupper har for- terne i Københavns Kommune udvikles i skellige interesser, som kan være konflikte- behørig respekt for de mange brugergrup- Ved at sikre en robust og multifunktionel rende i en række tilfælde. På den anden per og deres forskelligartede behov. indretning af byrummet sikres, at mange side er byens rum "den tredje facilitet", og kan gøre brug af faciliteterne, og det und- en række pladser de sidste år viser gode De fysiske rammer for idrætsudfoldelsen gås, at kun særlige grupper har eneret på eksempler på nye multifunktionelle byrum. er i dag ikke begrænset til de traditionelle at anvende særlige arealer. Nytænkning, fleksibilitet og multifunktiona- idræts- og svømmehaller. Både hos de litet er nøgleord i en fremadrettet plan- idrætsaktive københavnere og hos byens Ved at understøtte flere fleksible byrum, lægning af bylivets rammer i den tætte øvrige borgere er der stor lyst til at indta- der har forskellige udnyttelsesmuligheder, storby. ge byens rum. Man betegner ligefrem sikres bredden. Det vil sige, byrum ud- byens rum som "den tredje facilitet". tænkt på en måde, så de kan bruges mid- Der er forskel på, i hvilket omfang, de for- lertidigt til forskellige formål. Byrummet skellige kvarterer har byrum, der kan fun- De selvorganiserede idrætsudøvere er bruges f.eks. til loppemarked den ene gere som mødesteder og ramme om leg blandt andet løbere, rullere, svømmere, weekend og street-fodbold den næste. og bevægelse. Samtidig ses meget forskel- skatere og cyklister. En del af de udendørs Men selve grundbyrummet skal være en lige behov i de forskellige kvarterer, jf. livs- aktiviteter er sæsonbetonede med skøjte- robust og holdbar løsning, et byrum, der formsanalysen. Der er derfor behov for et løb og havnebadning som de to yderpo- tåler skiftende brug og skiftende tiders overblik over byrummene som ramme for ler. Det nye idræts- eller aktivitetsbillede krav. Dette kan sikre åbenhed, fleksibilitet fritid og byliv. stiller nye og anderledes krav til faciliteter- og kvalitet i byens rum. Samtidig skal rum- nes antal, udformning og placering. Derfor mene indrettes inspirerende, varierede og Der er iværksat en række initiativer de se- er hovedudfordringen på idræts- og be- smukke. neste år, men det skal vurderes, om der vægelsesområdet at skabe gode mulighe- er behov for en samlet bylivsstrategi for at der for at dyrke motion i København, Havneparken ved Islands Brygge med det koordinere en tværgående strategisk ind- uanset organiseringsgrad eller aktivitet. populære Havnebad og den kommende sats. Hensigten bør være, at en overord- Prags Boulevard er sammen med den net strategi skal kunne tilgodese alle be- Byrummet med dets parker, pladser, gård- fleksible anvendelse af Kongens Nytorv og hov i byrummene, således at så mange arealer og øvrige rekreative rum åbner Genforeningspladsen gode eksempler på københavnere som muligt - på tværs af mulighed for at medtænke idrætten. Set i en multifunktionel indretning og fleksibel alder, køn, etnisk oprindelse, interesser og et folkesundhedsperspektiv er det vigtigt, udnyttelse af byrum. De viser, hvordan organiseringsgrad - kan få glæde af byens at byrummet indrettes som mødesteder, byrum kan planlægges på en måde, der rum og faciliteter. Det skal ske ud fra en der indbyder borgerne i alle aldersgrup- tilgodeser flere aldre og mange udfoldel- samlet afvejning af livskvaliteten i de per til bevægelse og sameksistens. sesmuligheder inden for samme areal. enkelte kvarterer. Inden for de seneste år er der etableret en lang række "byfaciliteter", f.eks. skøjte- Udfordringer Samtidig er der behov for at tænke byen baner, havnebade, skaterramper, klatre- Udviklingstendenserne omkring københav- som en facilitet i sig selv - den tredje faci- vægge, petanquebaner og baner til bold- nernes brug af byen giver en række nye litet og understrege, at det er i byen og i spil. Det københavnske byrum rummer problemstillinger for planlægningen af byens rum, at udviklingsmulighederne lig- imidlertid fortsat et uudnyttet potentiale, fremtidens byrum. Københavnerne ønsker ger. Dette kræver dog nogle mere grundi- men der er kamp om pladsen. Derfor er flere gode byrum, der kan fungere som ge tværfaglige overvejelser om, hvordan det vigtigt at sikre stor fleksibilitet i den forskellige typer mødesteder. Det vil gav- dette kan gøres. fremtidige udnyttelse af de offentlige fæl- ne kvaliteten af bylivet og attraktionsvær- lesarealer. dien for tilflyttere og gæster. Et aktivt byliv kan medvirke til at højne den generelle sundhedstilstand i København.

30 I Ørestad er der etableret et "Bevægelsesklart område". Med en træningspavillon, boldbaner og bænke er der mulighed for leg og afslapning for både børn og voksne. Området er etableret på et areal, der på sigt også skal rumme en daginstituti- on. Målet med projektet er blandt andet at bruge idræt til at understøtte liv og aktivitet i en ny bydel.

Københavns Kommune er allerede i gang med: • Parkpolitik - som er retningsgivende ved en fremtidig planlægning af byens parker og grønne områder • Idrætspolitisk redegørelse 2004, hvor et af fokusområderne er, at der fortsat skal ydes en særlig indsats for børn og unge • Synliggøre cykling som en miljøvenlig, sund og effektiv transportform • Handlingsplan for tilgængelighed - forbedre den fysiske tilgængelighed for handicappede og andre i byens rum • Udarbejde en byrumshandlingsplan, der skal fastlægge retningslinier og principper for de kommende års pladsomdannelser • Folkesundhedsplanen, der skal sikre københavnerne sundhed og livskvalitet, bl.a. via en indsats for de offentlige rum • Et udvalgsarbejde for nærdemokrati og service I forbindelse med Kvarterløftprojektet i Holmblads- • Debatoplæg til Den Blå Plan, der skal sikre liv og nye aktiviteter langs og i hav- gadekvarteret er det besluttet, at Prags Boulevard nen skal vitaliseres. Boulevarden skal fremover være et • Samarbejde mellem skoler og idræt om at sikre, at idrætsfaciliteterne på skoler- attraktivt grønt rekreativt område. Det nye byrum er ne også er egnet til forenings- og selvorganiseret idræt uden for skoletid projekteret i samarbejde med beboerne. Hele • Understøtte kvarterernes udvikling via byudviklingspuljen, hvor borgernes egne strækningen er blevet projekteret som et multifunk- initiativer kan understøttes tionelt byrum bestående af syv aktivitetsfelter: - to multifunktionelle idrætsbaner til basketball, minitennis, fodbold, rulleskøjter mm. - to opholdspladser Københavns Kommune vil sætte fokus på: - en scene til udendørs arrangementer • At følge parkpolitikken op med Grønne Bydelsatlas, der kortlægger grønne - små blomsterhaver, der skal drives af lokale områder og udviklingspotentialer i bydelen beboere • Fortsætte arbejdet med byrumshandlingsplanen for at forbedre og forskønne - et skaterområde byens rum • Vurdere om der er behov for en samlet bylivsstrategi, der koordinerer de tiltag, kommunen har igangsat og vil igangsætte i de kommende år • Sætte fokus på potentialerne for en områdebaseret byrumsfornyelse med afsæt i de erfaringer Københavns Kommune har fået fra de fem kvarterløftindsatser, Byer-for-alle området i Tingbjerg og Partnerskabsprojektet i Remisevænget • Samtænkning af undervisning, idræt og kultur i Sydhavnen og Ørestad

31 TEMABØRN OG UNGE I BYEN

BØRN OG UNGE I BYEN

Flere børn og unge i København unges sundhed, trivsel og udvikling, stor institutioner. Derfor er kvaliteten og varia- Gennem 90erne er der sket en kraftig betydning. tionen på legepladser og i grønne områ- vækst i antallet af børn og unge i Køben- der afgørende for børns udfoldelsesmulig- havn. Antallet af børn, der bliver passet København som storby og hovedstad heder og oplevelser. Det bør derfor være uden for hjemmet i dagtimerne, er stort. huser mange arbejdspladser med højtud- et væsentligt indsatsområde for Køben- Udbygning af især dagtilbud, men også dannet personale, men har også en over- havns Kommune i de kommende år at skoler har derfor været centrum for den repræsentation af sociale problemstillinger, udvikle lege- og aktivitetsområderne i by- fysiske planlægning på børne- og ungeom- især i nogle kvarterer. Familiestrukturen i en. Legepladser må tænkes i nye sammen- rådet de seneste år. Der er allerede plads- København er ligeledes meget varieret, hænge. Byens pladser, torve og parker garanti til fritidshjem og -klubber. Med hvilket er med til at give meget forskellige skal indrettes, så de inspirerer til fysisk ud- vedtagelsen af Børneplanen vil der fra hverdage og muligheder for de køben- foldelse og leg - både for børn og unge. 2005 også være pladsgaranti for de mind- havnske børn og unge. ste børn. Nu skal næste skridt tages, hvor Kontakt med naturen giver børn sjove og der skal sættes fokus på byens kvalitet, Der er forskel på, hvilke fysiske rammer, lærerige oplevelser. I de grønne områder som ramme om børn og unges hverdag. tilbud og faciliteter henholdsvis børn og er der mulighed for, at børn kan skabe Udvikling, trivsel- og sundhedsperspektivet unge har brug for. deres egne fristeder. Derfor er det vigtigt, skal inddrages i planlægningen. at børn får mulighed for at bruge byens En sund og god by for børn grønne områder, og der er brug for initiati- Målet er at sikre børn og unge fysi- Byens indretning har stor betydning for ver, som understøtter børns brug af disse ske rammer, der giver mulighed for børns fysiske udfoldelsesmuligheder og områder. Det bidrager også til at styrke alsidig udvikling og udfoldelse - og dermed for deres sundhed og trivsel. børns forståelse for naturens sammenhæn- dermed understøtte en åben og ge og fremmer en økologisk forståelse. tolerant adfærd over for andre Børn færdes daglig mellem dagtilbud eller mennesker. Det betyder blandt skole, hjem og fritidsaktiviteter. Det er vig- Sikkerhed og tryghed for børnene er cen- andet, at børn og unge skal kunne tigt at børnene har mulighed for selv at tralt i forhold til eksempelvis legepladser, mødes og færdes frit i et sundt og kunne færdes til fods eller på cykel, til miljø og forurening. Det er en løbende ud- trygt miljø, og at de skal have ind- skole og fritidsaktiviteter og bruge parker fordring at sikre, at legepladser og byens flydelse på udformningen af det til sport og leg. Trafiksikkerhed er vigtig miljø bredt set lever op til kravene om et offentlige rum og tilbud - respekt, for, at børnene kan færdes på egen hånd. sundt bymiljø. Her er der gjort en stor ind- dialog, tillid og ligeværd gælder De trafikforhold, børn og unge skal lære sats på en række områder, bl.a. i forhold til også på dette område. at færdes i, varierer meget fra bydel til ren jord og sikkerhed på legepladserne. bydel. Der er allerede fokus på skolebør- Børn og unge i København bor i og bru- nenes sikkerhed blandt andet i form af en Frirum og tryghed for unge ger alle bydele. I en lang periode har bro- tværgående arbejdsgruppe i Københavns Unge er bærere af en ny netværkskultur. kvartererne ikke været præget af mange Kommune, som sammen med politiet pri- Den teknologiske udvikling - Internet og børn og unge, men den udvikling er oriterer, hvilke sikkerhedsfremmende pro- mobiltelefoner - åbner for nye muligheder vendt. Derfor har ikke bare udformningen jekter, der skal udføres. i unges måde at mødes på og danne net- af boligkvartererne, men alle de fysiske værk. Det præger i høj grad deres brug af rammer København skaber for børn og Børn tilbringer hovedparten af deres tid i byen. Mange unge er meget mobile og

32 Facilitet Bibliotek (21) Friluftsbad (5) Idrætsanlæg (50) Svømmehal (7) Parker og grønne områder Børn pr. hektar Nettoarealer Ingen børn/under 1 (24) 1 - 24 (142) 25 - 49 (92) 50 - 99 (114) 100 og derover (24)

Legeplads

Kortet viser, at der er mange fritidsmuligheder for børn og unge i Københavns Kommune. Ud over Antallet af 0-17 årige er steget fra 63.000 i 1998 til 83.000 i 2003. parker, legepladser, svømmehaller og biblioteker, er (Kilde: Statistisk Kontor) der 8 børnekulturhuse fordelt over hele byen. Let til- gængelige legepladser er vigtige, især for børn. I nog- Pr. 1. januar 2003 gik: le kvarterer med mange børn er der langt til lege- • 79 % af børn i alderen 11 måneder til 2 år i dagtilbud mulighederne, som for eksempel Ydre Nørrebro og • 97 % af de 3-5-årige i dagtilbud dele af Amagerbro. • 59 % af de 5-13-årige på fritidshjem eller i fritidsklub • 38 % af de 14-17-årige i ungdomsklub (Kilde: FAF og UUF)

33 TEMABØRN OG UNGE I BYEN

bruger byen på kryds og tværs. Andre det kan udvikle sig til utrygge områder at generelle sundhedstilstand i byen. Havne- unge færdes primært i deres lokalområde. passere eller færdes i. Det har vist sig, at parken på Islands Brygge er et eksempel kvaliteten af byrummenes belysning har på, at man har tænkt på unges behov og Det er omkring 12 års alderen, at de stor betydning for trygheden. Det er der- livsstil. unge begynder at færdes frit i byen. I for en udfordring i den fysiske planlægning 2000 var der 78 børn i alderen 0-17 år, at skabe frirum og byrum af en god kvali- Dialog om byen som kom til skade i trafikken. Det svarer tet, hvor de unge trygt kan færdes og Der skal sættes fokus på børn og unges til 9 % af alle tilskadekomne. Især de 16- udfolde sig. behov i byens udvikling. De har brug for 17 årige knallertkørere er en udsat grup- steder, som er deres egne, som de kan pe. I Færdselslovens § 3, stk. 3 er der en Aktivitetsmuligheder indrette på egne betingelser. Det er vigtigt forpligtigelse til at sikre børns skolevej. Børn og unge i København er aktive i at spørge dem selv, så de eksisterende Men der er behov for en bredere indsats deres fritid. Ligesom hos de voksne ses faciliteter og byrum kan udnyttes på en på trafiksikkerhedsområdet, således at un- en tendens i retning af mere selvorganise- fleksibel og multifunktionel måde. Byens ge også færdes sikkert i deres fritid. ret idrætsudøvelse. Men aktivitetsniveauet fælles rum er fundamentet for, at børn og daler med alderen. På den anden side er unge bliver en del af byens fællesskaber. Der er også behov for at sætte fokus på unge superbrugere af byens rum i den Man bør inddrage informationsteknologi- kvaliteten af byens rum. Forladte og ned- forstand, at de er meget ude og sammen. en i dialogen med de unge i bestræbel- slidte områder kan være spændende og Der skal derfor sættes fokus på, hvordan serne på at diskutere udviklingen af byen attraktive for unge, fordi områderne er byens rum kan understøtte, at unge har med de fremtidige generationer. Det kun- uden voksenovervågning. Det kan være et aktivt fritidsliv med mulighed for mas- ne være en hjemmeside, hvor ideer om frirum, hvor de unge selv kan råde. Men ser af bevægelse og dermed højne den konkrete projekter kan udveksles.

Livsformsanalysen viste at: Institutioner og skolers kvalitet er altafgørende for børnefamilierne og for om de kommer til, bliver eller forlader byen Børnefamilierne, der bliver i byen, sætter stor pris på byens store udbud af børneak- tiviteter og på, at der er andre børn, der hvor de bor, men: • Nogle familier fokuserer især på tryghed og legemuligheder i nærmiljøet • Andre grupper fokuserer især på de tilbud til børn og unge, der er i hele byen Men man får i høj grad netværk gennem børnenes institutioner: "Nu er det børnenes rødder, der gør, at man lærer andre voksne at kende. Gennem børnene og deres institutioner får man et netværk" De unge er de virkelige brugere af byen og særligt brokvarterene virker tiltrækken- de på dem. De helt unge mangler gode mødesteder, hvilket især interviews fra Brønshøj, Vanløse og Valbydelen af byen påpeger: "Der mangler mødesteder for unge mellem 12-18 - derfor hænger de på gadehjørnerne"

Aktivitetsprofil for børn i 5. og 9. klasse

Går til idræt

Anden

Selvorganiseret

Ikke fysisk aktive Går til idræt + selvorganiseret idræt 5. klasse 9. klasse Cykler til idræt

Bliver kørt i bil 0 102030405060 (Kilde: Fritid & Idræt)

34 Københavns Kommune er allerede i gang med: Unge i Holmbladsgadekvarteret • Børneplanen sikrer et langsigtet og sammenhængende servicetilbud, sikkerhed Da Kvarterløft startede i 1998, var for dagpasning samt gode rammer for børnenes skolegang der begrænsede muligheder for de • Folkesundhedsplanen, bl.a. med fokus på krav til byens offentlige rum og miljø, unge i Holmbladsgadekvarteret. Det skoler, daginstitutioner og unge skulle der rettes op på. Ideen var, at • Idrætspolitisk redegørelse 2004. Her er et fokusområde, og der skal fortsat områdets unge skulle have medindfly- ydes en særlig indsats for at øge børn og unges deltagelse i idrætsaktiviteter delse på de igangsatte projekter i • Trafiksikker Skolevej i samarbejde mellem Politiet, kommunen og de enkelte kvarteret, der omhandler unge. Det skolebestyrelser gælder særligt i forhold til Prags Bou- • I 1997-2002 er 695 legepladser og daginstitutioner blevet undersøgt for jord- levards reetablering, Det Maritime forurening. Jorden på 148 daginstitutioner og legepladser er blevet oprenset Ungehus og Kultur- og idrætshuset. • Naturoplevelser og sammenhænge i naturen - eksempelvis i 59 udflytterinstitu- tioner, 9 økobaser eller igennem Miljøtjenesten, der bl.a. omfatter Vandværk- Der er blevet etableret et ungeråd stedet, Øresundsmiljøskolens naturværksteder for, at de unge selv kan komme med • Ungdomspolitikken sætter fokus på, at det skal være attraktivt, udfordrende, forslag og ideer til aktiviteter. De trygt og indholdsrigt at bo i København unge har været med til aktiviteter • Parkpolitikken, byen skal kunne tilbyde oplevelsesrige, frodige og trygge møde- som kvarterhusets åbning, filmaftener, steder for alle med plads til leg, bevægelse og stille fordybelse. Hvert år bliver DJs på kulturdagene, ungdomsredak- der istandsat nye legepladser tionen på det lokale tidsskrift Holm- • Graffitikampagnen er også rettet mod børn bladet og afholdelse af planlægnings- aftener.

Københavns Kommune vil sætte fokus på: • At udarbejde en helhedsorienteret vision for hele børne- og familieområdet i Københavns Kommune • Hvordan udbygning af skoler, dagtilbud og fritidsfaciliteter kan ske med kvalitet og fleksibel udnyttelse af friarealer for øje og bruges både dag og aften • Hvor der er behov for flere trafikale tiltag og kampagner med særligt fokus på skolevejene og adgangsforhold til idrætsanlæg og fritidsaktiviteter • Det skal vurderes, hvordan børn og unge i højere grad kan inddrages i beslutninger om det nære miljø og byrum • Det skal vurderes, hvordan man kan nytænke brug af nogle områder (idrætsfaci- liteter, pladser, legepladser, parker, havnen mv.) med fokus på børn og unges behov for sport, leg, kontakt til naturen, frirum og oplevelser på tværs af aldersgrupper

35 TEMABYIDENTITET OG ARKITEKTUR

BYIDENTITET OG ARKITEKTUR

Byidentitet og arkitektur Målet er at udvikle København som væger sig rundt i byen, som tilsammen Kvaliteten af byens arkitektur, byrum og en international by med en stærk giver fornemmelsen af byens miljø. Sam- oplevelsen af byen, når vi bevæger os byidentitet. Det indebærer, at plan- spillet er afgørende for oplevelsen af rundt, har stor betydning, både for livs- lægningen som helhed skal bidrage København som en by med kvalitet. kvaliteten i byen for borgere og brugere, til at forny og bevare byens histori- men også for byens image og identitet i ske og arkitektoniske kvaliteter, Byens arkitektur er også væsentlig for turi- international sammenhæng. der giver byen identitet og oplevel- ster, brugerne af byen og virksomheder- sesrigdom. Udviklingen skal under- ne. De har alle en interesse i en spænd- København er i dag en metropol og bliver støtte en sund og bæredygtig by. ende by med en stor arkitekturrigdom og præget af den tiltagende globalisering og en synlig bevaringsstrategi. Samtidig med storbykonkurrence. I denne konkurrence Byens mange lag at der skal være gode kulturtilbud, ind- er en stærk byidentitet og kvaliteten af Byens særlige bymæssige og arkitektoniske købsmuligheder og god tilgængelighed. arkitekturen et vigtigt konkurrencepara- identitet afspejles i de forskellige kvarte- Virksomhederne refererer i stigende grad meter. Der er en tendens til, at storbyer- rer. Indre By er præget af historiske byg- til, at bymiljøets kvalitet og især bylivet har ne bliver mere ensartede, når de som en ninger af høj arkitektonisk kvalitet og stor betydning for deres lokaliseringsvalg. del af globaliseringen kigger hinanden over variation i bebyggelsestyper og stilarter. skulderen, opfanger tendenser i arkitek- Brokvartererne rummer de karakteristiske Det er klart, at byens profil med de man- turstrømningerne og lader sig inspirere. boligkarreer fra slutningen af 1800-tallet ge tårne og spir, brokvarterenes travle Hovedsæder og hoteller ligner hinanden og frem. Yderdistrikterne har de store vil- gader, havnen, de store parkområder og over alt. Det er derfor en stor udfordring laområder, og de samlede boligbebyggel- Søerne er med til at give byen sin over- at sikre balancen mellem at være en inter- ser fra 1930-40erne. Bispebjerg-området ordnede identitet. Samtidig er de mere national by og samtidig fastholde og er et eksempel på dansk boligbyggeri, når intense byrum, torve og pladser og arki- udvikle Københavns helt eget særegne det er bedst. Hertil kommer den unikke tekturen i det enkelte hus med til at give udtryk. havn med det åbne vand midt gennem København dens særpræg. Men uden byen, Søerne, samt den indre og ydre funktioner og menneskestrømme mister København er en velbevaret by, hvis sam- Voldring, som alle udgør vigtige strukture- byen sin identitet. Byens rum og arkitek- lede struktur, kvarterer, bebyggelser og rende elementer. tur kan kun skabe rammen for, at livet kan enkeltbygninger i sammenhæng med de udfoldes. Det er helheden, der bidrager til grønne og blå træk (parkerne og vandet) Byens arkitektur er vigtig oplevelsen af en god by. udgør en arkitektonisk helhed af høj kvali- for os alle tet. Som sådan er byen enestående i Byens arkitektur er et centralt element for Fra industriby til vidensby international sammenhæng. Udfordringen oplevelsen af København som en by med København er under omdannelse, affødt består i at sikre balance mellem byens kvalitet i bymiljøet. Det arkitektoniske af den økonomisk og kulturelt betingende bevaring og fornyelse, således at byens ambitionsniveau bør derfor være højt i overgang fra den industrielle by til videns- mange historiske lag fremstår som en del udviklingen af byen, og Københavns Kom- samfundets by. Processen er løbende og af byens særlige identitet samtidig med, at mune skal fortsat påvirke den arkitektoni- frisætter store arealer i byen til andre for- nye træk og funktioner føjes til i takt med ske kvalitet i byggeriet. Men arkitektur skal mål end industri, transport og militære byens omdannelse. ses i sammenhæng med byens funktioner, formål. Der er tale om attraktive områder rum og strømme af mennesker, der be- langs havneløbet, ved Øresundskysten og

36 grænsende op til store naturområder. Byg- over for omdannelser til andre formål. Dis- denne type bydannelse, dels sammensæt- geaktiviteten er for tiden historisk høj. se områder rummer væsentlige potentialer ningen af forskellige funktioner, erhverv, Hidtil har erhvervsbyggeriet og store of- for udvikling af nye kvalitative bykvarterer i uddannelse, kultur og bolig i mere vertika- fentlige institutioner været drivkraften i supplement til den eksisterende by. Det er le former, i samme bydele og måske i udviklingen, men i de kommende år for- en balanceakt, hvor arkitektur og beva- samme bygninger. ventes opførelsen af boliger at udgøre en ringsstrategi må finde sin vægtning i et tæt større del af nybyggeriet. Det giver nye samspil med planlægningen af områdernes Arkitektur og planlægning udfordringer for udviklingen og bevaringen funktioner, service og infrastruktur. hånd i hånd af byens identitet og kvalitet. Planlægningen Der er bred enighed om, at byens udvik- skal sikre, at udviklingen sker på byens Udbygningen af de store udviklingsområ- ling skal ske med respekt for Københavns præmisser, samtidig med at nye tilføjelser der - havnen og Ørestad - vil ændre total- særlige kvaliteter og identitet. Københavns som udtryk for vor egen tid viderefører billedet af København. Her er den store Kommunes arkitekturpolitik, kommune- den historiske kontinuitet. Arkitekturen skal udfordring at sikre kvaliteten i udviklingen plan, bydelsatlas og kommunens byskabsa- samle oplevelsen af bybilledet. Planlægning af disse områder, så de bidrager til at nalyser bidrager hertil. og arkitektur skal i fællesskab balancere de understøtte København som en metropol kommende lag i byens historie. med en stærk byidentitet og arkitektur. Planlægningen skal bidrage til at sikre en balanceret, bæredygtig udvikling med hel- Omdannelse af byens områder Den tætte by heden for øje. Udviklingen af en bæredyg- I de historiske byområder og på brokvar- En påtrængende diskussion i forbindelse tig by handler bl.a. om at tilrettelægge tererne er bevaring af bebyggelse og styr- med byudviklingen af disse nye områder, byens omdannelse, så der opnås en hen- kelse af karrestrukturen et centralt træk i men også i den løbende omdannelse af sigtsmæssig placering og blanding af boli- fornyelsen samtidig med, at der skal være den eksisterende by er tæthed. København ger, erhverv og andre byfunktioner, som plads til arkitektonisk nytænkning i nybyg- er ikke bare landets hovedstad, men også kan understøtte miljømæssigt bæredygtige geri. Der anlægges grønne gårde, og det en international by. Tætte byområder bi- transportforme, som gang, cykling eller ydre miljø styrkes gennem nye anlæg og drager til at skabe den bymæssige intensitet, kollektiv transport. pladser. der karakteriserer en storby, understøtter butiks- og cafelivet, giver grundlag for Samtidig skal de retningslinier og anbefaling- Byens grønne træk og biologiske mangfol- offentlig service og kulturtilbud, samt kol- er, kommunen har vedtaget om miljøorien- dighed er stort set sikret gennem fredninger lektiv transport. teret byfornyelse og nybyggeri, respekteres, og eller bestemmelser i naturbeskyttelseslo- og fremtidige synspunkter og krav om bæ- ven. Mulighederne for at supplere og sam- Det bør derfor analyseres, hvilken tæthed redygtighed skal indtænkes i byudviklingen. menbinde den grønne struktur med grønne byens forskellige byudviklingsområder kan Planlægning af byens udvikling skal gå hånd parker, boulevarder og stier, samt generelt bære. Der vil være områder, hvor større i hånd med nøje overvejelser om byens at forbedre eller indpasse grønne områder bebyggelsesprocenter og højere bygninger arkitektur, kvalitet og identitet. Det kræver og elementer - også i tidligere industriområ- vil være en central forudsætning for at ska- et tæt samspil mellem de ovennævnte der - skal indgå i planlægningen. be et byområde med tilstrækkelig variation redskaber, men det kræver også udvikling i funktioner og mennesker nok til at skabe af nye redskaber. I de indre dele af yderdistrikterne ligger liv - også efter lukketid. Det rejser nye store tidligere industriområder, som står spørgsmål, dels omkring boligkvaliteter i

37 BYIDENTITET OG ARKITEKTUR

Københavns Kommune er allerede i gang med: • Der er udarbejdet en arkitekturpolitik for Københavns Kommune 2001 • Temahæfter over vigtige arkitektoniske emner såsom boligbyggeri, byfornyelse, bæredygtig by, udendørs reklamer og byens lys for derigennem at styrke byens arkitektoniske kvaliteter • Der er vedtaget retningslinjer for Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri 2001 • Copenhagen X - en 10-årig international by- og boligudstilling i samarbejde med Fonden Realdania og Frederiksberg Kommune. Målet er at sætte hovedstaden på verdenskortet som en metropol, hvor den arkitektoniske og funktionelle kvalitet samt bæredygtighed er i højsædet • Fortsætte den 100 år lange tradition med at præmiere nybyggerier, bygningsrenoveringer eller pladser med særlige arkitektoniske kvaliteter • Parkpolitik for "Det Grønne København". Det er målet at beskytte og udvikle byens grønne områder • Byrumshandlingsplanen for København er igangsat og forventes færdig 2004. Målet er at bevare, udvikle og sikre mulighederne for at byens borgere og besøgende kan få varierede og rekreative oplevelser af høj kvalitet i byens rum • Designmanual, som fastlægger de samlede retningslinier for byens design på veje, pladser og i parker

Københavns Kommune vil sætte fokus på: • At etablere samarbejde mellem private og kommunale instanser samt professi- onelle fagfolk i planlægningen af nye byområder med henblik på udvikling af planer, der har høj arkitektonisk kvalitet og miljørigtige løsninger, de skaber rammer for byliv og er økonomisk realiserbare • At anvende udbud til realisering af kommunale byggeprojekter og salg af grun- de, således at projekterne blivet vurderet ud fra en helhedsbetragtning, hvor såvel projektets økonomi, arkitektonisk kvalitet og miljøorientering er vigtige kriterier • At fremme dialogen med byens borgere om kvalitet i arkitektur, bybygning og planlægning gennem forskellige former for visualiseringer, udstillingsaktiviteter, offentlige temaaftener med oplæg fra danske og udenlandske arkitekter, virtuel- le arrangementer og debatfora på Internettet • At følge parkpolitikken op med Grønne Bydelsatlas, der kortlægger grønne områder og udviklingspotentialerne i bydelen • At vurdere, hvilke særlige arkitektoniske kvaliteter og miljømæssige kvaliteter der skal præge de nye byudviklingsområder i forbindelse med byudviklingsstrategien • At kortlægge Københavns forskellige bykvarterers kvaliteter på baggrund af livsformsanalysen • I Kommuneplan 2005 vil indgå en bevaringsplanlægning baseret på en helhedsorienteret registrering af bevaringsværdier og kulturmiljøer, der vil kunne danne grundlag for nærmere udpegning og fastlæggelse af bevaringsværdige bygninger m. v. i lokalplaner

38 Masterplanen for DanLink-området er udført af den hollandske tegnestue West 8. Intentionen er at skabe høj grad af bymæssighed og mangfoldighed gennem stor bebyggelsestæthed og alsidighed i funktio- nerne. Byplanen indeholder en ny form for dynamiske, spændingsfyldte byrum, som bryder med den klassiske opfattelse af rumlige forløb. Nærheden til den ny færgeterminal er et væsentligt element i op- fattelsen af området som et travlt bykvarter ved vandet.

På Islands Brygge er det tidligere kajareal indrettet til Havneparken Islands Brygge. Det bagvedliggende bykvarter har så at sige indtaget det tidligere indu- striareal, og det er forvandlet til en mangfoldighed af muligheder for rekreativt ophold og fysiske aktiviteter. Der er sket en total forvandling af det tidligere dystre og afvisende område og skabt kontakt mellem "byen" og havneløbets store byrum. Den seneste etablering af et flydende badeanlæg ud for parken er et af de første bud på at lade byen ind- tage selve havneløbets store vandflade.

Havnen består både af det snævre havneløb omkring de historiske bydele og de bredere løb i nord og syd, smalle kanaler og store bassiner. Med den Blå Plan er det intentionen at skabe rammer for nyt liv og nye rekreative, kulturelle og sportslige aktiviteter på og ved vandet. For at sikre et aktivt havne- miljø, har man i omdannelsen af Sydhavnen sikret, at Bådklubben Valby fortsat bliver i området.

Københavns Kommune præmierer hvert år en ræk- ke bygninger, bygningsrenoveringer eller pladsrum for særlig god arkitektur. I 2003 er bl.a. de her viste bygninger præmierede. Udvælgelsen kan således tages som udtryk for, hvad der anses for de arkitektonisk bedste eksempler på nybyggerier i 2003. Bedømmelsesudvalget har for de her viste eksempler givet følgende begrundelser. Boligbebyggelse i Guldbergsgade er fremhævet for det stærke arkitektoniske koncept og for en nutidig tolkning af bebyggelsen på stedet.

39 TEMATRAFIK OG BYENS RUM

TRAFIK OG BYENS RUM

Københavnerne og de mange andre, der lægges særligt vægt på betjeningen nordiske storbyer eller i de større danske bruger byens forskellige funktioner, påvir- med kollektiv trafik og cykeltrafik, byer. Man må derfor forvente en fortsat ker transportmønstrene og trafiksyste- og at der i forbindelse med ud- stigning i byens bilejerskab i de kommen- merne. Trafikken er samtidig i høj grad formningen af byens gader, pladser de år og dermed en større efterspørgsel med til at påvirke byens struktur og funk- og knudepunkter tilstræbes en efter plads til parkering i nærheden af bo- tionsopdeling. Trafikkens art og omfang særlig høj kvalitet. ligen. Der skal i fremtiden sikres gode par- har stor betydning for byrummenes kvali- keringsmuligheder i de tætte boligområ- tet og dermed for københavnernes og Trafikale udviklingstendenser der gennem prissætning og planlægning af brugernes livskvalitet samt for byens kvali- Igennem lang tid er byens gader og pladser parkeringsudbuddet. tet som ramme for arbejdspladser. i stigende grad blevet brugt til andet end trafikafvikling og parkering. Københavner- Det stigende bilejerskab og udflytningen København plejer og udvikler sit image nes udeliv og anvendelse af mange af af arbejdspladser til mere eller mindre sta- som Europas miljøhovedstad og som en byens rum har ændret sig i et omfang, som tionsnære områder i det øvrige hoved- attraktiv by at besøge. København har ingen kunne forestille sig for en generation stadsområde har medført en stigende ud- gennem årene fastholdt og udviklet sin siden. Den fremtidige trafikbetjening af pendling i bil fra København. Undersøgel- rolle som cyklernes by. En meget stor del København bør planlægges således, at en serne i forbindelse med udarbejdelsen af af byens interne trafik afvikles dermed på fortsat udvikling i denne retning er mulig. forslaget til Trafik- og Miljøplan 2004 har en bæredygtig og miljøvenlig måde. Flytning af parkering fra overfladen til kon- imidlertid vist, at halvdelen af bilejerne i Metroen har givet mulighed for at komme struktioner kan bidrage til nye kvaliteter og København anvender cykel eller kollektiv hurtigt rundt i byen og har dermed åbnet fredeliggøre byens rum. trafik i deres daglige rejse, og at bilen pri- helt nye muligheder for at bruge byens mært bruges til fritidsformål. mange tilbud. Den positive udvikling København er inde i, med stigende befolkningstal og stigende Med stigende befolkningstal, stigende Københavns Kommune tager fremtidens beskæftigelse, medfører alt andet lige et beskæftigelse og øget bilejerskab følger et trafikale udfordringer op i et forslag til en stigende pres på trafiksystemerne. Samti- øget pres på byens gadenet. Biltrafikken ny Trafik- og Miljøplan, der har som ho- dig vil den enkeltes krav til mobilitet og er steget med 16 % i perioden siden vedmål at sikre et velfungerende trans- tilgængelighed fortsat stige. Det skal være 1995 efter en periode uden vækst i biltra- portsystem med en væsentlig mindre mil- let at komme frem, uanset hvilket trans- fikken på 25 år. Gadenettets kapacitet er jøpåvirkning end i dag. I sammenhæng portmiddel man vælger. dermed stort set opbrugt, så yderligere hermed kan målet for arbejdet med trafik stigninger i biltrafikken ville øge trængse- og byudvikling i kommuneplanstrategien Bilejerskabet er steget stærkt i København len, forværre fremkommeligheden og formuleres således: i de senere år - med 40 % bare i perio- gademiljøet mærkbart. den fra 1995 til 2002. De mange nye biler Det er målet at udvikle en levende, har næsten fyldt gaderne i de tætte byde- Kommunens muligheder for at regulere bil- attraktiv og dynamisk storby med le op, så beboerne kommer i stigende trafikkens omfang indskrænker sig i dag til en væsentlig mindre miljøpåvirk- grad ud for problemer med at finde en forskellige trafiktekniske foranstaltninger. De ning fra trafikken end i dag. Det parkeringsplads om aftenen. Københav- kommende års udvikling vil vise, om det af indebærer, at der i forbindelse med nernes bilejerskab er imidlertid stadig hensyn til fremkommelighed og af hensyn planlægningen af byens udvikling langt lavere end bilejerskabet i de øvrige til miljøet bliver nødvendigt at regulere bil-

40 Livsformsanalysen viste: Nogle virksomheder synes ikke, at der er et virkeligt problem: "København er altså tilgængelig. Det er umanerligt nemt at komme på arbejde i København. Der er veje nok nu". Andre mener, at: "Trafikken og parkeringen er det negative ved København."

For dem der bor i København, handler det om, at byen jo er det sted, man bor: "Det er ikke fedt med en motorvej lige uden for døren" og mange i fokusgrupperne mener, at der er Medicinalvirksomheden Ferring International Center var den første virksomhed, brug for mere Metro, for at byen som etablerede sig i Ørestad Center. Ferring ligger ganske få meter fra Ørestad både kan være en rar by at færdes i, Station, men også med god opkobling til motorvejsnettet. Virksomheden beskæfti- samtidig med at man kan komme ger omkring 400 ansatte. De fleste er højtuddannet, har høje husstandsindkomster hurtigt omkring: "Busserne er for sto- og adgang til bil i husstanden. Hver tredje ansat er bosat i Sverige. Den højklassede re, for tunge og klodsede til bykørsel: kollektive trafikbetjening med regionaltog, metro og bus indebærer, at 57 % af de Det er ikke et venligt køretøj at have i dansk bosatte ansatte ankommer til Ørestad med kollektiv transport. Næsten 100 en storby med mange fodgængere og % af de svensk bosatte ankommer til Ørestad med Øresundstoget. Samlet set er cyklister. Metroen er bedre, men den det kun hver fjerde af Ferrings ansatte, der ankommer til arbejdspladsen i bil. Der skal udbygges så hurtigt som muligt". er i henhold til parkeringsnormerne etableret parkeringsplads til godt hver tredje ansat. Men trods loftet og det begrænsede udbud af parkeringspladser, er der dag- ligt parkeringspladser, der står tomme. De mange ansatte, der benytter kollektiv transport, gør det, fordi de finder, at den kollektive transport for dem tilbyder den Udviklingen fra 1995 til 2002: bedste rejse mellem bolig og arbejde.

Kilde: Peter Hartoft-Nielsen: "Metroens effekt på ansattes transportadfærd - første, anden og tredje Biltrafikken + 16% delundersøgelse", Arbejdsnotat nr. 47, Skov & Landskab, Hørsholm, 2003. Antallet af biler + 40% Cykeltrafikken + 40% Antallet af buspassagerer + 3% Antal alvorlige uheld 1 - 25% Ændring i udpendling + 26% Ændring i indpendling + 4%

2 Gågadeareal i Indre By +20%

1 Baseret på antallet af alvorligt tilskadekomne, inkl. dræbte. 2 Ændring fra 1992 til 2000. Dækker gågader, pladser og gader med fod- gængerprioritering (som f.eks. Strædet)

41 TEMATRAFIK OG BYENS RUM

trafikken mere direkte ved brug af kørsels- for behageligt ophold og oplevelser prio- del af de ansatte i Ferring har valgt at afgifter under en eller anden form. riteres højt i forhold til hensynet til hurtig benytte kollektiv trafik til arbejdspladsen. trafikafvikling. Der er i Ørestad sat loft over, hvor man- Biltrafikken skal tilpasse sig den eksisteren- ge parkeringspladser, der må etableres i de by og ikke omvendt. Det betyder dog Byudvikling efter stationsnærheds- forbindelse med nybyggerierne, men det ikke, at enkelte vejprojekter ikke kan over- princippet, regional og lokal betyder ikke dette loft, der har begrænset bil- vejes for at sikre den mest hensigtsmæssi- ning brugen i forbindelse med Ferring. ge afvikling af biltrafikken. Fingerplanen og stationsnærhedsprincip- pet er de væsentligste årsager til, at Ho- Stationsnær lokalisering af arbejdspladser i København har i en meget lang periode vedstadsregionen i dag hører til blandt de andre dele af København vil i kombination satset på forbedringer for cykeltrafikken, storbyer i Europa, der har mindst træng- med differentiering af parkeringsnormerne og det er da også lykkedes at fordoble sel. Stationsnærhedsprincippet indebærer, og god cykelstibetjening kunne forhindre cykeltrafikken i løbet af en 20-årig perio- at større trafikmål som f.eks. kontorhuse en god del af den regionale bilkørsel, som de. Det er en forudsætning for en videre- og butikscentre skal lokaliseres tæt ved en mere spredt lokalisering ville have udvikling af cykeltrafikken, at der inddra- større, velbetjente stationer med mange medført. Alligevel vil et øget antal trafik- ges mere af den begrænsede plads i de afgange. Det betyder, at trafikanterne har mål i de tætte byområder kunne medføre mest benyttede snævre gade- og pladsen reel mulighed for at vælge mellem bil lokale trafik- og miljøproblemer. Proble- rum til cykelstier og cykelparkering m.v. og tog. HUR's undersøgelser viser, at sta- mer, som må tages op allerede i planlæg- tionsnær lokalisering af arbejdspladser ningsfasen. Den kollektive trafik i København har ikke medfører 10 km mindre bilkørsel pr. an- været inde i samme positive udvikling som sat. Det betyder mindre miljøbelastning I forbindelse med planlægningen af cykeltrafikken i de seneste årtier. For at og en aflastning af regionens overbebyr- Københavns byudviklingsområder skal der leve op til målsætningen om at udvikle en dede vejnet. således sikres en sammenhæng mellem storby med væsentlig mindre miljøpåvirk- arealanvendelsen, bebyggelsestætheden ning fra trafikken end i dag, er det nød- Københavns Kommune rummer nogle af og trafikintensiteten og betjeningen med vendigt med markante forbedringer af de bedste muligheder for stationsnær lo- kollektiv trafik, cykeltrafik og biltrafik. Der forholdene for den kollektive trafik. Det kalisering i Hovedstadsregionen. At prin- må i fastsættelse af parkeringsnormerne forudsætter en indsats på to områder: cippet virker efter hensigten, kan illustre- for nybyggeriet tages hensyn til de mil- res med medicinalfirmaet Ferrings lokali- jømæssige gener, som stigende biltrafik vil- • Buspassagerernes vilkår skal forbedres sering midt i Ørestad, tæt ved tog, Metro le kunne påføre lokalområdet. gennem sikring af bedre fremkommelighed og Øresundsmotorvejen. En meget stor for busserne og etablering af bedre om- stigningsfaciliteter. Bussystemet skal have så The City Lounge god frekvens, rejsehastighed og regularitet, Lounge kan oversættes til forhal, lobby eller ventesal. Men Lounge er i dag også at det kan være med til at tiltrække flere det sted på en festival eller på et diskotek, hvor musikken er afdæmpet uden at kunder til den kollektive trafik. miste puls. I lufthavne og på hoteller bruges loungen både som et opholdsrum og gennemfartsområde - typisk lidt eksklusivt. • Metrosystemet skal fortsat forbedres og udbygges. Metroen tilbyder en hurtig og I City Lounge-zoner bevæger trafikken sig ikke bare langsomt. I fysiske termer dre- komfortabel måde at komme frem på, jer det sig om zoner, hvor mange byfunktioner og trafikarter mødes. Det drejer sig uanset forholdene på overfladen. Metroen både om strøg (f.eks. "Strædet" eller Valby Langgade), om pladser (f.eks. Halmtor- åbner for helt nye måder at bruge byen vet og Skt. Hans Torv) og om områder (f.eks. dele af Indre Nørrebro og Middelal- på, og den kan med tiden blive et effektivt derbyen). I disse zoner er det en kvalitet i sig selv, at man ikke kan bevæge sig sær- og miljøvenligt alternativ til biltrafikken i ligt hurtigt. Langsomme trafikanter som fodgængere, cyklister og bevægelseshæm- tætbyen. De nye stationers forpladser kan mede er prioriteret højt; der er meget at opleve, mennesker at møde, dufte og samtidig være med til tilføre kvartererne indtryk. Det er samtidig et sted med en høj bykvalitet, som giver området identitet nye bykvaliteter. I forbindelse med plan- og lyst til at sætte farten ned. Det er et mål, at City Lounge-zoner udvikles i fælles- lægningen af disse mødesteder for mange skab mellem de lokale brugere, beboere og kommunen, således som det f.eks. ken- mennesker, bør hensynet til muligheden des fra Kvarterløft og de forskellige Trafik- og Bymiljøplaner.

42 Byområdernes status og potentialer I brokvarterer og resten af Indre By, samt Dette betyder, at man står over for en nye byudviklingsområder ved havnen er række udfordringer de næste år for at udviklingen gået i retning af en blanding af sikre en funktionel storby med mindre City Lounges og transit-korridorer. Ind- miljøpåvirkninger fra trafikken end i dag. faldsveje gennemskærer kvartererne, 1 Udfordringer og muligheder er forskellige mens centrale pladser og enkelte stræk- 2 i byens forskellige områder. Byen kan ninger er fredeliggjort og multifunktionel- 3 overordnet inddeles i tre forskellige le. I den fortsatte udvikling skal antallet af hovedområder med forskellige typer af punkter og strækninger, hvor fodgængere, byrum og trafikale problemer. Målet er at cyklister og ophold i byens rum og ved skabe bedre og mere attraktive byrum, stationer prioriteres højt. Det kan være hvad man kan kalde City Lounge zoner. bydelspladser og bydelsstrøg. I ydre brokvarterer og øvrige boligområ- I Middelalderbyen og dele af den øvrige der er kun relativt få centrale pladser Byen kan inddeles i 3 typer af byområder. I Indre By Indre By har udviklingen imod City Loun- omdannet og forbedret. Intensiteten er er målet flere fodgængerprioriterede gader, bedre ges været tydelig. Parkering er fjernet, ikke så stor som i de indre dele, og ofte muligheder for ophold i byens rum og forbedring af pladser bygget om og gader er fredelig- er der plads til at skille gaderummets stationsforpladser. I byens brokvarterer er bydels- gjort. I den fortsatte udvikling vil der ske funktionaliteter ad. Der er eksempelvis pladser, bydelsstrøg med fokus på fodgængere, cykli- en endnu højere prioritering af fodgænge- plads til at prioritere cykel- og bustrafik- ster og ophold vigtige. I byens forstæder er forbedre, cyklister og ophold i byens rum og ken, hvor det er nødvendigt i denne del ring af centrale pladser prioriteret lige som forhold pladser ved stationerne. Her kan man af byen. Her er udfordringen at forbedre for cyklister skal forbedres. Parkeringsnormer bør operere med færre parkeringspladser ved vigtige byrum og pladser og deres forbin- varieres efter område. stationsnært nybyggeri. delse til transitsystemerne.

Københavns Kommune er allerede i gang med: Københavns Kommune vil sætte fokus på: • Udvikling af byområderne i Ørestad i tæt tilknytning til • At højne kvaliteten og kapaciteten i den kollektive trafik- Metroens 1. etape og Ørestads cykelstisystem betjening af de eksisterende tætte bydele gennem anlæg • Anlæg i forbindelse med den ny tværgående S-bane, af mere Metro (planlægning af Metroens 4. etape, Ringbanen, som vil betjene de ydre brokvarterer og Metrocityringen) styrke strukturen i hele S-togssystemet • At sikre sammenhæng mellem de nye byudviklingsområ- • Øge især A-bussernes fremkommelighed i de mest trafi- ders tæthed og trafikintensitet og deres trafikbetjening kerede gader med vægt på stationsnærhedsprincippet og på en hen- • Anlæg af Metroens 3. etape, Østamagerbanen, som vil sigtsmæssig rækkefølgeplanlægning forbinde de tætte byområder med bl.a. Amager Strand- • At styrke den kollektive trafiks konkurrenceevne og sik- park og lufthavnen i Kastrup re en miljømæssig forsvarlig byudvikling gennem koncen- • Anlæg af flere cykelstier og cykelruter samt mere cykel- tration af særligt trafikskabende byfunktioner i områder- parkering ne tæt ved de velbetjente stationer og differentiering af • Gennemføre trafikal fredeliggørelse af lokalområder gen- parkeringsnormerne nem trafiksanering og hastighedsbegrænsninger, trafiksik- • At styrke indsatsen på cykelområdet yderligere, bl.a. kerhedstiltag, etablering af miljøzoner og støjisolering af gennem anlæg af flere cykelstier, udvidelse af de mest boliger trafikerede cykelstier i bredden og anlæg af cykelruter • Undersøgelse af parkeringsproblemerne i Indre By og i med nye krydsninger af havneløbet brokvartererne og regulering af parkeringsforholdene • At udvikle principper for City Lounge-områder med • At forbedre støjkortlægningen, bl.a. for at overholde nye bedre muligheder for udeliv i de forskellige typer af EU krav byområder og knudepunkter, samt udvikle en fodgæn- • At udvikle en parkeringsstrategi, der kan medvirke til at gerpolitik regulere biltrafikkens omfang og sikre høj tilgængelighed • At forstærke indsatsen mod trafikstøj, evt. gennem ud- til vigtige byfunktioner og mobilitet for byens beboere læg af støjdæmpende asfalt på overordnede veje i bolig- og brugere, således at miljøgenerne som følge af stigen- områder og i byudviklingsområder og gennem udarbejde biltrafik minimeres delse af lokale støjhandlingsplaner

43 44 BYUDVIKLINGSSTRATEGI

RINGBANEN

METRO 4

DEN BEVARINGSVÆRDIGE BY

ØSTAMAGER

HAVNEN

VALBY

ØRESTAD

45 BYUDVIKLINGSSTRATEGI

BYUDVIKLINGSSTRATEGI

Et centralt element i Kommuneplan 2005 plads til op mod 100.000 flere arbejds- gængelighed og større bebyggelsestæthed bliver at fastlægge en strategi for byens pladser. En væsentlig del af væksten vil i områderne omkring de stationer, der har fysiske udvikling og omdannelse, som sik- komme i Ørestad og i byområderne langs den bedste tilgængelighed fra hele regio- rer, at kvaliteterne i den eksisterende by havneløbet. nen. fastholdes og udvikles samtidig med, at grundlaget for København som metropol, Der pågår undersøgelser af mulighederne Kontor og servicevirksomheder og andre med en bæredygtig udnyttelse af byudvik- for at omdanne erhvervsarealer til boliger arbejdsplads- og besøgsintensive byfunkti- lingspotentialerne, styrkes. og andre byformål, bl.a. ved Nørrebro oner søges lokaliseret i stationsnære om- Station. I Valby skal der udarbejdes en råder højst 1000 m fra nærmeste station. Rummelighed og udviklings- bydelsplan sammen med Valby Lokalud- Samtidig skal lokaliseringen understøtte potentiale valg, hvor fornyelse og omdannelse af Val- rammebetingelser for fremtidens erhverv. København har et stort byudviklings- og by Industrikvarter vil komme i fokus. omdannelsespotentiale. Kommuneplan Regionale detailhandelsfunktioner lokalise- 2001 giver mulighed for at øge boligarea- Nordhavnen, Østhavnen og Østamager res ved trafikknudepunkterne ved City, let med ca. 3,5 mio. m≈: Det svarer til rummer på sigt store udviklingspotentialer Fisketorvet og Ørestad og den bydelsori- godt 15 % af det eksisterende boligareal, med tilknytning til Øresund. De første enterede detailhandel ved kollektivt velbe- og vil give mulighed for skabe 35.000 - skridt er taget i Svanemøllebugten og tjente strøg i bydelene. 40.000 nye boliger med plads til ca. med den nye Amager Strandpark. Der er 80.000 indbyggere. Dette åbner mulighed behov for at gennemføre en samlet vur- Ved boliglokalisering lægges der vægt for et årligt boligbyggeri på 1.500 boliger dering af udviklingsmulighederne på kor- på at udnytte og understøtte byens for- frem til år 2025. tere og længere sigt i alle områder ud til skellige kvaliteter - hvad enten det er Øresund. langs havnen i Inderhavnen, Nordhavnen, Omkring 1/3 af væksten kommer i de Sydhavnen, samt Øresundskysten på Øst- eksisterende byområder, bl.a. som nybyg- • I Kommuneplan 2005 vil der blive rede- amager og den fredede grønne Kalvebod- geri, taglejligheder og ved omdannelse af gjort for byens udviklingspotentialer især kile - eller det er de mange andre forskel- kontorer til boliger. Den øvrige vækst for områderne ud til Øresund på Amager. lige særtræk, byens mange kvarterer er et kommer i nye områder som f.eks. Øre- udtryk for. stad, samt i de nye boligområder på Østa- Lokaliseringsprincipper mager, ved Amager Strandpark og langs Byudviklingsstrategien tager udgangspunkt Ved boligudbygning lægges der også vægt havneløbet. i Fingerbystrukturen og de særlige mulig- på god trafikbetjening og tilknytning til eksi- heder, denne giver centralkommunerne sterende byområder og servicefunktioner. Det samlede erhvervsetageareal i kom- for at udnytte og udvikle den kollektive munen kan øges med ca. 6,5 mio. m≈ - trafik og cykeltrafikken. Der tilstræbes • I Kommuneplan 2005 vil der blive rede- ekskl. den nordligste og den østlige del af endvidere en afbalanceret bolig- og gjort for en lokaliseringsstrategi for havneområderne, hvor store byggemulig- erhvervsudvikling, som kan fremme et Københavns Kommune og hvordan man heder ikke umiddelbart kan realiseres i bæredygtigt by - og transportmønster. skal sammentænke den fysiske planlægning større omfang. Dette åbner mulighed for og erhvervsudviklingen, herunder vurdere et årligt erhvervsbyggeri på omkring Ved erhvervslokalisering lægges der hvilke krav til byens fysiske rammer viden- 150.000 m≈ frem til år 2050 og kan give vægt på en høj regional kollektiv trafiktil- serhvervene stiller.

46 Rammekort Rækkefølgeplanlægning

Områder der vil indgå i den videre rækkefølgeplanlægning

Planlagt, igangværende og umiddelbart afsluttet byomdannelse

Rækkefølge Områder der vil indgå i den videre rækkefølgeplanlægning

Byudvikling- og byomdannelsesarealer

Perspektivområder i Kommuneplan 2001

Større nye rekrative områder

47 BYUDVIKLINGSSTRATEGI

Endeligt vil byens forskellige bykvarterer og En rækkefølgeplanlægning for byudviklin- tet. De snævre gader med en blanding af områders kvaliteter blive kortlagt på bag- gen skal omfatte de større udviklings- og alle trafikformer og med stigende biltrafik grund af livsformsanalysen. omdannelsesområder i København. De begrænser mulighederne for en effektiv kommende indsatsområder foreslås som afvikling af den kollektive trafik. Rækkefølgeplanlægning udgangspunkt inddelt i områder, hvor Den planlagte udbygning af metrosyste- En stor del af byudviklingen og omdannel- udvikling vurderes at være aktuel met i hele tætby-området vil give et mar- sen de sidste 10 år er sket i tilknytning til i planperiodens 1. del frem til 2006, kant kvalitetsløft. En meget stor del af eksisterende kvarterer. Byudviklingen og i periodens 2. del frem til 2017 byens beboere og arbejdspladser får der- omdannelsen har derfor kunnet benytte efter planperiodens udløb. med adgang til et kollektivt transportsy- og understøtte den eksisterende infra- stem, der har tilstrækkelig kvalitet og struktur og offentlige service. Rækkefølgen for udbygningen kan blive kapacitet til at klare fremtidens krav til afgørende for tyngden i de kommunale transportsystemet i storbyen København. Fremover vil byudvikling i langt højere udgifter i de enkelte udbygningsområder. grad ske i områder, hvor der vil være be- Det er derfor vigtigt at afbalancere den Metroens etape 4 - Cityringen - er under hov for at udbygge infrastrukturen. Det kommende rækkefølgeplanlægning i forhold planlægning. Københavns Kommune under- gælder både kollektiv transport, veje og til de forventede kommunale udgifter søger sammen med Frederiksberg Kom- forsyning, den grønne og rekreative infra- mune og Trafikministeriet en række forskel- struktur, men også den offentlige service i For de områder, hvor byudviklingen ud- lige muligheder for linieføring for en Me- form af institutioner, fritidsfaciliteter etc. skydes til planperiodens anden halvdel trocityring gennem Indre By, Østerbro, frem til 2017 eller derefter, vil muligheder Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Der vil derfor være behov for at vurdere for en midlertidig anvendelse af områder- Med Metroens 4. etape vil omkring 85 % de kommende års byudvikling i forhold til ne blive overvejet i forbindelse med revi- af alle mål i de tætte bydele kunne nås de kommunale investeringer, som etable- sionen af kommuneplanens rammedel, inden for en gangafstand på 700 meter fra ringen af de nye byområder vil kræve. såfremt særlige forhold taler for det. en station. Metrosystemet vil sammen med Beregninger fra den igangværende om- det radiale net af S-baner og Regionaltog dannelse i Sydhavnen anslår, at det koster • I forbindelse med Kommuneplan 2005 udgøre et effektivt alternativ til pendling i op mod ca. 100.000,- pr. bolig at sikre skal der redegøres for sammenhængen bil. den fornødne infrastruktur og offentlige mellem den fysiske planlægning, kommu- service i områder, hvor byomdannelsen nale investeringer på tværs af forvaltnin- De første undersøgelser påregnes afslut- ikke umiddelbart kan knyttes til eksiste- gerne og økonomi. Redegørelsen vil dan- tet i foråret 2004, således at der på dette rende infrastruktur og offentlig service. ne grundlag for byudviklingsstrategien, grundlag i løbet af 2004 kan indledes Det er tal, der naturligvis er behæftet herunder rækkefølgeplanlægningen i Kom- forhandlinger med Staten og Frederiks- med usikkerhed, men giver anledning til muneplan 2005. berg Kommune om mulighederne for at overvejelser om en øget koordinering af finansiere og anlægge en Cityring. Fra det byudviklingen og kommunens investerin- tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ger, dels for at sikre den fornødne funkti- FORBEDRING AF EKSISTE- at gå i gang med anlægget, vil der gå onalitet og kvalitet i byudviklingen, dels for RENDE BYOMRÅDER omkring 11 år, før hele Cityringen kan at udnytte eksisterende infrastruktur og tages i brug. offentlig service i størst muligt omfang. Københavns eksisterende bykvarterer skal fortsat fornyes og omdannes, således at de I forbindelse med planlægningen af Cityrin- Der er derfor behov for at fastlægge en lever op til kravene til en velfungerende og gen overvejes forskellige muligheder for en rækkefølge for byudviklingen, som kan sik- attraktiv storby til gavn for både københav- videre udbygning af metrosystemet. Det vil re en: nerne, erhvervsliv og turister. Dette kræver i denne sammenhæng blive overvejet, om • Hensigtsmæssig udnyttelse af eksisteren- en fortsat indsats på en række områder, der allerede i forbindelse med anlægget af de infrastruktur og offentlig service samt nogle nye større initiativer. 4. etape skal forberedes afgreninger af • Optimal udnyttelse af investeringer i Metroen, som kan betjene udækkede/ikke infrastruktur og service Mere Metro banebetjente områder, herunder byudvik- • Harmonisk byudvikling i de større byud- De tætte bydele i København skal kunne lingsområderne i bl.a. Nordhavnen, Sydhav- viklings- og byomdannelsesområder tilbyde høj tilgængelighed og stor mobili- nen og Nordøstamager.

48 • I Kommuneplan 2005 vil der blive rede- ket kræver en fortsat indsats for bl.a. at • I Kommuneplan 2005 vil en ny bæredyg- gjort for den konkrete linieføring af Me- sikre boliger i disse områder. Det skal vur- tig byfornyelsesstrategi blive indarbejdet på troens 4. etape og for sammenhængen deres, hvordan en række af de tomme baggrund af den nye byfornyelseslov, der mellem rækkefølgeplanlægningen for de erhvervslokaler kan omdannes til boliger er trådt i kraft 1. 1. 2004. Byfornyelses- nye byudviklingsområder og en eventuel og andre formål. Det kunne f.eks. være strategien vil indeholde en redegørelse for videre udbygning af metrosystemet. typer af erhverv, som netop finder City og behovet for områdefornyelse, en udpeg- den ældre bygningsmasse attraktiv. Det ning af kvarterer til områdefornyelse samt De centrale byområder skal også vurderes, hvordan broforbindel- en prioritering af områderne. Endvidere vil De centrale byområder med Indre By, ser på tværs af havnen kan bidrage til at strategien indeholde kriterier for udvælgel- Christianshavn, samt de tilgrænsende sammenbinde de centrale byområder se af ejendomme til bygningsfornyelse. udviklingsområder mod nord og syd udgør omkring havnen. en særlig udfordring. De er byens hjerte Bybevaring med de ældste kvarterer og bygninger • I Kommuneplan 2005 vil der blive rede- København kan betragtes som ét sam- rummer omkring 1/3 af byens arbejdsplad- gjort for hvilke indsatser, der kan sikre de mensat kollektivt bygningsværk. En arkitek- ser og knap 10 % af byens boliger. Det er centrale byområders identitet, liv og ud- tonisk manifestation af stor rigdom. Uan- her en række af landets og regionens vikling. set at vi i disse år føjer meget bygnings- hovedcenterfunktioner er koncentreret, masse til byen og oplever en betydelig samt en række serviceerhverv, offentlige Områdefornyelse og lokale udvikling med stor byggeaktivitet, vil det institutioner og kulturliv. partnerskaber samlede billede til stadighed være stærkt Byen rummer i dag over 280.000 boliger. præget af tidligere århundreders bybyg- De centrale byområders image og funktion En del af disse boliger er utidssvarende. nings - og arkitekturopfattelse. er afgørende for Københavns byidentitet. Godt 7.000 boliger mangler wc inde i lej- Der er gjort en stor indsats for at bevare ligheden, godt 40.000 boliger mangler bad, København er en velbevaret by og som de kulturhistoriske værdier både i Indre By tusinder af boliger mangler friarealer, er sådan enestående i international sammen- og på Christianshavn og opprioritere bolig- nedslidte, støjramte eller på anden måde hæng. Sammenholdt med sin helt særlige anvendelsen for at skabe liv og funktioner uattraktive og utidssvarende. Det er en formgivning i lille målestok, sine størrelses- uden for lukketid. Livsformsanalysen har central opgave at sikre fornyelsen af byens mæssige spring i byprofilen, tårne og tag- imidlertid vist, at mange, især de unge, i sti- ældre eller problemramte boligkvarterer, former, kobberets og teglstenens domi- gende grad oplever især Indre By som således at de kan imødekomme vore nans, opleves København som en unik identitetsløs - uden liv og mangfoldighed. dages krav til en attraktiv storby. byformation.

Samtidig er en række virksomheder flyttet Kommunens erfaringer fra Kvarterløft pe- Kunsten består i på en gang at bevare, til- fra Indre By og til udviklingsområder lige ger på, at for at opnå dette mål, skal ind- føje og forny. Det er i denne balanceakt syd og nord for bydelen, som reelt har satsen for at forny byens kvarterer være arkitekturpolitikken og en bevaringsstrategi funktion som en udvidelse og supplering af helhedsorienteret og tage udgangspunkt i må finde sin vægtning. Byens hierarki, dens City. Christianshavn har været gennem en byområdernes konkrete problemer. Forny- diversitet og mangfoldighed udspiller sig omdannelse, som indebærer, at bydelen i elsen skal kunne omfatte boligforbedring, mellem helheden og de enkelte huse. endnu højere grad har fået City-funktion friarealforbedring, forbedring og forskøn- En bevaringsstrategi må omhandle alt fra med en række uddannelsesinstitutioner og nelse af byens rum, forbedring af kultur- særlige områder, historiske, funktionelle til den kommende opera samt nye attraktive og sportstilbud, forbedring af beskæftigelse det mere enkle og stilfærdige hus i byen. boliger. og ikke mindst af de sociale forhold. Fra havnens og tidligere industriområders City´s udvidelsesområder omkring Søndre Endvidere peger erfaringerne på, at forny- særlige højtråbende arkitektoniske udtryk Frihavn, omkring Kalvebod Brygge og på elsen skal gennemføres i samarbejde med til den lave bys ro. Islands Brygge kommer også til at rumme lokalområdernes beboere, foreninger, et større antal nye boliger. Der er samtidig arbejdspladser og institutioner. Udvikling af • I Kommuneplan 2005 vil indgå en beva- plads til nye City-orienterede virksomheder byen er et fælles anliggende og skal bygge ringsplanlægning baseret på en helheds- og funktioner - bl.a. et nyt Rigsarkiv på den på borgernes engagement. Hvis alle byens orienteret registrering af bevaringsværdier tidligere Godsbanegård. parter har mulighed for at deltage og og kulturmiljøer, der vil kunne danne Det er en central udfordring at sikre og udfolde deres kreativitet, har vi de bedste grundlag for nærmere udpegning og fast- udvikle de centrale byområders identitet i forudsætninger for et godt resultat. læggelse af bevaringsværdige bygninger den fremtidige byudvikling. Det indebærer, m.v. i lokalplaner. at liv og mangfoldighed understøttes, hvil-

49 BYUDVIKLINGSSTRATEGI

BYUDVIKLING AF NYE Sydhavnen og Islands Brygge kæde omdannelsesprocessen sammen BYOMRÅDER I Kommuneplan 2001 blev Sydhavnen med den generelle benyttelse af vand og udpeget som et fokusområde med stor landarealerne langs havneløbet - Den Blå Ørestad herlighedsværdi. Omdannelsen og byud- Plan - og planlægningen for husbåde i Ørestad og Bella Center forventes at viklingen i området er i gang, senest med Københavns Havn. komme til at rumme omkring 10.000 planen for Sluseholmen med 1.000 bo- boliger og op mod 2,5 mio. m≈ anden liger, som påbegyndes i 2004. Nordhavnen bebyggelse, overvejende erhvervsbebyg- I Sydhavnen forventes opført i alt godt I Kommuneplan 2001 blev Nordhavnen gelse. Den overordnede infrastruktur - 5000 boliger, samt erhverv i de kommen- udpeget som fokusområde. Visionen for Metro, de større veje og kanaler - er de år. Visionen er at skabe et nyt byområ- området er at skabe et attraktivt bymiljø etableret eller er under etablering. I de de med et livligt og attraktivt havnemiljø, ved havnen med en tæthed, der sikrer en første etaper af byudviklingen - Universi- hvor boligerne har tæt kontakt til vandet tilstrækkelig kritisk masse i området, der tetskvarteret m.m. og Ørestad City ved via mange kanaler. Der gives muligheder kan understøtte offentlig service etc. Øresundsforbindelsen - er der fuldført, for lystbåde, husbåde og forskellige vand- Der er store bymæssige potentialer i om- iværksat og planlagt byggerier med over aktiviteter for at sikre et maritimt miljø. rådet, som ønskes omdannet til et urbant 2.000 boliger og op mod 500.000 m≈ I de næste faser af planlægningen skal der miljø og en bystruktur, der har referencer med erhvervsetageareal, herunder Uni- skabes forudsætning for: til brokvartererne. Ud over de allerede versitetet, IT-højskolen, Danmarks Radio, • Realisering af Helhedsplanen for Syd- lokalplanlagte arealer er der planer om at Ferring og butikscentret Fields. havnen, herunder servicefaciliteter, grønne bygge i alt 400.000 etagemeter - ligeligt områder og den nord-sydgående boule- fordelt på boliger og erhverv. Ørestadsselskabet er ved at afslutte arbej- vard. Desuden overvejes en fremtidig En fortsat udbygning af området kræver, det med et dispositionsforslag til den syd- ændret anvendelse af de øvrige industri- at der tages stilling til den trafikale betje- lige del af Ørestad - Vestamagerkvarteret. områder i Sydhavnen, samt byudvikling ning og tilgængelighed for at sikre en ef- Dette dispositionsforslag vil danne grund- omkring Sydhavns Plads fektiv og bæredygtig trafikbetjening. Samti- lag for udarbejdelse af lokalplan og kom- • Etablering af nye broforbindelser på dig skal der i den videre planlægning sikres muneplantillæg. Udbygningen ønskes tværs af havneløbet for at skabe nye sammenhæng med benyttelsen af vand og igangsat i 2005. tværforbindelser mellem bydelene og de landarealer langs havnen. Der er store potentialer i området, som store rekreative områder på Vestamager. Undersøgelser har vist, at en forbindelse er optimalt betjent af kollektiv trafik, og til Lyngbyvej og motorvejsnettet er en hvor infrastrukturen i øvrigt er under På Islands Brygge er der på få år skabt et forudsætning for at kunne afvikle trafikken etablering. Ud over den bemærkelsesvær- helt nyt kvarter, Havnestaden. Det sidste fra yderligere byudvikling i Nordhavnen dige tilgængelighed er Vestamagerkvarte- område ned mod Nokken består af gamle på en hensigtsmæssig måde. ret begunstiget af den direkte tilknytning fremstillingsvirksomheder, som enten har til Hovedstadsområdets største fredede forladt eller er på vej til at forlade områ- I Nordhavnen skal de næste faser af plan- område, Kalvebod Fælled. det, ligesom der ligger enkelte kontor- lægningen: Visionen for området er at skabe et ejendomme, som kan omdannes til boli- • Afklare yderligere byomdannelses- attraktivt bymiljø med en bebyggelses- ger. muligheder struktur og tæthed, der refererer til Bro- • Arbejde videre med den konkrete ud- kvartererne. Boliger og erhverv søges Der er igangsat en planlægning for områ- formning af området, herunder tilvejebrin- integreret med mulighed for opførelse af det, som skal skabe grundlag for en hel- gelse af den trafikale og rekreative infra- f.eks. 4500 boliger og 450.000m2 erhvervs- hedsorienteret omdannelse og fornyelse af struktur. bebyggelse. Der lægges vægt på en direkte området. Der er store potentialer i områ- • Midlertidig anvendelse af de områder, sammenhæng mellem bykvarterets interne det, hvor Kommuneplan 2001 giver mulig- hvor byudviklingen først igangsættes på rekreative arealer og udstrakte grønne hed for at etablere omkring 1500 boliger, langt sigt. områder på Kalvebod Fælled. samt erhverv og andre byformål. • I kommuneplan 2005 vil der blive rede- • I Kommuneplan 2005 skal der skabes gjort for udbygning af Vestamagerkvarte- • I Kommuneplan 2005 skal der skabes forudsætning for de næste etaper af hav- ret. forudsætning for næste etape af havne- neomdannelsen i Københavns Havn. Om- omdannelsen i Københavns havn, samt dannelsesprocessen skal kædes sammen

50 Ørestad

Sydhavn

Nordhavn

51 BYUDVIKLINGSSTRATEGI med den generelle benyttelse af vand og • I Kommuneplan 2005 vil Københavns Valby landarealerne langs havneløbet - Den Blå Kommune fremlægge de første skitser til Borgerrepræsentationen har besluttet, at Plan - og planlægningen for husbåde i en helhedsorienteret byudvikling af disse der som led i arbejdet med Kommune- Københavns Havn. kystorienterede områder. plan 2005 skal udarbejdes et forslag til bydelsplan for Valby i samarbejde med Nordøstamager Valby Lokaludvalg. Valby danner i disse år Nordøstamager rummer på længere sigt- rammen om et kommunalt ønske om at store byudviklingsmuligheder langs Øre- ANDRE STØRRE PROJEKTER opnå flere erfaringer med borgerdialog, sund. Sydvest for området har Holmen lokalt demokrati, anderledes beslutnings- udviklet sig med markante byggerier og Nørrebro Stationsområde m.m. strukturer og overvejelser om den fremti- institutioner. Mod sydøst har kvarteret I forbindelse med vedtagelsen af Kommu- dige bydelsplanlægning. omkring Holmbladsgade gennemgået en neplan 2001 besluttede Borgerrepræsen- stor kvarterløftproces, ligesom den kom- tationen, at der skal foretages en nærme- Den nye ringbane, der forbinder de radia- mende Amager Strandpark vil bidrage til re planlægning for områderne omkring le S-baner, giver Valby fire nye stationer: at øge denne del af byens attraktion som Ringbanestationerne. Det er et af kom- Ny Ellebjerg, Vigerslev, Danshøj og bolig- og erhvervsområde. Med Metroen muneplanens overordnede mål at udvikle Ålholm. Ringbanen får stor betydning for er der også ansatser til en kollektiv trafik- et bæredygtigt byudviklings- og transport- bydelens trafikale beliggenhed og giver betjening, og endelig indeholder området mønster, hvor den størst mulige andel af nye potentialer for byudvikling i de stati- et oplagt byudviklingspotentiale, da det trafikken foregår med kollektive transport- onsnære områder. oprindeligt primært var udlagt til de frem- midler, på cykel eller til fods. Arbejdskraf- I de kommende år skal der arbejdes med stillingserhverv, som enten har forladt tintensive arbejdspladser skal derfor lokali- at konkretisere en række byudviklingspro- byen eller er på vej. seres "stationsnært", og de stationsnære jekter og udarbejde plangrundlag for nye arealer omkring de bedst betjente statio- initiativer i Valby: Det er dog ikke et område uden proble- ner skal prioriteres højest ved placering af • Aktuelle diskussioner om mulighederne mer, da mange af de fremstillingsvirksom- trafikskabende funktioner og tæt bebyg- for at forbedre idrætsfaciliteterne i Valby. heder og andre tekniske anlæg, som gelse. Parterne bag Københavns Kommunes enten ligger der, eller er flyttet, rummer budget for 2004 er enige om, at der skal mange miljømæssige problemstillinger: De tidligere industriarealer og banearealer etableres en svømmehal i Valby, og at Forurenet jord, støj og tung trafik. ved Nørrebro og Bispebjerg stationer er i overvejelserne skal indgå i det igangvæ- disse år under omdannelse. Ved Nørre- rende arbejde med at udvikle Valby Den fremtidige trafikbetjening af området bro Station findes der en stor koncentra- Idrætspark. er heller ikke på plads. Byomdannelse i tion af arbejdspladser, detailhandel og ser- • Planer om anvendelse af F.L. Smidths stor skala afhænger af, at der etableres vice, og området er det vigtigste trafikale tidligere maskinfabrik m.m. til såvel er- kapacitetsstærke systemer for både cykel-, knudepunkt og et livligt mødested for sto- hvervsbyggeri som boligbebyggelse. bil-, og kollektivtrafik. re dele af Bispebjerg og Ydre Nørrebro. • Ved Torveporten foreligger projekt- På Nordøstamager skal den næste fase af Områdets centrale beliggenhed og betyd- overvejelser, der bygger på, at området planlægningen derfor afklare den trafikale ning bliver yderligere forstærket med den ved Gammel Køge Landevej og Elle- infrastruktur, herunder særligt undersøge ny Ringbane og på længere sigt med Me- bjergvej er udpeget til butikker med mulighederne for højklasset kollektiv be- troens 4. etape, den såkaldte "Cityring". særligt pladskrævende varegrupper. tjening og for biltrafikafviklingen til/fra det øvrige København. I den kommende planlægning for omdan- Samarbejdet med Valby Lokaludvalg om nelsen af området skal der ske en afvej- udarbejdelsen af bydelsplanen er i fuld Målet er at skabe grundlag for en hel- ning af forholdet mellem de overordnede gang. I efteråret 2003 har der været ind- hedsorienteret omdannelse og fornyelse mål for områdets udvikling og lokale budt til en række arrangementer, der skal af området fra Amager Strandpark mod ønsker og behov. inspirere til debat om Valbys udvikling. I syd til og med Kløvermarken og Refs- forlængelse heraf er der dannet fokus- haleøen mod nord, som rummer store • I Kommuneplan 2005 vil der blive skabt grupper om forskellige emner og konkre- udviklingspotentialer på længere og lang grundlag for en helhedsorienteret omdan- te steder med potentiale for byomdannel- sigt. nelse omkring Nørrebro Station. se i bydelen. Fokusgruppernes arbejde

52 Østamager

Valby

53 BYUDVIKLINGSSTRATEGI

skal munde ud i en række bidrag til den områder med overvejende grøn karakter samlede bydelsplan for Valby i løbet af vil have særlig bevågenhed i Kommune- 2004. plan 2005. Det er vigtigt, at denne rekrea- Forslaget til bydelsplan for Valby vil indgå i tionsform understøttes. Derfor vil forsla- det kommende forslag til Kommuneplan get indeholde et forslag til en speciel ram- 2005 for København. me for kolonihaver, og i den forbindelse vil de hidtidige rammer for O1-områder- Generel revision af rammerne ne tillige blive gennemgået og justeret Rammedelen af kommuneplanen udgør efter nærmere overvejelser. grundlaget for al lokalplanlægning og er Der pågår en revision af rammerne for så derfor et vigtigt strategisk redskab til sty- vidt angår detailhandelsrammerne, der ring af den fremtidige udvikling af Køben- ikke vil afvente Kommuneplan 2005. havn, både arealmæssigt og funktionsmæs- sigt. I rammerne udmøntes ikke alene es- I rammedelen i Kommuneplan sensen af sektorplanlægningen f.eks. på 2005 vil indgå: skole- og institutionsområdet, men også • Revurdering af de generelle maksimale andre fysiske planer og de politiske mål- bebyggelsesprocenter. sætninger og beslutninger, der i øvrigt • Revurdering af det nærmere indhold i vedtages i Borgerrepræsentationen. bl.a. rammerne for industri og områder til Rammedelen af Kommuneplan 2001 vil fritidsformål, herunder en ny kolonihave- derfor blive gennemgået, dels så der er bestemmelse. sammenhæng med de fysiske indsatsom- • Retningslinier for omdannelse af er- råder under byudviklingsstrategien, dels hvervslokaler til boliger og andre formål i med henblik på en generel ajourføring. Indre By og Christianshavn. • Indarbejdelse af samtlige tillæg til Kom- Den fremtidige byudvikling stiller krav om muneplan 2001. en øget fleksibilitet i rammeplanlægningen, • Ændringer som er affødt af Borgerre- og de nuværende maksimale bebyggelses- præsentationens beslutninger og tilkende- procenter må også overvejes nærmere. F. givelser. eks. er der sket en gradvis udviskning af • Konkrete mindre justeringer af bestem- det traditionelle industribegreb til fordel melserne for enkeltområder. for væsentligt mindre forurenende virksomheder og funktioner inden for de vidensbaserede områder. Ligeså har livsformsanalysen bl.a. vist, at der er ønsker om i højere grad at muliggøre, at køben- havnerne bor og arbejder samme sted.

I mange af de nye byudviklingsområder vil de nuværende bebyggelsesprocenter i rammerne ofte være utilstrækkelige til netop at videreudvikle København som metropol. Det vil derfor være nødvendigt at rammerne følger med denne udvikling og understøtter den. Et andet væsentligt træk er det grønne København. I takt med at byen udbygges, er det vigtigt, at der sikres tilstrækkelige områder og faciliteter til rekreative formål. Kolonihaverne og andre

54 KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLANER EFTER VEDTAGELSEN AF KOMMUNPLAN 2001

Kommuneplantillæg til Lokalplaner vedtaget efter vedtagelsen af Kommuneplan 2001 Kommuneplan 2001

Tillæg nr. 1: Israels Plads Nr. 327-2: Ny Tøjhus, Tillæg 2 Tillæg nr. 2: Bispebjerg Bakke Nr. 346: Østamager III, Vølund Tillæg nr. 3: "Bastiansminde" Nr. 347: DanLink Tillæg nr. 4: Ellebjergvej/Stubmøllevej og Nr. 348: Lundedalsvej "Ny Kongens Enghave" Nr. 301-3: Ørestad tillæg 3, DR Tillæg nr. 5: Geislersgade Tillæg nr. 6: Sundby Station Øst Nr. 349: Kommunehospitalet Tillæg nr. 7: Ragnagade Nr. 350: Store Tuborg Tillæg nr. 8: Teglholmen Syd Nr. 303-4: Ørestad tillæg 4, Universitetet V Tillæg nr. 9: Meklenborggade og byfornyelsesområdet ved Nr. 351: Universitetsparken 2 Holmbladsgade/Ungarnsgade Nr. 352: Vingårdsstræde Tillæg nr. 10: Sluseholmen Nr. 353: Israels Plads Tillæg nr. 11: Møllegade Nr. 354: Vanløse Center Tillæg nr. 12: Vestre Kirkegård Nr. 355: Lundehusskolen Tillæg nr. 13: Enghave Plads Nr. 356: Bispebjerg Bakke Tillæg nr. 14: Grøndalsvænge Allé Nr. 357: Ragnhildgade Nr. 358: Esplanaden Nr. 76-2: Titangade, Tillæg 2 Nr. 359: Nikolaj Plads Nr. 360: Østamagerbanen

Nr. 361: Bastiansminde Nr. 362: Ålandsgade-karreen Nr. 363: Grundejerforeningen Fremad Nr. 364: Grønrisvej Nr. 365: Estersvej Nr. 307-1: Sundby Station Øst, Tillæg 1 Nr. 165-1: Nørrebrogade, Tillæg 1 Nr. 206-1: Kryolitgrunden, Tillæg 1 Nr. 366: Svanevej Nr. 185-1: Ragnagade II Nr. 310-1: Teglværkshavnen, Tillæg 1 - Teglholmen Syd Nr. 367: Sadolin & Holmblad og Mecklenborggade Nr. 368: Amaliegade Nr. 369: Elmebo Nr. 252-1: Krausesvej, Tillæg 1 Nr. 370: Tøndergade-karreen Nr. 371: Nørre Sidealle Nr. 215-1: Stengade tillæg II/Folkets Park Nr. 310-2: Teglværkshavnen, Tillæg 2 - Sluseholmen Nord

55 MINDRETALSUDTALELSER

Socialistisk Folkeparti Enhedslisten

SF tager forbehold overfor den fremlagte Kommuneplanstrategi Enhedslisten kan ikke støtte det foreliggende forslag til kommune- 2004 planstrategi.

Hvis udgangspunktet for København i virkeligheden var, som det Selvom der er spændende takter i forslaget - ikke mindst med ind- beskrives i Fremtidens København og Københavnere, var det slet dragelse af livsformsanalyser, så er den konkrete kommuneplans- ikke så ringe. Men strategien glemmer tidligere tiders fejltagelser trategi visionsløs. og forholder sig kun på et meget overordnet plan til de vanskelig- heder, København står overfor - med andre ord der er for meget På trafikområdet betyder kommuneplanstrategien, at der vil kom- turistbrochure og for få realiteter. me mange flere biler i byen. Strategien giver ingen klare svar på fremtidens udfordringer. Alle ved, at det eneste der kan fjerne biler SF ønsker kørselsafgifter indført i København som et bevist effektivt fra gaden er indførelse af kørselsafgifter efter Londonsk model, middel til at begrænse biltrafikken, ligesom vi ønsker, at andre kol- kombineret med en massiv investering i kollektiv trafik. En investe- lektive trafikformer skal indgå på lige fod med Metroen om at sikring der handler om andet og mere end en metroring, der tidligst re en effektiv infrastruktur. Ligesom vi ønsker at udbygge cykelstier kan være klar om 13-15 år. og sikre færdslen ved at nedsætte hastighederne. På boligområdet fortsættes den asociale boligpolitik, flertallet har ført I SF glæder vi os over, at Livsformsanalysen viser, hvor meget det seneste 10-år, hvor fattigrøve, arbejdsløse og andre uden penge Københavnerne værdsætter byens mangfoldighed og rummelighed. systematisk skal ud af byen, til fordel for gode skattebetalere. Men det er vigtigt, at byudviklingen også sker på en sådan måde, Der er et skrigende behov for at bygge tusinder af nye lejeboliger - at der samtidig er liv på tværs af grupper, alder og miljø, og så hvilket kommuneplanstrategien ikke lægger op til. byen aktivt danner udgangspunkt for fællesskab, nærvær og solida- ritet. Der skal derfor tages udgangspunkt i et langt bredere grund- Kommuneplanstrategien er uden nogen form for kritik. Når man lag for planarbejdet end såvel livsformsanalysen som de utilstræk- læser strategien får man det indtryk af, at der ingen fejl er begået kelige faktuelle oplysninger der findes i strategioplægget når det f.eks. angår arkitektur, integration, bolig og trafikpolitik.

I SF håber vi, at rigtig mange vil benytte høringsperioden til at Når man ikke kan erkende eklatante fejltagelser, som eks. kontor- komme med gode tanker og ideer til kommuneplanstrategien om, rædslerne på Kalvebod Brygge, er det svært at undgå dem i frem- hvordan vi i fællesskab kan skabe en dynamisk by i balance. tiden. Kommuneplanstrategien betyder derfor - trods mange de fine ord - at byen fortsat udvikles i efter bygherrernes pengepunge, frem for københavnernes behov.

Fremtidens København og københavnere er en strategi for Københavns udvikling og danner grundlag for arbejdet med Kommuneplan 2005. Strategien er lavet på baggrund af undersøgelser, af hvilke udfordringer København står over for og en undersøgelse af forskellige københavneres krav og forventninger til byen. Krav og udfordringer peger i samme retning: København skal være en international by og en by med livskvalitet. Balance mellem disse mål kræver en tværgående indsats. Kommuneplanstrategien er et skridt i denne retning og sikrer, at kommuneplanlægningen hænger sammen med andre indsats- områder, for eksempel erhvervspolitikken.

Kommuneplanstrategien offentliggøres 19. april 2004 og der gennemføres en høring i 10 uger. Bagefter tager Borgerrepræsentationen stilling til de indkomne forslag og laver even- tuelle ændringer. Kommuneplanen er færdig til sommer næste år.

Kommuneplanstrategien kan hentes på internettet på adressen: www.kk.dk/fremtidenskobenhavn eller købes for 50 kr. i Københavner Information, Informationscentret, Rådhuspladsen 7, 1550 København V. Telefon 33 66 66 33 Telefax 33 66 70 32

Hvis du har lyst til at deltage i debatten om Københavns fremtid kan det gøres på København Kommunes hjemmeside på www.kk.dk eller e-mail til: [email protected]

Alle kan inden høringsperiodens udløb den 27. juni 2004 komme med bemærkninger vedrørende Kommuneplanstrategien til: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen 8. kontor, Rådhuset, 1599 København V. Telefon 33 66 26 81 Telefax 33 66 70 23

KØBENHAVNSwww.kk.dk KOMMUNE